ARBEJDER OG ARBEJDSLØS I

MELLEMKRIGSTIDEN
Dansk-Historie Opgave

I følgende opgave vil der blive:

▪ Redegjort for den politiske og økonomiske udvikling i mellemkrigstiden med særligt

henblik på levevilkårene for de fattigste og arbejdsløse. Dette med indblik i samfundets
håndtering af arbejderklasse og fattigdom.
▪ Lavet en kildekritisk analyse af “En ung arbejdsløs fortæller”, samt “Arbejdsløs i
1930’erne”, og vurderet hvad dette kan sige om arbejdsløses levevilkår.
▪ Lavet en analyse og fortolkning af et uddrag af Hans Kirks “Fiskerne” (1928) med fokus
på hvordan arbejdernes arbejdsforhold/-vilkår skildres.
▪ Vurderet hvad den politiske og økonomiske udvikling i mellemkrigstiden havde af
betydning for vilkårene for samfundets fattigste.

Ea Sofie Krogager Andersen

1. R
Vejledere: Anne Schouborg og Helle Fruerskov
Dansk A, Historie A
Aarhus Katedralskole 2023
Ea Sofie K. Andersen 1r DHO Aarhus Katedralskole 2023

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse..................................................................................................................................2
Indledning ................................................................................................................................................3
Redegørelse for perioden .........................................................................................................................4
Kildekritisk og danskfaglig analyse.........................................................................................................5
Kildekritisk analyse af “En ung arbejdsløs fortæller” og Ernest Hansens fortælling ..........................5
Danskfaglig analyse af uddrag fra Hans Kirks roman ”Fiskerne”.......................................................6
Diskussion af samfundsstrukturen og hvad der kan have udviklet den ...................................................7
Konklusion – hvad gjorde den politiske og økonomiske udvikling?.......................................................8
Litteraturliste............................................................................................................................................9

2
Ea Sofie K. Andersen 1r DHO Aarhus Katedralskole 2023

Indledning
Mellemkrigstiden var en tid fyldt med samfundsmæssig udvikling og verdensomspændende
kriser. Det var en tid, hvor kulturelle værdier fik nye betydninger – f.eks. ift. kvindernes rolle
i samfund og hjem – og nye ideologier kom til. Med børskrakket på Wall St. i 1929 blev
verden økonomisk set sat på den anden ende – og i Danmark vandt socialismen frem. Netop
den økonomiske krise havde stor betydning for samfundet dengang, og har stadig betydning i
dag. Krisen var medårsag til arbejderpartiet Socialdemokratiets fremgang, og dermed at
arbejderklassens vilkår blev forbedret i det lange løb. Til at begynde med, her i 1930’erne,
var det dog hårdt at leve som arbejder, da det var en tid fyldt med fattigdom og arbejdsløshed.

Jeg vil i denne opgave fokusere på netop arbejderklassens vilkår i mellemkrigstiden.

Fattigdom og nød er stadig problemer i verden i dag, men i Danmark har vi dog formået at
spænde et sikkerhedsnet ud for de svageste. Men dette sikkerhedsnet eksisterede ikke i
1930’erne, så hvordan var det at leve som arbejdsløs dengang? Spørgsmålet har ledt til
følgende disposition for opgaven:

Der vil i denne opgave blive redegjort for den politiske og økonomiske
udvikling i mellemkrigstiden med særligt henblik på levevilkårene for de
fattigste og arbejdsløse. Dette med et indblik i samfundets håndtering af
arbejderklasse og fattigdom.

Ud fra en kildekritisk analyse af “En ung arbejdsløs fortæller”, samt

“Arbejdsløs i 1930’erne”, vurderes hvad disse to kilder kan sige om
arbejdsløses levevilkår i mellemkrigstiden.

Dette følges af en danskfaglig analyse og fortolkning af et uddrag af Hans Kirks

“Fiskerne” (1928) med fokus på hvordan arbejdernes arbejdsforhold/-vilkår
skildres.

Til slut vurderes der hvad den politiske og økonomiske udvikling i

mellemkrigstiden havde af betydning for vilkårene for samfundets fattigste.

I denne opgave gøres der brug af uddrag fra bogen “Fiskerne” samt de historiske kilder ”En
ung arbejdsløs fortæller” og ”Arbejdsløs i 1930’erne” som analysematerialer.

3
Ea Sofie K. Andersen 1r DHO Aarhus Katedralskole 2023

Redegørelse for perioden

Efter 1. verdenskrig begyndte det økonomiske marked at svulme. Tiden var præget af en
massiv højkonjunktur1 samt stor spekulationsbåren 2 vækst. Men i 1929 krakkede børsen på
Wall St. i USA, og denne krise spredte sig som bølger i vandet over hele verden. Danmark
blev ikke ramt som det første. Faktisk var det i en overgang praktisk for svineavlen, at
kornpriserne var faldet, da dette gjorde det billigere af producere svinekød. Men de
verdensomspændte økonomiske problemer havde konsekvenser for det danske landbrugs
eksport. Det gjorde at landbruget ikke havde råd til at købe ind af produktionerne i byerne,
hvoraf fulgte, at der i sidste ende var en masse arbejdere i byerne, der mistede deres job. I
vinteren 1932-33 toppede arbejdsløshedstallet med 40% af de organiserede arbejdere 3.

I perioden 1929-1940 lå regeringsmagten i hænderne på et Socialdemokratisk-Radikalt

samarbejde under ledelse af statsminister Thorvald Stauning og udenrigsminister P. Munch.
De gik ind for en socialistisk tilgang til landets økonomi, som bl.a. indbefattede statsstøtte og
statslige indgreb i økonomien. Det var et stort skridt væk fra den liberalistiske tankegang, der
havde hersket i 20’erne, og det første skridt på vej mod den velfærdsstat, vi kender i dag.
Regeringen indførte bl.a. en Valutacentral som skulle kontrollere danske indkøb i udlandet.
Derved kunne de sikre sig, at virksomheder ikke købte ind billigt i udlandet af ting, som
kunne produceres på dansk jord. Således satte de penge i omløb i samfundet. Desuden blev
der under socialminister Steincke vedtaget en socialreform, som kom med tiltag til
videreudvikling på det eksisterende socialområde.

Som nævnt steg arbejdsløsheden eksplosivt i starten af 30’erne pga. den omfattende krise.
Virksomheder måtte fyre deres arbejdere eller i værste fald selv gå konkurs. De arbejdsløse
gik omkring i byerne i jagten på småjobs, måske et sted at sove, eller en bid mad. Men
arbejde var der ikke meget af. Var man arbejdsløs kunne man modtage fattighjælp, men det
ville dog resultere i et tab af borgerrettigheder. Som modtager af fattighjælp var man
underlagt fattigvæsenets tilsyn og kontrol. Derfor kunne denne instans beslutte, hvor og
hvordan man skulle modtage sin hjælp. Desuden havde fattigvæsenet krav på at få modregnet

1 Når et samfunds BNP er høj, og arbejdsløsheden er lav. Kilde: Brøndum og Hansen; Luk samfundet op!
(2023), s. 403
2 Spekulation: køb og salg på varer, værdipapirer mm., med henblik på at sælge igen når det er profitabelt.

Kilde: Andersen, T. M.; spekulation, Den store danske (2009)

3 Nygaard: Økonomisk krise og statslig regulering, 2020

4
Ea Sofie K. Andersen 1r DHO Aarhus Katedralskole 2023

den fattiges hjælp i dennes bo ved den fattiges død. Til slut mistede man også sin valgret ved
modtagelse af fattighjælp. Det var dermed særdeles uattraktivt at komme på fattighjælp.

Kildekritisk og danskfaglig analyse

Kildekritisk analyse af “En ung arbejdsløs fortæller” og Ernest Hansens fortælling
Ifm. opgaven er der gjort brug af to historiske kilder, i form af øjenvidner, som et led i
undersøgelsen af arbejderklassens og arbejdsløses vilkår i mellemkrigstiden. Den ene kilde er
en transskription af et interview med en ung arbejdsløs i København fra omkring 1930. I dette
interview beskriver den arbejdsløse, hvordan han skaffer penge til mad og kaffe, samt hvor
han sover om natten – hvis han da kan finde et sted at sove. Hvis der ikke er plads på
herbergerne, må han gå det der kaldes “en brandvagt”4 - altså gå rundt hele natten uden søvn.

Kilden er en samtidig beskrivelse af hverdagen som arbejdsløs. Manden, der udspørges, er

tilfældigt udvalgt af en journalist og svarer på spørgsmål om, hvad han vil gøre i dag, og hvor
han skal sove. Der gøres ikke brug af værdiladede ord, altså bliver det en relativt objektiv
fortælling om dagligdagen som arbejdsløs i København. Kilden kan dermed bruges som et
faktuelt billede på, hvordan hverdagen hang sammen for en arbejdsløs i 1930’erne.

Den anden kilde er Ernest Hansens fortælling fra 1960’erne om sin tid som arbejdsløs i
1930’erne. Hansen har i sine beskrivelser fokus på bitterheden og vreden hos de arbejdsløse
over deres egen situation. De oplevede liden forståelse fra det omgivende samfund, og han
beskriver den mere velstående del af samfundets syn på de arbejdsløse, som var de
arbejdsløse en flok ”driverter, arbejdsuvillige og bumser”5.

Ernest Hansen er som kilde ikke et samtidigt blik på 1930’erne, da der er 30 års afstand
mellem hændelserne og hans beskrivelse. Dermed er kilden et tilbageblik, og det giver
anledning til brug af kilden med forbehold. Beskrivelserne er værdiladede: ” (…) et stille
luende had til magthavere og -misbrugere. (…)”. Han antyder en skepsis over for ”borgerlige
avisers” gengivelser af arbejdsmangel i landbruget, da han selv ikke oplevede at blive budt
velkommen som arbejdskraft. Hans tilbageblik er dermed bittert og farvet af hans senere
tanker om hændelserne.

På den baggrund skal kilden anvendes med lidt forsigtighed i forhold til den faktuelle
situation, men man får et indtryk af de arbejdsløses følelser, og hvordan de oplevede sig

4 Danmarkhistorien.dk, ’En ung arbejdsløs fortæller’

5 Grundbog til Danmarkshistorien, Arbejdsløs i 1930’erne

5
Ea Sofie K. Andersen 1r DHO Aarhus Katedralskole 2023

mødt. Kilden kan sige noget om den påvirkning arbejdsløshed kan have haft for det enkelte
individ. Desuden udtrykker den forholdet mellem arbejdsløs og det rige
middelklassesamfund. Det samfund, som er bygget af dem, der har penge, og for dem, der har
penge. Den viser, hvordan man som arbejdsløs kan have følt sig tabt og stedt til side, så snart
man ikke formåede at holde fast i sit job.

Danskfaglig analyse af uddrag fra Hans Kirks roman ”Fiskerne”

Med sin kollektivroman “Fiskerne”, beskriver Hans Kirk netop forholdet mellem arbejdere
og arbejdsgivere – den rige middelklasse. Romanen omhandler en gruppe indremissionske
fiskere på vestkysten, som har slået sig ned for at skabe deres eget troende samfund. Gennem
hele bogen er historierne præget af kontrastfyldte tematikker – som rig kontra fattig og
troende kontra synder.
De valgte uddrag omhandler pigen Tabita og hendes job hos en frue i byen. Tabita er sendt af
sted af sin mor, men bryder sig ikke om at være hos fruen, som er ubehagelig og skinhellig.
Men Tabitas mor, Tea, har ikke andre muligheder for sin datter: “Det var tungt når ens børn
havde sorg. Tea følte sig fattig og ringe. Hun kunne jo ikke have Tabita hos sig.” 6 Et klart
billede på arbejderklassens vilkår: de har ikke mulighed for at vælge mellem arbejdsgivere,
de må tage hvad end der kommer, og de har ikke mulighed for at gøre det bedre for deres
egne børn.
Da Tea endelig siger fra overfor fruen og fortæller hende, hun er ugudelig, falder fruen om af
bestyrtelse. Fruens mand, manufakturhandleren, sender både Tea og Tabita på porten, og Tea
må gå op igen og forlange at få udleveret Tabitas løn for de seneste tre måneder. Først nægter
han: “Løn! sagde manufakturhandleren. Skal hun ovenikøbet have løn? Efter De og Deres
datter har overfuset min kone med skældsord, som hun ikke vil tage i sin mund. Jeg skulle
sandelig gå til politiet, skulle jeg.”7 Manufakturhandleren regner sig således selv for et bedre
menneske end disse fattige arbejdere, og igen illustreres forholdet mellem arbejdsgiver og
lønmodtager. Det er arbejdsgiveren der har kortene på hånden, da han står med lønnen.

Hans Kirk fortæller om et samfund der behandler deres arbejdere på slavelignende manér, og
ikke ser dem som ligeværdige med de bedre stillede. Arbejdere må se sig selv blive reduceret
til maskiner der udelukkende arbejder for andres skyld, og har mistet enhver ret – f.eks. retten

6 Fisker, 1928, s. 172

7 Fisker, 1928, s. 174

6
Ea Sofie K. Andersen 1r DHO Aarhus Katedralskole 2023

til at vælge arbejdsgiver. Da Tea og Tabita går ud af fruens hus, har de valgt arbejdsgiver –
dvs. slet ikke at have et arbejde.
Kirk portrætterer de urimelige forhold der hersker for arbejderklassen i mellemkrigstiden, og
netop nødvendigheden af at have en fagforening, som kan sørge for ordentlige vilkår på
arbejdspladsen.
Vha. kollektivromanen8 illustreres en gruppe arketyper i 1930’ernes arbejdersamfund;
arbejderne som søger at overleve i deres tilværelse ved at tage dårlige jobs eller at flygte ind i
religionen. Den rige middelklasse som lever af arbejdernes anstrengelser, og som ikke regner
dem for andet end deres job. Tea og Tabita er symbolet, for de arbejdere der kræver deres ret
– og derved bliver straffet af bourgeoisiet. Således retter Hans Kirk med ”Fiskerne” en hård
kritik mod det daværende klasseinddelte samfund i 1920/30’erne.

Diskussion af samfundsstrukturen og hvad der kan have udviklet den

Mellemkrigstiden var en turbulent tid. Litterære såvel som historiske kilder tegner et billede
at et samfund med stor økonomisk og social ulighed. Samfundet var bygget på de
liberalistiske værdier fra 1920’erne, hvor enhver var sin egen lykkes smed og
højkonjunkturen bragede afsted. Derfor var der ikke råd for arbejdsløse og fattige, da krisen
satte ind. Samfundsstrukturen var ikke bygget til at kunne hjælpe dem, som ikke kunne klare
sig selv på plads igen, og socialt set var det en stor skam at være fattig. Når først man var
arbejdsløs var der ikke meget tilbage at gøre, for med manglende indtægt mistede man også
sin sociale status. Dette ledte til udstødelse, som man ser i Ernest Hansens tilbageblik. Blev
man fundet egnet til at modtage fattighjælp, havde man indgået en livslang kontrakt, og ens
skæbne var beseglet. Herfra var der ingen vej op igen. Denne onde spiral bevidnes af både
den unge arbejdsløses fortælling om hverdagen, Ernest Hansens tilbageblik samt Tabitas
historie.

Da krakket ramte Danmark, blev situationen for de arbejdsløse således forværret, men der
åbnede sig også muligheder for nye strukturer. Det blev nu nødvendigt at gøre noget for de
utallige arbejdsløse der ikke kunne hjælpe sig selv, da man ellers ville miste en masse
arbejdskraft. Man var nødt til at indrette sig anderledes, så systemet ikke længere levede på
overklassens præmisser. Derfor blev det muligt for Socialdemokratiet at vedtage reformer
som f.eks. Steinckes socialreform, hvilket gjorde det muligt for arbejdsløse at modtage støtte

8Kollektivromanen omhandler en gruppe menneskers historie og sociologi. Genren bygger på en

grundlæggende forståelse af at man er opbygget af sociale relationer og begivenheder. Kilde: Larsen, Håndbog
til dansk – litteratur, sprog, medier, 2023, s. 172

7
Ea Sofie K. Andersen 1r DHO Aarhus Katedralskole 2023

uden at miste enhver borgerret. Socialreformen gjorde det dermed lettere at vende tilbage på
arbejdsmarkedet uden større mén, når man fandt et job.

Staten skabte således op gennem 30’erne og 40’erne den brede middelklasse, hvor alle var
ligestillet, og ingen decideret fattig. Med tiden blev fattigdom et sjældent syn i Danmark,
hvilket leder os frem til velfærdsstaten den dag i dag.

Men i mellemkrigstiden gik det langsomt, for der skulle ske en stor ændring, hvis der skulle
skabes ligestilling i samfundet.

Konklusion – hvad gjorde den politiske og økonomiske udvikling?

Den politiske og økonomiske udvikling i mellemkrigstidens Danmark, har haft stor betydning
for arbejderklassen. Ikke nok med at Socialdemokratiet førte landet helskindet gennem den
økonomiske krise. Af de tiltag, der blev gjort, udsprang også en ny samfundsstruktur. Man
gik fra et klasseopdelt samfund, med den rige middelklasse og den fattige arbejderklasse, til
en udvikling på vej mod en bred middelklasse. Der blev vedtaget reformer som forbedrede
vilkårene for de arbejdsløse, og rimeliggjorde arbejdsforholdene. Systemet ændrede sit syn på
arbejderne, så de nu blev betragtet som mennesker. Problematikken med de arbejdsløse blev
taget alvorligt, og der udviklede sig hjælp til de svageste. Selvom alt det havde været under
opsejling allerede inden den økonomiske krise, så satte krakket skub i udviklingen. På
baggrund af økonomikrisen, overtog staten i højere grad kontrollen med økonomien, hvilket
skabte arbejdsstyrke og arbejdsplads, og således gjorde det muligt at overleve krisen. Dermed
kan det siges, at den politiske og økonomiske udvikling under mellemkrigstiden har haft stor
historisk betydning, og stadig er af stor betydning i dag.

8
Ea Sofie K. Andersen 1r DHO Aarhus Katedralskole 2023

Litteraturliste
Andersen, Torben M.: spekulation i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 20. maj 2023 fra
https://denstoredanske.lex.dk/spekulation

Brøndum, P., mfl.: Luk samfundet op! København, Systime, 2023

Jensen, P.S., mfl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Aarhus, Systime, 2023

Kirk, H.: Fiskerne, København: Gyldendal, 7. oplag, 1928

Kofoed, Nina: Fattighjælp og tab af rettigheder 1849-1933 – fra Grundlov til Socialreform,
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fattighjaelp-og-tab-af-rettigheder-fra-grundlov-til-
socialreform-1849-1933, Aarhus Universitet, 2016 [Besøgt 10.05.2023]

Larsen, O.S.: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, København,

Dansklæreforeningens Forlag/Systime, 2023

Nygaard, Bertel: Økonomisk krise og statslig regulering,

https://danmarkshistorien.dk/perioder/verdenskrigsepoken-1914-1945/oekonomisk-krise-og-
statslig-regulering , Aarhus Universitet, 2020 [Besøgt 10.05.2023]

En ung arbejdsløs fortæller: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-

kilder/vis/materiale/hoer-interview-med-ung-arbejdsloes-fra-1930erne/