Case, Nyrerne, Modul 135, 06122011

06-12-2011
Case 1.3.5 - Nyrerne
Lars
Case 1 Ruth Marshall

Svre ord som skal studeres
Glomeulonephropathy = En lang rkke ikke inflammatoriske sygdomme, som giver problemer i filtrationsprocessen. Pitting edema = Et dem, til hvis man trykker dannes en fordybning. Indtrykningen fortstter et stykke tid efter udgivelsen af trykket. Puffy = Oppustning, opsvulmning Blodtryk for 7rig barn = Burde ligge p 100/60, det ligger p 120/80
Brainstorming
Urinvejsinfektion?
Glomeulonephropathy
Hvelse i ansigtet og p armene Normal vandladning
Normal abdomen
Trykdemer: ben
Hvordan mler man nyrefunktion?
Ruth Marshall
Normale lunger og hjerter
Proteiner i urin 7r gammel
Blodtryk: 120/80 Hypertension?
Forhjet hydrostatisk tryk
Minus hmaturi
Upvirket Koloidosmotisk trykt er formindsket, + H2O i ex.cellulr vsken.
Medfdt deffekt?
Lringsml
Redegr for nyrens urinsystemets anatomi
Nyren forklaret struktureret
1 Navn
06-12-2011
Lars
- Renes (grsk. Nephros)

2. Funktion
- Nyrerne er ekskretoiske kirtelorganer producerer urin (1-2 L i dgnet) - Udskiller en masse metaboliske slutprodukter bl.a.: o Urinstof, urinsyre, kreatinin, ammonium-, fosfat- og sulfationer Ophobes under nyresvigt - Har en central rolle i regulereingen af organismens indhold af en rkke stoffer, som skal fastholdes bl.a. pH + osmolaritet - Endokrin funktion deltager i regulering af: o Hmopoiesen (dannelsen af blodlegemer) o Calciumstofskiftet o Arterielle blodtryk - Nyrerne har 3 funktioner: o Filtration Fjernelse af metaboliske produkter (udskillelse af urinstof efter proteinmetabolisme, urinsyre efter purinmetabolisme og kreatinin efter muskelmetabolisme) Fjernelse af giftstoffer + galden ved nedbrydning af hmoglobin Nyrerne sikrer at vigtige stoffer som glukose, aminosyrer + proteiner ikke tabes gm. Urinen men reabsorberes. o Reabsorption De spiller en homeostatisk rolle ved at regulere den ekstracellulre elektrolytbalance (natrium, kalium, calcium, magnesium, klorid, bikarbonat + sulfat) Regulerer syre/base-balancen (udskillelse af H+ ved syreoverskud og HCO3ved baseoverskud) o Sekretion De producerer hormoner der er involveret i erythrogenese (erythropoietin) + regulering af blodtryk + blodflow (renin) - Ved langvarig sult omdanner nyrerne aminosyre til glukose
3. Form
- Bnneformet
4. Strrelse
- Mler 12*6*3 (hhv. Strste lngde, bredde og tykkelse) - Vejer 150 g

5. Farve
06-12-2011
Lars
- Nyrerne er rdbrun
6. Overflade snitflade
- Overfladen er glat (kan have spor af lapdeling)

7. Konsistens
- Fast og elastisk
8. Beliggenhed
- Nyrerne + binyrerne ligger p bageste bugvg, symmetrisk p hver side af hvirvelsjlen i; nyreloger er bagtil begrnset af m. psoas major + m. quadratus lumborum + pars lumbalis af diaphragma - P bageste bugvg nr venstre nyre lidt hjere op end den hjre - Ved liggende stilling + rolig respiration nyrerne ligger ud for 12. Brysthvirvel og 1. Og 2. (evt. 3) lndehvirvel - Den nederste pol ligger f cm over hjeste hoftebenskammen - Strstedelen af nyren ligger i regio lumbalis kun en mindre del, nr uden for lateralkanten af rygmuskulaturen - Flger diaphragmas bevgelser under inspiration
9. Beskrivelse af organets kanter og flader
- For- og bagflade o Forfladen: Vender fremad + lateralt Er den mest konvekse o Bagfladen: Vender bagud + medialt - En medial + lateral kant o Lateralkanten: Er konveks o Medialkanten: Er konkav i sit midterste afsnit her ligger nyrernes hilum - To poler (en vre og en nedre) o vre pol: Er afrundet + er bredere + fladere end den nedre
10. Relationer
Omkring nyren findes en fibrs kapsel; capsula fibrosa beklder nyreparenchymet o Kapslen er tynd + sej + nsten ueftergivelig o Har en glat + blank overflade o Den er let aflselig indersiden er kun ved tynde spredte bindevvsfibre forbundet med nyrestromaet Nyren + binyren ligger p hver side i en fascieloge dannet af fascia renalis o Fascielogen er lukket bde lateralt + medialt Fascie renalis lukker oven over binyren (glandula suprarenalis) men fortstter bagest uden skarp grnse fascie logen bliver ben nedadtil her kan nyren vandre caudalt, hvis den fiksation svigter; nyreptose o P begge sider af fascie renalis er fedtvv danner nyrens fedtkapsel er rigelig ud for den nedre nyrepol fungerer som en prop aflukker den caudalt bne fasciekapsel o Fedtvvet kaldes; pararenale Fra hilum afgr nyrestilken hvori nyrebkkenet ligger bagtil
3
06-12-2011
Lars
vre poler ligger p hver side op mod diaphragma Bagfladen har relation til m. psoas major + m. quadratus lumborum + (helt lateralt til) m. transversus abdominis Mellem musklerne + nyrerne forlber n. subcostalis + n. ilihypogastricus + n. ilioinguinalis skrt ned over bagfladen P begge sider dkkes den vre nyrepol af binyrerne (glandula suprarenalis) den hjre ovenp nyrepolen, hvor den venstre strkker sig lidt ned over den mediale kant Hjre nyres forflade stder verst op mod leveren (hepar) den resterende forflade stder mod pars descendens duoura coli sinistra + colon descendens Urethra er lngere hos mndene end hos kvinderne Svarer til den ene pol af nyrelegemet; urinpolen str kapselrummet i forbindelse med lumen i den proximale tubulus (det parietale epithellag gr over i tubulusepithelet) ultrafiltratet kan herved passere fra kapselrummet over i den proximale tubulus Nyrerne er delvist bekldt med peritoneum o Reelt er det nyrernes fedtvv p forsiden, der er bekldt Hjre nyre er bekldt med bageste blad af store sk som stammer fra: binyren + duodenum + colon Venstre nyres omrde, frem mod ventriklen er bekldt med peritoneum fra lille sk o Omrdet ud for jejunum + milten (splen) bekldes med peritonuem fra store sk o Den resterende del er ved lst bindevv forbundet med pancreas + binyren + colon Hilum fortstter ind i sinus renalis, som omgives af vvsbrmmen der er opdelt i marv + bark o Marven (medulla renalis): Udgr den centrale del af nyreparenchymet findes som; pyramides renales disses baser vender ud mod barken, hvor spidserne vender ind mod sines o Antal af pyramider i hver nyre er ca. 7-11 (hyppigst 8) Papillerne er kegleformede o 3-4 cm lange o Hver papil er perforeret af ca. 20 fine huller o Indeholder lngdelbende kirtelrr (nyretubuli) Barken (cortex renalis) o Danner en skal omkring marven o Ses ogs ml. Pyramiderne som; columnae renales er i forbindelse med snoede kirtelrr (ligger ml. Nyrerlegemerne) Fra pyramidernes basis + sideflade strkker sig marvstrler ud i barken til tt under kapslen Marvstrlerne danner fine striber i barken da de er opbygget af tubuli (ligesom i nyrepyramiderne) Man taler ofte om lobi og lobuli renales o Lobus: En nyrepyramide med tilhrende barksubstans
Bughinde (peritoneum)
11. Struktur
06-12-2011
Lars
o Lobulus: En marvstrle med den tilhrende bark Sines reanlis er lommeformet + fedtfyldt hulrum inden for nyrelikum o Indeholder nyrebkkenet + dets forgreninger (calices) + karrarne til nyreparenchymet o Har glatte vgge + er forsynet med et tyndt + fibrst overtrk Imellem nyrerne ligger de store kar p bageste bugvg: o Venae cava inferior (til hjre) o Aorta (til venstre) Ingen har direkte kontakt med nyrerne Nyren forsynes typisk p hver side af en enkelt a. Renalis kommer direkte fra aorta o Arterien er meget stor nyerne er velperfunderede (ca. 25 % af hjertets minutvolumen) Nyren er et segmentrt organ (ligesom lunge og lever) o Ofte findes 5 segmenter Et verst polsegment Et nederst polsegment To ventrale segmenter To dorsale ventrale segmenter Hvert er forsynet med sin segmentarterie o A. Renalis deler sig fr hilum i segmentarterierne o Aa. Interlobares lber ind i nyreparenchymet Arterierne kan opfattes som endearterier (uden indbyrdes anastomoser; forbindelse ml. To kanaler) der opstr ved tillukning (trombose eller emboli) af disse kar en nekrose af det forsynede omrde (nyreinfarkt) I muliple nyrearterier er der 2 eller 3 arterier som kan komem fra aorta el. fra nrliggende aortagren disse accessoriske el. aberrante nyrearterier forsyner kun et enkelt segment og trder ind i nyrehlum el. i en af nyrepolerne (polaterier) Venerne fra nyreparenchymet ender p hver side i en enkelt stor v. renalis ligger foran a. Renalis tmmer sig i v. cava inferior o P hjre side er v. renalis kortere end venstre side Nyrevenerne anastomoserer med venerne i fedtkapslen Lymfekarrene ender i lymphonodi lumbales langs aorta Nerverne er sympatiske grene fra prvertebrale plexer; de ender i karvggene Sensoriske trde er hovedsageligt knyttet til pelvis og ureter Modsat urinpolen findes karpolen en afferent arteriole trder ind + en efferent arteriole trder ud o Det parietale epihtellag fortstter her i det viscerale lag o Den afferente arteriole: Deler sig i nyrelegemet i ca. 5 grene der hver danner lobulus (en samling anastomoserende kapillrslynger) Stilkomrdet hvorfra kapillrslyngerne afgr betegnes; mesangialregionen
12. Kar- og nerveforsyning
06-12-2011
Lars
o Kapillrerne fra alle lobuli lber sammen i en efferent arteriole forlader nyrelegemet vi karpolen Parietale lag: o Bestr af enlaget pladeepithel hviler p basalmembranen Viscerale lag: o Bestr af et enkelt lag epithelceller Cellerne betegnes; podocytter har cellelegeme (der indeholder kernen) + er lokaliseret et stykke ude i kapslen Nyreregionerne kan undersges ved: o Inspektion o Bimanuel palpation Den ene hnd fres om i lnden og den anden hnd lgges p nyreregionen forp patienten bedes respirere dybt Kan foretages liggende, stende og i sideleje o Percutan nyrebiopsi o Ultralydscanning under biopsitagningen o Biopsien udfres nemmest p hjre nyre o Man bruger kontrastoffer til nyreundersgelser disse injiceres intravernst herefter udskilles de gennem nyrerne (intraverns urografi) eller injiceres gennem et ureterkateter (pyelografi) Disse metoder giver oplysninger om nyreparenchymet (fx hvis en funktionsnedsttelse medfrer en forsinket el. Manglende udskillese af kontrastoffet el. Hvis en tumor deformerer nyrebkkenet) o Blodkar undersges ved renal angiografi o Scintigrafi (isotop-renografi) kan bruges til mere prcise kvantitative oplysninger om funktionen o Gode oplysninger om strukturen fs ved ultralyd, CT-, og MR-scanning
13. Klinik - undersgelsesmetodik - radiologi
Nyrens anatomi Intro Nyrerne og binyrerne er retroperitoneale organer (ligger bag bughinden). De er beliggende p bageste bugvv, symmetrisk p hver side af hvirvelsjlen i de skaldte nyreloger, der bagtil begrnses af m.psoasmajor og m.quadratus lumborum samt pars lumbalis af diaphragma. Nyrene er ekskretoriske kirtelorganer, der producere urin (normalt 1-2 l i dgnet), hvorved organismen udskiller en lang rkke af sine metaboliske slutprodukter, bl.a. urinstof, urinsyre og kreatinin, samt ammonium, fosfat og sulfationer, som tilsvarende vil ophobes i organismen ved svigtene nyrefunktion. Nyren indtager desuden en central
06-12-2011
Lars
rolle i regulering af organismens indhold af en rkke sotffer, hvis koncentrationer i legemsvskerne skal fastholdes inden for snvre grnser, sledes at ionkoncentrationerne, legemsvskernes pH og osmolalitet holds konstant. Nyren deltager yderligere i regulering af hmopoiesen, calciumstofskiftet og det arterielle blodtryk. Nyren Nyren, ren. Er et bnneformet organ med en for- og bagflade, en medial og lateral kant og to poler, en vre og nedre. Lngdeakserne for de to nyrer er ikke helt vertikale, men divergerer caudalt (nyrerne skrver.) Vgten af det enkelte organ er ca. 150g og mlene 12x6x3 cm. (hhv. strste lngde, bredde og tykkelse), men kan variere. Nyrerne har en rdbrun farve og konsistensen fast elastisk. Overfladen er glat, men kan dog undertiden have sport af den ftale lapdeling. Nyrens forflade vender fremad og lateralt, mens bagfladen vender bagud og medialt. Forfladen er i reglen den mest konvekse. Den vre pol er afrundet, i reglen bredere og fladere end den nedre. Lateralkanten er regelmssig konveks, mens medialkanten er konkav i sit midterste afsnit, hvor nyrens hilum ligger. Hilum renale, vender medialt og fremad. Den er affladet forfra-bagtil og begrnses af en forreste og bagerste lbe og af en vre og nedre kant. Fra hilum afgr nyrestilken hvori nyrebkkenet typisk ligger bagtil, v.renalis mest ventralt, og a.renalis mellem disse strukturer. Nyrens topografi Nyren er placeret p bageste bugvg nr den venstre nyre i reglen lidt hjere op end den hjre, men deres stilling pvirkes af mange af de faktorer, som har betydning for lejringen af abdominalviscera. Ved liggende stilling, og rolig respiration regner man med at nyren ligger ud for 12.brysthvirvel og 1. og 2. lngdehvirvel. P bagfladen krydes venstre nyre af costae XI-XII mens hjre nyre i reglen kun krydes af costa XII.
06-12-2011
Lars
Den nederste nyrepol lgger nogle f cm oven over det hjeste punkt p hoftebenskammen, undertiden endda nedenfor. Strstedelen af nyren ligger i regio lumbalis, hvor kun en mindre del af organet nr uden for lateralkanten af den dybe rygmuskulatur. Mellem diaphragmas overside og thoraxvggen er pleurahulen interponeret, idet omslagsfolden i recessen mellem thorax og diaphragma her krydser costa XII og nr hvirvelsjlen ud for processus spinosus af 12.lndehvirvel. Nyerne flger diaphragmas bevgelser under respirationen, men i mindre grad jo lavere de er placeret. Set forfra kan man regne med, at nyrens hilum ligger omtrent i det transpyloriske plan (et horisontalplan midt mellem incisura jugularis og overkanten af symfsen), lidt hjere p venstreside, lidt lavere p hjre. Ved stende stilling findes nyren i reglen -1 hvirvel lavere, individuelt dog meget varierende. Normalt yder costae en vis beskyttelse af nyrerne, men relationen kan ved svre traumer mod lnderegionen omvendt medfrer lsioner af nyrerne, fx nyreruptur. Relationen til diaphragma betyder, at nyrelidelser kan forplante sig gennem denne til pleura og lunge, eller omvendt fra brysthule til nyre. Ligeledes m man vre opmrksom p forholdet under et operativt indgreb p nyren, hvor man ved dne verste ende af et flankesnit kan risikere at bne pleurahulen og fremkalde pneumothorax. Relationer til nyren
06-12-2011
Lars
Bagtil fr de to nyrer nogenlunde samme relationer. Den vre pol ligger sledes p hver side op mod diaphragma, mens bagfladen fr relation til m. psoar major, m.quadratus lumborum og helt lateralt til m. transversu abdominalis. Mellem musklerne og nyren forlber n.subcostalis, n.iliohypogastricus og n. ilioinguinalis skrt ned over nyrens bagflade; den frstnvnte kommer frem under lig.arcuatum laterale, mens de to sidstnvnte viser sig ved lateralkanten af m.psoas major. P bagfladen af den fikserede nyre kan ses impressioner af de tilstdende knogler og muskler, isr hos magre individer. Nogle vigtige relationer til nyrens forflade fremgrp p nedenstende billede:
P begge sider dkkes den vrige nyrepol af binyren, dog sledes at den hjre binyre typisk sidder oven p nyrepolen, mens den venstre binyre strkker sig et stykke ned p nyrens medialkant. De vrige relationer er forskellige p de to sider og kan individuelt varierer, men er typisk sledes: P den hjre nyre stder de verste to tredjedele af forfladen op til leveren; den resterende del af forfladen ligger medialt op mod pars decendens duodeni og lateralt op mod flexura coli dextra. P den venstre nyre fr lateralkanten og den tilstdende del af forfladen relation til milten, mens lateralkanten lngere nede vender frem mod flexura coli sinistra og colon decendens. Opadtil stder et trekantet omrde p forfladens mediale del op til ventrolems bagfade mellem binyren, milten, og pancreas, der har relation til nyrens mediale rand ud for eller oven for hilum. Et
9
06-12-2011
Lars
omrde ved den nedre pol har relation til jejenum. Imellem nyreerne ligger de store kar p bageste bugvg, nemlig v.cava inferior til hjre og aorta til venstre; ingen af disse strukturer kommer i direkte kontakt med nyrerne. Nyrerne er kun delvis og individuelt noget variabelt bekldt med peritoneum, og reelt er det fedtvvet p nyernes forside og ikke selve nyerne, der bekldes med peritoneum (bughinden).For hjre nyres vedkommende er strstedelen af omrdet ud for leveren dkket af peritoneum, det her stammer fra bageste blad af store dk; binyreren, duoenum og colon er ved lst bindevv forbundet med forfladen. For den venstre nyre er omrdet, der ligger frem mod ventriklen bekldt med peritoneum fra lille sk, mens omrdet ud for jejunum og milten bekldes med peritoneum fra store sk; den resterende del af forfladen er ved lst bindevv forbundet med pancreas, binyreren og colon.
Nyrelogen og den fibrse kapsel Omkring selve nyren findes en fibrs kapsel, capsula fibrosa, som direkte beklder nyreparenchymet. Denne kapsel er tynd, sej, nsten ueftergivelig og har under normale forhold en glat og blank overflade; den fortstter ved nyrens hilum ind i sinus renalis. Den er er under normale forhold let aflselig, idet dens inderside kun ved tynde spredte bindevvsfibre er
10
06-12-2011
Lars
forbundet med nyrestromaet. Nyren og binyren ligger p hver side i en flles fascieloge dannet af fascia renalis. Beskrivelsen af danne fascie varierer, men i reglen som deriveret fra fascia transversalis.
Capsula fibrosa, lg mrke til den flger hele vejen ind igennem nyrehilum (hulim renale)
11
06-12-2011
Lars
P billedet ovenover kan man ude i venstre side se fascia transversalis, som gr ind og bliver til fascia renalis. Ved nyrenes laterale kant spalter fascien sig i to tynde blade, der beklder nyerens for og bagflade. Ud for nyrerens mediale rand mdes de to blade igen og forenes i nyrekarrenes adventitia. Fascielogen er sledes lukket bde lateralt og medialt, og en betndelse inden for den ene loge griber ikke over p den modsatte side. Det ses, at de to blade i fascia renalis opadtil at smelte sammen tt oven over binyren, mens de nedadtil ved den nedre nyrepol holder sig adskilte. P begge sider af fascia renalis findes fedtvv, som danner nyrens fedtkapsel; det er srligt rigeligt ud for den nedre nyrepol og fungerer her som en prop, der aflukket den caudalt bne fasciekapsel. Fedtvvet uden for fascia renalis kaldes det pararenale fedtvv. Fedtvvet indenfor fascia renalis kaldes de perirenale fedtvv, er veludviklet langs nyrens to kanter og er ved svage fibrse strg fstned til fascia renalis. Nyrefedtet hrer til organismens fysiologiske fedtvv, som i tilflde af svr underernring ikke svinder s strkt, som det almindelige fedtvv. Fiksation Nyren er lst fikseret til en bageste bugvg ved sin fedtkapsel, karstilken og trykket fra de omligende organer. Srlig efter ekstrem afmagring kan nyren synke ned, iden den, phngt ved karstilken, som et pendul svinger nedad og medialt; en sdan vandrenyre (ren mobilis) kan findes helt nede i bkkenet. Struktur
12
06-12-2011
Lars
Ved den rutinemssige undersgelse af nyren p sektionsstuen flkkes nyren fra kant til kant i to halvdele ved et snit lidt bag margo lateralis. P et sdant sektionssnit ser man, at hilum fortstter ind i sinus renalis, som omgives af vvsbrmmen der atter er opdelt i marv og bark. Marven (medulla renalis), udgr den centrale del af nyreparenchymet og findes som pyramides renales, hvis baser vender ud mod barken, mens spidserne papillae renales, vender ind mod sinus; i reglen ses fem-seks pyramider p et snit. Antallet af pyramider i hver nyre er 7-11, hyppigst 8, anordet i en ventral og en dorsal rkke med en stor, uparret polpyramide ud for hver nyrepol. Papillerne er kegleformede, 3-4mm lange, og hver papil er perforeret af ca. 20 fine huller. Pyramiderne indeholder lngdeforlbende kirtelrr (nyretubuli), som giver dem et svagt lngdestribet udseende. I modstning til mennesket har dyr som rotter nogle gange kun en pyramid i hver nyre. Barken (cortex renalis), danner en skal omkring marven, men ses ogs mellem pyramiderne som columnae renales; den har et fint kornet udseende svarende til forekomsten af utallige sm nyrelegemer, corpuscula renalia, der str i forbindelse med snoede kirtelrr, som ligger mellem nyrelegemerne. Fra pyramidernes basis og sideflader strkker der sig et stort antal ligeforlbende marvstrler ud i barken til tt under kapslen. Marvstrlerne danner fine, radire striber i barken, da de er opbygget af ligeforlbende tubuli ligesom nyrepyramiderne. Man taler ofte om lobi og lobuli renales. Ved lobus, forstr man en nyrepyramide med tilhrende barksubstans, mens man ved lobulus forstr en marvstle med den tilhrende bark. Sinus renalis, er det lommeformede, fedtfyldte hulrum inden for nyrehilum. Det indeholder nyrebkkenet med dets forgreninger (calices), samt karrene til nyreparenchymet. Sinus har glatte vgge og er forsynet med et tyndt, fibrst overtrk, som ved hilum str i forbindelse med den fibrse kapsel. Gennem vggene rager nyrepapillerne frem og omsluttes ad calices. Klinisk undersgelse: P en frisk snitflade af en normal nyre har barken en strk rdbrun farve, mens marven er lysere og mere gullig. Svarende til basis af pyramiderne er farven i reglen mrkere, idet blodet ofte samler sig her post mortem. En fikseret nyre, som ahr ligget nogen tid, er i reglen helt bleg, og her tegner pyramiderne sig oftest mrkere end barken. Forholdet mellem bredden af sinus og vvsbrmmen er normalt er ca. 1:1; efter betndelse og defeneration kan vvsbrmmen, isr cortex vre mere eller mindre afsmalnet. Forholdet mellem rykkelsen af barken og marven er normalt ca. 1;2. Ved kroniske betndelsestilstande, hvor det degenerede, specifikke nyreparenchym er erstattet med bindevv, bliver den fibrse kapsel mere eller mindre adhrnet til parenchymet og kan da vanskeligt eller slet ikke lsnes. Afdanne grund undersges ved sektion rutinemssigt for nyrekapslens binding. Kar og nerveforsyning. Nyren forsynes typisk p hver side af en enkelt a.renalis, som kommer direkte fra aorta. Arterien er meget stor i forhold til organets strrelse, hvilket stemmer overens med at nyrerne er overordentlig velperfunderede (ca 25% af hjertes minutvolumen). Nyren er ligesom lunge og lever et segmentr organ. Ofte findes fem segmenter (et verste, og nederste polsegment, to ventrale og et dorsalt segment), hver forsynet af sin segmentarterie, men mnstre er dog vekslende.
13
06-12-2011
Lars
A renalis deler sig i reglen lidt fr hilum i disse segmentarterier, der i sinus renalis atter forgrener sig, og som aa.interlobares lber ind i nyreparenchymet. Arterierne kan allerede fra segmentarterierne opfattes som endearterier, og der indtrder derfor ved tillukning af disse kar (trombose elller emboli) en nekrose af det forsynede omrde (nyreinfarkt). Variationer i antal og arrangement af aa.renales er hyppige og et udtryk for, at nyreanlgget udviklingsmssigt har en betydelig udstrkning og forsynes fra flere arterier. Multiple nyrearterier i det definitive organ er i reglen begrnset til to eller tre arterier, som kan komme fra selve aorta eller fra en nrliggende aortagren. Sdanne accessoriske eller aberrante nyrearterier, som har vist sig kun at forsyne et enkelt segment, trder enten ind i nyrehilum eller i en af nyrepolerne. Venerne fra nyreparenchumet ender typisk p hver side i en enkelt stor v.renalis, der ligger foran a.renalis og tmmer sig i v.cava inferior. V.renalis p hjre side er meget kortere end p venstre side. Nyrevenerne anastomoserer med venerne i fedtkapslen. Lymfekarrne ender i lymphonodi lumbales langs aorta. Nerverne er helt overvejende sympatiske grene fra de prvertebrale plexer; de ender i karvggene. Sensoriske trder er hovedsageligt knyttet til pelvis og ureter. Nyrebkken og urinlederne anatomi De to nyrevkkener og urinlederne udgr de vre urinveje, der frer urinen fra nyerne til urinblren. Nyrebkkenet er den tragtformede del, som direkte modtager urinen fra nyren, mens urinlederen er det efterflgende lange, rrformede afsnit, som udmunder i blren. Urinen drives igennem urinlederen ved peristaltiske kontraktioner i vggens glatte muskulatur. Nyrebkkenet, (pelvis renalis), begynder inde i sinus renalis omkring nyrepapillerne som calices renales minores, der samler sig i calices renales majores, hvorfra pelvis renalis dannes. Calices renales minores er ganske tyndvggede og nrmest kort cylindriske med bgerformede ender, hvoraf den perifere omfatter en nyrepapil, mens den centrale fortstter i en calyx major. De forekommer i
14
06-12-2011
Lars
reglen i et antal af 8 svarende til antallet af nyrepyramider; kun undtagelsesvis omfatter en calyx minor mere end en papil. Calices renales majores, som dannes ved sammenlb af flere calices minores,finde et et antal af 2-3. Pelvis renalis er den tragtformede del, som samler urinen fra calices majores. Det ligger dels i sinus renalis, dels ekstrarenalt, hvor det ud for den nedre nyrepol uden skarp grnse forstter i ureter. Pelvis renalis er affladet forfra-bagtil, men har i vrigt en variabel form fra det rr- til det skformede. Det ligger bag ved nrens kar og danner med disse nyrestilken.
Urinlederen, ureter, er 3-4mm tykt, muskulst rr med en lngde p 25-30 cm. Lumen er ganske snver, men varierer noget langs forlbet, sledes at man typisk finder tre snvre s teder, 1: ved overgangen fr apelvis renalis, 2: ud for linea terminalis og 3: ved passagen gennem blrevggen. Sidstnvnte sted er det snvreste, sledes at uretersten oftest kiler sig fast her. Undertiden er ureter spaltet i sit verste forlb, hvor den anomale sidegren da gr til vereste nyrepol, ogs dobbelt ureter forekommer. Ved disse anomalier er nyren ofte forlnget. Ureters verste grnse sttes konventionelt ud for den nedre nyrepol. Ureter har et retroperitonealt forlb ned gennem cavitas abdominalis og passere videre ned i det lille bkken og ender med en spalteformet bning i blreslimhinden opadtil lateralt i trigonum vesicae. I cavitas abdominalis er den rettet nedad og ganske lidt medialt, mens den i det lille bkken beskriver en bue med konveksiteten bagud, lateralt og med buens toppunkt ud for spina ischiadica. Ved adgang til det lille bkken, er de to ureteres adskilt ved en afstand p 6-7cm, mens de ved indmundingen i blren kun ligger ca. 2,5cm fra
15
06-12-2011
Lars
hinaden. Efter sin beliggenhed deles ureter i pars abdominalis og pars pelvica, som har omtrent samme lngde. Pars absominalis ureteri, ligger ud for 3-4 lndehvirvel og hviler bagtil p m. psoas major.. Mellem ureteres ligger v.cava inferior og aorta, og her ligger seduden lymphnodi lumbales og truncus sympathicus. Lateralt ligger colon accendens og colon descendes, hvor colon asendes endog kan n hen p forsiden af hjre ureter; fortil ligger peritoneum, som adhrer til uretervggen. Helt opad t il hjre mellem ureter og peritoneum er pars descendens duodeni interponeret og lngere nede vasa testicularia og vasa colaria dextrum et sinistrym. Pars pelvica ureteris, ligger i begyndelsen parietalt op mod bkkenvggen foran incisura ischiadica major med nogenlunde samme relationer hos mand og kvinde. Urter ligger frst foran a.iliaca interna og afgangen af de store arteriegrene, dkket af peritoneum og krydser henover n.obturatorius og og vasa obturatoria. Ud for spina ischiadica svinger ureter frem som en visceral del mellem bkkenviscera og fra nu af bliver relationer forskellige for mand og kvinde. Hos manden ligger den viscerale del sledes frst i vinklen mellem den anterolaterale del af rectum og blren og nr til sidst urinblrens fundus, hvor den ligger umiddelbart foran vesicula seminalis. Ud for spina ischiadica krydses ductus deferens under en ret vinkel, sledes at ductus deferens ligger ventralt for ureter. Hos kvinden lber den viscerale del ind i parametriet under roden af lig.latum uteri, hvor den kommer til at ligge et par cm lateralt for cervix uteri. Den krydser bag ved og under a. uterina og kommer til sidst i tt relation til den verste del af vaginas lateralvg, hvor man ved eksploration undertiden kan diagnosticere en uretersten.
16
06-12-2011
Lars
Det sidste stykke af pars pelvica psserer hos begge kn skrt gennem blrebggen; det har en lngde p 1,5-2cm og kan inddeles i et intramuralt og et submukst afsnit. Kar og nerveforsyning
17
06-12-2011
Lars
Langs sit forlb modtager pelvis og ureter sm arteriegrene fra nrliggende kar (a.renalis, a.testicularis / a.ovarica, a.iliaca externa, aa.vesicales, a. ductus deferentis.) Venerne og lmfekarrene er arrangeret p tilsvarende mde. Nerverne dannet er plexus uretericus. Embryologi af ureter: Ureter udvikles som et divertikel p ductus mesonephricus, den wolffske gang. Dette afgr tt ved cloaca og vokser herfra cranialt. Den craniale ende udvides efterhnden til det primitive pelvis renalis og vokser ind i nyreanlgget under dikotomisk forgrening i calices renales majores et minores. Fra sidstnvnte skyder der sig endelig et stort antal samlerr ind i metanephros, hvor de forbinder sig med nephronerne. Binyren Binyrerne, glandulae suprarenales, er to sm, affladede kirtelorganer, der ligger p bagerste bugvg i tt relation til hver sin nyre. Hos mennesket ligger de ved vre nyrepoler. Binyrernes form er bariabel, den benstre som i reglen er den strste, er oftest halvemneformet mens den hjre nrmet er pyramideformet. Det enkelte organ bestr af to bde embryologisk og funktionelt forskellige dele, nemlig cortex og medulla. Den enkelte binyre mler ca. 1x3x5 cm, tilsammen vejer de 12-15 gram, hvoraf marven udgr 10%. Konsistensen er bld og karforsyningen s rigelig, at den gr dem til de rigest vaskulariserede organer i organismen sammen med skjoldbruskkirtlen. Den har en glat overflade med ofte enkelte lave folder. Cortex har en lys gulbrun farve, mens medulla er mrk rdbrun. I cortex dannes 1: de livsvigtige mineralorkortikoider, der spiller en stor rolle i regulationen af organismens vand- og elektrolytbalance, 2: glukokortikoider, der overvejende pvirker kulhydrat-, lipid og proteinstofskiftet, samt 3: andrgogener. I medulla dannes cateholaminer, de vigtigste af disse er adrenalin og nordadrenalin, som begge har virkninger, der i hovedtrk svarer til det sympatiske nervesystems virkning. Hos mange laverstende hvirveldyr kan de to binyrebestanddele findes som helt adskilte organer. Relationer Binyren liger foran partes lumbales diaphragmatis p hver sin vre nyrepol men lidt forkelligt p de to sider og individuelt varierende. Typisk findes den hjre binyrer oven p nyrepolen, mens den venstre ligger lidt lngere nede langs den verste del af nyrens mediale kant. De ligger begge i nyrelogen inden for fascia renalis og er gennem fascien med sine kar fstnet til omgivelserne. De er ret lst bundet til nyrerne, sledes at de ikke vandrer caudalt med nyrerne ved nyreptose. Relationerne afhnger i nogen grad af nyrernes leje, men kirtlerne er tilstrkkeligt fikserede til, at man altid kan vente at finde dem i deres normale lejring, selvom nyren fx ved en kongenit anomali findes andetsteds.
18
06-12-2011
Lars
Forfladen af den hjre binyre ligger op til leveren, sledes at det verste parti er fstnet til dennes area nuda, mens de nederste parti er bekldt med peritoneum parietale og sledes adskilt fra leveren. Helt nedadtil fr forfladen undertiden relation til duodenum. Den venstre binyre ligger opadtil op mod bagfladen af ventriklen, mens den nedadtil dkkes ad pancreas, en vigtig ventral relation er a. splenica. Omrdet ud for ventriklen er bekldt med peritoneum fra lille sk. Af kanterne er medialkanten p hjre affladet og har nrmest karakter af en flade; denne ligger i kontakt med v.cava inferior og skyder sig ofte lidt ind bag ved denne. P det sted, hvor v.suprarenalis forlader organet, findes en klft p overfladen benvnt binyrerens hlium. Denne ligger p hjre binyre tt ved den nederste ende af medialkanten. Kar- og nerveforsyning. Der beskrives tre arterier1: a.suprarenalis superior fra a.phrenica inferior, 2: a.suprarenalis media direkte fra aorta og 3. a.suprarenalis inferior fra a. renalis, hvoraf speielt den superiore kan vre opdelt i flere kar, men variationer er hyppige. Derimod findes kun en enkelt vene, v.centralis, som forlader hilum som v.suprarenalis; p hjre side ender den direkte i v.cava inferior, mens den p venstre side indmunderi v.renalis sinistra. De talrige lymfekar ender i lymphonodi lumbales.
19
06-12-2011
Lars
Nerverne gr udelukkende til marvsubstansen, som er rigere innerveret end noget andet organ. Det drejer sig hovedsageligt om sympatiske nerver, som kommer fra plexus coeliacus; stimulationen af nerverne fremkalder en forget adrenalinafgift. Man kan betragte marvsubstansen som et srligt uddfiferentieret, fremskudt sympatisk ganglion, hvis sekretoriske celler er rigt innerverede af prganglionre sympatiske fibre. Ingen nerver er pvist til barken. Urinblren Urinblren som ogs hedder vesica urinaria, er beliggende forrest i det lille bkken lige bag ved symfysen. De to ureteres munder i blren, der er et reservoir for urinen indtil vandladningen, hvorunder blren fungere som en muskulr pumpe. Urinen forlader blren gennem urinrret, urethra. Urinblren er et muskulst hulorgan, som kan rumme op til 500ml, uden at det intravesicale tryk ndres nvnevrdigt. Under blrens fyldning indtrder der normalt frste vandladningsstrang ved 150-175ml. hos patiener med urinretention kan blren blive meget udspilet og indeholder adskillige liter af urin. I tom tilstand har urinblren nrmest form som et teraeder med afrundede kanter, hvis fire hjrner ligger ud for ureteres, urethra og lig.umilicale medianum. I fyldt tilstand er blren mere eller mindre sfrisk.
Apex vesicae, ligger fortil; herfra afgr ligamentum umbilicale medianum, som forbinder apex vesicae med umbilicus og indeholder den fibrs degenererede urachus. Fundus vesice, (blrebunden) er trekanten, vender bagud og lidt nedad. Ureteres afgr fra de to vre laterale hjrner, urethra afgr nedadtil i midtlinien. Corups vesicae, har i tom tilstand tre flader, hvoraf den superiore er let konkav, men bliver tiltagende konveks under oraganets fyldnng. De to infero-laterale flader er allerede ved kontraheret blre let konvekse og mdes i en forkant, der lber fremad og opad mod apex. Cervix vesicae, blrehalsen, str gennem ostium urethrae internum i forbindelse med urethra.
20
06-12-2011
Lars
LAV EVT RELATIONER:
Blrens slimhinde Blrevggen er tyk og slimhinden strkt foldet, nr blren er tom. Efterhnden som fyldnignsgraden ges, bliver vggen tyndere og slimhinderelieffect mere afglattet. Trigonum vesicae, er det trekantede felt, som ligger ud for fundus vesicae mellem ostium urethrae internum nedadtil og bningerne af de to ureteres opadatil til hjre og venstre; slimhinden er her helt glat og lidt rdere end den vrige blreslimhinde. Ostrium ureteris, findes p hver side i det verste laterale hjrne af trigonum vesicae som en fin, oval spalte. Ureters skr forlb gennem blrevggen medfrer, at ostiet opadtil og lateralt begrnses af en seglformet slimhindefold. Ved udspilet blre fungerer dette som en klap som presses dorsalt ind mod 21
06-12-2011
Lars
ureterbningen. Sammen med lremuskulaturen lukker denne af for tilbagelb af urinen. (reflux) Imellem de to bninger strkker sig et transversalt forlbende muskelbundt, som danner en fold ind mod lumen, plica interuretertica.
Blremuskulaturen Vgen i blren er nsten 1 cm tyk nr blren er tom. Dette skyldes den kraftige muskulatur fra m.destrusor vesicae, som er blrens uddrivningsmukulatur. Muskelagets bundter af glat muskulatur, danner et kompliceret netvrk med ring- og lngdeforlbende strg samt elastiske fibre. Cirkulrt omkring ostrium internum urethrae sidder elastiske fibre, disse er med at at holde blrehalsen lukket. Der ses yderligere masser muskelbundter som hfter sig i slimhinden omkring bningen og i vggen af den verste del af urethra. Disse muskelstrg, fremkalder bning af ostiet, nr destructormusklen kontrahere sig. Nr musklerne igen afslappes, lukker blreudgangen af de elastiske fibre. Kar og nerveforsyning Blren er rigt vaskulariseret fra a. iliaca interna, og forsynes p hver side af 1: aa. Vesicales uperiores, i reglen to-tre som reprsenterer den bevarede del af a.umbilicalis, og som forsyner strstedelen af blren, 2. a.vesicalis inferior, til den nedre del af blren og 3: hos manden a.ductus deferentis til fundus vesicae og hos kvinden grene fra a.uterina og aa.vaginales til cervix vesicae. Arterierne anastomoserer under dannelse af et perivesicalt netvrk. Vv.vesicales danner plexus venosus vesicalis, som er srlig rigeligt omkring blrehalsen, og som tmmer sig til vv.ilicae internae.
22
06-12-2011
Lars
Nerverne, der stammer fra plexus hypogastricus inf, danner plexus vesicalis, der omspider blren. De parasympatiske trde, (fra nn.splanchinici pelvici) er motoriske og fremkalder kontraktion af m.destructor og bningen af urethraostiet ved blretmning. De sympatiske trde har en hmmende virkning p destrusormuskulaturen og innerverer trigonum vesicae og karrene. De sensoriske trde er bde parasympatiske og sympatiske. Afferente, autonome sensoriske trde fungerer som strkreceptorer, der er ansvarlige for fornemmelsen af udspiling af blren og for den reflektoriske tmning. Afferente sympatiske og parasympatiske trde frer ogs smerteimpulserne, som kan udlses ved overudspiling af blren og ved patologiske tilstande. Miktionen Dette er en refleks, som er under kontrol af hjere centre i hjernestammen. Refleksen udlses ved stimulation af strkreceptorene i blrevggen ved blrens fyldning. Signaler fra stretch-receptorerne
ledes til sacral segmenter gm. Pelvic nerver reflekterer tilbage til urinblren gm. parasympatiske nerver Vsken filtreres fra glomerulr kapillrerne og til Bowmans kapsel de fleste substanser i plasmaet (bortset fra proteiner) er filtreret s deres koncentration i den glomerulre filtrat i Bowmans kapsel er nsten den samme som i plasmaet de filtrerede vske forlader bowmans kapsel gm. Tubulus.
Urinrret
Redegr for nefronets struktur og histologi (blodforsyning, Bowmans kapsel, glomerulus, tubuli, samlerr mm.)
23
06-12-2011
Lars
Bowmans kapsel:
Opbygningen af basalmembranen
24
06-12-2011
Lars
25
06-12-2011
Lars
Nefronets histologi
Redegr for blrens histologi
26
06-12-2011
Lars
Hvordan mler man nyrefunktion? (indirekte og direkte metoder til mling, fx kreatinin mm.)
BUN - blood test Blood-urea-nitrogen test. Man tager en blodprve for at se mngden af urea-nitrogen. Den normale mngde urea-nitrogen vil ligge p 6-20mg /dL. Er den hjere kan der vre noget i vejen med nyren. Abnormale resultater kan betyde:
Higher-than-normal levels may be due to:
Congestive heart failure Excessive protein levels in the gastrointestinal tract Gastrointestinal bleeding Hypovolemia Heart attack Kidney disease, including glomerulonephritis, pyelonephritis, and acute tubular necrosis Kidney failure Shock Urinary tract obstruction
Lower-than-normal levels may be due to:
Liver failure Low protein diet Malnutrition Over-hydration
Additional conditions under which the test
Kreatinin blod test Kreatinin er en metabolit af kreatin, som er en vigtig del af muskler. Man laver testen for at se hvordan nyren fungerer, det foregr via en blodprve. Ved normal nyre, vil creatinine vre fuldstndig fjernet med urinen. Hvis der er noget I vejen med nyren, s vil der ofte vre forhjet kreatinin i blodet, da der ikke vil vre liges meget kreatinin i urinen. Den normale kreatinin mngde I blodet ligger fra 0.7 til 1.3 mg/dL ved mnd og fra 0.6 til 1,1 mg/dL for kvinder. Dette kan dog vre meget varierende alt efter hvor meget muskelmasse personen har. Fx har bodybuildere hjere. Kreatinin urin test Kreatinin er en metabolit af kreatin, som er en vigtig del af muskler. Kreatinin bliver fuldstndig udskilt af nyren. Testen foregr ved at man tager en urinprve, det kan enten vre en 24 timers urinprve eller en tilfldig . Man mler da mngde af kreatinin i urinen. De normale resultater ligger ved:
Urine creatinine (24-hour sample) values can range from 500 to 2000 mg/day. Results depend greatly on your age and amount of lean body mass. Another way of expressing the normal range for these test results are:
27
06-12-2011
Lars
14 to 26 mg per kg of body mass per day for men 11 to 20 mg per kg of body mass per day for women
Kreatinin clearance Man kan til sidst mle kreatinin clerance, for dette krves bde en urinprve og en blodprve, da man her sammenligner de to.
Clearance is often measured as milliliters/minute (ml/min). Normal values are:
Male: 97 to 137 ml/min. Female: 88 to 128 ml/min.
Chrom EDTA Kreatinin-clearence er problematisk p grund af urinopsamlingsunjagtigheder. Man kan anvende Chrom EDTA til GFR bestemmelse, hvis njagtig nyrefunktionsbestemmelse er ndvendig. Undersgelsen udfres ved injektion af den radioaktive isotop Chrom EDTA injiceres, og patienten flges i nogle timer med udtagning af blodprver.
GFR ved inulin

Measurement using inulin
The GFR can be determined by injecting inulin into the plasma. Since inulin is neither reabsorbed nor secreted by the kidney after glomerular filtration, its rate of excretion is directly proportional to the rate of filtration of water and solutes across the glomerular filter. Compared to the MDRD formula, the inulin clearance slightly overestimates the glomerular function. In early stage renal disease, the inulin clearance may remain normal due to hyperfiltration in the remaining nephrons. Incomplete urine collection is an important source of error in inulin clearance measurement.
Hvordan regulerer nyren blodtrykket (renin-angiotensin systemet)

Ved blodtryksfald optrder der hurtigt store mngder af angiotensin-II i blodet (da det er et kraftigt vasokontraherende stof) sker som flge af sekretion af renin i nyrerne o Angiotensin-II ger bde det diastoliske + systoliske blodtryk ved kontraktion af arteriolerne o Angiotensin-II simulerer binyrebarkens sekretion af aldosteron tilbageresorptionen af natriumklorid ges i de cortikale samlerr det intrevaskulre blodvolumen forges
Forklar overordnet nyrens embryologi

udvikles fra det intramembryonale mesoderm som uddifferentieres i tre dele p hver side: o 1) Den mediale/paraksimale mesoderm der segmenteres danner ursegmenterne o 2) Den laterale mesoderm/sidepladen forbliver usegmenteret for at danne splanchnopleura + somatopleura der som visceralt + parietalt blad beklder coelomhulen
28
06-12-2011
Lars
o 3) den intermedire mesoderm er segmenteret, men ved en logitudinel fusion danner den nephrogene streng herfra udvikles nsten hele urinsystemet + gonaderne Den nephrone streng er nedadtil i forbindelse med cloaca Der dannes 3 nyregenerationer: o Pronephros Den frste udviklede nyre fra den nephrogene streng Fungerer kun som nyre hos laverestende hvirveldyr Den tilbagedannes hos alle hjerestende hvirveldyr, undtagen dens udfrselsgang der har forbindelse med cloaca som ogs fungerer som udfrselsgang af den flgende nyre (mesonephros) Anlgges meget tidligt (undtagen udfrselsgangen) er forsvundet efter 4. udviklingsuge o Mesonephros Bliver den fungerende nyre hos de fleste fisk + amfibier Udvikles i 4. Udviklingsuge caudalt for pronephros Udfrselsgangen hedder nu; ductus mesonephricus el. Wolffske gang Hos hjerestende hvirveldyr erstattes mesonephros af metanephros (den definitive nyre) uden af tilbagedannes fuldstndigt skyldes at den benyttes som byggesten ved udformningen af de indre knsorganer (specielt hos manden) Er et stort organ ligger som en kropnyre/mellemnyre ud for kroppens midte Er kun ekskretorisk fungerende til udgangen af 2. Mned. o Metanephros Bliver den definitive nyre Er det mindste af de 3 nyreanlg Udvikles fra 5. Udviklingsuge caudalt for mesonephros Suppleres med en ny udfrselsgangsystem idet ureterknoppen skyder sig fra ductus mesonephricus udvikler sig til gangsystemet; ureterdivertiklet det vokser ind i den caudale del af den nephrone streng mesodermen i den nephrone streng danner en htte omkring den verste udvidede del af ureterdivertiklet det uddifferentierer sig til metanephros Ligger i begyndelsen i bkkenet men vandrer efterhnden opad De 3 generationer er i princippet ens opbygget, men de reprsenterer forskellige differentieringsgrader o De indeholder et stigende antal corpuscula renalia sledes at kun til sidst besidder metanephros tilstrkkeligt mange til at varetage den ekskretoriske funktion Den ftale nyre er lapdelt idet pyramidere danner tydelige punkter p nyreoverfladen o Lapdelingen forsvinder efter fdslen men der ses ofte spor af ftal lapdeling p nyrerne
29
06-12-2011
Lars
Redegr for nyrens fysiologi (tryk, reabsorbtion, filtration, sekretion fokuser p hovedprocessen)
Generelt Nyren har en rkke vsentlige funktioner: At udskille metaboliske affaldsstoffer og ikke nskede kemikalier At regulerer balancen mellem elektrolytter (salte) og vand At regulere kropsvskernes osmolaritet og salt koncentrationer At regulerer arterielt blodtryk At regulere syre-base balancen Sekretion, metaolisme og ekskretion af hormoner Glukoneogenesen
Excretion af metabolisk affald, ukendte ekemikalier og hormone metabolitter Nyren er det primre organ for udskillelsen af metabolitter, og substanser som kroppen ikke lngere har brug for. Disse produkter indeholder urea (fra metabolismen af amino syrer), kreatinine (fra muskel kreatin), uric acid (fra nukleid syrer) og metabolitter af forskellige hormer. Nyren er yderlige med at at eliminere gifte og andre ukendte substanser som enten er produceret i kroppen eller pfrt s som mad og stoffer. Regulation af vand og salt balancen For at vedligeholde homostase, er det vigtigt at ekskretionen af vand og salt matcher indtagelsen. Nyren er s smart, at hvis man fx spiser en 10mEq/day om dagen og ndrer det til 100mEq/day om dagen s vil nyren adaptere til dette. Det tager omkring en 3 dage fr den renale ekskretion adaptere til indtagelsen. Studier har vist, at man kan optage helt op til 1500mEq om dagen, hvilket er over 10 gange s meget som normalt, og dette har kun haft relativ sm forandringer i ekstracellulrvske volumen. Renal blodforsyning Nyren modtager normalt omkring 22% af minutvolumen, eller 1100ml/ min. De renale arterier kommr til nyren gennem hilum og forgrener sig derefter ud i interlobare arterier, arcuate arterier og afferente arterioler som leder til de glomerulre kapillrer, hvor filtrationen til at begynde dannelsen af urinen starter. Den distale ende af kapillrene ved hver glomerulus danner en efferent arteriole, som leder til et andet kapillr netvrk, det peritubular kapillrnetvrk, som omkapsler de renale tubuli. P denne mde har nyren to kappillrsystemer. Det glomerulre kapillrsystem, er med til at filtrerer filtrat gennem den bowmanske kapsel. Man kan ge filtrationen
30
06-12-2011
Lars
ved et hjt hydrostatisk tryk, nr det kommer p omkring ca. 60mm Hg. Det peritubulare kapillrnetvrk, er med til at reabsorberer de stoffer som kroppen har brug for som er udskilt fra Henles slynge mm. Dette kan ogs ges ved fx et tryk p 13mmHg. De peritubulare kapillrer tmmes ud i venesystemet. Nyren kan alts regulere bde glumerular filtration og peritubular reabsorption, eller begge.
Nefronet er den funktionelle enhed i nyren Hver nyre i mennesket har omkring 800tusinde til en million nefroner, hver med mulighed for at danne urin. Et problem med nefroner er, at man hvis destrueret ikke kan danne nye. Normalt vil virkningen ogs aftage med alderen og man siger 10% pr r nr man runder 40. Ved 40rs alderen vil 10% af nefronerne alts vre ufunktionelle. Det er ikke livstruende at miste nefroner (s lnge det ikke er dem alle) da kroppen vil blive adaptiv og vende sig til der er sket en ndring. Hver nefron bestr af 1: de glomerulre kapillrer, som som er kaldet glomerulus, som filtrer store mngde affaldsstof fra blodet til 2: en lang tubuli hvor den filtrerede vske fra 1, bliver omdannet til urin p dens vej til pelvis.
De glomerulre kapillrer er omkapslet af epitelceller, og hele glomerulus er omkapslet af den Bowmanske kapsel. Den filtrerede vske flyder fra glomerulus kapillrene til de proximale tubuli, som ligger i cortex af renes. Fra den proximale tubuli, flyder vsken ind til henles slynge, som befinder sig i
31
06-12-2011
Lars
medulla. Hver slynge har en descenderende side (fra hjt til lavt) og en asenderende side (fra lavt til hjt). Den desenderende side og bunden af den asenderende side er tynde, og kaldes derfor det tynde segment af henles slynge. Eftersom den asenderende side returnere til cortex bliver vggen tykkere, og kaldes for det tykke segment af henles slynge. Ved slutningen af den tykke asenderende side, er et kort segment hvor der i vggen sidder en rkke specialiserede epitelceller som kaldes for Macula densa. Efter macula densa vil vsken komme til den distale tubuli som videre leder til den forbindene tubuli, som forbinder nefronet med den cortikale del af samlerret. Der findes i alt omkring en 8 til 10 corikale forbindene tubuli, som formerer sig til en enkelt tubuli som strkker sig ned i medulla og bliver den medulre del af samlerret. Samlerrene formerer sig yderligere til meget store samlerr som til sidst vil tmme sig i renal papillae. I hver nyre regner man med et antal p omkring 250 meget store samlerr som hver er forsynet af 4000 nefroner. De forskellige typer nefroner Der findes to typer af nefroner, de kortikale nefroner som befinder sig ude i periferien af cortex renalis. Her er henles slynge meget kort i forhold til den i det juxtamedullr nefron. Der findes omkring 20 til 30 procent af nefronerne i kroppen hvor henles slynge borer sig dybt ind i medulla. Den strste forskel p de forskellige nefroner er, at der i de juxtamedulre nefroner, vil ske end opdeling af den efferente del af arteriolen, som gr ind i specielle peritubulrer kapillrer som hedder vasa recta, vasa recta returnerer ligesom henles slynge til de kortikale vener. Vasa recta har en stor rolle i at koncentrerer urinen.
32
06-12-2011
Lars
Den endelige udskillelse Mngden af det affaldstof som skal udskilles er afhngig af 3 faktorer, nemlig filtrationen, reabsorptionen og sekretionen. Matematisk kan det udtrykkes som:
Urin formation begynder ved filtrationen, hvor affaldsstoffer fra blodet filtrerers over i de glomerulrer kapillrer, det er ofte ikke kun molekyler som affaldsstofer der passere derover, men ogs brugbare molekyler s som salt og glukose molekyler. Disse molekyler, har s denne mulighed at blive reabsorberet senere, ved at diffundere ud gennem nefronet via. proteinkanaler mm. (mere om senere). Hvis man ikke kunne filtreret det hele, er der fx chance for at noget affaldsstof er kommet med over i de efferente
33
06-12-2011
Lars
arterioler, hvor de herfra sekreres fra blodbanen, sledes at stoffet optages ind i urinen igen. Til sidst vil urinen blive ekskreret og udskilt fra kroppen.
Stoffer s som salte som natrium og kalium fungerer ofte ligesom substans B, hvor der filtreres og partielt reabsorberes nogle af saltene. Substans C, er fx nr nogle unsket molekyler kommer med i filtratet, et eksempel p dette kunne vre aminosyrer eller glukose, hvor de s sger ud gennem transportproteiner og bliver reabsorberet i blodet, s de igen kan anvendes. Hvad glder for forskellige substanser? Generelt set s er tubulr reabsorbtion vigtigere end sekretion, da sekretionen ofte ikke spiller stor rolle. Dog har den den vigtige rolle, fx, at srge for der bliver udskildt Hydrogen ioner hvis der fx er for lavt pH. De substanser som skal ud af blodet hurtigst muligt, som fx, urea, urinsyre bliver nsten aldrig reabsorberet. Udefrakommende substanser s som stoffer, bliver heller aldrig reabsorberet, men bliver s til gengld sekreteret fra blodbanen ind i tubuli, hvilket giver en hjere udskillelse rate. Salte s som natrium cholrid og bicarbonat ioner bliver stort set altid reabsorberet, s der kun kommer meget f mngder af det i uriner. Som nvnt tidlige, bliver molekyler s som aminosyrer og glukose fuldstndig reabsorberet da det skal genbruges, ogs selvom det kommer i hj koncentration. Det som er smart ved dette er, at kroppen regulerer dette alt efter hvad kroppen har brug for. Har man fx en hj saltmngde i kroppen, s vil Nyren lade vre med at reabsorbere s mange salte som den ellers ville.
34
06-12-2011
Lars
Men hvorfor dog optage s store mngder, og s reabsorberer det bagefter? For det frste, s er det smart med en hj GFR (glomerulr filtrations rate), da man p denne mde hurtigt kan f filtretet de unskede affaldsstoffer fra. En anden god grund er, at en hj GFR gr det muligt for kropsvsker at blive filtret og behandlet i nyren flere gange om dagen. Selve plasmavolmen ligger p omkring 3 liter, hvor GFR ligger p omkring 180L/dagen, kan hele plasmaet blive filreret og behandlet omkring 60 gange om dagen. Glomerulr filtration Urinformationen begynder med den glomerulrer filtration, hvor der kommer store mngder af vske gennem de glomerulrer kapillrer ind i bowmans kapsel. Som i de fleste kapillrer, s er de glomerulrer kapillrer ogs impermeable overfor proteiner, hvilket vil sige at den filtrede vske er proteinfri. Der kan dog ske undtagelser nr deres molekylevgt er lille. Glomerulr kapillr membranen Noget specielt ved filtrationen gennem de glomerulrer kapillrer er det indeholder 3 lag hvor normale kapillrer indeholder 2. De indeholder 1 lag af epithel (podocytter) som de andre kapillrer ikke indeholder, yderligere er der et lag af en basalmembran bestende af kollagen med store huller hvor vand kan komme igennem. Yderligere ses der til sidst et lag af endotel, som har bitte sm huller genestrae, lidt ligesom kapillrene i leveren. Denne membran er tykkere end normalt, men er derimod ogs mere permeabel end andre kapillrmembraner. Denne membran filtrere molekyler alt efter deres strrelse og deres elektriske ladning. Disse 3 lag, srger ogs specielt for at plasmaproteiner ikke kan blive filteret. En tabel ses her over permeable stoffer:
Grunden til at et stof som Albumin, som ellers er lille og godt kunne komme gennem fenestrae, ikke filtreres med et pga. dens elektriske ladning. ) GFR, er den hastighed som glomerulus filtrer stoffer p. Den er afhngif af net filtration pressure og glomerulr filtrations koeficienten. Man kan da bestemme den glomerulre filtrationshastighed ved:
35
06-12-2011
Lars
Net filtrations trykket er en sum af de hydrostatiske og kolliosmotiske krfer som enten hjlper eller gr imod filtrationen gennem de glomerulre kapillrer. Disse krfter er beskrevet henholdsvis: 1: Hydrostatisk tryk inden i de glomerulrer kapillrer (glomerular hydrostatic pressure, PG) hvilket hjlper trykket. 2: Det hyrdrostatiske tryk i bowmans kapsel (PB), udenfor kapillrene, som gr imod filtrationen. 3: Det koliosmotiske tryk fra de glomerulrer plasmaproteiner (G), som gr imod filtrationen.
4: Det koliosmotiske tryk fra proteinerne i Bowmans kapsel (B), som hjlper filtration. (Under normale omstndigheder, er koncentrationen af proteiner i den glomerulre filtration s lav, at det koliosmotiske tryk fra bowmans kapsels vske bliver betragtet som 0. Man kan derfor skrive GFR som =
Man har lavet dyreforsg, og man fr derfor den normale GFR vrdi til ca:
Som det ses p billedet, s er de bowmanske koliosmotiske tryk ikke vist p tegningen. Man regner med at i mennesket ligger den glomerulre filtration p:
36
06-12-2011
Lars
Hvor at mange af vrdierne kan skifte afhngig af fysiologisk sygdom. Ser vi yderligere p ligningen kan man se at: get glomerulr filtrations kvotient ger GFR get bowmans kapsel hydrostatisk tryk snker GFR get glomerulr kapillr koliosmotisk tryk snker GFR get glomerulr kapillr hydrostatisk tryk ger GFR
Renal bloodflow and oxygen consumption Nyren optager dobbelt s meget luft pr. gram-vgt som hjernen gr, men hjernen har over 7 gange smeget blodflow som nyren, s derfor iltes den mere. Noget som er vigtigt, er nyrens smamenhng mellem natrium reabsorbtion og oxygen. En stor del af alt den ilt som gives til nyren, anvendes til aktiv natrium reabsorbtion i de renale tubuli. Hvis det renale blood flow og GFR reduceres, og mindre natrium bliver filtreret, s vil der vre en lavere natrium reabsorbtion
37
06-12-2011
Lars
og der vil derfor blive brugt mindre oxygen. Derfor ved man, at renal oxygen er tt sammenhngene med GFR og natrium filtration.
Hormoner til regulering af bloodflow
38
06-12-2011
Lars
Autoregulations rolle med GFR og Renal blood flow Autoregulation er den faktorer som er med til at srge for at GFR holdes konstant. Den er sat sdan op, at den gerne skal lbe parallelet med renal blood flow, eftersom hvis man pludselig dyrker sport og ens blodtryk stiger, s vil man ogs have dne glomerulrer filtrations rate til at stige. Autoregulationen har 2 store roller: 1. Renal autoregulation forhindrer store ndringer i GFR som ellers ville forekommer 2. Der er adaptive mekanismer i renale tubuli, som gr at nr GFR stiger, s vil den reabsorbtionen ogs stige. Dette fnomen kendes som glomerulutubulr balance. Macula Densa rolle ved natrim / cholrid Macula Densa, er som nvnt fr celler placeret i den distale tubuli i nefronet. De kan mrke nr der sker ndringer i volumen tilfrt den distale tubuli. De spiller 2 vigtige roller: 1. De formindsker modstanden til blood flow i de afferente arterioler, som fr det glomerulrer hydrostatiske tryk til at stige, som hjlper GFR tilbage til normal. 2. De ger renin udskillelsen fra de juxtaglomerulrer celler u de afferente og efferente arterioler, som er de strste renin resivour. Den udskilte Renin har s den funktion som et enzym, at den ger formationen af angiotensin 1, som s bliver konverteret til angiotensin 2, som kontrakterer den efferente arteriole og derfor ger glomerulr hydrostatisk tryk og fr GFR normal igen.
Myogenic mechanism
39
06-12-2011
Lars
Den myogenic mekanisme er, hvordan arterier og arterioler reagerer p en stigning eller fald i blodtrykket til at holde blodgennemstrmningen i blodkar konstant. Den glatte muskulatur i blodkarrene reagerer p den strkning af musklen ved at bne ionkanaler, som forrsager musklen til at depolarisere , hvilket frer til muskelsammentrkning. Dette reducerer mngden af blod i stand til at passere gennem lumen , hvilket reducerer blodgennemstrmning gennem blodkar. Alternativt, nr den glatte muskulatur i blodkar slapper, de ionkanaler tt, hvilket resulterer i vasodilatation af de blodkar, hvilket ger hastigheden af flow gennem lumen. Dette system er isr vigtig i nyrerne , hvor den glomerulre filtrationshastighed (satsen af blod filtrering af nephron ) er srlig flsom over for ndringer i blodtrykket. Men med hjlp af myogenic mekanisme, forbliver den glomerulre filtrationshastighed meget uflsom over for ndringer i menneskers blodtryk.
Tubular reabsorption og sekretion Som nvnt fr, s afhnger nyren af den glomerulrer filtration, reabsorption og sekretionen. Her vil jeg forklare sammenhngen mellem de forskellige balancer af reabsorption og sekretion. P tabellen forneden ses nyrens hndtering af en rkke stoffer:
Som det ses af tabellen, s er stof som glukose fuldstndig reabsorberet, creatinine bliver slet ikke reabsorberet og de forskellige salte bliver delvist absorberet alt efter hvad kroppen har brug for. Passiv og aktiv mekanismer i tubulr reabsorption Som nvnt fr, s kan de transporteres enten passivt eller aktivt. Frst, skal den filtrerede vske passere den tubulre epitel membran ind til nyrens interstital vske (hulrum med vske), hvor den herfra skal gennem den peritubulr kapillrmembran ind til blodet. Som det fremgr af billedet til hjre, s kan dette foreg enten gennem den paracellulre vej, som er er gennem mellemrum ved cell-junctions. Dej anden vej er den transcellure rute, hvor vsken sger gennem cellemembranen. Vand kan fx g igennem begge veje, den transcellulre vej er fx gennem osmose. Nr vsken er kommet ud i interstital vsken s kommer det
40
06-12-2011
Lars
gennem den peritubulrer kapillr vha. Bulk flow, som ogs er kaldet for ultrafiltration. Ultrafiltrationen styres af det hydrostatiske og kollid-osmotiske tryk. Aktivt transport kan frer substanser mod en elektrokemisk gradient og dette krver energi. Transport som er direkte energikrvende kaldes primr aktiv transport og her bruges ATP. Noget andet er nr det er indirekte til en energikilde, dette er sekundr aktiv transport. Det kan fx vre nr glukose gr p en transporter, men pga. den anden transporterer ndre gradienten komme glukose med ud. Salte s som natrium kan bevge sig gennem den paracellre rute men ogs gennem den transcellulre rute. Dog oftest igennem den transcellulre. Primr aktivt transport gennem den tubulre membranen er forbundet med hydrolysen af ATP Energien til den aktive transport kommer fra hydrolysen af ATP, p vejen ud. Det sidder et membranbundet ATPase, som er et protein. ATPasen fungerer som en transportmedieret protein som transporterer stoffer gennem cellemembranen. De kendte primr aktive transportere som er kendt i nyren er, Natriumkalium ATPase, hydrogen ATPase, hydrogen-kalium ATPase, og calcium ATPase.
Et godt eksmpel er natriums transport: 1. Natrium bliver pumpet gennem den luminale membran ind i epitel celler, pga. en elektrokemisk gradient forrsaget af natrium-calium ATPasen inden i celler, som danner en negativ ladning p 70milivolt, som tiltrkker natrium fra den tubular lumen over i den tubulr epitel celle da det er natirum + ioner. ATPasen sidder p denne basolaterale side af membranen. 2. Natrium er nu inde i epitelcellen og bliver derefter transporteret gennem den basolaterale membran imod den elektrokemiske gradient af natriumkalium ATPasens pumpe. 3. Natrium, vand og andre substanser bliver nu reabsorberet fra interstinal vsken, nd til de peritubulre kapillrer af ultrafiltration, som er en passiv process drevet af hydrostatisk og kollidosmotisk tryk gradienter.
Sekundr aktiv reabsorption gennem den tubulre membran Stoffer s som glukose og aminosyrer bliver transporteret af sekundrt aktivt transport. Fra den tubulrer lumen sidder der transportmedieret proteiner som hedder henholdsvis SGLT1 og SGLT2, SGLT2 segmentet som transporterer glukose pga. natrium skaber en gradient som kan tage glukosen med, sidder i S1
41
06-12-2011
Lars
segmentet af den proximale tubuli og absorberer 90% af alle glukose molekyler. SGLT1 proteinet sidder S3 segmentet (det sene segment) af de proximale tubuli, og udgr de resterende 10% glukose. Nr glukosen er kommet gennem den tubulre membran, s kan de frit diffundere passivt igennem den basolaterale membran igennem facilliteret diffusion.
Sekundr aktiv sekretion Nogle stoffer bliver sekreret tilbage til cellen i form af det som hedder counter-transporterer. Funktionen for en counter transporter er, at den energi som bruges p at f en substans ind i cellen (fx natrium), der dannes af ATP, danner en vej for natrium igennem transporten, og bner nu en ny vej for det sekrenerende stof. Et eksempel er vist p figur 27-3, hvor transporten er medieret af proteinet (sodium-hydrogenexchanger) eller NHE. Dette sidder i den luminale membran. Som natriunm bliver flyttet ud i cellen, bliver hydrogen tvunget ud i den modsatte retning.
42
06-12-2011
Lars
Transport maksimum Nr man snakker om stoffer som skal absorbers eller sekreres, s kan de oftest opn et maksimalt punkt, dette er kendt som transport maksimum. Taget et eksempel som glukose, s er transport maksimum hos den voksne person p 375 mg/min. Nr der kommer mere glukose end 375mg/min vil der ikke kunne absorberes mere urin og det kommer da direkte gennem til urinen. En anden vrdi som indtages er threshold vrdien. Threshold vrdien indtrder nr der kommer en smal mngde glukose i urinen. Forskellen p transport maksimum og urin threshold er vigtig at forst. En af grundene til forskellen er, at det ikke er alle nefroner som har den samme maksimum transport for glukose, og derfor vil nogle nefroner begynde at udskille glukose, fr andre har opnet deres transport maksimum.
Passiv vand reabsorption af osmose sammenhngene med natrium reabsorption Noget som er meget smart, da man gerne vil absorberer vand er, at vand kan diffundere gennem mange af membraner pga. osmose. Nogle dele af nyretubuli, specielt de proksimale, er hjpermeable for vand, og vandreabsorption sker der liges hurtigt som saltreabsorption. Vandet flyder igennem de skaldte tightjunctions imellem epitel cellerne, og gennem cellerne selv. Vandet flyder ud gennem tubulii pga. osmose da de salte som passere den luminre membran har en tildens til at formindske koncentrationen inde i cellen og hve den i det renale interstitium. Som man kommer lngere hen til de distale dele af henles
43
06-12-2011
Lars
slynge, bliver tight junctions meget mindre permeable for vand og derfor bliver det svrere at reabsorberer. Dog man ADH, anti diuretisk hormoin her ndre permabilitet i form af aquapuriner. Reabsorbtion af chlor, urea og andre stoffer. Andre stoffer s som chlor og urea kan ogs transporteres over cellemembranen. Grunden til at chlor ionerne kommer ud i interstitial vsken er fordi, at nr de positive natrium ioner kommer ud af cellen, s vil der komme en negativ gradient inde i lumen, hvilket fr Cl til at sge ud til natrium for at balancere dette. Det samme glder for urea, blot for vand. Nr vand reabsorberes bliver urea opkoncentreret og man nsker mske derfor at reabsorberes en lille smule af urea. Et stof som kreatinin er et forholdsvis stort molekyle, og kan ikke transporteres ud fra den luminale membran, og derfor vil 100% af det filtreret kreatinin, nsten altid udskilles med urinen, hvilket gr det et smart prperat til mling af nyrefunktion.
Proteiner reabsorption Forskellige transportproteiner til forskellige grupper af aminosyrer: Sm proteiner bliver hydrolyseret af luminale peptidaser og absorberet som aminosyrer Strre proteiner binder til luminal receptor og optages via endocytose i celler hydrolyseres og absorberes som aminosyrer
Nefronets reabsorption og sekretion gennem hele nefronets omrder
Proksimal tubuli:
44
06-12-2011
Lars
De proximale tubuli er hvor 65% af natrium, chlor, bikarbonat og kalium bliver reabsorberet. Glukose og aminosyrer bliver her transportert over vha. sekundr aktriv transport, fx i form af SGLT1 og SGLT2 proteiner, hvor de p trods af natrium sger med over i interstitium vsken fra lumen. Chlorid sger samtidig med over ved den sidste del af det distale segment, pga. ladningen er mere negativ i lumen end i interstitial vsken. Yderligere, s vil der kommer hydrogen ioner ind her som kommer gennem counter-transporterer af natrium. Hydrogenen bliver her brugt til at sammen med HCO3- at danne H2CO3 som bliver til H2O og CO2, hvilket ikke er farlige. I de proksimale tubuli, sidder en masse mitrokondrier i epitelcellerne, eftersom de er med til at danne alt den ATP der bruges til at pumpe natrium ud.
Graf over de forskellige concentrationer gennem den proksimale tubuli Som det fremgr, s bliver kreatinin koncentraitonen mere opkoncentreret siden man mister mere af den anden vske, da kreatinin er fuldstndig impermeable i de prksimale tubuli. Det ses at natrium og chlorid koncentrationen holdes nogenlunde stabilt, selvom at man mister 65% af disse salte i de proksimale tubuli, dette skyldes, at de proksimale tubuli er s permeabel overfor vand, at de vil balancere koncentration sledes at den ikke ndres gevaldigt. Som set ved bikarbonat, s aftager koncentrationen her med de 65%. Glukose og aminosyre aftager her godt 100% da de skal reabsorberes. (sker dette ikke er der noget galt)
45
06-12-2011
Lars
I henles slynge Henles slynge bestr af 3 dele, den tynde desendere side, den tynde ascenderende side og den tykke ascenderende side. Den tynde desenderede side, er hjpermeabel overfor vand, hvilket ogs indikeres ved, at 20% af det filteret vand bliver reabsorberet i denne del. Denne del er inpermeabel overfor salte, hvilket er modsat den tykke del af den ascenderende side. Den tykke del af den ascenderende side udgr 25% af udskillensen af Natrium, chlor, og kalcium. Som det indgr p tegningen s sidder der i den tykke del af henles slynge transport proteiner. En meget bemrkelsesvrdig transporter er 1-natrium-2chlorid-1kalium co-transporteren, som vha. natriums gradient vil trkke chlorid og kalium ind i den tubulre del af cellen. Der sidder yderligere i denne del af tubuli en counter transporter for Hydrogen og natrium. CO transporten af natrium, chlorid og kalium, er super smart, i det at nr der pumpes natrium ind i cellen, s skabes et lille tilbagelb af kalium, hvilket lavet en gradient p +8 millivolt i lumen, som lige prcis er nok til at det tvinger Mg++ og Ca++, til at sge ud af en paracellulr diffusionsvej. Det er ogs i den ascenderende del af henles slynge at der findes de skaldte loop diuretica som hmmer transporten af natrium-2chlorid-kalium pumpen. Distale tubuli Den distale tubuli har en speciel rkke celler, macula densa, som er en gruppe af juxtaglomerulre celler, som giver feedback til kontrol af GFR, alt efter hvad kroppen har brug for. Den resterende del af de distale tubuli minder ufattelig meget om det tykke ascenderende del af henles slynge. Det ses dog her, at der er en natriumchlorid co transporter som frer bde chlorid og natirum ind i cellen. Cholirdne diffundere ud af en tubulre celle i form af en chlorid kanal. Selve chlorid og natrium co transporten kan hmmes medicinsk ved at give thiazide diuretika.
46
06-12-2011
Lars
Sene distale tubuli og de kortikale samlerr De sene distale tubuli, samt de kortikale samlerr har samme karakteristika. De er begge opbygget af principal celler og intercalated celler, de principale celler absorberer natrium og vand fra lumen og sekrerer kalium tilbage til lumen. De intercalatede celler reabsorberer kalium og sekrerer hydrogen tilbage til lumen. De principale celler er styret af de kalium sparene diuretika, og kaldes for spironolactone og eplerenone, amiloride og triamterene. Spironolactone og eplerenone er antagonister imod aldosterone. Amiloride og tiramterene er natrium kanal blokkere, som gr at natrium ikke kan komme igennem den luminale membran. Derfor, s vil disse natrium sparene diuretika i sidste ende mindske urinudskillesen af natrium.
I de intercalatede celler findes der hydrogen ATPase transporterer. For hver hydrogen ion som sekreres ind, vil der vre en bikarbonat ion klar til reabsorbtion. Funktionen af den sene distale tubuli er som flgende:
1. The tubular membranes of both segments are almost completely impermeable to urea, similar to the diluting segment of the early distal tubule; thus, almost all the urea that enters these segments passes on through and into the collecting duct to be excreted in the urine, although some reabsorption of urea occurs in the medullary collecting ducts.
47
06-12-2011
Lars
2. Both the late distal tubule and the cortica collecting tubule segments reabsorb sodium ions, and the rate of reabsorption is controlled by hormones, especially aldosterone. At the same time, these segments secrete potassium ions from the peritubular capillary blood into the tubular lumen, a process that is also controlled by aldosterone and by other factors such as the concentration of potassium ions in the body uids. 3. The intercalated cells of these nephron segments avidly secrete hydrogen ions by an active hydrogen-ATPase mechanism. This process is different from the secondary active secretion of hydrogen ions by the proximal tubule because it is capable of secreting hydrogen ions against a large concentration gradient, as much as 1000 to 1. This is in contrast to the relatively small gradient (4- to 10-fold) for hydrogen ions that can be achieved by secondary active secretion in the proximal tubule. Thus, the intercalated cells play a key role in acid-base regulation of the body uids. 4. The permeability of the late distal tubule and cortical collecting duct to water is controlled by the concentration of ADH, which is also called vasopressin. With high levels of ADH, these tubular segments are permeable to water, but in the absence of ADH, they are virtually impermeable to water. This special characteristic provides an important mechanism for controlling the degree of dilution or concentration of the urine.
(Lig specielt mrke til 3 og 4 dette er super smart) Medullr samlerr De medullrer samlrr absorbere mindre end 10% af saltene, men da de er de sidste spiller de en stor rolle. Noget specielt ved de medullre samlerr, er deres permieabilitiet styres af anti diuretisk hormon, som derfor bestemmer hvor meget vand som skal reabsorberes i den endelige fase. For det andet, s sidder der urea transporterere i de medullrer samlerr, som kan reabsorberer urea dette kan nogle gange vre ndvendigt hvis man vil hve osmolariteten i nyreregionen. Dette har ogs den endelige funktion, med om nyren skal opkoncentrerer urinen. De medullrer samlerr, kan ligesom de kortikale ogs sekrerer hydrogen imod en stor gradient. De medullre samlerr spiller ogs en hovedrolle i syre-base regulationen.
48
06-12-2011
Lars
Opsamling p graf over koncentration af de forskellige stoffer gennem det tubulre system
Case 2 Elizabeth Harding

49
06-12-2011
Lars
Svre ord som skal studeres

Frusemide = Loop-diuretika er hurtigvirkende, virker i henles slynge. Amiloride = Holder K+ ionerne tilbage, og er p denne mde diuretisk.
Brainstorming
+ Glucose + Urea + Kreatinin + K+ - HCO3
Medicin mod at vre forpustet og ankelhvelse
Diuretika + ACE hmmere i 3 uger Tr + tynd Urinstik normal
Elizabeth Harding
Dehydreret Lavt blodtryk (hypotension) Hikke Trstig,trt, fler svimmel nr hun rejser sig Vandladningsproblemer Blodtryk falder nr hun rejser sig (Ortostatisk hypotension) Forhjet dosis?
Lringsml
Forklar trstmekanismen inklusive ADH-mekanismen (Aquaporiner)
En af nyrenes funktioner at, at minimere vsketab under vskeunderskud gennem osmoreceptor-ADH systemet. Det er dog en ndvendighed, at sikre sig at indtage vske for at ndre vskebalancen pga. vsketab gennem sved, vejrtrkningen, eller den gastrointestinale tragt. Vskeindtagningen er reguleret af trst mekanismen, hvilket sammen med osmoreceptor-ADH mekanismen vedligeholder kontrol af extraceullr vskers osmolaritet og saltkoncentration.
50
06-12-2011
Lars
Mange af de samme faktorer som stimuleret ADH sekretionen, er ogs med til at stimulere trst mekanismen, hvilket gr at disse to ofte lber parallelt Lokilisation: nervesystemet Trstcentret er lokaliseret i den anteriore del af hypothalamus, hvor ogs osmoreceptorene til kontrol af ADH-produktionen er beliggende Stimuli er formentlig det samme, som glder for ADH, det vil sige ndringer i P-O osmolaritet i ECV og nedsttelse af PV. Trst opstr npr osmolariteten overskrider 290 mosm/kg. Trskelvrdien for ADHfrigrelse er lavere, og nr trsten indtrder, er ADH-virkningen op nyren allerede nsten maksimal. I preoptic nucleus er et andet lille omrde, som nr stimuleret elektrisk ogs fremkalder trstmekanismen s lnge stimuli holder. Neuronerne i trstcenteret responderer ved hypertoniske saltinjektioner, hvilket vil sige, at nr koncentrationen af extracullur salt er hjere end i cytosollen, vil trstmekanismen stimulere at man skal drikke vand. Forskellige mder Trsten kan stimuleres af en rkke forskellige stimuli. 1:For det frste er der den vigtigste, som er get extracellulr vske osmolaritet, som skaber intracellulr dehyrdation i trst centret, som derfor vil stimulerer trst. Det som rent faktisk sker er, at nr der er mere osmose udenfor cellen, vil vandet inden i cellen sge ud for at skabe balance, hvilket inden i cellen skaber dehyrdration. Dette er super smart, da man s drikker mere vand og skaber en normal osmolaritet. Trst kan ogs ske pga. Blodtryk, blodvolumen og angiotensin II.
As dehydration causes the body's extracellular fluid to become more concentrated, the fluid inside cells moves outward, resulting in intracellular dehydration and cell shrinkage, and the hormone arginine vasopressin (AVP, also known as the antidiuretic hormone) is released from the brain. AVP serves two purposes: to reduce urine output at the kidneys and to enhance thirst; both serve to restore normal fluid balance. Other hormones influence fluid-mineral balance directly and thirst indirectly. Renin, angiotensin II, and aldosterone are noteworthy examples. As dehydration reduces circulating blood volume, blood pressure decreases and renin is secreted from blood vessels inside the kidneys. Renin activates the hormone angiotensin II, which subsequently stimulates the release of aldosterone from the adrenal glands. Both angiotensin II and aldosterone increase blood pressure and enhance the retention of sodium and water; these effects indirectly reduce the intensity of thirst. Angiotensin II also affects thirst directly. When injected into sensitive areas of the brain, it causes a rapid increase in water consumption that is followed by a slower increase in sodium chloride consumption and water retention by the kidneys. Arginin vasopression (antidiuretisk hormon) bliver udskilt fra hjernen under intracellur dehyrdation. Det har 2 forml, et at reducere urinen s man ikke mister vand, samt at aktivere trstmekanismen. Nr man bliver dehyrdret, vil blodcirkulationen blive reduceret, s vil blodtrykket blive reduceret og der vil s ske en sekrertion af renin fra nren. Renin aktiveret angiotensin 2, som stimulerer udskillensen af aldesterone. Bde angiotensin og renin ger blodtrykket. Nr man bliver trstig, bliver man ofte tr i munden, og i spiserret. Nr man drikker vand, vil man med det samme fle at man ikke er trstig mere, selvom vandet ikke er blevet absorberet fra den gastrointestinale tragt endnu eller ndret p osmolariteten. Dette er vigtigt, da hvis man ville blive ved med at fle trst ville man blive ved med at drikke, og dette ville fre til overhydration og dilution (fortynding) af kropsvsken.
51
06-12-2011
Lars
ADHs rolle Antidiuretisk hormon forkortes ADH, vasopressin, et hormon der dannes i hypotalamus og oplagres i hypofysens baglap og som bl.a. koncentrerer urin og hmmer urinudskillelse. Virker blodtryksforhjende (ved at pvirke kapillrerne og de mindste arteriers vgmuskulatur). Middel bl.a. ved bldning fra sofagusvaricer i nedre del af spiserret; ger aktiviteten i indvoldsmuskulaturen (stimulerer bl.a. peristaltikken) og pvirker livmoderens muskulatur. Bortfald af ADH giver bl.a. diabetes insipidus.
1. An increase in extracellular uid osmolarity(which in practical terms means an increase inplasma sodium concentration) causes the specialnerve cells called osmoreceptor cells, located inthe anterior hypothalamus near the supraopticnuclei, to shrink. 2. Shrinkage of the osmoreceptor cells causes themto re, sending nerve signals to additional nervecells in the supraoptic nuclei, which then relay these signals down the stalk of the pituitary glandto the posterior pituitary. 3. These action potentials conducted to the posteriorpituitary stimulate the release of ADH, which isstored in secretory granules (or vesicles) in the nerve endings. 4. ADH enters the blood stream and is transportedto the kidneys, where it increases the waterpermeability of the late distal tubules, corticalcollecting tubules, and medullary collecting ducts. 5. The increased water permeability in the distalnephron segments causes increased waterreabsorption and excretion of a small volume of concentrated urine.
52
06-12-2011
Lars
Forklar sammenhng mellem ACE og hikke (KUN VICTORIA) Redegr kort for miktion
Miktionen er en proces hvor urinblren bliver tmt nr den er fuldstndig fyldt. I blrens vgge er der en threshold vrdi, nr denne opns, bliver den nerse effekt miktion refleksen udlst, som tmmer blren, og hvis dette fejler, skabes en lyst til at urinere. Miktionsrefleksen er en autonom ryksjle refleks.
Som det ses p figuren, s nr thresholld vrdien er overskredet, vil der begynde at komme imposerede kurver. Dette sker pga. strk receptorer som sidder i blrevggen. Disse receptorer reagere p udstrkningen af blren nr urinen fyldes op. Strkreceptorene (strech receptors) sender signaler gennem pelvis nerverne og disse reflekterer tilbage igen gennem det parasympatiske nervefibre ved samme nerver. Nr blren kun er delvist fyldt, s vild destrusor musklen stoppe med at kontrakter, hvilket ogs indikeres med at takkerne gr op og ned. Dog ses det, at jo hjere volumen der kommer, des hjere volumen af vske i blren bliver (lavere luftvolumen) des hjere bliver tyrkket og derfor vil destrusor musklen ogs presse hrdere. S snart at miktionsrefleksen forekommer, kan der g fra 1 minut til 1 time fr refleksen kommer igen, miktionsrefleksen vil komme hyppigere jo mere blren bliver fyldt op.
53

Case, Nyrerne, Modul 135, 06122011

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Case, Nyrerne, Modul 135, 06122011

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

06-12-2011

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1 Ruth Marshall

Hvelse i ansigtet og p armene Normal vandladning

Hvordan mler man nyrefunktion?

Normale lunger og hjerter

Proteiner i urin 7r gammel

Blodtryk: 120/80 Hypertension?

Forhjet hydrostatisk tryk

Upvirket Koloidosmotisk trykt er formindsket, + H2O i ex.cellulr vsken.

Case 1.3.5 - Nyrerne

- Renes (grsk. Nephros)

- Mler 12*6*3 (hhv. Strste lngde, bredde og tykkelse) - Vejer 150 g

Case 1.3.5 - Nyrerne

- Overfladen er glat (kan have spor af lapdeling)

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

12. Kar- og nerveforsyning

Case 1.3.5 - Nyrerne

13. Klinik - undersgelsesmetodik - radiologi

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

LAV EVT RELATIONER:

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Redegr for blrens histologi

Case 1.3.5 - Nyrerne

Higher-than-normal levels may be due to:

Lower-than-normal levels may be due to:

Liver failure Low protein diet Malnutrition Over-hydration

Additional conditions under which the test

Case 1.3.5 - Nyrerne

Male: 97 to 137 ml/min. Female: 88 to 128 ml/min.

GFR ved inulin

Hvordan regulerer nyren blodtrykket (renin-angiotensin systemet)

Forklar overordnet nyrens embryologi

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Case 1.3.5 - Nyrerne

Hormoner til regulering af bloodflow

Case 1.3.5 - Nyrerne

- Mler 1263 (hhv. Strste lngde, bredde og tykkelse) - Vejer 150 g