Bibi D.

Hansen

1.s

Analyserende artikel

Frikvarter
Denne novelle, Frikvarter, er fra novellesamlingen Den fulde Frihed, skrevet af Tove Ditlevsen i 1942. Vi vil lave en analyse og fortolkning af teksten og perspektivere den til noget, som vi kan forholde os til. Vi hrer mest om Helmer og hans kone i teksten. Helmer spiller violin i et orkester p teatret. Han siger, at han kun har hende og musikken i sit liv. Alligevel, selvom de har vret gift lnge, ser han stadig p hende, som han s p hende dengang de blev gift. Han kber str. 36 i sko, selvom hun ikke lngere kan passe den strrelse. Han vil gerne beholde hende som hun var dengang. For ham var hun tyve r, fin og let og ren i sind og skind, (l. 17 -18). Han binder hende p en mde i den forestilling han har om hende. Til gengld gr hun heller ikke rigtig noget for, at han skal se p hende, som et menneske der udvikler sig, da hun ikke siger noget til ham om hendes egentlige skostrrelse og man har ikke fornemmelsen af, at hun ellers siger sin mening om ting til ham. Man kan overveje om det er hendes egen skyld, at hun fler sig bundet. Mske af den grund, at vre bange for at han vil forlade hende, s derfor vil hun ikke vre til besvr? P den tid var det i hvert fald svrt som kvinde, at forsrge sig selv. Hun bliver ndt til at lyve om hvem hun er, i frygt for Helmers reaktion, (l. 16-17). I stedet retter hun sig bare ind under hans prmisser i stedet for at give modstand og udtrykke sine holdninger. Det gr hende banal, og derfor skammer hun sig ogs over sin banalitet, da han udtrykker, at banalt er kedeligt, (l. 27-29). Hun savner dengang hun arbejdede p kontoret, fordi der flte hun sig original og flte sig som en der var noget. Der kunne hun vre sig selv, selvom det var lidt en slavetilvrelse. Og nr hun s pjkkede, da forhindrede pligtflelsen hende i at nyde friheden helt. Nu skal hun bare leve op til Helmers krav, og opfylde dem s godt hun kan, men alligevel fler hun sig ikke fri. Da hun havde det arbejde, som hun nu savner, ville hun gerne have fri og bare kunne dase den og nu nr hun kun har dt og Helmers krav at leve op til, savner hun arbejdet. Hun sger hele tiden den frihed man ikke kan f. Hun vil ikke vre bundet af andre men bare flge sit hjerte, vre selvstndig og leve livet og friheden. I protest mod Helmer og hans mde at binde hende p, og hendes egen mde, at hndtere problemet p, da bestiller hun et glas portvin oven i alt det andet, hun allerede havde bestilt. Og selvom klokken var mange og hun burde g, blev hun. Det er som om, at jo mere hun tnker p ham, jo mere gr hun det han ikke vil have, (l. 98-100). Hun tnker p alle de tanker Helmer m gre sig om hende, bekymringen over, at hun ikke er kommet hjem og spise. Hun ved godt, at han nok er skuffet over hende, nr hun tnker, at han nok giver frk. Ludvigsen en sforklaring over hendes fravrelse. Hun nyder nrmest at vre der p cafen, fordi det er som et frikvarter fra livet for hende, som et frikvarter er en pause for os fra skoletimerne. Der kan hun drmme sig vk fra hverdagen, selvom friheden kun varede kort, (l. 123-125). Hun nyder bare at vre der alene og kan godt lide

Bibi D. Hansen

1.s

Analyserende artikel

ikke at f alt den opmrksomhed fra Helmer, som hun ellers plejer, (l. 31-35). Da hun endelig mdes med Helmer uden for teatret er han vred, fordi han ikke bare synes at hun kan tage sig de friheder, som hun har. Hendes sko er ret tydeligt et symbol p den mde hun fler sig bundet til hendes forpligtelser. Inde p cafen kan hun kortvarigt tage dem af, drmme sig vk fra virkeligheden, men lige s snart hun vender tilbage fra drmmen, da trder hun i hendes sko igen og gr tilbage i hendes sdvanlige rolle til livet og Helmer. Hendes frikvarter p cafen var kun kortvarigt og det var kun et frikvarter for hende, fordi hun ikke gr noget ved problemet. Temaerne i denne tekst er helt tydeligt frihed, drmme, hb og jagten p lykke eller det perfekte. Man vil ligesom prve at behandle disse problematikker ved, at stille temaerne op som modstninger, som f.eks. lykke og ulykke og bearbejde situationen og opsge problemet, s man selv kan overveje, hvad en eventuel lsning skal vre. Man sger frihed og lykke og strber efter det perfekte og i stedet for at vre realistisk og acceptere sin tilvrelse, s drmmer og hber man i stedet p det bedre. Det er de problemer, teksten vil forsge at f os til at overveje. Denne novelle vil dermed fortlle os, at friheden ikke er et sted vi kan leve konstant i, den gr os ikke lykkelige. Man bliver ndt til at komme fra de korte frikvarterer og til time inge, tilbage til livet, hvor der skal lses konflikter og trffes besvrlige beslutninger, hvor man skal glde sig over hinanden og med hinanden. Vi finder frst den uendelige frihed og lykke, nr vi har accepteret vores nuvrende tilvrelse og nyder den, og ikke strber efter noget andet. Sand frihed og lykke er, ikke at vre bundet og styret af nsker og forhbninger til fremtiden. Frst der kan du nyde livet, mange indser det bare frst nr det er tt p at vre for sent. Man kan perspektivere det lidt til eventyret, Grantret, af H.C. Andersen. Temaerne om frihed, drmme og hb er meget centrale i begge tekster og budskabet er det samme om at nyde den tilvrelse du har i stedet for altid at drmme dig vk, drmme dig til at blive og vre mere end du reelt er. I vores samtid er dette stadig et problem, s derfor er teksten yderst relevant for os i dag ogs. Vi strber efter det perfekte bde i udseende og vremde og ved inderst inde godt, at vi ikke kan leve op til alt dette. Sand frihed og lykke er, ikke at vre bundet og styret af nsker og forhbninger til fremtiden.