Rapport over tvillingebælge

Teori, analyse og praktisk udarbejdelse

af Jesper Jørgensen alias Ildsmeden
9/9-2021

1
Indholdsfortegnelse:
Forside; foto af kopi af Hylestadsportalens nederste udskæringer
Indholdsfortegnelse, s. 2
Indledning, s. 3
Problemformulering, s. 3
Metode, s. 3
Definition på tvillingebælge, s. 4
Datering i Norden, s. 4
Erfaringer og spild, s. 4-6
Analyse af Hylestadsportalens udskæring, s. 6
Refleksion over analysen, s. 6
Teori over bælgen, s. 6-8
Ressourcer og arbejdsvilkår, s. 9
Arbejdsbeskrivelse, s. 9-15
Konklusion, s. 15
Perspektivering, s. 16
Regnestykke, s. 16

2
Indledning
Som historisk smed kommer jeg ofte ud for at skulle regne ud, hvordan emner er blevet gjort og
udført i datiden. Dette delelement i min virksomhed har jeg alle dage fundet som et spændende
vedhæng til den egentlige produktion af historiske replikationer, primært udført i smedejern. Af og
til kommer jeg også ud for at skulle genskabe andre emner, der dog oftest har relation til smedning
og smedningens historie.

Som en del af min forretningsprofil tilbyder jeg mig også som formidler af det historiske
smedehåndværk. Denne rapport tager sit udgangspunkt i, at jeg jævnligt bliver engageret til at
formidle smedehåndværket på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. På museet var de eksisterende
blæsebælge udtjent, og jeg fik til opgave at gøre et par nye.

I princippet er det nemt at lave blæsebælge, men jeg har til dato kun mødt et sæt rigtigt gode
tvillingebælge, der dog kun var egnede til at tilføre luft til mindre emner. Jeg har selv lavet enkelte
tvillingebælge, der heller ikke har vist sig at være rigtigt gode. I forlængelse heraf har jeg længe
kredset om at forsøge at rekonstruere princippet i de bælge, der er afbilledet på Hylestadportalen fra
Norge (se forside), og disse bliver mit afsæt for en problemformulering, der lyder:

Problemformulering
Er der mening i Hylestadsportalens afbildning, og hvordan er det muligt at skabe en tilnærmelsesvis
rekonstruktion af et sæt af vikingetidens tvillingebælge ud fra et træsnit?

Metode
Via en beskrivelse af tvillingebælgene, og min hidtidige erfaring med blæsebælge, både som bruger
og som mager, vil jeg opridse mine erfaringer med bælge. Ud fra disse erfaringer vil jeg redegøre
for problemstillinger, dilemmaer og egne teser omkring blæsebælge, nærmere bestemt
tvillingebælge af nordisk herkomst.
Jeg vil ikke beskæftige mig særligt med andre typer af tvillingebælge d
Jeg vil lave en analyse af bælgene på træsnittet fra Hylestadsportalen.
Jeg vil redegøre for de vilkår, jeg har at arbejde ud fra, dels de fysiske rammer og værktøjer, jeg har
brugt, og midler, der er budgetteret med, samt forhold i øvrigt. Jeg vil bruge redegørelsen til et afsæt
udi, hvordan jeg vil bygge tvillingebælgene.
Skematisk vil jeg opremse arbejdsgangen, indtil det færdige produkt kan ses, hvorefter jeg vil
besvare min problemformulering.

3
Tvillingebælgene
Da denne rapport primært beskæftiger sig med tvillingebælge, kræver disse en nærmere definition:
Tvillingebælge er en tidlig type blæsebælge, hvor man med to enkeltkamrede bælge stående ved
siden af hinanden, kan tilføre arnestedet en kontinuerlig ekstra ilttilførsel, med et stabilt ekstra
ophedet bål som produkt. Tvillingebælgene aktiveres skiftevis og uden afbrud, så luftstrømmen
bliver jævn og uafbrudt. Når den ene bælg er ved at være tømt for luft, aktiverer man den anden,
mens man på ny inhalerer luft i den første, så den er klar til at blæse, når den anden bælg er ved at
være tømt for luft. Der findes forskellige udformninger på tvillingebælge, hvor mit fokus dog vil
være på den hængslede type, der kan betjenes stående, ligesom de, der ses på Hylestadsportalen.

Datering i Norden
I nordisk mytologi fortælles om dværgesmedene Brok og Sindre, der indgik et væddemål med
Loke. I fortællingen blæser Brok i et sæt tvillingebælge, og idet han bliver forstyrret i sit arbejde
med at holde luftstrømmen kontinuerlig, bliver deres arbejde (Mjølner) ikke som planlagt.

Kun ganske få bælge findes illustreret, fra hvad man kan kalde vikingetidsrelateret. Et sæt bælge af
den hængslede type ses i Sigurd-helleristningen fra Ramsundberget i Sverige (illustration 2.).

Illustration 2. Nederst til venstre i ormen ses et sæt tvillingebælge

En senere dateret illustration er Hylestadsportalen i Norge (se illustration 1., forside). Denne er
dateret til at være udskåret i 1200-tallet. Nederst på det udskårne relief ses en smed og en person,
der betjener et sæt tvillingebælge.

Erfaringer og spild
Igennem snart mange år som historisk smed har set en del blæsebælge, især ved hobbysmede på
vikingemarkeder. De bælge, jeg har mødt igennem tiden, vil jeg beskrive som fungerende alt
imellem godt til ringe, hvor de tvillingebælge, tilhørende den ringe funktion, har været de hyppigst
forekommende. Den målestok, jeg har vurderet bælgenes kvalitet ud fra, har jeg valgt at kalde spild.
Spild kan være spild af kræfter og følelsen af at spilde sit liv med betjeningen, men min

4
sammenlagte definition for spild er; den luft, man ikke får kanaliseret ind i bålet, eller har
overflødigt besvær med at kanalisere. For bedst muligt at forklare begrebet 'spild', punktopdeler jeg
her:
1. Tyngde: hvor meget materiale skal man aktivere; er det tykt og drøjt læder, bælgene er
bygget af? Er der meget træ i topdækslet, der vejer overflødigt, så man bruger for mange
kræfter på at løfte?
2. Luftkammer: Er bælgene konstrueret, så man arbejder med luft, der ikke bliver kanaliseret
ud? Er kammeret for stort eller for småt ift. ventiler og mundinger, så der opstår vakuum,
der betyder, at man skal bruge kræfter på decideret at trække luft ind i kammeret? (se figur
1.)

Figur 1. Vakuum.
Er der 'balloneffekt'; poser læderet ud til siderne, hvor luften kanaliseres ud i poserne og
forbliver dér i stedet for at blive kanaliseret ud gennem bælgens munding?

Figur 2. I højre side af bælgen ses en uudnyttet luftreserve, her kaldet balloneffekt.

3. Inhalation: Er der balance imellem klapventiler og det samlede luftkammer? Kommer der
falsk træk via mundingen på bælgen? Er der balance imellem forbruget af læder i forhold til,
hvor meget bælgens konstruktion kan udnytte? Skal man fylde mere luft i kammeret, end
der reelt vil komme ud gennem mundingen?
5
 4. Ekshalation: Er der balance imellem bælgens dysse ift. luftkammeret? Er mundingerne for
store eller små? Lukker klapventilerne tæt, og dette rettidigt?
5. Kobling: Er mundingerne placeret optimalt ift. indblæsningshullet i avnstenen, eller slipper
det luft ved siden af?
6. Utætheder: Er konstruktionen tætsluttende, hvor dette kræves?

Hylestadsportalens bælge
Ved en betragtning af Hylestadsportalens udskårne relief, ser man motiver fra sagn og myter. Her
ses blandt andet en kriger slås mod en orm. På nederste del af relieffet ses to personer i aktion. Den
ene person betjener et sæt tvillingebælge, mens den anden smeder. De to bælge er aktiveret; den ene
er nær udtømt for luft, og den anden er antageligt helt fyldt med luft. Sidstnævnte er åben i en
vinkel på over 90 grader. Begge bælge synes at være lagdelt, da der er tre beskedne udposninger på
hver af dem. Man aner ikke egentlige håndtag på bælgene. Bælgene ser ud til at have et stort
luftkammer, sat i forhold til personernes størrelser.

Reflektion over Hylestadsportalen og dens bælge

Da vi har med mytologi at gøre, vil jeg antage, at der er dramatiseret på relieffet for at gøre det mere
spændende, og ikke mindst, mere synligt. Den bælg, der er fyldt til mere end 90 grader, er den
bageste bælg ift. beskueren. Derfor går jeg ud fra, at den er overdrevent åben, og at denne
overdrivelse skyldes, at man ellers ikke ville kunne se bælgen for den forreste bælg. Min antagelse
beror på, at lagdelene er cirka samme mål på både den ene og den anden bælg.

Man ser ikke nogen egentlige håndtag, men måske de er så små, at de er skjult i blæsepersonens
hænder, eller også er de ikke blevet medtaget i dramaet. Eller måske tog man ikke sådanne hensyn
til komfort i vikingetiden.

Vikingetidens håndværkere lavede fortræffeligt håndværk, så mine tanker er også, at deres bælge
var udviklet og gjort til at yde med mindst muligt spild.

Teori omkring bælgen

Luft er noget af det sværeste at flytte. Derfor vil jeg bygge bælgene med ret stort indtag af luft, ved
at gøre to klapventiler i hver bælg. Hullerne til ventilerne må ikke være så store, at det vil skabe
spild, ved at klapperne ikke slutter tæt, eller ikke slutter optimalt tæt.

Mundingerne må ikke være for snævre, og ej heller for gabende; er de for snævre, vil luften ikke
6
kunne komme ud i tilstrækkelig mængde, hvilket ville skabe et for beskedent et bål. Omvendt, hvis
mundingerne er for gabende, så vil bælgene blive tømt for luft for hurtigt, hvilket vil betyde, at man
skal arbejde for meget for at inhalere luft i bælgene, samt at en eventuel inhalation vil opstå i
mundingerne, hvor gløder kan blive suget ind, og, i værste fald, brænde bælgene.

Jeg har tesen, at den perfekte bælg vil tage sig ud som vist på figur 3, 4 og 5, og at denne vil yde
maksimum uden spild af luft under ekshalation. Det perfekte vil ikke kunne lade sig gøre, idet der
skal være plads til materialer, hhv. træ, hængsler og læder. Derfor tænker jeg, at jeg må stræbe efter
det perfekte kompromis, dvs. udformningen, hvor formen mest muligt vil blive som vist på
figurerne 3-5, dog med mulighed for plads til materialer.

Figur 3. Optimal åbning. Bælgen set fra siden

Figur 3 viser et luftkammer/en bælg fra siden, der spænder 180 grader. Denne profil vil rumme
maksimal luft, hvis anbragt på en plan flade. Afstanden X-N viser den bevægelige del af bælgen,
der er hængslet omkring O. Afstanden N-Y viser den stationære del af bælgen. Kurven X-Y
illustrerer det potentielle luftkammer.

Imidlertid vil en sådan udformning skabe konflikter: Arbejdsstillingen for personen, der skal betjene
bælgen, vil blive uhensigtsmæssig; hvis personen er positioneret ved Y, er der meget langt at række
ind over, hvis personen skal gribe i X for at kunne aktivere bælgen. Endvidere vil åbningen blive så
stor, at en del af bælgen vil havne inde i bålet.

Figur 4: Tilnærmelsesvis optimal dråbeform. Bælgen er åbnet 180 grader.

Figur 4 viser omtrentligt det optimale kammer, dvs. bælgen set fra oven i maksimalt åben position

7
som dråbeformer (med henvisning til figur 3). I det perfekte scenarie vil cirkelslag og kugleformer
reducere muligheden for udposninger i læderet, ligesom der ikke vil være afkroge, hvor luft kan
blive kanaliseret hen; i denne form vil der altid være en luftstrøm rettet mod N. Hvis N er et
uendeligt småt hul, så vil her ikke være spild af luft. Imidlertid vil et uendeligt lille N ikke kunne
lade sig gøre, da her eksempelvis skal være plads til hængsling.

Figur 5. Lukket bælg, helt tømt for luft.

Figur 5 viser det optimalt lukkede kammer/bælgen, hvor X og Y ligger sammen med en afstand på
0. En afstand på 0 vil dog ikke kunne lade sig gøre, da der skal være plads til hængsler, m. v.

Disse ovenstående teser og overvejelser har henledt mine tanker på varmluftballonen (se illustration
3), som vi kender den i dag. Varmluftballonen består af et minimum materiale, og en
tilnærmelsesvis dråbeformet opbygning bestående af en form for lameller. Sammenholdt og overført
til mit forestående byggeprojekt bliver min teori, at lameldeling vil gøre, at man kan sy læderet på,
så man kan tilnærme sig en dråbeform som luftkammer, med begrænsning af spild som mål.
Ballonformen mener jeg også kan relateres til formen på Hylestadsportalens bælge.

Illustration 3. Varmluftballon

I mine overvejelser indtænker jeg, at bælgene skal kunne betjenes stående, så man ikke skal bruge
for meget energi ved f.eks. at skulle flytte fødderne under betjening; ergo skal bælgene kunne
betjenes indenfor stående rækkevidde.

8
Ressourcer og arbejdsvilkår
Min kunde har givet mig til opgave at gøre et sæt tvillingebælge, og disse må maksimum koste kr.
10.000,- inkl. materialeforbrug og moms. Kunden ønsker samtidig, at der gerne findes
kompromisser, der kan få prisen længere ned.

Børn vil komme til at betjene bælgene, som en del af formidling i smedning. Børn er ikke altid
nænsomme ved materiel, og konstruktionen skal til en vis grad kunne klare en overbelastning.

Jeg har adgang til et primitivt snedkerværksted, jeg har diverse værktøjer og et beskedent trælager.
Jeg har lidt læder af forskellig herkomst, men jeg har også bestilt læder og tråd hjem.
Mine forventninger til projektet er ikke at tænke i den gode profit på timelønnen, og jeg vælger
aktivt at investere de nødvendige timer i udvikling af bælgene, så jeg kan få af- eller bekræftet de
tænkte teorier, og få afkodet fejlene på tidligere forsøg.

Arbejdsbeskrivelse
Ud fra ovenstående sammenkoger jeg en arbejdsgang på et sæt tvillingebælge. Min beslutning
omkring materialevalg er baseret på samme ovenstående.
Fremadrettet vil jeg benævne bælgen i ental, idet fremgangsmåden er den samme på nr. 2 bælg.
Jeg forsyner mig med rigeligt materiale, så jeg ikke går i stå, hvis jeg laver fejl og følgelig må
kassere materialer.

Materialer: Askeplanke
Krydsfinér, hhv. 16 mm. og 6 mm.
Fabriksfremstillede hængsler, 12
Blødt læder, tykkelse 1,0 – 1,2 mm.
Stift læder, tykkelse 1,0 – 1,2 mm.
Stift læder, 3-5 mm.
Sejt læder til indkapsling omkring dysser
Tråd, kunstig sene
Brædder, 2 stk. i hårdttræ
Små møbelsøm
5 mm. nitter
Diverse skruer
2 stumper jernrør
Trælim
9
Værktøj: Stiksav
El-høvl
Vinkelsliber
Grovfil
Skruemaskine
Diverse bor
Hammer
Stemmejern og trækølle
Hobbykniv
Syl, ruderformet
Nåle
Markør til læder

Jeg har besluttet at fremstille bælgen bestående af en krydsfinérsbund (16 mm.) med 2 stk. Ø 70
mm. klapventiler. Jeg placerer hullerne så langt bagud som muligt, uden at de kommer i konflikt
med brættet, de skal monteres på. Grunden til, at jeg vælger at placere klapventilerne i bunden er, at
der ikke vil kunne falde vildfarne gnister ned i kammeret, og også fordi jeg ønsker, at tyngdekraften
skal være med til at lukke klapperne, når bælgen bliver aktiveret til blæs.

Jeg vælger et topdæksel af asketræ. Asketræ har jeg på lager i passende størrelse, og jeg ønsker, at
toppen, det mest synlige af bælgen, er gjort i materiale, der er tilgængeligt i vikingetiden. Jeg
vælger at lave et gedigne håndtag til betjening, idet jeg også tænker på, at brugerne ikke skal blive
slidt op og få arbejdsskader pga. dårligt greb på bælgen. Samtidig skal håndtagene dække over,
samt tætslutte en samling af to dele asketræ, der udgør topdækslet.

Imellem bund og topdæksel vil jeg have noget tynd plade, der skal fungere som styrende rammer, så
balloneffekten vil blive reduceret. De styrende rammer skal være så tynde, at kammeret kan tømmes
mest muligt, og derved ikke skabe for meget spild, samtidig med at de skal være solide/stabile, og
valget bliver 6 mm. krydsfiner i god kvalitet. Jeg skærer kernen ud af rammerne, så der er helt fri
passage for indtrængende luft under aktivering af bælgene.

Jeg beslutter mig for at gøre formen på bagenden ud fra et halvcirkelslag, og derefter en ret
tilspidsning indtil en munding, der skal kunne have plads til hængsler, og til fri passage af
luftstrømmen, så spild bliver mest muligt reduceret. (Illustration 4.)

10
Illustration 4. Udskårne trædele

På fornemmelse skærer jeg to huller i bælgens underdel. Min overvejelse er, at to små klapventiler
vil slutte bedre tæt, end én stor klapventil vil. Jeg sømmer tykt læder på, der skal udgøre
klapventilen. (Illustration 5.)

Illustration 5. Hul, klapventil samt forboring forud for syning.

Idet børn vil komme til at arbejde med bælgen, fravælger jeg at lave læderhængsler, som ellers var
min første tanke; læderhængsler vil kunne krænges af urutinerede børn, der i værste fald vil
ødelægge bælgen. I stedet for vælger jeg at bruge jernhængsler, der gerne skal være med til at
forlænge bælgens levetid. Jeg vælger at købe fabriksfremstillede hængsler, for at spare tid.

Jeg skruer hængslerne i, i bunden og i topdækslet. Imidlertid er de styrende rammer tynde; der er
ikke materiale nok til at solide skruer kan bide ordentligt. Derfor vælger jeg at bruge nitter til at
holde hængslerne på de styrende rammer, og med nitningen opnå tilstrækkelig styrke, samt
minimere pladsforbruget i højden. (Illustration 6.)

11
Illustration 6. Hængsling

Mundingens tudstykke bliver gjort i ½” jernrør, som jeg smeder krave på, for at tudstykket ikke skal
kunne dumpe ud af bælgen. Jeg tilvirker en træklods, som jeg først borer et for snævert hul i, og
derefter opvarmer jeg tudstykket til glødevarme, og brænder dette igennem hullet for optimal
pasform. Jeg stemmer ud i træklodsen med stemmejern, så der bliver en let kegleform i træet ud
mod tudstykket, og der stadig er tilstrækkeligt materiale til at styre tudstykket. (Illustration 7.)

Illustration 7. Tudstykke i munding

Inden montering af tudstykket skærer, sliber og filer jeg et cirkelslag i dem, for at opnå et
ekstra ’gratis’ pust via en hvirvelstrøm af luft, der opstår, og søger med luftstrømmen ind i
avnstenens hul. Jeg borer et lille hul i træklodsen, så en penolskrue kan skrues i og modvirke, at
tudstykket kan blive trykket ind i bælgen. (Illustration 8.)

12
Illustration 8. Munding med penolskrue.

Jeg har i tankerne, at jern var dyrt i vikingetiden, så jeg vil kun bruge færrest muligt søm i
konstruktionen. Som følge heraf vil jeg sy læderet på, så vidt muligt. Jeg borer 2,5 mm. huller i alle
trædelene, så nålene kan have relativt fri passage, når der skal sys (se illustration 5.). Sytråden er
kunstig sene, som jeg syr med dobbelttråd. (Illustration 9.) Læderet bliver klippet på overmål, så jeg
har en fejlmargin at arbejde med, og som kan klippes af i fald, at der er for meget læder. Jeg har i
tankerne, at man kan styre sammenpakningen af læderet under aktivering af bælgen ved at sy
'udefra', med henblik på at reducere spild i form af balloneffekt.

Bælgen bliver syet af tre stykker læder, der alle har samme mål; et stykke læder fra bund til ramme,
et stykke læder imellem rammerne, og endeligt et stykke fra ramme til topdæksel. Tanken er, at man
kan skabe en jævn og ensartet pakning af læderet under aktivering af bælgen, i stedet for at læderet
vil blive krænget indad, som jeg ofte har oplevet at bælge gør det, med spild til følge i form af ikke
kanaliseret luft. Og endeligt er det denne fortolkning, jeg havde gjort ud fra Hylestadsportalens
udskæring.

På topdækslet påsyr jeg, i samme ombæring som kammerlæderet bliver påsyet, en strimmel læder
på vrangen. Efterfølgende krænger jeg læderstrimlen hen over syningen, så den fungerer som
beskyttelse/afskærmning af tråden, der kan være så udsat for vildfarende gnister, at den risikerede at
bliver brændt over. Ved at sy strimlen på vrangen, vil den glatte side af læderet være med til, at
gnister og gløder nemmere vil glide af, i fald at de lander på læderet.

13
Illustration 9. Påsyning af læder

Ved mundingen sømmer jeg et tykkere, blødt garvet stykke læder fra oksens maveregion på. (se
Illustration 10.) Dette læder er fra naturens side fleksibelt, idet oksens maveskind vokser og svinder
i takten med indtag af føde og ved afføring. Læderet skal fungere som tætning af mundingen, samt
skjule de moderne hængsler.

Illustration 10. Fleksibelt læder sømmet på.

Begge bælge bliver skruet på to stive brædder. Bælgene bliver placeret, så mundingerne har videst
muligt samme sigteretning mod hullet i avnstenen.

Det færdige produkt

Begge bælge yder, som håbet, ønsket og forventet, en stabil og kraftig luftstrøm. Som også
forventet er spildet meget begrænset. Kamrene rummer en rigtig god mængde luft, og også
tilstrækkeligt til, at man kan aktivere den ene bælg i relativt god tid, inden at den anden bælg er helt
tømt, og derved ikke afbryder den kontinuerlige luftstrøm. Bælgene er relativt lette at betjene, så de
yder relativt meget luft i forhold til relativt lidt arbejde.

14
Illustration 11. De færdige tvillingebælge

Konklusion
Måske viden om bælge, og hvordan de skulle konstrueres til at yde optimalt, var almen indenfor
metalarbejdere for f.eks. 100 år siden og før, da bælge var almindeligt brugt indenfor disse fag.
Imidlertid er der gået meget viden tabt, som fagene er enten uddøde, eller er blevet effektiviseret i
den industrielle udvikling.

Derfor finder jeg megen glæde i at kunne konkludere, at en træskærer fra 1200-tallet er årsag til, at
jeg har kunnet afkode meningen med de detaljesnit, der er på Hylestadsportalen, i form af
lameldelingen. Omend mine producerede bælge ikke 'poser' på samme måde som på udskæringen,
så yder bælgene godt, og, hvad jeg finder primært; spildet er yderst beskedent.

Man kan diskutere om mit brug af moderne materialer gør, at min tilnærmelsesvise rekonstruktion
ikke ville have kunnet lade sig gøre i vikingetiden. En sådan påstand vil jeg imidlertid dementere ud
fra, at hængsler kunne smedes, sejt træ kunne høvles til samme mål, og således være lige så solidt
som min benyttede finér, m. v. Jeg konkluderer, ud fra min erfaring under arbejdsgangen ved brug
af moderne materialer, at det vil være en mulighed at ændre produktionen til et produkt, hvor man
lutter benytter materialer, der var tilgængelige i vikingetiden; f.eks. ved brug af søm i stedet for
skruer, og stadig opnå et tilsvarende, ydende produkt. Men jeg konkluderer også, ud fra førnævnte
erfaring, at det er muligt at skabe en tilnærmelsesvis rekonstruktion af vikingetidens bælge ud fra
Hylestadsportalens træsnit.
15
Perspektivering
I mit arbejde med tvillingebælgene har jeg fået så megen erfaring og interesse, at jeg ville finde det
spændende at gøre et par bælge kun med materialer, som var tilgængeligt i vikingetiden. Samtidig
ville jeg måske yderligere kunne optimere ydeevnen, da de allerede gjorte ikke er helt fejlfri; f.eks.
er noget af læderet syet lidt skævt på, og et par søm bed ikke.

Min erfaring ønsker jeg at dele med omverdenen, idet jeg forestiller mig, at denne viden kan være
til gavn, omend i mindre fora og kredse.

Regnestykke, afrundet
Læder og tråd, indkøbt: kr. 1.825,- inkl. moms.
Træ, hængsler og skruer, kr. 520,- inkl. moms.
Timeforbrug i alt: 48 timer
Udregninger og dummefejl: 8 timer
Reelt timeforbrug: 56 timer

16