Aldersrelateret Træning Hæfte

ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE · 1
ALDERSRELATERET TRÆNING
TRÆNING
- FOR BØRN OG UNGE

2 · ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE
ALDERSRELATERET TRÆNING · 3
INDHOLD
Børn og unges fysiske og
fysiologiske udvikling...........................................06
Psykisk og social udvikling ................................12
Træningsmiljø ......................................................16
Tidlig og sen specialisering................................24
Talentbegrebet.......................................................28
Kroppens ABC.........................................................30
Sportens ABC..........................................................32
Anbefalinger ..........................................................34
INDLEDNING
Danmarks Idræts-Forbund har i mange år arbejdet med redskab for trænerne til at implementere den nødven-
idræt for børn og unge. I 2005 lancerede Team Danmark dige variation og progression. Det aldersrelaterede træ-
det aldersrelaterede træningskoncept, som var den før- ningskoncept er dog ikke bare et redskab til at udvikle
ste forskningsbaserede litteratur på dansk inden for om- eliteudøvere, men i høj grad også et fastholdelses-, ska-
rådet. Siden lanceringen har det aldersrelaterede træ- desforebyggelses- og træningsplanlægningsredskab.
ningskoncept vundet stor udbredelse både på skolerne
og i mange forskellige idrætsgrene. Danmarks Idræts- Hæftet retter sig primært mod trænere i Danmarks
Forbund har derfor valgt at udarbejde dette hæfte, som Idræts-Forbunds specialforbund og klubber. Vi håber, at
dels skal fungere som en introduktion til konceptet, og trænerne vil reflektere over den viden, der præsenteres
dels komme med en række konkrete anbefalinger til, i hæftet og efterfølgende vil implementere de tiltag, som
hvad trænerne skal tage højde for i forbindelse med de- kan være med til yderligere at kvalificere deres daglige
res træning af børn og unge. træning af udøverne.
Danmarks Idræts-Forbunds holdning er, at al træning af Sekundært kan hæftet bruges som et informationsma-
børn og unge skal ske under hensyntagen til deres fysi- teriale til udøvere, forældre, idrætslærere og andre af
ske og mentale formåen. Vi mener, det er vigtigt at møde idrættens interessenter, som behøver en grundig, men
udøverne på deres niveau. Kun gennem planlægning kan overskuelig, introduktion til det aldersrelaterede træ-
man tilføre træningen den variation og progression, som ningskoncept.
skaber sjov, motiverende og præstationsoptimerende
træning. Danmarks Idræts-Forbund mener ligeledes, at
børn og unges idrætsliv skal ses i perspektiv, således at
den nære præstation ikke må komme til at stå i vejen for
en sund og lang idræts-karriere.
Det aldersrelaterede træningskoncept skal ses som et

BØRN OG UNGES
FYSISKE, FYSIOLOGISKE
OG MOTORISKE
UDVIKLING
Når man som træner arbejder med børn sig betydeligt frem mod 15-16-års alde- (se figur 1). Man inddeler højdetilvæksten
og unge, bør man altid forsøge at optime- ren. Således ligner hun en 16-årig i 12-års i tre faser: Spædbarnsalderen, hvor høj-
re træningen med henblik på størst mulig alderen. detilvæksten falder; barndommen, hvor
individuel sportslig fremgang. For at for- højdetilvæksten er let aftagende og pu-
bedre præstationerne hos udøvere er det bertetsvækstspurten i ungdommen, hvor
vigtigt at have et stort kendskab til deres VÆKST OG UDVIKLING den maksimale højdetilvækst (peak height
fysiske og fysiologiske udvikling. Dette har velocity forkortes PHV) finder sted. Jo se-
stor betydning for, hvilken type træning Hvis man gennem børn og unges opvækst nere PHV finder sted, jo mindre bliver den,
man bør lave med forskellige udøvere. følger deres højde hvert år, ses et møn- hvilket forklarer, hvorfor sent voksende
Når man beskriver børn og unges udvik- ster som på figur 1a og 1b. Herudfra kan børn ikke bliver højere end tidligt voksen-
ling, skelner man ofte mellem to måder man lave en højdetilvækstkurve, hvor høj- de. PHV-alderen er et godt udtryk for, hvor
at fastslå en alder: Kronologisk alder og detilvæksten pr. år indtegnes i et diagram fremskreden udøverens modning er. Dren-
biologisk alder.
Den kronologiske alder svarer til udøve-

rens alder i år. I den danske folkeskole, i
specialforbundenes udøverinddeling og i Højder
mange klubber benytter man den krono-
logiske alder til at adskille børn. Næsten Drenge
alle elever fylder syv år i løbet af 1. klasse 180
Piger
og fylder 16 år i løbet af 9. klasse.
De fleste specialforbund har U15, U17
og U19 landshold eller et sæt regler for
10-12-årige og et andet sæt regler for
13-14-årige. Tilsvarende har mange
100
idrætsklubber 12-årige til at træne sam-
men og 14-årige til at træne sammen.
Biologisk alder er et udtryk for, hvor langt

i den fysiologiske udvikling et barn er. Her
ses ofte stor variation i forhold til den
kronologiske alder. Således har en dreng
på 13 år ikke nødvendigvis udviklet sig
betydeligt siden 10-års alderen og ligner 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
dermed stadig en 10-årig. Omvendt kan Alder, (år)
en pige have udviklet sig hurtigt omkring Figur 1a. Piger og drenges gennemsnitlige og absolutte højdetilvækst.
12-års alderen for derefter ikke at udvikle Kilde: Team Danmark: ”Aldersrelateret Træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge”
med lav socioøkonomisk standard. Dette

Højdetilvækst pr. år
er dog mere forbundet med de bedre le-
9 Drenge vevilkår end egentlig raceforskel.
8 Piger
De ovenstående punkter skal inddrages
7 i en træners overvejelser, når man plan-
lægger sin træning af børn og unge.
6
5 Overvej følgende spørgsmål:
4 - Hvordan vurderer du dine udøveres

biologiske alder i forhold til hinan-
3 den?
2 - Har alle dine udøvere samme
biologiske alder?
1
0
6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 EFFEKTER AF TRÆNING PÅ BØRN
Alder, (år) OG UNGES UDVIKLING OG VÆKST
Figur 1b. Årlig højdetilvækst/år hos pige og dreng (Efter Tanner).
Kilde: Team Danmark: ”Aldersrelateret Træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge” Der har tidligere været stor debat om,
hvorvidt hård træning påvirker børn og
unges fysiske og fysiologiske udvikling
ved at begrænse eller helt stoppe deres
ge og piger har ens vækstmønstre indtil fedtmasse som følge af et lavt fødeindtag
pubertetsvækstspurten sætter ind, hvilket og/eller en for stor fysisk aktivitet. Det er
sker mellem 9-14-års alderen. Typisk be derfor afgørende, at der i denne periode
gynder pubertetsvæksten tidligere hos er en hensigtsmæssig balance mellem
piger end hos drenge. PHV-alderen ligger energiindtag og energiforbrug for piger.
to år tidligere hos piger, hvorfor de ofte Indtrædelsen af menarchen påvirkes dog
i en kort overgang overhaler drengene også af genetiske og hormonelle forhold.
højdemæssigt. Drenge har en højere
maksimal højdetilvækst end piger og en Det er svært at vurdere et barns biologi-
længere præpubertær periode at vokse ske alder før puberteten, da der er stor
i, hvilket giver dem en gennemsnitlig variation i den hastighed børn modnes
højere voksenhøjde. Efter PHV-alderen med. Den bedste indikation er pigernes
falder tilvæksthastigheden hurtigt for til menarch-alder, mens PHV med nogen
sidst at blive nul. Dette kan ske med store sikkerhed kan bruges til begge køn.
variationer mellem kønnene i 14-18-års
alderen hos pigerne og 16-22-års alderen Muskelmassen hos begge køn er ens
hos drengene. indtil puberteten, hvor pigernes muskel-
tilvækst flader gradvist ud, mens den hos
Det er svært nøjagtigt at fastlægge pu- drengene forøges. På samme tidspunkt
bertetens indtrædelse, men de første øges fedtmassen hos pigerne.
tegn ses hos pigerne omkring 9-13-års
alderen i form af begyndende brystud- Selvom der blandt mennesker ikke er
vikling og kraftig højdetilvækst og hos særlig stor genetisk variation, så afviger
drengene omkring 11-13-års alderen i forskellige racer alligevel fra hinanden
form af vækst af testikler og begyndende med hensyn til modning og vækst. Dette
pubesbehåring. Pigernes første men- ses fx ved, at asiatiske børn typisk er la-
struation (menarchen) falder på et vigtigt vere end europæiske og afrikanske børn
tidspunkt i deres udvikling. Vækstspurten allerede ved 2-3-års alderen. Alderen ved
har toppet, og de sekundære kønskarak- menarch i de vestlige lande er omkring
terer nærmer sig det voksne udseende. 13 år sammenlignet med 14-18 år i lande
Oftest falder menarchen for danske piger
i 11-16-års alderen, i gennemsnit når de
De enæggede tvillinger Janine og
er 13,4 år. Da menarchen formentlig ind- Jessica har haft samme opvækst, men
træder, når en bestemt kropsfedtmasse Janine (th) var fra en tidlig
opnås, kan den forsinkes af en reduceret alder elitegymnast og vandt OL guld.
Venstre: Roning er en typisk idræt

med sen specialisering da udøveren kan
toppe i en relativ sen alder.
Højre: I gymnastik er udøverne ofte me-

get unge når de topper altså en idræt
med tidlig specialisering.
naturlige vækst. vist, at pubertetsudviklingen hos udøve- og pubertetsudvikling kan forskellene

Man kan ofte se markante forskelle på re af begge køn i gymnastik, svømning, ikke tilskrives træningen i de pågældende
især jævnaldrende piger, der deltager i håndbold, volleyball, roning og tennis er idrætter, men kan i stedet forklares af en
forskellige idrætter. I gymnastik og ballet forskellig. Mens gymnastik domineres sportslig selektion. Hvor tidligt modnede
ses ofte piger med beskeden højde, mens af tidligt modnede udøvere, er de andre udøvere ofte opnår succes og fastholdelse
man i svømning, roning og volleyball ser idrætsgrene domineret af udøvere med i gymnastikken og balletten, vil udøvere
piger med ”normal” højde. Det er også sen modning. Både med hensyn til vækst med tidlig modning opnå succes i de an-
dre idrætter og derfor fortsætte med de-
res idræt gennem puberteten. Menarchen
for pigegymnaster falder typisk også se-
Kg nere end hos piger i andre idrætter. Man
60 har set lignende billede hos piger inden
Drenge
55 for kunstskøjteløb, udspring og langdi-
Piger stanceløb.
50
45
Det er vigtigt, at man som træner for børn
40
og unge er opmærksom på, hvordan ud-
35
øvernes vækst og modning forløber. Har
30
man mistanke om en hæmmet eller una-
25
turlig udvikling, bør man søge lægelig vej-
20 Fedtfri masse
ledning.
15
10 Fedtmasse
Afslutningsvis skal det understreges, at
5 fysisk træning i sig selv ikke kan begræn-
0 se eller hæmme udviklingen og væksten
hos børn og unge. Men hård fysisk træ-
% ning kombineret med for lavt energiind-
30 Fedtprocent tag eller spiseforstyrrelser kan medføre
25 en øget risiko for forsinkelser i modnin-
20 gen. Det er vist, at man i forbindelse med
15 forsinket vækst og pubertetsudvikling
10 hos udøvere kan indhente det ”forsømte”
5
ved at nedsætte aktivitetsniveauet og et
øge energiindtaget. Dermed genstarter
B 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 man udviklingen. Har man udøvere med
Alder, (år) en stor træningsmængde og fokus på en
lav kropsvægt, bør man som træner være
Figur 2. Fra Malina og Bouchard (Malina, R.M. et al., 1991).
Forandringer i muskel- og fedtmasse i forhold til alder og køn. meget opmærksom på et tilstrækkeligt
Kilde: Team Danmark: ”Aldersrelateret Træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge” energiindtag hos udøveren.
Frem til ca. 12 års alderen, er det

fordelagtigt at fokusere på moto-
rik og koordination.
Overvej følgende spørgsmål:
- Er dine udøvere sent eller tidligt

modnet? Og hvilken type dominerer
din idrætsgren?
- Er din idræt præget af tidlig eller

sen specialisering?
MOTORISK UDVIKLING
Motorisk udvikling dækker over de pro-

cesser i kroppen, der er involveret i læ-
ringen af nye og forbedring af allerede
indlærte bevægelser. Som en naturlig
del af den motoriske udvikling opnås en
bedre motorisk kontrol over såvel små,
nøjagtige bevægelser (finmotoriske be-
vægelser) og store, grovere bevægelser
(grovmotoriske bevægelser). Den moto-
riske udvikling medfører især neurale
ændringer på centralt niveau i hjernen og
rygmarven, hvorved styringen af muskler
forbedres. Dertil er også koblet en kognitiv
og følelsesmæssig udvikling, der gør børn
mere bevidste om deres motoriske kon-
trol. Et mindre barn har ofte svært ved at
koordinere de fornødne bevægelser, der
skal til for at drikke af et almindeligt glas
uden at tabe det eller hælde ved siden
af munden (for at lette opgaven benyttes
I fx bueskydning er kvaliteten af
udførelsen meget afhængig af
finmotorisk koordination. Det er
dog stadig vigtigt at fokusere på
alsidighed i de tidlige år.
krus med drikketud og to håndtag). En 12- hvornår individer er mest modtagelige for
årig vil sjældent have problemer med den motorisk træning. Samtidig vil den fysiske
samme opgave, da dennes motoriske ud- udvikling og vækst spille en afgørende MUSKELSTYRKE
viklingsniveau er højere. rolle for læringen. Således ses til tider en
”lemmedasker”-periode blandt især pu- Der har længe hersket den fejlagtige
Hos børn i 6-12-års alderen findes et bertære drenge lige omkring vækstspur- opfattelse, at styrketræning er skadeligt
såkaldt motorisk vindue, hvor de er spe- ten, hvor de pludseligt større lemmer er for børn. Flere studier har vist, at børn
cielt trænérbare over for motorisk træ- svære at kontrollere. ikke tager skader af styrketræning og
ning. I denne periode etableres mange sagtens kan øge deres muskelstyrke. Der
af de motoriske programmer, der dan- FYSIOLOGISK UDVIKLING gælder typisk de samme træningsvejled-
ner grundlag for senere indlærte færdig- ninger for styrketræning for børn, som for
heder (som fx idrætsspecifikke tekniske Ved træning af børn og unge er det ofte nybegyndere. Belastningen skal være re-
færdigheder). Det betyder samtidigt, at svært at adskille træningseffekter og ef- lativ lav, og løft med maksimal vægt skal
hvis der indlæres ”forkerte” eller mindre fekter som følge af naturlig udvikling hos helt undgås.
optimale bevægelsesmønstre, vil disse udøverne. Ved at teste sine udøvere har
være svære at ændre senere i livet. Det er man normalt en god indikation af, om den Den styrkeøgning, der ses, skyldes pri-
derfor hensigtsmæssigt at prioritere et al- praktiserede træning har den ønskede ef- mært neurale adaptationer, som gør ud-
sidigt og varieret bevægelsesmønster, så fekt. Dog vil præstationen i mange tests øverne bedre i stand til at påvirke flere
der skabes mange forskellige motoriske forbedres af den normale vækst hos børn muskelfibre på samme tid og dermed
programmer, som så senere kan speci- og unge, hvorfor en egentlig træningsef- løfte mere. Da drenge og piger udvikler
ficeres i idrætsrelevante færdigheder og fekt vil være svær at spore. Derudover kan sig ens frem til puberteten, vil begge køn
bevægelser. Man bør således undgå spe- vækstspurt og pubertetsudvikling variere opnå samme styrkeøgninger. Under og
cialisering før 12-års alderen og i stedet meget hos forskellige individer. Det bety- efter puberteten vil drenge, primært på
prioritere et veludviklet bevægelsesreper- der, at man kan risikere at overse et fysisk grund af produktionen af testosteron, øge
toire i den tidlige barndom. Som det frem- talent eller stor trænérbarhed hos en ud- mere i muskelmasse end piger, hvilket
går af den store spredning i alder for det øver til fordel for en udøver, der er længere også resulterer i en større styrkeøgning
motoriske vindue, er der stor forskel på, fremme i den naturlige udvikling og vækst. som følge af styrketræning. Da pigernes
fedtmasse samtidig øges, vil de generelt
have en lavere funktionel styrke. Sam-
menlignes drenge og pigers stående
længdespring ses en tydelig forskel i
Stående længdespring præstationsevne, når puberteten indtræf-
fer (se figur 3).
Cm
220 Drenge AEROB ARBEJDSEVNE
Piger
Da det er svært at teste børns aerobe
200 kapacitet (udholdenhed) og effekt (mak-
simale iltoptagelse), findes der relativt få
pålidelige studier om udviklingen af den
180
aerobe arbejdsevne hos børn og unge.
Det tyder dog på, at den maksimale iltop-
160 tagelse, der afhænger af hjertets pumpe-
kapacitet (minut volumen) samt muskler-
nes evne til at udtrække og udnytte ilten
140 i blodet (kapilariseringen), forbedres for
hvert år indtil puberteten. Herefter ople-
ver pigerne et plateau, mens drengene
120 på grund af den stigende muskelmasse
fortsat øger deres iltoptagelse. Derudover
opnår drenge en øgning af hæmoglobin i
100
blodet, der forbedrer ilttransporten, sam-
menlignet med piger. I forhold til krops-
vægten (konditallet) har børn før puber-
80
teten samme iltoptagelse som voksne,
5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 men børn bør pga. mindre glykogende-
Alder, (år) poter og dårligere temperaturregulering
Figur 3. Fra Malina et al., 1991. Drenge og pigers muskelvækst følges ad indtil puberteten i forsøget
ses at drengenes præstation forøges, mens pigerne oplever nedgang pga. en øget fedtprocent.
Kilde: Team Danmark: ”Aldersrelateret Træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge”
Alle udøvere på billedet spiller i kate-

gorien 12-13 år. Det ses tydeligt at den
biologiske udvikling svinger meget i
denne aldersgruppe.
ikke gennemføre længerevarende aerobt først for alvor ses efter PHV-alderen.
arbejde. Selvom børn før puberteten er Da de nævnte træningsformer alle er
modtagelige for aerob træning og kan Overvej følgende spørgsmål: trænérbare i forskellig grad før, under og
øge deres iltoptagelse i størrelsesordnen - Hvilke træningselementer kan efter puberteten, bør man nøje overveje,
10 %, stiger modtageligheden og effekten man med fordel prioritere hos dine hvordan de forskellige træningselementer
af træning markant med indtrædelsen af udøvere i forhold til deres biologi- vægtes i forhold til den enkelte udøvers
puberteten. Der vil derfor opnås størst ske udvikling? udviklingsniveau. Det er hensigtsmæssigt
effekt af aerob træning efter puberteten. at udnytte de træningsmæssige potentia-
ler, der findes under børns opvækst for at
OPSUMMERING skabe det bedst mulige udgangspunkt for
ANAEROB ARBEJDSEVNE senere idrætsspecifik træning.
Det kan være svært at vurdere et barns
Den anaerobe arbejdsevne hos præpu- biologiske alder, og der kan være store
bertære børn er markant lavere end hos individuelle og kønsmæssige forskelle,
pubertære og postpubertære. Trænér- som har betydning for udøverens træ-
barheden stiger ved puberteten, hvor nérbarhed. Alderen for den maksimale
muskelmassen hos drenge stiger, og de højdetilvækst (PHV) kan benyttes som et
hormonelle niveauer også ændrer sig. godt pejlemærke for, hvor langt en udøver
Således vil de tydelige træningseffekter er i den naturlige modning.
Træningsparametre og trænérbarhed Før puberteten Under puberteten Efter puberteten
Kondition + + +++
Mælkesyre 0 + ++
Ledbevægelse 0 + +++
Styrke 0 + +++
Teknik +++ ++ +
Koordination +++ ++ +
Opvarmning + ++ +++
Udspænding + ++ +++
Behov for glæde og leg +++ ++ +
Tabel 1. Her kan du se, hvornår børn og unge begynder at respondere optimalt på forskellige træningsparametre.
Kilde: U. Fredberg, M. Kreutzfeldt, Børneidrætsskader, 2003, Sportnecdoc, s.5.
PSYKISK OG
SOCIAL UDVIKLING
Trivsel er centralt for børns udvikling. Det net oplever en markant stigning af aktivi-
gælder også i forhold til deres idrætsliv. teter udenfor hjemmet og dermed også
Børn og unge, der trives, har generelt en en stor social udvikling. Spørgsmål som
positiv selvopfattelse, høj selvtillid og er ”Hvem er jeg uden mor og far?” og ”Hvem
meget motiverede i forbindelse med fy- er jeg i relation med andre mennesker?”
sisk aktivitet. Trænere bør tilrettelægge rejser sig. Barnet får i slutningen af den
træning og aktiviteter i forhold til barnets præpubertære periode for alvor en ege-
mentale udvikling og arbejde med de ak- ninteresse i at deltage i idræt og udvikle
tiviteter, der giver succes i forhold til det kompetencer. Perioden er overordnet
enkelte barn. At have indsigt og forståelse præget af stor psykologisk udvikling.
for barnets psykiske udvikling er en hjælp
til at planlægge en udfordrende og udvik- Perioden betegnes som den konkrete ope-
lende træning. rationelle periode. Den kognitive udvikling
er præget af, at barnet udvikler evnen til
at tænke logisk og formålsbevist samt be-
PSYKISK UDVIKLING gynder at forstå årsagsvirkningsforhold.
Det optager barnet at kunne forstå og
Psykisk udvikling i den præpubertære forklare sammenhænge i verden omkring
periode sig. Børn mellem 6 og 12 år har et meget
I de første år er børnene tæt knyttet til deres
Den præpubertære periode er præget af, stort potentiale for indlæring og kan ud- forældre, som vil være en del af deres idræts-
at barnet udvikler sig meget og hele tiden vikle mange færdigheder i perioden. miljø. Senere skal forældrene ”udslusses” så de
opnår nye kompetencer, både i hverdags- unge får et frirum.
og idrætslivet. Barnet er stadig meget Psykisk udvikling i den pubertære
afhængigt af forældrene, men er begyndt periode
at orientere sig mere mod aktiviteter og I den pubertære periode er det i højsædet
mennesker uden for hjemmet, fx i skolen for den unge at skabe sig en identitet og Perioden betegnes som den formelt ope-
og institutioner. Barnets udvikling er dre- finde ud af hvem han eller hun ”er”. Det rationelle periode. Den kognitive udvikling
vet af at ”spejle” sig i andre og sammen- sker i forhold til de forskellige arenaer, er karakteriseret ved, at den unge tænker
ligne sig med andre. Derigennem udvikles som den unge er i kontakt med, fx skole, i bredere relationer og sammenhænge.
barnets selvbillede og selvværd. Denne klub, ungdomskultur og idrætskultur Det betyder, at den unge er i stand til at
udvikling af personligheden har stået på m.m. Den unge søger at afgrænse sin lave tankeeksperimenter uafhængigt af
siden fødslen, og de grundlæggende ka- egen identitet ved at afprøve forskellige omverden. Den unge forstår, at værdier og
raktertræk er udviklet i 10-års alderen. roller i de forskellige arenaer, fx ved at gå normer præger og styrer hverdagen, og at
Perioden er også kendetegnet ved, at bar- op i musik, idræt eller politik. de ikke er statiske. Barndommens sort/
At være tilknyttet et hold, bliver meget

vigtig fra puberteten og frem - en stor
motivationsfaktor.
for børn og unge, at deres idrætsmiljø og

træning opleves sjovt og anerkendende.
Det betyder, at træningen gerne må være
fysisk hård, og at man som træner også
gerne må kritisere. Men det er vigtigt, at
det er positiv og konstruktiv kritik. Den
sociale dimension er også meget vigtig,
idet mange børn og unge forbinder deres
hvide-verden får gråtoner, og voksne, der ner, deltage i noget, dygtiggøre sig og me- idræt med et socialt fællesskab, hvor de
tidligere var autoriteter, kommer i øjen- get mere. De fleste er drevet af en række spiller en vigtig rolle. Det er motiverende
højde og bliver udfordret. Det tager tid at motiver, der indeholder både sportslige, at have et tilhørsforhold.
give slip på barndommen, og mange unge individuelle og sociale aspekter. Den en-
er skrøbelige i denne periode. De har brug kelte udøvers motiver skal tages alvorligt Overvej følgende spørgsmål:
for handlefrihed og accept. af træneren og indgå i de aktiviteter, der
gennemføres. Ikke sådan forstået at træ- - Hvordan motiverer du dine udøvere
Psykisk udvikling i den postpubertære ningen skal styres af lyst, men at man i forbindelse med træning?
periode som træner er opmærksom på, at forskel-
I den postpubertære periode forsætter lige børn motiveres af forskellige ting. Alle
den unge med at afsøge diverse arenaer skal opleve at blive imødekommet i forbin-
for at skabe mening i sit identitetsprojekt. delse med træningen for at fastholde mo-
Identiteten udvikles og afpudses, og den tivationen. Overordnet er det motiverende
unge har stort fokus på sociale relationer
og samværet med andre mennesker. Det
er i denne periode, at den unge for alvor
føler sig fri af familien, og at han eller hun
står på egne ben. Den unge søger auto-
Motivation
nomi og handlefrihed for at frigøre og af-
prøve sig selv. Positiv
Motiveres til at opnå succes
Kognitivt er den unge blevet i stand til at
tænke abstrakt og uafhængigt af omver-
den. Samtidig er der en ny målrettethed
bag handlinger. Tidligere retningsløst tros ”Hvis jeg træner, ”Jeg vil og kan”
så kommer jeg
mod det eksisterende er vendt til selv- på 1. holdet”
stændig beslutsomhed. I slutning af pe-
rioden begynder den unge at udvise vok-
senadfærd og ansvar. Anerkend den unge,
uddelegér ansvar og acceptér løsninger. Ekstern motivation Intern motivation
Andre vil have at jeg Jeg vil gøre det
skal gøre det
- Hvordan kan du tilrettelægge ”Træneren siger, ”Hvis jeg ikke træner,

træningen, så den tager højde for at jeg skal – ellers så taber jeg”
dine udøveres psykiske og sociale bliver jeg sat af
holdet”
udvikling?
MOTIVATION
Negativ
Motiveres af frygt for fiasko
Børn og unge dyrker idræt ud fra mange
forskellige motiver, fx at vinde, finde ven- Figur 4. Fire forskellige typer af motivation
SELVTILLID OG SELVVÆRD og alle arenaer spiller en rolle. Hvis børn OPSUMMERING

oplever at blive inddraget i det daglige og
Idet udøverne skaber deres identitet gen- i fysiske aktiviteter, har de mulighed for Når man arbejder med børn og unge, er
nem idræt, spiller idræt en væsentlig rolle at få en grundlæggende følelse af værdi. indsigt i og forståelse af deres psykiske
for udøvernes selvtillid og selvværd. Selv- Idræt giver fælles oplevelser og fælles- og sociale udvikling med til, at man kan
tillid dækker over troen på egne færdig- skab – børnene oplever anerkendelse og skabe et miljø og tilbyde en træning, der
heder i forbindelse med en opgave og af- synlighed hos kammerater og træner. giver mening for den enkelte. Tager man
hænger altså af situationen og indholdet For at støtte børns udvikling af selvværd udgangspunkt i barnets eller den unges
af opgaven. Fx kan en tennisspiller have er det vigtigt, at de: forudsætninger, sikrer man ikke kun en
stor selvtillid, når vedkommende server, god sportslig udvikling, men er også med
men have lav selvtillid, når vedkommende 1. Oplever at blive set og hørt i til at sikre fastholdelse i idrætten. Det
slår baghånd. Man kan opbygge selvtil- hverdagen handler om at skabe anerkendende relati-
lid gennem succes og positive erfaringer 2. Oplever at blive inddraget i oner mellem udøver og træner og udøver-
med en given opgave. opgaver ne indbyrdes. Det indebærer, at man som
3. Oplever anerkendelse af træner bygger sine relationer på ligevær-
Når en udøvers selvtillid skal opbygges, er venner og familie dighed. Ligeværdighed indebærer også, at
det vigtigt, at vedkommende: 4. Oplever anerkendelse af man som træner respekterer udøvernes
træneren oplevelser og følelser samt forstår, at ud-
1. Oplever at man mestrer en 5. Oplever opbakning af øvrige øvernes handlinger og reaktioner sker ud
opgave klubmedlemmer fra deres oplevelser og følelser.
2. Oplever at man er i FLOW 6. Arbejder procesorienteret
3. Vinder – oplever at man 7. Oplever at der er plads til at Den gode træner tager afsæt i det udvik-
præsterer godt fejle lingstrin, den enkelte udøver er på, og ar-
4. Oplever at man er fysisk bejder bevidst med at styrke selvværd og
forberedt Når træneren siger ”Hvor er det selvtillid.
5. Oplever at man er mentalt fedt, at du kom i dag”, styrkes
forberedt selvværdet.
6. Oplever opbakning fra venner
og familie
7. Oplever trænerens opbakning Overvej følgende spørgsmål:
- Hvordan kan du arbejde med at give

Når træneren siger: ”Yes, hvor er
dine udøvere stor selvtillid og selv-
du god til at drible med bolden”,
værd?
styrkes selvtilliden.
Selvværd er modsat selvtillid en almen

forståelse af sig selv. Den grundlæggende
selvopfattelse er uafhængig af situation
eller opgaver. En person med højt selv-
værd har en værdi som menneske, der
rækker udover fejl og succes i enkelte op-
gaver. En udøver med højt selvværd har
lettere ved at udvikle sig og eksperimen-
tere, da hans eller hendes selvværd hvi-
ler på mere end umiddelbar succes i en Identiteter bærer vores selvværd
opgave. En udøver med lavt selvværd er
derimod afhængig af succes i den givne
opgave, så der ikke opleves et personligt Idrætsudøveren med andre arenaidentiteter Idrætsudøveren der kun har
nederlag. Derfor har udøveren tendens end kun idrætsidentiteten sin idrætsidentitet
til altid at søge den ”sikre” løsning eller Den personlige identitet og
Den personlige identitet og selvværd
direkte at undgå opgaven. Begge strate- selvværd
gier beskytter udøverens selvbillede, men
hæmmer udviklingen som idrætsudøver.
Arbejds- el.
Selvværd opbygges gennem hele livet, skole-
Idræts- Familie- Identitet Idræts-
identitet identitet som ven identitet
identitet
Figur 5. Viser hvordan en udøvers selvværd er afhængig af forskellige identiteter.

Jo flere stærke identiteter, jo bredere er fundamentet for udøverens selvværd.
Indvolvering af udøvere kan

begynde i en meget tidlig alder.
TRÆNINGSMILJØET
Træningsmiljøets karakter har stor be- mellem træner og udøver og udøverne miljø, hvor fokus er på selve processen
tydning for både udøvernes sportslige indbyrdes. og det at udvikle sig frem for resultater. I
udvikling og fastholdelse i idrætten. Man- et resultatorienteret træningsmiljø er det
ge faktorer spiller ind på træningsmil- For at skabe et træningsmiljø, hvor det er hårdt for udøverne at begå fejl og fremstå
jøet: Foreningsstørrelse, fysiske rammer, sjovt og spændende at blive udfordret og sårbare. Det hæmmer udviklingen, da det
idrættens karakter m.m. Det vigtigste for udvikle sig som udøver, er det vigtigt, at kræver muligheder for at begå fejl og lave
børn og unges hverdag i foreningen er der aktivt arbejdes med at skabe et trygt eksperimenter at udvikle og forfine tekni-
det nære træningsmiljø, altså relationen og sikkert træningsmiljø. Et trænings- ske færdigheder.
Træningsmiljøet er i høj grad afhængig af indbyrdes relationer mellem træner og udøver.

Især med udøvere i pubertetsårende må træneren være imødekommende og acceptere at de unge

skal vælge idrætten til. Fortsat motivation hos udøveren kræver anerkendelse fra træneren.
Medindflydelse på træningens indhold, En samarbejdsaftale kan være en række BØRN OG UNGES HVERDAG
målsætninger og planlægning er en di- regler, som man er enige om på holdet.
rekte måde at involvere udøvere og vise Børn og unges hverdag er fyldt med for-
dem tillid. Det er med til at skabe ejerskab Samarbejdsaftale skellige tilbud og arenaer, hvor de indgår
og et positivt idrætsmiljø. 1. Hold aftaler og vær pålidelig. som aktører. Der er tale om skole, SFO,
Lov ikke noget, du ikke kan holde. klubber, venner, familie, idrætsforening
En anden måde at præge og styre en del 2. Tal ikke negativt om andres og meget mere. Hver arena har sine egne
af træningsmiljøet på, er ved at trænere eller egen præstation. værdier og normer, hvor der stilles for-
og udøvere i fællesskab formulerer en 3. Anstreng dig – gør altid dit skellige krav og forventninger til børnene
samarbejdsaftale for holdet. Ved at arbej- bedste. og de unge. Men der er ikke nødvendigvis
de med den måde man ønsker at omgås, 4. Vær åben og ærlig omkring din sammenhæng eller koordinering mel-
og hvilke ting man vil acceptere som hold, træning. lem de forskellige arenaer og heller ikke
kan man på sigt skabe et positivt træ- 5. … indbyrdes accept af hinandens værdier
ningsmiljø. Omfanget og detaljegraden og normer. Fx kan det i ungdomsklub-
skal tilpasses aldersgruppen og holdets ben være en væsentlig værdi at gå til fest,
sammensætning. Alle bliver inddraget i Overvej følgende spørgsmål: mens det i idrætsforeningen ses som ska-
processen med at fokusere på normer og deligt for udøverens udvikling. Ligeledes
- Er dit træningsmiljø fokuseret på
værdier på holdet, hvilket styrker sam- er der ikke koordinering af lektiebyrde og
proces eller resultater?
menholdet. sæsonplan.
- Hvilke regler gælder for den måde Det betyder, at det grundlæggende bliver
træner og udøver omgås i din klub? op til børnene og de unge selv at navigere
og vælge til og fra mellem de forskellige
- Lav en træningsfilosof på ti punkter
arenaer. Det bliver de sociale relationer og
for dit hold!
den enkeltes identitetsprojekt, der er sty-
rende for deltagelse i de forskellige are- Hver idrætsgren har sin egen kultur og hvor man kan prøve sig selv af, udvikle so-
naer. Identitetsprojektet er det vigtigste tradition for, hvordan træningen organi- ciale kompetencer og egen identitet. Der
projekt gennem opvæksten. Arenaer, der seres i forhold til køn, kronologisk alder er dog brug for at se på den måde, man
ikke giver mening for den enkeltes indivi- og niveau. Der er normalt sammenhæng organiserer sit hold på, i forhold til hvad
duelle udvikling, bliver nemt valgt fra. mellem konkurrenceformer og trænings- træningen tilbyder den enkelte:
hold. Fx træner udøveren på det basket- • Korrekt træningsmængde i forhold til
Det er vigtigt, at idrætsforeningen erken- ballhold, vedkommende går til konkur- individuel fysisk og sportslig udvikling
der denne udfordring og tør komme med rence med, eller man træner med de • Inspiration og sparring med andre ud-
løsninger, der imødekommer børn og un- skøjteløbere, der stiller op i samme række øvere
ges travle og omskiftelige hverdag. I det som en selv. • Fleksibilitet i forhold til øvrig livsførelse
moderne samfund kan man ikke blot slå
dørene op til sportslig kompetent træning Holdidrætter og individuelle idrætter har Overvej følgende spørgsmål:
to gange om ugen og forvente at fastholde af deres natur også forskellige mulighe-
- Hvordan organiserer du træningen?
børn og unge. Idrætsforeningen skal møde der og udfordringer, som skal tænkes ind
I forhold til kronologisk alder, biolo-
deres børn og unge som hele mennesker i organiseringen af træningen. Generelt er
gisk alder eller færdighedsniveau?
og give dem mulighed for at udvikle såvel det praktisk at samle flere børn og unge
sociale som sportslige kompetencer. Så- omkring træning i forhold til haltider, - Er der noget, der kan gøres ander-
ledes danner idrætsforeningen platform trænerresurser m.m. Samtidig skaber ledes?
for en del af det identitetsprojekt, børn og holdtræning rammerne for at etablere et
unge er i gang med. gensidigt forpligtende fællesskab mellem FLEKSIBLE ALDERSGRUPPER OG
udøverne. Holdtræning er en social arena, FÆRDIGHEDSNIVEAUER
- Hvad gør din forening for at tilpasse

sig børn og unges hverdag?
ORGANISERING AF TRÆNINGEN
Uanset alder og niveau har

holdtræning et socialt aspekt,
som ikke må undervurderes.
Ved superviseret træning kan forskellige grupper/hold møde hinanden og lade sig inspirere.
For at tilbyde en alsidig og samtidig ud- form er kendetegnet ved nogle faste ram- af de ugentlige træningspas. Kan vedkom-
fordrende udvikling af det enkelte barn mer for træningen: Sted, tidspunkt, del- mende så være en del af holdet? Hvad
eller unge er det nødvendigt at se på den tagere og indhold. Altså en klassisk træ- med udviklingen af færdigheder? Hvad
biologiske alder sammenholdt med fær- ningstype, hvor et fast hold mødes fx hver med det sociale tilhørsforhold? Typisk
dighedsniveau. Kun ved at inddrage disse tirsdag og torsdag mellem kl. 19 og 21, og ender det med, at børn og unge, der går
parametre i træningsplanlægningen kan træneren har en plan samt ansvaret for glip af en del af holdtræningen, glider ud
man sikre både en social og sportslig den træning, der skal gennemføres. Det er af holdet og ud af idrætten. Ikke fordi de
positiv udvikling. Derfor er det en god ide en effektiv måde at organisere sig på, som ikke nyder idrætten, men fordi de mister
at etablere træningshold, hvor udøverne mange idrætsgrene har gode erfaringer tilhørsforhold og deres sportslige færdig-
ikke har samme biologiske og/eller fær- med. Den trænerstyrede holdtræning er heder går i stå.
dighedsniveauer. Fx kan en 13-årig og med til at sikre kvalitet i udførsel af træ-
16-årig have den samme biologiske alder ningen, da træneren har mulighed for di- Begrænsninger i adgang til faciliteter og
og færdighedsniveau og derfor have glæ- rekte at påvirke udøverne. Samtidig kan trænerresurser betyder generelt, at det
de af samme træningsindhold. træneren sikre fremdrift og progression er vanskeligt at tilbyde den trænings-
i træningen. Træningsformen er velegnet mængde, der er nødvendig i den puber
Overvej følgende spørgsmål: for alle aldersgrupper, men især den præ- tære og postpubertære periode. Desuden
- Diskutér i hvilken grad det er muligt pubertære gruppe er afhængig af denne kan trænerstyret holdtræning forhindre
at organisere holdtræning under træningstype for at få kvalitet og indhold udøveren i at tage ansvar for og ejerskab i
hensyntagen til biologisk alder og i træningen. sin træning. Dette er færdigheder, som er
færdighedsniveau?! vigtige for at udvikle sit fulde potentiale i
Der er dog en række udfordringer, som idrætten og i forhold til fastholdelse.
Trænerstyret holdtræning den trænerstyrede træning har svært
Træning er ofte organiseret omkring træ- ved at møde. Der kan være udøvere, som For at imødegå denne udfordring må
nerstyret holdtræning. Denne trænings- i perioder er forhindret i at komme til et
idrætsforeningen og trænere tænke krea- lighed for løbende at søge vejledning og tære gruppe. Træningen imødekommer
tivt og anvende forskellige træningstyper i blive coachet i forhold i gennemførelsen deres behov for selv at have handlefrihed
forbindelse med samme hold. Her kan der af træningspasset. Denne træningstype og ansvar. Især for den pubertære gruppe
være tale om, at der udover den træner- giver udøveren erfaring med selv at have er det vigtigt med en aktiv supervisering
styrede holdtræning er superviseret træ- ansvaret for gennemførelsen af trænings- for at sikre kvalitet og progression i træ-
ning og egen træning. passet i forhold til forskellige parametre, ningen. Den postpubertære gruppe er selv
fx tid, intensitet og kvalitet. Udøveren står i stand til at tage større ansvar.
Superviseret træning altså ikke alene med ansvaret, men har
Superviseret træning er en træningstype, hele tiden mulighed for kvalificeret spar- Egen træning
hvor udøveren selv eller i samarbejde ring. Superviseret træning er nødt til at I de fleste idrætter bliver det i puberteten
med andre udøvere gennemfører et træ- ligge på faste tidspunkter, men udøvere og postpuberteten nødvendigt, at de unge
ningspas under supervision. Supervi- fra forskellige hold, med forskellig alder supplerer deres holdtræning med egen
sionen kan foretages af udøverens egen og færdighedsniveau kan deltage. Det er træning for at nå en højere trænings-
træner, andre trænere eller rollemodel- også muligt at tilbyde træningsformen mængde. Typisk har egen træning været
ler. Det er vigtigt, at supervision fokuserer flere gange om ugen, men kun forpligte kredsløbstræning eller styrketræning,
på kvalificeret gennemførsel. Udøveren udøveren til at komme til ét af trænings- som et supplement. Her kan den unge
har selv ansvaret for at gennemføre den passene. Altså en fleksibilitet i forhold til individuelt fokusere på de aspekter, ved-
planlagte træning. Normalt er indholdet at indpasse træningen i hverdagen. kommende ønsker at udvikle.
planlagt i samarbejde med træneren for Superviseret træning er et godt supple-
en periode af gangen. Udøveren har mu- ment for den pubertære og postpuber- Egen træningen kan med fordel inde
Eksempel på en ugeplan for 14-18-årige klatrere
Udøverne skal komme om onsdagen. Derudover kan de vælge at komme mandag eller fredag, gerne begge dage og mindst én af
dagene. Afhængigt af den enkelte udøvers færdighedsniveau og biologiske alder forventes det, at der egen trænes 1-3 gange om
ugen. Den samlede træningstid kommer til at ligge mellem 6-14 timer afhængigt af udøveren.
Udøverne får udleveret en træningsplan for seks måneder ad gangen, der detaljeret beskriver træningens indhold.
Mandag Superviseret træning

• Fodteknik 15 min.
• Tolerancetræning 45 min.
• Styrketræning 30 min.
Egen træning
• Intervalløb 30 min.
Tirsdag Egen træning

• Klatring jf. træningsplan 1½-2 timer
Onsdag Holdtræning - jf. plan kl. 17-19
Torsdag Egen træning

• Intervalløb 30 min.
Fredag Superviseret træning

• Fodteknik 15 min.
• Tolerancetræning 45 min.
• Styrketræning 30 min.
• Core/stabilitet 30 min
Lørdag Egen træning

Søndag Egen træning

Tabel 2.
Hvordan løses de?

holde fysisk-, taktisk-, teknisk- og men-
taltræning. Det kræver blot en periode Egen træningen kan foregå alene, eller - Diskuter hvordan træningen kan
planlægning, der giver udøveren ret- udøvere kan indbyrdes koordinere at mø- organiseres i din klub for at udvikle
ningslinjer og fokuspunkter på indholdet des omkring træningen. Her kan udøvere og fastholde børn og unge.
af træningen. Egen træning har den store med forskellige alder, køn og færdigheds- - Lav en ugeplan for træning af den
fordel, at den kan være meget fleksibel i niveauer drage fordel af at træne sam- præpubertære, pubertære og post-
forhold til, hvornår på dagen den gennem- men. pubertære gruppe i din idræt
føres. Samtidig giver egen træning udøve- Overvej følgende spørgsmål:
ren et rum, hvor der er tid til refleksion og
- Er din idrætsforening fleksibel i
til at eksperimentere med fx teknik. Især
mødet med børn og unge?
den pubertære og postpubertære gruppe
har meget glæde af at have et trænings- - Hvilke udfordringer er der for at
rum, de selv har ansvar for. gøre træningen mere fleksibel?
Styrker og svagheder ved forskellige træningsformer
Præpubertær periode
Træningsform
Styrke Svaghed
Trænerstyret holdtræning • Høj kvalitet • Det er krævende at udfordre alle på

• Styring af aktivitet deres udviklingsniveau og differentiere
• Mulighed for justering af indhold individuelt
• Alle bliver inddraget • Kræver at alle kan mødes på samme tid
• Sociale kompetencer udvikles
• Fællesskabet i højsæde
Superviseret træning • Plads til leg • Kan kun bruges i slutningen af perioden
• Giver mulighed for individuelle hensyn • Krævende af få kvalitet i træningen
• Giver ejerskab
Egen træning • Er svært at få udbytte af i den præ-

pubertære periode
Pubertær periode
Træningsform
Styrke Svaghed
Trænerstyret • Høj kvalitet • Det er krævende at udfordre alle på

holdtræning • Styring af aktivitet deres udviklingsniveau og differentiere
• Sociale kompetencer udvikles
Superviseret træning • Giver mulighed for individuelle hensyn • Krævende at få kvalitet i træningen
• Giver ejerskab • Kræver detaljeret planlægning
• Kan organiseres fleksibelt
• Giver plads til individet
Egen træning • Giver mulighed for individuelle hensyn • Er svært i starten af perioden
• Giver ejerskab • Krævende af få kvalitet i træningen
• Er meget fleksibel • Kræver detaljeret planlægning
• Plads til leg og eksperimenter
• Udvikler ansvar for egen træning
Tabel 3.
Styrker og svagheder ved forskellige træningsformer
Postpubertær periode
Træningsform
Styrke Svaghed
Trænerstyret holdtræning • Høj kvalitet • Det er krævende at udfordre alle på

• Styring af aktivitet deres udviklingsniveau og differentiere
• Sociale kompetencer
Superviseret træning • Giver mulighed for individuelle hensyn • Krævende at få kvalitet i træningen
• Giver ejerskab • Kræver detaljeret planlægning
• Kan organiseres fleksibelt
Egen træning • Giver mulighed for individuelle • Krævende at få kvalitet i træningen

hensyn • Kræver detaljeret planlægning
• Giver ejerskab
• Er meget fleksibelt
• Plads til leg og eksperimenter
• Ansvar for egen udvikling
• Giver mulighed for høj trænings-
mængde
Tabel 4.
Til højre: Når udøvere kommer på den anden

side af puberteten skal træningsvolumen øges.
Her er egen træning et godt supplement.
TIDLIG OG SEN
SPECIALISERING
Eliteidræt på seniorniveau er traditionelt Der er store variationer i mængden af timers træning på et tidligt tidspunkt,
forbundet med mange timers strukture- træning på både elite- og breddeniveau for mens holdboldspil, badminton og motor-
ret træning, hvilket for mange udøvere er børne/ungetræning i forskellige idrætter. sport er forbundet med relativt få træ-
grundlagt allerede under deres børne- og Traditionelt er idrætter som gymnastik, ningstimer. For især gymnastik, tennis
ungdomstræning. tennis og svømning forbundet med mange og svømning skyldes de mange tidlige
Thriathlon er en idrætsgren med sen specialisering. Det skyldes at det kræver både tekniske færdigheder i svømning og en stor aerob kapacitet som det
tager mange år at opbygge.
Sammenhængen mellem udviklingstrappens tre trin

og modellen for sen specialisering.
Præpubertære periode Pubertære periode Postpubertære periode
Træning af fundamentale
bevægelser
Lære mod at træne
Træne for at kunne træne
Træne mod at konkurrere
Træne for at vinde
Figur 6. Viser hvordan man som træner bør dosere udøverens overordnede træningsfokus over tid.
Kilde: Team Danmark: ”Aldersrelateret Træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge”
træningstimer en meget tidlig specialise-

ring, hvilket også betyder, at en atlets kar-
riere ofte topper ved 16-22-års alderen.
Der prioriteres fra en tidlig alder intens
aerob og anaerob træning samt speci-
fik tekniktræning. I kontrast hertil ses fx
håndbold, fodbold og badminton, hvor de
bedste udøvere typisk er 25-32 år gamle.
Her ser man ofte først en markant øgning
i træningsmængde i den postpubertære
periode.
Der er forskellige forhold, der nøje bør

overvejes, når man planlægger en tid-
lige eller sene specialisering af udøvere.
I teknisk krævende idrætsgrene som fx
gymnastik og kunstskøjteløb, domineres
sporten af udøvere med sen modning,
som følge af sportslig selektion. Den sene
modning betyder et større præpubertært
vindue for koordination og teknisk træ-
ning og en mindre kropsmasse for især
pigerne, hvilket ofte betyder et højere
præstationsniveau. Ved at specialisere
træningen tidligt opnås dermed et højere
Gymnastik kræver en lav vægt og

et højt teknisk færdighedsniveau.
Det medfører en tidlig specialisering.
niveau hos sent modnede udøvere sam- nok betyder et mindre antal træningsti- OPTIMAL TRÆNINGSALDER
menlignet med tidligt modnede. I svøm- mer.
ning, hvor man også traditionelt har haft Det er svært at definere en optimal træ-
en tidlig specialisering, ses det ofte, at I idrætter med sen specialisering har ningsalder for udøvere. Men med ud-
tidligt modnede udøvere har en fysisk man ofte en god mulighed for at lade udgangspunkt i den fysiologiske udvikling
fordel i forhold sent modnede jævnald- øverne udvikle deres motoriske og koor- kan man prioritere sin træningssammen-
rene udøvere. Derfor udvælges tidligt dinationsmæssige færdigheder gennem sætning ud fra bestemte aldre, hvor der
modnede udøvere til eliteholdene og alsidig træning, inden en specifik teknik- er et større udbytte ved en bestemt type
modtager dermed den øgede trænings- træning indledes. Derudover er der mulig- træning.
mængde. Der er en åbenlys risiko for at hed for at strukturere den aerobe, anae- • Den motorikmæssige optimale alder:
overse talentfulde sent modnede ud- robe og styrkemæssige træning hensigts- Præpubertær alder (til og med 8-12-
øvere ved denne selektion. Den tidligere mæssigt i forhold til udøveres fysiologi- års alderen, afhængig af køn)
specialisering med den høje trænings- ske udvikling for at udnytte deres fulde - Her findes et motorisk vindue, der
mængde medfører også en øget risiko for potentiale. Ved først at specialisere sin gør udøverne mere modtagelige for
motivationsbrist og fravalg af idrætten. I idrætskarriere efter den postpubertære motorisk og koordinationsmæssig
udstyrstunge idrætter som fx motorsport, alder opnås også en række psykologiske træning.
hvor der er tidlig specialisering, ses det og samfundssociale fordele, der kan gøre • Den styrkemæssige optimale alder:
primært ved , at udøveren stræber efter det nemmere at fastholde motivationen Pubertær og postpubertær alder (kan
hurtigt at skifte videre til en hurtigere (og for træning. indtræde fra 9-13 år for piger og 11-13
ofte dyrere) vogntype, hvilket paradoksalt år for drenge)
- Her opnås markante styrkeøgninger
hos drenge på grund af den øgede
muskelmasse og det hormonelle ni-
veau. Begge køn kan dog opnå øget
styrke allerede i præpuberteten,
hvor også teknisk indlæring af styr-
Trænerbarhed og vækstspurt for drenge (kritiskte perioder):
keøvelser med fordel kan gennem-
Vækst (cm/år) føres.
10
• Den aerobe optimale alder: Pubertær
Mentale færdigheder
og postpubertær alder (kan indtræde
fra 9-13 år for piger og 11-13 år for
Taktiske færdigheder
drenge)
Tekniske færdigheder - Her opnås først træningsinducerede
5 forbedringer under og efter puber-
Smidighed/spændstighed
teten, mens forbedring før puber-
Hurtighed/power Hurtighed/power teten sandsynligvis skyldes naturlig
Udholdenhed udvikling.
• Den anaerobe optimale alder: Puber-
Kroppens ABC Sportens ABC Styrke
tær og postpubertær alder (kan ind-
0
4 6 8 10 12 14 16 18 Alder (år)
træde fra 9-13 år for piger og 11-13 år
for drenge)
- Ligesom med aerob træning opnås
først træningsinducerede forbedrin-
Trænerbarhed og vækstspurt for piger (kritiskte perioder): ger under og efter puberteten, mens
Vækst (cm/år)
forbedring før puberteten sandsyn-
10 ligvis skyldes naturlig udvikling.
Ud over at tage højde for ovenstående

Mentale færdigheder
Taktiske færdigheder
5 Tekniske færdigheder
Smidighed/spændstighed
Hurtighed/power Hurtighed/power
Udholdenhed
Kroppens ABC Sportens ABC Styrke

0
4 6 8 10 12 14 16 18 Alder (år)
Figur 7: Illustrerer hvad der skal være fokus på i de enkelte perioder i forhold til børns vækstspurt.
Kilde: Team Danmark: ”Aldersrelateret Træning - håndbog for 0. til 6. klasse”
aldre bør man inddrage en tredje måde aerob, anaerob, styrke- og teknisk træ- - Hvornår sker specialiseringen i din
at aldersbestemme en udøver (jf. kro- ning er det centralt, at man tager højde idræt og blandt dine udøvere?
nologisk og biologisk alder tidligere be- for, hvor mange år en udøver har prakti- - Hvordan er din træning af dine
skrevet). Den idrætsspecifikke trænings- seret de enkelte træningsformer, når man udøvere struktureret i forhold til de
alder er bestemt ud fra, hvor længe en planlægger kommende træning. forskellige optimale aldre?
udøver har trænet en given idræt. For
Træningsparametre og trænérbarhed Før puberteten Under puberteten Efter puberteten
Kondition + + +++
Mælkesyre 0 + ++
Ledbevægelse 0 + +++
Styrke 0 + +++
Teknik +++ ++ +
Koordination +++ ++ +
Opvarmning + ++ +++
Udspænding + ++ +++
Behov for glæde og leg +++ ++ +
Tabel 5. Her kan du se, hvornår børn og unge begynder at respondere optimalt på forskellige træningsparametre.
Kilde: U. Fredberg, M. Kreutzfeldt, Børneidrætsskader, 2003, Sportnecdoc, s.5.
Fotograf: Lars Møller

TALENTBEGREBET
Et talent kan defineres således: ”Person nytter ranglister, udtagelsesstævner og pelvis vist, at der på de forskellige udvalg-
med særlige anlæg for at udvikle præsta- lignende, altså det umiddelbare præsta- te årgangshold var en stærk overrepræ-
tioner inden for et eller flere kendte områ- tionsniveau, som den primære udvælgel- sentation af spillere født i første halvdel af
der, fx musik, matematik, sprog.” Herun- sesfaktor. Disse metoder tager ikke højde året. Dette er et udtryk for, at udvælgelsen
der selvfølgelig også idræt. for det faktum, at individer udvikles fysisk af de talenter man vil satse på, i høj grad
og mentalt i forskellige tempi. Store un- var sket på baggrund af den fysiske udvik-
En af de sværeste og måske mest myte- dersøgelser inden for fodbold har eksem- ling på det tidspunkt, hvor spillerne skulle
prægede trænerdiscipliner er netop iden-
tifikationen af talenter inden for idrætten.
Der findes mange teorier om, hvad der
er den vigtigste faktor for udpegning og
udvikling af et talent. Teorierne drejer sig
primært om begreberne arv og miljø og En multidimensionel model af et talent
disses indflydelse på udviklingen af talen-
terne. Det kan være svært at konkludere,
hvad der er vigtigst for identifikationen af
et talent, og hvad der påvirker udviklingen. Antropo-
metriske
faktorer
Hvad vi dog helt sikkert ved, er, at en dyg- Motoriske/
Fysiologiske
tig idrætsudøver besidder kompetencer koordinatoriske
faktorer
faktorer
inden for mange forskellige områder og
er nået frem til sit høje niveau ad mange
forskellige veje. Dette skal afspejle den Motoriske/
måde, vi skal se på vores unge udøvere Talent
koordinatoriske
faktorer
og deres muligheder for at udvikle deres
evner inden for idrætten. Kulturelle/
Psykologiske
miljø
faktorer
faktorer
Den traditionelle talentidentifikation be-
Sociologiske
faktorer
Figur 8. Der er mange faktorer der må betragtes før et talent kan vurderes!
udtages. Men den fysiske udvikling æn- efter år, og yde en kvalificeret og motive- af børn og unge skal gøre vores bedste
drer sig markant op gennem ungdoms- ret indsats? Hvilke ofre vil han eller hun for at tilbyde udviklingsmuligheder for så
årgangene og er fuldstændig uden betyd- gøre, og hvor højt vil udøveren prioritere mange som muligt. Og vi skal lade døren
ning, når spillerne først er blevet voksne. sin idræt? stå åben for dem, der af forskellige årsa-
Dette tydeliggør, at den fysiske udvikling ger først udfolder deres talentpotentiale i
ikke må være den væsentligste faktor for Sociale forhold: I hvilken udstrækning gi- en sen alder.
talentidentifikationen i ungdomsårene. ver udøverens sociale forhold mulighed
for at udvikle sit potentiale fuldt ud? Her Overvej følgende spørgsmål:
Et talent er sammensat af mange fakto- tænkes på opbakning fra familie og ven-
rer, som hver især har indflydelse på, hvor ner, økonomiske muligheder, uddannelse/ - Hvilke talentfaktorer, synes du, har
store muligheder den enkelte har for at arbejde, bopæl m.m. størst betydning i din idrætsgren?
udvikle sig. - Hvordan foregår talentudvælgelsen
Træningsmiljø: I hvilken grad er udøve- i din idrætsgren? Har du forslag til
Motorik og koordinationsevner: I hvor høj rens træningsmiljø i stand til at stimulere forbedringer af jeres udvælgelses-
grad er udøveren i stand til at udføre grov- den rigtige udvikling i det rette tempo? procedurer?
og finmotoriske bevægelser? Kan han el-
ler hun gøre det med den rette hastighed Trænérbarhed: I hvor høj grad er udøve-
og på det rette tidspunkt? ren i stand til at tilegne sig ny kropslig og
mental viden og i stand til selv at arbejde
Taktiske evner: I hvor høj grad er udøve- med input fra trænere og erfaringer fra
ren i stand til at lægge en strategi for sin sin idræt?
konkurrence, at gennemføre den og lave
de rigtige justeringer undervejs? Hvert område har større eller mindre
betydning, i forhold til den idrætsgren
Fysiske evner: I hvor høj grad passer ud- man dyrker. Samtidig overlapper om-
øverens fysiske potentiale til den idræts- råderne i flere tilfælde hinanden og har
gren han eller hun har valgt, og på hvilket indbyrdes indflydelse. Desuden udvikles
niveau er disse fysiske evner? de forskellige evner og muligheder i for-
skellige tempi hos den enkelte idræts-
Mentale evner: I hvilken udstrækning pas udøver. Derfor kan man sagtens opleve,
ser udøverens psyke til idrætten, og på at talenter først bliver tydelige i en sen
hvilket niveau ligger disse mentale evner? alder – måske endda helt op til 20-års
Vedholdenhed, ambitioner og motivation: alderen i idrætter med sen specialisering.
I hvilken udstrækning er udøveren i stand
til at møde op til træning efter træning, år Denne viden taler for, at vi i vores træning
KROPPENS ABC
Inden for ATK-filosofien benytter man sig kontrol er vigtigst at udvikle og nemmest der skal forebygge skader og skabe varia-
af begrebet Kroppens ABC – Agility, Ba- at påvirke. tion i træningen. I denne periode bør man
lance og Coordination. Man kan definere afsætte 25-30 % af træningstiden til at
det som en generel grundlære og uddan- Det er således også i denne periode en træne Kroppens ABC – mindre for idræt-
nelse af kroppens bevægeapparat. En ud- fordel for den enkelte udøver at være aktiv ter med tidlig specialisering.
dannelse af kroppen til at kunne mestre i flere forskellige sportsgrene og derved
de mest basale og grundlæggende be- opnå en alsidig udvikling af kroppen. I den postpubertære periode bør træ-
vægelsesmønstre såsom løb, hop, spring, I idrætter med sen specialisering anbefa- ningen af Kroppens ABC nedsættes til
rulle, vride, dreje, klatre, kaste, sparke etc. les det, at 50-75 % af træningstiden i den 10-20 % af den samlede træningstid.
Kroppens ABC er ikke idrætsspecifik, men præpubertære periode afsættes til træ-
danner derimod basis for al senere speci- ning af Kroppens ABC. En vigtig grundpille Overvej følgende spørgsmål:
fik teknisk, taktisk og fysisk udvikling. i denne form for træning er variation. Bør-
- Hvor stor en del af træningstiden
nenes motorik, timing og nysgerrighed
bruger du på Kroppens ABC?
Generelt kan siges, at jo bedre en udøver skal konstant udfordres, så de tvinges til
har udviklet Kroppens ABC, desto nem- at tilegne sig nye kropserfaringer. - Hvorfor?
mere vil vedkommende senere i karrieren
- Lav et forslag til et program, der
kunne tilegne sig nye teknikker. Desuden Kroppens ABC trænes gennem forskellige
træner Kroppens ABC i din idræt!
vil risikoen for at pådrage sig skader på former for lege med og uden bolde og an-
grund af dårlig kropskontrol og ensidig dre redskaber, forhindringsbaner, behæn-
træning være kraftigt nedsat. dighedsøvelser, styrkeøvelser med egen
Især i den præpubertære periode er det kropsvægt og balanceøvelser.
væsentligt, at træneren tager ansvar for Under puberteten er det stadig vigtigt at
udviklingen af Kroppens ABC. Det er i den- afsætte en del af træningstiden til den
ne periode, at barnets bevægelsesmøn- basale kropsudvikling. Årsagen er i hø-
stre, generelle kropsopfattelse og krops- jere grad nu en almen fysisk udvikling,
Kroppens ABC Typer af øvelser
Forberedende øvelser Løbe og retningsskift
Hoppe, springe og lande
Kaste/gribe
Sparke/drible
Rotationer om egne akser
Simpel balance Gå på optegnede linjer.
Hoppe af/på lave bomme, plintkasser o.l.
Sjippe
Balance i luften
Løbe på rulleskøjter
Simpel rytme og reaktionstid Gribe
Simpel rumlig orientering og fornemmelse for Kravle

kropsposition
Forlæns kolbøtter
Kaste/gribe
Tabel 6: Grundlæggende motorisk og tekniske færdigheder som er generel for al idræt – eksemplificeret med målgruppen 0. til 6. klasse.
Kilde: Team Danmark: ”Aldersrelateret Træning - håndbog for 0. til 6. klasse”
SPORTENS ABC
De bevægelsesmønstre, teknikker og fysi- I den præpubertære periode er det væ- kerhed fastslå, inden for hvilke områder
ske kvaliteter, som knytter sig specifikt til sentligt at vægte arbejdet med Kroppens udøveren har størst potentiale. Derudover
en given idrætsgren, betegnes som Spor- ABC højt. Sportens ABC vil op mod slutnin- har udøveren selv en bedre baggrund for
tens ABC. gen få større og større betydning således, at bidrage med egne erfaringer og hold-
at man i slutningen af perioden har sikret ninger i denne specialiseringsproces.
I den traditionelle idrætstræning for sig, at udøverne kender til størstedelen af I idrætter med tradition for tidlig specia-
voksne bliver der i høj grad lagt vægt på, de basale teknikker og bevægelsesmøn- lisering vil hele denne proces fra Krop-
at dygtiggøre udøvere i specifikke hand- stre inden for den specifikke idræt. pens ABC til Sportens ABC foregå en
linger. Denne form for træning bør ikke del tidligere og med kortere tid til at ar-
kopieres ukritisk i træningen af børn og I den pubertære periode får Sportens bejde med Kroppens ABC. Ofte ser man
unge. ABC større og større betydning. Her bør også i idrætter med tidlig specialise-
en stor del af træningen handle om at ring, at præstationsmaksimum nås i en
Børn og unge skal i højere grad uddannes gøre udøverne til generalister inden for ung alder, og karrieren stopper tidligere.
til at være generalister. I første omgang sin idræt. Det vil sige, at en fodboldspiller
som idrætsudøvere og senere inden for skal kunne spille forskellige steder på ba-
deres egen idrætsgren. nen, og en atletikudøver skal arbejde med Overvej følgende spørgsmål:
flere forskellige discipliner. Alt sammen
- I hvilken alder bliver Sportens
Enhver idrætsforening, som arbejder med for dels at styrke udøverens helhedsfor-
ABC den dominerende trænings-
børn og unge, bør tage ansvar for, at disse ståelse af sin idræt, dels for at sikre sig,
form i din idræt?
bliver alsidigt trænet. Både for egen og at en udøver ikke fastlåses for tidligt i en
udøverens skyld. Ved at blive udsat for en rolle, der enten ikke i længden er den rig- - Foreslå basale øvelser, der
masse varierede kropserfaringer sikrer tige, eller som kan virke begrænsende på kombinerer Kroppens ABC
man en sund og alsidig udvikling af ud- udøverens generelle udvikling. med Sportens ABC inden for
øveren. din idrætsgren!
I den pubertære periode bør langt den
Man kan dog sagtens arbejde med mas- største del af træningen foregå med ud-
ser af elementer fra egen idræt i trænin- gangspunkt i Sportens ABC. Den fysiske
gen af de yngste. Kombinerer man de red- træning skal dog stadig være meget gene-
skaber, baner etc., der hører til idrætten, relt baseret. I denne periode påbegyndes
med mere almene bevægelsesmønstre, specialiseringen inden for idrætten, og
kan man opnå, at begge indsatsområder udøverens spidskompetencer træder ty-
tilgodeses. deligere frem. Man kan nu med større sik-
Sportens ABC Typer af øvelser
Simpel øje-hånd/øje-fod koordination Drible

Kaste
Gribe
Færdighedsøvelser Boldøvelser
Boldøvelser med makker
Præcisionskast og gribefærdigheder
Gribe studsede bolde
Drible
Stafetløb
Avancerede balanceøvelser Håndstand
Baglæns kolbøtte
Vejrmøller
Vejrmøller mod væg
Vandaktiviteter Elementskift
Vejrtrækning
Balance
Bevægelse
Disciplinspecifik ABC Typer af øvelser
Grundlæggende teknik i den enkelte sportsgren Tilpasset sportsgrenen
Tabel 7: Sportsspecifikke motoriske og tekniske færdigheder, emneinddelt i forhold til forskellige aktiviteter i 0. til 6. klasse.
ANBEFALINGER
På baggrund af den forudgående tekst, Anbefalingerne er formuleret på et gene- Overvej følgende spørgsmål:
har DIF formuleret en række anbefalin- relt niveau og det er derfor meget vigtigt
- Hvad anser du for de tre vigtigste
ger som bør overvejes i forbindelse med at du som træner, overvejer nøje, hvilke
anbefalinger får din aldersgruppe?
tilrettelæggelse af træning for børn og konsekvenser de enkelte anbefalinger
unge. Anbefalingerne er opdelt i tre pe- kunne få for netop din træning. - Hvilke tre anbefalinger havde du
rioder; før, under og efter puberteten og ikke tænkt på før?
indeholder seks kategorier som alle har - Hvilke tre anbefalinger vil du først
relation til træningen af børn og unge. begynde at arbejde med?
Før pubertet
Træningsmiljø Fokus på sjov og leg, som en del af træningen.
Positiv og anerkendende tilgang – fokuser på det, der lykkes.
Arbejde med daglige succeser for alle.
Konkurrence er en helt normal del af idrætten og kan fint indgå, men bør ikke fylde meget.
Trænerrollen Træneren skal instruere klart og tydeligt og benytte sig af mange demonstrationer og få
ord.
Træneren skal skabe et procesorienteret miljø, hvor udøverne motiveres til at være nys-
gerrige og får rum til at udvikle sig og fejle undervejs.
Træneren skal fremhæve og rose de positive handlinger en udøver foretager sig både
i og uden for sporten.
Taktisk Børns evne til abstrakt tænkning er ikke færdigudviklet endnu, og derfor er den
taktiske sans ikke særligt udviklet i denne aldersgruppe.
Gennem legeprægede øvelser kan der arbejdes med taktiske begreber såsom bredde,
dybde, vinkler, tempo, timing etc. Organiser det i små overskuelige grupper og enkle
øvelser.
Fysisk Træningen bør primært fokusere på at udvikle den generelle kropsbevidsthed og

bevægelseskontrol både med og uden redskaber.
Træningen bør være så alsidig som mulig og indeholde både styrkeprægede, aerobe
og anaerobe elementer.
Teknisk Træningen bør fokusere på generel motorik og koordination, hvor generel kropbevidsthed
og bevægelseskontrol trænes.
Den idrætsspecifikke motorik bør prioriteres for at skabe et grundlæggende kropsligt

kendskab til den enkelte idrætsgren.
Mental Værdier – Arbejder med fairplay og positivt syn på andres præstationer.
Visualisering – Lettere, korte øvelser, hvor udøverne forestiller sig bevægelser og

leger med at huske dem.
Målsætning – Udøvere inddrages i at sætte mål. Man arbejder konkret med den
forestående øvelse.
Afspænding – Korte afspændingsøvelser.
Tabel 6: Generelle anbefalinger før puberteten.

Pubertet
Træningsmiljø Fokus på det sjove, men træningen må også være krævende og udfordrende.
Alle skal kende til sit ansvar og sine forpligtigelser for at holdet fungerer.
Udøvere skal kende de krav, der skal leves op til og arbejde med at være disciplinerede.
Træneren skal gøre træningen varieret og motiverende.
Træneren skal være inddragende og anerkendende – skabe et positivt miljø.
Træning er stadig procesorienteret, men konkurrence er en vigtig faktor for at sikre, at

udøveren får indtryk af eget niveau, og for at lære at konkurrere både mentalt og
færdighedsmæssigt.
Trænerrollen Træneren skal begynde at kombinere fokus på processen med et øget fokus på mål
og resultater.
Træneren skal i højere grad begynde at arbejde med mentale processer og forholde
sig til identitetsdannelse hos udøverne.
Taktisk Udøverne begynder at have muligheder for at overskue taktiske begreber.
Arbejd med øvelser, der tydeliggør effekten af forskellige taktiske valg.
Lad udøverne være med til at foreslå forskellige taktiske løsninger.
Fysisk Træningen kan gradvist specialiseres og indeholde et større omfang af styrke-, aerob og
anaerob træning.
Den totale mængde og intensitet af både generel og specialiseret træning bør gradvis
øges.
Generel kropsbevidsthed og bevægelseskontrol bør stadig prioriteres.
Varieret træning bør dog stadig bibeholdes med henblik på den skadesforebyggende
funktion.
Teknisk Træningen bør fokusere på den idrætsspecifikke koordination og på at udvikle det krops-
lige kendskab til den enkelte idrætsgren.
Specifik træning af tekniske færdigheder bør gradvist introduceres med hensynstagen til
udøvernes fysiske niveau.
Udøverens tekniske niveau bør generaliseres.
Teknisk træning af styrketræningsøvelser kan med fordel prioriteres.

Mental Værdier – Arbejder med fairplay og anerkendelse i idrætten.
Visualisering – Lettere øvelser, hvor udøverne forestiller sig bevægelser og hele sekvenser
af idrætten.
Målsætning – Udøvere inddrages i at sætte mål. Man arbejder både med kortsigtede
og langsigtede mål. Målene er meget procesorienterede.
Selvtale – Arbejder med at skabe positiv selvtale og etablere et positivt selvbillede.
Koncentration – Arbejder med at styre opmærksomhed.
Afspænding – Afspændingsøvelser, der udvikler udøverens evne til at kunne spændings-

regulere i træning og til konkurrence.
Evaluering – Træningsdagbog introduceres. Skabeloner, der er nemme og hurtige at

bruge.
Tabel 7: Generelle anbefalinger under puberteten.

Efter pubertet
Træningsmiljø Fokus på det sjove, men træningen må også være krævende og udfordrende,
i perioder kan det føles som et job.
Alle skal leve op til sit ansvar og sine forpligtigelser for at holdet fungerer.
Udøvere skal kunne være disciplinerede og arbejde målrettet.
Træneren skal gøre træningen varieret og motiverende.
Træneren skal være inddragende og anerkendende – skabe et positivt miljø.
Træning er procesorienteret, men præstations- og konkurrencefaktorer er en stor del at

træningen.
Trænerrollen Træneren kan ved feedback og evaluering i højere grad benytte sig af coaching-
principper.
Træneren skal være i stand til at rådgive og vejlede spillerne ud fra en holistisk
synsvinkel, hvor hele spillerens livssituation inddrages.
Taktisk Træneren bør involvere spillerne i forskellige taktiske dispositioner.
Spillerne skal uddannes til at kunne foretage taktiske vurderinger på egen hånd.
Inddrag video, statistik, scouting m.m. i den taktiske forberedelse.
Fysisk Specialiseret styrke-, aerob og anaerob træning bør intensiveres.
Varieret træning bør dog stadig bibeholdes med henblik på den skadesforebyggende
funktion.
Overgangen til reel seniortræning bør gradvist ske.
Teknisk Specifik teknisk træning bør være det primære fokus.
Den tekniske udførelse af øvelser bør optimeres i forhold til udøverens fysiske niveau
med et givent præstationsmål for øje.
Udøverens tekniske niveau bør individualiseres.

Mental Værdier – Arbejde med anerkendelse og positive værdier og holdninger i idrætten.
Visualisering – Øvelser, hvor udøverne forestiller sig bevægelser og hele sekvenser af

idrætten. Arbejder med succesoplevelser.
Målsætning – Udøvere inddrages i at sætte mål og sætter egne mål. Man arbejder
med både kortsigtede og langsigtede mål. Målene er både proces-, præstations- og resul-
tatorienterede.
Selvtale – Arbejder med positiv selvtale og på at etablere et positivt selvbillede.
Koncentration – Arbejder med at styre opmærksomhed i forhold til udfordringen.
Afspænding – Afspændingsøvelser, der skærper udøverens evne til at kunne spændings-

regulere i træning og til konkurrence.
Evaluering – Træningsdagbog introduceres. Skabeloner, der er nemme og hurtige at

bruge, men også periode- og sæsonevaluering.
Tabel 8: Generelle anbefalinger efter puberteten.

NOTATER
NOTATER
NOTATER
40 · Tr æ n i n g s p l a n l æ g n i n g
DIF’s specialforbund Udgiver

Danmarks Idrætsforbund
Badminton Danmark
Faglig bearbejdelse
Bueskydning Danmark
Mads Winsløv Wied
Danmarks Basketball-Forbund
Danmarks Bokse-Union
Peter Raffalt
Danmarks Bowling Forbund Sven Brix
Danmarks Brydeforbund
Danmarks Cykle Union Redaktion
Danmarks Gymnastik Forbund Johannes Madsen
Danmarks Ishockey Union
Danmarks Motor Union Fotos
Danmarks Skiforbund Istock
Danmarks Sportsdanserforbund Polfoto
Dansk Amerikansk Fodbold Forbund DIF
Dansk Arbejder Idrætsforbund Copenhagen Spinderiet Floorball
Dansk Atletik Forbund Club
Dansk Automobil Sports Union Brian Martin
Dansk Boldspil-Union
Såby Fodbold
Bordtennis Danmark
Triathlon
Dansk Cricket-Forbund
Photoevent
Dansk Curling Forbund
Dansk Dart Union
Mads Krogsgaard
Dansk Faldskærms Union Stig Eiberg
Dansk Forening for Rosport Das Büro
Dansk Fægte-Forbund
Dansk Golf Union Layout og produktion
Dansk Hanggliding og Paragliding Union Formegon Aps
Dansk Hockey Union
Dansk Håndbold Forbund Salg og distribution
Dansk Judo og Ju-Jitsu Union Danmarks Idrætsforbund
Dansk Kano og Kajak Forbund Mail: uddannelse@dif.dk
Dansk Karate Forbund
Dansk Kegle Forbund © Danmarks Idrætsforbund 2011
Dansk Kickboxing Forbund (eftertryk – helt eller delvist – ikke tilladt)
Dansk Klatreforbund
Dansk Militært Idrætsforbund
1. udgave 1. oplag 2011
Dansk Minigolf Union
Dansk Orienterings-Forbund
ISBN 978-87-92705-05-1
Dansk Petanque Forbund
Dansk Ride Forbund
Dansk Rugby Union
Dansk Sejlunion
Dansk Skytte Union
Dansk Skøjte Union
Dansk Softball Forbund
Dansk Sportsdykker Forbund
Dansk Squash Forbund
Dansk Styrkeløft Forbund
Dansk Surf & Rafting Forbund
Dansk Svæveflyver Union
Dansk Svømmeunion
Dansk Taekwondo Forbund
Dansk Tennis Forbund
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund
Dansk Vægtløftnings-Forbund
Den Danske Billard Union
Floorball Danmark
KFUMs Idrætsforbund
Moderne Femkamp Danmark
Parasport Danmark Idrættens Hus
Rulleskøjte Danmark Brøndby Stadion 20
Triatlon Danmark
DK-2605 Brøndby
Volleyball Danmark

Aldersrelateret Træning Hæfte

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Aldersrelateret Træning Hæfte

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

ALDERSRELATERET TRÆNING - FOR BØRN OG UNGE · 1

- FOR BØRN OG UNGE

Det aldersrelaterede træningskoncept skal ses som et

Den kronologiske alder svarer til udøve-

Biologisk alder er et udtryk for, hvor langt

med lav socioøkonomisk standard. Dette

5 Overvej følgende spørgsmål:

4 - Hvordan vurderer du dine udøveres

Venstre: Roning er en typisk idræt

Højre: I gymnastik er udøverne ofte me-

naturlige vækst. vist, at pubertetsudviklingen hos udøve- og pubertetsudvikling kan forskellene

Frem til ca. 12 års alderen, er det

Overvej følgende spørgsmål:

- Er dine udøvere sent eller tidligt

- Er din idræt præget af tidlig eller

Motorisk udvikling dækker over de pro-

Alle udøvere på billedet spiller i kate-

Træningsparametre og trænérbarhed Før puberteten Under puberteten Efter puberteten

Behov for glæde og leg +++ ++ +

At være tilknyttet et hold, bliver meget

for børn og unge, at deres idrætsmiljø og

- Hvordan kan du tilrettelægge ”Træneren siger, ”Hvis jeg ikke træner,

SELVTILLID OG SELVVÆRD og alle arenaer spiller en rolle. Hvis børn OPSUMMERING

- Hvordan kan du arbejde med at give

Selvværd er modsat selvtillid en almen

Figur 5. Viser hvordan en udøvers selvværd er afhængig af forskellige identiteter.

Indvolvering af udøvere kan

Træningsmiljøet er i høj grad afhængig af indbyrdes relationer mellem træner og udøver.

Især med udøvere i pubertetsårende må træneren være imødekommende og acceptere at de unge

- Hvad gør din forening for at tilpasse

Uanset alder og niveau har

Eksempel på en ugeplan for 14-18-årige klatrere

Mandag Superviseret træning

Tirsdag Egen træning

Onsdag Holdtræning - jf. plan kl. 17-19

Torsdag Egen træning

Fredag Superviseret træning

Lørdag Egen træning

Søndag Egen træning

Hvordan løses de?

Styrker og svagheder ved forskellige træningsformer

Trænerstyret holdtræning • Høj kvalitet • Det er krævende at udfordre alle på

Egen træning • Er svært at få udbytte af i den præ-

Trænerstyret • Høj kvalitet • Det er krævende at udfordre alle på

Styrker og svagheder ved forskellige træningsformer

Trænerstyret holdtræning • Høj kvalitet • Det er krævende at udfordre alle på

Egen træning • Giver mulighed for individuelle • Krævende at få kvalitet i træningen

Til højre: Når udøvere kommer på den anden

Sammenhængen mellem udviklingstrappens tre trin

Præpubertære periode Pubertære periode Postpubertære periode

Lære mod at træne

Træne for at kunne træne

Træne mod at konkurrere

Træne for at vinde

træningstimer en meget tidlig specialise-

Der er forskellige forhold, der nøje bør

Gymnastik kræver en lav vægt og

Ud over at tage højde for ovenstående

Kroppens ABC Sportens ABC Styrke

Træningsparametre og trænérbarhed Før puberteten Under puberteten Efter puberteten

Behov for glæde og leg +++ ++ +

Fotograf: Lars Møller

Kroppens ABC Typer af øvelser

Afspænding – Afspændingsøvelser, der udvikler udøverens evne til at kunne spændings-