Alexander M.

V
Niels Brock DIG IBB
3.U
”Det moderne samfund har kun ét svar på lykke, og det er
mere. Men jeg vil ikke mere” analyse
”Det moderne samfund har kun ét svar på lykke, og det er mere. Men jeg vil ikke mere" er
en kronik skrevet af den tidligere SF-kommunalpolitiker Suzette Frovin. Opinionsteksten er
en hård kritik af det moderne samfunds søgen efter nydelse gennem materielle ejendele og
uophørlig vækst. I artiklen, som er udgivet i Berlingske, giver Suzette Frovin sin mening til
kende om vores morderne samfund og dets værdier. Her udtrykker hun sin utilfredshed, om
hvordan vi som samfund iler hovedløst omkring for at opnå materiel rigdom og konstant
samfundsmæssig fremgang, uanset konsekvenser. Skribenten mener, at dette er en kolossal
samfundsproblematik, da hun selv har mærket konsekvenserne i form af stress og sygdom,
hvorfor hun ligeledes opsagde sit job i protest for at illustrere, at man sagtens kan leve på
andre måder end at underkaste sig samfundets urealistiske, sundhedsskadelige normer og
forventninger.

Suzette Frovin opstiller denne problematik igennem en multifacet af synspunkter og

argumenter. Blandt andet kritiserer hun kraftigt den ledende sociale og økonomiske ideologi:
kapitalismen. Dette gør hun ved at påpege og angribe, at kapitalismen er den herskende
økonomiske og sociale struktur, der styrer samfundets adfærd og beslutninger uden
genovervejelse af konsekvenserne. Hun argumenterer for, at kapitalismens værdier er blevet
så indlejrede i vores kultur og strukturer, at det er svært at forestille sig en verden uden.
”Uge efter uge finder vi os i at blive pisket rundt i vækstmotorens velsmurte maskine som en
veltrænet hær af arbejdsmyrer.”1
Her kritiserer hun samtidig, at det er kapitalismen som lægger til skyld for arbejdskulturens
krav, samt vores endeløse længsel efter økonomisk og social vækst. Kronikken bærer stærkt
præg af hendes tydelige divergens fra kapitalismen og ideens sociale konstrukter.
Hun beskriver arbejdslivet som et ”hamsterhjul” hvilket antyder, at hun mener, at mange
mennesker føler sig fanget i en cyklus af gentagne, uoverskuelige opgaver uden en
meningsfuld variation eller glæde. Faktisk går hun så langt som at sige, at kapitalismen er
årsagen til vores tab af glæde. Hun mener, at vækstparadigmet er skyld i den konstante jagt

1
Side 2, Linje 100-103
Alexander M.V
Niels Brock DIG IBB
3.U
på økonomisk vækst og forbrug, som driver mennesker til at stræbe efter "mere, mere,
mere"2 uden hensyntagen til de negative konsekvenser for samfundet, miljøet og det enkelte
individ.

Derfor mener Frovin, at det er yderst nødvendigt at, vi fundamentalt ændrer strukturerne i
samfundet, før vi ser de altødelæggende konsekvenser af vores eget værk. Det er netop
derfor, skribenten har skrevet denne opinionsartikel; med formålet om at informere læserne
om, at der er behov for en strukturel ændring i vores samfund, før det er for sent.

Dette kan også bemærkes i hendes konsekvente anvendelse af retoriske spørgsmål, som
inkluderer: "Hvad er der tilbage? Hvem er vi nu?" og "Hvis ikke jeg skulle tage det skridt,
hvem skulle så?" - som bruges til at engagere og inddrage læserne på vejen, samt giver
læserne en chance for at reflektere.

Kronikken følger et helt almindeligt artikellayout, bestående af en rubrik, mellemrubrikker,

byline, brødtekst, samt fremhævede citater og et enkelt billede. Titlen på teksten er
fangende, da vi allerede fra start kan fornemme utilfredshed over et aktuelt emne, som
mange kan sætte sig i relation til. Derudover skaber overdrivelsen ’Men jeg vil ikke mere’
også indtrykket af protest, som er et fantastisk middel til at fange potentielle læsere.
Derudover forekommer ordet ’mere’ hyppigt, og kan derfor klassificeres som en epifor,
hvilket er et stærkt middel til at tydeliggøre pointen med kronikken, og bliver brugt som
styrkemarkør, og endvidere er med til at skabe den røde tråd. Dette kritiske og dramatiske
sprog fortsætter gennem hele kronikken. Dette gør hun blandt andet ved at gøre brug af
diverse sproglige virkemidler, såsom metaforer, gentagelser, retoriske spørgsmål,
følelsesladede konnotationer, samt et meget specifikt ordvalg. I opinionsteksten benytter
Frovin sig af metaforer og ”buzzwords”, såsom "hamsterhjul" 3og "hurlumhejhus"4 for at
beskrive arbejdslivets gentagne og ofte meningsløse karakter. Disse billeder hjælper med at
visualisere den monotone og trættende karakter af det moderne arbejdsliv og skaber en

2
Side 2, Linje 104
3
Side 1, Linje 6-7
4
Side 2, Linje 112
Alexander M.V
Niels Brock DIG IBB
3.U
følelsesmæssig forbindelse med læseren. Dette fungerer fænomenalt i forbindelse med
forfatterens brug af intenst og følelsesmæssigt sprog, som fremhæver sine personlige
oplevelser og frustrationer. Ord som "udmattelse," "svimmelhed," og "kvalme" bidrager til at
forankre læseren i forfatterens følelser.
Dog er der ikke kun gjort brug af patos, men hun formår også at appellere til vores sans for
troværdighed ved at bruge etos. Hun skriver eksempelvis følgende:”Det er med den kritiske
tænker Mark Fishers ord lettere for os at forestille os verdens undergang end en verden uden
kapitalisme.” 5
Her ”namedropper”, samt citerer hun en af nutidens mest anerkendte og velsete marxister.
Dette medvirker til, at hun selv lyder mere troværdig, da hun bruger og kender til navne som
Mark Fishers. Derudover, tager Suzette det sidste kneb i brug; nemlig logos, hvor hun gør
brug af den tyske sociolog Hartmut Rosa som ekspertkilde og autoritetsargument.

Gennem teksten støder vi flere gange på modargumenter, altså gendrivelse, som tjener til at
imødegå mulig kritik fra læserne. Et eksempel herpå er følgende udsagn: "Skeptikerne
påpeger: Det er let at sige sit job op, når man er så privilegeret som dig. Til dem svarer jeg:
Ja, jeg er privilegeret, og netop derfor har jeg en særlig forpligtelse til at anvende mine
privilegier til at skabe den forandring, jeg mener, alle burde have gavn af." 6 Dette
understøttes ofte af generaliseringsargumenter, som fremmer Frovins synspunkt.

Forfatteren vælger nøje ord, som afspejler hendes kritik og frustration over arbejdslivet og
kapitalismen. Ord som "opskruede tempo," "top-leanede arbejdspladser," og "uoverstigelige
krav" indikerer en skarp kritik af det moderne arbejdsmiljø. Dette gør hun for at fremhæve
det konsekvente og ofte meningsløse arbejdsliv, samt hvad hun mener er samfundets
forskruede værdier.

Forfatteren bruger sine egne personlige erfaringer som centrale argumenter for at
understrege udfordringerne ved arbejdslivet og kapitalismen. De afspejler hendes følelser af
udmattelse, svimmelhed og kvalme som direkte paralleller og konsekvenser af den moderne
5
Side 1-2, Linje 91-95
6
Side 2, Linje 140-148
Alexander M.V
Niels Brock DIG IBB
3.U
arbejdskultur. Dette gør argumentationen mere troværdig og overbevisende. Disse
personlige erfaringer skaber en stærk følelsesmæssig forbindelse med læseren. Når
skribenten beskriver, hvordan hun næsten ikke kunne få benene ud af sengen om morgenen,
kan mange læsere sandsynligvis relatere til følelsen af at være overvældet af arbejdets krav,
samt at hun ”hang i med næb og klør”7. Ved at dele egne oplevelser viser forfatteren
ærlighed og autenticitet. Dette gør det lettere for læseren at stole på Frovin og reflektere
over hendes argumenter.
Ved at dele sine personlige erfaringer appellerer forfatteren til læserens empati og
medfølelse. Læseren kan relatere til følelser som træthed og frustration og kan derfor bedre
forstå og støtte forfatterens synspunkter og opfordringer til forandring.
I sammenhæng med argumentationen hjælper forfatterens personlige erfaringer med at
gøre teksten mere gennemslagskraftig. Hun skaber en stærkere følelsesmæssig forbindelse
mellem forfatteren og læseren, hvilket gør det mere sandsynligt, at læseren vil tage teksten
til sig og overveje dens budskab. De personlige erfaringer tilføjer en menneskelig dimension
til teksten, og gør den mere overbevisende som en fortælling om de virkelige udfordringer,
mange mennesker står over for i arbejdslivet.

Men kan det virkelig være sandt, at vi er styret af kapitalismens ”vækstmotor”? -Og hvis ja,
er dette egentlig et problem?

En ambitiøs arbejdskultur kan nemlig fremme vores overordnede produktivitet, samtidig

med at skabe innovation og vækst i samfundet. Dog kan dette være et reelt problem, da
mange kan lide af konsekvenserne af overarbejde og arbejdspres. Dette kan føre til stress,
sundhedsproblemer og endda forringet livskvalitet.
Vi har skabt en kultur, hvor det forventes at arbejde ublu lange timer uden plads til de ting,
og værdier, som skaber det hele og lykkelige menneske.

7
Side 1, Linje 4-5
Alexander M.V
Niels Brock DIG IBB
3.U