Julie Haaber 10.

august 2021

Mikroplast
https://geografi.gyldendal.dk/spot/miljoe-og-klima/mikroplast
https://videnskab.dk/krop-sundhed/vi-ved-ikke-om-mikroplast-i-drikkevandet-er-farligt

Plastaffald i havet er et voksende problem. Der masser af eksempler på, at dyr er kommet til skade
eller dør, fordi de har ædt små stykker plast eller blevet viklet ind i reb, net eller poser af plast. 

Når plastaffald fra havet bliver skyllet op på strandene, er problemet synligt for os mennesker. Der
er noget plastaffald, som vi umiddelbart kan se. Det er de små plastpartikler, som vi kalder
mikroplast. 
Mikroplast er små stykker plast mindre end 5 mm. Det meste mikroplast er dog så småt, at det kun
kan ses i mikroskop. 
Forskere har en mistanke om, at mikroplast kan forblive i miljøet i flere hundrede år. 

Dyreplankton æder mikroplast

Mikroplast har samme størrelse som havets mikroskopiske alger, som er første led i mange af
havets fødekæder. Andet led er dyreplankton fx vandlopper, som æder de mikroskopiske alger. 
Vandlopperne er fødegrundlag for en meget stor del af fødekæderne i havet. 

Man ved, at vandlopper nemt forveksler mikroskopiske alger med mikroplast. Når vandlopper æder
mikroplast, får de mindre næring, for der er ingen næringsstoffer i mikroplast. Man kan sige, at
mikroplast på en måde fortynder vandloppernes føde. Meget mikroplast vil altså betyde, at
vandlopper sulter. 
Mikroplasten optages ikke i tarmen, men bliver udskilt med afføringen. 
Men ved fremstilling af mange typer plast tilsættes forskellige giftige stoffer. Desuden findes der i
havvand andre miljøgifte og tungmetaller, som nemt klæber sig til mikroplasten. Det betyder, at
selv om der kun er en lille koncentration af gift i vandet, så kan koncentrationen være mange gange
større på mikroplast. 
Alle disse giftige stoffer kan frigøres og optages i et dyrs tarmkanal. Nogle af stofferne, har
hormonlignende virkning, der er mistænkt for at bl.a. at påvirke mænds sædkvalitet, fosterudvikling
og være årsag til kræftsygdomme. 
Julie Haaber 10. august 2021

Når vandlopper æder mikroplast, bliver miljøgiftene optaget i vandloppernes væv. På den måde kan
skadelige stoffer blive spredt gennem havets fødekæder og påvirke en lang række dyr og således
også mennesker. 

Undersøgelser af skadevirkninger
Man har lavet meget få undersøgelse af hvilke skader, der opstår som følge af, at dyr æder de
allermindste plastpartikler. På DTU (Danmarks Tekniske Universitet) er man lige nu i gang med at
undersøge, om vandloppers indtag af mikroplast bevirker, at giftstoffer ophobes i fødekæderne ved
bioakkumulation. Ved bioakkumulation bliver koncentrationen af giftstoffer større for hvert led i
fødekæden. I mange tilfælde er menneskets det øverste led, og kan derfor blive udsat for skadelige
koncentrationer af miljøgifte. 

”En tikkende bombe”

Det globale forbrug af plast er voksende, dermed vil der i fremtiden også kunne genfindes mere
mikroplast miljøet. 
Myndighederne tager problemet med mikroplast alvorligt. Vi ved, at mængden af mikroplast i vores
miljø vokser, men vi ved meget lidt om, hvilke virkninger mikroplast har på miljøet. Effekterne af
mikroplast kan måske først ses om mange år. Og på det tidspunkt, er det for sent at gøre noget ved
problemet. Derfor kalder man også den voksende mængde af mikroplast ”en tikkende bombe”. 

Mikroplast findes ikke kun i havet, men også i luft, jord og drikkevand. Studier har vist, at
regnormes vækst bliver hæmmet, hvis de lever i jord med mikroplast. 
Mange smådyr optager små fødepartikler, og kan derfor forveksle mikroplast med føde. Der er
mistanke om, at de farlige stoffer fra mikroplast ophobes i fødekæder på land, ligesom det sker i
havet. 

Man har fundet mikroplast i fødevarer, fx i honning og i øl. I nogle tilfælde er der fundet mikroplast
i drikkevand, så i 2017 satte Miljøministeriet gang i en undersøgelse for at bestemme omfanget
mikroplast i drikkevandet. 
Hvad kan vi gøre?
Plast er så vigtigt et materiale, at vi vil fortsætte med at anvende det. Men der skal gøres noget ved
problemerne med mikroplast. 
Julie Haaber 10. august 2021

Man kan fx helt forbyde at tilsætte mikroplast til produkter. I Danmark indeholder tandpasta ikke
længere mikroplast, men man kan stadig købe kosmetiske produkter med mikroplast. Hvis der på
produktet står, at det indeholder polyethylene eller nylon, så indeholder det mikroplast. Hvis man
vil være helt sikker på at købe kosmetik 
Vi kan blive bedre til på globalt plan at genanvende plast. I dag ender alt for meget plast som affald
i havet. I en undersøgelse fra 2014 blevet det anslået, at det drejer sig om 8 millioner tons om året.
Det svarer til 15 tons i minuttet. 
Jo bedre vi bliver til på globalt plan at genbruge plast, des mindre mikroplast vil der blive udledt til
miljøet. 

Hvad kunne være eks. på mikroplast

- Plastaffald i havet, som bliver nedbrudt i havet til små stykker. 
- Slid på fiskeredskaber af plast og maling på skibe. 
- 20 % af mikroplasten kommer fra land. Ved slid af plastprodukter som dæk, skosåler, tøj
maling osv. dannes små stykker plast. 
- Tandpasta og kosmetiske produkter kan indeholde små kugler af plast. Plastkuglerne er så
små, at de ikke fanges i rensningsanlæg. 

Vidste du at: 3 gode udsagn (også på drev)

- Vidste du at giftstoffer kan binde sig til plastik, og på den måde komme ind i levende
organismer. Det er nogle af de kemiske effekter ved plast.
- Vidste du at der findes to kilder til mikroplast, nemlig primær og sekundær.
- Vidste du at i USA  havde de den højeste forekomst af mikroplast, hvor 93% af prøverne var
forurenet, mens Storbritannien, Tyskland og Frankrig har den laveste grad af forurening med
mikroplast hvor 73% af prøverne var forurenet
- Vidste du at CPH-Business Laboratorie og Miljø har fundet svage spor at mikroplast i
drikkevand. I gennemsnit blev der fundet 18 stykker mikroplast pr liter drikkevand i
forsøget i Københavnsområdet efter man opdagede mikroplast i 16 lejligheder.
- Vidste du at der er stor usikkerhed om hvilken effekt mikroplastik har på menneskers
helbred
Julie Haaber 10. august 2021

Vandlopper er en vigtig del i havets fødekæde

første led i havets fødekæder er mikroskopiske alger - derefter kommer en af vandlopper som nogle
af de vigtigste i havets fødekæde (da mange i fødekæden kan spise dem) - fredfisk (eks. suder) -
rovfisk (eks. torsk) - andre rovdyr (eks. marsvin)

Hvad er bioakkumulation
Ordet bioakkumulation er et begreb af den stigene koncentration i en levende organisme, igennem
organismens levetid. Deler man ordet op betyder bio på græsk liv og akkumulation betyder en
opsamling. Så altså bioakkumulation en levende opsamling.

Hvad er ftalater, brommede flammehæmmere, PCB, DDT og tungmetaller?

Brommede flammehæmmere bruges mest for at forhindre brand i teknologi som eks. computere og
fjernsyn. Det negative ved dem er de giftige stoffer som er hormonforstyrrende. Ftalater bruges for
at blødgørere plast. Der findes tre forskellige ftalater og bruges bl.a. til PVC plast, da det alene er
hård plast. Begge stoffer kan skade ens hjernefunktion, være kræftfremkaldende og
hormonforstyrrende.
PCB: stoffet er syntetisk fremstillet og derfor miljøfremmede stoffer som ikke findes i naturen.
DDT: stoffet er fundet i pingviner og er et vidundermiddel mod insekter. DDT minder meget om
PCB.
Tungmetaller: primært fra atmosfærisk nedfald eller industriens udledninger.