Alle organismer
Celler ets
byggeklodser
Levende væsener, planter,
dyr og mennesker, kaldes
også organismer. På Jorden
lever mange millioner
forskellige slags organis-
mer. De kan være meget
forskellige i udseende og
måde at leve på, men alle
organismer har nogle fælles
træk:
- de optager stoffer og
udnytter dem til at vokse, til
varme og til bevægelse.
- de udskiller affaldsstoffer.
- de reagerer på deres
omgivelser (fx på lys,
temperatur, berøring,
kemikalier m.m.).
- de formerer sig.
- de dør; nogle lever kun få
sekunder, andre i flere
tusinde år. Men livet føres
videre af organismernes
afkom.
1~10111111~11111111111~11111~1111111N
Sådan er en dyre-
celle opbygget
Cellemembranen er en le-
vende hinde, som omgiver
cellen. Den er dannet af
fedt og protein. Gennem
membranen optager cellen
vand, næring og oxygen,
og den udskiller kuldioxid
og andre affaldsstoffer.
Hvis cellen fremstiller
l6
—Jordelnsiv
v
stoffer, som skal bruges uden
for cellen selv, bliver de trans-
porteret ud gennem membra-
nen. Cellemembranens evne
til at styre transporten af stof-
fer ind i og ud af cellen kan
ødelægges af bl.a. giftstoffer
og for høj eller lav tempera-
tur.
Celleslimen udfylder cel-
lens indre. Den består mest af
vand og de stoffer, som cellen
består af celler
Nogle organismer består af
kun en enkelt celle. Andre er
opbygget af mange celler,
som arbejder sammen. Et
menneske består af omkring
100 billioner celler (100.000
milliarder).
Dyrecelle
Her spaltes stoffer.
Her spaltes næringsstoffer,
så deres energi kan bruges
til cellens arbejde.
Her opbygges nye proteiner
af dele af proteiner fra
planter eller andre dyr.
Cellekerne
Cellemembran
•••
har optaget. Her er også de 2
dele, som støtter cellen og
udfører et arbejde, fx trans-
port i cellen og fremstillingen 4 ;*•:'4.,'4; r ,..;•
af proteiner. •, :
Cellekernen er cellens sty-
ringscentral. Heri findes det
program, som styrer arbejdet
i cellen. Fra kernen sendes
besked ud i cellen om, hvilket -
arbejde, cellen skal udføre.
Fra cellekernen styres Kernemembran
arbejdet
I cellens kerne findes et stof, som kaldes
DNA. Det virker som et program for cel-
lens arbejde. I programmet findes koder for kopi af "opskrift"
"opskrifter" på de proteiner, som cellen
skal fremstille. Kernen er omgivet af en
kernemembran med porer. Når et bestemt
protein skal fremstilles, sendes en kopi af Her sammenbygges protein
koden for "opskriften" fra kernens pro- af stoffer, som hentes i
gram ud i 'cellen. Cellekerne
Porer celleslimen.

Her spaltes stoffer. Cellemembran Plantecelle

Her udnyttes sollysets energi
til at danne sukkerstof af vand
og kuldioxid.

Her udnyttes energi fra

sukkerstof, så energien kan
bruges til cellens arbejde.

Her opbygges proteiner af

stoffer fra luften og jorden.
Cellen er en fabrik
Cellekerne
I encellede organismer må
den ene celle, de består af,
selv klare alle opgaver: skaffe
næring, udskille affald, be-
væge sig, formere sig osv.
I flercellede organismer er
opgaverne fordelt mellem
forskellige slags celler, som
har hver deres opgaver.
Cellernes vigtigste arbejde
er at sammenbygge proteiner
(æggehvidestoffer).

Sådan er en plantecelle
opbygget
Planteceller er opbygget næsten som
dyreceller, men cellemembranen er af-
stivet og beskyttet af en cellevæg af cel-
lulose.
I de grønne dele af planten har celler-
ne grønkorn, som kan udnytte sollysets
energi til at fremstille kulhydrat (suk-
kerstof).

17

Cellen
arbejder
Cellen skal bruge
energi
I en plantecelles grønkorn
bygges kulstof fra luftens
kuldioxid sammen med vand
og bliver til kulhydrat (suk-
kerstof).
Til dette arbejde skal der
bruges energi, som plantecel-
len får fra Solen. En del af
energien bliver indbygget i
kulhydratet.
Denne proces kaldes foto-
syntese.
Kuldioxid + vand + energi -=
kulhydrat + oxygen
Det er kun planteceller med
grønkorn, som kan udnytte
solenergien direkte, men alle
celler kan udnytte energien i
kulhydrater. Det gør plante-
celler med grønkorn, når det
er mørkt, og det gør andre
planteceller og dyreceller.
Når energien skal bruges,
skal kulhydrat igen skilles i
kul og vand. Til dette arbejde
skal cellen bruge oxygen,
som planten eller dyret får
ved sin ånding. Oxygen byg-
ges sammen med kul til kul-
dioxid.
Det der sker, når energien
bliver fri og kan bruges af cel-
len, kaldes en forbrænding.
Den mængde energi, der fri-
gives, er så lille, at der ikke
dannes flammer, men noget
omdannes til varme. Sådan
sker forbrændingen i cellen:
Kulhydrat + oxygen
energi + kuldioxid + vand
18
Jordens liv
Proteiner
Cellers vigtigste arbejde er at
opbygge protein. Proteiner er
opbygget af lange kæder af
stoffer, som kaldes aminosy-
rer. De er de vigtigste stoffer i
levende organismer.
Planter kan selv danne alle
aminosyrer af kuldioxid fra
Der er mange proteiner (æggehvidestoffer) i et æg. De skal
opbygge kyllingen, før den kommer ud.
luften og vand, kvælstof og
mineraler fra jorden. Menne-
sker og dyr må have nogle
aminosyrer fra føden.
En celle skal bruge 20 for-
skellige aminosyrer. De kan
bygges sammen på forskelli-
ge måder, så de kan danne
mange tusinde forskellige
proteiner.
~4~
grønkorn
Proteiner har •
mange opgaver
- nogle proteiner bruges til
opbygning af nye celler, når
organismen vokser, og når
ødelagte eller slidte celler
skal udskiftes.
- nogle proteiner bruges til
transport. I de røde blodceller
findes et protein (hæmoglo-
bin), som transporterer oxy-
gen.
- nogle proteiner er en besked
til cellerne; det er hormoner,
som føres rundt med blodet
og giver cellerne ordrer til at
starte eller standse et bestemt
arbejde fx at danne sæd- eller
ægceller.
- nogle proteiner er med til at
beskytte os mod sygdomme
ved at gøre giftige stoffer (fx
fra virus eller bakterier) uska-
delige. De kaldes antistoffer.
- nogle proteiner er enzymer,
som er en slags værktøj, cel-
len bruger til sit arbejde. Nog-
le enzymer skiller stoffer ad
(spalter dem), mens andre
sætter stoffer sammen til nye
stoffer (syntese).
 4r

Forbrænding
(Ånding)

grønkorn

Enzymer - cellers
værktøj OG
RIV OP

Der findes mange forskellige

enzymer, fordi hvert enzym
kun kan bruges til &I ting. TakNtilvalkemIddel III torv
maskInva,k ved lave tom
I grønkorn er der enzymer, Lavtakubarnalde
FTG13.1.9.,
som bygger kul og vand sam- f111IN:
Forvab; -
men til kulhydrat. mask,/

I dyreceller findes enzy-

mer, som spalter kulhydrat,
så energien bliver fri og kan
bruges til arbejde i cellen.
ryabi
Proteiner ødelægges (stivner) ved høje temperaturer. I tarmen er der enzymer, Ikke
B.
som nedbryder maden til
Bør opbevar. ted
stoffer, som tarmcellerne kan
optage.
Mineraler og vitaminer er
vigtige dele af enzymerne.
Hvis et bestemt vitamin eller
mineral mangler, kan enzy-
met ikke virIce. Derfor skal
din kost indeholde mange Vaskepulver er ofte tilsat
forskellige mineraler og vita- enzymer, som spalter pletter
miner. til stoffer, som er lettere at
Enzymer arbejder bedst vaske af.
ved bestemte temperaturer.
Menneskets ved ca. 37 °C.
Ved ca. 42 °C ødelægges de,
og ved lave temperaturer ar-
bejder de så langsomt, at cel-
Ved en temperatur over 42 °C ødelægges menneskecellers len ikke får nok energi: cellen
enzymer. De dør, og mennesket dør. dør.

19
 Jordens liv

Fra virus
til hval Dyr
Lever af andre organismer
og har en fordøjelseskanal.

Hvirvelløse dyr (uden indvendigt skelet)

Gopler Leddyr (udvendigt skelet)
På Jorden findes millioner af forskel- Krebsdyr Edderkopper
lige organismer. Mange flere end man brandmand

har kunnet finde, give navn og be-

skrive.
fugleedderkop
Insekter (med 6 ben)
koral
‘
411/ mariehøne (
Jordens mange forskellige organis-
hveps
mer deles i 5 hovedgrupper, som (gedehams)
t,
kaldes riger:
Bakterier (og virus), encellede,
svampe, planter og dyr.

Bakterier Svampe Encellede

Hatsvampe
Bakterier er encellede organismer Har ikke grønkorn Alger og encellede dyr
hat
uden cellekerne. Deres DNA findes frit Svampe lever af Encellede organismer med cellekerne.
i celleslimen. De lever af at nedbryde at nedbryde Nogle har grønkorn og lever som plan-
andre organismer. andre organismer. ter, fx grønalger. Andre lever ligesom
s. lameller dyr, fx amøber, af at æde andre organis-
Bakterietyper: Kuglebakterier
dek champignon mer. Nogle, fx øjealger, kan begge dele.
Ir (kokker)
svampetråde
svingrad Gronalger
Spiriller
(spirokæter)
J
Stavbakterier (baciller) Kiselalger
svingtråd Gær er encellede svampe
Cyanobakterier (blågrønalger) har gærsvampe
grønkorn. De kan udnytte lysenergi og
selv danne næring af stoffer fra luft,
Flagellater
vand og jord.
eijealge
Skimmelsvampe
Virus
Amøber
Virus er organismer, som består af en penselsvamp (penicillin)
skal med arvestof, et celleprogram. amøbe

herpes-
influenzavirus virus
Lav - en alge,
som lever inde
i en svamp
forkølelses-
HIV
virus
(AIDS-virus) rensdyrlav toff'eldyr klokkedyr trompetdyr

20
 '

Hvirveldyr (indvendigt skelet)

Hvad betyder
Pattedyr (med pels, hunnen dier ungerne)
ordene?
Den enkelte organisme,
hvad enten det er en plante,
et dyr, en svamp eller en
encellet organisme, kaldes
et individ.

d med benskæl) Padder (tynd ikke-vandtæt hud) Fugle (har fjer) individ
Halepadder Springpadder Alle individer af samme art
inden for et bestemt områ-
kolibri
de kaldes en population.
;?•tTre%

lille vandsalamander frø

Krybdyr (vandtæt hud)

population
Alle organismer, altså alt det
levende inden for et områ-
de, kaldes et samfund. Det
kan deles op i plantesamfund
og dyresamfund.

Planter Frøplanter

Har grønkorn, som kan ud- Blomsterplanter

nytte lysenergi. Planter kan
selv lave næring af stoffer fra samfund
luft, jord og vand.
Luft, jord og vand er de ikke-
levende dele af naturen. Sam-
Bregner men med plante- og dyre-
samfund i et bestemt områ-
ørnebregne de danner luft, jord og vand
ti et økosystem (se side 29).

Paddsrokker

Alle Jordens økosystemer

udgør tilsammen biosfæren,
den del af Jorden, hvor der
er liv (se side 32).
agerpadderokke stjernemos solsikke

21

De encellede
Der er liv næsten overalt på Jorden og i næsten alle størrelser.
De mindste organismer, som kan leve et selvstændigt liv, er
bakterier, men der findes endnu mindre organismer, fx virus.
Virus
Et virus er en meget enkel
organisme og meget lille,
kun omkring 1/10.000 mm.
Det er ikke en celle, men
bare en skal, som indehol-
der et lille celleprogram
med opskrifter.
Virus trænger ind i andre
celler og erobrer dem. Det
får cellen til at lave nye vi-
rus efter virussets egne op-
skrifter. Når cellen er helt
fyldt op med virus, går den
i stykker og dør. Nu kan de
mange nye virus spredes til
andre celler.
Nogle virus har enzy-
mer, som kan ændre virus-
sets celleprogram, så virus-
set kan overtage styringen
af den celle, det er trængt
gele med næringsstoffer
Man kan dyrke bakterier
i en gelé med næring.
De bliver hurtigt så
mange, at de kan ses
med det blotte øje.
22
Jordens liv
virus
ind i. På den måde kan vi-
rus overtage kommandoen
over hele cellen. Sådan vir-
ker for eksempel HIV
(AIDS-virus).
Mange andre sygdomme
hos planter og dyr skyldes
virus. Mennesker kan for
eksempel også få forkølel-
se, influenza, fåresyge, mæs-
linger og børnelammelse
(polio).
Nogle virus angriber bak-
terier og bruger deres stof-
fer til at lave nye virus af.
bakteriekoloni
petriskål
plasmidringe (DNA)
bakterieknold
Bakterier
Også bakterier er små og enk-
le, omkring 1/1000 mm. De
består af &I celle med en stiv
skal. I celleslimen findes et
celleprogram af DNA.
Der findes bakterier over-
alt. Nogle lever i isen på Ant-
arktis, andre i hede dybhavs-
kilder, hvor temperaturen er
langt over 1000.
En bakterie holder sig i live
ved at optage stoffer fra sine
omgivelser. Den formerer sig
ved at dele sig i to. Det kan
ske op til 4 gange på en time.
Bakterier er nok de ældste
organismer på Jorden. De
vigtigste er forrådnelsesbak-
terier, som æder døde planter
og dyr. De er med til at rydde
op og sørge for genbrug af
stofferne fra døde organis-
mer.
Nogle bakterier skal ikke
bruge og kan ikke tåle oxy-
gen. De lever i mudderet på
bunden af åer, søer og have.
Her får de energi fra rester af
andre organismer, fx døde
alger.
Kløver og andre planter i
ærteblomstfamilien har knol-
bakterie
cellevæg
cellemembran
DNAtråd
de med bakterier, som hjæl-
per ved at hente gødning (ni-
trat) ud af luftens kvælstof.
I maven hos drøvtyggere,
fx koen, lever bakterier, som
hjælper med at fordøje græs-
set.
Bakterier bruges som hus-
dyr. På mejerier bruger man
bakterier til at lave smør, ost,
youghurt og andre mælke-
produkter. På medicinfabrik-
ker holder man bakterier,
som laver medicin, og i rense-
anlæg er det bakterier, s9m
renser spildevandet ved at
æde affaldsstofferne.
Nogle bakterier kan give
sygdomme, fx difteri, tuber-
kolose, stivkrampe og pest.
Bakterier i mad kan forme-
re sig så voldsomt, at deres af-
faldsstoffer gør maden dår-
lig, måske giftig. Derfor er
det vigtigt, at maden bliver
tilberedt i rene omgivelser,
bliver rigtigt kogt eller stegt,
så de fleste bakterier dræbes,
og at den bliver opbevaret or-
dentligt, fx i køleskab, da
bakterier formerer sig lang-
somt i kulden.
 Blågrønalger Virus har ikke celler. Bakterier og blågrønalger har ingen cellekerne.
Det har alle højere organismer.

De lever som dyr Tøffeldyr

Tøffeldyr er indviklet bygge-
Amøber de organismer, selvom de
Amøber er encellede organis- kun består af &-1 celle. De le-
mer, som lever alle steder, ver i vand, nogle i drøvtygge-
hvor der er fugtigt. res tarm. Føden, som er bak-
En amøbe ligner en lillebit- terier og andre mikroskopi-
te slimklat. Den har ingen be- ske organismer, optages gen-
stemt form. Når den bevæger nem en særlig mund, og af-
Blågrønalger sig, skyder den en del af sin faldsstofferne udskilles et be-
cellekerne
cellemembran ud fra sig. Så stemt sted på dyret.
strømmer celleslimen derud, Et tøffeldyr bevæger sig
og amøben trækker resten ef- ved hjælp af sine mange små
ter sig. fimrehår. Tøffeldyr formerer
Tøffeldyr
Amøber æder bakterier, al- sig ved at dele sig i to, men
ger og andre encellede dyr, forinden parrer de sig med et
som de omslutter med celle- andet tøffeldyr. Derved bliver
membranen og optager gen- de nye dyrs egenskaber lidt
nem den. anderledes, og det kan måske
Nogle amøber lever i men- være en fordel.
neskers tarm. De fleste er
ufarlige, men en enkelt art
kan være skyld i sygdommen
gat (her kommer affaldsstoffer ud)
amøbedysenteri.

De lever som Spirogyra

Blågrønalger er en særlig
slags bakterier. De kal-
des også cyanobakterier.
De er grønne og kan lige-
som planter -udnytte sol-
lysets energi.
De lever som en del af
planteplanktonet i fersk-
vand og i havet. Ved de-
res fotosyntese er de med
til at fremstille oxygen til
atmosfæren.
Når vandet i søer og
have bliver forurenet
med gødning, kan blå-
grønalgerne formere sig
stærkt. Vandet kan blive
som en grøn maling. Det
kaldes algeblomstring.
Nogle blågrønalger er
giftige og kan gøre van-
det farligt at drikke. Det
sker, at hunde og heste
dør efter at have drukket
vand med giftige blå-
grønalger.
planter
Grønalger
Tandhjulsalge
Kuglealge (Volvox)
Søsalat
Grønalger
De fleste grønalger lever i fersk- eller salt-
vand, men nogle, fx pulveralger, lever på
land. De danner grønne lag på sten, træ og
mure. Der lever også grønalger i sne og is
(gletsjeralger).
Nogle grønalger danner kolonier af mange
celler, så det ligner en flercellet organisme. De
flercellede planter er sikkert udviklede herfra.
De lever som plante og dyr
Piskealger
Piskealger kaldes også flagellater. De lever
i vand, hvor de svømmer ved at piske med
den lille svingtråd. De lever af bakterier og
mikroskopiske svampe, som de optager
gennem munden. Nogle piskealger lever
kun som dyr. Andre, fx øjepiskealgen, har
grønkorn, så den også kan leve som en
plante. Den har navn efter en rød plet, et
øje, som kan opfatte lys.
Der lever piskealger i tarmen hos dyr og
mennesker. En art kan give sovesyge og er
særlig udbredt i den tropiske del af Afrika.
Øjepiskealge flagel (pisk)
øe
23
 Blomsten

Hvordan"elsev ver støvkna

kronblad

planter?
støvtråd
frugtknude

bægerblad
Blomsten er plantens
kønsorgan.

Planter er grundlaget for alt

andet liv på jorden, fordi de
lever af stoffer, som de tager
fra jord, vand og luft. På den
måde indgår ikke-levende
stoffer i en levende orga-
nisme, som vokser og
formerer sig.
111•1110111111~11~11~1~ffil
t
Planter ånder ligesom dyr. De skal bruge oxygen å.° han hun han og hun
til at få energi fra sukker. Men om dagen danner
Nogle blomster er kun
de mere oxygen, end de selv skal bruge. Der
enten han eller hun, andre
bliver noget oxygen tilovers. Planterne fremstiller
oxygen til luften. er både han og hun.
I plantens grønne dele, især i blade,
sørger grønkorn for fotosyntesen. •
Vand + kuldioxid bliver ved
solenergi til sukker (kulhydrat).

Pollen fra hanblomsten

skal bestøve hunblomsten.

-4
Spalteåbning
Planter med insekt-
Rør som leder vand med bestøvning har blomster
sukker rundt i planten. med stærke farver og duft,
Celler, som kan åbne som kan lokke insekter til.
og lukke spalte-
åbningen. Vandet i rørene
er med til at
holde planten
I rod, stængel og blade er oppe. Mangler
Planter med vind-
der rør, som leder vandet planten vand,
op til blade og blomster. bliver den slap. bestøvning har store
Til sidst visner mængder pollen.
rodhår
den og dør.
Stængel
pollen støvfang
11,
(støv)
Roden optager vand med opløste
gødningsstoffer gennem de
tynde rodhår, som sidder tæt ed
rodspidserne.
frøanlæg
(æg)
Når blomsten er blevet
befrugtet, udvikles dens
anlæg til frø.
 Frø og frugt \ Et frø Hvad har en plante
brug for?
Frøplanter eller blomsterplanter er de højest udviklede plan-
Nød ter. De kaldes sådan, fordi de formerer sig ved frø. Et frø er et Planter skal bruge vand, oxy-
lille plantefoster med en madpakke. Madpakken er det lager af gen, kuldioxid, gødningssal-
næring, som findes inde i frøet. Når planters næring skal lag- te, lys og et sted at gro. Hvad
res, omdannes sukkeret til et andet kulhydrat, som kaldes sti- en plante skal bruge kaldes
Hasselnød og agern (eg) velse. Når planten skal bruge det, omdannes det igen til suk- dens behov. Alle planter har
ker. ikke de samme behov, og der
Næringen skal bruges, når planten spirer. Først spirer ro- er forskel på, hvad de kan tå-
Stenfrugt
den, så den lille nye plante kan få vand og gødning. Dernæst le. Nogle kræver meget vand,
spirer det første lille grønne blad, så planten kan starte sin fo- andre kan klare sig med me-
tosyntese. get lidt. Fordi planter har for-
Det er ikke altid planten selv, der får næringen fra frøet. Når skellige behov, kan de klare
vi spiser fx rugbrød eller franskbrød, er det oplagsnæring, sti- sig mange forskellige steder
velse, fra rug- eller hvedeplanter, vi spiser. under forskellige livsbetin-
gelser - fra de tørre ørkener til
Kirsebær og hyldebær er kim bunden af søer, fra det stærke
ikke bær, selvom de sollys til den dybe skygge el-
hedder sådan. ler fra den næringsfattige til
den næringsrige jord.
frø (ært)
Det kaldes tilpasning, når
en plante er bygget eller lever
på en måde, som gør, at den
klarer sig særlig godt ved be-
stemte forhold. Hvid åkande
er fx tilpasset et liv i vand.
Tomat og stikkelsbær Dens blade har spalteåbnin-
Hvordan får planter Med dyr og mennesker ger på oversiden, hos de fle-
Kapsel
spredt deres frø og ste planter findes de på bla-
Kapselfrugter: dets underside.
frugter? Frø med kroge
(burre)

Med vinden Vindspredning Hvad er gødning?

Gødning er stoffer, som kommer
Dyrespredning fra jorden, luften eller fra døde
organismer. De opløses i vandet
jorden og suges op med
planternes rødder. De vigtigste
er

Myrer henter violfrø, fordi de Nitrat (N, kvælstof) dannes af

indeholder lidt olie, som luftens kvælstof af bakteher eller
Frø med vinge myrerne kan lide. på gødningsfabrikker. Planterne
(ær og elm) Frø med frøhår bruger det til at lave DNA og
(mælkebøtte) proteiner.

Fosfor (P, fosfat) kommer fra

Sammensat frugt Springbalsamins jorden eller døde organismer.
frø bliver skudt Planterne skal bruge det til at
udnytte energien i sukker.
væk fra planten.
hindbær Kalium (K) og kalk (calcium, Ca)
(stenfrugt) kommer fra jorden eller døde
Egern og skovskade samler organismer. Bruges ved transport
ind og ud af plantens celler.
(.1"1 nødder til vinteren. Nogle
Kernefrugt // taber de, andre glemmer de. Svovl (S) fra jorden og døde
• , På den måde bliver nødderne organismer. Bruges i proteiner.
æble
spredt. Magnesium (Mg) fra jorden eller
Vandplanters frø spredes døde planter. Bruges i grønkorn
med vandet. til fotosyntesen.

Andre vigtige gødningsstoffer er:

Frø fra Jern, zink, mangan og kobber.
åkande

25

Hvordan
lever dyr.
Planter får energi fra solly-
set og kan selv lave de
stoffer, de skal bruge.
Dyrene må skaffe sig
energi og stoffer ved at æde
planter eller andre dyr.
Hvordan får dyr
oxygen?
Regnorme og andre små dyr
med meget tynd og fugtig
hud ånder gennem huden.
oxygen
kuldioxid
Igle
Guldsmedelarve
Nogle vandinsekter har larver,
som ånder ved gæller. Gællerne
hos guldsmedelarven sidder i
endetarmen.
Markgræshoppe
Insekter har luftrør, som går fra
huller i huden ind i kroppen.
26
Jordens liv
Hvad har et dyr
brug for?
Dyr har brug for føde, oxy-
gen, vand, et sted at leve og at
formere sig.
Føden skal bruges til energi
og stoffer til arbejdet i dyrets
celler. De skal sørge for, at
dyret kan holde sig i live, hol-
de sig varmt, erstatte døde
celler med nye, opbygge nye
celler, når det skal vokse og
danne æg eller sæd. Der skal
også bruges energi i dyrets
ekskrementer 6413
Regnorm
mund
fordøjelseskanal
gælleblade
Fisk har gæller. I de tynde gæller
optages oxygen fra vandet til
fiskens blod.
Fuglelunger
Nogle vandinsekter bruger
snorkel, andre har luft med ned
under vandet.
luftboble
Fugles lunger er udvidet med
luftsække, så endnu mere luft
Lille vandkalv kan passere lungerne.
muskler, så det kan bevæge
sig.
Oxygen har dyret brug for,
når energien i føden skal bru-
ges.
Fra føden kommer de stof-
fer, som cellerne skal bruge til
opbygning af de nye celler.
Vand er nødvendigt, fordi
der hele tiden fordamper
vand fra dyrets mund og hud.
Det er nødvendigt for de
fleste dyr at bevæge sig, så de
kan skaffe sig føde, vand og
skjul.
Større dyr ånder ved gæller
eller lunger. Gæller skal være
fugtige og virker kun i vand.
Lunger virker kun i luft.
En haletudse har gæller.
Den voksne frø optager
noget oxygen gennem
huden, men har lunger,
som bruges, når den er
over vandet og på land.
Lunge fra et pattedyr
Oxygen går gennem lungens
tynde vægge og over i blodet. }
 Dyr bevæger sig Regnormens muskler gør den
skiftevis lang og kort Vand er vigtigt
Dyr bevæger sig ved hjælp af (Små stive hår gør, at regn-
muskler. Muskler har celler, I tør luft fordamper der så
ormen kun kan glide fremad).
som kan trække sig sammen, så meget vand gennem regn-
musklen bliver kortere. Når ormes hud, at de tørrer ud.
musklens celler ikke bruger Regnorme kan kun leve,
energi, slappes den og bliver hvor der er fugtigt. Det
længere igen. samme gælder fx snegle og
frøer, selv om de har et lag
slim, som beskytter lidt
strandkrabbe mod fordampning fra hu-
Krebsdyr og den.
insekter har et Insekter, krybdyr, patte-
hårdt hudskelet - dyr og fugle har en vandtæt
strækkemuskel
et ydre skelet.
hud, som beskytter mod ud-
Muskler inde i
Hvirveldyr kaldes sådan, tørring. Det er en tilpasning
skelettet bevæger
fordi de har et indvendigt til et liv på land.
benene. Et hud-
skelet med ryghvirvler. knogle
skelet er som en
Her sidder musklerne
ridderrustning.
uden på skelettet
hudskelet
strækkemuskel

blød hud

Hvordan formerer Livet begynder i

dyr sig?
Hunnens ægceller skal be-
frugtes af hannens sædceller.
Det sker som regel efter en
parring, hvor æg og sædcel-
ler kommer tæt sammen.
Ungerne udvikles i æg el-
ler inde i hunnen. Hos nogle
dyr må de små unger straks
klare sig selv. Andre har yn-
gelpleje, dvs, at ungerne pas-
ses og plejes til de kan klare
sig selv.
Regnorme og snegle er både hun og han.
Torsk gyder æg og sæd
tæt ved hinanden, men
ungerne må klare sig
selv. De fleste bliver ædt.
vand
Alle organismer begynder
deres liv i vand. Planternes
frø spirer kun, når de får
vand.
Padder (salamandre, tud-
ser og frøer) lever på land,
men deres æg og unger ud-
vikles i vand.
Krybdyr og fugle lægger
æg, hvor ungerne udvikles i
en æggehvide, som næsten
kun er vand. Pattedyrs un-
ger udvikles i vand i hun-
nens livmoder.
Livmoder
fosterhinde

foster

foster-
Hundestejlehan vand
passer på
sine unger ved reden.

En jagtedderkop, som bærer sine

æg i en pose (et ægspind). J
27