J. Verne - 3 Af 3 - Jordens Opdagelseshistorie. 19. Årh PDF

M' «up?
<
¦*
Jordens OpdagelsesMstorie.
Tredie Afdeling
•
tUgHUrTWMKawilWotok
Det nlttenfle Aarhnnflrefles Reisende

i Aarhundredets første Halvdel
eller
Jordens Opdagelseshistorie.
Tredie Afdeling.
Af
Jules Verne.
lutoriseret Ddgave for Norge og Danmark.
Oversat ved
8. lieelmu>llen.
Med 108 lllustrationer.
Kristiania.
P. T. Mallings LoFk2,n6eiB Forlag.
1883.
NB nnh ub
Depotbibfioteket
TRI MS
FOLtOtf
Det Mallingske Bogtrykkeri.

Indholdsfortegnelse.
Første Kapitel. Side

Et Opdagelses Aarhundredes Morgenrøde: 3iê6 x Opdagdsesforeta
glVne under Republikens og Keiserdømmet* Knge - Seetzens Re.e
f Syrien og Palæstina. - Hauran og Omvandrmg af det Døde Hav -
Decapolis - Reise i Arabien. - Burckhardt i Syrien. - Udflugter x
Nubien påa w33^Wre66er.-I'Me3r;°°svan6n^ til Mekka og Medina.
-*7g7gLm JLe i Indien. - Webb ved Gangeskilderne - Beretmng
oxn en Reise i Pendschab. - Christie og r°«in3er i Smdbu-D.se
Forskeres Reise gjennem Belutschistan til Persien - Elphmstone i
Afghanistan. - Persien efter Gardanne, Ad. Dupré, Moner Macdonald-
Kinneir, Price og Ouseley. - Giildenstedt og Klaprotb x Kaukasus. -
Lewis og Clarke i Klippebjergene. - Raffles paa Sumatra og Java . .
Andet Kapitel.
Opdagelser i Afrika: I. Peddie og Campbell x Sudan. Rrtchxe og

Vvon. i re.^. - Denham, Oudney og Clapperton x Fe.zan x Txbbu
eLs Land - Tsadsoen og dens Tilløb. - Kuka og de fornemste
Stæder i Bornu. - Mandara. - En Razzia blandt Fellataherne. - Ara
bernes Nederlag og Bu Khalums Død. - Loggun^ - Tooles Død. -
Paa Reisen til Kano. - Dr. Oudneys Død. - Kano. - Sakkatu. -
Snltan Bello — Tilbagereise til Europa '"*'*.'
„ Clappetns anden Rdse. - Ankomst til Badagri. - Jarriba og dets
Hovedstad Katunga. - Bassa. - B estræbelser for at faa en paalxdebg
Beretmng om Mungo Parks Død. - Nyffe. - Guarx og Zegzeg -
Inkmst til Kano. - Kr.nkelser. - Clappertons Død. - Landers
Tilbagereise til Kysten. - Tuckey paa Kongo. - Bowdxtch blandt
A chantierne - Mollien ved Senegals og Gambias Kilder. - Major
Gay - CaUlié i Tombuktu. - Laing ved Niger». Kilder. - Rxchard
og John Lander i Nigerens Mundinge, - caillau6 og Letorzec x
Ægypten, Nubien og Siuah Oasen
Indnoidl, fortegnelse.
Tredie Kapitel.
V.denskabelige Bevægelser i Orienten samt Amerikanske Opdagelses- ' '
reiser : Udtydningen af Kileindskrifteme og de assyriologiske Studier
indtil 1840. - Iran og Avesta. — Indiens Triangulering og hindu
staniske Studier. — Undersøgelser og Maalinger i Himalaia. — Den ara
biske Halvø. - Syrien og Palæstina. - OntralaBia og Alexander von
Humboldt. — Pike ved Missisippis, Arkansas og den Røde Flods Kil
der. - Major Longs to Ekspeditioner. - General Cass. - Schoolcraft
ved Missisippis Kilder. - Undersøgelser i Ny Mexico. - Arkæologiske
Undersøgelser i Centralamerika. - Naturhistoriske Forskninger i Brasilien
— SpIX og Martius, Fyrst Maximilian af Wied-Neuwied. — D'Orbigny
og den amerikanske IVland
l °3
Fjerde Kapitel
Russiske og engelske Jordomseilere: Den russiske Peisværkshandel. -
Krusenstern faar Kommandoen over en Ekspedition. — Nukahiva —
Nangasaki. — Kartlægning af den jnpanesiske Kyst. — Jeso — Aino
erne. - Sakhalin. - Tilbagekomst til Europa. - Otto von Kotzebue
- Ophold ved Paaskeøen. - Penrhyn. - Radak Gruppen - Tilbage
reile til Europa. - Anden Reise. - Forandringer paa Taiti og Sand
w:ch-Øerne. - Beecheys Reise. - Paaskeøen. - kitcairn og Oprørerne
fra Bounty. - Paumotu. - Taiti og Sandwich. _ Bonin-Sima-Øerne
- Lutke. - Los Quebradas de Valparaiso. - Den stille Uge i Chile
- Ny Archangelsk. - Koloscherne. - Unalaschka. - Carolinerne -
Piroger paa Carolinerne. - Guaham, en øde 0. - Bonin-Simas Skjøn
hed og Anvendelighed. - Tschuktscherne, deres Sæder og Gjøglere -
Tilbagekomst til Rusland ... 208
Femte Kapitel.
Franske Jordomseilere : I. Freycinets Reise. - Rio Janeiro og dets
Gitanos. - Kap og dets Vine. - Sælhundsbugten. - Ophold paa
Timor. - Øen Ombai og dens Befolkning af Menneskeædere. - Papuas
Øerne. - Aifuruernes Pælebygninger. - En Middag hos Guvernøren
paa Guaham. — Beskrivelse over Marianerne og deres Indbyggere —
Endel om Sandwich-Øerne. — Port Jackson og Ny Syd Wales — Skib
brud 1 Baie Francaise. - Falklandsøerne. - Tilbagereise til Frankrige
Duperreys Reise med Coquille. - Martin Vaz og Trinidad. - Øen Sta
Catharma. - Brasiliens Uafhængighed. - Levningerne af Uranie i Baie
Fran aise. - Ophold i Concepcion. _ Borgerkrigen i Chile - Arau
canerne. - Nye Opdagelser blandt de farlige Øer. __ Ophold ved Taiti
og Ny Irland. _ Papuaerne. - Ophold paa Ualan. - Carolinerne og
deres Beboere. - Det videnskabelige Udbytte af Ekspeditionen . 2 cg
11. Baron de Bougainvilles Ekspedition. - Ophold ved Pondichery.' _
Den hvide og den sorte Stad. - Høire og venstre Haand. - Malakka
- Singapur og dens Opkomst. - Ophold ved Manila. - Turonbug
Innholdsfortegnelse.
Side
ten. — Aber og Mennesker. — Marmorklipperne ved Fai-Foe. — Kot-
chinchinesisk Diplomatik. — Anambaøeme. — Sultanen af Madura. —
Madura- og Allas-Stræderne. — Cloates og Trials. — Van Diemen. —
Botany Bay og Ny Syd Wales. — Santiago og Valparaiso. — Hjemreise
om Kap Hoorn. — Dumont d'Urvilles Ekspedition paa Astrolabe. —
Pico de Teyde. — Australia. — Ophold paa Ny Seeland. — Tonga
tabu. — Skjærmydsler. — Ny Britannia og Ny Guinea. — De første
Efterretninger om La Pérouses Skjebne. — Vanikore og dens Beboere.
— Ophold ved Guaham. — Amboina og Menado. —'• Udbytte af Ekspe-
6itionen 3113 11
Sjette Kapitel Polarfarterne.

Sydpolen : Endnu en russisk Jordomseiler : Bellingshausen. — Opda-
gelse al Øerne Travers, Peter I. og Alexander I. — Hvalfangeren Wed-
dell. — Syd Orkneys. — Syd Georgia. — Ildlandets Beboere. — John
Biscoe og Enderbys samt Grahams Land. — Charles Wilkes og det au-
straliske Fastland. — Kaptein Balleny. — Dumont d'Urville. — Debois
paa Pico. — Magellansstrædet. — Et nyt Postkontor. — Indspærret i
Isen. — Ludvig Philips Land. — Tværs over Oceanet. — Adélie og
Clarie Land. — Ny Guinea og Torresstrædet. — Hjemreise. — James
Clarke Ross og Victorialandet 35 r
11. Nordpolen: Anjou '03 WrauLei. — kol^nja. — John Ross' første
Reise. Baffinsbugten er lukket. — Parrys Opdagelser paa hans første
Reise. _ Opdagelser i Hudsons-Bugten, Fury og Hecla-Strædet. —
rari^z tre6ie Reise. — Fjerde Reise, Slædereise paa Havisen. — Frank
lins første Reise. — Utrolige Lidelser. — Anden Reise. — John Ross.
Fire Vintre i Isen. — Dease og Simpsons Reise 3&&
Fortegnelse over Illustrationerne.
Karter og Faksimiler.
Side Side
Kart over Ægypten, Nubien og veis in northern and central Af
endel af Arabien - 10 rika — London 1826 .... 90
Portræt al Lureknard!, elter Lurcll Audiens hos Sultanen af Bornu,
hardt: Travels in Nubia and in efter Denham 93
tne interior no- th-eastern Africa, En af Sultanen af Begharms Lan
performed in 1813 — London, sedragere, efter Denham ... 98
Murray 1821 14 Kart over Denhams og Clapper
Daddelkagesælgerske i Dschedda, tons Reiser, efter Beretningen
efter Niebuhr s : Voyage en Ara om Clappertons anden Reise —
bie — Amsterd. Baalde 1776 . 25 London 1829 103
Kart over engelsk Ostindien og Portræt as diappertnn elter et Xod
Persien 35 berstik i National-Bibliotheket . 106
Belutscher Krigere, efter Pottin Landskab ved Kongos Bredder,
ger: Voyage dans le Bélout efter Tuckey: Narrative of an
chistan et le Sindhy, traduit expedition to explore the river
par Eyriés — Paris 1818 . . 47 Zaire — London 1818 . . . 119
Afghanere, efter John Mountstuart En Aschanti-Høvding, efter Bow-
Elphinstone: Tableau du roy ditch : Mission from Cape Coast
aume de Caboul — Paris 1817 57 Castle to Ashantees. — Lon
Persere, efter Costumes orientaux don 1819 123
inédits, dessinés d'apres nature Portræt af Caillié efter et Kob
en 1796— 1809 — Paris 18 13 . 59 berstik i Nationalbibliotheket . 127
Kart over Missuri 79 Tombuktu, efter Caillié: Journal
Javanesisk Kriger, efter Raffles: d'un voyage å Tembouctou. —
The history of Java — London Paris 1830 139
1817 80 Kart over Cailliés Reiser efter
Kn 3i2ve-I^banla, elter Lyon: A samme Værk 143
narrative of travels in northern Kart over Laings Reise, efter Ma
Africa — London 1821 . . . 84 jor Laing: Travels trough the
Rytter af Scheiken af Bornus Garde, Timanee. — London 1835 • • rr 5 2
efter Denham : Narrative of tra- Firkantet Stol hos Sultanen af
fortegnelse over Illustrationerne.
Side Side
En Morai ved Kaiakakana, etter
Borgu, efter Lander: Journal samme . 281
d'une expedition entreprise dans
le but d'explorer le cours et Avlsgaard i Nærheden as de Blaa
l'embouchure du Niger. — Paris Bjerge, efter samme .... 283
Kart over Farvandet mellem Sid
1832 '57
ney og Carolinerne .... 286
Kesa Klippen, efter Lander . .161
Baie Frangaise, efter Freycinet . 288
Det store Tempel i Sekkeh, elter
Fossefald i PortPraslin, ester Du
Caillaud : Voyage a l'oasis de
Siouah. — Paris 1823 . . .179 perie? 3°3
Tscherkessere, elter Bell: Journal Indfødte fra Ny Guinea, etter Du
of a recidence in Circassia. — perrev 3°5
London 1840 X 94 Indiske Afgudsbilleder fra Pondi
Kart over Missisippis Kilder, elter cherys Omegn, ekter La Thou
Bulletin de la Société de Géo ane: Album pittoresque du vov
age de la 'lketiz 3 12
graphie 1844 203
Floden San Matheo paa Luzon,
Pyramiden i Xochicalco, Palenque, efter La Thouane 316
elter Nebel: Voyage pittoresque
Portræt as vumnut 6'llrville^ ekter
et archéologique dans la partie
et Kobberstik i Nationalbibllo
la plus interessante du Mexique theket 326
— Paris 1836 20 5
Huse i Doreihavnen, etter Dumont
Nukahivanere, efter Krusenstem :
d'Urville: Voyage avei la cor
Voyage autour du monde fait
vette I'Astrolabe, Paris 1830 ff. 340
pendant les années 1803— 1806. Vanikoros Beboere, efter d'Urville 344
Tråd. pr. Eyries — Paris 1821 211
Ainoer, efter samme Værk . . .218 Kart over Sydpolarlandene med
Kart over Tartariet og Kurilerne 220 Kurser for det 19de Aarhun
dredes Reiser 353
Det indre al et Hus paa Radak,
efter Kotzebue : Entdeckungs Kart over d'Urvilles Kurs mellem
reise> _ Weimar 1821 . . .227 Sydpolarlandene, efter d'Urville 376
Beboer at Ualan, efter Duperrey. Adélies Land, etter Dumont d'Ur
ville: Voyage au pole sud et
VoâUe autour du inc»n6e exe
cuté sur la corvette la Coquille dans I'Oceanie pendant les an
nées 1837 å 1840. Paris . . 379
pendant les années 1822—25.
Paris 1828 251 Kart over Victorialandet . . . 384
Kart over Nordpolarlandene . . 388
Krigere fra Øerne Ombai og Gebe,
elter Freycinet: Voyage autour Kaptein John Ross, etter Narrative
du monde sur les corvette l'Ura of a second voyage in search of
nie et la Physicienne 181 7—7— a north-west passage. London.
1820. — Paris 1824—44 . . 265 5 i835 391
Eskimofamilie, efter Parry : A vov
Pælebygninger paa Vaigiu, elter
samme 269z age for the discovery of the
north-west passage from the At
Deltager i Montezumadansen paa
Guaham, efter samme . . . 2722 lantic to the Pacific. London
Levniager al gamle Søiler paa 1831 397
Tinian, efter samme . . . .2755 Kart, fremstillende Geografiens
Desiderata i det 19 Aarhun
Hofembedsmænd paa Sandwich-
Øerne, efter samme .... 2788 drede 410— ri
Fortegnelse over Illustrationerne.
Andre 111
Illustrationer.
™ ' Side
Side
Titelbillede _ , Side
Begyndelsesvignet. Den store Sfinx i Bosiddende Tschuktscher . . .255
Jerusalem ..... Iri Plantevækst paa Papuaøerne . . 267
II Australnegere . . . . 28
Her ser Du din Grav ... . 18
18 La Coquille tilankers i Baie Fran
Kysten af det Røde Hav og dets
Fartøier 26, _ «T 297
20 Levningerne af Uranie .... 299
Tougbro 37
Sindhs Fyrster .... 37
-c Modtagelse paa Ualan .... 308
Bajaderer ..... 45
.. Indfødte fra Pondicherry . .314
55 Kvinder fra Bugten ved Turon .318
To Krigere førte mig ved et Toug 64
64 Ind eilingen til Sidney . . . .322
I^laprotk ledsaget a f Omseter . 72
72 Aspley Fossen ide Blaa Bjerge . 324
Missouris Fald i Klippebjergene 77
77 Eucalyptusskov ved Jervis Bai . 330
Møde med Kongen af Jarribns
Nyseelændere • . 332
Sendebud .... Io g
f OB Angreb af de indfødte paa 'lon
Clappertons Begravelse . . . nj
[ls gatabu 3 ,6
Tilbagetoget udarter til en Flugt 130
[30 Virkning af Vaabensamhngen . . 347
Overgang over Ba-Fing . . . . 133 '33 Revene ved Vanikoro . . . .348
Laing faar se Fjeldet Loma . .150 5° Hvalrosfangst ... -jqe
I Fare for at kantres af Flodheste 164 64 Fugleberg .... -8
Kong Boy's store Kano . . . .172
72 Landgang paa Australlandet . .364
Det andet Nil fald ...... 180
80 Port Famine .... ,gg
Caillaud og Letorzec ifærd med
Astrolabes Ror bliver indbygget . 373
at tegne og maale 181
81 Isser med lodrette og overhæn
Landsby i Himalaias øverste Egne 191.
91. gende Vægge 37 g
? Fangst af Mustanger 200
00 Indtryk af en Regnskur . . . .395
Virkningen af et Geværskud 224
24 Parry begiver sig ud paa Isen N.
Taiti .'232
32 for Spitsbergen ...... 300
Landsbyen paa Pitcairn . . . .241
<M Simpson opdager Victorialandet . 407
Parti fra Xordvestkysten af Amerika 24747 Svømmende iFêrê 412
Slaphed i Opdagelsesforetagendeme under Republikens og Keiserdammets
Krige - Seetzens Reise i Syrien og Palæstina. - Hauran og Omvandring af
det Døde Hav — Decapolis. — Reise i Arabien. — Burckhardt i Syrien. —
Udflugter i Nubien paa begge Nilbredder. - Pillegrimsvandring til Mekka og
Medina. - Engelskmændene i Indien. - Webb ved Gangeskilderne. - Be
retning om en Reise i Pendschab. - Christie og Pottinger i Sindhi. - Disse
Forskeres Reise gjennem Belutschistan til Persien. - Elphinstone i Afghani-
Jordens Opdagelseshistorie. 111.
2 JORDENS OPDAGELSESHISTORIE.
stan. — Persien efter Gardanne, Ad. Dupré, Morier, Macdonald-Kinneir, Price

og Ouseley. — Guldenstedt og Klaproth i Kaukasus. — Lewis og Clarke i
Klippebjergene. — Raffles paa Sumatra og Java.
linden af det 17de og Begyndelsen af det 18de Aar

hundrede er betegnede ved en paatagelig Slappelse i Rækken
af de store geografiske Opdagelser. Vi har seet den franske
Republik udruste den Ekspedition, som skulde søge efter La
Pérouse, og Kaptein Baudins vigtige Krydstogt langs Austra
lias Kyster, men de er ogsaa de eneste Vidnesbyrd om den
Interesse, de løsslupne Lidenskaber og de morderiske Borger
krige tillod Regjeringen at ofre den geografiske Videnskab, i
hvis Udvikling Frankrige dog har saa stor Andel. Noget se
nere omgav Bonaparte sig i Ægypten med en Stab af Viden
skabsmænd og fremragende Kunstnere. Dengang samledes
Matejrialierne til det store og prægtige Værk, der førstegang
gav en tydelig, om end ufuldstændig Forestilling om den æld
gamle Kultur i Faraonernes Land. Men da Napoleon »var
krøben fuldstændigt ud af Bonaparte*, ofrede den egoistiske
Hersker alt for sin afskyelige Lidenskab, Krigen og vilde ikke
mere høre tale om Undersøgelser,. Reiser eller Opdagelser.
Det var det samme som at plyndre ham for Penge og Mænd,
og hans Behov for dem var alt for stort til, at han kunde til
lade en saadan unyttig Bortødslen al dem ; det fik man Øinene
op for, da nan for no^le taa Millioner solgte de sidste Lev
ninger at vore Kolonier i Nordamerika til de forenede Stater.
Heldigvis var andre Stater ikke kuede af denne Jernhaand.
De var vel optagne af Kampen mo6 Frankrige, men der fand
tes dog frivillige nok, som udvidede de geografiske Kundska
bers Omraade, som bragte Arkæologien ind paa et virkelig
videnskabeligt Grundlag og gjorde en Begyndelse med de før
ste lingvistiske og ethnografiske Undersøgelser. Den lærde
Geograf Mal te-Brun angiver i en Opsats, som han udgav 181 7
i Begyndelsen af Ny Aarbog for Reisebeskrivelser, omhyggelig
og med overordentlig Nøiagtighed vore geografiske Kundska
bers Stilling i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede saavelsom
Videnskabens talrige Desiderata. Han gjengiver de allerede
gjorte Fremskridt i Skibsfarten, i Astronomien og i Lingvi
stiken. Langt fra at skjule sine Opdagelser, Baale6e3 som
Hudsonsbaikompagniet havde gjort, grunder det Ostindiske
SEETZEN I ORIENTEN. 3
Kompagni Skoler, udgiver Afhandlinger og opmuntrer Rei

sende. Krigen selv tages til Indtægt, og den franske Hær
samler i Ægypten Materialierne til et uhyre Værk. Man ser
snart en N6el Kappestrid beksele alle Folkeslag.
Der er imidlertid et Land, som ved Aarhundredets Be
gyndelse giver en Forsmag paa de store Opdagelser, dets
Reisende skal gjøre, nemlig Tyskland. Dets første Opdagel
sesforskere gaar frem med en 3aa6an omnxF3eU3ke6. med en
saa fast Villie og med et saa sikkert Instinkt, at deres Efter
følgere ikke har havt andet at gjøre end at stadfeste og tildels
fuldstændiggjøre deres Erfaringer.
Den første efter Tiden er Ulrich Jasper Seetzen.
Han blev født i Ost Friesland 1767 og de^n6te etterat have
fuldendt sine Studier i (^sttinên at u6zive statistiske og na
turvidenskabelige Afhandlinger, for hvilke Videnskaber han
havde en medfødt Tilbøielighed. Dette vakte Regjeringens
opmXlk3c)mne6, og den gav ham Ansættelse som Landraad
i Jever. Seetzen drømte ligesom senere Burckhardt om en
Reise til det indre af Afrika, men han vilde forberede den ved
en Udflugt til Palæstina og Syrien, Lande som »the Palestine
association*, der var bleven stiftet 1805 i London, begyndte
at drage Opmærksomheden hen paa. Seetzen oppebiede imid
lertid ikke dette Tidspunkt, men forsynet med en Mængde
Anbefalinger reiste han i Aaret 1802 til Konstantinopel.
Uagtet Skarer af Pillegrime og Reisende havde fulgt hver
andre i det hellige Land og Syrien, havde man dog dengang
endnu kun yderst übestemte Forestillinger om disse Egne.
Den fysiske Geografi var endnu ikke bleven tilstrækkelig ud
viklet. der man3le6e la3tta3eiser. og visse 3tre>3. 3aasom Liba
non og det Døde Hav, var aldrig bleven undersøgte. Hvad
den komparative Geografi a«3ik, da var den i Virkeligheden
ikke til, 03 det har fordret vedholdende Arbeider af det en
gelske Selskab og dets videnskabelige Reisende at 3iennemlsre
den. Seetzen, som havde desk^fti3et sig med forskjelligartede
Studier, var udmærket vel skikket til at gjennemforske et
Land, der tro63 alle Le3»3 i Virkeli3ne6en en6nu var et nyt
Land.
Efterat have reist gjennem Anatolien kom Seetzen til
Aleppo i Mai 1804. Her opholdt han sig næsten et Aar
de3kiNtti3et med at studere arabisk og gjøre Uddrag af Ori
entens historiske og geografiske Forfattere. Han bestemte

astronomisk Aleppos Beliggenhed, gjorde naturhistoriske Un
dersøgelser, samlede Manuskripter samt oversatte en Række
Folkesange og Fortellinger, Ting der giver et udmærket
Kjendskab til et Folk.
Fra Aleppo reiste Seetzen i April 1805 til Damaskus.
Hans første Udflugt førte ham gjennem Landskaberne Hauran
og Dscholan, der ligger iS. V. for denne Stad. Ingen
havde før ham besøgt disse Egne, der i den jødiske Historie
spiller en vigtig Rolle paa det romerske Herredømmes Tid
under Navnene Auranitis og Gaulonitis, og han var den første,
som gav os en rigtig geografisk Forestilling om dem.
Libanon og Baalbek blev undersøgte af den dristige
Reisende. Han udstrakte sine Udflugter til Landene i Syd for
Damaskus, begav sig til Jødeland, undersøgte den østlige Side
af Hermon, Jordan og det Døde Hav, de Steder, hvor de
Jødernes Historie bekjendte Folk Ammoniterne, Moabiterne
Gileads og Basans Folk havde boet. Paa Romernes Tid kald
tes den sydlige Del af dette Landskab Peræa, og her var det
berømte Oecapoli3 eller Forbundet af de ti Stæder Ingen
nyere Reisende havde besøgt dette Strøg, og det varen Grund
mere for Seetzen til at tåge fat paa Undersøgelsen af det.
Hans Venner i Damaskus forsøgte at overtale ham til at lade
denne Reise fare ved at udmale alle de Besværligheder og
Farer, der kunde møde paa en af Beduiner hjemsøgt Vei, men
intet kunde holde ham tilbage. Imidlertid gjorde han, 'inden
han begav Bi3 afsted for at undersøge Ruinerne i Decapolis
en Reise til et lidet Land, Ladscha*), hvis Befolkning af Be
duiner var ilde berygtet i Damaskus, men som skulde inde
holde mærkværdige Alderdomslevninger.
Den 12 December 1805 forlod han Damaskus ledsaget af
en armenisk Fører, som allerede i de første Dage førte ham
vild. Han havde klogelig forsynet sig med et Pas fra Pa
schaen og lod Bi3 af en bevæbnet Rytter ledsage fra By til
By. »Den Del af Ladscha, som jeg har seet«, siger vor Rei
sende i en i Annales des Voyageurs gjengivet Beretning, »be
staar ligesom Hauran kun af Basalt, ofte me3et porøs, 03 som
paa flere Steder danner udstrakte Stenørkener. De for Stør
*) Trachonitis.
steparten ødelagte Landsbyer ligger paa Fjeldsiderne. Basal

tens sorte Farve, de nedstyrtede Huse, Kirker og Taarne, den
fuldstændige Mangel paa Træer og Grønt, alt giver Landet et
mørkt, sørgeligt Anstrøg, som fylder Sjelen med en vis
Rædsel. Næsten i hver Landsby findes græske Indskrifter,
Søiler eller andre Alderdomslevninger. (Jeg har blandt andet
kopieret en Indskrift fra Keiser Marc-Aurel). Portfløiene er
her som i Hauran af Basalt
Da Seetzen kom til Landsbyen Gerat a, havde han neppe
faaet nogle Øieblikkes Hvile, før en halv Snes beredne Mænd
kom for at gribe ham, som de sagde elter Ordre af Vice-
Guvernøren i Hauran, deres Herre Omar Aga, der havde
hørt, at den Reisende allerede Aaret "iforveien havde været
seet i Landet og stod i den Tro, at hans Pas var falskt, hvor
for han havde befalet dem at føre Seetzen til kam. Modstand
var umulig, og u6en at blive for3l<lXl<l<et over denne Hæn
delse, hvilken han betragtede som almindelig Modgang, begav
Seetzen sig halvanden Dagsreise ind i Hauran, hvor kan mødte
Omar Aga paa Veien til Mekkakaravanen. Han blev meget
vel modtaget og begav sig paa Tilbageveien Dagen elter, men
flere Araberafdelinger, som han mødte underveis, og hvem han
in6^«6 Respekt ved sin Holdning, Bl<atke6e ham ViBke6 for, at
det havde været Omar Agas Hensigt at plyndre ham.
Llterat være kommen tildaê til Damaskus havde Seetzen
megen Vanskelighed for at finde en Fører, der vilde ledsage
ham paa hans Reise langs Østsiden at Jordan og rundt det
Døde Hav. Endelig gik en vis Yusuf-al-Milky al græsk Tro
e3dekên6ei3e, der i tredive Aar havde handlet med Araber
stammerne og gjennemvandret de Distrikter, som Seetzen vilde
besøge, ind paa at være hans Ledsager. Den 19 Januar 1806
forlod de to Reisende Damaskus. Al den Bagage, Seetzen
tog med, bestod i nogle Klædningsstykker, de nødvendige
Bøger, Papir til Tørring al Planter og et Udvalg al Læge
mi6ler for at vedligeholde sin antagne Karakter som Læge.
Han Kav6e klX6t sig som en Scheik al anden Klasse.
De to Distrikter Rase he i a og Hasbeia ved Foden al
Hermon, hvis Top dengang var skjult af et Snelag, blev som
de mindst kjendte Landskaber i Syrien først undersøgte. Paa
den anden Side al Fjeldet besøgte den Reisende efterhaanden
Achha, en af Druser beboet Landsby, Rase hei a, Emirens
Residens, ti I Bd eia, hvor han tog md hos den lærde græske

Biskop af Szur eller Szeida, til kvem han havde en Anbefa
lingsskrivelse. Hvad der i denne Fjeldegn især tiltrak sig
hans Opmærksomhed, var en Asfaltgrube, hvilket Stof »man
her anvender til at beskytte Vingaardene mod Insekter«. Fra
Hasbeia kom han derefter til Ban i ass, det gamle Cæsarea
Philippi, nu en ussel Hule paa en Snes Hytter. Man kunde
endnu se Spor af Murene, men ikke af det af Herodes byg
gede Tempel for August. Floden ved Baniass gjaldt efter de
gamles Mening for Jordans Kilde, men det er Floden Has
beny, der som det længste af Tilløbene fortjener dette Navn.
Seetzen undersøgte den og Søen Me r om, Oldtidens Sama
chonitis.
Her blev han pludselig forladt af sine Mulæseldrivere, der
ikke for nogen Pris havde villet følge ham til Broen ved
Dschir-Behat-Jakub, og af sin Ledsager Yusuf, som han
maatte sende ad Hovedruten til Tiberias, for der at oppebie
hans Ankomst, medens han tilfods, ledsaget af en eneste Ara
ber, begav sig afsted til den Baa frygtede Bro, men i Dschir-
Lekat.sal<ub kunde 3eetên ikke rinde nogen, der vilde slåa
Følge med ham paa Østsiden af Jordan, førend en Indfødt ved
at høre ham omtale som Læge, bad ham følge med til sin
Scheik, der boede paa den østlige Side af Søen ved Tiberias
og led af en Øiensygdom. Seetzen vogtede Biss vel for at
afslaa denne In6bv6ei3e og benyttede 3iss godt af den, da han
fik Anledning til i Ro og Mag at undersøge Søen og Floden
Vadi-Szemmak, dog ikke uden at være bleven udsat for at
snigmyrdes og plyndres af sin Fører. Tilsidst naaede han
Tiberias, Arabernes Tabaria, hvor Yusuf alt i flere Dage
havde ventet ham.
»Byen Tiberias«, siger Seetzen, »ligger tæt ved Bredden
af Søen af samme Navn og er mod Landsiden omgivet af en
god Mur af huggen Basalt, men fortjener dog neppe Navn af
en Stad. Man finder ikke Spor af dens gamle Glans, men man
ser Ruinerne af den gamle Stad strække sig lige til de varme
Bade, som ligger en Mil østenfor den. Her kar den berømte
Dsjezar Pascha ladet bygge en Badesal over den fornemste
Kilde. Hvis disse Bade laa i Europa, vilde de udentvivl tåge
Rangen fra alle bekjendte Badesteder. Den Dal, der omslutter
Søen, er paa Grund af den stærke Hede særdeles gunstigt be
liggende for Dyrkning af Dadler, Citroner, Appelsiner og In

digo, medens 6e høiere liggende 3tr«3 yder et tempereres
Klimas Frembringelsen .
Vestenfor Søens Sydende ligger Levningerne af den gamle
Stad Tarichæa. Her er det, at den herlige Slette El-Gnor
begynder indsluttet af to Fjeldkjæder og kun lidet opdyrket,
men gjennemstreifet af arabiske Nomader. Uden at noget
særdeles hændte, fortsatte Seetzen Reisen gjennem Decapolis;
kun maatte han forklæde sig som Tigger for at undgaa de
Indfødtes Rovgjerrighed.
»Jeg trak udenpaa min Skjorte«, siger han, »en gammel
Kambas eller Slobrok og derover et gammelt blaat hullet
Fruentimmerlinned, dækkede Hovedet med en6el Filler og
Fødderne med et Par udslidte Tøfler. En gammel udslidt
»Abbaje« blev kastet over Skuldrene som Beskyttelse mod
Regn og Kulde, og en Trægren tjente mig som Stok Min
Fører en græsk Kristen, var klædt omtrent paa samme Maade,
og saale6es str«3 vi 3iennem Landet i et li6srum af ti Dage,
ofte 3tan63e6e af kolde Regnskyl, der gjennemblødte os hge
til Skindet. Jeg saa mig endog nødt til en hel Dag at gaa
barbenet i Sølen, da det var mig umulig at benytte mine Sko
paa den fede, vandtrukne Jord«.
Draa som man møder lidt længere inde, er kun en for
ladt Ruinhob, og man finder ingen Levning al de Mindesmær
ker, der tidligere gjorde den saa berømt. I det derpaa føl
gende Landskab El-Botthin finder man flere tusende Boliger
udhulede iFjeldet af de tidligere Beboere, og de fandtes endnu
næsten uforandrede da Seetzen var der. Mkes var fordum
en rig og anselig Stad, 3aale6e3 som det viser sig af de tal
rige Levninger af Søiler og Sarkofager. Seetzen identificerer
den med Gadara en af de underordnede Stæder i Decapolis
Nogle Mile herfra ligger Ruinerne af Ab il, de Gamles
Abila Seetzen kunde ikke formåa sin Fører A oser til at gaa
derhen 6a han var bleven skræmt af de Rygter, 6er gik om
faderstammen Zeni-3.adar. 03 han maatte de3ive sig P^
Veien ganske alene. »Den er fuldstændig ødelagt 03 forladt*,
siger han: »der staar ikke en eneste Bygning igjen, men Ru
iner og løse Levninger vidner om dens tidligere Glans. Man
sn6er prægtige Levninger af 6e gamle Mure, en N^N36e
dvXlve6e Iûm 03 3«iler af Marmor, Basalt eller graa Gramt.
8 JORDENS OPDASELSESHISTORIE.
Genfor Murene lan6t jeg en stor Mængde Søiler, hvoraf to

var usædvanlig svære. Jeg antager, at der maa have staaet et
ansehgt Tempel «.
Fra El-Botthin kom Seetzen ind i Landskabet Edschlun,
hvor det ikke vårede længe, førend han fandt de vigtige Rui
ner af Ds ch er ra sch, der kan sammenlignes med Palmyras
ogßaalbeks. »Man Mr ondt for at forståa*, siger han, .hvor
ledes en tidligere saa berømt By har kunnet undgaa Oldgran
3kerneß OpMXrlcßomke6. Den ligger paa en aaden. ret frugt
bar og af en Flod gjennemstrømmet Slette. Førend jeg kom
ind i Byen, fandt jeg flere Sarkofager med meget smukke
Basreliefer og blandt dem en lige ved Siden af Veien med en
græsk In63l<rift. Byens Mure var sul63tXn6isst ødelagte, men
man kunde endnu se hele deres Udstrækning, der beløb sig
til mellem tre kvart og en Mil. De havde helt igjennem væ
ret byggede af huggen Marmor. Intet Privathus var bleven
bevaret, men til Gjengjæld saa jeg flere offentlige Bygninger,
der udmærkede 3lss ved en særdeles smuk Arkitektur. Jeg
fandt to prægtige Amfitheatre, massivt byggede af Marmor
med Søiler, Nischer o. s. v., alt særdeles vel bevaret, flere
Paladser og tre Templer, hvoraf det ene havde en Peristyl af
tolv store korinthiske Søiler, af hvilke elleve endnu stod op
reiste. I et andet af disse Templer saa jeg en omstyrtet Søile
af den skjønneste slebne ægyptiske Granit. Desuden fandt jeg
en vakker Stadsport vel bevaret med tre Arkader og Pilastre.
Det smukkeste Mindesmærke jeg fandt, var dog en lang Gade,
som krydsedes af en anden og paa begge Sider var besat med
en Række korinthiske Marmorsøiler, og som i den ene Ende
sluttede med en halvcirkel formet Plads omgiven af seksti Søi
ler af jonisk Orden. — Hvor de to Gader skar hverandre, var
der paa hvert Hjørne en stor Piedestal af huggen Sten, hvilke
formodentlig før har baaret Statuer. — Man kunde endnu se
Dele af Brolægningen, som bestod af store hugne Stene. I
det Hele talte jeg henved 200 Søiler, som endnu bar Dele af
Overbygningen, men Antallet af de omstyrtede er langt større.
Jeg saa kun Halvdelen af Byen, og i den anden Halvdel hin
sides Floden vil man sandsynligvis finde et lignende Antal
mærkværdige Enkeltheder Efter Seetzen kan Dscherrasch
ikke være nogen anden By end den gamle Gerasa, der før den
Tid havde været ganske urigtig aflagt paa Karterne.
Derefter gik han over Serk de hebraiske Forfatteres

Jabok, der dannede Xor6grNn63en af Ammoniternes Land, og
kom ind i Distriktet El-Belka, der tidligere Kav6e været et
blomstrende Landskab, men nu var aldeles udyrket og øde
med kun en eneste Stad 3 2 alt. det gamle Amathusa. 3eet
zen besøgte derefter Amman, berømt under Navnet Philadel
phia som en af Stæderne i Decapolis, og hvor han fandt
prægtige Alderdomslevninger ; Eie al a, en af Amoriternes
ældgamle Stæder; Mad ab a, som paa Mose Tid hed Madba ;
Fjeldet Nebo, Dahan, Landet Ka r rak, Moabiternes Hjem
land; Ruinerne af Robba (Rabbath) *) den gamle Hovedstad,
og kom ester mange u63tan6ne Le3VNrll3ne6er i det dêr^.
fulde Land til den Egn, som ligger ved Sydenden af det Døde
Hav og kaldes Gor-es-Szophia. Her var Heden overmaade
trykkende, og han maatte vandre over store Saltsletter uden
en eneste vraade Vand. Den 6 April kom han til Bethlehem
og kort etter til Jerusalem. Han havde lidt skrækkelig as
Tørst, men havde været inde i overordentlig mærkværdige
Strøg, som ingen nyere Reisende før ham havde besøgt; han
havde samlet værdifulde Oplysninger angaaende det Døde Hav
og dets Beskaffenhed, om hvilket der nav6e været 3aamanê
urimelige Fabler igang; han havde bidraget til at identificere
Veliênne6en af en Na?n^6e gamle 3tN6er i Peræa og be
kræftet Tilværelsen af talrige Ruiner, der afgav et Vidnesbyrd
om, hvilken Velstand der under det romerske Herredømme
havde hersket i disse Egne. Den 25 Juni 1806 forlod han
Jerusalem og gik tilsøs til St. Jean dAcre.
» Denne Vandring har været en virkelig Opdagelsesreise«,
siger Vivien de St. Martin, men Seetzen lod sig ikke nsie
hermed. Nan gjorde en ny Reise til H.3lalt3sen og ful63tXN
diggjorde paa den i mange Henseender sine første la^ttaêl
ser. Tilsidst kom han til Kairo, hvor han opliol6t sig i to
Aar. Her kjøbte han Størsteparten af de orientalske Manu
skripter, som nu udgjør Gothaer-Bibliothekets Rigdom, og sam
lede alle de Efterretninger, han kunde opdrive om det Indre,
idet dog hans sikre Instinkt ledede ham til kun at optage,
hvad der syntes ham at være saagodtsom ugjendrivelig sikkert.
Denne forholdsmæssige Hvile, der dog var langt fra at være
) Rabbath Moab eller Areopolis, medens Philadelphia var Rabbath Ammon.

Crcupé-par E.jtiorieu* 23r.de.Brca,. Paris
Kart over Ægypten, Nubien og endel af Arabien.

ørkesløshed, kunde imidlertid ikke i Længden tilfredsstille

Seetzens Tørst efter Opdagelser. I April 1809 for!o6 han for
Alvor Ægyptens Hovedstad og begav sig til Suez og Sinai-
Jerusalem.
Halvøen, som han vilde besøge, førend han begav sig til Ara
bien, dengang et lidet kjendt Land, kun besøgt af reisende
Kjøbmænd, der paa Stedet selv kjøbte » Bønnen fra Mofcha*.
12 » JORDENS OPDAGELSESHISTORIE.
Før Niebuhr var ingen Ekspedition bleven udrustet for at stu

dere Landets Geografi og Indbyggernes Sæder.
Det var Professor Michaelis, der manglede endel Oplys
ninger med Hensyn til enkelte Steder af Bibelen, hvem man
skylder Udsendelsen af denne Ekspedition, der kom istand ved
Kongen af Danmarks, Fredeiik den Femtes Gavmildhed. Den
bestod af Mathematikeren von Haven, Naturforskeren Fors
kal, Lægen Cramer, Maleren Braurenfeind og Ingeniør
officeren Niebuhr, en Samling af alvorlige Lærde, der gjorde
udmærket Fyldest for, hvad man havde vente': as dem. Fra
1762 til 1764 besøgte de Ægypten, Sinai, Dschedda, gik iland
i Loheia og træri|te derfra ind i det Lykkelige Arabien, idet
hver overtog sin Del af Undersøgelserne ; men Strabadser og
Sygdom 3pille6e Mester over de ufortrødne Reisende, og det
vårede ikke længe, førend Niebuhr var alene om at bringe
Udbytte ud af de lagttagelser, han og hans Reisefæller havde
gjort. Hans Vaerk er en uudtømmelig Guldgrube, der endnu
kan benyttes. Man vil heraf se, at Seetzen vilde faa nok at
gjøre, dersom han skulde overstraale sin Forgjænger, og han
3kve6e heller intet Middel, for at kunne opnaa dette Øiemed.
Efter offentlig at være gaaet over til Islam, gik han den 31
Juli ombord i Suez for at gaa til Mekka, i hvilken Stad han
haabede at komme ind som Pillegrim. Tor og Dschedda
var de to Stationer, der berørtes før hans Ankomst til den
hellige Stad, hvor han blev høilig forbauset over den uhyre
Tilstrømning af Troende og det Steds egne, fremmede Karak
ter, der lever af og ved Religionen. »Det helec, siger han,
gjorde et saa levende Indtryk paa mig,- som jeg aldrig har
følt det paa noget andet Sted«.
Det er ikke fornødent at gaa nærmere ind paa denne Del
af Reisen og heller ikke paa hans Udflugt til Medina, da vi
senere skal beskrive disse to hellige Steder efter Burckhardts
nøiagtige og troværd^ge Beretning. Det er desuden ikke saa
længe siden, at vi kom i Besiddelse af Seetzens Reiser gjen
nem de i Annales des Voyages og af Baron v. Zach Korre
spondance offentliggjort Udtog. Det var først i 1858, at Seet
zens Reisedagbøger blev udgivne paa tysk, rigtignok paa en
temmelig ufuldstændig Maade.
Fra Medina gik vor Reisende tilbage til Mekka, hvor han
i al Hemmelighed befattede sig med Undersøgelser af Byen
ZRLI^LN. BURCKHARDT. 13
c» 8 (I!eremoniellet ve 6 3amt forsete a3tro

nomisk at de3temme Leliênke6en ak 6enne IBlams lio
ve63ta6.
Den 23 Marts 18 10 kom Seetzen tilbage til Dschedda og
gik senere sammen med sin arabiske Religionslærer ombord
for at begive sig til Ho de ida en af Jemens fornemste Havne.
Han kom derefter gjennem Bjerglandet Beit-el-Fakeh, hvor man
driver Kaffeavl og efterat være bleven opholdt en Maaned i
Doran paa Grund af Sygdom den 2 Juni til Sa an a, som han
kalder Orientens smukkeste By. Den 22 Juli kom han helt ned
til Aden, og i November var han i Mokha, hvorfra de sidste
Breve, man fik fra ham, er skrevne. Efterafhan var kommen
tilbage til Jemen, frarøvede man kam ligesom Niebuhr hans
Samlinger under Paaskud af, at kan samlede Dyr, for af dem
at tilberede en VZe^ske til at forgifte Kil6erne med. 3eetxen
vilde dog ikke lade sig plyndre paa en Baa6an Naa6e. Han
begav sig uden Ophold til Saana i den Hensigt at forelægge
Imanen sine Besværinger. Det var i December 181 1. Nozle
Dage efter udbredte der sig i Taes et I^X3te om, at han plu6
3eliz var død, og kort elter kom dette li.v^te til de TuropN
ere, som drev Handel paa de arabiske Havne. Hvem der var
Skyld i hans Død, enten Imanen eller de, som havde plyndret
ham, er det as liden Interesse at undersøge i vor Tid, men
man maa beklage, at en saa vel udstyret Reisende, der var fuldt
ud fortrolig med Arabernes Sæder og Levevis, ikke skulde blive
i3tan6 til at fortette sine Un6erB6>3el3er, og at Størstedelen
af hans Dagbøger og lagttagelser er tabte for bestandig.
» Seetzen «, siger Vivien de St. Martin, »var efter Ludovico
Barthema (1503) den første LuropZeer, der kom til Mekka, og
ingen Europæer havde før ham seet den hellige Stad Medina
med Profetens Grav*. Heraf kan man forståa hvilken Betyd
ning den uhildede, lærde og troværdige Reisendes Beretninger
Kav6e.
Netop som en uventet Død afbrød Udførelsen as den Op
gave, Seetzen havde sat sig, traadte Burckhardt op i hans
Spor, og begyndte ligesom han med Udflugter i Syrien, inden
han tog fat paa sin lange og omhyggelige Undersøgelse al
Arabien. »Det er meget sjelden i Videnskabens Historie«,
siger Vivien de St. Martin, »at se to saa udmærket dyg
tige NZen6 følge efter hverandre, eller rettere scene den ene fort
14 JORDENS OPDAGELSESHISTORIE,
sætte, hvor den anden slåp, netop i samme Retning. Burck

hardt fulgte virkelig i mange Henseender de Spor, Seetzen
havde angivet, og understøttet af gunstige Forholde, der i
længere Tid gav ham Anledning til at mangfoldiggjøre sine

Opdagelses-Udflugter, har han seet sig istand til at gjøre an
selige Tillæg til sin Formands Opdagelserc
BURCKHARDT. 15
Johan Ludvig Burckhardt var rigtignok ikke En

gelskmand, ettersom han var født i Lausanne, men han maa
dog henregnes til de engelske Reisende. Det var hans For
bindelser med Sir Joseph Banks, den bekjendte Naturforsker
fra Cooks Reiser, og med det afrikanske Selskabs Sekretær,
Hamilton, samt disse Mænds ivrige Understøttelse man kan
takke for, at Burckhardt blev sat istand til at reise og drage
Nytte af Reisen.
Burckhardt havde omfattende Kundskaber, som han havde
tilegnet sig ved Universiteterne i Leipzig og Gøttingen, hvor
han var Blumenbachs Elev, og i Cambridge, hvor han 3tu6e
rede arabisk. I 1809 gik han til Orienten, og for at forberede
sig til Reisens LesVXrli^ke6er Kav6e han friviiiiên vannet sig
til lange Faster og til at udholde Tørst; han havde søgt sit
Natteleie paa Londons Gadestene og i Landeveienes Støv, men
hvad var dog disse darnaztiê I^Xr6njnF3for3SF mod den Nlen
dighed, der foresto d en Vi6en3kaden3 Apostel?
Han forlod London for at reise til Syrien og der fuld
stændiggjøre sine Kundskaber i arabisk, hvorefter det var hans
Hensigt at begive sig til Kairo for derfra at naa Fezzan paa
den Vei, Homemann havde fulgt. Naar kan var kommen 616.
vilde han lade Omstændighederne afgjøre, hvilken Vei han
burde vælge. Han antog Navnet Ibrakim Ibn og ud
gav sig for en Moslem fra Indien, men for at vedligeholde
denne Maske, maatte han betjene sig af mangen en List. En
Nekrolog, der nn6e3 i »^nnale3 6es Vovaês«, forteller saa
ledes, at engang, da man bad ham tale indisk, begyndte han
u6en at detXnke sig at tale tysk. En italiensk Dragoman,
der havde fattet Mistanke om, at han var en Giaur, gik saa
vi6t, at kan trak kam i 3k^BFet, kvilket er 6en stsrste Iôr
nZermelse, man kan vise en Nus3elman6, men Vurckkar6t var^
32a1e6e3 me 6I<iv 0^ 3â?l krsdet in 6i 3lt nve 3kin6, at kan
siedlikkeli^ desvare6e ?ornXrmel3en me 6et NNve3la^, 6er
slxnê6e 6en Btakkel3 en kalv 3nes 3kri6t Kena6
Kvorve6kan nk Latteren paa sin 3i6e, 03 man diev overde
vist om kans opri^ti^ke6.
Fra September 1809 til Februar 181 2 opholdt Burckhardt
sig i Aleppo og afbrød blot sine Studier af 3proêt og de
syriske 3se6er for at faretare en Udflugt til Damaskus, Palmyra
og Hauran, hvilke Steder kun 3eetxen Kav6e dess^t før ham.
Om en Udflugt til Zor, et Distrikt, der ligger ved Eufrat i

Nordost for Aleppo, fortælles der, at han af. en Bande Røvere
blev udplyndret lige til Skjorten, og selv dette uundværlige
Klædningsstykke vil6e Høvdingens Kone, der ikke Kav6e laaet
nogen Del af Byttet, berøve ham.
» Disse Udflugter«, siges der i Germanische Revue, »har
skaffet os en Mængde værdifulde Oplysninger fra Lande, om
hvilke man intet vidste udenfor Seetzens ufuldstændige Beret
ninger. Selv i de Egne, som oftere havde været besøgte, for
stod Burckhardts lagttagelsesevne at samle talrige interessante
Træk, 30M Flokken af alminnelige Reisende nav6e over3eet.
— Disse værdifulde Materialier blev udgivne af Oberst Martin
William Leake, selv en udmærket Reisende og en lærd Geo
graf med udstrakte Kundskaber — «
Burckhardt havde seet Palmyra og Baalbek, Libanons
Skraaninger, Orontesdalen, Søen Hhouleh og Jordans Kilder.
Han havde som den første angivet Beliggenheden af en stor
Mængde gamle Steder. Hans Angivelser har fornemmelig
ledet os til med Sikkerhed at kunne bestemme Beliggenheden
af det gamle Apamea *), hvorved dog baade han selv og hans
lærde Udgiver tog Feil med Hensyn til Anvendelsen af de givne
Data. Hans Udflugter i Auranitis er ligeledes, endog sammen
lignede med Seetzens, meget righoldige paa geografiske og
arl<XologiB!<6 Opl^ninger, der lader 03 lære Landet at kjende
i dets nuværende Tilstand og kaster et klart Lys over For
holdene i ældre Tider.
I Aaret 1812 forlod Burckhardt Damaskus, gjorde en Tur
til det Døde Hav, til Akaba-Dalen og til den gamle Havn,
Eziongeber, Egne, som nu gjennemstrømmes af Skarer af En
gelskmænd og andre Reisende med Murray, Cook eller Både
ker i Haanden, men som dengang ikke kunde besøges uden
Livsfare. Her fandt vor Reisende i en Sidedal de impone
rende Ruiner af Petra, den gamle Hovedstad i Arabia Pe
træa. Mod Enden af Aaret var han i Kairo. Han havde
ingen Lyst til at slutte sig til den Karavane, som drog til
P>zzan, men følte sig særlig tiltrukken afNubien som et gan
ske anderledes interessant Land for Historikeren og Geografen.
*) Dette Apamea (i Syrien) maa ikke forveksles med den bekjendte frygiske
Stad af samme Navn.
BURCKHARDT. 17
Denne den ægyptiske Civilisations Vugge havde siden Portu

giseren Alvarez ikke været besøgt af andre end Franskmæn
dene Poncet og Lenoir Duroule .i Slutningen as det i/6e og
Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, af Bruce, hvis Leret
ningers Troværdighed oftere var dieven detvivle6e, og al Nor
den, som ikke kom længere end til Derr.
I 1 8 13 bereiste Burckhardt det egentlige Nuba, Landska
d^rne Xennur og Mohass. Denne Udfiugt kostede ham
ikke mere end 30 Kroner, en übetydelig Sum i Sammenligning
med, hvad de svageste Forsøg paa en Reise i Afrika koster
i vor Tid, men man maa lægge Mærke til, at hans Middag
ikke bestod af andet end en Haandfuld Durra (Hirse), og at
hans hele Optog bestod af to Kameler. Samtidig med ham
reiste to Engelskmænd, Lei^n og Smelt, i Landet og saaede
Guld og Foræringer paa deres Vei, saaledes fordyrende Arbei
det for deres Efterfølgere. Burckhardt naaede ud over Nil
fosserne.
»Lidt længere oppe«, fortæller Beretningen, »havde Ara
berne for Skik at presse dem, de ledsagede, for en Ekstrafor-
NrinF. Vi skal se, hvorledes de bærer sig ad : De stopper,
stiger af og danner en l,6en NouF af Sand og Sten Hg den,
Nubierne opkaster over sine Grave. Dette kalder de at grave
denßeisendes Grav. Burckhardt, som saa sin Fører be
gynde paa dette Arbeide, gav sig ganske rolig til at gjøre
det samme og sagde siden: »Her ser Du din Grav; thi siden
vi er Brødre, er det i sin Orden, at vi begraves sammen*.
Araberen kunde ikke lade være at le ; man tilintetgjorde gjen
sidig de 3k^Ndne3vandre Arbeider og steg op paa sameierne
ligesaa gode Venner som før, idet Araberen flem3a^6e et Vers
as Koranen, der lyder: Intet Menneske kjender det Sted paa
Jorden, hvor hans Grav vil blive gravet «.
Det havde været Burckhardts Hensigt at trænge frem til
vanôla, men han ma^tte !ade sig nøie med at samle Efter
retninger, torsvriFt af Interesse, om Landet og om Mameluk
kerne, der efter det af Paschaen af Ægyptens Arnauter øvede
Blodbad paa dette mægtige Soldaterforbund, havde taget Flug
ten derhen. Ruiner af Templer og Stæder standsede hvert
Øieblik hans Skridt; de MXrkeli^te var de ved Id3amdul.
»Templet«, fortæller Beretningen, »IjF3el liê ved I^lo6dre6.
den (Nilen) og har i Fronten seks kolossale Figurer 616 1 Fod
li»ie fra 6run6en op til Knæet; de forestiller Isis og Osiris i

forskjellige Stillinger. — Alle Mure og Søilekapitæler er dæk
kede med Malerier eller indhuggede Hieroglyfer, og det Hele
Her ser Du din Grav
er udhugget i Fjeldet selv. Statuerne synes at have været

gulmalede med sort Håar. 200 Yards fra dette Tempel er
der Levninger af et endnu større Mindesmærke; der er fire
BURCKHARDT. 19
uhyre Statuer næsten begravede i Sandet, saa at man ikke kan

afgjøre, om de staar eller sidder«.
Men det er til ingen Nytte at opholde sig ved Beskrivel
sen af Mindesmærker, som nu er vel kjendte, opmaalte, afteg
nede og fotograferede. De Reisendes Beretninger fra dette
Tidsrum har nu ingen anden Interesse, end at de forteller 03
om Ruinernes daværende Tilstand, og viser os de Ødelæggelser,
som Araberne siden den Tid har anrettet.
Det af Burckhardt paa denne første Udflugt gjennemreiste
Strøg bestod kun as Nilens Bredder, en Række af Smaadale,
der munder ud mod Floden. Han anslaar Folkemængden til
omtrent 100,000, fordelte paa en smal Remse af dyrket Land
af 450 Kvartmiles Længde og en Fjerdedel Kvartmils Bredde.
«Mændene er ialmindelighed velgkadte, BtNrke og kraftigt d/3.
gede, lidt mindre end Ægypterne, uden Skjæg med Undta
gelse af en Dusk under Hagen. De har behagelige Ansigts
træk og staar over Ægypterne saavel i Mod som i Aandsevner.
De er nysgjerrige og vil gjerne udfritte en, men kjender ikke
til Tyveri. ve samler sig undertiden lidt Formue i Ægypten
som Arbeidsfolk, men har ingen Tilbøielighed for Handelen.
Kvinderne ligner NNn6ene; de er smukke og velskabte, med
blide, behagelige Træk og med megen Sædelighedsføielse.
Denon har gjort Nubierne meget styggere, men man maa er
indre, at deres Udseende er forskjelligt i de forskjellige Di
strikter. Hvor det dyrkede Land har en betydeligere Bredde,
er 6e smukke, men nvor 6et kun er en Bmal 3vnes
Ledoerne at v°ere sV23ere, 03 un6erti6en ligner 6e van6ren6e
3keletter.
Landet sukkede under Kaschefernes despotiske Aag. Disse
stammer fra Bosniakernes Overhoved og betaler en liden aar-
lig Tribut til Ægypten, men benytter ikke destomindre denne
som Paaskud til at plage den ulykkelige Fellah. Burckhardt
giver os et godt Eksempel paa den hensynsløse Maade, hvor-
paa Kascheferne gik frem ved saa6anne Razziaer. »I^23san
Kaschef«, siger han, »behøver Byg til sine Heste. Han tåger
sig en Tur ud i Landet, ledsaget af en Mængde Slaver; han
møder tæt ved en prægtig Bygager den Bonde, som eier den.
»vu forstaar ikke at dyrke din Jord«, udbryder han. »Du
Baar LvF 922 6ette )or6stvkke, nvor vu Bkul6e kave plantet
Van6meloner, 6er er 6obdelt 3aameêt vZer6. 3e ker kar vu
Melonfrø* (han giver Bonden en Haandfuld), »saa dette paa din

Jord, og I Slaver, riv dette usle LvF op og bring det hjem
til mig«.
I Marts 1 8 14 begav Burckhardt sig, efterat have undt sig
nogen Hvile, ud paa en ny Ekspedition, dennegang ikke langs
Nilen, men tværs igjennem«den Nubiske Ørken. Da han an
tog, at Fattigdom vilde være hans sikreste Beskytter, afskedi
gede han sin Tjener, solgte sin Kamel og lod sig nøie med
et eneste Æsel, med hvilket han sluttede sig til en Karavane af
fattige Kjøbmænd. Karavanen afgik fra Darau, en By, af
hvis Beboere den ene Halvpart er Iêilaker, den anden Abab
deh. Vor Reisende havde mange Übehageligheder med de
første, ikke fordi de antog ham for en Europæer, men tvært
imo6 fordi de i ham 3aa en syrisk Tyrk, der var kommen for
at tåge Del i Slavehandelen, som udelukkende var i deres
Hænder.
Der er ingen Grund til at gjentage alle Navne paa Damme,
Høider eller Dale i denne Ørken. Vi foretrækker efter den
Reisende at give en Beskrivelse over Landets Udseende. Hans
Forgjænger Bruce havde malet med alt for mørke Farver og
overdriver Veiens Besværligheder for at gjøre sit eget Arbeide
saa meget større. Efter Burckhardts Udsagn er dette Strøg
mindre tørt end Veien fra Aleppo til Bagdad eller fra Dama
skus til Medina. Den Nubiske Ørken er ingen übegrændset
Sandflade, hvor intet afbryder den trykkende Ensformighed ;
den er oversaaet med Fjeldtoppe, af hvilke flere har en Høidé
af 200 til 300 Fod *), og som undertiden dækkes af svære
Masser af Doumpalmer eller af Akacier. Imidlertid er disse
Træers Løv saa tyndt, at de ikke giver nogen Skygge mod de
lodrette Solstraaler, og Araberen pleier at sige for et Ord
sprog: »Forlad Dig paa en Stormands Beskyttelse og paa
Akaciens Skygge«.
Karavanen naaede Nilen ved Ankheyre eller Va di Ber
ber, etterat være kommen gjennem Schiggre, hvor der mellem
Bjergene findes en af de bedste Vandkilder. I det Hele taget
er den største Fare, man udsætter sig for ved at reise gjen
nem Ørkenen, den at finde Vandstederne ved Nedjeym tørre
eller at fare vild underveis, hvilket vanskelig sker med gode
*) Relativ Høide ; den virkelige er 1500 til 2000 Fod.

BURCKHARDT. 21
dorere, msder inssen «indrinsser af alvorliss Vetvdninss,

03 de af l3ruce ud3taaede I.idel3er maa derfor an3ee3 lor at
v^re BtXlkt overrevne i Kan3Le3krivei3e ; doss an3ees otte
den 3kotske Iêi3endes Leretninss lor at vZere den 3andfNr-
diss3te. .
Beboerne af Landet Berber fnaa være Bruces Barbenns,
d'Anvilles Barabras og Poncéts Brauras. De er veiâdte. og
deres Ansigtstræk har intet tilfælles med Negernes. De ved
ligeholder ogsaa Blodets Renhed og tåger kun Døtre af deres
egen Stamme eller af andre arabiske Folkestammer til Ægte
hustruer. Den Skildring, Burckhardt giver af denne Stammes
Karakter og Sæder, er interessant nok, men intet mindre end
opbyggelig. Det er næsten ikke muligt at gjøre sig en Forestil
ling om den Fordærvelse og den Slyngelagtighed, der hersker mel
lem Berbers Beboere. Den lille By, der er et Handelscentrum,
Mødested for Karavanerne og et Slavemarked, er saaledes ogsaa
forsynet med alt, hvad der kan gjøre den til en komplet Lan
ditrede. Handelsmændene fra Darau, paa hvem Burckhardt
ni6til kavde stolet, slog ogsaa Feil; De søgte at snyde ham
paa alle Maader og udstødte ham af deres Selskab, da de drog
ud fra -Berber, saa at han blev nødt til at søge Beskyttelse
dlan6t Æseldriverne, der velvillig optog ham dlan6t sig.
Den ro April maatte Karavanen betale Løsepenge til
Mekken af Damer, der ligger lidt søndenfor Udløbet af Mo
gren (Bruce's Mareb). Det er en af Fakirer beboet Landsby,
ren og velbygget, hvorved den afgav en behagelig Modsæt
ning til det skidne, halvt ødelagte Berber. Disse Fakirer giver
sig af med al Slags , Trolddom og de mest uforskammede
Gjøglerier. En af dem, fortalte man, havde endog faaet et
Faar til at bræge i den Mands Mave, der havde stjaalet og
spist det. Den uvidende Befolkning tror fuldt og fast paa
disse underlige Gjerninger; dog maa man tilstaa, at dette bi
drager i betydelig Grad til at vedligeholde Orden og Lydighed
saavel3om til Landets Velstand.
Fra Damer kom Burckhardt til Schendi, hvor han blev
en nei klaaned, u6en at nossen fattede Nl3tanke om, at nan
var en Vantro. 3cnen6i kavde paa Lruce'3 vZeret as liden
Visstissked, men kavde nu kenved tu3inde Iû3e oss drev en
detvdeliss sandel, kvorved Durra, 31aver oss Kameler y'ente
50M Nvntenkeder. ve visstiss3te de3tod i Qummi.
Elfenben, Guldbarrer og Strudsfjær. Efter Burckhardt gik

Antallet af de Slaver, som aarli^ Bol^teB, op til 2500 for Ara
bien, 400 -for Ægypten og 1000 for Dongola og det Røde
Havs Kyster. Vor Reisende benyttede Opholdet paa Grænd
sen af Sennar til at samle. Oplysninger om dette Kongerige.
Blandt andre Kuriositeter fortalte man ham, at da Kongen en
gang havde indbudt Mehemed Alis Gesandt til at overvære
en Mønstring af hans Rytteri, som han ansaa for særdeles
frx^teli^t, u6ba6 Gesandten sig at maatte bistaa Øvelserne
med det tyrkiske Artilleri. Ved den første Salve af to smaa
paa Kameler monterede Kanoner flygtede Rytteriet, Fodfol
ket, Tilskuerne, Hoffet og Kongen selv allesammen, af For
færdelse.
Burckhardt solgte sine übetydelige Eiendele for kjed af
sine Reisefællers, de ægyptiske Kjøbmænds, Forfølgelser, at
støde til en Karavane fra Suakim i den Hensigt at besøge det
fuldkommen ukjendte Strøg, som ligger mellem den sidste By
og Schendi. Det var hans Hensigt fra Suakim at begive sig
tilsøs til Mekka i det Haab, at Navnet Hadschi vilde være
ham til Nytte med Hensyn til Udførelsen af senere Foreta
gender. »Hadschierne«, siger han, danner et Forbund, og
ingen vover at angribe en saadan af Frygt, for at faa dem
alle paa Halsen Den Karavane, han havde sluttet sig til,
bestod af 150 Kjøbmænd og 300 Slaver. 200 Kameler bar
svære Byrder af Tobak og Dammur, et Slags Tøi, der forfær
diges i Sennar.
Den første Gjenstand, som vakte vor Reisendes Opmærk
somhed, var Atbara, hvis med store Træer bekrandsede
Bredder stod i en behagelig Modsætning til de tørre Ørkener,
han hidtil havde gjennemvandret. Man fulgte Floden til det
frugtbare Land Takka. Scheik Ibrahims — man erindre sig
dette Navn, som Burckhardt havde antaget — hvide Hud vakte
i mere end en By Opmærksomhed og Udraab af Forskræk-
Kel3e fra det Kvin6eliê Kjøn, som var lidet vant til at se
Arabere. »En Dag«, fortæller han, » sagde en Bondepige, af
hvem jeg havde kjøbt Løg, at hun vilde give mig mere, hvis
jeg vilde vise hende mit bare Hoved. Jeg forlangte otte, som
hun straks gav mig, og tog min Turban af. Da hun saa mit
hvide glatragede Hoved, veg kun forskrækket tilbage, og da
jeg for Løiers Skyld spurgte hende, om hun havde Lyst paa
BURCKHARDT. 23
en Nan6 me63aa6ant «ove6. u6tr>'kte kun 6en 3wr3te

OF 3vor, at kun vil6e foretrekke 6en 3tvsssse3te 31ave fra
varfur«.
En Dag, kort før man naaede Gas Radscheb, saa
Burckhardt en Bygning, som man forklarede ham var en Kirke
eller et Tempel; det benyttede Ord har nemlig begge Betyd
ninger. Han vilde straks derhen, men alle Mand kaldte ham
tilbage og skreg: »Her er fuldt af Røvere overalt, Du kan
ikke gaa hundrede Skridt uden at udsætte dig for et Over
fakk. Han blev saaledes ude as Stand til at afgjøre, om det
var et ægyptisk Tempel eller en Bygning fra Axumrigets
li6er.
Karavanen kom 6erefter til Takka eller El Gasch, en
stor i Juni og Juli gjennem Flommen fra Smaaelve oversvøm-
met' Slette med vidunderlig frugtbar Muldjord, hvorfor ogsaa
den der avlede Durrah staar 20 pCt. høiere i Dschedda end
den bedste ægyptiske Hirse. Beboerne, der kaldes Hadendoa,
er blodgjerrige Kjæltringer oss Røvere, oss deres Kvinder ikke
bedre end de i Schendi og Berber.
Naar man har torla6t Takka, maa man for at komme til
Suakim over en Række af Kalkfjelde. Granit træffer man kun
ved Schinterab. Der er ingen Vanskelighed forbunden med
Reisen over dem, og den 26 Mai kom vor Reisende uden
videre Uleili-hed til Suakim, men det var dog ikke forbi
med hans Vi6ervXr6isske6er. Emiren og Agaen var dleven
enige om at udplyndre ham, og han blev behandlet som den
usleste Slave, da Synet af de Firmaner, kan førte med sig fra
Mehemed Ali og Ibrahim Pascha med et forandrede Stillin-
gen Istedetfor at blive kastet i Fængsel, som man havde
truet ham med, blev han ført til Agaen, der forlangte, at han
skulde bo hos ham og absolut vilde forære ham en unss Slave.
«Denne Reise paa 20 til 25 Dage fra Nilen til det Røde Hav
var«. siger Vivien de St. Martin, »den første, som er bleven
udført af en Europæer. Den har givet Europa den første Un-
derretning om de dels nomadiserende, dels bosiddende Stam-
mer, der befolker disse Strøg. Burckhardts Beskrivelser har
en spændende Interesse, og vi har sjelden læst nosset, der paa
engang er saa tiltrækkende og giver saa grundige Oplys-
ninsser«.
Den 7 Juli saa Burckhardt sig istand til at gaa ombord

paa et 2f Landets Fartøier, og elleve Dage efter naaede han,
Mekkas Havn Dschedda.
I)26c!elkaêBNlBe,slie i Dschedda (etter Niebuhr).
Dschedda ligger ved Kysten og er omgivet af Mure,

der ikke kan staa sig mod et Artilleriangreb, men er fuldkom
men tilstrækkelige til Forsvar mod Wahabiterne, hvem man
BURCKHARDT. 25
har betegnet som Islams Puritanere, da de udgjør en Sekt as

Dissidenter, som vil føre Muhamedanismen tilbage til dens op
rindelige Renhed. »Et Batteri. 3iger Burckhardt, .beskytter
Indløbet og behersker hele Havnen. Man ser paa sin Lavet
et Stykke, som fører en Kugle paa 500 Pund og er saa be
rømt over hele den arabiske Havbugt, at alene Rygtet derom
er tilstrækkeligt til at beskytte Dschedda«. Der er en stor
Mangel ved Staden ; den har intet Vand, og dette maa hentes
fra Damme i to Miles Afstand. Med sin Befolkning af 12,000
til 15,000 Sjæle — i Pillegrimstiden det dobbelte — har den
uden Haver, uden Plantevækst, uden Daddelpalmer et ganske
eiendommeligt Udseende. Beboerne er ikke Autochtoner;
Indfødte fra Hadramaut, fra Yemen, Hinduer fra 3urat og
Bombai, Malaier, der er komne som Pillegrimer, udgjør Hoved
massen af Befolkningen. Blandt de nøiagtige Beretninger om
Sæder og Levevis, Priser, Antallet af X>dmNn6 o. 3. v., fin
der man mere end en interessant Fortælling. Idet han taler
om underlige Skikke d!an6t Indbyggerne, siger han: »Saa
godt som alle og enhver har den Vane hver Morgen at
sluge en Kop Kaffe tilsat med »Ghi« eller smeltet Smør;
denne Kaffe betragter man som et kraftigt Styrkemiddel.
Disse Mennesker nar fra sin tidligste Ungdom saaledes væn
net sig dertil, at de føler sig upasselige, naar de holder
op med denne skik. De koiere Klasser lader sig n«ie med en
Kop, men de lavere tåger en halv til, hvilken de snuser op
gjennem Næsen i den Tro derved at kunne forhindre den
slette Luft fra at trænge ind i Legemet gjennem Næse
borene«.
Den 21 August forlod Burckhardt Dschedda for at gaa
til Taik. Veien gaar over Fjelde og gjennem Dale med ro
mantiske Landskaber og prægtigt Grønsvær, som man bliver
rent forbauset over at møde. Han blev taget for en engelsk
Spion og nøie bevogtet, saa at han ikke fik fri Anledning t.l
at tilfredsstille sin Lyst til Undersøgelser. Som det lader til,
er Taik berømt for sine Haver. Dets Roser og Druer forsen
des overalt i Hedschas. Det drev betydelig Handel, og der
var megen Velstand, inden det blev udplyndret af Wahabi
terne. Den Mistanke, hvorfor Burckhardt var Gjenstand, paa
skyndede hans Afreise, og den 7 September begav han sig
afsted til Mekka. Vel bevandret som han var i Koranen og
26 ¦•
JORDENS OPDAGELSESHISTORIE.
fuldkommen fortrolig med Islams Religionsskikke, havde han

ingen Vanskelighed ved at spille sin Pillegrimsrolle for fuldt
Alvor. Hans første Forsigtighedsregel var at klæde sig med
Kysten af det Røde Hav og dets Fartøier.
»Ihram«, saaledes som Loven foreskriver enhver Troende, der

gjør sit Indtog i Mekka, det er med et Stykke usyet Bom
uldstøi om I^Xn6ei-ne og et andet kastet over Hovedet og
BURCKHARDT. 27
Skuldrene. En rilie^nms første rii^t er at 322 til Templet,

endnu inden man har skaffet sig Herberge. Dette undlod
Burckhardt ligesaalidt som lagttagelsen al alle de Forskrifter
og Andagtsøvelser, der er bestemte for Tilfældet, altsammen
meget interessant, men alt for omstændeligt til, at vi kan op
holde os derved. •
»Mekka«, siger Burckhardt, »kan kaldes en smuk By. Den
har bredere Gader end Orientens Byer ialmindelighed. Husene
er ksie. bvê6e af Sten og har en Mængde Vinduer ud mod
Gaden, hvilket giver dem et livligere, mere europæisk Udse
ende end i Ægyptens og Syriens Stæder, hvor man kun ser
faa Vinduer paa Ydervæggene. - Hvert Hus har sin «Ter
rasse*:*) med et af Kalk destaaen6e Gulv med en svag Skraa
ninF og smaa Afløbsrender ud til Gaden. Disse Platformer
omgives af et Brystværn af Murværk, eftersom det overalt i
Orienten ansees for utilla6eli3t for Nan6foll< at deîve sig op
paa dem, og man vilde beskylde den, der gjorde det for at
ville belure Kvinderne, som tilbringer en stor Del af sin Tid
paa disse Tåge med at tørre Korn, blege Linned eller med
andre huslige Arbeider. Den eneste offentlige Plads i Staden
er den store Gaard, som omgiver den store Moske. Kun faa
Træer og ikke en eneste Have opliver Øiet, og der er kun i
Pillegrimstiden Liv i den Mængde Butiker, som man da finder
paa alle Kanter, og som er vel forsynede. Med Undtagelse
af et halvt Dusin større Huse, der tilhører Schenffen, to
»Medresser« eller Akademier, som nu bruges til Kornmagasi
ner, samt Moskeen med endel tilstødende Bygninger og Skoler
kan Mekka ikke prale med offentlige Bygninger og staar i saa
Henseende vistnok tilbage for andre Orientens Stæder af samme
Størrelse. Gaderne er ikke brolagte, og man kjender ikke til
Rendestene, hvorfor Våndet bliver staaende, og der er en Søle,
som man ikke kan gjøre sig nogen Forestilling om. Af Vand
har man ikke andet, end hvad Himmelen giver, 03 som man
samler i Cisterner. Brøndvandet er saa saltholdigt, at det er
udru3eli3t. .
»?aa liet 3te6. kvor valen er dre6est in6e l V/en, kNver
5i3 No3keen. Leitkullak eller r.l «aram Kal6et; 6en er kun
MXrkeli3. lor6i 6en in6e3lutter Iâada. 03 6er er i an6re On-
) Fladt Tag.
enten3 Stæder lige saa store og meget smukkere Moskeer*.

Denne Moske ligger paa en aflang Plads, omgivet mod Øst
af en Søilehal paa fire Rader, langs de andre Sider af Haller
med tre Rækker. Seilerne . er forbundne med hinanden ved
Xrv63nvXlvinger, der bærer smaa Kupler af udvendig hvidtet
Murværk. Enkelte af disse Søiler er af hvid Marmor, af Gra
nit eller Porfyr, men de fleste af den Stenart, der forekommer
i Mekkas Omegn, Kaaba har været saa ofte ødelagt og gjen
opbygget, at det ikke har noget Spor af Alderdomslevninger.
Det er dog ældre end den Moske, som nu omslutter det.
»Kaaba«, siger vor Reisende, »staar paa et to Fod høit
Underlag, der danner et stærkt hældende Skraaplan. Da Ta
get er fladt, ser det i nogen Afstand aldeles ud som en Ter
ning. Den eneste Dør, som giver Adgang til det indre og
kun aabnes to eller tre Gange om Aaret, er paa Nordsiden
og 6 til 7 Fod over Marken, hvorfor man ikke kan komme
ind uden at bruge en Stige. I det nordøstlige Hjørne lige
ved Porten er den berømte » sorte Sten« indmuret og danner
en Hjørnesten 4 til 5 Fod over Marken. — Det er meget van
skeligt at bestemme denne Stens Natur med Nøiagtighed, da
overssa6en er as3li6t as Kys og bragt i sin nuværende Tilstand
ved Berørelse af Millioner af Pillegrime *). Kaaba er paa Ud
3l6en overalt 6Xkl<et af et Tæppe af sort Silke, der skjuler
Siderne, men lader Taget bart. Dette Slør eller Tæppe kal
des »Kesua« og byttes hvert Aar med et nyt, der i Pille
grimstiden bringes fra Kairo og væves paa Storsultanens
Bekostning
Før den Tid havde man ingen nøiagtig Beskrivelse over
Mekka og dets Helligdom. Det er derfor vi har givet et Ud
drag af Original-Beretningen, hvilket vi kunde have gjort meget
længere, da denne in6enol6er meget u6fsrlige Beskrivelser over
de hellige Damme, »Zemzem«, hvis Vand ansees for et ufeil
bart I.Ngemi66el for alle Sygdomme, over » Frelsens Port«,
over »Mekam-Ibrahim« eller det Monument, som indeholder
den Sten, paa hvilken Abraham sad, da han byggede Kaaba,
og som nar Indtryk efter hans Knæ, ligesom over alle 6e
Bygninger, som ligger omkring Templet.
Siden Burckhardt gav sin saa nøiagtige og fuldstændige
*) Efter Burton og andre er det en Meteorsten.
BURCKHARDT. 29
Beskrivelse, har dette Sted ikke forandret Udseende. Der er

den samme Tilstrømning af Pillegrime, de samme Sange lyder,,
og kun Menneskerne er andre.
Beskrivelsen over Festerne, Pillegrimsgangen og de Tro
endes hellige Enthusiasme følges i Burckhardts Beretning af
en Skildring, der viser os Følgerne af en saa uhyre Menne
skemasses Sammenstimlen fra alle Kanter af Verden med de
mørkeste Farver. » Slutningen af Pillegrimsreisen giver os et
ganske andet Billede end det, som viser sig ved Moskeen.
Der opstaar Sygdomme og hersker en uhyre Dødelighed paa
Grund af de paa Reisen udstaaede Strabadser, paa Grund af
den ringe Beskyttelse, Ihram afgiver, de usunde Boliger i
Mekka, den slette og ofte fuldstændig manglende Føde, og
Templet fyldes med Lig, som bringes derhen for at nyde godt
af Imanen3 Bønner, eller med Syge, der lader sig bringe til
Søilehallerne, naar de føler Døden nærme sig, for at blive
helbredede ved Synet af Kaaba eller idetmindste dø paa de
hellige Enemærker. Man ser fattige Pillegrime medtagne af
Sygdom og Sult* slæbe deres alma^reê Legemer hen ad Søi
lerXkkerne, og naar de ikke længere kan række Haanden ud
efter Almisse/ sætte en Skaal ved Siden af den Matte, paa
hvilken de ligger, for i den at modtage den ydede Skjærv.
Naar de føler den sidste Stund nærme sig, dækker de sig med
de 3sn6errevne Klædningsstykker, og ofte gaar der en hel Dag
hen, inden man opdager, at de er døde«.
' Lad os slutte Burckhardts Beskrivelse over Mekka med
den Dom, han fælder over Indbyggerne. »Mekkanerne har
mange gode Egenskaber. De er forekommende, gjæstfrie, liv
lige og stolte, men de overtræder uden Sky Koranens For
skrifter, drikker, spiller og røger. Snyderier og Mened er
ikke længere Forbrydelser i Mekka Mekkanerne benægter
ikke det afskyelige i disse Laster, og alle ivrer mod dem, men
ingen tænker paa ved sit Eksempel at fremkalde en Foran
dring til det bedre
Den 15 Januar 181 5 forlod Burckhardt Mekka med en
liden Karavane af Pillegrime, der vilde besøge Profetens Grav.
Reisen til Medina foregaar ligesom Reisen fra Dschedda til
Mekka om Natten, hvilket vanskeliggjør lagttagelser og om
Vinteren er übekvemmere, end om man reiste i Dagslyset.
Man kommer gjennem en med Kratskov og Daddelpalmer
bevokset Dal, der er godt opdyrket i den østlige Ende, som

bærer Navnet Va Fatme eller blot El Va di. Noget
længere henne ligger Dalen Es-Ssafra, bekên6t sine store
Daddelplantager og som Markedsplads for alle omkringboende
Stammer. »Daddelskovene«, siger Burckhardt, »har en Ud
strækning af næsten fire Mile; de eies af Beboerne af Ssafra
og af Omegnens Beduiner, hvilke lader dem passe af Daglei
ere fra deres egne Stammer. Daddelpalmerne gaar fra den
ene Haand til den anden og sælges enkeltvis. — Den Pris,
som en Svigersøn betaler sin Hustrus Fader for hende, bestaar
meget almindelig af tre Daddelpalmer. — De plantes alle i
dyb Sand, hvilken man samler i Dalbunden og ophober om
kring Rødderne. Dette maa gjøres hvert Aar, da i Regelen
Vandflommen i Regntiden fører Sanden bort. Hver liden
Plantning er omgivet med et Gjerde af Sten eller Jord, og
Beboerne holder til i smaa Landsbyer eller enkeltstaaende
Huse, der ligger spredte mellem Træerne. Hovedbækken
kommer fra et Holt i Nærheden af Markedspladsen, og ved
Siden af den staar der en liden Moske, der beskygges af endel
Kastanietræer. Saadanne har jeg ikke seet paa noget andet
Sted i Hedschaz. — «
Burckhardt behøvede 13 Dage for at naa Medina. Denne
temmelig lange Tid var dog ikke tabt for ham. Han sam.
lede en Mængde Oplysninger angaaende Araberne og Vaha
biterne. Ligesom i Mekka var det her en Pillegrims første
Pligt at besøge Muhammeds Grav; dog var Ceremonierne her
simplere og kortere, saa at Burckhardt kun behøvede et Kvar
ters Tid for at komme iorden.
Allerede Opholdet i Mekka havde været skadeligt for
Burckhardts Sundhed, og i Medina blev han angrebet af en
Klimatfeber, der snart gik over til daglige Anfald og senere
til en Ire6ie6a^Bfeber med Brækninger. Han blev snart saa
svag, at han ikke kunde reise sig fra Leiet u6en Bistand af
sin Slave, »en stakkels Djævel, der bedre forstod at' passe en
Kamel end at pleie sin BVXkke6e og nedtrykte Herre*. Han
var i tre Maaneder nødt til at blive i Medina, paa Grund af
Feberen, der forværredes ved det slette Klima, det afskyelige
Vand og de stærkt herskende Epidemier. Han maatte opgive
sin Plan at reise gjennem Ørkenen til Akaba og derfra til
Jambo, hvorfra han kunde komme med Skibsleilighed til
BURCKHARDT. 31
Ægypten. »Medina«, siger han, »er næst kleppa den mest

velbyggede Stad, jeg har seet i Orienten. Den er helt igjen
nem en Stenby; Husene har i Regelen. to Etager og lia6e
Tåge. De er ikke hvidtede, og da Stenen har en druna^ti^
Farve, ser Gaderne mørke ud, og de er dertil for det meste
meget smale, ikke over to til tre Skridt brede. Eierne, der
tidligere havde gode Indtægter af 6e tilstrømmende Pillegrime,
ser nu sine Indkomster betydelig lormin63ke6e (Vakaditerne
har nemlig nedlagt Forbud mod at de3»3e Graven, da de an
seer Muhammed for en almindelig Dødelig). Medinas største
Kostbarhed, der sætter Staden i Klasse med Mekka, er den
store Moske, der indeslutter Muhammeds Grav. — Den er
mindre end den i Mekka — forøvrigt er den bygget elter
samme Plan, d. v. 3. med et stort firkantet Gaardsrum, omgivet
paa alle Sider af 6Zekke6e Gallerier og en mindre Bygning i
Midten. — Tæt ved det sydlige Hjørne finder man Profetens
Grav. — Et grønmålet Jerngitter omgiver den; det er et smukt
Arbeide, nX3ten som Filigran, og besat med Indskrifter i
Kobder. Man kan komme in6 i dummet gjennem fire Porte,
kvoraf de tre dog altid holdes lukkede. Standspersoner har uden
videre Tilladelse til at gaa in6; andre maa betale Eunukerne
for Adgangen med 15 Pjastre. I det indre ser man et^Nppe,
der omgiver Graven i nogle Skridts Afstand. — «
Efter Forfatteren af Medinas Historie skjuler dette Tæppe
et L^vXrk as sort Sten, daaret af to 3mler. og i dette findes
Muhammed og hans to ældste Disciples, Abu-Bekrs og Omars,
Grave. Denne forteller ogsaa, at disse Grave er dybe Huller,
og at den Kiste, som indeholder Muhammeds Aske, er be
klædt med Sølv og dækket med en Marmorplade med følgende
Indskrift: »I Guds Navn, yd ham din Barmhjertighed«. De
tidligere i Europa gjængse Fabler om, at Profetens Kiste
skulde være ophængt, svævende i Luften, kjendes ikke i
Hedschaz.
Størsteparten af Moskeens Skatte er bleven røvet as Va
kaditterne. men der er 6run6 til at tro, at Gravens Voktere
mere end en Gang kar været disses Forgjængere.
Der er endvidere i Burckhardts Beretning en Mængde in-
teressante Enketheder angaaende Medina, dets InNdv^zere og
Omegn samt de Steder, der ialmindelighed besøges af Pille
crrimene. Vi har imidlertid gjengivet nok af dem og netop
32 JORIÆNS OFDAGELSESHISTORIE.
32ameget i den ?lenBigt, at den I^Xser, der sn3ker at g^sre 3,'g

normere bevendt med /Vraderne3 endnu i vor lid ulorandrede
3^der og Iêvevi3, 3kal saa til at t^ til Verket selv.
Den 2 1 de April 1815 sluttede Burckhardt sig til en Ka
ravane, der bragte ham tiljambo, hvor Pesten grasserede. Han
blev straks syg og saa svag, at han ikke engang kunde trække
Big tilbage ud paa Landet. Der var ikke Tale om at kunne
Faa ombord paa et Fartøi, da alle de, der var seilfærdige, op.
toges af syge Soldater, og han maatte i 18 Dage blive paa
dette usunde Sted, in6en han i et li6et Fartøi kom over til
Kosseir og derfra til Ægyten. Ved sin Tilbagekomst til
Kairo fik han Underretning om sin Faders Død. Hans Hel
bred var bleven stærkt medtaget af Sygdommen, og først i
Aaret 18 16 kunde han foretage en Bestigning as Sinai. Na
turhistoriske Studier og Bearbeidelsen al Reisedagbøgerne samt
Korrespondance optog hans Tid lige til Udgangen af 181
da han sluttede sig til en Karavane, der skulde gaa tilFezzan;
men, angrebet al en heftig Feber, bukkete han under ester
nogle Dages Sygdom med Ordene: » Skriv til min Moder, at
min sidste Tanke har været hende. «
Burckhardt var en fuldendt Reisende. Han besad Lærdom
og var nøiagtig til det yderste, modig og udholdende, begavet
med en retßkaiilen og kraftig Karakter, og kan har efterladt
os en overordentlig værdifuld Skat i sine Skrifter. Beretnin
gen om hans Reise i Arabien, hvis indre han uheldigvis ikke
blev istand til at besøge, er saa fuldstændig og saa nøiagtig,
at man kan takke kam for, at man 6enân^ Hen6te Landet
bedre end flere af Europas Egne. »Aldrig«, skrev han iet
Brev fra Kairo til sin Moder den iz6e Nart3 1817, »aldrig
har jeg sagt et Ord om hvad jeg har seet, eller hvad der er hændt,
uden at jeg fuldt ud kan forsvare det for min Samvittighed ;
det er ikke for at skrive en Roman, at jeg har udsat mig for
saa mange Farer «. Senere Reisende i de af Burckhardt be
søgte Egne har ogsaa været enstemmige om at bekrefte hans
Beretningers Nøiagtighed, rose hans Troskab mod Sandheden,
hans Kundskaber og hans Skarpsindighed. »Faa Reisende «,
siger Germanische Revue, »har i den Grad været i Besiddelse
af den skarpe og kvikke lagttagelsesevne, der er en sjelden Natur
gave som alle fremragende Dgenskader. Han kavde det lige
-som paa Følelsen, der lod ham opfatte Sandheden selv uden
BURCKHARDT. REISER I OSTINDIEN. 33
for sine personlige lagttagelser, hvorfor ogsaa hans Beretnin

ger fra anden Haand i Regelen har større Værd, end saa
danne pleier at have. Hans skarpe, ved Tænkning og Stu
dium tidligt modnede Aand (Burckhardt var, da Døden over
raskede ham, først i sit 33te Aar) gaar lige løs paa Sagen og
griber alti6 det rette; hans Fortællemaade er klar, sammen
trængt, og kan man sige, næsten mere Sagen selv end Ord,
og dog læser man hans Beretninger med usigeligt Velbehag;
man kommer til at holde ligesaa meget af Mennesket, som af
den lærde og udmærkede lagttager«.
s
Medens de bibelske Lande var Gjenstand for Seetzens og
Burckhardts Undersøgelser, var Indien, Ursprogets Fædreland
for de fleste europæiske Sprog, ifærd med «at blive Midtpunk-
tet for en Mangfoldighed af Studier omfattende Lingvistik,
Litteratur og Religion ved Siden af Geografien. Vi skal for
nærværende kun beskjæftige 03 med de talrige geografiske
Opgaver, hvis Løsning det Ostindiske Kompagnis Erobringer
og Undersøgelser har bragt til Fuldstændighed.
Vi nar i et tidligere Bind fortalt, hvorledes den portugi-
siske Magt i Ostindien blev oprettet. Portugals Forening med
Spanien 1599 medførte de portugisiske Koloniers Fald, hvor-
ved Handelen kom i Hollændernes og Engelskmændenes Hæn-
der. Disse sidste oprettede og monopoliserede kort efter det
Kompagni, der var bestemt til at spille en saa vigtig Rolle
i dette Lands Historie. Dengang havde netop Stormogulen
Akbar, Ætling i syvende Led fra Timurlenk, oprettet et uhyre
Rige i ttin6u3tan og Bengalen paa Iûinerne al K.26scnputBt2'
terne. Dette Rige stod da paa Grund af Akbars Personlighed,
der havde skaffet ham Tilnavnet »Menneskernes Velgjører«,
paa sit høieste Glandspunkt. Shah-Dschahan traadte i Fade-
rens Fodspor, men Aureng-Zeb, Akbars Sønnesøn, der var
besj selet af en umættelig Ærgjerrighed, dræbte sine Brødre,
satte sin Fader i Fængsel og tilranede Big Magten. Medens
3tor-Nogulens Rige nød den dybeste Fred, havde en begavet
Eventyrer, Sevadschi, lagt Grunden til den mahrattiske Magt.
Aureng Zebs religiøse Intolerans og hans troløse Politik bragte
Radschputerne til at gjøre Opstand, og der begyndte en Kamp,
Jordens Opdagelseshistorie. 111. •*
der fortærede Rigets bedste Kræfter og rystede hans Magt.

Derfor begyndte ogsaa Rigets Svækkelse med den store Usur
pators Død.
In6til den Tid var det 08tin6i3ke Xompa^ni ikke kommen
i Besiddelse as den mindste Landstrækning udenfor sine Hav
nepladse, men det forstod med Dygtighed at benytte sig af
Stridighederne mellem Hindustans Nabober og Radschaer. Det
var dog først, efterat La Bourdonnais havde erobret Madras
1746, og efter Kampen mod Dupleix, at Kompagniets Indfly
delse og dets Herredømme fik nogen større Udstrækning. Det
var de engelske Guvernører dlive3 og Hastings troløse, uhæder
lige og cyniske Politik, der efter Omstændighederne, snart ved
Magt, snart ved Træskhed, snart ved Bestikkelser, med Tabet
af egen Ære lagde Grunden til deres Fædrelands Storhed.
Ved Udgangen af forrige Aarhundrede var Kompagniet Herre
over et uhyre Territorium beboet af 60 Millioner Mennesker,
Bengalen, Lenar, Lan^kaberne LenareB. Na6ra3 og Nord Nr
cars. Alene Sultanen af Maisur, Tippu Sahib, var istand til
med Kraft at optage Kampen mod Engelskmændene, men for
maaede dog ikke at holde sig ligeoverfor det Forbund, som
Oberst Wellesley havde forstaaet at danne mod ham. Da
Xompa^niet ikke længere behøvede at frygte for nogen alvor
lig Modstander, kunde det ved Hjælp af Pensioner beseire de
Bi6Bte svage Forsøg og under Paaskud af Beskyttelse paatvinge
de Bi63te uafhængige Radschaer en engelsk Troppestyrke, som
de selv maatte underholde. Det engelske Overherredømme er
dog ikke, som man skulde tro, bleven lagt for Had. Kom
pagniet nar taget Hensyn til Individets Rettigheder og ikke
gjort Forandringer med Hensyn til Religion, Love eller Sæd
vaner. Man bliver derfor heller ikke forundret ved at se Rei
sende uden Fare begive sig endog til Egne, der ikke ligefrem
staar under Storbritanniens Herredømme. Saasnart Kompag
niet havde seet sig istand til at bringe Ro ind i sine politiske
Foretagender, havde det ogsaa opmuntret til Undersøgelser
af dets uhyre Besiddelser og sat Reisende istand til at gjøre
Opdagelser i de tilstødende Landskaber. Disse Opdagelsesrei
ser skal vi nu gjengive i en kort Oversigt.
En af de mærkeligste og tidligste af disse Reiser er
Webbs Reise til Gangeskilderne. Man havde før den Tid
kun usikre 03 modsigende Efterretninger om denne Flod, og
o
00
o
o ¦
co
I—t
'2
<D
.i!
afl
i
I
hg
i
Guvernøren i Bengalen, der indsaa, hvilken Nytte man vilde

høste med Hensyn til Handelens Udvikling, naar man fik un
dersøgt denne store Pulsaare, udrustede i 1807 en Ekspedition
bestaaende af Herrerne Webb, Raper og Hearsay i Følge
med Sipoier, Tolke og indfødte Tjenere. Den 1 April 1808
kom Ekspeditionen til Herd var*) en übetydelig By paa Flo
dens venstre Bred, men dens Beliggenhed netop der, hvor
Floden træder in6 paa Hindustans rige Sletter, har gjort den
til et meget besøgt Valfartssted, hvor man i den varme Aars
tid foretager sine Renselser i Flodens hellige Vand. Man fin
der ikke noget Valfartssted uden Udstillingsboder og Omsæt
ning af Varer og Relikvier; Herdvar er en vigtig Markeds-
P1263 for Heste, Kameler, Antimon, Dyvelsdræk, tørrede
Frugter, Haler, Klus3eliner. Lomul63. og Uldtøier fra Pend
schab, Kabulistan og Kaschmir. Det maa tilføies, atderogsaa
dreves Handel med Slaver paa mellem 3 og 30 Aar til en
Pris fra 10 til 150 Rupier. Det er et interessant Syn paa
dette Marked at se de mange forskjellige Ansigtsformer og
Dragter, at høre saa mange forskjellige Sprog.
Den 12 April reiste den engelske Ekspedition videre for
at naa Gan got ri, idet Veien gik mellem hvide Morbærtræer
og Figentræer til <3uru6var. Lidt længere oppe traf de
primitive Møller byggede tværs over Bækkene mellem Pile
træer og Bringebærbuske. Jorden var frugtbar, men Styrelsens
Tyranni hindrede Beboerne fra at trække fuld Nytte af den.
Kort elter de^vn6te Landet at hæve sig stærkt, men frembragte
dog endnu Ferskener, Aprikoser, Nødder og andre europæiske
Frugtbuske. Derefter kom man ind mellem Fjeldrækker, der
106 til at være U6l«dere fra Himalaya. Kort efter saa man
under en Bakke Baghirati Floden, der er den, som længere
nede kaldes Ganges. Paa den venstre Side var Floden be
grændset af nsie. temmelig nøgne Fjelde ; paa den ksire var
der et frugtbart Dalføre. I Landsbyen Tschivali driver man
1 det store Dyrkningen af den Valmue, som giver Opium
Bønderne led allesammen as Krop, hvilket udentvivl kom af
det slette Drikkevand.
IDschosvara kom man over en Tougbro, der kaldes
»Dschula« og er en besynderlig og farlig Indretning. *Paa
*) Luêlzlc Skrivemaade «Hurdwar*.
REISER I OSTINDIEN. 37
hver Side af Floden «, siger Webb, » driver man to stærke

Stolper ned i Grunden i tre Fods Afstand fra hverandre og
fæster et Tværstykke over dem. Over denne Stillads anbrin-
Tougbro.
ger man et Dusin eller flere svære Touge, der befæstes til
Plugge drevne ned i Jorden. De adskilles i to Afdelinger med
en Fods Mellemrum, og til den fæster man en Tougstige, saa
38 JORDENS OPDAGELSESHISTORtE.
ledes at de danner Rækværket. Smaa Trægrene i halvtredie

og undertiden tre Fods Afstand fra hverandre danner Broba
nen. De er Bom oftest meget tynde og ser ud, som om de
straks vilde gaa istykker, hvilket naturligvis bringer den Rei
sende til at stole paa Hovedtougene og stadig have Tag i
dem. Det første Skridt ud paa en saa vaklende Indretning
er vel skikket til at gjøre en ængstelig, saameget mere som
Gangen frembringer en svingende Bevægelse, og man ikke kan
føle sig tryg, naar man hører Lyden fra den nedenunder strøm
mende Fjeldelv. Broen er desuden saa smal, at naar to Per
soner møder hinanden, maa de begge for at komme forbi.
trykke sig helt ud mod Siderne«.
Ekspeditionen kom derefter til Byen Ba ha rat, hvis fleste
Huse endnu laa i Ruiner efter Jordskjælvet i 1803. Det i
denne By afholdte Marked, Vanskeligheden ved at skaffe sig
Levnetsmidler i de høiere liggende Landsbyer, den centrale
Beliggenhed — Veiene fra Dschemahi, Kedar-Nath og Srina
gar støder her sammen - har til alle Tider givet dette Sted
en vis Vigtighed. Ovenfor Batheri bliver Veien saa slet, at
man maa lade al Bagage blive tilbage. Tilsidst svinder Veien
ind til en Sti, der slynger sig henad Fjeldskraaningerne over
Ur og Stene, saa at man maa gjøre Afkald paa at komme
videre frem.
Devaprajaga ligger ved Sammenløbet af Baghirati og
Alkananda. Den første af disse Elve, der kommer nordenfra,
er vild og skummende, den anden, roligere, dybere og bredere,
stiger i Regntiden ikke mindre end 46 Fod over sin Middel
vandstand. Det er ved Foreningen af disse to Elveløb, at
Ganges dannes, og Stedet er anseet for helligt. Brahminerne
har vidst at gjøre en udmærket Forretning af det ved at an
lægge Damme, i hvilke Pillegrimerne mod at erlægge en liden
Betaling kan foretage sine Renselser uden at være udsatte for
at rives med af Strømmen.
Overgangen over loregik ve 6 2f en
eller »Din6la«. -venne Lro«, fort3elle3 6cr i Le
retningen, »be3taar 2s tre til tire 3tXrke 'louge besa?ste6e til
Klvebre66erne 922 begge 3i6er. Un6er 6i3Be opnXnge3 i Xou
3er paa alle en Xa33e as "lrX 18 kommer i firkant.
I 6enne 3Xtter 6en li.eiBen6e 3ig, og bliver 6erelter me 6et
Iôug trukket over til6en mo63atte 3i6e asen 6er3taaen6eân6«.
Den 13 Mai drog man md i Sri nagar, hvor Indbygger

nes Nysgjerrighed var saa stor, at Øvrigheden sendte Bud til
Engelskmændene med Anmodning om at tåge sig en Tur
rundt om i Byen. Srinagar var allerede i 1796'bleven besøgt
al Hardwick, men var siden bleven næsten fuldstændig øde
lagt i Jordskjælvet 1803 og tillige samme Aar erobret afGork
halierne. Her mødte atter Webb de Mænd. han havde sendt
til Gangotri paa en for ham selv ufarbar Vei. De havde
været ved Gangeskilderne. >En stor Fjeldknat*, siger han,
,paa begge Sider af hvilken det kun Udet dybe Vand flød,
havde en raa Lighed med Kroppen og Munden af en Ko
Den sidste bestaar af et Hul paa den ene Ende, og dette har
Fantasien udstyret saaledes, som man troede at se det, idet
man gav det Navnet »Gaumakki« eller Komunden, og denne
Mund udspyr efter Folkemeningen den hellige Flods Vand.
Længere op var det umuligtat komme. «in6uerne nav6e en
tvXrdrat Fjeldvæg ret for sig, og Ganges syntes at komme
lrem under Sneen ved dens Fod. — Længere frem er aldrig
noên kommen*.
Ekspeditionen fulgte ikke den samme Vei hjemover. Den
kom til Keli-Gangas eller Mandakuis Udløb i Ganges;
det er en stor Elv, som kommer fra Kerdar Fj eldene. Den
mødte uhyre Flokke al Gjeder og Faar belæssede med Korn,
kom issênnem en Mængde Passer, forbi Byerne Badrinath
og Manah og tilsidst i stærk Kulde og Sneveir til Barsu-
Fossen. »Her«, siger Webb, » slutter Pillegrimernes Andagts
øvelser, idet nogle af dem kommer hid for at lade sig over
stænke' af Fossens hellige Vand. Man ser herfra Alkananda
lige til Mundingen af Dalen mod Sydvest, men Flodsengen er
aldeles skjult af et Snelag, der rimeligvis har ligget der i Aar
hundreder«. _
Webb forteller ogsaa lidt om Kvinderne i Manah. ve
har om Halsen, i Ørene, i Næsen osv. Ringe og Smyk
ker al Guld og Sølv, men af grovt Arbeide. Enkelte Børn
havde om Arme og Hals Sølvringe til en Værdi af 600 Ru
pier Om Vinteren er denne By, hvorfra der drives en bety
delig Handel paa Tibet, aldeles nedsneet. Beboerne tåger da
sin Tilflugt til Nabobyerne.
I Badrinath besøgte Ekspeditionen det for sin Helhghed
vidt og bredt berømte Tempel. Bygningens Udseende saavel
40 JORDEXS OPDAGELSESHISTORIE.
udvendig som i det indre lader ingen ane, hvilke Summer

der behøves for at vedligeholde det. Det er en as Indiens
ældste og mest anseede Helligdomme. Renselserne foregaar
i Damme med svovlholdigt, meget varmt Vand. »Man reg
ner et stort Antal varme Kilder«, siger Beretningen. -«ver
af disse har sin særegne Kraft, og Brahminerne forstaar sik
kerlig meget vel at føre sig dem til Nytte. Herved ser den
fattige rille^rim under Udøvelsen as de paadu6te Va3knjnêr
sin Pung blive tømt, efter hvert som han selv bliver renset
for sine Synder, og den Mængde Afgifter, der opkræves paa
denne Vei til Paradiset, kan nok bringe en paa den Tanke,
at den snævre Vei, ikke er den billigste*. Dette Tempel har
som underliggende Gods 700 Landsbyer dels overlagte as Re
gjeringen som Pant for modtagne Laan, dels modtagne som
Gaver af Private, der har kjøbt dem i denne Hensigt.
Den iste Juni var Ekspeditionen i Dsehosimah. Her
fik den Brahmin, der tjente som Fører, Ordre fra Regjeringen
i Nepal til snarest muligt a* bringe de Reisesde over til Kom
pagniets Besiddelser. Man havde endelig faaet øinene op
for, at Engelskmændenes Undersøgelser foretoges ligesaa meget
i politiske som i geografiske Øiemed. En Maaned elter kom
Webb og hans Følge til Delhi. Man havde fuldstændig un
dersøgt Gangesflodens øvre Løb, opdaget Kildefloderne Baghi
rati og Alkananda og saaledes fuldstændig naaet det Maal,
Kompagniet havde stillet dem.
I Aaret 1808 besluttede den engelske Styrelse at sende
et nyt Gesandtskab til Pendschab, som da beherskedes as Ren
scheit-Singh. Den anonyme Beretning om den, der er kleven
optaget i Annales de Voyage, indeholder adskillige interes
sante Enkeltheder, hvorfor vi skal gjøre et lidet Uddrag
al den.
Den 6 April 1808 kom den engelske Officer, hvem Rei
sen var bleven overdraget, til Herdvar, hvor paa det aarlige
Marked henved en Million Mennesker samles. I Boria mel
lem Dshumma og Setledsch blev den Reisende et Naal for
Kvindernes paatrængende Nysgjerrighed, da de bad om at
maatte aflægge ham et Besøg. » Deres Blikke og Miner «,
forteller Beretningen, tilkjendegav deres Forundring. De kom
hen imod mig leende af ful6 Hals; det var min Ansigtsfarve,
som vakte deres Munterhed. De spurgte mig om alt muligt,'
/
REISER I OSTIXDIEN. 41
om jeg ikke gik med Hat, om jeg udsatte mig for Solen, om
jeg bestandig holdt mig skjult eller om jeg havde noget over
mig, naar jeg gik ud, om jeg laa paa Bordet i mit Telt; min
Seng stod paa den ene Side bag de tiltrukne Gardiner. Der
efter undersøgte de denne med den største Omhyggelighed og
tilsidst Teltet og alt, hvad der fandtes i det. De havde alle
sammen en Bmul< Figur, behagelige og reêimNîFe Træk,
og deres olivenfarvede Hud dannede en behagelig Modsætning
mod deres hvide, regelmæssige Tænder, noget som er almin
deligt for alle Pendschabs Beboere
Mustafabad, Mulana og Umballa blev derefter
besøgte. Landet tilhører Sikherne, der udmærker sig ved
Velgjerenhed, Gjæstfrihed og Sandhedskjærlighed. De er,
siger Forfatteren, Indiens ædleste Stamme. Man kom til Pa
tiata, Makeura, Feguara, Udamitta, hvorhen Lord Lake
var naaet,da han 1805 forfulgte en Mahratter-Høvding, og til
sidst til Umritsar uden at have havt noget Uheld. Um
rit3ar er bedre bygget end Iîn6u3tan3 store Stæder. Den er
Hovedmarkedet for Handelen med Sjaler og Safran saavelsom
andre af Dekkans Handelsvarer.
»Den i4«, fortæller den Reisende, »besøgte jeg efterat
have taget hvide Sko paa Fødderne og iagttaget de fornødne
Formaliteter »Amretsir« eller Udødelighedens Driks Dam,
kvoraf Staden har sit Navn. 'Den er omtrent 135 Skridt i
Firkant og bygget af brændt lVlurgten ; midt i den hæver der
sig et prægtigt Tempel, indviet til Gurugovind-Singh. En vel
vedligeholdt Vei fører hen til det; det er lige prægtigt udsty
ret udvendig som indvendig, og Radschaen lader ofte paa
egen Bekostning anbringe nye Forsiringer. Paa dette hellige
Sted ligger under en Baldakin af Silke den af .Guru med Gu
ru-mukti- Skrift skrevne Lovbog. Templet kaldes »Hermen
del« eller Guds Bolig, og henved 600 »Akali« eller Præster er
ansatte til Tjeneste i det. Disse har bygget sig bekvemme
Boliger for de frivillige Gaver fra andægtige troende, der be
søger Templet. De er Gjenstand for en overordentlig Ærbø
dighed, men er ikke altid saa ganske frie for Laster, og naar
de faar Penge, sætter de dem lige saa hurtigt overstyr, som
de har erhvervet dem. Der er hver Morgen en mærkværdig
stor Tilstrømning til Templet af smukke Kvinder, og de for-
\
nemste af disse staar med Hensyn til Skjønhed og Holdning

langt over Kvinderne af Hindustans lavere Klasser«.
Fra Umritsar kom Officeren til Lah ore. Det er ret
mærkværdigt, hvad han forteller om Levningerne af denne
store Stad i Begyndelsen af vort Aarhundrede. »ve overmaade
høie Mure«, siger han, »er udvendig forsirede i den orientalske
Luksus, rigeste 3mass. men de staar for Fald ligesom Stadens
Moskeer og Huse. Tiden har lagt sin ødelæggende Haand
paa den som paa Delhi og Ågra. Lahores Ruiner har
allerede en ligesaa stor Udstrækning som disse gamle Ho
vedstæders«.
Tre Dage efter Ankomsten fik den Reisende Audiens hos
Rendscheit-Singh, der modtog ham meget forekommende og
især underholdt sig med ham om Militærvæsenet. Radschaen
var da 27 Aar gammel og vilde kave seet godt ud, dersom
han ikke havde mistet det ene Øie i Kopperne. Hans Mané
rer var ligefremme, nedladende, og dog følte man straks Her
skeren i ham. Efterat have seet Schah Dschahans Grav,
Schalamar og andre Lahores Seværdigheder begav Officeren
sig tilbage til Delhi og Kompagniets Besiddelser. Man skyl
der ham en bedre Kjendskab end før til dette mærkelige
Land, der ikke saa længe efter skulde vække den engelske
Styrelses umættelige Begjærlighed.
Aaret efter (1809) sendte Kompagniet et Gesandtskab be
staaende af Nicholas Hankey Smith, Henry Ellis, Ro
bert Taylor og Henry Pottinger til Sindhis Emirer.
Den medfølgende Eskorte kommanderedes af Kaptein Charles
Christie.
Et Skib bragte Gesandtskabet til Keratschi, hvilken
Fæstnings Kommandant ikke vilde tilstede dem Landgang,
førend han havde faaet nærmere Ordre fra Emirerne. Der
blev vekslet endel Skrivelser, inden Gesandten, Smith, fik ord
net det gjensidige Rangforhold mellem Generalguvernøren og
Emirerne. Kommandanten undskyldte sig endelig med, at han
ikke forstod persisk, og erklærede sig beredt til, for at fjærne
al 6run6 til W3sol3taaelBe. at lade dræbe eller blinde, alt
efter Gesandtens Ønske, den der havde skrevet Brevene. Denne
Erklæring blev modtaget som tilfredsstillende af Engelskmændene,
der forøvrigt modsatte sig den Skyldiges Afstraffelse.
Emirernes Breve var holdte i en Tone af foragtelig Over-
seen og samtidig dermed lod de en Styrke paa 8000 Mand

rykke frem samt lagde alle mulige Hindringer iveien for En-
ZeiBkmXn6ene3 Forsøg paa at skaffe sig endog de mindste
Oplysninger. Efter langvarige Underhandlinger, hvorved den
britiske Stolthed mere end engang blev ydmyget, fik Gesandt
skabet endelig Tilladelse til at begive sig til Haiderabad.
Bortenfor Keratschi, Sindhis fornemste Eksportsted, lig
ger der langs med Havet en udstrakt, tør og træløs Slette.
Man. behøver fem Dages Reise, tør man kommer til Tat ah,
Sindhis gamle Hovedstad, men nu forladt og i Ruiner. Tid
ligere stod den ved Kanaler i Forbindelse med den mægtige
Sindh, der i sin Munding ligner en Havbugt. Pottinger sam
lede nøiagtige Efterretninger om den, og hans Beskrivelse er
endnu den bedste og fuldstændigste, man har.
For nærmere at lære Landet at kjende, var- man under et
rimeligt Paaskud forud bleven enig om, at Gesandtskabet
skulde reise til Haiderabad i to Afdelinger paa forskjellige
Veie. Man naaede snart Staden, men nu begyndte der en
Række Underhandlinger lig de tidligere, inden Gesandten, der
ikke vilde bøie sig for Emirernes ydmygende Paastande, blev
mo6taget. »Den Fjældskræntc, siger Pottinger, »paa hvilken
Østsiden af Fæstningen i Haiderabad er bygget, Husene^ og
endog Fæstningsværkerne var besat med Folk ai begge Kjøn,
der ved Raab og Bifaldsytringer vilde vise os sin Velvilhe.
Ved Ankomsten til Paladset blev Engelskmændene ved Af
stigningen modtagne af Uli-Mohammed-Khan og flere høie
Embedsmænd, der gik foran os henimod en stor aaben Plat
form, ved hvis ene Ende Emirerne sad. Platformen var dæk
ket med rige persiske Tæpper. Saasnart Gesandten satte sig
i Bevægelse hen imod dem, reiste Emirerne sig og blev
staaende, indtil han havde naaet den for ham bestemte Plads,
der var betegnet med et dro6eret Tæppe, medens Følget blev
tilbage udenfor dette. Fyrsterne forhørte sig meget høfligt
om hver enkelts Befindende, og forøvrigt hengik hele Audi
ensen med Komplimenter og Høflighedsytringer. — Fyrster
nes vralter var besatte med en mængde Ædelstene foruden
dem, der var indfattede i Hæfter og Skeder paa deres Sværd
og Dolke, og Smaragder og Rubiner af ualmindelig Størrelse
glimrede i deres Skjærf. De sad efter Alderen, den ældste 1
Midten, den anden paa høire, og den yngste paa venstre Side.
Et let Filttæppe dækkede Pladsen, og ovenpaa dette laa et

Silketæppe en Tomme tykt og netop stort nok til at alle tre
Fyrster kunde faa Plads paa det».
Sindhs Fyrster (1809).
Beretningen ender med en Beskrivelse over Haiderabad,

hvilken Fæstning neppe vil6e være 13t2n6 til at modstaa et
Angreb af en europæisk Fiende, og med forskjellige Betragt
cnkiîe OG POTTINGER. 45
ninger angaaende Gesantskabets Øiemed, der var at lukke

Sindhi for Franskmændene. Saasnart Traktaten var afsluttet,
vendte Engelskmændene tilbage til Bombai. Denne Reise
gjorde Kompagniet nærmere bekjendt med et af dets Nabo
lande oss gav vigtige Oplysninger om Hjælpekilder og Pro
dukter i et Land, der gjennemstrømmes af en uhyre Flod, de
gamles Indtis, der har sine Kilder i Himalaia og skaffer en
let Adgang til en uhyre Landstrækning. Reisens Naal var
mere politisk end geografisk, men Politiken varsom saa mange
Gange tidligere Videnskabens Tjener.
Den Smule, man tidligere havde vidst om Strøget mellem
Kabulistan, Indien, Persien og Havet, var ligesaa ufuldstæn
dig som feilagtig, og Kompagniet, der var overmaade vel til
freds med den Maade, paa hvilken Kaptein Chr i stie og
Lslwant Pottinger havde udført sit «verv, besluttede at
betro dem en ligesaa vigtig som vanskelig Sendelse, nemlig
overland og gjennem Belutschistan at støde til Gesandten i
Persien, General Male olm og paa denne lange Vei samle
fuldstændigere og nøiagtjgere Oplysninger om Landet, end
man før havde. Der var ingen Mulighed for at bereise Lan
det i europæisk Dragt; dertil var Belutscherne alt for fanatiske.
Christie og Pottinger henvendte sig derfor til en Hindu-Kjøb
man6, der leverene Heste til Regjeringen i Na6ra3 og Ben
galen. Denne udstyrede dem som sine Agenter i Xelat. Be
lutschistans Hovedstad.
Den 2 Januar 1810 gik begge Officerer i Bombai ombord
paa et Fartøi bestemt til Sonmini, den eneste Søhavn i Pro
vindsen Lhossa, hvilken de naae6e etterat have anløbet Pur
bender paa Guzurat-Kysten. vet Strøg, de Reisende kom
igjennem, før de naaede Bela, var en eneste uhyre Saltsump,
bevokset med Dschungel. »Dschammen« eller Øvrighedsper
sonen i denne By var en forstandig Mand, der ved en Mængde
Spørgsmaal viste sin Lyst til at lære. Han overdrog til Høv
dingen for Bezendschoerne, en Belutscherstamme, at føre dem
til Kelat. Der var et ganske andet Klima end i Bombay, og
ved Overgangen over Fjeldene led dnriLtie og rottinger
meget af Kulden, som var saa stærk, at Våndet frøs i Vand
3Xl<l<ene.
»Xelat«> sisser kottinsser, »er neie IZelu^3ekistan3 Iôve6.
sta6, oss 6eras kommer Navnet, 6er detter 3ta6en. ven liss-
46 JOEDENS OPDAGELSESHISTORIE.
ger paa en Høide paa Vestsiden af en veldyrket Slette eller

Dal 8 engelske Mile lang og 3 Mile bred, og som tor Stør
stedelen optages af Haver. Staden er bygget i en Firkant,
der paa de tre Sider er omgivet af en Lermur paa en Snes
Fods Høide med fremspringende Værker i 250 Skridts Afstand
fra hverandre. Disse er ligesom Murene forsynede med Sky
deskaar for Musketild. — Jeg fik ikke Anledning til at se det
indre af Paladset, men det ser ikke ud til at være andet end
en forvirret Klynge af almindelige Lerhuse med flade Tager
det hele omgivet af lave Mure med Brystværn og Skydeskaar.
Man regner henved 2500 Huse i Byen og dertil omtrent halvt
3aa mange i Iôr3tX6erne; de er bvAFe6e af Ljn6in^3vZerl< og^
svagt brændte Mursten med Ler som Bindemiddel. Gaderne
er i Regelen bredere, end de pleier at være i asiatiske Stæ
der, og som oftest paa begge Sider forsynede med ophøi
ede Fortouge for Fodgjængere. Midt i dem er der en aaben
Rendesten, der volder adskillig Uleilighed, da man kaster al
skens Affald og Smuds ud i dem, og Regnvandet bliver staa
ende uden Afløb, eftersom der ikke er nogetsomhel-t Paabud
om deres Rengjøring. En anden Aarsag til Urenlighed og
Mangel paa Velvære kommer fra den Skik at lade Husenes
øvre Stokværk springe ud over de lavere, hvorved Undereta
gerne bliver mørke og fugtige. — Xelat3 Basar er stor og
velforsynet med Varer af alle Slags. Der er hver Dag Kjød,
Grønsager og andre Levnetsmidler at faa for godt Kjøb«.
Befolkningen bestaar efter Pottinger af to skarpt adskilte
Klasser Belutscherne og Brahvierne, som hver igjen er delt
i en stor Mængde Stammer. De første ligner Perserne i
Udseende og Sprog, hvorimod Brahvierne har bevaret en
Mængde hinduiske Ord. Talrige Forbindelser mellem disse to
Klasser har frembragt en trevle.
Belutscherne stammer oprindelig fra Mekrans Bjerge. De
er Sunniter eller anerkjender de fire første Imaner som Profe
tens legitime Efterfølgere. De har alle et Hyrdefolks Dyder
og Feil; de er gjæstfrie, men dovne og tilbringer Størstedelen
af sin Tid med at spille og rvê. De nsier sig i Regelen
med to Koner, og mindre skinsyge end andre Musselmænd
lader de dem vise sig for fremmede. De er udmærkede Skyt
tere, lidenskabelige Jægere, meget tapre og hengivne til at
foretage Røvertog, som de kalder »Tschepao«. Det er især
CHRISTIE OG POTTINGER. 4/
Nheronierne, de vildeste og mest rovlystne af dem, der fore

tager saadanne Tog.
Ll-akvierne er et en6nu uroilFere IôlêsNr6. De er stærke
Belutscher-Krigere (elter Pottinger).
og smidige som 522 og taaler lize godt den Kol6e Fjeldluft

og Lavlandets stærke Hede. De er smaa, men tapre, udmær
kede Skyttere, lize 332 or6nol6ne som Nettenerne og endnu
mere rovlystne end dem. »Jeg har ikke seet noget asiatisk
Folk, som ligner 6em«, siger Pottinger; »en stor Mængde af
dem bar brunt Håar og Skjæg«.
Efter et temmelig kortvarigt Ophold i Kelat ansaa vore
to Reisende, der fremdeles udgav sig for Hestehandlere, det
for bedst at fortsætte Reisen, men istedetfor at følge den al
mindelige Vei til Kandahar, reiste de gjennem et tørt, tyndt
befolket Land, der vandes af Elven Kai s ser, som udtørres
om Sommeren. De naae6e Grændsen af Afghanistan ved en
liden By, som kaldes Noschki eller Nuschki. Her forestil
lede Belutschere, der syntes at være velvillig stemte, dem
Vanskeligheden ved at naa Khorassan og dets Hovedstad
Herat over Seistan. *Gaa til Kerman sagde de, »over Ked
sche og Benpur eller over Serhed, en Landsby paa Grændsen
af Belutschistan, og derfra videre ind i Nermanschir«. Den
Tanke at reise paa to forskjellige Veie 6ukl<e6e straks op
baade hos Christie og Pottinger. Det var rigtignok imod de
res Instruktioner, »men«, siger Pottinger, »vi fandt vor Und
skyldning i den übestridelige Fordel, man vilde faa gjennem
den mere udvidede geografiske og statistiske Kjendskab til det
Land, vi skulde undersøge, naar hver reiste for sig, end naar
vi var sammen
Christie reiste først over Duschak, og vi skal senere
komme tilbage til ham Nogle Dage efter fik Pottinger, som
endnu var i Nuschki, Breve fra sin Korrespondent i Kelat, der
underrettede ham om, at Udsendinge fra Emirerne i Sindhi
var ham i Hælene, at han var bleven kjendt af dem, og at
han af Omsorg for sin egen Sikkerhed burde skynde sig at
reise. Den 25 Marts begav han sig derfor afsted til den gan
ske lille By Sera v an, tNt ved Afghanistans Grændse. Un
derveis saa han besynderlige Mindesmærker, Grave eller Altere,
der tilskreves »Gebrerne«, Ildtilbederne, eller som de nu kal
des, »Parserne«.
Seravan ligger seks engelske Mile fra Seravani Fjeldene i
en øde, nøgen Egn, og kun den stadige og rigelige Vand
mængde i Zeli har været Aarsag til, at den blev anlagt og
kan beståa. Man begriber, hvilket uvurderligt Fortrin Våndet
giver i et Land, der stadig er udsat for Tørke, Misvækst og
Hungersnød.
CHRISTIE OG POTTINGER. 49
rottinger kom 6eretter til Qan63kabet K har an, der er

berømt for sine stærke og udholdende Kameler, og derfra md
i den Ørken, som optager den sydligste Del af Afghanistan.
Sanden er der 323 fin, at man neppe kan føle de enkelte
Sandkorn, og naar det blæser, danner den Bakker paa ti til
tyve Fods Høide, adskilte ved dybe Dale. Selv i stille Veir
er der saamegen Sand i Luften, at den giver Anledning til
mærkværdige Luftspeilinger, hvorhos den ved at trænge md i
Øine, Mund og Næsebor, frembringer en stærk Svien og for
aarsager en uudslukkelig Tørst.
Da rottinger kom md i Mekran, maatte han udgive sig
for en »Pyrzadeh« eller Helgen, da alle Mennesker var Røvere,
og han i sin Egenskab af Kjøbmand kunde være sikker paa
at blive udsat for de største Übehageligheder. Efter Lands
byen Gul i Landskabet Daizuk kom han ti! de ødelagte Stæ
der Asmanabad og Hefter og til Byen Purah, hvor han
blev nødt til at tilstaa, at han var en Franghi, til sin Førers
store Ærgrelse, da denne havde levet sammen med ham i to
Naane6er u6en at nære noên Ivivl om hans Hellighed, og
han nav6e givet ham mange Beviser derpaa. Tilsidst naaede
han aldeles udmattet og næsten uden Midler Ben pur, hvilket
Sted i Aaret 1809 var bleven besøgt af Mr. Grant, Infanteri
Kaptein ved de bengalske 3ipoier. Denne Oincer nav6e etter
la6t sig et udmærket Minde paa Stedet, og den Reisende be
gav sig derfor, stolende paa dette, til Serdaren ; men denne var
saa langt fra at yde ham nogen Understøttelse, at han foru
den den rigtignok übetydelige Foræring, som rottinger kunde
give ham, endnu afnødede ham et Par Lommepistoler, der
havde været ham til megen Nytte paa hans Vandringer.
Bas man er det sidste faste Bosted i Belutschistan. Her
er en meêt de3SAt Xil6e me 6Koên6e, 3vovlnol6jgt Van6,
30M LelutLCnerne anser for et u6mXrket I^N3emi66el for
3v^6omme.
?er3ien3 (^rXNBer er intet min6re en 6vi6en3kadeliss be-
Btemte ; 6er er o^3aa et bre6t LZelte af ikke nsitralt, men
omtv!3tet I.an6, 6en 3ta6iê 3kuepla63 for blo6iê Klampe.
ven lille 3ta6 I^. ess an i lisssser messet vak-
kert; 6et er en eller rettere en belastet Iân63bv
me 6nsie, vel ve6lissenol6te Nure me 6'laarne. Iî6t iNNssere
in6e i ?er3ien 3elv, kommer man til Lem, 6er ti6lissere var
Jordens Opdagelseshistorie. 111. 4
en stor Stad, saaledes som det viser sig af de udstrakte Rui

ner omkring den. Her blev Pottinger modtaget af Statholde
ren med meên Hjertelighed. »Da han var kommen i Nærhe
den af det Sted, hvor jeg befandt mig«, fortæller vor Reisende,
vendte han sig om til en af Følget og spurgte efter Fran
gien«. Jeg blev betegnet for ham, og han gav mig med Haan
den et Tegn til at følge ham, me6en3 det Blik, hvormed han
maalte mi^ fra 'lop til laa, u6trvkte nan3 Iôld2UBeiBe over
mit Udseende. Det var ogsaa besynderligt nok til at und
skylde hans Uhøflighed; jeg havde en grov Belutscherskjorte
paa og et Par Benklæder, som engang havde været hvide, men
nu efter seks Ugers stadige Brug skiftede i brunt og var dyg
tiss forrevne. Hertil kom en blaa Turban, et Stykke Toug
som Bælte og en tyk Stok, der havde været mig til megen
Nytte underveis som Forsvarsvaaben mod Hundene«. Trods
sit forrevne Udseende blev Pottinger dog mødt af Statholde
ren med al den Velvillie, man kunde vente sig af en Mussel
mand, og forsynet med en Fører til Kerman.
Den 3 Mai naaede Pottinger denne By med Følelsen af
at have tilbagelagt den vanskeligste Del af sin Reise og at
kunne anse sig for frelst. Kerman er Hovedstad i det gamle
Karamanien og var under Afghanernes Herredømme en blom
strende Stad, hvis Sjaler kunde maale sig med dem fra
Xa3cnmir. Nu blev rottinger Vidne til en Begivenhed, der er
almindelig nok i disse Lande, hvor et Menneskeliv kun har
liden Betydning, men som hos en Europæer altid vækker For
færdelse og Afsky. Statholderen var paa engang Schahens
Svigersøn og Brodersøn og dertil en Søn af hans Hustru.
»Den 15 Mai holdt Fyrsten selv«, fortæller han, »Dom over
no^le NZen6, som var dleven anklagede for at have dræbt en
af deres Tjenere. Man kan vanskelig giøre sig nogen Fore
stilling om den Uro og Frygt, af hvilken Indbyggerne led hele
Dagen over. Regjeringens Embedsmænd bestilte ingenting.
Folk blev førte frem som Vidner uden nogen foregaaende
Stævning. Jeg saa et Par Stykker blive bragte til Paladset i
en Tilstand, der ikke kunde have været værre, om de var ble
ven førte lige til Retterstedet. Klokken tre om Ettermiddagen
fældte Fyrsten Dom over dem, der var bleven overbeviste.
Nogle ståk man Øinene ud paa, paa andre afskar man Tun
gen, Ørene, Næsen eller Læberne, atter andre mistede begge
Hænder, Fingre eller Tæer. Jeg hørte, at saalænge Ekseku

tionen vårede, sad Fyrsten ved det samme Vindue, jeg havde
seet ham ved, og gav sine Befalinger uden mindste Tegn
paa 3krZek eller Afsky for, Kva6der foregik i hans Paasyn«.
Fra Kerman kom Pottinger til Schere-Bebig, en By,
der ligger lige langt fra Jezd, Schiras og Kerman, derfra til
Ispahan, hvor han havde den Glæde at gjense sin Medrei
sende Christie, og tilsidst til Meragha, hvor han traf General
Malcolm. Det var syv Maaneder, siden de Kav6e forla6t Bom
bai. Christie havde tilbagelagt 2255, Pottinger 2412 engelske
Mile.
Vi maa nu gaa tilbage og se, hvorledes Christie havde
forstaaet at klare sig paa den farlige Vei, han havde slaaet
s£\d paa. Det var gaaet bedre og lettere, end han havde
Han forlod Noschki den 22 Marts og kom over V at-
sch uti Fjeldene til en udyrket, næsten øde Egn, der strækker
/ sig helt hen til Floden Hilmend, som løber ud i Hamun-
J^-^ søen. »Hilmend«, siger Christie i sin Beretning til Kompag
niet »Isder etterat være kommen forbi Xan6akar mod S. V.
og V.. derefter ind i Seistan, hvor den gjør en stor Bue langs
Bjerglandet og danner tilsidst en Sø. Ved Pellalek, hvor vi
O saa den, er den næsten 1200 Fod bred og meget dyb. Van
—det er udmærket og ved Render frembringer det Frugtbarhed
I^ i en halv Mils Bredde paa begge Sider, hvorefter Ørkenen
tåger fat med lodrette Skrænter. Flodbredderne er besatte
med Tamarisker og bruges til Græsgange for Kreaturene*.
Seistan er ikke mere end 500 engelske Kvadratmile i Ud-
3tlXkninss. vet lisssser 922 desssse 3i6er 2f ?!o6en, Bom kvert
overBvsmmer Iân6et.
I TI om 62 r ops6sste d!kri3tie en I^lin6u, til kvern kan
var dleven andelalet. Oenne 1226ec1e K2M til 2t 3en6e sine
lselut3cker tilbasse oss u6ssive 3iss lor en killessrim.
v2sse Benere kom K2N til VuBck2k, 6er 055322k216e3 I)3ckel
1212026. »I.evninsserne 2f 6en ss2mle Lv«, Bisser K2N, »k2r
min63t lisse322 3tor I^63trXkninss 30M Ispakan. ven kar lisse
3om alle 3ei3tanB Lver vZeret d>sssset af kalvdrNn6te Nur3ten.
Iû3ene var paa to oss Kav6e Xuppeltasse. vet nve
V3ckellalaba6 er en renliss, vakker oss triveliss Lx me6Kenve6
et ?ar tu3en6e Iû3e oss en ret vel tordnet L232r«.
TRC '¦¦"
FOLKLJtC.iv i La
Mellem Duschak og Herat traf Christie ingen Vanskelig

heder, oss det gjaldt blot at vedligeholde sin Rolle. Herat
ligger i en af høie Fjelde omgiven Dal, der gjennemstrøm
mes af en frugtbargjørende Elv, hvorfor man ikke ser andet
end Lunde og Haver. Staden indtager et Rum af fire engel
ske Kvadratmile samt omgives af en med Taarne forsynet
Mur og en van6fvl6t Grav. Store Basarer med en Mængde
Boder er foruden Meschede Dschuma eller Fredagens Moske
dens fornemste Bygverker. Den er fremfor nogen anden By
vel afgrændset og tæt befolket; Christie anslaar Indbyggernes
Antal til 100,000. Den er 3an63vnliFvi3 det uafhængige Asias
vigtigste Handelsplads, Oplagssted for Handelen mellem Kabul,
Kandahar, Hindustan, Kaschmir og Persien og Hovedmarked
for Silkevarer, Safran, Heste og Dyvelsdræk. » Denne Plante «,
siger dnri3tie, «bliver to til tre 506 n»i. Stængelen er to
Tommer tyk og ender med en Skjærm, der, naar den er moden,
er gul og ligner Blomkaal. Hinduer og Belutscher sætter
stor Pris paa den; de spiser den efterat have stegt Stængelen
i Asken og stuvet Blomsten som andet Grønt, men den be
holder desuagtet sin übehagelige Lugt og Smag». Som saa
mange andre Byer i Orienten har Herat smukke offentlige
Haver, men de holdes ikke iorden, undtagen forsaavidt som
man samler Frugten og sælger den paa Basaren.
Efter en Maaneds Ophold i Herat i Egenskab af Heste
handler forlod Christie Stedet efter listigen at have udbredt
det Rygte, at han vilde vende tilbage, saasnart han havde
fuldført sin Valfart til Mesched. Han begav sig til Jezd gjen
nem et af Usbekerne hærjet Land, i hvilket disse havde øde
lagt de for Regnvandet bestemte Damme.
er en messet 3tor Lv, vel detolket oss lissssen6e tXt
ve6en 3an6srken. Nan Kal6er 6en »var ul eller
lilbe6eiBen3 3a?6e. ven er del<ên6t for 6en 3ikkerde6, Le
doerne lever un6er, nvilket MXsstiss kar di6rasset til
ssen af 6en3 tân6el me 6ttin6uBtan, ?erBien oss
Lass6a6. »LaBaren«, Bisser dnriBtie, »er 3tor oss vel forBvnet.
3ta6en nar 20,000 Iûse foruten (êberne3, ny,3 ressneB
til 4000. ve er virl<3omme oss flittisse, men lever un6er et
ssru3omt lrvlc.
I^ra til I3panan er 6er sso6 Vei, 170 enssckke Nile
lanss. d!nri3tie toss i I3pari2n in 6i Emiren I^6 Vaule3 ?ala63.
Han nav6e her den Glæde at tratte rottinger, saaledes som

vi før har fortalt, og begge kunde ønske hverandre tillykke
med saa heldigt 2t have været istand til at udføre deres Op^ve og
efter en saa lang Reise i Lande med fanatiske Befolkninger at
være slupne saa vel frem. Af nva6 ner er fortalt, vil man kunne
se, at Pottingers Reiseberetning er overmaade interessant.
Den er meget mere omstændelig end hans Iôr^'NNêre3 og
in6eno!6er en Masse vNr6isul6e historiske og statistiske Oplys
ninger samt geografiske Beskrivelser.
Lige fra Midten 2f det 18de Aarhundrede havde Afgha
nistan været hjemsøgt af uafladelige, blodige Borgerkrige.
Tronprætendenter med større eller mindre Ret til Herredøm
met havde hærjet Landet med Ild og 3vZer6 og gjort det til
en Ørken, hvor Ruinerne af de ødelagte Byer vidnede om dets
tidligere Velstand og Blomstren/ hvad der nu syntes forsvun
den for bestandig.
I Aaret 1808 herskede Schudschan-Ul-Mulk i Kabul. Eng
land, der var bleven uroligt over Napoleons Plan at angribe
det i In6ien og de Forsøg, han gjennem General Gardane
nav6e gjort 922 at slutte et Forbund med Schahen af Persien,
besluttede at sende et Gesandtskab til Kongen af Kabul for
at vinde ham for Kompagniet. Man valgte Nount3tuart
Elphinstone, der har givet os en særdeles interessant Be
skrivelse over sin Reise. Man skylder ham fuldstændig nye
Efterretninger om hele dette Strøg og dets Befolkning. Hans
Beretning har endnu stort Værd, og man læser med megen
sornsieise hans IôrtXiiinêr om Xaiderne og andre Lier^.
folk, der har tasset Del i de i den aller3i63te Tid soressaae6e
Lessivenne6er.
Elphinstone forlod Delhi i Oktober 1808 og kom til Ka
nund paa Grændsen af en Flyvesansdørken, derefter til Sche
k2vutti, et 2f li.a63cnputer bedoer Distrikt, og mod Enden
as Oktober til Singauna, en smuk By, hvis Radscha var en
passioneret Opiumsryger. »Han var«, forteller den Reisende,
»en liden Mand med store paa Grund af Opiumsnydelsen,
dlo63pXN3te Sine og med et Skjæg, der paa begge Sider var
bøiet op mod Ørene, hvorved han fik et vildt, skrækindjagende
Udseende«.
Dschunschuna med sine Haver gjør et forfriskende
Indtryk midt i Ørkenen. Det staar ikke under Radschaen al
Bikanir, hvis Indtægter ikke overstiger en Million Kroner. Dette

maa endog ansees for meget i et saa tørt og øde Land, der
overalt huser Millioner af Rotter foruden Skarer af Gazeller
og vilde Æsler. Veien mellem Sandhøiderne var meget
smal«, siger Elphinstone ved Beskrivelsen af sin Karavanes
Marsch. »To Kameler kunde neppe gaa Side om Side, og
saasnart en af dem kom udenfor Veien, sank den ned i San
den som i en Snefon, hvorfor ogsaa den mindste Forstyrrelse
i Fronten standsede hele Karavanen, ligesom Fortroppen maatte
stoppe op, hvis de bagerste ikke kunde komme med, og man
stadig maatte røre Trommen, for at ingen skulde komme bort
fra Førerne og blive borte meiiem Sandmasserne*. Det hele
lignede Marschen af en Hærafdeling, hvortil ogsaa Bevæbnin
gen og Uniformerne bidrog, og havde ikke Udseende af et
fredeligt Gesandtskab. Man kan føle sig fristet til at benytte
det bekjendte spanske Mundheld for at udtrykke fremmede
Sæder og Tanker og sige Cosas de India^ ligesom man siger
Cosas de Espana.
»Vandmangelen«, fortæller Gesandten videre, »og den
slette Le3k2tlenne6 af det, man tan6t, var uu6no!6eli^ for vore
Soldater og Tjenere. Der var rigtignok Overflod af saftige
Vandmeloner, men det bidrog ikke til at styrke Sundheden.
Størsteparten af de os ledsagende indfødte Hinduer blev an
grebne af Snigfeber og Blodgang, og i den første Uge, vi op
holdt 03 i Bikanir, døde der 40 Mand«.
"Bikanir gjør paa Frastand et godt Indtryk, men er kun
en forvirret Hob af Hytter omgivne af en ussel Jordvold. Lan
det var dengang hærjet af fem forskjellige Korpser, og de to
krigførende Magter sendte Bud paa Bud til den engelske Ge
sandt for at faa hans Hjælp eller idetmindste en moralsk Un
derstøttelse.
Elphinstone fortæller om sin Modtagelse hos Radschaen
af Bikanir. »Dette Hof er aldeles forskjelligt fra alle dem,
jeg ellers har seet i Indien. Mændene var hvidere end Hin
duer og havde jødiske Ansigtstræk. De havde prægtige Tur
baner. Radschaen og hans Slægtninge havde flerfarvede Huer
besatte med Ædelstene. Radschaen lænede sig paa et Staal
skjold med drevet Arbeide i Midten og besat med Rubiner og
Diamanter i Randen. Kort efter (vor Indtrædelse) foreslog
Radschaen, at vi skulde unddrage os Heden og Tilskuernes
"^-
ELPHINSTONE. 55
Paatrængenhed. — Vi satte os paa Jorden etter indisk Sæd

vane og Radschaen begyndte en Samtale, i hvilken han for
talte os, at han var en Vasal af Velni3 Behersker, og at Delhi
Bajaderer.
stod under engelsk Herredømme, hvorfor han i min Person

vilde hylde min Regjering. Han lod bringe Fæstningens Nøg
ler og vilde overlevere mig dem, men da jeg ingen Fuldmagt
kavde for et såkant lilfZelde, afslog jeg at modtage dem, 03

iik K2M om3ider til at bekolde dem. Ln 3tund elter kom der
en lrop L2jaderer md, 3om dan3ede 03 Bang, iige indtii vi
tog
Naar man forlader Bikanir, kommer man ind i en Ørken,
i hvilken Muschkurd og Bahavalpur ligger. Her blev
man modtaget af en stor Folkemasse. Hyphasis, den Flod,
som beseiledes af Alexanders Flaade, svarede ikke til den
Forestilling, en saadan Erindring var skikket til at vække.
Dagen efter kom Bahavil Khan, Statholder i en af Afghani
stans østlige Landskaber, som Overbringer af prægtige Foræ
ringer til den engelske Gesandt, hvem han ledsagede langs
den høire Bred af Hyphasis til den for sin Silkeavl berømte
By Mul tan. Kommandanten i denne By var bleven yderlig
forskrækket ved at høre Engelskmændenes Ankomst og var i
stor Uvished om, hvad han skulde gribe til, hvis de skulde
forsøge at tåge Byen med Storm eller forlange dens Overgi
velse. Han blev imidlertid beroliget, og det kom til en meget
venskabelig Sammenkomst. Elphinstone giver en interessant,
dog maaske lidt udsmykket Beskrivelse over den. »Komman
danten*, siger han, »hilsteMr. Strachey (Gesandtskabssekre
tæren) paa persisk Maade. De red sammen hen til Teltet,
medenß Uordenen blev større og større. Paa et Sted sloges
man med Næverne, paa et andet satte Rytterne tværs igjen
nem Fodfolket, Mr. Stracheys Hest var nær bleven revet over
ende, og han kunde kun med Møie holde sig i Sadelen. Da
de kom nærmere Teltet, tog Khanen og hans Følge Feil af
Veien og galopperede med saadan Voldsomhed hen mod Ryt
teriet, at dette neppe fik Tid til at kaste sig afveien for at
give Plads. De forvirrede Skarer styrtede hen mod Teltet,
Khanens Tjenere greb Flugten, Teltskjærmene blev nedrevné
og nedtrampede, selv Teltsnorene brast, og Teltet var ifærd
med at falde ned over os. Det indre blev iet Øieblik fyldt
med Folk og aldeles mørkt. Kommandanten og ti Personer
af hans Følge satte sig, medens de andre blev staaende under
Vaaben. Besøget var kortvarigt, og han vidste ikke at sige
andet end i al Hast: «Du er velkommen, Du er velkommen*.
Kort efter trak han sig tilbage under Paaskud af Frygt for,
at Mængden skulde være mig til Uleilighed. »Det er en nok
saa morsom Fortælling, og skulde den end ikke være saa
ELPHINSTONE. 57
ganske paalidelig, har det lidet at betyde. Den 31 December
gik Gesandtskabet over Indus og kom ind i et omhyggelig
dyrket Landskab, der var aldeles forskjelligt fra Hindustan.
Afghanere (efter Elphinstone).
Beboerne havde aldrig hørt Tale om Engelskmændene, hvem

de antog for Mongoler, Afghaner eller Hinduer, hvorfor o^3aa
de besynderligste li.v^ter kom i Omlsd d!an6t disse Folk, der
var særdeles glade i alt vidunderligt. Her maatte man op

holdesigen Maaned for at afvente en »Mehmandar«, eller den
der skulde føre Gesandterne an. To Mænd af Følget benyt
tede Tiden til at bestige Fjeldtoppen Takthi Suleiman
eller Solimans Trone, paa hvilken efter deres Legende Noahs
Ark skal være bleven staaende efter Syndfloden.
Den 7 Februar forlod man Dåra og reiste siden gjennem
deilige Landskaber til Peschauer, hvorhen Kongen paa sin
Side havde begivet sig, skjønt denne Stad ellers ikke pleier
at være blandt Hoffets Opholdssteder. »Den Dag vi kom«,
forteller Beretningen, »blev vi bespiste fra Kongens Kjøkken;
LevXrtninên var u6mXrlcet. Siden lavecke vi selv vor Mad,
men Kongen blev ved at forsyne os til alle Maaltider med
Levnetsmidler for to tusinde Mand, to hundrede Heste og en
Mængde Elefanter. Vort Følge var langt fra 32a stort, men
det vårede dog en Maaned, inden jeg var istand til at faa
hans Majestæt til i nogen Grad at formindske denne sin unyt
tige Gavmildhed«.
Som man havde ventet, viste Underhandlingerne om en
Audiens sig baade langvarige og besværlige. Endelig blev
man enig, og Modtagelsen var saa forekommende, som diplo
matisk Brug tillod. Kongens Dragt var besat med Diamanter
og Ædelstene. Han havde en prægtig Krone, og paa et af
hans Armbaand skinnede »Kohinur«, den største Diamant,
man kjender, og hvoraf der findes en Tegning i Taverniers
Reiser. »Jeg maa tilstaa«, siger Elphinstone, »at om ogsaa
flere Ting og fornemmelig den kongelige Dragts overordent
lige Rigdom vakte min Beundring, fandt jeg mange andre,
der ikke svarede til min Forventning. I det hele taget saa
man mindre Tegn til, at man Kav6e med en MNgtig velstaa
ende Stat at gjøre, end til 2t Riget var i Forfald og intet
mindre end ien blomstrende Forfatning Han omtaler end
videre den Griskhed, med hvilken Hoffolkene misundte hver
andre Engelskmændenes Foræringer, og forskjellige andre Ting,
der gjorde et übehageligt Indtryk. En senere Sammenkomst
med Kongen gjorde dog et gunstigere Indtryk paa Elphin
stone. »Man har ondt for at tro«, siger han, »at en orien
talsk Hersker kan være saa velopdragen og forståa at bevare
sin Værdighed paa samme Tid, som han ønsker at vise sig
forekommende*.
ELPHINSTONE. 59
Sletten omkring Peschauer omgives undtagen mod Øst as

ssieêl6e og vandes af tre Arme af Kabulfloden, som her
fonner sig med hverandre, samt af flere Smaaelve. Denne
Persere (efter et ældre Kobberstik).
Slette er overordentlig lruZtwr, og man ser overalt Frugt

træer, Blommer, Ferskener, Pærer, XvXêr, QranatXdier og
Dadler. Befolkningen, der var saa tynd paa de betydelige Strøg,
Gesandtskabet havde gjennemreist, var her tæt samlet, og fra

en Høide talte Løitnant Macartney ikke mindre end 32
Landsbyer. Staden selv blev fundet at have 100000 Indbyg
gere boende i tre Etagers Huse. Der er mange Moskeer,
men ingen særdeles anselige, og foruden dem er et smukt
Karavanserai og Ballahissar eller det befæstede Slot, i hvilket
Gesandtskabet modtoges af Kongen, de mærkeligste Bygnin
ger. Stimmelen af Beboerne af forskjellige Folkeslag med
særegne Dragter giver et stedse vekslende Billede, et sandt
menneskeligt Kaleidoskop, der synes istandbragt til den frem
medes Nydelse. Perser, Afghanere, Kaibere, Hazaurier, Dura
nier o. s. v., Heste, Dromedarer, baktriske Kamelerer, tobe
nede og firbenede, giver Naturforskeren noget at iagttage og
beskrive. Hvad der ellers giver dette Sted som Indiens Byer
ialmindelighed sin særegne Ynde, er Haverne med deres Over
flod paa vellugtende Blomster, især Roser.
Kongens Stilling var forresten ikke meget sikker. Hans
afsatte Broder havde paanyt grebet til Vaaben og netop be-
MXsstiêt sig X2dul. hvilket umuliggjorde et længere Ophold
af Gesandtskabet. Man maatte derfor drage tilbage til Indien
over At tok og gjennem Hussun- Abdul Dalen, der er be
rømt for sin Skjønhed. Her vilde Elphinstone vente, indtil
Vaadenlxlcken N2v6e bestemt, hvem der skulde beklæde Ka
buls Trone, men han blev tilbagekaldt. Lykken var forresten
Schuhan ugunstig; han blev fuldstændig slaaet og maatte
frelse sig ved Flugten.
Ekspeditionen fortsatte sin Reise gjennem SikhernesLand.
Disse var et raat, halvnøgent og halv barbarisk Fjeldfolk.
»Sikherne — der nogle Aar bagefter blev omtalt med 3aa
stor Rædsel — er store Folk«, siger Elphinstone, »magre men
meget kraftige. De har ikke stort andre Klæder end et Par
Bukser, der naar halvt ned paa Læggen og dertil ofte store
Skindkapper, der kastes skjødesløst over Skulderen. Deres
Turbaner er ikke store, men meget høie og flade toran. Sak
sen berører aldrig hverken Håar eller Skjæg. De er væbnede
med Bue eller Musket, oss fornemme Folk har meget smukke
Buer, 80M de altid fører med sig, naar de aflægger et Besøg.
Næsten hele Pendschab tilhører Rendschet Singh, der i 1805
endnu ikke var andet end en af Landets talrige Smaahøvdin
ger. Da vi reiste i Landet, havde han netop faaet Herre
ELPHINSTONE. 61
dømmet over alle Sikhernes Lande og antaget Navn al

Konge».
Forresten hændte intet af Betydning paa Tilbagereisen
til Delhi. Ekspeditionen 3av foruden Beretningen om, kvad
man havde seet, meget vigtige Oplysninger om Afghanistans
og Xaduli3tan3 Geografi og Klima samt om Dyr, Planter 03
Mineralier i disse uhyre Strækninger. Herkomst, Historie,
Regjering, Lovgivning, Kvindernes Stilling, Religion, Sprog
og Handel danner hver for sig Gjenstanden for et interessant
Kapitel af Elphinstones Beretning, der er bleven baade godt
og vel udnyttet af Dagens Forfattere ianle6nin3 af Engelsk
mændenes sidste Tog til Afghanistan. Verket ender med en
omhyggeligt udarbeidet Afhandling om de Stammer, der dan
ner Afghanistans Befolkning, 03 en Masse for den Tid værdi
lul6e Mterretnin3er om de tii3rXn63en6e Lande. Npliingto
nes Reisebeskrivelse er i det hele taget i mere end en Hen
seende mærkelig, interessant og nøiagtig 03 har endnu Værd.
icomp23niet3 Iver var utrXtteli3. Neppe var man sXr6i3
med en Tli3pe6ition, ssren6 en ny u63en6te3 paa en anden
Kant. Det gjaldt at gjøre sig bekjendt med de Strøg man
var omgivet af 03 altid have Rede paa den stadigt skiftende
asiatiske Politik, at forhindre et Forbund tnellem de forskjel
lige Nationaliteter, hvis tidligere Lande man havde bemægti
get sig. I 1812 var der dog en anden Hensigt, en mere fredelig,
med Noorcroft3 og Kaptein Hearsays Reise til Indsøen
Mansarovar i Landskabet Undeh, der er en Del af Lille
Thibet. Det var dennegang Tale om at bringe med tilbage
en Flok Kaschmir-Gjeder, hvis lange, silkebløde Håar anven
des ved Fabrikationen af de verdensberømte Sjaler. Desu
den vilde man gjøre Hinduernes Paastand, at Ganges Kilder lig
ger paa den anden Side as Himalaia i den nysnævnte Sø, til
intet. Det var et vanskeligt 03 farligt Foretagende; man
maatte gjennem Nipal, hvis Regjering forsøgte at spærre Ad
gangen til Landet, og kom derefter til et Land, der varspær
ret for Nipaleserne 03 endnu mere for 6n3eißl<MXnd, 03 dette
Land var Undeh. De Reisende forklædte sig som hinduiske
Pillegrime 03 havde et Følge af 25 Personer. Af disse kavde
besynderligt nok en Mand forbundet sig til bestandig at be
væge sig i Hop paa fire Fods Længde. Dette maa man ial
fald tilstaa var en meget approksimativ Maade at maale en

Veilængde p22.
Moorcroft og Hearsay gik over Bareily og fulgte Webbs
Rute til Dschosimath, som de forlod den 26 Mai 18 12.
De kom snart til den sidste af Himalaias Rygge, der passe
redes under uophørlige, stadigt sig gjentagende Besværlighe
der, paa Grund af den lange Afstand mellem Landsbyerne og
den deraf følgende Mangel paa Levnetsmidler og Bærere saa
velsom de slette, i stor Høide over Havet liggende Veie. De
saa dog Daba, hvor der er et betydeligt Buddhistkloster,
Gortop, Maisar og en kvart engelsk Mil fra Tirtapuri
mærkværdige varme Kilder. Våndet* , fortælles der i Orgi
nalberetningen, kommer ud af to Aabninger paa seks Tom
mers Gjennemsnit, beliggende paa et Kalkplateau af 3 engelske
Miles Udstrækning, n°e3ten overalt hævet 10 til 12 Fod over
den omliggende Slette og dannet ved Afsætning af det afkjø
lede Vand. Våndet hæver sig fire Tommer over denne Flade ;
det er meget klart og saa varmt, at man ikke kan holde
«aan6en ned i det længere end nogle Sekunder. Rundt om
kring ser man en tæt Dampsky. Våndet løber i en næsten
horisontal Rende og udhuler Bækkener af forskjellige Former,
der optager den afsatte Jordmasse og efterhaanden fyldes,'
hvorpaa der dannes et nyt Bækken, som atter fyldes o. 8. v!
Paa denne Maade løber Våndet fra det ene Bækken til det
andet, indtil det naar Sletten. Den afsatte Masse er i Først
ningen ligesaa hvid som den reneste Gibs, men bliver senere
gulagtig og tilsidst safrangul. Den anden Kildes Bundfald er
først rosenrødt og siden mørkerødt. Disse forskjellige Farver
finder man ogsaa i Kalkplateauet, der maa være et Værk* af
Aarhundreder«.
lilt2p^ri er Sædet for en Lama og har fra den graa
Oldtid været et stærkt besøgt Mødested for de Troende, hvil
ket fremgaar af den 400 Fod lange og 4 Fod brede Mur, der
er dx3êt 2f Stene, som bærer Indskrifter af Bønner.
Den 1 August forlod de Reisende dette Sted for at be
give sig til Søen M ansaro var, idet de lod Søen Ravahnrad
ligge til Høire. Denne ansees som Kildesø for det for
nemste Tilløb til Setledsch. Søen Mansarovar udfylder en
Hulning nedenfor de udstrakte Stepper paa den sydlige Skraa
ning af uhyre Fjelde. Den hører ikke til de allerhelligste af
MOORCROFT OG NL^,»B^V. 63
Hinduernes Valfartssteder, hvilket vistnok kommer af den

fjerne Beliggenhed langt fra Hindustan, af den besværlige og
farlige Vei og deraf, at man maa være vel forsynet med Penge
og Levnetsmidler. Hinduiske Geografer lader Ganges, Ser
ledsch og Kali strømme ud af den. Moorcroft var sikker paa,
at den første Paastand var falsk, og for at faa Sikkerhed med
Hensyn til de to andre, omvandrede han Søens steile, af dybe
Kløfter gjennemskaarne Bredder. Han saa herved en NXNF6e
Van6lsd. der lal6t ud i 3sen. men ingen, som lsd ud af den;
dog kan den muligens før det Jordskjælv, som ødelagde Sri
nagar have havt et saadant, men Moorcroft fandt intet Spor as
det. Søen ligger mellem Himalaia og Kailas X)X6en; den
har en uregelmæssig aflang Form, er 5 Mile lang og 4 bred.
Reisens Maal var naaet, og Moorcroft og Hearsay begav
sig tilbage til Indien, passerede (ân^ri og 32a Kavannra6.
men Moorcroft var altfor svækket til at kunne begive sig der
hen. Han naaede Tirtapuri, derefter Daba og led meget ved
Overgangen over Ghat eller det Pas som danner Delet mellem
Hindustan og Thibet. »Den fra Buthans Snefjelde kommende
Vind«, siger Beretningen, »er KOI6 og gjennemtrængende, Op
stigningen lang og besværlig, Nedstigningen brat og slibrig,
saa at den fordrer den største Forsigtighed, og vi led i det
hele taget meget. Vore Gjeder havde ved Vogternes For
sømmelse forladt Veien og vare komne op paa en 500 Fod
Top med bratte Sider. En Bjergboer jog dem ned for os, og
de satte afsted i fuldt I.«d. De bagerste løsnede Stenene, der
kom nedover i fuld Fart og truede med at knuse de forreste,
men det var mærkeligt at se, med hvilken Færdighed de i
fuldt Løb forstod at undvige dem.
Kort efter begyndte Gorkhalierne, der tidligere havde
ladet sig nøie med at lægge mindre Hindringer iveien for dem,
at trænge ind paa dem og forsøge at standse dem. Engelsk
mændenes Bestemthed holdt længe disse fanatiske vilde til
bage, men tilsidst gav Antallet dem Mod og de styrtede sig:
over Leiren. »Tyve Mand for løs paa mig«, siger Moorcroft;
»en greb mig i Halsen og satte mig Knæet i Siden, en anden
kastede en Snare om et af mine Ben og trak mig bagover,
saa at jeg var paa Vei til at besvime. Mit Gevær, som jeg
støttede mig til, faldt fra mig, jeg faldt, og man trak mig i
Benene, indtil jeg næsten var kvalt. Da jeg atter reiste mig,
kan intet beskrive den Glæde, der lyste af mine Overvinderes

Ansigter. Af Frygt for, at jeg skulde løbe fra dem, holdt
to Krigere mig fast med et Toug, idet de af og til gav mig
To Krigere førte mig ved et Toug.
<et kraftigt Stød uden Tvivl for at give mig en Paamindelse

om min Stilling. Det lod til, at Mr. Hearsay ikke mere end os
havde ventet et saa hastigt Angreb ; han holdt paa at skylle sin
MOORCROFT OG HEARSAY. 65
Mund, daOverfaldet begyndte og hørte ikke mine Raab om Hjælp.

Vore Folk fik ikke fat paa 6etaaVaaden, vi nav6e ; nogle af
dem undslap, jeg ved ikke hvorledes, de andre blev fangede
ligesom Mr. Hearsay. Han blev dog ikke bunden liêgom^F,
og man lod sig nøie med at holde hans Arme«.
Anføreren for denne Bande underrettede de to Engelsk-
MXn6 om, at de var bleven kjendte og fangedes, fordi de
Kav6e reist pennen, Landet forkiN6te som hinduiske Pille
grime. En Fakir, hvem Moorcroft havde antaget som Gjede
hyrde, var imidlertid heldig nok til at un63iippe og bringe to
Breve til de engelske Autoriteter. Der blev straks gjort For
anstaltninger til at befrie dem, og den 1 November slåp de
løs. Man gjorde dem ikke blot Undskyldninger, men gjengav
dem alt, hvad man havde frataget dem, og Radschaen af
Nipal tillod dem at forla6e Landet. Naar Enden er god, er
alting godt.
Vi har for Fuldstændighedens Skyld tilbage at nævne
Frasers Reiser i Iîmalaia og Hodgsons Undersøgelse af
Gangeskilderne i 1817.
Kaptein Webb havde, som ovenfor omtalt, ganske alene
opdaget denne Flods Løb fra Dhonn til Kadschani ved Reital.
Kaptein Hodgson forlod dette Sted den 28 Mai 181 7
og kom tre Dage efter til Ganges' Kilde ovenfor Gangotri, hvor
han saa Floden komme frem af en lav Hule midt i en uhyre Is
bræ, der havde en lodret Heide af mere end 300 Fod. Det
var allerede en anselig Vandmasse, 27 Fod bred og 18 Tom
mer 6vd. Der er al Rimelighed for, at Ganges her først kom
mer for Dagens Lys. Det var Hodgsons Plan at un6er3SFe.
hvor langt den løb under Bræen, og om den kom ud af Jor
den, men da han vilde stige høiere op, end hans Førere tilraa
dede, sank han lige til Halsen ned i Sneen og blev nødt til
under store Smerter at vende om. Dette Sted ligger 12,914
Fod over Havet i selve Himalaia.
tô6F3ON op6aê6e 0^322 V3cnumn23 Xil6er. Ve6 v3cke
mo tri er 6en LrZem233e, nvorlr2 kommer, 180 ?'o6
dre6 0^ over 40 Iô6 tvk, in6eklemt mellem to lo6rette (-ra
nitvXFê. venne Xil6e li^Fer paa 3v6ve3t3l6en af Iîmal2ia.

Det engelske Herredømme i Ostindien havde faaet en be

tydelig Udstrækning, men netop i denne Udstrækning laa der
en stor Fare. Alle disse Folkeslag af forskjellig Herkomst,
af hvilke flere havde en glimrende Fortid, var ikke bleven
undertvungne uden ved Hjælp af den gamle politiske Regel:
Del og hersk. Men de kunde en vakker Dag være istand til
at lægge sine indbyrdes Stridigheder tilside og i Forening
reise sig mod de Fremmede. Med denne Udsigt for Øie gik
alle det Ostindiske Kompagnis Foretagender ud paa at an
vende den Politik, der hidtil havde været saa heldig. Der var
dog endnu flere Nabostater mægtige nok til at vække den
britiske Magts Mistillid, og som kunde tjene som Tilflugtssteder
for misfornøiede samt blive Arnesteder for farlige Planer. Af
disse Stater var Persien den, som det mest gjaldt om at holde
et vaagent Øie med, ikke blot fordi den var Ruslands Nabo,
men fordi Napoleon havde havt en genial Tanke, som hans
europæiske Krige dog havde hindret ham fra at udføre.
I Februar 1807 blev General de Gardane, der havde
tjent sig op i Republikens Krige og udmærket sig ved Au
sterlitz, Jena og Eylau, udnævnt til Gesandt i Persien med
det Hverv at afslutte et Forbund med Feth-Ali mod Rusland
og England. Det var et heldigt Valg, da en af Generalens
Forfedre var bleven sendt i et lignende Ærende til Schahens
Hof. Gardane reiste gjennem Ungarn over Konstantinopel:
Lilleasia, men da han kom til Persien, havde Abbas-Mirza
fulgt sin Fader i Regjeringen. Den nye Schah modtog den
franske Gesandt med Udmærkelse, overvældede ham med For
æringer og tilstod Katolikerne og de franske Handelsmænd
endel Lettelser, men dette blev det eneste Udbytte af Gesandt
skabet, der modarbeidedes af den engelske General Male olm,
hvis In6ilv6ei3e da var den fornersken6e. Gardane tadte Mo
det ved at se alle sine Forsøg mo6ardei6e6e og in63aa, at han
ikke kunde vente sig noêt Held, hvorfor han Aaret efter
vendte tildê til Frankrige. Hans Broder, Ange de Gar
dane, 6er N2v6e fulgt ham som Sekretær, gav en kort Be
retning om Reisen, hvilket Værk indeholder adskilligt af Værdi
angaaende Persiens Oldtidslevninger, men det blev langt over
straalet af de af Engelskmændene udgivne Arbeider.
"fil 6e (âr6ane3 tês2n6tskad 3lutter BiF o^3aa en Leret
ninF fra en iran3k XonBul, ri en vupre, 6er liav6e veeret
ANDRE REISENDE l ASIA. 67
med i Gesandtskabet. Den blev udgivet under Titelen »Reise

til Persien i Aarene 1807 til 1809 gjennem Anatolien, Meso
potamien fra Konstantinopel til den Persiske Bugt og derfra
til Irwan, fulgt af en Beskrivelse over Persernes Sæder, Skikke
og Handel, Hoffet i Teheran og over de i Persien boende
Folkeslag c Bogen holder, hvad den lover, og er et godt
Bilag til Persiens Geografi og Ethnologi.
Engelskmændene opholdt sig meget længere i Persien
end I^ran3l<mXn6ene og blev derved Istan6 til d2a6e at gjere
ganske an6erle6e3 rige Samlinger og til at benytte de sam
lede Materialier med større Skjønsomhed. Det er især to
Verker, som længe stod i stor Anseelse : først James Moriers
to Beretninger; han benyttede den Fritid, hans Stilling som
Gesandtskabs-Sekretærgavham, til i alle Enkeltheder at gjøre
sig fortrolig med Persernes Sæder og udgav, efterat være
kommen tildaê til England flere orientalske Romaner, der
paa Grund af de livlige mangeartede Skildringers nøiagtige
1-ro3l<ad gjorde stor Lykke; dernæst John Macdonald Kin
neirß store geografiske VZerk i Kvart over det persiske Rige.
Dette Værk staar høit over alt, hvad der før den Tid var
udkommen om Persien, og giver os ikke alene en nøiagtig
Beskrivelse over Landets Kilder, Fjelde, Floder, Klima 0.5
saaledes som Titelen lader formode, men ogsaa udtømmende
Oplysninger om Stat og Regjering, Militærmagt og Handel,
Frembringelser af de tre Naturriger, Befolkning og Indkom
ster. Efterat have givet en omfattende og klar Skildring over
Rigets samlede materielle og moralske Magt gaar Kinneir over
til Beskrivelsen af de enkelte Provinser, om hvilke han havde
samlet en uhyre Masse interessante Efterretninger, der lige
indtil 6en sidste Tid har gjort hans Værk til det fuldstændig
ste og mest fordomsfrie, der var bleven udgivet.
Fra 1808 til 1814 gjorde Kinneir en Mængde Reiser i
Lilleasia, Armenien og Kurdistan, hvorved de forskjellige Po
ster, han havde indehavt, satte ham istand til baade at se
skarpt og at sammenligne. Hvad enten som Kaptein i Kom
pagniets Tjeneste, som politisk Agent hos Naboben af Karna
tik eller som almindelig Reisende var hans kritiske Øie altid
aabent og mange Begivenheder og Omvæltninger, hvis Aar
sager vilde være bleven skjulte for de fleste andre Reisende,
«
kunde han forklare paa Grund af den Kjendskab, han havde

erkvervet 3ig til G3terl«en6erne3 3Ze6er, 3kikk^ og Karakter.
I det samme Tidsrum rettede en anden Kaptein i Kom
pagniets Tjeneste, William Price, Medlem af Sir Gore
Ouseleys Gesandtskab i 1810 som Tolk og Sekretær, sine
Studier paa Forklaringen af de persiske Kileindskrifter. De
var bleven behandlede af mange, der var komne til de besyn
derligste, mest fantastiske Resultater, og Price var ikke stort
heldigere end sine samtidige, men han forstod at vække In
teresse for denne vanskelige Opgave, samtidig med, at han
støttede sig til Niebuhr og andre Orientalister. Man har fra
hans Haand en Beretning om Gesandtskabets Reise til det per
siske Hof, og desuden har han udgivet to Afhandlinger om
Levningerne af Persepolis og Babylon.
Sir Gore Ouseleys Broder, Sir William Ouseley, lige
ledes Gesandtskabssekretær, havde paa sin Side benyttet Op
holdet ved Hoffet i Teheran til at lægge sig efter persisk.
Han befattede sig imidlertid hverken med Geografi eller Sta
tistik, men holdt sig til Indskrifter, Mynter, Manuskripter og
til Literaturen, med et Ord til alt, hvad der vedkom Landets
Kulturhistorie. Man skylder ham Udgaver afFirdusi og mange
andre Værker, der ved Siden af de tidligere nævnte Arbeider
heldigen tjener til at fuldstændiggjøre vore Kundskaber om
Landet og dets Herskere.
Der er imidlertid et andet halvt europæisk, halvt asiatisk
Land, som paa den Tid begyndte at blive noget bedre kjendt,
nemlig Kaukasien. Om dette skal vi nu tale.
Allerede i den sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede
Kav6e en russisk Læge Johann Anton Giildenstaedt
besøgt Astrakhan og Kislar ved Terek, de russiske Landes
v6er3te Grændse. Han havde været i Georgien, var bleven
meget vel modtaget af Keiser Heraklius, havde seet Tiflis,
besøgt Truchmenerne og havde naaet til Imereti. Aaret efter
(1773) besøgte kan Stor Kabardien, ØstKumanien, undersøgte
Ruinerne af Madschary, kom til Tscherkask og Asow samt
optog Dons Mundinger. Denne lange Reise var det hans
Hensigt at afslutte med en Undersøgelse af Krim, da han blev
kaldt tilbage til St. Petersburg. Hans Reisebeskrivelse blev
kun ufuldstændig udgivet af ham selv, men fuldendtes af en
KLAPROTH. 69
ung Preusser i St. Petersburg, Henrik Julius v. Klaproth,

der kom til at reise i de samme Lande.
Klaproth diev født i Berlin den 11 Oktober 1783 og viste
allerede i sin tidligste Ungdom ganske mærkværdige Anlæg
for Studiet af de østerlandske Sprog. Femten Aar gammel
lærte han sig selv ckinesisk, og straks etterat han havde
fuldendt sine Studier ved Dniversiteterne i Halle og Leipzig,
begyndte han at udgive sit » Asiatiske Magasin«. Af Grev
Potocki blev han kaldt til Rusland og udnævnt til underet
Medlem for de orientalske Sprog al Akademiet i St. Pe
tersburg.
Klaproth hørte ikke til den forresten meget agtværdige
Familie af Stuelærde, der lader ¦ sig nøie med at ruge over
Bøger. Han havde et videre Syn over Vi6enskaben, og for
ham var der ingen anden sikker Maade at lære Asiaternes
Sprog, Sædvaner og Skikke paa end at studere dem paa Ste
det. Han bad derfor om Tilladelse til at ledsage Gesandten
Golowkin, der over Asia skulde reise til China. 3aasnart han
havde faaet den fornødne Tilladelse, reiste han alene afsted til
3ibirien og besøgte efterhaanden Samojederne, Tunguserne,
Baschkirerne, Jakuterne, Xirîserne og mange andre af de fin
ske eller tartariske Stammer, der flakker om i Landets uhyre
Ødemarker. Derefter kom han til Jakutsk, hvor han kort
etter ms6te Gesandten Qolo^vkin. Efter et opkol6 i Xâckta
gik denne over den chinesiske Grændse den 1 Januar 1806.
Vicekongen i Mongoliet forlangte imidlertid as Gesandten, at
han skulde underkaste sig v6mvên6e seremonier, som denne
ikke vilde gaa ind paa, og da ingen vilde give efter, maatte
<êsan6tskabet vende tildaê til 3t. ketersdurss, men Xlaprotk,
som havde liden Lyst til atter at følge den engang tildaê
lagte Vei, toretrak at bessê andre Iôlkestammer. som han
tidligere ikke var truffet sammen med, gjennemreiste det syd
.
lige Sibirien og samlede paa denne 20 Maaneder lange Reise
en NZenF6e ckine3lske, mant3ckui3ke. tkibetanske og mon
golske Bøger, hvilke han benyttede til sit store Værk »Asia
polyglotta*.
Ttter sin tilbakekomst til 3t. ketersdur^ diev kan u6
nXvnt til overor6entli^t Ne6lem af 03 nk kort
etter af <^rev ?otocki 6et at foretaê en kistorisk. ar-
KZeoloîsk 03 li.ei3e til Xauka3U3. lian tilbragte et
helt Aar med at foretage ofte farlige Udflugter mellem de

røverske Folkestammer i vanskeligt tilgjængelige Egne og be
søgte de Landskaber, i hvilke Giildenstaedt havde reist i Slut
ningen af det foregaaende Aarhundrede.
Tiflis «•, siger Klaproth — og hans Beskrivelse er mærke
lig, naar den sammenlignes med andre samtidiges, »har faaet
sit Navn paa Grund af sine varme Bade. Det bestaar af tre
Dele, det egentlige Tiflis eller den gamle Stad, Kala eller
Fæstningen og Forstaden Isni. Staden, der ligger ved Kur,
var næsten halvt ødelagt og havde saa snevre Gader, at en
»Arba« eller en af de høiere Vogne, man saa ofte ser afteg
net paa Billeder fra Orienten, kun vanskeligt kunde passere
dem, og det var endda de bredeste; i de øvrige kunde neppe
en Rytter finde Plads. De af Mursten og Smaastene med Ler
opmurede Huse var 3aa slet byggede, at de neppe stod en
Snes Aar. Tiflis havde to Torve, men alt var overordentlig
dyrt, saa at Sjaler og Silketøier fra Naboprovinserne i Asia
kostede mere end i St. Petersburg«.
At tale om Tiflis uden at nævne dets varme Bade er en
Umulighed. Vi skal fortælle efter Klaproth:
»De berømte varme Bade var tidligere storartede, men de
3taar nu for Fald; dog ser man flere af dem, hvis Vægge og
Gulv er klædte med Marmor. Våndet indeholder ikke meget
Svovl, men er meget helbredende, og de indfødte, især Kvin
derne, bruger det til Overmaal. ve sidste opholder sig der
hele Dagen igjennem og lader Maaltiderne bringe til sig«.
Hovednæringen, idetmindste i Fjeldegnene, bestaar as
»Furi«, et Slags meget haardt Brød med übehagelig Smag, og
hvis Tilberedelse just ikke kan tiltale vore sybaritiske Fore
stillinger. »Naar Deigen er bleven tilstrækkelig arbeidet, tæn
der man med velwrret Ved en friskt flammende Ild op i 4
Fod høie og 2 Fod brede Lerkrukker, der er gravede ned i
Jorden. Naar Baalet er i fuld Brand, kommer Georgierne og
ryster deres Underklæder af rødt Silke over Ilden for at blive
kvit alt Utøi i dem. Først efterat dette er gjort, bringes Dei
gen opskaaret i Stykker af et Par Nævers Størrelse ned i
Krukkerne, som straks efter lukkes med et Laag, som man
for at holde Varmen bedre in6e 6Zekker med gamle Tæpper,
indtil Brødet er vel bagt. Furien er dog altid slet stegt og
vanskelig at fordøie*.
KLAPROTH. 71
Efterat have beskrevet, nva6 der u6^sr (^run^laêt for

ethvert Gjæstebud hos den fattige Bjergboer, lad os saa være
med I^laprotk ved et Gjæstebud hos Fyrsten. »Man u6dre6te
foran os«, siger han, »en lang, stribet Dug, halvanden Alen
bred og dygtig smudsig. Paa dette lagde man for hver af os
et aflangtHvedebrød, tre Spand langt, to bredt og en Tomme
tykt Deretter serverede man en Mængde smaa Messingskaale
Wl6e as saarehs6 og Suppe med kozt Ris, 3te^t Fjærkræ og
opskivet Ost. For Fyrsten og Georgierne fremsatte man rø
getLaks med raa Grønsager, da det var en Fastedag. I Geor
gien kjender man hverken Kniv, Gaffel eller Ske, man drik
ker Suppen af Skaalen og tåger Kjødet med Fingrene, river
det itu og bider Mundfulde at det. Skal man rigtig vise en sit
Venskab, kaster man de bedste Stykker hen til ham. Ret
terne sætter man paa Dugen. Efter Maaltidet serveres Vin
druer og tørrede Frugter. Under Maaltidet skjænkes der rige
ligt af Landets gode Rødvin, der kaldes »Traktir« paa tarta
risk og »Ghwino« paa georgisk. Den drikkes af en flad
Sølvskaal i Udseende Hg en TheskaaU.
Klaproths Fortelling om de forskjellige Begivenheder paa
Reisen er ligesaa underholdende, som hvad han skriver om
Sæderne. Lad os f. Eks. høre Beretningen om hans Udflugt
til Tereks Kilder, hvis Beliggenhed Giildenstaedt havde angi
vet temmelig nøiagtigt, uagtet han ikke havde seet dem:
»Jeg forlod Landsbyen Utsfars-Kan den 17 Marts om
Morgenen i temmelig stærk Kulde med et Følge af 15 Osse
ter. Efter en halv Times Ridt begyndte det at gaa opover
paa en brat og slem Vei, indtil man naar det Sted, hvor
Utsfar-Don falder i Terek, hvis høire Bred vi fulgte en Mil
opover paa en endnu slettere Vei. Floden er her neppe ti
Skridt bred, men var temmelig stor paa Grund af Snesmelt
ningen. Denne Side af den er übeboet. Vi blev ved at stige
og kom til3i63t til Iô6en as Xnoki. der 03322 Kal6e3 Istir-
Khoki samt naaede endelig et Sted hvor store i Floden
opnode6e 3tene lettene os Overgangen til Landsbyen T siw a t
tre-Kan, hvor vi spiste Frokost. Her forener de smaa Vand
løb sig, 50M danner lerek, og fornøiet med at have naaet
Maalet for min Reise, hældte jeg et Glas ungarsk Vin ud 1
Floden og ofrede et andet til det Fjelds Aand, paa hvilket
Terek nar sine Kilder. Osseterne, som troede at jeg opfyldte
en religiøs Pligt, saa til med Bifald. Jeg lod optrække en rød
Cirkel paa en uhyre Skiferblok med glatte Flader og anbragte
wdeni den mit og mine Ledsageres Navne samt' Datum.
Klaproth ledsaget af Osseter.
Derefter steg jeg endnu lidt høiere opover til Landsbyen

Ressi«.
I Slutningen af sin Reiseberetning, hvoraf vi kunde gjøre
KLAPROTH.
73
mangfoldige Uddrag, gjengiver Klaproth de Oplysninger, han
har samlet om Folkeslagene i Kaukasus, og gjør 3a?rli^t op
mærksom paa den udprægede Lighed, der er mellem de geor
giske Dialekter og de finske og voguliske Sprog. Der var en
uventet og stærk Lighed.
Om Lesghierne, der bebor den østlige Del af Kaukasus,
og hvis Land kaldes Daghestan eller Lesghistan, siger Klap
roth, at man ikke bør bruge Ordet Lesghier anderledes end
tidligere Benævnelserne Skyther eller Tartarer for at betegne
Nordasiateme, »eiter3c»m«, siger han lidt IZenFere ude, »de er
langt fra at udgjøre et Folk, hvilket bekræftes af den Mængde
forskjellige Dialekter der tales; dog synes de at have havt en
fælles Oprindelse, men at være bleven betydeligt forandrede
i Tidens Løb«. Heri ligger en besynderlig Modsigelse; enten
maa Lesghierne, hvis de taler et Sprog, danne et Folk, eller
de kan, hvis de ikke udgjør et Folk, heller ikke tale i Dialek
ter af samme Oprindelse. Efter Klaproth har det lesghiske
Ordforraad meget till°elle3 med de andre 3pro^ i Kaukasus
Og Nordasia især med de finske og samojediske Dialekter i
Sibirien.
I Vest og Nordvest for Lesghierne finder man Metzdjegi
eller Tschetschentserne, der sandsynligvis er de ældste Beboere
af Kaukasus. Denne Mening har dog ikke Pallas, som i dem
ser en egen Afdeling af Glanerne. Tschetschentsernes Sprog
har meên Iî^ke6 med 3amo^'e6erne3, VoûlerneB og andre
sibiriske Sprog, selv med slaviske Dialekter.
Tscherkesserne eller Circassierne er Grækernes Zichoi.
De beboede tidligere Øst-Kaukasus og Krim, men har oftere
skiftet LopXle. Sproget er meget forskjelligt fra de andre
kaukasiske 3pro^, uaktet det »liêsoM Voûlerne3 og Ostja
kernes — man erindre sig, at Iês^kierne3 og Tschetschentser
nes ligner disse sibiriske Sprog- — tyder hen paa en fælleds
Kilde, men Stammen er bleven delt i flere Grene, hvoraf rime
ligvis Hunnerne har været en. »Tscherkessernes« Sprog er
ovérmaade vanskeligt at udtale; visse Bogstaver har en saa
stærk Strubelyd, at det er umuligt for en Europæer at efter
ligne dem.
Man finder desuden i Kaukasus: Abazerne, der aldrig har
forladt det Sorte Havs Kyster, hvor de har boet siden Oldti
den, og Osseterne eller As, der hører til de indo-germanniske
»
Folkeslag. De kalder sit Land Ironistan og sig selv Iron,

Klaproth ser i dem Medo-Sarmater, ikke alene paa Grund af
Navnet, som han fører tilbage til Iran, men ogsaa paa Grund af
Sproget, »der endnu bedre end historiske Fakta endog paa en
uigjendrivelig Maade beviser, at de er beslægtede med Meder
og Perser «. Denne Anskuelse forekommer os alt for hypo
thetisk; man kjendte paa Klaproths Tid endnu for lidet til det
mediske Sprog, til at man kunde anstille en Sammenligning
med det ossetiske, og Kileindskrifterne var endnu ikke forkla
rede. Imidlertid fortsætter han efter i dette Folk at have
gjenfundet de gamles sarmatiske Meder, »det er endnu mere
overraskende i dem at gjenfinde Alanerne som bor nordenfor
Kaukasus». Længere henne siger han: «Det vi3er sig tyde
lig af det foregaaende, at Osseterne, der kalder sig selv Iron,
er de Bamme som Mederne, der gav sig selv Navnet Iran, og
af Herodot betegnedes som Airioi. De er de gamles Medo- •
Sarmater og hører til den mediske Koloni, som Skytherne
anlagde i Kaukasus. De er Middelalderens As eller Alaner,
og de er endelig de russiske Krønikers lasser, efter hvilke
endel af Kaukasus kaldtes de lassiske Bjerge«. Det er ikke
her Stedet for at kritisere disse Identifikationer, og vi skal
nøie os med at tilføie den Bemærkning, at Udtalen af det
Ossetiske Sprog ligner meget de plattyske og slaviske Dia
lekters.
Georgierne adskiller sig stærkt fra Nabofolkene saavel i
Sprog som i moralske og fysiske Egenskaber. De er delte i
fire Hovedstammer, Karthuli, Mingrelier, Suaner, Beboerne af
de sydlige kaukasiske Høifjelde, og Lazerne, en vild og rov
lysten Stamme.
Som man ser, er de af Klaproth samlede Efterretninger
ovérmaade værdifulde, og de kaster et uventet Lys over disse
gamle Folkeslags Vandringer. Den lærde Berliner havde en
overordentlig lagttagelsesevne og Skarpsindighed samt en be
undringsværdig Hukommelse, og han har ydet Lingvistiken
store Tjenester. Man maa beklage, 2t hans Egenskaber som
Menneske, hans Takt og hans Karakter ikke kan sammenlig
nes med hans videnskabelige Evner.
LEWIS OG CLARKE. 75
Vi 3kal nu forlade den gamle Verden for den nve og

give en Leretning om den unge nordamerikan3ke I?.epudlik3
Opdagel3e3rei3er.
Neppe havde de Forenede Stater reist sig efter Krigen,
neppe var de bleven anerkjendte 3om Stat og havde de ord
net sig, før den offentlige Opmærksomhed vendte sig mod de
Skindvarernes Lande, der efterhaanden havde været Gjenstand
for Engelskmændenes, Spaniolernes og Franskmændenes Han
delsforetagender. Nutka Sundet, som Cook og Quadra, Van
couver og Marchand havde opdaget, var amerikansk, og Mon
roe Doktrinen, der senere skulde vække saa megen Opsigt,
spirede allerede blandt dette Tidsrums Statsmænd.
Efter et til Kongressen stillet Forslag blev det overdraget
Kaptein Merryweather Lewis og Løitnant William
C larke at bereise Missouri fra dens Munding lige til Kil"
derne, at gaa over Klippebjergene og undersøge den korteste
og lettest tilgjængelige Vei mellem det Stille Hav og den
Mexikanske Bugt. De skulde desuden stifte Handelsforbin
delser med de Indianerstammer, de traf paa Veien. Ekspedi
tionen blev dannet af frivillige og Soldater, der med Førerne
beløb sig til 43 Mand. En Baad og to Kanoer børte til Ud
rustningen.
ven 14 Nai 1804 forlod Amerikanerne "vVood der
falder ud i Ni33i3ippj, for at degive 3lg ud paa Nls3ouri. Ttter
de i den af (^253 udgivne Oagdog optagne Instrul<ser ven
tede Tk3peditionen3 Nedlemmer at Btsde paa overordentlige
Naturhindringer og s'arer og at lcomme til at kMMpe mod
Vilde af ukvre 3tsrrel3e og detagne af indsedt Iôrditrei3e mod
den nvide R,ace.
I de fe>l3te Dage af den unvre Laadre,3e, der af tidligere
kun kan 3ammenligne3 med Orel!ana3 og Iâ dondamine3 paa
kavde de den I^vkke at tratte en gammel
k>2Nskmand i I^slge med endel 3iouxer, en canadl3k trapper,
der talte de se3te af de til Nl3souri 3tsdende 3tammer3 3prog
og gik md paa at leoâge dem 3om 1/oIK. De kom etter
nåanden fordi Nundingerne af 03age, Xan323, klatte eller
skallow-R.iver og den ?I vide I^lod. Oe msdte en NZengde
af Indianere, 032ger, 3iouxer eller Nanaer, der alle
forekom dem at va^re i en luld^Xndig opl»3ning3tii3tand.
Llandt de sid3te kavde en 3tamme endog lidt Baa 3tZerkt af
Kopperne, at de som grebne as Vanvik havde dræbt sine

Kvinder og de tiloversblevne Børn for derefter at flygte fra
disse forpestede Egne. Lidt senere traf de Ricarierne eller
Rierne, der i Begyndelsen blev anseede for de ærligste, me3t
forekommende og flittigste af de Stammer, de havde mødt,
men endel Tyverier svækkede snart den fordelagtige Mening'
man havde fattet om dem. Mærkeligt nok var de ikke ude
lukkende Jægere; de dyrkede Korn, Erter og Tobak. Dette
var ikke Tilfældet med Mandanerne, som var stærkere byg
gede end deres Stamfrænder. Blandt dem fandt man den be
synderlige polynesiske Skik, at de ikke begravede sine Døde,
men udstillede dem paa Stilladser.
Clarkes Beretning giver os en nærmere Beskrivelse over
denne mærkværdige Stamme. Mandanerne ser i det høieste
Væsen nærmest en Krigsgud og havde som en Følge deraf
to Guddomme, den store Læge og den store Aand. Det lod
næsten til, at de ansaa Livet for saa vigtigt, at de tilbad alt
dva6 der var i3tan6 til at forlænge det." Fortællingen om
deres Herkomst er lige saa besynderlig. De boede først i en
stor By under Jorden ved Bredden af en Indsø, men da en
Vinstok havde skudt sine Rødder saa dybt ned, at de naaede
ned til dem, benyttede nogle Mandaner sig af dem som Stige
for at komme op paa Jordens Overflade. Da de kom tilbage,
bevægede deres Beskrivelse over de prægtige udstrakte Jagt
grunde og den store Mængde af Vildt og Frugter Mandanerne
til uden Ophold at søge at naa et saa udmærket Land. Alle
rede var Halvdelen al Stammen kommen op paa Jorden, da
Vinstokken gav etter for Vægten af en tyk Kone, og det 'blev
umuligt for de øvrige at benytte den. Efter dette Liv, venter
Mandanerne at skulle vende tilbage til deres underjordiske
Fædreland; dog gjælder dette kun dem, som har engodSam
vittighed, de andre kan ikke finde frem og bliver styrtede ned
i en uhyre Indsø.
Hos denne Stamme opslog de Reisende sit Vinterkvarter
den 1 November. De byggede sig saa bekvemme Hytter,
som deres Hjælpemidler satte dem istand, og trods den tem
melig strenge Vinter beskjæftigede de sig ivrigt med Jagten,
der allerede tidligt var bleven en Nødvendighet for dem. Da
Nis3ouri ssik op, beredte de sig til at fortsætte Reisen. De
var efterat have sendt Baaden til St. Louis med de Skindva
LEWIS OG CLARKE. 77
rer, de havde samlet, kun 30 Mand, men fast bestemte paa at

naa Maalet. De kom snart til Mundingen af Yellowstone
(den gule StensFlod), der næsten er ligesaa stor som Missouri
og strømmer gjennem et Land rigt paa Vildt.
Missouris Fald i Klippebjergene.
Her stod de Sfldeles tvivlfaadige, om hvilken af de to

næsten ligestore Strømme, der var Missouri. Kaptein Lewis
gik med en Afdeling op over det sydlige Tilløb og fik snart

Klippebjergene isigte, overalt dækkede med Sne. De hørte en
vældig Larm og saa kort efter Missouri i et eneste Fald styrte
sig ud over en Fjeldafsats og nedenfor den 6anne en Række
af 3tr^ss i flere engelske Miles Længde. Man fulgte derefter
6enne Gren, der førte dybt ind melletn Fjeldene, og som i en
Strækning af tre til fire engelske Mile løber skummende mellem
lodrette Fjeldvægge. Tilsidst delte Elven sig i tre Grene, der
fik Navnene Jefferson, Madison og Gallatin efter be
rømte Amerikanere. De kom endelig over de sidste Afsatser
af Fjeldryggen og begyndte at stige nedover langs de Vand
løb, som gaar til det Stille Hav. Amerikanerne havde med
sig en Shoshoner Kvinde, der i sin Ungdom var bleven røvet
af Østens Indianere. Hun tjente dem ikke alene trolig som
Tolk, men da en af Stammernes Høvding viste sig fiendtlig
sindet, gjenkjendte hun i ham sin Broder, hvilket havde til
Følge, at de fremmede blev behandlede med udmærket Fore-
T<ommenhed. Uheldigvis var Landet fattigt og Beboerne havde
ingen andre Næringsmidler end vilde Bær samt Træbark og
Vildt kun, naar de leilighedsvis var istand til at opdrive det, hvil
ket sjelden var Tilfældet. Amerikanerne, der ikke var vante
til en saa tarvelig Føde, maatte for at ernære sig spise sine
Heste, der var dygtigt afmagrede, og afkjøbe de indfødte alle
de Hunde, de kunde overkomme, hvilket skaffede dem Navnet
»Hundeædere«.
Da Varmen indfandt sig, blev Landets Beboere mildere
stemte ; der blev større Overflod paa Levnetsmidler, og da
man gik ned over Oregon eller Columbia, afgav Laksefi
skeriet en velkommen Tilvækst til Provianten. Hvor Colum
bia med strid Strøm løber ud i det Stille Hav, danner den en
meget vid Munding, i hvilken Havbølgerne møder Strømmen,
og mere end engang bragte Amerikanerne i deres skrøbelige
Kano i stor Fare, inden de naaede Havkysten. Glade over at
have naaet Reisens Maal, indrettede 6e sig her for Vinteren
og vendte, da den gode Aarstid kom, tilbage til St. Louis,
som de naaede i Mai 1806 efterat have været borte i 2 Aar,
4 Maaneder og 10 Dage. De beregnede, at de havde tilbage
lagt 1378 Mile fra St. Louis til Mundingen al Oregon.
3ts>6et var ssivet. og det vårede ikke længe, førend den
-ene Opdagelsesreise efter den anden blev sat igang til det
LEWIS OG CLARKE. 79
indre af det nye Kontinent. De fik noget senere en specielt

videnskabelig Karakter, der udelukker dem fra en Opdagelses-
Historie.
Kart over Missouri.
Nogle Aar senere blev Sir Stamford Raffles, en af de

største Kolonisatorer, England kan rose sig af, efterat have
ledet den Ekspedition, som erobrede de hollandske Kolonier,
udnævnt til Guvernør paa Java, som han styrede i fem Aar.
Raffles arbeidede ivrigt paa Øens Udvikling og afskafifede Sla
veriet, men blev dog ved disse Arbeider, i hvormeget Arbeide
Javanesisk Kriger (efter Raffles).
de end fordrede, ikke afholdt fra at samle Materialier til ta

svære Kvartbind med overordentlig vigtige lagttagelser, der
ioru6en Javas Historie omfatter en Mængde Oplysninger om
LEWIS OG CLA.RKE. 81
Beboerne af det indre, der tidligere kun var Udet kjendte om

Landets Geologi 03 Naturhistorie. Det kan derfor heller ikke
vække Forundring, at Navnet »Rafflesia« til Ære for den
Mand, dersaa nøie undersøgte Øan, blev givet til en Blomst,
der ofte er en Meter i Tværmaal og veier indtil 5 Kilo
grammet. . ..¦-.*•«
SHMeS var ogsaa den første, der trængte ind i det indre
af Sumatra, af hvilken 0 man tidligere kun kjendte Kysterne. Han
besø-te de af de kjæmpemæssige, agerdyrkende Passumaher
bebcTede Distrikter, tr^nFte frem nordover til den berømte
malaiiske Hovedstad, Menangkabu, og gik tværs over øen
fra Benkulen til Palimbang. Hvad der imidlertid især nar
tient til at vedligeholde Mindet om Sir Thomas Stamford
Raffles, er, at han gjorde den indiske Regjering opmærksom
paa Singapurs uforlignelige Beliggenhed og fik Stedet gjort til
en Frihavn, der nu er bleven til en anselig Stad.

Andet Kapitel.
Opdagelsei» i Afrika.
I_
Peddie og Campbell i Sudan. — Ritchie og Lyons i Fezzan. — Denham,

Oudney og Clapperton i Fezzan, i Tibbuernes Land. —. Tsadsøen og dens
1-iiwd. - Xuk2 og de fornemste Stæder i Bornu. - Mandara. — En Razzia
blandt Fellatanerne. — Arabernes Nederlag og Bu Khalums Død. — Loggun.
— Tooles Død. — Paa Reisen til Kano. — Dr. Oudneys Død. - Kano. —
Sakkatu. — Sultan Bello. — Tilbagereise til Europa.
IN eppe var Napoleon den Førstes Magt og med den

Frankriges Overvægt gaaet tilgrunde, neppe var de af en en
kelt Mands Ærgjerrighed fremkaldte uhyre Kampe bleven
udstridte, førend paa alle Kanter ædlere Tanker vækkes, viden
skabelige Foretagender tåger Vækst ikke mindre end Hande
lens. Kort sagt, der begynder en ny Tidsalder.
Som den Magt, der gaar foran i at opmuntre og udruste
Opdagelsesreiser, har man nu som altid at opstille England.
Gjenstanden for dets Virksomhed bliver Central-Afrika, Land
strøg, der efter Hornemanns og Burckhardts Opdagelser, an
sees for at gjemme umaadelige Rigdomme i sit Skjød.
Den første Begyndelse gjorde Major Peddie i 1816 ved
at begive sig fra Senegal til Kakondi ved Rio Nunez. Han
havde neppe naaet dette Sted, førend han bukkede under for
det usunde Klima og Reisens Besværligheder. Major Camp
bell fulgte ham i Kommandoen over Ekspeditionen. Han
overskred de høie Fjeldrygge i Futa-Dschallon, men mistede
her paa faa Dage en Mængde Lastdyr og flere af sine Mænd.
I »Almamiens« Land — denne Titel bærer de fleste uaihæn
gige Herskere i denne Del af Afrika, — blev Ekspeditionen
RITCHIE OG LYON. 83
holdt tilbage, og først efterat have betalt en anselig Afgift

lykkedes det den at faa Tilladelse til at begive sig paa Hjem
veien Det blev et ulykkeJigt Tilbagetog; man maatte atter
over de Elve, der alt engang , havde været saa vanskelige at
passere taale alleslags Drillerier, Forfølgelser og Udpresnin
ger saa at Campbell tilsidst blev nødt til at brænde sine Va
rer' ødelægge sine Geværer og styrte Krudtet i Våndet.
Skuffet i sine Forventninger og standset i ethvert af sine Forsøg
var Campbell ikke istand til at udholde alle de mange Lidelser
paa Reisen. Han og flere af hans Kammerater døde paa
samme Sted som Major Peddie, og kun en Levning af Eks
peditionen naaede med megen Vanskelighed Sjerra Leona.
Nogle Aar efter benyttede Iîtcnie og Kaptein George
F rane is Lyon sig af den Anseelse, det engelske Flag havde
faaet efter Algiers Bombardement og af Forbindelser, som den
engelske Konsul i Tripolis havde forstaaet at knytte med ind
flydelsesrige Mænd i Statholderskabet, til et Forsøg paa at
følge den Vei, Hornemann havde slaaet ind paa for at trænge
frem til Hjertet af Afrika.
Den 25 Marts 1819 forlod de Reisende Tripolis ifølge med
Beien af feân, Nonamme6 el Nukni. der kaldte sig Sultan
over sit Distrikt, og paa Grund af denne Mands mægtige Be
skyttelse naaede de Mursuk uden at lide nogen Overlast, men
her blev de saa medtagne af Savn og as de i Ørkenen u6
standne Besværligheder, at Ritchie døde den 20 November,
og Lyon i lang Tid delan6t sig paa heleiet. Efterat være
bleven frisk havde han nok at gjøre med at modarbeide Sul
tanens Falskhed, da denne alt havde gjort Regning paa de
Reisendes Død og søgte at demXFtiê sig deres Bagage. Han
var derfor ikke istand til at komme ud over Fezzans Syd
grændse, men nk dog Anledning til at samle Matenalier as
stort V«r6 anâaen6e Landets Byer og Indbyggernes Sprog, /
li3eßom man skylder ham de første Etterretninger om den
store Ørkens vilde Beboere Tuareggerne, om deres Religion,
Sprog, Sæder og særegne Dragt. Ligeledes har han med stor
Omhu samlet Efterretninger om de ukjendte Landskaber Bornu,
Va6ai og om Sudan ialmin6eligde6.
Det vundne Udbytte var ikke istand til at tilfredsstille
den engelske Begjærlighed, der ønskede at aabne sine Han
delsmænd et rigt Marked i det indre, og de Forslag, som Dr.
Walter Oudney, en Skotte, der var bleven begeistret af

Mungo Parks Fortællinger, gjorde Regjeringen, blev derfor
gunstigt optagne. Han havde en Ven j Søløitnant Hugh
En Slave Khafila (efter Lyon).
Clapperton, der havde udmærket sig paa de Canadiske Søer

og ved flere Leiligheder, men efter Freden i 1815 var bleven
sat paa halv Sold og derved fordømt til Uvirksomhed. Denne
OUDNEY, DENHAM OG CLAPPERTON. 85
IVlan6 forstod han at vinde for sin Plan, saa at han uden Be
tænkning besluttede sig til at tåge Del i den farefulde Ekspe
6ition. Ou6nev an6ro^ hos Ministeriet om at laa denne dyg
tige Officer med. Lord Bathurst gjorde ingen Vanskeligheder,
og etterat have mo6taget nsia^tiê In3trulctioner reiste begge
Venner til Tripolis, hvor de kort efter Ankomsten fik at vide,
at Major Denham var bleven u6nNvnt til overkove6 for
Ekspeditionen.
Denham blev født i London den 31 December 1785. Han
havde først været Skriver hos en større Landeiendomsbestyrer,
derefter paa et Advokatkontor, men hans dristige Aand, der
længtes elter Eventyr, bevægede ham inden kort Tid til at
træde ind i et Regiment, der gik til Spanien, hvor han tog
Del i Krigen til 1815. Senere havde han benyttet sin Fritid
til at foretage Reiser i Frankrige og Italien. Begjærlig elter
at udmærke sig, var det hans Hensigt selv med Fare for sit
Liv at bryde sig en Bane, der kunde tilfredsstille hans Ær
gjerrighed. Han bestemte sig til at blive Oydagelsesreisende
og lore3io^ Regjeringen at faretare en Reise til Tombuktu
paa den Vei, som senere fulgtes al Iâin^. Da han fik høre
om Ou6nev3 og Clappertons Plan, bad han om Tilladelse til
at maatte ledsage dem.
Han forsynede sig uden Ophold med alt, hvad han troede
at behøve for Reisen, fæstede en dygtig Tømmermand ved
Navn William Hillman og begav sig til Malta, hvorefter
han den 21 November 1821 tral sammen med sine Reisefeller
i Tripolis. Som tidligere fortalt stod der dengang stort Ry
af England ikke alene i Barbareskstaterne paa Grund al Al
giers Bombardement, men ogsaa fordi der i Tripolis var en
dygtig Konsul, der havde forstaaet at vinde den derværende
Regjerings Venskab. Englands Ry var endog naaet udenfor
den nærmeste Landekreds. De Reisende var lorcletmeste En
gelskmænd, og der løb i det indre af Afrika dunkle Rygter
omkring om den Beskyttelse, England nav6e v6et Porten, og
om dets Krige og Seiervindinger i Indien, uden at man har
været istand til at opdage, hvor disse Rygter kom fra.
Veien fra Tripolis til Bornu var lige saa sikker som den mel
lem London og Edinburgh, og det var netop Tiden ti! at
benytte en Leilighed, som senere maaske ikke vilde være for
haanden.
De to Reisende blev velvilligt modtagne og understøttede

af Beien, hvorefter de saa snart som muligt forlod Tripolis
og ved Hjælp af den medgivne Eskorte med Lethed naaede
Fezzans Hovedstad Mursuk den 8 April 1822. Paa enkelte
Steder var de endog bleven modtagne med Forekommenhed
og næsten med Begeistring. »I Sokna«, fortæller Denham,
»kom Guvernøren os im«s6e ude paa Sletten ledsaget af de
fornemste Bymænd og flere hundrede Bønder, som omringede
vore Heste, kyssede vore Hænder og mo6toF os med Hjerte
lighed og Glæde. Da vi drog ind i Byen, hørte vi Folkeska
ren gjentage Ordet Inglesi ! Inglesi! hvad der lød saa meget
behageligere, som vi var de første Europæere, der ikke
Kav6e skiftet Klædedragt, og jeg er vis paa, at vi ikke blev
mindre venligt modtagne, end om vi havde villet gjælde for
Muhammedanere, og havde nedladt os til at gaa under falskt
Flag«.
I Mursuk gjentog imidlertid alle de Hindringer sig, som man
havde lagt iveien for Hornemann ; dog havde Tid og Menne
sker skiftet. Engelskmændene lod sig heller ikke blænde af
al den Ære, Sultanen og hans Stormænd viste dem, og forlangte
for Alvor den Eskorte, der behøvedes for at naa Bornu. Det var
umuligt at komme afsted før til Foraaret, sagde man. »Kaf
laen« eller Karavanen maatte samles saavelsom de dertil for
nødne Tropper, inden man kunde forsøge paa at reise gjen
nem Ørkenen. En rig Kjøbmand ved Navn Bu-Baker Bu-
Khalum, Paschaens specielle Ven, lod imidlertid Engelskmæn
dene forståa, at hvis de gav nam nogle Foræringer, vilde han
rydde alle Vanskeligheder afveien. Han tilbød sig endog at
ledsage dem til Bornu, hvorhen han agtede at reise, saafremt
Paschaen af Tripolis gav ham den fornødne Tilladelse.
Denham, der stolede paa Bu-Khalums Ærlighed, indsaa,
at han maatte forskaffe sig denne Tilladelse og reiste tilbage
til Tripolis, hvor han dog kun fik undvigende Svar. Han
truede med at reise tilbage til England og vilde der, sagde
han, fortælle hvilke Hindringer Paschaen lagde iveien for Ud
fs>rel3en af det ham overdregne Hverv. Da denne Trudsel
ikke gjorde nogen Virkning, gik han virkelig ombord og havde
allerede naaet Marseille, da et Bud fra Beien kaldte ham til
bage med Underretning om, at man vilde opfylde hans Ønsker
og bemyndige Bu-Khalum til at ledsage de tre Reisende.
«vDNNv, oiniiH,Kl OG CLAPPERTON. 87
Den 30 December kom han tilbage til Mursuk og fandt der

sine Kammerater stærkt angrebne as Feber og svækkede af
Klimatets ødelæggende Indflydelse. Da han var sikker paa,
at en Forandring af Opholdssted vilde gjenoprette deres Hel
bred, lod han dem reise foran i smaa Dagsreiser. Selv forlod
han Mursuk den 20 November med en Karavane de3taaen6e
af X^sdmXnck fra Me3urata, fripolis, Sokna og Nur3uk og en
Eskorte af 210 Arabere under Bu-Khalums Kommando, be
staaende af udvalgte Krigere fra de mest civiliserede og vel
sindede Stammer.
Ekspeditionen fulgte samme Vei som Lyon og kom snart
til Tegherri, den sydligste By i Fezzan og den sidste, før
end man kommer md i Bilmas Ørken. »Jeg saa mig istand
til«, siger Denham, >at tåge en Tegning af Kastellet i less
herri fra Sydsiden af en Saltsø, som støder op til Byen. Man
kommer md i denne gjennem en lav, kvelvet Port, indenfor
hvilken der er en trang Gang til en anden Port mellem Mure
forsynede med Skydeskaar, der gjør Adgangen meget vanske
lig. Over den indre Port er der en Aabning, hvorfra man kan
kaste Spyd og brændende Sager, hvilket tidligere var meget i
Brug blandt Araberne. Inde i Byen er der Brønde med ret
godt Vand, og hvis Stedet var vel forsynet, og k'or3var3VXr
kerne blev istan6satte, vil6e det kunne gjøre god No6Btan6.
Tegherri har en virkelig behagelig Lelissssenke6. Mod Øst er
der en Række Høider, og i de Saltsøer, som omgiver Byen,
er der fuldt op af Bekkasiner, Ænder og Vildgjæs«.
Etterat kave forlagt 6ette 3te6 kom 6e^.ei3en6e in 6i en
3an6srken, kvor 6et ikke vil6e kave vZeret let at nn6e Vei,
6er3om 6en ikke Kav6e vZeret be3trset me 63keletter af
ne3ker oss vvr, i3Xr omkrinss Van6ste6erne. »N af 6e Iîss,
vi 3aa i6ass«, forteller venkam, »var en6nu ssan3ke nyt. 3kMss
sset 526 en6nu paa Nassen, oss man Kun6e K^'en6e lr^kkene.
l^n af IsjsdmXn6ene i Xatlaen u6brs6 3trak3: vet er min
slave! 6et er tire Naane6er si6en efterlo6 kam ker. —
3kvn6 viss at drinsse kam tiltorv3. raadte en IvBtiss 31ave-
Kan6ler, lor at ikke en an6en 3kal ssjsre ?aa3tan6 paa kam«.
ver er i 6enne Orken 3tationer deBtemte veck oa3er, i
kvilke 6er kar rei3t 3iss Bwrre eller min6re Lver. Xl3ki er et
af 6e me3t de3osste Ns6eBte6er for Xaravanerne, oss ker beta
ler man lor lilla6ei3en til at reise ssênnem I.an6et.
Sultanen i denne By — man vil senere faa at se, at mere end

en af disse Smaaherskere tillægger sig Titel af de Troendes
Behersker — udmærkede sig ved en fuldstændig Mangel paa
Renlighed, og efter Denhams Udsagn var hans Følge ligesaa
afskrækkende som han selv. »Han kom«, fortæller han, »hen
til Bu Khalums Telt ledsaget af et halvt Dusin Tibbuer, af
hvilke flere virkelig saa afskyelige ud. De havde mørkegule
Tænder paa Grund af den stærke Brug af Snustobak, som de
stopper baade i Næse og Mund. Næsen saa ud som et lidet
Stykke rundt Kjød, der V2r klinet fast til Ansigtet, og Næse
borene var 322 store, at de kunde kjøre Fingrene langt ind i
dem. Hverken mit Ur, mit Kompas eller min Spilledaase lod
til at vække stor Forundring hos dem. De var rene Dyr i
menneskelig Skikkelse
Staden Kirby, som ligger lidt længere borte ved en
Række af Høider, hvis Toppe ikke overstiger 400 Fod, er
anlagt i en »Vadi« mellem to Saltsøer, der efter al Sandsyn
lighed er opstaaede paa Grund af Gravningerne efter det for
nødne Ler til LvZninsserne. Midt i disse 3ser hæver der sig
som en 0 en fast Masse bestaaende af Kjøkkensalt og Soda.
Dette Salt, der forekommer i de talrige Vadier i Landet, er
Gjenstand for en vigtig Handel med Bornu og Sudan. Hvad
Kirby selv angaar, kan man neppe tænke sig en uslere By.
»Der findes ingenting i Husene, ikke engang en Matte «, og
anderledes kan det heller ikke være i en By, som stadig er
udsat for Tuareggernes Razziaer.
Derefter kom Karavanen gjennem Tibbuernes Land. Det
er et gjæstfrit og fredeligt Folk, hvem Karavanerne betaler en
Afgift som Vogtere af Brønde og Vandbeholdere i Ørkenen.
De er livlige, kraftige og har overmaade raske Heste. Tillige
har de stor Øvelse i at bruge Spydet, som de flinkeste Krigere
kan kaste indtil en Afstand af 140 Fod. Bilma er deres
Hovedstad og Sultanens Residensstad. »Denne«, fortæller
Beretningen, >viste sig for de fremmede med et talrigt Følge
as NZen6 og Xvin6er. Disse var vakrere end dem i de smaa Byer ;
nogle af dem havde endog meget smukke Ansigtstræk. Deres
hvide regelmæssige Tænder ståk meget behageligt af mod den
sorte glindsende Hud, og med deres trekantede af Olie dryp
pende Haarfletter paa begge Sider, Koralprydelser i Næsen og
store Halsbaand af Ravperler var de virkelig tillokkende.
Nogle af dem kavde en »Scheische« eller Vifte al fint Græs

eller Håar i Gåanden for at jage Fluerne bort, andre en Træ
gren, atter andre Vifter af Strudsfjær eller en Bundt Nøgler;
alle kavde de noêt i Haanden og bevægede det rundt om
Hovedet, medens de kom hen imod os. Deres Klædedragt
bestod af et Stykke 3udant»i, der var fN3tet sammen paa den
venstre Skulder og lod den høire Side bar. Et mindre Stykke
var svo!)t om Hovedet og faldt ned over Skuldrene eller var
kastet bagover. Let klædte som de var, var der dog intet
uanstændigt eller frækt i deres Optræden«.
En Mil fra Bilma, paa den anden Side af en Kilde med
klart Vand, der synes skabt til at indbyde den Reisende til at
forsyne sig af den, begynder en Ørken af ti Dagsreisers Bredde.
Den har vistnok tidligere været en stor Saltsø.
Den 4 Februar 1823 kom Karavanen til Lar i, en By ved
den nordligste Flod i Bornu paa 14 °40 ' n. B. Indbyggerne
flygtede af Skræk ved Synet af den store Karavane. »Men«,
siger Denham, »den Bedrøvelse, som dette Syn foraarsagede
os, veg snart for en anden Følelse, da vi IZenêre borte, noêt
over en Fjerdingvei fra det Sted, hvor vi var, 3aa den store
Tschadsø skinne i Solens 3traaler. Synet af denne for os
saa interessante Gjenstand gav mig en Tilfredsstillelse og vakte
en Henrykkelse, som det ikke er muligt med fuld Styrke at
beskrive med Ord«.
?aa den anden 3ide af Iâri 3kiftede Landet luidstNndi^t
I7dBeende. stedet for S>rkenens 3and var der Iêr
bund de3at med o^ 'llXer med denaêii^t luftende
I7ddun3tninFer, meliem nvilke man saa blokke as Antiloper,
meden3 (ûinean<3N3 0^ I'urtelduer3 Bkinnende 3tak af
mod det Lver 0^ Land3bver fulgte ta?t paa nveran
dre, alle3ammen destaaende af kuppelformiê tNkkede
med OurraBtraa.
Man fortsatte Reisen sydover langs Tschadsøen, som de
kavde msdt ved Nordenden. Ved Lredderne af denne Vand
flade var Jordbunden sort, fast Mudder. Våndet stiger stærkt
i Vintertiden, men falder atter om Sommeren. Søen er fersk,
fuld al Fiske, Flodheste og Vandfugle. Næsten midt i Søen
mod Sydost ligger Biddumaernes Øer, hvilket Folkeslag
lever af Plyndringer paa Kysterne.
De fremmede kavde 3endt en Kurer til 3cneik a-
90 JORDENS OPDAGELSESHISTORIE /
ne mi for at udbede sig Tilladelse til at besøge hans Hoved

stad. Et Sendebud indfandt sig kort efter med Indbydelse
for Bu-Khalum til at komme til Kuka. Paa Veien kom man
Rytter af Scheiken af Bornus Garde (efter Dcnham).
forbi Beurwha, en Fæstning, der hidtil havde trodset Tua

reggernes Angreb, og satte over Yeu, en betydelig Flod, hvis
Bredde paa flere Steder er over 500 Fod. Den kommer fra
Sudan og løber ud i Tschad. Paa den sydlige Bred ligger

<len smukke Mure omîvne Stad Veu, der er halvt 322 stor
som Beurwha.
Kaflaen naaede snart Kukas Porte og blev ester halvtredie
Maaneds Reise modtaget af en Hærafdeling paa 4000 Mand,
der manøvrerede med fuldstændig Præcision. Blandt dem var
der et Korps af sorte, som var Scheikens Livvagt, og hvis
Udrustning mindede om de gamle Riddere. »De bar«, siger
Denham, »Panserskjorter af Jernringe, der gik helt op til Hal
sen og faldt ned for og bag over Hestens Sider saaledes, at
de dækkede Rytterens Laar. De havde Hjelme eller Jernhatte
med gule, blaa eller røde Turbaner bundne under Hagen.
Hestehovederne var ligeledes beskyttede med Jernplader. Sad
lerne var smaa og lette og Stigbøilerne fortinnede. I dem
kunde man blot sætte. Spidsen af Foden, tier var beskyttet af
Lædersandaler pyntede med I^rol<o6ii3l<in6. De 326 udmærket
godt tilhest og kom farende hen imo6 os i fuldt Lsd, stand
sende i no^le 3kri6t3 Afstand, me6en3 de 3vinê6e med Lan
serne og raadte: Barea! Barea! Velkommen !« Ledsagede af
denne prægtige »Fantasia« kom Araberne ind i Staden, hvor
lignende militær Pomp udfoldedes til deres Ære.
De fik straks Audiens hos Scheik El-Khanemi, der syntes
til at være henved 45 Aar og 32a opv2lct og velvillig ud.
Engelskmændene overrakte ham Paschaens Breve. Da han
havde læst dem, 3pur^te han venn2M, NV26 han og hans Kam
merater vilde gjøre i Bornu.
»Ene og alene bese Landet «, svarede Denham, »og
gjøre os bekjendt med dets Indbyggere, dets Natur og dets
Frembringelser«.
»Vær velkommen», svarede Scheiken. »Det skal være
mig en Glæde at vise Eder alt. Jeg har givet Befaling til at
bygge Huse for Eder i Byen. Gaa hen og bese dem med en
af mine Folk, og er der noget, som mangler, saa vær ikke
bange for at sige fra«.
De Reisende fik straks Tilladelse til at samle Skind af
ma?rkvXr6iê Dyr og Fugle og til at gjøre Notitser angaaende
alt, hvad de saa. Herved samlede de en Mængde Efterretnin
ger om Kukas Nabobyer.
Kuk a, som dengang var Bornus Hovedstad, havde et
Torv, hvor der solgtes Slaver, Faar, Jernvarer, Korn, Ris,
<^rsns2ger, In6igo og 2n6re 2f I^2n6et3 I^lemdringeiBer. ver

var beBt2n6ig en sta?rk i <^26erne. og 3t26en N2v6e
ikke un6er 1 5,cxx) In6bvggere.
Angornu er ligeledes en stor, af Mure omgivet Stad
med ikke mindre end 3O,"ooo Indbyggere. Det var Landets
gamle Hovedstad, og dets Torv var saa besøgt, at man kunde
regne indtil 100,000 Mennesker, som trættede om Priserne
paa Fisk, Fjærkræ eller Kjød, der solgtes baade kogt og
ferskt, paa Messing og Kobber, Rav og Koraller. Prisen paa
'lsi var 322 lav, at nauten ingen var u6en Benklæder eller
Overkjole. Derfor havde ogsaa Tiggerne en egen Maade at
vække Medlidenhed paa; de stillede sig midt paa Torvet med
Levningerne af et Par gamle Bukser, idet de klynkende raabte
til de forbigaaende: »Se, jeg har ingen Bukser*. Denne usæd
vanlige Fremgangsmaade for at saa et Klædningsstykke, der
ansaaes for en ligesaa stor Fornødenhed som Maden, bragte
mangen en fremmed til at skoggerle, naar han første Gang
var Vidne til den.
Endnu havde Engelskmændene ikke havt Audiens hos
Sultanen, men kun forhandlet med Scheiken, der havde Mag
ten, medens den anden var Hersker af Navn. Denne besyn
derlige Regent lod sig ikke 8e uden som et vildt Dyr gjennem
Tremmerne af et Træbur tæt ved Porten af 3in Have. Der
ner3ke6e oF3aa den underlige Mode ved Hoffet, at alt, hvad
der vilde være fint, maatte have en stor Mave, og hvad man
ellers pleier at anse for en stor Uleilighed, gjorde Hoffolkene
alt hvad de kunde for paa en eller anden Maade at frembringe
eller efterligne. Enkelte Fifkavalerer var saa udstoppede, at
de, naar de 526 tilhest, syntes at hænge paa Sadelknappen.
Naar hertil kom, at Moden forlangte en uhyre stor og tung
Turban, der ofte tvang Hovedet ned paa den ene Side, K2N
man tænke sig, at Engelskmændene ofte havde ondt for at
holde sig fr2 at le ved Synet af dem. Ved Siden af alle disse
Snurrigheder iagttog de imidlertid en Masse andre Ting og
fik en Mængde værdifulde Optegnelser.
vennam vil6e Btrak3 kave reiBt Bv6over, men etterat 6e
var komne in 6i Lornu, navcie 3cneiken overtaget
for 6e Kei3en6eB 3ikkerne6 i3te6etfor Vu-Xnalum, og KTn vil6e
ikke u63Xtte Leien 2f Iripoii3' <^M3ter for Imi6lerti6
trengte Venk2m 822 stXrkt p2a, 2t nan 5K 3cneiken3 I'ill-
deise til at følge Bu-Khalum paa en paatænkt »Ghrazzi« eller

Razzia blandt Kafirerne eller de vantro. Scheikens Hær og
Araberne kom efterhaanden gjennem Yeddi, en stor med
Audiens hos Sultanen af Borun (etter Denham)
Mure omgiven By tyve engelske Mile fra Angornu, Affagai og

flere andre Stæder liggende paa en Alluvialslette med mørke
brun Lerbund. I Delow kom de ind i Mandara, hvis Sultan
kom dem imøde i Spidsen for 500 Ryttere. »Mohammed-

Bekker var liden af Vækst«, siger Denham, » henved 50 Aar
gammel og forsynet med det nydeligste, himmelblaat farvede
Skjæg«. Da Denham blev forestillet for ham, spurgte han
straks, hvem han var, hvor han kom fra, hvad han vilde, og
tilsidst om han var Musselmand. Paa Bu-Khalums forlegne
Svar, vendte kan Ansigtet bort og sagde: »Paschaen kar
altsaa Kafirer til Venner Denne Tildragelse gjorde et slet
Indtryk, og Denham fik ikke senere Lov til at vise sig for
Sultanen.
Paschaen as Bornus og Sultanen af Mandaras Fiender
kaldtes Fellataher. Deres uhyre Skarer sværmede om i Lan
det lige til bortenfor Tombuktu, De er velskabte og mørkt
broncefarvede, hvorved de skiller sig bestemt fra Negerne
som en egen Race. Vi skal senere komme tilbage til disse
Fellatah Folk, Falah Peul eller Fan, som de kaldes i Sudan.
Søndenfor Byen Mora er der en Række af Fjelde, hvis
høieste Toppe dog ikke overstiger 2500 Fod, men som efter
de indfødtes Udsagn skal have en Omkreds af over to Maa
neders Reise. Denham giver en meget underholdende Beskri
velse over dette Strøg: »Paa alle Kanter siger han, »ind
skrænkedes Udsigten af Fjeldrygge, hvis Ender man ikke
kunde se. De kan rigtignok hverken i Høide eller i Storsla
genhed sammenlignes med Alperne, Appeninerne eller Jura,
ikke engang med Sierra Morena, men de lignede dem i male
riske Partier. Paa Vest- og østsiden hævede Toppene Valmi
Savah, Dschogghidai, Vaiah, Mojung og Memai sig med Grup
per af Landsbyer paa Klippeafsatserne, og Horza, der overgik
de andre daa6e i I^l«i6e og i 3k^'e»nke6, viste sig ret i Syd med
sine sønderrevne steile Sider«.
Derkolla, en as Fellatahernes fornemste Byer, blev lagt
i Aske af Angriberne, 3om kort efter tog Stilling foran Mos
feia, der havde en stærk Beliggenhed og var befæstet med
kalli3a6er besatte med en Mængde Bueskyttere. De reisende
Engelskmænd maatte tåge Del i Angrebet, og Arabernes før
ste Anfald var uimodstaaeligt. Knaldet af Ildvaaben og Ryg
terne om Bu-Khalums og hans Leiesvendes Grusomhed satte
Skræk i Iêlatakerne, og hvis Nan6araerne og Lornueserne
med Kraft havde understøttet Angrebet fra Høiderne af, vilde
Byen være bleven tågen ; men da de angrebne mærkede sine
ouONNv, nVnu^n OG CLAPPERTON. 95
Modstanderes loslen, gjorde de Angreb paa sin Side og lod

Bueskytterne rykke frem, saa at disse med sine forgiftede Pile
begyndte at gjøre et anseligt Nederlag mellem Araberne. Da
Tropperne fra Bornu og Mandara saa dette, vendte de Ryggen
og tog tiloen3. Barka Gama, der førte Fortroppen, kavde faaet
tre Heste 3icudt under 3ig, Lu I^kalum og hans Hest var 322
rede, ligeß22 Oenkam3, og han kavde faaet en Rift i Ansigtet
af en Pil og to andre i sin Burnus. Det uordentlige Tilbage
tog blev snart til en fuldstændig Flugt. Denhams Hest styr
tede under ham, og neppe havde han reist sig, førend han
var omringet af Fellataher. To af dem ti^gtede ved Synet as
hans Pistol, den tredie fik Kuglen i Skulderen, og han troede
sig allerede frelst, da Hesten atter styrtede med 3aadan Vold
somhed, at han blev slynget langt bort mod et Træ. Da han
atter kom op var Hesten forsvunden, og han stod vaabenløs,
omringet af Fiender. Saaret i begge Hænder og i Siden samt
tildels plyndret, var det alene frvgten for at sdelZegge hans
rige Klædedragt, der holdt Felataherne fra at ombringe ham.
Der reiste sig en Strid om Byttet. Heraf benyttede Den
ham sig til at skjule sig bag en Hest og forsvinde mellem
Buskene. Nøgen og blodig kom han i vildt Løb til Randen»
af en Kløft i Bunden af hvilken, der lsd en Elv.
»Nine XrNfter var na?Bten udtsmte«, fcGtNlier kan;
gred fat i de unge 3kud af en gammel I>X3tamme, der kang
ud over Xlsiten for, at lade mig glide ned i Våndet, Kvi3
Lredder var meget 3teile. (drenene begvndte at give elter for
VZegten af mit Iêgeme, da lige ved min tâand 32a en
Btor »LiKa«, den giftigBte af dette Iând3 slanger, Icomme frem
af et lûl 50M for at dide mig. 3l<rXlcl<en dersvede mig al
Omtanke, 3lap (drenene og Btvrtede ned i Våndet. Dette
fald bragte mig til Le3indel3e ; tre "s/ag dragte mig over til
den anden Vred, 3om med Van3l<eligked klatrede op
over. slu var lor det f«r3te i 3il<lcerked for fellatakei'neB
folf«lgei3e«.
Til alt Held saa Denham en Flok Ryttere, af hvem det,
trods Forfølgernes Støi lykkedes ham at blive hørt. Han
maatte tilbagelægge 37 engelske Mile uden andre Klæder end
en gammel Kappe luld af Utøi, siddende paa en mager, skarp
rygget Hest uden Sadel og det i 36 Graders Varme. Man
v
v
kan tænke sig, hvad han led, og hvorledes det gik med
hans Såar.
Fem og tredive Arabere og deres Anfører Bu-Khalum var
faldne, og næsten alle de andre saarede. Hestene var øde
lagte, eller tabte; dette var Udfaldet af et Tog beregnet paa
at vinde umaadeli^t Bytte og en Mængde Slaver. I seks
Dage tilbagelagde man de 1 80 engelske Mile mellem Mora og
Kuka. Denham blev vel modtaget af Scheik El-Khanemi og
fik af ham tilsendt en Dragt efter Landets Skik istedetfor de
Klæder, han nav6e mistet. Neppe var han imidlertid dleven
frisk as sine Såar og havde kommet sig efter de udstandne
Lidelser, førend han tog Del i et nyt Tog, som Scheiken
sendte til Monga, et Land i Vest for Tschad, hvis Indbyggere
aldrig ret havde villet underkaste sig og nu nægtede at betale
Afgifter. ¦\
Denham og Dr. Oudney forlod Kuka den 22 Mai, kom

over Ye u, som nu var næsten tør, men er meget stor i Regn
tiden, besøgte Bi rni e, og Ruinerne as Gammel Birnie,
Landets tidligere Hovedstad, der havde kunnet rurame indtil
200,000 Indbyggere, derefter Levningerne af Gam bar u med
prægtige Bygninger; det havde været den gamle Sultans Ynd
lingsopholdssted, men var bleven ødelagt af Felataherne, des
uden Kabschari/ Baskur, Bately og en Mængde andre Stæ
der og Landsbyer, der uden Modstand underkastede sig
Sultanen.
Vintertiden var uheldig for Medlemmerne af Ekspeditio
nen. Clapperton led forfærdeligt af Feber; Oudney, som alle
rede ved Afreisen sra England havde lidt as Brystsyge, blev
værre Dag for Dag. Hillman var i en fortvivlet Tilstand, og
kun Denham holdt sig endnu.
Da Regntiden var tilende, begav Clapperton og Oudney
sig den 14 December til Kano. Vi skal senere følge dem paa
denne interessante Reise. En Uge efter kom en Fændrik ved
Navn Toole til Kuka. Han havde ikke behøvet mere end
tre Maaneder og fjorten Dage paa Veien fra Tripolis til
Kuka.
I Februar 1824 gjorde Denham og Toole en Udflugt til
Loggun paa Sydsiden af Tschadsøen. Hele det ved Søen
og dens Tilløb Shari liggende Landstrøg er sumpigt og over
svømmes i Regntiden, og dets yderst usunde Klima blev
OUDNEY, nENHAM OG CLAPPERTON. 97
uheldbringende for den unge Toole, der døde af Feber i An

3ala den 26 Februar, kun 22 Aar gammel. Han var udhol
dende og dristig, livlig, tjenstvillig, K016d106i3 og betænksom,
kort sagt begavet med Egenskaber, der udmærker den sande
Reisende.
Loggun var dengang kun Udet Kên6t. og der kom ingen
Karavaner derhen. Dets Hovedstad Kernok havde dog
15 000 Indbyggere. De var smukkere og mere forstandige end
Bornueserne, især Kvinderne. De var ogsaa vindskibelige og
forarbeidede smukke og stærke Tøier. Den nødvendige Audi
ens hos Sultanen endte efter Udvekslingen af smukke Tale
maa6er og No6ta3ei3en af rige Foræringer med følgende
besynderlige Tilbud fra hans Side: »Hvis Du er kommen for
at kisde 31avin6er. er det ikke VXr6t. at Du reiser længere ;
jeg skal sælge Dig dem lige saa billigt som nogen anden,.
Denham havde megen Møie med at faa denne handlende Her
sker til at forståa, at dette ikke var Hensigten med hans
Reise og at han alene reiste af Kjærlighed til Videnskaben^
Den 2 Marts kom han tilbage til Kuka og den 20 Mai
ankom L«iwant 1-vrnitk med rige Gaver til Scheiken og
med den Bestemmelse at blive boende i Bornu som KonsuL
Efter endnu at have deltaget i en Razzia til Manu, Ho
vedstaden i Kanem, 03 til Dogganaerne, der tidligere havde
boet ved Fitrisøen, begav Majoren sig med Clapperton paa
Tilbakeveien til Fezzan og kom til Tripolis efter en lang og
besværli- Reise, hvis geografiske Udbytte var bleven betydelig
forøget af den sidste.
Det er nu paa Tide at 3ive en Beretning om denne Offi
cers Reiser 03 Hændelser. Han begav sig den 14 December
l823 paa Veien til Kano med vr. Oudney. Denne^ store
Felatah-By ligger vestenfor Tschad. Clapperton fulgte Yeu til
Damask. de3ê gammel Virnie. Bera ved en af Yeu dannet
prægtig Sø, Dogamu 03 Bekidarfi, hvilke Byer næsten ale
hører til Haussa. Beboerne as dette Land, der før Felata
hernes Ankomst var meget folkerigt, er bevæbnede med Buer
oe Pile 03 driver Handel med Tobak, Guronødder, Antimon
garvede Gedeskind 03 Bomuldstøier saavel i Stykker 30M 1 6eraf
lorfXr6i3e6e Klæder. „ .
Karavanen fjernede sig derefter fra Yeu eller Gambaru 03
kom ind i et Skovland, der i Regntiden bliver fuldstændig
oversvømmet; derfra kom man ind i Landskabet Katagum,

hvis Statholder var meget forekommende, og forsikrede dem
om sin Glæde over at se dem, og at Felatahernes Sultan, der
En af Sultanen af Begharmis Lansedragere. (Efter Denham).
aldrig havde seet en Engelskmand, vilde blive endnu mere for

nøiet over deres Ankomst; de vilde hos ham finde alt, hvad
de behøvede, ligesaa godt som i Kuka. Hvad der især for
ouOKDV, vLsM>bl OG CLAPPERTON. 99
undrede ham, var, at de Reisende hverken brød sig om Slaver,

Heste eller Penge, og at de ikke forlangte andet end hans
Ven3kad og "l7illa6el3e til at plukke Blomster og Planter samt
til at se sig om i Landet.
Katagum ligger paa 12 ° 17 ' 11 " n. B. og 12 ° L. etter
Clappertons Observationer. Landet var en af Bornus Grænd
seprovinser, før det blev erobret af Felataherne. Det kan stille
4000 Ryttere og 2000 med Buer, Sværd og Spyd væbnede
Fodfolk. Det frembringer Korn og Kvæg, der tilligemed Sla
ver er de fornemste Handelsvarer. Byen var den stærkest
besX3te6e, TnAeiskmNn6ene Kav6e 3eet NN3t I'ripoli3. Den
var omringet af en Dobbeltmur af 20 Fods rtsi6e og ioFods
Tykkelse nedentil, samt tre Grave, en ydre og en indre, samt
en mellem begge Mure. Af mærkelige Bygninger blandt dens
Lerhuse fandtes kun en forfalden Moske. Den har 7 til 8000
Indbyggere. Her saa Engelskmændene for første Gang Kauri
benyttet som Mynt. Hidtil havde Landets Tøier eller andre
Varer været Om3Ntnin^3mi6let.
Søndenfor Katagum ligger Landskabet Jakoba, som
Muhammedanerne kalder M utse hi. Efter hvad Clapperton
hørte, skulde dette Lands Beboere være Menneskeædere ; dog
havde IVlunamme6anerne, der nærer en uovervindelig Skræk
for Hedningerne, intet andet Bevis for denne Paastand, end at
de havde seet Menneskehoveder og Lemmer hænge paa Mu
rene. I dette Land har Yeu sine Kilder; den er aldeles tør
om Sommeren, men skal efter Beboernes Sigende i Regntiden
stige og falde i syv Dage ad Gangen.
»Den li Januar«, fortæller Clapperton, «fortsatte vi vor
Reise «, men ved Middagstid maatte vi stoppe i Murmur.
Doktoren var saa svag og elendig, at jeg neppe troede, han
kunde leve Dagen over. Han var Bte63e bleven vZerre, etterat
have forladt Obarri Bjergene i Fezzan, hvor han havde paa
draget sig en Strubeinflammation ved at udsætte sig for Træk,
medens han var sved«.
»Den 12 Januar. — Doktoren dråk om Morgenen en Kop
Kaffe, og jeg lod efter hans Ønske læsse Kamelerne. Der
efter hjalp jeg ham med at klæde sig paa, og understøttet af
sin Tjener gik han ud af Teltet, men da han vilde til at be
stige Kamelen, saa jeg Døden male sig i alle hans Træk. Jeg
fik ham straks ind, satte mig ved hans Side og med en Smerte,
som jeg ikke kan beskrive, saa jeg ham udaande uden en
Klage og uden et Suk. Jeg sendte Bud til 3tatnol6eren for
at faa Tilladelse til at begrave ham, hvilket uden Ophold blev
mig tilstaaet. Jeg lod opkaste en Grav taet ved en af Portene,
og efterat Liget var bleven vasket, indsvøbte jeg det elter
Landets Skik i Turbanklæder af dem, vi havde med til Foræ
ringer. Vore Tjenere bar ham, og inden vi sænkede ham i
Jorden, læste jeg den engelske Kirkes Gravtjeneste. Dernæst
lod jeg om den simple Grav opføre en Lermur for at beskytte
den mod Rovdyrene, og to Faar slagte for at uddele dem til
de fattige*. Saaledes døde Dr. Oudney paa en sørgelig Maade ;
nan var Skibslæge og en ret flink Naturforsker. Den uheld
bringende Sygdom, hvortil han allerede førte Spiren med sig
fra England, havde ikke tilladt ham at gjøre Ekspeditionen al
den Nytte, som Regjeringen havde kunnet vente, men han
sparede sig ikke og sagde, at han følte sig bedre paa Reiser
end i Rolighed. Uagtet han følte 3in Helbred undergravet og
ikke var istand til vedholdende Arbeide, vilde han dog ikke
lægge Hindringer iveien for sine Staldbrødres Iver.
Efterat have udført denne sørgelige Pligt, fortsatte Clap
perton Reisen til Kano. Byen Digu ligger iet veldyrket Strøg
med talrige Kvæghjorde ; Xat ungane er et Landskab, som
hører til Katagum; Zan ei a ved Udløberne fra Dutschi Her
gene maa ester Udstrækningen af de endnu staaende Mure at
dømme engang have været et betydeligt Sted; Girkua, hvis
Torv er smukkere end Tripolis'; Sotschva, omgivet al høie
Lermure; dette var de fornemste Stoppesteder paa Veien til
Kano, som den Reisende naaede den 20 Januar.
Kano, L6rlßi3 og andre arabiske Geografers Chana, er
det fornemste Handelsmarked i Kongeriget Haussa »Jeg var
neppe kommet ind gjennem Portene*, siger Clapperton, »før
end jeg følte mig stærkt skuffet i mine Forventninger. Efter
Arabernes prægtige Beskrivelser havde jeg ventet mig en Stad
af uhyre Størrelse. Der var ialt omkring nalvtre6ie hundrede
Murhuse, as og til i smaa Klynger adskilte fra hverandre af ,
Damme med stillestaaende Vand. Jeg kunde have sparet at
pynte mig (han havde trukket sin Søofficers-Uniform paa).
Alle Indbyggerne var beskjæftigede med sit Arbeide og lod
mig roligt drage forbi uden at lægge Mærke til mig eller se
paa migc Byen er Hovedstad i en Provins af samme Navn
DEN HAM OG CLAPPERTON. 101
og en af Sudans fornemste Stæder, beliggende paa 12 ° o'

19 " n. B. og 9° 20 " 0. L. ; den kan have 30—40,000 Ind
byggere, nvoraf Halvdelen Slaver.
Torvet begrændses paa Øst- og Vestsiden as store Sumpe,
bevoksede med Siv, i hvilke en NZen^de Ænder, 3torke og
Gribbe holder til; disse er at betragte som Byens Gadepoliti.
Torvet er stadig forsynet med alleslags afrikanske Levnets
midler, man ser der Oksekjød, Faare- og Gjedekjød og under
tiden Kamelkjød. » Landets Slagtere«, siger Clapperton, »er
li3e3aa store 3n^6ere som vore egne. De forswar at hugge
Kjødet, saa det ser fedt ud, at blæse det op, og det kan endog
hænde,' at de klistrer et Stykke Faareskind paa et Gjedelaar«.
31crivpapir af fransk Fabrikat, in6enlan63ê Sakse og Knive,
Antimon, Tin, rød Silke, Kobberarmbaand, Glasperler, Koral
ler, Rav, Tin i Stænger, endel Sølvarbeide, Turbanklæder,
Lornul63wier, Xaiiko. mauriê vralter og en NZenzê andre
Sager var der fuldt op al.
Clapperton kjøbte for tre Pjastre en engelsk Bomulds
paraply, der var kommen over Ghadames. Han besøgte Slave
torvet, hvor de Ulykkelige bliver meget nøiagtig undersøgte,
«akkurat, som naar en Læge undersøger de Frivillige, der vil
træde md i Marinen*.
Byen er meget usund. Den Sump, der saa at sige deler
den i to Halvparter, og de Huller, som fremkommer ved 176
gravningen af den fornødne Bygningslere, er Aarsager til en
permanent Malaria. Det er Mode i Kano at farve Tænderne
blodrøde med »Gurgi .-Blomster og Tobak. Man tygger Guro
nødder og bruger dem endog blandet med »Trona« som Snus,
hvilken Skik dog ikke er egen for Haussa, men ogsaa finder
Sted i Bornu. Haussanerne ryger indenlandsk Tobak.
Den 23 Februar reiste Clapperton videre til Sokatu.
Landet var malerisk og veldyrket, 'og med sine Lunde paa
Bjergskraaningerne, saa det ud som et engelsk Parkanlæg.
Hjorde af hvidt eller askegraat Kvæg gav Landskabet Liv.
De vigtigste Stæder, Clapperton underveis kom forbi, var
Gad an ia, en meget folkerig By, hvis Beboere Felataherne
havde solgt som Slaver, Donkami, Zirmi, Hovedstad i Zam
bra, Kagaria, Kuara og Kamun-Søerne, hvor en af Sul
tanen udsendt Eskorte stødte til ham.
Sokkatu var den mest folkerige By, den Reisende havde
seet i Afrika. Dens velbyggede Huse laa i ordentlige Gader,

ikke i Klynger som ide andre Byer i Haussa. Den var onr
givet af 23 Fod heie Mure med 12 Porte, der lukkedes ved
Solnedgang. Der var to Moskeer, et rummeligt Torv og en
stor Plads foran Sultanens Bolig. Indbyggerne, næsten alle
sammen Felataher, har mange Slaver, af hvilke de, som ikke
har Arbeide som Hustyende, driver et eller andet Haandværk
for deres Herres Regning og er Vævere, Murere, Smede, Sko
magere eller Jorddyrkere.
For at hædre sine Værter og give dem store Tanker om
Englands Magt og Rigdom, vilde Clapperton ikke vise sig for
Sultan Bel lo uden i et blændende Toilet. Han trak sin galo
nere6e Uniform paa i Forbindelse med nvi6e Benklæder og
Silkestrømper, og for rigtig at udstaffere sig, tog han dertil
en Turban og tyrkiske Tøfler. Bello modtog ham siddende
paa et Teppe mellem to Støtter, der bar Straataget af Hytten,
der saa noget nær saa ud som en engelsk Cottage. Sultanen
var en Bmuk Nan6 paa henved 45 Aar, klædt i en »Tobe« af
dlaat Lomul6Bt»i og en nvi6 Turban, hvis Klæde hang ned
over Næse og Mund etter tyrkisk Mode.
Lello mo6to^ med NXBten barnlig Glæde de Foræringer,
Clapperton overrakte ham. Det var især et Ur, en Kikkert
og et Thermometer, hvilket sidste han meget forstandig kaldte
»et Varmeur«, der tiltrak sig hans Opmærksomhed, men af
alle Rariteter var der dog ingen, der overgik den Reisende
selv, og han kunde ikke blive træt af at spørge om Englands
Indvaanere, Handel og Sæder. Han ytrede flere Gange Øn
sket om at træde i Forbindelse med denne Stat og vilde, at
en engelsk Konsul og en Læge skulde bosætte sig i en Havn,
som han kaldte Raka. Desuden bad han om, at forskjellige
engelske Fabrikata skulde blive ham tilsendte søværts, da nan
havde en Havn ved Kysten, en vigtig Handelsplads, som han
kaldte Funda. Han underholdt sig oftere med Clapperton om
Europas forskjellige Religionsbekjendelser og tilbagegav ham
tilBi63t de Bøger, Klæder, og Dagbøger, som Denham havde
mistet paa den uheldige Razzia, da Bu-Khalum tilsatte Livet.
Den 3 Mai tog Clapperton Afsked fra Sultanen. » Efter
adskillig Løben frem og tilbage«, fortæller han, »blev jeg
endelig stedet for Bello, der var alene, og straks gav mig et
Brev til Kongen af England, hvilket kan ledsagede me6 For-
103
S S et
> w -o
kl
i) «3
x
r* z f-c
S
*
N "
»•
¦¦¦- .4
2 St
ih W h»'^z
i
Ir fl
li o
(2
*"!
r"
!
to
Q
%r~
v8?
— o 0
bo
•i 2 O
*\\ »>W<,W<«^H I
«'l' «^
%
p
i?
l
5"
r1r1 «l
e % 1
u^4 ¦o i «
1
Z <9tt>
>/
feii ,t: i M?*** CO
i! of * I -v S
il
•¦'0 » ar ]/ x<t-
-v /""" J i) \ Sl i
o « .«I
If* it
u
o lp It
&
c>
<$>
f.4
st
r
o
¦i-
o1o 1
I
4.
p
i
104 JORDENS OPDAGELSESHISTOR[E.
sikringer om det VenBkab, han nærede for vor Nation. Han

udtalte atter med Varme Ønsket om at træde i Forbindelse
med os og bad mig ved et Brev underrette ham om, til hvil
ken Tid den engelske Ekspedition (som Clapperton havde
lovet ham) vilde komme til Kysten «.
Clapperton vendte tilbage paa den samme Vei, han havde
fulgt paa Udreisen, og kom den 8 Juli til Kuka, hvor han traf
Major Denham. Han havde et arabisk Manuskript med, inde
holdende en historisk Beskrivelse over Kongeriget Ta kr ur,
reêret al Muhammed Lello af Haussa; dette var forfattet af
denne Fyrste. Selv havde han samlet en Mængde værdifulde
Oplysninger om de zoologiske og botaniske Forhold i Bornu
og Haussa og desuden Vokabularier fra Sprogene i Begharmi,
Mandara, Lornu, Haussa og Tombuktu.
Denne Ekspedition gav et betydeligt Udbytte. Det var
første Gang, man nav6e hørt Tale om Felataherne, hvis Slægt
skab med Fan-Folket blev godtgjort paa Clappertons anden
Reise. Man visste nu, at de nav6e stiftet et stort Rige j
Mellem- og Vestafrika, og det var bleven godtgjort, at de ikke
hørte til Negerracen. Studiet af deres 3pro^, og det Slægt
skad, i hvilket det viste sig at Btaa til visse ikke afrikanske
Sprogidiomer, kastede et nyt Lys over Stammernes Vandrin
ger. Vesu6en Kav6e man lært Tschadsøen at kjende, om ikke
fuldstændig, saa dog i en større Del af dens Udstrækning.
Man kjendte to af dens Tilløb: Yeu, hvis Løb delvis var
bleven bereist, og hvis Kilder man nav6e lært at kjende efter
de indfødtes Beretninger, samt Schari i dens nedre Løb, der
var bleven nøiagtig undersøgt af Denham. Med Hensyn til
de Efterretninger, Clapperton havde samlet om Niger, herskede
der endnu stor Forvirring • dog fik man ud, at den havde sine
Mundinger i Bugten ved Benin. Clapperton var ogsaa bestemt
paa efter en kort Hvile i England at komme tilbage og fra
Atlanterhavets Kyst at gaa opover Kovara eller Dscholiba,
som Nigeren kaldtes paa forskjellige Steder af dens Løb, for
derved at afgjøre den langvarige Strid om, hvorvidt denne
Flod var en af Nilens Kildefloder eller ikke, at forbinde sine
nye Opdagelser med Denhams og tilsidst fuldstændig tilbage
lægge Veien tværs igjennem Afrika fra Benin til Tri pol is
Bugten.
CLAPPERTONS ANDEN REISE.
105
u.
Clappertons anden Reise. — Ankomst til Badagri. — Jarriba og dets Hoved
stad Katunga. — Bussa. — Bestræbelser for at faa en paalidelig Beretning om
Mungo Parks Død. — Nyffe. — Guari og Zegzeg. — Ankomst til Kano. —
Krænkelser. — Clappertons Død. — Landers Tilbagereise til Kysten. — I'»!
ckey paa Kongo. — Bowditch blandt Aschantierne. — Mollien ved Senegals
og Gambias Kilder. — Major Gray. — Caillié i Tombuktu. — Iâin^ ved
Nigerens Kilder. — Richard og John Lander i Nigerens Mundinger. — Cail-
laud og L torzec i Ægypten, Nubien og Siuah Oasen.
Otraks efterat Clapperton var kommen tilbake til Eng

land, forelagde han Lord Bathurst den Plan, han havde lagt,
til at begive sig paa den til Kuka korteste Vei, nemlig fra
Benin af, en Vei, som ingen tidligere havde bereist, og ved
Siden deraf gaa opover Nigeren fra dens Munding til Tom
buktu. Han blev udnævnt til Anfører for en saadan Ekspe
dition, og fik til Medhjælpere Lægen Di eks on, Kaptein i
Marinen Pearce, der var en udmærket Tegner, og Marine
lægen Morrisson, der var en dygtig Naturforsker.
Den 26 November 1825 ankom Ekspeditionen til Benin
Bugten. Dickson havde, uvist af hvad Grund, forlangt at reise
alene til Sokkatu, og blev sat iland i Whidah. En Portugiser
ved Navn Souza og Denhams Tjener Columbus fulgte ham til
Daliomei. Sytten Dagsreiser fra dette Sted kom Dickson til
Schar, derfra til Jurri, men siden har man ikke hørt det rin
geste til ham.
De andre Reisende kom til Beninfloden, som en erfaren
engelsk Handelsmand ved Navn Hudson dog alvorlig fraraa
dede dem at gaa opover. da Kongen over det tilstødende
Land nærede et dødeligt Had til Engelskmændene, der lagde
Hindringer iveien for hans mest indbringende Handel, Slave
handelen; det var bedre, sagde han, at gaa til Badagri, der
ikke laa længere fra Sokkatu, og hvis Høvding var velvillig
stemt mod de fremmede, hvorfor han vistnok vilde forsyne
dem med en Eskorte til Grændserne af Landet Jarriba. Hud
son havde boet flere Aar i Landet og var vel kjendt med
Sprog og Folk, hvorfor Clapperton ansaa det for hensigts
mæssigt at reise ifølge med ham til Eyes eller Katunga, Ho
vedstaden i Jarriba.
•
Den 29 November gik Ekspeditionen iland i Badagri

og reiste videre opover en Arm af Lagosfloden, derefter i to
engelske Miles Længde paa Gazie-Armen, der gaar ind i Da-
hom ei samt senere langs dennes venstre Bred md idet indre.

Landet var afvekslende sumpigt og udmærket vel opdyrket,
beplantet med Jams. Der saa overalt ud til at være Velstand»
ci^rrLkô^L ANDEN REISE.
107
men Negerne viste Ulyst til at bestille noget, og at beskrive

alle de uendelige » Palavere* (Forhandlinger), man maatte
holde, de Underhandlinger og Udpresninger, der maatte taales,
førend man fik Bærere, er næsten umuligt. Under alle disse
Vanskeligheder naaede imidlertid de Reisende Dschanna,
der ligger 60 engelske Mile fra Kysten. »Her saa vi«, for
tæller Clapperton, » adskillige Vævere i Arbeide; der var 6 til
8 sammen i et Hus, og de drev Arbeidet fuldkommen fabrik
mNssi^t. Der var o^saa pottemakere, men man foretral<
europæiske Varer. I den Vase, af hvilken »l<abusiren« (Høv
dingen) bød os Vand at drikke, gjenkjendte Hudson en smuk
Natpotte, som han Aaret iforveien havde solgt i Badagri«.
Alle Ekspeditionens Medlemmer var stærkt angrebne as
Feber paa Grund af den fugtige usunde Hede. Baade Pearce
og Morrisson døde den 27 September, den ene hos Clapperton,
den anden i Dschanna paa Veien til Kysten. I alle de Byer,
Clapperton kom igjennem, Assudo paa 10,000, Daffu paa
5000 Indbyggere, var det mærkelige Rygte gaaet forud for ham,
at han kom for at A'enoorette Freden i Landet, som belan6t
sig i en stadig Krigstilstand, og for at gjøre vel mod de Lande,
han vilde opdage.
I T sch au mødte Karavanen Kongen af Jarribas Sen
debud med et talrigt Følge, og kort efter kom de til
Ka tunga. Denne By er omringet af og bygget i en Krat
skov, der dækker en af Granit bestaaende Fjeldhøide af om
trent tre engelske Miles Længde og danner en af de vakreste
Udsigter, man kan se. Her opholdt Clapperton sig fra den
24 Januar til den 7 Marts 1826. Sultanen viste sig meget
venli^ mod ham, men da han bad om lilla6eise til at reise
til Nyffe eller Toppa, for derfra at belive sig til Haussa og
Bornu, svarede han: » Nyffe er for JØieblikket hjemsøgt af
Borgerkrig, og en af Tronprætendenterne har kaldt Felata
herne tilhjælp; det er derfor uklogt at vælge denne Vei og
bedre at reise gjennem Jaurri«. Hermed maatte Clapperton
lade sig nøie, men han havde benyttet Opnolclet i Xatunâ til
at gjøre* en hel Del interessante lagttagelser. Byen har ikke
mindre end syv Torve, paa hvilke der falbydes Jams, Korn,
Bananer, Figener, Plantesmør, Kolokvintkjerner, Gjeder, Faar,
VNvecie Sager og en hel NZengcle Agerdyrkningsredskaber.
Kongens og hans Hustruers Huse er omgivne af store Haver.
1 08 JORDENS OPDAGELSESHISTORIE.
Dørstolperne og Støtterne i Verandaerne er pyntede med Ud

skjæringer, en Boa, der omslynger en Antilope eller et Svin,
Krigere, Trommeslagere o. s v., og de er ingenlunde daarligt
u6s«lte.
Møde med Kongen af Jarnbas Sendebud.
»Jarribaniernes almindelige Udseende«, siger han, «synes

mig at være mindre ligt Negertypen, end jeg ellers har seet ;
CLAPPERTONS ANDEN REISE.
109
deres Læber er ikke saa tykke, og Næsen ligner mere en

Ørnenæse end Negernes ialmindelighed. Mændene er vel3kadto
og har en utvungen Holdning, som man ikke kan un6gaa at
lægge Mærke til. Kvinderne ser mindre godt ud end Mæn
dene, hvilket kan komme 6eraf, at de er u63atte for Solen
og maa arbeide haardt, da alt Markarbeide paaligger dem«.
plogen Tid efterat have torla6t Xatunâ, kom Clapperton
over Floden Mussa, der er en Nno6 til Kovara, og tit
Kiama, der er en af de Byer, som berøres af den Karavane,
der fra Haussa og Borgu gaar til Gandscha paa Grændsen
af Aschanti. Denne By har 13,000 Indbyggere, der ansees
for Afrikas største Kjæltringer. »Det er tilstrækkeligt at sige
om en, at han er fra Borgu, for at betegne nam som en Tyv
eller en Morder Ved Afreisen fra Kiama mødte man Kara
vanen fra Haussa. Der var ZtorfZe, Æsler, Heste, Xvin6er og
NZLno!, henved tusinde i en uendelig lang Linie, den ene efter
den anden, nva6 der tog sig ganske oe3vn<selli^t uci. Det var
et underligt, broget Følge fra de nøgne unge Piger af og^
Mænd, der stønnede under sine Byrder, til Gandschani Kjøb
mændene i latterligt fantastiske Dragter paa udslidte, haltende
Heste.
Clapperton tog derfra Veien til Bussa, det Sted, hvor
Mungo Park havde mistet Livet i Nigeren. Forat naa derhen
maatte nan over 01 i, Lino6 til Nigeren, og gjennem Vanua,
Hovedstad i en af Borgus Landskaber og beboet af henved
1 0,000 Mennesker indenfor dens firkantede Forsvarsværker.
Det var en al de 2mul<l<este og mest velb>^ê6e Steder, han
havde seet efterat have forladt La6aFri, (vaderne brede og
renslige, Husene runde med kegledannede Straatage, men der
kan neppe tænkes et Sted i hele Verden, hvor Drukl<en3i<a!i»en
hersker i den Grad som her. Statholder, Præste, Embeds-
MNn6, Mand og Kvinde drikker til Overmaal Palmevin, Rom,
der kommer fra Kysten, og »Bussa«. Denne 3i6ste Drik er
en Blanding al Durra, Honning, spansk Peber og Roden af et
Slags grovt Græs, der tjener som Kreaturfoder, alt tilsat med
en vis Mængde Vand. »Vanuanerne«, siger Clapperton, »staar
i stort Ry for Ærlighed ; de er lystige, velvillige og gjæstfrie.
Jeg har heller ikke noget andet Sted i Afrika truffet et Folk,,
der saa beredvilligt gav Oplysning om det Land, de beboede,
og hvad der var særdeles mærkværdigt, jeg traf ikke en eneste
Tigger blandt dem. De vil heller ikke oprindelig være fra

Borgu, men siger sig at være Haussanier og Nyffenier. Deres
Sprog er en Dialekt as det jarribanske, men Vanuanernes
Kvinder er smukke, hvilket ikke er Tilfældet med Jarribani
erne. Mændene er kraftige og velskabte, men 3er forsvirede
ud. Deres Religion er en Blanding af lunken Muhammedan
isme og Hedenskab*.
Lige fra Kysten af havde Clapperton mødt Felatahstam
mer, der endnu var Hedninger, men som talte det samme
Sprog og havde samme Udseende og Hudfarve som de mu
hammedanske Felataher. Dette er en særdeles værdifuld
lagttagelse, der tydelig viser, at de har den samme Oprin
delse.
Bussa, som den Reisende tilsidst naaede, er ingen rigtig
By, den bestaar as spredte Husklynger liggende paa en 0 i
Kuvara paa io° 14' n. B. og 6°ll' 0. L. Gr. Den er
Hovedstaden i Borg us bedst befolkede Provins. Indbyggerne
er Hedninger, ligesaa Sultanen, uagtet han hed Muhammed.
De lever af Aber, Hunde, Katte, Rotter, Fisk, Okser og Faar.
Da jeg var i Besøg hos Sultanen*, fortæller Clapperton, »kom
man med hans Frokost, som jeg blev indbudt til at tåge Del i.
Den bestod af en stor stegt Vandrotte med Skindet paa, et
Fad med udmærket god kogt Ris, Tørfisk stuvet i Palmolie,
stelte og Btuve6e Krokodilæg og dertil friskt Vand fra Ku
vara. Jeg spiste Fisk og Ris, og man fornøiede sig meget
over, at jeg ikke var at formåa til at røre hverken Rotten
•eller Krokodilæggene*.
Sultanen modtog den Reisende meget venligt og under
rettene ham om, at Sultanen af Jaurri i en Uge havde holdt
Baade færdige til at føre ham opover Floden til dette Sted.
<^lapperton Bvare6e, at da Krigen nav6e stængt alle Veie fra
Jaurri til Bornu, vilde han foretrække at gaa over Kulfa og
Nyffe. »Du har Ret«, sagde Sultanen. »Du har gjort vel i
at komme til mig, og Du skal reise den Vei, Du ønsker. Ved
•en senere Sammenkomst spurgte Clapperton om de Europæere,
der for en Snes Aar siden var omkomne paa Kuvara. Dette
Spørgsmaal var tydeligt nok Sultanen uvelkomment. Han
gav heller ikke noget uforbeholdent Svar. Han var for ung
dengang, sagde han, til at kunne have rigtig Besked om, hvad
der var foregaaet.
CLAPPERTONS ANDEN REISE. 1
»Jeg bryder mig ikke om andet* , svarede Clapperton,

»end at faa de Bøger og Papirer som havde tilhørt dem, og
at 8e det Sted, hvor han omkom*.
»Jeg har intet as, hvad der har tilhørt ham«, svarede
Sultanen. »Gaa ikke hen til det Sted, hvor de døde; det er
et meget slemt Sted«.
»Man har sagt mig, at man endnu kan se Levninger af
deres Baad. Er det sandt?« spurgte Clapperton.
»Nei! Nei! Man har løiet for Dig«, svarede Sultanen.
Flommen nar for lang Tid siden revet med sig, hvad der var
tilbage mellem Klipperne
Paa et nyt Spørgsmaal om Mungo Parks Papirer og Dag
bøger gjentog Sultanen, at han intet havde, at disse Sager var
i nogle Lærdes Besiddelse, men da Clapperton lagde saa
megen Vægt paa dem, vilde han faa fat i dem. Da denne
havde takket ham, bad han om Tilladelse til at spørge de
gamle Mænd i Byen. Dette Forlangende bragte øiensynligt
Sultanen i Forvirring, han svarede ikke, og det var til ingen
Nytte at gaa videre ind paa Sagen.
»Dette var et Dødsstød for mine senere Undersøgelser«,
siger Clapperton. »Alle viste sig forlegne, naar jeg Bpur^te
dem om Begivenhederne, og sagde: Det foregik, førend jeg
kan huske, eller ogsaa, jeg var ikke tilstede. Man viste mig
det Sted, hvor Baaden havde standset, og hvor dens ulykke
lige Besætning var omkommen, men det skede med megen
Forsigtighed og ligesom i Hemmelighede Iô^le Dage elter
hørte Clapperton, at den forrige Iman, en Felatah, nav6e været
i Besiddelse af Mungo Parks Bøger og Papirer, men at denne
Iman uheldigvis havde forladt Bussa for nogen Tid siden. Til
sidst fik han i Kulfa Oplysninger, der ikke tillod at nære Tvivl
om, at Park var bleven dræbt.
Da Clapperton forlod Borgu gjorde han den Bemærkning,
at det slette Ry, i hvilket Borguanerne staar som Tyve og
Banditer, var aldeles falskt. Han havde reist gjennem hele
Landet, havde været ganske alene paa Jagt med dem, men
havde aldrig havt noget at klage over.
Vor Reisende skulde nu sætte over Kuvar a for at naa
Kano over (ûari og Zegzeg. Han kom snart til Tab ra ved
Mai-Jarrau, hvor Dronning Moderen af Nyffe residerede, og
derefter til Kongens Leir, der laa et Stykke bortenfor Byen.
Kongen var efter Clappertons Udsagn den mest uforskammede

Slyngel, det usleste og gridskeste Menneske, man kunde støde
paa. Han vilde have alt, hvad han saa, og lod sig ikke af
skrække ved nogetsomhelst Afslag. »Han har ødelagt sit
Land«, siger han, »baade ved sin egen Ærgjerrighed og ved
at indkalde Felataherne, der har hjulpet ham, men vil skille
sig af med kam, naar kan ikke længere kan være dem til
Nytte. Han er Skyld i, at Størsteparten af den næringsdri
vende Befolkning i NvKe enten er dleven dræbt eller solgt
som Slaver eller kar flygtet fra sit Fædreland«.
Clapperton blev paa Grund af Sygdom nødt til at op
holde sig længere end han ønskede i Kulfa, en By paa 6en
nordlige Side af Mai-Jarrau med 12 til 15,000 Indbyggere^
Den har i tyve Aar været udsat for Felatahernes Indfald, og
er to Gange bleven afbrændt paa seks Aar. Han overvar ker
Nymaanefesten, paa hvilken man aflagde og modtog Besøg.
Xvin6erne fletter sit Uldhaar og farver saavel det som Øien
brynene med Indigo. Øienhaarene farves med »Khol«, Læ
berne gule og Tænderne røde, Hænder og Fødder med » Henne «.
De ifører sig ved denne Iêili^ke6 sine Bmul<l<e3te Klæder og
bærer Glasperlebaand samt Armringe af Kobber, Sølv. Tin
eller Messing. De benytter ogsaa Anledningen til at drikke
ligesaameget Bussa som Mændene, og blander sig i disses
Sange og Danse.
Derefter kom Clapperton gjennem KatongKora, og
kort efter ind i Guari. Dette Land var ligesom Resten af
Haussa dleven erobret af Iêlatakerne, men Kav6e elter Lello
den Førstes Død gjort Opstand, og trods Felatahernes Angreb
forBtaaet at Ka2n6k2eve sin Uafhængighed. Hovedstaden,
der ogsaa hedder Guari, ligger paa 10 ° 54 ' n. B. og 8° 1 '
L. 0. Gr.
I Fa ti ka var Clapperton kommen ind i Zegzeg, der
er underkastet Felataherne, derefter kom han til Zariyah,
en underlig By med Hirseagre, Kjøkkenhaver, Træplantninger,
Sumper og Græsplæner mellem Husene. Den ansaaes for at
være større end Kano og at have mellem 40 og 50,000 Ind
byggere,, næsten udelukkende Felataher.
Efter megen Modgang og mange udstandne Lidelser naa
ede han endelig Kano den 19 September. Allerede første
Dag mærkede han, at man hellere vilde have seet ham komme.
CLAPPERTONS ANDEN REISE. 113
østenfra, da Krigen med Bornu havde afbrudt al Forbindelse

med Iêxxan og Tripolis. Han efterlod sit Tøi under sin Tje
ner Lande r s Opsyn og begav sig næsten straks afsted for
at 093036 Sultan Lello, der, som man sagde, skulde opkol6e
sig i Nærheden af Sokkatu. Det var en overmaade besværlig
Reise; han mistede sine Kameler og Heste og var ikke istand
til at opdrive andet end en syg og brudt Okse, saaledes, at
han selv og hans Tjenere maatte bære endel af Bagagen.
Bello tog imidlertid vel imod Clapperton og sendte ham Lev
netsmidler og Kameler, men da kan netop var ude paa et
Tog forat bringe den oprsr3ke Provins <3oder til I^v6ixke6,
var der ingen Tid til at give den Reisende Audiens eller til
at behandle alle de forskjellige Sager, den engelske Regjering
havde overdraget denne at drive Forhandlinger om.
I Spidsen for 50 til 60,000 Mand, hvoraf de ni Tiende
parter Fodfolk i vatterede Pansere, angreb Bello Gobers Ho
vedstad Kunia; det var den usleste Kamp, man kan tænke
sig, og med dette mislykkede Forsøg sluttede Krigen. Imid
lertid kom Clapperton til Sokkatu og derfra til Magoria,
hvor kan traf Sultanen. Saasnart denne havde faaet de for
kam bestemte Foræringer, var det dog forbi med hans ven
skabelige Holdning, og kan paastod endog, at han fra Scheik
El-Khanemi havde faaet et Brev, der gik ud paa, at han skulde
skille sig af med den Reisende, der ikke var andet end en
Spion, og at han ikke burde nære noên I'illi6 til Engelsk
mændene, hvis Hensigt det var, efterat have faaet Besked om
Landet, at bringe Uroligheder tilveie for derefter at bemæg
tige sig Haussa, saaledes som de havde gjort med Indien.
Hvad man klarlig kunde bringe ud heraf var, at det var Bellos
høieste Ønske at faa Fingre i de Foræringer, der var bestemte
for Sultanen af Bornu. Han behøvede imidlertid et Paaskud,
og dette fan6t han i kvitet om, at dlapperton førte Kanoner
og Ammunition med, bestemt til Kuka. Han kunde ikke,
sagde han, med god Samvittighed tillade, at en fremmed rei
ste gjennem hans Stater for at sætte hans mest uforsonlige
Fiende istand til at paaføre ham Krig. Derfor forlangte kan
at faa læse Lord Bathursts Brev til Sultanen i Bornu.
»Du kan tåge det, om Du har Lyst«, sagde Clapperton,
»men jeg giver Dig det ikke. Du kan gjøre det, eftersom Du
har Magten, men Du vil vanære Dig selv, hvis Du gjør det.
Skulde jeg aabne dette Brev, vilde det være at sætte mit
Hoved i Fare. Jeg er kommen hid til Dig med et Brev og
Foræringer fra Kongen af England som en Følge af den Til
lid, dit Brev fra forrige Aar havde vakt, og jeg haaber, at
Du ikke vil bryde dit Ord for at faa at se, hvad dette Brev
indeholder*. Efter dette Svar gav Sultanen med en Haand
bevægelse Tegn til Afsked, hvorefter Clapperton trak sig
tilbage.
Det blev dog ikke med dette Forsøg, og man gik endnu
videre. Nogle Dage senere gjorde man Fordring paa de til
El-Khanemi bestemte Foræringer, og paa Clappertons Afslag
tog man dem med Magt. »I bærer jer ad som Røvere*, ud
brød denne. »I bryder baade Tro og Love. Intet andet Folk
i hele Verden vilde have opført sig saaledes. Tag heller mit
Hoved end at gjøre en saadan Gjerning; dog jeg tænker, at
det vil blive Enden, naar I har røvet alting«. Man vilde ogsaa
fratage ham Vaaben og Ammunition, men dette modsatte
Clapperton sig med al sin Magt. Hans Tjenere flygtede for
færdede bort, men kom dog snart tilbage, fast bestemte paa
at dele Skjæbne med deres Herre, hvem de elskede med den
mest levende Hengivenhed.
Ve 66ette KritiBke li63punkt 3tan63er ciappertoNB Dass
boss. ttan blev over Bek 3lVlaane6er i 3okkatu u6en at kunne
loretasse nyssen U6«usst, en6oss u6en at vXre i3tan6 til at faa
akluttet 6e ?ornan6linsser, for nvi3 3kvl6 nan var kommen
fra Xv3ten. W3MO6, oss 3vss6om 106 nam
inssen I^.o, oss nan3 lil«'tan6 blev mere oss mere soruroiissen66.
HanB Isener li.icnar6 Lan 6 er, 6er var 3w6t til nam i 3ok>
katu, ssior6e forss^Xve3 alt, nva6 6er 3t06 i nan3 Oen
12 Nart3 1827 blev dlapperton anssrebet af Llo6ssanss, 6er
ikke vil6e la6e 3iss 3tan6Be. vet var i Knama6an, oss Qancker
Kun6e ikke laa nossen I^Mlp, ikke enssanss en 3vss.
6ommen blev Benere Bta6iss vZerre i 6en uu6nol6e!isse ?le6e,
in6til ciapperton etter tre I/sser3 ?orl«b lslte, at Kan 3 Ln6e
var NXI. Iân ssav Bin tro Isener Lan6er Bine 3i6ste or6re
oss 6s6e i 6enne3 6en 11
»)ess underrettene 3ultan Le11o«, lortXlier Lan6er, »om
6et B«lsselisse lab, )ess nav6e li6t, oss anno!6t om Kan 3lilla
6el3e til at bessrave min Herre etter vort Lan6B 3kik oss faa
anvi3t et 3te6, nvor Kun6e ne6lZesssse nan3 Lev-
CLAPPERTOXS ANDEN REISE. 115
ninger. Mit Bud kom straks tilbage med Sultanens Tilladelse,

og samme Dags Middag sendte han fire Slaver for at opkasw
Graven. Jeg besluttede at følge dem med Lisset, anbrakte det
Clappertons Begravelse.
paa en Kamel og dækkede det med det engelske F lag. Vi

drog langsomt afsted og standsede i Dschungari, en Landsby lig
gende paa en Høide 5 engelske Mile i S. O. for Sokkatu. Liget
blev løftet ned af Kamelen oss lagt i en Hængekøie, medens

Graven gjordes ,3tan6, 6erester brasst hen til denne. Jeg læste
Lessravel3e3êne3ten op af en Bønnebog med en Stemme, afbrudt
af Hulken. Ingen brød sig om det eller tog Del i min Sorg.
Slaverne holdt Biss i Afstand, trættede og støiede paa en
usømmelig Maade. Efterat Tjenesten var forbi, blev Liget
sagte BXnket ned i Graven. Jeg græd bitterlig over Levnin
gerne af min gode, kjække, værdige Herre Heden, An
strængelserne og Smerten overvNl6e6e 3aale6eß den Bwl<l<ei3
Lander, at han i ti Dage var ude af Stand til at forlade Bin
Hytte.
Bello forhørte sig gjentagne Gange om den ulykkelige
Tjeners Befindende, men denne lod sig ikke skuffe med Hen
syn til Sultanens Hensigter, der gik ud paa at faa Fingre i de
Kasser og andre Sager, den Reisende havde havt med, og som
man troe6e in6enol6t en Mængde Guld og Sølv. Bello blev
derfor meget forundret, da det viste sig, at Lander ikke var i
Besiddelse af de fornødne Midler til at betale sin Reise tilbage
til Kysten. Dog fik han ikke at vide, at Lander havde været
forsigtig nok til at skjule et Gulduhr paa sig foruden Pearces
og Clappertons Uhre. Denne indsaa imidlertid, at han burde
søge at naa tilbage til Kysten uden Ophold. Ved nogle hel
digt anbragte Foræringer vandt han flere af Sultanens Raad
givere, der forestillede ham, at hvis den Reisende døde, kunde
man være vis paa, at det Rygte vilde komme ud, at Bello
Kav6e ladet baa6e ham og hans Herre dræbe. Clapperton
havde rigtignok raadet Lander til at slåa sig sammen med de
arabiske Kjøbmænd, der gik til Fezzan, men han var bange
for at miste Ekspeditionens Papirer og Dagbøger og beslut
tede derfor at gaa tilbage til Kysten.
ven Z Nai Kun6e Lan6er en6eliss forlate 3okkatu oss ssaa
til Kano. I Lessvn6elBen af Il.ei3en var kan nZer ve 6at om
komme al 1«l3t, men Bi6en ssik 6et nokBaa sso6t, 6a Xonssen
af vBckakoba, me 6kvern kan reiBte, toss 3lss af kam oss
en6oss in6bs6 kam til at beB»sse 3iss i 3it 1.2n6. ttan fortalte
at kan Kav6e til Naboer ?t Iôlk, som Kal6e3 lâm, at
6e Kav6e vatret Kan 3Iôrbun63fXiler mo 63ultanen af Lornu,
ass at etter 3lasset Kav6e 6iB3e Btesst oss BpiBt Le
ssemerne .if 6e tal6ne Iîen6er. vette er, 3aavi6t vi ve6, f«r3te
danss etter ltornemannB I'i6. at man i en KeiBebeBkriveiBe
LANDERS TILBAGEREISE. 17
hører Tale om IVlenn^keNderi d!an6t dette Folk, der har været

Gjenstand for saa mange underlige Fortællinger.
Den 25 Mai kom Lander til Kano, hvor han kun opholdt
sig en kort Tid, og hvorfra han slog ind paa Veien til Fu n d a
ved Nigeren, som han tænkte at følge til Benin. Herved
haabede kan at opnaa adskillige Fordele, da det var en sikrere og
dertil ganske nv Vei, saa at han derved kunde føie nye Opda
gelser til sin Herres. Han kom gjennem Xanlu, Xarifo,
Gang i og Gatas, hvis Beboere han fan6t at være Haussa
nere, der var Iêiatakerne 3kat3l<vl6jê. verelter kom han til
Oamoi, IVlammalik, Ku6onia og stødte paa en stor Biflod
til Xuvara, 6erpaa til Kott op, der er et stort KVX3. og
Slavemarked, Kudschi og Dunrora, hvorfra en lang, mod
Øst strygende Kjæde af høie Aaser kunde sees.
Netop som Lander var ifærd med at læsse sine Dyr for
at forlade Dunrora, kom fire Ryttere paa skumsvede Heste
farende. De skyndte sig op til Høvdingen, og i Forening med
denne tvang de Lander til at vende om og belive sig til Kon
gen af Zegzeg, der, som de sagde, K2v6e den største Lyst
til at se ham. Dette var just ikke Tilfældet med Lander,
der nu ikke var langt borte fra Niger, og havde haabet paa
denne Flod at skulle gaa nedover til Havet. Hans Førere
fulgte ikke ganske den samme Vei, kan havde taget, og han
kom derved ti! Byen Egge bi, hvor en as Kongen af Zegzegs
fornemste Krigere var Statholder. -ven 22 Juli naaede han
Zegzeg, og blev straks mo6taêt al Kongen, der sagde, åt
han havde ladet ham komme tilbage til sit Land, fordi der
var udbredt Krig mellem Bello og Kongen af Funda, hvilken
sidste ganske vist vilde have ladet kam dræbe, dersom han
fik høre, at han havde bragt Felatah-Sultanen Foræringer.
Lander lod som om han troede dette, men forstod, at det var
Nysgjerrighed og Lyst til Foræringer, som Kav6e været Kon
gens vrivl)Xre. Han gjorde, Kva6 han kunde, og undskyldte
sig, fordi hans Foræringer var saa smaa, med, at han var
bleven plyndret. Titer et kort Ophold fik han Tilladelse til
at reise videre. — Vari, Vomba, Bussa og Vanua var
Stationer paa Reisen til La6assri, som kan naaede den 22
November 1827. To Naanecker ekter afseilede han til England.
Om Udbyttet af disse Reiser udtaler Desborough Cooley
sig meget rosende. »De Opdagelser, Kaptein Clapperton
gjorde i det indre af Afrika, overgaar langt alle hans For

gjængeres Arbeider. Den 24de Breddegrad var det yderste
Punkt, Lyon havde naaet mod Syd, men Denham kom paa
sin Tur til Mandara lige til 9 ° 1 5 ' n. B. og udvidede derved
de europæiske Opdagelser med en Strækning af 900 (engelske)
Mile. Hornemann havde rigtignok tidligere gjennemreist Ør
kenen og var kommen saa langt mod Syd som til Nyffe paa
io|° n. 8., men vi har ingen Beretninger om hans Reise.
Park naaede paa sin første Reise til 1 ° 34 ' v. L. og 1100
Mile fra Gambias Munding. Denham og Clapperton opdagede
fra Tschadsøen (paa 17 ° L.) til Sokoto (paa 3^ ° L.) en Stræk
nin^ paa 500 Miles Længde fra Øst til Vest, saa a^ der kun
var en Strækning paa 400 Mile af übekjendt Land mellem Sillo
og Sokoto; men paa sin anden Reise gjorde Clapperton ti
Gange saa store Opdagelser. Han opdagede den korteste og
bekvemmeste Vei til de folkerige Landskaber i Centralafrika,
og ham tilkommer den Ros, at han var den første, som har
tilbagelagt den hele Vei tværs igjennem dette Fastland lige til
lienin«. Der er kun li6et, som kan ssieß til denne hædrende
Erklæring. De arabiske Geografers, navnlig Leo Africanus'
Beretninger var bleven stadfæstede, og man havde saa nogen
lunde lært en større Del af Sudan at kjende. Rigtignok var
det 3psrgsmaal, der 32a længe havde sat den lærde Verden i
Bevægelse, og som havde ligget til Grund for de afsendte
Ekspeditioner, endnu ikke løst, men man kunde dog forudse
Løsningen, og man vidste nu, at Niger, Kuvara eller Dscho
liba, hvad man nu vil kalde den, og Nilen var to forskjellige
Floder med bestemt adskilte Flodgebeter. Det var saaledes en
vigtig Sag, der var bleven afgjort.
I 1 816 var 6et en6nu ikke vi3t, om ikke Kongo Kun6e

vZere Nun6ing. I^n6er3«gel3en neraf blev overdraget
til en 3sofricer, 6er nav6e arlagt mange krsver paa In63igt og
'lapperned. )ameB XingBton 'luckev var bleven taget til
Iânge i 1805 og s«l8t uclvekBlet 18 14. va kan nsrte, at en
Tk3pe6ition til var i (^'Xre, da6nan om at maatte tåge
x
TUCKEY PAA KONGO. 11 9
Del i den og blev u6nZevnt til dens Anfører. Han fik dyg
tige Officerer og Videnskabsmænd med sig*).
Tuckey forlod England den 19 Marts 1816 med Skibet
Landskab ved Kongos Bredder, ekter Tuckey.
»Congo« og Transportskibet »Dorothy«. Den 20 Juni ankrede

han ved Malembe paa Kongokysten under 404 0 39' s. B.
*) Blandt dem Nordmanden Professor Christen Smidt som Botaniker.
Kongen paa dette Sted blev yderst fornærmet, da han hørte,

at Engelskmændene ikke var komne for at kjøbe Slaver, og
skjældte dem dygtig ud, fordi de ødelagde hans Handel. Den
1 8 Juni løbTuckey med Congo ind i den uhyre Flodmunding,
og da længere oppe de høie Flodbredder hindrede ham fra at
gjøre Brug af Seil, gik han med endel af sit Mandskab videre
opover i Baade og Kanoer. Den 10 August bevægede den
stærke Strøm og Flodens stenede Løb ham til snart at be
nytte Landeveien, snart Våndet, men ti Dage efter blev Baa
dene standsede af et uoverstigeligt Fossefald. Herfra gik man
videre overland, men Besværlighederne blev med hver Dag
større. Negerne afslog at tjene som Bærere, af Europæerne
var over Halvparten syge, og tilsidst, efterat kave naaet en
Afstand fra Havet af 280 engelske Mile, maatte Tuckey be
slutte sig til at vende om. Regntiden bessvn6te, de syges
Antal voksede bestandig, tiisidst blev Tuckey selv, ned
slaaet over det sørgelige Udfald af Ekspeditionen, angrebet af
Feberen, og han var neppe kommen ombord igjen, førend han
døde den 4 Oktober 18 16.
Det eneste U6bvtte al dette uheldige Forsøg var en
nøiagtig Undersøgelse af Kongos Munding og Berigtigelser
med Hensyn til Kysten udenfor, der tidligere havde været galt
aflagt paa Karterne.
Ikke langt fra det Sted, hvor Clapperton nogle Aar efter
gik iland, havde der i Aaret 1807 paa Guldkysten vist sig et
tappert, men vildt Folkeslag, Aschantierne. De var komne,
uvist hvorfra, havde kastet sig over Fantierne og i Aarené
181 1 til 1 816 efter frygtelige Slagterier gjort sig til Herrer
over en betydelig Landstrækning lige fra Kong Bjergene til
Havet. Dette havde naturligvis ikke kunnet undlade at frem
bringe Forvirring og blive føleligt for Engelskmændenes Han
delsposter og Faktorier ved Kysten. I iBl6 havde Aschan
tierne ved sine Hærjninger i Fantiernes Land, i hvilket de
engelske Forter laa, været Aarsag til Hungersnød i disse, og
Guvernøren i Cape Coast Castle havde derfor ansøgt hos Re
gjeringen om at maatte sende en Gesandt til de vilde, barba
riske Seierherrer. Overbringeren af hans Depeche var Tho
mas Bowditch, en ung Mand, der, dreven af sin Lidenskab
for Reiser, havde afrystet det faderlige Aag, forladt Handelen,
giftet sig mod sin Families Villie og nu var ansat i en under
LOVD lic». 121
ordnet Stilling i Cape doa3t Castle, hvor hans Onkel var Vice-
Guvernør.
Ministeriet gik straks ind paa Guvernørens Forslag, og
sendte Bowditch tilbage med Udnævnelse til Gesandt. Under
Paaskud af dennes Ungdom ansatte imidlertid Guvernøren til
Chef for Gesandtskabet en anden Mand, hvis lange Erfaring
og Kjendskab til Landet og dets Indbyggere syntes at yde en
bedre Borgen for et heldigt Udfald af denne vigtige Sendelse ;
dog vårede det ikke længe, førend Begivenhederne gav ham
Uret. Bowditch blev det overdraget at w^te den viclenBkaoe
lige Del af Ekspeditionen og navnlig at gjøre I^Zen^cle- og
Breddeobservationer.
.Frederick James og Bowditch forlod Fortet den 22
August 1817 og naaede Aschantis Hovedstad Kumassi, uden
andre Uleiligheder end Vrangvillie fra Bærernes Side. De
Underhandlinger, der førtes om Afslutningen af en Handels
traktat og Aabningen af en Vei fra Kysten til Xuma3Bi, lede
des med temmelig Fremgang af Bowditch, medens James
viste sig aldeles at mangle baade Foretagelsesaand og Fast
hed. Bowditch' Opførsel blev ogsaa fuldstændig bifaldt, og
James kaldt tilbake.
Det kan synes, som om Geografien kun vilde vinde lidet
Udbytte af en diplomatisk Sendelse i et Land, der tidligere
Kav6e været dessZ^ af LoBman, Iôver, De3 Marchais og mange
andre, og som Meredith og Dalzell havde beskrevet, men
Bowditch benyttede sig af sit fem Maaneders Ophold i Ku
massi eller i ti Dagsreisers Afstand fra Atlanterhavet, til at
gjøre la^ttaFel3er over Land, 3Ze6er og Innretninger hos
dette, et af Afrikas mest interessante Folkeslag. Vi skal her
ganske kort gjengive hans Beretning om Gesandtskabets høi
tidelige Indtog i Byen. Hele Befolkningen var paa Benene,
og Hæren, som Bowditch anslog til mindst 13,000 Mand, var
under Vaaben. Førend de blev stedte for Kongen, blev En
gelskmændene Vidner til et Syn, der giver en Forestilling om
Ashantiernes barbariske Grusomhed. En Mand med bagbundne
Hænder, en Pil gjennem Kinden, det ene Øre afrevet, det
andet løst hængende, med sønderflænget Ryg og en Kniv sid
dende i hvert Skulderblad, blev under Trommelyd trukket
igjennem Byen ved en Strikke gjennem Næsen, for at ofres til
Ære for Engelskmændene.
»Alt, hvad vi saa«, Bisser Bowditch, havde forberedt os

paa nosset usædvanligt, men vi havde ikke ventet at blive
Vidner til en saadan Pragt. En Plads paa omtrent en (en
gelsk) Mil i Firkant var bleven gjort istand til vor Modta
gelse. Kongen, hans Vasaller og Høvdinger stod paa Bagsi
den omssivne as deres Følge, oss foran dem en Baa6an Mængde
Krigere, at det næsten forekom os umuligt at naa derhen.
De straalede saaledes af massive Guldprydelser, at Gjenskinnet
af de tilbagekastede Solstraaler var os ligesaa besværligt som
Heden. Mere end hundrede Nußikban6er Bpille6e samtidig op
ved vor Ankomst, enhver af dem spillende sin Høvdings Ynd
lingsmusik. Man b!ev i det ene Øieblik bedøvet af Lyden af
Horn og Trommer, i det næste hørte man langtrukne Fløite
toner, der ikke var unarmonl3ke og paa en ret behagelig
Maade smeltede sammen med Lyden af et Slags Sækkepiber.
Der var henved hundrede store Solskjærme eller Soltelte, hvert
saa stort, at det kunde skygge over mindst tredive Personer,
og som stadig sattes i Bevægelse af dem, som bar dem. De
var af Silke med røde, gule eller andre skrigende Farver, og
endte med et Topornament, en Halvmaane, Pelikan, Elefant,
et Sværd eller andre Vaaben af massivt Guld. Kongens Sen
debud, der skulde gjøre Plads for os, bar store Guldplader paa
Brystet, og ved deres Hjælp kom vi frem med Stokkemæn
dene og det engelske Flag i Spidsen. Alle Høvdinger var
iførte prægtige Dragter med Halsbaand af massivt Guld, Guld
ringe om Knæerne, med Guldplader, der dækkede Læggene,
Guldringe eller Guldbarrer om Haandleddene, saa tunge, at de
maatte have et Barn til at støtte Armen paa, og désuden
hang der Ulve eller Væderhoveder af Guld og i naturlig Stør
relse ved deres Sværdknap, hvis Fæste ligeledes var af Guld,
medens Klingen var blodig. Store Trommer, baarne paa Ho
vedet af en Mand, bearbeidedes af to andre, der havde Klok
ker og Jernstykker fæstede til Haandleddene, for at de skulde
klinge, naar de sloss. Deres Leiter var behængte med Hjer
neskaller og Laarben af dræbte Fiender. Stordignitærerne
sad paa Stole af sort Træ indlagte med Guld oss Elfenben,
og over dem holdt man uhyre Vifter af Strudsfjær i stadig
Bevægelse. Bag dem stod de smukkeste unge Folk med
lange danske Musketter indlagte med Guld og en Patrontaske
af Elefanthud paa Ryggen; som Bælter havde de fleste en
BOWDITCH. 123
hvid Hestehale eller et Silkeskjærf. Hornenes lange Toner,

Trommernes bedøvende Lyd, og as og til Lyden as andre
Instrumenter gav tilkjende, at vi nærmede os Kongen, og vi
Eu Aschaiiti-Høvding, etter Bowditch.
var allerede naaet frem til hans fornemste Hoffolk. Marskal

ken, Bæreren af det kongelige Guldhorn, Anføreren for Sen
debudene, Høvdingen over Bødlerne, Overkokken, Vogteren af
den kongelige Grav og Anføreren for Musikanterne, der, om

givne af deres Følge, straalede i al den Pragt, som deres
Embeders Vigtighed fordrede. Foran Kokkene var der opstil
let en uhyre Mængde Sølvkar, Fade, Tallerkener, Kaffekander,
Kopper og Kar af alle Slags. Høvdingen over Bødlerne, en
ren Kjæmpe, havde en massiv Guldøkse over Brystet, og foran
sig den Blok, paa hvilken de dømte blev halshuggede. Den
var blodbestænkt, og paa flere Steder var der store Fedtplet
ter. De fire Tolke omgaves af en Pragt, der ikke gav de
andre Storembedsmænd noget efter, og Tegnene paa deres
Værdighed, de guldknappede Stokke båres sammenbundne foran
dem. Skatmesteren havde til sit eget Udstyr føiet sin Bestil
lings, og man 3aa foran ham Kister, Vægter og Vægtskaaler
af purt Guld. Det Ophold af nogle Minuter, som det tog
hver af os, den ene efter den anden, at gaa hen og tåge Kon
gen i Haanden, gav os god Anledning til at se ham. Hans
Holdning vakte straks min Opmærksomhed, og det er nok
værd at lægge Mærke til den naturlige Anstand hos Fyrster,
som vi behager os i at kalde Barbarer. Hans Adfærd udtrykte
ligesaa meget Høihed som Høflighed, og hans Forbauselse
bragte ham ikke et eneste Øieblik til at tabe det rolige, kold
blodige Udseende, der anstaar en Hersker. Han saa ud til at
være henved 30 Aar gammel, og at have Ansats til Fedme
Udtrykket var velvilligt*.
Herefter kommer en Beskrivelse paa flere Sider over Kon
gens Dragt, over Høvdingernes, Troppernes og Folkemassens
Opmarschering, samt over Modtagelsen, der vårede lige til
Nattens Frembrud.
Iâar man læser denne forunderlige Beskrivelse af Bow
ditch, maa man spørge sig selv, om det hele ikke er et Pro
dukt af den Reisendes levende Indbildningskraft, om denne
forbausende Pragt ved et saa barbarisk Hof, Ofringerne af
tusender til forskjellige Tider af Aaret, denne besynderlige, i
Afrika hidtil ukjendte Blanding af Civilisation og Barbari hos
dette krigerske Folkefærd virkelig kan være sand. Man føler
sig fristet til at tro, at Bowditch har overdrevet, men saavel
samtidige som senere Reisende har stadfestet hans Fortælling.
Det eneste, man kan gjøre, er at undres over, at et saadant,
alene paa Frygten grundet Herredømme har kunnnet vare saa
længe.
MOLLIEN. 125
Blandt saamange Reisende, der har ofret sit Liv til

Fremme af den geografiske Viden, har 03322 Frankrige sine
Navne. Vi kommer nu til dem, til Mollien, Caillié, Cailliaud
og Iêtorxec.
(^ 2sp2 r 6 N 0 1 1 ii e n var en Søstersøn as Napoleon den
Finantsminister. Han havde været ansat paa »Medusa«
og var heldig nok til ved dettes 3kids Undergang at redde
sig i en af Baadene ind til Kysten af Sahara og derfra til
Senegal. Denne Ulykke, som han netop var sluppen fra, vilde
i en mindre stærk Sjæl have tilintetgjort Lysten til Eventyr
og Smagen for Reiser, men Mollien tog sig ikke nær af det.
Han tilbød Koloniens Guvernør Fleuriau sin Tjeneste for at
opsøge Kilderne til Senegambiens store Floder, fornemmelig
Dscholibas, og saasnart Tilbudet var bleven modtaget, forlod
kan 3t. IôulB.
Den 29 Januar 181 8 gik Mollien fra Di cd de østover
mellem den 15de og 16de Breddegrad gjennem Kongeriget
Do mel til Dscholofferne. Hindret fra at følge Veien gjennem
V ull i, drog han gênnem Iûtaôro og naaede, trods Ind
byggernes Fanatisme og Rovgjerrighed uden Uheld Bondu.
Det tog kam tre Dage at reise gjennem den Ørken, som ad
skiller Bondu fra Landet paa den anden Side af Gambia. Der
etter kom han in6 i Nilcolo. et Bjergland beboet as Peuls
og nX3ten vil6e Dschallon. Etterat have forladt Band ei a
kom han til Futa-Dschallon og til Gambias og Rio Gran
des Kilder, der er lige ved Siden af hverandre. Trods sin Forers
Uvillighed og Frygt, naaede han T i mb u, Hovedstaden i Futa,
men fandt den forladt al Kongen og Størsteparten af Indbyg
gerne, hvilket uden Tvivl frelste kam fra et skrækkeligt lang
varigt Fangenskab, forsaavidt som ikke frygtelige Pinsler vilde
have forkortet det. Futa er en befestet By, i hvilken de
kongelige Huse harLervægge af 3 til 4 Fods Tykkelse og 15
Fods Høide. I nogen Afstand fra I?imdu kom Nollien til
Senegals Kilder, idetmindste efter hvad hans sorte Ledsagere
fortalte. Astronomisk at bestemme Beliggenheden as dette
Sted var han dog ikke istand til.
Han ansaa dog endnu ikke sin Opgave for løst. At af
gjøre det vigtige Spørgsmaal om Nigerens Kilder laa ham
paa Hjerte, men hans elendige Helbredstilstand, Regntiden,
Flodernes Stigen og hans Føreres Skræk, der trods alle Tilbud
af Geværer, Ravperler, ja endog af hans Hest, bragte dem til

at nægte at følge ham til Kuranko og Soliman, nødte
ham til at opgive Tanken om at ssaa over Kongbjergene oss
til at vende tilbage til St. Louis. Imidlertid har Mollien be-
reist tlere nve I^.uter i et ti6lissere af NuropXere ikke deB6sst
3trsss ak 3enessamdien.
»Det maa beklages «, siger de Ia Renaudiére, »at Mollien,
udmattet som han var og neppe istand til at ssaa, aldeles blottet
og u6en Midler til at gjøre Odservationer, var ude af Stand til
at komme over de høie Fjelde, som adskiller Senegals Bassin fra
Dscholibas, og saa sig nødt til at holde sig til de indfødtes Ud
sagn angaaende den vigtigste Del af sin Ekspedition. Det er
efter Negernes Forklaring, at han tror at have været ved Rio
Grandes, Gambias, Falemes og Senegals Kilder. Havde han
været istand til at følge disse Vasdrag nedover, vilde hans Opda
gelser have faaet en Sikkerhed, som de nu desværre mangler.
Imidlertid kan den Beliggenhed, han giver Ba-Fings Kilder,
ikke passe paa nogen anden større Flod end Senegal, og naar
man sammenholder den, med hvad andre Reisende har fundet,
bliver der neppe IVivl om, at han har Ret. Det maa ogsaa
ansees for afgjort, at de to sidste Kilder ligger høiere end
man Kav6e troet, og at Dscholibas ligger endnu høiere. Lan
det hæver sig efterhaanden rr.od Syd og Sydost i ligeløbende
Afsatser, og Fjeldrækkerne bliver høiere, eftersom man kom
mer sydover; de naar sin største Høide paa 8 til io° n. B.c
Dette er Udbyttet af Molliens interessante Reise i Sene
gal-Kolonien. Dette Landstrøg var ogsaa Udgangspunktet for
en anden Opdager, Rene Caillié.
Han blev født i Aaret 1800 i Departementet Deux-Sévres
og fik ingen anden Opdragelse end den, Almueskolen kunde
give, men Læsningen af Robinson Crusoe virkede stærkt paa
Ynglingens Indbildningskraft oss vakte Lysten til Reiser og
Eventyr. Han anvendte alt, hvad han kunde afse, til Karter
og Reisebeskrivelser, og i 1816 gik kan, kun 16 Aar gammel,
med Transportskibet »Loire« til Senegal. Den engelske Re
gjering udrustede dengang en Ekspedition til det indre under
Befaling af Major Gray. For at undgaa den slemme »Almami«
i Timbu, der havde været saa skjæbnesvanger for Peddie, gik
Engelskmændene tilsøs til Gambia. Vulli og Gabon var alle
rede gjennemreiste, og Ekspeditionen havde naaet Bondu, Bom,
RÉNÉ CAILLIÉ. 127
no^le Aar etter de3SZte3 as Nollien, og som var beboet as et

ligesaa vildt og fanatisk Folkefærd som Futa-Dschallon. Al
mamiens Udpresninger var saa voldsomme, at Grey især under
Paaskud af en gammel Gjæld, hvormed den engelske Regje

ring stod til Rest, saa sig berøvet alle sine Varer og blev
nødt til at sende en Officer til Senegal for at samle nye For
raad. Caillié, 6er ikke havde Anelse om denne uheldige Be-

Fvn6el3e og in63aa, at Gray med Glæde vilde modtage enhver
ny Rekrut, reiste me6 to Negere fra St. Louis til Gorée, men
her fik flere Mænd, 6er interesserede sig for ham, overtalt
ham til at opgive sit Forehavende og skaffede ham en An
sættelse paa Guadeloupe. Her blev han dog kun i 10 Maa
tieder, hvorefter han begav sig til Bordeaux og derfra tilbage
til Senegal. Her stod en as <^rax3 OMcerer ved Navn Par
tar ieu i Le^red med at st«6e til sin (^kef med et Parti Va
rer, han havde samlet. Caillé bad om at maatte følge med
u6en fast Ansættelse eller fast Løn. Tilbudet blev uden videre
modtaget.
Karavanen bestod as 70 Mand, hvide og sorte, samt 32
rigt ladede Kameler. Den forlod Gandiol i Cayor den 5
.Februar 18 19 og kom, inden den naaede Jolof, gjennem en
Ørken," hvor den led forfærdeligt af Tørst, da man, for at faa
saa mange flere Varer med, havde forsømt at forsyne sig med
«t tilstrækkeligt Vandforraad. I Bulibaba, en af Fulahyrder
beboet Landsby, blev den imidlertid istand til at rekreere sig
og faa sine Vandsække fyldte for Gjennemvandringen af en
anden Ørken. Partarien vilde undgaa Futatoro med dets fana
tiske og tyvagtige Indbyggere og begav sig derfor til Bon du.
Han vilde ogsaa gjerne have omgaaet Bulibane, Landets
Hovedstad og Kongens Residens, men Indbyggerne gjorde
No63tan6 og NN^teê at levere Korn og Vand, Kvorko3 Gray
udtrykkelig havde givet ham Ordre til at begive sig hen til
Staden, da han nærede det Haab, at Almamien vilde lade dem
drage videre, naar kan havde faaet sin Afgift. Den frygtede
Almami de^vn6te med at lade dem give sig en Mængde For
æringer, men nægtede dem derefter Tilladelse til at gaa til
Bakel ved Senegal. De kunde, sagde han, lægge Veien gjen
nem hans Land til Klego og derfra til Kaarta, eller reise
gjennem Futa-Tora. Den ene af disse to Veie var ikke bedre
end den anden, da begge Folk var lige fanatiske, og Engelsk
mændene forstod, at 6et var Almamiens Hensigt at plyndre
dem uden at bære Ansvaret. De besluttede derfor at aabne
sig Veien med Magt og Kav6e allerede gjort sine Forbere
delser, da de blev omringede af en Mængde Tropper, der be
satte Vandstederne, og derved satte dem ud af Stand til at
udføre deres Forehavende. Paa samme Tid hørte man Trom
merne paa alle Kanter, og Kampen var uunaâaeliss. Man

maatte tåge sin Tilflugt til en Palaver eller med andre Ord
erkjende sin Afmagt. Almamien foreskrev Fredsbetingelserne,
og Engelskmændene maatte paanyt ud med Foræringer for at
faa Lov til at 322 over Futa-Toro. Den engelske Stolthed
maatte endog finde sig i at se sig ledsaget af en Vagt, der
skulde hindre dem fra at slåa ind paa nogen anden Vei. De
satte derfor, saasnart Natten var kommen, Ild paa alle sine
Varer, trods den Modstand, de tilstedeværende Aulaer, der
havde ventet at faa Kløer i dem, gjorde. Reisen gjennem
Futa-Toro, omgivet af fiendtlige Folkeferd paa alle Kanter,
var forbunden med de største Vanskeligheder. Under de übe
tydeligste Paaskud væltede man sig ind paa dem, og det var
ofte nær ved at komme til NaanaêmNNZ. Alt, nva6 man
kjøbte, maatte betales med uhyre Priser.
For at dysse de indfødtes Aarvaagenhed isøvn, lod tilsidst
Partarieu, efterat have ytret, at han ikke paa engang kunde
føre alt med sig, sine Kufferter og Kasser fylde med Stene,
Teltene Btaa og Ildene brænde, medens han i al Stilhed i Nat
tens Mørke drog afsted med alle sine Folk. Dette Tilbagetog
blev snart til en vild Flugt; Bagage, Vaaben, Dyr, alt blev
efterladt underveis. Imidlertid lykkedes det paa Grund af
denne List og den hurtige Flugt at naa Fortet Ba kei ved
Senegal, hvor Levningerne af Ekspeditionen blev modtagne
med Hjertelighed af Franskmændene.
Caillié var bleven angrebet af Feber og blev snart alvor
lig syg Han vendte tUbage_iiLSt. Louis, men kom sig ikke
og maatte begive sig til Frankrige. Først i 1824 var han
istand til at vende tilbagejil Senegal. Denne Koloni styredes
6enssan3 af Baron KoFerTZer^var en Fremskridtsmand, og som
baade ønskede at udvide Koloniens Handelsforbindelser og vore
geografiske Kundskaber. Rogier gav Caillié Midler til at op
holde sig hos Braknaerne.
Livet blandt de mistroiske og fanatiske Maurerhyrder
var ikke behageligt. Den Reisende fandt det meget vanske
lisst at føre sin Dagbog aadenlvst, og maatte bruge List for
at komme til at gjøre Udflugter i Omegnen af sin Bolig. Han
samlede adskillige værdifulde lagttagelser om Braknaernes
Levevis, deres Næring, som nN3ten u6elukken6e bestod af
Melk, deres Boliger, som kun bestaar af Telte, uskikkede til
130 JORDENS 'PDAGELSESHISTORIE.
at modstaa Veirets Omskiftelser, deres omvandrende Sangere

eller »Gehuer«, de Midler, der bruges for at faa Kvinderne
fede, hvilket i deres Øine er det største Tegn paa Skjønhed,
Tilbagetoget udarter til en I foregaaende Side).
desuden angaaende Landets Natur ogjordbundens Frugtbarhed og

Frembringelsen De vigtigste af disse lagttagelser angaar de
fem Klasser, i hvilke Brakna-Maurerne er delte.
RENE CaILLIE. 131
visse er »âssanier« eller Krigerne, nyis vovenskab,

3vinskked og 3toltned overgaar al forestilling, Narabuterne
eller ?resterne, »ênagerne«, der er Iâssaniernes Vasaller,
»Laratinerne« og slaverne.
Zenagerne danner en ussel Kaste, der er foragtet af de
andre, især af Hassanierne, til hvem de betaler en Skat, der
rigtignok er regelmæssig bestemt, men aldrig bliver stor nok.
De er de egentlige Arbeidere, der befatter sig med Haand
værksdrift, Agerdyrkning og Fædrift. »Trods alle mine. An
strengelsensiger Caillié, »har jeg ikke været istand til at
erfare noget om denne Races Oprindelse, eller hvorledes den
er bleven de andre Maurer skatskyldig. Gjorde jeg dem
Spørgsmaal i den Anledning, svarene de blot, at Gud vilde
det saaledes. Jeg skjønner ikke andet, end at de maa være
Levninger af overvundne Stammer, og at de maa være uden
Sagn fra Fortiden, da de af sin Herkomst stolte Maurer aldrig
glemmer dem, der har gjort deres Slægt berømt, og Zena
gerne, der udgjør den overveiende Del al Folket, samt dertil
er øvede Krigere, ellers vilde have reist sig under en Ætling
af deres gamle Høvdinger for at afryste Aaget«.
»Iâratinerne« er L»rn af en Naurer og en
ve ansees som 31aver, men selges aldrig, fordelte i egne
Leire benandles de omtrent som ven, der er 3sn
af en ?lassani, bliver Kriger. 3«nnen af en modtager
Undervisning lor at blive istand til at indtrede i sin Iâders Klasse.
3laverne er allesammen legere, ve benandles og under
doldes slet og laar ?rvgl ved den mindste Anledning, ver
gives nesten ilcke den Overlast, som de ikke maa taale.
I Nai 1825 vendte daillie tilbage til 3t. Louis. Laron
Koger var fraverende, og den, der stvrede i nans 3ted, lod
ikke til at nere venlige I^slelser mod daillie, der maatle vente
paa sin Leskvtters 'lilbagekomst og lade sig nsie med en
simpel 3oldats Lsn. tân overleverede endelig li.oger sine
bemerkninger om Vraknaerne, men der blev ikke taget noget
Iêns^n til nans tilbud c>m nve foretagender. Nan lovede
kam rigtignok et vist Lelsb, naar nan kom tilbage fra lom
buktu, men nvorledes skulde nan komme did, naar nan ingen
somnelst Nidler kavde, ven utrettelige lod sig imid
lertid ikke aiskrekke. va nan nos Regjeringen i 3enegal,
nverken rik I^lnderststtelse eller Opmuntring, reiste ban til
132 JORDENS OPDAGEI.SESHISTORIE.
Sierra Leona, men den herværende Regjering vilde ikke berøve

Major Laing Æren af at være den første, der kom til Tom
buktu, og nægtede at gaa ind paa hans Plan.
Som Forvalter paa en Indigofabrik lagde han saameget
op, at han var i Besiddelse as 2000 kranes, Denne Sum syn
tes ham stor nok til at gaa til Verdens Ende, og han skyndte
sig med at skaffe sig de fornødne Varer, traadte i Forbindelse
med Mandingoer og »Serakoteter« eller vandrende afrikanske
Handelsmænd. Disse meddelte han under Hemmelighedens
Segl, at han var født i Ægypten af arabiske Forældre, men
var bleven bragt til Frankrige i sin spædeste Barndom, og
derefter sendt til Senegal for at drive Handel for sin Herre,
som til Belønning for hans Tjenester havde givet ham fri.
Nu, sagde han, var det hans høieste Ønske at kunne komme
tilbage til Ægypten og der atter antage Muhammedanismen.
Den 22 Marts 1827 forlod han Freetojjoi for at reise til
Landsbyen Kakondi ved Rio-Nunez. Opholdet her benyt
tede nan til at samle Oplysninger om Landamaerne og Nalu
erne, der er Vasaller af Fulaerne i Futa-Dschallon ; de er ikke
Muhammedanere, og som Følge deraf meget drikfældige. De
bor i Landet omkring denne Flod, ligesom de hedenske Bagoer
ved dens Munding. Disse er livlige, flittige og gode Ager
dyrkere, der med stor Fordel avler Ris og fabrikerer Salt. De
er vilde Afgudsdyrkere, har ingen Konge, men lyder den
ældste i Landsbyen og staar sig vel derved.
ven 19 April 1827 begav Caillié sig afsted paa Veien til_
Tombuktu med en eneste Bærer og en Fører. Han nar intet
andet end Ros at sige om Fulaerne og Dschallonkerne, hvis
rige, fruktbare Land han kom i^jennem; han gik over Ba-
Fing, Senegals fornemste Tilløb, i Nærheden af dens Kilder
paa et Sted, hvor den ikke var over 100 Skridt bred og kun
i£ Fod dyb, men Strømmen var voldsom, og de store Sten
blokke af sort Granit, der fyldte Flodsengen, gjorde Overgan
gen vanskelig. Efterat have opholdt sig 19 Dage i Landsbyen
Kam bai a, den hidtil benyttede Førers Hjem, begav Caillié
sig til Kankan, i et af Elveløb og store Bække gjennem
skaaret Land, der begyndte at ive sat under Vand af disse.
Den 30 Mai kom han over Tankisso, en stor Elv i en dyb
Seng, og hørende til Dscholibas Omraade; denne sidste Flod
naae6e han den 11 Juni ved Kur ussa. »Den var alt her«,
RENE CAILLIE.
133
siger han, »saa nær dens Kilder, 900 Fod bred, og lsd med
en I^23ti^ne6 al 2\ Mil«.
Førend vi med den franske Reisende deîver os in6 i
Overgang over Ba-Fing.
Kankan, skal vi imidlertid gjengive hans Skildring at Fulaerne_

i Futa. De er i Regelen store og velskabte, med lysebrun
Hudfarve, kruset Håar, høi Pande og en Ørnenæse eller med
134 JORDENS OPDAGELSESHISTORIE. 5
Ansigtstræk, der ligner Europæernes. De er ivrige Muham

medanere og hader de Kristne. De synes ikke om at reise
saaledes som Mandingoerne, men holder af sit Hjem og er
dygtige Jordbrugere og Handelsmænd. De er tapre, elsker
sit Fædreland, og i Krigstid lader de kun Oldinge og Kvinder
blive tilbage i Landsbyerne.
Byen K_a_nkan ligger midt paa en al høie Aaser omgi
ven Slette. Her kin6er man Norndax, Loodad og Smørtræet,
der ogsaa kaldes »Se«, Mungo Parks »Shea«, i Overflod.
Caillié blev her i fire Uger, f«ren6 han san6t en Iêiligne6 til
Sambatikila. Han blev skammelig bestjaalet as sin Vært, og
var ikke istand til at faa Byens Høvding til at skaffe sig de
stjaalne Varer tilbage. »Kankan«, siger han, »er Hovedstaden
i et Distrikt af samme Navn ; det er en liden By, der ligger
i et Par Bøsseskuds Afstand fra den venstre Bred af Milo, en
vakker Elv, der kommer søndenfra, og har sine Kilder i Lan
det Kissi. Den løber mod Nordost og falder i Dscholiba, to
til tre Dagsreiser fra Kankan. Denne By, der ikke har over
6000 Indbyggere, ligger paa en vakker Slette med Jordsmon
af graa Sand og meget frugtbart. Overalt ser man smaa nyde
lige Landsbyer, som de kalder »Urunde«, og i hvilke Slaverne
bor. Disse Bosteder forsk^snner Iân63kaoet og er omîvne
af veldyrkede Marker. Jams, Mais, Ris, <3rXsarter, I^«^, Pista
cier og Gombo avles i stor Udstrækning«.
Fra Kankan til Va3Bulo gik Veien gjennem veldyrkede
Strækninger tilsaaede efter Aarstiden og næsten alle over3v«m.
mede. Beboerne i dette Land forekom Caillié at være frede
lige, livlige og nysgjerrige; de modtog ham overalt med stor
Venlighed. Flere Tilløb til Dscholiba, og blandt dem 3arano,
overskredes, inden man standsede i Si gal a, hvor Va35u103
Høvding Baramita havde sin Bolig. Han var llê3aa 3ki6en
sXr6i^ som sine I^n6erBaatter, og drunte liê3om de daa6e
at snuse og at ryge. Denne Høvding ansees for meget ri^
paa Guld og Slaver; hans Undersaatter gjør ham ofte Foræ
ringer af Kvæg, og han har mange Koner, der hver har sin
særegne Hytte, hvilke tilsammen udgjør en liden Landsby med
særdeles veldyrkede Omgivelser. Her saa (âillie for første
Gang »Rhamnus Lotus «, der omtales al Mungo Park.
Fra Vassulo kom Caillié ind i Fulu, hvis Indbyggere
taler Mandingo-Sproget og er Afgudsdyrkere eller snarere u6en
RENE CAILLIE. 135
nogen Religion samt ligesaa skiddenfærdige som de foregaa

ende. I Sambatikila besøgte han Almamien. »Vi kom
ind«, siger han, i et Rum, der paa engang var Sovekammer
og Stald for hans Hest. Fyrstens Seng var ved LassVXssssen
og bestod af en liden Forhøining paa seks Tommer, ovenpaa
hvilken der laa en Oksehud med et skiddent Muskitonet for
at holde Insekter borte. Der fandtes ingen Møbler i denne
kongelige Hal. To Sadler hang paa Væggen, og en stor
Halmhat, en Tromme, der kun druêg i Krig, noîe Spyd, en
Bue og et Pilekogger med Pile var al den Stads, der var at
se; en Lampe, gjort af et Stykke Jernblik, støttedes af et andet
Stykke af lignende Materiale. Man brZen6er Plantesmør, der
ikke er fast nok til, at man kan støbe Lys af det. » Denne
Almami underrettede kort efter Caillié om, at der tilbød sig
en Leilighed til at gaa til Time^Jra hvilken By en Karavane
skulde reise til Dschenne. Herved kom han md i Bambara
ernes Land og kort efter til den lille vakre Landsby Time,
der dedoe3 af muhammedanske Mandingoer, og mod Øst be
herskes af en Række Fjelde, der kan være omkring 350 Favne
høie. Da han kom til Byen, havde han ingen Anelse om, at
Opholdet der skulde blive saa langvarigt. Han havde et Såar
paa Foden, og dette var ved Marschen gjennem det fugtige
Græs bleven ondartet. Han besluttede sig derfor til at blive
i Time, indtil han var bleven aldeles frisk. Det vilde have
været meget farli^t for kam i hans Stilling at drage gjennem
de hedenske Bambaraers Land, da de rimeligvis vilde have
plyndret ham. » Disse Bambaraer«, siger han, »har faa Slaver.
De gaar saagodtsom nøgne og er altid bevNdne6e med Bue og
Pile. De styres af en Mængde Smaahøvdinger, som ofte fører
Krig indbyrdes, og de er raa og vilde i Sammenligning med
dem, der har antaget Profetens Religion «.
C«illié's Såar, der ikke rigtig vilde læges, holdt kam til
bage i Time til den 10 November. Da antog han, at han /ni
kunde være istand til at komme afsted til Dschenne. »Men«,
siger han, »heftige Smerter i XMverne gjorde mig opmærk
som paa, at jeg havde faaet Skjørbug, og denne forferdelige
Sygdom angreb mig med al sin Voldsomhed. Min Gane blev
aldeles hudløs, der lal6t Len3tumper ud, og leen6erne 526
ganske løse i Kjæverne. Jeg led forfærdeligt og var paa Vei
til at miste Forstanden af Hovedsmerter. I to lesser havde
jeg ikke Søvn paa mine Oine«. Dette var ikke alt; hans Såar
brød op og vil6e ikke lade sig læge saaledes som Skjørbu
gen, førend han anvendte voldsomme Midler mod det efter
Ra ad af en gammel Negerinde, som var vant til at behandle
denne Sygdom, der er almindelig i Landet Endelig kunde
han den gjanuar iß2B_forlade Time og reise til Kimba, en
li den Landsby, hvor den Karavane, der skulde gaa til Dschenne,
dannede sig. Denne Landsby ligger ved Foden af den Fjeld
kjæde, som urigtig kaldes Kong; dette Ord betyder j Mandin
gosproget et Fjeld ialmindelighed.
Navnene paa de Byer i Bainbara, den Reisende kom igjen
nem, har ligesaa liden Interesse som de sig stadig ensformigt
gjentagende Begivenheder. Bambaraerne ansees af Mandin
goerne som meget tyvagtige, men er ikke værre end deres
Anklagere. — Kvinderne i Bambara har allesammen et ganske
tyndt Stykke Træ i Underlæben og hylder saaledes den samme
besynderlige Mode, som Cook traf paa Vestkysten af Nord
amerika; Mennesket er overalt sig selv ligt. Bambaraerne
taler Mandingo-Sproget, men har ved Siden deraf et eget Sprog,
der kaldes »Kissur«, og som Caillié ikke saa sig istand til at
faa ordentlig Rede paa.
D_schenne kaldtes tidligere Guldlandet, skjønt der ikke
findes Guld i Egnen, men Kjøbmændene fra Burre og Man
dingoerne fra Konglandet bringer en hel Del derhen. Byen
er 2V2 Mil i Omkreds og omgivet af en 10 Fod høi Lermur.
Husene er byggede af soltørrede Murstene og saa store som
europæiske Bondegaarde. De har allesammen flade Tåge og
er uden Vinduer paa Ydersiden. Det er en livlig By, fuld af
Færdsel, og næsten daglig kommer og gaar Karavaner, hvorfor
der er en Mængde fremmede. Indbyggerne, hvis Antal kan
være 8 til 10,000, er forstandige og vindskibelige. De lader
sine Slaver oparbeide Handelsartikler og driver alle Slags
Haandteringer. Imidlertid er det Maurerne, der har bemæg
tiget sig Omsætningen i det store; de afsender daglig store
Baadladninger af Ris, Hirse, Bomuld, Tøier, Honning, Plante
smør og andre indenlandske Handelsvarer. Trods denne liv
lige Rørelse, saa dog Dschenne netop paa den Tid sin Velstand
truet. Landets Overhoved, Sego Ahmadu, en yderst fanatisk
Mand, førte nemlig Krig paa Kniven med Bambaraerne fra
Sego, hvem han vilde tvinge over til Profetens Fane. Denne
RENE CAILLIE.
137
Krig var til 3tor 3ka6e lor D3ckennes ?lan6el, 6a 6en af3kar
Iôrdin6ei3en me 6 3an3an6ing^ Lamaku og Lure 3amt
<ierve6 me 6umaa6elige Iân63tlNkninger. Vv^ri var 6erlor, 6a
daillie de3»gte 6en, ikke som 6en ti6ligere Kav6e vatret et
M6tpunkt for Iân6elen, 6er Kav6e trukket 3lg Ken til 6e tre
fsrnZevnte L^Sl 3om Hove6opi2gB3te6er.
Dschennes Kvinder vilde have troet at fornærme deres
Kjøn, dersom de ikke havde vist sig kokette. Modedamer bærer
en Ring eller Glasprydelser i Næsen, og den, som ikke har
Raad til andet, et Stykke rosenfarvet Silke. Maurerne var
under Caillié^s lange Ophold i Dschenne overmaade forekom
mende og opmærksomme mod ham, da han ogsaa havde ind
bildt dem, at han var en Ægypter, der var bleven røvet af
den franske Arme.
Den 23 Marts gik kan ombord paa en stor Nigerbaad for /^
at begive sig til Tombuktu. Dennes Scherif havde han givet
en Paraply for Overfarten. Han havde Anbefalingsbreve med
til Byens fornemste Indbyggere. Han kom forbi den smukke
Landsby Iêra, Tagetia, 3ankka-(îl)ila, I)3ckel)e og
1 sak a, hvor en stor, fra Sego kommende Arm munder ud i
Floden, til Vandakora, Vanga, Korkoila, Kona og den
2 April til Udløbet i den store Sø Debo. »Man ser Land
paa alle Kanter«, siger han, «undtagen i Vest, hvor den 3tlXk
ker sig hen som et Indhav. Følger man Nordsiden, der om
trent gaar i ON O. i en Længde af 15 Mile, har man paa
venstre Side en lang flad Landtunge, der løber flere Mile syd
over ud i Søen og synes at stænge den, men danner et Sund.
Bortenfor denne Tunge strækker den sig saa langt vestover,
som man kan se. Denne af mig beskrevne Tunge deler 3sen
ien øvre og en nedre Del. Den, som Laa6ene gaar over,
og hvori der er tre Øer, er meget stor; den forlænger sig
noget østover og er omgivet af en Uendelighed af store Sump
strækninger. Dernæst kom de efterhaanden forbi Fiskerbyen
Gabibi, Didhiover, Tongom i Dirimanlandet, der stræk
ker sig meget langt østover, Ko, Do, Sa, en vigtig Handels
havn, Barkonga, Leleb, Garfolo, Barakondie, Tirsi,
Talbokoila, Salakoila, Kora, Koratu, hvor Tuareggerne
kræver Told af Baadene paa Floden, og tilsidst til Kad ra,
der er anlagt paa en Høide ved enßugt af v3ckolida og tjener
til Havn for Tombuktu. Den 20 April gik Caillié ilan6 og
oegav Blg paa Veien til 6enne 3ta6, 30M kan naae6e ved 3ol
UtyHVk nedgang.
«Jeg fik da se denne Sudans Hovedstad«, udbryder han,
»som 822 længe havde været Maalet for alle mine Ønsker.
Da jeg drog ind i denne hemmelighedsfulde Stad, Gjenstanden
for det civiliserede Europas Forskninger, blev jeg greben af
en übeskrivelig Følelse af Tilfredshed. Jeg har aldrig følt
noêt lignende, og min Glæde var uhyre. Men jeg maatte
skjule mine Følelser; det var kun min Gud, jeg kunde betro
mig til, og med hvilken Inderlighed takkede jeg ham ikke for
det Held, hvormed han Kav6e kronet mit Forsøg, og hvor
stor Tak havde jeg ikke at yde for den øiensynlige Beskyt
telse, der var bleven mig tildel ligeoverfor saamange tilsyne
ladende uoverstigelige Hindringer, under saamange Farer. Da
jeg havde fattet mig efter min Begeistring, fandt jeg dog, at
hvad jeg saa, ikke svarede til mine Forventninger. Jeg havde
gjort mig ganske andre Forestillinger om dette Steds Størrelse
og Rigdomme; det viser sig ved første Syn kun som en
Klynge af daarligt byggede Lerhuse, og rundt om den ser
man kun uhyre Sletter af gulhvid Flyvesand ; der er tomt og
øde overalt, Himmelen har i Horisonten en blegrød Farve, og
man hører ikke en eneste Fugl, Naturen er übeskrikelig sør
gelig. Dog er der noget, jeg ved ikke hvad, noget overvæl
dende ved at skue en anselig Stad midt i Sandørkenen, og
man føler Beundring for dens Grundlæggere. Med Hensyn til
Tombuktus Beliggenhed, antager jeg, at Floden tidligere har
løbet lige forbi Staden. Nu ligger den 8 Mile nordenfor den
og 5 Mile i samme Retning fra Kabra«.
"lomduktu var kverken 82a 3tor eller 3aa folkerig, 3om
(âillie Kav6e ventet, og 6er var intet 3por af Iîv. Nan 3er
ingen X2r2V2ner komme og g22 3vm i O3ckenne, lige3aali6t
3om clen 3ammenBtimlen af lremme6e, Bom paa 6ette 3te6, og
Narke6et, 3om paa (^run6 af 6en 3tZerke lte6e Kolcle3 blokken
z, 3er tomt u6.
"fomouktu l)el)oe8 af Xi3Bur-êgere; 6er lacier til at vZere
meget go6mo6ige og deBk^Xftiger Big me 6Iân6el. Der er
ingen kegêring, 3trengt taget ingen Oversvrigke6 ; kver Lv,
kver Lan6sdv kar Bin ?Isv6ing; 6er er en fullkommen patri
arkal3k I'ii3tan6. De M2uriske I-lan6el3MXn6 i 3ta6en 32mler
3ig kurtig formue Bom Nellemkan6lere for V2rerne fr2
RÉNÉ CAILLIE. 139
kaklet, luat, Ardamas, Algier, Tunis og Tripolis: Til Tom

buktu føres paa Kamelryggen Saltet fra (^ruderne i lu6eni.
Det drx6e3 i Plader og dun6tes sammen med gkrsbeilFe ked
af en Græsart, der vokser omkring 'lanckai.
loinduktu etter Caillié.
Tombuktu er omtrent trekantet af Form og har henved

tre Mile i Omkreds. Husene er store, men lave, og byggede
af runde Stene, Gaderne brede og renslige. Man tæller syv

Moskeer med Taarne af Mursten, fra hvilke Muezzinerne kal
der de troende til Bøn. Den vekslende Befolkning iberegnet
har denne Sudans Hovedstad ikke over 10 til 12,000 Indbyg
gere. Staden ligger paa en stor Slette af hvid Flyvesand og
har ingen andre naturlige Rigdomskilder end Saltproduktionen,
da Jordbunden er aldeles uskikket til Dyrkning. Dersom
'luare^Ferne stængte Veien for de mange Flaader af Smaa
fartøier, der kommer fra nedre Dscholiba, vilde Staden blive
udsat for en frygtelig Hungersnød. Disse vandrende Stam
mers Naboskab og deres uafladeligt gjentagne Udpresninger
er en stedsevarende Hindring for Handelens Udvikling. Tom
buktu er altid fuld af Folk, der gaar paa Rov efter, hvad de
kalder Foræringer, men som snarere maa kaldes en tvungen
Beskatning. Naar der kommer en Tuareghøvding til Staden,
er det en offentlig Ulykke. Han bliver der i mere end to
Maaneder, i hvilken Tid han og hans talrige Følge maa un
derholdes af Indbyggerne, og han forlader ikke Stedet uden
rige Foræringer. I^rv^ten har u63trakt disse vandrende Stam
mers Herredømme over alle Nabofolk, og de plyndrer dem
uden Barmhjertighed.
Tuareggernes Dragt er kun i Hovedbedækningen for
skjellig fra Arabernes. De bærer daa6e Dag og Nat et Stykke
Bomuldstøi, der skjuler Øinene og gaar ned til Midten af Næ
sen, hvorfor de maa lægge Ansigtet tilbage for at se. Denne
Tøistribe gaar derefter et Par Gange rundt Hovedet og der
efter ned over Mund og Hage, saa at kun Næsetippen sees.
De er udmærkede Ryttere med prægtige Heste og rapfodede
Kameler. Deres Vaaben er Spyd, Skjold og Dolk. De er
rigtige Ørkenrøvere, og det er umuligt at sige, hvormange
Karavaner de har plyndret.
Da Caillié havde opholdt sig fire Dage i Tombuktu, fik
han vide, at der skulde afgaa en Karavane til Tafilet. Da
han hørte, at der ikke vilde afgaa en ny før om tre Maane
der, og nan stadig var i Frygt for at blive opdaget, slog han
sig sammen med Kjøbmændene, der førte ikke mindre end
600 Kameler med sig. Den_4_Mai 1828 drog de afsted og
led forfærdeligt af Heden og af Østenvinden, der satte Ørken
sanden i Bevægelse, inden de den femte Dag naaede El-Ar
van, en By uden Subsistensmidler, men som tjener til Oplagssted
<m
for det Salt, som fra 'luêini u6lsre3 til 3ansan6inss ved v^cko
liba. Til El-Arvan kommer Karavaner fra Tafilet, Nossa6or,
vrak. 'luat og Iripoli3 med europNi3ke Varer, der dorttuBke3
mod Elfenben, Guld, Slaver, Voks, Honning og 3u6ant«ier.
Den 19 Mai forlot Karavanen N-^rvan for gjennem Sa
hara at begive sig til Marokko. Den overvældende Hede,
Tørst og Savn af alle Slags saavelsom et Såar, Caillié
havde faaet ved at falde ned af Kamelen, var mindre pinlige
end den Spot, de stadige Plagerier og Fornærmelser han var
udsat for, ikke alene af Maurerne, men ogsaa af Slaverne. De
vidste altid at finde noget nyt at more sig over med Hensyn
til hans Übehjælpelighed, og de gik endog til den Yderlighed
at slåa ham eller kaste Stene ester ham, saasnart han vendte
dem Ryggen. Maurerne sagde ofte foragteligt til mig«, for
tæller han: »Se denne Slave! Nuvel, jeg foretrekker kam
for Dig, og deraf kan Du ée, hvor megen Værd jeg 3Xtter
paa Dig«. Denne uforskammede Spot ledsagedes af Skog
gerlatter.
I denne ynkelige Tilstand kom Caillié forbi Brøndene ved
Trarza, hvor der findes en Mængde Salt, ved Annel-Gazim,
Annel-Taf og El-Ekreif, hvor der er yndige Palmelunde
med Underskov og Siv, til Marabuti og EJ-H_arjb, hvis
Beboere er forfærdelig urenslige. Landskabet El-Harib ligger
mellem to smaa Høiderækker, som skiller det fra Marokko,
til hvilket Land det betaler Skat. Beboerne, der bestaar as
flere Nomadestammer, driver især paa Kamelavl, og de vilde
befinde sig vel, dersom de ikke maatte detale svære Afgifter
til Berberne, som ogsaa uafladelig plyndrer dem.
Den 12 Juni forlod Karavanen El-Harib og elleve Dage
efter klmTdl^lif Tafilet_i et Landskab med prægtige Dad
delpalmer. Caillié blev nok saa vel modtaget af Maurerne,
men de kunde ikke in6f»re ham i sine Huse, da Kvin6erne,
der ikke maa sees af andre end Familien, derved kunde blive
udsatte for den fremmedes Blik. Caillié besøgte Markedet, der
holdes tre Gange om Ugen ved en liden Landsby, der kaldtes
Bohem tre Mile fra Ghurland, og blev forundret over den
Mængde forskjellige Levnetsmidler, der fandtes: Grønsager,
indenlandske Frugter, Luzernehø, Fjærkræ, Faar, altsammen i
stor Mængde. Vandsælgere med fulde Lædersække gik om
kring med en Klokke for at underrette dem derom, som ønskede
fc.
at 6rikke i 6en sorsNrêliê Ite6e. ?enge mo6toêB kun

marokkanBk og 3pan3k Nvnt.
Distriktet Tafilet bestaar af et Antal store Landsbyer og
smaa Byer. (-kurland, I^-Tk3eda, 30830, Bohem og
Ros sant besøgtes af Caillié; de kunde hver af dem have en
i2OO Indbyggere, Eiendomsbesiddere eller Kjøbmænd. Jord
bunden er overmaade frugtbar. Der dyrkes en Masse Korn
og l^rSNBaêr, Dadler i Mængde, europæiske Frugter og Tobak.
Der er u6mXrke6e Faar, hvis Bnenvi6e Uld benyttes til smukke
Tepper, Storfæ og ypperlige Heste, Æsler samt en Mængde
Muldyr. Disse Ting er Tafilets naturlige Rigdomskilder.
Ligesom i El-Drah bor der mange Jøder sammen med
Muhammedanerne i Landsbyerne ; de er ien ynkelig Stilling,
gaar nZe3ten nøgne og fornærmes og prygles uafladelig. De
driver tilsyneladende en Haandtering som Marskandisere, Sko
magere, Smede, Bagere o. 3. v., men i Virkeligheden er de
Pengelaanere, der forsyner Maurerne med al den klingende
Mynt, der bruges.
Den 2 August drog Karavanen videre, og efterat være
kommen lorN^file, lanneiara, Marka, Nvaiara, Ra
haba, L-Eiarak, Tamarok, Ain-Zeland, El-Gim, Gigo
og Soforo naaede Caillié Fez, hvor han kun blev en kort
Tid, førend han begav sig til Rabat, det gamle Sale. Af
kræftet af den lange Reise og kun forsynet med en Haandfuld
Dadler, maatte han ty til Musselmændenes Barmhjertighed,
men ofte u6en Held. Der var i Byen kun en Jøde ved Navn
IBmail 3om fransk Konsular-A gent, og denne vovede af Frygt
for Følgerne ikke at sende Caillié afsted med en portugisisk
Brig, der var bestemt til Gibraltar. Caillié greb derfor med
Glæde en Iêilj^ne6, der ganske uventet tilbød sig til at komme
til Tandscher, og her blev han af Vicekonsulen, Mr. Delaporte,
modtaget som hans egen Søn. Denne skrev straks til Chefen
for den franske Eskadre ved Cadiz og bragte ham i Matros
dragt ombord paa en torvet, der var kommen for at
hente ham.
I den lærde Verden var det en aldeles uventet Nyhed, at
der i Toulon var landet en ung Franskmand, der kom fra
Tombuktu. Alene ved Hjælp af sit urokkelige Mod og ved
sin Udholdenhed havde han været istand til at udføre en Op
gave, for hvis Løsning der var udsat betydelige Belønninger
10
CARTE
DU VOYAG E
©£ RÉNÉ @AIIL.L,å "«Jjw4
t. ek^^jrMmWaßFZE* . «r
6 i
ana ;
,T»be\b»t
oTafitet
jTøu/i,
Akka
AgabW
fliiw <t'K- Ekra/

iPidud-^moul-Taf
\puiatUr
r Tropique, tancer
D É S /E R T U k H A /R A
El Arouan
Oujeft
Tichjt lt/mbouctou
O«k«na
TLOT I
e' \ & \
°^..^ «e,«^
Kffj^™^' BOIU.EB ANE V "§V. SajiMuvOuiiOtU
• * A;/3ECO /
/ J /
Kakondy SancouiaduiU' . '; jt. 7 !n! n „„
FP-^' Sambatf.niXX Cham. de,

Jtj& '—-_ Timo'^ montaîes dite» de Kong ou Kou
Kart over Réné Cailliés Reise.

af de geografiske Selskaber i London og Paris. Alene, næsten

uden Midler, uden offentlig Understøttelse og uden Hjælp af
noget videnskabeligt Selskab havde han udført sin Plan og
kastet et nyt Lys over en betydelig Del af Afrika. Caillié
var vistnok ikke den første Europæer, der havde seet Tom
buktu. Den engelske Major Laing havde været istand til at
naa frem til denne hemmelighedsfulde By, men han havde,
som vi straks skal fortælle, betalt dette med sit Liv. Caillié
kom derimod tilbage til Europa med den interessante Reise
dagbog, vi netop har givet et Uddrag af. Hans foregivne
Bekjendelse af Islam havde rigtignok hindret ham fra at gjøre
astronomiske Observationer, og han havde af den samme
Grund ikke havt fuld Frihed til at tegne og beskrive, men
Kav6e han ikke taêt dette Skridt, vi!6e han ikke være kom
men frem A'ennem disse af Fanatikere dedoe6e 3trs^, hvor
Navnet Kristen er en Forbandelse. Hvilken Mængde af mær
keiiê I2^ttaêl3er, af nye Træk har han ikke samlet med
Hensyn til Kundskaben om Afrika. Clapperton havde paa to
Reiser tilbagelagt Veien fra Tripolis til Benin. Caillié bereiste
den fra Senegal til Marokko. Tombuktu var endelig bleven
bekjendt saavelsom den nye Karavanvei gjennem Sahara over
Oaserne Tafilet og El-Harib.
Var den Sum af 10,000 Francs, som det geografiske Sel
skab straks sendte den Reisende, var Æreslegionens Kors, den
begeistrede Hyldning, der ydedes ham af alle geografiske Sel
3kader, den Berømmelse og Hæder, der knyttede sig til hans
Navn, var dette Belønning nok for alle hans legemlige og
aandelige Lidelser? Lad os tro det. Caillié selv erklærer paa
flere Steder i sin Beretning, at Lysten til ved at udvide sine
op6aêl3er at forske sit Fædreland Frankriges Hæder i mange
Tilfælde ene var istand til at holde ham oppe under den Mod
gang, han maatte taale, og de Lidelser, hvoraf han stadig hjem
søgtes. Ære være den udholdende Reisende, den varme Fædre
landsven, den store Opdager.
Vi skal nu gaa over til den Ekspedition, paa hvilken

Alexander Gordon Laing fandt Døden. Men førend vi
tåger fat paa denne nødvendigvis kortfattede Beretning, efter
MAJOR LAING. 145
som man mangler den Reisendes Dagbøger, skal vi fortælle

lidt om ham selv og om en mærkværdig Udflugt af ham til
Timanni, Kuranko og Sulimana, paa hvilken Laing opdagede
Dscholibas Kilder.
Laing blev født i Edinburgh 1794 og traadte 16 Aar
gammel ind i den engelske Arme, i hvilken han snart udmær
kede sig. I 1820 var han som Løitnant ansat i Sierra Leona
og fungereJelom Adjudant hos Sir Charles Maccarthy, General
guvernør i Vest-Afrika. Netop paa den Tid rasede der en
Krig mellem Amara, Mandingoernes Almami, og en af hans
fornemste Høvdinger ved Navn Sannassi. Sierra Leonas Han
del var ikke blomstrende, og denne Tingenes Tilstand truede
med aldeles at tilintetgjøre 6^n. Dette ønskede Maccarthy at
forebygge, og han besluttede derfor at optræde mæglende
mellem dé to Høvdinger og sende et Gesandtskab til Kambia
ved Scarcies Floden, samt derfra til Malakuri og til Mandin
goernes Leir. Gordon Laings Energi, Dygtighed og prø
vede Mod bestemte Guvernøren til at vælge ham til Gesandt,
og nan fik den 7 Janua£2B22_sine Instruktioner, i hvilke det
blev ham paalagt at undersøge Landets Topografi, dets Virk
somhedskilder og at afgive Betenkning angaaende de Midler,
hvorved Slavehandelen kunde udryddes.
Et foreløbigt Møde med Jareddi, Anfører for de Sulima-
Tropper, der ledsagede Almamien, viste, at Negerne i disse
Egne kun havde lidet Begreb om den europæiske Civilisation
og ikke havde havt stor Samkvem med de hvide. » Hvert
Stykke af vor Dragt«, forteller den Reisende, »var nam en
Kilde til Forundring. Da han saa mig trække Hanskerne af,
blev han staaende aldeles maalløs, dækkede den af Forbau
selse aabnede Mund med Hænderne og udbrød tilsidst: » Allah
Akbar (Gud er stor)! Han trækker Skindet af sine HænderU
Som han efterhaanden blev mere fortrolig med vort Udseende,
gned han vekselvis Mr. Nackie3, I.ainF3 I^XFe3 Håar og mit,
medens han lo umaadeligt og sagde: »Nei, de er ikke Men
nesker Han spurgte flere Gange min Tolk, om vi havde
Ben indeni os«.
Paa disse første Udflugter havde Laing erfaret, at mange
af Sulimaerne havde ikke saa lidet Guld og Elfenben, og han
foreslog derfor Guvernøren at istandbringe en Ekspedition til
Landene østenfor Kolonien, da disse Strøgs Frembringelser,
naar man bedre lærte dem at kjende, kunde bidrage til at

hæve Koloniens Handel. Naccartkx 3'l< ind paa Lainsss Tanke
og forelagde den for Raadet, hvorefter det blev besluttet at
bemyndige Lainss til at trænge ind i Sulimaernes Land og
vælge den Vei, der forekom ham bedst skikket for fremtidige
Forbindelser.
/ %X r L^sg forlod Sierra Leona den^6 April, gik opover Ro
kelle til Ro kon, Timanniernes fornemste By. Hans Sam
menkomst med Høvdingen i denne By er meget underholdende
beskrevet. For at bevise ham en Ære lod Laing, da han saa
ham komme ind i den Gaard, hvor Modtagelsen skulde finde
Sted, affyre en Salve af ti Skud. Ved Knaldet blev Kongen
staaende og løb straks efter bort efterat have tilkastet Laing
et rasende Blik. Det kostede meên Umage at faa denne
frygtsomme Hersker til at vende tilbage; dog lykkedes det
tilsidst, og han satte sig høitideligt paa sin Embedsstol, idet
han spurgte Majoren:
» Hvorfor har Du affyret Geværerne ?
— For at vise Dig en Ære. Vi affyrer altid Skud, naar
vi modtager europæiske Herskere.
— Hvorfor blev Geværerne vendte mod Jorden ?
— For at Du ikke skulde tåge Feil af vore Hensigter.
— Der fløi Smaasten i Ansigtet paa mig. Hvorfor skjød
Du ikke i Luften?
— For ikke at sætte Ild paa eders Hustage.
— Nu vel! Giv mig RomU
Vi behøver ikke at tilføie, at da Majoren havde opfyldt
Kongens ønske, blev Forholdet overmaade venskabeligt.
Et Portræt af denne Hersker over endel af Timannilandet
fortjener i mere end en Henseende at optages i vort Galleri,
saamesset mere som det her ss^lder Mundheldet : »^b uno
disce omne3«. Ba Simera var 90 Aar gammel »med en
spettet og rynket Hud, der mere lignede en Alligators end et
Menneskes, med mørkegrønne, dybtliggende øine og et hvidt
sammenfiltret, to Fod langt Skjæg under Hagen. Ligesom
Kongen paa den anden Flodbred havde han et Halsbaand af
Koralperler og Leopardtænder. Hans Kappe var- ligesaa
smudsig som han selv; hans ophovnede Ben saa næsten ud
som Nesantssdder og dekkedes ikke tuld3tXndiss afßenklæder
af Bomuldstøi, der muligens engang havde været hvide, men
MAJOR LAING. 147
nu efter flere Aars Brug havde faaet en grønagtig Farve. Som

Tegn paa sin Værdighed havde han i Haanden en Stok be
hængt med Bjælder af forskjellige Størrelser. «
Som alle sine Forgjængere maatte Laing føre langvarige
Forhandlinger om Retten til Gjennemreise, om Bærere og
deres Betaling m. m.. men han forstod dog ved Bestemthed
at un6gaa Negerkongernes U6presninger. Torna, hvor man
aldrig havde seet en hvid Mand, Balandeko, Roketschnik,
hvis Beliggenhed han bestemte til 12 ° 11 ' v. G. og 8 ° 30 '
n B Mabung paa den anden Side af en stor Elv nordenfor
Rokelle Ma-Josso, den vigtigste By paa Timanni-Grændsen,
var Stoppestederne paa Veien. I dette Strøg traf han en
besynderlig Forening, et Slags Frimureri, der gik under Nav
net »Purrah« ; ogsaa Caillié havde lagt Mærke til det ved
Rio Nunez. »Dens Magt«, siger han, »staar over Høvdinger
nes i de forskjellige Landskaber. Alt, hvad den udfører, sker
i Mørket og er dækket af den dybeste Hemmelighedsfuldhed.
Aldrig undersøger Myndighederne de as den udøvede Handlin
ger og der bliver aldrig spurgt, om de er retfærdige eller
ikke. Jeg har u6en Held forsøgt at opdage Grunden og Op
rindélsen til denne underlige Forening, og tror næsten, at nu
fortiden de fleste Timannier ikke kjender den, ja at Mediem
merne af den ikke ved noget derom, hvilket nok kan tænkes
i et Land, hvor der hverken findes skrevne Optegnelser eller
Sagn bevarede i Sange . . .«
Efter Laings Erfaringer var Timanni-Landet delt 1 hre
Distrikter, hvis Høvdinger kaldte sig Konger. Jordbunden er
fruktbar og kunde frembringe Ris i stor Mængde saavelsom
Jams Kassava, Jordnødder og Bananer, hvis ikke Beboernes
Dovenskab, Havesyge og deres beklagelige Hang til Drukken
skab og Udsvævelser var iveien. »Jeg antager«, siger han,
>at Hakker, Spet, River og Spader vilde finde adskillig Af
sætning, hvis man lærte dem Brugen af dem, og vilde blive
til større Nytte baade for dem og os end de Geværer, trekan
te6e Hatte og naragtige Klædningsstykker, man pleier at for
syne dem med«. Disse den Reisendes menneskekjærligc
Ytringer er dog ikke bleven virkeliggjorte, og man finder
endnu hos Negeren den samme Smag for stærke Drikke ; man
ser dem endnu pyntede med gamle Hatte i Form af Skor
stenspiber, med blaa Kjoler med Messingknapper og uden

Skjorter. Dette er endnu Smaakongernes Stadsdragt.
Moderkjærligheden syntes ikke at være særdeles stærk
hos Timannierinderne; Laing blev to Gange af Mødre anmo
det om at kjøbe deres Børn og udskjældt af dem, da han ikke
vilde indlade sig paa det, ja nogle Dage senere kom det til
et stort Opløb mod den hvide Mand, der havde standset
denne Handel og derved tilføiet Landets Velstand et føle
ligt Stød.
I Kuranko er Ma-B u m den første By, man træffer. Laing
giver os en interessant Beskrivelse over sine Følelser ved at
se Indbyggernes Virksomhed. »]eg kom ind i Byen«, for
tæller han, »ved Solnedgang, og fik med det samme et over
maade gunstigt Indtryk af dens Beboere. De kom hjem fra
sit Arbeide, og man saa, at de arlle havde været flittige Dagen
over. Nogle havde gjort Marken istand til Udsæd i Forvent
ning af den snart indtrædende Regntid; andre samlede Krea^
turerne i Indelukker, og Dyrenes glindsende Hud og gode
Udseende viste, at de havde havt gode Græsgange. Det sidste
Slag al 3me6enB Hammer klang i vore Øren ; Væveren maalte,
hvormeget han havde faaet færdig fra Morgenen af, og Læ
derarbeideren samlede alle sine Knivskeder, Tasker og andre
kunstfærdigt udførte og farvede Sager sammen j en Sæk. Mu
ezzin gjentog fra Indgangen af Moskeen fra Tid til anden med
dyb Stemme Raabet » Allah akbar« for at kalde de troende
til Aftenbøn.* IZenker man sig dette behandlet af en af vore
Malere i et Landskab, hvor det klare blændende Sollys begyn
der at tabe sig i grønlige og rosenfarvede Afændringer, kunde
det da ikke faa samme Titel som de saa ofte gjentagne
Fremstillinger fra vort taagede Klimat : »êmkom3ten fra
Marken «.
» Denne Scene«, fortsætter vor Reisende, » dannede i sig
selv og ved de Følelser, den indgjød, en behagelig Modsæt
ning til den Støi og Forvirring, detFylderi, der samtidig her
skede i en Timanni By; men Skinnet bedrager, og jeg maa
med Bedrøvelse lægge til, at Kurankoniernes Opførsel senere
hen paa ingen Maade retfærdiggjorde den fordelagtige Mening,
jeg i Begyndelsen havde fattet om dem«.
derfra kom LainF til Xulula, nvor nan diev vel mo6
tasset, oss vi6ere ssjennem et 3tr«ss me 6dekasselisst vek3len6e
MAJOR LAING. 149
Udseende, og med Kurankos Aaser som Baggrund til Simera,

hvis Høvding befalede sin »Giriot« at besynge den fremmedes
Ankomst; men Husene var saa slet byggede og med saa
elendige Straatage, at efter en Storm, under hvilken Regnen
silede gjennem Taget, og Røgen ikke vilde trække ud, Laing
mere li^ne6e en 3korBten3seier end en Kvi6 Gjæst hos Kongen
af Simera. — Tilsidst kom kan til Kilderne af Tongollelle,
en af Rokelles Bifloder og derefter ind i Sulimana-Landet.
Det var kun Yderkanten af Kuranko, man var kommet igjen
nem; Landet er stort og delt i en Mængde Smaastater. Ind
byggerne ligner Mandingoerne baade i Sprog og Dragt, men
de er hverken saa velskabte eller saa begavede. De er heller
ikke Muhammedanere og har en übetinget Tiltro til deres
»Grigri«. De er forresten taalelig vindskibelige og er dyg
tige Vævere. Deres vigtigste Handelsgjenstand er Rosentræet
eller »Kamtræ«, som de fører ned til Kysten. Forresten flndes
der de samme Produkter som i Timanni.
Komia paa 9° 22 ' n. B. er den første By i Sulimana.
Derefter kom Laing til Se mb a, en rig og stor By, hvor han
blev modtaget med den mest øresønderrivende Musik af en
hel Skare Spillemænd, og siden til Landets Hovedstad Falaba.
Her blev han med mange Æresbevisninger modtaget af Kon
gen, der havde samlet en talrig Hær, som han lod marschere
op og foretne adskillige Øvelser under den' mest unarmonisk
bedøvende Lyd af Trommer, strygende og blæsende Instru
menter af alle Slags. Derefter kom Sangerne, som under
Lovprisning af Kongen besang Majorens Ankomst og ønskede
Landet tillykke med hans Komme og den deraf følgende Ud
vikling af Handelsomsætningen.
Laing benyttede sig af Kongens venlige Sindelag til at
bede ham om Tilladelse til at gjøre en Reise til Nigerens
Kilder, men denne gjorde ham gjentagne Gange Modforestil
linger paa Grund af Farerne ved denne Udflugt. Da han imid
lertid saa, »at hans Hjerte sukkede efter Våndet, gav han ham
endelig den Tilladelse, han saa ivrig havde attraaet. Laing
havde dog kun været to Timer borte fra Falaba, før Tilladel
sen blev tilbagekaldt, og han maatte opgive en Tur, 3om han
medrette havde 2N3eet for at være af stor Vigtighed. Dog
fik han nogle Dage efter Lov til at gaa til Kilderne af Ro
kelle eller Sale-Konge, hvilken Flod tidligere havde været
-saagodtsom übekjendt ovenfor Rokon. Fra Toppen af en

høi Klippe saa han Fjeldet Lom a, det høieste i den Kjæde,
hvortil det hører. »Man viste mig«, siger han, »det Sted,'
Laing faar se Fj eldet Loma.
hvorfra Nigeren kom. Det forekom mig at ligge i samme

Høide som det, vi stod paa eller omtrent 1600 Fod overHav
fladen. Rokelles, som jeg maalte, er 1400 Fod. Jeg bestemte
MAJOR LAING. 151
ved Observation Konkodongores Beliggenhed og ved Gisning

den Høides, hvorpaa vi stod, hvorefter det var let at bestemme
Lomas, og jeg tror ikke, man feiler stort ved at bestemme
Beliggenheden af Niger-Kilderne til 9° 25 ' n B. og 9° 45 '
v. L.
Laing blev et Fjerdingaar i Sulimana og foretog derfra
en Mængde Udflugter. Landet er udmærket smukt, gjennem-
Råaret af Heider og med dybe Dale, frugtbare Sletter og
prægtige, tætte Skove. Jordbunden er frugtbar og kræver
Ildet Arbeide; Høsten er rig, og Ris slaar godt til. Horn
kvXF, saar, Gjeder, smaa Høns og endel Heste er Indbygger
nes Husdyr. /^.f de ret talrige vilde Dyr kan nævnes Elefan
ten, Bøffelen, en Antilopeart, Aber og Leoparder.
Fa lab a, hvis Navn kommer af Fala-Ba, den Elv, ved
hvilken den ligger, er halvanden engelsk Mil lang og en bred.
Den er tættere bebygget end andre afrikanske Byer og har
6000 Indbyggere. Den har en udmærket Beliggenhed paa et
ophøiet Sted af en i Regntiden oversvømmet Slette, og er
omringet af en Palissadering af haardt Træ, der er istand til
at gjøre Modstand mod andre Beleiringsmaskiner end Ka
noner.
Det er en underlig lagttagelse, at i dette Land har Mænd
og Kvinder skiftet Arbeide. Kvinderne dyrker Jorden med
Undtagelse af Udsæd og Høst, bygger Huse og er. Murere,
Barberere og Læger. Mændene malker og passer Kvæget, syr
og vasker.
/<f2-^-
Den ij_ September begav Laing sig paa Tilbageveien til
Sierra Leona fulgt af Kongen og en stor Skare Mennesker i
flere Miles Længde. Den engelske Koloni naaedes uden
Uheld. Denne Laings Reise gjennem Timanni, Kuranko og
Sulimana er ikke uden Betydning. Den gjorde os bekjendt
med Strøg, som tidligere ingen Europæer havde besøgt, og
giver os Oplysninger om Beboernes Sæder, Virksomhed og
Handel saavelsom om Landets Produkter. Samtidig hermed
blev RokellesLøb opdaget, og fik man forJørste_Gang.. nogen
Underretning omJ3scholiba&Jßlde£, Den Reisende havde rig
ti^nok ikke 3eet dem, men var dog kommen dem nær nok til
saa nogenlunde at kunne bestemme deres Beliggenhed.
Udbyttet af denne Reise opflammede Laings Lyst til Op
6a3ei3er, og han besluttede at vove alt for at trænge frem til
Tombuktu. Den 17 Juni _i&^ forlod han Malta for at gaa

til Tripolis og forlod denne By med en Karavane, i hvilken
hans Ven Hatita, en Targhi- eller Tuareg-Høvding, var med ;
li
I U.
TIMBO
© , Q
ÅT
5 or
«r
to>> IS»
Rio Porujos >5 ,
.^
J r • J 5 J^
ca
p.^^ BorxUa-aî,
ri^cr
>>'
,v- x /!
!%,
POffTO LONGO
, HZ^H«
/lc>^>-^2^ Q "
g^ KøketcAmcA*^ er
SIERR» LEONE /
MON RO V) A
"f
Kart over Laings Reise.
denne havde lovet at ledsage ham til Tauat. Laing opholdt

sig tre Maaneder j Ghadames, hvilken Oase han forlod i
Oktober, hvorefter han kom til Insalah, der efter hans Be
MAJOR LAING. 153
stemmelser ligger meget vestligere, end man havde antaget.

Her opholdt han sig fra November_iß^'> til Januar 1826 og
kom derefter til Va6i/rauat, kvortra det var hans Hensigt
at begive 3iss til Tombuktu og over Søen Dschenne eller
Dibbi at gaa til Landet Mel li for derefter at følge Dscholiba
ud til Mundingen. Derfra vilde han vende om for over Sok
katu og Tsadsøen at naa Nilen. Det var, som man ser, en
storartet men yderst farlig Plan.
Efterat have forladt Tauat blev Karavanen, som Laing
fulgte, angrebet af Tuareggerne eller efter andre af Berbi
scherne, en i Nærheden af Dscholiba boende Stamme. »Det
blev opdaget, at Laing var en Kristen «, fortæller Caillié, som
har faaet disse Efterretninger i Tombuktu. »Han blev fryg
telig mishandlet og pryglet, indtil man lod ham ligge som
død. Jeg antager, at en anden Kristen, der sagdes at være
dleven dræbt, var Laings Tjener. Maurerne, der var med
Karavanen, tog sig af ham og bragte ham atter tillive. Saa
snart han var kommen til sig selv, satte man ham op paa en
Kamel, men han var Zaa svag, at man maatte binde ham til
den. Røverne havde ikke ladet kam beholde noget paa sig
og havde bemægtiget sig næsten alle hans Varer. <
Den 18 August 1826 naaede han Tombuktu og kom sig
om end langsomt. Han var dog fri for at blive plaget af
Indbyggerne paa Grund af de Anbefalingsbreve, kan havde
med fra Tripolis, og 3in Værts, en Tripolitaners Omsorg.
Efter hvad en gammel Mand fortalte Caillié, havde Laing,
mærkværdig nok, ikke arlasst sin europæiske Dragt og gav sig
ud for at være sin Herres, Kongen af Englands Gesandt, der
var kommen til Tombuktu for at beskrive denne Stads Mærk
værdigheder. »vet lod til*, fortæller den franske Reisende,
»at Laing underrettede alverden om denne sin Hensigt, thi
den samme Maurer fortalte paa sin simple, udtryksfulde
Maade, at han havde »afskrevet« Staden og alt, hvad den
indeholdt«.
Etterat kave de3eet lomduktu forlo6 Lainss, 6er Kav6e
Qrun6 til at vsere bansse for luaresssserne, Lven om katten
for at ssaa til Xadra oss 3e vsckoliba. tân «N3ke6e i3te6etlor
at ven6e tilbasse til Europa ssênnem 6en 3tore Srken at ssaa
over vsckenne oss 3esso for at naa 6e trakke Xolonier ve6
senessal, men neppe Kav6e kan la6et fal6e nossle or6kerom
til de sammenstimlede Fulaer, førend de erklærede, at de ikke

vil6e tillate en »I^222rek«' at betræde deres Land, og vovede
han det, skulde han komme til at angre det. Han maatte
derfor vælge Veien over El Aruan i det Haab at naa en Ka
ravane af mauriske Kjøbmænd, der førte Salt til Sansanding,
men fem Dage efterat han havde forladt Tombuktu, stødte en
Fanatiker Scheik Hamed-Ul'd-Habib, Høvding over Stammen
Zauat, til Karavanen. Laing blev øieblikkelig holdt tilbage
under Paaskud af, at han uden Tilladelse havde betraadt Stam
mens Land. Han blev opfordret til at gaa over til Islam,
men gjorde Modstand og erklærede, at han foretrak Døden
for Fornegtelse. Straks holdt Scheiken og hans Bødler Raad
om hans Død og lod ham kvæle af to Slaver. Hans Lig blev
liggende i Ørkenen.
Dette er, hvad Caillié har faaet at vide paa de af ham
besøgte Steder. Vi har forøget det efter Beretningerne i det
geografiske Selskabs Skrifter, da den Reisendes Dagbøger og
lagttagelser er gaaet fuldstændig tabt.
Vi har tidligere berettet, hvorledes Laing bestemte Belig

genheden af Nigerens Kilder, ligeledes om de af Mungo Park
og lllapperton gjorte Forsøg paa at undersøge Flodens Mid
delløb, og kommer nu til Fortællingen om de Reiser, der
havde til Hensigt at undersøge dens Mundinger og nedre Løb.
Den første og vigtigste af disse er Landers, Clappertons tidli
gere Tjener.
Richard Lander og hans Broder John havde fore
slaaet den engelske Regjering at sende dem til Afrika for at
undersøge Nigerens Løb ned til Mundingen. Deres Tilbud
blev straks modtaget; de gik ombord paa et af Statens Skibe
bestemt til Badagri og ankom til denne By den 19 Marts
1830.
Kongen over Landet Aduli, der tidligere havde gjort det
bedste Indtryk paa Lander, var i sørgelige Omstændigheder.
Hans By var dleven brændt, hans Hærførere og hans bedste
Tropper var faldne ien Krig med Lagos-Negerne ; selv var
BRØDRENE LANDER. 155
han med Nød og Neppe sluppet bort fra Ildebranden, der

havde fortæret hans Huse og Rigdomme. Han maatte skaffe
sig nye Skatte, og dette besluttede han at giøre paa de rei
sendes Bekostning. Disse nk ikke Tilladelse til at belive sig
md i Landet, førend de havde afstaaet sine mest værdifulde
Varer, og de maatte desuden undertegne en Overenskomst
om at skaffe ham en Kanonbaad med hundrede Mands Besæt
ning for to Fade Rom, tyve Fade Xru6t og endel Varer, som
de vel vidste, denne gridske og fordrukne Hersker aldrig vilde
levere. Var Høvdingen egennyttig, kave3Vss og uden Spor af
ædlere Følelser, saa var hans Undersaatter det ikke mindre.
De betra^te6e Engelskmændene som godt Bytte og plyndrede
dem ved alle Leiligheder.
Endelig kunde Richard og John Lander forlade Badagri
den 31 Nart3. De kom over Vov, en stor By, Li63ci,
hvor Pearce og Morrison var bleven syge paa den foregaaende
Reise, Jenna, Tschou, Egga, altsammen Steder hvor <2lap
perton havde været, Engua, hvor kearce døde, Asi nara,
den første af Mure omgivne By, de havde truffet, Bohu, Jar
ribas gamle Hovedstad, Jaguta, Leogadda, Itscho, hvis
Marked er berømt, og naaede den 13 Mai Katunga fulgte
af en Eskorte, som Kongen havde sendt for at møde dem.
Her skulde de efter Skik og Brug blive holdende under et Træ,
indtil Kongen kom dem imøde, men kjede af at vente, begav
de sig kort etter til Ldo3, overnove6et for Qil6inFerne, og
den mest indflydelsesrige Person hos Kongen. Lidt senere
modtog denne, Mansolah, dem under en djævelsk Lyd af
Bækkener og Stortrommer og viste sig saa velvillig stemt
mod dem, at han gav Ebo den Befaling at henrette enhver,
der fornærmede dem.
Da de imidlertid var bange for, at Mansolah vilde holde
dem tilbage helt til Regntiden, omtalte de efter Ebos Raad
ikke deres Hensigt at naa Nigeren og lod sig nøie med at
fortælle, at en af deres Lan63MXn6 for en Snes Aar siden
var død i Bussa, og at Kongen af England havde sendt dem
til Sultanen i Jaurri for at opsøge hans efterladte Papirer.
Mansolah viste sig rigtignok ikke saa forekommende mod Brø
drene Lander som mod Clapperton, men han lod dem dog
reise videre efter otte Dages Forløb.
Af de talrige Bemærkninger om Byen Katunga og om

Jarriba BK2I vi anføre følgende:
»Med Hensyn til Rigdom og Folkemængde har Katunga
ingenlunde svaret til vore Forventninger. Den store Slette,
midt paa hvilken Byen ligger, ser nok saa godt ud, men kan
hverken i Plantefylde, Frugtbarhed eller Skjønhed maale sig
med det yndige Bohu-Land, uagtet dette er mindre berømt.
Torvet er ret vej forsynet, men alt er overmaade dyrt. De
lavere Klasser faar næsten aldrig dyrisk Føde og maa nøie
sig med det smagløse Kjød af Insekter, Slanger og andet
Utøi.«
Mansolahs Sorgløshed og hans Undersaatters usle Feig
hed har givet Fellanierne eller Felataerne Anledning til at
nedsætte sig i Landet i befæstede Byer, hvor deres Uafhæn
gighed anerkjendes, indtil de en vakker Dag føler sig stærke
nok til at underkaste sig det.
Brødrene Lander kom derefter til Atupa og Bumbum,
der er meget de3S^t af XjsdmZen6 fra Haussa, Borgu og andre
Lande, hvilke driver Handel med Gondscha over Kischi paa
Grændsen al Jarriba og over Mussa ved Floden af samme
Navn. Bortenfor dette Sted traf de en Eskorte, som Sultanen
af Borgu havde sendt dem imøde. Sultan Jarro modtog dem
med Ytringer af Tilfredshed og Velvillie og lod til at være
meget glad over Gjensynet med Richard Lander. Han var
rigtignok Muhammedaner, men syntes at have mere Tiltro til
sine Fædres Religion end til den nye Lære. Fetischer og
Grigrier hang over Indgangen til hans Hus, og i en Hytte saa
man en firkantet Stol med fire i Træ udskaarne Menneske
figurer som Ben paa de to fornemste Sider. Befolkningen i
Borgu ligner med Hensyn til Skikke og Sæder Jarribanierne.
»De sidste er altid«, fortæller Beretningen, »ifærd med at drive
Handel mellem Byerne. De første forlader aldrig sin By uden
i Krigstilfælde eller paa et Røvertog. Hine er feige og frygt
somme, disse modige, hærdede og kraftfulde, og de synes
aldrig at være bedre tilmode, end naar de forbereder sig paa
Krig. Jarribanierne er ialmindelighed blide, rolige, ydmyge og
ærlige, men kolde og ligegyldige ; Borguanerne derimod over
modige og stolte, alt for selvgode til at være høflige, alt for
underfundige til at være ærlige, men de er varme i deres
Kjærlighed og Hengivenhed, voldsomme i deres Had.«
Den 17 Juui fik de reisende endelig Bussa isigte. De

blev meget forbausede ved at se Byen ligge paa det faste
Land og ikke paa en 0 i Nigeren, som Clapperton fortæller.
Firkantet Stol hos Sultanen i Borgu, efter Lander.
De kom ind gjennem den vestre Port og blev næsten straks

førte til Kongen og til »Midki« eller Dronningen, som begge
fortalte dem, at de samme Morgen havde fældet mange Taa
jeg JORDENS OPDAGELSESHISTORIE.
rer over Clappertons Død. Landers første Besøg var til

Nigeren eller Quo rr a, som flyder nedenfor Byen. Synet af
denne berømte Flod«, siger han, »skuffede os meget. Sorte
takkede Klipper hævede sig midt i den og frembragte Hvirv
ler og krydsende Strømninger. Man fortalte os, at ovenfor
Bussa deltes Floden i tre Arme af to smaa, fruktbare Ser,
og at den nedenfor løber samlet og uden Fald helt til Funda.
Fra den Høide, vi stod paa, overskuer man det Sted, hvor
Park og hans Folk omkom. «
I Begyndelsen iagttog Richard Lander endel Forsigtighed
med Hensyn til Spørgsmaalet om Parks Bøger og efterladte
Papirer, men opmuntret af Sultanens Venlighed besluttede han
at spørge om denne Opdagers sørgelige 3K^Xdne. Sultanen
var dog alt for ung dengang; Begivenheden var foregaaet
under den anden Konge før ham ; dog vilde han søge at skaffe
tilveie, hvad der endnu kunde være i Behold af den berømte
Reisendes Efterladenskaber. »Om Eftermiddagen*, fortæller
Lander, »kom Kongen paa Besøg til os fulgt af en Mand, der
bar en Bog, som var dleven lun6en tiv6en6e paaîêren elter
vor I_an63man63 31<jt)dru6. Den var in63v«dt i et Stykke
Lomul63tsi, og vore Hjerter bankede at' Forhaabninger, medens
Manden meget langsomt tog dette hort. lyfter Formatet antog
vi, at det kunde være Parks Dagbog, men vi blev grusomt
skuffede, da vi aabnede den og fandt, at det ikke var andet
end et gammelt nautisk Værk fra forrige Aarhundrede. «
Der var ikke mere noget Haab om at finde den Reisendes
Dagbog.
Den 23 Juni forlod Brødrene Bussa fulde af Taknemme
lighed ligeoverfor Kongen, som havde givet dem rige Gaver
og tillige paalagt dem ikke at modtage Levnetsmidler af andre
end Statholderne i de Byer, de kom igjennem for ikke at blive
forgiftede. De reiste opover langs Nigeren til Kagogie,
hvor de gik ombord paa en af Landets usle Fartøier, medens
deres Heste gik overland til Jaurri. »Vi var ikke komne
langt siger Lander, »før Floden blev bredere, og 3aalan^t vi
kunde se, var der over to Miles Afstand mellem Lre66erne.
Den saa ud som en uhyre med Kunst anlagt Kanal, hvis steile
Bredder indesluttede Våndet som smaa Mure, ovenover hvilke
Plantevæksten kom tilsyne. Våndet var paa nogle Steder
meget grundt, paa andre 6vdt nok til at bære en Fregat.
BEØDRENE LANDER. 159
Man kan neppe tænke sig noget mere malerisk enck det Strøg,
vi kom forbi i de første Par Timer; begge Bredder var bog
stavelig dækkede af Hytter og Landsbyer. Uhyre Træer bug
nede under Vægten af deres svære Kroner, hvis mørke Løy
gav en behagelig Afveksling for Øiet ligeoverfor det stærke
Sollys og ståk af mod Høidernes og Slettens lysere grønne.
Men med et forandrede Scenen sig. Efter disse jævne Bred
der af Ler og Sand kom der sorte takke6e Klipper, og den
tidligere speilblanke, übrudte Vandflade blev af store Sandban
ker delt i talløse Render. «
Lidt længere oppe var Floden spærret af en Mur af sorte
Klipper, der kun havde en liden Aabning, gjennem hvilken de
skummende Vande styrtede sig. Ovenfor denne »Portage«
blev Floden igjen lige bred, rolig og majestætisk.
Efter tre Dages Fart kom Brødrene til en Landsby, hvor
Folk og Heste ventede dem. De skyndte sig nu gjennem et
Land, der hævede sig lidt efter lidt, at naa Jaurri. Her blev
de Reisende modtagne paa en Slags Avlsgaard as Sultanen,
der var en fed, skiden og utækkelig Fyr, som lod til at holde
af Bordets Glæder. Han var meget utilfreds med, at Clap
perton ikke havde besøgt ham, og at Lander havde undladt
at gjøre ham sin Opvartning paa Tilbageveien, og han viste
nu en afskyelig Gridskhed. Han vilde ikke forsyne dem med
de Levnetsmidler, de behøvede, og drunte alle Slags Knet>
for at holde dem tilbage saalænge som muligt. Hertil kom,
at Fødemidler var meget dyre i Jaurri, og at Lander ikke
havde stort andre Varer end Synaale, »der skulde være ud
mærket gode og ikke skjære Traaden as i Øiet«, udentvivl
fordi de ikke havde noget, saa at de blev nødte til at kaste
dem bort. De gjorde sig imidlertid god Nytte af endel Blik
æsker, som havde indeholdt Bouillonkager, og hvis Paa
skrifter, skjønt sværtede og afslidte, vakte de indfødtes Be.
gjærlighed. En af disse vakte en Dag stor Opmærksomhed
paa Torvet ved som Hat at bære en saadan, der paa alle fire
Sider havde Indskriften »Udmærket god koncentreret Kjød
kraft
Sultanen vilde ikke lade Engelskmændene reise videre,
hverken til Nyffe eller til Bornu og sagde, at der var intet
andet for dem at gjøre end at gaa tilbage til Bussa. Richard
Lander skrev derfor straks til Kongen der om at faa Tilla
deise til at kjøbe en Baad for at komme til Funda, da Lan

deveien var spærret af røverske Fellani. Omsider kom der
den 26 Juli et Sendebud fra Bussa for at erfare (^run6en til
Sultanen af Jaurris' übegribelige Opførsel og Aarsagen til, at
han hindrede Engelskmændene fra at reise til Bussa, og ende
lig efter at være bleven opholdte i fem Uger kunde Brødrene
forlade Stedet, som da stod NX3ten aldeles under Vand. De
gik opover Nigeren til Udløbet af Floden Kubbi og derefter
nedover til Bussa, hvor Kongen blev meget glad ved at se
dem og modtog dem med den største Hjertelighed. De maatte
imidlertid opholde sig længere paa dette Sted, end de havde
ønsket, saavel paa <^run6 af Nødvendigheden af at atla^Fe
Kongen af Vovu et Re3»A, som fordi det var van3l<eli^t at
faa en Baad. Dertil kom det Ophold, som foraarsagedes ved
Kongens Budsendelser til de forskjellige Høvdinger langs Flo
den, hvis Lande de skulde forbi, og tilsidst Forhandlingerne
med »Beken Ruah« (det sorte Vand), der lovede at bringe de
Reisende sunde og friske helt ud til Havet.
Da de to Brødre forlod Kongen, kunde de ikke lade være
at udtale sin Taknemmelighed for al den Velvillie, Gjæstfrihed
og Understøttelse, han havde ydet dem under et Ophold af
over to Maaneder i hans Hovedstad. Følelsen var gjensidig,
og de indfødte anraadte, naar de Reisende kom forbi, IcnN
lende og med oprakte Hænder deres Guder om Held for dem.
De begyndte nu Farten ned over Nigeren. Snart maatte
de standse ved den lille 0 Melali, hvis Høvding bad dem
modtage en smuk liden Gjed, som de var alt for høflige til
at afvise. Derefter kom de til den store By Kon gi, Clap
perton3 3onâ, til Inûaîlliî, der er det alminnelige Over
fartssted for Isj«bm2en6 paa deres Reiser til og fra l>lvtle og
Landene i NO. for Borgu, og stoppede ved Pat ase hi, en
stor, frugtbar, udmærket smuk 0, dækket med Palmelunde og
store prægtige Trær. Da de her ikke var langt fra Vovu,
sendte R. Lander Bud til Kongen i denne By for at faa den
indkjøbte Baad, som man nægtede at udlevere. Budet kunde
intet udrette, og de maatte selv drage hen til ham, men blev
opholdte med Forsikringer, der meget lignede et Afslag. De
havde derfor ingen anden Udvei til at fortsætte Reisen end at
stjæle de Baade, de havde laant i Pataschi. De blev endnu
opholdte til den 4 Oktober, da de atter gik afsted, og Strøm
BEØDRENE LANDER. 161
men snart førte dem bort fra Lever eller Lajab a og dets
usle Beboere. Ved dette Sted er Flodbredderne henved 40
Fod høie og næsten lodrette. Floden er fri for Grunde og
Isder mod Syd.
Kesa-Klippen, efter Lander.
Den første By de derefter kom til, er Badjiebo; den er

stor og vidstrakt, men smudsig og uordentlig til det yderste.
Siden kom Litschi, beboet af Nyffeanere, og Madjie, i

Nærheden af hvilken Floden deler sig i tre Arme. Nogle
Minuter efterat have passeret en ny 0 fandt de Reisende 3ig
lige ud for en Klippe af 281 Fods Høide, der kaldes Kesa
eller Ke3i og hæver 3ig lo6ret op af Floden. Den tilbedes
ivrigt af de indfødte, som tror, at en god Aand har sit Ynd
lingsopholdssted i den.
Lidt ovenfor Rabba, ved Sen Bili, fik Brødrene Besøg
af Kongen over »de sorte Vande Hersker over øen Zan
goschi. Han sad i en uhyre lang Kano, var ualmindelig ren
og klædt i skarlagenrødt Tøi med Guldtresser. Samme Dag
naaede de Byen Zangoschi ligeoverfor Rabba, der er Felata
hernes BwrBte By næst efter Sokatu. Kongen i denne By,
Mallam Dendo, var en Fætter as Bello, gammel, blind og
sygelig, hvorfor han ikke ventede at leve længe og kun var
betænkt paa at sikre sin Søn Tronen. Denne fik store For
æringer, men var meget misfornøiet med dem og erklærede, at
hvis de Reisende ikke gav ham • mere nyttige og værdifulde
Sager, vilde han tåge deres Geværer, Pistoler og Krudt, inden
han lod dem forlade Zangoschi. I sin Fortvivielse vidste R.
Lander ikke, hvad der var at gjøre, men da han havde foræ
ret Mallam Dendo Mungo Parks Tobe (Kappe), som han havde
faaet af Kongen af Bussa, blev denne saa glad, at han erklæ
rede sig for Europæernes Beskytter; kan lovede at gjøre alt
for at sætte dem istand til at naa Havet og gjorde dem en
Foræring af smukt farvede, flettede Matter, to Sække Ris og
en Klase Bananer. Disse Fødemidler kom vel tilpas ; thi alt
hvad de havde havt af Tøier, Speile, Barberknive, Piber
0. s. v. var forbi, og de havde kun endel Naale og Sølvringe
tilbage til Uddeling mellem de Høvdinger, de maatte møde
paa Nigeren.
»I^ra af«, Biger I.an6er, »3er kabba u6Bom en
Btor, 3muk, renlig og velbvgget Vy; 6en er u6en Iôl3var3.
verker eller IVlure, og er uregelmX3Blg bvgget paa 3kraanin>
gen af en ls«i6e, un6er kvilken sigeren lsber. I 3tsrrel3e.
og Vel3tan6 er 6et Iêllatakerne3 an6en Ly.
befolkningen er en Llan6ing af sellani og 176
vandrere og 31aver fra forskêllige Lan6e. kabba er bek^'en6t
af 3it Korn, 3in 01ie og banning, og naar vore Iôlk be3sgte
lorvet, 106 6et til at VNre vel forBvnet me6 ttornkvXg, lteBte
Muldyr, Æsler, Faar, Gjeder og Fjærkræ. Man falbs6 os paa

alle Kanter Ris, Korn, Bomuldstøier, Klæde, Indigo, Sadler
og Seletøi af gult og rødt Læder, Sko, Støvler og Sandaler.
De 200 Slaver, vi havde seet om Morgenen, stod endnu ud
stillede tii3alF3 om Aftenen. Rabba ansees ikke for nogen
Fabrikstad, men dens Matter og Sandaler er fortrinlige, medens
den med Hensyn til andre Frembringelser staar tilbage for
Zangoschic Dette Steds Ingbyggeres Virksomhed og Lyst
til Arbeide var en behagelig Overraskelse. De er gjæstfrie /
og forekommende og paa Grund af Øens Beliggenhed uaf
hængige as leietakerne, De er^'en6er ingen anden Overherre
end Kongen over »de sorte Vande og det kun fordi de har
Fordel as at staa under ham.
Den 16 Oktober reiste Brødrene videre i en daarlig Baad,
som Kongen havde ladet dem betale meget dyrt, og hvortil
de maatte stjæle Aarer, da ingen vilde sælge dem. Det var
første Gang de var istand til at befare Nigeren uden fremmed
Hjælp. De gik nu nedover Floden, hvis Bredde var meget
vekslende, men undgik saameget som muligt de større Byer,
da de var ude af Stand til at tilfredsstille Herskernes For.
dringer.
Til Egga Fik alt godt, naar un6taFe3 en Nat, da de
sumpige Bredder ikke havde tilladt dem at lande, og de maatte
lade sig drive med Strømmen under en forfærdelig Storm,
under hvilken de var paa Vei til at gaa tilgrunde mellem de
Flokke af Flodheste, som legede i Vandfladen. Nigeren løb
paa denne Strækning stadig mod Øst eller Sydost. Den var
snart 8, snart kun 2 Mile bred. Strømmen var saa stærk, at
Baaden havde en Fart af 4 til 5 Knob.
Den 19 Oktober kom de forbi Mundingen af Kudunia,
hvilken Flod Lander paa sin første Reise havde passeret i
Nærheden af Kuttup, og en Stund efter kom de til Egga. De
naae6e snart Landingsstedet i en LuFt, hvor der laa en Mængde
store og tunge Baade laddede med Varer og med Stævnene
besmurte med Blod og pyntede med Fjære, hvilket skulde
være til Beskyttelse mod Tyve. De blev straks førte til Høv
dingen, der havde et langt hvidt Skjæg og saa saa ærværdig
ud som en Patriark, men lo og bar sig som et Barn. De
indfødte strømmede til i hundredevis for at se de underlige
fremmede, og disse maatte sætte en Vagt af tre Mand ved

Indgangen for at holde dem i Afstand.
«Mange af Eggas Beboere«, siger Lander, »sælger Tøier
I Fare for at kantres af Flodheste.
og Klæde fra Benin og Portugal, hvilket viser, at der maa

være Forbindelser mellem dette Sted og Kysten. De indfødte
er foretagsomme Spekulanter, og mange tilbringer en stor Del
af Tiden med Handelsreiser op- og nedover Nigeren. De lever

da bestandig i sine Baade i den lille Hytte eller det Skur der
findes, og indretter sig som i Husene paa Landjorden. Den
Overbevisning de nærede om, at vi var istand til at udrette
de utroligste Ting, naar vi blot vilde, morede os i Begyndel
sen, men deres Paatrængenhed blev tilsidst trættende. De bad
os om Tryllemidler til at afværge Krig og andre Ulykker,
Talismaner for at blive rige, for at forhindre Krokodiller fra
at sluge dem, for at kunne fiske en hel Baad fuld. Den sidste
Anmodning kom fra Overhovedet over Fiskerne, og var led
saget af en betydelig Foræring til Understøttelse af Bønnen
og i Forhold til dens Vigtighed Befolkningen var
saa begjærlig efter at faa os at se, at vi ikke vovede at gaa
ud, og for at faa Luft og Bevægelse maatte vi altid holde
Døren aaben og vandre omkring i vor Hytte akkurat som
vilde Dyr iet Bur. Folk saa stivt paa os med Udtryk af
Frygt og Forbauselse, næsten som man i Europa ser paa en
Tiger i et Menageri. Kom vi i Nærheden af Døren, trak de
sig sk^N!ven6e tilbage med alle Tegn 922 Skræk, men var vi
paa den anden Side af Hytten, kom de igjen med stor For
sigtighed frem saalangt, som Frygten vilde tillade dem«.
Egga er en overmaade vidstrakt By, og Folketallet maa
være overordentlig stort. Som næsten alle Byer ved Nigeren
sættes den hvert Aar under Vand. De indfødte maa have
3tserke (^run6e til at dvgge og do paa 3te6er, 6er forekom
mer 03 3aa übekvemme og U3un6e. Nuligen3 er Omegnen»
3orte og fe6e )or6 6a 6en forener 6em me 6alt.
nva6 cier densve3 for at leve.
3k>nt kan 3aa u6, 3om om nan var over nun6re6e
gammel, var «okeren i Tgga alti6 gla6og lv3tig. ve for
nem3te rer3oner 3amle6e3 i nans IÛ5 og tilbragte vågen me6
3nak. » vette 3elskad af Qraa3k^Xgge«, sortZeller 6en Il.ei.
3en6e. »lo 3aa og ns 6nan3 Vittigke6er me 6en
3aa6an Lv3t, at man ulravigelig 3aa 6e sordigaaen6e 3t2n65e
utenfor Nytten for at lytte og tåge vel i 6e Lattersalver,
3om g)'enls6 lra 6et in6re, og neie vågen igênnem Kun6e vi
nsre 6e 3tormen6e Lifal63vtringer fra 6ette 3te6«.
I^n vag vil6e 6en gamle hovding vi3e 6e fremmede 3in
I^Xr6jgne6 i 3ang og Van 3for at vsekke 6ereB og
Leundring. noppede omkring, rvBte6e sine nvi6e Lok-
ker«, fortæller Beretningen, »og gjorde utallige Krumspring til

stor Fornøielse for Tilskuerne, hvis Latter, Afrikanernes eneste
Bifaldsytring, æggede den gamles Forfængelighed saa stærkt,
at han blev nødt til at betjene Big af en Krogkjæp for at
holde ud. Han hoppede endnu en Stund omkring, men blev
nødt til at holde op og sætte sig paa Hyttens Dørtærskel ved
Siden af os. for alt i Verden vilde han dog ikke lade os
mærke sin Træthed, og udmattet som han var, søgte han at
holde Aandedrættet tilbage. Han gjorde et nyt Forsøg paa
at danse og synge, men Naturen strak ikke til, og hans svage,
skjælvende Stemme var neppe hørlig. Imidlertid gjorde San
gere og Sangerinder, Dansere og Musikanter en saadan Støi,
at vi tilsidst, trætte af at se og høre, ved Nattens Frembrud
bad dem holde op til stor Ærgrelse for den lystige gamle. «
Mallam Dendo fraraadede imidlertid Engelskmændene at
følge Floden længere. Egga, sagde han, var den sidste By j
Nyffe. Fellaniernes Herredømme gik ikke længere, og neden
for mødte man helt ud til Havet kun vilde og barbariske
Stammer, som altid laa i Krig med hverandre. Disse Erklæ
ringer og Indbyggernes Fortællinger, om hvor stor Faren var
for at blive dræbte eller fangede og solgte som Slaver, for
skrækkede saaledes Brødrenes Ledsagere, at de vægrede sig
ved at gaa videre og forlangte at vende tilbage til Cape Coast
Castle, samme Vei, som de var komne. Dette forebyggedes
dog ved de to Brødres Fasthed, og den 22 Oktober forlod de
Egga, som de hilsede med tre Musketskud. Nogle Mile
nedenfor fløi der en Maage hen over dem, et sikkert Tegn
paa, at de nærmede sig Havet og Enden af deres anstræn
gende Reise.
De kom forbi adskillige smaa og usle, halvt oversvøm
mede Landsbyer og en større By under et Fjeld, der hang ud
over den, men hvis Navn de ikke fik at vide. De mødte en
Mængde Kanoer, som ligne6e dem paa Lonnv og Xalabar-
Floderne. Folkene betragtede med Forundring de hvide Mænd
og vovede ikke at tiltale dem. Flodens Bredder var lave og
sumpige, men hævede sig snart og blev rigere og mere
frugtbare.
Xakun6a, kvor fgg23 beboere Kav6e raa6et Lan6er til
at 3toppe. ligger paa flo6en3 G3t3i6e. I fra3tan6 3er 6en
meget malerisk u6. ve in6f«6te blev i Leg/n6el3en forskrXk-
Ke6e ved Synet af de fremmede- En gammel Mallam, mu

hammedansk Præst og Lærer, tog sig af dem, og ved hans
Bistand blev de ret vel modtagne i denne By, Hovedstaden i
et as Nvtke uafhængigt Rige. De Oplysninger, som de fik
p2a dette Sted, 3temte med de i Egga samlede Underretnin
ger, og R. Lander besluttede derfor herefter ikke at reise uden
om' Natten og at ladde de fire Geværer og to Pistoler, de
havde tilbage med Kugler og Dyrehagl. Til stor Forundring
for de indfødte, som ikke kunde fatte en saadan Foragt for
Faren, forlod de dog Kakunda med tre rungende Hurraraab,
»og overgav sin Skjæbne i Guds Hænder.«
De kom forbi flere anselige Byer, som de omhyggelig
undgik. Flodens Retning skiftede flere Gange, først fra S. til
SO., siden til SV. mellem høie Aaser. Den 25 Oktober be
fandt de sig udenfor Mundingen af en stor Flod-, det var
Tschadda eller Benue. Ved Sammenløbet viste der sig
en stor By, som vendte ud baade mod Nigeren og Benue;
det var Kutumkuraffi. Senere hen, efter at have været nær
ved at gaa under i en Strømhvirvel og blive knust mod Klip
perne, fandt Lander et bekvemt, übeboet Sted paa den høire
Flodbred, og besluttede at gaa iland der.
Stedet havde nylig været besøgt, hvad man kunde se af
de 3lukke6e Ildsteder, af s«n6erdru6te Græskar 03 Potteskaar,
der laa omkring, af Kokosnødskaller og Stave at Krudttønder,
hvilke man samlede med en vis Bevægelse, da det viste, at
de indfødte stod i Forbindelse med Europæerne. Tre af Lan
6er3 Ni«n6 nav6e søgt efter Ild i en Landsby, hvorfra Kvin
derne flygtede, 03 de trætte Reisende havde netop lagt sig til
Ro paa Matterne, da de blev omringede af en Skare næsten
nøgne Folk dev«dne6e med Geværer, Buer og Pile, Sabler,
Krogjern 03 Spyd. Brødrenes Koldblodighed 03 Aandsnær
værelse forebyggede imidlertid en Kamp, hvis Udfald ikke
vilde have været tvivlsom. De lagde sine Vaaben fra sig og
gik Skarens Anfører imøde. Æftersom vi nærmede os,« for
tæller Lander, gjorde vi en hel Del Tegn med Armene for
at afholde ham og hans Folk fra at skyde paa os. Hans
Kogger hang paa Siden; hans Bue var spændt, 03 en Pil sig
tet mod vort Bryst laa dirrende færdig, 6a vi kun var nogle
Skridt fra ham: Forsynet afven6te Faren; tni Anføreren vil6e
netop «Kv6e, da den nærmeste Mand sprang frem og holdt
•#
°o
hans Haand tilbage. Vi stod da ligeover for dem og rakte

dem straks Hænderne. Alle skjælvede som et Aspeløv. An
føreren saa stivt paa os og kastede sig paa XnX med et übe
skriveligt, skrækblandet Blik, i hvilket alle I.i6en3kabei-, gode
og onde syntes at kjæmpe. Tilsidst lod han Hovedet synke
ned mod Brystet, greb vore Hænder og ståk i at græde. Fra
nu as var Freden gjenoprettet, og Tanken om Krig og Blod
veg Pladsen for bedre Følelser.*
»Jeg troede, at I var Børn af Himmelen og faldne ned
fra Skyerne,c sagde Høvdingen for at forklare 'G runden til den
plu6Beliê Overgang.
»Det var heldigt for os,« lægger Lander til, at vore hvide
Skikkelser og vor rolige Adfærd gjorde et saa stærkt Indtryk
paa disse Mennesker. Et Minut senere vilde vore Legemer
have været gjennemborede af ligesaamange Pile, som et Pind
svin har Pigge. «
Dette Sted var den berømte Markedsplads Bo qua, som
de ofte havde hørt nævne, og hvorhen man i store Skarer
kommer fra Kysten for at omsætte de hvides Varer mod Sla
ver, som i stor Mængde kommer fra Funda paa den anden
Side af Floden. De her samlede Efterretninger var meget
lovende. Havet var kun 10 Dagsreiser borte, og der var ingen
farlige Steder i Floden, men de paa Bredderne boende Folk
var meget onde Mennesker. «
Efter Høvdingens Raad gik de forbi den store By Att a
uden at standse og stoppede ved Abbazaka, hvis Høvding
viste en umættelig Gridskhed, og hvor Nigeren deler sig i
flere Arme. Siden afslog de at lande ved et Par Smaabyer,
hvor man vilde standse dem for at tilfredsstille sin Nysgjer
righed, men blev nødte til at ssaa ilano! i Landsbyen Dam ugg o,
hvor en liden Mand i en Uniformsvest praiede dem med Raa
bet »Holloi! LnFel3kmZen6, kom ni6!« Det var en I^63en6in^
fra Kongen af Bonny, der var kommen for at kjøbe Slaver for
sin Herres Regning.
Høvdingen i denne By, som aldrig havde seet hvide Men
nesker, modtog dem meget venligt og holdt offentlige Fester
til deres Ære, hvorved de blev opholdte til den 4 November.
Fetischen, der blev raadspurgt, spaaede rigtignok, at de skulde
komme i mange Farer, inden de naaede Havet, men han gav
dem dog en Kano til samt forsynede dem med Rorskarle og
«t
G
en Fører. De uheldvarslende Spaadomme gik snart i Opfyl

delse. John og Richard Lander var gaaede ombord paa hver
sin Baad, men idet de kom forbi en stor By med Navnet
Kirri, blev de standsede af lange Krigskanoer, der var be
satte med henved 40 Nan6 hver i europeiske Klæder, men
u6en Bukser. Disse Kanoer førte paa lange Bambusstænger
store Flag med det engelske Vaaben og bemalede med Stole,
Borde, Flasker og andre Gjenstande. Hver enkelt af de sorte
Matroser nav6e en Musket, og hvert Fartøi en lang fire- eller
sekspundig Kanon i Bougen. Brødrene førtes til Kirri, hvor
der blev holdt en Palaver angaaende deres Skjæbne. Til al
Lykke talte de muhammedanske Præster eller Mallamer for
dem og skaffede dem endel af de røvede Sager tilbage, men
Størsteparten var sunket med John Landers Baad.
»Til min store Glæde,« fortæller Richard Lander, »fik jeg
Øie paa den Kasse, som in6enol6t vore Bøger og en af min
Broders Dagbøger, Medicinkassen var der ogsaa, men begge
var fulde af Vand. En stor Natsæk, som havde indeholdt
vore XlN6er, var aaden og udplyndret, saa at der kun var en
Skjorte, et Par Benklæder og en Kjole tilbage. Mine Dag
bøger med Undtagelse af en Notitsbog, i hvilken jeg havde
skrevet mine Optegnelser fra Rabba og hid, var gaaede tabt y
der manglede fire Geværer, hvoraf et havde tilhørt Mungo
Park, fire Sabler og to Pistoler. Ni Elefanttænder, de smuk
keste jeg havde seet i Landet, og som var Gave fra Kongerne
i Vovu og Bussa, en Mængde Strudsfjær, flere smukke Leo
par63l<in6, en NZen^6e Frø, vore Knapper, Kaurier og Naale,
der var os saa uundværlige som Skillemynt ved Indkjøb af
Levnetsmidler, alt var forsvunden og laa, som man paastod,
paa Bunden af Floden. «
Dette var virkelig at lide Skibbrud lige i Indløbet til Hav
nen. Efter at have gjennemreist Afrika helt fra Badagri til
Bussa, at have sluppet vel fra alle Farer paa Nigeren, heldig
at være kommen ud af saamange rovlystne Herskeres Kløer,
at miste alt seks Dagsreiser fra Havet og blive gjort til Slaver
eller dømte tildøde, netop som man havde Udsigt til at lade
det forbausede Europa blive bekjendt med det kostbare Ud
bytte af saamegen udstaaet Nød, saa mange overstaaede Farer
og heldigt overvundne Hindringer, efterat have undersøgt Nige
rens Løb fra Bussa ud til Havet og bestemt kunne angive
>
dens Munding og saa se sig standset af usle Røvere, det var

formeget, og bitre var de to Brødres Tanker under den uen
delige Palaver. Endel af de stjaalne Sager fik de rigtignok
tilbage, og den Neger, som havde begyndt Angrebet, blev
dømt til at miste Hovedet, men de blev dog betragtede som
Fanger og skulde bringes til Obi, Konge i Landet Eboe, for
at han skulde bestemme deres Skjebne.
Det var paatageligt, at Røverne ikke hørte hjemme i Lan
det, og at de var komne i den Hensigt at plyndre. Tanken
var udentvivl, at de skulde have gaaet til en eller et Par Mar
kedspladse som Kirri, saafremt de ikke underveis mødte Flaa
der, der var svage nok til at lade sig plyndre uden Kamp.
Forresten var alle Stammer ved denne Del af Nigeren over
maade mistroiske ligeoverfor hverandre, og ved Kjøb og Salg
var man altid bevæbnet.
Efter to Dages Seilads kom Kanoerne til Eboe paa et
Sted, hvor Floden deler sig i tre overmaade store Arme med
flade, sumpige Bredder bevoksede med Palmetræer. En Time
efter, den 8 November, raabte en as Mandskabet, en indfødt
fra Eboe: »Der er mit Land.«
Her ventede nve Forviklinger de Reisende. Obi, Kon
gen i Eboe, var en ung Mand med et opvakt, forstandigt
Udseende, der tog ve! imod dem. Hans Dragt, der hgnede
Kongen af Jarribas, var besat med en saadan Masse Koraller,
at man kunde kave kaldt ham »Koralkongen.« Han syntes
meget rørt over den Skildring, man gav angaaende det Over
fald, i hvilket Engelskmændene havde mistet alle sine Sager,
men hans Gjerninger svarede ikke hertil, og kan lod dem
næsten omkomme af Sult.
»Eboes Indbyggere,« fortæller Beretningen, »er som Stør
steparten af Afrikanerne yderlig lade og dyrker kun Jams,
Mais og Bananer. De har mange (-je6er og meget Fjærkræ,
men kun faa Faar og intet Storfæ. Byen, som har en stor
Udstrækning, ligger paa en aaben Slette og er meget folke
rig. Som Hovedstad har den intet andet Navn end Æboes
Land«. Palmolien fra Eboe er berømt, og Stedet har i lange
Aarrækker været Hovedmarkedet for Slavehandelen, hvor de
indfødte, som driver denne Handel paa Kysten mellem Flo
derne Bonny og Gammel Kalabar forsyner 3ig. Hundreder af
indfødte gaar opover Floden for at handle, og netop nu er
ker en 3wr NZLNss6e, gom dor i 3me Laa6e. I>lN3ten al 6en

Olie, Bom kloder i Lonnv oss omlissssen6e
ste6er kommer derfra, lissele6e3 alle 6e 31aver, som Kj«deB al
sranBke, 3pan3ke oss portussi3l3ke 3lave3kide. ?lere kar fortalt
03, at Tdoe3 Ledoere er Nenneske2e6ere, oss 6enne Neninss
fin6er mere liltro dlan6t 6e na?rme3t doen6e en 6 i 6et
in6re. «
Efter alt, hvad vore Reisende forstod, blev de overbeviste
om, at Obi ikke vilde slippe dem uden svære Løsepenge.
Herved blev han ganske vist paavirket af sine Yndlinger, men
hvad der især styrkede ham i denne Beslutning, var den Be
gjærlighed og Iver, hvormed Indbyggerne i Bonny og Brass
kappedes om at faa Engelskmændene over til deres Land.
En Søn af den forrige Høvding i Bonny, Kong » Pepper, « en
ved Navn »Gem,« Broder til Kong »Boy,« og deres Fader,
Kong »Forday,« der i Fællesskab med Kong »Jacket« styrede
Brass-Landet var de ivrigste. De fremlagde som Beviser paa
deres Hæderlighed Vidnesbyrd fra de europæiske Skibskap
teiner, med hvem de havde gjort Forretninger. Et af disse
var undertegnet af James Dow, Fører af Briggen Susanna fra
Liverpool, og var dateret First river Brass, September 1830;
det begyndte saaledes:
«Kaptein Dow bevidner, at han aldrig har truffet større
Slyngler end de indfødte og fornemmelig Lodserne. < Derefter
fortsætter han paa samme Maade, lyser Forbandelser over
dem, og fortæller, at de har forsøgt paa at lade Skibet strande
i Brændingen ved Flodens Munding for at kunne faa Klo i
Byttet. Kong Jacket beskrives som en fuldendt Slyngel og
uforbederlig Tyv. Boy er den eneste, som er nogenlunde
Ærlig og fortjener Tiltro.
Efter en uendelig Palaver erklærede Kong Obi, at efter
Landets Love nav6e han Ret til at anse de to Brødre og
deres Mænd som sin Eiendom, men han vilde ikke misbruge
sin Fordel og var villig til at udveksle dem mod Værdien af
tyve Slaver i engelske Varer. Denne Afgjørelse, som Richard
Lander ikke var istand til at faa Obie til at forandre, bragte
begge Brødre paa Randen af Fortvivlelse og i en Tilstand af
31svke6. der satte dem ud af Stand til at foretasse nosset Skridt
til deres Befrielse. Til disse Aandslidelser kom legemlig Svæk-
Kel3e paa <^run 6af Nanssel paa I^s6e, oss man vil kunne for-
staa, i hvilken Stilling de to Reisende var komne. Uden Midler

Jf noAetsomnelst Slags var de nødte til at trygle om Mad
»Vi kunde ligesaa gjerne, « siger Lander, »have henvendt os
Kong Boy's store Kano.
til Stok og Sten, og vi vilde idetmindste have været sparede

for et ydmygende Afslag. I Størstedelen af de Steder, vi
havde besøgt i Afrika, var vi bleven anseede som Halvguder
og 30M Følge deraf betragtede med almindelig Ærefrygt.

Men her, ak hvilken Modsætning ! Vi betragtedes som de lave
ste Væsener, som de usleste Slaver, og var i dette Uviden
hedens Land Gjenstand for Spot og Foragt af en Skare Bar
dårer.
Boy blev tilsidst den, som gik as med Seieren, da han
gik ind paa at betale Obie, hvad kan forlangte i Løsepenge
for de to Brødre og deres Følge. Selv viste han sig nok saa
rimelig og forlangte for sin Umage og for den Risiko, han
løb, kun femten Barrer eller femten Slaver og en Tønde Rom.
Richard Lander tog ikke i Betænkning at sende et Brev med
Anmodning om 36 Barrer til den engelske Kaptein Lake, der
kommanderede et Skib i Mundingen af Brassfloden. Kongens
Kano, paa hvilken de to Brødre gik ombord den 12 Novem
ber, havde 60 Mands Besætning, hvoraf 40 Rorgjængere. Den
førte en Firepunder i Forenden og havde et helt Arsenal af
Vaaben ombord foruden Varer af alle Slags. Den var udhulet
af en eneste Stamme og over 50 Fod lang. De store Stræk
ninger af dyrket Land som man saa langs Floden, viste, at
Landet var tættere beboet, end man havde antaget. Landet
var fladt og aabent, og Bunden en frugtbar sort Jord besat
med en uendelig Rigdom af Træer og Buske.
Den 14 November Klokken 7 om Aftenen løb man fra
Hovedarmen ind i Brassfloden. En Time efter lagde Lander
med usigelig Glæde Mærke til, at der var Tidvand.
Lidt længere henne stødte Guns og Fordays Kanoer til
Boys. Den sidste var en gammel Mand med et ærværdigt
U63een6e, men slet klædt, halvt paa europæisk og halvt efter
Landets Skik, og med stærk Forkjærlighed for Rom, hvoraf
han dråk en uhyre Masse*, uden at man kunde mærke det paa
hans Bevægelser eller Tale. Det var en sælsom Eskorte, 3om
fulgte de to Engelskmænd til Byen Brass. »Kanoerne,« siger
Lander, »holdt saa nogenlunde Linie efter hinanden, hver med
tre Flag. I Forenden af den første stod Kong Boy med en
Krone paa Hovedet af lange Fjær, som svaiede ved enhver
Bevægelse, han gjorde, og var overmålet med fantastiske Figu
rer, hvidt paa sort. Han støttede sig til to Hagespyd, som han
af og til stødte ned i Bunden af Kanoen med en Kraft, som
om kan var is^r6 med at dræbe et stort Vilddyr ved sine
I^s66er. I Louên af 6e an6re Kanoer opfsrte ?rN3terne
Cravé pai- E. .Uoriew
Kart over Nigerens nedre Løb efter Lander.

Danse med mange underlige Bøininger. Saavel disse som Føl

get var bemalede paa samme Maade, som Kong Boy, og for
at sætte Kronen paa det hele for Hr. Gun frem og tilbage
langs Linien, snart foran, snart bagefter, medens han forhøiede
Virkningen ved Skud af sin ene Kanon. «
Brass bestaar af to Lver, den ene under Forday, den
anden under Kong Jacket. Førend de landede, foretog Præ
sterne hemmelighedsfulde Ceremonier aabenbart med Hensyn
til de hvide. Hvorvidt Fetischens Svar var gunstigt for dem,
maatte de indfødtes fremtidige Opførsel vise. Endnu før de
kom ilan6, saa Lander med stor Glæde en hvid Mand paa
Stranden ; det var Kapteinen paa en spansk Skonnert, som laa
tilankers i Floden.
»^.f alle smu6siê og væmmelige Steder, « fortæller Beret
ningen, »kan der ikke være noget, der bære Prisen fremfor
dette eller ser uslere ud. I denne afskyelige By findes intet
uden Smuds og Svineri. Hunde, Gjeder og andre Dyr fykter
de sølede Gader, ser halvt forhungrede ud, og kappes i Elen
dighed med ulykkelige, udtærede menneskelige Væsener med
afskvelige Ansigter og de6Zekke6e med Såar i deres paa Grund
af Dovenskab og Urenlighed faldefærdige Hytter. «
Et andet Sted, af Europæerne kaldet Lodsbyen paa Grund
af de mange Lodser, som bor i den, ligger ved Mundingen af
Floden Nun 70 (engelske) Mile fra Brass.
Kong Iôl6av NXgte6e 6e to Lrs6re at lorla6e Lven, f«r
en6 nan 5K kre Varrer. vet var sag6e nan, at enliver^
nvi6 Nan6, som kom ti! Vrass paa skul6e betale
6enne at mo6BNtte sig 6ette var ikke at tZenke paa, og
Iân6er maatte skrive en ny Anvisning til Kaptein Qake. Iôr
6enne ?ri3 lik kan til i Kong Lovs Kano at gaa om
bor6 paa 6en i Nun6ingen al I^lo6en stationerecke engelske Lrig.
slans Lro6er og bolket skul6e lsrst dlive srigivne elter Kon
gens lilbagekomst. Nen livor stor dlev ikke nans
seise og N2N3 3kam, 6a Xaptein^ Lake alslag at v6e nam
nogensoinnelst 3elv etterat nan navcle la6et nam Isese
6e Instruktioner, dan dav6e mo6taget af Ministeriet, for at
vise, at nan ikke var en Le6rag,er.
»^ror ve,« svarene Xapteiuen, »at ve nar me 6en vum
rian eller en Nar at bestille. Jeg giver ikke en vsit for Deres
or 6eller Deres Anvisning! vet kommer mig ikke ve6. Iân-
Q^J^^y^
den tasse mig om de faar en eneste Skilling. Derefter blev

han ved at bande og skjælde dem ud. Overvældet af Smerte
over denne uventede og urimelige Opførsel af en Landsmand,
gik Lander igjen ned i Boy Kano uden at vide, hvad kan
skulde gjøre, og bad denne bringe sig til Bonny, hvor der laa
mange engelske Skibe. Dette vilde Kongen ikke, og Lander
blev nødt til at forsøge at formilde Kapteinen. Han bad ham
idetmindste at give ham ti Geværer, hvormed Kongen maaske
vilde være fornøiet.
»Jeg har alt sagt dem, at jeg ikke vil give saameget som
en Flintesten,« svarede Lake. »Plag mig ikke længere.«
»Men jeg har efterladt min Broder og otte andre i Brass, «
gjentog Lander, »og dersom De ikke vil betale Kongen, saa
bevæg ham dog til at bringe dem ombord, ellers vil min Bro
der dø af Sult eller Gift, og alle mine Folk blive solgte, inden
jeg kan faa Hjælp fra et Krigsskib.
»Kan ve saa nam omboro', 3aa la 6 men
Fer, ve faar ikke en 3mu!e.«
Tilsidst fik Lander Boy til at vende tilbage efter hans
Broder og Folkene; dog vilde han først have et Forskud, og
det var med megen Møie han fik ham til at give Afkald der
paa. va Lake imidlertid hørte, at Landers Følge bestod af
kraftige Folk, der var istand til at erstatte hans døde eller af
Feber svækkede Matroser, blev han noget mere medgjørlig.
Dette vårede dog ikke længe, og han erklærede, at kom ikke
John og hans Mænd ombord inden tre Dage, vilde han seile.
Uagtet Lander forklarede ham, at de Ulykkelige da vilde blive
solgte som Slaver, vilde han intet høre.
» Saameget værre for dem,« svarede han. »Jeg hverken
kan eller vil vente længers.« En saadan Umenneskelighed er
heldigvis sjelden og bør brændemærkes. Tilsidst kom dog
John Lander den 24 November ombord efter en Paalandsbris,
der havde gjort Passagen over Barren næsten umulig. Han
havde maattet høre mange Bebreidelser af Boy. Det maa er
kjendes, at denne ogsaa havde Grund til at være misfomøiet.
Han havde med sine egne Midler kjøbt dem løs, ført dem med
sig i sin Kano, givet dem Føde — daarligt nok, det var vist
— var bleven lovet saameget Kjød og Rom, som han kunde
spise og drikke, og havde saa seet sig ilde behandlet, var bleven
NNsstet 3aavel Udlæg som anden Erstatning oss bleven behandlet
80M en ksver. l^nkver an6en vil6e kave ladet sangerne de

tale 6vrt lor 6e 3kutke6e Iôrkaadninger og 6et kavte H6iNg.
OeBuagtet de3temte kan sig til at bringe Iân6er omdor6.
Iâke mo6tog 6enne nok Baa velvillig, men erkl2ere6e 3traks, at
kan ikke vil6e give Kongen 6et ringeste.
Denne var ganske modfalden ; hans overmodige Optræden
var bleven ydmyg og krybende, og kan vilde neppe smage,
hvad man i rigeligt Maal satte for ham. Richard Lander, der
var ude af sig selv over Lakes gemene Opførsel, hvorved det
blev ham umuligt at holde sine Løfter, samlede alt, hvad han
havde, og fandt fem Sølvringe og et Sværd, som han havde
bragt med fra Jarriba. Dette gav han Boy, som tog imod
det. Tilsidst forsøgte Kongen at gjøre sin Fordring gjældende
ligeoverfor Kapteinen, men denne skreg med en Tordenrøst,
som man ikke skulde have troet, hans usle Legeme var istand til :
»leg vil il<lce!«
dertil ssie6e kan 3aamange T6er og I'ru63ler, at 6en 3talc-
kelsßoy trak sig tilbage, og da kan saa Skibet ifærd med at
sætte Seil, i Hui og Hast styrtede ned i sin Kano.
Iêrme6 en6te liiskil<kei3erne paa 6e to Lrs6re3 I?.ei3e.
ve var rigtignok na^r ve 6at 3«ette til, 6a 6e gilc over Larren,
men 6et var 6en 3i63te. ve kom til I?ern3n6o ?o, 6erira til
kvorfra 6e me6»darnarvon« gik til Janeiro,
og 6erfra 3en6te 6en Komman6eren6e Lal<er 6em
kêm paa et Iran3port3l<ib. ven 9 lan6e6e 6e i ?olt3
moutk. vet f«rste 6e foretog 3ig etterat kave gôrt In6deretning
om til 3elcreta?ren i Xolonialmini3teriet, Lor6 (-o6e
rick, var at un6errette kam om kaptein Lal<e3 opf»r3el, 6er
var af 6en at 6en maatte sVNl<l<e 'lroen paa 6en en
gei3l<e I?.egêring3 ver blev 3trak3 givet or6re til
at detale 6e omal<l<or6ere6e Lelsd, ester Kva66er var ret og
retfZer6igt.
»3aale6e3,« vi kan ilclce g^'«le de6re en 6at g)'engive 6en
u6mNrke6e vommer Ve3borougk doolev3 »3aa
le6e3 blev 6en geograft3ke Opgave en6elig og f,i!63tNn6ig
Is3t, 3om i 3aamange Kav6e 3at 6en lXl6e Ver
6en i LevXgel3e og givet til 3aamange lorêllige
Meninger, sigeren, eller 3om 6e in6f«s6te lcal6er 6en, v3cko
lida eller Xorra, kverken forener sig me6^lilen, eller tader 3ig
i Grkenen eller i I'3a6ssen3 Van6e; 6en fal6er u 6 i Havet
Jordens Opdagelseshistorie. 111. I2
gjennem mange Mundinger paa Guineakysten, paa det Sted

af den, som kjendes under Navn af Kap Formosa. Æren for
denne Opdagelse, rigtignok forudseet af Videnskaben, tilkom
mer u6eluk!cen6e Brødrene Lander. De uhyre Landstræk
niuêr fra Jaurri til Havet var før deres Reise aldeles
ukjendte.*
Da Landers Opdågelser blev mere bekjendte i England,
dannede der sig et Selskab af Kjøbmænd for at drage Fordel
as Landets rige Frembringelser. I Juli 1832 blev to Damp
skibe »Korra« og »Alburka« sendte afsted under Laird, Old
field og Richard Lander. De gik opover Nigeren saa
langt som til Boqua, men Udbyttet af denne Handelsekspe
dition blev yderst elendigt. Der blev aldeles ingen Handel af
med de indfødte, og Besætningerne decimeredes af Feberen.
Tilsidst blev Richard Lander efter flere Gange at have gaaet
op og ned Floden, dødelig 3aaret as de in6fs6te den 27 Januar
1834 og døde den 5 Februar paa Fernando Po.
Der staar nu med Hensyn til Afrika tilbage at omtale

de mange Undersøgelsesreiser i Nildalen, af hvilke Caillauds,
Ruseggers og Riippels er de vigtigste.
Frédéric Caillaud blev født i Nantes 1787 og havde be
søgt Holland, Italien, Sicilien, en Del afGrækenland og Tyrkiet,
hvor han håndlede med Ædelstene, inden han i Mai 18 15 kom
til Ægypten. Hans geologiske og mineralogiske Kundskaber
skaffede ham en udmærket Modtagelse hos Mehemed Ali, der
straks overdrog ham at foretage en Forskerreise langs Nilen
og ind i Ørkenen.
Denne første Reise bragte som Udbytte Opdagelsen af
Smaragdgruberne i Labarah, der omtales af arabiske For
fattere, men i mange Aarhundreder havde været forladte. Cail
laud fandt i Fjeldets Gruber Lamper, Brækstænger, Tougværk
og li.e63âder fra Ptolemæernes Tid. I Nærheden af Bruddene
opdagede han Ruinerne af en liden By, der rimeligvis har
indeholdt Arbeidernes Boliger. Som Bekræftelse paa sin Op
dagelse overbragte han Mehemed Ali 10 Pund Smaragder. Et
CAILLAUD OG LETORZEC. 179
andet Udbytte af Reisen var Opdagelsen af den gamle Han

delsvei fra Xopto3 til Lereniê.
Fra September 1819 og til Udgangen af 1822 bereiste han
Det store Tempel ved Sekkeh, elter Caillaud.
i Forening med Letorzec alle bekjendte Oaser østenfor Ægyp

ten og fulgte Nildalen til den 10de Breddegrad. Paa sin første
Reise var han kommen til Vadi-Ulfa og valgte nu dette Sted
til Udgangspunkt for sin Reise. Heldigvis havde Mehemed

Alis Søn, Ibrahim Pascha, netop overtaget Kommandoen over
et Tog til Nubien, og han kunde saaledes slåa Følge med
dette.
Det andet Nilfald.
Man forlod Darau den 20 November, og den 5 Januar

næste Aar kom Caillaud til Don gol a, hvorfra han besøgte
DROVETTI, RUPPKIX OG RUSSEGGER. 18
Fjeldet Barka i Schagi-Landet. Her var der en Mængde

Ruiner af Pyramider, Templer og andre Bygninger. Dette
Sted bærer Navnet Me rav i, hvorfor man havde troet i det
Caillaud og Letorzec ifærd med at tegne og maale.
at gienfinde det gamle Meroe, men denne Feil blev Caillaud

istand til at rette. Han kom som Mineralog hos Ibrahim
Pascha til Berber og Schendi for at søge Guldgruber. Her
bestemte han sammen med Letorzec Beliggenheden af Atba

ras Udløb, og ved As su r, ikke langt fra 17 ° n. B. opdagede
han anseelige Ruiner af Æthiopiens gamle Hovedstad.
Ved at følge Floden opover fandt han mellem 16 ° og
15 ° n. B. Mundingen af Bahr el Abiad eller den hvide
Nil, besøgte Ruinerne af Saba, Bifloden Rahad, de gamles
Astosaba, kom til Sennar, Floden Gologo, Landet Fasokl
og Kllen3 'lillsb Turnat samt tilsidst med Ibrahim til Landet
Singe mellem begge Flodarme. Ingen Reisende havde før
ham naaet Baa langt op. Browne var bleven standset paa 16 °
10 ', Bruce paa u°.
Man skylder dalllau6 og Iêtorxec en Mængde Bredde- og
Længdeobservationer, værdifulde lagttagelser over Misvisningen
og over Landets Klima og Natur, samt interessante Samlinger
af Dyr og Planter. Desuden optog de to Reisende Tegninger
af Mindesmærkerne ovenfor det andet Fald.
.De to Franskmænd havde forberedt disse Opdagelser ved
en Udflugt til Si u ah, I Slutningen af 18 19 reiste de med et
lidet Følge fra Fajum ind i Ørkenen og naaede efter 15 Da
ges Reise og et Sammenstød med Araberne , Oasen, hvor de
opmaalte og aftegnede Jupiter-Ammons Tempel og ligesom
Browne bestemte dettes astronomiske Beliggenhed. Denne Oase
blev nogen Tid efter Maalet for en Militær-Ekspedition, paa
hvilken Dro vett i samlede nye Oplysninger, der fuldstændig
gjorde Caillauds ogLetorzecs. De kom ogsaa til Oasen Fara
frah, som ingen havde besøgt før dem, til Da kei og
Kargeh, Hovedoasen i Thebais. De paa denne Reise sam
lede Oplysninger blev sendte til Jomard, der benytte dem til
at udgive et Værk med Titelen » Reise til Oasen Siuah.«
Nogle Aar senere tilbragte Edvard Ruppell otte Aar
med Reiser i Nubien, Sennar, Kordofan og Abessinien. Han
naaede i 1 824 over 60 Mile opover fra Bahr el Abiads Munding.
En tysk Naturforsker, den østerrigske Bergraad Josef
Russegger, besøgte i 1836 til 1838 ligeledes Bahr el Abiads
nedre Løb og forberedede derved Mehemed Alis store Opda
gelsesreiser til disse Egne.
Tredie Kapitel.
Videnskabelige Bevsegelser i Orienten samt Amerikanske
Opdagelsesreiser.
Udtydningen af Kileindskrifteme og de as;yriologiske Studier indtil 1840. —

Iran og Avesta. — Indiens Triangulering og hindustaniske Studier. — Under
søgelser og Maalinger i Himalaja. — Den Arabiske Halvø. — Syrien og Palæ
stina. Centralasia og Alexander von Humboldt. — Pike ved Missisippis,
Arkansas og den Røde Flods Kilder. — Major Longs to Ekspeditioner. —
General Cass. — Schoolcraft ved Missisippis Kilder. — Undersøgelser i Ny
Mexico. — Arkæologiske Reiser i Centralamerika. — Naturhistoriske Forsk
ninger i Brasilien. — Spix og Martius, Fyrst Maximilian von Wied-Neuwied.
— D'Orbigny og den amerikanske Mand.
Okjønt de Opdagelser, vi først skal omtale i dette Ka

pitel, ikke egentlig kan kaldes geografiske, har de dog kastet
et saa nyt Lys over flere gamle Kultursæder og udvidet Histo
riens og Tankens Omraade saa stærkt, at vi ikke kan afholde
os fra at omtale dem med noîe Ord. QXBninFen as Isilein6
skrifteme og Tydningen af Hieroîvierne er Ting as 52a stor
ViFtisslie6, og som har gjort os bekjendte med en saadan
Mængde af forhen ukjendte eller af de gamle Historieskrivere,
Vio6or, Xte3ia3 og Iêro6ot lor6reie6e Fakta, at det er os
umuligt at forbigaa saa vigtige Opdagelser med Taushed. Ved
deres Hjælp trænger vi ind i en hel ny Verden med en stærkt
udviklet d!ivill32tion og med 3N6er og Skikke aldeles forskjel
lige fra vore. Det er ganske mXrkvNr6iFt at kunne tåge for
sig det af en stor Herskers eller en Statholders Regnskabs
fører aflagte Regnskab eller at kunne læse Fortællinger som
Setna og de to Brødre eller Eventyr som det om den af
Skjæbnen beskikkede Fyrste.
Var 6e unvre LvFVNrker, 6e prZeFtiFe templer, 6e 3tore
Gravminder, de med Figurer bedækkede Obelisker os tidligere

intet andet end kerlisse Mindesmærker, saa fortæller de os nu,
da man kan læse de Indskrifter, Bom dækker dem, om de Her
skere, som har reist dem, og om Aarsagerne til deres Udfø
relse. Hvormange Folkenavne, som de græske Historieskrivere
ikke engang har n°evnt, kvormansse torBvun6ne Stæder, hvor
mange Enkeltheder af Kultus, Kunst og Haandværk, ikke at
tale om det daglige Livs Begivenheder, hvilken Masse af En
keltheder, giver ikke Hieroglyferne og Kileindskrifterne os nu
Oplysninger om, og det om Folk, som vi tidligere ialfald kun
kjendte i enkelte store Træk. Nu kjender vi dem i hele deres
Tilværelse, i deres Litteratur, og vi kan næsten sige, at vi
kjender de gamle Ægyptere fra det 18de Aarhundrede før
(I!nristu3 bedre end vore egne Forfedre fra det 17de og 18de
Aarhundrede efter Christus.
Carsten Niebuhr var den, som for første Gang bragte med
sig fra Persepolis en nøiagtig og fuldstændig Kopi as dervæ
rende Indskrifter i übekjendte Tegn. Der havde alt været
gjort mange mislykkede Forsøg paa at tyde dem, da det i
1802 lykkedes den lærde hannoveranske Filolog Grotefends
Geni ved en heldig Tndskydelse at finde Nøglen til Gaaden.
Det havde heller ikke været noget let Arbeide. Man vidste
ikke, hvad disse i lange, vandrette Rader indhuggede og paa
forskjellige Maader sammenstillede Kiler skulde betyde, om det
var LMeFN liê3om vore Bogstaver eller hele Ord ligesom
Chinesernes ideografiske Tegn, hellerikke, hvilket Sprog der
var skjult under dem. Der var altsaa mange Opgaver at løse,
og vel var der Grund til at antage, at disse Indskrifter maatte
være skrevne i de gamle Perseres Sprog, men Rask, Bopp
og Las sen havde endnu ikke befattet sig med Iraniernes
3proî6iomer og paavi3t deres Slægtskab med Sanskrit.
Det vil imidlertid føre . os for langt bort fra vor Plan at
fortælle, hvorledes eller ved hvilke Midler Grotefend kom til
Erkjendelse af visse Navnegrupper, som han antog for Darius
og Xerxes, og at han derved blev istand til at opdage flere
Bogstaver, der hjalp ham til Læsningen af andre Ord. Nu
var Methoden funden, men det var andre, som skulde fuld
stændiggjøre den, og der gik over tredive Aar hen, inden der
blev gjort væsentligé Fremskridt. Det var vor lærde Lands
mand Eugene Burnouf, der gjorde Begyndelsen, idet hans
KILEINDSKRIFTERNE 185
Kundskaber i Sanskrit og Zend satte ham istand til at vise,

at Indskrifterne fra Persepolis var skrevne i en Dialekt af
Zendsproget, der endnu tåltes i Baktriana i det 6te Aarhun
drede fer vor Tidsregning, og i hvilken Zoroasters Bøger var
skrevne. Hans Afhandling skriver sig fra 1836. Samtidig
med ham var en lærd Tysker, Lass en*) i Bonn, der Kav6e
hengivet sig til lignende Studier, kommen til det samme Re
sultat. Snart var alle de Indskrifter, man havde, bleven læste ;
man kjendte det hele Alfabet med Undtagelse ai nogle faa
Tegn, hvis Betydning man endnu ikke var ganske sikker paa.
Man havde dog endnu ikke andet end en Qrun6vol6, og
Bygningen var langt fra ferdig. Man havde fundet, at Ind
skrifterne fra Persepolis syntes ordnede i tre Rækker med
samme Indhold. Kunde dette ikke være en tredobbelt Gjen
givelse af den samme Indskrift i det akhæmenidiske Riges tre
Nove63proF, det persiske, det me6i3ke og det a33vri3k.dadvlo.
ni3ke? QMtninFen var ri^tiss, og da man ved I76tv6ninzen
af den ene Indskrift havde et fast Punkt at gaa ud fra, kunde
man benytte Champollions Methode ved Læsningen al Rosette-
Stenen, hvorved en græsk Oversættelse havde ledet til For
3taaelßen af den 6emoti3ke og hieroglyfiske Skrift. Man fandt
de to andre Indskrifter skrevne i det assyrochaldæiske Sprog,
der liê3om hebraisk, kimâritigk og arabisk hører til den semi
tiske Stamme, samt i et Sprog, der har faaet Navn al det me
diske og ligner tyrkisk og tartarisk. At gaa videre vil dog
være at trænge sig md paa andres Omraade paa den lærde
Danske, Ve3terâar63, I^ran3kmNn6ene de 3aulcx3 og
Opperts, Engelskmændene Norris' og Rawlinsons for ikke
at nævne andre berømte Navne. Vi skal dog senere komme
tilbage hertil.
Isun63kaderne i Sanskrit og Undersøgelserne af Brahman
litternen, hvilket vi senere skal omtale, havde indledet en
videnskabelig Bevægelse, der stadig udvidede sig som en Følge
af 6vdere, mere omfattende Studier. En uhyre Landstræk
ning, bekjendt under Navnet Iran og omfattende Persien, Af
ghanistan og Lelutscki3tan, Kav6e, længe før Ninive og Babylon
nXvne3 i Historien, været Sæde for en vidt fremskreden Civi
) Vi behøver vel neppe at gjøre opmærksom paa, at Lassen var en Nord-

mand.
lisation, til hvilken Zoroasters Navn slutter sig, optrædende

paa engang som Erobrer, Lovgiver og Religionsstifter. Hans
Troesfæller blev i den muhammedanske Erobringsperiode for
fulgte og forjagede fra deres Fædreland, hvor deres Kultus
havde holdt sig, og flygtede under Navn af Parser til Nord
vest-Indien. Mod Enden af forrige Aarhundrede havde Fransk
manden Anquetil-Duperron bragt med til Europa en nøi
agtig Afskrift af Parsernes hellige Bøger, skrevne i Zoroasters
eget Sprog, og oversat dem, og i hele 60 Aar var dette Kil
den til alle vore religiøse og filologiske Kundskaber med Hen
syn til Iran. Disse Bøger kjendes under Navnet Zend-Avesta
sammensat af Sprogets Navn, Zend, og Bogens Titel, Avesta.
Efterat Studiet af Sanskrit havde vundet saa megen Ind
gang, blev det imidlertid fornødent at underkaste denne Gren
af Videnskaben fornyede Undersøgelser. Den danske Filolog
Rask i 1826 og efter ham Eugene Burnouf havde taget
fat paa Studiet af Zend, den sidste med sit grundige Kjend
skab til Sanskrit med en netop i Indien fundet Oversættelse
i dette Sprog ved Siden. I 1834 udgav han ogsaa en Afhand
ling om Yakua, der har gjort Epoke. Af Ligheden mellem
det ældste Sanskrit og Zendsproget kom man til den Opfat
telse, at begge Sprog havde en fælleds Oprindelse, og at som
Følge deraf de Folk, der havde talt dem, maatte være af
samme Stamme. Vi tror ikke, at man behøver at udvikle
Vigtigheden af denne Opdagelse. Det fælleds Udspring med
de samme Gudenavne, samme Oldsagn, ikke at tale om Lig
hed i Sæder, endog samme Navn for begge Folk, som i sine
ældste Skrifter kalder sig Arja, viser det noksom, og der er
derved kommen en ny Dag over vor, saalænge ukjendte, histo
riske Urtid.
Fra Enden af det 1 8de Aarhundrede eller med andre Ord,
fra den Tid af, da Engelskmændene havde faaet fast Fod i Indien,
blev Undersøgelsen af dette Lands geografiske Forholde og
Beskaffenhed med alt, hvad som hører derunder, dreven med
Iver. Denne Undersøgelse gik efter sin Natur forud for ethno
logiske og dermed beslægtede Studier, der fordrer et roligt
Land og fredelige Tider for at kunne trives, og den er ogsaa
nødvendig baade for Landets Regjering og Bestyrelse og for
Handelen. Marquisen af Wellesley, som dengang var Kom
pa^niet3 Guvernør, ind3aa o^3aa Vi^ti^neden neraf og Betyd
INDIENS TRIANGULERING. 187
ningen af et Kart over de engelske Besiddelser. Han over

drog derfor i 1801 Brigader af Infanteriet Lambton at sætte
Indiens Øst- og Vestkyst i Forbindelse med hverandre ved et
Triangelnet støttet til Observatoriet i Madras. Lambton lod
sig imidlertid ikke nøie hermed, men maalte med stor Nøiag
tighed en Meridianbue fra Kap Komorin til Landsbyen Takur-
Kera ved Ellispur, en Længde af mere end 12 Breddegrader.
Understøttet af dygtige Officerer, af hvilke vi skal nævne
Oberst Everest, vilde Kolonialregjeringen have været færdig
me6 sit XartvNrk længe før 1840, dersom ikke stadige Annexi
oner al nye Iân6«>kader nav6e forlænget Arbeidet.
Omtrent samtidig hermed opstod der en ny Bevægelse
af stor Vigtighed med Hensyn til Studiet af Indiens Lit
teratur.
I 1776 var der for første Gang i London udkommen et
Uddrag af den indiske Litteraturs fornemste Værker under
Navnet »Gentus Bog.« Ni Aar efter stiftedes i Kalkutta det
Asiatiske Selskab af Sir William Jones, den første, der havde
grundige Kundskaber i Sanskrit. I dette Selskabs Skrifter,
»Asiatic Researches,« samledes alt, hvad der angik indisk
Videnskabelighed. Kort efter (1789) udgav Jones en Over
sættelse af Skuespillet »Sakuntala,« den indiske Litteraturs
yndigste Blomst. Grammatiker og Ordbøger fulgte hverandre
i mængdevis, og der viste sig i britisk Indien en sand Kappe
lyst, der ogsaa vilde have naaet Europa, dersom ikke netop
paa den Tid Blokaden havde hindret Indførselen af fremmede
Bøger. Samtidig hermed studerede en fangen Engelskmand,
Hamilton, i Paris de orientalske Manuskripter i Bibliotheket
og underviste Frederik Schlegel i Sanskrit, som det alt
<ienân^ ikke længer var nødvendigt at studere i Landet selv.
Las sen var Schlegels Elev. Han hengav sig til Studiet
af de indiske Alderdomslevninger, til en kritisk Undersøgelse,
Udgivelse og Oversættelse af Teksterne, og samtidig med ham
ofrede Frantz Bopp sig til Studiet af dette Sprog, gjorde
det tilgjængeligt for enhver og kom til den da overraskende,
men nu almindelig anerkjendte Slutning om de indoeuropæiske
3pro^3 slZe^t3kad.
Nan lan6t Bnart, at Ve6aerne — ve 6livilke en almin6eli3
H)retrvFt for 6em nav6e foredvsssset I'iiBNtninêr — netop af
samme 6run6 var 3krevne i et meêt gammelt 03 rent 3proF,
hvis nære Slægtskab med Zendsproget satte disse hellige Bø

gers Tilblivelse tilbage til Tiden forud for Adskillelsen af de
to Grene af den ariske Stamme. Derefter tog man fat paa
de to Heltedigte fra Brahmantiden Mahabharata og Ramajana
3amt paa Paranaererne. De Lærde kunde nu paa Grund af en
dyberegaaende Kjendskab af Sproget og Mytherne se sig
istand til at udskille de talrige Tilsætninger og gjøre Uddrag
af, hvad der i disse beundringsværdige Allegorier vedkom Hi
storie og Geografi, og ved flittige, omhyggelige Studier kom
man til den Slutning, at de keltiske, græske, latinske, ger
manniske, slaviske oss persiske Sprog havde samme Oprindelse,
og at Sanskrit var deres Modersprog. Man forklarer nu For
skjellighederne i disse Sprog, ved de efterhaanden foregaaende
Delinger af Urfolket, hvorved man tilnærmelsesvis kan bestemme
de enkelte Sprogs større eller mindre Slægtskab med Sanskrit,
og de Ords Beskaffenhed, som de har fra det, idet disse tillige
giver tilkjende, hvorlangt Kulturen var fremskreden. Samtidig
hermed fik man en klar og bestemt Forestilling om det Liv,
den indo-europæiske Races Forfedre havde ført, oss om de
Forandringer, Civilisationen havde frembragt. Vedaerne viser
os, at Folket endnu ikke havde taget Indien i Besiddelse, men
boede i Pendschab og Kabulistan. Disse Digte giver os en
Fremstilling af Kampen mod Indiens oprindelige Befolkning,
en Kamp, der førtes med saameget desto større Forbitrelse,
som Seierherrerne med deres Kasteinddeling ikke gav dem
anden Plads i Samfundet end den laveste, mest foragtede.
Vedaerne giver os ogsaa en Fremstilling af Ariernes patriar
kalske Hyrdeliv, man sætter sig ind i deres rolige Familieliv,
oss man maa gjøre sig selv det Spørgsmaal, om de nyere
Tiders uafladelige Strid er at foretrække for Urfædrenes rolige
Tilværelse med dens faa Fornødenheder.
Det vil in6Bee3, at vi ikke kan opnol6e 03 IZenssere ve6
6enne 3ass, men I.X3eren vil af 6enne korte Leretninss dlive
lBtan6 til at for3taa, nvilken Letv6ninss 6i33e 3tu6ier nar for
Isi3tolien, Nnnossraken oss I.inssvi3tiken, oss vi 3kal forsvrisst
nenvi3e 6em, 6er sikker normere oplv3ninsser til
I.enormant3 oss Na3peroB ttaan6dssser i ol6kiBtorien.
nva6 6er 3i6en 1820 er dleven in6vun6et i 6e for3k^llisse
Vi6enBkadBssrene, er me 6Ovsstissne6 oss Upartl3kne6 dleven
«ammenBtillet i Walter «amiltonB 3tore Verk: »6eossraft3k,
*
UNDERSØGELSER OG MAALINGER 1 HIMALAIA. 189
statistisk og historisk Beskrivelse over Hindustan og omlig

gende Lande. « Det er et af de Værker, som omfatter et
Afsnit af Videnskabeligheden og angiver dens Standpunkt paa
en given Tid.
Lfter denne korte Oversikt over slinduerne3 aandeliê 0F
30cia1e Iîv Bkal vi over til at omtale de
der anâar Iândet 3elv.
Noget af, hvad der havde vakt mest Opsigt i Beretnin
gerne om Wedb3 og Moorcrofts Reiser, var den overordent
lige Høide, som disse Reisende tillagde Himalaias Toppe. Den
maatte efter dem være min63t liê32a stor som de lisie3te
Fjeldes i Anderne. Oberst doledrooic Kav6e givet Fjeld
kjæden en Høide af 22,000 Fod, men Webb havde maalt en
af de mest fremragende Toppe Oscnamunavatari og givet
den 20,000 Fods H«i6e over den I^si3iette, han delan6t sig
paa, og denne laa henved 5000 Fod over Havet. Da han
ikke var fornøiet med denne Maalning, der kun var tilnærmel
sesvis, maalte han med fuld mathematisk Nøiagtighed Dha
valagiri eller »det hvide Fjeld« og fandt Høiden af dets 'lop
at være 27,500 Iô6.
Hvad der især falder i Øinene ved Himalaia, er de Ræk
ker as Fjelde eller de Trin, det ene over det andet, hvori den
stiger op, og herved faar man et mere levende Indtryk af
deres Høide, end ved Synet af en enkelt Top, der paa engang
steg op fra Lavlandet liê til Zkverne. Webbs og (ôledrook3
Maalinger blev stadfæstede af Oberst <^ra^vfor6, der maalte
otte af Himalaias høieste Toppe, blandt hvilke I^cnumulari
paa Grændsen af Butan og Thibet var den høieste, og dennes
Top skulde have en Høide af 30,000 Fod over Havet. Disse
lagttagelser havde i høi Grad overrasket den lærde Verden,
og da de stemte godt overens, lod det sig vanskeligt gjøre
at paastaa, at det var en Feiltagelse. Den vigtigste Indven
ding var den, at Snegrændsen da maatte ligge henved 13,000
Fod høit, og det syntes at være umuligt, at Himalajas Skraa
ninger, saaledes som alle Reisende berettede, var dækkede al
Skove af uhyre Naaletræer. Og dog fik lagttagelserne Ret
over Theorien. Paa en ny Reise steg Webb op til Niti-
Gaut, Jordens høieste Fjeldovergang, og bestemte dens Inside
til 16,814 Fod. Ikke blot fandt Webb her ingen Sne, men
omliggende Høider, som ragede 300 Fod op over den, var
ogsaa snebare om Sommeren. Endog her, hvor det paa de

bratte Skraaninger var vanskeligt at drage Aande, var der
prægtige Skove af Gran, Furu, Cypres og Ceder.
»Mr. Webb,«r siger Desborough Cooley, «tilskriver den
store Høide af det Plateau, paa hvilket de øverste Toppe hæ
ver sig, ll«i6en af den evige Snes Grændser i Himalaja. Da
Varmen i vor Atmosfære har sin fornemste Grund i Jordens
Udstraaling, saa følger deraf, at Nærheden og Udstrækningen
af de omliggende Sletter i denne Henseende vil have en væ
sentlig Indflydelse paa et høiere liggende Sted. Dette maa
synes at kunne gjendrive de Indvendinger, som enkelte Lærde
har gjort med Hensyn til Himalaias Toppes store Høide, og
man kan derefter antage dem for de høieste paa Jorden. «
Vi skal nu fortælle lidt om en Reise foretaget i de tidli
gere af Webb og Moorcroft besøgte Strøg. Den Reisende,
Fraser, havde hverken Instrumenter eller de fornødne Kund
skaber til at kunne maale de Høider, over hvilke han drog, men
kan havde en levende Følelse og fortæller godt og underhol
dende. Han besøgte Dschumnas Kilder, og skjønt kan befandt
sig i en ll«i6e af over 25,000 506, traf han for hvert Skridt
Landsbyer med en malerisk Beliggenhed paa de af Sne om
ringede Skraaninger. Han besøgte senere Gangutri, trods al
Modstand fra Førernes Side, idet disse afmalede Veien som
overordentlig farlig og paastod, at en pestsvanger Vind berø
vede enhver, som vovede sig derhen, Bevidstheden. Den
Reisende var aldeles forbauset over Landskabets Storartethed
og Pragt og fandt sig fuldt ud belønnet for al udstaaet Møie
i Nydelsen af Udsigten. »Himalaiakjæden,« siger han, »har
en ganske egen Karakter. Den ligner egentlig ikke nogen
anden Fjeldkjæde, og seet fra en større Høide gjør de fanta
stiske Former og de umaadelige Høider af Toppene et saa
dant Indtryk paa den fremmede Beskuer, at han tror sig at
være Gjenstand for en Øienforblindelse.«
Vi skal nu forlade den gangetiske Halvø for den arabiske,

idet vi giver Beretning om Udbyttet af adskillige interessante
Reiser. Som den første af disse maa nævnes Kaptein i den
DEN ARABISKE HALVØ. 19
indiske Arme Sadlers. Han fik i August 1819 den Opgave

af Regjeringen i Bombay at gaa som Sendebud til Ibrahim
ra3cka, der laa i Krig med Wâditerne, og reiste tværs over
Landsby i Himalaias øverste Egne.
Halvøen fra Havnen El-Kati f ved den Persiske Bugt til Ja mb o

ved det røde Hav, noget som ingen Europæer havde gjort
før ham, men uheldigvis er hans Reise aldrig bleven særskilt
*
udgivet, og der findes kun en Beretning om den begravet i et

næsten uoverkommeligt Værk »Transactions of the Literary
Society of Bombay. «
Kort efter, fra 1821 til 1826, lod den engelske Regjering
Orlogskapteinerne Moresby og Haines foretage Kystmaa
linger langs hele Arabien, og man skylder dem det første paa
lidelige Kart over denne Halvø.
Vi skal desuden nævne to reisende franske Naturforskere,
Aucher Eloy i Landet Oman og Emile Botta i Jemen,
samt foruden dem den franske Konsul i Dschedda Fulgence
Fres nei, som har behandlet Arabiens Sprog og Alderdoms
levninger. Han var den første, som i sine i 1836 udgivne
Breve beskjæftiger sig med det himjaritiske eller homeritiske
Sprog og viser, at det staar det gamle hebraiske og syriske
nærmere end det arabiske.
I Begyndelsen af dette Bind omtalte vi Seetzens og
Burckhardts arkæologiske og historiske Forskninger i Syrien.
Vi kommer nu til en Reisende, der især har givet vigtige Op
lysninger med Hensyn til den fysiske Geografi, nemlig den
bayerske Naturforsker Heinrich Schubert.
Schubert følte sig som ivrig Katholik og ligesaa ivrig
Videnskabsmand stærkt tiltrukket af det hellige Lands melan
kolske Landskaber med deres vidunderlige Legender og af
den hemmelighedsfulde Nils solbelyste Bredder med deres
historiske Mindesmærker, og vi finder i hans Beretning baade
<3et dybe Indtryk af den troende og den videnskabelige Be
handling af Naturforskeren. Han kom i 1837 til det hellige
Land efterat have gjennemreist Nedre Ægypten og Sinai-
Halvøen sammen med to af sine Venner, Lægen Dr. Erdl og
Maleren Martin Bernatz.
De reisende Pillegrime landede i El-Akabah ved det
Røde Hav og fulgte en liden Karavane til El-Khalil eller det
gamle Hebron. Denne Vei var endnu ikke bleven betraadt af
nogen europæisk Fod ; det var en bred og flad Dal, der endte
ved det Døde Hav og tidligere synes at have dannet et Afløb
til det Røde Hav. Burckhardt -og andre, som netop havde
faaet den at se, havde gjort den samme Bemærkning og anta
get en Hævning af Bunden som Aarsag til, at Afløbet var
dleven afdru6t. Vore Reisendes Høidebestemmelser omstyr
tede Rigtigheden af denne Mening ; . Veien stiger nem% paa
DET DØDE HAV. 193
de første tre Dagsreiser indtil et Sted, som Araberne kalder

Seila, og siden falder den til det Døde Hav. Dette Høide
punkt ligger 700 Meter over Havet, saaledes blev Hsi6en ialfal6
bestemt af den franske Reisende Grev de Lertou, som Aaret
elter besøgte de samme Steder.
Under Nedstigningen til Asfaltsøen foretog Schubert og
hans Venner andre Barometermaalinger og blev meget over
raskede ved at finde, at Instrumentet viste 91 Fod »undeo
det Røde Havs Flade, og at Høiden stadig blev mindre. I
DeFVn6ei3en troe6e de, at de nav6e taêt Feil, men de kom
snart til Erkj endelse al det ri^tiê, og as, at det Døde Hav
aldrig kunde have havt sit Udløb i det Røde, fordi det laa
meget lavere. Dette er endnu mere paatageligt, naar man
reiser fra Jerusalem til Jericho. Man kommer da gjennem en
6vd Dal med stærkt Fald, og det viser sig saameget desto
stærkere derved, at Judæas, Peræas og Hauran3 u^Xvne Høi
sletter har en betydelig Høide, den sidste endog at 3000 Fod
over Havet.
Omgivelsernes Udseende og Barometerets Udsagn stred
dog saa stærkt mod, hvad man hidtil havde antaget, at Erdl
og Schubert en6nu nXle6e Ivivl og antoss, at enten var Instru
mentet i Uorden, eller havde Atmosfærens Tæthed pludselig
forandret sig, men paa Tilbageveien til Jerusalem steg Baro
meteret igjen til almin6eli^ Ni66elk«i6e, og man maatte derfor,
hvad enten man vilde eller ikke, erkjende, at det Døde Hav
laa mindst 600 Fod lavere end Middelhavet. Dette Tal er
siden af andre Reisende fundet at være mindre end Halvparten
af Virkeli^decken. Det var en heldig la^ttaFel3e, som skulde faa
betydelig Indflydelse ved at gjøre Videnskabsmændene op
mærksomme paa en Kjendsgjerning, som flere Reisende in6en
kort Tid 3ta6fa?3te6e.
Samtidig hermed blev de fysiske Forhold ved dette Hav
nøiere undersøgte af to amerikanske Missionærer, Edward
liodert3on og Eli Smith. De gav den bibelske Geografi
en ganske ny Skikkelse og var Forløberne for den Hærskare
af reisende Naturforskere, Historikere, Arkæologer og Ingeni
ører, der. blev udsendte af det engelske Selskab eller virkede
ved Siden af disse, for overalt og paa alle Naa6er at under
søge Patriarkernes Land, optage nøiagtige Karter over det, og
derved efterhaanden gjøre en Masse af Opdagelser, der kaster
Jordens Opdagelseshistorie. 111. *3
et nyt Lys over de Folk, der i Tidernes Løb har været i

Besiddelse af denne Krog af Land ved Bunden af Middel
havet.
Tscherkessere, efter Bell.
Dette Land, der vækker saa mægtige Erindringer i enhver

Kristens Sjæl, var imidlertid ikke det eneste, som var Gjen
stand for Videnskabsmænds og Reisendes Forskninger. Hele
cLNIÎ^LI^ OG ALEXANDER VON HUMBOLDT. 195
Lilleasia begyndte at fremvise sine skjulte Skatte for den lærde

Verden og blev gjennemkrydset paa alle Kanter. ar rott
de3»gte Armenien; vudoig de Nontpereux gjennem3trei.
fede Kaukasus 1839; Eichwald undersøgte i 1825 og 1826
det Kaspiske Havs Kyster, og endelig udførte Alexander
von Humboldt, rigelig understøttet af Ruslands Keiser, Niko
laus, i asiatisk Rusland og Ural lignende fysiske og geogra
fiske Undersøgelser som dem, han med saadan Ihærdighed
havde foretaget i den nye Verden. Med Mineralogen Rose»
Naturforskeren Ehrenberg, berømt fra sine Reiser i Over
ægypten og Nubien, samt Ingeniøroffiseren Baron von Hel
vergen reiste han gjennem Sibirien, besøgte Urals Guld- og
Platingruber, gjennemforskede Stepperne ved det Kaspiske Hav
og Altaibjergene til helt Kenimo6 (^nina3 (-rNn63er. Vi6en
skad3MNn6ene nav6e delt Arbeidet ineiiein sig; Humboldt
havde overtaget de astronomiske, magnetiske, fysiske og natur
historiske lagttageiger ; Rose førte Reisedagbogen, som han
udgav paa tysk fra 1837 til 1842. Det meget betydelige Ud
bytte af denne Reise blev saa hurtigt vundet, at man i ni
Maaneder tilbagelagde 11,500 engelske Mile. I den første
Udgave, der kom ud i 1838, behandler Humboldt kun Asias
Klimatologi og Geologi, men i 1843 fulgte Hove6v2erket »On
tralasia« efter. »l dette, t siger La Roquette, »har han samlet
og bragt i System det hovedsagelige Udbytte al sin asiatiske
Reise, samt gjort skarpsindige Bemærkninger over Landenes
Form og de tartariske Bjergmassers Dannelse samt behandlet
hele den uhyre Strækning fra det inderste al Asia til det Kas
piske Hav og Aral Søen.«
Vi skal nu forlade Asia for at flytte over til den nye Verden
og de Reiser, som der er bleven foretagne fra Aarhundredets
Begyndelse af. Samtidig med at Lewis og slarke reiste tværs
igjennem Nordamerika fra de Forenede Stater til det Stille
Hav, var det al Regjeringen bleven overdraget en ung Officer,
Qsitnant Zabul on Pike, i 1807 at opdage Missisippis Kilder
og i Forbindelse dermed slutte Forbund med de Indianere, han
mødte. Han blev vel modtaget af Siouxernes store Forbund,

fik en indviet Pibe, der sikrede ham alle de forbundne Stam
mers Venskab og reiste derefter opover langs Missisippi, kom
forbi denne ukvre Vandmasses store Tilløb Chippewayan
og River 3t. Pierre, men ovenfor dette sidstes Udløb er
Ni33i3ippi helt op til 3t. Anthony spærret af en uafbrudt
Række af Fald og Stryg. Ved 45 ° n. B. maatte Pike og
hans Følge derfor forlade Kanoerne for at fortsætte Reisen med
Slæder og led loru6en af den BtNrl<e Vinterkulde meget af
Hunger, men intet kunde standse de kjække Forskere, der
vedblev at følge Floden, indtil den kun havde en Bredde af
300 Alen, og i Februar naaede Leech Lake (Blodigle Søen),
hvor de med stor Glæde blev modtagne af et Selskab afTrap
pere og Pelsjægere fra Montreal. Titerat være kommen til
Red Cedar Lake gikPike tilbage til 3t. Louis. Denne møi
sommelige og farlige Reise havde medtaget en Tid af ikke
mindre end ni Maaneder, og skjønt han ikke naaede sit Maal
var Reisen ikke uden Værd for Videnskaben. Hans Koldblo
dighed og Mod blev ikke upaaagtede. Regjeringen forfrem
mede ham kort efter til Major og betroede ham Kommandoen
over en ny Ekspedition.
Dennegang var det Opgaven at undersøge de uhyre Land
strækninger mellem Missisippi og Klippebjergene samt at finde
Arkansas' og den Røde Flods Kilder. Pike gik med 23 Mand
opover r kan 3a 3, der er en anselig Flod og 3eilbar helt op
til de I^si6er, blan6t hvilke den kar sine Kilder eller længere
end 2000 engelske Mile undtagen ud paa Sommeren, da den spær
res af Sandbanker. Vinteren var imidlertid indtraadt under
denne lange Flodfart, hvorved de Lidelser, Pike havde udstaaet
paa 3in første Ekspedition, gjentog sig og det i endnu stærkere
Grad. Vildt var der saa lidet af, at man i fire Dage var alde
les u6en Mad; flere af Folkene fik frosne Fødder, hvorved
deres Arbeide, som endnu var friske, blev forøget. Han naa
ede endelig Arkansas' Kilder og gik derfra sydover til en stor
Flod, som han antog for Red River (den røde Flod). Det
var Rio del Norte, der har sit Udspring i det dengang
endnu til Spanien hørende Colorado og falder ud i den Mexi
kanske Bugt.
Kva 6vi kar fortalt om 6en limane, Numbol6t maatte
Fi«re 3iZ lor at taa I'illa6elBe til at derei3e 6e 3pan3ke Le3ill-
REISER TIL DET STILLE HAV. 197
deiser, kan man gjøre sig en Forestilling om, med hvilken

Skinsyge Spaniolerne vaagede over fremmede, som kom ind
paa deres Territorium. Pike blev snart omringet af en Afde
ling spanske Soldater, taget til Fange og med hele sit Mand
skab brasst til 3antaê. Deres forrevne Klæder, magre
Ansigter og elendige Udseende gjorde, at Spaniolerne i Be
gyndelsen antog dem for Vilde, men efterat have erkjendt dem
for Amerikanere, førte de Pike og hans Mænd tværs igjennem
Landet til Louisiana, hvor de den 1 Juli 1809 ankom til Na
chitoches.
Det uheldige Udfald af denne Ekspedition afkjølede for
en Tid Regjeringens Iver, men ikke Privatmænds, Handels
mænds og Jægeres, der for hver Dag tiltog i Antal i Landet.
Flere af dem reiste endog fra Kyst til Kyst, fra Canada til
det Stille Hav. Af saadanne enkelte Reisende skal vi fremfor
andre nævne Daniel Williams Harmon, der bereiste Lan
det mellem 47 ° og- 58 0 n. B. og kom til Søerne Hu r on,
Superior, Rainy, Wood, Manitoba, Winipeg, Atha
basca, Store Bjørnesø samt helt ud til det Stille Hav.
Ogsaa Astoria-Kompagniet, der havde sit Etablissement ved
Mundingen af Victoria bidrog meget til Opdagelsen af Over
gangene over Klippebjergene. Fire af dette Kompagnis Mænd
reiste i Juni Maaned 1812 fra Astoria opover Columbia
over Klippebjergene samt videre mod O. S. O. til Platteflo
dens Kilder, hvilken Flod de fulgte nedover lige til Missouri
gjennem et Land, ingen før dem havde bereist, og naaede St.
Louis den 30 Mai 181 3.
I 181 1 gik en anden Ekspedition bestaaende af 60 Mand
fra St. Louis opover Missouri til Ricaraernes Byer og naaede,
efterat have udstaaet meget og mistet flere Mand paa Grund
af Hungersnød og Overanstrengelser, Astoria i Begyndelsen
af 181 2. Disse Reiser havde ikke blot udvidet den geogra
fiske Viden. De havde ført til mærkværdige, ganske uventede
Opdagelser. Saaledes havde man i Ohiodalen oss fra Illinois
lige ned til Mexiko fundet Ruiner oss Fæstningsværker forsy
nede med Grave og Udenværker, flere af dem saa store, at de
optog et Rum af 5 til 6 Acres. Hvem skulde man tillægge
disse Bygværker, der angav en Civilisation, som stod høit
over Indianernes? Dette Spørgsmaal er endnu ikke bleven
be3varet.
Filologer og Historikere begyndte allerede at lægge Mærke

til Indianerstammernes Forsvinden, De var hidtil kun bleven
ganske flygtig undersøgte, og det var at frygte for, at de vilde
gaa under, inden man endnu havde faaet Tid til at studere
deres Sprog og deraf muligens ved Sammenligning med Spro
gene i den gamle Verden kunne komme til Kundskab om
disse vandrende Stammers Oprindelse. Man havde ogsaa begyndt
at undersøge Landets Flora og de geologiske Forhold, der
skulde berede kommende Forskere saa mærkværdige Over
raskelser. Det var af alt for stor Vigtighed for Staternes
Regjering at skynde sig med Undersøgelsen af de uhyre Stræk
ninger mellem dem og det Stille Hav, til at de ikke, inden
lang Tid var forløbet, skulde faa en ny Ekspedition istand.
I 18^)9 overdrog derfor Krigsministeriets Sekretær til Major
Long at bereise Landet mellem Missisippi og Klippebjergene,
at optage Missouris og dens fornemste Bifloders Løb, ved
astronomiske Observationer at bestemme de vigtigste Punkter,
at studere Indianerstammerne og endelig at beskrive Landet
selv og de vigtigste Frembringelser af de tre Naturriger.
Ekspeditionen forlod Pittsburg den 5 Mai 1819 paa Damp
baaden » Occidental Engineer« og kom den 30 til OhiosUdløb
i Missisippi, hvilken Flod man derefter fulgte til St. Louis.
Den 29 Juni opdagede man Missouris Munding. I Juli gjen
nemstreifede Mr. Say, der havde paataget sig det zoologiske
Arbeide, Landet helt op til Fort Os age, hvor han atter
kom ombord paa Dampbaaden. Long benyttede Opholdet
paa dette Sted til at sende en Afdeling ud for at undersøge
Landet mellem Kansas og Platte, men den blev overfaldt og
udplyndret og maatte vende om med Tabet af sine Heste.
Ved Cow Island fik Ekspeditionen en Forstærkning af
15 Mand og naaede derefter den 19 September Fort Lisa
ved Council Bluffs, paa hvilket Sted den tog sit Vinterkvarter.
Her blev de udsatte for voldsomme Anfald af Skjørbug, og
da de ingen Midler Kav6e mod denne forfærdelige Sygdom,
mistede de henved 100 Mand eller omtrent Tredieparten af
deres Styrke. Long havde imidlertid paa en Kano begivet
sig nedover Floden til Washington og kom tilbage med Ordre
til at opgive Reisen paa Missouri og gaa til Platteflodens
Kilder for derfra paa Arkansas og Red River at naa Missi
sippi.
MAJOR LONG. 199
Den 6 Juni forlod man Engineers Cantonment, som Vin Hu

terkvarteret var bleven kaldet, og gik mere end hundrede Mile
opover.?lattedalen. der paa sine græsrige Sletter havde en
Overflod af Vildt. uhyre Skarer af Bisoner og Hjorte, saa at
de kavde suldt op af Fødemidler. Efter disse uendelige Præ
rier, hvis Ensformighed ikke blev afbrudt af den mindste Høide,
kom man til en 3andsrken, der med svag Stigning strakte sig
i 400 Miles Længde helt hen til Klippebjergene. Denne Ørken
var gjennemskaaret af dybe, bratte Kløfter (Barrancas, Cafions),
i hvisßund der mellem en sparsom, forkrøblet Vegetation flød
en liden Bæk, og bar forresten ikke anden Plantevækst end
Kaktuser med skarpe, frx^teliFe Torne.
Den 6 Juli naaede man Foden af Klippebjergene. Dr.
James, Ekspeditionens Botaniker, besteg en Top, som var
11,500 Fod høi og som fik hans Navn. »Fra denne Top,«
siger han, skunde Øiet i NV. og SV. overse en Uendelighed
af3nefjel6e, de længstbortliggene snedækte helt nedover. Lige
under vore Fødder laa mod Vest Arkansas' trange Dalføre,
som vi kunde følge nordvest over i en Længde af over 60
Mile. Paa Nordsiden af Fjeldene laa der uhyre Sne- og 15
mas3er; mod Øst laa en stor Slette, der høinede sig, indtil
den i Horisonten syntes at flyde sammen med Himmelen. «
Her delte Ekspeditionen sig. Den ene Afdeling gik under
Major Long til Kilderne af Red River ; den anden under Kap
tein Bell skulde følge Arkansas til Fort Smith. Den 24 Juli
skiltes man ad. Den første Afdeling blev ledet vild af de
Underretninger, den fik af Kaskaia-Indianerne samt af Kar
ternes Upaalidelighed og tog Canadian for Red River. Feilen
blev ikke opdaget, førend man naaede Arkansas. Kaskaiaerne
var yderst usle Folk, vilde, men dygtige Ryttere og udmærket
tlinke til med Lassoen at fange de forvildede »Mustanger,«
Afkommet af de Heste, som de spanske Erobrere havde bragt
til Nexiko.
ven anden blev torladt af tire 3oldater, Bom
blandt andre v^rdifulde 3ager tog sav 3 og Lmtnant 3^viftB
med gig. Legge led de3uden paa
di33e med 3and dZekkede 3trXkninger meget af tangel paa
I.evnetBmidler, 3amtidig med, at Våndet i Nvelsbeve var 3alt-
agtigt og mudret.
Tk3peditionen bragte med til Wellington 3kindene as
henved 60 Dyrearter, flere tusinde Insekter, hvoraf 50c nye

Arter, et Herbarium med 4 til 500 nye Planter, en Mængde
Tegninger fra Egnen og Materialier til et Kart over de be
reiste Strøg.
Fangst af Mustanger.
I 1828 fik Long, paa hvis Arbeider man satte megen

Pris, Kommandoen over en ny Ekspedition. Han forlod Phil a
/
MaJOR. LOXG. 201
delphia i April, gik til Ohio, gjennem denne Stat, Indiana og

Illinois til Missisippi, som han fulgte til Mundingen af St-
Pi.erre, der tidligere var bleven besøgt af Car ver og Baron
La Hon tan. Long fulgte Floden lige til dens Kilder, kom
til Søerne Travers og W i nip eg, optog Floden med samme
Navn og naaede den Ryg, som danner Vandskjellet mellem
Hudsons-Bugten og St. Lorents. Derfra ssil< han paa Co Id Ciear
Water Lake og Hundefloden til Superior-Søen. Alle
disse Strøg var i Aarrækker bleven besøgte al canadiske Skov
mænd, Jægere og Trappere, men det var første Gang de var
bleven kartlagte. De Reisende blev slagne af Skjønheden al
Egnen omkring Winipeg. Floden løber ien Kløft med mur
lissnen6e, Bkovl<iX6te QranitvXsssse og har en NNNss6e Fosse
fald og 3trvss. Modsætningen mellem dette Landskab og de
tidligere gjennemreiste flade, ensformige Savanner vakte Ekspe
ditionen3 Beundring.
Undersøgelsen al Missisippi, der var bleven oi^givet etter
Pikes Ekspedition, blev optaget i iß2O_af General Cass, Gu
vernør i Michigan. Han forlod Detroit i Slutningen al Mai
med et Følge af 20 hærdede Skovmænd, naaede øvre Missi
3lppi etterat have gaaet over Søerne Huron, Superior og
an dy. Her maatte hans u6matte6e Folk blive tilbasse, me
dens han selv i Kano gik opover Floden. Paa en Længde al
1 50 Mile var Strømmen stærk, dog uden Hindringer, men der
efter kom man til en Række Stryg af 12 Miles L<enss6e, der
endte med Peckgama Fossen. Ovenfor denne var Strøm
men langt svagere, og løb Floden i 31vnssninsser ssênnem
uhyre Savanner in6til Leecli Lake. Efter Winiêss 3 sen
n
kom Cass til en Sø, der fik hans Navn. Længere vovede han
med sin utilstrækkelige Forsyning af Vaaben, Levnetsmidler
og Folk ikke at gaa.
Uan nav6e nærmet Biss Ni33i3ippis Xil6e, men en6nu ikke
naaet 6en. Nan antoss, at kom fra en li6en 3« ve6
I^lavn Lake Iîn6, 60 Mle ovenior Lake da3s. Da 033
var dleven 3ekretXr i Isrjsssrnini3teriet, de3lutte6e kan i 18Z2
at tasse fat paa opssaven3 Ls3ninss.
Der dlev u6ru3tet en Tk3pe6ition paa Z0Nan6, livori
dlan6t 10 3ol6ater, en Otticer, 6er Bkul6e fore3taa IârtlXss
ninssen, en LZesse, en (êoloss, en 'lolk oss en Ms3ionXr.
Xomman6oen dlev ssivet til en R,ei3en6e ve 6I>lavn 3cnool
craft, der ilorveien navde opnoldt 31^ i (^nippevXer

ne3 Iând i NY. for 3uperior 3«en.
Schoolcraft forlod St. Mary den 7 Juni 1832^ besøgte
Stammérne ved Superior Søen og gik opover St. Louis. Han
var da 150 Mile fra Missisippi og behøvede paa Grund af
Stryg og Udyb 10 Dage for at tilbagelægge denne Strækning.
Den 3 Juli naaede man et Faktori, der tilhørte en Kjøbmand
ved Navn Aikin, og høitideligholdt her Aarsdagen for de For
enede Staters Uafhængigheds-Erklæring. To Dage efter var
Schoolcraft ved Peckgamafossen, og han slog Leir ved Oak
Point. Her i Savannerne gjør Floden mange Slyngninger,
men Førerne ledede dem paa Stier, der forkortede Veien be
tydeligt. Man kom til La Crosse og Winipeg Søerne og
naaede den 10 Juli Lake Cass, det yderste Punkt, de tidli
gere Ekspeditioner havde naaet.
Her førte en Afdeling Chippevæer dem over til deres Leir
paa en 0 i Søen, og Schoolcraft lod efterat have forvisset sig
om de Vildes venskabelige Sindelag endel af sit Følge blive
tilbage paa dette Sted. Selv fortsatte han med Løitnant
Allen, Lægen Houghton, en Missionær og flere Vilde Rei
sen i Kanoer.
De kom til Søerne Tascodiac og Travers. Lidt oven
for den sidste deler Floden sig ito Grene. Føreren ledede
Schoolcraft til den østlige, bragte ham over Søerne Mar
quette, Lasalleog Kubbakunna til ßiflodenNaiwa, som er
denne Grens Hovedtilløb, og kommer fra en Sø, der er fuld
af Slanger. Tilsidst kom man over Usawa Søen til Itasca,
hvorfra Missisippis vestlige Gren løber ud. Denne sidste Sø
er ikke over 6 til 8 (engelske) Mile lang og er omgivet af
Høider med mørke Naaleskove. Den skal efter Schoolcraft
ligge ien Høide af 1 500 Fod, men da han ingen Instrumenter
havde, er denne Angivelse ikke paalidelig.
Paa Tilbageveien til Lake Cass fulgte Ekspeditionen den
vestlige Arm og undersøgte dens Tilløb. Schoolcraft samlede
ogsaa Oplysninger om Indianerne i Strøget og sluttede For
bund med dem. Det Maal, Regjeringen havde stillet, var saa
ledes naaet, Missisippi var nu kjendt lige fra Kilderne til Mun
dinên. Ekspeditionen bragte de3uden med sig en Mængde
Efterretninger om Indianernes Sæder, Levevis, Historie og
kJX'4
Travers „ .
ly- 1» -tetn^^g^Cuj^^ f^\*
k .Petit/ lacWuvnipeg
W . Vj/arâ- fiwje
/>
,F^ <?1 <rj&^-J
LX.
(V
5^ c
\
*j
x -^T' egi
!¦¦ BvcKÆi, Vermllcm. \

'£. Vej^ToJLon,
'. r
r^sæ L . VCexuc- flcsert
Z Summitst
Sa
K#l. Allen.
e_
%
glÅJaknstori'
*3 r
yPZ. Haichdho SagitofDQJ
V,
'.acCuli
*
< <,XX;
;,
?
A
F
<?
CATITE
OE.S 5
SOVKQKS VW WJ!ISS!I§S«JP«
pour fintellitfence du voyafe de Schoolcraft :
daprésle Bulletin delaSociété de Géographie.
Année 183<*
ipar E. MbricM*
Kart over
. ! -Kild<
Sprog, foruden en hel Del naturhistoriske Gjenstande, hvor

iblandt mange nye eller lidet kjendte Arter.
De Forenede Staters Befolkning indskrænkede dog ikke
sin Virksomhed blot til de offentlige Undersøgelser. En
Mængde 'lrappere spredte sig ud over de nye 3trsA. Det
var for Størsteparten Mænd uden Kundskaber, hvis Opdagelser
ikke kom Videnskaben til Nytte; dog maa man herfra undtage
James Pattie, der har udgivet en Skildring af sine roman
tiske Eventyr og farlige Reiser i de Strøg, som ligger mellem
Ny Mexiko og Ny California. Han fulgte Gila-Floden helt
ned til dens Munding og besøgte flere saagodtsom ukjendte
Stammer, Jotanerne, Eiotaroerne, Papavarerne, Mokierne, Juma
erne, Mohavaerne, Navahoerne 0. s. v., der altid har staaet i
liden Forbindelse med de hvide. Langs Bredderne af Ri o
Ei o tar i o opdagede han Ruiner af gamle Bygninger, Sten
mure, Grave og Lerkar og i Omegnens Bjerge Kobber-, Bly
og 3slv^ruder. O^3aa Doktor W i Hard har udgivet en inter
essant Reisebeskrivelse om et treaarigt Ophold i Ny Mexiko,
hvorunder han bereiste Rio del Norte i hele dens Løb.
Endelig bereiste Kaptein Wyeth i 1831 Oregon og de nær
liggende Dele af Klippebjergene.
Efter Humboldts Reise i Mexiko kom der flere Reisende
i Centralamerika. Bernasconi havde 1787 opdaget de nu saa
berømte Ruiner i Palenque, og i 1822 udgav Antonio Del-
Rio en omstændelig Beskrivelse over dem. Denne var endog
ledsaget af endel Tegninger udførte af Fredrik Waldeck,
der senere blev den egentlige Undersøger af dem. Kaptein
Guillaume Dupaix og Tegneren Castaneda havde i
Aarene 1805 til 1807 gjort tre Reiser i Staten Chiapa og til
Palenque. Udbyttet af deres Undersøgelser kom ud i 1830
med Tegninger udførte paa Lord Kingsboroughs Bekostning
af Augustin Aglio, men i 1832 kom Waldeck atter derhen og
tilbragte to samfulde Aar i Palenque, foretog Eftergravninger,
udførte Planer, Gjennemsnit og Oprids af Bygningerne samt
for3SFte at tåge Kopier ak de en6nu ulæste Hieroglyfer, der
dækkede dem. Desuden samlede han en Mængde nve natur
historiske Gjenstande og Oplysninger om Egnens Indbyggere.
Vi maa ogsaa nævne Oberst Don Juan Galindo, der har
undersøgt Palenque Utatlan, Copan og andre i de tropiske
Skove begravede Byer.
FORSKNINGER I CENTRALAMERIKA. 205
Efter Humboldts langvarige Ophold i Ækvatorialamerika

blev det geografiske Studium og Reiserne i disse Egne for
længere Tid afbrudt ved de spanske Koloniers Opstand mod
Pyramiden i Xochicalco, efter Nebel
Moderlandet, men efterat der var bleven nogen Fasthed i de

nyoprettede Stater, begyndte snart ivrige Opdagelsesreisende
at tåge fat paa denne saagodtsom fuldkommen nye Del af
Ver6en, 6er paa <^run 6af 3p2niolerne3 3lcinBvge nav6e vatret

afgtXngt lor Vi6en3kad3MXn6ene3 I7n6er3sgei3er.
Naturforskere og Ingeniører gjennemreiste Sydamerika eller
nedsatte 3ig i Landet. Allerede i 1 817 til 1820 reiste en af
Østerrige og Bayern i Fællesskab udrustet Ekspedition i Lan
det under Ledelse af Dr. Spix og Dr. Marti us. De sam
lede en Masse botanisk, ethnografisk, statistisk og geografisk
Stof. Martius har udgivet et epokegjørende Arbeide over Lan
dets Flora, og Udgaven, der blev bekostet af begge Regje
ringer i Fællesskab, kan gjælde for et Mønster. Samtidig
hermed optog alle Tidsskrifter, Malte Bruns «Annales des
voyages« og »Bulletin de la Société de Géographie* f. Eks.
for at nævne de franske, med Iver alle de Beretninger, der kom
dem ihænde, fornemmelig om Brasilien og Minas Geraes.
Det var ogsaa paa denne Tid, at en preussisk General,
Generalmajor Fiirst von Wied Neuwied, der i 1815 efter
Freden havde trukket sig tilbage og hengivet sig til natur
historiske, geografiske og historiske Studier, i Selskab med
Naturforskerne Freireiss og Sellow foretog en Reise i det
indre af Brasilien, idet de især beskjæftigede sig med Natur
historien, fornemmelig Zoologien.
Nogle Aar senere, i 1836, fik den unge, men allerede
berømte franske Naturhistoriker, Alcide d'Orbigny, af Mu
seets Bestyrelse den Opgave at foretage en naturhistorisk Reise
i Sydamerika. Han var der i otte Aar og bereiste Brasilien,
Uruguay, den Argentinske Republik, Patagonien, Chile, Boli
via og Peru. »En Reise som denne, « sigerDamouri sin Minde
tale over ham, »der gik gjennem saa mange forskjellige Lande,
forskjellige baade i Frembringelser, Klima, Jordbund og Bebo
ere, medfører for hvert Skridt nve Farer. D'Orbigny, der
havde en stærk Konstitution og en utrættelig Iver, overvandt
Hindringer, der vilde have afskrækket mangen anden Reisende.
Da han opholdt sig i Patagoniens kolde Strøg mellem Folk,
der altid laa i Krig med hverandre, maatte han drage i Kam
pen med den Stamme, hvis Gjæstevenskab han nød, men hel
digvis blev den den seirende, og han kunde derefter uhindret
fortsætte sin Reise.
ll6dvttet af 6i33e langvarige for6re6e tretten
an3trXngen6e in6en 6et blev s^rîgt til
men 6et dlev et VZerlc, 6er omfatter nX3ten alle Vi6enBkad3-
/'
d'orbigny. 207
grene og staar langt over næsten alt, hvad der er skrevet om

Sydamerika. Historien, Archæologien, Zoologien og Lotani
ken indtager en fremragende klacis i det, men den viFti^ste
Afdeling er den, som er ofret Den amerikanske H/H«i/. Her
har Forfatteren samlet alt, hvad han har kunnet opdrive paa
egen Haand, kritisk undersøgt alt fra andre Hænder angaa
ende 3^6amerika3 Stammers Karakter, Sæder, Sprog og Reli
gionsbegreber. Værket er og vil blive en Hæder for det
franske Folk.
«
Fjerde Kapitel.
Russiske og engelske Jordomseilere.
Den russiske Pelsværkshandel. — Krusenstern faar Kommandoen over en

Ekspedition. — Nukahiva. — Nangasaki. — Kartlægning af den japanesiske
Kyst. — Jeso. — Ainoerne. — Sakhalin. — Tilbagekomst til Europa. — Otto
von Kotzebue. — Ophold ved Paaskeøen. — Penrhyn. — Radak Gruppen. —
Tilbagereise til Europa. — Anden Reise. — Forandringer paa Taiti og Sand
wich-Øerne. — Beecheys Reise. — Paaskeøen. — Pitcairn og Oprererne fra
Bounty. — Paumotu. — Taiti og Sandwich. — Bonin-Sima-Øerne. — Liltke.
Los Quebradas de Valparaiso. — Den stille Uge i Chile. — Ny Archangelsk.
Koloscherne. — Unalaschka. — Carolinerne. — Piroger paa% Carolinerne.
Guaham, en øde 0. — Bonin Simas Skjønhed og Anvendelighed. — Tschukt-
scherne, deres Sæder og Gjøglere. — Tilbagekomst til Rusland.
IVI cd det 19de Aarhundrede begyndte Russerne at være

med paa Reiserne rundt Jorden. Tidligere havde de saagodt
som udelukkende indskrænket sig til Asia, hvor blandt deres
Sømænd kun kan nævnes Behring, Tschirikoff, Spang
berg, Laxmann, Krenitzin og Sarytscheff. Den sidste
havde en betydelig Andel i Engelskmanden Bi Iling s Reise,
hvilken dog paa langt nær ikke gav det Udbytte, som man
kunde have ventet as ti Aars Anstrængelser og de betydelige
Summer, den havde kostet.
Adam Johan von Krusenstern er den, hvem Æren
tilkommer for at have været den første Russer, som i videnskabe
ligt Øiemed og efter Regjeringens Ordre gjorde en Reise rundt
Jorden.
Krusenstern blev født 1770 og traadte 1793 ind i den
engelske Marine. Her gjennemgik han i 6 Aar en haard Skole
blandt Verdens paa den Tid bedste Søfolk og vendte derefter
tilbage til sit Fædreland fuldkommen uddannet i sit Fag og
-\
KRUSENSTERN. 209
med store Tanker om den Rolle, Rusland skulde komme til

at spille i Østasia. I Aarene 1798 og 1799 havde han været
i Canton og der lagt Mærke til, hvilket uhyre Udbytte endel
engelske Kjøbmænd havde havt ved Salget af Skind, som de
havde hentet fra russisk Nordamerika. Denne Skindhandel var
de^vn6t elter (lOOK3 tre6ie Reise, og Engelskmændene havde
havt stor Fordel af den til Skade for Russerne, som før den
Tid havde fprsynet Markedet i China. Imidlertid havde dog
en Russer ved Navn Tschelikoff i 1785 stiftet et Kom
pagni, der havde slaaet sig ned paa Øen Xachalc ved den ame
rikanske Kyst; det havde allerede faaet en betydelig Udvik
ling, og den russiske Regjering indsaa, at den kunde høste stor
Fordel af disse hidtil upaaagtede Lande, hvorfor der over
Sibirien og Kamtschatka blev sendt Forstærkninger, Levnets
midler, Materialier o. s. v. derhen.
Krusenstern havde straks begrebet denne Understøttelses
Utilstrækkelighed og bemærket, at Lodsernes llKvn6izne6 og
Karternes Ufuldstændighed aarlig gav Anledning til Tab af
flere Skibe, og det fulgte af sig selv, at en Reise paa to Aar
først til Okhotsk og derfra til Kjæchta ikke var til Fordel for
Pelsværkets Godhed. Det er ikke altid sagt, at de simpleste
Midler er de, man først falder paa, og saaledes blev han den
første, der paaviste den bydende Nødvendighed af søværts fra
Aleuterne som Produktionssted at gaa til Hovedmarkedet dan
ton. Ved sin Tilbagekomst til Rusland havde han søgt at
udvikle sine Anskuelser for Marineministeren Grev Kuscheleff,
men det Svar han fik, beto^ ham alt Haab. Først etterat
Admiral Mordvinoff ved Alexander I's Tronbestigelse havde
overtaket Marineministeriet, fik kan nogen Opmuntring, og
kort efter blev han ogsaa efter Grev Romanoffs Raad selv
udseet til at udføre sit Forslag. Den 7 August 1802 fik han
Kommandoen over to Skibe, der skulde gjøre en Opdagelses
reise til Amerikas Nordvestkyst.
Ekspeditionens Chef var saaledes bleven udnævnt, men
man havde hverken Officerer eller Nano^kad, og passende
Skibe fandtes ikke i det russiske Rige. Hellerikke i Hamburg
var de at finde, og man maatte ty til London, hvor det lyk
kedes Kaptein Lisianskoi, der skulde være Krusensternes
I>lN3tkoMman6eren6e og Konstruktør Ka sum off at opdrive
to Skibe, der syntes at svare til Hensigten og fik Navnene
Jordens Opdagelseshistorie. 111. - *4
i
»Nadeschda« og »Neva.« Da dette var skeet, besluttede Re

gjeringen at benytte sig af Leiligheden til at sende Grev
Resanoff med som Gesandt til Japan med et stort Følge s
og pråegtige Foræringer til Landets Behersker.
Den 4 August 1803 forlod begge 3kide fuldt udrustede
og med en Besætning af 134 Mand Kronstadts Red. De gjorde
korte opnol6 i Kjøbenhavn og Falmouth for at bytte endel i
Hamburg indkjøbt Kjød og kjølhale Nadeschda, hvis Nater
havde givet sig under en svær Storm i Nordsøen. Efter et
kort Ophold ved Canarierne søgte Krusenstern likesom La
Pérouse forgjæves efter øen Ascengao, om hvis Beliggenhed
man havde været uenig i 300 Aar. Derefter søgte han Kap
Frip, hvis rette Beliggenhed han heller ikke kunde bestemme
trods sit mest levende Ønske, da selv de nyeste Karter angav
Beliggenheden saa forskjellig som fra 23 °6 ' til 22 ° 34 '. Ef
terat have faaet Kjending af den brasilianske Kyst satte han
ind mellem Øerne Gal og d'Alvarado, hvilket Lsd uden Grund
er angivet som farligt af La Pérouse, og kom den 21 Decem
ber 1803 til Sta Catarina. Her maatte han blive liggende i
fem Uger for at sætte ny Stormast og Mesanmast md i Neva.
Af de portugisiske Embedsmænd blev han mødt med megen
Forekommenhed .
Den 4 Februar var begge Skibe istand til at fortette
Reisen, og de var nu fuldt udrustede til at møde Sydhavets
Farer og gaa rundt Sømændenes Skræk, Kap Hoorn.
Til Høiden as Staatenland var der godt Veir, men fra nu
af kom der voldsomme Vindstød med Sne og Haglbyger, tyk
Taage og et svært Hav med uhyre høie Bølger, i hvilke Ski
bene arbeidede stærkt. Den 24 Marts kom begge Skibe hver
andre afsigte lidt bortenfor det vestlige Udløb as Magellans
strædet i tyk Taage og traf ikke sammen igjen før ved
Nukahiva.
Krusenstern opgav at søge Paaskeøen og kom til Mar
quesas Øerne eller Mendocinerne, hvor han bestemte Belig
genfiéden af Fatugu og U a huga, der af Amerikaneren
Ingraham, som opdagede dem 1791 nogle Uger før Marchand
kom derhen, havde faaet Navnet Washingtons Øer, medens
den sidste kaldte den Revolutionsøerne. Krusenstern besøgte
lîvaoa, vominica og Nen6ana og traf paa Nukahiva,
KRUSENSTERN. 211
en Engelskmand ved Navn Kodert3 og en Franskmand, Cabré,

der var ham til megen Nytte, da de forstod Sproget.
Der er ikke stort at fortælle om Opholdet, og Beretningen
Nukahivanere, efter Krusenstern.
indeholder omtrent det samme som Cooks Reisebeskrivelse.

Det er den samme Fortælling om Kvindernes Letsindighed,
om de Indfødtes Drikfældighed, deres u6vikle6e Jordbrug og
deres Lyst til at faa fat paa Redskaber af Jern. Man finder
ikke stort, uden at det har været omtalt af tidligere Reisende,
naar man undtager Samfundsinddelingen, hvorefter Kongen og
hans Slægtninge, Præsterne og de fremragende Krigere eller
Høvdingerne har at underholde sine Undergivne i Tilfælde af
Hungersnød. Vi anser den for at ligne det skotske Clansvæ
sen eller de amerikanske Indianerstammers Forfatning, men
dette er ikke Krusensterns Mening, idet han siger: »Medlem
merne af disse Klubber kjender hverandre paa visse Tegn, der
er tatuerede paa deres Legemer. De, som hører til Kongens
Klub, har en 6 Tommer lang og 4 Tommer bred Firkant paa
Brystet ; der var 26 af dem, og Roberts var blandt dem. Denne
forsikrede mig at han ikke vilde have gaaet ind i Selskabet,
dersom ikke Nøden havde drevet ham, men heri synes der
mig at ligge en Modsigelse, da det ikke alene er saa, at de,
som bliver Medlemmer af et saadant Selskab, er fri for alle
Næringssorger, men Øboerne anser det for en stor Ære at
blive optagne i dem. Jeg antager derfor, at Optagelsen med
fører Tabet af ens fulde Frihed.
Ve6XartlXgningen af lVlariaB Omgivelser op6age
6e3 Navnen Iscnitscnagorl, 6er vel nar et slemt In6lsd, men
forresten er 82a vel deskvttet af 6et omgivende Lan6, at selv
6en neitigste 3torm ikke sZetter 6ens Van6tia6e i sterkere
LevXgelse.
lVtenneskeN6eriet var ve6Xrusensterns Lessg i iul6 (âng
paa 6og forteller Xrusenstern ikke, at nan nar
vatret Vi6ne til 6et. Han dlev meget Herteligt mo6tagen af
Kongen, 6er 6og ikke svntes at nave stor over Bit men
neBkeN6en6e og til an6re af3kvelige I^23ter nengivne solk, og
nan erk^'en6er, at nan vi!6e nave faaet meget gunstige Iôre
stillinger om 6isse Odoere, 6ersom nan ikke nav6e truttet 6e
to nyis klare og upartiske Leretninêr stemte ful6
kommen overens. »Vi nar,« siger kan, »ikke ms6t an6et en6
go6t i vort 3amkvem me 6 ; 6e var alti6 lul6
kommen Nrlige i vor Lvttenan6el og gav 03 3ine Xoko3ns6.
6er, in6en 6e nk )ern af 03. Ir^ngte vi til Ve 6eller Van6,
var 6e 3trakB villige til at n^lpe os, og kun Bêl6ent nav6e vi
<3run6 til at klage over Ivverier, 6er er saa alminnelige paa
alle 6ette stavs Ser. ve var alti6 gla6e og fornsie6e, og
(ô6ne6en svntes at Ivse u 6af 6eres — — ve to
KRUSENSTERN. 213
TuropXere, som vi tral paa Nukahiva, og som havde været

der i flere Aar, var dog begge enige om at erklære, at deres Be
boefe var yderst fordærvede Barbarer og selv Kvinderne liden
skabelige Ménneskeædere i Ordets fuldeste Udstrækning, at
Frygt for vore Vaaben og Haab om Fortjeneste alene afholdt
dem fra at give sine Lidenskaber frit Løb. De beskrev som
Sienvi6ner med megen om3tXn6eligne6 de 3krXkkelige Optrin,
som næsten daglig fandt Sted, . især i Krigstid. De fortalte os,
med hvilket Raseri disse Umennesker falder over deres Bytte,
hugger Hovedet af, suger med en forferdelig Begjærlighed
Blodet ud af en Aabning i Hjerneskallen og derefter holder
sit skrækkelige Maaltid. Jeg vilde i Begyndelsen ikke tro paa
disse Gyseligheder, men de havde begge i flere Aar ikke blot
været Vidner til, men ogsaa Deltagere i disse afskyelige Op
trin. De var hinandens svorne Fiender, og den ene søgte at
sværte den anden, men i dette Punkt stemte de altid overens.
Desuden stemte disse to Europæeres Fortælling med adskilligt,
som vi lagde Mærke til under vart korte Ophold. Nukahiva
nerne bragte os daglig flere Hjerneskaller, deres Vaaben var
allesammen besatte med Håar, de brugte paa sin Vis Menne
skeben som Prydelser paa sine Sager og lod 03 ved Miner
forståa, at Menneskekjød smagte godt.«
Det kan være, at Skildringen er overdreven. Der er stor
Forskjel, og mellem Cooks og Forsters Optimisme og disse to
Europæers Skildringer, hvorved er at mærke, at idetmindste
den ene, en Desertør, kun var lidet agtværdig, og formodentlig
ligger Sandheden i Midten. Forresten har. jo ogsaa vi med
vor nuværende saa vidt fremskredne Civilisation gjennemgaaet
alle Trin paa Stigen ; i 3tenal6eren var vore Sæder ikke bedre
end disse Vildes fra Oceanets Øer, og vi bør derfor ikke gaa
for stærkt i Rette med denne Gren af Menneskeheden, fordi
den ikke nav6e været i3tan6 til at hæve sig til et høiere Stand
punkt. De Kav6e ikke naaet op til at blive et samlet Folk.
IBoleret boende midt i Verdenshavet, var de delte i en Mængde
Smaastammer; de havde hverken mineralske eller andre Hjæl
pekilder, var uden Forbindelse med beslægtede Folk ; de havde
paa Grund af Klimatet ingen store Fornødenheder, de maatte
blive, hvor de var, og havde kun liden Anledning til at øve
Kunst eller Haandværk, og dog maatte den Reisende beundre
deres Tøier, deres Redskaber, deres Baade 0. m. a.
\
/ o «V Den 1 8 Mai 1804 sorlo6 Na6esck6a og Neva Nukahiva

og satte Seil for Sandwich Øerne, hvor det var XruBenBtern3
Hensigt at forsyne sig med ferskt Kjød, hvilket ikke K2v6e
været ham muligt P2a Nukahiva, hvor han kun Kav6e lun6et
syv Svin. Heri blev han dog skuffet. De Indfødte fra Havai
bragte Skibene, der holdt det gaaende underseil langs Syd
vestkysten, kun meget faa Provisioner og vilde ikke sælge dem
uden for Klæde, hvilket Krusenstern var ude al Stand til at
give dem. Han satte derfor straks Kursen over til Xamt-
Bckatka og Japan, ine6enB han 106 Neva blive tilbake utenfor
Landsbyen Karakakua, hvor Kaptein Lisianskoi haabede at
kunne faa ny Forsyning af Proviant. ven 14 Juli løb Na
deschda ind i Peterpaulshavnen, Kamtschatkas Hovedstad.
Her folsvne6e han sig med nye Provisioner og lod Mandska
bet faa den fornødne Hvile. Den 30 August gik han atter
tilsøs.
Under 'laaê og Storm søgte han etter nogle Øer, som
var afsatte paa et Kart, der fandtes ombord paa den af Am
son tagne spanske Gallon, men uden at finde dem. De findes
paa det Kart, der følger med Atlassen til La Billardiéres Reise,
men deres Tilværelse kar været stærkt omtvistet. Derefter
gik hangjennem Van Diemens^Stræde mellem den store
0 Kiusiu og Tanegasima, hvilket Stræde tidligere var mindre
godt alia^t, beli^tiê6e Leliênke6en al Liukiu Serne som
Engelskmændene havde lagt nordenfor Strædet, Franskmæn
6ene alt for langt mod Syd, samt optog Kysten af Landskabet
Sat surna. »Udsigten over denne Del af Satsuma er henri
vende, siger Krusenstern. »Da vi holdt os nær under Kysten,
kunde vi tydelig se alle de maleriske Punkter, den frembød
med stadig Afveksling, eftersom Skibet seilede. Gen bestaar
af en Samling af spidse Toppe, nogle som Pyramider, andre
som Kupler eller Kegler, allesammen i Læ af høiere Fjelde.
Det er ikke blot Naturen, som har udøst sine Rigdomme over
denne 0. Japanesernes Flid har ogsaa gjort sit, og intet kan
sættes ved Siden af det rigt dyrkede Land, man overalt ser.
Det vilde ikke have været saa iøinefaldende, havde det kun
været Dalene, man havde dyrket — det sker i samme Ud
strækning i Europa — men her var alle Høider dyrkede, ikke
blot op til Toppen, men helt ud til Havet, hvor den brune,
mørke Fod ståk bekaêli^t af mod de op6vrke6e Marker og
KRUSENSTERN. 215
Plantningerne paa en ligesaa usædvanlig som tiltrækkende

Maade. Vi saa med Beundring en Alle, der strakte sig langs
Kysten over Bjerg og Dal, saalangt Øiet kunde naa. Der var
med bestemte Mellemrum Lunde, udentvivl bestemte til Hvile
steder for de Vandrere, for hvem denne Vei vistnok var an
lagt. Det er vanskeligt at finde en saadan Omhu for Reisende
som i Japan; thi vi saa lignende Veie ved Nangasaki og
paa Sen Meak Sima.«
Neppe var Krusenstern kommen tilankers i Nangasakis
Havn, før der kom flere »Daimioer« ombord og nedlagde For
bud mod at gaa videre. Russerne var rigtignok vel vidende
om den iapane3ißl<e Kessierinss3 Afspærrings-Politik, men de
haabede, at naar de havde en Gesandt ombord fra Rusland,
fra en saa mægtig Nabo, vilde de blive modtagne paa en
mindre stedende Maade end 3X6vanliss. ve naabe6e oss3aa at
skulde kunne være nogenlunde frie i sine Bevægelser og at
kunne samle Oplysninger om dette saa lidet kjendte Land,
om hvilke det eneste Folk, der havde Adgang til dem, havde
gjort sig det til Regel at tie. De havde imidlertid gjort Reg
ning uden Vært, og de nød endog mindre Frihed end Hollæn
derne, bevogtedes med en endnu mere Baaren6e Mistænkelighed
og behandledes ligefrem som Fanger. Man lod rigtignok Ge
sandten komme iland med et bevæbnet Følge, men Matroserne
maatte ikke engang gaa i en Baad; man omgav Landingsste
det med høie Pallisader og opstillede to Vagtposter for at
afskjære al Adgang til at komme udenfor den snevre Plads.
Man forbød dem endog at skrive hjem over Batavia, forbød
dem alt Samkvem med de hollandske Kapteiner, forbød Ge
sandten at forlade sit Hus; Forbud, det var det eneste Svar,
Japanesernes Ugjæstfrihed gav paa alle Forlangender.
Krusenstern benyttede det lange Ophold til fuldstændig
at reparere og kalfatre sit Skib. Han var næsten færdig der
med, da der blev meldt en fra Keiseren afsendt Mand saa for
nem, at han efter Tolkenes Forklaring vovede at se Keise
rens Fødder.« Denne begyndte med at tilbagevise Czarens
Foræringer under Paaskud af, at Keiseren da vilde blive nødt
til at oversende (ênlorXlinsser med et (êßan6t3kad, og det
var stik imod Landets Skik. Derefter nedlagde han udtrykke
ligt Forbud mod at nosset Skib skulde vise sig i Landets
Havne, og forbød Russerne at kjøbe nogetsomhelet, men paa
samme Tid erklærede han, at man skulde faa alt, hvad man
behøvede til Reparation af Skibet, og at alle hidtil leverede
Levnetsmidler vilde blive betalte af Keiseren. Han spurgte
desuden, om man snart var færdig. Krusenstern forstod Vin
ket og skyndte sig af alle Kræfter.
Man havde visselig ingen Grund til at være fornøiet med
at have ventet Baa længe paa et saadant Svar, helt fra Okto
ber til April, og hvoraf Følgen var, at Hensigten saa lidet var
opnaaet, at intet russisk 31<ib for Fremtiden vil6e kunne lande
i en japanesisk Havn. Japans skinsyge, snevre Politik skulde
endnu holde ud i et halvt Aarhundrede.
Den 17 April lettede Nadeschda og begyndte et paa Ud
bytte rigt Krydstogt. La Pérouse var den eneste, som før
Krusenstern havde beseilet Farvandene mellem Japan og Fast
landet, og Krusenstern søgte derfor at knytte sine lagttagelser
til hans og udfylde de Huller, som den knappe Tid h.avde
hindret hin fra at undersøge med Hensyn til disse Håves Geo
grafi. »Min Plan,* siger han, »var at undersøge Japans Nord
vest- og Sydvestkyst, at bestemme Beliggenheden af Sangar
strædet, hvilket Arrowsmith i the South-Sea Pilot og La
Pérouses Kart giver en Bredde af 100 engelske Mile, medens
Japaneserne kun ansætter den til en hollandsk Mil, at optage
Jesos Vestkyst og for3sê paa op6aêlsen af Sen Karafuto,
der efter et japanesisk Kart paa enkelte nyere Karter var ble
ven afsat mellem Jeso og Sakhalin, og hvis Tilværelse var
nsi3t tvivl3om, at uncler3sê det nye Stræde og kartlægge hele
,"i^ 3aknalin fra Kap (^rillon til Nordenden, hvor jeg, hvis jeg
fandt en god Havn vilde sende en Baad ud for at bestemme
det endnu tvivlsomme Løb mellem Tartariet og Sakhalin, og
saa tilsidst forsøge paa at finde et nyt Løb mellem Kurilérne
nordenfor Boussole Strædet.«
Denne vidtløftige Plan fik Krusenstern i Hovedsagen ud
ført. Kun maatte han opgive Undersøgelsen af Japans Vestkyst
og af Sangarstrædet, saavelsom af det Løb, som mod Nord
danner Enden af Tarakai Kanalen. Disse Ting maatte han
meget mod sin Villie overlade til sine Efterfølgere.
Krusenstern løb ind i Koreastrædet, bestemte Beliggen
heden af Øen Tsusima med en Forskjel af 36' fra La Pé
rouses Bestemmelse, hvilket ogsaa stemmer med Dagelets
KRUSENSTERX.
217
Xorrektionstadeller. Han 3tadfX3tede La Pérouses lakttagelser

af Kompassets svage Misvisning i disse Farvande.
Positionen af Sangarstrædet mellem Nippon og Jeso
var meget usikker. Krusenstern bestemte Beliggenheden af
Kap Sang ar til 41 ° 25' 30" n. B. og 219 ° 46' L. samt af
Kap Nadeschda paa Nordsiden til 41 ° 25' 40" n. B. og
219 ° 50 ' 30" L., hvorefter Bredden blev 9 Kvartmile. La
Pérouse, som ikke havde kartlagt det, havde holdt sig til Hol
lænderen de Vries, som gav det en Bredde af no Kvartmile,
og det var saaledes en vigtig Rettelse. Krusenstern løb ikke
ind gjennem Strædet. Han vilde undersøge Tilværelsen af den
førnævnte 0, Karafuto, Tschoka eller Tschitscha, der
paa et i St. Petersburg 1802 udgivet Kart findes aflagt mellem
Jeso og Sakhalin elter et Kart, som Japaneseren Kodai havde
bragt med til Rusland; han gik videre tNt under Kysten af
Jeso, afiagde de fornemste UuAter og standsede lidt ved Nord
enden af denne 0 i Indløbet til La Pérouse Strædet. Her fik
han af Japaneserne at vide, at Karafuto og Sakhalin var
samme 0.
Den 10 Mai 1805 landede han paa Jeso og blev forundret
ved at finde Aaret saa langt tilbage. Træerne havde endnu
ikke faaet Løfø, og Sneen laa paa flere Steder. Den Reisende
fik Indtrykket as, at man maatte Baa langt nordover som til
Archangel for paa denne Tid af Aaret at rinde en saa streng
Temperatur. Aarsagen hertil skulde først blive oplvst, efterat
man bedre havde lært at kjende Polarstrømmen fra LenrinAZ
strædet sydover langs Kamt3cnatl<a, Xurilerne og Jeso.
Under sit korte Ophold ved Sakhalin fik Krusenstern An
ledning til at iagttage Ainoerne, et Folk, som ingensomhelst
Lighed havde med Japaneserne, idetmindste medj dem, som
Forbindelserne med China havde havt Indflydelse paa, men
som havde beboet Jeso, inden Japaneserne nedsatte sig paa
Øen. » Deres Størrelse, Hdseende, 3proF og I^lXdedra^t, «
siger han, tyder altsammen hen paa, at de har samme Oprin
delse (som Sakhalins Beboere). Herved kan man forklare sig,
at »Castricums« Kaptein ikke kavde fundet La Pérouse Stræ
det og havde indbildt sig i Aniva og i Atkis at være ved den
samme 0. Ainoerne er alle næsten lige høie, 5 ' 2", høist 5'
4". De har en mørk, næsten sort Hudfarve, tykt og tæt
31<^N^ og sort, glat, grovt, bag over Nakken hængende Håar.
Kvinderne er stygge og næsten ligesaa mørke som Mændene;

det sorte Håar hænger dem rundt om Ansigtet, og de har
blaamalede Læber og tatuerede Hænder. Dette i Forbindelse
¦4
Ainoer, efter Krusenstern.
med de smudsige Klæder gjør dem ikke tiltrækkende. Jeg

maa dog give dem den Ros, at de er forstandige og meget
høflige. Det fornemste Træk i Ainoens Karakter er hans
KRUSENSTERN. 219
(ô6mo6iFne6, der viser sig daa6e i hans Ansigtsudtryk og i

hans Handlinger .... Ainoens Klædedragt bestaar i Rege
len af Hundeskind eller Sælskind. Jeg har dog seet flere, der
havde en anden Dragt fullkommen lig Kamtschadalernes »Par
kis« eller en stor Skjorte trukket udenpaa de andre Klæder.
Anivas Beboere havde allesammen Pelskufter og Støvler as
Sælskind, ogsaa Kvinderne.«
Efterat have passeret La Perousestrædet stoppede Xru
3en3tern i Anivabugten paa 3alcnalin. Her var der en 3aa
dan Overflod paa Fisk, at to japanesiske Handelshuse anvendte
over 400 Ainoer til at rense og tørre dem. Man brugte ikke
Garn, men tog Fisken med Haav. Derefter blev Patience
Bai, der kun tildels havde været undersøgt af de Vries, opta
get og den i dens Bund udløbende Elv givet Navnet Neva.
Her forlod Krusenstern Sakhalin for at undersøge de tidligere
kun ufuldkomment kjendte Kuriler og løb den 5 Juni 1805 ind
i Havnen ved Petropavlovsk, hvor han landsatte Gesandten og
hans Følge.
I Juli tog han etterat have passeret Nadeschdastrædet
mellem de to Kurilske Oer Natua og Ratschau atter fat
paa Sakhalins Østkyst ved Kap Patience. Omgivelserne paa
dette Sted var ret vakre med grønne Nsi6er og Smaatræer
samt Krat nede ved Stranden. Det Indre var en ensformig
Række af høie Fjelde. Man gik langs den øde, for Havne
blottede Kyst i dens hele LZenssle til Kap Maria og Elisa
beth. Her fandt man en Landsby paa 37 Huse, den første
man havde seet fra Patience Bai af. Den var ikke beboet as
Ainoer, men af Tartarer, som man kort etter fik at vide.
Siden trængte Krusenstern ind i det Sund, der adskiller
Sakhalin fra Tartariet, men han var ikke kommen fem Kvart
mile ind i det, før Loddet kun angav 6 Favne, hvorfor han
ikke vovede at gaa længere indover, og der blev givet Ordre
til at brase op, medens en Baad blev sendt ud for at under
søge begge Sider af Sundet samt dets Midtrende, indtil den
grundede op til 3 Favne, Baaden havde svær Strøm at kjæmpe
med, hvilket vanskeliggjorde Undersøgelserne. Denne Strøm
antog man ganske rigtig at komme fra Floden Amur, hvis
Munding ikke var langt borte. Krusenstern havde imidlertid
af Kamtschatkas Guvernør faaet det Paalæg at undgaa Ky
sterne as det til China hørende Tartari for ikke at vække denne
Magts Mistanke, og han knnde saaledes ikke gaa videre i Sit

Opdagelsesarbeide. Han gik atter ud mellem Kurilerne og
løb med begge Skibe ind til Petropavlovsk. Her benyttede
Kart over Tartariet og Kurilerne.
han Opholdet til at efterse Skibene og til at istandsætte Grav

mælerne over Clarke, Cooks Efterfølger paa dennes sidste
Reise, og over den franske Astronom Delisle de la Croyére,
KRUSENSTERN. 221
som fulgte med Bering 1741. Under dette sit sidste Ophold
paa dette Sted fik Krusenstern et egenhændigt Brev fra Kei
seren med Udtalelse af hans Tilfredshed med, hvad der var
utrettet, og tillike St. Annaordenen.
Den 4 Oktober 1805 tiltraadte Nadeschda Hjemreisen og
tog Veien af over det Strøg, i hvilket de tvivlsomme Øer
Rica de Plata, Guadalupas, Malabrigos, San Sebastian, Lobos
og San Juan skulde ligge. Xru3en3tern ian6t -Serne Farallon
fra Ansons Kart, hvilke nu fører Navnet St. Alexander, St.
Augustin og Volcanc)3, en S^ruppe 3sn6enfor Lonin 3ima.
verefter gik han gjennem Formosa Kanalen og anlcre6e den
21 November ved Macao. Her blev han overrasket ved ikke
at træffe Neva, der havde faaet Ordre til fra Kadjak at bringe
en Ladning Pelsværk, for hvilken man skulde kjøbe chinesiske
Varer.
Macao viste den Reisende Synet af falden Storhed. »Man
ser der,« siges der i Beretningen, » store Pladse omgivne as
prægtige Bygninger med smukke Gaardsrum og Haver, men
de staar for Størstedelen tomme, og Antallet af portugisiske
Beboere var meget lidet. De fornemste Bygninger benyttedes
as Ne6lemmerne af de hollandske og engelske »Iôêr«
Macao har omtrent 15,000 Indbyggere. Deraf er Størsteparten
dw'ne3ere, og med Dn6taêlBe af Præster og blunke ser man
sjelden en Europæer i Gaderne. »Vi har flere Præster end
Soldater, « sagde en af Nacao3 Borgere til mig, og dette var
bogstavelig sandt; der er kun en Besætning af 150 Nand og
blandt dem ikke en eneste Europæer, men kun Mestitser fra
Nacao og (-oa. rêiierikke alle ofticerer er Europæere, og
det vil med en saa svag Besætning være vanskeligt at forsvare
fire store Forter. Stedets Svaghed tillader de af Naturen ufor
skammede Chinesere at dynge den ene Fornærmelse ovenpaa
den anden. «
va var ifZerd med at lette, kom Neva den z
vecemder. Xru3en3tern med den op til 'vVkampoa, livor
3kindladninên dlev 3olFt med kordel, do^ fsr3t elter en
NXN^de liindrinêr, 3om Kan 3 faste, men imsdekommende
OptrZeden overvandt, tildel med Li3tand af enFelBke X)«dmNnd.
ven 9 lêdruar lettede deê Iârtsier 0^ to^ Veien A'en / %010
nem 3unda3trXdet. Lortenfor dnr!BtmaB IBland blev Iârwierne
3kilte fra nverandre under en storm 0^ tral ikke atter 3am-
men før ved Reisens Slutning. Den 29 April ankrede Na

deschda ved 3t. Helena efter 56 Dages Reise fra Sundastrædet
og 79 fra Macao. »Jeg kjender intet mere passende Stoppe
sted, til at tåge sig en Hvile paa,« siger Krusenstern. » Reden
er meget god og bekvemmere end baade Tafelbaien og Simons
baien ved Kap. Adgangen er let, naar man blot holder sig
under Landet, og for at komme ud, behøver man kun at lette,
da er man straks paa det aabne Hav. Her er Forraad af alle
Slags og især udmærkede Grønsager. Paa kortere Tid end
tre Dage er man forsynet med alt, hvad man behøver.
Krusenstern forlod Øen den 4 Mai, tog Veien mellem
Shetland og Ørknøerne for at undgaa de franske Krydsere i
Kanalen og naaede den 7 August heldigt frem til Kronstadt.
Krusensterns Reise kan vel ikke i Vigtighed sammenlig
nes med Cooks eller La Pérouses; han har ikke gjort store
Opdagelser, men den har dog sit ikke übetydelige Vaerd. Han
har stadfæstet og berigtiget sine Forgjængeres og derved gjort
det samme som de fleste af det 19de Aarhundredes Reisende,
nemlig benyttet Videnskabens Fremskridt til at fuldstændig
gjøre tidligere Arbeider.
Krusenstern havde paa Reisen havt en Søn af den be

kjendte Skuespildigter Kotzebue med sig. Den unge Otto
von Kotzebue var da Kadet, men fik snart Ansættelse som
Løitnant, og som saadan fik han i 181 Kommandoen over en
nv Brig, «Rurik^ med 27 Mands Besætning og armeret med
to Kanoner. Den var udrustet af Grev Romanzoff og skulde
benyttes til Undersøkelse af de mindst kjendte Grupper af
Australias 6er samt til et Forsøg paa at trænge ind i Ishavet.
Kotzebue forlod Kronstadts Havn den 15 Juli 181 5, stop.
pede i Kjøbenhavn% og Plymouth, havde en lang Reise og gik
den 22 Januar 18^6 rundt Kap Hoorn ind i det Stille Hav.
Efter et kort Ophold i den chileniske Havn Talcahuano gik
han videre, saa den 26 Marts den øde Klippeholme Sal as
v Gomez og satte Kurs for Paaskeøen, hvor han haabede at
blive ligesaa vel modtaget som sine Forgjængere Cook og La
Perouse, men neppe V2r Russerne komne iland blandt en Flok,
som falbød Frugter og Rødder, førend Tyverierne begyndte
med en 3aa6an I^rXkke6, at de M22tte Five Ild og u6en Op-
KOTZEBUES FØRSTE REISE. 23
hold skynde sig ombord for at undgaa den Hagl af Stene,

hvormed de Indfødte overdængede dem. Den eneste lagtta
gelse, de fik Tid til at gjøre, var, at de store Stenbilleder,
Cook og La Perouse havde seet, maalt og aftegnet, var styr
tede overende.
Den 1 6 April kom han til 3cnoutenB kundes, som han
gav Navnet Doubtful (tvivlsom) paa Grund af den Forskjel,
der var mellem hans og de ældre Observationer. latter Kot
zebue, ligger den paa 14 ° 15' s. B og 138° 47' v. L. Dagen
efter opdagedes den übeboede Romanzoff 0, der fik sit
Navn efter Ekspeditionens Ophavsmand, Sp i rid off med en
IâAun i Midten, de In6f«6te3 Ura, cierelter den lange GrNkke
Vliegen Eyland og den ikke meget kortere Xru3en
stern*). Den 28 var Skibet paa det Sted, hvor Lauman3»>
erne skulde ligge; de var ikke til at finde, og formodentlig
falder denne Gruppe sammen med en af de allerede besøgte.
Efterat have forladt den farlige Paumotugruppe, styrede
Kotzebue for en Gruppe, som Sever havde seet i 1 788 og givet
Navnet Penrhyn. Kotzebue bestemte Bredden til 909 0 i' 35"
S. og Længden til 1 57 ° 44' 32" V. for Midtpunktet af den
Paumotu-Øerne lignende Gruppe, der er meget lav, men be
boet. Ved Synet af Skibet stødte en anselig Flaade af Kanoer
fra Land. De Indfødte havde Palmegrene i Hænderne og led
sagede Takten af Aaretagene med en melankolsk Sang fra en
Mængde 3truder. For at un6âa Overfald 106 Xotxedue alle
Piroger lægge til paa den ene Side af Skibet, og Handelen
begyndte straks ved Hjælp af et Toug. Øboernes eneste Han
delsvare var Fiskekroge af Pérlemoder, som de byttede med
Jernstumper. De havde intet andet paa sig end et Forklæde,
men var vel3kadte og saa krigerske ud. De var allerede fra
først af støiende og ophidsede, men antog snart en truende
Holdning. De lagde ikke Skjul paa sine Tyverier, og vilde
man tåge det stjaalne fra dem, tog de svært paa Vei, svingede
Lanserne over Hovedet, udstødte frygtelige Skraal og syntes
at opmuntre hverandre til Angreb. va Kotzebue antog det
for at være paatide at standse disse fiendtlige Ytringer, lod
nan et Gevær affyre med løst Xrudt. I samme Øieblik var
) Disse Øer anføres nu paa Karterne med de Indfødtes Navne. Hundeøen

er kukapulca, Konianeotil' "lilcei, de to si63te liairoa og Tikahau.
alle Xanoer tomme; 6e lorBl<lNl<l<e6e VesNtninêr Kav6e alle

som en kastet sig i Våndet. Kort efter dukkede en Mængde
Hoveder op, og bagefter blev de mere stilfærdige. Spiger og
Virkningen af et Geværskud.
Jernstumper var de meget begjærlige efter. Kotzebue sam

menligner dem med Nukahivas Beboere. De tatuerer sig ikke
men har overalt store Ar efter Snit. De havde en besynderlig
KOTZEBUES FØRSTE REISE.
225
Skik, som man endnu ikke havde lagt Mærke til paa Syd
havsøerne; de fleste havde meget lange Negle, og Høvdingerne
paa Pirogerne havde dem al to til tre Tommers Længde.
Der laa 36 Baade med en Besætning af 360 Mand om
kring Skibet. Med Ruriks svage Besætning ansaa Kotzebue
det for uklogt at gaa iland, og han gik derfor videre uden at
have kunnet samle nærmere Opivsninêr om disse vilde og
krigerske Øboere.
Kursen blev nu sat for Kamtschatka. Underveis op
dagedes den 21 Mai to ved et Koralrev forbundne Øgrupper, t/G
der fik Navnene Kutusoff, og Suvaroff. Kotzebue bestemte
deres Beliggenhed og foresatte sig at anløbe dem paa Hjem
veien. De Indfødte nærmede sig Rurik paa lette hurtige Piro
ger, men vovede trods alle Russernes Opmuntringer ikke at
gaa ombord. De betragtede Skibet med Forbauselse, talte
meget livligt med hverandre og saa opvakte ud. De kastede
Pandanusfrugter og XolcosNQ66er op paa Dækket. De Kav6e
glatte, sorte Håar pyntede med no^le Blomster, og med sine
Halsprydelser, sine fra Beltet af nedhængende Matteklæder
saavelsom ved sit aabne, behagelige Udtryk ståk disse til
Marshall-Gruppen hørende Øboere fordelagtigt af mod Bebo
erne af Penrhyn.
Den 19 Juni løb Rurik ind til Ny Archangelsk, og
man tilbragte der fire Uger med separation af Skibet. Den
15 Juli gik Kotzebue atter underseil og landede fem Dage
efter paa Beringsøen, hvis Nordende de3temte3 til at ligge pâ
55° 17 ' 18" n. B. og 194 °6' 37 "v. L.
Beboerne af denne 0 havde ligesom Beboerne af den
amerikanske Kyst XlZe6er af 3NlBlcin6 og I^valrostarme, og
deres Spydodder var dannede af disse Dyrs Tænder. De levede
af Hval- og Sælkjød, som de gjemte i Jordkjældere. Husene
var af Skind og stinkede afskyeligt af harsk Tran. Baadene
var ogsaa af Skind, og de havde Slæder trukne af Hunde. De
havde en egen Maade at hilse paa; man gnider Næserne mod
hverandre og stryger sig derefter med Haanden over Maven,
ret som om man kavde spist en god Li6. Skal man vise sig
rigtig opmærksom, spytter man i Haanden og gnideciSpyttet
i Ansigtet paa sin Ven.
Kotzebue gik atter over til den amerikanske Kyst, opda
gede Tschischmareff Lutten, Gen Sarytscheff og der
fordens Opdagelseshistorie. 111. J 5
%
x
efter en dyb Bugt som tidligere havde været ukjendt. I Bun

den af den haabede nan at finde en Kanal, der kunde føre ham
ud i Ishavet, men blev skuffet. Han gav Bugten sit eget
Navn og Odden ved Indløbet Navn efter Krusenstern. Ved
Vinterens Begyndelse gik han til Unalaschka, som blev an
løbet den 6 September, derfra til St. Francisco, hvor han
blev liggende i nogle Dage, og siden til Sandwich-Øerne,
hvor der blev foretaget vigtige Opmaalingsarbeider og samlet
endel mærkelige Oplysninger om Beboerne.
Fra denne Øgruppe satte Kotzebue Kursen til de nogle
Maaneder før opdagede Øer Suvaroff og Kutusoff. Den
ftq:. i Januar 1817 3aa han Oen Miadi, der fik Navnet Nytaars
0e n. Fire Dage ester op6aê6e3 en li.Xlcl<e smaa, lave, skov
klædte Ver omîvne al et Rev, som man navcie meget van
skeligt for at finde et Løb i. De Indfødte flygtede, da de saa
Løitnant Schischmareff, men kom snart tilbage raabende »Ai
dara« (Ven). Officeren gjentog Ordet og gav dem nogle
Spiger, istedetfor hvilke Russerne fik deres Halsbaand og de
Blomster, hvormed de havde pyntet sig. Denne venskabelige
Udveksling af Foræringer bevægede Resten af Øboerne til at
vise sig, og saalænge Russerne blev ved denne Gruppe, her
skede den hjerteligste Forstaaelse mellem dem og de kun med
det allertarveligste forsynede Øboere. En af de Indfødte ved
Navn Rarik sluttede sig især til Russerne og fortalte dem, at
hans 0 ne6 Ot di a, hvilket ogsaa var Navnet paa hele den
Kjæde af Lagunøer, hvortil den hørte. For at vise 3in Er
kjendtlighed gav Kotzebue dem en Hane og en Høne Bamt
anlagde en Have, som blev tilsaaet med forskjellige Slags
Frø, der som han haabede vilde vokse og modnes, men her
ved glemte han at tåge Rotterne med i Beregning; der vrim
lede af dem, og de ødelagde hans Plantninger.
Den 6 Februar gik Kotzebue igjen ud tilsøs efterat have
givet Gruppen Navnet Romanzoff og af en Høvding ved
Navn Langediak at have faaet nøiagtige Oplysninger, der viste,
at den tyndt befolkede Gruppe var en Dannelse af forholdsvis
ung Alder.
Dagen efter maatte en Gruppe af 1 5 Øer, paa hvilke man
kun fandt 3 Mennesker, lade sit Navn Eregup forandre til
Tschitschakoff. Derefter opdagedes Kaven-Rækken, hvor
Kotzebue blev særdeles hjertelig modtaget af Høvdingen eller
KOTZEBUES FØRSTE REISE.
27
»Tamon.« Alle skulde hædre de nyankomne, enkelte ved

Taushed, ligesom den Dronning, hvem Etiketten forbød at
besvare al til hende rettet Tale, andre ved at danse, raabe
Det indre af et Hus paa Radak, efter Kotzebue.
eller synge, hvorunder man ofte hørte Navnet »Totabu« (Kot

zebue) blive gjentaget. Høvdingen selv kom ombord til
Kotzebue og bar ham iland paa sine egne Skuldre, da Baaden

ikke kunde komme helt ind til Stranden.
Paa Aur-Gruppen saa man blandt den Flok af Indfødte,
som kom ombord, to, der paa Grund af Ansigtsformen og
Tatueringen lod til at være fremmede. Den ene af dem, der
hed Kadu, syntes Kotzebue isærdeleshed godt om og gav ham
nogle Jernstumper, men blev forundret over, at han ikke viste
sig saa fornøiet over dem som hans Kammerater. Senere ud
paa Aftenen fik han imidlertid Grunden at vide. Da nemlig
de Indfødte forlod Skibet, bad Kadu ham paa det indstæn
digste om at maatte faa Lov til at blive med Rurik og ikke
mere forlade dem, noget som Kotzebue dog kun ugjerne tillod.
»Kadu,« fortæller han, »vendte sig til Kammeraterne, som
biede paa ham i deres Kanoer, og forklarede dem, at han
vilde blive ombord. Disse blev forundrede og søgte forgjæves
at faa nam til at forandre sin Beslutning. Tilsidst gik hans
Iân63M2n6 I^6ok hen til nam, talte længe og alvorligt med
ham og forsøgte, da han ikke var til at rokke, at bruge Magt,
men Kadu stødte ham med Voldsomhed fra sig og Pirogerne
seilede bort. Han tilbragte Natten ved min Side særdeles
henrykt over sin Beslutning og over den Ære at kunne faa
sove i Nærheden af Skibets Tamon.«
Han var født paa Juli, en af Carolinerne i over 300 Miles
Afstand fra den Gruppe, nan nu beboede, og var med Edok
og to andre af sine Landsmænd bleven overfaldt af en vold
som Storm, da de var ude paa Fiskeri. I *otte« Maaneder
havde disse elendige drevet om paa et snart stille, snart op
rørt Hav. De havde havt Fisk nok, men Tørsten havde været
en skrækkelig Plage ; de havde hjulpet sig med Regnvand og
været meget sparsomme paa det, men naar det slåp op, havde
de ingen anden Udvei end at dukke tilbunds for ved Hjælp af
en med en Prop forsynet Kokosnød at faa noget af det mindre
salte Bundvand. Da de fik se Aur, var de saa medtagne, at
hverken Synet af Landet eller Tanken om den forestaaende
Befrielse var istand til at vække dem af den Sløvhed, der
Kav6e detaêt dem. Aurs Beboere vil6e have dræbt dem, da
de fik se de Jernsager, de havde i Pirogen, men Tamonen
havde taget dem i Beskyttelse. Der var forløbet tre Aar
siden denne Begivenhed og Carolinerne havde paa Grund af
deres overlegns Kundskaber erhvervet en vis Indflydelse over
5
KOTZEBUES FØRSTE REISE. 229
sine nye Vorter, Da Rurik viste sig, var Kadu inde i Sko
ven langt fra Kysten, men der blev straks sendt Bud elter
ham, da han an3aae3 for en vidtbereist Mand, der maaske
kunde fortolle, dva6 det var for Slags Uhyre, som nærmede
sig Sen. Kadu havde før seet europæiske Skibe og overtalte
sine Venner til at komme dem imøde oss mqdtage dem ven
skabeligt.
Dette var Kadus Hændelser. Han blev ombord paa Rurik
og var ved de senere Opdagelser Russerne til stor Nytte ved
Samkvemmet med de Indfødte. Klædt i en gul Kappe og
med en rød Hue paa Hovedet som en Galeislave saa nan fra
sin Høide ned paa sine gamle Venner og lod som han ikke
kjendte dem. Da en ærværdig gammel Mand med et langt
bølgende Skjæg ved Navn Tigedien kom ombord, paatog Kadu
sig at forklare sine Iân63MNn6 Brugen og Nytten af alt, nva6
der fandtes ombord, og som mangen Europæer ds6e6e han
paa sine ufuldstændige Kundskaber med en urokkelig Selv
tillid og fandt Svar paa alle Spørgsmaal. va han blev ud
spurgt angaaende en liden Daase, af hvilken en Matros tog et
sort Pulver og stoppede i sine Næsebor, diskede han op med
de besynderligste Fabler, og for at stadfæste sin Fortælling
bragte han Daasen op til Næsen, men kastede den straks
fra sig og gav sig til at nyse og skrige saa stærkt, at hans
forskrækkede Venner flygtede til alle Kanter, men da Krisen
var over, forstod han dog at anvende den til sin Fordel.
Kadu gav ogsaa Kotzebue endel nærmere Oplysninger om
den af Russerne i en hel Maaned undersøgte Gruppe. Alle
Ser stod under en fælleds Tamon, der hed Lamary, og de
Indfødte kalder dem Radak. Dumont d'Urville gav dem
nogle Aar efter Navnet Marshalls Ser. Efter Kadu laa der
længere mod Vest og parallel med dem en anden Række af
lignende Lagunøer og Rev, der kaldtes Ra l i k. Denne Række fik
Kotzebue ikke Tid til at un6er3»ê; han 3tvre6e nordover og
naaede den 24 April Unalaschka, hvor han reparerede de
alvorlige Havarier, Rurik havde faaet i et Par svære Storme.
verefter tog dan »Lai6arer« eller 3kin6daa6e ombord tillike
med 15 Glenter, der var vante til 3eila63en i Polarhavene, og
begyndte paa en Undersøgelse af Beringsstrædet. Ligefra
Passagen omkring Kap Hoorn led Kotzebue imidlertid af alvor
lige Brystsmerter; han var bleven kastet overbord af en svær
Bræksø Oss re66e6es kun derved, at han fik fat i et Toug.

Hans Tilstand blev nu saa slem, at han efter den 10 Juli at
have anløbet St. Lorentsøen maatte opgive alle videre Under
søgelser paa denne Kant.
/e/7 Den 1 Oktober havde man et kort Ophold paa Sandwich-
Øerne for at faa Frø og Husdyr, og i Slutningen afMaaneden
ssik man ilan6 paa ot6ia under de mest levende Glædesytrin
ger fra Befolkningens Side. De blev især glade i nogle Katte,
der skulde tjene dem til Beskyttelse mod Rotterne, der pla
gede dem paa alslags Vis og ødelagde deres Plantager. Kadus
Tilbagekomst blev feiret med Fester, og Russerne overlod
ham endel Redskaber og Vaaben, hvilket gjorde ham til den
rigeste Mand paa Øerne.
Den 4 November forlod Kotzebue Radak-Øerne efterat
have opdaget Legiep Gruppen. Ved Guaham, en af Mari
anerne blev nan liggende til Slutningen af Maaneden. Der
efter opholdt han sig i nogle Uger i Manila og fik herved en
Mængde Efterretninger om Philippinerne, hvilke vi senere hen
skal komme tilbage til. Ved Kap havde man svære Storme.
n/9 Den 3 August 181 8 kastede Rurik Anker paa Nevaen lige
udenfor Grev Romanzoffs Palads.
De tre Aar, man havde tilbragt paa Reisen, var ikke ble
ven spildte af de kjække Sømænd. ve havde tiltrods for
deres Faatallighed og deres Skibs mindre stærke Bygning vo
vet sig ud paa stormende Have og ind mellem ukjendte Øer,
u63at sig for Polens Is og for Iroperne3 brændende Hede.
De havde gjort vigtige Opdagelser, men af endnu større Betyd
ning var de Rettelser, de havde gjort i Karterne. ve havde
med sig 2500 Planter, hvoraf over Tredieparten nye, havde
samlet en Masse Oplysninger om de besøgte Folkeslags Sprog,
Ethnografi, Religion og Sæder. vet var en rig Høst og et
godt Bevis saavel paa Førerens Dygtighed og Kundskaber som
paa Mandskabets Iver og Kraft.
Da derfor den russiske Regjering i 1823 besluttede at
sende en Styrke til Kamtschatka for at gjøre en Ende paa
Smugleriet i dets Besiddelser i Nordvest-Amerika, fik Kotze
jDue^Kommandoen over det for Ekspeditionen bestemte Skib,
Fregatten »Predpriatj,« hvorhos man gav ham fuld Frihed til
selv at vælge den Vei, han fandt mest hensigtsmæssig baade
for Udreisen og for Hjemreisen. Han havde udført sin første
KOTZEBUES ANDEN REISE. 231
Jordomseiling som Kadet ombord hos Krusenstern og fik nu

dennes ældste Søn med sig. Ogsaa Marineministeren, Møller,
lod nam faa sin Søn med. Dette viser, hvilken lilli6 man
havde til ham.
Den 15 Augustj[_B^ lsd man ud fra Kronstadt, anløb
derefter Rio Janeiro l>g passerede den 15 Januar 1824 Kap /5^
Hoorn, nvorefter Kursen blev sat for Paumotu Øerne. Her
op6a3e6eB Gen rre^pnaye og kartlagdes Øerne Araktschejeff,
Romanzoff, Carlshoff og Palliser. Den 14 Marts kastede man
Anker paa Mata vis Red ved Taiti.
Siden Cooks Ophold paa denne 0 var der foregaaet en
fuldstændig Omvæltning i Beboernes 3X6er og Liv. I Aaret
1799 havde Missionærer nedsat sig paa Øen, hvor de blev
boende i IO Aar uden at bevirke en eneste Omvendelse og
beklageligt nok uden at kunne erhverve sig Befolkningens
Agtelse og Tillid. Tilsidst blev de paa Qrun6 al de Urolig
heder, som hjemsøgte Øen paa den Tid, nødte til at flygte til
Eimeo og andre Øer af Gruppen. Her havde deres Bestræ
belser Held med sig, og i 181 7 kaldte Kongen af Taiti, Po
mare, Missionærerne tilbage, gav dem et Stykke Land ved
Matavi og lod sig døbe. Hans Eksempel blev snart fulgt al
en stor Del af de Indfødte. Dette vidste Kotzebue, men han
havde ikke ventet at nn6e europ2eiBke 3X6er og Skikke i
fuldt Brug.
Da Russernes Ankomst var bleven meldt med et Kanon
skud, kom der en Baad ud fra Kysten med taitisk F lag, og
en Lods bragte med megen Dygtighed Fregatten md til An
kerpladsen. Dagen efter var en Søndag, og Russerne blev,
da de kom iland, meget overraskede over den Ro og Stilhed,
der herskede over hele Øen. Den dlev kun afbrudt af Lyden
af religiøse Sange fra de Indfødtes Hytter. Der var bleven
bygget en net, simpel Kirke i Form af en aflang Firkant dæk
ket med Rør og med en lang og bred Alle af Kokostræer
foran. Den var fyldt af en opmærksom og an6N^tlF Forsam
ling, Mændene paa den ene Side, Xvin6erne paa den anden,
alle med Salmebøger i Hænderne. De nyomvendtes Sang
blandede sig ofte med Missionærernes, men der var desværre
mere god Villie at opdage erßSands for musikalsk Harmoni.
Øboernes Fromhed var virkelig opbyggelig, men disse
besynderlige troendes Dragt var alt andet end skikket til at
vække Alvor. En sort Kjole eller en engelsk Uniformsfrak

var alt hvad nogle af dem havde paa sig, medens andre ikke
Kav6e andet end en Vest, en Skjorte eller 'et Par Benklæder.
*
\
I'aiti.
De rigeste bar Kapper af Tøi, men ingen hverken rig eller

fattig havde Sko og Strømper; dette ansaa de for aldeles
unyttige Sager. Kvindernes Dragt var ligesaa grotesk. Enkelte
Xoi^LULZ ANDEN REISE.
23
havde som Dragt et hvidt eller stribet Mandslinned, andre

intet andet end et Stykke Tøi. Høvdingernes Koner havde
tildels Kjoler af farvede I^sier og ingenting forresten, men
saa havde de allesammen europæiske Hatte paa Hovedet.
Om Mandagen fandt en vigtig Begivenhed Sted, nemlig
den kongelige Families Besøg ombord hos Kotzebue. De høie
Personer anførtes af en Ceremonimester, en Slags Nar, hvis
hele Klædedragt bestod af en rød Vest, men ved Siden 6eraf
var han tatueret nedover Benene, 32a det 32a ud som et Par
stribede Bukser, og paa Ryggen havde han en med megen
Nøiagtighed inddelt Kvartcirkel. Med megen Alvor gjorde
han en hel Del Hop og Krumspring ved Siden af alleslags
andre Fagter. Den lille Kong Pomare 111 326 paa Regent
indens Arm, og ved Siden af denne gik hans Søster, et smukt
ungt Pigebarn paa en halv Snes Aar. Den kongelige Prins
var klædt paa europæisk ligesom sine Landsmænd, men med
bart Hoved som alle de andre. Efter indstændig Anmodning
af Taitis Stormænd lod Kotzebue gjøre et Par Støvler til ham
til Brug paa hans Kroningsdag. Der var stor Glæde og stor
Misundelse over enhver Übetydelighed, Hoffets Damer fik, og
især lcappeckes man om at laa fat i en Stump usette dresser.
Det var ikke nok med, at de tilstedeværende Damer sloges om
dem ; de ulykkelige, som ikke var tilstede ombord, havde sendt
deres NZeno! med anselige Foræringer af Frugter og Svin for
derfor at faa lidt af det kostbare Stof, Bom i deres Sine
havde ligesaa stor Værdi som Diamanter i NuropXerin6erne3.
Kotzebues Ophold i dette underlige Land, hvor Civilisa
tion og Barbari gik Side om Side, vårede i ti Dage. Derefter
gik han til Samoa-Gruppen, der var kleven slemt vervetet
elter Nederlaget paa La Pérouses Folk.
Der var stor Iôr3l<êl mellem disse Odoere og Taitis
Befolkning. De var vilde, voldsomme og mistroiske. De Ind
fødte paa Øen Rosa vovede neppe at gaa ombord paa Fre
gatten, men da en af dem saa en Matros med blottet Arm,
kunde han ikke undlade med et ligesaa talende som vildt Ud
trvlc at till<ên6eîve sin Lyst til at fortære et 322 fast og
vistnok velsmagende Kjød. Det vårede ikke længe, førend
deres Paatrængenhed voksede med Antallet af Pirogerne ,*
man maatte tilsidst banke dem med Baadshagerne for at holde
dem fra sig, og Fregatten seilede videre, idet den lod Øbo
ernes skrøbelige Fartøier blive tilbage efter sig.
Oiolava, Plata og Pola, der hører til. den samme
Gruppe, saa man blot under Forbiseilingen, og Kotzebue satte
Kursen for Radak, hvor han paa sin første Reise var bleven
modtaget med saamegen Venlighed. Ved Synet at det store
3liib blev imidlertid Sboerne bange, trængte sig ned i Kano
erne eller fiygtede til det indre, medens en lang Række af
dem nærmede sig Stranden med Palmegrene i Hænderne for
at anraabe om Fred. Da Kotzebue saa dette, skyndte han
sig ned i en Baad tilligemed Doktoren, Escholtz, og lod
Folkene ro saa hurtigt som muligt ind mod Land, medens
han raabte »Totabu aidara!« (Kotzebue, Ven). Herved frem
bragtes en øieblikkelig Forandring. Den bønfaldende Stilling
liêoverfor Russerne forvan6le6eB til Glædesraab og Venskabs
ytringer. Nogle skyndte sig frem for at møde Russerne,
andre løb afsted for at underrette sine Landsmænd om Kotze
bues Ankomst.
Denne hørte med Glæde, at Kadu endnu levede paa Aur,
hvor han havde tilkjøbt sig Lamaris Beskyttelse med Halv
delen af sin Rigdom. Af alle de Dyr, som Kotzebue havde
bragt til Otdia, var der endnu kun nogle Katte ilive, men de
var bleven vilde og havde paa langt nær ikke været istand
til at ma^te den uhyre Mængde Rotter, som huserede paa
Øen. Kotzebue blev nogle Dage hos sine Venner, der under
holdt ham med dramatiske Forestillinger, og gik derefter til
Legiep Gruppen, der ikke var bleven fuldstændig undersøgt
paa hans første Reise. Herfra vilde kan gaa til Ralik, men
der blev Htv^t Veir, og kan maatte fortsætte Reisen til Kamt
y*34-. schatka, hvor Mandskabet fik den fornødne Hvile fra 7 Juni
til 20 Juli. Derefter gik han atter ud og kastede den 7 August
Anker ved Ny/_Archangelsk paa den amerikanske Kyst. Her
laa imidlertid den Fregat, som Predpriatj skulde afløse, og
da den ikke skulde forlade Stedet før den I Marts næste Aar,
benyttede Xotêkue sig af Nellemti6en til at gjøre et Besøg
paa Sandwiclvøerne, hvor han kastede Anker ved Vaihu iJDe
cember 1824.
Havnen Rono Ruru eller Honolulu er den bedste paa
Øgruppen; den besøgtes allerede af en Mængde Skibe, og
Øen Vaihu var allerede i Begreb med at afløse Havai som
Gruppens fornemste 0. Byen saa allerede halv europæisk ud;

der var kommen Stenhuse istedetfor de tidligere Hytter, regel
mæssige Gader med Butiker, Kafeer og meget søgte Drikke
vareudsalg for Matroserne paa de Hvalfangere og Pelshandlere,
som anløb Stedet, desuden et med Kanoner besat Fort foru
den andre mindre fremragende Tegn paa Beboernes hurtige
Overgang fra sine oprindelige Skikke til europæisk Civilisation.
Det var dog ikke blot paa Sandwich-Øerne, men næsten over
alt paa Australias Øer, at saadanne Forandringer var foregaa
ede i det halve Aarhundrede, som var forløbet siden deres
Opdagelse.
»Den Hande! med Pelsværk,« siger Desborough Cooley,
»som foregaar fra Amerikas Nordvestkyst, har frembragt for
bausende Omvæltninger paa Sandwich-Øerne, hvis Beliggenhed
gjør dem til et fordelagtigt Stoppested for de 3kide, som er
de3k^Nstige6e i denne Handel. De Handlende havde for Skik
at overvintre, reparere og proviantere sine skibe paa disse
Øer. Naar Sommeren kom, vendte de tilbage til den ameri
kanske Kyst for at komplettere sine Ladninger. De Indfødte
forlangte som Betaling, for hvad de leverede, Redskaber af
Jern, men især Geværer, og uden at tænke paa Følgerne,
skyndte Handelsmændene sig med at opfylde deres Ønsker.
Ildvaaden og Ammunition var de mest 3sgte Vvttemidler, og
Øboerne fik dem i Mængde. Herved blev de snart frygtelige
for deres Gjæster; de oemZegtigede sig flere mindre skide og
viste i Begyndelsen en Kraft, der var parret med Vildhed,
men tillige en mærkelig Evne til at antage mildere Sæder.
Netop da, saaledes som det pleier at gaa, naar større Vegi
venheder forestaar, opstod Kameamea, der allerede ved
Cooks sidste ulykkelige LeB«g paa Oerne kavde gjort sig be
mærket, antog Kongetitelen og underlagde sig i Spidsen for
en Hær paa 16,000 Mand de omliggende Ger. Han kavde
store Planer fore med sine Erobringer, erkjendte Europæernes
Overlegenned og Batte 3in 3toltned i at etterligne 3em.«
Allerede 1796, da Lrougkton de3sgte Serne, 3endte kan Lud'
til denne og forlangte 3alut for 3ig. I 181 7 Bkulde kan elter
3igende kave en paa 7<XX) Nand devZednede med <ê
vairer og deridlandt mind3t 50 TuropXere. KHmeamea var
degvndt med Drad og I^3urp2tion, men endte med at vinde
3ine I7ndel3aatter3 Xja^rligked og Leundring. De ansaa kam
M
for et mere end menneskeligt Væsen og sørgede over hans

Død med en større Oprigtighed, end man ialmindelighed træf
fer ved en afdød Herskers Baare.«
Saaledes stod Sagerne, da den russiske Ekspedition kom
til Vaihu. Den unge Konge, Rio-Rio var i England med sin
Gemalinde, og Riget styredes af Dronning-Moderen Kahu-
Manu. Kotzebue aflagde under dennes og Førsteministerens
I^ravNrel3e — de var i Besøg paa en anden 0 — et Besøg
hos en anden af Kameameas Hustruer.
» Værelset, « siger han, »var paa europæisk Vis møbleret
med Stole, Borde og Speile. Gulvet var dækket med smukke
Tepper, paa hvilke Nomohana havde strakt sig. Hun lod til
ikke at være over 40 Aar, var 5 Fod 8 Tommer høi og sik
kerlig 4 Iô6 om Livet. Hen6e3 Icui3orte Håar var omhyg
gelig opbundet øverst paa det kuglerunde Hoved. Næsen var
flad, Læberne fremstaaende ; hun var ikke vakker, men havde
dog et tiltrækkende, behageligt Ydre.« Den «gode Dames
huskede at have seet Kotzebue for ti Aar siden og modtog
ham med megen Venlighed, men hun kunde ikke tale om sin
Mand uden at faa Taarer i Øinene, og hendes Sorg syntes
ikke at være paataget. For altid at have hans Dødsdag for
Øinene, havde hun paa sin Arm ganske simpelt ladet tatuere
6 Mai 1 8 19. Hun var kristen og som Størstedelen af Befolk
ningen oprigtig i sin Kristendom. Hun tog Kotzebue med i
Kirken, der var en simpel og rummelig Bygning, men ikke
saa overfyldt som paa Taiti. Nomohana lod til at være meget
forstandig ; hun kunde læse, men var især ivrig til at skrive,
til at øve den Kunst, der samler de fraværende. For paa en
gang at give Kotzebue et Bevis paa sin Hengivenhed og et
Vidnesbyrd om sine Kundskaber, sendte hun ham med et Bud
et Brev, som hun havde været flere Uger om at faa istand.
De andre Damer vi!6e ikke staa tilbage, og Kotzebue fik saa
mange Epistler fra dem, at han blev rent overvældet og ikke
havde andet Raad end at lette, hvilket han ogsaa efter kort
Tids Forløb gjorde.
Før sin Afreise modtog han imidlertid et Besøg ombord
af Dronning Nomohana. Hun var klædt i sin Stadsdragt, en
prægtig ferskenfarvet Silkekjole med brede sorte Besætninger,
men den var gjort for en europæisk Talje og følgelig baade
for kort og for trang. Man saa derfor ogsaa hendes uhyre
Fødder i et Par svære Mandfolkesko og en god Del as de

tykke og nøgne brune Lægge, der saa ud som Stolperne i et
Rækværk. Et Halsbaand af gule og røde Fjær og en Krands
af naturlige Blomster i Forening med en italiensk Straahat
med kunstige Blomster satte Kronen paa dette prægtige og
latterlige 'loilet. Hun besaa og lod sig forklare alting om
bord, men blev tilsidst træt og gik ind i Chefskahytten, hvor
et overflødigt Maaltid var bleven anrettet. Her lod hun sig
falde ned paa en Sofa, men den var for svag og gik istykker
under en saa majestætisk Vægt, der vistnok ogsaa havde sin
Andel i hendes Ophøielse.
Herfra vendte Kotzebue tilbage til Ny Archangelsk, hvor
han blev til den 30 Juli 1825. Deretter gik han atter tildage j^T-r
til Sandwich Øerne, hvorhen Admiral Lvron nogen Tid ifor
veien havde bragt Kongens og Dronningens Iîg. Landet var
roligt og gik stadigt frem i Velvære. M3BionXrerne3 In6tlv
delse var bleven befæstet, og den nye Konges op6ragei3e var
bleven betroet Missionæren Bingham. Indbyggerne var bleven
meget rørte over den Ære, England havde vist deres afdøde
Herskeres Levninger, og den Dag syntes at være nær, da de
Indfødtes Sæder vilde blive fuldkommen europæiske.
Kotzebue tog endel Proviant ombord fra Vaihu og gik
derefter til Radak, undersøgte Øerne Pescadores de nord
ligste i XM6en, opdagede den nærliggende Gruppe Escholtz
og stoppede den 15 Oktober ved Guahanf. Den 23 Januar &Zb
1826 forlod han Manila efter flere Maaneders Ophold, i hvil
ken Tid det hyppige Samkvem med de Indfødte gav ham rig
Anledning til at forøge Kundskaberne om Philippinernes Geo
grafi og Naturhistorie. Der var netop da kommen en ny
Guvernør til Øerne med en betydelig Troppestyrke og derved
var Kolonisternes Forsøg paa at gjøre sig uafhængige af Spa
nien bleven fuldkommen dæmpet. Den 10 Juli 1826 lsd Fre
gatten ind til Kronstadt efter tre Aars Reise, paa hvilken
Amerikas Nordvestkyst, Aleuterne, Kamtschatka, Okhotsker
havet var bleven besøgt, en stor Del af Radak-Kjæden bleven
omhyggelig kartlagt, og nye Efterretninger bleven samlede om
de paa Australias Øgrupper foregaaede Forandringer. Ved
Chamissos og Escholtz Iver og Utrættelighed var der
bleven samlet en uhyre Masse naturhistorisk Material, og den
/2 / < «A TO-n lovf /\4t4nt <b*Us*vS
sidste kunde beskrive over 2000 Dyr samt give mærkelige

Oplysninger om Koraldannelserne paa Sydhavsøerne.
Den engelske Regjering havde med stor Iver kastet sig

over Løsningen at det 322 længe opstillede Spørgsmaal, Nørd
ves^Passagen. Medens Parry og Franklin tillands og tilsøs
gjorde Forsøg paa at naa frem til Beringsstrædet, fik Kaptein
Frederick William Bee£h£>L Ordre til gjennem dette
Stræde at trænge frem 3aa langt som muli^t langs Nordkysten
af Amerika for derved at komme de førnævrite Reisende til
hjælp, naar de udmattede af Savn og Anstrengelser naaede
frem. Med Skibet »Blossom« forlod Beechey Spithead den
ff 2, s iQ_Mai iB2g, provianterede i Rio Janeiro og gik rundt Kap
Hoorn den 26 September. Efter et kort Ophold i Chile be-
søgte han Paaske-Øen, hvor de samme Træk som havde beteg
net Kotzebues Ophold gjentog sig, i Begyndelsen en enthu
siastisk Modtagelse fra de Indfødtes Side, idet de naaede
Skibet svømmende eller med sine Piroger bragte sin Øs übe
tydelige Produkter, men saa, naar Engelskmændene kom iland,
de samme Angreb med Stokke og Stene, der maatte vises til
bage med Geværskud.
Den 4 December opdagede Beechey en fuldstændig skov
klædt 0. Det var den da meget omtalte 0, paa hvilken man
havde fundet Efterkommere af Oprørerne fra »Bounty,« som
havde landet paa dette Sted efter en Begivenhed, der mod
Slutningen af forrige Aarhundrede havde 3at den offentlige
Mening i England i stærk Bevægelse.
I Aaret 1781 havde Løitnant Bligh, en af de Offkerer
der havde udmærket sig under Cooks Kommando, faaet Befa
lingen over »Bounty« for med den at gaa til Taiti og der
hente Brødfrugttræer, som skulde bringes til Antillerne. Han
var gaaet rundt Kap Hoorn og havde anløbet Kysten af Tas
manien samt derefter fra Nomuka, en af Tonga-Øerne og i
Bugten ve<j^Matavai faaet Brødfrugttræer ombord. Hidtil var
alt gaaet godt, og Reisen lod til at ville faa et heldigt Udfald,
men (^nefen3 Luner Baavel3om hans raa og bydende Op førsel -
havde opirret næsten hele Besætningen mod ham, og der blev
stiftet en Sammensværgelse, der brød ud i Opstand i Nærhe
* "7VAc.su" tv*
* */ |-uu JCIKiU
BEECHEYS REISE. PITCAIRN". 239
den af Tofua den 28 April om Morgenen før Solopgang.

Bligh blev overrumplet og bunden, inden han fik Tid til at
forsvare sig, og i det blotte Linned bragt op paa Dækket,
hvor der blev holdt et Slags Ret under Forsæde af Løitnant
Fletcher Christian. Med atten Mand, der blev ham tro,
maatte han gaa ned i en Baad, fik lidt Proviant og blev der
elter sorla6t midt ude paa det aadne Hav. Etterat have lidt
frx^teii^t al Hunger og Tørst og etter med Nød og Neppe at
have undgaaet at blive spist al de Indfødte paa Tofua samt
udstaaet svære Storme, lykkedes det ham at naa Timor, hvor >
han fandt en hjertelig Modtagelse.
»Jeg lod Folkene gaa iland,« fortæller han, »men flere as
dem var neppe istand til at slæbe sig frem. Vi var ikke andet
end Skind og Ben, fulde af Såar, og vore Klæder hang i
Filler, men vor (^lZe6e var 52a 3tNrk, at vi fNi6te 'laarer,
medens Timors Beboere stod og detra^te6e os i I'au3ke6 og
med Udtryk paa engang af Skræk, Forbauselse og Medliden
hed. Saaledes hjalp Forsynet os at overvinde alle Ulykker
og Vanskeligheder paa vor farlige Reise. «
Den havde ogsaa været farlig nok; den havde varet i 41
Dage, havde gaaet over ukjendte Farvande i en aaben Baad
uden tilstrækkelig Proviant og under uhørte Lidelser. De
havde tilbagelagt over 1500 Mile og havde kun at beklage
'ladet af en Matros, som lige i Begyndelsen var bleven dræbt
af de Indfødte paa Tofua.
opr»rerne3 Historie er mXrkeli^, og man kan al den
uddrage mere end en Lærdom. De satte Seil for Taiti, hvor
det ørkesløse Liv trak dem hen, og hvor de, som havde været
mindre virksomme ved Mytteriet, blev tilbake. Christian var
gaaet underseil med otte Mand, der havde besluttet at følge
ham, ti Indfødte fra Taiti og Tubuai samt en halv Snes Taiti
erinder. Siden havde man ikke hørt noget om dem.
De som var bleven tilbage paa Taiti var i 1791 bleven
tagne til Fanger af Kaptein Edwards paa » Pandora, « som
den engelske Regjering havde sendt ud for at søge efter Op
rørerne og bringe dem tilbage til England. Pandora strandede
i Enterprize-Kanalen, hvorved 4 af Oprørerne og 35 Matroser
omkom, og af de 10, der kom til England med de skibbrudne
fra Pandora, blev kun tre dødsdømte. Der gik tyve Aar hen,
>f fcu, sU, </c^v./a^ coi^, C

in6en man tik oplvBning om dnri3tjan3 og nan3 Xammerater3

3kjebne.
I Aaret 1808 blev Pi tea ir n anløbet af et amerikansk
Koffardiskib, som der vilde komplettere sin Ladning af Sæl
skind. Kapteinen antog Øen for übeboet og blev høilig over
rasket ved at blive bordet af en Pirog med tre unge farvede,
som talte godt engelsk. Høilig forundret herover havde Kap
teinen gjort dem flere Spørgsmaal og erfaret, at deres Fader
havde tjent under Bligh. Dennes eventyrlige Reise var da
kjendt af alle og havde tjent til at forkorte mangen Stund
ombord i Skibe af alle Nationer. Amerikaneren vilde derfor
søge nærmere Oplysninger, idet Fortællingen om de forsvundne
Oprsrere fra Lountv 6ukke6e op i hans Sind. Han gik iland
og traf en Engelskmand ved Navn Smith, der havde hørt til
Besætningen paa Bounty. Af ham fik han følgende Beretning :
Da man havde forladt Taiti, satte Christian Seil for Pit
cairn, hvis ensomme Beliggenhed søndenfor Paumotugruppen
og udenfor det almindelige Farvand havde faldt ham i Øinene.
Efterat have bragt Provianten iland og taget alt bort, som
kunde være til Nytte, var 3kibet bleven brændt ikke blot for
at lade ethvert Spor af det forsvinde, men ogsaa for at afskjære
alle Forsøg paa at flygte. I Begyndelsen havde man, da man
fandt Moraier, frygtet for at Øen skulde være beboet, men
blev snart overbevist om, at det ikke var Tilfældet. Man
byggede Hytter og begyndte at dyrke Jorden ; men Engelsk
mændene vilde bruge de Vilde, de havde faaet med, som Sla
ver. Det gik dog iet Par Aar uden alvorlige Stridigheder,
men da havde de Indfødte dannet en Sammensværgelse mod
de hvide. Den blev dog aabenbaret af en Taitierinde, og de
to Hovedmænd maatte bøde med Livet. Endnu to Aar gik
hen i Fred, men da brød en ny Sammensværgelse ud, hvorved
fem af Engelskmændene, 6eriblan6t Christian blev dræbte.
Paa den anden Side blev de overlevende Taitiere dræbte af
Kvinderne, som havde fattet Kjærlighed til Engelskmændene.
Opdagelsen af en Plante, hvoraf man kunde lave et Slags
Brændevin, blev Aarsag til den ene al de nre tilbageblevnes
Død, den anden blev dræbt af sine Kammerater, den tredie
døde al Sygdom, og tilsidst var kun Smith tilbage. Han
antog Navnet Adams og blev Hersker over en Befolkning af
10 Koner og 19 Børn, hvoraf de ældste var 7 til 8 Aar.
PITCAIRN.
241
Denne Mand nav6e be^vn^t at tænke over sine Udskei

elser, og angrende havde han besluttet at opf^lê en I?a6er3,
en 11X3t3 og en Iêrsi<er3 klister liêoversor denne eienôrn
Landsbyen paa Pitcairn.
meliê Befolkning. Ved I^.etsXr6iFne6 og Fasthed forstod han

at vinde en stor Indflydelse over dem. Det var en ganske
egen Lærer, han havde i sin Ungdom overtraadt alle guddom-
melige Love, intet havde været helligt for ham, og nu forma

nede han til Gudfrygtighed, Kjærlighed og Samdrægtighed,
stiftede ordentlige Ægteskaber mellem de forskjellige Fami
liers Børn, og det lille Samfund trivedes under den saa sildigt
omvendtes baade faste og milde Styrelse.
Saaledes fandt Beechey Kolonien pa^__Pitc_ainiv da han
landede. Han blev venlig modtaget af en Befolkning, hvis
Fromhed mindede om Guldalderen og blev der i otte Dage.
Landsbyen bestod af velbyggede, renslige Hytter omgivne af
Pandanus og Kokosplantninger. Jorden var veldyrket og ledede
af Adams havde Beboerne med beundringsværdig Dygtighed
gjort sig de fornødne Redskaber. De var for Størsteparten
tækkelige og velskabte og saa ud til at være meget kraftige.
Efter Pitcairn anløb Beechey Øerne Crescent, Gambier,
Hood, Clermont-Tonnere, Serles, Whitsunday, Queen Charlotte,
Tehai og Spydbærernes 0, som alle hører til Paumotu, og
tilsidst en 0, som han gav Navnet Byam-Martin. Her traf
han en Vild ved Navn Tuvari, som var bleven drevet derhen
af Storm. Han var reist ud fra Anaa med 1 50 af sine Lands
mænd for at hylde Kong Pomare 111 ved hans Tronbestigelse,
men var af vestlige Vinde bleven forslaaet langt ud af sin
Kurs. Derefter havde de havt omløbende Vinde, og Proviant
mangelen blev saa stor, at man maatte spise Ligene af dem
som døde. Oerefter var han kommen til Øen Barrow midt
iblandt de lave Øer, havde faaet endel Proviant og saa igjen
gaaet tilsøs, men kort efter blev hans Pirog knust ved Byam
Martin, og han havde maattet blive paa denne 0. Beechey
gav efter for hans Bønner og tog ham ombord med hans
Kone og Børn for at bringe ham til Taiti. Dagen efter ind
traf en Begivenhed, som man kun sjelden hører om undtagen
i Romaner. Beechey havde nemlig stoppet ved Heiu, og her
traf "luvari sin Broder, som forlængst havde antaget ham for
død. Efter de første Glædesudbrud satte begge Brødre sig
ned Haand i Haand for ømt og alvorligt at fortælle hverandre
sine Hændelser.
m<o Beechey forlod Heiu den 10 Februar, optog Øerne Mel
ville og Croker og kastede den 18^ Anker ved Tait[, hvor han
havde vanskeligt for at skaffe sig Proviant, da de Indfødte nu
forlangte gode cdileni3l<e Dollars og europNiske Klæder, og
der ombord paa Blossom var fuldstændig Mangel paa disse
BEECHEY.
243
Sager. Kapteinen blev ekter et Besøg af Regentinden indbudt

til en Aftenunderholdning, der gaves til hans Ære i den kon
gelige Bolig, men da Engelskmændene kom, laa hele Hoffet
og sov. Dronningen havde aldeles glemt sin In6dv6eiße og
var gaaet tidligere til Hvile end sædvanligt. Hun modtog
dog derfor ikke sine Gjæster med mindre Venlighed og fik,
trods Missionærernes strenge Forbud, et Udet vareparti ißtan6.
Dog maatte Festen foregaa i al Stilhed, for at intet skulde
blive hørt af Politiagenten, som holdt Vagt nede ved Stranden.
Heraf kan man bedømme den Frihed, som Missionæren Prit
chard gav Taitis fornemste Personer. Hvorledes maatte For
holdet da være ligeoverfor de Indfødtes Masse?
Den 3 April aflagde den unge Konge et Besøg til Lee
chey, der i Admiralitetets Navn forærede ham et udmærket
Jagtgevær. Det gjensidige Forhold var overmaade hjerteligt,
og den Indflydelse, de engelske Missionærer havde forstaaet
at skaffe sig, blev en6nu større paa (^run6 af den Forekom
menhed og det Venskab Blossoms Officerspersonale gav dem
gjentagne Beviser paa.
Efterat have forladt Taiti, naaede Beechey den 26 April
Sandwich-Øerne, hvor han blev en halv Snes Dage og derefter
satte Seil for Behringsstrædet og Polarhavet. Hans Ordre lød
paa, at han skulde trænge frem langs Kysten af Amerika, 3aa
langt som Isen tillod. Beechey stoppede i Xotêdue soun6,
der var yderst øde og afskrækkende, og hvor han havde flere
Sammenkomster med de Indfødte, men ikke fik nogensomhelst
Oplysning om Franklin og hans Følge. Siden sendte han en
dækket Baad ud under Løitnant El son, men denne kunde
ikke komme forbi Kap Barrow paa 71 ° 23 ' n. B. og maatte
vende tilbage til Blossom, der af Isen blev tvungen til at gaa
Jtilbage__gjennem Strædet den 13 Oktober under Xlarveir og
stærk Frost. Vintertiden blev benyttet til at aflægge et Besøg
i Havnen San-Francisco, hvorfra man paanyt gik til Sandwich-
Øerne og den 25 Januar_iB3.7 ankrede ved Honolulu, som tak m
ket være de Styrendes dygtige og liberale Politik havde taget
et betydeligt Opsving. Husenes Antal var bleven forøget, og
Byen fik et mere og mere civiliceret Udseende. Havnen be
søgtes af et stort Antal engelske og amerikanske Skibe. Lan
det havde faaet en egen Handelsflaade nvoridlan6t 5 Brigger
og 8 Skonnerter. Jorddyrkningen var i en blomstrende Til-
Btand ; Xaffe, 'lke og Xrvdderplanter dvrkede3 i 3tor I7d3tr2ek

ning^ og man kavde degvridt at udnvtte de 3kove at Lukker
r«r, 3om fandteB paa Gerne.
/*3J Efter i at have stoppet i Mundingen af Canton-
Floden gik Beechey til Liu-Kiu Øerne mellem Japan og
Formosa og derfra til Bonin-Sima, hvor der ikke fandtes
andre Dyr end store grønne Skilpadder. Derefter gik han
atter nordover, men de atmosfæriske Forhold var ikke gun
stige, og han kom ikke længere end til 70 ° 40' n. B. Her
nedlagde han et Forraad af Proviant og Klæder samt InBtruk
tioner for det Tilfælde, at det skulde lykkes Parry eller Frank
lin at naa derhen. Efterat have holdt det gaaende til den 6
Oktober, besluttede han skjønt ugjerne at gaa tilbage til Eng
land, stoppede ved Monterey, San Francisco, San Blås og
Valparaiso, gik rundt Kap Hoorn, ankrede i Rio Janeiro og
ankom til Spithead den 21 Oktober.
Vi skal nu gaa over til den af den rjjssiske Kaptein

Liitke kommanderede Ekspedition, hvilken har givet et bety
deligt Udbytte, og er bleven meget vel beskrevet. De to
Ski be »Senjavin<f og » Møller « var to i Rusland byggede Laste
korvetter og gode Søfartøier, men det sidste var en slet Seiler,
hvilket foraarsagede, at begge Skibe næsten hele Reisen igjen
nem var skilte fra hverandre. Liitke førte Kommandoen paa
Senjavin, Staniukowitsch paa Møller.
/^/) Begge Skibe lettede fra Kronstadt den 1 September 1828,
stoppede i Kjøbenhavn og i Portsmouth, hvor man gjorde
Indkjøb af fysiske og astronomiske Instrumenter, men allerede
ved Udløbet af Kanalen blev de skilte ad. Senjavin, som vi
fornemmelig skal følge, stoppede ved Teneriffa, hvor den ven
tede at finde sin Ledsager. Øen var netop fra 4 til 8 Novem
ber bleven hjemsøgt af en forfærdelig Orkan. Tre Skibe var
gaaede under paa selve Reden ved sta Cruz, to andre var
drevne iland og knuste ; Regnen havde fiydt i Strømme og
Vandløbene havde ødelagt Haver, Gjærder, Bygninger og
næsten fuldstændigt flere Plantager, saagodtsom tilintetgjort et
af korterne, en Mængde Huse i Byen og gjort flere Gader
LUTKE 245
übrugbare. Flere hundrede Mennesker var omkomne, og Ska

den ansloges til flere Millioner Piastre.
I Januar traf begge Skibe sammen i Rio Janeiro og derfra
fulgtes de ad til Kap Hoorn, hvor de som sædvanligt traf (/ny
/i
Storm og Taage, der atter skilte dem ad. Senjavin fortsatte
derfra Reisen til Conception. »Den 15 Marts,« siger Liitke,
» skulde vi efter vort Bestik ikke være mere end 8 Mile fra
Kysten, men Taagen var saa tyk, at vi ikke kunde 3e den.
Om Natten klarnede det op, og ved Daggry saa vi et übe
skrivelig storartet Syn. Andernes takkede Kjæde med sine
spidse Toppe laa foran os skarpt afte^ne6e paa den klare diaa
Himmel og belyste af Solens første Straaler. Jeg vil ikke
forøge Tallet af dem, som forgjæves har forsøgt paa at sætte
andre ind i sine Følelser ved Synet af en saadan Natur ; de er
ligesaa übeskrivelige som det storartede Syn selv. Den Far
veveksling, som den opgaaende Sol frembragte paa Himmelen
og Skyerne, var af en übeskrivelig Skjønhed, men til vor store
Sorg vårede dette Syn som alt andet^storartet^J Nature^ ikke
længe. Efterhvert som Solen steg høiere, syntes de uhyre
Masser at synke, og tilsidst forsvandt de aldeles. « Liitke fandt
ikke Conception at stemme overens med de Beskrivelser, tid
ligere Reisende havde gi vet over Stedet; han havde endnu
ikke glemt Rio Janeiros Omgivelser og fandt Kysten temmelig
tør. Dog forekom Beboerne ham under hans korte Opkol6
at være mere forekommende og civiliserede end den samme
Klasse i andre Lande.
Da Liitke kom til Valp_araiso, tral han Møller, som var i
Begreb med at gaa underseil til Kamtschatka. Besætningerne
tog Afsked med hverandre, og begge Skibe tog fra nu af hver
sin Vei.
ossicererne3 og Naturforskernes første Udflugt Fik til de
berømte »Quebradas.« »Det er,« siger vor Reisende, Fjeld
kløfter, der saa at sige er dækkede med smaa Hytter, i hvilke
Størstedelen af Valparaisos Befolkning bor. Den tættest be
boede af disse Quebradas er den, som ligger paa Sydostkanten
af Staden. Den i Dagen fremtrædende Granit danner et solid
Underlag for Husene og beskytter dem mod den ødelæggende
Virkning 2f Jordskjælvene. Samferdselen mellem Boligerne
foregaar paa snevre Stier u6en li.«ekvXrk langs Iêl6Bi6erne,
og her klatrer de legende Børn om aldeles som Gemser. Der
findes kun faa ordentlige Huse oss di33e tilhører fremmede. Til dem
er der ført Trapper op, men en saadan Forholdsregel anser Chi
lenerne for en unyttig Overflødighed. Det er et ganske eget
Syn saaledes at se Tegltage og Palmekroner under sine Fød
der samt Døre og Haver amfitheatralsk liggende over sig.
Jeg fulgte i Begyndelsen de Herrer Naturforskere, men de førte
mig snart hen til et Sted, hvor jeg hverken kunde komme
frem eller tilbage. Jeg vendte om med en af mine Officerer
og lod dem blive tilbage med Ønsket om at de maatte komme
helskindede hjem. Hvad mig selv angaar, ventede jeg at skulle
have knækket Halsen mange Gange, inden jeg kom ned.
Ved Tilbagekomsten fra en trættende Udflugt i nogle
Miles Afstand fra Valparai3o blev vore Sømænd meget over
raskede, da en Patrulje standsede dem og trods alle Indsigelser
tvang dem til at stige af Hestene og gaa videre tilfods. »Det
var nemlig Skjærthorsdag,« siger Liitke,« og fra denne Dag
til Paaskeaften er det under svær Mulkt forbudt at ride, danse,
spille paa nogetslags Instrument, ja endog at gaa med Hat
paa Hovedet. Alle Forretninger, alt Arbeide, alslags Fornøi
elser er strengelig forbudne i dette Tidsrum. Den Høide midt
i Byen, paa hvilken Theatret ligger, bliver omdannet til et
Golgatha. Indenfor et Rækværk opstilles et stort Kors med
dnri3tuBdille6et og omkring dette en Mængde Vokslys og
Blomster samt Billeder af knælende Kvinder forestillende vor
Frelsers Lidelsesvidner. Herhen begiver fromme Sjæle sig for
at aftvætte sine Synder ved Bønner. Jeg saa dog kun Syn
derinder, ikke en eneste Synder. ve fleste var vistnok ganske
sikre paa Himmelens Naade ; thi de spøgte, lo og koketterede,
naar de kom, kastede sig for et Øieblik paa Knæ og gik der
efter videre leende og spøgende som før.«
Intolerants og Overtro møder den fremmede for hvert
Skridt, og de er vel skikkede til at vZekke alvorlige Følelser.
Han beklager at maatte se saamegen Kraft oss Rigdom paa
Hjælpekilder, der bedre kunde udnyttes til Folkets moralske
og materielle Udvikling, blive bortødslet paa uafladelige Revo
lutioner.
Liitke fandt ikke Valparaiso at svare til sit Navn »Para
disdalen.« Skåldede, forrevne Høider med dybe Kløfter og en
sandig Slette, paa hvilken Byen ligger, saavelsom de høie
Andes-Toppe i Baggrunden er heller ikke egentlig talt skik
LUTKE 247
kede til at gjøre Landskabet til et Eden. Sporene elter det

frygtelige Jordskjælv i 1823 var endnu ikke lolsvun6ne, og
man saa store Strækninger med Ruiner.
Parti fra Nordvestkysten al Amerika.
Den 15 April gik Skibet underseil til Ny_Archangelsk, f /£l a \

som naaedes den 24 Juni efter en Seilads, hvorom SéTlkke /£-,{«£
er noget at bemærke. De fornødne separationer elter ti Æ
Maaneders Seilads og Udskibningen af de for Kompagniet

bestemte Forraad opholdt Lutke i fem Uger i 3itkaLussten.
Denne Del af Amerikas Kyst er vild, men malerisk. Høie,
indtil Toppen med mørke Skove dækkede Fjelde danner Bag
grunden. Ved Indløbet til Bugten Ugget den nu udbrændte
Vulkan Mount Edgecombe, 2800 Fod høi, og naar man løber
ind, møder man en Labyrinth af Øer, bag hvilke Byen Ny
Archangelsk ligger med sit Fort, sine Taarne og sin Kirke,
kun bestaaende af en Husrække med Haver, et Hospital og
en Tømmerplads samt udenfor Palissaderne af en stor Landsby
af Kolosche-Indianere. Befolkningen, 800 Mennesker, bestaar
af Russer og af Kreoler fra Aleuterne, hvoraf tre Ottendepar
ter er i Kompagniets Tjeneste. Denne Befolkning er dog
meget vekslende; om Sommeren er alle ude paa Jagt, og neppe
er de komne hjem om Vinteren, før Fiskerierne. begynder.
Stedet frembyder ikke mange Afvekslinger; det er i Sandhed
et af de kjedsommeligste Opholdssteder man kan tænke sig,
et øde oss over al Beskrivelse trist Sted, hvor Aarstiden med
Undtagelse af tre Snemaaneder hele Aaret igjennem mere lig
ner Høsten end nogen anden Aarstid. Det kan endda gaa an
for den Reisende, for den som kun bliver der en kort Tid,
men den bosiddende maa være en ren Filosof eller kun tænke
paa Maden for ikke at gaa tilgrunde. Handelen med Kalifor
nien, med de Indfødte og med fremmede Skibe er temmelig
vigtig. De Skindvarer som Kompagniets Jægere, Aleuterne,
leverer, er af Oter, Bæver, Ræv og Suslik. De fisker Hvalros,'
Sæl, Hval og efter Aarstiden Sild, Torsk, Laks, Flyndre, Lake,
Åbor og »Tsukh> en Art Muslingskaller, der findes paa Dron
ning Charlottes Øer og benyttedes af Kompagniet i Omsæt
ningen med Amerikanerne. Disse synes mellem 40 °og6o °
n. B. at høre til samme Stamme, forsaavidt man kan slutte af
det v6re Udseende, al Skikke, Levesæt og Sprog.
Koloscherne paa Sitka antager som Stamfader en Mand
med Navnet Elkh, der havde en Ravn til Beskytter, og som
er alle Tings Ophav. Det er værd at lægge Mærke til, at
ogsaa Kadjakerne, som er Eskimoer, lader Ravnen spille en
stor Rolle i sine Sagn. Hos Koloscherne finder man efter
Lutke Sagn om en Syndflod og flere, der har nogen Lighed
med de græske Myther. Deres Religion er blot Schamanisme.
De kjender intet høieste Væsen, men tror paa onde Aander
LUTKE
249
og paa sine I>ol6mNn6, der kan forudsige tilkommende Ting

og helbrede Sygdomme, og hvis Stilling er arvelig. De tror
paa en udødelig Sjæl, men Høvdingens Sjæl har intet Sam
kvem med de lavere stilledes; Slaverne bliver o^3aa ekter
Døden Slaver, og der er saaledes lidet trøsteligt i deres Tro.
Regjeringsformen er patriarkalsk. De er delte i Stammer,
der likesom i Resten af Amerika har til Sindbillede og som
oftest til Navn et Dyr : Ulven, Ravnen, Bjørnen, Ørnen o. s. v.
Deres Slaver er Krigsfanger og behandles slet. Deres Herrer
har Ret over Liv og Død, og ved forskjellige Leiligheder,
saasom ved en Høvdings Død, ofrer man dem, som ikke kan
bruges til noget, forsaavidt som man ikke giver dem fri. Ko
loscnerne er mistenkelige, underfundige, grusomme og hævn
gjerrige, akkurat som deres Naboer de andre Stammer^. De
er udholdende og tapre, men dovne og lader alt indre Arbeide
blive udført af Kvinderne. Polygamiet er i Brug blandt dem.
Fra Sitka styrede Liitke til Øen Unjja^chka, hvor
Iluluk er det fornemste Sted, men det har ikke tiere^Ledoere
end 12 Russer og 10 Aleuter af begge Kjøn. Naar man ikke
tåger Hensyn til den fuldstændige Mangel paa Skov, hvorfor
Beboerne maa samle Drivtømmer og blandt dette ofte finder
hele Stammer af Cypres, Kamfertræ og af et Træ, hvis Ved
lugter som Roser, er denne 0 intet übehageligt Opholdssted.
Der er u6mZerke6e Græsgange, og man har med Held forsøgt
Kvægavl. Forøvigt havde Ræveøernes*) Beboerne, da Liitke
var der, NXBten sul6BtXn6i^ antaêt russiske 3Ze6er og Klæde
dragt, og de var allesammen kristne. Aleuterne er godmo
dige, kjække og flinke Folk, og Havet er deres rette Element.
Fra 1826 af var Øen bleven hjemsøgte af flere Askefald, der
havde gjort stor Skade og i Uai 1827 havde der aabnet sig
et nyt ildsprudende Krater paa Vulkanen Tschitschaldinsk.
Efter sine Instruktioner skulde Liitke undersøge Øen St.
Matthjeus, som Cook havde givet Navnet Gore Island.
Kysterne blev heldigt og fuldstændigt optagne, men om øens
Natur forresten fik man ingen Oplysninger, da det ikke var
muligt at lande paa nogen Kant. Efterat man var bleven
færdig hermed indfandt Vinteren sig med sine sædvanlige Led
sagere, Storm og Taage, saa at man maatte opgive Tanken
)
7
om at gaa til Beringsstrædet. Liitke gik derfor til Kamt

schatka, anløb underveis Lerin^ên og blev tre Dage i Petro
pavlovsk for at losse medbragte Varer og gjøre sig istand til
Vintertogtet, der efter Instruktionerne skulde gjælde Caroli
nerne. _Han besluttede først at gaa til Ualan, som var bleven
besøgt af Duperrey, og som havde en sikker Havn, i hvil
ken han kunde anstille sine Pendel-Observationer. Underveis
søgte nan forgjæves efter Øen Colunas paa 26 ° 9 ' n. B. og
128 v. L. saavelsom efter Dexter og St. Bartholomæus.
Derimod fandt han Koralgruppen Brown, der var bleven
opdaget 1794 af Engelskmanden Butler. Den 4 December
fik han Ualan isigte.
Lige fra første Øieblik af var Forholdet til de Indfødte
udmærket, og de gjorde et særdeles godt Indtryk paa Rus
serne. Flere af dem kom ud i Piroger, gik uden Betænkelig
hed ombord og blev der Natten over, medens Skibet endnu
var underseil. Det kostede nogen Vanskelighed at komme ind
i Havnen la Coquille, hvor Liitke opstillede sit Observatorium
paa den lille 0 Matariial ligesom Duperrey før ham, og herfra
dreves Omsætningerne med de Indfødte, hvis Godmodighed og
Fredsommelighed ikke fornægtede sig selv et Øieblik. Det var
nok at brænde en Pirog og holde et Par Høvdinger tilbage
for at laa 'lvverierne til at holde op. »Vi kan med Glæde
bevidne,« siger Liitke, »at der under vort treugers Ophold paa
Ualan ikke blev udgydt en eneste Draabe Blod, og at vi har
kunnet forlade disse gode Øboere uden at give dem andre
Tanker om vore Ildvaaben end den, de før havde, at de nemlig
blot var bestemte til at dræbe Fugle. Jeg ved ikke, om man
har noget lignende Eksempel fra Øerne i Sydhavet. «
Efterat nave forladt Ualan søgte Liitke forgjæves efter
Mulgraves Øer, som Krusenstern havde angivet paa sit Kart,
men opdagede snart en stor, al Koralrev omgivet 0, som bar
Navnet Painipet eller Puinipet. Store smukke Piroger med
en Besætning af 140 Mand og mindre, i hvilke der kun var
et Par Mand, omgav straks Skibet, men de havde et vildt og
trodsigt Udseende med Øine underløbne al Blod, støiede, sang
og dansede under truende Gebærder og var kun med Møie at
formåa til at komme ombord. Vi holdt os i nogen Afstand
fra øen, som det vilde have været umuligt at lande paa uden
at komme til Kamp, da de In6f»6te under et Forsøg med en
LUTKE 251
af Baadene omringede denne og kun trak sig tilbake paa

Grund af Folkenes kjække Holdning og efter Kanonskud fra
Skibet.
Beboer af Ualan, efter Duperrey.
Liitke anvendte alt for kort Tid paa Undersøgelsen as

Senjavin Gruppen, som han kaldte de as ham opdagede
Øer, og fik derfor heller ingen ordentlige Oplysninger om de
In6ss6te, 6er elter kam ikke k»rte til Bamme som

Leboere, men 3narere 106 til at vlere ?apuaer. Veres nZer-
meste Stamfrænder lever da paa^Ny Irland, som ikke ligger
længere fra dem end 700 Xvartmile.
verelter 3s^te Lutke, u6en at nn6e 6en, Sen 3t.
men lan6t Xoral^ruppen 1. 03 Valientes eller 3even lg
lan6B, op6aêt 1775 af3p2niolen Iêlipe I'nom3on, 6erelter
yy Mortlock Gruppen, Torres' Lugullos, hvis Indbyggere lignede
Ualans. Han gik iland paa den største af dem og fandt den
som en ren Have af Kokospalmer og Brødfrugttræer. Bebo
erne var til en vis Grad civiliserede. De forstod at benytte
Pisangens og Kokospalmens Trevler til Vævning ligesom Be
boerne af Ualan og Puinipet og deres Fiskeredskaber var
udmærkede, især en Art Tiner af Bambusrør, der lod Fisken
slippe let ind men ikke ud. De havde ogsaa Garn i Form af
Poser samt Liner og Harpuner. Deres Piroger, paa hvilke de til
bringer de tre Fjerdeparter af deres Liv, syntes at passe udmær
ket til deres Brug. De største, hvis Bygning koster dem uen
delig Møie, og som opbevares i Baadskur, var 26 Fod lange,
2\ brede og 4 dybe. De forsynes med Udliggere, over hvilke
der er et Dæk. De nar desuden en liden Hytte paa 4 Fod i
Firkant til Opbevaring af Provianten. Disse Piroger har et
trekantet Seil af Matter forfærdigede af Palmeblade og med
to Ræer. For at gaa over Stag lader man Seilet falde og
sætter den hængende Mast over mod den anden Boug, skifter
Halser og lader Pirogen gaa videre med den anden Ende
foran.
Derfra kom Lutke til Na mol uk Gruppen, hvis Beboere
li^ne6e de sore^22en6e Grupper, nvorelter han godtgjorde, at
Øen Hogoleu, der var bleven beskrevet af Duperrey, varden
samme som Quirosa. Siden deB«^te han Gruppen Na mo
nui t o, den fornemste Perle af en Gruppe af Øer eller maaske
en eneste større 0, som engang vil være at finde paa dette
Sted.
Han trængte nu til Brød og til forskjellige andre Sager,
som han haabede at kunne faa paa Guaham enten paa Øen
selv eller fra de i Havnen liggende Skibe, og han satte derfor
Seil for Marianern.gr idet han tillige havde til Hensigt der at
foretage Pendelobservationer, med Hensyn til hvilke Freycinet
hnvde fun6et en mZerkeliF Afvigelse. Da han naae6e derhen,
X
4. TGrmkrO^rø^j , r/.
*y
LUTKE 253
blev han høilig overrasket ved ikke at se ringeste Spor af

Liv. Der var intet Flag paa de to Forter, og der var 0«63
stilhed overalt. Havde der ikke ligget en Skonnert fortsiet i
den indre Havn, vilde han have troet at være kommen til et
forladt Land. Der var næsten ikke Mennesker, og de man
traf var halvvilde, saa at man ikke var istand til at faa nogen
Oplysninger af dem. Heldigvis fik man fat paa en engelsk
Desertør, og denne paatog sig at bringe Guvernøren et Brev,
paa hvilket man næsten uden Ophold fik et tilfredsstillende
Svar. Medinilla, hvis Gjæstfrihed var bleven rost af Kotzebue
og I^revcinet, var en6nu Guvernør, og man fik u6en Vanske
lighed Tilladelse til at innrette et Observatorium iland. Op
holdet forbitredes imidlertid for Liitke derved, at han paa en
Jagttur saarede sig alvorligt i Haandleddet med sit Gevær.
Reparationsarbeiderne, Kalfatringen af Skibet og Forsyningen
med Vand og Ved optog saamegen Tid, at man først blev
færdig den jôJVlarts, og Liitke fik derved Tid nok til at kunne 755c,)
bekræfte Rigtigheden af Freycinets, en halv Snes Aar tidligere 1@
gjorte Bemærkning er under et Ophold af to Maaneder i Guver
nørens egen Bolig. Der var ikke foregaaet store Foran
dringer.
Det var en6nu for ti6li^t til at gaa nordover, og Liitke
tog derfor atter fat paa Kartlægningen af Carolinerne med
Danois Øer, nvi3 Beboere forekom ham mere velskabte end
de paa de vestlige Grupper, men forresten ikke var meget
forskjellige fra dem. Senere optog han Farroilep, Ullei,
I fei uk, Furipigs og gik 6erelter til Vonin 3ima. Her fik
han den 27 April vide, at Beechey havde kartlagt Øerne, som
beboedes af to Matroser, der havde hørt til Besætningen paa
en strandet Hvalfanger. Denne Gruppe blev nemlig, efterat
Fisket havde udviklet sig, besøgt af en Mængde Hvalfangere,
som her fandt en god Havn, Vand og Ved i Overflod, Skil.
padder i de seks Maaneder af Aaret, Fisk, og en Mængde
antiskorbutiske Planter, deriblandt ypperlig Palmekaal. »Den
majestætiske Høide og Kraft af Træerne,« siger Liitke, « og
Blandingen af Planter fra den tropiske og den tempererede
Zone antyder baade Stedets Frugtbarhed og dets 3un6ke6.
Størsteparten af vore Iâvev2ek3ter og Xjskkenarter, maa3ke
allesammen, vilde her trives ypperligt ligesaavel som Hvede,
Ris og Mais og man kunde ikke ønske sig et bedre Klima for
Dvrkning af VinBtokken. Kort Bagt me6en li6en, men tiittig

Lefoikning vil6e 6i33e Ger in6en kort kave Overtio6 paa
alle mulige 3ager.«
(/fio) Den §de_Juin løb Senjavin ind i Bugten ved Petropavlovsk
efterat have ligget en hel Uge udenfor i Vindstille og opholdt
IT%& sig der til den 26 for at proviantere. Derefter kartlagdes hele
Kamtschatkas, Korjækernes og Tschuktschernes Kyster, hvilket
Arbeide kun blev afbrudt ved tre Dages Ophold, nemlig ved
Øen Karaghinsk i St. Lorentsbugten og iJCorsbugten. Paa et
af disse Steder havde Liitke et ganske snurrigt Eventyr. Han
havde i flere Dage staaet i venskabeligt Samkvem med
Tschuktscherne, og bestræbt sig for at gjøre dem noget mere
fortrolige med Russernes Liv og Sæder. » Disse Vilde,« siger
han, »viste sig fsieliê og lærvillige, og de 3«gte at betale vore
Grimasser og vor Spøg med samme Mynt. Jeg gav saaledes
en kraftig Tschuktscher et ganske svagt 31ag paa Kinden som
Tegn paa mit Venskab, og fik straks som Svar et Ørefigen
Baa V2el6igt, at jeg turnlene overende. Da jeg var kommen
op, 3aa jeg ham staa smilende foran mig, ret som et Menneske,
der havde vist, at han forstod Levemaade og Høflighed. Han
havde ogsaa villet tåge mildt fat, men gjorde det med en
Haano!, 6er ikke var vant til at denan6le an6re en6
dlev og3aa Vi6ne til en 3cnaman3 eller I'rol6man63
Xun3t3tvkker. lian gik dag et IôrliXng, og nerlra nsrte man
en 3temme, 6er ligne6e et I^vl, me6en3 nan Blog paa en
tromme me6en 3tok af ?i3keden. Da IôrnXnget dlev taget
dort, Baa man Irol^manên 3vinge Big frem og tildage un6er
vol63omme 31ag paa krommen, 3om nan nol6t op til Oret.
Kort elter Ka3te6e nan ?el3en og 3t06 nogen til Deltet, gav
Iîitke en glat 3ten at nol6e, tog 6en tildage og 106 6en for
3vin6e mellem Bine I^Xn6er. Deretter pegte nan paa en 3vul3t
paa og paa3to6, at 3tenen var i 6en, 106 6en gaa over
til an6en 3i6e, trak 6en til3i63t frem og for3lkre6e 03 om,
at vi Bkul6e laa en nel6ig Nan ro3te nam for nan3
LenXn6igne6 og torXre6e nam en Kniv til Lelsnning. lian
tog 6en, ståk Iûngen u 6og degvn6te at 3kjNre i 6en
Hans Mund blev fuld af Blod .... Tilsidst skar han den
nelt af, tog 3tvkket i liaan6en og viste 03 6et. Derme6
tal6t lappet. I^XNgere Kun6e nan3 LenZen6igne6 vi3tnok
ikke gaa.
* ]hA y\4T»4X' J(^«WM^KcAv
LUTKE 255
Under den almindelige Betegnelse Tschuktscher forstaar

man de Folkeslag, som bebor det yderste Nordosten af Asia.
De bestaar af to Afdelinger; den ene nomadiserer ligesom
Bosiddende Tschuktscher.
Samojederne og kaldes Ren-Tschuktscher ; den anden har faste

Boliger og kaldes de bosiddende Tschuktscher. De har afvi
gende 3proF, I^63een6e og 3Ze6er, og de i)c)3i66en6e I^cnulct-
schers Sprog ligner meget Eskimoernes, hvad der ogsaa er

Tilfældet med deres »Baidarker« eller Skindbaade, deres Red
skaber og deres Telte. Liitke traf ikke mange Ren-Tschukt
.scher og har ikke stort mere at sige om dem end hans For
gjængere. Dog antager han, at de har været skildrede med
altfor mørke Farver, og at Fortællingerne om deres Vildskab
og Voldsomhed har været betydelig overdrevne. De bosid
dende er ialmindelighed kj endte under Navnet Namollo. De
lever om Vinteren i Skure og om Sommeren i Skindtelte, der
i Regelen afgiver Husly for flere Familier. »Sønnerne med
sine Koner og Døtrene med sine Mænd lever der 3ammen med
Forældrene,« siges der i Beretningen. »Hver Familie har sit
ved et Forhæng afdelte Stykke af Hytten. Disse Forhæng er
fæstede til Tagbjælkerne og rækker helt ned til Gulvet, de
bestaar af Renskind, der er syede sammen i Skikkelse af en
Klokke. To til tre Mennesker, undertiden flere, samt Heden
af den i damperne brændende Tran gjør det saa varmt i disse
næsten hermetisk afstaengte Rum, at man selv i den koldeste
Tid kan gaa aldeles nøgen, men ingen andre end Tschuktscher
kan holde ud i den Atmosfære, der hersker i dem I Husets
ydre Halvdel findes alle Redskaber, Kar, Gryder, Kurve, Sæl
skindssække o. s. v, Her er ogsaa Ildstedet, hvis man kan
give et Sted, hvor no^le i Fjæren samlede Pilekviste ryger,
eller I^valden 6vppe6e i Tran brænder, dette Navn. Omkring
Husene er der- reist Stilladser af Træ eller Hvalben, hvorpaa
der ligger mørkt og uappetitligt Sælkjød for at tørres.
Disse Folk fører et elendigt Liv. De nærer sig af halv
raat Kjød af Sæl og Hvalros, som de fanger, og af Hvaler,
som driver iland paa deres Kyster. Hunden er deres eneste
Husdyr, men de behandler dem 3let, uagtet de stakkels Dyr
er meget tro og gjør dem megen Nytte som Trækdyr saavel
for deres Laiârker som paa Sneen for Slæderne.
. Efter et nyt femugers Ophold i Petropavlovsk forlod Liitke
/ /^^) Kamtschatka den ioôyemher for at vende tilbage til Europa.
/? o j> Førend Mjanila blev anløbet, gjorde han et Krydstogt blandt
de nordlige Caroliner, som han den foregaaende Vinter ikke
havde faaet Tid til at kartfegge. Han besøgte Grupperne
Murileu, Fananu, Faieu, Namonuito, Maghir, Far
roilep Ear og Mogmog, hvorefter han i Manila fandt Staniu
kowitsch ventende paa sig med Møller. Carolinerne optager
LUTKE 257
en uhyre Strækning, og man kan meget godt anse Marianerne

og Radak for at høre til denne Ørække. De tidligere Geo
grafer havde længe intet andet at rette sig efter end Missio
nærernes Karter, og disse havde hverken Xun63kader eller
Instrumenter til med nogensomhelst Nøiagtighed at kunne an
give Beliggenhed eller Størrelse al alle disse Grupper. De
gjorde dem alt for betydelige, og oftere angav de Øgrupper
paa nogle Miles Længde som strækkende sig ud over flere
Grader. Sømændene holdt sig derfor klogelig borte fra dem.
Freycinet var den første, som bragte lidt Orden i denne For
virring og ved at sammenholde Kadus og Don Louis Torres'
Bemærkninger kunde han faa de ældre og de nyere Opdagel
ser til at stemme. Liitke har givet sit Bidrag og det ikke
det übetydeligste til en ordentlig, videnskabelig Kartlægning
af disse Øer, som længe havde været en Skræk for de Søfa
rende.
Den lærde russiske Opdager hylder ikke Lessons Mening,
at disse Øers Beboere skulde være en Gren af den mongolske
Race, hvilken han giver Navnet den mongolo-pelagiske. Han
antaêr med lHnami33o og Balbi, at de hører til den malajiske
Race, der har befolket hele Øst-Polynesien. Lesson stiller
Carolinernes Beboere sammen med dnine3«?re og Japanesere.
Liitke derimod finder dem med deres fremstaaende Sine, tykke
Læber og flade Næse at ligne Beboerne al Havai og Tonga.
Sproget har intet tilfælles med Japanesernes, men ligner stærkt
Tongasproget.
Liitke provianterede i Manila og forlod dette Sted den
30 Januar, kvoretter han ankom til Kronstadt den 6 Septem
ber 1829. /^2^
" KorvettenJVløller gik efter Adskillelsen i Valparai3o til
Taiti og derfra til Kamtschatka, hvor den lossede endel af sin
Ladning i Petropavlovsk. Derefter seilede den til Unalaschka
i August 1827 og blev der en Maaned, foretog senere en Kart
lægning af Amerikas Nordvestkyst, men blev herunder hindret
af slet Veir, gik til Honolulu, hvor den blev til Februar 1828
og opdagede derefter Sen Møller samt bestemte Beliggen
heden af Øerne Necker, Gardiner Lisiansky og fandt 6
Kvartmile søndenfor denne et farligt Rev. Deretter fandtes
Øen Kur, Franskmændenes Basse og Revene Na ro samt
Perle og Hennes, hvorpaa man elter forgjæves at have søgt
Jordens Opdagelseshistorie. 111. I7
2^B JORDENS OPDAGELSESHISTORIE.
nogle paa Arrowsmiths Kart angivne Øer gik tilbage til Kamt
schatka. I Slutningen af April var Korvetten ved Unalaschka,
hvorefter Halvøen Alaskas Nordkyst kartlagdes. I September
traf man sammen med Senjavin, og senere fulgtes begge Skibe
ad paa korte Mellemrum nær.
Af denne noget omstændeligere Beretning vil man se, at
Ekspeditionen har givet et betydeligt geografisk Udbytte.
Ogsaa Naturhistorien, Fysiken og Astronomien har den givet
talrige værdifulde Bidrag.
Femte Kapitel.
Franske Jordomseilere.
I.
Freycinets Reise. — Rio Janeiro og dets Gitanos. — Kap og dets Vine. —

ZZeiliuil^Ldu^tell. — opliol6 P22 Timor. — Øen Ombai og dens Befolkning
af Menneskeædere. — Papuas Øerne. — Alfuruernes Pælebygninger. — En
Middag hos Guvernøren paa Guaham. — Beskrivelse over Marianerne og deres
Indbyggere. — Endel om Sandwich-Øeme. — Port Jackson og Ny Syd Wales.
— Skibbrud i Baie Frangaise. — Falklandsøerne. — Tilbagereise til Frank
rige. — Duperreys Reise med Coquille. — Martin Vaz og Trinidad. — Øen
Sta. <2atli2liii2. — Lraziiienz Uafhængighed. — Levningerne af Uranie i Baie
Frangaise. — Ophold i Conception. — Borgerkrigen i Chile. — Araucanerne.
— Nye Opdagelser blandt de farlige Øer, — Ophold ved Taiti og Ny Irland.
— Papuaerne. — Ophold paa Ualan. — Carolincrne og deres Beboere. —
Det videnskabelige Udbytte af Ekspeditionen.
i_Jen af Louis-Claude de Saulces de Freycinet

kommanderede Ekspeditions Udrustning var en Følge af den
franske Marines Ledighed efter Freden i 1815. Det var en af
dens dygtigste Officerer, som tidligere havde ledsaget Baudin
paa hans Undersøgelse af Australias Kyster, der udkastede
Planen og fik det Hverv at udføre den. Det var den første
Søreise, der ikke udelukkende havde hydrografiske Formaal for
Øie. Hans Hensigt var at undersøge den sydlige Halvkugles
Lande, gjøre lagttagelser overjordmagnetismen, over de treNatur
riger og over Beboernes Sæder, Skikke og Sprog. Egentlige
geografiske Undersøgelser laa ikke udenfor Planen men stod
først i anden Klasse.
Freycinet fandt i Marinens Lægekorps dygtige Medarbeidere
med Hensyn til de naturhistoriske Studier i Quoy, Gaimard
og Gandichaud, og paa samme Tid fik han flere af Mari

nens dygtigste Officerer med, saasom Duperrey, Lamarche,
Bérard og Odet-Pellion, af hvilke den første blev Medlem
af Akademiet, og de andre naaede høie Stillinger i Marinen,
Han var ogsaa meget omhyggelig med Hensyn til Valget af
Matroser og tog især saadanne, som forstod et Haandværk.
Af Korvetten »Uranies« 120 Mands Besætning var der ogsaa
mindst 50, der kunde bruges som Tømmermænd, Rebslagere,
Seilmagere, Smede o. s. v. Man forsynede sig med Varegods
for to Aar og fik en Overflod af Proviant af alle Slags, der
iblandt af de mere fuldkomne Gjenstande, som efterhaanden
var komne i Brug, saasom hermetisk nedlagte Sager, anti
skorbutiske Midler, Apparater til at destillere Vand samt Jern
kasser for Vandforsyningen o. s. v. Dertil havde Freycinet
forsynet sig med et Sæt af udmærkede Instrumenter og viden
skabelige Apparater. Af Institutet modtog han en detaljeret
Instruks, dels indeholdende Regler for Undersøgelserne, dels en
Sum af ældre Erfaringer til Støtte for de videnskabelige Ar
beider.
(ftq) Den 17 September 1817 gik man tilsøs fra Toulon. For
/r/6 klædt som Matros fulgte (^nefen3 Hustru med u6en I^rv^t for
den lange Seiladses Farer og Savn. Man stoppede ved Gibraltar
og ved Sta. Cruz paa Tenerifa, men Canarierne kan ikke af
03 kaldes de lykkelige Øer, siger Freycinet ; thi al Forbindelse
med Land blev forbudt af Kommandanten. — Den 6_Decem
ber løb man ind til R|ode_Janeiro. Opholdet her blev be
nyttet til at foretaê en Mængde magnetiske og Pendelobser
vation samt til naturhistoriske Udflugter, paa hvilke en Masse
blev samlet. Originalberetningen indeholder en lang historisk
Afhandling om Brasiliens Opdagelse og Kolonisation samt
omstændelige Beskrivelser over Beboernes Sæder og Skikke,
over Temperatur og Klima samt over Rio med dets Bygninger
og Omegn. Vi skal neraf meddele den mærkelige Beretning
om Zigeunerne, som man dengang traf dem i Rio Janeiro.
»De var værdige Efterkommere af Indiens Pariaer, fra
hvem de upaatvivlelig stammer, « siger Freycinet, »er som dem
befængte af alle Laster, opla^te til enhver Iôrdrv6el3e. Stør
steparten er meget rige og viser en betydelig Luksus i Klæ
der og navnlig i Heste, især ved Brylluper, der feires med
megen Stads. Forresten søler de sig i lave Udsvævelser,
FREYCINET. 261
Fylderi og Dovenskab, stjæler og snyder, hvor de kan komme

til, og er udspekulerede Smuglere. Her, som overalt gifter
denne afskyelige Race sig kun indbyrdes, og den har sin egen
Dialekt eller paa en Maade sit eget Sprog. Af en übegribelig
Egensindighed taaler Regjeringen denne Pestbyld paa Samfun
det og har endog overladt dem to Gader i Nærheden al Campo
<1e 3anta »Oen, 6er kun 3er R.lO Janeiro om
Dagen, « siger han senere, »maa fristes til at tro, at Indbyg
gerne udelukkende er Negere. Folk af Stand gaar først ud
om Aftenen, saafremt ikke ualminnelige Begivenheder eller
Religionens Bud tvinger dem dertil. Det er især Damerne,
med hvem dette er Tilfældet. Dagen tilbringer de med at
sove og pynte sig, og kun i Theatret eller i Kirken faar man
dem at 3e.«
I^.io gik man til XaZ, nvor man ankrene i 'lateldaien
den 7_JÆarts og maatte Ugge 30 Dage i Kvarantæne. Der 7"f)
efter blev man med meên IôrekommenneN mo6taêt af Gu
vernøren, og saasnart et passende Sted var funden, blev Instru
/e/^
menterne bragte iland og lagttagelserne begyndte. Naturfor
skerne Quoy og Gaimard gjorde sammen med flere af Officererne
en I^Mugt til lafeldêrget og til <ôn3tantia3 berømte Vinnaver.
»De Haver, som vi kom til, forteller (i2imar6, »er omgivne
af Rader af Ege- og Naaletræer. Vinstokkene er plantene i
Rækker i fire Fods Afstand og opbindes ikke. Hvert Aar
beskjærer man dem og ophakker Jorden omkring dem. Af
og til saa vi ogsaa Plantager af Ferskener, Aprikoser, Æbler,
Pærer og Citroner samt smaa Anlæg for Grønsager. Da vi
kom tildage, vil6e Hr. dolvn have os til at smage paa de for
skjellige Vinsorter, den egentlige Constantia, hvid og rød,
Pontac, Pierre og Frontignac. Vin fra andre Steder under
Navnet >Kapvin« laves af brungule Muskatellerdruer ; den fore
kommer mig at smage bedre end Muskatvinen lra Provence.
Vi nævnte, at der var to Sorter Constantia, rød og nvi6;
degge lave 3 af Nu3kateller6ruer as for3kjellige larver . . . .
?aa Kap foretrekker man i Regelen 6en Vin, Bom dZerer
savnet
Naane6 elter fra ankre6e man i ?ort^
IôulB paa I3le 6e trance, 3om i 181 5 var bleven al3taaet til
Tnglan6. Iêr maatte I^revcinet dlive liggende en 3tun6 for
at kjslnale og elter3e Xoddernu6en. opnol6et lorkorte6e3 ve6
Indbyggernes traditionelle Gjæstfrihed, ved Baller' og Fester af

alle Slags. Flere af Øens mest anseede Indbyggere gav Frey
cinet Oplysninger om Tilstanden paa Øen, og det viste sig>
navnlig efterat den nye Regjering havde ladet anlægge en
Mængde Veie, at den gamle Slendrian, der nav6e 3taaet iveien
for Koloniens Opkomst, allerede havde begyndt at give Plads
for nye Forbedringer. Herfra gik man til Bourbon, hvor man
kompletterede Provianten fra Regjeringens Magasiner. Man
kastede Anker ved St. Denis den 19 Juli 181 7 og blev lig
gende paa St. Pauls Red til den 2 August, da inan lettede og
satte Kursen for Shark Bai ved Australia ; men førend vi føl
ger Freycinet derEen, slcaTvi standseTlHt ved Bourbon. — I
1 71 7 var der efter Le Gentil de la Barbinais kun 900 frie
Mennesker paa Øen, deraf 6 hvide Familier, og 1100 Slaver.
I 1817 fandtes.' 14,790 hvide, 4342 frie Farvede og 49,759 Sla
ver, ialt 68,891 Indbyggere. Denne betydelige og raske Til
vækst er tildels en Følge af Øens Sundhed, men især af den
Frihandelsret, som den gjennem lange Tider nar nydt godt af.
Den 1.2 September ankrede man efter heldig Fart i Ind
løbet tiLShar^BaL En Afdeling blev straks sendt iland paa
Dirk Hartig for at bestemme Beliggenheden af Kap Levaillant
og bringe med tilbake den Llilcpla6e, som tôllXn6erne i længst
forbigangen Tid havde efterladt, og som Freycinet havde seet
1 80 1. Nu blev ogsaa de to Destillationsapparater for fersk
Vand tagne idru^, og saalænge man laa der, benyttede man
intet andet Vand, og det befandtes godt.
Den Afdeling, som var bleven sendt iland, havde flere
Gange mødt Indfødte. De var bevæbnede med Kastespyd og
Klubber, men havde slet ingen Klæder. De vilde ikke indlade
sig med e hvide, men holdt sig i nogen Afstand fra Matro
serne og vovede kun med megen Forsigtighed at røre de
Sager, man lagde hen til dem. Gaimard, som ikke var til
freds med de Møder, man havde navt med Indfødte, der var
bleven lul63tNn6i^ bortskræmte ved Knaldet af Geværerne,
ønskede at faa nærmere Oplysninger om dem og besluttede
at foretage en Udflugt i det indre. Han og hans Ledsager
for vild ligesom Riche i 1792 i Nuyts Land, og de led for
ferdelig af Tørst, da de i tre Dage ikke fandt en eneste Draabe
Vand, hverken Bæk eller Kilde.
3narl< Laien var ri^ti^nolc tidligere dleven optaên 03
2.^-17 åhÅji éW
s
FREYCINFT. 263
kartlagt, men der stod dog i hydrografisk Henseende endel

tilbage at gjøre i den østlige Lu^t, Iâmelin Navnen, Dette
blev udført af Duperrey, og mer end gjerne saa man derefter
de ugjæstmilde Kyster af Eendrachts Land for3vin6e for i
smukt Veir og med roligt Hav at gaa til Ti_m_or, hvor Uranie Ot/t)
kastede Anker den HÔKt^ paa Reden ved Kup_ang. Her blev
man overmaade vel modtaget af de portugisiske Embedsmænd,
men Koloniens Stilling var ikke saa god, som da Franskmæn
dene havde været der med Baudin. Radschaen af Amanubang,
i hvis Land det meste Sandeltræ voksede, havde gjort Op
stand og kjæmpede for sin Uafhængighed. Krigen, der var
til stor Skade for Kolonien, bevirkede ogsaa, at man havde
ondt for at faa kjøbt den Proviant, man behøvede.
Endel af Officererne gjorde en Udflugt til Radscha Feters
afßanacassi, der kun doe6e f Mil fraKupang. Peters, der var
en Olding paa 80 Aar, lod til at have været en meget smuk
Mand. Han var omgivet af sit Følge, der viste ham megen
Ærbødighed, og blandt hvilket man saa Krigere af en impo
nerende Størrelse. Ikke uden levende Forbauselse saaFransk
mændene i hans simple Bolig en Masse kostbart Husgeraad
saavelsofn udmærket smukke og kostbare Geværer.
Heden var overmaade trykkende; Thermometret viste 45 °
i Solen og 33 til 35 ° i Skyggen; men Chefen og hans Offi
cerer viste sig desuagtet ikke mindre ivrige i deres Observa
tioner og geografiske Undersøgelser. Trods alle Freydnets
energiske Advarsler havde imidlertid flere af de yngre Ofncerer
og Mandskabet begaaet den Uforsigtighed at være ude midt
paa Dagen og i Haab om at rekreere sig elter den dræbende
Hede, at nyde koldt Vand og kjølende Frugter i stor Mængde.
Dette havde til Følge, at fem af de mest uforsi^tiê nk Blod
gang, hvorfor Uranie maatte lette den 23 Oktober. Man gik
langs Nordkysten af Øen for at faa den kartlagt, men var ikke
kommen længere end til det smaleste Sted af Strædet mellem
Omdai og Timor, da man blev standset af stærk Strøm og
Stille, saa at man i nitten Dage ikke kom videre. Heraf be
nyttede flere Officerer sig til at gaa iland paa Ombai, hvis
Kyster saa overmaade indbydende ud. De landede ved Byen
Bituka og mødte en Skare indfødte deva?dne6e med Ln^^ :p;lv
og Kriher Bamt med Pansere 03 Skjold, ar BøfYellæder. De
saa meget krigerske ud og syntes ikke at være bange for
Ildvaaben. De kunde afskyde en Mængde Pile, sagde de,

medens man laddede Geværerne. »Pilspidserne,« siger Gai
mard, »var dels af Træ, dels af Ben, dels ogsaa af Jern. De
var vifteformig ophængte paa Krigerens venstre Side ved det
Belte, som bar hans Sabel og Krih. Størsteparten af Bebo
erne havde fæstefc til Beltet og til høire Laar en Mængde
Palmeblade gjennemborede for at anbringe røde og sortfarvede
. Laan6 as samme Slags Blade. Denne egne Pynt gjorde under
LevXêl3en meên 3tsi, der yderligere ior«Ae6eß, naar Skjol
det slog mod Panseret, og ved Klangen af de Bjælder, som
var fæstede til Dragten. Alt dette foraarsagede en Lyd, som
bragte os til at le. Herover blev dog Ombajenerne ikke for
nærmede men lo selv med. Hr. Arago*) gjorde nogleTasken
spillerkunster til stor Forundring for dem. Vi fulgte dem til
Landsbyen Bituka, der laa paa en Høide. Da jeg, idet vi
kom forbi en af Hytterne, saa en Snes Menneskekjæver op
hængte, bød jeg den flere af mine bedste Sager for at faa
nogle af dem, men fik Svaret »Palami« (det er helligt). Det
lader derefter til, at disse Kjæver var Trofæer til Erindring
om beseirede Fiender.
Øen havde tidligere kun sjelden været besøgt af Europæ
ere, og disse var ikke bleven vel modtagne at dens vilde, kri
gerske, tildels endog menneskeædende Stammer. Saakdes var
i 1802 en Baad fra Skibet »Rose« bleven holdt tilbage, og
Mandskabet gjort til Fanger. Ti Aar efter var Kapteinen paa
»Inacho,« som var gaaet alene i land, bleven saaret af Pileskud,
og i 18 17 blev Folkene paa en Baad, som en engelsk Fregat
havde sendt iland for at samle Ved, som Følge af en Trætte,
dræbte og spiste af de indfødte. Dagen efter fandt en bevæb
net Chalup, som blev sendt ud for at søge efter dem kun de
blodige Levninger og Stumper af Baaden. — Franskmændene
kunde derfor prise sig lykkelige ved at have sluppet helskin
dede fra dem, noget som neppe vilde være bleven Tilfældet,
pi/i) nav6e Korvettens Nan6Bkab opnol6t sig længere.
- j t.i-j Den i^__November faldt Ankeret foran Dilli, hvor Frey
cinet hilsede paa den portugisiske Guvernør og forklarede ham,
nva6 hans 3lcib trængte til. Denne viste sig meget imøde-
KommPncje og lovede snarest mulig at skaffe den fornødne
*) Jaques Arago, Broder af Astronomen.
FREYCINET. 265
Proviant, ligesom man i det hele var overmaade velvillig mod

dem alle. Da Freycinet tog Afsked, vilde Guvernøren give
ham en Erindring og sendte ham to Gutter og to Piger paa
Krigere fra Øerne Ombai og Gebe, efter Freycinet.
7 til 8 Aar fra Kongeriget Failacor i det indre afØen. » Denne

Race er ukjendt i Europa, « sagde Don Jose Pinto Alcofarado
d'Azevedo y Souza for at faa Freycinet til at modtage Gaven,
og trods de mest overbevisende Grunde for at afslaa Gaven,

maatte han tilsidst beholde en af Smaagutterne, der blev døbt
med Navnet Joseph Antonio og senere døde 16 Aar gammel
i Paris al en skrofuløs Sygdom. Timors Befolkning ser ved
første Siekast fullkommen asiatisk ud, men trænger man lidt
ind paa Øen, opdager man snart, at der mellem Bjergene paa
de mindre tilgjængelige Steder lever en Race af sorte med
Uldhaar og vil6e 3X6er, og som minder en' om Ny Guinea»
og Ny Irlands Beboere. De maa være Øens Urindvaanere.
Fra Timor satte Uranie Kursen til Burustrædet, gik mellem
Wette r og Roma, forbi den maleriske 0 lâs 6Zel<l<et med
det prægtigste, friskeste grønne og blev af Strømmen forsat
til Øen Pi sang, hvor man traf tre »Korokorer« bemandede
med indfødte fra Øen Gebe. De var mørkt olivenfarvede
med flad Næse og tykke Læber. Dels var de svære kjæmpe
mæssigt udseende Folk, dels magre med et svageligt Udseende
og dels smaa og tykke med et frastødende Ydre. Størstepar
ten nav6e kun et Par Benklæder paa sig og et Lommetør
klæde som Belte. Man gjorde Landgang paa den vulkanske
0 Pisang, hvis Trachytlavaer var stærkt forvitrede og havde
dannet et Jordlag, der lod til at blive frugtbart. Derefter
fortsatte man Reisen forbi kun lidet kjendte Øer til Rawak,
hvor Korvetten kastede Anker om Middagen den 16de De
Un cemjber»
Rawak er liden og übeboet, og skjønt man oftere fik
Besøg as 'Waiîu3 Beboere, var der li6en Anledning til at
lære dem nærmere at kjende, især fordi de indfødte paa enkelte
Ord nær ikke forstod malaiisk, og man saaledes havde ondt
for at gjøre sig forstaaelig for dem. Saasnart man imidlertid
havde fundet et hensigtsmæssigt Sted, blev Instrumenterne
opstillede og de fysiske og astronomiske Observationer samt
de geografiske Arbeider paabegyndte.
li.2^v2k, Loni VV2igiu og Nanuaroa, nvilke I^revcinet
k2lder ?apuas>erne ligger nX3ten nsi2gtig under
XV2igiu, den swrste 2f dem, er 70 Nile lang. Iôrl2ndet I2ng3
3tranden er sumpigt, denne selv drat, omgivet 2f
og fuld 2f (Frotter, som V2ndet nar udnulet. klantevXksten
er lordausende frodig. Der er 3VXre "I"rXer, dl2ndt nvilke
L2rringtoni2 2ltid med sin mZegtige 3tamme luder udover mod
Iâvet, 322 at (drenene nZenger ned i Våndet, »3c2evola Iôde-
FREYCINET. 267
lia,c Figentræer, Mangletræer, Kasuariner med sine indtil 40

506 dsie rette Stammer, »Rima,« »lak2M2kal<2« eller Balsom
træet med sin over 20 Fod tykke Stamme, Cynometra, en Art
Plantevækst paa Papuaøerne.
Leguminose fra øverst til nederst besat med rosenrøde Blom

ster og gyldne Frugter, samt i Lavningerne Palmer, Muskat
ns66er, Jambuser, Pisang o. s. v. Faunaen er derimod fattig,
Paa Rawak finder man kun Pungrotter og en forvildet Hund,

paa Waigiu desuden Babirussen eller Hjortesvinet og en anden
liden Vildsvinart. Fugleverdenen er heller ikke saa talrig, som
man skulde tro; de Frøplanter, der skulde tjene til deres Næ
ring, kan ikke komme til at ssro i de tykke, skyggefulde Skove.
Næsehornfugle med sin 3tsien6e riusst, en Mængde Papagøier,
Isfugle, Turtelduer, Kronduer, Vækkerfugle, brungule Spurve
høge og muligens Paradisfugle, som vore Reisende dog
ikke saa.
Menneskerne, Papuaerne, er stygge og frastødende. »De
har lav Pande,« siger Odet Pellion, »med lidet fremstaaende
Hjerneskal, en Ansigtsvinkel af 75 °, stor Nun6, smaa og dybt
liggende Øine med udstaaende Øiestene, bred, flad Næse som
hænger ned paa Overladen, der er 6^kket af et t^n6t 3k)Zess,
noget som er almindeligt blandt disse Strøgs Beboere, dertil
tyk Mave og tynde Ben. Haaret er forskjelligt; som oftest
er det en tvk Masse af Uldhaar eller glatte Håar, som staar
ud til alle Sider til en Tykkelse af ikke mindre end otte Tom
mer. Det kjæmmes, flettes og kruses paa det omhyggeligste
og danner, sammenklæbet med Fedt, en næsten kugleformig
Masse omkring Hovedet. Ofte benyttes som Stads, ikke for
at holde det sammen, en stor Trækam med fem eller seks
Tænder.« Disse ulykkelige er plagede af en frygtelig Svøbe;
Spedalskhed grasserer i den Grad blandt dem, at man trygt
tør sige, at Tiendeparten af Befolkningen er angreben. Som
Aarsager kan man angive det usunde Klimat med de skade
lige Uddunstninger fra Sumpene, som Havet gaar ind i ved
Flodtid, den af de tykke Skove foraarsagede Fugtighed, de
nærliggende oss kun lidet skjøttede Gravsteder, og maaske den
Mængde Muslinger, som de fortærer.
Husene er altid byggede nede ved Stranden og staar paa
Pæle, nva6 enten de ligger ude i Våndet eller paa det tørre.
De ligger altid paa vanskeligt tilgjængelige Steder og bygges
af nedrammede Pæle, hvortil der med Basttouge fæstes Gulv
bjælker, som dækkes med et Gulv af sammenpressede Palme
dla63t>kker, og med lignende, meget net 3ammentsie6e Blade
tXkke3 Huset, som kun har en In6ssanss. Ligger Husene ude
i Våndet, staar de med en Vippebro, der let kan fjernes i For
bindelse med Land. En med Rækværk forsynet Platform om
giver Huset paa alle Sider.
FREYCINET. 269
Vore Reisende var ikke istand til at faa synderlig Besked

om de indfødtes Samfundsforhold. Om de levede i større
Samfund under en eller flere Høvdinger, om hver By kun
Pælebygninger paa Waigiu, ester Freycinet.
staar under sin egen Høvding, om Befolkningen er talrig eller

ei, 522 man sig ude af Stand til at afgjøre. De kaldte sig
Alfuru og syntes at tale forskjellige Dialekter, som hverken
lignede Papuaernes eller Malaiernes. De lod til at være vind

skibelige, havde udmærkede Fiskeredskaber og forstod ypper
ll^t at arbeide i Træ, tilberede 3aômarveii, gjøre Lerkar og
bygge Bagerovne for Sagoen; de skar Støtter og Afgudsbil
leder. Quoy og Qaimard saa i Nærheden af Havnen Bonin
en Statue af hvidt Ler under et Skur i Nærheden af et Grav
sted. Den forestillede en staaende Mand i fuld Størrelse med
I^Xn6erne hævede mod Himmelen. Hovedet var af Træ med
Øine og Kinder af hvide Muslingskaller.
Den 6 Januar 1819 saa man kort efter at have forladt
Rawak Øerne Aju, lave og omgivne af Koralrev. De var kun
lidet kjendte, men man maatte opgive at undersøge dem nær
mere, da over 40 Nan6 laa syge af Feber, som de havde faaet
paa Rawak. Den 12 Febr. saa man Eneboerøen og Dagen
efter Admiralitetsøerne, uden at man var istand til at stoppe
ved dem. Kort efter fik man St. Bartholomæus isigte;
den kaldes af Beboerne Pulusuk og hører til Carolinerne.
En livlig Handel gik under megen Støi for sig med de ind
fødte, som dog ikke var at formåa til at komme ombord.
Omsætningen gik for sig med en næsten rørende Ærlighed,
og man opdagede ikke det mindste Tyveri. — Puluhat, Alet,
'lamatam, Allap, Fanadik og andre Øer af denne Gruppe viste
sig den ene efter den anden for den beundrende Besætning.
Endelig fik man den i^_JJÆarts_jBi9, eller iBMaaneder efterat
man havde forladt Frankrige, Marianerne isigte og kunde kaste
Anker paa Reden ved Umata paa Guahams Kyst. Netop som
de skulde gaa ilan6, fik de Besøg af Guvernøren Don Medi
nilla y Pineda og af Major Don Luis de Torres, Koloniens
anden Embedsmand. De forhørte sig med megen Iver om,
hvad man behøvede, og lovede at opfylde alle Ønsker snarest
muligt. — Freycinet opsøgte straks et Sted for at oprette et
provisorisk Hospital og lod Dagen efter de syge, 20 i Tallet,
bringe iland.
Hele Officersmessen blev buden til Middag hos Guver
nøren. Man begav sig derhen til den bestemte Tid og fandt
et Bord besat med Bagværk og Frugt samt to rygende Pun
scheboller. Gjæsterne blev meget forundrede over denne
underlige Skik. Var det en Fastedag, og hvorfor satte man
sig ikke ? Man vilde imidlertid ikke gjøre übeskedne Spørgs
maal og tog dygtig for sig. Da kom der en ny Overraskelse ;
FREYCINET. 271
Bordet blev asclZekket og nu frembares en Mængde forskjellige

Retter, med andre Ord, man fik en virkelig udmærket Mid
dag. Den første Anretning havde kun været, nva6 man her
kalder en »Refresco« bestemt til at skjerpe Appetiten. Der
herskede paa den Tid en ganske overordentlig Overdaadighed
ved Bordet paa Guaham. To Dage senere var Officererne i
et Gjæstebud for 50 Personer, hvor der var ikke mindre end
40 Retter for hver Opdækning, og der var tre saadanne.
»lagttageren heraf,« fortæller Freycinet, » sagde, at denne Mid
dag havde kostet to Okser og tre Svin foruden andre Skovens
Dyr, Fjærkræ og Fisk, Livet. Vor Vært troede sikkerlig, at
Mennesker, der saalænge havde været udsatte for en Søreises
Savn, maatte forsynes saa overflødig som muligt. Desserten
var ikke mindre bugnende og varieret, og 6erefter kom The,
Kaffe, Créme og Drikkevarer af alle Slags, nvorno3 det ikke
var bleven glemt at servere »Refrezcoen« en Time iforveien.
Man kan forståa, at selv den graadigste Slughals maatte be
klage, at hans Mave var for liden.«
Middager og Fester var dog ikke iveien for Ekspeditio
nen3 vi6en3kadeliê Arbeider. Man foreto^ naturhistoriske
Udflugter, gjorde Observationer, og Duperrey gik iværk med
at opmaale Kysterne. Korvetten var imidlertid bleven bragt
ind i Havnen San Luis, og Officererne samt de syge havde
faaet Kvarter i Aganja, Øens Hovedstad og Guvernørens Sæde.
Her blev der til Ære for de fremmede Gjæster foranstaltet
Hanekampe, som den Gang var i stor Mode i alle de spanske
Besiddelser paa den Kant, samt opført Danse, der som man
sagde, havde til Gjenstand Begivenheder af Mexicos Historie.
De dansende, Elever af Collegiet i Aganja', var klædt i rige
Drakter af Silke, som Jesuiterne i ældre Tider havde bragt
med sig fra Ny Spanien. Ved Siden deraf udførte Carolinerne
Fægtninger med Stokke, og afløste den ene Fornøielse den
anden. Hvad imidlertid Freycinet især satte Pris paa, var de
Oplysninger om de gamle Beboere og deres Sæder, som han
fik af Don Luis de Torres, der var født paa Sen og havde
deBk^'Xftiêt sig med Studiet deraf. Vi skal føre os disse
meget interessante Oplysninger til Nytte, men først omdtale en
Udflugt til Rota og Tinian, hvilken sidste 0 vi allerede kjen
der fra ældre Reiser. — Den 22 April gik en li6en Eskadre
af 8 lroaer med Herrerne L6rar6, <F3,u6icnau6 og Jaques Arago
»»
til Rota, hvor deres Ankomst foraarsagede Overraskelse og
Deltager i Montezumadansen paa Øen Guaham, efter Freycinet.
nian, hvis tørre Sletter mindede de Reisende om Eendrachts-

Landets øde Kyster; de maatte have forandret sig stærkt fra
den Tid af, da Anson beskrev øen som et lidet Paradis.
FREYCINET. 273
Marianerne opdagedes den 6 Marts 1 5 2 1 af Magellan

og fik først Navnet Is/as de las Velas latinas (Latinseilernes
Øer), senere af los Ladrones (Tyveøerne). Efter Pigafetta saa
man kun Tinian, Saypan og Agoiguan. Fem Aar senere be
søgtes de af Spaniolen Loyasa, der modsat Magellan blev meget
vel modtaget. I 1565 blev de af Miguel Lopes de Legaspi
erklærede for en spansk Koloni, og Beboerne i 1 569 omvendte
og 6sdte af Pater 3anvitoreB.
Den utrolige Frugtbarhed, som man havde været Vidne
til paa Papuaøerne og Molukkerne, bidrog vistnok meget til
at svække Indtrykket as enkelte al Marianernes Plantefylde.
De prægtige Skove, som dækker en stor Del af Guaham, var
frodige nok, men havde ikke den tropiske Urskovs kjæmpe
mæssige Former og afbrødes af udstrakte Enge, hvor der
hverken fandtes Brødfrugttræer eller Kokospalmer. Kunstige
Savanner var bleven frembragte af Erobrerne i det indre for
der at have Græsning og Beskyttelse mod Solen for deres
talrike Flokke af Storfæ.
Agoiguan med sine Klippekyster ser i Frastand øde og
tør ud, men er i det indre dækket med tæt Skov, som naar
op til de høieste Toppe. — Rota er et rent Vildnis af Busk
vækster, som er blandet med Grupper af Rimaer, Tamarinder,
Figentræer og Kokospalmer. — linian nav6e 6erimo6 et gan
ske andet Udseende og intet mindre end behageligt. Fransk
mændene havde ingensteds fundet den Rigdom og Fylde som
tidligere Beskrivelser gav den, men Jordens Udseende og tal
rige Levninger af uddøde Træer lod dem formode, at de gamle
Beretninger ikke var overdrevne, saameget mere som hele
3^6kv3ten var 6sekket af tXtte, uênnemtrNnêliê Skove.
Befolkningen var paa Freycinets Tid stærkt blandet, og
neppe Halvparten hørte til den oprindelige Race. De høiere
Klasser havde tidligere be3taaet af Folk, der var nsiere og
kraftigere end Europæerne, men Racen var u6artet, og kun
paa Rota finder man den endnu i sin oprindelige Renhed. De
var utrættelige Svømmere, Dykkere og Fodgjængere, og enhver
maatte aflægge Prøver paa sin Dygtighed, førend han turde
gifte sig, og endnu har Marianerne bevaret endel af disse
Idrætter, skjønt Dovenskab eller rettere Ligegyldighed er Ho
vedtrækket i deres Karakter. Ægteskaber sluttes tidligt, i
femten til attenaars Alderen for Gutter, ved 12 til 15 Aar for
-
Piger. De er ialmindelighed frugtbare, og man nævner Eksem

pler paa indtil 22 Børn fødte af samme Moder.
Ve63i6en af 3vg6omme in6f«rte as 3aa3om
Lrv3t3xge, Kopper 0. 3. v., tin6er man an6re, 6er 3vne3 at
vXre oprin6elige eller at kave kavt en eien6ommelig I76vik
ling. dertil korer og Lepra, kvoraf 6er paa
(luanam er tre 3lagB, forskjellige 3aavel me6Hen3^n til Z^mp
tomer 80M til Virkning.
Før Erobringen levede Indbyggerne af Fisk, af Rima eller
Brødfrugttræets Frugt, Ris, Sago og anden Planteføde. Deres
Kjøkken var 3aale6e3 meget simpelt, men Klædedragten endnu
Limplere; de gik 3plitternsFne, og en6nu lsber Lsrnene nøgne
om indtil Tiaarsalderen. En Reisende fra Slutningen af for
rige Aarhundrede, Kaptein Pagés, fortæller, at han engang til
fældig kom til et Hus, » foran hvilket der sad en ung Pige
paa 10 til 11 Aar. Hun var nøgen og sad paa Hug i Sol
skinnet med sin Dragt liggende ved Siden af sig. Da hun saa
mig, reiste hun sig øieblikkelig, kastede Dragten over sig, og
skjønt denne ingenlunde afgav et tilstrækkeligt Dække, ansaa
hun sig aadendart for vel klædt, naar hun bare havde dækket
Skuldrene, og kom mig ugenert imøde.«
At dømme efter Antallet af ødelagte Bygninger maa Be
folkningen engang have været anselig. Næsten overalt træffer
man Levninger af Murværk. Den første, der omtaler dette,
er Anson; kan har endog givet en lidt fantastisk Tegning af
dem, i hvilken man dog fra I^ranie kunde gjenkjende dem, og
der udtales derom følgende: »Ansons Beskrivelse er rigtig,
men Trægrene, der paa en Maade er groede sammen med det
stærkt ødelagte Murværk, giver Ruinerne nu et ganske andet
Udseende. Kanterne er mosgroede, og Havkuglerne paa Top
pen af Søilerne kar mistet sin Runding.» — Af de nuværende
Bygninger er neppe Sjetteparten af Sten; dog har man i
Aganja ret anselige monumentale Bygninger, saasom Kollegiet
St. Johannes af Lateranet, Kirken, Guvernørens Palads, Kaser
nerne o. fl.
I^sr Serne kom un6er 3panien, var Leloilcningen 6elt i
tre Klasser: 6en lavere og Nenigman6. De
3i6ste, Lan6ets ?ariakaste, var elter I^revcinet, 6er 6og ikke
navner nogen Kil6e, min6re en66e an6re In6bvggere, noget
som antv6er forskjellige Il.acer, lorsaavi6t som man ikke vil,
•»
FREYCINET. 275
antage den mindre kraftige Udvikling for en Følge al det

Tryk, hvorunder denne Del af Folket levede. De kunde aldrig
hæve sig op til de høiere Klasser, og det var dem forbuden
Levninger af gamle Søiler paa Tinian, efter Freycinet.
at komme paa Søen. Baadbygningen var en' udelukkende

Forrettighed for den nsiere Adel, og den tillod den lavere
kun at være med som Haandlangere ved Arbeidet. Adelen
satte megen Pris paa denne Ret. Hver Klasse havde sine
Præstinder, Troldkvinder eller »Helbrederinder,« hvoraf hver
kun delatte6e sig med en enkelt Sygdom. Sproget ligner
malaiisk eller tagalsproget paa Philippinerne, men har mange
Egenheder. — Freycinet giver en Masse andre Beretninger
om de gamle Beboeres mærkværdige Skikke, men vi faar ind
skrænke os til det her optagne.
Man havde allerede været to Maaneder tilankers ved
Øerne, og det var paatide at fortsætte Reise og Undersøgel
ser. Freycinet og hans Officerer gjorde Afskedsvisiter og ud
talte deres hjertelige Tak for al modtagen Velvillie. Guvernøren
vilde dog ikke alene ikke vide af nogen Tak, men var ikke engang
at formåa til at tåge Betaling for den Proviant, hvormed Skibet
var bleven forsynet. Han gjorde endog iet hjerteligt Brev
Undskyldninger, fordi han ikke havde skaffet mere, hvilket
havde sin Grund i Tørken, der havde varet i 6 Maaneder og
havde hindret ham fra at gjøre alt, saaledes som han ønskede.
»Det var ikke uden dyb Erkjendtlighedsfølelse, « siger Freyci
net, »at vi tog Afsked fra denne elskværdige Mand, der havde
overvældet os med saamegen Godhed. Jeg var for rørt til at
kunne udtale mine Følelser, men mine Taarer udtrykte bedre
end Ord min Erkjendtlighed og min Bevægelse.«
/ti/éif/t") Fra 5 til 16 Juni undersøgtes de nordlige Marianer, og
/ derefter satte man Kursen for Sandwich-Øerne, idet man be
nyttede Brisen til at naa nsiele"Lre66er med gunstige Vind
forholde. Eftersom man kom nordover, mødte man en kold,
tyk Taage, der meddelte alt en Fugtighed, der var ligesaa
übehagelig som skadelig for Sundheden. Man slåp dog med
lidt Forkjølelse, og det lod endog til, at dette Veir havde en
heldbringende Indflydelse paa det af den tropiske Hede svæk
kede Mandskab.
Den 6 August passerede man Sydpynten af Hajâi for at
naa Vestkysten, hvor Freycinet haabede at finde en god og
sikker Ankerplads. Denne og den følgende Dag var der blik
stille, og man kom i Forbindelse med de in6ls6te, hvis Kvin
der indfandt sig i stort Antal i det Haab at komme ombord
og komme i det almindelige Forhold til Mandskabet, men
nerimo6 nedlagde Chefen Forbud. En af »Arierne« skyndte
sig med at underrette ham om, at Kong Kamehamea var død
og var bleven efterfulgt af sin unge Søn Riorio.
FREYCINET. 277
Dagen elter var Vinden god, og man gik til Karakakua

bugtea, hvor Freycinet sendte en Officer ud for ar oplodde
Ankerpladsen. En Pirog stødte fra Land og bragte Øens
Statholder ombord. Denne, Prins Kuakini med Tilnavnet John
Adams, lovede Chefen at sende ham Baade med Forsyninger
for Skibet. Han kunde være saa omtrent 29 Aar, var stor og
velskabt og overraskede Freycinet med sine Kundskaber. Da
han hørte, at man var ude paa en Opdagelsesreise, spurgte
han : »Kom iom Kap Hoorn eller om Det gode Haabs For
bjerg?« Derefter spurgte han om Napoleon og vilde vide, om
det var sandt, at St. Idelena var sunken med hele sin Befolk
ning. Det var en eller anden Hvalfangerskrøne, som han dog
ikke havde troet rigtig paa. Han fortalte endvidere, at Freden
ikke var bleven brudt ved Kamehameas Død, men at flere
Høvdinger havde erklæret sig uafhængige, saa at Rigets Enhed
stod paa Spil. Der var 3aale6e3 en6el Forvirring i de poli
tiske Forhold og lidt Usikkerhed over Regjeringen, men dette
vilde snart give sig, og ganske sikkert, hvis Chefen vilde afgive
en Venskabserklæring ligeoverfor den unge Hersker.
Freycinet gik iland med Prinsen for at aflægge ham et
Besøg og kom ind i hans Hus, hvor Prinsessen, en svær, over
maade fed Dame laa udstrakt paa en europæisk Træseng,
dækket med Matter. Derefter aflagde de begge et Besøg hos
Prinsens Søstre, Kamehameas Enker, hvem de dog ikke traf,
hvorfor de begav sig til den afdøde Konges Værfter og Værk
steder.
Fire Skure var bestemte for Bygningen af Piroger, andre
for europæiske Fartøier. Et Stykke derfra var der Tømmer
oplag, Oplag af Kobber, as Fiskegarn, længere henne en Sme
die, et Bødkerværksted og i Hytter, som tilhørte Premiermini
steren Kraimoku, en Samling af nautiske Instrumenter, Kom
passer, Sekstanter, Thermometere, Ure, ja endog et Kronometer.
De fik ikke Lov til at komme ind i to Bygninger, der in6e
holdt Krudt, Vaaben, stærke Drikke, Jern og Tøier. Stedet
var imidlertid bleven forladt af den nye Hersker, der holdt Hof
i Bugten ved Koaihai. Derhen seilede Freycinet ester Indby
delse fra Kongen, ført af en Lods, der var flink især til at
iagttage Tidvandet.
Herskeren ventede 03 paa Strandbredden, « fortæller han,
n sul6 Galla i engelsk 3sosticer36ra^t og omgivet as hele
?
Hoffet. Denne Kant af Øen er forfærdelig tør, men den un

derlige Forsamling af Mænd og Kvinder, som vi saa, tog sig
dog baade anselig og malerisk ud. Kongen stod foran de
Hofembedsmand paa Sandwich-Øerne, efter Freycinet.
andre og hans fornemste Embedsmænd lidt_ bagenfor ham.

Nogle af dem havde prægtige Kapper af rede og gule Fjær
eller af skarlaênrs6t Klæde, andre kun Kraver af samme Sort
FREYCINET. 279
og med de to Farver blandede med sort; nogle havde Hjelme

paa Hovedet. Et temmelig betydeligt Antal Soldater var for
delte omkring Pladsen og bidrog med sine besynderlige og
forskjellige Dragter meget til at give Afveksling i Billedet. «
Det var denne Konge, der tilligemed sin unge indtagende
Gemalinde kom til England, hvor de begge døde, og hvorfra
deres Lig blev ført tilbage af Kaptein Byron paa en Fregat.
Freycinet gjentog sin Anmodning om at blive forsynet
med Proviant, og Kongen lovede, at inden et Par Dage skulde
hans Ønske blive opfyldt. Der var ingen Grund til at tvivle
paa Kongens OpriZti^ne6 og gode Villie, men det viste sig
snart, at ikke alle Høvdinger var til3in63 at vise ham lul6 Ly
dighed.
En Tid efter aflagde de fornemste af Officererne et Besøg
hos Kamehameas Enker. Vi skal lade Hr. Quoy fortælle: »Det
var,« siger han, »et ganske underligt Syn.« I et aflukket Væ
relse saa vi otte eller ti halvnøgne Kjødmasser i menneskelig
Skikkelse, af hvilke den mindste ikke veiede under 300 Pund,
ligge paa Mayen udstrakte paa Gulvet. Det var ikke u6en
Møie at ogsaa vi fandt en Plads, hvor vi kunde BtrXiil<e os
for at rette os efter Skik og Brug. Tjenere var uafladelig
de3^Xstiê6e med at vifte dem eller række dem tændte Piber,
som gik fra Mund til Mund, idet hver tog et Par Drag. Andre
»ma33ere6e« I<'vr3tin6erne .... Nan lcan vel tXnlce 3iF, at
Samtalen ikke blev ført med Liv, men de udmærkede Vand
meloner, man bød os, gav os et Middel til at skjule X^'e63om-
ne6en . . .«
Freycinet besøgte ogsaa den bekjendte John Young, der i
saa lang Tid havde været Kong Kameameas tro Ven og Raad
giver. Han var nu baade gammel og svag, men gav dog
Freycinet mange værdifulde Oplysninger om Øgruppen, paa
hvilken han havde boet i tredive Aar, og i den Tid taget en
væsentlig Del i de forefaldne Begivenheder.
Ministeren Kraimoku fik paa et Besøg ombord paa Kor-
vetten se vor Skriftefader, Abbé de luelen, hvis Ora^t var
ham paafaldende. Saasnart han hørte, at det var en Præst,
ytrede han Ønske om at blive døbt. Hans Moder, sagde han,
havde modtaget Daaben paa Dødsleiet og taget det Løfte af
ham, at han skulde lade sig døbe, saasnart der blev Anledning
dertil. I^revcinet gav sit Samtykke og søgte at gjøre Hand
lingen saa høitideligt som muligt, saameget mere som Kongen

med hele sit Hof ønskede at overvære den. Saalænge Daabs
akten vare6e, var ogsaa alle stille og ærbødige, men neppe
var den forbi, før hele Forsamlingen styrtede sig over det
Maaltid, som Chefen havde ladet anrette, og det var da mær
keligt at se, hvorledes Fade og Tallerkener, Vin-, Rum- og
Brændevinsflasker tsmte3 jen flyvende Fart. Heldigvis kom
Natten, ellers vilde neppe Riorio eller hans Hoffolk og Offi
cerer have været istand til at komme iland. Han fik dog des
u6en to Flasker Brændevin med, »for at drikke paa Chefens
Sundhed og en heldig Reise, « som han sagde, og hans Følge
troede at burde gjøre som han. »Man tåger ikke Munden for
fuld,« siger Freycinet, »naar man erklærer, at dette kongelige
Selskab i to Timer dråk eller tog med sig saameget, at det
vilde have været nok for ti Personer i et Fjerdingaar.«
Det kongelige Par og Korvettens Chef gjorde hverandre
gjensidige Foræringer ; deriblandt fik den sidste af den unge
Dronning en Fjærkappe, hvilket alt dengang var en stor Sjel
denhed.
I^revcinet 3t06 i Le^red me 6at Aaa un6erBeil, 6a kan tik
kore, at en ve6Naui liên6e Amerikaner Kav6e en kei De!
3kib3br«6 o^ I^.j3 omdor6, Bom kan nok var villig til at 3Xlê.
lian beBtemte 3iF 6erlor til at ankre u6enfor li.akeina, kvor
oF3aa Xraimoku 3kul6e levere 6e 3vin, man Bkul6e kave.
Herve6 vi3te imi6lerti6 Ninisteren et mZerkeli^t
til at Bnv6e ; kan forlangte 3aa koie ?riBer 0A levere6e Baa
ma^re Ovr, at man maatte true 31F frem. ltan blev 60^ ker
un6er le6et af en en fra ?ort un6veên
?oldrv6er, o^ 6er er (^run6 ti! at tro, at Kav6e kan vseret
overla6t til 3i^ 3elv, vil6e kan kave viBt 3i^ liêsaa K2e6erli^,
3om kan eller 3 pleie6e at vXre.
Ve6Vaiku stoppe6e I^revcinet i Honolulu. Den kjerte
liê No6tsFel3e, kan tik af 6e 6er doen6e IûropZeere, brakte
kam til at an^re, at kan ikke 3trakB var kommen 6i6, kvor
kan me 6Iêtke6 Kun6e saa alt, Kva 6 kan Kav6e kavt 3aame-
Nsie me 6at 3kaKe 3i^ paa 6e an6re Ser. 3tatkol6eren
paa 6enne O, Loki, 106 3,^ 6»de af ?ra?3ten paa I7ranie, men
3vnte3 ikke at kave an6en l^run6 6ertil. en 6at Kan3Lro6er
var 6sdt. Dette var 3aameêt mere paafal6en6e, zom kan
FREYCINET. 281
havde det mest opvakte Udseende al alle de Øboere, man

havde seet.-
3srei3en6e er eniê om at derette, at
En Morai ved Kaiakakaua, efter Freycinet»
udgjør en høiere Rase end Resten af Indbyggerne baade med

Hensyn til Størrelse og Evner; det er ikke sjeldent at finde
Trealens-Karle mellem dem. Fedme er meget almin6eli^, især
blan6t Xvin6erne, 6er allereie 3om unsse kan dlive ssanske

overor6entliss korpulente, ve er forresten oste messet vakre.
I^jv3varissne6en er kort, oss man ser sjel6en ssamle Iôlk ; 6ette
saavelsom In6bvssssernes ti6lisse maa sikkerliss til-
skrives deres fra gammel Tid af übegrændsede Udsvævelser.
Det var Planen fra Sandwich-Øerne af at bestemme Belig
genheden af den magnetiske Ækvator i det Stille Hav, og
/"?, gik derfor vestover. Den 7_Oktober passerede man Li
7 nien og befandt sig den 19 i samme Maaned i Sigte af Øerne
Danger. Østenfor ve Søfarendes Øer opdagede man en liden
0, der ikke var aflagt paa Karterne; den fik Navnet Rosa
efter Kapteinens Frue; det var forøvrigt den eneste Opdagelse,
man gjorde paa Reisen. — Derefter berigtigedes Beliggenhe
den af Øerne Pylstaart og Howe, og den 13 Novbr. 32a man
Fyrtaarnene ved Indløbet til Port Jackson. Freycinet havde
nok ventet at finde Hovedstaden "Sidney større end for 16 Aar
siden, men overrasket blev han ved at se en fuldstændig europæisk
By midt i den omgivende, næsten vilde Natur. Flere Udflug
ter i Omegnen lagde for Dagen de betydelige Fremskridt,
Kolonien havde gjort. Udmærkede, vel vedligeholdte Veie,
beplantede med Eucalyptus, »den australiske Skovs Kjæmpe«
efter Peron, gode Broer og Milepæle af Sten antydede et vel
ordnet Veivæsen; smukke Avlsgaarde, talrige Kvæghjorder og
veldyrkede Marker bar Vidnesbyrd om Kolonisternes Flid og
Ihærdighed.
Guvernør Macquarie og de fornemste Embedsmænd kap
pedes om at vise sig imødekommende mod Franskmændene,
der maatte afslaa mange Indbydelser for ikke at forsømme de
nødvendige Arbeider. Man foretog en Søtur under fuld Mili
tærmusik til Paramatta, Guvernørens Landsæde. Nogle af
Officererne gjorde Udflugter til Liverpool, smukt beliggende
ved Bredderne af Georgefloden samt til Windsor og Richmond
ved Hawke, samtidig med, at en Del af Messen deltog i en
Kængurujagt, der førte dem over de Blaa Lêrsse lisse til Lat
hurst. Freycinet blev istand til at samle en Masse interessante
Oplysninger, der vakte megen Opsigt i Frankrige, hvor man
kun havde kjendt lidet til Kolonien i Ny Syd Wales.
ven I<)'el6kjX6e, som man kar Kal6et 6an
ner i nossen fra Xvsten paa en IZenssere 3trXkninss
<^rNn6sen mellem Kv 3v6 'Wales oss 6et in6re Iân6. 125
FREYCINET. 283
Aar havde de været en uoverstigelig Skranke, der først over

skredes ved Nacciuarie3 Bestræbelser. Man havde hugget sig
en Vei i Fjeldet, og var derved bleven istand til at kolonisere
Avlsgaard i Nærheden al de Blaa Bjerge, etter Freycinet
uhyre, fruktbare Sletter. De høieste Toppe i denne Kjæde

naar en Høide af 3000 m. Samtidig med, at man maalte de
nsie3te Toppe, Exmouth, Cunnin^nam o. s. v., fandt man, at
Australia havde flere anselige Vandløb end Svanefloden, saa

som Hawkesbury, dannet af Nepean oss Grose. — Brisbane og
Murray var endnu ukjendte *).
Man var allerede begyndt at bearbeide Kul- og Jerngru
ber, Lerlag, Kalksten o. s. v. og havde fundet Jaspis, men
en6nu ikke Guidet, der senere skulde blive et 32a vægtigt Led
i Koloniernes Udvikling. Jordbunden nærmest Kysten er tør
og kun bevokset med forkrøblet Buskads, men i det indre
finder man vidtstrakte aabne Steder uden Træer, men med
frodig Græsvækst ved Siden af svære Skove med uhyre Træer,
ugjennemtrængelig paa Grund Hf Slyngplanterne.
Hvad der især forbausede de Reisende var den Rases Ens
formighed, som dannede det uhyre Lands Urindvaanere. De
Kav6e samme Hudfarve, samme Håar og Ansigtsdannelse ved
Shark Bai i Eendrachts Land og ved Svanefloden som ved
Port Jackson ; det var tydeligt, at de havde samme Oprindelse.
De, som boede ved Kysten og ved Elvene, ernærede sig af
Fisk og Muslinger. I det indre Land levede de af Pungdyr,
Kænguruer, hirden. Slanger, Xrvd og Myrer, som de med
Æggene (Pupperne) blandede med en Deig af Bregnerødder.
De Zik ganske nøgne og vilde ikke engang benytte europæiske
Klæder, naar de fik fat P22 dem; dog bar nossie af dem, men kun
sjeldent Kapper af Opossum- eller Kænguruskind, som de syr
sammen med Sener af Kasuaren. I 1820 kunde man dog i Port
Jackson se en gammel Australnegerinde, som gik med Levnin
sserne af et Uldteppe og med en Damehat af grøn Silke paa Hove
det. Et snurrigere Syn kunde man næsten ikke tænke sig. Haaret
er sslat og delt i en Mængde Fletter samt indsmurt med Fedt.
De anbringer en Græsdusk i det og såa!- det derved op til en
anselig Høide, samt pynter det med Kakadufjær, Træstumper,
Mennesketænder, Fiskeben o. desl., som de limer fast med
Harpiks. Tattovering bruges ikke, men med skarpe Musling
skaller gjør de regelmæssige Indsnit i Huden, hvorhos de be
maler sig med røde og hvide Striber og Figurer, saa at de
faar et virkelig djævelsk Udseende.
'lNliinssen af 1819 en Xoloniaidefoikninss af 25,425
) Dette gjælder egentlig de Blaa Lêrê. Australalperne, længere sydlig,

var dengang lidet bekjendte. Deres høieste Top, Kosciusko, er Australias
Kulminationspunkt og kun noget over 2000 m. høi.
FREYCINET. 285
Indbyggere, deri naturligvis Garnisonen ikke medregnet. An

tallet af Kvinder var betydelig lavere end Mændenes, hvoraf
der op3tc»6 Ulemper, som man B«Ate at afliMlpe ved at in6-
Australnegere.
føre unge Piger fra Moderlandet. Disse blev straks gifte, og

de saaledes stiftede Familier stod i moralsk Henseende over
de Deporteredes. Et langt Afsnit af sin Beretning har Frey
cinet ofret til alt, hvad der angaar Statsøkonomien saavelsom

Behandlingen af de Deporterede.
Den 2J2_December 1819 gik Uranie atter tilsøs for søn-
Kart over Farvandet mellem Sidney og Carolinerne.
denom Ny Seeland og Campbelløerne at gaa til Kap Hoorn.

Nogle Dage efter opdagede man en halv Snes flygtede Depor
terecke ombord, men man var allerede kommen for langt til
FREYCINET. 287
at kunne vende tilbage med dem. Man naaede Ildlandet,

uden at noget særdeles hændte, og det er kun at bemærke,
at man hele Tiden havde vestlige Vinde. Den 4_Februar saa /BAO
man Kap Desolation, gik uden Uheld forbi Kap Hoorn og
ankrede i God-Success-Havnen, hvis Vandfald og skovklædte
Kyster ikke viste den øde Ufrugtbarhed, som er sædvanlig paa
disse Kanter. Opholdet var kun kort, og i t^k 'laaê lsd
man ind i Lemairestrædet. Her blev man overtalet al en Or
kandvê og maatte bære al for Vinden for klodsrevet Store
mersseil og Forstagseil, der var alt, hvad Korvetten kunde
bære, Nat, Regn og Tykke som det var. Man antog dog at
være langt fra Land, da det pludselig lød : »Land« ret forud og
lige ved os. Der blev en forfærdelig Angst; kun Freycinet
tadte ikke Besindelsen ; Land kunde der ikke være. Han lagde
Kursen lidt mere østlig, og det viste sig, at hans Le3tik var
rigtigt. Efter to Dages Forløb lagde Stormen sig, og da man
nu var for langt fra Good-Success-Havnen, havde man Valget
mellem at gaa til den amerikanske Kyst eller til Falklands
øerne. Freycinet bestemte sig for det sidste.
Man skimtede efterhaanden Gen Conti, Morville-Bugten og
Kap Vura3 gjennem Taagen og styrede med god Vind for
Baie Frangais, der var bleven udseet til Stoppested. Man
ønskede sig allerede tillykke med at have overstaaet alle Farer
3aa vel, og at for Nan63kadet, som Lvron siger:
nien 6e Bkul6e en6nu 3Ntte3 paa en naar6 ?rsve.

Man var liê i In6l6det til Lutten, og alt var I3tan6 for
Ankring. Man tog Lodskud, 20 og 18 Favne, da der blev
var3koet for LrXn6inêr. Man var en halv Mil af Land. For
at være sikker 106 I^revcinet falde as en halv 3tre^, og dette
blev 3k^'Xbneßvanêrt. Korvetten stødte med Voldsomhed.
Man fik med Loddet 15 Favne paa 6en ene Side, 12 Favne
paa den anden. Skjæret var mindre end Skibet, en spids
Undervands Top. Træstumper, som flød op, 106 befrygte det
værste. Man tog fat paa Pumperne, men Våndet trængte med
Voldsomhed in6 i Rummet. Chefen lod »spække en Matte, «
6. e. føre et Seil under Bunden af Skibet, for at det skulde
trænge ind i Lækken og stoppe den, men det hjalp ikke, og
¦*) Det værste var overstaaet, og Resten syntes sikker.

trods alt, hvad Office rer og Mandskab kunde udrette ved Pum
perne, vilde Våndet ikke synke ; man maatte beslutte sig til at
landsætte. Dette var dog ingen let Sag; Kysten var steil, og
Baie Frangaise, efter Freycinet.
kun inderst i Bugten var der en Sandstrand, men Vinden havde

vendt sig og stod ud af Bugten. Natten var forhaanden og
Skibet halv fuldt af Vand, saa at man vel kan forestille si
FREYCINET. 289
Chefens Tilstand. Tilsidst fik man landsat paa Stranden af

Pingvinøen.
»Ved dette Tidspunkt,* forteller Freycinet, »var vore
Folk saa udmattede, at vi maatte høre op med alt Arbeide
og give Mandskabet en Hvile, der var saa meget mere for
nøden, som anstrængende og vanskelige Arbeider var forhaan
den. Men kunde jeg unde mig selv Hvile? Et Bytte for
tusende forskjellige Tanker, syntes det hele mig en Drøm. Den
pludselige Overgang fra en Stilling, i hvilken Lykken syntes
at smile til os, til den nuværende trykkede mig som en Mare.
Mine Tanker omtaagedes, og kun med Vanskelighed kunde
jeg gjenvinde den Ro, som var saa fornøden efterat være ble
ven sat paa en 3aa frv^teli^ Prøve. Alle mine Xammerater
havde gjort sin Pligt under det sørgelige Hnel6, vi var dievne
et Offer for, og jeg glæder mig ved at kunne yde dem Ret
færdighed.*
Da Dagslyset brød frem, udbredte en dyb Modfaldenhed
sig over alle. Ikke en Busk, ikke et Stråa var at se ; der var
ligesaa ensomt og øde som i Shark-Bai. Men der var ikke
Tid til at give sig over; man maatte tåge fat paa Bergnin
gen og ikke lade va^dsêr og opteFnei3er og alt, hvad man
med saa megen Møie og Fare havde samlet, gaa tilgrunde.
Det meste blev ogsaa reddet, dog uheldigvis ikke Samlingerne.
Flere Kasser i Bunden af Rummet tabtes aldeles, og andre
var ødelagte af Vand. Det var især de naturhistoriske Sam
linger og det af Gaudrichaud med saamegen Besvær samlede
Herbarium, der gik til^run6e. De Nerino-V2e66ere, man nav6e
faaet af Mr. Nac-^rtnur i Sidney for at acclimatisere dem i
Frankrige, saavelsom andre endnu levende Dyr blev bragte ilan6.
Der blev reist Telte, først for de Syge, senere for Ofncerer og
Mandskab. Proviant, Ammunition og Inventarium blev om
hyggeligt beskyttede mod Veiret, samt alle Spirituosa gjemte,
indtil man kunde se sig istand til at forlade Stedet. Der be
rettes hellerikke om et eneste Tyveri af Brændevin, skjønt
man i de tre Maaneder, man opholdt sig der, kun nav6e Vand
at drikke.
Medens man gav sig ifærd med det vanskelige Arbeide
at reparere Korvetten, blev det overdraget endel af Mandska
bet at sørge for Forsyning med Levnetsmidler ved Jagt og
Fiskeri. Der var nok af Søløver, Gjæs, Ænder, Snepper
Jordens Opdagelseshistorie. 111. X9
o. s. v., men det var ikke let at fælde et tilstrækkeligt Antal

til hele Mandskabets Forsyning, og der gik formegst Krudt
til. Heldigvis var Pingvinerne saa dumme, at de lod sig slåa
ihjel med Stokke, og der var saa mange, at de kunde afgive
Føde for alle 120 Mand i 4 til 5 Maaneder. Man var ogsaa
istand til at fælde endel Heste, som var forvildede, efterat Bou
gainvilles Koloni havde forladt Øerne.
JtZO Den 28 Februar kom man til Erkjendelse af, at det ikke
var muligt at reparere Korvetten med de Midler, man havde,
og den havde desuden lidt meget ved gjentagne Stød mod
Bunden. Hvad skulde man saa gjøre? Skulde man vente,
indtil et Skib anløb Baie Frangaise? Det vilde være at lade
Matroserne være uden Beskjæftigelse og derved aabne Døren
for Uordener. Bedre var det at forsøge paa at bygge et min
dre Fartøi af Levningerne af Uranie. Man havde en stor Bar
kas, og naar den blev forhøiet og overdækket, kunde man naa
Montevideo med den og derfra med et Skib redde Mandskab
og Materialier. Freycinet bestemte sig herfor, og man arbei
dede nu af alle Kræfter. Folkene syntes at have faaet nv
Kraft, og alt gik let fra Haanden. Chefen erfarede nu Nytten
af at have taget alle Slags Haandværkere med. Ingen tviv
lede om et heldigt Udfald. Der var kun 300 Mile mellem
øerne og Montevideo, og med den paa denne Aarstid her
skende Vind vilde »Espérance,« saaledes havde man døbt Baa
den, kunne gjøre Reisen paa nogle Dage. Det kunde dog
være muligt, at den skrøbelige Baad ikke kunde naa La Plata,
og Chefen besluttede derfor at sætte en Skonnert paa 100
Tons paa Stabelen. — Samtidig med disse Arbeider fortsatte
man de astronomiske og fysiske Arbeider, foretog naturhisto
riske og hydrografiske Udflugter, og det var næsten, som om
man var i en Stoppehavn.
Endelig var Fartøiet færdigt og løbet paa Våndet. Føre
ren, Kaptein Duperrey, havde alt faaet sine Instruktioner,
Mandskabet udvalgt, og Proviant bragt ombord, da der den
i9Marts_iB2O blev raabt: »Et Seil, et Seil !« Der kom en
Baad seilende ind i Bugten.
Man affyrede flere Skud for at vække Opmærksomhed,
og Føreren af Baaden skyndte sig iland. Freycinet forklarede
ham med nogle Ord Stillingen, og Føreren svarede, at han
hørte til et amerikansk Skib, » General Knox,« der drev Sæl
rkTvcinNi'. 291
fangst paa Vestøen. Der blev straks sendt en Officer afsted

for at søge Bistand hos Kapteinen, men denne forlangte 25,000
Dollars (135,750 fr.) for at bringe de Skibbrudne til Rio.
Den franske Officer vovede ikke at gaa in6 paa en Baa6an
Sum u6en <^nefen3 Samtykke, og bad den amerikanske Kap
tein følge med til Baie Frangaise.
Medens dette foregik, var der kommen et andet Skib,
»Mercury,« Kaptein Galwin md i Lutten. Han var løbet ud
fra Buenos Ayres med en Ladning Kanoner til Valparaiso,
men var sprunget IZelc ved Kap Iôorn og var kommen til
jØerne for at reparere. Efter fjorten Dages Forløb var han
færdig. Underhandlingerne med General Knox var endte med
et bestemt Afslag fra I^revcinet3 Side. Med (âi^vin kom man
efter nogle Dages Forløb overens paa følgende Betingelser:
1. Kaptein Galwin paatager sig at bringe de skibbrudne
med Papirer, Samlinger, Instrumenter og alt, nva6 han kan
tåge ombord fra Uranie, til Rio.
2. De 3lciooru6ne Bkal paa R.ei3en leve af 6e op3pare6e
krovisioner.
3. Ankomne til Rio skal Franskmændene i Løbet af ti
Dage betale 18,000 Dollars (97,740 fr.).
Det var en glubsk Betaling, som man dog først elter
lange og trættende Forhandlinger kunde komme overens om.
Gaudrichaud udsaaede paa de sørgeligt øde Joer Frø af
adskillige Slags Planter, som han antog kunde komme til Nytte
for 3«mXn6, der senere maatte stoppe ved 6>erne.
Malouinerne eller Faljdandsøerne bestaar af en
Mængdeøer liggende mellem 50 ° 57 ' og 52 ° 45 ' S. B. samt
60 °4 ' og 63 ° 48 ' V. Par. De to Hovedøer heder Conti og
Maidenland. Baie Frangaise ligger yderst paa Østsiden ak
Conti; det er en stor og 6vd Lu^t omgivet af bratte Fjeld
vægge. Temperaturen er mild trods den høie Bredde ; der
falder ikke megen Sne, og den bliver kun liggende et Par
Maaneder paa de høieste Toppe. Bækkene fryser ikke, og
der har aldrig lagt sig saa stærk Is, at den kunde bære et Men
neske Dagen over. Efter Weddel, 3om var der i 1822 og
1824, har Temperaturen steget i de sidste 40 Aar som en
Følge af, at Isbjergene har taget en anden Retning op til
Atlanterhavet. Efter Quoy synes det, 3om om Øerne engang
har hængt sammen med Sydamerika. Det mellemliggende
292 JORDENS OPDAGELSESHISTORrE.
Hav er ikke dybt, og Plantevæksten paa Øernes Græssletter

har meget tilfælleds med den paa Buenos-Ayres Pampas. Disse
Sletter er lave, Bumpige, dZekkede med ksit Græs, og staar
under Vand om Vinteren. Man finder der en udmærket god
sort Torv udbredt over store Strækninger. Denne Jordbund
var ikke gunstig for de af Bougainville plantede Træer, og
paa Freycinets Tid var der ikke Spor af dem. Den anseligste
og mest almindelige Plante er en Sort Græs med sværdformige
Blade (Tussakgræs) — Dactylis caeßpito3a), der afîver et u6
merket Kreaturfa6er og tjener som I'ilssu^t3Bte6 for en Mængde
Sæler og utallige Pingviner, da det er saa høit, at ældre Rei
sende har anseet det for Træer. Af Planter, der kan benyttes
som Grønsager, findes Selleri, Kokleare, Karse, Løvetand, Brin
gebær, Salat og Pimpinelle. Af Dyr findes Storfæ, Heste og
Svin forvildede i stort Antal paa Øen Conti; dog har Hval
fangernes Forfølgelse af dem allerede formindsket Antallet.
Det eneste oprindelige Pattedyr er den antarktiske Hund eller
Ræv, Hunderæv eller Ulveræv, som Hvalfangerne har kaldt
den. De er saa vilde, at de ikke var bange for at styrte sig
i Våndet og angribe Byrons Matroser. Nu lever de af Kani
ner, som har formeret sig stærkt efterat være bleven udsat
paa Øerne, samt tildels af Sæler, som de ikke er bange for at
angribe, naar de ser sit Snit.
Den 28 1820 forlod Nercurv Serne for at dringe
I^revcinet og Kan 3 Nand3kad til li.io, men Kaptein lâlvvin
kavde ikke oetXnkt, at naar kan kom til R.io med et armeret
3kid under Lueno^^vt^' I^lag, kvilken 3tat dengang fsrte
Krig med I'ortugi3erne. vilde 3kidet dlive taget og kan og
Kan3NandBkab gôrt til langer, han for3sgte da at bevege
l^re^cinet til at gaa til lôntevideo, men kerpaa vilde denne
ikke gaa md, og I^slgen diev en ny Kontrakt, kvorelter kan
k^'sdte 3kidet for den tran3ke Narine3 legning for den 3um,
kan 3kulde kave betalt i I^ragt,
Den 8 Uai naaede man Nontevideo, og ker overtog I^rev
cinet Kommandoen over 3kibet, 3om kan gav Navnet Iâ?kv
ciLienne. Nan benvttede Opkoldet til Armering, Omladning
og Omtakling 3amt til at ior3vne 3ig med proviant og Vand.
Deretter tort3atte3 I^,ei3en til Kio, 3om dog ikke naaedes uden
betvdelige havarier. I.a ?kvci3ienne 3aa 82a lidet orlogßMX3
3ig ud, at trod 3Orlogßtlagget paa koppen, tog
DUPERREY. 293
feil og vil6e visitere 3kidet 3om et almin6eligt Han6ei3fart«i.

— Betydelige Reparationer tvang Freycinet til at opholde
sig i Rio til 18 September. Han gik nu lige til I^rankrige og
ankrede i Havre den 13 Novbr. 1820 ekter et 'logt paa tre
Aar og to Maaneder og efterat have tilbagelagt 18,862 (fran
ske) Sømile eller 23,577 alminnelige franske Mile.
Nogle Dage efter ankom Freycinet temmelig alvorlig syg
til Paris. Han overleverede til Videnskabsakademiets Sekretariat
ikke mindre end 313 1 Bøger i Kvart med videnskabelige Opteg
nel3er, og samtidig dermed aiieverecie Auov, Gaimard og Gau
dichaud, hvad de havde samlet. Der var 4 nye Arter Pattedyr,
45 Fiske, 30 Krybdyr og en Mængde Polyper, Annelider,
Mollusker m. m.
Efter de gjældende Bestemmelser blev Freycinet stillet
for en Krigsret for at staa tilrette for Tabet af sit Skib. Den
ikke alene frikjendte ham enstemmig, men tildelte ham megen
Ros for den Kraft og Dvgtigne6, han Kav6e lagt for Dagen
under den sørgelige Katastrofe. Ved en Audiens hos Ludvig
XVIII. fulgte Kongen ham ud, idet han sagde: »De er kom
men md som Fregatkaptein og gaar ud som Linieskibskaptein.
Der behøves ingen Tak; svar kun, som Jean Bart, svarede
Ludvig XIV: Deres Majestæt har gjort Ret.«
li.63ten af Bit Iîv anvendte I^revcinet til Otkentligg^'srei3e
af Is6bvttet af 3in I?.eise. Det var et detv6eligt og
dlev u6tsrt me63aamegen Omliu og 3amvittigne63ful6ne6, at,
6a nan 6s6e 6en 18 1842, nav6e nan en6nu ikke lagt
5i63t6 Iâan6 paa en af 6e intere33ante3te Dele af
nemlig 6en, 6er 2ngik 6e polvne3i3ke 3prog og N2vnlig Nåri
anerne3.
Mod Slutningen af 1 821 blev der til Marineministeren,

Marquis de Clermont Tonnerre, indleveret en Plan for en ny
Reise af to unge Officerer, Duperrey_ ogL.Dumont d'Urville.
Den første havde været Næstkommanderende paa Uranie og
saaledes neppe været et Aar hjemme; han havde ved sine
videnskabelige og hydrografiske Kundskaber gjort overmaade
megen Nytte paa Reisen. Den anden havde været Kaptein
Gauttiers Medarbeider og udmærket sig under Opmaalingen

af Middelhavet oss det Sorte Hav. Han havde desuden Sans
for Botanik og for Kunst, oss han var en af de første, som
erkj endte Værdien af den nylig opdagede Venus fra Milo.
Det Maal, som de to unge Videnskabsmænd havde sat sig,
var Studiet af de tre Naturriger, Magnetismen og Meteorolo
gien samt Bestemmelsen af Jordens Skikkelse. »Med Hensyn
til Geografien, « siger Duperrey, »er det vor Hensigt, at berig
tige og bestemme enten ved direkte Observationer eller ved
Tidsforskjellen Leliêuke6en af en stor Mængde forskjellige
Punkter paa Jorden, navnlig blandt de talrige Øgrupper i det
store Ocean, hvor der sker saamange Skibbrud, og som er saa
mærkelige ved sin lave Form, sine Banker og Rev, at finde
nve Veie mellem de Farlige Øer og Selskabsøerne ved Siden
af Quiros', Wallis', Bougainvilles og Cooks, at knytte vore
Arbeider til d'Entrecasteaux og Freycinets i Polynesien, ved
Nyholland og blandt Molukkerne, fornemmelig at besøge Caro
linerne, der opdagedes af Magellan, men om hvilke man med
Undtagelse af den østlige Del, der i vor Tid er bleven kart
lagt af Kotzebue, kun har yderst ufuldstændige Angivelser efter
Optegnelser af Missionærer af de Vildes Udsagn, der er ble
ven forslaaede til Marianerne. Øboernes Sprog, Karakter,
Sæder og Udseende skal ogsaa være Gjenstand for særlige,
ikke mindre vigtige lagttagelser.«
Marinelægerne Garnot og Lesson blev udseede til at
gjøre naturhistoriske lagttagelser, oss Officererne valgtes blandt
Etatens dygtigste Medlemmer. Blandt dem var Le sage,
Jaquinot, Bérard, Lottin, de Blois og de Blosseville.
Videnskabsakademiet, der med Iver omfattede Forslagsstiller,
nes Plan, gav dem detaljerede Instruktioner og Opgaver over
Videnskabens Desiderata, samt forsynede dem med udmærkede
Instrumenter. Det Skib, som blev valgt, var en liden i Tou
lon oplagt Tremaster, der kun ståk 12 til 13 Fod oss hed »Jâ-
Coquille.*
lêparerinss, I76ru3tninss oss me6toss 'liên, 3aa
at man fsr3t var Beilf2er6iss 6en 11 1822. Den 2Z kam
man til 'lenerifa, nvor man nav6e kaadet en6nu at kunne ssMre
en li6en HsBt etter 6et risse I76dvtte, 6ere3 IôrssMNssere nav6e
faaet, men 3un6ne6skommjB3ionen, 6er nav6e laaet I7n6erret
ninss om, at 6en ssule Iêder nav6e vi3t 3iss i M66elnavet, lass6e
DUPERREY. 295
dem i4O Dages Kvarantæne. Der var ogsaa en saa ophidset

politisk Stemning paa Øen, at man hvert Øieblik ventede, at
det vilde komme til Haandgemæng, hvorfor oss3aa Fransk
mændenes Lyst til et længere Ophold blev betydelig akslet.
Man skyndte sig derfor med at reproviantere og benyttede
kun de 8 Dages Ophold til astronomiske og magnetiske lagt
tassel3er.
Den 1 September lettede man, og den 6 Oktober naaede
man Øerne Martin Vas og TrinTdad. Den første er egent
lig ikke andet end en Gruppe nsie aldeles nøgne Holmer ; den
anden er ogsaa høi, sønderreven og nøgen undtagen paa Syd
siden, hvor der vokser endel Træer. Den er den berygtede
Ascengao, der i 300 Aar forgjæves havde været eftersøgt paa
andre Steder i Atlanterhavet. Den berømte Halley havde i
Aaret 1 700 taget den i Besiddelse for England, der dog maatte
afstaa sin Ret til Portugiserne, som la Pérouse en6nu san6t
paa Øen 1785, men kort efter blev denne unyttige og kost
bare Koloni opgivet, og nu er forvildede Hunde, Svin oss Gje
der de eneste Beboere.
Fra Trinidad var det Duperreys Hensigt at gaa lige til
Falklandsøerne, men en Søskade, hvis Reparation ikke lod sig
udsætte, tvang ham til at stoppe ved Øen 3ta Catharina,
som det eneste Sted, hvor han kunde faa nye Rundholter, og
hvor der var eller burde være Overflod paa Levnetsmidler og
disse derfor billige. Eftersom man nærmer Blss Øen, faar man
et særdeles behageligt Indtryk af dens mægtige Skove, i hvilke
Sassafras, Laurbær, Ceder oss Orange er blandede med Mangle
træer, Bananer og Palmer, hvis sirlige Kroner vugger sig i
Vinden. Korvetten kastede Anker netop 4 Dage, efterat Bra
3ilien Kav6e erkiZeret sig uafhængig og udraabt Don Pedro til
Keiser. Chefen sendte derfor d'Urville, de Blosseville, Gabert
og Garnot afsted i en Mission til Hovedstaden Nossa-Senhora
del Desterro for at undersøge Tilstanden. Regjeringen førtes
af en Junta, som straks gav Franskmændene Tilladelse til at
hugge det fornødne Tømmer og paalagde Kommandanten i
Fortet Sta. Cruz at gjøre alt for at understøtte de videnska
belige Arbeider. Proviant var derimod ikke saa let at op
drive, da alle Handels- og Forretningsmænd var flygtede til
Rio. Dette forklarer, hvorfor Duperrey fandt det saa vanske
ligt at forsyne sig paa et Sted, som var bleven saa varmt
anbefalet af Krusenstern og Kotzebue. «Beboerne, « fortælles

der i Beretningen, uventede hvert Øieblik at se en fiendtlig
Styrke komme over dem for at rekolonisere, eller efter deres
Anskuelse gjøre dem til Slaver. Kundgjørelsen af 1 August
1822, kaldte alle Brasilianere under Vaaben for at danne
frivillige Korpser til Kysternes Forsvar, og det var dette, de
var bange for. Dom Pedros paa engang kraftige og milde
Forholdsregler havde gjort et særdeles godt Indtryk og vakt
en overordentlig Begeistring, saameget desto stærkere, som
den i lang Tid havde været undertrykt. Friskarer samlede 3ig
i stor Mængde og drog gjennem de illuminerede Byer syn
gende Sange til Dom Pedros Ære.« Denne Begeistring deltes
dog ikke af Landboerne, der var fredelige Folk, som ikke
befattede sig med Politik, og havde Portugal været istand til
at afsende en Flaade, vilde den uden Tvivl med Lethed kunne
have bragt Kolonien til Lydighed.
¦f? LI, Den Z 0Olctoder gilc Ia do<ûille igên under3eil. S3t af
Kio de la klåta dlev den overialdt af en ?ampero, men 312P
uden 3lcade. Ouperrev gjsr ad3lcillige LemXrlcninger om
Ztrsmmen lra denne I^lod. I^revcinet navde iagttaget, at den
nundrede Nile 6>3tenior Nontevideo endnu nar en Ha3tigned
af 2^ Xvartmil i I^men, men Duperrev mZerlcede den endnu
IZengere dorte og sandt, at den delte 3lg i to (3rene, der fulgte
Lredderne af Nundingen. Oe3uden tii3lcriver nan den Na33e
af faste Dele, 3om kloden fsrer ned og ansetter under den
altagende Iâ3tigned, den ringe Iâvd>'dde nelt nedover til
Nagellan3iandet.
Kort fsr man lsd md i Laie I^ran92i3e, tral man unvre
I^lolclce af svaler og Deltiner, Ovklcere og pingviner, Ovr 3om
man altid tretter i di33e Btormfulde 3trsg.
Det var ilcice uden en vi 3?slei3e af at
Ouperrev og rlere af nans Iêd3agere gênzaa Serne og det
3ted, 30M i tre Naaneder navde vseret dere3 Opnolds3ted elter
I^ranie3 3lciddrud. De de3»gte den gamle Iêirplad3 og fandt
Iêvningerne af 3lcibet nN3ten degravede af 3anden. I^lvad
der endnu vi3te 3ig, var dleven plvndret og sdelagt as ?Ival
sangere. Overalt laa levninger omBtr«sede, Iârronader med
ai3iaaede Druer, Il.e3ter af XiNdnings3tvlclcer, 3eilstumper og
ulcêndelige levninger af alle 31ag3, dlandede med Lenene af
de Dyr, 3om navde tjent de 3kiddrudne til I^«de. »Denne
DUPERREY. 297
Skueplads for en saa nylig hændt Ulykke, « siger Beretningen,

»gav et saadant Indtryk af Forladthed, »at det gjorde den
mørke regnfulde Himmel endnu mørkere, og den ufrugtøare
La (Hoûiiie tilaukers i Laie Frangaise.
Jordbund endnu tørrere. Det hele øvede dog en übeskrivelig

Tiltrekningskraft paa os blandet med en melankolsk Stemning,
der ikke forlod 05 f»r en god 3tund, etterat vi navde forladt

Oerne.
/5^2,2- Ouperrex3 Opnold trak 3ig ud til den i^vecemder. Nan
navde slaaet Big ned dlandt af Lougainville3
meden3 de fornsdne li.eparation3ardeider diev foretagne.
og Fiskeri leverede alt, hvad der behøvedes til Underholdning
og Forsyning med Undtagelse af Frugt og Grønsager, og man
kunde med vel provianteret Skib tåge fat paa den farlige Seil
ads omkring Kap Hoorn. Under Omseilingen maatte man
først kjæmpe mod Sydvesten og en stærk Modstrøm, senere
Jf 2.3 med Stormbyger og Taage, indtil man den 19 Januar 1823
naaede den tidligere omtalte Jd Mo cha. Duperrey lægger
denne 0 paa 38 ° 20' 30" S. B. og^6° 21 ' 55 " V. L. samt
giver den en Omkreds af 24 Kvartmile. Den bestaar af en
Række af middelshøie Toppe og var allerede tidligt et Stop
pested for Opdagelsesreisende i det Stille Hav. Senere fandt
Buccanererne og Handelsfartøierne her Heste og vilde Svin,
hvis udmærkede Kjød var bleven til et Mundheld, dertil godt,
klart Vand samt europæiske Frugter, Æbler, Ferskener og
Kirsebær efter de første Erobreres Plantninger, men i 1823
var hele denne Herlighed saagodtsom forsvunden paa Grund
af Hvalfangernes ufornuftige Plyndringer. Lidt bortenfor viste
de to »Tetas« (Bryster) vedMundingen af Biobio sig, Holmen
Quebras Ollas og Øen Quiriquina i Bugten ved Conception,
hvor der kun laa en enkelt engelsk Hvalfanger, som skulde
gaa rundt Kap Hoorn, og med hvem Breve og Beretninger
om det til Dato udførte Arbeide blev hjemsendte.
Allerede om Aftenen navde Lugten vi3t et 3laaende Lil.
lede as 3srgelig OdelNggel3e, men da 3olen 3tod op na?3te
/ Norgen, saa man I^slgerne at den Bld3te I'id3 Omveltninger i
neie 3in I/d3tl«elcning. Lên 'lalcanuano var 3aagodtsom «de
lagt, Hu3ene i Ruiner, (-aderne follcetomme og nede ved 3tran
den lcun nogle elendige nalvraadne kiroger og pâltede I^lcere
32mt nalvnsgne Xvinder. Iôr at g)'«re lVtod3°etningen endnu
3t»rre prangede de om-iiggende Insider med prXgtige 3kove
og slaverne med dlom3trende I^rugttrXer og modne, 3lcinnende
I^rugter, alt3ammen delv3t af den Blcvlrie tiimmei3 blandende
301. I 3ta. llatnarina var dleven Vidner til
Lra3ilien3 HasnXngigned3erl<iXring ; ner var de tilbede ved
?lN3ldent O'l-liggiu3' Iâld. han navde undladt at 3ammen-
jirr llx^c^lî?>^
\
DUPERREY. 299
kalde Kongressen og ved svære Paalæg bragt næsten hele

Befolkningen til at reise sig, hvoretter han tilligemed sine
Ministre blev sat under Anklage for Udpresninger. I Spidsen
Levningerne at Uranie.
for op3tan6en mod ham stod General Don kamon I^reire y

Serrano. Denne gav Duperrey al den Understøttelse, der stod
i hans Magt, med Hensyn til Forsyning med Proviant.
Den 26 Januar løb to Korvetter ind i Bugten. Ombord

paa dem var der en Franskmand, Oberst Beauchef, der paa
egen Bekostning havde udrustet et Regiment, med hvilket han
nu stedte til General Freire. Dette Regiment var med Hen
syn til Disciplin og Holdning et af de bedste i den chile
niske Hær.
Den 2 Februar aflagde Korvettens Officerer. General Freire
et Besøg i Concepcion. Jo nærmere man kom Byen, desto
flere Tegn saa man paa Ufred, ødelagte Marker, brændte Huse?
kun sjelden et Menneske og da altid i Pjalter. Lige udenfor
Byen stod paa en lang Stang Hovedet af en berygtet Røver,
Benavidez, et formeligt Vilddyr, der havde begaaet alle mulige
Iôrdlv6ei3er, og hvis Navn længe erindredes med Gysen. Byen
selv saa endnu bedrøveligere ud. Gang efter Gang hærjet af
de stridende Partier var den ikke stort andet end en Grushob
med nogle halvnøgne Indbyggere, de sørgelige Levninger af
en tidligere velhavende Befolkning. Græsset voksede i Ga
derne, og de to endnu staaende Bygninger, Biskoppens Palads
og Domkirken, vilde, uden Vinduer og Tække som de var,
snart give efter for Veir og Vind.
Førend General Freire havde reist sig mod O'Higgins,
havde han sluttet Fred med Araucanerne, en Stamme af tapre
jn6ss6te, der nav6e hævdet sin Uafhængighed og altid var
færdige til at gjøre Indfald paa spansk Grund. Endel af dem
anvendtes endog som Hjælpetropper i den chileniske Hær.
Duperrey, som 3aa dem, fik af General Freyre og Oberst Bean
chef adskillige, just ikke rosende Oplysninger om dem. De
har udmærket raske Heste og benytter som Vaaben Spyd, en
lang Kniv eller Sabel, »Machete,« og Lassoen, som de haand
terer med megen Færdighed. De er af Middelstørrelse, kob
derfarve6e, med smaa, levende, sorte Øine, lidt flad Næse og
tykke Læber, hvorved de faar et vildt Udseende. De er delte
i flere indbyrdes fiendtlige Stammer og er altid paa Krigstog
og Plyndring saavel indbyrdes som mod Spaniolerne. »Har
man enkelt Gang seet dem optage og beskytte Overvundne i
deres »Toldos,« siger Beretningen, »saa er Grunden ene og
alene Partihad, nemlig naar der paa den modsatte Side har
været Forbundsfeller med, som de vil6e u6rv66e. Hådet be
hersker alle andre Følelser, og kun ved det kan man sikre sig
deres Troskab. De er übetvingelig tapre, heftige og vold
DUPERREY. 301
somme samt uden Medlidenhed med deres Fiender, hvem de

tilintetgjør med den høieste Grad af Ufølsomhed. Stolte og
hevngjerrige er de altid paa sin Post mod enhver, som de
ikke kjender, men gjæstfrie og forekommende mod sine Ven
ner. De er overordentlig omhyggelige for at bevare sin Fri
hed og er stedse færdige til med Vaaben i Hænderne at hævne
enhver Fornærmelse. De tilgiver aldrig en saadan og har en
umættelig Tørst efter sine Fienders Blod.« Dette er den Skil
dring Duperrey giver af disse Andernes vilde Børn, til hvis
Ros man dog kan sige, at de lige fra det i66e Aarhundrede
har afslaaet ethvert Angreb og forstaaet at hævde sin Has
hængighed.
Efter General Freyre og hans Troppers Afmarsch begyndte
Duperrey straks at sørge for Proviantering. Vand og Brød
fik man snart ombord, men at skaffe Kul tog nosset længere
Tid. Man brød dem lige i Dagen og de kostede ikke andet
end Fragten til Mulæseldriverne for at bringe dem ned til
Havbredden.
Skjønt det ikke var under glædelige Omstændigheder, at
la Coquille stoppede ved Concepcion, var den almindelige Lan
desorg dog ikke istand til at berøve Karnevalet sine Glæder;
der var Middager, Selskaber og Baller, som først standsede,
da alle Herrer forsvandt med Armeen. Franskmændene gav
til Gjengjæld to Baller i Talcahuano og fik ikke saa faa Gjæ
ster fra Concepcion.
Ner Btan63er Vuperrev3 Leretninss, oss vi nar 3enere kun
Dreve oss enkelte Bpre6te Lemserkninsser at nol6e 03 til.
Lrevene er 6oss nossle u6ssivne af Narine6epartementet, oss elter
6em 3kal vi fortolle vi6ere.
Den 15 Februar forlod Duperrey Bugten for at ssaa til /m
Payta, Kvo^tra^len6ana oss Quiros var løbne ud 1595, men
efter fjorten Dages Forløb blev der stille i Nærheden ai Sen
Lorenzo, og nan besluttede at lsde in6 til (lallao for at for
syne sig med fersk Proviant. Herfra gjorde Officererne en
Tur til Lima, men under mindre heldige Omstændigheder.
Alle Damer var ved Søbadene i Mirafiores, og de fleste Herrer
havde fulgt dem. De maatte derfor lade sig nøie med at bese
de fornemste VvssVXrker og kom den 4jVlarts_tilbage til Callao.
Den 9 naaede man Payta.
vette 3te63 Lelissssenke6 mellem 6sn terre3triske oss mass-
netiske Ækvator gjorde det udmærket skikket til Observations.

sted. Naturforskerne gjorde imidlertid en Udflugt til Ørkenen
Piura, hvor de fandt fossile Mollusker fra Tertiærtiden aldeles
lig dem i Paris' Omegn.
Fra Payta satte man Kursen for Taiti. Underveis indtraf
en Hændelse, der kunde være bleven skjæbnesvanger for Eks
peditionen. Man befandt sig mellem de farlige Øer, og Natten
til den 22 April hørte den vagthavende Officer Lyden af
Brændinger. Man l<2ste6e straks bak, og om Morgenen 32a
man, hvilken Fare man var undsluppen. Man var neppe halv
anden Xvartmil fra en lav, skovklædt og af Rev omgivet 0.
Den havde nogle faa Indbyggere, og en Pirog kom ud mod
Skibet, men Folkene var ikke at formåa til at komme ombord.
vuperrev kunde ikke lande ; overalt var der en voldsom Bræn
ding, og han kunde blot følge Kysten. Den fik Navnet Cler
mont-Tonnére, og Dagen efter opdagede man Smaaøerne
/m Angier, Freycinet og Lostanges.

Den 3 Mai ved Solopgang fik man Taitis grønne Sletter
og skovklædte Toppe isigte. Som sine Forgjængere lagde
Duperrey straks Mærke til den Forandring, der var foregaaet
med Beboerne. Det var Kirketid, da han løb ind i Bugten
ved Matavi, og der kom ikke en Pirog ud mod dem. Missio
nærerne havde desuden samlet Øens hele mandlige Befolkning
til et Slags lovgivende Forsamling i den fornemste Kirke i
Papahoa. De taiti3ke Talere gav ikke vore noget efter, og
mange forstod med et blomstrende Sprog at holde det gaa
ende i timevis uden at sige noget. D'Urville fortæller om et
af disse Møder: Ækspeditionens Tegner var tilstede ved et
Morgenmøde, som vårede flere Timer. Den bedste Taler var
Høvdingen Tati, og Spørgsmaalet var om en Skat af fem
Skaale Kokosolie for hver Mand. Derefter behandledes Afgif
ter til Kongen og til Missionærerne. Vi fik senere vide, at de
to første Forslag var bleven antagne, men det tredie udsat.
Der var omtrent 4000 Mennesker tilstede paa denne Art Natio
nalforsamling.«
lo i forveien nav6e laiti omdvttet 6et enêl
ske ?123 me 6et 32ereênt, men 6enne fre6eliê OmvNltnin^
N2v6e ikke lor2n6ret noêt i I?olno16et til
Vi33e mo6toZ I?r2N3kmXn6ene me6 Velvillie 0^ for3vne6e 6em
me 62lt, NV26 6e densve6e, til rimelige ?ri3er. I^va6 6er
DUPERREY. 303
forresten var mest iøinefaldende ved den foregaaende Omvælt

ning, var Kvindernes Forhold. Fra at være yderst letfærdige,
saaledes som Cook, Bougainville og flere skildrer dem, var de
Fossefaldet i Port Praslin, elter Duperrey.
blevne sædelige og tilbageholdne, og Sen havde faaet et næsten

klosterligt Præg.
I^ra laiti Ouperrev til Lorabora 03 6erfra til 3 al-
vage, Eua, Sta. Cruz, Bougainville og Buka samt

kastede den 12 August Anker i Port Praslin med sit præg
tige Fossefald paa Ny Irland. Her tillod det venskabelige
Forhold, hvori manliom til Indbyggerne, at samle flere Op
lysninger end tidligere Reisende, men netop her maa vi ogsaa
beklage de ufuldstændige Efterretninger om Reisen.
Kadetten Poret de Blosseville, der senere fristededen
sørgelige Skjebne at blive borte med Lilloise blandt Polarha
vets Is, gjorde tiltrods for, at de indfødte anvendte alle Midler
for at hindre det, en Udflugt til en af deres Byer. Her saa
han et Slags Tempel med flere raat udførte underlige Afguds
billeder anbragte paa en Forhøining.
Man optog et nøiagtigt Kart over St. Georgs-Kanalen og
undersøgte derefter Beliggenheden af de tidligere af Schouten
seede Øer i N.O. for Ny Guinea. Hertil anvendtes Tiden fra
26 til 28 August. Øerne Stephens og Carteret var man ikke
istand til at finde, og ved at sammenholde sin Kurs med
d'Entrecasteaux' i 1792 kom Duperrey til det Resultat, at
disse Øer var de samme som Dampiers Providencegruppe.
/tZ2 Den 3 September saa man Nordpynten af Ny Guinea og
tre Dage senere løb man ind i den trange og urene Havn
Offak paa Nordvestsiden af Vaigiu. Foruden Forrest har
ingen omtalt denne Havn, og Duperrey var derfor særdeles
fornøiet ved at kunne undersøge denne, næsten jomfruelige
Krog af vor Verden samt tillige afgjøre Spørgsmaalet om Til
værelsen af en Bugt paa Sydsiden, der kun ved et smalt Eid
var skilt fra Offak. Dette Arbeide blev overdraget d'Urville
og de Blosseville. Af Bérard Lottin og de Blois de Ia Calande
blev det knyttet til Duperreys Optagelser af Kysten paa Kryds
togtet med Uranie. Landet viste en ualmindelig Rigdom paa
Planter, og 6'l^rville samlede en Mængde baade nye og smukke
Arter.
O'llrville og Iê33on, 6er «nske6e at lZere In6dvggerne,
som er ?apuaer, at Ki'en6e, degav sig straks efter Ankomsten
u6 paa en Iûr i en me 63vv Nan6 deBat Laa6. I «3en6e
Iêgnveir nav6e 6e allereie tildagelagt en lang 3tr2ekning, 6a
Ne plu6selig Bts6te paa en ?Xledvgning ta^kket me6?alme
dla6e. k^n ung vil6, 6er Kav6e 3k^'ult 3ig mellem Luskene,
3vntes at iagttage Nem, og liNt lengere vorte laa Ner en Iôl)
n^plukkeNe XokosnsNNer. De iorBtoN, at Net var en (-âve fra
DUPERREY. 305
den vilde, og benyttede sig af Anledningen. Kort ekter kom

den indfødte, der havde faaet Mod ved deres fredelige Optræ
den hen imod dem, idet han sagde »Bongus!« (godt) og anty-
Indfødte fra Ny Guinea, elter Duperrey.
dede, at han havde givet dem Nødderne. Hans Opmærksom

hed blev belønnet med et Perlebaand og et Par Øredobber.
Da d'Urville kom ned til Baaden, traf han en halv Snes Papu
Jordens Opdagelseshistorie. 111. 2O
aer, som i al Gemytlighed spiste og morede sig sammen med

Baadfolkene. »De omringede mig,« siger han, kaldte mig
» Kaptein, bongus! og viste mig alslags Venskabsytringer. De
er i Regelen smaa og Bva^t bv^ê6e samt defZen^te med Ne
fantiasis, men har ikke übehagelige Træk. Deres Organ er
blødt, Holdningen alvorlig, og de har et vist melankolsk
Udtryk.«
I Louvre findes en antik Statue as Polyhymnia, der er
bekjendt for det melankolske, drømmende Blik, man saa sjel
den finder blandt de gamles Værker. Mærkeligt nok er det,
at d'Urville netop blandt disse vilde gjenfandt Statuens melan
kolske Udtryk.
Ombord havde en anden Fl ok af indfødte opført sig med en
Ro og Tilbageholdenhed, der ståk stærkt af mod den sædvanlige
Opførsel af Oceaniens Beboere, og det samme Indtryk fik man
under et Le3«^ hos Oens Radscha og ved et Gjenbesøg af denne
ombord paa Korvetten. I en af de ved Sydbugten liggende
Byer saa man et Slags Tempel med flere raat udførte Billeder
bemalede med forskjellige Farver og pyntede med Fjær og
Matter. Om hvorledes disse Billeder blev dyrkede, kunde man
imidlertid ikke faa nogen Oplysning.
/fv3 Den 1 6 September gik Korvetten igjen underseil og sty
rede nordenom Øerne mellem Een og Yang, stoppede ved
Cayeli og senere ved Amboina, hvor man blev særdeles fore
kommende modtaget af Guvernøren over Molukkerne, Hr.
Marcus, og kunde faa den fornødne Hvile. Den 27 Oktober
gik man videre vestenom 31<ilîa6c!eserne og Lucipatra, bestemte
Beliggenheden af Vulkanlen Gunong Api, og lsd gjennem
Ombaistrædet langs de smaa Sundaøer til Java, idet en Mængde
Punkters Beliggenhed bestemtes. Herlra styrede Duperrey til
Ny Holland, hvis Vestkyst man dog ikke kunde nærme sig
paa Grund af Modvind. Den 10 Januar 1824 passeredes Van
diemensland, og seks Dage senere saa TnarT Fyrtaarnene "ve3
Port Jackson samt kastede Dagen efter Anker ved Sidney.
Guvernøren, Sir Thomas Brisbane, der forud var bleven under
rettet om Ankomsten, gjorde alt muligt for at komme Fransk
mændene imøde med Hensyn til I^rovianterinF og de nu ti«iBt
fornødne Reparationer samt var d'Urville og Lesson behjæl
peli^ med en llMu^t til de en6nu kuri li6et K^'en6te Sletter
ved Bathurst paa den anden Side af de Blaa Bjerge.
DUPERREY. 307
Man blev liggende til den zc» Marts og satte derfra Kur
sen til N_yj>£eland, hvor man stoppede i Manava-Bugten i
Bunden af den store Bay of Islands. Man gjorde alleslags
la^ttaêi3er og havde hyppig Samkvem med de indfødte, der
forsaavidt havde tilegnet sig Civilisationen, som de havde
skaffet sig bedre Vaaben i temmelig stor Mængde og derved
var bleven endnu bedre istand til at følge sine blodtørstige
Vaner. Den 17 April gik man igjen un6ergeil og styrede op
over mod Linien til Øen_RoUima, der var' bleven seet, men
ikke besøgt af Wilson i 1797. De venlige og gjæstfrie Beboere
forsynede dem ivri^t med alt, nva6 de densve6e, men det
vårede ikke længe, før man ogsaa lærte dem at kjende som
udspekulerede Tyve. Der blev taget strenge Forholdsregler,
og de, som blev grebne, fik Tamp i deres Iân63MNn63 Over
vær, men heraf lo de kun, og deres Kammerater end stærkere.
Blandt Øens Beboere var der fire Europæere, som kort
li 6iforveien var 6e3ertere6e fra ve
var nøgne, tatuere6e og Zulmale6e liê3om de in6f«6te, og
man kjendte dem kun paa den lysere Hudfarve og det noget
mere opvakte Udtryk. De havde stiftet Familie og ønskede
at tilbringe Resten af sit Liv paa Sen frie for Sorger og 31i6.
Dog bad en af dem om at maatte følge med Korvetten, hvil
ket uden Vanskelighed blev tilstaaet, men Øens. Høvding mod
satte sig det, indtil han fik to undvegne Fanger fra Port Jack
son istedet.
H Skjønt der var meget af Interesse paa Gen, især for
Naturforskerne, maatte man dog snart forlade den. Man kart
lagde 6erester Serne (ôral og St. Augustin, op6aê6e af
Maurelle 1781, derefter Drummond, hvis msrkfarve6e, 3va^t
byggede Beboere saa lidet opvakte ud ; de borttuskede X,^m
pemuBiinêr for Knive og si3l<el<roFe. verelter kom man
forbi 3v6ennam og «en6erville, Qilbert3, Mulgraves
og Nar3lialiB Grupper.
Den 2juni kom man i Sigte af ØenÛa lan, der var
bleven opdaget 1804 af den amerikanske Kaptein Croser. Da
den endnu ikke var aflagt paa Karterne, besluttede Duperrey
at u6fsre en ful6BtNn6i^ og nøiagtig Kartlægning af den.
Neppe var Ankeret i Bunden, førend han gik iland méd flere
af Officererne, og med megen Gjæstfrihed blev modtaget af
de venlige Indbyggere, der bød dem Kol<o3NS66er og Brød-
* dV^\ <.' «•/ 'MkrbhaJJtiUxr^ n^/AWê,^

frugt samt gjennem maleriske Omgivelser førte dem ind paa

Øen til deres fornemste Høvding, deres »Uross-Ton,« som de
kaldte ham. »Vi laa ganske stille, « fortæller Duperrey, »i et
Modtagelse paa Ualan.
stort Bassin omgivet af grønne, skovklædte Bredder. Bag dem

var der Høider, skovklædte til Toppen, og over dem vaiede
Xoko3palmerne3 fine dsieliê Kroner. Ret foran os laa midt
DUPERREY. 309
i Bølgerne den lille 0 Leilei omkrandset af de indfødtes nyde

lige Hytter og med en skovklædt Høide i Midten .... Læg
hertil en deilig Dag og en behagelig Temperatur, 322 kan
man gjøre sig en Forestilling om de Følelser, der bevægede
sig i os under dette egne Triumftog blandt et ukunstlet, fre
cieligt og velvilligt Folk.«
En Skare, som d'Urville anslaar til 800 Mennesker, modtog
Baadene ved en renlig og nydelig Landsby med vel dro
lagte Gader. Allesammen, Mændene paa den ene Side, Kvin
derne paa den anden, stod der i fuldkommen, virkelig impo
nerende Taushed. To Høvdinger steg frem for at række de
Reisende Haanden og ledsage dem til Uross Tons Bolig. De
andre blev, stadigt bevarende I'au3ne6en, u6enfor, me6en3
I^ran3l<MNn6ene gilc in6 i Hytten. Kort etter kom 17r053.1'0n
tilsyne, en gammel, affældig Mand paa omkring 80 H.ar. Af
Høflighed reiste Franskmændene sig ved hans Indtrædelse, men
en Mumien af de tilstedeværende lod dem forståa, at dette
ikke var som det burde, og da de saa sig om, havde alle
kastet sig ned paa Jorden, ikke engang tt«v6inêrne nav6e
tilla6t sig at blive Btaaen6e. Den gamle, der var dleven lidt
forvirret over de fremmedes Dristighed, paadsck imidlertid Ro
og satte sig ved Siden af dem. Svage 3w6 med Iâan6en
paa Xin6erne, Skuldrene eller Iâarene var de Ven3kad3te^n,
hvormed han gjengjældte de Smaaforæringer, han og hans
Kone fik; dog kom dertil senere en Gave af syv »1'0t3,«
nvoraf fem var af fineste Slags. Efter Audiensen besaa Fransk
mændene Byen og forbausedes ved at se to svære Mure af
Koralblokke, som tildels veiede flere tusende Pund.
Med Undtagelse af nogle Tyverier af Høvdingerne blev
det venskabelige Forhold med Øboerne ikke forstyrret under
Korvettens 10 Dages Ophold. »Man indser uden Vanskelig
hed,« siger Duperrey, hvilken Betydning denne 0 engang vil
faa, beliggende midt iblandt Carolinerne paa Veien mellem
Ny Holland og China med en ypperlig Havn, godt Vand og en
Overflod af Levnetsmidler. Befolkningen er fredelig og venli^ og
vil snart være istand til at forsyne Skibene medAfkommet af
to drægtige Svin, som vi overlod dem, og som de modtog
med den mest levende Glæde.« Dette har dog ikke stadfestet
sig, og Øen er nu efter over 50 Aars Forløb ikke af større
Betydning end dengang. Dampen har forandret alle ældre

Ruter, noget, som den Tids Sømænd dog ikke kunde forudse.
Et Par Dage efterat have forladt Ualan opdagedes den
/i?W 17, 18 og 23 Juni andre Øer, som de indfødte kaldte Pele
lap, Takai, Aura, Ongai og Mongul. Beboerne ligner
Ualans og betegner ligesom Radaks Beboere sine Høvdinger
med Navnet Tamon.
Denj24 kom man ind mellem den store Gruppe Hogo
leuB Oer, som Xotxedue nav6e søgt for langt mod Nord,
men hvis Beliggenhed Duperrey erkjendte paa Grund af de
indfødtes Navne, der svarede til dem paa Pater Cantovas Kart.
Kartlægningen af denne Gruppe, der er ikke mindre end 30
Mile i Omkreds, udførtes af de Blois fra 24 til 27 Juni. Øerne
er for Størstedelen høie og vulkanske, medens enkelte ved sin
Iâûn giver sig tilkjende som Iôralser. Beboerne er smaa
og ser ikke godt ud, samt er befængte med frastødende Hud
sygdomme. De synes heller ikke at have meget u6vikle6e
Aandsevner og stod langt under Ualans Beboere. Fremmede
Moder syntes alt at have faaet Indpas blandt dem; nogle
havde spidse Hatte lig Chinesernes; andre bar Matter omtrent
som Sydamerikaneren 3in Poncho, men ingen brød sig om
Speile, Perlebaand eller Bjælder. Økser og Jern vilde de have,
hvilket tydede hen paa hyppigere Samkvem med Europæere.
Derefter undersøgtes Øerne Tamatan, Fanendik og
Oil ap samt søgtes forgjæves Namurek og Imurek efter Belig
genheden paa Arrowsmiths og Malaspinas Karter. Siden gik
man langs Nordkysten af Ny Guinea og ankrede den 26 Juli
i Havnen cmni_pjaa Nordvesthalvøen. De indfødte paa denne
Kant var Papuaer af reneste Rase og boede i Pælebygninger,
hvortil man havde Adgang ad en med Hak forsynet Stok, der
blev trukket op hver Aften. Kystboerne laa, Bom det lod til,
i stadig Feide med Beboerne af det indre, Harfu eller Arfaki-
Negerne. v'l^rville trængte, ført af en ung Papua, frem til
en af de sidstes Byer og fandt dem venlige, gjæstfrie og
høflige, idethele slet ikke svarende til deres Fienders Beskri
velse.
Efter Opholdet paa dette Sted passerede man igjen Mo
lukkerne, stoppede i Surabaia en kort Tid og naaede den 30
Oktober Isle de France^ og Bourbon. Efter et kort Ophold
ved -St. Helena, hvor OfScereme besøgte Napoleons Grav, og
DUFERREY. 311
ved Ascension med dens i 181 oprettede engelske Koloni

lsd Korvetten den 24ô^1^82^n^î1ârêMe ekter et
Togt paa 31 Maaneder og 13 Dage uden at have mistet en
Mand, uden Syge og uden Søskader.
I76dvttet var detv6elizt og ærefuldt for den unge Chef.
Man havde udført en Mængde videnskabelige lagttagelser,
optaget 52 Karter og gjort store Samlinger saavel i natur
historisk som i sproglig Henseende og derved bragt Lys over
Polynesiernes Vandringer, Øernes Produkter, Industri og ind
byrdes Handelsforhold.
Ull.
Baron de LouînviUez Ekspedition. — Ophold ved Pondichery. — Den kvide

og den soite Stad. — Høire og venstre Haand. — Malakka. — Linâpnr og
dens Opkomst. — Ophold ved Manila. — Turanbugten. — Aber og Menne
sker. — Marmorklipperne ved Fai-Fae. — Kotchinchinesisk Diplomatik. — Anam
baøerne. — Sultanen af Madura. — Madura- og Allas-Stræderne. — Cloates
og Trials. — Van Diemen. — Lotan^ Bay og Ny Syd Wales. — Santiago og
Valparaiso. — Hjemreise om Kap Hoorn. — Dumont d'Urvilles Ekspedition
paa Astrolabe. — Pico de Teyde. — Australia. — Ophold paa Ny Seeland.
— Tongatabu. — Skjærmydsler. — Ny Britannia og Ny Guinea. — De første
Efterretninger om La Perouses Skjebne. — Vanikore og dens Beboere. — Op
hold ved Guaham. — Amboina og Menado. — ll6bvtte af Lkspeditionen.
LJen Ekspedition, der kommanderedes af Baron de Bou

gainville_ var egentlig talt hverken en videnskabelig eller Op
dagelsesreise; dens Hensigt var at vise Flaget i det yderste
Østen og lade de derværende Riger forståa, at Frankrige vilde
beskytte sine Undersaatter og haandhæve sin Anseelse overalt
og til enhver Tid. Ve3u6en skulde man overbringe til Kot
chinchinas Hersker Breve og Foræringer fra Kongen, og, saa
vidt Tiden tillo6 det, faretare nv6ro^ran3l<e og andre Under
søgelser. Til denne Ekspedition udrustedes Fregatten »Mltl3«
paa 44 Kanoner og med 300 Mands Besætning, det største
franske Skib, som næst la Boudeuse havde omseilet Jorden,
samt den raserede Korvet rEsperance med 20 Karronader paa
Dæk og 120 Mand. Denne kommanderedes as Kaptein Nour-
J>
quer de Camper, og begge Skibe havde et udsøgt Officers

korps, men der fulgte ikke en eneste Videnskabsmand med; »
noget som man saameget mere maatte beklage, som Skibs-
Indiske Afgudsbilleder fra Pandicherys Omegn, fra Thetis' Reise.
lægernes Tilsyn til det talrige Mandskab ikke tillod dem at

være srador6e for længere Tid.
\L™ Louâinvilie forlo6 Lre3t me6Ineti3 6en 24 Narts 1824
jr
Hl.
BARON BOUGAINVfLLE. 313
for at gaa til Bourbon, hvor den skulde træffe I'Esperance.

Underveis søgte^maif forgjæves efter Øen Saxenburg og andre
Fabeløer i det sydlige Atlanterhav. Fra Bourbon gik man
forbi Seychellerne og mellem de sydlige Atoller af Malediverne
om Ceilon til Pondichery. Denne Kant af Indien er langt
fra at besidde den tryllerske Ynde og Storhed, som man ial
mindelighed tillægger Indiens Landskaber, og heller ikke har
Staden stort at byde paa af Bygninger eller Mindesmærker.
Naar man har seet Pagoderne, der er mærkværdige nok, og
»Kjedlerne,« som kun anbefaler sig ved sin Nyttighed, er det
kun det fremmede, usædvanlige Liv man har at holde sig til i Sta
dens to Afdelinger, hvoraf den ene »den hvide By« med smukke
Bygninger er øde og kjedelig, saa at man maa ty til »den
sorte By« med dens Basarer, Gjøglere, svære Pagoder og Baja
derer. » Befolkningen paa Koromandelkysten,« fortæller Beret
ningen, deler sig i to Klasser eller Partier, den høire og den
venstre Haand. Denne Deling skriver sig fra en Nabob, mod
hvem endel af Folket gjorde Opstand; alle de som blev Fyr
sten tro, blev betegnede som høire Haand, de andre som ven
stre. Partierne har omtrent samme Styrke og staar fiendtlig
over for hverandre. Imidlertid er de første forblevne i Besid
delsen af offentlige Poster og Embeder, medens de andre er
Kjøbmænd og Haandværkere. For at opretholde Freden har
man imidlertid maattet forbyde de gamle Optog og Fester.
Begge Partier er delte i Kaster, tilsammen 8, som er strengt
afsondrede, og den langvarige Forbindelse med Europæerne
har ikke formaaet at bringe dem nærmere til hverandre. Dette
i Forening med blin6uen3 Lli6ne6 og Skræk for Blodsudgy
delse gjør, at en Haandfuld Fremmede kan beherske saamange
Millioner.
ven 30JUI1 forlod man Pondicherys Red og gik over den /tv*
Bengalske Lusst forbi Nikobarøerne til I^rinavnen Pulo Pinang,
hvor der laa 300 Fartøier, og videre gjennem Strædet til det
dengang endnu hollandske Malakka, hvor man stoppede fra
24 til 26 Juli for at reparere Havarier paa Experance og blev
gjæstfrit modtaget af Hollænderne, der snart efter skulde over
levere Kolonien til England. Siden fik man Stille og Byger.
I dette Strøg huserer de malaiiske Sørøvere, hvis Fartøier ofte
har 100 Mands Besætnig, og som ikke sjelden har plyndret og
ødelagt Kofifardiskibe. Man saa forøvrigt intet til dem og

naaede, uden at noget hændte, Singapur.
Det var Sir Stamford Raffles' Fremsynsblik, der i 18 19
Indfødte fra Pondichery.
bevægede Engelskmændene til at kjøbe Øen af Radschaen af

Djohor. Byen havde dengang kun 150 Beboere, men den var
snart begyndt at vokse, og man traf nu en broget Blanding
BARON BOUGAINVILLE. 315
af Europæere og Chinesere, Arabere, Hinduer og Malaier.

Endnu var der dog ingen Kaier, ingen offentlige Bygninger
og ingen større Pakhuse ; den eneste mere fremragende Byg
ning var en liden Kirke for omvendte indfødte. Besætningen
bestod kun af 300 Sipoier og 30 Artillerister; der var ingen
Fæstningsværker, kun et Batteri paa 20 Kanoner og ligesaa
mange Feltstykker af Bronse. Der var imidlertid en stor og
god Havn, og Forholdene har senere udviklet sig med
rivende Fart.
Den 2 September seilede man videre, og kom uden Uheld f?lk-
til Ca vi te. Chefen paa FEsperance, der tidligere havde op
holdt sig flere Aar paa Luzon og var kjendt med de fornemste
af Indbyggerne, fik Ordre til at gaa til Manila for at under
rette Kolonialregjeringen om Franskmændenes Komme og Hen
sigter. Det var paa Grund as Franskmændenes nylig foretagne
Intervention i Spanien en kilden Sag ligeover for Guvernøren
Don Juan Antonio Martinez, der var bleven ansat af Juntaen
i Cadiz. Man blev imidlertid modtaget med megen Forekom
menhed. Man reparerede Thetis' Forhudning og underkastede
I'Esperance et fuldstændigt Eftersyn. Manilahampen, som her
bruges til Tougværk og roses for sin Styrke, viste sig dog
ikke meget tjenlig til Skibsbrug.
Den 24 Oktober blev Landet hjerosøgt af et Jordskjælv,
der bragte Guvernøren med Garnisonen og en stor Del af
Indbyggerne til at flygte fra Manila. Mange Huse styrtede
sammen, 8 Mennesker blev dræbte og mange saarede. Skaden
ansloges til 3 Millioner Francs. Neppe var Beboerne komne
tilaan6e, før Nat til den 31 Oktober en Taifun i nogle Timer
anrettede endnu større Ødelæggelser. Træer, selv de sværeste,
og en Masse Huse var blæste overende, Markerne ødelagte og
paa Stranden stod 6 Skibe, medens de fleste andre var af
mastede eller havde lidt anden svær Skade. Esperance mistede
Stormast og Ne3anma3t samt Skandsklædninger. Thetis deri
mod led næsten ingen Skade. Arbeidets Langsomhed paa
6run6 as Befolkningens Vovenßkad og den Mængde Fester,
paa hvilke der aldrig arbeidedes, bevægede Bougainville til at
lade sin Kammerat blive tilbage og alene begive sig til Kot
chinchina, hvorfor han lettede den 12 December.
Der var paa den Tid en stærk Gjæring blandt Philippi
nernes Befolkning, og den var i 1820 kommen for Dagen ved
en Opstand mod og Nedsabling af de hvide den 20 Decem

ber. I 1824 Kav6e et Regiment gjort opßwn6 og dræbt Gu
vernøren. Mestitserne og Tagalerne, Øernes oprindelige og
Floden San Matheo paa Luzon, efter Bougainville.
tillige den flittigste og mest velhavende Del af Befolkningen

var Gjenstand for megenFrygt, da de sagdes at have til Hen
sigt at fordrive alle, der ikke var fødte paa Øerne. Man
troe6e sig at staa over for en Revolution, der ogsaa paa denne
Kant vilde berøve Spanien en af dets Kolonier.
Thetis' Reise til Makao forsinkedes af Storm og Modvind
og en Kulde, der var saameget mere tsleli^, som man i læn
gere Tid havde havt en Temperatur af 27 °. I Makao var det
kun Hensigten at vise Flaget, og man forlod derfor igjen Ste
det den BJanuar_j&S- Overfarten til Turon-Bugten ved Hue
frembød intet af Interesse, men ved Ankomsten fik Bougain.
ville at vide, at den franske Agent Hr. Chaigneau var i Sai
gon for at fragte et Skib til Singapur. Han havde saaledes
ingen at henvende sig til og ventede sig derfor ikke meget af
sin Sendelse, men sendte imidlertid, saasnart det lod sig gjøre,
et Brev til Hue for at underrette om Reisens Hensigt og for
lange, at blive modtaget i Hovedstaden fulgt af endel af sine
Officerer. Der hengik nogen Tid, inden man fik Svar, og
heraf benyttede Franskmændene sig til at bese Omegnen, deri
dlan6t til et Besøg til de berømte Marmorklipper ved Fai-Fo.
Enkelte Forfattere, deriblandt Horsburgh, omtaler Turonbugten
som en af Verdens største og bedste Havne. Dette er ikke
i Overensstemmelse med Bougainville, som siger, at kun en
liden Del af den er en sikker Havn. Landsbyen Turon ligger
ved Kysten ve6 Indløbet til Fai-Fo- Kanalen, hvor der er et af
franske Ingeniører bygget Fort med regelmæssige Bastioner og
Udenværker. Franskmændene, der betragtedes som gamle Ven
ner og. Forbundsfeller, blev overalt modtagne med Velvillie
og fik Lov til at fiske og gaa paa Jagt, komme og gaa som
de vilde, medens det var Engelskmændene forbudt at have
nogensomhelst Adgang til Landjorden. Heraf benyttede en
af Officererne de la Thouanne sig til at studere Indbyg
gerne og har givet følgende Skildring af dem : »De er snarere
under end over Middelstørrelse, omtrent som Chineserne i
Makao, har en gulbrun Hudfarve og et fladt, rundt Ansigt.
Det er udtryksløst, men de har ikke skjæve Ørne, saaledes som
Chineserne. De har flad Næse og stor Mund med tykke
Læber, der bliver endnu styggere paa Grund af den stærke
Brug dlan6t begge Kjøn af Areca med Betel og Kalk, der
sværter Tænder og Læber og stadig sender en sort Strøm ud
af Mundvigerne. Kvinderne er næsten ligesaa store Bom Mæn.
dene, stygge og skidenfærdige. «
Hvad der imidlertid falder mest i Øinene er Befolkningens
Usseldom under den slette Styrelse ligeoverfor de frugtbare,

og som det synes veldyrkede Marker, Havets og Skovenes
Rigdomme. Disse sidste vrimle af Fugle, Tigre, Næsehorn,
Kvinder fra Bugten ved Turon.
Bøfler og Elefanter saavelsom af talrige Aber. Disse er om

trent 4 Fod høie med rødt nøgent Ansigt, perlefarvet Krop,
sorte Laar og røde Lægge. Føier man dertil et rødt Baand
om Halsen og et hvidt Belte, ser det aldeles ud, som om de

nav6e Klæder paa. Deres Armstyrke er mærkværdig, og de
kan gjøre unvre Spring fra Træ til Træ under de pudserligste
Fordreininger og Grimasser. »En Dag,« fortæller Bougain
ville, »gik jeg alene langs Udkanten af en Skov og saarede
en, som ståk Næsen frem i Solen. Den greb sig i Ansigtet
med begge Hænder og begyndte at hyle, hvorved der i en
Hast samlede sig en Flok af over tredive Stykker. Jeg skyndte
mig at lade paanyt, uvis om hvad der vilde hænde, da mange
af disse Dyr ikke er bange for at angribe Mennesker, men
heldigvis trak de sig med den saarede tilbage ind i Skoven. «
I Marmorklipperne ved Fai Foe er der mærkværdige Huler,
af hvilke en har en uhyre Hængesøile i Midten, hvis Fod ikke
naar Gulvet. Der er dog ingen Drypsten, men man hører
Lyden af et Van6lal6 i det indre. Lidt længere borte laa
Ruinerne af en gammel Bygning ved Siden af en Hule med
et Afgudsbillede. Der løb en Sidehule ud, som Bougainville
fulgte og derved kom til en » uhyre Rotunde med Lys ovenfra
og med et Hvælv af over 60 Fods Høide. Her var der Søiler
af forskjellig Farve, Drypstenfoimer lignende Orgelpiber, dertil
Altere, halvt ødelagte Statuer og Uhyrer hugne ud af Klippen,
kort sagt en liden Pagode, der dog kun optog en mindre Del
af Rummet. Naar man tænker sig dette iet mystisk Halv
mørke og omgivet af Masser af Slyngplanter, kan man gjøre
sig en Forestilling om Indtrykket.«
Den 25 Januar stødte Esperance til Fregatten og to Dage /é-ZsS
senere kom der to Udsendinger fra Hoffet i Hue med For
dring paa at faa udleveret det Brev, han havde med. Bou
gainville havde imidlertid Ordre til at levere det egenhændig
til Keiseren, og herom udspandt der sig langvarige og barn
agtige Forhandlinger, som tilsidst endte med den Erklæring,
at Keiseren gjerne tillod Franskmændene at handle paa Lan
det, naar de vilde rette sig efter dets Love. Audiensen blev
der imidlertid ikke noget af, og Bougainville maatte lade sig
nsie med at u6vek3le Foræringer u6en at kunne opnaa noget.
Franskmændene havde forresten siden 181 7 havt saagodtsom
Enehandelen paa Kotchinchina, og havt sine Agenter ved Hoffet
i Hue, og det afhang af dem selv og deres Opførsel, om denne
venskabelige Forbindelse skulde vedblive.
ven 17 februar 50r106 man Lutten ve6luron o^ til
de endnu ikke ordentlig kartlagte Ana mb a Øer, der viste

sig at være meget afvigende fra tidligere Forestillinger og at
have flere gode Ankerpladse. Beboerne havde udmærket
smukke Piroger men saa vilde og røverske ud. Et Par af
dem, nvoraf en «eldre med en Mængde Ar og kun tre Fingre
paa høire Haand kom ombord, men da de saa Kanonerne og
Vaabenrækkerne, skyndte de sig tilbage til sin Pirog. Øerne,
som tildels kartlagdes, var tørre og tyndt befolkede, derfor af
y*as- liden Betydning. Man forlod dem den 8_ JVlarts og gik til
Surabaia, hvor man fik Efterretning om Ludvig XVIIFs Død
og Carl X's Tronbestigelse. Her herskede endnu Koleraen,
som i 1822 havde krævet 300,000 Offere paa Java. Bougain
ville tillod derfor ikke Mandskabet at gaa iland, og forbød
Frugtbaadene at komme paa Siden, men der brød desuagtet
en Blodgangsepidemi ud og krævede mange Offere. Surabaias
Magasiner var paa den Tid tomme paa Grund af en Ekspe
dition til Celebes, og man maatte faa alle Forsyninger fra Chi
neserne, som snød dem dygtigt. Forøvrigt var Modtagelsen
iland hjertelig og forekommende.
Man kunde ikke være i Surabaia uden at aflægge et Besøg
hos den for sin Gjæstfrihed bekjendte Sultan af Madura. Efter
en dygtig Frokost steg man ind i Kaleschevogne trukne af
fire Heste, men yeien var saa slet, at havde man ikke paa de
værste Sted udstillet Vagtposter, som hjalp til med at skyve
paa, vilde de udmattede Heste ikke have været istand til at
slæbe dem frem. lil3i6Bt naae6e man dog Lakalan og stand
sede i den tredie Gaard ved Foden af en Trappe, paa hvilken
Arveprinsen og Premierministeren stod færdige til at modtage
dem. Fyrst Adden Engrate hører til det Indiske Arkipels
mest berømte Herskerfamilie. Hans Dragt var den alminde- '
lige javanesiske ; et langt Skjørt af blomstret Bomuldstøi skjulte
næsten et Par chinesiske Sko ; en hvid Vest med Guldknapper,
en 'lrsie af brunt Klæde besat med Diamantknapper, et Silke
tørklæde om Hovedet og derover en li6en Hjelm gav nam
næsten Udseende af en Amazone i et Maskeoptog, men hans
Holdning og lette Anstand betog en denne Følelse.
Paladset eller »Kraton« bestod 'årøfe Række Bygninger
med Gallerier, i hvilke Markiser og Forhæhg tilveiebmgte en
frisk, behagelig Luft. Lysekroner, smukke europæiske Møbler,
Speile o. 3. v. prydede Rummene. Hovedbygningen havde
t
ingen Aabninger mod Gaarden, men vendte ud mod Haverne

og var »Ratuens« (Herskerens) og hans Harems Opholdssted.
Man blev særdeles vel modtaget og fik en udmærket Frokost
serveret paa europæisk Maade. Samtalen førtes paa engelsk,*
fortæller Bougainville, og man sparede ikke paa Skaaltaler.
Fyrsten, der er en ivrig Muhamedaner, dråk The, der var bleven
skjænket paa Flasker og heldtes i Madeiraglas. Han holder
strængt paa Koranen og tilbringer en stor Del af sin Tid i
Moskeen, hvilket dog ikke hindrer ham fra at være en jovial
Mand, saasnart det ikke gives Anstød mod Koranens For
skrifter.
Effcer Maaltidet besaa man Vognskurene med udmærkede
Voiturer, af hvilke flere var udførte paa Øen og saa vel gjorte,
at man ikke kunde skille dem fra de europæiske. Derefter
blev der skudt med Bue, og idet man kom tilbage til Paladset,
modtoges man med Musik, der havde et melankolsk Udtryk,
men som kort efter blev afbrudt af Fyrstens Hofnar med en af
Krumspring bestaaende Dans, der lagde en ganske overor
dentlig Smidighed for Dagen. Saa kom Bajaderdanse og til
Slutning Kortspil, hvorefter man tik den høist velkomne Nat
tero. Dagen efter gik paa samme Maade; der var Kampe
mellem voksne Mænd og mellem Børn, Vagtelkampe og til
sidst Kunster af en Kamel og en Elefant, 3aa en Kjøretur,
Bueskydning, Sækkeløb o. 3. v. Paa denne Maade tilbringer
Sultanen hele sin Tid. — Madura er omtrent 20 Mile lang og
4 til 5 bred. Den kan ikke brødføde sin Befolkning, som dog
ikke er særdeles talrig. Øen er delt mellem Sultanerne i Ba
kalan og Sumanap, der hvert Aar leverer 600 Rekrutter til
Hollænderne foruden ekstraordinære Udskrivninger.
ven 20 April begyndte Blodgangen at vise sig, hvorfor
man lettede to Dage efter, men behøvede en hel Uge for at
passere Sundet mellem Madura og Java. Derefter styrede man
langs Nordsiden af Lombok og gjennem Allasstrædet ud forbi
3umbava. Nordsiden af Lombok har gode Havne og ful6t op
afVand og Skov, men Sydsiden er steil, utilgjængelig og farlig
paa Grund af Koralrev og Strømninger. Udenfor Strædet
søgte man forgjæves Øen Cloates saavelsom Trials Klipperne,
der var opdagede i 1877 af den danske Ostindiefarer »Fredens
borg Slot.« Beskrivelsen over dem svarede forresten til Kap
tein Kings Montebello-Øer.
Bougainvilles Instruktioner gik ud paa at gaa til Svane

floden og undersøge Landet deromkring, da det var Hensigten
der at anlægge en fransk Forbryderkoloni, men Engelskmæn.
Indseilingen til Sidney.
dene var komne dem i Forkjøbet, og der var saaledes ingen

Grund til at følge Instruktionerne, saamegetmere som Kysten
er u6en Havne, med svære Brændinger, og Vintertiden var
forhaanden. Man havde ogsaa stygt Veir lige til Hobartown,

og heller ikke 6er tillod Stormen dem at løbe ind, saa at man
maatte fortsætte Reisen til Port Tackson, hvor der nu var et
udmærket Fyr med Gasbelysning i et 76 engelske Fod høit
Taarn af Granit, og som i godt Veir kunde sees 8 til 9 Mile
ud tilsøs.
Sir Thomas Brisbane modtog dem paa den hjerteligste
Maade og sørgede for Provianteringen, medens Korvetten blev
landsat for at reparere Kobberhuden, og Fregatten fik mindre
Reparationer. Den ikke meget lange Tid, som medgik hertil
blev benyttet til Udflugter og til at gjøre sig bekjendt med
Kolonien. Der var bleven gjort uendelig meget, en Masse
anselige Bygninger opførte, Vandledning anlagt o. s. v., men
de brede snorlige Gader var endnu übrolagte og Usikkerheden
saa stor, at man om Natten var udsat for Overfald og Plyn
dring midt i Hovedgaden George Street, og Omegnen plage
des af Bander af » Bush Rangers, c dannede af de løsladte For
brydere, hvorfor ogsaa Regjeringen var ifærd med at oprette
et beredent Politikorps paa 50 Mand.
Der blev foretaget flere Udflugter i Omegnen og til det
indre; man var paa Emujagt og hørte og fangede en Masse af
Ny Hollands eiendommelige Fugle. Lyrehalen med sit übeha
gelige 3lcri^, Kakaduer, Klokkefuglen, Sageren, Mølleren, Spot
teren, Kusken, allesammen med Navne efter den Lyd, de ud.
støder, the »Laughing Jackass,« hvis uafladelige Latterudbrud
tilsidst irriterer Nerverne o. s. v. Paa disse Udflugter ledsa-
gedes Officererne af Sir John Cox, der ogsaa forærede Ekspe
ditionen to Næbdyr, dengang endnu lidet kjendte. Man be-
LSZte de Blaa Bjerge og det indenfor liggende Kings Table-
Land samt gjorde Jagt paa Kænguruer, indtil Afreisens Tid kom.
Inden Afreisen lod Bougainville opsætte en Mindestøtte over
la Pérouse paa det Sted i Botany Bay hvor han havde havt
sin Leir.
Den 21 September gik man underseil, passerede Pitcairn, /#2S
Paaskeøen og Juan Fernandez, der da benyttedes af Chile som
Deportationssted, og ankrede ved Valrjaraiso^ hvor man traf
sammen med Admiral Rosamels Eskadre. Der var meget Liv
paa Reden, da den forhen omtalte General Ramon Freyre v
Serrano stod i Begreb med at foretage en Ekspedition til
Chiloe, som endnu stod under Spanien. Bougainville fandt
ligesom Liitke Valparaiso ikke at svare til sit Navn. Gaderne

var smudsige og saa steile, at de vanskeliggjorde Færdselen.
Den eneste velbyggede Del var Forstaden Almendral med sine
Aspley-Fossen i de Blaa Bjerge.
Haver, men ogsaa her lider man næsten hele Aaret af Ulem
pen af Sand og Støv, som Vinden driver tilveirs i tNtte^kver.
I 1811 havde Valparaiso neppe 5000 Indbyggere, nu var der
tre Gange saamange, og senere er Staden vokset ganske over

ordentlig. I Valparaiso 122 ogsaa den engelske Fregat > Blonde
kommanderet afLordßyron, Sønnesøn af Jordomseileren. Den
skulde bringe et Mindesmærke over Cook til Havai, et mær
keligt Sammenstød med, at en Søn af en anden Jordomseiler
havde opsat et Mindesmærke over La Pérouse. Efter en Ud
flugt til Hovedstaden Santiago forlod man Valparaisos Red
den B_Januar 1825/ omseilede Kap Hoorn uden Uheld, men /KZ**
kunde paa Grund af Taage og Modvind ikke anløbe Falk
landsøerne. Den 28_Marts ankrede begge Skibe i Rio Janeiro,
hvorfra man gik tilsøs den 11 April, og uden at stoppe paa
noget andet Sted satte Kursen lige til Brest, i hvis Havn man
løb ind denjyjuni.
Bougainville havde i Fortalen til sin Reiseberetning bekla

set, at han ikke havde havt Videnskabsmænd med. Den
Ekspedition, over hvilken Djim£jTl__dJj£vjJJL£-> fik Komman
doen havde et udelukkende videnskabeligt Maal.
Det var d'Urvilles Hensigt at undersøge de endnu mindre
kjendte Grupper i det Stille Hav, Ny-Seeland, Viti, Loyalty
øerne, Ny Britannia og Ny Guinea. Ved Siden deraf havde
han ogsaa stillet sig et andet Maal, nemlig at opsøge Levnin
ger af La Pérouses Ekspedition. »En amerikansk Skibskap
tein,« siges der i hans Instruktion, »har blandt de indfødtepaa
en 0 mellem Ny Caledonien og Louisiade fundet et Ludvigs
kors og endel Mynter, der maa skrive sig fra denne med Rette
berømte og beklagede Sømands Skibbrud. Der er vel lidet
Haab om, at endnu nogen af Ofrene for denne Ulykke skulde
være ilive, men det vilde dog være en stor Tilfredsstillelse for
Hans Majestæt, om De efter saa mange Aars Fraværelse i
Elendighed skulde kunne gjengive Fædrelandet nogen af de
ulykkelige Skibbrudne. D'Urville blev i December 1825 ud
nævnt til Chef for Ekspeditionen med fuld Frihed til at vælge
Besætningen. Til Næstkommanderende valgte han Løitnant
Jaquinot og til videnskabelige Medarbeidere Quoy og
Gaimard, der havde været med ombord paa Uranie, samt
Lægen Primevére Lesson. Skibet Coûille,« hvis ud-
mærkede Egenskaber cTUrville kjendte, blev bestemt for Reisen

og besat med 1 20 Mand, men fik til Erindring om La Pérouse
Navnet >l\Astrolabe.« Den 25 April 1826 gik man tilsøs fra
Toulon.
Dumont cTUrville.
Man stoppede i Gibraltar og gik derfra til Tenerifa. hvor

man vilde forsyne sig med" friske Provisioner. D'Urville med
DUMONT D'URVILLE. 327
Quoy, Gaimard og flere andre benyttede sig al Opholdet til

at bestige Pico de Teyde. Veien gik i Begyndelsen over øde
Slagmarker, men fra Laguna, en temmelig udstrakt By, men
tyndt beboet af lade, uvirksomme Indbyggere blev Egnen
3mukkere, og meUem Natanâ og Orotava var Vegetationen
prægtig og rig, hvortil især Vinkaverne bidrog. Orotava er
en liden Kystby med en slet Havn; den er velbygget, men
ligger saa steilt til, at al Kommunikation er vanskelig.
Efter tre Kvarters op3ti^nin3 kom man til Kastaniebeltet
og ovenfor dette ind i Skyerne med en fugtig übehagelig
Taage. Deretter kom man in6 i Lvn^reîonen og fik atter
klar^Himmel med et Hav af Skyer hvilende over Sen. Plan
tevæksten blev fattigere, og man traf forvitrede Lavaer, Slag
ger ogPimpsten. Dermed var man kommen op paa en Slette,
hvor Toppen kom tilsyne. Sletten er sørgelig nøgen og øde
og har derfor af Spaniolerne faaet Navnet »las (â2a6a3.« Ved
La Grotta de Pinos spiste man Frokost og tog derefter fat
paa Opstigningen over de svære, med vulkansk Aske dæk-
Ke6e La32itblokke. Etterat have tilbakelagt en Trediepart af
denne Opstigning standsede man for Natten paa en liden
Afsats, som bærer Navnet »Estancia de los Ingleses.« Man
blev ikke besværet af kvælende Dampe eller Uddunstninger,
hvilket tidligere Reisende havde omtalt. Den største Plage var
Lopperne, som ikke tillod d'Urville at lukke et Øie. Klokken
fire om Morgenen begav man sig atter afsted og kom snart
til en ny Afsats, »Alta vista. Her forsvandt al Vei, og det
gjaldt nu møisommeligt at kravle op over Lavaen til »Pan
del Sucre,« idet man oftere kom over Snepletter i Kløfterne,
som Solen endnu ikke havde faaet Bugt med. Denne »Suk
kertop« er meget steil, og paa Grund af de løse Stene, som
styrter ned for hvert Skridt, vanskelig at bestige. »Klokken
halv 3>'v,« siger 6'Urville, »naae6e vi Toppen. Den er sien
synlig et halvt sammenstyrtet Krater med tynde, forvitrede
Vægge og en Dybde af 60 til 80 Fod samt besaaet med
Brudstykker af Obsidian, Pimpsten og Lava. Der steg Svovl
dampe op fra Kanterne, men i Bunden var der koldt. Paa
Toppen viste Thermometeret 11 ° C, men jeg tror, at Fuma
rolerne havde nogenlndflydelse; thi nede i Bunden 2f Krateret
viste det, som i Solen V2r steget til 19 kort efter 9,5° i
3kvggen.«
Nedstigningen gik for sig ad en anden Vei, hvorved man

kom til La Cueva de la Nieve og Skoven Agua Garcia med
en klar Bæk, og hvor der blev gjort en rig Høst af Planter.
I Santa Cruz fik man i Major Megliorines Samling af
Vaaben, Naturgjenstande o. s. v. se en fuldstændig Mumie af
en Guancho, efter Sigende en Kvinde. Den var indsyet i
Skind og omtrent 5 Fod 4 Tommer lang med store Hænder
og ret regelmæssige Ansigtstræk. I Guanchemes Begravelses
huler finder man desuden Ler- og Trækar, trekantede Stempler
af lerracotta samt en Mængde smaa Plader af samme Stof,
der optrukne paa Snore muligens har været brugte som Peru
anernes »Quippos.«
/«L> Den_2l_Jimi gik Astrolabe igjen underseil for at stoppe
ved Porto Praya paa Capoverderne, hvor dUrville havde haa
bet at finde den engelske Kaptein King og af ham faa Oplys
ninger om Farvandet ved Ny Guinea. King havde imidlertid
forladt Øerne 36 Timer iforveien, og Reisen blev derfor fortsat
den 30 Juni.
Martin Vaz og Trinidad saaes den 31 Juli. Den sidste
ser øde ud; der er kun lidt tvn6t Græs og endel forkrøb
lede Buske at se mellem Klipperne. D'Urville havde haabet
at kunne foretage en botanisk Ekskursion paa denne 0, men
Brændingen var 3aa 3tXrlc, at han ikke turde for3sê en Land
gang. Den 4 August var man paa den for Saxenburg angivne
Position uden at finde Øen, som derfor blev udslettet af Kar
terne. Senere fik man Storm og Uveir under hvilke Skibet
arbeidede svært. Man passerede Øerne St. Paul og Amster
dam, og ankrede den 7 Oktober i King Georges Sound paa
Kysten af Australia efterat have holdt Søen i 108 Dage.
D'Urville havde anvendt Tiden til, uagtet den voldsomme
Dønning og det slette Veir, at maale Bølgehøiden, som han
paa Agulhas-Banken anslog til mellem 80 og 100 Fod, til
at undersøge Temperaturen af Havvandet, maale Havdybder
o. s. v.
Kaptein Jaquinot opdagede paa den venstre Side af Prin
cess Gulf et udmærket Vandfyldningssted og ikke langt derfra
et bekvemt Sted for et Observatorium. Her blev derfor Seil
magerne satte iværk med at reise Telte, medens flere af Offi
cererne gik rundt Bugten og traf nogle indfødte, hvoraf de fik
en til at følge med ombord. Man fik ham efter mange Over
VU«OKI' D'URVILLE. 329
talelser til at afhænde en af Banksiatrevler flettet Inuretning,

der tjente til at holde Forsiden Kroppen varm og paa samme
Tid som Gjemmested for Ild. Han blev to Dage ombord og
sad i Regelen ganske rolig ved Kabysen spisende og drik
kende. Hans Kammerater iland viste sig hele Tiden over fre
delige og frygtløse, saa at 6e endog lod tre af deres Bern
be3sge Leiren.
Medens man laa paa dette Sted, viste der sig en Baad
med otte Engelskmænd, der forlangte at blive optagne paa
Skibet som Passagerer. De gav en lidet sandsynlig Historie
tilbe63te om at være blevne esterla6te, og dette gav d'Urville
Anledning til at mistænke dem for at være rømte Forbrydere.
Dette bekræftedes ved deres Opisêl, da man foreslo^ at tåge
dem med til Port Jackson. Dagen efter tog dog en af dem
Tjeneste som Matros og forlangte to andre at blive med som
Passagerer, men 6e andre fem foretrak at ve6blive det elen
dige Liv i Selskab med de Vilde. Imidlertid gjorde man
hydrogranske og astronomiske Observationer og foretog natur
historiske Udflugter samt blev liggende til den 24 Oktober for
at lade Mandskabet faa Hvile efter den besværlige Reise.
ITUrville ytrer sin Forundring over, at Engelskmændene endnu
ikke havde nedsat sig paa dette Sted, der ligger særdeles be
kvemt til saavel for den direkte Vei fra Europa til Ny Syd
Wales som for Farten paa Kap og China samt Sundaøerne.
Kysten blev derefter fulgt og optaget lige til Port Western,
som d'Urville foretrækker for Port Dalrymple, hvis Indløb er
urent, medens Port Western er en udmærket Ankerplads me6
god Skov, og det gjaldt kun om at nn6e godt Vand for at
gjøre denne Havn til det bedste Stoppested i Bassstrædet, hvor
Vind og Strøm er al den Beskaffenhed, at de ofte kan volde
alvorlig Fortræd. Port Western var dog endnu kun kjendt af
Baudins og Flinders' Beretninger.
vet NN3te 3toppe3te6 var )erviZ^Lai me 63ine pra?gtige
3kove, og 6en 2 vecember lsb man in 6i
Jackson, nvor blev 3Zer6ele3 vel mo6taget af
lûvernsr varling, og nvortra 6er blev nêm3en6t Leretninger
og liere Xa33er me 6Naturalier, ven, 19 vecember gik man
ig^jen un6erseil, og elterat kave vatret u63at for 3tille og NO6
vin6naae6e man 6en 14 sanuar iB27^lasmanLaien paa H^
3eelan6, nvilken Lugt ikke nav6e vatret bessgt si6en dooks
anden Reise. Der kom to Piroger ud med en Snes indfødte.

De var ikke bange for at komme ombord, og enkelte af dem
opnolckt sig flere Dage itræk paa Skibet. Andre kom og
Eucalyptusskov ved Jervis Bai.
slog sig ned i Nærheden af det, hvorefter der snart kom en

Tuskhandel istand.
Flere af Officererne besteg Toppene af de af tæt Skov
UUMONT D'URVILLE. 331
dækkede Heider. »Der saaes ikke en Fugl,« ikke et Insekt

eller et Xrvd6vr, siger 6'^lrville, 303 der raadede en fuldkom
men, næsten høitidelig Taushed paa disse Steder. « Fra Top
pene kunde man se en anden Bugt (Admirality-Bugten), der
ved et Løb stod i Forbindelse med den, i hvilken Astrolabe
laa. ven såa 3lkrere u6 en6la3man Lai, 03 6'l^rvilie vil6e
derfor undersøge den, men Strømmen var saa stærk, at man
med Nød og Neppe undgik at drive paa Land-, var dette
skeet, vilde ikke en Mand være undsluppen under den steile,
forrevne Kyst, og det var først elter gjentagne Forsøg, at
man slåp vel gjennem Løbet, dog med Tab af et Par Stykker
af Straakjølen. »For at vedligeholde Erindringen om Astro-
labes Gjennemfart,« siger han, »gav jeg dette farlige Løb
Navnet Passe des Frangais, men jeg vil ikke raade nogen til
at benytte det uden i Nødsfald .... Vi kunde nu i god Ro
undersøge den Bugt, i hvilken vi var komne ind, og fandt den
med ful6 Ret at kunne fortjene den Ros, hvormed den om-
tales af Cook. Især vil jeg anbefale en udmærket liden Havn
nogle Kvartmile søndenfor det Sted, hvor nan havde ankret . .
. . Vor Fart gjennem Passe des Frangais viser, at Cooks
Cap Stephens ligger paa en 0. Den er adskilt fra Tavai
Punamu ved Basin of the Currants. Ved at sammenligne vort
Kart med Cooks, viser der sig ikke saa faa Unøiagtigheder i
6ette . . . .«
Reisen fortsattes gjennem Cooks Stræde forbi Kap-Palliser,
hvorved man ligeledes fandt unøiagtige Positioner i Cooks Kart
med indtil 20 ' Differens. Man defan6t sig nu ved Nor6sen
Ika Na Mauvi, hvor man finder Svin, men ikke »Punamu«
eller den grønne Sten nvoraf Ny 3ela?n6erne gjorde sine Va2
den. Denne nn6e3 p2a 3v6sen lavai Punamu, som 6erimo6
mangler Svin.
To indfødte, der indstændig havde forlangt at blive med
ombord, blev sørgmodige, da de saa sine Fædrenekyster for
3vin6e, og angrede nu, men forsilde sin Dristighed. Ordet er
ikke for stærkt ; thi de spurgte gjentagne Gange, om Fransk
mændene ikke vilde spise dem, og det vårede flere Dage,
inden den gode Behandling var istand til at berolige dem. I
Tolag^Bugten bragte de in6f«6te Svin og Potetes ombord og
byttede dem bort mod Übetydeligheder. va der kom andre
Piroger til, vil6e Nv3elXn6erne ombord overtale d'Urville til at
skyde og spise sine Landsmænd, men dette hindrede dem ikke

fra senere at vise sig overmaade venlige imod dem. Det var
aabenbart Brødnid, og man fik kort efter et nyt Bevis derpaa.
Nyselændere.
Blandt de ombordværende Nyselændere var der en, ved Navn

Shaki, der paa Grund af sin Størrelse, Optræden og fuldstæn
dige Tatuering, saavelsom af den Underdanighed, de andre
DUMONT D URVILLE. 333
viste ham, blev an3eet for en Høvding. Da han saa en Pirog

med 7 til 8 Mands Besætning nærme sig, forlangte han saa
velsom de andre, at man skulde dræbe de kommende, og bad
endog om Geværer for selv at gjøre det ; men neppe var hine
komne ombord, før han med de andre viste sig overmaa6e
ærbødig mod dem, og medens han før havde været ivrigst i
at forlange deres vrad, var kan nu den mest underdanige, ja
tilbød dem endog et Par Økser, han netop havde faaet. De
nyankomne var Folk med et vildt, krigersk Udseende og fuld
stændig tatueret Ansigt, men de blev kun et Øieblik ombord,
og da d'Urville skulde til at føre en Samtale med dem ved
Hjælp af Missionærernes Vokabular, skyndte de sig ned i
Pirogen og roede hurtig bort. Det var aabenbart, at de var
bleven narrede af deres Landsmænd, som havde indbildt dem,
at man vilde dræbe og spise dem,
I Tulaga eller som den skulde hede Hua Hua Lutten fik
d'Urville~~de første Oplysninger om Kivien, fremkaldte ved
Synet af en Kappe, som var kantet med Fjær al denne Fugl,
og var en af de indfødtes største Luksusartikler. Fuglen
(Apteryx) er af Størrelse som en liden Kalkun; den kan lige
som Strudsen ikke flyve og jages om Natten ved Hjælp as
Fakler og Hunde. Man har senere lært den nøiere at kjende
og fundet den saa stor som en Høne; den er rustbrun af Farve,
og opholder sig 6vdt inde i Skovene, som den kun forlater om
Natten for at søge Føde. Den er nu paa Grund af sin For
svarsløshed og den ødelæggende Jagt bleven meget sjelden.
DTJrville kartlagde Østkysten af Nordøen og havde ofte
Samkvem med de indfødte, der stadig indfandt sig med Pote
tes og Svin. De fortalte, at de forskjellige Stammer uafladelig
førte Krig med hverandre, hvad der var en væsentlig Aarsag
til den aftagende Folkemængde, og de vilde altid have Ge
værer for sine Varer, men lod sig dog tilsidst nøie med lidt
Xru6t.
Den io Februar fik man en svær Storm, som vårede i
halvandet TsøgnTog~Korvetten ar flere Gange paa Vei til at JSzy
gaa under. Deretter kom man md i Pjenty-JBugten, som man
i det slette Veir ikke fik ordentlig kartlagt, derfra til Ner
curyJßugterij, forbi Barrier Island til Shauraki (Hauraki) Lutten,
optog øerne Hen & dkickens og Poor Xni^kt og lsd til3i63t
in6 i Bay of Islands. Her fan6t 6'^rville 3tammerne isZer^
/
med en Ekspedition mod dem i Hauraki og Waikato-Bugterne.

Han kartlagde den første, som ikke var bleven fuldstændig
undersøgt af Cook, og fandt den fuld af Havne og dybe Bug
ter, den ene bedre end den anden. Tillige fik han vide, at
naar man fulgte Wai Magoias Løb, vilde man komme til et
Sted, hvor der kun var et kort Stykke Vei over til den store
Manukau Havn paa Vestkysten. Han lod flere af Officererne
undersøge Strøget og fik derved Rigtigheden deraf bekræftet
»Denne Opdagelse,« siger han, »kan blive af stor Betydning
for Anlæg ved Hauraki Bugten, og vil være endnu vigtigere,
hvis det viser sig, at Manukau Bugten er tilgjængelig for større
Skibe, og der saaledes kan anlægges et Sted med Havne paa
to forskjellige Kanter.
Rangi, en »Rangatira« eller Høvding paa dette Sted,
havde flere Gange bedet mig om Bly til Kugler, men d'Urville
havde stadig nægtet ham det. Ved Afreisen fandt man Lod
det bortstjaalet, og d'Urville gjorde Rangi alvorlige Forestil
linger desangaaende, idet han ytrede, at det var ærlige Mænd
uværdigt at begaa saadanne Tyverier. Bebreidelserne syntes
at gjøre et stærkt Indtryk paa Høvdingen, som dog erklærede,
at han ikke kjendte noget til det, og at en anden maatte have
gjort det. »Kort efter hørte man Slag og ynkelige Skrig fra
Rangis Pirog, og jeg saa, hvorledes Rangi og Taviti med sine
Aarer pryglede dygtig løs paa en Kappe, der syntes at skjule
et Menneske. Jeg saa dog straks, at de kun bearbeidede Baa
denes Sider. Efter i nogen Tid at have holdt paa med dette
Spil gtk Rangis Aare istykker, og den tilsyneladende Mand
faldt overende. Rangi raabte nu, at han havde straffet Tyven,
og spurgte, om jeg var tilfreds. Jeg sagde ja og maatte le
over denne List, som altfor ofte benyttes af mere civiliserede
Folkeslag. «
D'Urville afsluttede Kartlægningen af Astrolabe-Kanalen
og Hauraki Bugten med Opdagelsen af den smukke 0 Wai
hiki. Derefter gik han tilbage til Bai of Islands og videre til
Øens Nordpynt, Kap Maria van Diemen, hvorhen »Waidua
erne,« de Afdødes Sjæle, begiver sig fra alle Kanter af Ika-
Na-Mauvi for derfra at gjøre Springet ind i Udødeligheden
eller det evige Mørke. Bai of Islands, som ved Coquilles
Besøg Kav6e været tNt beboet, var nu øde og forla6t. Ipanen
eller rigtigere Pahen, der havde tjent til Beskyttelse for en
VUKIOXI' D'URVILLE. 335
Icjæk Befolkning, var forladt. Krigen havde vist sine sædvan

lige Følger. Songistammen havde overvundet Paroastammen
samt plyndret og ødelagt dens Bosteder. Engelske Missio
nærer havde nu slaaet sig ned paa dette Sted, men alle deres
Anstrængelser for at omvende de indfødte havde vist sig at
være til ingen Nytte.
Her endte d'Urvilles Undersøgelser af Ny Seeland, de viss
tigste næst Cooks, og foretagne under Storm og Uveir, men
de blev ikke synderlig paaskjønnede ved hans Tilbagekomst.
Den 1 8 Marts styrede man ud fra Landet og satte Kursen tor
Tonga. Man kom forbi Kermadecøerne og var den 16 April
i Sigte af Nomuka. To Dage senere saa man Eva, men maatte
udholde en svær Storm, inden man naaede Tojngatabja. Her
havde allerede for længere Tid siden hvide nedsat sig, og de
blev d'Urville til stor Nytte ved at underrette ham om Bebo
ernes Stemning. Øen var nu delt mellem tre Høvdinger eller
»Egrier,« efterat det religiøse Overhoved, »Tui Tonga, « var
dleven fordreven. Der var Wesleyanske Missionærer paa Øen,
men de havde ikke gjort stor Fremgang, og de af dem om
vendte var som frafaldne Gjenstand for de øvriges Foragt.
Neppe var Astrolabe kommen tilankers indenfor Revene,
før det blev besøgt af en Skare med en utrolig Masse Frugter,
Rødder, Svin og Fjærkræ, som man kunde faa næsten for
ingenting. D'Urville Hsdte oFsaa Vaaden og Industrifrem
drinAei3er for Museet, 6eridlan6t Klubber, i Regelen af Casua
rina, meget smukt udskaarne og kunstigt indlagte med Perle
moder eller Fiskeben. Den Skik at berøve sig et eller flere
Fingerled som Offer til Guderne fandt endnu Sted. Man stod
i det mest venskabelige Forhold til de Indfødte, og intet havde
forstyrret Freden, da d'Urville og næsten alle Officerer den 9
Mai aflagde et Besøg hos en af de fornemste Høvdinger ved
Navn Palu. Denne modtog med en Tilbageholdenhed, der
ståk stærkt al mod de foregaaende Dages stsien6e VenliFne6,
-os vakte derved Uro hos dnelen ved Tanken om den svage
Besætning, der var bleven efterladt paa Korvetten. Der fore
faldt dog intet dengang. Palu, hvis Hensigt det havde været
at holde Officererne tilbage og derefter bemægtige sig Skibet,
af hvis Besætning mange ønskede at blive tilbage og nyde det
sorgløse Liv paa Øen, var bleven bange. Dette var idetmindste
d'Urvilles Mening, og det viste sig senere, at han nav6e ret.
Han besluttede at forlade Tongatabu saa snart som muligt og

havde bestemt Afreisen til den 13. Kadetten Dudemaine var
da iland paa Hovedøen, medens en anden Kadet Faraguet
/ Angreb af de ind fødte paa Tongatabu.
med 9 Mand var ifærd med at fylde Vand paa den lille 0
Pangai-Modos og at iagttage Tidvandet. En af Høvdingerne,
Tahofa, var ombord paa Korvetten tilligemed mange indfødte,
VU«OK'I v'U«,VII.I.V. 337
da pludselig paa et Tegn af Høvdingen alle styrtede ned i

Pirogerne oss roede ind mod Land saa hurtig som mulisst.
Forbauset herover saa man siss om oss opdagede, at de ind
fødte med Magt søgte at slæbe Matroserne bort fra Pangai-
Modu. D'Urville stod i Begreb med at affyre en Kanon paa
dem, men betænkte sig og sendte en bevæbnet Baad ud.
Denne optog Dudemaine og to Mand, nvoretter den blev sendt
ud for at dr°en6e de in6ss6te3 Hytter og tåge Gidsler. Den
blev modtaget med Geværskud; der faldt en indfødt og flere
blev saarede, men af Franskmændene havde en Marineunder
officer faaet saamange Bajonetstik, at han døde to Timer ester.
D'Urville var meget bekymret for Faraguet og hans Matroser
og besluttede sig til at angribe den hellige By Mofanga, hvor
flere Høvdinger havde sine Familiebegravelser. Dagen var
imidlertid gaaet, og næste Morgen var der saamange Menne
sker samlede ved den med Jordvolde og Palissader befæstede
By, at der ikke var at tXnlce paa Landgang, oss man maatte
beskyde den med Kanoner. Herved blev kun en Nan6 6rXdt,
men Mangel paa Levnetsmidler, in6tra?6en6e Regn og den
stadige Frygt for Beskydningen bevægede de indfødte til at
slutte Fred. ve udleverede Fangerne, som ikke havde lidt
nogen Overlast oss betalte en Erstatning af Svin og Bananer.
Den 24 April forlod d'Urville Venskabsøerne.
Tongatabu er en fuldstændig Koraldannelse, men med et
tykt Jordlag og derfor meget frugtbar. Øen er flad og ens
formig, og naar man har seet en liden Del af den, har man
en Forestilling om det hele. Der var neppe over 7000 In6
byggere med fuldstændig polynesiske Træk. »De forener, «
siger d'Urville, »de mest forskjellige Egenskaber hos sig, de
er gavmilde, gjæstfrie og venlige, men paa samme Tid baade
paatrængende og havesyge, oss de forstaar meget godt at for
stille sig. Selv naar de overvælder en med Kjærtegn, er de
istand til pludselig at angribe og plyndre ham, hvis nosset
vækker deres Vess^rlissne6<r. De 3taar forsvrisst langt over
Taitis Beboere i Udvikling, holder sine Plantager og Boliger
i u6m2erket or6en oss tor3taar en6oss at desN3te 3ine Lver,
3221e6e3 Bom 6'l7rville erfare6e. Dven ttifo var omssivet af en
3t^rk ?ali3326erinss oss en til6el3 V2n6fvl6t (3r2V af 15 til 20
Lre66e.
ven 25 Nai dessvn6te 6'^lrville P22 Un6er3Sssel3en af Viti- /B*y
Jordens Opdagelseshistorie. HI. 22
eller Eidschi-Gruppen, hvorved han havde det Held at træffe

en Tonganer, som boede paa Viti for Handelens Skyld og
80M havde været paa Taiti, Ny Seeland og i Australia. Denne
og en indfødt fra Guaham var ham til stor Nytte ved at kunne
opgive Navnene paa den af over 200 Øer bestaaende Gruppe
samt angive deres Beliggenhed og de omgivende Rev. Kart
lægningen besørgedes af Hydrografen Gressier. Man opholdt
sig i 18 Dage mellem Øerne, men havde stygt Veir og svær
Sø, imidlertid optoges Lakemba, Kandavu, Viti-Levu, Um
benga, Vatu-Lele, Unong Leie, Malolo o. s. v. samt især Syd
gruppen, der tidligere var næsten übekjendt.
Korvetten havde mistet to Ankere ved Tonga, og d'Ur
ville sendte derfor en Baad ud med Ordre til at gjøre Land
gang paa Lakemba, hvor der fandtes et Anker, som d'Urville
gjerne vilde faa fat paa. Lottin, som kommanderede Baaden,
saa først kun Kvinder og Børn inde paa Stranden, men Kri
gerne kom til, jog hine bort og indtog Stillinger, der tydede
hen paa, at de vilde afskjære Mandskabet Tilbagetoget og
bemægtige sig Baaden. Lottin slåp imidlertid bort, inden det
kom til noêt Angreb. O'l7rville fan6t Beboerne at staa midt
imellem den l<odderfarve6e polynesiske og den sorte melane
siske Rase. Der var store og kraftige Folk samt ivrige Men
neskeædere, hvilket de hellerikke lagde Skjul paa.
jtvj Den __i_i_Juni, satte Korvetten Kursen for Havnen Carteret
og saa efterhaanden Øerne Erronan og Annatom samt Loyalty
gruppen, hvor Øerne Chabrol og Halgan, den lille Gruppe as
Smaaøer Beaupré og Astrolabrevet opdagedes. Det sidste er
saameget farligere, da det ligger 30 Kvartmile fra Beaupré
øerne og 60 fra Ny Caledonia. Derefter fandtes Øen Huon
og Revene nordenfor den sidste 0. Herfra behøvede man 6
Dage for at naa Louisjade, men Veiret var saa slet, at han
opgav den nærmere Undersøgelse af dette Land, hvilket ellers
hørte med til Planen, og istedetfor at gaa til Torres Strædet
besluttede at søge Sydkysten af NyJ3rjtannien og følge Nord
kysten af Ny Guinea. Herved fandtes Øen Rossel og Kap
Delivrance, hvorefter man gik til Ny_Jrland for at forsyne sig
med Ved og Vand. Den 5 Juli i mørkt, regntykt Veir, der
var til stor Hinder for at opdage Indløbet, naaede man Carte
ret Havnen, hvor d'Entrecasteaux havde ligget en Ugestid.
De tlk ilere tânê Le3s^ af en 3ne3 in6f»6te, 6er Bvntes
DUMONT D URVILLE. 339
at udgjøre Stedets hele Befolkning. Det var lidet opvakte

Væsener, der ikke syntes at bryde sig noget om alt det nye
de saa. De saa ilde ud, var sorte, aldeles nøgne, med kruset
Håar og bar et Ben i den gjennemborede Næsebrusk. De
vilde ikke have andet end Jern, men man kunde ikke faa dem
til at forståa, at de maatte give noget i Bytte, Svin eller Frug
ter. De var mistænksomme og tilbageholdne og vilde slet
ikke tillade, at nogen besøgte deres Hytter. D'Urville var i
flere Dage alvorlig syg under Opholdet.
Den 19 gik man igjen tilsøs og holdt sig langs Kysten
af Ny Britannien. Storm og Uveir gjorde det næsten umuligt
at følge Kysten. »Man maa saaledes som vi,« siger d'Urville,
»have krydset i dette Farvand under saadanne Forhold for at
kunne gjøre sig en Forestilling om de utrolige Besværligheder,
og man maa dertil have den samme Oppave som os for at
kunne bedømme den Bekymring og Uro, hvori man holdes
under en saadan Seilads. Kun sjeldent var Horisonten sigtbar
i en Xal)eli3:n^6e3 Afstand, og vor Styring var usikker, ester
som vi ikke kjendte vort Sted. Heller ikke kan vore Arbeider
langs Kysten af Ny Lritannien tiltro63 for al vor Umage og
de Farer, vi udsatte os for, sammenlignes i Nøiagtighed med,
hvad vi udrettede paa andre Steder.
DUrville saa sig ikke istand til at gaa gjennem St. (le
or^B Kanalen og maatte vælge Dampierstrædet, som er fuldt
af Rev, og hvor Korvetten ogsaa stødte to Gange. Han blev
liê3om Dampier og d'Entrecasteaux overrasket ved Synet af
den herlige Vestside af Ny Britannien med dets smukke Kyst
og amfiteatralske, med mørke Skove eller lysere Sletter bedæk
kede Omgivelser. De to imponerende Toppe af Uounet (^lou
ce3ter samt de dslêformiFe Linier af O,en^Hook, forsê6e
endnu mere det smukke i Omîvelserne, og naar man kommer
ud af Strædet, viser Nv Gyjjêas Fielde sig i al sin Pragt om
givende en 6vd Bugt, der iik Navnet Astrolabe Golfen.
Man kom derefter forbi Øen /Schouten, Overfalds
Bu gt en, hvor dTJrville maatte tilbagevise et Angreb af de
indfødte, Humboldt og Geelwinck Bugterne med øerne
Verraader, .Toby ( og Mysory) samt ankrede tilsidst i
Dorei Havnen, hvor Arbeiderne kunde knyttes til Du-
perrev3.
Her blev Samkvemmet med de indfødte straks venskabe

ligt, og man fik en hel Del Paradisfugle men ikke mange
Provisioner. De indfødte er sagtmodige og frygtsomme og
Huse i Doreihavnen, efter d'Urville.
vover sig ikke ind i Skovene af Frygt for sine Arvefiender

Arfakierne, som bebor Høilandet. En saadan saarede under
Vandfyldingen en af Matroserne med en Pil, uden at det var
mJMONT D'URVILLE. 341
muligt at forfølge ham for dette umotiverede Angreb- Jord

bunden er saa frugtbar, at naar den blot blev ryddet og vendt,
vilde den give en rig Høst, men Papuaerne er 332 dovne og
har saa liden Omtanke, at Høsten som oftest ødelægges af
Snylteplanter og Ukrudt. Befolkningen er blandet og bestaar
afPapuaer, Mestitser, der mere eller mindre ligner Malaier
eller Polynesiere, og Arafuraer der ligner Ny dale6onierne og
den oceaniske sorte Rase. Disse maa være Landets Aborigi
nere. Der var forresten Udet af Interesse i Dorei, intet nyt at
finde for Naturhistorikeren med Undtagelse af Mollusker, og
endnu mindre at lære angaaende Sæder, Religion eller Sprog
hos de forskjellige Raser paa Ny Guinea. Astrolabe gik der
for under Seil den jsjSfiptefflber_Pg satte Kursen for Amboina,
/tiy
som man naaede- den 24 September, uden at noget særdeles
hændte paa Veien.
Guvernøren, Hr. Merkus var bortreist, men dr Urville fik
desuagtet alt, hvad han trængte til, og han blev saavel af
Embedsmændene som af Stedets øvrige Beboere modtaget paa
den mest forekommende Maade; man gjorde alt muligt for at
lade Franskmændene glemme de paa den lange og besværlige
Reise udstaaede Lidelser.
Fra Amboina satte d'Urville Kursen for Tasmanien og
Hobartown, paa hvilket Sted ingen I^ran3l<man6 Kav6e vist sig
siden Baudin. Man naaede Havnen den 2_2_December 1827.
Fem og tredive Aar tidligere havde d'Entrecasteaux kun
stødt paa endel usle Vilde, og ti Aar efter fandt Baudin ikke
en Sjæl.
Korvetten var endnu ikke kommen tilankers ved ljodar
town, da 6'lirviile fik høre, at den engelske Kaptein Dillon
paa Sen Tukopia havde faaet paalidelige Efterretninger om
La Pérouses Skibbrud, og at han derfra havde medbragt en
Parerplade til en Kaarde, som han antog for at have tilhørt
den berømte Sømand. Ved Ankomsten til Kalkutta havde
villon gjort Guvernøren behen6t med sin op6aêl3e, og denne
havde uden Ophold sendt ham ud igjen med Paalæg om at
opsøge de muligens endnu overlevende af Besætningen og
samle alle Levninger af Skibet. I den engelske Koloni var
Meningerne delte om, hvor stor Tiltro man kunde have til
Dillons Beretning, men den til Guvernøren af Dillon givne
Meddelelse hævede enhver Tvivl hos d'Urville, og man kan
tXnke sig, me6kvilken IntereB3e kan, 6er netop var u63en6t

for at opklare 6en ulvkkelige 3sman63 sk^°edne, og om Kvi3
opkol6 paa Ven3kad3«erne kan paa Kav6e taaet Bikre
Levi3er, omlatte6e 6enne IôltXlling. Oillon derette6e, Bom
sslger :
Under et Ophold paa Fidschi-Øerne havde Skibet Hunter
havt Anledning til at frelse en Preusser, Martin Buschart, hans
Kone og en Laskar ved Navn Aschovlia, hvem de indfødte
stod i Begreb med at spise, saaledes som de pleier at gjøre
med europæiske Rømlinger, naar de kommer til deres Øer.
Disse tre ulykkelige forlangte kun at blive landsatte paa den
første beboelige 0, man mødte, og de gik derefter iland paa
Tukopia, en af Dronning Charlottes Øer og beliggende paa
12° 15' s. B. og 169 ° ø. L. I 1826 havde Dillon, som havde
hørt til Besætningen paa Hunter og havde Lyst til at vide,
hvordan det var gaaet disse i 18 13 landsatte Mennesker, anlø
bet Tukopia, hvor han ogsaa havde truffet baade Laskaren og
Preusseren. Den sidste solgte ham en Parerplade af Sølv, og
da Dillon naturligvis spurgte, hvor kan havde faaet den fra,
fortalte han, at da kan kom til Sen, var der ful6t op af Laase,
Økser, Knive og andre Jernsager foruden Skeer og meget andet,
som man fik fra IVlallicollo, en 0 i samme Gruppe og to Dags
reiser i Vest for Tukopia. Ved at udfritte de indfødte, fik
Dillon vide, at for mange Aar siden var to Skibe strandede
paa denne 0, Et af dem var gaaet under med Mand og Mus,
men Mandskabet paa det andet havde bygget sig et mindre
Fartøi og havde med dette forladt Øen, hvor dog nogle af
dem var blevne tilbage. Laskaren sagde, at han havde seet
to af disse, der havde erhvervet sig stor Indflydelse ved Tje
nester, som de havde gjort Høvdingerne. Dillon foreslog ham
forgjæves at følge med til Mallicollo, men fik tilsidst Preus
seren til 2t følge sig, indtil han fik Øen isigte. Vindstille og
Proviantmangel hindrede ham dog fra at naa den.
til Kav6e (-uvernsren
kam Xomman6oen over et3kid for me 66et 2t foretaê
liê Oillon kom tildaê til lukopia 1827 03
Kk 6er 'lolk 0F en L063, Bom dratte kam til Nallicollo. tier
ksrte kan, at 6e I^remme6e Kav6e vatret fem Naane6er paa
Sen, in6en 6ere3 nve Iârtsi var dleven sNr6i^t, oF at man
Kav6e detra^tet 6em 3vm overnaturlige VZe3ener. lVtan Kav6e
seet dem snakke med lVlaanen og Stjernerne, ved Hjælp af

en lang Stok; de havde havt uhyre lange Næser, og nogle al
dem havde stadig staaet paa et Ben med en Jernstang i Haan
den. Det var paa den Naa6e. Folkeindtrykket dav6e opde
varet Sagnet om de astronomiske od3ervationer, de tre3nu6e6e
Hatte og Skildtvagterne. Dillon havde samlet mange Levnin
ger og havde desuden paa Bunden af Havet paa den Koral
banke, hvor Skibet havde stødt, kunnet se Lron3ekanoner, en
Klokke og Levninger af alle Slags. Dette samlede han om
hyggeligt op og bragte det i 1828 til Paris, hvor Kongen
bevilgede ham en Pension af 4000 Fr. som Belønning. Der
kunde ikke lasere være noên Tvivl, da Grev Qe33ep3, der
af La Perouse var bleven landsat iKamtschatka*), gjenkjendte
Lou33oleß Kanoner samt «Nk3irater, og man havde fundet
Botanikeren Colignons Vaaben paa en Sølvlysestage. Dillons
sidste Beretning kjendte d'Urville endnu ikke, og villan dav6e
ikke angivet Vanikoros Beliggenhed, eller hvilken Kurs, man
maatte styre for at naa "lukopia. VUrville anto^ at den
maatte høre til Banks eller Sta. Cruz Grupperne, begge nauten
lige ukjendte. Han drev af al Magt paa med separation af
Skib og Inventarium, kk nye Ankere^ for3vne6e sig med Pro
viant og hvad der ellers behøvedes. Hobartown var dengang
allerede en anselig By med regelmæssigt anlagte Gader, som
dog endnu var übrolagte, saa at Støvet var meget besværligt.
Husene var i Regelen ikke over to Etager høie. Guvernør
boligen laa meget smukt nede ved Havnen; den var omîvet
af unge Plantninger af fremmede Irôrter, da de in6enlan63ke
ikke er anvendelige som Sirplanter.
Den 6_Januar 1828 gik Korvetten tilsøs, passerede den
20 Norfolk, den 26 Vulkanøen Matthew, den 28 Erronan, den
8 Februar den lille 0 Mitra og fik Dagen efter Tukopia i3i^te.
Det er en liden 0 kun tre eller fire Xvartmile i omkre63 og
med en temmelig høi og spids skovklædt Top. Østsiden syn
tes at være utilgjængelig paa Grund af Brændinger, og man
begyndte allerede at blive utaalmodig over ikke at kunne
lande, da der nærmede sig tre Piroger, og der i en af dem
var en Europæer. Det var Buschart, som efter hvad han for
talte netop havde fulgt Dillon til Mallicollo. Denne havde
) 3e II Lin6, 3i6e 311.

været der næsten en Maaned og samlet alle Levninger af

Ekspeditionen, netop som d'Urville havde hørt i Hobartown.
Der var ingen Franskmand paa Øen; den sidste var død for
Indfødte paa Vanikoro.
et Aar siden. Buschart lovede at følge d'Urville, men trak

sig tilbage i sidste Øieblik.
Vanikoro (âiiicoUo) er omgiven af Iêv, mellem nviilce
man kun me6 Van3kelizne6 kom in 6i Lutten ve6Ocili, nvor

o^3aa viilon Kav6e ankret, skiddru66et nav6e fun6et 3te6 paa
6en mo63atte 3i6e af Gen.
Det var ikke let at faa Oplysninger al de indfødte, som
var paatrængende, griske og upaalidelige. En gammel Mand
slåp endelig ud med, at de hvide var komne iland paa Stran
den ved Vanu og var bleven modtagne med Pileskud. Der
havde udspundet sig en Kamp, hvori en stor NNN^6e in6fe»6te
faldt, men »Marasserne« var alle bleven dræbte og deres Hjer
neskaller begravede i Vanu, medens deres andre Ben blev
benyttede som Prydelser paa Pilene. Der blev sendt en Baad
til Byen islama, og ester langvarige LetXnl<ellZne6er fik man
ved Løfte om et Stykke rødt Klæde de indfødte til at paavise
Stedet for Skibbrudet omtrent en Kvartmil af Land, hvor der
var et Slags Løb mellem Brændingerne. Ankere, Kanoner,
Kugler og andre Sager nede paa Bunden lod der ikke være
Tvivl om Skibbrudet. Man havde altsaa forsøgt at løbe md,
men var stødt og havde ikke kunnet komme af. Besætningen
burde dog kunne have reddet sig ind til det indenfor liggende
Paiu, og elter nogles Udsagn skulde den der have bygget sig
et mindre Fartøi. Det andet Skib skulde have strandet Isen-
Fere ude paa Revet og alle Mand være omkomne. Høvdingen
Moembe havde ogsaa hørt, at Vanuas Beboê havde angrebet
Skibet for at plyndre det, men var bleven drevne tilbage med
Tab af 20 Mand og 3 Høvdinger. Derimod havde de dræbt
alle de Franskmaend, som kom iland og kun sparet to, som
havde levet paa Gen i tre Maaneskifter. En anden Høvding
v.ed Navn Valiko fortalte, at et af Skibene var strandet uden
for Revet ligeud for Tanema i en Nat, da det blæste stærkt,
og at næsten alle var omkomne. Marasserne fra det andet
Skib var derimod komne iland i stort Antal og havde ved
Paiu bygget sig et mindre Skib af Levningerne af Vraket,
ver var under Opholdet opstaaet Strid, i hvilken fem Mand
fra Vanu, en fra Tanema, samt to Marasser var bleven dræbte.
I^ran3kmNn6ene nav6e forlagt Sen eiter fem Naane3kiiter.
Endelig fortalte en tredie gammel Mand, at henved 30 Matro
ser fra det første Skib havde forenet sig med LesXtninFen af
det andet, og at de først var reiste efter 6 til 7 Naane3kifter3
Iôrlsd. Alt dette maatte man nauten med Magt 3«ê at taa
Ud af dem, men de Bid3te Veretninêr Bvnte3 at VNre de, som

kom 3andkeden nXrmeBt.
DDrville samlede endel af Iêvninêrne, deridlandt et
ker paa omtrent i8oc) ?und, en kort en I^laudit3 af
Lron3e, en Iâlkonet af Xodder, endel Llvpilke o^ forskjellige
andre 3maa3ager, tildel ilde medfarne. Dl33e 3aêr Knde3 nu
tillikemed Dillon3 3amlinêr i Nåri ne (Galleriet i Iôuvre.
Inden D'Urville forlod Vanikoro reiste kan et Mindes
ma^rke ude paa Revet mellem en Gruppe Mangletrær. Det
bestaar af en 6 Fod høi firkantet Sokkel af Koralkalk med en
Pyramide af »Kuditræ« af samme Høide. Paa denne anbrag-
te3en Ll^plade med fslênde Ind3l<rist :
Saasnart han var færdig hermed,
Til Erindring om gjorde han sig klar til Afreise. Det
La Pérouse
var ogsaa paa høi Tid, da det stadigt
0F N2N3 3taldbr»dre øsende Regnveir havde avlet vold
L'Astrolabe
den 14 Marts 1828.
somme Febre og kastet ikke mindre
end 25 IVland paa Sygeleiet. Man
maatte skynde sig, hvis man vilde beholde Folk nok til at klare de
farlige Løb mellem Revene. Den sidste Dag, man laa der, havde
desuden aabnet Øinene for de Indfødtes virkelige Sindelag. »I
de sidste otte Timer, « fortæller d'Urville, » var jeg bleven meget
forundret over Ankomsten af et halvt Dusin Piroger fra Tevai, saa
meget mere, som tre eller fire af Manevais Beboere, der var om
bord, og som nogle Dage før havde fortalt, at Tevaianerne var
deres svorne Fiender, ikke lod til at blive urolige over deres
Ankomst. Jeg udlod mig derom til dem, men de lo og sagde,
at de kavde sluttet Fred med Beboerne af Tevai, og at disse
nu kom med Kokosnødder. ' Jeg saa dog snart, at de kun
havde Buer og Pile med sig og var vel rustede. To eller tre
kom ombord med en udfordrende Mine og nærmede sig Stor
luên for at forvisse sig om Antallet ak de syge paa Banjerne.
Der lyste en diXvel3k Glæde ud af deres Træk og flere af
Mandskabet gjorde mig opmærksom paa, at Manevai-Folkene
ide sidste Dage kavde gjort det samme. Ogsaa troede Hr.
Gressien, som havde iagttaget dem, at have bemærket en For
samling af Krigere fra de to Stammer paa Stranden samme
Morgen, og at de der kavde havt lange Forhandlinger. Dette
tydede Ken paa onde Hensigter og jeg ansaa Faren for over
hængende, hvorfor jeg delalede de Indlsdte at torlade 3kibet
DUMONT D^RVILLE. 347
og gaa ned i Pirogerne. De var dristige nok til at betragte

mig med en udfordrende Mine uden at røre sig. Jeg lod der-
for den ellers omhyggelig asZtXn^te Dør til Vaadenforla26et
aabne, og viste dem med alvorlig Mine dette med den ene
Vaabensamlingen vises de Indfødte.
Haand, medens jeg med den anden pegte paa Pirogerne. Synet
af tyve blinkende Musketter, hvis Virkning de kjendte, skræmte
dem og skjælvende trak de sig tilbage.«
'>
Vanikoro, Mallicollo eller La Pérouse, som Dillon havde

kaldt dem, bestaar af to Øer, La Recherche og Tevai. Den
første har 30 Kvartmile i Omkreds, den anden ikke over 9.
De er begge nsie og daekkede med ugjennemtrængelige Skover
samt omZlvne med et Rev af 36 Xvartmile3 Længde og med

faa og trange Aabninger. Beboernes Antal er neppe over
1500; de er dovne, vilde, frastødende og slyngelagtige. Kvin
VU>IOXT I)'I7KVII.I.N. 349
derne, der af Naturen er stygge, bliver endnu styggere paa

Grund af deres Moder oss det haarde Arbeide, de maa udføre.
Mændene er ikke fuldt saa stygge, men smaa, magre, fulde af
Såar og befængte med Elefantiasis. Deres Vaaben er Buer
og Pile. Disse er af Bambusrør, med skarpe Benspidser, fast
bundne og desuden fæstede med en seig Harpiks. De vilde
overmaade nødig skille sig ved dem, og vore Reisende havde
meget vanskeligt for at erkverve et Par af dem. Det var en uhel
dig 3K^Xbne, der lod La Pérouse strande paa denne 0 ; næsten
paa enhver anden vilde han have fundet en bedre Modtagelse.
Den 17 Marts var Astrolabe endelig udenfor de forfærde /*l*
lisse Rev,~ônTomgiver Vanikoro. D'Urvilles Hensigt var at
optage Øerne Taumako, Kennedy, Nitendi og Salomon-Grup
pen, hvor han kunde haabe at finde Spor elter overlevende
fra Boussoles og Astrolabes Skibbrud, men Besætningens sør
gelige Tilstand, svækket som den var af Feber med de fleste
Ofncerer psR 3vssellsten, 3aavei3om Mangelen paa gode Anker
pladse i denne Del af Sydhavet, bestemte ham til at søge
Guaham, hvor han haabede at kunne faa den fornødne Hvile.
vet var en temmeliss alvorliss fra In3trul<3en, 3om
Kav6e sore3l<revet en Hn6er3Sssel3e al lorre33trX6et, men me6
40 paa 3vssell3ten vil6e 6et kave VXret Vaar3icad at
in6la6e siss paa et 32a larlisst ?'oretassen6e.
Saaledes saa man kun Hc^goleu Gruppen den 26 April,
og d'Urville kunde her udfylde et Hul i Duperreys Opdagel
\ ser. Den 2 Mai saa man endelig Kysterne af Guahatn__og_
ankrede ved-Umata, hvor Landgangen var let, og Klimatet
bedre end ved Agagna. Den 29 Mai gik man atter underseil,
men Folkene var endnu langt fra at være friske, hvilket d'Ur
ville tilskriver den overdaadige oss uordentlige Diæt, som det
viste sig umuligt at faa reguleret elter et fornuftigt System.
Den gode gamle Medinilla, som Freycinet havde holdt
saa stærke Lovtaler over, var endnu Guvernør, men en ræd
som Tørke, der havde hjemsøgt Kolonien, satte kam ud af
Stand til at kunne vise sig saa gjæstfri og forekommende som
mod Deltagerne af den tidligere Ekspedition. Desuden var
der bleven udspredt et Rygte om, at der var en smitsom Syg
dom ombord paa Astrolabe. Dette i Forbindelse med, at
Umata laa langt fra Agagna, bevirkede, at d'Urville ikke saa
sig istand til at aflægge Guvernøren et Besøg i hans Bolig.
350 JORDENS OPDAGELSESHISTORIE. ,
Efterat have forladt Guaham kartlagdes underseil af de

vestlige (âroliner Qrupperne Tlivi, I.utkeB Uluthii, Guap,
Gulu og Pelju, -hvorimod man maatte løbe forbi Vaigiu,
Aiu, Asia og Gebe. Kursen sattes gjennem Buru=Strædet til
Amboina, hvor man blev særdeles hjertelig modtaget af de
hollandske Autoriteter og fik Efterretninger fra Frankrige, men
det lod til, at Ministeriet ikke vilde tåge noget Hensyn til de
udstaaede Farer og Strabadser, eftersom trods d'Urvilles An
befalinger ingen Officer var bleven befordret. Da dette blev
bekjendt, vakte det en Skuffelse og en Modløshed, som Chefen
af al Magt søgte at bekjæmpe.
Fra Amboina gik man til Majiado gjennem B_angka-
Strædet*). Det er et smukt Sted med et vel udrustet Fort,
og Guvernør Merkus skaffede her d'Urville smukke Babirusser,
en Sapiutang, et Dyr af Størrelse og Udseende som en liden
Ko med tilbageliggende Horn, samt en hel Del Slanger, Fugle,
Fiske og Planter.
Efter d'Urville staar Beboerne af Celebes Polynesierne
nærmere end Malaierne. Han troede at finde Folk fra Taiti,
Tonga-Tabu eller Ny Seeland snarere end Papuaer fra Dorei,
Arafuraer fra Borneo eller Malaier med deres firskaarne Knok
kelansigter.
*
I Nærheden af Manado fandtes guldførende Kvartsgruber,
hvoraf Chefen fik et Stykke, samt en Indsø, som efter sigende
skal være umaadelig dyb. Det er Tondano-Søen, af hvilken
den anselige Manado-Elv løber ud. Denne danner lige ved
Udløbet en prægtig Fos ; den har skaffet sig Udgang gjennem
en Basaltklippe og falder som et uhyre Vandspring ned i en
over 80 Fod dyb Afgrund. D'Urville gjorde med Guvernøren
og Ekspeditionens Naturforskere en Udflugt til denne, af vul
kanske Høider omgivne prægtige Sø. Der fandtes endnu nogle
Fumaroler, men Dybden var ikke over 12 til 13 Favne og
saa jævn, at hvis Søen blev tør, vilde Bunden danne en fuld
stændig Slette.
/m ven 4_August forlod man Manado, hvor Opholdet ikke
nav6e været nel6dringen6e for de syge. Den 29 i samme
Maaned kom man til Batavia^ hvor man kun stoppede tre Dage,
og herfra gik Reisen gjennem kjendte Farvande. Paa Isle de
France traf d'Urville le Goaret med Korvetten »la Bayon
*) Ved Nordenden af gejphcg
naise,« der havde foretaket en Reise til Vanikoro, men han

havde ikke engang vovet at gaa indenfor. Revene og ladet sig
nøie med at sende Baade ud for at optage Sen. De Ind
fødte havde holdt Nin6e3ma?rket over La Pérouse i Ære og
vilde neppe engang tillade Bayonnaises Mandskab at fæste en
Bronsemedalje paa det.
Den 18 November forlod man Isle de France, stoppede
ved Kap og 3t. Heiena, samt ankre6e den 25_Marts_l^î Mzé
Marsejlle, netop 35 Maaneder efter Udreisen.
Hvad Rigdommen af de naturhistoriske Samlinger angaar,
vil intet være bedre end at lade duvier tale: » Interne, « siger
han, »viser Tusender af Nummere (alt samlet al luov og
Gaimard), og intet kan bedre vise, hvor ivrige vore Naturfor
skere har været, end den Forlegenhed, i hvilken Bestyrelsen
af Jardin du Roi befinder sig for at faa ordnet og andratt alt
hvad de sidste Ekspeditioner og navnlig den, vi nu taler om,
har bragt os. Man har været nødt til at benytte alt Rum helt
ned til IHX'l6erne, og Magasinerne er i den Grad fulde, at man
bliver nødt til at opsætte nye Vægge for at faa Plads.« De
to Naturforskeres geologiske Samlinger var ikke mindre tal
rige. Lesson havde samlet mellem 15 og 1600 Planter. Jaqui
not havde udført en Mængde astronomiske, Lottin de magne
tiske lagttagelser, og d'Urville havde uden at forsømme sine
Pligter som Sømand og Chef beskjæftiget sig med submarine
Temperaturundersøgelser og samlet en Masse 3pro^ll3t og
etkno^ran3k Stof. »Togtet har været farefuldt som intet fore
gaaende,« siger han i Didots Biografi, ved Siden af UtXNF6en
af det vundne Udbytte af alle Slags, og jeg maatte 3taal3Ntte
min Villie og uden Betænkning lade alt staa til. Mere end en
Snes Gange kar jeg seet Astrolabe paa Vei til at gaa under
uden Tanke om Redning. Mangfoldige Gange har jeg Bat
mine Kammeraters Liv paa Spil for at følge min Instruks og
i to samfulde Aar tør jeg paastaa-, at vi hver Dag var udsatte
for større Farer end ved et almin6eli^t lo^t. De k^kke,
ærekjære Ofncerer saa ogsaa de Farer, som jeg hver Dag u6
satte dem for, roli^t i Ginene og gjorde 3in kli^t u6en at ytre
et Ord.«
Udbyttet blev ogsaa bearbeidet af dygtige Videnskabs
mænd som Rossel, Cuvier, Geoffroy Saint Hilaire, Desfontai
nes 0. fl.
V * 5
Sjette Kapitel.
Polarfarterne.
I-
Sydpolen.
Endnu en russisk Jordomseiler : Bellingshausen. — Opdagelse af Øerne Tra
vers, Peter I. og Alexander I. — Hvalfangeren Weddell. — Syd Orkneys. —
Syd Georgia. — Ildlandets Beboere. — John Lisene og Enderbys samt Gra
hams Land. — Charles Wilkes og det antarktiske Fastland. — Kaptein Vallen^.
— Dumont d'Urvilles Ekspedition med Astrolabe og Zéleé. — Coupvent-De
bois paa Pico. — Magellansstrædet. — Et nyt Postkontor. — In6zpeerlet i
Pakisen. — Ludvig Philips Land. — Tværs over Oceanet. — Adélie- og Clarie-
Land. — Ny Guinea og Torresstrædet. — Hjemreisen. — James Clarke, Ross
og Victorialandet.
V i har tidligere omtalt Sydpolaregnene i Beretningen

om det 17 og 18 Aarhundredes Ekspeditioner, da flere Opda
gelser gjordes paa disse Kanter næsten alle af Franskmænd,
saaledes La Roches Opdagelse af Ny Georgia 1675, Bouvets,
Kuergelens, Marions og dro?.et3 Opdagelser i det 18 Aarhun
drede. Alle de Øer, som tidligere bar Opdagernes Navne, men
nu kaldes Prins Edwards Ser, Sandwich Land, Ny Georgia
o. s. v. regnes nu til de antarktiske Lande.
I vort Aarhundrede begyndte Opdagelserne med, at Wil
liam Smith, Kaptein paa Briggen »William,« under en Reise
fra Montevideo til Valparaiso i 1818 opdagede Syd Shetland,
endel nøgne og øde Øer dækkede med Sne, men med uhyre Ska
rer af Sældyr, noget som man tidligere ikke havde fundet i disse
sydlige Have, og det vårede ikke længe, førend Fangerne ind
fandt sig, saa at man regner ikke mindre end 320,000 3Zeler,
som dræbtes i Aarene 1821 —22, og 'lranmNnên af 3sele-
Kart over Sydpolarlandene med Kurser for det 19 Aarhundredes Reiser
23
Jordens 0p623«15e31u5t01ie. 111.
fanterne til ikke mindre end 940 Ton. Da man imidlertid

slog ned for 506e, vårede det ikke længe, førend Dyrene var
udryddede. Gruppens 12 Hovedøer og dens utallige Holmer
og Skjær, næsten allesammen uden Spor af Plantevækst, blev
opdagede i dette Tidsrum.
To Aar efter opdagede Bothwell Syd Orkneys, og
senere saa Palmer og andre kvalfangere "under de samme
Bredder eller troede at se de Landstrækninger, som fik Nav
nene Palmers- og Trinity-Land. Til samme Tid var der
bleven gjort vigtige Opdagelser i de hyperboræiske Strøg, og
skulde Dalrymples og Bufifons Hypothese om, at der behøve
6e3 et 3v6lan6 som Modvægt mod Nordpolarlandene, snart
efter vinde en uventet Bekræftelse.
Rusland havde i endel Aar lagt særlig Vind paa at ud
vikle sin Marine og opmuntret til videnskabelige Undersøgelser.
Vi har allerede tidligere omtalt dets Jordomseilere og deres
interessante Reiser men gjemt Bellingshausens til nu, da den
spiller en vigtig R6lle i de antarktiske Håves Undersøgelse.
De to Skibe, »Vostok« under Kaptdn_Bd_l ing s hausen
og »Mimi« under Løitnant Lazarev, forlod Kronstadt den 3
Juli 1 819 for at gaa til Sydhavet. Den 15 December saa de
Syd Georgia, og en Uge efter opdagede de i Sydost en vul
kansk 0, som de gav Navnet T råvers ey, og hvis Beliggen
hed de bestemte til 52 ° 15 ' s. B. og 27 ° 21 ' L. v. Paris.
De gik endnu omtrent 100 Mile østover under 60 ° Br., indtil
de under 707 0 L. satte sydover og naaede 70 ° Br., men her
standsedes de as en Isvæg, som hindrede længere Fremtræn
gen. Bellingshausen vilde dog ikke give tabt; han gik frem
deles østover omtrent paa Polarkredsens Bredde, men paa 44 °
L. 0. Paris maatte han vende og Btaa nordover. — Kun en
Snes Mile fra Vendepunktet laa et Land, som 12 Aar efter
blev opdaget af en Hvalfanger og da var aldeles isfrit. — Paa
62 ° Br. gik han igjen østover til 90 ° L., hvorefter han den
5 Marts 1820 gik indtil Portjackson for at reparere. Som
m^n^Llev^nven6t til at krydse i det store Ocean, hvor han
opdagede 17 Øer, og den 31 Oktober stod han atter ud fra
Port Jackson for at foretage et nyt Togt.
Man anløb først Maûarieøerne, gik derefter over den 60
Breddegrad paa 160 0 L. og løb mellem 64 og 68° s. B.
østover til 95 °v. L. Den 9 Januar 1 82 1 var man paa 70 °
BEIXINGSHAUSEN. 355
Br., og Dagen efter opdagedes paa 69 ° 30 ' og 92 ° 20 '

en 0, som fik Navnet Peter^ 1., dengang det sydligste Land
man Ic^'en6te. 1 5 ° længere mod Øst og omtrent under samme
Hvalrosfangst. (Skal betyde Søelefanter).
Bredde kom et nyt Land isigte, som fik Navnet AJ_ejcander

I. Land. Der er ikke 100 Miles Afstand herfra til Grahams
Land, og etter Krusensterns Mening maa det hænge sammen
med dette, da Havet mellem dem hele Tiden var grumset,

og der desuden var andre Tegn, som bekræftede denne
Mening.
Herfra gik Skibene nordover til Grahams Land, gjensaa
NyjSeorgia i Februar og kom i Juli 1821 til Kronstadt uden
at have mistet mere end 3 Mand af 200. Bellingshausens
Reisebeskrivelse, der udkom paa russisk i St. Petersburg, har
ikke været os tilgjængelig, og vi har for hans interessante
Reise maattet indskrænke os til det i Bulletin de la Société
de Géographie i 1837 givne Udtog.
Omtrent paa samme Tid fik en Master i den engelske
Marine James Weddel afet Handelshus i Edinburgh Kom
mandoen over en Ekspedition paa Sæljangst i Sydhavet, der
skulde vare to Aar. Den bestod af Briggen »Jane« paa 165
Tons under Weddel, 0% Kutteren »Beaufort« paa 65 Tons,
ført af Matthew Brisbane. Begge Skibe forlod England
/î 2. den 17 September 1822, stoppede ved Boavista^_en._aX_.Capo-
verderne, og ankrede den 11 December i Havnen St. He len a
paa Østsiden af Patagonien, hvilken Havns Beliggenhed blev
bestemt. Den 27 gik Weddel igjen tilsøs styrende S.O.over,
og den 12 Januar kom kan isigte af en Gruppe af Øer, som
han gav Navnet South Orkneys. Den ligger paa 60 ° 45'
s. B. og 45 °L. v. Gr. Den saa efter Weddel endnu mere
afskrækkende ud end Syd Shetland; der var ikke andet at se
end sorte og nøgne Fjeldtoppe midt i et oprørt Hav, hvor
uhyre Ismasser med Tordendrøn stødte mod hverandre. Under
stadig Fare for at blive knust tilbragte Weddell 11 Dage med
at optage disse Øer. Man samlede ogsaa Stenarter fra dem,
hvilke af Professor Jamieson i Edinburg erklæredes for at an
give Grundfjeld og vulkanske Masser.
Herfra gik Weddell sydover og passerede Polarkredsen
paa 30 °L. v. Gr. stadig omringet af Is. Da han var kom
men over 70 °, tog Isen af, Luften blev mildere, og man saa
talrige Skarer af Søfugle samt Flokke af Hvaler, som legede
i Skibenes Kjølvand. Det milde Veir, som blev endnu mildere,
5 xjt^rxu^jo længere man kom sydover, forbausede alle, og We66ell
ventede hvert Øieblik at 3e Land. Den 20 Januar V2r man
paa 36° 15 ' v. L. og 74° 15 ' s. B. »Jeg vilde gjerne, « siger
han, »have fortsat Kursen sydvestover, men Aaret var allerede
lan^t srem3kre6et, 0^ 62 vi Kav6e Aoo! Vin<s 0F 3kul6e over
f L /3 7^
WEDDELL. 357
en mer end iooo Kvartmile bred isfyldt Havstrækning, havde
jeg intet andet at gjøre end at benytte Leiligheden og vende. «
Weddell var saaledes kommen Polen 60 geogr. Mile nær
mere end nogen af sine Forgjængere, Cook iberegnet, og havde
der fundet ét 6vdt aadent Hav og en MNrkvZer6ig mild Tem
peratur næsten uden Is, men med Taage og Storm, samt stærk
Fugtighed i Luften. Ligesom Parry i Norden, havde han
ogsaa iagttaget, at Magnetnaalens Bevægelser var mærkværdig
langsomme.
Skibene blev skilt ad af Storm og traf først sammen efter
en farlig Seilads mellem Isen ved Ny_Georgia. Denne 0
opdagedes af La Roche 1675 og blev besøgt 1756 af Skibet
»Lion,« men blev egentlig først kj endt ved Cooks Undersøgelser.
Hans Beretninger om Mængden al Sældyr trak en Mængde
engelske og amerikanske Skibe derhen. Skindene bragtes til
China, hvor man fik 20 til 25 Kr. for Stykket. I nogle faa
Aar dræbte man 1,200,000, men da var Dyrene ogsaa næsten
udryddede. »Syd-Georgia er næsten 30 Mile lang,« siger Wed
dell, »med en Middelbredde af 3 Mile. Der er en Mængde
Bugter, og de naar paa flere Steder næsten sammen fra begge
Sider. Fjeldtoppene er spidse og snedækte, men i Dalene er
der om Sommeren en ret rig Plantevækst, fornemmelig af et
Slags Græs med tykke Stråa af omtrent to Fods Høide. Der
er ingen Landdyr, men ful6t op af suzle og Havdyr. c< Der
er store Skarer af Pingviner, som spadserer om paa Stranden
i næsten opreist Stilling, og for at laane et Udtryk fra en
gammel Søfarer, Sir John Narborough, ser de ud næsten som
Børn med hvide Forklæder. Albatrosser forekommer 03322 i
stor Mængde. Den maaler 10 506 meilem Vinê3pi63erne.
men naar den bliver plukket er den ikke mere end halv
saa stor.
XVe66eii de3«^te o^3aa Syd Shetland og fandt, at Sen
Bridgeman var en virksom Vulkan. Isen tillod ham dog ikke
at lande, og han begav sig derfra til Hellandet. Her gjorde
han en hel Del lagttagelser med Hensyn til de Tilflugtssteder,
dets Kyster byder de Søfarende, saavelsom ogsaa med Hen
syn til Beboerne. De snedækte Fjelde i det indre var ikke
over 3000 Fod høie. Weddell fandt ingen Vulkan, hvilket
andre s«mXn6 og navnlig Basil Hale i 1822 havde seet, men
vel Lava. Der kan dog neppe være Tvivl om, at en saadan
findes, og han havde selv paa en tidligere Reise (1820) seet

Luften ganske rød over Landet, og kunde ikke tilskrive denne
Farve anden Grund end et vulkansk Udbrud.
Fugleberg.
Weddell tilskriver den Uoverensstemmelse med Hensyn til

Klimatet, der findes hos de Reisende, som har besøgt Ildlan
det, den store Forskjel mellem Aarstiderne og Vindforholdene.
BISCOE. 359
Ved Søndenvind, siger han, viser Thermometeret ikke mere end

et Par Grader over o, men med Nordenvind er der ligesaa
varmt som i Juli i England. Af Landdyr navner han Hunde
og Otere.
Forholdet til de indfødte var altid godt. I Begyndelsen
vovede de ikke at gaa ombord, men det vårede ikke længe,
før. al I^rvgt for3van6t. De viste sig 3aale6e3, som de har
været beskrevne af alle lige fra første Besøg af. Brød og Vin
vilde de ikke smage, kun Kjød, og ellers var Jern og Speile
det, de satte mest Pris paa. Fik de et Speil, gjorde de de
forunderligste Grimaser til stor Moro for Mandskabet, som
dog ikke behøvede mere end at se dem for at blive lystige.
De havde malet sig kulsorte over hele Kroppen og med røde
og hvide Striber i Ansigtet som et Pudevar, og naar hertil
kommer en Pynt af blaa Fjær, kan man tænke sig, at de saa
snurrige nok ud. De blev snart utilfredse med de Baandjern
stumper, man gav dem, noget de ansaa for Nidskhed af Folk,
som eiede saa store Rigdomme, og stjal derfor alt, hvad de
kunde faa fat paa, saaledes fortæller Weddel: »En Matros
havde givet en af dem en Skaal Kaffe, som han straks tømte
og derhos beholdt Koppen. Matrosen, som ikke fandt sin
Kop igjen, spurgte ivrigt om hvor den var bleven af, og da
ingen vilde give nogen Oplysning, raabte han ganske vred:
»Hvor har Du gjort af min Kop, røde Slyngel 1« Øieblikkelig
svarede den Vilde i samme Stilling og med samme Tone paa
engelsk: x Hvor har Du gjort af min Kop røde Slyngel!* Alle
lo undtagen Matrosen, som kastede sig over den vilde og ran
sagede ham, indtil kan fandt sin Blikkop. »ve er forresten
fuldkommen som Dyr, hvad der i det strenge Klima uden
tilstrekkelige Klæder og med kun sparsom Næring af Jagt
og Fiskeri er ganske forklarligt, og driver en død Hval eller
lignende iland, sluger de Kjødet raat.«
I Aaret iil2B_ var Heary Foster bleven udsendt med
Skibet »Chanticleer« for at gjøre Pendelobservationer, hvilke
han fortsatte i tre Aar, indtil han døde ved Drukning i Gha
gres-Floden. — I 1829 undersøgte han Syd Shetland Gruppen
og kom den 5 Januar med megen Besvær iland paa en af
Øerne, hvorfra han medbragte Prøver af Syenit og af rød Sne
aldeles lig den, man finder paa nordlige Bredder.
Af større Vigtighed er imidlertid Hvalfangeren J_oh_n_
/Ô
Biscoes Opdagelser. Han forlod London. _den 14 Juli 1830
med Briggen__>>Tula« paa 148 Tons og Kutteren »Liyely,«
begge Skibe udrustede for Sæl- og Hvalfangst af Herrerne
Enderby, men disse Herrer nav6e tillike givet ham det Paalæg
at søge at gjøre Opdagelser i Sydhavet. Skibene anløb Falk
landsøerne, søgte forgjæves Aurora-Øerne og kom den ijanuar
Si?>l 1 83 1 isigte af Sandwich Land. Da man havde naaet 59° s.
8., mødte man Pakisen, 6er tvang Biscoe, som havde sat Kur
sen mod Sydvest efter tydelige Tegn paa nært Land, til at
sætte Kursen østover til 9 ° 34 ' v. L. hvorfra man kunde
komme ud over den 60de Breddegrad. Cook havde der, hvor
Li3coe san6t en ugjennemtrængelig Isvæg; i i/7^.fun6et aabent
Hav over en Strækning af 250 Kvartmile.
Biscoe gik sydover til _68_^__5i_/ 3. B. og 10 ° 0. L. hvor
han fandt grumset Vand og saa flere »Eaglets« og Kapduer,
hvorhos den sydvestlige Vind ogsaa tydede hen paa et større
Land i Nærheden. Isen forhindrede ham dog fra at gaa læn
gere sydover, og han maatte gaa tilbage til Polarkredsen.
»Her saa han endelig,« fortæller Desborough Cooley, »paa 65 °
57 ' 3. B. og 45 ° 0. L. tydelig et udstrakt Land med Fjelde
og dækket med Sne, hvilket han gav Navnet Enderbys Land.
Isen tilintetgjorde imidlertid alle hans Forsøg paa at lande.
Skibene skiltes ad under en pludselig opstaaet Storm, og Bis
coe, som endnu fulgte Landets Kyst i en Strækning af 50
geogr. Mile, 3aa sig tilsidst paa Grund af Skibs og Mandskabs
Tilstand nødt til at gaa til Vandiemensland. Lively naaede
først frem flere Maaneder efter. « Det opdagede Land gik
under 66\ ° i øst-vestlig Retning, men Isen, der laa lo Mile af
Land, hindrede al Landgang.
Om Sydlyset siger Biscoe: »For første Gang straalede et
prægtigt Sydlys over vore Hoveder snart som mægtige Søiler,
snart som Fryndser og snart bugtende sig som Slanger. Det
syntes ofte kun at være no^le Favne over vore Hoveder og
hører ganske sikkert til vor Atmosfære. «
/fr3i- Den 14 Januar 1812 forjod Skibene igjen Vandiemensland
og styrede sydover,. Oftere saa man Tang 3vsmmeâa^Van.
det, Fugle, som ikke pleier at fjerne sig langt fra Land, lave
og tykke Skyer, saa at Biscoe hvert Øieblik ventede at se
Land, men det stadige Stormveir hindrede enhver nærmere
Undersøgelse. Tilsidst saa man atter den 12 Februar paa 66°
WILKES. 361
27' s. B. og 84 ° io' 0. L. en Mængde Albatrosser, Pingviner

og Hvaler, og den 15 52253 Land i stor Afstand i 3>603t.
vågen efter opdagede man, at det var en 0, der nk Navnet
Adelajdj£jtiL.Ære for Dronningen as England. Øen havde
flere spidse Toppe med bred Fod. Ide følgende Dage opda
gede man, at det var en Række aføer, som laa foran et n«it
Land der i Retningen O. N. O. — V. S. V. strakte 3ig henved
250 engelske Mile. Det fik Navnet _Gr ah ams Land og den
foranliggende Øgruppe Navn af Bis co e-0 erne. Der var ikke
mindste Spor af Dyr eller Planter. _
For at stadfeste sin Opdagelse gik Biscoe iland paa Ho
vedlandet den 21 Februar og bestemte Beliggenheden af et
høit Fjeld, der fik Navnet Mount William, til 64 ° 45' s - B
og 66° il' L. v. Paris. »Det var,« siger Geographigal Trans
actions for 1833, »i en dyb Bugt med roligt Vand, og havde
der været Sæler, vilde man uden Vanskelighed kunne have fyldt
de to Skibe, da man med stor Lethed kunde komme md til
Kysten, hvor der var mindst 20 Favne Vand. Det var saa
varmt, at Solen smeltede Sneen langs Kysten, hvad der gjorde
det en6nu mærkeligere, at der ingen Sældyr fandtes.
Herfra gik Biscoe til Syd Shetland, der støder til Gra
hams Land og videre til Falklandsøerne, hvor Liveiv forliste.
Ved Tilbagekomsten til England fik han den store Pris saavel
af Londons som at Paris' geografiske Selskab.
ver var som en Følge af disse Reiser og de paa dem

gjorte Opdagelser opstaaet en ivrig Strid om Tilværelsen af
et sydligt Fastland og om Muligheden af seilbart Farvand,
etterat man var kommen forbi den I3darriere. som omgav de
opdagede Øer. Tre store Sjømagter besluttede paa samme Tid
at udsende Ekspeditioner til disse Farvande. Frankrige betro
ede sin til Dumont d'Urville, England til James Ross og
de Forenede Stater til Lsitnant Chajrl£s_WUjce_s. Lad os
begynde med den sidste.
Han fik Kommandoen over en liden Eskadre bestaaende
af Fregatten »Porgoise,« Korvetterne »Vincennes« og »Pea
cock,« Skonnerterne »Seagull« og »Flying_Fish« samt Provi
antskibet »Relief.« Dette blev sendt direkte til Rio, medens

de andre anTøb Madeira og Capojierderne. Fra 24 November
nr**) 1838 til 6 Januar 1839 blev Eskadren liggende i Bugten ved
Riojaneiro; derfra gik den til Rio Negro, hvor den laa i 6
Dage, og derfra til Port Orange paa Ildlandet. Her delte
Ekspeditionen sig; Peacock og Flying~Fish bleiTsendte ud til
det Sted, hvor Cook havde passeret den 60 ° Breddegrad;
Relief gik med Naturforskerne ind i Magellansstrædet gjennem
et Løb paa Sydostsiden af Ildlandet, og Vincennes blev lig
gende i Port Orange, medens Seagull og Porpoise den 24 April
satte ud sydover. XVill<e3 fulgte Palmers Land ien Længde
af 30 Kvartmile til et Punkt, hvor det bøier S. 3. O. over, og
som fik Navnet Kap Hope, hvorefter han undersøgte Syd Shet
]arid og berigtigede Karterne derover. Begge Skibe tilbragte
36 Dage i disse ugjæstm"ilde Farvande og stod derefter nord
over. Paa denne Tur gik Seagull under, medens Wilkes selv
naaede Callao, og derfra med de andre Skibe gik til Paumotu,
Taiti, Selskabsøerne, de Søfarendes Øer samt naaede Sidrø
den 28 November.
Den 29 December 1839 gik Ekspeditionen igjen tilsøs og
stod sydovéT"i den Hensigt at naa den høiest mulige Bredde
mellem 160 °og 145 °L. 0. Gr. Hvert Skib skulde operere
for sig selv, og der var bleven bestemt et Mødested i Tilfælde
Mo af Adskillelse. Til den 22_Januar- saa man talrige Tegn til,
at Land var i Nærheden, og flere af Officererne troede endog
at kunne 3e det dog fremgaar der af disses Vidnesbyrd i den
Proces, som Wilkes maatte føre efter sin Hjemkomst, at der
som Vincennes af en eller anden Grund var bleven fordrevet
nordover før den 22 Januar, vilde man ikke have vidst noget
om Australlandet Wilkes hørte i Sidney, at d'Urville havde
opdaget Landet den 19de og paastod da at have seet det
samme Dag. Vi skal senere se, at d'Urville kom ind paa
Landet selv den 21 Januar, og nan maa derfor blive at anse
som den første Opdager.
Peacock og Flying Fish havde lidt saameget, at de ikke
vovede at trodse Isen, men maatte styre nordover i Slutningen
af Januar. Kun Vincennes og Porpoise holdt ud og fortsatte
deres Kryds til 97 ° 0. L., idet de af og til saa Land snart i
10, snart i 30 Kvartmiles Afstand, eftersom Isbanken tillod
dem at nærme sig det. »Den 29 Januar, « siger Wilkes i sin
VVILKES. 363
Beretning til National-Institution i Washington, »løb vi ind i

en Bugt, som jeg har kaldt Piners Bai. Det var det eneste
Sted, hvor vi kunde komme iland paa en isfri Strand, men en
Kastevind, 3aale6eß som man 32a ofte kommer ud for i disse
Farvande, drev os atter ud. Vi loddede da 30 Favne, men
Stormen holdt ved i 36 Timer, og da den lagde sig, var vi
60 Kvartmile iLæ af Bugten. Da der var al Sandsynlighed
for, at det af os op6asse6e Land Kav6e en stor U63tlXknin^,
ansaa jeg det for bedre at følge det vestover, saameget mere
som jeg ikke tvivlede paa, at vi vilde kunne lande paa et
andet Sted. Vi fandt paa Kanterne af Isbanken store Masser
af Grus og Sten og kunde tåge liêsaa mange Prøver, som
dm vi havde været paa Landet selv. Det 3ne6a?kke6e Land
blev tydelig seet paa flere Steder, og hvor vi ikke saa det,
var der saamange Tegn til dets Nærhed, at de ikke 106 mig
være i Tvivl om, at der var en sammenhængende Kyst, der
fortjente det Navn, vi havde givet det, det_ Antarktiske Fast
land. Da vi havde naaet 97 ° L., saa vi Isvæggen dsie af
nordover og fulgte den 6eretter, in6til vi NXsten var paa det
Sted, hvor Cook havde maattet vende i 1773.
Piners Bai ligger paa 140 ° L. 0. Gr. (137 ° 40' 0- Paris)
eller paa samme Sted, hvor d'Urville Fik iland den 21de
Januar.
Den 30 Januar 3aa Parpoise 6l^rville3 to skibe og nær
mede "sig dem paa Praiehold, men de satte Seil til og syntes
at ville undgaa et Møde.
Wilkes gik tilbage til Sidney, hvor han fandt Peacock
under separation, og gik derefter sammen med den til Ny_See
land, Tongatabu og Vitiøejcne, hvor to unge Officerer blev
dræbte aTdélndfødte. Veiiskabs- og Skipp_erøerne, Sandwich
«erne, Admirality- og Puget-Sound, Sen .Vancouver, Iâ6ro
n^rne, Nanila, 3ulu»erne, 3inssapur, 3un6a»erne, 3t. felena og
Rio var dlan6t de talrisse Anløbssteder paa denne lange Reise,
der endte ved Tilbagekomj>itej^tjnêj^^
efterat have vareTT 3 Aar og 10 Maaneder. Udbyttet var
betydeligt i alle Retninger, og den unge Stat havde udført et
Mesterstykke. Det blev bearbeidet af Videnskabsmænd som
Dana, Qoul6, kickerinss. Gray, da33in og Israckenri6sse. At
Reisen i Amerika, hvorfra der ikke har været mange officielle
Lk3pe6itioner, gjorde stor Lykke, er let at forståa.
Samtidig med Wilkes havde Kaptein Bjdjjsjr^jpaa »Elisa

beth Scott « bidraget sin Del til Opdagelsen af antarktiske
Lande. Fra Øen Campbell i Syd for Ny Seeland havde han
Landgang paa Australlandet.
den 2^£ebruar_ 1839 «aaet 67 ° 7 ' s. B. og 164 ° 25 ' L. v.

Paris. Herfra styrede han vestover og efter i et Par Dage at
have seet mange Tegn til Land saa han Kl. 6 om Aftenen en
BALLENY. 365
sort Stribe i S. V., som man ikke kunde tvivle om var Land.
Det var tre temmelig store Øer af hvilke den vestligste var
den længste. De fik Navnet JJaUenjwaexne. Han forsøgte
at lande, men Isen var overalt iveien, og han maatte lade sig
nøie med at bestemme Midtøens Beliggenhed til 66 44 ' s. B.
og 162 ° 25' v. L.
Den 11 Februar saa man et andet høit snedækt Land i n?
V. S. VT7oi"Dagen "efter var man kun i 10 Kvartmiles Afstand
fra det. Man stod ind under Land og satte en Baad ud, men
der var kun en Strand af tre til fire Fods Bredde under de
lodrette, übestigelige Fjeldvægge, og man maatte ud i Våndet
til midt paa Livet for at faa fat paa nogle Stykker Lava.
Landet var vulkansk, og der stod Røg over Toppene.
Endnu engang, den 2 Marts saa man paa 65 ° s. B. og
120 ° 24' L. fra Dækket af Tegn til Land. Man kastede bak
Natten over og søgte Dagen efter at staa indover mod 3. V.,
men det var umuligt at klare Pakisen. Dette nye Land fik
Navnet Sabr i na Land. Balleny maatte herfra staa nordover
og slutte sine Opdagelser, der om end ufuldstændige, dog er
sikre nok.
I Aaret 1837, netop somWilkes begyndte sin Reise, fore

slog Dumont d'UrvjU.e en ny Jordomseiling. Hans tidligere
Arbeider bevirkede, at Marineministeriet skyndte sig med at
bifalde hans Plan og give ham dygtige Medarbeidere. De to
Korvetter »Astrolabe« og »Zelee« udrustedes, og blandt Offi
cererne var Ja qu in ot, Coupvent-Desbois, Chef paa Zelee,
du Bouzet, Tardy de Nontravel og Périgot, der alle
senere har udmærket sig. Viceadmiral Rosamels Instruks paa
lagde ham at gaa saa langt sydover som Isen vil6e tilla6e,
og derefter supplere sine tidligere Arbeider i Viti^ruppen,
optaê 3alomonsserne, gaa til 3vanetlo6en og Ny 3eelan6.
samt over Nin6anao, Vorneo og Latavia om Kap vende til
bage. Den slutter saaledes : » Hans Majestæt ønsker ikke alene
ll6fsrei3en al nv^ro^ranske og naturvidenskabelige Arbeider,
men Hensynet til H6vikljnên af I^rankriFS Handel og Skibs
fart byder, at De skal undersøge saa mange Steder som muligt
og navnlig studere alt, hvad der kan være til Nytte for vore.
Hvalfangere. Derfor har De at samle alle Oplysninger i denne
Henseende, og at be3sge Havne paa hvilke vore Skibe alle
rede farer, og hvor Besøg af et Orlogsskib kunde være hel
6igt, samt andre, hvor vore Produkter kunde finde Afsætning,
og paa disse Steder samle de fornødne Oplysninger. « Kongen
viste ham desuden personlig sin Yndest og han modtog mange
Opmuntringer saavel af Selskaber som at Videnskabsmænd
som Humboldt og Krusenstern. Kun Videnskabsselskabet
stillede sig kjøligt ligeoverfor ham, uagtet han tidligere i saa
høi Grad havde beriget dets Samlinger.
Det gik ogsaa sent med Udrustningen, og først den 7_
September 1837 kunde Skibene forlade Toulon med Prindsen
af Joinvifle omEord for at føre kam til Brasilien. Den Z!
stoppede man ved Tenerifa, hvor d'Urville vilde forsyne sig
med Vin og desuden foretage Observationer over Magnetis
mens Intensitet og Inklination, som man bebreidede. kam ikke
at have gjort i 1826, uagtet man vel vidste, at kan dengang
ikke havde været istand til at gjøre det.
Ved Tenerifa maatte man udholde en 40 Dages Kvaran
tæne paa Qrun6 af et Kv^te om Pest i Marseille. Pico blev
besteget, og vi skal gjengive Coupvent-Desbois Beskrivelse
derover: »Da vi havde naaet Foden af Keglen, brugte vi en
Time til at klatre op over Aske og løse Stene, førend vi naa
ede Toppen. Krateret viste sig for os som en hul Halvkugle
dækket af Svovl og løs Pimpsten, omtrent 400 m. bredt og
100 m. dybt. Thermometeret viste Kl. 10 om Formiddagen
5 ° i Skyggen, men da vi vilde sætte det paa et Sted, hvor
der steg 3vovl6ampe op, blev det knust. Der er en Række
al Fumaroler rundt Krateret, hvilke afsætter rent Svovl, og
Udstrømningen er stærk nok til at frembringe Detonationer,
Jordens Hede er saa stærk, at det paa mange Steder er umu
ligt at blive staaende mere end et Par Øieblikke. Ser man
sig om, opdager man tre Afsatser af Fjelde det , ene ovenpaa
det andet, et sandt Værk af Giganter i Begreb med at storme
Himmelen. Paa alle Kanter er der svære Lavastrømme, der
nogle hundrede Aar tidligere ikke ustraffet havde ladet sig
betræde, og fra en I^siê af 3,704 m. ser man rundt om sig
de Canariske Øer ligge spredte « . . . Stjernerne skinnede nu med
forhøiet Glands, Lyden var overmaade skarp, og det sædvan
lige Onde paa høie Fjelde, Hovedpinen, havde allerede begyndt

at indfinde sig.
Den 12 Oktober gik man atter til3S3 med den Tanke at /52->
gaa lige til Sydpolaregnen, men for at landsætte en brystsyg
Kadet stoppedes en vag i Det havde længe været
d'Urvilles Ønske at undersøgeâg^llansstrædet, fornemmelig
i naturhistorisk Henseende, da det allerede var bleven kartlagt
af King og Fitzroy fra 1826 til 1834, og nan valgte derfor
Port Famine som Stoppested indtil den Tid kom, at Isen
skulde være bleven saa fordelt, at man med Held kunde for
søge paa at trænge ind i den, hvilket efter hans Mening først
vilde blive Tilfældet i Januar eller Februar. Den 12 Decem,
ber løb man derfor md i Strædet, og da man atter gik ud as
det, havde Mandskabet en ganske anden Mening om sin Chef
end da de havde seet ham komme ombord i Toulon med
tunge Skridt og lidende as lîgt.
?ort ?amjne er en go6 tâvn me6go6t Van6og sul6t
op al 3kov. ver er overfio6 paa Nu3linger og an6re 3K^l
6vr, og ilan6 nn6er man folBkêllige 6rsnB2ger. ver vrimler
og3aa al Iîsk al for3k^'ellige 3lag3. '
»va 3kul6e gaa ombor6,« forteller 6'l7rville, »kom
min Xvarterme3ter me6en li6en I'«n6e, nan nav6e sun6et op
kXngt paa et Irse ne6e ve 63tran6en, me6en3 nan paa en i
ss2erne6en 3taaen6e Krukke nav6e I«3t In63krilten »?03t ofnce.«
leg tog 6en me 6ombor6 og tan6t, at 6en in6enol6t Leret
ninger fra 6e Xapteiner, 3om nav6e pa33eret 3trZe6et, om
li6en, om nva6 6er nav6e til6raget 3ig, 52mt og
val3ler til 6ere3 og Zreve til Europa og 6e Iôre
ne6e 3tater. vet 106 til, at I6een til 6ette ?05tkontor u6e i
fri Iûlt var u6gaaet lra 6en amerikan3ke Kaptein dunning
nam, BQM i iBzz 3impeltv2ek brugte en I^la3ke opnNngt paa
et lrN. ttan3 Lan63man6 XVaternou3e nav6e lsiet Xrukken
me6 In6skriiten til, og 6en engel3ke Kaptein darrick me6Narv-
fra Liverpool, 6er gik g^jennem 3trZe6et til 3an Vla3 i
dalilornien i Nart3 18Z7, nav6e paa lilbageveien 6en 29
vember 18Z7 eller 16 vage lor vor fsiet ls'n6en ti!
me 6opfor6ring til at benvtte 6en til at IZegge Lreve i.
beBlutte6e at forbe6re 6enne lige3aa nyttige 3om slmple In6
retning me 6et or6entligt ?ostskilt v6er3t paa ttalvsen, saa
stort, at 6et vil6e vZekke 6e forbi3eilen6es OpMNrk3omne6 og
faa dem til at sætte en Baad iland, selv om de ikke ankrede

i Havnen. Rimeligvis var vi de første, som benyttede Kon
toret, og vore Familier vil blive behagelig overraskede ved
Port Famine.
fra dette øde Sted at faa Efterretninger, netop som vi skulde

til at gaa ind i Isen.«
Floden Sedger i Bunden af Port Famine er ved Lavvande
DUMONT D'URVILLE.
369
spærret af en Sandbanke, og 300 Meter overfor denne danner

Sletten en uhyre Sump, af hvilken vældige afbarkede Stammer
rager op førte ned 'ak Floden under Flom. Sumpen omgives
af tornede Buskvækster og en Skov, der fornemmelig de3taar
af Bøg med Stammer paa 1 m. i Tværsnit og af 30 m. I^«i6e.
Den største d'Urville saa, var 5 m. i Omkreds og henved 50
m. høi. Desuden findes Wintersbarktræet, hvis Bark har været
benyttet som Kanel og er et godt Middel mod Skjørbug, samt
Berberisser. Derimod forekommer hverken Pattedyr eller Xrvd
dyr og heller ikke Land- eller V'er3liV2n633negle, 82a at alt,
hvad Naturforskerne kunde samle, var et Par Fuglearter og
endel Mos- og Lavarter. Skoven var vild Urskov, en ugjen
nemtrængelig Masse af nedfaldne Grene og gamle, mosdækte
Stammer.
Den 28 December forlod man Port Famine uden at have
seet noget til de indfødte, men maatte kort efter stoppe i szy
Port Galant, i hvis smukke Omgivelser man gjorde en bedre
Høst~af"Planter. D'Urville bestemte sig imidlertid paa Grund
af Aarstiden til at vende og gaa østover. Man kom forbi St.
Nicholas Bugten, som Bougainville havde givet Navnet Baie
des Frangais, undersøgte Kap Remarkable, hvor denne troene
at have fundet Forsteninger, og gjorde Forsøg med Dybvands
thermometeret, der paa 290 Favnes Dybde viste 2 ° medens
Våndet i Overfladen var g°, og da Strømmen formodentlig
ikke naar saa 6vdt, er det sandsynligvis den normale Bund
temperatur. Derfra gik man over til Il6lan6et, som her er
lavt og aabent. I Oazyhavnen tog Astrolabe Grund paa 3
Favne Vand, hvilket voldte endel Forvirring, der dog dæm
pedes ved Chefens Aandsnærværelse. I Pscketthavnen Bts6te
man sammen med Patagoniere. De var velvillige og fredelige
og gav med Beredvillighed Oplysninger om alt, hvad man
spurgte dem om. De viste 3ig meget rolige, men havde stor
Lyst til at faa alt, hvad de saa; dog mærkede man ikke det
ringeste Hang til Tyveri, og de tog ingenting ombord. Deres
Middelhøide var 1.73 m., skjønt mange var mindre. De nav6e
svære Lemmer, men var ikke muskuløse og nav6e mZerkvNr
<iige 3maa I^Nn6er og fs66er. Den nedre Del af Ansigtet
er bred, Panden lav og tilbageliggende, Øinene smale og
skjæve, Kindbenene fremstaaende og Næsen skjæv, Baa at de
har et mongolsk Udseende. De ser dorske og lidet kraftige
[ordens Opdagelseshistorie. 111. 24
Ud, og ved at 3e dem med Itaaret kXnênde ned over 3kul

drene vilde man snarere tåge dem for en I^lok Xvinder sra et
I^tarem end for Vågener, der er vante til at kMmpe med
Nangel og et üblidt Klima. De tilbringer 'liden i Orke3l«3ked
dlan6t dere3 Iûnde og lle3te ud3tralcte paa et 3kind og 3s>
gende elter Iltsi, der vrimler paa dem. ve er 3aa dovne, at
de stiger tilke3t for at Bamle 3elv om 3tran6en ilclce
er mere en<s et nalvnun6re6e skri6t borte.
Blandt de vilde var der en hvid i en ynkelig, forreven
Forfatning. Han sagde sig at være fra de Forenede Stater,
men talte daarligt engelsk og fandtes at være en Schweizer
ved Navn Kie6ernau3er. Han var kommen over til Amerika
for at gjøre sin Lykke og havde ladet 3ig overtale til at tåge
Hyre paa en Sælfanger. Med syv andre var han efter Skik
og Brug bleven sat iland paa en 0 ved Ildlandet for at fange
Sæl og tilberede Skindene. Fire Maaneder efter var Skon
nerten kommen tilbage, havde modtaget Skindene og forsynet
dem med ny Proviant, men saa var den bleven rent borte.
De vidste ikke, om den havde lidt Skibbrud, eller om den
rent nav6e forlagt dem. De nav6e, da Provianten slåp op,
taget til Baaden og var styrede ud af Strædet. De mødte
snart en Afdeling Patagoniere, og hos dem var Niederhauser
bleven tilbage, medens de andre havde fortsat Reisen. Han
blev gjæstfrit modtaget og havde levet med dem snart i Over
flod og snart i Mangel, men nu var han aldeles afkræftet og
kunde ikke have holdt ud en Maaned til. Han bad d'Urville
om at maatte følge med, hvilket blev ham tilstaaet. I de tre
Maaneder, han havde levet sammen med Patagonierne, havde
han lært endel af deres Sprog, og heraf benyttede d'Urville
sig ved Udarbeidelsen af et sammenlignende Vocabularium for
alle Sprog.
?2tagoniernes Xrig3ru3tning be3t2ar i en 1-h'elm af garvet
I^Zeder be32t med Kobberpl2der og med en Lu3l< 2f 3mul<lce
en ?2N3ersl<iorte af Ol<3ekud, rsd med gule 3triber, 3amt
et 31ag3 tveegget 3abel. hovdingen over 3tammen i ?ecl<ett
kavnen gik md paa at lade 3ig Zltegne i denne Oragt og vi3te
derved, at kan 3tod ksiere end 3ine I7nderBa2tter, der for alt
i Verden ikke vilde tillade det og antog det for Irolddom.
/tit 8 januar lettede man og 3tod deretter uden Van3ke
ligked ud 3trsedet. 3taatenland blev pa33eret uden I^keld, og
DUMONT I) URVILLE. 371
den 15 822 man med nogen Ængstelse den første Is. Den er
dog ikke den værste Fare, det er Taage, og en tyk Taage
indhyllede snart begge Skibe og hindrede deres Leva?Fel3er.
Thermometret viste kun 2 ° i Overflaten og stod i større
Dybde under o. En blød Sne, som faldt i store Flager viste,
at man nu virkelig delan6t sig i de antarktiske Have. Man
fik ikke Xjen6inA as (^larence eller Zoutn-Orkne^ og havde
nok at gjøre med at klare sig for Isen.
Den 20 om Middagen var man paa 62 ° 3 ' s. B. og 49 °
56' v. L. ikke langt fra det Sted, hvor Powell havde mødt
fast Ismark. Her opdagede man en I3s> af 2000 m. I^XNF6e
og 66 m. blsi6e med en 3pi63 lop og saa Hg Land, at det
næsten var umuligt ikke at tåge Feil. Der var ogsaa fuldt al
Hvaler, Pingviner og nvi6e 3tormfu^le.
Den 21 var man paa 62 ° 53' 3. B. og d'Urville haabede
snart at naa den 65de Breddegrad, da man Kl. 3 om Morgen
fandt sig ret ud for en Isvæg, som det syntes umuligt at
trænge igjennem, Roret blev lagt om, og man gik østover med
liden Fart, da Vinden var løiet af. »Vi fik fuld Tid,« siger
Beretningen, »til at betragte det ophøiede Syn, vi havde for
vore Øine. Med et übeskriveligt» og storartet Alvor laa Isen
foran os og fyldte Hjertet med en Følelse af fuldstændig Hjæl
pelsBne6. Det var en ny, I'au3ne6ens og "lilintet^'sreisen3
Verden, hvor Mennesket, overladt til sig selv alene, intet Mid
del, ingen Trøst, intet tiaad nav6e om Frelse. Den tildaê
kalder uvilkaarlig i Erindringen Vantes Overskrift over Hel
vedporten:
»Lasciate ogni speranze, voi ch'entrate« *).
D'Urville begyndte nu at gjøre, hvad der vilde have været
til stor Nytte med Hensyn til Kundskaberne om Isens Bevæ
gelser, hvis andre Ishavsfarere havde fulgt hans Eksempel.
Han fulgte Isvæggen og saa den 22 efterat have passeret et
Næs, at Isen gik i Retningen S. S. O. t. O. Her 3aa man et
høit takket Land, som Hydrografen Dumoulin allerede havde
begyndt at kartlægge i den Tanke, at det var Morrells Ny
Syd Grønland, da det opløste sig og forsvandt.
ven 24 kom 6e in6mellem 3vsmmen6e l3t!2Fer i Ools3
ninF3tii3tan6, men I3en dlev snart tZettere 0F man maatte ven6e
) Slip alt Haab, I som gaar ind.

for ikke at blive besat. Imidlertid tydede alt hen paa, at

l3VXssssen holdt paa at ssive 3iss. Svære Masser sprængtes af
fra den med tordenlissnende Drøn, og smeltet Vand lsd i smaa
Fosser ned ad den. Man var kommen for tidlig, og Fanning
har Ret, naar han siger, at man ikke bør søge dette Farvand
JU27& før i Februar. D'Urville besluttede derfor at gaa nordover til
r South-Orkneys og komplettere Kartet over disse Øer, samt
vente med igjen at staa sydover, indtil han kunde være der
paa samme Tid af Aaret som^Veddell. I tre Dage fulgte han
n^* de nordlige Kyster aføerne ossîk saa sydover den 4 Februar.
Man traf atter Isvæggen paa 62 ° 20 ' 3. B. og 39 ° 28 " v. L.
Kort før Middag saa man en Aabning og besluttede at vove
sig ind i den. Det lykkedes, og trods et voldsomt Sneveir
kom man ind i et lidet Bassin af et Par Kvartmiles Bredde,
men overalt omgivet af høie Ismure. Man fortøiede ved Isen,
oss et ungt Menneske paa Zélée udbrød: »Er vi i Havn!
Jeg troede ikke der var Folk bortenfor Isen.« Alle Mand om
bord var forresten i en udmærket Stemning. Zélées unge
Officerer var komne ombord paa Astrolabe for at tømme en
Bolle Punsch med sine Kammerater, og d'Urville kunde fra
sin Kahyt høre deres Lystighed. Selv var han derimod over
maade ængstelig og troede, at kan havde handlet yderst uklogt
ved at gaa ind i denne Fælde. Han maatte ud igjen samme
Vei og det var umuligt uden med gunstig Vind. Klokken 11
blev han ogsaa vækket af voldsomme Stød og af en Lyd som
om nosset blev revet i3tvkl<er. Han stod op og saa, at Skibet
var drevet af oss ind paa Isblokkene, som drev afsted med den
stærke Strøm. Da Dagen kom, saa man sig omringet af Is,
og kun mod Nord antydede en sortblaa Stribe en Aabning.
Man lagde straks Kursen efter den, men en tyk Taage lagde
sig med det samme over begge Skibe, og da den fortrak, saa
man sig ligeoverfor et svært Isbaand, udenfor hvilket der var
fuldkommen aabent Hav. Man tog straks fat paa at bryde
en Aabning og lod Astrolabe løbe ind i Isen med fuld Fart.
Den trængte to til tre Skibslængder ind og stod saa aldeles
fast. Man toss da fat paa at bryde Isen ved Hjælp af Spet,
Økser og Sag og havde allerede næsten brudt Isbaandet, da
Vinden gik om og man begyndte at føle Dønningen fra det
aabne Hav, hvorfor man efter Skibsraadets enstemmige Udta
lelse maatte gaa tilbage ind i Isen for ikke at blive knust af
DUMOXT D'URVILLE.
373
den nu i LevZeêlge værende 13. Man havde paa denne Maade

tilbagelagt 12 til 15 Kvartmile, da en Officer fra Vantet af
såa en Aabning iO.N. O. Man forsøgte at naa den, men
Astrolabes For bliver indbygget.
blev paanyt standset og maatte for Natten fortøie ved et stor^

Isstykke. Det stadige Brag, der ikke nav6e ladet dnesen sove
den foreâaen6e Nat, ve6dlev ogsaa nu med en saadan Vold
somhed, at man neppe kunde vente, at Korvetten vilde holde

ud til Dagen kom. Imidlertid fortsatte d'Urville Kursen nord
over efter 3amraa6 med Zélées Chef, men Dagen bragte ingen
Forandring i Stillingen, og først næste Dag, der satte ind med
stærkt Sneslud, blev Kulingen stærk nok til at fordele Isen.
Man maatte dog anvende al mulig Opmærksomhed for at
undgaa Isstykkerne og forsyne Roret med et Slags Bur for at
beskytte det mod Isen.
;s&8- Den Hîêbruar var man endelig klar af Isen og havde da
fulgt l3VXên i en Længde af 225 Mile; Med Undtagelse af
endel Tilfælde af Sneblindhed var Mandskabets Sundhedstil
stand tilfredsstillende. Skibene var ogsaa slupne fra det uden
sværere Skade ; kun havde Riggen og Kobberhuden lidt endel,
men de trak ikke mere Vand end før. Dagen efter kunde
man tåge en Solobservation, der viste 62 ° 9 ' s. B. og 39 °
22 'v. L. Sneen blev imidlertid ved at falde, der blev alvor
lig koldt, og det blæste stadig stærkt, hvorhos Nætterne be
gyndte at blive mørke, og da der tillige begyndte at vi3e sig
Tegn til Sygdom blandt Mandskabet, besluttede d'Urville at
gaa til New South Orkneys. Den 20 fik han Kjending af
Øerne, men Isen tvang ham fremdeles til at gaa nordover ; dog
kunde han sende to Baade iland til Øen Weddell, hvor de
gjorde en rig Samling af Mineralier, fandt endel Lavarter og
fangede henved en Snes Pingviner og Skenæb.
Den 25 saa man Clarence-Øen, den yderste af Syd Shet
landgruppen, et høit og snedækket Land, derfra styrede man
til Elefantøen, der ligner den forrige, men hvis sorte spidse
Toppe stikker op over Snedækket. Hverken paa disse eller
de nærliggende Øer var det muligt at komme iland ligesaalidt
som paa den lille Vulkanø Bridgeman. » Landet, « siges der
i Beretningen, »har i Regelen en rødagtig Farve omtrent som
brændt Nur3ten og hist og her med Fraa Pletter, formodentlig
Pimpsten eller haard Aske. Nede ved Stranden saa man af
og til sortagtige Blokke, der rimeligvis var Lava. Forøvrigt
har Øen intet egentligt Krater, men paa Vestsiden stiger der
nX3ten overalt tykke Dampe op. Paa Nordsiden var der to
Furmaroler en halv Snes Meter over Havfladen. Paa de to
andre Sider saa man intet saadant, heller ikke paa den afrun
dede Top. Øen lader til at have undergaaet betydelige For
andringer, siden Powell beskrev den i 1822.
Kort efter ssik d'Urville atter sydover, og den 2^J[ebruar_ '*

saa man en betydelig I.an6BtlNkninss i S. 0., men Taage"og
fint Snefok hindrede Landgang. Man var paa Høiden af Sen
Hope, 62 0 57' s. 8., nZerme6e sig etternaan6en Landet og
saa først et lavt Land, der fik Navnet Jqinvilles Land,
senere høit Land, som blev kaldt Ludvig. Fili£s_Land, oss
mellem begge en isfyldt Rende med en 0, som man gav Nav
net Rosamel. »Nu blev Luften klar,« siger d'Urville, »og
tillod os at følge Kysten og se den i hele dens I763trNknin^.
Den løber fra Mont Bransfield i N. 72 ° O. i Retningen 33V.
saalangt man kan se og er et ensformigt nsit Land med en
uhyre Isbræ. Paa Sydkanten derimod hæver der sig en høi
og spids Top (Mont Jaquinot), og derfra Isder der en I^Nê
Fjelde mod SV. til en Top, der er høiere end alle de andre.
Forøvrigt bragte Sne og Is saavelsom Mangelen al Høider til
Sammenligning os til at antage Høiderne for større end de
virkelig var. Vi havde anseet dem for at kunne maale sig
med Alperne og Pyrenæerne, men efter Hr. Dumoulins Bestem
melser var de ikke synderlig høie. M. Bransfield var kun 632
m. og M. d'Urville det høieste af dem alle 931 m. høit. Med
Undtagelse af Øerne foran Hovedlandet var alt bedækket med
tyk Is, og vi kunde derfor ikke bestemme den virkelige Kyst
men kun Isfoden. «
Den 1 Marts angav Loddet en Dybde af 24 Favne med
Fjeld- og Stengrund. Temperaturen var 1.9 ° i Vandfladen og
0.2 ° paa Bunden. Den 2 Marts saa man en .Ø_ud af Ludvig
Filips Land, der fik Navnet tro lade, og Dagen etter en
stor Bugt eller snarere en Kanal, der fik Navn af Canal
d' Orleans og løber mellem de opdagede Lande og en høi
Fjeldkyst, som d'Urville ansaa for at høre til det kun ufuld
kommen bekjendte Trinity Land. Han holdt sig under
Landet til den ste, men uafladelig Taage og Regn var til
Hinder for Seiladsen paa samme Tid som Temperaturen steg,
og man overalt saa Tegn til Smeltning af Isen. Der var ogsaa
stadig stærk vestlig Vind, og han besluttede at gaa nordover.
Han passerede de vestlige Øer af Syd Shetlandgruppen og
satte Kursen for Conception. Reisen var lang oss besværlig
og N2n6Bk2det dessvn6te at lide 3tXrkt al 3kjsrduss, især paa
Zélée. Her maalte 6'l^rviiie atter Lslsserne3 «si6e oss fan6t
den som paa sin forrige Reise, hvilket man N2v6e an3eet for
37^ JORDENS OPDAGELSESHISTORIE.
en stor Overdrivelse- Han fandt dem at have en lodretHøide

m. med en Længde fra Toppen til det laveste Punkt
m. eller af 120 m. for den hele Bølge eller den Længde,
I? Mal9uir\es oa Ta kland
.' ''^/^
»
Skajj Rocks e»
\
o c é X/v GLAC f A L D U SUD
r?
4? !"¦» Jaa» 'fri' • South oftKHp
MM! ,'t*iT ¦ f?. -r. - éVolacauJiriaUjeznaTi'

./ .^
nir*<l«Jr* <1« Jo' nville
SMZM
Terre de F^mer
fJSanquise. Qjvn* 2620}
Kart over d'Urvilles Kurs mellem Sydpolarlandene.
som man ironisk havde tillagt dem efter hans Maalinger paa
Agulhas Banken.
Den 7 April kom Skibene tilankers i Bugten ved Tal-
Qahuana, hvor man blev liggende for at faa de 40 Skjørbugs

patienter helbredede og derefter gik til Valparaiso. Herfra
satte man tværs over Havet oss ankrede^Hen 1 Tahuar 1839
ved Guaham, hvorfra Reisen gik videre forbi Nalai3ien til
Batavia og derfra til Hobartown. Fra dette Sted lsd man ud
den 1 Januar 1840 for at foretage et nvjt Kryds i de antark
tiske Farvande.
D'Urville kjendte dengang intet til Ballenys Reise eller
Opdagelsen af Sabrinalandet. Hans Hensigt var kun at styre
sydover fra Vandiemensland og forsøge, hvor langt man kunde
naa for Isen. Strækningen mellem 120 ° og 160 ° var en6nu
ikke undersøgt, og her troede han muligens at kunne gjøre
Opdagelser. I Begyndelsen var Forholdene meget ugunstige;
der var svær Sø, Strømmen satte østover, Sundhedstilstanden
ombord var lidet tilfredsstillende, og allerede paa 58 ° var der
Grund til at vente et Møde med Pakisen. Kulden blev nemlig
meget stærk, Vinden kom fra VNV., og Havfladen blev roli
gere, hvilket altsammen er Tegn til, at man nærmer sig Land
eller Iskant. Det første var mest sandsynligt, da de Isøer,
man mødte, var alt for store til at kunne være dannede i
aabent Hav. Den 18 Januar paa 64 15. B. mødte man uhyre
Isbjerge med spidse Toppe af 30 til 40 m. Høide og over
1000 m. i Udstrækning.
vassen elter, 6en ic) lanuar_ 3aa man et nyt Iân6, 3om
/?Vo
nk savnet Iân6. Varmen var detv6eliss, oss Izen
var i ful 6opls3ninss; Iô33er 3tvrte6e ne 6paa alle Xanter.
Xv3ten 32a en3formisst u6, var 3ne6Zekt oss lsd i S3t-ve3tliss
3amt 3vnte3 at nave en )'Zevn 3kraaninss kelt ne6mo6
klavet, ven 21 til!o6 Vin6en desssse 3kide at nNrme 3iss, oss
man op6asse6e 6a 6vde Xlsfter, issênnem nvilke Van6et Btvr
te6e ne6. Ttternvert Bom man kom normere, dlev 3eila6sen
farlissere. I3«erne3 dlev Baa Btort, at 6er neppe var
kum nok til at manøvrere mellem 6em. 3 ve lo6rette VZesssse
naae6e nsit op over vore Na3ter,« 3isser 6'l^rville oss nanss u6
over
3kidene, 6er 3aa MNlkvXrckiss Bmaa u 6 i 3ammenlissninss me6
6e unvre Na33er. vet var paa enssanss et 3torartet oss et ssru
lulckt 3vn. Nan Kun6e nave troet Biss nen3at i en I^Xmpedv3
snevre (Fa6er.«
Kort elter kom skidene in 6 i et 3tort La33in 6annet af
icMen oss af 6e forditlv6en6e I3«er. I.an6et strakte siss 3aa-
langt, man kunde se, fra Sydost mod Nordvest. Høiden kunde
være iooo til 1200 m., men der var ingensteds fremragende
Toppe; dog saa man midt i den uhyre Snemasse nogle frem-
Iseer med lodrette og overhængende Vægge.
staaende Klippevægge. Begge Chefer satte Baade ud for at

samle Prøver af Stenarterne og derved stadfæste Opdagelsen.
Herom beretter en af Officererne, Du Bouzet:
»Xlolclcen var nenimo6 ni, da vi til vor store (îX6e kom

i land paa Vestsiden af den vestligste og høieste lille 0. Astro
ades Baad var kommen før os, og vi saa allerede Folkene
Adélies Land, ester d'Urville.
Iclatre op over 6e dratte De lcaste6e ne6pingviner

6er gade6e af over paa en saa vol6som Naa6e at
maatte un6ergaa en fra sin
m
Btavn .... sen6te 3trakB en lVtatro3 ai3te6 for at planw

vort trefarvede Flag paa dette Land, som intet menneskeligt
Vsesen før os nav6e detraa6t, og elter den af Engelskmændene
indførte Skik tog vi Landet i Besiddelse for Frankrige i Fore
ning med den ligeoverfor liggende Kyst, som vi ikke saa os
iBtan6 til at lan6e paa vvreriêt reprX3entereB kun
af Pingvinene, og uagtet al Umage fandt vi ikke et eneste
Skaldyr. Landet er aldeles nøgent, og der fandtes ikke engang
Lavarter, saa at vi maatte slåa os paa Mineralriget og tåge
hver vor Hammer for at bearbeide KJippen, men det var saa
haard Granit, at vi kun fik smaa Stykker al den. Heldigvis
fandt Matroserne større Stykker liggende paa Isen, og dem
tog vi med i Baaden. Da jeg undersøgte dem nøiere, fandt
jeg dem fuldkommen lig endel smaa Gneisstykker, som jeg
den foregaaende Dag havde fundet i Mayen paa en Pingvin.
Den lille 0, vi kom iland paa, hører til en Gruppe af 6 til 3
Smaaøer med afrundede Toppe og omtrent samme Udseende.
Den nærmeste ligger omtrent 500 til 500 m. fra Kysten. In6e
paa Landet saa vi flere Toppe fri for Sne og et ligeledes sne
bart Næs Øerne ligger tæt ved hverandre og synes
at danne en øst-vestlig Række langs Kysten. «
Jo^.JZÔ Den_£2_og__23 lsd an langs Kysten men blev derefter
al en Isfod tvungen til at gaa nordover. En pludselig Sne
storm bragte Skibene i svær Fare, og Zélée mistede flere Seil.
Dagen efter traf de dog sammen. Man beholdt fremdeles
Lan6et i3isste, men 6en 29 tvanss 6en ve6varen6e G3tenvin6
6 kville til at forlate Xv3ten. 3amme vass var 6et, at man
3«33_îlke3' 3kibe. VUrville beklasser Biss over 6enne3 Le
3kvl6ninsser om I7villie mo 6Ns>6et oss sor3ikrer, at Amerika-
nerne misforstod hans Manøvrer for at komme dem nærmere.
•Vi er ud over den Tid,« siger han, »da Sømænd af Handels
hensyn troede sig forbundne til at holde sine Opdagelser hem
melige. Jeg vilde tvertimod have anseet det for et Held at
kunne nave me66elt vore Ne6beilere vore op6assel3er; 6et
Kun6e mulissen3 nave vZeret dem til oss tjent til I^6vi
6el3e af Xrecken af vore sseossran3ke Kuno^kader. «
ven ZQ^lZuuar 322 man en unvre l3VXss. Neninsserne om
6en var 6elte. an3aa 6en lor en af Lan6et uafnXNssiss
13M233e. 6eridl2n6t 6'l^rville, antoss 6en for at nave
et Underlag al laBt Lan6 eller eller oss3aa at Blutte 3lss
JAMES ROSS.
381
til Banker i Nærheden af et større Land. Den laa paa 128 °

L. og fik Navnet Clarie Kysten.
Man havde samlet en Mængde lagttagelser med Hensyn
til Beliggenheden af den magnetiske Sydpol, men de stemte
ikke med Duperreys, Wilkes' og Ross' lagttagelser.
Den 17 Februarjcastede begge Korvetter atter Anker ved
Hobartown. Herfra gik man den 25 over til Ny Seeland, hvor
Uranies Arbeider blev Xuldstændiggjorte, Baa^tll Ny Guinea,
hvor det blev godtgjort, at Louisiade hang sammenene? cienne
0. Torresstrædet med dets mange farlige Rev blev nøiagtig
optaget, men ikke uden alvorlige Havarier. Derfra over Bojyyr
bpn og St. Helena til Toulon, i hvis Havn. man løb ind den
6 November. jevo
Ved Beretningen om den af de Forenede Stater udrustede

Ekspedition blev England vækket til at foretage en lignende.
Kommandoen over den blev betroet til Kaptein James Clarke
Ross, Brodersøn af den berømte Nordpolarfarer John Ross.
Han var født i Aaret 1800 og havde fra sit l 2te Aar af været
tilsøs. Han havde i 181 8 fulgt sin Onkel paa dennes første
Opdagelsesreise i Polaregnene. Senere havde han været med
Parry og i Aarene 1829 til 1833 atter været sin Onkels tro
Ledsager. Paa denne sidste Reise havde han fundet den mag
netiske Nordpol og foretaket viMsitiê Slædereiser. Han var
saaledes af hele den engelske Marine den Officer, der havde
den største Erfaring om Polarreiser.
Han fik Kommandoen over to Skibe »Erebus« og »Ter-
som Chef for det andet ansattes en erfaren Sømand
Francis Rowdon Crozier, der ogsaa havde været i Isen
med Parry 1824 og me6 James Ross 1835, og som senere
skulde følge Franklin paa hans sidste uheldige Reise for at
finde Nordvestpassagen. En kjækkere og bedre Sømand fand
tes ikke.
Ross' Instruks var forsaavidt forskjellige fra Wilkes' og
d'Urvilles, som den udelukkende gik ud paa Undersøgelsen af
de antarktiske Farvande, hvilket for disse kun havde været en
Del af Opgaven. Han skulde være borte i tre Aar og i den
Tid kun forlade Polarlandene for at reparere og for at udhvile

Mandskabet. Dette bestod ogsaa af Folk, der var vante til
Ishavsfarten, og Skibene var stærkere og mere skikkede til at
modstaa Isen end d'l7rville3.
Den 29 September i£3Q_ forlod Skibene England og anløb
Madeira, Capoverderne, St. Helena og Kap, overalt anstillende
magnetiske lagttagelser. Den 12 April naaede man Kergue
lens Land, hvor Ross straks bragte sine Instrumenter iland.
Der gjordes en betydelig videnskabelig Høst; man fandt fos
silt Træ og rige Kulleier, der endnu venter paa at blive ud
nyttede. Paa den 29 April var det bleven bestemt, skulde
man gjøre magnetiske lagttagelser paa forskjellige Steder af
Jorden, og ved et mærkeligt Tilfælde indtraf der paa den Dag
et magnetisk Uveir, som ogsaa maerkedes i Europa og andre
Steder. Paa Kuergelen iagttog man de samme Bevægelser
som i Toronto i Canada og fik derved et Bevis paa, hvor ud
strakte disse Fremtoninger er, og med hvilken Hurtighed de
udbreder sig.
I Hobarlown traf han sin gamle Ven Sir John Franklin
som Guvernør og fik tillige Underretning om d'Urvilles og
Wilkes' antarktiske Opdagelser. Den sidste havde ogsaa efter
ladt en Tegning over de af ham opdagede Kyster til Brug for
Ross. Denne vilde dog tåge fat paa de antarktiske Farvande
under en anden Længde, nemlig under 1 70 °L. eller der, hvor
Balleny havde fundet aabent Hav indtil 69 °s. B. Han gik
derfor til Aucklandsøerne og Campbeil samt mødte efter uen
delige Bouter imellem den løse I3 Pakisen paa 63 °. Den 1
Iô
Januar J.B4X gik han over Polarkredsen. Isfjeldene ser her
ganske anderledes ud end ved Nordpolen, de er efter Ross
uhyre Blokke med lo6rette Vægge. Ismarkerne i Drivisen
ligner efter Wilkes en nypløiet Mark paa Grund af den kao
tiske Forvirring af de enkelte sammenpressede Stykker.
?2l<i3en forelcom il<l<e 3aa frvgtelig 3om Amerika
nerne og fran3kmXndene navde sundet den. Imidlertid dlev
nan af en 3torm n»dt til at nolde 3ig klar af den og lsr3t den
5 I<unde nan paanvt sor3sge P22 at forcere den under 66 ° 45 '
8. V. og 174° 16' v. L. Dennegang var Vind og Veir Baa
gun3tige 3om muligt, og nan3 31cibe3 3t^rl<e 32tte II2M i3tand
til at drvde 3ig en Vei. Imidlertid dlev laagen tvklcere og
3nefokl<et tNttere, eftersom man I<om leengere 3vdover og
JAMES ROSS. 383
Seiladsen var forbunden med store Farer. Ross fortsatte imid
lertid Forsøget, da han 3tadig mod Syd øinede Gjenskinnet af
et aadent Hav, og det Ivkkede3; den grefter over 200 Kvart
miles Seilads i Pakisen var man i aabent Farvand.
Den iilanuar blev der signaliseret Land i betydelig Af
stand mod Syd paa 70 ° 46' s. B. og 172 ° 36' 0. L. Det
var det sydligste Land, som nogensinde var bleven seet og
viste Toppe paa 9 til 12,000 Fods Høide, forsaavidt som
denne ikke er overdreven, hvad der kan være Grund til at
tro efter d'Urvilles Bemærkninger om Grahams Land. Top
pene var dækkede med Sne, og Isbræerne strakte sig helt ned
til Havet og ud i dette. Hist og her saa man sorte Fjeld
vægge stikke frem al Isen, men det var umuligt at kunne
lande, Fjéldkjæden fik Navnet Admirality Range, og
Landet Navn af Victoria Land. I Sydost laa der endel
Smaaøer, og mod dem styrede Skibene. Den 12 Januar gik
begge Chefer iland paa en as dem og tog den i Besiddelse i
Englands Navn. Den var vulkansk, og der var ikke Spor af
Plantevækst. Ross fandt Landet herfra at strække sig sydo
ver, medens den først seede Kyst løb mod Nordost. Han
fulgte Kysten sydover og forsøgte at naa den magnetiske Pol
paa j6° 3. B. for derefter at gaa vestover og omseile det
nyopdagede Land, hvilket han ansaa for en stor 0. Fjéld
kjæden fulgte Kysten, og Ross gav de mest fremragende Toppe
Navnene Herschel, Whewell, Wheathstone, Murehison og Mel
bourne. kloden strakte sig imidlertid længere og længere ud
fra Kysten saa at man havde Vanskelighed for at 8e 'denne.
Den 23 Januar var man kommen over den 74 Breddegrad.
Man fik Taage med voldsom Søndenvind og Snestorme; det
gik dog videre, og den 27 Januar landede man paa en liden
vulkansk Ø_paa 76° B's.B. og 168 ° 12 ' 0. L. Den blev
kaldt Fran kl in. Dagen efter saa man et uhyre Fjeld, en
regelmæssig Kegle af indtil 12,000 Fods Høide og helt dækket
med Sne. Fra Time til anden udstødte den Røg med en
Bredde af 300 Fod og udbredende sig opover som en omvendt
Kegle af dobbelt saa stor Høide. Naar Røgen forsvandt, saa
man Ilden fra Krateret, selv midt om Dagen. Dette var nø
gent, men man saa ikke Spor til nogen Lavastrøm. Det var
et storartet Syn, en Vulkan høiere end Ætna liggende midt i
Isen og i fuldt Udbrud. Den fik Navnet Erebus, medens en
Graoéspar E. JUm-laus.
Kart over Victoria-Landet
JAMES ROSS. 385
anden slukket^JCegle østenfor den første blev kaldt Terror,

passende Navne for et saadant Syn og Sted.
Man blev ved at følge Sydkysten, indtil en Isvæg, der
naaede 150 Fod over Mastetoppene, standsede dem. Over
denne kunde man se en Række Høider, Parry F j eldene,
løbe sydover, saalangt Øiet kunde naa. Ross fulgte Isvæggen
og naaede den 2Februar^7B ° 4 ', den sydligste Bredde paa
'loftet, k^fterat have fulgt Isen i over 300 Xvartrnile3 Længde,
sorlo6 han den paa 191 ° 23 ' 0. L. og ester uhyre Anstræn
gelser og uafladelige Farer lykkedes det ham ved Hjælp af
frisk Kuling at komme ud af Pakisen.
Den 1 5 Februar blev der gjort et nyt Forsøg paa 76°
s. B. for at naa den magnetiske Sydpol, men Landet stand
sede dem paa 76 ° 12 ' 5. B. og 164 0 0. L. i5O geografiske
Miles Afstand fra det Punkt, hvor Polen efter Ross' Bestem
melse skulde ligge, og hverken Havets eller Landets Beskaf
fenhed tillod at naa den.
Efterat have seet og optaget de i 1839 af Balleny opda
gede Øer befandt Ross sig den 6 Marts midt imellem de af
Wilkes opdagede Lande; »men,« fortæller Beretningen, »der
var hverken Land eller Fjeld og vi fik ikke Bund paa 600
Favne. Vi seilede rundt i en Kreds af 24 Kvartmile, men
der var intet at opdage, uagtet det var klart Veir, der tillod
os at se i lang Afstand. Idettnindste dette Land med sin 200
Kvartmile lange Kyst er saaledes ikke til, og Wilkes har
formodentlig taget Feil af Skyer eller svære Taagebanker,
hvilket let hænder den uerfarnes Øie.«
Herfra gik man tilbage _til_Tasmanien uden at have lidt
af Sygdom eller nogensomhelst Skade. Ross tog sin Hvile,
fik ny Forsyning, regulerede sine Instrumenter og gik afsted
paa sit andet_JTogt, anløb Sidney, Ny_ Seelands Kyster og /*y/
Bugter samt Øen Chatam, hvor man gjorde magnetiske lagt
tagelser. Den 1 8 December mødte man Pakisen paa 62 ° 40 '
s. B. og 146 ° 0. L., altsaa langt længere nordlig end første
Gang, og Aaret var ikke langt nok fremskreden. Ross for-
Bs^te dog at bryde sig Vei og trængte 300 Kvartmile ind i
den, men blev da standset af saa svær Is, at han ikke for
maaede at komme videre. Polarkredsen blev først naaet den
1 Januat^j^^ Den 19 Januar var man igjen ude af Isen, og
/î^
netop som man kom ud, blev man overfaldt af en orkanagtig
[ordens Opdagelseshistorie. 111. 25
Storm, der vårede i 36 Timer, og under hvilken begge Skibe

mistede Roret ved at tørne mod Isflagene samt var paa Vei
til at gaa under. I 46 Dage ialt var man i Pakisen og den
22 naaede man den faste Isvæg, som her var lavere end det
foregaaende Aars, da man havde maalt den til 200 Fod og
nu kun fandt den 107 Fod hoi. Man fulgte Isvæggen 150
Xvartmile længere østover end forrige Aar. Andet Udbytte
havde man i geografisk Henseende ikke af dette Togt. Ross
gik derfra om Kap Hoorn til Rio Taneiro, hvor han komplet
terede sin Udrustning. Derfra gik han til Falklandsøerne, som
/£vl. han forlod den 17 December 1842 for at begynde det tre
die Togt.
Man mødte den første Is ved Clarence-Øen, men blev den
25 December standset af Pakisen. Ross gik derefter til Syd
Shetland og kartlagde Kysterne af Ludvig Filips Land og
Joinvilles Land fuldstændigere end d'Urville samt fandt, at det
var store Øer, gav Fjeldene Haddington og Penny Navn samt
gjorde et Besøg i Bransfield Strædet, der adskiller Syd Shet
land fra disse Lande.
Dette er det mærkelige Udbytte af Ross' treaars Togt.
Skal man bedømme hvor stor Del hver af de tre Opda
gere har havt i Fundet af de nye Lande, kan man sige, at
d'Urville var den første, der saa det, Wilkes den, som fulgte
Kysten længst, eftersom man ikke kan tillægge hans første
Opdagelse af det nogen Virkelighed, og at Ross har fundet de
sydligste og mærkeligste Strøg.
Men er det antarktiske Fastland virkelig til? D'Urville
har sine Tvivl, og Ross tror ikke paa det Man maa overlade
det til kommende Opdagere at udfinde Virkeligheden.
H_
Nordpolen.
Anjou og Wrangel. — Polynja. — John Ross' første Reise. — Baffinsbugten
«r lukket. — Parrys Opdagelser paa hans første Reise. — Opdagelser i Hud-
sons Bugten, Fury og Hekla Strædet. — Parrys tredie Reise. — Fjerde Reise,
«LOVNzi^SIU OG AUJON. 387
Slædereise paa Havisen. — Franklins første Reise. — Utrolige Lidelser. —

Anden Reise. — John Ross. — Fire Vintre i Isen. — vease og Simpsons Reise.
Det as Peter den Store planlagte store Opdagelsesværk

har tidligere været omtalt, og var et af de første Resultater
af 6et LerinFs op6aêlse as 3trZe6et mellem Asia og Amerika.
Omtrent lÂar senere fan6t man i Ishavet Ny 3idirien og
Ljachows Øer. I Aaret 1870, havde en Kjøbmand ved Navn
I^'acnon Beet en riolc ll.ener komme nor6entra over Isen, og
da han maatte antage, at disse Dyr kom fra et Land, hvor de
havde fundet Næring, foretog han sig at gjøre en Slædereise
over Isen og fandt derved efter en Reise af 12 Mile tre Ser
u6enlor Kysten meiiem Lena og Indigirka og paa disse en
Mængde fossilt Elfenben, der siden er bleven verdensberømt.
I 1809 fik Hedenstrøm Ordre til at optage Kart over Øerne
nordenfor Sibirien og besøgte dem gjentagne Gange ved Hjælp
af Slædereiser, men blev stadig mod Nord standet af et aabent
Hav. Han sluttede deraf, at Havet maatte være isfrit nord
over, og at dette kom af det varme Vand fra Sibiriens store
Floder.
I Marts 182 1 gik Iôitnant (senere Admiral) ./Lnjou 42
Kvartmile udover Isen nordenfor Sen Kotelnoi og saa déf paa
76 ° 38' n. B. en Taagemasse, der førte ham til at antage Til
værelsen af et aabent Hav. Paa en anden Reise saa han det
fuldt af Drivis og fandt det umuligt at komme lasere nord
over paa Qrun6 af den tvncke Is og det udenfor værende Hav.
Samtidig med ham samlede en anden Officer Løitnant W ran
gel værdifulde Efterretninger om et Land ligeoverfor Kap
lakan. Høvdingen for en Tschuktscherstamme havde fortalt
ham, at ikke langt fra Kysten og fra enkelte Høider ved Mun
dingen af en Flod kunde man om Sommeren i klart Veir se 1
et høit snedækket Land langt mod Nord. Det var ikke muligt
at tåge Feil, og af og til kunde man, naar Isen laa, se Rcn
flokke komme gaaende over den fra Landet. Selv havde han
engang seet en Flok gaa nordover og 'havde fulgt den en hel
Dag i sin Slæde, men da tvang Isens Tilstand ham til at
vende om. Hans Fader tiav6e fortalt, at en Tschuktscher
engang med endel Kammerater var naaet derhen i en Skind
baad, men han vidste ikke, hvad 6e havde fundet, eller hvor
der var bleven af dem. Han paastod, at Landet var beboet
>, »
Kart over Nordpolarlandene (1840).

WRANGEL. 389
oss anssrte til 3tstte 6erfor,. at i en 656 «val, som nav6e

3tran6et paa Sen bråtan, nav6e 6er 3i66et en «arpun me6
k'lintspi63, nvilket I'scnukt3cnerne al6riss drusser. Vi33e ma^r
kelisse Op^ninsser va?kke6e I.v3ten no 3'Wranssel til at naa
I.an6et, men lian 3aa 313 ikke i3tan6 6ertil, 03 6et er isl3t
dleven oppasset i vor I'i63al6er.
Fra 1820 til 1824 gjorde Wrangel fra sin Station ved
Xolvma kre 3lX6erei3er over Isen. Paa den første optoZ han
Kysten fra Kolyma til Kap Tschelagskoi og var derunder
udsat for en Kulde af indtil —35 °. Paa den anden forsøgte han
at komme saa langt som muligt udover Isen og naaede derved
en Afstand fra Land af 140 Kvartmile. Det tredie Aar, 1822,
drog han ud i Marts for at gjøre Undersøgelser ianledning af
en indfødts Beretninger om et Land mod Nord. Han naaede
en Isflade, der ikke lagde nogen Hindringer iveien for Reisen,
men iNNssere ude 106 Isen til at blive svag, og man maatte
lade sig nøie med paa to smaa Slæder at føre i en liden Baad
no^le Bord og endel andre Nødvendighedsartikler udover den.
»Jeg maatte først, siger han, vade 7 Verster gjennem Salt
vand og kom derefter til en Is fuld af Revner, som vi kun
ved Hjælp af vore Bord var istand til at komme over. Jeg
lagde Mærke til, at der oftere fandtes smaa Strækninger med
saa skjør Is, at den mindste Berørelse knuste den og frem
bragte en rund Aabning. Isen var i det Hele uden Sammen
hæng, fuld af Huller og kun en Iô6 tvk. overna6en 3aa ud
som en stor Sump, Våndet stod op af alle Huller, den var
saa de6Zekket med Jord og Sand, og der flød saa mange Smaa
bække med smeltet Isvand, at Sammenligningen virkelig pas
3er.« Wrangel kom paa denne Reise 228 Km. ud fra Kysten
oss fan6t her det store, aadne 3idiriske Hav »Polynja,« som
allerede Leontjew havde omtalt 1764 og Hedenstrøm 18 10.
Paa sin fjerde Reise gik Wrangel ud fra Kap Jakan, som
skulde ligge de nordlige Lande nærmest. Fra Kap Tschelag
skoi begav den lille Skare sig nordover, men en svær Storm
brød den kun tre Fod tykke Is, og de Reisende svævede i
6en Bt«r3te ?are. 3nart var 6e paa en 3tsrre blasse, snart
naivt i Van 6paa en min6re, 6er devXsse6e3 op oss ne6af
vsnninssen, me6en3 «un6ene Bvsmmen6e trak 6em innover,
ve naae6e 6oss, takket vZere 6ere3 «urtisslie6 oss
Styrke, Land midt imellem de knagende og bragende Isstum

per. Hermed endte Forsøgene paa fra Sibirien at naa nord
over.
Samtidig med disse Forsøg tog man paa en anden Kant

fat paa Undersøgelser af Polaregnene, og her holdt man læn
gere ud. Man drage sig til Minde, med hvilken Iver og Udhol
6enne6 man i sin Tid nav6e søgt den saa navnkundige Nord
vestpassage, og neppe var Freden bleven gjenoprettet i 181 5,
før det engelske Admiralitet, der ikke med engang vilde slippe
alle Skibsmandskaber fra de afvæbnede Skibe, blandt andre
Foretagender ogsaa tænkte paa at fornye Søgningen efter
Nordvestpassagen .
ttir To Skibe, »Alexander« paa 252 Tons og »IsabeJla« paa
385 Tons under Kommando af den erfarne Sømand XoJLB-
RjDgjJL.og Løitnant William Parry udrustedes for at fore
tage et Togt i Baffinsbugten. Flere Officerer, som senere
udmærkede sig i Polarfarten, James Ross, Back og Bel
cher var med. Skibene gik underseil den 18 April, stoppede
ved Shetlandsøerne og søgte forgjæves efter >Bass sunkne
Land,« der skulde ligge paa 57 ° 28 ' n. B. Den 26 Mai 3aa
man den første. Is. Den 2 Juni kom man under Kysten af
Grønland, hvis Vestside var yderlig slet aflagt paa Karterne.
Her traf man svære Ismasser, og den danske Inspektør for
sikrede Engelskmændene, at i de 11 Aar han havde været i
Landet, var Vinteren bleven meget strengere. Nordenfor 75 °
nav6e man troet, at alt Land var übeboet, og man blev derfor
meget forundret ved at se en Eskimofamilie komme ud over
Isen. Disse Folk vidste ikke af andre Mennesker at sige end
sig selv. De vovede ikke at nærme sig Skibene, og en af
dem tiltalte disse med dyb, høitidelig Stemme, idet han sagde :
»Hvem er I? Hvorfra kommer I? Fra Solen eller
Maanen?«
De stod rigtignok under de andre Eskimoer, hvem Om
gangen med Europæerne havde gjort noget mere civiliserede,
men de kj endte dog Jernet og flere af dem havde Knive af
dette Metal. De fik det, efter hvad man kunde forståa fra en
Blok eller et Fjeld, formodentlig en Meteorblok.
JOHN ROSS. 391
Paa hele Reisen, og tillike saasnart den var bleven kjendt

fan6t man, at K033,
i England, tan6t Koss, uaktet han var en aldeles ud-
mærket Sømand, havde taget Sagen alt for let og Hgegyldigt,
Kaptein John Ro.=s.
og at han kun havde bekymret sig lidet om at løse de geo

grafiske Spørgsmaal, der havde givet Anledning til Reisen.
Han gik forbi XVoi3tennolm Sund og Whale Sund uden at
392 JORDENS OPDAGELSÉSHISTORIE.
undersøge disse Bugter, og Smiths Sund i Bunden af Baffins

bugten passerede han i saa stor Afstand, at det ikke blev seet.
Da han kom paa Vestsiden, traf han en anselig Havarm paa
mindst 50 Kvartmiles Bredde, 6er gik dybt in6 i Landet. Her
/*/<"
1«d Skibene in6 den 29 August, men neppe var man kommen
30 Kvartmile indover, før Ross gav Ordre til at ven6e under
Paaskud af, at han tydelig saa en Kjæde af høie Fjelde i Bun
den af Bugten. De fik Navnet Crokerbjergene, men hans
Officerer delte ikke hans Mening, der ogsaa har vist sig at
være urigtig, da det netop er igjennem dette Løb, Lancaster
Sund, at Vest-Passagen gaar. Saaledes gik det ved lille de
Luster, der Kn6e3 paa denne Kyst i stor Mængde som
oftest holdt man sig saa langt fra Land, at man ikke kunde
iagttage Enkelthederne, og da man den 1 Oktober befandt sig
udenfor 6en store Cumberland Bugt, blev der ikke gjort For
søg paa at trænge ind i den. Ross kom tilbage tilJEngland
uden at have gjort Opdagelser. Da man beskyldte ham for
Efterladenhed, svarede han med fuld Overbevisning: »Jeg
smigrer mig med at have udført min Opgave paa en fyldest
gjørende Maade og at have bevist, at Baffinsbai er en lukket
Bugt mellem Disco og Cumberland Strait, samt derved, at der
ikke er nogen Nordvestpassage paa denne Kant.« Han havde
dog taget aldeles Feil.
Det uheldige Uheld gjorde hellerikke de andre modløse.
De støttede sig paa den gamle Baffins glimrende Opdagelser og
vilde i de Sunde, han havde fundet med saa stor Dybde og
stærk Strøm, se noget andet end Bugter. Haabet om at finde
Nordvestpassagen blev derfor ikke opgivet ; Admiralitetet blev
slaaet af disse Grunde og lod udruste to mindre Skibe »Hecla«
og > Griper. « Den j_Mai iBiq løb de u6 af Themsen under
/#/<^
Kommando af Løitnant Parryr 6er var af en anden Mening
en6 sin forrige Chef. ve naaede, uden at noget hændte, Ljaa
caster^Sund, men blev der i syv Dage indspærrede af Isen.
va denne fordelte sig, kunde de løbe ind og fandt snart, at
den afsluttende Fjeldkjæde ikke var til. ver var ikke Spor
af den at se, de lik ikke Bund paa 310 Favne, og der var
stærk Søgang. Vandets Temperatur var steget til 6°, og paa
en enkelt Dag saa man ikke mindre end 80 store Hvaler.
ven z 1 man ilan6 i ?033e35ionZai, 3om man K2v6e
de3S^t iforveien 0^ Kun6e en6nu op6aê
PARRYS FØRSTE REISE. 393
fra forrige Aar. Saa lidet Sne var der falden. For fulde Seil
og med gunstig Vind stod man indover. »Det er lettere at
tænke sig, end at fortælle,« siger Parry, »hvorledes alles An
sigter straalede af Forventning, medens vi med stedse voksende
Fart strøg indover. Merseræerne var tæt besatte as Officerer
og Matroser, og en uinteresseret lagttager vilde have moret
sig over den Iver, hvormed alle Udkiksmandens Signaler blev
modtagne. Det svarede til vore dristigste Forventninger.*
De to Bredder af Sundet lsd ogsaa stadig i samme Ret
ning, saalangt man kunde se. Bølgernes Størrelse og den
isfrie Van6tla6e de3tvrlce6e og3aa Le3Xtningerne i llaabet om
snart at naa et aabent Hav og den saalænge eftersøgte Pas
sage, da en 0, der var omgivet af svære Ismasser, med et
standsede dem.
Der var dog en Aabning paa en halv Snes Miles Bredde
paa Sydsiden. Der haabede man at finde et isfrit Løb. Sam
tidig hermed mærkede man den Besynderlighed, at saalænge
man gik vestover, var Magnetnaalens Bevægelser bleven stær
kere og stærkere, men nu, da man gik sydover, syntes Naalen
at have tabt sin Kraft, og den kunde ikke frigjøre sig fra Lo
kalattraktionerne as Skibene saaledes, at det ene blev det an6et3
Pol. Havet blev imidlertid bredere, elterzom man kom Isen.
gere vestover, og Kysten gik nu i sydvestlig Retning, men
efterat have tilbagelagt 120 Kvartmile blev man standset af et
Isbaand, der hindrede enhver videre Fremtrængen. De gik
derfor tilbage til JBjirrow_Stræ.det, der er den egentlige
Fortsættelse as Lancaster Sund. Der var den nogle Dage
iforveien seede Is nu forsvunden. Paa 72 J ° n. B. saa man et
Løb, Wellington Kanalen af omtrent 8 Miles Bredde og
tilsyneladende ikke stængt as Land. Heraf fik man den Fore
stilling, at man seilede mellem en Gruppe af større Øer.
Taagen var imidlertid til megen Besvær, og Farten blev
3te63e van3l<eligere. Antallet af (-run6e og 3maaser tog til,
og I3ma33erne dlev stsrre, men ?arrv dlev ve 6at gaa SBtover.
?aa en Btor S, gom lik savnet VatkurBt, fan6t lVlatroserne
Levninger af f3liimokvtter og spor af Nagnetisl<e
od3ervationer vi3te, at man maatte vZere kommen fordi 6en
magneti3l<e Kort ekter 32a man en an<sen 3tor
Melv.il.l^. og tro63 I3og naae6e man u6over 110°
v. 1.. og nav6e 6erve6 vun6et Halvparten af 6en af ?arla-
mentet for Tilbagelæggelse af Nordvest-Passagen udsatte Pris,

Et Næs i Nærheden fik Navn af Kap Munificence, og en god
Ankerplads blev kaldt Hecla and Griper Bai. I Bunden af
denne Bugt ligger Wnrter-Harbour, hvor begge Skibe blev
lagte i Vinterleie. De blev afriggede og omgivne med tykke,
stoppede Sække samt dækkede med et tykt Snelag medens
der in6ven6iA andra^te3 en Beklædning af Skind og opsattes
Ovne.
Der var intet andet Udbytte at faa af Jagten end frosne
Lemmer, da alle Dyr paa Ulv og Ræv nær forlader Øen i
Oktober, og det gjaldt derfor at opfinde andre Beskjæftigelser
for Mandskabet, og blandt andet indrettede man et Theater,
hvorpaa der blev spillet for første Gang den 6 November,
netop den Dag Solen forsvandt for at blive borte i tre Maa
neder. Et til Leiligheden passende Stykke blev opført til Jul,
og senere fandt man paa at udgive et Ugeblad, The North Geor
gia gazette and Winter-chronicle^ hvilken havde Sabine til
Udgiver. Der udkom ialt 21 Nummere og efter Hjemkomsten
blev den trykt.
JBZO I Januar begyndte der at vise sig Tilfælde af Skjørbug,
og den Vol63omne6, hvormed Sygdommen optraadte, vakte
i Begyndelsen megen Uro, men Brugen af antiskorbutiske
Midler samt en daglig Uddeling af frisk Sennep og Karse, som
Parry havde brugt til Pakning i Skindkasserne standsede snart
Sygdommen.
Den 7 Februar viste Solen sig igjen, men der gik endnu
flere Naane6er, in6en man 3aa sig ,3tan6 til at gjøre Forsøg
paa at forlade Øen. Den 30 April stod Thermometeret paa
oj, og da syntes Matroserne det var saa varmt, at de vilde
assXê Vinterklæderne. Den 12 Mai blev den første Rype
skudt, og Dagen efter saa man Sporene af Rener og Moskus
okser, som begyndte at trække nordover. Hvad der imidlertid
gjorde mest Indtryk paa Mandskabet var en Regnskur, som
faldt den 2^JVfai. »Vi var,« siger Parry, »saa uvante til at
se Vand i flydende Tilstand og navntig komme ned fra Him
melen, at denne simple Begivenhed vakte formelig Opsigt.
Der var neppe noên ombord, som ikke lsd op paa Dækket
for at se noget saa nyt og mærkeligt.
I den første Halvdel af Juni foretog Parry og nogle af
hans Officerer en Udflugt paa Øen og naaede til dens Nord
PARRYS FØRSTE REISE. 395
ende. Ved Tilbagekomsten havde Planterne begyndt at spire.

Isen var i fuld Opløsning, og alt tydede paa, at man snart
vilde komme løs, hvilket skede den i August; men ude paa
Indtryk af en Regnskur.
Havet laa Isen endnu, og man naaede ikke længere end til
Vestenden af Øen. Parrys yderste Punkt var paa 74 ° 26 '
25 " n. B. og 113 ° 46' 43 " v. L. Tilbagereisen foregik, uden
/^ Z* at n et in6traf, og i af November naaede man Eng

land. Udbyttet af Reisen var anseligt; man havde gjort en
Mængde fysiske, klimatiske og naturhistoriske lagtt2gelser, og
hvad det geografiske Udbytte angaar, da havde Parry udrettet
mere end alle hans Eftermænd i de paafølgende 30 Aar.
Admiralitetet bevidnede Parrv^sin Tilfredshed og gav ham
j 1 82 1 Kommandoen over de to Skibe » Hecla « og »Fury.«
venneân^ un6ers«^te han XMerne af I-luônZdaien og kart
lagde med megen Nøiagtighed Kysterne af den store Halyø
Mel vi Ile, der ikke maa forveksles med Øen af samme Navn.
Man overvintrede ved Vinter-Øen paa Vestsiden af denne
Halvø og indrettede sig aldeles som paa den første Reise lige
til Adspredelserne, men hvad der end yderligere bidrog til at
forminske Ensformigheden, var et Besøg af en Eskimostamme,
der den 1 Februar kom over Isen. Deres Hytter, som man
ikke havde faaet Øie paa, laa inde paa Kysten. Man besøgte
dem, og atten Maaneders stadige Samkvem med dem gav en
ganske anden Forestilling om disse Folk og deres Levesæt,
end man tidligere havde. Undersøgelsen af Fury og Hecla
S trædet, der adskiller Melville Halvøen fra Cockburn Land,
tvang dem nemlig til endnu en Overvintring i disse Egne.
Det var en stor Skuffelse for Ofrkerer og Mandskab, som
gjennem det havde haabet at naa Beringsstrædet, og den
/# I*s anden Vinter blev tung at udholde. Først den l2__Augu§t
brød Isen op, og Parry vilde nu sende Skibene hjem, medens
han selv overland tænkte at gjøre yderlige Opdagelser. Dette
Forsæt opgav han dog paa Kaptein I. von 3 alvorlige Fore
stillinger om det dumdristige i Forsøget. Begge Skibe kom
tilbage til England efter en Fraværelse af 27 Maaneder. Kun
5 af de 115 Mand stærke Besætninger var døde i Løbet af de
to arktiske Vintre.
Udbyttet af denne Reise var vel ikke saa stort som af
den første men dog ikke übetydeligt. Man havde erfaret, at
Amerikas Fastland ikke strakte sig længere end til 70 ° n. 8.,
og at Atlanterhavet stod i Forbindelse med Polarhavet gjen
nem en Række af Stræder, der saasom Fury og Hecla Stræ
det, Fox-Canalen o. s. v. var spærrede af Ismasser som
Strømmen satte ind i dem. Dette lod dog til ikke at være
Tilfældet med Prince-Regents-Inlet; der var Grund til at gjøre
PARRYS ANDEN OG TRÉDIE REISE. ?qj
et Forsøg paa dette Sted, og Fury og Hecla satte ud paa en / p-^y

ny R&Ue.,
Denne var mindre heldig, dog uden nogen Skyld fra Par-
/
Eskimofamilie, efter Parry.
rys Side. Han blev i LasrinZdu^ten de3at af svære Ismaner

og naae6e først elter mange VanBêli^ke6er prince IêFentZ-
Inlet. Var han kommen tre Uger tidligere, vilde han muligens
¦jgg JORDENS OPDAGELSESHISTORIE.
kunne have trængt frem langs Kysten, men nu var der ikke
/F IV- andet at gjøre end at indrette sig for Overvintring, Dette var
JslK naturligvis ingen saa forfærdelig Begivenhed for en Mand, der
var vant til 6e arktigke ?arvan6e, o^ som for3to6 at in6rette 3i^
og bevare sit Mandskabs Sundhed. Vinteren gik ogsaa godt
paa sædvanlig Vis og med en Varme indenbords af 50 ° Fah
renheit (10 ° C), indtil man den 20 Juli 1825 havde aabent
Vand, og Parry kunde fortsætte Reisen uden at have en eneste
Mand paa Sygelisten. Han gik langs Østkysten al Prince-
Regents Inlet, men Drivisen satte Skibene md paa Land;
Fury sprang læk og blev Vrag trods alle Anstrængelser,
uaktet Parry lagde den op paa en I3lla^ for at reparere den,
men en Storm drev den paa Land. Der var ikke andet at
gjøre end at tåge Besætningen ombord paa Hekla og vende til
bage til England.
Parrys hærdede Sjæl blev dog ikke knakket af dette Ud
fald. Var det ikke muligt at naa Polarhavet ad denne Vei,
kunde det ske paa en anden. Der var en Mulighed for at
trænge frem i det store aadne kum mellem Grønland og Spits
bergen, hvor der ikke var saamange Isbjerge, eftersom disse
kun dannes ved Kysterne. Af Beretninger om dette Farvand
havde man Scoresbys, der i mange Aar havde befaret dem
og i 1 806 var naaet dsit op mod Nord, høiere end noget andet
Skib før ham nemlig til 81 ° 30' n. B. paa 16 0. L. eller
omtrent i N. for Spitsbergen. Isen strakte sig herfra nordost
over. Mod Sydost var Havet isfrit over 30 Kvartmile, og Land
var ikke at se i 100 Kvartmiles Afstand. Uheldigvis troede
han som Hvalfanger ikke at burde benytte Leiligheden, hvad
-j . der er meget at beklage, da han kunde have gjort vigtige
. . Opdagelser og muligens naaet Polen selv. Parry besluttede
at gjøre Forsøget.
Den 27 Marts 1827 gikJParry ud med Hecla, anløb Ham
merfest, hvor harT forsynedlTsig med Hunde, Rener og Baade,
"samTlatte derfra Kursen for Spjtsbergen. Smeerenberghavnen
var endnu dækket af Is, og Hekla maatte arbeide sig forbi den
in6til 27 Mai, da man var i Hinlopen-Stræde^ Her forlod han
Skibet med to Baade, som foruden Ross ogCrozier havde
en Besætning af 12 Mand hver og Proviant for 71 Dage. Et
Depot blev anlagt paa Syyøerne, og Baadene derefter satte
paa Slæder, der var byggede paa en egen Maade. Paa denne
¦*
Teit %(rw-t ]•>•• %ejJ**^X#~d
PARRYS FJERDE REISE. 399
Vis haabede han at naa frem over Isen til et Hav, der om
det ikke var isfrit, saa dog farbart.
Pakisen var imidlertid ikke, som Parry havde antaget, en
Parry beîver sig ud paa Isen N. for Spitsbergen.
jævn Flade. Snart var der brede Aabninger at passere, snart

taarnede den sig op i bratte Masser, som man maatte hugge
sig igjennem for at faa Slæderne frem, og i fire Dage kom
man ikke længere end 14 Km. Den 2 Juli, viste Thermome

teret i Skyggen 1.7 ° og i Solen 8.3 °; der var tykTaage, og
Vandringen over den u^Zevne 151a6e, stadig afdru6t al Stræk
ninger med aabent Vand var uhyre besværlig, hvorhos Øinene
led stærkt af Gjenskinnet af Isen, men Parry og hans Mænd
arbeidede sig stadig videre, indtil de den 2O_Juli mærkede, at
de ikke var kommen længere end til 82 ° 37' n. B. eller 9
Km. længere nordover end for tre Dage siden. Isen maatte
altsaa drive sydover med betydelig Fart, da man var vi3 paa
i den Tid at have tilbagelagt mindst 22 Km. Parry holdt i
Begyndelsen dette hemmeligt, men det blev snart tydeligt for
alle, at man kun bevægede sig nordover med Forskjellen
mellem begge Hastigheder. Tilsidst naaede man et Punkt,
hvor Isen hverken kunde bære Folk eller Slæder, og hvor
Lslgerne brød Isen med svære Drøn. Tillige var Provianten
paa Hældingen, Ross saaret og Folkene modløse. Parry led
stærkt af en Øieninflammation, og Vinden var dem imod, saa
2*frM /^7 at der ikke var andet at gjøre end at vende om efterat have
naaet 82 ° 40' n. B.
Dette 6ri3tige k'or36'g vil6e muligenB VNre lvkl<e6e3, 6er
1
30M 6et var dleven gôrt tidligere paa Nan vil6e 6a
nave lcunnet un6gaa 3ommeren3 In6sv6ei3e me6 6en3 li.egn,
3ne og Iûgtigne6.
Da Parry kom tilbage til Hekla, erfarede han, at Skibet
havde været udsat for store Farer. Under en Storm var Kjæt
tingerne knækkede, Skibet kastet op paa Isen, og efterat det
var kommen paa ret Kjøl, var det bleven drevet ned i Waigattet.
Paa Hjemveien gik Parry iland paa Orknøerne og kom derfra
til London den 30 September.
Ne6en3 ?arrv 3sgte Big en Vei g^'ennem LafiinB- og I?u6-

30N3dugterne, blev 6er ogBaa loretaget overlZri6 for at
fulcl3t2en6igg^6>r6 Nacken2ie3 Opo'agei3er og faa ue3temt
rika3 Di33e I^.ei3er dlev fra sor3t af an3ee6e 3om
fornol63vi3 lette og veck 3i6en 6eraf for at vZere af Letv6ning
daa6e for (Geografen og for 3<Vman6en. dlev
detroet til en an3eet 3«ofticer, ?ranl^lin, nvi3 Iâvn senere
FRANKLINS FØRSTE REISE.
401
medrette er bleven berømt. Paa den første Reise ledsagedes

han af Dr. Richardson oss George Back, dengang Mid
shipmand samt to Matroser.
Den 22_^HgH5Llå£9 ankom Ekspeditionen til York-Fac
tory Ved Hudsonsbugten ester iforveien blandt Jægereog Vildt
fangere at have samlet alle3lass3 oplv3ninsser, der kunde komme
til Nytte. Den 9 September drog man afsted herfra og naaede
den 22ûmberland^House efterat have tilbagelagt 690 engel
ske Mile. Det var altsaa i Slutningen af den gode Aarstid,
men Franklin drog dog videre med Back til gort knippe
way_an_ved Vestenden al Athabasca Søen for der at ordne alt
med Hensyn til næste Aars Foretagender. Inden de naaede
frem, var de allerede midt i Hjertet af Vinteren, og Thermo
meteret sank til —40 ° og derunder. I Le^vn6eißen af Vaaren
ankom ogsaa Dr. Richardson med Resten af Ekspeditionen,
og den ißJuli_jß2O begav man sig af3te6 Kaaden6e at kunne
finde et bekvemt Vinteropholdssted ved Mundingen af Cop
permine Floden, men Veien var besværligere, end man havde
ventet, og Vinteren kom for tidligt. Stryg og Fossefald i
Elvene, I76vb i 3serne, 3aavel3om Portagerne eller LXre3te
deme fra det ene Vasdrag til det andet forsinkede dem, og
allerede den 20 August lagde Våndene sig. De canadiske Fø
rere begyndte at knurre, og da de saa Vildgjæssene trække
sydover, nægtede de at gaa videre. Franklin maatte, saa nødig
han vil6e, give elter og innrette sit Vinterkvarter ved V/inter-
/8"Lo-l;
Flojkn_^sO eng. Mile fra Fort Chippewayan. Her blev der
paa 64 ° 28' n. B. og 118 0 6' v. L. bygget et Tømmerhus,
som fik Navnet Fort_Ejiterprize. Her søgte de at samle
saamange Levnetsmidler som muligt, navnlig af Pemmikan,
egentlig tørret Bøffelkjød, men i dette Tilfælde tørret Renkjød.
Antallet af disse Dyr var ogsaa i Begyndelsen 35a betydeligt,
at de paa en eneste Dag talte to tusende af dem, men dette
var ogsaa Tegn til, at de drog sydover. Man fik ikke fældet
mere end 180, og skjønt man fangede endel Fisk i Floderne,
blev der dog ikke tilstrækkelige Forraad for Vinteren. Ved Efter
retningen om de hvides Ankomst havde nemlig en hel India
nerstamme slaaet sig ned i Nærheden af dem og levede af og
med dem, hvorfor deres Forraad hurtig formindskedes. Urolig
herover og over Udeblivelsen as den Ekspedition, der skulde
y
"»«) ScukaA*Ai*/<**- ,-itfvw z^/«».l' sl«^,^,^.
/Ô bringe dem nye Forsyninger, sendte Franklin den j8 Oktober

Back afsted med endel Canadiere til Fort Chippewayan.
»Jeg havde,« siger Back eiter sin Hjemkomst, »den Glæde
at finde mine Venner ved godt Mod efter at have været borte
i fem Maaneder, i hvilken Tid jeg havde tilbagelagt 1104 (en
gelske) Mile paa Snesko, uden andet Skjul for Natten end et
Tæppe og en shortenu6, og me6en3 termometeret ofte zii<
ned til 40 °, engang endog til 57 ° under o. Det hændte ogsaa,
at jeg to til tre Dage itræk var uden Mad.« Ogsaa i Fortet
havde man havt en Kulde, der var tre Grader lavere end den
af Parry paa Melvilleøen oplevede Kulde, uagtet denne 0 laa
Polen 9 Grader nærmere. Det var ikke alene Menneskerne,
som led af Kulden; Træerne blev saa gjennemfrosne, at Økserne
sprang uden at kunne gjøre Skaar i dem.
To af Hudsonsbaikompagniets Tolke havde ledsaget Back
til Fort Enterprize. En af disse havde en Datter, der ansaaes
for Landets største Skjønhed, og uagtet hun ikke var mere
end 16 Aar, havde hun allerede to Gange været gift. En af
de engelske OsKcerer tog et Portræt as hende til stor Bedrø
velse for Moderen, der frygtede for, at den store engelske
Høvding, naar han saa dette Billede, skulde blive indtaget i
Originalen.
Den 14 Juni 1821 var Isen saavidt forsvunden fra Copper
minefloden, at den var farbar, og man begav sig straks afsted,
skjønt man NX3ten var u6en Proviant. Til alt Held var der
nu ful6t op af Vil6t, og man nedlagde saamange Moskusokser,
/£X/ at hele Ekspeditionen kunde blive forsynet. Den i_BJuli naaede
man Mundingen af Copperminefloden. Her forlod Indianerne
dem af Frygt for deres Arvefiender Eskimoerne, og Canadi
erne havde ikke Mod til i sine skrøbelige Baade at begive sig
ud paa det aabne Hav. Franklin vovede dog ikke Forsøget
men naaede kun til Kap Turnagain paa 68 ° 30 ' n. B. eller
til Østkanten af den store Bugt, der fik Navnet Coronation
Gulf.
Herfra gik Franklin opover Floden Hoad men blev snart
standset af en Fos paa 250 Fods Høide og maatte tåge Veien
overland gjennem en Egn, hvor der laa en Alen dyb Sne, og
som var aldeles ufrugtbar og übekjendt. Under utallige og
utrolige Savn og Lidelser kom han tilbage til Fort Enterprize
den iiOktober,. fuldstændig udmattet, og uden at han eller
*
FRANKLINS FØRSTE REISE. 403
hans Folk havde smagt Mad i fem Dage. — Fortet var for
ladt. — Syg og madlæns som han var, saa Franklin intet
uden Døden for Øinene, men foresatte sig dog at opsøge India
nerne og den Del af Ekspeditionen, som var gaaet med dem,
men Sneen var saa svær, at de maatte vende tilbage til For
tet, og i 18 Døgn maatte de leve af den Suppe, de kunde koge
paa de det foregaaende Aar efterladte Ben og Skind af de
dræbte Dyr. Den 29 Oktober kom Dr. . lîcnardson og Ma
trosen John Hepburn til Fortet uden de andre Medlemmer af
Ekspeditionen. Ved Sammenkomsten blev begge Parter smer
telig slagne af hverandres forsultne magre Udseende og hule
Stemmer, der syntes at Bpaa en nær forestaaende Ende.
»Richardson,« fortæller Cooley, »bragte forresten sørgelige
Efterretninger. I de to første Dage ester at de var bleven
tilbage efter de andre to Afdelinger, havde hans Afdeling ikke
fundet noget at spise; den tredie Dag var Michael (en Halv
blodscanadier) kommen tilbage med en Hare og en Hjerpe,
som de havde delt, men Dagen elter havde de ingenting. Den
1 1 bød Michael dem et Stykke Kjød, som han sagde sig at
have skaaret af en Ulv, men de blev snart overbeviste om, at
det var Kjød af en af de Ulykkelige, der paa Grund af Svag
hed var blevne efter med Richardson. Michael blev for hver
Dag, der gik, mere anmassende og ulydig, og man havde ham
stærkt mistænkt for at have skjult et Forraad af Levnetsmidler
for sin egen Mund. Hepburn hørte endelig en Dag, medens
han var ifZer6 med at hugge Ved, et 3ku6, og da han saa sig
om, blev han var, at Michael flygtede md i Teltet. Kort elter
fandt han Hood død med en Kugle i Baghovedet og tvivlede
ikke om, at han var bleven dræbt af Michael. Denne blev
endnu mere ondskabsfuld og uforskammet, og da han navde
holdt sig bedre og var kraftigere end de overlevende Engelsk
raænd, samt desuden vel devsednet, indsaa disse, at der ikke
var andet for dem at gjøre end at skille sig af med ham. Da
jeg blev overbevist om den skrækkelige Nødvendighed af denne
Beslutning, erklærer Richardson, bestemte jeg mig ogsaa til at
overtage Ansvaret og jog ham en Kugle gjennem Hovedet, da
han kom tildaê til os.«
Illere af de Indianere, 3om kavde lul^t var
liêlede3 dsde af 3ult, o^ det var nauten fordi med dem alle,
da tre af Lack udzendte Indianere dratte 3aa-
N
snart de havde gjenvundet endel af sine Kræfter begav de sig

til Kompagniets Fort, hvor de fandt Back, hvem de to Gange
under denne Ekspedition skyldte Livet. Reisen havde forøv
rigt i geografisk Henseende givet betydeligt Udbytte. Man
havde tilbagelagt over 1300 geogr. Mile og havde gjort vig
tiê fysiske og meteorologiske lagttagelser. Trods alt hvad
Ekspeditionens Deltagere Kav6e lidt, var de ogsaa straks faer
dige til at tåge fat. paa en ny Reise. i
Mod Slutningen af 1823 fik Franklin Ordre til at bereise
Kysten vestenfor Mackenciefloden. Hudsonsbaikompagniets
Agenter skulde tilveiebringe Levnetsmidler, Proviant, Baade,
Førere o. 3. v. og i et og alt gaa Ekspeditionen tilhaande.
Franklin og hans Kammerater fra den foregaaende Reise blev
modtagne med megen Hjertelighed i New_^Yorkj hvorfra han
over Albany gik til Iîaâra og Fort St. Georg ved Ontario,
derefter over Søen til Øvre Canadas Hovedstad York samt
videre opad Søerne Simcoe, Huron og Superior. Her stødte
24 Canadiere til ham, og den 29 Juni 1825 mødte han Baa
dene paa Floden Methye. Reisen fort3atte3 nordover, in6til
Richardson blev udsendt for at bereise den Store L^«rne3«3
Østkyst, og Back for at innrette Vinterlcvarteret. I^ranlclin
selv fortsatte Farten nedoverLMackenzie, indtil Mundingen, hvor
Grunde af og til var iveien. Havet var i3frit og forskjellige
Slags Hvaler og 3a?ler doltre6e sig i Rsiêrne. Franklin lan
dede paa den lille 0 Garry ude i Ishavet og bestemte dens
Beliggenhed til 69 °2'n. B. og 135 °41'v. L. Tilbagerei
/gtS sen foregik uden Uheld, og den 5 September samledes alle i
Vinterkvarteret, som Richardson havde kaldt Fort Franklin.
Vinteren hengik dels med Foredrag og Skolegang, dels med
Fester, i hvilke fire forskjellige Folkeslag, franske Canadiere,
I^nêi3i<MXn6 og Skotter, Eskimoer og Indianere deltog.
/Kg Den _22_JunLbrød man op, og 4jjjlj, naaede man det Sted
i Deltaet, hvor Nackenîe deler sig, og her delte ogsaa Ekspe
6itionen sig. Franklin gik vestover, og netop som han var
kommen ud as Mundingen ud i den store Bugt, mødte han en
anselig Skare af Eskimoer. Disse var i Begyndelsen meget
glade over Mødet, men blev snart paatrNnên6e og vilde be-
MN^tiê sig Laa6en. Ved I^r2nl<lin3 og Engelskmændenes
Taalmodighed og Besindighed lykkedes det dog at slippe fra
dem uden Blodsudgydelse. Derefter opdagede Franklin den
FRANKLINS ANDEN REISE. 405
Flod, som deler mellem engelsk og russisk Nordamerika, og

gav den Navnet Clarence. Lidt længere borte fik en anden
Flod Navnet Cann in g. Den 16 August var man endnu ikke
naaet længere end halvveis mellem Nackenîe og Ice-Kap,
men Vinteren begyndte alt at vise Tegn paa sin Komme, og
han maatte vencte om. Paa Tilbageveien løb han ind i Floden
Peel, som blev taget for Mackenzie, indtil en Fjældkjæde paa
Østsiden oplyste dem om Feiltagelsen. Den 21 September
kom han tilbage til Fortet efterat have tilbagelagt 2048 engel
ske Mile og optaget 374 Mile al Amerikas Nordkyst.
Den anden Afdeling, der under Richardson gik østover
havde fundet et 6vdere, mere isfrit Hav og mere medgjørlige
Eskimostammer. De havde opdaget Liverpool- og Frank
lin-Bugterne, samt ligeoverfor Mundingen af Coppermine
floden et Land, der kun var adskilt fra Fastlandet ved en
Kanal af en Snes Miles Bredde. Dette blev kaldt W olla
Land. Fra doronation Gulf vendte de_Jilbage og naaede
den 1 September Fortet, uden at noget Uheld var indtruffet.
Ved at omtale disse Reiser har vi for et Øieblik forladt

Ekspeditionerne tilsøs og John Ross' anden mindeværdjgeßeise.
Han var bleven stærkt dadlet for sit tidligere underlige Kryds
og ønskede nu ivrigen at oprette sin tadte Anseelse. Regje
ringen vilde ikke betro ham nogen Ekspedition, men en Ven,
den rige Fel i x Booth, tog ikke i Betænkning at betro ham
Kommandoen over Dampskibet » Victory, « og med dette be
gav han sig ud paa en ny Reise den 29 Mai 1829.
I fire Aar var man uden alle Efterretninger fra ham, men
da han kom tilbake, fandt man, at han havde gjort en ligesaa
rig Høst af Opdagelser som Parry paa hans første Reise. Han
gik gjennem Lancaster Sund og Barrpw Strædet md i Prinee-
Regents-Inlet og fandt her de efter Furys Forlis fire Aar tid
ligere oplagte Forraad. Herfra gik han sydover og overvin
trede i F-elixhavnen, der fik Navn elter ll6ru3teren af
EkspeditionenT Her opdagede han en stor Halvø paa Nord
siden af Amerika, der fik Navnet Boothia Felix, Kysterne
blev befarede, og ligeoverfor dem fandt man paa Vestsiden
406 JORDEXS OPDAGELSESHISTORIE.
King Williams Land, men i November maatte man atter

/S3o gaa i Vinterleie i Sheriffhavqe n kun nogle Mile nordenfor
den forrige Vinterhavn. Kulden blev ualmindelig stærk, og
det blev 6en strængeste Vinter, man nogensinde havde tilbragt
i Isen. Sommeren 1831 blev tilbragt med forskjellige Under
søgelser, der gav som Resultat, at der ikke var nogen For
bindelse mellem Havet paa begge Sider af Halvøen. Heller
ikke denne Sommer kom man mere end nogle faa Mile nord
/te/ over til D|scoveryhj vjnen. Der fulgte en ny naar6 Vinter,
og Skibet blev det umuligt at saa ud af Isen, 3aa at man
maatte beslutte sig til at forlade det. Heldigvis havde man
Oplaget fra Furys Forlis at ty til, ellers vilde man være om
kommen af Sult. Lidelserne blev imidlertid større og større,
og Modet sank. Kun Ross' Anstrengelser formaaede at holde
Kraften vedlige, indtil Sommeren kom. I Juli 1833 forlod
man dette si63te Vinterkvarter, trak Zaa6ene over Isen og
naaede aabent Vand samt seilede utover, indtil man i Baffins
bugten traf et Skib. Det var » Isabella,* Ross' eget gamle
Skib, og med det kom man tilbake til England.
Paa 'denne Reise var det, at Ross' Brodersøn James
K.05 3 bestemte Beliggenheden af den magnetiske Nordpol.
England havde imidlertid ikke glemt sine kjække Sønner,
og hvert Aar var der bleven sendt Expeditioner ud for at
søge efter den. Blandt disse blev en ført af Franklins gamle
Kammerat George Back, der i 1833 satte ud oyerland fra
Fort Resolution og opdagede Floden Thloni-Tscho-Deseth
samt tog her sit Vinterkvarter. Fra dette var det Hensigten
næsteAar at foretage et Tog videre nordover, da han modtog
den uventede Efterretning om Ross' Tilbagekomst. Han ud
førte dog 3in Beslutning og opdagede den anselige Store
Fiske-Flod, som han fulgte ud til Havet.
I 1836 foretog Back en Søreise for at sammenknytte
FranklmTog Ross' Opdagelser. Reisen blev uden Udbytte, da
Skibene led svær Skade og i synkeferdig Tilstand maatte
vende tilbage til England. Opgaven blev imidlertid u6fsrt af
to af Hudsonsbai-Kompagniets Betjente, Peter William
De ase og Thomas Si mps on.
1 De forlod Fort Chrppewayan den i_Juni_j_B37, gik ne6
over lV^kenîe og naaede HaveT 6en 9 Juli. De fulgte der
efter Kysten til 71 ° 3 ' n. B. og Is6°^6' v. L. til et Næs,
DEASE OG SIMPSON. 407
som fik Navnet George Simpson efter Kompagniets davæ

rende Guvernør. Herfra gik Simpson med 5 Mand overland
til Kap Barrow, som Beechey havde naaet fra Lelin^33tlN6et.
Simpson opdager Victorialandet.
Hermed var Amerikas Nordkyst bleven opdaget fra Berings

strædet til Kap Turnagain, og der stod nu kun tilbage Stræk
ningen mellem dette Næs og Point Ogle. Den blev undersøgt
Aaret^_efter ; de gik ud fra Coppermine Floden og naaede den

9_August Kap Turnagain, hvor imidlertid Is stængte Veien
og tvang dem til at overvintre. Aaret efter opdagede Simp
son, der var den, som havde ligget i Vinterkvarteret, Vic-
Jjxria, Lj^nd og naaede den 12 August 1839 Backs Flod.
Resten af Maaneden benyttede han til Undersøgelser paa
Boothia.
Hermed var altsaa hele Nordkysten bleven opdaget, men
hvilke Anstrængelser havde det ikke kostet, hvilke Savn, Farer
og tildels Undergang havde ikke de Mænd været udsatte for,
som udførte Arbeidet? Her som altid havde det vist sig, at,
naar det gjælder Udbytte for Videnskaben, skyr Mennesket,
det være sig den høierestaaende Offker eller den simple
Mand, Matrosen, ingen Fare, ingen Opofrelser og trodser selv
Døden.
Hermed er vort Værk om Jordens Opdagelse færdigt. Vi

har begyndt med de allerførste Opdagere og fulgt dem gjen
nem Tiderne, indtil man kunde sige, at Jordens og dens Fast
landes Udseende i det store var kjendt og det kun stod til
bage at føre sig de gjorte Opdagelser til Nytte. Det er tyve
Aarhundreders Historie rig paa Erfaringer af alle Slags; lad
os kaste Blikket tilbage ud over dette Tidsrum.
Tåge vi et Kart for os efter Hekatæus, der levede 500
Aar før Chr., hvad ser vi da? En Verden, som kun bestaar
af Landene omkring Middelhavet og de nærmest tilstødende
Egne, altsaa Sydeuropa, Forasia og Nordafrika. Omkring
disse Lande løber en Strøm uden Ende, Okeanos. Lægger
vi saa ved Siden deraf et Kart over Jorden, saaledes som man
kjendte den 1840, saa viser de af Hekatæns kjendte Lande sig
kun som en übetydelig Del af det Hele, og med denne som
Udgangspunkt kan man dømme om Udstrækningen af de op
dagede Lande. Lad os saa betragte Gangen af Opdagelserne
og vise, hvorledes Geografien har forbundet sig med alle andre
Videnskaber for under uhyre Anstrængelser og Opofrelser og
med utallige Martyrer gjennem Slægternes Veksel at naa frem
til det nuværende Standpunkt. Fra først af er det den med
SLUTNING. 409
fødte Videbegjærlighed, der bringer Mennesket til at ville

undersøge, hvad han hersker over, til at bestemme Havenes
Udstrækning, til at opsøge nye Lande skikkede til Beboelse.
Senere er det Handelens Fordringer, som, endnu i sin Barn
dom, gjør Samfundet bekjendt me6 Jordens Produkter, fra det
høie Norden af til Asias dengang industrielle Lande. Med
Herodot begynder allerede Ønsket om at lære fremmede Fol
keslags Historie, 3N6er og Religion at kjende. Senere kom
Korstogene, hvis vigtigste Udbytte var det nærmere Kjendskab
til Orienten, idet kun en mindre Del af Korsfarerne var ledet
af Ønsket om at frarive de Vantroende Skuepladsen for vor
Frelsers Liv og Lidelser, me6en3 Mængden lededes af Lyst til
Rov og Eventyr.
Columbus, der søgte Krydderilandene, fandt en ny Ver
den, Amerika, paa sin Vei. Hans Eftermænd bekymrer sig
kun om at samle Rigdomme, og fordelagtig stikker de portu
gisiske Opdagere af mod dem, Mænd som ofrer deres egen
Fordel for Fædrelandets Hæder og Magt, og som dør fatti
gere, end da de modtog det Hverv, som deres Land betroede
dem. Det 16 Aarhundrede bringer Skarer af Mænd over til
den nye Verden, som der søger Beskyttelse mod de Religions
forfølgelser, hvorfor de var udsatte i deres Fædreland; Prote
stanter, Huguenotter og Kvækere lægger Grundvolden til den
senere angloamerikanske Storhed i Amerika.
Det næste Aarhundrede er væsentligt kolonisatorisk.
Franskmændene i Amerika, Engelskmændene i Indien og Hol
lænderne paa Oceanets Øer opretter Handelskontorer og Fak
torier. Samtidig hermed søger Missionærerne at erobre for
Kristendommen det übevægelige og tor de nve Ideer hidtil
uimodtagelige Midtrige, China.
Det 1 8 Aarhundrede forbereder Veien for vor Tid, berig
tiger Feil samt undersøger Lande og Øer i sine Enkeltheder,
eller tuldstændiggjør med andre Ord sine Forgjængeres Opda
gelser. Det samme gjør den nyere Tids Opdagere, idet 6e
undersøger enhver Krog lige til den mindste 0. Det er denne
Opgave, som nar ledet dem til at besøge alle Farvande og til
at trænge frem mellem Polernes Is, indtil det Slør, som havde
skjult Jorden for vore Øine, var bleven sønderrevet.
Saaledes er tilsidst det hele bleven kjendt, man kan sige
kataloFi3ereret 03 Kla3sinceret ; men 6erme6 er ikke /^rdei6et
i6o
Geografiens Desiderata i
19
færdigt, det staar nu til os at drage Udbyttet ud og ikke blot

lade det blive en død Skat for Videnskaben, den Skat som
vore Forfædre under saamange Savn og Farer har bragt for
Dagen. Det er vor Opgave med alle Videnskabens og Kun-
sternes Hjælpemidler at tilgodegjøre det erhvervede, overvinde
Naturhindringer, fuldstændiggjøre hvad der endnu staar tilbage,
som ikke fuldt ud opklaret. Det er os, som har den Opgave
at gjennemskjære Eiderne ved Suez og Panama, lægge Jern
baner gjennem Ørkeneme, gjennem Sahara, at undersøge Ha
vene og ophæve Afstandene mellem deres Kyster ved Hjælp
af den elektriske Telegraf.
Beskrivelsen over det saaledes fuldbragte ligger dog uden
for vor Plan. Vi har havt til Hensigt at skrive Jordens Op
dagelseshistorie og slutter den paa dette Punkt.
1912—20NN
414
i"
r\

J. Verne - 3 Af 3 - Jordens Opdagelseshistorie. 19. Årh PDF

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

J. Verne - 3 Af 3 - Jordens Opdagelseshistorie. 19. Årh PDF

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

M' «up?

Det nlttenfle Aarhnnflrefles Reisende

lutoriseret Ddgave for Norge og Danmark.

Med 108 lllustrationer.

Det Mallingske Bogtrykkeri.

Første Kapitel. Side

Opdagelser i Afrika: I. Peddie og Campbell x Sudan. Rrtchxe og

Sjette Kapitel Polarfarterne.

stan. — Persien efter Gardanne, Ad. Dupré, Morier, Macdonald-Kinneir, Price

linden af det 17de og Begyndelsen af det 18de Aar

Kompagni Skoler, udgiver Afhandlinger og opmuntrer Rei

entens historiske og geografiske Forfattere. Han bestemte

steparten ødelagte Landsbyer ligger paa Fjeldsiderne. Basal

Residens, ti I Bd eia, hvor han tog md hos den lærde græske

liggende for Dyrkning af Dadler, Citroner, Appelsiner og In

Genfor Murene lan6t jeg en stor Mængde Søiler, hvoraf to

Derefter gik han over Serk de hebraiske Forfatteres

) Rabbath Moab eller Areopolis, medens Philadelphia var Rabbath Ammon.

Kart over Ægypten, Nubien og endel af Arabien.

ørkesløshed, kunde imidlertid ikke i Længden tilfredsstille

Før Niebuhr var ingen Ekspedition bleven udrustet for at stu

c» 8 (I!eremoniellet ve 6 3amt forsete a3tro

sætte, hvor den anden slåp, netop i samme Retning. Burck

længere Tid gav ham Anledning til at mangfoldiggjøre sine

Johan Ludvig Burckhardt var rigtignok ikke En

Om en Udflugt til Zor, et Distrikt, der ligger ved Eufrat i

Denne den ægyptiske Civilisations Vugge havde siden Portu

li»ie fra 6run6en op til Knæet; de forestiller Isis og Osiris i

Her ser Du din Grav

er udhugget i Fjeldet selv. Statuerne synes at have været

uhyre Statuer næsten begravede i Sandet, saa at man ikke kan

Melonfrø* (han giver Bonden en Haandfuld), »saa dette paa din

*) Relativ Høide ; den virkelige er 1500 til 2000 Fod.

dorere, msder inssen «indrinsser af alvorliss Vetvdninss,

Elfenben, Guldbarrer og Strudsfjær. Efter Burckhardt gik

en Nan6 me63aa6ant «ove6. u6tr>'kte kun 6en 3wr3te

Den 7 Juli saa Burckhardt sig istand til at gaa ombord

I)26c!elka^eBNlBe,slie i Dschedda (etter Niebuhr).

Dschedda ligger ved Kysten og er omgivet af Mure,

har betegnet som Islams Puritanere, da de udgjør en Sekt as

fuldkommen fortrolig med Islams Religionsskikke, havde han

Kysten af det Røde Hav og dets Fartøier.

»Ihram«, saaledes som Loven foreskriver enhver Troende, der

Skuldrene. En rilie^nms første rii^t er at 322 til Templet,

enten3 Stæder lige saa store og meget smukkere Moskeer*.

Beskrivelse, har dette Sted ikke forandret Udseende. Der er

bevokset Dal, der er godt opdyrket i den østlige Ende, som

Ægypten. »Medina«, siger han, »er næst kleppa den mest

32ameget i den ?lenBigt, at den I^Xser, der sn3ker at g^sre 3,'g

for sine personlige lagttagelser, hvorfor ogsaa hans Beretnin

der fortærede Rigets bedste Kræfter og rystede hans Magt.

Guvernøren i Bengalen, der indsaa, hvilken Nytte man vilde

hver Side af Floden «, siger Webb, » driver man to stærke

ledes at de danner Rækværket. Smaa Trægrene i halvtredie

Den 13 Mai drog man md i Sri nagar, hvor Indbygger

udvendig som i det indre lader ingen ane, hvilke Summer

nemste af disse staar med Hensyn til Skjønhed og Holdning

seen og samtidig dermed lod de en Styrke paa 8000 Mand

Et let Filttæppe dækkede Pladsen, og ovenpaa dette laa et

Sindhs Fyrster (1809).

Beretningen ender med en Beskrivelse over Haiderabad,

ninger angaaende Gesantskabets Øiemed, der var at lukke

ger paa en Høide paa Vestsiden af en veldyrket Slette eller