Emner: kropsbasis og løb, spring og kastOverordnet tema: idræt og konkurrenceUnder tema: OL i atletik og træning til OL

Idræt teori
Indledning

Vi har udtrukket kropsbasis og løb, spring og kast. Vi vil så starte med at vise et kropsbasis program indenfor
som opvarmning til atletik udenfor. Derefter vil vi gerne lave noget højdespring indenfor, noget stafet,
længdespring, trespring og kuglestød udenfor, hvor vi samarbejder i hold. Til sidst overrækkes der medaljer
for OL.

Spørgsmål til diskussion

I har taget et konkurrencepræget aspekt. Hvad er konkurrence godt for i idræt?

- Konkurrencer kan tilføje aktiviteterne en ekstra energi og lyst til at kæmpe for at blive bedre.
- I konkurrencer lærer man at håndtere sine følelser både ved at tabe og vinde.
- Det kan også være med til at skabe en følelse af fællesskab, og at man sammen har præsteret noget.

Kan I lave en beskrivelse af en bevægelsesanalyse for en kuglestøder?

- Kernen i et kuglestød er bryst og triceps.
- Biceps er den øverste del på overarmen.
- Triceps er den nederste del på overarmen.
- Et kuglestød skal foregår fra skulderen og med en arm.
- Et kuglestød, hvor kun muskler i arme og bryst bruges, bliver ikke særlig langt.
- Tilløbsteknikken baseres på muskler i benene men bruges også i selve stødet, da udgangspositionen er
nede i benene, og kuglen slippes ved afslutning af et spring.
- Analysen:
- Jeg vil starte med at vise, hvordan bevægelsen ser ud.
- Man stiller sig foroverbøjet og lidt nede i knæene og vægten på forreste fod og laver nærmest et lille
spark tilbage for at få noget ekstra kraft. Derefter laver man et mellemhop frem og der sker en
vægtoverførsel fra højre til venstre ben, samtidig med at ryggen rettes op (glidebevægelse). Med
venstre arm bag ryggen påbegyndes en rotation i hoften og overkroppen. Så får man kraften fra
udstrækningen af armen og håndledet, og så stødes kuglen og afslutter rotationen ved at stå med
ryggen til.

Gistrup Skole Side 1 af 5 Emilie Dahl Rousing 9.B

Emner: kropsbasis og løb, spring og kastOverordnet tema: idræt og konkurrenceUnder tema: OL i atletik og træning til OL

Hvorfor er det vigtigt både at træne agonisten og antagonisten?

- Agonist og antagonist er et begreb der bruges om arbejdende og modarbejdende muskler. Hvis f.eks.
biceps er den arbejdende muskel, kaldes det agonisten. Det vil sige at triceps er den modarbejdende
muskel og dermed antagonisten.
- Disse modarbejdende muskler skal helst være lige stærke og det er derfor vigtigt man både træner
agonister og antagonister op.
- Styrkeforholdet mellem agonister og antagonister er vigtigt at have i baghovedet, når man
styrketræner.
- Det ses tit på folk der kun har trænet overkroppen foran og ikke ryggen, at de går meget foroverbøjet
og deres kropsstatur er forkert proportioneret.
- Mange sportsudøvere døjer med et svagt baglår (hamstrings) i forhold til forlåret (quadriceps).
- Styrkeforholdet mellem disse muskler er beskrevet som H/Q ratio og rigtig mange mennesker har en
for lav ratio, i form af en svag hamstring. Dette kan der være en stor skadesrisiko ved, f.eks. i fodbold
under et hårdt spark fremad, da hamstring er noget svagere end quadriceps og derfor muligvis ikke
kan holde til yderstillinger og det er tit derfor der forekommer fibersprængninger i baglåret. Studier
viser også at personer med et bedre styrkeforhold mellem quadriceps og hamstring, har
stærkere sener i knæet.
- Det er vigtigt at træne begge dele for ikke at få skader og for at få en rigtig kropsstatur.
- Det er altid agonisten, der arbejder.
- Antagonisten er den modarbejdende.
- F.eks. ved albuen, når den strækkes ud er det agonisten, der arbejder.
- Det er bare antagonisten, der modarbejder, så det kommer til at fungere.
- Når man strækker albuen ud, er det agonisten, der er øverst og antagonisten, der er nederst, men det
er omvendt, der den trækkes ind.

Hvilke overvejelser har i gjort jer med hensyn til valg af musik?
- Vi har valgt noget musik med en god rytme, så vi både kan følge rytmen men også noget musik som
giver os mere lyst til at udøve det.
- Man bruger musik til et opvarmningsprogram, for at motivere til bevægelse og følge et fælles
arbejdstempo.
- Rytmen i musikken er med til at bestemme de bevægelser der kan laves til musikken. Bevægelsen og
musikkens rytme skal passe sammen.
- Musikvalget er meget vigtig i forhold til motivation og energi.

Jeres kropsbasis minder en del om dans og udtryk, hvorfor er det ikke det?
- Her har vi kropsbasis spejlet.
- I det her kropsbasis spejl, står der hvad der er kropsbasis og derindunder er hører rytme under, som
godt kan minde om dans.
- Derudover har vi også noget kropsspænding med, når vi ligger i planken.
- Vi har også hoppe med, når vi hopper i sjippetov, og vi har samarbejde med, når vi svinger, og
hopperne skal hoppe efter, hvad de andre svinger.
- Vores dans og sjipning er også en opvarmning til, når vi skal ud og dyste til OL altså atletikken.
- Vores puls kommer nemlig op og vi gør klar til at gå i gang med atletik.

Gistrup Skole Side 2 af 5 Emilie Dahl Rousing 9.B

Emner: kropsbasis og løb, spring og kastOverordnet tema: idræt og konkurrenceUnder tema: OL i atletik og træning til OL

- Sjipning og dans kan nemlig øge konditionen og være godt, når vi skal udenfor og eksempelvis løbe, for
så er det godt at have en god kondition, hvilket det altid er.

Diskussions emner

Kroppens tilpasning i forhold til træning

- Kroppen tilpasser sig i forhold til træning.
- Ved konditionstræning anvendes ofte store dele af kroppens muskler til at skabe bevægelse.
- De muskler, der er aktive under træningen, forsøger at tilpasse sig de krav, der bliver stillet til dem
undervejs

Energilagring
- Energilagring - man skal ikke indtage mere end man forbrænder.

Reflekser
- Strækrefleks - kan sammenlignes med at falde i søvn og pludseligt trække sig op med nakken da
musklerne reagerer.
- Muskler indeholder strækreflekser.
- Disse ses, når vi f.eks. fanger et faldende objekt i hånden.
- Her trækker musklerne sig hurtigt sammen i en grad som lige netop er nok til at holde objektet
stationært.
- Strækreceptorer i musklerne sender nerveimpulser tilbage til rygraden.
- Herfra sendes nerveimpulser tilbage til musklen, som derved trækker sig sammen.
- Trækker musklen sig for lidt sammen, vil musklen stadig udstrækkes, og strækreceptorerne sender
mere impulser til musklen via rygraden.
- Herefter øges muskelkraften yderligere.
- Trækker musklen sig derimod for meget sammen afslappes strækreceptorerne og sender færre
impulser til musklen via rygraden.
- Derved reduceres muskelkraften en smule.
- Der ligger nogle indbyggede reflekser i os alle, som beskytter muskler og sener for skader.

Muskler vi brugte til øvelserne

Først og fremmest findes der forskellige typer af muskeltræning – Stabilitet, Hypertrofi- større muskelmasse,
Styrke, Udholdenhed.

Kuglestød
 Core
 Lårmuskler
 Skulder
 Lænden
 Triceps

Gistrup Skole Side 3 af 5 Emilie Dahl Rousing 9.B

Emner: kropsbasis og løb, spring og kastOverordnet tema: idræt og konkurrenceUnder tema: OL i atletik og træning til OL

Højdespring
 Læg
 Lår
 Mave

Længdespring
 Kraftigt afsæt: afsætsmuskulaturen (den firhovede knæstrækker, den store sædemuskel,
lægmusklerne)
 Kraftigt armtræk frem og op: forreste del af deltamusklen, den store brystmuskel
 Svingbenet føres frem og op, derefter føres afsætsbenet frem og op: hoftebøjeren
 Kroppen bukkes lidt fremefter: den lige mavemuskel
 Benene strækkes frem, og foden løftes til landing: den firhovede knæstrækker, skinnebensmusklen
 Landing og affjedring i benene, så der landes blødt og farten tages af: afsætsmuskulaturen (den
firhovede knæstrækker, den store sædemuskel, lægmusklen)

Trespring (hink, skridt, spring)

 Lår
 Baller
 Læg
 Skinneben
 Ret ryg for at holde balancen
 Baglår bruges mindre til landingen
 Ankler, knæ og hofter belastes specielt ved landingen
 Lårmusklerne, ballemusklen og lægmusklen er alle koncentriske
 Mens skinnebenet er excentrisk i afsættet
 Lårmusklerne, ballemusklen og lægmusklen er alle koncentriske i landingen
 Under hele springet er ryg og mave statisk for at hjælpe med at holde balancen.

Ideen bag vores program

- Ideen bag vores program er, at vi starter med en kropsbasis opvarmning for at varme op til OL i atletik.
- Under vores konkurrencer er vi i 2 hold.
- Vi dyster og til sidst bliver der fundet en vinder.

Ekstra

Konditionstræning
 Vi træner hvor meget blod hjertet kan pumpe
 Vi træner lungerne til at kunne tage mere luft ind
 Man kommer i bedre form og kan løbe/cykle længere
 Muskelvævet altså væggene bliver større og kan udvide sig når hjertet pumper blod

Gistrup Skole Side 4 af 5 Emilie Dahl Rousing 9.B

Emner: kropsbasis og løb, spring og kastOverordnet tema: idræt og konkurrenceUnder tema: OL i atletik og træning til OL
 Kapillærerne er med til kredsløbstræning det gør én sundere, kroppen bliver bedre til at udnytte
energien
 Kondital er det tal der måler ens kondition- altså maksimal mængde ilt vores muskler kan optage ift.
vores vægt
 Man kan måle det med en maske
 Man kan også måle det indirekte med en bip test, cooper test

Styrketræning
 Man får større muskler
 Muskler kan yde mere ved styrketræning
 Ændre udseende
 Varm op
 Strække ud
 Når man styrketræner bliver man stærkere og største og det kan bruges når man dyrker sport og ikke
vil have skader
 Man kan træne selve musklerne og kommunikationen mellem hjernen og musklerne
 Muskler kan kun trække sig sammen
 Øget styrke
 Øget muskelmasse
 Skadesforebyggende
 Hvis man kun træner overkrop bliver man kun stærk i overkroppen, derfor er det vigtigt at fordele
træningen
 Balance mellem pres, træk, ben, core
 Pres- ting hvor man trækker ting til eller væk fra kroppen- træner triceps, skuldrene og brystet
 Træk- trækker ting til os eller trækker os hen eller over- biceps, nakke, bagsiden af skuldrene og ryg
 Ben- træner lår og balderne eller numsen
 Core- maven, numsen og lænden

Typer af kredsløbstræning
 Kontinuerlig- svingende 2 min. løb 2 min. gå
 Interval- 12 min. sprint

Kredsløbstræning
 Man skal kigge på om målet er at løbe langt, eller hurtigt på kort tid
 Man skal kigge på varighed

Gistrup Skole Side 5 af 5 Emilie Dahl Rousing 9.B