Danni Tryk

Medieteknologi, kommunikation og samfund

16-11-2016

Refleksionsopgave 2: Nye mediers pvirkning af kommunikation, kultur

og samfund
Velkommen til den rigtige verden, far er en kronik skrevet af den kommunikationsstuderende
Gitte Velling. Kronikken blev udgivet den 27 august 2016 i Politiken. Her fortller Velling, om
hvordan og hvorfor hun mener, den ldre generation tager fejl nr de mener, at den digitaliserede
verden ikke er en del af den virkelige verden. Tvrtimod mener Velling, at hvad der traditionelt
betegnes som en anden virkelighed hvor man kan glemme sine problemer for en stund og lege en
anden, er mindst liges gte som den traditionelle virkelige verden.
Hun argumenterer for at den ldre generation, har en dualistisk virkelighedsopfattelse, hvilket gr
at de opfatter internettet som et andet sted end den virkelige verden. Dette er den strste splittelse i
en generationsklft, der pvirkes stort af de teknologiske forandringer. For mens den ldre
generation bliver stresset af at vre online hele tiden. Ville det iflge Velling vre mrkeligt for
hende at blive stresset over det, for hun har jo aldrig prvet andet. Samtidigt argumenterer hun for,
at det i 1994 var almindeligt for hendes far at have muligheden for at benytte fastnettelefonen og
ringe til en ven, hvilket til gengld mske var en stressfaktor for hans mor eller bedstemor. Alts
gives der her et konkret eksempel p hvordan generationsklften mske s ud dengang for hendes
far. P denne mde opns der muligvis noget empati hos lseren. Alts kan der herved opst en vis
forstelse, og dermed en acceptering af at det er sdan verden ser ud i dag.
Denne kronik tager udgangspunkt i forfatterens egne oplevelser, hvilet kan ses ved den er skrevet
ved hjlp af en jeg fortller. Her fortller hun omkring hendes valg og forhold til den online
verden. At hele hendes liv og arbejde foregr p en maskine, og nr folk kigger skvt p det, er det
fordi de ikke har forstet den verden hun/de lever i. For i virkeligheden lever de alle i den verden,
hun ogs befinder sig i. For som hun skriver befinder hendes arbejde sig i den virkelige verden og
har betydning for hvilke produkter du kber, hvordan du stemmer og om du er bange for muslimer,
og hvad du synes er gte.
Nr alt kommer til alt, er det vigtigt for Gitte Velling, at folk acceptere hendes mde at leve p, og
at den ikke er mindre rigtig end den traditionelle virkelige verden. Tiderne ndrer sig konstant,
men ofte tager det lngere tid for generationer at tilpasse sig, og det det hun gr opmrksom p,
gerne skal se hurtigt som muligt. Samtidigt er det vigtigt for hende, at gre opmrksomme p, at
dem hun skriver med ogs er rigtige mennesker. Her kan man perspektivere til Mary Chaykos teori
omkring sociomentale bnd, om at man ikke behver ansigt til ansigts kommunikation med en
1

Danni Tryk

Medieteknologi, kommunikation og samfund

16-11-2016

person, for at udvikle et forhold til personen, hvilket ogs er som Gitte Velling beskriver sit forhold
til mennesker online, nemlig som virkelige.
Vi er blevet afhngige af Facebook er en kronik skrevet af Christian Staal. Kronikken blev
udgivet den 11 december 2015 i Kristeligt Dagblad. Han argumenterer for at sociale medier,
specielt Facebook har overtaget den danske befolkning i en sdan grad, der minder om stofmisbrug
eller ludomani.
P side 1 afsnit 4 starter han afsnittet med et retorisk sprgsml i form af: Hvad er problemet?,
hvilket er i forbindelse med hvad han synes er problemerne med Facebook. Her kan der
argumenteres for lser ville tnke, at det var folks eget valg, hvor meget tid de vil benytte
Facebook. Men herefter nvner han et konkret eksempel, nemlig at forsge fre en samtale med en
person, der har travlt med sin smartphone. Hvilket de fleste sikkert har prvet p egen krop, eller
selv har gjort ved andre. P den mde kan der skabes konnotationer hos lseren, hvor der huskes
tilbage til dengang man var irriteret over brugen af teknologi i en social sammenhng.
Ydermere nvner han et problem ved den overdrevne brug af Smartphones; nemlig at det skaber
stress og koncentrationsbesvr. Dette nvner han som vrende et problem specielt hos unge, og
her kan man alts perspektivere til den forrige kronik Velkommen til den rigtige verden, far.
Hvori forfatter Gitte Velling fortller hendes egne beretninger om hvordan det ville vre mrkeligt
for hende, at vre stresset over at have muligheden for at vre online, da hun aldrig har prvet
andet. Skal man dog dykke ned i stningen Christian Staal skriver, nvner han bde ordene stress
og koncentrationsbesvr i samme stning, hvilket ndvendigvis ikke er to ord der br hnge
sammen, og man kan derfor stte sprgsmlstegn om hvad sandheden omkring stress og mobiler er
i forhold til kronikkerne.
I begge kroniker nvnes flgende slogan: Fear of missing out. Dette er et slogan der er kommet
som en konsekvens af populariteten af sociale medier, og omhandler om at man for alt i verden ikke
vil g glip af hvad der foregr rundt omkring i verden, for ellers kommer man bagud. Her
argumenterer Gitte Velling for at folk er vokset op under forskellige omstndigheder, og at ting som
stress er en subjektiv ting, og at det at skulle flge med hele tiden ndvendigvis ikke behver vre
stressende. Christian Staal argumenterer til gengld for at vi tjekker hele tiden, simpelthen fordi vi
er bange for at g glip af noget spndende, da vi ikke ved hvornr det spndende kommer. Her kan
der perspektivers til Sherry Turkle, som b.la. mener vi ikke er alt for gode til at kommunikere ansigt
til ansigt lngere. Her bruger hun et eksempel som at vi hellere vil skrive sammen end at tale, og
2

Danni Tryk

Medieteknologi, kommunikation og samfund

16-11-2016

dette hrer godt ind under Christian Staals argumenter omkring, at vi har for travlt med at tjekke
Facebook fordi vi er bange for at g glip af noget, at vi slet ikke for kommunikeret med personerne
ved siden af os.
Typisk for denne kronik er, at der i hj grad benyttes videnskabelige undersgelser og forsg til at
underbygge Christian Staals pointer. Uden at g ind og analysere undersgelserne yderligere m
man formode, at dette selvflgelig forstrker hans etos. Samtidigt holder han sig lidt p afstand,
hvor han ofte benytter ord som du og man og benytter frst i andet sidste afsnit ordet jeg, for at
vise han ogs selv er en af synderne der benytter Facebook, mere end de burde.
Pokmon Go har kostet Kbenhavn en kulturskat er en debatartikel skrevet af forfatteren Niels
Barfoed. Artiklen blev udgivet den 12 oktober 2016 i Politiken. Her argumenterer han for hvordan
samfundet kan udvikle sig fra den ene dag, til den anden, og om hvordan vi dog skal beskytte os
mod den uforudsigelige digitale invasion.
Han mener, at Kbenhavn har mistet en kulturskat i form af Det Kongelige Biblioteks Have pga. det
er blevet forulempet i en sdan grad, at det ligner slutningen af Roskilde Festival. Dette er en
konsekvens af Pokmon Go fans opfrelse, i forbindelse med deres daglige fangst. Man kan
argumentere for, at han med denne artikel giver udtryk for, at det er enten eller, nr det omhandler
apps som Pokmon Go. Enten tjener udenlandske mastodonter milliarder af kroner p globale
fnomener, ellers bevarer vi den smukke kbenhavnske natur.
Han nvner at han byder de nye teknologiske tider velkomne, hvor han bde benytter MobilePay
eller Mobilporto. Hvad der dog skal nvnes her er, at disse apps begge udfrer en praktisk opgave,
som gr den del af hverdagen hurtigere og nemmere. Herindunder hrer Pokmon Go selvflgelig
ikke, da det tilhrer en socialoplevelse og er en tidsfordrivende app. Alts kan der argumenteres for,
at det direkte modsatte af en app som MobilePay. Man kan derfor vurdere, at Niels Barfoed
pragmatisk anlagt nr det kommer til mobilapps, og man kan argumentere for at de eksempler p
apps han kommer med, ikke stter ham tttere p at forst tidsfordrivende apps, men snarere at han
er en person i 2016, der benytter sin smartphone i et praktisk omfang.
Denne artikel kan vurderes som vrende meget ensidig i dens vinkling af problemet. I stedet for at
tage udgangspunkt, i at folk rent faktisk er ude og se den smukke natur, han beundrer s meget,
fokuserer han p mden eller grunden til de gr det. Han er frst og fremmest ikke tilfreds med
mden folk er overfor naturen, nr Pokemon Go befinder sig p telefonen samtidigt. Grundet dette

Danni Tryk

Medieteknologi, kommunikation og samfund

16-11-2016

kan man perspektivere til Kirsten Drotners teori omkring mediepanik. Her vurderes det, at Niels
Barfoed har et ensidigt negativt forhold til Pokmon Go. Han beskriver udelukkende de negative
aspekter han ser ved appen, og holder sig mere eller mindre helt vk fra de positive elementer. Han
fremstiller denne enkelte sag, fremfor at kigge p det mere generelle billede. Samtidigt nvner han i
manchetten: Hvordan beskytter vi os mod den uforudsigelige digitale invasion, nr den rammer og
lammer os? Alts beskriver han globale teknologiske fnomener som vrende en digital
invasion, ergo en trussel. Dette er iflge Drotner blot en gentagelse af historien, hvor hver gang
unge tager et nyt medie til sig, viser historien at der er skabt en vis form for mediepanik.
Litteraturliste:
Velling, Gitte: Velkommen til den rigtige verden, far. I: Politiken, 27.08.2016, s. 1-7 (Artikel)
Barfoed, Niels: Pokmon Go har kostet Kbenhavn en kulturskat. I: Politiken, 12.10.2016, s. 1-4
(Artikel)
Staal, Christian: Vi er blevet afhngige af Facebook. I: Kristeligt Dagblad, 11.12.2015, s. 1-5
(Artikel)
Chayko, M. (2002). Connecting: How we form Social Bonds and Communities in the Internet age.
Albany, N.Y.: State University of New York Press. Kapitel 2: From Cave Paintings to Chat Rooms:
The Sociomental Foundation of Connectedness.
Always on. Turkle, Sherry : I: Alone Together. 1. udg. Tantor Media, 2011. side 151-170. (Afsnit i
bog)
Drotner, K. (1999). Dangerous Media? Panic Discourses and Dilemmas of Modernity, Paedagogica
Historica: International Journal of the History of Education, 35:3, 593-619.