Pierre Bourdieu og Jürgen Habermas

Nyere Teoretikere
 Bourdieus retssociologi

 En retsvidenskab i samfundsvidenskabelig forstand: en

sociologisk funderet retsvidenskab
 Rettens ’kraft’ og uafhængighed er altid produkt af specifikke
samfundsmæssige forhold – hvad skal det betyde?

Centralt i Bourdieus retssociologi

 Det juridiske felt
 Den juridiske habitus
 Den juridiske kapital
 Rettens symbolske magt
 Det juridiske felt

 Retsvidenskabelig baggrund for at bedrive feltanalyse: identificere

sociale dynamikker, der kan forklare juraens udvikling
 Underliggende motivationer nedtones: jura er rule of law, ikke rule
of man
 Aktørers rolle i feltet: bringer ideer ind i feltet som resultat af deres
habitus, men er samtidig underlagt feltets strukturer
 Felt struktureres oppe og nede fra: aktører er med til at skabe feltets
strukturer – hvordan det?
 Den juridiske habitus
 Fælles juridisk habitus, der skabes gennem juridiske
uddannelse
 Eksempel: kun BA jur. kan læse cand.jur.

Elitisering af dommere har medført konvergens i deres

verdensanskuelser med potentielle følger for deres måde at
anskue retlige problemer på, da de i stigende omfang har samme
sociale baggrund
 Den juridiske kapital

 Ord og begreber
 Jura muliggør kombination af universel og specifik
 Jura som videnskompleks: En abstrakt idé og en anvendelig
videnskab
 Jura er konkret middel til at løse sociale og politiske problemer

Jurister søger at gøre sig til talsmænd for universel viden, der ikke
afhænger af konkrete politiske omstændigheder og benytter den
derefter i praksis
 Rettens symbolske magt

Hvad bestemmer rettens kraft?

1) Interesseret i magtdiskurs, der er en integreret del af konstruktionen af
staten; bidrager til dens legitimitet
2) Retten som historisk konstruktion; produceret af jurister og
statseksperter

 Jura er en dobbeltkonstruktion: Anvendt videnskab og universel diskurs

om retfærdighed
 Retten nødt til at ‘maskere sig selv’ for ikke at blive anklaget for at være
politik med andre midler. Gennem sprog og ”retfærdig” procedure.
 Juraens lingvistiske processer giver feltet en symbolske magt til at
bestemme politik uden at engagere sig i politik

6
 Casearbejde
Udvikling af ret – udgangspunkt i Bourdieus begreber

Casemateriale: ‘Lawyers as global entrepreneuers’ – på Blackboard (s.

443-446)

1. Hvad dækker ideen om ‘the double concealment of law’ over?

2. Hvorfor er aktører relevante at studere?
3. Det hævdes i artiklen, at aktører er mere mobile i
internationale/transnationale felter. Hvorfor tror I, det kan forholde
sig sådan? Relatér til ‘Rettens symbolske magt’ (se evt. foregående
slide)

7
 Jürgen Habermas

 Repræsentant for den kritiske teori: Det er ikke nok at fortolke

verden; vi må søge at ændre den til det bedre
 Orienterer sig mod individets frihed og ukrænkelighed
 Vil identificere de forhold, der hindrer menneskers frigørelse
 Kamp mod de forhold, der truer det enkelte menneskes
selvbestemmelse

- OG mod de forhold, der hindrer realiseringen af ægte demokrati, hvor

det er borgerne selv, der sætter dagsordenen
 Diskursetikken

System- og socialintegration bidrager til samfundets funktion

 Socialintegration opnås ved, at borgere afstemmer handlemåde via
sproglig dialog
 Dialogen må være styret af kommunikativ rationalitet

Socialintegration kan kun foregå, hvor borgerne får mulighed for at

handle ud fra den kommunikative rationalitets principper
 Et moralsk standpunkt er rationelt, når man er nået frem til det via
en kommunikationsproces, der opfylder diskursetikken
 Udviklingsteori
Før udspaltning bestod samfund udelukkende af livsverdenen
 Udviklingsproces igangsættes, der resulterer i moderne, todelte
samfund
 Et system bliver på et givent tidspunkt udspaltet fra livsverdenen og
får egen eksistens

Moderne samfund
To systemer: Det økonomiske og det politiske, administrative
 Handlemåden er funktionel og effektiv
 Tankegang hos aktører præget af strategisk form for rationalitet:
målet er ikke bestemt af aktørerne selv

For at sikre samfundets sammenhængskraft må

livsverdenen fungere på en tilfredsstillende måde
 Retsudvikling
Fire faser for rettens udvikling
1. Selvstændiggørelse af systemerne stat og økonomi
2. Dannelsen af den borgerlige retsstat
3. Den demokratiske retsstat
4. Den sociale og demokratiske retsstat; gennem velfærdsstat

 Udvikling: borgernes liv styres ikke af livsverdenens normer og

processer, men af den strategiske rationalitets logik. For at gøre sig
fortjent til ydelse, må borgere lade deres liv styres af lovens
paragraffer; passivisering og eksklusion fra sociale fællesskaber

 Systemerne har koloniseret livsverdenen: De sociale fællesskaber

mister deres sammenhængskraft og den sociale integration svækkes;
demokratiet sættes reelt ud af kraft
 Retsregler og regulering
To parametre at vurdere retsregel ud fra:
1) Om den er blevet til på en juridisk korrekt måde – legal
2) Om den opfylder krav hvad angår demokratiske grundlag –
legitimitet
Legitim ret: Ret, der er blevet til på demokratisk tilfredsstillende måde
med rod i holdninger og værdier, der er formuleret ude i samfundets
kommunikative fællesskaber
- Den ret, der opleves som legitim, efterleves i højere grad end andre
former for ret
Den kritisable brug af retten finder sted, når ret bruges som medium
inden for områder, hvor der er behov for, at forhold stadig reguleres ud
fra livsverdens normer og processer – men hvilken ret koloniserer ikke
livsverden?

12
 Casearbejde

1. Hvordan kan Habermas’ teori anvendes til at belyse ændringer i

retlige forhold?
2. Udvælg en avisartikel, som eksemplificerer forhold mellem
systemverden og livsverden
3. Argumentér for jeres valg ved at tage udgangspunkt i Habermas’
teori

13