Oplev skoven

Aktiviteter og lege

som giver børn glæde for naturen

og udvikler deres naturkendskab.

Jes Romme
 2

I dette hæfte henvises flere steder til Kalvehave skov, da hæftets aktiviteter oprindeligt er
blevet lavet til brug i denne skov. Men da Kalvehave Skov er en typisk dansk skov, så kan
aktiviteterne bruges overalt i landets skove.

Særlige beskrivelser for Kalvehave skov findes i et appendiks bagest i hæftet.

 3

Indhold
Del 1. Basisviden:
Hvad er en skov? 5
Vore almindeligste skovtræer. 7
Skovbundens planteliv. 13
Planter der fortæller om skovbundens beskaffenhed
og indhold af smådyr. 16
Plancher over almindelige smådyr i skovbunden. 20
Hvad æder de? Hvordan angriber og fortærer de byttet?
Overvintring?
Skovens fugleliv. 28
Skovens større dyr. 32
Plejeplan for en almindelig dansk skov, som vil øge de
biologiske værdier og give rigere naturoplevelser. 34

Del 2. Naturaktiviteter og -lege med børn:

Hvad er vigtigt? Den røde tråd i samværet med børnene! 35
Aktiviteter til alle årstider:
1. Nærkontakt med smådyr 37
2. Dyrespor. Detektivjagt efter spor fra dyr 39
3. Natursti med menneskeskabte ting (camouflage) 42
4. Mit træ gennem året 43
5. Mig som træ 44
6. Kimsleg 46
7. Alene ved et træ 47
8. Skovpyramiden 48
9. Byg en skov - skovens netværk 49
10. Hvem er jeg? 50
11. Domino 51
12. Kend vore 10 almindeligste træer 52
13. Vi bygger en plante 53
14. Oplev skoven med bind for øjnene 54
15. Løb med poster 55
16. Ét med skoven 56
Forår i skoven
17. Træer, skud, blade og blomster 57
18. Forårsblomster og forårstegn 59
Sommer i skoven
19. Sommerduft 60
20. Larvetrylleri 61
Efterår i skoven
21. I snor på sansetur 63
22. Træer, blade, knopper og frugter 64
23. Skovens svampekrop 65
Vinter i skoven
24. Sporjagt 67
25. På jagt efter smådyr i vintersøvn 69
 4

Appendiks: Kalvehave skov 71

Kalvehave skov, historisk og biologisk set. 71
Skovkort med placering af skovens forskellige træarter. 74
Skovkort med navne. 75
Skovkort der viser områder med forårsflor. 76
Hvad floraen fortæller om jordbund og dyreliv. 77
 5

1. del: Basisviden
Hvad er en naturlig skov?
En skov er ikke bare en samling træer. Den er langt mere. Skoven er heller ikke et hjem for
planter og dyr. Det er dem, der er skoven! En naturskov er en stor levende organisme - et
slags levende væsen, hvis krop består af talrige former for træer, planter og dyr. Talrige
forbindelser og samspil mellem træer, planter, dyr og svampe - bl.a. fødekæder - holder alt i
skovens store krop i balance og fastholder et triveligt skovklima. Det tætte netværk af
skabninger og deres samspil betyder, at alle på hver sin måde er afhængige af de andres
tilstedeværelse for at trives.
Inde i skoven er alt under fortsat forandring og fornyelse. Træerne vokser op, ældes, bliver
hule, gamle og trøskede. Til sidst dør de. Men de døde træer kan blive stående i mange år og
give levemuligheder for talrige dyr og fugle, svampe og laver før de til sidst er braset helt
sammen og bliver til muld.
De mange store træer holder grundvandet så højt at jordbunden er fugtig og vandet flere
steder træder frem som vandløb og småsøer. Skoven er som en svamp, der suger regnvandet
til sig og frigiver det i en langsomt flydende mængde. Vi forsynes herfra med det bedste
drikkevand!
Nogle steder er naturskoven tæt og mørk. Andre steder er skoven så åben at solen skinner på
skovbunden og giver levemuligheder til en mængde blomsterplanter, sommerfugle og bier.
Mange af skovens planter og dyr har gennem årtusinder udviklet sig til at leve under nogle
ganske bestemt vilkår. Nogle kræver gamle, hule træer, andre kræver åben, fugtig bund, som
beskinnes af sollyset et hvis antal timer hver dag. Andre igen kræver tilstedeværelse af
bestemte planter eller dyr for at kunne leve. Disse planter og dyr, som stiller ganske bestemte
og snævre krav for at trives, kaldes specialister. Er naturskoven stor nok, vil disse planter og
dyr altid kunne finde udfoldelsesmuligheder et nyt sted i skoven, når det gamle levested
ændrer sig. Variation og formrigdom kendetegner den naturlige skov - specialisternes verden!
De fleste af vore skove er i dag fattige på al denne udfoldelse af liv - på variationen og
formrigdommen. Skovbunden er drænet. Luften er blevet mere tør. Næsten alle gamle, faldne
eller døde træer fjernes straks. Skoven er delt op i større områder med én slags træer af
samme alder. Der hersker mørke og ensformighed overalt. Hér trives kun ganske få af den
naturlige skovs planter og dyr. Og her findes ingen af skovens talrige specialister. De dyr som
oprindeligt græssede skoven og holdt den lysåben og varieret - urokser, vildheste, hjorte og
vildsvin - har vi udryddet. Og deres tamformer har de sidste 200 år været lukket ude af de
fleste skove - deres naturlige domæne - ved opsætning af gærder og hegn. Den varierede
græssede blandingsskov med gamle, hule træer er næsten overalt blevet omdannet til en
ensformig, dyrefattig tømmerplantage!
Det er vigtigt at gendanne den naturlige skov overalt i landet - og det sker flere steder i disse
år. Vi må have mulighed for at vise børnene al det liv og den formrigdom og fantasifuldhed,
som den naturlige skov rummer.
Børn såvel som voksne skal have adgang til skov i deres nærmiljø i fremtiden. Derfor skal
man tænke naturskov ind i byplanlægning, når nye boligområder skal byggemodnes. Og den
græssede naturskov skal helst fylde lige så meget som parcelhusgrundene. Jeg ser en fremtid
for mig med skovbyer, hvor huse, haver, skove, lysåbne blomsterenge, rislende vandløb og
klare søer blandes i en skøn forening. Børnene leger og fantaserer – og udvikler sig i skovens
rum, mens vi voksne har brug for skoven til afspænding, motion og mødested med madkurve.
Endvidere giver ophold i skoven os inspiration og udvikling af ideer til vores liv.
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
 16

Planter, der fortæller om

skovbundens beskaffenhed
og indhold af smådyr.
Nogle planter, som kodriveren, stiller særlige krav til den jord, som den vokser i, mens andre
planter er mere ligeglade. Ved at lægge mærke til disse planter, når vi går i skoven, kan vi få
viden om jordbundens struktur, fugtighed og surhedsgrad dér, hvor de vokser i mængde. Det
kaldes floratypen og kan f.eks. være en jordbund af kodriver-typen. Kendskabet til jordbun-
dens floratyper gør det nemmere for os at finde de steder i skoven, hvor der er flest smådyr i
skovbunden, som vi kan studere med børnene.

Alt efter hvordan skoven udvikler sig på et bestemt sted – og anvendes og plejes - så ændres
lysforholdene til skovbunden. Det betyder, at der bliver mere eller mindre læ og fugtig til
stede. En ung og en gammel træbevoksning af samme floratype har derfor meget forskellig
skovbundsflora hver med sit karakteristiske dyreliv. Bliver skoven græsset og derved holdt
mere åben, vil der for hver floratype udvikle sig en meget artsrig flora og et rigt insektliv af
sommerfugle og humlebier m.m.

Her er de typiske floratyper for den skyggefulde skovbund:

Muld på kalkrig undergrund:
Muldbund er bund af nedbrudt humusmateriale som blade, strå og gødning opblandet med ler eller sand fra
mineraljorden neden under. Den hurtigste omsætning finder sted, hvor der er kalkrig og leret undergrund.
Opblandingen sker under større jordbundsdyrs aktivitet, især regnormenes og tusindbenenes.

Lærkespore-typen: Dybmuldet, kalkrig jord, som ikke er for fugtig.

Surhedsgrad over 7,5. Meget frugtbar muld (kompostjord). Nedfaldent løv
omsættes i løbet af bare et halvt år. En rigdom af smådyr.
Lærkespore dominerer. Men der findes også fine bestande af hvid-, gul- og blå
anemone, ranunkler, lungeurt, kodriver, vorterod og bingelurt.
Her trives bøg og eg.
Lysninger i denne skovtype har en meget blomsterrig engflora.

Bingelurt-typen: Noget mere stiv, leret, fugtig, kalkrig jord.

Surhedsgrad 7,5-5,5. Fin næringsrig muld (kompostagtig). Nedfaldent løv
omsættes i løbet af et år. Mange smådyr.
Bingelurt dominerer. Endvidere steffensurt, hvid anemone, skovmærke, lund-
fladstjerne, feber-nellikerod og guldstjerne.
Stadig gode jordbundsforhold for bøg og eg.
Lysninger i denne skovtype har en blomsterrig engflora.

Steffensurt-typen: Temmelig stiv, leret, noget fugtig, kalkrig jord. Kort afstand til grundvandet.
Surhedsgrad 7,5-5,5. Fin næringsrig muld (kompostagtig). Nedfaldent løv
omsættes i løbet af et år. Mange smådyr.
Steffensurt vokser pletvis. Desuden hvid- og gul anemone, vorterod, glat dueurt,
feber-nellikerod, læbeløs m.m.
Bøg, eg og ask trives godt.
Lysninger i denne skovtype har en blomsterrig engflora.
 17

Kodriver-typen: Stiv, leret, meget fugtig, kalkrig jord. Høj grundvandstand.

Surhedsgrad 7,5-5,5. Fin næringsrig muld (kompostagtig). Nedfaldent løv
omsættes i løbet af et år. Mange smådyr.
Fladkravet kodriver, vorterod, læbeløs, hvid anemone, skovmærke, mosebunke,
steffensurt o.a.
Bøgens vækst hæmmes af den høje grundvandstand, som bedst egner sig til eg, ask
og el. Bøgen holder sig helst til de højeste områder i terrænet, hvor denne floratype
findes og dens rodsystem ligger ganske overfladisk, så de tykke rødder inde ved
stammen rager frem over jorden. Mens der på de lave steder er en fin muld med en
rig flora, så har de 30-50 cm højere partier ofte et moragtigt humuslag, som er
gennemfiltret af bøgerødder og sparsomt bevokset med skovsyre og mosser, som
skov-jomfruhår.
Lysninger i denne skovtype har en blomsterrig engflora.

Muld på kalkfattig undergrund:

Skovmærke-typen: Let, leret, mere kalkfattig muld (De noget lerede grus- og sandjorder, som hyp-
pigt findes i det bakkede morænelandskab).
Surhedsgrad 6-4,5. Almindelig god muld. Nedfaldent løv omsættes i løbet af 2-3
år. Mange smådyr.
Først dominerer hvid anemone og derefter skovmærke(bukar). Desuden guldnæl-
de, steffensurt, skovsyre, knoldet brunrod, tveskægget ærenpris og hvor der er me-
re lys stor fladstjerne og skovviol.
Bøg og eg trives godt, undtagen hvor der i 30-60 cm dybde findes et hårdt lag af
hvid, såkaldt ler-al, der kan være så hård, at trærødder ikke kan trænge igennem til
den gode undergrund. Bøg har ikke den lyse barkfarve, som på de kalkholdige
jorder.
Lysninger i denne skovtype har en ret blomsterrig engflora.

Skovsyre-typen: Mere sandet, kalkfattig og udvasket jordbund.

Surhedsgrad 6-4. Dårlig muld. Der kommer nemt mor(se længere nede) på denne
bund, især hvor jorden er godt udvasket. Nedfaldent løv er først omsat efter mindst
3 år. Få smådyr.
Fattig bundflora, hvor skovsyre dominerer. Der kan være partier med morbund,
som er floraløse. Endvidere hvid anemone, skovmærke og hvor der er mere lys
skovviol, tveskægget ærenpris og blåbær.
Bøg trives knap så godt. Men eg gør.
Lysninger i denne skovtype har en hedeagtig flora.

Mor på kalkrig undergrund:

I morbund sker der til forskel fra muldbund en ophobning af humusmateriale på jordoverfladen. Øverst ligger
der et løst lag blade, strå m.m., som gradvis går over i et temmelig kompakt råhumus-lag, der er vævet sammen
af svampehyfer. Dette kompakte lag, der hviler på mineraljorden, er ikke opblanet med dens ler og sand, på nær
et ganske tyndt lag. Den store mængde humusmateriale på jordoverfladen betyder, at der dannes meget
humussyre. Morbund er derfor sur og de større regnormearter mangler.

Græsset bølget bunke er den mest udprægede morbundsplante. Den gror kun på sur bund (pH 4) hvad enten
undergrunden er kalkholdig eller ikke.

Majblomst-typen: Leret undergrund.

(Liljekonval-typen) Surhedsgrad 5-4. Mild mor. Kaldet brun skovjord. Lidt af det nedfaldne løv
omsættes aldrig. Færre smådyr.
Majblomst dominerer. På lidt sværere, kalkholdigt ler og fugtig morbund domi-
nerer liljekonval. Endvidere bølget bunke, kohvede, krat-fladbælg, gyldenris, håret
frytle og skov-jomfruhår.
Bøg og eg trives.
Lysninger i denne skovtype har en hedeagtig, ret blomsterrig flora.
18
 19

Mor på kalkfattig undergrund:

Skovstjerne-typen: Mager, sandet, udvasket jordbund.
Surhedsgrad 5-3,5. Almindelig mor: Dvs. et sejt, sammenhængende, tørveagtigt
jordlag, hvor en del nedfaldent løv aldrig omsættes. Få smådyr.
Skovstjerne dominerer. Endvidere bølget bunke, kohvede, majblomst, blåbær,
skovsyre, håret frytle og ørnebregne.
Bøg trives dårligt (har svært ved at forynge sig); men eg trives.
Findes ved Djævlekløften.
Lysninger i denne skovtype har en hedeflora af græstypen.

Blåbær-typen: Mager, sandet, stærkt podzoleret jordbund. Dvs. øverst et lag lyst, udvasket
blegsand(kvartssand) efterfulgt af et mørkt, meget hårdt al-lag.
Surhedsgrad 4,5-3,5. Sej og stærkt sur mor på lidt lysere steder. Nedfaldent løv
omsættes næsten ikke. Få smådyr.
Blåbær dominerer. Endvidere bølget bunke, kohvede, skovstjerne.
Bøg trives dårligt(foryngelse sker ikke). Eg trives.
Lysninger i denne skovtype har en hedeflora med hedelyng, tormentil og tyttebær.
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
 34

Plejeplan for en almindelig dansk skov,

som vil øge de biologiske værdier
og give rigere naturoplevelser.
Ved udformningen af en plejeplan for skoven, hvor det er de biologiske værdier, der er det
centrale, skal kerneordene være:
Variation - dynamik - formrigdom
Har vi disse kvaliteter i tankerne, når vi fælder træ i skoven og tager beslutninger om skovens
udformning, så vil vi efterhånden få en naturperle, der giver fine muligheder for
naturoplevelser og -undervisning. Rent konkret vil det betyde en blandingsskov af forskellige
træarter i alle vækst- og henfaldsstadier, med vekslende lysforhold og flere forskellige dyr og
planter. Alt i alt en mere spændende skov at gå på opdagelse i.

Her nogle vigtige punkter:

• Alle træer over 80 år fredes.
• Alle større døende, døde og væltede træer bevares (undtagen hvis de står langs stier, hvor
nedfaldne grene og stammedele kan være til fare for børn og voksne. Et eksempel er den døende bøg ved
indgangen, som absolut må bevares på en eller anden måde, da den er et af skovens vigtigste træer, biologisk
og dyremæssigt set. Børnene kan f.eks. forbydes adgang til skoven, når det blæser eller der kan sættes hegn
om træet).
• Yngre træer tyndes jævnligt ud ved enten plukhugst eller stævning.(Plukhugst er en drift, hvor
man tager enkelte træer hist og her frem for at fælde et større område af skoven på en gang. Ved stævning
tager man også en stamme her og der, men bevarer stødet så højt, at træet kan skyde på ny). Træerne til
fældning vælges ud fra et eller flere af følgende hensigter: a) At give plads og lys til
nabotræer, så de kan vokse i bredden (Det gælder bl.a. ege, som kun trives i lys, b) At give
lysning for opvækst af nye træer, c) At give lys til skovbundsfloraen, 4) At give plads til
plantning af en anden træart for at skabe mere rigdom og variation.
• Nogle steder i skoven bevares skyggefuldhed og andre lysåbenhed mellem træerne.
• Der kan indplantes andre træarter i de eksisterende monokulturer(ensaldrende træbevoksninger
af samme art), som det meste af skoven består af, for at give variation og dynamik.
• Drængrøfter inde i skoven stoppes til for at øge fugtigheden og skabe en varieret skovflora.
• Fuglekasser opsættes til alle størrelser hulrugende fugle (fra mejse- til uglekasser), da disse
fugle i mange år frem vil mangle redemuligheder. De mindre kasser udformes med en
observasionsrude i siden, som man kan åbne til.
Nogle steder skabes lysninger med enkelte spredte, delvis opstammede træer, der plejes som
enge. Det vil bl.a. sige et årligt høslæt i august måned, når blomsterne har sat frø. Høet skal
rives sammen og fjernes efter få dage for at give lys og luft til bundens plantevækst og
befordre en artsrig blomsterflora.
 35

2. del
Naturaktiviteter og -lege med børn
Hvad er vigtigt?
Den røde tråd i samværet med børnene!

Når vi er i naturen med en flok børn med det formål at give dem større indsigt i og glæde ved
naturens levende verden, er det vigtigt, at vores færden med børnene foregår på deres
præmisser. Den røde tråd i samværet med børnene må derfor være: At gå på opdagelse
sammen! Vær altid opmærksom på, hvad der sker omkring jer lige nu. Der er næsten hele
tiden noget spændende eller interessant under udvikling, som fanger din eller børnenes
interesse, og som du ikke kan forberede dig på. Børnene skal mærke at deres fund også er
interessant for dig. Så giv tid til at se på det, som børnene kommer med og lytte til det, de
siger. Det betyder, at jeres tur pludselig kan tage en ny drejning. På en måde vil din plan med
turen blive skrevet for dig minut for minut, hvis du har antennerne ude.

Det er vigtigt at fange børnenes opmærksomhed med det samme. Inddrag alle børn så meget
du kan ved at stille spørgsmål eller udpege noget, som er værd at kikke nærmere på eller lytte
til. Giv børnene din viden ved at skabe en samtale, hvor du ofte får børnene til at fortælle ved
at stille ledende spørgsmål. Husk samtidig at reagér på barnets aktuelle stemning og
modtagelighed. Et spørgsmål, en kommentar og ethvert glædesudbrud fra barnet er en
lejlighed til at kommunikere. Respektér barnets egne tanker og idéer. Lad det leve sig
helt ind i det I kikker på. Succesen kommer, når man som voksen turleder selv er nysgerrig,
selv er fyldt med sanselyst, lyst til at se på, hvad der rører sig omkring en, pege på, lytte, lug-
te, vise og fortælle om det, man synes er vigtigt. Din begejstring tiltrækker børnene og
øger deres indlæring.

Når vi indfører børn i naturens spændende verden, er det meget vigtigere at sanse end at
vide. Det er vigtigt, at vi gennem vort eget eksempel lærer børnene at opleve - at blive
skrappere til at iagttage og sanse naturen. For det er, når vi rører, lugter, smager, ser og lytter,
at vi er i direkte kontakt med naturen. Det er en af de mest givende holdninger, man kan
opdyrke hos børn. Når vi leger i det høje græs, opholder os ved et stort gammelt træ, et rislen-
de vandløb eller under den stjerneklare himmel, omfavnes vi af lykke, fred og skønhed,
storhed og mystik. Det er sådanne oplevelser fra barndommen vi husker og nyder at tænke
tilbage på som voksne, fordi de rører ved noget dybt i os.

Så undervis mindre og fortæl i stedet om, hvad du oplever lige her og nu om en plante
eller et dyr, I ser på. Dvs. foruden at fortælle børnene, hvad der kendetegner en bøg og dens
frugter og blade, så fortæl også børnene om dine inderste tanker om træet; hvad du føler for
det. Gør dem f.eks. opmærksom på hvor flot lyset falder ned gennem træets løv lige nu. Du
kan fortælle om din beundring over den måde træet kan overleve vinterens hårde frost,
knaphed på vand om sommeren eller den barske, kolde østenvind tidligt om foråret, som kan
slå grenene ihjel. Børnene vil reagere meget mere åbent på dine egne iagttagelser og tanker
end på en forklaring fra en bog. Det er da, at den rigtige kommunikation mellem jer opstår,
hvor børnene begynder at udforske deres egne sanser og opfattelsesevne, og hvor du kan
inspirere børnene til at nære respekt og være omsorgsfulde for naturens levende verden.
 36

Gør vi for meget ud af navne og tørre facts om dyr og planter forsvinder det levende. Dyrene
og planterne bliver til kulisser uden indhold. Ligesom vi er meget mere end vort navn, fysiske
fremtoning og egenskaber, rummer planterne og dyrene, ja, og selv skoven også meget mere.
Vi er alle levende, åndende væsener eller organismer, som pulserer af liv og lever i et tæt
forbundet netværk med alt andet levende. Børnene kan opnå en større forståelse af et træ ved
at betragte det fra usædvanlige vinkler, føle på dets bark og blade, og lugte til dem. Det kan
være meget givende for børnene at skulle sidde stille med ryggen mod træet og rigtigt prøve
at mærke, hvordan det er at være et træ - og lægge mærke til dyr og planter, som lever i og på
træet, og som er afhængige af det.

Aktiviteterne og legene herunder kan bruges direkte eller som idéoplæg til udformning af
egne aktiviteter. Nogle af aktiviteterne giver børnene viden om naturen på en konkret måde,
mens andre giver mulighed for at få en mere følelsesmæssig og sanselig oplevelse - at undres
– hvor børnene har mulighed for at komme tættere på en tilstand af ”væren” sammen med
skoven!

Hjemme kan børnene lave hver deres helt egen flot dekorerede forundringskasse – en skovens
skattekiste, der rummer blade, bark, tegninger, døde insekter, fjer, materiale med dyrespor
osv. Når barnet åbner sin skattekiste og kikker på alt indholdet, kan det opleve, hvordan det
emmer af skov. Oplevelser fra turene kommer igen og prenter sig dybere og dybere ind i
barnet!

Aktivitet til alle
årstider
(på nær vinter)
1. Nærkontakt med
smådyr
Mål:
Styrke børnenes sanser og iagt-
tagelsesevne, samt udvide deres
kendskab til de smådyr, som le-
ver i skoven.
Rekvisitter:
Opsamlingsglas og lupper, samt
insektsugere til opsamling af de
mindste dyr.
Kopier af plancherne “Alminde-
lige smådyr i skovbunden” s.20
A-H eller andre oversigtsplan-
cher.
Bøtter, dåser eller glas til fælder
og en spade eller planteske til
nedgravning af dem.
Baggrundsviden for tur-
lederen:
Se plancherne “Almindelige
smådyr i skovbunden” s.20A-H
og evt. bøgerne “Hvad finder
jeg i skoven”, Politikens forlag,
og “Små dyr i skoven”, Gads
forlag.
37
1. Tag på en opdagelsestur rundt i skoven med opsamlingsglas, lupper og
evt. insektsugere. Det er en god idé at slå sig ned et bestemt sted og lade
børnene gå eller kravle rundt i skovbunden to og to med forstørrelsesglas
og finde dyr, som de putter i glas. Hjælp børnene med at finde gode ste-
der f.eks. under grene og sten, hvor der er fugtigt, eller i gamle trøskede
træstubbe. Tag et lille stykke bark af en gammel stamme og kik på alle de
dyr, som lever under barken. Husk at sætte barken tilbage igen, så dyrene
ikke tørrer ud og må finde et andet rart sted at være. Skrab blade væk og
se hvad der viser sig af spændende dyr. Læg oversigtsplancherne af
smådyr ud på skovbunden, så børnene kan gå hen og se, hvad det er for
dyr, de har fundet. Der kan være bænkebidere, biller, regnorme,
tusindben, skolopendre, edderkopper, ørentvister og snegle.
2. Børnene kan også parvis få et stykke snor på et par meters længde og
spænde det ud over det mest interessante stykke jordbund, de kan finde.
Derefter kravler de hver med et forstørrelsesglas stykket igennem med
øjnene så tæt ved jorden, som muligt på jagt efter små dyr.
3. På et tidspunkt kaldes alle sammen, sætter sig og viser hinanden på skift
nogle af de dyr, de har fundet. Snak lidt om dyrene og deres levevis. Se
dem under lup. Snak om hvorfor alle slags dyr er så vigtige for skovens
eksistens. Alle har hver sin vigtige plads i skovens levende verden, lige-
som mave, lunger, nyre, hjerte og tarmen i vores krop er nødvendige, for
at den kan leve.
4. Tegn dyret: Lad hvert barn tegne et af de dyr, de har fanget. Det styrker
Iagttagelsesevnen og gør barnet mere bekendt med dyrets form.
5. Sneglecirkus: Der er næsten altid mange indsamlede snegle. Med dem
kan børnene lave sneglecirkus. Først kan I prøve at lade snegle kravle på
et stykke glas, hvor I kikker op nede fra og ser sneglen under neden, mens
den kravler. Se dens særlige bevægelser, når dens fod strækkes og
trækkes sammen. Børnene kan der efter prøve at lade sneglene kravle hen
ad en line, som to børn holder et stykke over jorden. Sneglene kan også
kravle hen over en skarp knivsæg uden at skære sig. De laver nemlig
deres egen glidebane af tyk snegleslim. Snegle med hus kan på en glat
dug trække en tændstikæske i en snor, som går hen om dens hus, og hvori
man kan lægge op til flere småsten!
6. Fælder: I kan grave dåser eller glas ned i jorden som fælder, I så tømmer
næste dag så tidligt som muligt. Fælden graves ned, så dens kant flugter
med jordoverfladen. Mange nataktive dyr fanges let i nedgravede bøtter.
7. Husk at sætte dyrene ud igen på passende gode steder.
8. NB: Skovbundsterrarium: Nogle af dyrene kan tages med hjem, hvor et
terrarium indrettes med græstørv fra skoven, græstuer, mos og blade.
Husk at holde jord og mos godt fugtigt. Her kan f.eks. være edderkopper,
regnorme, snegle, bænkebidere, tusindben, skolopendre og biller. Husk at
fodre dem med blade, frugt og døde fluer m.m.. Bring det hele tilbage til
en skov igen, når I er færdige med projektet.
 38

Aktivitet til alle

årstider
(på nær vinter)
1. Nærkontakt med
smådyr
(fortsat)
9. Myrer: Find et myrebo og kik nærmere på, hvad myrerne laver uden at
røre ved boet eller myrerne. Myrerne er blandt de talrigeste dyr i skoven
og de gør meget nytte. Nogle slags myrer lever i tuer eller under sten.
Andre lever i mørnede stubbe og i hule stammer. I en tue er det kun en
lille del af boet man kan se. Det meste er under jorden, hvor der er lunt og
fugtigt hele året rundt. Hver lille myre har sit særlige arbejde at gøre, for
at alt kan fungere. Nogle myrer henter mad til tuen, mens andre henter
byggematerialer. I kan se myrer, der kravler op og ned af træernes
stammer, for højt oppe i kronerne henter de larver og honningdug.
Det er luseekskrementer fra bladluskolonier, som myrerne holder som
kvæg, de malker ved at kilde dem. Stik din finger ned imellem en
gruppe myrer og tag den op og lugt til den. Den lugter af myresyre, som
myrerne sprøjter med, når de skal angribe et andet dyr.

10. Galler: Om efteråret kan man se galler på både bøge- og egetræernes

Blade. Se nærmere plancherne “Almindelige smådyr i skovbunden” s.20D
og E om galmyg og galhvepse. Især egebladenes store runde, røde
kirsebærlignende galler er iøjnefaldende. Der en larve inde i hver galle,
og den ligger i det dejligste spisekammer. Den æder af gallens indhold
indtil den er så stor, at den skal forpuppe sig for at forvandles til en
voksen galhveps. Tag et par gode farvede galler med hjem og opbevar
dem i et glas med et låg af pergamentpapir eller andet med små huller i.
Sidst på vinteren vil de voksne galhvepse klækkes og komme ud. Så kan I
tage låget af og se dem flyve ud for at parre sig og lægge æg i
egeknopper, som snart skal springe ud med nye blade.

Aktivitet til alle
årstider
2. Detektivjagt efter
spor fra dyr
Mål:
Styrke børnenes sanser og iagt-
tagelsesevne, samt udvide deres
kendskab til dyrebearbejdede
materialer og andre former for
dyrespor. Give børnene erfarin-
ger om at man kan opleve dy-
relivet i en skov gennem dets
“spor”.
Rekvisitter:
Poser til indsamling af dyrebe-
arbejdede materialer til en lille
udstilling på stuen.
Baggrundsviden for tur-
lederen:
Kendskab til dyrebearbejdet ma-
teriale. Se tegninger på følgende
side og bøger om dyrespor, som
f.eks. bogen: Dyrespor, Gads
forlag.
39
1. Børnene vil synes, at det er spændende at gå på opdagelse efter “spor” fra
dyr i skoven - være detektiv - og opklare, hvilke dyr der findes i skoven.
Efter en kort introduktion får børnene til opgave at gå et område af
skoven igennem to og to og finde ting, som er bearbejdet af dyr.
2. Introduktion: Tag en snak med børnene om hvordan vi kan se, når vi går i
skoven, at der lever dyr. Lad børnene fortælle hvilke former for spor, dy-
rene kan efterlade. Gå evt. en lille tur og vis børnene nogle eksempler på
dyrebearbejdet materiale. Det kan være kogler og nødder, som mus har
gnavet eller blade, som forskellige dyr har ædt af. (Se eksempler på
dyrespor på følgende sider samt siden “Dyrespor i sne” s.68).
3. Børnene skal nu være detektiver. De går ud to og to med en pose og ind-
samler alle mulige former for dyrespor. Gå rundt og hjælp børnene.
4. Når alle har samlet nogle ting, kaldes børnene sammen igen, og vi kikker
på de indsamlede “spor”. Lad børnene fortælle om hvilke dyr, de mener,
deres indsamlede materialer stammer fra.
5. Tag materialet med hjem på stuen og lav en lille udstilling om dyrespor.
40
41

Aktivitet til alle
årstider
3. Natursti med
menneskeskabte
ting. Camouflage.
Mål:
Styrke børnenes synssans/ iagt-
tagelsesevne og forstå begrebet
camouflage og tilpasning blandt
dyrene.
Rekvisitter:
20-25 m langt reb, 10-15 men-
neskeskabte ting og en kniv til at
skære de hængende ting ned
Med efter turen. Glas til indsam-
ling af smådyr og lupper.
De menneskeskabte ting kan
være: El-pære, vandkande, dåse,
snørebånd, syltetøjsglas, sko,
lille spejl, træske, blyant, urte-
potte, kasket, kulørt håndklæde
og en hammer.
Baggrundsviden for lede-
ren: 5. Lad børnene gå turen en gang til. Alle vil denne gang opdage endnu flere
Forståelse af camouflage og til-
pasningsevne blandt dyrene.
42
1. Lav en rute gennem et område af skoven ved at lægge et 20-25 m langt
reb ud på jorden et sted, hvor det veksler med buskads, så hele stien ikke
kan overskues på én gang.
2. I nærheden af rebet sættes eller hænges 10-15 menneskeskabte ting.
Nogle af tingene skal udskille sig tydeligt, mens andre skal blande sig
bedre med omgivelserne, så de er sværere at få øje på. Hold antallet af
ting hemmeligt.
3. Der står en voksen ved starten af ”stien” og sender børnene af sted en af
gangen. Ved enden af stien står også en voksen og modtager børnene.
Fortæl nu børnene, at de skal følge den vej, som rebet viser og kikke efter
ting, der er lavet af mennesker. Man skal gå helt stille og tælle hvor
mange menneskelavede ting, man ser; men uden at samle dem op eller
røre ved dem. Ved enden af rebet skal børnene hviske til den voksne,
hvor mange ting de så, og blive dér.
4. Nu går børnene ad ”stien” langs rebet. Når alle har været ruten igennem
og fortalt den voksne, hvor mange ting, de så, får børnene at vide, hvor
mange ting der højst er blevet set af dem, men at der stadig er flere.
ting.
6. Afslut ”legen” med en snak om den måde farver og mønstre i dyrenes pels
og fjerdragt hjælper dem til at falde i ét med deres omgivelser, så de
lettere kan bevæge sig rundt i skoven uden at blive set. Snak om hvordan
camouflage benyttes af mennesker (militæret, dyrefotografer m.m.).
7. Lad nu børnene gå på opdagelse efter smådyr i skovbunden, der har
camouflage, f.eks. edderkopper og insekter.
8. Børnene kan også tegne et træ eller en skov, hvor der er dyr – også gerne
fantasidyr, der har farver, tegninger, form eller sidder på nogle steder,
hvor de falder sammen med en gren, et blad, bark eller jord, så de er
svære at få øje på.

Aktivitet til alle
årstider
4. Mit træ gennem
året.
Hvert barn følger et træ året
igennem.
Mål:
At give børnene viden om
årstiderne oplevet gennem et træ.
Rekvisitter:
Tegnepapir, tegneunderlag og
vådfarver/akvarel, hvor alle
farvenuancer kan komme frem.
Børnene skal have træning i at
male med akvarelfarver før de
går i gang med deres træ.
Baggrundsviden for lede-
ren:
Ingen ud over den overfor ståen-
de tekst.
43
1. Find et område i skoven, hvor der er forskellige slags træer.
2. Bed børnene gå ud i området og find et træ, som de synes rigtig godt
om. Flere børn må godt have samme træ.
3. De skal nu kikke rigtig godt på træet, så de let kan finde det igen og
komme tilbage og fortælle, hvorfor de har valgt netop det træ.
4. Fortæl at træet skal være deres træ gennem hele det år, som kommer og
de skal besøge træet flere gange og se hvordan det forandrer sig.
5. Bed børnene igen gå til deres træ og tegn det. Husk også at få tegnet,
noget særligt ved træet, som de kan kende det på. En sjov form eller
gren. Børnene skal få alle træets farver med på tegningen – farver i
barken, på grene og blade. Hvor mange farver har dit træ?
6. Lad også hvert barn finde blade, frugter eller andet fra deres træ og tage
med hjem og placere ved billedet af deres træ, f.eks. i en mappe –
en forundringsmappe: Barnets træbog!
7. Hvert barn skal også lægge mærke til, hvordan træets bark ser ud og
mærkes med hånden. Hvilke dyr lever ved deres træ? Gnid et blad
mellem fingrene og lugt til det? Hvordan lugter bladet og træets andre
dele? Undersøg også duften af andre planter omkring træet.
8. Besøg træet gennem året og lav en ny tegning hver gang og saml
nye ting fra træet. Når året er omme vil hvert barn have en hel samling
af billeder og ting, der stammer fra deres træ.
9. Benyt også aktiviteterne: 5. Mig som træ. 7. Alene ved et træ og
13. Vi bygger en plante. Endvidere 17. Træer, skud, blade og
blomster og 22. Træer, blade, knopper og frugt, samt 23. Skovens
svampekrop”.
 44

Aktivitet til alle

årstider
5. Mig som træ
Drama/leg: Oplev på egen krop
at være et træ fra det spirer som
ungt og til det falder om af ælde.
Dette er en styret fantasileg, hvor Introduktion:
lederen fortæller børnene, det de 1. Find et åbent område i skoven eller et rum indendørs. Alle børn skal have
skal forestille sig at være. plads til at bevæge armene.
Øvelsen går bedst hvis lederen
selv gør bevægelser og lyde med! 2. Lederen siger: “Du skal nu være et træ fra det spirer, som frø, vokser op
Øvelsen må højst vare 10-15 min og oplever at det bliver forår, sommer, efterår og vinter, til det til sidst bliver
for at holde børnenes opmærk- ældgammelt og falder sammen af ælde”.
somhed fanget.
3. “Hvem vil være en bøg og hvem en eg?” Lederen viser derefter børnene et
Mål: agern og en bog, fortæller kort om dem, og hører børnene om forskellen på
At øge børnenes fornemmelse og en eg(krogede grene og bliver over 1000 år gammel) og en bøg (mere lige
viden for træer og deres liv. grene og bliver omkring 300 år gammel).

Udførelse:
4. “Læg dig rullet sammen på gulvet som en bog eller agern og luk øjnene.
Du skal nu lytte til mig og kun gøre det, som jeg siger!”
Rekvisitter:
Et agern og en bog. 5. “Du ligger i jordskorpen. Det er blevet forår og jorden er blevet varmere.
Du begynder lige så langsomt at skyde en spire frem. Lad mig se spiren. Og
så skyder du en rod frem”. Hvis nogle af børnene har svært ved at gøre
bevægelserne, så sig: ”Kik på mig!” “Nu begynder du at skyde til vejrs som
Baggrundsviden for lede- et lille træ. Det blæser lidt, så vis, at du er et lille træ, der står og svajer i
ren: vinden!”
Ingen ud over den overfor ståen-
de tekst. 6. “Du oplever efterår, vinter og sommer flere gange, mens du vokser dig
større og større”(børnene er efterhånden kommet op i stående stilling med
armene ud til siderne). “Langsomt vokser du op til et stort træ!”

7. “Nu er det sommer og du er 200 år gammel, ja, hvis du er en eg, så er du

500 år gammel. Lad mig se egene med de krogede grene og bøgene med de
mere lige grene. Om dagen glæder du dig over al solskinnet, som giver dig
energi til at vokse af. Og når det regner, så suger du masser af vand op
gennem rødderne og stammen. Inden længe bliver det efterår og dine blade
skifter farve. Nogle bliver gule, andre brune, røde og orange. Snart taber du
dine blade. Nu er du et blad på en af kvistene. Og nu falder du af og daler og
vugger gennem luften – lad mig se – og lægger dig på jorden. Vis det igen
med et nyt blad!” (Gentages nogle gange).

8. “En nat kommer en efterårsstorm og rusker kraftigt i træet, så det svajer

faretruende fra side til side og taber resten af sine blade. Lad mig høre
stormen suse og se alle jer træer svaje faretruende fra side til side. Stormen
bliver kraftigere, så nu hyler den. Lad mig høre hvordan stormen lyder.
Pludselig brækker en stor gren af træet og der lyder et kraftigt bump, da den
rammer jorden. Lad mig høre! Tilbage er et stort gabende hul i stammen.
Men næste forår flyttet et uglepar ind i hullet i stammen og bygger en rede.
De lægger æg og får unger”.
 45

Aktivitet til alle

årstider
5. Mig som træ
(fortsat)
Drama/leg: Oplev på egen krop
at være et træ fra det spirer som
ungt og til det falder om af ælde.
9. “Det er nu blevet vinter. Det er rigtig koldt og træet står helt stille og so-
ver vintersøvn. Engang i mellem drømmer det om sommer og sol. Den
stærke frost tager rigtig fat en streng, kold vinternat. Det fryser så meget,
at træet fryser til is indeni og pludseligt lyder et ordentligt smæld, og der
sprænger en stor revne ned langs stammen. Lad mig høre smældet”.

10. “En dag er den lange vinter forbi. Det er blevet lunere. Fuglene begynder
at synge og det er forår. En dag begynder knopperne overalt på træet at
springe ud med nye, fine, grønne blade. Lad mig se jeres fingre være
knopper, der folder sig ud til blade”.

11. “Træet er nu blevet ældgammelt og det er helt hult inden i. Mange dyr
har deres hule og reder i det. Et sted har en mår sin hule. Et andet sted
har et spættepar hakket en rede ud i den bløde stamme. Et sted i den hule
stamme bor en bifamilie, som flyver ud og ind gennem et lille hul i stam-
men. Indenfor hænger deres store vokstavler fyldt med honning.
Uglefamilien bor stadig i det store hul. På stammen vokser mange store
svampe. Det meste af dem lever inde i stammen, som er fyldt af deres
tynde svampetråde, og er i færd med at æde den op. En stille nat er det
store gamle træ blevet så mørt, at det pludseligt braser sammen af ælde
og ligger på jorden i mange stykker. Lad mig se træet brase sammen og
høre hvordan det lyder!”

12. “I de mange træstykker er nu mad til en masse svampe, biller, orme og

andre dyr, som kan lide at æde og bo i sådan noget gammelt, trøsket træ.
Nye små træer har sået sig på den gamle, møre stamme og får masser af
næring fra den. Så de er i fuld gang med at skyde opad mod lyset og vok-
se sig store. Efter nogle år er resterne af den gamle stamme helt væk.
Den er blevet til jord. Nu står der andre træer på stedet”.

13. Saml børnene og få en snak om, hvordan det var at være et træ fra frø til
det gamle træ braser sammen.

Aktivitet til alle
årstider
6. Kimsleg
Mål:
At øge børnenes
iagttagelsesevne.
Rekvisitter:
Klæde, dug samt omkring 10
ting, som findes på stedet: F.eks.
nedfaldent bøgeblad og egeblad,
bog, agernpibe, frisk ahornblad,
frisk guldnælde, lærkekogle,
grankogle, græsstrå og grannål.
Poser el. opsamlingsglas til hvert
barn til indsamling.
Baggrundsviden for tur-
lederen:
Viden om de ting du ønsker, at
børnene skal finde, og forbered
en lille historie om nogle af ting,
som børnene sikkert vil finde.
Forbered evt. et eventyr: Se pkt.
8!
46
Forberedelse:
1. Find et sted i skoven, hvor der er en hel del forskellige naturting at finde
for børnene og i passende stor mængde til indsamling.
2. Til legen skal du indsamle omkring 10 forskellige ting, som findes på det
sted, hvor du vil lave legen. Det kan være sten, frø, bær, kogler, blomster,
plantedele, og spor efter dyrs aktiviteter (se under rekvisitter). Det skal
være ting, som børnene rimeligt nemt vil kunne finde.
Udførelse:
3. Saml børnene i en halvcirkel foran dig og sæt jer ned på jorden. Fortæl:
“Om lidt vil jeg lægge 10 forskellige ting på en dug her foran jer, ting,
som findes i skoven lige her omkring, og som I bagefter skal gå ud at
finde og tage med tilbage - én af hver slags. Og I skal holde det hemme-
ligt for de andre, hvad I finder. I får kun lov at se tingene nogle få sekun-
der, og så skal I lægge godt mærke til, hvad det er, og bagefter prøve at
huske dem. Del en pose eller et opsamlingsglas ud til hver”.
4. Mens du beder børnene lukke øjnene, placerer du nu de indsamlede ting
på en dug og dækker dem til med et klæde. Børnene må derefter åbne øj-
nene. Du fjerner klædet og lader børnene iagttage tingene i ca. 25 sekun-
der, hvor efter de dækkes til igen.
5. Børnene skal nu gå rundt i området, finde tingene og samle dem i en pose.
(Hvis en større mængde af tingene kan være svære at finde, kan børnene
forinden være delt op to og to og gå rundt sammen). Efter et kort stykke
tid samler du børnene igen.
6. Når børnene igen sidder i en halvcirkel foran dig, tager du tingene under
klædet frem en ad gangen, og fortæller en lille interessant historie om
hver ting. Samtidig beder du børnene vise, om de har fundet noget magen
til.
7. Ved at gentage legen flere gange vil du styrke børnenes koncentration,
hukommelse og iagttagelsesevne.
8. Med mindre børn kan man lave en variant af øvelsen, ved at fortælle et
eventyr, der handler om en prins og en prinsesse, som er meget
forelskede; men som kun kan få hinanden, hvis prinsen kan komme med 6
gaver til hendes far, kongen. Gaverne er ting, som kan findes ude i
skoven, som f.eks. en grankogle, en snegl og et agern. Hvis prinsen kan
finde disse ting, så ved kongen, at han har øjnene med sig og er dygtig til
at opdage ting, og så vil han være den helt rigtige mand for hans datter,
prinsessen! “Nu skal I hver især være en prins, der skal ud i skoven og
finde de 6 gaver, og vise, at I også er gode til at finde ting. Og I skal gøre
det på en bestemt tid og komme tilbage, når jeg kalder ”. Start med at
vise børnene tingene. Når I igen er samlet, så snak om de forskellige ting
(se pkt.6).
 47

Aktivitet til alle

årstider
7. Alene ved et træ
En aktivitet, hvor børnene bliver
placeret enkeltvis, siddende med 1. Fortæl børnene: “I skal om lidt ud og sidde alene med ryggen mod et træ.
ryggen mod et træ i 10-15 min,
således, at de ikke kan se hinan-
den.
Mange børn har aldrig været al-
ene i en skov. Denne aktivitet
kan give børnene denne oplevel-
se under betryggende forhold. De
børn, som er bange, kan sidde
nærmere hinanden, f.eks. på
modsatte side af et træ.
Alene ved et træ kan give barnet 2. Alle går nu i en lang række helt stille og lydløst gennem skoven med dig
større selvtillid og kendskab til
sig selv. Barnet finder ud af, at
man kan opleve meget mere i
skoven, når man er stille og bru-
ger sine øjne og ører.
Introduktion:
Du skal sidde der i ca. 10 min. Du skal sidde helt stille. Det er forbudt at
sige noget. For du skal lytte efter, hvor mange forskellige lyde, du kan
høre. Også træets lyde. Kik op i trækronen og i skoven omkring dig efter
dyr, fugle og insekter – og læg mærke til, hvad de laver. Hvad kommer du
til at tænke på, mens du sidder ved træet? Lyt også til træet. Måske
fortæller træet dig noget, måske en hemmelighed? Du skal blive
siddende, indtil jeg igen kommer og henter dig. Spørgsmål? Vi går nu i
en lang række og jeg viser jer en af gangen, hvor I skal sidde”.
Udførelse:
som leder forrest, som viser børnene en efter en deres plads ved et træ.
3. Når det sidste barn er placeret, går du tilbage og kort efter, når tiden er
gået, gås turen igen, hvor børnene en efter en samles op og følger dig i en
række.

Mål: 4. Når I er tilbage ved udgangspunktet, bliver alle sat i en cirkel, stadig lyd-
løst. Bed nu børnene fortælle om oplevelserne ved deres træ og hvad de
At øge børnenes fornemmelse for
evt. kom til at tænke på, mens de sad der. Du kan notere ned og siden,
og forundring over hvad der rø-
evt. sammen med børnene, samle alles indtryk i et digt eller billede.
rer sig omkring dem, når de er i
skoven.
5. Børnene kan også på stedet lave et billede af en af de ting, de oplevede,
Give børnene mere mod og selv-
og bagefter vil fortælle de andre om (husk farver og papir samt stift teg-
værd.
neunderlag).

Rekvisitter: 6. Aktiviteten kan også laves med bind for øjnene, hvor barnets opgave er at
Siddeunderlag. lytte og opleve duftene i skoven. Hvor mange forskellige lyde var der?
Hvor mange lyde kom fra træet?
Baggrundsviden for tur-
lederen:
Ingen.

Aktivitet til alle
årstider
8. Skovpyramiden
Mål:
At give børnene forståelse natu-
rens balance og skovens pyrami-
deopbygning hvad angår mæng-
den af planter /træer, planteædere
og rovdyr, for at skoven kan
opretholde sig selv år efter år.
Lære børnene at det på sin vis er
solens energi, alle lever af, ved at
ernære sig af hinanden.
Rekvisitter:
Papir og blyant til at notere bør-
nenes valg af plante eller dyr.
Baggrundsviden for tur-
lederen:
Fødekæder.
48
1. Du samler børnene og giver hvert barn besked på at tænke på en plan-
te/træ eller et dyr, som de mener, lever her i skoven. De skal holde deres
plante el. dyr hemmelig for de andre, men hviske det til dig. Notér barnets
navn og valgte plante el. dyr. Fortæl: “Om lidt skal I være det levende
væsen, som I har hvisket til mig!”
2. Børnene skal nu bygge en pyramide. Spørg: “Fra hvilken kilde får jorden
sin energi? Fra solen! Hvilke levende væsener er de første, der lever af
solens energi? Planter og træer!” Fortæl: “Nu skal vi bygge en pyramide
og alle jer der er planter og træer skal være i bunden, fordi alle dyr er af-
hængige af jer som føde på en eller anden måde. Alle planter lægger sig
på alle fire – på hænder og knæ – tæt sammen på en række”.
3. “Nu nævner jeg dyrene, og så skal I fortælle mig om de er planteædere
eller kødædere”. Planteæderne lægger sig så på alle fire på hver to plan-
ter. Til sidst lægger kødæderne sig på alle fire på hver to planteædere.
4. Der er næsten altid flere børn i de højere niveauer end i det nederste plan-
te/træ-niveau, og det er selvfølgelig også sjovere at være et rådyr eller en
ræv end at være en anemone eller en mus. Børnene vil hurtigt opdage, at
med så mange i toppen og så få i bunden, er det umuligt at bygge en stabil
skovpyramide. Nogle af rovdyrene må nødvendigvis længere ned i
pyramiden og være planteæder eller plante. Lad børnene selv prøve at
omskabe deres pyramide til en, der kan holde alle deltagere oppe. Foreslå
dem, at de større børn kan skifte til planter og træer! Børnene vil opdage,
at jo højere op i pyramiden man kommer, jo færre dyr er der. Du kan
demonstrere planternes og træernes vigtighed ved at hive nogle af dem ud
af pyramiden.

Aktivitet til alle
årstider
9. Byg en skov
- skovens netværk
En leg der tydeligt viser de ind- 1. Saml børnene i en cirkel og sæt jer ned og snak om, hvad en skov er for
byrdes forbindelser mellem alle
grupper af organismer, som sko-
ven udgør – forbundet som et
tætvævet edderkoppespind, hvor
man ikke kan berøre bare en en- 2. Alle rejser sig nu op. Du stiller dig inde i cirklen med et garnnøgle.
kelt lille tråd uden at alle andre
påvirkes og hele nettet begynder
at sitre!
Børnene oplever her hvordan
planter, dyr, luft og vand funge-
rer sammen som det afbalancere-
de netværk, vi kalder en skov.
Mål:
At give børnene forståelse for
hvad en skov er, og at alle ting er
uundværlige og gensidigt af-
hængige af hinanden.
Rekvisitter:
Et garnnøgle eller endnu bedre
en rulle murersnor, som ikke
knækker så let.
Baggrundsviden for tur-
lederen:
Fødekæder, nedbryderkæder og
gensidig afhængighed, samt
“Hvad er en skov” s.5. Se også
“Skovpyramiden” s.48.
49
noget. Afslut med at fortælle, at vi nu skal lave opskriften på en skov – en
opskrift der er så god at skoven vil være i stand til at opretholde sig selv
år efter år!
Spørg: “Hvem kan nævne en plante, der vokser her i skoven? Brænde-
nælde!” Giv enden af garnet til brændenælden. “Lever der nogle dyr her,
som æder brændenælder? Sommerfuglelarver!” Larven tager nu fat i
garnet, da den er forbundet med brændenælden, ved at æde dens blade “til
frokost”. “Hvem æder larven til sin frokost? Musvitten! Osv.
3. Fortsæt med at forbinde børnene med garnet, efterhånden som deres for-
bindelser med resten af gruppen viser sig. Bring nye planter og dyr ind i
legen. Hjælp børnene med plante- og dyrenavne, hvis de har svært ved at
komme på nogle. Der skal også være døde og hule træer og deres beboe-
re, samt jord, vandløb og nedbrydere (organismer, der æder dødt træ, dø-
de planter og dyr, og deres ekskrementer), så som ådselbiller, svampe,
flue(larver) og snegle, svampe og bakterier. Fortsæt indtil alle børn i cirk-
len er forbundet med hinanden som symbol på en skov – symbol på
skovens store netværk. Fortæl børnene, at det de har lavet, kaldes et øko-
system!
4. Du kan demonstrere, hvordan hver enkelt har betydning for hele fælles-
skabet, hvis du fjerner en enkelt tråd i nettet. Et træ kan brænde eller fæl-
des og fjernes fra skoven. Når træet falder, rykker det i de tråde, det
holder. Enhver, der mærker et ryk i sin tråd, er på en eller anden måde
berørt af træets fjernelse. Nu skal alle, der mærkede et ryk fra træet, selv
give et ryk. Det hele fortsætter, indtil det viser sig, at hver enkelt bliver
berørt af træets fjernelse. Spørg hvordan vores skov ville påvirkes, hvis
“den døende bøg” blev fældet?
5. Slut af med at diskutere med børnene, om de mener, at skoven med dette
netværk er i stand til at opretholde sig selv år efter år? Er f.eks. alle led
med i fødekæden: Planter/træer, planteædere, kødædere og nedbrydere,
som insekter, svampe og bakterier? Jordbund og vand må også huskes!
6. NB: Det er vigtigt, at skoven, som du hjælper børnene med at bygge, be-
står af både levende og døde træer, og med huller, som forøger mange
dyrs levemuligheder. Børnene skal blive opmærksomme på, at store, dø-
de, hule træer er fødekilde og bolig, samt udsigtspost for en mængde dyr,
fugle og insekter, f.eks. spætter, mejser og flagermus, stære, biller, ugler,
duer og rovfugle. Mange af disse fugle befrier os oven i købet for mange
insekter, som, hvis de fik lov at formere sig uhæmmet, ville ødelægge
korn og grøntsager m.m. Jo flere forskellige planter, træer, dyr, fugle og
insekter I kan få ind i “skovens net”, desto stærkere vil skoven være over-
for påvirkninger udefra i form af en kraftig invasion af en bestemt dy-
reart(insektangreb), hedebølger, iskolde vintre, tørke eller oversvømmel-
se.
Aktivitet til alle
årstider
10. Hvem er jeg?
Mål: 1. Hver deltager i gruppen trækker et dyreskilt hos lederen og hænger
Lære skovens dyr at kende. det på ryggen af en anden deltager uden at billedet af dyret bliver
set.
Rekvisitter:
Lav en række små laminerede 2. Legen går nu ud på, hvem der hurtigst gætter hvilket dyr, de er, ved
skilte med et bånd i, så de kan at alle samtidig går rundt og spørger de andre deltagere om deres
hænge om halsen og ned på dyrs kendetegn.
ryggen af et barn. På hvert skilt
skal være et billede af et dyr, 3. Når en deltager mener at have gættet sit dyr, rækker han hånden op
som lever i skoven, med dets og står stille. Lederen spørger, hvem han er, og så er det spændende
navn neden under. om det er det rigtige dyr eller om vedkommende må fortsætte rundt i
flokken og spørge.
Baggrundsviden for 4. Når man har gættet sit dyr rigtigt, går man ud af flokken og kikker
turleder: på, ind til alle har fået gættet deres dyr.
Kendskab til skovens dyr kan
være godt, hvis I bagefter skal
tale om de dyr, som børnene har
været.

Aktivitet til alle
årstider
11. Domino
Mål:
At blive bevidst om skovens
mangfoldighed og lære skovens
planter og dyr at kende.
Rekvisitter:
Et klæde til at lægge planter,
blade og dyr på.
Baggrundsviden for
turleder:
Kendskab til skovens planter og
dyr kan være godt, hvis I
bagefter skal tale om det, som
børnene har fundet.
51
1. Børnene deles i mindre grupper af f.eks. 5 børn.
2. Grupperne placeres i passende afstand fra hinanden og lederen lægger et
klæde ud på jorden ved hver gruppe.
3. I hver gruppe skal hvert barn nu efter tur finde to forskellige dyr, planter,
blade, frugter m.m. i skoven omkring dem, således at det første barn
finder to ting og lægger på klædet. Derefter finder den næste deltager en
ting magen til en af de to første og en ny ting og sætter dem op som
domino ved siden af hinanden. Det næste barn finder også to ting, én ting
magen til den nye, som det foregående barn fandt, samt en helt ny ting –
og sådan fortsætter legen.
4. Efter en vis tid stopper legen og alle børn samles ved en af grupperne og
kikker på deres ting og snakker lidt om nogle af de fundne dyr og planters
levevis. På samme måde går alle rundt til de andre gruppers klæde.
 52

Aktivitet til alle

årstider
12. Kend vore 10
almindeligste træer
Mål: 1. Det er vigtigt at kende vore almindeligste træer og deres særpræg. De ind-
At lære børnene vore 10 almin- går i hele vores liv og kultur, og med værdier, som vi tillægger dem. Det
deligste træer at kende året rundt. lige fra bygge- og træhåndværk, kunst, skovture, poesi, litteratur og til
vores historie. Træerne står også i vore haver og parker.

2. Kalvehave Skov mangler fyrretræer, el og lind. Det er ellers træer som

Rekvisitter: børnene bør lære at kende. Og de få større elmetræer i skoven er gået ud.
Ingen. Men der vil altid være små elme. Lindetræer kan dog ses på og ved
Troelstrupgårs P-plads.
Baggrundsviden for tur-
lederen: 3. De 10 træer som jeg har valgt er:
“Vore almindeligste skovtræer” Bøg Birk
Eg Ahorn
s.7 - 12 samt “Skovkort over
Ask Nød/Hassel
Kalvehave Skov med placering
Gran Lærk
af skovens forskellige træarter”
Hyld Lind
s. 74.
4. Vi kan året rundt lave mange aktiviteter med børnene, hvor træerne ind
går. Se f.eks. Mit træ gennem året, s. 43, Kimsleg s.46, I snor på sansetur
s.63, Træer, blade, knopper og frugter s.64, Træer, skud, blade og
blomster s.57, Mig som træ s.44, Vi bygger en plante(et træ) s.53 samt
løb med poster, s. 55.

6. Løb med poster kan foregå som et stjerneløb, hvor du står et centralt sted
i skoven og sender børnene i grupper på 2-3 stk. ud til forskellige træers
voksested.

7. Saml børnene og fortæl hvad løbet går ud på. Du kan f.eks. have valgt 6
forskellige træer, som børnene skal ud at besøge og lære at kende. Forklar
børnene, at træernes blade, knopper og bark er forskellig og dem skal de
kunne fortælle dig om, efter hvert besøg ved et træ. Børnene får hver
gang et skovkort (kopiér skovkortet s.75 i et antal, så der er 6 kort til hver
gruppe), hvor du har tegnet voksestedet for det træ, de skal besøge, og
tegnet dets blad, skrevet træets navn samt nogle få spørgsmål om træets
karakteristika. Børnene skal så komme tilbage med et blad og en knop og
en frugt, alt efter årstid, og svare på spørgsmålene, som kan være:

a) Er træets bark glat, ru eller furet?

b) Hvilken form har træets knopper? De kan f.eks. være lange og spidse
(bøg) eller korte og butte (eg).
c) Hvilken farve har knopperne?
d) Hvordan er bladets form? Bladet kan f.eks. være ægformet (bøg og birk),
hjerteformet (lind) eller nåleformet (gran og lærk). Bladets kant kan være
hel eller takket på forskellige måder og have indskæringer som er bugtede
(eg), håndlappede (ahorn) eller finnede (ask og hyld).
 53

Aktivitet til alle

årstider
13. Vi bygger en
plante / et træ
Drama/leg: Oplev på egen krop 1. Børnene sætter sig i en kreds og får opgaven at vide.
at være en del af en plante.
Denne leg kan også benyttes til 2. Først vælges 4 børn til at danne en blomst. De står midt på gulvet tæt
at bygge et træ, hvis der ændres sammen med ansigtet mod hinanden og strakte arme.
lidt her og der i ordvalget.
3. 4 andre børn skal stå på knæ umiddelbart uden om “blomsten” med ansig-
Mål: tet mod “blomsten”. De skal danne stængel og blad. Hvert barn rækker
At lære en plantes opbygning og deres højre arm udad som blad.
funktion at kende.
4. Derefter vælges ca. 4 børn til rødder. De lægger sig på ryggen med hove-
det mod “plantens stængel” og spredte ben, så de rigtigt kan suge vand til
Rekvisitter: planten.
Ingen.
5. De resterende børn skal ligge på ryggen mellem “rødderne” og danne
Baggrundsviden: endnu flere rødder.
Ingen.
6. Blomsten gøres nu levende med lyde. Rødderne skal slubre højlydt så vi
kan høre, at de rigtigt suger vand og mineraler til sig. Bladene siger “knit-
re, knitre, knitre”, fordi lyset rammer dem og danner energi inde i dem,
som laver sukker og anden mad til planten. Ind imellem skal “bladene”
også højlydt “suge” kultveilte til sig til sukkerdannelsen. Blomsten
bevæger imens de strakte arme skiftevis bagud og frem i en fejende
bevægelse, mens den gentagne gange siger: “Dufte, dufte, dufte” og “se
mig, se mig, se mig” for at tiltrække insekter til bestøvning.
 54

Aktivitet til alle

årstider
14. Oplev skoven med
bind for øjnene
Mål:
At udvikle børnenes høre-, lugte-
og følesans, evnen til modta-
gelighed, samt tillid til naturen.
Rekvisitter:
Tøj som tåler at børnene kravler
på fugtig skovbund, bind til alle
og reb.
1. Børnene skal én efter én gå på opdagelse med bind for øjnene ad en rute
gennem skoven, som du forinden har udlagt med et langt reb. Rebet bin-
des om stammer og til grene, således at der hele tiden er passage på den
side af rebet, hvor du har besluttet, at børnene skal gå. Nogle steder skal
rebet gå langs jordoverfladen for at tvinge børnene til at kravle af sted på
skovbunden. Bind knuder på rebet, hvor der er noget særligt at lytte til el-
ler føle på, f.eks. ved stammerne. Husk at undgå huller, vand og stikkende
planter og grene, som brændenælder, tidsler og vilde roser. Ruten må
godt være 100-200 m lang. I skal være to voksne. Én til at sende børnene
af sted og én til at tage imod dem i den anden ende.

Baggrundsviden: 2. For at gøre ruten - som jo er en lytte-snuse-mærke-tur - rigtig spændende,

Ingen. skal du finde et område af skoven, som byder på flest mulige oplevelser -
og flest mulige “rum” at bevæge sig igennem. Det kan f.eks. være at gå
gennem granskovens stille verden, kravle på nåletæppet og mærke og
høre nålene knase under dine hænder og knæ; kravle over en stamme eller
stub; opleve løvskovens lyde og bund af raslende blade; og kravle under
et tæt løvtag af lavthængende grene.

3. Saml børnene og fortæl: “ Om lidt skal I én efter én på en opdagelsestur

gennem skoven med bind for øjnene. I skal besøge nogle forskellige ste-
der i skoven og opleve hvor forskellig skoven kan være fra sted til sted. I
får bind for øjnene, for I skal prøve at opleve skoven lyde, lugte og dufte,
og føle med hænderne. Det kan man allerbedst med bind for øjnene.

4. Før start skal børnene falde til ro, så deres sind er mest muligt modtage-
ligt. Du kan lade dem lægge sig ned på ryggen med lukkede øjne og være
helt stille. Begge hænder knyttes og rækkes op i luften. Hver gang en af
dem hører en ny lyd, stikker de en finger i vejret. Det kan være fugle- og
dyrelyde, vinden, faldende blade og alle andre lyde! Hvem har den bedste
hørelse?

5. For at give børnene en idé om, hvordan de kan opleve ruten, så de ikke
bare løber den igennem, kan I starte med følgende lille leg. Stil børnene
sammen to og to og giv den ene bind for øjnene! Den anden skal så være
leder og i stilhed føre den “blinde” af en lille spændende rute, over lig-
gende grene, forbi forskellige stammer, nogle med glat bark, andre med
skorpet og ru bark, som lederen lægger den “blindes” hænder på. Lederen
beder den “blinde” snuse til barken på en gren eller stamme, og snuse til
forskellige blade. Bagefter byttes rollerne! Lederen skal huske hele tiden
at hjælpe den “blinde”, så han ikke falder eller støder ind i noget.
Bagefter kan børnene prøve at finde de steder, hvor de var som “blinde”.
(Denne leg kan også laves som en aktivitet i sig selv).

6. Børnene stiller sig nu op i en lang række for at gå ud på ruten i passende

afstand. Fortæl: I skal hele tiden gå på den side af rebet, som I starter på.
For den er sikker. Nogle steder sidder rebet så lavt, at du skal kravle. Gå
og kravl langsomt! Giv jer god tid til at lytte og snuse og mærke det, som
I kommer forbi. Hvor der er en knude, er der noget særligt at lytte til
eller føle på. Og først og fremmest: Vær helt stille, mens du er på
opdagelse! ------- Bagefter går I ruten med børnene med åbne øjne.

Aktivitet til alle
årstider
15. Løb med poster
Børnene kan lære mange ting om 1. Børn elsker løb med poster. Alt efter alder kan børnene løbe 2-4 stk. sam-
dyr og planter ved at deltage i et men. Løbet kan f.eks. laves som et stjerneløb, hvor du står et centralt sted
løb med poster. Samtidig kan de
få gode naturoplevelser.
Mål:
At lære naturens mangfoldighed
at kende.
Rekvisitter:
Skovkort, ark til hver post, tus-
pen, evt. opsamlingsglas til ind-
samling af smådyr.
Baggrundsviden for tur-
lederen:
Ingen.
55
i skoven og sender børnene i grupper ud til forskellige poster - vist på et
kort over skoven.
2. Posterne kan f.eks. være nogle af følgende opgaver:
Find 5 forskellige blade fra træer!
Find 5 forskellige blade fra planter!
Find 6 forskellige blomster!
Find 5 forskellige smådyr!
Find 4 forskellige slags frugter, bær eller nødder!
Find 3 ting fra dyr eller noget som dyr har spist af!
Find 3 forskellige svampe!
Husk opsamlingsglas på de poster, hvor det er nødvendigt!
3. Tjek forinden, at der ved posterne er de ting, som børnene skal finde, og i
passende mængde. Ved poster, hvor børnene skal finde f.eks. blade og
smådyr, kan du hænge laminerede billeder op af bestemte dyr, blade osv,
som du ønsker, at børnene skal finde.
4. Saml børnene og fortæl hvad løbet går ud på. Lav grupperne. Fortæl, at
der ved hver post står skrevet en opgave, som skal udføres dér omkring
og bringes med tilbage til dig. Grupperne kan få point efter korrekt besva-
relse af opgaver og hurtighed.
5. Der er mange variationsmuligheder for løb. Se også ”Kend vore 10
almindeligste træer, pkt.6-7”, s. 52!

Aktivitet til alle
årstider
16. Ét med skoven
Dette er guidet stilhedsaktivitet,
hvor børnene ligger i
skovbunden indhyllet i blade og
kviste.
Mål:
At få en følelsesmæssig og
sanselig oplevelse af skoven og
at opnå en tilstand af væren med
skovens store levende organisme.
Rekvisitter:
Liggeunderlag, sovepose eller
lun flyverdragt, som skyr fugt.
Baggrundsviden for tur-
lederen:
Ingen.
56
1. I skoven finder du et område med passende stilhed. Børnene
placeres velfordelt rundt om dig. Du fortæller dem, at de nu skal
mærke, hvordan det er at være en skov, og at de skal ligge ned på
ryggen, så de kan kikke op på træerne.
2. Når børnene ligger ned, beder du dem vifte blade og kviste op over
sig, så de falder i et med skovbunden for rigtigt at kunne mærke,
hvordan det er, at være en skov. Børnene skal nu ligge helt stille og
være stille. Og ligger børnene helt stille og kikker op i trækronerne
eller på himlen, kan de mærke, at det er som om jordkloden dreje
rundt under dem - at jordkloden er levende. En god oplevelse at få.
3. Fortæl nu børnene, at de skal lytte, hvor mange lyde de hører –
bedst med lukkede øjne.
4. Bed børnene – stadig med lukkede øjne - mærke, hvordan skoven
dufter. Hvis det blæser, vil vinden måske føre forskellige dufte med
sig. Få også børnene til at lytte til vindens susen og høre, hvor
mange forskellige lyde, vinden kan lave, når den blæser gennem
skoven og rundt om stammerne, og uafbrudt skifter i fylde og kraft.
Dybe lyde og høje, lyse lyde, brusende, fløjtende toner og fine, lette
sus, som af vinger, når vinden løjer af og der næsten bliver stille; for
så igen at fortætte sig til en vild brusen. NB: Husk kun at opholde
jer i skoven ved moderat blæst. Hvis det blæser meget skal I ihvert
fald opholde jer væk fra træerne, så der ikke er fare for at blive ramt
af en nedfalden gren.
5. Når I er færdige fortæller børnene om deres oplevelser.
6. En dag med mange skyer kan I ligge og kikke på de drivende skyer
og se alle de sjove og mærkelige figurer, skyerne danner.

Forår i skoven
17. Træer, skud, bla-
de og blomster
Besøg nogle få særligt udvalgte
træer og buske, som har for-
skellige former for skud, blade
og blomster.
Turen laves, når både bøg og eg
er sprunget ud midt i maj!
Mål:
Skærpe børnenes iagttagelsesev-
ne og udvide deres kendskab til
træer og buske, og deres forskel-
lige former for bark, skud, blade
og blomster.
Rekvisitter:
Ingen.
Baggrundsviden for tur-
lederen:
Kendskab til bøg, eg, gran, ask,
nød og hyld, og deres forskellige
former for bark, skud, blade og
blomster. Se “Vore almindeligste
skovtræer”, s. 7A-F, “Skovkort
med placering af skovens for-
skellige træarter” s.74, samt tek-
sten her ved siden af.
57
1. Ved indgangen til skoven står to gamle bøge, hvoraf den ene er døende.
Vi går hen til bøgen på østsiden, kikker på dens grene og ser, at de er
fulde af nye, sarte blade. Skab en dialog med børnene: Hvad er det for et
træ? Hvordan ser man, at det er en bøg? (glat bark og ovale, helrandede
blade)! Pluk hver et blad og tag en bid af det. Hvad smager det af? Sid-
der der nogle knopskæl tilbage, som beskyttede bladet, da det lå tæt
sammenfoldet i knoppen i vinter? Hvad bruger træet sine blade til? (Til
at lave sukker og andre næringsstoffer ved lysets energi. Træet suger også
kultveilte ind gennem bladene, som vi og alle dyr har udåndet. Til
gengæld udånder træet ilt, som er livsvigtig for os og alle dyr)! Er der
blomster på nogle af de nye skud? Hvorfor sætter træet blomster? Kik
jer omkring på skovbunden og find planter med forskellige former for
blomster. Find nogle gamle bøgefrugter, bog, på jorden! Overfor i
Troldekrattet er lærketræerne sikkert ved at springe ud.
2. Gå til et grantræ. Hvordan ser dets blade ud? Og hvorfor beholder
grantræet sine “blade” eller nåle om vinteren? (de er tykke, læderagtige
og fordamper ikke ret meget væske fra træet)! Hvordan ser granernes nye
skud ud og hvordan er nålene at røre ved? (bløde)! Er der også blomster
at se? (der er både de røde hunblomster, der bliver til kogler(grantræets
frugter), og de mindre hanblomster, som kan støve af blomsterstøv)! Find
hver en kogle, pil nogle skæl af og find grantræets frø (en lille nød med
en hinde). Find nogle kogler, som er ædt af dyr!
3. Find et af skovens egetræer og snak om, hvad det er for træer? Hvordan
ser man, at det er egetræer? (grov, furet bark, især på ældre stammer, og
bugtede blade)! Pluk hver et blad og tag en bid af det. Hvad smager det
af? Er der blomster på nogle af de nye skud? Hvorfor sætter træet
blomster? Kik jer omkring på skovbunden og find planter med forskellige
former for blomster. Find nogle gamle egefrugter, agern, på jorden! De
sidder i en skål og ligner en pibe!
4. Længere nede i skoven kommer I forbi både ahorn og birk. Snak lidt om
dem, som I gjorde med de andre træer. På vejen finder I nogle hyldetræer.
Hvad er det for et træ? Hvordan ser man, at det er en hyld? (grov, furet
bark, især på ældre stammer, og hvide, sødt duftende blomsterskærme)!
Pluk hver et blad og tag en bid af det. Hvad smager det af? Hvordan
smager blomsterne?
5. Gå nu over i skovens SØ hjørne til de to store ege lige syd for Nøddesko-
ven ved Mudderbækken. Stop undervejs når I ser nye planter med blom-
ster i skovbunden. Kik på de to store egetræer og deres bark, og fortsæt så
ind i Nøddeskoven.
6. I Nøddeskoven leder I efter nøddebuske og asketræer. Snak om deres
særpræg og smag på bladene. Kik på askens blomster. Nøddebuskens
 58

Forår i skoven
17. Træer, skud, bla-
de og blomster
(fortsat)
- besøg hos nogle få særligt ud-
valgte træer og buske med for-
skellige former for skud, blade
og blomster.
Turen laves, når både bøg og eg
er sprunget ud midt i maj!
6. blomster er for længst afblomstret. Den blomstrer allerede i marts med
små røde hunblomster og gule hanrakler; men I kan måske finde anlæg til
nye nødder i de afblomstrede frugtanlæg. På jorden ligger måske nogle
nøddeskaller af nødder, som mus m.m. har spist, og på asketræerne sidder
sikkert stadig nogle store duske med vingede nødder. De bliver siddende
vinteren over og løsner sig oftest først fra træet det følgende forår, og de
spirer først året efter. Pluk duske af og del ud til børnene. Lad dem skille
vingen ad og finde den lille flade nød.

Forår i skoven
18. Forårsblomster og
forårstegn.
Mål:
At kende de almindeligste
forårsblomster og andre
forårsbebudere, og lidt om deres
liv
Rekvisitter:
Ingen.
Baggrundsviden for tur-
lederen:
“Skovkort med områder med
forårsflor”, s.76, “Skovbundens
planteliv”, s.13, “Almindelige
smådyr i skovbunden”, s.20A-H
samt teksten her ved siden af.
59
1. Gå ud i et område af skoven, hvor der er mange forårsblomster. Børnene
opdeles i grupper på 2 og får opgaven: “Find mindst 5 forskellige blom-
ster og pluk kun én af hver”. Det er vigtigt at lære børnene, at hovedpar-
ten af blomsterne skal blive stående som mad til sommerfugle og humle-
bier og til glæde for andre besøgende mennesker i skoven. Efter en kort
tid kalder du børnene sammen og I kikker på de blomster, som de har
fundet. Snak om noget karakteristisk ved hver af planterne. Find dem på
jorden, som hele planter og se på deres blade og evt. rødder.
2. Gå lidt rundt med børnene og find andre forårstegn. Måske er mariehøn-
sene kommet frem fra vinterhiet. Humlebierne summer også i luften. Det
er store og dejlige, runde og fredelige bier. De fleste er sorte og gule. De
stikker kun, hvis du klemmer dem hårdt mellem hænderne. Det er kun
dronningen, som overvintrer. Nu er den ude for at lede efter et forladt mu-
sebo eller et andet hul, hvor den kan starte en ny bifamilie. Du kan også
se sommerfuglene flyve rundt fra blomst til blomst efter sød blomstersaft
eller på udkik efter planter, hvor de kan lægge deres æg. Måske ser I de
orange-brune Nældens takvinge eller Dagpåfugleøje, som begge lægger
æg på brændenælder.
3. Læg jer nu ned på ryggen alle sammen med lukkede øjnene og vær helt
stille (evt. med bind for øjnene) og lyt til fuglene. Begge hænder knyttes
og rækkes op i luften. Hver gang en af jer hører en ny fuglelyd, stikker I
en finger i vejret. Hvem har den bedste hørelse? Hvor mange forskellige
fuglelyde kan du høre? Du hører sikkert også andre lyde fra insekter eller
vinden, eller fra biler! Rejs jer op igen og snak om, hvorfor fuglene
synger så meget om foråret. Måske hører I duernes kurre; musvitten, der
synger titi-dæ, som minder om “slid-din-tid”. Du kan høre andre mejser,
og bogfinkens ”Det ka´ du si´ li´ så tit det ska´ være”, fasanens skræppen,
solsortens klare fløjtetoner og den lille gærdesmutte med den kraftige
sang. Ud over det kan du høre flere små sangfugle, som er kommet
tilbage fra Afrika.
 60

Sommer i skoven
19. Sommerduft
Mål: 1. Find et sted i skoven, hvor der er forholdsvis åbent og godt med sollys, så
At opleve den tætte symbiose der der er mange vilde blomster. Det kan være i skovens NØ hjørne eller
er mellem blomster og de bestø- uden for skovbrynene langs markskellet mod syd og øst.
vende insekter.
2. Saml børnene og fortæl: “Læg mærke til alle de blomster, der er her om-
kring os. Hvorfor vokser de ikke inde under skovens træer? (for skygge-
fuldt)! Om lidt skal I hver især gå rundt i det her område og forestille jer,
Rekvisitter: at I er en bi, en sommerfugl eller et andet insekt, som kan lide blomster.
Ingen. Hvilke slags blomster ville I så sætte jer på? Prøv at tænke på, hvad
insektet vælger blomster efter. Læg mærke til om nogle af blomsterne
dufter eller har flotte farver! Send børnene af sted.
Baggrundsviden for tur-
3. Saml børnene og hør hvad de har fundet frem til om insekters valg af
lederen: blomster. Send dem derefter ud igen for at kikke på, hvilke blomster
Teksten her ved siden af. insekterne vælger.

4. Når du igen samler børnene så spørg: “Hvilke blomster blev så mest

besøgt af insekterne? (de som dufter godt, har flotte farver eller er store)!
. “Hvad får insekterne hos mange blomster, når de besøger dem?”
(nektar (blomsterhonning) og blomsterstøv som er vigtig føde for dem)!
“Hvorfor er det så vigtigt for mange blomster at tiltrække insekterne?”
(Når insekterne suger nektar, får de blomsterstøv (pollen) på sig fra
blomstens støvknapper, som er hannerne i blomsten. Støvet afsættes på
næste blomsts støvfang, der er hunnen i blomsten. Blomsterne bliver
bestøvet og kan danne frø, som næste år spirer til nye planter). “Hvad
bruger planterne altså sommeren til?” (formering)! Insekterne dufter sig
altså frem til nektaren, eller bruger øjnene.

5. Nogle blomster er meget små, men sidder i klase sammen med mange
andre blomster, så de ligner en stor blomst (mælkebøtte og vild kørvel).
Det er også lettere for insekterne at få øje på blomster, der sidder på lange
stilke i stedet for at blomstre nede mellem græsset. Nogle blomster er
faktisk så snedigt indrettet, at bien, når den har været nede i blomsten
efter nektar, kun kan komme ud en vej, nemlig gennem en slags tunnel
der går lige forbi støvfanget, så noget af det støv, den har på kroppen,
bliver hængende dér og blomsten er sikker på bestøvning, så den kan
danne frø. Andre blomster lugter fælt af døde dyr og tiltrækker fluer til
bestøvning. Fluerne tror, at det er et dødt dyr, som de lander på og kan
lægge æg i; men de bliver narret af blomsten, som bliver bestøvet, inden
de letter igen.

6. Hvornår tror I, der er flest flyvende insekter? (I solskin og stille vejr,

hvor blomsterne er åbne)!

7. Vinden kan også hjælpe blomster med bestøvning. Græssernes blomster

bestøves f.eks. ved hjælp af vinden. Derfor behøver de ikke være så flot-
te, at de lokker insekter til.

8. NB: Hvis I plukker nogle blomster, så husk at lade de fleste blive stående
som mad til sommerfugle og humlebier og til glæde for andre besøgende
mennesker i skoven. Lad altid blomster stå, som der ikke er ret mange af.
“Hvorfor?”

Sommer i skoven
20. Larvetrylleri
Mål:
At opleve sommerfuglelarvers
forvandling til sommerfugle og
forstå begrebet “fuldstændig for-
vandling”!
Rekvisitter:
Glas, plastikbøtter, akvarium el-
ler kasse med låg med huller i af
f.eks. smørrebrødspapir eller tyl-
stof.
Baggrundsviden for tur-
lederen:
Teksten her ved siden af, samt
“Almindelige smådyr i
skovbunden”, s.20A-H, samt
bøgerne: “Hvad finder jeg i
skoven”, Politikens forlag eller
“Sommerfugle”, Gads forlag.
61
1. Mange børn er meget interesserede i de lådne sommerfuglelarver, som tit
har sjove former eller mærkelige farvesammensætninger. Børnene vil gå
meget op i at indrette et larve- eller klækkebur, hvor de hver dag kan føl-
ge larvernes vækst indtil de forpupper sig, for, når det er tid, at blive til
flotte sommerfugle.
2. Sommerfuglelarver kan man lettest finde på de planter, de æder. Hver
sommerfugleart har sine særlige foderplanter til deres larver. Kålsom-
merfuglens larver, som er grønne og uden hår, æder kålplanter og raps;
mens larver af nældens takvinge og dagpåfugleøje er sorte og hårede, og
æder brændenælder. Larverne er lettest at finde fra midt i juni til midt i
juli.
3. Bær larverne hjem i plastikbøtter med huller i låget, så de kan få luft.
Husk også at plukke nogle blade fra de planter, larverne sidder på. La-
rverne kan bedst studeres i et akvarium med låg af pergamentpapir med
huller i eller af tyl. I nødstilfælde kan en kasse bruges. Det skal være let at
åbne låget for at fjerne gamle blade og larveekskrementer, og give friske
blade. Larverne skal have frisk foder hver dag bestående af blade fra
samme slags plante, som I fandt dem på! I bunden af akvariet lægges et
lag sand, som holdes let fugtigt for at give larverne en passende
luftfugtighed og holde bladene friske længst muligt. I bunden af akvariet
skal der ligge nogle kviste, som larverne kan sætte sig fast på, når de skal
forpuppe sig.
4. Den første tid er larverne meget sultne. Sørg for at fjerne larveekskre-
menterne. Hvis de ligger og mugner, kan de skade larverne.
5. Afhængig af hvor gamle larverne er, når I finder dem, går der fra et par
dage til to uger før de forpupper sig. Det sker ved, at larverne begynder at
kravle meget rundt for at lede efter et godt sted, hvor de kan sætte sig fast
og forpuppe sig.
6. Inde i puppen forvandler larven sig nu. Benene ændrer sig fra larvefødder
til lange sommerfugleben, og der vokser en sugesnabel, vinger og en helt
ny krop frem. På et tidspunkt i denne forvandling er al puppeindholdet så
flydende, at det vil løbe ud, hvis du skærer puppen midt over, ligesom når
du slår et æg ud.
7. Efter ca. 2 uger kravler den færdigt udviklede sommerfugl ud af puppen.
De sidste par dage, før det sker, kan I se kroppen og vingerne inde under
puppehuden. Når sommerfuglen er kommet ud, skal vingerne foldes rig-
tigt ud. Det tager et kvarters tid. Sommerfuglen kravler gerne ud af pup-
pen tidligt om morgenen, hvor der er færrest dyr til at opdage den og æde
den, mens den sidder og bliver parat til at kunne flyve og ikke kan flygte.
Og så har den også hele dagen bagefter til at stille sin sult blandt
blomsterne. Hvis I vil se en sommerfugl kravle ud af sin puppe, kan I sæt-
te puppen i køleskabet natten over, når larven er begyndt at bide hul i den
ene ende. Når I så tager den frem, helst tidligt på dagen, vil I kunne
opleve hele sceneriet.
8. Sommerfugle bliver fra én dag til et par år gamle. Det normale er, at de
kun lever 2-3 uger.
 62

Forår i skoven
20. Larvetrylleri
(fortsat)
9. Man kan også samle larver i efteråret og lade dem forpuppe sig i et stort
Glas eller akvarium. Det er her tale om natsværmerlarver, som ofte
forpupper sig i jorden. Så husk at have et tykt lag sand eller skovjord i
bunden. Pupperne vil ligge hele vinteren og skal stå i et uopvarmet rum.
Larverne kommer så frem til foråret. I august kan man finde store mørke
larver af dueurtsværmer. I september og oktober er der larver af
bøgenonne og brombærspinder
 63

Efterår i skoven
21. I snor på sansetur.
En opdagelses- og sansetur omkring
træer, bark, blade og frugter.
Mål: 1. Gå ud i et stykke af skoven, hvor børnene vil møde forskellige træarter.
At skærpe børnenes sanser og iagt- Læg tovet med knuder på jorden og bed børnene gå hen og tag fat i en
tagelsesevne. knude hver. Den forreste knude tager du, som leder turen. Fortæl børnene
At udvide kendskabet til træer og at vi nu skal ud at besøge forskellige træer i skoven. Man går i en lang
deres forskellighed hvad angår række ind i det skovstykke, der skal undersøges.
barkens og bladenes struktur og
farve, og træernes forskellige former 2. Et stykke inde i skovstykket stopper I, og du beder børnene tage fat i det
for frugter. nærmeste træ.

3. Du siger: “Føl på træets bark? Hvordan er den at røre ved? Er den blød
eller hård? Glat eller ru og skorpet? Hvilke farver har træets bark? Lugt
Rekvisitter: til barken? Hvad lugter den af? Lad børnene fortælle efter hvert
Langt reb med så mange knuder som spørgsmål. “Hvordan ser træets blade ud? Er det blade eller nåle? Er de
antal deltagere med ca.1 m aflange, hjerteformede, lige i kanten eller bugtede? Hvilke farver har de?
mellemrum. Hvordan lugter de?” Mange træer taber bladene om efteråret. “Hvorfor?”
Evt. tegnepapir og farver (tør- eller (Tynde løvblade/nåle fældes mens tykke, læderagtige løvblade/nåle over-
vådfarver). vintrer)!

Baggrundsviden for tur- 4. Gå videre og gentag punkt 3 et par gange mere.

lederen:
5. Ind imellem stoppene standser du endvidere et par gange og taler med
Kendskab til træer og deres for-
børnene om, hvad træer lever af? Og hvordan de optager næring. “Hvor-
skellighed hvad angår barkens og
for dør træet, hvis vi fjerner barken i en ring hele vejen rundt om træet?”
bladenes form, struktur og farve
“Hvor gamle tror I træerne er omkring os? Er de ældre end jer, jeres far,
Hvad lever træet af og hvordan
mor eller bedsteforældre?” Fortæl at nogle træer kan blive meget gamle
optager det næring.
“og tænk på alt det, de har oplevet. De levede også dengang jeres mor
Kende de forskellige former
eller morfar var små børn. I Danmark vokser der træer, som er 1.000 år
for frugter: Nød (agern, bog, kastanje
gamle og har oplevet vikingetiden”.
og hassel), bær (hyldebær), stenfrugt
(kirsebær), kernefrugt (æble) og
6. “Stå helt stille og luk øjnene. Tæl hvor mange forskellige lyde, du kan hø-
kogler (gran, fyr og lærk).
re? Hører du nogle lyde fra træerne?”

7. Stop også op og fortæl om træet om efteråret, hvor det har sat frugter,
nødder eller bær. “Se efter om det træ du står ved, har sat frugt?” Spørg:
“Hvorfor sætter træet frugt?” Fortæl forskellen på en nød, et bær, en frugt
og en kogle. Børnene får nu besked på at lægge tovet på jorden og slippe
knuden, de holder i. De får til opgave at gå rundt i skovområdet og tælle,
hvor mange forskellige slags træer, der er, ved at kikke på bladene. De
skal plukke et blad og en frugt fra mindst 3 af træerne og tage dem med
tilbage, når der bliver kaldt. Børnene skal gå stille og ikke tale med hin-
anden. Når børnene igen er samlet, snakker I om, hvad de har fundet.

8. Børnene kan tage deres blade og frugter med tilbage på stuen og tegne
dem på et stykke papir. Hvad bladene angår, kan de lægges på et papir og
man tegner så rundt om dem. Derefter farves tegningen. Man kan også
lægge papiret over bladet og gnide med en farve frem og tilbage hen over
papiret. Det giver et flot aftryk, hvor bladribberne kommer frem. En tred-
je mulighed er at have bladet eller frugten liggende ved siden af sig og
tegne det.

Efterår i skoven
22. Træer, blade,
knopper og frug-
ter
- besøg hos nogle få særligt ud-
valgte træer og buske med for-
skellige former for frugter.
Mål:
At udvide børnenes kendskab til
træer og buske, og deres forskel-
lige måder at sprede deres frø.
Rekvisitter:
Ingen
Baggrundsviden for tur-
lederen:
Kendskab til bøg, eg, gran, ask,
nød, hyld, kirsebær og vild rose,
og deres blade, knopper og frug- 2. Find nogle grantræer. “Hvordan ser dets blade ud? Og hvorfor beholder
ter. Se “Vore almindeligste skov-
træer”, s.7A-F, “Skovkort med
placering af skovens forskellige
træarter”, s.74, samt teksten her
ved siden af.
64
1. Ved indgangen til skoven står to gamle bøge, hvoraf den ene er døende.
Vi går hen til bøgen på østsiden, kikker på dens grene og ser, at de er
fulde af frugter. Skab en dialog med børnene: “Hvad er det for et træ?
Hvordan ser man, at det er en bøg?” (glat bark og ovale, helrandede bla-
de)? “Nogle af bladene er ved at blive brune og gule. Hvorfor? Hvad
sker der med de gamle blade på jorden? Bøgen har nu sat knopper til
næste års skud. Hvordan ser bøgens knopper ud?” (lange, spidse og
brune)! “Hvad sidder der mellem bladene på grenene?” (frugter, som
hedder bog). “Pluk en hver og kik på den. Hvorfor laver træet frugter?”
Find bog, hvor skålen har åbnet sig, så nødderne ses!”. Fortæl om bog,
som er en nød, der kan spises (også af mennesker). “Smag på dem! Husk
at tage hinderne af først”. Snak om hvordan bogene spredes (dyrespred-
ning af egern, mus, skovskader o.a., som ofte under transporten taber bo-
gene eller glemmer dem i deres depoter). “Kik jer omkring på skovbun-
den og find planter med forskellige former for frugtsætning (bær, kapsler,
frø m.m.)!” Der kan være burre og græs. Overfor i Troldekrattet har
lærketræerne sikkert masser af små kogler.
grantræet sine “blade” eller nåle om vinteren?” (de er tykke, læderagtige
og fordamper ikke ret meget væske fra træet). Vi leder efter grantræets
frugter(kogler) og om der er nogle, som er spist af dyr. “Find hver en
kogle, pil nogle skæl af og find grantræets frø (en lille nød med en hin-
de)!”
3. Gå til et af skovens egetræer: Snak om hvad det er for et træ? “Hvordan
ser man, at det er et egetræ?” (grov, furet bark, især på ældre stammer,
og bugtede blade)! “Nogle af bladene er ved at blive brune og gule.
Hvorfor? Hvordan ser egens knopper ud? (korte, brune og butte)! “Hvad
sidder der mellem bladene på grenene?” (frugter, som hedder agern. De
sidder i en skål og ligner en pibe)! “Pluk en hver og kik på den! Hvorfor
laver træet frugter?” Fortæl om agern, som er en nød, der spises af
dyrene (skader, mus, vildsvin og i gamle dage af svinene, som gik i sko-
ven). Snak om hvordan agern spredes (dyrespredning af skovskader, mus
o.a., som ofte under transporten taber eller glemmer dem i deres depoter).
“Kik jer omkring på skovbunden og find planter med forskellige former
for frugtsætning (bær, kapsler, frø m.m.)!”
4. Længere nede i skoven kommer I forbi både Ahorn og birk. Snak evt. lidt
om dem som I gjorde med de andre træer. Undervejs står nogle
hyldetræer. “Hvad er det for et træ? Hvordan ser man, at det er en hyld?
(grov, furet bark, især på ældre stammer, og klaser af sorte bær)! “Hvad
kaldes hyldens frugter?” (hyldebær. En saftig frugt med tre små sten med
et frø i hver)! “Pluk et bær hver, kik på det og spis det og mærk de tre
sten på tungen! Hvorfor laver træet sådanne frugter? (for at få spredt
sine frø og lave nye træer andre steder i skoven)! Snak om hvordan
hyldebær spredes (fuglespredning. Fuglene æder bærrene og frøene spirer
godt efter at have passeret fuglenes tarmkanal og blevet modnet).

Efterår i skoven
23. Skovens svampe-
krop
- sanse-, formidlings- og drama-
tur.
Mål: 1. Tag en tur rundt i skoven på opdagelse efter så mange forskellige svampe
At øge børnene kendskab til
svampenes levemåde og deres liv
i jord og stammer. På egen krop
at opleve at være en del af
skovens store svampe-plante-
krop!
Rekvisitter:
Svampebog. Kurve og knive til
at tage svampe med hjem.
Baggrundsviden for tur-
lederen:
Kendskab til svampenes opbyg-
ning, deres levemåde og nytte er 3. Spørg børnene: “Hvorfor laver svampen så paddehatte?” (Det er svam-
bedre her end kendskab til arter
(se teksten her ved siden af og i
en svampebog). Hvad lever
svampe af og hvordan optager de
næring. Nogle arter er afhængige
af levende træer, som de lever i
symbiose med. Andre svampe er
afhængige af døde træer og blade
(rådsvampe).
65
som muligt. I skal besøge både løvskov og nåleskov, samt tør og fugtig
skovbund, og finde både paddehatte, køller, kugler og grene m.m. Husk
også at kikke på grene, stammer og stubbe. Stop op når I finder svampe.
Læg mærke til hvor mange forskellige farver, de har, og oplev deres
forskellige dufte. Mange dufter af nødder. Pluk nogle af dem til en
udstilling eller efterårsdekoration på stuen.
2. Undervejs samler du børnene og fortæller om svampenes opbygning, de-
res levemåde og nytte. Fortæl at paddehattene, som vi ser, kun er en me-
get lille del af svampen. Det meste af svampen - dens “krop” - kaldet my-
celiet, lever nede i jorden som et nærmest usynligt, tæt netværk af
svampetråde (hyfer), der ofte er tyndere og finere end spindelvæv. Tråde-
ne er så tynde, at svampen kan gennemtrænge en milliliter jord (størrelsen
af et kirsebær) med 50 m svampetråd og finde de fineste mineraler og næ-
ringsstoffer, som selv de tyndeste planterødder er alt for tykke til at få fat
i. Grav med hænder eller planteske i jorden under nogle af padde-
hattene for at se om I kan få øje på noget af svampens mycelium.
pens “blomster” (frugtlegemer) som den skyder op over jordoverfladen
som paddehatte, køller, kugler og grene m.m. for at sprede sine små frø,
der kaldes sporer og er så små som det fineste støv)! Mange andre svam-
pe ”blomstrer” endda nede i jorden (f.eks. trøfler), bestøves af små fluer
dér og sætter frø. De kan så kun spredes, når rådyr og andre store dyr
skraber efter rødder i jorden. “Blomsterne” - paddehattene m.m. - er også
bygget af svampetråde i så tæt et sammenvævet spind, at paddehatten ser
helt fast ud for os.
4. Fortæl at svampens krop kan være enorm stor, ja, fylde jordbunden i en
hel skov, som et kæmpe stort spindelvæv, vi ikke kan se. Så de padde-
hatte, vi finder af samme slags, kan være “blomster” på den samme
store svampekrop i jorden. Det betyder, at der blandt svampe findes de
største levende organismer på kloden. De forskellige svampes “kroppe”
i skovbunden er tæt vævet ind i hinanden.
5. Fortsæt nu jagten på flere svampe.
6. Saml børnene igen og fortæl den helt fantastiske historie, at svampenes
mycelium - deres “spindelvævskroppe” i jorden - overalt, hvor de møder
rødder fra træer og planter, vokser ind i dem, så saft og næring kan strøm-
me fra træ til svamp og omvendt. Sådan lever næsten alle de større hat-
svampe. På den måde kan svampen få det livsvigtige sukkersaft, som træ-
erne producerer i sine blade ved hjælp af sollys, og som jo også er næ-
ringsstof for bier, sommerfugle og andre insekter. Svampen kan til
gengæld forsyne træerne med vand, fosfor, kvælstof og mineraler fra om-
råder i jorden, som selv de fineste trærødder er for grove til at nå. Begge
parter har altså fælles glæde af hinanden. Således er næsten alle træer
og planter i skoven forbundet med hinanden ved hjælp af svampenes
mægtige net i jorden af bitte små hule tråde, hvor igen-
 66

Efterår i skoven
23. Skovens svampe-
krop
(fortsat)
- sanse-, formidlings- og drama-
tur.
6. nem de udveksler næringsstoffer og vand. Det betyder, at en lille stak-
kel af et træ, som er havnet i skyggen af et stort træ, ved hjælp af svam-
penes trådnet alligevel får en plads i solen og del i den vigtige sukkersaft,
som det store træ producerer. Så i stedet for at konkurrere om res-
sourcerne i skoven, så deler træer, planter og svampe dem mellem sig
og hjælper på den måde hinanden med at vokse.

7. Fortsæt nu jagten på flere svampe. Især på træer og stubbe. Se bl.a. svam-

pene på den “døende bøg” ved indgangen til skoven.

8. Saml børnene igen og kik på nogle af de svampe, I har fundet på grene,

stammer og stubbe. Fortæl at disse svampe lever af døde eller døende
grene og træstammer. De kaldes rådsvampe. Deres svampekrop - myce-
lium - vokser inde i stammen, hvor de lever af veddet. Det er kun svam-
penes “blomster”, der skyder frem. Langsomt nedbryder svampen veddet
med hjælp fra smådyr og bakterier - til muld og næringsstoffer, som de
levende træer og planter rundt om kan optage. Mange rådsvampe lever på
samme måde af nedfaldne blade i skovbunden, af dyrenes ekskrementer
og gamle frugter og bær, og omsætter dem til næringsrig muld.

9. Find nu et åbent sted med lav vegetation og lad børnene lave et lille dra-
mastykke af en svampekrop, som er sammenvokset med to store træer, et
lille træ, der vokser i skyggen af et af de store, samt et par planter i skov-
bunden. Opførelsen, der kun skal vare nogle få minutter, skal give børne-
ne en oplevelse af det tætte, rigt forgrenede netværk af svampetråde,
gennem hvilket skovens træer og planter udveksler næringsstoffer og
vand med hinanden. Fortæl: “Nu skal vi lave en lille skov af svampe, træ-
er og planter!" Hvis der er ca. 20 børn, så placeres de 4 som træer. De tre
et godt stykke fra hinanden med armene i vejret, som trækroner, mens det
fjerde træ skal være et lille et, der vokser i skyggen tæt ved et af de tre
store træer, hvorfra det får en del af sin næring gennem svampetråde!.
Barnet som er dette lille træ sidder på knæ med hænderne i vejret. Et par
andre børn kan være planter i skovbunden og sidde i skrædderstilling med
hænderne i vejret. De resterende børn er svampemycelier. De lægger sig
rundt om træerne og planterne og danner et forgrenet netværk af
svampetråde ved at gribe fat i hinandens arme og ben og i “træernes og
planternes rødder” så alle til slut er forbundet med hinanden.

10. Nu skal der sættes lyd på. Træerne og planterne siger knitre, knitre, knitre
af sollysets energi, som rammer deres blade og danner sukker og energi,
vekslende med højlydt sugen vand og næringsstoffer op gennem rødder-
ne. Det lille træ og planterne i den skyggefulde skovbund knitrer ikke så
højlydt, da de ikke får så meget sollys, men suger højlydt vand og næring
til sig, som de modtager fra de tre store træer via svampenes netværk,
samt gennem deres rødder. Alle svampemycelierne - de resterende børn -
siger skiftevis tre forskellige lyde. De suger højlydt vand og mineraler ud
af jorden, siger så uhm.. af det sukkersaft, de modtager fra træer og
planter og puster vand og mineraler ind i træernes og planternes rødder.
 67

Vinter i skoven
24. Sporjagt
Mål: 1. En vinterdag med nysne vil der være mange spor fra dyr og fugle i sko-
Skærpe børnenes sanser og iagt- ven, især fra om natten. Børnene vil opdage, at der er meget større akti-
tagelsesevne, samt viden om dy- vitet af dyr i skoven end de ellers har kunnet opleve. Tag børnene med på
renes færden. en opdagelsestur efter spor, hvor vi besøger både den åbne løvskov og
den stille, tætte granskov. Besøg også skovens østside, hvor der er mere
ugenert for dyrene at være, og derfor kan være flere spor af større dyr.
Hvis I er helt stille på jeres tur og kun hvisker sammen, kan I måske se
Rekvisitter: nogle af dyrene eller høre fugle skrabe eller hakke i skovbunden så blade-
Ingen ne rasler.

2. Børnene vil kunne følge harens og rådyrenes spor. De kan se steder, hvor
Baggrundsviden for rådyrene har skrabet efter rødder - måske anemonerødder - og følge
skovmusens spor fra hullet ved dens bo og rundt i sneen, hvor den har
turlederen: søgt efter kogler og nødder m.m. Der vil være spor og skraben efter fasa-
Kendskab til dyrespor. Se tegnin- ner og måske skader og duer. Og man kan se det fine aftryk af deres vin-
ger på følgende side og bøger om ger i sneen, hvor de er fløjet op eller landet. Også solsortens og andre
dyrespor. mindre fugles spor vil være at se. Måske har ræven også været på tur i
skoven. Husk at snakke om, hvad de forskellige dyr mon har haft fo-
retaget sig.

3. I den stille granskov vil I næsten uafbrudt kunne høre den svage, fine si-
si-si fra fuglekongerne, som søger efter edderkopper og andre smådyr,
som sidder i furer eller mos og lav i bark og på grene. Der kan også være
mere højlydte pip fra mejser.
68
 69

Vinter i skoven
25. På jagt efter små-
dyr i vintersøvn
Mål: Først en snak på stuen om at gå dvale:
Give børnene viden om insek-
ters, edderkoppers, ormes og 1. Spørg børnene hvordan de tror at insekter som fluer og bier, mariehøns og
snegles måde at overleve vinte- sommerfugle, samt edderkopper, snegle og orme klarer sig om vinteren,
ren på, og om de mekanismer i hvor deres føde er væk eller sparsom, og da de er vekselvarme og derfor
kroppen, som giver mulighed for ikke er i stand til at holde sig varme i den kolde tid?
overlevelse, samt træne børnenes
øjne og evner i at finde dyrene 2. Fortæl at mange af disse dyr har en cyklus, hvor de dør om efteråret efter
og deres overvintringssteder. at de har lagt æg, som så overvintrer som æg, pupper eller larver i dvale-
tilstand.

3. Andre smådyr overvintrer som voksne ved at foretage sig to ting: For det
første at finde et lunt sted, hvor det ikke bliver for hård frost. Dernæst går
Rekvisitter: de i dvale og nedsætter dermed stofskiftet (fordøjelsen af deres lagre af
Opsamlingsglas og lupper. fedt og andre næringsstoffer) til et minimum. Det viser sig ved at dyrene
ligger bevidstløse hen. Deres hjerteslag falder til et enkelt eller ganske få i
minuttet. Det samme gør åndedrættet.
Baggrundsviden for tur-
4. Dyrene kan klare at det fryser ganske få grader i deres omgivelser, da de-
lederen: res krop selv ved det meget lave stofskifte udvikler lidt varme. Men hvis
Kendskab til forskellige smådyrs dyrenes kropstemperatur dalede flere grader under frysepunktet, ville
overvintringsmåder og de meka- deres krop sprænges, da al kropsvæsken ville fryse til is og udvide sig
nismer i kroppen, som giver mu- (ligesom en flaske ville gøre, hvis man fyldte den helt op med vand, satte
lighed for at overleve vinteren. prop på og lagde den i fryseren, så vandet frøs til is). Mange smådyr dan-
Se teksten her ved siden af samt ner om vinteren en slags kølervæske i deres krop, f.eks. en høj alkohol-
plancherne “Almindelige smådyr procent, så de kan tåle mange frostgrader inde i kroppen, før kropsvæsken
i skovbunden”, s.20A-H under fryser til is. F.eks. har citronsommerfuglen, som sover vintersøvn
overvintring. siddende dybt i en græstue, hele sit indre badet i 40% alkohol hele
vinteren.
Ude i skoven:
5. I skovbunden undersøger I, hvad der gemmer sig af overvintrende smådyr
ved at grave med hænderne i jorden, i græstuer og under mos og græs og
se, hvad der viser sig! Mange af de dyr, I vil finde, ligger helt stille og
sover, mens andre kravler mere eller mindre aktivt rundt. Aktiviteten
afhænger af, hvor koldt det er. Nogle dyr liver op så snart de ligger på en
varm håndflade. Saml nogle af dyrene i de medbragte glas. Find også
smådyr i trøskede træstubbe, i barksprækker og -furer, samt under løs
bark, sten og større grene. I kan sikkert finde både regnorme rullet
sammen som garnnøgler; sovende fluer og bænkebidere, edderkopper og
snegle, og måske også pupper og små insektæg.

6. Når alle har samlet nogle dyr i deres glas, samles man og kikker på de
indsamlede dyr. Tal om hvad det er for nogle og hvordan de overvintrer.
Varm nogle af de inaktive dyr i hånden og se dem live op. Tag evt. nogle
af dyrene med ind på stuen og se dem live op. Husk at sætte dem ud igen
på passende gode overvintringssteder sammen med børnene.

7. Tilbage på stuen kan hvert barn få udlevet et ark papir og farver og så

lave en stor tegning af en skov, hvor man ser de forskellige smådyrs over-
vintringssteder. Alle børn skal tegne en gammel træstub, en liggende træ-
stamme med barkrevner og et udgået træ med løs bark og huller.
 70

Vinter i skoven
25. På jagt efter små-
dyr i vintersøvn
(fortsat)
7. Endvidere tegnes nogle græstuer og noget mos, en stor sten og evt. et hus
med et loftrum. Tegn dyrene i billedets yderkant og sæt en pil hen til de
steder, hvor de sover vintersøvn. Overvintrer dyret som æg eller puppe,
kan disse tegnes på overvintringsstedet. Projektet kan være mere eller
mindre voksenstyret alt efter børnenes alder. Den voksne kan f.eks. også
tegne med på sit eget ark papir placeret et sted, hvor alle børn kan se.
Man kan tale om et dyr af gangen, som den voksne så tegner, evt. på en
tavle, til hjælp for børnene. Børnene kan også være fælles om at lave ét
stort billede, hvor hvert barn tegner sit dyr, farver det, klipper det ud og
limer det på billedet.
 71

Appendiks
Kalvehave skov, historisk og biologisk set.

Kalvehave Skov er en gammel bondeskov. I 1863 fortæller daværende godsforvalter på

Gisselfeld O. F. C. Rasmussen følgende om skoven i sin bog “Optegnelser om Gisselfeld”: “I
nærheden af det sted, Troelstrup Hovedgaard laa (midtvejs mellem den nuværende
Troelstrupgård og Troelstrup By), findes en skov, Kalvehaven kaldet, hvis hovedbestand er
bøg, og som er 7 tdr. land stor; den har indtil i aaret 1851 været brugt til græsning, men fredes
nu.”

Skoven har altså som næsten alle skove tidligere været anvendt af bønderne som
græsningsskov til kreaturer, heste, får og svin. Det har sikkert været Troelstrupgården, der har
haft græsningsretten i skoven. Ud fra skovens navn må der især have græsset ungkreaturer.
Troelstrupgårdens forpagter har sikkert også kunnet tage gavntræ som det omtalte bøg samt
hassel, der stadig vokser flere steder i skoven. Græsningen betød, at skoven var mere eller
mindre åben og med spredtstående, gamle træer, der havde brede kroner. Denne type skov var
mere varieret end vore dages skovplantager og husede en rigdom af planter og dyr - undtagen
hvis den blev for nedbidt af dyrene.
 72

Ser vi på kortet fra 1868, så har Kalvehave Skov tidligere været en del af et større
skovområde, der strakte sig syd om Haslev over Bråbyvej til Søtorup Sø og Bregentved
skovene. Hvornår dette skovområde blev nedlagt, vides ikke. En gård ved Bråbyvej bærer
stadig navnet Sønderskovgård. Måske oprindeligt en udflyttergård fra Haslev.
Ved skovloven af 1805 blev næsten alle skove lukket for husdyrgræsning, da man ønskede
skove med store, slanke træer, der gav masser af godt tømmer. Det var der brug for til
genopbygning af landet og flåden efter englandskrigene. Mange skove var nemlig på det
tidspunkt i en dårlig, nedbidt forfatning. Kalvehave Skov blev dog først lukket for græsning i
1851. Dvs. for omkring 150 år siden.
Da græsningen ophørte, var bøg altså den dominerende træart i skoven. Skoven blev nu en
ensartet, mørk skov. De gamle træer blev fældet før de blev hule, hullede og dermed
værdifulde levesteder for dyr og fugle som føde- og ynglesteder. De mange lysninger med
rige græs- og urtetæpper, der har været og som tjente som fødekilde for husdyrene, blev nu
skygget bort af den tætte bestand af træer, som voksede op. Dermed forsvandt den rigdom af
insekter, som var knyttet til de lysåbne blomsterenge og gamle hullede træer. Skoven blev
fattig på liv, variation og oplevelser. Som sådan fremstår Kalvehave Skov i dag.
Engang i første halvdel af 1900-tallet blev der plantet gran, som omdannede Kalvehave Skov
til én stor, mørk granplantage, der først blev fældet i 1970´erne. Den mangeårige, tætte
granbevoksning skyggede stort set den sidste rest af den før hen så rige skovbundsflora bort.
Kun ved indgangen til skoven og i skovbrynet på diget langs hele skoven, er der stadig en
pæn flora af flere karakteristiske blomster og urter for en skov med næringsrig, fed og
dybmuldet jordbund, f.eks. hvid og gul anemone, lærkespore, bingelurt, fladkravet kodriver
og guldstjerne.
Da granerne blev fældet, blev der hovedsageligt plantet løvtræer, og skoven består nu
hovedsageligt af forskellige, ensformige afdelinger af opvoksende eg, bøg, ahorn og birk,
samt lidt lærk, sitka- og rødgran. På trods af skovens fattigdom, vokser der alligevel 19
træarter i skoven. Flere dog kun i et eller få eksemplarer.
Et sted i skovbrynet mod vest vokser lianen, vedbend op af en ask og en elm. Andre steder
slynger kaprifolier sig op i træerne. Enkelte gamle ege og to bøge ved indgangen til skoven er
de sidste rester af den gamle græsningsskov.
Den ene af de to gamle bøge ved indgangen er delvis død. Men det forøger kun træets
biologiske værdi. Mange fugle som stære og krager, duer og skader benytter den døende bøgs
udgåede top som sangpost eller udkikspunkt. Spætten opholder sig også tit oppe i de nøgne
grene, hvor man både kan se den og høre den skrige og hakke i den udgåede stamme.
Sammen med de gamle, hule ege giver denne døende bøg fødegrundlag for en masse dyr og
svampe, som er afhængige af dødt ved for at leve. Træernes mange huller og hulrum benyttes
af dyr, fugle og insekter til at yngle, overnatte eller overvintre i. De tykkeste af de døde elme-
træer vil med tiden også berige skovens dyre- og svampeliv.
Årsagen til at gamle hule og døde træer er så betydningsfulde i naturen er, at vort dyreliv
oprindeligt er udviklet i græssede naturskove, hvor træerne døde af ælde. Mange dyr har også
brug for den beskyttelse mod kulde og rovdyr, som de hule stammer giver. I en naturlig skov
vil halvdelen af træerne være gamle, døde stammer. Sådanne skove er der kun få tilbage af i
Europa. Derfor har staten i de senere år udlagt 10% af vore statsskove som urørt skov for
fremtiden.
Hvordan kan vi nu lave spændende biologiske aktiviteter for børn i denne skov?
• De centrale partier: Som sagt bærer de centrale partier af skoven præg af mangeårig
intensiv skovdrift eller rettere plantagedrift med ensaldrende trækulturer og total mangel
på gamle og døde træer. Disse områder af skoven er derfor biologisk fattige. Dvs. at de har
en meget lille variation og dermed få plante- og dyrearter. Skovbundsfloraen er nærmest
 73

væk på trods af den gode, fede jord. Alligevel vil børnene kunne opleve forskellen på den
mørke, stille granskov og den mere lyse løvskov, hvor lydene trænger lettere igennem. De
forskellige træarters bark har forskellig struktur og man kan finde blomster og frugter på
flere træer.
• Områderne langs skovbrynene og ved indgangen til skoven: Her findes betydelig mere
variation, plante- og dyreliv, især i skovens sydvesthjørne og østside. Der er en pæn
skovbundsflora af især forårsblomstrende planter, flere gamle ege og bøge, samt flere
andre træarter(se skovkortet s. 76 med placering af skovens forskellige træarter). I skovens
vestside i en lysning findes en lille bevoksning af den fredede orkidé tyndakset gøgeurt.
Det er faktisk kun disse “rester”, som er biologisk interessante og spændende at gå på
opdagelse i. Her kan man lave mange naturaktiviteter med børnene og øge deres kendskab
til planter, træer og dyr.

Hvis resten af skovens bevoksninger i fremtiden værnes, plejes og udtyndes(plukhugst) med

henblik på at få skabt en varieret skov af forskellige træarter i flere aldre, så vil det plante- og
dyreliv, som stadig findes i skovbrynet, med tiden spredes hertil. Dyr og fugle fra omegnen
vil indtage skoven. En betingelse for dette er, at alle døde træer fredes og får lov at stå og
falde sammen af ælde. Her kan man begynde med at frede de tykkeste af de døde elmetræer.
En passende græsning i skoven med kvæg eller heste vil også gavne betydeligt hvad angår
plante- og insektliv.
74
75
76
 77

Hvad floraen i Kalvehave Skov fortæller om jordbund og dyreliv.

I Kalvehave Skov findes flere floratyper:

1. Lærkespore- og Bingelurt-typen med hvid- og gul anemone, vorterod og guldstjerne findes
udpræget i nordvest hjørnet(indgangen) og i skovens østside. Denne kompostlignende
jordbundstype har det rigeste liv af smådyr.
2. Skovmærke-typen med meget guldnælde, samt hvid anemone og stor fladstjerne findes i
skovens højest liggende, sydlige del bl.a. omkring indgangen.
3. Kodriver-typen kan findes, hvor der er mere fugtig bund som i skovens vestside og ved
Birke- og Rådyrsumpen. Her er også en fin, kompostagtig jord med et rigt liv af smådyr.

Gå selv på jagt efter flere floratyper.