Social- og personlighedspsykologi 05.01.

2023
202209137

Skriftlig Eksamen i SP
”Influencers” har i kraft af mediernes udbredelse, herunder brugen af de sociale medier fået en større
indflydelse på menneskers liv. Denne opgave vil forklare og diskutere hvorfor nogle mennesker øn-
sker at blive influencere, og i relation til dette, hvilke personlighedsmæssige faktorer, som gør disse
mennesker mere tilbøjelige til at indtage denne position. Endvidere vil opgaven fokusere på, hvilke
faktore som påvirker hvorledes mennesker lader sig influere af disse mennesker. Opgaven vil løbende
inddrage perspektiver fra henholdsvis socialpsykologien og personlighedspsykologien og evolutions-
psykologien.

Hvorfor vil nogen gerne være influencer

Ifølge Cambrigde dictonary defineres en influencer som en person der har evner til at virke overta-
lende og dermed influerer andres adfærd. Endvidere antages det, at en influencer oftest en kendt per-
son, som netop anvender denne status, til at opnå indflydelse på diverse sociale platforme, samt til at
reklamere for en sag eller et budskab. I forbindelse med denne definition, er det dermed interessant
at betragte, hvilke personlighedspsykologiske perspektiver, som kan anvendes til at beskrive, hvilke
mennesker som har tendens til at blive en såkaldt influenser.
Motivpsykologien kan i relation til ovenstående anvendes til at beskrive, hvordan de grundlæggende
behov og motiver som mennesket besidder relatere sig til dette (Larsen et. al., 2021). Mennesket er i
besiddelse af et utal af motiver, men der er et særligt tre fremhæves inden for denne teoretiske retning,
herunder behovet for power, achievement og intimacy (Larsen et. al., 2021). I relation til influenceren
er det nærliggende at forestille sig, at denne person er kendetegnet ved et højt need for power, som
netop opnås i kraft af den autoritative position som magtformidlende enhed. Selvom high-need for
Power kan korrelere med en voldelig eller fjendtlig adfærd, er dette ikke altid tilfældet. Magtbehovet
kan godt manifestere sig på anden vis, eksempelvis gennem social status (Larsen et. al., 2021). Hvor-
dan need for power da kommer til udtryk kan besvares indenfor træk-psykologien. Der er en klar
sammenhæng mellem personlighedsprofiler og hvordan motiver udtrykkes. Fem-faktor modellen er
i relation til dette en model, som fremhæves indenfor personligheds-psykologien, og som er en af de
fortrukne empirisk funderede modeller, til at arbejde med personlighedstræk. Modellen præsenterer
fem de hovedtræk Openess, Conscientiousness, Agreeableness, neurotisisme extroversion (Larsen et.
al., 2021). Hvert træk skal betragtes på et kontinuum, og forskellige træksammensætninger eller træk-
kombinationer danner udgangspunkt for forskellige personlighedsprofiler. Vender vi tilbage for at

13.123 1
betragter influencerens personlighed profil i relation til High need for power ville det være nærlig-
gende at denne person scorede højt på Openess og extroversion. Man ville kunne argumentere for at
denne trækkombination ville resultere i, at dette menneske netop ville have tendens til at søge magt
gennem sociale relationer. Qua vedkommendes ekstroverthed og åbenhed overfor det nye, ville denne
person endvidere trives i et stort netværk af mennesker og dermed have det komfortabelt ved at være
i søgelyset af andres opmærksomhed (Larsen et. al., 2021).

Den direkte modsætning, er det endvidere interessant at betragte, hvilke dispositionelle træk, som
kendetegner mennesket, som har lettere ved at lade sig overtale, herunder underlægge sig en influ-
encers magt. Et menneske som score højt på concentieusnes samt agreeableness. concentieusnes ken-
detegnes som pligtopfyldende (Larsen et. al., 2021). I relation til dette vil disse mennesker i mange
henseende være være mere tilbøjelig til indordne sig, og trives godt under struktur. I kombinationen
med agreeableness, vil man kunne argumentere for at dette vil kunne øge vedkommendes positive
indstilling til influencerens magt. Dette vil endvidere bevirke til en positiv holdning overfor de influ-
enser, som det udsættes for. Ved at lokalisere prototypiske træk hos individer skabes et godt funder-
ment til at forstå, hvorfor og hvordan mennesker opføre sig forskelligt (Larsen et. al., 2021). Det er
dog ikke fyldestgørende for at forstå, hvorfor disse mennesker. I relation til dette spørgsmål er det
relevant at bringe social psykologiske perspektiver i spil.

Identitet og Influenseren
Hvor ovenstående afsnit primært beskæftigede sig med de prototypiske træk og trækkombinationer
som er nærliggende for henholdsvis ’influenceren’ og den som lader sig influere, vil nedenstående
afsnit beskæftige sig med identitetsforståelsen i lyset af den moderne verden. Dette vil det relevant at
betragte selvrealisering og identitetsbegrebet i lyset af den moderne verden. At samfundets rolle mo-
deller har skiftet karakter. Dette har endvidere bevirket social identifikation, herunder det at identifi-
cere sig med andre mennesker. Mere præcist, at disse influencer fungere som autoriteter, men samti-
digt social rollemodeller bevirker at. Vi identificerer os med dem, hvorfor vi er letter modtagelige for
at blive influeret af dem,
Fælles for nyere psykologiske tilgange til identitet er en overveje konstruktivistisk identitets forstå-
else. Denne fremsætter, at det er individets personlige projekt at konstruere egen identitet. Dette skyl-
des hovedsageligt vores samfundsudvikling, som kendetegnes ved en stigende individualisering og
kulturel frisættelse, hvor identiteten er blevet gjort til et refleksivt projekt og individet til et autonomt

2
Social- og personlighedspsykologi 05.01.2023
202209137

subjekt og (Jørgensen, C., 2020) Dette betyder mere præciseret at individet er fristat til at forme sig
selv på et personligt og socialt plan. Identitetens formes dermed i samspillet med det omgivende og
influeres af dets sociale kontekster og af de samfundsmæssige forventninger. (Jørgensen, C., 2020)
Det er det stadig en grundlæggende del af menneskets natur at føle tilhør til grupper og at kunne
identificere sig med disse gruppemedlemmer, hvilket ligeledes udgør hovedessensen i den social
identifikationsteori (Aronsen et. al., 2021). Dette har givet anledning til at mennesket har set mod nye
rollemodeller. Dette afdækker dermed at influenceren i vores moderne samfund kan erstatte de mang-
lende rollemodeller. En anden ting som er interessant at betragte, er hvorledes den stingende indivi-
dualisering ligeledes haf haft indvirkning op selvrealiseringen. Herunder hvordan et overvejende fo-
kus på en selv, netop kan friste mennesker til at blive influencere. Tønnesvang (2005) beskæftiger sig
med selvrealiseringsbegrebet, og fremlægger i forbindelse med dette, hvordan selvrealisering inde-
bærer en selvhenførende og andenhensførende dimension. Dette betyder i korte træk, at der er en del
at selvrealiseringens autencitet, som forholder sig til individet selv, samt det vi forbinder med os selv
og den personlige stil. Der er ligeledes en del som forholder sig til noget andet, herunder det som
findes i eksterne relationer og i vores forbundetheden (Tønnesvang, 2005). I forlængelse af dette
præsenterer tønnesvang den såkaldt skæve selvrealisering, som dækker over en forkert måde at rea-
lisere sig selv på. Tønnesvang påpeger, at det moderne samfund synes at vægte det selvhenførende
højere end det anden henførende. I relation til influenseren han dette overvejende fokus på sig selv
sin egen selvrealisering og sit overvejende. Dette kan også Hvilket Tønnesvang (2005) ligeledes på-
peger er et karaktertræk ved narcissisten. Narcissisten kendetegns ved en selvophøjet selvoptagethed,
de er endvidere selvhævdende og interessere sig ikke for andre (Larsen et. al,. 2021). Man argumen-
terer for at en narcissistisk personlighedsprofil vil trives godt i rollen som influenser.

Hvorfor kan disse mennesker have indflydelse på andre

Med afsæt i ovenstående afsnit, vil dette afsnit fokusere på hvilke faktorer, som gør influerenserens
influens særlig stærk, Influencere kan på sin vis kategoriseres som menneskelige reklamesøjler, hvor-
for det er. Et argument for disse menneskers indflydelse på andre, kan skyldes deres attraktive ydre
og derfor have fundament i evolutionen. Betragter vi dette spørgsmål med evolutionære briller er det
interessant at teorien fremlægger endvidere at mennesket har en helt naturlig tendens til at blive til-
trukket af særlige former for stimuli. Høgh-Olesen (2020) beskriver hvorledes mennesket er evoluti-
onært programmeret til at være særligt opmærksomme på såkaldte nøglestimuli. Mennesket æstetiske
sans kalibreres og påvirkes ligeledes af kulturen, tiden og dens tilhørende trends. Vi har andre

13.123 3
idealbilleder og vægter ligeledes andre ting højere i dag end mennesket gjorde førhen. Hertil kan man
argumentere for at mennesker som har særlig status, og repræsentere det stærke og adaptive udtryk,
hurtigt bliver gjort til centrum for andre menneskers opmærksomhedsfelt. Dette underbygges ligele-
des af Halo-effekten, som beskæftiger sig med, hvordan mennesker som fremstår smukke tilskrives
flere evner. Mennesket har derfor en tendens til at opfatte disse mennesker som automatisk mere
kvalificeret og kompetente. I relation til overtales strategier at vi er særligt opmærksomme på disse
mennesker, hvorfor deres evner til at fange vores opmærksomhed vil være bedre. I relation til over-
tales strategier spiller dette en afgørende rolle, at vi er mere opmærksomme på netop disse mennesker,
og endvidere at disse mennesker repræsenterer det ideelle og adaptive. Som tidligere anslået er influ-
encere ofte en person med en vis social status. De kan derfor være medskabende til sociale normer,
herunder de implicitte eller implicitte regler, som en gruppe medlemmer deler. Regler som både in-
kluderer, idealforestillinger accepterede værdier, antagelser og adfærd.
Indenfor den sociale kognition kan man også kigge på hvilke overtalelsesstrategier som spiller en
afgørende rolle forbindelse med at skulle overbevise mennesker. Som tidligere anslået har influen-
serne en social status og derigennem en magt, det er dog også af afgørende betydning hvordan disse
mennesker formår at overbevise og overtale en bred skare af mennesker. Ifølge sociale kognitionste-
orier er der en række faktorer som påvirker, hvor let det er for individet at bliver overtalt. Mennesker
er mere motiveret til at lade sig influere, når det styrker oplevelsen af tilhør og har positiv indflydelse
op egen identitetsfølelse (Aronson et al., 2021). Når vi identificerer os med influenceren og forholder
os imødekommende overfor det givne emne eller produkt som præsenterer, er vi lettere at overtale
og vi forholder os dermed mindre kritisk. Slutteligt er der større sandsynlighed for at menneskets
opmærksomhed centreret sig om et emne, som har relevans for os. Det spiller endvidere en betydning
som det som tales om appellerer til ens kognitivt baserede attitude eller ens affektiv baserede attitude.
Ens affektive baserede holdning skal overtales med emotionelle appeller. Dette omhandler ofte hvad
vi identificerer os med, og om vi kan se at produktet eller emnet kan anvendes til at holde en selvfor-
tælling kørende. I forbindelse med den kognitive baserede holdning betragtes produktets funktionelle
kriterier, hvor vi overbevises gennem rationelle argumenter (Aronson et al., 2021). I relation til dette
er det dog vigtigt at påpeger, at mennesker, som ikke har en tilknytning til disse influencere, eller
ikke føler at kunne identificere sig med disse mennesker. I dette tilfælde vil mennesker sig altså for-
holde sig mere kritiske overfor det, som reelt bliver kommunikeret. I forlængelse af dette vil man i
højere grad fokusere på det som egentlig er i fokus, herunder budskabet eller produktet.

4
Social- og personlighedspsykologi 05.01.2023
202209137

Konklusion

Det kan afslutningsvis konkluderes at samtidens samfund har skabt et rum for influencere, som har
opnået. Personlighedspsykologien og trækpsykologien kan i relation til dette anvendes til at beskrive,
hvorfor nogle mennesker er mere tilbøjelige til at blive I forlængelse med dette kan mennesker med
High_need for power, en skæv selvrealisering eller en narcissistisk personlighedsprofil. Socialpsy-
kologien kan endvidere anvendes til at beskrive hvordan influenserne i lyset af det moderne samfund
har fået en magtposition, som bevirker til social identifikation. Endvidere kan evolutionære og soci-
alpsykologiske faktorer, ligeledes belyse hvorfor disse mennesker kan få indflydelse på andre

Litteraturliste:

13.123 5
Aronson, E., Wilson, T. D., & Sommers, S. R. (2021). Social psychology (10. udgave, Global edition).
Pearson.

Høgh-Olesen, H. (2020). Key stimuli and power objects: Aesthetics and our innate sensibilities. I: J.
Caroll, M. Clasen & E. Jonsson (Red.), Evolutionary perspectives on imaginative culture (s.
121-140). Springer Nature.

Tønnesvang, J. (2005). Selvrealisering som bipolart fænomen. I: S. Brinkmann & C. Eriksen (Red.),
Selvrealisering: Kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur (kapitel 11, s. 251-
277). Klim.

Jørgensen, C. (2020). Identitetskriser (s. 25-55 og 101-127). Hans Reitzels Forlag.

Larsen, R., Buss, D., Wismeijer, A., Song, J., & van den Berg, S. (2021). Personality psychology:
Domains of knowledge about human nature (3. udgave, med online Connect). McGraw Hill.