Nordiske Oldsager

Det Kongelige Museum i

KjObenhavn.

Ordnede og forklarede

af

J. J. A. Worsaae.

Tegnede og raderede af Magnus Petersen ; chemityperede af \agaard

i Kitlcndorfl' & Aagaards Etablissement.

Poragel Ddgate al "Afbildninger fra Jet (gi. loseoui fur nord. (Udsaner i
tjøbenharn. 1854 .

KJOBENHAVN.

Kittendorff & Aagaards Forlag.

I Cornmission hos Bog- og Papirhandler O. W. Stinck.
Thieles Bogtrykkeri.

1859.
 Indtil dette Aarhundredes Begyndelse var der ikke i Danmark nogen
særegen Samling af fædrelandske Oldsager.

Paa det gamle, alt i

Kong Frederik den Tredies Tid (1648-1670)
1
stiftede, saakaldte
„Kunstkammer ', opbevaredes vel adskillige jordfundne
Sager fra Danmark og Norge, men de laae adspredte mellem andre
Landes Oldsager og udgjorde ikke noget bestemt Heelt.
Den første Plan til Oprettelsen af et eget Museum for nordiske
Oldsager i
Kjobenhavn skyldes især den fortjente Lærde: Professor,
Universitetsbibliothekar Rasmus Nyernp. Ved hans og flere fædrelandsk-
sindede Mænds Iver vaktes saa megen Opmærksomhed for Bevaringen
af Fortidens Mindesmærker, at Regjeringen den 22de Mai 1807 ned-
satte en kongelig Commission til
Oldsagers Opbevaring, som under
Forsæde af Overhofmarskal Hauch kom til at bestaae af Cancelli-

deputeret Monrad, Capitain Abrahamson, Biskop Professor, senere

Munter samt Professorerne B. Thorlacius og Nyerup. Commissionen fik
det Hverv ikke alene at sørge for Fredningen af de vigtigste Mindes-
mærker omkring Riget men ogsaa at indsamle nordiske og for-
i
,

nemmelig fædrelandske Oldsager. Herved lagdes Grunden til Museet

for de Nordiske Oldsager, som forst opstilledes i en lille Deel af
Universitetsbibliothekets Lokale paa Rundetaarn.
De paafolgende Krigsaar vare imidlertid hoist ugunstige for
Samlingens videre Fremvæxt. Forogelserne havde under Krigen været
saa ubetydelige, at man med fuld Foie kan regne Museets egentlige

Begyndelse fra Udgangen af Aaret 1816, da det fik en ny og utrættelig

# Secretær, CConferentsraad) /. Thomsen.

Bestyrer Oldsag-Commissionens
i ( '.

Endnu henved sexten Aar maatte dog Museet lade sig noie
i

med et enkelt Værelse paa Universitetsbibliotheket, indtil der ved

Kongelig Resolution Aaret 1832 indrømmedes Plads til den allerede

i

betydeligt udvidede Samling Stueetagen den nordre Sideflcri af

i i

Slottet Christiansborg. Herhen bragtes ogsaa senere de ved „Kunst-

kamret" tidligere bevarede Oldsager, som nu bleve forenede med
Museet til et Heelt. En længe af Rcgjeringen paatænkt Plan at lade

Museet hcnflytte til

Mellembygningen nærliggende „Prindsens i det

Palais", hvor forskjellige andre Samlinger skulde opbevares, blev bragt

til Udforelse i Aaret 1854. Fortegnelsen over Museet indbefatter nu
over 16000 Nummere, men Antallet af de enkelte Stykker er langt større.
De i Museet saaledes sammenbragte større Rækker af Oldsager
bave tilfulde godtgjort, at den bedenske Tids Oldsager falde indenfor
(da man af Mangel paa Metal
11
tre Hovedtidsrum, nemlig „Steenalderen
forfærdigede alle Redskaber og Vaaberi af Steen, Been eller Træ),
„Broncealderen^ (da man vel havde faaet Metal, især Bronce, en Blanding
af Kobber og Tin, men endnu ikke Jern) og „Jernalderen* (da man
omsider havde faaet Kjendskab til Jernet og dets Brug). Til Old-

sagerne fra dette sidste Tidsrum, der regnes til Christendommens

fuldstændige Indforelse Danmark ved Aar 1030, slutte sig naturligen
i

Sagerne fra den katholske „Middelalder* (til Aar 1536). Ogsaa fra
den derpaa folgende Reformation sti d gjemmer Museet adskillige Stykker.
i
Reglen vel nærmest fra Tidsrummet før Enevoldsmagtens Indforelse
1660, men dog ogsaa, om end undtagelsesviis, fra en endnu yngre Tid.
alle til Afbildning her udvalgte Sager, ere fundne
Saagodtsom
og have været i
Brug i Danmark eller de til samme horende Lande.
i

Formeentlig vil tjene som Veiledning til

derfor denne lille Bog kunne
Kundskab om de danske Oldsager, ligesom den ogsaa vil kunne give
Besøgerne af i
Kjøbenhavn en Erindring om det Mærkeligste
Museet
af dets Jeg maa imidlertid fremhæve, at denne Samling af
Indhold.

Afbildninger ikke vilde være bleven saa omfattende og noiagtig, naar

ikke de ved det kgl. Museum ansatte Embedsmænd Dhrr. Kammer-
raader Strunk og JBerbst ved enhver Leilighed havde ydet mig den
velvilligste Understøttelse.

Kjohp.tihavn i Faraaret 1858.

J. J. A. Worsaac.
 Frilstaaende Steenkammer.

Runddysse.

Langdysse.

Grave fra Steenalderen i Danmark.

 4.

$£,å_i \"7

^ ^W'^'-'
:

I - mm

5.

'

;
i (

\x

af en Jættestue med iknnn

i
Prospecl, .'i
Grundtegning og (i
Gjeniiemsn.il
ved Råddinge pact Moen.
\Jm Danmarks første Bebyggelse haves aldeles ingen paalidelige histo-
riske Efterretninger.

Derimod vidne Oldsager og Gravhøie tilstrækkelig, at de danske

Liinde oprindelig, for flere tusinde Aar siden, have været beboede af

Folk ,
der ikke vare i Besiddelse af Metal. Disse Folk synes i det

Hele at have staaet paa samme lave Culturtrin ,

som flere endnu
levende vilde eller halvvilde Folkefærd i Amerika og paa Øerne i
Syd-
havet. De have fornemmelig holdt sig til
Havkysterne, Aalobene og
Bredderne hvor der var god Leilighed til Østersfangst og
af de større Soer,

Fiskeri, og ogsaa var let at jage i de paa Vildt rige

hvorfra det

Skovstrækninger, med hvilke det Indre af Landet dengang var opfyldt.

Omkring Skovene strejfede

i de her senere forlængst uddode Dyr: Ur-

oxer, Elsdyr og maaskee ogsaa Rensdyr. Ikke alene Dyrek jodet og

Huderne brugte Indbyggerne til Fode og Klæder, men selv Hornene
og Knoklerne anvendte de til Hamre, Meisler og andre Redskaber.
lovrigt bleve de allerfleste Jagtvaaben og Redskaber tildannede
af haarde Stene, især af Flint. Almindeligst brugtes Kiler (eller Oxer),
som have de forskjelligste Former, men som næsten alle maae have
yæret indsatte i eller fastbundne til Træskafter. De ere aabenbart
førsl raat tilhuggede med de saakaldte Tilhuggerstene og derefter
afslebne eller dog afpudsede paa store Slibestene. Andre Redskaber
ere Meisler, nogle med huulsleben Eg, som da ere huulslebne paa
runde Slibestene, Hamre eller Oxer med gjennemborede Skafthuller,
fremdeles Flintflækker (en Art Knive), krumme Knive, Knive eller
Dolke med Skaft, endog med indhuggede Zirater Flinten, Landse- i

Harpun-'Og Pilespidser af Flint eller Been, Samkesfene til

Fiskergarn,
og Fiskekroge af Steen. Endelig har man fra dette Tidsrum simple
Perler og Smykker af Rav og Dyrebeen, samt Leerkar. hvoraf nogle
ere indretlede til at
hænge, og hvoraf de fleste ere prydede med
Zirater, der hyppig ere udfyldte med ensæregen hvid Masse.
Disse
Oldsager opgaves enkeltviis, spredte rundtom Skove,
i

Marker og Moser. Men de tradl'es stadijzere i større Mængde mellem

8 Steeualderen.

de ældgamle Rester fra Maaltider, som ligge sammenhobede paa Kysterne,

og som bestaae af tallose Skaller, saavel af Østers, som af andre

spiseligeMuslinger og Snegle, blandede med Fiskeknokler, spaltede
en bestemt Maade har
Dyrebeen, af hvilke Marven oiensynlig paa
været udtaget, samt itnbrndte Leerkar, Kul, Aske og Stene skjørnéde
af Ild. De henimod halvtredsindstyve forskjellige Steder
hidtil paa i

Laudet opdagede Skaldynger have været af selvsamme Beskaffenhed

de fundne Oldsager fremvise de raaeste og
og Indhold, idet navnlig
simpleste Former og en høist mærkværdig Grad stemme overeens
i

med de ældste Sago- i andre Lande. Sammenligninger med tilsvarende

Forhold baade i
og udenfor Europa ville sikkert yderligere oplyse, at

Skalddyn gerne i San-deleshed maae antages for at hidrøre fra Steen-

alderens tidligste og folgelig fra Danmarks allerførste Bebyggelses Tid.

Endnu hyppigere findes Steensagerne samlede i de for Steen-

alderen eiendommelige Grave, de saakaldte Runddysser, Langdysser
og Jættestuer*), der indeholde store, af svære flade Stene byggede
Kamre, i hvilke Ligene ere begravede ubrændte, ofte i siddende

Stilling, tilligemed Leerkar, Ravsmykker og alle Slags Vaaben eller

Redskaber af Steen og Been, men ingensinde eller meget sjeldent af

Metal. Grave af denne Art forekomme hverken i

Norge eller det nord-

lige Sverige, hvor ellers Steenoldsager ogsaa tindes, men derimod

langs Havet og de større Floder i de fleste andre af Europas Kyst-

lande. og Dækstenene i Kamrene ere stundom prydede

Sidestenene
med indgnedne eller indhuggede Ornamenter.
Om nu end Dysserne og Jættestuerne ved deres bestandig eens-
artede Indhold godtgjore, at Brugen af Metal dengang neppe kan have
været kjeiidt eller i al Fald almindelig udbredt, saa giver dog deres
ofte forbausende Storrelse, deres mærkelige Bygning og de i dem ned-

lagte Sagers omhyggelige, undertiden næsten smagfulde Forarbeidning,

ikke utydelige Vink om, at de nærmest maae hidrøre fra Steenalderens

sildigste tildeels fra en Overgangstid til

og meest udviklede Tidsrum,
en nyere da Jagt og Fiskeri vel endnu ud-
og hoiere Cult ur tiis tand,
gjorde den væsentligste Erhverskilde, men da Folket allerede for-
længst maa have havt ordentlige faste Bopæle.

*) See foranstaaende Afbildninger.

 Steeuuldereu.
10.

9.

6.

...

7.

'

?m
10 Stcciialriercn.

u.

•
-

'> 4

Kiler (11-13 Flint; 14-17 Graasteen).

 Stcciialdcrcn. 11

21. 22. 27.

23.
<*r
'"»Jfl

o:'

witnUJffi

Huulmeisel.
Flint. .',

24. i

:
;

Meisel med Haand—

1

imj. Graasteen. \

Huuhleben Smal— Smalmeisel.

meisel. Flint. X Flint. I

'

26.
20.

Meisel, sleben
ved Eggen.'

Flint. '
25.
Smalmeisel <<\
Il n.l ri, •rn I

;-'

/((/(//
tilhugge
Huulmeisel. Smalmeisel. Meisel <<\ Elsdyr-
Flint. Finn. \
horn. 3 i
\
12

IJL^

32. fe

9
I •
29.

7
m$''Jm®

315.

Skceformet Fkulstykke, i

Meiselformet
Flinlstykke. \

30.
34. 31.

-
iiiiiK
32-34. Tilhugger- Tilhuygersteen. ^
stene. ^ C£=P
35.

Slibe steen [or Flintkiler. -J

Slibesteen for Huulmcislcr. %

 Steenalderen. 13

37.

43.

44.
38.
i

'

,. -,

-a
CC

? 4
.§ 39.
Æ
s s
s
e c
M w

s
-©

-—ifr
— . t

%mm •.
i .

* ... >fii, ..''.'

j

Skajthullet aflangt.

41. i

Øxer eller Hamre af Graasteen. j

11 Stcenaldcreii.

45.

Oxe af Hvalfiskebeen.
-L

46.

m^ **J>"^~^~)
i!

49.
Oxe af Hjortetak,
i

47. 50.

Oxe af Hjortetak. I Hakke af Graasteen. i Hakke af Hjortetak.

48.

Oxe ,ij H/ortelak. I

 SleeniiMereu. 15

Raspformel
Landse—
spids,

Dolk filer Kniv. />>//.- eller Kniv,

'
Flinf. Flint, udzirel Slap. Landsespidser. Flint,
.', \
16 Stcciinldrrcn.
70.

Harpun- eller Landsespidser. Flint.

•65. 72.

66.

Ci o- GI. Harpun- eller Landsespidser. Flint. Flint.

^ Pilespidser. ^

63.

64.

Afslidt Kniv
Afslidt Kniv.
Flint.
^ F
Flint. I

Riini Kniv eller Flint.

tilhuggen Landsespids. ^
 Steenalderen. 17
74. 80.
75 79.

\
'

'
i

1
1" il

03
-•

84.

77.

'

76.
:;

Hoengesmykke.
• En gjennem-
\1
boret Hunde-
tand, -j-

ti %

'

... .
— -.»j,

Kniiniif uf JJaen. 1
j4/" foøn. g
75 — 81. Pile og andre Red s kub er af Bccn. \
18 Sfeenalderen.

86.

}
91.

89.

Wilte**:

Havperle.

Steenskive. }
2

87.

Sænkesteen,

88.
93.

&i saakaldet
Ravperle.
Probeersleen.
Sænkesteen, i
Skifer j

90.

Ravsmykke. ^
 Steeiialderen. 19

95. 94.

<
,

I
97.

tT^ ;'• ...

>,

"vtø/m

96. 98.

Leerkar. \
20 Steenaldereiii

99.

Leerkar. ^
i^sa^
Gjennemsnit af en Gravhoi fra Bruncealderen.

JL/e for Steenalderen ejendommelige Begravelser, nemlig store Steen-

kamre, indesluttende »brændte Liig og Oldsager af Flint, træffes altid
i Danmark paa Bunden af Gravhøiene, medens man derimod oven i

disse samme Høie olte tinder smaae Steenkisler eller Sieenhobe, hvori
brændte Menneskebeen ere nedlagte, hyppigst inden i Leerkar eller

Urner, tilligemed Vaaben, Redskaber og Smykker af Bronce, stundom

belagte med tynde Guldplader eller endog heelt af Guld. Utallige op-

gravede Jordhøie overall i Landet have desuden alene indeholdt lignende

Sager af Bronce og Guld samt brændte Menneskebeen i Urner eller

smaae Steenkister.
Efter Steenalderen er der altsaa indtraadt et Tidsrum, i hvilket

man havde forandret de gamle Gravskikke og faaet to Metaller: Bronce

og Guld. Ved Siden af Oldsagerne af Bronce og Guld ligge dog

en sjelden Gang Steensager, navnlig Pile, Oxer og Hamre, hvilket
godtgjor, at man endnu efter Metallets Indforelse her Landet er i

vedblevet, formeentlig paa Grundvel af sammes Kostbarhed, at

benytte Redskaber og Vaaben af Steen.

Ligeledes synes man i Broncealderens første Tid lamge at have

begravet Ligene ubrændte, som Skik var i Steenalderen. Men Ligene

blcve da ikke nedlagte, som forhen, i store Steenkamre, men kun i
aflange
Kister, satte af flade Stene og stundom dækkede medTrælaag. I flere store

Gravhoie i
Slesvig er der fundet aflange Kister, udhulede af flakkede
Egestammer, og indeholdende Vaaben og Smykker af Bronce og
24 Broncealderen.

Guld, Klædningsstykker af simpelt vævet uldent Tøi', Dyrehuder,

Trækar og Oxehorn.
Men end ikke i disse ældste Grave med ubrændte Liig
bestemt gradeviis Udvikling fra Steenalderens raae
spores nogen
Naturtilstande til Broncealderens hoiere Cultur. En heel ny Folke-
stamme med en ny Cultur maa ufeilbarlig være indvandret Dan- i

mark. Thi med de meget forandrede Gravskikke fremtræde paa een-

gang, istedetfor Steenalderens simple Steen- ,

Been- og Ravsager,

prægtige Vaaben og Redskaber af Bronce i den rigeste Afvexling

med alle Slags Smykker, tildeels af Guld. Broncesagerne, der ere
f
støbte af en særegen Metalblanding (gjerne T ^ Kobber og T ^ Tin), robe 1

en hoist mærkværdig Duelighed i

Støbning, ligesom de ogsaa ud-

mærke sig ved simple, men smagfulde Former og Forziringer.

Ikke destomindre maae disse forskjellige Sager i hiin fjerne Tid
for største Delen være forarbeidede i Danmark. Rundtom i Landet er

der opgravet Broncebarrer, Metalklumper, Støbeknolde, hele Masser af

itubrudte, til Omsmeltning bestemte Stykker, desuden Ting, som enten

ere mislykkede i
Støbningen eller ikkun halvfærdige, og endelig For-
merne selv, hvori Støbningen er foretaget. Broncealderens Oldsager i

Danmark adskille sig ovenikjøbet ikke alene i Former, Ornamenter

og selv Metalblanding, kjendelig fra Broncealderens Oldsager
tildeels

i det vestlige og sydlige Europa, men de staae endog; med Hensyn

til Forarbeidning og Form i Reglen høit over disse.

Efter Broncealderens talrige Levninger at slutte ,

maa den
have vedvaret i Danmark gjennem lange Tidsfølger, og den maa
sikkert med sin ikke ringe Industri tillige have udviklet Agerdyrkning,

nogen Handel og i det Hele en vis Grad af Cultur. Alligevel vide

de historiske Efterretninger i Norden ikke det Mindste derom. Alene

Oldtidsminderne lære, at Broncealderen saavel i
Danmark, som i hele det

nordlige Europa, er gaaet forud for den nyere Cultur, der grundlagdes
ved Romernes Erobringer norden for Alperne i det første Aarhundrede
efter Christi Fødsel. Broncealderens gamle Cultur maatte dog natur-

Ugen endnu holde sig noget og udvikle sig i en ualmindelig Grad et i

afsides Land, som Danmark, der ingensinde blev erobret af Romerne.

Blandt Broncealderens Oldsager i Danmark er der aldrig fundet

Si ilv, ligesom der heller ikke vides at være fundet Mynter eller over-
hovedet Spor af Indskrifter.
Bronoealdereii. 25

103.

Steentixe. \

104.

Sleendxe. ^

105.
~
:".'),{ y

^m^ y

Steenoxe. J-
26 llruiicealderen.

106.

Sleenoxe. i

107.

Steenoxe.

108.

Sleendxe.
lironccaldcrcii. 27

109.

Stcenuxu. j

110.

BronceOxe. \

111.
28 Bronceahlcreu.

112.

Bronceoxe. \. Indvendig fyldt med en Leerkjærne; i

nogle af Fordybningerne

Guldplader.

113.

*•>-'
Massiv Broncedxe. 4
 Broiicealileren. 29

114. 115. 116. 117. 118. 119.

a. h

Dopskoe til Skeder.

Sværd af Bronco.

fNr. 116 med Gifldbelægning , og Nr. I IS med Omvikling uf Guldbrand paa FwBtet).
30 Rronreald<>reu.

121. 122. 123. 124. 125. 12G.

^ «a|

I ':

-i

128. 127.

Sværd 02; Sværdfæster af Broncc

 Broucealdcren. 31

131. 132. 133. 134. 135. 136. 137.

Sværd og Sværdfæster af Bronce.

32 llroucealrieren.

140. 138. 141. 142.

CO
K

143.

144.

145.

146.

,
\i

Pilespidser.

Dolke og Pilespidser af Bronce.

 33

147. 148. 150.

i
T

153. 154. 155.

152.

Formeentlig symbolske Efterligninger nf Sværd, af Bronce.

(Nr. 183 med Omvikling af Gruldlraad paa Fattet.).

34 Broiicealderen.

157.

Broncekniv. A. Broncekniv. i.

159.

Kniv eller Pilespid-i a[ Flint, indsyet i Læder. 1.

/ Læderskede . Bronce. )j.

 Itroncealdcreu. 35

164.

Omviklet med Læder. *-

165

166

•
-
170 »•.

i
•3

K il i ve af Broncc.
36 Itronccalderen.

171.

(§^

172.

173.

174.

75.

Knive af Bronce. i
 Broiucaldereu. 37
176. 177. 180. 178. .179

l'a nis tave af Bronce

 Uroncealdercn.
188. 189.

190.

192.

Symbolsk
Ejlerligning af
en Landse-
spids. i

\
t
«T?Z$}V.) .

Symbolsk
Efterligning af
en Cell. i

195.

Landsespidser og Celter af Rronce.

 Broncealdoreu. 39

200

Lurer af stoht Bronce.

40 Kroncealdereu.
 lirouci'ulricreii. 41

202.

Hagestykket uf en Broncehielm. Foran Guldbelægning. |-

203.

Bronceskjold. ,!
42 Broncealdercu.

204 a.

! 1 (Bf«
Il I

;
I 1

\p*

Bronceskjold. (Forside).
 Itroiiceuldcreu. 43

204 b.

r" .**•
4

-i »Sil

I
llifL

m
i: "«•
rajllli

Bronceskjold. (Bagside).
44 Broncealrieren.

205.

OB

Skjoldplade af Bronce. \

206.

W&£iøX*
Broncetkjold. ^
 Broiiccalderen. 45

207.

'

Tutulus" [en Art Prydelse) af Bronce med Indlægning, i

208.

Hjelm- eller Skjoldprydelié (?) af Bronce. Indvrmliy himl. J

46 Rroncealdcreu.

209.

Prydelse af Bronee. |

210.

Bronceredskab slobl over Leer. i

,

213. 212.

Dobbelt Slobeknold af Bronee. i

SlObeknold. Bronee. X

Halvfærdig Paalstav Halvfærdig Landsespids

med SlO berande. \
Bronceklwnp. } med Stoberande. i
 Brom* (alderen. 47

216.

217.

218.

Diademer eller Pnndesmykker. Bronce.

48 Uroucealderen.

219.

220.

221.

Haarsmykker. Bronce.
 UroDcealderen. 49

222.

223.

Haar- og Halsringo. Bronce.

50 Itroiifcaldercu.

225.

226.

Hale- og Brystsmykker. Bronce.

 Rronccaldereu. 51

227.

228.

*.-.-. j»'..:-_

229.

231.

Spænder eller „Fibulre". Bronce.

52 Broucoalileren.

235.

'Mir
Beenkam. i Naal. Bronce. Broncekam. \

234.

Broncekam. -J
 Urouccalrieren. 53

236. 237.

240. 239. 238.

Guld.

Bronce. } Bronce. \

Bronce.

Bronce, j

Haar- eller Brystnaalc.

54 llroncealderen.

241. 242.

i
Beenknap.

Naal. Naal. Bronce

Bronceknap. Bronce- ^

244. 245. 246.

Guld. i
Fingerring. Fingerring. Bronce. j Fingerring 'Guld. \

243.

Smykke a[ Bronce. ^
 Uroiicealdercn. 55

249.

Af Guld.
250. 251.

Af Guld. i Armring, Guld

252.

Armring Guld. \

253 .
254.

Armring. Guld. Armring. Guld. i}

56 llronccalricrcu.

267.

255. 256.

Udbuget Guldplade.

258.

Ring af Bronce. |

259.

Armring. Bronce. £•

260.

Af Guld. i

Af Guld.
Pandebaand?

Bing. Bronce. |
 Broncealderen. 57

263.

Massiv Broncering,

261.

Spiralarmring. Bronce. ^

262.

Armprndehe. Brnnce. \
58 Broiicvaldereu.

264.

Prydelse af Bronce. -j

265.

Prydelse af Bronce. ^
 Broncealdercu. 59

266.

268.

267.

Bronccsager af ubekjendt Hruf,

r
-
60 Broncealderen.
271.
269. Af Bronce

Oreskee oq Tang. Fiskekrog. Nual. | N„„l

j | Syl-)
 Broiicealrivreu. 61

279.

278.

Skaal af Guld. \
Flaske formel Guldkar, i

280.

Sturru Guldskaal. i

281.

Hængekar aj Bronce. \
62 Bronccalderen.

282.

Bronceskaal. -?
f

283. a.

Hænge kar med Laag. Bronce. ^

283. b.

Lill* i

Halvdelen af Uængekarretx Underside.

 Rrourealdcren. C3

288.

285.

284.

Lamp e ellir Skaal af Leer. J[

287.
286.

!
Fodstykket uf Stem, \

Gravkar af brændt Leer.

64 Broncealderen.

290.

291.
289.

Gravkar af brændt Leer.

 Itronrealderen. 65

292.

Gravk'ir af brændt Leer. ^

293.

Liigkiste, dannet af m flækket Egestamme. D^n anden Halvdeel Laayet iltulaaet.

'

5T
66 Rronccalriereii?

2
^ "O
s
s
c

-o

:ypi

CO
o
CO

5 Cl
fi..

CO
Cl

-O)

-er
lift'
3

c
c
ti

02

ca
oa

t
'O

fa*
J er n al d er en.
 FORSTE AFDELING.

Ue ældste Grave fra Jernalderen i Danmark have hidtil fordetmeste

indeholdt ubræudte Liig. De træffes almindeligviis ikke,som Gra-
vene fra Steen- og Broncealderen, i
opkastede Jordhoie, men hyppigere
i
naturlige Forhoininger, Sand- i eller Gruusbanker, i hvilke ofte flere

Liig ere nedlagte.

Omfattende Iagttagelser have lært, at de ved disse Liig op-
gravede Oldsager overalt Landet ere af selvsamme Art. De bestaae af
i

romerske Vaser Kar, Kasseroller og Sier af Bronce eller Messing,

eller

Bægere Solv
af og Glas, Drikkehorn, Træspande med Messingbeslag,
Smykker af Swlv og Guld, Mosaikperler, Amuletter, Brikker til Brædt-
spil, især af Glas, Skeer, Saxe,
liig Uldsaxe, af Messing eller Bronce,

Broncesporer, samt sjeldnere Sværd, Øxer og Landsespidser af Jern.

Enkeltviis er der ogsaa Forbindelse hermed truffet romerske Sølvmynter
i

(t. Ex. af Keiser Lucius Verus fra Slutningen af det andet Aarhundrede
efter Christus) og en Guldmynt, kjendelig en barbarisk Efterligning
af Keiser G etas eller af en endnu senere romersk Keisers Mynter fra
det tredie, fjerde Aarhundrede. hvilken sidste har været baaret som

Smykke.
Ligesom mange af de de her ommeldte Grave fundne Sager
i

ere af reent romersk Arbeide, saaledes robe næsten alle, at de ere

blevne til under en overveiendé stærk Indflydelse af den Smag. der
herskede i Romerslaten i de første Aarhundreder e. C. under Ceisernés
Regjering. Ogsaa udenfor Gravene er der i de forskjell igste Egne af

Danmark opdaget Mamgde samtidige romerske Oldsager, af hvilke

en
flere have Fabrik stempler saml ikke faa romerske Keisermynter,
,

navnlig fra de to første Aarhundreder.

Disse, der overhovedet ere de ældste i Danmark fundne frem-

mede Mynter, opgraves hyppigst uden at være blandede med andre
Sager, og i
temmelig forslidt Tiisland, i den ostlige Deel af Danmark,
70 Jernalderen.

saavelsom paa Øland, Gulland, paa Kysterne af Preussen og Rusland,

i Posen og Polen. Den forste Forbindelse mellem Norden og
Romerstaten turde muligen være gaaet ad en østlig Handelsvei

gjennem nuværende Ungarn og Sydtydsk-

de romerske Colonier i det

land. Men da Romernes Magt her allerede i det tredie Aarhundrede

begyndte at gaae tilgrunde ved forskjellige fjendtlige Folkefærds Ind-
fald, synes Danmarks Forbindelse med Romerne fra den Tid af at
have faaet en mere bestemt vestlig Retning til Mellem tydskland og
England, hvor de romerske Colonier imidlertid havde opnaaet en over-
ordentlig betydelig Fasthed og Magt.
Endskjondt Danmark ikke blev besat eller erobret af Romerne,
kom det dog altsaa fra Christi Tid af til at stærke Indvirkninger
fole

af Romernes høiere Civilisation. Hvorlænge Broncealderens forældede

Cultur har kunnet modstaae den indtrængende romerske Cullurstrom-

ning, er endnu ikke fuldkommen bragt paa det Rene. Heelt nye Op-

dagelser, især i Jernvaaben og andre Gjenstande, som

Torvemoser, af

i flere Henseender fremvise Broncealderens eiendommelige og simple

Smagfuldhed i Former og Forarbeidning, medens de i andre Retninger
aabenbare en forholdsviis gammel romersk Indvirkning og derhos en

mærkelig Overeensstemmelse med adskillige af de i den ældste Jern-

alders Grave fundne Sager, give dog bestemte Vink om, at Broncealderen
maa være skuttet nogle Aarhundreder tidligere, end man forhen har
turdet troe, ja at Jernalderen vistnok kan siges at være fuldstændig
traadt i Kraft her endnu forinden det romerske Herredomme (ved Aar
400) gik tilgrunde i Britannien. Samtidig med Indforeisen i Norden
af de to nye Metaller Jern og Solv og af en ligeledes for ukjcndt Bronce-

blanding (Kobber og Zmk istedetfor Broncealderens Kobber og Tin)

samt af Glas fremtræde de forste Spor til Indskrifter med en særegen

Art Runer, hvilke man, til Forskjel fra den yngre, almindelige Rune-
skrift, for urigtigen har kaldet angelsaxiske eller tydske Runer.

Ifolge de nævnte nyeste Iagttagelser falde den danske Jern-

alders Oldsager i to, indbyrdes kjendelig forskjellige Hovedafdelinger,
af hvilke den første indbefatter de Oldsager, som enten ere reent

romerske, eller som sikkert hidrøre fra Jernalderens tidligste Tid.

 Jernalderen. I. 71

r-
"Vip
'296.

is

297.

Vaser ni' Broncc (Messing). J

72 Jernalderen. 1.

298.

Bronrevnse.

299.

'•

Brudstykke af et Broncekar.
 Jernalderen. 1. 73

300.

Spand af Bronce. \ .

301.

Skiml <i[ Hrnni-r. J

74 Jernalderen. 1.

302

Spand af Bronce. -J

303.

Melalkar med Tud.

 .Irriiiililrreii. I. 75

305.

El tyndt romersk Metalkar. ^

306.

Hank til et Melalkar.

'

Hank til el Metalkar. 3

76 Jernalderen. 1.

308.

Kasserolle. Bronce.

Brudstykke af Hanken til et Broncekar

med romersk Fabrikstempel, i

Bayer af Glas. .1
Træspand med Broncebeslaij.
 Jernalderen. I 77

313.

Bronceskaal med Sohbelwgning.

Sdlvbæger med Guldbelægning. J

316.

^$§

Glaukaål. \
78 Jernalderen. I.

318.

Glas-
i Glasbær/er. i-
bægcr.
319.

Broncebeslay til et Drikkehorn. J

320.

Drikkehorn af Glas. ^
 Jernalderen. I. 79

321. 322. 323. 324. 325. 330.

ft

Sværdknap og Pa-
328. reerknop. Meteing. \

329.

I Sværdknap af Elfen- Doptko af Been. j Dopsko til Skede,

»
been mod Selv- og <>[ Meeting. \

Guldbelægning, j

Jern sværd.
(Nr. .>."W) med Faete og Skedebeelag af Meeting
eller Bronct .

\
80 Jernalderen. I.

331.

Beslag af Solv med Guldbelægning og Runeindskrift. \

Beslag (til en
Sværdskede) af
Messing. \

Prydelse (til en Hjelm?) af Messing. -J

Spænde til et Belle af Messing. ^
 Jernalderen. 1. 81

337.

i
?
'*>
^.*;.w-

JernOxe. ^

339. 340.

;
""
s

tWSt Skjoldbukkel. Jern. ^

33K.

Skjoldbukkel. Jern

341.
a. b. c.

Jemcell. ^
I

I 1/
!
'

343.
I

Pilespideer.
Jern, ^
Jem. 1 •
VamerekyttelformeU Steen Paa Kanlen
Pilespidser.
Spor nf et Jernbaand, .]
82 Jernalderen. 1.

344. 346. 347. 348. 349.

iiii

-o

m t

&
wå '

Landsespids. Kastespyd.
pi Jern. i Jern. i
345.
351. 350.

Landsespids. Jern. ^
353. a. b.

Landsespids af Jern med

Sslvindlcegning. £

352.

Deenspidser Boiel Kastespyd. J Kastespyd. Jern.

(Pile?) i
 Jernalderen. I. 83

354.

Bidsel nf Bronce eller Messing. J

355.

Bidssel af Bronce. |

356.

Spore af Messing med Jernpig. \

84 Jernalderen. 1.

357.

360.

Spore (?) af Bronce. ^

359. 358. 361.

ill

/= Itø

Jernkniv med Skaft Sværdfæste eller Kniv- Syleskaft

i i Been. 1
af Messing, skajl af Been.

362. 364. Kniv, Jern. ^

363.

Dambrik af Glas. i

365.

Sax af Messing. Sax af Messing, i

 Jernalderen. 1. 85

366.

Haarring af Guld. Paa Bagsiden Runeskrift. 3

367.

Mattiv Guldring.
86 Jernalderen. I.

368.

Haarsmykke. Guld. \

369.

Perlerad af Guldblik. \

370.

Speil af Metal.
 Jernalderen. I. 87

371 372. 373.

374.
375.

Hvngesmykke. Guld. [

Guldmedaillon uf Keiser
Constantin den Slore
(506-551). \

376.

Berluk af Guld. \

Mosaikperle.
378.

379.

Nu/r
naal.

Chrystalkugle med græsk

Indskrift, -j

SdlvnaaL Bertoli. Guld \

Sdlvnaal med
Hoved af Guld. |
88 Jernalderen. I.

380. 382. 381.

Fingerring. Guld. \

Armring. Guld. 383.

Fingerring af Guld med

i
indfattede Glasstykker,

Fingerring. Guld. \ „ . ,
384. a. g

Spænde a( Salv med Guldbclæyning og Runeskrift. \

 Jernalderen. 1. 89

385.

Metalspænde med Guldbelægning og indfadede rode Glasjlusser. -}

386.

% *»

»141
sv*

Spænde af Solv med Guld-

belægning og Niello. *mi&
Spand6 af Guld mtd indfattede
Granater og Cameoler. |
90 Jernalderen. 1.

392.

Solvspæiide med Niello.

|
390. 391.

Solvspæiide med Guldbelægning. ^

389.

Solvspæiide med en paalagt Guldfletning.

388.

Solvspæiide med en paalagt Fletning af Hængesmykke af Guld med indfattede

Guld. Granuler.
 Jernalderen. 1. 91

394.

Spænde af Guld. i'

395

Solvspændt med Guldbelwgning, |

92 Jernalderen. I.

to
 ANDEN AFDELING.

j^fter Romerrigets Fald i det vestlige Europa foregik der en heel

Omvæltning i den hidtil gjeldende Smag.
De mere raae Folkefærd, der i det femte, sjette Aarhnndrede
bredte sig nd over det gamle Romerrige, begyndte nemlig en ny Cul-
turndvikling ved paa deres Viis at efterligne de tiloversblevne Lev-
ninger af den romerske Cultur. Istedetfor den romerske Kunsts op-

rindelige Reenhed og Skjonhed, fremkom herved en fordærvet, barbari-

Beret Stiil, der bl. A. aabenbarede sig de symmetriske Slyngninger
i

og kunstige Arabesker med phantastiske Dyrehoveder, hvormed Smyk-

ker, Vaaben og andre Gjenstande fra nu af mere og mere bleve
prydede.
Allerede i det fjerde Aarhundrede ved det vestromerske Riges
Forfald var der, som Myntfundene godtgjore, aabnet en Forbindelse
mellem Norden og det nye ostromerske Rige, hvis Hovedstad var
Byzants eller Constantinopel. Ved en stadig Mellemhandel, der synes
at være tiltaget i det femte og sjette Aarhundrede, indfortes vel til
Norden en anseelig Mængde ostromerske Guldmynter samt pragtfulde
Ringe og andre Prydelser af Guld, der gjerne Rendes paa en særegen
Art halvmaaneformede, indslaaede Zirater. Men denne ostromerske
Indvirkning kunde dog ikke forhindre, at jo Smagen ligesaafuldt i

Danmark, som i det ovrige Europa kom til at gjore et Tilbageskridt.

Ikke' alene opgraves her Spænder og andre Prydelser, der
baade i Form og Ornamenter have en slaaende Overeensstemmelse
med samtidige, barbariserede Smykker fra angelsaxiske, frankiske og

oldtydske Grave. Men ligesom der findes andre for Danmark og

Norden eiendommelige Smykker, tildeels med Indskrifter af de ældre

Runer, navnlig mange af de saakaldte Guldbracteater, der stundom

ere Efterligninger eller Efterligningers Efterligninger af
ostromerske
Guldmynter, saaledes fremgaaer det klart af de fra den seneste Tid af
Jernalderen opgravede Vaaben og Smykker, at Norden ved at optage
den i det ovrige Europa herskende Smag tidlig har givet denne et
eiendommeligt, nordisk Præg; ja selv hvert af de nordiske Lande
synes, tiltrods for de mange indbyrdes Overeenssteninielser Smagen, i

dog denne at have udviklet visse, om end mindre væsentlige Sær-

i

egenheder.
94 Jernalderen. 11.

Talrige Myntfund vidne noksom, at Norden fra det ottende til

det tolvte Aarhundrede vedligeholdt en livlig Forbindelse med det nu-
værende Rusland og derigjennem tillige med Landene ved det sorte og
kaspiske Hav. Ad denne Vei indkom i Norden en Mængde kufiske
ellerarabiske Solvmynter, Solvbarrer, Solvringe og andre Smykker,
som hyppig ere af kunstig flettet Arbeide, og som fornemmelig ere

prydede med trekantede, indslaaede Ornamenter. De træffes ofte

blandede med enkelte persiske og byzantinske, men især med store
Hobe af angelsaxiske ,
hollandske , tydske , bohmiske og ungarske
Mynter ellevte Aarhundrede.
fra det tiende og
Hen i Aarhundrede havde ogsaa de nordiske Lande
det tiende
ved et stærkt Handels- og Krigsrore naaet en saa eiendommelig Ud-
vikling og Magt, at nordiske Mænd ikke alene kunde bebygge og
erobre store Strækninger i Rusland og i de forlængst christne Lande
England, Skotland, Irland og Frankrige, men at de endog forholdsviis
længe" her kunde bibeholde deres hjemlige Institutioner og tildeels
deres Sprog, deres nu fuldt udviklede, nyere Runeskrift og deres sær-
egne nordiske Smag i Forfærdigelsen af Vaaben og Smykker.
Omtrent samtidig med den i Jernalderens senere Tidsrum for-
andrede Retning i Smagen, synes Gravskikkene i Danmark, efter de
hidtil gjorte Erfaringer, baade at være blevne forandrede, og at have
faaet et pragtfuldere Anstrog, end Jernalderens første Tidsrum.
i I
flere anseelige Kæmpehoie har man nemlig fundet Skeletter af Mænd

og Heste tilligemed Levninger af Ridetoi, Smykker og forskjellige

Jernsager, saasom Skjoldbukler, Landsespidser, Sværd med Pareerstang
og med en stor, gjerne trekantet Knap i Enden af Fæstet o. s. v. Enkelte
Steder, t. E. paa Bornholm og Fohr, har man truffet Ligene brændte,
og paa den sidstnævnte Øe er der fundet Jernsværd henliggende beiede
og itubrudte ovenpaa de brændte Been i Askeurnerne.
Prægtigst af alle hidtil opdagede Begravelser fra denne Tid
var dog den beromte T)ronning Thyra Dannebods i en vældig Høi ved
Jellinge (Aar 1821) aabnede Gravstue. Den var bygget af svære
Egestokke, der indvendig vare beklædte med Egeplanker, ligesom ogsaa
Gravstuens Vægge oprindelig havde været behængte med uldne
Tæpper. Thyras egentlige Dodsaar vides ikke noiagtig, men maa
henfores omtrent til Midten af det tiende Aarhundrede.

Under den anden Afdeling af Jernalderen indbefattes Oldsagerne

fra den sidste hedenske Tid, omtrent indtil Knud den Stores Erobring
af England og Christendommens derpaa folgende fuldstændige Ind-
forelse i Danmark (ved Aar 1030).
 Jernalderen. 11. 95

397.

Bryslsmykke af Guld med vedhængende byzantinske Guldmynter fra Aarene 425-57Æ.

398. a. 398. b.

Guldmynt af Keiser Leo, benyttet Guldmynt af Keiser Leo, benyttet

sum Smykke. Forside. } som Smykke. Bagside, j
399.
4« '•
400.

399—401. Guldbracteator. {

af den byzantinske Keiser Constans (Constantin den

(Nr. 5.9,9 Efterligning af Mynter
Stores Sun).
96 Jernalderen. II.
403. 402.

404. 405.

Guldbracteater. {
 Jernalderen. II. 97

410.

Pragtspænde uf
Salv, prydet med fiint
udarbeidede Guld-
pinder oy med sort

Indlægning. J

4DS. 4«9.

Efterligning af en kufisk eller

arabisk Mynt.

406-409 Galdbracteater. J

-
98 Jernalderen. II.

415. 414.

Kloverbladformet Spænde. Bronce. I Rundt Spænde. Metal, forgyldt \

411.

Metahpænde. Siilvspænde. i
j

Metalspænde. ^
 Jernalderen. II. 99

417. 410.

Beslag med Solvbelcegning. KlOverbladfurmel Spænde. Bronce. £

418.

ZS
^
ti //
V

Si
ipænde,
100 Jernalderen. II.

419. 420.

»I ;

421. 422.

Skaalformede Spænder af Bvonce (eller Messing) \

 Jernalderen. 11. LØJ

r
42. ).

Spænde af Elektnim (sOlvblandel Guld

424.

m Agraf nf Branc.e med Solvbelcegning. ^

423.

Spænde a\ Solv,
102 Jernalderen. II.

42G.

Spænde af Bronce. -j

427.

Spænde af Bronce. £

428.

Sålvspænde , forgyldt. I

429.

el
llniihhjlilif i{\ forguldt Sølvspænde. •]
 Jernalderen. II. 103

430.

Massivt Guldsmykke (til en Sværdskede?] |

431

*< % - •

^SSr
!>*'"

Masw'ti Halsrtng. Guld, !

4
104 Jernalderen. II.

433. 435.

436.

434.

•"WSSIT

Nr. 455-456. Fingerringe. Guld.

432.

Massiv Hu Isring, Guld. \

 Jernalder ni. II. 10-,

437.
438. 439.

441).

441.
442.

Fingerring. Elfklrum. S.

Nr. 457-4 il. Fingerringe. Guld. ]

443.
106 Jernalderen. 11.

446.

445.

Armring. Guld. ^

Armring. Guld. §

444.

Haltring af Guld. |
Jernalderen. II. 107

449.

Armring af Sdlv.

448.

Armring af Guld. \

447.

Armring af Guld.
10S Jernalderen. 11.

450.

''iAJAAAAAAAAMAA!

Armring. Solv. ^

Armring. Sdlv. ^

452.

Armring. S6lv. J-
 Jernalderen. II. 109

453.

Livbelte af Selvblandet Guld.

454.

Flettet Soloring. !
110 Jernalderen. 11.

455.

Flettet. Sulvrmg. j
Jernalderen. 11. 111

458.

Solvbæger. j

457.

Halsring af Sdlv. \
112 Jeriiiilderm. II.

459. 460.

Ringguld.

461.

i
Ringguld.

463.

Vægtlod. Bronce med Sblvbelægning. \

Terning af Bcen. ^ 4 62.

464.

Dambrik. Been Vægtlod. Bronce.

 Jernahlereu. 11. 113

465. 467. 466.

Nbgle nj Bronce.

468.

Sélvbarre. -.

Nogleknippe. Bronce. '{

Stilvperle

4fi'.l.

471.
470

*W*i~-*-HL.** '/

Hængetmykfu. Salv. |
Af Guldblik. J
114 Jernalderen. II.

472.

474.

Sshbæger, indvendig med Guldbelægning. ',

473.

En Kriger i
Rustning, udskaaren i Træ. j

Fugl af Kobber med Guldbelægning, {

475.

Udskaaret og malet Træstykke. ^

Sager, fundne i
Dronning Thyra Danebods Gravhøi i
Jellinge.
 Jernalderen. 11. 11;")

4 7 fi

478.

Knap (til et
Sværd?, <\[ Metal med Guldbelægning. J Nagle af Jern. j

Ii>
<lnij
ii
f Metal.
479.

'

Levninger <// et Bideel af Jern. j

Sager fundne i
Dronning Thyra Danebods Gravhøj i
Jellinge.

-•
116 Jernalderen. II.

481. 482.

Stigbøiler af Jern ^

(Nr. 480 — 81 med Metal- og Nr 482 med Sdlvbelægning.)

 JiTiiahlereu. II. 117

483.

Beslag til Hesteldi. Bronce. i

485.

484.

Sadelknap. Bronce. ^ Sailelspæ7ide.

486. 488.

Spore Bronce. Læder baand, belagt med forgyldte Metalplader, i

487.

Iin/s''l uf .lem med Solvindlagntng, J

118 J<Tii;il(l<>rni. II.

489.

Bidsel af Jern. -\

491. 490.

MM

Skjoldbukkel. Jern. I Segel af Jern. J

 Jernalderen. 11. 119

493. 494. 495. 496. 498.

Beslag til sn Svardtkede. Guld, 1

ti
.1 < rns værd.
120 Jernalderen. II.

499

Askeurne af Leer, lyldl med brændte Menneskehed! ,

og dækket nj el

ilubrudt Jernsværd. Funden paa Fdhr. ^

 Jernalderen. II. 121

501. 500.

502.

Af brændt Leer. J
122 Jerualdereu. II.

503.

Af brændt Leer. I

504.

'"
„''^U-'"^']'''^-—'

.
r^*^~
«^
.

jgg|gg 5

f«!^!^
giftS

Gravkar af Steen fra Bornholm, j

Den christeliffe Middelalder
 FORSTE AFDELING.

I ra Christendommens Indførelse af kom Danmark til i endnu liniere

Grad, end forhen, at dele Skjebne og Culturudvikling med det øvrige

Europa.
Som Folge af Nordboernes store Erobringer udenlands havde
Handelen baade med Østen, Vesten og Syden faaet et anseeligt Op-
sving. Ved Handelsomsætninger Norden lod man sig nu ikke læn-
i

gere nøie med at bruge fremmede Mynter eller simple Solv- og

Guldstykker, afhuggede efter Vægt. Ved Hjelp af Myntmestre, der
kom over fra England og nærmest fra det af Danske stærkt bebyggede-
Nordengland, prægedes baade i Danmark og de andre nordiske Lande
egne Mynter. I Begyndelsen vare disse Mynter Efterligninger af de

angelsaxiske, men senere tog man i Danmark mere de byzantinske til

Forbilleder, hvorhos dog de danske Mynter ogsaa samtidig udviklede

kjendelige Eiendommeligheder.
Ulige mere gjennemgribende Indvirkninger fulgte med den nye
christne Lære selv. De mange
Pra^ster, Munke og
Bisper, som baade
fra Frankrige, Tydskland og især fra det danske Nordengland droge
til Danmark, hidforte naturligviis ikke alene en heel Deel nye. til den

ehristelige Gudstjeneste horende Kirkekar, Prydelser m. m., men med

den europæisk-christelige Aand indbragte de tillige den samme kirke-

lige Kunststiil, som alt herskede i de andre christne Lande.

Denne Still kaldes snart den byzantinske, snart den forgotiskc
men almindeligst Rundbuestilen. De kirkelige og efterhaanden ogsaa
de verdslige Bygninger i Danmark fik nemlig dengang, ligesom i det

ovrige Europa, rundbuede Døre, Vinduer og II vadvinger. Men selv

Kirkerne i Danmark maatte endnu fordetmeste lade sig nnie med flade

Bjelkelofter, de vare derhos gjerne smaae, temmelig mørke og manglede

Vaabenhuse og Taarne. Saavel de større Bygninger og deres Pry-
i

delser, som de fleste mindre Kunstfrembringelser fra Rundbuestilens

i

Tid aabenbarede der sig i det Hele en vis Simpelhed, blandet med
Alvor og Fasthed.
126 liddelalderee. 1.

Til Opførelsen af de talrige nye Kirkebygninger i Danmark

indkaldtes ikke faa fremmede Bygmestre og Haandværkere, af hvilken
Grund baade de fra hine Tider til vore Dage bevarede Kirker og
mange andre mindre Gjenstande fremvise kjendelige Indvirkninger fra
de tilgrændsende Lande, fornemmelig fra Tydskland og England. Men
tiltrodsfor disse fremmede Indflydelser, og tiltrods for de mange uden-

landske Kunstarbeider og den nye Dannelse, som med Christendoramen

udbredtes over Danmark, seer man dog, at baade den hedenske Rune-
skrift og den sidste hedenske Tids Smag med dens phantastisk sam-

menslyngede Ornamenter, i hvilke Dyrehoveder, og især Slange- og

Drageflgurer fremtræde, endnu længe gjorde sig gjeldende her, endog
paa Gjenstande til kirkelig Brug. I de nordligere Lande holdt denne

Smag sig naturligen endnu efterat den var aldeles forsvunden i det

egentlige Danmark; ja i de meest afsides Egne, t. Ex. paa Island, er

man næsten vore Dage vedbleven at pryde Træskjærerarbeider med
til

Ornamenter, som levende minde om Hedenskabets Tid.

Rundbuestilen herskede, saa at sige, gjennem Halvdelen af

Danmarks christelige Middelalder, omtrent fra Aar 1030 til henimod

Aar 1300. Hele dette Tidsrum afspeiler ikke alene kjendelig den
hedenske Tids Ornamenter og Smag, men ogsaa dens djerve krigerske
Folkeaand, som ikkun vanskelig lod sig kue af den milde Christendom.
Under Valdemarerne og Knud denSjette forte Vikingeaanden de
Danske endnu engang, om end i Christendommens Tjeneste, ud paa
Erobringer langs Østersoens Kyster. Men disse Erobringer tabtes
hurtig, og den gamle danske Kraft svandt mærkelig hen under indre
Uroligheder og ydre Tryk. Et heelt Vendepunkt i den danske Folke-
udvikling indtraf næsten samtidig med Rundbuestilens Fortrængelse.
Forste Hovedafdeling af den christelige Middelalders Oldsager
omfatter udelukkende Rundbuestilens Tidsalder.
Det maa imidlertid erindres, at den hedenske Skik. at begrave
de Dode i
Kæmpehoie eller dog rundtom paa aaben Mark med deres
bedste Vaaben, Redskaber og Smykker m. m., var ophørt med Christen-

dommen, hvilket er een af Aarsagerne til, at Museet har færre Sager

at opvise fra den christelige Middelalder, end selv fra den fjernere

liggende hedenske Tid.

 Iliddelaldereu. 1. 127

505.

!
1

'
_J i !

:
Kirkedtir fra Island, udtkaaren i
Fyrretræ. , a
128 HiiMchlilm'ii. 1.

506. 507.

KSsFf

mkm

Levninger uf en gammel Træbygning, fra Island,

1

p ,
 Middelalderen. I. 129

508. 509.

tr™

mm
IX

5
o
»o

O o

-i;

e
B
-s:

I (55

\-JSsJ
Kors eller
Reliqviegjemme af Guld. Funden paa Oura i Holbeks-
fjorden.
 Middelalderen. I. 131

510. b.

:
t :p:$f*
;

lå
*g%
^^WMWå' a m -- <
kmt

W-mM

Guldkorsets Bagside. \

'I*
132 middelalderen. I.

511.

512. a 512. li.

Dronning Dagmars Kors.

Reliqviegjemme. Suh. -J
 Middelalderen. I. 133

513. 514.

Guldkors Salvkors. \
 134 Middelalderen. 1.

519.

I XMlm
JpTEB ElOIC,
MTRISMEil

Kor* af Hvalrostand; har tilhorl Kong Svend Estridsens Datter Gunhilde (eller Helena). J
 li (I del al der en. 1. 135

520.

'

*j S*»

Emailleret Crm-i/ix. -J
136

J i. 1 . i

,'•_! h'l '.. .. v, ISk f I' i

«
1

irøigæ

Emailleret Crucifix med Reliqviegjemme. £

 Middelalderen. I. 137

522.

i
:£S, :'"'' rj

/•/•XX Hr (

i-,-. . :
%éé£
Emaitteret Bogbind.
138 middelalderen. I.

523.

Emaillerct Oblatæxke. {
 middelalderen. I. 139

Reliqvieskriin af Træ med Metalbelægning, j

525.

få-bs •<#> <?'>. S, jH

w
iø ^, %i'.l# i

,
iji|8,, Q

Reliqvieskriin u( Træ med forgyldt Metalbelægnmg. j

140 Middelalderen. I.

526.

o:c3 ^^mms^m
vf^mm.
m.åk

Emailleret Reliqvieskritn. \
 middelalderen. I. 141

528.

«f:| -.!)<;:/: h JiJIl : :

l/'-itU
/

Melalskaal til ±
Rugrfsr.

527.

BmaiUeret Rtliqvitskriin. ^
142 Middelalderen. I.

529.

Religvieæske af Bly.

530.

m
'QM&M
iØ
Reliqiuegjemme med forgyldt og emailleret Melalbelægntng, hvori en Religvie af St. Olaf.

(Oprindelig har foroven været anbragt en Haand af Stilv.) j

 Middelalderen. I. 143

531.

Metalkar til kirkelig Bruij, fra Roeskilde %

532. a.

.32. 1. TW1RWU
\

Emailleret Metalkar til kirkelig Brug. }

144 II i il il cl a I il c re ii. 1.

533.

„Ungventarium" (Sahegjemme) af e mailleret Metal. ^

534.

Disk af forgyldt Metal, fra llaraldsborg ved Roeskilde. •£•

 MiriilcluluYreu. 1. 145

535.

»36.

Lavatorier (Vandkar) n f Bronce. J

in
146 HiiMHiiliJerm. I.

537 538.

Emaiilerede Kirkelysestager
 TlidilchtlilcTcii. 1. 147

539

Kirkelyaettage af Malm. .',

10-
148 Middelalderen. I.

540.

Rogelsekar uf
Metal J
 MiiMrlalilnni. I. 1 1 9

f)41

Rtigelaekar a\ Metal ".',

150 ^liiidelaidereu. I.

542.

i
Btspalav af Been.
 Hiililchilili rtn. I. 1 01

54 3.

Abbedstav af Elfenbeen ,
fra Lygwnkloster. i
152 TlidfiHaldrrcn. I.

544.

.545.

Tøistykkcr fra Danmarks Skytspatron, Kong Knuds Helgenskr ii n.

 Middelalderen. 1. 153

54 Or

Se<y< for £nitd den Helliges Gilih i

Aalbonj. \

547.

Segl for Knud Hertugs Gilde i Odense, \

154 middelalderen. I.

548. 551.

Biskop Radulf af Ribes Segl: } Bispehue. \

(1166— 1 171.)

549.

550.

Sttl

Blyplade fra Bisp Othinkart

Grav i Ribe Domkirke. }

(t 14*5.)

Roeskilde Domkirkes Segl (af Hvalrostand).

 Mi (Mc I ii I (I n-e ii. I. 155

552. 553.

Runcsteen fra Granlund. ,',,' Liigtleen med Munkeskrift fra GrOn and. t \
156 Middelalderen. I.

554.

!IKO 02-GXXVi:i-D()lN'CETClN)|^
:

N
S-IlliriftRoBllThELGF? S llMSi
'

€ffl^^:MiPirf!5-ELEe(P OSI RS'W

!

M€p,£9TvEF<?iy6V?veC
mm
;

^,^ ARÆfiv?aiiÆÆi s
csirosnv-ra
i

«
i li M '

if li

I
lim ii. i, ii 1 1
I
il\\i\Mii
ii: IL'
ulii'aiUM^^Mh^iiilumiimi^H

Liigsteen over Kong Niels's Minisier Hehji (f 1128). £

555.

i Don bageste Side \

m -.

(Den forreste Side).

Æske eller Daase af Hvalrostand. ^

fli(l(l<'l;ilil«THi. 1. 157

556.

Træstol fra Island. ',

fcl
 Niritldalilcmi. I. 159

558.

Væv fra Fær6erne.

ifl.

Drikkehorn. !,
k;o middelalderen. I.

560. 561.

Skakbrik af Hvalrostand. \ Skakbrik af Hvalrosland. \

562. 563.

Skakbrik af Been. Dambrik af Hvalrosland.

 middelalderen. I. 161

564. a. 564. b.

Beslag af forgyldt Salv. j-

II
162 middelalderen. 1.

568.

Fingerring af Guld. {

567. Læderrem med Spænde og Belægning for Enden af Been. j

566.

Brystnnal eller
Spænde af Gnid. J

Spænde af Guld. j
 Middelalderen. I. 163
570. a. 570. b.

Hjelm af Jern. ^
571.

'

Skjold nj Træ med Jernbelægning. \

W
164 middelalderen. I.
573.
572. 574.

Jernsværd. ^

(Nr. Bl/A med Knap og Pareerstang af Hvalrosland).

 ANDEN AFDELING.

Xiundbuestilen afløstes, som man kunde vente, lidt sildigere i Dan-

mark, end i det vestlige Europa, af Gotiken eller Spidsbuestilen.
Ved Opførelsen af Kirker og andre Bygninger brugte man nemlig
,
i
Reglen ikke længere at bygge runde, men spidse Buer. I mange af

de gamle danske rundbuede Kirker med flade Bjelkelofter indsattes fra

det fjortende Aarhundrede af spidsbuede Hvælvinger, hvorhos gjerne

Vinduerne bleve forstørrede og Taarne samt Vaabenhuse tilbyggede.
I det Hele bleve Bygningerne høiere, lysere og mere pragtfulde. Med
enkelte Afvexlinger holdt denne Sti il sig saavel i større Bygnings-
arbeider, som i
Forfærdigelsen af mindre Ting indtil Catholicismens
Fortrængelse henimod Midten af det sextende Aarhundrede.
De fleste Levninger fra Spidsbuestilens Tid i Danmark robe
endnu tydeligere fremmede Indvirkninger, end Sagerne fra de ældre
Tidsrum. Runeskriften og de fra Hedenskabet nedarvede Ornamenter
med Slyngninger, Arabesker og Drager, der altid ligesom vidnede
om, at den gamle phantastiske og dristige Folkeaand endnu ikke var uddød,
forsvandt i Danmarks og Danskhedens Svaghedstid i
Slutningen af

det trettende og Begyndelsen af det

fjortende Aarhundrede, hvorefter
baade Smag, Sæder og Skikke mere og mere hentedes udenlands fra.
Ikke engang Unionstiden, hvilken Danmark dog spillede en ret
i

anseelig Rolle, frembragte denne Retning kjendelig Forandring; der-

i

tilvar den baade for kort og altfor urolig. Pørsl DOgel efter Refor-
mationen kunde Danskheden igjen begynde at hæve Hovedet efter sin

dybe Fornedrelse.
De i det Følgende afbildede Sager fra den anden Afdeling af
Middelalderen eller fra Spidsbuestilens Tid (1300-1 5.^0), cre ogsaa

meget noie overeensstemmende med de samtidig i andre curopa'iske

Lande brugte Kirkekar, Vaaben, Smykker ni. ni. Der er kun den
166 middelalderen.

Forskjel, at Levningerne fra dette Tidsrum, som overhovedet fra den

christelige Middelalder i Danmark, ingensinde synes, endog kun for-

holdsviis, at have været saa anseelige, som de tilsvarende Mindesmær-

ker i det vestlige og sydlige Europa. Senere have Reformationens
Omvæltninger og ødelæggende Krige, i Forbindelse med Ligegyldighed
for eller Mangel paa Kundskab om Levningerne fra Fortiden, sam-
virket til overalt i Landet at udslette mange og mærkelige Spor af
den catholske Tidsalder.
De
Museet opbevarede Gjenstande fra Spidsbuestilens og den
i

forudgaaede Rundbuestils Tid kunne heller ikke siges at give et saa

klart Billede af det danske Folks Udvikling i Middelalderen eller

navnlig af Riddertiden, som man maatte onke. Ligesom det imidlertid

har ligget udenfor Museets Plan at danne en storre Vaabensamling,
da en saadan allerede tildeels haves (i det kongelige Arsenal), saaledes
tor man haabe, at Museet ved de stadig tilstrommende Forogelser
efterhaanden vil komme til at give en tilstrækkelig levende Forestilling

om Middelalderens Culturtilstande.
I hvert Tilfælde kan det dog neppe ventes, at Levningerne fra

den christelige Middelalder skulle i Danmark opnaae den samme om-

fattende Fuldstændighed eller den større almindelige Interesse for

Culturbistorien, som de herværende Mindesmærker fra Hedenskabets

Tid nok kunne siges at have.
Thi i det Hele har Danmark aabenhart indtaget en ulige mere
fremragende, verdenshistorisk Stilling under Hedenskabet, end i den

christelige Middelalder.
 TIiddeluldereu. II. 167

575.

Stormhat. Jern. ^

576. 577.

•tf> :*vSs
v
w
Pikkelhue. I ///V/m. j.
168 578. middelalderen. 11. 580.

579.

Jernsværd
 581. Middelalderen. Il 1G9

&sj)
582.

*S>
>7£-a
3 v>;

tøs

Jevnsvrerd.
170 Miildelnldereii. II.

584

Stormstige. Jern. |

Paradesværd, -j'q

Stridspleiel af Egetræ med

Jernbeslag. ^
 nhldelaldereu. II. 171

586.

Bue mød Dunkrafl og PiiL

'

n
 172 Middelalderen. II.

591.

589.

*£-

•
:

Partisan. ^

Skibskanon , smedet.
i

15

Sværd, i
 Middelalderen. II. 173
592. 593.

'
Hellebards. T rt
LuntebOsse, £
174 Middelalderen. II.

595.

594.

VÆ? LJ

/.
kafl 'i
I Metal j

Sålvikee,
 middelalderen. II. 175
596.

Salvskee med Billede af den helluje Kong Oluf.

176 middelalderen. 11.

597.

598.

Drikkehorn. £
 Middelalderen. II. 177

690.

Det aaakaldle »Dronning Magrethes Bæger«, af Stilv. \

12
178 NiiUlelalilerfii. II.

600.

Gildebæger af Træ. -?
 ifliririclalilcreii. II. 179

601.

Bænk af Egetræ fru Ribe Domkirke .,' rt

602.

Fritstaaend e Fremstilling af Christi Grav fra Kjerteminde. yZ

IV
ISO Middelalderen. 11.

603.

\V<» A/.'SH

Mi
3 tøfc^lflgtøltø
fg|f
'

mm

5
Z *— /

Monitritnshiius fra Gimlinge,

af Eijetræ. .,'„
 Middelalderen. II. 181

604.

re^ejT.

mmmrgi

fø* ;v/i^i^
jr/^w
4 3;
4 1
*
ife
pv'
v. ; mo ™
Xv
"
I «

£€

fir'

»SM
*L ->
p]^—
'

'r-?.-' ^a'«rv> rx^Tli r

V '
i«;

II i.l

Kirkeskab af Egetræ,
fra Nårre-Brobij. ,',,
182 middelalderen. II.
{

605.

>

; -i_ _±_^
Abbedstol fra Esrom Kloster. .,',,
Middelalderen. II. 183

C/j

i.
184 middelalderen. II.

607.

Arm og Haarid af Træ, med indlagte Reliqvier.

i
 middelalderen. 11. 185

608. b

608 a

Bagside.

Guldkars fra Roeskilde. Forside. 609.

^v Bsr-

Vievandskjedel af Metal. J
186 middelalderen. II.

610.

Emailleret Kirkekaride af Salv. Af Dit marskerne

til Kong Frederik II. ±
overgivet
middelalderen. 11. 187

611.

pif
m

Fonjylilt Mtinsh-'iufi.
188 middelalderen. II.

612.

Mnintriins.
Uliddelaldcreu. II. 1S9

615.

613 614.

Kirke— Lysekrone. Jern. j

1

Kirke- Lysekrone. Jern. i

Processions-Slav af Træ,
fra Island, -£$
190 Middelalderen. 11.

6lfi.

De sirfsie lundske Erkebispers

Stav. i[
192 Middelalderen. II.

618.

Gammelt Segl for Ringsted Bij.

619.

Segl for et Set. Knud Hertugs Gilde paa Bornholm. {

 middelalderen. II. 193
622.

Or cx

i.i Vi i: !. i'

Spænde af forgyldt Messing til en Bispekaabe. ^

620. 621.

Det sor6ske Marieklosters Segl.

I idikræmmtrm Arcimboldt Stgl.

\3
 Efterskrift.

O mendskjønt nærværende Værk egentlig kun er anden Udgave af de 1854 ud-

givne Afbildninger fra det Kongelige Museum for Nordiske Oldsager Kjobenhavn, i

har man dog, paa Grund af den heri optagne betydelige Forøgelse af 163 nye
Afbildninger, hvorved alle de tidligere Nummere ere blevne forandrede, anseet det
for rettest ogsaa at forandre Bogens oprindelige Titel, da ellers ved fremtidige

Henviisninger altfor stor Forvirring vilde afstedkommes. For Sammenligningens

Skyld hidsættes imidlertid alle Numrene i den ældre Udgave ved Siden af de til-
svarende nye Nummere i denne Udgave.

Første Udgave Anden Ddgave Forste Udgave Anden Udgave

1854. 1859. 1854. 1859
Steenalder. Steenalder.
Nr. 1 Nr. 2. Nr. 25 Nr. 40.
- 2 - 1. - 26 - 41.
- - -
3 11. 27 42.
- - -
4 udg. 28 43.
- - - -
5 5. 29 45.
- -
- 6 - 7. 30 48.
- - 31 - 47.
7 14.
- -
-
8 -
15. 32 46.
- - -
- 9 33. 33 49.
- - - -
10 32. 34 60.
- - - -
11 31. 35 61.
-
-
12 - 35. - 36 ! 59
- - -
- 13 16. 37 58.
- - -
- 14 17. 38 57.
- - - 51.
-
15 18. 39
- - -
-
16 23. 40 52.
- -
- 17 -
22. 41 53
- - - 51.
-
18 36 42
- 55.
-
19 -
26. •
43
- - -
-
20 24. 44 66.
- - - ;s
-
21 25. 45 <

- - -
-
22 27. 46 66.
- - 74.
-
23 -
37. 47
- - - -
24 38. .is 72.
196

Første Udgave Anden Udgave Forste Udgave Anden Udgave

1854. 1S59. 1854. 1859.

Steenalder. Broncealder.

Nr. 49 Nr- 73. Nr. 93 Nr. 137.

- - -
- 50 70. 94 135.
- - 71. - 95 -
119.
51
- - -
- 52 69. 96 118.
- - 97 -
- 53 87. 156.
- -
- 54 -
88. 98 150.
- - -
- 55 77. 99 151.
- - 100 -
121.
- 56 79.
- - 101 -
123.
- 57 78.
- -
- 58 - 76. 102 124.
- -
- 59 - 28. 103 125.
- -
- 60 -
29. 104 126.
- - 105 -
-
61 89. 131.
- -
- 62 -
85. 106 127.
- - - 107 -
128.
63 82.
- - -
- 64 84 108.: 140.
- - - 109 -
144.
65 91.
- - 110 -
- 66 92. 143.
- - - 111 -
145.
67 93.
- - - 112 -
146.
68 90.
- - -
113 - 162.
69 97.
- - - 114 -
159.
70 98.
- -
- 71 -
99. 115 160.
- -
- 72 - 102. 116 161.
- -
- 73 -
100. 117 163.
- 118 -
164.
Broncealder. - 119 -
165.
- -
74 103. - 120 - 166.
- -
75 104. - 121 -
168.
- 76 - - -
105. 122 167.
- - - -
77 106- 123 169.
- 78 - - -
107. 124 170.
- 79 - - -
108. 125 174.
- -
80 109. -
126 - 175
'

- 81 - - -
110. 127 158.
-
82 -
111 - 128 -
157.
- -
83 112. -
129 -
176.
- 84 - - -
113. 130 177.
- - -
85 114. -
131....: 179.
- -
86 -
115. - 132 180.
- - -
87 -
116. 133 184.
- - -
88 132. -
134 182.
- -
89 -
133. -
135 183.
- -
90 -
120. - 136 181.
- 91 - - -
134. 137 196.
-
-
92 -
136. -
138 195.
 197

Forste Udgave Anden Udgave Forste Udgave Anden Udgave

1854. 1859. 1854. 1859.
Broncealder. Broncealder.
Nr. 139 Nr. 194. Nr. 185 Nr. 238.
- 140 - - -
193. 186 239.
- - - -
141 185. 187 240.
- 142 - - -
189. 188 241.
- 143 - -
190. 189 -
242.
- 144 - - -
188. 190 243.
- - -
145 187. -
191 244.
-
146 - 191. -
192 -
245.
- 147 - - -
201. 193 246.
- 148 - -
202. - 194 247.
- 149 - - -
203. 195 248.
- 150 - - -
204. 196 259.
- - - -
151 206. 197 251.
- - - -
152 205 198 253.
- - - -
153 208. 199 254.
- - - - 260.
154 207. 200
- - - -
155 209. 201 261.
- - - -
156 210. 202 262.
- - -
157 -
211. 203 252.
- - - -
158 212. 204 263.
- - -
-
159 213. 205 264.
- - -
-
160 214. 206 265.
- - - -
161 215. 207 269.
- - - 27U.
- 162 216. 208
- -
- 163 -
217. 209 271.
- -
- 164 - 218. 210 272.
- -
- 165 -
219. 211 273.
- -
- 166 -
220. 212 274.
- - -
-
167 221. 213 275.
- 276.
- 168 -
222. - 214
- - -
- 169 223. 215 278.
- - -
- 170 .-. 224. 216 280.
-
- 171 -
225. - 217 281.
- - -
- 172 226. 218 282.
-
- 173 -
227. - 219 283.
-
- 174 - 229. -
220 291.
- - -
- 175 228. 221 289.
-
- 176 -
udg.
- 222 288.
- -
177 230.
- 178 -
231. Jernalder I.

-
-
179 -
232. - 223 296.
- -
-
180 - 233. 224 297.
- -
- 181 - 234. 225 298.
-
-
182 -
235. -
226 299.
-
183 - 236. -
227 - 3(H.
-
- 184 -
237. - 228 300.
198

Forste Udgave Anden Ddgave Første Ddgave Anden Udgave

1854. 1859. 1854. . 1859.
Jernalder I. Jernalder I.

Nr. 229 Nr. 302. Nr. 275 Nr. 353.

-
230 - 303. -
276 -
355.
- - -
231 -
304. 277 354.
- 232 - - -
309. 278 356.
- -
233 310. - 279 -
357.
-
234 - 308. -
280 -
358.
- -
235 -
312. 281 -
359.
- -
236 -
311. -
282 360.
- 237 - - -
! 313. 283 361.
- -
238 - 314. -
284 363.
- 239 - - -
315. 285 362.
- -
240 316. - 286 -
364.
- -
241 -
317. - 287 365.
- 242 - 318. -
288 -
366.
- -
243 -
319. -
289 367.
- -
244 :
-
320. -
290 368.
- -
245 -
322. -
291 369.
-
246 - - -
326. 292 370.
-
247 -
323. -
293 -
371.
- 248 - - -
324. 294 372.
- -
249 -
321. - 295 373.
- -
250 -
328. -
296 374.
- -
251 -
329. -
297 375.
- -
252 -
330. -
298 376.
- 253 - - -
331. 299 377.
-
254 - - -
332. 300 378.
- -
255 -
333. - 301 379.
-
256 - - -
334. 302 380.
-
257 - 335. - 303 -
382.
- - - -
258 336. 304 381.
- -
259 :
-
337. -
305 384.
- - - -
260 338. 306 385.
- - - -
261 339. 307 387.
- -
262 -
340. -
308 386.
-
263 - - -
341. 309 388.
- - -
264 342. -
310 389.
- - - -
265 343. 311 390.
- - - -
266 344. 312 391.
- -
-
267 345. -
313 392.
- - -
268 -
346. 314 393.
- -
269 -
347. 315 -
394.
-
270 -
348. -
316 -
395.
-
271 -
349.
-
272 -
350. Jernalder II.

- 273 -
-
351. - 317 397.
- 274 - - -
352. 318 399.
 199

Forste Udgave Anden Udgave Fonte Udgave Anden Udgave

1854. 1859. 1854 1859.
Jernalder II. Jernalder II.

Nr. 319 Nr. 402. Nr. 365 Nr. 462.

- 320 - 405/ -
366 -
463.
- - -
321 407. 367 -
464.
-
322 - 408. - 368 -
472.
- - -
323 426. 369 -
473.
- -
324 -
427. 370 -
474.
- - -
325 428. 371 -
475.
- - - 372
326 429. -
483.
- - -
373
327 417. -
484.
-
328 - -
418. 374 -
485.
- - -
329 416. 375 -
486.
- -
-
330 415. 376 -
482.
- - -
377
331 414. -
487.
- - -
378
332 413. -
489.
- - -
333 411. 379 -
490.
- -
334 -
412. 380 -
491.
- - -
335 423. 381 -
492.
- -
336 -
422. 382 -
493.
- - -
337 421. 383 -
udg.
- -
338 -
424. 384 -
496.
-
-
339 -
430. 385 -
497.
- - -
340 431. 386 -
498.
- 341 - -
387 -
499.
443.
- -
342 442.
- -
343 441.
-
Middelalder I.
344 - 447.
- - - 388 -
345 445. 505.
- - -
346 -
446. 389 510.
-
- 347 - 444. 390 -
517.
- - - -
348 470. 391 515.
- - - -
349 468. 392 516.
- - -
350 -
440. 393 519.
- - - -
351 469. 394 511.
- - - -
352 450. 395 512.
- - -
353 -
451. 396 520.
- -
-
354 - 452. 397 522.
- - -
355 -
453. 398 524
- - - 399 -
356 454. 525.
- -
- 357 -
455. 400 629.
- - -
358 -
456. 401 530.
- -
-
359 -
457. 402 541.
-
-
360 -
458. -
403 588
- - -
-
361 465. 404 584
- -
-
362 -
466. 4æ> r>:ir>

- - -
363 -
467. 406 5:i(l.

- - - 537.
364 - 461. 407
200

Forste Udgave Anden Udgave Forste Udgave Anden Udgave

1854. 1859. 1854. 1859.
Middelalder I. Middelalder II.

Nr. 408 Nr. 542- Nr. 433 Nr. 576.

- -
- 409 544. 434 -
577.
- -
-
410 545. 435 -
583.
- - -
-
411 546- 436 584.
- - -
-
412 547. 437 585.
- -
-
413 550. 438 -
586.
- - -
-
414 548. 439 587.
-
- 415 549. -
440 -
588.
- - -
- 416 551. 441 593.
- - -
442 -
417 552. 592.
- -
-
418 553. 443 -
591.
- - -
444 -
419 554. 590.
-
-
420 -
555. 445 > - 597.
- - - 446 -
421 556. 598.
- - -
-
422 558. 447 606.
- - - 448 -
423 559. 601.
- - -
-
424 560. 449 602.
- - - -
425 561. 450 605.
- - -
451 -
426 562. 611.
- - -
-
427 563. 452 612.
- - -
428 -
571. 453 614.
-
429 - - 454 - 608.
574.
- 430 - - 455 -
616.
578.
- - - -
431 572. 456 617.
- -
457 622.
Middelalder II. -
458 -
620.
- - -
432 575. 459 621.
MM1MMPP
lllllf "WM •Ifyitlmmm'''

'l'l'J'JViiJliiJ' :;i|ijl|:Ji.'i
1
i'i'i't'i'i'Id'i'i'iff'i'j'i -

II raWliillili;