Portugal Estland Stofmisbrugspolitik Esben Oskar

201906931 OP Eksamen Vejleder: Daniel Finke
201907989
AFKRIMINALISERING AF STOFFER - ET
KOMPARATIVT STUDIE AF ESTLAND OG
PORTUGAL
1
201907989
INDHOLD
Indledning (201906931)..................................................................................................................................................................... 3
Teori (201907989) ............................................................................................................................................................................... 5
Blyth’s teori om usikkerhed (201907989) ...................................................................................................... 6
Walsh’ teori om institutionelle omstændigheder (201906931) ....................................................................... 6
Idéer som “Hooks” (201906931).................................................................................................................... 7
Opsummering og hypoteser (201907989) ...................................................................................................... 7
Metode (201907989) ........................................................................................................................................................................... 8
Kontrolvariable (201907989) ......................................................................................................................... 8
Afgrænsning af Opgaven (201907989) ........................................................................................................ 10
Kausal Tidsrækkefølge (201907989)............................................................................................................ 10
Operationaliseringer (201906931) ................................................................................................................ 10
Analyse ................................................................................................................................................................................................. 13
Usikkerhed (201907989) .............................................................................................................................. 13
Institutioner i Estland og Portugal (201907989) ........................................................................................... 14
Social modstand (201906931) ...................................................................................................................... 17
Diskussion (201906931) ................................................................................................................................................................. 23
Konklusion (201907989) ................................................................................................................................................................ 24
Litteraturliste: ............................................................................................................................................... 26
2
201907989
INDLEDNING
Stofmisbrug har været et ømt område at lave policy på i årtier. Den dominerende model for
behandling af stofmisbrug, har i mange år været, at staten gør køb og salg af euforiserende
stoffer ulovligt, således at det er kriminelt at misbruge stoffer. På den måde anvender man
truende incitamenter som fængsel og bøder, i et forsøg på at forhindre mennesker i at
påbegynder et stofmisbrug.
Denne policy er udviklet ud fra en traditionel tankegang om, at euforiserende stoffer er den
eneste faktor, der får mennesker, til at ende i et stofmisbrug. Eftersom stofmisbrug er medfaktor
til arbejdsløshed og kriminalitet, er det ud fra en økonomisk tankegang, oplagt at forhindre folk
i at få adgang til euforiserende stoffer – idet man kan ikke blive stofmisbruger uden stoffer.
Med stor stigmatisering og hårde straffe, opnår man, med mere eller mindre succes, at holde
antallet af stofmisbrugere nede. I 1980´ernes Europa, var 6-acetylmorfin, bedre kendt som
heroin, et dominerende stof blandt stofmisbrugere. Heroin er kendt ved, at det indtages
intravenøst gennem blodkarret i armen. Med denne stigning af heroin misbrug, så man i 80’erne
også, at flere misbrugere blev smittet med HIV-virussen.
Læseren af denne opgave, vil uden tvivl være bekendt med COVID-19-pandamien. Noget af
det, der gør en verdensomspændende virus svær og skræmmende, er uvidenheden om
smittespredningen og de sundhedsmæssige konsekvenser - hvor farlig er den? Hvis I synes at
COVID-19 har været ubehagelig, så vil vi gerne byde jer velkommen til 1980'ernes Europa.
En global pandemi ved navn HIV/AIDS kom til Europa med storm. Usikkerheden omkring
denne virus var stor - med smittespredning via det mest naturlige menneskelige fænomen –
samleje. Stadig den gang i dag har vi ingen vaccination eller nogen form for helbredende
medicin, hvis man har HIV. Dødsraten for at være inficeret med denne virus var i 1980’erne
på 100 pct. Hvorimod COVID-19 virussen har en dødsrate på 0,83 pct. Fik man HIV i
1980´ernes, var det altså bare et spørgsmål om tid, før virussen udviklede sig til AIDS, hvilket
derefter ville ødelægge dit immunforsvar, så din næste forkølelse, ville være din sidste.
Det frygtelig ved HIV er blandt andet, at symptomerne ikke nødvendigvis følger med det
samme efter, at man bliver inficeret med virussen - man kan altså smitte selvom man på
overfladen er rask. Da HIV bliver overført igennem kropsvæsker, primært blod, er der stor
smitterisiko hvis kropsvæsker blandes for eksempel gennem brug af samme kanyle. Som
3
201907989
tidligere beskrevet indtages heroin som regel igennem en kanyle. Da der var stor mangel på
kanyler blandt heroinmisbrugere i 80’erne, var det ikke unormalt, at der blev delt kanyler eller
brugte kanyler fra gaden. Dette betød at flere misbruger blev smittet med HIV gennem de
kanyler, de brugte til indtagelse af deres heroin. Derfor endte stofmisbrugere med at blive en
vigtig faktor til at stoppe udbredelse af HIV-virussen i Europa.
På samme tid skete der en udvikling indenfor psykologien bag ved stofmisbrug. Denne
udvikling pegede på miljø og psykiske fænomener, som værende den forklarende faktor til,
hvorvidt en misbruger kunne blive “clean” og altså komme ud af dets misbrug. Ifølge denne
psykologiske tilgang, kan en HIV-infektion, være dét der sætter en stopper for, at en misbruger
kan blive “clean”.
Den psykologiske udvikling er en del af et større paradigmeskift i hvordan vi tænker

stofmisbrug. Paradigmeskiftet er velkendt i flere europæiske lande i dag, og har større fokus
på fænomener som ”harm reduction” og ”afkriminalisering af illegale stoffer”. Dette
paradigmeskift er baggrunden for vores interesse for at undersøge dette felt samt vores valg af
case.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i Estland og Portugal, idet vi i 1990'erne oplevede at antallet
af stofmisbrugere og HIV-smittede var betydeligt højere i disse to lande i forhold til resten af
Europa. En forklaring kan være, at begge lande ligger yderligt i EU og dermed kan bruges som
en indgangsvej for stoffer til Europa. På den måde bliver der skabt et højt udbud af stoffer i
begge lande, som har betyder, at landende har haft store problemer med stofmisbrug og
medfølgende HIV-infektioner. Det særlige er dog, at de to lande anvender vidt forskellige
tilgange og tiltag for at bekæmpe problemet. Dette selvom landenes situation var meget
sammenlignelige, og man derfor kunne forvente, at de ville føre en sammenlignelig policy på
området. Vi søger derfor at undersøge, hvorfor dette ikke er tilfældet. Dette vil vi gøre ud fra
følgende problemformulering.
Hvorfor er variationen i policy på stofmisbrugsområdet så stor blandt Estland og Portugal,

når problemerne de står overfor, er så sammenlignelige?
Vores opgave ønsker ikke at forklare, hvad der forudsætter en radikal ændring i policy, eller
hvad den reelle årsag til et radikalt policyskift er, men i stedet ønsker vi at belyse de strukturelle
4
201907989
omstændigheder, der kan være grund til, at Estland og Portugal ikke anvender samme policy
strategi i deres forsøg på at stoppe udviklingen af stofmisbrugere i deres land. Derudover
ønsker vi at vise hvordan vores observationer eventuelt kan forklare et idéskift.
Vi undersøger problemstillingen ved hjælp af et Most Similar Systems Design, hvor vi

sammenligner Estland og Portugal. Vi analyserer vores case på baggrund af idéteori, specifikt
Blyth’s teori om usikkerhed samt Walsh’s betingelser for, hvornår det er sandsynligt, at en idé
ville blive accepteret af policyaktører. Vi udfolder dermed disse teorier og opstiller hypoteser
herudfra, med det formål at besvare vores problemstilling. Herefter gennemgår vi det
metodiske grundlag for opgaven og analyserer hvilke faktorer, der spillede en rolle ift. om
Portugal og Estland accepterede idéen om ’afkriminalisering’ og ‘harm reduction’.
Afslutningsvist vil vi opsummere opgavens analytiske pointer i et konkluderende afsnit.
TEORI
For at besvare vores problemformulering benytter vi os af teorier omhandlende Idéer. Idéer kan
fungere på mange måder. De kan fungere som specifikke policyløsninger, problemdefinitioner
eller som en idé i form af et årsags- eller virkningsforhold. På denne måde kan idéer altså
påvirke offentlig politik på mange forskellige fronter, enten som en samlet policyløsning eller
som grundstenene i en policy under udvikling. Vi er interesserede i hvilke betingelser, der skal
være opfyldt før disse idéer, bliver til konkret policy. Dette vi vil bruge til at forklare hvorfor
idéer, i nogle tilfælde bliver til policy, og i andre tilfælde ikke udvikler sig videre fra blot at
være en idé. Idéteori bidrager altså til forståelsen af hvad, der skal til før en idé bliver til policy,
hvilket vi vil benytte i denne opgave. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Walsh (2000), Hall
(1993) og Blyth (2002).
HALL’S
Idéer har ikke en enestående effekt, derfor er vi nødt til at kigge nærmere på de
omstændigheder, der får betydning for, at idéer overhovedet er relevante at undersøge. For at
forstå hvilke faktorer, der bestemmer idéers indflydelse på policy, bør vi kigge nærmere på
hvordan kausalkæden foregår, når idéer skal have indflydelse på policy. For at forklare dette,
5
201907989
benytter vi Hall´s definition af idéers indflydelse (Hall, 1993). Her opstiller han tre forskellige
måder at forklare idéers indflydelse på policy. Disse 3 måder er inkluderende og ikke
udelukkende – en idé kan altså søge indflydelse på alle 3 måder:
• Idéer definerer og prioriterer mange bekymringer som policymakers har.

• Idéer hjælper policymakers med at se den sociale verden i en mere simplificeret måde.
• Følgende modeller identificer de rigtige midler til at løse problemstillinger.
Hall, 1993
Derimod er Walsh´s idéteori ikke baseret på idéer i sin grundessens, men nærmere hvordan
omkringliggende faktorer har påvirket idéers mulighed for at have indflydelse på policy. Idéer
som en selvstående faktor har ingen indflydelse, og substansen af en idé er irrelevant,
medmindre man kobler det til andre omkringliggende faktorer i det politiske system. De
omkringliggende faktorer udfoldes af både Blyth og Walsh.
“To become policy, ideas must link up with politics—the mobilization of consent for policy. Politics
involves power. Even a good idea cannot become policy if it meets certain kinds of opposition, and
a bad idea can become policy if it is able to obtain support” Gourevitch (1989).
BLYTH’S TEORI OM USIKKERHED
Mark Blyth argumenterer, i sin bog ‘Great transformations - Economic Ideas and Institutional
Change in the Twentieth Century’ for at usikkerhed har stor betydning for om en idé vil blive
taget seriøst i en politisk arena. Han argumenterer for at det er nødvendigt, at der opstår en
krise eller en ny problemstilling hvor eksisterende idéer fejler. Dette skaber usikkerhed blandt
policyaktører, hvilket betyder, at de gamle idéer, som dominerer den offentlige politik kan
udfordres af nye idéer. I situationer med stor usikkerhed og tvetydige omgivelser vil
policyaktører være mere usikre på deres egne interesser og deres eget syn på, hvad der vil være
den bedste løsning på et givet problem. Under disse omstændigheder vil policyaktører altså
være meget mere modtagelige overfor nye idéer, som kan hjælpe dem af med deres tvivl ved
f.eks. at få en ny synsvinkel (Blyth, 2002: 38).
WALSH’ TEORI OM INSTITUTIONELLE OMSTÆNDIGHEDER
6
201907989
Den anden teoretiske forklaringsfaktor, skal findes i de institutionelle omgivelser. Her er

hovedpointen, at forskellige institutionelle opbygninger kan diktere hvor høj sandsynligheden
er for, at en idé kan have indflydelse på policy. Den grundlæggende faktor her, er hvor meget
autoritet over implementeringen en regeringsleder, eller idéentreprenør har. Argumentet heri,
er, at jo flere “led” en idé skal igennem, jo flere individer skal være enige i idéen. Hvis de
institutionelle omgivelser faciliterer, at der er mange, der kan nedlægge veto mod en ny policy,
som følge af et idéskift, begrænser det sandsynligheden for, at denne nye policy vil blive ført
ud i praksis (Walsh, J. 2003:484).
IDÉER SOM “HOOKS”.
Den tredje betingelse som Walsh (2003) beskriver, er den tilgang, hvor idéer skal blive taget
op af ressourcestærke individer eller organisationer, eller vigtigere, ikke gå imod magtfulde
individer og organisationer (Walsh, J. 2003). Vi kan opdele denne betingelse i 2 dimensioner:
1) Idéer skal følge de materialistiske interesser for policymakers, før de kan have indflydelse
på policy. Denne tilgang er tæt forbundet med rational choice teorien, da den forventer at en
idé kun kan have indflydelse, hvis en politiker anser idéen som et middel til at opnå sit eget
materialistiske mål (Walsh, J. 2003:483-5).
2) Den anden dimension, ligger i at idéer ikke skal være i modstrid med magtfulde
organisationer eller individer udenfor det politiske system. Walsh argumenterer for at
sandsynligheden for at en politisk aktør prøver at indføre policy på baggrund af en ny idé, bliver
mindre jo mere offentlig modstand der er (Walsh, J. 2003:483-5).
Det er altså ikke udelukkende de politiske omstændigheder, der påvirker idéer sandsynlighed
for at blive udformet til policy, men også magtfaktorer i samfundet.
OPSUMMERING OG HYPOTESER
Som beskrevet tidligere i teoriafsnittet, er de betingelser som idéer er bundet op om, for at
kunne få indflydelse på policy, inkluderende og ikke udelukkende. Hermed afskriver en enkelt
ikke opfyldt betingelse ikke, at idéer kan have indflydelse på policy, men at sandsynligheden
er lavere. Betingelserne er i sin natur ikke opfyldt eller ej. De kan være opfyldte i forskellige
grader. Med disse definitioner på plads for betingelserne, kan vi komme med nogle teoretiske
7
201907989
forventninger på baggrund af det faktum, at Portugal har indført en ny idé i deres policy, mens
Estland ikke har. Vi har herudfra opstillet tre hypoteser, der lyder som følgende:
H1: Der herskede stor usikkerhed på området
H2: Portugal havde højere koncentration af autoritet over policy implementering samt færre
vetospillere end Estland
H3: Den sociale modstand af afkriminalisering af stoffer var større i Estland end i Portugal
Disse hypoteser, med analytisk opbakning eller ej, vil hjælpe os med at beskrive
sandsynligheden for, at en idé kunne have indflydelse på policy i hhv. Portugal og Estland.
METODE
I denne opgave har vi benyttet os af et Most Similar Systems Design. Dette har vi gjort for at
tage højde for relevante tredjevariable, der potentielt kunne forklare variationen i vores
afhængige variabel, som i dette tilfælde vil være den førte stofmisbrugspolitik. Vores
uafhængige variabel består i den nye idé om afkriminalisering af stoffer, men vi har yderligere
en interagerende variabel i form af betingelser for hvornår idéer bliver adopterede. Jo flere af
betingelserne, som er opfyldt jo større sandsynlighed, er der for, at vi ser vores uafhængige
variabel, påvirker den afhængige.
KONTROLVARIABLE
Vores første kontrolvariabel består i procentdelen af befolkningen i et stofmisbrug (1998), det

er relevant for at være sikker på at både Portugals og Estlands regeringer stod overfor samme
nye problem. Vi vil altså udelukke at variationen i vores afhængige variable ikke skyldes en
forskel i de to landes sundhedsmæssige situation.
Den anden kontrolvariabel, ‘HIV-smittede gennem injektion’, er i samme boldgade som den
første, da den bestræber sig på at udelukke variation i vores afhængige variabel fra den
sundhedsmæssige variation. Den er dog stadig nødvendig, da vi påstår, at vi ville kunne se de
samme tal i vores første kontrolvariabel. Hvis der dog var stor forskel i HIV-smittede gennem
8
201907989
stofmisbrug, ville et af landene stadig stå i en betydelig anderledes sundhedsmæssig situation.

Tallet vi har brugt, er fra 2000, men vi vil argumentere for, at Portugals nye policy først trådte
i kraft i 2001 og pga. ‘lag’ vil tallet stadig afspejle situationen som den var, før Portugal vedtog
deres nye lovgivning.
Den tredje kontrolvariabel er: ‘procentdelen af statsbudgettet som går til sundhedsvæsenet’.
Denne kontrolvariabel kan belyse landenes prioriteter. Ud fra dette kan vi sige, at Portugal og
Estland prioriterer deres sundhedsvæsen og deres befolknings sundhed nogenlunde lige højt.
På denne måde kan vi altså udelukke idéer om, at et af landene havde andre prioriteter og at
dette spiller en afgørende rolle for, hvilken stofmisbrugspolitik, der bliver ført.
Kontrolvariable Portugal Estland
Procentdel af befolkningen i et 0,70 pct. 0,94 pct.

1
stofmisbrug, 1998
HIV-smittede gennem injektion 268.8 284.8

per million indbygger
20002
Procentdel af statsbudgettet som 11,99 pct. 12,24 pct.

3
går til sundhedsvæsenet 1998
1https://ourworldindata.org/grapher/share-with-drug-use-disorders?tab=chart&country=EST~PRT
(Sidst besøgt d. 22-12-2020)
2 HIV/AIDS Surveillance in Europe 2007 ECDC
3 Eurostat, Statistical Office of the European Communities
9
201907989
AFGRÆNSNING AF OPGAVEN
Vi har valgt at afgrænse opgaven til mellem midt 1990’erne til start 2000’erne, da det er denne
periode, hvor Portugal gennemfører deres afkriminalisering og Estland samtidig står i en
sammenlignelig situation, men ikke fører samme policy. Det giver os muligheden for at lave
en realistisk og relevant sammenligning af de to lande i forhold til den førte policy.
KAUSAL TIDSRÆKKEFØLGE
For at vi kan analysere vores uafhængige variabels effekt på vores afhængige variabel, er det
essentielt, at vores uafhængige variabel kommer først rent tidsmæssigt. Det er yderligere
vigtigt, at vi beviser, at idéen kommer før den policy som idéen påvirker, når vi undersøger en
idés effekt på policy. I dette tilfælde ser vi, at idéen om afkriminalisering af stoffer og Harm
Reduction, er en idé som først blev benyttet i 1986 i Schweiz, hvorefter den spredte sig til resten
af Europa, f.eks. Holland og Tyskland, som indførte denne slags policy i første halvdel af
1990’erne. Vi vurderer det altså højst sandsynligt, at idéen også spredte sig til både Portugal
og Estland i denne periode før Portugal førte deres afkriminaliseringspolitik. Vi antager dermed
at idéen kom før den policy, den angiveligt skulle påvirke. Derfor anser vi vores kausale
tidsrækkefølge som intakt.
OPERATIONALISERINGER
USIKKERHED
For at måle om der var stor usikkerhed på området, undersøger vi om hvorvidt, der er
modstridende resultater i undersøgelser eller videnskabelige artikler på dette felt. På denne
måde kan vi altså kvalitativt undersøge, om der er en konsensus omkring hvilken
stofmisbrugspolitik, som er den mest effektive. Ud fra vores undersøgelse om konsensus, kan
vi efterfølgende vurdere, om der herskede usikkerhed på området.
INSTITUTIONELLE OMGIVELSER
For at måle forskellene i de institutionelle omgivelser mellem Portugal og Estland, vil vi

undersøge antallet af vetospillere. Antallet af vetospillere kan identificeres ud fra landets
forfatning, som definerer vetospillere som f.eks. den lovgivende gren i parlamentet og
præsidenten i et præsidentielt system.
10
201907989
Udover at kigge på de formelle vetospillere i de politiske systemer, vælger vi også at kigge på

de uformelle vetospillere. Ved at kigge på koalitions dynamikkerne i vores timeframe, ville vi
yderligere kunne identificere om hvorvidt, der eventuelt er flere vetospillere. Vi har valgt at
fokusere på valgperioden mellem 1995-1999 i begge lande, da det er i denne regeringsperiode,
hvor Portugal accepterer idéen om afkriminalisering og ‘harm reduction’.
IDÉER SOM “HOOKS”
For at kunne operationalisere denne betingelse, har vi brug for at opdele teorien om idéer som
“hooks” og operationalisere derfra. De 2 dimensioner vil sammenlagt give et indblik i, hvilken
grad betingelsen er opfyldt.
1. DIMENSION
1. dimension: Antage at policy aktør er vote-seeking → undersøge hvorvidt “løsning” af

stofmisbrug er populært → Hvis ja, klart materialistisk begrundelse for at adoptere idéen
I den første dimension af denne operationalisering, vil vi operationalisere på baggrund af nogle

aksiomer om det politiske system i hhv. Portugal og Estland. Forventninger heri, ligger ved at
politikere i velfungerende demokratier, er afhængig af at opnå popularitet blandt befolkningen,
eftersom det er borgernes stemmer, der vedhæfter magt. Selvom Kaare Strøm (1990) beskrev
partier og politiske aktører, som værende andet end udelukkende vote-seeking, mener vi, at det
er rimeligt at forvente, at et velfungerende politisk system, ville have politiske aktører, der til
en vis grad er vote-seeking.
Med denne antagelse på plads, vil vi komme ind på public opinion vedrørende spørgsmål om
mennesker med et stofmisbrug og/eller HIV/AIDS konstateret. Ved at kigge på data, hvis det
er signifikant, ville vi være i stand til at kunne sige noget om, hvor stort rationalet er for
politiske aktører, når det kommer til policy på det omtalte område.
For at kunne anvende data til dette spørgsmål henviser vi til den portugisisk database ”POP”,
omkring Public Opinion på forskellige området, sammenlignet med andre EU-medlemslande
(Public Opinion Portal, 1990). Her vil vi benytte de to følgende spørgsmål, hhv. 1) “Do not
11
201907989
want as Neighbours: Drug addicts” og 2) “Do not want as Neighbours: People who have
aids.” Public opinion ift. disse 2 spørgsmål, vil være en klar indikation for sympati med vores
primære case gruppe “Stofmisbruger som har HIV/AIDS”. Graden af sympati for vores case
gruppe, vil altså medføre et større politisk rationale for de politiske aktører. Dette vil hæve
sandsynligheden for at lave policy ændring på området. Vha. denne data ville vi altså kunne
anskue befolkningens sympati med stofmisbrugere, men for at sikre os, at det er rationelt for
de politiske aktører at tage emnet op, vælger vi også at undersøge emnesaliens på området. Jf.
offentlig politik af Christopher Green-Pedersen, mf. (Green-Pedersen, C. Et al., 2018:204)
fremgår det, at emnesaliens er opfyldt når et emne er salient for både befolkningen og
folketinget - dette er et veldokumenteret fænomen indenfor emnesaliens jf. (Page & Shapiro
(1983); Burstein (1998)).
Med Green Pedersens kriterium for emnesaliens fastgjort, vælger vi, for Portugal, at kigge på
EU´s institut for public opinion. Denne organisation har en undersøgelse ved navn Towards a
Eurobarometer of public safety, , hvori de undersøger EU´s befolknings holdninger til diverse
problematikker indenfor personlig sikkerhed. I denne undersøgelse finder vi også data for
Portugals befolknings problemer med stofmisbrug, hvilket vil hjælpe os med at kortlægge
emnesaliensen. (Towards a Eurobarometer of public safety, 1998: side 7)
For at undersøge emnesaliens i Estland har vi valgt at kigge på mediedækningen på området.

Vi vurderer, at dette er et fyldestgørende kriterium for emnesaliens, da det afspejler hvad den
offentlige diskurs omhandler og dermed også hvad befolkningen har på sinde. Vores argument
er, at medierne vil imødekomme læsernes interesser og bekymringer for at maksimere deres
profit.
2. DIMENSION
For at vurdere vores 2. dimension af den 3. betingelse, undersøger vi de interesseorganisationer,

som har højst indflydelse i hhv. Portugal og Estland. Vi vil også kigge på andre former for
eksterne magtfulde aktører, der kan påvirke policy.
I Estland er den politiske situation mere kompleks end i Portugal, eftersom Estland er et
postsovjetisk land. Estland har et stort mindretal af russere, hvilket udgør en mulig magtfaktor
i Estland (Schulze, Jennie L., 2018:4) Dette mindretals indflydelse vil vi gøre rede for vha.
Strategic Frames: Europe, Russia, and Minority Inclusion in Estonia and Latvia (Schulze,
12
201907989
Jennie L.). Ud fra denne bog vil vi kunne anskue deres generelle indflydelse på flere områder,
og på den måde generalisere til vores case. Selvom vores empiri til at afdække dette område,
ikke er case-specifikt, er det dog den bedste indikator tilgængelig. Grundet dette faktum, vil vi
pålægge denne operationalisering lavere vægt end de andre.
Vi vil yderligere undersøge relevante interesseorganisationer, der arbejder inden for

misbrugsfeltet og ud fra dem vurdere, hvilken retning de ville trække policy. Vi vurderer
retningen af deres indflydelse ved at kigge på deres udtalelser på området. Herefter undersøger
vi kraften af deres indflydelse, ved at kigge på det politiske landskab, samt organisationens
ressourcer i form af medlemstal og finansiel magt.
ANALYSE
USIKKERHED
For at undersøge om der herskede usikkerhed på stofmisbrugsområdet har vi valgt at analysere

på forskellige undersøgelser, for at vurdere om der var en konsensus, omkring hvad den bedste
policyløsning bestod i. Farrell, M og Stang, J beskriver hvordan policy på dette område i
1990’erne i Europa ikke havde nogen bestemt retning og at det i høj grad blev valgt på et
partipolitisk grundlag uden en principiel retning (BMJ, 1992; 304:489–91). Senere
argumenterer Farrell, M og Stang, J også for, at grunden til at policy ikke havde en bestemt
retning, var grundet i en mangel af information og analyse på området (BMJ, 1994; 308). De
argumenterer videre, at den moralisme, som dominerer stofmisbrugspolitik, marginaliserer
forskning på området og dermed slører billedet yderligere.
I en anden videnskabelig artikel, ved navn ‘Treating drug problems’, bliver det anbefalet, at
man benytter metadon til at behandle afhængighed af heroin, men i praksis ser man nærmest
ikke metadon benyttet. Selv i de tilfælde hvor man ser det, er det i et minimalt omfang og med
få henvisninger til videnskabelige undersøgelser (Gerstein D, Harwood H, 1990).
I artiklen ‘Integrating Supply and Demand Reduction Strategies for Drug Abuse Prevention’
fremlægges en strategi til at bekæmpe stofmisbrug ved både at sænke efterspørgslen og udbud
af stoffer. I artiklen foreslås det, at man skal sænke efterspørgslen ved at informere
befolkningen om bivirkninger ved stofmisbrug og gennem lovmæssig straf som f.eks. bøder.
13
201907989
Udbuddet af stoffer sænkes gennem forfølgelse af ‘street-level suppliers’ samt bedre

bekæmpelse af narkotikasmuglere. (Pentz M et al., 1996)
Det viser sig altså, at der ikke var lavet tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser på området
i 1990’erne og de undersøgelser, som blev lavet ofte var, hvis ikke direkte modstridende, så
anbefalede de vidt forskellige indgreb. En forklaring på dette kan være, at området var
domineret af moralisme og dermed var interessen i videnskabelige argumenter reduceret. Dette
bidrog altså til graden af usikkerhed, da det viste sig, at den moralistiske policy var ineffektiv
ift. at bekæmpe den HIV-epidemi, som heroinmisbrug medbragte. Samtidig med, at man ikke
havde veludviklede alternativer. Vi finder altså støtte til vores H1, at der herskede usikkerhed
på området, hvilket gjorde policy aktører mere modtagelige overfor nye idéer og dermed øgede
sandsynligheden for, at en ny idé ville blive accepteret.
INSTITUTIONER I ESTLAND OG PORTUGAL
FORMELLE INSTITUTIONER
Både Estland og Portugal består i et repræsentativt valgsystem hvor premierministeren bliver

valgt af præsidenten. Præsidenten bliver i Estland valgt af parlamentet, mens han i Portugal
bliver valgt direkte af befolkningen ved et separat præsidentvalg. Det er altså et semi-
præsidentialistisk system i Portugal, hvor præsidenten har nogle beføjelser mens vi ser et
parlamentaristisk system i Estland, da præsidenten blot har ceremonielle pligter og beføjelser
Ved at udforme disse kendsgerninger omkring de institutionelle omgivelser i det hhv.

portugisiske og estiske politiske system, kan vi anskue mængden af formelle vetospillere.
Antallet af formelle vetospillere, medvirker jf. Walsh (2003). betingelse til sandsynligheden
for at en ny idé kan have indflydelse på policy.
I Estlands tilfælde, som redegjort for tidligere, ser vi et parlamentarisk system. Systemet går
ud på, at befolkningen stemmer på partier, der så får tildelt deres antal mandater i parlamentet,
på baggrund af antal stemmer. For at få et flertal i parlamentet, kræver det 51/101 mandater.
Det parti der formår at skaffe 51 mandater som opbakning, sikrer sig regeringsmagten
(Nordeatrade, 2020).
14
201907989
Rent formelt set, er det præsidenten, der udpeger premierministeren, men eftersom præsidenten
er udpeget af parlamentet, og at præsidentens premierministerkandidat skal godkendes af
parlamentet, ligger der ingen reel magt ved præsidenten. Den eneste formelle vetospiller, der
er i Estlands politiske system, er parlamentet selv, da de skal vedtage lovgivning med et flertal
i parlamentet. Premierministeren har også andre former for magt, men ved stor utilfredshed for
brugen af dette, kan medføre, at parlamentet stiller et “vote of no confidence” imod
premierministeren, der kan afsætte ham.
I Portugal ser vi, at præsidenten har beføjelser til at veto lovgivning, som er stemt igennem det
portugisiske parlament. Dog er parlamentet også i stand til at stemme om at tilsidesætte dette
veto. Dermed er det ikke et komplet veto præsidenten besidder, men han har evnen til at kæmpe
imod og forsinke den politiske proces. På samme måde kan han forsinke processen ved at påstå,
at den vedtaget lovgivning er lovstridig, hvilket igangsætter processen hvor de portugisiske
domstole skal vurdere om dette er tilfældet. Præsidenten har altså ikke en reel vetoret men han
besidder værktøjer til at kæmpe imod lovgivning han er uenig i.
Både Estland og Portugal består i et etkammersystem, hvilket betyder, at der ikke er flere kamre
i parlamentet, som skal være enige før et lovforslag, kan blive stemt igennem og blive en
ratificeret lov. Dette betyder dermed, at der ikke er en vetospiller bestående i de to kamre i
hverken Estland eller Portugal
For at opsummere, er der kun en enkelt formel barriere mellem regeringen og ændring i policy
i Estland, nemlig parlamentet. Det samme finder vi i Portugal udover, at præsidenten har nogle
få ekstra værktøjer, hvilket potentielt kunne gøre det mindre sandsynligt, at en idé blev
accepteret i Portugal end i Estland.
UFORMELLE VETOSPILLERE
Ved det estiske valg i 1995 vandt det center-venstre Coalition Party-Rural Union alliance. De
fik ved valget 41 mandater, men eftersom det estiske parlament består af 101 medlemmer,
kræver det 51 mandater for et flertal. For at opnå de 51 mandater, allierede Coalition Party-
Rural Union alliance sig med Centerpartiet, der med deres 16 mandater, gav et flertal på 57
mandater. Dette gør Centerpartiet til en uformel vetospiller, eftersom regeringspartier ikke har
alenestående flertal i parlamentet (Riigikogu, 1995). Alt politik indført af regeringspartiet står
15
201907989
til test over for Centerpartiet og hermed er en barriere for ny policy vedlagt. Dette koalitions
faktum, sænker autoriteten over policy ændring for regeringen, og jf. Walsh idéteoris 2.
betingelse, sænker dette sandsynligheden for at en ny idé kan påvirke policy.
I samme år, 1995, vandt ‘Partido Social Democrata’ 50,6 pct. af stemmerne til valget, hvilket
gav dem nok sæder i parlamentet, til at danne regering alene uden nogen form for koalition.
Dette gjorde dem i stand til at føre mere eller mindre præcis den politik de ville, uden at skulle
lave aftaler med andre partier. På denne måde var der altså ingen uformelle vetospillere i det
portugisiske parlament i denne regeringsperiode.
For at opsummere vores analyse af de institutionelle omgivelser i hhv. Portugal og Estland,

starter vi med at sammenligne de formelle vetospillere.
Af de formelle vetospillere, fremsætter vi en svag fordel for Estland i ift. at acceptere nye idéer.
Dette er begrundet i, at præsidenten har flere beføjelser i Portugal fremfor Estland. I begge
lande er den primære barrierer for at vedtage ny policy parlamentet, men forskellen i den
“præsidentielle” titel, giver en fordel til Estland, når det kommer til at acceptere nye idéer og
implementere dem i policy. Selvom der er færre barriere i Estland rent formelt, består denne
forskel ikke i særlig høj grad, eftersom præsidentens magter i Portugal, mest kan blive brugt
som udskydelse af ny policy, ikke et reelt veto nej.
For at kunne redegøre for de uformelle vetospillere i Portugal og Estland, valgte vi at kigge på
Koalitionsdynamikkerne i 1995. Her fandt vi en stor forskel mellem Estland og Portugal. I
Estland bestod den nye regering af Coalition Party-Rural Union alliance, men kun på
betingelse af Centerpartiets 16 mandater. Regeringen var altså direkte afhængig af
Centerpartiet´s mandater for at kunne være i magt - dette gør Centerpartiet en veto-spiller i
Estland efter valget i 1995. I Portugal lå magten meget mere central ved Partido Social
Democrata, som med deres 135/230 mandater, havde absolut autoritet over indførelse af ny
policy. Dette betød, at der ikke var nogen uformelle vetospillere i Portugal efter valget i 1995.
Hermed finder vi klar støtte til vores H2. Selvom Portugal havde flere formelle barrierer, var
disse barrierer af lille substans. De uformelle barrierer, var til gengæld betydeligt højere i
Estland, hvor en koalition mellem Coalition Party-Rural Union alliance og Centerpartiet
16
201907989
begrænser autoriteten over ny policy, hvor Portugal´s Partido Social Democrata næsten har
fuld autoritet.
SOCIAL MODSTAND
POLITISKE AKTØRERS RATIONALER
Som vedrørt i metodeafsnittet, ligger der en kausal kæde som vi skal analysere, for at kunne
anskue det politiske rationale bag ved indførelse af ny stofmisbrugs policy. For at opsummere,
ser kausalkæden ud som følgende:
Policyaktører er vote-seeking → Undersøge hvorvidt “løsning” af stofmisbrug er populært →

Hvis ja, materialistisk begrundelse for at adoptere idéen
Vi vil analysere alle led ift. teori og data, og på den måde give et bud på H3.
Det første led, som vi berørte i metodeafsnittet, bliver bekræftet ift. et grundlæggende aksiom
i demokratiske politiske systemer. Vi mener at dette argument er stærkt nok, til at yderligere
argumentation ikke er nødvendigt, for at analysere videre i kausalkæden
Andet led i kausalkæden, vil blive analyseret ift. data til 2 spørgsmål i hhv. Portugal og Estland.
Spørgsmålet og følgende data stammer fra 1999. Dataene er illustreret i nedenstående skema.
Portugal Estland
Do not want as neighbours 48 pct. 90 pct.
“Drug addicts”
Do not want as neighbours 27 pct. 42 pct.
“People with HIV/AIDS”
Ovenstående data kan give os et indblik i hhv. Portugal og Estlands befolknings sympati til
vores case gruppe - nemlig stofmisbrugere som har HIV/AIDS. Tallene viser en klar højere
17
201907989
sympati til denne case gruppe i Portugal fremfor Estland - I Estland angiver hele 90 pct. at de
ikke vil være naboer til en stofmisbruger, hvorimod Portugal ligger betydeligt lavere med kun
48 pct. Der er altså en forskel på hele 42 pct. point, hvilket er en betydelig forskel. Dette giver
en klar indikator for mængden af sympati for stofmisbrugere i begge lande. Hermed kan vi
udlede, at sympatien for stofmisbrugere er betydelig højere i Portugal end i Estland.
Kigger vi på det andet spørgsmål: Do not want as neighbours “People with HIV/AIDS ” ser vi,
at Portugal har 27 pct., der er enige i udsagnet, mens Estland ligger på 42 pct. Estland ligger
altså foran med 15 pct. point i enigheden med udsagnet. Denne forskel er også betydelig, og
hermed kan vi konkludere, at sympatien for personer med HIV/AIDS er signifikant højere i
Portugal end i Estland.
For at kunne have et fyldestgørende argument for, at der var et højere politisk rationale for at
optage en ny idé og hermed policy ændring, skal vi, ligesom berørt i metodeafsnittet, have et
argument for emnesaliens.
For at analysere emnesaliens har vi, som beskrevet i metodeafsnittet, valgt at tage en kvantitativ
tilgang i forhold til at undersøge situationen i Portugal. Vi vil først redegøre for vores brug af
den kvantitative tilgang, for dernæst at argumentere for vores forudsætning for at kunne bevise
emnesaliens på området.
For dette kvantitative argument, vedhæfter vi EU's institut for public opinion. Heri ligger der
data vedrørende følgende spørgsmål: “Personal exposure to drugs-related problems in the past
12 months”. Her ligger Portugals svar, på 19 pct., hvilket et det andet højeste i EU 1998.
Spørgsmålet i sig selv hjælper os med at beskrive emnesaliensen på området. Spørgsmålet
vedrører “problems” hvilket antyder en negativ “exposure” med stoffer. Med en så høj andel
af befolkningen, der har haft direkte problemer med stofmisbrug, vil vi antage, at dette data
medfører et vis indblik i emnesaliensen for Portugals befolkning i 1999.
Opsummere vi vores tilgang til at analysere emnesaliens i Portugal, finder vi støtte til at emnet
skulle være salient jf. Den brugtetilgang. Selvom de tilgange vi har valgt at bruge kun giver et
svagt argument for emnesaliens, mener vi, at det giver et indblik i emnesaliensen. Dette svage
argument for emnesaliens, vil yderligere blive diskuteret i diskussionsafsnittet, men for
argumentets skyld, antager vi hermed, at emnet var salient i Portugal 1998.
18
201907989
For at beskrive emnesaliens for stofmisbrug i Estland har vi valgt at kigge på mediedækningen
på området. I Marianne Paimre’s undersøgelse “Mapping Trajectories of Attention to Drug
Related Issues in Estonian Main Dailies” ser vi, at der var en enorm stigning i mediedækning
i løbet af 1990’erne, som toppede lige omkring år 2000. Dette tyder dermed kraftigt på, at dette
også var noget befolkningen i Estland havde på sinde, da vi forventer at aviserne i Estland er
profitmaksimerende virksomheder, som vil bringe det mest relevante indhold til deres læsere
og dermed sælge flest mulige aviser. Vi vurderer derfor, at der var høj emnesaliens på
stofmisbrugsområdet i løbet af 1990’erne (Paimre, M, 2015)
Vi har ud fra ovenstående analyse bevist emnesaliens på området for både Estland og Portugal,
vil vi på baggrund af dette og vores data for sympatien overfor stofmisbrugere og personer med
HIV/AIDS, kortlægge de politiske aktørers rationale for at indføre ny policy på området.
Eftersom vi har bevist emnesaliens i begge lande, kan vi lave analysen af public opinion
sammenligneligt for begge lande.
Som redegjort for i starten af afsnittet, er sympatien for stofmisbrugere og folk med HIV/AIDS
betydeligt højere i Portugal end i Estland. For at kunne relatere denne kendsgerning til et
politisk rationale, vælger vi at koble den sammen med begrebet om Deservingness.
Derservingness opfattelsen blandt befolkningen er signifikant når det kommer til, om politiske
aktører har mulighed for at indføre velfærdsforbedrelser for en befolkningsgruppe. Denne
kausal sammenhæng bliver præcist uddybet i følgende citat, og er relevant ift til vores argument
i dette afsnit:
The deservingness heuristic prompts citizens to consider whether recipients deserve their
welfare benefits and premise their opinion on this evaluation. If the recipients are perceived
as deserving, welfare is supported. If the recipients are perceived as undeserving, welfare is
rejected. Specifically, the deservingness heuristic directs attention to the cause of welfare: Is
it the recipients’ own fault or not? (Bang Petersen, M. 2010: 26)
Med denne definition på plads, vil vi nu forvente at sympati og deservingness er i forholdsvis

høj grad korreleret, og analyserer herudfra.
Stofmisbrugere med HIV/AIDS, har altså en højere grad af deservingness, og er hermed anset
af befolkningen som værende af højere værdi. En politisk aktør i Portugal vil kunne identificere
19
201907989
denne kendsgerning, og dermed stå overfor en befolkningsgruppe af nogenlunde deservingness

og forfærdelige omstændighederne omkring dem. Eftersom emnet er salient for befolkningen,
kan vi forvente et stort politisk rationale for at indføre ny policy, der vil forbedre status quo for
denne befolkningsgruppe.
Kigger man på public opinion i Estland, har vi tidligere redegjort for, at sympatien for vores
casegruppe er betydeligt lavere med hhv. 42 pct. point for stofmisbrugere og 21 pct. point for
personer med HIV/AIDS. Vores casegruppe har altså betydeligt lavere grad af deservingness i
Estland end i Portugal, og hermed følger det naturligvis, at en politisk aktørs rationale for at
indføre ny policy på området er betydeligt lavere i Estland end i Portugal. Man kan argumentere
for, at der intet rationale er for politiske aktører i Estland, eftersom halvdelen af Estlands
befolkning ikke har sympati for casegruppen, og at kun 27 pct. af befolkningen anser folk med
HIV/AIDS som ikke værende af høj nok social status til at være deres naboer.
INTERESSEORGANISATIONER
I Estland ser vi at, der er et underudviklet foreningsliv grundet Sovjetunionens besættelse af

landet. Under besættelsen var det ikke muligt for befolkningen at oprette deres egne foreninger
eller interesseorganisationer (IO’er). I stedet kunne man tilmelde sig de statsautoriserede
foreninger. Der eksisterede på den måde praktisk talt ikke et foreningsliv før Sovjetunionen
faldt i Estland. Efterfølgende har det været svært stimulere foreningslivet i Estland og det var
stadig relativt svagt helt op til 2000’erne. Desuden er kun en meget lille del af de eksisterende
foreninger politiske anlagte og søger indflydelse gennem politisk aktivisme. Hvis dette er
tilfældet, er de ofte afhængige af hjælp fra internationale organisationer (BTI-project, 2003:6-
7).
WHO anbefalede ‘harm reduction’ strategier allerede i 1994 samt en lang række andre
udvidelser af sundhedssektoren til at nedkæmpe stofmisbrug og den medfølgende HIV-
epidemi. De anbefalede ikke en hård policy med strengere straffe eller en stor udvidelse af
politistyrken eller kystvagten til at begrænse smugling af stoffer. Det viser sig dermed, at
WHO’s anbefalinger stemmer mere eller mindre overens med Portugals strategi i 1999. Ud fra
20
201907989
dette ville vi forvente opbakning omkring denne strategi fra WHO til begge lande side (WHO,
1994:4-5)
Portugisiske interesseorganisationer, som talte for patientrettigheder, og for flere tiltag som
skulle forhindre spredning af HIV gennem stofmisbrug, var sidst i 1990’erne stadig i et tidligt
udviklingsstadie. Der var dermed ingen store nationale IO’er, som havde stor indflydelse på
stofmisbrugsområdet (Bentes M, Dias, 2004:26).
I både Estland og Portugal ser vi dermed, at IO’er havde et lavt indflydelsesniveau på

stofmisbrugsområdet. I Estland var foreningslivet generelt underudviklet i kraft af deres
historiske situation, mens det i Portugal handlede om, at det stadig var en relativ ny
problemstilling og der ikke endnu var veludviklede IO’er indenfor emnet. IO’er har derfor
enten haft minimal indflydelse eller som i WHO’s tilfælde en sammenlignelig indflydelse på
både Estland og Portugal og dermed er deres effekt mere eller mindre redundant.
DEN RUSSISKE INDFLYDELSE I ESTLAND
Et fællestegn for mange af de postsovjetiske stater i Østeuropa er, at efter de har opnået status
som en uafhængig stat, så er der stadig et betydeligt stort russisk mindretal boende i staterne.
Dette er bestemt også tilfældet i Estland, hvor det er estimeret at 330000 ud af Estlands
1370052 borgere er etnisk russisk. Estland har altså et russisk mindretal på 25 pct. af
befolkningen. På trods af denne store andel af befolkningen, der er etnisk russisk, har kun
120.000, af de etniske russere, Estisk statsborgerskab (Goble, P. 2015). Den russiske minoritets
indflydelse er betydelig i de fleste postsovjetiske stater, men er i vores tilfælde begrænset til
enkelte policy områder. Estland har en tendens, til aktivt at gå imod russisk indflydelse, både
indenfor og udenfor deres grænser (Jennie. L. Schulze: 2018:4). Dette har resulteret i, at modsat
Letland, så har det russiske mindretal i Estland en lav grad af organisation, samt politisk
indflydelse. Mængden af indflydelse, det russiske mindretal har i Estland, er ikke speciel
fremtrædende. Dette er begrundet i, at ⅔ af det russiske mindretal i Estland enten er Russiske
statsborgere, eller slet ikke statsborgere i nogen stat. I Estland har “ikke statsborgere” ikke ret
til at stemme eller deltage i national politik (Jennie. L. Schulze: 2018:8).
De eksterne faktorer spiller en stor rolle i et lille land som Estland, der geografisk ligger sig op
af Rusland og ideologisk tilstræber sig EU. Det er fastgjort i den geopolitiske litteratur, at
stormagter altid vil forsøge at opnå regionalt hegemoni - altså at få så meget indflydelse som
21
201907989
muligt i de stater, der geografisk er relevant (Gotz E, 2013). Dette gælder selvfølgelig også for
Rusland og Estland, hvor Rusland aktivt søger så meget indflydelse som muligt. Jennie, L,
Schlutz beskriver Estisk indenrigspolitik, som værende bipolær ift. deres ideologi som et
vestligt EU-demokrati og deres minoritetsrettigheder. Hun beskriver Estlands bipolaritet som
følgende:
“The fact that Estonia and Latvia were reluctant minimal reformers with respect to minority
protection contrasts with their highly compliant behavior with respect to other aspects of the
Copenhagen criteria, which includes market liberalization and the creation of stable
institutions guaranteeing democracy, the rule of law, and human rights. While such outcomes
are hardly unique in the region, Estonia and Latvia are puzzling cases, given the
unprecedented amount of international intervention in citizenship and language policies”
(Jennie. L. Schulze: 2018:9).
Begrundet denne offensive strategi imod russisk indflydelse i Estland, er Estland et af Ruslands
primære kin-state activism mål. Dette medfører at Rusland søger indflydelse i Estland med
følgende midler:
“Russia’s kin-state activism has included military and economic pressures, favorable
citizenship, visa, cultural and educational policies for Russian speakers and former Soviet
citizens, as well as financial and organizational support for minority-friendly parties,
Russian cultural initiatives, and public demonstrations. Russia has also used both European
institutions and the Russian-language media as platforms for internationalizing the situation
of Russian-speakers in Estonia and Latvia and for influencing public opinion”
(Jennie. L. Schulze: 2018:9)
Jf. vores opdagelser i dette afsnit, vil vi i det følgende opsummere vores forventninger til
russisk indflydelse på vores case, både som intern indflydelse, samt eksternt.
Da der ikke har været case-specifikt litteratur at finde på dette område, har vi været nødsaget
til at se på de generelle tendenser indenfor den politiske sfære i Estland. Eftersom Estland har
en meget ekskluderende politik imod den russiske minoritet i Estland, i form af intet
statsborgerskab, og dermed fraværende stemmerettigheder, forventer vi, at det russiske
22
201907989
mindretal har en meget lav indflydelse, når det kommer til vores case. Som berørt tidligere,
fokuserer det russiske mindretal på at få indført mere inkluderende minoritets politikker, og
derfor anser vi deres indflydelse, ift. vores case, som værende ikke signifikant.
Den russiske stats indflydelse i Estland er af en anden betydning. Her søges der aggressivt
indflydelse på adskillige området. Selvom minoritetsrettigheder er et fokus, ved vi også fra
Eliaz Gótz, at Rusland vil forsøge at opnå regionalt hegemoni i Estland. Dette kombineret med
Estlands aggressive holdning til Rusland og Ruslands målsætning af Estland som værende det
primære sted, hvor man vil bruge russisk kin-state activism, medfører, at vi konkluderer
Ruslands indflydelse som værende signifikant for Estisk politik generelt.
Jf. vores opdagelser i dette afsnit, ser vi et mere tydeligt politisk rationale i Portugal end i
Estland for at indføre ny policy, og hermed kan vi finde støtte til vores H3. Den sidste del af
afsnittet, vedrører den russiske indflydelse i Estland, både internt og ekstern. Vi belyser
tilstrækkeligt at den russiske minoritet, ikke ville have indflydelse på dette policyområde, og
vi kortlægger hvordan Rusland som stat, søger indflydelse på policy i Estland. Fordi vores
kortlæggelse af russisk indflydelse ikke er case-specifik men mere generelt, kan vi ikke afvise
deres indflydelse. Rusland må hermed tilskrives at have en lav negativ indflydelse ift. Estisk
politisk rationale for at indføre denne nye policy. Dette er begrundet i, at vi ved de søger
indflydelse i Estisk politik jf. Elias Gotz (Russia's quest for regional hegemony), og en
forventning om at, Rusland ikke ville støtte en idé der ikke stemmer overens med deres egne
værdier. Spørgsmålet om Ruslands indflydelse vil yderligere blive behandlet i diskussionen.
DISKUSSION
Som vedrørt tidligere i vores opgave, står vores analyse overfor nogle problemer ift.
emnesaliens og russisk indflydelse.
Den russiske stats indflydelse er en faktor, vi har svært ved at estimere på vores case-specifikke
område. Som berørt i analysen, forventer vi ikke, på baggrund af Ruslands egen stofmisbrugs
policy, at de ville have en positiv effekt på sandsynligheden for et radikalt idéskift i Estland.
Selvom logikken her er nogenlunde at følge, er spørgsmålet om russisk indflydelse i
postsovjetiske stater et stort og kompliceret emne at dække, og derfor vil vi ikke kunne belyse
23
201907989
dette aspekt af opgaven tilstrækkeligt. Denne russiske indflydelse er til fare for vores MSSD,
da det er et område hvor Estland er betydelig anderledes end Portugal. Vi har beskrevet de
relevante forhold så godt som muligt, og konkludere at dette er nok til at analysen stadig er
relevant, men betragt dette område, som en mulighed for videre undersøgelse for en mere sikker
analyse af hvorfor denne nye policy blev indført i Portugal og ikke i Estland.
Vores operationaliseringer af emnesaliens har problemer med målingsvaliditeten, specielt i

Portugal er det problematisk entydigt at kunne sige, at der er emnesaliens ud fra vores
operationalisering. Dette skyldes vores manglende evne til at forstå portugisisk samt
ufuldstændig public opinion data. For at komme nærmere en bedre operationalisering, vil det
have været relevant at undersøge om vores operationalisering for emnesaliens i Portugal kunne
have været den samme som vores operationalisering i Estland. Dette har dog ikke været en
mulighed for os på nuværende tidspunkt. Hvilket betyder, at vores resultater ikke er helt så
stærke som de potentielt kunne have været.
KONKLUSION
Vi har i denne opgave undersøgt hvorfor der var stor variation mellem Estlands og Portugals
policy på stofmisbrugsområdet. I Portugal så vi et radikalt skift i policy til en mere progressiv
strategi mens vi i Estland så, at de holdt den gamle konservative linje med høje straffe for
stofrelaterede aktiviteter og forskellige sanktioner mod stofmisbrugere. Vi så denne store
variation på trods af de sammenlignelige situationer de to lande stod i. Dette har vi forsøg at
forklare med et idéteoretisk perspektiv.
For at undersøge hvorfor denne variation opstod, undersøgte vi betingelserne for, at en idé ville
blive accepteret. Dette gjorde vi i både Estland og Portugal separat. Betingelserne består i tre
forskellige hovedbetingelser, graden af social modstand, graden af autoritet ift.
implementeringen og graden af usikkerhed på området. Disse tre betingelser operationaliserede
og undersøgte vi derefter hver især.
I analysen belyste vi at graden af usikkerhed var høj i begge lande og desuden også i resten af
Europa. Dette er altså med til at øge sandsynligheden for at nye idéer bliver accepteret og at
24
201907989
policy-aktører laver policy ud fra denne idé. Da dette er en symmetrisk effekt i begge lande,
kan det dog ikke forklare den observerede variation i policy.
Den næste betingelse vi undersøgt i analysen var graden af autoritet ift. implementering. Her
undersøgte vi formelle og uformelle institutionelle forhold og fandt, at de formelle institutioner
var meget sammenlignelige. Der var dog stor forskel i de uformelle institutionelle forhold, idet
Portugal i perioden havde en regering bestående af et enkelt parti med et absolut flertal, mens
Estland havde en koalitionsregering hvor to partier fungerede som vetospillere overfor
hinanden. Den portugisiske regering havde altså en høj grad af autoritet ift. implementering af
ny policy. Dette kan dermed være en del af forklaringen på hvorfor Portugal, var mere
modtagelige overfor den nye idé.
Den sidste betingelse analysen berørte var graden af social modstand. Her undersøgte vi public
opinion på området samt stærke interesseorganisationers og andre stærke gruppers indflydelse.
Vi kom frem til, at der var mindre modstand fra befolkningens side i Portugal end i Estland
samt at interesseorganisationer på området var underudviklede, specielt i Estland hvor
foreningslivet som en helhed var underudviklet efter den sovjetiske besættelse. Dette kan
dermed være en del af forklaringen på hvorfor Portugal var mere modtagelige overfor den nye
idé.
Hvis vi tager vores problemformulering i betragtning, kan vi komme med en uddybende

forklaring på baggrund af vores analyse. Vi har fundet ud af, at selvom omstændighederne
direkte defineret som antal stofmisbrugere og HIV/AIDS ramte borgere, så gør resten af de
analyserede omstændigheder en klar forskel, når det kommer til sandsynligheden for, at dette
radikale policyskift kan blive en realitet. Jf. Walsh´s idéteori, ser vi klare forskelle mellem
Portugal og Estland, der kan forklare hvorfor Portugal indførte et policyskift og Estland ikke
gjorde.
25
201907989
LITTERATURLISTE:
Bang M, Stubager R, Sloothus R, Togeby L. (2010): Deservingness versus values in public

opinion on welfare: The automaticity of the deservingness heuristic
Bentes M, Dias CM, Sakellarides C, Bankauskaite, V. (2004). Health care systems in

transition: Portugal. Copenhagen, WHO Regional Office for Europe on behalf of the
European Observatory on Health Systems and Policies,
Blyth, M. (2002). A Theory of Institutional Change. In Great Transformations: Economic

Ideas and Institutional Change in the Twentieth Century (pp. 17-46). Cambridge: Cambridge
University Press. doi:10.1017/CBO9781139087230.003
Farrell M, Strang J (1992), Medicine and Europe: alcohol and drugs. BMJ 304:489–9
Farrell M, Strang J , Neeleman J, Reuter P. (1994). Policy on drug misuse in Europe BMJ
308 :609
Gerstein D, Harwood H, (1990). Treating drug problems.Washington, DC: National

Academy Press.
Gotz, E. (2013). Russia's Quest for Regional Hegemony
Green-Pedersen, C. Jensen, C. Nannestad, P. (2018). Offentlig Politik
Hall, P.A. (1993). Policy Paradigms, Social Learning and the State: The Case of Economic
Policy-Making in Britain. Comparative Politics, 25(3), 275-296
Paimre, M. (2015). Mapping Trajectories of Attention to Drug Related Issues in Estonian

Main Dailies
Pentz M, Bonnie R, Shopland D. (1996). Integrating Supply and Demand Reduction

Strategies for Drug Abuse Prevention. American Behavioral Scientist. 39(7):897-910
Schulze, Jennie L. (2018). Strategic Frames: Europe, Russia, and Minority Inclusion in
Estonia and Latvia. Pittsburgh, Pa.: University of Pittsburgh Press.
26
201907989
Teresa Salvador-Llivina & Stuart R. Ware (1995) Special Article: Drug Abuse Prevention
Policies and Research in Europe: notes for a future agenda, Drugs: Education, Prevention and
Policy, 2:1, 7-15
Prof. dr. J.J.M. van Dijk, drs L.G. Toornvliet Institute of Criminology State University of
Leiden (1996). “Towards a Eurobarometer of public safety” page 7
Walsh, James I. (2000). “When do Ideas Matter? Explaining the successes and failures of
Thatcherite Ideas”, Comparative Political Studies, 33(4), pp. 483-516.
World Health Organization. Programme on Substance Abuse. (1994). Multi-city study on

drug injecting and risk of HIV infection: a report prepared on behalf of the WHO
International Collaborative Group. World Health Organization.
INTERNETHENVISNINGER
BTI-project Country report (2003) EST www.bti-

project.org/content/en/downloads/reports/country_report_2003_EST.pdf
Oversigt over HIV/AIDS og stofmisbrugere i hele verden

https://ourworldindata.org/grapher/share-with-drug-use-
disorders?tab=chart&country=EST~PRT (Sidst besøgt d. 22-12-2020)
Paul A Goble (2015), In Estonia, life is good, maybe too good, for ethnic Russians
https://qz.com/344521/in-estonia-life-is-good-maybe-too-good-for-ethnic-russians/ (sidst
besøgt d. 22-12-2020)
Riigikogu (1995). Historisk side med information om valg i Estland samt koalitionspartier
mm. http://archive.ipu.org/parline-e/reports/arc/2105_95.htm (Sidst besøgt d. 22-12-2020)
Nordeatrade, (2020). Redegørende information om de politiske partier i Estland

https://www.nordeatrade.com/dk/explore-new-market/estonia/political-context (Sidst besøgt
d. 22-12-2020)
Public Opinion Portal (1990), European Value Study, Information formidlet til
grafer.https://www.pop.pt/en/graph/social-groups/do-not-want-as-neighbours-drug-
addicts/pt-ee/?colors=ee-1%7Cpt-0 (Sidst besøgt d. 22-12-2020)
27
201907989
28

Portugal Estland Stofmisbrugspolitik Esben Oskar

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Portugal Estland Stofmisbrugspolitik Esben Oskar

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

201906931 OP Eksamen Vejleder: Daniel Finke

Den psykologiske udvikling er en del af et større paradigmeskift i hvordan vi tænker

Hvorfor er variationen i policy på stofmisbrugsområdet så stor blandt Estland og Portugal,

Vi undersøger problemstillingen ved hjælp af et Most Similar Systems Design, hvor vi

• Idéer definerer og prioriterer mange bekymringer som policymakers har.

BLYTH’S TEORI OM USIKKERHED

WALSH’ TEORI OM INSTITUTIONELLE OMSTÆNDIGHEDER

Den anden teoretiske forklaringsfaktor, skal findes i de institutionelle omgivelser. Her er

IDÉER SOM “HOOKS”.

H1: Der herskede stor usikkerhed på området

Vores første kontrolvariabel består i procentdelen af befolkningen i et stofmisbrug (1998), det

stofmisbrug, ville et af landene stadig stå i en betydelig anderledes sundhedsmæssig situation.

Kontrolvariable Portugal Estland

Procentdel af befolkningen i et 0,70 pct. 0,94 pct.

HIV-smittede gennem injektion 268.8 284.8

Procentdel af statsbudgettet som 11,99 pct. 12,24 pct.

For at måle forskellene i de institutionelle omgivelser mellem Portugal og Estland, vil vi

Udover at kigge på de formelle vetospillere i de politiske systemer, vælger vi også at kigge på

IDÉER SOM “HOOKS”

1. dimension: Antage at policy aktør er vote-seeking → undersøge hvorvidt “løsning” af

I den første dimension af denne operationalisering, vil vi operationalisere på baggrund af nogle

For at undersøge emnesaliens i Estland har vi valgt at kigge på mediedækningen på området.

For at vurdere vores 2. dimension af den 3. betingelse, undersøger vi de interesseorganisationer,

Vi vil yderligere undersøge relevante interesseorganisationer, der arbejder inden for

For at undersøge om der herskede usikkerhed på stofmisbrugsområdet har vi valgt at analysere

Udbuddet af stoffer sænkes gennem forfølgelse af ‘street-level suppliers’ samt bedre

INSTITUTIONER I ESTLAND OG PORTUGAL

Både Estland og Portugal består i et repræsentativt valgsystem hvor premierministeren bliver

Ved at udforme disse kendsgerninger omkring de institutionelle omgivelser i det hhv.

For at opsummere vores analyse af de institutionelle omgivelser i hhv. Portugal og Estland,

POLITISKE AKTØRERS RATIONALER

Policyaktører er vote-seeking → Undersøge hvorvidt “løsning” af stofmisbrug er populært →

Do not want as neighbours 48 pct. 90 pct.

Do not want as neighbours 27 pct. 42 pct.

“People with HIV/AIDS”

Med denne definition på plads, vil vi nu forvente at sympati og deservingness er i forholdsvis

denne kendsgerning, og dermed stå overfor en befolkningsgruppe af nogenlunde deservingness

I Estland ser vi at, der er et underudviklet foreningsliv grundet Sovjetunionens besættelse af

I både Estland og Portugal ser vi dermed, at IO’er havde et lavt indflydelsesniveau på

DEN RUSSISKE INDFLYDELSE I ESTLAND

(Jennie. L. Schulze: 2018:9).

(Jennie. L. Schulze: 2018:9)

Vores operationaliseringer af emnesaliens har problemer med målingsvaliditeten, specielt i

Hvis vi tager vores problemformulering i betragtning, kan vi komme med en uddybende

Bang M, Stubager R, Sloothus R, Togeby L. (2010): Deservingness versus values in public

Bentes M, Dias CM, Sakellarides C, Bankauskaite, V. (2004). Health care systems in

Blyth, M. (2002). A Theory of Institutional Change. In Great Transformations: Economic

Gerstein D, Harwood H, (1990). Treating drug problems.Washington, DC: National

Gotz, E. (2013). Russia's Quest for Regional Hegemony

Green-Pedersen, C. Jensen, C. Nannestad, P. (2018). Offentlig Politik

Paimre, M. (2015). Mapping Trajectories of Attention to Drug Related Issues in Estonian

Pentz M, Bonnie R, Shopland D. (1996). Integrating Supply and Demand Reduction

World Health Organization. Programme on Substance Abuse. (1994). Multi-city study on

BTI-project Country report (2003) EST www.bti-

Oversigt over HIV/AIDS og stofmisbrugere i hele verden

Nordeatrade, (2020). Redegørende information om de politiske partier i Estland

You might also like