Man gjorde et barn fortræd

Novellen ”far og jeg” er oprindeligt udgivet under titlen "Far och jag" i novellesamlingen Onda sagor (1924).
Novellen er skrevet af svenske Pär Lagerkvist, som var en kendt digter og forfatter. Han er kendt for værker
med temaer såsom uro, angst samt det uretfærdige og meningsløse med livet. Hans værker bærer også
præg af et religiøst spørgsmålstegn, om hvorledes Gud er til stede eller ej. Han havde sit store gennembrug
i 1916, og døde i 1974 men en række værker bag sig.

Novellen starter med en beskrivelse af det skønne vejr: ”det var solskin og varmt, og vi travede muntert af
sted ” og slutter af med et grusomt vejr: ”det styrtede sig bare brændende ind i al mørket”. Novellen har
utrolig mange beskrivelser af skoven, som de går deres tur i. Blomsterne, fuglene, sommerens smukke tegn
beskrives smukt og fredfyldt. Men også den dystre nat, med det grænseløse og uendelige mørke. Dette kan
drages mod overgangen fra den fredfyldte og rolige barndom, til den selvstændige og angstprovokerende
rolle som voksen.

Hovedpersonen i novellen er et lille barn, som i starten af novellen er ”henved ti år gammel. Jeg formoder
at det er en dreng, da ham og faren går og kigger på fisk. Den unge dreng er også novellens fortæller, jeg-
fortæller. Han beskriver sine egene følelser og tanker. Han beskriver sin mor positivt, idet han fortæller, at
hun altid bliver bange for at der skulle ske dem noget, når der er på udflugt. Som læser får man dog et
indtryk af en undertrykkelse i ægteskabet da der står: ”

vi vinkede farvel til mor, som skulle blive hjemme… og ikke måtte gå med”. Det virker altså som en
konservativ familie, hvor kønsrollerne er fulgt til punkt og prikke. Familien er opbygget således, at det er far
og søn der må få oplevelser sammen, mens mor skal passe køkkenet. Sønnen beskriver sin far som værende
meget forskellig fra ham selv: ” jeg var alene om at være bange, far var det ikke, det var så underligt vi ikke
syntes det samme”. Denne forskellighed kommer også til syne senere i novellen, hvor religion og frygt
splitter dem.

Novellens komposition er bygget op omkring et kronologisk handlingsforløb, og følger en far og søns

udflugt i skoven. Novellen er delt op tre faser. Den første fase er introduktion til læseren, hvor vi
præsenteres for far, mor og søn, og deres gåtur i skoven. Anden fase starter på midten af side to, og
handler om gåturens slutning. Det er den tredje fase har stor betydning for novellens handling, og specielt
for far-og-søn forholdet.

Det er forskellene i første fase og tredje fase der er yderst interessante, fordi der sker en drastisk forskel i
deres far-og-søn forhold. I første fase beskrives far-og-søn forholdet som et gensidigt og kærligt forhold,
hvor de hjælper hinanden i udfordrende situationer, fx da de skal gå over en bro: ” i holdt hinanden i
hånden for ikke at falde ned mellem svellerne”. Faren hjælper altså sin søn når han er utryg og når noget et
udfordrende. Sådan er det dog ikke i tredje fase. Faren er kynisk og hård, mens drengen er meget bange og
utryg. Faren vælger dog ikke at gøre noget, og sønnen tænker: ”jeg troede, far ville bære mig over, men
han sagde ingenting, han vilde vel have, at jeg skulle være som han og ikke synes det var noget”. I første
fase går de over broen ind i skoven, og i tredje fase går de ud fra skoven og over broen. Imellem de to
passager har der været en gåtur inde i skoven. Men turen i skoven er et symbol på den tur, man skal
igennem fra lille barn til voksen. I starten af livet vil ens forælder være over en, og hjælpe og beskyttet en
ved mindste lejlighed. Jo ældre man bliver, jo mere selvstændig og selvhjulpen bliver man. Drengen føler, at
slutningen af skovturen er skræmmende, modbydelig og svær at forstå: ”jeg turde knap trække vejret”. Pär
Lagerkvist ønsker at vise hvor hårdt det kan være at gå fra barn til voksen. I skovturens slutningen siger
faren en interessant reference, som kan knyttes til Pär Lagerkvist. Han siger, ”vi ved jo, der er en Gud”. Gud
eller generelt religion bliver ikke nævnt udover i den sætning. Pär lagerkvist er kristen ateist, og beskæftiger
sig selv meget med søgen om Gud. Den kommentar fortæller os, at faren- og formentlig også moderen- er
meget religiøse, og har den opfattelse af verdenen, at Gud passer på dem. Denne religiøse læring skal
drengen også lære om. Igennem sit liv skal han lære at

stole på Gud, og forstå at han ikke skal frygte noget. Denne læring vil han gennemgå i sin overgang fra barn
til voksen. Faren har dog lidt svært ved at imødekomme sin søns frygt, på trods af deres religiøse baggrund.
Måske har sønnen ikke samme overbevisning om Gud som hans familien, det kunne man i hvert fald tro ud
fra dette: ”end ikke det han sagde om Gud kunne hjælpe”.

Som tidligere nævnt starter deres forhold med at være trygt, og med hjælp fra faren. Men som sønnen
bliver ældre og skovturen længere, ændrer sønnen syn på sin far. Han ender faktisk med tanken: ” jeg
syntes ogs han var fæl”.

Tematikken men også problematikken i novellen er overgangen som sker fra barn til voksen. Denne
overgang sker ikke kun inde i en selv, men også samfundet og ens omkreds har stor betydning for den. Det
er generelt et omtalt emne og det fylder meget hos mange at blive ældre og til sidst voksen. Derfor er der
også lavet mange andre tekster med samme emne.

Et verdenskendt eventyr som den lille rødhætte, har præcis samme tematik. Rødhætte går fra uvidende til
vidende om ting i livet. Det gør hovedpersonen i ”far og jeg” også. Han går fra at være naiv og uvidende om
verden og hvad den har at byde på, til at være vidende om hvor skræmmende den egentlig er

Jeg har valgt at perspektivere ”far og jeg” af Pär Lagerkvist til Klaus Rifbjergs digtsamling ”Under vejr med
sig selv” fra 1956. Digtsamlingen er en selvbiografi af Klaus Rifbjergs liv, men både gode og dårlige
erindringer. Jeg har valgt at fokusere på det episke digt ”værtshus”. ”Værtshus” har samme komposition
som ”far og jeg” med 3 faser.

I første fase præsenteres det fortællende ”vi”. I anden fase foldes livet i værtshuset ud. I sidste fase
forlader det fortællende ”vi” værtshuset. I begge tekster gennemgår hovedpersonen en personlig udvikling
fra uvidende til mere vidende, altså overgangen fra barn til voksen.

Barn-til-voksen- overgangen er et utrolig spændende emne. Alle mennesker kommer til at opleve den, men
for de fleste af os, vil overgangen nok være overvældende. Som voksen vil man gerne være et dannet
menneske, men samfundet og omverdenen kan være fysisk og psykisk hård ved en. Det er disse
udfordringer, som i din barndom og ikke mindst pubertet viser sig.

Puberteten kommer på forskellige tidspunkter fra person til person, og vi er derfor ikke fysisk og psykisk
færdigudviklet på samme tid. Nogle skal måske også bruge flere år som unge og uvidende, før det
interesserende

dem at blive ældre og vidende. Når skrives at man går fra uvidende til vidende kan der perspektiveres til
syndefaldsmyten. I syndefaldsmyten er Adam og Eva i paradis. De er nøgne, men er ikke forskrækkede over
nøgenhed. De oplever heller ingen seksualitet. Evas bid af æblet- som slangen lokker hende til- ændrer på
hele deres verdensopfattelse. Pludselig dækker de deres nøgne legemer med blade, og de tænker over
seksualitet og kønsopfattelse.
I novellen ”far og jeg” er det denne udvikling drengen skal gennemgå. Ikke nødvendigvis seksualitet og
nøgenhed, men han skal i hvert fald danne sit eget blik af verdenen. I startet er faren en hellig faderfigur
som beskytter, til slut er han en hård og kynisk nar. Dette viser altså at ens opvækst har stor betydning for
ens fremtidige liv. Ud fra denne novelle kan man også analysere at opvæksten er et enormt emne, da den
indeholder mange udfordringer, problematikker og fortvivlelse, men også kærlighed, tryghed og tillid.

Alkohol debatterende artikel.

Når man starter på en uddannelse, mødes man ofte med en tung og optagende drukkultur. Mange mener
dog at det snart burde stoppe og det at tage en uddannelse ikke skal samles med druk. Men igen festerne
er det, man ser frem til ved at gå på gymnasie. At komme til store fester med mange mennesker man ikke
kender, samt kendte personer der kommer og optræder. Unge ser ikke frem på samme måde til at få en
uddannelse, gode karakterer men til festerne, nye bekendtskaber og minder. Alkoholvanerne her i
Danmark er en vigtig del af den danske kultur. Det er normerne for danskerne at drikke.

Vi lærer fra starten af ens barndom, at alkohol ikke er et tabu, men en del af vores traditioner og kultur. De
danske unge er nogle af dem, som drikker mest i Europa, hvilket også viser hen til vores traditioner.

Traditionerne er at vi drikker, når vi fejrer. Der bliver drukket til alt hvad vi fejre, om det så er de unge,
voksne eller de ældre. Der bliver drukket til alle de højtidelige tidspunkter på året. Så når juletiden, påsken
eller nytår rammer, så skal der købes ind af diverse drikkevarer. Vi drikker, når vi skal fejre fødselsdag,
bryllup, konfirmation. Det er meget normalt, at når du bliver 16 år, så skal du fejres med 16 shots. Bliver du
gift, starter man ud stille roligt, men senere ud på aftenen bliver alle mere og mere beruset. Og for mange
bliver de første genstande drukket til ens egen konfirmation, hvor man senere ud på dagen danser med sin
fulde familie og venner. Ud over de traditionelle tidspunkter at få alkohol inde bores er der
sportsbegivenheder, når man er færdig med eksamenerne eller et nyt job. Under en fodboldkamp har man
en øl i hånden, når kampen er færdig, og ynglings holdet vinder, så skal man videre i byen og fejre det.

Unge fejrer når de er færdige med deres eksamener, om det er 02 eller 12 man fik, skal ikke holde en
tilbage. Mens når man bliver ældre, tager man en tur i byen med ens venner for at fejre det nye job. Men er
forbruget af alkohol en dårlig eller god ting på vores kultur? Det sundhedsmæssige er ikke det man ofte
tænker på, når man er i gang med at feste, men burde man det? Alkohol påvirker kroppen meget især
under udviklingen fra barn til voksen. Alkohol går ind, og påvirker koncentrationsevnen,
korttidshukommelsen og nedsætter evnen til indlæring.

Udover dette er der også risiko for at blive afhængig af alkohol, desto mere man drikker og desto ofte. Men
hvorfor vælger man at udsætte sig selv for denne farer? Burde det ikke være det sundhedsmæssige, som
var vigtigt eller er det mere at leve i nuet? De fleste unge tænker ikke over, at de drikker meget og ofte. Og
de fleste ved ikke hvilke bivirkninger, det kan give senere i livet.

Udover de sundhedsmæssige konsekvenser, som kan komme på grund af alkohol, så er der også
konsekvenser, som kan komme socialt i forhold til alkohol. For unge på de 15-16 år, som drikker, giver det
dem en følelse af modenhed at turde at beruse sig, og skabe kropslige forandringer. Men er det optimalt
for unge på 15-16 år, at tage stilling til hvor meget og hvornår de drikker, uden at vide hvor mange af
diverse bivirkninger, som kan komme?

Jeg ved især for mig selv, at jeg tager mine egne valg i forhold til alkohol, og har altid gjort, og jeg har aldrig
fået noget at vide fra mine forældres side af. Men drikker vi fordi, alle andre gør og man gerne vil passe ind,
handler det om gruppepres eller er det bare fordi, man synes det er sjovt? For nogle kan alkohol hjælpe en
til fester. Er man en genert person eller måske generelt lidt indelukket, og gerne vil møde nye mennesker,
så kan alkohol hjælpe en godt på vej til at møde nye mennesker og måske gøre noget ud af en komfort
zone. Teenagertiden er den tid, hvor man især er god til at sammenligne sig selv med andre, og kan være
meget usikker på sig selv.

Gruppepres og i at med man gerne vil passe ind, er en stor del af manges start på et liv med alkohol. Som
teenager vil man gerne være en del af en stører helhed og ikke skille sig ud. Nogle drikker også bare, fordi
de har lyst til det, men hvis det ikke var en del af vores kultur, ville der så være så mange, som drikker?

Hvis det aldrig havde været en del af den danske kultur at drikke så meget, som vi gør, havde det højst
sandsynligt ikke været i lige så stor del af de unges liv. Vi ville havde haft ligget på de samme antal
genstande, som resten af Europa. Som dansk ungt individ drikker man i gennemsnit 6,2 genstande, hvor
resten af Europa ligger under 4,7 genstande. Udover de konsekvenser der kan komme på grund af
alkoholen, og hvorfor man måske drikker, er der også de konsekvenser, som kan opstå ved at tage valget
om ikke at drikke alkohol.

Der vil altid være nogle få personer, som tager valget om ikke at drikke alkohol. Nogen gør det måske på
grund af det sundhedsmæssige, det kan være religion, som stopper en, mens andre gør det fordi, de ikke
kan se grunden.

At tage et valg om at drikke eller ikke er noget alle unge, tager et valg om. Der er stor risiko for at føle sig
udenfor eller blive holdt udenfor hvis man vælger at takke nej til alkohol.

Unge i dag kan være mere accepterende, og respektere hinandens valg, men der er altid dem, som er
uenige.

Men burde alle unge ikke være accepterende og gøre det nemmest muligt for dem, som har taget valget
om ikke at forgifte sin egen krop. Man kan hurtigt føle sig udenfor og malplaceret, når man render rundt
sammen med alle ens beruset venner og man bliver hurtigt til vennen gruppens mor, det siger en af mine
egne tætte venner som ikke drikker af religiøse årsager.

Da han er den person, som har styr på alle ikke gør noget alt for dumt. Men er man ikke venner med de
forkerte personer, hvis de ikke acceptere ens valg? Som venner burde det være logisk at acceptere og
støtte op omkring de valg, man tager i livet, men hvis ens ven er uenig med valget om ikke at drikke alkohol,
kan det hurtigt blive til gruppepres og at blive holdt udenfor fællesskaberne. Men på samme tid kan det
være svært at skelne mellem hvem ens rigtige venner er.
 Dem der er der for en, og støtter ens valg, og hvem der ikke gør, kan være svært i tiden, hvor vi udvikler os
til voksne mennesker.

Følelsen af ikke at blive accepteret er en af de mest skræmmende følelser, der er. Som ung leder man
konstant efter accept fra alle. Man vil accepteres af vennerne, familie, lærer og fremmede. Men har det
ikke bare noget at gøre med, at vi er for usikre, som teenager og at det er det, vi burde ligge vægt på i
stedet for vores forbrug af alkohol? Men påvirker alkohol virkelig de danske unge, og vil man kunne ændre
på den danske kultur, for at sikre de unge den bedste mulige måde at vokse op på? Skal forældrene, tage
flere valg for en og bestemme mere? Er det nødvendigt, at samfundet skaber nogle flere regler, at der ikke
skal drikkes til festerne, som der er i sammenhæng med uddannelse? Den danske kultur er, som den er,
men det ville være muligt at foretage sig nogle ændringer, hvis man er villig til det. Både som individuel
person og, som en helhed.