DEN OFFENTLIGE MENING Ole Hasselbalch

Det erhvervsretlige Institut Handelshjskolen i rhus

Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1. Pressen - pop eller pvirkning?...........................................................1 Illusion og virkelighed.....................................................................................1 Nogle tal..........................................................................................................5 Pressen i arbejde..............................................................................................6 Populrsynspunkternes fremmarch..............................................................17 Hvor str vi?..................................................................................................22 Kapitel 2. Samfundets tilbjeligheder................................................................38 Gasset: Det forklede menneske..................................................................38 Boorstin: Illusionen som virkelighed............................................................42 Skabelontnkningen og den snvre horisont...............................................43 Selvdestruktionen..........................................................................................44 Pressen og fiktionen......................................................................................46 Kapitel 3. Eksempel: Opinionsmanipulation i international politik....................................................................................51 En ekspansiv ideologi....................................................................................51 Fredstidskrigens elementer............................................................................58 Generelt om pvirkningsoperationer.............................................................64 KGB's "aktive forholdsregler"......................................................................69 Apparatet.......................................................................................................76 Aktioner........................................................................................................88 Rekrutteringen...............................................................................................99 Handlingsplanen.........................................................................................102 Kapitel 4. Pvirkningens teknik.......................................................................129 Psykologiske processer................................................................................130 Grupper, masse og samfund........................................................................135 Pvirkning...................................................................................................138 Sprog og argumentation..............................................................................148 Propagandateknik og pvirkningsoperationer.............................................159 Eksempler p propagandateknikker............................................................175 Kapitel 5. Vrnet for loyaliteten i meningsdannelsen.....................................................................................195 Et psykologisk forsvar.................................................................................195 Reglerne om pressens brug.........................................................................200 Biblioteker, skoler mv.................................................................................216 Efterskrift............................................................................................................221 Litteraturliste......................................................................................................222

Forord Arbejdet med denne bog begyndte som et studium af de presseretlige ansvarsregler. Et studium af retsreglerne p et bestemt livsomrde m ndvendigvis bygge p en undersgelse af den aktivitet, som udfolder sig dr. Nr det drejer sig om pressens forhold, vil man alts starte med at undersge pressens rolle som formidler af meninger og information. Der piblede s meget andet ud af det materiale, som i forbindelse med denne undersgelse samlede sig p forfatterens skrivebord, at hele fremstillingens indretning blev ndret. Bogen beskftiger sig herefter med det, som bredt kan kaldes den offentlige meningsdannelse. Herved forsts den vanskeligt hndgribelige sum af personlige meninger, som i et folkestyre udgr drivkraften bag samfundets udvikling. I kapitel 1 behandles pressens rolle. Kapitel 2 berrer de almne tilbjeligheder mht. meningsdannelsens retning, som samfundet rummer. Kapitel 3 viser i et eksempel, hvordan opinionsmanipulation er blevet brugt som bevidst middel i international politik. Kapitel 4 behandler de psykologiske m.fl. processer i forbindelse med pvirkningsforsg, alts meningspvirkningens teknik, og kapitel 5 indeholder endelig en gennemgang af relevante retsregler samt en diskussion af indretningen af de retlige rammer omkring opinionsdannelsesapparatet. Bogen vil utvivlsomt gge til modsigelse. Dette s meget mere eftersom den beskftiger sig med emner, vi plejer at omgs med blufrdighed. Forfatteren fler imidlertid ikke noget behov for at behage specielle opinionsdannere eller for at gre sig srlig prsentabel blandt disse. Lseren m bre de ubehageligheder, dette kan pfre ham under lsningen, og trste sig med, at alt jo bde kan forklares og bortforklares, og at det destillat, bogen udvinder af mngden af foreliggende viden og indtrufne begivenheder, ikke behver at vre det eneste mulige. De vsentligste kilder er refereret i noterne og i litteraturfortegnelsen. Af hensyn til bogens anvendelighed er der dog i hovedsagen kun henvist til danske og engelsksprogede fremstillinger. Referencerne er i vrigt af hensyn til mit biblioteks arbejdsbyrde ikke dobbeltkontrolleret. Lseren m have overbrenhed med de mangler og den primitivitet i skildringen, der skyldes ndvendigheden af, at den trykte fremstilling holdes inden for overskuelige rammer, og nsket om, at bogen skal kunne lses ogs af dem, der savner specielle forudstninger p de behandlede omrder. Ligeledes m han have forstelse for de vanskeligheder, der har mdt en forfatter, som bevger sig p videnskabsomrder uden for sit eget - socialpsykologi, historie, pdagogik, sociologi, pressevidenskab, samfundsfilosofi mv. Der ydes en varm tak til de mange, som har bidraget med oplysninger, rd og dd - ingen nvnt, ingen glemt. For et stort og utrtteligt arbejde i forbindelse med renskrivningen fler jeg dog at burde yde en srlig takt til sekretrerne Mona Nrgaard og Hanne Christensen. Humlebk i oktober 1990

Kapitel 1. Pressen - pop eller pvirkning ? Illusion og virkelighed Da Dronning Elisabeth af England i 1972 kom p statsbesg i Frankrig, undersgte en eks-redaktr fra en fransk populravis, hvor mange opdigtede historier denne del af den franske presse havde bragt om dronningen siden et tilsvarende besg 14 r tidligere. Iflge opgrelsen havde hun vret svanger 92 gange, haft 9 aborter, besluttet at abdicere 63 gange, villet skilles fra prins Philip 112 gange, ligget for dden 29 gange og vret ude for sammenstd og andre ulykker 149 gange1. En sdan opstilling gger naturligvis til trkninger i smilebndet. Men hvad udsttes danske lsere for? Husker De f.eks., kre lser, historien om dronning Margrethes drlige mave: Under et statsbesg i Frankrig i slutningen af 1987 var hun gst ved en middag givet af det danske udenrigsministerium. Her mtte en dansk sundhedsminister ud og trkke frisk luft midt i oksefileten, en journalist fik et mindre ildebefindende, og dagen efter var Dronningen p toilettet. De mulige overskrifter giver nsten sig selv. Ekstrabladet var da ogs ude med nyheden: "Margrethe syg af Uffes mad". Forgiftning af den kongelige familie og ministeriet. I Folketinget blev der stillet sprgsml om, hvis rinde udenrigsministeren gik, da han forsgte at forgive andre medlemmer af regeringen og Dronningen2. Naturligvis var historien en avisand. En uskyldig underholdning af den art, som for en kort stund fylder lsernes hoveder, Ekstrabladets kasse og Folketingets tid. Tilsigtede eller utilsigtetde "nder" forekommer jvnligt3. Den omstndighed, at misforstelser og fejl ikke kan undgs, giver vel ogs pressen en ekstra margin, nr publikum skal underholdes. Ikke alle muntre historier er imidlertid muntre for de implicerede. Omkring samme tidspunkt, hvor udenrigsministeren mtte svare for, hvad der foregik i hans kkken, blev Gitte Stallone udlagt som lesbisk. Den slags kan give anledning til en injuriesag. Men som hun selv udtrykte det i TV-avisen 30/11 1987: "Hvis man skal flge alt det, der skrives, op med sagsanlg, kan man ikke bestille andet". For alle andre end de direkte involverede er det som regel ligegyldigt, om nogen for underholdningens skyld prsenteres som giftblandere eller seksuelle afvigere. De endelse mngder af lavtlbende nonsens, som fylder populraviser og ugeblade, vil som regel heller ikke pkalde sig interesse hos andre end lserne og de pgldende blades aktionrer. Men er dette nonsens nu s ligegyldigt endda? Pressen som begivenhedsskaber Kortsynet journalistik efter de metoder, som er begyndt at dominere dele af den danske presse, indebrer en nedprioritering af samfundets langsigtede interesser. Sdant er ikke ligegyldigt. Journalistik af denne art antages f.eks. at have medvirket til at muliggre kuppet mod den lovlige Allende-regering i Chile. Den chilenske presse hftede sig nemlig konstant ved det, der gik galt for Allende, og forbigik det, der lykkedes for ham. Der rapporteredes sledes fortrinsvis om kriseforhold, skandaler, mislykkede projekter, korrupte
1 2

Refereret efter Hakon Stangerup, Avisens Historie, bind 3 s. 200 Jyllandsposten 29/11 1987 3 Se f.eks. ogs Weekendavisen 8-14/1 1988 om det af TV konstruerede falske Tjernobyl i England 1957.

personer osv4. Journalisten kan ogs virke mere benlyst destruktivt. Iflge amerikanske historikere var der f.eks. i sin tid nppe blevet nogen spansk/amerikansk krig overhovedet, hvis ikke de to pressemagnater Hearst og Pulitzer havde udnyttet nationalisme og krigsophidselse som redskaber til at forge oplagstallene5. Koldt tnkende forretningsfolk har da ogs forlngst opdaget, hvad der kan opns ved en hensigtsmssig pressedkning. En sdan kan udnyttes ikke blot til at sttte salget af ferierejser gennem bestemte bureauer. Den tyske rustningskoncern Krupp, som ejede sin egen forsvarsvenlige presse i Tyskland, skal f.eks. i tiden omkring rhundredskiftet have ydet tilskud til nogle af de mest antityske franske aviser. Formlet var at forge spndingen mellem de to lande for dermed at fremme forretningerne6. De mere uhensigtsmssige konsekvenser af journalistiske aktiviteter er ivrigt ogs velkendte af kriminologer. Det er f.eks. velkendt, hvorledes visse pyromaner har tilbjelighed til at afpasse aktiviteterne efter den interesse, pressen viser deres udfoldelser. Jo mere dramatiske reportager, desto flere ildpsttelser. Beboerne i de ramte kvarterer kan blot hbe p, at der indtrffer en anden type af opsigtsvkkende begivenhed, som kan tiltrkke sig reporternes opmrksomhed. Det antages f.eks. ogs af visse psykologer, at TV-vold kan pvirke seerne i retning af en flelsesmssig afstumpethed over for voldsanvendelse og en strre tilbjelighed til at stte egne interesser igennem med vold7. Noget af det mest problematiske i pressens virksomhed er utvivlsomt dens mulighed for selv at skabe begivenhederne. Dette glder ikke mindst nr disse har en voldelig karakter. For at tage blot nogle f yderligere eksempler: Mange vil erindre det filmklip, som gik verden rundt, og som viste Saigons politichef nedskyde en fange. Politichefen havde omhyggeligt ventet med nedskydningen, indtil TV var net frem. Uden filmholdets tilstedevrelse var der antagelig slet ikke foreget nogen henrettelse. Mulige eksempler lader sig ogs hente fra Danmarks Radio og TV. For et par r siden bragtes f.eks. et TV-stykke, hvis hovedid var, at nogle mennesker forsgte at afpresse regeringen et strre belb under trussel om bombesprngninger forskellige steder. Nogle mneder efter sgte naive personer at praktisere denne fremgangsmde, og der blev sprngt en "prve"-bombe i et kbenhavnsk hospital. Da TV-serien "strmer" rullede over skrmen, bl.a. med vilde biljagter, s politiet rystende til. I perioden derefter var det moderne blandt unge mennesker under den kriminelle lavalder at stjle biler og kre rundt som sindssyge i de kbenhavnske gader. Efter at en TV-udsendelse havde lanceret begrebet "Grnjakker" fik en rkke tvivlsomme personer i kvarteret omkring Studsgrdsgade i Kbenhavn pludselig en identitet. I den rolle, de havde fet tillagt af TV,
4 5

Jrgen Vedel-Petersen, Den forvrngede virkelighed, s. 15 f. Hakon Stangerup, Henrik Cavling s. 29. Se ogs Upton Sinclair, The Brass Check s. 255. 6 Lars Mller-Rasmussen, Presse og magt s. 20, Henrik Cavling, Paris, s. 162, Upton Sinclair, The Brass Check s. 255 7 Se f.eks. om en undersgelse blandt brn Jrgen Vedel-Petersen, "Den forvrngede virkelighed", s. 164 ff og Annelise Bom, "Smbrn og Medier s. 171 ff. samt Aktuelt 26/7 1988 om BUPL's nske om at f flyttet TV-avisen, sledes at mindre brn ikke forstyrres af det, der vises. Se dog ogs Jrgen Vedel-Petersen, "Folk og Medier" s. 26 ff samt Det kriminalprventive Rds "Rapport fra arbejdsgruppen for Analyse af Voldsfilms Virkninger mv." (notat nr. 17. januar 1987) med yderligere henvisninger, Dennis Howitt, "Mass Media and Social Problems" s. 85 ff samt Robert Muccigrosso, "Television and the Urban Crisis", i Frank Coppa, "Screen and Society" s. 31 ff. Se i vrigt mere generelt om mediernes pvirkning David L. Altheide, "Media Power".

gav de nu politiet anledning til ustandselige besvrligheder. En politiinspektr udtalte, at uden udsendelsen var der ikke opstet noget problem8. Srligt betnkeligt er det naturligvis, nr vold begs med direkte sigte p at opn pressens bevgenhed. Dette problem blev benbart, da den internationale terrorisme tog fat i 70-erne, idet der her kunne registreres en klar sammenhng mellem aktionernes form og mulighederne for derigennem at f et budskab ud i medierne. Som det siges meget ligefremt af aktivisten Peter Elsass i "Grundbog for Aktivister": "Man skal altid prve at invitere journalister til de aktioner, man laver"9. Behovet for at f lydhrhed i medierne kan netop fre til en skrpelse af aktionsformerne, hvis pressen er ukritisk over for udnyttelsen. En iagttager af de skaldte grsrodsbevgelser konstaterer: "For at overskride barrierer, som massemedierne opstiller gennem deres nyhedskriterier, m grsrodsbevgelserne opfinde nye, mere fantasifulde aktionsformer"1011. Den politiske skadeforvoldelse Vold og voldsbetonede handlinger er imidlertid kun n form for skadevoldelse - og for samfundet som sdant for jeblikket nppe den mest delggende. Industrirdets direktr, Ove Munch, bemrkede f.eks. i begyndelsen af 1988, at en af rsagerne til, at det ikke er muligt at gribe effektivt ind til lsning af Danmarks politiske problemer, er, at befolkningen gennem TV-mediet dagligt indpodes med en fornrmet holdning over for alle, der mener, at livskvalitet krver penge og dermed industriel vkst. Der er, siger Ove Munch, tale om en undervgtning af udsendelserne om de mere kedelige konomiske sammenhnge og en overvgtning af dem, der handler om de goder, den uudtmmelige statskasse skal levere12. Et andet eksempel p skadeforvoldelse mod samfundet er de "kampagner" imod politikere, der som bekendt jvnligt forekommer. Mange vil f.eks. huske, hvordan fhv. skatteminister Karl Hjortns i 1979 blev beskyldt for at have haft rod i sine selvangivelser. Historien krte som fljeton over en lngere periode og frte enddog til en foresprgselsdebat i Folketinget. Venstres tidligere nstformand Hanne Severinsen var udsat for en tilsvarende behandling. Forflgelsen af hende ophrte frst, da statsadvokaten frafaldt en tidligere rejst sigtelse mod hende for medvirken til grov skattesvig. Sdanne kampagner pvirker selvsagt ikke blot politikeren, men ogs den frte politik. Hvad frer det til, at en minister, der i sit embede trffer en upopulr beslutning, risikerer en kampagne - vel at mrke uden mulighed for at opn frifindelse ved en domstol? Det vil som bekendt i reglen ikke kunne sandsynliggres, at den upopulre og udskldte beslutning var den rigtige - tvrtimod vil de politiske modstandere ofte med begejstring sttte kampagnemagerne. Forvridning af virkelighedsopfattelsen Til dette kommer s den mulige - herunder indirekte politiske - skade, som forvoldes gennem forvridning af befolkningens billede af den verden, de lever i. Hvad med de mange sm tilpasninger i reportagen, som foregr p redaktionerne ud fra deres respektive
8

Jyllandsposten 25/10 1987. Se yderligere eksempler p, hvordan pressen fremkalder begivenhederne, f.eks. Jrgen Vedel-Petersen, "Den forvrnge-de virkelighed" s. 220 f og Dennis Howitt, "Mass Media and Social Pro-blems" s. 46. 9 "Grundbog for Aktivister", s. 75. 10 Peter Gundelach i "Protest og oprr" (red. Flemming Mikkelsen) s. 247. 11 Se ivrigt Alex P. Schmid og Janny de Graaf, "Violence as Communication". 12 Jyllandsposten 7/1 1988.

tilhrighed et bestemt sted i det politiske spektrum? Jrgen Vedel-Petersen13 refererer f.eks. i en bog avisernes hndtering af en reportage fra et "besat" hus. Berlingske Tidende skriver: "Brn i grufuld narkotikalejr Det var et forfrdende milj, politiet afdkkede, da det i gr morges ryddede den besatte ejendom, Hudegrden, i Dannebrogsgade p Vesterbro i Kbenhavn. Opium, hash og piller har vret dagligdagen i de smudsige, dunkle lokaler i den kondemnerede ejendom, og blandt de 51 anholdte var adskillige piger p 13-15 r". BT skriver: "Chock over mngder af nye narkotika i slumkollektiv, men politiet kan ikke finde ejerne.....Civilpolitiet fandt narkotika i chokerende store mngder, da kollektivet "Hudegrden" i Dannebrogsgade i Kbenhavn i gr morges blev ryddet af politiet, men kun n blev sigtet efter narkotikaloven - for hash - selv om der blev fundet masser af strke narkotika". Politiken skriver (i en underrubrik): "Stort narkotikalager fundet i huset". Iflge Vedel-Petersen var alt, hvad der blev fundet blandt de 100 unge, 83 gram hash. Hvis dette er rigtigt, har de pgldende aviser gjort sig skyldige i lgn over for lserne og forvredet politikernes opfattelse af situationen. Magten til at udvlge Men hvad er lgn i en reportage? Kan begivenheder ikke udmrket skildres sledes, at de opfattes p en anden mde, end de fortjener, selv om der ikke siges et eneste usandt ord? Et hold sociologer undersgte f.eks., hvad der foregik omkring en TV-transmission af en parade til re for general MacArthur 26/4 1951 Chicago14. 31 observatrer var udposteret forskellige steder med sigte p at vurdere begivenheden og senere sammenholde den med det billede, TV-transmissionen tegnede. Iflge observatrerne var der tale om en temmelig mat affre. TV-transmissionen gav imidlertid nrmest indtryk af, at gaderne var fyldt med begejstrede og hjt brlende menneskemasser. Kamerafolkene havde nemlig valgt at focusere p de "livlige" optrin. Disse syntes i vrigt ofte at vre fremkaldt mere af fjernsynets tilstedevrelse end af generalen. Jrgen Vedel-Petersen beskriver ogs i sin bog "Den forvrngede Virkelighed", hvorledes det med en tilsvarende metode lykkedes at skildre en Vietnamdemonstration i England som hjst ufredelig, selv om den i det store og hele forlb ganske roligt. En stor del af pressens magt ligger netop i magten til at udvlge. Er der intet at udvlge, er der ingen nyhed. Det, der er sket, eksisterer forsvidt s slet ikke. Er der f.eks. ingen egnet billeddkning, er der ingen TV-nyhed. Og kan et synspunkt ikke dkkes med billeder, kommer det kun vanskeligt til orde i TV. Efter Vietnam-krigen - som populrt sagt blev tabt i de amerikanske lnestole foran TV-skrmen - lrte mange regeringer sig denne sandhed. Sydafrika lukkede af for TV-reportager i 1986. Iran og Irak lukkede hurtigt TV ude fra deres flles krig. Cuba og de andre kommunistiske lande lrte sig det ogs: Der var stort set kun den TV-dkning, som styret selv tillod og kunne styre15. Hvad frer dette til? Hvem bestemmer, hvad pressen skal foretage sig? Ud fra hvilke
13 14

"Den forvrngede Virkelighed" s. 115 f. Daniel J. Boorstin, "Den syntetiske Verden" s. 37 f. 15 Se Jyllandsposten 21/2 1988.

motiver og hvordan? Lad os imidlertid inden vi gr videre til disse sprgsml skyde nogle taloplysninger ind. Nogle tal En rkke undersgelser belyser forbruget af pressens produkter. Sigurd Bennikes bog "Avisen og Danskeren" indeholder f.eks. en analyse ledsaget af kommentarer. Tilsvarende glder samme "Befolkningens Forbrug af Kommunikation". I "Madsen og Medierne." (red. Paul Hammerich og Bent A. Kock) har fremtrdende personer med tilknytning til pressen kommenteret en omfattende statistisk undersgelse af dennes forhold. Herudover udgives der medieanalyser af "Dansk Mediaindex". Blandt hovedresultaterne kan f.eks. fremhves flgende: Ca. 90% af befolkningen lser hverdagsaviser og mange (ca. 1/3 af de voksne) lser mere end n avis. Ca. 80% lser ugeblade og magasiner. Halvdelen af befolkningen ser TV-avisen, medens 80% har kontakt med radioavisen 16. I begyndelsen af 80-erne s gennemsnitsdanskeren fjernsyn 1 time pr. dag17. Socialforskningsinstituttets og Dansk Mediakomits undersgelser viser, at lserne bruger ca. 20-30 minutter dagligt p lsning af deres avis - lidt mere om sndagen 18. En stigende del af befolkningen lser dog overhovedet ikke sndagsvis. En svensk undersgelse viser, at hvis 50% af lserne begynder p en artikel, er der kun 10% af dem, som lser den frdig19. Avisen nr p en hverdag ud til 87% af den voksne befolkning, radioen 81%, TV-avisen 48-64% (tiret 1970-80)20. 90% af husstandene har TV og 95% af befolkningen ser TV i lbet af ugen. De midaldrende og ldre ser mere TV end de unge, de socialt ringere stillede ser mere TV end de bedrestillede og de lavt uddannede mere end de hjtuddannede. Mellem 85 og 90% af befolkningen lytter til radio hver dag (dog 60-70% i weekenden). Den daglige gennemsnitslyttetid er 2-2 time, med med udsving efter social- og uddannelsesstatus svarende til, hvad der er tilfldet i relation til TV21. De lytter i gennemsnit 2 timer til DR og noget over time til nrradioer hver dag22. Gennemsnitsdanskeren bruger 2 til 3 timer p massekommunikationsmidler hver dag23. Danske aviser har et oplag, der rkker fra ca. 250.000 til 5.00024. Selvstndige, funktionrer (isr hjere) og faglrte arbejdere lser mest, landboerne mindre, unge mindre, ufaglrte arbejdere endnu mindre. Mnd lser mere avis end kvinder. De store landsdkkende kbenhavnske aviser finder halvdelen af deres lsere i hovedstadsomrdet. Formiddagsbladene har bedst tag i de yngre mnd i byerne- og tilsyneladende bedre jo lavere skolemssige forudstninger25. Kernelserne af en avis har opmrksomheden koncentreret om lokalstoffet og indenrigsstoffet, i noget mindre grad
16

Bennike, "Avisen og danskeren" (Bennike I) s. 11, 18, 25, 26, 30, "Madsen og Medierne" s. 137 ff. Se dog ogs Bennike "Befolkningens Forbrug af Kommunikation (Bennike II) s. 101. 17 Bennike I s. 15. 18 Bennike I s. 16 og 18, sml. "Madsen og Medierne" s. 146. 19 Kaj Asmussen og Mogens Meilby, "Fr Deadline" s. 43. 20 Bennike I, "Avisen og danskeren" s. 17. 21 Mogens Hansen og Ole Ravn, "Massekommunikation. Film video, radio og TV" s. 61 og 68 ff. 22 Erik Farmann m.fl. "Radio", s. 110. 23 Bennike I s. 122, sml. "Madsen og Medierne" s. 144 f. 24 Bennike I s. 17. 25 Samme I s. 30 ff, 81 ff, "Madsen og Medierne" s. 139 og 187.

om udenrigsstof og debatstof26. Mnd er mere interesserede i udenrigsstof end kvinder, hjt uddannede mere end lavtuddannede. Hjtuddannede - og byboere - er ogs mere interesserede i indenrigspolitik end lavtuddannede og landboere, medens interessen for lokalpolitik er noget mere jvnt fordelt 27. I det hele taget stiger interessen for nyheder med alderen 28. De fleste avislsere er abonnenter, der har holdt deres avis i 10-15 r (for den vigtigste avis' vedkommende). Formiddagsaviserne fordeles dog i lssalg og kan mnstre en lseranciennitet p gennemsnitlig 7 r. 10% af lserne har ikke selv kbt avisen. 11% af lserne har avishold flles med andre. Lserne synes at vre vanemennesker. 70% af avislserne finder, at deres avis er "nyttig" for dem - dog kun 50% af formiddagsbladenes lsere. 87% finder deres avis let at forst - og her synes der ikke at vre forskel efter avistype. Formiddagsbladene anses som underholdende af 63% af lserne - de vrige aviser kun af 38-41%. Formiddagsaviserne betragtes til gengld som mindre menneskelige. Kun 13% finder formiddagsbladene plidelige, medens den tilsvarende vurdering for hhv. de landsdkkende morgenaviser og provinsaviserne ligger p hhv. 49 og 37%29. Radio og TV har en klart strre trovrdighed end bladene30. Indholdsmssigt har emner som politik, konomi, kunst, videnskab og forskning klart en bedre dkning i morgenaviserne end i formiddagsbladene, medens det rene underholdningsstof, ulykker, katastrofer, forbrydelser og retssager, ligger klart hjest i sidstnvnte31. Morgenaviserne rubriceres klart af brugerne som bedst egnede til at bringe nyheder - dog overget af radio og fjernsyn32. Samme fordeling gr sig gldende mht. brugernes syn p, hvilke medier der er mest velegnede til at give politisk orientering - dog vurderes TV her som mest velegnet33. Pressen i arbejde Idealbilledet Ajourfringen af befolkningens viden om omgivelserne foregr fortrinsvis gennem pressen. Det store flertal opfatter formentlig ogs selv deres avis, radio og TV som det naturlige redskab til at f at vide, hvad der foregr 34. Alibiet for kundeforholdet til disse medier - ud over det som ligger i deres rent underholdende islt - er, at man igennem dem holder sig orienteret om verdens gang i almindelighed og begivenhederne inden for sit eget interesseomrde i srdeleshed. Gennem denne orientering, antages det, opnr den gode samfundsborger f.eks. at kunne tage kvalificeret stilling til, hvor han skal stte krydset ved nste folketingsvalg, og hvad han skal svare, nr han bliver spurgt ved en gallupundersgelse. Den folkelige opfattelse er ogs nok, at danske journalister er rastlst optaget af at finde sandheden bag begivenhederne og at bringe denne sandhed videre til deres kunder, alts lserne, seerne og lytterne. Pressefriheden i den form, vi kender den, er skabt ud fra forudstningen om, at tingene
26 27

Bennike I s. 65 ff sml. "Madsen og Medierne" s. 151. Bennike I s. 82 ff sml., "Madsen og Medierne" s. 151. 28 Bennike I s. 99. 29 Bennike I s. 101 f. 30 "Madsen og Medierne" s. 177. 31 "Madsen og Medierne" s. 164 ff. 32 "Madsen og Medierne" s. 172. 33 "Madsen og Medierne" s. 175. 34 Se om en undersgelse af boglsningsvaner i "Lste Bger" v./ B.V. Elberting og Inger Bruhns samt Gunnar Boalt, "Masskommunikation", s. 23 ff. I vrigt "Bogens Fremtid", red. Fromberg og Hertel.

stort set ogs forholder sig p denne mde. Denne friheds historisk/ideologiske grundlag i de vestlige liberale samfund er sledes forestillingen om, at mennesker bliver lykkeligere af at f sandheden at vide, at de omstter denne viden i relevant politisk handling, og at de i vrigt styres af regeringer, som iagttager sandhedens love. Der ligger derfor en opgave i at udbrede sandheden, og denne opgave varetages af pressen. For at pressen kan lse opgaven, m den imidlertid vre fri og uafhngig af regeringen. Kontrollen m udves af lserne, og dette sker under en fri presse p den mde, at de medier, der hylder sandhedens princip, slger bedst. Dette ser meget smukt ud. Men sprgsmlet er naturligvis, om idealbilledet kan st for en nrmere efterprvelse. Hvad er overhovedet sandheden, hvordan og i hvilken skikkelse kommer den frem gennem pressen? Allerede en ret overfladisk overvejelse og undersgelse frer til den konklusion, at idealbilledet nppe lader sig realisere i virkelighedens verden. Ofte sges det end ikke realiseret. Hvad med sandheden? Sdanne afsporinger kan skyldes de oprindelige kilder, som mske har en interesse i, at de virkelige forhold ikke kommer frem, eller som selv er utilstrkkeligt informeret. Men det kan ogs skyldes fejl i videregivelsen af stoffet. Presset for at komme frst med nyhederne frer f.eks. undertiden til, at oplysninger ikke kontrolleres sledes, som de burde. Iflge Reuter og Associated Press forhandlede Dag Hammerskjld og Katangas prsident Moise Tshombe f.eks. den 17/9 1961 i Ndola. Reporterne havde ventet p flyvepladsen og i tusmrket set en mand, der lignede Hammerskjld, stige ud af en maskine. Herefter var de lbet til telefonerne. I virkeligheden var Hammerskjld styrtet ned, da meldingen blev sendt35. Det kan ogs i mange tilflde vre vanskeligt at sige, hvordan en begivenhed skal skildres, for at beskrivelsen er korrekt. Reportage pvirkes naturligvis af reporterens personlige fornemmelser og holdninger. Hvilket bifald fik en politiker eller en stor skuespiller f.eks. ved en bestemt lejlighed? En reporter str ogs altid over for et valg, eftersom han jo ikke kan gengive alle dele af begivenheden. Og hvad den ene vurderer som interessant, kan den anden meget vel opfatte som aldeles ligegyldigt. Srligt interessante historier holdes mske ogs tilbage af redaktionen, fordi de menes at stride mod reglerne om god presseskik eller mod nationale interesser. Eller en reportage fr en farve, der ikke var tilsigtet af reporteren, nr hans artikel sttes op af redaktionen og suppleres med overskrifter og billedstof. Endelig kan det forekomme, at redaktionen bevidst forfalsker stoffet for at opn strre salg. F.eks. slog New York Sun den 28/8 1835 verdensrekorden i antallet af solgte eksemplarer. Midlet var ganske enkelt en historie om, at en sydafrikansk astronom havde set mennesker med englevinger, bygninger og andet interessant p mnen. Frst ugevis efter, da posten var net frem og tilbage til Sydafrika, faldt historien fra hinanden. Og da havde bladet allerede skaffet sig en solid fortjeneste p opflgende historier36. Tilpasningen til kunderne: "Nyheds"vrdien Et af de vsentligste problemer ligger dog i, at stoffet sges tilpasset efter kunderne. Det oplysende stof, populrt kaldet "nyhederne", er et rmateriale, der skal slges. Og for at kunne slges skal det vre salgbart. Derfor er der en naturlig tilbjelighed til at "dreje"
35 36

Einar stgaard, "Nyheter til salgs" s. 14 f. Einar stgaard, "Nyheter til salgs", s. 13.

stoffet med salg for je. Sprgsmlet om, hvad der slger, er sgt besvaret af mange presseforskere. En af dem, der hyppigst citeres i denne forbindelse er nordmanden Einar stgaard, som i sin bog "Nyheter til salgs" beskftiger sig med netop dette problem 37. Mediernes funktion, siger han, er bde at informere, opdrage og underholde38. Opfattelsen af, hvad der er det vigtigste, er imidlertid nppe den samme hos hhv. publikum, redaktion og samfundet som sdant. Nr pressen drives p privat, merkantilt grundlag, vil der dog vre en tilbjelighed til, at interessen mellem de to frstnvnte grupper er sammenfaldende. Publikum vil lgge vgten p den informative og den underholdende funktion, og det vil redaktionerne derfor ogs. Samfundets interesser tilsiger derimod, at der ogs - og mske fortrinsvis - lgges vgt p det rent opdragende. Men dette er ikke afgrende for redaktionens stofvalg. Det stof, der lettest accepteres som viderebringelsesvrdigt, er det, som virker bde underholdende og informerende. Selv om en information ikke opfylder kravet om underholdningsvrdi, vil den dog alligevel kunne vurderes som viderebringelsesvrdig. Dette glder sledes, sfremt publikum har en direkte nytte af den, fordi de kan bruge den som grundlag for handling. Selv kedeligt brsstof vil p denne mde kunne blive attraktivt nyhedsstof, nemlig for brsspekulanter. Disse rummelige udsagn udgr selvsagt ikke nogen facitliste, som muliggr en matematisk sikker udvlgelse af det stof, der er mest attraktivt. Publikums identitet vil sledes, fortstter stgaard, spille en betydelig rolle. Det skyldes bl.a., at det er afgrende, om publikum mener at forst det, der bringes. Forstelsesproblemet kan i sig selv fre til, at de nyheder, der bringes i de bredt dkkende medier, m tilpasses og forenkles for at muliggre, at flest muligt kan tilegne sig dem. Forstelsesproblemet frer ogs til, at "nyhedsvrdien" ges, sfremt stoffet drejer sig om forhold, som pgldende publikum har et vist forhndskendskab til. Derfor vil det ofte vre attraktivt at behandle emner, som ligger i forlngelse af noget, medierne allerede har taget op fr. Publikums nrmere identitet betyder imidlertid ogs noget, idet det kan vre, at et bestemt publikum forventer en bestemt holdningsmssig servering. I s fald ges "nyhedsvrdien", sfremt de ngne kendsgerninger suppleres med passende kommenterende stof. Men under alle omstndigheder ges stoffets attraktion, sfremt publikum er i stand til at "identificere" sig med de oplevelser, genstande eller holdninger, der omtales. Bedst er det, sfremt stoffet kan personificeres. Attraktionen ges ogs, sfremt det, publikum fr at vide, bekrfter det, som publikum i forvejen mener eller vd. Bl.a. fordi de fleste bevidst eller ubevidst strber opad p den sociale rangstige, vil nyhedsvrdien endvidere ges, sfremt kilden placerer sig hjere p denne stige end publikum selv. Ogs af denne grund vil i vrigt nyhedsinteressen med hensyn til det, der foregr i magtfulde lande, vre strre end med hensyn til det, der foregr i mindre og betydningslse. Disse forhold frer til, at stoffets attraktion kommer til at afhnge af den fysiske, kulturelle og politiske afstand mellem publikum og det skildrede. Desto lngere vk, desto besvrligere bliver det jo nemlig at overvinde publikums mangel p forudstninger for at forst de forhold, hvorunder den skildrede begivenhed har udspillet sig. Der opstr sledes vanskeligheder, hvis den overhovedet kun kan forsts efter fortjeneste, sfremt den ledsages af redegrelser vedrrende de for publikum ukendte kulturelle og politiske forhold. "Nyheden" m s vre mere massiv for at blive registreret som viderebringelsesvrdig. Omvendt vil den lettere blive attraktiv, sfremt den hidrrer fra kulturelt nrtbe37 38

Se ogs f.eks. Dennis Howitt, "Mass Media and Social Problems" s. 48 ff. "Nyheter til salgs" s. 26 ff.

slgtede omrder, eller dog omrder hvor problemstillinger og livsvilkr er identiske med publikums. Endvidere vil stof, der har "sensations"prg, vre attraktivt som nyhedsstof, siger stgaard. Han tnker hermed p stof, der bl.a. karakteriseres af, at det pvirker flelserne - skaber glde eller sorg, bifald eller forargelse osv. Ogs den omstndighed, at stoffet for modtageren virker usdvanligt, giver sensationsvrdi. Dog m det selvsagt ikke vre s usdvanligt, at publikum savner mulighed for at identificere sig med begivenheden eller for at forst den. Endvidere vil en begivenhed lettere kvalificere sig som sensationel, hvis den reprsenterer noget uventet, eller hvis udfaldet af det, der foregr, er uvist. Jo strre aktivitet desto strre er ogs sensationsvrdien. Fremdeles vil sensationsvrdien vokse, jo hurtigere begivenhederne udspiller sig, og jo nyere de er. Endelig er det hvdet, at negative meldinger som regel har strre sensationsvrdi end positive. Hvis stgaard har ret, er det let at se, at det stof, pressen vil vre mest tilbjelig til at bringe, ikke lever op til de ideelle forestillinger om, hvad der br bringes. Som presseforskeren Niels Thomsen siger det: "Pressens skdesynder betinger implicit skvheder i pressens forvaltning af samfundsdebatten"39. Denne skvhed er, som pvist af David L. Altheide, ogs til stede i relation til TV. Begivenheder bliver til "nyheder" i TV ikke p grund af deres objektive fremtrdelsesformer, men gennem omdannelse i "nyhedsperspektivet", siger han. Med dette tnkes p TV's tilbjelighed til af praktiske grunde at prsentere begivenhederne summarisk som en fortllende beretning. Brugen af denne journalistiske form fremmes ivrig gennem sanktioner (job-sikkerhed, kollegial psknnelse eller det modsatte mv.). Den mde, TV-journalistikken af praktiske grunde organiseres p, slrer sledes de begivenheder, der prsenteres som nyheder for seeren. Tommelfingerregler, prsentationsteknikker, brugen af temaer og vinklinger og endda selve det at skrive "historien", s den passer ind i de andre historier for at f prsentationen til at "glide", ndrer (billedet af) verden, nr denne prsenteres som nyheder. Fremgangsmden ved prsentationen af TV-nyheder kan sledes i betydelig grad ndre billedet af en begivenhed i forhold til dennes virkelige indhold ved enten at foruddefinere, hvad der er vigtigst ved den, eller ved efterflgende at knytte den til andre begivenheder40. Det samme glder i relation til radio. Som det er sagt om moderne radiojournalistik: Man er blevet mere og mere tilbjelig til at betragte journalistik i de elektroniske medier som en slags virkelighedsteater - hvis formidlingsprocessen skal lykkes, m den flge en rkke dramaturgiske love41. "Bureau"stoffet Et vsentligt problem ligger endvidere i den omstndighed, at det er de frreste medier, der er i stand til selv at dkke alle begivenheder ind med egne journalister. De er derfor
39

Niels Thomsen i artiklen "Pressens Skdesynder" i Pressens rbog 1988. De journalistiske kvalitetskriterier er, siger han, nyhedsvrdien (sensationsvrdien), nyligheden (aktualitetsvrdien), nrheden til publikums egen verden (lokalbindingen), personificeringen, dvs. tilknytningen til konkrete, kendte eller farverige personer (spndingsmomentet), konfliktmomentet, konkretiseringen gennem eksempler, forenklingen og visualiseringen. Se ogs Gunnar Sand "Nyheter p godt og vondt" s. 145 ff og Jrgen llgaard i Politikens kronik 16/1 1990. 40 Se David L. Altheide "Creating Reality". 41 Erik Farmann m.fl. "Radio" s. 5. Se ogs "Mediekultur 3" om sammenblandingen af virkelighed og fiktion, og Gunnar Sand "Nyheter p godt og vondt" s. 161 ff om nyheder som show.

afhngige af de professionelle nyhedsbureauer. Dette glder ikke mindst, nr det drejer sig om udenrigsstof. Bureauet kommer derved til at optrde som en slags filter. Samtidig vil mediet naturligvis selv filtrere en yderligere del fra. Presseforskeren Erik Lund42 nvner, at udnyttelsesgraden af "bureaustoffet" ligger helt nede p 15%. Alts en meget beskeden del af et stof, som i forvejen er underget en voldsom sortering43. Kildernes magt Et andet problem ligger i forholdet til kilderne. I sin bog "Presse og magt" beskriver journalisten Lars Mller-Rasmussen, hvordan vejene til fordrejning af stoffet s at sige er bygget ind i journalistens situation, arbejdsmetoder og arbejdsvilkr, og hvordan netop journalistens forhold til kilderne kan pvirke det, han skriver. Han slutter med at beklage, at s mange journalister tilsyneladende end ikke er sig bevidst, hvorledes de manipuleres af kilderne. Mller-Rasmussen nvner de direkte manipulerende metoder, f.eks. "kb" af positiv omtale gennem ydelse af fordele af konomisk og anden art. Som eksempel henvises til journalisten, der fr en ny bil til "prvekrsel" i lngere tid end ndvendigt. Han refererer ogs Henrik Cavling for at have beskrevet den franske presses pvirkelighed for penge i tiden omkring rhundredeskiftet. Bestikkelser fra udenlandske ambassadrer skal have vret almindelige44. P samme mde synes betydningsfulde dele af den franske presse fr 2. verdenskrig at vre kbt af tyske og italienske penge45. Ogs dele af dansk presse har i nyere tid vret mere eller mindre "kbt", nemlig af interesseorganisationer og politiske partier46. Det fremhves i vrigt af Mller-Rasmussen, hvordan kilderne undertiden gr til vrks p raffineret vis f.eks. gennem appeller til den menneskelige - journalistens - forfngelighed. Metoden er f.eks., at den, der nsker at pvirke journalisten, hjlper til at ge dennes professionelle anseelse - hvis journalisten alts er fjelig i sin reportage. Mller Rasmussen pviser, hvorledes journalisten ogs helt generelt kan vre afhngig af sine kilder og af venskabet med disse. Er journalisten for kritisk, vil informationsstrmmen let stoppe. Og personkilder er som bekendt meget langt journalistens rstof. Hvis journalistens produkt omvendt er tilfredsstillende for kilden, sikres leverancerne af rstof for fremtiden, og de udvides mske oven i kbet. Det samlede resultat bliver let nedslende: "De journalister, der klarer sig bedst inden for pressen, vil langtfra altid vre de bedst egnede, hvilket vil sige de mest uafhngige, mindst pvirkelige og mest kritiske. De, der overlever, vil ofte snarere vre de fedeste - dem, der er mest villige til at lukke deres egne og lsernes jne for ubehagelige kendsgerninger"47. Det udenrigspolitiske stof

42 43

"Hvorfra ved vi det?" s. 31. Kilderne til det udlandsstof, der bringes i den danske presse, prioriteringen og prsentationen af dette stof er gennemget i flere sammenhnge. Isr kan henvises til Erik Lunds "Hvorfra ved vi det?" Det lader i vrigt til, at massemedierne ogs i deres egen opsgende virksomhed, som drives i supplement til de egentlige nyhedsbureauer, sger samme kilder, som disse bureauer selv, se sledes Lars Furhoff "Makten ver Medierna" s. 55 ff. Se ivrigt Yoel Cohen "Media Diplomacy" s. 37 ff. 44 Lars Mller-Rasmussen s. 20; Henrik Cavling "Paris" s. 162. 45 Nic. Bldel, "Forbrydelse og Dumhed" s. 545. 46 Se f.eks. Erik Rasmussen, "Komparativ Politik" 1 s. 161. 47 Lars Mller-Rasmussen, "Presse og Magt" s. 37.

Det udenrigspolitiske stof udgr et srligt problem 48. Her er fejlkilderne srligt mange. Selv uden ond vilje kan der opst fordrejninger, fordi stof af denne art overfres over flere led og passerer sprog- og kulturgrnser med deraf flgende mulighed for fejltolkning. Muligheden for, at den oprindelige kildes - f.eks. en journalists - bevidste sympati med den ene part i en skildret konflikt opdages af efterflgende led i kden, er ogs mindre. Og helt galt kan det g, hvis de to parter i en sdan fjern konflikt producerer nyhedsmngder, der ikke er lige store. En sdan skvhed i udbuddet vil oven i kbet ofte forstrkes i den efterflgende viderefordelingsproces. Eller den oprindelige kilde var mske mest fortrolig med den ene part, hvis synspunkter derfor lettest videregives. Eventuelle forvanskninger opdages ivrigt vanskeligere, end nr det drejer sig om hjemlige begivenheder, der har fet en skv pressedkning, og hvor der dog vil vre folk i landet, der har bemrket forholdet49. Til dette kommer s de rigelige muligheder for fremmede magter, som berres af reportagen, til at pvirke denne. Sdanne pvirkninger foregr tilsyneladende temmelig ublufrdigt over for gstende journalister: "I stedet for at g til bladejerne gr de fremmede interesser nu oftere direkte til udenrigsjournalisterne. P grund af de direkte bestikkelsers bortfald har disse fet strre frihed til at skrive, hvad de vil. Derfor er de nu ogs mere vrd at ve indflydelse p. Det, der lokkes med, er ikke lngere rede penge, men i frste rkke muligheder for at gre karriere, dernst muligheder for at tilfredsstille honette ambitioner. Forskellige tjenesteydelser har overtaget kontanternes rolle som p s mange andre punkter, hvor korruptionen er blevet mere forfinet. De fremmede magter, der har noget at skjule eller nsker rosende omtale, har fundet mange nye mder at narre den frie presses lsere p"50. Fremgangsmden i en sdan pvirkningsbestrbelse er bl.a. beskrevet af en afhoppet oberstljtnant fra KGB, Dzhirkvelov51: "Vores opgave hvad angik fremmede besgende, det vre sig diplomater eller journalister, bestod i flgende. For det frste rdede vi naturligvis over detaljerede oplysninger over enhver udlnding, der kom til Sovjetunionen. Vi fik disse oplysninger fra arkivmateriale og fra agenter i udlandet. Vi var alts interesseret i en besgende journalists fortid og nutid, hans synspunkter, han hobbyer, relationerne til familien og til kvinder, vin, penge osv., dvs. alt som kunne bruges p ham under opholdet (i USSR). Jeg arbejdede selv med udenlandske journalister .........Vort vigtigste ml var at f klarhed over, hvad der kunne gres med journalisten. Frst og fremmest forsgte vi naturligvis at rekruttere ham, men det havde vi ikke altid held til. Vort sekundre ml var derfor at etablere tilforladelige, gode relationer til ham for at kunne bruge ham til vore forml for Sovjetunionen - disinformation og andre aktive forholdsregler. Endvidere, hvis vi vidste, at en journalist havde anti-sovjetiske tilbjeligheder og negative holdninger over for sovjetisk politik prvede vi at kompromittere ham. Til det forml brugte vi vore agenter - journalister s vel som ikke-journalister. Den sovjetiske ledelse er udmrket klar over, at journalister er folk som er meningsdannende i Vesten og som er egnede som indflydelsesagenter - ikke direkte men p en eller anden indirekte mde. For der er to typer indflydelsesagenter. Den frste er nr en journalist, forretningsmand eller politisk personlighed rekrutteres. Den anden er, nr han bliver brugt uden at vide det, nr de leverer ham materiale eller information, som er fordelagtig for Sovjetunionen. Jeg siger dette helt rligt, for jeg har selv leveret sdan information til amerikanske, franske eller tyske journalister, og de brugte det med held til fordel for sovjetiske propagandaforml..."
48

Se ogs William A. Lederer, "A Nation of Sheep" og Yoel Cohen, "Media Diplomacy" s. 40 ff. 49 Se f.eks. sammenfatningsvis Erik Lund, "Hvorfra ved vi det?" s. 33 f. 50 "Presse og Magt" s. 22. 51 Refereret i "A Report on Active Measures and Propaganda", 1986-87.

For udenlandske journalister i specielt Sovjet har afhngigheden traditionelt vret enorm. De har ikke engang haft en almindelig, udtmmende telefonbog til rdighed. De oversttere, sekretrer osv., som har kunnet skaffes, var alle kontrollerede af KGB. Fr eller siden ville journalisten ogs fle behovet for "fortrolige kontakter" - og ogs disse skaffedes s52. Mller-Rasmussen beretter ogs, hvorledes nogle regeringer hyrer professionelle PR-bureauer til at tegne det rigtige billede og investerer i invitationsrejser for pressens reprsentanter "med alt betalt". En af de tilsyneladende mest vellykkede bestrbelser af denne art skal vre udfoldet af den nu afdde diktator Salazar i Portugal. Han opnede p denne mde en rkke rosende artikler - som ogs blev brugt til at indbilde portugiserne selv, at deres regime nd stor international anseelse53. Det lykkedes f.eks. de portugisiske vrter at forsyne de besgende journalister med frdige omend usignerede artikler, som de s kunne anvende efter eget forgodtbefindende. Hvad kombinationen af dovenskab og stofmangel frte til i denne forbindelse, er ikke svrt at forestille sig. Der er imidlertid ogs andre metoder til at bringe passende materiale i cirkulation. Den lige omtalte Dzhirkvelov fortller f.eks., hvorledes materiale evt. blev overgivet journalisten under omstndigheder, hvor denne fik indtryk af at have med en srlig vrdifuld "kilde" at gre. En anden metode er at give materialet prg af at vre mere eller mindre fortrolig orientering til en snver kreds af "insidere" 54. Det er jo nemlig selvsagt fristende for en journalist at bygge p noget, der i forvejen kun synes at have en begrnset udbredelse. Ogs stof, der leveres ganske frit, kan dog glide ind. Radio Free Europe, der igennem mange r er blevet drevet af den amerikanske efterretningstjeneste, havde sledes ogs en dokumentationsafdeling. Denne udsendte hver uge en skriftlig baggrundsorientering til journalister med steuropa som arbejdsfelt. Disse orienteringsskrivelser har tilsyneladende haft en ikke helt ringe indflydelse p den vestlige pressedkning - og endog p venstrefljsjournalisterne55. I dag synes United States Information Agency (USIS) at spille en tilsvarende rolle56. Ogs de rent praktiske vanskeligheder, der opstr p vanskeligt tilgngelige geografiske lokaliteter, kan der imidlertid spilles p. Hvis f.eks. en journalist kun er p kortere visit i et land, har han som oftest et stort behov for effektiv udnyttelse af arbejdstiden. Vanskeligheden ved at opdyrke svrt tilgngelige kilder under disse omstndigheder vil let fre ham i favnen p pgldende regerings propagandatjeneste57. Anvender han de lokale officielle kilder, vil det mske ogs gre det lettere overhovedet at f det indsamlede materiale gennem en evt. censur. Og er journalisten fast udstationeret, kan en fjelig holdning medvirke til at hindre udvisning. Selv om journalisten imidlertid fr adgang til andre kilder end de officielle, kan det vre tvivlsomt, hvad det er, han fr fat i. Det fortlles f.eks., hvorledes et amerikansk TV-hold p et tidspunkt lavede et interview med nogle sydvietnamesiske landsbyledere. Dette blev anset som s godt, at det endog opnede udbredelse som undervisningsmateriale. Materialet faldt imidlertid sammen for en senere vietnamesisksproget undersgelse. Tolken, journalisterne havde brugt, havde simpelthen instrueret de interviewede landsbyledere om at tlle til ti p vietnamesisk og samtidig anlgge en eftertnksom mine. Han havde s selv givet journalisten de passende svar. Nyt eksempel: Under den ni52 53

S. Levchenko i "Political Communication and Persuasion" Vol. 4 s. 45 ff. "Presse og Magt" s. 39 ff. 54 Lars Mller-Rasmussen, "Presse og Magt", s. 54 ff. 55 Frank Osvald, "Radio Free Europe og den kolde propagandakrig", Information 26/3 1971. 56 "Journalisten" nr. 7 af 20/4 1989. 57 Lars Mller-Rasmussen, "Presse og Magt" s. 66 ff.

gerianske borgerkrig spillede den Biafranske regering meget mlrettet p den offentlige stemning i Vesteuropa. Vestlige journalister fik f.eks. systematisk forevist rdsler. Efterflgende har det imidlertid vist sig, at det ikke altid var ganske sikkert, hvis rdsler det egentlig var, der blev forevist. Men kampagnen havde stor gennemslagskraft i pressen58. Selv om et relevant materiale mtte komme igennem fra den store verden, er det ikke sikkert at det bliver bragt. Det kan nemlig vre, at det strander i redaktionen, hvor der mske udves en journalistisk "vejledning" over for rapportren 59. Den, der sidder i redaktrkontoret, er selvsagt ikke lige s pvirkelig for de faktiske forhold dr, hvor artiklen skrives fra, som reporteren p stedet er. Redaktren lader lettere andre overvejelser f en hjere prioritet. Det kan vre ideologiske hensyn, forudindtagethed eller andet. Redaktren kan ogs vre bange for, at konkurrenterne bringer mere farverige historier, hvorfor han mske tvinger korrespondenten til mere farvelgning, end der er dkning for60. Redaktionens magt kan endog rkke ud over det pgldende organs eget omrde. F.eks. har Berlingske Tidende sikret sig monopol herhjemme p udenrigsstoffet fra flere af de fremragende udenlandske blade61. Der er af alle disse grunde ikke ret mange med indblik i pressens forhold, der nrer store illusioner hvad angr dybden i den dkning, som finder sted af udenrigspolitiske forhold. I en radioudsendelse p radioens program 2 den 23/7 1971 mellem chefredaktrerne p hhv. Politiken og Berlingske Tidende (Herbert Pundik og Aage Deuleran) forekom da f.eks. ogs flgende replikskifte: Pundik: "Vi laver et varehus, nr vi laver et stort dagblad ... Det eneste rd, jeg kan give, er det rd, jeg selv flger og som glder alle udenrigspolitisk interesserede, og det er: Selvflgelig m man ikke njes med det, som str i den danske presse. Det er i og for sig bare toppen af bjergkden ... Man m supplere det man lser i Politiken og Berlingeren med lsning af udenlandske aviser ... Det nytter ikke man kommer til os og siger, at man 'ikke er tilstrkkeligt orienteret nr man har lst jeres aviser'. Nej. Vi leverer tilstrkkelige appetitvkkere til, at folk, der virkelig er dybt engageret, m sge supplement i udenlandspressen". Ordstyreren, Henrik Stangerup: "Ville det ikke vre en tilfredsstillelse at lave en dansk avis, der gr, at det ikke er ndvendigt at lse den udenlandske presse?" (Latter fra de to redaktrer). Pundik: "Det ville vre vidunderligt!" Deuleran: "S eksisterede avisen jo ikke ret lnge!"62. Pressen set indefra Det er vanskeligt for den, der ikke selv har vret p en redaktion, at skaffe sig et indlevet indblik i, hvorledes arbejdet foregr 63, og hvilke mekanismer og tankemnstre der driver det. De, der vd mest, nemlig pressens egne folk, lever af den og er derfor tilsyneladende ikke voldsomt motiverede til at fortlle om skyggesiderne. Der findes imidlertid sprkker gennem hvilke det er muligt at f et kik64. For nogen r siden tilbragte den engelske forfatter Arnold Wesker sledes nogle mneder p The Sunday Times. Formlet var at skaffe sig den ndvendige baggrundsviden til at
58 59

Lars Mller-Rasmussen, "Presse og Magt" s. 90 f. Lars Mller-Rasmussen, "Presse og Magt" s. 102 ff. 60 Sammesteds s. 112 ff. 61 Lars Mller-Rasmussen, "Presse og Magt" s. 134. 62 Refereret efter Nils Ufer, "Pressens Pris" s. 63. 63 Journalistens arbejde og fremgangsmden, nr det skal udfres ordentligt er beskrevet i flere vrker. Som eksempel kan nvnes Kai Asmussen og Mogens Meilby "Fr Deadline", der i let forstelig form introducerer lserne i det, der foregr p en redaktion. Om nyhedsformidlingen se i vrigt f.eks. introduktionen i Jacob Graves Srensens bog af samme navn. 64 Se ivrigt mere generelt Stephan Lesher. "Media Unbound".

skrive et skuespil "The Journalists". Opholdet frte til, at han skrev en bog om sine oplevelser. Denne udkom - overraskende nok - omend efter megen turbulens og med fem rs forsinkelse65. Bogen kan anbefales enhver presseinteresseret. P det hjemlige plan har journalisten Lars Mller Rasmussen i sin bog "Presse og Magt" bnet en luge til redaktionernes dagligdag. Denne dkker oven i kbet et meget centralt omrde nemlig nyhedsbureauernes virksomhed og deres valg af materiale. Mller Rasmussen arbejdede nemlig i en periode for et sdant nureau (AP). Han fortller f.eks. flgende: "Nr man har arbejdet et sted i nogle r, udvikler man en vis nse for, hvad der skal til, og hvad der er overfldigt. En AP-medarbejder med en vis erfaring kan nogenlunde njagtigt vide, hvornr han kan hbe p at f en konvolut med udklip sendt fra London eller New York, og hvornr han kun skriver for nogle f af bureauets udenlandske abonnenter eller medlemmer. Mere vsentlige ting som politik og konomi i et lille, roligt land som Danmark interesserer erfaringsmssigt kun de halvstore internationale kvalitetsaviser. De strste har i forvejen deres egne Kbenhavnskorrespondenter, hvis stof de foretrkker fremfor bureauernes. Mindre vsentlige ting som porno, kongestof og petithistorier af typen 'mand bider hund' gr derimod som varmt brd i aviser fra Melbourne til Marseille"66. Mller Rasmussen bemrker meget logisk, at der nppe er grund til at tro, at det udvalg, danske aviser viderebringer til publikum fra andre "sm" lande, er fundet frem ud fra andre udvlgelseskriterier. Han beskftiger sig ogs med disse kriterier: "... historierne kunne opdeles i tre kategorier: de sikre vindere, de lige s sikre ddssejlere og den blde mellemvare, hvis skbne var usikker. De p forhnd ddsdmte historier drejede sig i frste rkke om mere indviklede emner, isr begivenheder med ringe ydre dramatik ssom ministermder og handelsforhandlinger. Vrst gik det telegrammerne om Fllesmarkedet, som yderst sjldent s dagens lys i de aviser, der abonnerede p AP's nyhedstjeneste..... Selv dramatiske historier om uro og voldsomheder kunne have svrt ved at komme p tryk, hvis ikke meningen med galskaben faldt ind i kendte rammer, og hvis der ikke var udsigt til en net og forstelig afslutning inden for en overskuelig fremtid"67..... "Nogle gange kan bureauerne have kronede dage, hvor de er sikre p at f deres historier trykt. I Danmark drejer det sig om nyheder, som danske redaktrer ser p med samme jne, som udenlandske redaktrer p historien som sex-messen. Det er de historier, der opererer med kendte strrelser. Omverdenen m gres let fattelig for lserne, nr man har forsmt at stte dem ind i baggrunden for, hvad der egentlig foregr rundt omkring. Bortset fra de umiddelbart fngende dramatiske nyheder er petit-historierne de bedste. De skal helst handle om sex, dyr, brn, penge eller bermte personer. Den slags historier, der egentlig kunne vre hndt hvor som helst, er ironisk nok ofte dem, der nr videst omkring i verden........ Eventuelle samvittighedskvaler ved at belemre avislserne med noget, der lugtede langt vk af and, blev kompenseret med den til det komiske grnsende usvigelige sikkerhed, hvormed bladene viderebragte rygtet. Desuden l vi under for den almindelige korrespondent-neurose: historien kunne jo vre sand denne gang, og hvordan skulle vi s forklare, at vi ikke havde udsendt den? Redaktren har altid ret, isr nr han ogs er kunde. Generelt kan det siges, at nyheder, der bekrfter redaktrers og
65 66

Arnold Wesker, "Journey into Journalism". S. 124 f. 67 S. 125.

lseres formodede fordomme, er sikre p at blive trykt uanset sandhedsindholdet68..... Nyhedsdkning ved hjlp af tankeskabeloner har med Lieblings ord den fordel, at formler fjerner besvret med at finde ud af, hvad der egentlig sker, hvilket et antal urostiftere plejede at sige var en del af et blads funktion. De sparer ogs penge. Klicheerne er uvurderlige, nr pressen skal have lserne til at organisere indtrykkene af virkeligheden, og nr den samtidig af de grunde, der er omtalt ovenfor, ikke er indstillet p at g i dybden, s indtrykkene kunne gres lidt mere virkelighedsnre69. Ogs bogen "Ikke et ord om ytringsfrihed" (Eigil Andersen m.fl.) giver et udmrket og detaljeret indtryk af, hvad der foregr p en avis. Den dkker nogle journalistelevers erfaringer fra deres praktikophold p forskellige redaktioner. Man kan lse f.eks. hvorledes det lader sig gre at referere mder uden at deltage i dem 70 og hvorledes der udsorteres fra den indgede telegrammngde for at f det typografiske regnestykke til at g op 71. Man hrer om redaktridealer: En aktiv, progressiv journalistik, der hviler p journalistens initiativ og frkhed til at trylle nyheder ud af munden p intetanende folk samt p hans ufejlbarlige nse for det ildelugtende72. Man lser ogs om, hvordan eleven bliver bragt ind i de rette rammer: "Jeg blev chikaneret - fik at vide, at jeg var totalt uduelig, hvis jeg ikke fulgte de kriterier, de som borgerlige journalister gik ind for. Jeg blev tvunget ind under deres journalistik gennem direktiver fra redaktren, psykisk pres, latterliggrelse. Aldrig med politiske begrundelser, som det i virkeligheden ofte drejede sig om. Jeg fik tit en opgave i sidste jeblik, selv om journalisten i flere timer havde vidst, den skulle skrives. De vidste, at jo hurtigere en historie skrives, jo lettere tyr man til de traditionelle, lette kilder .... Hvis jeg skulle finde mine egne historier og dyrke dem, ville det krve en masse overarbejde oven i problemerne med at f dem godkendt. S det opgav jeg. Jeg vidste p forhnd, at alt skulle skrives 100 procent p deres prmisser. Efter at jeg havde indset det, havde jeg flere timer daglig til at lse aviser og flge med i redaktionens arbejde"73. Ligeledes lses, hvorledes der er kilder, som ikke bruges - ogs ved en erklret uafhngig, liberal avis: "Principielt - uofficielt naturligvis - bruges VS og DKP ikke som kilder. Heller ikke Fremskridtspartiet bruges meget. Oplysninger fra for eksempel VS, som ville vre en god historie p forsiden af andre aviser, ville for det meste slet ikke blive omtalt"74. Bogens forfattere sammenfatter vejene til censurering og tilpasning af journalisternes arbejde sledes: "Journalisten fr at vide, hvilke retningslinjer han skal flge - og gr det ... En ldre journalist bliver sat til at gennemlse alle de artikler, som den yngre journalist ..... skriver fra det pgldende stofomrde ... Chefredaktren kan krve, at alle artikler fra den pgldende journalist skal lgges ind p redaktrens bord til gennemsyn inden de bliver trykt, hvis redaktionssekretren sknner, at de pgldende artikler er blot den mindste smule kontroversielle ... Journalisten kan blive sat til at skrive p et helt andet stofomrde ...75 Hertil kommer s naturligvis den indirekte censur, der ligger i det gruppepres, som opstr, "normalitetspresset"76. Eksistensen af disse censurmuligheder frer til, at journalisten,
68 69

S. 127 f. S. 129 f. 70 S. 19. 71 S. 20. 72 S. 22. 73 S. 27 f. 74 S. 28. 75 S. 44. 76 S. 97 f.

sfremt han bliver p redaktionen, indpasser sig i dennes almindelige linie. Den benlyse censur bliver undvendig. Redaktionens orientering om, hvorledes censurmuligheden skal forvaltes, hentes, hedder det i bogen, ikke blot fra dens erklrede politiske linie. Man er ogs ndt til at orientere sig, sledes at man ikke stter sine kilder over styr77. Ejheller m annoncrerne sttes over styr78. Der kan i det hele taget vre s meget, som ikke m sttes over styr79. En af pressens strkeste kritikere, H.R. Brcker, illustrerer p udmrket mde netop sidstnvnte problem. Han refererer sledes f.eks. et Pariserblads beskrivelse af Napoleons flugt fra Elba, sledes som denne blev bragt med dags mellemrum: "Den korsikanske Ulv er landet i Bugten ved St. Juan". "Tigeren er kommet til Gast". "Kltringen har overnattet i Grenoble". "Tyrannen er ankommet til Lyon". "Usurpatoren staar 50 Mil fra Paris". "Bonaparte trnger frem med stor Hastighed, men vil aldrig stte sine Ben indenfor Paris' Mure". "Napoleon vil i Morgen vre foran vore Porte". "Kejseren er ankommet til Fontainebleau". "Hans Majestt er igaar ankommet til Paris, omgivet af sine tro Undersaatter"80. Samme forfatter bemrker ogs et andet interessant eksempel: I ret 1923 sad i bestyrelsen for Berlingske Tidende en rkke personer, hvoraf flertallet blev straffet med bder i sagen om Landmandsbankens krak (ansvar som hhv. direktrer og bestyrelsesmedlemmer i samme bank). Yderligere dele af bestyrelsen havde nr tilknytning til banken. Kunne det p den baggrund forlanges, sprger Brcker, at de berlingske blade ligefrem skulle bidrage til den kampagne, som blev ivrksat af professor dr. polit. L.V.Birck for at f undersgt sagen til bunds?81 Brcker nvner endvidere historien om etatsrd H.N.Andersens ydelse af bestikkelse til en direktr i et konkurrerende firma - der oven i kbet blev verificeret ved en injuriesag - men som ikke just blev forsidehistorie i alle bladene82. Hvad fr vi? Der er alts ganske meget, publikum ikke fr. Situationen sammenfattes trffende af Jrgen Vedel-Petersen: "99% af det, der sker i verden bliver slet ikke opdaget. 99% af det, der opdages, bliver ikke meddelt videre. 99% af det, der bliver meddelt videre, bliver ikke sendt ud til os af radio eller TV. .................... Vi kan ogs sige det p en anden mde: Vi hrer meget lidt om det gode, der sker i verden - det der tilfredsstiller mennesker og som lykkes.
77 78

S. 101 f. S. 116. 79 S. 99: For den socialdemokratiske lokalredaktr var hensynet til virksomhedens konomi og omdmme alts vsentligere end hensynet til, at adskillige arbejdere i Kommunen eventuelt fik deres lunger delagt. 80 Dagspressen s. 45. 81 S. 202. 82 Se H. R. Brcker, Dagspressen s. 117.

Vi hrer meget lidt til den store befolkning, der lever i verden, men hrer til gengld meget om de f, der tilhrer eliten. Vi hrer meget til, hvad disse f personer foretager sig, men meget lidt til de virkelige bevggrunde og de afgrende samfundsprocesser, som er afgrende for de mange anonymes liv. Det hrer med til systemet, at det, som vi skulle vre tilfredse med, ikke meddeles os. Det hrer med til systemet, at almindelige mennesker kun interesserer nyhedsfolkene, nr de er i flok. Det hrer med til systemet, at det, der sker pludseligt og er usdvanligt, er meget interessant, mens det, der udvikler sig, ingen interesse har. Det hrer med til systemet, at kriser er spndende - fred er kedsommelig. Det hrer med til systemet, at de forhold, der er afgrende, ofte ikke opdages, fr det er for sent83. Det kunne tilfjes, at pressen jo alts ogs selv bestemmer, hvordan vi skal vurdere pressen. Isr af denne grund har udenforstendes spredte forsg p at stte fingrene p mme steder som regel ikke frt til ret meget. Som H.R.Brcker siger84: "En bladudgiver har respekt for 3 lmler i lange stvler og med indskrumpede hjerner, der trnger ind og splintrer en rotationspresse, men ingen respekt for en mand, der dokumenterer, at bladets politik er svindel, for ham kan man bare fortie." Populrsynspunkternes fremmarch Formidling eller forretning? I sin bog "Massemedierne" har den engelske kulturkritiker Raymond Williams foretaget en statusopgrelse over pressens stilling i sit hjemland. Han konstaterer, at stadig flere pvirkes af stadig frre. Overalt finder man personer, der er villige til at udnytte befolkningens behov for underholdning. Medierne forvaltes som private kilder til fortjeneste for fortjenestens skyld ..... "Den gamle bladejertype, der nskede kontrol, s han kunne propagandere for sine synspunkter, er ved at blive aflst af en ejertype, der hvder, at han ikke er interesseret i meninger, men ganske simpelt i at slge s mange aviser han kan. Hvad der engang var et middel til at udbrede en eller anden ny politik, er i mange tilflde blevet selve mlet. Massemedierne er sledes ikke organiseret for at blive brugt, men for at kaste penge af sig, og vi synes at have passeret det stadium, hvor man behver foregive, at det str anderledes til"85. Han konstaterer i forlngelse heraf, at udviklingen prges af en stadig tttere forbindelse mellem reklamens indhold og metoder og det redaktionelle stof. Beskrivelsen er fsv. ogs dkkende for det, der er sket i Danmark og i de senere r. Populrpressens fremmarch har som bekendt fet andre blade, radio og TV til at ndre kurs og godskrive sig opskriften p, hvordan mediestof "slger". Recepten Denne recept er ingenlunde ny. Den er i sin mest ekstreme form forfattet i visse af de store udenlandske bladhuse. Det kriterium vi anlagde, skriver Cecil H. king, manden bag en af de strste engelsek publikumssuccesser, Daily Mirror, var: Er en artikel eller en overskrift af interesse for eller forstelig for en buschauffrs kone i Sheffield. Hvis ikke skal den ikke trykkes. En populravis sorterer under underholdningsindustrien. Folk kber ikke Mirror for at lse dagens nyheder, men for at blive underholdt p vejen til arbejdet og ved
83 84

Den forvrngede Virkelighed s. 130. Dagspressen s. 331. 85 S. 33.

frokosttid86. En redaktr for en anden succesfuld populravis, News Chronicle, udtrykte det p denne mde: Journalister skal frembringe noget, som kan interessere et publikum, der mentalt set aldrig er blevet voksent87. Hvad er det da, som interesserer buschauffrens kone? Ja, iflge de erfaringer, som ligger til grund for de udenlandske bladsuccesser, er det i hvert fald ikke politik, det vre sig hjemlig eller udenlandsk, det er ikke kultur, ej heller sociale sprgsml endsige konomiske sammenhnge. Sdan sammenfattes de af Hakon Stangerup88. Suppleret med Stangerups beskrivelse af populrpressens aktiviteter kan det siges, at stoffet skal koges sammen af flgende bestanddele for at finde det bredest mulige publikum: Sladder, sex, sensationer, afslringer, skandaler, vold, personjagter. Og det hele skal serveres i kortfattede artikler med store overskrifter og med rigelig tilstning af billeder. Som det forfrdet udtryktes af en mere seris konkurrent til et sdant organ: Alt det, der appellerer til de mere elementre flelser i en lastbilchauffr og til den lastbilchauffr, der gemmer sig i os alle89. Eller som en medarbejder ved en populravis rsonnerede: Hvorfor skal vi forurolige lserne med ligegyldige revolutioner i Bolivia, nr de ikke kan sove om natten p grund af fordjelsesbesvr90. Der var heller ikke tvivl om, hvilke holdninger der passede bedst ind i denne linie. En karakteristik af dem er blevet sammenfattet sledes: Det instinktive kriterium er ikke, om en sag er god eller slet, men hvad flertallet mener om den91. Dansk populrjournalistik Den danske presse var lnge om for alvor at godskrive sig erfaringerne for, hvorledes en avis drives som forretning. Det, vi kalder formiddagsbladene, har eksisteret i mange r. Men den journalistiske linie, som i dag prger disse blade, er af nyere dato. I rhundredets begyndelse blomstrede ganske vist en skaldt "smudspresse", som koncentrerede sig om personlige angreb p det kbenhavnske borgerskab og "afslringer" af erotiske og konomiske skandaler, rufferiannoncer mv. Disse blade mtte imidlertid give op, bl.a. fordi der blev startet en regulr kampagne mod dem. Der blev endog oprettet en "Foreningen mod Smudspressen" som organiserede en boycot. Herefter var der stille indtil midten af 60erne, hvor Ekstrabladet tog trden op pny og kom til at danne forbillede for den vrige presse. Tom Hyem har fremhvet de trk, der karakteriserer populraviserne i Norden sledes: "Generelt opbygger aviserne en srlig verden med fiktionskarakter. Her opvurderes pseudovrdier som fart, strrelse og magt, mens der sker en nedvurdering af grundvrdier som kontakt, rodfasthed, selvrealisering og mdehold. Kanaliseringen af vor opmrksomhed har et gigantisk stofomfang. En avisrgang har vel samme mngde stof som et godt klosterbibliotek i middelalderen. Men bredden i synspunkter og stofvariationen str ikke i rimeligt forhold til sideantallet. Mest gennemgende er appellen til den sociale kle, stimuleringen af mistillid, magtvilje og aggression. Dog med specielle srprg for hver avis. Disse srprg er chefredaktren i sidste instans ansvarlig for. En hvilken som helst af de fem her behandlede avisers chefredaktrer har strre samfundsindflydelse end f.eks. en universitetsrektor92. P mere generelt plan, kan det siges, at det for denne del af pressen ikke er nsket om at formidle viden, der str i forgrunden. Det er
86 87

Refereret efter Hakon Stangerup, Avisens Historie, bd. 3., s. 268 Smsts. s. 18. 88 Smsts. s. 195. 89 Smsts. s. 67. 90 Smsts. s. 47. 91 Smsts. s. 18. 92 Pressens rbog 1976 s. 151, Tablioidteknik i Norden.

underholdningsmomentet og det, som er kaldt socialterapi og legitimationshjlp. Hovedvgten ligger p prsentationen mere end p realindholdet. Alt kan bruges, nr blot det tilfredsstiller et eller andet behov hos lseren, det vre sig nok s primitivt. I "Madsen og Medierne" skriver det i populrjournalistikken toneangivende organ, Ekstrabladets tidligere chefredaktr om formiddagsavisens rolle. Han noterer 93, at BT og Ekstrabladet er prget af, hvad man bredt kan kalde kampagner, og han ser de to organer som redskaber gennem hvilke, manden p gulvet kan "tale opad" (til autoriteterne). Han kommer kun ganske kort ind p den oplagsfremgang, som indtrdte netop for Ekstrabladet i midten af 60'erne, men nvner dog, at bladet jo er aggressivt og "frkt" 94. Han ser her en modstning til BT, der lgger mere vgt p at beskrive de positive sider af samfundet. Han kunne passende have refereret Ekstrabladets redaktionelle program, der ser ud som flger: "Det redaktionelle grundlag. Den redaktionelle udformning af Ekstra Bladet hviler p koncernens idegrundlag, der er blevet udmntet i flgende rammer for stofvalget og udformningen af bladets indhold: at fremst som beskytter af det enkelte menneske over for social usikkerhed og magtmisbrug fra det offentlige og private erhvervsliv. Ekstrabladet har flgende mlgruppe: at henvende sig til hele befolkningen. Redaktionelle ml. Det redaktionelle program bestr af flgende sideordnede ml: at dkke lsernes behov for underholdning gennem en engagerende journalistik, bl.a. ved at lgge vgt p at bringe og skabe (forf.: sic!) sensationelle, overraskende nyheder; at sge at fastholde et image, der er karakteriseret ved, at lserne har flgende opfattelse af bladet: tr mene, uden at lade sig skrmme af personer, positioner eller partier, tr handle ved at afslre uretfrdighed, uduelighed og tbelighed, tr skrive om det, der ellers bliver glemt, tysset eller tiet ihjel. at tilstrbe, at bladets valg, fremstilling og prsentation af det redaktionelle indhold svarer til at Ekstra Bladets mlgruppe er hele befolkningen; at give bladet en lay-out og typografi, der er differentieret i forhold til hovedkonkurrentens"95. Princippet om at bladet "tr hvor andre tier" har dog tilsyneladende i praksis sin begrnsning. Det med at "turde" er underordnet det afgrende ml, der ligger i at tjene penge. Ekstrabladet krte f.eks. for nogle r siden med stor succes en skaldt "bolighaj"kampagne. Den rettede sig mod de ulovligheder, som fandt sted p boligmarkedet. Det var i vrigt en udbredt opfattelse, at den bidrog strkt til socialistisk Folkepartis store stemmefremgang i Kbenhavn96. Journalisterne bag kampagnen sgte imidlertid p et tidspunkt at udstrkke kampagnen til de mange lovlige fiduser isr inden for skattesystemet, som var forudstningen for, at der overhovedet fandt en boligspekulation sted. Men dette stdte p modstand hos Ekstrabladets ledelse. Anledningen var efter sigende, at forretningen Politikens Hus selv betjente sig af hullerne i skattelovgivningen97. Det er alts ikke alt, man "tr". Samme blads ledelse var f.eks. heller ikke srlig meddelsomt i
93 94

S. 48. S. 51. 95 Refereret efter Jacob Graves Srensen, Nyhedsformidling s. 43 f. 96 Nils Ufer, Pressens Pris, s. 23. 97 Smsts. s. 23.

spalterne, da det afslredes, at bladet havde betalt vidner i Jan Bonde Nielsen-sagen, og at en af de journalister, bladet havde sat p denne, samtidig drev aktieforretninger p forlbet, som han alts selv til dels kunne styre gennem sine artikler98. Bladet er heller ikke bange for at tie, hvis det kan gavne forretningen p lngere sigt. Bladet sikrede f.eks., at den skaldte Bksgaardssag kunne rulle, ved at tie med oplysninger om politiets udnyttelse af Bksgaards kone som lokkedue99. Specielt Ekstrabladets linie er beskrevet af Tom Hyem i Pressens rbog 1976100. Han indleder med at citere bladets opfattelse af sig selv: "Selv er EB ikke det mindste i tvivl om sin Robin Hood rolle. Ja, bladets selvhjtidelighed str i strk kontrast til uhjtidelighed over for alle andre. Selvrosen kan blive kvalmende. Et eksempel fra en leder 25.9.75: 'Ekstra Bladet vil altid opleve kraftig kritik. Sdan m det ndvendigvis vre, nr en avis sger at afdkke magtmisbrug, forlorenhed og falskhed ud fra det selvflgelige grundsyn, at pressefriheden er til for at blive brugt. Udnyttes friheden ikke, s dr den ganske enkelt ... EB stter en re i at opfatte pressefriheden som en udfordring - som en mulighed for at kontrollere enhver magtkoncentration - at holde et kritisk je med de strke for at beskytte de svage. Vi vil aldrig vre at finde blandt pressens emsige og forgyldte ordensbrdre, for hvem frihed og tavshed er det samme'. Det er strk selvbevidsthed, der ligger bag EBs hver dag trykte: 'tr - hvor andre tier'. Men det hrer med til billedet, at EBs frihedsleder blev skrevet, fordi man havde vundet en sag mod Scientology-kirken. Den organisation har EB bekmpet i fire r med fanatisk energi og masser af spalteplads. Men hvem andre end netop EB har nogensinde taget den organisation alvorligt? Netop EBs kampagne har givet Scientology en medieplacering, som denne lilleput ellers aldrig ville have afstedkommet. Den taktik er typisk: Selv puster EB en bagatel op og slr sig til ridder p bekmpelsen af sin selvskabte kmpe." Hyem gennemgr herefter bladets forskellige elementer. P ledersiden findes f.eks. hver dag kommentarer til andre blades stof: "Teknikken er den, at EB frst giver et tendensist referat af, hvad den anden avis har skrevet, og derefter gr disse synspunkter til grin. ... Netop sprogligt mod eller frkhed ('Hartling ender p rven', 'Hun boller sig gennem livet') kombineret med foragt for alt og alle og med grundfstet mistillid kan lade EB skabe sensationer, som det m de i sig igen. 10.10.75 hedder det efter nogle dages skrappe artikler og fantasifuldt injurierende overskrifter om en advokat i Nstved: 'EB erkender, at der ikke har vret grundlag for at anvende disse udtryk og beklager, at de er bragt'. Nr man s tit og s gerne springer op som en lve, s m man af og til falde ned som et lam. Men, det er ikke altid nemt at fremtvinge berigtigelsen." Det noteres endvidere, hvorledes bladet krer sin egen kulturlinie: Vk med det etablerede. Seksualitet er bladets speciale. "Det hvdes, at Aftonbladets journalister hver dag vdder om, hvor mange kvindebryster man kan finde i dagens EB. Gennemsnit for denne mned er 18 (x 2). Hver tirsdag har EB en krlighedskarrussel, dvs. en samling af sexuelle kontaktannoncer. Blandt de egentlige annoncer findes Danmarks strste antal for massageklinikker, liveshows, samlejeremedier o.lign. Den - i vrigt fremragende og aktuelle lgebrevkasse - afbrydes af og til af en brevkasse om 'sex og samliv'. Stof om prostituerede prioriteres hjt og altid med klar sympati for disse mod politiet. 'Politiets
98 99

Jan Bonde Nielsen, Frikendt s. 431 ff. Smsts. s. 450. 100 S. 161 f. Se dog som supplement EkstraBladets tidligere top-reporter Bent Juhl, "Bladet fra Munden", (1990).

luderjagt er ulovlig'. I sprogglden, sexinteressen og selvberuselsen finder man EBs positive vurderinger". Bortset herfra karakteriserer Hyem bladet som ualmindeligt humrforladt og mavesurt. Brevkassen ... Klag til Ekstrabladet er et karakteristisk udtryk herfor. "Verden uden for EBs redaktionslokaler er befolket af mennesker med ond vilje. Derfor kan man roligt starte en angrebsfljeton nsten hvor som helst. Det skal nok vise sig, at man finder et eller andet fordkt, mener EB". Kriminalstoffet indtager en fremtrdende placering, men ogs her finder Hyem sig hensat til en fiktionsverden. Bevidst billedbrug er et af bladets strke sider. Som helhed forekommer bladet Hyem virkelighedsfjernt. Men han erkender, at det er formiddagspressens konge. "Det var symptomatisk for EBs niveau, at 25 fremtrdende danskere med Anker Jrgensen i spidsen for et rs tid siden ngtede at skrive i eller udtale sig til EB. Men det er lige s symptomatisk for EBs magt og indflydelse, at de alle har forladt det standpunkt". Blandt de 25 var f.eks. ogs den tidligere LO-formand Thomas Nielsen. Den gyldne formel, som den danske presse personificeret i formiddagsbladene genopfandt i 60'erne, er sledes ikke meget forskellig fra den, der kendes i det store udland. Mske med den nuance som i srlig grad appellerer til et dansk publikum: Appellr til gnomen, som findes p bunden af ethvert menneske, til smligheden. Men det er desvrre ikke alle, der har samme mod som Tom Hyem til at tale denne linie imod. I "BT p.t. " - jubilumsskriftet i anledning af BTs 50-rsdag - bemrker tidligere udenrigsminister Per Hkkerup f.eks. med glde, at dette blad har forstet den opgave, der ligger i at supplere udenrigstelegrammerne om det internationale stof med kommenterende og baggrundsskabende stof101. Hkkerup siger dog, "at det for den sobre oplysningsvirksomheds skyld er vigtigt at undg sammenblandingen af reportage og kommentar". Han skynder sig at tilfje, at bemrkningen p ingen mde er sigtet mod jubilaren. En minister lgger sig selvsagt ikke ud med populrpressen. I dagens anledning uddyber han derfor heller ikke, hvordan de to indbyrdes modstridende udtalelser skal forsts. Ofrets observationer Ekstrabladets journalistiske stil er behandlet udfrligt af Tom Hyem, fordi den som sagt har dannet skole for andre blade, radio og TV. Det er alts ogs en journalistik, man er ndt til at tage hjde for. Hvad journalistik efter disse retningslinier kan fre til i det lange lb, vil blive beskrevet senere. Men forinden er det p sin plads at give ordet til en af dem, der har flt den p sit eget skind, og som samtidig har haft styrken til at bide fra sig, nemlig den tidligere B&W-direktr Jan Bonde Nielsen. Om "den redigerede virkelighed" skriver han i sin bog "Dmt" 102. En sdan bog kan naturligvis tages som udtryk for forfatterens naturlige trang til at renvaske sig selv. Fremstillingen fremtrder imidlertid alt for overbevisende og veldokumenteret til blot at kunne bortfejes p denne mde. Bonde Nielsen fortller, hvordan han som almindelig mand, der overtog et skibsvrft, opfyldte alle betingelserne for at pkalde sig pressens opmrksomhed. Dette skete da ogs i Politiken i 1978, hvor mangelen p historie dag for dag blev brugt til at skabe ny historie om ham. Han fortller sledes, hvorledes Politikens frste artikel blev citeret i andre blade. Da det var umuligt at f bekrftet oplysningerne, skabte pressen sin egen
101 102

S. 184 f. S. 277 ff.

bekrftelse: Journalisten ringer f.eks. til en overordnet politiembedsmand og sprger, hvad han mener om "sagen" - som han kun kunne kende fra avisen. Embedsmanden svarer meget naturligt, at politiet selvflgelig er interesseret. Dette kan der s brygges videre p i nye artikler. Under anvendelse af samme teknik lykkes det efterhnden at skrive historier om, at ogs regeringen er interesseret i "sagen". Bonde Nielsen opsummerer mekanismen: De dramatiske elementer i Politikens frste historie gjorde, at alle mtte skrive om den. Erhvervsredaktionerne p de andre blade skulle jo nemlig nu st til regnskab for, hvorfor de ikke havde historien. Eventuelle indvendinger om, at sagen var for svag, og at der mske slet ikke var nogen historie, affejes den pgldende journalist vil evt. f at vide, at man jo kan lade en anden skrive de ndvendige artikler. P denne mde gejler redaktionerne efterhnden hinanden op i et gensidigt hysteri. Kampen for ikke at komme "bagud" driver dem fremad. Bonde Nielsen fortller, hvorledes flere journalister faktisk blev forflyttet til andre stofomrdet, fordi de ikke leverede tilstrkkeligt spndende beretninger. "Den systematiserede holdningslshed og udbredte dobbeltmoral blandt danske bladudgivere er en konsekvens af, at tidligere tiders ideale ml i dag er udskiftet. Der er kun n ting, der tller: Oplag. Af forskellige markedsfringsmssige rsager har bladene ganske vist stadig nogle enkelte begrnsninger i det journalistiske anarki, men de er f. Det dobbeltmoralske milj, som de frdes i til daglig, indbyder ikke til store og vsentlige diskussioner om etik og holdning. Mange af pressens medarbejdere har selv vret tvunget til at g p kompromis, og det nsker de ikke at f revet i nsen i en eventuel diskussion. Den idealistisk indstillede rdstrmpe p formiddagsavisen finder sig i den kommercielle udnyttelse af ngne piger i bladet, 'fordi avisen p andre omrder har gennemfrt vsentlige kampagner'. Den socialistisk indstillede journalist accepterer vilkrene p det borgerlige blad, 'fordi jeg kan f lov at skrive milj- og forbrugerstof uden indblanding'. I vrigt lnner de s drligt p Land og Folk og Socialistisk Dagblad. En lang rkke journalister har simpelthen problemer med at overleve bde menneskeligt og jobmssigt. Det kollegiale pres og redaktionens krav om gode historier hviler altid over journalisten. Redaktionschefens krav om at 'stramme' historien er ogs svrt at komme uden om. En dygtig journalist er i dag ikke ndvendigvis en, der er god til at finde historier. Morgendagens emner bliver alligevel i vid udstrkning bestemt p redaktionsmder, hvor opgaverne fordeles til medarbejderne. Medarbejdere, der kan forsyne en nyhed, der er flles for hele pressen, med 'en ny vinkel' eller 'en interessant drejning', er hjt i kurs hos redaktionscheferne"103. Hvor str vi? Den omstndighed, at opmrksomheden i det foregende har vret samlet om journalistikkens skyggesider, kunne give indtryk af en omfattende elendighed. Dette ville
103

Eksemplerne p, hvorledes samfundet manipuleres af kampagnejournalistikken, er efterhnden mangfoldige. Som et andet strre eksempel kan nvnes sagen om karlitlofterne. Se Erik Riiskjr, "Nr lofterne drysser i kommunen" 1988 og Ole P. Kristensen i Jyllandsposten 20/5 1988. Se ivrigt ogs de "case-stories", som er offentliggjort i "Er det virkelig sandt" (red. Ole Malmqvist).

dog vre en uretfrdig dom. Der produceres ogs - heldigvis - virkelig god journalistik herhjemme. Til eftertanke for dem, der i det daglige forbruger pressens produkter uden at tnke nrmere over, hvad det er for en vare de fr, er det imidlertid p sin plads at gre opmrksom p, at alt ikke er s rosenrdt, som man helst ville tro. Men det problematiske i pressen virksomhed behandles imidlertid af naturlige grunde ikke srlig meget af pressen selv. Der er nrmest et skrende misforhold mellem p den ene side pressens manglende lyst til at rette p ijnefaldende skvheder - ja overhovedet at tale om dem - og p den anden side den betydning, pressen har som fundament for beslutningsprocesserne i det danske folkestyre104. Derfor er en "statusopgrelse" p sin plads. Pressefrihedens id Rabalderjournalistikken og dennes negative virkninger har kunnet udvikle sig i ly af en betydelig frihed for pressen til at finde sine egne veje. Den ideologiske begrundelse for, at pressen fik denne frihed, var imidlertid selvsagt ikke at sikre rderum for udskejelser af den art, som er beskrevet i det foregende. Begrundelsen var derimod nsket om at sikre, at alle oplysninger kan komme frem og danne grundlag for beslutningerne om statens styre, (jfr. det allerede foran nvnte). I et demokrati m alle relevante oplysninger jo nemlig ndvendigvis ud til alle dem, der deltager i disse beslutninger, dvs. alle borgere. Oplysninger m flgelig kunne indsamlet og fordeles frit, herunder sledes at enkelte interessegrupper ikke i realiteten kan overtage roret ved at lgge falske lodder i vgtsklen. Det er denne tilstand af frihed i indsamlingen og fordelingen af information, der karakteriseres som pressefrihed. Den er ulseligt forbundet med friheden til at ytre sig vurderende om de udvekslede informationer. Netop slibningen af de p sikre og serise informationer stttede argumenter imod hinanden i pressen, sledes at debatparterne og tilskuerne derudaf kan udvinde deres endelige opfattelse, udgr en af demokratiets vsentligste forudstninger. Den antagelse, hvorp pressefriheden hviler i demokratiske samfund, er kort sagt, at de vigtigste og rimeligste beslutninger udspringer af en fri informations- og meningsudveksling. Som det er sagt: Lad sandhed og lgn kmpe; hvem tror, at sandheden skulle komme galt afsted i en fri og ben kamp?105 Nr pressen ikke desto mindre i et vist omfang kan komme til at fungere anderledes end tilsigtet, skyldes det, at idealtilstanden kun kan realiseres, hvis en rkke nsten uopfyldelige forudstninger er opfyldt. F.eks. vil det vre en forudstning, at pressen er selvstndig, dvs. uafhngig af regering, vrighed, private pressionsgrupper osv. I al fald er det en forudstning, at pressen reprsenterer et alsidigt udbud af meninger og information, sledes at alt, hvad der rrer sig i samfundet, kommer frem106. Pressen er imidlertid rent faktisk afhngig af dem, der financierer den. Traditionelt har man i denne sammenhng fremhvet annoncrerne. Vigtigere er dog som vist ovenfor nok abonnenterne og dermed disses behov. Og disses dominerende behov er alts ikke behovet for at f informationer til brug i de offentlige beslutningsprocesser. Det er der104

Der er ingen anledning til at stte denne overvejelse ind i en strre pressehistorisk referenceramme. Om pressens udviklingsfaser kan der f.eks. hentes kortfattet information i Eigil Andersen m.fl., "Ikke et Ord om Ytringsfrihed" og - meget kortfattet - i Kaj Asmussen og Mogens Meilby, "Fr Deadline". 105 John Milton i "Areopagitica", 1644. 106 Se ogs Lars Furhoff, "Makten ver Medierna", s. 195 ff.

imod behovet for at f serveret underholdende stof, der ikke er for kontroversielt eller ligger alt for langt fra den tilvante forestillingsverden107. Stoffet vrides derfor s at sige med en naturlovs kraft i en anden retning, end hvad der er mest nskeligt ud fra behovet for at f demokratiet til at fungere p den bedst mulige mde. Denne vridning begunstiges ydermere af tendensen til, at kun organer med et stort publikum klarer sig. Og det er ikke muligt at n et stort publikum ved blot at bringe det, som helst skulle bringes i lyset af pressens rolle som fundament for folkestyret. Det er derfor "Sex, crime og conflict", kampagner, afslring af skandaler og i det hele det, der er blevet kaldt "aktiv journalistik" er kommet p mode langt ud over sin berettigelse - meget langt ovenikbet p bekostning af det serise stof108. Ogs alsidighedskravet synes det at vre nsten umuligt at opfylde i praksis. Antagelsen er her, at alsidighed opns ved fri konkurrence i sig selv mellem de forskellige medier og mellem forskellige reprsentanter for enkelte sdanne (f.eks. flere aviser). Netop tendensen til forgelsen af bedriftsstrrelserne p bekostning af bedrifternes antal har imidlertid indebret en monopoliseringstendens i medieverdenen. Men rent bortset herfra er det jo selv under fri konkurrence ikke sikkert, at alle de oplysninger og meninger, der bringes frem et eller andet sted, tilbydes alle samfundsborgere. De frreste mennesker benytter et bredt spekter af informationskilder, f.eks. aviser. De fleste fr alts kun det uddrag, som er skabt fra n eller f sider. Der kan endog aflses en tendens til, at stoffet i stigende grad sorteres af redaktionerne, opdeles i grupper og holdes adskilt p en mde, som i srlig grad er egnet til at n selektive mlgrupper109. Pop eller pvirkning? Det naturlige sprgsml er herefter: Er det uden betydning, at de ideale ml ikke opfyldes? Eller kan det omvendt endog tnkes, at pressen i ly af friheden til at lse opgaven som forsyningsled i folkestyrets beslutningsprocesser i realiteten virker til oplsning af samme folkestyre? Nogle vil opfatte dette sprgsml som irrelevant. Det er sledes en udbredt opfattelse, at pressens mulighed for at pvirke befolkningen er beskeden. Grundlaget for denne opfattelse synes at vre de socialpsykologiske undersgelser, som peger p, at pvirkningsprocesserne fortrinsvis foregr i smgrupper og at medierne kun har en direkte indflydelse p "opinionsdannerne" i disse grupper, (se herom nedenfor kap. 4). At der er en betydelig trghed bde i pressens hndtering af nyhedsstoffet og i befolkningens registrering af det, pressen bruger, synes da ogs at vre utvivlsomt. Dette er konstateret af f.eks. presseforskeren Erik Lund110. Iflge denne tager det verdensbillede, som formidles gennem massemedierne, sig ud, som det altid har gjort. I sin bog "Hvorfra ved vi det" fra 1973 noterer han sledes at bde det materiale, nyhedsstrmmen til Danmark bringer frem, og det, der aflejres undervejs, forbavsende lnge har vret undret i strukturernes grundtrk. Avisdden og den borgerlige presses nsten monopolagtige stilling p avisomrdet har som bekendt heller ikke kntret vlgermassens holdninger til fordel for de borgerlige partier 111.
107

Se ogs J.L. Aranguren, "Det kommunikerende Menneske" i "Avisens spejl" s. 44. Se i vrigt f.eks. Lars Furhoff, "Makten ver Medierna" s. 37 ff. 109 Se ogs Raymond Williams i "Massemedierne". 110 "Hvorfra ved vi det?" s. 28 f. 111 Om partipressens favorisering af bestemte politiske partier se f.eks. Niels Thomsen "Partipressen". Undersgelser har i vrigt vist, at hovedparten af det, der prsenteres for folk p TVs nyhedsudsendelser, ikke registreres hos seerne. Dette glder isr alt, hvad der ikke har en mere direkte betydning for de pgldende, se Jrgen Vedel-Petersen, "Den
108

Befolkningen er imidlertid nppe upvirkelig - selv om den er trg. For det frste er det en psykologisk kendsgerning, at en pvirkning, som udves gennem tilstrkkelig lang tid, har gode udsigter til ogs at f effekt (jfr. kap. 4). Man kan herved citere Harold Lasky: "Pressens reelle magt beror p den virkning, det har fortlbende at repetere en indstilling, som baseres p kendsgerninger, som lserne ikke har nogen chance for at kontrollere, eller ved dens evne til at garnere disse kendsgerninger med en rkke antagelser og formodninger, som halvt ubevidst pvirker lserens indstilling og skaber hans prmisser, uden at han bliver klar over det eller opdager, at de er partiske"112. For det andet er det jo alts meget langt pressen, der bestemmer, hvad der overhovedet tales om, og alts hvad det er muligt at tale om. Holdninger kan selvsagt ogs skabes i kraft af den mde, oplysninger, der p overfladen fremtrder som neutrale og objektive, tilrettelgges p, og i det hele gennem det blotte udvalg af stof til diskussion. Nr der focuseres p de for hovedparten af lserne, seerne og lytterne mest underholdende aspekter af samfundslivet, kan man f.eks. meget vel risikere en undergravelse af den almindelige fornemmelse af, hvad samfundets langsigtede behov krver. En sdan focusering vil ogs kunne gre det vanskeligere at opn befolkningens accept af ndvendige men ubehagelige indgreb fra statsmagtens side. Endvidere vil den kunne lamme beslutningsprocesserne ved at lamme offentlige nglepersoner. Man skal herved huske, at underholdningsjournalistikken jo i srlig grad rammer disse personer113. For det tredje kan pressen pvirke de politiske beslutningsprocesser ved at tegne et falsk billede af, hvad "den offentlige mening" krver. Pressen tiltager sig som bekendt i rigt ml retten til ikke bare at formidle, men ogs at reprsentere denne mening. Men hvem er det, pressen reprsenterer? Er de erfaringer og den forestillingsverden, der behersker redaktionslokalerne, reprsentative for samfundet i vrigt? Svaret herp er f.eks. givet af Jrgen Vedel-Petersen: "De folk, der kommer i radio og TV, er de hjtplacerede personer, og det er deres meninger, vi fr serveret. Det er ogs de velbjrgede personer, hvis konomiske status er baseret p det nuvrende samfund, og det er de velformulerede personer, der virkelig kan argumentere for deres synspunkter. Det er de medieprivilegerede personer. Hvis man regnede gennemsnitsindtgten ud for dem, der optrder og inviteres til at optrde med deres meninger i radio og TV, ville man n til et meget hjt gennemsnit. Man ville ogs opdage, at deres aldersgennemsnit ligger hjt. Det er ikke dem under uddannelse f.eks. Det er heller ikke dem, der er boligsgende i dag. Det er i endnu mindre grad dem, der str med arbejdslshedsrisikoen eller allerede er ramt af arbejdslshed. Den gruppe mennesker, der p denne vis udgr den offentlige mening i Danmark, er ikke strre, end at den kunne samles i Forum i Kbenhavn. (Tnk, hvis Forum s sprang i luften en gang til, s havde vi ingen offentlig mening!)114. Den manipulerende journalistik forvrngede Virkelighed" s. 180. 112 Refereret efter Jrgen Vedel-Petersen, "Den forvrngede Virkelighed", s. 16, jfr. ogs R. Williams, "Massemedierne", s. 37: Man vnner sig til bestemte aviser og programmer og efter nogen tids forlb tager man deres faste indhold for givet. Samtidig er der en fare for, at man glemmer, at det trods alt kun er n af mange holdninger. 113 Jfr. ogs Lars Furhoff ("Makten ver medierna" s. 60) som bemrker, at mediernes "samfundskritiske" funktion som regel udves efter "tips" fra offentligheden, og at den i kraft af reglerne om ret til indseende i offentlige myndigheders forretninger og om ret til anonymitet for anmelderne typisk rammer offentlige myndigheder hrdere end den rammer private foretagender og organisationer. 114 "Den forvrngede virkelighed" s. 214 f.

Hvis man anerkender, at pressen har en endda meget vsentlig betydning for meningsdannelsen, m man ogs nre en ganske srlig bekymring ved den pvirkning, som er resultatet af en bevidst ensidig pvirkningsbestrbelse. Og der er faktisk opfundet en hel strategi til fremme af en marxistisk samfundsudvikling gennem medierne. Den kan lses af enhver bl.a. i bogen "Ikke et ord om ytringsfrihed"115, om er skrevet af en gruppe journalistelever og lrere. Heri aftegnes det strategiske grundlag for den forvrngelse af begrebet "kritisk journalistik" og det misbrug af "gatekeeper"rollen, som har prget en hel generation af yngre journalister. Det fremgr af denne bog, at samfundsndringen skal skabes gennem behndig dokumentation og perspektivering af stoffet. Hvad det frstnvnte angr glder det om, "at journalistens analytiske je slr ned p hverdagsplanet og fremdrager eksempler p, hvordan den kapitalistiske samfunds-struktur griber ind og bestemmer hverdagslivet. Journalistikken skal vre helt konkret og alts ikke best af lange analyser eller af agitation, slagord og paroler. Meningen er, at journalisten ud fra en socialistisk grundholdning gennem sine artikler helt konkret dokumenterer de centrale menneske-fjendske og fornuftsstridige sider af det kapitalistiske samfund. Det, journalisten alts gr, er med andre ord at levere dokumentation for, at kapitalismen som samfunds-system br bekmpes". Perspektiveringens funktion gr dog videre, idet den, som det siges, skal vre handlingsorienteret: "Det vil sige, at journalistikkens konkrete indhold skal vre formuleret sdan, at den muliggr en erkendelse af, at forholdene i samfundet er skabt af mennesker, og derfor ogs kan ndres gennem organiseret menneskelig handling. Denne journalistiske form kan naturligvis i frste rkke tage sigte p de grundlggende trk ved det kapitalistiske samfund, eller mske rettere p ophvelsen af disse grundlggende trk, det vil sige udbytningen, lnarbejdet, arbejdsdelingen, vare- og markedstyranniet osv. Men den kan ogs tage fat p de mere underordnede modstningsforhold, hvor der ligger et antikapitalistisk perspektiv. For eksempel kampen mod forringede daginstitutioner, kampen mod miljforureningen, kampen mod monopoliseringen af detailhandelen, kampen mod giften i madvarerne, osv. Perspektiveringen kan i hovedtrkkene antage to former: den ene bestr i at give eksempler p handlinger, der viser, at det rent faktisk er muligt for folk p egen hnd - det vil sige uden om de etablerede organisationer - at organisere sig for at realisere krav, der rummer hvad man kan kalde system-overskridende behov. Den anden form bestr i at antyde, hvordan sdan noget kunne gres i forbindelse med forhold, hvor det endnu ikke er sket. Perspektiveringsfunktionen er alts ikke blot 'handlings-orienteret', fordi den beskftiger sig med grupper, der handler anti-kapitalistisk, den er tillige 'handlings-anvisende', fordi den bner op for konkrete handlings-muligheder p omrder, hvor der endnu ikke har fundet handling sted. Foruden at anvise konkrete handlings-muligheder har perspektiveringen i vrigt en sideordnet funktion. Ved at behandle, det vil sige omtale, citere og dermed indirekte 'reklamere' for grupper, som frer en eller anden anti-kapitalistisk kamp, kan perspektiveringen samtidig vre, hvad man kunne kalde en 'legitimerings-hjlp' over for de mennesker, der er involveret i kampen. Med legitimerings-hjlp mener vi groft sagt, at en medie-mssig opbakning omkring disse aktiviteter, kan vre medvirkende til, at de
115

Eigil Andersen m.fl. s. 193 ff.

mennesker, der deltager, fler sig opmuntret til at fortstte, fler, at deres kamp har en mening. Sagen er jo nemlig den, at nr man normalt citerer personer i bladene, er det fordi deres meninger eller oplysninger anses for vigtige. Almindelige mennesker - det vil sige dem uden for de traditionelle samfunds-centre - citeres aldrig, simpelt hen fordi deres meninger ikke anses for vigtige. Det at give positiv omtale af 'menige' menneskers handlinger og meninger er alts samtidig at tillgge dem betydning. ..... Ser man de to funktioner under eet, kan man ogs sige, at journalistens rolle er igangstterens. Eller katalysatorens. Han eller hun fremmer via journalistikkens konkrete indhold opbygningen af en kritisk bevidsthed hos lseren. ..... Ideelt set, vil en socialistisk journalistik vise, at alle dele af samfundslivet hnger sammen og i sidste ende er bestemt af samfunds-systemets grundlggende, undertrykkende natur. ..... Efter vores opfattelse kan journalisten n lngst, inden for det, vi har kaldt 'dokumentations-funktionen'. For at opfylde denne funktion vil journalisten oftest blive ndt til at arbejde inden for genrer som reportager, baggrunds-artikler, features o.l. Det kan han eller hun gre uden ndvendigvis at bryde rammerne for den traditionelle, borgerlige journalistik. Lad os vende tilbage til et eksempel, vi tidligere har nvnt i dette afsnit: statens nedskringer p daginstitutionerne. Her vil det typiske vre, at journalisten finder en eller flere familier, som p forskellig mde er blevet ramt af nedskringerne. For eksempel ved at den hjemmegende husmor er blevet afskret fra at tage et job, hun ellers var blevet lovet, fordi familien ikke kunne f brnene i vuggestue eller brnehave. I reportage- og interviewform kan journalisten bekrive familiens ulykkelige situation og i den forbindelse ogs pointere den benlyse sammenhng mellem statens politik og familiernes dagligliv. Det er ikke s vanskeligt at f igennem et redaktionssekretariat. Journalisten behver - br - ikke direkte skrive, at det er de dumme svin til politikeres asociale politik, der har bragt familien i fedtefadet. Sammenhngen vil vre tydelig nok endda, selv om den er indbygget i artiklen". Det er interessant i bogen at notere, hvilken opfattelse, den "socialistiske" - der menes marxistiske - journalist forventes at have af det "borgerlige" (dvs. objektivitetssgende) nyhedsbegreb. Sledes er det, siger forfatterne, "karakteristisk for den socialistiske journalist, at han eller hun ned-prioriterer det traditionelle, borgerlige nyhedsbegreb. Socialisten m ndvendigvis mene, at nyhedsbegrebet, som det forvaltes i den borgerlige presse, er udtryk for en fejlagtig opfattelse af, hvad der er vsentligt at informere borgerne - og specielt arbejderne - om. Den socialistiske journalist m derfor undlade at lgge vgt p de traditionelle nyheder inden for de forskellige stofomrder". Srligt interessant er det lys, bogens forfattere mener at se forude: "Grunden er i al sin simpelhed, at grnserne for den acceptable borgerlige journalistik kan flyttes - eller rettere: gres flydende. Vi mener, det er vigtigt at holde je med, at der netop i disse r - ironisk nok i den borgerlige presses eget og mest succesrige afkom, formiddagspressen - er tydelige tegn p, at de traditionelle normer for journalistik er under nedbrydning. Formiddagspressen - frst og fremmest Ekstra Bladet - har radikalt frigjort sig fra de traditionelle forpligtelser til 'objektivitet', 'neutralitet', 'upartiskhed' o.l., en frigrelse, der p f r gjorde bladet til landets strste dagblad. P samme mde har formiddagspressen gjort op med den stivnede opdeling af journalistisk arbejde i nje afgrnsede genrer.

Referat, reportage, kommentar, anmeldelse og feature kan uden vanskeligheder findes i t og samme journalistiske produkt i Ekstra Bladet. Endelig har formiddagspressen sagt farvel til den 'serise' journalistik, der i nsten bogstavelig forstand er stavnsbundet til det officielle politiske og kulturelle liv - til de 'samfundsproblemer', den politiske og kulturelle elite finder det for godt at stte p dagsordenen. Hvad man end vil mene om den mde, det bliver gjort p, s har formiddagspressen fundet et helt nyt spektrum af journalistisk relevante emner: fra sex over sociale aggressioner hos 'folk p gulvet' til de lyssky kulisser bag politikernes og pampernes offentlige illusionsnumre. Denne nedbrydnings-proces af de traditionelle normer for journalistik kan socialistisk orienterede journalister vre med til at fremme - vel at mrke, samtidig med at de forsger at kanalisere den ind i socialistiske baner. Formmssigt kan frigrelsen fra de stivnede journalistiske genrer bne muligheder for at gre det journalistiske arbejde mere analyserende, forklarende, sammenhngs-skabende - altsammen noget, en socialistisk journalistik ikke kan vre foruden, men som den traditionelle borgerlige journalistik med sine strenge genre-krav gr det vanskeligt at praktisere. Tilsvarende kan en socialistisk orienteret journalistik ogs indholdsmssigt hente inspiration i den "gule" formiddagspressens brud med de gngse normer - frst og fremmest derved, at den socialistisk orienterede journalistik lrer at tage udgangspunkt i det konkrete, sociale liv, som det leves og opleves af de mennesker, journalistikken er henvendt til. Socialistiske journalister m lre, at abstrakte og generelle sandheder om det kapitalistiske samfund kun er interessante, journalistisk set, hvis de kan udledes af konkrete historier. Og de m lre, at sensations-pressens eksistens-grundlag - undertrykte seksuelle og sociale behov langtfra er et banalt faktum, men et forhold, der br tages alvorligt, bruges som udgangspunkt ogs for en socialistisk journalistik og sttes i samfundsmssigt perspektiv. Nr vi mener, at der i alt dette findes en farbar vej for socialistisk indstillede journalister p de borgerlige aviser, s skyldes det, at det jo er oplagt for enhver - selv for de mest bornerte af de borgerlige chefredaktrer - at formiddags-pressens aggressive, partiske og meget virkeligheds-nre journalistik slger langt bedre end den hderlige, ppasselige, stuerene og skaldt objektive provins-journalistik. De konomiske motiver til at 'give los' skulle alts ikke vre s vanskelige at mane frem i chefredaktionens kontorer - og mske slet ikke i disse r, hvor skriften p vggen skriver "bladdd". Derimod er der bde politiske og ideologiske grunde, som taler imod, at man i den traditionelle borgerlige dagspresse skulle sige farvel til en hel ra af saglig, forsvarlig og sober journalistik for at give sig kommercialismen i vold. Derfor vil opgret ikke blive bent erklret og udbasuneret i utvetydige vendinger fra chefredaktionerne - men stte igennem trgt, nsten umrkeligt. Og offeret for denne udvikling bliver alts den traditionelle borgerlige journalistik, som vi har forsgt at give en forestilling om i denne bog. Det er derfor ndvendigt, at socialistisk indstillede journalister lige som gr sig rede til i deres journalistik at 'udnytte' de samme krfter og behov, som den gennem-kommercialiserede presse lever af, til et socialistisk forml. I sidste ende for at demonstrere, at det kapitalistiske samfund med dets tilbagevendende kriser ikke er i stand til at tilfredsstille de grundlggende menneskelige behov for socialt liv". Perspektivet i denne handlingsplan synes ikke at vre set af ret mange af dem, der i sin tid anmeldte bogen. Anmeldelserne holdt sig sledes i hovedsagen p snakke-uden-om planet116. Bogens perspektiv er imidlertid uhyre tankevkkende. Hvis man skal tage dens
116

Et enkelt indlg siger dog tingene lige ud. Sledes udtaler professor Niels Thomsen i Berlingske Tidende 17/12 77: "Set i dette perspektiv er ...rapporternes tilblivelse ikke nogen sommerspg, men tvrtimod et logisk led i et program for journalisthjskoleelevers fremtidige virksomhed. Det er en simpel variant af det ret benlyse politisk motiverede em-

anbefalinger serist, er der jo nemlig tale om et anslag mod hele grundlaget for den rolle, pressen er tildelt i det danske folkestyre. Dette kan jo nemlig kun fungere, sfremt pressen har bde evne og vilje til at formidle rimeligt objektiv information. To af bogens forfattere var lrere - Frands Mortensen var lektor ved rhus Universitet, Erik Nordahl Svendsen amanuensis ved Journalisthjskolen. Forfatterne er ivrigt iflge hndbogen "Danske Journalister", 1990, placeret som flger: Eigil Andersen i Danmarks Radio (DR), Ulla Bechsgaard i DR, Lars Hrby p EkstraBladet, Klaus Laursen i DR, Lars Schelde i DR, Kurt Simonsen p EkstraBladet, Jens-Erik Sinnbeck p Midtjyllands Avis, Jens Stubkjr i DR og Niels Westberg p EkstraBladet. Er disse mennesker i dag i frd med at realisere deres "plan"? I bekrftende fald er det lykkedes de fleste af dem at placere sig godt med dette forml for je! Et program for omkalfatring af sandhedskravet i pressen er ivrigt ogs opstillet et s centralt sted som i Danmarks Radio. Her foreligger sledes en analyse, som tydeligvis er ment som legitimation for indfrelsen af et helt nyt objektivitetsbegreb: "Objektivitet virkelighed - beskrivelse - formidling" (1978, Gunnar Noren, Pertti Hemnus, Olga Linne, Dan Lundberg, Erik Nordahl Svendsen og Kjeld Veirup). Heri finder man f.eks. flgende udtalelser: "Det afgrende er, at .... (formlene med virkelighedsbeskrivelsen, forf. indfjelse) kan vre mere eller mindre rimelige eller legitime i forhold til stoffet og modtagerne. Et formls rimelighed eller legitimitet afhnger af vrdien af de konsekvenser som flger, hvis formlet realiseres. Hvis konsekvenserne af en realisering af et forml vurderes hjere, end hvis formlet ikke realiseres, er formlet legitimt. Ellers ikke. ... der findes ... visse forskelle mellem videnskab og journalistik, forskelle som gr, at vi i alle tilflde ikke rent mekanisk kan overfre ideer om videnskabelig objektivitet til at glde journalistisk virksomhed. Den i denne sammenhng mske vigtigste forskel er, at journalistikken er eller br vre i srlig grad modtagerorienteret. Journalistens fornemste opgave er at hjlpe modtageren til at orientere sig i sin tilvrelse". Programvirksomheden i radio og fjernsyn skal have som ml at formidle "et realistisk syn p tilvrelsen" hedder det herefter. Summa summarum: Journalistens skn bliver afgrende for, hvad og hvordan der formidles, og en marxistisk orienteret journalist kan legitimt anlgge det skn, som er i overensstemmelse med hans politiske holdning!117 bedsmisbrug, som er blevet udbredt p danske kultur-, uddannelses- og medieinstitutioner i de senere r. Frem dine egne synspunkter med alle midler og ved hver en given lejlighed! For tilhngere af en autoritr samfundsopfattelse er dette jo indlysende. Hvis man er parat til at tilsidestte parlamentarismen og retsstaten - hvorfor skulle man s respektere embedsforpligtelser og indgede aftaler? Ja hvorfor skulle man ikke krve retten til politisk embedsmisbrug i demokratiets og ytringsfrihedens navn? Bogen lever kort sagt op til sin mrkelige negative titel: Den handler ikke om ytringsfrihed, men om troendes ret og pligt til at misbruge andres tillid". Det er vel i vrigt p sin plads at minde om Goebbels udtalelser: "Medens borgerlige organer lader sig nje med at formidle mere eller mindre tendenslse informationer, har den nationalsocialistiske presse derudover en meget strre og mere afgrende opgave. Den drager politiske konsekvenser af informationerne, den overlader ikke til lseren at danne sig disse efter egen smag". (Refereret efter Elin Fredsted m.fl., "Fascistisk Ideologi og Propaganda", s. 204). 117 Om den marxistiske presseopfattelses grundlag, se f.eks. J. Her-bert Alt-schull "Agents of Power" s. 85 ff. En hoved-hjrnesten heri er tanken om, at pressen i det kapitalistis-ke samfund tjener til op-retholdelse af magthavernes positioner. Den marxistiske journalists opgave er derfor at f proleta-riatet til at forst, at det bliver udnyttet og "fremmedgjort". Objektivitet er ikke mlet. Mlet er der-imod at hidfre en

Det problem, som alt dette antyder, forges i kraft af den omstndighed, at journalister, der er specialiserede i kontroversielle emneomrder (modsat f.eks. sports eller "society"journalister), synes at vre mere tilbjelige til at se avisen som et pvirkningsredskab end som et redskab blot til formidling af information118. Det forges ogs af, at den holdning, som aflses i de citerede skrifter, nppe kan anskues som tilfldige tilbjeligheder hos en beskeden del af journaliststanden. Der er nemlig en besynderlig tendens i den politiske placering af eleverne ved Journalisthjskolen: Ved prvevalg p skolen har det sledes vist sig, at ca. 2/3 af de studerende lgger sig til venstre for socialdemokratiet119. Dette er markant anderledes end for andre studerende. Tendensen er fastholdt ved et prvevalg i forret 1988120. Det kan herefter ikke overraske, at Journalistforbundets formandspost i 1980 blev overtaget af venstrefljen. Efter marxismens sammenbrud i steuropa m konstateringen af disse forhold for mange lsere affde samme fornemmelser, som det ville give at g ind i en meget gammel biograf og se en meget gammel film. Men hvilken betydning har den udskridning hos en generation af journalister haft, som kan aflses heri? Mske ingen - og mske stor betydning. Hvem kan sige, hvilken betydning det vil have, at den massive del af denne genrations journalister sidder fastlsede til holdninger og attityder, som har bevist deres fuldstndige utilstrkkelighed. Opgiver mennesker sdvanligvis deres tankemssige arvegods, blot fordi dette spiller fallit? Bliver de ikke snarere med gnomagtig forkrampethed ved med at klamre sig til deres holdninger? Vil disse vildfarne journalister flgelig igennem hele deres levetid stdigt fortstte med at sabotere udbredelsen af de sandheder om verdens indretning, uden hvilken danske vlgere er afskret fra at tage relevant stilling?

samfundsforandring. Lenin sammen-fattede pres-sens opgave i ordene: Kollektiv propaganda, kollektiv agitation og kollektiv organisation. Grundlggende opfattes pressen som et redskab til pvirkning af den offentlige mening og til at opmuntre offentligheden til handling. Om objektivitetsbegrebet se ivrigt f.eks. Gunnar Sand "Nyheter p godt og vondt", s. 127 ff. Om pressen som propagandaredskab i Vesten se Peter Golding m.fk-.(red.) "Communicating Politics" s. 171 118 Jfr. G.E. Swanson "Agitation through the Press: A Study of Personalities of Publicists", i "Public Opinion Quarterly" 1956. 119 Jfr. sledes undersgelse refereret af skolens tidligere rektor Arne Ejbye-Ernst i "Pressens rbog" i 1981-82 s. 189 ff. Ved et prvevalg i 1990 var lidt under halvdelen af journalisteleverne placeret til venstre for Socialdemokratiet. 120 "Pressen og Meningsdannelsen" i "Er det virkelig sandt", note 20 om de mulige rsager til skvheden.

Kapitel 2. Samfundets tilbjeligheder Mlet for den pvirkning, pressen udver, er mennesker. Men hvilke egenskaber har da dette det menneskelige rmateriale, i hvilket pressen stter sine fingeraftryk? Hvad er klangbunden for pressens udfoldelser? Hvis mennesket var et i bund og grund rationelt vsen, der ved sammenlgningen af a og b ndvendigvis fik ab, ville dette sprgsml vre overfldigt. Mennesket er imidlertid ikke rationelt. Gang p gang vil man se, at menneskers sammenregning af faktorerne a og b giver abc, a igen eller andet, som er ganske ude af trit med de logiske realiteter. Man kan derfor naturligvis ej heller forvente nogen rationalitet af den sum af mennesker, vi kalder samfundet. Sprgsmlet er imidlertid, om der er nogen generelle tendenser i indretningen af vort samfunds irrationalitet. Eller sagt mere jvnt: Hvilke tendenser og tilbjeligheder behersker den sum af individer, som vi kalder samfundet? Desvrre er det ikke let at besvare dette sprgsml. Psykologer kan meget langt forklare, hvorledes det enkelte menneskes sind er indrettet. Og sociologer kan fortlle, hvorledes mennesker handler, nr de er i flok121. Men ingen af dem kan tilsyneladende sige ret meget om samfundets samlede tilbjeligheder, aversioner osv. Vi bevger os i s henseende i det omrde, hvor gtterier og hypoteser har frit spil, og som derfor i det vsentligste er forbeholdt filosoffer og pseudofilosoffer, blandt hvilke enhver jo kan vlge sin yndling efter behag122. Mange - ikke mindst blandt dem, der er afhngige af det brede publikums gunst - har en tendens til at hengive sig til optimistiske betragtninger over "folkets" fundamentalt sunde karakteregenskaber samt dets rationelle og kritiske natur. Blandt tnkere, der ikke er afhngige af, om deres konklusioner irriterer, finder man imidlertid ofte en anden opfattelse. Gasset: Det forklede menneske En af dem, der har beskftiget sig meget med vor tids massebevgelser og de drivkrfter, der pvirker de moderne vestlige industrisamfund, er den fremstende spanske kulturfilosof Jos Ortega y Gasset. Han mtte betale herfor med landflygtighed i Franco-rene og er illusionsls123. Det faktum der p godt og ondt er det vigtigste i vore dages Europa, siger han, er det, at "masserne" har overtaget magten. De har installeret sig p samfundets bedste pladser, og der eksisterer ikke lngere hovedroller, kun kor. Vi er sledes vidne til hyperdemokratiets triumf, hvor "masserne" ved at udve materielt tryk ptvinger samfundet som sdant sine nsker og sin smag. Men hvem er da denne "masse"? Ja det er ansamlinger af gennemsnitsmennesker, siger Gasset. "jeblikket karakteriseres ved, at gennemsnitsmennesket, i klar bevidsthed om sin egen vulgaritet, har den frkhed at krve det vulgres ret og tvinge den igennem. ... Det er uanstndigt at vre anderledes end andre. Massen nedtromler alt, hvad der adskiller sig, alt hvad der er fornemt, individuelt vrdifuldt og eksklusivt". Massemennesket er ogs et menneske, som aldrig fr har haft s let ved at lse sine konomiske problemer, mener Gasset. Hvad der tidligere var en skbnens nde opfattes af massemennesket som en ret, noget man ikke takker for, men som man simpelthen har krav
121

Jfr. nedenfor kap. 4. Se i vrigt Ronald Inglehart, "The Silent Revolution". 123 "Massernes Oprr", Kbenhavn 1964.
122

p. For massemennesket har let adgang til fordelene ved komfort og ved et velordnet samfund. Livet glider bekvemt som p skinner for dette menneske, og der er ringe udsigt til, at det vil blive udsat for farer eller voldsomme rystelser. Ej heller er det begrnset af sociale skranker. En sdan tilvrelse, siger Gasset, m ndvendigvis fre til, at der p bunden af (gennemsnits)menneskets sjl aflejrer sig en livsopfattelse, der kan sammenfattes i ordene: Gr hvad du har lyst til. Den verden, vi fdes i, plgger jo ingen bnd eller forbud, og den prdiker ikke mdehold. Snarere gger den vort begr - som i princippet kan vokse ubegrnset. Massemenneskene har derfor ogs en indbygget forestilling om, at morgendagen bliver endnu bedre, rigere og mere alsidig. De tror ligeledes, at den socialt og teknisk fuldkomne verden, de selv lever i, er et naturgivent vrk, og de sknker derfor aldrig de geniale krfter, hjtbegavede personer har lagt i at skabe den, en tanke. P dette grundlag, bemrker Gasset, rummer menneskets psykologiske diagram to karakteristiske trk: 1) en tro p den fri ekspansionsmulighed for dets vitale nsker og 2) en total mangel p taknemmelighed over for alt, hvad der har bidraget til at behageliggre tilvrelsen. Begge trk er velkendte fra det forklede barns psykologi. Men karakteristisk for forklelse er, at man ikke plgger sig selv nogen som helst begrnsninger af hensyn til andre menneskers nsker og behov. Forklelse indebrer ogs, at man mener at kunne tillade sig alt uden at have nogen forpligtelser i den anledning til gengld. Da nu alt tryk udefra er fjernet fra vort forklede nutidsmassemenneske, bilder dette sig til sidst ind, at der slet ikke eksisterer andre mennesker. Det vnner sig i al fald til ikke at regne med dem og til at tro, at ingen kan vre det selv overlegen. Der er alts, siger Gasset, en betydelig forskel til tidligere tider, hvor verden var s ubehjlpsomt organiseret, at der ofte indtraf katastrofer, og hvor tryghed, rigelighed og stabilitet var ukendt. I dag str et sikkerhedsnet til fri rdighed uden at der krves nogen modydelse. Kun i kraft af, at masserne betragter deres fordele som naturgivne, og ikke som et resultat af organisation, kan man beskrive den absurde sjlstilstand, hvori de befinder sig, siger Gasset. Det eneste, der interesserer dem, er jo nemlig deres egen velfrd. Og samtidig er de uden interesse i andres velfrd. Masserne ser ikke vor civilisations velsignelser som den geniale opfindelse og sindrige konstruktion, den egentlig er, og ej heller som noget man alts skal omgs med stor varsomhed, og som man m stte ind p at bevare. Tvrtimod tror de, at deres rolle indskrnker sig til at insistere i deres krav p at nyde disse velsignelser, som om det var medfdte rettigheder. Med andre ord: Medens den gamle traditions ord var: "At leve er at fle sin begrnsning, og vi m derfor regne med det, som begrnser vor tilvrelse", lyder den nye parole: "Livet kender ingen grnser, og man kan derfor roligt flge sit eget hoved. Praktisk talt er intet umuligt, intet er farligt, og principielt er det ene menneske lige s godt som det andet". (Gennemsnits)mennesket er kort sagt tilfreds med sig selv, som det er, konstaterer Gasset. Og som det naturligste af verden vil det naivt bifalde og sge at fremme alt, hvad det selv har i sig af meninger, drifter, sympatier og nsker. Disse mennesker i flok er derfor uimodtagelige for opdragelse. De har den medfdte fejl, at de ikke kan tage hensyn til noget, der ligger uden for deres egen snvre horisont, det vre sig fakta eller personer. "Vi str alts overfor den samme forskel, der fra tidernes morgen har eksisteret mellem dren og den klarsynede; sidstnvnte vd altid med sig selv, at han gr p drskabens rand, og derfor anstrenger han sig for at undg at falde i dens afgrund; men netop i denne anstrengelse ligger hans intelligens. Dren, derimod, tvivler ikke p sig selv: han tror, at han har slugt alverdens visdom, og derfor slr dumrianen sig med misundelsesvrdig

selvflgelighed til ro med sin egen ndelige uformuenhed. Der findes visse insekter, som man ikke p nogen mulig mde kan f drevet ud af de huller, de har boret sig ind i; p samme mde har dren boret sig ind i sin drskab og lader sig ikke fordrive derfra. Det er umuligt, bare for en kort stund, at bne jnene p ham, s at han kunne blive slet af kontrasten mellem hans egne, nrsynede anskuelser og andre, mere skarpsindige synspunkter. Dumhed er kronisk og hbls. Derfor siger Anatole France, at dumhed er meget vrre end ondskab. Ondskaben tager sig af og til en pause, det gr dumheden aldrig. Hermed vre ikke sagt, at massemennesket er dumt, tvrtimod, det moderne massemenneske er mere opvakt og har strre intellektuel kapacitet end i nogen tidligere periode. Men det har ingen nytte af sin duelighed. Fornemmelsen af at have evner fr det snarere til at slutte sig endnu mere inde i sig selv, mens det undlader at gre brug af dem. Det har en gang for alle anerkendt de banale sandheder, fordomme, idstumper, eller simpelthen tomme fraser, som det har samlet sig hist og her, og dem udslynger det overalt med en dristighed, der kun kan undskyldes med naivitet. Det er dette, jeg .... kaldte det karakteristiske ved vor tidsalder: ikke at gennemsnitsmennesket anser sig for at vre mere fremragende og ud over gennemsnittet, men at det krver og hvder det vulgres ret, eller det at vre vulgr som en ret...... Det offentlige liv beherskes i dag af en intellektuel middelmdighed, en helt ny faktor i vor tid, og muligvis den det er vanskeligst at finde sidestykke til i ldre tider..... gennemsnitsmennesket har sine uforgribelige 'meninger' om alt, hvad der sker, og hvad der br ske i universet. Derved har det mistet evnen til at lytte. Hvorfor skal man hre efter, nr man i forvejen ved alt, hvad man behver at vide? Nu er det ikke tid til at lytte, men til at bedmme, trffe kendelser og afgrelser. Der findes ingen sprgsml i samfundslivet, som gennemsnitsmennesket ikke blander sig i, dv og blind som det er, og gr sine 'meninger' gldende". Gasset er ikke optimistisk mht., hvad dette kan fre til: "Den politiske form, der reprsenterer den hjeste grad af vilje til fllesskab, er det liberale demokrati. Den har vedtaget beslutningen om at tage hensyn til andre og er prototypen p den 'indirekte aktion'. Liberalisme er det politiske retsprincip, iflge hvilket den offentlige magt begrnser sig selv, sknt den er almgtig, og sger, til og med p egen bekostning, at give spillerum for anderledes tnkende i den stat, den styrer; dvs., den anerkender dem, der ikke slutter sig til majoriteten. Liberalismen er - det kan vre p sin plads at tnke p det i dag -, den hjeste grad af delmodighed: Den er den ret, majoriteten indrmmer minoriteterne, og er derfor den dleste rst, som har lydt p vor klode. Den proklamerer sin beslutning om at leve i fllesskab med modstanderen og, hvad mere er, med den svage modstander. Det forekommer usandsynligt, at menneskeslgten skulle vre net til et s sknt ml, s paradoksalt, s delt, s akrobatisk og - s helt imod dens natur. Det br derfor heller ikke undre en, om denne samme menneskeslgt hastigst beslutter sig til atter at forlade det. Det er en alt for svr og vanskelig opgave, til at den kan rodfste sig"124. Mange vil antagelig foretrkke at vre uenig med Gasset. Det er han ogs selv klar over. Men som han siger: Det paradoksale er, at selv om hans meninger til syvende og sidst mtte vise sig fejlagtige, s vil det dog altid vre et faktum, at mange af dem, der er uenige med ham, ikke har ofret s meget som fem minutter p at tnke problemet igennem. "Ved at tro, at de har ret til at have en mening om en sag, uden frst at have haft
124

Gassets originalvrk er fra 1931. Det hedder dog her (den danske version s. 69): "Hvis tingenes gang fortstter i samme spor som hidtil, vil det for hver dag mrkes tydeligere i Europa - og det vil give genklang i hele verden -, at masserne er ude af stand til at lade sig styre i nogen retning. I de tunge tider, der venter vor verdensdel, vil de mske, grebet af en pludselig angstflelse, for en kort stund vise deres gode vilje til at rette sig efter de overlegne minoriteters ledelse i srlig tvingende situationer".

besvret med at danne sig den, manifesterer de sig som mnstergyldige eksemplarer af den absurde mennesketype ...". Den type, der lider af intellektuel forstoppelse og som ingen lngsler har efter noget, der ligger uden for den selv, og som indretter sig definitivt med det forhndenvrende lager. I dette lager findes naturligvis ogs alle de indsigelser, som kan rejses over for en syntese, der som Gassets er skabt p grundlag af viden og antagelser indenfor s vidt forskellige omrder, at det overhovedet kun vanskeligt kan rummes i t enkelt menneske. Der findes selvsagt ogs den indsigelse, at Gassets syntese ikke kan verificeres p en mde, der giver den videnskabelig gyldighed. Man br imidlertid vre opmrksom p, at Gassets betragtninger mht. menneskets fundamentalt primitive natur ikke ligger s fjernt fra visse psykologers opfattelse. F.eks. kan henvises til Konrad Lorenz, der noterer, at menneskehedens tekniske og farmakologiske landvindinger har befordret en get intolerance imod alt, hvad der vkker den ringeste ulyst125. Og ligeledes Wilhelm Reich, der har beskftiget sig med fascismens massepsykologi i en bog af samme navn. Udgangspunktet for analysen her er den opfattelse, at psyken bestr af flere lag: P overfladen er mennesket reserveret, hfligt, medlevende, ansvarsbevidst og samvittighedsfuldt. I et andet, dybereliggende lag af den menneskelige karakter, finder man imidlertid grusomme, begrlige, grdige og misundelige impulser. Og endnu lngere inde befinder sig endelig en krne af rlighed, arbejdssomhed, samarbejdsvilje, krlighed og - men kun om ndvendigt - rationelt had. Hvis den kulturelt skabte karaktermaske falder, er det derfor det perverterede og sadistiske mellemlag i karakteren, der kommer frem frst, ikke kernen. Reich noterer i forlngelse heraf, at de forskellige politiske og ideologiske grupperinger i de menneskelige samfund svarer til de forskellige lag i den menneskelige karakterstruktur. Fascismen reprsenterer f.eks. mellemlaget af sekundre drifter og er, som Reich konstaterer, "kun det organiserede udtryk for almindelige menneskers karakterstruktur, en struktur, der hverken kan begrnses til bestemte racer og nationaliteter eller bestemte politiske partier..Fascismen er ... et internationalt fnomen, der gennemtrnger samtlige organer og institutioner i alle nationers menneskelige samfund". Der findes ikke "et levende menneske, der ikke har elementer af fascistiske flelser og tanker i dets karakterstruktur". "Det er altid det fascistiske oprr, der stikker hovedet frem dr, hvor en revolutionr flelse af angst for sandheden fordrejes til en illusion...Den fascistiske mentalitet er 'den lille mands' mentalitet. Det er mentaliteten hos den underkuede, autoritetshungrende, og samtidig rebelske lille mand"126. Det kan ikke undre, at Reichs bog blev fordmt af bl.a. det danske kommunistiske partis ledelse for at vre "kontrarevolutionr"127. Boorstin: Illusionen som virkelighed Facetter af de mekanismer, Gasset beskftiger sig med, er ivrigt behandlet af den amerikanske historieprofessor Daniel J. Boorstin. Han dokumenterer isr menneskenes tilbjelighed til at skjule virkeligheden for sig selv og til at opbygge en indbildt verden i kontrast til den virkelige. Han fortller f.eks. med eksempler fra det offentlige liv, hvorledes journalister har skabt fiktive begivenheder, pseudobegivenheder, som han kalder det, til imdekommelse af det menneskelige behov for selvbedrag128. Den dybereliggende begrundelse for denne drift imod selvbedraget, skriver Boorstin, er vore umdeholdne fordringer, alts at vi stiller krav ganske ud over fornuftens og mdeholdets grnser: "Nr vi bner vores avis om morgenen, venter vi - ja krver
125 126

Konrad Lorenz "Den civiliserede Menneskeheds otte Ddssynder". "Fascismens Massepsykologi" s. 10 ff. 127 Smsts. s. 19. 128 "Den syntetiske Verden, the Image".

ligefrem - at denne beretter om vigtige nyheder fra det sidste dgn. Vi bner for bilradioen, nr vi krer p arbejde, idet vi forventer, at der er 'sket noget nyt', siden morgenavisen gik i trykken. Nr vi vender hjem om aftenen, venter vi ikke blot, at vort hus skal skrme os, holde os varme om vinteren og svale om sommeren, men ogs at vi kan bruge det til at slappe af i, at vi kan fylde det med sd musik og anvende det som hobby-rum, teater eller bar. Vi krver, at vores fjortendages sommmerferie skal vre romantisk, eksotisk, billig og komfortabel. Vi krver en fremmedartet atmosfre, selv om vi ikke rejser langt vk; og vi krver, at alt skal vre behageligt, propert og amerikaniseret, hvis rejsemlet er fjernt. Vi krver nye helte hver sson, et litterrt mestervrk hver mned, et udstyrsstykke hver uge, en enestende sensation hver aften. Vi nsker, at alle skal have ret til frit at kunne protestere, og dog nsker vi, at alle skal vre loyale og optrde solidarisk. Vi nsker, at enhver skal kunne g op i sin religion, men vi krver samtidig, at den religise ikke m se ned p andre, hvis de ikke tror. Vi nsker, at vor nation skal vre strk og stor og mgtig og mangeartet og rede til at mde en hvilken som helst udfordring; og dog venter vi, at vor 'nationale mlstning' skal vre klar og enkel - at den skal kunne angive bestemte retningslinier for nsten to hundrede millioner menneskers livsfrelse, og at den skal kunne kbes i billigudgave henne p hjrnet for en dollar. Vi krver alt mellem himmel og jord. Vi krver det selvmodsigende og det umulige. Vi krver, at sm vogne skal vre rummelige, at luksusbiler skal vre konomiske. Vi nsker at vre rige og godgrende, strke og barmhjertige, foretagssomme og eftertnksomme, nstekrlige og konkurrencedygtige. Vi krver inspiration af middelmdige idealer, litterr dannelse fra illiterrt hold. Vi krver, at vi kan mske os og holde den slanke linie, bestandig vre p farten og dog opholde os i vante omgivelser, vlge vor egen kirke og dog fle dens styrende kraft over os, re Gud og selv vre guder. Aldrig har mennesket haft s megen magt over sine omgivelser. Og aldrig har et folk flt sig s skuffet og bedraget. For aldrig har et folk forlangt s meget mere, end verden nogen sinde kan give det"129. Ved stadig at give efter for vore umdeholdne fordringer om, hvad verden kan give os, og med hensyn til vor magt til at omskabe verden, fortstter Boorstin, skaber vi behovet for de illusioner, vi bedrager os selv med. Og vi betaler andre for at f dem til at bedrage os, nemlig PR- og reklameindustrien samt politikerne. Og hvad vrre er: "Vi har i den grad vnnet os til vore illusioner, at vi tror, de er identiske med virkeligheden. De er blevet ndvendige for os. Og vi forlanger, at de stadig skal vokse i antal og omfang, gres bedre og mere levende130. "Den amerikanske borger lever ... i en verden, hvor skinbilledet er mere virkeligt end virkeligheden, hvor reproduktionen str i hjere kurs end originalen. Vi vover ikke at se vore egne problemer i jnene, for vor flertydige erfaringsverden er s behageligt afvekslende og mangeartet, og det behag, hvormed vi finder os til rette i vor syntetiske virkelighed, er der ikke noget ugte ved. Det er os selv, der med forkrlighed fremmaner tidens store problemer. De problemer, vi s ivrigt forskaffer os selv. Iflge selve deres natur er pseudobegivenhederne i reglen mere interessante og tiltrkkende end de spontane begivenheder. Derfor er pseudo-begivenhederne i nutiden ..... ved at fortrnge alle andre begivenheder fra vor bevidsthed, eller i det mindste ved at overskygge dem. Selv mere tnksomme og velunderrettede amerikanere lgger sjldent mrke til, at pseudo-begivenhederne trnger ind i deres erfaringsverden og holder de virkelige begivenheder ude. Og jo mere de arbejder p at 'ge informationsmngden', des
129 130

Boorstin, "Den syntetiske Verden" s. 13 f. Smsts. s. 15.

mere vil de forge deres egne problemer131. Skabelontnkningen og den snvre horisont Hvis man sammenholder den af Gasset fremhvede bekvemmelighedstrang hos det moderne menneske med Boorstins antagelser om dets trang til at opbygge illusioner, er det ikke svrt at se, at resultatet bliver en tilbjelighed hos dette menneske til at indpasse sin forestillingsverden i et st af passende skabeloner. Denne tilbjelighed er da ogs observeret af bde psykologer132, presseforskere og andre. De politiske ideologier, som formr at forlse en rkke menneskelige flelser i et p overfladen rationelt ordnet tankesystem, udgr netop sdanne skabeloner. Denne omstndighed er da ogs blevet anfrt som en af begrundelserne for, at det lykkedes stalinisterne i 30-erne og 40-erne at samle sympati hos store grupper af vestlige intellektuelle. Stalinismen fungerede som en slags erstatningsreligion, og denne religions styrke bestod i, at den formede at indpasse livets brogede mangfoldighed i et skema for rationalitet, i hvilket verdens tilskikkelser lod sig hndtere p en - i teorien - forstelig mde, og sledes at der herudfra kunne opstilles rationelle og moralske forbilleder for menneskelig aktivitet133. Der kan herved ogs henvises til Walter Lippmann, som i sit vrk "Public Opinion" hfter sig netop ved publikums tendens til at kvalificere omgivelserne inden for rammerne af forenklede og skabelonagtige forestillinger134, baseret p pgldende publikums kulturbaggrund og tidligere oplevelser. Han skelner mellem verden uden for og billederne inden i vore hovedet. De virkelige omgivelser er for store, for komplekse, for uoverskuelige at rumme, siger han. Vi evner ikke at hndtere s mange variationer og kombinationer. Vi generaliserer derfor, omformer billederne af omgivelserne og indpasser dem i et mere forenklet billede med udgangspunkt i de dele af det sete, som er genkendelige for os og indpasselige i vor forestillingsverden. Dette billede inde i vort hovede udformes helst som et logisk hele - gerne i overensstemmelse med de billeder, samfundets tnkere og politiske ideologer tilbyder. Skabelonerne kan dog ogs vre ganske simple. Som eksempler p simple forestillinger eller billeder - stereotyper - bret af begreber eller betegnelser, nvner han ordene "fremmed" og "sydeuroper". Disse ord tillgges hos de fleste mennesker et samlet indhold, uagtet de grupper, sdanne betegnelser dkker, jo visselig er bde store og uensartede. Lippmann betragter tendensen til skabelontnkning som en hjlp til at finde sammenhng i tingene og som en forsvarsmekaniske, der omformer vort verdensbillede til billedet af en verden, det ud fra vore forudstninger og muligheder er muligt at leve i. Den gr vore erfaringer overkommelige og bidrager til at omforme de forvirrede indtryk af den ydre verden til klare og helstbte - og dermed hndterlige anskuelser 135. Derfor indsnvrer de ikke blot vor horisont - de bidrager ogs til at opretholde vore fordomme. Tilsvarende synes de fleste menneskers tankeverden at vre koncentreret omkring det nre. Det er de mere kortsigtede perspektiver og det, der angr den nrmeste familie og omgangskreds, som fortrinsvis har interesse. I "Grnser for Vkst" (D.H. Meadows m.fl.) er den menneskelige bekymring i rum og tid i overensstemmelse hermed illustreret grafisk i en model som flger:
131

Smsts. s. 48 f. Jfr. nedenfor kap. 4. 133 Nrmere Bent Jensen, "Stalinismens Fascination" s. 177 ff og 188 ff. 134 "Public Opinion" isr s. 3 ff og 53 ff. 135 Observationen er i overensstemmelse med psykologernes iagttagelser, jf. nedenfor kap. 4
132

Desvrre lader disse forhold sig selvsagt udnytte i indoktrineringens og ensretningens tjeneste, dvs. til en forsimpling af menneskenes opfattelse af den omgivende verden. Dette glder ikke mindst i de moderne industrisamfunds menneskemasser, hvor der er rig mulighed for at akkumulere effekter bygget p de skitserede mekanismer, samt en perfektionering af de tekniske midler til pvirkning af den "offentlige mening". I disse samfund synes der sledes - paradoksalt nok snarere at vre en forget risiko for indsnvring af mennesket horisont end det modsatte136. Selvdestruktionen De skitserede mekanismer er ikke ligegyldige. De kan nemlig meget vel fre til vort samfunds sammenbrud. Et af de mrkeligste fnomener i den menneskelige civilisations udvikling er den omstndighed, at civilisationer - selv blomstrende - altid bryder sammen p et eller andet tidspunkt. Lederne eller den herskende klasse mister tilsyneladende evnen til at lede, og de formelle organisationer falder herefter fra hinanden137. Der er sgt giver mange forklaringer p dette fnomen. George Homans ser det f.eks. i sin bog "Menneskegruppen" som en konsekvens af den omstndighed, at der efterhnden bliver for langt mellem samfundets bund og top, sledes at samfundets ledere lidt efter lidt mister muligheden for at se faresignalerne, der jo som regel altid fles frst i samfundets bund138. Forfatteren Eduardo Farah er inde p samme tanker, men forklarer det tillige med henvisning til en indbygget menneskelig trang til selvdelggelse, som er en slags naturens eget vrn imod ubalancer, og som ivrigt ogs har en sdan indretning, at medlemmerne af pgldende civilisation selv mister evnen til at se, hvad der er ved at ske139. Der udvikles, siger han, en slags selvforblndelse. Han pviser ivrigt gennem eksempler de flles trk, som har bret sdanne sammenbrud gennem historien, og trkker parallellen til nutidens danske samfund, hvor han identificerer dele af denne forblndelse som flles ideologisk tankegods for venstreorienterede og skaldt frisindede liberale - det han kalder "ddens alliance".
136 137

Jf. ogs Konrad Lorenz "Den civiliserede Menneskeheds otte Ddssynder". Georges Homans "Menneskegruppen s. 413. 138 Samme s. 419. 139 "kologisk Ideologi I".

Historikeren Barbara Tuchmann har den opfattelse, at fnomenet skyldes de naturlige menneskelige fortrngninger, som gr sig gldende ogs hos politiske ledere. Hun bemrker140: "Et bemrkelsesvrdigt fnomen hele vejen op gennem historien uafhngig af tid og sted er regeringers tendens til at lgge en politik, der er i modstrid med deres egne interesser. Det forkommer, som om menneskeheden er drligere til at regere end den er i henseende til nsten alle andre menneskelige aktiviteter. P dette omrde er visdom, dvs. dmmekraft hvilende p erfaring, sund fornuft og tilgngelig information, en mindre operativ drivkraft end den burde vre. Hvorfor handler indehavere af hje embeder s ofte anderledes end fornuft og oplyst egeninteresse tilsiger? Hvorfor fungerer intelligensprocesserne s ofte ikke?" Hun besvarer sprgsmlet med den betydelige rolle, det, hun kalder "trhovedhed", spiller. Herved forstr hun det selvbedrag, som bestr i, at alle situationer vurderes ud fra egen forudindtagthed, medens alle tegn som peger i anden retning undertrykkes. Trhovedhed, siger hun, indebrer en forngtelse af al tidligere erfaring. Og magten frer netop ofte til denne trhovedhed: Magten til at bestemme frer til svigtende eftertanke og magtens ansvarlighed svinder ofte hen i takt med, at magten selv ges. En vsentlig rsag til selvdestruktionen er givetvis ganske rigtigt menneskets grundliggende irrationalitet. Og hvad vrre er med henblik p vor egen situation. Denne irrationalitet er selvsagt vanskeligere at beherske hos strre grupper af mennesker end hos enkelte individer. Derfor udgr den en enorm trussel i demokratier. Svagheden specielt ved demokratier er observeret gang p gang. F.eks. skrev den engelske professor Alexander Tyler allerede for 200 r siden: "Et demokrati kan ikke eksistere som permanent styreform. Det kan kun eksistere indtil det tidspunkt, da vlgerne opdager, at de kan stemme sig til velgrenhed fra statskassen. Fra da af stemmer flertallet altid for de kandidater, som lover dem de strste ydelser af offentlige midler, med det triste resultat, at demokratiet bryder sammen som flge af letsindig fiskal politik og derefter flges af diktatur. Den gennemsnitlige levealder for verdens store civilisationer har vret 200 r. Disse civilisationer har gennemlbet flgende stadier: Fra trldom til ndelig tro, fra tro til mod, fra mod til frihed, fra frihed til velstand, fra velstand til egoisme, fra egoisme til selvtilfredshed, fra selvtilfredshed til apati, fra apati til afhngighed og fra afhngighed til trldom igen". Demokratiernes problem er ogs berrt af Melvin J. Lasky, redaktr af det litterre og politiske magasin Encounter, forfatter, historiker og samfundskritiker, i et interview i Berlingske Tidende: "Nogenlunde komfortable frie samfund har kun strke forst og ml i farens stund. Der er ingen fllesnvner ellers. En mand pljer, en anden fisker, en tredie drikker sig fuld, man sger individuel selvrealisering p hver sin mde, og at man kan det, er jo netop et af formlene med et sdant samfund. Men det er risikabelt, hvis der etableres en ligegyldighed overfor det, der sker, og man mister sansen for, hvornr der er fare p frde. Hvis en stormagt f.eks. gr klogt og listigt frem (over for et demokrati, red.), kan den slippe af sted med meget, uden at faresignalet vkker folk". En tildels parallel prognose mht. demokratiernes overlevelseskraft er offentliggjort af den franske venstrefljsforfatter JeanFrancois Revel i bogen "Hvordan demokratierne gr til grunde". Det kan vre, skriver han, at demokratiet kun er en tilfldighed i historien, en parentes, der lukker sig for jnene af os. Det kan vre, at vore efterkommere i al overskuelig fremtid, ganske som det har vret tilfldet bagud i historien, bortset fra de sidste par hundrede r, vil komme til at leve under sdanne begrnsninger for den individuelle frihed, at deres tilvrelse ikke vil have megen lighed med den, vi har kendt. Demokratiet er ikke noget naturgivent - selv i dag er det forbeholdt et ftal af jordens befolkning. Det eksisterer alene, fordi dette ftal har haft indsigt, vilje og evne nok til at skabe det. Og det
140

"The March of Folly" s. 2 og 6 ff.

vil ikke eksistere lngere, end der er indsigt, vilje og evne til at forsvare det. Revel er ikke meget overbevist om, at disse egenskaber lngere er til stede i det ndvendige omfang. Det, Revel herved tnkte p, var isr den trussel, som omkringliggende totalitre staters mlrettede arbejde for at undergrave demokratierne udgjorde. Demokratierne er ikke afgrende skabt til at forsvare sig imod fjender udefra, siger han - isr ikke mod dem, der har held til at fremstille sig selv som en perfektionering af demokratiet. Demokratiet er indadvendt, med opmrksomheden rettet imod den tlmodige og realistiske forbedring af livet. Man erindrer sig Rousseau, som i sin tid sagde, at hvis der var et folk af guder, ville det regeres demokratisk - en s perfekt regering passer ikke til mennesker141. Med en anden grundopfattelse end Rousseau kunne man sige det p den mde, at hvis mennesker nsker at blive ved med at leve i et demokrati, m de nok til at mobilisere en strre grad af selvdisciplin end den, bl.a. Gasset og Boorstin har observeret. Pressen og fiktionen Et demokratisk samfunds ledere har det i deres magt at hindre, at samfundet delgger sine egne livsbetingelser ved at give efter for sine indbyggede tilbjeligheder. Det kan de ved bestandig at fastholde deres egen og deres vlgeres opmrksomhed p forskellen mellem illusion og virkelighed, og mellem tilbjelighed og rationalitet. Men om der kan mobiliseres nogen, som er villige til at ptage sig ikke blot den formelle lederrolle, men ogs rollen som opdragere, og om disse ledere vil lykkes i deres forehavende, afhnger af mange ting. Det afhnger bl.a. af, om andre vil prve at profitere p folkets primitive tilbjeligheder. Hvis sdanne "andre" findes, og hvis en spekulation i tankeforfladigelse og dermed destruktion endog slres ved at blive prsenteret som en anerkendelsesvrdig bestrbelse ( f.eks. for "fred", "social retfrdighed", "medmenneskelig forstelse" osv.) er der gode muligheder for, at publikum alligevel glider i retning af delggelsen. Selvsagt findes der desvrre altid sdanne spekulanter. Det kan vre konkurrenter til lederposten. Men det kan ogs vre pressens tjenere, som ser den gode forretning i at fylde folk med det, de inderst inde helst vil have. Som en kynisk pressemand har sagt engang: "Selvflgelig m man give folk hvad de vil have, ellers gr forretningen nedenom og hjem som vi har set det fornylig med to-tre aviser. Man prver godt nok at hjne deres smag. Problemet er bare, at kritikerne tror, det brede publikum ..... har lige s fin en uddannelse som dem selv og deres venner, og at vi burde begynde dr, hvor de selv befinder sig, og hjne standarden derfra af. Faktisk er det kun dem, der leder aviser og den slags foretagender, der rigtig har nogen id om, hvor ligeglad, hvor dum, hvor uinteresseret i enhver form for oplysning det brede flertal af det engelske publikum er"142. Netop pressens nyhedsfabrikation fremhves da ogs af Boorstin143 blandt eksemplerne p metoder til at skabe den illusionens verden, som er s farlig. Som det er sagt af en redaktr: "Nyhedsstof - det er alt dt, der fr en lser til at sige: Det var satans". Eller sagt p en pnere mde: "En nyhed er det, en redaktr beslutter sig til at trykke". Hvis journalisten ikke kan finde en historie, opfinder han en - ved at stille sprgsml til offentlige personer, ved at aftvinge trivielle begivenheder et eller andet sentimentalt menneskeligt afspekt eller ved at afslre nyheden bag nyheden. Hvis alt dette slr fejl, fabrikeres der evt. et "tnkestykke" - et delikat anrettet opkog p gamle nyheder eller
141

"Samfundspagten", dansk udg. 1987 s. 152. Cecil King, refereret efter Williams, "Massemedierne" s. 80. 143 Boorstin, "Den syntetiske verden" s. 17 ff.
142

gtterier vedrrende vigtige kommende begivenheder144. Det er indlysende, at disse fremgangsmder i nyhedsformidlingen forvirrer publikums opfattelse af, hvad der foregr i verden. De understtter menneskets trang til illusionsmageri frem for at dmpe den145. Der findes ganske vist dem, som mener, at den offentlige mening ikke lader sig bedrage i det lange lb - at sandheden altid vil komme for en dag og gennem den frie presse pvirke meningsdannelsen. Men er ikke ogs dette en illusion? Som Boorstin siger: "Indtil for nylig har vi med en vis ret kunnet tro p Abraham Lincolns kendte maxime: 'Man kan narre hele folket i nogen tid; man kan endda narre en del af folket hele tiden; men man kan ikke narre hele folket hele tiden'. Dette har vret den fundamentale trosstning i amerikansk demokrati. Lincolns fngende slogan er baseret p to grundlggende antagelser. For det frste, at der eksisterer en klar og tydelig forskel mellem humbug og virkelighed, mellem de lgne, en demagog vil have os til at tro p, og de sandheder, der vedbliver med at best. For det andet, at folket i reglen foretrkker virkeligheden frem for bluffmageriet, at det ville foretrkke sandheden, hvis det kom til et valg mellem den ligefremme sandhed og det syntetisk fremstillede produkt. Ingen af disse antagelser er lngere i overensstemmelse med kendsgerningerne. Ikke fordi folk er blevet mindre intelligente eller mere urlige. Snarere fordi store uforudsete ndringer - den amerikanske civilisations enorme udvikling - har tilslret virkelighedens konturer. De pseudo-begivenheder, som nu dominerer vor erfaringsverden, er hverken sande eller falske i traditionel forstand. De tekniske landvindinger, der har beredt vejen for disse syntetiske produkter, har samtidig gjort dem mere livagtige, mere tillokkende, mere imponerende og mere overbevisende end selve virkeligheden - uanset om de kun er forvredne og forvrngede afbilleder af den gte verden146 Alt dette indebrer dog ikke ndvendigvis, at der er nogen der "narrer" os. Vi bliver faktisk "informerede" - endog af dygtige folk og med de bedste hensigter. "Vort problem er s vanskeligt at lse, fordi det skabes af mennesker, der samvittighedsfuldt og ihrdigt udfrer deres sre respektable arbejde. Det er ikke blevet skabt af demagoger eller skurke, det er heller ikke et resultat af et ondsindet komplot. Masseproduktionen af pseudobegivenheder - i alle salgs indpakninger, i sort og hvidt, i technicolor, i ord og i tusinder af andre former - varetages af hele vort samfundsmaskineri. De skabes dagligt af mnd med de bedste hensigter af verden. Medierne skal fodres! Folk skal informeres".

144

Boorstin s. 28 beskriver i vrigt ogs, hvorledes de, der nsker at pvirke samfundet, kan spekulere i dette nyhedsbehov ved i rette jeblik at give journalisterne den rette nyhed eller inspiration i hnde. I sin mest primitive form kendes dette ogs herhjemmefra i form af de skaldte pressemeddelelser. Men der findes mere raffinerede metoder, f.eks. den bevidste skaldte nyhedslkage. 145 Se i vrigt Boorstin s. 41. 146 Boorstin s. 47 f.

Kapitel 3. Eksempel: Opinionsmanipulation i international politik Nr vi i Danmark beskftiger os med pressens forhold og den offentlige meningsdannelse, er der en tendens til at forudstte, at disse forhold kun interesserer danskerne selv. I hvert fald forudstter vi, at udenforstende ikke har mange muligheder for at pvirke os. "Vor" presse og "vore" journalister er for kloge, for dygtige og for hderlige til at lade sig trkke rundt ved nsen, og vi er i alt fald for kloge til ikke at gennemskue forsg i den retning, selv om de mtte forekomme. Vi kan endog lejlighedsvis beruse os i tanken om, hvor upvirkelige vi og vor presse er af de tbeligheder, der fortres som god ndelig fde andetsteds. Vor holdning p dette punkt har utvivlsomt sammenhng ikke blot med et lille lands begrnsede muligheder for at flge med i alt, hvad der foregr omkring det, men ogs med menneskets naturlige tilbjelighed til at bedmme andre ud fra egne forudstninger. Eftersom vi ikke selv er interesserede i med skjulte midler at blande os i, hvad folk i andre lande skal mene - ja s tror vi, at andre heller ikke anvender sdanne midler over for os. Ved en nrmere eftertanke kan de fleste imidlertid nok godt se, at andre kan have gode grunde til at skaffe sig indflydelse p vore politiske tankebaner, og at disse andre mske ikke alle respekterer den loyalitet i meningspvirkningen, som vi helst ser. Men selv med vor bedste vilje kan vi nppe f os selv til at tro, at de har held med sig. Og har de haft sdant held, har de jo i vrigt netop efter vor opfattelse alligevel ikke haft det. En virkelig vellykket skjult pvirkning er jo nemlig karakteriseret af, at den pvirkede tror, at den mening, han har fet injiceret, er en, han selv har dannet sig. Gennem en meget lang periode blev den vestlige, herunder den danske opinion udsat for en sdan illoyal pvirkning udefra. Kilden var stlige efterretningstjenester. Aktiviteterne har ladet sig kortlgge - uagtet resultaterne af denne kortlgning ikke er alment kendt herhjemme. Fremstillingen i det flgende udgr et forsg p at redegre for disse forhold, s vidt de nu er offentligt tilgngelige. Formlet er at vise, hvorledes en systematisk, mlrettet pvirkningsindsats er blevet organiseret som redskab for opnelse af resultater i den internationale politik. En ekspansiv ideologi Det kommunistiske systems ringe evne til at skabe materiel velstand og social balance frte ingenlunde til, at den kommunistiske ideologi anlagde en til de manglende resultater svarende blufrdig holdning udadtil. Tvrtimod frte de beskedne evner til at producere velstand til, at betydelige skabende krfter blev frt over i en offensiv indadtil og udadtil for at sttte og udbrede systemet. I de lande, der hyldede kommunismen, institutionaliserede man endog et kmpemssigt apparat - isr KGB - som redskab for denne offensiv og for fremme af disse landes politiske indflydelse andetsteds. Denne situation er fsv. ikke forskellig fra, hvad der gennem historien er forekommet inden for andre totalitre systemer: Der opstilles fjendebilleder og holdes en kamp gende mod pstede indre og ydre fjender. Og styret forklarer befolkningen, at dennes slje forhold skyldes, at kampen endnu ikke er vundet. De frreste danske er formentlig i stand til fra den placering i sofahjrnet, som vort systems succes har bragt os i, at se og forst "ind til benet", hvad offensiven indebar. For en pragmatisk indstillet dansker er det nok tvrtimod uforsteligt, at nogen i alvor kunne opstille en aggressiv politik uden andet grundlag end det, som kan hentes ud af ideologiske luftkasteller. Aggressionen som politik

I Sovjet forholdt det sig ikke desto mindre p denne mde. Ideologisk propaganda var aksel for opretholdelsen af systemet indadtil147. Og forsg p at udbrede den kommunistiske ideologi var aksel for alt, hvad der foregik udadtil i forhold til den omgivende verden. Sovjets udenrigspolitik er traditionelt ekspansiv148. Vestlige forestillinger om det naturlige i en tilnrmelse mellem st og vest betragtedes i Sovjet som naive, antihistoriske og anti-sociale. I den traditionelle sovjetiske verdensopfattelse var der ikke plads for et varigt kompromis med modstanderen, og for anerkendelse af andre staters legitime interesser. "Revolutionr vold" anss i henhold hertil som ndvendig for at virkeliggre det socialistiske ideal, der kunne indebre skabelsen af en ny civilisation. Og brugen af magt anss at omfatte ikke blot voldelig magt men al magt, dvs. bde politisk, social, konomisk, ideologisk osv. Hvor direkte magtanvendelse ikke var lnsom, anss vejen at g over styrkedemonstrationer, propaganda, overtalelsesforsg og destabilisering. Det siger ivrigt sig selv, at sidstnvnte aktiviteter fortrinsvis blev rettet mod modstanderens svageste led - hvilket p det geografiske plan netop anss at vre Skandinavien. Disse konstateringer kan virke urimeligt skarpttrukne. For at forst dem er det ndvendigt at stte sig ind i det tankegrundlag, Sovjetunionen er bygget p149. Tankegrundlaget Lenin mente allerede inden den russiske revolution, at en bolsjevikkisk magtovertagelse ville medfre krig med andre lande. Hans begrundelse var, at en revolutionr russisk regering jo - naturligvis - ville opfordre ligesindede i andre lande til at styrte deres respektive regeringer og derefter komme oprrerne til undstning. Dette skulle ske p enhver mde - ved propaganda, sympati, materiel hjlp osv. Ogs "socialforrderne", alts socialdemokraterne, skulle bekmpes. Efter revolutionen erklrede Lenin da ogs krig mod "kapitalismen" overalt. Han mente endog i mange r, at det kun var muligt at bevare magten i Rusland, hvis de forudsatte revolutioner i de vestlige lande brd ud. Han udtalte f.eks.: "Vi marxister er ikke blandt dem, der er absolutte modstandere af krig". "Krigens karakter bestemmes ikke af hvem aggressoren var, eller hvis territorium der er blevet okkuperet, den bestemmes af, hvilken klasse der frer krigen, og af hvilken politik der har hidfrt den". "Vi har aldrig principielt afvist terror som vben, og vi kan ikke afvise dette vben. Terror er en form for militroperation, som kan anvendes p en nyttig mde - ja som ligefrem kan vre afgrende i visse faser af et slag". "Demokratisk fred kan kun opns af proletariates regeringer efter at de har overvundet bourgoisiets herredmme"150. En ledende bolsjevik og formand for Sovjetunionens militre rd, M.V. Frunze, udtrykte holdningen sledes: "Vi er den klasses parti, der gr ud for at erobre verden: Vi er ligesom de tyske junkere, blot til venstre, i alt hvad angr hrdhed, beslutsomhed, konsekvens. ... Hvad er krig? Politikkens forsttelse..."151. Det vil i vrigt ikke vre svrt at forvisse sig om Sovjets langsigtede ml. De kunne lses i den russiske forfatning, hvoraf fremgik, at det var revolutionens (sovjetstatens) ml at danne en verdensomspndende sovjetrepublik.
147

Se hertil f.eks. Alex Inkeles "Public Opinion in Soviet Russia" Jfr. Bent Jensen "Tryk og Tilpasning" s. 23 f 149 Se f.eks. - overskueligt - Bent Jensen "Sovhetunionen - historie, ideologi, konomi og politik" s. 100 ff. Se ivrigt ogs Geoffrey Gorer og John Rickman, "The People of Great Russia" og Henry V. Dicks, "Observation on Contemporary Russian Behavior" i Human Relations, Vol V nr. 2.1952., E.H. Carr, "The Bolsjevik Revolution" og V.I. Lenin "Udvalgte Vrker" bind 9, 1976. 150 Jan Greig, "They Mean what they say", s. 14 f. 151 Citeret efter Bent Jensen, "Sovjetunionen" s. 101.
148

I halvtredserne under Khrustjov blev tanken om en storkrigs uundgelighed opgivet. Men krigen blev ikke opgivet som redskab. Lokale krige, opstande osv. blev sledes stadig betragtet som bde ndvendige og uundgelige. Der opstilledes p dette grundlag en doktrin om "fredelig sameksistens". Denne doktrin er i vid udstrkning blevet misforstet i vest, i kraft af det indhold vesterlndinge naturligt lgger i udtrykket. Vi tror, at den, der nsker fred, nsker fred overalt og i alle henseender. Iflge doktrinen om "fredelig sameksistens" glder freden imidlertid kun i forholdet mellem stater. P det psykologiske/ideologiske omrde, dvs. i forholdet til andre staters befolkninger, indebrer den fredelige sameksistens derimod, at kampen skrpes. Fred skal der ikke vre p "klassekampens" omrde i de enkelte lande og ej heller der, hvor skaldte "progressive befrielsesbevgelser" dukker op. Som det siges i Pravda 9/10 1970 "Vi anerkender fuldt ud retfrdigheden og progressiviteten i borgerkrige, krige som fres af den undertrykte klasse imod den undertrykkende klasse ... Den marxistisk - leninistiske opfattelse af, hvad fredelig sameksistens er, indebrer ingenlunde en pacifistisk - lignende fremme af freden. Fredelig sameksistens indebrer mobilisering af hele socialismens kraft til fordel for en effektiv kamp". Fredelig sameksistens forstet p denne mde antoges af fnomenets opfindere at skabe de allerbedste betingelser for "arbejderklassens og alle demokratiske krfters" kamp, dvs. for destabilisering, oprr, "befrielseskrige" osv. samtidig med, at en altomfattende krig med vesten blev undget. Som det udtrykkes i et sovjetisk diplomatisk leksikon: "Den fredelige sameksistens' politik tager sigte p relationer mellem stater. Den omfatter ikke de indre forhold i staterne, omfatter ikke arbejderklassens revolutionre kamp for socialisme i de kapitalistiske lande. Fredelig sameksistens mellem stater med forskellige samfundssystemer forudstter ikke kompromis i ideologiske sprgsml. Den borgerlige og den kommunistiske verdensanskuelse kan ikke forsones. Begrebet fredelig sameksistens som en tilstand af relationer mellem stater kan naturligvis ikke anvendes p de indre forhold i en stat og heller ikke p kolonifolkenes kamp for frigrelse" 152. Eller som det siges af en teoretiker "Fredelig sameksistens indebrer ikke, at der sttes punktum for kampen mellem de to sociale systemer i verden. Kampen vil fortstte mellem proletariater og bourgoisier, mellem verdenssocialismen og imperialismen indtil Kommunismen har vundet en endelig og fuldstndig sejr p globalt plan"153. Flere af de sovjetiske ledere har p linie hermed i nyere tid udtalt sig om, hvad den fredelige sameksistens er. Brezhnev sagde f.eks.: "Visse venstreekstremister misforstr ordet detente. De tror at vi overgiver os til kapitalisterne. De forstr ikke, at detente tvrtimod giver os frie hnder - frie hnder for nsten alle kommunistiske bevgelser i verden, og det er det vigtigste"154. Han sagde ogs: "Har vi p noget tidspunkt sagt, at vi ikke vil ty til magtanvendelse for at sttte progressive bevgelser i f.eks. Frankrig, England eller Sverige? Det er vore styrkers hellige pligt at beskytte og sttte progressive bevgelser"155. Og Andropov udtrykte sig sledes: "Fredelig sameksistens er en form for klassekamp. Den indbefatter en bitter og stdig kamp p alle fronter - konomisk, politisk og ideologisk". "KGB opererer p et omrde, hvor der ikke er eller kan vre nogen vbenstilstand eller pusterum"156. Gromyko sagde: "Fredelig sameksistens skaber de mest favorable konditioner for mobilisering af masserne i kampen imod imperialismen og for
152

Refereret efter Bent Jensen, "Sovjetunionen" s. 106, se tillige samme "Tryk og Tilpasning" s. 23 og ivrigt f.eks. Jan Sejna, "We will bury you" s. 102 f. 153 Prof. F. Ryshenko, Pravda 22/8 1973. 154 Jan Sejna, "We will bury you" s. 112. 155 Refereret efter lord Chalfont i Bavnen nr. 1/1981. Se i vrigt Ian Greig "They mean what they say", s. 24. 156 Barron, "KGB today" s. 22.

en varig fred. Den tjener til at styrke verdenssocialismen, de nationale befrielsesbevgelsers ekspansion i de koloniserede og afhngige lande og folkeslag p bekostning af monopolbourgeoisiet og den voksende enhed blandt proletariatets forskellige grupper"157. Denne opfattelse af begrebets indhold var udmrket kendt - og anerkendt - af Sovjets sttter ude omkring i verden. Lederen af det skaldte Verdensfredsrd (en sovjetisk facadeorganisation) udtrykker sig f.eks. p den mde, at detente - alts afspnding - i virkeligheden betyder en forskydning af magtbalancen til fordel for freden fremfor imperialismen. Opfattelsen af, at detente betyder en formindskelse af kampen mod imperalismen, er forkert, siger han, detente betyder, at kampen forstrkes men i nye former som indebrer strre muligheder ..158 Fredelig sameksistens var sledes iflge sovjetisk opfattelse som ogs udtrykt i en hndbog udgivet i Moskva, "Sprgsml i sovjetisk udenrigspolitikpropaganda"159, noget som mtte anskues i "ubrydelig enhed med hele verdens arbejdende massers internationale revolutionre kamps opgaver". Fredelig sameksistens var "ikke under nogen omstndigheder ensbetydende med politisk og social status quo i dette eller hint land". Det var "en form for klassekamp ... p den internationale arena ..., en form for de socialistiske landes hjlp til arbejdernes klassekamp i de kapitalistiske lande". Kun nr man forstr fredelig sameksistens som international klassekamp, var den "i overensstemmelse med Sovjetunionens, den socialistiske lejrs og hele den verdensrevolutionre proces' interesser". Mlet var alts at ndre det internationale politiske system, og afspndingspolitikken og de muligheder for fremstd, denne bnede, anss blot at udgre det for tiden bedst egnede middel hertil. Lederen af den sovjetiske centralkomites Internationale afdeling, Boris Ponomarjo, opfordrede da ogs Moskvas tilhngere til altid at vre rede til at skifte mellem fredelige og ikke-fredelige kampformer. Netop denne bemrkning skal man hfte sig ved. Den viser nemlig, at end ikke doktrinen om fredelig sameksistens betragtedes som det varige grundlag for de internationale relationer. Tvrtimod var grundholdningen den, at mlet ligger fast, men at vejene til at n disse ml kunne skiftes ud undervejs. En ra af "fredelig sameksistens" er alts blevet anset for ndvendig en del af vejen160. Men den fredelige sameksistens kunne ikke forventes opretholdt lngere, end det var opportunt, dvs. indtil andre og mere effektive midler lod sig bringe i anvendelse. Tankegangen var sledes den, at man skulle vre fleksibel og g ad de veje mod mlet, som til enhver tid mtte vre de mest hensigtsmssige. Dette har ogs til tider frt til midlertidige "strategiske tilbagetog", som kunne give indtryk af, at holdningen var skiftet. Krushchev gav f.eks. p et tidspunkt den sttyske leder Ulbricht besked p at nedtone sine angreb p Bonn og modificere den kommunistiske aktivitet i Vesttyskland for derigennem at f nogle aftaler med Adenauer igennem161. Og en afhoppet KGB-officer, Dzhirkvelov, fortller, at der p et tidspunkt blev givet ordre til med alle midler at fremme valget af Giscard d'Estaing som fransk prsident p bekostning af socialisten Mitterand. Dette skete bl.a. ved hjlp af ansete franske, ameri157

Ian Greig "They mean what they say" s. 44. Barron s. 40. 159 Refereret efter Bent Jensen i "Modstand og Frihed" (red. Iben Holk og Torben Hy) s. 31 ff. Se ivrigt om Sovjets detentedoktrin Bertil Nygren "Fredlig sameksistens: Klasskamp, fred och samarbete". 160 Se Jan Sejna, "We will bury you" s. 103. 161 Jan Sejna, "We will bury you" s. 115.
158

kanske, vesttyske og italienske blade 162. Forklaringen, der blev givet, var, at en hvilken som helst borgerlig prsident p dt tidspunkt var nyttigere end en socialistisk. I Izvestia 1/10 1977 forklares tankegangen bag den slags retrter som flger: "Lenin lrte os, at der er forskellige former for kompromis i politik: Der er de kompromisser, som retfrdiggres af den jeblikkelige situation, og som hjlper til at styrke arbejderbevgelsens geledder, og s er der de principlse, rdne kompromisser, som blot indebrer et tilbagetog over for klassefjenden." I et sovjetisk vrk udtrykkes det sledes: "Under gennemlbet af hver fase i den revolutionre kamp kan taktikken skifte mange gange. Befrielseskampen kan ikke gennemfres i form af en uafbrudt fremadskridende blge: Den udvikler sig i flod og ebbe, angreb og tilbagetog. Disse forandringer m indg i proletariatets taktiske overvejelser; dets vigtigste opgave er at bestemme de veje og midler, former og metoder for kampen, som bedst svarer til den til enhver tid foreliggende situation, og som mest sandsynligt vil fre til strategisk succes i den sidste ende"163. P samme mde kunne der naturligvis meget vel p n gang officielt fres afspndingspolitik og samtidig skabes forget tryk under overfladen. En KGB-afhopper, Aleksei Myagkov, beretter f.eks., hvordan Sovjet samtidig med, at man i sin officielle politik i 70-ernes begyndelse sgte afspnding i forhold til Vesttyskland, udvidede KGB's aktivitet i dette land, idet man udnyttede den tro p afspnding, den officielle politik havde skabt164. Fredstidskrigens filosofi I traditionel sovjetterminologi udelukker "fred" alts ikke, at der fres krig. En sdan total fred anss tvrtimod aldrig for mulig frend kommunismen beherskede hele verden165. Som V. Kortunov udtalte i International Affairs no. 8 1974: "Kommunister skjuler ikke den kendsgerning, at deres endeml er elimineringen af det rdne kapitalistiske system og opbygningen af socialismen p global basis". Den fysiske krig anss imidlertid at mtte begrnses inden for det muliges rammer. Til gengld skulle den ndelige krig skrpes. Og i s henseende kunne alle midler, der frte mod mlet, anvendes. Allerede Lenin sagde om denne ndelige krig, at nr krigen iflge Clausewitz kun er en fortsttelse af politikken med andre midler, er ogs freden kun en fortsttelse af kampen med andre midler. Han sagde ogs, at kommunister m vre villige til at yde ethvert offer, til om ndvendigt at anvende list, intriger, kneb, til at bruge illegale metoder og til at omg eller skjule sandheden. Det glder, sagde han, ikke om at rette en modstanders fejl, men om at udslette ham og fjerne hans organisation fra jordens overflade. Men "vi m begrnse os til propaganda, agitation og forbrdring, s lnge vore krfter ikke rkker til at gennemfre et fast, betydningsfuldt og afgrende slag i en ben militr eller oprrsk konflikt". "Den bedste strategi i en krig er at udskyde operationerne indtil fjendens moralske forfald gr et ddeligt slag bde muligt og let"166. Generalmajor Kozlov, Sulimov mfl. uddyber tankegangen i "Marxismen-leninismen om Krig og Krigsmagt": "Krigens inderste vsen er fortsttelsen af politikken med vbnede styrker. Dette er krigens vigtigste kendetegn. Derfor omfatter denne definition p krigens inderste vsen ikke mange af de vigtige midler for at sikre sejren i en krig - specielt ikke konomiske, diplomatiske og andre kampformer ..... krigens politiske ml opns ikke blot af de vbnede styrker. konomisk og ideologisk kamp, bent og hemmeligt diplomati og andre kampformer anvendes ikke blot for at fremme den vbnede kamp, men ogs for at komplettere den og at bryde fjendens modstandsvilje og dermed sikre sejren. Disse kampformer
162 163

"A Report on Active Measures and Propaganda 1986-87 s. 88. Ian Greig "They mean what they say" s. 32. 164 "Jeg var KGB-officer" s. 47 f. 165 Barron s. 40. 166 Refereret efter Charlie Nordblom "Krig i Fredstid" s. 130.

er alle vrktjer til udkmpelse af krig, de er krigens bestanddele"167. Vestlige politiske moralbegreber blev alts i kommunistisk ideologi aflst af en anden grundholdning. En holdning, hvor adskillelsen mellem vurderinger og facts er slret, og hvor de "objektivt" rigtige handlemde er den, som stemmer med marxistisk tankegang og fremmer verdensrevolutionen168. Stalin sagde da f.eks. ogs: "Ord har ingen forbindelse med handling. Ord er n ting, handling en anden. Gode ord er ofte dkke over onde gerninger. Oprigtig diplomati er lige s umulig som trt vand eller jern af tr". Og denne tese gjaldt lnge efter Stalin som overskrift i KGB's operationshndbog169. Den omstndighed, at der ikke herskede krigstilstand i vestlig forstand mellem st og vest, var sledes iflge traditionel kommunistisk tnkning ingenlunde i sig selv ensbetydende med at Sovjet afstod fra at fremme sit traditionelle ml, nemlig ekspansionen, ad de veje, som var mulige inden for rammen af, hvad vestlandene tlte. Og denne ramme var srdeles vid, s lnge der blot ikke kom en invasion af Vesteuropa med militre styrker. Den rummede f.eks. mulighed for understttelse af terrorist- og sabotageaktivitet, invasionsforberedelse, undergravelse af den vestlige stabilitet f.eks. gennem understttelse af civil uro, undergravelse af vestlandenes konomi, desinformation og informationsblokader med henblik p at dreje den offentlige meningsdannelse i en nsket retning og tilslre egne hensigter. Denne "fredstidskrig" blev endog optrappet i rene op til, hvad der nu vurderes som et serist tbrud170. Passiviteten i vest Over for offensiven herskede der en ejendommelig passivitet i vest. For at forst dette m man imidlertid for det frste huske, at en god del af fredstidskrigens aktiviteter ingenlunde er ulovlige eller moralsk forkastelige efter vestlig tankegang. Tvrtimod ligger det i denne tankegang, at alle synspunkter og oplysninger skal kunne komme frem. Den del af fredstidskrigen, som alene vedrrte pvirkningen af den offentlige meningsdannelse med ikke-voldelige midler, var sledes ikke blot lovlig, den accepteredes ogs i de vestlige demokratier som en anerkendelsesvrdig del af den offentlige debat. Og den frtes under udnyttelse af det apparat, som er skabt til sikring af vestlandenes demokratiske funktioner (foreningsfriheden, ytringsfriheden osv.), og af de retssikkerhedsgarantier, som er givet til beskyttelse af det enkelte individ, (f.eks. mod registrering for politisk virksomhed). For det andet betragtedes andre dele af fredstidskrigens aktiviteter af Vesten som umoralske i fredstid, hvorfor der ikke kunne blive tale om at gre gengld med samme midler. Vestlandenes befolkninger savnede af den grund ogs indlevet viden om, hvordan sdan krig fres og dermed viden om, hvorledes den bedst kunne imdegs. For det tredje er de vestlige samfund indrettet p en mde, som ikke muliggr effektiv
167

Smsts. s. 87 f. Jfr. J.G. Pilon i Political Communication and Persuasion vol. 4 s. 29 ff. 169 Se Jan Sejna, "We will bury you" s. 102 f. Om stalinraens strategi se ivrigt f.eks. William R. Kintner, "The Front is everywhere". 170 En afhoppet sovjetofficer, Viktor Suvorov, hvder i sin bog "Inside the Soviet Army" s. 168 f at dette bl.a. skyldtes erfaringen fra Finlandskrigen: Det lykkedes ikke at lbe Finland over ende militrt, men det lykkedes at fjeliggre Finland med psykologiske vben. Derimod blev Rumnien og Jugoslavien aldrig fjelige, selv om de nede at komme under beherskelse af sovjetisk militr. Antagelsen er nppe korrekt. Derimod tyder meget p, at den opinionsdannelse, som udviklede sig i USA og Vesteuropa under Vietnam-krigen, og som gjorde de umuligt for USA at afslutte denne krig, gav KGBeksperterne stof til eftertanke. Om aktiviteternes tankegrundlag se ivrigt f.eks. Andrew M. Scott "The Revolution in Statecraft: Informal Penetration" s. 45 ff.
168

imdegelse. Forsvaret imod fredstidskrigen skal jo nemlig foreg i et grnseland mellem militrets, pressens og politikernes arbejdsomrder. Og her vil frstnvntes naturlige mistro uvgerligt blive sat til vgs af de to sidstnvntes naturlige flelse af bedreviden. Eventuelle forsg p imdegelse vil derfor let kunne kortsluttes. Det er da ogs karakteristisk, at den danske befolkning kun vanskeligt har kunnet skaffe sig oplysning om fredstidskrigens teknik. Man kan f.eks. blot g hen p et folkebibliotek og se, hvad der str under opslagsordet "propaganda". Det er - mildt sagt - ikke nok til at forst, hvordan en nationalt illoyal meningspvirkning er blevet drevet. Sgeren vil frst og fremmest blive frt hen til de hylder, hvor sknlitteraturen og "dokumentarfiktionen" er placeret. For det fjerde m man huske, at ordet "fred" - som Sovjet alts har betjent sig s rigeligt af - opfattes forskelligt i vest og st. I vest opfattes det som udtryk for en tilstand, hvor nationerne lader hinanden vre i fred. I st er det derimod som skitseret alene blevet opfattet som udtryk for en tilstand, hvor man midlertidigt har givet afkald p visse af midlerne til udbredelse af det kommunistiske verdensherredmme. Men iflge den opfattelse af tingenes tilstand, som bundfldede sig i vlgerbefolkningerne i den vestlige verden, havde Sovjet samme forstelse af begrebet, som Vesten selv havde. I vest lullede befolkningerne sig derfor efterhnden ind i tanken om, at balancen mellem supermagterne og disses "fllesinteresser" var grundlag for en stabil militr og politisk situation i Europa, en stabilitet som f.eks. gav sig udtryk i den skaldte Helsingforsaftale. Dette gjorde det meget vanskeligt at ivrkstte mlrettede imdegelsesinitiativer. Den vestlige opinion gjorde sig herved skyldig i en fejltagelse, som meget vel kunne have fet alvorlige flger. Mange begivenheder viser, at "fredstidskrigen" ikke blot var teori. De langvarige og systematiske ubdskrnkelser i Sverige viser f.eks., at Sovjet ikke opfattede den eksisterende tilstand som noget givet, men tvrtimod drev en s intensiv forberedende aktivitet med henblik p at forskyde sit indflydelsesomrde, at det nrmest m siges at have karakter af stende operative forberedelser til en egentlig invasion171. P samme mde udviklede sovjet en teknik, gennem hvilken man sgte at opn kontrol over den offentlige meningsdannelse i de vestlige lande. Denne teknik nede op gennem 70'erne en betydelig perfektion. Man br ikke undervurdere styrken i en sdan krigsfrelse mod vestlandene. Den kan meget vel vise sig lige s effektfuld som en regulr (succesrig) krig - selv om den tager lngere tid. Men hvis man har tid nok, er den mske endog det bedste redskab. Den er jo nemlig for det frste vsentligt billigere end en traditionel krig. Og den inkluderer for det andet ikke nogen risiko for alle de ubehageligheder, som taberen i en sdan krig fr. I vrigt vil aggressoren i en fredstidskrig slet ikke kunne blive taber, eftersom nederlag jo ikke kan registreres. Der kan hjst blive tale om, at han m forsge igen p en anden mde, og at krigen alts trkker ud et stykke tid endnu. Tiden er i det hele taget en vigtig faktor i denne form for krigsfrelse. Dette skyldes, at tiden i sig selv vil forvolde mandefald hos modparten, ikke mindst i et demokrati. Det er jo nemlig ikke muligt at holde et demokrati p feltfod i lngere tid - og da slet ikke nr befolkningen fr at vide, at der ikke er krig. Efterhnden slves demokratiets modstandsevne. Vigtige bastioner falder, fordi demokratiet efterhnden glemmer, hvad de egentlig skulle bruges til. Det vil efterhnden bruge sin meste kraft p at finde ud af med sig selv, om der overhovedet er noget at forsvare sig imod. Og da forsvar koster penge, er det ikke svrt at se, hvilken konklusion man i den demokratiske stat let vil n frem til. I fredstidskrigen er der alts gode udsigter til, at et ikke - ideologiseret og ikke - totalitrt offer efterhnden selv vil gre alt det, som ellers skulle have vret hidfrt med stor mje, omkostning og risiko. Offeret vil oven i kbet meget langt vre ude af stand til at forst, at
171

Se f.eks. W. Agrell. "Hvorfor U-bdskrnkelserne"?

han er sin egen bddel. Heldigvis, kan man derfor sige, ser det ud til, at tiden lb ud for Sovjet, som jo brd sammen p det konomiske plan, inden sejren var vundet! Fredstidskrigens elementer "Fredstidskrigen" rummede i sin helhed mange forskellige elementer, som til dels flyder over i hinanden. Der kan derfor vre grund til at give et samlet rids af, hvad den indebar: For det frste indebar den en mlrettet bestrbelse p at forbedre udgangspositionen for en evt. egentlig krig. Den sigtede derfor p f.eks. at etablere en "5. kolonne" hos fjenden (Vesten) og stttemidler og -faciliteter sammesteds. Formlet var i det givne jeblik at kunne forstyrre kommunikationer, delgge vitale installationer, mske endog hindre de politiske myndigheder i at trffe ndvendige beslutninger i det afgrende jeblik. En "5. kolonne" kunne f.eks. best i veluddannede, ideologisk skolede og dermed tilstrkkeligt mlrettede statsborgere i pgldende land. Men den kunne ogs best i stborgere, som i forvejen placeredes de rette steder. Hvis f.eks. det lykkedes at placere samlede bestninger p vestlige skibe - sledes som polakkerne tilbd konomisk trngte redere p favorable vilkr - ville skibet ikke vre vestligt lngere, end bestningen nskede. Og hvis det var lykkedes Sovjet at placere omfattende reparationsfaciliteter p Frerne med passende personel - sledes som man iht. en i 1987 indget fiskeriaftale erhvervede ret til - ville Frerne i det givne jeblik ikke vre p danske hnder. Hvis det lykkedes at placere det ndvendige material - radioer, vben, sprngstof mv. - de rette steder, ville man kunne lade sin fortrop ankomme i al benhed, som turister, sportsfolk o.l. De ville frst udgre en kampstyrke i landet i det jeblik Sovjet nskede. Sovjet oprettede faktisk skaldte spetsnaz-enheder, som i stort tal blev uddannet til at infiltrere andre lande forud for en vbnet konflikt. Opgaven var bl.a. at myrde nglepersoner, og der blev allerede i fredstid arrangeret stttefaciliteter hos sympatisrer 172. I Norge undrede man sig f.eks. over den ihrdighed, visse sovjetfirmaer viste for at skaffe sig lagerkapacitet langt udover de handelsmssige behov. I Drammen har der endog vret afholdt en sovjetisk landstningsvelse under pskud af, at der var tale om en fejlekspedition af de landsatte kretjer173. Og svenskerne har undret sig over, hvorledes et sovjetisk bilfirma tilsyneladende trods stadige underskud var i stand til at blive ved med at opretholde et forhandlernet - p lokaliteter nr svenske forsvarsanlg. Mrkelige begivenheder er ogs forekommet omkring de danske Lada-forhandlere og i forbindelse med prvekrsler af Ladabiler - der har haft tilbjelighed til at f motorstop i nrheden af danske forsvarsanlg174. For det andet l der et ml i at komme til at beherske de vestlige landes informations- og beslutningsapparat eller dele af samme. Et sdant helt eller delvis herredmme ville jo nemlig ikke blot kunne fremtvinge nskvrdige beslutninger, men ogs hindre eller forhale beslutninger, som var ugunstige, og i det hele taget spore informationsstrmmen til Sovjets fordel. En gevinst af denne art blev f.eks. opnet, sfremt det lykkedes at udvikle en sdan trghed i mllandets beslutningsapparat over for ydre trusler, at den trskel, der skulle overskrides, frend han pbegyndte mobilisering, blev forhjet175. Men det var ogs
172

En beskrivelse heraf findes i Andreassen og Moe, "Spioner og spionml i Norge s. 140 ff, Viktor Suvorov, "Inside the Soviet Army s. 75 ff og Charlie Nordblom "Krig i fredstid" s. 238 ff. 173 Se f.eks. Andreasen og Moe "Spioner og Spionml i Norge" s. 228 ff. 174 Dragan Jovius "Sovjetspionage i Sverige" s. 57 og 64. Om sabotageplaner se ivrigt f.eks. rnulf Tofte "Spaneren" s. 82 ff. 175 Se om mulighederne for gennem beslutningsmanipulation at sikre en politisk

en gevinst, hvis det lykkedes at indgive ham et andet indtryk af Sovjets hensigter, end der var dkning for, og at fre hans meningsdannelse et helt andet sted hen, end der var grundlag for i den foreliggende faktiske situation. En tilstrkkelig effekt kunne alts fsv. opns, hvis det blot blev muligt p det rette tidspunkt at skabe "politiske vanskeligheder" for modparten inden for ngleomrder. Sdant ville kunne opns ikke blot gennem indflydelse i politiske nglepartier, men ogs gennem den pressedkning, hvoraf de fleste politiske beslutningstagere er afhngige. For det tredje l der et ml i - sfremt en sdan beherskelse ikke lod sig etablere - dog at forstyrre og forvirre de vestlige landes beslutningsprocesser sledes, at de blev ude af stand til at handle formlstjenligt, og i at destabilisere de vestlige samfund som sdan. Sdant kunne f.eks. ske ved at intimidere pgldende landes ledere og mistnkeliggre dem sledes, at deres autoritet blev undergravet. Det kunne ogs ske ved at nedbryde de vrdinormer, hvorp pgldende samfund hvilede. Endelig kunne det ske ved at skabe konflikter i arbejdslivet, regionalt, etnisk, mellem unge og gamle osv. osv. Det anss i denne forbindelse naturligvis ikke for at vre nogen skade til, at modparten blev ramt af terroristaktiviteter - sledes som det er sket i flere vestlige lande, men jo alts ikke i stblokken. For det fjerde l der et ml i at undergrave vestlandenes konomi eller at skabe konomisk afhngighed. Desto flere konomiske byrder de pfrtes (p miljomrdet, energiomrdet, indvandreromrdet osv.) desto bedre. For det femte l der en fordel i at nedbryde de vestlige befolkning som sdan, f.eks. ved understttelse af narkokriminalitet mv. For det sjette er forudstningen for, at det er muligt at stte effektivt ind over for en modstander, inden dennes opmrksomhed er blevet skrpet i forbindelse med en krise i udvikling, at man besidder et altid aktuelt billede af hans situation, militre forlgninger, personeltilstand mv. Dette behov er s stort, at indsamlingen af dette efterretningsgrundlag meget strkt vil kunne antage en karakter, som ligner operative forberedelser til invasion. Som allerede omtalt, er disse forberedelser blevet udfoldet med fuld styrke af Sovjet mod Sverige176. Dette har frt til den antagelse, at Sovjet i relation til Sverige allerede har opdaget det svenske forsvars manglende evne til at etablere et effektivt forsvar af hele territoriet med kort varsel177. Og gennem den vedholdende, nrgende aktivitet slredes ivrigt den svenske offentligheds fornemmelse af aktuel fare samtidig med at varslingstiden ved en alvorligt ment offensiv operation blev nedsat. Historien gentager sig De fleste flte - og fler vel stadig - en vis blufrdighed ved at tale om disse ting. Det hnger antagelig sammen med, dels at det drejer sig om fordkte aktiviteter, som ofte var svre at eftervise for ikke at sige bevise, dels at selve den omstndighed, at sdanne aktiviteter foregik, var s inderligt i modstrid med alle vore forhbninger og grundlggende ideer. Den vestlige opinion rummede derfor en indbygget tilbjelighed til at lade som om, at sdant ikke foregik. Der var derfor ogs en tilbjelighed til at affrdige argumenter, som henvist til krigsmidler af denne karakter, som latterlige, udslag af forflgelsesvanvid eller af overdreven trang til spnding i hverdagen. Dette er for s vidt ejendommenligt, eftersom disse midler er blevet anvendt hele vejen op gennem historien. beslutning om mobilisering Gunnar Sjstedt "Den icke-militra balancen: Et frsummat perspektiv" s. 108 ff. 176 Jfr. f.eks. W. Agrell "Hvorfor U-bdskrnkelserne?" 177 Samme, s. 54.

En rkke af de muligheder, som fredstilstandens krig rummer, blev sledes sammenfattet allerede fr vor tidsregning af mandarinen Sun-Tzu i "nogle principper for krigsfrelse mod en fjendtlig stat"178: 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 10) 11) 12) Beklik alt det, som anses for at vre godt i den fjendtlige stat. Indbland statens herskende klasse i korruption og gr dens ungdom afhngig af stimulanser og narkotika. Undergrav respekten for statens ledere ved at skabe skandaler og fremkalde forargelse. Giv ikke afkald p den hjlp, som statens brme kan yde. Brug alle midler og udtnk nye til at hindre eller vanskeliggre regeringens virksomhed. Skab lokale konflikter ved enhver lejlighed og p alle planer i den fjendtlige stat. Pvis og understreg modstningerne mellem unge og gamle i den fjentlige stat. Gr fjendens traditioner latterlige, undergrav autoriteterne i den fjendtlige stat. Organisr sabotage og arbejdsvgringer i den fjendtlige stat. Undergrav fjendens kampvilje ved lfter om materiel velfrd og blid musik. Forklar bde mnd og kvinder, at alle gamle vrdier er fordomme. Skaf sympatisrer ind i systemet og f underretning om fjendens planer.

Ogs Nazityskland betjente sig af disse midler og udviklede "den udvidede krigs strategi". Denne blev ligefrem officialiseret. I rigskrigsministeriets udgivelse i 1938 af en bibliografi: "Bibliographie der geistigen Kriegsfhrung" hedder det sledes: "Kampen med ndelige vben kender ikke til fred. Det er fortsttelsen af krigen eller dens forberedelse med andre midler. Den er krigen i freden. Dette faktum retfrdiggr den strke interesse, som man ofrer sprgsmlet om den ndelige krigsfrelse"179. Hitler selv udtalte: "Hvad er krig andet end list, vildledning, bedrag, angreb og overraskelse?". Sdanne midler mente han meget vel kunne erstatte eller supplere vbenmagt180. Detaljerne i denne krigs idegrundlag er kendt gennem flere udtalelser, gengivet bl.a. af en fremtrdende afhopper fra det 3. Rige, Rauschning: "Doktoren (Goebbels)..... har vidunderlige ideer. I fremtidens krig, siger han, vil der ikke findes nogle fronter og heller ikke kmpes efter forsvarssystemet i dybden som i 1918. Krigen vil virkelig blive total, dvs. den vil komme til at foreg overalt. Han rsonnerer p flgende mde: Fjendens folk vil p forhnd blive bearbejdet psykisk. Man vil s uenighed i de herskende klasser. Man vil sikre sig sttte af en oppositionel gruppe. Mske kan man ivrkstte kup, forrsage dramatiske regringsforandringer, iscenestte strejker og uroligheder. Pludselig landsttes talrige afdelinger specialuddannelse tropper fra luften. De angriber ikke fjenden, men sger at undg ham. Den strategiske plans ml er ikke mere som i tidligere
178 179

Se ivrigt Sun Tzu "The Art of War". Jfr. Torsten Husn, "Massepsykologiske problemer" s. 36 f. Se ivrigt Andrew M. Scott "The Revolution in Statecraft: Informal Penetration" s. 30 ff. 180 Herman Rauschning "The Voice of Destruction" s. 97.

krige at knuse de fjendtlige stridskrfter. Mlet i fremtidens moderne krig bliver at p n gang stte sig i besiddelse af eller delgge alle det politiske, konomiske og sociale livs nglestillinger. Kommunikationerne m delgges, og livet bringes til at stagnere. Det er i stedet for fjendens stridskrfter, som m g til angreb over hele landet for at prve p at tage de okkuperede stillinger tilbage"181. Ogs Hitler selv var inde herp182: "For fremtiden vil hele nationer st overfor hinanden og ikke blot fjendtlige hre. Vi vil underminere vores fjenders fysiske helbred, ligesom vi vil nedbryde deres moralske modstandskraft.... Vore egentlige krige vil i grunden alle blive udkmpet, inden de militre operationer begynder. Jeg kan godt tnke mig, at vi kunne holde et fjendtligt England nede p den mde. Eller Amerika". "Hvordan man skal f gennemfrt fjendens moralske sammenbrud, inden krigen begynder - se, det er et problem, der interesserer mig. Enhver, der har oplevet krigen ved fronten, nsker s vidt muligt at undg ethvert nyt blodoffer. Alt, hvad der hjlper med til at bevare kostbart, tysk blod, er godt. Vi skal ikke vige tilbage for at planlgge revolutioner ... Vi vil have venner, der kan hjlpe os i alle fjendtlige lande. Det vil vre os en let sag at f den slags venner. ndelig forvirring, modstridende flelser, ubeslutsomhed, panik - det er vore vben. Naturligvis kender De revolutionernes historie. Den er altid ens: Den herskende klasse kapitulerer. Og hvorfor? Fordi de lider af defaitisme, de har ikke lngere nogen vilje. Det, man har lrt af revolutionerne, er i virkeligheden den ny strategis hemmelighed". ... "Nr fjenden er demoraliseret indefra, nr han str p randen af en revolution, nr det trkker op til sociale uroligheder - s er det rette jeblik kommet. Han m kunne udryddes med et eneste slag. Luftangreb af enorm massevirkning, overraskelse, panik, sabotage, attentater indenfor landets grnser, mord p ledende mnd, overvldende angreb p alle svage punkter i fjendens forsvar, pludselige angreb, der alle kommer i samme sekund uden hensyn til reserver eller tab - sdan bliver fremtidens krig. Et kmpemssigt, altudslettende slag. Jeg regner ikke med konsekvenserne. Jeg tnker kun p dette ene"..... "Det vigtigste er at f fat i fremtrdende personer eller hele kliker. Jeg skulle tro, at det i grunden var tilstrkkeligt. Jeg m skabe en indflydelsessfre. Det er det hele, men det er jo heller ikke s lidt. Politisk fremgang af den art, som jeg tilstrber, kan kun opns gennem planmssig korruption af overklassen. Forretnings-fordele, krlighedsforhold, ambition, det vil sige magtbegr, er de tre hovedmidler, hvormed vi sikrer os indflydelsesrige personer i alle lande". P Rauschnings bemrkning om, at man ikke mtte overvurdere det underjordiske arbejdes vrdi, svarer Hitler, at det kan overhovedet ikke overvurderes. "Hvis disse herrer med deres opslidte ideer bilder sig ind, at de kan fortstte samme politik som den rlige kbmand, s lad dem bare det. Men jeg beskftiger mig med magt-politik - det vil sige, jeg gr brug af alle midler, der forekommer mig nyttige uden at kere mig det ringeste om det smmelige eller resbegreber. Og hvis folk kommer til mig og tuder, ... fordi jeg bryder mit ord, ikke tager hensyn til overenskomster og bruger list, bedrag og forstillelse, s svarer jeg dem blot: 'Vrs'god! Gr selv det samme. Det er der ingen, som hindrer dig i'. De herrer m da forst, at jeg ikke mere kan bruge det nittende rhundredes borgerligt demokratiske og monarkistiske politik, der holdt sig til forslidte regler og konventioner. Man m da i det mindste gre sig klart, at et revolutionrt regime aldrig har holdt sig
181 182

Herman Rauschning, "Mndene omkring Hitler", dansk udgave 1944. Jfr. Rauschning, "Mine samtaler med Hitler" s. 20, 25, 26, 85 ff, 153 ff, 274.

indenfor de konventionelle rammer. Jeg gennemfrer en magtpolitik, der, hvis jeg nsker det, sttter sig p en ben, sknselsls styrke, og jeg vidste ikke, at nogen bildte sig ind, de kunne hindre mig deri. Jeg kan ikke f ind i mit hoved, at der er strre forskel p at bruge list og forstillelse eller erklre ben krig. Den ene glder for at vre anstndig og m desvrre af og til benyttes mellem dannede mennesker, og den anden er forkastelig. Hvorfor? Forskellen er det rene hjernespind og kllinge-moral. Det er rigtig nok, at jeg i jeblikket har den fordel fremfor disse borgere og demokrater, at jeg ikke holdes tilbage af pedantiske og sentimentale hmninger. Skulle jeg s vre delmodig og stte disse fordele til, blot fordi mine modstandere ikke er net s vidt? Den, der bliver bedraget, plejer jo ikke at undre sig over, at han bliver bedraget". Endelig om tyske grupper og sympatisrer i andre lande siger Hitler i en tale til reprsentanter for disse: "Som frontlinjen i vor tyske kampbevgelse vil De gre det muligt for os at bringe vore stillinger i orden og begynde skydningen. De har nu alle de pligter, som vi ldre mnd mtte bre i den sidste krig. De er hrens lytteposter. De vil f visse opgaver langt forude for kamplinjen. De skal skjule vore forberedelser til angreb. De m betragte Dem selv som vrende i krig. De vil vre underkastet krigsrettens domme. I dag er De mske den allervigtigste afdeling af den tyske nation. Nationen og jeg vil altid vre Dem taknemmelig for de ofre, De muligvis m bringe for det tyske riges fremtid ... Det er en god id, at have mindst to tyske foreninger eller selskaber i hvert land, for s kan det ene altid reklamere med sin loyalitet overfor det land, man er i, og opdyrke den sociale og konomiske forbindelse, medens det andet kan vre radikalt og revolutionrt. Dette sidste selskab m vre forberedt p ofte at blive svigtet af mig og andre tyske myndigheder. Jeg nsker strkt at understrege, at jeg gr ingen forskel p nationale tyskere og tyskere, der har fet indfdsret i et fremmed land. Tilsyneladende m denne indfdsret respekteres, men det vil vre Deres opgave at trne alle tyskere uden forskel til at stte deres loyalitet mod Tyskland over deres loyalitet mod den fremmede stat". Rauschning refererer ogs samtaler med Hitlers medarbejdere, bl.a. Hanfstngel: "De mindede mig om, at enhver stat ved passende metoder kunne splittes indefra, s der kun krvedes ringe styrke til at fremkalde et sammenbrud. Overalt fandtes der grupper, som nskede selvstndighed enten i national, konomisk eller blot politisk retning. Kampen for fden eller misbrugt magtsyge var sikre revolutionre vben, hvormed fjenden kunne faldes i ryggen. Endelig var der forretningsmndene, som kun levede og ndede for deres indtgter. Ingen fdrelandskrlighed kunne holde disse fristelser stangen. Desuden kunne man altid kamouflere midlerne. Det var aldeles ikke vanskeligt at skabe et eller andet patriotisk slagord, der dkkede over alle den slags foretagender og samtidigt overvandt alle betnkeligheder hos de mnd, der var glade ved at smre deres hudlse samvittighed med den slags balsam. Og endelig var der hele sprgsmlet om penge og organisation ... Jeg gjorde mig ikke begreb om, hvad der kunne udrettes gennem det skaldte gode selskab. jeg undervurderede ogs englndernes mangel p fantasi og p psykologisk sans. Det var yderst vanskeligt at f dem til at tro p muligheden af indre sammensvrgelser. ... Vore eneste fjender er demokratierne, sagde Hanfstngel leende. Og ved De, hvorfor? Fordi de er de svageste. Man skal altid vlge sig en svagere modstander. Det er hemmeligheden ved sejren". Den udvidede krigs strategi sammenfattes af Nic. Bldel som flger183: "Krigen indskrnker sig ikke til militre aktioner, den begynder allerede i fredstid med ndelig krigsfrelse, der er 'en mellemting mellem krig, propaganda, revolutionr oplsning og diplomatisk aktion'. Da der i demokratierne ikke findes nogen overbevisning i ordets virkelige forstand, dvs. sledes at man vil stte livet ind for den, vil enhver demokratisk stat kunne oplses indefra. Der m derfor skabes et stort propaganda- og revolutionssystem, hvis opgave er at bestte de konomiske og politiske nglestillinger i
183

"Forbrydelse og Dumhed" s. 128 ff.

fjendens land, sledes at det er udhulet og undergravet og dets vilje lamslet i det jeblik, den militre krig begynder. 'Vor strategi vil best i at delgge fjenden indefra, at tvinge ham til at besejre sig selv', og dette vil lykkes, thi 'vi vil have venner alle steder, der vil hjlpe os'. Men alt dette forstr udenrigsministeriets gamle 'julenisser' med deres papirer ikke noget af. Nej, den rigtige ambassadr skal vre en kobler og falskner, han skal skaffe besked om de ledende personligheder: 'Modtager den og den penge? Kan man kbe ham p anden mde? Er han forfngelig? Har han erotiske anlg? Hvilken type af kvinder foretrkker han? Er han homoseksuel? Dette sidste er meget vigtigt, thi den slags mennesker kan man knytte til sig med ulselige bnd. Den nste - har han i sin fortid noget, han vil skjule? Er han pvirkelig for pengeafpresning? Har han srlige tilbjeligheder eller lidenskaber: Sport, visse griller eller spleen? Holder han af at rejse?' Og Hitler fortstter: 'Det virkelige arbejde, det eneste, som er af afgrende betydning, bestr i at knytte til sig i det fremmede land personer, ja, endog grupper og partier af betydning. Jeg skaber i alle lande en indflydelseszone. Det er det hele, men det er nok. Den politiske succes, som jeg behver, opns kun ved de herskende og besiddende klassers systematiske korruption, penge, nydelsessyge, forfngelighed, dvs. appetit p magten, se det er vor propagandas klaviatur, og i krigen, der kommer, vil jeg hste frugterne af dette underjordiske arbejde, thi ingen af mine modstandere vil vre i stand til at stille noget lignende op mod mig'." Finder man da sdanne personer? Jo det gr man. F.eks. Lady X, Comtesse Y eller Mrs. Z og disses rgrrighed: "Hver af dem hber p at blive den frste, der modtages af Freren. Fra det jeblik den privilegerede er modtaget, vil hun i sin kreds anses for sagkyndig, og hendes mening om den nationalsocialistiske bevgelse vil vre lov". Rauschning bemrker syrligt: "Det skaldte 'gode' eller 'hjere' selskab i alle lande er fuldstndig forblindet i sin dom og forvolder derigennem megen skade. Det har ingen sans for proportioner. Dets medlemmer frer et uansvarligt sommerfugleliv og giver sig af med politik, ikke s meget af magtbegr som af lyst til at spille hasard og betragtes som indflydelsesrige. En tid synes de, alt efter hvers smag, at Hitler eller bolsjevismen er uhrt interessant. Tankelst dmmer de alt og alle, men trodser ethvert forsg p at trnge i dybden i en sag. Hvis det ikke var sdan, at disse i egne jne s betydningsfulde vigtigpetere spredte forvirring over alt, behvede man ikke at tage dem for alvor. Men i s kritiske tider som vore bliver det 'hjere selskab' et revolutionerende element"184. En af dem, der advarede, Robert Dell, bemrker ligeledes syrligt den beskedne vgt, enstemmige dystre officielle rapporter fra Tyskland om forholdenes udvikling havde over for de lejlighedsbesgendes beroligende forklaringer, nr de kom hjem - inspirerede som de jo var af ikke at have set jder pryglet eller kommunister hngt185. Der er da vel egentlig heller intet som helst mrkeligt i, at nogen sger at opn det, de vil, p den billigste fremfor p den dyreste mde. Et stort antal af de nationer, der er brudt sammen i tidens lb, er jo ikke brudt sammen p grund af fysisk ndvendighed men pga. egne dumheder og indre svkkelse. Den omstndighed, at man i den vestlige kultur har opbygget en livsanskuelse, som placerer de krigsmidler, der kan hidfre sdan svkkelse, som amoralske, indebrer ingenlunde, at andre skulle give afkald p dem eller betragte dem som amoralske. Der er alts fsv. intet mrkeligt i, at stblokken betjente sig af dem. Nr nu hensigten var at vinde verden, hvorfor skulle man s ikke betjene sig af de midler, som er mulige? Og nr man nu ikke som i Vesten har ligget under for en hjemlig opinion, som kunne tnkes at tage anstd, hvorfor skulle man da holde sig tilbage? Samtidig var denne form for krigsfrelse jo alts som allerede berrt uhyre velegnet over for de bne vestlige samfund. Netop p grund af denne benhed, har Sovjet meget langt kunnet lade krigen udspille sig uden overhovedet at behve at kaste sig ud i ulovligheder
184 185

Hermann Rauschning, "Mndene omkring Hitler" s. 24. "Germany Unmasked" s. 14.

med deraf flgende risiko for ubehageligheder. Da de vestlige nationer ikke selv har haft nogen udsigt til at gennemfre en tilsvarende form for krigsfrelse i stblokkens lukkede samfund, udsatte man sig end ikke for at f tilbage med samme mnt186. Fremstillingen i det flgende beskftiger sig fortrinsvis med den del af fredstidskrigen, som havde at gre med pvirkning af den offentlige meningsdannelse, alts en del af det, der kan kaldes pvirkningsoperationerne. En del af de anvendte oplysninger herom er fundet frem i almindeligt tilgngelige vrker, hvilket turde fremg af noterne. Herudover bygges p samtaler med personer, som har vret berrt af aktiviteterne. P mange omrder, hvor en sdvanlig videnskabelig dokumentation havde vret nskelig, er en sdan ikke mulig. Hvad alt dette angr m lseren s tro, hvad han vil. Som erstatning anbefales lseren at stille sig selv flgende enkle sprgsml: Var dette muligt? Generelt om pvirkningsoperationer Pvirkning af befolkninger, befolkningsgrupper og politiske beslutningstagere foregr p mellemstatsligt plan ad mange kanaler og p mange mder. Den kan foreg bent ad sdvanlige diplomatiske kanaler eller gennem de informationsmedier (presse, nyhedsbureauer, tidsskrifter osv), som "afsender"landet rder over. Den kan ogs foreg skjult f.eks. derved, at budskabet tilfres passende personer eller organisationer med eller uden disses vidende for derfra at viderefres til den tilsigtede egentlige modtager. Budskabet kan dkke over afsenderens virkelige holdning, men kan ogs vre vildledende i s henseende. Som kommunikationsmiddel kan anvendes det talte eller skrevne ord, billeder, dokumenter osv. Ogs en adfrd, som naturligt opfattes af modtageren p en bestemt mde, kan imidlertid anvendes. I et roligt og velordnet samfund som det danske vil mange have ret faste forestillinger om, hvilke af disse redskaber og metoder for pvirkningens udvelse der er acceptable i det internationale samkvem. Disse mange vil herudfra drage slutninger mht., hvad der faktisk anvendes i dette samkvem. Problemet er imidlertid, at der ikke ndvendigvis respekteres nogen grnser overhovedet i s henseende, og at der alts endog er lande, som iflge deres ideologiske grundlag ikke har flt nogen moralske bnd overhovedet. Det er derfor ogs uden mening at begrnse en beskrivelse af pvirkningsmetoderne til dem, som forekommer os illegitime. Nr der ikke hersker nogen flles opfattelse af, hvad der legitimt, og hvad der ikke er, og nr de grnser, nogen stter, i al fald ikke respekteres af alle, er det uden mening at begrnse synsfeltet ud fra overvejelser over hvilke fremgangsmder, der i h.t. vor opfattelse er acceptable187.
186

Til trods for at amerikanerne umiddelbart efter 2. verdenskrig synes at have haft je for alle disse aspekter (se f.eks. Lester Markel m.fl. "Public Opinion and Foreign Policy" og Hans Speier "The Future of Psychological warfare" i Public Opinion Quarterly vol. XII nr. 1 1948) sakkede man i de flgende r agterud. Det blev hvdet, at USA savnede global planlgning p dette omrde, at beslutningsprocesserne og kompetenceforholdene var uklare, og at personellet kun beskftigede sig med disse opgaver som bijob, jfr. Ron D. Mc Laurin (red.) "Military Propaganda". I f.eks. Philip Agee, "Tt p CIA" og Philip Knightley "The Second Oldest Profession" beskrives dog amerikanske pvirkningsoperationer i nyere tid. Siden 1981 har der ogs eksisteret en arbejdsgruppe "Active Measures Working Group", under Department of State, hvis opgave er at imdeg sovjetiske operationer. Se nrmere "Soviet Active Measures in the Era of Glasnost". 187 Gunnar Sjstedt "Desinformation, vilseledning och nationell skerhet" s. 1 ff koncentrerer sig f.eks. om den tilsigtede spredning af vildledende oplysninger. Det bnd, Sjstedt plgger sig ved at begrnse sin analyse p denne mde, frer f.eks. let til, at en pvirkningsoperation, der har til forml at sikre, at modtageren kun fr udvalgte - korrekte

Et pvirkningsforsg kan ivrigt have forskelligt forml. Dette kan f.eks. vre blot og bar sknmaling af noget - en ideologi, et politisk ml, en handling osv. - eller det kan omvendt vre at svrte noget. Sigtet kan i denne forbindelse vre at vinde modtageren for eller imod en "sag". Sigtet kan imidlertid ogs vre blot at destabilisere, dvs. at nedbryde modtagerens modstandskraft. Som eksempel af denne art kan nvnes den pvirkning, der gr ud p at fremme defaitisme, eller at besvrliggre visse politiske beslutninger (f.eks. KGB's kampagne mod NATO's "dobbeltbeslutning") eller at besvrliggre visse politiske relationer, (eksempelvis ved at forbinde den ene part med nazistiske organisationer). Endelig kan formlet vre at manipulere modtagerens viden p en mde, som m forventes at pvirke hans beslutninger i en nsket retning. En sdan manipulation foreligger, nr det f.eks. lykkes afsenderen at indgive modtageren et forkert indtryk af afsenderens militre kapacitet (eks.: Tordenskjolds soldater), hans hensigter (eks. Tysklands fredshensigt fr 2. verdenskrig) eller af den foreliggende faktiske situation. Skjult overfrsel Generelt set vil pvirkningen naturligvis have til forml at opn noget, som afsenderlandet betragter som en fordel for sig. Hvis det, der sges opnet, ogs er i mllandets interesse eller hvis dette land i hvert fald kan forventes at tro, at det forholder sig sledes - vil der ikke vre noget til hinder for at benytte sdvanlige, bne kanaler. En afsender, der har normale, tillidsfulde relationer til modtagerlandet, vil normalt ogs betjene sig af disse kanaler. Hvis relationerne derimod er anstrengte og udsigterne til at opn det, afsenderlandet nsker, gennem en direkte henvendelse derimod er begrnsede, vil afsenderen kunne se en fordel ved at g andre veje. En nrliggende mulighed er at slre budskabets oprindelse sledes, at denne ikke ses. Dette kan f.eks. ske ved at benytte en mellemmand i form af en person eller organisation, som p overfladen ikke optrder i afsenderlandets interesse. Denne "formidler" kan vre fuldt ud klar over sin funktion for afsenderlandet. Ogs mellemmnd, der kan bringes til at bringe budskabet videre uden at vre klar over dets oprindelsessted, lader sig imidlertid selvsagt benytte. Organisationer - herunder politiske partier - er ofte egnede i en sdan formidlerrolle. Gennem en organisation i mllandet kan der nemlig ikke blot etableres et uangribeligt administrativt apparat og en kommunikationsvej til et stort antal mennesker. Organisationen har ogs en selvstndig identitet. Nr organisationen str for udarbejdelsen af informationsmateriale, udfrelsen af lobby-virksommhed, mobiliseringen af offentlige "aktioner", gennemtrngningen af medierne osv., vil organisationen sledes se ud som den egentlige afsender. Afsenderlandet kan derfor have en interesse i at danne eller at initiere dannelsen af passende organisationer i mllandet. Oftest tales i denne forbindelse om facadeorganisationer (skaldte "front"-organisationer - udtrykket er hentet fra engelsk). Herved forsts organisationer, der prsenterer sig for publikum som varetagere af et legitimt forml, men som i virkeligheden bruger deres apparat til noget andet end det, der ses p overfladen. Talrige mennesker vil slutte op bag tilforladelige forml - og vre tilfredse med blot lejlighedsvis at have fornjelsen af at deltage i organisationens kongresser o.l. Som del af facaden vil der evt. ogs kunne knyttes tilforladelige og prominente offentlige personer til organisationen - som formelle ledere, som anbefalere osv. Disse kan fsv. godt vre ganske ubekendte med organisationens virkelige karakter. Det afgrende er blot, at den reelt styres af betroede folk, som bagmndene er sikre p. - informationer i hnde, ikke defineres som desinformation, selv om den opnede rastervirkning netop virker vildledende mht. helhedsbilledet.

Disse folk vil s udfre de egentlige funktioner - typisk i ly af facadepersonens manglende lyst til at lgge ryg til det praktiske arbejde. En facadeorganisation kan vre meget effektiv, hvis det lykkes at f den accepteret udadtil for det retfrdige og p overfladen mske endog samfundsgavnlige facadeforml. Og dette vil som regel kunne lykkes, eftersom de fleste mennesker tager som udgangspunkt, at det, de ser p overfladen, ogs er dkkende for indholdet. Angreb p og indgreb over for organisationen vil derfor let blive betragtet som uretfrdige og som angreb p det velddige forml (og mske ogs p organisationsvsenet som helhed). Og eventuelle prominente personer, som det er lykkedes at knytte til organisationen, vil naturligvis forsvare den med nb og klr for at undg selv at blive afslret som naive medlbere. Afsenderlandet kan undertiden have vanskeligheder ved at f etableret en passende facadeorganisation. En mulig - og i visse tilflde oven i kbet bedre - fremgangsmde er i s fald at overtage eller udnytte allerede eksisterende organisationer eller institutioner. Lenin sagde f.eks. "Vi m yde ethvert offer og om ndvendigt ty til alle former for kneb, snuhed, illegale metoder omgelse og hemmeligholdelse af sandheden for at trnge ind i fagforeningerne, forbliver dr og udfre kommunistiske opgaver188. Overtagelsen (eller den evt. delvise udnyttelse) kan ske ved, at afsenderlandets loyale folk sikrer sig afgrende poster i pgldende organisation eller institution, dvs. etablerer sig dr iht. dens helt normale procedurer. Nr kontrollen er opnet, udnyttes dens udadvendte potentiel herefter i afsenderlandets interesse. Overtagelse af magten (ledelsesposter) specielt i offentlige institutioner og offentlige organer kan vre et uvurderligt springbrdt, fordi dette muliggr udnyttelsen af den offentligt godkendte autoritet, institutionen rummer. P samme mde kan den reelle magt naturligvis overtages i en meningsdannelsesvirksomhed, f.eks. en avis, ved at sluse plidelige folk ind dr gennem normale ansttelsesprocedurer. Samme metode, overtagelsesmetoden, kan ivrigt bruges i relation til personer, som har autoritet p et bestemt omrde. Fremgangsmden er her f.eks. den, at personen hyres (mod honorar) til at udfre bestemte undersgelser, eksperimenter el.lign. Resultaterne af disse vil let bje sig i retning af bestillerens nsker og kan herefter prsenteres for publikum med den autoritet, udfrdigerens identitet tilsiger. Hvervning og anvendelse af skjulte formidlere af forskellig art, der befinder sig i mllandet og evt. udgr en del af dettes eget system - journalister, kommentatorer, politiske figurer osv. - er en anden vej at g. Sdanne kan udnyttes p mange mder. De kan virke ved direkte midler, dvs. ved at sige det, afsenderlandet nsker, ganske bent. De kan imidlertid ogs virke indirekte, f.eks. ved at sluse budskabet ind i modtagerens samlede informationsmilj, dvs. ved s at sige at injicere det (eller de oplysninger, som naturligt m fre til, at det opfattes) i de informationskilder, modtageren sttter sig til (arkiver, databaser osv.). Lykkes det f.eks. at f oplysningen placeret i en seris avis, er der gode muligheder for, at den vil komme til at indg i andre avisers presseklipsamling, som danner grundlag for senere historier om emnet. Gennem senere gentagelser kan den p denne mde vinde autoritet. Sporing En anden vigtig metode til at overvinde mllandets mulige reservationer, bestr i at begrnse dets valgmuligheder (eller at f dets ledere til at tro, at disse er begrnsede), sledes at accepten af budskabet bliver den naturlige og evt. endog eneste mulige beslutning. Hvis afsenderlandet f.eks. kan opn kontrol over informationsstrmmen til modtageren, vil denne let kunne bringes i en situation, hvor den af afsenderlandet nskede beslutning opfattes af modtageren som den eneste rette. Denne effekt vil f.eks. kunne
188

Ian Greig "They mean what they say" s. 16 f.

opns over for beslutningstagere i et demokratisk land, hvis det lykkes at give disse indtryk af, at "folkestemningen" (f.eks. som denne fremtrder i opinionsanalyser, lserbreve osv.) tilsiger netop den nskede beslutning. Effekten vil imidlertid selvsagt ogs indtrde, hvis det lykkes at vildfre folket selv, sledes at dette faktisk agerer over for sine ledere iht. det af afsenderlandet konstruerede beslutningsgrundlag. Vildledning: Maskering, afledning og kulisseopbygning Budskabet kan vre indrettet med henblik p at give modtageren et korrekt eller et ukorrekt billede af de virkelige forhold. Ved evt. at holde visse elementer vk fra modtagerens synsfelt, kan der evt. tilfres ham et skvt billede af situationen, selv om det, han ser, fsv. er korrekt nok. Egentlig vildledning kan gennemfres p forskellig mde. Afsenderlandet kan f.eks. bruge fysisk maskering (slring af installationer o.l.) eller verbal maskering (f.eks. bengtelser, bortforklaringer el.lign.). Maskeringen indebrer her, at noget eksisterende ikke registreres. Eksempler p begge dele forekom f.eks. i forbindelse med Tysklands militre genopbygning fr 2. Verdenskrig. Maskeringen kan imidlertid ogs have den form, at afsenderen forklder det eksisterende, sledes at det for modtageren fremtrder som noget andet, end det er. En delvis maskering kan udmrket virke som forkldning. Et sdant eksempel var Sovjets prveafskydninger af visse raketsystemer, som forstligt gennemfrtes p en sdan mde, at disse systemers fulde kapacitet ikke blev udnyttet og derfor heller ikke forventedes registreret hos modparten. Endvidere kan modtageren vildfres ved at aflede hans opmrksomhed mod noget andet, eller ved at omgive det, han helst ikke skal se, med en sdan "stj," at hans opmrksomhed rettes mod stjkilderne i stedet. Som eksempel kan nvnes, at tjekkerne p et tidspunkt hvervede i hundredvis af "agenter" p skrmt (dvs. i forventning om, at de ville melde sig selv) blandt personer, der fik udrejsetilladelse til Vesttyskland. Resultatet var, at den vesttyske efterretningstjeneste druknede i sager189. Et andet eksempel er den mngde af signaler om forestende militre operationer i Norge, ved Calais og andetsteds, som de allierede afsendte fr invasionen i Normandiet. P samme mde kan der ivrksttes meningspvirkningsaktiviteter, der bortleder modstanderens opmrksomhed. Det hvdes f.eks., at Sovjet kunne finde p forud for brud p indgede nedrustningsaftaler at indlede en meningsoffensiv bygget p en pstand om, at USA havde brudt aftalen. F.eks. skulle den debat, som blev rejst om anvendelsen af de amerikanske radaranlg i Thule vre et eksempel af denne art 190. En afledningsoperation kan ivrigt ogs f.eks. have den form, at den eller de politikere, hvis opmrksomhed nskes afledt, udsttes for (evt. private) besvrligheder, der er egnet til at opsuge deres interesse. En mere direkte form for vildledning foreligger, nr afsenderen opbygger et skinbillede, som det lykkes at f modtageren til at acceptere som det rette, alts en kulisse, der fr modtageren til at se noget, som ikke eksisterer. Dette kan ske ved, at dette billede aftegnes direkte, sdan som Sovjet f.eks. gjorde, da man udslusede en oplysning om, at sygdommen AIDS var sluppet ls i forbindelse med USAs eksperimenter med biologiske vben, og at den spredtes med amerikansk militr tilstedevrelse. Viktor Suvarov beskriver f.eks. ogs i bogen "Inside the Soviet Army", hvordan det p et tidspunkt lykkedes at f amerikanerne til at tro, at Sovjet rdede over et anti-missil-system. Redskabet var bl.a. opfrelsen af en kmpebygning i Moskvas omegn - ud til en ringvej - som s ud som en ABM189 190

L. Bittmann "The Deception Game" s. 75. Det norske Morgenbladet 20/5 1988.

ildlederstation191. Men skinbilledet kan selvsagt ogs opbygges ved indirekte metoder nemlig ved at opbygge tydelige tegn p det nskede fnomens tilstedevrelse, som kan f modtageren til selv at drage de nskede konklusioner af disse tegn. Et eksempel af denne art foreligger, nr afsenderen f.eks. etablerer en omfattende militr radiotrafik i et bestemt omrde, sledes at modtageren fr indtryk af at der dr befinder sig store militrstyrker. Men en sdan effekt vil f.eks. ogs kunne opns, hvis der ivrksttes en omfattende diplomatisk aktivitet, som lader formode, at afsenderen har bestemte interesser at varetage. "Salg" til medierne Som det vil kunne forsts, spiller selve formidlingsprocessen en betydelig rolle for den virkning, som kan forventes opnet, nr t land forsger at skaffe sig indflydelse i et andet. I denne proces indtager massemedierne en central rolle. Det skyldes ikke blot den faktiske udbredelse, budskabet derved kan f, men ogs at der til disse medier er knyttet en srlig trovrdighedseffekt. Eventuelle vanskeligheder ved at f et budskab viderebefordret gennem medierne kan overvindes p forskellig mde. Ud over muligheden for at infiltrere pgldende medier med egne folk eller sympatisrer er der f.eks. mulighed for at lade relevante journalister selv "finde" egnet materiale. Eller dette kan sluses ind i de kanaler, hvorfra journalisterne normalt henter nyhedsstof. F.eks. brugte Sovjet ofte at plante historien i et kontrolleret organ i et 3. land, hvorefter det refereredes af TASS, Novosti og andre sovjetiske medier med henvisning til dette organ som kilde. Nr dernst vestlige medier begyndte at viderereferere historien, henviste man til disse som kilde, ligesom historien tilfrtes ny nring bl.a. ved markedsfring af supplerende argumenter. Herunder anvendtes s vidt muligt referencer til respektable og mske endog autoritative kilder uden for Sovjet, sledes at historien s at sige tilfrtes et af Sovjet uafhngigt liv. En anden metode til at f budskabet refereret er at tilfre det sdanne "sensationelle" elementer, at det bliver viderebringelsesvrdigt. Afsenderen kan ogs prve at f personer, som sdvanligvis anses for plidelige, til at fremfre det nskede p en mde, som er attraktiv for gengivelse. Endelig kan afsenderen evt. overtage - f.eks. ved kb gennem strmnd - visse medier. I rene mellem 1976 og 1979 styrede KGB f.eks. et eksklusivt lille tidsskrift "Synthesis" i Paris192. I abonnementslisten var der 299 deputerede, 139 senatorer, 41 aviser, 14 ambassader og blot 7 almindelige medborgere. Tidskriftet, der p overfladen fremtrdte som gaullistisk (nationalt og delvis antiamerikansk) blev skrevet p grundlag af styresignaler - alts signaler om nskelige linier i indholdet - formidlet af den sovjetiske ambassade i Paris. Ogs andre medier end radio, TV og aviser vil kunne udnyttes. En almindelig fremgangsmde er f.eks. oprettelse af forlagsvirksomhed, etablering af "oplysningskontorer" venskabsforeninger ol. til distribution af pjece- og filmmateriale, formidling af foredragsvirksomhed osv. Evt. leveres materialet p tiltrkkende konomiske vilkr. KGB's "aktive forholdsregler" Den del af Sovjets fredstidskrig, som havde at gre med menings- og beslutningspvirkningen herunder opnelse af politisk indflydelse og forvridning af meningsdannelsen, karakteriseres i vestlig efterretningsterminologi som "active measures" - alts aktive forholdsregler. Vendingen udgr en direkte oversttelse af KGB's egen terminologi
191

s. 102. Tilfldet er refereret efter Gunnar Sjstedt, "Desinformation, vilseledning och nationell skerhet" og Schultz og Godson "Dezinformatsia" s. 133 ff.
192

(aktivnyye meropriyatia). Det er udtryk for, at der er tale om forholdsregler, som kan ivrksttes aktivt imod en modstander ogs i fredstid. "Active measures" omfatter 193 en lang rkke forskellige aktiviteter. Disse inkluderer f.eks.: provokationer (f.eks. skabelse af "nazistiske" aktioner som befolkningen m vende sig imod) evt. efter forudgende infiltration; skjult og ben 194 propaganda; demonstrationer; underskriftsindsamlinger; lserbrevskampagner; udnyttelse eller ligefrem etablering af "tvrpolitiske" eller "upolitiske" kampagner eller organisationer ("facade-grupper"), samt skjulte konomiske tilskud og anden sttte til sdanne; opmuntring af politiske partier og organisationer p venstrefljen; kontrollerede "mellemfolkelige" mder, konferencer m.v.; udspredning af helt eller delvis usandfrdige oplysninger, som har et autentisk prg (desinformation) herunder lgne, halvlgne og forfalskninger; rygtekampagner; forvridning af allerede fastslede kendsgerninger; produktion og placering af materiale eller meninger; informations- og nyhedsblokader; brug af indflydelsesagenter og pvirkelige personer inden for pressen, regeringsapparatet og andre steder, hvor opinionsdannere og personer med indflydelse p samfundets anliggender findes; sabotage, terrorisme og mord med henblik p at opn en psykologisk effekt. "Active measures" dkker alts over et bredt spekter af aktiviteter, fra det grove til det sublime, fra voldsomt pgende desinformation og til langsigtede, blde indflydelsesoperationer. De rummer "sorte" aktiviteter (dvs. aktiviteter hvis oprindelse holdes skjult (f.eks. forfalskninger, brug af agenter og skjult mediemanipulation), "gr" aktiviteter (hvor oprindelsen ikke fremgr benlyst, f.eks. pvirkning gennem udenlandske kommunistpartier, sovjet-kontrollerede facadeorganisationer og akademiske institutioner, der arbejder med udenrigspolitik) samt endelig "hvid" mediegengivelse af synspunkter direkte gennem f.eks. TASS og de sovjetiske medier. Ethvert af disse midler kunne blive bragt i anvendelse med henblik p et konkret forml f.eks. at kompromittere en vestlig leder eller at opn en bestemt politisk beslutning eller politisk passivitet p et bestemt punkt. Samlet anvendtes de som led i et langsigtet arbejde p at fremme Sovjets politik. De sorte og gr operationer sattes ind i nje vekselvirkning med bne (officielle) sovjetiske politiske initiativer og diplomatisk ptryk. Eksempler herp er bl.a. kendt i forbindelse med Moskvas vellykkede bestrbelse p at fre Frankrig ud af NATO i 60erne195. Aktiviteterne kunne have form af omfattende kombinationsoperationer, hvor mange forskellige midler toges i anvendelse. Eller de kunne have karakter af en enkeltstende injektion af en opfattelse - f.eks. en sovjetisk journalists "tilfldige" mde med en politiker, hvorunder journalisten sagde blot n ting, som var indrettet p at skulle fstne sig196. Flles for dem var, at de tilsigtede at forvride modstanderens realitetssans eller at manipulere med meningsdannelsen hos udvalgte personer, ledelser, herunder regeringer, evt. hele opinionsdannelsen i mllandet. En vellykket operation indebar alts, at modstanderens beslutninger og politik baseredes p illusioner og forkerte eller urealistiske prmisser af en sdan art, at det gavnede Sovjets interesser. P denne mde kunne Sovjet evt. f modstanderen til at foretage sig noget, som ville vre uopneligt p baggrund af en rationel diskussion - ja som mske end ikke kunne
193

Jfr. f.eks. Barron "KGB-today" s. 251 f, Thorleif Andreassen og Gunner Moe, "Spioner og spionml i Norge"; "Soviet Active Measures in the Era of Glastnost"; Dragan Jovius "Sovjethotet mot Norden" s. 125 ff, Charlie Nordblom "Krig i Fredstid" s. 66 ff, Gunnar Sjstedt "Den icke-militra balancen: Et forsummat perspektiv s. 32 ff, Ladislav Bittmann "The Deception Game", Richard H. Schultz og Roy Godson "Dezinformatsia" og Peppe Engberg "Sovjet och Fredsrrelsen", s. 65 ff. 194 Om den bne propaganda se f.eks. Schultz og Godson "Dezinformatsia" og Peppe Engberg "Sovjet och fredsrrelsen" s. 101 ff. 195 Aleksei Myagkov "Jeg var KGB-officer" s. 38 ff. 196 Levchenko i Chalie Nordblom "Krig i fredstid" s. 73 f.

opns gennem magtanvendelse. Det er for nogle r siden anslet af en amerikansk kongreskomit, at Sovjet rligt investerede 3-4 milliarder dollas i sdanne meningspvirkningsaktiviteter197. De sknnes at have involveret 15.000 mennesker verden over. Virker den slags? Mange vil vre tilbjelige til at mene, at sdant har ringe udsigt til succes. Herved br det imidlertid huskes, at aktiviteterne ofte havde form af en udnyttelse og understttelse af krfter og tankelinjer, som allerede i forvejen fandtes indbygget i modstanderen, og som kunne nyttiggres til Sovjets fordel. "Det er meget lettere at forstrke en vis opfattelse, som allerede er udbredt i mlgruppen, end at forsge at ndre modtagernes billede eller opfattelse radikalt" siger en afhopper, Levchenko. "KGB udnytter og oppuster derfor tvivl, indvendiger og argumenter, som modtageren allerede selv rummer"198. Isr udnyttedes vor tilbjelighed til at betragte russerne som folk med samme hensigter, bekymringer mv. som os selv - alts vore "spejlbilled"forestillinger. Vi er f.eks. tilbjelige til at tro, at de havde samme forestillinger mht. hvad "fred" er, hvad frihed er, hvad almindelig anstndighed tilsiger osv. Sagt lidt brutalt prvede KGB at udnytte vor nsketnkning. Organisationen vidste ogs, at der er visse ubehagelige kendsgerninger, som vi er tilbjelige til at fortrnge199. Sovjetiske agenters opgave var derfor som regel heller ikke bent at sttte USSR, men snarere at underminere USA og NATO200. P samme mde sgte KGB at sttte sin egentlige desinformationsvirksomhed p oplysninger, der var sande. En afhopper, Ladislav Bittman siger "For at desinformationsoperationer kan lykkes, br de i det mindste delvis svare til realiteterne eller til almindeligt accepterede synspunkter". Dette er ndvendigt, fremhver han, for at vinde
197

Roy Godson i Political Communication and Persuasion, vol. 4 s. 43. Jfr. Charlie Nordblom "Krig i fredstid" s. 119. Om "oppustnings"mulighederne specielt i Danmark udtaler Gordijevskij i Jyllandsposten 18/10 90 flgende:"Danmark er et liberalt samfund med en strk venstreflj, s i realiteten behvede KGB og ambassaden ikke at overanstrenge sig. Der var en masse fremdrift i offentligheden, som hurtigt lod sig kanalisere over i krav om vbenkontrol, sttte til sovjetiske fredsinitiativer, angreb p den amerikanske regering samt modstand mod Fllesmarkedet, atomvben, det militre beredskab i Nordatlanten og stersen etc." ... "I dette milj opmuntrede KGB hver eneste kampagne." 199 Jfr. John Lenczowski i Political Communication and Persuasion Vol. 4 s. 32 ff. I et interview i Jyllandsposten 18/10 90 udtaler Gordijevskij: "Mange af de danskere, vi arbejdede med, gennemskuede ikke eller nskede ikke at gennemskue ondskaben i det kommunistiske system. Den er ganske enkelt aldrig blevet opfattet af mange politikere og meningsdannende kredse i Danmark og str flgelig endnu mindre klart for den brede offentlighed. Af denne uvidenhed og naivitet fulgte en tendens til at idealisere Sovjetunionen og det sovjetiske system. Den typiske vestlige holdning, som jeg ser den, er: Vi er pne og venlige mennesker. Det kan simpelthen ikke vre rigtigt, at de ikke ogs er pne og venlige mennesker p den anden side. De tror p det gode og fatter ikke, der er skabt et nyt menneske, homo sovjeticus, som fungerer p to eller tre forskellige mder: en mde over for udlndinge, en anden over for magthaverne, en tredje over for familien og vennerne og mske, dybt nede, en fjerde over for sig selv. I Vesten ngter man at forst, at dette nye menneske - s forskelligt fra den gamle, russiske intelligentsia - er en lgner og svindler, en kujon uden moral eller principper." 200 Bittman i Political Communication and Persuasion Vol 4 s. 59, samt Schultz og Godson "Dezinformatsia" s. 168.
198

ofrets tillid201. Man kan alts sammenligne med teknikken i jiu-jitzu, hvor det drejer sig om at udnytte modstanderens krfter imod ham selv. Derved blev det ogs muligt at opn, at det, der injiceredes, gled sledes naturligt ind i modstanderens tankeverden, at den opnede et selvstndigt liv og havde selvforstrkende effekt dr. En "kampagne" startedes f.eks. ved at lade nogle af de betroede folk og kontakter begynde at lave artikler mv. i henhold til retningslinier, som blev givet mht. kampagnens ml. Dette ville s ofte pvirke en videre kreds af bevidste og ubevidste sympatisrer, der tog trden op. Hvis kampagnen spillede p de rette strenge, ville de fleste af disse folk slet ikke forst, at de blev udnyttet. Det antages blandt vestlig eksperter, at operationerne havde strre fremgang i u-landene end hos os. En vis effekt menes de dog at have givet ogs i de vestlige industrilande. En afhopper, Gordijevskij, har f.eks. berettet, at KGB havde en vis fremgang, selv i det engelske parlament, og at der var eksempler p, at ting, der hidrrte fra Moskva, blev leveret i dette. Han fortller ogs, at KGB fandt kanaler til de danske medier, hvorigennem ideer fra Moskva blev videregivet 202. En vestlig efterretningsekspert siger mere generelt: "De utallige krigslister, bedragerier, kneb og andre desinformationsmetoder, som sovjetblokken og dens koordinerede efterretningsorganer anvender til at splitte og forvirre Vesten, har stillet vore politiske ledere over for et altid flydende landskab, hvor kendsgerninger og illusioner smelter sammen - en slags vildmark af luftspejlinger, hvor hderlige statsmnd har stadig strre vanskeligheder ved at skille kendsgerningerne i Sovjets handlinger fra illusionerne i Sovjets retorik"203. P den mde opnedes en "korroderende" virkning ogs i de vestlige landes bne politiske systemer204. Den sovjetiske ledelse ans tilsyneladende selv operationerne for at vre lnsomme. Man ventede dog naturligvis ikke at kunne opn sit endeml gennem en enkelt eller f vellykkede operationer. Men man ans en sej, uophrlig indsats i det sm for at kunne hidfre resultater i det lange lb205. En af rsagerne til fremgangen var, at operationernes idegrundlag og fremtrdelsesform ikke var alment erkendt i de vestlige lande. En af dem, der kender aktiviteterne indefra,
201

The Deception Game" s. 21. Interviews i TV1 22/3 1990 og TV2 18/10 1990. 203 Jfr. Chapman Pincher "Spionerne iblandt oss" s. 129. 204 Departement of State Bulletin, Oct. 1983 s. 67. Gordijevskij siger i et interview i Jyllandsposten 18/10 90 bl.a. flgende: "Danmark blev som Norge, Vesttyskland, Holland og til en vis grad Italien anset for svage ml. KGB hvdede over for Moskva at have succes p dette felt. Det samme gjorde ambassaden. Davrende ambassadr Nikolaj Jegorytsjev pralede med, at danskerne spiste af hans hnd..." 205 rnulf Tofte "Spanaren" s. 82. Om hvem der havde ren for Moskva-synspunkternes fremgang i Danmark udtaler Gordijevskij i Jyllandsposten 18/10 90: ... "om det var en succes alene for KGB kan diskuteres. Helt bortset fra at venstrefljen selv kunne, skal man ikke glemme den officielle propaganda, der supplerede KGBs aktive forholdsregler. Jeg tnker p det arbejde, der blev gjort af det sovjetiske kommunistiske partis internationale afdeling, af sovjetisk radio og fjernsyn, og af pressebureauet Novostij. Andet blev net ved hjlp af invitationer, delegationsbesg og en konstant manipulering af journalister og faste korrespondenter i Moskva. I Moskva hvdede bde KGBs og udenrigsministeriets folk, at de havde medvirket til at fremkalde den danske fordmmelse af USAs neutronbombe og den danske (socialdemokratiske, red.) regerings beslutning om ikke at bidrage til opstillingen af NATOs mellemdistance-raketter i Vesteuropa. KGBs pstand var den klare, at man ved mlrettet, systematisk bearbejdning af offentligheden gennem tjenestens danske kontakter havde pvirket den offentlige mening, som igen pvirkede regeringens beslutninger."
202

afhopperen Ladislav Bittman, udtalte det p en kongreshring i 1980 p den mde, at hans vsentligste bekymring var, at kun f vestlige journalister syntes at vre klar over, i hvilken udstrkning pressefriheden misbrugtes som led i sdanne operationer, og at mange journalister derfor uden at vide det brugtes til at viderebringe "den store lgn"206. En anden afhopper, en tidligere KGB-officer, taler om, at operationerne byggede p en "grundlggende naivitet" i de vestlige lande207. Der kan nvnes adskillige historiske eksempler p at elementer af det, vi i dag kender under betegnelsen active measures, har pvirket historiens gang. Man skal imidlertid vre opmrksom p, at en vellykket aktion som allerede nvnt normalt ikke erkendes som en aktion overhovedet, fordi det er lykkes at gennemtrnge mlgruppens bevidsthed i en sdan grad, at den ikke oplever illusionen som en illusion. Et slende omend ikke srlig velkendt historisk eksempel er udviklingen i Jugoslavien under og efter sidste krig. De fleste vil mene at vide, at dette land placerede sig p en fremtrdende post i kampen imod nazismen, og at denne placering skyldtes Tito og hans partisaner. De virkelige forhold er imidlertid beskrevet af V.A. Voigt i "Pax Britannica"208. De kommunistiske partisaners indsats under krigen var ikke og opfattedes ej heller af tyskerne som hovedelementet i modstandskampen. Det var tvrtimod de aktioner mod besttelsesmagten, som ivrksattes af de skaldte chetniks og hjemmehren under Mihailovitch. Russerne udfoldede imidlertid betydelige anstrengelser for at promovere Tito og havde je for indflydelsesmulighederne efter krigen. De etablerede bl.a. en kraftig radiosender "Frit Jugoslavien", som sendte noget, der gav sig ud for at vre kommuniker fra kampomrderne. Her forstrredes indsatsen fra Titos partisaner, medens omvendt hjemmehrens fortjenester blev fortiet eller reduceret. Ofte blev dens aktioner endog tillagt Tito. Budskabet i disse udsendelser blev imidlertid kritiklst videresendt af BBC til stor frustration for de jugoslaver, som havde de virkelige begivenheder inden for eget synsfelt. Situationen udviklede sig s grotesk, at tyskerne ophrte med at stte stjsendere p BBC, hvis udsendelser jo tydeligvis skadede deres vrste modstandere mest. Ja, tyskerne re-transmitterede endog p et tidspunkt BBC over deres egne sendere. Denne ulykkelige fejltagelse hvdes at vre forrsaget af revolutionsromantikere i BBC. En af flgerne af den var, at stort set kun Tito modtog engelsk vbenhjlp. Det skal i parantes bemrkes, at der er meget, som tyder p, at Tito prioriterede bekmpelsen af hjemmehren og chetniks hjere end bekmpelsen af tyskerne. Der er endog eksempler p, at han angreb sine medkmpere i ryggen, medens de var engageret i kamp med tyskerne. En anden meget fremgangsrig pvirkningsoperation var "operation legionrerne". Dens sigte var at fremstille de modstandsfolk, som i de baltiske stater frte frihedskrig mod sovjet helt op til omkring 1950 (i Litauen alene faldt 45.000 sovjetsoldater mellem 1945 og 1950 for guerillaens kugler) som nazister og forrddere. Stort set lykkedes operationen, og hele denne ulykkelige fase i Randstaternes historie gled ud af erindringen i Vesten209. Operationernes mlstning Bestrbelsen p gennem sdanne operationer at fremme Sovjets sag p globalt plan blev drevet efter faste retningslinier. Iflge disse var formlet at opn: "Svkkelse af modstanderen (alts f.eks. Danmark, red.) gennem underminering af hans politiske, militre, konomiske eller moralske styrke; skabelse af nye splittelser eller udvidelse af de eksi206 207

Se ivrigt Schultz og Godson "Dezinformatsia" s. 174. "A Report on Active Measures and Propaganda 1986-87" s. 87. 208 S. 217 ff. Se ogs Nora Beloff "Titos Flawed Legacy". 209 Se Charlie Nordblom "Krig i Fredstid" s. 35 ff.

sterende splittelser i hans lejr; miskreditering af hans politik og af hans reprsentanter (ledere) i hans egen befolknings svel som i hele verdens jne; pvirkning af formuleringen og indholdet i hans politik og af dennes grnser gennem fodring af ham med desinformation og gennemfrelse af skjult pvirkning ...210 Mere detaljeret tilstrbtes det f.eks. at tilslre eller skjule Sovjets hensigter og verdensrevolutionre ml, begivenheder der kunne kompromittere Sovjet i offentlighedens jne samt Sovjets militre kapacitet - alt for at skabe et gunstigt klima for sovjetisk udenrigspolitik211. Endvidere sgtes naturligvis en ensidig nedrustning og neutralisme i Vesten fremmet. Netop skabelse af splittelse mellem USA og Vesteuropa (f.eks. gennem fremavling af europisk antiamerikanisme) var et hjt prioriteret ml. Tilsvarende hjt prioriteret var bestrbelsen p at gde opfattelsen af, at USA's politik var den vsentligste rsag til spndinger og internationale konflikter og kriser, samt af at USA var en imperialistisk og militaristisk magt. I vrigt sgtes de vestlige efterretningstjenester bragt i vanry og deres arbejde vanskeliggjort, ligesom vestlige forsvarsforanstaltninger i det hele taget sgtes besvrliggjort. Ligeledes sgtes vestlige politiske ledere "modnet" for en rkke ideer (f.eks. om en "atomvbenfri zone i Norden") og "bldgjort", s de blev mere modtagelige for sovjetisk pres. De temaer, som den egentlige propaganda anslog som led i operationerne, var f.eks. flgende212. Vestlandene er aggressive; der er militarisme i Vest; der savnes positiv vilje til at forhandle med stblokken; man blander sig i dennes indre anliggender (mht. menneskerettighederne); de sovjetpositive kredse i Vesten er "realister"; der er modstninger inden for NATO; menneskerettighederne krnkes i Vest213. Dele af strategien lader sig i vrigt lse direkte i sovjetiske publikationer. I International Affairs 1984 nr. 4 anviser formanden for den sovjetiske fredskomite Yu. Zhukov f.eks. nogle hensigtsmssige veje i "fredskampen". Han peger bl.a. p: Fordelene ved at lade de sovjetiske synspunkter lancere gennem videnskabsmnd, sportsfolk, kulturpersonligheder mv. og ved at forsge at f disse med i et "flles" arbejde. Ligeledes nvnes, at der br trkkes p FN (sledes FN's nedrustningskampagne). Ligeledes at kampagnerne for menneskerettigheder br udnyttes eftersom "retten til livet", jo er den vigtigste menneskerettighed.
210 211

Ladislav Bittman "The Deception Game" s. 6. Se om sidstnvnte f.eks. Michael Mihalka "Soviet Strategic Deception i The Journal of Strategic Studies no. 1, 1982 samt Schultz og Godson "Dezinformatsia" s. 40. 212 Jfr. f.eks. Peppe Engberg "Sovjet och fredsrrelsen" s. 111 ff. 213 Der foreligger flere analyser af de tankegange, som sovjetpropagandaen forsgte at injicere i den vestlige offentlighed. De er i nyere tid fremdraget gennem bl.a. analyse af sovjetisk presse i Schultz og Godson "Dezinformatsia" samt i Peppe Engberg "Sovjet och Fredsrrelsen" s. 111 f. Traditionelt antoges flgende temaer at lade sig udnytte: 1) Kampen str imellem USA og Sovjet, og derfor br alle andre holde sig neutrale. 2) Sovjetblokkens militropbygning skyldes udelukkende frygt for Vestlig agression nedrust Vesten og s vil alt blive godt. 3) Kommunistblokken er bange, fordi den misforstr Vesten. Det er derfor op til os at gre tilnrmelser og vise vor gode vilje. 4) Vesten lser sig fast i negative holdninger, s det er op til os at vre mere imdekommende. 5) Atomenergi er verdens alvorligste problem. Vi br hellere koncentrere os om det end om at vre forskrkkede for kommunisterne. 6) Vi kan ikke ignorere den 1 milliard kommunister, der bebor stblokken, hvad vi derimod skal bekmpe, er den ubetydelige fraktion af disse, der er sande kommunister. 7) Kommunistisk succes er resultatet af sociale uretfrdigheder og blev fremmet af sdanne i steuropa. 8) Svaret p sovjetisk infiltration i U-landene er konomisk hjlp til disse. Opregningen er nppe udtmmende, der er umdelig mange strmninger i Vesten, som lader sig udnytte - ikke mindst hvis man baserer sig p den vestlige offentligheds naturlige tilbjelighed til at bedmme Sovjets hensigter ud fra egne forudstninger ("spejlbilled"fejlen).

Prioriteringen og helhedsprget Det er karakteristisk, at KGB fra 70-ernes begyndelse lagde stigende vgt p active measures. En KGB-afhopper, Stanislav A. Levchenko, beskriver det p den mde, at Jurij Andropov - den senere generalsekretr for kommunistpartiet - ndrede KGB til at vre en slags reklamebureau 214. Dette indebar dog tilsyneladende ikke en opgivelse af andre fremgangsmder. Men det indebar, at lige netop de aktiviteter - active measures - som det var svrest for de vestlige demokratier at hndtere, blev styrket. Denne nye "produktudviklingslinie" i KGB var bemrkelsesvrdig, idet sovjetssystemets evne til at udnytte det vestlige meningsdannelsesapparat 215 traditionelt ikke har vret imponerende. KGBs metoder blev imidlertid mere og mere forfinede. F.eks. fik propagandaen en langt hjere standard - den tilfrtes nu ofte et bevidst skin af objektivitet og fornuft. Active measures i den forstand, som her er omtalt, og mere forfinede pvirkningsaktiviteter aflste sledes efterhnden i stigende udstrkning Stalin-periodens grove og let gennemskuelige propaganda. KGB opdagede, at der var vsentligt strre udsigter til at opn resultater ved at spille p de indbyggede krfter og tilbjeligheder i de vestlige samfund end ved at sge at tromle sig igennem med den traditionelle kommunistpropaganda. Denne tilpasning til "markedets muligheder" foretoges helt ud p det sproglige plan. KGB eftersgte f.eks. ihrdigt ord og udtryk, som kunne udnyttes. Det vestligt opfundne udtryk "tillidsskabende foranstaltninger" blev f.eks. grebet i luften af KGB og udnyttet til det yderste. Evt. opfandt KGB selv udtryk, som var medieegnede og samtidig egnede til at spore udviklingen ("neutronbombe", "atomfri zone"). Afledningsoperationer Der gjordes i vrigt ogs noget for at skaffe den forndne arbejdsro til operationerne. Et vigtigt led i disse "afvrgeforanstaltninger" var forsget p at neutralisere modstandere, der bevgede sig for tt p operationern. Over for en efterretningstjenestes bestrbelser p at trvle dem op, ville der ofte ud fra disse tjenesters karakter - med held - kunne rejses en modkampagne gende ud p, at pgldende tjeneste "blander sig i politik"216. Der ville ogs ud fra hensyn til "retssikkerheden", de politiske frihedsrettigheder mv. kunne lgges en efterforskning hindringer i vejen. Ved at blokere pgldende tjenestes muligheder for at registrere "politisk" aktivitet ville en optrevling af kompromitterende sammenhnge evt. kunne undgs. Hvis en enkelt embedsmand i en sdan tjeneste var for aktiv, ville skytset kunne rettes imod ham p en sdan mde, at hans foresatte politikere fik en fornemmelse af, at han var en usmart person, der forrsagede kontroversielle sager og derfor ikke egnede sig for forfremmelse. Over for offentligheden ville der kunne spilles p en rkke effekter. Der kunne f.eks. startes en bagtalelseskampagne, som placerer den ubehagelige snuser som en hjreorienteret, evt. fascistisk person. Ladislv Bittman udtrykker det sledes: Nr det er svrt at modbevise en forfatters pstande, samler efterretningstjenesten kendsgerninger om ham, supplerer dem med ugunstige srheder og prsenterer pakken for offentligheden som bevis p forfatterens unormalitet, sledes at man p den mde neutraliserer det, han
214

Interview i Politiken 31/3 1983. Se i vrigt f.eks. Schultz og Godson "Dezinformatsia" s. 187 ff. 215 Se f.eks. om vanskeligheden ved at nyttiggre stof fra TASS Ole Prehn, "TV-avisen" s. 164 f. 216 Et tema, som KGB givetvis ville vre tilfreds med, ansls f.eks. i en artikel i Aktuelt 24/1 89: "Paranoide efterretningstjenester og uplidelige afhoppere har bragt mere end n socialdemokratisk politiker til fald".

siger217. Der kunne ogs spilles p opfattelsen af, at pgldende s syner, opgejlede koldkrigsstemning eller led af forflgelsesvanvid. Med den selvgenerende effekt, som prger moderne journalistik, ville sdanne rygtesmederier ofte producere noget, der i offentligheden tog sig ud som verificerede sandheder - ikke mindst hvis mlet var en "offentlig" person. Han ville derved blive isoleret i den offentlige mening. Evt. kunne den pgldende skaffes problemer p halsen, f.eks. i privatlivet, som naturligt ville aflede hans opmrksomhed. Hertil kom naturligvis, at KGB kunne sge at f indflydelse i selve det apparat, der skulle afdkke operationerne. Det er f.eks. tankevkkende, at den mand, som i TV-avisen blev sat over for Pelle Voigt, da denne i sin tid blev beskyldt for at vre sovjetisk agent, nemlig en "efterretningsekspert" med det tillidsvkkende navn Vilhelm Christmas Mller, var tilknyttet den sovjetinficerede "Samarbejdskomiten for Fred og Sikkerhed"218. En person, der aktivt eller passivt, vidende eller uvidende havde bistet pvirkningsoperationerne, kunne sge at styrke indtrykket af egen loyalitet - f.eks. ved at tale bent om eventuelle KGB-kontakter. Som led i afvrgeforanstaltningerne synes der ivrigt ogs at vre skabt en argumentation. F.eks. kan nvnes argumentet om, at "begge parter smnd er lige gode om det". Dette synspunkt i kombination med den almindelige menneskelige tilbjelighed til at tro p det, der bliver sagt til n, ville let kunne gre, at en blot og bar bengtelse af selv beviste irregulre aktiviteter ville have virkning. Og over for konkrete imdegelsesinitiativer synes teknikken bl.a. at have vret, at man focuserede p de elementer i disse, som befolkningen vanskeligst kunne forst. Idgrundlaget belyses meget godt i en udtalelse af James Goldsmith: "Der iscenesttes kampagner mod lande, som er i krig med kommunistiske geriljaer. Mnstret er nsten altid det samme. Den siddende regering forsvarer sig og indleder modangreb. Opmrksomheden focuseres p regeringens modangreb, som beskrives i alle blodige detaljer. Det er ganske, som om den britiske regering blev beskrevet som forbryderiske slagtere, fordi de i Slaget om England brutalt nedskd tyske piloter uden rettergang ..."219 Ofte er der, nr agenter er blevet pgrebet, ogs etableret komiter, skrevet bger mv., alt til pvisning af den urimelige behandling, de har vret udsat for. Omkring tilfldet Treholt fandt der sledes efterflgende en livlig aktivitet sted, som tilstrbte at vaske ham ren(ere) og skabe medlidenhed. I Aktuelt alene opnede disse aktiviteter fra 13/10 til 21/11 1988 omtale i hele 4 artikler p fra en halv til en hel avisside! Sproget spillede ivrigt tilsyneladende en vigtig rolle ogs i afvrgeforanstaltningerne (p samme mde som i pvirkningsoperationerne selv). Ved at knytte visse fnomener til bestemte ord, kan der opns en vrdiladning af fnomenet. Bestrbelsen gr alts ud p at udnytte de positive hhv. negative fornemmelser, som altid findes i en befolkning omkring visse ord og begreber. Kunsten bestr i gradvist at knytte disse ord og begreber til det, der sges fremmet hhv. modvirket. Det er derfor, vestlige efterretningstjenester gerne blev beskrevet som "hjreorienterede". Evt. sgtes bestemte udtryk givet bestemte vrdiladninger i befolkningens bevidsthed. Omvendt sgtes der naturligvis knyttet en rkke positive forestillinger om, hvad "socialisme" indebar, til dette begreb (sledes f.eks. milj, hjlp til U-lande og en restriktiv kurs over for vestlige efterretningsorganisationer). En meget anvendt metode til at dkke aktiviteterne ind var i vrigt at lgge dem i ly af partier eller organisationer 220. Fordelene ved facadeorganisationer - jfr. ogs det allerede
217

"The Deception Game" s. 189. Jyllandsposten 4/9 1988. 219 Sir James Goldsmith, "Statement to the Media Comittee," s. 6 f. 220 Schultz & Godson "Dezinformatsia" s. 111 ff.
218

ovenfor nvnte - blev opridset allerede i et sekspunktprogram i Komintern i 1928 som flger: 1) De kan vkke interessen hos de millioner af apatiske og ligeglade mennesker, der ikke er interesserede i kommunistpropaganda, men som kan tiltrkkes p anden mde. 2) De kan virke som brobyggere til sympatisrer, som endnu ikke har taget det endelige skridt til at tilslutte sig kommunistpartiet. 3) De kan som masseorganisationer udvide kommunistpartiets indflydelse i sig selv. 4) De kan udgre forbindelsesleddet til dem, der sympatiserer med Sovjet og med kommunismen. 5) De kan modarbejde antikommunisterne. 6) De kan uddanne kommunistiske kadrer og tillidsmnd221. Sdanne organisationer forudsattes alts at vre velegnede midler til at angribe fjenden "bagfra". Som en Komintern-mand, Otto Kuusinen, har udtrykt det: "Hvordan kan vi (angribe i ryggen), hvis hovedparten af arbejderklassens ungdom ikke flger os, men f.eks. de katolske prster?" Svaret var iflge Kuusinen skabelsen af organisationer222. En legitim organisation (eller parti) mentes at legalisere og retfrdiggre en nsten hvilken som helst meningspvirkningsaktivitet i mllandet. Det anss fsv. ikke at gre s meget, at partidannelsen evt. havde beskedne dimensioner - dette mentes tvrtimod at ville kunne fre til, at dens virkelige betydning blev overset. Det gjorde heller intet, at den husede ubrugelige, naive medlbere. Disses tilstedevrelse antoges nemlig at kunne tilslre det egentlige forml. Det betragtedes oven i kbet som en styrke, at organisationen udadtil s ud, som om den bestod af mange grupper, som blot havde det til flles, som var organisationens (facade)forml 223. Levchenko fortller, at sigtet med sdanne organisationer bl.a. var at involvere og nyttiggre liberale og aldeles uskyldige mennesker, som var utilfredse med bestemte politiske og militre aspekter i deres regerings politik. Han anslr, at 99,99% af deltagerne i dem var absolut rlige og uskyldige. De vidste bare ikke, hvem i deres ledelse eller helt uden for p 3. eller 4. hnd, der var agenter for KGB 224. I vrigt vil der gennem et politisk parti evt. ligefrem kunne opns "parlamentarisk" indsyn i forsvarets og efterretningstjenestens forhold i mllandet. Organisationer, der har et forml, alle vil kunne tilslutte sig, f.eks. af humanitr art, var selvsagt srligt anvendelige i active-measures-operationer. Sdanne organisationer rder nemlig i reglen ogs over store pengebelb, der kunne spores i de nskelige retninger. De rder ogs ofte over et magtfuldt reklameapparat, som kunne udnyttes. I ly af organisationens hdervrdige forml ville sm drejninger i organisationens aktivitetsprofil kunne gennemfres, uden at der kunne sttes effektivt ind heroverfor. Forsg i denne retning kunne jo nemlig udrbes som angreb p organisationens hensigter og integritet. I sdanne organisationer kunne der ogs skabes jobs til underhold af personer, der havde andre opgaver. De samme muligheder for at f adgang til betydelige belb - evt. oven i kbet af offentlige kasser - bnede sig inden for f.eks. undervisningssektoren (aftenskoler, hjskoler osv.). Apparatet Det blev sagt foran, at Sovjet institutionaliserede 225 et apparat til at fre offensiven mod meningsdannelsen ud i livet. Hvordan dette ser ud i dag - efter tbruddet - er forfatteren ubekendt. I den "gamle" form samordnede det kommunistiske partis centralkomites internationale afdeling imidlertid aktiviteterne og deltog selv, nr en operation
221

Jfr. John C. Clews "Communist Propaganda Technique" s. 92 ff, hvor ogs de karakteristiske trk, som tjener til at afslre en sdan organisation for det, den er, oplistes. 222 Schultz og Godson "Dezinformatsia" s. 112. 223 Joseph Burkholder Smith "Portrait of a Cold Warrior" s. 163. 224 Interview i Politiken 31/3 1983. Se i vrigt Soviet Active Measures in the Era of Glasnost" s. 57 ff samt John C. Clews "Communist Propaganda Techniques" s. 88 ff. 225 Se specielt Schultz og Godson "Dezinformatsia" s. 17 ff og Peppe Engberg "Sovjet och Fredsrrelsen" s. 70 ff samt Aleksei Myagkov "Jeg var KGB-officer" s. 36.

involverede udenlandske facadeorganisationer eller kommunistpartier. Men tyngden i opgaverne var i vrigt placeret hos KGB (med ssterorganisationer i de vrige kommunistlande). Endvidere deltog Den internationale Informationsafdeling, srligt nr det drejede sig om medie-kampagner. Og de sovjetiske nyhedsmedier mv. deltog i den bne fordeling af materiale og i "dyrkningen" af vestlige medier og journalister. Endelig deltog sovjetdiplomatiet. En afhopper herfra fortller f.eks.: "Som sovjetdiplomat blev jeg trnet til at bruge traktater som politiske redskaber til at fre Sovjets revolutionre ml ud i livet. Der var intet samvittighedsnag ved at indg en hvilken som helst aftale i propagandajemed uden at have nogen som helst hensigt til at holde den"226. KGB KGB (Komitet Gosudarstvennoy Bezopasnosti - statssikkerhedskomiteen) har - under forskellige navne - eksisteret siden 1917. Organisationen betragtedes som kommunistpartiets "svrd og skjold" indadtil og udadtil. Den politiske strategi for arbejdet og de vsentligste taktiske beslutninger bestemtes dog af politbureauet. Opgaverne var langt videregende end dem, der er tillagt det amerikanske efterretningsorgan CIA. KGB var overalt - ogs i ethvert sovjetisk fly, skib, idrtsgruppe eller andet, som besger udlandet. En af opgaverne var at udfre aktioner i andre lande. Sdanne aktioner omfattede bl.a. politisk, konomisk, teknisk og militr efterretning, overvgning af sovjetborgere og emigranter, infiltration af de respektive efterretningstjenester, desinformation og pvirkning af presse mv. KGBs budget blev anslet til 1,65 milliarder dollas, dvs. 25 milliarder kr. Sknnet over antallet af medarbejdere varierer en del. Men antallet af udlandsmedarbejdere er anslet at have vret op til ca. 250.000, det samlede medarbejdertal op til ca. 1 million 227. Tallene er naturligvis behftet med at mulig usikkerhed. Organisationen var ikke bundet af moralforestillinger svarende til de vestlige og var derfor traditionelt skrupells. Den benyttede endog til sig tidligere nazistiske, tilfangetagne eksperter for Hitlers Rigssikkerhedstjeneste228. Efter 2. verdenskrig opnede KGB kontrol over efterretningstjenesterne i en stribe andre stlande, der herefter arbejdede ud fra en identisk model. I en vis udstrkning foregik en arbejdsdeling under KGBs kontrol. F.eks. overlodes de mere flsomme opgaver inden for den internationale terrorisme ofte til vasalstaternes organisationer. Men de andre stlandes aktiviteter kunne ivrigt ogs vre ganske omfattende. Ladislav Bittman sagde i 1980 p kongreshringen: "Mange mennesker tror mske ikke, at sm lande som Czeckoslovakiet, Ungarn og sttyskland er i stand til at opretholde et efterretningsvsen, som kan true USA og NATO. Men sandheden er, at de skaldte satellitlande rder over vldige efterretningsorganisationer, der alle er vsentligt bidrag til at fremme sovejtisk indflydelse p globalt plan". "STASI" dvs. Ministerium fr Staatssicherheit i stberlin beskftigede i alt 194.000 fuldtids efterretningsfolk og free-lance agenter229. Det ville svare til, at de danske efterretningstjenester - forsvarets og politiets - skulle beskftige
226

Vladimir Sakharov "High Treason" s. 93. "A Report on Active Measures and propaganda 1986-87, Philip Knightley "the Second Oldest Profession" s. 4 f, Thorleif Andreassen og Gunnar Moe "Spioner og spionml i Norge s. 6 og 11 samt Aleksei Myagkov "Jeg var KGB-officer" s. 36. Se ivrigt Dragan Jovius "Sovjetspionage i Sverige" s. 13 ff og Peppe Engberg "Sovjet och Fredsrrelsen" s. 81 228 Sledes Obersturmbannfhrer Wilhelm Leimer der i 1943-44 oprullede hovedparten af den tjekkiske modstandsbevgelse. 229 Jyllandsposten 21/1 1990.
227

60.000 mennesker. Desinformations- og meningspvirkningsaktiviteterne blev udskilt som srligt aktivitetsomrde i 1959 efter at sovjetledelsen erkendte, at risikomomenterne i forbindelse med en krig ville vre uacceptable, og derfor sgte andre veje til at opn sine ml over for Vesten230. De sorterede senest under service-A-sektionen i KGBs frste hoveddirektorat 231 - en specialafdeling under det tidligere departement A (desinformationsdepartementet) som blev oprettet i halvfjerdsernes begyndelse. Den blev bemandet med nogle af organisationens mest talentfulde officerer udvalgt p grundlag af kreativitet, sprogfrdighed, analytiske eller skrivemssige frdigheder eller grundigt kendskab til et bestemt emne eller en bestemt nation. KGB strakte de ellers stramme grnser for, hvad organisationens personer mtte og ikke mtte, nr det drejede sig om disse folk, og accepterede endog til en vis grad ekcentricitet, som ville vre uhrt p andre poster. Afdelingen var tt informeret om nuancer i livsstil, sprog mv. i de lande, den havde sin opmrksomhed rettet imod. Den rdede over egne faciliteter til produktion af forfalskninger, opdigt mv. Dens initiativer ivrksattes p grundlag af ideer, som kunne vre undfanget hvor som helst i systemet: I en ambassade, i politbureauet eller blandt afdelingens egne folk. Den afgav periodisk beretning til politbureauet, hvor den efter sigende nd betydelig bevgenhed - politbureauemedlemmerne deltog endog undertiden selv som aktrer i strre aktioner. Ogs andre dele af KGB kunne naturligvis involveres i operationer af den art, opmrksomheden i denne bog er samlet om. Nvnes kan f.eks. 12. afdeling under frste hoveddirektorat, som rummede et stort antal veteraner fra udlandstjenesten, velkendt med fremmede forhold samt fremmedsprog og vant til at frdes ubesvret blandt andre nationaliteter. Fra dkpositioner i Videnskabernes Akademi og andetsteds havde de naturlig kontakt med fremmede besgende i Sovjet og naturlig lejlighed til at rejse til vestlige universiteter mv. i "forsknings"jemed eller for at deltage i internationale arrangementer. P den mde kunne de opspore og forflge gode emner og ideer overalt. Facadeorganisationer Kunne et pvirkningsforsg umiddelbart henfres til f.eks. KGB, ville det selvsagt vanskeligt lykkes. Vsentlige dele af programmerne sgtes derfor frt ud i livet gennem sovjetstyrede facadeorganisationer. Disse organisationer var typisk udrustede med neutrale navne: "Unge kvinder for Fred", "Rdet for Verdensfred", "Afro-Asiatiske Folks Solidaritetsorganisation", "Fagforeningernes Verdenssammenslutning", "Verdenssammenslutningen for demokratiske Kvinder", "Den internationale Journalistorganisation", "Det internationale Studenterforbund" etc. etc. Formlet hermed var bl.a. at kaste mllandets efterretningsorganisationer ud i vanskeligheder med overhovedet at f befolkningerne i Vesten til at forst, at KGB stod bag. Styringen af facadeorganisationerne kunne f.eks. foreg gennem den sovjetiske afdeling af den pgldende internationale facadeorganisation. Et typisk eksempel p en facadeorganisation er Verdensfredsrdet 232, som skabtes i 1948 med henblik p at lancere en "ban the bomb"-kampagne. Organisationen, der str under det Internationale Departement og propagandadepartementet i Moskva, udvistes fra Frankrig i 1951 for undergravende virksomhed, men flyttede s til Prag og herfra til Wien,
230 231

Se ivrigt Chapman Pincher "Spioner iblant oss" s. 128. Barron s. 449. 232 Barron s. 262 f og Schultz og Godson "Dezinformatsia" s. 114 ff, Peppe Engberg "Sovjet och Fredsrrelsen" s. 139 ff samt "Desinformation for Fred".

hvor den ogs blev smidt ud. I 1968 etablerede den hovedkvarter i Helsingfors. Den har p intet tidspunkt fraveget den sovjetiske politiske linie. Det er sledes kun Vesten, der er blevet kritiseret i de mange kampagner, den har ivrksat eller understttet. Rdet har ingen synlige indkomstkilder til dkning af de ikke ganske ubetydelige udgifter til publikationer, mder mv. - herunder driften af et kontor i Geneve (siden 1977). Det ansls, at den fr et tilskud af strrelsesorden 500 millioner kr. rligt fra Moskva. FN anerkender organisationen som "nongovernmental" og deltager livligt i "diskussioner" med og i den om "nedrustning" og "kolonialisme". Chefen for den sovjetiske fredskomite, Genrikh Borovik, har en fortid i KGBs 2. hoveddirektorat. P overfladen har han optrdt som journalist og dramatiker med et respektabelt job som chefredaktr for kulturmagasinet "Teater"233. Verdensfredsrdet har til sig knyttet et mylder af underorganisationer, ligesom det er forbundet med en rkke andre internationale organisationer (f.eks. Den internationale Journalistorganisation). I Danmark er en af forbindelserne Samarbejdskomiten for Fred og Sikkerhed, der bl.a. fik tilslutning fra Typografforbundet, BUPL, militrngterforeningen og Radikal ungdom234. Komiten nd s sent som i 1989 skattebegunstigelse efter ligningsloven. Det er ogs ved dom fastslet, at et fagforeningsmedlem ikke kan undsl sig for gennem sit kontingent at yde bidrag til arbejdet. I supplement til samarbejdskomiteen findes organisationer med mere benlys forbindelse til Sovjet, f.eks. Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen235. Ivrigt arbejdedes der i betydelig udstrkning p at opn kontrol over organisationer, hvis arbejde ud fra deres mlstning kunne bringes ind i baner, der tjente Sovjets interesser. Dette gjaldt f.eks. fredsbevgelserne. Fra disse kunne indflydelsen evt. kanaliseres videre. Jens Toft oplyser eksempelvis i SFs jubilumsbog "Socialisme p dansk"236, hvordan "fredsbevgelsens folk strmmede ind i SF i startret. Det var folk fra Dansk Fredskonference, en organisation, som bedst kan sammenlignes med nutidens Samarbejdskomiten for Fred og Sikkerhed"237. Formlet med dette organisatoriske arbejde var alts at opn en kanal, gennem hvilken Sovjetinitiativer kunne lanceres, uden at de umiddelbart blev kendt af offentligheden og politikerne efter deres virkelige indhold. For politikere vil det vre fristende at tilslutte sig et ideelt og smukt lydende standpunkt, nr det ikke ligger klart, hvad dettes videregende konsekvenser er, og hvorfra det egentlig hidrrer. Det lykkedes da eksempelvis ogs Samarbejdskomiten for Fred og Sikkerhed at f ledende socialdemokrater til at skrive under p et "atombrev" til en besgende amerikansk destroyer238. Et andet eksempel er den "fredskonference" som etableredes i lborg i 1981, og hvor det lykkedes at opn SIDs deltagelse. Efter konferencen tog SID kravet om en nordisk kernevbenfri zone p sit program239. Fredsbevgelserne Netop fredsbevgelserne har gennem tiden vret et yndet objekt for sovjetisk infiltration. En virkningsfuld fredsbevgelse kunne da ogs trkke militre tnder ud p de vestlige demokratier eller i hvert fald vanskeliggre beslutninger om forsvaret p punkter, som var
233 234

Jyllandsposten 31/1 1988. Se ivrigt Jyllandsposten 29/6 1986 og Bent Jensen "Tryk og Tilpasning s. 218 f. 235 Nrmere Bent Jensen "Tryk og Tilpasning" s. 217 ff. 236 s. 32. 237 Se ivrigt f.eks. "Festivals for Sovjet". 238 Jyllandsposten 29/6 1988. 239 Bent Jensen, "Tryk og Tilpasning" s. 217.

vitale for Sovjet. Allerede Lenin skrev om fredsbevgelserne, at disse "kan blive vore medlbere. Vi kan g sammen med dem mod socialchauvinisterne.240 Eksekutivkomitmedlemmet Dimitrij Manujlskij udtalte i 1931 til eleverne i Moskvaskolen for Politisk Krigsfrelse: "... For at sejre behver vi overraskelsesmomentet. Bogerskabet m dysses i svn. Derfor skal vi puste til ilden i den patetiske fredsbevgelse som hidtil har eksisteret .... De kapitalistiske lande, som er dumme og dekadente, vil med fornjelse arbejde med p deres egen undergang. De vil g i flden og forsge at knytte nye venskabsbnd. Og s snart deres stttekorset er blottet, slr vi til med vor knytnve"241. Og Krutsjov sagde "Glem aldrig den appel, forestillingen om nedrustning har i Vesten. Alt hvad du behver at sige: Det gr jeg ind for - og du fr rigelig belnning"242. Som pvist af Bent Jensen i "Stalinismens fascination" var "fredens sag" da ogs en af de vestlige venstre-intellektuelles vigtigste sager i 30-erne243 til trods for, at Stalins handlinger ikke ligefrem kunne siges at vre fredsbevarende 244. Alt, hvad Stalin foretog sig blev kaldt for fred - selv Stalin/Hitlerpagten af 1939 som legitimerede overfaldet p Polen, Finland og Randstaterne blev i DKP's organ "Arbejderbladet" betegnet som en "fredspagt". Og dagen fr overfaldet udtalte Axel Larsen, at "fredskrfter" var blevet strkere overalt i verden. Ib Nrlund (senere partisekretr for DKP) udtalte, at den krig, den polske regering frte, var en "imperialistisk krig". Martin Andersen Nex talte om Stalins "fredelige udrensning omkring stersen"245. "Fredskampen" var i sin tid ogs kampen imod Danmarks deltagelse i NATO og imod den amerikanske deltagelse i Koreakrigen til standsning af den kommunistiske invasion i Sydkorea. Alle egnede grupper blev ogs dengang mobiliseret, f.eks. kvinderne, "faglige grupper" osv. Den ene fredskongres efter den anden rullede af stabelen med appller til alle progressive vestintellektuelle. Mogens Fog optrdte som formand for "Fredens Tilhngere". Fredens fjender var kapitalistlandene, som hvdedes bevidst at opbygge et skrmmebillede af de "socialistiske" lande udelukkende for at f tilslutning til krigsforberedelser. Det er ikke tilfldigt, at der kan trkkes mange paralleller til den fredsbevgelse, der udviklede sig i vesteuropa i slutningen af halvfjerdserne og begyndelsen af 80-erne, og hvis ml var at hindre NATOs opstilling af raketter til afbalancering af de af russerne opstillede skaldte SS-20ere. Den omstndighed, at NATO-beslutningen viste sin berettigelse ved at sikre en aftale om nedtagningen af alle raketter, synes heller ikke at have pvirket den moderne fredsbevgelses ledere. Dette er naturligt nok. De egentlige ledere var antagelig slet ikke interesseret i at lade sig pvirke. En afhopper, Gordievsky, beskriver, hvorledes KGB var forblffet over den succes, organisationen havde med at incitere "fredsarbejdet". Man noterede stor fremgang med anvendelse af pvirkningsagenter, der deltog i f.eks. demonstrationer og mder, offentliggjorde avisartikler og stillede sprgsml i parlamenter 246. Gordievsky deltog i parantes bemrket som oberstljtnant i KGB direkte i styringen af sdanne pvirkningsagenter og udbredelse af desinformation i Danmark. I april 1986 konstaterede formanden for den sovjetiske Fredskomite da ogs, at den internationale fredsbevgelse nu fungerede som en fjerde kraft i den globale revolu240 241

Refereret efter "Modstand og Frihed" (red. Iben Holk og Ulrik Hy) s. 63. Refereret efter P.H. Bering "Fredsbevgelser" s. 14. 242 Gordon Brook-Shepherd "The Storm Birds" s. 210. 243 S. 137 ff. 244 Om fredsbevgelsernes historie, se kort Jrgen Teglers i "Veje til Fred", red. Heurlin og Nrretrandes s. 137 (der dog ejendommenligt nok lader som om, sovjet-inspirationen ikke er reel, og ser konstateringer af denne inspiration som "mistnkeliggrelse"). 245 Bent Jensen i Jyllandsposen 23/8 1989. 246 Se Jyllandsposten 28/2 1990. Ivrigt f.eks. P.H. Bering "Fredsbevgelsens Bagmnd".

tionre proces ved siden af de "socialistiske" lande, den internationale kommunistiske bevgelse og "befrielses"bevgelserne i den 3. verden247. Baggrunden herfor var klar nok. Den udtrykkes f.eks. af Sovjets mangerige udenrigsminister Gromyko, nr denne citerer Lenin: "Det sprgsml, som altid m stilles er: 'Hvem har glde af dem'. I politik er det ikke s vigtigt at vide hvem som har visse hensigter. Det vigtigste at vide er hvem som kan have fordel af disse meninger"248. Der er mange eksempler p, hvorledes den sovjetiske infiltration i de vesteuropiske fredsbevgelsers arbejde foregik - herunder p udbredelse af falsknerier, brug af indflydelsesagenter og skjult financiering af aktiviteter 249. Ud over at have organiseret foreninger, komiter osv. (ofte under tilforladelige navne) manipulerede Sovjet fredsbevgelsen og stttede den p en mde, som tilfrte den grokraft langt ud over, hvad den havde i forvejen. Det er da ogs karakteristisk, at fredsbevgelsen tabte pusten, efter at Sovjet lagde strategien om og prvede at udve pvirkningen ikke gennem massebevgelser men ved individuel pvirkning af betydningsfulde nglepersoner250. Det var overfldigt at nvne, at det ligger klart, hvad den sovjetiske fredsbevgelse stod for. Tass har f.eks. refereret fra et mde i den sovjetiske fredskomit, at de sovjetiske fredsforkmpere ans det for at vre deres vigtigste opgave at sttte og udbrede den sovjetiske udenrigspolitik251. Det er ivrigt ikke al styring, der forlb som tilsigtet. Et eksempel herp er den danske "Next Stop Nevada"-aktion. Der samledes under dette navn en "fredsdelegation" p 55, som besgte USA, hvor den deltog i mange aktiviteter med det forml at skabe modvilje mod USA's prvesprngninger. Gruppen hvdedes at vre bredt baseret - med sttte fra bl.a SF, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Initiativet til arrangementet blev imidlertid taget p Verdensfredsrdets 1986-kongres i Kbenhavn, og det nd afgrende sttte fra kommunistpartiet og de heraf udsprungne organisationer 252. Til Sovjets uro krte bevgelsen imidlertid senere videre med tilsvarende besg i USSR. Andre nyttige organisationer Ogs andre organisationer end fredsbevgelserne pkaldte sig sovjetisk opmrksomhed. Betingelsen var blot, at deres samlede aktivitetsprofil eller enkelte af deres aktiviteter var eller kunne bringes ind i baner, der var nskelige ud fra Sovjets standpunkt. Den omstndighed f.eks., at organisationen var anvendelig til at lancere (renvaske) falsknerier og digt, kunne vre nok. Det var alts absolut ingen betingelse, at hele organisationen kunne bringes ind i de nskede baner - det var nok, at der blot kunne opns et eller andet. Der foreligger sledes beretninger om infiltrationsforsg i relation til forskellige politiske partier, miljbevgelser, visse humanitre og mellemfolkelige organisationer mv. I Sverige er konstateret infiltration i anti-kernekraftbevgelsen og i kirkelige organisationer 253. Endog almindelige terroristorganisationer benyttedes evt. som samarbejdspartnere. Fra nordisk omrde kendes f.eks. den siden slutningen af 70-erne udviklede skaldte
247

Jfr. Formanden for den sovjetiske Fredskomit, Yo. Zhukov i "International Affairs", nr. 4, Moskva 1986 s. 97. 248 Peppe Engberg "Sovjet och fredsrrelsen" s. 61. 249 Barron s. 289 ff. 250 Se om fredsbevgelsens deroute f.eks. Aktuelt 12/6 1988. 251 Jyllandsposten 29/6 1986. 252 Se nrmere "Soviet Influence Activities, A Report on Active Measures and Propaganda 1986-87". 253 Dragan Jovius "Sovjethotet mot Norden" s. 158 ff.

"Achillesdivision" i Norge. Denne udgjorde en organisation, som med syv landsdelsgrupper gennemfrte velsesvirksomhed med 35 kraftanlg som ml. Sigtet var efter alt at dmme at kunne lamme store dele af det norske samfund. Operationen var uhyre veltilrettelagt og stttedes bl.a. til en hndbog p 372 sider med detaljeret beskrivelse af, hvordan dmninger, turbiner, rrledninger mv. skulle delgges254. Sovjetpersonel i Vesten En vsentlig del af det grundlggende arbejde udfrtes af regulre KGB-officerer. Nr det drejede sig om aktiviteter i andre lande, ville disse officerer blive puttet ind p diplomatiske poster, som "journalister" eller i sovjetiske foretagender af forskellig slags. De sovjetiske ambassader var da ogs kendt for at vre temmelig overbefolkede. I Kbenhavn har russerne sledes vret oppe p at have ca. 20 gange flere folk end den danske ambassade har i Moskva. Det ansls at 40-50% af alt sovjetisk ambassadepersonale har spionage og lignende opgaver255. En sovjetisk afhopper med diplomatbaggrund siger direkte: "For sovjetdiplomaten er der ingen adskillelse mellem diplomati og efterretningsopgaver.... Alle udenrigsministerielle embedsmnd p ambassaderne, konsulaterne, i FN, ved handelsmissionerne flges ad og er underkastet ordrer fra KGB"256. KGB-officererne har langt flere penge til rdighed end de regulre diplomater - og hjere status i de enkelte sovjetambassaders hierarki. De kan f.eks. invitere interessante journalister, politikere og andre emner til dyre selskabeligheder. De vil normalt tale det pgldende lands sprog - undertiden endog pfaldende godt. Dette skyldes, at der investeres store belb i sprogskoler til dem. Det er ivrigt de samme skoler, som uddanner de kommandosoldater, der i en given situation skal optrde i mllandet - evt. i dettes egne uniformer. KGB-officerer, som har gjort tjeneste i Skandinavien, er senere avanceret til betydelige poster. Dette tages som udtryk for, at der foregr en betydelig virksomhed netop i de skandinaviske lande257. Det er ogs karakteristisk, at KGB-personel, der tjenestegr i Danmark, efter deres uddannelse og niveau i Kreml-hierakiet ligger markant over, hvad der normalt sendes til et land af s beskeden strrelse. De veluddannede KGB-officerer er vrdifulde og gik derfor i nogen udstrkning ogs p omgang i de vestlige lande. Efter at to af dem, Leonid A. Makarov og Stanislav I. Tsjebotok, i midten af 70'erne mtte forlade deres ambassadeposition i Kbenhavn, dukkede de f.eks. op igen i Norge. Det var ikke nogen belastning hjemme i Sovjet at blive udvist af et vestligt land i anledning af en for aktiv profil. Derimod var det en belastning at gre grove professionelle fejl eller at levere sjuskeri258. Mngden af udvist sovjetisk ambassadepersonel er enorm. De regulre KGB-officerer suppleredes af et stort antal diplomater, handelsreprsentanter og journalister mv., som ogs havde efterretningsarbejde som egentlig opgave. Levchenko har f.eks. anslet, at 40-50% af alle udsendte sovjetjournalister er KGB-folk eller arbejdede for den sovjetiske militre efterretningstjeneste GRU. Disse mennesker var
254 255

Se bl.a. Andreassen og Moe "Spioner og Spionml i Norge" s. 185. Foged Christiansen "Muldvarpekrigen" s. 99 og Chapman Pincher "Spionene iblant oss" s. 109. Se ivrigt Charlie Nordblom "Krig i fredstid" s. 425 ff, Roy Godson i Political Communication and Persuasion vol. 4 s. 42, Peppe Engberg "Sovjet och fredsrrelsen" s. 77 f. 256 Vladimir Sakharov "High Treason" s. 81. 257 Det norske Morgenbladet 20/5 1988. 258 Levchenko, interview i Berlingske tidende 24/4 1983

ikke ndvendigvis srlig dygtige eller veluddannede. De ville ofte have fet deres stilling i kraft af protektion, herunder familieforbindelser, som havde skaffet dem ind i de attraktive jobs i de vestlige lande. Alligevel udgjorde de et problem for vestlige efterretningstjenester allerede i kraft af deres store antal. Sovjet ville typisk kunne stte flere mand ind i en operation i et vestligt land, end pgldende vestlige efterretningstjeneste vil have til at stte ind imod den. Den abnormt store bemanding af sovjetiske ambassader og visse handelsvirksomheder i udlandet lader sig kun forklare i kraft af, at der herfra blev drevet aktiviteter langt ud over det forudsatte259. Ivrigt udsendtes jvnligt sovjetiske journalister, videnskabsmnd og andre akademikere, "fredsforskere" osv. p "foredragstourneer" Disse kunne have forskellige grader af tilknytning til KGB. Og endelig betjente KGB sig af egentlige illegale, dvs. stfolk som arbejdede i Vesten under falsk - hos os dansk - identitet. Et eksempel p en agent af denne art var Greta Nielsson alias Valentina Nikolajevna Malinovska, der opererede i Kbenhavn i hele tolv r. Med dkke i en souvenirbutik i Fiolstrde var hun "fringsofficer" for en snes danske agenter. Udlndinge i KGB's sold KGB rekrutterede ogs udlndinge med henblik p indsats som "indflydelsesagenter" i deres respektive hjemlande samt forskellige former for "sympatisrer". Dette er beskrevet af bl.a. den svenske jurist og forfatter Bertil Hggmann260. Sledes fandt der siden 1967 en omfattende uddannelse sted af sympatisrer fra hele verden. P 6 mneders kurser ved "Instituttet for Samfundsvidenskab", "Instituttet for sociale Studier" eller "Den internationale Skole for marxisme-leninisme" trnedes eleverne i vbenbrug, hndgemng, guerillateknik, illegale aktioner, socialpsykologi, benlys og skjult kommunistisk journalistik, undergravende anvendelse af tryksager, radio og TV, taleteknik mv. Der stilledes omfattende og hjt avanceret teknisk udstyr til rdighed for undervisningen. Rekrutteringen af udlndinge og sttte hos lokale kommunistpartier af selv beskedne dimensioner havde betydning, fordi det igennem et mllands egne borgere og partier er muligt at opn tilgang til oplysninger og indflydelse, som en sovjetborger vanskeligt vil f. Det, KGB sgte at f kontakt med, var personer, som kan f indflydelse p de politiske forhold f.eks. gennem politisk PR-virksomhed, tidsskrifter mv. Det kunne dreje sig om embedsmnd, mediepersoner, kulturpersonligheder, rdgivere for politikere i og uden for regeringen og om sdanne politikere selv. En kominternexpert, Munzenberg, udtrykte allerede i 20erne mlstningen sledes: "Vi m infiltrere ethvert tnkeligt milj, f tag i kunstnere og professorer, bruge teatre og biografer og sprede den opfattelse, at Rusland er parat til at ofre alt for at sikre en fredelig verden"261. Rekrutteringen af sdanne personer kunne have forskellige grader. Den egentlige "indflydelsesagent" arbejder efter prcise ordrer og kontrolleres nje. Men KGB var ogs interesseret at opn "betroede kontakter", dvs. personer der bevidst fremmede Sovjets ml og opretholdt kontakt med Sovjet i bestrbelsen p at n mlet, og som mske ogs fik nogen hjlp og belnning. Sidstnvnte kunne best i penge eller i bistand til fremme af pgldendes politiske eller personlige ml. Sdanne kontakter arbejdede kun efter lsere
259

Se f.eks. fra Norge, Andreassen og Moe, "Spioner og Spionml i Norge" s. 190 ff. Berlingske Tidende 28/10 1976. Se ogs Dragan Jovius "Sovjetspionage i Sverige" s. 38 ff og Peppe Engberg "Sovjet och Fredsrrelsen" s. 285 ff. 261 Schultz og Godson "Dezinformatsia" s. 112 og 132 ff.
260

retningslinjer. En betroet kontakt var f.eks. en person, der var villig til at acceptere visse ting som fact og til at viderebringe samme. Gordijevskij siger i et interview (Jyllandsposten 18/10 90): om dem: "Langt strsteparten af disse kontakter kan ikke betegnes som forrddere eller agenter. De var naive, godtroende mennesker, som ikke anede, de blev udnyttet." Endelig betjente KGB sig af personer, der lod sig bruge uden ndvendigvis selv at vre sig dette bevidst. Helst brugtes personer, der ikke havde noget som helst at gre med de kommunistiske lande eller kommunisme i det hele taget. Politisk set kunne de vre placeret hvor som helst, alts ogs i andre partier. Imants Lesinskis, en KGB-mand, der hoppede af efter 22 rs tjeneste, siger, at man foretrak at rekruttere folk fra det politiske "establishment" og helst placeret i centrum eller til hjre herfor, fordi venstrefljsfolk for let kommer i sgelyset262263. Levcjenko fortller f.eks., at det anss for meget vigtigt at rekruttere agenter p konservative aviser fordi ingen ville forestiller sig, at der fra en sdan kant kunne komme noget, som russerne str bag264. Den engelske forfatter Arnold Wesker fortller i sin bog "Journey into Journalism", som bygger p et ophold ved Sunday Times, at bladets journalister p det konomiske stof sagde: "Ser De, det drejer sig om Sunday Times' trovrdighed. Som gammel, konservativ, familieejet avis har den mere autoritet end f.eks. The Observer, som er kendt for sine liberale synspunkter. Derfor er vi (Sunday Times) en bedre kanal for infiltration af radikale synspunkter - flere mennesker vil tro os". Bittman beretter, at rekrutteringen foregik i alle politiske partier og p landsplan - ogs hos de Kristelige Demokrater i Vesttyskland, og at det vesttyske socialdemokrati var "dybt infiltreret"265. Det antoges, at selv de "Liberales Internationale" har vret udsat for infiltration. Ladislav Bittmann fra den tjekkiske desinformationstjeneste har ivrigt fortalt, at "en relativt hj procentdel af stagenterne er journalister. En journalist, som opererer i Storbritanien, Vesttyskland eller USA har stor vrdi for kommunistiske efterretningstjenester. Han kan foretage undersgelser, vre professionelt nysgerrig .... Der er betydningsfulde aviser over hele verden, som er infiltreret af kommunistagenter. En eller to journalister, som fra tid til anden fr instrukser om at skrive den eller hin historie. Der er vestlige aviser, som ejes af kommunistiske efterretningstjenester"266. Levchenko beretter, at en journalist med speciale i politik kan vre til hjlp p mange mder. Han kan producere historier til sttte for sovjetiske ml p bestemte omrder. Men han har mske ogs adgang til fortrolige oplysninger. Endelig kender han og samarbejder med andre opinionsdannere, som han kan forsge at pvirke267. Fra Norge er kendt et eksempel p, hvilke opgaver en journalistisk agent fik. De omfattede bl.a. fremskaffelse af et utrykt bogmanuskript og af en rapport vedr. den norske efterretningstjeneste. Han skulle ogs skrive kritiske artikler om forskellige sprgsml ud fra givne oplg (og opmuntre kollegaer til at gre det samme), skrive vurderinger af forskellige politiske forhold, skaffe information om regeringsholdningen i visse sprgsml og om, hvad der var foreget p bestemte mder, samt skaffe bestemte personkontakter 268. I Sverige, hvor KGB har interesseret sig meget for TVs programplanlgning, er der pvist ejendommeligheder i TVs endelige valg mellem foreslede programmer 269.
262 263

Interview med Levchenko i Politiken 31/3 1983 Andreassen og Moe "Spioner og Spionml i Norge" s. 66 264 Jfr. Charlie Nordblom "Krig i Fredstid" s. 73. 265 Schultz & Godson "Dezinformatsia" s. 167 og 171. 266 Sir James Goldsmith "Statement to the Media Committee" s. 4, jfr. Levchenko i Charlie Nordblom "Krig i Fredstid" s. 66 og 71 ff. 267 Schultz & Godson "Dezinformatsia" s. 167 og 171. 268 rnuff Tofte "Spaneren" s. 114 ff. 269 Dragan Jovius "Sovjethotet mot Norden" s. 146 f.

Journalistiske kontakter ville normalt arbejde i henhold til retningslinier for, hvad de skulle skrive, og p grundlag af opgivne temaer og ml. Derimod brugtes de ndig som videregivere af allerede udarbejdede manuskripter. Ellers ville afslringsrisikoen nemlig vre for stor og produktet umuligt at slre som "resultatet af personligt arbejde og vurderinger"270. Et stort antal personer udnyttedes alts til viderebringelse af sovjetiske ideer og optrden p nskelig vis i givne situationer, kortlgning af strukturen i det vestlige meningsdannelsesapparat mv. Men i tusmrkeomrdet mellem loyale og illoyale aktiviteter, hvor den udnyttede person mske end ikke var sig den rolle bevidst, som han eller hun var blevet tillagt, er det i sagens natur uhyre vanskeligt at f klarhed over problemets omfang. Sakharov opregner mere generelt de grupper, som udnyttes af Sovjet, som flger: "Det totalitre system gennemfrer sin politik under ledelse af et enkelt centrum. Diplomatiet, informationstjenesten og desinformationsvirksomheden inden for og uden for landet, udenrigshandelen, turismen, den videnskabeligt/tekniske udveksling, den konomiske og militre bistand til befrielsesbevgelser (i visse tilflde m man stte denne betegnelse i anfrelsestegn), de afhngige landes udenrigspolitik og alle mulige hemmelige aktioner - alt dette koordineres fra et enkelt centrum. Det er ndvendigt i srlig grad at henlede opmrksomheden p de hemmelige handlinger, fordi mennesket udmrker sig ved at glemme det, der ikke lige falder i jnene. Vesten og udviklingslandene er oversvmmet med folk, som i virkeligheden er ledere af den sovjetiske ekspansions indflydelse og interesser. En del af dem handler ud fra ideelle motiver, der fortjener drftelser. Man m huske p, at den kommunistiske ideologi hverken i Sovjetunionen eller i Kina blot er rent bedrag, ren forblndelse. Ideologien opstod ud fra bestrbelser efter sandhed og retfrdighed, ligesom andre religise, etiske og filosofiske systemer. Og dens svkkelse; syndefald og degradering - der viste sig ved dens frste skridt - er et kompliceret historisk, videnskabeligt og psykologisk fnomen, som krver en srlig analyse. En anden gruppe af disse mennesker stiller sig an som "progressive", fordi det er fordelagtigt, giver prestige og er p mode. En tredje gruppe bestr af naive og drligt informerede mennesker, eller ligeglade folk, der lukker jne og ren for de bitre sandheder og i stedet glad sluger de sde lgne. Og endelig som den fjerde gruppe er der folk, der er kbt i dette ords direkte betydning (ikke altid for penge). Det drejer sig om visse politikere, forretningsmnd, overordentlig mange forfattere og journalister, rdgivere for statslige institutioner, chefer for presse og fjernsyn. Alt i alt er det et bemrkelsesvrdigt tvrsnit af indflydelsesrige mennesker.271 Finansieringen De ndvendige konomiske midler til udlandsaktiviteter overfrtes evt. direkte og i kontanter pr. diplomatpost272. Der kunne dog ogs blive tale om en indirekte sttte, f.eks. i form af uddannelse af nglepersoner og betaling til forhjede priser af varer leveret af virksomheder, KGB nskede at sttte, eller levering af udstyr til dem til reducerede priser. I 1971 kom det f.eks. frem i England, at den drvrende kommunistiske partiavis "Morning Star" ud af et samlet oplag p 50.000 leverede de 12.000 til Moskva i henhold til stende ordre. I kontrakter med vestfirmaer kunne det vre aftalt, at en del af det belb, de skulle betale, overfrtes til srlige konti i Vesten. Kendt er fra Danmark fundet af 700.000 kr. i den kommunistiske partifunktionr Ingmar Wagners villa. Fra Wagner gik der i vrigt ogs store kontante penge til det senere krakkede rejsebureau Hanse-Folketurist - som vekslede dem og tilbagebetalte i checks, nr
270 271

Schultz og Godson "Dezinformatsia" s. 169 og 177. Se "Sakharovs Stemme" (red. Bent Jensen) 272 Se f.eks. Dragan Jovius "Sovjethotet mot Norden" s. 156 f.

Wagner skulle bruge penge til "internationalt solidaritetsarbejde" herunder "flygtningehjlp"273. Wagner blev i oktober 1987 dmt for overtrdelse af valutalovgivningen. Men hvorfor skulle midlerne til de af ham angivne forml formidles over danske hnder? Samarbejdskomiten for Fred og Sikkerhed kom umiddelbart efter beslaglggelsen af pengene i sdanne konomiske vanskeligheder, at der udsendtes et bnskrift om bidrag til gymnasierne, AOF-kurser mv. Men der er tilsyneladende ogs penge i omlb p venstrefljen fra andre kilder. Preben Mller Hansen har f.eks. oplyst, at pengene til det af ham stiftede parti bl.a. er kommet fra "en venlig mand med en papkasse". Mller Hansen er nstformand i og medstifter af Dansk-Libysk-Arabisk venskabsforening som finansieres af Libyen, hvis politiske system han efter egne oplysninger sympatiserer med274275. Ogs i andre dele af venstrefljen er tilsyneladende uforklarlige pengemidler i omlb. Forfatteren af nrvrende har f.eks. erfaret, at en kendt - og respekteret - politisk skikkelse fra et af venstrefljsparterne er mdt op hos en kendt kunstner og til dennes overraskelse har betalt et indkbt billede med 70.000 kr. i kontanter i en brun konvolut. Er rsagen mangel p checkblanketter, mangel p evne til at praktisere sin ideologiske overbevisning under gldende danske skatteregler eller noget helt andet? En brugbar metode til at skaffe pengemidler til relevante forml var ivrigt udnyttelse af sdvanlige danske pengekilder. Hos os er det ikke svrt at opn offentlige tilskud til aktiviteter inden for det uddannelsesmssige, humanitre og mellemfolkelige omrde. Etableres "oplysnings" og andre aktiviteter under en trovrdig facade, kan der opns meget betydelige tilskud, ligesom personer, hvis hovedinteresser gr i anden retning, kan leve i ly af jobs inden for disse sektorer. Undertiden antager udnyttelsen af de danske ressourcer groteske former. I 70-erne blev det nordkoreanske ambassadepersonel udvist fra Danmark. Anledningen var omfattende ulovlig handel med alt lige fra narkotika til toldfri benzin og cigaretter. Efter sigende var det blevet plagt dette personale ikke blot at betale deres egen virksomhed ud af provenuet, men ogs at sende penge hjem til Nordkorea. Kommunistpartiernes rolle De vestlige kommunistpartiers rolle er ofte diskuteret. Traditionelt er Danmarks kommunistiske Parti (DKP) blevet tillagt rollen som Moskvas forlngede arm 276. Meget langt holder dette utvivlsomt ogs stik. Sovjet har selv karakteriseret DKP som en betydelig politisk kraft med stor indflydelse i fagbevgelsen og blandt de intellektuelle. Meget tyder ogs p, at partiet op til vor indtrden i Atlantpagten var i frd med at sammenstte sabotagegrupper med henblik p bekmpelse af eventuel engelsk og amerikansk militrhjlp til Danmark. Regeringen frygtede p dette tidspunkt en russisk besttelse. Med en sdan eventualitet for je havde partiet endog placeret folk p centrale steder. Dets centralkomite var af den sovjetiske ledelse blevet tilsagt mindst 1 times varsel i tilflde af et sovjetisk besttelsesforsg277. Den sovjetiske invasion i Ungarn i 1956 bervede imidlertid partiet al trovrdighed i befolkningen. Troende socialister sgte i stort tal tilflugt i andre partidannelser. Pvirkningen af det danske samfund mtte derfor finde andre og mere indirekte veje. Denne udvikling var dog nppe blot en ulempe. De er svrt at sige, hvor mange gamle
273 274

Jyllandsposten 1/6 og 3/6 1987 Berlingske Tidende 23/4 1986 275 Om pengeomlbet se i vrigt "Fredsbevgelser" v. P.H. Bering s. 36 ff 276 Se om DKP's rolle srligt Bent Jensen, "Tryk og Tilpasning" s. 213 ff 277 Tage Kaarsted "De danske Ministerier" s. 427.

kommunister, der medbragte deres arvegods til deres nye partier. Og placeret i andre partidannelser og i ly af disses mere idealistiske medlemmer kunne sdanne personer stadig have en indflydelse - oven i kbet i skret af en formelt afbrudt forbindelse stover. Synspunkter, som i realiteten tjente stblokkens interesser, kunne lanceres og vinde fodfste ad disse kanaler (og kunne enddog uden strre vanskeligheder indpasses i flere partiers politiske programmer). Selve kommunistpartiet derimod har som parti betragtet frt en noget tilbagetrukken rolle i rene siden og har tydelige interne vanskeligheder. "Kammeratskabet, engagementet og visionerne forsvinder. Kliker og manipulationer, intriger og beregnende kynisme trder i stedet" som et eksmedlem af partiet og forhenvrende folketingsmedlem for samme, Tove Jrgensen har udtrykt det278. I 80erne vurderes dets medlemstal hjst til 3000 selv om det officielt angives til 10.000. Partiet anses at vre forstenet i sin struktur og ledelse. Ikke desto mindre har det ogs i rene efter Ungarn vret i stand til at organisere undertiden vellykkede - kampagner imod NATO-interesser. (F.eks. Enhedskommandoen i slutningen af 50-erne, den kernevbenfri zone, NATO ud af Norden i 1969, neutronbomben og dobbeltbeslutningen i 70-erne279). Varmestuer Opinionsdannerne i den skaldt revolutionre bevgelse opererede alts fra 60-ernes begyndelse fortrinsvis ad andre kanaler. Man finder dem fra dette tidspunkt i rigt ml som f.eks. foredragsholdere ved lrerseminarier og andre institutioner, som uddanner personale til undervisning og oplysning af brn og unge. Det er ogs tydeligt, at der blev sat ind p at f placeret personer med den rette indstilling i lrerstillinger og stillinger i vrigt, som indebar mulighed for at pvirke den offentlige meningsdannelse - specielt blandt ungdommen. Arbejdet har tydeligvis bret frugt. F.eks. ligger blandt de studerende p Journalisthjskolen de to tredjedele til venstre for Socialdemokratiet 280. Ligeledes synes der at have vret fremgang i forskellige humanitrt udseende organisationer og i andre organisationer, hvis aktiviteter nogenlunde let kunne bjes i en nskelig retning. Det er f.eks. blevet hvdet, at Folkebevgelsen mod EF har vret et attraktivt operationsomrde for venstrekrfterne281, og det har endog vret fremme, at Folkebevgelsen skulle have modtaget tilbud om konomisk sttte fra sovjetisk side. Infiltrationen anses bl.a. at have frt til, at Folkebevgelsens blad "Det ny Notat" blev domineret af venstresynspunkter. Disse beskyldninger er hver gang blevet afvist af Folkebevgelsen. En journalistelev p bladet har imidlertid i bogen "Ikke et ord om ytringsfrihed"
278 279

Berlingske Tidende 1/3 1987. Se nrmere Bent Jensen i "Tryk og Tilpasning". I interview i Jyllandsposten 18/10 90 fortller Gordijevskij flgende: "I Danmark var reglen, at det kommunistiske partis ledere, Knud Jespersen, Ingmar Wagner med flere, blev orienteret om det sovjetiske partis politik ved regelmssige mder i ambassaden eller under rejser til Sovjetunionen. P ambassaden kunne de komme to eller mske tre mand. Her fik de forelagt dokumenter, baseret p indberetninger fra centralkomiteens internationale departement, som informerede om denne eller hin linje i dette eller hint anliggende. Der var ikke tale om lsestof til underretning, men om hfligt formulerede instruktioner, som de ikke kunne afvise al den stund de ogs modtog store pengesummer til driften af deres parti. Instruktionerne gik videre til en rkke grupper, bl.a. Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, Kvinder for Fred, Aldrig mere Krig og Nej til Atomvben, ofte gennem tillidsfolk, som ikke var kommunister. I KGB og p ambassaden ans vi alle disse grupper, med strre eller mindre ret, for frontorganisationer. At samarbejdskomiteen var en frontorganisation er hvet over en hver tvivl." 280 Ole Malmqvist m.fl. "Er det virkelig sandt" s. 130 note 20. 281 Se herom bl.a. Bent Jensen "Tryk og Tilpasning" s. 219

bekrftet beskyldningernes rigtighed. "Min generelle politiske holdning (der var venstreorienteret, forf.) var slet ikke altid i overensstemmelse med - skal vi kalde dem de 'toneangivende' personers. De fleste p avisen var DKP'ister eller sympatisrer med partiet i Dronningens Tvrgade", skriver han282. Et andet eksempel p en organisation, som muligvis er blevet udnyttet, er Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Siden 1968 har stort set alle organisationer til hjre for Socialdemokratiet forladt MS (omend flere af dem kan mnstre personligt valgte medlemmer i deres reprsentantskab). Den domineres af de personlige medlemmer, der ansls til ikke at udgre mere end 3.500283. Organisationen rder over sm 150 millioner kr. rligt af statslige midler og udsender for disse ulandsfrivillige. Programmerne, disse deltager i, har tyngde omkring lande med skaldt socialistisk styreform. Samvirket har vret involveret i forskellige politiske aktiviteter, f.eks. Sydafrikakomiteernes "Boycot-Shell" aktion, og en "Boycot Israel" aktion. Den har stillet kontorfaciliteter til rdighed for PL0. Den var drivkraft bag kampagnen for en mangedoblet bistand til det sandinistiske Nicaragua. Som mulig genstand for udnyttelse kunne ogs nvnes WUS (World University Service - i "Den rde kalender" kaldt "de studerendes bistandsorganisation"). Organisationen angiver selv, at "WUS er en dansk solidaritets- og bistandsorganisation, der arbejder med projekter og personalerekruttering til en rkke lande og befrielsesbevgelser i Latinamerika og det sydlige Afrika". WUS siger, at den str for en "progressiv professionalisme". Den har interesseret sig for steder i verden, hvor WUS fornemmer en anti-imperialistisk kamp, f.eks. det sydlige Afrika, hvor man samarbejder med de kommunistiske bevgelser som SWAPO i Namibia, MPLA i Angola, FRELIMO i Mozambique og ANC i Syd-Afrika. Den har ogs interesseret sig for Chile, Bolivia og ikke mindst Nicaragua. Organisationen fr nu over 80 millioner kr. rligt fra den danske stat284. Udviklingen i 80-erne har vist, at der rent jeblikkeligt ikke er basis for en samfundsomvltning og ej heller mulighed for en fuldstndig monopolisering af meningsdannelsen. Det har imidlertid ogs vist sig, at der meget langt er mulighed for at dominere netop meningsdannelsen p en sdan mde, at udviklingen mske gradvist kan bjes. F.eks. har det vist sig, at selv relativt f lrere p en folkeskole med en mlrettet indsats, med den ndvendige viden om, hvordan meningspvirkning udves, og med en professionel sttte udefra kan berve andre lrere lysten til at komme med for mange indsigelser mod passende aktiviteter med brnene. De ndvendige redskaber til brug for disse aktiviteter str til rdighed i rigt ml. Undervisningsmateriale af den rette indretning produceres i stor udstrkning og introduceres frit - f.eks. i de skaldte orienteringstimer. Hele programmer for aktivitetsforlb af forskellig art er er blevet udarbejdet. Velkendt er det materiale, som udsendtes af "Lrere for Fred" for nogle r siden til brug for etablering af skaldte fredsuger. Fra Tvind - imperiets "U-landshjlp fra Folk til Folk" kendes ogs bemrkelsesvrdigt undervisningsmateriale velegnet til brug i pdagogiske forlb. Aktioner De midler, som stlige efterretningstjenester satte ind, har vret overordentlig grove. Nogen vil f.eks. erindre eksilbulgareren Boris Arsof Illiews forsvinden. Illiew var tidligere
282 283

s. 36 Jyllandspostens analyse 22/3 1988 sml. dog organisationens svar smsts. 26/4 1988 i Jyllandsposten 6/5 1990 varsler organisationen nye toner. 284 Jyllandsposten 6/11 1989.

officer i den bulgarske hr og forsvandt pludselig fra sit hjem i Brabrand - for senere at dukke p i sit hjemland, fanget, som den bulgarske radio sagde, af den bulgarske efterretningstjenestes lange arm. Inden for meningspvirkningsoperationernes omrde opererede KGB imidlertid helst p en s lidt opsigtsvkkende mde som muligt. Analyser af det danske meningsdannelsesapparat Grundlaget for dette arbejde var analyser af det danske meningsdannelsesapparat, herunder de personer og grupperinger, der forvalter dette apparat. Disse analyser udfrtes med udgangspunkt i de offentligt tilgngelige oplysninger om, hvem der varetager hvilke funktioner p redaktioner, i organisationer, partier osv. Det billede, som tegnedes p dette grundlag, fuldstndiggjordes dernst gennem undersgelser af, hvorledes de virkelige magtforhold mellem disse personer og i de respektive grupperinger var. Disse behver jo nemlig ikke svare til den formelle funktionsfordeling285. Herunder sgtes der ogs udarbejdet en karakteristik af de forskellige aktrer, med henblik p at f opklaret, hvem af dem der mske lod sig nyttiggre. Formlet var at finde rette mand, tidspunkt, sted og strmning, som en aktion kunne bygges p. Undersgelserne stttedes ofte p samtaler med relevante danskere. Mange politikere og opinionsdannere har i den anledning vret genstand for en nrgende og ihrdig opmrksomhed. Dette glder f.eks. SF's forsvarspolitiske ordfrer gennem en rrkke, Pelle Voigt. Han har selv beskrevet forlbet nemlig i Weekendavisen den 3/10 1986 samt over for en svensk forfatter 286. Voigt fortller her om den enorme interesse for alt mellem himmel og jord - og for hans vedkommende srligt for venstrefljpartiernes interne forhold. Kontakterne gav ham, siger han, fornemmelse af en "omfattende aktivitet, der rkker ind i snart sagt alle politiske og journalistiske kredse". Han vurderer KGB's arbejde som ganske kvalificeret og ambitist i bestrbelserne p at etablere kontakter og pvirke opinionsskabere. Han bemrker dog ogs, at aktiviteten i det store og hele virkede mod hensigten pga. den klodsethed, hvormed den udfrtes. Han er dog tilsyneladende ikke klar over, at formlet med kontakterne til ham mske ikke ndvendigvis var at hverve ham som regulr agent. Han overser ogs, at det ikke er muligt for ham at bedmme effekten af de aktioner, der er lykkedes, fordi de netop ikke var klodsede. KGB havde ikke noget imod at prsentere sig som klodset p t omrde, hvis dette indebar, at der kunne arbejdes i s meget desto strre uforstyrrethed p andre. Hans vurdering p dette punkt str ivrigt ogs i modstrid med andre, der har oplevet tilnrmningsforsg287. Kontakterne samlede sig ikke udelukkende om venstrefljspolitikerne. Hans Engel var ogs i sin tid som leder af den konservative pressetjeneste udsat for tilnrmelser. Samme oplevelse angiver Lasse Budtz at have haft. Ivrigt hvdes det, at en lang rkke af Folketingets medlemmer, funktionrer og journalister har haft henvendelser288. Det skulle vre endda meget let at f gaver og invitationer til dyre frokoster, hvis blot man befandt sig et interessant sted. Hvad, der var interessant, afhang af situationen. Undersgelsesarbejdet udmntede en oversigt over aktrerne i det danske opinionsdannelsesapparat. Gennem denne ville KGBs ledelse have et altid ajourfrt indtryk af, hvilke strenge der bedst kunne spilles p, hvordan og hvor med givne ml for je. P grundlag af
285 286

Se ivrigt nedenfor kap. 4. Charlie Nordblom, jfr. "Krig i Fredstid" s. 186 ff. Se ogs stre Landsretsdomme af 11/1 1990 (3. afd., sagerne 278 & 279/1988). 287 Se f.eks. interviewet i BT 27/1 1984 hvor disse folk karakteriseres som "utroligt dygtige og veluddannede". 288 Berlingske Tidende 28/1 1984 og BT 27/1 1984.

oversigten sgte man ogs kontinuerligt at sluse nskelig information ud og at fremme foretrukne personers vej til de centrale positioner i diagrammerne. Der har i tidens lb vret ivrksat aktioner p en rkke forskellige omrder. Et af de gennemgende temaer i disse har vret kravet om "fred" (p Sovjets vilkr)289. "Neutronbombe"kampagnen I 1977 ssattes f.eks. en kampagne290 mod produktion af den skaldte "neutronbombe". Denne bombe tilsigtede at opveje den enorme antalsmssige overlegenhed, som Warzawapagten havde i kampvogne i Mellemeuropa (20.000 vogne mod NATOs 7.000). Et angreb fra denne overmgtige styrke kunne derfor kun stoppes atomvben - af hvilke selv de mindste dengang eksisterende imidlertid var p strrelse med Hiroshima-bomben. USA udviklede herefter neutronbomben, som kan affyres med stor prcision fra en kanon, og som har den egenskab, at den med en eksplosion af beskeden strrelse virker drbende p alt inden for en radius af kun n amerikansk mil. Strlingen forsvinder ogs hurtigt. Bomben ville med andre ord neutralisere den betydelige sovjetiske overvgt i traditionelle stridsmidler. Netop i sommeren 1977 havde prsident Carter annonceret, at han endnu ikke havde godkendt produktionen af bomben, og at han frst ville trffe endelig beslutning herom i november samme r. Dette gav Sovjet plads til at ivrksatte en massiv kampagne imod den. Det var til brug for denne, KGB opfandt ordet "neutronbombe". Den tanke, som skulle injiceres i den vestlige offentlighed, var bl.a., at denne bombe udgjorde "det ekstreme kapitalistvben, som delgger mennesker men efterlader bygninger intakte". Journalistiske kontakter blev sat til at f indfrt ordet "neutron-Carter" i den vestlige presse. Det lykkedes at f foranstaltet omfattende demonstrationer, meningstilkendegivelser og henvendelser til vestlige statsledere mod bomben. Hele registeret af fredsorganisationer blev aktiveret, og det lykkedes endog at involvere kirkelige organisationer. I Holland indsamledes 1,2 millioner protestunderskrifter. Disse begivenheder blev naturligvis skildret af de vestlige medier. Den strste del af succesen for sovjetkampagnen kom til at ligge i selve den omstndighed, at aktiviteterne fik en s bred pressedkning, som tilfldet var, i den skaldt uafhngige presse291. Kampagnen fik Carter til at undlade at give grnt lys for produktionen. "Den politiske kampagne" mod neutronbomben var en af de mest betydningsfulde og vellykkede siden 2. verdenskrig, pralede Janos Berecz, leder af det ungarnske kommunistpartis internationale afdeling. Den sovjetiske ambassadr i Holland blev dekoreret af Brezhnev for fortjenester i forbindelse med anstiftelse af de hollandske anti-bombe-demonstrationer. Kampagnen antages at have kostet Sovjetunionen ca. 500 millioner kr. (1981). Ogs herhjemme havde aktionen forgreninger. F.eks. fik davrende Statsminister Anker Jrgensen et personligt brev fra Breznev. Og dette blev fulgt op med talrige kontakter til personer, der formodedes at kunne yde politisk pression. Bl.a. var KGB-manden Vladimir Merkulov meget aktiv. Merkulovs omrde var netop "active measures". Det lykkedes ham tilsyneladende at infiltrere fredsbevgelserne, og det var fra ham pengene kom til en
289

Se om fredspropagandaens baggrundlag og teknik f.eks. Dragan Jovius "Sovjethotet mot Norden" s. 161 ff. 290 Barron s. 267 ff og "Fredsbevgelser" v/P.H. Bering s. 24 ff, William J. Casey "Soviet Use of active Measures" i "Current Policy" nr. 761, Charlie Nordblom "Krig i Fredstid" s. 74. 291 Jfr. Sir James Goldsmith "Statement to the Media Committee" s. 6.

annoncekampagne, hvori en rkke kendte kunstnere mv. udtrykte sttte til tanken om en atomfri zone i Norden. Ankermanden p dansk side og den, der indsamlede underskrifterne, var forfatteren Arne Herlv Petersen. Herlv Petersen sponsorerede ogs en skaldt fredsmarch fra Oslo til Paris, ligesom han i eget navn publicerede propagandaskrifter, artikler, lserbreve mv., som i virkeligheden hidrrte fra KGB292. Han leverede i vrigt ogs oplysninger til Sovjets ambassade om forholdene p den danske venstreflj og om skaldt progressive journalister (som dog ikke mtte vre DKP-medlemmer). Det br i parentes bemrkes, at prsident Reagan p et tidspunkt rutinemssigt bekrftede, at man nu producerede den omstridte bombe. Prsentationens hurtighed levnede ikke mulighed for ivrksttelse af en kampagne svarende til den, der gennemfrtes over for Carter. Kampagnen imod dobbeltbeslutningen Successen med neutronbomben opfordrede til gentagelser. Anledningen hertil kom, da Sovjet begyndte at opstille de nye SS-20-missiler. Denne opstilling frte til, at NATO traf den skaldte "dobbeltbeslutning" gende ud p, at NATO ville opstille et tilsvarende arsenal af raketter, hvis ikke Sovjet fjernede sine. Dobbeltbeslutningens gennemfrelse ville tage en sdan tid, at der ogs her blev mulighed for at ivrkstte en omfattende anti-raketkampagne293. Det var i forbindelse med denne, at en fra Holland udvist KGB-officer, Vadim Leonov, som under dkke af at vre journalist havde infiltreret den hollandske fredsbevgelse, pralede: "Er du klar over, at alle disse velmenende mennesker i Holland bliver taget ved nsen? De tror, at anti-neutronbombe-bevgelsen og reaktionerne p krydsermissilerne og andre NATO-aktiviteter er udsprunget af ren og skr idealisme, baseret p medflelse med og bekymring for deres medmennesker og for brnene. Hvis bare disse mennesker vidste, at det hele sker efter en plan, som ligger i Moskva, hvorledes de bliver manipuleret af en lille gruppe af kommunistiske ideologer, som fr deres instruktioner gennem mig. Hvis Moskva bestemmer, at 50.000 demonstranter skal ud p gaderne i Holland, s kommer de ud p gaderne. Er du klar over, at vi kan tromme 50.000 demonstranter sammen p et hvilket som helst sted p en uge? En besked gennem mine kanaler er tilstrkkeligt. Alt bliver organiseret med militr prcision, hovedsagelig under ledelse af militrngtere. Jeg skulle vel vide det, ikke alene er jeg til daglig involveret i disse hemmelige aktiviteter, jeg er ogs n af dem, som videregiver de ordrer, som kommer fra Moskva"294. Kampagnen havde en meget betydelig succes. Iflge meningsmlingerne var i 80-ernes begyndelse kun 4,7 % af vlgerne for opstillingen og 67,1 % imod i Vesttyskland. I Belgien var tallene 17 hhv. 79, i England hhv. 37 og 48% 295. De respektive politiske ledere - bortset fra i Danmark - havde imidlertid nu lrt lektien. Opstillingen blev pbegyndt, og under indtryk heraf opnedes omsider en aftale om alle raketternes nedtagning. "Stjernekrigs"projektet
292

Barron "KGB-Today" s. 277 og justitsministeriets redegrelse af 17/4 1982 om Arne Herlv Petersen-sagen. Se heroverfor Jesper Hjorth og Simon Hansen, "Fredens Spioner" s. 62 ff. I vrigt Jyllandsposten 14/10 90. I et interview med Gordijevskij (TV2 18/10 90) vurderer denne Herlv-Petersen som konfidentiel kontakt af den art, som KGB havde et lst og mindre disciplinrt forhold til, men som kunne vre til stor nytte. 293 Barron s. 274. 294 Efter Heritage Foundation Backgrounder nr. 184, citeret efter P.H. Bering "Fredsbevgelser" s. 10. 295 Se "Veje til Fred" (red. Heurlin og Nrretrandes).

Senere blev bestrbelserne koncentreret om at stoppe eller sinke det amerikanske rumforsvarsinitiativ (det skaldte "stjernekrigsprojekt")296. Dette sges opnet bl.a. ved at indgive de Nato-allierede indtryk af, at dets gennemfrelse vil kunne medfre tilbagetrkning af den amerikanske atom-paraply fra Europa, at det indebar en skrpelse af vbenkaplbet, at Europa blev stvsuget for forskere til projektet og at dette indebar forbrug af ressourcer, som ellers skulle have vret brugt p udviklingsarbejde i den 3. verden. Afledningsoperationer Aktiviteten kan imidlertid ogs have andre retninger. Da en russisk ubd for nogle r siden gik p grund i den svenske skrgrd, viste svenske undersgelser, at den havde atomvben ombord. Dette var ikke heldigt p et tidspunkt, hvor Sovjet netop sgte at styrke de vestlige fredsbevgelser. KGB's desinformationseksperter trdte derfor til. Et medlem af "Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed", som var ekspert i strlebiologi ved atomforsgsstationen Ris, blev i den sovjetiske presse taget til indtgt for udtalelser om, at der videnskabeligt set slet ikke var hold i den svenske pstand om atomvbnene i ubden. Disse udtalelser fra en "autoritet" lb herefter rundt i den vestlige presse. Han mtte senere trkke dem tilbage, da han viste sig at mangle faglige forudstninger for at imdeg svenskernes ekspertudtalelser. KGB's ml var imidlertid fsv. net, idet dementier sdvanligvis har langt ringere gennemslagskraft end den oprindelige oplysning. En tilsvarende aktion ivrksattes, da sovjet i 1983 nedskd et civilt koreansk passagerfly med 269 passagerer. Formlet med den var at skabe indtryk af, at flyet i virkeligheden havde arbejdet som led i en amerikansk efterretningsoperation. Havde det ikke vret fordi den sovjetiske jagerpilots kommunikation med hjembasen var blevet optaget p bnd p en japansk lyttestation, var denne version formentlig slet igennem. Dette fik dog ikke KGB til at give op. Man plantede nu - med held - en historie i de vestlige medier om, at der var en sammenhng mellem flyets afvigelse fra ruten og en spionagemission udfrt af rumfrgen Challenger. Dette frte til et sagsanlg fra Korean Airlines mod det engelske magasin, der viderebragte historien. Dementiet trngte imidlertid - som sdvanlig - ikke gennem medierne. Begivenheden blev utvivlsomt dygtigt udnyttet af amerikanerne i pressen297. Men dette ndrer intet ved de manvrer, Sovjet foretog. En tredje aktion ivrksattes i Sverige i 1982, hvor et dervrende kommunistblad viderebragte en falsk nyhed om, at en transport af NATO-kampvogne havde passeret Gteborg p vej til Norge, og at der havde vret tale om krnkelse af svensk neutralitet. Historien blev gentaget i andre medier og synes at have haft til forml at aflede opmrksomheden fra opdagelsen af en uidentificeret ubd i den svenske skrgaard 298. Sknmaling Kampagnerne kunne ogs have til forml at fremhve egen fortrffelighed eller at skvvride opfattelsen af, hvad Sovjet stod for. Da Andropov fik magten i Moskva, stod man f.eks. pludselig med det problem, som en strkt belastet mand p denne post ville udgre i den vestlige opinion. Andropov var tidligere chef for KGB. Det var f.eks. i hans tid p denne post, man begyndte at tage psykiatrien i undertrykkelsesapparatets tjeneste bl.a. ved at indlgge systemets modstandere p sindssygeanstalter og "dope" dem med medikamenter. Han var ogs ambassadr i Ungarn under opstanden i 1956. Ved denne lejlighed var han direkte ansvarlig for mordet p lederen af den nydannede frie ungarske
296

William J. Casey "Sovjet Use of Active Measures" i "Current Policy" nr. 761, "Soviet Active Measures in the Era of Glasnost" 297 Se Peder Golding m.mf. "Communicating Politics" s. 181 ff. 298 Department of State Bulletin, Oct. 1983 s. 62

regering, Imre Nagy - trods et tidligere afgivet lfte til denne om amnesti. Ogs her trdte desinformationstjenesten til. Forskellige steder i vestlig presse dukkede historier op om Andropovs pragmatiske, fleksible og humane natur - ivrigt allerede mneder inden han formelt opnede generalsekretrposten. Iflge disse forlydender sympatiserede han i virkeligheden med dissidenterne - som han endog lejlighedsvis inviterede til diskussioner i sin lejlighed for at kunne udvide sit synsfelt. Han dansede tango, drak skotsk whisky, elskede jazzmusik299. Forfalskninger og digt En af KGB's stende opgaver var at udsprede mistro til det vestlige forsvar og til vestlige ledere og opinionsdannere, som havde en unsket indstilling. De midler, der toges i anvendelse for at opn dette ml, kunne vre meget forskelligartede. Et yndet redskab var brugen af forfalskninger og opdigt300. Forfalskningen kunne vre "stille", dvs. indrettet med henblik p kun at komme en snver kreds i hnde (f.eks. visse politikere eller journalister, der "falder over" et interessant, fortroligt dokument), eller den kunne vre rettet p en videre kreds. Da der i 1983 blev holdt en NATO-velse i sydsjlland, modtog en rkke enlige og ldre i omrdet f.eks. pludselig et brev fra forsvarschefen. I henhold hertil skulle deres boliger beslaglgges under velsen. Brevet var falsk men uroen blev naturligvis siddende i en del af dem, der fik det. NATO rder over stabler af tilsvarende forfalskninger udsendt ved forskellige lejligheder for at skabe mistro. F.eks. kan nvnes et falsk brev fra prsident Reagan til den spanske konge Juan Carlos, hvori denne opfordres til at sl ned p spanske pacifister og p venstreoppositionen i landet. gyptens forhenvrende prsident Sadat var ogs udsat for adskillige forsg p undergravelse stttet p forfalskninger. I den sidste ende kan disse have frt til mordet p ham. Sledes foreligger der et falsk dokument, iflge hvilket han var indstillet p at undergrave den muslimske bevgelse. Iflge et andet falskneri phviler det amerikansk militrt efterretningspersonel, der er udstationeret i andre lande, at opildne antikommunistiske foranstaltninger - evt. ved at infiltrere venstregrupper og opgejle dem til voldshandlinger egnet til at medfre modforholdsregler301. P et tidspunkt blev der bragt en liste i omstning, hvorp var opfrt et antal journalister, der hvdedes at st p CIA's lnningsliste302. Nvnes kunne endvidere et falsk brev fra "Ku Klux Klan", som blev sendt til de olympiske komiteer i adskillige asiatiske og afrikanske lande, og som indeholdt trusler om racistisk vold imod deres deltagere i olympiaden i 1984 i USA303. Falsknerier har ogs vret brugt til understttelse af aktioner i den 3. verden. I 1977 bragtes f.eks. en historie i omstning gende ud p, at vesttyskerne var i frd med at efterprve et atombevbnet krydsermissil i Zaire. Det drejede sig i virkeligheden om et civilt projekt af helt anden art. Men den forestilling, det lykkedes at skabe om projektet, fik de omgivende afrikanske statsledere til at kigge den anden vej, da et sttysk udrustet ekspeditionskorps fra Angola trngte ind i Zaire, hvor korpset nedslagtede 2000 beboere inden den hastigt tilkaldte franske fremmedlegion drev det ud304.
299 300

Barron s. 17 ff. Se f.eks. "Soviet Active Measures in the Era og Glasnost". Dragan Jovius "Sovjethotet mot Norden" s. 134 ff, Schultz og Godson "Dezinformatsia" s. 149 ff og Peppe Engberg "Sovjet och Fredsrrelsen" s. 243 ff. 301 Barron s. 258 302 Andreasson og Moe "Spioner og spionml i Norge" s. 133 303 William J. Casey "Soviet Use of Active Measures" i "Current Policy" nr. 761 304 Air Force Magazine marts 1986 (USA)

Som eksempel p opdigt kan ogs nvnes en rygtekampagne, som general Jaruzelski ivrksatte i Polen for at undergrave fagbevgelsen Solidaritet. Det polske styre sgte simpelthen at forbinde denne organisation med amerikanske fagforeninger for at give befolkningen i Polen indtryk af, at Solidaritet var redskab for fremmed indblanding i landet305. Metoderne til at plante (renvaske) falsknerier eller digt er mange306. En af mulighederne er at plante historien i et organ, f.eks. en avis, i n verdensdel. Herefter srger man s for, at et uafhngigt organ i en anden verdensdel "fr je p" den. Den videretransmitteres herefter af dette organ, som ikke nrer mistanke. En anden metode er at tilbyde landene i den 3. verden gratis nyhedsservice gennem de sovjetiske nyhedsbureauer Tass og Novosti. Dette er fristende for et fattigt land, som ellers m betale hje priser for de vestlige bureauers ydelser. Mellem de mange korrekte historier, som kommer fra gratisbureauerne, dukker s de falske op. Falsknerierne kan have form af simulerede kopier af dokumenter307. Der er imidlertid ogs afslret falske bndoptagelser, sledes f.eks. et bnd, som angiver at vre en optagelse af en samtale mellem prsident Reagan og premierminister Thatcher vedrrende Falklandskrigen, og som var en sammenklipning af udtalelser fra disse fremkommet i helt andre sammenhnge308. En del af de falsknerier og historier, som KGB producerede, var af ringe kvalitet. Ogs typiske overstterfejl af den art, som en overstter med russisk baggrund kan beg, afsatte fingeraftryk i materialet, som for den opmrksomme lser afslrede dettes oprindelsessted309. Ikke desto mindre var KGB i relation til den brede masse af falsknerier tilsyneladende ligeglad med mindre defekter af denne art. Spekulationen synes at have vret den, at meget alligevel nr igennem og viderebefordres - ikke mindst af de journalister, som ud fra deres personlige holdninger har en tilbjelighed til at tro p historiernes materielle sandhed. Endvidere spekuleredes der i, at selv om falskneriet blev afslret, ville det normalt vre vanskeligt at opn en tilsvarende offentlig opmrksomhed om et senere dementi. Bittman siger: "Dementiet drukner som regel i den daglige flod af avisstof; offerets massemedier vil sandsynligvis ogs hellere presse enhver stump af sensation ud af dokumentet end dementere det"310. Og selv hos dem, der lser dementiet, vil der ofte vre en opfattelse af, at der "sjldent gr rg af en brand uden at der har vret ild i den"311. Nettoresultatet for KGB ville derfor oftest vre positivt alligevel. Konstruktion ved hjlp af delsandheder En srlig form for (virkeligheds)forfalskning er den, som p grundlag af elementer, som er sande, opbygger et falsk billede. Hvis der kan bygges p historier, hvoraf dele - mske det meste - kan dokumenteres som korrekt, opstr nemlig en betydelig trovrdighedsvrdi for hele historien. Den tidligere omtalte historie om "krnkelse" af svensk neutralitet var f.eks. bygget p en transport af norske pansrede mandskabsvogne, som
305 306

William J. Casey "Soviet Use of Active Measures" i "Current Policy" nr. 761 Se bl.a. Aleksandr Kaznacheev "Inside a Russian Embassy" s. 172 ff., William J. Casey "Soviet Use of Active Measures" i "Current Policy" nr. 761 og "Soviet Active Measures in the Era of Glasnost" s. 4, Bittman "The Deception Game" s. 127 f. 307 Om karakteristiske fejl ved forfalskningerne, se "Soviet Active Measures in the Era of Glasnost" s. 51 308 Department of State Bulletin, Oct. 83 s.66 309 Se f.eks. James E. Oberg i Air Force Magazine, marts 1986 (USA). Og Dragan Jovius "Sovjethotet mot Norden s. 141 ff. 310 "The Deception Game" s. 31. 311 Se ogs Aleksandr Kaznacheev "Inside a Russian Embassy" s. 176 f.

faktisk fandt sted - omend med de svenske myndigheders billigelse. KGB gennemtrvlede systematisk vestlige medier i eftersgningen af materiale, som kunne tilpasses til brug for sdanne forml. Herunder eftersgtes ogs udtalelser fra fremtrdende personer, som kunne klippes sledes, at de fik en nsket mening. Nr man fandt noget, cirkuleredes det i sdanne beklippede uddrag. Og ofte vandt det udbredelse i kraft af redaktrers og journalisters behov for at skaffe nyheder - som ikke modsvaredes af en mulighed for at kontrollere det, de blev spillet i hnde. En beslgtet teknik udgjorde forsgene p at forstrre (effekten af) antiamerikanske og anti-NATO gruppers udfoldelser312. Og en anden forgrening af den var fremholdelse for politiske beslutningstagere af, hvad de tidligere havde sagt eller gjort. Beslutningstagere vil som bekendt ofte fle sig bundet af det, de har gjort, og kan mske ikke huske, at der er tale om manipulerede udklip eller et tilpasset referat 313. Skabelsen af en kunstig "offentlig mening" Et yndet pvirkningsmiddel var fabrikation af en "offentlig mening" eller rettere skabelsen af et falsk indtryk af, hvad denne mening gik ud p. En meget anvendt metode hertil var lserbrevskampagner. KGB har haft held til at organisere flere sdanne. F.eks. lykkedes det frstesekretr Stanislow I. Tsjebotok (der i 1975 mtte forlade Danmark efter at hans egentlige funktion var blevet kendt) at organisere en omfattende kampagne af denne art imod det vestlige forsvarssamarbejde314. En anden metode var brevkampagner over for politikerne og andre. En afhoppet diplomat, Aleksandr Kaznacheev, fortller i sin bog "Inside a Soviet Embassy", hvordan han under sin udstationering i Burma modtog materiale fra Moskva, som herefter blev oversat til burmesisk, skrevet p en burmesisk skrivemaskine og afsendt med form af anonyme henvendelser til burmesiske politikere under foregivende af at vre skrevet af burmesiske borgere. Undertiden indeholdt brevene information, som man nskede i omlb, f.eks. med henblik p at stte de forskellige politiske fraktioner op imod hinanden, eller p at kompromittere enkeltpersoner315. Skabelse af en "bevgelse" Endvidere sgtes undertiden skabt en "bevgelse". Opskriften herp er kendt. Den er f.eks. offentliggjort af den tidligere tillidsmand for litograferne p Land og Folk, Jens Jackie Jensen, som meldte sig ud af DKP i 1980 efter 28 rs medlemsskab: "Dannelsen af en grsrodsbevgelse kunne ogs kaldes opskrift til den organiserede spontanitet. Lad os forestille os, at vi overvrer et kommunistisk distriktledelsesmde i en af Kbenhavns omegnskommuner. Her kan formanden meddele kammeraterne, at partiets centralkomit har besluttet, at der
312

"Soviet Active Measures in the Era of Glastnost" s. 4 og Schultz & Godson "Dezinformatsia" s. 32. 313 Et eksempel p forsg p at skabe en politisk holdning gennem indrationalisering af en sdan i udtalelser fra politikere, der er bne i den retning, i hvilken holdningsndringen tilstrbes at foreg, udgr bogen "Fodnoter og Fredspolitik" (udgivet af Fredsbevgelsens Forlag). Her konkluderer Wilhelm Christmas-Mller (knyttet til Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed) ud fra indlg af Lasse Budtz, Gert Petersen og Arne Stinus - udformet som svar p 3 sprgsml opstillet p forhnd. 314 Berlingste Tidende 28/1 1984. 315 S. 170.

skal gres en srlig indsats i fredssagen. Ordren lyder p, at der skal dannes en tvrpolitisk komit. Kammeraterne sukker tungt. De har prvet det fr. Mange forudgende forsg er mislykkedes totalt. Men formanden opmuntrer dem med, at der for tiden synes at vre god rygvind. Man begynder at diskutere, hvilke folk der kan bruges. Udvalget af navne er ikke stort. Ogs denne gang ndsages man til at ty til gengangere. Den frste, der bringes p bane, er en lge, som man har brugt til snart sagt alt. Men selv om han er godt slidt, s kan han vel benyttes igen. Det er svrt at slide en lge helt op. Folk tror p lger. Nste navn er en arkitekt. Der er det minus ved ham, at han tidligere har vret medlem af partiet. Alts en renegat. P den anden side er han et godt navn, og det er jo kun navnet, man skal bruge. Arkitekten noteres - med foragt. Tredje mulighed er en SF'er. Medlem af en fagforeningsbestyrelse. Ham spildes der ikke mange ord p. Han er villig, blot han kan f sit navn p tryk - uden at bestille noget. Nogle uger efter kan man i distriktsbladene lse. at nogle pne borgere i kommunen, som hovedsageligt er upolitiske, har dannet en tvrpolitisk komit, fordi de ikke lngere passivt kan sidde stille og sorglst betragte, hvad der er ved at ske. Da aktivisterne var rundt og hverve komitmedlemmer, forsgte de ganske vist at undsl sig med, at de havde s drlig tid, men det lille problem havde initiativtagerne stor forstelse for. De indbudte progressive skal ikke komme til at overanstrenge sig. Der er tilfldigvis ogs i komiteen en pdagog, en husmor og en socialrdgiver, og de har alle tre i al stilfrdighed partibogen i orden. Uden at kny ptager de tre sig alt det praktiske arbejde. De fremskaffer komitens udtalelser, forelgger dem og fr dem vedtaget. De arrangerer mderne, skriver lserbrevene. Altid velforberedte. Altid offervillige - nsten indtil det selvudslettende. Men alts ogs kun nsten, for i virkeligheden er det de tre kommunister, der udgr komiten, og de andre har kun til opgave at skaffe alibiet. Prsentable gallionsfigurer.316 Pvirkningsagenter Undertiden lykkedes det KGB at f greb om nglepersoner i regeringskredse, den politiske verden, organisationerne mv. Man sgte s om muligt at koble sig p den indflydelse, de pgldende evt. havde i kraft af deres stilling. Fra Norge kendes f.eks. Treholt-sagen. Som bekendt lykkedes det KGB at rekruttere den ambitise, dygtige unge socialdemokrat Arne Treholt, som sad solidt forankret i det norske samfundslivs verste lag. KGB fik derigennem et uvurderligt indblik i de norske beslutningsprocesser p topplan. F.eks. fik man adgang til et blik i de norske kort omkring forhandlingerne vedrrende grnsedragningen i Barentshavet. Der opnedes ogs et til brug for det generelle kortlgningsarbejde uvurderligt indblik i norske politikeres og embedsmnds vaner, uvaner og tankest. Treholt havde i sin egenskab af formand i Udenrigsministeriets tjenestemandsklub endog adgang til fortrolige personoplysninger om mennesker, der skulle ansttes eller forfremmes i tjenestemandsstillinger. Endelig fik KGB gennem Treholt direkte indflydelse p norsk politik. F.eks. var det Treholt, der skrev den opsigtsvkkende tale for havretsminister Johan Evensen om "atomvbenfri zoner i Norden" - ivrigt bundet op om tankegange, der senere blev adopteret af danske socialdemokrater, som trods ideens oprindelse ikke har
316

Refereret efter Berlingske Tidende 22/6 1986.

vret i stand til at frigre sig fra dem igen. Han var ogs med til at styre Arbeiderpartiets ndrede sikkerhedspolitik omkring de skaldte NATO-raketter317. bne foranstaltninger: "Alt-betalt-rejser" mv. Endvidere udnyttedes naturligvis alle bne fremgangsmder til udvelse af pvirkning. Officielle og uofficielle sovjetorganisationer sponsorerede f.eks. udvalgte personer til rejser "med alt betalt", (som omtalt foran i kap. 1). Efter et sdant Costa Ricansk besg p Cuba - hvorunder de besgende bl.a. "opnede" en samtale med Castro, fremkom flere af gsterne meget naturligt med cubansk-venlige presseudtalelser. Dette blev straks udnyttet i Havana Radio318. Nyhedsblokader Et effektivt, men vanskeligt praktiserbart middel er blokeringen af ikke-nskelige informationer. Den opfattelse, et menneske danner sig af sin omverden, bygger som bekendt ikke blot p, hvad han fr at vide, men ogs p hvad han ikke fr at vide. Ved at undg, at visse oplysninger kommer frem, kan det alts opns, at han fr et aldeles skvt billede. Det er naturligvis langt lettere at sende et falskneri eller en "historie" ud i omstningen og s hbe p, at den bliver accepteret, end det er at blokere unskede nyheder. Sdanne blokader har da ogs meget langt mere haft karakter af spekulation i visse af de mekanismer, som informationssystemet i forvejen rummer. Som eksempel kan nvnes den allerede omtalte spekulation i, at dementier ikke har samme gennemslagskraft som den oprindelige, falske nyhed. Endvidere kan usikkerhedsfaktorer omkring en i vrigt sand historie "dyrkes", sledes at den blive mindre attraktiv for viderebringelse. Blandt mngden af ideologiske sympatisrer vil der ogs vre mulighed for at dyrke den i forvejen vrende tilbjelighed til at se bort fra visse kendsgerninger og at skabe "tabu"emner og - isr - tabu-personer, dvs. emner og personer, som "man" ikke beskftiger sig med eller bruger. En yndet fremgangsmde er f.eks. at lancere noget unsket som vrende i modstning til "socialisme" eller socialistisk tankegang. Institutioner, personer og ideer, man anser for ikke-nskelige sges i stedet prsenteret som hjrevredne, "sorte", fascistiske, racistiske osv., (jfr. ogs det tidligere om afvrgeforanstaltninger nvnte). Begivenhederne omkring angrebene p de danske efterretningstjenester i anledning af de analyser, disse udfrte af Sovjets strategiske hensigter i begyndelsen af 80-erne, (omkring socialdemokratiets sikkerhedspolitiske kursskifte319) brer strkt prg af elementer, der vanskeligt kan tolkes anderledes end som sovjetiske foranstaltninger af denne art. Japan - eksemplet Det er sjldent lykkedes at afdkke KGB's samlede pvirkningsaktivitet i et land. Et af disse sjldne tilflde indtraf imidlertid for nogle r siden i Japan, fordi n af KGB's nglefigurer, major Stanislav Levchenko hoppede af. Hans beretning er genfortalt udfrligt i den amerikanske forfatter John Barrons bog "KGB-today"320. Levchenko var imponeret over den magt, KGB havde skaffet sig blandt meningsdannere i det traditionelt sovjetfjendtlige Japan. Det var bl.a lykkedes KGB regulrt at hverve en tidligere japansk
317

Se f.eks. rnulf Tofte "Spaneren" s. 154 ff. William J. Casey "Sovjet Use of Active Measure i "Current Policy" nr. 761. Om den omhyggelige granskning af besgende journalisters baggrund med henblik p at finde eventuelle muligheder for udnyttelse, se fhv. oberstljtnant i KGB Dzhirkvelov i "A Report an Active Measures and Propaganda 1986-87 s. 88, jf. ovenfor under kap. 1. 319 Se Bent Jensen "Tryk og Tilpasning" s. 171 ff 320 Se ogs interview med Levchenko i Politiken 31/3 1983 og Political Communication and Persuasion Vol 4 s. 47.
318

arbejdsminister og liberalt demokratisk parlamentsmedlem, flere parlamentsmedlemmer, (herunder t der var medlem af socialistpartiets centralkomit), en medredaktr p et stort konservativt blad og personer med stor indflydelse bde i det japanske socialistparti og i det liberale parti. Ligeledes en af cheferne for en japansk TV-station, som iflge KGB's registreringer kvalificerede sig som "venligtsindet kontakt", der var villig til at fordreje programmer og gre sin indflydelse gldende over for de vrige TV-medarbejdere. Ogs fem journalister med topkontakter og stor indflydelse var blevet bragt ind i folden. I slutningen af 70'erne var 4 ud af 5 strre aviser i Japan infiltreret af KGB. Der anvendtes ogs personer, som uden egen vidende kunne bringes til at kanalisere sovjetisk indflydelse - f.eks. en meget velstende forretningsmand. Gorbatjov Under Gorbatjov321 blev indsatsen s langt op i tiden, som nrvrende undersgelse har kunnet gennemfres med sikkerhed, ikke formindsket, men fik et mere forfinet prg. KGB forsgte f.eks. at give indtryk af en forsonlig linie og at udvide de direkte, personlige kontakter. Man forsgte at udnytte fornemmelsen af, at der nu herskede strre benhed. Der blev i udvidet grad trukket p "gr" aktiviteter. Man sgte ogs i hjere grad at rekruttere vestlig elite til facadeorganisationerne - videnskabsmnd, lger osv. Samtidig blev KGB's ledelse tilfrt folk med solid baggrund i vestlige tankegange. Efter at kampagnerne mod Nato's dobbeltbeslutning mislykkedes spekuleredes der heller ikke mere s meget i at fremprovokere politiske flelser i Vesteuropa. Nye temaer, som anss i hjere grad at appellere til de nye mlgrupper, blev slet an. Alt dette indebar imidlertid ikke nogen reduktion af de "sorte" aktiviteter, KGB stod for. I perioden umiddelbart inden nrvrende bogs trykning virker det som om presset eller i al fald helhjertetheden fra KGB som helhed er aftaget. Tilflde eller sammenhng? KGB's aktiviteter p meningsdannelsens omrde var alts vidt forgrenede og antog mange former. Ofte var der tale om aktiviteter, hvor en forbindelse til KGB er uhyre vanskelig for ikke at sige umulig at eftervise. Hvornr er det lykkedes KGB i kraft af sin kortlgning at stikke lige netop det rigtige menneske den rigtige id i hnden, og hvornr har han fet den selv? Hvornr er blokaden af en for Sovjet ugunstig information til den danske offentlighed resultatet af en mlrettet indsats fra KGB eller tilsvarende organisationer, og hvornr er den blot resultatet af en pseudoprogressiv avisredaktions eller bibliotekars indsats? Det er ikke let at udskille det ene fra det andet. I mange r pkaldte et bestemt forlag sig f.eks. opmrksomhed i kraft af en udprget utilbjelighed til at udgive bger, der var kritiske over for Sovjetunionen322. Var det en tilfldighed? Man kan ogs erindre affren, hvor den tidligere radiordsformand Jrgen Kleener fandt anledning til at betegne DR's dkning af den israelske invasion i Libanon som forblffende flgagtig over for palstinensiske synspunkter323. Er sdant blot "smart" journalistik, eller skyldes tendensisiteten pvirkning udefra? Nr Ritzaus bureau systematisk undlod at videregive
321

"Soviet Active Measures in the Era of Glasnost". Se Schl.'s leder i Berlingske Weekend af 1/6 1984. Pgldende forlag str dog senere for udgivelsen af f.eks. Bent Jensens "Tryk og Tilpasning". "Geografforlaget" har ogs pkaldt sig pinlig opmrksomhed - men det kan skyldes nsket om at sikre markedsfringen over for et i hovedsagen venstreorienteret lrerkorps. 323 Affren er omtalt i Politiken 24/4 1983 og rullede i kraft af en grundig efterforskning af DR's dkning af denne begivenhed ivrksat af Flemming Kofod-Svendsen. Se Dennes bog "Sandheden er det frste Offer".
322

pressemeddelelser fra Selskabet til Vrn for dansk Folkestyre - herunder meddelelser af njagtig samme art som meddelelser fra venstrefljen, der uden problemer blev videresendt, var det da blot ud fra en opfattelse af, at selskabet var uinteressant? Nr Folkekirkens Ndhjlp i 1983 udsendte et blad med en ganske ensidig beskrivelse af konflikten palstinensere/israelere, hvad var da rsagen? Som det vil ses heraf, er det s godt som umuligt at udskille det illoyale fra det loyale. Selv en oprigtig ophavsmand kan uden at vide det vre inspireret af illoyale eller af fremmede krfter. Og folk kan udmrket selv finde p noget, som KGB ikke kunne have nsket sig bedre. Det er heller ikke svrt at finde organisationer, fonde og aktiviteter, hvis forml tilsyneladende er identiske med dem, der blev fremmet stfra, men som overhovedet ikke behver at have vret styret fra denne kant. Som eksempel kan nvnes Niels Munk Plums Fredsfond og dennes vennekreds, hvis komit bl.a. tller Ritt Bjerregaard, Hardy Hansen, Frode Jacobsen, Mette Koefoed Bjrnsen, Sanne Salomonsen, Finn Slumstrup og Kirsten Stallknecht324. Heller ikke i det strre udland hersker strre klarhed. Eksempel: FNs tidligere generalsekretr Kurt Waldheim har som bekendt nu vist sig at vre belastet p grund af sin adfrd under krigen og sine senere forsg p at skjule denne adfrd. Disse forhold var lnge ukendt i USA, men kendt af Sovjetunionen. Waldheims embedsperiode i FN falder sammen med en mrkvrdig fremgang for Sovjet i FN-apparatet - herunder sledes at der blev ansat usdvanligt mange stblokfolk i FNs sekretariat. Tilflde eller sammenhng? Rekrutteringen Rekrutteringen af agenter og andre kontakter fulgte tilsyneladende et fast skema. En regulr hverveoperation falder sledes i flere faser: 1) Kortlgning af offerets personlige forhold, karaktertrk og svagheder, 2) etablering af kontakt 3) opdyrkning af venskab mellem agentsgeren og ofret, herunder skabelse af flles interesser og bekymringer med dette 4) kapring, hvor ofrets retrtemuligheder afskres 5) konspiration hvor forbindelsen bliver "underjordisk". For forstelsen af, hvad en rekruttering er, er det imidlertid ndvendigt at huske, at mlet ikke behvede at vre at f en fuldt kontrolleret og styret egentlig agent, og at den rekrutterede end ikke behver at have nogen viden om den rolle, han (eller hun) sges tillagt. Man fik ikke papir p, at man var "indflydelsesagent", "betroet kontakt" eller lignende. Levchenko beretter, at en del af hans "agenter" ikke erkendte for selv - eller ikke vidste - at de arbejdede for KGB. KGB-officerer fortalte som regel heller aldrig, hvem de arbejdede for. De fortalte i stedet en dkhistorie, som anss for passende i forhold til ofret. Ofte viser ofrene, som jo ellers er velorienterede i politiske sprgsml, en rent ud forblffende evne til at bedrage sig selv, siger Levchenko325. Det er endog forekommet, at det er lykkedes KGB at indgive ofret indtryk af, at det var helt andre - f.eks. CIA eller Israel - der stod bag. Der tales i s fald om en "false flag" operation. Bittman fortller, at der blev etableret kontakter ogs til personer, der aktuelt intet leverede, men som i kraft af forbindelser, evner eller ambitioner kunne blive til nytte senere326. Ofte opsgtes agentemnerne aktivt. I s fald ville kontakten ofte starte med et "tilfldigt"
324 325

Iflge referat i Berlingske Tidende 15/4 1984. Charlie Nordblom "Krig i Fredstid" s. 72. 326 "The Deception Game" s. 32 f.

mde. Valgte KGB at g direkte til agentemnet, tog det i gennemsnit typisk 20-40 "kniv og gaffel" mder frend denne fase var tilbagelagt. Her mdtes man i hyggelighed - typisk under det pskud, der l i behovet for at holde "den fri meningsudveksling" i gang. Frst da besluttedes det, om og i bekrftende fald hvordan han var anvendelig. Som "spin-off" effekt kunne samtalerne dog altid bruges som led i KGBs generelle kortlgningsarbejde og diagramtegning. Den enestende, byzantinske tlmodighed er ivrigt noget, som var et karakteristisk element i rekrutteringsvirksomheden. Man havde tid til at vente. Man var derfor som sagt heller ikke rd for at dyrke personer, der rent aktuelt var aldeles uden vrdi - men som rummede et potentiel for fremtiden - mske inden for 10, 20 eller flere r - mske overhovedet kun i en fjern fremtid og ved en enkeltstende lejlighed. Man opretholdt gerne den stille venlighed over for ham - f.eks. med en gave i ny og n - for at kunne hbe p en gentjeneste ved lejlighed. Man vidste ogs, at selv om en person i sig selv mtte vre og forblive uinteressant, ville han evt. kunne lede til andre og mere interessante. Levchenkov beretter, at opfattelsen var den, at det ikke var afgrende, om man fangede en stor eller lille fisk: Undertiden kan jo nemlig en lille vre mere farlig end en stor. Og med sm fisk p krogen kan man fange store327. "Mange indbilder sig, at andre kan hverves, medens de selv er immune. Og folk tror, at den rare fyr, som de i bund og grund kan lide, og som de kan diskutere interessante sprgsml med under behagelige former, umuligt kan arbejde for KGB. Men en KGB-officer er professionel. Han kan bruge uger eller mneder p behagelige samtaler og hyggeligt samvr uden at stille nsvise sprgsml. Han har tid til at vente til han vd prcis, hvordan ofret skal tages. Frst da slr han til"328. Rekruttering i praksis Der blev drevet en udstrakt "talentjagt" i studenterkredse. Et sdant hndelsesforlb er beskrevet i detaljer i Andreassen og Moes "Spioner og Spionml i Norge" (s. 102 ff): Den udvalgte student mder "tilfldigt" p et vrtshus en hyggelig sovjetdiplomat. Han skler for fred og venskab. Russeren fortller om Sovjetunionen og om de billige rejser dertil. Der bliver et nachspiel. Russeren siger, at det kunne vre en ide at mdes igen. Dette sker. Studenten oplever en medlevende interesse for sine forhold, familie, studier, interesser, fremtidsplaner, rejser osv. Russeren betaler - studenten er jo vanskeligere stillet - der er rigeligt vde varer. P et tidspunkt kommer der s en invitation til et cocktailparty i Sovjetambassaden. Der vil evt. herefter indtrde en fase af til dels svigtende interesse fra den russiske bekendt. rsagen er, at studenten nu ligger til analyse. Hans mulige potentiel vurderes, og inden denne vurdering er afsluttet, kan kontakten ikke viderefres fra russisk side. Man vil i og for sig ogs gerne overlade det videre initiativ til studenten selv for at se, hvor ivrig han er. P et tidspunkt mder studenten imidlertid igen "tilfldigt" sin gamle bekendt og fr en frokostinvitation. Samtalen drejer sig nu om udenrigspolitiske forhold - fastheden i studentens ideologiske forankring loddes. Russeren er ogs interesseret i studentens tillidshverv i studenterpolitik, i opbygningen af studenterorganisationerne, disses publikationer osv. Kan han evt. skaffe nogle af sidstnvnte? Hvordan er hans konomi? Han vil naturligvis f sin tid betalt. Mderne udvikler sig. De foregr evt. om aftenen. Studenten fr mske mulighed for at mde interessante kvinder. Forlbet kunne dog ogs vret et andet: Agentemnet mrker ingen ptrngende opmrksomhed, men blot almindelig venlighed. Der kommer evt. sm gaver til
327 328

Interview i Berlingske Tidende 24/4 1983. Levchenko, jfr. Charlie Nordblom "Krig i Fredstid" s. 71.

fdselsdagene. P et tidspunkt anmodes han s om en - uskyldig - gentjeneste. En smule venlighed og opmrksomhed er ofte i Skandinavien nok til at f en person til at snakke. I en venskabelig og fortrolig samtale kan der opns mange vrdifulde informationer, hvilket er et resultat i sig selv. Men selv et egentligt tilnrmningsforsg kunne vre s forsigtigt, at det end ikke registreredes 329. Det kunne omvendt ogs omfatte konspirative indslag, f.eks. nsker om, at kontrakten opretholdtes uden om ambassadens telefon, nsker om faste mdeaftaler (med reservemder) mv. Pelle Voigt gr i sin egen redegrelse for livet med KGB meget ud af at fortlle, hvor forgves alle KGBs bestrbelser var. Det er da ogs muligt, at de var forgves, hvis KGBs forventning var at gre Voigt til egentlig agent. Det behver imidlertid overhovedet ikke at have vret forventningen. KGB var ikke begejstret for at anvende de udsatte folk p venstrefljen som agenter. Formlet med at kontakte Voigt kan sledes ogs have vret at prve at bruge ham til udslusning af bestemte synspunkter i det danske politiske liv. Voigt beretter selv, at han fik overgivet artikler med materiale - jensynligt i hbet om, at han ville bruge det i egne artikler. Voigt skrev ogs en hndfuld artikler om udenrigs- og forsvarspolitiske sprgsml, som han overlod russeren for en tusindkroneseddel pr. stk. (som han glemte at opgive til skattevsenet, jfr. Aktuelt 27/8 1988). Voigt er ikke mere i stand til at huske nrmere hvilke argumenter, temaer og oplysninger om kendsgerninger, KGB-kontakten opfordrede ham til at lancere330. Er det fordi, de blev en del af hans egen forestillingsverden? Formlet kan sledes ogs have vret at opdyrke specielle facetter af Voigts forestillingsverden. Det er sledes meget vel muligt at stte en person, man har samkvem med under et stort antal hyggelige frokoster, ider i hovedet, uden at han selv erkender det. Voigt fortller eksempelvis selv i sin artikel - stolt - hvorledes han under mderne fik advarsler fra russeren om, at en overgang til defensivt forsvar i NATO-landene vil skabe uoverskuelige omstillingsvanskeligheder for det sovjetiske konservative militrapparat. Han tager dette som en bekrftelse p det fornuftige i SFs forsvarspolitiske linie. Han finder det sovjetiske standpunkt interessant. Det er det ogs. Et defensivt forsvar efter Voigts model er nemlig en let sag at klare for en militrt veludrustet "konservativ" modpart. Men selvflgelig har Sovjet en interesse i, at Voigt tror, det forholder sig modsat. Den megen spisning med Voigt har nppe vret spildt ulejlighed for KGB. Det har det muligvis heller ikke vret af en anden grund. Med en dreven afhringsofficer kan man nemlig ikke hyggesnakke i ret lang tid, uden at han fr noget at vide. Analysen af agentemnerne Hvordan og hvor langt et agentemne opdyrkes, bestemtes efter nje overvejelse og analyse af hans personlighed og forhold. Denne personlighedsanalyse indeholdt bl.a. en stillingtagen til, hvorledes han bedst hndteredes. Herunder ville det blive undersgt, om han var i pengetrang (eller modtagelig for konomiske fristelser og andre verdslige glder) om der evt. var eller kunne opns en "klemme" p ham, (f.eks. pga. af et unormalt seksualliv, alkoholisme, narkomani osv.), om han evt. var modtagelig for seksuelle fristelser, eller om han mske snarere var tilnrmelig for appeller til hans ego i en eller anden form - smiger, venskab, sympati. "Politikere, regeringsembedsmnd, taleforfattere og medarbejdere hos ministerier og ledende journalister er ambitise mennesker", siger Levchenko. "Magtbegrlige,
329

Se f.eks. Philip Knightley "The Second Oldest profession" s. 106. Om rekrutteringer se ivrigt f.eks. Joseph Burkholder Smith "Portrait of a Cold Warrior", Dragan Jovius "Sovjethotet mot Norden" s. 93 ff, rnulf Tofte "Spaneren" s. 96 ff, Charlie Nordblom "Krig i Fredstid" s. 71 ff og 148 ff og Peppe Engberg "Sovjet och fredsrrelsen" s. 308 ff. 330 Jfr. Charlie Nordblom "Krig i Fredstid" s. 186 ff.

rekre og ofte lidt forfngelige. De hje ambitioner gr dem srbare og mulige at hverve som agenter, specielt nr de bliver frustrerede eller kommer ud for modgang.... Mange bilder sig ind, at Kreml optrder halsstarrigt, fordi sovjetlederne vd for lidt om stemningen i verden. Men tro mig, KGBs og det militre efterretningsvsens rapporter er frsteklasses. Og nr disse ambitise mennesker fr at vide, at netop deres informationer gr direkte til den hjeste partiledelse, fler de sig betydningsfulde. Deres ord, som tidligere ld for dve ren, nr pludselig lederne for den ene supermagt. Kreml lytter til dem, interesserer sig for deres synspunkter og de fler, at de pvirker Kreml"331. Endelig var der naturligvis den mulighed, at der kunne trkkes p ofrets ideologiske overbevisning - evt. flelse af eget mervrd i forhold til omgivelserne. Ofret behvede ikke vre kommunist eller sovjetven - erfaringen viser, at et enkelt flles standpunkt kan vre nok, beretter Levchenko. "KGB leder sledes ogs efter politikere, som er srligt oprrte eller specielt engagerede i et internationalt- eller nationalt sprgsml. Frustrerede oppositionspolitikere, hjere tjenestemnd og ledende journalister som synes, at deres synspunkter ikke har vundet tilstrkkeligt gehr. Nr de er skuffede efter en modgang og dog parate til at kmpe for deres sag med alle midler, da er de srbare. Disse mennesker har behov for at f aflb for deres vrede og skuffelse. Og s kan det hnde, at en venlig sovjetisk journalist eller diplomat er der, parat til at lytte og virkelig forst prcis hvordan politikeren fler sig"332. KGB ville ivrigt altid gerne prve at f ofret til at modtage penge, fordi dette styrker afhngigheden. Penge betragtedes som et slags narkotika, som gr afhngig, fordi ofret let tilpasser sin livsstil til en hjere indkomst333. Bearbejdelsen af emnet Nr KGB havde fundet ud af, hvilken eller hvilke veje, der var mest farbare, gik man i gang med at fle sig frem ad disse veje. Der startedes helt uskyldigt. F.eks. ville den udvalgte f mulighed for konomiske tilskud eller ln til anerkendelsesvrdige forml - f.eks. rejser og uddannelse. Der ville ogs kunne blive tale om konomisk tilskud som ofret alene fik til "videreformidling" til f.eks. "solidaritetsarbejde", men uden kontrol, sledes at de uden strre besvr kan stikkes i lommen. Almindeligt anvendt er under danske forhold var appellen til det miskendte geni. Anerkendelsen af dette geni kunne evt. ledsages af tilbudet om at f artikler trykt i forskellige skrifter, f.eks. "Ny Tid" eller "Komsomolskaja Pravda". Selvflgelig blev ulejligheden betalt - fra starten med beskedne belb og naturligvis mod kvittering ("vi har jo ogs bureaukrater"). Men huskede ofret nu at fortlle skattevsenet herom? Kontakten kunne ogs bearbejdes p anden mde. F.eks. synes grundlaget for hvervningen af Arne Treholt at vre den, at det lykkedes at indgive ham forestillingen om, at han havde en mission som brobygger mellem st og vest. Omhuen i dyrkningen af "emner" indebar i vrigt, at KGB sgte at udvlge en kommunikationspartner for den udvalgte, som var p blgelngde med ham. Ofre for tilnrmelsesforsg kunne ofte berette om, hvor forblffende udogmatiske og fordomsfrie deres stlige kontakter var. "Herregud - vi er jo til syvende og sidst alle i samme bd ...." Det hvdes, at KGB "diplomaterne" forudsattes at hverve mindst 1 agent om ret i den periode, hvor de var tilknyttet en ambassade i vest334.
331 332

Charlie Nordblom "Krig i Fredstid" s. 70. Smsts. 333 Smsts. s. 72. 334 Det norske Morgenbladet 20/5 1988

Handlingsplanen Det, som var meningen med hele dette arbejde, var alts at opn en magtforskydning hos os. Der var da ogs en langsigtet strategi for tilvejebringelse af denne forskydning. For at forst denne strategi er det imidlertid ndvendigt at forst de muligheder for at udvirke forskydningen, som tegnede sig ud fra KGBs synsvinkel. Vejene til en magtforskydning i Danmark Hvis man ser bort fra muligheden for at udvirke en forskydning ad sdvanlig demokratisk vej, kunne magten flyttes ad flere veje. Man kunne forestille sig en invasion. Man kunne forestille sig et kup (som f.eks. i Tjekkoslovakiet i 1948). Eller man kunne forestille sig et oprr efter den model, som revolutionsromantikerne tegner - forudget af en voksende uro. En invasion ville under de eksisterende forhold udlse en vbnet konflikt med NATO. Denne fremgangsmde var med andre ord risikabel. Og muligheden for at ivrkstte kup mod den danske statsledelse mtte under de herskende forhold ogs anses for udelukket, hvis man ellers skal tro de kurante hndbger p omrdet. Teknikken bag det vellykkede kup er velbeskrevet af Curzio Malaparte i "Technique of the Coup d'tat" (1931) og Edward Luttwak i "Statskup - en praktisk hndbog". I en vis udstrkning er modenheden for et kup, sledes som denne beskrives af Luttwak335 ganske vist til stede i Danmark: Kronisk ustabilitet under et mangepartisystem. Men flere af betingelserne for en heldig gennemfrelse af kuppet savnes. F.eks. antager Luttwak, at fuld modenhed for et kup kun indtrder, nr den politiske aktivitet er begrnset til en del af indbyggerne. I Danmark omfatter denne aktivitet imidlertid store dele af befolkningen, som derfor nppe vil se roligt p, hvad der sker, indtil det er for sent 336. Der lader sig nppe heller inden for det danske forsvar mobilisere de for den heldige afslutning af et kup ndvendige militre enheder. Og selv om det mtte vre muligt at opveje denne mangel ved at supplere med importerede militrstyrker, str man over for et andet problem, nemlig det danske Hjemmevrn. Der lader sig ikke i ubemrkethed etablere en militr formation, som blot tilnrmelsesvis kan opveje denne organisation. Den reprsenterer oven i kbet et bredt udvalg af politiske opfattelser, og den rder over sit eget kommunikationsudstyr. At isolere den lader sig alts heller ikke gre. Vejene til at skabe grobund for et oprr er studeret af en rkke forskere. Sammenfattende om oprrets psykologi kan henvises til Ole Borres bog "Oprrsteorier". Stedet er ikke her til udfrligt at redegre for disse forhold. Der er imidlertid anledning til at gre opmrksom p forskellige ting. F.eks. br det nok bemrkes, at forudstningen for, at der indtrder en tilstand af folkeligt oprr, ikke ndvendigvis synes at vre en konomisk krise. Allerede franskmanden Alexis de Tocqueville bemrker ud fra erfaringerne med den franske og amerikanske revolution, at oprret meget vel kan vre forbundet med en situation af konomisk vkst. Og Trotski noterer omvendt, at konomiske afsavn ikke er tilstrkkelige til at fremkalde en revolution - i s fald ville de undertrykte masser jo altid vre i oprr - hvilket de som bekendt ikke er. En forsker, Samuel P. Huntington, noterer i tilknytning hertil den ejendommelighed, at befolkningen tydeligvis oven i kbet er villig til at stte betydelige vrdier over styr i en revolutionsproces og til at tle store konomiske ofre under det nye regime.
335 336

s. 27 s. 33

Amerikaneren James C. Davis bemrker, at oprr kan vre en konsekvens af skuffede forventninger. Under en opgangskonjunktur, som pludselig aflses af stagnation, kan den skuffede forventning om fortsat opgang sledes i sig selv virke som udlser. Borre selv bemrker, at risikoen for oprr reduceres i den udstrkning, befolkningen selv fler at have deltagelse i de politiske beslutningsprocesser. Hvad nu end sammenhngen er, synes det at st fast, at et folkeligt oprr med gennemslagskraft m "bygges op" gennem en lngere periode. Chicagosociologen Lyford Edwards er inde herp. Han mener, at det tager flere generationer. Myten om, at man er opdraget i den rigtige styreform m frst udhules, og dette sker langsomt. Hans teori er for s vidt i harmoni med andre iagttagelser. Allerede Aristoteles havde den grundtanke, at der opstr konflikt i det jeblik, hvor magtfordelingen og de politiske institutioner ikke modsvarer den konomiske virkelighed. Muligheden herfor opstr derfor gennem et tidsforlb, efterhnden som de politiske institutioner og den magtfordeling mellem de sociale klasser, disse reprsenterer, ikke ndres i takt med de forskydninger, som uundgeligt sker i handels- og produktionsforhold. Herigennem avles konfliktskabende spnding. Aristoteles er i vrigt ogs inde p tanken om, at dette bl.a. skyldes, at regimer, der er opstet p grundlag af en bestemt konomisk balance, som regel efterhnden korrumperes og arbejder for sine egne interesser snarere end for hele befolkningens. Edwards bemrker, at i den sidste generation fr en revolution optrder der en rkke karakteristiske trk: Utlmodighed, rastlshed og fremvksten af alternative politiske ideer blandt de intellektuelle. Han noterer ogs, at revolutioner ofte begynder med en finans - eller forsyningskrise, som regimet ikke er i stand til at modvirke effektivt. Under den uro, som flger heraf, viser regimet sin uduelighed ved at savne viljen eller evnen til at bekmpe selv mindre optjer. Interessant nok underbygges denne opfattelse af en psykolog, Arnold Buss. Hans teori, der har fundet sttte blandt andre forskere, gr ud p, at en ringe straf for optjer ikke er effektiv til at hindre aggression, og at en middelstor straf endog virker frustrerende og derved fremkalder yderligere aggression337. Hypotesen bekrftes at den omstndighed, at politisk vold hyppigst forekommer i lande hvis undertrykkelsesapparat er af middel styrke. Ivrigt er det vrd at bemrke, at der er en del, der mener, at motiverne til vold og oprr meget vel kan vre den blotte viden om, at sdant foregr andetsteds. Iflge denne opfattelse er det afgrende, at der er mulighed for at tilegne sig en teknik til voldsudvelse, en ideologi til retfrdiggrelse heraf og simpelthen spredningen af nyheder og ider om vold338. Samlet m det nok konstateres, at en destabiliseringsproces, som kan lede frem imod et bent oprr eller som i hvert fald bldgr pgldende samfunds modstandskraft, fremmes i den udstrkning, det lykkes at opbygge en flelse af skuffede forventninger i befolkningen, og en flelse af, at denne ikke har (tilstrkkelig) indflydelse p egne anliggender. Dette kan f.eks. ske, nr regimets forestillingsverden ikke bevger sig i takt med befolkningsflertallets og dette flertal derfor fler sig misregeret. Det forudsttes dog ogs, at traditionelle vrdinormer bringes i oplsning, og at regimet mister evnen eller modet til at modvirke udskejelser. Destabiliseringens veje Midlerne til at udvirke en magtforskydning i Sovjets favr l frst og fremmest i at sttte
337 338

Nrmere Borre s. 131 ff. Borre p. 139.

en destabiliseringsproces. Men hvad er destabilisering? Roger Cosyns-Verhagen behandler dette sprgsml i "Subversionens Teoretiska Grundvalar"339. Iflge denne fremstilling vil bl.a. flgende kunne vre led i undergravende virksomhed: Infiltration af sympatisrer i afgrende led i den offentlige forvaltning og private virksomheder, faglige, kulturelle og andre organisationer. Oprettelse af celler sammesteds med henblik p at pvirke det lbende arbejde. Overtagelse af nglepositioner. Opvigleri, dvs. dyrkelse af den eksisterende samfundsordens svagheder og stadig fremholdelse af disse for at avle konstant utilfredshed. Skabelse af splittelse mellem fraktionerne i det eksisterende magtapparat - frst ude blandt grsrdderne og senere ind mod dette apparats centrum. Demoralisering, dvs. forsg p at gre tilhngere af den eksisterende ordning modfaldne og ubeslutsomme bl.a. gennem undergravelse af deres tillid til de eksisterende institutioner og bortfjernelse af deres lyst til at forsvare dem. Intriger, dvs. sm sammensvrgelse med det forml at diskreditere de politiske modstandere (f.eks. gennem udspredelse af falske rygter og etablering af falske beviser for deres skyld). Administrativ obstruktion, dvs. langsommelig og fejlfyldt sagsbehandling, nr dette er hensigtsmssigt. konomisk obstruktion, dvs. forsg p at stoppe eller forstyrre landets konomiske liv (produktion, handel og samfrdsel) f.eks. gennem initiering af politiske strejker. Civil ulydighed mod myndighederne og provokation af samme for om muligt at miskreditere dem i befolkningens jne. Forfrelse af de politisk uinteresserede til at tro, at de har samme hensigter som undergraveren (p facaden) i henseende til f.eks. kultur, patriotisme mv. - alt med henblik p at opn deres sttte. Rygtespredning med sigte p at skabe en forvirret atmosfre og uro i befolkningen. Afbrydelse eller forsinkelse af post- og telefonforbindelser og indgreb i samme. Korrumpering af offentligt og privat ansatte til fordel for undergraverne. Sdant er alts - groft set - hvad man kunne vente at finde. Og disse forventninger er blevet opfyldt i rigeligt ml. Den "strategiske plan" Strategien for Sovjets indsats imod Vesten, herunder os blev nedfldet i en skaldt "strategisk plan", som blev lagt i 60erne, og som siden blev tilpasset i overensstemmelse med ndringer i forholdene. Planen har karakter af en "drejebog" for, hvorledes magtovertagelsen gradvis skulle udvirkes. Denne drejebog indeholder en stillingtagen til, hvad der skal ske p alle omrder - bde militre og ikke-militre - foruden en detaljeret stillingtagen til forholdene i hvert enkelt af de vestlige lande (foruden udviklingslandene). Den er i sin oprindelige form kendt bl.a. gennem en tjekke, general Jan Sejna, som hoppede af i 1968. Sejna var kommunistpartiets frstesekretr i det tjekkiske forsvarsministerium og sad i den afdeling, gennem hvilken alle vigtige sovjetdirektiver
339

Om undergravelsens principper se ivrigt Roger Cosyns-Verhaegen "Theory of Subversive Action" 1968 v/Bertil Hggmann. Undergravelse defineres her som bestrbelsen p at spinde et betvrk af organisationer over hele et lands territorium med det forml at oprette et apparat, som er i stand til at erstatte de lovlige myndigheder og afstedkomme disses senere fald gennem kup med eller uden bistand udefra. Undergravelsen formindsker og paralyserer i en vis udstrkning myndighedernes evne til at styre de administrative organer, forstyrrer det konomiske og sociale liv og bringer myndighederne i vanry.

passerede. Hans opgave var bl.a. at instruere de officerer, der var udset til at arbejde p planens gennemfrelse. Sejna har beskrevet planens oprindelse i sin bog "We will bury you"340. Den blev oprindelig skabt efter nske fra satelitlandene, der var utilfredse med, at stbloklandenes bestrbelser ikke var samordnede, hvilket naturligvis frte til betydeligt "ressourcespild". Frste udkast til planen blev diskuteret mellem disse lande s tidligt som i 1966. Dens fulde titel er "Den strategiske langtidsplan for de nste 10-15 og flgende r". Fra 1967 kom der regelmssige direktiver fra Sovjet til hvert satelitland mht. pgldende lands rolle i planen. Denne rakte i frste omgang frem til midten af 90-erne og byggede p en forudstning om, at det ikke ville vre muligt at indhente USA's militrteknologiske overlegenhed inden da (omend forsget p at lukke det eksisterende gab p dette omrde blev prioriteret hjt). P det erhvervsmssige omrde prioriteredes produktionen af varer, der kunne indtjene vestlig valuta, hjt, og det samme gjorde bestrbelserne p at gennemtrnge kapitalistiske markeder - evt. til dumping-priser. Planen opererer med flere faser. I frste fase, som kaldtes "Perioden for forberedelse af fredelig sameksistens" skulle den isolation, som Sovjet var kommet i efter Stalinperioden, brydes. Man ans Khruschovs fortjeneste at vre, at han havde fet Vesten til at tro, at stblokken var villig til at erstatte militr konkurrence med konomisk konkurrence. Fase 2 kaldtes "Den fredelige sameksistens kamp"(!). Mlet i denne skulle vre at skabe uenighed mellem vestlandene og at fremme social oplsning i disse. Frankrig skulle manvreres ud af NATO, og en gennemtrngning af de vestlige socialdemokratier skulle svkke landenes bnd til USA og understtte deres lyst til at finde en modus vivendi med stblokken. Gennem infiltration i fagbevgelse og studenterorganisationer skulle der skabes nye konfliktomrder. Antiamerikanismen i Europa skulle fremmes, og man skulle herigennem undergrave USA's lyst til at bidrage til forsvaret af Europa. I vrigt foruds man, at der nok ville komme en aftale om rustningsbegrnsning. Iflge planen skulle stblokken derfor i fase 2 stte alt ind p at forge sit militrpotentiel for at komme en sdan aftale i forkbet. I fase 3, "Perioden for dynamisk social forandring", skulle mlet vre at "knuse hbet om falsk demokrati" og at gennemfre Vestens totale demoralisering. Gennem venskab med Vesten, isr USA, skulle man sge at opn den strst mulige konomiske og teknologiske hjlp herfra, samtidig med at kapitalistlandene skulle overbevises om, at de ikke havde behov for militre alliancer. USA's militre engagement i Europa skulle afvikles i denne periode, ligesom de vesteuropiske landes lyst til at afholde de ndvendige militre udgifter skulle elimineres. Til formlet kunne Warzawapagten evt. oplses. Der forberedtes for denne eventualitet et net af bilaterale arrangementer under Comecons auspicier. Det vil fre for vidt at beskrive planen videre - man befandt sig ved tbruddet i slutningen af 80-erne tydeligvis endnu i fase 2 - 3. Men det br nvnes, at den sidste fase i planen hedder "Den globale demokratiske freds ra". Det br ogs nvnes, at planen forudstter en arbejdsdeling mellem stlandene. I forbindelse med udarbejdelsen af den generelle plan lagdes en speciel strategi for, hvorledes de vestlige socialdemokratier skulle gennemtrnges. Denne opgave anss for meget vigtig. En udtalelse af en veteran fra det britiske Labour vil illustrere hvorfor: "Kommunistpartiet er de socialistiske og demokratiske partiers svorne og uforsonlige fjende.
340

S. 101 ff. Se ogs Lord Chalfort "Kommunismens strategiske plan for erobring af den vestlige verden" optrykt i Bavnen nr. 1/1981.

Nr det omgs dem, sker det for at delgge dem. Kommunisten betragter ikke socialisten som en allieret i en flles sag. Han betragter ham som en nar, som et forelbigt hjlpemiddel, som noget, man kan slnge hensynslst til side, s snart man har net sit forml"341. Bestrbelserne over for det vesttyske socialdemokrati blev fremholdt som skoleeksempel p, hvordan socialdemokratierne skulle bjes vk fra denne opfattelse342. I en frste fase skulle forbindelserne med dem sledes dyrkes i dkke af den fredelige sameksistens. En faktisk alliance med socialdemokratiet anss sledes ndvendig - selv om det endelige ml var at delgge partiet. stbloklandenes politik over for socialdemokratiske initiativer skulle samordnes, sledes at det kom til at se ud, som om man gik ind p disse. Herigennem skulle socialdemokraternes prestige forges. For at undg, at de blev stemplede som pro-kommunistiske, skulle de dog ogs lejlighedsvis angribes. Tjekkerne og sttyskerne skulle samtidig kanalisere penge til understttelse af den socialdemokratiske venstreflj. I et sovjetisk vrk, der behandler forholdet til socialdemokratierne mere generelt, hedder det bl.a., at erfaringen viser, at udholdende, stdigt og vedholdende tryk fra kommunisterne mere end en gang har tvunget socialdemokratiske ledere til at sl ind p en flles vej med kommunisterne343. Undergravende virksomhed i Skandinavien og specielt Danmark har ogs en hj prioritet i langtidsplanen 344. Iflge dens anvisninger skulle der sledes ss splittelse mellem de strre NATO-magter og Skandinavien. Specielt over for Danmark skulle der sttes meget ind p grund af dette lands geografiske vigtighed. Alle steuropiske efterretningstjenester blev reprsenteret i Kbenhavn, hvor de bearbejdede politiske ml. Der skulle specielt bygges p den unge generation i Socialdemokratiet, hos de Radikale og i Socialistisk Folkeparti. Tjekkerne skulle gre en srlig indsats. Af de 5 "illegale" (agenter, der arbejder under falsk identitet), som i 60-erne blev uddannet af det tjekkiske forsvarsministerium, var de 3 udset til at arbejde med det danske socialdemokrati. Det langsigtede ml (i 1967) var her specielt at infiltrere generationen af yngre politikere. Russerne havde den opfattelse, at der ikke kunne rokkes meget ved det davrende socialdemokratiske partilederskab. Standardmodellen Svidt Jan Sejna. Men en sandsynlig drejebog for en magtovertagelse eller forskydning i magtforholdene i et land er i vrigt rekonstrueret flere steder. Sledes har Levchenko og en anden KGB-afhopper, Peter Deriabin skitseret den som flger345: "Sovjetunionen har fet interesse for den lille -republik, Ruritania (fiktivt navn). ens konomi, baseret p fiskeri og turisme, har fet en ny opblomstring som flge af ln fra Verdensbanken til udbygning af ens havn, som for fremtiden skal kunne modtage strre, oceangende skibe. P grund af Ruritaniens srlige beliggenhed som et strategisk nglepunkt, nsker Sovjet adgang til de nye havnefaciliteter. Sagen bliver behandlet i politbureauet, hvor man beslutter at give top-prioritet til ndring af Ruritaniens pro-vestlige politik, s sovjetiske fldeenheder kan bruge det nye havneanlg. Centralkomiteens internationale afdeling, det internationale informations departement og KGB fr overdraget opgaven, og planerne udarbejdes. Det sovjetiske udenrigsministerium meddeler den lokale stab p Ruritanien om planen og nsket om ruritanske havnefaciliteter.
341

Chapmann Pincher "Spionene iblant oss" s. 247. Labour svingede senere til venstre efter labourlederen Hugh Gaitskells mystiske dd i 1963. 342 Jan Sejna "We will bury you" s. 116 f 343 Se Dragan Jovius "Sovjetspionage i Sverige" s. 138 ff. 344 Jan Sejna "We will bury you" s. 122 ff 345 Refereret efter Jens Thomsen "KGB-Kremls hemmelige Hr" (1985) s. 70 ff

Den sovjetiske ambassades handelsattach p en antyder i en samtale med Ruritaniens transportminister nsket om at f bnet den nye havn for sovjetiske fartjer. En KGB-officer mdes med sin agent i samme ministerium og beordrer ham til at indlede en kampagne for russisk adgang til havnen. En funktionr fra det internationale departement i Moskva sendes til en for at mde nstformanden i den ruritanske-sovjetiske venskabsforening, hvor de russiske nsker fremlgges. En TASS-korrespondent forbereder en artikelserie, der opregner det langvarige venskab mellem Ruritanien og det sovjetiske folk. En hemmelig KGB-agent opfordrer et redaktionsmedlem p det ruritanske arbejderblad til at skrive en artikel, hvori man fordmmer en amerikansk plan om at bruge de nye, ruritanske havnefaciliteter til atom- og missilbevbnede amerikanske krigsskibe. En anden KGB-officer under dkke antyder til en betalt journalist p en, at der i den sidste tid er sket ddsfald blandt befolkningen som flge af forgiftede fisk. Det ruritanske handelsministerium, der af konomiske grunde allerede er favorabelt indstillet over for de sovjetiske nsker om havneadgang, indbydes til den ene overddige middag efter den anden, hvor ministeriets embedsmnd konstant hyldes af de sovjetiske vrter for "forstelsen for det sovjetiske folk". Den ruritansk-sovjetiske venskabsforening afholder tilsvarende en rkke foredrags-aftener, hvor gsterne indbydes til gratis buffet, og hvor temaet, "en ben handels- og alliancefri politik", bermmes. Et TASS-telegram fabrikerer en historie, der spredes over bureauets globale net, om, at USA har foretaget et forsg med biologiske vben i havomrdet ud for Ruritania med det resultat, at mange hundrede er dde af fiskeforgiftning. En korrespondent for det sovjetiske blad Ny Tid meddeler Ruritaniens premierminister, at bladet har planer om en artikel, hvori han portrtteres som den fremtidige leder af en ny "alliancefri bevgelse" i landet. Det ruritanske arbejderblad forbereder en demonstration som protest mod at gre Ruritania til en amerikansk fldebase. Demonstrationens arrangrer er den ruritanske fredsbevgelse i samarbejde med Det kristne Forbund. ens andet arbejderblad, betalt af det ruritanske kommunistparti, aftrykker dokumenter fremskaffet af KGB - der i detaljer afslrer de amerikanske fldebaseplaner. Den amerikanske ambassade p en reagerer omgende mod falskneriet, men bliver ikke troet. Et medlem af det ruritanske parlament rejser sprgsmlet til premierministeren: Hvor lnge vil regeringen bengte at lnet fra Verdensbanken blev givet under forudstning af, at USA fik en fldebase p en. Flere og flere organisationer p en impliceres i de sovjetiske manvrer. Ruritaniens transportministerium rber de nye planer om havneudvidelsen og oplyser, at Sovjet har solgt en nye kmpekraner til under prisen p verdensmarkedet. Den ruritanske regering str foran et valg og tr ikke lngere indtage den hidtidige provestlige holdning af frygt for vlgertab. I private samtaler med den amerikanske ambassadr p en hedder det dog, at intet er forandret.

En kort meddelelse i "World Wire Service" bliver udsendt: "Ruritaniens premierminister har i dag meddelt, at den nye havn vil blive bnet for skibe under sovjetisk flag. Ved en frokost i den ruritansk-sovjetiske venskabsforening understreger premierministeren ens ny "bne-dr"-politik". Dermed er et hidtil pro-vestligt -samfund indlemmet i klubben af "alliance-frie" nationer." I Schweitz har myndighederne ogs rekonstrueret drejebogen for en aggression og udgivet den som folkepjece346. Den heri beskrevne model bygger p tanken om, at en aggression skulle indledes med en ouverture af urimelige beskyldninger i sovjetpressen mod Schweitz' politik opfulgt af en blokade for livsvigtige produkter. Samtidig forrsages politisk uro og uro p arbejdsmarkedet. Et sovjetkontrolleret parti puster til glderne og infiltrerer fagbevgelsen. Man bringer dele af denne til sprngning og placerer egne folk i fraktionerne. Man infiltrerer ogs pressen og hverver sympatisrer. Vitale samfundsfunktioner sttes i st gennem provokerede strejker. Temaet for offensiven mod pressen er i denne fase behovet for, at mllandet indser ndvendigheden af en "tilpasning" til den nye verden - dvs. indser, at den bestende krise udelukkende er en flge af det herskende politiske og konomiske system. I nste fase sges folk og vrighed adskilt. Centrale og regionale myndighedspersoner bagvaskes og parlamentets virksomhed forstyrres og latterliggres. Pressen mobiliseres til at s tvivl om gennemfrte love. Der provokeres endelse debatter om ndvendige lovtillg. Sproglige minoriteter mobiliseres imod regeringen. Ved udbredelsen af rygter om spionage mv. skabes en atmosfre af almen mistro. Under hensyn til de herskende forhold er det nu blevet vanskeligt for de schweitziske myndigheder at mobilisere forsvaret. Det kommer til grnseepisoder. Der forekommer sabotage mod industrier, civile og militre ngleanlg, samt transportmidler. Der sker uopklarlige mord. Ingen vd mere, hvem de tr stole p, fjenden er overalt, men kan intetsteds pgribes. Politiet kan ikke mere klare sin opgave. Af frygt for repressalier eller af sympati med terroristerne stttes det nemlig ikke mere af befolkningen. Den konomiske situation bliver stadig mere hbls i det opstede kaos. Til sidst overtages magten eller invasion finder sted. Denne korte skitse yder ikke den schweitziske pjece fuld retfrdighed. Man er ndt til at lse originalteksten for at forst, at den skitserede magtovertagelsesstrategi ikke blot er hjernespind. Selv med denne tekst for je er det ogs benlyst, at forholdene i Schweitz er s meget anderledes end i Danmark, at den drejebog, der er opstillet for os ndvendigvis vil se anderledes ud. En sandsynlig drejebog over for Danmark Opstillet mere systematisk ville den handlingsplan, som kan vre blevet anset for anvendelig i forhold til os, bl.a. have indeholdt flgende: 1)
346

Der etableres sympatiserende partier og organisationer. Sympatisrer sluses endvidere ind i eksisterende partier og organisationer eller rekrutteres i disse. Celler

En oversttelse af dele heraf foreligger i "Den anden form for Krig", (Albert Bachmann mfl.) samt: "Spioner og Spionml i Norge"

oprettes om muligt overalt, hvor det kan vre af interesse at have indflydelse. 2) Der etableres en spydspids blandt intellektuelle og opinionsdannere. Med Danmarks hje levestandard er det selvsagt vanskeligt at finde grobund for revolutionre synspunkter blandt arbejderne. Derimod er det muligt at pvirke intellektuelle, kunstnere, journalister og andre, som nrer mere ideelle interesser. Kan der i disse grupper vindes en kerne af plidelige (bevidste eller ubevidste) tilhngere, vil der herigennem kunne udves en pvirkning p samfundets grundlggende beslutningsprocesser. Der skabes tillidsfuldhed i forholdet til Sovjetunionen. Det er altid lettest at nedbryde en modstander, hvis han frst er tillidsfuld. Ved i rigelig grad at yde kulturelle tilbud - udstillinger, koncerter, sportskampe osv., ved at tilbyde tillokkende turistarrangementer, ved at pleje videnskabelig udveksling osv. vil der i den danske befolkning kunne oparbejdes en fornemmelse af sympati, fredsommelighed, god vilje og af, at det hele egentlig ikke er s farligt. Dette fremstd suppleres med demonstrationer af overvldende magt, dygtighed og ressourcer, sledes at der samtidig opbygges en fornemmelse af, at det alligevel ikke ville vre muligt i det lange lb at st imod, hvorfor det er bedst at gre en dyd af ndvendigheden. Sportens verden er - i parentes bemrket - et meget egnet forum for demonstration af overlegenhed. Hundredetusinder flger vigtige sportsbegivenheder og tager sportssejre som udtryk for nationale sejre. Sportssejre forbindes af tilskuerne med overlegenhed hos den sejrende nation. Tilskuerne ser ikke, at resultatet f.eks. kan vre opnet ved ydelse af vilkr for sportsudvelsen, som er ude af proportioner til det forml, sporten i sig selv udgr. Sportsudvere p topplan i autoritre regimer vd imidlertid udmrket, at deres personlige velfrd afhnger af, at de sejrer, eftersom deres sejr forbindes med sejr for det politiske system, de reprsenterer. De vil vre understttet ved f.eks. at have ansttelse i foretagender, hvor de fr al ndvendig trningstid stillet til rdighed. Overlegenheden kan dog ogs demonstreres p andre omrder. Om man er i stand til at konstruere kleskabe og biler, der virker, er i denne forbindelse ligegyldigt, fordi sdanne tekniske landvindinger alligevel aldrig ville pkalde sig mediernes opmrksomhed. Derimod er tekniske fremskridt p f.eks. rumfartens omrde meget velegnede til at demonstrere overlegenhed - og til at skabe tanker om, hvad denne ogs kan bruges til. 4) I forlngelse heraf understttes pascifistiske og defaitistiske tilbjeligheder. Det tema, der sls an, er, at et forsvar alligevel ikke nytter, nr det kommer til stykket, og at supermagten har midler i hnde, et lille land som Danmark ikke kan stille noget op overfor. Fremme af synspunkter som undergraver forsvarsviljen finder sted mere eller mindre benlyst. Det afgrende er ikke, om disse synspunkter er serist underbyggede. Hvis de videregives tusindfold fra mand til mand og tilstrkkeligt ofte i pressen, vil der kunne fremkaldes en flelse bde blandt befolkning og politikere af, at det dog altsammen intet nytter. Idealer som alle kan tilslutte sig, men som samtidig fremmer pacifistiske og defaitistiske holdninger fremhves s ofte som muligt, f.eks.: "mod atomdden", "for en fredelig verden", "sociale ydelser er bedre end militrudgifter", "du m ikke sl ihjel", "hellere plads til skoler end til militre velsespladser". Der trkkes ogs

3)

p befolkningens naturlige uvilje mod at bruge penge p et militrapparat, som "ikke bruges til noget". Lokalbefolkningens ulemper og risiko ved at have militre anlg liggende fremhves. Forsvaret latterliggres. Historier om, hvad der ikke virker i dette forsvar, fremmes. I forsvaret understttes enhver tvivl om de politiske lederes oprigtighed - personellet skal have indtrykket af, at de for politikerne blot udgr en facadelegitimation over for NATO-myndighederne, og at de uden tilstrkkelige vben og udstyr vil blive ofrede i en given situation. I kredse, der pr. definition ikke er defaitistiske eller forsvarsuvenlige, presses der p for gennemfrelsen af en "afbalanceret" politik. Bevillinger til forsvaret er pr. definition "rustning". Temaer gende ud p, at besparelser kan opns gennem "rationaliseringer", sls an. 5) Det politiske liv destabiliseres og de politiske beslutningsprocesser vanskeliggres og latterliggres. Der ss tvivl om alle vigtigere beslutninger. Beslutningsprocesserne gres til en endels vandring frem og tilbage. Forholdet mellem regering og opposition besvrliggres. Oppositionen gges til at fremstte urealistiske krav (som den ivrigt let vil blive tvunget til at prve at gennemfre, hvis den senere skulle komme i regering). Alle beslutninger, der er ubehagelige eller udgiftskrvende for befolkningen fremhves som undvendige. Politikere og regeringsmedlemmer mistnkeliggres, der skaffes i videst mulig omfang gode og salgbare "historier" om dem. Rygtekampagner om uduelighed og korruption i forvaltningsapparatet ivrksttes. Der skabes om muligt grundlag for sociale, regionale, sproglige eller etniske konflikter. Der skabes konomisk svkkelse og om muligt konomisk afhngighed af Sovjetunionen eller afhngighed af sovjetisk velvilje. Der tilbydes f.eks. billige rstoffer eller energi, som Danmark i en given situation er afhngig af. Forbruget af midler til nyttelse forml eller forml, som ikke kommer borgerne til gode, fremmes. Offentlige fejlinvesteringer fremmes. Vgten lgges p at fremme forml som vanskeligt lader sig modargumentere, (f.eks. U-landsbistand, sttte til indvandring samt miljforanstaltninger). Om muligt udvirkes en forkert energipolitik eller anvendelse af energiformer, der helt eller delvis kan kontrolleres af Sovjet. Der drives en kile ind mellem folk og vrighed: Der etableres eller provokeres strejker, demonstrationer, splittelse af fagforeninger og politiske partier, landets svagheder annonceres igen og igen for dets befolkning. Der sttes ind med obstruktioner og fysiske aktioner, om muligt under sdanne former, at retshndhvelsessystemet og politimyndighederne kommer til kort. Der oparbejdes en almen fornemmelse af, at alt er tilladt, nr blot man er mlrettet nok, og at der glder forskellige regler for forskellige borgere. Respekten for retsudvelsen nedbrydes. Domsmagten udrbes som "politisk". Domme i sager med politiske undertoner, f.eks. arbejdskonflikter og i sociale sager, udrbes som vilkrlige og udtryk for den herskende klasses monopol p retsvsenet.

6) 7)

8)

9)

Meningsoffensivens brestrmme Hvad der blev gjort i de forskellige lande, afhang naturligvis ikke blot af de fysiske muligheder, som frembd sig i det land, aktiviteten blev rettet imod, men ogs af det psykologiske klima, som beherskede dette land. Det er f.eks. karakteristisk, at der i de store vesteuropiske lande ogs har vret mulighed for at fremme en egentlig terroristisk virksomhed. I Danmark synes det derimod (med enkelte undtagelser) fortrinsvis at vre

defaitismen og pascifismen, der er blevet dyrket347. Om det danske opinionsklima foreligger flere kendte sovjetiske analyser348. Det fremgr bl.a. af disse, at Sovjet har interesseret sig meget for offentlighedens rolle ved udenrigspolitikkens udformning og for mulighederne for at aktivere denne offentlighed i en gunstig retning. Ligeledes interesserede man sig som allerede nvnt meget for mulighederne for at "dreje" socialdemokratiet - herunder i antiamerikansk retning - ved at "neutralisere" dettes hjrekrfter. Partiet anss for at vre i srlig grad pvirkeligt for passende strmninger i offentligheden, isr fagbevgelsen. Vietnambevgelserne og anti-EF-bevgelsen er nvnt som anvendelige forbilleder i denne forbindelse. Endvidere interesserede man sig for mulighederne for at begrnse NATO-medlemsskabets "negative" konsekvenser. P grundlag af 1) de tilgngelige sovjetiske analyser 2) konstaterede pvirkningsaktiviteter 3) udtalelser fra afhoppere og 4) eksisterende viden om pvirkningens teknik, jfr. nedenfor kap. 4, er det ogs muligt at skabe en grov rekonstruktion349 af tankelinien i den aktivitet, som blev vendt imod os. Denne ser i dramatiseret (fiktions) form sledes ud: "Danmark er et latterligt lille land. Hvis det ikke lige netop var for dette lands geografiske placering, ville det vre nsten umuligt at fatte nogen interesse for det. Netop denne placering som prop i stersen, knudepunkt mellem st og vest og mellem Norden og Mellemeuropa gr imidlerrtid, at vi m hellige landet den allerstrste opmrksomhed. Desvrre er det for jeblikket ikke os, der behersker det danske territorium. Gennem Danmarks tilslutning til NATO beherskes det tvrtimod af vore modstandere. Denne omstndighed lgger et utleligt bnd p vor handlefrihed. Derfor m Danmarks tilknytning vestover lsnes, sledes at dette vitale omrde finder en mere naturlig balance i forhold til os. Muligheden for med t slag at hidfre en sdan lsnelse begrnses for jeblikket netop af tilknytningen til den vestlige alliance. Denne tilknytning hindrer imidlertid ikke en modning af den danske befolkning, som kan udgre grundlaget for, at landet bringes ind i en frigrelsesproces, eller som i al fald kan gre Danmark til et tvivlsomt kort for den vestlige sammenslutning i en akut situation. En proces af denne art har rimelige udsigter netop i Danmark. Landet er lille og har ikke ressourcer til at stte ind p alle de omrder, hvor det mtte blive udsat for pres. Netop det felt, meningspvirkningen, som er skueplads for vore bestrbelser, pkalder sig traditionelt ingen opmrksomhed i landet. Der vil derfor nppe kunne samles strre ressourcer til at imdeg vore bestrbelser p dette felt. Historien har ivrigt ogs vist, at netop danskerne har en tilbjelighed til nsketnkning og magelighed. De har ofte fejlvurderet de trusler, de str overfor. Ydermere er en ny generation ved at komme til magten. Denne er ikke forpligtet over for fortiden. Saml opmrksomheden om denne generation! Mlet er ikke i frste omgang at ndre ved Danmarks jeblikkelige udenrigspolitik. Man skal ikke forsge at forandre grundfstede forestillinger for hurtigt. En alt for pgende aktivitet fra vor side ville mske tvrtimod pkalde sig en reaktion. Husk at vi har al den
347

Jfr. John C. Clews "Communist Propaganda Techniques" s. 27. Se bl.a. Bent Jensen "Tryk og Tilpasning s. 132 f og 177 ff. 349 Ved rekonstruktion forsts, at man trkker de logiske linier mellem de faste holdepunkter (i form af f.eks. udtalelser fra afhoppere) og p dette grundlag konstateret, hvad der sandsynligvis findes p de omrder, hvor verificerbare holdepunkter ikke lader sig finde.
348

tid, som behves. Mlet er langsomt og i det stille at ndre danskernes forestillinger om, hvad forudstningerne er for deres udenrigspolitik. Det drejer sig om at forskyde befolkningens jeblikkelige opfattelse af, hvem der er deres venner, og hvem der er deres fjender. Et "fjendebillede" er for danskerne noget meget abstrakt, eftersom der i nyere tid ikke har vret nogen, som for alvor ville dem til livs. Husk deres tilbjelighed til at se en sag "fra alle sider". Mlet er i frste omgang at f danskerne til at se sagen ogs fra vor side. Skab tvivl hos dem om deres traditionelle vurderinger. F dem til at synes, at vore behov og meninger er lige s gode som deres vestlige forbundsfllers. Noget sdant vil falde godt ind i deres tilbjelighed til at "dele sol og vind lige". Rok ved deres tro p objektiv og politisk neutral iagttagelse. Hvis de opgiver denne tro, vil de slutte, at alle fordrejninger er lige grove, og at vi smnd ikke er vrre end deres vestlige allierede. Skab ogs turbulens, sledes at deres politiske ledere kun kan opretholde landets nuvrende status p papiret, af pligt og tradition. Uden engagement, men alene drevet af formel ndvendighed og loyalitet over for deres politiske fortid vil de overhovedet ikke forst, hvad der er ndvendigt for at forsvare sig. Srg for at al investering i deres militr opfattes som "oprustning". Lad dem erstatte deres vben med ord. Srg for at de udmler investeringen i deres forsvar ikke ud fra de styrker, vi en given situation kan stte ind mod dem, men ud fra, hvad der er "politisk realistisk" i deres Folketing. Srg ogs for at opbygge en verden i deres politiske lederes munde og hjerner, som gr det umuligt for befolkningen at skelne det, der kommer fra disse ledere, fra det, som er i vor interesse. Skab samtidig hos disse ledere forestillingen om, hvad den almindelige "mening" er - nemlig den mening vi nsker. Husk at denne mening tegnes af de aktive i samfundet - og det skal vre de mennesker der fremmer vor linie. Understt alt, hvad der medvirker til at nedbryde danskernes respekt for politiske ledere, der ikke flger den kurs, vi nsker, deres forstelse for de farer, omverdenen rummer, og deres konomi. Destabilisering af deres samfund er en ndvendig forudstning for deres overgang til socialismen og verdensrevolutionen. En ndvendig forudstning for, at vor operation skal lykkes, er naturligvis, at det lykkes at nyttiggre den danske presse. Men hvorfor skulle dette ikke lykkes? Iflge de tankegange, der behersker disse latterlige demokratier, er det ikke blot muligt, det er heller ikke nogen synd at udnytte deres presse. Tvrtimod. I disse rdne lande udformes meningsdannelsen alligevel gennem pressen ganske uden hensyn til, hvad der tjener statens overordnede ml. Vi skal blot koble os ind p den fdelinie til den offentlige mening, som denne presse udgr. Det vsentlige i denne forbindelse er ikke ndvendigvis at f fremhvet vor fortrffelighed i pressen. Det vil let blive afslret, hvor sdant kommer fra. Derimod er det vsentligt at f fremhvet de vestlige stormagters mangel p fortrffelighed. Det drejer sig i frste omgang blot om at understte forestillingen om, at begge sider er "lige gode om det" - og lige slemme i deres metoder. Skab passende historier, som pressen kan finde. Lad den ogs svlge i uigennemfrlige ideer, smtterier og ligegyldigheder, der slrer helhedsbilledet, og lad den svmme hen i illusioner om, hvad der foregr. Alle tilbjeligheder til nsketnkning skal understttes. Husk at alle foranstaltninger som er ndvendige for at n vore ml er legitime. Hvis det er ndvendigt at tie s ti. Hvis det er ndvendigt at lyve s lyv. Srg ogs om muligt for at f folk med den rette indstilling placeret de rette steder. Husk at de vurderinger, der i Danmark anlgges ved vurderingen af ansgere til stillinger, er ganske rummelige. Er det

hjeste kriterium for en ansttelse mske ikke forstelse for verdensrevolutionens sag? Det skal de, der sttter verdensrevolutionen, huske, hvis de kommer i en position, hvor de skal anstte nogen eller godkende en ansttelse. Gres dette systematisk, vil vore modstandere med sikkerhed blive trngt tilbage efterhnden. De tror jo, at deres "objektive" kriterier stadigvk glder. Statistisk set vil denne tro gradvis give os magten over en masse centrale stillinger, fordi vi vil vre hensynlse dr, hvor vore modstandere ikke er det. St fortrinsvis ind p de stillingsomrder, hvor det er muligt at f magt over andres meninger: I pressen og undervisningssektoren. St jer ogs p de stillinger, hvor der er fred og ro til at gre det arbejde, vi gerne vil have gjort, og adgang til midler, der gr dette muligt. Humanitre og mellemfolkelige organisationer rder f.eks. over et uhrt potentiel. Udnyt det, srg for at dette potentiel spores i den rigtige retning. Det er klart, at I vil stde p vanskeligheder. Nogen kunne finde p at begynde at grave i det, I foretager jer. Men det vil ikke vre srligt mange. Og de har ikke noget apparat til at hjlpe sig. Danskere, der vil deres eget bedste, bruger forvrigt ikke deres tid p noget, som kan blive kontroversielt. De bruger den til at tjene penge og fremme deres egne interesser. Skulle der vre en eller anden, som begynder at interessere sig for vore forretninger, skal han naturligvis omgende fremstilles som yderligtgende koldkriger, hjreaktivist eller fascist, der nsker at bringe McCarty-perioden tilbage. Samtidig glder det om at gre livet s surt for ham, at han mister overskuddet til at g rundt og rode i vore sager. Dette vil i de fleste tilflde virke. Men hvis det ikke virker, s latterliggr ham og hans pstande om os: Hvad er der galt i en fri meningsudveksling? Vil han da genindfre censuren? Hvorfor skal man nu, hvor Sovjetunionen er get ind i en ny tidsalder, hre p de gamle trivialiteter om igen? Srg om muligt for, at at skadelige tanker og oplysninger ikke bliver lst. Hvorfor skal sdant f.eks. anmeldes i bladene? Og hvorfor skal anmeldelser og lektrudtalelser vre upolitiske350? Men bedst af alt - srg for, at det slet ikke offentliggres. Husk ogs, at intet demokratisk land er i stand til at bevare rvgenheden i lngere perioder. Folk gider simpelthen ikke hele tiden g rundt og passe p. Hvis en trussel ikke ndrer sig, men p den anden side heller ikke udlser overgreb p disse folk selv, vil de efterhnden begynde at glemme truslens eksistens. Husk at vore modstandere vil have svrt ved at dokumentere noget som helst om det, vi foretager os, og at alt, hvad der ikke kan dokumenteres, lader sig affeje som lse pstande. Lg jer s vidt muligt i ly af eksisterende partier og organisationer. Lykkes det at lancere vore initiativer ad en sdan vej, vil ethvert angreb p dem automatisk blive et angreb p partiet - og dette vil selvsagt sls med nb og klr for at forklare folk, at intet af, hvad det foretager sig, stammer fra os.
350

Hovedlinien i en anmeldelse af nrvrende bog kan f.eks. vre flgende: Bogen er skrevet af en forfatter, der er kendt for at have plejet omfang med hjreorienterede kredse. Forfatteren er jurist, men bogen handler ikke om jura. Emnet ligger udenfor, hvad forfatteren har forstand p. Dens indhold bygger p en lige blanding afskrift af tilfldige - ivrigt noget ensidigt udvalgte - skrifter og selvopfundne antagelser. Den har ingen oplysningsvrdi, men kan muligvis tjene til at bekrfte en del mennesker i dennes forldede forestillinger og forudindtagethed imod Sovjetunionen og alt hvad der er venstreorienteret. Den indeholder f.eks. flgende alvorlige fejl...

Modst jer ogs alle forsg p indsyn i og registrering af, hvad der foregr. Sdan noget vil kunne bruges imod os. Vi skal nok selv fre de registre, vi behver. Skulle I alligevel blive ramt, gr s livet surt for jeres modstandere. Skriv bger og artikler om, hvilken uretfrdighed I har vret udsat for. Tilslr offentlighedens opfattelse af, hvad der er sket. Endelig: Embedshandlinger foretaget i verdensrevolutionens interesse kan naturligvis ikke vre embedsmisbrug. Husk det. Hvis nogen af vore sympatisrer bliver beskyldt for embedsmisbrug i sdan anledning, kan de forsvare sig med, at sdanne beskyldninger kun kan komme fra dem, der hylder det borgerlige objektivitetsbegreb. Dette begreb har de borgerlige kredse naturligvis ret til at hylde. Men det giver dem ikke ret til at kritisere os og vore meningsfller for noget som helst. For vor opfattelse af, hvad objektivitet er, kan vre lige s god som deres. Beskyldninger mod vore sympatisrer om, at de misbruger deres stillinger, udgr simpelthen et borgerligt overgreb p folk, der blot har en anden politisk grundholdning. Op med humret. Verdensrevolutionen er get fra landvinding til landvinding i nyere tid. Dette glder ogs i henseende til mulighederne for at fre vores form for krig. Se f.eks. hvordan vestlandene gennem Helsingforsaftalen 'anerkendte', at det sovjetiske socialistiske system godt kan vre demokratisk. Ved at narre NATO-landene, deriblandt rkefjenden USA, til at underskrive Helsinki-aftalen, har Sovjetunionen scoret en af sine strste sejre siden anden verdenskrig. Den sovjetiske forhandlingsstrategi har vret s underfundig, at de vestlige ledere fik det indtryk, at de havde sejret. Tberne var endog ivrige efter at skrive under. De vidste ikke, at de var blevet fanget som fugle i en flde. De drmte om at splitte det monolistiske, sovjetiske samfund ved hjlp af principperne i Helsinki-aftalen: Fri udveksling af informationer, frihed til at rejse, emigration, menneskerettigheder og andre borgerlige absurditeter. Stakkels tber. Det vil tage dem r at forst os. Vi vil slge deres bger, blade og aviser, men kun til udlndinge i hoteller, reserveret udlndinge. Resten brnder vi. Vesten tror, at dissidentorganisationer vil skyde op som paddehatte. Ha.Ha. Lad dem bare hbe. Vores glorvrdige checkister (gammel betegnelse for KGB) kender deres pligter. I lbet af nogle r vil vi befri os for disse afvigere en gang for alle i fngsler og arbejdslejre og reformere dem til produktive medlemmer af Sovjetsamfundet".

Kapitel 4. Pvirkningens teknik 351 En pvirkning til fordel for et standpunkt, vi ikke synes om, vil vi ofte kalde propaganda og manipulation. Synes vi derimod om standpunktet, vil vi snarere kalde det, der foregr, for oplysning og information. Men hvad er i virkeligheden det ene, og hvad er det andet? Kun p teoretisk plan er det overhovedet muligt at trkke en grnse. Viderebringelse af oplysninger om kendsgerninger m i princippet vre oplysning og information. Viderebringelse af digt og tilpasning af oplysninger ud fra det forml, der ligger i at opn en pvirkningseffekt, der er anderledes end de foreliggende kendsgerninger i sig selv kan bre, herunder appeller til de irrationelle elementer i mennesket, br derimod kunne kaldes propaganda og manipulation. Men i praksis ligger vanskeligheden naturligvis f.eks. i, at det langt fra er alt i denne verden, som kan identificeres og verificeres objektivt som en kendsgerning. Hvad der er en kendsgerning, og hvad der ikke er, afhnger derfor i hj grad af et skn. Endvidere kan ogs oplysninger om kendsgerninger sorteres i formidlingsleddet - og m af overkommelighedsgrunde normalt sorteres - sledes at der kun viderebringes en del. Hvornr er en sdan frasortering loyal over for den samlede mngde af informationer, hvorudaf ekstraktet er udvundet? Hertil kommer, at selv loyal oplysning ofte kun kan bringes ind i det enkelte menneskes bevidsthed under overvindelse af de barrierer, irrationelle elementer i menneskesindet udgr. Er det propaganda og manipulation at bryde gennem disse barrierer med de midler, som nu engang er mest velegnede hertil? Netop vanskeligheden ved at trkke grnsen mellem propaganda og oplysning gr det muligt at propagandere og manipulere uden at kunne beskyldes for at gre det. Det bedste forsvar mod en propaganda, der er illoyal i forhold til interesserne hos dem,
351

Se til dette afsnit f.eks. "Social Psychology in the 80s, (ed. Wrightsman/Deaux); Jacob Graves Srensen "Nyhedsformidling" s. 150 ff; Joachim Israel "Socialpsykologi" s. 223 ff; E. Hoeck-Gradenwitz "Socialpsykologi"; David Krech og Richard S. Crutchfiels "Theory and Problems of social Psychology"; Leon Mann "Socialpsykologi"; Fritz Heider "The Psychology of Interpersonal Relations" s. 20 ff; Margaret G. Hermann (red.) "Political Psychology"; Gunnar Boalt "Socialpsykologi"; Ron D. Mc. Laurin (red.) "Military propaganda" s. 20 ff; Nowak og Wrneryd "Kommunikasjon og Pvirkning"; Theodore M. Newcomb "Social Psychology"; Povl Markussen "Sociologiske Grundproblemer 1"; Jan Stehouwer "Sociologi"; Torsten Husn "Massepsykologiske Problemer"; Margaret G. Hermann (red.) "Political Psychology"; Denis Mc. Quail "Towards a Sociology of Mass Communications;" Edgar H. Schein i Bennis, Benne og Chin (red.) "The planning of Change srligt s. 98 ff; Harry Kaufmann og Linda Zener Solomon "Readings in Social Psychology", isr s. 77 ff og 127 ff; Kagelmann/Wenninger (red.) "Medienpsychologie"; Edward L. Bernays "Crystalizing Public Opinion"; Walter Lippmann "Public Opinion"; Nancy Bratt "Samfund, normer og normdannelse"; George Hormans "Menneskegruppen"; Arne Sjlund "Gruppepsykologi"; Verner Goldschmidt "Gruppe og Samfund"; Erik Manniche "Social Struktur"; J.A.C. Brown "Techniques of Persuasion"; P. Wolstrup "Die Strategie der Propaganda"; E. Carstens "Mennesket i Myreperspektiv" s. 207 ff; Saul D. Alinsky "Rules for Radicals" s. 81 ff; G.J. Warnoch G.J. "The Philosophy of Perception"; P. Sepstrup "Om Reklame"; P. Sepstrup "Om at informere"; ke Edfeldt "Pverkan"; Kaare Nordenstreng "Kommunikationsteori"; Jrgen Schrder "Reklame i Praksis", Rita Mrtenson "Marknadskommunikation"; Otto Ottosen "Innfring i markedskommunikasjon".

den rettes imod, er derfor viden om, hvorledes meningspvirkning foregr. Kender man frst meningspvirkningens teknik, er det ogs lettere at se, hvornr det, der foregr, er manipulation og propaganda. Denne, pvirkningens teknik, vil vre temaet for dette kapitel. Metoderne til at pvirke andre har interesseret mange professioner og videnskabsgrene. Bde psykologer, sociologer, medieforskere, reklamefolk og sprogforskere har sledes beskftiget sig hermed. Materialet er derfor enormt og meget uensartet, og selv identiske fnomener beskrives ofte forskelligt af forfattere med forskellig faglig baggrund. Sigtet med det flgende er imidlertid ikke at give et fuldstndigt billede af alt det, vi ved i dag. Derimod er formlet at skabe en kortfattet oversigt over de vigtigste elementer i de processer der foregr, nr et menneske udsttes for pvirkninger, og over nogle af teknikkerne til udvelse af en sdan pvirkning. Psykologiske processer Behov Menneskers adfrd styres frst og fremmest af deres behov. Mennesket handler for at f tilfredsstillet behov, hvorved forsts intenst flelsesladede tendenser, som sigter p at ophve mangelstilstande og/eller som reprsenterer trangen til udfoldelse. Menneskets handlinger er alts mlrettede, dvs. de har et motiv. Psykologerne plejer at opregne en rkke menneskelige behov. Psykologen Henry A. Murrey opregner f.eks. flgende 1. Aggressionsbehovet, 2. Oppositionsbehovet, 3. Forsvarsbehovet, 4. Selvstndighedsbehovet, 5. Herskerbehovet, 6. Underkastelsesbehovet, 7. Prstationsbehovet, 8. Vise-sig-frem-behovet, 9. Anerkendelsesbehovet, 10. Ydmygelsesbehovet, 11. Venskabsbehovet, 12. Isoleringsbehovet, 13. Behovet for at undg misbilligelse, 14. Hjlpebehovet, 15. Samle- og ejebehovet, 16. Ordnebehovet, 17. Konstruktionsbehovet, 18. Legebehovet, 19. Erkendelsesbehovet, 20. Fremstillings- eller meddelelsesbehovet. Behovene beskrives dog i reglen som en pyramide, hvor tilfredsstillelsen af visse behov i det enkelte menneskes bevidsthed normalt vil g forud for tilfredsstillelse af andre. Opstillet i orden efter behovenes normale vgt skelnes oftest mellem flgende: 1) 2) 3) 4) 5) De fysiologiske behov (dvs. dem som har at gre med vedligeholdelse af menneskets kropsfunktioner og som alts udlser sult, trst osv.), tryghedsbehovet, behovet for kontakt med andre, samhrighed og krlighed eller, som det kunne kaldes, behovet for et meningsfyldt fllesskab, behovet for psknnelse og anerkendelse og herigennem selvtillid, prstationsbehovet, behovet for medbestemmelse, selvbestemmelse og selvrealisering.

Man kunne nu forestille sig, at menneskers adfrd var direkte afhngig af deres behov, og at de ikke lod sig pvirke ud over, hvad disse behov tilsiger. S enkelt er det imidlertid ikke. Behovsfornemmelse opstr nemlig ikke som konsekvens af en rationel proces. Det afgrende er troen p, at man har et behov. Og denne tro behver ikke at have nogen rationel baggrund. Den vsentlighed, enkelte personer for deres vedkommende tillgger enkelte af de opridsede behovsgrupper og dermed placeringen i behovspyramiden, kan ogs variere fra menneske til menneske. En religis fanatiker vil f.eks. vre villig til at udst lngere tids sult for at opn religis tilfredsstillelse (prstationsbehovet, behovet for

selvrealisering eller hvad man vil kalde det) end vi andre. P samme mde forholder det sig p overordnet, samfundsmssigt plan. Det normsystem, som danner sig i et samfund som forbillede for de enkelte samfundsmedlemmer adfrd, vil normalt reprsentere en bestemt opfattelse af bestemte menneskelige behovs respektive betydningsfuldhed. Hvis opfattelsen af pgldende samfunds behov er ensartet hos alle pgldende samfunds medlemmer, er det ikke svrt at opstille et forbillede for indretning af samfundsordningen, som kan vinde almen tilslutning. Det ideelle samfund vil jo nemlig s vre det, som formr at tilfredsstille de erkendte behov hos alle det pgldende samfunds medlemmer, efter den rkkeflge som de praktiske forhold muliggr. Der kan udmrket opstilles systemer, der p papiret opfylder sdanne idealkrav. Visse steder i verden bygger man netop samfundet op p en sdan tnkt model for idealsamfundets udseende. Andre steder udvikler normsystemet sig hen ad vejen herunder p baggrund af de erfaringer, som gradvist indhstes mht. de ideelle modellers praktiske gennemfrlighed. Generelt set ligger vanskeligheden ved et hvilket som helst generelt normsystem selvsagt bl.a. deri, at der nppe lader sig opstille en for alle samfundsmedlemmer tilfredsstillende model, og at sprgsmlet om, hvilke hensyn der br g frst, og hvilke sidst, kun i beskeden udstrkning lader sig afgre ud fra rationelle vurderinger og med kun n sikker konklusion. Behovstilfredsstillelse hos n samfundsgruppe ("udnytterne") vil ogs let fre til manglende tilfredsstillelse i andre. Man kunne tnke sig, at dette ville fre til, at udnyttergruppen risikerede ikke at f tilfredsstillet sit behov for anerkendelse og psknnelse. Sdant modvirkes imidlertid f.eks. gennem udviklingen af selvmodsigende normssystemer og idelogier. "Udnytterne" opfinder f.eks. en ideologi, som legitimerer det, de foretager sig, som rigtigt. Da spanierne f.eks. i sin tid stjal indianernes guld og slog dem ihjel, var pskuddet, at det jo drejede sig om "hedninge". For det enkelte samfundsmedlem kan der ogs opst en blokade i form af undertrykkelse af observationen af andres nd. Sledes er nvnt det eksempel, at skandinaver, der kommer til et U-land, giver noget til de frste tiggere, de ser. Men derefter ser de ikke tiggerne - de fortrnger simpelthen billedet af dem. Perception Menneskers adfrd pvirkes ikke blot af de behov, den ydre verden, de lever i, naturligt skaber. Den afhnger ogs af den opfattelse, de har af denne verden. Sprgsmlet er derfor, hvorledes denne opfattelse dannes. I s henseende er det isr modtagelsen og registreringen af indtryk i den menneskelige bevidsthed, der pkalder sig opmrksomhed. Undersgelser viser, at den, der iagttager en bestemt ting, personer eller et fnomen, vil vre tilbjelig til at indordne det sete i bestemte kategorier, som han har opstillet i hovedet p forhnd. Dette "kartotekssystem" tjener til at give den menneskelige forestillingsverden stabilitet og til at skaffe det enkelte menneske overskuelighed i de sanseindtryk, han modtager. Ud fra visse dele af det, vi ser, og som vi er vant til at forbinde med bestemte egenskaber, er vi ogs tilbjelige til at indplacere hele den sete ting, person eller fnomen i vort rubriceringssystem. Af den omstndighed, at en mandsperson gr med langt hr, vil mange f.eks. vre tilbjelig til at slutte, at han har venstreorienterede meninger. P grund af vort kartotekssystem vil vi ogs ofte opleve det, vi iht. vort registreringssystem venter at opleve. De kategorier, et menneske opererer med, og hans disposition for at rubricere enkeltpvirkninger i disse kategorier, er skabt ud fra hans erfaring og indlring og ud fra

det normsystem, som findes i det samfund, han tilhrer, og den kultur, dette samfund reprsenterer. Kategorisystemet kan derfor variere fra person til person. Afgrende er i hj grad den enkeltes baggrund, behov, interesser mv. og den vurdering af de gldende normers formodede rigtighed, som han m anlgge iflge sine egne oplevelser. Det er derfor "det sete afhnger af jnene der ser". I eksperimenter har man f.eks. kunnet pvise, hvorledes njagtigt ens billeder har kunnet opfattes vidt forskelligt af personer med forskellig baggrund. Den proces, gennem hvilken omgivelsernes pvirkning (stimuli) af en person registreres eller ikke registreres i hans bevidsthed p denne mde, kaldes af psykologerne "perception". Perceptionen udfolder sig over flere led. Der kan sledes skelnes mellem 1) selve pvirkningen, 2) sansningen af samme, 3) den sansendes udvlgelse blandt de mange sansede indtryk, 4) hans forarbejdning af det udvalgte og endelig 5) hans opfattelse (samt naturligvis erindring) herom. Disse led udgr hver for sig "filtre", som kan hindre pvirkningen i at fstne sig i bevidstheden, eller som i hvert fald kan forvride den sledes, at den fstnes i en anden form, end dens virkelige indhold tilsiger. At en sdan filtrering og dermed udvlgelse er en ndvendighed flger allerede af, at den menneskelige organisme kun har begrnset kapacitet til at opfatte og erindre pvirkninger. I udvlgelsesleddet sorteres derfor den uhyre mngde af indtryk, vi modtager, sledes at kun en hndterlig mngde, evt. kun visse aspekter af de udvalgte stimuli, sendes videre. Og under forarbejdningen kdes de udvalgte stimuli sammen med vor eksisterende viden og tidligere erfaringer. Herudaf udkrystalliseres s en opfattelse, der evt. vil resultere i en handling. For den, der vil pvirke andre, er det derfor vsentligt at vide, hvordan udvlgelsen og forarbejdningen foregr. I s henseende spiller mlpersonens ovenfor opregnede behov en fremtrdende rolle. Mlpersonens tidligere indlring, erfaringer, forestillinger og verdensopfattelse, kort sagt hans kategoriseringssystem har dog ogs stor betydning, og det samme glder hans personlighedstrk (indadvendthed/udadvendthed, ligevgtighed/uligevgtighed osv.). Dette indebrer, at udvlgelsen og forarbejdningen vil afhnge meget af de objektive livsbetingelser mlpersonen har: Udviklingen i det samfund, han lever i, hans familieforhold, hans tilhrighed i en bestemt samfundsgruppe eller "klasse" osv. Desuden har de srlige behov, som opstr netop omkring perceptionsprocessen, betydning. Det drejer sig for det frste om behovet for forenkling og tilpasning af pvirkningen, sledes at den lader sig indpasse i en allerede i forvejen eksisterende referenceramme. Og for det andet drejer det sig om behovet for at kunne forst omverdenen og for at beskytte sig imod ubehagelige pvirkninger. Disse forhold pvirker sledes udvlgelsen og forarbejdningen af indtryk. Mennesket sger ofte at oparbejde forestillinger, der gr det muligt at forst og fortolke den omgivende verden, og som hindrer de ubehagelige aspekter af virkeligheden i at genere. Behovet for at f (forstelig) information og behovet for at beskytte sig imod ubehagelige fornemmelser gr arm i arm. En persons forestillingsverden kan derfor meget vel rumme mulighed for p n gang bde at gemme sin kage og at spise den, som det er blevet sagt af en psykolog. Fortrngningerne kan efter omstndighederne antage formidable dimensioner. Det antages f.eks., at rsagen til det store antal ddsofre ved vulkanudbruddet p Martinique i 1902 var, at ens guvernr fortrngte de alamerende tegn p vulkansk aktivitet og derfor ikke fik sat evakueringen i gang i tide. Han nskede ikke at se det der skete, pga. et forestende valg p en. Det lader endvidere til, at det frste indtryk, et menneske fr af et nyt objekt eller fnomen, er meget afgrende for den forarbejdning, som finder sted i forbindelse med senere gensyn med objekter af samme art. Og drejer det sig om noget nyt, ser det ogs ud til, at omgivelsernes holdning og disses evt. oplysninger om objektet eller fnomenet

spiller en afgrende rolle for forarbejdningsprocessen. Mennesker er sledes tilbjelige til at slutte sig til det, deres nrmeste omgivelser mener, nr de ser noget, de ikke i forvejen har en mening om. Endelig spiller naturligvis egenskaberne ved selve pvirkningen en rolle. Hvor massiv er den f.eks.? I vrigt synes perception af personer, af menneskers handlinger og af institutioner skabt af mennesker at rumme elementer, der er noget forskellige fra perception i vrigt. Isr er den mere pvirket af subjektive processer, af holdninger, sindstilstande, nsker og flelser. Endvidere afhnger den mde, p hvilken man opfatter mennesker og menneskelige institutioner, ofte af, hvad de foretager sig og siger. Men dette kan fsv. meget vel vre mindre velegnet grundlag, eftersom hverken deres handlinger eller udtalelser behver at udspringe af fri vilje endsige oprigtighed. En persons ideologi, holdninger og meninger spiller alts en vsentlig rolle i hans perceptionsproces. Det skyldes, at der heri ligger en parathed til at reagere p en bestemt mde. Ved en persons mening forsts hans opfattelse mht. et bestemt sprgsml. Hvis en persons meninger harmonerer indbyrdes inden for forskellige aspekter af samme emne, taler man om, at personen har en holdning p dette omrde (f.eks. en "lov og orden-"holdning, en "retfrdigheds"holdning osv.). Holdninger, der dkker et bredere spekter af emner, som bres af flles trk, og som er kdet sammen i et logisk hele, udgr en ideologi. En ideologi er sledes et st af antagelser og vurderinger, som kan bruges til at kritisere eller forsvare et politisk system352. Tilslutning til en helstbt ideologi - f.eks. marxismen - kan i sig selv give behovstilfredsstillelse, herunder tilfredsstille behovet for et enkelt og forsteligt verdensbillede353. Som det vil blive omtalt nedenfor, antages det i vrigt, at et menneske har svrt ved at opretholde modstridende ("dissonante") opfattelser i sin bevidsthed. Dette medfrer, at
352

I "Political Communication and Persuasion" Vol. 4, 1987 karakteriserer Herbert A. Kampf en ideologi som en gruppe generelt relaterede tanker, som udgr et trossystem for betragtning af verden. Dette trossystem giver sine tilhngere vrdidomme om samfundet, konomi, regeringsfrelse og de fleste andre livsforhold og anviser lsningsveje p disse omrder. En ideologi kan ogs give forklaringer om samfundets oprindelse og historiske udviklingsforlb, profetier om fremtiden, en speciel analytisk metode og svar - virkelige eller imaginre - p nsten et hvilket som helst sprgsml. Ideologi bruges til at retfrdiggre en eksisterende eller nsket social orden. Den kan ogs bruges af sine tilhngere til at afvise traditionelle moralnormer og etiske standarder og til sttte for en ret til at gre hvad som helst i forflgelsen af politiske ambitioner. Tilhngere af en ideologi kan opn intens flelsesmssig tilfredsstillelse gennem tilslutning til den. Derfor karakteriseres politiske ideologer undertiden som "seculare religioner". Ideologier begrnses af den menneskelige videns begrnsning og kan derfor forldes i lbet af udviklingen - hvilket dog ikke hindrer grupper, der er blevet knyttet til en ideologi og har interesse i at opretholde den, i at kmpe herfor, selv om de omstndigheder, der begrundede den, ikke lngere er til stede. 353 De samfund, der ikke hviler p en bevidst og helstbt ideologi, men p tnkning fra sag til sag, har f.eks. ofte for lidt at tilbyde de mennesker, der sger at finde et hjere ml i tilvrelsen. En ideologi vil ofte vre mere tiltrkkende, desto enklere de formler er, inden for hvilke de kan prsenteres. Det er karakteristisk, at marxismen netop opfylder disse krav: Det er en af de f filosofier, hvis grundtrk lader sig lre p 10 minutter. Samtidig vil dens hovedstninger kunne elobareres nsten i det uendelige af den, der er mere intellektuelt interesseret. Det samme glder ivrigt den moderne nazisme.

indtryk, som er egnede til at hidfre sdan modstrid, let undertrykkes under perceptionsprocessen, sledes at han bliver i stand til at opretholde samlede, logisk konsistente holdninger og ideologiske opfattelser. Attituder Menneskers meninger, holdninger og ideologi, alts deres indstilling til bestemte emner, betinges ikke blot af deres viden, men er ogs ofte flelsesmssigt betonet. En flelsesprget indstilling til et emne kaldes af psykologerne for en attitude. Attituden indebrer en handlingstilbjelighed i de sammenhnge, den dkker. Den pvirker bde tanken og viljen. Den er en i det enkelte menneske iboende disposition og kan, men behver ikke, give sig udtryk i den pgldende persons bevidsthed eller i hans handlinger. Attituden kendetegnes ved, at den har en retning: For og imod noget. En samlet politisk indstilling vil fsv. kunne karakteriseres som en attitude. Attituder kan have forskellig funktion og begrundelse. Visse attituder sttter f.eks. tilpasningen til omgivelserne derved, at de bidrager til, at konflikter med disse undgs. De kan ogs bidrage til, at der tvrtimod opns en psknnelse. Tilhrigheden i et politisk parti og handlinger i henhold til denne tilhrighed vil f.eks. skabe tryghed iblandt og bekrftelse fra de andre partimedlemmer. En attitude kan ogs udgre et forsg p at sammenfatte en tilfldig viden p en enkel mde. Den tilfredsstiller derved det menneskelige behov for at skabe rationalitet og orden i sin tankeverden. Den kan endvidere tjene til at give aflb for sympatier eller antipatier. Den kan tjene til at give sin ejermand en flelse af identitet. Eller den kan indebre, at han fr projiceret sdanne egenskaber ud p omgivelserne, som han ndigt vil erkende hidrrer fra ham selv. Det har ivrigt vist sig, at en person tenderer til at have samme attituder over for det, som for ham at se hnger sammen. Et sdant indtryk af sammenhng kan f.eks. skyldes, at de sete fnomener registreres som hrende til i en flles kategori (f.eks. "tyskere" eller "akademikere"), eller fordi de opfattes som rsag og virkning (eks.: "modstand mod indvandring er konsekvens af racisme"). Normer Et menneske prges som sagt ogs af de normer, der har dannet sig i det omgivende samfund, og i de grupper, han tilhrer (jfr. nedenfor). Med normer tnkes p retningslinier for, hvorledes samfundsmedlemmerne br handle. Normerne siver umrkeligt ind i brnene ved, at disse efterligner de voksnes vremde. Normdannelsen i det enkelte individ foregr imidlertid hele livet. I den udstrkning, hvori en norm accepteres, identificerer det pgldende menneske sig med den, normen bliver s at sige en del af mennesket selv. Om den accepteres, afhnger bl.a. af, hvordan normindlringen foregr. Ofte vil eksemplets magt f.eks. i hjere grad vkke til efterflgelse end ord alene. Erindring Endelig prges et mennesket alts af erfaringen, dvs. af dets erindring. Ogs sprgsmlet om, hvad et menneske husker, er undersgt af psykologerne. I s henseende viser det sig f.eks. - meget naturligt - at det, der frst og fremmest huskes, er det, som i frste omgang blev opfattet som vigtigt, hvorimod det, der opleves som undige detaljer, hurtigt frasorteres. Dele, der er i strid med helhedsbilledet, glemmes ogs let p et tidligt tidspunkt. Endvidere sger mennesket at rationalisere sine oplevelser til brug for erindringen. Hvad der huskes, og i hvilken form noget huskes, afhnger derfor ogs af, hvad der lettest kan indarbejdes i et rationelt, helstbt tankebillede, (og i det pgldende menneskes kategoriseringssystem). I forlngelse heraf er der en tendens til, at detaljer i det oplevede forandres under lagringsprocessen, sledes at det ukendte og usdvanlige

omdannes til kendt og sdvanlig form og alts kommer til at passe ind i eksisterende vaner, interesser og vurderinger. Endelig betyder det noget for erindringen, om budskabet er gentaget flere gange, om det evt. er modtaget ad flere kanaler og om det har vret stttet af en spndings/dramatiseringseffekt. Grupper, masse og samfund Mennesket er et socialt dyr, der fungerer i strre eller mindre fllesskaber, grupper eller systemer. Det pvirkes i meget hj grad af de medmennesker, det er omgivet af inden for disse. Denne pvirkning er dog meget forskellig gennem et menneskes udviklingsforlb, simpelt hen fordi dette forlb medfrer forskellige personkontrakter. I den tidligste barndom er kontakten begrnset til familien, senere udvides den til brnehaven, skolen, arbejdspladsen og andre institutioner, foreninger og grupper i samfundet. Det er karakteristisk for netop det moderne industrisamfund, at aktiviteten er organiseret i mange forskellige sdanne grupper og institutioner. Den pvirkning, der foregr gennem personkontakter inden for disse, har ogs meget forskellig intensitet. Nogle af kontakterne er jo nemlig ganske lse, medens andre rummer varige og mere personlige relationer. Forholdet til familien og - lidt lngere ude - skolen vil f.eks. oftest vre varigt og mere intimt end forholdet til idrtsforeningen eller partiforeningen. Pvirkningsmulighederne over for et menneske er alts meget afhngig af de strukturer, inden for hvilke det er organiseret, og af de mekanismer, der behersker individernes udfoldelser i disse strukturer. I frstnvnte henseende skelnes ofte - meget groft - mellem hvad der kaldes gruppe, samfund og masse. Grupper Om en gruppe taler man, nr to eller flere individer har etableret indbyrdes kontakt med et flles forml for je. Den organiserede gruppe kendetegnes af 1) at medlemmerne indgr i et (ofte) langvarigt, bevidst samvirke (i modstning til den af en tilfldig begivenhed sammenfrte masse), 2) at dens aktivitet udfoldes under indflydelse af en eller flere ider om gruppens forml, og 3) at aktiviteten organiseres gennem en arbejds- og rollefordeling. Gruppens sammenhold styrkes evt. gennem rivalisering med andre grupper og gennem gruppens oparbejdede traditioner og vaner. Smgrupper, dvs. grupper, der ikke er strre, end at de enkelte medlemmer kan opretholde en personlig kontakt indbyrdes, beherskes til dels af andre processer end strre gruppedannelser, netop fordi den indbyrdes kommunikation kan foreg p en anden mde. Grupper organiseret i et strre, sammenhngende netvrk kaldes et socialt system. Samfundet som sdant udgr et socialt system. Den mest omfattende gruppe, et menneske kan tilhre, er alts det samfund, han lever i, typisk hans land. I en stabil gruppe vil der gradvis danne sig et st af bredt accepterede adfrdsnormer (alts forbilleder for gruppemedlemmernes adfrd i bestemte situationer med hertil knyttede antagelser mht. denne adfrds begrundelse og ndvendighed). Nr det drejer sig om strre grupper eller hele samfund, kan man tale om, at der udflder sig et kulturmnster. Disse normer, hhv. kulturmnsteret, styrer gruppemedlemmernes indlring og derigennem deres adfrd. Denne indlring kaldes "socialiseringsprocessen". Ved opdyrkning af "fjender" kan der oparbejdes et gruppesammenhold omkring egne normer, som mske ellers ikke var blevet skabt.

Gruppedannelserne har stor betydning for de enkelte gruppemedlemmers adfrd, vaner, meninger, holdninger og vrdier. Det skyldes, at det enkelte individ normalt vil handle som gruppens andre medlemmer - henholdsvis p den mde, som disse forventer af ham. rsagen er, at det ofte er igennem gruppen, behovet for hengivenhed, anerkendelse og samhrighed frst tilfredsstilles. Samtidig er det oftest i gruppen, den flles verdensopfattelse dannes, som er referencerammen for de vurderinger, gruppemedlemmerne anlgger af fnomener i omgivelserne. Denne verdensopfattelse er sledes i reglen det enkelte gruppemedlems udgangspunkt for afgrelsen af, hvad den "rigtige" holdning er i relation til sdanne fnomener. Samtidig giver den en flelsesmssig fornemmelse vedrrende disse fnomener, ligesom den er basis for positive og negative reaktioner (belnning og straf) i anledning af hhv. "rigtig" og "forkert" adfrd hos medlemmer af gruppen. Fllesskabet i opfattelsen i en gruppe vokser ud af det, der er kaldt gruppepresset. Gennem dette bliver vurderinger og holdninger hos de enkelte medlemmer i gruppen tilbjelige til at tilpasse sig hinanden, alts nrme sig en flles norm. rsagen hertil er ikke svr at forklare. Alle vd, hvor svrt det er at vre "afviger" i en forsamling. Men vi er jo i vrigt ogs blevet opfostret med den tro, at flertallet har ret; dette er selve demokratiets grundid. Gruppepresset kan vre ganske benlyst derved, at flertallet sger at overbevise mindretallet om rigtigheden i sine synspunkter. Det kan imidlertid ogs foreg ubevidst og skjult p den mde, at den enkelte gradvist og mske ubevidst indpasser sig efter de holdninger, der er dominerende i gruppen. Hvor effektivt et gruppepres er, afhnger af mange ting. Bl.a. er det af betydning, om den enkelte, inden han mder gruppen, allerede har dannet sig en mening. Dette hnger antagelig sammen med, at mennesker i almindelighed er utilbjelige til at skifte opfattelse. Men et menneske er ivrigt i almindelighed ogs mindre modtagelig for de pvirkninger, der modtages gennem gruppen, hvis det tidligere har oplevet, at det er blevet pvirket af gruppepresset i en genkendelig, identisk situation. Omvendt bliver et menneske mere modtagelig for gruppepres, sfremt det i forvejen er usikkert p, hvilken indstilling, der er den rette. Gruppepresset kan vre meget betydeligt - s betydeligt, at den enkeltes egne individuelle antagelser og vurderinger undertrykkes fuldstndigt, selv om gruppens normer tydeligvis er forkerte. De enkelte gruppemedlemmer vil derfor ofte vre tilbjelige til i gruppen at efterprve holdbarheden af udefra tilbudte nye synspunkter, inden disse accepteres. Personer, der har tilpasset sig en gruppenorm, vil ivrigt vre tilbjelige til meget langt at fastholde den selv efter at have forladt gruppen. Normdannelse Der kan i et langvarigt gruppesamarbejde danne sig et utal af normer, alts forbilleder for menneskelig handling. Disse normer kan vre af moralsk natur, dvs. udgre det centrale ideologiske grundlag for gruppens aktivitet reprsenterende den i gruppen herskende traditionelle opfattelse af, hvad "man" "br" tnke og gre. Sdanne normer har ofte karakter af generaliseringer til afgrelse af, hvad der er rigtigt eller forkert, godt eller ondt - evt. hvad der er tabubelagt. I strre og mere stabile gruppedannelser kan moralnormerne vre kommet til udtryk i love, sdvaner, religise eller ideologiske skrifter. Normer kan imidlertid ogs vel st i modstrid med den formelt gldende lov og religion.

Moralnormerne udgr den brede referenceramme for kommunikationen i det samfund eller den samfundsgruppe, der er flles om normen. De bidrager til at forme de opvoksendes bevidsthed og derigennem den samvittighed, som vil virke som ledesnor gennem hele livet. De former endvidere det enkelte individs forventninger mht. omgivelserne - han vil simpelthen vurdere disse i lyset af sit eget normst. Normer behver ikke vre af moralsk karakter - de kan ogs blot udgre almindelig sdvane eller "skik og brug" for, hvad der anses at vre den mest praktiske fremgangsmde. Normer af denne art er blot hndterbare anvisninger p, hvorledes mennesker skal handlealts en slags praktiske frdselsregler. Sdvanen pfrer medlemmer af den gruppe eller det samfund, hvor den hersker, gruppepressets byrde, hvis de handler anderledes. Heller ikke disse normer behver at hvile p skrevne forskrifter - men de kan overg til at blive skreven ret. Nettet af normer og sdvaner vil normalt vre s omfattende, at det indeholder tilstrkkelige anvisninger for de fleste situationer. I virkeligheden levnes der alts kun det enkelte menneske beskedent rderum for udfoldelse af de egenskaber, der i almindelighed anses for nskvrdige: Originalitet, nytnkning, selvstndighed og evt. endog rationalitet. Normsystemet videregives ved eksemplets og det talte ords kraft. Indlringen styrkes af, at adfrd i strid med normen straffes i en eller anden form, medens handlinger i overensstemmelse med normen derimod belnnes - muligt blot med individets bevidsthed om, at det undgr ubehageligheder og misbilligelse. Hvor stor en norms gennemslagskraft er, afhnger af de mulige sanktioners styrke, herunder af gruppens fasttmrethed, det enkelte medlems behov for at forblive i gruppen og hans flelse af identifikation med samme. Masse Mennesker i flok drives af andre mekanismer end de enkelte individer gr, nr de er alene. Dette glder, selv om flokken ikke har karakter af en organiseret gruppe. rsagen er, at andre menneskers nrhed giver det enkelte individ en anden referenceramme, s at sige en ny mlestok for forstelse af verden omkring ham og af ham selv. En sammenligning med andres reaktioner, f.eks. p usdvanlige situationer, bliver mulig. Der kan derved opst en akkumuleringseffekt. Nrheden til andre skaber ogs en mlestok for tryghed eller frygt. Endelig er andres tilstedevrelse i sig selv en betydningsfuld motivationskilde, idet den menneskelige tilbjelighed til at efterligne andre jo herved kan f frit aflb. Andres tilstedevrelse kan sledes i sig selv vkke f.eks. angst, stimulere til strre stresstolerance eller til forflygtigelse af den personlige ansvarsflelse. Hos en flok, en "masse", kan der flgelig fremkaldes adfrd, som ville vre usdvanlig for de enkelte individer, nr de er alene. Frygt kan f.eks. udvikle sig til panik. Massen kan ved sit eksempel nyfortolke en begivenhed for den enkelte, og massens misbilligelse kan vre yderst ubehagelig for eventuelle afvigere. I massen er det derfor som regel nogle f aktive og fremtrdende personer, der ved deres eksempel lgger kursen. Forudstningen for, at en psykologisk masse (forstet i den lige beskrevne forstand) kan opst, er dels, at der skabes et flles ml for manges opmrksomhed, og dels en flles flelse (indledningsvis f.eks. blot nysgerrighed). Gennem den kontakt, der derved opstr, kan den gensidige suggestive pvirkning s finde sted. Srlig strk bliver denne suggestion, hvis genstanden for opmrksomheden er egnet til at stte de enkelte individer i en flelsesladet tilstand. Det er i vrigt ingen betingelse for en masses opsten, at alle dens enkelte individer er

samlet p t sted. Gennem massemedierne kan der udmrket p vidt forskellige lokaliteter frembringes den tilstand, som kendetegner en masse. Srlig karakteristisk for massen er sledes, at de reaktioner, som kendetegner de enkelte individer, vil kunne forhjes, nemlig gennem den gensidige suggestion. Dette glder ikke mindst, hvor disse reaktioner beror p flelser, ssom angst, had, glde, sorg osv. En sdan forgelse af reaktionerne opbygges alts lettest p grundlag af de irrationelle mekanismer i menneskets sind. Massen bliver bl.a. derfor ofte r: De primitive flelser, affekterne, dominerer, og massens reaktioner udmnter sig som produktet af "laveste flles ml". En engelsk socialpsykolog William Mc. Dougall karakteriserer derfor massen som flger: "Vi kan sammenfatte det karakteristiske for en uorganiseret eller elementr psykologisk masse ved at sige, at den er yderst flelsesbetonet, impulsiv, voldsom, vankelmodig, ustadig, ubeslutsom og yderliggende i sine handlinger, at den alene udvikler de grovere affekter og de laveste flelser; at den er umdelig suggestiv, kun lidt tilbjelig til eftertanke, hastig i sine domme, ude af stand til andet end en primitiv og ufuldstndig tankegang; let at lede og fre med sig, bervet al selvbesindelse og ansvarsflelse og tilbjelig til at rives med af bevidstheden om sin egen styrke, sledes at den har en tendens til at frembyde alle de ejendommeligheder, som vi er vant til at vente os af en uansvarlig og suvern magt"354. Pvirkning Ud fra det sagte vil det kunne forsts, at en pvirkning af mennesker med sigte p at f dem til at ndre mening og adfrd ikke har megen udsigt til succes, hvis den blot har form af fremfrelse af logisk uangribelige argumenter. Menneskets meninger og adfrd udformes nemlig ikke gennem en rationel proces. Dets analyser af mulige valg mellem forskellige beslutninger prges af flelser og spndinger. Der kan indtrde f.eks. overforenkling og forvrngning samt undvigelse eller flugt, hvis handlingsalternativerne er uforenelige eller ubehagelige. Sdant gr sig gldende ogs hos dem, der forsger at vre objektive og rationelle. For at lykkes m pvirkningen derfor finde sted under hensyntagen til og overvindelse af de faktorer, der stiller sig hindrende i vejen for, at den, p hvem pvirkningen sges udvet (mlpersonen) godskriver sig budskabet. Disse faktorer kan variere fra person til person. Og i vrigt vil mulighederne for en pvirkning vre forskellige, alt efter i hvilken egenskab og sammenhng mlpersonen optrder: Er det som enkeltperson, i gruppe med andre, som politisk beslutningstager eller hvad? Den omstndighed, at menneskesindet ikke domineres af rationelle processer, indebrer, at det er muligt at hidfre en menings- eller adfrdsndring, uden at der er logiske grunde herfor, og endog uden at mlpersonen er tjent hermed. Afsenderen kan simpelthen udnytte de irrationelle mekanismer, menneskesindet rummer. Det er endog pvist, at pvirkning kan finde sted gennem appeller til det ubevidste i menneskesindet355. Der er i tidens lb udfrt forskellige undersgelser af, hvorledes pvirkning udves med strst mulig udsigt til effekt. Herudfra er der opstillet forskellige teorier om, hvad der fr mennesker til at ndre holdning. Det er nppe muligt at udnvne nogen enkelt af disse til at vre den eneste rigtige, men de kan hver for sig bidrage til at give et indblik i, hvad der
354

Citeret efter Torsten Husn "Massepsykologiske problemer" s. 124. Om dette, skaldt sublimal pvirkning, se f.eks. Wilson Bryan Key "Sublimal Seduction", Howard Shevrin "Brain Wave Correlates of Sublimal Stimulation, Unconscious Attention, primary - and secondary - Process Thinking and Repressiveness" i "Psychoanalytic Research" red. Martin Mayman, samt N.F. Dixon "Sublimed Perception. The Nature of a Controversy".
355

under forskellige omstndigheder kan fre mennesker til at ndre indstilling. Den egentlige hjernevask 356 Den mest brutale men effektive form for pvirkning synes at vre den skaldte "hjernevask". Med jvne mellemrum dukker der i pressen beretninger op om sdan hjernevask - som regel i sammenhng med pvirkningsforsg, hvis ml fortlleren ikke bryder sig om. Brugt p den mde udgr begrebet en populrbetegnelse for massiv indoktrinering med andre holdninger end dem, som er mlpersonens (eller fortllerens) egne. Nr psykologer taler om hjernevask, tnkes imidlertid som regel p den srlige mulighed, der er for at pvirke fanger efter lang tids isolation, eller personer, som er blevet bragt i en tilstand af udmattelse (f.eks. p grund af svnmangel). Det forudsttes alts, at mlpersonen er i et sdant afhngighedsforhold, at det er muligt at kontrollere ham totalt i den periode, hvor "hjernevasken" str p, herunder afskre ham fra sine tidligere kontakter. Leddene i en sdan proces er - kort fortalt - flgende: I frste fase, hvor mlpersonen allerede er rystet af isolation eller udmattelse, udsttes han for et intensivt flelsesmssigt angreb. Han underkastes f.eks. pgende afhringer og udsttes for bebrejdelser, anklager og krav om at bekende sine "forkerte" tanker for lidelsesfller/medfanger. Disse skal best af en mindre gruppe, som allerede selv har vret igennem processen. Mlpersonen har ikke kontakt med andre end denne gruppe (og sine plagender). Han vil derfor efterhnden begynde at fle sig helt alene, han mister flelsen af selvstndig identitet og oparbejder en angst, der efterhnden slr over i skyldflelse. Efter en tid vil han begynde at synes, at denne skyldflelse er forrsaget netop af hans "forkerte" tanker. Derefter vil han blive helt desperat over sin umulige situation. Hermed er grunden skabt for anden fase, mildhedsfasen. I denne bliver hans plagender og vagterne venlige og imdekommende. De er nu villige til at hjlpe mlpersonen p enhver tnkelig mde. Betingelsen er blot, at han tilstr sine fejl. Mlpersonen bliver nu lettet, fordi han pludselig ser en lsning p sine problemer. Han skal blot tilpasse sig det, som han allerede er begyndt at tro kan vre det rigtige. Han kan ligefrem blive taknemmelig for, at hans forhold er blevet forbedrede. I tredje fase trkkes p de tilbjeligheder, som p denne mde er oparbejdet hos mlpersonen. Han opfordres til stadighed til at vre "oprigtig", til at "bekende" sine fejl osv. Og han bliver hjulpet til at forst og fortolke sin tidligere adfrd sledes, at han kan se tingene i et andet lys. Efterhnden fr han derved fornemmelsen af, at det ogs virkelig forholder sig sdan, som han fr fortalt. Det bliver derved svrere og svrere for ham at tro p det, han tidligere troede p. Jo mere han bekender sig til de nye tankegange, desto mere lettet bliver han. I sidste fase, omskolingsfasen, placeres han i studiegrupper, hvor han arbejder intensivt og i alle dgnets vgne timer med at diskutere og analysere "rigtig" og "forkert" tnkning. Han lrer at forst de nye tankegange og at praktisere dem, sledes at de bliver til en del af ham selv. Han bliver gladere og mere tilfreds, og i studiegruppen finder han i fllesskabet belnningen for sin omvendelse. Hjernevask i sin rene form kan vanskeligt gennemfres under danske forhold. Der er dog beretninger, som tyder p, at elever inden for visse dele af hjskolebevgelsen undergr
356

Se f.eks. Jacques Ellul "Propaganda" s. 311 ff og J.A.C. Brown, Techniques of Persuasion" s. 250 ff (som beskriver an anden "hjernevaskteknik") og s. 267 ff.

en bearbejdelse, som har trk til flles med den fuldstndige hjernevask. Det samme glder inden for visse nyreligise bevgelser. Visse af de elementer, som anvendes i egentlig hjernevask, genfindes i vrigt ogs i de pvirkninger, vi alle udsttes for til daglig, og har mske en virkning. Hjernevasken udgr et ekstremt eksempel p pvirkning. Normalt m denne udves under vanskeligere vilkr. Det vil her bl.a. spille en rolle, hvem der udver pvirkningen (afsenderen), hvad den gr ud p (budskabet), hvem den er rettet til (adressaten, mlpersonen) og ad hvilken vej, den sges udvirket (kanalen). Afsenderen Afsenderen (eller formidleren) har betydning bde for den mde, adressaten vurderer den afsendte information p, og for hvorvidt det budskab, den indeholder, forkastes eller accepteres. Betydningen varierer dog alt efter meddelelsens indhold. En person, der faktisk har stor specialkundskab p et bestemt omrde, vil f.eks. naturligt nok blive troet i hjere grad p dette felt end andre. Den respekt, han naturligt indgyder p sit eget felt, vil han imidlertid ikke sjldent blive tillagt, ogs nr han er uden for dette. "En sdan mand kan da ikke tnke forkert". Derfor har afsendere med hj prestige eller status ofte generelt en strre trovrdighed. Det var netop derfor Herlv-Petersen i annoncen, der agiterede imod "neutronbomben", sgte at trkke p kendte kunstneres mfl.'s sympatiunderskrifter. Ogs mlpersonens vurdering af afsenderens rlighed og oprigtighed har imidlertid betydning, og det samme glder hans vurdering af afsenderens ml og motiver. Hvis mlpersonen fr den opfattelse, at sigtet med det, der foregr, er at udve en pvirkning, vil han vre mere reserveret, end hvis han fr opfattelsen af, at formlet blot har vret at yde neutral information. Men i vrigt spiller ogs den grad af attraktion, som afsenderen har for mlpersonen, afsenderens muligheder for at tilfredsstille mlper sonens behov, og mlpersonens mulighed for at finde erstatning for sit eventuelle forhold til afsenderen, hvis han afviser denne, en rolle. En afsender, der i forvejen er accepteret af mlpersonen, vil ogs lettere kunne pvirke denne end en, der ikke er det. I vrigt vil den forhndsforventning m.h.t., hvad afsenderen vil sige, som naturligt udledes af dennes identitet, spille en rolle for, i hvilken form budskabet opfattes (jfr. det tidligere omtalte). Budskab og adressat En vigtig betingelse for at opn en holdningsndring er dog selvsagt, at det budskab, der begrunder denne, fres igennem s vidt, at det tiltrkker sig mlpersonens opmrksomhed, (jfr. det allerede foran anfrte). Det m alts frst og fremmest fremfres med en i forhold til mlpersonen passende styrke og klarhed. Afgrende er det i s henseende, at det er let identificerbart , og at det adskiller sig tilstrkkeligt fra omgivelserne (f.eks. i henseende til intensitet, strrelse, bevgelse el. lign.). En enkeltannonce p en avisside opfattes f.eks. bedre, end hvis der str mange annoncer p siden. Gentagelse kan evt. tjene til at sikre, at det efterhnden trnger igennem, og at mlpersonen bliver fortrolig med det, sledes at den tilbudte lsning fremtrder som nrliggende. Ligeledes vil gentagelse kunne sikre, at budskabet efterhnden nr ud til alle relevante personer i en strre mlgruppe. Evt. kan budskabet befordres s at sige som blind passagr sammen med en anden kommunikation, som mlpersonen er mere motiveret til at tilegne sig, fordi den har et for ham attraktivt forml. En kommunikation kan sledes have til forml at informere, at indlre, at underholde eller at overtale, og det vil vre lettere at bringe budskabet ind i mlpersonens bevidsthed, hvis kommunikationen p n gang opfylder flere af disse forml. Eksempelvis kan budskabet med fordel indarbejdes i noget, der for mlpersonen frst og fremmest fremtrder som underholdning. Hvis pvirkningen udfres p den mde, at budskabet lgges bent frem, str mlpersonen efter at have opfattet det over for et valg: Skal han nu stte sig nrmere ind i

det eller ej? Afgrende for, hvordan han vlger i s henseende, vil bl.a. vre, om han mener, at han vil f noget ud af en sdan indsats, alts om han vil f en eller anden form for belnning for at gre det. I hvert fald m han have opfattelsen af, at han vil f mere ud af at stte sig ind i det, der prsenteres for ham, end han skal ofre p arbejdet med at forst budskabet. Endvidere har det betydning, om forhndsindtrykket er i rimelig overensstemmelse med mlpersonens allerede eksisterende meninger og vurderinger. I s fald vil han nemlig normalt opfatte udsigterne for denne satsning som bedre, end hvis det modsatte er tilfldet. Er mlpersonen meget sikker i sin sag p det pgldende punkt, har han dog ikke samme tendens til at vrne sig mod andre pvirkninger og holde sig til dem, der blot forstrker hans opfattelse. Men ogs mlpersonens attituder, forudstninger og behov samt de anvendte argumenters tilsyneladende logiske holdbarhed eller tilsyneladende almindelige rimelighed har betydning for hans beslutning om at stte sig nrmere ind i budskabet. Om mlpersonen vil acceptere budskabet i sidste ende afhnger af mange ting. Isr hans baggrund og personlighedstrk spiller en betydelig rolle. Skrkpropaganda virker f.eks. p nogle, men har p andre den stik modsatte virkning af den tilsigtede. Ensidig argumentation fr i en intelligent modtagers jne afsenderen til at tage sig lidet trovrdig ud, medens det modsatte glder mindre intelligente modtagere. Disse opfatter mske endog afsenderens ensidige argumenter som afklarede og frigjorte for undige "omsvb". Over for intelligente personer er indirekte argumentation, hvor afsenderen ikke angiver den konklusion, som hans argumenter leder frem til, normalt ogs mest virkningsfuld, medens konklusionen ofte er ndvendig at anfre over for personer med en snvrere horisont, (som ellers ikke fatter pointen i det, der siges). Undertiden vil en holdningsndring vre den simple konsekvens af selve kommunikationen, dvs. af at det er lykkedes at fre budskabet igennem til mlpersonens bevidsthed. Udsigten til en imiddelbar succes p dette grundlag er dog strst, hvis mlpersonen ikke i forvejen har en opfattelse p omrdet, og hvis den tilbudte opfattelse fremtrder rimelig og i overensstemmelse med hvad "man" (dvs. andre i gruppen, evt. samfundet) mener ("prvestenseffekten"). Den, der kommer frst med tilbud om en mening, har derfor en styrke i forhold til eventuelle konkurrenter og kan oven i kbet trkke p mlpersonens senere ulyst ved at ndre sin n gang dannede opfattelse, jfr. herom nedenfor ("frst til mlle - effekten"). Muligheden for at opn en accept forbedres ogs, hvis det lykkes at koble budskabet til noget, som mlpersonen i forvejen har dannet sig en positiv eller negativ opfattelse af (afhngig af hvad afsenderen nsker at opn). Gr en filmstjerne, man synes om, f.eks. ind for en bestemt politik, vil man lettere selv acceptere denne politik som rigtig. Det samme glder, hvis mlpersonen ligefrem opnr en belnning i form af en behovstilfredsstillelse, sfremt han tilslutter sig budskabet - eller straf, sfremt sdan tilslutning ngtes. Det er derfor ogs vanskeligere at opn tilslutning til noget, som indebrer en risiko, end til noget som beskytter mod risici. Ligeledes er det lettere at opn tilslutning til noget, som mlpersonen oplever som en lettelse i sine byrder, end til noget der kunne indebre en forgelse af samme. Mulighederne for at opn tilslutning lidt efter lidt kan ogs ges ved gradvist at bekrfte mlpersonens opfattelse p punkter, der nrmer sig de holdninger, budskabet udtrykker. Opns dette, kan der senere bygges p netop de dele af hans opfattelse, som kan styrkes hos ham, medens hans gamle holdninger nedtones. Det viser sig ogs, at der typisk skal en strkere pvirkning til for at opn mlpersonens tilslutning til en forandring i forhold til det, han opfatter som den hidtidige tilstand (status quo), end der skal til for at opn hans tilslutning til bevarelse af status quo. Derfor er det ofte ogs lettest at opn tilslutning til noget, der antages at vre i overensstemmelse med hvdvundne vrdinormer og idealer. Mulighederne for at opn en pvirkning afhnger alts i hj grad af mlpersonens i

forvejen vrende viden og opfattelse. Den omstndighed, at han i forvejen har dannet sig en opfattelse, forskyder udgangspunktet i forhold til det, som ellers ville have eksisteret. Budskaber, som ligger i nrheden af holdninger, man i forvejen har, accepteres sledes lettere ikke blot i kraft af deres absolutte nrhed, men ogs fordi de ofte fles som vrende tttere p, end de er (assimileringseffekten). Denne omformning under perceptionsprocessen kan g s vidt, at adressaten overhovedet ikke registrerer, at der er et budskab. Omvendt vil budskaber, der ligger et stykke vk, let blive opfattet som placeret i en strre distance, end de faktisk har (kontrasteffekten). Disse effekter kan blive srligt udprgede i grupper, hvor individerne nemlig bekrfter hinanden under omformningsprocessen. En mlperson vil vre tilbjelig til indledningsvis at danne sig et indtryk af, hvorvidt budskabet ligger inden for, hvad han mske kan acceptere. Dette indtryk vil han f.eks. danne sig p grundlag af den opfattelse, han har af afsenderen (eller formidleren). En holdningsndring p grundlag af budskabet vil normalt forudstte, at dette befinder sig inden for "acceptgrnsen" (herunder evt. inden for det omrde, hvor mlpersonen hidtil ikke har haft nogen mening). Alt dette indebrer naturligvis, at graden af personligt engagement hos mlpersonen p det omrde, budskabet angr, og hans attituder spiller en rolle. Det spiller ogs en rolle, om budskabet strider mod de grundlggende normer og vurderinger i samfundet, som mlpersonen deler. Visse af disse er s grundfstede, at de nppe kan udfordres overhovedet. I s fald m budskabet omskrives, sledes at det kommer inden for grnsen af det acceptable. Budskabet har med andre ord strst udsigt til at blive accepteret, hvis det sendes inden for det omrde, hvor afsender og modtager bygger p flles vrdinormer og har flles interesser, alts s at sige "taler samme sprog". Endvidere kan mulighederne for en holdningsndring variere alt efter, hvilken opfattelse mlpersonen har af sin egen indstilling og adfrd. Dette skyldes, at de fleste tilstrber, at deres holdninger mht. forskellige forhold er i indbyrdes harmoni, og at deres holdninger og adfrd harmonerer med hinanden. Mener mlpersonen, at der er eller vil opst inkonsistens i s henseende, vil han forsge at tilvejebringe harmoni ved at ndre enten holdning eller adfrd. Dette indebrer dog ikke ndvendigvis, at ndringen sker p et rationelt grundlag. F.eks. vil den, der fr at vide, at cigaretrygning forrsager krft, mske ikke holde op med at ryge af den grund - det kan vre, at han i stedet bortforklarer sammenhngen mellem krft og tobaksrygning. Opstr sdan "dissonans" mellem de enkelte elementer i et menneskes holdninger eller mellem holdninger og adfrd, kan han sge at reducere denne dissonans ad flere veje. Han kan ndre den dissonerende holdning eller adfrd. Men han kan alts ogs prve at bortforklare eller nedtone dens betydning. Eller han kan kompensere for den opstede ubalance. Hvis en overbevist socialist f.eks. glemmer at fejre frste maj, vil han mske overbevise sig selv om, at denne festlighed har tabt sin betydning. Eller han kan forge antallet eller vgten af de elementer i adfrd og holdninger, som bestyrker de elementer, der bekrfter hans basisholdningers rigtighed. Den glemsomme socialist kan f.eks. give et ekstra bidrag til partiet. Endelig kan han naturligvis skifte holdning. Den glemsomme kan f.eks. melde sig ind i Det konservative Folkeparti. Afsenderen af et budskab vil alts kunne spille p en eventuel inkonsistens hos mlpersonen. Sdan reel inkonsistens forekommer - trods det lige sagte - ikke helt sjldent. Dette skyldes bl.a., at de fleste mennesker er knyttet til forskellige grupper, og at disse gruppers konventioner, moralnormer og skikke varierer indbyrdes. Den enkelte er sjldent s frit stillet i sit valg af gruppetilhrighed, at muligheden for at blive opsamlet af indbyrdes modstridende strmninger helt elimineres. Selv inden for samme gruppe behver f.eks. moralnormer, sdvaner og formelle love ikke falde sammen. Gruppepres kan derfor meget vel fre en person i forskellige retninger p forskellige tidspunkter - og undertiden endog p samme tidspunkt.

Det er i vrigt konstateret, at nr man frst har dannet sig en mening, og truffet et valg, er der en tilbjelighed til at mene, at man har valgt rigtigt. Denne overbevisning vokser, desto vanskeligere eller mere betydningsfuld beslutningen var, og desto vrre det alts er, hvis man har valgt forkert. Nr man f.eks. frst har kbt en bestemt bil, vil man vre tilbjelig til at vre mere overbevist om dennes fortrffelighed, end man var fr kbet. Man vil efter dette ogs vre tilbjelig til at godskrive sig fortrinsvis netop den information, som bekrfter valgets rigtighed, og til at undg information, som tyder p, at man har valgt forkert. Ud fra samme mekanisme vil man ogs vre tilbjelig til at skaffe sig et bedre informationsgrundlag, inden beslutningen trffes, sfremt beslutningsmulighederne er ret frie, end hvis man alligevel er ndt til at trffe et bestemt valg. Sfremt en person er ndt til at trffe en beslutning i strid med sin overbevisning, (f.eks. p grund af pligter som indehaver af en offentlig stilling), vil der vre en tilbjelighed til, at han tilpasser sine evt. modstridende holdninger. Han "gr en dyd af ndvendigheden". Hvis man f.eks. for at bevare sit job m indtage en bestemt holdning til den omgivende verden eller foretage sig noget bestemt, vil man vre tilbjelig til at opgive egne tidligere holdninger, som er i strid hermed. Hvor let man skifter holdninger af den grund afhnger dog selvsagt af, hvor vigtig den afvigende adfrd er, eller hvor vanskeligt det er at retfrdiggre det, som man tvinges ud i. Hvis man p den anden side helt frivilligt handler p en mde, som kolliderer med ens holdninger, vil dette ogs let kunne fre til et holdningsskift. Et godt grundlag for at pfre en person en bestemt holdning er alts, hvis man kan f ham til at gre noget, som harmonerer med denne holdning. Kan man f.eks. f et ungt menneske til at deltage i en stttefest for et bestemt parti, vil det vre lettere at vinde ham for partiet bagefter. Eller kan man f en politiker til uforsigtigt at sige noget, som er imod hans partis linie, vil han lettere glide ind i en oppositionel linie i partiet. Heri ligger ivrigt ogs forklaringen p, at handlinger, der udfres i kraft af en beslutningsproces, i hvilken man har haft medbestemmelse, lettere accepteres end handlinger, man ikke har haft nogen indflydelse p. Eksperimenter viser, at det forholder sig p denne mde. De fleste er sledes tilbjelige til i hjere grad at acceptere de beslutninger, de selv har deltaget i p en eller anden mde. Dette glder bde i de tilflde, hvor de har deltaget i det arbejde, f.eks. af opklarende art, som gr forud for beslutningen, og i tilflde, hvor beslutningen er truffet af en gruppe, de selv har vret med i - ogs selv om de ikke delte flertallets standpunkt. En af metoderne til at opn, at mlpersonen fler, han selv er net til den nskede holdning, er gradvist at lede ham i retning af den ved at stille passende sprgsml, som han naturligt m besvare p en mde, der frer det nskede sted hen. Endelig er holdninger naturligvis - ogs - en konsekvens af behov. Pvirkningen har derfor strst udsigt til succes, sfremt den spiller p netop de af mlpersonens behov, som frer i retning af det nskede ml. Evt. kan der opdyrkes en passende behovsfornemmelse. I relation til pvirkningsforsg, der betjener sig af denne teknik, skelnes ofte mellem forskellige behov: For det frste vil man naturligvis vre positivt indstillet over for det, der indebrer en tilfredsstillelse af ens fysiske behov, eller som kan hindre, at man udsttes for skade. Omvendt vil man vre negativ over for det, der hindrer opfyldelse af ens behov eller som volder eller kan volde skade. Hvis en lrer f.eks. er rsag til, at man ikke fr sin eksamen, fr man let en negativ holdning til pgldende lrer, uanset hvor dygtig han er. For det andet vil man have behov for at beskytte sig imod visse basale sandheder om n selv og den omgivende verden. Man vil f.eks. vre tilbjelig til at anlgge en negativ holdning over for folk, der er i stand til at afslre, at man er dum. Eller man vil anlgge en

fjendtlig holdning over for minoritetsgrupper for at bekrfte sig selv i forestillingen om egen betydningsfuldhed - en mekanisme som f.eks. nazisterne spillede p. Omvendt vil man vre tilbjelig til at se positivt p dem, der tilbyder meninger, der kan bruges som redskab til at holde sig ubehagelige sandheder fra livet, eller som roser n. Det er derfor, "den, der smrer godt, krer godt". For det tredje har man et behov for viden og holdninger, der kan give mening og indhold i en ellers forvirret verden. Holdninger og ideologier kan sledes blive et redskab til at hndtere begivenheder i omgivelserne ud fra de synspunkter, som ens vigtigste interesser og bekymringer tilsiger. Man vil derfor vre tilbjelig til at godskrive sig oplysninger og holdninger, som kan skabe et konsistent verdensbillede, der modsvarer disse interesser og bekymringer. Endelig kan man have behov for at udtrykke vurderinger. At udtrykke sig gennem holdninger skaber sledes i sig selv behovstilfredsstillelse. At anlgge en bestemt vurdering af et bestemt bilmrke kan f.eks. tjene til at give n den opfattelse af sig selv, som harmonerer med det, bilmrket str for. I vrigt er de fleste mennesker som allerede omtalt meget tilbjelige til at lade sig pvirke af de grupper, de frdes i. Kendskab til de mekanismer, der brer funktions- venskabsmagt- kommunikations- og rollestrukturen i de grupper, et menneske tilhrer, er med andre ord af stor betydning for den, der nsker at pvirke gruppen og dennes enkelte medlemmer. ndringer i den enkeltes holdning vil nemlig evt. forudstte ndringer i gruppens holdninger og normer. Dette kan ske bent f.eks. i form af en ben diskussion i gruppen om betimeligheden i en holdningsndring. En leders rolle er her bl.a. at fornemme, hvornr tiden er moden for en sdan diskussion. Hvis gruppen er enig i ndringen, vil dens enkelte medlemmer endog vre srlig villige til at lbe en risiko, som mtte vre forbundet med at gennemfre samme. ndringen kan imidlertid ogs ske skjult, evt. skjult for gruppen, ved at afsenderen kobler sig p gruppens sdvanlige kommunikationskanaler og "opinionsdannere". Men en mlperson vil ivrigt ofte efterprve det tilbudte budskab p andre i samme situation, som ham selv, selv om de ikke befinder sig i samme gruppe. En sdan efterprvelse kan f.eks. have form af sammenligning med dagspressens reaktioner p budskabet. Ved observation af disse reaktioner vil han sge at vurdere konsekvenserne af en evt. egen tilslutning til budskabet. Men findes en leder eller en prestigeperson inden for rkkevidde, vil dennes reaktioner ogs danne forbillede. Et vigtigt element i bestrbelser p at pvirke andre er ofte forsget p at undg, at mlpersonen fler, at han ved at acceptere budskabet forlader egne tidligere standpunkter. Noget sdant ville jo nemlig vre det samme som en indrmmelse af, at han har taget fejl. Og den slags indrmmelser er det de frreste, der vil gre. Rent bortset herfra betragtes det sjldent som en kvalifikation at skifte opfattelse. Man husker sig det omdmme, forhv. statsminister Jens Otto Krag pdrog sig, da han sagde, at man har et standpunkt, til man tager et nyt. En pvirkningsbestrbelse vil derfor ofte have form af et forsg p at f mlpersonen til at opfatte situationen p den mde, at han ved at acceptere pvirkningen blot bekrfter en forlngst givet accept, og at han ved at handle i henhold til den blot gr noget, han altid har gjort eller nsket at gre. Pvirkningsforsg drives i vrigt ofte med stor forsigtighed og bygges p grundig overvejelse over, hvorvidt pvirkningen har udsigt til at lykkes. Der er nemlig en risiko for at bekrfte en persons hidtidige holdning, hvis forsget drives for vidt, og han tvinges til at ngte at ndre den. Han "graver sig ned i sin skyttegrav". Tvinges han ud i en sdan afvisning, vil han endog kunne blive strkere i sin hidtidige overbevisning. Frst gradvist, nr der ingen vej er tilbage for mlpersonen, vil pvirkningen derfor blive intensiveret, nr

det drejer sig om mere "vanskelige" tilflde. Kanalen Et budskab kan overfres ad mange kanaler: Skriftligt, mundtligt, ved personlig kontakt eller gennem massemedierne. Hvilken kanal, der er mest velegnet, afhnger af modtageren, budskabets karakter og situationen. Oftest registreres det, der kommer ind gennem jnene i billeder imidlertid bedre, end det som kommer ind gennem ret som lyd. Derfor TV's store gennemslagskraft. Det antages ogs, at den personlige kontakt er mere effektiv end pvirkning gennem massemedierne. Ligeledes antages det, at en pvirkning er mest effektiv, hvis den foregr ad flere kanaler p n gang. Se i vrigt det ovenfor om holdningsndringer anfrte. Specielt mulighederne for at udve pvirkning gennem medierne har af let forstelige grunde pkaldt sig megen opmrksomhed i tidens lb357. Fra 1920erne og til op i 40erne var det en udbredt opfattelse, at medierne har en direkte og strk effekt p adressaterne. Opfattelsen var, at medierne s at sige "indsprjter" deres meddelelser direkte i folks bevidsthed. Denne opfattelse er i dag stort set forladt. Dog anerkendes det stadig, at en sdan direkte pvirkning kan finde sted i enkeltstende tilflde. Ligeledes anerkendes det, at der er mulighed for, at medierne kan opn en effekt p modtagerens underbevidsthed ved at der indfres visse meddelelser heri. Aflseren for "kanyle"teorien var en teori gende ud p, at medierne kun har direkte effekt p nogle f nglepersoner, nemlig de skaldte "opinionsledere" (dvs. de personer som omgivelserne er tilbjelige til at anerkende som forbilleder). Iflge denne teori er det herefter disse personer, der pvirker en bredere gruppe nemlig gennem diskussioner, samtaler og alment samkvem i den gruppe, hvori opinionslederen befinder sig. Iflge "totrins"teorien har denne efterflgende personlige kommunikation i smgrupper sledes stor betydning for holdningsdannelsen i samfundet, og massemediernes indflydelse er mindre end den indflydelse, som udves gennem personlige kontakter i smgrupperne. Disse grupper antages tvrtimod at ville kunne fastholde de enkelte medlemmer p tvrs af mediernes indflydelse. Forskerne har ogs sgt at finde ud af, hvem de omtalte opinionsdannere er358. Her har det bl.a. vist sig, at de personer, der er opinionsledere p t emneomrde i en gruppe, ikke ogs ndvendigvis er det p andre. Endvidere har det vist sig, at opinionslederne ikke ndvendigvis er de samme i alle sociale klasser og erhverv, men at de dog oftest befinder sig i samme sociale lag, som dem de pvirker. En opinionsleder synes ofte kendetegnet af, at han er meget aktiv - at han f.eks. har mange tillidshverv. Endvidere synes han kendetegnet af, at han som regel er meget sikker i sin holdning, herunder til, hvad han udvlger fra medierne. Opinionslederen har tilsyneladende ogs speciel viden om og interesse i det omrde, hvor han indtager det opinionsmssige lederskab. Indenfor gruppen er opinionslederen typisk lidt foran, hvad angr social stilling i samfundet, uddannelse m.v.
357

Se f.eks. Jan Stenhouwer "Sociologi" s. 48 ff; Denis McQuail "Towards a Sociology of Mass Communication" s. 44 ff; Ron D. Mc.Laurin (red.) "Military Propaganda" s. 25 f; Nowak og Wrneryd "Kommunikasjon og Pvirkning"; Hans Slvhj i "Madsen og Medierne" s. 76; Jrgen Vedel-Petersen "Folk og Medier" s. 33 ff og 91 ff; Sigurd Bennike "Avisen og Danskeren s. 122 ff; Doris A Graber "Processing the News". 358 Se f.eks. Erik Hgh "Karakteristiske trk ved danske opinionsledere", tidsskriftet konomi og Politik nr. 2 1967 samt Nowak og Wrneryd "Kommunikasjon og Pvirkning" s. 91 ff.

Ogs to-trinsteorien er imidlertid blevet modificeret. Sledes er en af de nyeste opfattelser selv blandt dem, der hylder den, at medierne giver den grundlggende orientering, p hvilken basis opinionslederne s opererer. Medierne anses med andre ord at have en "dagsordensttende" funktion, hvorved forsts, at de gennem udvalget af emner, der tages op, har en betydelig magt til at forme befolkningens opfattelse af, hvad det er vsentligt at beskftige sig med. Antagelsen er med andre ord, at medierne meget langt bestemmer, hvad "man" taler om, og afgrnser det tilbud af meninger, som befolkningen kan tage stilling til. Iflge en anden nyere teori er befolkningens pvirkelighed i relation til medierne derimod i hovedsagen afhngig af modtagernes behov og motiver. Modtagerne antages sledes at vlge mellem de mange pvirkninger, de udsttes for, i kraft af de behov og nsker, som har udviklet sig hos den enkelte i samspillet mellem hans personlighedstype og den socialiseringsproces, han er underget. Massemediernes srlige muligheder for at udve en effektfuld pvirkning ligger bl.a deri, at de ofte har en srlig autoritet hos publikum. Udsigterne til at f et budskab accepteret afhnger som allerede nvnt meget af, hvilken prestige der knytter sig til afsenderen og formidleren. Og medierne har ofte dels selv en stor prestige, dels har de en srlig mulighed for at trkke p personer og institutioner med stor prestige. Endvidere vil medierne i opstede nye sprgsml kunne vre hurtigt ude og dermed skabe det frste indtryk af, hvad "man" mener eller br mene, som udgr prvestenen for den enkelte under meningsdannelsesprocessen. Gennem medierne kan der sledes dannes en opfattelse af, hvad "den offentlige mening" er, hvilket kan have stor suggestiv virkning. Ikke mindst i forhold til politiske beslutningstagere kan dette have betydning. Disse har jo nemlig behov for viden om deres omgivelser og om vlgernes mening. Denne viden vil de kunne f gennem deres respektive apparater (partiapparater, statsadministrationen osv.). De vil imidlertid isr f den netop fra massemedierne. Disse vil sledes ofte vre hurtigst til at fremskaffe ny information. Medierne fr derved let en afgrende dagsordensttende funktion ogs for beslutningstagerne. Samtidig vil det i betydelig grad vre gennem medierne, at beslutningstagerne fr deres frste indtryk af, hvorledes holdningerne udvikler sig i interesseorganisationer, partier og vlgermasse. Ogs mediernes analyser og kommentarer kan selvsagt alt efter deres materielle overbevisningskraft pvirke beslutningstagerens politik. Samtidig vil mediernes holdninger evt. indebre en begrnsning for, hvilke beslutninger der overhovedet kan trffes, nemlig gennem risikoen for negativ medieomtale af den beslutningstager, som anlgger andre synspunkter. Holdningsndringens stadier Det er ivrigt vsentligt at vre opmrksom p, at en stabil holdningsndring ofte sges udviklet over flere faser: Frste fase udgr en optningsproces, hvor mlpersonen sges gjort ben for de oplysninger, som vil lede ham ind i den nye holdning, og som er gjort tilgngelige for ham p passende mde. For at udvirke denne optning sges mlpersonens forestillinger om sig selv, andre og omgivelserne p det pgldende omrde rokket, ligesom der tilfres ham tvivl mht., hvorvidt der er dkning for hans hidtidige forestillinger. Dette kan f.eks. ske ved at nogle af hans hidtidige antagelser afkrftes (eller ved at han ikke opnr en forventet bekrftelse p sine antagelsers rigtighed). Samtidig sges der skabt uro/skyldflelse hos ham. Bestrbelsen er at f ham til at konstatere, at han ikke har levet op til egne (eller andres) idealforestillinger om sig selv. Endvidere skabes der et klima af psykologisk tryghed over for ndringen gennem fjernelse af de mulige barrierer, der mtte hindre en holdningsndring (f.eks. trusler, konflikter og ubehageligheder, som den pgldende kunne forudses at lbe ud i, hvis han skifter holdning).

I anden fase, selve forandringsfasen, sger man at f mlpersonen til at godskrive sig de tilbudte oplysninger og herudfra at udvikle de tilstrbte nye antagelser og opfattelser. Han sges s at sige bragt til at omdefinere den foreliggende situation. Herunder sges frst hans opfattelsesfelt udvidet, sledes at det kan rumme de pgldende forandringer. Derefter kan der blive tale om at introducere nye vurderingsstandarder. I tredje fase stabiliseres og integreres de nyvundne forestillinger. Dette kan f.eks. ske ved at srge for, at deres rigtighed bekrftes i lbende sammenhnge. Sprog, argumentation og prsentation359 Sproget udgr et af de vigtigste redskaber i en meningspvirkning. Det er muligt at udtrykke sig uden ord. Man kan f.eks. nikke, hvilket betyder ja, eller man kan banke sig for panden, hvilket indebrer, at man mener, at en eller anden er mindre klog. Udveksling af menneskelige meninger og pvirkninger foregr imidlertid hovedsagelig ved anvendelse af ord. Ord alene kan udgre srdeles virkningsfuld propaganda. Som Khrushchev sagde "Et forfrende slogan er et overordentligt magtfuldt politisk instrument"360. Propagandister bruger da som regel ogs megen tid p at finde ord og udtryk, som er egnede til at fremme deres sag. Det psykologiske milj kan ndres ved, at visse ord undertrykkes, og andre introduceres. Ved at give et fnomen en ny betegnelse kan der evt. skabes en til betegnelsen svarende holdning til det beskrevne. I en situation, hvor forholdene er uigennemskuelige, kan der med ord alene tilbydes orden og logik i virvaret. Formningen af forhndsindtrykket Inden man henvender sig til en anden for at f ham til at gre noget eller mene noget, vil man om muligt sge at skaffe sig et forhndsindtryk af ham for at kunne belgge sine ord og indrette sin opfrsel sledes, at der opstr de bedst mulige betingelser for at opn det tilsigtede resultat. P den samme mde vil den, man henvender sig til, adressaten, normalt - bevidst eller ubevidst - sge at danne sig et indtryk af, hvad afsenderen str for. Disse forhndsvurderinger foretages bl.a. ud fra det sprog og den jargon, den anden part bruger, og de sm tegn i form af ord og udtryk, han anvender, og som man naturligt m g ud fra afspejler hans bredere holdning og perspektiv. Ved anvendelse af sdanne "markrer" i det, han siger, vil en afsender alts ogs kunne f adressaten til at opfatte afsenderens holdninger og perspektiv p den mde, som afsenderen tilsigter. Hvis en debatpart f.eks. som led i diskussionen lader skinne igennem, at han holder "Aktuelt", vil tilhrerne ubevidst tage ham for socialdemokrat. Nogle socialrdgivere kalder sig i dag social"arbejdere" - for at markere en bestemt politisk basisholdning. Hvis adressaten udgr en gruppe, vil afsenderen kunne indgive gruppemedlemmerne indtryk af, at "han er en af vore egne", ved at bruge den jargon, som anvendes i gruppen. Han kan omvendt ogs give indtryk af at tilhre en personkreds, som har hj prestige p det omrde, budskabet vedrrer, ved at anvende de talemder, man normalt finder i denne personkreds. Eller han kan tilpasse sit ydre, sin optrden og sit sprog i overensstemmelse med det, adressaten vil
359

Se herom isr Jan Andersson og Mats Furberg "Politik og Propaganda" og samme "Sprog og pvirkning"; David Krech og Richard S. Crutchfield "Theory and Problems of Social Psychology", Kap. IX; Leonard W. Doob "Public Opinion and Propaganda" s. 285 ff, Bo Fibiger "Partipolitisk Sprogbrug", Klaus Kjller "Sprogbrugsbegreber", Jon Espersen, "Logik og Argumenter", Herbert A. Kampf i "Political Communication and Persuasion" vol. 4 1987. 360 Gordon Brook-Shepherd "The Storm Birds" s. 210.

forvente hos den, der bringer ham det budskab, afsenderen gerne ser accepteret. Eksempelvis kan henvises til den vejledning, aktivisten Peter Elsass giver mht., hvorledes man hndterer embedsmnd for at sl dem for penge: "Hvis man er usikker p de folk, man skal mde, og hvilken adfrd man skal vlge, er det en god id at g to til mdet. Man opfrer sig forskelligt. Den ene er kldt pnt p, den anden mere farvestrlende og lssluppent. Den ene er den fortrolige og stille ngterne, den anden er den selvsikre og frembrusende. Man vil da hurtigt kunne se, at embedsmanden udvlger den, han har mest sympati for"361. Det normale udgangspunkt: Den gode tro Nr kommunikationen herefter kommer igang, vil adressaten, medmindre der er strke grunde til at tro det modsatte, g ud fra, at afsenderen har noget at fortlle ham, som har hans interesse. Adressaten vil endvidere forudstningsvis g ud fra, at afsenderen i det, han siger, ogs tager hensyn til adressatens interesser. Ligeledes vil adressaten normalt som udgangspunkt tro p, at den, der taler til ham, er oprigtig, alts at der er overensstemmelse mellem afsenderens hensigter og ord. Hvis det ikke normalt forholdt sig sdan, ville en samtale jo vre meningsls, og der ville ingen grund vre til at lade en kontakt opst overhovedet. Det var netop denne mekaniske, f.eks. Hitler skrupellst udnyttede. Det kan vre, at adressaten har ret i sine formodninger om afsenderens sandfrdighed og loyalitet. Han vil i s fald evt. blive pvirket af det budskab, der fremfres for ham. Men det kan alts ogs vre at han tager fejl. Dette hindrer imidlertid ikke pvirkningen i at lykkes, medmindre fejlen opdages af adressaten i tide. Lgn og vildledning Afsenderens mulighed for at opn adressatens accept er selvsagt bedst, hvis der fremfres grunde, som i adressatens jne er tilstrkkelige til at bre det, afsenderen sger at opn. Hvis afsenderen ikke har sdanne grunde, der er tilstrkkelige i adressatens jne, vil afsenderen undertiden alligevel kunne pvirke adressaten, som han nsker. Dette kan han nemlig, hvis det lykkes at give adressaten indtryk af, at der foreligger tilstrkkelige grunde. Dette indtryk kan evt. skabes med ord alene. Et sdant indtryk kan afsenderen nemlig bibringe adressaten f.eks. ved at lyve for ham eller ved dog gennem de anvendte ord at indgyde adressaten sympati for det sagte. Dette kan gres uden at lyve i traditionel forstand, dvs. uden udtrykkeligt at sige noget, der er usandt. rsagen er, at adressaten tager visse ting for givne. Derved kan det, der siges direkte, dvs. i ord, sammen med det, adressaten i den foreliggende situation tager for givet, indebre en pvirkning, som ikke har dkning i de anvendte ord alene. Afsenderen kan alts spille p adressatens tilbjelighed til at opfatte ordene p en bestemt mde i lyset af omstndighederne omkring selve kommunikationen. Hvis familiefaderen f.eks. i et opgr om familiens konomi meddeler, at bankkontoen er tmt, vil de andre familiemedlemmer opfatte det p den mde, at familien ikke har flere penge tilbage. Hvis familiefaderen imidlertid har tmt den og nu opbevarer pengene hjemme i sin skuffe, har han fsv. ikke udtrykkeligt sagt noget, der er usandt. Men han har alligevel bibragt den vrige familie et forkert indtryk af den foreliggende situation. En indirekte lgn kan alts fremg af de sagte ord sammenholdt med den foreliggende situation, "talesituationen". Den direkte lgn
361

"Grundbog for Aktivister" s. 50.

En direkte lgn (dvs. en bevidst usandhed som ogs flger af de sagte ord) vil ofte have effekt. Selv den, der har ureelle hensigter, vil nemlig som udgangspunkt blive troet, jfr. det ovenfor nvnte. Og en udenforstende vil i mangel af mulighed for at dmme sikkert konkludere, at "sandheden nok ligger midt imellem" - hvorved lgneren jo dog vil vinde noget over for ham. Denne effekt vil isr optrde, hvis lgnen gentages frkt og hyppigt. Selv om en afsender derfor siger noget andet, end hans hensigter begrunder, kan han ofte forvente, at adressaten tror ham p hans ord. P den mde fr afsenderen mske bedre mulighed for at realisere sine hensigter. Og nr mlet frst er net, er det ham muligvis ligegyldigt, hvad den bedragne adressat fler, nr den rette sammenhng kommer for en dag. Det kan endog vre, at netop bedraget vil berve den bedragne muligheden for at reagere i anledning af samme. Det er derfor ikke uden grund, at lodret lgn er blevet brugt skrupellst af magthavere og statsmnd gennem tiden. Brugt af en diktator over for et demokrati vil fremgangsmden endog have en ganske srlig udsigt til succes. Medens lederne af den demokratiske stat jo nemlig mske ud fra undersgelser og erfaring meget vel vd, at diktatoren lyver, ja s er det langt fra sikkert, at befolkningen i det demokratiske land vil forst, at diktatoren ikke mener det, han siger. De bliver mske ovenikbet glade over at hre diktatorens "velmenende" og "fornuftige" ord og ser igennem disse deres lnligste forhbninger realiseret. Og den demokratiske statsleder har mske ikke mulighed for at udtrykke bekymring over for sin befolkning. Klar tale mht. bekymringens indhold kunne nemlig virke som udtryk for en urimelig kantethed. Sdant ville ivrigt ogs let kunne "skade forholdet" til den diktatoriske stat. Man behver imidlertid ikke bevge sig op p den internationale politiks plan for at finde den bevidste lgn anvendt som redskab. Der findes hndbger, som yder vejledning i, hvorledes man ved at sige t kan hidfre et resultat, som herefter giver mulighed for at gre noget andet. F.eks. kan citeres aktivisten Peter Elsass: "Man skal ikke komme og bede kommunen om et hus til et 'kvindecenter', man skal hellere sige, at man nsker at opbygge et center for kvinder, der bliver tvet af deres mnd. Det kan man forst; om man s i realiteten har tnkt at benytte centeret til andre forml, er noget, som man ikke behver at oplyse om"362. Eller hvad med flgende udtalelse af samme forfatter: "Hvis man ved, at der er penge at hente i undervisningssektoren, m man formulere, at det drejer sig om konomisk, pdagogisk hjlp. Er det kulturministeriet, der har penge, m man lade det dreje sig om kulturelle forml. Eventuelt kan man ud af den mde, som embedsmanden stiller sprgsml, forst, hvilke poster de vil have lagt projektet ind under. Man m da hurtigt og fleksibelt kunne overflytte sit projekt fra det ene emne til det andet under samtalen"363. Det er ogs derfor, at organisationer med mindre samfundsgavnlig indretning ofte dkkes under uskyldige betegnelser. Peter Elsass er i sin rdgivning mht., hvordan man udnytter og vildfrer offentlighed og myndigheder, tillige inde herp: "Udadtil er det vigtigt, at man vlger sit navn rigtigt. Det skal vre et navn, som kan retfrdiggre ens aktiviteter, legitimere og gre usrlig .... Organisationen m ligne de systemer, som man nsker at bekmpe eller udnytte. Den m gerne have et officielt, institutionaliseret prg, der giver udtryk for en organisation, selv om det indenrigspolitisk (dvs. i det interne forhold, alts i virkeligheden red.) mske ikke er tilfldet. Samtidig skal den ogs have form som et kinesisk skesystem, hvor man af navnet ikke kan hnge institutionen ud, og hvor man eventuelt kan dkke sig og lave aktiviteter, som ingen andre fr at vide"364.
362 363

"Grundbog for Aktivister" s. 43. "Grundbog for Aktivister" s. 48 f. 364 "Grundbog for Aktivister" s. 45.

Peter Elsass opfatter nppe disse anbefalinger som en opfordring til at lyve, omend han tydeligvis er sig bevidst, at han yder vejledning i, hvordan man vildleder andre. Lgn og vildledende sprog er desvrre redskaber, hvis anvendelse der m regnes med. Herunder er det ogs ndvendigt at regne med, at det for den bevidste lgner og vildleder eneste afgrende er, at mlpersonen p det rigtige tidspunkt har indtryk af, at afsenderen er vederhftig, eller at denne i hvert fald ikke gribes i noget, der direkte kan stemples som lgn. Den indirekte lgn - de indsagte usandheder Kynikere har gode muligheder for at lyve uden at kunne gribes i noget, der opfattes som lgn. De kan nemlig lade lgnen fstne sig hos adressaten ved blot at lade den fremg "mellem linierne" i det sagte. Den ydre situation, hvorunder budskabet bringes, og adressatens forudstninger mht., hvorledes tingene forholder sig uden for de valgte ord, kan jo nemlig som sagt meget vel indebre, at adressaten indlgger andet i det sagte, end de anvendte ord berettiger til. Dette kaldes ordenes "indsagte" mening. Ved at "indsige" noget kan der alts meget vel viderebringes et budskab, som er lgnagtigt, uden at afsenderen kan gribes i lgn i dette udtryks sdvanlige forstand. Der er nemlig ikke sagt nogen ord, som er urigtige. Det er derfor mindre risikabelt for en bedrager at lyve indirekte ved hjlp af indsagte lgne. Den, der forudser, at vildfringen skal foreg over en lngere periode, vil af denne grund ofte benytte indsagte fremfor "udsagte", dvs. direkte lgne. Derved vil han ogs undg at risikere efterhnden at indvikle sig i selvmodsigelser af den art, som opstr, fordi han ikke i lngden kan holde rede p det, han tidligere har sagt. Den, som lyver indirekte, undgr ogs lettere at kompromittere sig over for udenforstende iagttagere, hvis sympati han mske har behov for. Jo lngere iagttagelsesafstanden er, desto vanskeligere vil det nemlig vre at se, at der er tale om en indsagt lgn. Ofte vil en udenforstende slet ikke kunne se, at adressaten er blevet bevidst vildfrt, simpelthen fordi den udenforstende ikke kender det situationsfelt, der var mellem afsender og adressat. Indsagte oplysninger er ogs af anden grund effektive i en illoyal meningspvirkning. Dette skyldes, at de som regel ikke er kontante i en sdan grad, at de muliggr kontant modsigelse. Hvis en indsagt usandhed fremfrt i en debat alligevel skulle blive modsagt, vil afsenderen let kunne give tilhrerne (de virkelige adressater) det indtryk, at hans debatmodpart ved at gre ophvelser taler om noget andet end det, afsenderen har sagt (i de direkte anvendte ord), og at modparten alts undviger. Afsenderen vil endog kunne spille fornrmet over, at hans modstander beskylder ham for at have sagt noget, han virkelig ikke har udtalt. Men hvis det indsagte ikke modsiges, vil afsenderen tage points hjem. I vrigt vil en adressat i kraft af psykologiens mekanismer lettere godskrive sig det indsagte end det udsagte som liggende inden for hans acceptgrnse (jfr. ovenfor). Frilb En direkte eller indirekte lgn er karakteriseret af, at afsenderen meget vel vd, at han vildleder modtageren. Hvis afsenderen er i fuldstndig god tro mht. det, han siger, gr han sig formelt ikke skyldig i lgn, selv om tingene forholder sig anderledes end han siger. Men han vildleder alligevel, og han opnr evt. det samme, som hvis han havde ljet bevidst. Den, der giver oplysninger, han ikke har forudstninger for at give, til trods for at sdanne forudstninger er ndvendige for overhovedet at udtale sig, krer "frilb". Et frilb af denne art udgr ikke en lgn - men det er alligevel kritisabelt, ikke mindst hvis det viser

sig, at oplysningerne er forkerte. Det kritisable ligger her i, at afsenderen burde vide, at han skulle have ladet vre med at udtale sig som sket, eftersom han jo ikke har sin baggrundsviden i orden. Frilbet er isr kritisabelt, hvis han m forst, at mlpersonen tror, at han har denne baggrundsviden i orden og kun derfor udtaler sig som tilfldet er. Frilberen er alts fsv. uhderlig. Dette br specialister og autoritetspersoner holde sig for je, nr de bevger sig uden for deres eget felt og derfor kan have en falsk legitimation i publikums jne. Mlrettet udnyttelse af en sdan legitimation kaldes "prestigetricket". Dette bestr i, at afsenderen henviser til sin prestige, f.eks. uddannelse, hje stilling, tekniske indsigt, tidligere fortjenester osv., som er egnet til at indgyde respekt og tro p soliditeten i det, der bliver sagt. Evt. kan afsenderen imponere adressaten ved at indvikle denne i mange tekniske udtryk og derved give indtryk af stor baggrundsviden ("lnte-fjer"-tricket). Frilb foreligger ogs i tilflde, hvor afsenderen trkker p noget, som kan understtte opnelsen af en pvirkningseffekt, men som i virkeligheden slet ikke har med sagen at gre (f.eks. vittigheder som skaber sympati). De kneb, afsendere kan anvende for at skabe et nsket indtryk hos adressaterne af, hvad afsenderen str for (jfr. ovenfor), er ogs en form for frilb (eller forsg herp). Frilb kan endvidere have den form, at afsenderen udtrykker selvsikkerhed eller skrsikkerhed - alts overbetoner sine oplysningers og udsagns rigtighed ("selvsikkerhedstricket"). Hitler udnyttede i vid udstrkning folks tillid til, at det, der siges er sandt, nr det blot fremfres med tilstrkkelig styrke: "... en lgn bliver troet mere, jo strre den er, da folkets brede lag ..., p grund af deres primitive enfoldighed snarere falder som offer for en stor end for en lille lgn, da de nok selv lyver i det sm, men ville skamme sig ved alt for store lgne. De kan slet ikke f en sdan usandhed ind i deres hoveder og vil heller ikke hos andre tro p muligheden af den uhyre frkhed ved en sdan fordrejelse af sandheden, ja, selv nr de oplyses derom, vil de lnge tvivle og vakle og tage en eller anden undskyldning for gode varer. Derfor vil der ogs altid blive noget tilbage af selv den frkkeste lgn". "Folket ser altid i et hensynslst angreb p en modstander beviset for, at angriberen har ret, og det opfatter afholdelse fra at tilintetgre den anden som tvivl om egen ret, ja, som tegn p uret". "En hvilken som helst lgn, som gentages hyppigt, vil efterhnden blive troet"365. En anden metode til at dkke over argumentfattigdom, og alts til at kre frilb, er pstande om, at det, afsenderen siger, er i overensstemmelse med, hvad "videnskaben" eller kyndige folk mener ("eksperttricket"), eller med hvad personer, som adressaten beundrer, mener ("idoltricket"). Endelig kan afsenderen naturligvis give adressaten indtryk af, at budskabet er i overensstemmelse med, hvad de fleste mener, ("udbredelsestricket"). Da man normalt vil g ud fra, at mennesker har gode grunde for det, de gr og mener, vil en adressat vre tilbjelig til at g ud fra, at det, de fleste gr eller mener, ogs er fornuftigt. Ivrigt er det jo som allerede berrt ikke rart at vre ene med en opfattelse. Endelig foreligger der frilb, nr der anvendes argumenter som er uden indre vrdi, selv om de p overfalden ser nrliggende ud. F.eks. kan nvnes argumenter, der fremhver det fornuftige i at gre en "dyd ud af ndvendigheden" (om at adressaten alts alligevel ikke vil opn noget ved at stille sig p bagbenene). Ligeledes henvisninger til pstede historiske paralleller eller analoge tilflde, nr en reel sammenhng til disse dog ikke er til stede. Latterliggrelse er ogs en form for frilb. Omdefinering
365

Refereret efter Jan Andersson og Mats Furberg "Sprog og Pvirkning" s. 26 samt Z.A.B. Zeman "Nazi Propaganda" s. 34.

En meget anvendt metode til at udve pvirkning er omdefinering af ord, til hvilke publikum i forvejen knytter et bestemt indhold. Fremgangsmden er beslgtet med lgnen, men kan ikke rammes som sdan, fordi selve ordenes indhold angribes. Derfor kan angriberen vanskeligt beskyldes for lgn, selv om han naturligvis udmrket vd, at han vil blive forstet i overensstemmelse med ordenes sdvanlige betydning og ikke efter det nye indhold, han lgger i dem. Ordet fred har f.eks. for de fleste mennekser et klart indhold. Men som beskrevet foran i kap. 4, blev ordet i sovjetisk sprogbrug omdefineret, sledes at aggressioner til sttte for "verdensrevolutionen" opfattedes som tiltag til sttte for freden. Men rsagen til, at ord omdefineres p denne mde som led i pvirkningsbestrbelser, kan ivrigt vre, at hvis betydningen af et ord ndres vk fra den, ordet almindeligvis tillgges, ja s ndres samtidig opfattelsen af virkeligheden. Hvis det f.eks. virkelig lykkes at f folk til at tro p, at krig til udbredelse af kommunismen er god for "freden", s har kommunismen vundet noget. For ekstremister kan omdefinitioner vre ndvendige allerede af den grund, at gabet mellem deres ideologi og virkeligheden ellers bliver for stort. Ekstremistiske ideologier bedriver derfor ofte rent ud verbal akrobatik med ord og sproganvendelse. Fra det marxistiske vokabularium kan f.eks. nvnes, hvorledes ord som "frihed", "tyranni", "imperialisme", "militarisme" mv. er blevet omdefinerede, sledes at de kommer til at dkke det stik modsatte af, hvad der i traditionel opfattelse indlgges i dem. Et typisk eksempel er ogs ordet "racisme", som i marxistisk terminologi udstrkkes til at dkke al forskelsbehandling af fremmede i de vestlige industrinationer (eller forsg herp), uagtet ordet i sin korrekte betydning betegner menneskers opfattelse af merevrd og forskelsbehandling p grund af race (noget som isr forekom i Sydafrika - og Sovjetunionen). Netop den marxistiske anvendelse af ordet er som bekendt blevet den almindeligt anvendte i Vesten - selv blandt politikere og intellektuelle, der burde vide bedre. Bedraget er forsvidt lykkedes, og der er herigennem opnet et effektivt vben imod dem, der modstter sig en destabiliserende immigration fra den 3. verden og til vestlandene. Den sorterede sandhed En anden meget anvendt metode til at tilfre andre meninger om noget - en person, id, begivenhed osv. - er at njes med at beskrive (eller vise) de dele af det, som afsenderen nsker, at adressaten helst skal hfte sig ved, og som er egnet til at fre ham i den nskede retning. Man taler om "raster"teknikken eller "udvalgs"teknikken. Denne indebrer en ofte svrt registrerbar, men meget effektiv pvirkning. Rasterteknikken udnytter den omstndighed, at hvis et fnomen kun kan iagttages ufuldstndigt, vil iagttageren under perceptionsprocessen selv fuldstndiggre billedet. Afgrende for, hvorledes han vil forestille sig de dele af fnomenet, han ikke kan se, er hans jeblikkelige situation, hans behov, hans kundskaber, interesser osv. Dette samlede perspektiv er sledes afgrende for, ikke blot hvad han overhovedet opfatter, men ogs for hvorledes han kompletterer billedet af det, han faktisk ser. Nr han frst har skabt sig et fuldstndigt billede, vil han som flere gange berrt vre tilbjelig til at fastholde det, alts ikke gentage vurderingsprocessen. Ved kun at oplyse adressaten om lige netop det, som i kraft af hans perspektiv vil indgive ham det helhedsindtryk, som afsenderen nsker, kan afsenderen med andre ord bestemme, hvorledes dette helhedsindtryk skal tage sig ud. Den filtrering, rasterteknikken bygger p, skabes ved sortering af informationsmngden, sledes at adressaten kun modtager passende udvalgte dele af denne. Denne sortering foretages bedst i massemedierne. Netop mediernes mulighed for at udvlge det stof, der fremmer den opfattelse, der nskes tegnet i modtagerens bevidsthed, gr da ogs, at propagandister er uhyre interesserede i at stte sig netop p massemedierne.

Sorteringen kan have form af en direkte fysisk frasortering af stof. P denne mde kan en tilsyneladende neutral opremsning af facts komme til at indeholde en effektfuld pvirkning. Hvis partiet "Danmarks Glde" f.eks. bde har vret involveret i en korruptionsaffre og har skaffet befolkningen en skattenedsttelse, vil de, der nsker at fremme partiet, vre interesseret i, at vlgeren (kun) fr det sidste at vide, medens dets modstandere hellere ser, at (kun) den frstnvnte information videregives. Men informationerne kan ogs indrettes sledes - gennem redaktion, kommentering osv. at adressaten fortrinsvis registrerer de dele, som i kraft af positiv eller negativ ladning tjener til at styrke en opfattelse af den art, adressaten nskes bibragt. De fakta, som vi sdvanligvis opfatter positivt, kaldes for plusfakta, medens de, der fr os til at reagere negativt, kaldes minusfakta. Den, der har mulighed for at sortere, redigere og kommentere de oplysninger, der kommer frem til adressaten, kan gennem overvgtning at hhv. plus- eller minusfakta tegne et aldeles skvt billede, selv om det, han slipper igennem, isoleret set ikke er urigtigt. Han kan endog opbygge et indtryk af, at han er seris, ved at medtage ogs visse fakta til fordel for det standpunkt, der er ham imod. Af disse skal han dog naturligvis blot ikke videregive s mange, at de overvejer de fakta, der taler for det standpunkt, han nsker fremmet. En variant af denne teknik er ivrigt ironien, dvs. afsenderens overdrevne tilslutning til visse aspekter ved de synspunkter, han ikke bryder sig om, og derved fremstilling af dem som absurde. En srlig variant af rasterteknikken er udhvelse af visse egenskaber ved det beskrevne gennem stemplinger med vrdiladede ord (jfr. ivrigt om stemplinger nedenfor). Visse ord og stninger er sledes egnede til at stte visse egenskaber ved det omtalte i centrum. "Papirnusseri" opfattes f.eks. anderledes end "offentlig forvaltning". "Kapitalisme" opfattes anderledes end "fri forretningsvirksomhed". Gennem anvendelse af sdanne ord til fremhvelse af visse aspekter af det, der beskrives, kan det evt. opns, at mlpersonen opfatter hele det sete p den mde, betegnelsen lgger op til. Man taler om "raster"ord. Lykkes det at f adressaten til at acceptere rasterord om dele af det sete, er man godt p vej til at pvirke hans helhedsopfattelse. Denne teknik var meget anvendt i kommunistisk propaganda. F.eks. kan nvnes, at Koreakrigen (der startede med et nordkoreansk overfald aftalt med Stalin) vedholdende blev karakteriseret som "den amerikanske aggression". Virkningen af rasterteknikken beror p, at modtageren af et budskab vil vre tilbjelig til at g ud fra, at budskabet, sledes som det fremstr efter den samlede opgrelse af plusog minusfaktorer, hhv. med den hldning anvendte rasterord giver det, er sandt. Modtagerens normalforudstning om at den, han kommunikerer med, er oprigtig, vil gre udslaget. Heller ikke nr rasterteknikken anvendes, vil afsenderen kunne gribes i lgn. Og hvis teknikken benyttes uden indgreb fra dem, som kan se, hvad der mangler, har afsenderen al mulig udsigt til at f magt over ikke-kyndige adressater. Sdant vil f.eks. vre muligt i en TV-debat, hvor en evt. sagkyndig seer, der opdager hullerne i den ene parts oplysninger, jo intet kan stille op. Samme mulighed har dagbladene over for deres lsere. Afsenderen vil ogs her til enhver tid kunne pvise, at det, han har sagt, er rigtigt. Han kan endog med held hvde, at han aldrig har ment noget, som ligger ud over, hvad han har sagt. Gennem rasterteknikken kan han endelig hbe p at binde debatten til lige netop de oplysninger, som tjener til at bekrfte det billede, han nsker at tegne. De forudsttende udtalelser Der er ogs andre mder at indgive adressaten en bestemt opfattelse. Afsenderen kan f.eks. stille et sprgsml, der ndvendigvis m besvares p en mde, som indebrer en

bekrftelse af det, han nsker befstet. Eller han kan fremstte et udsagn, som indirekte forudstter, at det, han nsker bekrftet, er en kendsgerning. Det karakteristiske for et sdant "forudsttende" sprgsml eller udsagn er, at afsenderen giver indtryk af, at tingene med sikkerhed forholder sig p en bestemt mde. Hvis man f.eks. sprger en anden om, hvornr han er holdt op med at banke sin kone, ligger det i selve sprgsmlet, at han alts har givet sig af med at banke hende. Ved at stille en diskussionsmodpart over for forudsttende sprgsml vil han kunne belastes i publikums jne, hvis han ikke svarer, netop fordi han ikke svarer. Svaret er jo nemlig s givet i og med sprgsmlet. Og hvis han svarer, vil han ofte fle sig tvunget til at g ind p afsenderens prmisser og m derfor svare undvigende. Hvis en diskussionsmodpart angriber et forudsttende udsagn, vil han ogs let give publikum indtryk af, at han ikke holder sig til det egentlige, eller at han "end ikke har forstet/accepteret selvflgeligheder". Vrdiladning og kobling Endvidere vil kunne anvendes vrdiladning og kobling. Mange ord er vrdiladede. De udgr ikke blot en beskrivelse af noget, de signalerer tillige en flelse eller holdning til det beskrevne. Denne kan vre positiv eller negativ. En "slyngel" er ikke det samme som en "retskaffen" mand, selv om ingen af ordene beskriver njagtigt, hvad det er for egenskaber, de to personer har. Man taler om, at ordene ikke har deskriptiv men "emotiv" mening. Hvis det lykkes at koble et emotivt ord til en person eller et fnomen, vil der alt efter emotivordets positive eller negative ladning kunne fremkaldes sympati eller antipati i forhold til personen eller fnomenet. For det frste vil adressaten ud fra princippet om afsenderens gennemsnitlige vederhftighed g ud fra, at anvendelsen af ordet har en eller anden berettigelse. For det andet vil gentagen brug af ordet efterhnden i adressatens bevidsthed gennem gentagelsen alene kunne kvalificere den person eller det fnomen, det knyttes til, i henhold til dets (vrdiladede) sproglige indhold. Modtageren suggereres s at sige. Derfor kaldes selv de vrste tyranregimer ofte for "folkerepublikker" "demokratiske republikker" o.l. Emotivisering af ord kan finde sted gradvist. Ordet "racist" er f.eks. frst blevet emotiviseret i bredere kredse i nyere tid. Mange ord er ogs stadig bne for emotivisering. Hvis det lykkes at emotivisere ord, der i forvejen er knyttet til bestemte personer, organisationer eller lignende, er man godt p vej til at pvirke omverdenens opfattelse af disse personer mv. Det er derfor betegnelsen for "psykisk handicappede" er skiftet gennem tiderne. De udtryk, der er blevet brugt, er gradvist blevet emotiviserede og har belastet patienterne, sledes at man har mttet finde nye betegnelser. Propagandister er sdvanligvis meget interesserede i de muligheder, der ligger for at knytte emotiviserede, irefaldende betegnelser til det, de er for eller imod ("stemplings" eller "mrkatteknikken"). De udnytter herunder omhyggeligt allerede eksisterende emotivord. Den nazistiske propaganda trak f.eks. i 30-erne i udstrakt grad p udtrykket "socialisme" og kdede det ihrdigt sammen med nazistiske aktiviteter. Omvendt var det for at undg at stde mange gamle kommunister i den tyske arbejderstand, at nazistisk propaganda sdvanligvis omtalte sovjetstyret ikke som kommunistisk eller "rdt" men som "bolsjevistisk". Koblinger kan naturligvis ogs indfres p anden mde end ved emotivord. F.eks. kan anvendes billedstning, musikunderlag, osv., som i kraft af positiv eller negativ ladning er egnet til at fre publikum i den nskede retning. Srligt egnede til dette forml er naturligvis symboler, til hvilke der er knyttet polare, kategoriske og ekstreme forestillinger.

En srlig koblingsmetode er overfrsel. Hermed tnkes p, at den autoritet og prestige, som i publikums bevidsthed knytter sig til noget anerkendt og vrdsat (eller det modsatte), overfres til noget andet. Nazisterne anvendte f.eks. mange melodier fra de gamle socialdemokratiske og kommunistiske slagsange for dermed at overtage de flelser, som knyttede sig hertil. Overfrslen kan ogs f.eks. have form af vidnesbyrd. Herved forsts, at propagandisten lader en respekteret - eller hadet - person sige, at det, propagandisten nsker positivt eller negativt farvet, er hhv. godt eller drligt. Herved overtager han pgldende persons autoritet. Kan propagandisten ikke f den udvalgte person til selv at sige det nskede, kan han referere ham for de nskede udtalelser alligevel. En anden form for overfrsel er den, som foregr, nr der skabes identitet mellem budskabet og den autoritet og prestige (eller det modsatte), som er forbundet med et eller andet. Eks.: "Det, vi gr, er, hvad Kristus ogs gjorde". Man vil ogs kunne tale om overfrsel, nr det lykkes propagandisten at forbinde det, han nsker at opn, med det, "almindelige mennesker" nsker - hvilket jo oftest opfattes som noget attraktivt. Nazisterne appellerede f.eks. gang p gang til den "lille mand", som de sgte at identificere sig med. Overtalelsesdefinitioner En adressat vil ligeledes kunne pvirkes i en bestemt retning, hvis det lykkes at f ham til at fle, at han allerede i forvejen har den indstilling, afsenderen gr sig til talsmand for. Dette kan f.eks. ske ved at tage en emotiv tilkendegivelse, som adressaten vil vre enig i, og derefter definere det, afsenderen nsker opnet, sledes at det falder inden for rammen af, hvad adressaten allerede i forvejen mener. Afsenderen hvder f.eks., at en af ham foreslet ordning er en "ndvendig" konsekvens, hvis landet skal have et "retfrdigt" skattesystem. Adressaten gr naturligvis ikke ind for uretfrdighed p dette omrde, og fler derfor tilskyndelse til at acceptere ordningen. Der foreligger i s fald en "overtalelsesdefinition". Denne indgiver adressaten opfattelsen af, at der blot er tale om en tydeliggrelse af en indstilling, han allerede har. Appllen til idealbilledet Endelig vil en afsender kunne hbe at pvirke adressaten ved at spille p dennes idealbillede af sig selv. Hvis adressaten gerne ser sig selv som en beslutsom mand, der undgr omsvb, vil afsenderen f.eks. kunne lgge op netop til en hurtig beslutning. Undvigelse og afledning Kunsten at krybe uden om og at aflede er et led i overtalelsens kunst. Den, der f.eks. stilles over for sprgsml, hvis korrekte besvarelse indebrer, at hans eget standpunkt lider tilbageslag, kan have undvigelse som eneste udvej. Undvigende sprogbrug anvendes i det hele taget meget af dem, der str over for grupper af mennesker med uensartede forudstninger og behov - evt. et helt samfund. I s fald vil afsenderen jo nemlig ved at vre for konkret i sine udtalelser kunne stde snart den ene og snart den anden, sledes at han efterhnden har trdt alle over terne. I sdanne tilflde vil afsenderen derfor ofte gre sin information mere flertydig, ubestemt eller abstrakt. Eller han betjener sig af vrdiladede slagord ("frihed", "retfrdighed", "trivsel" og andre glimmerplatheder), som efter deres indhold vanskeligt lader sig modsige. Det er denne mekanisme, som har skabt det, der kaldes Christiansborgdansk. Modtagerne af sdanne budskaber vil naturligt fortolke dem i overensstemmelse med deres egne forestillinger og hensigter. Hver tnker s sit - og nogen tnker mske slet ikke. Ved hjlp af sdanne almindeligheder kan der ivrigt ogs skabes indtryk af, at det sagte

er logisk uangribeligt. Og ved at fremstille et budskab som logisk velbegrundet styrkes muligheden for at f det accepteret. Adressaten vil nemlig ikke altid se, at logikken forudstter, at de anvendte ord har et sikkert indhold, hvilket de netop ikke har. Udtalelser om, hvilke foranstaltninger et "rimeligt" skattesystem ndvendiggr, bliver f.eks. uden mening, nr man ikke vd, hvad afsenderen forstr ved ordet "rimeligt". Sdanne udtalelser kaldes platheder. De er karakteristiske ved at se tilforladelige ud p overfladen uden i virkeligheden at betyde noget som helst. En anden undvigemanvre er at trkke p modtagerens eventuelle tilbjelighed til sort/hvid tnkning. Mange mennesker tnker p den mde, at de ser bort fra nuancerne. De er overdrevent tilbjelige til at anse nogle af de egenskaber, der kendetegner et fnomen, de skal tage stilling til, som kendetegnende for hele fnomenet. P dette grundlag tager de stilling enten for eller imod. Ud fra deres egen tankegang vil de vre tilbjelige til at mene, at andre ogs opdeler verden p denne mde i sort og hvidt: "Den der ikke er med mig er imod". "Enten er man politisk bevidst eller ogs er man politisk bevidstls" (og for at vre politisk bevidst, skal man naturligvis vre marxist). Ved at fremprovokere sort/hvid tnkning, kan en afsender evt. slippe uden om de for ham vanskelige konklusioner, som en stillingtagen p grundlag af alle foreliggende oplysninger ville indebre. De ubehagelige kendsgerninger undertrykkes simpelthen i modtagerens bevidsthed. Nazisterne spekulerede som bekendt i denne mekanisme. En srlig form for undvigelse er det skaldte "ad hominem" argument. Dette bestr i, at afsenderen kaster sig over egenskaber ved ophavsmanden til de synspunkter, han ikke nsker fremmet, i stedet for at argumentere imod disse synspunkter i sig selv. Afsenderen "spiller manden i stedet for bolden". Denne metode kan ogs have den form, at afsenderen koncentrerer sig om at mistnkeliggre den pgldendes hensigter. Drejer det sig om en diskussion foran et publikum, er der mange undvigelseskneb. Publikums opmrksomhed kan f.eks. afspores gennem retoriske sprgsml, vittigheder osv. Ngtelse af at acceptere modstanderens logik - den vre sig nok s indlysende, angreb p hvdvundne definitioner mv. vil kunne forvirre publikum med hensyn til, hvad der foregr. Argumentation ved hjlp af glimmerplatheder, afbrydelse af modstanderen, opsamling af initiativet og omgende ivrksttelse af angreb inden for detaljomrder er en anden metode. Det samme glder den pludselige lancering af fantastiske pstande hvis rigtighed modstanderen vil bruge tid til at afkrfte, hvorved han let kommer i en mrkelig positur. Propagandateknik og pvirkningsoperationen366367
366

Se til det flgende Torsten Husn "Massepsykologiske Problemer"; Alfred Mc Clung Lee "How to understand Propaganda"; Lester Markel "Public Opinion and Foreign Policy" s. 11 ff; Boorstin "Den syntetiske Verden" s. 45 f; Ron D. Mc. Laurin (red) "Military Propaganda"; Leonard W. Doob "Public Opinion and Propaganda"; F.C. Bartlett "Political Propaganda"; Daniel Lerner "Propaganda in War and Crisis"; John W. Clews "Communist Propaganda Techniques". En let overskuelig gennemgang af propagandaens teknik og resultater til og med Koreakrigen findes i den svenske betnkning fra 1953 "Psykologisk Frsvar" (Statens offentlige utredningar 1953:27). 367 Om 2. Verdenskrigs billedpropaganda, se isr Anthony Rhodes "Propaganda". Om 2. Verdenskrigs propaganda ivrigt, se f.eks. Wallace Carroll "Persuade or Perish"; Charles Cruickshank "The fourth Arm"; Davis Owen "Battle of Wits". Om den nazistiske propagandas teknik se ogs Edvard Andersen og Edward Clausen "Ordet fanger" samt Hartvig Frisch "Pest over Europa" s. 115 ff. Ivrigt f.eks. Klaus Kirchner "Krankheit rettet; "Psychologische Kriegsfhrung". Specielt om antisemitisk propaganda se James Parkes "An Enemy of the People: Antisemitism".

Loyal og illoyal pvirkning. Som det fremgr af det foregende, er der alts mange mder, p hvilke menneskers meninger og adfrd kan pvirkes, uden at den menings- eller adfrdsndring, der evt. opns gennem pvirkningen, er tilstrkkeligt begrundet i de pvirkedes egne interesser. En sdan illoyal pvirkningsbestrbelse vil nemlig kunne udnytte de irrationelle krfter i menneskesindet og opn effekten gennem den anvendte formidlingsteknik alene. Grnsen for, hvad der kan karakteriseres som en illoyal pvirkning, er imidlertid umulig at trkke skarpt op. Illoyal pvirkning kan jo nemlig meget vel bygges p kendsgerninger og rationelle flelser. Den kan f.eks. forstrre kendsgerningens betydning ud over, hvad den strengt taget kan bre. Et pvirkningsforsg, der slr p et folks behov for sikkerhed og tryghed, kan f.eks. meget vel i sin kerne bygge p et rationelt sikkerhedsbehov. Illoyalt bliver det frst, hvis dette behov oppustes ud over, hvad de foreliggende risici betinger, og mske understttes med appeller til flelserne, egnet til at tilslre, hvad der rationelt skal til for at skabe den forndne sikkerhed. Men hvornr er der tale om en illoyal forstrrelse? Menneskelig kommunikation m ogs af praktiske grunde simplificeres. Hvornr bliver simplificeringen s stor, at pvirkningen ikke lngere er loyal? Afgrelsen af, hvornr en pvirkningsbestrbelse kan karakteriseres som illoyal, har alts en moralsk karakter. For det lader sig ikke fastsl objektivt, hvad loyaliteten overfor adressaten tilsiger i forskellige sammenhnge. Pvirkningsmetoder, som er acceptable i relation til t ml, kan mske ogs vre forkastelige i relation til andre. Fremkaldelse af angstfornemmelser ville f.eks. kunne vre et fuldt ud loyalt led i en antirygerkampagne, hvis man lgger de undersgelser til grund, der viser rygningens betydelige skadevirkning for helbredet. Derimod er frygtmomentet mske ikke et lige s velbegrundet pvirkningsmiddel i en anti-atomkraft-kampagne, simpelthen fordi den risiko, som er forbundet med denne energiform, rationelt set er langt mindre. Pvirkningsformlets overmde store betydning kan ogs i visse situationer retfrdiggre en hrd udnyttelse af pvirkningsteknikken. I en ikke-ryger kampagne eller en indsamlingskampagne ivrksat til fordel for katastroferamte vil man f.eks. ofte p grund af formlets karakter kunne acceptere et strkere udnyttelse af de tilgngelige pvirkningsteknikker - herunder mske appller til irrationelle faktorer i menneskesindet. Begrebet propaganda "Propaganda" str for de fleste mennesker som indbegrebet af illoyal pvirkning. Det skyldes den forkrlighed, diktaturstater i nyere tid har haft for at fremme deres sag netop gennem noget, der kaldes propaganda. Ordet stammer fra det 16. rhundrede. "Congregatio de propaganda fide" var en sammenkomst af kirkelige personer, som skulle drfte og planlgge udbredelsen af den katolske tro. Udtrykket dkkede dengang mlet for aktiviteten - nemlig troens udbredelse. Marxismen anvender begrebet i samme betydning, nemlig som midlet til at give denne ideologi videre udbredelse. De sovjetiske bolsjevikker gjorde f.eks. en skarp sondring imellem propaganda og agitation. Deres agitation tilsigtede at pvirke masserne, medens propagandaens opgave var at videregive deres politiske budskab. Nazisterne gjorde derimod ikke denne distinktion. Som Goebbels sagde: Propaganda har ingen politik, den har et forml 368. "Propaganda har kun t forml: At erobre masserne; alle midler er gode, nr blot de fremmer dette forml369. Denne betydningsglidning synes at vre opretholdt i
368 369

Z.A.B. Zeman "Nazi Propaganda" s. XIV. J. Goebbels "Goebbels Dagbger" s. 14. Hitler siger nrmere i "Mein Kampf", at propagandaens opgave er at tilstrkke sympatisrer, organisationens opgave at vinde medlemmer.

dansk folkelig opfattelse. Propaganda opfattes som et middel, der anvendes til at pvirke en folkeopinion: Demonstrationspropaganda (parader, optog, demonstrationer osv.), billedpropaganda, talpropaganda, symbolpropaganda osv. I denne betydning af ordet har propaganda fsv. vret kendt lnge. I striden mellem kejser og pave i middelalderen udbredtes f.eks. et stort antal kampskrifter, som man i dag klart vil kvalificere som propagandistiske. Et andet eksempel er Benjamin Franklins virksomhed under den amerikanske uafhngighedskrig, hvor han drev propaganda i Paris til fordel for oprrerne. Han producerede endog p en bogtrykmaskine forfalskninger til svrtning af englnderne. Nr man i dag taler om propaganda, tnker de fleste imidlertid p det, der foregik i Tyskland fr og under sidste krig. Det er nazisternes propaganda og denne propagandas metoder, der sammenlignes med. Propaganda defineres derfor ofte som bestrbelsen p at indgive flelsesbetonede positive eller negative indstillinger370. Propagandistisk bliver en pvirkningsbestrbelse i henhold hertil, nr den dyrker flelser og stemninger ved hjlp af symboler i form af ordbilleder, ideer, begivenheder, personer, musik osv. Symbolerne virker som transportrer, der overfrer de hertil knyttede flelser mv. til ideer, projekter, institutioner, doktriner, samfundsgrupper, partier osv. Gennem propagandaen erstattes kendsgerninger alts evt. med holdninger. P den mde kan ider hurtigt overfres til mange mennesker. Den nazistiske propaganda var indrettet efter tidens og stedets behov og muligheder. Den var grov i sine virkemidler og speciel i sit sigte. Hitler siger f.eks. "Den store masses nationalisering kan aldrig ske ved halvhed, ved en svag betoning af et skaldt objektivitetsstandspunkt, men ved hensynls og fanatisk ensidig indstilling p det ml, der strbes hen imod"371. Propagandaens opgave ligger ikke, siger Hitler videre, i en videnskabelig belring af den enkelte, men i at henvise massen til bestemte kendsgerninger, foreteelser, ndvendigheder osv. hvis betydning frst derved rykkes inden for massens synskreds. "Kunsten ligger nu udelukkende i at gre dette p en s fortrffelig mde, at der opstr en almindelig overbevisning om det virkelige i en kendsgerning, det ndvendige i en foretelse, det rigtige i en ndvendighed osv. Men da propaganda ikke i og for sig er eller kan vre en ndvendighed, fordi dens opgave jo akkurat som ved plakaten bestr i at vkke mngdens opmrksomhed og ikke i at belre den i forvejen videnskabeligt erfarne eller den, der strber efter dannelse og indsigt, s m dens virke ogs altid vre mere rettet p flelsen og kun meget betinget p den skaldte forstand. Enhver propaganda skal vre folkelig og indstille sit ndelige niveau p opfattelsesevnen hos den mest indskrnkede blandt dem, den vil henvende sig til. Jo strre den menneskemngde er, der skal pvirkes, des lavere m propagandaens ndelige niveau sttes"372. "Et folks brede lag bestr hverken af professorer eller af diplomater. Den ringe abstrakte viden, det har, henviser det mere til flelsens verden. I den findes dets enten positive eller negative indstilling. Det brede lag er kun modtageligt for en kraftudfoldelse i n af disse to retninger og aldrig for en halvhed, der svver midt imellem. Dets flelsesbetonede indstilling betinger samtidig en overordentlig stabilitet.
370

Om propagandadefinitioner se ivrigt J.A.C. Brown "Techniques of Persuasion" s. 9 ff og Jacques Ellul "Propaganda" s. IX ff og s. 61. Iflge Ellul er propaganda de metoder, som en organiseret gruppe anvender for at tilvejebringe aktiv eller passiv deltagelse i dens handlinger fra en masse af individer, som er psykologisk forenet, gennem psykologisk manipulation. Schultz og Godson anfrer i "Dezinformatsia", at Propaganda er skreven eller mundtlig information som forstligt forsger at pvirke og/eller manipulere meninger og holdninger i en given mlgruppe. 371 Adolf Hitler "Min Kamp" (1) s. 226. 372 Smsts. s. 127.

Troen er vanskeligere at rokke end viden, krlighed er mindre udsat for omskiftelser end agtelse, had er mere levedygtig end uvilje, og drivkraften til de voldsomste omvltninger har til enhver tid ligget mindre i en videnskabelig erkendelse, som beherskede massen, end i en fanatisme, der besjlede den, eller et hysteri, som drev den fremad. Den, der vil vinde det brede lag, m kende den ngle, som lukker dets hjertedr op. Den hedder ikke objektivitet, alts svaghed, men vilje og kraft..."373. "Jo mere beskeden en propagandas videnskabelige ballast er, jo mere den udelukkende tager hensyn til massens flelser, des strre bliver successen. Men denne er det bedste bevis p det rigtige eller det urigtige i en propaganda og ikke den lykkelige tilfredsstillelse hos nogle videnskabsmnd eller stetiske ynglinge. Kunsten ved propaganda ligger netop i, at den forstr den store masses flelsesmssige idverden og i en psykologisk rigtig form finder vejen til det brede lags opmrksomhed og derfra til hjertet"374. "Folket er for strstedelen s feminint anlagt og indstillet, at det ikke s meget er ngtern overvejelse som flelsesmssig indstilling, der bestemmer dets tanker og handlinger"375. "Den store masses opfattelsesevne er s indskrnket, forstelsen ringe, glemsomheden til gengld stor. Ud fra disse kendsgerninger br al virkningsfuld propaganda indskrnke sig til meget f punkter og anvende disse som slagord s lnge, indtil alle ved sdanne ord formr at forestille sig det tilsigtede..."376. "Selv om en propaganda er sat op med al mulig genialitet, vil den dog ikke fre til noget resultat, hvis der ikke stedse tages strkt hensyn til en fundamental grundstning. Den skal indskrnke sig til sre lidt og gentage dette i det uendelige. Udholdenheden er her som ved s meget i verden den frste og vigtigste forudstning for et heldigt udfald"377. "Propaganda er ..... ikke til for at skaffe blaserte herrer en interessant afveksling, men for at overbevise og isr for at overbevise massen. P grund af sin tunge opfattelsesevne behver denne en vis tid, inden den bliver fortrolig med en sag; frst efter at de simpleste begreber er gentaget tusinde gange, husker massen dem"378. Eller som han har sagt andetsteds: I den evige atter og atter gentagelses ensformighed i pressens undervisning ligger dens uhyre betydningsfuldhed. "Det er ikke propagandaens forml, bestandigt at frembringe interessante ndringer til glde for et par blaserte sm intellektuelle, propagandaen skal overbevise; det vil sige, at den skal overbevise masserne. Imidlertid er masserne trge, og det vil altid vare nogen tid, inden de begynder at lgge mrke til noget, og de vil kun kunne huske de allerenkleste ideer, efter at de er blevet gentaget tusinder af gange"379. Goebbels supplerer: "Der er ikke noget, almindelige mennesker hader s meget, som at se begge sider af sagen, at skulle se p bde det ene og det andet. Masserne tnker simpelt og primitivt. De elsker at generalisere og at drage klare og kompromislse konklusioner af disse generaliseringer"380. Grovheden og simplificeringen i midlerne m ses i lyset af nazipropagandaens forml. Den bygger p forstelsen for den kraft, der kan samles ved at appellre til de laveste instinkter i de brede masser. Den gr ud p at "rive den sidste mand i folket med" (Goebbels). Den sigter p at vkke sympati for en bevgelse og bliver efterhnden til officielt statsligt opdragelsesredskab381.
373 374

Smsts. s. 227. Smsts. s. 127. 375 Smsts. s. 130. 376 Smsts. s. 128. 377 Smsts. s. 130. 378 Smsts. s. 131. 379 Refereret efter Boorstin "Den syntetiske Verden" s. 45 f. 380 Citeret efter Bartlett "Political Propaganda" s. 71. 381 Hitler "Min Kamp" (II) s. 140 f og Elin Fredsted "Fascistisk Ideolgi og Propaganda" s. 171 ff, specielt s. 211.

Tilsvarende grove virkemidler er anvendt med held andetsteds. Afhopperen Kaznacheev beretter f.eks., hvordan den sovjetiske ambassade i Burma betjente sig af ligefrem, ben og simplificeret propaganda, der ej heller overlod det til lseren selv at drage konklusionerne af det fremlagte. rsagen var382, at KGB ikke mente, at det var muligt at anvende anden fremgangsmde i et land, hvor hovedparten af befolkningen "manglede politisk erfaring og sofistikering". En propaganda, der bygger p grove virkemidler, forudstter imidlertid ikke blot et simpelt publikum. Den vil ofte ogs forudstte, at den ikke skal udfoldes over en for lang periode. Som Hermann Rauschning siger: Hypnosen taber let sin betydning, fordi den ikke kan opretholdes overalt og konstant. Sdan propaganda kan virke som en boomerang mod sin ophavsmand. Den virkelige opgave ved opbyggelsen af en offentlig mening er derfor at pvirke den lysvgne bevidsthed og overbevise helt ind i personligheden. En "besvrlig, ofte umulig vej, men den eneste, som ikke leder til katastrofer af den art, som er nsten uundgelige i massedemokratierne. Grundbetingelsen herfor er imidlertid, at ingen betjener sig af massesuggestionens uhderlige midler. En besvrlig, ofte umulig vej, nr man har at gre med modstandere, der ikke respekterer de politiske spilleregler383. Helt s umuligt som Rauschning vil gre det til, er det dog nppe at bekmpe den aldeles grove og plumpe propaganda, netop fordi denne, som han selv nvner, har vanskelige vilkr over et lngere tidsforlb. Problemet er bare, at den ndvendige tid mske ikke str til rdighed. Endvidere ligger der et problem i, at bevidst propaganda langt fra altid er grov og massiv. Mange af de enkeltkneb, som er redskaber i den bevidste propagandists vrktjskasse, kan vre endog meget vanskelige at modvirke, hvis de anvendes med omtanke. En af de anerkendte forskere p omrdet opridser sledes de mest karakteristiske trk ved det, som m regnes propaganda, sledes384: Den effektive propaganda sger at pvirke individet p det ubevidste plan gennem kortslutning af dettes rationelle tnkning og beslutninger. Propagandaofret skal ikke selv mrke, at han er offer. Propagandaen sger ogs at lede individet til at handle - for nr man frst har handlet p en bestemt mde, er man nsten ndt til at tro p de grunde, som ledte til handlingen (alts propagandaen). Propaganda sttes derfor ofte ind p netop det tidspunkt, hvor det er adkvat at handle. Propagandaen vil ikke g stik imod det, som findes i individet i forvejen, den prver tvrtimod at forstrke nskede tilbjeligheder, trosstninger mv. og at nedtone unskede. God propaganda vil alts ikke rumme et frontalt angreb p en etableret fornuftig, varig id eller en accepteret clich. Propagandaen vil derimod sge at nyttiggre en eksisterende ide eller en flelse, som allerede findes i mlgruppen. Og den vil sge at nyttiggre de behov, som denne gruppe rummer (det vre sig psykologiske eller fysiske behov). Propagandaen vil endvidere forsge at fremst som sand, sledes forstet, at dens rigtighed ikke lader sig faktuelt afkrfte. Metoderne til at opn dette kan vre at sttte propagandaen med ukontrollerbare oplysninger, vurderende udsagn og glimmerplatheder samt at bygge p fortielser og prsentation af udvalgte kendsgerninger, sledes at publikum ledes til forkerte slutninger. Alt dette indebrer dog naturligvis ikke, at de grove propagandateknikker er get af brug. Lgnagtige stemplinger, der gennem gentagelse efterhnden tilfres en vis sandhedsvrdi i publikums bevidsthed, forekommer f.eks. stadig. Det samme glder de indirekte lgne, anvendelse af pstande som bevis, bortseen fra en begivenheds forudstninger samt referatforvridning, fortielse og censur samt spekulation i menneskelig glemsomhed. Det er en populr antagelse at propaganda ingen virkning har. Denne tro er naturligvis
382 383

"Inside a Soviet Embassy" s. 103. "Nihilismens Revolution" s. 99. 384 Jacques Ellul i "Propaganda" s. 3 ff.

naiv. Hvilken politiker eller forretningsmand ville hvde, at reklame er uden virkning? De der har vret udsat for massiv propaganda, f.eks. flygtninge fra dikaturer, vd da ogs, at den er effektiv385. Ja, tvrtimod synes det, som om de fleste mennesker er lette propagandaofre. Srbarheden over for propaganda udspringer ofte af, at ofrene simpelthen ikke vd, hvad propaganda er. De tror, at propaganda bare bestr af lgne - og at de er i stand til at gennemskue, hvad der er lgn. Flgelig tror de ogs, at sandheder ikke kan vre led i propaganda. De fatter ej heller, at lgne kan vre mange ting - f.eks. undertrykkelse af visse sider af sandheden, (halve sandheder) eller prsentationer som ndvendigvis vil lede publikum til forkerte konklusioner, selv om der intet usandt er sagt. Selv Goebbels lagde megen vgt p, at de oplysninger om kendsgerninger, hans tjenester udsendte, var korrekte. Hans sagde f.eks. "Ikke alle nyheder m offentliggres. De, der kontrollerer nyhederne, m bestrbe sig for, at enhver nyhed tjener et bestemt forml"386. Han betjente sig s vidt muligt slet ikke af direkte lgne, men derimod i stor udstrkning af fortielser. En femtedel af samtlige hans direktiver til pressen i rene 1939-44 var ordrer om at tie med det ene eller det andet387. Og ogs i dag bygger propaganda i de fleste tilflde p sande oplysninger om faktiske forhold. Selve nyhedsformidlingen, prsentationen af passende udvalgte, rigtige oplysninger, er en vigtig metode til at skabe en for propagandisten positiv effekt, og dramatik i person- og begivenhedsskildringen er det, som evt. anvendes til at tiltrkke opmrksomhed. En anden rsag til, at de fleste mennesker er lette propagandaofre er, at de har den fejlagtige opfattelse, at propaganda sigter p at ndre eksisterende holdninger. Derved overser de, at en af de vigtigste propagandametoder er bestrbelsen p at forstrke (passende dele af) eksisterende holdninger, og at f folk til at handle i henhold til disse. Intellektuelle er ivrigt muligvis i srlig grad udsat for at blive propagandaofre. Det skyldes, at det er i denne gruppe, man finder det strste forbrug af andenhnds, uverificerbar information (som meget vel kan vre propaganda) - og det strste behov for at have en mening om alting (og dermed den strste risiko for at blive forbruger af let tilgngelig og forstelig information om uvante forhold herunder slogans og appller til flelserne). Samtidig finder man netop hos de intellektuelle den mest stlsatte tro p egen vurderingsevne. Propagandaplanlgning I reglen vil udverne af bevidste pvirkningsbestrbelser over for strre grupper af mennesker ikke karakterisere det, de gr, som propaganda. Det skyldes ordets negative ladning. I stedet vil de tale om PR og reklame. Sdanne bestrbelser prges ikke desto mindre ofte af det, der ovenfor er blevet identificeret som propagandateknikker. Planlgning af en sdan propagandaindsats over for en strre gruppe af mennesker vil normalt tage udgangspunkt i granskning af pgldende mlgruppe. Herunder vil propagandisten bl.a. prve at finde nglepersonerne i dette publikum. Han vil alts forsge at udskille det, der foran er blevet kaldt opinionsdannerne og "prestige"personerne (ledere, nglekommentatorer mv.). Til fremfindelse af disse vil han interessere sig for, hvem der i henhold til deres kn, alder, formue, uddannelse osv. rummer et opinionsdannelsespotentiel. Evt. vil han "opbygge" personer, hvis holdninger lader sig nyttiggre, og omvendt neutralisere eller belaste dem, der kunne tnkes at ville
385 386

Se ogs Jacques Elleul "Propaganda" s. 287 ff. Goebbels Dagbger s. 242. 387 Jacques Ellul "Propaganda" s. 56.

modarbejde ham. Er det et helt samfund, der sges pvirket, vil han undersge det brede spekter af politiske, religise mfl. grupper, som findes i dette samfund, bl.a. for at se, hvem af dem, der har strst betydning for operationens succes, og hvem der er mest pvirkelige. Han vil ogs undersge de uformelle gruppedannelser. Propagandistens interesse for gruppedannelserne og for disse nglepersoner skyldes ikke blot, at han er ndt til fortrinsvis at stte ind over for dem, der leder grupperne, for selv at kunne lede disse. Det skyldes ogs, at det vil kunne have meget stor betydning, at hans budskab prsenteres under omstndigheder, hvor det stttes af et virkeligt eller imaginrt gruppepres. Hvis det er vanskeligt at operere p basis af eksisterende grupper, fordi de domineres af uanvendelige eller mske endog ugunstige holdninger eller ledere, m propagandisten alts om muligt incitere opbygningen af nye grupper, inden for hvis rammer de nskede holdninger kan etableres og styrkes. En anden mulighed er at kntre bestende grupper. Dette kan f.eks. ske ved, at propagandisten stter sig p fraktioner (arbejdsudvalg eller lignende) i disse. Gradvist kan mere usikre medlemmer s sluses ind i det milj, som skabes i fraktionen, og involveres i de beslutninger, denne trffer. Den gamle ledelse af gruppen/organisationen vil ofte vre henrykt for, at uhndterlig aktivitet spores ind i srlige aktivitetsudvalg. Den vil nemlig mene, at virkelysten herved fr aflb p en konstruktiv mde. Efterhnden kan sdanne fraktioner imidlertid tiltage sig den magt, som deres strre aktivitetsniveau tilsiger og i realiteten udstte medlemsflertallet for en pvirkning, der virker som gruppepres. En identisk metode kan bruges, nr det drejer sig om at pvirke en forsamling. Er manipulatrerne af denne kun f, vil de kunne prve at give de vrige deltagere indtryk af, at de er flere, end de er. De vil s f.eks. ikke placere sig i det ene hjrne af salen, men sprede sig, gribe initiativet og ved gensidig sttte i debatten s at sige bygge hinanden op. Ved at arbejde p denne mde vil der kunne gives lederne i demokratiske organer indtryk af, at de er ndt til at g i den retning, den konstruerede "folkestemning" tilsiger. Propagandisten vil imidlertid ikke njes med at undersge de formelle og uformelle gruppestrukturer. Han vil ogs sge at afdkke sit (ngle)publikums attituder, meninger, trosstninger osv. i relation til de emner, propagandisten er interesseret i (forsvar, administration, politisk lederskab eller hvad der nu mtte vre). Dette er ndvendigt med henblik p senere at kunne styrke, omstrukturere eller neutralisere de enkelte elementer heri. Den mde, et publikum reagerer p, afhnger sledes som allerede nvnt af dets tidligere erfaringer, behov, flelser, fordomme, normer og sdvaner. Propagandisten m derfor finde de tilbjeligheder og anlg hos publikum, som udgr summen af disse faktorer. Nr han frst kender dem, vd han ogs, hvorledes de billeder og indtryk, han formidler til publikum, omformes, beskres og suppleres inde i dettes hoveder. Samtidig vil propagandisten undersge, hvor langt de forhold, han beskftiger sig med, ligger fra publikum i tid og sted, og om publikum er mere eller mindre velkendt med dem. Dette skyldes, at desto fjernere de befinder sig, i desto hjere grad vil rene pstande, udsagn og generaliseringer jo nemlig vre anvendelige. Hvad angr forhold, der ligger nrmere, vil publikum derimod snarere lade sig lede af noget, der kan ses direkte. Propagandisten vil derfor i relation til sdanne forhold snarere eftersge relevante ting, der kan fremhves, medens resten udelukkes fra publikums synsfelt, (alts udnytte rasterteknikken). Nr kortlgningsopgaven er udfrt, vil propagandisten vide, hvilke strenge, der skal spilles p. Under 2. verdenskrig undgik amerikanerne f.eks. efter forudgende omhyggelige undersgelser direkte angreb p den japanske kejsers person. De erkendte ogs, at en propaganda med direkte opfordringer til kapitulation ville vre virkningsls, og at en omskrivning derfor mtte finde sted. De opfandt til dette brug en rkke pskud,

som kapitulerende kunne bruge (f.eks. hensynet til Japans egen befolkning, landet og dets kultur). Passrsedler nedkastet til kmpende japanske tropper havde ikke samme virkning, nr de bar overskriften "jeg overgiver mig", som nr de sagde "Jeg indstiller modstanden". P samme mde m en propaganda rettet imod et vesteuropisk land selvsagt tilpasses herunder sprogligt - efter de vrdier, som er forankrede i Vesteuropa. Typisk vil henvisninger til liberale og humanitre traditioner, tolerance over for anderledes tnkende osv. f.eks. have stor gennemslagskraft. Nr undersgelsesfasen er tilendebragt, m propagandisten beslutte sig for en strategi. Som resultat af sine undersgelser vil han ofte st med en mangfoldighed af oplysninger om det potentiel, publikum besidder. Blandt disse er de mest interessante for fastlggelsen af strategien oplysningerne om de elementer, der rummer en eller anden grad af disposition hos mlgruppen for at reagere p den af propagandisten nskede mde. Mlet er jo at sl p netop de strenge, som har bedst udsigt til at fre publikum i den nskede retning. Propagandisten vil herunder koncentrere sig om svaghederne hos publikum, diskussionsemnerne, bekymringerne, beklagelserne, animositeterne osv. Og blandt de brugbare elementer vil han sge at udskille dem, som udgr fllesnvnere for hele mlgruppen eller dog for s store dele af den som muligt. Han vil med andre ord have strre vanskeligheder ved at hndtere store, uhomogene grupper end sm og homogene. Over for et stort publikum m han evt. satse p passende varieret gentagelse for at opn gennemslagskraft. Inden for de elementer, som propagandisten mener at kunne bygge p, vil han frst sge at finde et eller flere emner, som mlgruppen m formodes at anse for at vre af srlig betydning. Formlet er at skabe en "madding" som er egnet til at tiltrkke sig publikums opmrksomhed. Kun f vil f.eks. lukke op for TV for at se en ren propagandaudsendelse. Anderledes derimod, hvis den puttes ind i en udsendelse, som er egnet til at tiltrkke opmrksomhed - f.eks. et underholdningsprogram. Men maddingen kan fsv. have meget forskellig form: Billeder, teaterstykker, tegneserier, "nyheder" af den art, som er attraktive for publikum, osv. Benjamin Franklin brugte i Paris et uhyre enkelt middel til at tilstrkke sig opmrksomheden for at kunne advokere for sit budskab: Han optrdte med skindhue i stedet for paryk, hvilket affdte en umdelig interesse for hans person. I folkeoplysningens tidsalder kan maddingen vre endnu simplere. Den kan ganske enkelt have form af konomisk attraktive tilbud om "oplysende" materiale. F.eks. udlejede sovjetiske interesser film og video til undervisningsbrug til fristende lave priser. Interesserede vil kunne sammenligne kataloget fra "Folkefilmen" (Trekronergade, Valby, 1988-89) med kataloger og priser fra andre udlejningsbureauer. Ogs ved valg af madding glder det i vrigt naturligvis for propagandisten om at vre s vidtfavnende som muligt. Der skal jo nemlig helst bruges noget, som vil kunne tiltrkke alle grupper i det publikum, han henvender sig til. Et politisk parti m srge bde for en ungdomsorganisation med baller for de unge og kaffebord med andespil for de ldre. I overensstemmelse med det, han har fundet under sine undersgelser, m propagandisten dernst udforme sit budskab til publikum. Dette vil typisk rumme 3 elementer: Appllen, bndet og sagen. Appellen er det, som slr p publikums (sandsynlige) interesser, sympatier, antipatier, fordomme osv. Sagen er det ml, propagandisten sger at n. Bndet er den forbindelse, som kobler appellen til sagen. Henvendelsen til publikum, alts budskabet, kan for s vidt godt vre omfattende. I strre meningsoffensiver vil propagandisten f.eks. gerne udarbejde et passende grundmateriale, der kan virke som aksel for bestrbelsen. Dette kan f.eks. have form af en bog, som reprsenterer den ideologi, der sges fremmet, og som kan virke som forankring for fremstdet under skiftende vilkr (eks. "Mein Kampf", det kommunistiske manifest,

Luthers skrifter osv.). Oftest vil propagandisten dog sge at simplificere. Desto mere mangfoldigt og uoverskueligt budskabet er, nr det prsenteres, desto vanskeligere opfattes og forsts det jo nemlig. Derfor vil han ogs sge at omforme det til passende let forstelige slogans og slagord. Han vil her undg grtoner og fortrinsvis tegne i sort og hvidt, ondt og godt. "Men"er, "hvis"er, "og"er osv. erstattes at generaliseringer og symboler. Propagandisten m naturligvis endvidere som led i strategilgningen overveje, hvilke adgangsveje, han har til publikum, og hvordan disse veje bedst udnyttes. En information vil fremst som mest trovrdig, hvis den kommer fra publikums sdvanlige informationsleverandr, hvis den stemmer med publikums hidtidige erfaring, og hvis den kan st for den efterprvelse, publikum umiddelbart er i stand til at foretage. Hvilke kommunikationskanaler er alts de mest trovrdige i publikums jne, hvilke kan opfylde kravene mht. tid og sted for budskabets fremfrsel? Hvad er publikums sdvanlige nyhedsmedier, hvor meget tid bruger publikum hver dag p at sikre sig information, og hvor bruges denne tid? I hvilken sprogbrug vil publikum sdvanligvis f sin information? Hvad vil evt. f publikum til at afstde information, der kommer fra andre kilder? Hvilke tendenser har publikum til at godskrive sig et budskab ad forskellige mulige kanaler og i hvilken form? En mlgruppe bestende af politiske beslutningstagere vil f.eks. vre i srlig grad srbare for ekstreme eksempler prsenteret i massemedierne. Dette vil propagandisten tage hjde for allerede i planlgningsfasen - evt. ved at planlgge konstruktion eller fremprovokation af passende, medieegnede eksempler. De overvejelser, som propagandisten str over for mht. adgangsvejene, er ikke altid s enkle, som det umiddelbart kunne synes. Og valget mellem eller prioriteringen af forskellige anvendelige veje kan volde vanskeligheder. Der findes sledes ganske mange veje, ad hvilke udbredelsen kan finde sted. Massemedierne, alts de institutionaliserede organer med kapitalsttte og et formaliseret apparat bag sig (radio, TV, aviser, blade, bogforlag, filmselskaber osv.), udgr kun n mulighed. Som medie for propaganda kan ogs bruges f.eks. en uformel eller evt. lsere organiseret rygtedannelse, fordeling af lbesedler og pamfletter, organisering af talere, opstning af plakater, skabelse af begivenheder (f.eks. sportsbegivenheder), retssager osv. De tilgngelige medier - udbredelseskanaler - kan ogs vre vendt i forskellig retning. Nogle kanaler er f.eks. rettet imod en ubestemt offentlighed, medens andre primrt er rettet p et afgrnset publikums indre forhold, hvor de fortrinsvis virker til at bekrfte og konsolidere gruppens medlemmer. Til sidstnvnte type hrer f.eks. foreningsblade. Det mest velegnede propagandamedium er naturligvis det, som nr ud til flest muligt i mlgruppen. TV og radio har derfor ofte en utvivlsom fortrinsstilling. Ogs aviserne har dog stor styrke. Men forudstningen for, at aviser, radio og TV kan bruges, er ofte, at propagandaen fr en udformning, som gr den attraktiv for journalistisk viderebringelse. Denne udformning vil propagandisten derfor evt. sge at give sit budskab. For i disse medier kan der ogs opns meget af det, som karakteriserer den mest effektive pvirkningsindsats: Gentagelse af nsket og frasortering af unsket stof kan sikres. Frstegangsindtrykket og den hermed forbundne srlige effekt er let at skabe. TV, radio og aviser stter endvidere dagsordenen for, hvad der tales om, og grnsen for, hvad "man" kan mene. De udgr dermed referencerammen for den enkeltes efterprvning af nye synspunkter. De er af disse grunde i hj grad bevidsthedsskabende. Og frem for alt vil det, der viderebringes ad disse kanaler, bre prg af autoritet. Propagandisten m naturligvis ogs som led i strategiens udformning prve at fastlgge metoder til at begrnse sit publikums tilgang til oplysninger, som er ugunstige for opnelsen af hans forml. En censur, som sikrer bortsortering af unsket stof, er som

allerede nvnt et vigtigt propagandaredskab. For den propagandist, der ikke har det i sin magt selv at gennemfre en fysisk censur, er dog ikke alt hb ude. Censur behver jo nemlig ikke vre direkte. Hvis ugunstige oplysninger ikke kan holdes vk fra publikum, kan propagandisten om muligt forvride dem eller skabe animositet imod dem - evt. ulyst hos publikum til overhovedet at stte sig ind i dem eller mistro mod deres ophavsmand. Sluttelig m propagandisten som led i strategiens tilrettelggelse overveje endnu en ting nemlig sin egen identitet og det potentiel, denne reprsenterer. Han vil sledes gennemtnke denne og sin placering i forhold til publikum. Successen i et propagandaforsg vil ofte afhnge af den rolle, propagandisten indtager i s henseende. Er det rollen som "ven" eller "fjende"? Er det en rolle som rummer magtpotentiel over for dem, mod hvem propagandaen rettes (f.eks. som overordnet leder i forhold til disse)? Srlige muligheder knytter sig ogs til en rolle som "ekspert" med dertil hrende autoritet. Br der evt. inddrages en formidler eller mellemmand? Er det f.eks. muligt at trkke p facadeorganisationer eller facadepersoner, som lner respektabilitet og et velkendt ydre til sagen? Er det evt. ndvendigt i god tid at opbygge sdanne personers prestige? Hvem kan herudover indrangeres i fremstdet? Hvor mange og hvilke "vandbrere" - dvs. menige der sttter fremstdet - kan der f.eks. pregnes? Kan der evt. pregnes lejlighedssttter dem, der blot tilfldigt bidrager til sagens fremme, f.eks. ved som deltagere i en forsamling, et mde, eller ved at give udtryk for sympati kan bidrage til at skabe en atmosfre af gruppepres eller et indtryk af, at "alle" mener p den mde? Hvilket antal medlbere kan der pregnes, som uden selv at vre formelt forbundet med sagen dog som sympatisrer kan vre med til bevidst eller ubevidst at sprede budskabet? Ud fra en overvejelse over sin egen og publikums identitet m propagandisten ogs tage stilling til det meget afgrende sprgsml om, hvorvidt propagandaen skal vre "sort" eller "hvid", ben eller skjult. Forskellen mellem sort og hvid beror p, om afsenderen str bent frem, sledes at hans identitet ligger klart for publikum, eller om han tvrtimod optrder gennem strmand. Forskellen mellem ben og skjult propaganda ligger i, om propagandisten optrder sledes, at pvirkningsbestrbelsen fremgr klart for publikum, eller om han tvrtimod sger at skjule, at der er en sdan hensigt. Sfremt propagandisten vil kunne have vanskeligt ved at overbevise publikum om sine reelle hensigter, er han ofte ndt til at vlge sort eller skjult propaganda. Afsenderens identitet kan evt. tilslres p anden mde end ved anvendelse af strmnd. F.eks. kan afsenderen overfre budskabet ved at indbygge det i et rygte. Rygter er uhyggeligt effektive isr i svrtningsjemed. Rygter vil endvidere vre uhyre svre at afkrfte, og de kan forholdsvis let sikres en stor udbredelse, nr bare de (ogs) rummer de elementer, der er attraktive netop for rygtedannelse. Men ivrigt vil en afsender ofte kunne st bent frem, selv om han har ureelle hensigter. Dette glder ikke mindst, hvis publikum har ham p afstand. Han vil jo nemlig kunne spekulere i, at publikum, indtil det modsatte er bevist, vil tro, at han har loyale hensigter eller - i en konflikt med en modpart - at de konfliktende parter "er lige gode om det", og at propagandisten alts ikke er vrre end sin modstander. Presseforskeren Erik Lund nvner f.eks. i "Fire millioner frie ord" (s. 313), at der i vide kredse under besttelsen herskede den opfattelse, at BBC og den tyskkontrollerede radio begge var vanskelige at stole p. Har propagandisten afstand til publikum, vil han ogs kunne spille p dettes tilbjelighed til at koncentrere sig om nre irritationsmomenter fremfor om den ydre men fjernere fare, som propagandisten selv reprsenterer. Selv Goebbels faldt som offer for denne tilbjelighed: Nr samtalen faldt p Ribbentrop tog han parti mod denne og til fordel for Churchill! Endelig m propagandisten prve at tage hjde for, at publikum ikke overdoseres, sledes

at der evt. opstr en eller anden form for modreaktion. Det var f.eks. Goebbels en kilde til stadig rgrelse, at der var en tendens hos andre tyske ledere til at forvnne befolkningen med alt for positive oplysninger. Hvis et propagandabudskab mder mlrettet opposition, vil det ogs let fre til irritation, sfremt det alligevel gentages. Budskabet m i s fald omskrives inden gentagelsen. Ja, den blotte og bare gentagelse kan vkke irritation, hvis den ikke varieres i passende omfang. Ivrigt vil propagandisten naturligvis sge lbende at mle og vurdere effekten af sine bestrbelser for herudfra at kunne justere indsatsen. Et muligt eksempel p en bredere pvirkningsindsats: Kntring af Danmarks sikkerhedspolitik Det kan vre svrt at overskue, hvordan en bredere propagandaindsats (pvirkningsoperation) rent praktisk forlber i lyset af det sagte. Det er derfor praktisk at vlge et eksempel. Lad os derfor prve at se p, hvad hovedelementerne i den pvirkningsaktivitet, der i sin tid sigtede p at omforme dansk sikkerhedspolitik i sovjetisk favr, naturligt kan antages at have vret i lyset af det sagte: Denne indsats har antagelig taget udgangspunkt i en grundig kortlgning af hele det danske meningsdannelsessystem, herunder af de formelle og uformelle magtkonstellationer i partier, organisationer, institutioner, presse osv. P dette grundlag er der blevet udskilt en rkke nglepersoner, som er blevet udsat for individuel pvirkning - s vidt muligt uden at dennes indhold, ml og oprindelse blev klar for dem. Visse politikere har f.eks. pludselig befundet sig i en rolle, der fik dem til i egen overbevisning at fremst som betydningsfulde for formidlingen af afspnding i verden (hvilket naturligvis forudsatte, at de bevgede sig ind i en midterposition mellem Sovjet og USA). Andre er p et tidspunkt kommet til at befinde sig i en gruppedannelse med skjult sovjetstyring. I denne gruppedannelse er der s blevet taget skridt, som uden at virke alarmerende dog var skridt p den af Sovjet nskede vej. Af disse skridt er mlpersonen blevet psykologisk bundet (gruppepres/medbestemmelsesmekanismerne). Man har antagelig ogs prvet at fremprovokere beslutninger eller tilkendegivelser i disse grupper, som, omend de i frste omgang s harmlse ud, dog har skabt en psykologisk disposition for senere beslutninger i samme retning. Evt. har man hen ad vejen sgt at forskyde ofrets opfattelse af det virkelige indhold af det, der blev besluttet. Den mod hele befolkningen rettede propaganda var antagelig sgt at gde forestillingen om, at Danmark er et lille land, der alligevel hverken kunne gre fra eller til i en frontal konfrontation. Den har samtidig spillet p den flelse af merevrd p det politisk/moralske omrde, som er s almindelig herhjemme, og dermed p forestillingen om Danmark som foregangsland p fredens og humanitetens omrde. Formlet hermed har vret at fremprovokere en urealistisk politik eller knuder i forholdet til allierede med et mere jordbundent syn p tingene. Budskaberne i propagandaen har sandsynligvis vret indrettet sledes, at de p overfladen fremtrdte som overensstemmende med Danmarks interesser. De har endvidere vret sdan indrettet, at accept af dem var nemmere end afvisning. De har f.eks. udtrykt den lsning, som var billigst og nemmest for den enkelte. Budskaberne er antagelig endvidere blevet prsenteret af personer eller grupper, som tilhrte det danske samfund selv. Der er uden tvivl blevet gjort meget ud af at slre den virkelige afsenders identitet. Foruden at injicere budskabet i tilstrkkeligt fremtrdende personer, som kunne fremfre det, har man sgt at give indtryk af en voksende folkestemning svarende til budskabet. Der er alts blevet trukket p sympatisrer med

holdninger svarende til budskabets, som kunne foranstalte den ndvendige "grsrods"aktivitet (mder, lsebreve osv.). Om muligt er der blevet etableret meningsundersgelser, hvor sprgsmlene blev indrettet p en sdan mde, at der kunne forventes svar i overensstemmelse med budskabet. Skulle dette vise sig umuligt, er resultatet af eksisterende meningsundersgelser blevet sgt farvelagt i pressereferatet. Sovjet har antagelig ogs gjort meget ud af forsget p at opn indflydelse p de medier, som befolkningen var vant til at hente sin information fra - enten direkte eller ved at oparbejde en journalistbestand med sympatiserende ("socialistisk") grundholdning. Der er utvivlsomt isr gjort meget ud af at gennemtrnge radio og TV. En mulig indflydelse i medierne er dog ikke blevet udnyttet til straks at introducere synspunkter, der umiddelbart kunne opfattes som dramatiske nydannelser. I frste omgang er der blot sket det, at unskede informationer er blevet frasorteret eller nedtonet. De journalister eller medier, der alligevel gav prioritet til unskede oplysninger, er blevet udstillet som umoderne, forstenede, koldkrigere osv. Der er blevet sgt opbygget et gruppepres imod dem inden for journaliststanden. Latterliggrelse og fremhvelse af det meningslse i den hidtidige politik har vret nogle af de elementer, som gradvist blev sgt indsluset i mediebilledet. Der er sgt skabt uro om alle unskede politiske beslutninger. I nste fase er informationerne s p andre punkter blevet udbygget, med henblik p gradvist at skabe et billede af ndrede forudstninger, i hvilke det virkelige budskab kunne falde naturligt ind. Ekstreme facetter ved vestmagternes aktiviteter er blevet fremhvet med sigte p at f isr ungdommen til at identificere sig imod disse. Der er tegnet forudstninger svarende til, hvad publikum inderst inde nskede at hre. Og det tegnede verdensbillede har vret s enkelt, at alle kunne forst det. Det har placeret publikum i rollen som den, der vd bedst. Der er blevet spillet p eksisterende modstninger i det danske samfund. Samlet er der p denne mde sgt skabt et nyt st af forudstninger med dertil hrende vokabularium og handleanbefalinger, udformet som et logisk hele. Alt dette har givetvis krvet lang tid. Men Sovjetmanipulatrerne har givetvist satset p, at en opvoksende generation, som aldrig har set andet, ikke uden videre ville fle, at billedet af sikkerhedspolitikkens forudstninger skiftede. Dermed har man kunnet regne med efterhnden at tilfre befolkningen en ny forestillingsverden. Det er alts antagelig blevet betragtet som en overordnet mlstning for pvirkningsaktiviteten, at befolkningen ikke kom til at opleve, at der foregik en forandring, som bevgede sig ud over den grundholdning, den allerede havde i forvejen. Det er i hvert fald blevet sgt undget, at den yngre generation, som efterhnden bliver befolkningsflertallet, kom til at opleve en sdan forandring. Pvirkningen har antagelig endvidere bygget p holdninger og behov, som allerede rummedes i befolkningen, og som derfor kunne styrkes (medens unskelige holdninger gradvist blev nedtonet). Man har afholdt sig fra at tage enkeltskridt, som kunne alarmere landets politiske ledelse, og som kunne fremprovokere modreaktioner. Under hensyn til den risiko for afslring, som frembyder sig i et hjt uddannet land, har man givetvis ogs s vidt muligt undget direkte lgne og forfalskninger. Oversigt: Propagandakneb Som det vil kunne forsts af det foregende, - der oven i kbet kun er rent oversigtligt - vil en propagandist kunne betjene sig af et meget stort antal fremgangsmder. Allerede denne overfladiske beskrivelse vil antagelig virke uoverskuelig. Uden p nogen mde at vre udtmmende og uden ambition om systematisk perfektion, kan der derfor vre anledning til at opregne nogle af de mere kurante kneb p en mde, som vil stte lseren i stand til bedre at identificere dem og anholde dem som det, de er: "Koblings"knebet: Propagandisten kobler positivt hhv. negativt ladede fnomener og

objekter til det, han nsker at fremme, hhv. modvirke. "Mrkat"-knebet og stemplingsknebet: Propagandisten klistrer en flelsesladet betegnelse p et objekt eller fnomen for derved at forme indtrykket af, hvad objektet str for. "Flelses-pianist"-knebet, flelsesmageri: Propagandisten spiller p publikums flelser angst, glde, sorg, medlidenhed osv. - for derigennem f.eks. at stte de virkelige sammenhnge i skyggen eller for at overdimensionere de aspekter, hvorom flelserne er koncentreret. "Skin-eksemplifikation"-knebet: Propagandisten fremhver et let forsteligt eksempel, som p overfladen er egnet til at sttte hans sag. "Det-hele-er-uhyre-enkelt"-knebet: Propagandisten appellerer ved slagord, slogans og forenkling af problemstillingen til publikums behov for et ukompliceret verdensbillede. "Skyklap"-knebet: Propagandisten srger for, at diskussionen holder sig inden for de af ham afstukne grnser og dermed i det spor, som frer til den af ham nskede konklusion. "Raster"-knebet: Propagandisten lader kun publikum se de dele af virkeligheden, som er egnede til at tegne det nskede billede af helheden. "Ironi"-knebet: Propagandisten forstrrer modpartens standpunkter helt ud over, hvad de kan bre, for derigennem at latterliggre eller umuliggre ham. "Frst-til-mlle"-knebet: Propagandisten sger at f sit synspunkt om nye anliggender frst ud til publikum for derved at udfylde det eksisterende tomrum og trkke p den menneskelige ulyst ved senere at ndre opfattelse. "Sdan gr da alle"- ogs kaldet "udbredelses"-knebet: Propagandisten skaber et indtryk af, hvad de fleste eller gruppen mener, for derved at f publikum til at fle gruppepressets tryk. "Det-gode-selskab"-knebet: Propagandisten sporer diskussionen ved at skabe opfattelsen af, at der er visse ting, "pne" mennesker ikke kan mene, eller som "de" ndvendigvis m mene. "Forandring-er-af-det-onde" eller "sdan har vi altid gjort"-knebet: Propagandisten trkker p publikums tilbjelighed til at modstte sig forandringer og til at fastholde egne tidligere standpunkter og adfrd. "Spille-manden-i-stedet-for-bolden"-knebet: Propagandisten koncentrerer sine angreb om modpartens person, baggrund, formodede hensigter osv. i stedet for om hans synspunkter. "Latterliggrelses"-knebet: Propagandisten latterliggr modstanderen og viser evt., at hans arbejde er meningslst. "Og-han-er-en-af-vore-egne"-knebet: Propagandisten stiller sig an, som om han tilhrer mlgruppen og/eller deler dennes interesser. "Imponator"-knebet: Propagandisten udnytter, skaber eller fremhver billedet af sig selv som prestigeperson eller srligt sagkyndig, eller han henviser til forliggende "sagkundskab" eller prestigepersoner mv., der sttter hans synspunkt. Knebet anvendes i forskellige varianter, sledes "prestigetricket" (der henviser til egen prestige i anliggender, hvor denne ikke kan bre), "lnte-fjer-tricket" (der giver indtryk af, at synspunktet stttes

af "sagkundskaben") eller "idoltricket" (hvor propagandisten postulerer, at hans opfattelse svarer til, hvad fremtrdende personer eller institutioner str for). "Falsk-flag"-knebet: Propagandisten optrder over for publikum som en anden end den, han egentlig er. "Oprigtigheds"-knebet: Propagandisten fremstiller sig selv i rollen som oprigtig og velmenende. "Lgne"-knebet: Propagandisten lyver simpelthen, men da det er svrt at tro, at nogen lyver, vil publikum tro, at han taler sandt. "Referat"-knebet: Propagandisten misreferer hvad hans modpart har sagt, gjort og mener i en kortfattet form som fr modparten til at fremtrde frastdende. "Der gr sjldent rg af en brand"-knebet: Propagandisten trkker p publikums opfattelse af, at der nok er en eller anden sand kerne selv i det rene opdigt. "Dobbeltdkker"-knebet: Propagandisten bygger den ene udokumenterede pstand p den anden, sledes at det fremstr som yderst trttende, hvis ikke denne anden pstands rigtighed accepteres som en allerede dokumenteret kendsgerning. "Det-hele-er-nok-ikke-s-galt"-knebet. Propagandisten trkker p publikums manglende evne til at fastholde virkelighedsbilleder, der er ubehagelige, s lnge denne ubehagelighed kun har karakter af en fjern, abstrakt trussel. "De-er-nok-lige-gode-om-det"-knebet: Propagandisten trkker p publikums manglende nrhed til en konflikt og dets deraf flgende manglende mulighed for at f klarhed over, hvem af de stridende parter, der har ret. "S ta'r vi den nok engang"-knebet: Propagandisten gentager budskabet igen og igen, sledes at det 1) nr frem til og siver ind i hovedet p selv de mest tungnemme, 2) er levende i publikums bevidsthed netop i det jeblik, hvor sindet er modent for den foreslede lsning, og 3) mske alene i kraft af gentagelsen fr sandhedsvrdi. "Selvsikkerheds"-knebet: Propagandisten fremfrer sine argumenter, pstande m.v. med s stor skrsikkerhed, at dette i sig selv tages som udtryk for, at han har tilstrkkelig baggrund for sin stillingtagen. "Tal-kan-ikke-lyve"-knebet: Propagandisten konstruerer en talmssig begrundelse for sit standpunkt. "Det-er-da-logik"-knebet: uangribeligt. Propagandisten fremstiller sit synspunkt som logisk

"Det-er-ganske-vist"-knebet: Propagandisten indser de vanskeligheder, der vil opst, hvis hans pstande modbevises eller hans virkelige identitet og hensigt kommer frem. Han starter derfor et rygte. "Ordmager"-knebet: propagandisten bygger med ord alene en anden virkelighed end den foreliggende - men trovrdig og attraktiv. "Overtalelses-definitions"-knebet: Propagandisten definerer det forml, han nsker fremmet, sledes at dets fremme ud fra de af ham valgte ord falder inden for, hvad publikum ndvendigvis fler at mtte tilslutte sig.

"Gre-en-dyd-af-behageligheden"-knebet: Propagandisten appellrer til publikums disposition for at tillgge sig de standpunkter, der er behageligst og lettest for publikum selv, eller at den lsning er den rigtige, som publikum selv har strst fordel af. "Dyd-af-ndvendigheden"-knebet: Propagandisten trkker p publikums lyst til at mene, at der ikke er grund til at ofre tid p noget, som alligevel ikke kan ndres. "Dk-argument"-knebet: Propagandisten tilbyder et argument, hvormed publikum formelt kan begrunde rimeligheden af det af propagandisten nskede resultat. "I-morgen-er-der-ikke-en-dag"-knebet: Propagandisten fremhver de nre besvrligheder, som er flgen af en bestemt stillingstagen, og tilslrer de langt strre ulykker, som en anden stillingtagen kunne afvrge. "Mindste-onde", ogs kaldet "hellere rd end dd"-knebet: Propagandisten opridser for publikum, at hans lsning udgr det mindst ubehagelige af flere alternativer. "Ih-hvor-er-vi-dejlige"-knebet: Propagandisten trkker p publikums opfattelse af dets egne positive egenskaber ved at understte opfattelsen af disse egenskabers tilstedevrelse og derefter fremmane sin egen mlstning som en ndvendig eller naturlig stillingtagen hos den, der har disse egenskaber. "Sdan-mener-du-selv"-knebet: Propagandisten fremstiller sit synspunkt som udtryk for noget, publikum i virkeligheden altid selv har ment. "Nr-man-har-sagt-A (m-man-ogs-sige-B)"-knebet: Propagandisten fremstiller det, han nsker fremmet, som en ndvendig konsekvens af noget andet, som publikum allerede har accepteret. "Det-hele-er-ad-h.-til"-knebet: Propagandisten trkker p den omstndighed, at det som regel er lettere og mere risikofrit at vre negativ og kritisk end positiv og konstruktiv, lettere at forkaste et positivt end et negativt udsagn, og at en negativ stillingtagen oftere har en hjere morskabsvrdi for publikum. "Frnde-er-frnde-vrst"-knebet: Propagandisten spiller p modstanderens naturlige tilbjelighed til at interessere sig mere for de negative trk i deres umiddelbare omgivelser end for ikke realiserede strre trusler med oprindelse lngere vk. "Du-bliver-snydt-og-bedraget"-knebet: Propagandisten tilbjelighed til at tro, at det bliver snydt. appellrer til publikums

"Drama"-knebet: Propagandisten forskaffer sig ny opmrksomhed ved at skabe et drama, som er egnet til at tiltrkke sdan - ogs selv om dramaet fsv. intet har med sagen at gre. "Blind-passager"-knebet: Propagandisten sluser budskabet ind sammen med stof af helt anden karakter eller af et indhold, som publikum vil vre tilbjelig til at godskrive sig. "Skifte"-knebet: Propagandisten skifter scene, hastighed eller metode for derigennem at tiltrkke sig ny opmrksomhed hos publikum og forvirre modstanderen. Eksempler er brug af vittigheder og skift fra konfrontation til forlig og omvendt. "Glimmer-platheds"-knebet: Propagandisten trkker p velklingende men reelt indholdslse tillgsord og udtryk, sledes at ingen kan afkrfte hans udsagns rigtighed, uden at nogen dog af den grund er i stand til at konstatere, hvad der nrmere ligger i dem.

"Bagholds"-knebet: Propagandisten overrasker modstanderen ved at konfrontere ham med en begivenhed, pstand eller lignende - fiktiv eller reel - sledes at modstanderen reagerer akavet og lidet tillidsvkkende. "Panik-fr-lukketid"-knebet: Propagandisten stiller modstanderen, som er i tidnd, et sprgsml, som krver et s omfattende svar, at det ikke er muligt at svare fornuftigt. "Syndebuk"-knebet: Propagandisten placerer skylden for indtrufne ubehageligheder et sted, hvor publikum gerne vil tro, at skyld er til stede, for derigennem at udnytte publikums latente agressivitet. "Kommer-tid-kommer-rd"-knebet: Hvis propagandisten ikke kan opn en for ham gunstig stillingtagen, kan han altid advokere for at f sagen udskudt. En udskydelse betragtes i reglen som uproblematisk - ja ses evt. endog som udtryk for modenhed og eftertanke ("der m indhentes mere materiale/flere oplysninger/foretages en upartisk undersgelse/sagen hrer i virkeligheden til et helt andet sted). "Glemsomheds"-knebet: Propagandisten trkker p publikums glemsomhed i relation til alt andet end dets egne meget nrvrende erfaringer. "Sorteper"-knebet: Propagandisten placerer ansvaret for opstede ubehageligheder et andet sted end hos sig selv. Eksempler p propagandateknikker Meningspvirkning, herunder propaganda, forekommer overalt i menneskelig kommunikation herunder ogs i vor hverdag. De flgende eksempler tjener til at vise, hvordan propagandaens metoder anvendes i praksis, her og nu midt iblandt os. Det bemrkes dog, at udvlgelseskriteriet for, hvad der er medtaget blandt eksemplerne, ikke har vret den konkrete afsenders hensigt men derimod den sandsynlige effekt af det, han har foretaget sig. Flere af de anvendte eksempler reprsenterer sledes utvivlsomt ingen bevidst propagandistisk hensigt og ej heller ndvendigvis en sympati for de forml, der faktisk fremmes. Eksempel: Avisdebat. (Uddrag af aviskronik i Jyllandsposten 1/9 1988, Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfrer Kim Behnke, forf. identifikationer) "Fremskridtspartiet er parat til at blive en god og handlekraftig (mrkatknebet, glimmerplathed positivt ladede emotivord) samarbejdspartner for regeringen. Men det krver, at NLP og andre Venstre-folk kommer op at uvidenhedens mudderpl (mrkatknebet, negativt ladede emotivord). FRP har brugt 15 r i Folketinget til at udarbejde et omfattende materiale om, hvordan man fr samfundskonomien oprettet. Om Venstre ogs er indstillet p kraftige besparelser, skattelettelser og anden sund (mrkatknebet, koblingsknebet glimmerplathed, overtalelsesdefinition) handling fr partiet mulighed for at bevise, nr Folketinget de nste fire mneder skal behandle finansloven for 1989". Propagandaindholdet er ikke svrt at se. Kan politisk debat fres anderledes? Eksempel: folketingsmand Bernhard Baunsgrds indledende bemrkninger i Folketinget ved 1. behandling af 1983-udlndingeloven. (Uddrag med forf. identifikationer)

"... Efter min opfattelse br det lovforslag, vi skal vedtage, i modstning til ministerens lovforslag bygge p mindretallets udkast, men ogs i dette br der ske nogle rettelser. Jeg har allerede haft lejlighed til at sige, at jeg havde nsket, at vi som udgangspunkt for diskussionen havde haft et forslag fra et stort eller et lille mindretal, der konsekvent var udarbejdet p et humanistisk grundlag, (flelsespianist/glimmer-plathed), uden at man skelede til, at man skulle vre n eller flere om at komme med dette forslag til os. Det har vi ikke fet, s vidt jeg kan sknne, men vi m jo s arbejde ud fra det, s godt vi kan. Mtte jeg komme med nogle principielle betragtninger. Adgangen til Danmark. Den nye lov br bygge p, at flygtninge naturligt, (glimmerplathed) sdan som det ogs er tilfldet i dag, (sdan-har-vi-altid-gjort/sdan-mener-duselv) har adgang til at blive optaget (glimmer-plathed) i det danske samfund, men ikke med den alt for firkantede (mrkat) opdeling vi har i dag, hvor vi siger, at hvis de har vret i andet land, s m det virkelig vre dette andet land, der har pligt til at tage dem ... Derefter er der sprgsmlet om familiesammenfring. Vi bygger i vor kultur i meget hj grad p forholdet mellem forldre og brn (flelsespianist/sdan-har-vi-altid-gjort/sdanmener-du-selv). Jeg finder, det er ndvendigt, at vi tager op til diskussion, om vi ikke her m bje os for den tradition, som mange af vore indvandrere har, (kobling) nemlig at der ikke alene er et forhold fra forldre til brn, men ogs den anden vej, sdan at man fler, at man har pligt til at tage sig af sine forldre. Det br isr glde, nr der er tale om en enlig far eller mor (flelsespianist). Jeg ved godt, at man kan pege p, at det vil medfre udgifter. Vist s, men i dansk flygtningepolitik har det vret vores opgave ikke at tage det store tal, men til gengld at tage nogle flygtninge, der vel kan betegnes som tunge (ihhvor-er-vi-dejlige/dk-argument). Det har vret handicappede, og det har vret ldre (flelsespianist). Det har vret en meget lang tradition hos os (sdan-har-vi-altid-gjort). Jeg mener, at den br vi indfre i vor lovgivning. S er der sprgsmlet om faste parforhold. Her er vi ndt til, (dyd-af-ndvendigheden) synes jeg, i fortsttelse af den liberalisering, der er sket, (nr-man-har-sagt-A) ogs at tage hensyn til mennesker af samme kn i faste parforhold. Hvordan vi skal ordne det, m vi diskutere nje igennem. Det nste punkt er retssikkerheden (flelsespianist) for dem, vi nu engang har indladt og har anerkendt (nr-man-har-sagt-A) som indvandrere eller gstearbejdere. Udvisning af indvandrere eller gstearbejdere br efter min mening kun ske efter en domstolsafgrelse. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at det efter min opfattelse ikke er en rimelig (glimmer-plathed) undskyldning, at vi er ndt til frst at skve til, om vi kan klare en sdan udvidelse. Det drejer sig efter min opfattelse om menneskerettigheder, (flelsespianist/dk-argument) og den kan vi ikke klare ved at sige: det kan vore domstole ikke overkomme. S m vi oprette en domstol, der kun tager sig af disse sager. ....". Eksemplet rummer anvendelsen af teknikker, der ud fra situationen svel som sagens realitet m identificeres som irregulre. Markant er f.eks. - flelsespianisteriet og sdanhar-vi-altid-gjort-knebet. Det vil imidlertid ogs kunne ses, at en del af det, der sagt p en sdan mde, at det lader sig rubricere som propaganda, under situationens tidspres nppe overhovedet kunne have vret sagt anderledes. Det vil endvidere kunne ses, at taleren i visse tilflde ikke kan undg at stte flelsespianoet i gang, hvis han overhovedet vil nvne sagens reelle problemer (f.eks. henvisningen til at vi har taget handicappede og ldre flygtninge). Den ndvendige og fuldt ud loyale kortfattethed over for en del af publikum vil ivrigt ogs kunne rumme en propagandaeffekt over en anden del. Henvisningen til "retssikkerheden" rummer f.eks. for jurister et spekter af hensyn om hvis indhold, der ikke hersker strre tvivl. Over for lgmand fr anvendelse af udtrykket deri-

mod nrmest karakter af flelsespianisteri. Eksempel: Forsvaret og nyhederne Et af de nyhedsbureauer, der har strst betydning som leverandr af information til danske aviser, er Ritzau. I den instruks, som glder for journalisternes arbejde for dette bureau, stod der i en periode flgende om, hvad der i srlig grad havde bureauets interesse med henblik p viderebringelse p landsplan: "FORSVARET Der kan vre mange lokale vinkler, som han have landsinteresse, f.eks. uoverensstemmelser mellem personel og ledelse p militre forlgninger, militre ulykker, auditrsager, lokale protester (af et vist omfang) mod nye kaserner eller andre militre installationer". "Nyheder" formet efter disse kriterier vil selvsagt kunne f en propagandistisk virkning, isr gennem appller til flelserne. En udsortering efter den opstillede retningslinie vil ogs let f en rastervirkning. Eksempel: Atomskibsvalget 388 I april 1988 blev der udskrevet valg p grund af den borgerlige regerings vanskeligheder ved at acceptere det "alternative" sikkerhedspolitiske flertals beslutning mht. informeringen af besgende krigsskibe om den danske atomvbenpolitik. I den socialdemokratiske dagsorden, som udlste valget, hedder det "at det igennem 30 r har vret dansk politik ikke at ville modtage atomvben p dansk omrde, herunder danske havne ..." I regeringens oplg hed det om "Danmarks politik om atomvbenfrihed, der har vret gldende siden 1957", at "atomvben under de nuvrende omstndigheder ikke accepteres p dansk territorium, herunder landomrder, farvande og havne...". Hvad var det, der var foreget siden 1957? I 1957 afgav den davrende statsminister H.C. Hansen en erklring (for den dengang siddende socialdemokratiske regering) i anledning af, at Danmark var blevet tilbudt raketter, der kunne medfre atomsprnglandninger. Heri hed det: "Der har ikke ved forhandlingerne om leverancer til Danmark af moderne vben vret tilbudt atomammunition. Skulle et sdant tilbud komme til at foreligge, er det ud fra de foreliggende forudstninger regeringens opfattelse, at det ikke br modtages". Tilkendegivelsen blev gentaget samme r p et NATO-ministerrdsmde. I januar 1958 gav H.C. Hansen i Folketinget en mere udfrlig begrundelse for, at man havde sagt nej til atomammunition. Han fremhvede Danmarks geografiske placering og sagde, at det var et historisk faktum, at "planer om forsvarsforanstaltninger i det omrde, hvortil Danmark hrer, i de r, NATO har bestet, i srlig grad har pkaldt stlandenes opmrksomhed og fremkaldt strke reaktioner". Derfor burde "vi i vort omrde undlade foranstaltninger, som - selv blot med urette - ville kunne opfattes som provokation...". Den 29. maj 1963 udtalte statsminister Jens Otto Krag i Folketinget, at "danske farvande og danske havne er dansk territorium og som sdan naturligvis omfattet af regeringens al388

Forlbet er beskrevet af professor Bent Jensen i Jyllands-posten 27/4 1988 (indlgget er siden kommenteret smsts. af den socialde-mokratiske forsvars-p-olitiske ordfrer Hans Hkkerup). Se ivrigt Erik Boel "Socialdemo-kratiets Atomvbenpolitik" 1945-88 specielt s. 240 ff.

mindelige stilling til sprgsmlet om placering af atomammunition p dansk territorium". I oktober 1980 satte udenrigsminister Kjeld Olesen lighedstegn mellem den gldende formulering "under de nuvrende omstndigheder" og "i fredstid". Han trak dog umiddelbart efter lidt i land ved at sige, "enhver regering m have et minimum af handlefrihed til at kunne vurdere en situation, ogs den situation, hvor en konflikt er s truende nr, at man kan tale om, at vi str i en ndsituation". Ved en socialdemokratisk dagsorden 3/5 1984 blev den borgerlige regering plagt at arbejde i NATO og andre internationale organer for, "at Danmark forbliver atomvbenfrit i freds-. krise- og krigstid". Dette arbejde skulle best i at fremme planerne om en nordisk kernevbenfri zone. Herefter kom alts den socialdemokratiske dagsorden fra april og i 1988 valget. Forlbet demonstrerer frnde-er-frnde-vrst-effekten (socialdemokratiet forms gennem sin oppositionsrolle til at forlade egne, tidligere standpunkter). Samtidig demonstreres sdan-har-vi-altid-gjort-knebet i kombination med "glemsomheds"-knebet (jfr. den formentlig bevidst skabte glidning i opfattelsen af, hvad dansk atomvbenpolitisk traditionelt gik ud p, og hvad dens begrundelse var). Eksempel: Fredsbevgelserne Aktiviteterne hos de skaldte fredsbevgelser gennem 70-erne og begyndelsen af 80-erne frembyder et righoldigt udvalg af rent propagandistiske indslag. En del af det, der skete, var som allerede nvnt i foregende kapitel KGB-styret, medens andre dele ingen direkte tilknytning havde af denne art. En del af fredspropagandaen havde ogs former, der vanskeligt lader sig illustrere med passende korte eksempler i en boglig fremstilling. Et overskueligt eksempel, som kan tjene til at belyse fremgangsmden, foreligger imidlertid i bogen "Fredsundervisning - psykologi og pdagogik til fredsarbejdet" (red. Jrgen Pauli Jensen og Sren Keldorff). Denne rummer nemlig til en vis grad en syntese af disse aktiviteters indretning. Den er samtidig ganske ensidig, idet de tiltag, som anbefales i vrket, kun vil ramme de vestlige forsvarsbestrbelser (hvormed ikke er sagt, at den er et KGB-produkt). Vurderingen af bogens karakter bygger p flgende overvejelser: Hvis man virkelig nsker fred og afrustning, er det ndvendigt frst at undersge, hvorledes de militre muligheder er for at bryde freden. Man mtte i denne forbindelse ndvendigvis overveje, den militre balance imellem Sovjetblokken og NATO p tidspunktet for bogens fremkomst. Der er ingen vanskeligheder ved at konstatere, at denne balance var i NATOs disfavr forstet sledes, at det aktuelle styrkeforhold umuliggjorde en NATO-aggression mod Sovjet. Derimod var den vestlige underlegenhed p konventionelle styrker s markant, at yderligere reduktioner i den vestlige forsvarsindsats ville indebre, at et konventionelt angreb fra Sovjet ikke kunne afsls p anden mde end gennem anvendelse af atomvben. Ogs den, der er enig med omtalte bog i dennes generelle sigte, nemlig i nsket om nedrustning, mtte sledes se den risiko for fredens bevarelse, som en ensidig vestlig nedrustning ville kunne affde. Ved at reducere eller vanskeliggre den vestlige forsvarsindsats under disse forhold var der al mulig udsigt til at skabe forudstninger for et krigsudbrud. nskede man at modvirke et sdant, mtte bestrbelserne g i anden retning. Det afgrende mtte nemlig s vre at finde veje til den reduktion af det sovjetiske militrapparat, som ville muliggre en aftrapning af NATOs forsvarspotentiel. Dette var

en langt vanskeligere opgave, eftersom Sovjets davrende ledere jo stort set var upvirkelige for folkeligt pres kanaliseret af vestlige grsrodsbevgelser. Et pres mod sovjetledelsen havde kun udsigt til at lykkes, hvis det gennemfrtes p overordnet plan og hvilede p Sovjets erkendelse af, at samtalepartneren talte ud fra en styrkeposition og ikke ud fra svaghed. Bogen rummer en righoldighed af de elementer, som karakteriserer den professionelle propaganda: P generelt plan opstiller bogen det, som kunne kaldes "fredsarbejdets dialektik", alts udredninger som tjener til at opbygge den begrebsverden, terminologi og argumentation. som legitimerer fredsbevgelserne. I forordet citerer en af redaktrerne en UNESCO-konvention. Bogen legitimeres med andre ord i lsernes bevidsthed ved at koble sig til FN. Denne konvention er imidlertid af et sdant indhold, at kun f vil kunne modsige den. Den taler f.eks. om, at undervisningen br sigte p at udrydde forhold, der skaber problemer og truer menneskehedens velfrd, og at den br beskftige sig med problemer ssom fredens opretholdelse, nedrustning osv. (glimmerplatheder). Bogen monopoliserer s at sige disse FN-udtalelser til fordel for fredsbevgelsernes arbejde (idoltricket), selv om de i og for sig lige s godt kunne tages til indtgt for, at der br indg en bedre information om den vestlige forsvarsalliance i skoleundervisningen. Samtidig monopoliserer bogen emotiv-ordet "fred" (mrkatknebet). Dette viderefres p bogens s. 20 ff, hvor den ogs monopoliserer en rkke skaldt sagkyndige socialvidenskabsfolks udtalelser om rsagerne til de spndinger, der frer til krig (lnte-fjertricket/idoltricket). Ogs disse udtalelser er helt alment holdte (glimmerplatheder). Netop i den omstndighed, at udtalelserne giver indtryk af logik men udelukkende knytter denne til ord, som er s rummelige, at der intet konkret siges, giver fredsbevgelsen mulighed for at tilegne sig dem og tage ophavsmanden til indtgt for egne standpunkter. Ivrigt synes redaktren lejlighedsvis at have vret i bekneb for specialister. F.eks. aftrykker han en tale, som en "bulgarsk psykologiprofessor" har holdt om "Si vis pacem, para pacem - hvis du vil fred, s forbered freden". Man havde naturligvis hellere set en sovjetisk dissidents vurderinger. Som forside til bogens frste del citeres dernst Nordahl Griegs linier: "Krig er foragt for liv, fred er at skabe" - en kraftig appel til flelserne. Her tager vrket alts - igen - patent p freden og indgiver lseren det indtryk, at dette patent er i overensstemmelse med en fremtrdende forfatters mening (idoltricket). Til trods for at det ikke kan vre redaktrerne ubekendt, undlader de at fortlle, at Grieg netop er kendt for at have angret sin manglende omtanke fr krigen (raster-knebet). Pacifismens fallit inds han 9. april 1940. Han deltog aktivt i kampen mod nazismen og blev drbt p et bombetogt til Tyskland. Afsnittets fortsttelse med en indledning bestende af citater indeholder en tilsvarende manipulation. Citaterne stammer fra Hrup, Gustav Bang, Frederik Bajer og I.C. Christensen (idol-tricket). De er lsrevne fra deres sammenhng (raster-knebet) og stammer fra et tidspunkt i historien - omkring rhundredskiftet - hvor deres ophavsmnd i al fald ikke kan have haft nutidens forhold for je. Citatet af Hrup er srlig interessant. Det lyder som flger: "Modstanden mod militarismen er ikke blot demokratiets vigtigste sag, men den folkelige livssag, hvorp selve Danmarks tilvrelse beror". Redaktrerne anvender i realiteten citatet til at stte lighedstegn mellem det, bogen vender sig imod (nemlig NATO-forsvaret) og militarismen (koblingsknebet, overtalelsesdefinitions-knebet). Tilsvarende overtalelsesdefinitioner forekommer i rigt ml. En af redaktrerne definerer f.eks. p side 45 begrebet militarisme som "bevgelser og forestillinger i samfundet som tilstrber at fremme militre eller militrlignende (volds)lsninger p konflikter og fremme militrvsenets stilling ogs i

det civile samfund og hverdagsliv". Enhver helhjertet bestrbelse p at opretholde NATOs forsvarpotentiel ville falde ind under denne definition. Nvnes kunne ogs s. 127. Efter frst at have fortalt, at den offentlige meningsdannelse i USA er manipuleret til gavn for en koldkrigsideologi, tager en af redaktrerne stilling til den mulige rigtighed af en udtalelse om at "sdan noget hopper vi danskere ikke p! At sige at det danske samfund langsomt sniglbes af militarister er sindssyg tale". Redaktren fastslr herefter, at den hopper danskerne alligevel p, og at freden i Europa siden 1945 hovedsagelig har vret en forberedelse til krig (alts ogs du-bliver-snydt-og-bedraget-knebet). De stadige sammenkdninger mellem militarisme, oprustning og NATO har ogs den form, at alle illustrationer af krigens gru finder sted med henvisning til det vestlige forsvar (koblings-knebet, flelsespianisteri). Eksempelvis illustreres p side 50 i form af en mngde sm prikker den samlede sprngkraft, som de i verden eksisterende kernevben reprsenterer. n af disse prikker angives at illustrere den samlede sprngkraft, som blev anvendt under 2. verdenskrig. To cirkler om et mindre antal prikker illustrerer endelig hhv. en af USAs poseidonubde og en af samme lands Trident-ubde. Nyt eksempel. P side 84 f fortlles det, at "kampklare NATO enheder" er blevet uddannet til at klare det stress, det giver at drbe, bl.a. ved at mndene fr fastspndt hovedet i en skruestik og fr afstivet deres jenlg sledes, at de ikke kan lukkes, hvorefter der vises rdselsfilm. Undertegnede forfatter, der selv har tilhrt en af de omtalte kampklare enheder, erindrer ikke at have haft sdanne eller tilnrmelsesvis lignende oplevelser under uddannelsen. Bogens redaktrer undlader ogs at fortlle om mere nrliggende og dokumenterbare eksempler der kendes fra Sovjet - f.eks om hvorledes sovjetiske specialstyrker blev udrustet med en fil ved hjlp af hvilken de kunne file oplysninger ud af tnderne p tilfangetagne modstandere. Man kunne f.eks. ogs have ventet at se en mere indgende beskrivelse af forskellene mellem f.eks. dansk kaserneliv og sovjetsoldatens ditto389. Lejlighedsvis lykkes det endog at foretage en kobling mellem nazisterne og dem, der stillede sig mere skeptisk an over for Sovjet end redaktrerne, (f.eks. s. 103). Appllerne til flelserne er i det hele fremtrdende. F.eks. anvendes en rkke citater af digte, (f.eks. p. 51, 103) og beskrivelser af brns frygt (f.eks. p. 38 ff og 177). Der spares heller ikke p emotivord og -stninger ("sl ihjel", "umenneskelighed", "terrorbalance", "plovskr af svrd", "fjendebilleder", "militarisering", "lidelse" osv. osv.). Nvnes br ogs de mange skrsikkert fremfrte, udokumenterede pstande, isr om vestlige nationers nederdrgtighed (f.eks. s. 158, hvor det anfres, at industrilandene har deltaget i mindst halvdelen af krigene i den 3. verden siden 1945. "Frst og fremmest USA, England, Frankrig og Portugal" fordi, som det hedder, disse landes udvikling er afhngig af, at de har kontrol med U-landene (selvsikkerheds-knebet). I det klareste lys str bogens afsluttende afsnit. Her findes s. 172 og flgende uddrag af det standardprogram (med tilhrende undervisningsmateriale og lrervejledning), som for nogle r siden blev tilrettelagt af "Lrere for Fred" med sigte p at injicere fredsbevgelsernes ideologi i skolebrn. Det kan ikke beskrives, men br lses. Dets ondartethed beror ikke alene p den frkhed, hvormed den benlyse propaganda hermed sges sat i system over for en srbar gruppe, der ikke har nogen chance for at gennemskue pvirkningsteknikken. Ondartetheden beror ogs p, at programmet betjener sig af nogle af propagandaens mest effektive virkemidler over for en gruppe af uerfarne unge. Appllen til flelserne er sledes en rd trd i oplgget. Herudover anbefales f.eks. ledede diskussioner og flles aktiviteter (jfr. gruppepresteknikken, hjernevaskteknikken og medbestemmelsesteknikken). Netop i denne forbindelse synes programmet ivrigt at afslre sin oprindelse. P bogens s.
389

Se om sidstnvnte f.eks. FE "Sovjetsoldantens milj" samt Viktor Surorov "Befrierne".

174 gengives silhuetten af en ubd og derefter siluetterne af, hvad der kan fs i stedet korn,skoler, medicin samt afslutningsvis "200.000.000 st hndredskaber til fattige bnder". Disse illustreres gennem noget, der m tydes som konturerne af hammer og segl (men som kan bortforklares som konturerne af et segl og en hakke). Illustrationen er s professionelt snedkereret med henblik p at skabe sublimal pvirkning, at den nppe kan hidrre fra tilfldige danske fredsaktivister. Ville en sdan aktion "fredsundervisning" da kunne lykkes? Naturligvis. Iflge folkeskoleloven skal undervisningen vre alsidig. En "freds"uge skulle alts sdan set opvejes af en "fred gennem NATO"-uge. Hvis ingen tog et hndfast initiativ til sidstnvnte - og det var ikke behageligt at tage sdanne initiativer - ville fredsaktivisternes fredsuge imidlertid komme til at st alene. Det ville den ogs, hvis skolens myndighed, skolenvnet, besluttede, at "fredsugen" var alsidig nok i sig selv. Sdanne beslutninger blev truffet ved stemmeflerhed - og i skolenvnene sad i hovedsagen de aktive blandt forldrene. Eksempel: Faget Orientering i skolen Faget "Orientering" i skolen kan anvendes til meget. Fra flere sider tilbydes materiale hertil. En organisation med det tilforladelige navn "U-landshjlp Folk til Folk" ( som drives af Tvind-imperiet) tilbyder bl.a. sdant. Det trykte materiale, der tilbydes, er meget uskyldigt. Det er programmet for selve undervisningen derimod ikke ndvendigvis. Der synges og snakkes og laves skuespil og meget andet. En af sangene er aftrykt. Et "indiens"forlb iht. Tvinds recept kan strkke sig over flere mneder. Eksempel: TV-udsendelsen "Dagbog fra Beiruth" I 1987 blev den historiestuderende Hanne Guldborg Mikkelsen cand.mag. Hendes speciale var en analyse af TV-udsendelsen "Dagbog fra Beiruth", som TV havde sendt nogle r forinden. Udsendelsen blev i vide kredse herhjemme og i udlandet taget til indtgt for, at israelerne medvirkede til folkemord i flygtningelejrene Sabra og Chatila. Analysen dokumenterer en omfattende manipulation af stoffet. Dette er ikke blevet bengtet af udsendelsens tilrettelgger, der imidlertid henviser til, at han sgte at udtrykke sine flelser gennem TV-programmet. Udsendelsen rummer bl.a. anvendelse af flgende teknikker: "Krydsklipninger", eksempelvis billeder af leende israelske soldater (optaget ved en helt anden lejlighed) i sammenhng med nogle scener fra kristne falangisters overgreb (lgneknebet) Israelerne ses som flyvemaskiner og anden mekanik. Da en israelsk soldat endelig udtaler sig, siger han blot, at han "handler efter ordre" (rasterknebet, koblingseffekt til nazitidens krigsforbrydere) Der tales om massakre p civile - men den blev formentlig i vsentlighed beget p militre (lgneknebet) Gennem billedstning og lyd appellres til flelser - medlidenhed, had osv. Falangistlederen Haddads udtalelser diskvalificeres p forhnd gennem stempling af ham inden han kommer til orde (stemplings- og frst-til-mlle-knebet) Specialet er fremragende og meget veldokumenteret. Det rummer en af de f virkelig gennemarbejdede analyser af de vanskeligt dokumenterbare produkter, de elektroniske

medier leverer. Langt fra alt lader sig samle op i en kort beskrivende tekst. Det er derfor p sin plads at gengive visse passager fra specialets konklusion: "P hvilke punkter stemte DAG (omtalte udsendelse, red.) ikke overens med det, der skete, sledes som massakren i dag kan rekonstrueres?..... P det snvre plan, i de enkelte syntagmer findes programmets 'historiske' ukorrektheder og dets bevidste situationsforvanskninger. P det bredere plan, i dets tematiske formulering, som er identisk med dets indfaldsvinkel og bestemmer arrangement og selektion, findes DAGs tendens. DAGs ukorrekthed, dens forvanskning i detaljen og dens tendens i helheden skabes gennem formen, og bunder i journalistens bevidste udnyttelse af netop denne som et middel til at udtrykke den virkelighedsopfattelse, han ikke har konkret materiale til at illustrere. Ofte fordi den ikke er i overensstemmelse med de ydre 'objektive' forhold... Ukorrekthederne p det snvre plan har to forskellige former. I den ene, situationsforvanskningen, .... redigeres et historisk materiale p en sdan mde, at en beretning, som ikke oprindeligt har ligget i materialet, skabes. Det dokumentariske materiale arrangeres p en sdan mde, at en ny virkelighed opstr. Den allerede een gang selekterede og registrerede virkelighed redigeres, s den underordnes og i summen af sine detaljer bygger virkeligheden, som journalisten nsker den fremstillet. Den anden hovedkilde til 'ukorrekthed' p det snvre plan er kommentaren. Her bringes flere steder oplysninger, som der dels ikke er dokumentation for, hverken billed- eller anden ... og som dels ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, ... For DAGs vedkommende er det i nogle tilflde .... ikke muligt at fastsl, hvorvidt redigeringen er foretaget som en slags reenactment af observerede begivenheder eller om redigeringen er foretaget MOD virkeligheden til sttte for programmets indre og egen logik. Enkelte elementer i klippene kan definitivt siges at modsige den virkelighed, klippet som helhed er sat til at illustrere. ... I den bredere fremstilling, alts i udsendelsen som et sammenhngende hele, skabes tendensen gennem teamet, som det udvikles i den fortlbende fortlling. Temaformuleringen offer/bddel = palstinenser/israeler danner som pvist basis for seerens forstelse og bliver samtidig forstelsen selv. Fremstillingen af palstinenseren som offer er korrekt - ogs historisk set. Palstinenseren var objektivt set ofret i denne massakre. De palstinensere, overvejende civile: kvinder, brn og gamle, der var tilbage i lejrene, var blottede. Der var, ..... meget f PLO'ere tilbage til at forsvare lejrene. Det var imidlertid ikke hovedsagelig kvinder, brn og gamle, der blev myrdet, de var ikke hovedgruppen. Hovedgruppen var yngre vbenfre mnd, i modstning til det indtryk af kvinder, brn og gamle, udsendelsen formidler .... Hvad angr den tematiske parallelstilling af den nazistiske folkeudryddelse og massakren i Sabra og Chatila er det udtryk for en kraftig fortegning... Hvad angr bdlen, den anden halvdel af udsendelsens tema, ses denne, som pvist, at vre israeleren. Israeleren er, ogs historisk, at betragte som ansvarlig for at massakren fandt sted. Men israeleren var ikke og reagerede ikke - som enkeltindivid eller som beslutningstagende individ - som det nrmest karikerede hjernevaskede og flelseskolde men-

neske, udsendelsen portrtterer. Sdan oplevede hverken sundhedspersonale eller beboere de soldater, der var posteret udenfor lejrene ...... Den planlagte udrensning fik ikke karakter af en massakre, fordi soldater posteret udenfor lejrene lukkede deres jne for hvad der foregik og grinede af blodbadet - en simplificering og en forvrngning. Den historiske virkelighed reduceres i DAG til en sort/hvis fremstilling, med skurke og helte". Eksempel: TV-propaganda, indslag i TVA 11/5 1989 Den 11/5 1989 bragte TV 1 et indslag om indvandringsmodstanden i Norge. Indslaget blev af nrvrende forfatter efterforsket i detaljer p stedet. Resultatet heraf blev flgende: TV: Speakeren indledte med at oplyse, at yderligtgende hjregrupper har optrappet modstanden imod indvandrere i Norge, og at deres midler bliver mere og mere voldelige. Kommentar: Ledende lokale arbejderpartipolitikere er tilsluttet Folkebevgelsen imod Indvandringen (FMI), der ligeledes rummer personer tilknyttet Senterpartiet, Kristeligt Folkeparti m.fl. Speakerens oplysning giver imidlertid det indtryk, at indvandringsmodstanderne generelt er placeret blandt de "yderligtgende hjrekrfter" (stempling og kobling). TV: Speakeren viser billedet af noget, der angives at vre en bombe fundet i en kledisk i en butik ejet af en indvandrer. Det oplyses, at de ekstreme hjrekrfter i Norge har en voldelig tradition. Kommentar: Det pstede attentatforsg er (i skrivende stund) endnu ikke opklaret. Den pgldende bombe kan udmrket vre placeret af butiksindehaveren selv. Oslo vrimler med indvandrerbutikker, hvoraf mange gr drligt. Der har vret flere tilflde, hvor "racistisk hrvrk" mod indvandrerbutikker har kunnet henfres til disses indehavere, som har forsgt herved at f frigjort forsikringssummen. De af TV allerede udpegede "hjrekrfter" (i publikums bevidsthed nu alle indvandringsmodstandere) kdes imidlertid gennem et forudsttende udsagn (oplysningen som forudstter, at attentatfolk har lagt bomben) til en voldelig politik (koblingsknebet). TV: Speakeren oplyser, at der 2 uger fr var udlagt en tilsvarende bombe ved en butik nogle numre hjere oppe ad vejen. Kommentar: Denne bombe var udlagt med detonator og lunte liggende sledes, at de ikke ville kunne bringe ladningen til detonation. Den pgldende butiksejer har vret indblandet i en omfattende hlerisag, hvilket fik politiet til at tvivle p hans version af "attentatet". TV udsorterer alts her den del af virkeligheden, som er brugbar til at sttte det budskab, TV p forhnd har bestemt sig for at bringe (rasterteknikken). TV: Speakeren oplyser, at nynazisterne har taget ansvaret for tidligere bombeattentat mod en moske. Kommentar: Her gr TV et skridt videre og gr "hjrekrfterne" til nazister. Dette vil for seeren forklare (p en overbevisende mde), at "hjrekrfterne" bruger vold. Oplysningen er i vrigt ukorrekt. Sprngningen blev udfrt af en 17-rig, som var knyttet til hvad der blev betegnet som et nynazistisk milj, p eget initiativ. Han var pvirket af, at moderen havde giftet sig med en pakistaner, han var psykisk ustabil, og han er senere blevet tilknyttet SOS-Racisme. TV: Speakeren oplyser, at det er langt strre organisationer end nynazisterne p den

yderste hjreflj. FMI nvnes nu direkte, og det oplyses, at organisationen har optrappet sin kampagne og udsendt racistiske lbesedler. Organisationen omtales samtidig som "Folkebevgelsen imod Indvandrere". Kommentar: Organisationen hedder som sagt Folkebevgelsen imod Indvandringen. TV kobler den til nazismen og anvender ved gengivelsen af dens navn en lgn, som tjener til at sttte opfattelsen af, at den har nazistiske eller i hvert fald menneskefjendske synspunkter. FMI's formand er tidligere modstandsmand (og krigsinvalid). FMI mener ikke at have udsendt racistisk materiale. Men der er udsendt en del skrifter med racistisk indhold, som giver sig ud for at hidrre fra FMI. Den egentlige kilde er ukendt, men det formodes, at skrifterne er udsendt med henblik p at kompromittere FMI. TV: Speakeren oplyser, at FMI's tidligere formand er sigtet for attentatforsg mod et flygtningecenter. Kommentar: Formanden fortller, at den p hans bopl fundne dynamit var anbragt af en provokatr, som var ankommet med den under henvisning til, at den kunne bruges til at bortsprnge noget fjeld, som forrsagede vand i hans klder. TV: Speakeren giver nu ordet til en af lederne for partiet "Stop Indvandringen". Indledningsvis sprger intervieweren ham, om han kan afvise, at medlemmer af partiet har vret impliceret i sagen med bomben i kledisken. Kommentar: Sprgsmlet er udformet sledes, at det kun kan besvares p en mde, som tjener til at sttte udsendelsens budskab. Hvordan skulle formanden med sikkerhed kunne afvise det? Han kan jo umuligt vide hvad alle medlemmerne til enhver tid foretager sig. Lederen af Danmarks Radio ville f.eks. nppe heller kunne afvise, at medarbejdere i radioen kunne have placeret den. TV: Speakeren oplyser, at indvandringsmodstanderne hvder, at der om 10 r vil vre 25% muslimer i Oslo. Ordet gives derefter til en norsk "journalist", der oplyser, at det er at se spgelser ved hjlys dag, at oplysningen kan afkrftes af et hvilket som helst offentligt kontor, samt at den er lgnagtig. Kommentar: Oplysningen mht. vksten i antallet af muslimer i Oslo stammer fra det serise blad "Skoleforum" (nr. 1 1989). Andelen af indvandrerbrn i Oslos skoler var p interviewets tidspunkt allerede 25%, og bladets prognose er efter de nuvrende udviklingstal i de muslimske samfund i Norge ikke usandsynlig. Den interviewede norske "journalist" var identisk med redaktren af et lille ekstremistorgan p venstrefljen. FMI mistnker ham for at vre en af bagmndene bag den infiltration, bevgelsen har vret udsat for i provokatorisk jemed. "Journalisten" er alts ikke den neutrale kommentator, som seerne efter prsentationen af ham naturligt vil antage ham for - og det vd intervieweren. TV: Seerne fr at vide, at forklaringen p, at kampagnen imod indvandringen var blevet optrappet til trods for en mere restriktiv indvandringspolitik bl.a. var, at hjrekrfterne mv. flte sig inspireret heraf til den hrdere kurs. Kommentar: Rsonnementet udgr et udmrket dkargument. TV: Indslaget afsluttes med udtalelser om, at man m frygte flere og sikkert ogs fuldbyrdede attentater, samt om at alle partier (bortset fra Fremskridtspartiet) tager afstand fra indvandringsmodstanderne. Den samlede linie i TV-indslaget er alts flgende: 1) Al indvandringsmodstand defineres

som hjreekstremistisk 2) Det sandsynliggres for seeren, at indvandringsmodstanderne benyttet bombeattentater, og at de lyver for den norske befolkning. Grundlaget for opnelsen af det billede, der tilfres seerne, er ikke blot reporternes forudindtagethed mht. tingenes tilstand evt. i kombination med drlig journalistisk research. Det benyttes ogs manipulerende teknikker af en sdan art, at producenten ndvendigvis m vre bekendt med, at det er ren propaganda, der drives. Men den interviewede leder fra "Stop Indvandringen" har ivrigt oplyst, at det danske fjernsynshold fik en "teknisk fejl" i optageren, da han som led i interviewet oplyste holdet om de af indvandrerne selv ivrksatte attentater. Eksempel: Frnde-er-frnde-vrst-knebet En artikel som den viste tjente KGB's interesser - men kan meget vel vre skrevet af en fuldstndig loyal og oprigtig person. Eksempel: Der gr sjldent rg af en brand-knebet Artiklen tjente KGBs interesser, selv om den meget vel kan vre skrevet af en uskyldigt sensationssgende journalist. Eksempel: U-landsbistand Dette er et eksempel p utvivlsomt flelsespianisteri. Men er det - sagens forml taget i betragtning - ikke berettiget? Eksempel: Forudsatte sandheder ("indsagte meninger") Da Hitler blev lsladt fra Landsberg-fngslet i 1924, blev han hentet i en bil med chauffr og en fotograf. Der var forbud mod at fotografere ham, medens han forlod fngslet. I stedet krte man til en af portene i den gamle bymur, og foran denne blev s Hitler fotograferet. Billederne tilsendtes herefter aviserne med teksten "Hitler forlader Landesberg-fortet". Det blev selvsagt misforstet. De aviser, der bragte dem, anvendte naturligvis undertekster ssom "Fortets port er bnet", "De frste skridt imod friheden" o.l. Men Hitler havde fsv. intet urigtigt sagt til aviserne. (Z.A.B. Zeman "Nazi Propaganda" s. 3).

Kapitel 5. Vrnet for loyaliteten i meningsdannelsen De foregende kapitler har vret helliget forsget p at beskrive nogle af de mekanismer, der former menneskers opfattelse i politiske anliggender. Denne opfattelse giver sig udtryk p to planer, nemlig dels som et fnomen i det enkelte menneskes bevidsthed og dels som et fnomen i den kollektive bevidsthed, dvs. som det flles udtryk for opfattelserne hos summen af individer i samfundet. Nr en opfattelse er blevet tilstrkkelig dominerende i samfundet, kan den kaldes den "offentlige mening". Bogen beskriver de mekanismer, gennem hvilke denne offentlige mening formes. De fleste vil formentlig vedg, at disse mekanismer faktisk lader sig misbruge, sledes at denne formning finder sted p et andet grundlag, end de foreliggende kendsgerninger tilsiger. Men selv uden baggrund i sdant misbrug er opinionsklimaet langt fra s smidigt, som nskeligt i lyset af menneskelivets behov for bestandig tilpasning til en omskiftelig verdens vilkr. Som det siges i en finsk undersgelse: "Opinionsklimaet har en tilbjelighed til at fungere som beskytter af gamle indstillinger og indgroede anskuelser over for ny viden og nye ideer. Opinionsklimaet fremmer ikke fordomsfrihed og grundig faktaviden, men derimod overfladiske krusninger, udslidte fraser og cirkulerende rygter. Opinionsklimaet sttter menneskenes fordomme og giver dem en fornemmelse af tryghed men det er en underdanig og falsk sikkerhed, som bliver svigtet af alt nyt og uventet. Nr borgeren indnder den luft, der er mttet af opinionsklimaet, mangler han normalt materiale til at danne sig en selvstndig mening: han har netop ingen valgmulighed"390. Der er nppe mange, som vil vre uenige i, at der er behov for at skabe s gode forudstninger som overhovedet muligt for, at svel den offentlige som den individuelle mening kan formes og udvikle sig p et sikkert og loyalt grundlag. Derimod hersker der tilsyneladende delte meninger om, hvorvidt der i s henseende er gjort tilstrkkeligt. Er der gjort nok for at sikre det danske meningsdannelsesapparat imod illoyal pvirkning udefra? Og er dette apparat omgrdet med tilstrkkelige garantier imod indre misbrug i form af anvendelse af, hvad der ovenfor i kap. 4 blev karakteriseret som propagandateknikker - eller blot imod utidig vanetnkning? Kun hvis begge disse sprgsml kan besvares bekrftende, kan det politiske demokrati jo fungere efter sin hensigt. Det frste er et sprsml om vort psykologiske forsvar, det andet om de regler, der omgrder pressens virksomhed og andre strre informationsformidlingssystemer. Et psykologisk forsvar? stafhoppere og andre med intern indsigt i forholdene (f.eks. Sakharov391) advarede gang p gang Vesten mod de sovjetiske pvirkningsoperationer, der er beskrevet ovenfor. Jan Sejna er hjligt forundret over, at der ikke blev lagt en samlet strategi for imdegelse af stblokkens "Strategiske Plan.392 Viktor Suvorov slutter sin bog som flger 393: "Jeg tilbragte 30 r af mit liv p knene. S rejste jeg mig og lb. Det var den eneste mde, p hvilken jeg kunne protestere imod systemet. Er I, kre vestlige venner overrasket over, at jeg ikke satte mig til modvrge mod KGB, medens jeg boede der? Vel, der er ogs noget som overrasker mig. I jeres egne smukke lande er KGB, denne afskyelige organisation, i dette jeblik i fuldt sving, det sovjetiske kommunistparti understtter en horde betalte lejeskribenter og galninge, den sovjetiske militre efterretningstjeneste sender medlemmer af sine specialstyrker p besg i jeres lande, s de kan ve sig i faldskrmsud390 391

Refereret efter Kaarle Nordenstreng "Kommunikationsteori" s. 173. Jfr. ovenfor kap. 4. 392 "We will bury you" s. 111 f. 393 "Inside the Soviet Army" s. 289.

spring p jeres egen jord. Formlet med alt dette er ganske simpelt at bringe jer ned p knene. Hvorfor protesterer I ikke? Protestr i dag. I morgen vil det vre for sent". Alt dette er forhbentlig historie nu. Men historien kan som bekendt gentage sig. Den passivitet, disse frstehndskendere af en mlrettet meningspvirkningsaktivitet undrer sig over, var givetvis til dels en naturlig konsekvens af de tilbjeligheder i tankedannelsen, som er indbygget i menneskelige samfund, hvis man ellers skal tro de forfattere, som er omtalt ovenfor i kapitel 2. Samtidig er den imidlertid blevet gdet gennem veltilrettelagte, kyniske pvirkningsoperationer. Desvrre synes Danmarks politiske beslutningstagere ikke at have forstet dette endsige problemets dimensioner. Det glder i ivrigt varierende grad ledere inden for alle de politiske partier. Socialdemokratiet nede i vid udstrkning at tilegne sig en forestillingsverden, der som pvist af Bent Jensen i bogen "Tryk og Tilpasning" havde oprindelse i Moskva. Men ogs ind i de borgerlige rkker fandt man eksempler p opsigtsvkkende misopfattelser af svel det aktuelle trusselsbillede som af modpartens hensigter. Bent Jensen nvner f.eks., hvorledes endog statsminister Poul Schlter p et tidspunkt gav et totalt misvisende billede af forholdene394. Flles for disse politikere synes at have vret en forveksling af danske nsker om afspnding og gensidig forstelse med modpartens hensigter - alts den typiske "spejlbilled"fejl. Den psykologiske mekanisme, som i det gamle Grkenland fik modtagerne af drlige budskaber til at sl budbringeren ihjel, spillede velsagtens ogs ind. Hertil kom s en ejendommelig tilbjelighed til at fastholde, at det danske militre og psykologiske forsvar havde tilstrkkelig evne til at modst tryk. Denne fastholden i ord udsprang givetvis af nsket om ikke at skade indtrykket af vor forsvarsevne i modpartens jne. Men modparten lod sig nppe blnde af ordene. Derimod lod den danske befolkning sig langt lettere blnde, eftersom den jo naturligt mtte tro p det, dens politiske ledere sagde. Men hvorledes burde et psykologisk forsvar da organiseres for at skabe strre tryghed i fremtiden? Tankegrundlaget for et psykologisk forsvar Et demokratisk retssamfunds forsvar mod propaganda og pvirkningsoperationer af den art, der er beskrevet i denne bog, br ikke have karakter af modpropaganda og modoperationer. Det br heller ikke have form af indgreb imod "mistnkelige" politiske partier eller organisationer. Og det br ikke have form af afbrydelse af kulturudveksling og politiske kontakter med en mulig aggressor blot fordi sdanne kontakter ogs lader sig udnytte imod os. For gennem et forsvar indrettet p denne mde stter man jo netop det over styr, som er selve meningen med demokratiet og retsstaten. P den anden side er en passiv tro p, at den frie presse, ytrings- og talefriheden er nok til at bringe sandheden for dagen og modst manipulation naturligvis naiv. I livtag med mlrettede politiske manipulatrer, der bevidst og dygtigt udnytter de pvirkningsmuligheder, netop vore frihedsrettigheder giver, vil sandheden tvrtimod antagelig komme til kort, hvis der ikke gres noget for at understtte den. Derfor m demokratiet gre noget aktivt for at afslre fremmede pvirkningsaktiviteter og informere befolkningen om dem. Det demokratiske statsstyre m ogs srge for at oplyse befolkningen, s den forstr den illoyale pvirknings teknik. Et institutionaliseret forsvar?
394

S. 202 f.

I s henseende er der hidtil intet synligt gjort herhjemme. Og da et effektivt psykologisk forsvar forudstter, at borgerne informeres, jfr. det lige nvnte, kan det ogs siges, at der intet effektivt er gjort. P en foresprgsel fra denne bogs forfatter til Politiets Efterretningstjeneste om hvorvidt denne eller nogen anden myndighed har til opgave at afdkke udenlandsk styrede meningspvirkningsaktiviteter, svarer tjenesten sledes395, at den af principielle grunde ikke besvarer sdanne sprgsml. Da man vel nppe kan forestille sig, at der eksisterer et organ til folkeoplysning, hvis eksistens folk ikke m f noget at vide om, m det vre berettiget at slutte, at et sdant organ ikke eksisterer. Der er imidlertid i andre vestlande rigelige forbilleder at hente for opbygningen af et aktivt psykologisk forsvar. Det schweitziske modstykke til vor pjece "Hvis krigen kommer", nemlig den i 1970 udgivne hndbog "Zivilverteidigung", indeholder f.eks. ogs et afsnit, som beskftiger sig med undergravelse af den offentlige meningsdannelse396. I Sverige findes Styrelsen fr Psykologisk Frsvar, der str for udgivelsen af en lang rkke publikationer. Og i USA er der lbende blevet udgivet offentlig information om sovjetiske pvirkningsaktiviteter. Allerede en systematisk viderefordeling til befolkningen af sdant materiale ville vre en vsentlig gevinst. Herhjemme anbefalede en (fortrolig) betnkning fra det skaldte H.P. Srensen-udvalg allerede i 60-ernes begyndelse, at der etableres et nvn til at flge den propaganda, som fra udlandet rettes imod den danske opinion. P dette grundlag skulle der trffes forberedelser til et dansk psykologisk forsvar. Men betnkningens anbefaling blev ikke fulgt op. Davrende departementschef Zeuthen synes at have lagt papiret i skuffen. I en i 80erne udgivet pjece udsendt til landets kommuner om planlgningen af civilt beredskab i kommuner, amtskommuner og Hovedstadsrdet oplyses det imidlertid (s. 5) at totalforsvaret ogs indebrer, at "forsvarsviljen" skal opretholdes. Men hvorledes man tnker sig, at dette skal foreg, henstr i det uvisse. Det politiske milj i indenrigsministeriet, hvorunder sagen sorterer, er nppe gunstigt for foretagelse af noget som helst i denne retning. Hvad enten henlggelsen af H.P. Srensen udvalgets anbefaling er en konsekvens af sovjetiske afvrgeoperationer, embedsmandsmssigt fejlskn eller forglemmelse, kan man ikke undg at fle, at passiviteten over for betnkningens anbefalinger kan have haft betydning for den sikkerhedspolitiske udskridning, som fandt sted i 80-erne. P oplysningsomrdet er der som bekendt oven i kbet sket det, at store belb, der tidligere blev anvendt til at oplyse befolkningen om grundlaget for dansk sikkerhedspolitik, blev overfrt til skaldt freds- og nedrustningsarbejde. Et offentligt organ til lsning af disse opgaver er dog ikke nok. Som pvist af Bent Jensen i "Tryk og Tilpasning" er f.eks. dele af fagbevlgelsen blevet misbrugt i forbindelse med pvirkningsoperationer. Det krves derfor ogs, at danske ngleinstitutioner gr sig problemet klart og medvirker til at i mdeg det. Hvad specielt socialdemokratiet og fagbevgelsen angr, var der her fr i tiden en klar fornemmelse af behovet for at vide, hvad de samfundsundergravende krfter fortog sig. I 30-erne etablerede partiet derfor sin egen efterretningsvirksomhed, det skaldte HIPA (Hovedorganisationens Informations- og Propaganda Afdeling). Formlet var at holde styr p, hvilken indflydelse andre kredse tiltog sig i fagbevgelsen og p den politiske scene. I 1944 blev apparatet omdbt til AIC (Arbejdernes Informations Central). Man opbyggede
395 396

Brev 10/8 1988 til forf. Afsnittet foreligger i en dansk oversttelse udgivet af Selskabet til Vrn for dansk Folkestyre, "Den anden form for Krig". Dele af skriftet er ogs trykt i Thorleif Andreassen og Gunnar Moe "Spioner og Spionml i Norge".

et net med 6000 kontaktfolk p arbejdspladserne. Sigtet med arbejdet var at beskytte den eksisterende demokratiske samfundsorden og at modvirke infiltration. Denne organisation eksisterer imidlertid ikke mere. Det hvdes dog at Det Faglige Sekretariat i hovedkvarteret i Nyropsgade og Socialdemokratiets Nyhedstjeneste udfolder tilsvarende aktiviteter 397. Er dette tilfldet, holdes det imidlertid ualmindelig godt skjult. Fastlggelsen af det strafbares grnser Et afgrende sprgsml er, hvor grnsen gr - eller br lgges - mellem den lovlige meningspvirkning og den ulovlige undergravelse. Den nuvrende straffelov er ikke klar p dette punkt. I 108 hjemles straf for den, der foretaget noget, hvorved et fremmed efterretningsvsen sttes i stand til eller hjlpes til at virke inden for den danske stats omrde. Hvor langt bestemmelsen rkker til at ramme deltagerne i meningspvirkningsoperationer, er imidlertid tvivlsomt. I justitsministeriets redegrelse af 28/4 1982 i Arne Herlv Petersen-sagen antages det, at domstolenes vurdering nok vil vre meget konkret og afhnge af, om den virksomhed, der er udfoldet, efter en samlet bedmmelse af samarbejdsformer, vederlggelse, graden af afhngighed mellem parterne mv. klart har vret drevet med det overordnede sigte at hjlpe den fremmede efterretningstjeneste til at forflge sine forml, sledes at bistanden tydeligt adskiller sig fra, hvad der blot med nogen rimelighed kan betegnes som normal virksomhed som f.eks. journalist eller forfatter her i landet. Men der blev ikke rejst nogen tiltale i Herlv Petersen-sagen, og det er derfor uafklaret, hvor domstolene vil stte grnsen. Virkningen af, at tiltale ikke blev rejst er naturligvis ivrigt, at politiet en anden gang m overveje, om det er rimeligt at anvende de betydelige ressourcer, der skal til for at opklare aktiviteter som Arne Herlv Petersens, nr efterretningsresultatet sandsynligvis ikke bliver brugt til noget som helst398399400. Selv i lande, der har en strammere straffelov end vor, kniber det tilsyneladende med at finde eksempler p retsforflgning af indflydelsesagenter mv. Dette skyldes givetvis vanskeligheden ved i et demokratisk land, som bygger p tanken om fri meningsudveksling, at udsondre visse dele af denne meningsudveksling som kriminel. For
397

Ekstra Bladet 7/7 1978, "Under Dkke" s. 41 ff samt Birte Weiss i Jyllandsposten 9/1 1991. 398 Iflge Jyllandsposten 13/11 1988 har den afhopper, der bidrog til at afslre Herlv Petersen, ogs angivet andre pvirkningsagenter i Danmark. Firklverergeringen besluttede imidlertid ikke at gre noget ved det, idet justitsministeriet fandt, at sagerne var forldede. 399 Oplysningen om den forsvundne anbefaling af et nvn til at flge undelandske pvirkningsaktiviteter og en kommentar til det mrkvrdige i, at tiltale ikke blev rejst i Herlv-Petersen-sagen, blev af forfatteren indleveret som kronikforslag til Jyllandsposten 7/9 1988. Her vandt det imidlertid ingen interesse. Den 13/11 1988 (jfr. 14/11) fremkom imidlertid en forklaring p, hvorfor tiltale ikke blev rejst, nemlig dels at regeringen ikke var underrettet om styrken i beviset imod Herlv Petersen i form af en dobbeltagent i KGB, dels at der var blevet rejst en pressehetz imod beslutningen om at anholde HerlvPetersen. En sdan hetz er let at ivrkstte som led i en afvrgeoperation. Men hvorfor havde efterretningstjenesten ingen tillid til regeringen, og hvorfor turde man end ikke underrette statsministeren om dobbeltagentens eksistens? 400 rnulf Tofte oplyser i "Spaneren" s. 122, at et tilflde som Herlv Petersens efter al sandsynlighed var endt med tiltale efter den norske straffelovs ? 97 a . I Sverige er det strafbart at tage mod penge for at drive opinionsarbejde for en fremmed magt, hvis dette truer landets sikkerhed, jfr. Brottsbalkens kap. 19, ? 13 (jfr. herom Peppe Engberg "Sovjet och Fredsrrelsen" s. 295 ff).

hvad skulle begrunde kriminaliteten? Skulle det vre hensigten, som jo vanskeligt lader sig dokumentere? Skulle det vre den omstndighed, at der evt. modtages betaling for ydelsen, hvilket jo langt fra alle, der udver indflydelse i Sovjets interesse, gr? Skulle det vre den omstndighed, at aktiviteten truer landets sikkerhed, hvilket jo ogs klart loyale aktiviteter kan gre? Skulle det vre den omstndighed, at aktiviteten indeholder et konspira torisk element, alts at den egentlige kilde sges skjult? Og i s fald: hvorfor skulle man strafbelgge viderebringelse af meninger og oplysninger blot fordi de oprindelig kommer fra en fremmed kilde, men ikke, hvis de udgr fra en landsmands ganske selvopfundne tankespind?401 Problemet kan sledes kun vanskeligt lses gennem straffelovsparagraffer. Efterforskningens problemer Et problem rejser sig ogs omkring efterforskningen af meningspvirkningsaktiviteter. En sdan efterforskning kan jo nemlig let lgge et lg p lysten til at engagere sig i lovlig politisk virksomhed. For uanset hvorledes efterforskningen indrettes, vil den vanskeligt kunne undg at berre ogs lovlig politisk aktivitet. Det vil jo nemlig ikke vre muligt at vide, hvad der er hvad, frend efterforskningen er udfrt. Og aktiviteter, der er lovlige for n person, kan jo ogs - alt afhngig af hvad man kriminaliserer -meget vel ud fra situationen (f.eks. afhngighedsforholdet til en fremmed magt) vre ulovlige for en anden. Samtidig vil kun krydsspejlinger udfrt p grundlag af lovlige aktiviteter (f.eks. registrering af nglepersonerne i lserbrevskampagner) kunne afgive de indikationer for, hvor der er noget galt, som vil gre en afslring mulig. Efterforskning som (ogs) dkker lovlige politiske aktiviteter anses almindeligvis for problematisk netop fordi sdant ikke kan undg at pvirke, evt. hmme denne aktivitet. Dette er et mangerigt dilemma for danske efterretningsmyndigheder. Lov nr. 294 af 8/6 1978 om offentlige myndigheders registre fastslr ganske vist, at denne lovs almindelige begrnsninger for edb-registrering af personoplysninger ikke glder for politiets og forsvarets efterretningstjenester. Den antydning, som ligger heri, er imidlertid ikke dkkende for virkeligheden. I 1968 besluttede VKR-regeringen sledes, at registrering af danske borgere ikke lngere mtte finde sted alene p grund af lovlig politisk virksomhed, og at tidligere registrerede oplysninger af denne art skulle tilintetgres. Formuleringen indebar, at registrering kan foretages, nr der frst er konstateret ulovlig aktivitet - alts herefter ogs af lovlig politisk virksomhed (tilknytning til et politisk parti, deltagelse i demonstrationer osv.). Beslutningen fltes ikke desto mindre som en voldsom belastning for de danske efterretningstjenesters arbejde. En af dem - Forsvaret Efterretningstjeneste - etablerede derfor kontakt med private kredse, som dels rdede over et registreringsapparat og dels havde infiltreret visse aktivistkredse402. Denne fremgangsmde var ikke ny. I forlngelse af begivenhederne, som frte til Danmarks tilslutning til NATO, blev der op gennem 50-erne frt et intensivt tilsyn med det danske kommunistparti under ly af en privat virksomhed, det skaldte "firmaet". Denne organisation bemandedes af folk fra "Studenternes Efterretningstjeneste", som
401

Bortset herfra kunne man naturligvis godt trkke nogle af tnderne ud p dem, der mtte misbruge vort bne samfund. Der kunne f.eks. lgges et lg p antallet af hervrende fremmede diplomater svarende til det faktiske reprsentationsbehov. Dette kunne f.eks. ske ved ikke at tillade erstatning af diplomater, der udvises p grund af uregelmssigheder. Et sdant lg blev etableret i Norge, jfr. rnulf Tofte i "Spaneren" s. 172, samt i England. 402 Se om Hetler-sagen f.eks. Jacob Andersen og Sren Jakobsen "Spionen der sladrede" s. 222 og samme "Operation Kastanje" samt Poul Smidt "Undergravende Virksomhed beretning fra Kommissionsdomstolen af 13/7 1977).

havde virket med held mod tyskerne under krigen. Den stttedes bl.a. af statsminister Hans Hedtoft og af den senere statsminister H.C. Hansen. Driftsmidlerne hentedes dels fra erhvervslivet og dels vistnok ogs fra Socialdemokratiet. Informationerne skaffedes bl.a. ved at aflytte det kommunistiske folketingsmedlem Alfred Jensens lejlighed. VKR-beslutningen ser p overfladen udmrket ud og var derfor utvivlsomt en god politisk salgsvare. Det er imidlertid ikke svrt at forst den situation, den satte efterretningstjenesterne i. Hvordan finde ud af hvornr politisk virksomhed passerer det ulovliges grnse, hvis denne virksomheds nrmere art ikke kan holdes under opsyn? Og i nrvrende sammenhng: Hvordan oplyse befolkningen om meningsdannelsens veje, hvis disse ikke m granskes nrmere af myndighederne? Efter den tankegang, som har udviklet sig i forlngelse af den relative fredssommelighed, der har hersket herhjemme i de sidste 40 r, er det fristende at trkke grnsen for, hvilke politiske aktiviteter, der br kunne fres intensivt tilsyn med, snvert og alts at definere al politisk aktivitet som lovlig aktivitet. Andet vil jo ogs kunne f de voldsomste flger i dagspressen. Men det er alts ikke sikkert, at denne grnsedragning er det mest velegnede grundlag for bevarelse af de fredelige tilstande. Med den viden vi i dag har mht. skadevirkningerne af illegitime meningspvirkningsoperationer kunne man tvrtimod godt mene, at prisen for 1968-beslutningen var for hj. Og hvorfor skulle den, der har papirerne i orden, i vrigt egentlig ogs vre bange for at lade myndighederne og offentligheden se dem? Bevidstgrelse af pressen Endelig ligger der en opgave i at bevidstgre pressens medarbejdere over for det problem, pvirkningsoperationer kan udgre. Sir James Goldsmith har beskftiget sig med problemet om pressen som redskab for fremmede magter 403. Han ser det som hovedsagelig et problem om kvaliteten i det journalistiske arbejde, og anbefaler, at medierne i hjere grad er opmrksomme p de illoyale meningspvirkningsaktiviteters eksistens. I s henseende ville meget vre vundet, siger han, hvis der skabes strre offentlighed om interesserne hos journalisterne, dvs. om deres konomiske sttter. Endvidere mener han, at udgiverne br stille strre krav mht. redegrelse for kilderne til det, der offentliggres. Han gr ligeledes opmrksom p, at der er behov for i journalistuddannelsen at indbygge undervisning i, hvordan propaganda bedrives i dag - fra alle sider - og en orientering om "active measures". Endelig opfordrer han journaliststanden til strre selvjustits. Journalister br sledes i hjere grad medvirke til at afslre illoyal journalistik hos kolleger, siger han - i stedet for som i dag at holde sig tilbage af kollegiale grunde. Goldsmiths anbefalinger kan uden videre udvides til Danmark. Reglerne om pressens brug En af de mest afgrende forankringer for den offentlige meningsdannelse er pressen. Sprgsmlet er derfor ogs, hvilke rammer der er skabt til sikring af den strst mulige loyalitet i den pvirkning, som kan udvirkes ad denne vej. Hvad dette angr, er udgangspunktet egentlig ikke opmuntrende. Forholdet er jo nemlig, at medens forfalskning af oplysninger i konomisk vindingsjemed er kriminaliseret i straffeloven, s er forfalskning, som finder sted for at forge oplagstal eller for at opn politisk vinding, ikke underkastet andre sanktioner en de meget sparsomme, som presselovgivningen faststter, suppleret med straffelovens regler om freds- og reskrnkelser404. Lidt firkantet kan det siges p den mde, at beskyttelsen af loyaliteten i den
403 404

Political Communication and Persuasion vol. 4 p. 57 ff. Se bl.a. K. Aa. Frbert "Massemediernes Frihed og Ansvar s. 152 ff, Preben Stuer

informationsformidling, som er hele demokratiets grundlag, er spinklere end beskyttelsen mod f.eks. butiksrapserier og konomisk plattenslageri. Danmarks Radio Forsvidt angr Danmarks Radio fremgr det af lov om radio og fjernsynsvirksomhed, 6, at der ved programlgningen skal lgges afgrende vgt p hensynet til informationsog ytringsfriheden, og at der i programudbudet skal tilstrbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ligeledes fastsls det, at der ved informationsformidlingen skal lgges vgt p saglighed og upartiskhed. I forlngelse heraf er der i 1977 vedtaget nogle almene retningslinier for programvirksomheden. Det hedder heri: "Danmarks Radios eneret til radio- og fjernsynsspredning og institutionens centrale placering i landets kultur- og samfundsliv plgger den pligt til at bringe saglig og upartisk information, til at strbe efter den strst mulige alsidighed i programudbuddet og til at lgge afgrende vgt p ytrings- og informationsfriheden ved programlgningen. Saglighed: Kravet om saglighed i informationsspredningen indebrer en forpligtelse til at lgge vgt p det vsentlige og til, at sagsfremstillingen er korrekt og baseret p en kritisk holdning til de kilder, hvorfra oplysningerne hidrrer. Upartiskhed: Upartiskheden i informationsspredningen forudstter, at Danmarks Radio som institution ikke tager stilling i kontroversielle sprgsml, at medarbejderne i Danmarks Radio ikke benytter deres stilling til at fremme personlige interesser, og at der strbes imod, at opfattelser, der er s vsentlige, at de har krav p almen interesse, i et rimeligt balanceforhold kommer til udtryk i Danmarks Radios programvirksomhed. Alsidighed: Alsidighedsforpligtelsen indebrer ikke blot en forpligtelse til indenfor det samlede programudbud at bringe programmer fra s forskellige omrder som nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst, men ogs til, at der sges tilvejebragt et varieret udbud af genrer, holdninger og synspunkter, og at der gives den kunstneriske frihed frugtbare muligheder for udfoldelse. Alsidighedskravet m desuden forsts som en forpligtelse overfor minoriteters ret til at komme til orde med synspunkter og holdninger og som et krav om, at srinteresser ikke dyrkes ensidigt p bekostning af almenhedens synspunkter og holdninger. Informations- og ytringsfrihed: Informations- og ytringsfrihed skal have afgrende vgt ved programlgningen. Forsg fra udenforstende p at ve pression mod programvirksomheden skal afvises. Sikringen af ytringsfriheden i Danmark str i nje forbindelse med radio/tv's frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggre dem s korrekt som muligt". Iflge lovens 9 har DR's bestyrelse (som i det vsentlige udpeges af Folketinget) "det Lauridsen "Personlighedsret", Vagn Greve m.fl. "Kommenteret straffelov" s. 305 ff, Knud Waaben "Straffelovens Specielle Del" s. 256 ff, Betnkning 1029/1985 om dansk mediepolitik og Bruno Fjeldstrup i "Er det virkelig sandt" s. 132 ff.

overordnede ansvar for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven, overholdes." Bestyrelsen har endvidere befjelse til at faststte "de almindelige retningslinier for DR's virksomhed". Iflge vedtgten for DR (bekendtgrelsen nr. 148 af 6/3 1989) faststter bestyrelsen selv sin forretningsorden ( 4, stk. 4), dens mder er lukkede ( 10, stk. 1) og dens formand "afgr, om en sag efter sin karakter er omfattet af reglerne om tavshedspligt, jfr. forvaltningslovens 27" ( 10, stk. 3). Endvidere er der iflge lovens 11 og 12 nedsat t centralt samt amtslige programrd. Frstnvnte er efter vedtgtens 23 et "rdgivende organ, der skal drfte generelle sprgsml vedrrende DR's programvirksomhed i form af efterflgende generel vurdering af udsendelsesvirksomheden, herunder drftelser af bredere programkredse eller programtyper (temadebatter)". Rdet kan afgive udtalelse til bestyrelse og direktion. Iflge lovens 16 skal klager over bestemte programmer eller programserier, der er udsendt af Danmarks Radio, indgives til denne inden 4 uger efter udsendelsen. DR's afgrelse kan indbringes for Radionvnet. Dette kan efter 18 plgge DR at berigtige fejlagtige oplysninger om faktiske forhold, der er udsendt af DR, og kan trffe afgrelse om berigtigelsens indhold, form og plads. Nvnets afgrelser herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. I vrigt kan nvnet ikke trffe afgrelser, der er bindende for DR, men alene fremstte sin opfattelse af sagen. Udtalelserne offentliggres imidlertid, og nvnet kan plgge DR at give meddelelse om udtalelsen i udsendelserne, samt bestemme, p hvilken mde og i hvilken form, dette kan ske. Offentliggrelsen af Radionvnets afgrelser finder sted ved, at de tilsendes Ritzaus Bureau. Der udfrdiges tillige en rsberetning med meget korte resumeer af sagerne. Forfatteren har ved henvendelse til nvnet fet stillet disse rsberetninger til rdighed fsv. angr rene 1982-1989. Det er ikke muligt ud fra sagsresumerne at se med njagtighed, p hvilket grundlag afgrelserne trffes. Det fremgr imidlertid, at berigtigelsesordningen iflge radioloven ikke administreres p samme mde som presselovens berigtigelsesregler. I overensstemmelse med ordlyden i radiolovens 18 gives der sledes kun plg om berigtigelse, nr der bevisligt er udsendt fejlagtige oplysninger om faktiske forhold. Noget krav p plads til et "genmle" foreligger alts ikke - end ikke et krav p at f plads til supplerende faktiske oplysninger. Det er forekommet, at Radionvnet har fastslet, at nogle udsendelser havde skabt et urigtigt indtryk, og at de var behftet med nogle af DR selv erkendte mangler uden at der blev plagt berigtigelse (sag R 3/87). Det er ogs forekommet, at Radionvnet ikke har villet plgge TV at berigtige en oplysning om, at en bestemt forening var til stede ved et nrmere angivet arrangement, selv om den vitterlig ikke var til stede (sag E 9/1990). Hvis der imidlertid plgges berigtigelse krves, at denne skal vre tilstrkkelig sledes forstet, at det skal fremg njagtig hvilke oplysninger, der berigtiges eller rettes, (sag R 8/88), og at berigtigelsen skal prsenteres som en berigtigelse (sag R 7/89). Radionvnets mulighed for at "fremstte sin opfattelse af sagen" er ikke altid blevet udnyttet til at fre tilsyn med overholdelse af de for udsendelsesvirskomheden gldende retningslinier. Sledes er det udtalt, at det ikke pses, at alsidighedsforpligtelsen overholdes (se f.eks. sag R 8/82). Radionvnet er get s vidt som til at godkende en udsendelse, som nvnet selv fastslog var ensidig, med henvisning til, at DR mtte vre berettiget til at anvende den journalistiske metode, som er almindelig anvendt i dagspressen! (Se sag R 4/82). Det er ivrigt ogs anset for fast praksis ikke at ytre kritik af den journalistiske og redaktionelle linie i nyhedsudsendelser (sag R 14/84). Nvnets nuvrende formand har dog over for forfatteren udtalt, at han ikke vil fraskrive sig adgangen til at ptale tilsidesttelse af alsidighedsforpligtelsen. Det er ivrigt i det hele usdvanligt, at en kendelse giver klager medhold.

Iflge radiolovens 16, stk. 3 glder der en klagefrist p 4 uger for sagers indbringelse for nvnet, nr DR's afgrelse er truffet - og sagen skal ivrigt iflge samme bestemmelses stk. 1 indbringes for DR inden 4 uger efter udsendelsen. Radionvnets formand har dog oplyst, at nvnet evt. alligevel vil behandle sagen, hvis der f.eks. forligger en ringe fristoverskridelse, skyld p DR's side o.l. Nvnets afgrelser trffes med almindelig stemmeflerhed - hvilket indebrer, at den hjesteretsdommer, som optrder som nvnets formand, meget vel kan komme i mindretal. TV 2 For TV 2's vedkommende faststter radiolovens 15 u blot lakonisk, at klager over et program skal indgives til den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, inden 4 uger efter, at dette er udsendt. Derimod er der ingen regler om hvilken fremgangsmde, der herefter skal flges, og om p hvilket materielt grundlag vurderingen af klagens berettigelse skal finde sted. I praksis gr en sdan sag til den administrerende direktr, som afgr den efter at have hrt den pgldende virksomheds eller afdelings kommentarer til klagen. Iflge oplysning fra TV 2 (i maj 1990) har der kun vret n sag. Herudover er forfatteren imidlertid bekendt med et tilflde, hvor der i en TV 2 udsendelse blev bragt en bevidst urigtig oplysning om forhold vedr. Danmarks Statistik. Dette frte frst til 2 henvendelser til producenten, hvilket imidlertid ikke affdte nogen korrektion - og senere til en egentlig klage. Sidstnvnte afvistes med henvisning til overskridelse af 4 ugers klagefristen. Lokalradio og -TV Lokalradioer og Lokal-TV, som virker p grundlag af reglerne i radiolovens kap. 2 a, er underkastet de for den trykte presse gldende berigtigelsesregler (jf. nedenfor), jf. radiolovens 15 g. Der har imidlertid ved manuskriptets frdiggrelse (maj 1990) endnu ikke vret sager p dette omrde. Den trykte presse Om aviser, blade og andre periodiske skrifter mv. glder lov om pressens brug. Det fremgr af dennes 9405, at redaktren er forpligtet til i skriftet uforandret at bringe en berigtelse af meddelelser, som dette har indeholdt med hensyn til oplysninger af faktisk karakter, nr det (inden en mned) begres af nogen, hvem meddelelsen er egnet til at pfre en ikke uvsentlig skade i konomisk henseende eller i offentlighedens omdmme. Hvis begringen afsls, kan sagen indbringes for et srligt berigtigelsesnvn. Uafhngigt af en indankning for dette kan den, der anser sig for skadet eller krnket, i skriftet fordre optaget (uden betaling) meddelelse om sagsanlg i anledning af artiklen svel som om sagens udfald. Ligeledes kan han forlange optaget en henvisning til en berigtigelse af artiklen i et andet skrift. Det srlige berigtigelsesnvn trffer efter lovens 10 endelig afgrelse af, hvorvidt en berigtigelse skal bringes. Hvis ngtelsen af at bringe den har vret benlyst urimelig, eller hvis en ufyldestgrende berigtigelse indebrer en vsentlig overtrdelse af lovens bestemmelser, kan nvnet plgge redaktren en bde.
405

Se Herom Oluf H. Krabbe "Dansk Presseret" s. 45 ff, Knud Aage Frbert "Dansk Presseret 3, s. 136 ff, samme "Massemediernes Frihed og ansvar" s. 197 ff, Carl Rasting "Presseretten" s. 154 ff.

I domme, hvor redaktren eller forfatteren til en artikel idmmes straf for indholdet af samme, skal det efter begring fra den forurettede bestemmes, at dommen i et nrmere fastsat omfang skal optages i skriftet, 11. Optagelsen skal ske uden vederlag og med samme typer som skriftets almindelige tekst samt p et s fremtrdende sted, som det efter omstndighederne med rimelighed kan fordres. Udtrykket "berigtigelse" er ikke heldigt valgt, fordi det giver indtryk af, at berigtigelsesinstituttet kun sikrer en ret til at f dokumenteret urigtige oplysninger korrigeret. Dette er imidlertid ikke korrekt. "Berigtigelses"retten er en ret til - hurtigt - at komme til orde, dvs. til at tage til genmle med sin egen opfattelse af faktum (hvis blot denne opfattelse ikke er benlyst urigtig). "Genmleretten" glder sledes ogs ganske uafhngigt af, hvad den berigtigelsessgende kan dokumentere angende faktum, og uanset om der f.eks. verserer en retssag herom, som gennem egentlig bevisfrelse vil skabe klarhed senere. Om faktums indhold anstiller Berigtigelsesnvnet alts ingen undersgelser, foretager ingen undersgelser og tager ingen stilling. Bevisfrelse for nvnet kommer sledes ikke p tale. Indtil en dom er faldet til klarlggelse af faktum, kan der flgelig fsv. godt afsiges kendelse om "berigtigelse" - medmindre det, klageren hvder, er benlyst urigtigt. Det, der kan forlanges en berigtigelse af, er oplysninger om faktum, givet i det redaktionelle stof, lserindlg eller annoncer, det vre sig i teksten eller i billederne. En beskrivelse, som er egnet til umiddelbart at bibringe lserne et indtryk af faktum, kan danne grundlag for et berigtigelseskrav, uanset om dette indtryk er hidfrt direkte ved de anfrte ord eller gennem disses sammenhng, opstilling osv. "Ordgrnsen" er alts ikke afgrende for, hvad der kan krves berigtiget. Kun faktum kan forlanges berigtiget. Vurderinger - de vre sig nok s horrible - ligger uden for, hvad der kan krves en berigtigelsesnvnskendelse p - selv om de mske meget vel kan begrunde en injuriesag. Betingelsen er endvidere, at de bragte oplysninger om faktum er skadeegnede, det vre sig konomisk eller ideelt. Det krves alts ikke, at de er strafbare eller erstatningspdragende. Hvad ideelle skader angr, er det flgelig ikke ndvendigt, at der foreligger en overtrdelse af injurielovgivningen. Afgrende er ogs blot, om de er egnede til at hidfre skade, og en aktuel skadevirkning behver ikke vre pvist. Der behver ej heller vre tale om stor skade, men skaden m dog ikke vre helt ubetydelig. Det, der skal vurderes, er endvidere, om netop klageren risikerer at lide skade, ikke om den bragte oplysning i almindelighed er egnet til at hidfre skade. En sdan skaderisiko kan dog meget vel vre til stede, selv om den potentielt skadelidte ikke er nvnt udtrykkeligt ved navn i den pklagede artikel. Den "berigtigelse", der kan krves, er en oplysning om faktum. Denne oplysning m naturligvis ikke vre retsstridig over for 3. mand eller give denne ret til at krve berigtigelse. Vurderinger og kommentarer til dette faktum kan heller ikke krves offentliggjort. Hvis berigtigelseskravet indeholder sdanne, kan der evt. afsiges kendelse om, at berigtigelsen skal offentliggres uden disse. Hvis de imidlertid ikke lader sig udskille sledes, at der bliver en meningsfyldt berigtigelse tilbage, plgges der ikke berigtigelse selv om der klart havde vret noget at berigtige. Berigtigelsesnvnet kan nemlig ikke formulere en berigtigelse, der er anderledes end kravet. Det kan heller ikke plgge bladet at dementere eller beklage artiklen. Lovens berigtigelsesregler indeholder alts ikke noget reelt vrn imod offentliggrelse af direkte eller indirekte usandheder. For det frste kan der meget vel bibringes lserne et urigtigt indtryk, uden at der er skrevet noget som helst, der kan karakteriseres som en urigtig meddelelse af faktisk karakter. For det andet kan det vre vanskeligt at bevise, at

selv en klart urigtig meddelelse er egnet til at pfre konkrete personer en ikke uvsentlig skade i konomisk henseende eller i offentlighedens omdmme. Dernst er den sanktion, der opstilles, ineffektiv som oprejsningsmiddel. Det er f.eks. uden vrdi at f et dementi i almindelig skrift af mske oven i kbet op til flere fede overskrifter. Som supplement til presseloven er der vedtaget et st regler for god presseskik, som et antal blade (men langt fra alle) har tiltrdt. Disse sigter primrt p at beskytte det enkelte individs fred og privatliv. I relation til det, som i nrvrende undersgelse str i centrum, nemlig den offentlige meningsdannelse i politiske anliggender, er det imidlertid af interesse, at reglerne fastslr flgende: "1. 2. 3. Det er pressens opgave at bringe korrekt og hurtig information. S langt det er muligt, br det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Kritik br udvises over for nyhedskilderne, i srdeleshed nr disses udsagn kan vre farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan vre skadelige, krnkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprves i srlig grad, inden de bringes, frst og fremmest ved forelggelse for den pgldende. Angreb og svar br, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhng og p samme mde. Det skal gres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dkning i den pgldende artikel eller udsendelse. Det samme glder de skaldte spisesedler. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted p redaktionens eget initiativ, hvis og s snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgr. Berigtigelsen skal foretages i en sdan form, at lserne fr klar mulighed for at blive opmrksom p berigtigelsen".

4. 5. 6. 7.

Disse forskrifter glder for det redaktionelle stof incl. billeder samt for videreformidling af lserindlg (navngivne eller anonyme). Som redaktionelt stof betragtes ogs tegninger og de i denne forbindelse bragte tekster (jfr. Pressenvnets beretning 1979/1 nr. 9). Derimod glder de ikke for annoncer (medmindre det drejer sig om annoncer for bladet selv, jfr. nvnets kendelse 324. Overtrdelse af de presseetiske regler kan indklages for et srligt Pressenvn. Sfremt der er anlagt retssag f.eks. for pstede injurier, behandler nvnet dog ikke klagen (jfr. beretningen 1973/2 nr. 8). Pressenvnets virksomhed opfylder i dag ikke de sdvanlige retsplejegarantier. Det kan f.eks. udmrket forekomme, at en sag bliver afgjort, uden at klageren fr lejlighed til at tage stilling til de retlige og faktiske anbringender, det indklagede blad anfrer som begrundelse for krnkelsens berettigelse. Pressenvnets afgrelser offentliggres i periodiske beretninger, som kortfattet refererer de enkelte sager. Afgrelserne fra nvnet er i kraft af reglernes focusering i stor udstrkning vinklet p beskyttelsen af individet og sledes af mindre interesse for en undersgelse af den politiske meningsdannelse. Oven i kbet gentager afgrelserne igen

og igen, at rammerne er videre i politiske anliggender og i sager af stor offentlig interesse. En vis betydning har Pressenvnet dog trods alt ogs her. Det kan f.eks. af de afsagte kendelser lses, at informationsindsamlingen skal foreg loyalt. Dette indebrer bl.a., at journalisten ikke m optrde fordkt (medmindre ganske srlige omstndigheder ndvendiggr det). P den anden side behver pgldende ikke udtrykkeligt prsentere sig som journalist, hvis det fremgr klart af omstndighederne, at han er det. Se kendelserne nr. 339 og 343. Tilkobles der bndoptager p et telefoninterview, skal dette oplyses for den interviewede, beretningen 1975/2 nr. 4. Loyalitetskravet indebrer endvidere, at uforstlige bemrkninger ikke m bruges, jfr. beretningen 1971/1, nr. 1. Ej heller m information, der er fremskaffet p uregelret manr, f.eks. gennem tyveri, uden videre bruges. Se f.eks. beretningen 1971/1 nr. 11-12 (forudstningsvis). Bringes anonyme artikler (eller lserbreve), hfter redaktionen alligevel herfor. Men det er ikke i sig selv angribeligt at trykke anonyme indlg, nr forfatterens identitet er redaktionen bekendt, se beretningen 1977/1 nr. 11 og 1981/2 nr. 3. Af praksis kan i vrigt ses, at det er imod god presseskik at bringe regulr lgn. Se f.eks. beretningen 1970/2 nr. 10, hvor der var bragt et billede af en sret pige med angivelse af, at det drejede sig om politivold, selv om pgldende var ramt af sten fra demonstranter. Hvis en alvorlig beskyldning er fremsat, m den alts tages tilbage, nr det bliver klart, at den er urigtig (jfr. beretningen 1970/2 nr. 10). Se ogs f.eks. beretningen 1975/2 nr. 6 om en urigtig beskrivelse af politiets fremgangsmde i en konkret sag og 1976/2 nr. 3. Efter omstndighederne vil et tilbud om at bringe et berigtigende indlg vre nok til, at pressenvnet ikke udtrykker sin misbilligelse, jfr. f.eks. beretningen 1980/1 nr. 1. Eventuelle berigtigelser kan dog ikke uden videre blot henvises til rubrikken for lserbreve. Se beretningen 1973/2 nr. 7. Kan det ikke bevises, at der foreligger lgn eller urigtigheder, vil pressenvnet ikke ptale forholdet, se f.eks. beretningen 1978/2 nr. 6, hvor et blad havde skrevet, at (de kendte) medlemmer af en strejkekomite havde taget hrvrk mv. i brug. Se ogs f.eks. beretningen 1971/2 nr. 14, 1973/1 nr. 7, 1973/2 nr. 1 og 1975/1 nr. 2. Hvis en artikel (eller overskrift) naturligt m lses af publikum p en bestemt mde, vil nvnet ofte statuere overtrdelse af reglerne, sfremt dette indtryk er urigtigt i forhold til kendsgerningerne. Se f.eks. beretningen 1972/1 nr. 5, 1978/1 nr. 13, 1983/2 nr. 2. Det er dog tilsyneladende ikke alle sdanne indirekte usandheder der opsamles. Se f.eks. beretningen 1971/2 nr. 13, hvor et blad havde oplyst, at en fngselsmassakre var godkendt af prsident Nixon, selv om denne kun havde stttet en ordre om at nedkmpe et fngselsoprr (og ikke kunne vide at nedkmpelsen ville udvikle sig til en massakre). Og ligeledes 1978/2 nr. 7 om en overskrift som gav et urigtigt indtryk af en faglig organisations virke. Disse sidstnvnte afgrelser hviler tilsyneladende p manglende anerkendelse af det indtryk, pgldende artikel efter opstningen naturligt vil give lserne, der i bred almindelighed jo fanges af prsentationen mere end af detaljerne. Imod god presseskik er det endvidere e.o., hvis en del af en begivenhed fremhves sledes, at det giver lseren et misvisende billede af helheden. Se f.eks. beretningen 1971/2 nr. 16 om en artikel, der fremhver t indlg p et fagligt mde og derved antyder, at dette var karakteristisk for forsamlingens holdning. Det samme glder, sfremt den grafiske opstning er en sdan, at den vil fre lseren til fejlagtige konklusioner. Se f.eks. beretningen 1982/2 nr. 6, hvor to forskellige historier blev bragt i sammenhng p en spiseseddel. Et srligt problem udgr referater af udtalelser mv., fordi det jo ofte m bero p

journalistens skn, hvor meget der er plads til at medtage. Sdanne udvalgte citater af det sagte vil den citerede ofte kunne fle belastende - og misvisende. I mangel af bevis for hvad der egentlig blev sagt, kan referatet imidlertid vanskeligt kritiseres, jfr. kendelse 349 og beretningen 1980/1 nr. 2, 1978/2 nr. 11, 1975/2 nr. 2, 1983/1 nr. 3. Udtalelser m dog ikke refereres i en sdan opstning eller beskring, at lseren misforstr, hvad de overhovedet gr ud p, jfr. beretningen 1976/2 nr. 5 og 1978/2 nr. 10 (men ogs beretningen 1976/2 nr. 3). Der skal ogs holdes en klar adskillelse imellem rene citater og journalistens egne supplerende kommentarer. Hertil er det ikke uden videre tilstrkkeligt at stte citater i citationstegn, se beretningen 1977/1 nr. 9. Koblinger, som kan virke skadevoldende eller agtelsesforringende, kan ogs ptales. Det illoyale vil evt. fremg af, at den oplysning, der hidfrer koblingen, er uden relevans for den egentlige historie. Se f.eks. beretningen 1978/2 nr. 15 (forudstningsvis, om omtale af en kriminel persons tilknytning til boksesporten), 1983/2 nr. 3 (hvor oplysningen om en voldssag blev koblet til voldsmandens medlemsskab af en bestemt motorcykelklub) og kendelse 321 (hvor det uden grund var anfrt, at historien drejede sig om en tidligere fremskridtsmand). Se i vrigt beretningen 1973/1 nr. 2 1976/1 nr. 4 og 5, 1981/1 nr. 1 og 1982/1 nr. 5. Hvis en oplysning ikke relaterer til en identificeret person eller organisation, kan de, der mtte fle sig ramt af den association til dem, som historien hidfrer hos lseren, ikke uden videre ptale artiklen, se beretningen 1976/2 nr. 1 og 1980/1 nr. 3. En indirekte usandhed kan flge af en overskrifts naturlige lsning. Artikeloverskrifter, underoverskrifter, forsideintroduktioner og spisesedler m da heller ikke (efter deres naturlige lsning) vre vildledende i forhold til artiklernes indhold (og de m naturligvis heller ikke indeholde noget, som udgr en selvstndig overtrdelse af reglerne). Under hensyn til de ekstreme krav om kortfattethed accepteres dog udrastninger af dele af artiklen som grundlag for overskrifter og spisesedler og ligeledes en passende konkluderen ud fra artiklen. Se f.eks. beretningen 1970/1 nr. 5, 1970/2 nr. 13, 1974/1 nr. 2, 1974/2 nr. 4, 1978/2 nr. 10, 1978/2 nr. 5 og 7, 1979/1 nr. 8, 1980/1 nr. 6, 1980/1 nr. 1, 1982/2 nr. 6, 1983/1 nr. 7, 1983/2 nr. 4, kendelse 328, kendelse 335, kendelse 342, kendelse 349, kendelse 360 og kendelse 370. Hvis overskriften er dkkende for en mrkvrdig men tilladelig udtalelse, kan den ikke anfgtes, jfr. kendelse 320. Billeder m ikke anvendes p vildledende mde eller forvanskes ved beskring, sledes at de virker vildledende. Billeder af identificerbare personer m sledes ikke bringes i sammenhng med artikler om noget helt andet, som kunne belaste dem i kraft af den kobling til historien, lseren naturligt vil indlgge i illustrationen. Se beretningen 1971/1 nr. 3 og 1977/2 nr. 5, 1979/1 nr. 1, 1982/1 nr. 4, kendelse 322 og kendelse 361, men ogs 1974/1 nr. 8. I forbindelse med artikler om offentlige personer m gerne bringes (neutrale) billeder af pgldende, selv om disse mtte vre overladt bladet i anden anledning, jfr. beretningen 1971/2 nr. 3. Se ivrigt beretningen 1974/1 nr. 9 samt beretningen 1987/2 s. 8 og kendelse 362 om anvendelse af billeder generelt. Der er en vidtgende satirisk og sarkastisk ytringsfrihed i politiske anliggender, jfr. beretningen 1971/2 nr. 6, 1978/1 nr. 1 og kendelse 350. Men ogs her er der dog en grnse, jfr. beretningen 1979/1 nr. 9. Journalisten er forpligtet til at udve en passende kildekritik. Dette indebrer, at givne oplysninger evt. m kontrolleres gennem andre end den oprindelige kilde. Se f.eks. kendelse 321, 338, 345 og beretningen 1975/2 nr. 5. I tilflde hvor oplysningen kan vre skadelig, krnkende eller agtelsesforringende for nogen, skal efterprvelsen vre srlig grundig - srligt ved forelggelse for pgldende. Se herom beretningen 1970/2 nr. 1, 1972/2 nr. 5 og 7, 1973/2 nr. 5, 1973/2 nr. 1 og 2, 1974/1 nr. 7, 1975/1 nr. 1, 1976/2 nr. 6, 1977/1 nr. 8, 10 og 11, 1978/1 nr. 13 og 15, 1978/2

nr. 11 og 14, 1979/2 nr. 3, 1982/1 nr. 3, 1983/2 nr. 4, men ogs kendelse 365. Den omstndighed, at pgldende oplysning er fremkommet gennem et bureau, fritager ikke for pligten til at forelgge sagen for den angrebne, jfr. beretningen 1970/2 nr. 8. I tilflde, hvor sagen har betydelig politisk eller anden offentlig interesse, har pressen imidlertid generelt videre rammer end ellers. Se f.eks. beretningen 1969/2 nr. 6, 1970/1 nr. 1, 1972/1 nr. 11, 1973/2 nr. 2, 1974/1 nr. 5, 1977/1 nr. 10, 1978/1 nr. 1, 1979/2 nr. 3, 1984/1 nr. 3. Det samme glder indlg i en lbende debat om et kontroversielt emne, se beretningen 1984/1 nr. 5. Hvis oplysningen er mere alment holdt, og der ogs bringes oplysninger, som gr i modsat retning, lempes hringspligten e.o. Se beretningen 1970/1 nr. 5. Det pvirker i vrigt Pressenvnets vurdering, om der evt. senere er givet den krnkede adgang til at svare for sig. Se f.eks. beretningen 1977/1 nr. 10 og 11, 1978/2 nr. 11, 1975/1 nr. 3, 1976/2 nr. 6. Redaktionens vurderinger, herunder i lederartikler, har frie rammer, og Pressenvnet vurderer heller ikke, om de stemmer med god smag. Se beretningen 1971/2 nr. 7 og 16, 1971/1 nr. 17, 1971/2 nr. 9, 1973/2 nr. 9, 1974/1 nr. 6, 7 og 10, 1976/1 nr. 3, 1976/2 nr. 4, 1977/2 nr. 3, 1978/2 nr. 8 og kendelse 326. Dette glder ogs i omtale af politiske figurer isr i sager der har vret genstand for megen omtale og kraftig politisk debat. Se f.eks. beretningen 1975/1 nr. 3, 1980/1 nr. 4 og kendelse 363. Tilsvarende glder anmeldelser, jfr. beretningen 1973/1 nr. 3 (forudstningsvis) og kendelse 323. I srligt grove tilflde ptales vurderinger dog - selv i politiske sprgsml. Se beretningen 1978/2 nr. 8, 1972/2 nr. 2 og 1973/1 nr. 3. Tilsvarende vil urigtige stemplinger kunne ptales - jfr. f.eks. beretningen 1983/2 nr. 2, hvor en reprsentant for Folkebevgelsen imod EF uberettiget var blevet udhngt som kommunist. Hvis bladet mener at vre i stand til at godtgre berettigelsen af en sigtelse, henvises klageren imidlertid til at rense sig ved retssag, jfr. beretningen 1979/2 nr. 4 og 1977/1 nr. 7. Den omstndighed, at Pressenvnet ikke gerne ptaler vurderinger, siger naturligvis intet om, hvorvidt der er grundlag for at rejse sag ved domstolene for injurier. Pressen skal ivrigt respektere lovgivningens krav ang. behandling af specielle emner. Se f.eks. kendelse 344, beretningen 1970/2 nr. 9, 1979/1 s. 11, 1978/1 nr. 7 og 8, 1974/2 nr. 5 og 1983/1 nr. 6 om racediskriminering. Hvad retten til at f optaget lserindlg angr, tilkommer det som udgangspunkt redaktionen at bestemme, om der skal gives spalteplads, jfr. kendelse 329 og beretningen 1978/1 nr. 4 og 1978/2 nr. 12. Der er sledes en vidtgende adgang til at afvise indlg p grund af vidtlftighed, manglende kvalitet eller i det hele taget for at stoppe en polemik, som ikke bringer nyt. Se f.eks. beretningen 1982/2 nr. 4, 1983/1 nr. 2. Det fremgr dog af et stort antal sager, at afgrelsen af, hvorvidt der gives ptale, i nogen grad afhnger af, om pgldende blad har givet den forudrettede adgang til at komme med en korrektion. Heraf flger fsv. en ret for personer, der udsttes for belastende omtale, til e.o. at komme til orde i lserindlg. Visse sager drejer sig udelukkende om denne ret, jfr. beretningen 1970/1 nr. 7 og 1979/1 nr. 8. Redaktionen m ikke i lserindlg indfje noget, som ikke er skribentens (jfr. beretningen 1970/2 nr. 7) - heller ikke ved trykning af noget, indsenderen har udstreget (jfr. beretningen 1975/1 nr. 7). Derimod er en redaktionel efterskrift tilladelig (beretningen 1972/1 nr. 1). Efterskrifter, redaktionelle reportager og kommentarer i tilknytning til lserbrevet skal dog vre sledes adskilt fra dette, at lseren ikke sammenblander dem hermed (beretningen 1978/1 nr. 4). Pfrer redaktionen en overskrift, m den vre dkkende (jfr. det allerede nvnte), og den m i fagskrifter ikke uden forfatterens tilsagn gives et journalistisk tilsnit. Se beretningen 1980/1 nr. 5. Ivrigt kendelse 367.

Da redaktionen kan komme til at bre et ansvar for, hvad der offentliggres i lserbreve (se f.eks. beretningen 1977/2 nr. 2, 1981/2 nr. 3 og kendelse 333) vil den kunne krve sdanne dele af lserindlg udtaget, som overskrider det tilladeliges grser. Af praktiske grunde accepteres det ogs, at forkortelser foretages i videre udstrkning. Teksten m dog kun beskres med forfatterens tilladelse eller med angivelse af, at indlgget er forkortet (beretningen 1978/1 nr. 4 og 1978/2 nr. 12). Og det turde vel ogs vre en betingelse, at det trykte indlg giver et korrekt billede af det oprindeligt indsendte manuskript. Injurielovgivningen Iflge straffelovens 267, stk. 1 er det strafbart (forstligt) at krnke en andens re ved fornrmelige ord eller handlinger (ringeagtsytringer) eller ved at fremstte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedstte den fornrmede i medborgerens agtelse. For pressens vedkommende m ansvaret for udbredelse bestemmes i lyset af presselovens regler om ansvarets placering. Forskellen mellem ringeagtsytringer og sigtelser gr p, at der i princippet vil kunne fres sandhedsbevis for sigtelser, hvis de alts er rigtige (eks. "tyv", "morder" etc). Ringeagtsytringer er derimod blot nedvurderende udsagn, om hvilke det aldrig ville kunne konstateres om de er sande eller usande (eks. "slubbert", "dumt svin" etc.). Forskellen har betydning bl.a. derved, at sigtelser i visse tilflde kan begrunde skrpet straf, nemlig for bagvaskelse, jfr. lovens 268, ligesom en sigtelse kan "kendes dd og magtesls" ("mortificeres"), jfr. lovens 273. Omvendt kan der fres sandhedsbevis for sigtelsens eventuelle rigtighed, hvilket vil have den virkning, at den bliver straffri ( 269). Afgrnsningen af, hvornr der overhovedet foreligger en strafbar rekrnkelse, er ofte vanskelig, og specielt som led i den politiske debat om sager af stor offentlig interesse accepterer domstolene tilsyneladende efter omstndighederne mere end ellers. Negative udtalelser som led i vurderingen af f.eks. videnskabelige eller kunstneriske prstationer er i almindelighed heller ikke strafbare. Det samme glder i vidt omfang satiriske tegninger o.l. Heller ikke krnkelser af god tone eller stetisk flelse straffes, og det samme glder i vid udstrkning konstateringer af et menneskes faktiske evner, kundskaber, dannelse, sygdomme m.v. I vrigt glder et srligt ytringsprivilegie efter Grundlovens 57 som fastslr, at for sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden tingets samtykke drages til ansvar uden for samme. (Herom f.eks. Juristens Domssamling 1936/107). Reglen hviler p behovet for at sikre et aldeles frit debatgrundlag for folkestyret. Det diskuteres i teorien, om en tilsvarende regel glder i relation til udtalelser fremsat i offentlige kommunalbestyrelses- eller amtsrdsmder. Her kan dog evt. 269, som giver mulighed for at fritage for straf, (jfr. nedenfor) anvendes. Endelig har advokater under en retssag et srligt ytringsprivilegium, jfr. Ugeskrift for Retsvsen (U) 1951/1106 og U 1949/159 (samt 269). Det er i vrigt ingen betingelse for strafbarheden, at den ramte har flt sig krnket eller at hans omdmme faktisk er forringet. Afgrende er alene, om udsagnet er egnet til at virke krnkende. Sigtelser behver ej heller vre prsenteret som vished - det er nok, at de udtales som udtryk for injuriantens subjektive formening eller som en mistanke, som sprgsml, ja endog som ironi. Den krnkede behver ej heller vre nvnt direkte ved navn, hvis han dog klart kan identificeres. Inden for det politisk meningsdannende omrde foreligger fra nyere tid flere afgrelser, som belyser, hvor grnserne gr: Det er sledes (U 1955/912) ikke blevet anset for injurierende over for en fhv. borgmester,

at et blad bl.a. udtalte "at der ved afslutningen af det legendariske C-styre i X-by var sat et endeligt punktum for den overddighed af ufrivillig publicity, der i en tidligere periode ... blev byen til del" og "C, der var landskendt ... fordi han bevidst eller ubevidst altid har haft en srlig evne til at skabe blst om sit navn". "Det ... skabte ... en ny affre, at borgmesteren ... havde dristighed til at gre ham (socialudvalgsformanden) til gasvrksbestyrer ... Ved denne 'udnvnelse', som borgmesteren fik gennemtrumfet ved brug af alle til rdighed stende midler ... tilsidesatte C den parlamentariske anstndighed" "... de der med opmrksomhed har fulgt de vekslende xby-sager, vil erindre, da der for nogle r siden opstod stor diskussion om et ln p 400.000 kr. til en gasvrksudvidelse - et ln som iflge et borgerligt byrdsmedlems opgivende hverken var sanktioneret af byrd eller ministerium". "C er som nvnt nu fjernet fra byen". "... ivrigt med en pension p 8.000 kr. om ret, hvilket ogs reprsenterer sin affre". Som grundlag for frifindelsen udtaler retten, at selv om enkelte udtryk i artiklen kunne give anledning til at tro, at der l mere bag de omtalte i byrdet kritiserede forhold, end tilfldet var, s var der dog ikke tale om strafbare sigtelser. Heller ikke det vrige anss at vre injurierende, idet der var tale om en orientering om byen. Det anss tilladeligt at et dagblad fremstter kritiske bemrkninger i en vis skarp form om forhold, der i byrdet har givet anledning til skarp diskussion. Det anss endvidere at vre forhold af kommunalpolitisk karakter, hvorfor lseren ikke anss at vre tilbjelig at misforst selv ret kraftige udtryk. Det er derimod (U 1958/600) blevet anset rekrnkende p flere offentlige mder i 1955 at have beskyldt 4 personer, der var ministre 9/4 1940, for dengang at have beget "hjforrderi". Injurianten anss at have savnet enhver rimelig grund til at anse sigtelserne for sande, hvorfor han blev idmt 8 mdrs. fngsel for bagvaskelse. Og en dagbladsartikel, der omtalte et tidsskrift som "nazistisk", anss at indeholde en ubefjet sigtelse, hvorefter der blev givet dom til straf (dagbder) og mortifikaion (U 1958/882). Tilsvarende fastsls i Vestre Landsretstidende 1958/46. Derimod er udtrykket "politisk hykler" ikke blevet anset for rekrnkende (Vestre landsretstidende 1958/326). Endvidere er sigtelserne "citatfusker" og "ordbedrager" i en dagbladspolemik kendt ubefjede. Udtryk om, at den ene debattr "har bjffet til piskens pris ..., lftet ben mod ret og menneskelighed ..., er bare en lydig skdehund" blev anset for ringeagtsytringer. Derimod fandtes en udtalelse om at debattren "henter sine skarns- og skldsord fra sprogets dyb" ikke at overskride ytringsfrihedens grnser (U 1958/1182). En dagbladsartikel sigtede chefen for hren for landsforrderi og i hvert fald indirekte skyld i mord p landsmnd under besttelsen ved at forholde modstandsbevgelsen vben, der var sendt fra Sverige. Endvidere blev han beskyldt for ugerninger og for loyalitet over for besttelsesmagten samt for at vre identisk med en navngiven person eller ansvarlig for et af denne beget stikkeri. Der blev herefter givet dom efter 267, jfr. 268 til fngsel i 3 mdr. samt en godtgrelse p 25.000 kr. og mortifikation (U 1961/372). En forfatters kronik om en rejse til Tjekkoslovakiet omtaltes i et blad, hvorved det udtalte, at en agent for Goebbels ikke kunne have leveret en mere uvederhftig, ja bevidst lgnagtig skildring, samt at han i Afrika morede sig med at skyde p negre. Disse sigtelser blev anset for rekrnkende og straf af dagbder blev herefter plagt efter 267. Tillige blev udtalelserne mortificeret, ligesom der blev tilkendt en erstatning p 3.000 kr. (U 1961/549). Iflge avisreferater havde en taler p et offentligt mde udtalt, at et sognerd bestod af 1 mand og 6 nuller og "Jeg blev rystet, for jeg troede ikke, at en kommunalpolitiker kunne tage metoder fra Hitlertyskland i anvendelse". Som led i et forlig offentliggjorde taleren en

erklring, hvori han ngtede at have udtalt sig sledes. De to journalister, der havde skrevet referatet, anlagde imidlertid nu sag imod ham, idet de anfrte, at erklringen om referatets urigtighed var krnkende for deres faglige re. Antaget, at journalisterne havde haft fje til at referere som sket. Erklringen anss imidlertid, da den alene vedrrte et enkeltstende forhold og ikke derudover vedrrte noget angreb p journalisternes almindelige faglige evner, ikke at udgre en strafbar sigtelse (U 1961/962). En vrnepligtig havde under et interview anvendt udtrykket "halvsadister" om befalingsmandselever i flyvevbnet. Straf af dagbder blev ikendt og udtrykket mortificeret (U 1965/914). Under en forldredag havde enhedens chef udtalt, at "de mennesker, der taler imod NATO, tnker mske ikke dybere over det, men i virkeligheden er den indstilling, de giver udtryk for, forbryderisk og landsforrderisk". 6 medlemmer af Socialistisk Ungdoms Forum pstod herefter pgldende straffet. Han blev imidlertid frifundet under hensyn til den igangvrende lidenskabelige debat, til det i udtalelsen indeholdte forbehold og til at den ikke var mntet p konkrete personer (U 1966/167). Udtalelse om at en person var et "fascistsvin" blev kendt rekrnkende (U 68/780). Et billede i et blad af nogle grske gstearbejdere bragt i sammenhng med en omtale af jugoslavisk terroristvirksomhed udgjorde ikke en sigtelse, men nok en krnkelse af pgldendes fred og re (U 73/730). Udtrykket i en sensationsprget avisartikel "den nu bedragerianmeldte direktr S" fandtes at g uden for det tilladelige i betragtning af, at der var tale om en gammel affre, at oplysninger om den sigtedes person mtte opfordre til forsigtighed med hensyn til sigtelsens holdbarhed, og at det mtte henst som uvist, om anmeldelsen ville fre til en politimssig undersgelse endsige straffesag (U 74/647). Et blad havde i en plakat, som udgjorde en efterligning af en tegning i Andelsslagteriernes reklametryksag, skrevet "Danske svin er sunde, de strutter af penicillin". Dette anss som en tilkendegivelse i satirisk form af, at der er penicillin i urimeligt omfang i svinene. Denne anss endvidere at vre led i en omfattende og lngerevarende offentlig debat om anvendelsen af medicin i husdyrbruget. Hensynet til den frie meningsudveksling om et sdant vsentligt samfundsanliggende anss at mtte have betydelig vgt, hvorfor det skete ikke anss at have overskredet det tilladeliges grnser (U 80/1037). Endelig har Den danske Forening i flere (utrykte) domme fet mortificeret udtalelser om, at foreningen er "racistisk" eller "nazistisk". Ogs viderebringelse af strafbare sigtelser og ringeagtsytringer er som anfrt strafbart, hvilket har en srlig betydning for pressens gengivelse af sdanne. Loyale referater af udtalelser i Folketinget og retssalene antages dog ikke at vre strafbare, jfr. ivrigt 269). Det er vel tvivlsomt, hvor langt referatfriheden i vrigt rkker. Drejer det sig om udtalelser, der i forvejen har stor offentlig udbredelse, synes en loyal og objektiv gengivelse af dem ikke at vre strafbar, jfr. U 34/1130 smh. U 59/762 og U 87/363. Ved udmlingen af straffen skal det efter loven betragtes som en skrpende omstndighed, hvis fornrmelsen er fremsat i trykt skrift eller p anden mde, hvorved den fr strre udbredelse, eller p sdanne steder eller til sdanne tider, at det i hj grad forger det krnkende i ytringen, 267, stk. 3. Og hvis nogen p den mde som er omtalt i 267, stk. 3, har fremsat en udtalelse, der indeholder en usandfrdig sigtelse imod en anden for forhold der, hvis den var sand, ville gre denne anden uvrdig til at beklde offentlig hverv, m der hverken ved skyldssprgsmlets afgrelse eller ved faststtelse af

straffen tages hensyn til en pstand om, at den i samfundet i almindelighed gldende vurdering af sigtelsens utilbrlighed ikke skal finde anvendelse, 267 a. Hvis stiftelsen er fremsat eller udbredt imod bedre vidende, eller hvis gerningsmanden har savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes han for bagvaskelse efter 268. En sigtelse er omvendt straffri, nr dens sandhed bevises, svel som nr den, der er i god tro fremstter sigtelsen, har vret forpligtet til at udtale sig eller har handlet til berettiget varetagelse af benbar almeninteresse eller egen eller andres tarv. "benbar almeninteresse" omfatter navnlig forhold omkring statens og kommunernes udvikling, tilstand og dispositioner, den almindelige samfundsudvikling og strre grupper af befolkningen. Interessen behver ikke at vre af konomisk art. "Berettiget" indebrer, at udtalelsen skal vre rimelig i lyset af dens nyttevrdi. Straf kan bortfalde, nr der oplyses omstndigheder, som gav fje til at anse sigtelsen for sand, 269. Straf efter 267 kan ogs bortfalde, hvis handlingen er fremkaldt ved utilbrlig adfrd fra den forurettede eller denne har vet gengld imod fornrmeren, 272. Hvis en refornrmende sigtelse kendes ubefjet, skal der efter pstand i dommen optages en bemrkning herom, 273, stk. 1. Dette glder, hvad enten den er forstligt fremsat eller ej og selv om der ikke samtidig krves straf og/eller erstatning. Den, der dmmes for en sdan sigtelse, kan ogs tilpligtes at udrede et belb til bestridelse af omkostningerne ved offentliggrelse af dommen, 273, stk. 2. Der kan ud over straf og mortifikation mv. ogs dmmes til erstatning efter erstatningsansvarslovens 26 for tort. Sdan godtgrelse er i praksis udmlt fra 500 kr. og til 50.000 kr. Konklusioner Vurderingen af de regler, der omgrder aktualitetsmedierne, m ndvendigvis vre forskellig, alt efter om det er den trykte dagspresse eller de terbrne medier, der tnkes p. Dette skyldes, at der jo er tale om vidt forskellige vilkr for den pvirkning, der formidles. Isr TV rummer som allerede nvnt mulighed for at opn srlig stor gennemslagskraft over for publikum. De elektroniske medier udver ogs en jeblikspvirkning, hvor det, der formidles, rent praktisk straks forsvinder uden for publikums rdighedsfre igen. Kontrol af rigtigheden bliver derved vanskeligere, og det bliver ogs vanskeligere at afslre evt. illoyalitet i fremstillingsteknikken. En senere opretning af eventuelle illoyale indslag - f.eks. et dementi - bliver ligeledes vanskeligere, fordi opretningen kun nr ud til de seere og lyttere, som fysisk er inden for mediets rkkevidde netop i det jeblik, det sendes. Samtidig reprsenterer de elektroniske medier i hjere grad monopoler. Kravene til sikringen af, at alsidighedskravet er opfyldt, m derfor vre store i relation til de elektroniske medier, og sanktionerne anderledes. Men ivrigt m vurderingen vre forskellig, alt efter hvad det er for en medieopgave, der tnkes p. Med henblik p det, som her str i centrum, nemlig pressens rolle som fdelinie i den politiske meningsdannelse, er det f.eks. bemrkelsesvrdigt, at vrnet for loyaliteten i formidlingen gennemgende er svagt. Reglerne til vrn imod pressemisbrug har tyngden placeret p misbrug, som virker krnkende for enkeltper soner - typisk som indgreb i privatsfren - ikke misbrug, som skader en politisk sag. Med henblik p den politiske meningsdannelse er mediernes vigtigste opgave at distribuere viden om kendsgerninger og dernst at formidle oplysning om de meninger, som p grundlag af disse kendsgerninger danner sig i samfundets forskellige grupper. I den skrevne presse formidles begge stoftyper dels i det journalistiske stof (som kommer

fra bladet selv) og dels i det skaldte debat- og kronikstof (som udvlges af bladet blandt bidrag fra lserne). I den elektroniske presses strste virksomhed (DR) findes i dag stort set kun journalistisk stof og strkt redigerede bidrag fra lyttere og seere. Til gengld glder et lovfstet alsidighedskrav. I de vrige elektroniske medier har brugerne tilsyneladende noget strre mulighed for at komme til orde, men redaktrens magt er dog ogs her klart strre end i den skrevne presse. Ordningen lider for DR's vedkommende af den svaghed, at det i sidste ende er en politisk afgrelse, om alsidighedskravet er opfyldt. Det kommer med andre ord til at bero p flertallets beslutning, om mindretallets synspunkter er tilgodeset. Afgrende for, hvad der faktisk sker, vil derfor vre flertallets forstel se for, hvad alsidighed er, og vilje til at handle derefter. I en situation, hvor det samlede produkt er ganske uoverskueligt, og hvor de "folkevalgte" tilsynsorganer derfor er gidsler hos de ansatte medarbejdere - og af PRmssige grunde er strkt utilbjelige til at lgge sig ud med disse - giver dette selvsagt en betydelig usikkerhed om, hvorvidt hensynet til mindretallene nu ogs rent faktisk tilgodeses. Den eksisterende ordning giver alts ikke grund til at forvente, at alsidighedskravet fres ud i livet i DR. For at sikre alsidigheden vil det vre ndvendigt at sikre en langt strre gennemsigtighed i udsendelsesvirksomheden. Dette kunne f.eks. opns ved at tilpligte DR periodisk at redegre for, hvad der rent konkret er gjort for at tilgodese netop alsidighedskravet og til i denne forbindelse at offentliggre indsigelser, der i s henseende mtte vre fremkommet imod institutionens virksomhed. Endvidere br institutionen indrette en del af sin udsendelsesvirksomhed som indslag tilblevet p initiativ fra og med deltagelse af publikum selv. Endelig br der etableres en (upolitisk) instans til at udtale sig om berettigelsen af eventuelle klager over manglende opfyldelse af alsidighedskravet og illoyalitet i vrigt i stofformidlingen. Med hensyn til sanktionen for eventuelle tilsidesttelser ligger det i sagens natur, at selve konstateringen af disse turde have en vsentlig prventiv virkning. En sdan konstatering vil ogs give institutionens politiske ledelse grundlag for og incitament til at skride ind. Herudover br der imidlertid gives eventuelle krnkede adgang til at tage til genmle med egne ord. Et sdant genmle br kunne forlanges i en s tilpas fyldig form og forudget af en passende rekapitulation af det, der imdegs, at indslaget bliver meningsfyldt. Genmleretten br alts vre videregende end den hidtidige berigtigelsesret. Dette glder bde i henseende til, hvad der kan tages til genmle over for og i henseende til genmlets indhold. Isr br en sdan ret ogs vre til stede i tilflde, hvor der er formidlet et urigtigt indtryk, eller hvor publikum er blevet efterladt med et ensidigt indtryk af en sag eller en persons meninger. Og den br vre til stede, ikke blot hvor en fremstilling er egnet til at virke skadevoldende for en bestemt person, men ogs hvor den er egnet til at skade en sag. Hvad den trykte presse angr, turde det vre indlysende, at pressenvnets virksomhed br udvides til alle blade. Men pressenvnets kompetence br ogs udvides efter tilsvarende kriterier som ovenfor nvnt med henblik p at sikre en udvidet genmleret . Og endelig br pressenvnets virksomhed indrettes, sledes at elementre retsplejegarantier opfyldes. For bde den trykte og den elektroniske presses vedkommende glder det ivrigt, at der er behov for et enstrenget klagesystem. I dag kan den forurettede sendes rundt fra sted til sted i et kinesisk system, opbygget efter helt andre principper end de normale i retsplejen.

Selvom han mtte have ret i sin klage, er det derfor hjst usikkert, om han vil kunne gennemfre denne til den bitre ende, hvor han fr medhold. Endvidere br kravene til loyaliteten i stofformidlingen skrpes. Det er nppe muligt at opstille faste regler for, hvad der er loyal formidling, og hvad der ikke er. Derfor br de presseetiske regler, som fortsat br vre grundlaget for afgrelserne, suppleres med en generalklausul, som gr det muligt at tilpasse praksis efter udviklingen i samfundet, de konkrete tilfldes behov og en gradvis get erkendelse af grnserne mellem de loyale og de illoyale formidlingsteknikker. En linie herfor vil naturligt udflde sig i praksis fra et pressenvn indrettet i overensstemmelse med forannvnte i lyset af tilgngelig viden om den illoyale formidlingsteknik. Det vil ivrigt vre naturligt i langt hjere grad at bevidstgre journalister og publikum over for denne grnsedragning. Med udgangspunkt i pressenvnets praksis burde alle vordende journalister sledes undervises i journalistisk etik. Og der burde ivrigt som led i folkeskoleundervisningen undervises i pressebrug og -misbrug, sledes at der oparbejdes den ndvendige kritiske sans i befolkningen. Sfremt reglerne indrettes som skitseret, bliver behovet for et egentligt strafvrn imod sigtelser svagere. Hvor der i god tro bringes noget, som kan gres til genstand for faktisk modargumentation og genmle, turde den krnkedes interesser i almindelighed vre tilstrkkelig tilgodeset hermed. Forudstningen er dog naturligvis, at han bliver opmrksom p forholdet. Der burde med henblik herp indfres en ordning, hvorefter den, som omtales p en mde, der kan blive til ikke uvsentlig skade ideelt eller konomisk - s vidt muligt skal underrettes herom. Ligeledes br han naturligvis til kontrol have kopi af det offentliggjorte genmle. Medieansvarsudvalget har i sommeren 1990 afgivet en betnkning med forslag til en presselovgivning, der vil rette op p en god del af de foran omtalte skvheder. F.eks. lgges op til et nstrenget klagesystem. Forslaget rummer imidlertid ikke alt, hvad der er ndvendigt. Isr vil det fortsat vre ganske svrt for den, som savner indlevet kendskab til omrdet, rent praktisk at sikre sig en oprejsning. Etableringen af en fast ombudsmandsinstitution til at flge pressen og varetage brugernes interesse i relation til denne, turde sledes vre en ndvendig forudstning for at sikre en aftrapning af de urimeligheder, som nu ofte foregr. En sdan ombudsmand vil tillige kunne tillgges kompetence til at ptale forvridninger, der ikke sker p konkrete skadelidtes bekostning, men derimod er rettet mod den politiske meningsdannelse i bredere almindelighed. Biblioteker, skoler mv. Den offentlige mening udkrystalliseres naturligvis ogs p grundlag af det meningsdannelsesstof, der formidles gennem skoler, biblioteker og tilsvarende institutioner. Iflge Folkeskolelovens 2 er folkeskolens opgave i samarbejde med forldrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, frdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Folkeskolen skal i det hele sge at skabe sdanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan ge sin lyst til at lre, udfolde sin fantasi og opve sin evne til selvstndig vurdering og stillingtagen. Folkeskolen skal endvidere forberede eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for lsningen af flles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv skal derfor bygge p ndsfrihed og demokrati.

Ved hver skole oprettes (iflge lovens 39 c ff) en skolebestyrelse med dominans af forldrereprsentanter. Denne bestyrelse faststter principperne for skolens virksomhed inden for de rammer, kommunalbestyrelsen faststter. Ligeledes godkender den skolens budget og undervisningsmidler, faststter ordensregler, foreslr (over for kommunalbestyrelsen) lseplaner og kan ivrigt over for kommunalbestyrelsen stille forslag om alle forhold, der vedrrer skolen. Iflge biblioteksloven, 1 er folkebibliotekernes forml at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviterer ved at stille bger og andet egnet materiale til rdighed. Dette forml skal iflge 1 a opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet i udvalget af materiale. Det nvnes endvidere direkte, at ved udvlgelsen m alene disse kriterier og ikke de i materialet indeholdte religise, moralske eller politiske synspunkter vre afgrende. Rent konkret skal materialevalget foretages af den ledende bibliotekar under medvirken af de vrige bibliotekarer og under ansvar over for kommunalbestyrelsen. Efter lovens 12 skal srlige skolebiblioteker inden for folkeskolens forml tjene skolens undervisning og bidrage til den enkelte elevs alsidige udvikling. Skolenvnet godkender efter indstilling fra lrerrdet anskaffelse af materialer til skolebiblioteket. Den ledende bibliotekars beslutninger med hensyn til bogindkbene trffes som sagt under ansvar over for byrdet. Der er imidlertid kun ganske f eksempler p, at et byrd har blandet sig. Beslutningen mht. indkb trffes normalt p srlige bogvalgsmder, hvor alle bibliotekarerne deltager. Inspiration til indkb hentes i stor udstrkning i de meget kortfattede skaldte "lektrudtalelser", som udsendes fra bibliotekscentralen, og som normalt vil slutte med en anbefaling eller det modsatte mht. evt. kb. En lektrgruppe vlger den litteratur, man finder relevant, og fordeler opgaverne til lektrerne. Disse kan vre valgt af gruppen - eller har mske selv meldt sig til lsning af opgaven. Forfattere og forlag, der mtte vre utilfredse med en udtalelse, kan klage over den til lektrudvalget. Herudover trkkes naturligvis p avisanmeldelser. Der er mulighed for at tegne abonnement p Politikens anmeldelser - men eventuelle modsvar til anmeldelserne indgr ikke heri. Endelig kan der naturligvis hentes inspiration til bogvalget i Dansk Bogfortegnelse, som medtager alle nye udgivelser. Valg af abonnementer til bibliotekernes tidsskriftshylder sker typisk i konsekvens af lokal eftersprgsel. Biblioteksvsenet opnede op gennem 70erne ry for at vre inde i en venstredrejning med forankring i bl.a. Bibliotekarforbundet. Der synes imidlertid nu at vre en oprettende bevgelse i gang. Stadig kan der imidlertid opst en rastereffekt derved at visse bger ikke indkbes - eller ikke indkbes i tilstrkkeligt antal. Publikums tilgang til den samlede bogbestand bygger jo som bekendt i reglen p, hvad det rent konkret finder ved gennemgang af hylderne i de enkelte biblioteker.

Efterskrift Da manuskriptet til denne bog blev skrevet, havde Danmark givet efter i den kamp om den offentlige mening, som gik forud for tbruddet i st. Vi var kommet derhen, hvor vi - som land betragtet - ikke stttede de krfter, hvis fasthed hidfrte dette tbrud. Vort forsvar var udhulet, moralen i bund, fjeligheden over for ondskabens krfter bestemte vore handlinger, og kun vor geografiske placering gjorde os tlte i det vestlige fllesskab, til trods for at det var dette fllesskabs idealer, vi hvdede at st for. Lad vre, at der ogs var retfrdige blandt os - den "offentlige mening" herhjemme var dog i altdominerende grad dvet under en strm af ord, halvhjertethed og manglende forstelse for, hvad der skulle til. Kun den omstndighed, at ord har en tendens til at forsvinde i luften, fritager os for skammen ved det, vi gjorde - eller rettere ikke gjorde. Men selv om det denne gang endte godt - hvis det da er endt - er alt ikke af den grund godt. Nye trusler trner sig op, menneskene river og slider i hinanden, og vi kan ikke forvente, at fremtidens konflikter vil g vor dr forbi. I disse konflikter vil afgrende slag komme til at st om den offentlige meningsdannelse. Vi vil ikke vinde ddisse slag, medmindre vi lrer at forst kampens vilkr. Litteraturliste Agee, Philip, "Tt p CIA", 1975 Agrell, Wilhelm, "Hvorfor U-bdskrnkelserne", 1987 Alinsky, Saul D., "Rules for Radicals", New York, 1972 Altheide, David L., "Media Power", London 1985 Altheide, David L., "Creating Reality - How TV News distorts Events", London, 1976 Altschull, J. Herbert, "Agents of Power: The Role of the News Media in Human Affairs", New York, London, 1984 Andersen, Jakob og Jakobsen, Sren, "Spionen der sladrede", 1977 Andersen, Edvard og Edward Clausen, "Ordet fanger", 1945 Andersen, Eigil, m.fl., "Ikke et ord om ytringsfrihed", 1977 Andersson, Jan og Mats Furberg, "Politik og Propaganda", 1974 Andersson, Jan og Mats Furberg, "Sprog og Pvirkning", 1979 Andesen, Jakob og Jakobsen, Sren, "Operation kastanje", 1978 Andreassen, Thorleif og Gunnar Moe, "Spioner og spionml i Norge", Oslo 1984 Andrn, Gunnar m.fl., "Loyalitet mod virkeligheden", 1979 Asmussen, Kaj og Mogens Meilby, "Fr Deadline", 2. udg. 1978

Bachmann, Albert og Georges Grosjean, "Den anden Form for Krig", udgivet af selskabet til vrn for dansk folkestyre. Barron, John, "KGB Today, The Hidden Hand", England 1985 Bartlett, F.C., "Political Propaganda", New York 1973 Beloff, Nora, "Titos flawed Legacy" London 1985 Bennike, Sigurd, "Avisen og danskeren", 1983 Bennike, Sigurd, "Befolkningens Forbrug af kommunikation", 1977 Bennis, Warren G. (red.) Kenneth D. Benne "The Planning of Change", 2. udg., London 1969 Berglind, Hans, "Introduktion til Socialpsykologi", 1975 Bering, P.H., "Fredsbevgelsens Bagmnd", 1985 Bernays, Edward L., "Crystalizing Public Opionon", New York 1923 "Besttelsestidens Fakta" (red. Niels Alkil), bind 1-2, Sagfrerrdet 1945-46 Betnkning nr. 1029/1985 om dansk mediepolitik Bibliografier: Smith, Myron J., "The Secret Wars", Volume II, Intelligence, Propaganda and Psychological Warfare Covert Operations 1945-1980. USA og England 1981 Bittmann, Ladislav, "The Deception Game", New York 1972 "Bladet, Festskrift til Niels Hasager", 1958 Blot, Yvan, "Socialism och fascism - samma familj", Stockholm 1985 Bldel, Nic., "Forbrydelse og Dumhed", 1945 Boalt, Gunnar, "Masskommunikation", Stockholm 1965 Boalt, Gunnar, "Socialpsykologi", Stockholm 1950 Boel, Erik "Socialdemokratiets Atomvbenpolitik 1945-88", 1988 "Bogens Fremtid", red. Kurt Fromberg og Hans Hertel, 1988 Bom, Annelise, "Smbrn og Medier", 1978 Boorstin, Daniel J., "Den syntetiske Verden, the Image", dansk udg. 1968 Borre, Ole, "Oprrsteorier", 1980 Bratt, Nancy, "Samfund, Normer og Normdannelse", 1979 Brook-Shepherd, Gordon, "The Storm Birds", London 1988

Brown, J.A.C., "Techniques of Persuasion", 1963 Brucker, Herbert, "Freedom og Information", New York 1951 Bruun, Michale og Poulsen, Jrgen, "Mediesociologi" 1974 Brcker, H.R., "Dagpressen og dens Ansvar for Udviklingen", 1945 Buch, Ralf og Gert Munch (red.), "BT p.t.", 1966 Budtz, Lasse, Gert Petersen, Arne Stinus, Wilhelm Christmas Mller, "Fodnoter og Fredspolitik" 1985 Carr, E.H., "The Bolshevik Revolution", bd. 1 og 3, London 1950 og 1953 Carrol, Wallace, "Persuade or Perish", Cambridge. Mass. 1948 Carstens, Erik, "Mennesket i Myreperspektiv", 1945 Cavling, Henrik, "Paris" Chakotin, Serge, "The Rape of the Masses, London 1940 Christensen, Sren Mller (red.) "Man har et standpunkt", 1984 Clews, "Communist Propaganda Techniques", London 1964 Cohen, Yoel, "Media Diplomacy", London 1986 Colby, William, "Honourable Men", London 1978 Coppa, Frank J., "Screen and Society", Chicago 1979 Corcoran, D.W.J., "Den menneskelige Naturs Grundtrk", 1973 Cosyns-Verhaegen, Roger, "Subversionens teoretiska grundvalar", oversat af Bertil Hggman Cour, Vilhelm la, "P Vej mod Katastrofen" I-III, 1946-49 Cruickshank, Charles, "Deception in World War II, Oxford 1979 Cruickshank, Charles, "The fourth Arm", London 1972 Curran, James, Anthony Smith og Pauline Wingate, "Impacts and Influences", London 1987 Damgaard, Erik, "Folkets veje i dansk Politik", 1980 "Dansk media Index 1985", Dansk Media Komite Dell, Robert, "Germany Unmasked", London 1934 "Disinformation for Fred", Dansk Institut for kritisk Fredsforskning, 1986

Dixon, N.F. "Sublimal Perception. The Nature of a Controversy", London 1971 Doob, Leonard W., "Public Opinion and Propaganda", New York 1948 Edfeldt, ke, "Pverkan", Stockholm 1973 Ellul, Jacques "Propaganda: The Formation of Men's Attitudes, New York 1965 Elsass, Peter, "Grundbog for Aktivister - Teori og Praksis", 1982 Engberg, Peppe, "Sovjet och Fredsrrelsen", Sverige 1985 Espersen, Jon, "Logik og argumenter", 1969 Farah, Eduardo, "kologisk Ideologi 1", 1987 Farmann, Erik og Peter Kramhft, "Radio" 1989 FE, "Sovjetsoldatens milj", 1980 "Festivals for Sovjet", Dansk Institut for kristisk Fredsforskning, 1985 Fibiger, Bo, "Partipolitisk Sprogbrug", 1972 Foged-Christiansen, "Mulvarpekrigen", 1980 "Fredsbevgelser", red. P.H. bering, 1982 Fredsted, Elin m.fl., "Fascistisk Ideologi og Propaganda", 1979 "Fredsundervisning", red. Jensen, Jrgen Pauli og Sren Keldorff, 1984 Frisch, Hartvig, "Pest over Europa", 1950 Frbert, Knud Aage, "Massemediernes Frihed og Ansvar", 1983 Frbert, Knud Aage, "Dansk Informationsret", bd. 1-5, 1975-79 Furhoff, Lars, "Makten ver medierna", Lund 1974 Gasset, Jos Ortega y., "Massernes Oprr" med forord af Peter P. Rohde, 1964 George, Alexander L., "Propaganda Analysis", Evanston Illinois 1959 Goebbels, "Dagbger" med noter af Louis P. Lochner, 1948 Golding, P., G. Murdoch og P. Schlesinger (red.) "Communicating Polities, New York 1986 Goldschmidt, Verner, "Gruppe og Samfund", 1969 Goldsmith, Sir. James, "Statement to the Media Committee of the Conservative Party", House of Commons, 1981 Gorbatjov, Mikhail, "Glastnost", 1987

Gorbatjov, Mikhail, "Perestrojka", 1987 Gordon Brook - Shepherd, "The Storm Birds", London 1988 Gorer, Geoffrey og John Rickman, "The People of Great Russia", London 1949 Graber, Doris A., "Processing the News", New York, 1984 Greig, Ian, "The mean what they say", London 1981 Hammerich, Poul & Koch, Bent A. (red.), "Madsen og Medierne", 1970 Hansen, Mogens og Ole Ravn, "Massekommunikation" 1-3, 1988 Heider, Fritz, "The Psychology of Interpersonal Relations", New York 1958 Hermann, Margaret G. (red.), "Political Psychology", London 1986 Heurlin, Bertel (red.) og Bjarne Nrretranders, 1985 "Veje til Fred", 1985 Hitler, Adolf, "Min Kamp", bd. 1-2 dansk udg. 1966 Hjejle, Bernt, "Den aktive Kapitalist og den dogmatiske Socialist", 1982 Hjorth, Jesper & Simon Hansen, "Fredens Spioner", Fredsbevgelsens Forlag 1983 Hoeck-Gradenwitz, E., "Socialpsykologi", 2. udg. 1977 Holk, Iben og Ulrik Hy, "Modstand og Frihed", 1983 Hormans, Georg, "Menneskegruppen", 1966 Howitt, Dennis, "The Mass Media and Social Problems", Oxford 1982 Husn, Torsten, "Massepsykologiske problemer", 1947 Hyem, Tom, "Avisens Spiseseddel, Avisens Ansigt", 1975 Ingelhart, Ronald, "The Silent Revolution", Princeton 1977 Inkeles, Alex, "Public Opinion in Soviet Russia", London 1950 Isreal, Joachim, "Socialpsykologi", Stockholm 1967 Jensen, Bent (red.), "Sakharovs stemme", 1983 Jensen, Bent, "Stalinismens Fascination og de danske Venstreintellektuelle", 1984 Jensen, Bent, "Sovjetunionen - historie, ideologi, konomi og politik", 1985 Jensen, Bent, "Tryk og Tilpasning", 1987 Jensen, Poul Erik, "Pvirkning", 1976

Jonasson, Stig (red.), "Sdan var nazismen", 1967 Jong, Louis de "The German Fifth Column in the Second World War", London, 1956. Jovius, Dragan, "Sovjetspionage i Sverige", Sverige 1978 Jovius, Dragan, "Sovjethotet mot Norden" Sverige 1984 Kaarsted, Tage, "De danske Ministerier 1929-1953", 1977 Kagelmann, H. Jrgen og Gerd Wenninger (red.), "Medienpsychologie", Mnchen-WienBaltimore, 1982 Kaufmann, Harry og Linda Zener Solomon, "Readings in Social Psychology", London mfl. steder, 1973 Kaznacheev, Aleksandr, "Inside a Soviet Embassy", Philadelphia & New York 1962 Key, W.B., "Sublimal Seduction", New York 1974 Key, W.B., "Subliminal Seduction", New York 1974 Kintner, William R., "The Front is Everywhere", USA 1950 Kirchner, Klaus, "Krankheit rettet, Psychologische Kriegfhrung", Erlangen 1976 Kjr-Hansen, Ulf, "Sren Kierkegaards Pressepolemik", 1955 Kjller, Klaus, "Sprogbrugsbegreber" 1975 Knickerbocker, H.R. "Kommer Krigen"?, 1934 Knightley, Phillip, "The second Oldest Profession", 2. oplag, England, 1987 Kofod-Svendsen, Flemming, "Sandheden er det frste Offer", 1984 Kousgaard, "Befolkningens Forsvarsvilje maj 75 - okt. 86", 1987 Krabbe, Oluf H., "Dansk Presseret", 1939 Krech, David og Richard S. Crutchfield, "Theory and Problems of Social Psychology", London, New York, Toronto 1948 "Krig eller Fred, Idekatalog om Fredskampen", DKU, Kbenhavn 28/3 1980 Kurzman, Dan, "Subversion of the Innocents", New York 1963 Landahl, P-A, "Psykologiskt Frsvar. Dtid. Nutid, Framtid", Frsvar i Nutid 2/1987 Lauridsen, Preben Stuer, "Pressefrihed og Personlighedsret", 1988 Lederer, William J., "A Nation of Sheep", London 1961 Lee, Alfred Mc. Clung, "How to understand Propaganda", New York 1952

Lenin, V.I., "Udvalgte Vrker", bind 9, 1976 Lenin, V.I., "Udvalgte Vrker" bd. 2, 1979 Lerner, Daniel, "Propaganda in War and Crisis", USA 1951 Lesher, Stephan, "Media Unbound" USA 1982 Liebst, Asger, "Krise til salg. Underholdning og propaganda under Krisen" 1978 Lippmann, Walter, "Public Opinion", New York, London 1965 Lorenz, Konrad, "Den civiliserede menneskeheds Otte Ddssynder", 1974 Lund, A. Brink, "Magten over Danmarks Radio", Institut for Statskundskab, rhus 1977 Lund, Erik, "Hvorfra ved vi det?", 1973 Lund, Erik, "Fire millioner frie Ord", 1970 Luttwak, Edward, "Statskup", 1969 "Lste Bger, Vokenes Lsning og Biblioteksbenyttelse", 2. udg. v. B.V. Elberling og Inger Bruhns, 1967 Machiavelli, Niccol, "Fyrsten", dansk udg. 1983 Malmqvist, Ole (red.), "Er det virkelig sandt", 1988 Mann, Leon, "Socialpsykologi", 1972 Manniche, Erik (red.), "Social Struktur", 3. udg. 1973 Markel, Lester m.fl., "Public Opinion and Foreign Policy", New York 1949 Markussen, Povl, "Socialisation", 1980 Markussen, Povl, "Sociologiske Grundproblemer" 1-2, 1978-79 Mc. Laurin, Ron D. (red.), "Military Propaganda", New York 1982 McQuail, Denis, "Towards a Sociologi of Mass Communications", London 1969 McQuail, Denis (red.), "Sociology of Mass Communications", USA/England 1972 Meadows, Donella H. m.fl., "Grnser for Vkst", 1972 "Medieansvar", Betnkning nr. 1205, 1990 "Mediekultur 3", 1986 Meilby, Mogens, "Reklame og Propaganda", 1968 Meilby, Mogens og Kim Minke, "Nr Sandheden skal frem", 1983

Meyrowitz, Joshua, "No sense of Place: the Impact of Electronic Media on Social Behavior", New York, 1985 Mikkelsen, Flemming (red.), "Protest og Oprr", 1986 Munch, P., "Erindringer 1933-1939", 1966 Myagkov, Aleksei, "Jeg var KGB-offiser", Oslo 1977 Mlgaard, Kika (red.), "Avisen Spejl", 1972 Mller-Rasmussen, Lars, "Presse og Magt - Manipulation og Fordrejning i Mediernes Nyhedsdkning" 1972 Mrtenson, Rita, "Marknadskommunikation", Lund 1984 Newcomb, Theodore M., "Social Psychology", 1952 Nielsen, Jan Bonde, "Frikendt", 1986 Nielsen, Jan Bonde, "Dmt", 1980 Nordblom, Charlie, "Krig i Fredstid", Sverige 1988 Nordenstreng, Kaarle, "Kommunikationsteori", 1972 Nowak, Kjell og Wrneryd, Karl-Erik "Kommunikasjon og Pvirkning", Oslo 1970 Nygren, B., "Fredlig samexistens: Klassekamp, fred och samarbete i Sovjetunionens dtentedoktrin", Stockholm, 1984 Ottosen, Otto, "Innfring i markedskommunikasjon", 1988 Owen, D., "Battle of Wits: A History of Psychology and Deception in Modern Warfare", London 1978 Pahuus, Mogens, "Samfund og Bevidsthed", 1984 Parkes, James, "An enemy of the People: Antisemitism", New York og England 1945 Pincher, Chapmann, "Spionerne iblant oss", Oslo 1981 Pittelkow, Ralf, "Analyser af TV", 1985 Prehn, Ole og Nielsen, Jonna Byskov, "TV-avisen", 1979 "Pressens rbog 1976", Dansk Pressehistorisk Selskab 1976 "Psychoanalytic Research, Three Approaches to the Experimental Study of Sublimal Processes" red. Martin Mayman, i "Psychological Issues", vol. VIII/nr. 2, New York 1973 Ramsing, Bo, "Den hemmelige Tjeneste", 1980 Rasmussen, Erik, "Komparativ Politik" 1-2, 2. udg. 1971 og 1972

Rasting, Carl, "Presseretten", 1951 Rauschning, Hermann, "Mndene omkring Hitler", 1944 Rauschning, Hermann, "Nihilismens Revolution", Stockholm 1940 Rauschning, Hermann, "Mine samtaler med Hitler", 1945 Rauschning, Herman, "The Voice of Destruction" London 1940 Reich, Wilhelm, "Fascismens Massepsykologi", 1970 Revel, Jean-Revel, "Hvordan demokratierne gr til grunde", dansk udg. 1985 Rhodes, Anthony, "Propaganda. The Art of persuasion: World War II", London 1984 Rhue, Morton, "Kan det ske igen?", dansk udg. 1984 Roberts, Stephen H., "Huset Hitler byggede", 1938 Sand, Gunnar, "Nyheter p godt og vondt", Frederiksted 1987 Schmid, A, de Graaf, J: "Violence and Communication. Insurgent Terrorism and the Western News Media", London 1982 Schrder, Jrgen, "Reklame i Praksis", 3. udg. 1973 Schultz, Richard H. og Roy Godson "Dezinformasia", Washington 1984 Scott, Andrew, "The Revolution in Stratecraft: Informal Penetration", New york 1965 Sejna, Jan, "We will bury you", London 1982 Semler, Rudolf, "Sdan var Goebbels, en Medarbejders Dagbog", dansk udg. 1947 Sepstrup, Preben, "Om Reklame", 1982 Sepstrup, Preben, "Om at informere", 1989 Shirer, William L, "Berlin Dagbog: En udenrigskorrespondents optegnelser 1934-41", 1962 Sinclair, Upton, "The Brass Check, A study of American journalism", Pasadena Californien Shirer, William L., "Berlin Dagbog: En udenrigskorrespondents optegnelser 1934-41", 1962 Sjlund, Arne, "Gruppepsykologi", 1987 Sjstedt, Gunnar, "Desinformation, vilseledning och nationell skerhet", Stockholm 1988 Sjstedt, G., "Den icke-militra balansen: Ett frsummat perspektiv", Research Report 17, Utrikespolitiska Institutet, Stockholm 1987

Smith, Joseph Burkholder, "Portrait of a Cold Warrior", New York, 1976 "Social Psychology in the 80s", 3. udg. 1981 (ed. Wreightsman/Deaux), Monterey Calif. "Socialisme p dansk - SF gennem 25 r", SF 1984 Sorel, Georges, "Reflexions sur la violence", 2. udg. Paris 1910 "Soviet Influence Activites, A Report on Active Measures and Propaganda, 1986-87", United States Department of State, august 1987 "Soviet Active Measures in the Era of Glasnost, a Report to Congress", United States Information Agency, marts 1988 Stangerup, Hakon, "Avisen Historie", bind 3, 1974 Stangerup, Hakon, "Henrik Cavling", 1968 Statens offentlige utredninger 1953:27 "Psykologisk Forsvar", Stockholm 1953 Stehouwer, Jan, "Sociologi", 2. udg. 1972 Sun Tzu, "The Art of War", London University Press, 1963 Suvorov, Viktor, "Inside the Soviet Army", London 1982 Suvorov, Viktor, "Befrierne", 1982 Srensen, Jacob Graves, "Nyhedsformidling - en Grundbog i Massekommunikation", 1982 Srensen, Flemming, "I demokratiets Grnseland", 1984 "The Journal of Strategic Studies", vol. 5, number 1, 1982, "Speciel Issue on Military Deception and Strategie Surprise". Thomsen, Niels, Dagbladskonkurrencen 1870-1970", 1972 Thomsen, Niels, "Partipressen", 1965 Thorsen, "Den danske Dagspresse" 1-2, 1947 og 1951 Thyssen, Ole (red.), "Politik og Etik", 1988 Tingsten, Herbert, "Nazismens og Fascismens Ideer", dansk udg. 1965 Todd, Olivier, "Cruel Avril", Paris 1987 "Troldspejlet - Mediernes forvridning af Debat og Samfundsforhold", Pressens rbog 1988 Tuchman, Barbara W., "The March of Folly", London 1984

Ufer, Nils, "Pressens Pris", 1972 "Under Dkke", De danske Vietnamkomiteers Dokumentationsgruppe, 1978 "Undergravende Virksomhed - beretning fra Kommissionsdomstolen af 13/7 1977", Demos 1977 "V. Hrup i Skrift og Tale" bd. I-III, 1904 Vedel-Petersen, Jrgen, "Den forvrngede Virkelighed", 1977 Vedel-Petersen, Jrgen, "Folk og Medier", 1974 Veirup, Kjeld (red.), Andrn, Gunnar m.fl. "Loyalitet mod virkeligheden", 1979 Voigt, F.A., "Pax Britannica", London 1949 Warnock (ed.), "The Philosophy of Perception", London 1967 "Warszawapagtens agressionsmuligheder mod dansk omrde", FE 1986 Watzlawick, Paul, Janet H. Beavin og Don D. Jackson, "Pragmatics of Human Communication. A Study of Interactional Patterns, Pathologies and Paradoxes", New York 1967. Wesker, Arnold, "Journey into Journalism" London 1977 Westersthl, Jrgen, "Objektiv Nyhetsfrmedling", Stockholm 1972 Williams, Raymond, "Massemedierne", 1963 Wolstrup, Preben, "Die Strategie der Propaganda", Kbenhavn 1962 Zeman, Z.A.B., "Nazi Propaganda" 2. ed., New York, 1973 "Zivilverteidigung" udgivet af det schweitziske Justits- og Politidepartement rnulff, Tofte, "Spaneren, KGB's menn og metoder", Oslo 1988 stgaard, E., "Nyheter til salgs", Oslo 1962