Simon K.

Jeppesen 06-02-2024

Udstyrsliste til vintermodul

Herunder har jeg lavet en udstyrsliste med nogle kommentarer til udstyr jeg vil anbefale til ophold i
vinterfjeldet. Der findes selvsagt ikke en endegyldig og definitiv udstyrsliste til overnatningsture i
norsk vinterfjeld og denne liste er lavet ud fra mine egne erfaringer. Meget af indholdet I
udstyrslisten vil formentligt være kendt stof og noget vil nok være nyt for læseren. Jeg har i
udstyrslisten nævnt en række mærker jeg selv har haft gode erfaringer med, men godt udstyr til
vinterfjeld er dyrt! Prøv at låne jer frem, køb brugt udstyr (prøv evt. Ebay, QXL, DBL eller
Finn.no) – der er masser af muligheder for at skaffe godt udstyr langt under butikspriserne.

Hvis I har spørgsmål eller kommentarer kan jeg kontaktes pr mail: simonjeppesen@gmail.com

Beklædning i vinterfjeldet
Underbukser i uld eller syntetisk materiale
Uld og syntetiske materialer (fx nylon og polypropylen) fungerer udmærket. Uld isolerer selv om
det bliver fugtigt af sved og syntetiske materialer tranporterer effektivt fugten væk fra kroppen.
Devold, Aclima og Icebreaker laver gode underbukser af uld, Craft og Helly Hansen lave gode
underbukser af syntetisk materiale. Nogen gange kan man finde billige uldunderbukser i
supermarkeder. Lad være med at bruge underbukser af bomuld – det bliver helt sikkert en kold og
ubehagelig oplevelse!

Langt uldundertøj i uld – buks og trøje

Personligt foretækker jeg ren uld inderst på kroppen andre foretrækker superundertøj (skiundertøj)
af polypropylen. Uldfroté er en blanding af uld og polypropylen og er også ganske udmærket. Man
kan købe billigt uldundertøj i en del supermarkeder. Jeg er selv stor tilhænger af uldundertøj fra
Aclima, Devold og Icebreaker - men det er dyrt. Jeg har altid et ekstra sæt lange uldunderbukser og
undertrøje med i sækken. Dette i tilfælde af at jeg selv skulle blive kold eller til at låne ud til andre
der skulle have problemer med at holde varmen. Jeg anbefaler at alle har et ekstra sæt langt undertøj
med.

Uld-BH
Her taler jeg ikke ud fra egen erfaring  Men mange kvinder foretrækker at bruge en BH af uld på
vinterfjeld. Ullmax og Aclima laver BH’er af uld. Et ammeindlæg af uld skulle efter sigende også
fungere ganske udemærket.

Uldsokker - tynde tætsiddende par + tykke par

Man kan minimere risikoen for at få gnavesår, hvis man har tynde, tætsiddende og finmaskede
sokker på under et par tykkere sokker. Jeg har selv oplevet at få nogle meget ubehagelige gnavesår
fordi de inderste sokker sad for løst. Et gnavesår kan ødelægge en tur, så sørg for at have gode

1
Simon K. Jeppesen 06-02-2024

sokker. Jeg bruger selv uldsokker af mærket Smartwool – de er lidt dyre, men utroligt gode! Nogen
foretrækker tynde nylonsokker inderst og tykkere uldsokker udenpå.

Dampspærresokker
Et trick til at holde fødderne varme er at ha et tyndt damptæt lag mellem inder- og yder-sok. Det
kan være noget så enkelt og billigt som en plastpose. Ellers kan man købe gode dampspærresokker
(firmaet RAB laver gode dampspærresokker). Dampspærren hindrer dampen fra svedige fødder i at
gøre ydersok og støvel fugtig med deraf følgende afkøling.

Vindtæt yderlag – jakke + bukser

Det er vigtigt at jakke og bukser er vindtætte nok til at holde en kraftig vind ude og i øvrigt er
rimeligt vandafvisende. Jakken må gerne være lidt lang og dække bagdelen. Jakken skal have en
god hætte der kan trækkes sammen om hovedet. Skijakker/skibukser med isolerende for fungerer
dårligt – foret bliver fugtigt af sved og bruger lang tid på at tørre. En anorak fungerer også fint, men
det er en fordel med mulighed for god udluftning for at regulere varme og slippe vanddamp ud. Der
står i flere friluftsbøger at bomuld er godt som det ydre lag om vinteren - min erfaring med et
yderlag af bomuld er at det bliver gennemblødt af sved ret hurtigt når man går med tung sæk og
derefter bliver stift når det fryser. I tillæg bruger bomuld forholdsvis lang tid på at tørre.

Uldtrøje/Fleece
Vi har brug for et mellemlag vi kan tage på i pauser og mens vi er i lejren. De fleste har en gammel
uldsweater liggende på loftet eller lign. Uldsweatre kan købes meget billigt i mange
genbrugsbutikker. Fleecetrøjer er lidt lettere end uld, men i forhold til uld mister fleece mere af
isoleringsevnen når det bliver fugtigt. På overnatningsture bruger jeg selv en fleecejakke. Fleece
findes i mange kvaliteter og min erfaring er at man får hvad man betaler for – billig fleece isolerer
ikke særligt godt. Fleecetypen polartec thermal pro har en høj isolationsevne og er den fleecetype
der kommer tættest på uldens isolationsevne.

Dunjakke/termojakke
Jeg har ofte en gammel dunvest eller dunjakke med på tur. Jeg har købt både vest og jakke i
genbrugstbutikker. Det er ikke strengt nødvendigt med en dun- eller termo-jakke, men denne lille
luksus gør det muligt at side i ro i længere tid uden at blive kolde, hvilket øger komforten ganske
markant.

Uldvanter
Ideén med at bruge vanter er, at fingrene har kontakt og kan varme hinanden. Fleecevanter og
fleecehandsker bliver hurtigt kolde, da de mister meget af isolationsevnen når fleecen bliver
fugtig/våd. Derfor vil jeg stærkt anbefale jer at anskaffe nogle vanter i ren (eller næsten ren) uld.
Dette kan også ofte findes i genbrugsbutikker, men ellers laver bla. Devold gode uldvanter.

Tynde fingervanter i uld

2
Simon K. Jeppesen 06-02-2024

På de dage hvor det ikke er så koldt, samt til brug i lejren er rart at have et par tynde fingervanter i
uld. Metal har en høj varmeledningsevne og det er ubehageligt at arbejde med koldt metal med bare
hænder – derfor er det en god ide med et tyndt lag uld mellem hud og metal når man fx skal pille
ved en primus, multitool eller teltstænger.

Vindtætte skalvanter
Hvis det er meget koldt, eller det blæser kraftigt er det vigtigt at have et par vandtætte/vindtætte
skalvanter man kan tage på udover vanterne. Skalvanterne bør være uden fòr.

Varm hue/uldhue
En stor del af kroppens strålevarme afgives fra hovedet. Derfor skal vi have en varm hue der kan
isolere hovedet og dermed forhindre generel nedkøling af kroppen. Jeg har selv ofte en tynd plus en
tykkere uldhue med, så jeg kan skifte efter vejrforholdene.

Skistøvler
Støvlerne skal give støtte om anklen og have samme højde som et par vandrestøvler. Der bør være
plads nok til to lag sokker (evt en ekstra uldsål) og at tærerne stadig kan bevæge sig i støvlen.
Sidder støvlen for tæt bliver tærerne kolde. Jeg fortrækker støvler der passer til en 75 mm
skibinding. Det er efterhånden blevet udbredt at bruge en step-in skibinding (bindingerne kaldes
også for BX eller NNN) og det er ofte den type skistøvler man ser i butikkerne i dag – min erfaring
med step-in bindinger er at låsemekanismen fryser til og der er flere små bevægelige dele som kan
knække. Jeg kan ikke anbefale telemark plaststøvler til dette modul!

Uldsåler
Uldsåler i skistøvlerne isolerer mod kulde fra sneen. Uldsåler koster ikke ret meget og giver
fødderne en væsentligt større komfort.

Gamasher
Holder sne ude af støvlerne og varmer om underbenet. Mange skibukser har indbygget snefang og
så behøver man ikke seperate gamasher. Gamasher af bomuld bliver let fugtige og derefter stive når
de fryser.

Knævarmere af uld/knæbeskyttere
Når vi går på ski med tung rygsæk er knæene særligt udsatte for skader – især hvis de er kolde. Det
kan være svært at få varmet knæene op da der hverken er store muskelgrupper eller meget blod
omkring knæet. Man kan evt klippe tæerne af et par gamle uldsokker og bruge resten som
knævarmer.

Fodposer
Fodposer er et ekstra isoleringslag man kan trække uden på støvlerne. Ved snehulegravning
forhindrer fodposer at man får gennemblødte støvler og bukser. Man tager fodposer på når man er i
lejren. Fodposer er ikke strengt nødvendige, men de øger lejrkomforten ganske markant. Fodposer

3
Simon K. Jeppesen 06-02-2024

kan man sy selv – stoffet kan være kraftig bomuld eller nylon. Man kan sy en elastikgang øverst i
fodposerne så fodposen ikke falder ned om anklen. Firmaet Helsport laver nogle fornuftige
fodposer.

Personligt udstyr
Stor og rummelig rygsæk
Udstyret til vinterfjeld fylder meget og jeg vil anbefale, som et minimum, en 70 liters sæk til
overnatningsture. Rygsække med mindre volumen er også lavet til mindre vægt og derfor sidder en
50-60 liters sække ikke ret godt når den vejer 20 kg. Sækken må meget gerne have sidelommer. Der
findes et væld af gode fabrikanter på markedet. Til dagsture er det fint med en mindre sæk 40-50 l.
Der findes ligeledes et væld af gode mærker. Vælg gerne en rygsæk uden for mange tekniske
detaljer – så er der mindre der kan gå i stykker og mindre sne der kan hænge fast i rygsækken. Der
findes en del discountmærker inden for rygsække og bærekomfort, materialer og syninger er som
oftest dårlige. Det er meget ubelejligt, at stå på højfjeldet og en skulderstrop eller hoftebælte går i
stykker. Så hvis I ser en ny 70 l. rygsæk til 3-400 kr, så vær kritiske!!

Sort Affaldssæk
Det er en god ide at medbringe et par affaldsække så udstyret kan pakkes vandtæt. En sort affaldsæk
er en god, let og billig forsikring mod vådt udstyr skulle det begynde at regne.

Pakposer
Nogle poser til at pakke mad for sig og ekstratøj for sig osv. gør det mere overskueligt at finde ting i
rygsækken. Pakposer kan selvsagt købes, men er også lette at sy selv af tynd nylon.

Vintersoverpose
Det kan let blive - 20 på fjeldet og det er ikke noget værre end at fryse om natten. Derfor er det
meget vigtigt at I har en god sovepose med. Før jeg fik anskaffet mig en vintersovepose, brugte jeg
en sommersovepose (komforttemp +5) sammen med en tresæsonspose (komforttemp -10) og det
virkede fint ned mod -20. Nu har jeg en dunvintersovepose med komforttemp på -17. Skulle det
blive koldere, har jeg altid en fjelddug med jeg kan tage ud over soveposen samt ekstra uldundertøj.
Jeg er selv tilhænger af dunposer på vinterfjeld, fordi de er lette og fylder lidt. Ulempen ved
dunposer er at de dyre og mister isoleringsevnen hvis de bliver våde. Fiberposer er lidt tungere og
fylder mere, men de tåler mere fugt før de mister isoleringsevnen. En fleece-inderpose giver en
mere gunstig komforttemp og kan være en god og billig løsning, hvis man ikke vil købe en ny og
dyr sovepose. En fleecepose er let at sy selv.

Liggeunderlag
Rensdyrskind er rigtig godt at bruge om vinteren, men man må regne med en del rensdyrhår over
det hele. Et plastunderlag bør ikke være tyndere end 14 mm. Man kan også bruge to 10 mm
underlag sammen. Vær nøje med at købe plastunderlag af god kvalitet – prøv evt bidetesten: bid i

4
Simon K. Jeppesen 06-02-2024

underlaget, jo hurtigere tandmærkerne forsvinder jo bedre er kvaliteten på underlaget. Jeg har læst i
flere bøger at oppustelige underlag ikke fungerer om vinteren fordi den kolde luft i underlaget gør
det til en kold oplevelse. Jeg bruger selv et oppusteligt Therm-a-rest underlag på vinterture og min
erfaring gennem de sidste mange år er at oppustelige underlag fungerer udmærket i kulden. Det er
selvsagt vigtigt at medbringe lappesager hvis underlaget skulle punktere. Man kan evt kombinere et
oppusteligt underlag med et 10 mm skumunderlag.

Solbriller/skibriller
Solbriller er meget vigtige! I klart vejr kan reflektionen fra sneen være meget stærk (op mod 90%
refleksion) og man risikerer at blive sneblind uden solbriller. Briller er også vigtige ved snefygning.
Der findes solbriller med forskelliget farvet glas. Jeg har selv et par solbriller med mørke glas til
kraftig sol og et par solbriller med gule glas til overskyet vejr – det gule glas får konturer i
landskabet til at fremstå tydelige når det er overskyet (kaldes også for fladt lys). Skibriller beskytter
området omkring øjne og næse og er uundværlige i kraftig vind og snefygning.

Solcreme
Kurset bliver afholdt i januar, så solen har ikke så meget magt endnu. MEN, solen kan stadig være
stærk i klart vejr. Senere på vinteren er det vigtigt at have solcreme med. Jeg anbefaler at I
organiserer det således at nogen af jer tager solcreme med til vinterkurset. En solstift til læberne er
også en god ting – skoldede læber er meget smertefuldt! Matas sælger solcreme til læberne med
solfaktor.

Fjeldski
Længden på ski er smag og behag. Tidligere var det almindeligt med lange ski, men i dag, hvor der
er mere fokus på skienes køreegenskaber fortrækker mange kortere ski. Personligt lægger jeg vægt
på, hvor lette skiene er at kontrollere når man går i kuperet terræn/skov med tung rygsæk, samt hvor
gode skiene er til at køre ned ad bakke med. Jeg foretrækker en lidt kort ski med et lille indsving
(indsving vil sige at skien er smallere på midten, hvilket gør det lettere at dreje skien i fart). Ud fra
mine personlige præferencer vil jeg anbefaler at I skaffer ski der er din egen højde + ca. 5 cm.
Vær lidt kritiske til hvad de siger i grejbutikkerne – min erfaring er at butikkerne anbefaler for lange
ski. Skiene bør have stålkant og spænd (at en ski har spænd vil sige at når du skien ligger på gulvet
så rører den midterste del af skien ikke underlaget). Der findes mange gode ski, Åsnes og Fischer
laver gode fjeldski. Jeg har selv rigtig gode erfaringer med Åsnes Nansen, Åsnes Ingstad, Fischer
E109 og Fischer E99. Åsnes Ingstad er brede og har gode køreegenskaber, men er lidt for brede til
at passe i præparerede skispor - denne ski passer bedst uden for løjpenettet. Åsnes Nansen og
Fischer E109 minder meget om hinanden. De har begge gode køreegenskaber, men er også lidt for
brede til præparerede spor og egner sig også bedst til brug uden for løjperne. Fischer E99 er lidt
smallere og har lidt dårligere køreegenskaber end E109, men til gengæld kan E99 bruges i
præparerede spor.

Skibindinger

5
Simon K. Jeppesen 06-02-2024

Jeg foretrækker en kabelbinding da den giver god støtte ved nedkørsler, sammenlignet med en
tåbinding. Rottefella Riva 3 er en god kabelbinding, ellers er Rottefella Super Telemark en god
tåbinding. Jeg har oplevet at kablerne i en kabelbinding knækker, så jeg har altid et ekstra kabel
med i sækken. Hvis man bruger plaststøvler eller bare vil have en kraftig binding er Rottefella Chili
en god skibinding. Disse bindinger er alle 75 mm brede skal selvsagt passe til skistøvlerne. Som jeg
skrev tidligere er BX og NNN bindinger blevet mere udbredt de sidste år. Disse bindingstyper er
hovedsageligt egnet til at gå i terræn med lette sneforhold og i løjpenettet. Min erfaring er at BX og
NNN bindinger ikke egner sig særligt godt til at gå i krævende forhold med dyb sne. Da disse
bindinger ikke har kabler giver de heller ikke støtte til hælen ved nedkørsler og dermed er de
mindre egnet til nedkørsler sammenlignet med kabelbindinger.

Skifeller
Feller sættes under skien når man går op af en stejl stigning eller, hvis man har bagglatte ski. Er
man uøvet på ski kan feller også være gode at have på, hvis det bliver iset og glat. Montana og
Black Diamond laver gode skifeller. Husk at fellernes bredde skal passe til skiens bredde! Nye feller
koster let 5-600 kr og er ikke strengt nødvendige – MEN erfaringen fra tidligere kurser er at det er
en stor hjælp for folk uden så meget skierfaring. Når jeg er på tur med grupper har jeg altid et par
feller med til udlån hvis nogen får problemer.

Skismøring
Alt efter temperatur og sneforhold smører man forskellige slags voks under skien. Skivoksen gør at
skien ikke glider bagover når vi skubber fra mod underlaget for at få fremdrift. I kan evt gå sammen
om at købe et lille udvalg af skismøring. Der er en jungle af forskellige skivoske, men hvis I har en
Swix rød + grøn + blå voks hver samt en tube universalklister til deling på gruppen, så kan I klare
de fleste sneforhold.

Faste skistave/teleskop skistav med store trinser

Til langrend anbefales stave som når fra jorden og til din armhule. Når vi går i ujævnt terræn med
skiftende snedybder er det en fordel at have stave der er ca 10 cm kortere end til armhulen. Det er
praktisk at kunne justere længden på staven efter terrænforholdene - derfor foretrækker jeg selv
teleskopstave. Store trinser forhindrer skistaven i at synke ned i løssne. Man kan købe store trinser
separat og udskifte de små trinser der ofte følger med når man køber skistave.

Snespade
Snespaden bruges til at grave snehule, nødbivuak, lævægge, bålplads, finde overfladevand på søer,
skredøvelser og meget andet. Ved sneskred hvor nogen bliver begravet i snemasserne har vi
snespaderne til at grave den/de forulykkede ud af sneen. Skaf en snespade med metalblad – jeg har
adskellige gange oplevet at snespader med blade i hård plast knækker når sneen bliver iset.

Søgestang/snesonde
Bruges til at finde sneskavler der er dybe nok til at grave snehule. Vi skal bruge søgestangen når vi
træner søgning i sneskred. Der findes desværre en del meget lette søgestænger der går i stykker ved

6
Simon K. Jeppesen 06-02-2024

hårdt brug. Jeg selv har en søgestang med en længde 280 cm fra Ortovox. En søgestang bør være
minimum 250 cm lang og ikke ret meget længere end 300 cm.

1. hjælpspakke
vi skal kunne behandle mindre skader selv. Gnavesår, små forbrændninger, snitsår,
hudafskrabninger, ledskader. Ved større skader så som knoglebrud, store forbrændinger, store
blødninger skal vi kunne stabilisere en person indtil hjælpen kan komme frem. Vi kan ikke slæbe et
felthospital med, men vi bør have tænkt igennem hvad vi behøver for at kunne behandle småskader
og midlertidigt behandle større skader.

Termokande
Varm drikke er en enkel behandlig mod generel nedkøling. Det skaber meget trivsel at kunne få
noget varmt at drikke i løbet af dagen. Termokanden bør være på mindst 0,75 l.

Vandflaske med stor åbning

Det er vigtigt at drikke meget vand for at undgå at blive dehydreret. En vandflaske kan også bruges
som varmeflaske i soveposen. Nalgene laver gode vandflasker med stor åbning i slagfast plast.
Vandflasken bør rumme min. 1 l. To halv liters cola-flasker er ikke optimalt, men absolut bedre end
ingenting! Det er en stor fordel med stor åbning, så det bliver lettere at hælde smeltevand fra en
gryde over i flasken.

Kortmappe
Vi skal træne på at have kortkontakt og hele tiden vide, hvor vi er. Kortet skal være tilgængeligt
hele tiden når vi er på tur og skal være beskyttet i en kortmappe. Ortlieb laver kortmapper med en
god plastkvalitet.

Kompas
Silva laver gode kompasser. Hvis I skal købe kompas, så pas på ikke at købe et kompas med 400
eller 600 graders inddeling. Alle bør have et 360 graders kompas – ellers bliver der forvirring når vi
skal tage kompaskurser i fælleskab. Det er fint med spejlkompas, men ikke strengt nødvendigt.
Nogle spejlkompasser har et klinometer der kan måle hældningen på skråninger. Vi kommer til at
bruge klinometeret til at vurdere sneskredfaren i bratte hældninger og sikre at vi laver gode vejvalg.
Hvis nogen ikke allerede har et kompas og har tænkt sig at investere i et, så vil jeg anbefale at købe
et spejlkompas med klinometer.

Kniv
Godt værktøj til mange gøremål. Kniven behøver ikke være særlig stor. Jeg har selv et multitool
(Leatherman) med på overnatningsture.

Tændstikker/lighter

7
Simon K. Jeppesen 06-02-2024

Hvis alle har tændstikker/lighter med, så kommer vi ikke til at mangle og alle kan gå i gang med at
fyre primus eller tænde bål. Sørg for at pakke tændstikkerne så de ikke bliver fugtige.

Pandelampe
Det bliver tidligt mørkt og lys er vigtigt. Tag evt ekstra batterier med til pandelampen. Skal nogen
ud og købe pandelampe, så køb en med LED-dioder – batteriet holder længe. Der er kommet mange
gode pandelamper de sidster år fra forskellige mærker, jeg har selv gode erfaringer med
pandelamper fra Petzl.

Dyb Tallerken/kop/Bestik
Hvis man vil kan man klare sig med en ske som bestik og den kniv man har med. De fleste
termokander har et skruelåg der kan bruges til kop. En dyb tallerken/skål i plast eller en drikkemug
er billig og koster ikke noget særligt.

Tandbørste/Tandpasta/Vådservietter/antibac
Personlig hygiejne er vigtig! Desinficerende alkohol (antibac) til at gnide ind i hænderne efter
toiletbesøg giver en god hygiejne. Hvis man gnider fødderne ind i antibac hver aften, så får man
ikke så let sure fødder og gnavesår.

Fedtbaseret fugtighedscreme/kuldecreme
Den tørre og kolde vinterluft udtørrer udsatte steder med tynd hud - fx fingerspidserne og ansigtet.
Brug ikke vandbaseret fugtighedscreme, da det forøger risikoen for forfrysninger. Piz Buin og
Decubal laver god kuldecreme. Fedtbaseret fugtighedscreme nedsætter risikoen for forfrysninger og
gør tør hud smidig igen. Fedtbaseret fugtighedscreme kan købes hos Matas.

Toiletpapir
Sporløs færdsel er vigitg og vi er omhyggelige med at brænde toiletpapir efter os. Opbevar derfor
gerne toiletpapiret i en pose sammen med en æske tændstikker.

Fællesudstyr
Helårstelt
Teltet bør have en stor apsis (fortelt) hvor man kan grave ud så der næsten bliver ståhøjde i apsisen.
Teltet skal være stærkt og kunne klare kraftig vind. På vinterfjeld er det bedst at være en person
mindre end teltet er lavet til – så fx. 3 personer i et 4-personers telt.

Snepløkker

8
Simon K. Jeppesen 06-02-2024

Vi får brug for lange (30-40 cm lange) og brede pløkker til at sætte i sneen. Man kan evt bruge
tykke (som en tommeltot) bambuspinde eller lign. Når vi etablerer lejr kan vi også bruge ski som
pløkker.

Ur med alarm
Det er vigtigt at mindst èn person i hvert telt har et ur med alarm, så alle teltlag kan være klar til
aftalte tider.

Stormkøkken/multifuelbrænder + brændstof
Trangia med rødsprit bør undgåes da det tager meget lang tid, at få noget til at koge når det er koldt.
Gas fungerer også dårligt når det er koldt, men kan bruges hvis man er lidt opfindsom og sørger for
at gassen ikke bliver for kold. Jeg benytter selv en MSR whisperlite benzinbrænder. Jeg anbefaler at
skaffe en af følgende modeller MSR Whisperlite, MSR XGK eller MSR Dragonfly. Det er vigtigt at
brændstofflasken passer til benzinpumpen – køb derfor brændstofflasker fra samme producent dvs
en MSR brændstofflaske til en MSR brænder.

Underlag for brænder

Skaf en lille træplade eller lign. til at sætte primussen på så den ikke smelter ned i sneen når den er i
brug.

Økse/sav
Vi skal overnatte i fjeldskoven og lave bål i løbet af kurset. Vi har behov for et par økser og et par
save til at lave brænde.

Gryder + grydetang
Tja, der er vel ikke så meget at sige til det. Der skal være gryder nok til at lave mad til alle.

Multitool
Godt at have når skruerne i skibindingen løsner sig og til andre småreperationer. Leathermann og
Victorinox laver gode multitools. Under turplanlægningen er det en god ide at sikre sig at der er
minimum et multitool med på gruppen.

Gaffatape, plaststrips, superlim, stærk snor og ståltråd

Med en lille pakke der indeholder disse ting kan vi udføre en midlertidig reparation af det meste i
felten.

Proviant
I må selv organisere provianten. Hvis I har brug for nogle opskrifter så har Øytun Folkehøgskule
lavet en samling af opskrifter på turmad. I kan finde opskrifterne på hjemmesiden
www.adrenaline.no. Det kan betale sig at I køber så meget mad med fra Danmark som muligt - mad
er dyrt i Norge.

9
Simon K. Jeppesen 06-02-2024

10