Downloadet fra Opgaver.

com

Kultur landskaber:
Kulturlandskaber er landskaber, som i større eller mindre grad er påvirket af mennesker.
Agerland:
Jord der er velegnet til dyrkning; område med marker.
Monokultur:
Monokultur er navnet på en dyrkningsform, der tilstræber at skabe en helt ensartet afgrøde.
Monokultur er af samme grund ikke kun noget, som hører landbruget til. Både i skovbruget,
gartnerierne og de private haver finder man arealer med helt ensartet vegetation.
Levevilkår:
Ved levevilkår forstås de sociale og økonomiske forhold, der sætter rammerne for hvordan, nogen
lever.
Overdrev:
Er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal. Beslægtede
begreber er fælled og tøreng.
Hede:
En hede er et stykke menneskeskabt natur. Den opstod på steder, hvor udpining, afbrænding,
skrælning af tørv og afgræsning standsede successionen tilbage mod blandet løvskov.
Levende hegn:
Et hegn der består af levende planter
Brak:
Brak betegner agerjord, som ikke bliver dyrket i omdrift, eller som ikke dyrkes som led i denne
omdrift.
Nyttige begreber
Faunapassage: et sted, hvor dyr kan passere en forhindring, fx en vej eller et vandløb.
Frugtbar: som giver rig afgrøde.
Fyge: blæse væk med vinden.
Gærde: hegn.
Levende hegn: et hegn, der består af levende planter.
Lægeurt: en plante, der har helbredende virkning.
Løvtræ: et træ med blade (løv), i modsætning til et nåletræ.
Mage: en partner af modsat køn, som et dyr får unger med.
Muse: stå stille i luften på svirrende vinger for at holde udkig efter byttedyr. Bruges især om
rovfugle, der æder mus.
Mårdyr: et dyr som tilhører mårdyrenes familie.
Nektarsamlere: dyr som indsamler nektar (blomstersaft).
Ris: tynde grene.
Spredningsvej: et smallere område, hvor dyr kan færdes og sprede sig til nye områder.
Stabil: regelmæssig, i balance.
Stok: forholdsvis tyk gren.
Urt: plante, hvis stængel er blød og ikke bliver til ved (hårdt træ).

Økologi:
Økologi handler om alle levende organismer, der findes på Jordkloden. Om deres føde, om deres
måde at leve på, om deres formering og deres livsforløb. Økologi handler om de levende
organismers samspil med andre individer af samme art og med individer af andre arter. Økologi
handler også om de levende organismers samspil med de fysiske omgivelser fx luft, vand og
jordbund. Økologien er en bestemt måde at se tingene i naturen på. Inden for mange videnskaber
undersøger man tingene ved at studere hvert lille emne for sig. Man undersøger, hvordan de
enkelte ting er opbygget og fungerer.
Nyttige begreber
Brakmark: mark, der ikke dyrkes, men dækkes af vilde planter.
Inficeret: smittet med.
Individ: det enkelte dyr eller den enkelte plante.
Livscyklus: de stadier en organisme gennemgår i løbet af sit liv.
Nervesystemet: nerverne, hjernen og rygmarven kaldes nervesystemet.
Overgødskning: at give planterne mere gødning, end de kan optage.
Plantenæringsstoffer: stoffer, som er nødvendige, for at planter kan vokse, fx nitrat og fosfat.
Videnskab: et fagområde, som bygger på kritisk forskning.
Værter: de organismer, som snyltere lever af, fx er en kat vært for kattelopper.
Borreliose:
Borreliose skyldes en bakterieinfektion, og bakterien overføres til mennesket via en skovflåt.
Sygdommen ses først som en voksende rød plet, dér hvor flåten har bidt sig fast. Senere, efter ca.
tre uger, kan man få feber og ledsmerter, og nogle gange kan sygdommen angribe nervesystemet
og give lammelser fx i ansigtet. Hvis man fjerner flåten inden for 24 timer, er der meget lille risiko
for at få borreliose. Borreliose kan kureres med penicillin.
Skovflåten
Skovflåten er ikke et insekt, men en blodsugende mide. Sammen med ca. 20 andre flåter i
Danmark hører den til gruppen af spindlere, hvor også edderkopperne hører til. Skovflåten kan
træffes overalt i Danmark i fugtig og høj beplantning. Den er aktiv fra tidligt forår (marts) til sent
efterår (november). Skovflåten reagerer på kuldioxiden i udåndingen fra sit bytte, men også på
varmen og på skyggen.
Nyttige begreber
Artsfæller: dyr eller planter af samme art.
Energikilde: planter får energi fra lys, og dyr får energi gennem føden, dvs. lys og føde er
energikilder.
Evolution: et andet ord for livets udvikling.
Gener: gener findes som små stykker i DNAstrengen. Hvert gen bærer koden til et bestemt
protein.
Individer: det enkelte dyr eller den enkelte plante.
Niche: de forhold, der skal være til stede, for at en art kan overleve og formere sig, fx temperatur,
føde og redemuligheder.
Organisk materiale: materiale, som indeholder stoffer dannet af levende organismer.
Organisme: et levende væsen. Det kan være en plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protist
eller en svamp.
Økosystem: et område, som kun i ringe grad udveksler stof med omgivelserne, fx en sø eller et
skovområde.
Energiindhold: mængden af energi i et stof, måles i kalorier eller joule.
Fødekæde: række af dyr og planter, hvor planter ædes af dyr, som ædes af andre dyr, der igen
ædes af andre dyr osv.
Levende væv: dele af levende planter og dyr.
Livsprocesser: de vigtigste processer, som foregår i cellerne, fx åndingsprocessen eller
fotosyntesen.
Nedbryderfødekæde: fødekæde, hvor de første organismer æder (nedbryder) døde planter og
dyr. De første organismer kan fx være bakterier.
Organiske forbindelser: stoffer, der er dannet i levende organismer, fx fedt, kulhydrat og protein.
Primærproducenter: planter, der bruger Solens energi til at vokse og til at producere ilt og
kulhydrat.
Respiration: kaldes også ånding. Ved respiration bruges ilt, der dannes kuldioxid og vand, og der
frigøres energi.
Mælkebøtte
Mælkebøtten hører til første led i energipyramiden. Den omdanner lysenergi til kemisk energi i
sukker.
Nyttige begreber
Algevækst: alger, der vokser og formerer sig i søer eller have.
Global opvarmning: proces, hvor Jordens gennemsnitstemperaturer stiger.
Grundvand: nedbør, som er sivet ned gennem jordlagene. I Danmark udnyttes grundvandet
som drikkevand.
Grundstof: den mindste del af et stof. Grundstofferne ordnes i det periodiske system.
Klorofyl: findes i planternes grønkorn, som danner sukker ved fotosyntesen.
Nitrogen: kaldes også kvælstof.
Overhud: de yderste lag celler, der dækker dyr og planters overflader.
Spalteåbninger: åbninger, især på undersiden af blade, hvor planten optager kuldioxid og afgiver
ilt og vand.
Symbiose: et samliv mellem to organismer. Nogle gange har begge organismer nytte af samlivet, i
andre former for symbiose udnytter den ene organisme den anden.
Tørstof: stof, som er tilbage, når vandet i organisk materiale er fjernet. Et menneske består af ca.
64 % vand og har altså et tørstof-indhold på ca. 36 %.
Ånding: kaldes også respiration.Ved ånding bruges ilt, der dannes kuldioxid og vand, og der
frigøres energi.
Haren er et led i stoffernes kredsløb
Kvælstof optages af planterne i form af nitrat, fosfor i form af fosforioner. Planterne bruger dem
som byggesten, når de danner kulhydrater og proteiner. Når haren æder planterne, nedbrydes
plantestoffet i dyrets fordøjelsessystem, og det bruges som byggesten i hareprotein, har
Uorganiske og organiske stoffer
Uorganiske og organiske stoffer
Uorganiske stoffer er stoffer, som især findes i det omgivende miljø, fx vand, ilt, kuldioxid og
nitrat. De rene grundstoffer regnes også til de uorganiske stoffer. Organiske stoffer er stoffer, som
opbygges i de levende organismer, og som udgør den største del af organismernes tørstof (en stor
del af de levende organismer er vand). Det er stoffer som aminosyrer, proteiner, kulhydrater,
fedtstoffer, vitaminer, DNA og RNA.ekulhydrater og harefedt.
Nyttige begreber

Artsdiversitet: antallet af plante- og dyrearter inden for et område. Hvis artsdiversiteten er stor er
der mange forskellige arter.

Opfostre: at føde og passe sine unger. Specialisere sig: at være særlig god til bestemte ting.

Vækstbetingelser: de forhold organismer vokser op under. Det er fx temperatur, mængden af

vand og mængden af føde.

Naturforvaltning:
Naturforvaltning er den måde, hvorpå vi påvirker og bruger naturen. I dag taler man meget om, at
vi skal forvalte, dvs. bruge, naturen rigtigt, og mange mennesker er ansat af de offentlige
myndigheder for at klare denne opgave. Danmark er på mange måder et land, der går i spidsen
med moderne naturforvaltning. Men samtidig er vi også påvirket af international naturforvaltning,
hvor fx EU og internationale aftaler forpligter Danmark til at forvalte naturen på en bestemt måde.
Nyttige begreber

Ekskrementer: dyrs afføring.

Energi: det, som skal til for at få en reaktion til at forløbe. Arbejde kræver fx energi.

Forædling: når man forædler dyr eller planter, udvælger man dem, som har de bedste egenskaber.
Dem avler man videre på.

Frugt: en plantes frø. Alle frø er frugter. Frugter kan fx være bær og nødder.

Shelter: et halvtag, hvorunder man kan ligge i læ for regn og vind, når man camperer primitivt.

Staten: Danmark er en stat. I staten er ansat folk til bl.a. at passe på naturen.
Stente: trappe over et gærde (hegn).
Naturfredning
Allerede i begyndelsen af 1800-tallet opstod de første tanker om at frede noget af naturen i
Danmark. Man var blevet opmærksom på, at det ikke kunne nytte noget at fælde træer på må og
få uden at tænke på, at der også skulle være træ til fremtiden. Derfor begrænsede staten
træfældningen gennem en lov. Staten bestemte også, at der skulle plantes nye træer til erstatning
for de fældede.

Nyttige begreber
Biologisk mangfoldighed: kaldes også for biodiversitet. Mangfoldighed betyder, at der er talrige
og vidt forskellige levende organismer.
Græsningstryk: antallet af græssende dyr pr. arealenhed.Ved et stort græsningstryk er der mange
dyr pr. arealenhed, ved et lavt er der få.
Habitatområde: et naturområde, hvor naturtypen og dyre- og plantelivet skal have særlig
beskyttelse.
Kødkvæg: køer, der opdrættes, for at man kan slagte dem og spise kødet.
Vegetation: bevoksning, planterne i et område.
Urt: plante, hvis stængel er blød og ikke bliver til ved (hårdt træ).
Afvande: fjerne vand, fx ved at lade det løbe bort gennem grøfter eller drænrør i jorden.
Brak: landbrugsområde, som ligger hen uden at blive dyrket.
Delta: et område ved udmundingen af en å eller en flod. Her aflejres sten, grus og sand.
Dige: en jordvold, der forhindrer vand i at oversvømme et område. Indvundet landbrugsområde:
et vådt naturområde, som er blevet omdannet til landbrugsland.
Kompakt: sammenpresset.
Okker: forskellige jernforbindelser.
Raste: holde hvil og eventuelt få noget at æde. Rekreativt område: et naturområde, som kan
bruges til fritidsfornøjelser og oplevelser.
Tilløb: et mindre vandløb, som løber ud i et større

Bjerge:
Bjerge kan defineres som områder, der hæver sig mere end 200 meter over terrænet. Danmarks
højeste punkt er 173 meter over havets overflade. Så i Danmark findes der ikke bjerge. Verdens
højeste bjerg, Mount Everest, rager 8.848 meter op i vejret. Bjerge kan opstå på forskellige måder.
Kontinentalpladerne kan bevæge sig mod hinanden og dermed blive presset op og danne en
bjergkæde. Kontinentalpladerne kan også hæve og sænke sig i forhold til hinanden. Herved opstår
der høje bjerge og dybe dale mellem bjergene. Vulkansk aktivitet kan danne bjerge ved, at lavaen
fra hvert udbrud størkner, og efterhånden skabes et bjerg.
Nyttige begreber
Artsrigdom: at der findes mange forskellige planter eller dyr.
Kontinentalplader: stive plader i Jordens overflade, der bevæger sig i forhold til hinanden.
Terrænet: en betegnelse for det omkringliggende landskab.
Snedække på toppen
Mange bjerge har snedække på toppen året rundt. Det skyldes, at luften bliver koldere, jo højere
man bevæger sig op. Klimaet har også en indvirkning på de planter, der vokser på bjergene.Træer
kan kun vokse op til en bestemt højde. Over denne højde, der også kaldes trægrænsen, vokser der
ingen træer. På billedet ses tydeligt, at der ikke vokser træer over en bestemt højde.
Epifytter
Epifytter er planter, der vokser på andre planter, men som ikke udnytter værtsplanten til andet
end at vokse på. I en tågeskov eller regnskov vil de store træer opfange næsten alt sollyset. Det
kan derfor være en fordel at vokse højt oppe på træerne for at få del i sollyset. Mange arter af
orkidéer og planter fra ananasfamilien er epifytter.
Nyttige begreber
Bestøve: overførsel af pollen fra støvknapper til plantens støvfang.
Dvale: tilstand, hvor dyrets kropstemperatur falder til nær omgivelsernes, og dyret er i dyb søvn.
Epifyt: plante, som vokser på en anden plante uden at modtage vand eller næringsstoffer fra
denne.
Flora: betegnelse for alle planter. Hæmoglobin: det røde farvestof, som findes i de røde
blodlegemer. Hæmoglobin binder iltmolekylerne til de røde blodlegemer.
Jordlevende: dyr, der lever størstedelen af deres liv under jorden.
Knolde: del af roden hos planter, der indeholder oplagsnæring fra vækstsæsonen.
Løvtrær: træer, der bærer blade.
Revir: et dyrs territorium eller jagtområde.
Roset: kreds af blade.
Sociale dyr: dyr, hvis samfund er opbygget efter en helt fast struktur.
Stængel: den del af en plante, der forbinder roden med bladene.
Urter: planter, som ikke er træagtige. Ofte mindre planter i skovbunden.
Tahr
Tahren er et stort hovdyr og en nær slægtning til den vilde ged. Tahren lever i Himalaya fra det
nordlige Indien til Tibet. Tahren er godt tilpasset til et liv i bjergene. Den har en tyk vinterpels med
underuld, der beskytter den mod kulde. Tahrens klove består inderst af en blød ru kerne, der er
god til at få fodfæste på glatte sten. Kanten af kloven er hård og bevirker, at tahren kan kile sine
klove ned i små sprækker og dermed få fat. Tahrens ben er korte. Det giver dyret et lavt
tyngdepunkt, der hjælper med til at holde balancen.
Murmeldyr
Der findes mange arter af murmeldyr. De er alle i familie med egernet. Murmeldyr er gnavere, og
de lever for det meste af planter. Alpemurmeldyret lever i Alperne, Tatrabjergene og Karpaterne i
højder mellem 800 og 3.200 meter over havet. Alpemurmeldyret findes også i Pyrenæerne, hvor
det er udsat af mennesker. Murmeldyret vejer mellem 3 og 6 kg, og det er dermed det største af
de jordlevende egern. Murmeldyr er sociale dyr, der lever i store flokke i fælles hulesystemer i
bjergsiderne.
Murløber
Murløberen lever i bjergene i det sydlige Europa, Mellemøsten og Asien. Murløberen ser meget
karakteristisk ud og kan ikke forveksles med andre fugle. Fuglen kan dog være svær at se, da den
har de samme grå, sorte og brune farver som de klipper, den lever på. Murløberen løfter dog ofte
sine vinger og afslø- rer derved den smukke røde farve, den har på oversiden af vingerne.

Dyrevelfærd
Nyttige begreber
Artsfælle: et dyr af samme art.
Evolution: et andet ord for livets udvikling.
Gen: gener findes som små stykker i DNAstrengen. Hvert gen bærer koden til et bestemt protein.
Nedstamme: komme fra, i betydningen være født af.
Parasit: snylter. Et dyr som ernærer sig af et eller andet i et andet dyrs krop.
Rangorden: kaldes også for hakkeorden. Socialt system hos flokdyr. Dyrene er aggressive mod
hinanden, og derved kommer nogle dyr til at dominere over andre.
Territorium: et område, som dyret forsvarer mod andre dyr af samme art.
Adfærd
Et dyrs adfærd er alt, hvad dyret foretager sig, altså alle dyrets handlinger. Det kan fx være at sove,
æde, drikke, forsvare territorium, slås, parre sig eller fodre unger.
Naturlig adfærd
Dyrs adfærd er som regel hensigtsmæssig i forhold til deres naturlige omgivelser. Den kaldes
derfor naturlig adfærd. Når mennesker holder dyr som husdyr eller kæledyr, er det langtfra altid,
at dyrenes naturlige adfærd kan komme til udtryk. I nogle tilfælde betyder det ikke noget, men i
andre tilfælde bevirker det, at dyrene stresses eller på anden måde får det dårligt.
Social adfærd
En stor del af dyrenes adfærd er rettet mod deres artsfæller eller opstår, fordi de er sammen med
artsfæller. Denne form for adfærd kalder man for social adfærd eller flokadfærd.
Nyttige begreber
Brunst: et dyr er i brunst, når det vil parre sig.
Diskusprolaps: når den brusk, der ligger mellem leddene i rygsøjlen, glider ud og dermed
medfører store smerter i ryggen.
Dominant: den højeste rang i en dyreflok. Giver bl.a. hannen ret til at parre sig med hunnerne.
Fremavlet: når der skabes nye racer gennem avlsarbejde.
Frilandsgrise: grise, der lever under åben himmel.
Hingst: handyr af hest.
Yngel: andet ord for æg eller unger
Kæledyr
Kæledyr er populære, og der kommer stadig nye slags kæledyr til. Men mange kæledyr får ikke
deres naturlige adfærd opfyldt.
Zoodyr
I zoologiske haver gøres der et stort stykke arbejde for, at dyrene kan få opfyldt så meget af deres
naturlige adfærd som muligt. Mange dyrearter, heriblandt tiger, isbjørn og søløve, vil få en meget
underlig adfærd, hvis deres naturlige adfærd ikke kan komme til udtryk. Dyrene vil ofte bevæge sig
i forudsigelige mønstre. De kan fx gå ad en bestemt rute gennem deres anlæg. En rute de går igen
og igen. Det vil sige stereotyp adfærd.
Forsøgsdyr
Der bruges hvert år mange millioner dyr til forsøg og forskning. De mest udbredte forsøgsdyr er
mus, rotter, hunde, aber og fisk. Forsøgsdyr bruges til mange forskellige formål.
Kosmetikindustrien bruger forsøgsdyr for at teste, om produkter har bivirkninger. Men der testes
ikke kun for bivirkninger, men også for virkning. Nogle firmaer anvender forsøgsdyr for at teste,
hvor effektiv deres solcreme er.
Udnyttelse af dyr i forskellige kulturer
Forskellige kulturer har forskellige forhold til dyr. I nogle lande respekterer man af religiøse grunde
alle eller mange dyr så meget, at man ikke engang spiser dem. Det gælder mange steder i Indien. I
Kina, spiser man en lang række dyr, som man ikke kunne drømme om at spise hos os. Kineserne
spiser blandt andet slanger og hunde. Ofte holdes disse dyr under elendige forhold, og der bliver
ikke lagt vægt på dyrenes trivsel. Det kan altså være meget forskelligt fra kultur til kultur, hvad der
anses for dyremishandling.
Energiforbrug
Energiforbrug, anvendelse af energi til forskellige formål. Der skelnes mellem nettoenergiforbrug
og bruttoenergiforbrug. Nettoenergiforbruget omfatter nyttiggjort energi, fx varme fra
radiatorerne og varmt vand, men ekskluderer tab i forbindelse med varmeproduktionen.
Bruttoenergiforbruget udgør det samlede energiforbrug, som inkluderer tab ved
energiproduktionen, ved konverteringen til andre energiformer og ved distributionen af energi.
Drivhuseffekten
drivhuseffekten, populær betegnelse for atmosfærens evne til at holde igen på udstrålingen af
energi fra jordoverfladen. Denne isolerende effekt betyder, at Jordens temperatur ved overfladen
er højere, end den ville være uden en atmosfære. Hvis man antager, at den absorberede mængde
solenergi er den samme i de to tilfælde, kan man beregne, at drivhuseffekten giver en
temperaturforøgelse på ca. 33 °C.
Drivhuseffekt findes naturligt i større eller mindre grad på alle planeter med en atmosfære og
skyldes forekomsten af særlige luftarter og partikler. På Jorden er vanddamp langt den vigtigste
luftart for drivhuseffekten.
Regnskov
regnskov, vegetationstype i områder med rigelig nedbør gennem det meste af året. Regnskove
findes i subtropiske og tempererede egne, men opnår især i tropernes lavlande en frodighed og
mangfoldighed af livsformer som ingen andre steder. De tropiske lavlandsregnskove ligger ved
ækvator, mellem Stenbukkens og Krebsens vendekredse, hvor klimaet er varmt og vådt hele året.
Her falder mere end 2 m regn årlig, og gennemsnitstemperaturen er 24-28 °C.

Forurening
Luften
Vi kan ikke se den, vi kan ikke lugte den og ofte heller ikke rigtig mærke den. Den omgiver os alle
vegne, og vi kan ikke undvære den ét enkelt minut: Luften. Luften, som ligger i et ca. 100 km tykt
lag omkring Jorden, kalder vi Jordens atmosfære. Luften er sammensat af forskellige gasser.
Størstedelen, 78 %, er kvælstof. Kvælstof har navnet N (Nitrogen) på kemisprog. Luften består
foruden kvælstof også af ilt. Ilt udgør 21 % af luften. Ilt hedder O (Oxygen) i kemiens verden.
Kvælstof og ilt udgør langt den største del af luften, men der er også små mængder af andre
gasser omkring os (ca. 1 %). Kuldioxid er den gas, vi og andre dyr udånder. Den er et restprodukt,
som opstår, når kroppen forbrænder føden, og omdanner den til energi. Kuldioxid dannes også,
når vi brænder kul, olie og træ af, og der dannes kuldioxid, når dyr og planter rådner. Kuldioxid
optages til gengæld af de grønne planter om dagen. Ved hjælp af Solens energi omdanner
planterne. kuldioxid og vand til sukker og ilt. Sukkeret bruger planterne til vækst og til energi. Ilten
er planternes restprodukt, og den frigøres til luften.
Drivhusgasser
Vi ved fra målinger, at luftens indhold af kuldioxid er steget gennem de sidste 150 år. Årsagen er
efter alt at dømme den måde, hvorpå vi mennesker lever. I den rigeste del af verden bruger vi
større og større mængder energi til varme, transport og elektricitet. Samtidig med at hvert
menneske bruger mere energi, er vi også blevet langt flere mennesker. Før industrialiseringen
brugte man mest vedvarende energi. Vinden drev sejlskibene og vindmøllernes kornkværne. Der lå
vandmøller ved hver en å, og varmen fik man ved at brænde træ fra skoven. Den kuldioxid, som
blev dannet ved forbrænding af træet, svarede til den mængde, som de nyplantede træer optog
ved fotosyntese.
Jordens klima
Kuldioxid kan, ude i atmosfæren, virke, som det vi kalder en drivhusgas. Drivhusgasserne tillader
Solens stråler at trænge gennem atmosfæren og ned på Jorden. Her varmer de Jorden op. Men
drivhusgasserne forhindrer varmen i at trænge ud igennem atmosfæren, og der bliver derfor
varmere nær Jorden. Uden drivhusgasser ville vores Jord være en iskold klode. Men øges
mængden af drivhusgasser i atmosfæren, stiger temperaturen på Jorden, og vi risikerer, at klimaet
forandres. Nogle forskere frygter, at isen på Grønland og Sydpolen smelter, og vandstanden i
havene stiger. Andre forskere mener, at drivhusgasserne ikke har stor betydning, men at det er
aktiviteter på Solens overflade, der har størst indflydelse på Jordens klima. Man har dog besluttet,
at vi skal udlede mindre kuldioxid til atmosfæren for at komme usikkerheden til gode. Derfor gøres
der store anstrengelser for at udvikle energiformer, der udleder mindre kuldioxid – eller slet ingen.
Vindmøller er en af løsningerne, og her er Danmark et foregangsland. I år 2005 produceredes ca.
20 % af Danmarks elforbrug af vindmøller, og når der rigtig blæser en god vind, kan vindmøllerne
dække over 30 % af Danmarks elforbrug. Trods vindmøllerne er det vanskeligt at sætte
produktionen af kuldioxid ned. Årsagen er, at vi kører mere i bil end nogensinde, og biltrafikken
øges stadig. Man arbejder ihærdigt på, at de nye bilmotorer bliver mere effektive – altså kører
længere på en liter brændstof og derved producerer mindre kuldioxid. Atomkraft udleder ingen
kuldioxid, men skaber miljøproblemer med det farlige affald. Det kan derfor være svært at finde
den helt rigtige løsning.
Nyttige begreber
Gips: kemisk forbindelse af kalk og svovl. Et hvidt pulver, som størkner, når det kommer i
forbindelse med vand.
Kraftværk: produktionssted for elektrisk energi.
Tropiske sygdomme: sygdomme, som især forekommer i tropisk klima, fx malaria og gul feber.
Vedvarende energi: energi fra ressourcer, der ikke opbruges, fx solenergi og vindenergi.
Det bliver varmere – og hva’ så?
Hvis Jorden bliver varmere, risikerer vi at få flere tropiske sygdomme, flere storme, mere regn
samt stigende vandstand i havene. Men som bekendt er intet så slemt, at det ikke er godt for
noget. Vi vil også få varmere somre og mildere vintre. Så kan sydens sol måske nydes herhjemme?
Derudover vil både landbruget og skovbruget opleve, at der bliver mere at høste – det hele vokser
hurtigere på grund af det varmere vejr. For eksempel vil hvede stige med 10-20 % i udbytte.
Desuden vil det varme vejr mindske energiforbruget. Og i disse tider, hvor olie og gas bliver
dyrere, vil det spare danskerne for mange penge. Desuden vil den mindre afbrænding af olie og
gas betyde mindre udslip af kuldioxid, hvilket er godt, da det mindsker drivhuseffekten! Alt dette
er teorier. Vi ved ikke hvilke følger, opvarmningen vil få. Vi udsætter Jorden for et kæmpestort
eksperiment, hvis følger vi ikke magter at overskue. Nogle målinger tyder på, at Golfstrømmen,
som fører varmt vand fra den tropiske del af Atlanterhavet op til Nordnorge og Island, aftager.
Hvis Golfstrømmen går i stå, vil klimaet i Nordeuropa og den østlige del af Nordamerika ændre sig i
en ukendt retning.
Syreregn
Den strøm, der er i stikkontakterne, bliver produceret på kraftværker. I Danmark laver vi meget af
vores strøm på kraftværker ved at afbrænde kul og udnytte energien i kullene til at varme vand op
til damp. Dampen får en el-generator (dynamo) til at fremstille strøm. Men når kullene brændes
af, udvikles der røg, som indeholder skadelige stoffer. De værste stoffer er kvælstofoxid og
svovloxid. Kvælstofoxider omtales også som NOx’er. Når disse stoffer kommer op i luften, møder
de noget af den vanddamp, som konstant er i luften. Derved kan der dannes syre, som bliver til
syreregn. De danske kraftværker er forsynet med filtre i skorstenene, som bl.a. fanger
svovloxiderne. De indgår i kemisk forbindelse med kalk, og det bliver til stoffet gips. Gipsen bruges
til at lave gipsplader af, og gipsplader er et godt materiale, bl.a. når man skal beklæde vægge
indvendigt i huse. Kvælstofoxider kommer især fra bilernes udstødning, og de er giftige for dyr og
planter. Alle nye biler har nu katalysatorer på deres udstødning. Katalysatorer omdanner
kvælstofoxiderne til uskadelige forbindelser.
Planterne skades
Syreregn er til skade for planterne, fordi det hæmmer deres vækst. Skovenes tilstand i Europa
bliver bedømt hvert år, og ved disse bedømmelser ser man blandt andet på grantræernes nåle: Er
de grønne eller brune? Grantræer, som vokser i områ- der med meget syreregn, har ofte brune
nåle som tegn på dårlige vækstbetingelser. Sådanne træer laver mindre fotosyntese og vokser
derfor langsommere. Det er hverken skovejerne eller dem, der bruger skovene, tilfredse med.
Skovejerne tjener færre penge, og brugerne af skovene ser ikke en grøn og frodig skov med gode
livs
Dyrene forsvinder
Men det er ikke kun skoven, der tager skade. Livet i søerne og vandløbene er også i fare, når det
regner med syre. Især små dyr har svært ved at leve. Det går også ud over fiskeynglen, som har
svært ved at vokse og blive til store fisk i søer og vandløb, hvor der er sur regn. Det er slemt i
Sverige, hvor der ikkebetingelser for fugle og andre dyr. er kalk i jorden til at modvirke problemet.
Kalk kan nemlig neutralisere syre. Her har man forsøgt at hælde tonsvis af kalk i søerne for at
bevare livet i søerne.
Nyttige begreber
Fiskeyngel: æg og unger af fisk.
Brændselscelle: et batteri, som danner elektrisk energi af brint og ilt.
Luftvejssygdomme: sygdomme i lungerne og i bronkierne.
Navigation: evnen til at finde vej på land eller i havet.
Reduktion: mindre forekomst.
Lydforurening
Det er måske kun få mennesker, der tænker på lyd som forurening. Normalt bruger vi lyd, når vi
taler sammen, eller når vi spiller musik, og vi får en god oplevelse ved at lytte. Men uønsket lyd
kan forstyrre meget. Hvis naboen spiller musik, som vi ikke har lyst til at høre på, kalder vi det
pludselig for larm. Er vi i dårligt humør, bliver selv god musik hurtigt til larm. Hvis vi bliver udsat for
meget larm og støj i vores dagligdag, kan vi blive syge. Derfor er der faste regler for, hvor meget
maskiner må larme på arbejdspladser, og mange steder er høreværn eller ørepropper påbudt. Når
dyr udsættes for støjforurening, vil de forsøge at komme væk. Det vil mennesker egentlig også
gøre, men hvis man får penge for at passe sit arbejde, kan man jo ikke bare lige gå. Hvis naboen
larmer for meget, kan man jo heller ikke bare flytte. Derfor er der regler på arbejdspladserne for,
hvor meget støj der må være, ligesom man ikke bare må larme hjemme i sin ejendom. Politiet
bliver ofte kaldt ud for at stoppe larmende fester eller for at dæmpe anden støj.
Lyd stresser dyr
Når mennesker larmer i naturen, forsøger dyrene at flytte væk. Men det er ikke altid, at de har nye
steder at flytte hen. Derfor er det vigtigt at vise hensyn over for dyrene, når man færdes i naturen.
Nyere forskning har vist, at hjorte er stressede i op til 45 minutter efter en forstyrrelse. Så hvis de
forstyrres en gang i timen, er der pludselig ikke meget tid tilbage, hvor de kan færdes på normal
vis – skaffe føde og hvile.
Hvaler i fare
I vandet er lyde endnu kraftigere end på land. Det skyldes, at lyden bevæger sig mere end 4 gange
lettere gennem vand end luft. Det betyder, at man under vand kan opfatte lyde, som er sendt af
sted meget langt fra. Har man hovedet under vand, når man bader, er det let at høre motorbåde,
som er langt væk. Der er teorier om, at støj i havene, fx fra skibsmotorer eller fra olieboringer, kan
skræmme store havpattedyr som sæler og hvaler bort. Man frygter også, at støj kan forvirre
hvalernes navigation, så de svømmer ind på lavt vand og kommer i fare for at strande. Endnu ved
man ikke, om støj i havet har sådanne virkninger.
Lydmåling
Lydens styrke måles i decibel. En decibel er den mindste forskel i lydstyrke, som det menneskelige
øre kan opfatte. 60 decibel er støjniveauet for almindelig tale eller trafikstøj. Men når støjen stiger
med 10 decibel, opleves det som en fordobling – så 70 decibel svarer til et hektisk kontormiljø
med telefoner, printere, snak m.m. Faregrænsen for det menneskelige øre er 80 decibel.
Smertegrænsen ligger ved 120 decibel og svarer til støjen fra et trykluftsbor. Derfor holder de
fleste mennesker sig for ørerne, når de passerer vejarbejdere, der bryder asfalten op med
trykluftsbor. Selv om mange bruger høreværn, når de arbejder i støjende omgivelser, får de ofte
problemer med hørelsen senere hen.
Øret og hørenerverne
Det er inde i sneglen, lydbølger bliver til nerveimpulser, som hjernen kan opfatte. Sneglen er et ca.
3 cm langt rør, der er viklet op i en spiral ligesom et sneglehus. Den løber ca. 2,5 vindinger.
Lydbølger får væsken i sneglegangene til at svinge. Væsken får basalmembranen, hvor
hørecellerne med små hår sidder på, til at svinge. De små hår rører så ved dækmembranen, og
hørecellerne sender impulser af sted gennem hørenerven. Det er de små hår på hørecellerne, som
kan “knække” ved for voldsom lydbelastning.
Partikelforurening
De er meget svære at se, når man kigger ud i luften. Men overalt er der små partikler i luften som
følge af menneskets forurening. Inde i storbyerne er det dog muligt at se partiklerne, når det har
været vindstille nogle dage. Så bliver det simpelthen sværere at se langt, fordi der er så mange
små partikler i luften. I København er målt op til 35 millioner partikler pr. kubikmillimeter luft i
myldretiden!
Vi bliver syge
Partiklerne har stor effekt på vores helbred. Vi bliver syge af at befinde os i luft med for mange
partikler, og nogle dør endda. Det er især folk med luftvejssygdomme som astma og bronkitis, der
rammes. Partiklerne sætter sig i deres lunger og forværrer deres situation. Partikler i lungerne
forøger også risikoen for at få lungekræft. Man véd, at en reduktion af partikelforureningen vil
betyde færre hospitalsindlæggelser og færre dødsfald. En reduktion af partikelforureningen på 30
% vil i følge undersøgelser betyde, at der hvert år dør 500 færre for hver million mennesker, der
bor i større byer.
Forurening af grundvand
Rent grundvand
Ferskvand findes i vandløb og søer, men også som grundvand nede i jorden. Grundvandet er en
vigtig ressource, der bl.a. udnyttes som drikkevand. Grundvandet stammer fra regnvand, som siver
ned gennem jordlagene. Her filtreres og renses vandet. Vandet kan være mellem 5 og 50 år om at
nå ned i grundvandslagene. Det vil sige, at hvis vi forurener det grundvand, der er under dannelse
nu, opdager vi det tidligst, når vi skal til at bruge det om 5-50 år.
Nyttige begreber
Biotop: levested for dyr og planter, der er specialiseret til at klare sig her, fx en hede, en eng eller
en bæk.
Gødning: næringsstoffer til planter, fx nitrat og fosfat.
Iltmangel: et menneske kan komme til at mangle ilt, fx hvis de røde blodlegemer ikke kan
transportere nok ilt ud til cellerne i kroppen.
Modermælkserstatning: mælkepulver, der blandes op med rent vand. Gives til spædbørn som
erstatning for modermælk.
Mundhulen: mundens indre med bl.a. gane, tænder og tunge.
Nitrat: næringsstof til planter, indeholder grundstoffet N, nitrogen.
Nitrit: kemisk forbindelse, som dannes af bakterier i naturen. Kan også dannes ud fra nitrat i
menneskets mundhule og i tarmen.
Nitrosaminer: kemiske forbindelser af nitrit og dele af proteiner. Har vist sig at kunne fremkalde
kræft hos rotter.
Pesticider: sprøjtegifte til bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og sygdomme i landbrugsafgrøder.
Ukrudtsmidler: sprøjtegifte, der slår ukrudtet ihjel på markerne.
Ressource: et nødvendigt råstof.
Forurening med nitrat
Den nitrat, der er i gødning, siver let videre med vandet ned i jorden. Nitraten kan enten forsvinde
ud i søer og åer eller ned i grundvandet. Den største risiko for at få forurenet grundvandet med
nitrat findes i områder, hvor jorden er let og sandet. Her siver regnvandet meget hurtigt ned
gennem jordlagene, og den nitrat, som er opløst i regnvandet, kan ikke nå at blive opsuget af
planternes rødder. Der er store forskelle på nitratindholdet i grundvandet i forskellige dele af
landet. Der er mest nitrat i grundvandet i Nord- og Vestjylland – her er jorden netop let og sandet.
Nyttige begreber
Hanlige og hunlige kønshormoner: hormoner, som kan fremkalde hanlige eller hunlige træk hos
dyr eller mennesker.
Hormonforstyrrende stoffer: stoffer, der forstyrrer de naturlige hormoners virkning.
Hormonvirkende stoffer: stoffer, der virker ligesom hormoner.
Rensningsanlæg: virksomhed, som renser spildevand fra husholdninger og industri. Efter rensning
ledes spildevandet tilbage til naturen.
Verdenssundhedsorganisationen: WHO, FN’s afdeling for medicin og sundhed.

Hormonvirkende stoffer
Nogle af de stoffer, som udledes med spildevand, virker som hanlige eller hunlige kønshormoner,
eller de forstyrrer de naturlige hormoners virkning. Det kan fx være rester fra p-piller, som
kommer ud i spildevandet via urin. Disse kunstige kønshormoner bliver ikke helt nedbrudt på
rensningsanlæggene. Flere steder har man i de senere år fundet vanddyr med misdannede
kønsorganer. Der er en kraftig mistanke om, at disse misdannelser skyldes hormonvirkende eller
hormonforstyrrende stoffer i spildevandet. I Århus Amt havde mellem en tredjedel og en fjerdedel
af de undersøgte fisk misdannede kønsorganer. Det drejede sig især om hanfisk, som havde
underudviklede eller forkert dannede kønsorganer.

Affald
Nyttige begreber
Deponeret: ting, der ikke kan brændes eller genbruges, deponeres. Dvs. det opbevares.
Drivhuseffekten: teori om, at udledningen af CO2 til atmosfæren vil forøge temperaturen på
Jordkloden.
Husstand: samtlige personer på en adresse og i samme bolig.
Kompostering: omdannelsen af plantemateriale til jord med mange plantedele, kompost.
Kraftvarmeværk: en virksomhed, der fremstiller elektricitet (kraft) og varme.
Sur nedbør: regn med lavt pH. Skyldes at vandet har reageret med svovldioxid fra afbrænding af
kul og olie.
Husholdningsaffald
Husholdningsaffald er alt det affald, som en husstand producerer. Det er typisk det affald, vi
smider i affaldsposen. Men hvad sker der med affaldet, når skraldebilen har hentet det? De fleste
steder i landet bliver husholdningsaffaldet brændt. Det vil ofte foregå på et kraftvarmeværk, hvor
den energi, der frigives ved forbrænding af affaldet, bliver brugt til produktion af el og varme i
form af fjernvarme. Afbrænding af husholdningsaffald har dog konsekvenser for miljøet. Røgen fra
forbrændingen kan indeholde mange skadelige stoffer, fx tungmetaller. Røgen vil også indeholde
CO2, der kan være med til at forøge drivhuseffekten. Endelig vil røgen indeholde svovl, der er med
til at give sur nedbør. De kraftvarmeværker, der forbrænder husholdningsaffald, er dog gode til at
rense røgen for mange af de skadelige stoffer. CO2 kan dog ikke fjernes fra røgen. Derfor er det
vigtigt, at mængden af affald til forbrænding ikke stiger.
Begrænsning af affald
For at begrænse den mængde affald, der skal forbrændes, opdeles affaldet nu i grupper, hvor
noget afbrændes, andet genbruges og noget deponeres. Det organiske affald fra husholdninger
kan komposteres og dermed laves til muldjord. Mange steder i landet har hver husholdning en
grøn spand, hvor det organiske affald, i form af fx grøntsagsrester, kaffefiltre og æggeskaller,
kommes i. Dette affald komposteres så på centrale anlæg. Forbrugerne kan selvfølgelig også vælge
at kompostere affaldet i deres egen have. Kødaffald og madrester må ikke kommes i
kompostbeholdere, da det kan være fødekilde for rotter.
Husholdningsspildevand
Affald fra toiletter og afløb fra køkkener og badeværelser betegnes som husholdningsspildevand.
Mange steder i landet tæller regnvand i afløb fra tage og kloakker langs veje med som
husholdningsspildevand. Spildevandet behandles på rensningsanlæg, inden det ledes ud i åer eller
direkte i havet. For at undgå for stor belastning af rensningsanlæggene, arbejdes der flere steder i
landet på at adskille regnvand og husholdningsspildevand. Det kræver, at der graves nye
kloakledninger ned, og at afløbene fra den enkelte husstand adskilles i regnvand fra tage og veje
og i spildevand.
Et rensningsanlæg
Moderne rensningsanlæg er opdelt i tre trin, der hver især tager sig af forskellige processer i
nedbrydningen af spildevandet. Før i tiden havde man kun rensningsanlæg få steder i landet, og de
bestod mest af et filter og en stor tank, hvor det organiske affald kunne bundfældes. Resten blev
ledt direkte ud i vandløb eller havet. De fleste steder havde man slet ikke rensningsanlæg, og
affaldet blev ledt direkte ud uden at blive renset. En sådan udledning af urenset spildevand havde
store konsekvenser for vandmiljøet.
Nyttige begreber
Aktivt slam: slam med højt indhold af mikroorganismer.
Bundfælde: materiale med en massefylde større end vand vil synke til bunds, dvs. det vil
bundfældes.
Metalliske grundstoffer: grundstoffer, der har metalglans og kan lede strøm og varme. Jern er fx
et metallisk grundstof.
Organisk affald: affald, der besår af dødt organisk stof.
Rådne: nedbrydning af organiske materialer under iltfrie forhold.
Skumme væk: proces, hvor fedt og proteiner, der flyder på vandet, fjernes.
Tungmetal: et metal med en massefylde større end 5 g/cm3.
Den mekaniske del
Det første spildevandet møder, er den mekaniske del, der består af et filter, hvor de groveste
partikler, fx kondomer og bind tilbageholdes. Det tilbageholdte materiale deponeres. Herefter
udskilles sand fra spildevandet. Sandet udskilles ved bundfældning. Sandet kommer primært fra
veje og det strømmer til rensningsanlægget med regnvandet. Det sidste led i den mekaniske
rensning er fjernelse af fedt. Fedtet vil lægge sig oven på spildevandet, hvorfra det kan skummes
væk og deponeres.
Den biologiske del
Næste trin er den biologiske del. Spildevandet indeholder store mængder af organisk materiale
især fra afføring og urin. Dette organiske materiale kan nedbrydes af mikroorganismer. I de
biologiske tanke blandes spildevandet med aktivt slam. Det er slam, der i forvejen indeholder et
stort antal mikroorganismer. Mikroorganismerne går i gang med at nedbryde det organiske
materiale. For at denne proces skal forlø- be tilfredsstillende, tilføres der ilt til vandet. Uden ilt ville
mikroorganismerne ikke kunne nedbryde det organiske materiale effektivt. Efterhånden, som der
nedbrydes mere og mere organisk materiale, vil mængden af aktivt slam stige. Det slam, der er i
overskud, fjernes derfor løbende fra de biologiske tanke. Under nedbrydningen af det organiske
materiale fjernes en stor del af kvælstoffet i spildevandet. Noget af kvælstoffet fordamper til
atmosfæren, og en del bruges af bakterier til deres vækst.
Den kemiske del
Sidste trin er den kemiske del. Her fjernes fosfat fra spildevandet. Når man fjerner fosfor fra
spildevandet, vil det ikke virke som næring for planter i vandmiljøet. Fjernelsen af fosfat sker ved
at tilsætte jernsulfat eller aluminiumsforbindelser. Disse stoffer binder sig til fosfaten og danner et
tungtopløseligt stof, der bundfældes. Fosfat kommer fra vaskemidler og toiletvand.
Det rensede vand
Når vandet er blevet iltet ledes det ud i et nærliggende vandløb eller direkte i havet. Vandet er nu
så rent, at det stort set ikke påvirker miljøet.
Tungmetaller
Tungmetaller defineres som metaller med en massefylde på over 5 g/cm3. Massefylde er et tal for,
hvor mange gram 1 cm3 af stoffet vejer. Langt de fleste metalliske grundstoffer og deres
legeringer har en massefylde på over 5 g/cm3. En legering er en blanding af flere metaller.
Batterier
Genopladelige batterier
Genopladelige NiCd-batterier fra fx mobiltelefoner, mp3 afspillere og digitale kameraer indeholder
kadmium. Hvert år smides der mange genopladelige NiCd-batterier ud i Danmark. Disse batterier
indeholder tilsammen så meget kadmium, at man kunne dække ca. 6 fodboldbaner med et tyndt
lag kadmiumfolie. Hvis batterierne afleveres til genbrug, kan deres indhold af kadmium og
nikkelgenanvendes til nye batterier. Batterier med nikkel-metalhydrid (NiMH) eller lithium er mere
miljøvenlige, da de ikke indeholder kadmium.
Almindelige batterier
Også almindelige batterier er med til at forurene miljøet, da nogle indeholder små mængder
kviksølv. Desværre kan disse batterier ikke genbruges eller afbrændes ordentligt, så de tilhører
den affaldstype, der deponeres. De små knapcellebatterier, som sidder i fx ure og kameraer,
indeholder meget kviksølv, op til 35 %. For både genopladelige og almindelige batterier er det
vigtigt, at de afleveres til genbrug og ikke smides i skraldespanden.