Katinka, Hannah og Ulrikke Skriftligt oplæg 11-02-22

Klein (2015) kap. 4

Principles and Applications of Pavlovian Conditioning

Abstract
Klein kapitlet omhandler klassisk betingning, og hvordan dette dels kan bruges til både at styrke ens
associationer med en given ting, og ligeledes hvordan man kan aflære de associationer, som kan
have negativ effekt i form af fobier eller lign..

Begreber
 Klassisk betingning (s. 61): Er en sammenkobling mellem en neutral stimulus og en anden
stimulus, som derefter forbindes med hinanden. Den neutrale stimulus resulterer i en
misledende respons.
 Ubetinget stimulus (UCS) (s. 62): En stimulus, som udløser en ubetinget respons (Pavlovs
hunde får maden placeret foran sig).
 Ubetinget respons (UCR) (s. 62): En biologisk respons, som opstår efter en opfanget UCS
(Hundene savler, når de ser maden).
 Betinget stimulus (CS) (s. 62): En neutral stimulus, som ved gentagelse associeres med en
betinget respons (Pavlov fremkalder savl hos sine hunde ved lyden af en klokke).
 Betinget respons (CR) (s. 62): En respons, udløst af en betinget stimulus (Hundens savl
forårsaget af lyden af klokken).
 Smagsaversion (eng. Flavor aversion) (s. 68): Væmmelsen ved en smag/lugt/syn/sted, som
vi forbinder med noget ubehageligt.
 Udryddelse (eng. Extinction) (s. 77-79): En mulig metode for at fjerne en betingning, som
virker i nogle situationer. Benyttes hvis en betingning er skadende for personen. Dette gøres
ved at opleve CS uden UCS tilstrækkelig mange gange, så CR bliver svagere med tiden og
til sidst forsvinder.
 Systematisk desensibilisering (eng. Systematic desenitization) (s. 89-94): En mulig metode
for at fjerne en betingning, som indebærer en gradvis tilvænning.

Hovedpointer
Klassisk betingning stammer fra Pavlov, der bl.a. er kendt for sine hundeforsøg. Pavlov fandt at
hunde har en medfødt reaktion, i form af savl, når de præsenteres for mad. Mad er dermed UCS og

1
Katinka, Hannah og Ulrikke Skriftligt oplæg 11-02-22

savl-reaktionen er UCR. Pavlov tilføjede en neutral stimulus, i form af en klokke der ringede, hver
gang hundene fik mad. Derefter fandt han, at når han ringede med klokken som nu er CS, så havde
hundene samme savl-reaktion som hvis de blev præsenteret for mad (CR).
Eksempel:
Klein bruger et eksempel på, hvordan en klassisk betingning kan se ud hos mennesker hos den
opdigtede Juliette:
Juliette oplever at blive overfaldet af en mand om natten. Efterfølgende frygter hun stadig at begive
sig ud om natten. UCS var selve overfaldet - UCR var utryghed og muligvis smerte.
CS er så blevet mørke/nat - CR er frygten. Grunden til, at Juliette nu er bange for at være ude om
natten(CS), skyldes at hun blev overfaldet(UCS) om natten(CS). Derfor forbinder hendes hjerne
overfaldet(UCS) med natten(CS), selvom natten i virkeligheden ikke er skyld i overfaldet.
Klassisk betingning omhandler ofte sult i eksperimentelle sammenhænge og frygt i virkeligheden,
når vi ser på lærebogseksempler. Dog er klassisk betingning et bredere begreb, så det kan også være
duften af småkager der bringer en rar følelse, fordi de minder dig om din mormor.

Styrken af betingningen afhænger af:

Betingningen kan ske på forskellige måder og i forskellig rækkefølge (se fig. 4.4). Det vigtigste for
styrken af betingningen er dog:

 Tidsmæssig sammenhæng (Contiguity): For at betingningen skal være stærk, så er det

vigtigt, at tingene skal ske inden for en kort periode. Intervallet mellem CS og UCS kaldes
Inter Stimulus Interval (ISI). Dette skal være så kort som muligt, for at man kan oprette en
stærk betingning. Den eneste undtagelse for dette er smagsaversion, som kan frembringes,
selvom det er flere timer siden, at man har spist maden (s.71).
 Intensitet: Intensiteten er ligeledes vigtig for styrken af betingningen. Jo mere voldsomt
noget opleves desto stærkere betingning. Kapitlet eksemplificerer, at en betingning vil være
stærkere ved et bid af en stor hund frem for en lille hund, på trods af de bider lige hårdt.
Oplevelsen er blot voldsommere med en stor hund (s.72).
 Forudsigelighed: For en stærk betingning skal det være meget forudsigeligt, og at UCS og
CS kobles så konsekvent som muligt for at CR dannes. Jo oftere UCS præsenteres sammen
med CS jo stærkere bliver betingningen (s.75).

Alternative former for betingning (s. 85)

2
Katinka, Hannah og Ulrikke Skriftligt oplæg 11-02-22

 Højere ordens betingning: Hvis man har haft en god/dårlig oplevelse med en ting/person, så
kan denne association bagefter sprede sig til flere ting/personer, selvom disse ikke
nødvendigvis har noget med det at gøre.
o Eks. en dårlig oplevelse med en læge giver modvillighed over for andre læger.
 Sensorisk præ-betingning: Hvis man inden en god/dårlig oplevelse har associeret en
ting/person med en anden ting/person, så kan den efterfølgende gode/dårlige oplevelse med
den ene ting/person medføre en god/dårlig association til den anden ting/person.
o Eks. Din nabos hund bider dig, derfor kan du ikke lide hunden, men nu heller ikke
ejeren, da du på forhånd forbandt dem med hinanden.
 Vikarierende betingning: Her bliver man betinget på baggrund af andres oplevelser. Det er
dog nødvendigt at der opstår arousal/emotionel respons på denne oplevelse for at den bliver
betinget.
o Eks. Bliver bange for hunde, fordi man har været vidne til andre der er blevet bidt.

Nogle betingninger er ikke skadende for individet, men hvis de er, kan det, ifølge teksten, fjernes
gennem udryddelse eller systematisk desensibilisering. Udryddelse er en form for behandling, hvor
individet udsættes for CS (Juliette skal gå ud om natten; hunden skal høre klokken) uden at opleve
UCS (overfald; mad) samtidig. Hvis dette ikke virker, f.eks. fordi man er for hårdt påvirket til at
kunne udsættes for CS, så kan man i stedet benytte systematisk desensibilisering. Her skal individet
gradvist vænne sig til CS, ved at starte helt fra bunden og arbejde sig hen mod en større tolerance
for CS, uden at CR opstår.

Kritiske refleksioner
 Pavlovs eksperimenter er baseret på empiriske undersøgelser af dyr, som generaliseres til
mennesker. Dog er betingning også anerkendt i kliniske sammenhænge, og bruges til at
behandle fobier og frygt, hvilket understøtter brugen af klassisk betingning på mennesker. 
 Man kan argumentere for at smagsaversion er evolutionært adaptivt. Det har været
evolutionært smart for at sikre overlevelse, at man kan huske på fødevarer, der har gjort en
dårlig, så man lader være med at spise det, når man bliver præsenteret for det igen. Ved at
skabe en ubehagelig respons i form af kvalme, undgår man den potentielle fare, der er ved at
indtage maden igen. Dette er ikke noget, som Klein (2015) kommer ind på.

3
Katinka, Hannah og Ulrikke Skriftligt oplæg 11-02-22

 Klein (2015) fokuserer ikke på omgivelserne der er til stede under betingningen ift. de
omgivelser der er til stede under testen
 Klein (2015) teksten tager udgangspunkt i empiriske undersøgelser, hvor der kun
undersøges en enkelt stimulus. I virkeligheden ville man måske opleve flere stimuli på
samme tid, som man bliver betinget til.
 Man kan argumentere for, at det er en reduktionistisk tilgang til forståelse af mennesket, når
man kun har et ydre fokus på adfærd. Man kan kritisere undersøgelserne for ikke at forholde
sig til de indre psykologiske processer.

Perspektivering
Klein (2015) kap. 6 - andre former for betingning
 I Klein (2015) kap. 6 redegøres der for andre former for betingning: operant og instrumentel
betingning. Ved operant og instrumentel betingning fører handlingen til
belønning/forstærker, hvor der ved klassisk betingning er en stimuli der fører til
respons(handling).
Indkodningsspecificitet - E&K kap. 6: spiller omgivelser i læring og test en rolle
  E&K inddrager i kap. 6 hvor stor en rolle det kan spille at omgivelserne er de samme ved
indkodning og test(genkaldelse), dette kunne være relevant at undersøge, da det som
udgangspunkt kunne tyde på at der ville være samme tendens ift. klassisk betingning, som
også er en indlæringsproces - men kan en sulten hund også reagere på klokken i alle andre
omgivelser end buret hvor betingningen skete?
Eysenck & Keane (2020) kap 5: UCS og UCR som bottom up og CS og CR som top down. 
 Man kan argumentere for, at Kleins UCS, UCR er styret af Bottom-up processer.
Opmærksomheden er styret af en ekstern stimuli, som udløser en respons, og derfor kan man
argumentere for, at maden er den eksterne stimuli som udløser savlen som medfødt respons.
CS og CR kan man til gengæld argumentere for er Top-down, da klokken udløser en
forventning hos hundene om, at de skal have mad, og derfor er det forventningen og ikke
tilstedeværelsen af stimuli, som får dem til at savle. Man kan dog modsat diskutere, om
klokken er en ekstern stimuli, som sætter en bottom up proces i gang.

Tegn: 8532

Arbejdsspørgsmål:

4
Katinka, Hannah og Ulrikke Skriftligt oplæg 11-02-22

Kom med eksempel på klassisk betingning, og har du oplevet smagsaversion (flavor aversion)?

Redegør for forskellen mellem operant og klassisk betingning og diskuter om man nogle gange kan
opleve begge former på en gang?