Respiration & Thorax

Lytfi Krasniqi
Læge, ph.d.-studerende
Hjerte- Lunge- og Karkirurgisk afd. T
Odense Universitetshospital
OVERSIGT • Thorax’ anatomi
Quiz
• Vejrtrækningens ”mekanisme”
Quiz
• Luftvejenes anatomi
Quiz
• Gasudvekslingen
Quiz
 Side 330-335

THORAX
Opbygning og funktion
 Side 331

THORAX
Opbygning
• Knogler
• Brystbenet (sternum)
• Ribben (12 par costae)
• Ryghvirvler (12 thorakalhvirvler )

• Muskler
• Ribbensmuskler (mm. Intercostales)
• Mellemgulvet (diaphragma)
THORAX
Funktion
• Beskytter organer og store kar
• Mobilitet og bevægelighed
• Fæste for respirationsmuskler
• Skaber trykændringer → vejrtrækning
(ventilation) og blodets tilbageløb til hjertet
Thorax skelettet
THORAX
Clavicula

C1

C2
C3
C4
C5
C6
C11
C7
C12
Sternum
Brusken fra 1. costa er
fast forbundet med
sternum

Brusken fra 2. til 7.

costa består af små ægte Corpus sterni
led

Processus
xiphoideus
Costae
 Costovertebrale led
Caput costae ->
Fovea costalis superior og
inferior
3 led
Tuberculum costae /
processus transversalis

Fure til kar og nerve

Costa 2-7: ægte led med sternum

Thorakalhvirvler
Th1
Th2
Th3
Th4
Th5
Th6
Th7
Th8
Th9
Th10
Th11
Th12
Thorax muskulatur
THORAX
Mm. intercostales
• ”Ribbensmusklerne”
• Ydre (eksterne) og indre (interne)
• Innerveres af nn. intercostales

Diafragma
• Mellemgulvet
• Innerveres af n. phrenicus
THORAX
”Ribbensmusklerne”
Mm. intercostales

• Mm. intercostales externi

• Skråt nedad-fremad
• Inspiration
• Løfter costa opad+udad
THORAX
”Ribbensmusklerne”
Mm. intercostales

• Mm. intercostales interni

• Skråt nedad-bagud
• Ved aktiv/forceret eksspiration
• Sænker costae

• Mm. intercostales intimi = mm. intercostales interni

THORAX
”Ribbensmusklerne”
Mm. intercostales

• Mm. intercostales externi

• Skråt nedad-fremad
• Inspiration

Huskeregel for muskelfibrenes retning:

• Mm. intercostales interni ”Lomme-reglen” 
• Skråt nedad-bagud Yderlommen sidder udenpå (externi)
og inderlommen sidder indeni jakken (interni)
• Ved aktiv eksspiration, sænker costae
THORAX
Hvordan husker man Mm. intercostales externi og
Mm. intercostales interni forløb?

Huskeregel for muskelfibrenes retning:

”Lomme-reglen” 
Yderlommen sidder udenpå (externi)
og inderlommen sidder indeni jakken (interni)
THORAX
THORAX
”Mellemgulvet” Diaphragma

• Vigtigste respirationsmuskel
• Én muskel, to kupler

• Kuplerne sænkes ved kontraktion af musklen:

→ større kavitet i thoraxhulen → inspiration
THORAX
”Mellemgulvet” Diaphragma

• Passage af
• Aorta + ductus thoracicus(lymfe)
• Oesophagus + nn. vagi
• Vena cava inferior

• Hæfter på
• Proc. Xiphoideus
• Ribbenskurvaturen
• Sener fra lændehvirvler
SPØRGSMÅL ?
THORAX
1. Hvor mange costae har vi?
2. Hvor mange dele består sternum af?
3. Hvordan kan sternum bruges som pejlemærke på thorax?
4. Hvilke knogler forbindes via clavicula?
5. Hvor sidder mm. intercostales externi?
6. Hvad gør mm. intercostales interni?
7. Hvordan kan man huske muskelfibrenes retning?
8. Hvad gør diafragma?
THORAX
• Benævn strukturerne 1

Costa
3
THORAX
1
• Benævn strukturerne

2
3
THORAX
• Benævn strukturerne

1
2
3
 Side 90-93

VEJRTRÆKNINGEN
Hvordan trækker vi vejret?
TERMER • Ventilation = luftskifte

• Respiration = vejrtrækning

• Inspiration = indånding

• Eksspiration = udånding

• Respirationsfrekvens = åndedrag/minut

• Respirationsdybde = luftmængde/åndedrag

• Dyspnø = åndenød

• Cyanose = blåfarvning
INSPIRATION - ROLIG
• Diaphragma kontraheres
→ fungerer som stempel, der går ned
→ presser bugorganerne nedad
→ thoraxhulens rumfang øges

• Lungernes rumfang øges

→ undertryk (inde i lungen)
→ luften suges ind og ned i lungerne
Frekvens: 12-16 /minut
Volumen: ̴ ½ L
EKSSPIRATION - PASSIV
• Musklerne afslappes
→ costae og diaphragma vender tilbage til udgangspunkt

• Man mindsker rumfanget af thoraxhulen (og dermed lungerne)

→ øget tryk (inde i lungen)
→ luften presses ud af lungerne
INSPIRATION – KRAFTIGERE
• Diaphragma kontraheres
• Mm. intercostales externi
→ trækker costae opad
→ thorax’ rumfang øges, både forfra-bagtil og til siderne

• Lungernes rumfang øges

→ undertryk (inde i lungen)
→ luften suges ind og ned i lungerne
Frekvens: 60-80 /minut
Volumen: 1,5-2 L
Inspiration – meget kraftig

Ved fysisk aktivitet

• Accessoriske (auxiliære)
respirationsmuskler
• Hals-, ryg- og bryst-muskler på
øvre del af thorax
EKSSPIRATION – AKTIV
Aktiv proces:
• Mm. intercostales interni
→ trækker costae nedad

• Bugmuskulaturen
→ trækker thorax nedad
→ trykker organerne sammen og ind – og dermed op mod thorax

• Man mindsker omfanget af thoraxhulen (og dermed lungerne)

→ øget tryk (inde i lungen)
→ luften presses ud af lungerne
THORAX
THORAX
SPØRGSMÅL ?
VEJRTRÆKNINGEN

1. Hvordan trækkes luft (roligt) ned i lungerne?

2. Hvor meget luft indåndes ved rolig inspiration?
3. Hvilken muskelgruppe hjælper til ved kraftig inspiration?
4. Er eksspiration aktiv eller passiv i hvile?
5. Hvad mener man med bucket handle i relation til respiration
6. Hvad sker der, når man har hikke?
 Side 86-106

LUFTVEJENE
LUFTVEJENE

 Konduktive del
 Ledende luftveje

 Respiratoriske del
 Funktionelle luftveje
KONDUKTIVE LUFTVEJE
De ledende luftveje
 Ingen gasudveksling
 ”dead space”
 Fra næsehule til terminale bronkioler
 200 ml luft

Funktion:
 Opvarme luften
 Rense luften
 Fugte luften
KONDUKTIVE LUFTVEJE
Cavum nasi
• Næsehulen
• Ligger bag næsen (nasus)

Udgøres af:
• Næsebenet (os nasale) og brusk
• Næseskillevæg (septum nasi)
• Ganen (palatum durum)

• Næsemuslinger (concha nasales)

KONDUKTIVE LUFTVEJE
Slimhinden i cavum nasi
 Celler beklædt med fimrehår (cilier)
 transport af slim
 renser luften
 Bægerceller (slimproduktion)
 Opvarmer og fugter luften
KONDUKTIVE LUFTVEJE
Forbindelse til bihuler (sinus):
 Pandehuler (sinus frontalis)
 Kæbehuler (sinus maxillaris)
 Sibenshuler (sinus ethmoidales)
 Kilebenshuler (sinus sphenoidalis)

Slim løber fra bihulerne til næsehulen

Resonansrum for stemmen

KONDUKTIVE LUFTVEJE
Svælget (pharynx)
• Næsesvælget (nasopharynx)
• Mundsvælget (oropharynx)
• Strubesvælget (hypopharynx)
To opgaver:
1) Luftvej
2) Fødevej
KONDUKTIVE LUFTVEJE
Strubehovedet (larynx)
• Den øverste del af luftrøret (trachea)
• 4-6 cm lang

Opbygget af
• bruskstykker (skjoldbrusk, ringbrusk,
m.fl.)
• strubelåget (epiglottis)
• stemmelæberne (plicae vocales)

Funktion
• Lukke for nedre luftveje
• Lyddannelse
KONDUKTIVE LUFTVEJE
Luftrøret (trachea)
• 10-11 cm langt
• Afstivet af bruskstykker
• Deles ud i to hovedbronkier
KONDUKTIVE LUFTVEJE
Bronkier
• 2 hovedbronkier
• Højre > venstre
• Træder ind i lungerne via
lungeporten (hilus)
• Forgrenes til mindre bronkier
 bronkioler
(bruskløse og cilie-løse)
LUNGERNE ”PULMONES”
LUNGEHINDERNE - PLEURA
• Tynd bindevævshinde
pleura
parietalis • Elastisk

pleura • To lag
visceralis • Pleura parietalis yderst
• Pleura visceralis inderst
• Friktionsfrit pga. væske
• Undertryk
Lungehinderne - pleura
”LUNGETRÆETS” FORGRENINGER
BRONCHIER - BRONCHIOLER - ALVEOLER
RESPIRATORISKE LUFTVEJE
Alveoler
• Samlet i klaser (alveolesække)
• Enkelte alveole = 0,25 mm i diameter
• Alveoler + kapillærer består af meget
tyndt lag enlaget pladeepithel
• Samlet areal op til 100 m2 (75-100 m2)
RESPIRATORISKE LUFTVEJE
Alveolernes inderside er fugtig
→ overfladespænding, der holder alveoler
åbne

Surfaktant
• Ligger på alveolernes inderside og
nedsætter overfladespændingen
(for meget overfladespænding gør, at
alveolerne ikke kan udvides)
SPØRGSMÅL ?
LUFTVEJENES ANATOMI
1. Hvordan opdeles luftvejene?
2. Hvad er ”dead space” ?
3. Hvilken funktion har de konduktive luftveje?
4. Hvordan renses luften for støv og mikroorganismer?
5. Hvilken hovedbronkus er størst?
6. Hvad hedder de mindste bronkier?
7. Hvad er en alveole?
8. Hvad består væggen i både alveoler og lungekapillærer af?
9. Hvad holder alveolerne udvidede og eftergivelige?
10. Hvad hedder lungehinderne?
11. Hvordan er trykket imellem lungehinderne?
• Benævn strukturerne

2
3
• Benævn strukturerne

3
• Benævn strukturerne

3
• Benævn strukturerne

2
3
 Side 86-106

GASUDVEKSLINGEN
Hvorfor trækker vi vejret?
RESPIRATIONSCENTRET
RESPIRATIONSCENTRET
Modtager signaler fra: Sender signaler til:
 Diaphragma (n. phrenicus)
• Viljen (hjernecortex)
 Mm. intercostales (nn. intercostales)
• Kemoreceptorer  +/- respirationsfrekvens og -dybde
• Perifere (aorta og carotis)
• Centrale (hjernen/medulla)
• Strækreceptorer (alveoler)
 RESPIRATIONSCENTRET
Reagerer på

 Kemoreceptorer (placeret i arterier)

Registrerer CO2, pH og O2 i blodet
→ Øge / sænke respirationsfrekvensen

 Strækreceptorer (placeret i lungerne)

Registrerer alveolernes udspiling
→ Alveolerne tømmes
ordentligt ved eksspiration
 LUNGEKREDSLØBET
Kemoreceptorer
Højre ventrikel (hjertekammer) 
truncus pulmonalis 
aa. pulmonales (lungearterier)
afiltet blod til lungekredsløbet

Iltet blod fra lungerne

vv. pulmonales (lungevener)
Venstre atrium (forkammer)
LUNGEKREDSLØBET
Højre ventrikel

Lungearterier: aa. pulmonales

Lungekapillærer

Lungevener: vv. Pulmonales

Venstre atrium
 GASTRANSPORT

Transport af O2 og CO2 sker

O2 O2

ved diffusion CO2 CO2

(høj til lav koncentration)

O2 i atmosfærisk luft: 20%

CO2 i atmosfærisk luft:

0,02%
O2-TRANSPORT
• Bindes aktivt til hæmoglobin i erytrocytterne
• Graden af binding til hæmoglobin = iltmætning (saturation)
• Normal iltmætning (93-)98%
 CO2-TRANSPORT
CO2 diffunderer fra celler til blod

Transporteres i erytrocytterne og omdannes via kulsyre-anhydrase (enzym):

CO2 + H2O → H2CO3 → HCO3- + H+

kuldioxid bindes til vand og danner kulsyre, som så spaltes til bikarbonat og
hydrogen

HCO3- smides ud af erytrocytten, så der er plads til mere CO 2

H+ (samt lille del CO2) bindes til Hgb

CO2-TRANSPORT
CO2 diffunderer fra blod til alveoler

Transporteres i erytrocytterne og omdannes via kulsyre-anhydrase

(enzym):

H+ + HCO3- → H2CO3 → CO2 + H2O

hydrogen og bikarbonat omdannes til kulsyre, som så spaltes til

kuldioxid og vand

CO2-koncentrationen er lav i lungerne  diffusion

CO2-TRANSPORT
SYRE-BASE REGULATION
NORMAL AKTIVITET FYSISK AKTIVITET
Respirations
dybde og
O2 frekvens
CO2
Vejrtrækning
laktat

pH

Via
kemoreceptorer i
aorta/carotis →
besked til
resp.center

O2
Energi
CO2

Forbrænding af
næringsstoffer
 ÆNDRING I VENTILATIONEN
Hyperventilation

O2-optag →

CO2-udskil → CO2 i blod → H2CO3 (kulsyre) →

pH = respiratorisk alkalose

Hypoventilation

O2-optag → anaerob forbrænding → laktat (mælkesyre) →

CO2-udskil → H2CO3 i blod (kulsyre) →

pH
= respiratorisk acidose
SPØRGSMÅL ?
GASUDVEKSLINGEN
1. Blodet ledes ud til lungerne via hvilket hjertekammer?
2. Hvordan adskiller lungearterierne (aa. pulmonales) sig fra alle andre arterier i
kroppen?
3. Hvor mange arterier fra hjertet går til hver lunge?
4. Hvor mange vener leder blodet ind i venstre forkammer?
5. Udskiftning af O2 og CO2 i lungerne sker ved en proces kaldet…
6. I erytrocytterne bindes O2 til….
7. CO2 bindes til … og omdannes til ….. i erytrocytten
8. Ved fysisk aktivitet registreres behovet for øget resp. frekvens af…
9. Ved hyperventilation bliver pH i blodet…….
• Benævn strukturerne

1
• Benævn strukturerne

1
1

2 2

3
• Benævn strukturerne

2
Spørgsmål?
Google first…
Lytfi.Krasniqi@rsyd.dk