19.03.

2007 Dansk stil: ,,Den hslige by

Esben Asmussen, 1.a DGN

Analyse og fortolkning af ,,Den hslige by:

Digtet ,,Den hslige by, skrevet af Michael Strunge (1958-1986) i 1981, handler om et lyrisk jeg, der kritiserer den materialistiske og kapitalistiske holdning, der hersker i samfundet, hvor barndommens drmme og oprret ikke har en chance. Alt dette skildrer han gennem livet i byen, som derfor kan betegnes som et symbol p vores samfund.

Typisk for Michael Strunges digtning er de ekstremt depressive, socialrelaterede emner og hans fortvivlelse over tilvrelsen. Deraf flger hans kritik af samfundet. Hans udtryk er ofte meget hrde og negative. Desuden kritiserede han de mennesker, der ikke forstod hans digte og opfattede dem som ndeligt dde. Michael Strunge bliver betragtet som en postmoderne digter, men ogs som en del af punkbevgelsen i 1980`erne, der netop ogs opstod som en protest mod det etablerede system.

,,Den hslige by er et prosadigt, da vi hverken har rim eller rytme. Digtet ville ikke vre genkendeligt som lyrik, hvis stningerne ikke var delt op mellem linjerne. Fr man digtet lst op, kan man ikke hre, at det er et digt. Det er derfor mske ogs mest passende at kalde digtet knkprosa, da den nrmest episke tekst er knkket i forskellige dele. Endvidere bliver dette stttet af, at lngden p linjerne er meget skiftende. Det er alts heller ikke muligt at lave nogen lang analyse af digtet, som hvis det var et traditionelt digt. Digtets ortografi er normal, dog med enkelte undtagelser: I ordene flaxer (l. 10) og udvexler (l. 13) er ks erstattet med x. Efter min mening har dette to betydninger: For det frste er det et tegn p det oprr, han gr imod det eksisterende samfund. Han prver at gre tingene p en anden mde og vil ikke flge reglerne. For det andet mener jeg, at x`et str for noget man kan relatere til

1/5

19.03.2007 Dansk stil: ,,Den hslige by

Esben Asmussen, 1.a DGN

matematikkens verden og derfor ogs kan have noget med kapitalisme at gre. Det drejer sig alts om en kritik mod det, der har med penge at gre. Digtet har, med hensyn til komposition, et skifte i sted. I de frste tolv linjer er vi i en by, stedet er ikke nrmere bestemt, og vi bevger os blot mellem gaderne. Fra linje 13-17 er vi p et sindssygehospital i udkanten af byen, mens vi i resten af digtet befinder os i et diskotek midt i byen. Synsvinklen er gennem hele digtet fra det samme lyriske jeg, som er en slags reprsentant for en gruppe mennesker, der opfatter tilvrelsen sdan, som den er beskrevet i digtet. Stemningen i digtet er gennemgende negativ. Desuden er hele digtet skrevet i billedplan, spkket med symboler, sammenligninger og metaforer. Jeg vil dog ikke g ind og navngive hvert enkelt sprogbillede. I de to frste linjer fr vi at vide, at det lyriske jeg befinder os i en stjende by. Stjen er udspndt over byen, som noget der ligger over byen og konstant er der. Man fr derigennem ogs en flelse af, at det er en meget intensiv stj. Linje tre til fire skildrer, at fabrikkerne og kontorerne i bde fysisk og psykisk forstand har fet meget magt i byen. Frst og fremmest bor der nsten ingen mennesker midt i byen, da alt bestr af store erhvervsbygninger. Derudover er mennesket kommet i anden rkke bag det, som fabrikkerne og kontorerne str for, nemlig pengene. Man stter alts systemet over mennesket i det moderne samfund. Selv vores seksuelle drifter, der ellers er ustyrlige og noget, som normalt ville vre en ukontrolleret og spontan flelse, er styret af et ur. Pigens knsorgan, der er erstattet af et ur, er alts et billede p, at tiden i hj grad styrer mennesket i det moderne samfund. Dette kan tolkes af linje fem og seks. I syvende, ottende og niende linje karakteriseres resterne af vores frie og bevidste drmme og tanker som tge i luften og derfor som noget, der med tiden mske vil forsvinde. Det eneste, der holder det i live, er et kunstigt lys, der samtidig, igennem jnene, prver at overvge bevidstheden. Denne sidste rest af frie tanker og strben imod det eksisterende samfund bliver alts bekmpet.
2/5

19.03.2007 Dansk stil: ,,Den hslige by

Esben Asmussen, 1.a DGN

Disse rester er jeg`et en del af. Efter min mening kan man sammenligne det med de tidligere brugere af Ungdomshuset p Nrrebro i Kbenhavn, der ikke ville indrette sig efter flertallet, og som blev og bliver bekmpet af samfundet. I de flgende linjer bliver det beskrevet, at disse drmme om et anderledes samfund end det eksisterende har ringe vilkr og str svagt. Vingerne, som skulle f dette samfund til at flyve, er visnet. rsagen til dette skal mske findes i, at vi i Danmark ikke har nogen synderlig grund til at g p barrikaderne, da vi socialt set er godt sikrede. Nu kommer vi til linje 12 til 17, hvor vi befinder os i udkanten af byen p et sindssygehospital. Disse mennesker er blevet placeret udenfor byen, da det moderne samfund ikke kan tolerere dem og ikke vil se dem. Det er ogs derfor, man har anbragt dem sammen. Samfundet vil ikke identificeres med sdanne mennesker og vlger derfor at tilsidestte dem, der ikke passer ind i det billede, man vil skabe. Disse patienter fra sindssygehospitalet er uanvendelige for samfundet. De er nu en sag for systemet og har mske ogs bare et nummer i stedet for et navn. Den enkelte patient er blevet marginaliseret, og deres individualitet er fjernet ved, at de alle har det samme hvidt tj p. Samfundet forsger desuden at gemme de naturlige behov, som fx knsdriften, der hersker ved alle mennesker, ogs ved sindssyge. Heller ikke det m komme til udtryk, da det ikke passer ind i det billede, samfundet vil skabe af sig selv. Derfor er det blevet fastspndt til en seng. Denne seng er desuden stinkende og vd, da samfundet ikke har afsat tilstrkkelige ressourcer til at hjlpe folk. Hvis man s er fastspndt, har man ingen mulighed for at g p toilettet eller blive hjulpet p toilettet. Samfundet pakker blot de syge og svage mennesker vk og lader dem ligge i deres egen ynkelighed. Dette kan man overfre til mange omrder i samfundet, hvor en af de svage grupper befinder sig. Deruover har vi i resten af digtet en beskrivelse af livet inde i byen (l. 18-22). Her tromler tilvrelsen derudad i et hsblsende tempo frem til dden. Denne manglende tid til fordybning, og

3/5

19.03.2007 Dansk stil: ,,Den hslige by

Esben Asmussen, 1.a DGN

dermed ogs den ndelige fattigdom, symboliseres gennem den hje og rytmisk konstant dundrende musik i et diskotek, der som sagt bliver ved indtil dden. Jo mere modne vi bliver, det vil sige jo lngere vi kommer ind i dette diskotek, jo mere vnner vi ogs til samfundet og opgiver dermed de drmme om bl.a. krlighed og oprr vi havde i vores barndom. Med de udleverede masker skjuler vi vores individualitet og bliver en del af samfundet, som foreskriver ens vremde gennem regler og normer. Med andre ord indretter vi os efter samfundet, og ungdommens drift mod en forbedring og idealisering af fremtiden (,,stjerner er symbol p fremtiden, l. 22) dr.

Alt i alt kritiserer digtet alts den undertrykkelse af individualiteten og sttter enkelte samfundsgruppers nske om at leve p en anden mde end resten af samfundet (se tidligere nvnt eksempel om Ungdomshuset). Den tvungne indrettelse efter samfundet bliver alts kritiseret. Dermed m digtet betegnes som politisk og yderst samfundskritisk. Ydermere kritiseres den ndelige fattigdom, der hersker i det moderne samfund. Alt dette kommer til udtryk gennem byens skrmmende og pulserende vsen. Endvidere udtrykker dette digt en vilje til at bekmpe den samfundsstrukur, som hersker nu. Oprret kommer bl.a. til udtryk gennem sproget. Michael Strunge har undget det pne og rene sprog. Man har alts ikke givet op (der er stadig fri bevidsthed i luften; l. 7-8) og er villig til at stte sig op mod normaliteten og kmpe for samfundets outsidere. Slutteligt skal det siges, at fortolkningen af digtet bde kan bruges i samfundsmssigt, men ogs i et almenmenneskeligt perspektiv, da vi med alderen vender os fra barndommens og ungdommens drmme og nske om oprr og bliver en del af samfundet. 1362 ord Kilde (informationer til Michael Strunge):

4/5

19.03.2007 Dansk stil: ,,Den hslige by

Esben Asmussen, 1.a DGN

http://da.wikipedia.org/wiki/Michael_Strunge

5/5