Vores viden om kropsholdning er

helt forkert
Nye forskningsresultater viser, at mange almindelige
antagelser om kropsholdning er forkerte, og giver
nye anbefalinger til, hvordan man bør sidde og stå.
22/08/2022 KL. 15:00

GRAFIK: Agnete Holk

ALISON GEORGE New Scientist

Op med hovedet. Skuldrene tilbage. Ret ryggen. Du har sikkert hørt disse
instrukser som barn. Måske har de fået dig til at være mere rank nu. Da
voksne tilbringer halvdelen af dagen foran en skærm, og flere millioner har
rygsmerter, er det forståeligt, hvis du forbinder de to ting med hinanden
og bekymrer dig lige så meget om kropsholdning, som dine forældre
gjorde.

»Folk tror oprigtigt, at det er farligt at have en slap holdning. Vi har lavet
mange undersøgelser om emnet i forskellige lande,« siger Kieran
O’Sullivan, lektor ved University of Limerick i Irland og ekspert i
rygsmerter.

For mange kan det komme som en overraskelse, at der først nu begynder
at ses klar evidens for, hvad der er hhv. god og skadelig kropsholdning.
Forskningsresultaterne vender op og ned på mange almindelige
antagelser. Nye undersøgelser ser på sammenhængen mellem
kropsholdning og smerter, fokuserer på de problemer, som vi burde
koncentrere os om, og viser måder at sidde og stå på, som kan gøre os i
bedre humør.

Man har talt om den ideelle kropsholdning i hvert fald siden den græske
oldtid. Tænk bare på alle de ranke statuer.

»Vestens nedskrevne beviser starter med grækerne, men jeg forestiller

mig også en neandertalermor, der råber efter sine børn, at de skal rette
ryggen, så de ikke ligner homo sapiens,« siger Sander Gilman, professor
ved Emory University, USA, og forfatter til bogen ”Stand Up Straight! A
History of Posture”.

Vores syn på kropsholdning styres til dels af vores kultur.

»Meget af det, vi opfatter som god kropsholdning, handler om æstetik og

meninger om, hvad der ser elegant, attraktivt, interesseret eller motiveret
ud,« siger Kieran O’Sullivan. »Min forskning viser, at kvinder tænker mere
over, hvordan de sidder, end mænd. Måske afspejler det samfundets
større sociale forventninger om, at kvinder skal have en passende
kropsholdning.«

At bede nogen om at sidde ”ordentligt” – med andre ord at rette sig op

– giver bare ømhed og ubehag.
 Kieran O’Sullivan, lektor ved University of Limerick, Irland none

Vi forbinder også kropsholdning med sundhed. En rask soldat er rank og

oprejst, mens en foroverbøjet ses som fysisk svækket, siger Leon Straker,
professor ved Curtin University, Australien.

Svært at leve op til

Fra et lægeligt synspunkt er det uklart, hvad ideel kropsholdning er.

Fysioterapeuter siger generelt, at optimal kropsholdning er en balanceret,
behagelig, stabil og symmetrisk holdning, som ikke overbelaster muskler
eller led.

Set fra siden er rygsøjlen S-formet med en indadgående kurve i lænden,

en udadgående kurve i den øvre torso og endnu en indadgående kurve i
halsen. Kurvernes form afhænger af genetik, livserfaring og vaner. Når vi
bliver ældre, bliver vi mere foroverbøjede.

Det er svært at konkludere, hvad den perfekte kropsholdning er. I et

forsøg med Kieran O’Sullivan i spidsen skulle fysioterapeuter udpege den
bedste siddestilling af ni muligheder. Ca. halvdelen valgte en rank nedre
ryg med mere slap øvre torso, mens ca. en tredjedel valgte et fremadrettet
vip fra hoften med helt lige rygsøjle.

Vi lever sjældent op til vores eget syn på en god kropsholdning. Det sås,
da et forskerteam under ledelse af Vasileios Korakakis, fysioterapeut og
forsker ved Aspetar Orthopaedic and Sports Medicine Hospital i Qatar,
undersøgte 100 raske personer. De fleste faldt naturligt lidt sammen, men
alle gjorde sig meget mere ranke, da de blev bedt om at sidde i optimal
stilling.

Ikke nødvendigvis skadeligt

På internettet findes der utallige sider, der fortæller, hvordan ”dårlig”

kropsholdning medfører smerter i nakke, skuldre og ryg. Det britiske
sundhedsvæsen, NHS, har en hjemmeside om de mest almindelige
holdningsfejl og de problemer, de kan forårsage.

Så simpelt er det bare ikke. Ved at sidde med nakken eller rygsøjlen i en
underlig vinkel kan man få ømme muskler, fordi musklerne overaktiveres,
eller fordi kroppens væv ikke får nok ilt, men sammenhængen mellem
kropsholdning og langvarig smerte er omstridt. Nogle, ofte mindre,
undersøgelser viser åbenlys sammenhæng, mens større og grundigere
undersøgelser ikke gør.

»Der findes kun ganske lidt evidens for, at man ud fra den almindelige
kropsholdning kan forudsige, om man vil få kroniske smerter,« siger Leon
Straker.

Kieran O’Sullivan går længere endnu og mener, at der slet ikke er evidens
for, at dårlig kropsholdning forårsager langvarig smerte.

Konklusionen på en analyse fra 2021 af 653 relevante artikler skrevet af

forskere ved Monash University i Australien var, at der ikke fandtes
pålidelig dokumentation for sammenhæng mellem konkrete siddestillinger
under kørsel og smerter nederst i ryggen. I 2017 sammenlignede forskere
ved University of Southern California i USA 67 personer med
skuldersmerter med 68 personer uden smerter. Der sås ingen forskel på
de to gruppers sædvanlige skulderstilling.

Karen Richards, fysioterapeut og underviser ved Curtin University,

opdagede manglen på evidens, da nogle forældre tog deres teenagebørn
med på hendes klinik på grund af bekymring over deres kropsholdning.
Ingen af dem havde ifølge Karen Richards smerter, og det viste sig, at der
ikke var megen dokumentation om de mulige faldgruber ved børnenes
kropsholdning, som gav hende grund til at gribe ind.

For at lappe det akademiske hul undersøgte Karen Richards 686 17-årige.
De blev grupperet efter nakkens position i deres naturlige siddestilling,
som blev målt af kropssensorer. Fem år senere registrerede man, om
deltagerne havde haft smerter i nakken i en periode på tre måneder i løbet
af det seneste år.
De mandlige deltageres siddestilling som 17-årige gav ikke risiko for
nakkesmerter som 22-årige. De kvindelige deltagere, der havde siddet
rankt, havde større risiko for længerevarende nakkesmerter, mens en
mere sammenfalden kropsholdning havde en beskyttende effekt. Karen
Richards og hendes team konkluderede, at det generelle budskab om at
sidde med rank ryg for at forebygge smerter bør gentænkes. Hun mener,
at de kvindelige deltageres smerter kan skyldes vedvarende lav
muskelaktivering for at opretholde en rank siddestilling, som måske
udløses af andre faktorer såsom angst.
Tiden er en skadelig faktor
Kropsholdningen kan dog stadig give problemer med tiden – ikke
nødvendigvis på grund af selve siddestillingen, men snarere, hvor længe
man bliver i samme stilling.

»Med tiden bliver vi mindre aktive, både på job og i fritiden. Det er noget,
vi ser i de fleste lande,« siger Kieran O’Sullivan.

Det betyder, at man holder sin position i længere tid ad gangen, uanset
kropsholdning. Med årene former kroppen sig efter det, vi gør med den,
siger Leon Straker.

Forskere har mistanke om, at en langvarig sammenfalden kropsholdning i

sidste ende kan få permanent indvirkning på vores krops form.

»Mit gæt er, at hvis man tilbringer meget tid foroverbøjet, er der større
risiko for, at man bliver foroverbøjet permanent,« siger Leon Straker.

Fokus på bevægelsen

Konsekvenserne af en varig forandring af kroppens form kendes ikke. Den

samlede effekt af årtiers sammenfalden kropsholdning foran en skærm er
ikke undersøgt endnu, men nogle forskere mener, at der er grund til
bekymring.

»Vi ved ikke, hvad der sker med de børn, der sidder og hænger hele
dagen,« siger Wendy Katzman, professor ved University of California,
USA. Hun mener, at man med tiden vil miste evnen til at fylde sine lunger
helt med luft, hvis rygsøjlen i torsoen bliver meget kurvet.

Hvis man sidder eller står meget i samme stilling, kan man modvirke
effekten på kroppen ved at strække og styrke de muskler og ligamenter,
der ellers ville blive kortere og svagere. Pilates og yoga kan hjælpe med
dette og med at fastholde kroppens bevægelighed, som er noget, der
bekymrer Leon Straker og andre fysioterapeuter langt mere end ”dårlig”
kropsholdning.

Styrke- og smidighedsøvelser kan også modvirke den udtalte

foroverbøjethed af rygsøjlen i torsoen, som 40 pct. af voksne over 65 år
oplever. Voldsom foroverbøjethed kan forringe livskvaliteten markant, bl.a.
i form af nedsat gåhastighed.

Ifølge Kieran O’Sullivan hjælper det ikke at tvinge sig selv til at fastholde
stillinger, som føles unaturlige, for at få en bedre kropsholdning.

»At bede nogen om at sidde ”ordentligt” – med andre ord at rette sig op –
giver bare ømhed og ubehag,« siger han.

Det er en af grundene til, at nogle fysioterapeuter nu mener, at vi skal

bekymre os mindre om kropsholdning og i stedet fokusere på mere
bevægelse.

»Jeg synes, at man skal bekymre sig mindre om det og ændre stilling
oftere. Den bedste kropsholdning er ikke den samme for alle,« siger Karen
Richards.

Det budskab er eksperterne enige om.

»Lad være med at bekymre dig om siddestilling, og lad være med at plage
dine børn med, hvordan de sidder,« siger Kieran O’Sullivan. »Bare sørg for
at få en masse bevægelse ind mellem de sammenfaldne siddestillinger.«

Ny kropsholdning, nyt humør

Der er forbindelse mellem kroppen og følelserne, og kroppen påvirker

vores tanker.

Når man møder en, som man holder af, og giver vedkommende et kram,
kan pulsen stige, og man kan måske mærke den andens hud mod sin kind.
Hjernen vurderer hele tiden information udefra og fra kroppen og
kombinerer nye data og fremkalder en passende følelse. Derefter opfatter
vores bevidsthed følelsen af kærlighed eller glæde.

Det underbygges af flere undersøgelser. Bl.a. har Elizabeth Broadbent,

professor ved University of Auckland i New Zealand, vist, at
kropsholdningen hos personer med depression er mere sammenfalden
end hos andre. Men effekten er tovejs. Hendes team delte personerne
uden depression i to grupper. Den ene skulle sidde i sammenfalden stilling
og den anden i rank stilling. Deltagerne i den ranke gruppe angav derefter
et mere positivt humør og udviste mindre stress ud fra deres blodtryk.

I et forsøg af bl.a. Johannes Michalak, professor ved Universität

Witten/Herdecke i Tyskland, manipulerede man med biofeedback
deltagernes måde at gå på. Deltagerne fik vist positive og negative ord og
skulle derefter gå som en person, der var ulykkelig eller ekstremt lykkelig
på baggrund af forsøg, som viste, at triste personer bl.a. ofte går med
mindre armsving og mere foroverbøjet kropsholdning end glade personer.

Til sidst skulle deltagerne huske så mange ord fra forsøgets start som
muligt. De huskede flere negative ord, når de gik som en trist person, end
når de gik som en glad person. Forskerne mener, at måden at gå på kan
have udløst en ændret følelsesmæssig tilstand, der har påvirket
hukommelsen.

© New Scientist

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få
de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt
flueben og indtast din mailadresse.

Læs mere om