F L E N S B O R G

KULTUR FLENSBORG AVIS Tirsdag 6. september 2011 17

En ordentlig omgang stemmejern

FOTO: FLA
Anmeldelse. Suck my cock - Jeg spndingsfelt mellem pornografi og blasfemi -
for nu at bruge Schwanzen Snger Knabens
kan ikke f nok. Schwanzen Sn- egne ord.
ger Knaben var ikke for sarte Trkkerdreng fra Thyregod
sjle. Men meningen var god De fire syngedrenge Bent Jacobsen, Ole H.
nok. Og det forstod publikum i Christensen, Niss Stricker og Brian G. Jensen
har fet deres kunstneriske rejsning i et krea-
Flensborg. tivt milj omkring Bssehuset p Christiania.
Deres show er vokset ud af noget, der startede
som sjov og gimmick til fdselsdage og bsse-
fester for 16 r siden. Siden er det blevet til et
herligt repertoire, der lader hnt om tabuer og
dermed skaber en forlsende latter. Hvad der
kommer frst, er svrt at sige.
FLENSBORG. Der vil komme billeder for jeres Forestillingens titel Perler for svin er dejlig
indre, som I ikke havde turdet hbe p, I ville flertydig. Hvem er svinene? Hvor er perlerne?
se. Hvis de ikke er forsvundet senest sndag af- Schwanzen Snger Knaben holdt tungen lige
ten, s bedes I kontakte os. S har vi et srligt i munden og satte ord p svre emner uden, at
middel mod det. der gik alt for meget lummer ha-ha-ha i det.
Sdan ld indledningen til Perler for svin.
Bssekvartetten Schwanzen Snger Knaben Spndvidden
trdte ind p scenen med en velment advarsel Grnseoverskridende? Ja - p den gode mde.
som den, der tonede frem p tv-skrmen i DR- Men spndvidden var ikke s imponerende:
monopolets tids: Uegnet for mindre brn. Efter en hndfuld sange om lumre konfirma-
S var vi advaret. Hvis vi ikke kunne klare tionsprster, halvperverse langturschauffrer
mosten, s var vi selv ude om det. og trkkerdrengen fra Thyregod, s har man
fattet budskabet i al denne sknsang med alt,
Ingen vil slik bondepik sopran, bas og baryton. Heldigvis er der masser
Og det blev en af den slags forestillinger, hvor af brod, s det er til at holde ud.
nogle blandt publikum i pausen kom hen til Forestillingen skulle ogs have vret vist i
undertegnede og sagde, at de var spndte p, Slesvig, men her var interessen af uransagelige
hvad vi ville skrive om forestillingen. Tag bare rsager s ringe, at arrangrerne valgte at afly-
sangen om hededigteren Steen Beensen Slik- se den. Nogle gange er det at arrangere dansk
ker, der skrev om den gve jyske bonden Karl: kultur i Sydslesvig at ligestille med forestillin-
Der blev ikke tygget drv. Han var vild med gens titel.
bonderv eller Nu er der ingen, der vil slik p Til gengld fik Flensborg en fortjent og dej-
en gammel bondepik. Eller sangen om den in- lig fredag aften, efter at forrets planlagte
diske guru, der er glad for sm drenge uden show med Schwanzen Snger Knaben mtte
hr p dilleren. Eller en lyrisk beretning fra aflyses. Ikke p grund af manglende interesse,
mdet med veludstyrede sorte mnd i New men p grund af udskiftning af den bl fjerde-
Orleans: Suck my cock - Jeg kan ikke f nok - del.
giv mig et voodoo-chok.
Det var desvrre svrt at svare p allerede i Schwanzen Snger Knaben: Perler for svin i
pausen. Ved min side sad en benlyst beruset Hjemmet i Flensborg, fredag aften. Arrang-
mandsperson, der var en prvelse for svel rer: Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigs
publikum som de fire mnd p scenen - der danske Ungdomsforeninger.
dog klarede ham i stiv arm. Efter pausen rykke-
de vi begge vk fra hinanden, og det var her- Hans Christian Davidsen Gennem 16 r har Schwanzen Snger Knaben gjort det til sit speciale at synge smukt om alt det
efter muligt at koncentrere sig om den drue- hcd@fla.de grimme. Gruppens medlemmer lgger ikke skjul p deres seksuelle observans - hvorfor skulle de
lige tale p scenen, der bevgede sig i et ogs?

Perler og flammer brnder i Haderslev FOTO: FLA

Museumsaktiviteter.
Museum Snderjyl-
land viser for tiden
en udstilling med
perlekunst p afde-
lingen i Haderslev. I
den kommende
weekend bliver glas-
kunsten levende.
HADERSLEV. I weekenden den
10.-11. september klokken 11-
16 er der fuld bls p gassen i
Haderslev. Museum Snderjyl-
land fr besg af tre glas-
kunsthndvrkere, der ud af
den rdgldende glasmasse vil
fremtrylle sm og store kunst-
vrker i form af glasperler.
Man vil bde kunne se glas-
perlemagerne arbejde og selv
kunne fremstille en glasper-
le. Arrangementet er i forbin-
delse med museets store sr-
udstilling Alle tiders glasper-
ler, som der bliver vist rundt i
begge dage klokken 14. Vil
man designe sine egne glas-
perlesmykker, er perlevrkste-
det bent hele dagen.
For mere end 4000 r siden
dukkede de frste glasperler
op i det nuvrende gypten
og Syrien. De frste perler var
enkle og ensfarvede. I det
tredje rhundrede fr Kristi
Selvom en del moderne glasperlemagere stadig arbejder med
traditionelle glasovne, fremstilles de fleste moderne studio-
glasperler ved hjlp af lampeglasteknikken. Her er det Birgitte
Ekholm Gaardsted fra Frrup ved Christiansfeld.
fdsel begyndte man at frem-
stille mere avancerede mo-
saikperler med blomstermoti-
ver og forskellige geometriske
mnstre. Det var formentlig
syriske glasperlemagere, der
bragte den nye teknik med til
vrksteder i Italien. Dermed
var grundlaget, for den km-
pemssige glasindustri, der
opstod for over 1800 r siden,
lagt.
De frste beviser p frem-
stilling af glasperler i Skandi-
navien stammer fra handels-
pladsen Lundeborg p Fyn.
Her har man fundet glasper-
ler, affaldsglas og rester fra
glasperleproduktion fra om-
kring 350 efter Kristi fdsel.
Vikingetiden
I vikingetidens Ribe og Hede-
by har man ogs haft glas-
vrksteder i perioden 700-
850. Middelalderens vigtigste
glasproduktionscenter i Euro-
pa l p en Murano, nord for
Venedig. Senere etablerede
man ogs perlecentre i
Bhmen, Mhren, Holland,
Frankrig og Spanien.
I dag foregr fremstillingen
af glasperler primrt p mo-
derne fabrikker i Italien, Tjek-
kiet, Japan, Kina og Indien.
Men der findes endnu f ste-
der i verden, hvor glasmagere
stadig arbejder traditionelt. P
perlevrksteder i Indien og
Tyrkiet foregr produktionen
fortsat i sm lerovne med de
samme teknikker og redska-
ber, som er blevet benyttet i
tusindvis af r.
Gamle teknikker i
moderne forkldning
Sidelbende med en stor pro-
duktion af industrielt fabrike-
rede glasperler fremstilles i
dag ogs helt individuelt ud-
formede glasperler - de s-
kaldte studioglasperler, der
betragtes som kunsthnd-
vrk.
Interessen for at fremstille
glasperler er gennem de sene-
ste 20-30 r eksploderet i den
vestlige verden. Studieglasma-
gerne lader sig inspirere af
ldre teknikker og perletyper.
En vigtig inspirationskilde er
den antikke venetianske glas-
produktion, der er kendt for
de mange forskellige teknik-
ker og perletyper, vikingeti-
dens glasperler og perler fra
den klassiske oldtid.
Selvom en del moderne
glasperlemagere stadig arbej-
der med traditionelle glasov-
ne, fremstilles de fleste mo-
derne studioglasperler ved
hjlp af lampeglasteknikken;
en teknik, der antagelig alle-
rede var kendt i oldtiden.
Denne teknik indebrer, at
man benytter en blselampe
med tilfrsel af gas og ilt som
varmekilde.
Farver p perlerne
Alt efter mngde af tilfrt
gas og ild kan man styre tem-
peraturen. Glasset varmes op
og bearbejdes i flammen,
hvorefter perlemageren for-
mer det varme glas rundt om
en metalstang.
Perlen kan pfres farvede
stnger af glas og dekoreres
med snoede glastrde, mille-
fiori-stifter, forskellige me-
talfolier eller emaljefarver.
Tre perlemagere
De tre perlemagere, der kom-
mer til museet den 10.-11.
september er Rita Klausholt
Larsen fra Sommersted, Birgit-
te Haugaard Hansen fra Ikast
og Birgitte Ekholm Gaardsted
fra Frrup ved Christiansfeld.
Alle tre kunsthndvrkere ar-
bejder med lampeglasteknik-
ken og har i mange r ekspe-
rimenteret med glassets mu-
ligheder og deres egen fantasi
og kunstneriske kunnen.
Glasperlemagerne vil vise
forskellige teknikker, deres
mange forskellige perler, der
vil vre mulighed for at kbe
deres produkter og ikke
mindst vil man ogs selv kun-
ne prve at lave dem kunsten
efter og fremstille sin egen lil-
le glasperle.
Hele dagen kan man g i
udstillingens perlevrksted og
designe sit eget armbnd eller
perlekde af glasperler fra al-
verdens lande.
(FlA)