SKRIFTLIG OPGAVE DHO

Elev: Ömer Faruk Bikec Klasse 1.a Elev-id: 1a29

:
Fag 1 Fag 2
Angiv fag og Dansk A Angiv fag og Historie A
niveau niveau:
Opgaveformulering:
Redegør kort for de vigtigste begivenheder i Danmark i perioden 1800-1815.

I forlængelse af redegørelsen skal du lave en historiefaglig, kildekritisk analyse af Eckersbergs maleri

”Vor Frues Taarn i brand” samt kilderne ”Barndomserindringer fra året 1807 - efter en gammel herres
fortælling” og ”Grundtvigs gravskrift over Villemoes” med særligt henblik på at belyse
sindsstemningen i befolkningen i tiden omkring og efter Københavns bombardement.

Herefter skal du lave en danskfaglig analyse af Oehlenschlägers digt ”Guldhornene”, 1802, hvor du
fokuserer på fremstillingen af naturen og fortiden.

Endelig skal du vurdere hvordan de historiske begivenheder i starten af 1800-tallet smitter af på

litteraturen. Inddrag mindst en historiekilde samt Oehlenschlägers digt fra tidligere i opgaven som
eksempler, og inddrag eventuelt også kort andre tidstypiske digte eller malerier.

Omfang: 6-8 Sider

Vejledernes navne Stig Martin Burmester, Dansk Rasmus Callsen, Historie

og fag:
Udfyldes af eleven Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af
ved aflevering mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og
opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden
brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven.
14 Antal sider vedlagt, inkl. bilag og forside

Dato: 29.04.2023 Underskrift: Ömer Faruk Bikec

1
Indholdsfortegnelse
Indledning........................................................................................................................................3
Redegørelse......................................................................................................................................3
En analyse af maleriet ”Vor Frue Taarns Brand”............................................................................5
Analysen af kilden ”Barndomserindringer fra året 1807”...............................................................6
Analyse: Grundtvigs digt på Willemoes’ grav................................................................................8
Analyse af Adam Oehlenschlägers ”Guldhornene” (1803).............................................................8
Vurdering: Nedgangsperiodens indflydelse på litteraturen...........................................................10
Konklusion.....................................................................................................................................12
Litteraturliste..................................................................................................................................13

2
Indledning
Hvert land har sin egen historie. Hvert land har nogle vigtige begivenheder eller perioder tilbage
i deres historier, og de har en betydning for dem. Tilbage i Danmarks historie var der også nogle
vigtige tidspunkter, som har haft en stor indflydelse på den nuværende Danmark. Da Danmark
havde nået til 1800-tallet, var landet på nippet til en række store begivenheder og disse
begivenheder fik Danmark til ændre sig så skarp i de følgende årtier.
I denne analyse vil der holdes fokus på begyndelsen af 1800-tallet, hvilket spillede en vigtig rolle
i Danmarks historie. Der var en række krige og politiske vendepunkter, som formede Danmarks
nuværende politisk situation og havde haft en vigtig virkning på det danske kulturliv. Som
resultatet af disse politisk-økonomiske begivenheder var der på en måde en ny kulturbevægelse
som forskellige kunstnere, digtere og forfattere bl.a. Adam Oehlenschläger (1779-1850) og C.W.
Eckersberg (1783-1853) var repræsentanter for1 og som ændrede danskernes syn på livet, naturen
og fortiden.
I analysen vil forskellige digter, malerier, historiske kilder, mindesmærker og begivenheder
kobles sammen med hinanden og prøves at tegne et portræt af perioden.

Redegørelse
Begyndelsen af 1800-tallet var en meget speciel periode for Danmarks historie. Der var en stor
konflikt i Europa, da Frankrig under Napoleons2 styre var begyndt at opstå som en stormagt i
Europa og invadere de andre lande i kontinentet. En anden stormagt og faktisk den største magt
af tiden, Stor Britannien var ikke tilfreds over disse invasioner og skulle stoppe Napoleon for at
holde sin storhed i hånden.
Der var et hovedsageligt aspekt, som direkte påvirkede Danmarks stilling ift. Napoleonskrigene3.
I året 1800 indgik Danmark et ”væbnet” neutralitetsforbund med Rusland, Preussen og Sverige
hvilke var alliancer mellem Frankrig på en indirekte måde. Dvs. hvis en af disse lande, f.eks.
Rusland går i krig med Britannien, ville det også betyde en krigssituation for Danmark.
Britannien var skeptisk over Ruslands positive forbindelser og relationer med Frankrig og de var
bekymret over at neutralitetsforbundet samler sin sømagt og deltager krigen i Frankrigs side.4

1
Studiesalen, Guldalderen, 29.04.23
2
Det er Napoleon I, der bliver talt om.
3
Den krig om magten i Europa som hovedsagelig var mellem Frankrig og Stor Britannien.
4
Stefan Jepsen, Slaget på Reden, 2. april 1801, 24.04.23

3
Situationen var et stort dilemma for Danmark: Hvis landet afviser forbundet, hvilket Sverige var
også en del af, kunne Norge afstås til Sverige. Hvis det omvendt sker, ville Danmark være truet
af Stor Britannien. Danmark valgte Frankrigs side, som sagt på en ”indirekte” måde.
Stor Britannien kunne ikke tolerere situationen længere, og derfor gik i krig mod Danmark. Den

engelske flåde kom til København for at ødelægge den danske flåde og diskvalificere Danmark,

sådan at de undgår at forbundet samler sin sømagt imod England. I 2. april 1801, skete der et
voldsomt søslag mellem landene ved Københavns red5, hvor der ikke var en bestemt vinder6.
Problemer mellem landene var ikke forbi. Danmark var stadigvæk en del af det ”væbnet”
neutralitetsforbund og det stort dilemma var stadigvæk i spil. Danmark holdt fast med at vælge
Frankrigs side, hovedsageligt for ikke at afstå Norge til Sverige. Denne politisk stilling
resulterede med et hurtigt angreb af den højtudviklet7 engelske flåde til København, som
kulminerede med bombardemandet af byen8 (Københavns Bombardement, 1807).
Bombardemandet var en klar succes for Stor Britannien, hvor de fik den danske flåde udleveret
hos dem og Danmark blev på en måde diskvalificeret fra alliancen imod England.
Resultatet var ikke så godt for Danmark, da landets søshandel var virkelig skadet og inflationen
steget rigtig meget. Staten prøvede at sætte skatterne rigtig op og trykke flere pengesedler som
alternative løsninger på problemet, men det virkede ikke.9 Økonomien forværrede drastisk og
staten gik bankerot i 1813.
I den politisk side gik de heller ikke godt for Danmark. Danmark var nødt til at indgå en
fredssamtale. I en tysk by, Kiel, underskrevet Danmark en fredsaftale, hvor landet afstod Norge
til Sverige. Selvom Danmark valgte Frankrigs side to gange for ikke at afstå Norge, kunne landet
ikke undgå denne. Nu var Danmark blevet til en småstat.10

5
En red er et sted, hvor krigsskibe er parkeret.
6
Den danske søforsvar havde ikke givet hurtigt op men forsvaret sig selv og sine allierede efter bedste evne. Men
der er også nogen, som mener at England opnåede sit formål med angrebet og havde en strategisk sejr. (Kilden:
Stefan Jepsen, Slaget på Reden, 2. april 1801, 24.04.23)
7
H.J. Blom, Krigstilsdragelserne i Sjælland 1807, 24.04.23
8
Ibid
9
Rasmussen, 2014
10
Bryld, 2013

4
En analyse af maleriet ”Vor Frue Taarns Brand”
Forskellige videnskabsområder kan ikke betragtes som separate områder. Hvert område har en
relation med et andet og bliver med til at forme et andet område. Derfor er det altid muligt at
finde spor af nogle f.eks. historie i kunst eller litteratur.
De dage, hvor København blev bombarderede af Stor Britannien under Napoleonskrigene, var
også et tidspunkt, som påvirkede til kunsten i Danmark. Denne påvirkning kan f.eks. ses ved en
af tidens malerier: Vor Frue Taarns Brand Natten mellem 4. og 5. Sept. 180711.

Maleriet er blevet malet af

Christoffer Wilhelm Eckersberg
i 180712. På maleriet er der med
realistiske motiver blevet malet
den gade hvor ”Vor Frue
Taarn” ligger ved.

Ophavsmanden af værket er C.W. Eckersberg, som er en vigtig figur blandt kunstnere i

guldalderen13. Maleriet tager fat på Københavns bombardement. På forgrunden er der en kæmpe

11
Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, 27.04.23
12
Ibid
13
”Guldalderen” er en betegnelse for perioden mellem ca. 1800 og ca. 1850. I traditionel dansk kunsthistorie
forbindes Guldalderen direkte med maleren C.W. Eckersberg. (SMK, Guldalderen 1800-1850, 24.04.23)

5
ild, der omgiver Vor Frue Taarn14 og maleriet viser det øjeblik tårnet brænder ned. Da det er
Danmarks højeste kirketårn dengang, har det også en symbolsk betydning, hvilken peger på den
store katastrofe, altså bombardementet, der Danmark blev ramt af: Danmarks højeste kirke, et af
Danmarks største og vigtigste kulturelle symboler, brænder ned. Med andre ord kan man sige at
der angrebes på danskhed, dansk kultur og danskerne15.
Derudover beskriver maleriet de grusomme dage, hvor natten var det sammen som dag pga.
brændende bygninger og hvor mennesker på gaden er bange og chokeret. Børne er urolige,
nogen er blevet skadet og mennesker generelt er rædde. Der er kun brugt gul og sort som farver,
hvilken giver et kaotisk og dystert indtryk: Ild, mørk og frygt.
Med sit meningsfuldt maleri får C. W. Eckersberg sine modtagere, hvilke er hovedsageligt næste
generationer, til at lægge mærke til branden på tårnet og den hårde tid Danmark havde haft og
inviterer dem til at lave en empati af de dage, hvor danskerne oplevede store vanskeligheder.
Udover dette vil han også have at overklassen (borgerskabet) og kongen ser folkets dårlig
situation, da den gang var det ikke bønderne der havde mulighed for at se dette maleri, men det
var regeringen og overklassen, der kunne have adgang til maleriet.
Til sidst, er kilden troværdigt, da det stemmer overens med det, der skete i historien. Maleriet
blev malet i det år som begivenheden skete og det gør kilden endnu fortroligt fordi der er en
højere chance for at maleriet passer med virkeligheden.

Analysen af kilden ”Barndomserindringer fra året 1807”

Efter det store bombardement, hvilket gjorde et stort indtryk på Danmark, var der nogle
mennesker, som fortalte deres erindringer fra bombardementet16. ”Barndomserindringer fra året
1807” er også en af disse kilder, hvor fortælleren er anonyme og fortæller det, han kan huske om
bombardementet. Kilden er et uddrag af en længere artikel i Historisk Archiv, udgivet af F.C.
Granzow på Fr. Wøldikes Forlag i 187617.
Afsenderen er anonym, men han er sønnen af en rig familie bosat i København, der har nogle
relationer med englænder under bombardementet. Fortælleren er 7 år gammel, da englænderne
kom til København for at bombardere byen.
14
Tårnet var især berømt for at være den højeste kirketårn i Danmark med sin 120 meters højde. (Kilde:
kirkehistorie.dk, Vor Frue Kirke / Københavns Domkirke, 25.04.23)
15
Man skal også huske at Danmark var meget mere religiøse dengang end nuværende. (Kilde: Nina Javette Koefoed
og Mette Frisk Jensen, Enevælde, 1660-1814, 25.04.23)
16
Mette Sjørup, Historiekanon 16: Københavns bombardement, 26.04.23
17
Barndomserindringer fra året 1807 - efter en gammel herres fortælling

6
I kilden fortæller afsenderen henholdsvis om hvordan krigen begyndte og så ud, hvordan folket
havde det under bombardementet, hvordan han oplevede det og hvordan byen så ud efter
begivenheden. Kilden er fra 1876, hvilket vil sige at der er 69 år mellem kilden og den hændelse,
kilden beretter om. Dvs. der kan være nogle ting, som fortælleren ikke kan huske rigtigt.
Kilden kan bruges til at forstå daværende (under bombardementet) danskernes opfattelser og
følelser. F.eks. fortælleren informerer os om at danskerne havde en dyb kærlighed til den gamle
danske flåde:
” (…) og det faldt aldrig nogen at tvivle på, at vore søofficerer enten manglede evne eller vilje at
binde an med ethvert fjendtligt skib, som kom i deres nærhed, når der blot var en fysisk mulighed
for et heldigt udfald tilstede. Ingen nulevende der ikke har kendt ”den gamle flåde”, vil kunne
forstå denne kærlighed, hvormed hele nationen omfattede den og dens anliggender.”
(Barndomserindringer fra året 1807, 1876)
Beretningen virker lidt kritiserende over flåden under bombardementet. Det passer også med den
tid, kilden er udgivet i. Der er moderne gennembrud på spil, hvor rationalitet og kritikker om
både fælles værdier og fortid har en vigtigere rolle18. Denne kritiserende stemning kan der også
ses ved det sted, hvor afsenderen fortæller om udsigten af danske flåde. (Barndomserindringer
fra året 1807, linje 19-23, 1876)
Kilden er inspirerende for sindsstemningen i befolkningen i den tid. Kilden giver et udtryk for
folket var bange og ikke glade for situationen:
” (…) Foran gården var der samlet et stort antal af begge køn og enhver alder, og mens
mændene talte sammen, græd navnlig de ældre kvinder og vred deres hænder.”
(Barndomserindringer fra året 1807, 1876)
Til sidst, fremstilles englænder som onde og ækle mennesker i kilden. Fortælleren beretter os om
at englænderne var kommet for at gøre ondt og de sank ned til at blive nogle ækle mennesker i
hans bevidsthed19. Det er inspirerende om daværende befolknings opfattelse af englænder.

Analyse: Grundtvigs digt på Willemoes’ grav

Københavns bombardement var en stor begivenhed for Danmark, som også fandt sted i et
mindesmærke, nemlig N.F.S. Grundtvigs digt på den danske søofficerer Peter Willemoes’ grav.
Digtet er et af de gode eksempler på den genklang bombardementet gav på det tidspunkt. Digtet
18
Martin Zerlang, det moderne gennembrud, 26.04.23
19
Barndomserindringer fra året 1807 - efter en gammel herres fortælling

7
er nemlig skrevet for søofficeren Peter Willemoes, hvilken i 1808 død i et søslag, som var en del
af efterdønningerne af Københavns bombardement i 1807. Han var kendt for sin skønhed og at
han ofrede sig for fædrelandet som ung, hvilken gjorde et stærkt indtryk i landet20. På den anden
side, ejeren af digtet, N.F.S. Grundtvig, er en stor digter og forfatter21 fra romantikken. Han i
løbet af hans liv skrev sig til en titel som Danmarks mest produktive forfatter22.
Digtet består af 10 vers, hvor i de første fire vers beskrives det slag Willemoes døde i med et
metaforisk sprog og i resterende vers roses og mindes han ved hans danskhed.
Digtet fortæller søofficeren Willemoes’ død med nationale stemninger, hvilken er helt
forventelig fra ham men hvilken faktisk ikke passer med den tid, digtet var skrevet i (1808).
Fordi i 1808 var der stadigvæk Romantikken på spil, men dette digt er et tidligt eksempel på den
efterfølgende periode, Nationalromantik.23
På den anden side er det også helt normalt at der er nationale stemninger i digtet, da det er
skrevet kun få måneder efter bombardementet der naturligt vækkede de patriotiske følelser af
nationen.

Analyse af Adam Oehlenschlägers ”Guldhornene” (1803)

Begyndelsen af 1800-tallet var en spændende periode for Danmark, hvor der var rigtige mange
begivenheder i rigtige mange områder, såsom politik eller militær, som tydeligt ændrede
Danmark i efterfølgende tider.
På den litterær side var der en periode i gang, nemlig Romantik. Før Romantik var der
oplysningstiden, hvor fornuften spillede en afgørende rolle. Men i Romantikken opdukkede der
et fokus på både ”natur” og ”fortid”.
Disse to fokuspunkter af tiden kan ses i mange digter der blev skrevet i perioden bl.a. Adam
Oehlenschlägers ”Guldhornene”, hvilket var skrevet i 1803.
I digtet er der mange forskellige beskrivelser og besjælinger af naturen, hvilke handler om
Norden:
” Over Klippetinder
Det atter bruser.

20
Lærernote (JAJ): Søhelten Willemoes’ grav som erindringssted
21
Han beskæftigede sig også med nogle andre ting, såsom teolog, historiker, præst, oversætter, politiker. (Kilde: Pia
Andersen, N. F. S. Grundtvig, 27.04.23)
22
Pia Andersen, N. F. S. Grundtvig, 27.04.23
23
(Lærernote (JAJ): Søhelten Willemoes’ grav som erindringssted)

8
Stormenes Sluser
Bryde med Vælde.
Over Norges Fielde
Til Danmarks Dale
I Skyernes Sale
De forklarede Gamle
Sig atter samle.”
(Guldhornene, Adam Oehlenschläger, Strofe 10)
Digtet fremstiller naturen som noget guddommeligt. Fremstillingen af naturen også indebærer
mange trækker fra danskernes gamle religion, nemlig asatroen. Guderne befinder sig over
Norden (se ovenstående citat fra digtet) og deres redskaber er vejrforholdene såsom storme.
På den anden side har digtet også en tæt relation med fortiden. Fortiden fremstilles som ”det
gode”, hvilken også er meget tidstypisk for Romantikken. Fordi i den romantisk forståelse, er der
en trefaset historie opfattelse: Nutiden er svækket og ond og det ”gode” skal findes i fortiden for
at kunne gøre nutiden ”gode” igen. Fortiden, der bliver fremstillet i digtet, er symbolet for den
ideel verden, nationen har brug for:
” Hensvundne Dage!
Da det straalte i Norden,
Da Himlen var paa Jorden,
Giv et Glimt tilbage!“”
(Guldhornene, Adam Oehlenschläger, Strofe 2)
Ordet ”glimt” i ovenstående citat er også interessant, da det har en relation med titlen,
”Guldhornene”. Guldhornene24 er blevet lavet af guld og når der kigges på guld, kan der nemt ses
en udstråling, hvilket påminder os ordet ”glimt”, da glimt er også et ”pludseligt og kortvarigt
lysskær25”. Derudover blev guldhornene fundet først i 1639 men blev stjålet i 180226, hvilket
også passer godt med denne kortvarighed.

24
Guldhornene er nogle af de mest omtalte fund fra Danmarks oldtid. (Kilde: Nationalmuseet, Guldhornene,
28.04.23)
25
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, glimt, 28.04.23
26
Nationalmuseet, Guldhornene, 28.04.23

9
Vurdering: Nedgangsperiodens indflydelse på litteraturen
Som tidligere nævnt kan forskellige videnskabsområder ikke opfattes som uafhængige af
hinanden. De har hver især relationer med hinanden og påvirker hinanden.
De politiske, militære og økonomiske begivenheder i Danmark i 1800-tallet havde også stor
indflydelse på landets litterært liv. Det var en periode med fuldstændigt sammenbrud for landet,
og landet gik fuldstændig ned.
Folkeslagene er som mennesker, fordi de består af mennesker, men bare større grupper af
mennesker. Derfor er det normalt at de enkelte menneskers og samfundenes reaktioner på
begivenheder ligner hinanden.
I disse år med Danmarks forfald var folk og intellektuelle27 bedrøvet over landets tab af sin
tidligere magt og dets forfald fra et imperium til en lille stat. Dette fik dem til at tænke over en
løsning28: Der var en sygdom, og der skulle findes en medicin til at behandle den. Intellektuelle
mennesker som beskæftiger sig med kunst, forfatterskab m.v. i datidens Danmark troede, at
denne løsning var at vende tilbage til fortiden og blive en del af naturen. Fordi de troede, at de i
forrige periode, altså i oplysningstiden, var ophørt med at være en del af naturen, og at fornuften
spillede en for vigtig rolle.
Denne periode blev kaldt " Romantik ". I efterfølgende år i 1800-tallet, efter flere nederlag,
udviklede "romantikken" sig til "nationalromantik". Fordi der var mange ”fjender” i
”omverdenen”, og disse fjender angreb ”Danmark”, ”danskerne”, ”danske kultur”, ”det danske
sprog”.29
Derfor er det ikke tilfældigt, at Eckersberg f.eks. tegnede Danmarks højeste kirketårn brændende
i sit maleri. Det er ikke tilfældigt, at Grundtvig mindede Peter Willemoes’ ved hans danskhed.
Det er ikke tilfældigt, at den anonyme fortæller30 omtalte englænderne som folk, der var kommet
for at gøre ondt. Det er ikke en tilfældighed, at Adam Oehlenschläger skrev:
”Vort Sprog er stærkt og blødt,
Vor Tro er reen og luttret ”
(Adam Oehlenschläger, Der er et yndigt land, 1819, strofe 4)
Til sidst, er det ikke tilfældigt at H.C. Andersen i sit digt skrev:
27
Her menes der de mennesker, som ikke er almindelige folk men beskæftiger sig med noget som kunst, litteratur
mv.
28
Inspiration til alle videnskabelige-kunstneriske værker altid kommer først med at ”tænke”.
29
dansksiderne.dk, GENERELT OM ROMANTIKKEN, 28.04.23
30
Altså den anonyme fortæller af kilden ”Barndomserindringer fra året 1807 - efter en gammel herres fortælling”.

10
”Engang du herre var i hele Norden,
bød over England - nu du kaldes svag;
(…)
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder -”
(H. C. Andersen, I Danmark er jeg født, 1850, strofe 3)
Alt, hvad der blev skrevet, malet og sagt, var tæt forbundet med det, der skete på det tidspunkt,
og hvordan den tids mennesker opfattede det. Eksempler som disse kan der gives mange flere af.
F.eks. dette billede, ”Landskab ved
Arresø”, er et af de
nationalromantiske malerier og blev
malet af Johan Thomas Lundbye31 i
183832. Billedet viser den "ædle"
"danske" natur og en bonde som er
”i kontakt” med naturen. Bonden
dyrker den ”hellige”, ”frugtbare”
danske jord, som ”guderne befinder
sig over”. Her vil det også blive
nyttigt at huske hvad Adam
Oehlenschläger siger om det danske land og den nordisk natur i sit digt "Guldhornene":
”Over Norges Fielde
Til Danmarks Dale
I Skyernes Sale,”
(Adam Oehlenschläger, Guldhornene, 1803, strofe 10)

Konklusion
Begyndelsen af 1800-tal var en aktiv periode for Danmark, især politisk, militært og økonomisk.
I denne periode var der mange afgørende begivenheder, som formede Danmarks fremtid.

31
Romantik i 3.b, Nationalromantiske malerier, 28.04.23
32
Bertel Thorvalsens kunst og samlinger, Landskab ved Arresø, med udsigt til flyvesandsbakkerne ved Tisvilde,
29.04.23

11
Landets flåde blev overtaget og hovedstad blev bombarderet, en økonomisk krise brød ud, Norge
blev afstået til Sverige, og Danmark blev til en småstat.
Disse begivenheder førte også til ændringer i kunstverdenen. Der opstod nye perioder som
"Romantik" og "Nationalromantik". Sporene af disse ændringer, begivenheder og perioder, som
smittede af på tidens kunst, kan nemt ses i forskellige værker af forskellige forfattere, malere og
digtere fra disse perioder.

Litteraturliste
- Bryld, Carl-Johan, Danmark, tider og temaer, Systime, 2013
- Granzow, F.C., Historisk Archiv, Fr. Wøldikes Forlag, 1876
- Rasmussen, Martin Cleemann, Danmarks Historie, Lindhart og Ringhof, 2014

12
- Studiesalen, „Guldalderen“, http://tilbygningen.dk/studiesalen/artikel/149, indlæst
29.04.2023.
- Stefan Jepsen, 2011, ”Slaget på Reden, 2. april 1801”,
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801, indlæst 24.04.2023.
- H.J. Blom, 1945, ”Krigstilsdragelserne i Sjælland 1807”,
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kapitulationen-efter-koebenhavns-
bombardement-7-september-1807, indlæst 24.04.2023.
- Det Kgl. Bibliotek, ”Digitale Samlinger”,
http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object383722/da/, indlæst 27.04.2023
- SMK, ”Guldalderen 1800-1850, https://www.smk.dk/article/guldalderen/ indlæst
24.04.2023
- kirkehistorie.dk, 2012, ”Vor Frue Kirke / Københavns Domkirke”,
http://www.kirkehistorie.dk/frue/ki1.htm , indlæst 25.04.2023
- Nina Javette Koefoed og Mette Frisk Jensen, 2020, ”Enevælde, 1660-1814”,
https://danmarkshistorien.dk/perioder/enevaelde-1660-1814/religion-og-oplysningstid,
indlæst 25.04.2023.
- Mette Sjørup, 2018, ”Historiekanon 16: Københavns bombardement”, 
https://faktalink.dk/folkeskolens-historiekanon-16-kobenhavns-bombardement, indlæst
26.04.2023.
- Martin Zerlang, 2023, „det moderne gennembrud“,
https://denstoredanske.lex.dk/det_moderne_gennembrud, indlæst 26.04.2023
- Pia Andersen, 2005, “N. F. S. Grundtvig”, https://forfatterweb.dk/oversigt/grundtvig-n-f-
s, indlæst 27.04.2023
- Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, ”glimt”, https://ordnet.dk/ddo/ordbog?
query=glimt, indlæst 28.04.2023
- Nationalmuseet, ”Guldhornene”, https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-
aar-1050/yngre-jernalder-400-800/guldhornene/, indlæst 28.04.2023
- dansksiderne.dk, ”GENERELT OM ROMANTIKKEN”,
https://dansksiderne.dk/index.php?id=5139, indlæst 28.04.2023
- Romantik i 3.b, ”Nationalromantiske malerier”,
https://sites.google.com/site/romantiki3b/romantiske-malerier-2, indlæst 28.04.2023

13
- Bertel Thorvalsens kunst og samlinger, ”Landskab ved Arresø, med udsigt til
flyvesandsbakkerne ved Tisvilde”, https://kataloget.thorvaldsensmuseum.dk/B253,
indlæst 29.04.2023

14