Eksamensnummer/exam no:

4128217

Opgave 1

a) Enkelt, kugleled  kan lave alle bevægelser (flexion-extension, udadrotation-indadrotation og adduktion

og abduktion, hvor abduktionen kræver hjælp fra m. supraspinatus initielt/i starten af abduktionen ELLER
via tyngdekraften og en rigtig stilling ved parese heraf)

EKSTRA IFT LEDDET:

Ligger ifm de stabiliserende ligamenter, som italesættes senere, en bursa; bursa subtendinea m.
subscapularis (som i navnet; ligger under senen for m. subscapularis, fortil ift leddet), som her ofte
kommunikerer med ledhulen

Synovialmembranen går i leddet fra bruskrand til bruskrand, og er hæftet til indersiden af den fibrøse
kapsel

Den fibrøse kapsel er superiørt hæftet tæt op af caput humeri og cavitas glenoidale, men er inferiørt hæftet
længere nede under/omkring collum anatomicum  stor omslagsfold herunde

b)
Ledhoved: Caput humerii, stor ift ledskålen, peger opad bagud og medialt, hyalinbruskbeklædt

Ledskål: Cavitas glenoidale, lille ift ledhoved, peger opad fremad & lateralt, hvorpå der i periferien sidder en
ledlæbe, labrum glenoidale, der gør ledskålen dybere ( mere stabilitet, dog ikke så meget igen)

--> dårlig kongruens, som sikres af bl.a. rotatormanchettens mm (supra-, infraspinatus, subscapularis et
teres minor), stabiliserende lig (lig. glenohumerale's 3 ligg og lig. coracohumerale)

c) forløb af caput longum af m. biceps brachii starter fra dets udspring som er ekstrasynovialt men
intrakapsulært, som fra tuberculum supraglenoidale derfor løber omringet af synovialmembranen, hvor det
via forløbet igennem sulcus intertubercularis humeri derfor siges at være dækket af vagina synovialis
intertubercularis. Senen holdes her ned i sulcus intertubercularis via lig. transversum humeri.

d) Den ydre ledskål består af det osteofibrøse halvtag, som består af proc. coracoideus, acromion, og lig.
coracoacromiale. Den skal yde stabilitet til art. humeri.

e) Der er 2 bursaer, som har relation til den ydre ledskål

- bursa subacromialis; ligger under acromion

- bursa subdeltoidea; ligger under deltoideus

Pga. deres beliggenhed tæt på hinanden --> kan kommunikere med hinanden

OBS: Er kliniske relevante, da de ved overforbrug kan inflammeres (bursit) og give smerter og symptomer af
’impingementsyndrom’

Page 1 of 9
 Eksamensnummer/exam no:

4128217

Opgave 2
a) Fossa cubitalis anterior’s afgrænsning består
 Øverst medialt af bicepssenen
 Nedad-lateralt af brachioradialis
 Nedad-medialt af pronator teres
 Loftet dannes af fascien mellem antebrachium & brachium
 Bunden dannes af bicepssenen, m. brachialis og knogleflade
b) Den, som forløber...
 lateralt er n. radialis, som passerer igennem m. supinator
 medialt er n. medianus, som passerer igennem m. brachioradialis
c)
 a. radialis forløber lateralt/radialt på antebrachium i relation til flexor carpi radialis senen
 a. ulnaris løber under en af flexorernes senebuer/udspring, hvor den fortsætter ulnart/medialt
på antebrachium, indtil den når til carpus, hvor den vil overgå hertil via Guyon’s kanal
o Afgir proximalt a. interossea communis, som deler sig i a. interossea posterior et
anterior
 a. interossea anterior forsyner flexorlogen
 a. interossea posterior forsyner extensorlogen
d)
a. v. cephalica
b. n. radialis (ramus superficialis)
c. v. basilica
e) Nerveforsyningen til de profunde flexorer på antebrachium er…
 for m. flexor digitorum profundus for…
o de 2 ulnare hoveder  n. ulnaris
o de 2 radiale hoveder  n. medianus (n. interossea anterior)
 resten innerveret via n. medianus (n. interossea anterior)

Opgave 3
a)
Kulisse Musklernes navne Innervering
1. Abductor pollicis longus ramus profundus n. ulnaris
1. Extensor pollicis brevis ramus profundus n. ulnaris
2. Extensor carpi radialis longus ramus profundus n. ulnaris
2. Extensor carpi radialis brevis ramus profundus n. ulnaris
3. Extensor pollicis longus ramus profundus n. ulnaris
4. Extensor digitorum ramus profundus n. ulnaris
4. Extensor indicis ramus profundus n. ulnaris
5. Extensor digiti minimi ramus profundus n. ulnaris
6. Extensor carpi ulnaris ramus profundus n. ulnaris

b)
1. n. medianus
2. n. ulnaris

Page 2 of 9
 Eksamensnummer/exam no:

4128217

c)
a. m. flexor carpi radialis
b. m. palmaris longus
c. m. flexor carpi ulnaris
d) 3
e) 2, da derpå ligger sulcus n. ulnaris

Opgave 4
a) Via en akse der går igennem tibia og en anden igennem femur, dannes der en vinkel på omkring
175-grader. Er den…
 for stor?  genu valgum
 for lille?  genu varum
b) Enkelt, kombineret modificeret hængselsled
 Dens bevægelser er primært flexion & extension, men pga….
o den geometriske sammensætning i leddet
o de collaterale ligamenters stramning ifm flexion (og omvendt afslappelse ved
extension)
 sker ogs en smule rotation, specifikt ifm…
o extension af art. genus, hvor der, pga den geometriske sammensætning i leddet, der en
forceret indadrotation af femur, som derefter låses i en hyperextension. M. popliteus’
initielle udadrotation er derfor nødvendig for at få knæet ’låst op’ igen og kunne
flektere art. genus igen
o flekteret tilstand, hvor der især er mulighed for rotation, da de collaterale ligg (lig.
collaterale tibiale et fibulare) ikke er spændt
 Består á 3 dele; tibiofibulare mediale et laterale og tibiopatellaris
o Pars tibiopatellaris, hvori patella indgår, sikres (fra dislocering) via…
 condylus lateralis’ lige og længere flade
 det accessoriske strækkeapparat
 Pga ledfladernes inkongruens er der…
o 2 menisci (medialis et lateralis) tilstede for at stabilisere fladerne + ligg som holder
disse på plads relativt til hinanden/knoglerne i leddet
o ligg (korsbånd og kollaterale)
o eminentia intercondylaris, der virker som en ossøs stabiliserende enhed
c) Ligamenterne, som nævnt foroven, sikrer mod sidestabilitet, fra hver side
 Lig. collaterale tibiale, sikrer mod genu varum
o STRÆKNING: Går fra epicondylus medialis femoris  ned til proximale mediale del af
tibia, lige under condylus medialis tibiae
o Hæfter i dets relation ind mod den ’tykke’ del/bruskranden af meniscus medialis, og er
derfor i en del af forløbet lagt i relation til den fibrøse kapsel af art. Genus
 Lig. collaterale fibulare, sikre mod genu valgum
o STRÆKNING: Går fra epicondylus lateralis femoris  ned til caput fibulae
o Har modsat her IKKE nogen relation til menisci eller art. genus generelt
o OBS: Kan dog palperes!

Page 3 of 9
 Eksamensnummer/exam no:

4128217

d) De latinske navne for korsbåndene er lig. cruciatum anterius et posterius, som begge ligger
intrakapsulært/inden for membrana fibrosa men extrasynovialt/uden for membrana synovialis
 Lig. cruciatum anterius
o STRÆKNING: Fra area intercondylaris anterior og via dens retning opad, bagud og
lateralt hæfter den på indersiden af condylus lateralis femoris
o FUNKTION: Afhænger af fikspunkt, men man kan sige at lig’et sikrer at femur ikke glider
bagud ift tibia, da den herfra ville strammes og holde femur ’på plads’
 Lig. cruciatum posterius
o STRÆKNING: Fra area intercondylaris posterior & via dens retning opad, fremad &
medialt hæfter den på indersiden af condylus medialis femoris
o FUNKTION: Afhænger af fikspunkt, men man kan sige at lig’et sikrer at femur ikke glider
fremad ift tibia, da den herfra ville strammes og holde femur ’på plads’
e) Knæledskapslen fortil dannes af quadricepssenen, patella (som en sesamknogle herimlm), lig
patellae og det accessoriske strækkeapparat med fibre fra m. vastus medialis et lateralis
Opgave 5
a) de strukturer, som passerer ignm canalis adductorius er…
 n. ischiadicus (L4-S3)
 a. femoralis
 v. femoralis
b) n. peroneus communis (L4-S2) deler sig omkring collum fibulae i n. peroneus superficialis et
profundus + n. cutaneus surae lateralis
 n. peroneus profundus innerverer…
o Motorisk
 Extensorlogen på crus
 m. tibialis anterior
 m. extensor hallucis longus
 m. extensor digitorum longus
 m. peroneus tertius
 Extensorer/mm på dorsum pedis
 m. extensor hallucis brevis
 m. extensor digitorum brevis
o Sensorisk: ’tå-interstitset’; området mlm 1 & 2 tå (som peroneus superficialis IKKE
innerverer)
 n. peroneus superficialis
o Motorisk
 Fibular-/peronerlogen, som består af…
 m. peroneus brevis
 m. peroneus longus
o Sensorisk
 Nærmest hele dorsum pedis
 Distale laterale 1/3 del af crus
 n. cutaneus surae lateralis; innervere lateral huden proximalt på crus
o FORLØB; smelter senere sammen med n. ischadicus’ (L4-S3) n. cutaneus surae medialis
 n. suralis, som innerverer hudens cutant bagpå crus i den distale halvdel

Page 4 of 9
 Eksamensnummer/exam no:

4128217

c) 3
d)
Musklernes navne Virkning på art. Virkning på art. Innervering
talocruralis subtalaris
m. tibialis anterior Dorsalflexion/extension Inversion n. peroneus
profundus
m. extensor digitorum Dorsalflexion/extension Inversion n. peroneus
longus profundus
m. flexor hallucis Plantarflexion/flexion Inversion n. tibialis (L4-S3)
longus
m. peroneus brevis Dorsalflexion/extension Eversion n. peroneus
superficialis
m. peroneus tertius Dorsalflexion/extension Eversion n. peroneus
profundus
e) Da det er medialt, gætter vi på, at det er nogle kar, som følger v. saphena magna, som når op til
lyskeregionen, og derfor må lymfeknudegruppen, som først hæver op, være ll. nn. Inguinales
superficiales

Opgave 6
a)
Muskel Udspring Insertion Innervering
m. obliquus externus Nederste costae Externus aponeurosen rami anteriores nn.
abdominis Linea alba, falx spinalium
inguinalis
m. obliquus internus Crista iliaca, fascia Internus aponeurosen rami anteriores nn.
thoracolumbalis Linea alba, falx spinalium
(dorsale blad) inguinalis
b) Linea arcuata er ca. 4 cm over umbilicus (desværre men dog stadig en ’grim’ skitse forneden, som
bedt om så pænt I opgaven)
 Over linea arcuata
o Externus aponeurosen går anteriort m. rectus abdominis
o Internus aponeurosen deler sig i 2, hvor den ene går foran og fusionere med
extensoraponeurosen (som går anterior for m. rectus abdominis), og den anden går
bagud og fusionere med transversusaponeurosen (som går posteriort for m. rectus
abdominis)
o Transversus aponeurosen går posteriort for m. rectus abdominis
o (fascia transversalis, mest profundt, går self også posteriort for m. rectus abdominis
 Under linea arcuata
o Alle aponeuroserne går her anteriort for m. rectus abdominis
o (fascia transversalis, mest profundt, går stadig her posteriort for m. rectus abdominis)
c) Bugpresset, på fin kaldt Vasalva’s maneuvre, omhandler at man efter en dyb inspiration lukker for
stemmeridsen, så man holder luften i thorax  øger det intrathorakale tryk, som derfor trykker
ned på abdomen, som bl.a. kan bruges ved…
o miktion og defækation

Page 5 of 9
 Eksamensnummer/exam no:

4128217

o tunge løft ved at musklerne, som hæfter i fascia thoracolumbalis (ventrale blad via
transversus abdominis & dorsale blad via obliquus internus abdominis), kan disse
spændes op og stabiliserer derfor columna ifm løftet
d) 2

Opgave 7
a) Opbygningen af en myofibril er af myofilamenter, som er vertikale og lange, og befinder sig inde i
muskelcellen/fibren
 Aktinfilamenter, tynde myofilamenter, ca 7 nm i diameter
o Er forankret på Z-skiven
o Har tropomyosin bundet til sig, som via Calcium-ioner ifm EC-kobling kan frastødes via
dets binding til troponin C
 Myofilamenter, tykke myofilamenter, ca 14 nm i diameter
o Er forankret på M-linjen
o Har hoveder på sig, som kan binde sig til aktinfilamenterne hvorpå troponin C normalt
binder sig til, og derfra, sammen med aktin, indgå i tværbrocyklus/muskelkontraktion
 Titinfilamenter, som er elastiske komponenter heri, der yder en spænding til musklen ifm
arbejde

Page 6 of 9
 Eksamensnummer/exam no:

4128217

 Alle ovennævnte afgrænsens i sarcomeret, som er den funktionelle & strukturelle enhed af en
myofibril
b) Tværbrocyklus kan reduceres ned til 4 trin, hvor jeg i det hypotetiske tilfælde vælger at sige, at
myosin allerede er bundet fast, da der antages, at EC-koblingen er fundet sted, Calcium-ioner er
allerede blevet pumpet ud af sarcoplasmatisk reticulum og har allerede bundet sig til Troponin C og
blotlagt bindingsstedet hertil
1. Myosin har i sin nuværende tilstand her delvist hydrolyseret ATP
2. Myosin frastøder her et fosfat molekyle, hvorfra bindingen hertil, som brydes, nu frigiver sin
kemiske energi, som kan anvendes i tværbrocyklussen  nikkebevægelse, aka
kontraktion/myosin trækker aktinfilamentet tættere på sig aka…
o I-båndet trækkes tættere mod A-båndet (I-båndets bliver mindre, A-båndet forbliver
det samme undtagen H-båndet, hvor der ingen overlap er mellem myosinhoveder og
aktinfilamenter i midten af A-båndet)
o aka sarkomeret forkortes
o aka myofibrillen forkortes
o muskelfibren forkortes
o hele musklen forkortes
3. ADP ’hopper af’ myosin og i dets sted bindes ATP til myosinen, som nedsætter myosin’s
affinitet overfor aktin  myosinhovedet bryder bindingen til bindingsstedet på aktin
4. Myosinen hydrolysere (igen) delvist ATP’en på sig, som derfor øger affiniteten igen for aktin 
har ’lyst’ til at binde sig til aktin’s bindingssted igen, men som dog nu, for en ny tværbrocyklus
kan startes, kræver at der er calcium-ioner til stede i en høj nok koncentration til (stadig) at
binde troponin C ’væk’/blotlagt bindingsstedet på aktin

Opgave 8
a) ’Muskel’glykogen og blodsukker
b) Afhængig af intensiteten (VO2-max) og hvad vi indtager, så anvender vores krop disse forskelligt
 Intensitet på omkring 50% og derunder bruger kroppen en blanding af fedtsyrer og kulhydrater
(+ i starten lille mængde oplagret CrP & ATP)
 Når intensiteten dog stiger herover, så begynder kroppen mere og mere at anvende
muskelglykogenet, da det er det sidste lager, som opbruges, der derfor er essentielt ifm
langvarig hårdt arbejde. Derudover kan det også hurtigt omdannes via glykose til energi, hvis
ilttilførslen ikke er hurtig nok.
 på en anden måde kan man også sige, at R-værdien, som er forholdet mellem mængden af
CO2 vi udånder og O2 vi indånder, bliver større, jo længere & hårdere vi arbejder (op t 1), som
er et tegn på at man forbrænder mere kulhydrat, hvorved den bliver mindre (ned t 0.7) når
intensiteten er lavere, som er et tegn på, at man forbrænder mere fedt.

Opgave 9
a) Neurale adaptationer ved styrketræning indebærer…
 hurtigere fyringsfrekvens  kan hurtigere summere vores kraft  bliver eksplosive, som
kommer af flere MHC2a/-2x fibre
 hurtigere rekruttering  kan hurtigere få mm i gang (primært de motorneuroner med højere
tærskel)  bliver eksplosive, som kommer af flere MHC2a/-2x fibre

Page 7 of 9
 Eksamensnummer/exam no:

4128217

 bedre koordinering mellem antagonister & agonister, som spiller i stabiliteten af vores
bevægelser og at kroppen kan ’have lov til at fokuserer’ på den specifikke bevægelse og derfra
udnytte den bedre koordinering til at fokuserer på bevægelsen og derved skaber en større
kraftudvikling
b) Muskulære adaptationer ved styrketræning indebærer…
 flere myofilamenter  flere tværbroer  kan danne en større kraft maximalt
 flere myofibriller, som sætter sig på periferien af musklen  større mm
o + MHC2a/2x fibrene er også større, som også kontribuere hertil (sagde manden til
holdtimen, ikke dræb mig hvis det er forkert pls)
 flere nuclei  mere proteinsyntese  flere tværbroer, mere SR, flere glykolytiske enzymer etc.
+ opretholdelse
o Da man ved større muskler og mere arbejde udsætter kroppen for metabolisk stress,
som den skal adaptere til, og derfor kommer der flere kerner, da mere muskelmasse
skal dannes & opretholdes
 større pufferkapacitet  syrer senere til  kan yde længere

Opgave 10
a) De kortikale granula, som befinder sig i ægcellen, udløses ifm fertilisationen hvor der allerede er en
sædcelle, som er kapaciteret og penetreret ind gnm den sekundære oocyt’s
barrierer/forhindringer. Den udløser derfor herefter disse granula for at gøre den ydre barrierer
stærkere og forhindrer andre spermceller i at penetrere sig ind i ægget/polyspermi
b) Morula, kommer af kløvningsdelinger
c) Kløvningsdelinger
d) Fra primitivgruben af og ned kaudalt med membrana cloaca
e) Cefalt ift membrana cloaca
f) Membrana buccopharyngea består af ectoderm og endoderm, uden den mellemliggende
mesoderm

Opgave 11
a) Den trilaminære kimskive, som dannes i 3 uge, dannet af epiblasten ifm gastrulation, kaldes…
 ectoderm (mest anteriort/superficielt)
 mesoderm (inde mellem ectoderm & endoderm)
 endoderm (mest posteriort/profund)
b) Membrana cloaca består af ectoderm og endoderm, uden den mellemliggende mesoderm
c) Signalerer til dannelse af neuralrøret
d) Produktet af neurulation er, at neuralrøret lukkes, som den gør fra 2 ender af…
 Neuroporus anterior via dag 25
 Neuroporus posterior via dag 27
e) Placeringen er ’under’ hypoblastcellernes lag, da de er et lag af hypoblastceller, som har migreret
sig ned og omkring/dannet en omlukket kavitet, som derefter kaldes den primære blommesæk
f) Mellemtarmen og blommesækken

Opgave 12
a)

Page 8 of 9
 Eksamensnummer/exam no:

4128217

 Energi/kraft; containere & planter, som både indeholder vand og muldjord, og af ubeskrevet
størrelse, kan varerier, og ift hvor længe det går an kan man godt sige, at det nok er middel- til
højbelastning
 Frekvens; fuldtidsarbejde, som derfor må betyde, at de gentagende bevægelser med skub, træk
og løft, og evt. bestøvning over hovedhøjde + skråtstillet nakke, nok udføres ofte henad
fuldtidsvagterne
 Varighed; arbejdet i 20+ år, de samme gentagelser
b) Columna/ryggen i både lænde- og cervikal del afhængig af ergonomien, skulderen, håndleddet, etc.
c) Træk, skub og løft påvirker som sagt sener, muskler, ligamenter, seneskeder (heraf hendes
impingementsyndrom), og selvom vi ikke får stillingen at vide kan man gætte sig frem til, at hun
måske til tider kan lave nogle u-ergonomiske skub eller løft ifm containere eller planter som er
tunge og er lavt nede/højt orpe, eller ifm bestøvningen at række op efter planter, som sidder
længere orpe, og derved holder armene over hovedet i længere tid, som også kan påvirke disse
anatomiske strukturer
d&e) Til arbejdserhvervets sikring for erstatning og til arbejdstilsynet for forebyggelse
f) Langt liv med smerter i halscolumna og nakken, skulderen, håndled, etc., problemer med daglige
gøremål (ADL), problemer med at sove (som der allerede gives udtryk for) som exacerbere de påvirkende
faktorer inklusivt andre ting som kan komme med alderen, økonomisk ustabilitet og problemer heraf med
potentiel førtidspension, pleje og forkostning heraf hvis/når de bliver invalideret (samfundsomkostning)

Page 9 of 9