Downloadet fra Opgaver.

com

Betydning for plast i havene

Ida Jensen & Lisa Thømming
Betydning:

Fraktioneret:

adskillelse af de enkelte stoffer i en kemisk forbindelse, ved f.eks. en biodynamisk proces

Low og high density polyethylen: Polyethylen er den mest anvendte plasttype. Polyethylen kommer i
forskellige varianter med meget forskellige anvendelse, hvilket er det som kaldes low og high.

Monomer:

En monomer er plastmaterialets hovedbyggesten. Forskellige plasttyper er bygget op af forskellige

monomerer.

Intro Vi har overemnet teknologi, og har valgt at fokusere på emnet plastik.
Vi bruger plastik til næsten alt, der er plastik i vores tøj, emballage, plejeprodukter og

over 100 andre ting.

I dag er der store plastik øer i havet og utrolig meget affald, som ikke ligger i skraldespande. Plastik i
naturen er et kæmpe problem verden over, derfor bliver man nødt til at gøre noget nu. Mængden af affald
bliver i hvert fald ikke mindre og mindre, hvilket vil sige at vi på et tidspunkt kommer til at spise plastikken
selv, igennem f.eks. fisk. Vi vil derfor gerne undersøge og finde endnu mere viden om:

Hvad kan vi gøre for at rydde op i naturen, og hvad er problematikken? Hvor ender plastikken? Hvordan
bliver plastikøer dannet? Hvad er plast og hvordan bliver det fremstillet? Hvilke miljømæssige udfordringer
medfører plast forurening i verdenshavene? Hvordan kan det modvirkes?

Hvad er plast? Plastik er et materiale, som findes i mange farver og former. Plastik er både billigt,
holdbart og findes derfor i dag i alverdens produkter. De seneste 50 år

er produktionen af plastik 20-doblet! Der produceres altså̊ 300 millioner ton plastik om året. Meget af det
plastik vi bruger i dagligdagen, kan være: legetøj, flasker, elektronik og tøj.

Fremstilling af plast Råmaterialet til plastik kommer fra dybt under jorden, hvor resterne af døde dyr
og planter efter af millionerne af år, er blevet omdannet til olie og gas. Olien bliver fraktioneret og lavet til
mange forskellige olieprodukter, som vi bruger især i vores biler, til strøm, varme og i industrien.

Cirka 6% af olien bruges til plastik. I olien findes mange forskellige monomere, altså molekyler, som er
plastikkens byggesten. F.eks. er din indkøbspose bygget af molymere ethylen, som er et meget simpelt
molekyle. Molymererne kan sætte sig sammen til én lang kæde, en såkaldt polymer. I det her tilfælde
hedder polyethylin, den plastik som er verdens favorit. Polyethylen er billigt og kan bruges til alt muligt,
f.eks. en blød og stærk sixpack holder = low density polyethylen eller en stærk skruekapsel, som er lavet af
= High density polyethylen. Det er en af grundende til at vi mennesker er så vilde med at bruge MASSER af
plastik.

Vi har selv fremstillet plastik, ikke af olie, men mælk.

1. Forsøg: plastik fremstillet af mælk.

Forsøg: At lave plastik fra biomasse.

Dato: 15/01/2019

Formål: At undersøge teorien om at lave plastik fremstillet af mælk.

Materialer:

*200 ml skummetmælk

*20 ml eddike

*250 ml bægerglas

*Skål

*Indikatorpapir

*Termometer

*Bunsenbrænder og si

*Viskestykke

Hypotese: Vi regner med at hele processen er nem og overskuelig. Vi tror også at det tager lang tid for
“plastikken” at størkne og blive hårdt.

Fremgangsmåde: Man starter med at tage skålen og ligge viskestykket over, dette skal bruges senere.
Derefter opvarmer vi skummetmælken i et bægerglas til 55grader. Så tilsætter man eddiken og rører rundt
i et par minutter. Den nu klumpede mælk hælder man over viskestykket, ned til skålen. Klumperne skal nu
tørres, hvor man derefter kan forme massen efter ønske.

(Når man tilsætter en syre som eddike, neutraliseres de negative ladninger af positive hydrogen ioner fra
eddiken, og kasein-micellerne klumper sig sammen til et fast stof.)

Resultater: Vi oplevede at de tørrede klumper, ikke var så smidige og bløde, som vi havde regnet med. Det
skete fordi at vi havde opvarmet mælken for meget.
Passede hypotesen?: Fremstilling af plastik af mælk, var utrolig nem og overskuelig. Den formede plastik
var efter et par dage størknet, hvilket vi ikke havde regnet med.

Konklusion: Næsten al plastik består af carbon og hydrogen. Derfor fremstilles plastik oftest af olie eller
naturgas, der indeholder det nødvendige carbon og hydrogen. Men når vi en dag løber tør for fossile
brændstoffer, får vi brug for en alternativ carbonkilde til at fremstille plastik. Biomasse indeholder masser
af carbon. Derfor er dette forsøg et eksempel på at det er muligt, at fremstille plastik, som ikke er skadeligt
for naturen. Minusset ved denne fremstilling er at resultatet ikke er særlig holdbar.

2. Forsøg: Identifikation af plast vha. massefylden

Forsøg: Find den omtrentlige massefylde af forskellige plasttyper, ved at droppe dem ned i de
forskellige væsker.

Dato: 21/01/2019
Formål: At sortere forskellige plasttyper
Materialer:
*Forskellige plasttyper
*NaCl
*Ethanol
*Vand
*3 bægerglas
Fremgangsmåde:
Bægerglas 1: Man hælder 30 g salt i 100 ml vand, massefylden vil herefter være 1,25 9/cm3
Bægerglas 2: Bægerglas 2 er kun fyldt med rent vand, massefylden er 1,009/cm3
Bægerglas 3: Man hælder 50 ml ethanol + 50 ml vand, hvor massefylden vil være 0,919/cm3

Når alle bægerglas er fyldt, kan man påbegynde forsøget. Man finder den omtrentlige massefylde
ved at droppe de forskellige plasttyper ned i de forskellige væsker i bægerglassene, hvilke væsker
der flyder og hvilke væsker som falder til bunden.

Hypotese: Vi regner med plastik som har været i nærheden af former for fødevare, ikke har en
massefylde over 1,05. Hvis den er over f.eks. polyvinylklorid, PVC på 1,38.
Resultater: Vi har fire plasttyper. Noget fra 1. en urinpose, 2. en madpose, 3. film og 4. noget fra
en yoghurt pakke.

På billedet ses resultaterne fra vores forsøg. Plasttype 1 er PVC, hvilket ikke er overraskende.
Plasttype 2 er gjorde ikke helt som forventet, vi forventede ikke at den ville synke i glas to, men
flyde, derfor er plasttypen svingende mellem PS og nylon. Plasttype 3 flyder i alle forsøgsglassene,
på grund af den meget lave massefylde. Plasttype 4 havde en massefylde på omkring 1,05, hvilket
var forudsæt da det har været emballage til fødevare.

Passede hypotesen?: Hypotesen passede. Intet plastik som havde været i kontakt med fødevare,
havde ikke spor af PVC, hvilket er rigtig godt.

En anden måde at definere en plasttype på, vises i et forsøg her nedenunder:

3. Forsøg:PåvisningafPVC.

Forsøg: påvisning af PVC Dato: 15/01/2019

Formål: At undersøge hvilke plasttyper der er PVC i.

Materialer:

*Bunsenbrænder *Tændstikker *Udsug

*10-20cm kobbertråd 1-2mm *Et stykke PVC

*En sort sæk
*En frysepose
PVC er en forkortelse for polyvinylklorid og er et plastmateriale, der gør det muligt at fremstille produkter,
som vores samfund har behov for.

PVC udgør 20% af den globale produktion af plastik.

PVC er i nogle tilfælde giftigt, fordi det kan være blandet med tungmetaller. Derfor bruger man ikke plastik
med PVC i f.eks. mademballage.

PVC kan gøre at plastikken ikke så nemt går i stykker, f.eks. i kontakt med sollys og varme.

*Et Viskelæder

Fremgangsmåde:

Man opvarmer kobbertråden over en bunsenbrænder indtil kobbertråden bliver glødende.

Med den glødende kobbertråd smelter man lidt af den plastisk, man vil undersøge. Når der er blevet
brændt noget af det ønskede

plastik på den glødende kobbertråd, holdes det nu ind over bunsenbrænderen.
Hvis der er PVC i plastikken, vil kobbertråden med det valgte plastik få en grøn flamme, som vises på
billedet. Flammen på billedet er et tydeligt bevis på at der var PVC i.
Hvis flammen ikke bliver grøn, men forbliver organge/rød, er der ikke PVC i det valgte plastik.

Resultater: Vi havde 3 forskellige slags plads med i dette forsøg.

1. Mademballage: Viste ingen tegn af PVC.

2. Mælkekarton prop: Til vores overraskelse har der været lidt PVC i proppen.
3. Hå rdt plastikrør: Flammen fra røret vidste tydelige tegn på PVC.

Konklusion: Vi konkluderer at PVC er farligt og at vi mennesker kan blive syge af det, derfor er det vigtigt at
det ikke er i kontakt med vores fødevarer.

Plastik i havene 80% af det plastik som ikke ender i skraldespanden, ender i havet. Plastikstykker kan
på to måneder drive mere end 1.000 km fra kysten. I dag er der ca. 150 millioner ton plastik i
verdenshavene. Største delen af det affald som flyder rundt i havene er plastik som flasker, dunke, kapsler,
reb, fiskenet og poser. Den store mængde affald i havet, skader ikke kun miljøet, men også dyrene.

Her er et eksempel på en fugl, som er kommet i karambolage med plastik. Denne fugl har fået viklet
fiskenet om sit næb og har derfor ikke længere mulighed for at spise føde.

Alt under fem millimeter i størrelse betegnes som mikroplastik, det vil altså sige at mikroplast er bittesmå
stykker plastik. Der er mikroplastik på landjorden, i havet, i luften og i vores drikkevand. Eksempler på
produkter, der bliver til mikroplastik med tiden, er plastikposen der i løbet af måneder eller år nedbrydes til
mindre stykker. Hver gang vi vasker tøj i vaskemaskinen, slides millioner af fibre af og ender i havmiljøet.
Det bliver spist af både havdyr og landdyr, hvorefter det bliver optaget i fødekæden og i sidste ende kan
have skadelige konsekvenser for os mennesker.
Betydning:

En gyre: Det er store spiraler som dannes af de store havstrømme af varmt og koldt havvand, der presses
sammen af vindsystemer.

Havstrømme: Havstrømme kan sammenlignes med gigantiske transportbånd, som flytter millioner af tons
vand rundt på kloden.

Ækvator: Ækvator er den breddekreds på jorden som ligger mellem Norpolen og Sydpolen. Ækvator deler
altså jorden i en nordlig og sydlig halvkugle.

Poler: Jordens magnetpoler er to punkter på den nordlige og sydlige halvkugle. Man kan sammenligne det
med en magnet.
Endnu to gode eksempler på dyr, som er død på grund af plastik forurening. Denne fugl er død på grund af
at den har spist plastik. Når plastik har ligget i havet i flere år, begynder der at vokse plankton på det,
hvilket får det til at lugte af råddent tang. Det frister især havfuglene til at spise det. Det er så slemt at
undersøgelser har vidst at 90% af verdens fugle, har spist plastik.

Denne skildpaddes skjold har ikke kunne vokse optimalt fordi en ”sixpack” holder, har været rundt om den,
formentlig siden den har været lille.

Plastik øer Når et stykke plastik ligger og flyder f.eks. på gaden, så vil regn og blæst føre det ud mod
havet. Dette stykke plastik, starter

altså vejen mod plastikøerne. For når jorden drejer rundt, så får det vindende ved ækvator til at blæse mod
vest. Vinden trækker plastikken med sig og på grund af en hel bestemt vind ved ækvator, skabes en såkaldt
gyre. En roterende havstrøm hvor plastikken vil samle sig i midten. (Se billedet under.)

=
Over løbende tid vil skraldet føre med disse strømme, til altså det

samme sted, hvor det vil samle sig til en såkaldt plastik ø. På den måde bidrager alle kyster i verden til
plastikøerne.

På dette verdenskort kan man tydeligt se hvordan strømmende løber. Det er de her strømme som skaber
de såkaldte gyder, som jeg har markeret som en rød cirkel.
Dansk forurening I Danmark er vi rigtig gode til at genbruge eller energiudnytte. Rigtig mange
virksomheder anvender plast i produktionen og flere arbejder sammen med designere og projektudviklere
om nye innovative produkter lavet i genanvendt plast. Billedet under ses plastens veje i Danmark.

Det ser umiddelbart fornuftigt ud. 98% af plastaffaldet bliver enten nyttiggjort, genanvendt eller
energiudnyttet. 2% bliver ikke genanvendt, det er 7.000 tons.

Konklusion Plastik er farligt for os mennesker, dyr og for naturen. Det er vigtigt at vi bliver ved med at
komme på nye idéer som kan sikre vores miljø, ikke bliver ødelagt. Men måske har vi for mange idéer? Det
er i hvert fald os mennesker som har kreeret plastik.
Efter at jeg har arbejdet med forurening og plast, har jeg fundet ud af at det er meget mere alvorligt end vi
lige går og tror. Jeg synes det er utrolig skræmmende og håber, snart, at der i fremtiden bliver en løsning.

Perspektivering Et andet interessant emne er bilers udledning af CO2. Det er et problem lige så stort
som plast i havet og begge emner skal der være mere fokus på. Hvad biler angår, findes der et alternativ:
elbiler der køre på strøm eller bioethanol. Dette gør det mere miljøvenligt og er ren faktisk billiger fremfor
at købe benzin eller Disel.

Model 1 er en oversigt over hvor meget plastik hvert enkelt land forurener med, det er vist med farver. Ikke
kun er der en oversigt over hvor meget hvert enkelt land forurener med, men den viser også hvor de her
plastikøer er og hvor meget plastik de indeholder. Mine tanker bag denne model er at den er nyttig, man
har et godt og overskueligt overblik. Den giver desuden et godt indblik i, hvor meget plastik og hvor meget
plastik der er i vores have, hvilket er virkelig skræmmende.
Model 2 er en model over hvor lang tid det tager for naturen at nedbryde det forskellige ting, på modellen.
Nedbrydningstiden viser mange forskellige tider, helt fra 2 uger til 1.000.000 år. Jeg har fokuseret på at vise
de plasttyper, som er mest hyppig i vores natur.

Kilder

https://plasticchange.dk/vores-dokumentation/plastik-i-havet-et-alvorligt-problem/
https://politiken.dk/viden/art5571455/Plastik-i-havet-tager-livet-af-fugle-fisk-og-skildpadder
https://videnskab.dk/naturvidenskab/havfugle-spiser-plastik-fordi-det-dufter-godt
https://www.clioonline.dk/geografifaget/emner/levevilkaar/affald/affaldsoeer-i-havet/
https://plasticchange.dk/vores-dokumentation/ekspedition-plastik-i-danmark/
https://plasticchange.dk/vores-dokumentation/mikroplast/