Dhanial Salim

BEGREBLISTE

Refleksivitet: Når man tænker over hvem man er, hvad man gør, hvordan man opføre sig osv.
Man genspejler sig i sine omgivelser.

Fordele ved refleksivitet: Man bliver klogere på sig selv, og man lære hvad ens svage og
stærke sider er.

Ulemper ved refleksivitet: Man kan blive mere usikker, og man bruger energi på noget der
ikke er nødvendigt.

Subjektivisering: Det behov man har for at involvere andre i ens følelsesliv.

Ontologisering: Hvis man er lidt usikker på sig selv, kan det hjælpe at fordybe sin meget i
noget. Så man har noget at støtte sig op af.

Potensering: For at undgå tomhed og usikkerhed. Selvrealisering. Individualiseringen fx

ekstremsport.

Polarisering: de relativ kriminelle er blevet mere kriminelle og de mindre kriminelle er

blevet mindre kriminelle

Dobbelt socialisering: Når børns identitet bliver dannet både af de primære og sekundære
socialisation. Primær socialisation: Din familie og tætteste. Sekundær socialisation:
Institutioner, venner, omgivelser.

Fordele og ulemper ved dobbelt socialisering:

Fordele: Professionalisme, institutionen opdrager ens barn professionelt, børnene bliver gode
til at omgås i sociale arenaer – tilpasning, mindre egocentrerede, kultur og religion, de lærer
at være en del af mange, fælles værdier – sociale kompetencer, behovsudsættelse.

Ulemper: Forholdet mellem forældrene og børnene forringes, børnene får ikke nok omsorg,
selve forholdet og båndet i familien bliver dårligere, mindre sammenhold i familien, mister
traditioner i familien.

Ekspertsystem: Vi omgiver os konstant med og er afhængig af højt avanceret teknologi, ofte

styret af computersystem. Fx en flyvemaskive.
 Dhanial Salim

Individualiseringen: Fremhævelsen af det enkelte menneske som noget unikt, noget

enestående.

Kontigens: I modsætningen til det konstante og sikre referere begrebet til det omskiftelige og
varierende. Det understreger det uregelmæssige, at alt også kunne være anderledes.

Refleksivitet: Vi skaber vores identitet og vores normer og værdier samt træffer vores valg
gennem refleksive processer. Vi reflektere over os selv over hvem vi er, hvorfor vi handler
som vi går og hvordan vi virker på vores omgivelser, samtidig med at vi spejler os selv i
andres adfærd.

Risikosamfund: Det senmoderne samfund hvor det er de menneskeskabte strukturer der

udgør den største fare, i forhold til det traditionelle samfund, hvor det var naturen.

Socialisation: Indlæring og formidling af de normer og færdigheder der er nødvendige for at

kunne begå sig i samfundet.

Udlejring: Henviser til at sociale aktiviteter, der tidligere blev varetaget af en social
institution fx familien, nu deles mellem forskellige institutioner uden for familien.

Skinddemokrati: Når man laver som om det er demokratisk, men det er det i virkeligheden
ikke.

Newspeak: Når man giver ting et nyt navn, for at påvirke. Fx cafepenge i stedet for Statens
uddannelsesstøtte. Og statshjælp, fattigdoms ydelser.

Semantiske felt: De ord man kommer til at tænke på i forbindelse med et ord.
 Dhanial Salim

Diskursanalyse: En sproglig analyse af en tekst eller tale ud fra den sociale sammenhæng
den indgår i.

Antagonisme: en gruppe definerer sig som værende i modsætning til en anden – herudfra
konstrueres en diskurs, som bygger på konflikt og undertrykkelse.

Diskurs: Forsøg på at definere virkeligheder og skabe holdninger ved at sætte bestemte ord
på bestemte problemer/fænomener. Italesætte dem negativt eller positivt.

et udsnit af den samfundsmæssige virkelighed, som sprogligt gives en bestemt betydning og

forbindes med bestemte fortolkninger og handlinger.

Hegemoni: Et ideologisk lederskab der bygger på en bred alliance mellem grupper med delvis
fælles diskurser og som er parate til at tilsidesætte ser interesser for at skabe konsensus om
deres fælles diskurs.

Spin: At dreje en situation til sin egen fordel i medierne. Påvirke mediernes vinkling og
behandling af bestemte sager til sin egen fordel

Selektiv Perception: Man forsøger selv at styrer hvad man gerne vil høre. Man leder efter
noget der bekræfter ens egne meninger og holdninger (habitus)

Vidensregime: Et vidensregime er når man ved hjælp af effektive diskurser opnår monopol
på sandheden (eneret på sandheden)

Urbanisering: menneskerne flytter ind til byen

Homogenisering: folket er blevet mere ens

Paradigme: En fælles forståelse af en problemstilling

Falskbevidsthed: forkert systematisering/erfaringer.

 Dhanial Salim

Populisme: Går efter flertallet mening.

Transcendere: Google det !

Konjunkturarbejde: Afhænger af markedsøkonomien op/ned ture.

Strukturarbejdsløshed: udbud og efterspørgsel efter medarbejder.

Flexicurity: er et sammensat ord for: Flexibility og security.

Nepotisme: er det forhold hvor en individ foretrækker en slægtning, fx en minister post, idet
offentlige sektor.

Kontraktiv finanspolitik: kaldes også stram finanspolitik.

Kold på Toppen: De fleste gode jobs er blevet sværere at få.

Utilitarisme: Kommer fra ordet Utility, Benton, man ser summen af det ubehagelig, og hvis
det kræver at du gør skade på dig og redde tusinde.

Værdipolitik: et udtryk for en politiks debat om værdispørgsmål som f.eks indvandring,

ligestilling, miljø osv.

Flerpartisystemet: der kom flere nye partier efter i 1973.(jordskredsvalget)

Fordelingspolitik: politiske initiativer til at fordele statens regulering af såkaldte

økonomiske ressourcer.

Klasseparti: forskellige sociale grupper, der stemmer af forskellige statusser.

Krydspresteorien: tilstand hvor individet bliver påvirket af f.eks. arbejde eller sociale status.

Marginalvælgere: vælgere der skifter partier.

 Dhanial Salim

Kernevælgere: når individet er loyal er for et parti.

Kopipolitk: er når et parti overtager synspunkter fra modstanderen så det kan tage nytte af
situationen hvor det andet parti står svagt.

Uddannelsesstrategien: Mange flere unge er at finde på gym. Der findes 4 elev typer, den
interesserende, den lektie tyngede, den social og umotiverede.

Den kollektive strategi: Unge med anden etnisk baggrund befinder sig i foreninger og mødesteder,
foreningernes mål er at kæmpe for integration blandt unge.

Den religiøse strategi: her bliver den unge opmærksom på sin religion og kultur. Dette kan også have en
stor effekt på hvordan den unge skaber sin identitetsdannelse.

Den traditionelle strategi: eksempel, piger og unge kvinder begrænses i kontakt med samfundet.
Drengene har mere frie rammer.

Den kriminelle strategi: mangel på selvtillid og anerkendelse, mangel på nationalitets følelse.

Proletariatets diktatur : marxistisk teori. Lønmodtagerne vil erobre den kapitalistiske industri, derefter
fordele goderne efter hvor hårdt man arbejder, ”blive betalt efter indsats”.

Oligarki: få fra eliten bestemmer.

Resiliens: modstandskraft, udvikler sig i samspillet mellem medfødte egenskaber. Begrebet

bliver brugt på de såkaldte mælkebøttebørn, der udvikler sig godt, selv om de vokser op i
risikomiljøer.