Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

Vandets kredslb
- Mange steder p kloden, ses det at vandet er forurenet (Albanien, Makedonien). I Danmark
skal man heller ikke vre for sikker p det drikke vand fra vandhanen er rent. Det tyder p
at bare om en generation kan drikkevand blive en mangelvare.
Drikkevandsforsyning:

I Danmark kan vi dkke hele vores vandbehov gennem rent grundvand

til en billig pris. Men det kan man ikke i alle lande. Mellem- og
Sydeuropa der skal vandet renses fr det sendes ud til os forbruger, da
drikkevandet er overfladevand der indvindes fra de store flodsystemer.
Det skal igennem en meget kompliceret rensning, selvom den
gennemgr denne kompliceret behandling, er det ikke altid vandet
smager godt og ikke alle mikroorganismerne bliver fjernet.
Gennemsnitlig har hver dansker et vandforbrug p 130 liter om dagen,
hvilket er rigtig meget. (Burkina Faso = 7 liter, USA = 397 liter), men i
Danmark er det faldende.

Vandets Kredslb:

Jorden kaldes den bl planet, da 71% ja jordens overflade er dkket med

vand, 2,5% af dette vand er ferskvand, under 1% er tilgngeligt som
brugsvand, mens de vrige knap 2% bl.a. findes i ismasser p polerne.
Vandet p jorden er konstant dvs. der kommer hverken mere eller
mindre. De forskellige former, hvor vand kan forekomme er: is,
vanddamp, saltvand eller ferskvand. Vandet vi bruger er ikke nyt vand,
det er vand der bliver hentet et sted, hvor vi bryder ind i dets kredslb.
Vandet indgr i komplicerede naturlige kredslb, og disse kredslb
pvirkes af menneskets aktiviteter, og i de senere r har vi konstateret en
stigning af forurenet drikkevand.
grundvandet dannes af nedbr, og strstedelen af nedbr der falder over
Danmark, stammer fra havvand der pga. sol strlingen er fordampet over
Vesterhavet og Atlanterhavet. Ved fordampningen stiger vanddampen til
vejrs. Vandet frigives igen ved forttning og falder som nedbr. Hvis
forttningen foregr umiddelbart efter fordampningen og nedbren
falder over havet, taler man om et kort kredslb.
Et langt kredslb har man nr vestenvinden frer den overskydende
vanddamp ind over Danmark hvor den fortttes og giver nedbr. Der
faldes mest nedbr i Jylland, og mindre i den stlige del af landet, da den
dominerende vindretning i Danmark vestenvind.
Det lngste kredslb det opstr i de dele af verden, hvor nedbren
falder som sne, og hvor der kun er et kortvarig ssonbetinget
afsmeltning, der kan frer vandet tilbage til havet.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
Oversager til oversvmmelse Bjergomrder hvor man har fldet
skovbevoksningen, vil en stor del af nedbren og smeltevand lbe ned
ad bjergskrningerne uden at der blive opsuget/absorberet. Det vand vil
nedbryde/erodere i overfladejorden og transportere store
muddermngder det kan forrsage katastrofer i dalsomrderne.
I byomrder ender nedbren i kloaker eller renseanlg, fr det via.
Vandlb ender i havet.
Den del af nedbren der ikke fordamper optages af planterne, eller udgr
afstrmning gennem vandlb eller drn.
Grundvandsdannelsen finder sted i nedbrsrige vintermneder.
Nettonedbr:

Betydning for grundvandsdannelsen er nettonedbr. Ved nettonedbr

forsts forskellen mellem nedbr og evapotranspiration (transpiration +
evaporation)

Forureningskilder:

Punktforurening er begrnsede forureninger, stammer fra lossepladser

og industrigrunde. (fx kemikaliefabrikker og servicestationer kan vre
rsag til en grundvandsforurening)
Private husholdninger, kan ogs bidrage til denne forurening, ved at
smide kemikalieaffald sammen med alt andet affald.
Fladeforurening er en forurening der belaster store omrder, her er
landbruget ansvarlig for strste delen.(pesticider, kunstgdning) Men
kan ogs ske ved afbrnding af fossile brndstoffer(kul, olie og
naturgas)

Nitrat i grundvandet:

Nitrat i vores drikkevand er ikke nsket, da det kan medfrer tarmkraft.

Syreregn:

Det er ogs en kilde til fladeforurening. Syren kan vre medvirkende til
skovdd, syren kan virke tsende p trernes blade.

FIGURER:
Figur 12.2

Husholdninger har det strste forbrug af vand p hele 37.6%, hvor det er
godt efterfulgt af institutioner og erhverv p 31.6%. erhvervsvanding
26,9% tabet ligger p 3.9% som egentlig er meget.

Figur 12.1

Viser forskellige landes forsyning af drikkevand. Danmark ligger helt

klart i toppen af brug af grundvand p 99,4%, hvor Hong Kong og
Tjekkiet ikke bruger det. Tjekkiet har 100% i brug af kilder, hvor Hong
Kong har 100% ved overfladevand. S er der lande som strig som
bruger nsten 50/50 af kilder og grundvand. Italien er nok det land der
er mest spredt med 50,3% ved grundvand, 11% ved overfladevand og
38,7 ved kilder.

Figur 12.3

Kort kredslb, nr vandet fordamper og stiger vejrs og giver

forttning(skyerne er helt fyldt op med regn), denne forttning frigiver
vandet igen og det giver nedbr

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
Langt kredslb, er nr vestenvinder skyder vanddampen ind over landet,
som danner forttning, og det giver s nedbr.
Lngste kredslb, Det er nr nedbren falder som sne, hvor der kun er
kort ssonbetinget afsmeltning, der kan frer vandet tilbage til havet.
Figur 12.4

Her ses det tydeligt at det er Vest Danmark der har modtaget mest
nedbr, rsag til dette er at det er vestenvinden der kommer ind over
Danmark.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

- gennemgang af de enkelte led i vandets kredslb:

- forklar om drikkevandsforsyning, vandets kredslb, nettonedbr, forurening af
grundvandet, vandbesparelser, bykologi, forureningskilder(fladeforurening og
punktforening)
- forhold, der pvirker strrelsen af grundvandsdannelsen
- grundvands dannelsen er stor, nr det kommer til at nedbren rammer sandet jord, da
nedbren siver hurtigt igennem sand. Men til gengld er kvaliteten af drlig
vandrensende s grundvandet kan blive ringe. Grunden til det siver hurtig igennem er
det lave poreindhold.
Grundvandsdannelsen er drlig, nr den rammer lerjord, da det er meget svrt at sive
igennem, nr jorden er s tt, og det giver en langsom nedsivning. Stort poreindhold.
En stor del af nedbren strmmer af p overfladen eller igennem et rr til vandlbene,
det giver en mindre del der nr ned til grundvand.
Planterne vand afhnger af porsitet, derfor vil planterne g efter lerjorden da det
siver meget langsomt igennem end sandjorden.
- nettonedbrsfordelingen i Danmark
- nedbren er strst i det sydvestlige Jylland, hvor fordampningen er strst p sjlland
- landbrugets vandingsbehov
-

vandets kredslb
- hvad bliver der af den regn, der falder i Danmark?
- Den regn der falder i Danmark, siver ned i jorden og danner grundvand, dog er der
forskel p i hvilken jord det siver hurtigst igennem. Lerjord er der hvor det siver
langsomst, dvs. at planternes vandforsyning tager brug af den nedbr der rammer
lerjord.
- vandets vej fra regn til drikkevand
- der findes 3 former for drikkevand: grundvand, overfladevand og fra kilder. Det mest
brugte med 99,4% i Danmark er grundvand. I Mellem- og Sydeuropa, er man ndt til
at rense vandet, da det er overfladevand, det skal igennem en meget kompliceret
rensning, det gr at prisen p drikkevand er endnu hjere end i Danmark, og
sammenlignet til dansk drikkevand smager det ikke godt, og ikke altid formr man at
fjerne alle mikroorganismerne fra flodvandet.
- Danmarks drikkevandssituation i relation til andre landes, geologisk baggrund
- Vi har grundvand i Danmark, og det er pga. alt den nedbr der falder i landet.
- Trusler mod drikkevandsforsyningen
- truslerne er fra den vandfond der blev oprettet. Efter 1990erne blev der lukket 25
vandvrker om ret pga. forureningen af nitrat og sprjtegift i grundvandet. Danske
vandvrkers Forening frygter at de i r 2010 m lukke 500 af landets vandvrker
(2900) Men man hber at vandfonden kan n at bremse dette.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

vandets kredslb
- vandbalanceligningen nedbr = fordampning + afstrmning + ndring i grundvand
- landbrugets indflydelse p vandbalancen
Landbrugets indflydelse p vandbalancen er den, at gdningen pvirker og forurener grundvandet
og tildeler det nitrat, hvilket gr at vi er ndt til at rense vandet. Og derfor bliver det dyrere.
- nitratforurening af drikkevandet, rsager og konsekvenser
rsagen: Fra 1960-1980 blev forbruget af gdning (nitrat) pr. arealenhed nsten tredoblet.
Samtidig steg anvendelsen af pesticider. I regnfulde perioder blev disse stoffer udvasket fra
markerne og forurenede er, ser og havomrder med nitrat og restprodukter fra sprjtemidler
ligesom der skete en nedsivning af nitrat og pesticidrester og dermed en forurening af grundvandet.
(dette kaldes for flade forurening)
Konsekvenser: hvis vi ikke fr styr p vores forurening af grundvandet m vi forudse at en strre
og strre del af vores vand skal gennemg en kompliceret renseproces fr det kan drikkes. Selvom
forureningen ophrte, ville det nogle steder vre ndvendigt med en rensning mange r i fremtiden
fordi regnvandet er lang tid om at sive ned til grundvandet.
- samfundets forsg p begrnsning af nitratforurening
Ogs private husholdninger der ikke behandler deres affald ansvarligt, bidrager til forureningen.
Kommunerne opfordrer derfor meget indtrngende borgerne til at aflevere deres kemikalieaffald p
de kommunale lossepladser, og man hber p denne mde at kunne nedstte forureningen fra de
enkelte husstande.
(Problemet med at skaffe rent drikkevand som ikke er forurenet, sges lst ved at foretage stadig
dybere boringer.
I den stligste del af forekomsten i vejle amt ligger vandet i en dybde af 40 meter mens det i den
vestligste del i Ringkbing amt ligger helt ned p 400 meters dybde. Det drejer sig antagelig om
meget store forekomster. Der er angivet mngder p ca. 75 kubik meter rent grundvand, hvilket
svarer til forbruget i de 6 amter i de nste 150 r. Hvis det viser sig at forventningerne bliver
opfyldt, er det vigtigt at vi forstr at udnytte vandforekomsterne uden at forurene dem.)

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

vandets kredslb
- internationale vandforsyningsproblemer
Manglen p rent drikkevand udgr en alvorlig trussel mod de fattige lande. Disse trusler kan f.eks.
vre drikkevandets indhold af skadelige mikroorganismer som er rsag til mange ddsfald i den del
af ulandendes befolkning hvis immunforsvar er svkket. Det drejer sig isr om gamle, spdbrn,
syge og fejl- og underernrede personer, men omkring halvdelen af alle ddsfald gr udover brn
under 5 r.
-kunstvanding, rsager til voksende kunstvandingsbehov
rsager:
Det globale vandforbrug er steget voldsomt p grund af et steget befolkningstal og et steget
vandforbrug pr. indbygger.
Landmndene pumper vand op fra undergrunden til kunstvanding. I dag er 40% af
landbrugsproduktionen baseret p kunstvanding. Et stigende fdevarebehov m ndvendigvis
betyde et stigende vandbehov. I Kina stammer 70% af kornhsten fra kunstvandede marker. I Indien
er det halvdelen af hsten og i USA er der tale om 15%. Kraftig forbrug af flodvand har vret
medvirkende til permanent eller periodevis trlgning af floder, store som sm.

-grnseoverskridende problemer
-grnseoverskridende forurening af syreregn
Kilder: fladeforurening (hvilket er det med landbrug, (gdning(plantevkst) og
pesticider(pesticider er til ukrudt og insekter)))
Konsekvenser: syreregn kan virke tsende p trernes blade og kan medfrer
skovdd. Til gengld m man forudse get syreregn i ulandende efterhnden som flere
miljbelastende industrier flyttes dertil fra industrialiserede lande.
Modforholdsregler: syreregn kan blive skabt af forurening i et land og
samtid forrsage skader i lande der overhovedet ikke forurener ... og s er det vel noget med at man
prver at stille noget regler op som gr at disse lande ikke skaber forurening som skaber syreregn,
eller?

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

-klimabetingede ndringer i vandforsyningen: klimabetingede ndringer i vandforsyningen

har vel noget at gre med f.eks. hvis det er meget varmt og ikke regner i lang tid er man ndt til
at indfre forbud mod f.eks. at vande grsplner osv.
eller at der bare ikke er vand nok

meteorologi og klima:
Huskeregler:

Temperatur og
rstidsvariationer:

Land opvarmes hurtigere end vand, og afkles ligeledes hurtigere!

Varm luft er lettere end kold luft!
Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft!

Solen opvarmer land og vand, ved at sende kortblget strling. Men om

vinter og nat er der mangel p solopvarmning, derfor afgiver land- og
vandomrder en del af deres varme til atmosfren (ved langblget
strling, varmeledning) De flader p jorden der vender direkte mod
solen, der er strlingen strst og det vil s vre i kvatornre
omrderne. Solhjden er det der bestemmer temperaturen.
Grunden til det ikke bliver varmere og varmere ved kvator omrderne,
og omvendt ved polerne, er at atmosfrens opvarmning og afkling
pvirker trykforholdene og det medvirker s vinde, men kan ogs ske
ved havstrmme der leder varme til kolde egne og kulde til varme egne,
det er s derfor at varmeindstrlingen er strre om dagen end
varmeafgivelsen om natten. Og selvflgelig omvendt ved polerne.
Klimaet fra dag til dag er meget afhngige af hvilke luftmasser der
passerer((luftfugtighed, tryk og temperatur)
Land opvarmes hurtigere end vand, og afkles ligeledes hurtigere!
Og det er fordi vandkapaciteten er 2-3 gange strre end land, derfor
tager det ogs 2-3 gange lngere om at opvarmes, eller afkles.
Forskellen p temperaturerne p et tempereret kystklima og et
tempereret fastlandsklima, er sledes at tempereret kystklima(vil sige
det ligger tt p havet) afkles landomrdet af det kolde vand fordi
vinden blser ind fra havet, om sommeren. Fordi det er langsomt
opvarmende. Og om vinteren vil det vre varmere end p
fastlandsklimaet fordi at vandet afkles langsommere end land. (Eks. I
bogen side. 31)

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

Jordoverfladens farve og fugtighed har stor betydning for hvor meget

af solens varmeenergi jorden opsuger. Lys overflade fx is og sand
reflektere en stor del af solens strling og derfor modtager den ikke s
meget varme. Mrk overflade fx asfalt eller sort jord, reflektere ikke s
meget, derfor bliver det varmere.
Refleksionens strrelse kaldes albedoen den angiver den procentdel af
indstrlingen der bliver kastet tilbage ved sne er der 80% af
indstrlingen der bliver kastet tilbage, ved skov og vd jord er det ca.
10%.
Tryk og vinde:

Luften bliver lavere jo hjere man stiger til vejrs, det gr at mngden af
ilt i luften bliver mindre. (luften bestr af 78% kvlstof, 21% ilt & 1%
andre gasser) nr man siger at luften er lav betyder det at der er frre
luftmolekyler til stede. (eks. Nr man er i 5 kms hjde, er luft trykket
kun det halve p havets overflade. Nr man fr for lidt iltmolekyler i
hver indnding, fr man for lidt ilt i blodet og musklerne, det gr at det
bliver svrt at yde en fysisk prstation. 1013 mb(millibar/hektopascal)
er et gennemsnit for trykket p jordoverfladen.
Lavtryk der vil vinden blive suget imod steder med lavtryk(drligt vejr
med ttte skyer og regn)
Hjtryk vil vinden blse vk fra steder med hjtryk.(fint vejr med sol
og ringe nedbr)
Naturen vil altid prve at udligne trykforskellene.
Hjtryk og lavtryk dannes grundlggende af Termisk og dynamisk tryk.
Varm luft er lettere end kold luft
Termisk hj- og lavtryk dannes af henholdsvis opvarmning og
afkling, nr den opvarmes, udvides den, bliver lettere og stiger til vejrs.
Dynamisk hj- og lavtryk skabes pga. luftens bevgelser. Dynamisk
hjtryk udvikles langsomt, bliver lnge over samme omrde, oplses
langsomt igen. Dynamisk lavtryk: Der, hvor luftmasserne spredes i et
tykkere blte, dannes lavtryk, som trkker luft op ad fra jordoverfladen.
Jordens rotation vil sende disse lavtryksceller(cykloner) nordp. Til
dynamiske fronter er knyttet fronter og nedbr.

Jetstrmme:

Jetstrmmene blser fra vest mod st i 610kms hjde. Trykkene dannes

over oceanerne. Dannelse af Jetstrmme: Klodens atmosfre strkker
sig p de varme bredde grader sig hjt op i atmosfren, hvorimod den p
de koldere breddegrader er tungere. Dette medfrer blandt andet et
overgangs blte med srligt kraftigt trykfald. -500hPa- skrnten.
Sledes burde blse kraftig vind fra syd mod nord, men pga. Jordens
rotation, Corioliskraften, afbjes disse vinde til hjre og bliver til
vestenvindeJetstrmme. Jetstrmmene slynger sig rundt om jorden i en
op og nedad gende bevgelse. Dette medfrer zoner, hvor luftmassen
snvres sammen et sted og udvider sig et andet. = Hj- og lavtryk.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

Det globale vindsystem: Den kolde polarluft mder den varme tropikluft ved Polarfronten, hvor
de danner dynamisk lavtryk. De store temperaturer og tryk forskelle skaber en meget kraftig vind i
ca. 10km hjde, som kaldes Den polare jetstrm. Om vinteren kan hastigheden komme op p 200
km/t. Om sommeren flytter jetstrmmen nordp, og sydp om vinteren.
Nedbr:

Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft

Hvis vi kigger p figur 2.11 s. 37. jo varmere det er jo mere vanddamp
kan skyerne indeholde, p figuren kan jeg aflse at ved 10C varme kun
kan indeholde 10 gram vand.

Corioliskraften:

Corioliskraften blev opkaldt efter franskmandenG.C. de Coriolis, der

levede fra 1792-1843. Det er en kraft der pvirker objekter, der foruden
at deltage i rotation har anden, selvstndigbevgelse. I praksis p jorden
betyder det, at den drejer disse bevgelser(f.eks.vindeogvand) mod uret
p den nordlige halvkugle og med uret p den sydlige halvkugle. Det
sker p grund af jordens rotations hastighed, som afhnger af afstanden
til kvator. Hvis en vind der for bevger sig fra nordpolen mod kvator,
kommer den til et sted, hvor rotationshastigheden er strre end ved
udgangspunktet. Derfor vil den ramme et punkt vest for dens ml. Ogs
omvendt p den sydlige halvkugle.

Konvektionsnedbr:

Betyder varmetordenregn. Er karakteristisk for troperne. Troperegnvejr

kan opst, nr solen i nogle timer har opvarmet jordoverfladen, de
jordnre luftlag som vil udvides, de vil blive lettere og begynde at stige
til vejrs.
Torden opstr, fordi en tordensky kan n hastigheden op til 25m/sek, det
resultere i at vand drberne blses i stykker, det resultere i at der opstr
stor ladnings forskelle i skyen, det kan s frer til torden.

Stigningsregn:

Luftmasser der af vinden bringes til opstigning pga. terrnet. F.eks. Ved
overgang fra hav til land eller ved hjde rygge og bjergkamme. Det er
denne nedbrsform, der betinger, at bjergomrder vil vre nedbrsrige,
men regnl p lsiden. Eks. Vindpresser luftmasse over bjergkam. Luft
af kles til dugpunktet, hvor den vil afgive regn til den nr toppen.
Derp vil luften synke ned p lsiden af bjerget og opvarmes. = ingen
regn. Denne trre varme vind, der blser ned p lsiden af bjerget =
Fhnvind. Disse former kan mdes p Andesbjergene i Sydamerika og
p indlandsisen p Grnland.

Frontnedbr:

den vejrmekanisme der p vores breddegrader bringer mest nedbr

Vind og vejr:

De store dynamiske vandrende lavtryk, er de lavtryk der prger vejret i

Danmark. Det starter med at den varme tropikluft fra syd presser den
kolde polarluft fra nord og laver en skaldt lille bule p fronten(fronten
er grnsen mellem den varme og kolde luft) I lbet af nogle dage

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
udvikles et lavtryk med opadstigende varme luftmasser. Vinden cirkler
rundt om lavtrykket i stedet for at blse direkte ind mod lavtrykkets
centrum, dette sker pga. corioliskraften. Hvilket s medfrer at den
varme luft presses op over den kolde luft p forsiden af lavtrykket (fordi
kold luft jo er lettere end varm luft). P bagsiden sniger den kolde luft
sig ind under den varme. Der hvor den varme luft glider sig op over den
kolde luft dannes der en varmfront, nr den kolde luft presser sig ind
under den varme luft dannes der koldfront. Koldfronten bevger sig
hurtigere end varmfronten.
Dynamisk lavtryk kaldes ogs for cykloner eller vandrende lavtryk,
hvor dynamisk hjtryk ogs kaldes for anticykloner eller vandrende
hjtryk.
Varmfronten bringer langvarig stille silende regn, hvor koldfronten
bringer byger med kortvarig, stor intensitet og ofte ogs ledet af torden
og hagl.

Vind og nedbr
Omkring kvator:

Monsunvinde:

I forbindelse med lavtrykket og de dermed sammenhngende

subtropiske hjtryk dannes vinde nord og syd for kvator. Vindene
blser ind mod lavtrykket p grund af corioliskraften afbjes de mod
hjre og venstre og bliver til nordstpassaten og sydstpassaten. Det
kvatoriale lavtryksblte, hvor passatvindene mdes kaldes den
intertropiske konvergenszone(ITK-zonen)
Det kvatoriale lavtryksblte, hvor passatvindene mdes, kaldes den
intertropiske konvergenszone, ITK-zonen. Hele ITKzonen flger dog
solens zenit-bane (zenit=lodret) med 1 -2 mneders forsinkelse og
forskyder sig sledes mod nord i juni-august og mod syd i decemberfebruar. (Sefig.2.17,s.41) Det er af stor betydning, om passatvindene har
blst over havomrder inden de stder sammen i ITK zonen, da dette
ville forrsage regn.
Monsun betyder rstid p arabisk. Fnomenet er mest udprget p de
store kontinenter p den nordlige halvkugle, isr Sydstasien, men
monsunvindene findes ogs over andre kontinentale omrder som
Vestafrika. Monsunvinden forrsages af det store sommer lavtryk og
vinterlavtryk. Samme vis som s- og landbrise.
(Sefig.2.7s.33iAlletidersGeogr.) Om sommeren vil et landomrde
blive varmet mere op end det omkring liggende havomrde. Der med
bliver luften over land varmere end luften over vand. Luften vil afgive
store mngder vand, dels som torden regn og dels som stigningsregn.
Monsunregn = rstids bestemt regn. Monsunregnen kommer pga. hjtryk
og lavtryk fra havet. Vinden de optager vanddamp fra havene og blser
ind over land, hvor det bliver afklet og bliver til vske. Over det indre

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
Asien opstr om sommeren et kraftigt termisk lavtryk, der suger varm og
fugtig luft til sig fra Det Indiske ocean. Vinden, der opstr, kaldes
sommermonsunen. Om vinteren vil luften over fast landet afkles, og
der dannes hjtryk. Vintermonsunen vil nu blse som en kold og tr luft
fra hjtrykket over det indre Asien ud mod havet.
Klima- og plantevkst:
Dagslngde, temperatur, nedbr og fordampning er bestemmende for,
hvad der kan gro p en lokalitet. Man bruger hydrotermfigurer, til at
give et fingerpeg om vkst betingelser i et omrde. Klimaet beskrives ud
fra gennemsnits vrdier mlt i en periode p 30 r. De forskellige
klimazoner:
Troperne: Koldeste mnedsmiddel=16 graderC.
Suptroperne: Koldeste mnedsmiddel=10 graderC i USA, 5 i Europa og
3 stasien.
Polarezone: Varmeste mnedsmiddel=10 graderC.
Temperetzone: resten mellem polare og subtropiskezoner. Kender man
plante livet i pgldende omrde kan man ogs der ud fra bestemme,
hvilken klimazone landet er i.
Tropiskklima: rken, buskesteppe (trtid7-11mdr.), grssteppe
(trtid5-7mdr.), savanne(trtid3-5mdr.),
regnskov(rsnedbroverca.150cm.)
Subtropiskklima: rken, busksteppe, grssteppe,
savanne(overvejendesommerregn), regnskov(rsnedbrca.70cm.)
Tempereretklima: rken, busksteppe, grssteppe,
lvskov(rsnedbroverca.60cm.), nleskov, regnskov.
Polartklima: rken, tundra.
Energibalance og
Jordens klima:

Jordens energiregnskab skal vre i balance. Dvs. den varme der strler
ind og opvarmer jorden, og dele af atmosfren, skal ogs strle ud igen.
Gr den ikke det, vil det globale klima konstant ndre sig grundet ispoler der smelter.
Solen udsender kortblgede strler (synlig) samt infrard og ultraviolet
(usynligt). Sidste er farligt, men nsten alt optages i ozonlaget.
Jorden udsender konstant langblget strling.
Atmosfren og havet er varme og kuldetransportr. Vandet fra havet
fordamper, der bruges varmeenergi. Disse skyer svver et andet sted
hen, og bliver til nedbr, dette afgiver energien. Dermed kan energien
transporteres fra et sted, til et andet ved hjlp af vanddamp.
Atmosfren bestr af - kvlstof: 78%, ilt: 21% resterende 1% er
vanddamp, kuldioxid, svovl, metan og andre gasser, samt stvpartikler.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
Kuldioxid og andre gasser regulerer ind/udstrling. Kortblgede kan
nemt trnge igennem, langblget kan ikke s nemt trnge igennem. S
jo flere gasser der er, jo mindre varme trnger ud.
Menneskets indflydelse
P atmosfrens
Energiforhold:

Menneskets indflydelse p atmosfrens energiforhold

Vi har stor indflydelse p energibalancen. Vi kan bl.a. tilfje CO2, metan
m.m. og dermed minimere udstrlingen, og resultere i en stigning i
temperaturen.
Vi afbrnder tr, kul, olie, og producerer meget CO2. Samtidig fjerner
vi store vegetationsdkkede arealer, og forvrrer situationen, da planter
og trer er med til at minimere CO2, da de danner O2 og H2O.

Grnlandspumpen:

Jo varmere, jo mindre is. Denne isdannelse ved st-Grndlands kyst er

en del af den pumpe der holder Golfstrmmen krende. Isen dannes, og
udkrystallisering saltet fra vandet, og det vrige overfladevand bliver
mere salt. Derfor bliver det tungere, og synker til bunds, hvor der dannes
et sug (som ved lavtryk), som suger vandet sydfra. Svkkes denne
isdannelse, pga. stigende temp. Vil golfstrmmen g i st, og der vil
dannes en ny istid nordp, da de ikke fr varmen via. Havet sydfra.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

meteorologi og klima
luftens temperatur:
forhold, der influerer p luftens opvarmning
temperaturens variation fra kvator til polerne:
temperaturens rstidsvariation: rstidsvariationerne opstr fordi jordens omdrejningsakse i
forhold til jordens bane omkring solen ikke er vinkelret, (90grader). I vores sommerhalvr er den
nordlige halvkugle vendt mere mod solen end den sydlige og omvendt i vinter. (se fig. 2.1 side 29)
temperaturforholdenes betydning for faststtelse af klimagrnser
vejrsituationer, der giver varme- og kuldeekstremer

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

meteorologi og klima
tryk og vinde: luften bliver lavere jo hjere man stiger til vejrs, det gr at mngden af ilt bliver
mindre (luften bestr af 78 % kvlstof, 21 % ilt og 1 % andre gasser). Nr man siger at luften er lav,
betyder det at der er frre luftmolekyler til stede. (eks. Nr man er i 5 km. Hjde er lufttrykket kun
det halve p havets overflade. Nr man fr for lidt iltmolekyler i hver indnding fr man for lidt ilt i
blodet og musklerne, det gr at det bliver svrt at yde en fysisk prsentation.)
hvad er luftens tryk:
hvad er hjtryk: ved hjtryk vil vinden blse vk fra steder med hjtryk (fint vejr med sol og
ringe nedbr)
lavtryk: ved lavtryk vil vinden blive suget imod steder med lavtryk (drligt vejr med ttte skyer
og regn.
Generelt om begge: hj og lavtryk kan grundlggende dannes p 2 mder. Som termisk tryk og
som dynamisk tryk.
hvordan dannes termiske hj: Omvendt vil en luftmasse trkke sig sammen og blive tungere, nr
den er hjt oppe. Luften vil sge nedad, og luftmasserne vil udligne trykket. Luften i jordoverfladen
vil stige til vejrs, og der vil mange luft forneden = Termisk hjtryk er dannet!
lavtryk: Termisk lavtryk dannes nr luften opvarmes, og luften vil stige til vejrs. Dette vil
forrsage en vindbevgelse vk fra sjlen. Nu mangler der bare luft for neden af sjlen = Termisk
lavtryk er dannet!

Geografi

Ayse Dogru

Greve Gymnasium
16.08.2012

hvordan blser vindene omkring tryk p den nordlige halvkugle: Corioliskraften srger for at
vinden ikke direkte blser fra hjtryk mod lavtryk, men at vinde p den nordlige halvkugle afbjes
mod hjre i forhold til den teoretiske vindretning. Corioliskraften er skyld i at vinden blses mod
urets retning p den nordlige halvkugle og omvendt p den sydlige halvkugle.
det globale vindmnster: Den kolde polarluft mder den varme tropikluft ved Polarfronten, hvor
de danner dynamisk lavtryk. De store temperaturer og tryk forskelle skaber en meget kraftig vind i
ca. 10km hjde, som kaldes Den polare jetstrm. Om vinteren kan hastigheden komme op p 200
km/t. Om sommeren flytter jetstrmmen nordp, og sydp om vinteren.
Monsuner: Om sommeren bliver luften over land, varmere end det omkringliggende havomrde.
S skabes der et kraftigt termisk lavtryk, som suger varm og fugtig luft til sig, og monsunvinden er
opstet. Disse vinde er srlig prget af tordenregn og stigningsregn.

meteorologi og klima
luftfugtighed og nedbr: kold luft kan indeholde mindre vanddamp en varm luft. Jo varmere det
er, jo mere vanddamp kan skyerne indeholde. En luftmasse begynder at afgive sin luftfugtighed som
regn eller sne, nr den har net sit dugpunkt hvor den er 100 % mttet med vanddamp og fortsat
afkles. En luftmasses evne til at indeholde fugtighed er afhngig af luftmassens temperatur: jo
koldere luften er, jo mindre vanddamp kan den indeholde.
luftens fugtighed, begreber
hvordan dannes skyer: Skyer bestr af mange sm vanddrber. Luften omkring os indeholder
mere eller mindre vand. Vanddamp er usynlig, men nr luften stiger op, afkles den og fortttes.
Ved forttning dannes der samlinger af vanddrber, der kan ses som en sky.
forskellige rsager til nedbr: solen fordamper vandet hvor den dampe stiger til vejr. Nr skyen er
fortttet skal den tmmes = nedbr!
fhndannelse: Vindpresser luftmasse over bjergkam. Luft af kles til dugpunktet, hvor den vil
afgive regn til den nr toppen. Derp vil luften synke ned p lsiden af bjerget og opvarmes. =
ingen regn. Denne trre varme vind, der blser ned p lsiden af bjerget = Fhnvind.
forskellige stationers nedbrsforhold forklares (hydrotermfigurer):
Dagslngde, temperatur, nedbr og fordampning er bestemmende for,
hvad der kan gro p en lokalitet. Man bruger hydrotermfigurer, til at
give et fingerpeg om vkst betingelser i et omrde. Klimaet beskrives ud
fra gennemsnits vrdier mlt i en periode p 30 r. De forskellige
klimazoner:

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
Troperne: Koldeste mnedsmiddel=16 graderC.
Suptroperne: Koldeste mnedsmiddel=10 graderC i USA, 5 i Europa og
3 stasien.
Polarezone: Varmeste mnedsmiddel=10 graderC.
Temperetzone: resten mellem polare og subtropiskezoner. Kender man
plante livet i pgldende omrde kan man ogs der ud fra bestemme,
hvilken klimazone landet er i.
Tropiskklima: rken, buskesteppe (trtid7-11mdr.), grssteppe
(trtid5-7mdr.), savanne(trtid3-5mdr.),
regnskov(rsnedbroverca.150cm.)
Subtropiskklima: rken, busksteppe, grssteppe,
savanne(overvejendesommerregn), regnskov(rsnedbrca.70cm.)
Tempereretklima: rken, busksteppe, grssteppe,
lvskov(rsnedbroverca.60cm.), nleskov, regnskov.
Polartklima: rken, tundra.

meteorologi og klima
klimandring: forurening. Den globale gennemsnits temperatur er steget med 0,5- 1 grader pga. en
get kuldioxidkoncentration.
drivhuseffekt: jorden bliver opvarmet af langblgede og kortblgede strlinger. Nr den
kortblgede strling fra solen rammer jorden og atmosfren, opsuger den og omdannes til varme
der udsendes som langblget strling.
drivhusgasser: en drivhusgas er en luftart som er i stand til at suge den infrarde strling
(varmestrling) som udsendes fra jorden. For at kunne det m luftartens molekyler best af mindst 3
atomer. Det er kvlstof, ilt og agon som der er mest af i vores atmosfre, har kun 2 af hvert
molekyle. Disse tre luftarter udgr tilsammen over 99 % af den atmosfriske luft.
Golfstrmmen og Grnlandspumpen: Jo varmere, jo mindre is. Denne isdannelse ved stGrnlands kyst er en del af den pumpe der holder Golfstrmmen krende. Isen dannes, og saltet fra
vandet udkrystalliseres, og det vrige overfladevand bliver mere saltet. Derfor bliver det tungere, og
synker til bunds, hvor der dannes et sug (som ved lavtryk), som suger vandet sydfra. Svkkes
denne isdannelse, pga. stigende temp, vil golfstrmmen g i st, og der vil dannes en ny istid
nordp, da de ikke fr varmen via havet sydfra.
menneskets indflydelse p jordens klima: DROP FORURENING!
naturens egen indflydelse p klimasvingninger: makroniveau. Orkaner og store nedbrsmngder
er rsag til regionale delggelser pga. flodblge, oversvmmelser og jordsklv.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

Fdevarer
-

Hvert r dr der ca. 40 mio. mennesker af sult, eller sygdomme forbundet med sult.
Hvorimod i de rige lande er problemet noget helt andet, f.eks. i Danmark er nsten en
tredjedel af danskerne overvgtige.

Udviklingen i fdevareForsyningen og mange

Fr for lidt:

Fremtidens fdevare-

Der bliver egentlig producerede nok mad til at alle kan f noget. Det
daglige energibehov ligger p 10.000 kJ pr. person. Og i 1996 var der
11.530 kJ pr. person om dagen. S der er nok til alle, men problemet er
bare at det er ulige fordelt. Det er ikke kun landene imellem det er ulige
fordelt, det er ogs inden for de forskellige lande. De privilegerede
propper sig med mad, hvor de andre sulter. De flest sultne mennesker er
fra Asien.
Mere end 2 mia. mennesker lider af mangel p mineraler og vitaminer,
isr A-vitamin(jod og jern). Dette kan give mangelsygdomme: nedsat
syn, struma, aborter og hj spdbrnsddelighed. (Hvert r er der
mindst 500.000 brn som bliver eller delvist blind pga. mangel af Avitamin.)
I de rige lande str kalorieforbrug fra animalske produkter p 30%, hvor
i ulandene 10%, dvs. et husdyr i de rige lande, fr mere kd hver dag end
mange mennesker i ulandene.

Ayse Dogru
Forsyning:

Forskellige
Dyrkningssystemer:

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
Thomas Malthus havde forudset for 200 r siden, at vi vil f mangel p
fdevarer produktion, s der vil ikke vre nok mad til alle de mennesker.
Og fdevarepriser ville stige gevaldigt. Men denne prognose har endnu
ikke vist hvad Malthus havde forudset.
FNs landbrugsorganisation FAO er optimister p det grundlag at de tror
det fortsat vil lykkes at nedbringe antallet af kronisk sultne mennesker til
637 mio. i r 2010 og f gennemsnitlig fdemngde pr. indbygger i
verden op p 12.000 kJ pr. dag.
Korn er den allervigtigste fdekilde, men det vil ikke se for godt ud i
fremtiden, FAO mener at kornproduktionen pr indbygger vil forblive
konstant. (worldwatch institute i Washington er mere pessimistiske da de
tror at kornproduktionen pr. indbygger vil falde markant de nste 10-30
r. Uanset hvilket af disse prognoser der vil passe, vil det ikke ramme os
i de rige lande.)
I slutningen af 1980erne blev der mindre og mindre mad til mennesker i
ulandene, specielt i er Afrika ramt.
Brnene bliver hrdt ramt af det manglede korn i ulandene. Hvert fjerde
barn af verdens brn er underernrede, og det er katastrofalt, da brn har
langt nemmere ved at d af sygdomme end voksne, hvis de overlever
risikere de at blive mentalt eller fysisk skadet resten af livet.
Konklusion: Thomas Malthus har endnu ikke fet ret, men har aldrig
vret tttere p det end nogensinde fr.

Befolkningstilvksten har tvunget mennesket til hele tiden at udvikle

nye dyrkningssystemer: Flyttemarksbrug, nomadisme, svedjebrug og det
mekaniserede landbrug.
Svedjebrugere: De brander jorden af.

Nye landbrugssystemer:

11% af jordens overflade dyrkes. Og man forventer ikke det stiger, for
omkring 20 r vil 100-140 hektar landbrugsjord g tabt vha. erosion,
overgrsning, tilsaltning pga. kunstvanding.

Den grnne revolution:

Den grnne revolution Den grnne revolution er det hid til strste forsg
p at skaffe mad til alle. Den grnne revolution var en sammenslutning
af videnskabsfolk og landbrugsrdgivere fra den industrialiserede
verden, der forsgte at hjlpe ulandene. Landbrugsproduktionen
skulle forbedres ved at overfre moderne landbrugsteknologi. Primrt
ville man overfre hjt ydende kornsorter, som majs, hvede, og ris,
der var udviklet gennem fordling. Fx rissorten IR-8, der gav2-3 gange
mere udbytte end de gamle rissorter. Og den efterflgende IR-36, som er
resistent overfor en rkke skadedyr. Sammen med de hjt ydende sorter,
fulgte der ogs tekniske hjlpemidler som ndret dyrknings teknik,
nye landbrugsredskaber og maskiner, kunstgdning, sprjtemidler og
kunstvanding. De steder den grnne revolution slog igennem, fik den
ogs opfyldt mlstningen hvad angr stigning i udbyttet pr. areal

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
enhed. Men til gengld steg forbruget af kunstgdning enormt.
Sorterne havde ogs generelt brug for mere kvlstof end landmndene i
ulandene kunne gre godt med. Andre steder som i Afrika slog den
grnne revolution helt fejl, da man ikke havde taget hjde for de halv
trre dyrkningsbetingelser. I Asien hjalp den grnne revolution dog
meget og gjorde en ende p den store hungerskatastrofe, der tidligere
havde raset.
Kritik af den grnne revolution. Mange mente, at det kun ville gavne
de velhavende landmnd, da de mindre bnder ikke rigtig turde dyrke
de hjt ydende planter, pga. af de hje omkostninger og usikre
forsyninger afkunstgdning og sprjtemidler. Mange frygtede ogs en
stigende arbejdslshed p landet pga. af brugen af landbrugsmaskiner
Gensplejsning: Nye
Former for fordling:
Den frste generation af gensplejsede planter har vret prget af
planter, der kunne tle forskellige sprjtemidler. Anden generation af
planter vil desuden indeholde gener, der giver resistens overfor virus.
eller svampe, eller som ndrer ved plantens kvalitet. Tredje generation
forventes udviklingen at accelerere med introduktion af tolerance
overfor kulde, trke, mv. I takt med at planterne bliver mere
komplicerede, bliver det ogs Vanskeligere at vurdere risikoen
Ved at stte dem i naturen. P den anden side er det ogs svrt at
afskrive de nye metoder, hvis de fx kan vre med til at brd de
millioner af ellers sultne mennesker. Gensplejsningen kan ogs som
nvnt i den grnnerevolution have fordel for de hjere stende
bnder, da de kan betale for forskningen af udviklingen af det de skal
bruge, der ved bliver de mere effektive, og bliver endnu mere
velhavende. I den anden ende har vi s de smbnder, som ikke kan
betale forforskningen. De vil stadig f samme udbytte, men str overfor
en strre og strre konkurrence, s de der ved enten tvinges til at betale
hje summer til privatvirksomheder, som forsker, eller blive fattigere.
Dog er der ingen, der kan afvise, at gensplejsning er vejen frem mod
kologisk bredygtig globaludvikling, og der stilles derfor hje krav
til forskningen, som vil fortstte. Men usikkerheden kan lure lige om
hjrnet. Ved gensplejsning overfrer man genetisk materiale fra en
organisme til en anden for at ndre og forbedre dyrs og planters
egenskaber.
DyrkningsProblemer i Syd:

Den grnne revolution skabte ogs problemer for miljet. Det strkt
stigende forbrug af kemiske hjlpestoffer i ulandene giver skader p
mennesker og milj. P verdensplan dr der hvert r 20.000 mennesker
og 75.000 fr alvorlige helbredsskader pga. anvendelsen af sprjtegifte.
Grunden til at det skader s voldsomt i ulandene er at: bnnerne ikke ved
rigtigt hvordan de skal hndtere disse midler. Mange af stofferne er mere
skadelige end dem vi bruger i vesten. Mange virksomheder i de rige

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
lande bliver ved med at eksportere giftige sprjtemidler til ulandene
selvom de er blevet forbudt hos os. Blandt sprjtemidlerne er 9 af de 12
mest giftige sprjtemidler i verden bl.a. Folidol. En enkelt teske p
huden siges at kunne drbe et menneske. I Thailand er store mngder
regnskov blevet fldet. Og det har betydet store milj delggelser.
Kraftige regnskyl har givet erosion med voldsomme jordskred og
tusinder er blevet drbt. Regnskove flles med uhyggelig hast. Ingen
ved prcist hvor hurtigt, men det sknnes at op mod 200.000 km^2
forsvinder om ret. Det svarer til 4 gange Danmarks areal, eller godt
22 fodboldbaner i timen. En af de strste miljmssige trusler i verden.
Jordens landmnd har i de sidste 20 r mistet ca. 480 mia. tons muld.
Problemet er srligt stort i ulandene. I Zimbabwe har man vurderet at
det rlige tab af nringsstoffer som flge af erosion er tre gange hjere
end den mngde gdning der tilfres. En tredjedel af Afrikas
landbrugsjord er i fare for at ende som rken pga. drlig dyrknings
praksis og trfldning som flge af et stigende behov for brnde. En
sjettedel af verdens befolkning pvirkes i dag af rkendannelse. Den
grnne revolution satser nu p den integrerede skadedyrs bekmpelse
hvor der bruges frre sprjtemidler men i stedet biologiske
bekmpelsesmidler som larver og hvepse.

Landbrugets miljproblemer i nord:

Fdevare politik:

landbruget giver ogs miljproblemer i de rige lande. Siden 1990 har vi i

Danmark kontrolleret for 8 pesticider i grundvandet i det landsdkkende
overvgningsprogram. I ca. 12% af boringerne er der fundet rester af eteller flere pesticider, og knap 4% havde et indhold der overskrider
grnsevrdien for drikkevand. De siger at landbrugets anvendelse af
sprjtemidler i EU kan fre til at 65% af grundvandet vil overskride
grnsevrdierne for indhold af sprjtemidler. En anden ubuden gst i
vores drikkevand er nitrat. Men andre steder ser det endnu vrre ud:
giftig modermlk, halskrft, svindende ser, forurenet drikkevand.
Kunstvanding og kemikalier har foresaget dden af vederns fjerdestrste
s- Aralsen. Bomuldseventyret er endt som en sundhedsmssig og
kologisk katastrofe. Vkstfremmere og vksthormoner som er blevet
en del af dyrefodret i de rige lande har forsaget bl.a.
salmonellaforgiftning, kogalskab. Nitratforureningen i Danmark er
faktisk p vej ned. Fordi landmndene er blevet lidt mere forsigtige i
deres brug af sprjtemidler. Det er faldet fra 2,67 i 81-85, til 2,5 i 1997.
EU solgte billigt oksekd, og derfor faldt prisen p nomadernes kvg
med 50 %.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

Landbrug. (s. 84-101)

Danmark: vigtigt eksporterhverv, producerer mad til 20 mio. mennesker, sket en rivende udvikling
(mekanisering), ikke uproblematisk (forurening). 4-5% af befolkningen er beskftiget inden for
landbruget, men ca. 60% af Danmarks areal er opdyrket og kultiveret af landbruget.
Strukturudviklingen
Ngleord siden 1960erne. Dkker over: koncentration (frre men strre landbrug), specialisering
(hvert landbrug producerer kun n type husdyr og f afgrder p marken), mekanisering,
automatisering og affolkning (bde af grde og landsbyer (urbanisering)).
Landboreformerne i 1700 tallet.
Stavnsbndets ophvelse i 1788 gav bnderne personlig frihed og retten til at flytte fra den
herregrd hvor de var fdt. Hoveriet blev begrnset ved lov i 1799 Bnderne kunne arbejde
mere p egne grde + en del fstebnder kbte deres fstegrde og blev selvejere. De to ting
bidrog til at fdevareproduktionen steg.
Den strste umiddelbare virkning p vksten var knyttet til landsbyens organisering:
Udskiftning og udflytning
Udskiftningen: den enkelte bondes marker blev skiftet ud s hans jord blev samlet. Samtidig skete
der en vis udflytning: en del af grdene blev flyttet ud af landsbyerne. Ikke populrt, men
ndvendigt da ikke alle bnder i forbindelse med jordbytningen kunne f marker i direkte
forbindelse med landsbyen. bonden kunne selv tage stilling til hvordan han ville dyrke jorden og
hvilke afgrder han ville dyrke et mere effektivt sdskifte hvor afgrderne p samme mark

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
skiftede r for r jorden blev ikke udpint + nye redskaber blev introduceret. Alt i alt betd disse
reformer at landbrugsproduktionen blev fordoblet i perioden 1770-1800. eftersprgslen steg ogs
bde pga. stigende befolkningsvkst i Europa, den begyndende industrialisering i England
korneksporten voksede kornpriserne blev fordoblet fortsat forbedring af produktiviteten.
Fra kornproduktion til animalsk produktion.
1876 og frem var der krise i det europiske landbrug, kornpriserne faldt voldsomt bl.a. som flge af
et strre udbud korn fra USA og steuropa pga. bedre transportmuligheder (dampskibe)
omlgning af eksporten fra overvejende korn til isr at omfatte forarbejdede animalske produkter.
landbruget blev mere animalsk baseret. Det blev starten til den frste industrielle forarbejdning
af landbrugets rvarer. Mlkeproduktionen smr og ost. Svin skinke og bacon. (fordling)
forarbejdningen medfrte ogs en bedre holdbarhed. Hjemmemarkedet voksede i takt med
befolkningsvksten i byerne og pga. eksporten isr til England.
Andelsbevgelsen.
Tyskland lagde i 1879 told p den danske eksport af levende kvg, mejeridriften blev
redningsplanken, mejerier blev organiseret som andelsselskaber. I lbet af 1880erne blev der
oprettet knap 700 andelsmejerier. Mejerierne tilhrte mlkeleverandrerne der fik andel i
overskuddet i forhold til den leverede mlkemngde. Demokratisk ledelse, alle andelshavere havde
lige stemmeret man havde stemmeret i forhold til antal hoveder og ikke i forhold til antal
hveder. Principperne bredte sig pga. succes til slagterierne, det frste andelsslagteri oprettet i
1887 slagtede primrt svin, isr efter Tyskland i 1895 lukkede for import af levende svin.
Andelsbevgelsen er et specielt dansk fnomen. Bnderne nskede ogs at have indflydelse p
indkb af varer til husholdningen og til driften af landbruget samt salg af landbrugs produkter
brugsforeningsbevgelsen fik hurtig udbredelse p landet. Bnderne kunne ogs se fordelene i at
slutte sig sammen i landboforeninger. I 1893 blev foreningerne samlet i De samvirkende danske
Landboforeninger havde stor betydning i varetagelsen af landmndenes interesser, bde
politisk og med oplysning og videreudvikling af landbruget.
Pga. befolkningsvksten ikke voksede tilsvarende strkt som landbrugsproduktionen var der i
1970erne overskudslagre i EU. Overproduktion faldende prisermange landmnd havde
problemet med at tilbagebetale store investeringer. I slutningen af 1970erne startede en
tvangsauktionsblge fortsatte frem til 1990erne.i denne periode lukkede i gns. 10 landbrug om
dagen.
Fordling af planteproduktion krvede optimale vkstbetingelser i form af gdning og
sprjtning samt vanding i trre perioder. I slutningen af 1990erne blev der vha. gensplejsning
udviklet majs og roer der bl.a. kunne tle sprjtning med ukrudtsmidler. Forbrugerne var dog meget
kritiske.
Den gennemsnitlige mlkeydelse pr. ko steg pga. specialiseringen fra ca. 10 liter i 1960 til godt 20
liter i 1999. Yderligere effektivisering ved at bygge nye stalde og modernisere de gamle.
Maskinerne blev fornyet med automatiske foder-, malke- og udmugningsanlg.
Polarisering: frre mellemstore brug og relativt flere store og sm brug. Heltidslandbrugene blev
strre, specialiserede, effektiviserede og havde i den forbindelse brug for at leje mere jord.
Definition af dyreenheder: 1 dyreenhed=1 malkeko af stor race=3 rsser=30 slagtesvin=2500
slagtekyllinger. En srlig landbrugslov der satte et loft p 500 dyreenheder blev vedtaget.
Industrialiseringen fik store konsekvenser for miljet. Fra 1960-1980 blev forbruget af gdning
(nitrat) pr. arealenhed nsten tredoblet. Samtidig steg anvendelsen af pesticider. I regnfulde
perioder blev disse stoffer udvasket fra markerne og forurenede er, ser og havomrder med nitrat
og restprodukter fra sprjtemidler ligesom der skete en nedsivning af nitrat og pesticidrester og

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
dermed en forurening af grundvandet. Fra 1984-1998 faldt forbruget af kunstgdning med ca.
30%, pga. det samlede landbrugsareal blev reduceret med 11%, og arealet med blgafgrder
voksede. Blgplanten er delvis selvforsynende med kvlstofforbindelser. Nr man ved hst
nedpljer hele blgplanten vil en del af de kvlstofforbindelser fortsat vre i jordende flgende
r kan landmanden spare en del p kvlstofgdningen.
Den stigende interesse for kologisk produktion frte til flere og flere brug blev omlagt til
kologisk landbrug.
Fra 1985-1997 faldt mngden af sprjtemidler til landbruget med 47%. Det var tt p
pesticidhandlingsplanens mlstning om at forbruget skulle vre halveret pr. 1 januar 1997.
kologisk landbrug. Krav til den kologiske produktion:
De kologiske dyrkningsmetoder tager afstand fra
At bruge syntetiske gdningsstoffer, sprjtemidler m.v.
At fremskynde planters og dyrs vkst
At holde dyr under industrilignende vilkr.
Den kologiske landmand skal hvert r indsende oplysninger om planen for rets
afgrdesammenstning og for husdyrproduktionens strrelse og sammenstning til
Plantedirektoratet. Desuden skal landmanden fre regnskab, der skal opbevares i 3 r, over kb,
lager og salg af alle produkter. For at blive godkendt som kologisk producent skal et landbrug
drives uden kunstgdning i og sprjtemidler i mindst 2 r. Hsten kan sledes frst slges som
kologiske det 3. r.
EU har vedtaget flles regler for kologisk landbrug som bl.a. indebrer et forbud mod
gensplejsede planter i alle kologiske fdevarer, herunder ogs i kologisk foder til dyrene.
Danmark har derudover regler om, at dyrene ikke m vre bundet.
Specielt efter 1990 har det kologiske landbrug fet megen opbakning fra forbrugerne der har vret
villige til at betale hjere priser. I de fleste supermarkeder er kologiske varer nu standardvarer.
EUs landbrugssttte: ca. 50 % af EUs samlede budget gik til at sttte landbruget med
garanterede mindstepriser p landbrugsvarer etc. Landbrugssttten kan uddeles som:
En hektarsttte der er en direkte sttte til landmanden beregnet udfra hvor meget jord han
dyrker
En dyreprmie der er en direkte sttte beregnet ud fra antallet af dyr landmanden har.
En indirekte sttte i form af garantipriser hvor EU opkber landbrugsprodukterne hvis
markedet ikke kan holde priserne over et fastsat minimum.
EU indfrte i 1984 mlkekvoter der lagde loft over hvor meget mlk hver mlkeproducent mtte
producere p rsplan.
EU reform i 1999, hvor garantipriserne blev snket. Til gengld blev de direkte tilskud hvet.
Mske bliver EUs landbrugssttte fjernet om nogle r pga. krav fra WTO og ulandene

Landbrug i Sydstasien
klimatiske dyrkningsbetingelser:
temperatur: temperaturen er hj. Det medfrer trken og opsuger alt regn.

Geografi

Ayse Dogru

Greve Gymnasium

16.08.2012
nedbr: i rkener er der ikke meget nedbr (150-600 ml. om ret) det medfrer
trken og svr produktionsvkst. Hvis der er landbrug i regnskoven er der stor nedbr og frer til
erosion pga. fldning af trer.
fremherskende produktionsform (risbruget) gennemgs:
fdevarebehovets udvikling: Der bliver egentlig producerede nok mad til at alle kan f noget. Det
daglige energibehov ligger p 10.000 kJ pr. person. Og i 1996 var der
11.530 kJ pr. person om dagen. S der er nok til alle, men problemet er
bare at det er ulige fordelt. Det er ikke kun landene imellem det er ulige
fordelt, det er ogs inden for de forskellige lande. De privilegerede
propper sig med mad, hvor de andre sulter. De flest sultne mennesker er
fra Asien.

Den grnne Revolution: Den grnne revolution Den grnne revolution er det hid til strste forsg
p at skaffe mad til alle. Den grnne revolution var en sammenslutning af videnskabsfolk og
landbrugsrdgivere fra den industrialiserede verden, der forsgte at hjlpe ulandene.
Indhold:
Produktionseffekt: i Asien hjalp den grnne revolution meget og gjorde en ende p
den store hungerskatastrofe der tidligere havde vret et stort problem.
miljforhold: forbruget af kunstgdning steg voldsomt.
sociale problemer: mange mente at de kun ville gavne de velhavende landmnd da de mindre
bnder ikke rigtigt turde dyrke de hjtydende planter pga. de hje omkostninger og usikre
forsyninger af kunstgdning og sprjtemidler. Mange frygtede ogs en stigende arbejdslshed p
landet pga. brugen af landbrugsmaskiner.
bredygtighedsbetragtninger:

Befolkning
Verdens
befolknings vkst:

I slutningen af 1700 tallet begyndte man at tale om befolkningsvksten,

da en prst Thomas Malthus havde skrevet et essay befolkning, han
mente at befolkningstallet steg til vejrs, og det vil blive svrt at flge
med i fdevareproduktionen. Men det blev hurtigt modbevidst, da
landbruget mangedoblede sin produktivitet s fdevarer produktionen
blev ved med at vokse. P figur 3.2 ser man at befolkningsvksten
falder markant i 1970erne en af grundene kan vre fri abort.

Ayse Dogru
Blackers model:

Den demografiske
Transitionsmodel:

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
Ud fra modellen skulle man kunne forudse, hvordan andre landes
befolkningsvkst ville forlbe. Han kaldte modellen for Den
demografiske transition Demografi er lren om befolkning og trasition
er overgang.
Den demografiske transitionsmodel har 5 faser. Eks. Danmark denne
model fortller om udviklingen i Europa fra 1700-tallet til i dag.
1. fase
a. Hj fdselsrate, og hj ddsrate. Befolkningsvksten er
meget lille mske get i st/stagnerende. Denne fertilitet og
ddelighed genkendes i den danske befolkningsudvikling
frem til 1800-tallet, da 80% af befolkningen boede p landet.
Fdevareforsyningen gik kun til eget forbrug derfor meget
ustabilt. Ddeligheden var meget hj p landet, da der nogle
dage var drlig hst, hvilket resulterede i, at der ikke var nok
mad p bordene, det kunne frer til sygdom. Men fertiliteten
var meget hj, ddeligheden var ogs hj blandt brn, derfor
sku der fdes mange s man var sikker p der var nogle der
overlevede, s de kunne forsrger forldrene nr de blev
gamle. Og de blev ogs brugt som arbejdskraft.
2. fase
a. Hj fdselsrate, faldende ddsrate. 1800 til ca. 1890.
ddeligheden begyndte at falde, det kunne vre fordi der var
forget landbrugsproduktion, ernringen blev bedre, det
resultere i frre sygdomme, og det betyder strre
arbejdsevne, og s strre udbytte. I midten af 1800-tallet var
den gennemsnitlige levealder p 43 r for mnd og 45 r for
kvinder. Fdselsraten var undret, de fdte stadig mange
brn, da de stadig skulle vre sikker p alderdommen.
3. fase
a. Faldende ddsrate og fdselsrate. Faldende fdselsrate var
fordi landbrugssamfund blev til industrisamfund, og folk
flyttede fra landet til byen i 1890erne, for at f
arbejde(urbanisering). Men grunden til der ikke blev fdt s
mange brn var ogs fordi brneddeligheden ogs var
faldende. Den fortsatte nedgang af ddelighed skyldes stadig
bedre ernring, bedre hygiejne ogs bedre medicinske
fremskridt(vaccination)
4. fase
a. Ddsrate og fdselsraten har fundet sig et meget stabilt men
lavt niveau. Fdselsraten faldt meget i 1920-30erne pga. den
konomiske krise. Efter 2 verdenskrig steg fdselsraten
voldsomt. En anden grund til at fdselsraten faldt var at
mnd og kvinder fik ligestilling, hvilket vil sige at de udsatte
at f brn., det blev ogs letter at begrnse brnene da p-

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
pillerne kom frem i 67, fri abort i 73. levealderen kvinder:
73,8 r mnd: 70,4 r.
5. fase
a. stigende ddsrate, pga. befolkningens ndrede
aldersfordeling, fdselsraten er stadig faldende, s lav at
befolkningstilvksten er negativ.
Ulandenes udvikling i
Forhold til modellen:

Fertiliteten falder ogs

I ulandene:

Forskellige ml
For fertilitet:

Danske kvinders
Fdselsmnster:

I ulandene bliver der fdt mange brn, da forldrene skal sikre sig i
alderdommen, og mange brn dr, ingen god ernring, hygiejne eller
medicin. Men sender hen falder ddeligheden, det skyldes at ilandene
sttter ulandene med medicin mod mslinger og kobber. I ulandene
bliver de unge tidligt gift, hvilket resulterer i at de nr at f flere brn.
I dag lever der mere end 1 mia. mennesker under fattigdomsgrnser, de
har ikke s mange chancer for at forbedre deres levevilkr. Men der er
ogs lande der har oplevet en stigende levestandard, det gr at
fdselshyppigheden falder. Kvinderne kommer ud p arbejdsmarked,
bliver senere gift og ldre nr de fr deres frste barn. Jo bedre
uddannelse kvinderne har jo lavere er fertiliteten. Brnetallet i
ulandene er faldet, i 1960 var den gennemsnitlige brnetal pr familie 5,1
brn, 1998 var det2,9 brn pr. familie.
Den generelle fertilitetskvotient:
o Den viser hvor mange brn der bliver fdt pr. 1000
indbyggere pr. r af den del af befolkningen der kan fde brn.
Dvs. kvinder i den fdedygtige alder 15-49 r. Antal brn pr.
1000 kvinder i den fdedygtige alder pr. r.
De aldersbetingede fertilitetskvotienter:
o Angiver antallet af levende fdte brn pr. 1000 kvinder pr. r, i
5 rs aldersklassen, dvs. 15-19, 20-24, 25-29 osv. Og frem til
45-49-rige.
Den samlede fertilitet:
o dette ml viser antal levende fdte som 1000 kvinder vil fde
fra de er 15 til de er 49, hvis de fder.

1950 frem til 1966 fdte kvinder stadig brn i en tidlig alder, kvinderne
var i alderen 20-24 r. P-pillens frigivelse i 1967 skete der et stort skift i
fdselsmnsteret. P-pillen gjorde det letter for kvinder at vlge at f
brn i en senere alder, s uddannelsen kunne blive gjort frdig. Fra
1960-1075 blev det strste antal brn fdt af kvinder i alderen 20-24 r.
Og fra 1987 og frem fdtes der flere brn af kvinder i alderen 30-34 r.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
Dvs at p 20 r har danskerne ndret deres livsmnster meget. 1998 var
den p 27,8 r. Fdselstallet afhnger ogs meget af hvor mange kvinder
de er i den fdedygtige alder. Befolkningstallet vil falde markant i
Danmark da antallet fra r 1987-2010 er antallet af fdedygtige kvinder
faldet med 170.000 kvinder.
Hvornr er en
befolkning i ligevgt:

Befolkningspolitik
I Danmark og Kina:

Danskernes ddelighed:

For at holde befolkningsstrrelsen i ligevgt, skal kvinderne i

gennemsnit fde 2,1 barn, og de skal erstatte sig selv ved at fde en pige.
Over halvdelen af brn der bliver fdt i dag er drenge. De fleste ilande
bliver der ikke fdt 2,1 barn pr. familie, Danmark er det nst mest
fdende land med 1,8 barn, hvor Irland lige stikker os med 1,87 barn pr.
kvinde.

I Danmark har man en indirekte sttte til brnefamilier, dvs. man vil
gre det lettere at have brn. Vi har love som fx: Barselorlov,
forldreorlov, omsorgsdage, pasningsgaranti i institutioner og
brnecheck til barnet fylder 18.
I Kina er befolkningspolitik helt anderledes, de har politik om at
befolkningen skal f frre brn. For de vil opn ligevgt i befolkningen,
men regner frst med der er ligevgt i r 2030 eller senere. De familier
der har et barn er gjort til ideal. Kinas fertilitet faldt med 5,7 barn til 1,8
barn i 1970-1999.
Dette opnede de, fordi de brugte meget strke virkemidler. Der var
nogle regler der skulle overholdes, hvis der skulle fdes brn.
1. Bde manden og kvinden skulle p hver deres arbejdsplads, sge om
tilladelse til at f et barn.
2. De skulle have tilladelse af boligomrderne de boede i.
De kvinder der nskede mere end et barn, blev straffet med stort
kollektivt pres for at f abort, eller steriliseret. Flere brns familier blev
straffet med store konomiske udgifter til husleje, lgehjlp eller
skolegang. Sene aborter er ogs lovligt, hvis det er en pige.
Etbarnspolitikken har haft strst betydning i byerne. Hvis de rige fr
flere brn end de fattige, klare de fattige sig bedre end de rige.
De sidste 30 r har ddeligheden i Danmark vret med skrmmende.
Udviklingen af ddeligheden kan beskrives ved middellevetiden. For
nyfdte er middellevetiden det gennemsnitlige antal r de kan forvente at
leve i. Danmarks middellevetid har ikke forbedret sig, som de andre
nabolande. 1960 = 70,4 r for mnd. I 1998 havde danske kvinder den
laveste middellevetid i EU p 78,6 r.
Kvinders ddelighed steg voldsomt i perioden 1981-85 i alderen 60-74
r, det samme ved mnd men i alderen 35-44. Hvis vi sammenligner
med Sverige, s hver gang der er dr 3 danskere, dr der 2 svenskere.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

Forklaringer p
Danskernes ddelighed:

Det er krft, ofte lungekraft, for kvinder er det rygelunger, astma og

bronkitis. I antallet af danske kvinder der dr af lungekrft er dobbelt s
hjt som i det europiske gennemsnit 1998. En anden rsag til
ddelighed, er vores forbrug af indtagelse alkohol. Selvmord.

Sygdomme:

AIDS: det er den strste trussel mod en fortsat konomisk og social

udvikling. De ni hrdest ramte lande der har AIDS ligger alle i Afrika.
Det var de veluddannede Afrikaner der trk AIDS til landet, nu er det
den fattigste del af Afrika der er mest ramt.

Befolkningspyramider:

Ved hjlp af denne pyramide kan man hurtig f overblik over en

befolknings sammenstning.
Fordele: viser fordeling p alder og kn, p et givet tidspunkt. Gr det
let at sammenligne aldersstrukturen i forskellige lande.
Ulemper: kan ikke forklare rsager til aktuelle situationer, eller give
svar p hvorfor nogle aldersgrupper er strre end andre.

Aldersfordelingen i
Ulande og ilande:

Den voksende andel

Af ldre p langt sigt:

Forskellen p aldersfordelingen i Indien og Danmark, i ulandene er

befolkningens strstedel unge, hvor i Danmark det er ldre. Fordi at i
Danmark var det frst i 1890erne, at danskerne stoppede med at fde s
mange brn.
I 2020 vil antallet af ldre vre over 1 milliard, blandt dem vil de 700
mio. findes i ulandene. Ud af de 10 lande, der vil ha flest ldre over 60
r er 5 af dem udviklingslande: Kina, Indien, Indonesien, Brasilien og
Pakistan.

Migrationer:

Der sker folkevandring eller migrationer, da vi her i ilande har mangel

p arbejdskraft, hvor de i ulandene har problemer med overbefolkning.
Emigrere: udvandring
Immigrere: indvandring
Migration: flles betegnelse for alle flytninger
Men immigration er et stort pres i mange EU-lande, da der er mange fra
de gamle kolonier, der flytter til de rige EU. UNFPA(United Nations
Fund of populations aid) regner med at ca. 100 mio. Mennesker bor uden
for deres fdeby

rsager til migration:

Pull-effekt. Folk flytter for at opn bedre levevilkr, dvs. forventninger

om arbejde, bolig og uddannelsesmuligheder.

Hvem kan f Opholdstilladelse i Danmark:

Siden 1973 har der vret mange strenge regler for hvem der kunne f
lov til at flytte til landet. Men det glder ikke alle, de nordiske lande har
ret til at opholde sig i Danmark uden tilladelse, og lande fra EU har ogs
ret til at opholde sig i Danmark, hvis de har et arbejde og kan forsrge

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
sig selv. Indvandre skal vre familie medlem af de indvandre som
allerede bor her, dvs. de indvandre der kom til landet for at arbejde i
1973. s er der asylansger og specialister.

den naturlige befolkningsvkst, begreber

den demografiske transition i Danmark: fra 1700 tallet til i dag er der 5 faser vi skal igennem
1. fase: hj fdsel rate og hj dds rate

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
2. fase: dds raten falder meget og fdsels raten er undret hj.
3. Fase: Bde faldende dds rate og fdsels rate(industriel samfund, flytter fra land til by)
4. Fase: dds rate og fdsels rate er lavt men stabilt.
5. Fase: dds raten stiger og fdsels raten falder (karriere fr brn) hvilket er negativt.
prognoser for den fremtidige vkst i Danmark
En prognose gr mere end 30 r frem i tiden. Prognoserne bygger p en rkke forudstninger mht.
udviklingen i fertilitet, ddelighed og nettoindvandring.
Danmarks statistik udregner hvert r befolknings prognoser for hver enkelt kommune for de nste
10 r. For hele befolkningen laver Danmarks statistik en prognose der gr mere end 30 r frem i
tiden.

Befolkning

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

befolkningens vkst i forskellige lande

den gennemsnitlige fertilitet br ligge p 2,1 pr. kvinde for at holde befolkningstallet stabilt. For at
tage udgangspunkt i 1996 i EU var Danmark det land med 2. hjeste befolkningsvkst. Fertiliteten
l p 1,8 barn pr kvinde hvor Irland kun lige sneg sig ind foran Danmark med 1,87 barn pr. kvinde.
I 1960 i ulandene l fertiliteten p 5,1 barn pr. familie. Hvor det i 98 var faldet til 2,9 barn pr.
familie. Grunden til dette i EU kunne f.eks. vre at der er blevet bedre ernrings muligheder,
medicin mod bl.a. kopper, mslinger. Vaccinationer, p-piller (67) og fri abort (73).
Grunden i ulandene kunne vre at vi sendte bl.a. medicin ned til dem. De fik hjlp fra ilandene. Og
s fordi
aldersfordeling og forsrgerbyrde
I 1970-80 var der hverken medicin eller gode ernringsmuligheder, da hsten nogle gange slog fejl,
var der dage de ikke fik mad fordi de kun producerede til eget forbrug.
Aldersfordeling:
Ulande: Stor gruppe unge
Ilande: Stor gruppe ldre pga. faldende fertilitet.
Ydende: Erhvervsaktive (15 64 r)
Nydende: Brn og ldre
1950erne: 1,9 ydende pr. nydende
1965erne: 1,7 ydende pr. nydende (pga. babyboom)
2050: 1,4 ydende pr. nydende (mange ldre)

Forsrgerbyrde: I 1700 tallet blev der fdt mange brn fordi man var usikker p hvor mange af ens
brn der ville overleve og man havde brug for ens brn til at forsrge og hjlpe en nr man bliver
gammel. Derfor var fertiliteten meget hj. Dette sker stadig i ulandene da de stadig ikke er sikre p
overlevelse og da aidsen ogs er meget udbredt, f.eks. i Afrika.
demografisk trghed: Voksende befolkning trods faldende fertilitet. At befolkningen i en periode
bliver ved med at vokse selvom fdselsraten er faldende- det kaldes en demografisk trghed.
frst i begyndelsen af 2000 tallet vil den faldene fdsels rate sl igennem, men det sker langsomt og
derfor regner man med der fortsat vil vre en befolkningsvkst, om end lille, de nste 50 r.
fremtidsperspektiver vedr. den globale befolkningsvkst
-vkstens strrelse i forskellige dele af verden
For at tage udgangspunkt i 1996 i EU var Danmark det land med 2. hjeste befolkningsvkst.
Fertiliteten l p 1,8 barn pr kvinde hvor Irland kun lige sneg sig ind foran Danmark med 1,87 barn
pr. kvinde.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
I 1960 i ulandene l fertiliteten p 5,1 barn pr. familie. Hvor det i 98 var faldet til 2,9 barn pr.
familie.
I Grkenland i 1980-90 faldt det gennemsnitlige antal barn pr. kvinde fra 2,2 til 1,4.
I Italien i 1996 havde de i gennemsnit 1,17 barn pr. kvinde.
-konsekvenser af vksten
Overbefolkning, arbejdslshed, beboelse.
Med FN's forudsigelse om, at jordens befolkning vil vre p omkring 12 milliarder mennesker
allerede i 2050, vil vi opleve en voldsom mangel p energi, vand, jord og mad.

Befolkning
Den danske befolknings fertilitet og ddelighed:
ndringer i fdselsmnstret: fra 1950 frem til 1966 fik man brn i en stadig tidlig alder af 20-24
r. Dette skyldes at de unge blev tidligt modne s de ville gerne flytte sammen med kresten og
starte en familie. Fra 1960-75 blev det strste antal brn fdt af kvinder mellem 20-24 r gammel.
Fra 1987 og frem rykkede fertilitets alderen sig med 10 r. (30-34 r)
rsager: rsagen til at kvinder vlger at f brn i en senere alder, er at de nu vlger
arbejde/karriere fr brn. Fordi der nu ogs er ligevgt mellem kvinder og mnd.
Konsekvenser: konsekvenser ved dette kan vre hvis fdselsmnsteret fortstter sdan. Og da det
er ndvendigt at en kvinde fder i gennemsnit 2,1 barn for at bevare sit eget kn, duer det ikke at vi
fder i en senere og senere alder.
Fertilitetsml: for at finde den prcise samling af brnefdslerne i flere lande eller en udvikling
fra et rti til det nste, skal man bruge den generelle fertilitetskvotient. Den viser hvor mange brn
der bliver fdt pr. 1000 indbygger pr. r af den del af befolkningen der kan fde brn. Dvs. kvinder i
den fdedygtige alder fra 15-49 r.
Hvis man skal vide i hvilken alder kvinderne fr brn s skal man kigge p de aldersbetingede
fertilitetskvotienter. Den angiver antallet af levende fdte brn pr. 1000 kvinder pr. r i 5-rs alders
klasser (alts 15-19rige 20- 24rige osv. frem til 49rige).
For at have et fertilitetsml der er uafhngig af andelen af kvinder i den fdedygtige alder og deres
aldersfordeling, betegner man den samlede fertilitet. Dette ml viser det antal levende fdte som
1000 kvinder vil fde fra de er 15.49 r hvis de fder som normen.
ndringer i ddeligheden: Ser man p ddeligheden de sidste 30 r ser det helt skrkkeligt ud.
For at beskrive udviklingen i ddeligheden bruger man middellevetiden. For nyfdte er
middellevetiden det gennemsnitlige antal r de kan forvente at leve i. I Danmark har
middellevetiden ikke ndret sig specielt meget i forhold til vores nabolande.
rsager: Dette skyldes isr lungekrft for bde mnd og kvinder. Lungekrft, mest rygerlunge.
Danske kvinder ryger mere end nogen andre kvinder i verden. Andelen af rygende kvinder i

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
Danmark er nsten det dobbelte af gennemsnittet for hele EU. Men det kan ogs skyldes astma og
bronkitis og andre luftvejsygdomme. En anden usund levestil er vores alkoholforbrug, vi er blandt
det hjeste i verden og i lbet af de sidste ti r er denne type ddelighed steget med 32%. Forskerne
mener at den markante stigning i allergiske sygdomme hos brn tit skyldes passiv rygning.
konsekvenser: vi fder for lidt brn i forvejen og i og med at ddeligheden er strre end fdsler
giver det store konsekvenser. Som f.eks. at vi bliver ndt til at fde flere brn.
Ellers er vi ndt til at immigrere folk til landet, ellers kommer der mangel p arbejdskraft.

knsforskelle i ddelighedsmnstret: I f.eks. 1996: hjertesygdomme, ved mnd var den p 7633
hvor den ved kvinder var 6990.
Krftsygdomme, ved mnd dde der 7977 og hvor 7672 kvinder dde.
Karsygdomme i hjernen, ved mnd dde der 2294 og 3170 kvinder
Lungebetndelse og influenza, 963 mnd dde, og 1322 kvinder dde
Bronkitis og astma, 1530 mnd og 1492 kvinder
Selvmord , 631 mnd og 261 kvinder. Dvs. i 1996 er det i gennemsnit flest mnd der dr af disse
sygdomme, men det ligger meget tt.

aldersbestemt ddelighed: 1998 ved 15-24rige er ddeligheden hjere hos mnd hvilket kan
skyldes generelle kretjer og diverse krekort. Kun i alderen 10-14 er der flest kvinder der dr.
Ellers er det hyppigst mnd der dr. Ogs i rene 1981-85 og i 1991-95 er det igen mndene der
hyppigst dr.
politiske muligheder for at ndre fdsels- og ddsmnstret i DK: den lave middellevetid er en
konomisk belastning for samfundet. Regeringen satser derfor p forebyggelse og fremlagde i 1998
et tirs program for forebyggelse hvor der blev lagt vgt p at vi skal spise grnt, have rgfri og
alkoholfrie uger.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

Energi: energi gr ikke tabt og forsvinder ikke. Det bliver bare omdannet til en anden slags energi
vi ikke har lrt at udnytte endnu.
Naturlige og kunstige energistrmme: I naturen er der enorme energistrmme der er med til at
gre at der er liv her p jorden. Disse strmme skylles frst og fremmest solen. Solenergien
udnyttes af planterne, solenergien forsager vindene, solen driver vandets kredslb osv.
Naturlige energistrmme er vandet i floderne, planter der vokser, dr og rdner, solen, tidevandet,
blgerne og vinden. Kunstige energistrmme er omdannelsen af olie, kul, gas og uran til energi, en
omdannelse der ikke kan ske uden menneskets indvirken og forarbejdning. Hovedparten af
energiproblemerne er til fordi disse energistrmme overbelaster det omgivende milj.
Danskernes energiforbrug: Danmarks brutto energiforbrug har de sidste 25-30 r ligget og svinget
omkring 800 PJ (petajoule = billiard (10^5)J). I 1960 var det ca. 280 PJ, i 1950 ca. 200 PJ og i 1900
ca. 90 PJ. S forbruget er de sidste 100 r eksploderet. Energiforbruget er faktisk faldet de sidste 2030 r. Faldet var umiddelbart strst da vi havde den frste energikrise i 1973/74. Men elforbruget
i det enkelte hjem er steget. Fremstilling af varer er steget, men forholdet mellem fremstilling og
energi er faldet. Dvs. det koster mindre energi at fremstille en vare. Derimod er transportsektoren
steget voldsomt, hvis vi omregner til benzin forbrug vil det svare til 60-75 liter pr. indbygger pr. r.
Hvor fr vi energien fra: I 1972 dkkede vi i Danmark nsten udelukkende vores forbrug med
olie. Siden da er der sket en spredning p energikilder fordi vi var afhngige af olie import
hovedsageligt fra mellemsten og naturgas fra Nordsen. Mange kraftvrker og kraftvarmevrker
har nu valgt at bruge kul i stedet for olie fordi oliepriserne er steget langt mere en prisen p kul.
Der er nu ogs blevet sat fokus p at udnytte de vedvarende energikilder. her er der isr sket en
vkst indenfor biobrndsler (: tr, halm, affald) og vindkraft. I 1972 dkkede vi ca. 2% af vores
energiforbrug med egne resurser , mens tallet i 1997 passerede 100%.
Olie og naturgas i Nordsen:
Karbon 360-290 mio. r siden: i denne tid l Nordsen i det tropiske klimablte nr kvator og i
ser og i floder aflejredes dde dyr og planter. Nordsen kom i forbindelse med havet og blev en
del af Nordatlanten fordi det store superkontinent Panga begyndte at sprkke.
Perm 290-250 mio. r siden: det nordlige kontinent bevgede sig op i den subtropiske klimazone,
og der aflejredes kalk og saltserier i Nordsen.
Trias 250-210 mio. r siden: Opsprkningerne af Panga var her voldsomme og medgjorde at
vikingegraven og centralgraven blev dannet og fyldt op med sedimenter.
Jura 210-140 mio. r siden: p grund af voldsomme sprkninger i det geologiske lag. Og i de lag
der sank ned, aflejredes der organisk slam sammen med ler og sand. (det organiske slam bestr af
planteplankton, dyreplankton, pollen og kulstv fra delvist nedbrudt plantevv.)
Kridttid 140-66 mio. r siden: kemisk omdannelse af organisk slam. Det foregik ved forrdnelse:
under hj temperatur og ingen ilt. Processen er meget flsom f.eks. hvis temperaturen ndres. Hvis
temperaturen er mellem 100-150 grader dannes der olie; stiger temperaturen kan der dannes gas.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
I Danmark foregr dannelsen i en dybde af hvert fald 5 km. Fordi temperaturen her oppe stiger med
1-2 grader pr. 100 m..

Tertir 66-2.5 mio. r siden: Nordsens undergrund faldt til ro. Visse steder i centralgraven var
tertiraflejringerne 3 km tykke, og vgten af disse enorme lag er med til at ge olie- og
gasdannelsen fordi deres tyngde hver trykket og temperaturen i de underliggende lag. De
aflejringer hvor olien og gassen oprindeligt dannes kaldes moderbjergarten (eller kildebjergarten). I
Nordsen er der havaflejringer fra Jura tiden. Under omdannelsen af det organiske slam dannes
naturgas, olie og vand og disse lette kemiske stoffer begynder nu at vandre op gennem lagenes
sprkker og porer. (olie og vand bliver standset hvis der i et overliggende lag findes et
uigennemtrngeligt lag som lerskifer. Dette kaldes en olieflde og under dette vil koncentrationen
af olie og gas gradvist stige).
Man kan fastsl at dannelsen af olie og naturgas forudstter:
1: at der over en lang geologisk tidsperiode i et bestemt milj vil ske aflejringer af srlige
uorganiske og organiske aflejringer.
2: at der fr aflejringerne af det organiske udgangsmateriale og efter sker nogle markante tektoniske
ndringer i undergrunden
3: at der gr meget lang tid. Olie og gas kan ikke eksperimentelt fremstilles i laboratoriet da
hastigheden af den naturlige omdannelsesproces ikke kan ndres.
Vi kan derfor g ud fra at der kun er en begrnset mngde af olie og naturgas forekomsterne.
Mske er der nyt under dannelse men det kan vi ikke bruge fr om en snes millioner r.
Efterforskning og udnyttelse: geologernes opgave er at studere og stoppe olieflderne. Denne
efterforskning indledes med grundige seismiske undersgelser hvor man sender lydblger ned
igennem lagene og med mikrofoner opfanger de reflekterede blger. Ved hjlp af seismogrammer
finder man s ud af hvor store mngderne af olie- og naturgasforekomst er og bedmmer s om det
kan betale sig at fortstte undersgelserne. Disse seismiske undersgelser koster omkring 100.000120.000 kr. pr. kvadrat km. Men udover det vil selve efterforskningsboringen koste omkring 1 mio.
kr. pr. boring. Ved hjlp af 3-4 boringer vil man i fleste tilflde kunne se kvalitet og kvantitet.
I farvande som ikke er plaget af isbjerge bruger man fast stende platforme der er forankret til
havbunden. Ved f.eks. Grnlands kyst vil man bruge boreskibe s de kan flyttes hvis strre isbjerge
truer. I Nordsen ligger olie- og gasfelterne ca. 2-3 km. Under havbunden. Produktionsboringer er i
dag formet som snabler, s de gradvist bliver vandrette nede i lommen for at ge indvindingsgraden.
Man kan ogs ge indvindingen ved at 1: opvarme forekomsten f.eks. med damp. 2: at sprjte
vandige kemiske oplsninger in i forekomsten s olien skiller sig bedre fra vandet der ligger under
olien. 3: at indsprjte metan eller kuldioxid for at ge trykket i lommen. Nummer 2 og 3, bruges
meget i den danske del af Nordsen.
Nordsens energiresurser: I 1959 blev energiresurserne erkendt i Nordsen. Siden 1972 har DUC
(dansk undergrunds consortium) der bestr af A.P. Mller, Texaco og Shell (de tre ejer 39%, 15% og
46% af aktierne) udvundet olie fra Nordsens bund i den danske sektor og siden 1976 er

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
naturgassen ogs blevet udnyttet. Danmarks andel af verdensproduktionen af olie og naturgas var i
1998 0,3%.

Verdens olie- og naturgasreserver: Olien har vret den vigtigste energikilde de sidste 30 r fordi
den har dkket 40% af energiforbruget globalt. Fortstter mnsteret sdan, regnes der med at vre
olie nok til de nste 35-40 r. Naturgassen forventes at kunne holde ca. 60 r mens der er kul nok til
over 250 rs forbrug. Reserver er et overblik over hvad vi har at bruge af. Reserverne vokser hvis
foresprgslen p olie vokser og det samme gr prisen. Og omvendt.
Prisen p olie: Oliepriserne er ret stabile hvis man ser bort fra pludselige udsving. Det er fordi
verdens dominerende stormagter som USA og Japan og EU i hj grad er afhngige af importeret
olie.
Det skve energiforbrug: De rigeste 20% af jordens befolkning bruger 80% af jordens samlede
energiforbrug. Skulle de fattige lande bruge energi som de rigere lande gr, vil det have katastrofale
flger for det globale milj, da vi skulle producere 4-5 gange s meget energi om ret som vi gr
nu.
Energiforbruget pvirker miljet: udnyttelsen af kunstige energistrmme skaber, som alle andre
former for produktion, affald. Nr vi afbrnder olie, naturgas eller kul, frigres der store mngder
kuldioxid, svovlgas og kvlstoffer m.m.. Disse stoffer findes naturligt i atmosfren, men det vi
tildeler den er for meget hvilket den s ikke kan nedbryde.
Drivhuseffekten:

Det er en jordens grundlggende livsbetingelser. Nr den kortblgede

strling fra solen rammer jorden og atmosfren, opsuger den og
omdannes til varme der udsendes som langblget strling. Denne
langblgede strling trnger ikke direkte ud i det ydre rum, da den ikke
kan, men bliver delvist opsuget i forskellige gasser i atmosfren. Det
gr at atmosfren bliver varmere og det samme sker for havene og
jordoverfladen. Uden denne dyne ville den gennemsnitlige temperatur
vre 30-35 grader lavere end den er i dag. Isr vanddamp, kuldioxid og
metan er de gaser er, opsuger langblget strlinger. Det kaldes
drivhuseffekten, det er ligesom et drivhus der tilbageholder en del af den
indstrlede energi. Hvis drivhusgasser vokser, forges temperaturen p
jorden, fordi atmosfrens drivhuseffekt ges.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

Flger af opvarmningen: konsekvensen af drivhuseffekten er en varmere jord. Afhngig af hvor

mange drivhusgasser vi tilfrer atmosfren, vil der ske flgende: 1:
klimazonerne vil rykke sig mod nord p den nordlige halvkugle og mod
syd p den sydlige halvkugle. Forestiller vi os at klimazonerne rykker
sig med 500-1000 km. (4-9 breddegrader) vil frugtbare
landbrugsomrder i USA, Hviderusland, Ukraine og Rusland blive til
trre steppeomrder. 2: nedbren i de subtropiske egne bliver mindre,
mens de vrige klimazoner vil f mere nedbr. Sammen med
temperaturforskydningerne medfrer nedbrsndringerne at
fordampningen og jordfugtigheden ndres. Derved sker der en
forskydning af de naturlige planteblter. 3: alt i alt vil der ske det at
nogle omrder vil miste deres produktionsgrundlag mens de andre
omrder fr nye produktionsmuligheder. 4: en varmere jord betyder ogs
vandstigning i oceanet. Der vil i sommerperioderne ske en strre
smeltning af isen ved nord- og sydpolerne end mngden der i
vinterperioden dannes.
Forsuringen:

Nr man afbrnder fossile energikilder har det en rkke milj effekter.

Ved afbrndingen frigives der svovl- og kvlstofforbindelser. Sammen
med atmosfrens vanddamp danner svovldioxid (SO2) og
kvlstofoxider (NO og NO2), syrer der falder ned med nedbren.
Syreregnen skader bl.a. ved at pvirke trernes immunforsvar, s de har
lettere ved at blive udsat for svampe- og insektangreb. Trernes og
planterne evne til at lave fotosyntese nedsttes, drikkevands forsyninger
delgges, ser forgiftes og i byerne vil der ligge en tt forurenings tge
som kan give problemer for folk med vejrtrknings problemer.

Alternativer til de fossile brndstoffer:

Atomenergi:

Et kernekraftvrk producerer energi ved, at atomer spaltes og udvikler

varme, der producerer el. (dette kaldes ogs fission) Kunsten er at styre
processen, s den ikke lber lbsk.

Fordele ved at bruge denne form for energi er at der ikke skabes og frigres kuldioxid. (CO2)
Problemerne ved fission er at der frigives radioaktivitet (ioniserende strling). Dette krver store
krav til sikkerhedsforholdene p vrkerne. Uranbrndslet skal udskiftes
hvert halve r, og ved disse tider str vrket stille. Hvilket medfrer
ingen energi produktion.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
Atomkraftvrker har siden 1960erne dkket ca. 7% af verdens
energiforbrug. Frankrigs 58 atomkraftvrker dkker 78% af landets
elforsyning i 99 mens 19 lande i EU har valgt slet ikke at satse p
atomkraft. I de fattigste ulande spiller atomkraft ingen rolle, og dkker
hjst 1% af ulandenes energiforbrug. Atomkraftvrkerne producerer
energi, men meget af den energi gr tabt sammen med klevandet. Og
ingen af vrkerne har lrt at bruge denne tabte energi.
Naturlige energistrmme: for 1000 r siden skabte man energi vha. vandmller. Disse vandmller
findes stadig i mange ulande. Energien vha. af vandkraft dannes ved at
opstemme vandet bag store dmninger hvor man lader vand drive
turbiner og producerer elektricitet. Dmningens byggerier medfrer ofte
at store arealer oversvmmes (grundvandsspejlet ndres og holder
nringsrigt slam tilbageholdt). Ogs vindmller reprsentere en kendt
teknologi der har leveret energi til forarbejdning af landbrugsprodukter.
Vindmller kan producere elektricitet eller kan bruges direkte f.eks. som
pumper. Vindmller er forureningsfri og teknologien og
anlgsudgifterne er overskuelige. Danmark er et af de frende lande
inden for udvikling og salg af vindmller. Men der er da ogs ulemper
ved vindkraft, de duer kun nr vinden blser. I nogle egne er der 100300 meter under overfladen varme dette kaldes geotermisk energi. nr
man henter dette op fra undergrunden, indeholder det en rkke salte som
er en belastning for bde vrkerne og omgivelserne. Varmt vand fra
undergrunden kan udnyttes til elektricitets produktion eller direkte i form
af fjernvarme. Havets bevgelser kan ogs skabe energi. (blgerne og
tidevandet). Ingen af de her teknologier er frdig udviklede. Dette
spiller ikke stor rolle. Disse naturlige energistrmme spiller en
begrnset rolle i energiforsyningen med 8-9 % af den samlede
energiproduktion.
Bioenergier:

sammen med trbrndsel udgr gdning, affald, halm og andre

planterester. De ikke kommercielle energikilder. Fldning af trerne har
alvorlige miljmssige konsekvenser. For hvis trerne p bjergene i
f.eks. Nepal bliver fldet, forsager det oversvmmelse i dalene da
trerne ikke kan st i vejen for nedbren. Nr vi flder, er det vigtigt
at plante nyt for at vedligeholde og ikke delgge. Men vi m ikke
glemme at trbrndsel stadigvk ville vre et godt altrnativ til de
kunstige energistrmme. (det er bedre end kunstige afbrndsler).
Afbrndelse af tr medfrer frigivelse af kuldioxid, men den mngde
svarer njagtig til den mngde tret har optaget under vksten. Dvs. at
bidragelsen af kuldioxid til atmosfren er lig 0.

Solenergi:

en oplagt mde at anvende solinstrling p vil vre at udnytte solen

direkte i stedet for indirekte, det kan ske via store glaspartier i
bygninger tilbageholder den indstrlede energi og kan udgre vrdifulde
bidrag til rumopvarmning. Dette princip kaldes passivsolvarme. En

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
solfanger er en sort kasse der placeres p et tag. Denne kasse opfanger
den direkte og indirekte solstrling. Her overfres solenergien til et
flydende medium som transporterer varmen til en varmevksler. Og
denne energi kan bruges til at opvarme brugsvand eller radiator. Mere
avancerede solfangere kan ogs bruges til at producere elektricitet.
Solceller krver ikke vedligeholdelse og danner den samme energi som
de andre, men forskellen er at denne slags solenergi ogs danner
elektricitet. Ca. 15-20%. Fordelen ved solenergi er at den er
forureningsfri. Ulemper ved solenergianlg kan vre at de kun danner
energi i dagtimerne, skydkke begrnser udnyttelsen. Fordi det er dyrt
at lave solceller, vil det nu stadig vre billigere at producere energi vha.
trbrndsel.
Solenergi i fremtiden:

hvis man dkkede 500.000 km^2 i rkenomrderne hvilket svarer til

2%, med solceller, vil man kunne dkke hele jordens energibehov.

Energipolitik i ilandene: Lavere energipriser medfrer overforbrug af energi og energispild. Vi

bliver ndt til at ndre vores holdning til energiforbrug. Hjere priser
medfrer mindre forbrug og vil gre alternative energiudnyttelse mere
attraktive.
Udlandenes energiforbrug: ulandene nsker at f mere adgang til energi for at f arbejdet p
hungersnden.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

kilder til vores energiproduktion

Nordsen, hvor olien dannes. Afbrnding af tr og affald (sortering af affald p lossepladser og
derefter afbrnding). Atomkraftvrk. Solenergi. Drivhuseffekt.
dannelse og udbredelse af Danmarks energiresurser
Nordsen: dde dyr og planter falder til havbunden og et lyt lag sand lgger sig ovenp.
Afbrnding af tr og affald:
Atomkraftvrk: spaltning af atomer.
Drivhuseffekt: Nr den kortblgede strling fra solen rammer jorden og atmosfren, opsuger den og
omdannes til varme.
Solenergi: dannes ved hjlp af solceller, solfanger og store glaspartier.

resurser og reserver
Reserver er et overblik over hvad vi har at bruge af. Reserverne vokser hvis foresprgslen p olie
vokser og det samme gr prisen. Og omvendt.

konsekvenser af anvendelsen af fossile brndsler

klima: forurening
forsuring: Syreregnen skader bl.a. ved at pvirke trernes immunforsvar, s de har
lettere ved at blive udsat for svampe- og insektangreb. Trernes og planternes evne til at lave
fotosyntese nedsttes, drikkevands forsyninger delgges, ser forgiftes og i byerne vil der ligge
en tt forurenings tge som kan give problemer for folk med vejrtrknings problemer.
konomi: producerende energikilder der forurener, er billigst. Hvorimod, hvis vi vil producere
energi som ikke forurener, som f.eks. solenergi er det dyrere.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

Ordbog:
Turbiner: maskiner som drives af vand eller gas.
Fotosyntese: er grsk og betyder sammenstning som er betegnelsen for de levende vsners
dannelse af organisk stof ved anvendelse af lysenergi. Energien bliver optaget fra sollyset ved hjlp
af lysende farvestoffer og omdannet til kemisk energi.

Milj
Angsten for miljet:

Den mad vi indtager, kan indeholde rester af sprjtegift eller medicin,

drikkevandet er truet af nitratnedsivning og pesticider, luften vi indnder
er forurenet med bilernes udstdning.

kologisk balance:

rsager til at den kologiske balance ndres kan g fra at udrydde arter
til at nedbryde ozonlaget. Men det er ikke kun os mennesker der truer
naturen, naturen selv er rsag til at den kologiske balance ndres.

Naturens egne trusler:

Orkaner og store nedbrsmngder er rsag til regionale delggelser

pga. flodblge, oversvmmelser og jordsklv.

Menneskets trusler:

P mikroniveau truer menneskets indgreb naturen p mange omrder.

Skovfldning: plante- og dyrearter trues og udsatte steder kan afslrer
at jorden resultere i at havets og vindens nedbrydende virksomhed p
jordoverfladen og rkendannelse.
Udryddelse af arter: de talrige arter angribes ved jagt, overfiskning
sprjtning af afgrder.
Olie og kemikalie forurening: her pvirkes bde jorden og vandet,
giftstofferne kan ogs sl mennesker og dyr ihjel.
Affald: P lossepladserne ender de giftige affaldsrester med at sive ned
i jorden og forurene grundvandet.
Natur katastrofer:
jordsklv eller orkan kaldes egentlig for naturfnomener. Men det kan
F katastrofale flger for mennesket. Der er mange mder mennesket
kan forhindre at blive skadet af disse naturfnomener (lave sikre huse, bygge vk fra vulkaner
osv.) men de sker oftest i ulandende, hvor de ingen mulighed har for at undg katastrofale flger.
Andre naturfnomener p makroniveau kan mennesket ikke gre noget ved. Hvis f.eks. vi fr en
ny istid som sluttede for ti tusinde r siden. (jordens bane om solen ndres gradvis, hvilket pvirker
solstrling p jorden og kan give ny istid.
Bredygtig udvikling:

Med dette begreb mener man en social, konomisk og politisk udvikling,

der tilgodeser vores nuvrende materielle behov, uden at delgge de

Ayse Dogru

Fem miljeksempler:

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
kommende generationer, for at f opfyldt deres behov. Det indebrer
ogs at alle skal have de samme muligheder(de nulevende og de
kommende generationer), dvs. de fattiges behov skal ogs opfyldes,
selvom vi ved at en stor del af miljdelggelserne kommer fra
fattigdom.
I flere lande er der blevet lavet love om, hvordan naturen skal beskyttes.
Bnderne i ulandene har haft den traditionelle holdning at naturen er
hellig og skal beskyttes, men ikke lngere da de m tilsidestte naturen
og sikre deres familie. for ulandene er det et sprgsml om at overleve,
de fr ikke de resurser til at tage hensyn til naturen, som vi i ilandene
gr.
(Kongen af Bhutan slogan: Bruttolykke er vigtigere end
Bruttonationalprodukt)
De 5 flgende eksempler omhandler de menneskeskabte miljproblemer
som f.eks. klvandet p skovfldning og dyrkning af jord p
mikroniveau i udvalgte religioner: Sahel, Amazonas og
Mekongdeltaet. Ogs de store globale sprgsml som omhandler
ozonlaget og drivhuseffekten p makroniveau.

1. eksempel: rkendannelse i Sabel

a. Syd for Sahara, en tropisk halvrken(gennemsnitlige nedbr p 150-600 mm) Der er
2 regntider og 2 lange trtider om ret, men nedbren er meget ustabil, og ofte
kommer regnen ikke. Permanent landbrug hrer ikke til under dette klima.
Trketlende planter som sorghum, kan klare sig med en nedbr p bare 300.400
mm nedbr i vkstperioden. Den naturlige bevoksning i Sahel er akacietrer og
buske med lange rdder, s de kan opsuge nringsstoffer og vand fra
dybereliggende vandfrende lag.
Grsser, buske og trer er meget vigtige i halvrkenen, s man kan bevare den
fortsatte tynde jordlag, og bevare planterne.
Nomadisme: Nomaderne er omvandrende befolkningsgruppe som lever af kvgavl.
Nomaderne vandrer over lange strkninger med deres dyr for at finde grs og vand
til dem, de bliver indtil vegetationen ikke tager skade af grsningen, s det let kan
gendannes igen, derefter er de p veje igen. Trer, blade og grsser er madding til
dyrene, men nomaderne udnytter produktionen af dyrene for overlevelse. (slagter
sjldent et dyr, mlk og mlkeprodukter bestr deres ernring af.
Agerbrug/landbrug: De bruger en del kunstvanding, agerbrugere er trngt ind
sydfra, hvor der ikke lngere er jord nok til at producere fdevare til befolkningen
2. eksempel: regnskovsrydning i Amazonas
a. Tropisk regnskov: De findes i et 1000 bredt blte omkring kvator. Den rlige
nedbr skal mindst vre p 1500 mm, men ses ofte over 2.500 mm, og nogle steder
er den helt oppe p 11.000 mm. (i Danmark er den rlige nedbr ca. 700 mm). De
nedfaldne grene og visne blade, omdannes p f mneder til nringsstoffer, som
planterne optager fra jorden. De tropiske regnskove er ca. 60 mio. r gamle, og har
dkket 13% af landoverfladen, nu dkker de 7%, halvdelen af verdens dyre- og
plantearter findes der. De 90.000 blomsterplanter stammer fra regnskoven.
Regnskoven betegnes som et lukket kosystem, hvor planter og dyr er tilpasset
hinanden og klimaet i skoven.

Geografi

Ayse Dogru

Greve Gymnasium
16.08.2012

Indianer lever i regnskoven, de lever af at jage dyr, spise br og frugter.

Nybygger:

Erhvervsudvikling
Erhvervsudvikling:

Erhvervsudvikling er pvirket af mange faktorer. Men grundlggende er

det bestemt af:
Naturgrundlaget. Dvs. variationer i jordbundsforhold, temperatur
og nedbr adgang til rstoffer.
Mennesket/samfundets evne til at udvinde bearbejde naturens
produkter og resurser.
Udvikling i arbejdsdelingen og specialisering. Alle laver ikke
det samme. Arbejdsopgaverne er fordelt, men suppler alligevel
hinanden og udgr tilsammen en helhed.
Den teknologiske udvikling, dvs. menneskets/samfundets evne
til at producerer, transportere og kommunikere p en stadig mere
effektiv facon.
Tilsammen udgr disse faktorer samfundets materielle basis.
Kulturelle, politiske og sociale forhold har betydning for fordelingen
af samfundets goder og produktionsresultat, det har indflydelse p
hvorfor nogle er rige, og andre fattige.

Tre hovederhverv:

Man skelner mellem 3 hovedgrupper, hvis man placere erhvervene

landbrug, industri og service under forskellige erhvervsgrupper:
De primre erhverv: landbrug fiskeri, gartneri, skovbrug og
minedrift
De sekundre erhverv: industri, hndvrk, bygge- og
anlgsvirksomhed og offentlige vrker.
De tertire erhverv: transport, handel og omstning, offentlig og
privat service.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
De primre er rstofproducerende erhverv s som korn, grntsager, frugt
og tr og udvinder mineralske rstoffer som kul, jernmalm og
kobbermalm eller fanger fisk. De foregr alle i tt kontakt med naturen.
De sekundre der bearbejder man de rstoffer der blev producerede i det
primre erhverv.
De tertire er det der varetager fordelingen af de produkter der blev
producerede i primre og sekundre.
BNP/BFI/BNI:

Man opstiller et national regnskab for at se p de enkelte erhvervs

konomiske betydning for lands konomi.
Hvis man fratrkker virksomhedens udgifter til r- og hjlpestoffer fs
bruttonationalproduktet(Den samlede produktion minus udgifterne)
Den vrdi virksomheden selv skaber kaldes vrditilvkst, summen af
virksomhedens vrditilvkst kaldes bruttofaktorindkomsten(moms og
afgifter fratrkkes mens eventuelle subsidier lgges til)
Bruttonationalindkomsten(BNP plus ln- og renteindtgter minus lnog renteudgifter til udlandet, dvs. BNI regnes i markedspriser)

Problemer med at lave

BNP, BFI og BNI:
Erhvervsudviklingen
I Danmark:

Den danske
Erhvervsstruktur:

Udvikling og teknologi:

Landbruget var et dominerende erhverv i 1800-tallet, de fleste dansk

boede p landet og dyrkede landbruget. I slutningen af 1800-tallet tog
industrialiseringen over. Mange flyttede fra land til by da det gav nye
arbejdspladser i byen. Serviceomrderne blev udviklede i takt med
industrialiseringen. Ca. langt over halvdelen af danskerne er beskftiget
i serviceomrdet. P service- og informationssamfundet bliver vi vidner
til endnu en regional og geografisk forandring. Det giver mulighed for
mere hjemmearbejde, da man kan kommunikere med kollegaer via.
Internet, computer og telefonnet. Internettet er ogs globalt.
Langt de fleste arbejder indenfor serviceerhverv, i dag er der kun 4% der
arbejder indenfor landbrug, hvor 17% arbejder i industrien. Hvis vi
sammenligner med resten af Norden er vi det land der har den strste
offentlige sektor.
Der er frre og frre i landbruget, men produktionen stiger, det skyldes
teknologisk udvikling. Teknologi betyder viden om forskellige teknikker
p den ene side det tekniske dvs. redskaber og maskiner. P den anden
side den menneskelige viden og kunnen dvs. styrke og uholdenhed.
Teknologisk udvikling omfatter alts bde udviklingen af menneskers
viden om og frdigheder til at udnytte redskaberne samt den rent
tekniske udvikling.

Ayse Dogru
Hndvrk:

Mekaniseringen ger
Produktiviteten:

Automatisering:

Erhvervsstrukturen i
Ulande og ilande:

Produktion i ulande:

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
Arbejdernes kvalifikationer er helt afgrende i hndvrkproduktion.
Man skal bde vre i besiddelse af de tekniske og vidensmssige
kvalifikationer, man skal ogs kunne styre hele produktionsprocessen
selv. Der er stadig hndvrksmssige kvalifikationer: tmrer og murer
s det vil sige at der stadig er hndvrksmssige kvalifikationer selvom
industriudviklingen trdte i kraft.
mekanisering er nr man bruger maskiner frem for hndvrk, jo mere
arbejde maskinerne overtager jo mere produceres der. I Danmark
startede mekaniseringen omkring 1880. men i 1920 skete der et stort
gennembrud.
Normalt ved maskine arbejde, krves der overvgning af maskinerne,
men ved automatisering kan man spare p menneskearbejdskraft ved at
bruge computer eller robotter som ogs bliver brugt nu til dags. Pga.
deres trykte kredslb og programmer.

I f.eks. Tanzanias findes strstedelen af arbejdsstyrken i landbruget 84%,

hvor i Danmark og Japan findes strstedelen i serviceerhvervene ca. 6070%.
Udviklingen i mange ulande har medfrt at der findes mange
moderniserede industrier mens landbruget og hndvrk er langt
bagefter. Produktionen pr. person. Pr. time er derfor meget lille og
produktiviteten meget lav.

Produktivitet i Danmark: Landbrug og industri i Danmark viser betydelige

produktivitetsstigninger. Beskftigelser som landbrug, industri og
bygge- og anlgsvirksomheder er falden med ca. 280.000 personer i
perioden 1970-1996, men i samme periode voksede serviceerhvervene.
Arbejdsstyrke,
Beskftigelse og
Arbejdslshed:

Knsforskelle p
Arbejdsmarked:

Arbejdslsheden kan skyldes at kvinderne kom ud p arbejdsmarked.

Kvindefrekvensen er steget 1070-1975 60%, hvor i 1990erne var den p
75%, hvor mndenes frekvens er p 85%. I 1993-94 toppede
arbejdslsheden nsten 350.000 arbejdslse. 2000 og 2001 lykkes det
kan komme ned p 150.000 arbejdslse.
Danskerne har en af de strste erhvervsfrekvenser i EU, hvor vi kun er
overget af Norge Danmark har 81,1% i 1998 hvor Norge har 81,4%.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
Arbejdslse er ogs tilmeldt arbejdsmarked, det krves nemlig at man er
registret arbejdsls, og sdan str til rdighed for arbejdsmarked.
Kvinder i NordOg Sydeuropa:

Den store
Funktionrgruppe:

Mndenes erhvervsfrekvens er faldende, det har meget at gr med at de

bliver lngere i studierne og kommer frst p arbejdsmarked i alderen
22-28 r. Men omvendt er der en generel stigning i kvindernes
erhvervsfrekvens. Norske, svenske og danske kvinder topper p listen.
Unge kvinder har i dag samme erhvervsfrekvens som unge mnd.
Mange kvinder arbejder p deltid i 2001 var den p 17%, hvor mnd l
p 11%, hvorimod i 1980erne l den p 33%. I Syden skiller Italien sig
ud. De italienske kvinders erhvervsfrekvens er halvdelen af de danske
kvinders. Andre af de Sydeuropiske lande ville vise det samme, da
sydeuropiske lande er mindre integrerede i arbejdsmarked end de
Nordeuropiske kvinder. Dette kan skyldes at der er tradition for at
kvinder forlader arbejdsmarked nr de fr mand og barn. En anden
forklaring kunne vre at kvinderne bliver tilbageholdt fra arbejdsmarked
pga. knsrollemnstrede.

Stillingsgruppen der er blevet dominerende p arbejdsmarked er

funktionrer. Det er en blandet gruppe der omfatter strstedelen af de
offentlige ansatte. Funktionr gruppen dkker stillinger som: lrer,
sygeplejersker, sekretrer, slgere, kontorchefer og direktr.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

Erhverv:
gruppering af erhvervene
Der er tre grupper indenfor erhverv:
De primre erhverv (P): Landbrug, fiskeri, gartneri, skovbrug og minedrift.
Rstoffrembringende
De sekundre erhverv (S): Industri, rstofforarbejdende.
De tertire erhverv (T): Service, alle fag hvor der ikke bliver produceret et
fysisk produkt. Leverer til butikkerne.
erhvervsudvikling i Europa, historisk og forventet
aktuel udvikling i DK: udviklingen i fremtiden vil vre automatiseringen (robotter
og computere overtager en stor del af menneskets overvgnings arbejde) og den vil blive bedre og
bedre.
rsager til den forventede udvikling: teknologi og visdom. ( mennesker bliver klogere og kan
bedre programmere robotter osv.)
forskelle i erhvervsfordeling mellem rige og fattige lande: f.eks. i Tanzania findes strstedelen af
arbejdsstyrken i landbruget 84 %. Hvorimod i de rige lande f.eks. Danmark og Japan findes
strstedelen i service erhvervene ca. 60-70 %.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

produktivitetsforskelle mellem rige og fattige: Udviklingen i ulandene har medfrt at der findes
mange moderniserede industrier mens landbruget og hndvrk er langt bagefter. Produktionen, pr.
person pr. time er derfor meget lille hvilket medfrer at produktiviteten er lav. Ilandene: Danmarks
produktivitet er stigende. Vi kan bedre producere pga. vores nyere teknologi, fordi jo mere arbejde
maskinerne overtager, jo mere produceres der.

Erhverv
dansk landbrugs udvikling: flere og flere er flyttet til byen. Da maskinerne har overtaget
landbruget, er der mindre arbejde til det enkelte individ. Fr i tiden klarede landmndene sammen
med sine brn og ansatte, dagens forventede arbejdsopgaver. Hvor teknologien som sagt i dag har
overtaget disse jobs, og landmndene kan nrmest styre grden alene, dog nogle gange med 1-2
ansatte alt afhngig af grdens strrelse.
de forskellige revolutioner i dansk landbrug siden 1700-tallets midte
landboreformerne: Stavnsbndets ophvelse i 1788 gav bnderne personlig frihed
og retten til at flytte fra den herregrd hvor de var fdt. Hoveriet blev begrnset ved lov i 1799
Bnderne kunne arbejde mere p egne grde + en del fstebnder kbte deres fstegrde og blev
selvejere. De to ting bidrog til at fdevareproduktionen steg.

1880erne:
1950erne: frst i begyndelsen af 1950erne startede en gennemgribende teknologisk
udvikling i landbruget der bde pvirkede strukturen, hvad og hvordan landbruget producerede og
beskftigelsen.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
EF: 2 oktober 1972 var landmndene med til at stemme Danmark ind i EF (EU). Der
var store forventninger til Danmarks landbrugsproduktion og derfor investerede landmndene i
store maskiner og driftsbygninger.
beskftigelsesudvikling: p relativt kort tid blev landbruget beskftigelsesmssigt reduceret fra at
vre det dominerende erhverv til at vre et lille erhverv der i 1999 beskftigede under 4 % af
arbejdsstyrken.
Produktionsudvikling: produktionsudviklingen er stadig voldsom efter mekaniseringen. Flere
maskiner, frre bnner til at gre arbejdet.
landbrugets betydning for industrien i Danmark: hvis landbruget ikke var til, fandtes en stor del
af industrien heller ikke. for da der ingen rstoffer er at arbejde med

Erhverv
forskellige landbrugssystemer og deres tilpasning til klima og planteblte.
Regnskoven: regnskoven betegnes som et lukket kosystem. Der kan ikke fortages
landbrug, for hvis et strre omrde ryddes vil mikroklimaet ndres, solindstrlningen giver strre
udsving i temperatur og luftfugtighed. Vinden kan f fat og jorden udtrres.
Sahel-omrdet: permanent landbrug hrer ikke til under dette klima, da nedbren i gennemsnit er
p 150-600 ml. om ret.
Sydstasien: I Thailand er store regnskovsomrder blevet fldet for at gre plads til dyrkning af
knoldplanten (maniok) som slges som foder til EUs husdyr. Rydning af Thailands regnskove, har
betydet store milj delggelser. Kraftige regnskyl har givet erosion med voldsomme jordskred og
tusinder er blevet drbt. P den mde hnger milj problemerne i Thailand sammen med
landbrugsproduktionen i EU.
systemernes srbarhed ved ndringer i befolkningsmngde: hvis befolkningstallet stiger,
medfrer det at de m udrydde flere regnskovs arealer til dyrkning.

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium
16.08.2012

erhverv
miljproblemer knyttet til dansk landbrug: forurening. Bl.a. ved kunstgdning og sprjtemidler.
Som medfrer grundvandsforurening.
specialiseringen i dansk landbrug: landmndene valgte at specialisere deres landbrug, pga. deres
investeringer, som de gjorde da de blev medlem af EU. Frhen havde de mange forskellige dyr, men
har nu specialiseret sig i en bestemt slags dyr. (grisefarm kvgfarm hnsefarm osv. )
areal- og arbejdsproduktivitet i landbruget, rsager og konsekvenser
grundvand
bne vande
naturdiversitet
vandmiljplaner og harmonikrav: 1: et af de intiativer der blev sat i vrk, bestod af etableringen
af grnne marker hvor man sr efterafgrder som raps eller anvender vintersd sledes at der fra

Ayse Dogru

Geografi

Greve Gymnasium

16.08.2012
det tidligste forr til det seneste efterr er et levende, aktivt kvlstofopsugende til stede i
jordoverfladen. Der blev lavet regler om en forbedret gdningsplanlgning. (gylletanke)
2: en anden metode til begrnsning af kvlstofforurening bestr i at nedplje halm efter hst. Halm
nedpljningen ger samtidig jordens indhold af vigtige humusstoffer.

Bredygtighed
forklar begrebet: noget der kan bruges langvarigt.
flyttemarksbrugets bredygtighed: nybyggere udpiner jorden ved at flde skoven og de
efterlader det med fare for erosion. Den brasilianske stat er imod udnyttelsen af regnskoven. Statens
politik er at f opdyrket omrdet og flytte fattige landarbejdere og slumbeboere hertil.
metode i bruget
nringsstofbalance
trusler mod brugsformen
bredygtige landbrugsformers kollaps
nomader i Sahel