STUDENTEREKSAMEN

MAJ 2009

BIOLOGI A
Torsdag den 14. maj 2009

Kl. 09.00 – 14.00

Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre

og kun tre af opgaverne besvares

STX091-BIA

Undervisningsministeriet

082499.indd 1 27/02/09 13:35:46

 Side 1 af 8 sider

Opgave 1.  Hæmokromatose

Uddrag af artikel fra Helse, september 2003:

Jernsygdommen arvelig hæmokromatose

Hæmokromatose er den hyppigste arvelige sygdom, vi kender, men
mange ved ikke, at de har lidelsen. Får man i tide stillet diagnosen og
kommer i behandling, kan man blive helt rask.
Ved hæmokromatose er optagelsen af jern fra kosten kraftigt øget, op til tre
til seks mg daglig, således at kroppen får tilført langt mere jern, end den
har behov for. Med årene vil dette overskudsjern aflejres i bl.a. bugspyt­
kirtel, hjerte og lever, hvor det kan medføre celleskade og organsvigt, med
sukkersyge, hjertesvigt eller skrumpelever til følge.

Hæmokromatose er arvelig
For at kunne udvikle sygdommen, skal man have to arveanlæg (mutatio­
ner), ét fra moderen og ét fra faderen. Har man kun ét arveanlæg fra enten
moderen eller faderen, kan man få let øgede jerndepoter, men udvikler ikke
sygdommen.

Familieundersøgelse er vigtig
Når en person har fået påvist hæmokromatose, bør hans/hendes nærmeste
familie undersøges for evt. sygdomsanlæg. Det omfatter forældrene, hvis
de er i live, samt ægtefælle og børn. Hvis den ramtes ægtefælle er anlægs­
bærer, skal børnene også undersøges. Har den ramtes ægtefælle ikke syg­
domsanlægget, er der ikke grund til at undersøge børnene.

Hæmokromatose skyldes mutationer i HFE-genet, der koder for HFE-proteinet,

se figur 1. En af mutationerne bevirker, at aminosyren cystein erstattes af tyrosin
i proteinet. Dette gør, at proteinets funktion ændres.
I en familie med hæmokromatose har man kortlagt nedarvningen ved hjælp af
restriktionsanalyse. Resultatet af restriktionsanalysen fremgår af figur 2.
­Personerne I-1 og I-2 er raske.

Figur 1.
HFE-proteinets struktur.

082499.indd 2 27/02/09 13:35:47

 Side 2 af 8 sider

Markør I-1 I-2 II-1 II-2 II-3* III-1 III-2

1 2 3 4 5 6 7 8 9

* Gift med II-2

Figur 2.
Restriktionsanalyse af generation I, II og III i en familie med hæmokromatose.
f: kvinde, m: mand. Brøndene er nummereret 1­9.

1. Beskriv strukturen af proteinet vist i figur 1.

2. Forklar, hvorfor det har betydning for HFE­proteinets funktion, at cystein

erstattes af tyrosin.

3. Forklar, hvorfor der ikke er tilsat DNA til prøven i brønd 2, se figur 2.

4. Tegn en stamtavle for personerne vist i restriktionsanalysen i figur 2. Angiv

både fænotyper og genotyper.

5. Diskuter artiklens afsnit om familieundersøgelse.

082499.indd 1 27/02/09 13:35:48

 Side 3 af 8 sider

Opgave 2.  Frøspiring

Oplagsnæring i frø består bl.a. af amylose, se figur 1. Amylose nedbrydes under

frøspiring af hydrolaser.

HOCH2 HOCH2 HOCH2 HOCH2 HOCH2 HOCH2

O O O O O O

....... O OH OH OH OH O OH O OH O .......
O O O
OH OH OH OH OH OH

Figur 1.
Strukturformel for amylose.

1. Forklar, hvorfor amylose nedbrydes under frøspiring.

2. Forklar, hvordan hydrolaser nedbryder amylose. Inddrag figur 1.

En klasse har gennemført et spiringsforsøg med kikærter. Formålet med forsøget

var at bestemme biomassen undervejs i spiringsprocessen. Hele planten, dvs.
rod, ært, stængel og blade indgik i vejningen. Gennemsnitsresultater pr. plante er
vist i figur 2. Eksempler på enkeltplanter er vist i figur 3.

Vådvægt (g) Tørvægt (g)

15,00 0,75

10,00 0,50

5,00 0,25

0 10 20 30 40 0 10 20 30 40
Tid (døgn) Tid (døgn)
Figur 2.
Resultater af spiringsforsøget. Vådvægt og tørvægt. Frøene blev sået til tiden 0.

082499.indd 2 27/02/09 13:35:48

 Side 4 af 8 sider

3 døgn 5 døgn 7 døgn 9 døgn 11 døgn 13 døgn 15 døgn

Figur 3.
Enkelte planter fra forsøget.

3. Forklar stigningen i vådvægt vist i figur 2. Inddrag figur 3.

4. Forklar faldet i tørvægt vist i figur 2.

5. Skitser dine forventninger til fortsættelsen af graferne i figur 2 på vedlagte

bilag og begrund dine skitser.

082499.indd 3 27/02/09 13:35:48

 Side 5 af 8 sider

Opgave 3.  Mælkesyge

Hvid hjortetrøst, Eupatorium rugosum, se figur 1, indeholder ketoner. Køer, som

æder planten, udskiller disse ketoner i mælken.
Man har ved laboratorieforsøg vist, at ketonerne ikke er giftige i sig selv.
­Stofferne omdannes imidlertid af enzymer i leveren hos kalve og mennesker til
meget toksiske stoffer. Toksinerne virker som inhibitorer på enzymet citratsynte­
tase1. Citratsyntetases funktion er vist i figur 2.

Figur 1.
Hvid hjortetrøst.

CH2 - COO-
O
O C - COO- + CH3 - C ~ S-CoA + H2O HO - C - COO- + HS-CoA + H+

C H2- COO- citratsyntetase CH2 - COO-

oxaloacetat acetyl-CoA citrat CoA

Figur 2.
Citratsyntetases funktion i det cellulære stofskifte.

1. Forklar, hvordan et toksin kan virke som inhibitor på citratsyntetase.

2. Giv forslag til, hvordan man ved et kontrolleret laboratorieforsøg kan under­
søge, om ketoner bliver omdannet af leverenzymer.

3. Hvilke evolutionære fordele kan hvid hjortetrøst have ved at producere

­ketoner? Begrund dit svar.

1
Citratsyntetase kaldes også citratsyntase

082499.indd 4 27/02/09 13:35:49

 Side 6 af 8 sider

De dannede toksiner har indflydelse på det cellulære stofskifte, se figur 3.

Kalve og mennesker, der drikker den ketonholdige mælk, kan dø af de dannede
toksiner. Forgiftningen kaldes mælkesyge og var årsag til en hel del dødsfald i
USA i 1700- og 1800-tallet.
Symptomer på mælkesyge er bl.a.:

•  blodets pH-værdi falder (acidose)

•  koncentrationen af Ca2+ i blod og vævsvæske stiger
•  ufrivillige muskelsammentrækninger
•  respirationsfrekvensen stiger
•  lugt af acetone i udåndingsluften
•  sløvhed og stive bevægelser.

glukose fedtsyrer aminosyrer

blokering pga
toksiske stoffer acetyl-CoA

citratcyklus2 acetone fedtsyrer

Figur 3.
De toksiske stoffers indvirkning på det cellulære stofskifte.

4. Giv en biologisk forklaring på et af de nævnte symptomer.

5. Forklar, hvorfor dyr og mennesker kan dø af mælkesyge. Inddrag figur 2 og

figur 3.

2
Citratcyklus kaldes også citronsyrecyklus

082499.indd 5 27/02/09 13:35:49

 Side 7 af 8 sider

Opgave 4. Rusmidler

Serotonin er et stimulerende transmitterstof i centralnervesystemet. Serotonin

har bl.a. indflydelse på en persons følelser og humør, og i store doser giver det
en oplevelse af eufori. Syntesen af serotonin er vist i figur 1.
NH2 reduceret oxideret NH2 NH2
coenzym coenzym
COOH HO COOH HO
- -
N N N
O2 H2O CO2
1 2
tryptofan-hydroxylase enzym 2
tryptofan 5-hydroxy-tryptofan serotonin
Figur 1.
Syntese af serotonin.

1. Beskriv proces 2 i figur 1 og angiv den enzymgruppe, som enzym 2 tilhører.

Figur 2 viser serotonins virkning i en synapse. Rusmidlet ecstasy bevirker en

massiv frigivelse af serotonin og hæmning af genoptagelsen. Efter en ecstasyrus
er der mangel på serotonin i endeknoppen, og aktiviteten af enzymet tryptofan­
hydroxylase er kraftigt reduceret. Brug af ecstasy kan give varige skader på
endeknopperne.
Præsynaptisk
neuron

Vesikel med
serotonin

Genoptagelse

Postsynaptisk
neuron
Figur 2.
Synapse.

082499.indd 6 27/02/09 13:35:50

 Side 8 af 8 sider

2. Forklar, hvorfor ecstasy har stimulerende virkning på centralnervesystemet

under rusen? Inddrag figur 2.

3. Forklar, hvorfor brug af ecstasy kan have depression og irritabilitet som

bivirkninger.

Der findes forskellige test til påvisning af nedbrydningsprodukter på hudover­

flader og i sekreter fra brugere af rusmidler. I figur 3 er vist et eksempel på en
ecstasytest, der bygger på antigen-antistofreaktion. Teststrimlen føres hen over
huden på testpersonen. Teststrimlen tilføres vand, som får stofferne til at vandre
gennem aflæsningsvinduet.

Teststrimmel Ecstasy

Drugtest

Aflæsningsvindue
Positiv:
Påvisningslinie Kontrollinie

Negativ:
Figur 3.
Eksempel på ecstasytest.

4. Forklar, hvordan antigen-antistofreaktionen kan anvendes til at påvise

­tilstedeværelse af nedbrydningsprodukter fra ecstasy. Inddrag figur 3.

5. Forklar, hvorfor en ecstasytest ikke kan anvendes til påvisning af indtagelse

af heroin eller hash.

082499.indd 7 27/02/09 13:35:50

 Kilder:
Opgave 1: http://www.helse.dk/Default.aspx?ID=44&M=News&PID=25&NewsID=4933
Opgave 2: Foto Birgit Eliasson
Opgave 3: http://www.muhlenberg.edu/cultural/graver/Collections/Wildflowers/FallWildflowers/
white%20snakeroot%20template%202.htm
Karin Sørig Hougaard: Gift i mælken? - BioZoom nr. 2, 2007 (http://www.biokemi.org/biozoom/2007_2/
bz_0207g.htm)

Alle internetkilder pr. 21.2.09

082499.indd 8 27/02/09 13:35:50

082499.indd 9 27/02/09 13:35:50
082499.indd 10 27/02/09 13:35:50