Celler vokser
- og deler sig
Celler vokser. Encellede organismer formerer
sig ved at dele sig, se de bliver til to. Flercellede
organismer vokser, efterhånden som deres
celler deler sig og bliver flere og flere.
Hvordan sker en celledeling?
l. Før en celle deler sig
kopieres hele dens »pro-
gram«, dna.
Derefter pakkes »pro-
erammet«. dnn. tæt sam-
men i små »pakker«, som
kaldes kromosomer.
2. Hvert kromosom er
delt, så hver af de nve cel-
gram. Kopierne hcvnger
sammen, så de danner et X.
3. Cellens kerne-membran
opløses, og kromosomer-
ne SciiTiles midt i cellen,
4. Cellen begynder at de-
les. Fine tråde trækker kro-
mosomerne fra hinanden
oe til hver sin nve cellf
5. Cellen er delt, os, der
dannes en nv kerne-mem-
brnn umkrins de nve kro-
mosomer
6. Cellens »program«, d nå.
drikkes ud icen.
Egenskaber arves
Dna's koder bestemmer, hvil-
ke proteiner og andre stoffer,
en celle skal fremstille. Derfor
bestemmer dna også, hvor-
dan en celle skal udvikle sig.
I en flercellet organisme
har alle celler det samme dna,
det samme program. Derfor
bestemmer dna/ hvordan he-
le organismen skal udvikle
sig. Men cellerne samarbej-
der, så nogle bliver til hudcel-
ler/ nogle til knogle-celler,
nogle til muskler osv. Hvad
de skal blive til, ligger igener-
ne.
Hvad er gener?
Dna er et stof, som rummer
koder/ »opskrifter«/ på protei-
ner. Et stykke dna, som koder
for proteiner, der giver orga-
nismen en bestemt egenskab,
fx hårfarve, kaldes etgen (gen
betyder skaber). Når cellen
deler sig, pakkes dna og der-
med generne sammen i kro-
mosomer. De nye celler arver et
sæt kromosomer og dermed
et sæt gener fra den »gamle«
celle. På den måde arver de
også deres egenskaber.
Du har selv arvet kromo-
somer med gener og dermed
egenskaber fra dine forældre.
Kromosomer
Kromosom betyder »farvet
legeme«, fordi de små »pak-
ker« kan farves og ses i mi-
kroskop/ når celler deler sig.
Forskellige organismer har
ikke lige mange kromosomer
i deres celler. Stuefluen har
12, tomatplanten 21, en kat
38, og en ko har 60. Menne-
sket haT46 kromosomer.
Kromosomer findes i par.
Mennesker har altså 23 par
kromosomer og dermed 2 sæf
gener. I de 22 par ser de to kro-
mosomer ens ud. De 2 sidste
kromosomer kan være for-
skellige. De bestemmer, hvil-
ket køn, barnet skal have.
Derfor kaldes de køns-kromo-
somer.
r?^p^. '..'•..'
30 elektronmikroskop-foto af
menneskets x- og y-kromoso-
mer, kønskromosomer

Ukønnet og kønnet
formering
Når organismer formerer sig
ved, at deres celler bare deler
sig, kaldes det ukønnet forme-
ring. Det sker fx/ når en jord-
bærplante bliver til to, ved at
en udløber slår rod et stykke
fra den gamle plante. Den nye
plante har nøjagtigt samme
dna-program, de samme ge-
ner, som den gamle.
Også fx bladlus kan forme-
re sig ukønnet. Bladlus-hun-
nen føder urtger, uden at være
befrugtet af en han. De nye
bladlus bliver nøjagtigt som
den gamle hun. Det er en for-
del, når forholdene ikke æn-
drer sig, og der er masser af
mad.
Hvis der skal to køn, altså
både hun og han til at få af-
kom, kaldes det kønnet forme-
ring.
Sidst på sommeren får
bladlus-hunnerne unger/ som
kan flyve. Nogle er hunner/
andre hanner. De parrer sig,
og hunnerne lægger æg, som
kan tåle vinterens kulde. De
unger, som kommer ud af
æggene, bliver forskellige.
Det kan være en fordel, hvis
forholdene ændrer sig i løbet
af vinteren.
Pige eller dreng?
I menneskers to køns-kromo-
somer findes gener for netop
de egenskaber, som afgør, om
det nye lille barn er en pige
eller en dreng. Kvinder har 2
Hvordan får man
tvillinger?
De to unge på det øverste bil-
lede er så ens, at det er næsten
umuligt at se forskel - selv for
deres forældre. Efter befrugt-
ningen er ægget blevet skilt i
to æg, som har udviklet sig til
hvert sit barn. De to børn har
nøjagtigt de samme gener og
fx altid samme køn. De er ble-
vet til ved kønnet formering,
men at de er blevet to, skyldes
en ukønnet formering.
Disse unge (nederst) er og-
så tvillinger, men hos deres
mor blev der løsnet 2 æg fra
æggestokkene på én gang.
Begge blev befrugtet af hver
sin sædcelle. Bortset fra at de
er født på næsten samme tid,
er de altså lige så forskellige
som andre søskende.
'ssff^':^'
En mands kromo-
somer fotograferet
/ mikroskop, ord-
net og nummere-
ret.
Hvordan kan man
se, at kromoso-
merne er fra en
mand?
En kvindes kro- ^
mosomer.
Hvordan kan det
ses, at disse kro-
mosomer er fra
en kvinde?
x-kromosomer i deres cellet, hver ægcelle.
mens mænd har l x- og l y- Når sædcellen trænger ind
kromosom. i og smelter sammen med
Når mænd danner sæd- ægcellen ved befrugtningen,
celler i deres testikler, deler bliver de to køns-celler til én
cellerne sig en ekstra gang, så ny celle. Den nye celle har
der kun kommer ét sæt kro- egenskaber, gener/ fra både
mosomer i hver tøns-celle, moderen og faderen. Den ud-
sædcelle. I nogle sædceller er vikles til et foster.
der et x-kromosom, i andre et Hvis sæd-cellen. havde et
y-kromosom. x-kromosom, bliver barnet en
Hos kvinder deler cellerne pige. Havde sædcellen et y-
sig også en ekstra gang, så der kromosom/ bliver barnet en
kun kommer ét x-kromosom i dreng.
••i!; W -Ci^i'A"':^
;'Æ.::, '-^..
;*»-' '".'•i
 SÅDAN ARVES EGENSKABER - når de to gener virker sammen
Hvordan bliver
organismer
forskellige?
gen for hvid farve

Ved ukønnet formering bliver

afkommet nøjagtigt som
forældrene, men ved kønnet
formering blandes generne på
nye måder, så nye egenskaber
opstår.

gen for l— øen for

rød hvid
fan/e farve

Når en hvid blomst af løve- og ét gen for rød farve: blom- for rød/ andre kun for hvid og
mund bestøves af pollen fra sterne bliver lyserøde. andre igen for både rød og
en rød løvemunds-blomst/ får Når de lyserøde blomster - hvid farve.
alle de nye planter lyserøde i næste generation - bestøver Fordelingen er tilfældig,
blomster. Planten med de hinanden, blandes generne men med et meget stort antal
hvide blomster har gener for på en ny måde. Halvdelen af planter/ vil den statistisk være
hvid farve, mens planten køns-cellerne har nu gener som l :2:1 (l rød : 2 lyserøde: l
kromosomer med røde blomster har gener for hvid, den anden halvdel hvid).
for rød farve. I de nye frø for rød farve. Ved befrugtnin-
kommer der ét gen for hvid gen får nogle frø kun gener
Hvordan arves
egenskaber?
- nar det ene gen dominerer
De to kromosomer i et kro-
mosom-par ser ens ud (und-
taget køns-kromosomerne).
Men generne i de to kromoso-
mer kan være forskellige. Fx
kan der i det ene kromosom gen for grøn farve
hos en ærteblomst være et
gen for røde blomster/ mens
det andet har et gen for hvide
blomster.
I køns-celler/ der kun har et
halvt sæt kromosomer og
dermed gener, er der kun ét
gen for hver egenskab. Ved
befrugtningen bliver der igen
to.
I nogle tilfælde virker de to
gener for samme egenskab
sammen. I andre tilfælde do-
minerer det ene gen.

22

Ofte er det sådan, at kun det
ene gen bestemmer/ domine-
rer/ mens det andet er vigende.
Parres en grøn og en brun
mark-græshoppe, bliver alle
ungerne grønne, fordi det
grønne gen altid dominerer.
Det er en fordel om foråret/
når græsset er grønt.
Når de nye grønne græs-
lopper parrer sfg med hinan-
den, vil der igen komme bru-
ne græshopper, fordi nogle
kun vil få gener for brun far-
ve. Det er en fordel, fordi no-
get af græsset'bliver vissent
og brunt hen på sommeren og
efteråret.
Her vil de grønne og brune
græshopper igen parre sig,
og næste forår er der igen
flest grønne græshopper.
Arve-anlæg kan
ændres
Dna, gener og kromosomer
kan ændres. Der kan ske fejl/
når der skal laves kopier af
dna - så bliver »opskriften«
forkert, eller den nye celle ar-
ver et sæt gener, som er æn-
dret lidt.
Der kan også gå stykker af
dna'et. De kan forsvinde/ men
de kan også sætte sig et andet
sted i »rebstigen«. Stykker af
dna kan bytte plads. Så æn-
dres »opskrifterne« også.
Også kromosomerne æn-
dres. Når der dannes køns-cel-
ler (se side 20), sker en over-
krydsning af kromosomerne.
Derved blandes generne på
en ny måde så de nye cellers
gener bliver anderledes.
Og kromosomer kan gå i
Generne blandes på nye måder ved overkrydsning. Det giver afkom-
met andre egenskaber.
Igen er fordelingen tilfæl-
dig. Der vil dog blive flest
grønne græshopper. Ved et
stort antal vil fordelingen sta-
tistisk være som 3:1 (3 grønne
: l brun markgræshoppe).
Hvad sker, når to brune græs-
hopper parres?
Hvordan vil deres antal være i
forhold til de grønne?
Hvordan er græshoppernes fjen-
der med til at bestemme fordelin-
gen af grønne og brune græs-
hopper?
- nar flere gener virker
sammen
Nogle mennesker har en me-
get lys hud, andre har hud/
som er næsten sort. Hudfar-
ven bestemmes af, hvor man-
stykker, forsvinde eller vokse
sammen på nye måder. Det
sker også, at der smutter et
eller flere ekstra kromosomer
med ved celle-delingen.
Hos planter kan det ske, at
der opstår fejl ved kønscelle-
delingen eller ved befrugt-
ningen, så der kommer mere
end l sæt kromosomer i de
nye frø. På den måde kan nye
arter opstå. Sådan er flere af
vore korn-sorter blevet til (se
side 27).
En ændring i arve-anlæg-
gene kaldes en mutation.
Mutationer kan ske ved
uheld. Men de kan også skyl-
des kemiske stoffer eller strå-
ler fra rummet. Solen, rønt-
gen eller radioaktivitet. Det
skyldes, at energien i disse
stråler kan ændre dna eller
kromosomer.
l£^~—„-L'^-..i.—. —
Albino landsvale
ge gener, der virker sammen. Deres hud bliver helt hvid.
Få gener for hudfarve giver De kaldes albinoer,
en lys hud/ mens flere gener Også hos dyr og planter
for farve, giver mørk hud. findes albinoer. Albino-plan-
Nogle mennesker har slet ter har ingen grønkorn. Kan
ingen gener for farve i huden. de klare sig?
Når celler udsættes for
unaturligt mange af den slags
påvirkninger, stiger antallet
af mutationer.
Mutationer i kroppens cel-
ler behøver ikke at betyde no-
get, men i nogle tilfælde kan
celler ændres, så det medfø-
rer sygdom, fx kræft.
Mutationer giver variation
Mutationer, som sker i køns-
celler, ændrer afkommet. De
fleste mutationer er skadelige
og betyder, at fostret ikke kan
leve eller får alvorlige syg-
domme eller handicap.
Meget sjældent betyder en Isbjørnens udvikling
mutation en forbedring, fx en Isbjørne er udviklet fra bru-
ko, som giver mere mælk/ el- ne bjørne. Det kan ske, at en
ler korn, der udvikler større brun bjørn får en mutation i
kerner. sine gener, så den får hvid
Det er sådanne sjældne/ pels. I sydlige egne, er det
heldige mutationer, der har uheldigt. Bjørnen vil hur-
gjort, at de levende organis- tigt blive opdaget af både
mer er blevet ændret, udvik- bytte og jægere. Men langt
let. Hvis mutationen gør, at mod nord er det en fordel.
organismen får en. fordel frem Den hvide pels har hule
for andre/ vil den have en hår/ så den både kamuflerer
bedre chance for at overleve. og luner bedre. Her er det
Dens afkom kan arve for- også en fordel at være stor.
delen, og på den måde vil æn- Så holder man bedre på
dringen efterhånden brede varmen. Med tiden har de
sig. Med tiden vil arten æn- hvide bjørne dannet deres
dres, og til sidst kan den blive egen gruppe og har udvik-
en helt ny art. let sig til en ny art.
23
Menneskets arv
Det gav en masse ballade, da Charles Darwin for ca. 150 år siden
udgav sin bog om, hvordan Jordens plante- og dyrearter er blevet
udviklet. Endnu værre var, at han mente, at vi mennesker ikke var
skabt af Gud, men at vi stammede fra aber.

99% »menneske«? det også sådan/ at man ligner

Menneskets nærmeste slægt-
ninge blandt aberne er chim-
panserne. Især underarten
dværgchimpanse (bonobo).
Det ved vi, fordi forskere har
sammenlignet menneskets
dna med de forskellige abear-
ters. 99% af dværgchimpan-
sens dna er magen til menne-
skets. Det fortæller/ hvorfor
vi ser så meget af os selv i
aberne. Men det viser også, at
der kun skal små ændringer i
dna til at gøre en stor forskel.
Du ligner dine forældre
»Hvor han dog ligner sin
far!«, siger de venlige damer
til den stolte mor/ når de bøjer
sig ned over barnevognen
med en ny baby. »Men han
har sin mors næse«, kan en
finde på at sige. Som regel er
begge sine forældre, men
sjældent lige meget. Det skyl-
des den måde, de forskellige
træk arves på.
Krøller eller ej
Om håret bliver glat eller
krøllet er på en måde enkelt/
for her bestemmer de to gener
i kromosom-sættet lige me-
get. Har den ene forælder glat
hår, den anden krøllet/ får
barnet lokket, bølget, hår. Med hårets farve er det ik- helt sort til helt hvidt. Men
Men barnet med lokket hår ke så simpelt. Det skyldes, at rødt hår er noget for sig.
har så anlæg for både glat og hårfarven, ligesom hudfar-
krøllet hår, et gen for hver ven (se side 23) ikke arves Rødt hår eller ej
egenskab. med et enkelt par gener, men Genet for rødt hår er vigende.
Prøv selv at lave skemaer, med flere gener/ der virker Man bliver altså kun rødhå-
som viser arve-gangen for sammen. Det giver en mæng- ret, hvis man arver 2 gener for
dette anlæg/ og forklar hvor- de forskellige hårfarver fra rødt hår.
for nogle har helt glat/ andre
mere eller mindre lokket hår,
og andre igen lidt eller meget
krøllet hår.

Anlæg for rødt hår

Forældre

Forældre

Anlæg for krøllet hår Anlæg for glat hår

Barn Børn

24
Øjenfarve
Også øjnenes farve skyldes
flere gener/ som arbejder sam-
men. Mennesker med meget
lyse øjne har kun få farvestof-
fer i øjnenes regnbuehinde
(iris). Derfor er deres øjne
meget lyseblå. Andre har me- Anlæg for
re farve og øjne, som er mør- blå øjne
kere blå. Med endnu mere
f^rve bliver øjnene brune/ og
nogle mennesker har så me-
get farve-pigment, at øjnene
er så mørkt brune, at de vir-
ker sorte.
Men deler vi alle nuancer-
ne op i enten blå eller brune,
bliver det enkelt. Anlæg for
brune øjne dominerer over
anlæg for blå.

Arv, som følger kønnet

Fordi generne/ pakkes sam-
men i kromosomer under cel-
le-delingen, vil de anlæg,
som sidder på samme kromo-
som som regel følges ad. At
nogle gener sidder på køns-,
kromosomerne, får i visse til-
fælde særlig betydning. Nog-
le mennesker har et gen/ som
gør, at de ikke kan se forskel
på nogle bestemte røde og
grønne farver. De er rød/
grøn-farveblinde.
Der er langt flere rød/grøn-
farveblinde drenge end piger.
Det skyldes/ at genet sidder
Farvebllnd Kvinde
mand
x y
skjult gen for
tarvebllndhed
på x-kromosomet, og at det er
vigende. En pige bliver der-
for kun rød/grøn-farveblind,
hvis hun får 2 x-kromosomer
med genet/ et fra moderen og
et fra faderen.
Arvelige sygdomme
Nogle sygdomme skyldes fejl
i generne. I mange tilfælde vil
en skadelig mutation føre til,
at det befrugtede æg ikke ud-
vikles/ eller at kvinden tidligt
aborterer. Men i nogle tilfæl-
de er fejlen ikke så alvorlig, at
barnet ikke kan leve. Det får
en sygdom, og da fejlen fin-
des i et gen, vil sygdommen
være arvelig.
Nogle arvelige sygdomme
kan være meget alvorlige, fx
bløder-sygdom. Den skyldes/
at patienten mangler et gen,
der skal være kode for frem-
stillingen af et stof, som får
blodet til at størkne.
Andre arvelige sygdomme
kommer måske først til ud-
tryk senere i livet. Se mere om
arvelige sygdomme på side
48f og 51.
Kender du HUGO?
Nej, HUGO er ikke en per-
son. Det er en organisation/
HUmane Genome Organi-
zation, som arbejder med at
kortlægge hele menneskets
genom, dvs. finde ud af hvor
hvert eneste af menneskets
omkring 30.000 gener sid-
der på kromosomerne. Det
er en enorm opgave, og der-
for samarbejder forskere
over hele verden om at løse
den.
Det mindste genom, man
kender og har kortlagt, fin-
des i en bakterie. Dens dna-
kode består af knap 600.000
basepar (»trin på rebstigen«).
Bakterien har 470 gener.
Den første organisme, der
fik sine gener kortlagt, var
almindeligt gær. Det har
knap l mio. basepar.
Man regner med, at men-
neskets dna har tæt ved 3
mia. (3.000.000.000) basepar.
Det er dog kun omkring 10%
af baseparrene, der virker i
gener. I år 2000 lykkedes det
forskere at kortlægge alle
menneskets gener.
Men selv om man nu ken-
der både hele koden og de en-
kelte geners plads/ vil det
vare endnu længere, før man
forstår koden og genernes
præcise virkemåde. I dag
kendes kun den præcise vir-
kemåde af omkring 5.000 ge-
ner/ og det er endda kun de
mest enkle.
Hvis man forestiller sig, at
hvert base-par (»hvert trin på
rebstigen«) skrives som et
bogstav, og at der kan stå
3.000 bogstaver på en side, vil
den simple bakteries genom,
dna-kode, kunne være i en
bog på knap 200 sider. (Virus
er så enkle/ at deres kode kun-
ne være i små hæfter. De kan
jo heller ikke leve selvstæn-
digt/ men må snylte på andre
celler). Gærets bog ville blive
på næsten 600 sider, men
menneskets genom ville fyl-
de l mio. sider eller 2,000 bø-
ger på hver 500 sider.

25
Mennesket styrer udviklingen
l de mia. af år der er gået siden livet opstod,
PT;
har livet udviklet sig, så organismerne kunne
klare sig under de forskellige forhold og i
konkurrence med hinanden. IVIen mennesket
begyndte tidligt at gribe ind i udviklingen, så
nogle organismer blev, som mennesket ville
have dem.

Mennesket ændrer
naturen
Allerede de tidlige jægere for-
stod at ændre naturen til de-
res fordel. De har sikkert fæl-
det dele af urskoven, så der
opstod lysninger. Græsset her
kunne tiltrække vildtet, fx ur-
okser og hjorte.
Mennesket har udviklet
hunden
Hunden er menneskets bed-
ste ven - og den ældste. For
mellem 12.000 og 20.000 år si-
den begyndte mennesker at
bruge tamme ulve til jagt og
vagt. I tidens løb har menne-
sker ved at udvælge dyr med
bestemte egenskaber, avle
med dem og krydse dem med
andre/ styret udviklingen, så
der i dag findes næsten 400
forskellige hunderacer - plus
alle de hunde, som er af blan-
det race.
En jersey-ko har fået præmie på et dyrskue.
Alle hunde stammer fra
den almindelige grå ulv.
Hunde kan stadig få afkom
med ulve, men mens ulve er
næsten ens, ser hunde meget
forskellige ud. Nogle er gan-
ske små, andre er store og ve-
jer lige så meget som et vok-
sent menneske. Hunde bm-
ges stadig som jagt- og vagt-
hunde, men også til talrige
andre formål - både til nytte
og til pynt. Dalmatinere er
fremavlede til at se flotte ud,
når de løb ved siden af fine
folks kareter i gamle dage.
Uroksens efterkommere
Uroksen selv er uddød. Den
sidste blev skudt i Polen i
1627. Men dens mange efter-
kommere lever endnu. Alt
kvæg, undtagen bøfler, ned-
stammer fra uroksen. I tidens
løb har menneskers udvsel-
gelse og arv frembragt flere
typer og mange racer: træk-,
malke-/ kød-/ og kombina-
tions-racer. De sidste er en
mellemtype, som giver både
meget mælk og meget kød. I
dag er træk-racer gået af brug
i Danmark/ men i udlandet
kan man stadig se okser, der
trækker plov eller vogn.
Mennesker har holdt kvæg
i mere end 11.000 år, men det
er først i de seneste 200 år, at
man har avlet efter et bestemt
system. Bønderne dannede
kvægavlsforeninger, førte
stambøger og afholdt dyr-
skuer, hvor de bedste dyr fik
præmie - blev kåret. Det var
så især de dyr, der blev avlet
videre med. På den måde fik
man fremavlet de moderne
kvægracer med helt bestemte
egenskaber. På tyrestationer
kunne bønderne låne de bed-
ste tyre. Denne form for avl
kaldes forædling,
Da man for 20-30 år siden
begyndte med kunstig be-
frugtning, insemination, kun-
ne én tyr med fine egenskaber
blive far til mange flere kalve.
Ved inseminationen bliver ty-
rens sæd opsamlet i reagens-
glas og senere indført i koens
skede. Da man indførte fryse-
tørring af sæden/ så den kun-
ne holde sig længe og blive
transporteret langt, kunne én
særlig god tyr blive far til
mange hisinde kalve - også i
andre egne af verden.
Køer som rugemødre
En ko kan nu også blive mor
til mange flere kalve/ om-
kring 10 på bare ét år. Det sker
ved, at man tager æg ud af
den gode ko, når de naturligt
løsnes. ^Eggene bliver be-
frugtet dtsæd fra en tyr med
fine arvelige egenskaber. Der-
efter sættes det befrugtede æg
ind i livmoderen hos en an-
den ko. Denne ko kaldes en
rugeko eller rugemor. Her
udvikler det befrugtede æg
sig til en kalv/ der har arvet de
gode egenskaber efter sin
mor og far - men som ikke er
i familie med den ko, der fø-
der den. \
Man vil snart kunstigt kun-
ne modne æg, der er taget ud
af en særlig god kos æggestok-
ke, befrugte dem og sætte dem
op i rugekøer. Så vil koen
kunne blive mor til hundre-
der eller tusinder af kalve med
helt bestemte egenskaber.

26
Fra tilfældig til målrettet
avl af husdyr
Også hos andre husdyr, bl.a.
heste/ får/ svin, høns og kal-
}<uner/ avler man ikke længe-
re lidt tilfældigt. I stedet for
bruger man målrettet, inten-
siv avl for at opnå helt be-
stemte egenskaber. Her får
landmændene hjælp fra vi-
de^skaben. I Danmark fra
bl.a. forskere på Landbohøj-
skolen og på Statens forsk-
nings-centre rundt omkring i
landet. Også udenlandske fir-
maer deltager i avlsarbejdet.
Det er lykkedes at få dyrene
til at vokse meget hurtigere
og producere meget mere
mælk og kød end før.
Ikke alt er godt
I dag er der fremavlet køer,
som giver masser af mælk/
men deres yvere er så store, at
de ofte slæber hen ad jorden.
De danske svin var for fe-
de, derfor fremavlede man
den lange, slanke »bacon-
gris«, som gav magert kød,
voksede hurtigt og fik mange
grise. Men kødet blev også
tørt, og mange syntes, at det
ikke rigtigt smagte. Ofte hav-
de svinene også så svage ben,
at de nemt brækkede. Derfor
er man nu begyndt at krydse
bacongrisen. Dansk Landra-
ce/ med andre, udenlandske
racer med stærkere ben og
bedre kød.
Også kyllinger er fremav-
let, så de vokser meget hurtigt.
De er beregnet til at skulle
slagtes, før de bliver voksne.
Belgisk blåhvid - en kvægrace med »to sæt muskler«.
Deres ben er så svage, at de ik- Også planter forædles nye planter fik 28 kromoso-
ke kan bære vægten af et vok- Mennesket bruger omkring mer og derfor større frø, ker-
sent dyr. Det gælder også kal- 3.000 nytteplanter og har for- ner, og gav mere mel.
kuner, hvor harmen er så stor ædlet ca. 150. Korn er foræd- Almindelig hvede er ble-
og tung, at den ikke kan parre lede arter af græs. Enkorn er vet til på samme måde. Den
sig naturligt med hunnerne. en vild hvede, som blev dyr- har 42 kromosomer. Mange
ket i Danmark i bondestenal- andre nytteplanter er frem-
En mærkelig ko der. Den har 14 kromosomer. kommet ved fordobling af
Ændringer i de arvelige egen- Hård hvede (»makaroni-hve- antallet af kromosomer i cel-
skaber opstår ved mutation de«), som bruges til bl.a. pa- lekernen. Det kan også ske
(se side 23). Det sker helt na- stå, er engang opstået ved en hos dyr, men her vil fostret
turligt. Ved avl udvælger fejl ved celle-delingen. De som regel ikke kunne leve.
man de dyr, som har de egen-
skaber, man ønsker at bevare.
Af og til sker det, at en kalv Hvedemark
bliver født med fx 5 ben eller
to hoveder. I Belgien sket^'det
for nogle år siden/ at en muta-
tion betød, at en kalv blev
født med et dobbelt sæt
muskler. Da muskler jo er
kød/ havde man her - helt til-
fældigt - fremavlet en ny race
med ekstra meget kød. Des-
værre kan disse køer/ som
kaldes Belgisk Blåhvid, ikke
kælve naturligt. Kalvene er
for store og må tages med kej-
sersnit, dvs. at koens mave og
livmoder må skæres op for at
få kalven fri. I naturen ville
disse dyr aldrig kunne klare
sig. Mange landmænd og vi-
denskabsmænd mener da og-
så, at det er uetisk, dvs. dårlig
moral, at opdrætte og avle
med disse dyr.

Videnskaben har udviklet
metoder, som griber endnu
mere ind i den naturlige
udvikling end intensiv avl og
brug af rugemødre, l dag kan
man lave mange eksemplarer
af organismer, som har
nøjagtigt ens arvelige egenska-
ber. Det kaldes kloning.
Jordbærplante med udløbere.
28
Kloning er naturligt
I naturen sker der kloninger
hele tiden. Det sker, når bi
en jordbær- eller græsplante
sender udløbere, når anemo-
ner skyder deres jordstængler
ud, eller når fx vorterod for-
merer sig med yngle-knop-
per. De nye planter har nøjag-
tigt samme gener som moder-
planten og kaldes en klon.
Også mennesket danner
kloner. En-æggede tvillinger
har også ens gener og er altså
en naturlig klon (se side 21).
Kunstig kloning
Enæggede tvillinger udvik-
les/ hvis de første celler i det
nye foster adskilles og udvik-
ler sig til to børn. I mere end
30 år har man kunnet lave
kunstige kloner af fx befrug-
tede frøæg ved. at skille de
første celler ad og lade dem
udvikle sig hver for sig.
De seneste 15-20 år er det
også lykkedes at klone større
dyr, pattedyr, som hest, ko,
får og ged. På den måde har
man kunnet klone 4 dyr med
helt de samme gener.
Men selv om mennesker
hjalp til/ skete kloningen dog
på samme måde/ som når en-
æggede tvillinger udvikles.
Det var nærmest en efterlig-
ning af naturen.
Kloning ved indgreb i
cellen
Kloning kan udføres på en
mere snedig måde:
Alle organismer begynder
som bare én celle. Inde i cel-
lens kerne findes dens dna,
celle-programmet/ som be-
stemmer, hvad cellen skal ud-
vikle sig til. I kønsceller (æg-
og sædceller) findes det pro-
gram, som bestemmer/ om
cellen skal udvikle sig til en
mus eller en elefant. Men pro-
grammet bestemmer også,
om cellen skal udvikle sig til
en muskelcelle, en hjernecelle
eller bare en hudcelle på en
storetå. Hele programmet fin-
des i alle celler. Men de enkel-
te dele af programmet virker
kun på bestemte tidspunkter.
En celle, som har udviklet sig
til en knoglecelle, kan ikke
pludselig begynde at udvikle
sig til en synscelle.
Kloning kan derfor udfø-
res ved, at man tager celleker-
nen ud af cellerne fra et foster/
som fx har delt sig til 4 celler.
Derefter sættes hver celleker"
ne ind i et ubefrugtet æg/ hvis
egen kerne er blevet fjernet.
Metoden kaldes kerne-trans-
plantation.
Hvert æg kan nu indsættes
i livmoderen hos en rugemor.
De 4 dyr, som kommer ud af
det/ vil have helt ens gener.
Ce/te med cellekerne
^y.»y?£.~?.. .^»f'*t^4's^'-'^"
Kernen fjernes fra cellen
Kernen placeres i ny celle \|
Cellen (ægget)
kan nu indsæt-
tes f livmoder
En tro kopi
Skal man kunne lave en nøj-
agtig kopi af en plante eller et
dyr, skal der bruges celler fra
det voksne individ. Men cel-
ler fra voksne dyr har »kørt
programmet«, dvs. de har
udviklet sig til det/ de skulle.
Ved forsøg er det lykkedes
at dyrke celler og behandle
dem på forskellige måder for
at få deres udvikling til at
»starte forfra«. Det lykkedes
først med planter. Man kunne
fx tage celler fra en gulerod,
dyrke dem i en væske med
næring og få dem til at udvik-
le sig til en ny gulerodsplan-
te. Det samme har man kun-
net gøre med kartofler. På den
Fordi cellerne var taget fra det Voksne fårs
måde er man sikker på, at alle
yver, fik det klonede lam navnet Dolly efter
de nye planter har nøjagtigt
den berømte country-sangerinde Dolly
de samme - gode - egenska-
Parton med den store barm.
ber som moderplanten.
11996 lykkedes det at klo-
ne et lam med celler .fra et ler. Nu kunne man tage deres Vil der kunne laves en program var blevet ændret
voksent får. Forskerne tog kerner ud og sætte dem ind i kopi af dig? ved gensplejsning. Se om det
celler fra det voksne fårs yver ægceller, hvor kernen var fjer- Det var et chok for videnska- på side 33 f.
og lod dem leve i næringsvæ- net. Af de næsten 300 celler, ben, da det lykkedes at klone Men når man kan klone får
ske. Men cellerne fik ikke næ- man forsøgte med, lykkedes Dolly, fordi det skete med cel- og køer, kan man også klone
ring nok - de sultede. Det var det kun i ét tilfælde. Så svært ler fra et voksent dyr. Siden mennesker.
det der skulle til for at få dem var det. har man klonet både får og Kunne du tænke dig, at der
til at opføre sig som fostercel- køer, hvor cellekernens dna- blev lavet kopier af dig?

en helt ny slags plante. Men der så føder det underlige løve, i midten en buk og bag-
Kun for sjov?
den trivedes ikke, fordi ge- dyr. til en slange.
Kender du en tomoffel? - en neme ikke kunne virke rig- Metoden kaldes en celle- De moderne kimærer er ik-
karmat? Ved du, hvad en fåre- tigt sammen. hybridisering (celle-blanding). ke fantasi, men til nu har de
ged er? - en fåreko? Det lyder Fåregeder og andre blan- Blandingsplanter og dyr ikke haft praktisk betydning.
som en opgave i en sjov qulz- dingsdyr får man ved at tage kaldes også mosaikker eller Men de viser noget om, hvad
bog, men den er god nok.For- celler ud af helt små fostre kimærer. En kunære er et fan- mennesker kan gøre ved at
skere har lavet en plante, som med kun få celler og blande tasidyr, som optræder i græ- gribe ind i det levendes ud-
var en blanding meUem en to- dem sammen til ét foster. Det ske sagn ha oldtiden. Det var vikling.
mat- og en kartoffelplante. De sætter man ind i en rugemor, et ildsprudende dyr, fortil en Hvad mener du om det?
kaldte den en tomoffel.
En dansk forsker, som ar- Cellehybrldlsering
bejdede i England, har frem-
bragt en fåreged. Men man celler
kan lige så godt kalde dyret et fra ged
gedefår. Der er også lavet en
fåreko - eller kofår.
Tomoflen blev til ved, at
man tog en celle fra en tomat- •petriskål
plante og en celle fra en kar-
toffelplante. Ved at fjerne cel-
levæggen fik man de to cel-
ler og deres dna til at blan-
des. Blandingscellen dyrkede
man i laboratoriet og fik den hundyr
til at dele sig, så der fremkom Fåreged eller gedefår?

29

ogf^drikke. "M""^
''•W-
Bakterier og svampe
som »husdyr«
Bakterier er en-cellede orga-
nismer uden celle-kerne. De
er så små, at de kun kan ses i
mikroskop og er typisk kun
0/001 mm. Bakterier findes
overalt i naturen. De forme-
rer sig ved, at den enkelte
bakterie deler sig i to.
Gær er en-cellede mikro-
skopiske svampe, som er ca.
0,1 mm. Også de formerer sig
ved deling og findes også
overalt.
Bakterier, gær og andre
svampe, især skimmelsvam-
pe, har været brugt af menne-
sker så langt tilbage i histori-
en/ at man ikke ved, hvornår
det begyndte. De er bl.a. ble-
vet brugt ved fremstilling af
øl, vin/ brød og ost. De gamle
metoder omtales ofte som bio-
teknik.
I 1800-tallet begyndte vi-
denskabsmænd at undersøge
de gamle teknikker. Først da
fandt man ud af, hvad der i
grunden skete, og at man
kunne forbedre de gamle me-
toder. Det gjorde man bl.a.
ved at rendyrke, dvs. avle
med de bakterier og svampe,
30
^ •' <
^.
som gav de bedste resultater. Hvordan laver man vin?
Man sørgede også for, at de Vin har været kendt i årtusin-
kulturer med svampe og bak- der. Det omtales i Bibelen, og
terier/ man nu holdt som »hus- både oldtidens grækere og
dyr«, ikke blev forurenede romere drak vin og holdt sto-
med »vUde« arter/ som kunne re fester (orgler), hvor man
ødelægge produktionen. drak sig berusede i vin.
I dag taler vi derfor om bio- Når druer modnes, bliver
teknologi. Det betyder: viden- de søde, fordi stivelsen i dem
skaben om bioteknik. omdannes til sukker, drue-
Louis Pasteur
(1822-95) var en
fransk kemiker, som
ved at bruge mikro-
skop og forsøg
fandt ud af, at alko-
hol blev dannet af
gærsvampe. Han
opdagede også, at
bakterier kunne
ødelægge gærin-
gen og dermed
vinen.
Hans vigtigste op-
dagelse var, at de
fleste bakterier dør,
når de hurtigt op-
varmes til 50-60 °C.
Derved havde han
opfundet pasteurisering (se fx teksten på en mælkekarton).
Opdagelsen førte til, at man fandt ud af, at mange mennesker
blev syge og døde på grund af dårlig hygiejne, snavset vand
og mad med bakterier, og hvad der kunne gøres ved det.
J •}' Gæreeller
ærde'IIST
sukker. Gær-svampe er ned-
brydere og lever af druesuk-
ker. De modne druer angribes
derfor af gær-sv'ampe, som
begynder at »spise« druesuk-
keret. Gærsvampe skal lige-
som alle andre organismer
bruge energi. Når de ånder/
får de energi fra druesukkeret
ved en proces, som kaldes
gæring. Ved processen dan-
nes alkohol og kuldioxid.
Ved fremstilling af vin
plukker man druerne, pres-
ser dem for saft og lader saf-
ten gære. Efter et stykke tid er
der dannet alkohol, saften er
blevet til vin. Noget vin lader
man gære, efter det er kom-
met på flasker - fx champag-
ne - så dannes der kuldioxid,
som bobler op ved åbningen.
Man kan lave vin af næsten
alle slags frugter, fx æbler og
pærer. De gamle vikinger
drak mjød - en drik man fik
ved at lade honning gære. \
På spritfabrikker laver man
alkohol (sprit) ved at lade fx
korn eller kartofler gære. Af
spritten fremstilles bl.a. snaps
og »Gammel Dansk«/ hus-
holdnings-sprit og sprit til til-
sætning til fx likør eller andre
drikke med spiritus.
"^^
 y

Hvordan laves øl?

01 fremstilles ved at lade
malt gære. Malt er spirede
byg-kerner. Tidligere lavede
man kun øl af byg, men i dag ^m
bruges også anden »råfrugt«,
især majs. På landet lavede
man selv sit øl - i bryggerset -
og der var et eller flere bryg-
s^f
gener i alle byer. Malten gi-
\ier øllet smag, men øl får
først den helt rigtige smag/
når der tilsættes humle, dvs.
frugter af humle-planten. Gæ-
ren fra brygningen brugtes
også ved bagning af brød.

Gær gør brødet let

Når dej hæver, skyldes det, at
gær-svampene ånder og ud-
vikler kuldioxid. Kuldioxi-
den laver huller i brødet, så På bryggeriet koges malt og humle i store kedler af kobber. Der tilsættes gær, og øllet gærer nu i store
det bliver let og lækkert. udendørs tanke. For få år siden skete det indendørs i åbne kar.
Noget brød, fx rugbrød og
sigtebrød, bages med surdej. I dag laves tykmælk og man- Hvordan laves ost? Hullerne i osten skyldes, at
Surdej er lidt dej med gær og ge andre surmælks-produkter I mælken findes et protein, mælkesyre-bakterierne ån-
mælkesyrebakterier, som får på mejeriet ved, at der tilsæt- kasein, som også kaldes oste- der og udskiller kuldioxid.
dejen til at smage surt. Også tes forskellige mælkesyre- stof. Mælkesyre-bakterier og Nogle oste tilsættes skim-
mælkesyrebakterier ånder og bakterier. Ymer laves af syr- et enzym, som kaldes oste-Iø- melsvampe fra samme grup-
udsender kuldioxid. net sødmælk, yoghurt med be, får kaseinet til at stivne til pe som penicillin-svampe.
I gamle dage fik man gær mælkesyrebakterier fra Bal- en fast masse: ost. Hvidskimmel vokser på ost-
fra ølbrygningen. I dag frem- kan, og Gaio af mælkesyre- Osten skal nu tørre og ens overflade, det giver fx
stilles gær på store fabrikker, bakterier fra Kaukasus. modnes. Imens virker for- camembert- og brie-oste. Blå-
hvor svampene dyrkes på skellige mælkesyre-bakterier, skimmel vokser inde i osten
melasse. Melasse er et af- som gør ostene forskellige. som ved fx Danablue.
faldsstof fra fabrikation af
sukker. Det bliver tilbage, når
sukkeret er kogt fra sukker-
roerne. Der er dog stadig en
del sukker, som gær-svamp-
ene kan leve af, og man bru-
ger en særlig metode, så der
næsten ikke dannes alkohol.

Mælken bliver sur

Mælk kan kun holde sig frisk
i få dage. Derefter bliver den
sur, fordi den angribes af
mælkesyre-bakterier. Mælke-
syre-bakterierne får også
mælkens fedt og protein til at
samle sig/ så mælken bliver
tyk: tykmælk. Hvis der er styr
på processen/ kan bakterierne
give mælken en god, syrlig
smag. Tidligere lavede man
selv tykmælk ved at lade
mælk stå i nogen tid i en tal-
lerken. Især lummert vejr
med torden var godt at lave Mælkesyre-bakterier og enzymet osteløbe får ostestoffet, kasein, til at stivne til ost.
tykmælk i. Resten af mælken kaldes valle og bruges bl.a. fil svinefoder.

31

Svampe redder liv
11928 opdagede man, at nog-
le skimmelsvampe/ penicil-
lin-svampe, kunne dræbe
bakterier. Penidllin kunne
derfor bruges i bekæmpelsen
af bakterie-sygdomme, fx
lungebetændelse, som mange
mennesker døde af dengang.
Men det var svært at skaffe
penicillin nok. I 1943 gjorde
nogle forskere i USA forsøg
med penicillin-svampe, som
de havde taget fra en mugplet
på en melon. Det viste sig, at
svampene fra melonen kunne
fremstille meget mere peni-
cillin end andre/ man kendte.
Alligevel var det ikke nok,
fordi man ikke kendte gode
måder at dyrke svampene på.
I dag dyrkes penicillin i
store tanke, der blæses luft
igennem. Efter 3-6 døgn har
svampene formeret sig, så pe-
nicillinet kan udnyttes. Det
giver 1.000 gange mere peni-
cillin, end man kunne dyrke
for ca. 50 år siden.
Stoffer der/ som penicillin,
kan dræbe eller hæmme mi-
kro-organismer, fx bakterier,
kaldes antibiotibi. Der udvin-
des flere andre antibiotika fra
skimmelsvampe.
32
Coli-bakterie
Enzymer sætter stoffer sammen
stofA
Enzymer
Svampe ser ud som planter,
men lever nærmest som dyr.
De nedbryder, »æder«, fx træ
ved hjælp af enzymet amy-
stofAB
låse, som også findes i vores
eget spyt. Amylasen nedbry-
der stivelsen i træet, så det
bliver til sukker. stof B
I ca. 50 år har man fremstil-
let amylase ved at dyrke
svampe i store tanke. Med Enzymer er proteiner og cellernes værktøj. Nogle kan
amylase fremstiller man store sætte stoffer sammen til nye stoffer, andre skiller sam-
mængder billigt industri- mensatte stoffer ad. Enzymer får kemiske processer til
sukker ud fra stivelse. at gå hurtigere.
I dag kan man fremstille
mange andre enzymer på Enzymer skiller stoffer
samme måde. Enzymerne
bruges bl.a. i vaskepulver/
hvor de kan hjælpe til at fjer-
ne pletter fra fx mad. Med an-
dre enzymer kan man få cow-
boybukser til at se slidte ud,
»stonewashed«. Enzymer kan
også blege papir/ garve læder
og en mængde andre ting.
I fremtiden kan meget af
vor tids industri/ som forure-
ner, erstattes af en renere pro-
duktion med enzymer. Man
vil også kunne fremstille flere stofAB
stoffer i meget større mæng-
der med gen-splejsede orga-
nismer (se side 36-39).
stof B
 J.IKJ

fi
;.^'-!

;^a

sw^'

"^
•^•.fM.*!^-^ :•
•A.;-,'£^' -i?'-.' -*'

a^7';::'

•'•-:<'•• •;

Sf";-';:-''- '

Mange mennesker er nervøse for, hvad gensplejsning kan gøre ved fødevarer. På havnen i Århus de-
monstrerer unge mod, at der importeres gensplejsede sojabønner.

Mennesker hacker Gær-svampe har kerne, men

deres dna er så enkelt, at det
l tusinder af år har mennesker ændret planter og dyr ved avl og cellens program
er ret nemt at lave gen-splejs-
udvælgelse, l dag kan man også ændre i cellers dna, i generne.
Cellens dna er det program, ning. Mest brugt er ganske al-
Ved gen-splejsning tager man et gen fra én organisme og sætter som bestemmer/ hvordan cel- mindeligt bage-gær (ølgær).
det ind i celle-programmet, dna, hos en anden organisme. Derved len, ja, hele organismen skal I større organismer er dna
kan en egenskab fra en organisme overføres til en anden. udvikles og virke. Hvis dna meget mere indviklet opbyg-
l fremtiden vil man måske kunne forme eller fremstille organis- ændres/ ændres programmet. get. Hos mennesker findes

mer, så de er nøjagtigt, som mennesker ønsker. Det kan betyde, at ikke bare 50.000-100.000 gener/ og mel-
cellen/ men hele organismen lem de aktive gener findes
kommer til at virke anderle- mellemmm med dna, som ik-
des. ke virker. Det gør gen-splejs-
Naturlige ændringer i dna ning svært.
kaldes mutationer. Når men-
nesker kunstigt laver om på
Splejsning dna/ kaldes detgen-splejsning.
Det kaldes en splejs-
ning, når man ved en
særlig flette-metode får Det er nemmest at gen-
fx to reb til at hænge splejse bakterier og gær-
sammen uden at bmde svampe
dem sammen med en I bakterier ligger dna ikke i en
knude eller et knob. Ved kerne, men frit i celle-slimen.
gensplejsning får man En del findes som små ringe/
et stykke dna med et der kaldes plasmider. I et
gen fra en celle »splej- plasmid er der kun nogle få
set« ind i en anden cel- gener. I de fleste tilfælde bru-
les dna. ges den almindelige tarm- el-
ler coli-bakterie.

33
 Sådan gen-splejses en bakterie
1. Genet, som skal bruges,
»klippes« ud af dna med et
særligt »klippe«-enzym. Det kan
fx være detgen, som får et
menneske til at danne vækst-
hormon.
»klippe«-
enzym
2. Fra en bakterie er udtaget et
plasmid, som genet skal splej-
ses ind l.
Sådan gen-splejses en
plante
l. Cen fm en anden orsnnisme.
de for fremstilling af et stof, som
er fiiftigt for insekter. Det kunne
være fra en plante, der naturliet
danner stoffet som forsvar mod
insekter. Tobciksplanter danner
den stærke eifl nikotin, dt'r dræ-
ber insekter. Indtil i dae har man
dofi brugt ^ift fra bakterier til
splejsning.
2. Et Dlasmid tro en iordbnkte-
rie, som tinfii'iber plnnters rnd-
cinnne knulcie ved nt sætte sine
rene eener ind i plnnte-cellernes
diiti. I stedet for fn biikterie, kan
brupes virus, som nngriber plnn-
ler - læs om virus som »smufi-
ler" på næste side,
3. Plasmidet åbnes med
»klippe«-enzym.
6. Plasmidet med det nye gen
sættes tilbage i bakterien.
Når bakterien formerer sig,
vil dens efterkommere arve
det nye gen. De nye bakterier
fremstiller nu vækst-hormon.
Vækst-hormon bruges bl.a.
4. Genet for vækst-hormon og det åbne til at hjælpe børn med dværg-
plasmid blandes l en væske. vækst. I virkeligheden splej-
ser man ikke ét gen og én bak-
terie, men mange. De bakteri-
er/ hvor splejsningen er lyk-
kedes, opformeres og dyrkes
i store tanke på en fabrik. I
tankene findes en væske med
»splejse«-
næring, og der blæses luft
enzym
igennem, så bakterierne kan
ånde. Når dyrkningen har va-
ret en uges-tid, er der så man-
ge bakterier med vækst-hor-
5. »Splejse«-enzym sørger for at splejse mon, at det kan udvindes og
de Ide ender Sammen. renses.
^'"•^
gen
$? '%
..\\'<vv
bakterie
.'^n.v\\<^
plasmider
w
dna (kromosom)
cellekerne
liRsma
IHHtlffREEH
EBM 13EMEza
 Sådan gen-splejses dyr
(og mennesker)
En metode
Dna med det nye gen indsprøj-
tes med et meget fint tyndt glas-
rør. Man kan dog endnu ikke
indsætte genet l cellens eget
dna, men det kan virke alligevel
-i op til et par år.
En anden metode
Cellen gøres elektrisk, og der
opstår porer l cellemembranen,
så det nye dna kan komme ind l
cellen. Metoden kan bruges på
flere celler ad gangen, men er
svær at styre. Nogle celler får
måske intet gen, andre får mere
end ét.
En tredje metode
Virus kan bruges som »smug-
ler«. Virus virker ved at bryde
ind l en celle og få den til at
fremstille nyt virus. Det gør det
ved, at virus-dna styrer arbejdet
i cellen.
Når virus skal bruges som
dna-» smugler«, fjerner man
først de gener, som gør virus
farligt. Nogle virus, fx hiv,
'3. Med splejse-enzym ind-
sættes genet i bakteriens plas-
mid.
.4. Bakterien med det nye fien
<blandes med planle-celler i
en nænnes-væsKe.
^5. Bakterien nnKi'iber en
(planleælle ug overfører e,e-
-?net til plantens dna,
6. PIantecellen deler sig. De
nye celler arver fienet.
7. laboratoriet dyrkes plan- Også de forædlede planter | ^ \^ Spirende hvedeKeme
tccellerne, så cie danner en ny kan der være problemer med
plante. Meget gadning far planterne
8. Planten formeres. Alle de mange tunfie kerner far stm- også tremtivlet korn, især ris a'dlede plnnter med vilde.
"ye planter arver genet og et til at knække. Det kan kla- ug hvede, med korte strå. Det er endnu on grund til, nt
kan nu selv forsvare sig mod res kemisk, med stra-forkorl- som ikke så let knækker. Det vi skal bevare de vilde plar
skade-insekter
Mikroinjektion plasmid
Ja, det er svært
Måske synes du, at det
plasmid lyder svært at lave gen-
splejsning på dyr og
mennesker. Det er det
også - meget svært. End-
nu kan man heller ikke
så meget/ og mange for-
søg mislykkes - men for-
skerne bliver dygtigere
og dygtigere, og der sker
hele tiden noget nyt.
Organismer/ som har
fået indsat et fremmed
gen i deres celler kaldes
trans-gene organismer.
Elektroporation
dna
trænger helt ind l cellens kerne
og overtager kontrollen med he-
virus
te cellen. Det sker ved, at virus'
gener sættes ind i cellens dna.
celle
nytgen Mange mennesker synes,
at det er forkert at gribe
ind i »naturens orden« på
denne måde.
Hvad mener du?
virus-gen
Planten kan nu selv holde
skadelige insekter va?k ellei'
dræbe dem. Det betyder, nt
man ikke behover at brune så
meget sprøjtemiddel. Men li
gesom ved andre fiifte, kan
insekter og andre dyr udvikle
resistens. Nogle få insekter
hnr gener, så de kan tåle gif-
ten. Når alle de andre dør, for-
merer de resistente, mucl-
sttindsdyfilifie, insekter sifi
hurtigt — og sn må mnn fine
frem til en ny slags pift.
lil at vokse sig høje, o^ de
nings-midler, men man hnr er sket ved at krydse de for-

'^r"r. W!WIH
k»aN
n^-
^\.<e.':
ff^y
^•-.<&anas ..i'
Med den nye videnskab |jj
bioteknologi er udviklet mange j
bioteknikker, som nu og i i
fremtiden vil give os mange
flere muligheder,
Fremtiden er
begyndt
Hurtig forædling
Med de gamle avls-metoder
må man hver gang vente læn-
ge på at se et resultat. En ko
får fx kun én kalv om året. Og
selv om man kun avler med
de bedste dyr, kan man ikke
være sikker. Dyrene kunne jo
have skjulte gener for dårlige
egenskaber/ eller genet for
Klonede kalve
36
SiL
S^lrf
l ill'
den gode egenskab kunne bli-
ve domineret af et dårligere,
så det ikke kom til at virke.
Med gensplejsning kan man
sætte helt bestemte gener ind
i en plantes eller et dyrs celler,
og med kloning kan man sør-
ge for, at der bliver mange in-
divider med helt de samme
egenskaber - hurtigt.
Nemmere, billigere og
renere produktion
I afsnittet om bioteknologi på
side 31 kan du læse om et en-
zym, osteløbe, som bruges til
at fremstille ost. Før blev
osteløbe udvundet af kalve-
maver fra slagtede kalve.
Tænk på, hvad det har kostet
af arbejde - og rengøring. I
dag har man ved gensplejs-
ning fået gær-celler til at dan-
ne enzymet, som nu kan
fremstilles i store mængder i
lukkede tanke.
Skind og læder fremstilles
af dyrehuder. Det er et natur-
materiale, og når huden lige
er flået af dyret, sidder der
pels på ydersiden og rester af
underhud/ fedt, blod og andet
lAAi
på indersiden. Det skal renses
af, og skindet skal behandles,
så det ikke bliver stift.
Tidligere brugte man salt,
syrer og andre kemikalier til
at fjerne pels, hud, fedt og
blod. Til at gøre skindet blødt
bmgtes til for ca. 85 år siden
fugle- eller hundelort, som
var rørt ud i vand. Senere
brugte man dog enzymer,
som var udvundet fra slagte-
de dyr. Men det var et hårdt,
grimt og ret farligt arbejde.
I dag bruges kun ca. halvt
så store mængder kemikalier,
og man bruger enzymer/ som
dannes af gensplejsede svam-
pe og bakterier.
Bedre vaske-enzymer
Enzymer i vaskemidler er go-
de til at nedbryde og fjerne
pletter med protein/ som el-
lers kunne være vanskelige at
fjerne. Pletter af fedt blev
bedst fjernet ved vask ved høj
temperatur. Men man har
fundet det gen/ som danner et
enzym, der kan nedbryde
fedt. Genet er sat ind i en
skimmelsvamp, der nu frem-
stiller enzymet som andre va-
ske-enzymer, billigt og i store
mængder, der tilsættes vaske-
pulver og maskin-opvaske-
midler. Det betyder også, at
man kan vaske ved lavere
temperatur og spare energi.
Produktion af medicin
Medicin er som regel dyrt.
Det er bl. a. fordi, det koster
meget at finde frem til nye
mediciner og at lave forsøg
med dem, før de kan bmges.
Alligevel betyder det noget,
at medicinen kan fremstilles
nemt og billigt. Penicillin er
meget biUigt i dag, bl.a. fordi
det fremstilles med biotek-
nik. Ved gensplejsning kan
man nu fabrikere mange flere
slags medicin på denne billi-
ge måde.
Insulin til sukkersyge
Når du spiser, får du »benzin
til rugbrødsmotoren«. Når
maden er fordøjet, optages
druesukkeret i blodet. Insulin
er et hormon/ som sørger for,
at dine celler, fx hjerne- og
muskelceller/ får det brænd-
stof, de har brug for, og at re-
sten kommer i »reservetan-
ken«, din lever.
Insulin dannes af celler i
bugspyt-kirtlen. Nogle men-
nesker danner intet eller for
lidt insulin. Derfor kan de ik-
ke styre deres indhold af suk-
ker i blodet - deres »blod-
sukker«. De 'har sukkersyge/
men kan hjælpes med ind- .
sprøjtninger af insulin.
For få år siden udvandt
man insulin fra bugspytkirt-
len hos slagtede svin eller kø-
er. Dyre-insulm er ikke helt
mage til menneske-insulin/
men med en særlig teknik
kunne det ændres, så det blev
det.
I dag har man splejset et
menneske-gen for insulin ind
i bakterier/ så man kan frem-
stille store mængder menne-
ske-insulin. Insulin kan også
fremstilles med gensplejset
ølgær. Det sker her i landet på
fabrikken Novo Nordisk.
Insulin var den første me-
dicin, som blev fremstillet
ved gensplejsning.
Men måske kan fremtidens
sukkersyge-patienter helt
undgå at skulle have ind-
sprøjtninger. I stedet kan de få
indført sunde celler, som kan
danne insulin/ i deres bug-
spytkirtel. Cellerne kan fx
komme fra fisk, som kan op-
drættes i store mængder i
dambrug. Fiskene danner ik-
ke menneske-insulin/ men
det kan de komme til, hvis de
har et menneske-gen for insu-
lin. Det vil kunne indføres i
fiskenes æg/ så alle de ny-
klækkede fisk vil have celler,
der kan danne menneske-in-
sulin og sættes i sukkersyge-
patienters bugspytkirtel.
Her fremstilles enzymer
Mange andre slags
medicin - og flere på vej
Medicin kan også fremstilles
af pattedyr, fx kaniner, geder,
får eller køer. Genet, som er
kode for stoffet/ bliver sat ind
i celler i dyrenes mælkekirt-
ler. Så kan medicinen malkes
ud sammen med mælken og
renses fra.
I fremtiden kan man måske
dyrke en helt ny slags læge-
urter: gen-splejsede planter,
som danner medicin. Der for-
skes allerede nu i at få tobaks-
planter til at fremstille anti-
stoffer. Antistoffer er stoffer,
som kroppens immun-for-
svar, de hvide blodceller/
danner for at slå fremmede
smitstoffer, fx virus og bakte-
rier, ihjel. En indsprøjtning af
det rigtige antistof vil kunne
hjælpe kroppens eget forsvar
mod sygdom.
Ufarlig vaccine
Ved en vaccination får man
indsprøjtet en lille smule
smitstof, fx virus. Det er som
regel ufarligt, da vores im-
mun-forsvar hurtigt vil dan-
ne anti-stoffer og slå smitten
ihjel. Men for nogle få menne-
sker har der været en lille risi-
ko for, at vaccinen kunne gøre
dem syge.
Man kan lave vacciner ved
at få gensplejsede organis-
mer, bakterier, gær eller pat-
tedyr/ til at fremstille - ikke
det farlige smitstof - men kun
det stof, soift får umnun-for-
svaret til at danne anti-stof.
Derfor er denne nye slags
vaccine helt ufarlig.
På den måde har man fx
fremstillet en vaccine mod
Oliekilder i brand i Kuwait
1992
;^;^.
smitsom leverbetændelse.
I Danmark forskes også i
en ny metode, hvor kun et gen
fra den smitsomme organis-
me, fx vims, sprøjtes ind. Ge-
net vil være splejset ind i et
plasmid (se side 33). Når
plasmidet optages i kroppens
celler, vil cellerne selv danne
det stof, som sætter de hvide
blodceller i gang med at dan-
ne antistof.
Renere miljø med
gensplejsede bakterier
I mange år har man brugt na-
turlige bakterier og andre mi-
kroorganismer til at nedbry-
de affald, fx kompost, spilde-
vand (i biologiske rensnings-
anlæg og rodzone-anlæg) og
til at rense jord. Der findes
også naturlige bakterier/ som
kan nedbryde olie og giftigt
affald. De er bare ikke så al-
mindelige i naturen, fordi de
kun fmdes, hvor der naturligt
findes olie og giftigt affald
øverst i jorden. Ved at tage
disse bakteriers gener og
splejse dem ind i mere ahnin-
delige bakterier, som hurtigt
kan formeres til store mæng-
der, kan man få bakterier nok
til at bekæmpe selv store ud-
slip. Efter Golfkrigen i 1992
bmgtes gensplejsede bakteri-
er til at rense op efter de store
olie-forureninger.
I fremtiden vil det også
være muligt at dyrke planter,
som danner plastic. I dagbru-
ges især kul og oUe som rå-
stof til plastfremstilling.
37
Nye husdyr og
nytteplanter
Verdens befolkningstal stiger stadig. Selv om landbrug og
industri bliver mere og mere effektive, og selv om mere og
mere jord inddrages til marker, plantager og fabrikker - til
skade for den vilde natur - kan produktionen måske ikke blive
ved at følge med. Vil nye planter og husdyr kunne hjælpe?
Vi laver om på
planter og dyr
Forædling
Gennem århundreder har
mennesker ved udvælgelse
og avl langsomt ændret de al-
mindelige nytteplanter og
husdyr. Kornet giver større
høst og kvæget mere mælk og
kød. Med gensplejsning, klo-
ning og formering af plante-
celler kan de kendte planter
og husdyr forbedres endnu
mere.
Ved forædlingen har man
ofte kun set på de gode egen-
38
skaber, man var ude på at op-
nå. Det er samtidig sket, at
dårlige egenskaber er fulgt
med, fx at korn har for lange
og tynde strå og dyr for svage
ben. Ved den ensidige foræd-
Ung er de gamle, gode gener
ofte forsvundet. Men de kan
måske findes andre steder.
Genbanker
Over hele verden/ også i Dan-
mark, arbejder mennesker
med at bevare planter og dyr.
Både de vilde planter, nytte-
planter og husdyr, fordi de
har gener, der vil kunne bru-
ges i fremtiden. jMan kender
flaps var en af de første planter, der blev brugt til forsøg med gen-
splejsning.
fx vilde ris/ som har et næsten
dobbelt så stort indhold af
protein som dyrket ris, og
vild majs, som er flerårig, så
man kan nøjes med at høste
majskolberne.
Man kan bevare de vilde
arter og gamle typer af nytte-
planter og husdyr ved at be-
skytte dem, blive ved med at
dyrke og holde dem.
Ved at mdsamle frø af
mange forskellige planter og
opbevare dem, så de ikke dør,
kan man bevare planternes
arvelige egenskaber. Det sker
i gen-banker. På samme måde
kan man opbevare dyrs æg-
og sædceller ved at fryse
dem.
Nye nytteplanter og
husdyr
Det vil sikkert være muligt at
fremavle nye nytteplanter og
husdyr fra mange af de tusin-
der af vilde planter og dyr,
som endnu findes.
I hele verden findes om-
kring 80.000 spiselige plan-
ter/ men kun ca. 3.000 bruges.
Af kun 20 forskellige planter
fremstilles 90% af den del af
verdens mad/ der stammer fra
planter.
Af alle verdens arter af dyr
er det kun få/ som er tæmmet
og udnyttet. I Danmark er
man for ikke så mange år si-
den begyndt at holde hjorte.
De kan holdes på dårligere
jord end køer/ kræver mindre
pasning og giver kød med
bedre smag. På nogle gårde
gør man forsøg med at holde
afrikanske strudse.
På havet er oprettet hav-
bmg med bl.a. muslinger,
østers, ørred, laks og pighvar
(en fladfisk). Nogle steder er
oprettet ålefarme, hvor ål hol-
des i store bassiner.
I USA er gjort forsøg med
at krydse bison med tam-
kvæg. Det gav en race, som
kan holdes i tørre egne uden
ekstra tilskud af foder. Den er
billigere at holde og give\
mere kød, bl.a. fordi den vok-
ser dobbelt så hurtigt som
tamkvæget.
Et ret nyt husdyr er »kom-
post-ormen«, som i grunden
bare er den brandorm, som
lever mellem skovens visne
blade. Der er store forvent-

ninger til/ at den engang i
fremtiden kan formeres i stor
stil, leve af organisk affald (fx
papir og køkkenaffald) og
bruges til foder for dyr - og
måske endda mad til menne-
sker.
Tomater som ikke bliver
bløde
Hvert år går millioner af tons
mad til spilde, fordi den øde-
lægges på lager eller under
transport. Når naturlige to-
mater er modne, bliver de
bløde og kan ikke tåle trans-
port. Derfor plukkes de,
mens de er grønne og modnes
kunstigt efter transporten.
Det er grunden til, at »købe-
tomater« ikke smager nær så
godt som dem, man selv dyr-
ker - som er solmodne.
I USA har forskere fundet
det gen, som gør tomater blø-
de, når de modner. Genet er
en kode for »opskriften« på et
enzym, der opløser tomatens
cellevægge. Med en slags
gensplejsning er genet sat ud
af drift, så enzymet ikke dan-
nes. Nu kan tomaten modnes
uden at blive blød. Den gen-
splejsede tomat indeholder
heller ikke så meget vand.
Derfor egner den sig godt til
at lave tomat-ketchup af.
Kartofler som kan tåle
frost?
Selv om kartofler stammer
fra bjergegne i Sydamerika/
kan de ikke tåle frost. Kunne
Nogle tomater har fået ændret deres »celle-program« (gener), så de
kan holde sig bedre.
'••...'-'. ';';^'.^;:.^ .'. ^••S^SSSSK;-
de/ ville høsten af kartofler
blive større/ fordi de kunne
dyrkes flere steder og i større
dele af året.
I Ishavet lever fisk, som er
tilpasset et liv i iskoldt vand,
De har gener for proteiner/
der virker som frostvæske/ så
fiskenes celler ikke fryser til
is og sprænges.
Forskere fandt genet og
splejsede det ind i forskellige
planter, tobak, tomat og kar-
toffel. Hvis forsøgene lykkes,
og der avles videre med nog-
le af disse planter, er det altså
planter/ som har fået et gen
fra et dyr.
Store forventninger
Der laves mange forsøg med
gensplejsede planter, bl.a. for-
di der ikke er så mange be-
tænkeligheder ved at lave
forsøg med planter. Man reg-
ner med at kunne lave:
• planter, som er modstands-
dygtige mod insekt-, svam-
pe- og sygdomsangreb.
• planter som kan fremstille
medicin og andre stoffer/ fx
plast.
• planter som giver større
udbytte/ bedre kan tåle fx
salt i jorden, tørke, kulde,
tungmetaller mv.
• planter, som har en bedre
næringsværdi, fx flere vita-
miner end de nu kendte
madplanter.
Endnu mangler meget- forsk-
ning, forsøg og viden - men
udviklingen går hurtigt.
S^-S.wS-lSi.A'.'
Regnbueørred. Fisk i dambrug kan blive større ved gensplejsning.
Større dyr
Ved forædlmg af svin, kvæg
og høns har man avlet for at
få større dyr, som voksede
hurtigere, udnyttede foderet
bedre og fik større muskler
og altså mere kød.
En sådan ændrmg er sket
på naturlig måde med belgisk
blåhvidt kvæg. Men der fulg-
te dårlige egenskaber med, se
side 27.
11982 fik en mus splejset et
gen for menneske-væksthor-
mon ind i sine celler. Det fik
musen til at vokse sig meget
større end normale mus.
Det er lykkedes at splejse
vækst-hormon fra ørred ind i
karper. Karperne voksede og
blev 40% større end alminde-
lige karper. Der er også lavet
forsøg med at gensplejse laks.
De voksede sig i gennemsnit
meget større end almindelige
laks.
Bedre dyr
Efter mere forskning og flere
forsøg håber man at kunne
skabe flere nye slags dyr med
gensplejsning. Men endnu
ved man for lidt om, hvordan
cellerne i højere dyr virker.
Især ved man for lidt om cel-
lernes produktion af protei-
ner.
Med gensplejsning håber
man at kunne få nye husdyr,
som er lige så gode til at pro-
ducere mælk, kød og æg, som
de dyr, der er avlet med
»gammeldags« metoder.
Men uden de dårlige egen-
skaber som fx slæbende yve-
re og svage ben.
Dyr, som fremstiller
medicin
I dag kan man fremstille nog-
le proteiner, fx til medicin,
ved hjælp af gensplejsede
bakterier eller gær. I andre til-
fælde virker proteinet ikke
som det skal. Det skyldes/ at
det meget store protein-mole-
kyle, der er en lang kæde af
aminosyrer, ikke kan blive
foldet rigtigt sammen i de
små organismer. Bakterier og
gærceller er meget mindre
end fx pattedyrs celler.
Det vil derfor være en stor
fordel/ hvis man kan få større
pattedyr til at fremstille pro-
teiner.
De første dyr, det lykkedes
at få til at danne medicin/ vai
mus. 11987 fik forskere ind-
ført et gen i mus, så der i mus-
enes mælk blev dannet et pro-
tein/ der kan virke som medi-
cin mod blodpropper.
Siden er det lykkedes at få
splejset gener for medicin ind
i større dyr, bl.a. kaniner, ge-
der, får og køer ~ og de givei
jo noget mere mælk end mus.
39

E r de: hye
teknikk^
farli<
Da mennesket begyndte at bruge
ild var det et stort fremskridt.
Men også farligt. »Ilden er en
god tjener, men en ond herre«,
• siger et gammelt ordsprog. Fordi
ilden er nyttig, når vi behersker
den, men farlig, når den tager
magten fra os.
••_ Måske er nogle af de nye bio-
teknikker også farlige, og hvad
Nye teknikker - på
godt og ondt
Så er der gyser!
Frankenstein er navnet på en
videnskabsmand. I sit labora-
torium stykkede han et kun-
stigt menneske sammen, sat-
te strøm til, og det blev leven-
de. Dette Frankensteins mon-
ster var hoved»personen« i
en roman, som en kvindelig
1 ->••;>'>
^9 1»1"1
•» •? •? <>
forfatter skrev i 1818. Det er
en af de mest kendte gyserhi-
storier/ og der er lavet mange
fantasifulde film over den.
Men virkelighed var den
ikke.
I 1978 blev lavet en film,
hvor nogle nazister havde
bygget et laboratorium i
Amazon-junglen. Her ville
de lave kloner af Adolf Hitler.
I filmen »Blade Runner« fra
1982 blev mennesker blandet
med menneskekopier/ repli-
kanter, men ingen vidste,
hvem der var hvad. I »Juras-
sic Park« fik en forsker gen-
oplivet dinosaurer.
Der er næsten ingen græn-
ser for fantasien - men hvad
med virkeligheden?
Kan mammutter
genskabes?
I Sibirien er fundet flere vel-
bevarede, dybfrosne lig af
mammutter. Mammutter var
en slags store elefanter, der
levede før og under istiden.
Også i Danmark/ hvor der er
'r "l
/.
fundet flere af deres store
tænder.
Der har været alvorlige
planer om at finde en mam-
muts æg og lade dem befrug-
te med elefant-sæd. En ele-
fanthun vil kunne være mge-
mor. Det vil der komme en
bastard ud af, men man reg-
ner med, at man vil kunne
»avle tilbage«, så elefantens
gener vil blive så »fortynde-
de«/ at der kan komme en
mammut ud af det. Måske vil
man endda kunne indføre
mammut-dna i et elefantæg,
hvis kerne er taget ud. Så vil
elefant-hunnen føde en mam-
mut-unge!
Endnu er der dog ikke sket
noget/ og skulle det lykkes,
vil det ikke være så farligt. En
mammut er til at få øje på.
Mennesker, som er nervø-
se for, hvad de nye teknikker
kan føre til/ er meget mere
bange for, at fx farlige virus
og bakterier kan slippe ud i
miljøet og måske gøre skade
på natur og mennesker.
^
\,
^
Fra .Blade Hunnei
Spredning uden kontrol
I historien er der mange ek-
sempler på, at organismer
har spredt sig hurtigt og uden
for menneskers kontrol. Det
gælder fx for pesten. Pesten,
»Den sorte død«/ smittede
med bakterier i blod. Når lop-
per sugede blod fra sorte rot-
ter og bagefter fra mennesker,
blev pest-bakterier overført.
Den sorte rotte og pesten kom
fra Indien/ hvorfra den blev
spredt med handelsskibe.
I vore dage er der også
mange eksempler på/ at orga-
nismer, fx giftige alger, er
spredt med skibe.
Det bedst kendte eksempel
på spredning uden kontrol er
nok de kaniner, som en af de
første hvide i Australien to^i
med hjemmefra. Han ville
gerne have noget at gå på jagt
efter. Men i Australien havde
kaninerne ingen naturlige
fjender, så de formerede sig
og blev en plage i stedet for
en fornøjelse.
 Farlige virus og bakterier Nogle mennesker frygter, at
Et meget frygtet virus er Ebo- man i laboratorier, som arbej-
la/ som er dødsens farligt. Det der med gensplejsning, kan
findes isoleret nogle få steder komme til at fremstille farlige
i Afrika, men der er eksem- virus og bakterier eller andre
pier på/ at mennesker, som organismer/ som kan undslip-
arbejdede med det i et labora- pe og gøre skade. Derfor blev
torium i USA, er blevet smit- der lavet strenge regler for, at ar-
tet. Også det er der lavet film bejdet skulle ske i særlige sikker-
om. heds-laboratorier. Her var der gjort meget
Hiv er et andet frygtet vi- for, at organismer ikke skulle kunne slippe ud, fx

l
rus. Man ved ikke, hvor det gennem, ventilations-kanaler eller spildevandsud-
stammer fra, men man mener, løb. Der skulle en særlig tilladelse til hvert enkelt
at det kommer fra aber. En forsøg. De virus og bakterier, der blev arbejdet
mutation i virussets gener med/ skulle også være svækkede/ så de ikke kunne
har gjort, at det kunne smitte klare sig i naturen.
mennesker.

Planter og dyr, som klarer
sig bedre end de ^
naturlige?
Når man laver gensplejsning
på planter og dyr er det for at
forbedre deres egenskaber.
Man kunne derfor være ban-
ge for, at sådanne planter og
dyr ville klare sig alt for godt
ude i naturen. Hvis de slap
ud, kunne de måske udkon-
kurrere de naturlige planter
af samme art eller andre arter.
Overførsel af gener til
andre arter
Man ved/ at virus og bakte-
rier kan overføre arvelige
egenskaber til andre organis-
mer. Det benytter man sig
netop af ved gensplejsning.
Nogle forsøg går ud på/ at
splejse gener ind i nytteplan-
ter, så de kan tåle ukmdts-
middel. Kan markens nytte-
planter tåle ukrudtsmidlet,
kan man bare sprøjte løs. Alt
ukrudtet/ men ikke nytte-
planterne vil blive slået ihjel.
Men der er frygt for, at ge-
net/ som gør, at planten kan
tåle ukrudtsmidler kan over-
føres til ukmdts-planter.
Hvad kan der ske ved del?
Gensplejset mad \
Der findes efterhånden en del
fødevarer, som er fremstillet
af gensplejsede planter, fx so-
ja-bønner. Ved gensplejsning
har man som regel søgt at for-
bedre planten. Men man ken-
der ikke alle de bi-virkninger,
der kan være. Mange menne-
sker ønsker derfor ikke at spi-
se mad, som er fremstillet
med gensplejsning. Der er
regler om, at gensplejsede
produkter skal være særligt
mærkede. Men som regel kan
man ikke se forskel.
Man kender dog endnu in-
tet til/ om det kan være ska-
deligt at spise »gensplejset
mad«. Men måske skulle man
netop derfor være forsigtig?
Hvad mener du?
kan komme til at virke helt
anderledes, hvis de flyttes til
et andet sted eller til en anden
organisme.
Gensplejsning på ^\
mennesker
Ved alle teknikker, også gen-
splejsning (genterapi)/ kan
der ske fejl. Der er derfor sser-
ligt skrappe regler, når det
gælder arbejde med menne-
sker.
Gensplejsning på de al-
mindelige kropsceller, fx ved
genterapi (se side 48), giver
ikke arvelige anlæg/ som kan
nedarves. Sker det på køns-
celler/ æg- og sædceller, giver
det nye gener, som nedarves
til børn og børnebørn. Det er
ikke tilladt i dag. Men vil man
tillade det en dag i Danmark-
eller andre steder i verden.
Nervøsiteten tager af ^
I snart mange år har man i
lande over hele verden arbej-
det med de nye teknikker. Der
er indsamlet erfaringer og la-
vet undersøgelser, og nogle af
de mest strenge regler er lavet
om.
Man er ikke længere så
bange for de skadelige virk-
ninger, men der holdes øje
med udviklingen. Gen-tek-
nologiske forsøg og produk-
tion med gensplejsede orga-
nismer skal anmeldes til Ar-
bejdstilsynet.
Problemerne/ fordelene og
farerne diskuteres stadig me-
get. Fordi der er en risiko. Som
ved ilden.
Er den værd at tage?
Forsøg med gensplejsede
sukkerroer på Lolland

Ukendte virkninger
Teknikken ved gensplejsning
er endnu ret primitiv. Man
ved fx alt for lidt om/ hvad
der sker, når man flytter ge-
ner. Ofte virker gener sam-
men med andre gener, og de
 ^^
^GccBrrnpdfefi
Biologisk bekæmpelse betyder, at man bruger
naturens egne midler til at bekæmpe svampe, ukrudt
og skadedyr.
Katten efter musen
Naturlige fjender
Ved biologisk bekæmpelse
bruger man de skadelige or-
ganismers naturlige fjender.
Da mennesker begyndte at
gemme korn, blev musen et
skadedyr. Snart blev katten et
vigtigt husdyr. Den fik husly
og lidt mælk. Til gengæld
skulle den holde musene væk
fra kornet. Landsvaler fik lov
at bygge rede i stalden. De tog
nogle af de mange fluer.
Flere metoder
De forskellige måder/ man
kan bekæmpe skadelige or-
ganismer på er:
• Fysiske eller mekaniske -
fx fælder
• Kemiske - fx sprøjtemidler
• Økologiske - fx vekseldrift
(skifte mellem forskellige
afgrøder på en mark)
• Biologiske - bruge naturii-
ge fjender
42
u^
Fordele og ulemper
De fysiske/ mekaniske/ meto-
der er ofte besværlige og ikke
så effektive. Det er alt for be-
sværligt at skulle slå alle fluer
i en stald ihjel med en flue-
smækker.
De kemiske metoder kan
være farlige, og giften dræber
både de skadelige og de nytti-
ge organismer. Skadedyr kan
udvikle modstandskraft, resi-
stens/ mod giften. Det er ofte
sket med rotter. Giften dræ-
ber de dyr, som ikke kan tåle
den. Men nogle få rotter over-
Kål som er angrebet af kålsommerfuglens larver.
lever, fordi de har et gen/ der
gør, at de kan tåle giften. Nu
har'disse rotter plads og føde
nok til at formere sig hurtigt
og give deres gener videre
til afkommet/ som også bli-
ver resistent. Og kemiske mid-
ler kan forurene miljøet, fx
gmndvandet.
Økologiske metoder er
som regel ikke effektive nok.
Biologiske metoder har
den fordel, at de kun går ud
over netop de organismer,
man er ude på at ramme.
Hvilke organismer bruges?
Ved biologisk bekæmpelse
bruges især virus/ bakterier,
svampe, snyltere og rovdyr.
V/rus
For at bekæmpe de mange
kaniner i Australien (se side
40) indførte man en af kanin-
ens naturlige vims-sygdom-
me/ myxomatose. Virussen
slog ca. 98% af kaninerne
ihjel. De sidste var resistente,
og der er stadig mange kani-
ner i Australien. Men kanin-
plagen er nu under kontrol.
Bakterier
Bakterier bmges på samme
måde som sprøjtemidler. Fx
bekæmpes myg - også mala-
ria-myg - ved, at deres yngle-
steder sprøjtes med bakterier.
En bestemt bakterie bruges
til at bekæmpe sommerfugle-
larver og larver af fluer og
myg, bl.a. stankelben. Som-
merfuglelarver (fx kålorm)
gnaver af planters blade,
mens stankelbenslarver gna-
ver af græs og korns rødder.
En væske med bakterier
sprøjtes ud over de angrebne
planter. De mange bakterier
danner en gift, som opløser
larverne/ så bakterierne kan
»æde« dem.
Bakterien, som er ret sjæl-
den i naturen/ kan dyrkes i
store tanke. Her kan giften
renses fra og bruges i biologi-
ske sprøjtemidler.
Produkter med bakterie-
giften er det mest brugte mi-
kro-biologiske bekæmpelses-
middel i verden. Men det er et
problem, at giften hurtigt
nedbrydes og bliver uvirk-
som i sollys.

Forskere har fundet genet
for bakteriens gift og har
splejset det ind i mere almin-
delige bakterier, bl.a. coli-
bakterier, som findes overalt.
Man har også indført genet
for giften i forskellige planter,
bl.a. tobak/ tomat, majs og
bomuldsplanter. Når larver-
ne æder af planten dør de.
\ Problemet er, siger krid-
kerne, at man har lavet det
biologiske middel om til et
almindeligt giftmiddel. Ved at
have giften i planterne hele
tiden, hjælpes insekterne med
at udvikle resistens. Alle in-
sekter, som ikke kan tåle gif-
ten, dør. Tilbage bliver kun de
modstandsdygtige, så alle
nye insekter har resistens. Og
giften virker ikke mere.
Der er derfor stor mod-
stand mod denne form for
gensplejsning på planter.
Svampe
I jorden findes mange mio.
bittesmå rundorme. Nogle
snylter på planters rødder,
andre i husdyrs tarme. Nogle
små rovsvampe fanger rund-
ormene med »lasso« og
»net«. Ud fra svampen vok-
ser ganske tynde svampe-trå-
de, som er klæbrige og læg-
ger sig omkring rundormene,
som fanges af dem. Svampe-
trådene vokser ind i ormen/
^iM*^
~y^
3.'i',-;~'
ss?-
1 Bekæmpelse af ukrudt
Til biologisk bekæmpelse af
ukrudt bruges svampe og
planteædende insekter. Kak-
tus lever naturligt kun i Ame-
rika, men er indført til de an-
dre verdensdele. Hvor den
trives godt/ kan den blive en
plage, Pigenkaktus kaldes
også »naturens pigtråd«. I
Australien bredte den sig og
voksede tæt på marker/ hvor
kvæg skulle græsse. Man ind-
førte så et møl fra Argentina.
•.. ••'s* •*:.<• ^
'^é^SSMs
'J'-^^'U*:!-
Møllets larve gnaver gange
ind i kaktussen, som bliver
En snyltehveps lægger sine æg i mellus på en tomatplante, Når svækket, så andre insekter,
hvepsens larver klækkes, æder de mellusen. svampe og bakterier kan an-
gribe den. Det fik antallet af
og enzymer opløser den, så figenkaktus til at gå meget til-
dens stoffer kan optages af bage.
svampen.
Antallet af rundorme kan Seksuel forstyrrelse
holdes nede af svampen, og Ved at opdrætte og udsætte fx
man forsker i at finde meto- insekt-hanner, som ikke kan
der, som kan gøre denne form daime sæd, kan man snyde
for biologisk bekæmpelse insekthunnerne. De parrer
endnu mere effektiv. sig ofte kun med én han. Er
harmen steril, kommer der in-
Snyltere og rovdyr gen afkom ud af det. Derved
Til gengæld bmger man nog- mindskes antallet af skadein-
le rundorme, som snylter på sekter.
insektlarver, til at bekæmpe Man kan også snyde med
skadelige insekter i jorden. duftstoffer. Nogle jager insek-
Der findes mange arter af terne væk/ andre lokker, fx
insekter, der kan bruges til fordi det er et duftstof, der til-
biologisk bekæmpelse af ska- trækker en sex-partner. Der-
deinsekter. Mariehøns og de- Rovmide ved kan insekter i stort tal
res larver æder masser af lokkes i fælder.
bladlus. Guldøjes larve kal-
des ligefrem bladlus-løve.
Det kan være svært at styre
biologisk bekæmpelse i det
fri, fordi vejret, fx kulde og
stærk regn, kan forstyrre.
Derfor har man haft størst
succes med metoden i driv-
huse. Her bekæmpes mellus
på tomatplanter med en lille
snyltehveps/ mens spindemi-
der på agurker holdes nede af
rovmider. Snyltehvepse og
rovmider holdes/ formeres og
sælges til næsten alle driv-
hus-gartnerier i Danmark.
Også private kan købe dem
og få dem sendt med post.
rundorm
Spindemider på agurkeplante
43
pftklQret X2« dSt

forbrydelser
Biologien har allerede i mange år
hjulpet politiet med at opklare
alvorlig kriminalitet. Men der
kommer stadig nye metoder til.

tiden. Det skyldes/ at vores Blodtyper

Spor
hud er en lille smule ujævn. Ved nogle forbrydelser er der Dna-profil
Enhver forbrydelse efterlader De tynde ribber og furer dan- efterladt blodspor. Omkring Da alle mennesker - und-
spor. Det er så politiets opga- ner et mønster, som er for- år 1900 opdagede en forsker, tagen én-æggede h/illinger
ve at finde så mange spor skelligt fra person til person. at menneskers blod var af for- - er forskellige, er deres
som muligt og at følge dem til Huden er også lidt fugtig af skellige typer. Det skyldes, at dna også forskelligt. I dag
en mistænkt. Men politiet sved, fedt og lidt protein, som der på de røde blodlegemer ved vi, hvordan dna er op-
skal også bevise, at sporene stammer fra de små talgkirt- sidder forskellige proteiner. bygget, og man har meto-
fortæller/ at den mistænkte er ler ved hårsækkene. Det vir- Der kendes flere blodtype- der, så man kan sammen-
forbryderen. Sporene kan ker som stempel-farve/ så når systemer. Mest brugte er: ABO ligne forskellige menne-
være fx hår af en bestemt type vi rører ved noget/ er det næ- (nul)- og rhesus-systemet. skers dna.
eller farve, de kan være fin- sten, som om vi sætter vores Ved ABO findes 4 hoved- En lille stump hud, hår
geraftryk, blod, sæd eller stempel på det. grupper: A, B, AB og 0, men eller en mikroskopisk
spyt. Men fælles for de man- Allerede i oldtiden vidste der er flere end 200 under- spyt-, sæd- eller bladplet
ge forskellige træk, som bm- man, at hvert menneske hav- grupper. er nok til at bestemme,
ges i opklaringen/ fx hårfar- de sit personlige mønster i Ved rhesus-systemet kan hvordan en persons dna er
ven/ er at de er arvelige - de fingeraftrykket. Men det var man være rhesus+ (positiv) opbygget. Det er fordi, der
bestemmes af vore gener. først i 1800-tallet, man be- eller rhesus- (negativ), alt ef- er dna i alle celler (undta-
gyndte at sætte denne viden i ter om et bestemt stof findes i gen i de røde blodceller,
Fingeraftryk system, så den kunne bruges blodet eller ikke. Ved at kom- som ikke har kerne). Hvis
Et af de bedste spor er finger- til at finde frem til - identifi- binere systemerne kan man en lille prøve ikke er nok/
aftryk. Vi sætter allesammen ære - forbrydere. I Danmark finde frem til en mængde for- kan man med en særlig
vore fingeraftryk næsten hele indførte man metoden i 1904. skellige typer/ fxA-rhesus+. teknik få dna til at kopiere
Nogle blodtyper er meget sig selv, til portionen er
almindelige, mens andre er stor nok.
meget sjældne. Derfor kan Til celle-prøven sætter
sammenligning mellem blod- man nu en bestemt slags
typen i en bladplet og blodty- »klippe«-enzymer, som al-
pen hos en mistænkt være tid »klipper« dnå over på
med til at opklare en forbry- bestemte steder. Væsken
delse. med dna smøres nu på
Kender du din egen blodtype? kanten af en plade med en
tynd gelé. Når der sættes
strøm til pladen begynder
De tre hovedtyper af mønstre i fingeraftryk: dna-stykkerne at »flyde
A. Buer, B. Slynger, C. Hvirvler. Slynger kan med strømmen«, de små
dreje til højre eller venstre, de kan være stykker hurtigst. Efter et
dobbelte, og hoved-typerne kan være blan- stykke tid er stykkerne
det i det samme aftryk. Der er også forskel delt efter størrelse.
på antallet af ribber/furer.

44
 Voldtægt og mord
Første gang en dna-profil
blev anvendt ved opklaring
af kriminalitet var i England i
1986.11983 var en 15-årig pi-
ge blevet voldtaget og myr-
det. Politiet havde ikke op-
klaret sagen/ da endnu en 15-
årig pige på samme egn blev
voldtaget og myrdet i 1986.
En mand blev mistænkt - og
tilstod. Men politiet kunne
ikke bevise, at han var skyl-
dig.
Ved et universitet i nærhe-
den arbejdede en gen-forsker
med/ hvordan sygdomme
kan arves. Derfor lavede han
undersøgelser af dna. Politiet
1. Blod eller 2. Dna isoleres
celleprøve
»<••
3. Spaltning af dna med l / \^}
klippeenzymsr /'" \^
4. Dna-stumper sorteres
efter størrelse
For at man kan lave et bil-
lede af prøven, lægges et
tyndt nylon-net over prøven,
og der tilsættes dna, som er
gjort radioaktivt. Det vil kob-
le sig til prøvens dna/ hvor de
to sæt dna passer sammen/ li-
gesom det sker/ når dna ko-
pieres ved celledelingen (se
side 19). Nylon-nettet vaskes
rent for væske og dna, men
L
bad ham om at hjælpe med
mordsagen, og han lavede
dna-profiler ud fra sædprø-
ver fra de to voldtagne og
myrdede pigers skeder og fra
den mistænktes sæd. Sam-
menligningen af de 3 dna-
profiler viste/ at pigerne var
blevet voldtaget af den sam-
me mand - men det var ikke
den mistænkte.
Politiet var igen på bar
bund. De begyndte derfor at
lave dna-profiler ud fra blod-
prøver fra alle unge mænd på
egnen. En forsøgte i første
omgang at snyde ved at lade
en ven aflevere blod til blod-
prøven/ men vennen snakke-
6. Det radioaktive
dna binder sig til dna
på filtret
7. Røntgentilm
det er radioaktivt på de ste-
der, hvor de to sæt dna koble-
de sig til hinanden. Nettet
lægges tæt sammen med en
røntgen-film, som er følsom
for radioaktivitet. Når filmen
fremkaldes, har man et »bille-
de« af de radioaktive steder -
en dna-profil.
Da dna-profilen bestem-
mes af et menneskes dna/ som
sa.'S: '—-•s.;
5. Nylonfilter
8. Røntgenfilmen fremkaldes
/^
indeholder personens ge-
ner, og da det ~ vistnok - er
næsten lige så sikkert som
et fingeraftryk, har man
også kaldt metoden gene-
tisk fingeraftryk.
Ved ideelle forhold er
der kun en risiko på
1:1.000.000 for, at en anden
person har et biUede, en
dna-profil, mage til.
^f2S= -
IS3!§'° ———»
- -=nS==
I^°»^ ^'—<~
L'^.^f-S''- T-^=.'
~-.:j;aig ' '.ug;.^-? \:.§s
de over sig i hildskab på en
pub. Nu kunne politiet ende-
lig anholde morderen, som
var den unge mand/ der hav-
de prøvet at snyde sig fra at få
lavet sin dna-profil.
I dag er dna-profiler almin-
deligt brugt i alvorlige sager
også i Danmark. Metoden har
flere gange, som i sagen fra
England, ført til både frifin-
delse af uskyldigt mistænkte
og til pågribelse af skyldige.
Dna-register - hvem skal
registreres?
Politiet vil gerne have et dna-
register, hvor menneskers
dna-profil bliver gemt. Regi-
stret skal bruges til at bekæm-
pe kriminalitet.
Men hvem skal have deres
dna-profil deri?
- kun de forbrydere, som er ble-
vet dømt ved en domstol?
- også de mennesker, som har
været mistænkt, og derfor har
fået lavet en dna-profil?
- alle mennesker, som af den ene
eller anden grund har fået lavet
en dna-profil?
- alle indbyggere i hele landet, så
politiet til enhver tid kan gå ind
og sammenligne en dna-profil
fra et gerningssted med regi-
strets og hurtigt finde forbryde-
ren?
45
Forsøgsdyr
Rumhunden Laika, som blev sendt op med en
rumraket i 1957, er måske verdens mest
berømte forsøgsdyr. Ulen mange andre dyr har
været sendt ud i rummet, og hver dag bruges
millioner af dyr i forskellige forsøg verden
over. Er det rigtigt at anvende dyr til videnska-
belige forsøg?

Er det synd for Guds billede. Alt andet i na-

dyrene? turen/ også dyr/ var »rene ma-

Har dyr en sjæl?
Nogle elever laver et forsøg:
De trækker en kat i halen.
Den skriger. Eleverne griner.
Er det synd for katten?
Nej, mente eleverne. De le-
vede nemlig i 1600-tallet og
var elever af en meget berømt
filosof, René Descartes (1596-
1650). Han havde tænkt me-
get over verdens indretning
og mente, at kun mennesket
havde en sjæl og en bevidst-
hed - mennesket var jo skabt i
skiner«. Så når katten skreg,
var det helt automatisk, lige-
som når et kukke-ur kukker,
og ikke fordi katten syntes,
det gjorde ondt at blive truk-
ket i halen.
Helt op til vore dage har
mennesker tænkt sådan: at
dyr er en slags maskiner, en
slags ting, som ikke selv ved,
hvorfor de opfører sig, som
de gør.
Men mennesker, som ken-
der og er glade for katte/ hun-
de, heste og andre dyr, mener
noget andet.
Laika i sit »rumskibs-hundehus« før opsendelsen.
Dyr skal behandles godt
I Danmark har vi en dyre-
værnslov, som bestemmer, at
dyr skal behandles ordent-
ligt, at de ikke må Ude. Der
findes flere foreninger, bl.a.
Dyrenes Beskyttelse/ som hol-
der øje med/ om loven bliver
overholdt. Andre foreninger
tager sig af dyr, som har det
dårligt.
Mange mennesker mener/
at det moderne, konventio-
nelle landbrugs måde at hol-
de dyr på er en form for mis-
ha'ndling. Andre mener, at
det er »hysteri« at bekymre
sig så meget om dyrs velfærd
- især når man tænker på,
hvor mange mennesker der
har det dårligt. Men mon ikke
de fleste sætter grænsen, når
fx en hønse-avler omtaler si-
ne dyr som »hønse-materia-
le«?
Hvad mener du?
Forsøgsdyr
Der findes en slags husdyr,
som bruges på en helt anden
måde end landbrugets. Det er
forsøgsdyr. Forsøgsdyrene
holdes på bl.a. laboratorier
på hospitaler/ medicinfabrik-
ker/ kemifabrikker, universi-
teter og andre steder med vi-
denskabelig forskning. Her
bruges de ved afprøvning og
undersøgelser afbl.a.:
- medicin til dyr og menne-
sker
- tilsætningsstoffer til mad
- kemiske stoffer
- pesticider (sprøjtemidler)
- kosmetik
Hvorfor bruges
forsøgsdyr?
Man bruger dyr til forsøg,
fordi man trods alt synes, at
det er bedre at udsætte dyr
end mennesker for forsøg
med nye stoffer, hvis virk-
ning, man ikke kender.
 For ca. 50 år siden tog man
en ny slags medicin i brug.
Den virkede beroligende/ og
gravide kvinder kunne slippe
for morgen-kvalme. I de næ-
ste år viste det sig, at der blev
født flere og flere børn med
inisdannelser: børn uden arme
og hænder. Man fik mistanke
til den nye medicin/ og bru-
i\ gen af den blev stoppet.
Var medicinen, som inde-
holdt stoffet thalidomid, ble-
vet afprøvet på dyr, som det
sker i dag, var katastrofen ik-
ke sket. Kaninunger bliver
nemlig også misdannede/
hvis kanin-hunnen har fået
thalidomid.
Ved dyreforsøg kan man
undersøge et stofs virkninger
og bi-virkninger/ hvor stor en
dosis, der skal bruges, og om
stoffet er bedre end andre/ der
er i brug. Først derefter går
man over til at lave forsøg
med mennesker.
Hvordan holdes
forsøgsdyr?
De fleste forsøgsdyr opdrset-
tes og holdes i stalde/ hvor de
passes af uddannede dyreas-
sistenter, som har forsøgsdyr
som speciale.
Mens man i gamle dage
også brugte indfangede katte/
hunde og vilde dyr som for-
søgsdyr/ er 99% af dyrene i
dag opdrættet som forsøgs-
dyr. De har aldrig kendt til
andet end stalden, hvor de er
' vokset op/ og lokalerne/ hvor
der gøres forsøg.
Gør det ondt på dyrene?
Langt de fleste dyr har ikke
mere ubehag ved forsøgene,
end du har, når du er til fx læ-
ge-undersøgelse og vaccina-
don. Hvis forsøgene ikke gi-
ver mere ubehag for dyret
end en indsprøjtning, regnes
det ikke som dyreforsøg. Be-
tyder indgrebet smerter, skal
dyret bedøves.
Men naturligvis giver en
del af forsøgene ubehag for
dyrene.
Alle forsøg med dyr skal
godkendes af Rådet for Dyre-
forsøg, som er et råd nedsat af
staten. Rådet holder også øje
med/ om reglerne overholdes.
Forsøgsdyr med
sygdomme
I staldene med forsøgsdyr er
der naturligt opstået mutatio-
ner, som har ændret nogle af
dyrenes arve-anlæg. Der er fx
rotter, som har udviklet arve-
lig sukkersyge, mus med fejl i
immunforsvaret, og kaniner,
som får forkalkning i blod-
årerne og blodpropper. I na-
Gensplejsede forsøgsdyr
11980 blev der her i Danmark
brugt ca. 450.000 dyr til for-
søg. 11997 var tallet faldet til
ca. 380.000. Det skyldes, at
man er begyndt at bruge nye
metoder, som kræver færre
dyr. Der benyttes også gen-
splejsede forsøgsdyr og for-
søgsdyr/ der har fået indført
menneske-gener for forskelli-
ge sygdomme. I transgene
mus har man fx. indført men-
turen ville sådanne arvelige neskelige gener for arvelig
anlæg hurtigt forsvinde, for- leukæmi (blodkræft).
di dyrene ikke ville kunne Ved at bruge gensplejsede
klare sig. Men i opdræts-stal- og transgene dyr kan man i
dene kan man avle videre højere grad regne med de re-
med dem. Disse dyr er selv- sultater, der fås fra forsøgene,
følgelig særligt egnede til for- og man behøver ikke at lave
søg med medicin for de syg- så mange.
domme, dyrene lider af.
Hvad er dyremodeller?
Nej, det er ikke en trykfejl. Der skulle ikke stå dyre modeller.
Og en dyremodel er ikke en sød lille puddelhund, der går
catwalk med et nyt halsbånd. Det er heller ikke fx en lille
plastmodel af et dyr.
Dyr, som ved en mutation, kemisk påvirkning eller ved
en operation har fået påført en sygdom, så de kan bruges
som forsøgsdyr, kaldes dyremodeller.
Er det en betegnelse, som lægger afstand til, at dyr er levende
væsener med krav på en ordentlig behandling?
Hvad mener du?
Er det nødvendigt at
bruge forsøgsdyr?
I dag ved man så meget, at det
er muligt at holde celler og
væv i live i reagensglas. Man
kan endda holde hele orga-
ner, fx lunger, i live og lave
forsøg med dem. Men for at
få fat i celler og organer, må
man aflive forsøgsdyr.
I fremtiden bliver det må-
ske i endnu højere grad mu-
ligt at dyrke celler og organer,
der kan laves forsøg på. M.en
det vil vare mange år, før man
kan efterligne hele det ind- Forsøgsmus der har fået et gen
viklede samspil, der er mel- fra en søstj'erne. Genet er„smug-
lem et helt individs mange te?" ind med et virus. Det koder
milliarder forskellige celler, for et protein, som lyser grønt i
væv og organer. Derfor vil blåt lys, og bruges fx til at mærke
der stadig være brug for for- kræftceller.
søgsdyr, men forhåbentligt
færre end i dag.
47