Bioteknologi A

Studentereksamen
Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares.
Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Torsdag den 21. maj 2015

frs151-BTK/A-21052015 kl. 09.00 - 14.00

50784.indd 1 07/04/15 08.22

 Opgave 1 Listeria

Bakterien Listeria monocytogenes kan væ

ære sygdomsfremkaldende for personer, der i fo
forvejen er svækkede.

nde indikative agarplader. Her udnyttes det, at Listeria producerer

For at identificere Listeria kan man anven
enzymet PI-PLC (Phosphatidylinositol ph hospholipase C). Når enzymet spalter et farvelløst substrat, giver det
mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a
a og b.

a)

b)

Figur 1. a) Listeria monocytogenes (mørke koloniier) sammen med andre bakterier på indikativ agarpladee. b) Omdannelse af
farveløst substrat til violet farvestof. Reaktion 1 katalyseres
k af enzymet PI-PLC (Phosphatidylinositol phhospholipase C).

n 1 vist i figur 1b.

1. Angiv reaktionstypen for reaktion

50784.indd 2 07/04/15 08.22

 Man mener, at enzymet PI-PLC har betydning for bakteriens sygdomsfremkaldende effekt, og derfor har
man undersøgt enzymets katalytiske virkning. Resultaterne er vist i figur 2.

Substrat [S]
v (M·min-1)
(M)
t
2,0·10-6 4,0·10-6

1,0·10-5 1,7·10-5

2,5·10-5 3,5·10-5

5,0·10-5 5,4·10-5

1,0·10-4 8,0·10-5

2,0·10-4 1,0·10-4

4,0·10-4 1,1·10-4

Figur 2. Samhørende værdier for substratkoncentration og begyndelseshastighed for reaktionen katalyseret af enzymet PI-PLC.

2. Vis, at Vmax er 1,2·10-4 M·min-1, og bestem KM–værdien for enzymet PI-PLC ved hjælp af data vist i
figur 2.

Opgaven fortsættes næste side

3

50784.indd 3 07/04/15 08.22

 Listeria kan også identificeres ved hjælp af DNA-sekventering. Denne metode benyttes i forbindelse med
større Listeria-udbrud. I disse situationer påviser man Listeria ved at sekventere bakteriegenomer både fra
syge personer og fra fødevarer, der er under mistanke for at være inficerede.

Ved den anvendte metode klippes bakteriernes DNA i mindre stykker, der fastgøres på en lille plade. Først
opformeres DNA-stykkerne ved hjælp af PCR, og derefter gøres de enkeltstrengede ved opvarmning. De
enkeltstrengede DNA-stykker er skabeloner for dannelse af nye strenge.

De nye strenge dannes ved hjælp af nucleotider, som man har modificeret, så de er fluorescerende. Hver
slags nucleotid har sin egen farve. Basesekvensen kan aflæses efterhånden som de farvede nucleotider
påsættes de enkelte strenge, se figur 3.

a) b) c) d)

T T
C
Primer G
A

Plade

Figur 3. DNA-sekventering. a) Starten af sekventeringen, hvor kun primeren er påsat. b), c) og d) er senere trin i sekventeringen.

50784.indd 4 07/04/15 08.22

 3. Forklar funktionen af primeren, vist på figur 3.

4. Angiv basesekvensen fra 5’-enden til 3’-enden af bakteriens DNA-stykke, der er fastgjort på pladen,
vist på figur 3.

5. Giv forslag til, hvorfor det er vigtigt at kunne bestemme DNA-sekvensen i genomet fra Listeria i
forbindelse med større sygdomsudbrud.

50784.indd 5 07/04/15 08.22

 Opgave 2 Smagen af umami

De fleste kender til de fire grundsmage su

ur, sød, salt og bitter. Der findes imidlertid ogsså en femte smag.
Den kaldes umami og er den kraftige smaag, som for eksempel findes i lagret ost, lufttørrret skinke og
tomater. Smagen skyldes forskellige saltee af glutamat. Mononatriumglutamat er det saltt, der giver den
kraftigste smag af umami. Mononatriumg glutamat er vist i figur 1.

Figur 1.
1 Mononatriumglutamat.

1. Argumentér for, at glutamat findees i to isomere former. Benyt eventuelt bilag 1..

Glutamat indgår i et ligevægtssystem af organiske

o syrer, der er vist i figur 2.

Strukturformel pKs-værdi

2,13

4,24

9,69

Figur 2. Organiske sy
yrer, inklusiv glutamat, der indgår i ligevægtssystem.

50784.indd 6 07/04/15 08.22

 Bjerrumdiagrammet for ligevægtssystemet er vist i figur 3.

0,9

0,8

0,7

0,6
Syrebrøk

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
pH
Figur 3. Bjerrumdiagram, hvor glutamat indgår.

2. Bestem andelen af glutamat ved pH = 5.

3. Argumentér for, i hvilket pH-interval madvarer har den kraftigste smag af umami.
Inddrag figur 3.

Opgaven fortsættes næste side

50784.indd 7 07/04/15 08.22

 På tungen findes smagsreceptorer for umami. Kun den ene isomer af glutamat binder sig til disse receptorer.
Umamireceptorer består blandt andet af proteinet T1R1, og glutamat binder sig til en lomme i strukturen af
T1R1, se figur 4.

Figur 4. T1R1-proteinet hvor glutamat er bundet. Desuden er markeret aminosyre nummer 110, 249 og 301 i T1R1-proteinet.

50784.indd 8 07/04/15 08.22

 I bindingslommen er glutamat blandt and
det bundet til aminosyre nr. 249 (arginin) og am
minosyre nr. 301
(glutamat), se figur 5.

orstørrelse af bindingslommen for glutamat.

Figur 5. Fo

4. Forklar, hvilke(n) type binding(err) der vil opstå mellem glutamat og de to aminoosyrer, når glutamat
er placeret i bindingslommen, somm vist på figur 5.

En mindre del af befolkningen kan ikke registrere

r smagen af umami. Det skyldes, at de har en mutation i
genet for T1R1. Mutationen er sket i triplletten, der koder for aminosyre nr. 110, som ikkke sidder i
bindingslommen, se figur 4. Tripletten err ændret fra at kode for alanin til at kode for vaalin. Mutationen
påvirker bindingen af glutamat til umamiireceptoren.

5. Angiv, hvilken ændring der er skeet i den RNA-triplet, der koder for aminosyre nnr. 110, og forklar,
hvorfor denne mutation kan have en effekt i bindingslommen for glutamat i umaamireceptoren.

50784.indd 9 07/04/15 08.22

 Opgave 3 D-vitamin
Undersøgelser tyder på, at dele af den dan
nske befolkning mangler D-vitamin. Man har D
D-vitaminmangel, når
-6
koncentrationen af stoffet 25-hydroxyvitaamin D er under 20 · 10 g/L i blodplasma.

Hovedparten af kroppens D-vitamin dann nes i huden ved hjælp af sollys. En mindre del af kroppens D-
vitamin stammer fra kosten. I cellerne om
mdannes D-vitamin til stoffet 25-hydroxyvitam min D og videre til
stoffet 1,25-dihydroxyvitamin D, se figurr 1.

Figur 1. Omdannelse af D-vitamin i cellerne.

1. Argumentér for, at der sker en oxiidation i reaktion 2, vist i figur 1.

Man undersøger om en person lider af D--vitaminmangel ved at måle koncentrationen aff

25-hydroxyvitamin D i blodplasma. I en prøve
p fra en person er der målt en koncentratioon af 25-
-8
hydroxyvitamin D på 4,0 ·10 M. Molarm massen for 25-hydroxyvitamin D er 400,64 g/m mol.

2. Vurder ud fra beregning, om perso

onen lider af D-vitamin mangel.

10

50784.indd 10 07/04/15 08.22

 D-vitamin har mange positive effekter i kroppen. Det medvirker blandt andet til at aktivere T-dræberceller i
det specifikke immunforsvar. Det sker ved at aktivere genet for proteinet PLC-γ1, som er nødvendigt for at
T-dræbercellen kan dele sig, se figur 2.

Cytoplasma

D-vitamin
VDR
1

PLC-γ1-protein
2 Cellekerne
4
3
Promotor
PLC-γ1-gen med promotor-region

Figur 2. Aktivering af en T-dræbercelle ved hjælp af D-vitamin. VDR står for Vitamin D Receptor.

3. Redegør ved hjælp af figur 2 for, hvordan D-vitamin aktiverer celledeling i T-dræberceller, og vurder
herunder betydningen for immunforsvarets funktion.

Opgaven fortsættes næste side

11

50784.indd 11 07/04/15 08.22

 I en dansk undersøgelse af D-vitaminstatus hos 2016 raske kvinder i alderen 45-58 år har man fået følgende
resultater:

40
Indholdet af 25-hydroxyvitamin D i blodplasma

35

30

25
(10-6 g/L)

20

15

10

0
nov

nov

nov
mar
apr

aug
maj

jul

mar
apr

aug
okt

maj

jul

mar
okt
jan

jun

sep

jan

jun

sep

jan
dec

dec

dec
feb

feb

feb
Måneder

Figur 3. Årstidsvariation i indholdet af 25-hydroxyvitamin D i blodplasma. Gennemsnit for 2016 raske kvinder i alderen 45-58 år.

4. Analysér resultaterne, vist i figur 3.

Langvarig mangel på D-vitamin kan have forskellige negative effekter på for eksempel muskler, knogler og
immunforsvar. Man kan i dag købe fødevarer tilsat D-vitamin, men forskning peger på, at alt for høje doser
af D-vitamin kan være skadeligt for mennesker.

5. Diskuter om det er en god idé at berige fødevarer med D-vitamin.

12

50784.indd 12 07/04/15 08.22

 Opgave 4 Downs syndrom

Downs syndrom er en sygdom, hvor man har et ekstra kromosom nr. 21. Sygdommen kaldes også trisomi-
21. Downs syndrom kan opstå, hvis der sker fejl i forbindelse med meiosen hos én af forældrene. Den
normale meiose er vist i figur 1.

Profase 1

1.meiotiske deling

2.meiotiske deling

Figur 1. Normal meiose. Kun ét par kromosomer er vist.

1. Redegør for, hvordan der kan opstå fejl i meiosen, der kan resultere i Downs syndrom.
Inddrag figur 1.

Opgaven fortsættes næste side

13

50784.indd 13 07/04/15 08.22

 For at undersøge om et foster har Downs syndrom, kan man lave en såkaldt tripletest. V Ved denne test måler
man blandt andet indholdet af steroidhormmonet østriol i serum fra morens blod. Hvis inddholdet af østriol er
-9
lavere end 1,7 · 10 M, er der en risiko fo
or at fosteret lider af Downs syndrom.
Koncentrationen af østriol kan bestemmees ved en ELISA-test. Til testen skal der anvenddes en række
standardopløsninger af østriol. Opløsninggerne er fremstillet ud fra en stamopløsning meed en
-8
stofmængdekoncentration på 4,0 · 10 M. M

2. Forklar, hvordan man i et laborato

orium fremstiller 10,0 mL opløsning med en
stofmængdekoncentration på 1,6 · 10-9 M ud fra stamopløsningen.

Resultater fra en ELISA test til bestemmeelse af koncentrationen af østriol i serum fra grravide kvinder er vist
i figur 2a og b.

a)
Standardprøve A1 A2 A3 A4 A5 A6
Stofmængde-
koncentration
4,0 ∙ 10-9 2 ∙ 10-9
3,2 2,4 ∙ 10-9 1,6 ∙ 10-9 0,8 ∙ 10-99 0
af østriol.
(M)

b)
1 2 3 4 5 6

Figur 2. a) Tabel med stofmængdekoncentrationer af standardopløsninger af østriol. b) ELISA test.

Række A 1-6: Standardopløsninger af østriol. Ræ
ække B, C og D: Serumprøver fra 18 gravide kvinder.

3. Analysér resultaterne vist i figur 2.

2

14

50784.indd 14 07/04/15 08.22

 I visse tilfælde kan man have Downs syndrom ved blot at have størstedelen af et ekstra kromosom nr. 21
siddende på et andet kromosom. Denne variant af Downs syndrom opstår, hvis der ved en fejl sker
overkrydsning mellem ikke-homologe kromosomer i meiosens profase 1 hos den ene forælder. Det fører til,
at den pågældende forælder bliver bærer af en såkaldt Robertsonsk translokation, se figur 3.

Kromosombrud

21 21
Går til
grunde
14 14

Figur 3. Overkrydsning mellem kromosom nr. 21 og kromosom nr. 14, der fører til en Robertsonsk translokation.

Ved dannelse af kønsceller hos en person, der er bærer af en Robertsonsk translokation, kan der dannes fire
forskellige typer kønsceller. Ved sammensmeltning med normale kønsceller giver det fire mulige typer af
zygoter, som vist i figur 4.

Kønsceller fra bærer

af translokation

Normal
kønscelle

1. 2. 3. 4.

Figur 4. Krydsningsskema mellem en forælder med normal genotype og en forælder, der er bærer af en Robertsonsk translokation.

De mulige zygoter fører enten til et normalt barn, et barn med Robertsonsk translokation, et barn med
Downs syndrom samt et ikke-levedygtigt fosteranlæg.

4. Forklar, hvilke af zygoterne 1, 2, 3 og 4 på figur 4, der svarer til henholdsvis et normalt barn, et barn
med Robertsonsk translokation, et barn med Downs syndrom samt et ikke-levedygtigt fosteranlæg.

Opgaven fortsættes næste side

15

50784.indd 15 07/04/15 08.22

 Figur 5 viser et stamtræ fra en familie, hv
vor Robertsonske translokationer forekommer.

I Rask mand
1 2
Mand med Downs syndrom

Rask kvinde
II Kvinde med Downs syndrom
1 2 3 4 5 6 7 8
Spontan abort

III
1 2 3 4 5

Figur 5. Stamtræ for familie hvor Robertsonske trranslokationer forekommer.

den er 50 %, for at kvinde II-3 i stamtræet på fiigur 5 er bærer af en

5. Argumentér for, at sandsynlighed
Robertsonsk translokation. Inddraag eventuelt figur 4 på forrige side.

50784.indd 16 07/04/15 08.22

 Figurer og fotos:

Opgave 1
Foto: Bio-Rad Laboratories, Inc.
Figur 1b og 2: Dorte Ankerfelt.
Figur 3: MarkR grafik/Hans Marker.

Opgave 2
Figur 1-5: Dorte Ankerfelt.
Proteinmodel i figur 4 er udarbejdet på basis af
http://www.proteinmodelportal.org/?pid=modelDetail&provider=MODBASE&template=3mq4A&pmpuid=
1000360238030&range_from=1&range_to=841&ref_ac=Q7RTX1&mapped_ac=Q7RTX1&zid=async

Opgave 3
Figur 1 og 3: Dorte Ankerfelt.
Figur 2: MarkR grafik/Hans Marker.

Opgave 4
Foto: Hanne Wolff.
Figur 1, 3, 4 og 5: MarkR grafik/Hans Marker.
Figur 2: Kristine Rask Raae.

50784.indd 17 07/04/15 08.22

50784.indd 18 07/04/15 08.22
50784.indd 19 07/04/15 08.22
 AGYM 151-005

50784.indd 20 07/04/15 08.22

 Studentereksamen 21. maj 2015 frs151-BTK/A-21052015

Bilag 1

Ark nr. _____ af i alt ______ ark.

Navn: ________________________________

Klasse: ______________

Skole: ________________________________

Mononatriumglutamat

AGYM 151-005

50784.indd 21 07/04/15 08.22