NERVESYSTEMET

1. og 2. semester
(= Tidligere indlrte kundskaber som vi ikke eksaminerer i p 3. semester)

Det autonome nervesystem

Fysiologi
Beskrive forekomsten og virkningen af det autonome nervesystems naturlige
ligander
(adrenalin, noradrenalin, dopamin, acetylcholin) og virkningen af disse p adrenerge
henholdsvis
cholinerge receptorer.
Farmakologi
Redegre for det autonome nervesystems farmakologi med fokus p adrenerge,
noradrenerge,
dopaminerge og cholinerge receptor- stimulerende eller hmmende lgemidler.
Neuroembryologi
Redegre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets
dannelse i
hovedtrk, herunder angive vigtige begivenheder ved neuralrrets dannelse og hvilke
omrder af
hjernen, der dannes ud fra de forskellige hjerneblrer. P et tvrsnit skal man kunne
angive af
medulla spinalis alar- og basalplader, sulcus limitans, og det udviklende
spinalganglion.
Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida
Beskrive neuralrrets dannelse i hovedtrk
Beskrive hvordan defekter i neuralrrets lukning kan medfre spina bifida og
anencephali
Beskrive hvordan udviklingsdefekter kan fre til hydrocephalus

Sanseapparatet
Smagssansen, lugtesansen
Disse sanser formodes gennemget p 1. og 2. semestre. Den histologiske
opbygning af den
olfaktoriske slimhinde og smagslgene forudsttes derfor bekendt.

3. semester
Centralnervesystemets struktur og funktion
Generelle forhold:
Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold)
Definere termerne: Gr substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus, nervus
Redegre for nervevvets histologi og funktion (de forskellige neuronale og nonneuronale
celletyper)
Beskrive indholdet af CNS hovedregioner
Angive vsentlige metoder til billeddannelse af hjernen
Nvne og identificere strukturer p billeder af hjernen optaget med CT, MR og
arteriografi
Medulla spinalis
Beskrive rygmarvens anatomi p lngde- og tvrsnit
Beskrive indholdet af rygmarvens hvide og gr substans
Skitsere udbredelsen af dermatomer og myotomer p underekstremiteten
Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners udspring, forlb, evt
overkrydsninger, og
endeomrder. Srligt vigtigt er: Beskriv struktur, lokalisation og funktion af
bagstrengslemniscus
medialis (BLM) systemet og det anterolaterale system (ALS)
Angive anatomisk lokalisation, funktion og ligander for nervesystemets
smertereceptorer
nociceptorer
Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de vsentligste descenderende
ledningsbaner
(tr. corticospinalis medialis og lateralis, tr. teticulospinalis, tr. vestibulospinalis)
Beskrive hvordan disse efferente baner formentligt bidrager til opretholdelse af
stilling og
medvirker ved bevgelse
Srligt vigtigt er: Beskrive pyramidebanen med hensyn til: Udspring, forlb,
terminalomrde

og virkning
Redegre for symptomer ved overskring eller anden lsion af ledningsbanerne:
ALS, BLM,
pyramidebanen, den reticulospinale bane, og den efferente sympatiske ledningsbane
Beskrive forskelle p vre og nedre motor neuroner
Angive funktionelle konsekvenser ved lsioner i descerende ledningsbaner bde
med hensyn
til lsion af den givne ledningsbane og de tilhrende nervecellelegemer: Srligt
vigtigt at kunne
skelne mellem skade p en udlber (f.eks. axoner i tr. corticospinalis lateralis ("1
neurons
lidelse") og dens innerverede neuron i forhornet i medulla spinalis ("2. neuron").

Hjernestammen
Redegre for hjernestammens anatomi og hvordan strukturer heri relaterer til
funktion
Identificere strukturer p hjernestammens overflade og vigtige strukturer p
reprsentative
tvrsnit
Beskrive hjernestammens forbindelser: Gennemlbende ascenderende og
descenderende
projektionsbaner og hjernenerver, der udgr fra hjernestammen (III-XII)
Beskrive hjernenerverne i hovedtrk: Hjernenervekerner, fiberindhold, innervation,
evt.
projektion til vrige CNS, reelt og apparent udspring p hjernestammen (detaljeret
viden om
hjernenervernes ekstrakranielle forlb og symptomer p funktionstab er pensum p 5.
semester).
Undtaget herfor:
Hjernenerver med projektion til jet og ret: Det ekstrakranielle forlb af disse nerver
er
pensum her p 3. semester.
Beskrive symptomer ved henholdsvis central og perifer facialisparese og korrelere
motoriske
fund til lokalisation af lidelse i henholdsvis cortex cerebri (1.neurons lidelse) og

hjernestamme/perifer nerve (2.neurons lidelse).

Beskrive lokalisationen af substantia nigra og den projektion til basalganglierne
Redegre for vrige projektioner i det dopaminerge nervesystem (nucleus
accumbens, cortex
cerebri, hypothalamus)
Redegre for formatio reticularis: Udbredelse i nervesystemet: Hjernestammen,
projektioner
(som skal kunne skitseres p simple tegninger) med hensyn til serotonin, noradrenalin,
dopamin,
og funktionen af disse transmittere
Angive mindst en lidelse forbundet med ndring i koncentrationen af serotonin,
noradrenalin,
dopamin i hjernen.

Diencephalon
Thalamus og hypothalamus: Beskrive opbygning og skitsere kerneindhold
Angive projektionsforhold for forbindelser til og fra thalamus' kerner
Angive eksempler p den overordnede hormonproduktion af hypothalamus kerner
Beskrive hypothalamus funktion som en integreret del af det autonome nervesystem
Beskrive hypothalmus blodforsyning og betydningen heraf for hormonsignallering til
adenohypofysen
Beskrive hypothalmus kerner (nuc. supraopticus, nuc. paraventricularis) med
projektion til
neurohypofysen og angiv virkningen af disse kerners neurotransmittere/hormoner i det
vrige
legeme
Cerebellum og basalganglierne
Beskrive cerebellums makroskopiske og histologiske anatomi
Beskrive cerebellums funktion
Beskrive og skitsere basalgangliernes opbygning og indbyrdes forbindelser
Skematisk skitsere impulstrafikken gennem cerebellum og basalganglierne med
angivelse af
stimulerende og hmmende neurotransmittere

Forhjernen: Cortex cerebri

Identificere strre gyri og sulci p hjernens overflade
Identificere strre gyri, sulci og andre strukturer p tvrsnit gennem storhjernen
Beskrive lokalisationen af de primre sensoriske og motoriske area i cortex cerebri
og relatere
deres reprsentation til legemet i vrigt
Definere begrebet somatotopisk organisation
Beskrive lokalisationen af vsentlige regioner i cortex cerebri: Frontallappen (incl.
prfrontallap, supplement motorisk cortex, primr motorisk cortex, brocas omrde),
Parietallap
(incl. primr sensorisk cortex, associationscortex), Temporallap (incl. auditiv cortex,
wernickes
omrde), Occipitallappen
Beskrive vsentlige symptomer ved lsioner/sygdom i forskellige regioner i cortex
cerebri
Forhjernen: Limbiske strukturer
Beskrive lokalisation og funktion af hjernens limbiske strukturer, inklusive
hippocampus,
nucleus accumbens, og amydala, og relatere funktionen af disse til menneskets
handlinger
Angive vsentlige symptomer ved lsioner/sygdom i limbiske strukturer
Blodforsyning, ventrikelsystem og cerebrospinalvske
Blodforsyning:
Beskrive hjernens arterielle blodforsyning og vense drnage.
Skitsere de arterielle kar der forsyner storhjernen og hjernestammen.
Ventrikelsystemet:
Beskrive opbygningen af hjernens hinder p makroskopisk og histologisk niveau
Beskrive opbygningen af hjernens ventrikelsystem
Cerebrospinalvsken:
Beskrive cerebrospinalvskens dannelse, dens cirkulationsveje i hjernen, og
resorptionsforhold ved hjernens vener og udlb langs spinalnerverne
Beskrive principperne og lokalisationen for udtagelsen af cerebrospinalvsken ved
lumbalpunkter hos barn og voksen

 Angive eksempler p cerebrospinalvskens diagnostiske vrdi

Det autonome nervesystem
Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og parasympatiske nervesystem
Beskrive de komponenter der indgr i det autonome nervesystems makroskopiske
og
histologiske anatomi, incl. medulla spinalis lateralhorn, truncus sympaticus, cervicale
ganglier,
kraniets parasympatiske ganglier, glomus caroticus
Det autonome nervesystems indeni CNS: Identificere lokalisation af lateral horn p
tvrsnit af
rygmarven.
Det autonome nervesystems indeni CNS: Angive betydningen af projektioner fra
hypothalamus til medulla spinalis
Det autonome nervesystems fysiologi: Beskrive betydningen af den dobbelt
innervation af de
indre organer
Kortfattet beskrive det autonome nervesystems kontrol af blremuskulaturen, incl
indgende
kerner og banesystemer i medulla spinalis, som eksempel p det parasympatiske
nervesystems
betydning for funktionen af et indvoldsorgan
Neurotransmittere i centralnervesystemet
Beskrive neuronets strukturelle basis for synaptisk transmission
Angive neurotransmittere som excitatoriske og inhibitoriske og angive deres
regionale
forekomst i centralnervesystemet
Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion, inaktivering/genoptagelse og
genpakning i
axonet
Angive eksempler p ionotrope og metabotrope neurotransmitter receptorer
Angive lgemidler og toksiner som interagerer med neurotransmittersyntesens
biokemi
Beskrive de sandsynlige virkninger af acetylcholin, noradrenalin og serotonin i
centralnervesystemet

 Beskrive dopamins syntese og angive at dopaminmangel kan give Parkinsons

sygdom

Neurofysiologi
Cellulr neurofysiologi
Beskrive hvordan nerveceller danner og opretholder en kemisk og elektrisk gradient
henover
cellemembranen
Beskrive hvordan aktionspotentialet genereres og udbredes langs nervecellens
udlber(e)
Angive betydningen af den synaptiske transmission, og beskrive hvordan denne kan
ndres
med farmaka
Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for
hvilemembran
potentialet
Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for
aktionspotentialet med
fokus p kalium- og natriumkanalerne

Smertefysiologi
Beskrive smertesansen og begrebet nociception
Beskrive mekanismer ved smertetransmission
Angive at efferent, descenderende aktivitet i hjere hjernefunktioner (den
periaquaductale gr
substans (PAG), formatio reticularis) kan pvirke smerteperceptionen
Kort beskrive fnomenerne referred pain og fantomsmerter
Definere begrebet lateral inhibition og kende betydningen heraf ("gating") (man
ryster p
hnden nr man hamrer sig p en finger, fordi den indkommende sensoriske
information (BLM)
kan inhibere smertestimulus).

Motorisk aktivitet
Angive betydning af den motoriske forhornscelle som the final common pathway
Beskrive strkkerefleksens strukturelle grundlag
Definere og beskrive "gamma-loopen"
Angive at der formentligt findes skaldte rytmegeneratorerer p medulla spinalis
niveau, som
er i stand til spontant at aktivere den motoriske forhornscelle
Beskrive cerebellum og basalgangliernes betydning for bevgelse (se lringsml i
disse
omrder ovenfor)
Redegre for hjernens evne til bevgelseskontol med udgangspunkt i disse
hjerneomrder:
1) Prfrontal cortex > 2) supplement motorisk (= prmotorisk) cortex med loop
aktivering af
neocerebellum + basalganglier, og tilbagemelding via thalamus nuc. ventralis
anterior (VA) og
ventralis lateralis (VL) > 3) primr motorisk cortex > 4) tr. corticospinalis ventralis og
lateralis +
tr corticobulbaris (til de motoriske hjernenervekerner i 5 (nuc. motorius n. trigemini), 7
(nuc. n.
facialis), 9+10+11 (nuc. ambiguus), 12 (nuc. hypoglossus), > 5) the final common
pathway
hjernenervekerner og motoriske forhorn.
Angve at aktiveringen af jenmuskelkernerne er kompliceret og ikke involverer tr
corticobulbaris som de vrige motoriske hjernenervekerner, men derimod srlige
blikcentre
lokaliseret i hjernebark og hjernestamme. Blikcentrenes detaljerede lokalisation og
funktion er
ikke eksamenspensum.
Hjernens bevidsthedsniveau
Definere begrebet bevidsthed
Beskrive sammenhnge mellem bevidsthed, vgenhed, opmrksomhed og
hjerneaktivitet
Beskrive det normale EEG

 Beskrive hvordan bevidsthed kan relateres til EEG

Beskrive dgnrytmeaktivitet og effekt af svndeprivation
Angive hvornr koncentratrationen af melatonin i hjernens er srlig hj
Angive dannelsesstedet for melatonin

Neurofarmakologi
Beskrive principper for smerte behandling med angrebspunkter i svel CNS som PNS
Angive lgemidler der anvendes som muskelrelaksantia
Angive antispastika, midler mod dystoni og dyskesi og tremor
Angive svagt- og strkt virkende analgetikas og beskrive deres
virkningsmekanisme og
mulige bivirkninger
Angive eksempler p anti-psykotika, anti-depressiva, hypotika, og anxiolytika, og
beskrive
deres virkningsmekanisme og mulige bivirkninger
Sygdomsmssige forhold i hjerne og rygmarv
Angive ndringer i neurotransmitter(es) forekomst ved Parkinsons sygdom
Angive at lsioner i cortex cerebri motoriske del giver modsidige motoriske
symptomer
Angive at lsioner i cortex cerebri sensoriske del giver modsidige sensoriske
symptomer
Angive at eensidige lsioner i cortex cerebelli giver samsidige motoriske
symptomer
Beskrive bevgelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum og basalganglier
Angive rsager til lndesmerter fra led,muskler, diskus
Beskrive hvorfor diskusprolaps kan medfre sensoriske og motorisk
udfaldssymptomer
Angive eksempler p sensoriske og motorisk udfaldssymptomer ved
nerverodkompression
Beskrive responset ved Babinskis tfnomen og angive den diagnostiske vrdi
Kort beskrive taleforstyrrelserne dysartri og dysfasi og angive deres sandsynlige
udgangspunkt
i hjernen

Sanseapparatet
Angive adkvate stimuli (f.eks. trykblger, lysfoner, kemiske substanser) for
stimulation af de
forskellige sansereceptorer
Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor (lyd, syn, smag,
lugt,
ligevgt) fra periferi til mlomrde
Beskrive de centrale projektionsbaner for synssansen, hresansen,
ligevgtssansen,
smagssansen og lugtesansen

jet
Redegre for jets makroskopiske og histologiske anatomi
Beskrive jets blodforsyning
Redegre for synsbanernes centrale projektionener
Redegre for synsopfattelsen: Fra stimulation af sansecelle i retina, via corpus
geniculatum
laterale til primr visuel cortex
Beskrive patofysiologien ved sygdommene glaucom og katarakt
Angive farmaka til behandling af glaucom, incl kulsyreanhydrase-hmmere
carbonic
anhydrase inhibitors

ret
Redegre for rets makroskopiske og histologiske anatomi
Redegre for hresansen: Fra stimulation af sansecelle i indre re, via corpus
geniculatum
mediae til auditiv cortex
Angive strukturelle forhold ved forskellige former for dvhed
Angive nogle sociale aspekter ved dvhed

 Kort beskrive hvad der menes med konduktive og perceptive hrelidelser

Kort beskrive den kliniske undersgelse for konduktive versus perceptive
(=neuronale) rsager
til dvhed
Beskrive opbygningen af buegangene og ligevgtssansen
Kort beskrive de projektionerne mellem buegangene og de vestibulre kerner i
hjernestammen

Smagssansen, lugtesansen
Beskrive smags og lugtesanserne: Relevant stimulus af sansereceptor, centrale
projektioner
med angivelse af indgende hjernenerver, termineringsomrdet for hjernenerverne i
hjernen
(henholdsvis tractus solitarius og bulbus olfactorius), og den videre projektion.
Angive smagssansen og lugtesansens centrale projektioner fra tractus solitarius og
bulbus
olfactorius til cortex cerebri (insula, orbitofrontal cortex) og det limbiske system
Kliniske frdigheder

Undersgelser af bevgeapparatet
Beskrive den normale gang: Benenes fremfrsel, benenes indbydes mellemrum,
vendefunktion, t- hl, og linegang
Undersge for ledhvelse og/eller leddeformitet
Undersge bevgelighed i et strre led
Undersge hofteledet for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og
rotationsbevgelser
Undersge knledet for flekstion og ekstension. Undersge det flekterede kn for
rotationsbevgelser
Undersge ankelledet for dorsal-flektion og plantar-flektion
Undersge skulderens led for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotation
Undersge underarmens ledforbindelse for rotation
Undersge albueledet for fleksion og ekstension

 Undersge hndledet for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion

Undersge tommelens rodled for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og
opposition
Undersge fingerleddene for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion

Undersgelser af de perifere nerver

Undersge for tryk, berring, vibrationssans, led- og stillingssans, smerte og
temperatur med
simpelt apparatur
Beskrive og undersge de sensoriske dermatomer
Undersge for muskelkraft p ekstremiteterne
Undersge for muskeltonus
Undersge for senereflekser
Beskrive og undersge myotomerne
Undersge for funktionen af n. ischiadicus og n. femoralis ved funktionelle tests.
Obs:
Beskrivelsen af disse perifere nervers forlb og indhold er frst pensum p 5 semester
Undersge de cervikale, thorakale og lumbale dele af columna vertebralis for
deformiteter og
bevgelsesindskrnkninger
Undersge for muskelsvind ved at sammenligne to ekstremiteter
Undersge og fremkalde flgende senereflekser: biceps-refleks, triceps- refleks,
supinationsrefleks,
patellar-refleks, achilles-refleks
Angive vrdien af disse kliniske fund: Nedsat muskelkraft, get eller nedsat
muskeltonus,
livlige eller svkkede senereflekser.
Angive vrdien af det abnorme plantar-respons ved skade p tractus corticospinalis
Undersge for koordinationsevne som led i den neurologiske undersgelse gennem
test for
balance i forbindelse med gang, Rombergs prve, strakt arms test, finger-nse forsg,
diadokokinese

Undersgelse af hjernenervernerne
Angive funktionaliteten af de 12 hjernenerver
Undersge for de 12 hjernervers funktion med simple redskaber
Angive betydningen af de kliniske fund ved undersgelse for central og perifer
facialisparese

BEVGEAPPARATET
1. og 2. semester
(= Tidligere indlrte kundskaber som vi ikke eksaminerer i p 3. semester)
Lren om knogler, muskler, kar- og nerveforsyning p ansigtet, halsen,
thoraxvggen og abdomen
Struktur-specifikke anatomiske forhold
Kraniet

Kraniets embryologi
Beskrive kraniets dannelse og angive tidspunktet for fontanellernes lukning.
Hovedet og halsen

Knoglerne:
For mandiblen og os hyoideum: Knoglens strrelse, form, ledforbindelser

Fordjelsesapparatet:
Beskrive innervation og virkning for tyggemusklerne, og supra- og infrahyoide
muskler:
(Udspring, insertion er ikke pensum for disse muskler).
Beskrive tungen og mundbundens anatomi, incl. spytkirtlerne
Angive forekomst og funktion af smagslg p tunge, svlg og epiglottis

Respirationssystemet:
Beskrive den olfaktoriske slimhindes opbygning
Angive muskler og muskelvirkning p larynx og pharynx
Angive innervationsforhold for slimhinde og evt muskulatur i pharynx tre dele, og
larynx

Halsens store kar:

Angive de benvnte strre grene fra a.carotis communis, a. carotis externa og
deres
forsyningsomrde.
Beskrive forlbet for a.carotis externa og dens endearterier p hovedet og halsen
Beskrive forlbet af v. jugularis interna, externa og anterior
Skitsere principperne for lymfedrnage p hovedet og hals, og angive
lokalisationen af store
benvnte lymfeknuder

Thorax og abdomen
Knoglerne:
For ribben, sternum og claviklen: Beskrive disse knoglers strrelse, form og
ledforbindelser
Brystkassen
Angive muskulatur med indvirkning p ribben, sternum og clavikel. For disse
muskler skal
innervation og muskelvirkning kunne angives.
Beskrive karforsyningen til ribbensmuskulaturen og brystvggen

Abdomen:
Angive muskulatur med forlb p bugens antero-lateralvg. For disse muskler skal
innervation og muskelvirkning kunne angives.
Beskrive karforsyningen til abdominalmuskulaturen.

Huden
Hudens embryologi
Beskrive hudens udvikling
Angive celler og evt. derivater i huden, som er udviklet fra crista neuralis

3. semester
Lren om huden
Redegre for hudens histologiske opbygning
Redegre for hudens funktioner
Tegne hudens opbygning
Beskrive keratiniseringsprocessen
Angive den omtrentlige turnovertid for cellerne i epidermis
Angive forekomst, lokalisation og funktion af hudens trykreceptorer
Beskrive hudens nociceptive innervation
Angive hudens forekomst celler relateret til pigmentering og immunsystem. Note:
Hudens
indhold af melanocytter skal kunnes med hensyn til den normale betydning for
melaniseringen.
Forhold vedrrende maligne melanomer beskrives p 4. semester i forbindelse med
patologiblokken
Angive hudens derivater
Beskrive kirtel- og svedsekretionen i huden, incl. generelle og regionale forskelle og
beskrive
deres forekomst)

Lren om knoglerne
Anatomi
Generelle forhold:
Beskrive knogledannelsen med fokus p dets makroskopiske og histologiske
opbygning

 Beskrive knoglevvet og dets celler i den normale frdigdannede knogle

Struktur-specifikke anatomiske forhold:
Benvne og beskrive anatomiske karakteristika for hvirvellegemerne p forskellige
niveauer i
columna vertebralis
Beskrive rygsjlens anatomi i sammenhnge med omkringliggende strukturer
(hvirvellegeme,
diskus intervertebralis, medulla spinalis med nerverrdder, hinder og indhold)
Beskrive opbygningen af discus intervertebralis
Beskrive kraniets anatomi som en helhed. Kraniet skal opdeles i neurokraniet og
ansigtskraniet, og man skal kunne foretage en helhedsprget beskrivelse med
angivelse af de
indgende knogler. Man skal dog ikke kunne beskrive kraniets mange knogle
selvstndigt fraset
mandiblen. Det er srligt vigtigt at kraniet kan beskrives for sine kommunikerende
huller
(kanaler og sm regioner som f.eks fossa pterygopalatina og fissura orbitales der
tjerner til
passage af adskillige vigtige strukturer).
Identificere strukturer og fremspring p neurokraniet, ansigtskraniet, basis cranii
externa, basis
cranii interna som vist p tegninger og billeddannelse af det levende menneske.
Identificiere kraniets hulheder og angive de strukturer der passerer kraniets huller
Redegre for hjernens dkkende lag: Kranium og overliggende skalp (hud, m.
epicranius,
galea aponeurotica, periost)
Angive eksempler p bldninger mellem lagene i skalpen og benvne disse
bldninger
Biokemi
Beskrive knoglernes omstning af nringsstofferne calcium og fosfat
Beskrive betydningen af vitamin D, parathyroidea-hormon og calcitonin for
knoglernes
calcium omstning

Fysiologi
Redegre for knoglernes funktion
Beskrive osteoblasterne og osteoklasternes betydning for knoglernes remodellering
Beskrive knoglernes forandring i forbindelse med den normale aldring
Kort beskrive ndringer i skelettets biomekanik efter fraktur og defekt ledudvikling
Kort beskrive knoglevvets opheling p histologisk niveau ved fraktur

Lren om leddene
Anatomi:
Beskrive den makroskopiske opbygning af ugte og gte led
Beskrive leddets histologiske opbygning (bde ugte og gte led)
Angive leddenes opdeling efter anatomisk udseende og funktionalitet
Beskrive bevgelsesmulighederne i hvirvelsjlen

Patologi
Kort beskrive hvoran et led kan rammes af patologiske forhold (f.eks. inflammation,
akutte
traumer, slid)
Definere og kort beskrive rsager til udvikling af pseudoarthrose

Lren om musklerne
Anatomi
Generelle forhold
Beskrive skeletmuskelfiberens struktur og funktion
Beskrive skeletmuskelfiberens opbygning p cellulrt og subcellulrt niveau, dvs.
som
skeletemuskelfiberen prsenterer sig henholdsvis i p lys- og elektronmikroskopisk
niveau.
Tegne og beskrive forskelle mellem skeletmuskulatur, hjertemuskulatur og glat
muskulatur

 Redegre for skeletmuskelfiberens ultrastruktur, den kontraktile enhed og dennes

aktivering
Tegne og beskrive den neuromuskulre enhed
Beskrive opbygningen af skeletmusklen med omkringliggende fascie og sener

Struktur-specifikke anatomiske forhold:

Beskrive skalpens lag
Beskrive udspring, insertion, innervation og virkning for m. epicranius
Angive en inddeling af dybe rygmuskler
Angive muskelvirkningen af dybe rygmuskler p columna vertebralis
bevgelsesmulighed

Biokemi
Beskrive muskelcellens biokemi i forbindelse med kraftgenerationen

Fysiologi
Beskrive mekanismerne for aktivering af muskelcellen ved kontraktion
Beskrive lngde-spndningsforholdet af skeletmusklen
Beskriv forskellene mellem isometrisk, isotonisk og isokinetisk muskelkontraktion
Integrative lringsml for hele 3. semesters pensum
Redegre for bevgeapparatets betydning for stand og bevgelse i videste
forstand (note: Det
er et meget bredt formuleret lringsml, der muliggr demonstration af frdigheder
indenfor
hele bevgeapparatet)
Beskrive en gangcyklus
Beskrive mekanismer for opretholdelse af postural kontrol (siddende og stende
stilling). Heri
inddrages ogs nervesystemets proprioceptive, vestibulre og motoriske forhold.