Flow-ID: 202208589 Social- og personlighedspsykologi 06/01/2023

Eksamen i social- og personlighedspsykologi

Indledning
’Influencers’ er personer med mange følgere på sociale medier. Hvorfor nogle gerne vil være
influencere undersøges i denne opgave med en overvejende personlighedspsykologisk tilgang, mens
der med primært socialpsykologien undersøges, hvordan influencers kan få indflydelse på andre.

Hvorfor vil nogle gerne være influencers?

Dette afsnit vil tage udgangspunkt i personlighedspsykologiske synspunkter på spørgsmålet. Ifølge
Larsen et al. (2021) besidder mennesker nogle basale behov vi stræber efter at få opfyldt. Vi har
flere forskellige behov, hvoraf behovet for magt er et af de essentielle. Behovet for magt defineres
som værende behovet for at have indflydelse på andre mennesker, samt en øget interesse i at
kontrollere givne situationer (Larsen et al. 2021). At mennesker helt basalt har et behov for magt,
kan bidrage til en forståelse af, hvorfor nogle mennesker vælger at være influencers. Netop fordi de
er drevet af deres basale behov for at kunne opnå indflydelse hos andre mennesker, hvilket der fås
gennem rollen som influencer.
En komplementær teori, der understøtter at vi har basale behov, der gennem rollen som influencer
kan indfries er Ryan og Deci (2000) og deres selvdetermineringsteori. Teksten fremlægger
selvdetemineringsteorien, der danner grundlag for den menneskelige motivation. Til at manifestere
motivationen arbejder Ryan og Deci (2000) med de tre psykologiske behov. Herunder findes
behovet for autonomi, der forstås som følelsen af, at man selv træffer sine valg. Behovet for
kompetence er det andet behov, og dækker over at man evner det man foretager sig (Ryan & Deci,
2000). De sidste psykologiske behov kaldes behovet for tilhør, der dækker over menneskets behov
for samhørighed med andre mennesker. Når disse tre psykologiske behov er opfyldt, vil individets
motivation og velvære øges (Ryan & Deci, 2000). Gennem rollen som influencer vil individer
kunne få samtlige af disse behov opfyldt. Med rollen som influencer medfølger en stor følelse af
autonomi, idet man selv er herre over sit eget job og ikke er styret af en chef (Ryan & Deci, 2000).
Behovet for kompetence opfyldes også, da succesfulde influencers mestrer deres job, ved netop at
opnå indflydelse hos andre. Slutteligt, medfører rollen som influencer også en indfrielse af behovet
for tilhør, da følelse af et socialt netværk med sine følgere opstår gennem denne rolle. Ryan og Deci
(2000) arbejder med en psykologisk tilgang til motivation gennem deres selvdetermineringsteori.
Menneskets motivation bevæger sig ifølge teorien på et kontinuum fra en minimal følelse af

1
Antal tegn eksl. Litteraturliste: 14.335
Flow-ID: 202208589 Social- og personlighedspsykologi 06/01/2023

autonomi til en stor følelse af autonomi (Ryan & Deci, 2000). Om et individ vælger at påtage sig
rollen som influencer afhænger også af deres motivation for at gøre det. Ifølge
selvdetermineringsteorien vil graden af motivationen bidrage til, om individet vælger at påtage sig
rollen eller ej. Hvis influencerens motivation er ekstrintisk vil de være motiveret for at nå et bestemt
mål (Ryan & Deci, 2000). Dette kunne være at opnå indflydelse hos andre mennesker. Derimod,
hvis individet er intrintisk motiveret, vil motivationen til at være influencer komme indefra. Larsen
et al. (2021) og Ryan og Deci (2000) bidrager med en forståelse for, hvordan man gennem rollen
som influencer kan få opfyldt nogle af de basale behov mennesket har. Derunder bidrager Ryan og
Deci (2000) også med forklaringen om, at motivationen kan spille en rolle i, om man vælger at
påtage sig rollen som influencer. Teorierne bidrager altså med en forklaring for, at disse
almenmenneskelige behov er noget alle stræber efter, og at dette kan blive indfriet gennem rollen
som influencer. Disse teorier kan dog ikke bidrage med, hvorfor det kun er nogle mennesker der
vælger at påtage sig rollen som influencer, mens andre ikke gør det.
Til at forsøge at forklare dette kan trækspsykologien være behjælpelig. Larsen et al. (2021)
fremlægger teorien om de fem store personlighedstræk, også kaldet Big Five, hvilket det fremover i
opgaven vil beskrives som. Big Five består netop af trækkene extraversion, agreeableness,
conscientiousness, emotional stability og openness-Intellectb ( Larsen et al., 2021). Til at besvare,
hvorfor nogle mennesker vælger at blive influencer kan trækkene extraversion og agreeableness
benyttes. Ifølge Larsen et al., (2021) vil personer der scorer højt på extraversion karakteriseres ved
at være udadvendte og have høj opmærksomhed på det sociale. Derfor vil det kunne tænkes at
personer der påtager sig rollen som influencer scorer højt på extraversion, idet rollen som influencer
medfører et stort socialt netværk og mange sociale sammenspil. Personer der scorer højt på
agreeableness, vil i højere grad forsøge at behage alle og løse sociale konflikter. De er ofte også
mere empatiske (Larsen et al., 2021). Personer der scorer højt på agreeableness vil tilgå rollen som
influencer for at behage alle og forsøge at løse eventuelle sociale konflikter gennem deres rolle. Big
Five som metode til personlighedstræk er dog kritiseret for at være for bred og ikke medtage alle
aspekter af personligheden (Larsen et al., 2021). Derfor må man antage, at personer der scorer højt
på extraversion eller aggreableness ikke nødvendigvis vil påtage dem jobbet som influencer, da der
kan være mange undertræk, der også spiller en væsentlig rolle. Dog vil der kunne argumenteres for,
at personer med disse træk i højere grad end andre være tilbøjelig til at blive influencer.
At nogle mennesker er mere tilbøjelige til at påtage sig rollen som influencer kan teorien om
Optimalt Stimuli Niveau benyttes (Høgh-Olesen, 2014). Jobbet som influencer medfører stor grad

2
Antal tegn eksl. Litteraturliste: 14.335
Flow-ID: 202208589 Social- og personlighedspsykologi 06/01/2023

af arousal, hvilket defineres som en vedvarende strøm af stimuli, der medfører vedvarende
hjernemæssig spænding (Høgh-Olesen, 2014). Hvor meget stimuli et individ har brug for afhænger
af ens OSN. OSN defineres som individets optimale stimuliniveau og dækker over at hvert individ
har deres foretrukne stimuli niveau, hvor de trives bedst (Høgh-Olesen, 2014). Et individs optimale
stimuliniveau er bestemt af vores indre beredskabssystem, kaldet arousal tonus. Hvis et individ har
høj arousal tonus, har de et lavt optimalt stimuli niveau og kan derfor ikke klare for meget stimuli
(Høgh-Olesen, 2014). Hvorimod de individer, der har lav arousal tonus kan klare mere stimuli,
grundet et højere optimalt stimuliniveau. Om et individ indgår i rollen som influencer kan derfor
afhænge af personens optimale stimuliniveau. Det ville kunne tænkes, at en person med et højt
stimuliniveau i højere grad vil påtage sig rollen, da den netop kræver at man kan klare meget
stimuli. En person med et lavere stimuliniveau vil muligvis blive overstimuleret af rollen som
influencer, hvilket vil kunne forårsage stress og ubehag (Høgh-Olesen, 2014).
Gennem rollen som influencer kan man få opfyldt sine basale behov, hvorfor man deraf kan være
motiveret til at påtage sig denne rolle. Hvorfor det kun er nogle mennesker, der påtager sig
influencer-rollen, kan forklares med at personerne muligvis scorer højt på Big Five’s træk
extraversion og agreeableness, samt at personen har et højt stimuliniveau. Disse teorier er dog alle
overvejende personlighedspsykologiske tilgange og inddrager ikke socialpsykologien, som
perspektiv på, hvorfor mennesker ønsker at indgå i rollen som influencer. Dog er Ryan og Deci
(2000)’s behov for tilhør overvejende socialpsykologisk, i det dette behov er meget socialt.
Spørgsmålet om, hvorfor nogle gerne vil være influencers besvares dog bedst med
personlighedspsykolologien, i det denne tilgang forklarer, hvordan mennesker adskiller sig fra
hinanden og heraf, hvorfor det er forskelligt om et individ, har lyst til at være influencer.

Hvordan kan influencers få indflydelse på andre?

Dette afsnit vil tage udgangspunkt i socialpsykologiske synspunkter til at forklare, hvordan
influencers kan få indflydelse på andre. Mennesker er social-hierarkiske væsener, hvilket forstås
som at vi er vant til at indordne os efter et hierarki og følge vores ledere (Høgh-Olesen, 2011).
Stanley Milgram beviste dette med sit forsøg, hvor formålet med forsøget var at teste menneskers
lydighed overfor autoriteten. Lydighed forstås som, at ens adfærd er grundet direkte indflydelse af
en autoritet (Aronson et al., 2021). Dette gjorde han gennem et eksperiment, hvor han testede hvor
villig en person var til at give et andet menneske stød, blot fordi en autoritet bad dem om det (Høgh-
Olesen, 2011). Resultaterne af Milgrams forsøg viste, at mennesker i høj grad var lydige overfor

3
Antal tegn eksl. Litteraturliste: 14.335
Flow-ID: 202208589 Social- og personlighedspsykologi 06/01/2023

autoriteter og at de i høj grad kunne influere individers adfærd (Høgh-Olesen, 2011). Dette forsøg
kan bidrage til en forståelse af, hvordan influencers kan få indflydelse på andre. Influencers ses som
en autoritet blandt mange og derfor vil det kunne antages, at følgere til denne influencer vil udvise
lydighed. Milgrams forsøg har både udført varianter af forsøget, for at øge validiteten, samt
gentaget forsøget på tværs af kulturer og flere gange, hvilket øger reliabiliteten (Høgh-Olesen,
2011). Dog blev forsøget foretaget i 1961, og derfor kan det overvejes hvorvidt resultaterne vil være
de samme i dag, da den vestlige kultur i dag er mere individualistisk, hvilket medfører mindre
autoritetstro (Aronson et al., 2021).
En teori der er komplementær til Milgrams forsøg er Social-cognitive Learning Theory (Aronson et
al., 2021). Social-cognitive learning theory omhandler, at hvis en person man ser op til udfører en
bestemt adfærd, vil individet kopierer denne adfærd. Denne teori er empirisk understøttet af The
Bobo doll experiment, hvor børn kopierede voksnes adfærd mod en dukke, afhængig om de var
aggressive eller ej overfor dukken (Bandura, 1961; efter Aronson et al., 2021). Hvis influenceren
bliver opfattet som en rollemodel, vil andre individer der ser op til personen, ifølge teorien, kopiere
deres adfærd. Dog tester The Bobo doll experiment for adfærden aggresion eller ej og det kan derfor
overvejes om anden adfærd, som er mere hverdagsbaseret, også vil kopieres, eller om det blot er
aggressiv adfærd. Til at forklare hvilken adfærd mennesker ofte kopierer kan Cialdini (2012)
bidrage til en forklaring på med teorien om normativ adfærd. Dette kan derfor også være
behjælpeligt til at forklare, hvordan influencers kan få indflydelse på andre. Cialdini (2012) tester
igennem sine forsøg om henkastelse af skrald i forskellige miljøer, hvorvidt menneskers adfærd er
betinget af deskriptive eller injunktive normer. Deskriptive normer defineres som den typiske
adfærd i et bestemt miljø, mens injunktive normer forstås som den adfærd der er socialt accepteret
(Cialdini, 2012). Det konkluderes i forsøget, at hvis man gerne vil forsøge af få indflydelse på
andres adfærd, er det bedst at sætte fokus på de injunktive normer. Hvis en influencer derfor
appellerer til at størstedelen af vedkommendes følgere affaldssorterer, vil dette ifølge teorien
motivere flere følgere til at efterleve denne injunktive norm. Cialdini (2012) bidrager altså med en
konkret metode en influencer kan bruge for at få indflydelse på andres adfærd, netop igennem
injunktive normer. Individerne vil gerne følge den injunktive norm, da det er den socialt accepteret
norm, og derfor vil at følge den forbedre deres omdømme (Cialdini, 2012). Som tilføjelse til dette
kan informationel social influence belyses. Informationel social influence sker ofte, når en situation
er tvetydig, og man deraf stoler på andre mennesker som en pålidelig kilde til at guide vores
opførelse, hvilket ofte fører til konformitet. Konformitet defineres som en ændring i ens adfærd

4
Antal tegn eksl. Litteraturliste: 14.335
Flow-ID: 202208589 Social- og personlighedspsykologi 06/01/2023

grundet reel eller indbildt indflydelse fra andre (Aronson et al., 2021). Individer konformerer for at
blive anerkendt af gruppen. Dette kan bidrage til en forståelse af, hvordan influenceres får
indflydelse på andres adfærd. Netop fordi man ser influenceren som en reel kilde til information og
derfor tilpasser sin adfærd derefter (Aronson et al., 2021).
Overstående afsnit fokuserer udelukkende på socialpsykologiske forklaringer på, hvordan
influencers får indflydelse på andre. Socialpsykologien kan bidrage med, hvordan
gruppedynamikker som lydighed, rollemodeller, sociale normer og konformitet kan forklare,
hvordan en influencer kan få indflydelse på andre. Dog kan socialpsykologien ikke forklare de
individuelle forskelle i, hvor påvirket enkelte individer bliver af en influencer Dette kan
personlighedspsykologien i stedet belyse. Trækpsykologien og Big Five kan også bidrage til en
forståelse af, hvordan en influencer får indflydelse på andre (Larsen et al., 2021).
Personlighedsdispositionen openness beskriver netop i hvor høj grad individet er åben overfor nye
perspektiver og informationer, selvom det er fra vidt forskellige kilder (Larsen et al., 2021). Derfor
vil der kunne argumenteres for at en influencer især kan få indflydelse på andre, der scorer højt på
trækket openness. Selvom personlighedspsykologien bidrager med nogle individuelle forskelle, som
socialpsykologien ikke tager højde for, besvares spørgsmålet om, hvordan influencers får
indflydelse på andre bedst gennem socialpsykologien. Netop fordi social indflydelse kommer af
gruppeprocesser og ikke ville kunne forklares foruden.

Konklusion
Hvorfor nogle gerne vil være influencers kan personlighedspsykologien bedst besvare. Man kan
gennem rollen som influencer få opfyldt de psykologiske behov, og det kan især skabe en stor
følelse af autonomi. Graden af motivation for at blive influencer, i har også betydning for om man
vælger at blive det. Trækpsykologien tyder også på, at man men større sandsynlighed vil indgå i
rollen som influencer, hvis man scorer højt på trækkene extroversion og agreeableness. Ligeså vil
personer med optimalt stimuliniveau være mere tilbøjelige til at blive influencere. Til at besvare,
hvordan influencere får indflydelse på andre er socialpsykologien den bedste tilgang. En influencer
ses som en autoritet og rollemodel, som følgerne er lydige overfor og kopierer. Helt konkret kan en
influencer bedst få indflydelse hos individer med injunktive normer, hvilket kan understøttes med
teorien om informationel social influence og hvordan dette kan medføre konformitet. Samlet kan
personligheds- og socialpsykologien altså bidrage til en bred forståelse af fænomenet ’influencer´.

5
Antal tegn eksl. Litteraturliste: 14.335
Flow-ID: 202208589 Social- og personlighedspsykologi 06/01/2023

Litteraturliste
Aronson, E., Wilson, T. D., & Sommers, S. R. (2021). Social psychology (10. udgave, Global edi-
tion). Pearson. 
Cialdini, R. B. (2012). The focus theory of normative conduct. I: P. A. M. Van Lange, A. W.
Kruglanski & E. T. Higgins (Red.), Handbook of theories of social psychology (bind 2, s.
295-312). Sage. 
Høgh-Olesen, H. (2011). Lydighedens dilemma. Almindelige menneskers parathed til at
skade uskyldige på ordre fra en autoritet.  I: Høgh-Olesen & T. Dalsgaard (Red.), 20
psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn på mennesket (s. 33-49). Plurafutura.
Høgh-Olesen (2014). Testpiloter og tryghedsnarkomaner: I: H. Høgh-Olesen & T. Dalsgaard
(Red.), Mærkelige menneske: Moderne personlighedspsykologi (s. 165-195). Plurafutura. 
Larsen, R., Buss, D., Wismeijer, A., Song, J., & van den Berg, S. (2021). Personality psychology:
Domains of knowledge about human nature (3. udgave, med online Connect). McGraw Hill. 
Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic moti-
vation, social development, and well-being. American Psychologist, 55(1), 68-78. 

6
Antal tegn eksl. Litteraturliste: 14.335