KROPSBASIS

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig viden om hvad de
kan med deres krop?

 analysere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre

 mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter
 planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter
 anvende samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens
bevægelser

Kropsbasis bygger på arbejdet med de grundlæggende bevægelseselementer og kvaliteter.

Gennem arbejdet med fælles idrætslige kvaliteter og forudsætninger kan opnås en
overførselsværdi fra idræt og bevægelse i almindelighed. Kropsbasis er derved et almengyldigt
fundament, som alle besidder. Ligegyldigt om man vil lave et kraftspring, perfektionere et
halvtliggende vristspark, kaste et spyd eller give en bevægelse udtryk.

KROPSBASIS
Kropsbasis er alle ens grundlæggende kompetencer inden for:

 Kaste, gribe og sparke.

 Kropsspænding og balance.
 Sansemotorik og bevægelighed.
 Fysik - kondition og styrke.

Når man taler om en persons kropsbasis, kan man sige at man taler om ens kropserfaring. Det
kan være at man, fordi man har gået til fodbold i mange år, er god til at sparke og har et godt
overblik over spillet. Eller man har måske gået til boksning, og har derfor en god
reaktionsevne, kan bevæge fødderne rigtig hurtigt og har stærke muskler. Det kan også være,
at man har en god balanceevne, og derfor kan stå på en pilatesbold.

Man gennem sin barndom har løbet, leget, rullet rundt, hoppet, kastet med ting og måske gået
til en eller flere sportsgrene, og derfor har man skabt sig et kropsligt fundament. Man har med
sin krop gjort sig nogle erfaringer, og fundet ud af hvad man er dygtig til, og hvad man er
mindre dygtig til.

At have indsigt i sin egen kropsbasis, kræver en erkendelse. En erkendelse af at der er ting
som man er god til, og ting man er mindre god til. Hvis man kan reflektere over sin egen
praksis, og komme til denne erkendelse, er det muligt at sætte sig nye kropslige mål, som er
realistiske. Denne erkendelse gør det også nemmere at udfordre sig selv i en passende
mængde, og derfor opleve et flow når man dyrker idræt.

Trækker man kropsbasis til eksamen kan man sammensætte et program, hvor man viser de 5
punkter der er opstillet nedenfor.

KASTE, GRIBE og SPARKE

 Et hopskud eller simple afleveringer-håndbold.

 Et indersidespark - fodbold.
 Et baggerslag - volley.
 Et kast med en tennisbold som rammer i noget.

Det vigtige er at vise hvilken kropserfaring du har inden for dette felt. Om det er kast eller
spark til en tennisbold, pilatesbold, håndbold eller en amerikansk fodbold er lige meget, så
længe du kan reflektere over dit valg.
KROPSBASIS

RYTMEFORNEMMELSE
Du skal vise du har en fornemmelse for rytme. Det kan man gøre på mange måder, og på
mange niveauer. Man kan:

 Gå i takt til musik, stoppe op og lave simple gymnastiske bevægelser der passer til
takten i musikken.
 Lave en koreografi (sving, hop, løb).
 Lave en serie af styrkeøvelser i takt med musikken.
 Danse forskellige genre (standart danse, hip-hop, street-dance, moderne dans,
folkedans eller andet).

KROPSSPÆNDING OG BALANCE
Kan du lave noget med din krop, som kræver balance og kropsspænding, er det under denne
kategori det skal vises. Der findes balance og kropsspænding i de fleste bevægelser vi laver,
men det kunne eksempelvis være:

 At sidde på numsen, stå på knæ eller stå på en pilatesbold.

 At lave et flag med sin krop (kroppen står vandret ud for en stang eller pæl).
 Man kan gå balance over en balancebom.
 Man kan stå på hænder, på hovedet eller i frø - eller lave en lille serie af disse.

SANSEMOTORIK OG BEVÆGELIGHED
Sanserne stimuleres og udvikles gennem grundbevægelserne, som kan indarbejdes i et utal af
forskellige aktiviteter. Krydskoordinationen styrkes eksempelvis når man kravler, hinker og
klatrer. Her udvikles forbindelsen mellem hjernehalvdelene, som eksempelvis træner ens
læseparathed. Her kan man vise øvelser hvor nogle af disse bevægelser indgår:

 Krybe, kravle, gå, løbe.

 Hoppe, springe, hinke.
 Snurre, trille.
 Svinge, gynge, vippe, balancere.
 Klatre, trække, skubbe, kaste, gribe.

Under denne kategori kan man med fordel sætte musik til. Man kan eventuelt lave en parcour
bane, hvor man sammensætter nogle af elementerne.

FYSIK - KONDITION OG STYRKE

Brug musik som hjælp og motivation. Her kan man vise:

 Forskellige øvelser i små intervaller (styrke og/eller konditionsøvelser).

 Styrke til musik.
 Små løbeintervaller.

Det er en fordel at bruge musikken som en hjælp, når man laver sit program. Musikken kan
virke stemningssættende, og kan hjælpe dig med at huske hvad det er du skal lave.

LINKS TIL MUSIK

www.Idrætsmusik.dk
http://www.dgi.dk/Traener/Gymnastik/katalog/ungeogvoksne.aspx

ANDRE LINKS
http://www.dgigymnastikuddannelse.dk/teori/labans_bevaegelsesteori/