Medicinsk terminologi

Anatomien skabte den medicinske terminologi

Alexandriaskolen, Alexandria i gypten omkring 300 r f.Kr. Leonardo di ser Piero da Vinci (15. april 1452 - 2. maj 1519) maler,

billedhugger, arkitekt, ingenir, opfinder, botaniker og anatom.

1487 The Vitruvian Man

1543, Andreas Vesalius: De humani corporis fabrica

1955, Nomina Anatomica

Litteratur

Anatomiens navne Jan Rytter Nrgaard og Karin Holmboe (Nyt Nordisk Forlag)

Legemets anatomi
Bevgeapparatet
Knogler, led, muskler Kar, nerver, hud

De indre organer (Blddelsorganerne)

Parenchym Bindevv Kar, nerver

Hovedet, halsen Hjerne og rygmarv

Anatomiske normalstilling og snitplaner

Den anatomiske normalstilling

Oprejst stilling med ansigtet vendende fremad, armene strakte og hngende langs kroppen med hndfladerne vendende fremad. Benene er strakte og samlede med fdderne pegende ligeud

Anatomiske snitplaner

Frontal planet Vertikal (lodret) plan gennem organismen gende fra side til side, dvs. parallelt med panden og vinkelret p medianplanet. Horisontal planet Transversel (vandret) plan, og som deler organismen, eller dele heraf i en vre og nedre del, et tvrsnit Sagittal planet Det lodret plan gennem legemets midterakse vinkelret p frontalplanet. Medianplanet er et specialtilflde af sagittalplanene, der deler kroppen i to symmetriske halvdele

Anatomiske retningsangivelser
Retningsorientering

Op/ned Superior/inferior Kranial/kaudal anvendes synonymt med hhv. superior og inferior P ekstremiteterne: Proximalt/distalt Fremad/bagud Anterior/posterior Ventral/dorsal anvendes synonymt med hhv. anterior og posterior Ud til siden/ind mod midten Lateralt/medialt Op og fremad Rostralt (kun ved beskrivelse af hjerne og rygmarv) Palmar/dorsal Mod hndfladen resp. mod hndryggen Plantar/dorsal Mod fodslen resp. mod fodryggen

Specielle anatomiske retningsangivelser

Dexter/sinister hjre/venstre Superficiel/profund nr overfladen resp. i dybden Ekstern/intern udvendig/indvendig Unilateral ensidig Bilateral beggesidig

Ipsilateral samsidig
Medioclaviculrlinien lodret linie midt gennem sternum Midtaxillrlinien lodret linie midt gennem axillen parallelt med de

to axillrfolder
Angulrlinien lodret linie gennem angulus scapula (skulderbladets nederste mediale hjrne)

Udtale af de anatomiske strukturer

Sprogbrug er latin og grsk (og dansk og engelsk)!

F tips:
Nsten aldrig tryk p sidste stavelse

Flavus, albus Ord med lange vokaler: Tryk p nstsidste stavelse: Fraktura (fraktur) Cerebellum (lillehjernen) Ord med korte vokaler Tryk p tredjesidste stavelse (er ofte mest relevant) Digitus (finger) Cerebrum (storhjernen) Tuberositas (fremspring)

Sdan skal det udtales og sdan lyder det!

http://www.odont.au.dk/anatomi/index.php?vis=gen erelle_udtaleregler&placering=main http://www.odont.au.dk/anatomi/index.php?vis=udt ale_indeks_med_understregninger&placering=main #b
Kilde: Tandlgeskolen, Aarhus Universitet

Hvordan udtales f.eks. bogstavet c ?

c udtales som s foran fortungevokalerne e, i, y, ae og oe

cella (celle) udtales som sella cystis (blre) udtales som systis
Ellers udtales c som k, dvs foran a, o, u og konsonanter

caput (hoved), udtales kaput crista (kam), udtales krista Derfor udtales cc som x (ks) foran e, i, y, ae og oe os coccygis (haleben), udtales s koxygis Ellers udtales cc som kk saccus (sk), udtales sakkus
Kilde: http://www.odont.au.dk/anatomi/index.php?vis=generelle_udtaleregler&placering= main

velse
Filum Foramen

Filum
Foramen

Fimbria

Fimbria

velse
Os Articulatio Os Articulatio

Musculus
Arteria Vena Nervus

Musculus Arteria Vena

Nervus

velse
Articulatio Articulatio humeri

Articulatio temporo-mandibularis Articulatio zygapophysialis

Articulatio temporo-mandibularis

Articulatio zygapophysialis

velse
Epididymis
Epididymidis Epididymiditis Epididymis Epididymidis Epididymiditis