Forholdet mellem forældre og deres børn

Forholdet mellem forældre og børn har altid været et emne under debat, da opdragelsen skaber
børnene, som er verdens fremtid og forældrenes arv. Børn er præget af deres forældre og deres
forhold med dem, hvilket er med til at skabe deres identitet. Forældre kan også have det svært
med at se deres børn vokse op. De er ligeså præget af dette forhold som børnene. Mange
kunstnere og forfattere udforsker dette forhold, der bliver dannet mellem forældre og børn og
dermed hvordan det kan påvirke barnet ved dette forhold. En af disse Naja Marie Aidt i hendes
novelle ”Latter”:

Novellen ”Latter” af forfatteren Naja Marie Aidt, omhandler en almindelig familien med mor, far
og deres dreng på 13 år ved navn Andreas. Drengen er lige blevet teenager og står dermed på
tærsklen mellem barn og voksenlivet. Dette stiller forældrene med dilemmaet om hvordan de skal
behandle ham. Moderen behandler ham stadig som et barn, mens faderen mener han er blevet
for gammel til at få alting skænket på et sølvfad. Novellen starter en aften, hvor familien sidder
inde i deres stue og ser en fjernsyn. Faderen spørger Andreas om at hente en kop te til ham,
hvilket Andreas med glæde gør. Efter faderen tager en tår af teen, beskylder han Andreas for ikke
at have puttet sukker i. Andreas protesterer, da han mener der er sukker i teen, men går stadig ud
i køkkenet for at tage mere i. Faderen smager teen igen og mener stadig der ikke er kommet
sukker i teen, hvilket udløser et skænderi mellem faderen og drengen. Andreas ender med at gå
tidligt i seng, da han ikke kan overskue at diskutere og moderen går ind på hans værelse for at
opmuntre ham. I hendes forsøg på at opmuntre Andreas, begynder hun at grine, hvilket ender
med at hun falder sammen i en blanding af grin og gråd. Hendes latter bliver hysterisk og Andreas
viser bekymring for hende. Faderen udviser en vis skam over hende og ender med at bære hende
ind i deres seng, hvor hun falder i søvn. Novellen ender med at sønnen deltager faderen i at ser tv,
hvor faderen laver en joke omkring teen, hvorefter de begge bryder ud i latter.

Teksten er kronologisk opbygget med få flashbacks. Den starter in medias res, idet man kommer
ind i historien i midten af konflikten. Da novellen starter, læser man at Andreas er hidsig og hans
mor prøver at trøste ham. Derefter kommer et falshback hvor man finder ud af hvorfor Andres er
sur. Fordi novellen starter in medias res, bliver os læsere hurtigt fanget af historien, da vi gerne vil
finde ud af hvad skyldte dette skænderi. Omdrejningspunktet i novellen er konflikten mellem
faderen og sønnen.

Novellen ”Latter” er skrevet med medsyn, undtagen første del hvilket er et flashback og derfor
skrevet i bagudsyn. Grunden til at det meste af novellen er skrevet med medsyn er, at det giver
læserne følelsen af at være tilstede. Fortælleren er en tredjepersonsfortæller, da fortælleren ikke
optræder som et ”jeg”, men derimod tiltaler moren, faren eller sønnen som han/hun. Novellen er
gennem hele historien fortalt i tredjeperson, hvilket vi kan se allerede ti at starte med:”„At du bare
ville hvad? Hold nu op, Andreas.” Og hendes stemme er irriteret, „hold så op med det hyleri.” Han
slår hånden ind i væggen og stirrer uforsonligt på hende”(L. 6). Herudfra ved vi at fortælleren
tiltaler hovedpersonen i tredjeperson, hvilket giver læserne oplevelsen af at man observerer
begivenhederne i novellen udefra.
Gennem novellen er der tidspunkter hvor fortælleren bliver personbundet, hvor læserne enten for
adgang til Andreas eller morens tanker. Et eksempel på dette kan være (L.28)” Der er en energi
som kommer i korte, men kraftfulde øjeblikke, hele verden er mulig at indtage, man er vel ikke i live
for ingenting, man er vel ikke netop fyldt 13 for ingenting, jo, han kunne hente te og huske præcis
hvor meget sukker faderen skulle have i sin. Så længe havde han levet.” Selvom Andreas’ tanker
ikke er givet som et direkte citat, ved man at man læser drengens tanker. Udover de enkelte gange
forfatteren er personbundet, er den objektiv. Man ved dette, da fortælleren er skjult og ikke
kommer med kommentarer og vurderinger gennem novellen.

Hovedpersonen Andreas er en 13 årig dreng, som er i stadiet mellem barn og voksen. Andreas selv
er fanget i dette meltale stadie, hvor han både vil være voksen og tage ansvar: ”Så vil han slå
hende hårdt i ansigtet, og han vil, at hun skal blive siddende hele natten og hviske med sin
underlige mund, røre ved hans hår, skal hun, hele natten.”(L.77), men han er stadig et barn som har
brug for omsorg. Gennem teksten lærer man også at Andreas prøver at blive mere selvstændig,
hvilket kan vises i eksemplet på (L. 123): ”Når han om morgenen snyder hende, og tager cyklen
selvom hun har forbudt ham at cykle. Når han låser sin dør og hører mærkelig musik, læser
mærkelige bøger. Lader som om han ikke hører hende banke på. Eller når han undlader at komme
lige hjem fra skole, og ikke kan forklare hvor han har været. „Sammen med de andre”, „rundt
omkring”, „ingen steder” ... Kommer daskende langt over spisetid.” Han opfører sig som en
teenager, hvor han skubber moderen væk, forklare ikke hvor han har været og lader som om han
ikke hører hende banke.

Moderen i novellen virker som er følsom person, der er meget overbeskyttende og omklamrende
når det gælder hendes søn. Hun forsørger at fastholde Andreas’ barndom og ønsker ikke han skal
blive voksen . Mens faderen ønsker at Andreas skal blive mere selvstændig, ønsker moren at
beholde hendes lille dreng. Man får at vide i teksten, at moderen er let og lys (L. 20) og hun er med
på at pjatte. Hun kommenterer gennem hele novellen på hvordan Andreas er blevet en stor dreng:
”Min store dreng…”, hvilket virker som om hun indser at hendes dreng er blevet teenager og
derved snart voksen. Det virker til, at moderen ved at hendes forhold til Andreas vil ændre sig når
han bliver ældre, da drenge har den tendens til at være tættere med deres far jo ældre de bliver.

Faren har derimod et godt forhold til Andreas. Selvom det er dem der skændes, behandler faren
Andreas som en voksen og har forventninger til ham. Man ser at moderen og faren er spillet mod
hinanden, da de ønsker vidt forskellige ting for Andreas.

Temaet i novellen er puberteten, idet Andreas er i overgangen fra barn til voksen. Novellen stiller
spørgsmålet: hvornår er man voksen og hvornår er man barn? I novellen påvirker Andreas’
overgang ikke kun ham, men også hans forældre, især moderen. Novellen handler også om
familien og deres forhold til hinanden, hvilket kan ændre sig.

Budskabet i novellen er at fortælle forældre, især mødre, at man må give slip på deres børn og
lade dem lære at være selvstændige. Dette er tit et dilemma i familier, da grænsen mellem barn
og voksen er svær ar skelne.
Novellen beskriver forholdene mellem en teenager søn og hans forældre. Familien er i et dilemma,
da de har svært med at takle hvordan Andreas skal behandles. Den umiddelbare konflikt er
mellem faderen og sønnen, da de kommer op og skændes omkring sukkeret. Men den større
konflikt er mellem moderen og sønnen. Konflikten har stået på i et stykke tid og den kommer nok
til at være længere. Moren prøver så meget på at holde fast i hendes søn, selvom hun kan mærke
han bliver mere og mere selvstændig. Moderens latter symboliserer den magtløshed moderen
føler. Efter faderens og sønnens skænderi prøver hun at opmuntre Andreas, men efter han afviser
hendes forsøg, opdager hun hvor selvstændig han er blevet og at hun ikke har kunne stoppe det.
Derfor føler hun den magtesløshed hun føler, hvilket skaber latteren.
Slutningen kan forstås som om faderen og sønnen får dette tætte forhold moderen længtes efter.
Deres latter fylder rummet og deres kroppe flyder næsten sammen. I løbet af historien undrer
drengen sig om hvad moderen mener er kommet mellem dem, hvor man til sidst finder ud af at
moderen var imellem ham og faderen.

I novellen skaber Andreas splid i forholdet mellem moderen og faren. De er blevet spillet mod
hinanden, da de ønsker vidt forskellige ting for Andreas. Moren ønsker at Andreas forbliver barn,
mens faren ønsker at Andreas skal vokse op og være selvstændig. På Michael Kviums maleri
”European Eksperimental Painting” vises der en mand og en kvinde som vender væk fra hinanden,
hvor det kun er barnet som holder dem sammen. Billede kunne godt symbolisere en familie, hvor
forældrene ikke kan enes og enligt bare gerne vil væk, hvilket ikke er en mulighed, da de har et
barn at se efter. Billede virker modsat Novellen ”Latter”, da i novellen er barnet det som kommer
imellem forældrene, mens på maleriet er barnet det eneste der holder familien sammen.

Forholdene mellem forældre og deres børn kommer altid til at være vigtigt. Børn skaber det meste
at deres identitet i deres teenageår. De skaber deres selvstændighed og at forældre an gøre er at
støtte dem og give dem opbakning. Dette kræver en stor tillid fra forælderens side. Mange mødre
har især svært med at finde denne tidlig og give slip på deres børn. Mødre har jo et tættere
forhold med barnet jo yngre den er. Mødrene skal lære at give slip før barnet kan flyve fra reden.