Ilovepdf Merged

Folkeskolens afgangsprøve
December 2005
Biologi
Opgaver
Navn:____________________________Klasse:__________
1/22
@venX ® - © 2005 @ventures ®
Naturfagseksamen December 2005

Biologi - Facitliste
Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %)
En sø vil hele tiden udvikle og forandresig. Her er 5 tegninger af en sø på 5

forskellige udviklingstrin.
Nederst på siden står tallene fra 1 til 5.
Skriv tallene i felterne ud for tegnin gerne, så de angiver den rigtige
rækkefølge på søens udvikling:
Scoring:
Antal rigtige %
0-4 0
5 5
2/22

D er k an være mange f orsk el i ge f ødek æder i en sø.
Pilene på tegningen bet

yder ” B l i ver spi st af ”
Forbind tallene på tegningen med or ganismerne nedenfor, så det viser

den rigtige rækkeføl ge i en fødekæde.
Scoring:
Antal rigtige %
0-4 0
5 5
3/22

I en fødepyramide vil dyrene bruge en del af energien fra føden til vækst.
Resten af energien omsættes i dyrene og forsvinder som varmetab.
Hvor mange procent af energien bliv er der brugt til vækst i hvert af
fødekædens led?
| Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds |
ca. 10%
ca. 30%
ca. 50%
ca. 75%
ca. 90%
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
4/22

I og omkring en sø lever mange forskellige dyr. Hvilken gruppe hører dyrene

til?
Sæt 1 kryds ud for hvert dyr:
| Der er 9 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje |

Krebsdyr Bløddyr Insekter Fisk Padder Fugle Pattedyr
Dafnie
Dansemyggelarve
Gedde
Gråand
Guldsmed
Lundsnegl
Løvfrø
Menneske
Aborre
Scoring:
Antal rigtige %
0-2 0
3 1
4 2
5 2,5
6 3
7 3,5
8 4,5
9 5
5/22

Opgave 5 / 21 (Opgaven tæller 2,5 %)
lundsnegle kan findes i bevoksningen ved

bredderne af mange søer. Sneglehusene kan
variere i farve. Farven er genetisk bestemt
(arvelig).
Den brune farve (A) dominerer over den gule

farve (a), som er vigende.
Brun farve: (AA)
Gul farve: (aa)
1. Generation
A A
a Aa Aa
a Aa Aa
Vis princippet for krydsning af dominerende og

vigende gener ved atskrive de rigtige
kombinationer af ge ner i skemaet for 2.
generation.
Mulighederne er angivet til højre:
2. Generation
A a
A
a
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 0,5
2 1
3 2
4 2,5
(rækkefølgen af A og a er ligegyldig)
6/22

Hvilken farve bliver sneglene i 2. generation?

Den brune farve (A) dominerer over den gule farve (a), som er vigende.
Indsæt de rigtige farver - enten gu l, brun eller gul/brun - i skemaet.

Svarmulighederne er angivet nedenfor:
Gener Farve
AA
Aa
aa
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 1
2 1,5
3 2,5
7/22

En guldsmed er et insekt, der i sin livscyklus gennemlever en ufuldstændig

forvandling.
Hvad sker der i løbet af en ufuldstændig forvandling?

Sæt kryds ved ’Rigtigt’ eller ’Forkert’ ved alle udsagn:

Rigtigt Forkert
Den ændrer sig fra han til hun
Den får flere ben
Den har ikke noget puppestadium
Den har i en periode et nymfestadium
Den får flere gener
Dens celler får cellevægge
Dens celler får grønkorn
Den har et ægstadium
Scoring:
Antal rigtige %
0–4 0
5 1
6 2,5
7 4
8 5
8/22

Dafnier er meget små krebsdyr,som hører til dyreplankton.

Dafnier er i stand til at formere sig ukønnet. Det vil sige, at en hun kan
lægge æg uden at blive befrugtet af en han.
Hvad sker der ved ukønnet formering?
| Der er 7 svarmuligheder. Sæt 2 krydser |
Alle ungerne bliver kloner, dvs. har ens arvemasse
Alle ungerne bliver intetkøn og kan ikke formere sig
Æ ggene kan ikke udvikle sig
Antallet af dafnier kan vokse meget hurtigt
Alle ungerne bliver hanner
Hunnen bruger hannens sæd fra en tidligere parring
Populationen af dafnier går til grunde
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 2,5
2 5
9/22

I en næringsrig sø vil der være en stor produktion af planteplankton.

Planteplankton er mikroskopiske alger.
Hvad vil den store mængde af planteplankton betyde?


R i gti gt F ork ert
Sigtedybden vil være lille
Sigtedybden vil være stor
Der vil være mange undervandsplanter
Lyset kan trænge langt ned i vandet
Om dagen vil der være meget ilt (O2) i overfladen
Om dagen vil der være lidt ilt (O2) i overfladen
Scoring:
Antal rigtige %
0–3 0
4 1,5
5 3,5
6 5
10/22

I dybe søer kan der opstå et såkaldt springlag, som er et tyndt grænselag mellem det
tungere, kolde bundvand og det lettere, varme overfladevand. Se på tegningerne.
På hvilken årstid vil søbundens organismer have mest ilt (O 2) til rådighed?
Vinter
Forår
Sommer
Efterår
Hele året
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
11/22

Nogle fisk lever af dyreplankton.
Hvad vil der ske, hvis der er mange af disse fisk i en næringsrig sø?
Søen vil blive mindre næringsrig
Der vil blive mere planteplankton
Der vil blive flere dafnier
Der vil blive dannet et slamlag på søbunden
Der vil blive et stort iltindhold (O2) ved søbunden
De mange fisk vil piske ilt (O 2) ned i vandet
Vandet vil blive helt klart
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 2,5
2 5
12/22

Søens fisk er tilpasset livet i vand, bl.a. har de en svømmeblære.
Hvad er en svømmeblære?
Et organ til opbevaring af føden, mens fisken svømmer
Et vandfyldt organ, som holder fisken oppe i vandet
Et organ fyldt med fedt, der virker som brændstof under svømningen
Et luftfyldt organ, som giver fisken opdrift
Et organ til optagelse af vandets ilt (O2)
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
13/22

I mange søer kan der være så meget planteplankton, at vandet er uklart.
Ved naturpleje af søer kan mængde n af planteplankton begrænses

på forskellige måder. Hvordan?
Ved udsætning af rovfisk
Ved at fjerne rørsumpens planter
Ved at tilføre kvælstofforbindelser til søen
Ved at stoppe udledning af drænvand og spildevand i søen
Ved at opfiske store mængder af fisk, der spiser dyreplankton
Ved at udstede badeforbud
Ved at udsætte fisk, der lever af dyreplankton
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 1,5
2 3,5
3 5
14/22

Hvis der på bunden af en sø er et tykt lag slam af organisk materiale, kan det
tyde på, at søen er ude af biologisk balance.
Hvilken betydning kan sådan et slamlag have?
Artsrigdommen på bunden af søen vil stige
Der vil blive et højt indhold af ilt (O 2) ved søbunden
Der vil blive flere af de dyr, der kan leve i slammet
Fiskene vil søge ned for at skjule sig i slammet
Bakteriernes nedbrydning af det or ganiske slam vil bruge al ilt (O2 ) ved bunden
Temperaturen i hele søen vil stige meget
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 2,5
2 5
15/22

I de grønne planter både over og under vandoverfladen foregår fotosyntese.
Hvilke stoffer bliver der dannet i fotosyntesen?
vand (H2O)
nitrat (NO 3-)
kulhydrat (C6H 12O 6)
kuldioxid (CO 2)
ilt (O 2)
vitaminer
ozon (O3)
kvælstof (N 2)
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 2,5
2 5
16/22

Når planter og dyr dør og synker ned på bunden af søen, vil

der være bundet meget næringsstof i det døde organiske stof.
Hvordan kan dette næringsstof igen blive frigjort og indgå i et kredsløb?


Bakterier vil frigøre næringsstoffet
Det organiske stof omdannes af sig selv
Svampe vil frigøre næringsstoffet
Afbrænding af tørvenopgravet fra søbunden
Næringsstoffet kan ikke frigøres igen
Ved tilsætning af humusstoffer til søvandet
Scoring:
Antal rigtige %
0–3 0
4 1,5
5 3,5
6 5
17/22

I nogle søer vokser gule åkander. Omsommeren vil åkandernes blade flyde
oven på vandet. På oversiden af åkandens blade er spalteåbningerne.
Hvad skal planter bruge spalteåbninger til?
Optage luftens kuldioxid
Optage luftens kvælstof
Udskille metangas
Optage næringsstoffer
Udskille urinstof
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
18/22

Vandinsekter har behov for ilt (O2). Gennem evolutionen har nogle
vandinsekter tilpasset sig til at kunne leve ved små mængder af ilt i vandet.
Andre insektarter kræver mere ilt.
Hvad vil det sige, at insektet ge nnem evolutionen har tilpasset sig?
Insektet går i dvale ved lavt iltindhold
Insektet vænner sig gennem ungdoms-stadiet til et lavt iltindhold i vandet
Insektet forlader vandet, hvis iltindholdet er for lavt
Insektet er blevet tilpasset et lavt iltindhold i vandet ved mutationer gennem mange
generationer
Insektet flytter sig hen, hvorder er meget ilt i vandet
Insektet lærer at klare sig ved et lavt iltindhold i vandet
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
19/22

Gråanden har et blodkredsløb liges om andre fugle og som pattedyr.

En af blodets funktioner erat transportere ilt (O2) rundt i kroppen.
Hvilket stof i blodet transporterer ilt?
karotin
hæmogl obi n
testosteron
adrenalin
insulin
østrogen
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
20/22

Kun få dyr kan leve i søers iltfattige bundslam.

Et dyr, som man ofte kan finde hér, er den røde dansemyggelarve.
Hvorfor kan den overleve her?

Sæt kryds ved ’Rigtigt’ eller ’Forkert’ ved alle udsagn.

Den henter ilt (O2) fra søens overflade
Den udnytter ilt (O2) fra planterødderne
Den optager ilt (O2) gennem huden
Den har ikke brug for ilt (O 2)
Det røde farvestof i myggelarven kan binde ilt ved lavt iltindhold
Det røde farvestof i myggelarven er en advarselsfarve over for fjender
Scoring:
Antal rigtige %
0–3 0
4 1,5
5 3,5
6 5
21/22

Dyr skal bruge ilt (O 2) til ånding (respiration).
Hvad bruger dyrene ilt til, når de ånder?
Til at optage vand i kroppen
Til at frigøre energi fra føden
Til at holde sig flydende i vandet
Til at udskille tungmetaller
Til at lave fotosyntese
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
22/22
December 2005
Biologi
Opgaver
Navn:____________________________Klasse:__________
1/22

En sø vil hele tiden udvikle og forandresig. Her er 5 tegninger af en sø på 5

forskellige udviklingstrin.
Nederst på siden står tallene fra 1 til 5.
Skriv tallene i felterne ud for tegnin gerne, så de angiver den rigtige
rækkefølge på søens udvikling:
Scoring:
Antal rigtige %
0-4 0
5 5
2/22

D er k an være mange f orsk el i ge f ødek æder i en sø.
Pilene på tegningen bet

yder ” B l i ver spi st af ”
Forbind tallene på tegningen med or ganismerne nedenfor, så det viser

den rigtige rækkeføl ge i en fødekæde.
Scoring:
Antal rigtige %
0-4 0
5 5
3/22

I en fødepyramide vil dyrene bruge en del af energien fra føden til vækst.
Resten af energien omsættes i dyrene og forsvinder som varmetab.
Hvor mange procent af energien bliv er der brugt til vækst i hvert af
fødekædens led?
ca. 10%
ca. 30%
ca. 50%
ca. 75%
ca. 90%
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
4/22

I og omkring en sø lever mange forskellige dyr. Hvilken gruppe hører dyrene

til?
Sæt 1 kryds ud for hvert dyr:

Krebsdyr Bløddyr Insekter Fisk Padder Fugle Pattedyr
Dafnie
Dansemyggelarve
Gedde
Gråand
Guldsmed
Lundsnegl
Løvfrø
Menneske
Aborre
Scoring:
Antal rigtige %
0-2 0
3 1
4 2
5 2,5
6 3
7 3,5
8 4,5
9 5
5/22

lundsnegle kan findes i bevoksningen ved

bredderne af mange søer. Sneglehusene kan
variere i farve. Farven er genetisk bestemt
(arvelig).
Den brune farve (A) dominerer over den gule

farve (a), som er vigende.
Brun farve: (AA)
Gul farve: (aa)
1. Generation
A A
a Aa Aa
a Aa Aa
Vis princippet for krydsning af dominerende og

vigende gener ved atskrive de rigtige
kombinationer af ge ner i skemaet for 2.
generation.
Mulighederne er angivet til højre:
2. Generation
A a
A
a
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 0,5
2 1
3 2
4 2,5
(rækkefølgen af A og a er ligegyldig)
6/22

Hvilken farve bliver sneglene i 2. generation?

Den brune farve (A) dominerer over den gule farve (a), som er vigende.
Indsæt de rigtige farver - enten gu l, brun eller gul/brun - i skemaet.

Svarmulighederne er angivet nedenfor:
Gener Farve
AA
Aa
aa
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 1
2 1,5
3 2,5
7/22

En guldsmed er et insekt, der i sin livscyklus gennemlever en ufuldstændig

forvandling.
Hvad sker der i løbet af en ufuldstændig forvandling?


Rigtigt Forkert
Den ændrer sig fra han til hun
Den får flere ben
Den har ikke noget puppestadium
Den har i en periode et nymfestadium
Den får flere gener
Dens celler får cellevægge
Dens celler får grønkorn
Den har et ægstadium
Scoring:
Antal rigtige %
0–4 0
5 1
6 2,5
7 4
8 5
8/22

Dafnier er meget små krebsdyr,som hører til dyreplankton.

Dafnier er i stand til at formere sig ukønnet. Det vil sige, at en hun kan
lægge æg uden at blive befrugtet af en han.
Hvad sker der ved ukønnet formering?
Alle ungerne bliver kloner, dvs. har ens arvemasse
Alle ungerne bliver intetkøn og kan ikke formere sig
Æ ggene kan ikke udvikle sig
Antallet af dafnier kan vokse meget hurtigt
Alle ungerne bliver hanner
Hunnen bruger hannens sæd fra en tidligere parring
Populationen af dafnier går til grunde
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 2,5
2 5
9/22

I en næringsrig sø vil der være en stor produktion af planteplankton.

Planteplankton er mikroskopiske alger.
Hvad vil den store mængde af planteplankton betyde?


Sigtedybden vil være lille
Sigtedybden vil være stor
Der vil være mange undervandsplanter
Lyset kan trænge langt ned i vandet
Om dagen vil der være meget ilt (O2) i overfladen
Om dagen vil der være lidt ilt (O2) i overfladen
Scoring:
Antal rigtige %
0–3 0
4 1,5
5 3,5
6 5
10/22

I dybe søer kan der opstå et såkaldt springlag, som er et tyndt grænselag mellem det
tungere, kolde bundvand og det lettere, varme overfladevand. Se på tegningerne.
På hvilken årstid vil søbundens organismer have mest ilt (O 2) til rådighed?
Vinter
Forår
Sommer
Efterår
Hele året
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
11/22

Nogle fisk lever af dyreplankton.
Hvad vil der ske, hvis der er mange af disse fisk i en næringsrig sø?
Søen vil blive mindre næringsrig
Der vil blive mere planteplankton
Der vil blive flere dafnier
Der vil blive dannet et slamlag på søbunden
Der vil blive et stort iltindhold (O2) ved søbunden
De mange fisk vil piske ilt (O 2) ned i vandet
Vandet vil blive helt klart
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 2,5
2 5
12/22

Søens fisk er tilpasset livet i vand, bl.a. har de en svømmeblære.
Hvad er en svømmeblære?
Et organ til opbevaring af føden, mens fisken svømmer
Et vandfyldt organ, som holder fisken oppe i vandet
Et organ fyldt med fedt, der virker som brændstof under svømningen
Et luftfyldt organ, som giver fisken opdrift
Et organ til optagelse af vandets ilt (O2)
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
13/22

I mange søer kan der være så meget planteplankton, at vandet er uklart.
Ved naturpleje af søer kan mængde n af planteplankton begrænses

på forskellige måder. Hvordan?
Ved udsætning af rovfisk
Ved at fjerne rørsumpens planter
Ved at tilføre kvælstofforbindelser til søen
Ved at stoppe udledning af drænvand og spildevand i søen
Ved at opfiske store mængder af fisk, der spiser dyreplankton
Ved at udstede badeforbud
Ved at udsætte fisk, der lever af dyreplankton
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 1,5
2 3,5
3 5
14/22

Hvis der på bunden af en sø er et tykt lag slam af organisk materiale, kan det
tyde på, at søen er ude af biologisk balance.
Hvilken betydning kan sådan et slamlag have?
Artsrigdommen på bunden af søen vil stige
Der vil blive et højt indhold af ilt (O 2) ved søbunden
Der vil blive flere af de dyr, der kan leve i slammet
Fiskene vil søge ned for at skjule sig i slammet
Bakteriernes nedbrydning af det or ganiske slam vil bruge al ilt (O2 ) ved bunden
Temperaturen i hele søen vil stige meget
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 2,5
2 5
15/22

I de grønne planter både over og under vandoverfladen foregår fotosyntese.
Hvilke stoffer bliver der dannet i fotosyntesen?
vand (H2O)
nitrat (NO 3-)
kulhydrat (C6H 12O 6)
kuldioxid (CO 2)
ilt (O 2)
vitaminer
ozon (O3)
kvælstof (N 2)
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 2,5
2 5
16/22

Når planter og dyr dør og synker ned på bunden af søen, vil

der være bundet meget næringsstof i det døde organiske stof.
Hvordan kan dette næringsstof igen blive frigjort og indgå i et kredsløb?


Bakterier vil frigøre næringsstoffet
Det organiske stof omdannes af sig selv
Svampe vil frigøre næringsstoffet
Afbrænding af tørvenopgravet fra søbunden
Næringsstoffet kan ikke frigøres igen
Ved tilsætning af humusstoffer til søvandet
Scoring:
Antal rigtige %
0–3 0
4 1,5
5 3,5
6 5
17/22

I nogle søer vokser gule åkander. Omsommeren vil åkandernes blade flyde
oven på vandet. På oversiden af åkandens blade er spalteåbningerne.
Hvad skal planter bruge spalteåbninger til?
Optage luftens kuldioxid
Optage luftens kvælstof
Udskille metangas
Optage næringsstoffer
Udskille urinstof
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
18/22

Vandinsekter har behov for ilt (O2). Gennem evolutionen har nogle
vandinsekter tilpasset sig til at kunne leve ved små mængder af ilt i vandet.
Andre insektarter kræver mere ilt.
Hvad vil det sige, at insektet ge nnem evolutionen har tilpasset sig?
Insektet går i dvale ved lavt iltindhold
Insektet vænner sig gennem ungdoms-stadiet til et lavt iltindhold i vandet
Insektet forlader vandet, hvis iltindholdet er for lavt
Insektet er blevet tilpasset et lavt iltindhold i vandet ved mutationer gennem mange
generationer
Insektet flytter sig hen, hvorder er meget ilt i vandet
Insektet lærer at klare sig ved et lavt iltindhold i vandet
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
19/22

Gråanden har et blodkredsløb liges om andre fugle og som pattedyr.

En af blodets funktioner erat transportere ilt (O2) rundt i kroppen.
Hvilket stof i blodet transporterer ilt?
karotin
hæmogl obi n
testosteron
adrenalin
insulin
østrogen
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
20/22

Kun få dyr kan leve i søers iltfattige bundslam.

Et dyr, som man ofte kan finde hér, er den røde dansemyggelarve.
Hvorfor kan den overleve her?

Sæt kryds ved ’Rigtigt’ eller ’Forkert’ ved alle udsagn.

Den henter ilt (O2) fra søens overflade
Den udnytter ilt (O2) fra planterødderne
Den optager ilt (O2) gennem huden
Den har ikke brug for ilt (O 2)
Det røde farvestof i myggelarven kan binde ilt ved lavt iltindhold
Det røde farvestof i myggelarven er en advarselsfarve over for fjender
Scoring:
Antal rigtige %
0–3 0
4 1,5
5 3,5
6 5
21/22

Dyr skal bruge ilt (O 2) til ånding (respiration).
Hvad bruger dyrene ilt til, når de ånder?
Til at optage vand i kroppen
Til at frigøre energi fra føden
Til at holde sig flydende i vandet
Til at udskille tungmetaller
Til at lave fotosyntese
Scoring:
Antal rigtige %
0 0
1 5
22/22
Eksempel på Naturfagsprøven
Biologi
Biologi
Indledning
Baggrund
Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal
med skov.
Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov.
Der er flere grunde til dette ønske.
Skove er vigtige områder for fritidsaktiviteter og rekreation. Der
er mulighed for at udvide skovarealet,
fordi landbruget ikke har brug for så meget jord mere.
Skove er vigtige for bevaring af dyre- og plantearter
(naturbeskyttelse), og grundvandet beskyttes også under skovene.
Når vi får mere skov, modvirkes ændringer i klimaet, og hertil
kommer, at skove har stor betydning for landskabets skønhed.
@venX® - © 2005 @ventures®

Biologi
Vi har haft forholdsvis meget nåleskov i Danmark indtil nu.

Det hænger sammen med, at
| sæt 1 kryds |
det er nåleskoven, der er oprindelig i Danmark
koglerne skal bruges som dyrefoder
nåletræer er plantet, fordi de vokser hurtigere end bøg og eg
løvtræer bliver lettere angrebet af sygdomme end nåletræer
nåletræs ved er hårdere end løvtræs ved.

Biologi
Gran og fyr er ikke løvfældende træer, sådan som vore løvtræer.

| sæt 1 kryds |
nåle på gran og fyr ikke mister så meget vand som løvtræers blade
gran og fyr er tilpasset til at vokse i bjerge
gran og fyr sætter blomster om vinteren
gran og fyr på den måde kan holde planter væk i skovbunden
gran og fyr slet ikke behøver sollys til at vokse.

Biologi
Når man saver et fyrretræ

over, kan det se ud som
på fotoet.
Ringene på skiven har (Kilde: Steen Agger, Biofoto, Scanpix, løbenummer SA 10095)
forskellig bredde, fordi
| sæt 1 kryds |
træet tager farve fra jorden hvert forår, når sneen smelter
ringmønstret kun findes hos fyrretræer
grundvandet står i forskellig højde året igennem
træet ikke vokser lige meget hvert år
træet ofte har været udsat for svampesygdomme.

Biologi
Træers vækst er et resultat af fotosyntesen, som foregår i de

grønne blade.
Hvad er der brug for i fotosyntesen?
| sæt 3 krydser |

Biologi
I skoven ser man ofte svampe vokse på træer

eller på gamle træstammer på jorden.
Hvordan virker svampe på træ?
| sæt 1 kryds |
Svampene hjælper træet med at udnytte solens energi
Svampene hjælper træet med optagelse af ilt
Svampene nedbryder træets organiske stof
Svampene hjælper træet med formeringen
Svampene påvirker træet, så det vokser hurtigere.

Biologi
Løvtræer taber bladene om efteråret.
Hvorfor er det en fordel for træerne?
| sæt 1 kryds |
Træerne undgår svampeangreb
Træerne undgår væsketab
Bladene er blevet for tunge, til at grenene kan bære dem
Grønkornene er brugt op
Bladenes efterårsfarver er giftige for træet.

Biologi
Mange anemoneplanter vokser i

skovbunden i bøgeskove.
Anemoner vokser frem og
blomstrer, inden bøgetræets
blade springer ud.
(Kilde: Keld Nørgaard, privat foto)
| sæt 1 kryds |
bøgetræet opsuger alt næringsstof i jorden, når det springer ud
anemonen vokser bedst i det kølige forår
anemonen bruger vandet fra sneen, der smelter
bøgetræets rødder hæmmer anemonens vækst senere på foråret
anemonens vækst kræver lys.

Biologi
Når anemoneblomster er
blevet bestøvet, dannes der
små nødder
med et vedhæng, som kaldes
”myrebrød”. Myrer spiser
”myrebrødet”.
Hvad er vigtigt for planter,

når de har sat frø?
(Kilde: Keld Nørgaard, privat foto)
| sæt 1 kryds |
Planterne skal hurtigt kunne sætte nye blomster
Planterne skal beskytte sig mod planteædende dyr
Planterne skal vokse sig store
Planterne skal have frøene spredt til andre steder
At frøene ikke fjernes fra planten.

Biologi
De danske jorde med skov kan deles op i en række typer.

De vigtigste er muldbund og morbund.
Dertil kommer tørvebund, hvor skoven vokser på gammel
mosejord.
I en muldbund sker omsætningen af visne blade m.v. hurtigt.

I en morbund sker det langsomt.
Hvor kan man forvente, at der ligger flest visne blade oven på
jorden?
| sæt 1 kryds |
På en muldbund, fordi regnormene har brug for bladene
På en muldbund, fordi den er mest frugtbar
Der ligger lige mange blade på muldbund og morbund, fordi træerne smider den
samme mængde blade
På en morbund, fordi nåletræerne smider nålene gennem hele året
På morbund, fordi der er ikke så mange regnorme og bakterier.

Biologi
Hvad sker der med bladene, der falder ned på en muldbund?
| sæt 1 kryds |
Bladene lægger sig som et lag oven på sidste års blade
Bladene bliver ødelagt af blæsten
Bladene bliver efterhånden nedbrudt, hvis de holdes tørre
Bladene bliver efterhånden nedbrudt, hvis de holdes fugtige
Bladene bliver efterhånden dækket af jord fra gravende dyr.

Biologi
Skoven er levested for mange forskellige dyr og planter.

Hvad skyldes det?
| sæt 1 kryds |
Der er udsat mange insektarter og sået mange vilde planter for at gøre det mere
spændende at gå i skoven
Mikroklimaet varierer fra sted til sted i skoven, så der er mange forskellige
muligheder for liv
Når der først er nogle dyr og planter, kommer der hurtigt mange flere
Livsbetingelserne er konstante døgnet rundt i en skov, så alle dyr og planter kan

leve der
Der er kun én slags træer i skoven, så der er samme mulighed for overlevelse
overalt.

Biologi
Der vokser forskellige plantesamfund på morbund og på

muldbund.
Det skyldes, at
| sæt 1 kryds |
nogle arter er kommet først til muld, andre er kommet først til morbund
forskellige arter planter er tilpasset forskellige typer jordbund
planterne kan ikke selv vælge levested, for de kan ikke flytte sig
planters frø spredes aldrig langt fra moderplanten
de vilde planter sås efter driftsplanernes bestemmelser for muld- og morbund.

Biologi
I nåleskove træffes sjældent skal-bærende snegle.

Det skyldes, at
| sæt 1 kryds |
der ikke er føde for snegle
skal-bærende snegle har vanskeligt ved at bevæge sig på de visne nåle
der er for lidt lys i den tætte nåleskov
der i nåleskoven er mange rovdyr, der æder skal-bærende snegle
der ikke er kalk i den sure jordbund til dannelsen af sneglenes skaller.

Biologi
Skoven har betydning for kvaliteten af vores drikkevand.

Det skyldes, at
| sæt 1 kryds |
træernes blade skærmer for kraftig regn, så jordpartiklerne ikke slås i stykker
der ikke er så stor udvaskning af stoffer fra jorden, hvor der gror skov
der ligger blade på jorden, der beskytter grundvandet
der findes mest grundvand under jord, hvor der vokser skov
der næsten altid er fugtigt under træerne i en skov.

Biologi
I Danmark har vi ikke altid haft lige meget skov.

Hvad skyldes det?
| sæt 3 krydser |
Hede er den oprindelige naturtype i Danmark
Klimaet har ændret sig siden istiden
Mennesket har ikke altid passet på skoven
Der har været brug for meget landbrugsjord
Det har været billigere at købe tømmer i udlandet
Der har i perioder været voldsomme sygdomsangreb i skovene.

Biologi
Træer i en plantet skov har oftest lange, ranke stammer med få

sidegrene.
Det skyldes, at
| sæt 1 kryds |
træerne gennem århundreder er blevet fremavlet til at have ranke stammer
tyngdekraften trækker lige meget i alle træernes rødder
en vigtig opgave for skovarbejderne er at rette træerne
træerne stræber opad efter lyset, når de vokser tæt sammen
træerne kun plantes på muldjord.

Biologi
I de senere år er det blevet mere almindeligt, at syge

træer får lov til at blive stående i skoven.
Hvilken betydning kan det få?
| sæt 2 krydser |
Skadedyrene vil holde sig fra de raske træer
Der vil blive et rigere liv af insekter
Hulerugende fugle får bedre ynglemuligheder
Der vil blive færre svampe i skoven
Skoven vil efterhånden forsvinde.

Biologi
Skove i Danmark er forskellige fra regnskove i troperne.

Hvorved er de forskellige ?
| sæt 2 krydser |
Træer i en regnskov kan vokse og blomstre, selv om de har smidt bladene
Træerne i Danmark kan ikke vokse hele året, men det kan træerne i regnskoven
Træerne i Danmark formerer sig ved frø, mens træerne i regnskoven formerer sig
ved frugter
Træerne i regnskoven har rødderne dybt ned i jorden, mens danske træers
rødder ligger lige i overfladen
Træerne i Danmark har rødderne dybt ned i jorden, mens regnskovens træer har
rødderne lige i overfladen.
Der er høj luftfugtighed i danske skove og meget tørt i regnskove.

Biologi
Når man fælder et træ i skoven, så kan træet bruges til brænde.
Hvor kommer energien i træet fra?
| sæt 1 kryds |
Træ er organisk stof, som indeholder energi fra jorden, der kan frigøres
Træ er organisk stof, som indeholder energi fra luften, der kan frigøres
Træ er organisk stof, som indeholder energi fra lynet, der kan frigøres
Træ er organisk stof, som indeholder energi fra solen, der kan frigøres
Træ er organisk stof, som indeholder energi fra vandet, der kan frigøres.

Biologi
Skove kan være med til at dæmpe den forøgede drivhuseffekt,

hvis
| sæt 1 kryds |
skoven kun udgøres af nåletræer
skovarealet på jorden øges
skoven dyrkes økologisk
man fælder træerne, mens de er unge og vokser hurtigt
der plantes skov over trægrænsen.

August 2007
Biologi
1/23 B5
Folkeskolens afgangsprøve august 2007
Biologi
Indledning
Den danske skov
Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de
danske skove er produktionsskove, hvor skovejeren skal tjene penge på træet. Især i de offentlige skove
lægges der også vægt på en varieret natur og borgernes muligheder for at udfolde sig rekreativt.
(G rans kov . Foto: K eld N ørg aard)
2/23 B5
Biologi
Opgave 1 / 20
(Foto: Keld Nørgaard)
Træ bruges til opvarmning i mange huse. Ved afbrænding af træ frigives CO2, som er en drivhusgas.
Hvorfor er træ bedre at brænde end kul og olie i forhold til drivhuseffekten?
|Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds|
Ved afbrænding ryger træ mindre end kul og olie
Træ er billigere at indkøbe end kul og olie
Træ har et større indhold af vand (H2O) end kul og olie
Træ forøger ikke atmosfærens samlede mængde af CO2
Træ indeholder ikke kulstof (C)
3/23 B5
Biologi
Opgave 2 / 20
Hvad kan man gøre for at mindske atmosfærens indhold af CO2, så drivhuseffekten begrænses?
Rigtigt Forkert
Opvarme med kul, olie eller naturgas i boligen
Øge skovarealet ved at plante mange ny træer
Bruge store maskiner til arbejdet i alle skovene
Holde skovbunden mellem træerne ren for ukrudt
Cykle til skoven i stedet for at køre i bil
4/23 B5
Biologi
Opgave 3 /20
Drivhusgassen kuldioxid (CO2) består af kulstof (C) og ilt (O). I alle organiske stoffer indgår kulstof.
Indsæt ordene på de rigtige steder i skemaet, så det viser kulstofkredsløbet.

Pilene betyder overførsel af kulstof (C).
| Angiv med streger, hvor svarmulighederne skal placeres |
Rovdyr Planteædere Nedbrydere Træer
5/23 B5
Biologi
Opgave 4 / 20
I biologi skal du undersøge, hvilken betydning luftens indhold af kuldioxid (CO2) har for træers vækst.
Hvilken af nedenstående forsøgsopstillinger, med ens små træer, kan du bruge til undersøgelsen?
Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3
Forsøg 4 Forsøg 5
Forsøg 1
Forsøg 2
Forsøg 3
Forsøg 4
Forsøg 5
6/23 B5
Biologi
Opgave 5 / 20
Biologiske argumenter bygger på biologisk viden, som er blevet til på baggrund af naturvidenskabelige
arbejdsmetoder. Det er vigtigt, at kunne skelne mellem biologiske argumenter og andre typer af
argumenter, for eksempel økonomiske eller politiske argumenter.
Hvilket argument bygger alene på biologisk viden?
|Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds |
Landskaber uden skov er dårlige, fordi de er kedelige landskaber
Skove er vigtige, fordi man kan gå lange ture i dem
Skovtræer er billige at dyrke, fordi de ikke kræver megen pasning
Skovtræer udskiller CO2 både nat og dag, fordi de har respiration
Egetræer er bedst at dyrke, fordi man kan tjene mange penge på træet
7/23 B5
Biologi
Opgave 6 / 20
Overvej for hvert udsagn, om det kan undersøges naturvidenskabeligt, eller om der er tale om en
holdning.
Kan undersøges Er udtryk for

naturvidenskabeligt en holdning
Bøgeskov med ranke stammer er en flot skov
En granskov er ofte en kedelig skov
Jordbunden i en dansk granskov kan være sur
Der lever flere dyrearter i en granskov end i en bøgeskov
En urørt skov er mere spændende end en plantet skov
8/23 B5
Biologi
Opgave 7 / 20
(Skovmus. Kilde: Pattedyr, krybdyr og padder

af Henning Anthon. Politikens Forlag 1985)
Hvis en bestand af skovmus bliver isoleret fra sine artsfæller på en ø i tusinder af år, kan ø-musene
udvikle sig, så der dannes en ny art. Der er sket en evolution, så ø-musene ikke kan parre sig med den
oprindelige museart fra fastlandet og få unger.
Hvad kan denne evolutionære udvikling skyldes?
Musene har valgt at ændre deres gener for at leve på øen
For at overleve har musene undgået mutationer
Det isolerede liv på øen har tvunget musene til ukønnet formering
Mutationer, kønnet formering og selektion har ændret musene
Selektion har fået ø-musene til at parre sig med en rotte-art på øen
9/23 B5
Biologi
Opgave 8 /20
Ilt (O2) er en vigtig luftart i atmosfæren, hvor den udgør ca. 21 %.
( Regnorm på dødt blad. Foto: Keld Nørgaard)
Hvad bruges ilten (O2) til i skovbunden?
| Angiv med streger, hvilke svarmuligheder der danner de to korrekte sætninger |
Døde blade Regnorme
Udskiller cytoplasma ved hjælp af ilt
Opbygger cellemembran ved hjælp af ilt
Bruger ilt til respiration
Nedbrydes ved forbrug af ilt
Optager ilt til fotosyntese
Bruger ilt til gæring
10/23 B5
Biologi
Opgave 9 /20
I mange skove findes søer. Uheldigvis har en skovejer gødet træerne omkring en skovsø så meget, at en
stor del af næringssaltene er havnet i skovsøen.
Hvad sker der, når der kommer mange næringssalte i skovsøens vand?
Anbring de fire kasser med ord i rigtig rækkefølge, så det viser, hvad der sker,
når der er mange næringssalte i skovsøen.
Fiskedød Algevækst Flere døde Nedbrydning

alger af dødt
organisk stof
11/23 B5
Biologi
Opgave 10 / 20
Flere danske skove er plantet på sandjord, som er en næringsfattig jordtype.
Hvad kan sandjord betyde for skovtræers vækstbetingelser?
Rigtigt Forkert
Jorden bliver hurtigt fuld af vand, så rødderne let drukner
Ved kraftigt stormvejr vælter grantræerne let
Næringsmangel gør træerne meget høje og slanke
Træernes rødder har meget ilt (O2) til rådighed
Træerne vokser meget langsomt
12/23 B5
Biologi
Opgave 11 / 20
Mikroorganismer bruger enzymer, når de skal nedbryde organisk materiale i skovbunden. Enzymers aktivitet
er blandt andet afhængig af temperaturen.
Figuren viser et eksempel på temperaturens betydning for enzymers aktivitet ved nedbrydning.
Brug kurvens oplysninger til at tage stilling til hvert af nedenstående udsagn.
Rigtigt Forkert
Der kan foregå nedbrydning ved 15°C
Jo lavere temperatur, jo hurtigere nedbrydning
Nedbrydningen starter ved 40°C
Ved 80°C er nedbrydningen på sit højeste
Der foregår mest effektiv nedbrydning ved 40°C
13/23 B5
Biologi
Opgave 12 / 20
(Bladmosaik hos bøg. Foto: Keld Nørgaard) (Egeblade. Foto: Keld Nørgaard)
Egetræet er et lystræ, det vil sige, at det slipper meget lys igennem kronens blade, så mange planter kan
vokse under egetræer. Egetræet tåler ikke at vokse i skygge. Bøgetræet er et skyggetræ med bladmosaik.
Det vil sige, at kun lidt lys slipper igennem bøgetræets krone.
Hvad vil der ske med egetræerne, hvis bøgetræer begynder at vokse op i en egeskov – og bliver
højere end egetræerne?
Det enkelte egetræ vil ændre sine gener, så det bliver tilpasset den mindre lysmængde
Egetræerne vil ikke blive påvirket, men ændrer bare deres miljøkrav
Bøgetræerne vil udkonkurrere egetræerne, som har brug for meget lys
Egetræerne vil lade bøgetræerne vokse i halvdelen af skoven, så de deles om pladsen
Bøgetræerne vil ændre bladmosaik, så der slipper mere lys igennem til egetræerne
14/23 B5
Biologi
Opgave 13 / 20
Skove, hvor træerne vokser helt ude ved kysten, kan ved storme blive udsat for kraftig påvirkning af
saltvand. Saltvand vil have en osmotisk virkning på cellerne i træets rødder.
(Kystskov. Foto: Keld Nørgaard)
Hvad kan det betyde for træers rødder, hvis de bliver omgivet af saltvand?
Ingenting, da saltet hurtigt vil blive optaget og brugt i fotosyntesen
Træerne vil få alvorlig mangel på kuldioxid (CO2)
Saltet vil blive presset ind i røddernes celler
Træerne vil vokse hurtigere på grund af tilskuddet af salt
Der vil trænge vand ud af røddernes celler
15/23 B5
Biologi
Opgave 14 / 20
Indholdet af kuldioxid (CO2) i atmosfæren har betydning for skovtræernes fotosyntese.
Grønne
blades
CO2-
optagelse
CO2-koncentration i
atmosfærisk luft
Figuren viser grønne blades optagelse af CO 2 ved forskellige koncentrationer af CO2 i atmosfærisk luft.
Brug kurvens oplysninger og din viden om fotosyntese til at afgøre, hvilken sætning der er
rigtig.
Et faldende indhold af CO2 kan betyde, at træernes respiration bliver forhøjet
Træernes vækst kan blive forøget ved et større indhold af CO2
Et formindsket indhold af CO2 kan betyde ringe bestøvning af træernes blomster
CO2-indholdet har ingen betydning for træernes vækst
Træerne vil mangle kulhydrat (C6H12O6) ved forøget indhold af CO2
16/23 B5
Biologi
Opgave 15 / 20
Skovens træer udsættes for mange forskellige miljøpåvirkninger. Skadedyr kan for eksempel hæmme deres
vækst. Gensplejsning vil måske i fremtiden kunne gøre træer bedre i stand til at modstå visse
miljøpåvirkninger. Gensplejsning er én blandt flere nye genteknologier.
Indsæt det manglende ord i sætningen.
| Angiv med en streg, hvilken svarmulighed der passer i sætningen |
Ved gensplejsning indsættes i cellen, så cellens arvemateriale bliver ændret.
enzymer DNA-stykker aminosyrer ribosomer proteiner cellekerner mitokondrier
17/23 B5
Biologi
Opgave 16 / 20
Det er almindeligt, at bøgetræer danner svamperod.

Træets rødder vokser sammen med svampetrådene, som skaffer næringssalte til træet.
Svampene får kulhydrat (C6H12O6) fra træet.
Hvad kalder man det, når to arter lever sammen, og begge har fordel af det
som i dette tilfælde?
Meiose
Myose
Parasitisme
Symbiose
Syntese
18/23 B5
Biologi
Opgave 17 / 20
I nogle skove bruger man giftstoffer til at bekæmpe forskellige insekter, der optræder som skadedyr.
Det kan ske, at et giftstof pludselig ikke virker mere på insekterne. Der er sket en mutation, så de nye
generationer af insekter er blevet modstandsdygtige over for giftstoffet.
Hvor kan en mutation forekomme?
I cellekernens membran
I cellevæggen
I cellens kromosomer
I cellens cytoplasma
I cellens membran
19/23 B5
Biologi
Opgave 1 /20
Opgave 18 / 20
I fremtiden vil det være vigtigt, at almindelige mennesker – og ikke kun forskere – kender til cellens biologi
og mulighederne inden for genteknologi. Så kan alle være med til at diskutere brugen af teknologien på et
fagligt grundlag.
Dan hele, rigtige sætninger.
D e k orrek te pa r Svarmulighed
Tre baser i rækkefølge på en DNA-streng koder for en mutation
Før celledelingen vikles DNA-strenge tæt sammen i en klon
En ændring af DNA i et gen kaldes for et kromosom
Et gen er et stykke af en DNA-streng, som koder for et protein
En gruppe individer med ens gener kaldes en aminosyre
20/23 B5
Biologi
Opgave 19 / 20
I fremtiden er der brug for at udnytte mange slags energikilder. Det drejer sig både om sol-, vind- og
bølgeenergi, samt forskellige organiske stoffer. Ved en biologisk nedbrydning af organisk stof under iltfrie
forhold kan der dannes biogas, som mest består af metan (CH4)
Hvad kan bruges til fremstilling af biogas?
Kan bruges Kan ikke bruges
Slagteriaffald
Ler fra undergrunden
Kvælstof (N2) fra atmosfæren
Grønt affald fra køkkener
Savsmuld fra savværker
Gamle cykler uden dæk og slanger
Haveaffald fra private haver
Sorteret småt metalaffald
Visne blade fra skovbunden
21/23 B5
Biologi
Opgave 20 / 20
I mange skovdistrikter kan man købe et sankekort, så man kan indsamle træ i skovbunden til at brænde i
en brændeovn. Træ er CO2-neutralt.
(Brændestabel. Foto: Keld Nørgaard)
Hvad vil det sige, at afbrænding af træ er CO2-neutralt?
Der dannes en uskadelig form for CO2 ved afbrænding af træ
Ved afbrænding af træ siver det tunge CO2 ned i jorden og opløses
CO2 fra forbrænding af træ opløses og forsvinder i skorstenen
CO2 fra forbrænding af træ omdannes i skorstenen til atmosfærisk kvælstof (N2)
Ved afbrænding af træ frigives CO2, som træet tidligere har optaget
22/23 B5
Maj 2007
Biologi
Elevnavn: ______________________________________________
Elevnummer: ______________________________________________
Skole: ______________________________________________
Hold: ______________________________________________
________________________________ ___________________________________
Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift
1/22 B1
Folkeskolens afgangsprøve maj 2007
Biologi
Indledning
Økologi og klimaændringer
Blandt verdens forskere er der bred enighed om, at ikke bare ozonlaget, men også Jordens klima er
blevet kraftigt påvirket af de menneskelige aktiviteter i løbet af de seneste 100 år. Dette kan få store
konsekvenser for alle levende organismer på Jorden.
2/22 B1
Biologi
Opgave 1 / 20
Kuldioxid (CO2) er en vigtig drivhusgas.
Hvilken kuldioxidkilde (CO2-kilde) har den største betydning for forøgelsen af drivhuseffekt?
|Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds|
Det har afbrænding af træ i brændeovne og halm i fyr
Det har respiration hos Jordens ca. 6 mia. store befolkning
Det har fremstilling af elektricitet ved hjælp af atomkraft
Det har afbrænding af fossilt brændstof som kul og olie
Det har afbrænding af biogas i store centrale anlæg
3/22 B1
Biologi
Opgave 2 / 20
Det er vigtigt at vide, hvad man kan gøre for at nedsætte CO2-udslippet og dermed begrænse den
menneskeskabte del af drivhuseffekten.
Hvad kan man gøre for at nedsætte udslippet af CO2 til atmosfæren?
Rigtigt Forkert
Man kan tage varmt tøj på udendørs om vinteren, så man ikke
mister varme
Man kan lukke for radiatoren, når man lufter ud om morgenen
Man kan slukke for alle lamper, når man går hjemmefra
Man kan hænge tøj til tørre i stedet for at tørre det i en tumbler
Man kan sørge for udluftning ved at tænde for ventilatoren hver
morgen
4/22 B1
Biologi
Opgave 3 / 20
Kuldioxid er en vigtig drivhusgas. Kuldioxid (CO2) består af kulstof (C) og ilt (O). Kulstof indgår i alle
organiske stoffer.
Indsæt ordene på de rigtige steder i skemaet, så det viser kulstofkredsløbet.

Pilene betyder overførsel af kulstof (C).
5/22 B1
Biologi
Opgave 4 / 20
I biologi skal du undersøge, om den luftens indhold af kuldioxid (CO2) har betydning for temperaturen,
når solen skinner.
Hvilken af nedenstående forsøgsopstillinger, som skal udføres i solskin, kan du bruge til at undersøge det?
1 2 3
4 5
Forsøg 1
Forsøg 2
Forsøg 3
Forsøg 4
Forsøg 5
6/22 B1
Biologi
Opgave 5 / 20
Det er vigtigt at kunne skelne biologiske argumenter fra andre typer af argumenter, for eksempel
holdninger
og politiske/økonomiske argumenter. Biologiske argumenter bygger på biologisk viden, som er blevet til
på
baggrund af naturvidenskabelige arbejdsmetoder.
Hvilket argument bygger udelukkende på biologisk viden?
|Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds |
Afbrænding af kul er forkert, fordi det kan gøre mange bygninger grimme
Drivhuseffekt med højere temperaturer er godt, fordi mange vil nyde badelivet ved kysterne
Det er negativt, hvis mennesker udsættes for øget UV-stråling, fordi sygehusudgifterne vil stige
Iltsvind i søer medfører ophobning af dødt organisk materiale på bunden, fordi nedbrydningen
foregår langsommere
En stigning af temperaturen i Danmark er godt, fordi det kan få flere rige turister til landet
7/22 B1
Biologi
Opgave 6 / 20
Overvej for hvert udsagn, om det kan undersøges naturvidenskabeligt, eller om der er tale om en
holdning.
Kan undersøges Er udtryk for
naturvidenskabeligt en holdning
Det er kønnere, hvis et vandløb har et slynget forløb,
end hvis det løber helt lige
Det er fornuftigt at købe gensplejsede produkter
Der opstår flere mutationer i de levende organismers
celler, når cellerne udsættes for mere UV-stråling
Lovgivning til fordel for udvikling af vedvarende energi
er unødvendig, da denne udvikling vil komme af sig selv
8/22 B1
Biologi
Opgave 7 / 20
Ved en vandstandsstigning i havet kan en landlevende dyreart risikere at blive isoleret fra sine
artsfæller på en ø. Efter mange tusinde år kan denne art, for eksempel en edderkoppeart, have
udviklet sig, så der er blevet dannet flere nye arter. Der er sket en evolution. De nye arter kan
ikke parre sig med hinanden eller med den oprindelige dyreart fra fastlandet.
Hvad kan denne evolutionære udvikling skyldes?
De enkelte edderkoppers gener har vænnet sig til nye og andre forhold
Det isolerede liv på øen har tvunget den enkelte edderkops gener til at mutere
Mutationer, kønnet formering og selektion har forandret edderkopperne
Edderkopperne på øen bliver meget gamle, og der er derfor ingen selektion
Fjendskab mellem edderkopperne har fået dem til at isolere sig som forskellige arter
9/22 B1
Biologi
Opgave 8 / 20
Omfattende iltsvind i havområder kan godt gå hen at blive normen i løbet af dette århundrede, hvis
klimaet udvikler sig sådan, som forskerne forudsiger. Det viser nye modelberegninger fra Danmarks
Miljøundersøgelser, DMU. Man taler om iltsvind, når der er under 2 mg ilt (O2) pr. liter vand.
Hvad bruges ilten (O2) til på havbunden?

Lav to rigtige, hele sætninger ved at flytte sætninger fra kasserne op til det rigtige sted.
| Angiv med streger, hvilke svarmuligheder der danner de to korrekte sætninger |
Levende fisk Døde alger
bliver nedbrudt med forbrug af ilt
bruger ilt til gæringsprocesser
bruger ilt til respiration
bliver omdannet til ilt og kulhydrat
bruger ilt til fotosyntese
bruger ilt til genetisk variation
10/22 B1
Biologi
Opgave 9 / 20
Opvarmning af danske fladvandede søer kan medføre en øget omsætning af organisk

stof på bunden. En efterfølgende frigivelse af næringssalte til vandet kan skabe en øget
vækst af planteplankton i den øverste del af vandet.
Hvilke konsekvenser kan en kraftig vækst af planteplankton få i en sø?
Rigtigt Forkert
Vandet får et stort indhold af ilt (O2) om dagen
Vandet får et stort indhold af kuldioxid (CO2) om natten
Undervandsplanterne bliver hæmmet i deres vækst
Vandet får en stor sigtedybde til gavn for bakterievæksten
Bakterierne ved bunden har meget ilt (O2) til rådighed
11/22 B1
Biologi
Opgave 10 / 20
Mikroorganismer bruger enzymer, når de skal nedbryde dødt organisk materiale. Enzymernes aktivitet
afhænger bl.a. af temperaturen.
Figuren viser et eksempel på temperaturens betydning for enzymers aktivitet ved

mikroorganismers nedbrydning.
Hvad viser kurven?

Sæt kryds ved Rigtigt eller Forkert.
Rigtigt Forkert
Jo højere temperatur, jo hurtigere nedbrydning
Temperaturen har ingen betydning for nedbrydningen
Nedbrydningen kan foregå ved temperaturer over 50 oC
Nedbrydning foregår kun ved 40 oC
Mikroorganismer kan foretage nedbrydning ved 10 oC
12/22 B1
Biologi
Opgave 11 / 20
Hvis klimaet udvikler sig, så temperaturen stiger ca. 3o C, kan det medføre hurtigere omsætning af
dødt organisk stof og dermed en hurtigere frigivelse af næringsstoffer i vandet i for eksempel Limfjorden.
Anbring følgende fire kasser med ord i rigtig rækkefølge, så det viser, hvad der sker,
når der er mange næringsstoffer i Limfjorden.
13/22 B1
Biologi
Opgave 12 / 20
Skaller er ferskvandsfisk og vekselvarme dyr, dvs. at deres kropstemperatur følger omgivelsernes

temperatur. Arten er tilpasset bestemte temperaturområder, som er bedst for dens vækst m.m.
Skaller vil have svært ved at vandre til andre søer.
Hvad kan der ske med fiskearten skalle i en sø, hvis vandet hurtigt bliver for varmt?
Den enkelte skalle omstiller sig til det varmere vand ved ikke at optage fedt
Skallerne kan blive udkonkurreret af en anden fiskeart, som er tilpasset højere temperaturer
Den enkelte skalle ændrer sine gener, så den bliver tilpasset det varmere vand
Den enkelte skalle ændrer sig fra et vekselvarmt dyr til at være et ensvarmt dyr
Skallerne påvirkes ikke, men ændrer bare deres miljøkrav
14/22 B1
Biologi
Opgave 13 / 20
Den stigende temperatur på grund af drivhuseffekten kan få vandstanden i havene til at stige.
Den højere vandstand i havet kan få saltvand til at løbe ind i ferskvandssøer tæt på kysten.
Saltvand har en osmotisk virkning på ferskvandsorganismer.
Hvad kan det betyde for organismer i ferskvand som f.eks. fisk, at søer bliver mere
saltholdige?
Fiskene vil vokse hurtigere på grund af øget næringsindhold
Saltet vil blive presset ind i cellerne på ferskvandsfiskene
Der vil trænge vand ud af cellerne på ferskvandsfisk
Ingenting, da saltet hurtigt vil blive omdannet til kuldioxid (CO2)
Fiskene kan få alvorlig mangel på forskellige proteiner
15/22 B1
Biologi
Opgave 14 / 20
Indholdet af kuldioxid (CO2) i atmosfæren har betydning for planternes fotosyntese.
Figuren viser planters optagelse af CO2 ved forskellige koncentrationer af CO2 i atmosfærisk luft.
Brug kurvens oplysninger og din viden om fotosyntese til at afgøre, hvilken sætning der er
rigtig.
En forøgelse af fotosyntesen vil øge mængden af CO2 i atmosfæren
Et formindsket indhold af CO2 kan betyde dårligere bestøvning af blomster
Et forøget CO2-indhold kan betyde et større udbytte af landbrugsafgrøder
Et forøget indhold af CO2 kan betyde, at respirationen bliver forhøjet
CO2-indholdet har ingen betydning for planters vækst
16/22 B1
Biologi
Opgave 15 / 20
Med et varmere klima i Danmark vil der kunne dyrkes planter, som normalt dyrkes i et varmere klima.
Der vil også være risiko for, at nye skadedyr kan komme til landet. I fremtiden vil genteknologi måske
blive brugt i stedet for sprøjtegifte i bekæmpelsen af skadedyr.
Gensplejsning er én blandt flere nye genteknologier.
Indsæt det manglende ord i sætningen.
| Angiv med en streg, hvilken svarmulighed der passer i sætningen |
Gensplejsning er en metode til at ændre cellens arvemateriale, hvor der sættes nye ind i cellen.
enzymer DNA-stykker aminosyrer ribosomer proteiner cellekerner mitokondrier
17/22 B1
Biologi
Opgave 16 / 20
Koraller er dyr, der lever i kolonier og danner det, vi kalder et koralrev. Dyrene lever sammen med
alger, som er beskyttede, fordi de lever inden i korallerne.
Hvis Jordens gennemsnitstemperatur stiger, og havene også bliver varmere, risikerer algerne i
korallerne at dø. Så vil korallerne også dø, fordi algerne forsyner dem med føde.
Hvad kalder man det, når to arter lever sammen til gensidig fordel på denne måde?
Syntese
Symbiose
Myose
Parasitisme
Meiose
18/22 B1
Biologi
Opgave 17 / 20
Ozon (O3) findes især i 25-30 km’s højde over Jorden. Dette område, som kaldes
ozonlaget, opsuger
det meste af UV-strålingen fra Solen. UV-stråling kan forårsage mutationer hos
levende organismer.
Ozonlaget stopper de energirige UV-stråler.
Hvor kan en mutation forekomme?
I cellens membran
I cellevæggen
I cellens cytoplasma
I cellens kromosomer
I cellekernens membran
19/22 B1
Biologi
Opgave 1 / 20
Opgave 18 / 20
I fremtiden vil det være vigtigt, at almindelige mennesker – og ikke kun forskere – kender til cellens biologi
og mulighederne inden for genteknologi, så brugen af teknologien kan diskuteres på et fagligt grundlag.
Sæt ordene til højre sammen med sætningsbegyndelserne, så der dannes hele, rigtige sætninger.
Svar Svarmulighed
En gruppe individer med ens gener kaldes en mutation
Før celledelingen vikles en DNA-streng tæt sammen i en klon
Tre baser i rækkefølge på en DNA-streng koder for et kromosom
En ændring af et gens DNA kaldes for et protein
Et gen er et stykke af en DNA-streng, som koder for en aminosyre
20/22 B1
Biologi
Opgave 19 / 20
Biogas kan dannes ved biologisk nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold. Biogas består mest af
metan (CH4). Biogas dannes i naturen i moser og fugtig jord, men kan også fremstilles i anlæg. Det er
brændbart, og en fjerdedel af biogassens energi kan omdannes til el, mens resten bliver til varme. Biogas er
CO2-neutralt.
Hvad kan bruges til fremstilling af biogas i biogasanlæg?
Kan bruges Kan ikke bruges
Spildevand fra toiletter og husholdning
Ilt (O2) fra atmosfæren
Gylle fra svineproduktion
Halm fra dyrkede marker
Kvælstof (N2) fra atmosfæren
Metalaffald fra lossepladser
Konservesdåser og ølflasker
Plastikaffald
Fedtstoffer
21/22 B1
Biologi
Opgave 20 / 20
I mange lande kan man nu købe såkaldt biobenzin. Det vil sige, at benzinen er tilsat ethanol,
som kan være fremstillet af majs. Ethanol er CO2-neutralt.
Hvad vil det sige, at ethanol er CO2-neutralt?
Ved afbrænding af ethanol forbruges store mængder CO2
Der udvikles en anden slags CO2 ved forbrændingen af ethanol
CO2, som er optaget for nylig af majs under væksten, frigives ved forbrænding
Der dannes ikke CO2 ved forbrænding af ethanol i bilmotoren
CO2 fra forbrænding af ethanol nedbrydes hurtigt efter kontakt med luftens ilt (O2)
22/22 B1
Maj 2009
Biologi
Elevnavn: ______________________________________________
Elevnummer: ______________________________________________
Skole: ______________________________________________
Hold: ______________________________________________
________________________________ ___________________________________
1/22 B3
Biologi
Indledning
Vandløb i Danmark
Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km vandløb løber stadig i de naturlige forløb.
Fra marker og byer fører store og små vandløb vandet ud til havet.
2/22 B3
Biologi
Opgave 1 / 20
En klasse har undersøgt dyrelivet i et vandløb. De fandt især mange mosesnegle og hundeigler.
Forureningsgrad I er betegnelsen for et rent vandløb, mens forureningsgrad IV er et stærkt forurenet
vandløb.
(Kilde: Frederiksborg Amt, Miljøafdelingen)
Hvordan vil du betegne dette vandløb?
Sæt et X
Forureningsgrad I
Forureningsgrad I-II
Forureningsgrad II
Forureningsgrad II-III
Forureningsgrad III
Forureningsgrad III-IV
Forureningsgrad IV
3/22 B3
Biologi
Opgave 2 / 20
Du har indsamlet dyr og planter forskellige steder i et vandløb.
Hvilken slags undersøgelse har du så foretaget?
Sæt et X
En biokemisk undersøgelse
En undersøgelse af sollysets betydning
En biologisk undersøgelse
En undersøgelse af vandets indhold af humus
En undersøgelse af sigtedybden
4/22 B3
Biologi
Opgave 3 / 20
En rygsvømmer er en vandtæge, som har en portion luft med under vingerne, når den dykker ned i vandet.
Hvilken betydning har det for rygsvømmeren, at den kan tage luft med under vandet?
Sæt et X
Den kan bedre flygte fra rovdyr
Den kan bedre udskille kvælstof (N2)
Den er bedre isoleret mod kulden
Den har ilt (O2) med til respiration
Den kan bedre optage kuldioxid (CO2)
5/22 B3
Biologi
Opgave 4 / 20
Hvilken biologisk betydning kan det have, at nogle vandløbsdyr har en flad form og kraftige klør?
Sæt et X i hver linje
Rigtigt Forkert
De er bedre i stand til at tiltrække en mage
De kan bedre undgå at blive skyllet væk
De er tilpasset livet i strømmende vand
De kan bedre optage ilt (O2) og respirere
6/22 B3
Biologi
Opgave 5 / 20
Din gruppe skal undersøge dyrelivets mangfoldighed (diversitet) i et vandløb.
Hvad skal I så gøre?
Vi skal undersøge
Sæt et X
vægten af alle levende organismer i vandløbet
det samlede antal individer af dyr i vandløbet
vandløbets arter af planteplankton
antallet af forskellige dyrearter i vandløbet
antal fisk, der lever i vandløbet
7/22 B3
Biologi
Opgave 6 / 20
Klassen har lavet forsøg med dyret mosesnegl og planten vandpest i hvert sit reagensglas.
Tegning af forsøgsopstilling med lys på:
@ventures
CO2-indikatoren farver vandet blåt ved lavt og middel CO2-indhold og grønt ved højt CO2-indhold.
Vandets farve er ved forsøgets start blå i begge glas.
Hvilken farve har vandet i de to glas efter 24 timer?
Farven
Farven
Farven forbliver blå, Farven bliver grøn, Farven forbliver blå, bliver grøn,
bliver grøn,
fordi organismen fordi organismen kun fordi organismen fordi der
fordi der kun
kun udleder kvælstof laver respiration har kraftig fotosyntese optages
udskilles ilt
meget vand
Slutfarven
i glas 1
Slutfarven
i glas 2
8/22 B3
Biologi
Opgave 7 / 20
Ved et uheld på et svineslagteri bliver der ledt spildevand med svineblod ud i et vandløb. Blod indeholder
organiske stoffer.
Diagrammet viser, hvordan udslip af blod kan påvirke antal dyr af forskellige arter i et vandløb efter
udslippet.
(Efter Sv.E.Abrahamsen: Biologiske ferskvandsundersøgelser. Teknisk forlag 1994)
Hvad kan aflæses på diagrammets kurver?
Rigtigt Forkert
Der var mange rentvandsdyr før udslippet
Antallet af dansemyggelarver stiger kort efter udslippet
Antallet af tanglopper er konstant alle steder i vandløbet
Der var mange røde børsteorme lige før udslippet
Først langt væk fra udslippet er der rentvandsdyr igen
9/22 B3
Biologi
Opgave 8 / 20
(Efter Sv.E.Abrahamsen: Biologiske ferskvandsundersøgelser. Teknisk forlag 1994)
Hvad kan være forklaring på, at rentvandsdyrene forsvinder lige efter forureningen med
svineblod?
Sæt et X
Mikroorganismer nedbryder svineblod og opbruger ilten (O2)
Rentvandsdyrene kan ikke se, når vandet er fyldt med svineblod
Nedbrydningen af svineblod har frigjort røde blodlegemer i vandet
De røde børsteorme har nedbrudt og ædt alle rentvandsdyrene
Ved nedbrydning af svineblod dannes bakterier, som gør rentvandsdyr syge
10/22 B3
Biologi
Opgave 9 / 20
På kurven kan du se indholdet af ilt (O2) i et langsomt løbende vandløb over 24 timer.
(Kilde: Efter Ferskvandsøkologi af Sand-Jensen og Lindegaard. Gyldendal 2004.)
Hvad kan bidrage til at forklare kurvens forløb?
Rigtigt Forkert
Vandet optager kun ilt (O2) fra luften om dagen
Dødt organisk materiale nedbrydes kun om natten
Vandplanterne har kun fotosyntese i dagslys
Bakterier og vandplanter har kun respiration om natten
Der er både dødt organisk materiale og vandplanter i vandløbet
Vandplanter bruger ilt (O2) hele døgnet
11/22 B3
Biologi
Opgave 10
10 / 20
I nogle vandløb er der fisk, for eksempel nipigget hundestejle. For at leve har den nipiggede hundestejle
brug for ilt.
(Nipigget Hundestejle tegnet af Preben Dahlstrøm i Europas Ferskvandsfisk. Gads Forlag 1990)
Hvilket organ bruger hundestejlen, når den skal optage ilt (O2) for at leve?
Sæt et X
Næsen
Lungerne
Finnerne
Gællerne
Sidelinjen
12/22 B3
Biologi
Opgave 11
11 / 20
(Nipigget Hundestejle tegnet af Preben Dahlstrøm i Europas Ferskvandsfisk. Gads Forlag 1990)
Hvad skal der til, for at æg fra en hundestejle-hun kan udvikle sig til levedygtige
unger på bunden af et vandløb?
Sæt et X
Æggene skal have tilført lysenergi
Æggene skal befrugtes med sæd
Æggene skal have kuldioxid
Æggene skal ligge to og to
Æggene skal have tilført gødning
13/22 B3
Biologi
Opgave 12
12 / 20
I mange danske vandløb findes planten vandpest. Selvom der her i landet kun vokser hunplanter,
så kan planten alligevel formere sig og sprede sig hurtigt ved hjælp af små afrevne stængelskud.
Hvad er rigtigt eller forkert?
Rigtigt Forkert
De nye planter af vandpest har ens arvemasse
Planten får nyt arvemateriale fra andre vandplanter
Hunplantens frugtanlæg bestøves med pollen
Cellerne i vandpest indeholder ingen gener
Planten formerer sig ved hjælp af ukønnet formering
14/22 B3
Biologi
Opgave 13
13 / 20
I vandløbet lever vårfluelarver. De voksne vårfluer har parret sig, og hunnerne har lagt æg,
som har udviklet sig til larver i vandet. Hver af vårfluens kropsceller indeholder 30 kromosomer.
Vårfluelarve tegnet af Bente Vita Pedersen: Små dyr i sø og å. Gads Forlag 1999.
Rigtigt Forkert
Vårfluer har kønnet formering
Vårfluens ubefrugtede æg har 15 kromosomer
Vårfluens kropsceller er dannet ved meiose
Larverne får kun kromosomer fra han-vårfluen
De befrugtede æg har 30 kromosomer
15/22 B3
Biologi
Opgave 14
14 / 20
I et vandløb kan man finde forskellige encellede organismer, fx:
Grønalge (plante) Bakterie Tøffeldyr (dyr)

(Furealge: Gunnar Nygaard: Tavlerne fra dansk planteplankton. Gyldendal 1976)
(Bakterie og tøffeldyr: Eigil Holm: Mikroskopi i biologi. Eigil Holms Forlag 2006)
… … … … ingen
… …cellekerne, … grønkorn
hæmoglobin grønkorn, mitokondrier, cellekerne og
cellekerne men ingen og
til transport men ingen men ingen ingen
uden DNA cellevæg mitokondrier
af ilt (O2) cellekerne cellekerne mitokondrier
Grønalgen
indeholder …
Bakteriecellen
indeholder …
Tøffeldyret
indeholder …
16/22 B3
Biologi
Opgave 15
15 / 20
Ved genopretning af vandløb lægges ofte sten, eller der laves små vandfald, som får vandet til at hvirvle
rundt.
Hvilken biologisk betydning kan dette have for dyr og planter i vandløbet?
Sæt et X
Det fossende vand er smukt og naturligt
Det hvirvlende vand afgiver ozon (O3) til luften
Stenene bliver efter to år smukt afrundede
Vandet kan optage mere ilt (O2) fra luften
Stenene afgiver stoffer, som filtrerer vandet
17/22 B3
Biologi
Opgave 16
16 / 20
I de sidste årtier er mange danske vandløb igen blevet lagt i slyngede forløb.
Hvad kan være de miljømæssige begrundelser for det?
Rigtigt Forkert
Vand fra markerne kan hurtigt løbe ned i vandløbene
Bakterier skal fjernes fra vandløbene
Markerne kan dyrkes helt ud til vandløbene
Der kan leve flere dyre- og plantearter
Vandløbsplanter kan optage flere næringssalte
18/22 B3
Biologi
Opgave 17
17 / 20
Her ser du to diagrammer, som viser dyreliv i to forskellige vandløb:
(Illustrationer: @ventures, frit efter Sv.E.Abrahamsen: Biologiske ferskvandsundersøgelser. Teknisk Forlag 1994)
Vandløb A: få arter, men mange individer Vandløb B: mange arter, men få individer af hver art
Se på diagrammerne, og brug din viden om økologi til at tage stilling til følgende udsagn:
Rigtigt Forkert
Den biologiske mangfoldighed af arter er størst i vandløb B
I vandløb A er der flere forskellige levesteder end i vandløb B
Mange arter med få individer af hver art er tegn på et rent vandløb
Vandløb A har en bedre økologisk vandkvalitet end vandløb B
19/22 B3
Biologi
1 / 20
Opgave 18
18 / 20
Langs mange vandløb er der dyrkningsfrie kanter.
Hvad kan grunden være til, at det er miljømæssigt gavnligt?
Sæt et X
At undgå ulykker med mejetærskere
At undgå oversvømmelser
At det er smukt med meget vild natur
At folk kan gå ture langs med vandløbet
At sprøjtemidler ikke skal sive ud i vandet
20/22 B3
Biologi
Opgave 19
19 / 20
Hvad kan være årsag til, at plantevæksten i et vandløb i løbet af kort tid bliver så voldsom,
at vandet får svært ved at løbe af sted?
Sæt et X
Der er tilført meget grundvand til vandløbet
Olie fra en væltet tankbil er løbet direkte ned i vandløbet
Der er pumpet radioaktivt forurenet vand ud i vandløbet
Drænvand fra en mark har udledt mange næringssalte til vandløbet
Sigtedybden i vandløbet er pludselig blevet meget lille
21/22 B3
Biologi
Opgave 20 / 20
I vandløb findes mange forskellige fødekæder med planter, planteædere og rovdyr.

I hvert led i en sådan fødekæde tabes der energi i form af varme.
@ventures
Hvilken figur viser fordelingen af den totale mængde energi, der i løbet af et år bindes i planter,
planteædere og rovdyr i et vandløb?
Sæt et X
Figur nr. 1
Figur nr. 2
Figur nr. 3
Figur nr. 4
Figur nr. 5
22/22 B3
December 2010
Geografi
Elevnavn: ______________________________________________
Elevnummer: ______________________________________________
Skole: ______________________________________________
Hold: ______________________________________________
________________________________ ___________________________________
1/22 G4
Folkeskolens afgangsprøve 2010
Geografi
Indledning
På rejse fra Laos til Chile
Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden.
Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England og New Zealand og ender i Chile.
2/22 G4
Geografi
Opgave 1 / 20
(Kilde: "Folkeskolens Atlas 2005 side 43".)
Se på kortet på side 1 i materialesamlingen.
Laos grænser op til:
Rigtigt Forkert
Thailand
Bangladesh
Vietnam
Malaysia
3/22 G4
Geografi
Opgave 2 / 20
Laos ligger:
Rigtigt Forkert
Syd for 30° nordlig bredde
Vest for 110° østlig længde
Syd for 10° sydlig bredde
Nord for 40° nordlig bredde
4/22 G4
Geografi
Opgave 3 / 20
I oversigten nedenfor er angivet nogle af verdens lande.
Sæt kryds ud for den verdensdel, som landet tilhører.
Afrika Asien Europa Australien Nordamerika Sydamerika
England
Nigeria
New Zealand
Chile
Canada
Malaysia
5/22 G4
Geografi
Opgave 4 / 20
Se på kortet øverst på side 2 i materialesamlingen.
Du flyver fra Vientiane i Laos kl. 14 om eftermiddagen til London i England. Turen tager 12 timer.
Hvad er klokken i London, når du lander?
Når jeg lander, er klokken
Sæt et X
17
23
21
19
18
6/22 G4
Geografi
Opgave 5 / 20
Vejret i England er især påvirket af vestenvind og vandrende lavtryk.
Se på tegningen nederst på side 2 i materialesamlingen og sæt X ved de rigtige tal i skemaet.
1 2 3 4 5 6 7
Lavtrykkets bevægelsesretning
Varmfront
Isobar
7/22 G4
Geografi
Opgave 6 / 20
I forbindelse med passage af et vandrende lavtryk opstår der typiske vejrsituationer.
Rigtigt Forkert
Der kommer ofte kraftige byger, når koldfronten passerer.
Vindretningen ændrer sig ikke, når varmfronten passerer.
Vandrende lavtryk bevæger sig normalt fra nord mod syd.
Når varmfronten passerer, vil temperaturen normalt falde.
8/22 G4
Geografi
Opgave 7 / 20
Jorden kan inddeles i klimazoner.
Se på tegningen og sæt x ved det rigtige tal ud for hver betegnelse.
1 2 3 4 5 6 7 8
Tropisk klimazone
Sydlig polar klimazone
Nordlig subtropisk klimazone
Sydlig tempereret klimazone
Nordlig polar klimazone
Sydlig subtropisk klimazone
9/22 G4
Geografi
Opgave 8 / 20
Der er forskel på temperatur, nedbør og naturlig plantevækst i de enkelte klimazoner.
Sæt kryds ud for det rigtige udsagn.
Sæt et X
England ligger i den tempererede klimazone.
Fastlandsklima giver lille forskel på julitemperatur og januartemperatur.
Tundra er meget udbredt i den tempererede klimazone.
Savanne er meget udbredt i den subtropiske klimazone.
10/22 G4
Geografi
Opgave 9 / 20
Vandets kredsløb i naturen.
Se på tegningen øverst på side 3 i materialesamlingen og sæt x ved de rigtige tal ud for

betegnelsen i skemaet.
1 2 3 4 5 6 7 8 9
Nedsivning til grundvand
Afstrømning gennem søer og åer
Nedbør over land
Fordampning fra jordoverfladen
11/22 G4
Geografi
Opgave 10
10 / 20
Her er der fire udsagn om nedbør og nedbørsdannelse.
Rigtigt Forkert
Ved fortætning dannes vanddråber.
Når atmosfærisk luft opvarmes, stiger den relative luftfugtighed.
Ved kraftig opvarmning af luften dannes stigningsregn.
Når luften tvinges op ad en bjergside, falder dens temperatur.
12/22 G4
Geografi
Opgave 11
11 / 20
Sæt kryds ved det rigtige udsagn om et lands befolkning.
Sæt et X
Dødsrate betyder antallet af døde over 65 år pr. 100 indbyggere.
Fødselsrate betyder antallet af levendefødte børn pr. 100 indbyggere.
Befolkningstilvækst udtrykkes i antal personer i procent pr. år.
Befolkningstæthed udtrykkes i antal personer pr. km2.
13/22 G4
Geografi
Opgave 12
12 / 20
Der er forskel på befolkningsudviklingen i New Zealand og i Laos.
Tal fra 2009, 0/00 (promille) New Zealand Laos
Fødselsrate 13,94 33,94
Dødsrate 7,05 10,78
Befolkningstilvækst 9,35 16,54
Indvandring minus udvandring 2,46 -6,62
Se i tabellen og sæt kryds ved det rigtige udsagn.
Sæt et X
Fødselsraten i New Zealand er mindre end dødsraten.
I New Zealand er indvandringen større end udvandringen.
Befolkningstilvæksten i Laos er mindre end i New Zealand.
Dødsraten er for begge lande højere end fødselsraten.
14/22 G4
Geografi
Opgave 13
13 / 20
Tal fra 2009, 0/00 (promille) New Zealand Laos
Sæt kryds ud for det rigtige udsagn om befolkningstilvæksten i Laos.
Sæt et X
Befolkningstilvæksten i Laos er stor, fordi der er fødselsunderskud og stor udvandring i forhold

til indvandring.
Befolkningstallet i Laos er konstant.
Laos har mindre indvandring end udvandring og større fødselsrate end dødsrate.
Lande med lav indkomst som Laos har ofte mindre fødselsoverskud end lande med høj indkomst
som New Zealand.
Forbedring af økonomien i Laos medfører sandsynligvis større befolkningstilvækst.
15/22 G4
Geografi
Opgave 14
14 / 20
(Kilde: "Folkeskolens Atlas 2005 side 78 M".)
Jordskorpen er opdelt i plader, som bevæger sig i forhold til hinanden.
Se på kortet nederst på side 3 i materialesamlingen, og sæt kryds ved det rigtige udsagn.
Sæt et X
Cocospladen bevæger sig væk fra den Caribiske plade.
Den Amerikanske plade og Nazcapladen bevæger sig væk fra hinanden.
Den Afrikanske plade bevæger sig mod den Indisk-australske plade.
Den Eurasiske plade bevæger sig væk fra den Pacifiske plade.
Den Pacifiske plade og den Amerikanske plade i Nordamerika bevæger sig på langs ad hinanden.
16/22 G4
Geografi
Opgave 15
15 / 20
Vest for Chile ligger Atacamagraven med en dybde på 8000 meter og en længde på mere end 2500 km.
Sæt et X
Dybgrave er et resultat af kraftige vulkanudbrud på havbunden.
Dybgrave dannes, når oceanbundsplader går fra hinanden.
Dybgrave dannes, når en kontinentalplade og en oceanbundsplade bevæger sig på langs ad hinanden.
Dybgrave dannes, når en oceanbundsplade bevæger sig ned under en kontinentalplade.
17/22 G4
Geografi
Opgave 16
16 / 20
Chile ligger i et område, der jævnligt kan mærke rystelser som følge af jordskælv.
Sæt kryds ved det rigtige udsagn.
Sæt et X
Jordskælv forekommer jævnt fordelt i hele Sydamerika.
Der forekommer ikke jordskælv på havbunden i oceanerne.
Jordskælv forekommer især midt på oceanbundsplader.
Der er ofte jordskælv, hvor en oceanbundsplade bevæger sig ned under en kontinentalplade.
18/22 G4
Geografi
Opgave 17
17 / 20
Chile har en række meget aktive vulkaner.
I forbindelse med vulkanudbrud...
Rigtigt Forkert
dannes magma, der smelter ved 175° C.
dannes olie i undergrunden.
dannes magma der presses op mod jordoverfladen.
sendes gasser og støvpartikler op i atmosfæren.
19/22 G4
Geografi
1 / 20
Opgave 18
18 / 20
Energiproduktion 2006 Energiforbrug 2006 Energiforbrug pr. Energiforbrug pr.
mio. tons mio. tons indbygger indbygger

Land olieækvivalenter olieækvivalenter kg olieækvivalenter kg olieækvivalenter
1990 2006
Chile 10 30 1067 1812
Danmark 30 21 3486 3850
New Zealand 13 18 3991 4192
Storbritannien (UK) 187 231 3708 3814
Se i tabellen og sæt kryds ved rigtigt eller forkert.
Rigtigt Forkert
Chile eksporterer energiråstoffer.
Storbritannien har større energiforbrug end energiproduktion.
Danmark har større energiproduktion end Chile.
20/22 G4
Geografi
Opgave 19
19 / 20

1990 2006
Chile 10 30 1067 1812
Danmark 30 21 3486 3850
New Zealand 13 18 3991 4192
Storbritannien (UK) 187 231 3708 3814
Rigtigt Forkert
I 2006 var energiforbruget pr. indbygger i Storbritannien større end

energiforbruget pr. indbygger i New Zealand.
Chiles energiforbrug pr. indbygger er steget fra 1990 til 2006.
New Zealands energiforbrug pr. indbygger er mere end fordoblet fra

1990 til 2006.
21/22 G4
Geografi
Opgave 20 / 20
Sæt kryds ved rigtigt eller forkert.
Rigtigt Forkert
Stort energiforbrug pr. indbygger er tegn på høj levestandard.
Kollektiv trafik er mere energikrævende end privatbilisme målt i

person pr. kilometer.
U-lande har normalt større energiforbrug pr. indbygger end I-lande.
22/22 G4
fsa Materialesamling til geografi
Folkeskolens
Afgangsprøve kl. 9.00
GEOGRAFI
December 2010
100408_MATR.indd 1 13/10/10 8.31

Side 1 af 3 Folkeskolens digitale afgangsprøve december 2010
Materialesamling til geografi
FAP10-G4
100408_MATR.indd 2 13/10/10 8.31

Folkeskolens digitale afgangsprøve december 2010 Side 2 af 3
FAP10-G4
100408_MATR.indd 3 13/10/10 8.31

Side 3 af 3 Folkeskolens digitale afgangsprøve december 2010
FAP10-G4
100408_MATR.indd 4 13/10/10 8.31

Maj 2010
Geografi
Elevnavn: ______________________________________________
Elevnummer: ______________________________________________
Skole: ______________________________________________
Hold: ______________________________________________
________________________________ ___________________________________
1/22 G3
Geografi
Indledning
På rejse fra Uganda til New Zealand
Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden.
Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island og USA og ender på New Zealand.
2/22 G3
Geografi
Opgave 1 / 20
Uganda grænser op til:
Rigtigt Forkert
Etiopien
Kenya
Sudan
Zambia
3/22 G3
Geografi
Opgave 2 / 20
Uganda ligger:
Rigtigt Forkert
Vest for 10° østlig længde
Syd for 10° nordlig bredde
Øst for 20° østlig længde
Syd for 20° sydlig bredde
4/22 G3
Geografi
Opgave 3 / 20
I oversigten nedenfor er angivet nogle af verdens lande.
Sæt kryds ud for den verdensdel, som landet tilhører.
Afrika Asien Europa Australien Nordamerika Sydamerika
Island
Brasilien
USA
New Zealand
Japan
Mocambique
5/22 G3
Geografi
Opgave 4 / 20
Se på kortet øverst på side 2 i materialesamlingen.
Du flyver fra Kampala i Uganda kl. 11 om formiddagen til Reykjavik i Island. Turen tager 11 timer.
Hvad er klokken i Reykjavik, når du lander?
Når jeg lander, er klokken
Sæt et X
17
21
20
19
18
6/22 G3
Geografi
Opgave 5 / 20
Vejret på Island er især påvirket af vestenvind og vandrende lavtryk.
Se på tegningen nederst på side 2 i materialesamlingen og sæt X ved de rigtige tal i skemaet.
1 2 3 4 5 6 7
Lavtrykscenter
Koldfront
Isobar
7/22 G3
Geografi
Opgave 6 / 20
I forbindelse med passage af et vandrende lavtryk opstår der typiske vejrsituationer.
Rigtigt Forkert
Der kommer ofte kraftige tordenbyger, når varmluftsektoren passerer.
Vindretningen ændrer sig ikke, når koldfronten passerer.
Vandrende lavtryk bevæger sig normalt fra vest mod øst.
Når koldfronten passerer, vil temperaturen normalt stige.
8/22 G3
Geografi
Opgave 7 / 20
Jorden kan inddeles i klimazoner.
Se på tegningen og sæt x ved det rigtige tal ud for hver betegnelse.
1 2 3 4 5 6 7 8
Ækvator
Sydlig tempereret klimazone
Sydlig subtropisk klimazone
Nordlig subtropisk klimazone
Tropisk klimazone
Sydlig polar klimazone
9/22 G3
Geografi
Opgave 8 / 20
Der er forskel på temperatur, nedbør og naturlig plantevækst i de enkelte klimazoner.
Sæt et X
Island ligger på grænsen mellem tempereret og subtropisk klima.
Fastlandsklima giver stor forskel på julitemperatur og januartemperatur.
Savanne er meget udbredt i den tempererede klimazone.
Den naturlige plantevækst maki og skov er meget udbredt i den tropiske klimazone.
10/22 G3
Geografi
Opgave 9 / 20
Vandets kredsløb i naturen.
Se på tegningen øverst på side 3 i materialesamlingen og sæt x ved de rigtige tal ud for

betegnelsen i skemaet.
1 2 3 4 5 6 7 8 9
Fordampning fra søer og åer
Afstrømning gennem grundvand
Nedbør over havet
Fordampning fra træer og buske
11/22 G3
Geografi
Opgave 10
10 / 20
Her er der fire udsagn om nedbør og nedbørsdannelse.
Rigtigt Forkert
Stigningsregn dannes, når luften opvarmes og stiger til vejrs.
Når atmosfærisk luft afkøles, falder den relative luftfugtighed.
Der kommer almindeligvis nedbør i forbindelse med fronter.
Ved fortætning dannes vanddamp.
12/22 G3
Geografi
Opgave 11
11 / 20
Sæt kryds ved det rigtige udsagn om et lands befolkning.
Sæt et X
Fødselsrate betyder antallet af levendefødte børn pr. 1000 indbyggere.
Befolkningstilvækst udtrykkes i antal personer i promille pr. 30 år.
Dødsrate betyder antallet af døde over 70 år pr. 1000 indbyggere.
Fødselsrate betyder antallet af levendefødte piger pr. 1000 indbyggere.
13/22 G3
Geografi
Opgave 12
12 / 20
Der er forskel på befolkningsudviklingen i USA og i Uganda.
Tal fra 2009, 0/00 (promille) USA Uganda
Se i tabellen og sæt kryds ved det rigtige udsagn.
Sæt et X
Fødselsraten i USA er mindre end dødsraten.
I USA er indvandringen større end udvandringen.
Befolkningstilvæksten i Uganda er mindre end i USA.
Dødsraten er for begge lande højere end fødselsraten.
14/22 G3
Geografi
Opgave 13
13 / 20
Tal fra 2009, 0/00 (promille) USA Uganda
Sæt kryds ud for det rigtige udsagn om befolkningstilvæksten i Uganda.
Sæt et X
Befolkningstilvæksten i Uganda er stor, fordi der er fødselsunderskud og større indvandring

end udvandring.
Befolkningstallet i Uganda er konstant.
Uganda har mindre indvandring end udvandring og større fødselsrate end dødsrate.
Lande med lav indkomst som Uganda har ofte lavere fødselsoverskud end lande med høj
indkomst som USA.
Forbedring af økonomien i Uganda vil sandsynligvis bidrage til at øge befolkningstilvæksten.
15/22 G3
Geografi
Opgave 14
14 / 20
(Kilde: "Folkeskolens Atlas 2005 side 78 M".)
Jordskorpen er opdelt i plader, som bevæger sig i forhold til hinanden.
Se på kortet nederst på side 3 i materialesamlingen, og sæt kryds ved det rigtige udsagn.
Sæt et X
Den Pacifiske plade bevæger sig væk fra den Filippinske plade.
Nazcapladen bevæger sig på langs ad den Pacifiske plade.
Den Afrikanske plade bevæger sig mod den Eurasiske plade.
Den Pacifiske plade og Cocospladen bevæger sig mod hinanden.
Den Indisk-australske plade bevæger sig mod den Afrikanske plade.
16/22 G3
Geografi
Opgave 15
15 / 20
Nordøst for New Zealand ligger Kermadecgraven med en dybde på 9994 meter og en længde på mere
end 2000 km.
Sæt et X
Dybgrave dannes, når to kontinentalplader bevæger sig mod hinanden.
Dybgrave er et resultat af kraftige jordskælv på havbunden.
Dybgrave dannes, når en kontinentalplade og en oceanbundsplade bevæger sig på langs ad hinanden.
Dybgrave dannes, når en oceanbundsplade bevæger sig ned under en kontinentalplade.
17/22 G3
Geografi
Opgave 16
16 / 20
New Zealand ligger i et område, der jævnligt kan mærke rystelser som følge af jordskælv.
Sæt kryds ved det rigtige udsagn.
Sæt et X
Jordskælv forekommer jævnt fordelt i hele Polynesien.
Jordskælv forekommer især midt på oceanbundsplader.
Der er ofte jordskælv, hvor en oceanbundsplade bevæger sig ned under en kontinentalplade.
Der opstår aldrig jordskælv i Stillehavet.
18/22 G3
Geografi
Opgave 17
17 / 20
New Zealand har en række meget aktive vulkaner.
I forbindelse med vulkanudbrud sker følgende:
Rigtigt Forkert
Der sendes støvpartikler op i atmosfæren.
Der sendes lavastrømme ud af vulkanen.
Der ledes magma op mod jordoverfladen gennem kraterrøret.
Der dannes stenkul i undergrunden.
19/22 G3
Geografi
1 / 20
Opgave 18
18 / 20

1990 2006
Brasilien 207 224 936 1184
Island 25 43 429 498
New Zealand 13 18 3991 4192
USA 1654 2321 7717 7768
Rigtigt Forkert
USA importerer energiråstoffer.
Brasilien har større energiproduktion end energiforbrug.
New Zealand eksporterer energiråstoffer.
20/22 G3
Geografi
Opgave 19
19 / 20

1990 2006
Brasilien 207 224 936 1184
Island 25 43 429 498
Paraguay 7 4 731 660
USA 1654 2321 7717 7768
Rigtigt Forkert
Brasiliens energiforbrug pr. indbygger er faldet fra 1990 til 2006.
I 2006 brugte Island dobbelt så meget energi pr. indbygger som USA.
Energiforbruget pr. indbygger i USA var i 1990 over 10 gange så stort som
energiforbruget pr. indbygger i Paraguay.
21/22 G3
Geografi
Opgave 20 / 20
Sæt kryds ved rigtigt eller forkert.
Rigtigt Forkert
Lavt energiforbrug pr. indbygger er tegn på lav levestandard.
Lande med stor økonomisk vækst har også vækst i energiforbruget

pr. indbygger.
Skibstransport er mere energikrævende end flytransport målt i ton

pr. kilometer.
22/22 G3
I WITNESS An eyewitness is a person who is
t r a d i t i o nheritage
present when something happens. An
eyewitness is not necessarily sure of
V A L U E sS
art
all the facts, but remembers how he/
costum
h is to ry she felt at the time.
heritage b e li e fs
norms
la n g u a g e
North Carolina, USA, December 13, 1903 - April 15, 1912 - Titanic, on her maiden
First powered flight by Orville and Wilbur voyage to New York, hits an iceberg and
Wright. sinks.
Montgomery, USA, December 1, 1955 - Kennedy Space Center, USA, July, 1969 -
Rosa Parks refuses to give up her seat on Apollo 11 lifts off, carrying Neil Armstrong
the bus for a white passenger. to the moon.
South Africa, February 11, 1990 - Nelson Harvard University, USA, February 4, 2004
Mandela is released from prison after 27 - Mark Zuckerberg launches Facebook
years. from his college room.
Over the past century, important events have taken place which have shaped
the world we know today. Imagine that you were present when one of these
events took place.
Write an eyewitness account (350-450 words) which will become part of your
family history. The events shown above are examples. You can write about
one of these or you may wish to write about another historical event from the
English-speaking world.
Your account must include the following points:

• What the event was, where it took place and who was involved.
• A description of what happened during and after the event.
• How you felt about witnessing the event.
• Who you met and how that meeting affected your reaction to the event.
Fysik/kemi FP9
Folkeskolens prøver
Tirsdag den 11. december 2018

kl. 9.00-9.30
Der må ikke benyttes medbragte hjælpemidler.
Elevens UNI-Login:
Opgaven findes som: Skolens navn:
1. Digital selvrettende prøve

Tilsynsførendes underskrift:
2. PDF til elever, der aflægger
prøve på særlige vilkår
Folkeskolens 9.-klasseprøve 2018
Fysik/kemi
Indledning
Australien, der ligger på den sydlige halvkugle, har ca. 25 mio. indbyggere. Råstoffer i
undergrunden og i havene omkring Australien bidrager til landets velstand. Indbyggerne i
landet har brug for energi, og naturen i og omkring Australien er påvirket af befolkningens
udnyttelse af landets resurser.
2/22
Fysik/kemi
Opgave 1/20 Guld
I Australien udvindes guld (Au) fra undergrunden.
Hvilke udsagn er udtryk for korrekt faglig viden, en ukorrekt faglig påstand eller
en holdning?
Sæt et X i hver række
Korrekt Ukorrekt Udtryk for en

faglig viden faglig påstand holdning
Guld kan korrodere ligesom jern.
Guld er smukt.
Guld er et grundstof.
Guld er elektrisk ledende.
Det er kedeligt at arbejde i en guldmine.
3/22
Fysik/kemi
Opgave 2/20 Aluminium
Australien er det land i verden, hvor der er den største udvinding af bauxit til produktion af
aluminium.
Hvad er korrekt om aluminium?
Sæt 4 X
Aluminium
kan anvendes til fremstilling af dåser.
har en højere kilopris end guld.
er et ædelt metal.
anvendes i mange transportmidler på grund af den lave densitet.
kan betale sig at genanvende.
forarbejdes ved hjælp af enzymer.
danner et beskyttende lag af aluminiumoxid (Al2O3).
reagerer med atmosfærens nitrogen (N2).
er en legering.
4/22
Fysik/kemi
Opgave 3/20 Metallers egenskaber
Der udvindes mange metaller fra Australiens undergrund.
Hvilke egenskaber har de forskellige metaller?
Magnesium Aluminium Guld Kobber Jern Tin Zink Kviksølv
Metallet kan
magnetiseres
med en
stangmagnet.
Metallet er
flydende ved
stuetemperatur.
Metallet
antændes let.
Metallet er
blødt og bruges
til at lodde
med.
5/22
Fysik/kemi
Opgave 4/20 Magnetfeltet om en stangmagnet
Hollænderen Willem Janszoon var måske den første europæer, der sejlede til Australien. Han
brugte et kompas til at finde vej.
I et kompas sidder en magnet.
Hvor er magnetfeltet omkring en stangmagnet kraftigst?
Sæt X i det korrekte felt
N S
6/22
Fysik/kemi
Opgave 5/20 Jordens magnetfelt
Australien ligger tæt ved den geografiske sydpol.
Hvad er korrekt om Jordens magnetfelt?
Sæt 2 X
Den magnetiske nordpol ligger tæt ved den geografiske sydpol.

Jordens magnetfelt skyldes en stangmagnet i Jordens kerne.
Jordens magnetfelt beskytter mod ladede partikler fra Solen.
Drivhuseffekten skyldes Jordens magnetfelt.
Tyngdekraften afhænger af Jordens magnetfelt.
Forurening svækker Jordens magnetfelt.
7/22
Fysik/kemi
Opgave 6/20 Energikilder
Cirkeldiagrammet viser, hvordan Australiens energiforbrug fordeler sig på energikilder.
Australien
Fossile Vandkraft
brændsler
94 % 1%
Andre
vedvarende
energikilder
5%
Kilde: Australian Government. Department of Environment and Energy.
Sæt X ved det korrekte svar i hver parentes
Vandkraft bidrager til energiforsyningen med ( 1 %, 5 %, 11 %, 21 %, 94 %).

Vedvarende energikilder kan være ( kul, vind, uran, naturgas, diesel).
Andelen af energiforbruget, der bidrager til global opvarmning, udgør ( 1 %, 5 %,
6 %, 94 %, 99 %).
For at mindske CO2-udledningen kan Australien i højere grad benytte ( brunkul, olie,
naturgas, stenkul, solenergi).
8/22
Fysik/kemi
Opgave 7/20 Vandkraft
I Australien bidrager vandkraftværker med en lille del af den samlede energiforsyning.

Nogle elever undersøger vandkraft med en modelopstilling.
De tre pærer er alle 1,5 V og 90 mA.
Peltonturbine
3 2 1
Generator
Hvad er korrekt om opstillingen?
Sæt 2 X
Hvis pære 1 skrues løs, slukker de to andre pærer.

Alle pærer lyser med samme styrke.
I generatoren sidder en brændselscelle.
Jo mere der skrues op for vandet, jo svagere lyser pærerne.
I generatoren omsættes kinetisk energi til elektrisk energi.
Pærerne sidder i en serieforbindelse.
9/22
Fysik/kemi
Opgave 8/20 Carbons kredsløb
I Australien udvindes store mængder naturgas. Naturgas indgår i carbons kredsløb.
Skriv bogstavet til det korrekte svar i de tilhørende tomme felter
Naturgas dannes Kraftværket Ved fotosyntese Der skal carbon (C)

af uorganiske fremstiller dannes glucose til, for at bladene
stoffer. naturgas. (C6H12O6). kan rådne.
A B C D
Naturgas dannes Ved forbrænding Træet omsætter

under højt tryk af naturgas potentiel energi
og høj temperatur. udledes CO2. til kemisk energi.
E F G
10/22
Fysik/kemi
Opgave 9/20 Forbrænding af propan
I Australien udvindes olie, der kan bruges til fremstilling af flaskegas, propan (C3H8).
Sæt kryds ved det korrekte symbol som mangler i det tomme felt, så reaktionsskemaet
kommer til at stemme
C3H8+
→ 4 H2O + 3 CO2
O2 H2 5 O2 CO N2
11/22
Fysik/kemi
Opgave 10/20 Carbondioxid
Carbondioxid (CO2) dannes blandt andet ved forbrænding af fossile brændsler.
Hvilke modeller illustrerer bedst stofferne i reaktionsskemaet?
Skriv bogstaverne til de korrekte modeller i de tilhørende tomme felter
O2 CO2
=C
C =O
=H
A B C D
E F G
12/22
Fysik/kemi
Opgave 11/20 Great Barrier Reef
Great Barrier Reef er verdens største koralrev. Revet er truet af faldende pH-værdi i havet
på grund af global opvarmning.
Hvad er korrekt om pH-værdi?
Sæt 3 X
Vand kan ændre et stofs pH-værdi fra sur til basisk.

pH-værdien angiver et stofs surhedsgrad.
Saltet i havvandet ændrer vandets pH-værdi.
pH-værdien afhænger af koncentrationen af H+-ioner.
pH-skalaen går fra 1 til 11.
pH-værdi kan måles med en dB-sensor.
Stoffer med pH-værdi større end 7 er basiske.
13/22
Fysik/kemi
Opgave 12/20 Påvisning af gasser
Nogle elever skal undersøge, hvilken gas de har fået udleveret. De går ud fra denne
testmodel.
GAS
Glødende træpind
Fortsætter med
Blusser op Slukker Antænder gassen at gløde
Brændende
Oxygen (O2) Hydrogen (H2) Atmosfærisk luft
træpind
Slukker
Reaktion med
CO2-indikator
Intet farveskift Farveskift
Carbondioxid
Nitrogen (N2)
(CO2)
De får følgende resultater, da de undersøger gassen:
Test Resultat
Glødende træpind Slukker
Brændende træpind Slukker
Reaktion med CO2-indikator Intet farveskift
Hvilken gas har eleverne undersøgt?
Sæt et X
Oxygen (O2)
Carbondioxid (CO2)
Hydrogen (H2)
Atmosfærisk luft
Nitrogen (N2)
14/22
Fysik/kemi
Opgave 13/20 Magnesium i larver
Den oprindelige befolkning i Australien spiser larver. Larverne indeholder mange forskellige
stoffer, blandt andet magnesium (Mg).
Hvilken atommodel illustrerer bedst magnesiumionen (Mg2+)?
Sæt X ved det korrekte svar
1 2 3
+12 +12 +12
4 5
+12 +12
15/22
Fysik/kemi
Opgave 14/20 Ioner i landbruget
I Australien anvendes forskellige næringssalte som gødning i landbruget. De kan fx indehol-

de nitrat (NO3-).
22,99 2 39,10 2 40,08 2
Na K Ca
8 8 8
1 8 8
Natrium Kalium 1 Calcium 2
11 19 20
Uddrag af grundstoffernes periodesystem.
Hvad er den kemiske formel for disse tre næringssalte?
Natriumnitrat ( Na2NO3, NaNO3, Na(NO3)2, Na3NO3, Na4NO3).

Kaliumnitrat ( K2NO3, KNO3, K(NO3)2, K3NO3, K4NO3).
Calciumnitrat ( Ca2NO3, CaNO3, Ca(NO3)2, Ca3NO3, Ca4NO3).
16/22
Fysik/kemi
Opgave 15/20 Sydlys
I Australien kan man se sydlys, men det er meget sjældent. Sydlys er det samme som
nordlys. Det opstår, når atomer i atmosfæren bliver anslået. Derved udsender atomerne lys
med forskellige farver afhængigt af deres linjespektrum.
Hvilke farver skal placeres på de tomme pladser i linjespektret?
Skriv bogstaverne til de korrekte svar i de tilhørende tomme felter
400 nm 500 nm 600 nm 700 nm
Grøn Orange Rød
Brun Hvid Blå Grå Gul Violet
A B C D E F
17/22
Fysik/kemi
Opgave 16/20 Galakser
Fra Australien kan man se de to galakser De Magellanske Skyer.
Hvad er korrekt om galakser?
Sæt 2 X
Galakser reflekterer Solens lys.
Vores solsystem ligger i galaksen Mælkevejen.
Magnetiske kræfter holder galaksens himmellegemer sammen.
Fra Jorden kan man se tusindvis af galakser med det blotte øje.
Rumfartøjer fra Jorden har besøgt andre galakser.
Galakser består af en samling stjerner.
18/22
Fysik/kemi
Opgave 17/20 Enzymer fra taipan-slangen
I Australien forsøger man at udvinde enzymer fra taipan-slangens gift.
Hvad er korrekt om enzymer?
Sæt et X
Enzymer er opbygget af glucose (C6H12O6).

Enzymer i mennesker fungerer bedst ved en pH-værdi på 0.
Enzymer er vigtig føde for slanger.
Enzymer kan få kemiske reaktioner til at foregå hurtigere.
Enzymer bliver ødelagt, når de har medvirket ved en kemisk reaktion.
19/22
Fysik/kemi
Opgave 18/20 Ekkolod
I Australien bruger fiskerne ekkolod, når de fisker.
Et ekkolod giver et billede af både havdybde og fiskestimer ved hjælp af ( infralyd,

lysbølger, røntgenstråling, ultralyd, gammastråling).
Når signalet fra ekkoloddet rammer havbunden, bliver det ( forskudt, interfereret,
reflekteret, stoppet, accelereret).
For at se detaljer på havbunden skal signalet have en kort bølgelængde. Det betyder, at
signalet skal have en høj ( fart, acceleration, amplitude, frekvens, interferens).
For at se flere detaljer kan signalet fra ekkoloddet blive ( forvrænget, forstærket,
forskudt, begrænset, formindsket).
20/22
Fysik/kemi
Opgave 19/20 Urans henfald
I Australiens undergrund er der radioaktive stoffer, blandt andet uran.
Hvilke stoffer henfalder uran-238 til?
Skriv bogstaverne til de korrekte svar i de tilhørende tomme felter
232 233 235 236 237 238

92 U 92 U 92 U 92 U 92 U 92 U
α β α
231 232 233 235 236 237
91 Pa 91 Pa 91 Pa 91 Pa 91 Pa 91 Pa
β
230 231 232 233 235 236
90 Th 90 Th 90 Th 90 Th 90 Th 90 Th
234 234 234 229 237 238 231

90 Th 91 Pa 92 U 90 Th 90 Th 91 Pa 92 U
A B C D E F G
21/22
Fysik/kemi
Opgave 20/20 Radioaktive bjergarter
I Australien findes flere forskellige radioaktive mineraler, blandt andet thorit.

Nogle elever vil undersøge, om thorit udsender gammastråling. De sætter forskellige stop-
materialer ind mellem thorit og geigertælleren.
Papir
Bly 4 mm
Pap 2 mm
Hvilket stopmateriale skal eleverne vælge for at vise, at thorit udsender gamma-
stråling?
Sæt et X
1 lag papir.
2 lag papir.
2 mm pap.
4 mm bly.
Intet stopmateriale.
22/22
Styrelsen far evaluering og kvalitetsudvikling af grundskolen
Maj 2 0 0 7
Geografi
Elevnavn:
Elevnummer:
Skole:
Hold:
1/22 G3
F o l k e s k o l e n s a f g a n g s p r ø v e maj 2007
Geografi
Norden
De nordiske lande er D a n m a r k , Norge, S v e r i g e , Finland og I s l a n d . De nordiske lande er industrialiserede, og
b e f o l k n i n g e r n e har høje i n d k o m s t e r og d e r m e d gode levevilkår.
2
Der er stor forskel på landenes i n d b y g g e r t a l og arealer, idet D a n m a r k har m i n d s t areal m e d 4 3 . 0 0 0 k m ,
2
mens Sverige har et areal på 4 5 0 . 0 0 0 k m .
I n d b y g g e r t a l l e n e ligger m e l l e m 0,3 m i o . i Island og 8,9 m i o . i Sverige.
2/22 G3
Geografi
Opgave 1 / 20
De nordiske lande, D a n m a r k , Norge, Sverige og Finland har en u d s t r æ k n i n g fra nord til syd på m e r e end
2000 k m .
S e på k o r t 1 s i d e 1 i m a t e r i a l e s a m l i n g e n , og t a g s t i l l i n g til h v e r t u d s a g n .
| Der er 5 linjer. Sæt 1 k r y d s ud for hver l i n j e |
Rigtigt Forkert
Sverige g r æ n s e r op til Rusland • •
Finland g r æ n s e r op til D a n m a r k O Q
S k a g e r r a k adskiller D a n m a r k og Sverige •
Den botniske bugt adskiller Finland og Sverige
V a t t e r n er den største sø i Sverige
3/22 G3
Geografi
Opgave 2 / 20
De nordiske lande s t r æ k k e r sig fra ca. 54 g r a d e r nordlig bredde til ca. 72 g r a d e r nordlig bredde og fra ca. 4
g r a d e r østlig længde til ca. 32 g r a d e r østlig længde.
• u k - a m —
F i n d S v e r i g e på k o r t 1 s i d e 1 i m a t e r i a l e s a m l i n g e n og a n v e n d din v i d e n o m l æ n g d e - o g
breddegrader.
Tag stilling til h v e r t udsagn.
Rigtigt Forkert
Sverige ligger syd for 70 g r a d e r nordlig bredde
20 g r a d e r vestlig længde går g e n n e m Sverige Q
S t o c k h o l m ligger syd for Goteborg Q
S t o c k h o l m ligger øst for 16 g r a d e r østlig l æ n g d e
4/22 G3
Geografi
Man siger, at Solen står i zenit, når dens stråler r a m m e r v i n k e l r e t ind på en v a n d r e t j o r d o v e r f l a d e .

På den nordlige halvkugle falder j u l e n næsten s a m m e n m e d v i n t e r s o l h v e r v , og s a n k t h a n s falder s a m m e n
med sommersolhverv.
Hvilket udsagn er korrekt?
I Der er 4 linjer. Sæt 1 k r y d s ud for hver l i n j e |
Rigtigt Forkert
Nord for polarcirklen er der midnatssol i v i n t e r h a l v å r e t • •

Solen står i zenit en gang o m aret ved polarcirklen • •
Ved polarcirklen står solen højest pa himlen 2 1 . d e c e m b e r • •
Ved polarcirklen er der en dag o m å r e t , hvor solen ikke k o m m e r under
horisonten • •
5/22 G3
Geografi
Opgave 4 / 2 0
Fugtige luftmasser fra vest og sydvest er årsag t i l , at de nordiske lande får rigeligt med nedbør å r e t r u n d t .
&
.&
£
c
A f l æ s n e d b ø r s k o r t e t , k o r t 2 på s i d e 2 i m a t e r i a l e s a m l i n g e n , og s æ t k r y d s v e d d e t r i g t i g e u d s a g n .
Der er 5 linjer. Sæt 1 k r y d s ud for h v e r l i n j e |
Rigtigt Forkert
Oslo far m i n d r e nedbør end S t o c k h o l m • I I
I J o k k m o k k falder der over 600 m m nedbør o m aret • •

I G o t e b o r g falder der m e r e end 1500 m m nedbør årligt • •
Det nordlige Sverige får mere nedbør end det sydlige Sverige • •
Visby pa Gotland har s a m m e årlige nedbør s o m S t o c k h o l m • •
6/22 G3
Geografi
Opgave 5 / 20
Nedbør kan have m a n g e f o r m e r a f h æ n g i g t af luftens t e m p e r a t u r . Er det koldt, falder der sne og slud.
Er det v a r m t , falder der r e g n .
T a g s t i l l i n g til f ø l g e n d e u d s a g n .
I Der er 6 linjer. Sæt 1 k r y d s ud for h v e r l i n j e |
Rigtigt Forkert
Skyer kan bestå af v a n d d a m p • O
Kraftige t o r d e n b y g e r kan d a n n e s , ved at den v a r m e luft stiger op
Slud er en blanding af sne og hagl
Stigningsregn kan d a n n e s , når fugtig luft passerer op ad en bjergside Q
Nedbøren ved k o l d f r o n t e n kan falde s o m kraftige byger Q
Når v a r m luft stiger til v e j r s , kan der dannes s k y e r
7/22 G3
Geografi
Opgave 6 / 20
H a v s t r ø m m e i oceanerne t r a n s p o r t e r e r v a r m t og koldt v a n d r u n d t i v e r d e n s h a v e n e .
S e på k o r t 3 s i d e 3 i m a t e r i a l e s a m l i n g e n , og a n v e n d d i n v i d e n o m h a v s t r ø m m e o g d e r e s b e t y d n i n g
for klimaet.
Tag stilling t i l , hvilke udsagn der er rigtige og f o r k e r t e .

Rigtigt Forkert
G o l f s t r ø m m e n ender syd for Island • •

O m r å d e r m e d fastlandsklima har kolde v i n t r e og v a r m e s o m r e • •
G o l f s t r ø m m e n bringer koldt h a v v a n d fra A t l a n t e r h a v e t ind i Østersøen • •
Større h a v o m r å d e r b e t y d e r , at k l i m a e t bliver koldere o m v i n t e r e n • •
Kystklima b e t y d e r , at forskellen på de g e n n e m s n i t l i g e s o m m e r - og
v i n t e r t e m p e r a t u r e r er større end 18° C • •
8/22 G3
Geografi
Opgave 7 / 20
Ostersund
mm Nedbør
-•—Temperatur, celsius
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
A f l æ s h y d r o t e r m f i g u r e n f o r O s t e r s u n d , og a n v e n d d i n v i d e n o m v e j r og k l i m a .
Rigtigt Forkert
M i d d e l t e m p e r a t u r e n i m a j m å n e d er 20° C • •
Der falder 50 m m nedbør i a u g u s t m å n e d • •
I s e p t e m b e r falder der m e r e nedbør end i o k t o b e r • •
M i d d e l t e m p e r a t u r e n i j a n u a r m å n e d er -4° C • [I
Forskellen m e l l e m v a r m e s t e og koldeste m å n e d er o v e r 18° C LJ •
9/22 G3
Geografi
S e på t e g n i n g e n . A n g i v m e d n u m r e på b e t e g n e l s e r n e h e r u n d e r , h v o r d e s k a l p l a c e r e s på
tegningen.
I Skriv tallene i de t o m m e kasser |
Svar
| [Nordlige subtropiske klimazone
| [Sydlige polare klimazone
| |Nordlige polare klimazone
| I Nordlige t e m p e r e r e d e klimazone
| |Sydlige t e m p e r e r e d e klimazone
l/Ekvator
10/22 G3
Geografi
Opgave 9 / 20
De 4 h y d r o t e r m f i g u r e r i m a t e r i a l e s a m l i n g e n på side 5 og 6 er fra de 4 o m r å d e r , der er m a r k e r e t på v e r d e n s k o r t e t

V e r d e n s k o r t e t har k o r t nr. 4 og står på side 4 i m a t e r i a l e s a m l i n g e n .
H y d r o t e r m f i g u r e r n e er fra nordligt t e m p e r e r e t k l i m a , nordligt s u b t r o p i s k k l i m a , tropisk k l i m a , og sydligt

tempereret klima.
S e på k o r t e t o g d e 4 h y d r o t e r m f i g u r e r n e , og s k r i v d e t r i g t i g e o m r å d e n u m m e r f r a k o r t e t u d f o r d e n
korrekte hydrotermfigur,
| Skriv o m r å d e n u m m e r i de t o m m e kasser |
Svar
Hydrotermfigur A
Hydrotermfigur B
Hydrotermfigur C
Hydrotermfigur D
11/22 G3
mm
M | »i t, |É 111 fj ^ I H J M H M I J M I al pr ié iw
Geografi
Opgave 1 0 / 2 0
Vandets kredsløb i n a t u r e n er en u u n d v æ r l i g f o r m for g e n b r u g . Enorme v a n d m æ n g d e r bringes år efter år r u n d t
i kredsløbet. Tegningen viser nogle af v a n d e t s v e j e , fra det forlader h a v e t , til det a t t e r e n d e r i havet.
c
uh
z>
/ 1
S k r i v t a l l e n e ud f o r d e k o r r e k t e o r d , så d e p a s s e r m e d f i g u r e n .
Afstrømning gennem floder,

åer og vandløb t v
Havet Havet
+ 3 - 4 J-rtt-
| Skriv tal i de t o m m e kasser |
Svar
Nedsivning til g r u n d v a n d
Fordampning
Fortætning
Afstrømning gennem grundvand
12/22 G3
Geografi
Opgave 1 1 / 2 0
Nedbøren i Sverige kan falde s o m dagsregn eller s o m k r a f t i g e r e g n - eller snebyger.
S æ t k r y d s v e d Rigtigt eller F o r k e r t .
Der er 4 linjer. Sæt 1 k r y d s ud for hver l i n j e
Rigtigt Forkert
Når luften f o r t æ t t e s , afgives der v a r m e e n e r g i • •

Ved f o r t æ t n i n g dannes der v a n d d a m p • •
Når der er d a n n e t skyer, kan luften f o r t s æ t t e med at stige til v e j r s , m e n
0
afkøles nu kun med V2 C pr. 100 m e t e r • •
Skyer består af v a n d d a m p • •
13/22 G3
Geografi
Opgave 1 2 / 2 0
Sverige har m a n g e store elve, der næsten alle s a m m e n u d m u n d e r i Østersøen.
S e på k o r t 5 s i d e 7 i m a t e r i a l e s a m l i n g e n , b r u g din v i d e n , o g s æ t k r y d s v e d d e t r i g t i g e u d s a g n .
| Der er 5 s v a r m u l i g h e d e r . Sæt 1 kryds |
D G b t a - e l v e n har sit udløb i K a t t e g a t
D Gbta-elven a f v a n d e r Siljan-søen
0 Den største del af nedbøren i Sverige ledes ud i S k a g e r r a k og Øresund
D Lagan har sit udløb i S k a g e r r a k
0 Dalelven har sit udløb i Østersøen
14/22 G3
Geografi
Opgave 1 3 / 2 0
Der er stor forskel på, h v o r d a n m a n i de nordiske lande f r e m s t i l l e r e l - e n e r g i .
Kun Finland og Sverige b e n y t t e r a t o m k r a f t , mens en m e g e t stor del af elektriciteten i Norge, Sverige og

Finland k o m m e r fra v a n d k r a f t .
I D a n m a r k k o m m e r størstedelen af el-energien fra m o d e r n e k u l k r a f t v æ r k e r , s a m t i d i g med at m a n u d n y t t e r

stadig mere v i n d k r a f t .
Tal fra 2001 Danmark Norge Sverige Finland
Indbyggertal (mio.) 5,3 4,5 8,9 5,2
C 0 - u d s l i p i alt ( m i o . t o n )
2 47.600 55.500 51,900 62.700
C 0 - u d s l i p pr. i n d b y g g e r ( t o n )
2 8,85 12,2 5,81 12,0
Elforbrug i alt ( m i o . Kwh) 37.200 121.000 151.000 86.800
Elforbrug pr. i n d b y g g e r ( K w h ) 7.018 26.888 16.966 16.692
S e i t a b e l l e n , b r u g d i n v i d e n , og s æ t k r y d s v e d d e t r i g t i g e s v a r .
0 D a n m a r k s e l - f o r b r u g pr. i n d b y g g e r er m i n d r e end h a l v t så s t o r t s o m e l f o r b r u g e t Sverige
LJ Vindenergi bidrager til C 0 - u d s l i p 2
LJ K u l k r a f t v æ r k e r udleder ikke C 0 2 i atmosfæren
0 C 0 - u d s l i p p e t pr. i n d b y g g e r er større i Finland end i Norge

2
D A f b r æ n d i n g af olie bidrager ikke til C 0 - u d s l i p

2
15/22 G3
Geografi
Kuldioxid i a t m o s f æ r e n har b e t y d n i n g for klimaet. Derfor er der lavet regler for m æ n g d e n af k u l d i o x i d - u d s l i p

for de enkelte lande.
Tabel 1 side 8 i m a t e r i a l e s a m l i n g e n viser udviklingen i C 0 - u d s l i p for g r u p p e r af lande og for e n k e l t e

2
lande i perioden 1980 til 2 0 0 0 .
S e i t a b e l l e n . S æ t s æ t n i n g e r n e s a m m e n , så d e d a n n e r 3 r i g t i g e u d s a g n v e d a t s k r i v e d e t k o r r e k t e
n u m m e r på s i d s t e d e l a f s æ t n i n g e n i f e l t e r n e .
| Skriv tal i de t o m m e kasser |
D a n m a r k har haft en nedgang i udslippet af C 0 fra 63 m i o . t o n til 45 m i o . ton

2
Afrika syd for Sahara har haft v æ k s t i udslippet af C 0 2 på 34,5 %
M e l l e m i n d k o m s t l a n d e n e er i 2 0 0 0 nede på et udslip på 3,2 ton pr. i n d b y g g e r
1: m e n USA er e n d n u det land, der udleder m i n d s t pr. i n d b y g g e r m a l t i t o n
2: og har i 2 0 0 0 et udslip på 8,4 ton pr. i n d b y g g e r
3: og har i 1980 et udslip på m i n d r e end 1 ton pr. i n d b y g g e r
4: m e n m å l t pr, i n d b y g g e r er udslippet faldet til 0,7 ton
5: m e n den samlede v æ k s t i udslippet har v æ r e t voksende m e d 2 4 , 4 % o v e r hele perioden
16/22 G3
Geografi
I Norge og Sverige er der gode m u l i g h e d e r for at u d n y t t e de m a n g e elve til v a n d k r a f t ,

m e n s især D a n m a r k og Norge har store f o r e k o m s t e r af olie i havet.
A n v e n d din v i d e n om e n e r g i p r o d u k t i o n , og sæt k r y d s ved det rigtige u d s a g n .
— Energi f r e m s t i l l e t ved hjælp af v e d v a r e n d e energikilder giver et større C 0 - u d s l i p end energi f r e m s t i l l e t

2
L-' ved hjælp af olie og n a t u r g a s
_ I de år, hvor der falder m e g e t regn i Norge, vil en større del af landets samlede e n e r g i p r o d u k t i o n
L-l s t a m m e fra v a n d k r a f t
I—, E n e r g i p r o d u k t i o n ved hjælp af v i n d k r a f t giver store æ n d r i n g e r i n a t u r e n o m k r i n g v i n d m ø l l e n og er d e r f o r

I—' ikke miljøvenlig
] D a n m a r k h e n t e r den største del af sin e n e r g i p r o d u k t i o n fra v e d v a r e n d e energikilder
Q De største o l i e f o r e k o m s t e r i Norden findes i det nordlige Norge
17/22 G3
Geografi
Opgave 1 6 / 2 0
I o v e r s i g t e n n e d e n f o r er angivet en r æ k k e af v e r d e n s lande.
Sæt k r y d s ud for den v e r d e n s d e l , s o m landet tilhører.
Afrika Asien Europa Sydamerika
Italien • • LI •
Burma • • • •
Peru • • • •
Norge • • • •
Japan • • • •
Algeriet • • • •
Zambia • • • •
Tanzania • 11 • •
Chile • • • •
Malaysia • • • LI
18/22 G3
Geografi
En v i g t i g f a k t o r for et lands ø k o n o m i s k e udvikling er en god i n f r a s t r u k t u r , s o m b e t y d e r t r a n s p o r t og

kommunikationslinjer.
H v a d b e t y d e r d e t , a t e t l a n d h a r g o d og v e l u d v i k l e t i n f r a s t r u k t u r ?
Tag stilling til h v e r t udsagn.
I Der er 6 linjer. Sæt 1 k r y d s ud for h v e r l i n j e |
Rigtigt Forkert
At landet har m a n g e j e r n b a n e r • •
At landet har m a n g e og store skoler • •
At landet har m a n g e s k i b s r u t e r • •
A t landet har m a n g e bjerge • •
At landet har m a n g e bilfabrikker • •
At landet har m a n g e skovarealer I1 •
19/22 03
mm
lul« li MÉW«« „ ti i
t
t
— iBui
L nj il pr u
MÉim
Geografi
Opgave 1 8 / 2 0
A n v e n d din viden o m f o r h o l d , der har indflydelse på stigende dødsrate i et lands b e f o l k n i n g .
Hvis dødsraten i et lands befolkning stiger, kan det s k y l d e s
Rigtigt Forkert
Mange sygehuspladser pr. 1000 i n d b y g g e r e Q I |
Sund e r n æ r i n g • |~]
Vitaminmangel Q
Hungersnød i forbindelse m e d t ø r k e Q Q
Fa læger pr. 1000 indbyggere
20/22 G3
Geografi
Opgave 1 9 / 2 0
Modellens øverste (blå) k u r v e viser fødselsraten, s o m den udvikler sig i et land g e n n e m m a n g e år.
Modellens nederste (grønne) k u r v e viser d ø d s r a t e n , som den udvikler sig i et land g e n n e m m a n g e år.
Fødsels- og d ø d s r a t e
% 0 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5
\
x\ \
30
2
i-
20
V
N
10
4
\
0 \
Tid
V æ l g d e o r d , d e r p a s s e r m e d p u n k t e r n e på f i g u r e n , og s k r i v d e m ind i d e t o m m e k a s s e r .
I Skriv ordene ind i de t o m m e kasser|
Punkt 1
l'imkt 2
Punkt 3
Punkt 4
[Voksende b e f o l k n i n g s t i l v æ k s t Høj dødsrate Faldende fødselsrate
Voksende dødsrate Lille b e f o l k n i n g s t i l v æ k s t
21/22 G3
Geografi
Opgave 20 / 20
Modellens øverste (blå) k u r v e viser fødselsraten, s o m den udvikler sig i et land g e n n e m m a n g e år.
Modellens nederste (grønne) k u r v e viser d ø d s r a t e n , s o m den udvikler sig i et land g e n n e m m a n g e år.
Fødsels- og dødsrate
% 0 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5
30
1 \
\ 2
20
\ ,\ 3 \ V
10 \
4 \
0 \ 5
Tid
T a g s t i l l i n g til, h v i l k e a f n e d e n s t å e n d e u d s a g n d e r p a s s e r på f a s e r n e i m o d e l l e n .
Rigtigt Forkert
Fase 4 : Faldende fødselsrate og lav dødsrate giver faldende

befolkningstilvækst • •
Fase 2 : Høj fødselsrate og faldende dødsrate giver stigende
Fase 5: Lav fødselsrate og lav dødsrate giver stor b e f o l k n i n g s t i l v æ k s t
• •
Fase 3: Faldende fødselsrate og faldende dødsrate giver stor
22/22 G3
M a t e r i a l e s a m l i n g til g e o g r a f i
Folkeskolens
Afgangsprøve
Papirudgave
GEOGRAFI
m a j 2007
Materialesamling til geografi maj 2007 Side 1 af 8
Kort 1 - til opgave 1 og opgave 2
DDN07-G3
Side 2 af 8 Materialesamling til geografi maj 2007
Kort 2 - til opgave 4
DDN07-G3
DDN07-G3
DDN07-G3
Hydrotermfigurer - til opgave 9
Hydrotermfigur A
500 30
450
25
400
20
350
+ 15
300
o
I Nedbør
250 •o
ra •Temperatur, celsius
200
150
100
-5
50
0
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov
n
dec
- -10
Hydrotermfigur B
500 15
450
400 10
350
300
l Nedbør
| 250 a>
"O -Temperatur, celsius
m
200
150
100 + -5
DDN07-G3
Hydrotermfigurer - til opgave 9
Hydrotermfigur C
500 20
450
15
400
350
10
300
O
I Nedbør
| 250
-Temperatur, celsius
200
150
100
50 +
• ••••• I I I I
-10
Hydrotermfigur D
500 30
-* • • *-
450 • *-
25
400
20
350
300
O
i Nedbør
250 •o
ro -Temperatur, celsius
-10
DDN07-G3
SKANDINAVIEN OG ØSTERSØLANDENE Malestok 1 : 7500000
ar | 32
*1W MD|il« (I muler)

/7S Havdybrlu (t motor) Duln 100000 2 5 0 0 0 0 Iniibvoq«"« — Joirtbfjna
tC^* liKifanrij.ii;, (iliilsjui Guvlu IHMIUI 100000 rndLyuncre Tnllinn Hovrnfotaiiler nr undonrtregel
Kilde i Kari-Erik B a l s v i g , B j a r n e F u r h a u g e , S v e n - O v e R a s m u s s e n , " F o l k e s k o l e n s rtlas', Alinea 2 0 0 5 WN AH is Pi.Mi.Ktn

Tabel 1 - til opgave 14
C0 -udslip, 1980 og 2000

2
1 alt, mio. ton Procent vækst Pr. indbygger, ton
1980 2000 1980-2000 1980 2000
Verden 18.164 22.942 26,3 3,9 3,8

Ilande 9.812 11.789 20,1 11,9 12,4
Ulande 8.422 11.173 32,7 2,2 2,2
Mellemindkomstlande 7.566 9.409 24,4 3,3 3,2

Lavindkomstlande 861 1.764 104,9 0,6 0,8
Afrika syd for Sahara 357 480 34,5 0,9 0,7

Europa og Centralasien 4.576 3.145 -31,3 10,3 6,7
Latinamerika og Caribien 835 1.359 62,8 2,3 2,7
Mellemøsten og Nordafrika 501 1.228 145,1 3 4,2
Sydasien 392 1.220 211,2 0,4 0,9
Østasien og Stillehavet 1.835 3.753 104,5 1,3 2,1
Tanzania 2 4 100 0,1 0,1

Egypten 45 142 215,6 1,1 2,2
Kina 1.477 2.790 88,9 1,5 2,2
Vietnam 17 57 235,3 0,3 0,7
Nicaragua 2 4 100 0,7 0,7
Brasilien 183 308 68,3 1,5 1,8
Polen 456 301 -34 12,8 7,8
USA 4.627 5.602 21,1 20,4 19,8
Danmark 63 45 -28,6 12,3 8,4
Kilde: Verdensbanken WDI cd-rom 2005. Udarbejdet for Danida af Geografforlaget/ Karsten Duus
DDN07-G3
Styrelsen for evaluering og kvalitetsudvikling af grundskolen
!ln» *f Yt r w r M l r i i». <MM«rt?MtM »Ffrir.-«•».»-
Maj 2009
Geografi
Elevnavn:
Elevnummer:
Skole:
Hold:
1/22 G3
. L.* LI*. i vi-
Geografi
Indlednin
ÅrhU!
Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000 indbyggere. I Århus er der mange virksomheder og
uddannelsesmuligheder.
Mange mennesker rejser hver dag til og fra Århus fra deres hjem i de mindre byer uden for Århus.
Det giver tæt trafik på vejene og mange passagerer i togene morgen og aften.
2/22
Geografi
Opgave 1 / 2 0
(Kilde: "Topografisk Atlas, Danmark" 2008.)
Se på kortet over Århus side 1 i materialesamlingen, og sæt kryds ved det rigtige udsagn.
Sæt et X
O Tranbjerg ligger nord for Århus
0 Lystrup ligger nordvest for Århus
J Hørning ligger sydvest for Århus
J Sabro ligger øst for Århus
3/22 G3
U * i U * > , l uWiJsO-y
Geografi
Opgave 2 / 2 0
Se på signaturforklaringerne på kortet side 1 i materialesamlingen.

Hvad betyder signaturerne?
Vej over 6
Kirke Motorvej Jernbane
lernbane Skov Campingplads Grusgrav
meter bred
• • ri • • • •
• • • • i 1 • •
• • • • • • •
O • • • • LJ • •
4/22 G3
M, la m ag v, l . i*M I J-. O-v * * -.jV*..
Geografi
Opgave 3 / 20
Målestoksforholdet på kortet over Århus side 1 i materialesamlingen er 1:100.000.
Hvor lang er en strækning på 2 km på dette kort?
Sæt et X
• 4 cm
• 2 mm
LJ 2 cm
• 2 dm
• 20 cm
5/22 G3
J , r i — U I LU.J^,*
Geografi
Opgave 4 / 20
Tabellen viser indbyggertal i hovedstadsområdet og i Århus fra 1921 til 2007.

Tallene er i hele tusinder.
Årstal 1921 1970 1981 1990 2000 2007
Hovedstadsområdet 710 1380 1382 1337 1076 1146
Århus 71 199 182 200 217 228
Se på tallene, og sæt kryds ved rigtigt eller forkert.
Rigtigt Forkert
Indbyggertallet i Århus faldt i årene fra 1970-1981 • •

Indbyggertallet i Århus er steget mere i perioden fra 1990-2000 end i
perioden fra 2000-2007
• •
Hovedstadsområdets indbyggertal var størst i 1970 • •
I perioden fra 1981-1990 steg indbyggertallet i Århus mere end i
hovedstadsområdet
• •
6/22 G3
Geografi
Opgave 5 / 20
Gennem mange år er folk flyttet fra landområder til byerne.
Hvad kan være årsag til denne flytning?
Rigtigt Forkert
Der er mange forskellige uddannelsesmuligheder i byer O
Byer har mange forskellige typer arbejdspladser • •
Der er mange arbejdspladser inden for landbrug
Der er mange forskellige indkøbsmuligheder i byer
7/22 G3
mm ,
*,<*— ^ M k , > , l . i n i J « L , . i > ; u .
l
Geografi
Opgave 6 / 2 0
Tabellen viser urbaniseringsgraden for udvalgte lande fra 1980 til 2006.
Urbaniseringsgrad ( angives i % )
Land 1980 1990 2000 2006
Danmark 84 85 85 85
Polen 58 61 62 62
Kina 20 27 36 41
Brasilien 67 75 81 85
Nicaragua 50 53 57 59
Se i tabellen, og sæt kryds ved det rigtige svar.
—— —• 1—•—. ........ •— ,...— —
Sæt et X
0 Nicaragua har et fald i urbaniseringsgraden fra 1980 til 2006
O I Polen bor mindre end halvdelen af befolkningen i byerne i 1980
O I Kina bor mere halvdelen af befolkningen på landet i 2000
0 I 1990 boede der forholdsvis flere i byerne i Brasilien end i Danmark
I Fra 1980 til 2006 er urbaniseringsgraden steget mere i Danmark end i Kina
8/22 G3
Geografi
Opgave 7 / 20
Erhverv kan opdeles i primære, sekundære og tertiære erhverv.
Sæt kryds ved de enkelte erhverv.
Primære erhverv Sekundære erhverv Tertiære erhverv
Skuespiller • • •
Mekaniker • • •
Fisker • • •
Tjener • • •
Tandlæge • • •
Minearbejder • • •
9/22 G3
I H . C M I ± . J L * * * ^ M .
Geografi
Opgave 8 / 2 0
Skemaet viser fordelingen af arbejdsstyrken mellem primære, sekundære og tertiære erhverv i forskellige
lande.
Land Primære (%) Sekundære (%) Tertiære (%)
Danmark 6 14 80
Zambia 82 9 9
Marokko 40 15 45
Colombia 23 19 59
Modellen herunder viser landes generelle erhvervsudvikling.
Sæt kryds ud for det land, der passer til bogstavet på figuren.
A B C D
Danmark • • 1 1 •
Zambia • • • LI
Marokko • • 1 1 [1
Colombia • • • •
10/22 G3
mm
» *.B.1.
/ 4 >,IUI.JML .',«U.
I
Geografi
Opgave 9 / 20
Der er som regel sammenhæng mellem et lands erhvervsudvikling og dets urbaniseringsgrad.
Rigtigt Forkert
I-lande har almindeligvis flest ansatte i tertiære erhverv • •

Lav urbaniseringsgrad er tegn på mange ansatte i primære erhverv • •
Den generelle erhvervsudvikling medfører flere i den primære og
færre i den tertiære sektor
• •
11/22 G3
mm
^B.iknllaiJ^.Vuu.
Geografi
Opgave 1 0 / 2 0
Mange lande har udviklet sig fra landbrugssamfund over industrisamfund til informationssamfund.
I informationssamfund arbejder
—* — ———.——------- — — . — .. — ——— —. . . . . . . . . . . • . —. — . . . . . — — — .
Sæt et X
LTJ stadig flere i industrien
0 stadig færre i serviceerhverv
LJ mange med gartneri
O kun få med fiskeri
0 en stor andel i landbruget
12/22 G3
x,^,L.~iLm*.,l L*iJ-.J^,*,
Geografi
Opgave 1 1 / 2 0
Globalisering betyder blandet andet, at der bliver stadig mere international handel.
Rigtigt Forkert
Import betyder de varer og tjenester, et land sælger til udlandet • •

Eksportværdi betyder værdien af de varer og tjenester, et land køber i
andre lande • •
Negativ handelsbalance betyder, at der sælges mere til udlandet, end der
købes • •
Når et lands import er større end eksporten, får landet en negativ
handelsbalance
• •
13/22 G3
iHS
*,A— UrLL..,.,I i_»,J-..l,.,-J-i-
Geografi
Opgave 1 2 / 2 0
Den stigende globalisering medfører blandt andet, at mange danske virksomheder flytter dele af deres
produktion til andre lande.
Hvilke af nedenstående forhold i de andre lande begrunder denne flytning?
Rigtigt Forkert
Arbejdsstyrken er veluddannet
Der er en skrap miljølovgivning •
Landet har høje lønninger • •
Det er let at transportere varer til og fra landet
14/22 G3
mm
4jj
>,j.i.».,„ii'jaj,.>.;».
Geografi
Opgave 1 3 / 2 0
Hvilket svar er det rigtige?
Globaliseringen gennem de sidste 30 år har betydet,
Sæt et X
0 at folk rejser stadig mindre på tværs af landegrænser
0 at forskellen mellem de rige og fattige lande er blevet mindre
0 at oplysninger om særlige begivenheder hurtigt spredes over hele verden
O at samhandlen mellem verdens lande er faldet
15/22 G3
Geografi
Opgave 1 4 / 2 0
De 4 hydrotermfigurer på side 2 i materialesamlingen er fra de områder, der er markeret på verdenskortet.
imii ai mul
t r
1 .
HBES Il
(Kilde: Fremstillet af Bjørn Laigaard.)
Se på verdenskortet og de 4 hydrotermfigurer. Sæt kryds ved det rigtige områdenummer fra

kortet ved hver hydrotermfigur.
1 2 3 4
Hydrotermfigur A • • • •
Hydrotermfigur B • • • •
Hydrotermfigur C LI • • •
Hydrotermfigur D • • • •
16/22 G3
Geografi
Opgave 1 5 / 2 0
Hvilket svar er det rigtige?
Øgning af drivhuseffekten på Jorden betyder, at
Sæt et X
I Jordens gennemsnitstemperatur langsomt falder
J gletsjerne i Alperne trækker sig tilbage
O temperaturen i Danmark holder sig konstant
(U der i Danmark bliver koldere om sommeren
17/22 G3
A,A— .1 UurJvtL«.',.
Geografi
Opgave 1 6 / 2 0
Jordens gennemsnitstemperatur påvirkes af mange forhold.
Rigtigt Forkert
Afstanden mellem Jorden og Mars • •

Atmosfærens indhold af kuldioxid [ I •
Udbredelse af ørkener på Jorden • •
Atmosfærens indhold af kvælstof U LI
18/22 G3
J,X.^ri.,.,L
Geografi
Opqave 1 7 / 2 0
Nu "Lille istid" 1400-1900 e.Kr,

ÅrO Jernalderens kølige periode 500 f.Kr.
€
Istid slut 8000 f.Kr, <=
Postglacial varmetid = stenalderhavet 6000-500 f.Kr.
10.000- Allerød 9800-9000 f . K r . — C

f.Kc Bølling 10,400-10,000 f, Kr,
Yol diahav et i Vendsyssel
20.000 -4
30.000 4 ISTID WEICHSEL I I I
40.000 - J
50.000-J ISTID WEICHSEL II
ISTID WEICHSEL I
60.000-J
70.000.
EEM MELLEMISTID 120.000-68.000 f.Kr.
f.Kr.
I I
20 ° 16 0
13° 12' 10' 6« Juligennemsnit ° C i Danmark
(Kilde: Per Smed: Om istiden, DLH, 1984)
Se på temperaturkurven, og sæt kryds ved det rigtige svar.
Sæt et X
O Figuren viser gennemsnitstemperaturen for august måned
O Temperaturen i Danmark var lavest for omkring 10.000 år siden
• Den lille istid varede 1000 år
O Weichsel istiden begyndte for omkring 70.000 år siden
19/22 G3
J— L. r i U I X M l - K J _ » » B
Geografi
Opgave 1 8 / 2 0
(Kilde: "Folkeskolens atlas". Alinea 2005.)
Se på kortudsnittet side 3 i materialesamlingen, og undersøg, om landskabsformerne findes på

kortet.
Findes på kortet Findes ikke på kortet
Tunneldal • •
Randmorænelandskab Q
Landskab med dødisrelief Q
Marsk • •
20/22 G3
mm
«..4>U>ibi .,l a n J u L , . ' , u j 4 .
4
Geografi
Opgave 1 9 / 2 0
En smeltevandsflod kan erodere, transportere og aflejre sand, grus og sten.
Erosion og transport er størst, når
Sæt et X
LJ smeltevandsfloden løber gennem grundfjeld
LJ smeltevandsfloden løber gennem løse materialer
LJ vandføringen i floden er lille
LJ vandets hastighed er lav
LJ smeltevandsfloden har store slyngninger
21/22 G3
»*- U ri.,.,1 uliAJ,.' Folkeskolens afgangsprøve maj 2009
Geografi
Opgave 20 / 20
Her er 4 beskrivelser af landskabsformer.
Sæt kryds ud for den rigtige landskabsform.
Hævet
Dødislandskab Sprækkedal Randmoræne Marsk Grundfjeldslandskab Tunneldal
havbund
Landskab, der
består af
bjergarter fra • • • • • • •
Jordens urtid
Dal opstået
som følge af
forkastninger i • • • • • • ti
jordskorpen
En række af
morænebakker
dannet af
materialer • • • • • • •
skubbet op
foran isranden
Landomrader
dannet under
påvirkning af
I] • LJ • • • •
tidevand
22/22 G3
I
u
Folkeskolens
Afgangsprøve kl. 13.00
G E O G R A F I
m a j 2009
Side 1 af 3 Folkeskolens digitale afgangsprøve maj 2009
i'HadsWb,,
Hrlimi
Motorvej + Kirke
Primærrute Jj-. Vindmølle
Y Vejrmølle
Vej, 6 m bred og derover
Å Campingplads
Vej, 3-6 m bred
Golfbane ^
Mindre vej R^vang
Q Grusgrav eller lignende
«
Kj.ihusc-
Nummer for europavejsrute

= Skrænt J
llioma|mm<| e J^JgiwUk
> - ^
Nummer for primærrute " " " Klint
G U irot^jpV
Nummer for sekundærrute -jUdagMjm
^V^icsiemaikMi Lille T o d b j e t g ^ - - - « ^ ^ .
Bebyggelse
HjottsiSjlui
#f
Jernbane, enkeltporet : .->'• A //Pannerupii
fi Skov
r ' ^ "
Jernbane, flersporet
Frugtplantage, park
*B£
Station eller trinbræt
Eng ^wwiytf; / \
Jernbanetunnel | • ' £ m
Mose
, 4^<#%kg >•>"'•
Flyveplads
(SJfetlW SofferVPrajsteiiiark 10 t
- i
i
i
Egå^f / Talfor Sin
m ^ \ m L i % Egå Strand
sm Kérijvaard;
:
'l5ti0|hus«t
f
um-Eeldhcds ^
bianikjy,,«
V \5km' V«jlby Hage
»SKEIJBY
Vinillol. /# %M
Borum
'/RISSKOV
irO, Hospital
T*3> 1'
ku 'Z^S-n HettaorøH
Ryes Flak
wjjP&m
Lablog!
31 k m "
- Uff labino ÅRHUS

/Framlev
i+j. . n
wwML, /
KM- "-Tsvnr
-
levtM.ark' '
' v-
\ * ^ / , )
%-Å
;r
dammel
Brokæ'r.jp
Lc/f73kibbY . T ^ c s — * * , i
i#L.% ,"tif
FREDERIKSBJERG
Å' . brmslev,.
L % iTAVTRUP; lisbotg
%.S'^"'%^l|o,m$v i Hotel
fe" I f e t a i i b n s b y - ^ W ^
HASSELV S
HOJBJi'fiG. m
AGER , '
###### | ' gad,*

Storskov :
^'#<l#i^&=# , i.Gurmest'rtip
lAgj![' ^ g ^ ^ ^ t . '
»trclSkoviVU:
reiTkS^tlk
W"^dS""d
y ^ ' f ^ p n t H Skovrao.le
j g ^ M W W m _-Rcin
_L
W & r j i i ^ Horret
I II
'^JMWIf w-
' U
talle 1:100.000
Vishjcrcj
Topografisk Atlas 2008
FAP09-G3
Folkeskolens digitale afgangsprøve maj 2009 Side 2 af 3
Klimazoner
| Tropisk regnklima (A)
] tropisk lugiigu<j(oii(A)
| tropisk monsunklima (A)
| tempereret semiatidl (11)
g tempereret tort <B>
" | V.nrnt og seuiiaiidl (B)
g Varml og IW1 (B)
H Mediterrant (C)
Mildt temperere! og lugligl (Cl
| 1 Vannl Icrnjwrortl og lugligl (C)
| | Koldt lempereret og lugllgl ([))
| | Subatkiisk (0)
| | Atkiisk(E)
I Udillerentietetbjergklirna
Kilde: P e n n y Martin, " G e o g r a p h i c a " , K o n e m a n n 2003 AlHKnamWnUJwWUw I M»
90 r25
Nedbor Nedbør
80
" 1
20
70
I Temp Temp
60
50 1y\ \
\
+
-- 15
/ \ S
40 " - ; ( — v\ 10
O)
30 - — — —
/ — — — -
20 \
10
7 — -
0 U /- i* • 0 0 J
f ^ # ^ ^ f f ^ < f ( f ^ < f f ^ ^ ^ y f ^ ^ ^ ^ / < f
400 35 100- 25
Nedbør 90 Nedbør
350
300
• . ^
30
25
—•—
Temp
80
70
>v\ | //
20
Temp
250
Il I 20
60 15
rade
mm
E 200 50
O)
15 10
40
150
10 30 '
100
20
50
5
10 •
0 lnJL 0 0 -.1 II.
^ ^ ^ f S> ^ cf (f <^<f
FAP09-G3
Side 3 af 3 Folkeskolens digitale afgangsprøve maj 2009
S
Kalø
148
JulSi
'Århus
^o-
F o l k e s k o l e n s Atlas 2 0 0 5
& )
2 3
Målestok 1 : 1500000 9 '." . ? . .° . . MK™
Motænelandskab fra næstsidste istid (bakkeøer) overvejende lerbund
Morænelandskab fra næstsidste istid (bakkeøer) overvejende sandbund
Hedeslette (sandur)
Morænelandskab fra sidste istid overvejende lerbund
Morænelandskab fra sidste istid overvejende sandbund
Randmorænelandskab
Landskab med dodisrelief
Ekstramarginal smeltevandsfloddal
Tunneldal
Ås
Isdæmmet sø
Hævet havbund fra Yoldiahavet (Ishavet)
Hævet havbund fra Littorinahavet (Stenalderhavet)
Marsk, afsat af tidevand
Vade (tørt ved lavvande)
Højsande (nøgne sandbanker over middelhojvandslinjen)
Kunstigt tørlagt areal
Klitlandskab
Grundfjeldets grænse (Bornholm og Skåne)
Sprækkedale (Bornholm og Skåne)
Kystklint
.92
Højde over havel i meter
(2) over 500000 indb.
O 50000 - 500000 indb.
o under 50000 indb.
FAP09-G3
FP9
folkeskolens
prøver
FYSIK / KEMI
Opgavehæfte
Prøven varer 1 time (60 minutter)
Torsdag den 11. maj 2023

Kl. 9.00-10.00
FP9, fysik/kemi, maj 2023
Dette opgavesæt handler om jern.
Jernmine i Kiruna, Nordsverige.

Kilde: Outdooractive.com
Om prøven
Prøven er inddelt i tre dele:
Undersøgelse. Tema: Jerns egenskaber.

Modellering. Tema: Udvinding af jern og jerns opbygning.
Perspektivering og argumentation. Tema: Produktion og anvendelse af jern.
Du behøver ikke besvare opgaverne i en bestemt rækkefølge, og du kan altid gå tilbage til
en opgave og ændre dit svar.
Du har 60 minutter til at besvare opgaverne.
Fysik/kemi FP9 • 2023 Side 2

Undersøgelse
Jerns egenskaber
Opgaverne i denne del vedrører blandt andet jerns kemiske og fysiske egenskaber.
Jern ruster.
Foto: Dylan Garton, Pixabay
Side 3
1 Undersøgelse af jerns egenskaber
En gruppe elever har udvalgt nogle materialer, som kan bruges til at undersøge nogle af
jerns egenskaber.
A B C
D Salt E Jernspåner F Papirstykker
Hvilket udstyr skal eleverne vælge til de forskellige undersøgelser?
A B C D E F
Magnetfeltet fra en magnet.
Om jern har en større densitet end kobber.
Om jern kan blive statisk elektrisk.
Side 4
2 Jern ruster
En gruppe elever opstiller nogle hypoteser for, hvordan jern ruster.
De finder udstyr frem til deres undersøgelser.
Beholder
med vand
Salt
Bægerglas
Jernsøm
Hvilke hypoteser kan eleverne undersøge ved hjælp af udstyret?
Sæt 2 X
Jern ruster hurtigere i saltvand end i ferskvand.

Jern ruster hurtigere i koldt vand end i varmt vand.
Jern ruster hurtigere, jo lavere pH-værdien er.
Jern ruster hurtigere i vand end i atmosfærisk luft.
Jern ruster hurtigere i olie end i vand.
Side 5
3 Skibe kan ruste
Mange skibsskrog er fremstillet af jern (Fe), der ruster hurtigt i det salte havvand.
Skibet kan beskyttes med metalklodser af andre metaller end jern.
En gruppe elever vil undersøge, hvilke metaller der kan beskytte jern mod at ruste.
De fremstiller havvand til deres undersøgelse.
Se video ”Skibe kan ruste” på den udleverede hjemmeside
Hvad er korrekt om undersøgelsen i videoen?
Eleverne anvender havvand med en saltkoncentration på omkring ( 1 %, 3 %, 5 %,

10 %).
I de fem bægerglas hælder eleverne ( ferskvand, havvand, demineraliseret vand,
destilleret vand).
Eleverne kan observere ( gasudvikling, farveændring, varmeudvikling,
bundfældning) som tegn på, at der er sket en kemisk reaktion.
Jernsømmet bliver bedst beskyttet mod rust af ( sølv (Ag), kobber (Cu),
magnesium (Mg), aluminium (Al)).
Side 6
4 Magnetisme
En kobberstang, en stangmagnet og en jernstang er pakket ind i papir med forskellige
farver.
En gruppe elever undersøger, hvordan en stangmagnet vekselvirker med de tre pakker,
og noterer resultatet i et skema.
Hvilken pakke indeholder jernstangen?
Magnet
Gul pakke
Orange pakke Blå pakke med krydser
med prikker me d str ibe r
Ingen Tiltrækning
Magnetens nordpol Tiltrækning reaktion
nærmer sig den
ene ende Tiltrækning
ng Ingen
Magnetens nordpol Frastødni reaktion
nærmer sig den
anden ende
Side 7
5 Elektrisk ledningsevne
En gruppe elever vil bygge et kredsløb, så de kan undersøge, hvilke materialer der leder
elektrisk strøm og dermed kan få en pære i et kredsløb til at lyse. De har samlet en del
udstyr, men mangler noget.
Glas Kulstang
Jern Kobber Plast

Gummi Zink
Hvilket nødvendigt udstyr mangler på tegningen for at gennemføre undersøgelsen?
Sæt 2 X
Voltmeter
Afbryder
Ledninger
Modstand
Batteri
Side 8
6 Elektromagneter
En gruppe elever vil bygge deres egen elektromagnet, der skal være så stærk som muligt.
De undersøger derfor betydningen af forskellige variable.
Indsæt nummeret på den korrekte svarmulighed i hvert af de tilhørende felter
Her er den variable…
Her er den variable…
1. sømmets længde.
2. sømmets tykkelse.
3. antal vindinger af kobbertråden på sømmet.
4. strømstyrken.
5. kobbertrådens tykkelse.
Side 9
7 Varmeledningsevne
En gruppe elever vil undersøge, hvordan metallerne jern (Fe), kobber (Cu) og aluminium
(Al) leder varme. De tænder stearinlyset under metalstykkerne og måler løbende de tre
metallers temperatur, se grafen.
Temperatur på metaller ved opvarmning
Kobber
Aluminium
Temperatur ( °C )
Jern
Tid (min)
Hvad er korrekt om elevernes undersøgelse?
Der indsamles data i ( 1 minut, 2 minutter, 3 minutter, 4 minutter, 5 minutter).
Den højeste temperatur, der bliver målt ved aluminium (Al), er ( 20 °C, 39 °C, 79 °C,
98 °C).
( Jern (Fe), Kobber (Cu), Aluminium (Al)) har den største varmeledningsevne.
Side 10
8 Elektrolyse af vand
En svensk virksomhed arbejder på at kunne fremstille jern (Fe) i stor skala ud fra jernmalm
ved hjælp af hydrogen (H).
Hydrogen til denne proces kan fremstilles ved elektrolyse af vand (H2O).
Ved den positive pol dannes ( hydrogen (H2), ozon (O3), oxygen (O2), nitrogen (N2)).
Ved elektrolyse af vand dannes to gasser i forholdet ( 1:1, 1:2, 1:3, 1:4).
Ved elektrolyse omdannes elektrisk energi til ( kemisk energi, kerneenergi,
termisk energi, potentiel energi).
Fremstilling af hydrogen ved elektrolyse er mest bæredygtig, når den elektriske energi
stammer fra ( olie, naturgas, vandkraft, affaldsforbrænding).
Side 11
9 Kemisk analyse
En gruppe elever vil benytte flammefarver og fældninger til at bestemme opløsninger af
ukendte salte. Tabellen viser bundfaldets farve, når forskellige positive og negative ioner
blandes i vand. Tegningen viser flammens farve, når forskellige salte holdes ind i en
bunsenbrænderflamme.
Farve på bundfald ved fældning
hvidt gult hvidt

intet bundfald hvidt mørkegult
intet bundfald lyseblåt lyseblåt
intet bundfald hvidt intet bundfald
Jernsalt Kobbersalt Magnesiumsalt
Hvad er korrekt om bestemmelse af salte ved hjælp af flammefarver og fældninger?
Sæt 3 X
Flammefarven er orange, hvis saltet indeholder chlorid

Flammefarven er hvid, hvis saltet indeholder magnesiumioner
Bundfaldet er lyseblåt, hvis saltet indeholder jernioner og carbonationer
Bundfaldet er hvidt, hvis saltet indeholder sølvioner og chloridioner .
Jerncarbonat giver grøn flammefarve og gult bundfald.
Kobberchlorid giver grøn flammefarve, men intet bundfald.
Side 12
10 Et jernsøm får en overfladebelægning
En gruppe elever vil undersøge, hvordan et jernsøm kan få en overfladebelægning.
Se animationen ”Et jernsøm får en overfladebelægning” på den udleverede hjemmeside
Hvad er korrekt om den elektrokemiske reaktion i animationen?
Jernsømmet får en belægning af ( svovl (S), kobber (Cu), carbon (C), zink (Zn)).
Kobberioner (Cu2+) giver væsken en ( rødlig, gullig, blålig, klar) farve.
I væsken bliver der færre og færre ( kobberioner (Cu2+), jernioner (Fe2+),
sulfationer (SO42-)).
Jernatomer afgiver ( protoner, ioner, neutroner, elektroner), når de bliver til
jernioner (Fe2+).
Side 13
Modellering
Udvinding af jern og jerns opbygning
Opgaverne i denne del vedrører blandt andet modeller af jerns opbygning.
Smeltet jern på et jernstøberi.

Kilde: Adobe Stock
Side 14
11 Atommodel af jern
En atommodel af jern (Fe) kan tegnes på denne måde.
1. Ion 4. Proton 7. Neutron

2. Elektron 5. Isotop
3. Molekyle 6. Atom
Side 15
12 Jernmalm
Jern udvindes af jernmalm, der ofte indeholder magnetit (Fe3O4).
Jernmalm
Kilde: mineraly.se
Hvad er korrekt om magnetit (Fe3O4)?
Sæt et X
Det indeholder præcis to metaller.

Det indeholder præcis to grundstoffer.
Det består af præcis fire atomer.
Det indeholder præcis ét jernatom.
Side 16
13 Jern på Mars
En Mars-rover er en kørende robot på Mars. Den er blevet programmeret til at indsamle
10 jernholdige jordprøver.
Er der
Start Kør fremad
kørt 50 m?
Stop NEJ JA
JA NEJ Udtag prøve
Er der Analyser prøve

indsamlet
10 prøver?
Indeholder
prøven jern?
JA NEJ
Smid jordprøve
1. Drej 90˚ mod uret 2. Spil en lyd 3. Sæt farten op

4. Gem jordprøve 5. Tænd lys 6. Stands
7. Kør bagud
Side 17
14 Jern leder elektrisk strøm
Jern kan lede elektrisk strøm, da der er frie elektroner i jern. På tegningen er vist
et elektrisk kredsløb med en jerntråd, som er forbundet til en jævnstrømskilde.
Hvordan bevæger de frie elektroner sig i jerntråden?
Sæt et X
Bevæger sig op og ned.

Bevæger sig frem og tilbage.
Bevæger sig mod plus.
Vibrerer om sig selv.
Ligger stille.
Side 18
15 Vandkraft til energiforsyning
Et vandkraftværk forsyner et stålværk med elektricitet.
Hvilke energiformer omsættes på vandkraftværket?
Dæmning
Reservoir
Generator
Flod
Turbine
1. Elektrisk energi potentiel energi 2. Elektrisk energi kinetisk energi 3. Kinetisk energi elektrisk energi
4. Potentiel energi potentiel energi 5. Kinetisk energi kinetisk energi 6. Kinetisk energi potentiel energi
7. Potentiel energi kinetisk energi
Side 19
16 Opvarmning af jern
Animationen viser, hvad der sker, når en jernstang varmes op.
Se animationen ”Opvarmning af jern”

på den udleverede hjemmeside
Animationen af udarbejdet af Chano Birkelind for nbi.ku.dk
Hvad er korrekt om indholdet i animationen?
Sæt 2 X
Stangen bliver positiv (+) i den ene ende og negativ (-) i den anden ende.
Partiklerne i stangen bliver ensrettede i forhold til magnetfeltet.
Energien fra flammen omsættes til termisk energi i jernstangen.
Varmen fra flammen får partiklerne til at lede elektrisk strøm.
Varmen spreder sig fra den ene ende af stangen til den anden.
Side 20
17 Vitaminpiller
Der indgår små mængder jern i vitaminpiller.
Nær ingsindhold 1 tablet % af RI*

Vitamin A (RE) 800 uq 100
Thiamin (vit B1) 1,1 mg
100
Riboflavin (vit B2) 1,4 mg
100
Vitamin B6 1,4 mg 100
Vitamin B12 2,5 uq 100
Folsyre 200 uq 100
Niacin (NE) 16 mg 100
Pantothensyre 6 mg 100
Vitamin C 80 mg 100
Vitamin D 5 uq 100
Vitamin E (a-TE) 12 mg
100
Jern 14 mg 100
Zink 10 mg 100
Jod 150 uq 100
Mangan 0,5 mg 25
Chrom 40 uq 100
Selen 55 uq 100
Molybdæn 50 uq 100
* % af referenceindtag
Foto: Elzebeth Wøhlk
Hvad er korrekt om vitaminpillernes indhold?
En vitaminpille indeholder ( 8, 11, 14, 21) mg jern (Fe).

Mængden af jern (Fe) i én vitaminpille dækker ( 25 %, 50 %, 75 %, 100 %) af
referenceindtaget.
I vitaminpiller hører jern (Fe) med til gruppen af ( vitaminer, syrer, mineraler, baser).
Jern (Fe) indgår i vitaminer som ( jernspåner, molekyler, legering, ioner).
Side 21
18 Jernudvinding i jernalderen
I jernalderen blev der fremstillet jern efter en metode, som arkæologer længe har været
nysgerrige efter at forstå.
En boplads i Sønderjylland med over 250 ovne har hjulpet dem med at finde forklaringen.
Skriv nummeret på den korrekte del af processen i det tilhørende felt
Knust
jernmalm
Trækul Trækul
Glødende Glødende
trækul trækul
Jern Jern
Halm Halm
Slagge
1. J ern hentes i n
ærliggende 2. S
lagge smelter fra 3. Trækul omdannes til jern.
miner. jernmalmen.
4. T
rækul forhindrer jernet i 5. H
alm bliver til slagger. 6. Jernet forarbejdes.
at fordampe.
7. J ernmalm er gravet o
p
af jorden.
Side 22
19 Togets fart
Tog transporterer jernmalm fra en mine i Kiruna til Narvik. Lokomotivet, der trækker
vognene med malm, påvirkes af flere forskellige kræfter.
Hvilket tog øger farten hurtigst?
ton
newton
Side 23
20 Udgaver af jern
Der findes fire naturlige udgaver af jern (Fe). Det er Fe-54, Fe-56, Fe-57 og Fe-58.
Stabil Stabil Stabil Stabil
Hvad er korrekt om de forskellige udgaver af jern?
Det mest almindelige jern i naturen er ( Fe-54, Fe-56, Fe-57, Fe-58).

De fire udgaver af jern er ( ioner, protoner, molekyler, isotoper).
Fe-56 og Fe-57 adskiller sig fra hinanden ved antallet af ( elektroner, protoner,
neutroner, ioner).
Fe-54 udsender ( alfapartikler, betapartikler, ingen stråling, gammastråling).
Side 24
21 Dannelse af jern i stjerner
I tunge stjerners indre kan der dannes jern ved fusion mellem chrom (Cr) og helium (He).
Hvad er korrekt om kernereaktionsskemaet?
Sæt 2 X
Chromkernen (Cr) afgiver elektroner til helium (He).

Jernkernen (Fe) indeholder flere elektroner end protoner.
Heliumkernen (He) indeholder 2 protoner.
I chromkernen (Cr) omdannes protoner til neutroner.
Der er lige mange protoner på venstre og højre side af kernereaktionspilen.
Heliumkernen (He) indeholder flere neutroner end protoner.
Side 25
Perspektivering og argumentation
Produktion og anvendelse af jern
Opgaverne i denne del vedrører forhold som transport, energi og bæredygtighed

i forhold til jern.
Stålbro over Ågade i København.

Foto: Leif Jørgensen, Wikipedia.
Side 26
22 Jern i grundvand
Grundvand indeholder små mængder jern (Fe).
Hvorfor bliver jern fjernet fra grundvandet?
Sæt 3 X
Det kan gøre vandet sværere at afkøle.

Det kan indeholde uønskede kemiske forbindelser.
Det kan aflejre sig i rørene.
Det kan give hårdt vand.
Det kan gøre drikkevandet uklart.
Det kan påvirke drikkevandets smag.
Det kan give bakterier i drikkevandet.
Side 27
23 Sortering af metalaffald
Nogle elever vil sortere jern fra andet metalaffald ved hjælp af en elektromagnet,
som styres af en microbit.
for altid
sæt spænding til tænd
flyt højre med hastighed 25
pause (ms) 5000
sæt spænding til sluk
flyt venstre med hastighed 25
pause (ms) 5000
Programmet fortsætter ( i 1 sekund, i 5 sekunder, i 25 sekunder,

indtil det afbrydes).
Elektromagneten er tændt i ( 500, 1.000, 5.000, 10.000) ms ad gangen.
Når der er spænding på elektromagneten, flytter den sig ( til højre, til venstre,
op, ned).
Side 28
24 Jern i byggeri
I betonbyggeri indlægges gitre eller stænger af armeringsstål i betonen.

Stål er jern med omkring 0,25 % indhold af carbon (C).
Hvad er korrekt om anvendelse af stål i beton?
Sæt et X
Stål farver beton brunt.

Stål forhindrer betonen i at udvide sig ved opvarmning.
Stål nedsætter mængden af beton, der skal bruges.
Stål øger betons styrke.
Side 29
25 Transport af jernmalm
Jernmalm transporteres ofte fra minen ved hjælp af tog. I Rio Tinto
i Australien benytter de et 2,4 km langt fjernstyret tog.
Foto: David Outhwaite, Klikk.no
Hvilke udsagn er udtryk for korrekt faglig viden, en ukorrekt faglig påstand eller en
holdning?
Korrekt En ukorrekt Udtryk for en

Tog er det bedste transport-

middel til transport af jernmalm.
Elektriske tog er bæredygtige,

hvis de drives af elektricitet
produceret af vindmøller.
Et fjernstyret tog er sikret mod at

blive involveret i en ulykke.
Side 30
26 Fra jernmalm til råjern
Jern fremstilles for det meste i en højovn af jernmalm, som kan være hæmatit eller
magnetit .
Kalksten
Jernmalm Koks
Gas
0 – 400 °C: Forvarmning
400 – 800 °C: Reduktion
800 – 1.200 °C: Opkulning

Varm luft
Slagger
1.200 – 1.600 °C: Smeltning
Råjern
Jerns smeltepunkt er cirka ( 440 °C, 840 °C, 1.540 °C, 2.140 °C).
Slagger lægger sig oven på råjern, fordi slagger har mindre ( densitet, masse,
rumfang, varmeledningsevne) end jern.
Når jernmalm reduceres til jern, fjernes ( nitrogen (N), oxygen (O), carbon (C),
hydrogen (H)) fra malmen.
Side 31
27 Fossilfrit jern
Siden 1880 er jern blevet fremstillet ud fra jernmalm i en højovn. Ved den proces udledes
der meget carbondioxid .
I 2021 fremstillede den svenske virksomhed Hybrit verdens første fossilfrie jern, det vil sige
en produktion uden brug af fossile brændsler.
Hvilke udsagn er udtryk for korrekt faglig viden, en ukorrekt faglig påstand eller en
holdning?
Korrekt En ukorrekt Udtryk for en

Fossilfrit jern er fremstillet uden

brug af kul.
Fossilfrit jern er bedre end jern

fremstillet i en almindelig højovn.
Ændringer i koncentrationen af
carbondioxid i atmosfæren
påvirker Jordens klima.
Fremstilling af fossilfrit jern

kræver ingen energi.
Side 32
28 Genbrug af jern
Jern kan både fremstilles som nyt og genbruges.
Hvad kan modellen vise om jern?
Sæt 2 X
Jern er et ædelt metal, der kan anvendes uden forarbejdning.

Jern kan anvendes til fremstilling af cykler.
Jernaffald afbrændes på kraft-varme-værker.
Jern kan anvendes som byggemateriale.
Jern kan fremstilles ved elektrolyse.
Jern kan omsmeltes.
Side 33
29 Stålproduktion
Det kræver meget energi at producere stål. Et firma anvender genbrugsjern og benytter et
vandkraftværk som energikilde i produktionen.
Elektroder Her hældes

genbrugsjern
i ovnen
Elkabler
Hvilke miljømæssige fordele udnytter firmaet i deres produktion?
Sæt 2 X
Vandkraft som energikilde reducerer energiforbruget.

Genbrugsjern smelter ved lavere temperatur end nyt jern.
Vandkraft er en vedvarende energikilde.
Vandkraft er den mest effektive energikilde.
Vandkraft kan varme ovnen til en højere temperatur end andre energikilder.
Det er mere bæredygtigt at anvende genbrugsjern end jern udvundet af jernmalm.
Side 34
Elevens UNI-Login:
Skolens navn:
Matematik FP9
Prøven uden hjælpemidler
Onsdag den 1. december 2021

kl. 9.00-10.00
Elevens UNI-Login:
Skolens navn:
Tal og algebra
Opgave 1
Malte har et fritidsjob.
Foto: Opgavekommissionen i matematik
I februar tjente Malte 1104 kr., og i marts tjente han 1256 kr.
1.1 Hvor meget tjente Malte i alt i februar og marts? kr.
Malte tjener 75 kr. i timen.
1.2 Hvor meget tjener Malte, hvis han arbejder 5 timer? kr.
Malte skal betale 8 % i AM-bidrag af det, han tjener.
1.3 Hvor meget skal Malte betale i AM-bidrag, hvis han tjener 1500 kr.? kr.
Opgave 2
Her er Idas liste med ingredienser til suppe til 4 personer.
MÆLK
Ingredienser:
1 løg
25 g smør
200 g kartofler
1 L grøntsagsbouillon
500 g broccoli
Smør
2,5 dL mælk
1 stk. salt
Tegning: Hans Ole Herbst
2.1 Hvor mange personer kan Ida højst koge suppe til,
hvis hun har 1000 g broccoli? personer
2.2 Hvor mange gram smør skal Ida bruge for at koge suppe til 12 personer? g
2.3 Hvor meget mælk skal Ida bruge til suppe til 6 personer? dL
Opgave 3
Mille, Ida og Laura vil dele en pizza.
3.1 Hvor stor en del af pizzaen får Laura, hvis de tre piger får lige meget hver?
3.2 Hvor stor en del af pizzaen får Laura, hvis Mille får af pizzaen,
Ida får af pizzaen, og Laura får resten?
Opgave 4
Tegningen viser prisen i euro for et sæt høretelefoner og prisen i danske kroner for et tastatur.
559,95 kr.
49,95 €
En euro svarer til 7,47 kr.
4.1 Hvor mange danske kroner svarer prisen for 4.2 Hvor mange euro svarer prisen for tastaturet
høretelefonerne cirka til? cirka til?
Sæt X ved det beløb, der er tættest på det Sæt X ved det beløb, der er tættest på det
rigtige beløb. rigtige beløb.
50 kr. 560 €
225 kr. 280 €
375 kr. 100 €
500 kr. 75 €
750 kr. 50 €
Opgave 5
Regn stykkerne.
5.1 2021 + 2099 =
5.2 905 – 206 =
5.3 7 · 508 =
5.4 16048 : 8 =
Opgave 6
Sæt X ved det rigtige resultat i hver opgave.
6.1 6.2
Opgave 7
7.1 Skriv 60 % som en brøk.
7.2 Hvor mange procent er 20 ud af 80? %
7.3 40 % af et beløb er 200 kr. Hele beløbet er kr.
7.4 Skriv en brøk, der er større end og mindre end
Opgave 8
Løs ligningerne.
8.1
8.2
8.3
Opgave 9
Skitsen viser en ottekant og dens sidelængder.
2a
2a
3a
2a
2a
a
a
3a
9.1 Omkredsen af ottekanten er
9.2 Arealet af ottekanten er
Opgave 10
10.1 Hvilket udtryk har samme værdi som 4n, 10.2 Hvilket udtryk har samme værdi som m3,
uanset hvilken værdi n har? uanset hvilken værdi m har?
Sæt et X. Sæt et X.
Geometri og måling
Opgave 11
Omskriv størrelserne.
11.1 705 cm = m
11.2 2,1 kg = g
11.3 L = dL
11.4 2,5 m2 = cm2
Opgave 12
Skitsen viser en trekant med grundlinjen, g, og højden, h.
g
Skitse
12.1 Giv et forslag til, hvor stor grundlinjen, g, og højden, h, kan være, hvis trekanten har arealet 24.
Højde Grundlinje
Opgave 13
Skitsen viser to ligedannede kasser.
1
3
2 6
4
13.1 Forholdet mellem længderne af de to kassers kanter er 1:
13.2 Rumfanget af den store kasse er gange så stort som rumfanget af den lille kasse.
7
Opgave 14
6
Q
Punkterne P og Q er afsat i koordinatsystemet. 5
4
3
2
1
-5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7
-1
-2
P
-3
-4
14.1 Hvad er koordinatsættet til punktet P? 14.2 Hvilken af ligningerne herunder er ligningen
Sæt et X. for en linje, som går gennem punktet Q?
Sæt et X.
(-3,6)
(-6,3)
(-6,-3)
(3,-6)
(6,-3)
Opgave 15
Skitsen viser 5 linjer. De to blå linjer er parallelle.
50°
u
w
v 53°
140°
Skitse
15.1 Vinkel u er °
15.2 Vinkel v er °
15.3 Vinkel w er °
Opgave 16
Tegningerne viser en figur set forfra, fra siden og fra oven.
forfra fra siden fra oven
16.1 Hvilken af figurerne herunder passer til tegningerne? Sæt et X.

Opgave 17
Her er 5 rosettemønstre.
A B C D E
Sæt et X i hver linje.

A B C D E
17.1 I hvilket rosettemønster er den mindste drejningsvinkel, der kan
føre mønsteret over i sig selv, 90°?
17.2 I hvilket rosettemønster er der netop 6 symmetriakser?
Statistik og sandsynlighed
Opgave 18
Diagrammet viser, hvor mange millioner kilogram buræg, skrabeæg og økologiske æg, der blev
produceret i Danmark fra 2010 til 2019.
Mio. kilogram æg
70
60
50
40
30
20
10
0 Årstal
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Buræg Skrabeæg Økologiske æg

Kilde: dst.dk
18.1 Fra 2010 til 2019 faldt produktionen af buræg med cirka mio. kg
18.2 Fra 2010 til 2019 steg produktionen af økologiske æg med cirka mio. kg
18.3 Fra 2010 til 2019 var den procentvise stigning i den samlede
produktion af buræg, skrabeæg og økologiske æg cirka %
Opgave 19
Diagrammerne A, B, C og D viser aldersfordelingen blandt lærerne på fire forskellige skoler.
A B
Procentdel af lærerne Procentdel af lærerne
40 % 40 %
30 % 30 %
20 % 20 %
10 % 10 %
0 10 20 30 40 50 60 70 0 10 20 30 40 50 60 70
Antal år Antal år
C D
Procentdel af lærerne Procentdel af lærerne
40 % 40 %
30 % 30 %
20 % 20 %
10 % 10 %
0 10 20 30 40 50 60 70 0 10 20 30 40 50 60 70
Antal år Antal år

A B C D
19.1 Hvilket diagram viser data fra en skole, hvor over halvdelen af lærerne
er mellem 40 år og 60 år?
19.2 Hvilket diagram viser data fra en skole, hvor der er flere lærere
under 30 år end lærere over 50 år?
Opgave 20
Tegningen herunder viser 5 glas med røde, hvide og blå kugler.

Ida skal trække en tilfældig kugle fra et af glassene.
A B C D E

A B C D E
20.1 Hvilket glas giver Ida lige stor chance for at trække
en rød og en blå kugle?
20.2 Hvilket glas giver Ida den største chance for at trække
en rød kugle?
20.3 Hvilket glas giver Ida sandsynligheden 0,8 for at trække

enten en rød eller en blå kugle?
Matematik FP9
Fredag den 2. december 2022

kl. 9.00-10.00
Elevens UNI-Login:
Skolens navn:
Tal og algebra
Opgave 1
Skiltene viser priser fra en bager.
Normalpris: 1 stk. 19 kr. Normalpris: 1 stk. 39 kr.

Tilbudspris: 3 stk. 49 kr. Tilbudspris: 2 stk. 59 kr.
1.1 Hvor meget koster en kanelsnegl og en sandwich tilsammen? kr.
1.2 Hvor meget mindre koster 3 kanelsnegle på tilbud end

3 kanelsnegle til normalprisen? kr.
1.3 Cirka hvor mange procent sparer man ved at købe 2 sandwich på tilbud
i forhold til 2 sandwich til normalprisen? ca. %
Opgave 2
Når Sofia koger marmelade, bruger hun 1200 g bær til 6 dL sukker.
2.1 Hvor mange deciliter sukker skal hun bruge til 3600 g bær? dL
2.2 Hvor mange gram bær skal hun bruge til 8 dL sukker? g
Opgave 3
Sofia cykler 6 km på 20 minutter.
3.1 Hvor stor er Sofias gennemsnitsfart? km/t
Magnus cykler med en gennemsnitsfart på 21 km/t.
3.2 Hvor langt cykler Magnus på 40 minutter? km
Opgave 4
På Sofias efterskole er 35 % af eleverne 15 år,

40 % af eleverne er 16 år, og resten er 17 år.
4.1 Hvor mange procent af eleverne er 17 år? % af eleverne
Der går 150 elever på Sofias efterskole.
4.2 Hvor mange af eleverne er 16 år? elever
Opgave 5
Regn stykkerne.
5.1 1545 + 397 =
5.2 1403 – 698 =
5.3 7 · 508 =
5.4 4236 : 6 =
Opgave 6
Indsæt tal, så udtrykkene bliver sande.
6.1 2,87 = + 2,7
6.2 8·6= · 12
6.3
Opgave 7
Løs ligningerne.
7.1 x=
7.2 x=
7.3 x=
Opgave 8
Brug overslagsregning.
8.1 Hvad er resultatet af 43,6 · 0,8? 8.2 Hvad er resultatet af 45 : 0,6?

0,03488 0,75
0,3488 7,50
3,488 75,0
34,88 750,0
348,8 7500,0
Opgave 9
9.1 Hvilket udtryk har samme værdi som 4n, 9.2 Hvilket udtryk har samme værdi som p3,
uanset hvilken værdi n har? uanset hvilken værdi p har?
n·n·n·n p+3
n+n+n+n p·p·p
4+n 3·p
4–n p:3
Opgave 10
Skitsen viser en ottekant og dens sidelængder.
3b
2a 2a
b
a a
Skitse
b b

Geometri og måling
Opgave 11
11.1 907 cm = m
11.2 100 m = km
11.3 3,06 kg = g
11.4 1,2 L = dL
Opgave 12
Herunder er en skitse af Sofia foran et æbletræ og et elmetræ. Sofia er 1,50 m høj.
elmetræ
æbletræ
9,0 m
1,50 m
5,0 m 5,0 m ?
12.1 Hvor højt er æbletræet? m
Elmetræet er 9,0 m højt.
12.2 Hvor langt er der mellem æbletræet og elmetræet? m

Opgave 13
Skitsen viser et trapez.
v
105°
u 50°
Skitse
13.1 Hvor stor er vinkel u? °
13.2 Hvor stor er vinkel v? °
Opgave 14
Tegningen viser forsiden af et plankeværk, som Sofias familie skal bygge og male.
Hvert bræt i plankeværket skal være 15 cm bredt og 2,0 m langt.
6,0 m
4,5 m
2,0 m
15 cm
14.1 Hvor mange brædder skal Sofias familie bruge? brædder
14.2 Hvor stort bliver arealet af plankeværkets forside? m2

Opgave 15
Herunder er der skitser af to prismer og en formel for rumfanget af et prisme.
højden er 6 cm
højden er 8 cm
arealet af grundfladen er 60 cm2 rumfanget er 180 cm3

Skitser
V er rumfanget af et prisme.
G er arealet af prismets grundflade.
h er højden af prismet.
15.1 Hvor stort er rumfanget af det blå prisme? cm3
15.2 Hvor stort er arealet af det røde prismes grundflade? cm2
Opgave 16
Magnus og Sofia beskriver hver sin graf i et koordinatsystem.
Min graf er ikke en ret

Min graf er en ret linje. linje, men den skærer
Den skærer y-aksen i 3. også y-aksen i 3.
16.1 Hvilken ligning passer til Magnus’ 16.2 Hvilken ligning passer til Sofias
beskrivelse? beskrivelse?
Opgave 17
Tegningerne viser en rød firkant og fem blå firkanter, A, B, C, D og E.
A
E
B C D
Sæt et X i hver række. A B C D E
17.1 Hvilken af de blå firkanter kan man føre over i den røde firkant
med en parallelforskydning?
med en spejling i en linje?
med en drejning om et punkt?
Opgave 18
Diagrammet viser oplysninger om 18-25-åriges gennemførelse af ungdomsuddannelser i

Danmark i 2020.
100.000
80.000
Fuldført
60.000 ungdomsuddannelse
Antal
I gang med en
Ingen
0
18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år
Alder
Kilde: Danmarks Statistik
18.1 Cirka hvor mange af de 19-årige havde fuldført en

ungdomsuddannelse? ca. 19-årige
18.2 Cirka hvor mange af de 22-årige var i gang med en

ungdomsuddannelse? ca. 22-årige
18.3 Cirka hvor mange procent af de 25-årige havde fuldført en

ungdomsuddannelse? ca. % af de 25-årige
Opgave 19
Eleverne i 9. A har indsamlet data om, hvor mange penge de har brugt på onlinespil i en måned.
Boksplottet viser fordelingen af deres data.
antal kroner
0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500
19.1 Hvad var det største beløb, en elev i 9. A brugte på onlinespil? kr.
19.2 Boksplottet viser, at 75 % af eleverne i 9. A brugte mindst kr.

Opgave 20
Tegningen viser 5 glas med røde, hvide og blå kugler. Magnus skal trække en tilfældig kugle fra et af
glassene.
A B C D E
A B C D E
20.1 Hvilket glas skal Magnus trække fra, for at der er lige stor
sandsynlighed for at trække en hvid og en blå kugle?
20.2 Hvilket glas skal Magnus trække fra, hvis han vil have
størst mulig sandsynlighed for at trække en blå kugle?
20.3 Hvilket glas skal Magnus trække fra, for at sandsynligheden

er 0,6 for, at han enten trækker en blå eller en rød kugle?
Matematik FP9
Tirsdag den 4. maj 2021

kl. 9.00-10.00
Elevens UNI-Login:
Skolens navn:
Tal og algebra
Opgave 1
Skiltene viser priser fra et bageri.
Hvedebrød Jordbærkager Morgenbrød
30 kr. 15 kr. pr. stk. 5 kr. pr. stk.
TILBUD 4 jordbærkager 50 kr.

4 stk. morgenbrød 15 kr.
1.1 Hvor meget koster 1 hvedebrød og 2 jordbærkager i alt? kr.
1.2 Hvor meget sparer man ved at købe 4 jordbærkager på tilbud i stedet
for 4 jordbærkager til normalpris? kr.
1.3 Hvor mange procent sparer man ved at købe 4 stk. morgenbrød på
tilbud i stedet for 4 stk. morgenbrød til normalpris? %
Opgave 2
Herunder er en liste med ingredienser til 12 muffins.
Muffins 12 stk.
2 æg
dL sukker
Hvedemel
Sukker
1 tsk. vaniljesukker
dL hvedemel Vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
Smør
125 g smør
2 modne bananer
100 g chokolade
2.1 Hvor mange æg skal Isabell bruge, hvis hun vil bage 36 muffins? æg
2.2 Hvor mange deciliter sukker skal Isabell bruge, hvis hun vil bage 48 muffins? dL
2.3 Hvor mange muffins kan Isabell højst bage, hvis hun har 7 dL mel? muffins
Opgave 3
Noah løb 1 km på 6 minutter.
3.1 Hvad var Noahs gennemsnitsfart? km/t
Isabell løb 12 km på 1 time.
3.2 Hvor mange minutter brugte Isabell i gennemsnit på at løbe 1 km? minutter
Opgave 4
Noah har lavet 12 L æblemost, som han fylder i flasker. Der kan være L i hver flaske.
FLASKER
3/4 liter
4.1 Hvor mange flasker med æblemost kan Noah fylde? flasker
Noah giver Isabell 4 flasker æblemost.
4.2 Hvor mange liter æblemost giver Noah til Isabell? L
6 venner deler en af Noahs flasker med æblemost.
4.3 Hvor meget æblemost får de hver, hvis de får lige meget? L
Opgave 5
Regn stykkerne.
5.1 2345 + 997 =
5.2 1302 – 298 =
5.3 11 · 72 =
5.4 2008 : 4 =
Opgave 6
Løs ligningerne.
6.1 4x + 5 = 21 x=
6.2 5x = 3 · (x + 4) x=
6.3 x=
Opgave 7
7.1 Skriv det decimaltal, der er dobbelt så stort som 0,7.
7.2 Skriv en brøk, der er halvt så stor som .
7.3 Skriv som decimaltal.
Opgave 8
Regn stykkerne.
8.1 8–2·3 =
8.2 0,6 – 1 =
8.3 =
Opgave 9
I koordinatsystemet herunder er der tegnet linjen m.

y
m 6
-2 -1 0 1 2 3 4 5 x
-1
9.1 Hvilken ligning beskriver linjen m?

Sæt et X.
y = 4x + 2
y = -4x + 2
y = -2x + 4
y = 2x + 4
Opgave 10
Skitsen viser en ottekant med sidelængderne a og b.

a
b
b
a
b
b
Skitse a

Geometri og måling
Opgave 11
Omskriv.
11.1 7,5 kg = g
11.2 2110 mm = cm
11.3 36 timer = døgn
Opgave 12
Tegningen viser en trekant og linjestykkerne a, b, c, d og e.
b
c
e
a
d
Sæt et X i hver række.

a b c d e
12.1 Hvilket linjestykke er en af trekantens højder?
12.2 Hvilket linjestykke er en af trekantens medianer?

Opgave 13
På skitsen herunder er linjestykkerne AB og DE parallelle, og trekant ABC og trekant DEC

er ligedannede.
Længdeforholdet mellem trekant ABC og trekant DEC er 1:4.
Længden af siden AB er 5, og længden af siden BE er 12.
B
A 5
12
E
D
Skitse
13.1 Længden af siden DE er
13.2 Længden af siden CE er
13.3 Arealet af trekant DEC er gange så stort som arealet af trekant ABC.
Opgave 14
Noahs far skal lægge fliser til en terrasse.

Terrassen skal være rektangulær med sidelængderne 5,0 m og 3,5 m.
Fliserne er også rektangulære med sidelængderne 1,0 m og 0,5 m.
3,5 m
Skitse
5,0 m
14.1 Hvor stort bliver arealet af terrassen? m2
14.2 Hvor mange fliser skal Noahs far bruge til terrassen? fliser
Opgave 15
Tegningen viser udfoldningen af et prisme.

Du kan beregne rumfanget af prismet med formlen i den gule boks.
5 3
V=G·h
10 V er rumfanget af prismet.
G er arealet af prismets grundflade.
h er højden i prismet.
15.1 Prismets rumfang er
15.2 Prismets overfladeareal er
Opgave 16
Skitsen viser et trapez. Den stiplede linje står vinkelret på de parallelle sider i trapezet.
60°
80° Skitse
16.1 Vinkel v er °
16.2 Vinkel u er °
Opgave 17
A B C D E
Sæt et X.
A B C D E
17.1 Hvilken tegning viser ikke en spejling af en trekant i en linje?
Opgave 18
Diagrammet herunder viser, hvor mange tons plastaffald fra danske husholdninger der blev
genanvendt i årene 2011 til 2017.
tons
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 årstal
Kilde: www.statistikbanken.dk
18.1 Cirka hvor mange tons plastaffald blev genanvendt i 2016? ca. tons
18.2 Cirka hvor mange flere tons plastaffald blev der genanvendt i
2017 end i 2011? ca. tons
Opgave 19
Eleverne i 9. A har fortalt, hvor mange timer de brugte på frivilligt arbejde i en bestemt uge.
Tabellen viser klassens datasæt.
Antal timer Antal elever

0 9
1 4
2 3
3 2
4 4
5 1
6 1
7 1
19.1 Datasættets størsteværdi er
19.2 Datasættets typetal er
19.3 Datasættets median er
Opgave 20
Noah vil spille på et lykkehjul med 8 lige store felter.
8 1
6 7
2 3
4 5
20.1 Sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på et gult felt, er
20.2 Sandsynligheden for, at lykkehjulet lander på et blåt felt med et lige tal, er
20.3 Sandsynligheden for, at lykkehjulet enten lander på et felt med et lige tal
eller på et sort felt, er
Matematik FP9

kl. 9.00-10.00
Elevens UNI-Login:
Skolens navn:
Tal og algebra
Opgave 1
Skiltene viser priser på en pung, en taske og et penalhus. Ra

ba
t: 5
0k
Normalpris: r.
249 kr. 599 kr. 199 kr.
pung taske penalhus

1.1 Hvor meget koster pungen og tasken tilsammen? kr.
1.2 Hvor meget koster penalhuset, når rabatten er trukket fra? kr.
1.3 Cirka hvor mange procent udgør rabatten af penalhusets normalpris? ca. %
Opgave 2
Når Anna laver pandekager, bruger hun en opskrift, hvor man skal bruge 200 g mel til 4 dL mælk.
2.1 Hvor mange deciliter mælk skal hun bruge til 400 g mel? dL
2.2 Hvor mange gram mel skal hun bruge til 5 dL mælk? g
Opgave 3
Skiltene viser priser fra en tøjbutik.
Normalpris: 579 kr.

Rabat: 50 % Rabat: 20 %
Tilbudspris: 399 kr.
3.1 Hvor meget koster bukserne, når rabatten 3.2 Hvor meget koster blusen, når den ikke er på
er trukket fra? Brug overslagsregning, og tilbud? Brug overslagsregning, og sæt X ved
sæt X ved det rigtige beløb. det beløb, der er tættest på normalprisen.
57,90 kr. 320 kr.
239,50 kr. 380 kr.
289,50 kr. 420 kr.
529,00 kr. 480 kr.
578,50 kr. 500 kr.
Opgave 4
I Annas klasse er af eleverne 15 år.
4.1 Hvor stor en brøkdel af eleverne er ikke 15 år?
Der er 28 elever i Annas klasse.
4.2 Hvor mange af de 28 elever er 15 år? elever
Opgave 5
Regn stykkerne.
5.1 999 + 199 =
5.2 1015 – 816 =
5.3 8 · 703 =
5.4 5427 : 9 =
Opgave 6
Regn stykkerne.
6.1 =
6.2 =
6.3 =
6.4 =
Opgave 7
Løs ligningerne.
7.1 x=
7.2 x=
7.3 x=
Opgave 8
Brug overslagsregning.

0,05895 0,55
0,5895 5,50
5,895 55,0
58,95 550,0
589,5 5500,0
Opgave 9
9.1 Hvilket udtryk har samme værdi som p2, 9.2 Hvilket udtryk har samme værdi som n : 2,
uanset hvilken værdi p har? uanset hvilken værdi n har?
Opgave 10
Skitserne viser fem forskellige rektangler og deres sidelængder.
2 A 2 D
2 B
6 E
2 C
Skitser
Sæt et X i hver linje. A B C D E
10.1 Hvilken af figurerne har omkredsen 6a + 8?
10.2 Hvilken af figurerne har arealet 6a + 2?

Geometri og måling
Opgave 11
11.1 220 mm = cm
11.2 2050 g = kg
11.3 2 dL = L
11.4 72 timer = døgn
Opgave 12
Skitserne viser en rød trekant og fem blå trekanter: A, B, C, D og E.
5 7
3 5 2,5 3,5
A B
8 6 4
8 8
6 8 6 7,5
C
D E
8 9 7,5
Skitser
Sæt et X. A B C D E
12.1 Hvilken af de blå trekanter er ligedannet med den røde trekant?

Opgave 13
Skitsen viser tre linjer, som skærer hinanden.
50° 100°
v w
Skitse
13.1 Størrelsen af vinkel u er °
13.2 Størrelsen af vinkel v er °
13.3 Størrelsen af vinkel w er °
Opgave 14
Skitsen viser en bordplade til et køkken, som Annas familie vil købe. De røde linjestykker viser, hvor
på bordpladen der skal sidde lister.
2,5 m
0,5 m
2,0 m
1,0 m
2,5 m
1,0 m
1,0 m
1,5 m
Skitse, set fra oven
14.1 Listernes samlede længde bliver m
14.2 Bordpladens areal bliver m2

Opgave 15
Skitsen viser en cylinder med en grundflade på 25 cm2 og en højde på 12 cm.

Man kan bruge formlen i den gule ramme til at beregne rumfanget af en cylinder.
12 cm
V er rumfanget af cylinderen.
h er højden af cylinderen.
25 cm2 G er arealet af cylinderens grundflade.
Skitse
15.1 Hvor stort er rumfanget af cylinderen på skitsen? cm3
15.2 Hvor stort er arealet af grundfladen i en cylinder, der har et rumfang på

160 cm3 og en højde på 8 cm? cm2
Opgave 16
Tegningerne viser en rød trekant og fem blå trekanter: A, B, C, D og E.
B
D C
Sæt et X i hver række. A B C D E
16.1 Hvilken af de blå trekanter kan man føre over i den røde trekant
med en parallelforskydning?
med spejling i en linje?
med en drejning om et punkt?
Opgave 17
Tegningerne viser en figur set forfra, fra siden og fra oven.
forfra fra siden fra oven
17.1 Hvilken af figurerne herunder passer til tegningerne? Sæt et X.

Opgave 18
Diagrammet viser, hvor mange skridt Anna gik hver dag i en uge.
Antal skridt
20.000
15.000
10.000
5.000
0
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
18.1 Hvor mange dage gik Anna mere end 10.000 skridt? dage
18.2 Hvor stor er forskellen på det største og det mindste antal skridt,
Anna gik på en dag? ca. skridt
18.3 Hvor mange procent flere skridt gik Anna tirsdag end torsdag? ca. %
Opgave 19
Boksplottene A, B, C og D viser data om, hvor mange kilometer elever fra fire klasser bor fra deres
efterskole.
D Antal kilometer
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150

A B C D
19.1 Hvilket boksplot viser, at ingen elever i klassen bor mere
end 45 km fra efterskolen?
19.2 Hvilket boksplot viser, at af eleverne i klassen bor 30 km eller

mere fra efterskolen?
Opgave 20
Lykkehjulet på tegningen har 6 forskellige felter. Når man drejer på lykkehjulet, er chancen for at
lande på hvert felt lige stor.
ØV
PR N
50
IGE ra
ba
%
t
20 %
rabat
IGEN
PRØV
E
T T 10rabat
NI %
20.1 Sandsynligheden for at lande på feltet ’50 % rabat’ er
20.2 Sandsynligheden for at lande på feltet ’10 % rabat’ eller ’20 % rabat’ er
20.3 Sandsynligheden for at lande på feltet ’Nitte’ to gange i træk er

Fysik/kemi FP9

kl. 9.00-9.30
Elevens UNI-Login:

180156.indd 1 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Indledning
Australien, der ligger på den sydlige halvkugle, har ca. 25 mio. indbyggere. Råstoffer i
undergrunden og i havene omkring Australien bidrager til landets velstand. Indbyggerne i
landet har brug for energi, og naturen i og omkring Australien er påvirket af befolkningens
udnyttelse af landets resurser.
2/22
180156.indd 2 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Opgave 1/20 Guld
I Australien udvindes guld (Au) fra undergrunden.
en holdning?

Guld kan korrodere ligesom jern.
Guld er smukt.
Guld er et grundstof.
Guld er elektrisk ledende.
Det er kedeligt at arbejde i en guldmine.
3/22
180156.indd 3 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Australien er det land i verden, hvor der er den største udvinding af bauxit til produktion af
aluminium.
Hvad er korrekt om aluminium?
Sæt 4 X
Aluminium
kan anvendes til fremstilling af dåser.
har en højere kilopris end guld.
er et ædelt metal.
anvendes i mange transportmidler på grund af den lave densitet.
kan betale sig at genanvende.
forarbejdes ved hjælp af enzymer.
danner et beskyttende lag af aluminiumoxid (Al2O3).
reagerer med atmosfærens nitrogen (N2).
er en legering.
4/22
180156.indd 4 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Der udvindes mange metaller fra Australiens undergrund.
Magnesium Aluminium Guld Kobber Jern Tin Zink Kviksølv
Metallet kan
magnetiseres
med en
stangmagnet.
Metallet er
flydende ved
stuetemperatur.
Metallet
antændes let.
Metallet er
blødt og bruges
til at lodde
med.
5/22
180156.indd 5 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Hollænderen Willem Janszoon var måske den første europæer, der sejlede til Australien. Han
brugte et kompas til at finde vej.
I et kompas sidder en magnet.
Hvor er magnetfeltet omkring en stangmagnet kraftigst?
Sæt X i det korrekte felt
N S
6/22
180156.indd 6 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Australien ligger tæt ved den geografiske sydpol.
Sæt 2 X
Den magnetiske nordpol ligger tæt ved den geografiske sydpol.

Jordens magnetfelt skyldes en stangmagnet i Jordens kerne.
Jordens magnetfelt beskytter mod ladede partikler fra Solen.
Drivhuseffekten skyldes Jordens magnetfelt.
Tyngdekraften afhænger af Jordens magnetfelt.
Forurening svækker Jordens magnetfelt.
7/22
180156.indd 7 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Cirkeldiagrammet viser, hvordan Australiens energiforbrug fordeler sig på energikilder.
Australien
Fossile Vandkraft
brændsler
94 % 1%
Andre
vedvarende
energikilder
5%
Kilde: Australian Government. Department of Environment and Energy.
Sæt streg under det korrekte svar i hver parentes
Vandkraft bidrager til energiforsyningen med (1 %, 5 %, 11 %, 21 %, 94 %).

Vedvarende energikilder kan være (kul, vind, uran, naturgas, diesel).
Andelen af energiforbruget, der bidrager til global opvarmning, udgør (1 %, 5 %, 6 %, 94 %,
99 %).
For at mindske CO2-udledningen kan Australien i højere grad benytte (brunkul, olie,
naturgas, stenkul, solenergi).
8/22
180156.indd 8 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
I Australien bidrager vandkraftværker med en lille del af den samlede energiforsyning.

Nogle elever undersøger vandkraft med en modelopstilling.
De tre pærer er alle 1,5 V og 90 mA.
Peltonturbine
3 2 1
Generator
Sæt 2 X

Alle pærer lyser med samme styrke.
I generatoren sidder en brændselscelle.
Jo mere der skrues op for vandet, jo svagere lyser pærerne.
I generatoren omsættes kinetisk energi til elektrisk energi.
Pærerne sidder i en serieforbindelse.
9/22
180156.indd 9 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
I Australien udvindes store mængder naturgas. Naturgas indgår i carbons kredsløb.
Træk streg mellem de korrekte svar og de tilhørende tomme felter
Naturgas dannes Kraftværket Ved fotosyntese Der skal carbon (C)

af uorganiske fremstiller dannes glucose til, for at bladene
stoffer. naturgas. (C6H12O6). kan rådne.
Naturgas dannes Ved forbrænding Træet omsætter

under højt tryk af naturgas potentiel energi
og høj temperatur. udledes CO2. til kemisk energi.
10/22
180156.indd 10 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Opgave 9/20 Forbrænding af propan
I Australien udvindes olie, der kan bruges til fremstilling af flaskegas, propan (C3H8).
Træk steg mellem det korrekte symbol og det tilhørende tomme felt, så reaktions
skemaet kommer til at stemme
C3H8+ → 4 H2O + 3 CO2

O2 H2 5 O2 CO N2
11/22
180156.indd 11 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Opgave 10/20 Carbondioxid
Carbondioxid (CO2) dannes blandt andet ved forbrænding af fossile brændsler.
Træk streg mellem de korrekte modeller og de tilhørende tomme felter
O2 CO2
=C
C =O
=H
12/22
180156.indd 12 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Opgave 11/20 Great Barrier Reef
Great Barrier Reef er verdens største koralrev. Revet er truet af faldende pH-værdi i havet
på grund af global opvarmning.
Sæt 3 X
Vand kan ændre et stofs pH-værdi fra sur til basisk.

pH-værdien angiver et stofs surhedsgrad.
Saltet i havvandet ændrer vandets pH-værdi.
pH-værdi kan måles med en dB-sensor.
Stoffer med pH-værdi større end 7 er basiske.
13/22
180156.indd 13 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
testmodel.
GAS
Glødende træpind
Fortsætter med
Brændende
træpind
Slukker
Reaktion med
CO2-indikator
Carbondioxid
Nitrogen (N2)
(CO2)
Test Resultat
Reaktion med CO2-indikator Intet farveskift
Sæt et X
Oxygen (O2)
Carbondioxid (CO2)
Hydrogen (H2)
Atmosfærisk luft
Nitrogen (N2)
14/22
180156.indd 14 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Opgave 13/20 Magnesium i larver
Den oprindelige befolkning i Australien spiser larver. Larverne indeholder mange forskellige
stoffer, blandt andet magnesium (Mg).
Hvilken atommodel illustrerer bedst magnesiumionen (Mg2+)?
1 2 3
+12 +12 +12
4 5
+12 +12
15/22
180156.indd 15 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Opgave 14/20 Ioner i landbruget
I Australien anvendes forskellige næringssalte som gødning i landbruget. De kan fx indehol-

de nitrat (NO3-).
22,99 2 39,10 2 40,08 2
Na K Ca
8 8 8
1 8 8
Natrium Kalium 1 Calcium 2
11 19 20
Hvad er den kemiske formel for disse tre næringssalte?
Natriumnitrat (Na2NO3, NaNO3, Na(NO3)2, Na3NO3, Na4NO3).

Kaliumnitrat (K2NO3, KNO3, K(NO3)2, K3NO3, K4NO3).
Calciumnitrat (Ca2NO3, CaNO3, Ca(NO3)2, Ca3NO3, Ca4NO3).
16/22
180156.indd 16 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Opgave 15/20 Sydlys
I Australien kan man se sydlys, men det er meget sjældent. Sydlys er det samme som
nordlys. Det opstår, når atomer i atmosfæren bliver anslået. Derved udsender atomerne lys
med forskellige farver afhængigt af deres linjespektrum.
400 nm 500 nm 600 nm 700 nm
Grøn Orange Rød
Brun Hvid Blå Grå Gul Violet
17/22
180156.indd 17 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Opgave 16/20 Galakser
Fra Australien kan man se de to galakser De Magellanske Skyer.
Hvad er korrekt om galakser?
Sæt 2 X
Galakser reflekterer Solens lys.
Vores solsystem ligger i galaksen Mælkevejen.
Magnetiske kræfter holder galaksens himmellegemer sammen.
Fra Jorden kan man se tusindvis af galakser med det blotte øje.
Rumfartøjer fra Jorden har besøgt andre galakser.
Galakser består af en samling stjerner.
18/22
180156.indd 18 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Opgave 17/20 Enzymer fra taipan-slangen
I Australien forsøger man at udvinde enzymer fra taipan-slangens gift.
Sæt et X
Enzymer er opbygget af glucose (C6H12O6).

Enzymer er vigtig føde for slanger.
Enzymer kan få kemiske reaktioner til at foregå hurtigere.
Enzymer bliver ødelagt, når de har medvirket ved en kemisk reaktion.
19/22
180156.indd 19 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Opgave 18/20 Ekkolod
I Australien bruger fiskerne ekkolod, når de fisker.
Et ekkolod giver et billede af både havdybde og fiskestimer ved hjælp af (infralyd, lysbølger,
røntgenstråling, ultralyd, gammastråling).
Når signalet fra ekkoloddet rammer havbunden, bliver det (forskudt, interfereret, reflekteret,
stoppet, accelereret).
For at se detaljer på havbunden skal signalet have en kort bølgelængde. Det betyder, at
signalet skal have en høj (fart, acceleration, amplitude, frekvens, interferens).
For at se flere detaljer kan signalet fra ekkoloddet blive (forvrænget, forstærket, forskudt,
begrænset, formindsket).
20/22
180156.indd 20 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
Opgave 19/20 Urans henfald
I Australiens undergrund er der radioaktive stoffer, blandt andet uran.
Hvilke stoffer henfalder uran-238 til?
232 233 235 236 237 238

92 U 92 U 92 U 92 U 92 U 92 U
α β α
231 232 233 235 236 237
91 Pa 91 Pa 91 Pa 91 Pa 91 Pa 91 Pa
β
230 231 232 233 235 236
90 Th 90 Th 90 Th 90 Th 90 Th 90 Th
234 234 234 229 237 238 231

90 Th 91 Pa 92 U 90 Th 90 Th 91 Pa 92 U
21/22
180156.indd 21 25/09/2018 08.06

Fysik/kemi
I Australien findes flere forskellige radioaktive mineraler, blandt andet thorit.

Nogle elever vil undersøge, om thorit udsender gammastråling. De sætter forskellige stop-
materialer ind mellem thorit og geigertælleren.
Papir
Bly 4 mm
Pap 2 mm
Hvilket stopmateriale skal eleverne vælge for at vise, at thorit udsender gamma-
stråling?
Sæt et X
1 lag papir.
2 lag papir.
2 mm pap.
4 mm bly.
Intet stopmateriale.
22/22
180156.indd 22 25/09/2018 08.06

180156.indd 23 25/09/2018 08.06
180156.indd 24 25/09/2018 08.06
Fysik/kemi FP9

kl. 9.00-9.30
Elevens UNI-Login:
Skolens navn:
FP9, fysik/kemi, December 2019
Indledning
Gartneri
I gartnerierne i Danmark bliver der især dyrket frugt, grøntsager og potteplanter. Mere end
50 % af produktionen går til eksport, og potteplanter er den største eksportvare.
Produktionen har konsekvenser for miljøet, og derfor forskes der i at nedbringe
energiforbruget og mindske udledning af næringsstoffer og pesticider til vandmiljøet.
2/22
Opgave 1/20 pH-værdi
En gartner vil gerne dyrke blå hortensiaer. De kræver en bestemt pH-værdi. Gartneren
undersøger jordens pH-værdi ved at måle med en stick i en jordprøve, der er blandet op i en
opløsning af calciumchlorid (CaCl2). Herunder kan du se målingen.
7
6
5
4
3
2
1
0
Hvilken pH-værdi har gartneren målt?
Skriv det korrekte tal
3/22
Opgave 2/20 Temperaturstyring i et drivhus
Procesdiagrammet viser temperaturstyringen i et drivhus.
Start
Mål temperatur (T )
Luk NEJ JA Åbn

T > 25 ˚C?
vinduer vinduer
Vent
15 minutter
Temperaturen i drivhuset bliver målt hvert ( 5. minut, 15. minut, 25. minut,
35. minut).
Vinduerne åbnes, når temperaturen er over ( 10 °C, 15 °C, 20 °C, 25 °C).
Temperaturmålingerne gentages ifølge diagrammet ( 1 gang, 15 gange, 25 gange,
uendeligt).
4/22
Opgave 3/20 Støj i gartneriet
En gruppe elever vil undersøge lydpåvirkningerne i et gartneri.
Hvilket måleudstyr kan være relevant for deres undersøgelse?
Sæt 2 X
Amperemeter
GM-rør
Ohmmeter
Frekvensmåler
dB-måler
Termometer
5/22
Opgave 4/20 Klimastyring i et drivhus
En gartner skal styre temperatur, luftfugtighed, CO2-niveau og lys i et drivhus for at

optimere planternes vækstbetingelser.
For at optimere planternes vækst reguleres lysets ( fart, brydning, intensitet,

refleksion).
Temperaturen i et drivhus styres af en computer, der modtager signaler fra en ( elektrode,

motor, katode, sensor).
Mængden af CO2 reguleres for at øge planternes ( respiration, fotosyntese, osmose,

nedbrydning).
Når gartneren skal registrere luftfugtigheden, anvendes et ( hygrometer, pH-meter,

barometer, termometer).
6/22
Opgave 5/20 Energikæder
Solen skinner på tomaterne, som pigen spiser. Pigen omsætter energi fra tomaten, når hun
cykler. Rækken af energiomsætninger kan beskrives med en energikæde.
Hvilken energikæde beskriver bedst energiomsætningerne?
Sæt et X
Strålingsenergi → potentiel energi → kemisk energi + termisk energi

Kinetisk energi → strålingsenergi → kemisk energi + termisk energi
Kinetisk energi → kemisk energi → strålingsenergi + termisk energi
Strålingsenergi → kemisk energi → kinetisk energi + termisk energi
Strålingsenergi → potentiel energi + termisk energi → kemisk energi
7/22
Opgave 6/20 Generatoren
Nogle gartnerier forsynes med el og varme fra et kraftværk. På et kraftværk frembringes

elektriciteten af en generator.
Generator
Hvilke dele findes i en generator?
Sæt 2 X
Turbine
Spole
Batteri
Transformer
Brokobling
Magnet
8/22
Opgave 7/20 IR-stråling
I et drivhus bliver en stor del af IR-strålingen fra planter og jord reflekteret af glasset.
Hvad er korrekt om IR-stråling?
Sæt 4 X
IR-stråling har en mindre bølgelængde end synligt lys.

IR-stråling kan trænge gennem atmosfæren.
IR-stråling har samme fart som synligt lys.
IR-stråling holder gartneriet bakteriefrit.
IR-stråling er elektromagnetisk stråling.
IR-stråling sænker jordens pH-værdi.
IR-stråling farver drivhusets glas rødt.
IR-stråling har en mindre frekvens end UV-stråling.
IR-stråling skader planternes DNA.
9/22
Opgave 8/20 LED-belysning
Flere danske væksthusgartnerier anvender LED-belysning.
udtryk for en holdning?
Korrekt Ukorrekt Udtryk

faglig faglig for en
viden påstand holdning
LED-lamper udsender lys, der øger mængden af

CO2 i væksthuset.
LED-lamper kan udsende lys med frekvenser, der

øger planternes fotosyntese.
Tomater, der er dyrket med LED-belysning, er

pænere end tomater dyrket med andet vækstlys.
LED-lamper afgiver mindre varme og reducerer

elforbruget.
10/22
Opgave 9/20 Vinter
I Danmark skal væksthuse opvarmes om vinteren. Modellen viser Jordens bane om Solen i
løbet af et år.
Hvor på modellen er det vinter i Danmark?
23,5°
N N
S S
11/22
Opgave 10/20 Drivhuseffekt
Drivhuseffekten har betydning for Jordens klima og dermed for dyrkning af afgrøder.
Hvad er korrekt om drivhuseffekten?
Sæt 3 X
Kortbølget stråling fra Jorden absorberes af ozonlaget.

Huller i ozonlaget øger Jordens temperatur.
Langbølget stråling fra Jordens overflade reflekteres af atmosfæren.
I atmosfæren findes drivhusgasser som fx CO2 og methan (CH4).
Ioniserende stråling fra Solen ophobes i atmosfæren.
Salt i verdenshavene danner drivhusgasserne CO2 og methan (CH4).
Kortbølget stråling fra Solen trænger gennem atmosfæren.
12/22
Opgave 11/20 Traktorens fart
På gartneriet skal jorden pløjes, inden der kan sås grønkål. Traktoren påvirkes af flere
forskellige kræfter.
Hvilken traktor øger farten mest?
Sæt X på ved det korrekte svar
A B
F2 = 8.000 newton F1 = 10.000 newton F2 = 4.000 newton F1 = 10.000 newton
m = 8 ton m = 14 ton
C
F2 = 4.000 newton F1 = 10.000 newton
m = 8 ton
D E
m = 14 ton m = 14 ton
13/22
Opgave 12/20 Vands kredsløb
Vand fra gartnerier indgår i vands kredsløb på forskellige måder.
Mark
Vandtårn
Vandværk
Forbruger
Boring
Fjord
Nitratudvaskning
fra landbrug
Algevækst
Sø
Iltmangel Grundvandsmagasin
Gas (svovlbrinte)
A B C
Lampe
Isterninger
Vand
D E F
A B C D E F
Hvis du skal vise, hvordan nedbør dannes, så

bruges model
Hvis du skal vise iltsvind i søer eller i havet, så

bruges model
Hvis du skal vise, hvordan spildevand fra gartneriet

renses, så bruges model
Hvis du skal vise, hvordan overskydende nitrat fra

gartneriers gødning af afgrøder på marker kan
trænge ned i grundvandet, så bruges model
14/22
Opgave 13/20 NPK
Der anvendes NPK-gødning i gartnerier for at forøge udbyttet.
14,01 2 30,97 2 39,10 2

5 8 8
N P 5
K 8
1
7 15 19
Hvad gælder for N, P og K?
Hverken
N P K N, P
eller K
Grundstoffet har to elektroner i yderste skal.
Grundstoffet har syv protoner.
Atomtegnet betyder phosphor.
Grundstoffet har en gennemsnitlig atommasse på

30,97 u.
Grundstoffet står i 6. periode.
15/22
Opgave 14/20 Phosphor
Phosphor er et grundstof, der indgår i NPK-gødning.
Indsæt nummeret på den korrekte partikel i det tilhørende felt
Ion Elektron Atom Molekyle

1 2 3 4
Proton Isotop Neutron

5 6 7
16/22
Opgave 15/20 Salte
Natriumnitrat (NaNO3) er et salt, der kan indgå i NPK-gødning.
Hvad er korrekt om natriumnitrat (NaNO3)?
Sæt et X
Natriumnitrat (NaNO3) består af to positive ioner.

Natriumnitrat (NaNO3) i fast form kan lede strøm.
Natriumnitrat (NaNO3) indeholder nikkel.
Natriumnitrat (NaNO3) består af tre forskellige grundstoffer.
17/22
Opgave 16/20 Produktion af gødning
På verdensplan produceres årligt omkring 150 millioner ton ammoniak (NH3) til gødning. I
gødningsindustrien fremstilles hydrogen (H2) ud fra methan (CH4), men i laboratoriet kan
hydrogen fremstilles ved elektrolyse af vand (H2O).
Sæt kryds ved det korrekte svar i hver parentes
I kredsløbet er der jævnspænding, og derfor bevæger alle ( protonerne, elektronerne,

neutronerne, isotoperne) sig fra den negative pol mod den negative elektrode.
Ved den negative elektrode dannes ( ammoniak (NH3), hydrogenperoxid (H2O2),

oxygen (O2), hydrogen (H2)).
I elektrolysen dannes reaktionsprodukterne i forholdet ( 1:1, 2:1, 3:1, 4:1).
18/22
Opgave 17/20 Temperaturen i et drivhus
En gartner har målt temperaturen udenfor og i et drivhus. Modellen viser data fra
målingerne gennem fem dage i vinterperioden.
Temperatur/°C
20 Luft inde
Jord inde
18
Jord ude
16
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
30. januar kl. 10.20
1. februar kl. 12.45
2. februar kl. 9.40
3. februar kl. 9.20
4. februar kl. 9.30
Hvad kan konkluderes på baggrund af dataopsamlingen?
Sæt 3 X
Jordtemperaturen udenfor er konstant 6 °C.

Om aftenen kommer jordtemperaturen i drivhuset under frysepunktet.
I løbet af dagen bliver luftens temperatur i drivhuset højere end jordens temperatur i
drivhuset.
Den højeste lufttemperatur, der er målt, er over 18 °C.
Lufttemperaturen i drivhuset er lavere om aftenen end om dagen.
Jordvarmen får lufttemperaturen til at stige om dagen.
Jorden i drivhuset er koldere end jorden uden for drivhuset.
19/22
Opgave 18/20 Fotosyntese
En solskinsdag skal en klasse undersøge, hvilke variable der har betydning for planters
produktion af oxygen (O2) ved fotosyntese.
Som en del af undersøgelsen anbringer de vandpest i fem reagensglas med vand, vikler
plastfolie om og stiller reagensglassene i solen. De tæller antallet af oxygenbobler i hvert
reagensglas i 10 minutter.
Intet folie 1 lag folie 2 lag folie 3 lag folie 4 lag folie
Hvilken variabel kan eleverne undersøge betydningen af med denne opstilling?
Sæt et X
Koncentrationen af oxygen (O2) i vandet.

Gødningsmængden.
Temperaturen.
Lysets intensitet.
Koncentrationen af carbondioxid (CO2) i vandet.
Lysets bølgelængde.
20/22
Opgave 19/20 Protein
Grønne bønner har et højt indhold af protein. Protein nedbrydes i menneskers fordøjelses
system til mindre bestanddele.
Hvad bliver protein nedbrudt til?
Sæt et X
Fedtsyrer
Cellulose
Monosakkarider
Enzymer
Aminosyrer
21/22
Opgave 20/20 Nitrogens kredsløb
På gartneriet "Idas Gulerødder" gødes der med nitrogenholdige forbindelser.
Indsæt nummeret på den korrekte svarmulighed i det tilhørende felt
Nitrogen (N2)
Idas
gulerødder
Ammonium (NH4+)
Nitrit (NO2-)
Nitrat (NO3-)
Gartneren neutraliserer jorden, Gulerødder kan optage

Der er ammoniak (NH3) i gylle.
for at nitrat (NO3-) kan optages. nitrogen (N2) direkte fra jorden.
1 2 3
Bælgplanter kan optage Bakterier kan omdanne Planter bruger nitrat (NO3-)
nitrat (NO3-) fra atmosfæren. nitrit (NO2-) til nitrat (NO3-). til at opbygge protein.
4 5 6
Nitrit (NO2-) kan reagere Bakterier kan omdanne

med nitrogen (N2) og danne natriumchlorid (NaCl) til
nitrat (NO3-). nitrat (NO3-).
7 8
22/22
GENETIK EMNE
Cellelære - et lynkursus.
• BIOS A s.144 -
• Plantecelle/dyrecelle
• Mitose/meiose
Introduktion:
• De 5 spørgsmål BIOS B s.98

• Film: Dit genkort
Læs side:
• 100 – 104 Kopiark: 136/137 1+2/138/139/140

Gennemgang af proteinsyntese
• 105 – 108 Kopiark: 135/141/142/143/2x144/145/147
• 108 – 111 Kopiark: 148/149/150
Bioteknologi
•Film: Blodets hemmelighed/DVD

•Hvilke muligheder/farer
•Etik og Moral.
KOPIARK 135 · GENETIK BIOS
BIOLOGISYSTEMET BIOS B · GYLDENDAL

Celledeling hos en bananflue
? Her er en celle fra en bananflue.
Tegn det rigtige antal kromosomer i cellekernen.
Se Grundbog B side 106.
? Hvor mange kromosomer har en bananflue

T 65
[tegning af en celle med en tom
i hver cellekerne? cellekerne, stor nok til at der kan teg-
nes 8 kromosomer, tegningen skal
være enkel, uden tydelige organeller,
ellers vil det blive for svært for elev-
? Lav en tegneserie på fire billeder, der viser, hvad der erne at lave tegneserien nedenunder]
sker, når en bananfluecelle deler sig og bliver til to. THEIS
T 65a
THEIS
? Hvor mange kromosomer findes der

i æg- og sædceller hos bananfluen?
T 65a
[tegning af en ægcelle og en
Her er en ægcelle og en sædcelle fra en bananflue. sædcelle, som de ser ud hos
Tegn kromosomerne i de to kønsceller. bananfluer]
THEIS
? Forklar med dine egne ord, hvad der sker, når sædcellen og ægcellen smelter sammen:

En DNA-streng
Stofferne cytosin (C), guanin (G), thymin (T) og adenin (A) sidder på DNA-strengen.
? Tegn de stoffer, der mangler på DNA-strengen.

Skriv forbogstaverne på stoffernes navne.
? Skriv navnene på de fire stoffer:

KOPIARK 137 (1) · GENETIK BIOS

DNA og RNA 1
Når der skal fremstilles proteiner i cellerne, skal DNAet i cellekernen aflæses. DNA indeholder
koderne for, hvilke aminosyrer proteinet skal sættes sammen af.
Når DNA-koden skal bruges, skal den ud af cellekernen. Der bliver lavet en kopi af et stykke af DNA-
strengen. Denne kopi kaldes en RNA-streng.
RNA ligner DNA, men er enkeltstrenget og stoffet thymin,T, er erstattet af stoffet uracil, U.
RNA-kæder er kopier af DNA. De bevæger sig gennem cellekernes membran og ud til ribosomerne.
Sådan kan man forestille sig, at der går bud fra kromosomerne ud til ribosomerne i cellen:
Her ses RNA-strengen:

KOPIARK 137 (2) · GENETIK BIOS

DNA og RNA 2
Koder for aminosyrer
AUU ACU AAA AGU

lysin serin
AUC isoleucin ACC AAG AGC
threonin
AUA ACA
ACG CAU AGA
startkode og histidin arginin
AUG methionin CAC AGG
CCU
CUU CCC prolin CAA CGU
glutamin
CUC CCA CAG CGC
leucin arginin
CUA CCG CGA
CUG GAU CGG
aspariginsyre
GCU GAC
GUU GCC alanin GGU
GUC GCA GAA GGC glycin
valin glutaminsyre
GUA GCG GAG GGA
GUG GGG
UCU UAU
tyrosin
UUU phenyl- UCC UAC UGU
serin cystein
UUC alanin UCA UGC
UCG UAA
stopkoder
UUA UAG UGA stopkode
leucin
UUG AAU
asparigin
AAC UGG tryptofan
Man kan se, at der er flere forskellige koder for den samme aminosyre.
? Skriv, hvilken kæde af aminosyrer dette stykke RNA koder for:


Fra DNA til færdigt protein
1 2 3
4 5 6
? Her er vist en tegneserie, der fortæller om, hvordan et protein bliver sat sammen inde i en celle. Skriv
under hvert billede, hvad der sker. Du kan hente hjælp på side 104 i grundbog B.

Om kromosomer og DNA
? Sæt kryds ved det rigtige svar.
? DNA er
a) en kemisk betegnelse for en bakterie b) store molekyler i cellekerner
c) en plante, der bruges til medicin.
? Kromosomer kan ses i mikroskop når:

a) cellen deler sig b) cellen dør c) det er ægceller.
? Gener findes i:
a) cellemembranen b) cellekernens kromosomer c) celleslimen
? Aminosyrer er
a) syrer, som opløser celler b) en slags fedtsyrer c) bestanddele af proteiner
? Histoner er
a) historien om en celledeling b) proteiner, der indgår i et kromosom
c) gener, der koder for en sygdom
? I DNA-strengen sidder adenin altid over for

a) adenin b) guanin c) thymin
? I DNA-strengen sidder guanin altid over for

? I DNA-strengen sidder cytosin altid over for

? I DNA-strengen sidder thymin altid over for


Mere om kromosomer, DNA, RNA
og proteiner
? Sæt kryds ved det rigtige svar.
? Menneskeprotein opbygges af ca.

a) 5 forskellige aminosyrer b) 30 forskellige aminosyrer
c) 20 forskellige aminosyrer
? En essentiel aminosyre er
a) en aminosyre, vi skal have gennem føden b) en aminosyre vi kan undvære
c) en aminosyre fra en plante
? Budbringer-RNA
a) et stof, der bringer bud fra den ene celle til den anden
b) et stof, der bringer bud fra DNA i cellekernen til ribosomer uden for kernen
c) et stof, der får DNA-strengen til at åbne sig
? Transport-RNA er
a) et stof, der transporterer aminosyrer hen til ribosomerne
b) et stof, der transporterer DNA c) et stof, der transporterer celler
? Enzymer er
a) en slags fedtstof b) et sukkerstof c) et protein
? Alle organismer har

a) over 100 kromosomer b) et lige antal kromosomer
c) et ulige antal kromosomer
? Mutationer kan skyldes

a) kemiske stoffer og ultraviolet lys b) for lidt søvn c) for lidt mad
? Mutationer
a) er altid skadelige b) er altid gavnlige c) er kan være gavnlige eller skadelige

Lav et krydsningsskema
Et krydsningsskema viser, hvordan generne fra to forældre kan kombineres hos deres afkom.
Et eksempel:Vi krydser en hvidblomstret ært med en rødblomstret ært. Den hvidblomstrede ært har
generne hh for farve, og den røde har generne RR for farve. Genet R for rød farve dominerer over
genet h for hvid farve.
h h
Rh Rh
Rh Rh
Alle de planter, der kommer ud af krydsningen, får generne Rh for farve. Hvilken farve får blom-
sterne? Farv dem i den rigtige farve.
? Vi krydser to af de ærteblomster, der kom ud af krydsningen ovenfor. De har generne Rh for farve.
Hvordan ser afkommet ud?
R h
? Kombinér generne (R og h) for farve på de fire mulige måder. Hvilke gener får afkommet?
Farv dem i de rigtige farver.

Hvilken farve får musene?
Nogle dyr og mennesker fødes uden at have evnen til at fremstille farvestof i hud, øjne, hår eller fjer.
Dette fænomen er arveligt, og det kaldes for abinisme, og dyret/mennesket kaldes en albino.
Man skal have to gener for albinisme for at være albino, da genet for albino er vigende.
Albinisme er velkendt hos dyr i fangenskab, mens dyr, der bliver født som albinoer i naturen, har
dårligere chancer for at klare sig end normalt farvede dyr.
? Hvorfor, tror du, albino-dyr har svært ved at klare sig i naturen?
? En grå hanmus parres med en grå hunmus.

Begge mus har et gen for albino a og et gen for grå pelsfarve G, men da genet for grå pels
dominerer over genet for albino, er begge mus grå.
De får 4 unger. På hvilke forskellige måder kan generne for pelsfarve kombineres?
Hvordan vil ungerne se ud?
G a
? Skriv ungernes gener for pelsfarve og giv ungerne den rigtige farve.
? Forklar begrebet albino med dine egne ord:


Lav selv krydsninger
Hos kvæg dominerer hornløs (H) over hornet (h). Lav en krydsning, hvor tyren har horn, og hvor
koen er hornløs.Vis i skemaet nedenunder, hvilke muligheder for gen-sammensætning, der findes.
? Hvordan ser kalvene ud?
? Betyder det noget for afkommet, om koen har generne HH eller Hh for anlæg af horn?
? Hvilke farver får kalvene?

Hos kvæg dominerer rød pelsfarve (R) ikke over hvid pelsfarve (H). RR er rød, HH er hvid, mens
HR er rød/hvidspættet. Udfyld et krydsningsskema, hvor du krydser en rød ko (RR) med en
rød/hvidspættet tyr (RH).
Brug skemaet på kopiark 144: “Et krydsningsskema”.
? Lav krydsninger med høns

Hos høns dominerer sort fjerdragt (S) ikke over hvid fjerdragt (H). En høne – eller hane – med
generne HS er en mellemting, nemlig grå. Udfyld et krydsningskema, hvor du krydser en grå høne
(HS) med en grå hane (HS). Brug skemaet på kopiark 144: “Et krydsningsskema”. Hvordan kan
kyllingerne komme til at se ud?

Et krydsningsskema
Brug dette skema til genetik-øvelser, hvor du skal vise, hvad der sker, når man krydser dyr eller
planter med forskellige arvelige egenskaber.

Menneskets blodtyper,
A, B, 0 (nul) – systemet
Vi taler om flere forskellige blodtypesystemer hos mennesket. De to almindeligst brugte systemer er
AB0-systemet og Rhesus-systemet. I denne opgave vil vi kun arbejde med AB0-systemet.
Hos mennesket findes tre forskellige gener for blodtype, nemlig A, B og 0. Men kun to af disse gener
kan være til stede ad gangen, nemlig et gen fra moderen og et gen fra faderen.
Man kan have fire forskellige blodtyper, nemlig:

Type A
Type B
Type AB
Type 0
A og B dominerer over genet 0, mens A og B ikke dominerer over hinanden.

Har man begge disse gener, har man blodtype AB.
Muligheder for blodtype:

Type A – har enten generne AA eller A0
Type B – har enten generne BB eller B0
Type AB – har altid generne AB
Type 0 – har altid generne 00
Brug krydsningskemaet fra kopiark 144 og find ud af hvilke blodtyper børn af en far med blodtype A
(generne A og 0) og en mor med blodtype B (generne B og 0) kan få.
? Hvilke blodtyper kan børn af forældre, begge med blodtype AB, få?
? Kan det passe?

Et barn har blodtype AB. Moderen har blodtype A, faderen har blodtype 0. Kan han være far til barnet?
Ja Nej
? I kan selv bestemme jeres blodtyper i klassen. Man kan hos de forretninger, der handler med skoleudstyr
til naturfagene, købe de såkaldte “Eldonkort” til blodtypebestemmelse.
Vær opmærksom på, at der nogle regler for, hvordan man opfører sig, når man arbejder med blod.
Man skal være omhyggelig med ikke at “blande blod”. Man skal selv stikke sig i fingeren, når man skal
bruge bloddråber til prøven.

Hvorfor er der Mors
kønskromosomer
med gen for
Fars
kønskromosomer
flere farveblinde farveblindhed
drenge end piger?

Mennesket har 23 par kromosomer
(se foto s. 111 i grundbog B). Et af
parrene kaldes kønskromosomer, fordi Mor
de er forskellige hos mænd og kvinder.
Kvinder har to X-kromosomer, mænd
har et X-kromosom og et Y-kromosom.
Nogle arvelige egenskaber sidder på Gen for

farve-
X-kromosomet, men der er ikke de blinhed
tilsvarende gener på Y-kromosomet. Datter Datter
Far
Generne for fx blødersygdom og
for rød-grøn farveblindhed sidder
på X-kromosomet. Genet for begge
sygdomme er vigende.
Søn Søn
Svar på følgende spørgsmål:
? Hvorfor er der langt flere rød-grøn farveblinde drenge end piger?
? En pige er rød-grøn farveblind. Hvordan er hendes forældres farvesyn med hensyn til rød og grøn?
? En kvinde, der er bærer af genet for rød-grøn farveblindhed får børn med en mand, der ikke er farveblind.
Hvor stor en del af sønnerne vil være farveblinde? (statistisk set)
Hvor stor en del af døtrene vil være farveblinde? (statistisk set)
Hvor stor en del af pigerne vil være bærere af genet for farveblindhed?
? Test klassens elever for farveblindhed. Det kan gøres ved farvede tavler i en farveblindhedstabel.
Den kaldes “Ishihara”.Testen findes også flere steder på internettet. Se link på www.bsb.gyldendal.dk
Hvad blev resultatet?

Undersøgelse i klassen
Lav en undersøgelse i klassen for følgende egenskaber:
Dominerende anlæg Vigende anlæg
Øjenfarve brun, grøn blå, grå
Lillefingrenes form bøjede rette
Formen på ørets overkant med spids uden spids
Øreflippens form fri tilhæftet
Hårgrænsens form i panden med spids lige eller buet
Hudens pigmentering fregnet uden fregner
Tungens bøjelighed kan u-bøjes kan ikke bøjes
Hårfarve mørk lys, rød
? Hvilke egenskaber i tabellen har du?
? Hvad kan du vide om dine gener for disse egenskaber, når du ser tabellens oplysninger om
dominerende og vigende gener?
? Find ud af hyppigheden i klassen for de forskellige egenskaber i tabellen.


Hvilke mutationer vil være gavnlige?
Forestil dig at dette dyr formerer sig og spreder sig ud over store dele af Jorden.
Det er et pattedyr, et rovdyr på størrelse med en cocker spaniel. Dyrets efterkommere vil forandre
sig, fordi der hele tiden optræder mutationer i cellernes DNA. Efter 20 millioner år vil dyrets
efterkommere have forandret sig meget.
? Hvilke mutationer vil være gavnlige, hvis dyret skulle tilpasse sig livet:
i arktis?
på en savanne?
i en tropisk regnskov?
i havet?
? Beskriv dyret og tegn det som det vil se ud på de fire forskellige levesteder.

Min forklaring på begrebet
? Min forklaring på begrebet DNA:
? Min forklaring på begrebet gen:
? Min forklaring på begrebet kromosom:
? Min forklaring på begrebet aminosyre:
? Min forklaring på begrebet protein:
? Min forklaring på begrebet: ribosom:
? Min forklaring på mitose:
? Min forklaring på begrebet mutation:
? Min forklaring på begrebet dominerende gen:
? Min forklaring på begrebet vigende gen:
Skriv evt. videre på bagsiden af arket.


Tjek din viden
? Kromosomer findes:
a) kun i nogle dyr b) kun i nogle planter c) i alle levende organismer
? Kromosomerne består af:

a) DNA b) proteiner c) kulhydrater
? Et gen indeholder:
a) lager af næringsstoffer b) enzymer til nedbrydning af føden c) koden til et protein
? DNA findes i:
a) i cellemembranen b) i cellekernen c) i celleslimen
? Proteiner er bygget af:

a) fedtsyrer b) aminosyrer c) vitaminer
? RNA er
a) et giftstof for cellerne b) et affaldsstof, som udskilles i nyrerne c) en kopi af DNA
? Adenin, guanin, thymin og cytosin er

a) forskellig slags medicin b) stoffer som indgår i DNA c) enzymer i tarmen
? Mutation er
a) celledeling b) dannelse af æg- og sædceller c) forandring i et gen
? Ribosomer
a) sørger for celledelingen b) fremstiller proteiner c) er en slags affaldsstof
? Mitose er
a) celledeling b) dannelse af æg- og sædceller c) forandring i et gen
? Thallasæmi er
a) et tropisk insekt b) en smitsom sygdom c) en arvelig blodsygdom
? Cystisk fibrose er
a) en arvelig lungesygdom b) nogle fibre i underhuden c) en febersygdom
Fysik/kemi FP9
Mandag den 14. maj 2018

kl. 9.00-9.30
Elevens UNI-Login:

170827.indd 1 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Indledning
I Grønland bor der omkring 56.000 mennesker. Naturen har længe haft betydning for
grønlænderne i forbindelse med fx fiskeri og jagt. Men nu er der fundet nye råstoffer i
Grønlands undergrund, fx sjældne metaller, og sammen med et stigende energibehov har
det sat spørgsmålstegn ved udnyttelsen af Grønlands resurser.
2/22
170827.indd 2 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
I Grønland findes det sjældne stof neodym (Nd). Stoffet indgår i neodym-magneter, der er
de stærkeste permanente magneter, der findes.
Hvilken model illustrerer bedst magnetfeltet omkring en permanent stangmagnet?
N S N S N S
N S N S
3/22
170827.indd 3 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Grønland ligger tæt ved den geografiske nordpol.
Sæt 2 X
Den magnetiske sydpol ligger tæt ved den geografiske nordpol.

Jordens magnetfelt beskytter mod UV-stråling.
Tyngdekraften stammer fra Jordens magnetfelt.
Jordens magnetfelt påvirker tidevandet.
Jordens magnetfelt skyldes elektriske strømme i Jordens indre.
Global opvarmning gør Jordens magnetfelt stærkere.
4/22
170827.indd 4 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Cirkeldiagrammet viser, hvordan Grønlands energiforbrug fordeler sig på energikilder.
Grønland
Fossile Vandkraft
brændsler
17 %
82 %
Andre
vedvarende
energikilder
1%
Vandkraft bidrager til energiforsyningen med (6 %, 17 %, 26 %, 36 %, 46 %).

Fossile brændsler kan være (biomasse, sol, affald, kul, vand).
I vandkraftværker omsættes vandets kinetiske energi til (kerneenergi, kemisk energi,
elektrisk energi, strålingsenergi, vedvarende energi).
For at mindske CO2-udledningen skal Grønland i højere grad benytte (stenkul, olie, naturgas,
brunkul, vandkraft).
5/22
170827.indd 5 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
I Grønland bidrager fem vandkraftværker til elforsyningen. Nogle elever undersøger

vandkraft med en modelopstilling.
De tre pærer er 1,5 V og 90 mA.
Peltonturbine
3 2 1
Generator
Sæt 3 X

I generatoren sidder et batteri.
I generatoren frembringes induktionsstrøm.
Jo mere der skrues op for vandet, jo kraftigere lyser pærerne.
Pære 3 lyser svagere end pære 1.
Der skal strøm til peltonturbinen for at få pærerne til at lyse.
Pærerne sidder i parallelforbindelse.
6/22
170827.indd 6 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
I Grønland er der mulighed for at udvinde olie. Olie indgår i carbons kredsløb.
Der skal CO2 til,

Olie dannes af Kraftværket Olie dannes
for at bladene
organiske stoffer. fremstiller olie. i vand.
kan rådne.
Ved afbrænding Busken omsætter

Ved fotosyntese
af olie udledes kerneenergi til
optages CO2.
CO2. termisk energi.
7/22
170827.indd 7 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
I Grønlands undergrund er der mange metaller. De har forskellige egenskaber.
Jern Aluminium Sølv Magnesium Titan Bly Zink Natrium

Metallet kan
magnetiseres med en
stangmagnet.
Metallet kan reagere
voldsomt med vand
ved stuetemperatur.
Metallet er ædelt.
Metallet er blødt og
kan anvendes til
lodder i fiskeriet.
8/22
170827.indd 8 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Opgave 7/20 Metaller i undergrunden
I Grønlands undergrund er der mange forskellige metaller. Når de reagerer med oxygen,
danner de metaloxider.
6,94 2 16,00 2 24,31 2 26,98 2
Li O Mg Al
1 6 8 8
2 3
Lithium Oxygen Magnesium Aluminium
3 8 12 13
Hvad er den kemiske formel for de tre metaloxider?
Magnesiumoxid (MgO, MgO2 , Mg2O3 , Mg2O2 , Mg3O2).

Lithiumoxid (LiO, LiO2 , Li2O, Li2O2 , Li3O2).
Aluminiumoxid (AlO, AlO2 , Al2O, Al2O3 , Al3O2).
9/22
170827.indd 9 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Opgave 8/20 Guld
I Grønland kan der udvindes guld (Au) fra undergrunden.
en holdning?

Guldsmykker er for dyre.
Guld er et ædelt metal.
Det er spændende at
arbejde i en guldmine.
Guld kan opløses i
saltsyre.
Guld fra mobiltelefoner
kan genbruges.
10/22
170827.indd 10 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
I Grønland har flere store firmaer været interesserede i at udvinde aluminium.
Hvad er korrekt om metallet aluminium?
Sæt 3 X
Det
forarbejdes ved hjælp af saltvand.
udvindes også i Danmark.
danner positive ioner.
anvendes i fly på grund af den lave densitet.
kan ikke genbruges.
bliver blankt af Solens lys.
reagerer med atmosfærens carbondioxid (CO2).
er billigt sammenlignet med ædle metaller.
11/22
170827.indd 11 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Opgave 10/20 Natrium i sælkød
Mange grønlændere spiser sælkød. Det indeholder forskellige stoffer, blandt andet natrium
(Na).
Hvilken atommodel illustrerer bedst natriumionen (Na+)?
1 2 3
+11 +11 +11
4 5
+11 +11
12/22
170827.indd 12 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Opgave 11/20 Nordlys
I Grønland kan man tit se nordlys. Nordlys opstår, når atomer i atmosfæren bliver anslået.
Derved udsender de lys med forskellige farver afhængigt af deres linjespektrum.
400 nm 500 nm 600 nm 700 nm
Violet Gul Orange
Grå Hvid Rød Blå Grøn Brun
13/22
170827.indd 13 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
testmodel.
GAS
Glødende træpind
Fortsætter med
Brændende
træpind
Slukker
Reaktion med
CO2-indikator
Carbondioxid
Nitrogen (N2)
(CO2)
Test Resultat
Reaktion med CO2-indikator Farveskift
Sæt et X
Oxygen (O2)
Carbondioxid (CO2)
Hydrogen (H2)
Atmosfærisk luft
Nitrogen (N2)
14/22
170827.indd 14 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Opgave 13/20 Stjerner
Fra Grønland kan man se stjernebilledet Karlsvognen.
Foto fra NASA.
Hvad er korrekt om stjerner?
Sæt 2 X
Stjernerne i Karlsvognen er tættere på Jorden, end planeten Jupiter er.

Der sker en stor energiomsætning i stjerner på grund af fusion.
Alle stjerner blev dannet ved Big Bang.
Stjerner har en atmosfære af oxygen (O2).
Når stjerner eksploderer, ses det som stjerneskud på himlen.
Solen i vores solsystem er en stjerne.
15/22
170827.indd 15 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Opgave 14/20 Ozonlaget over Grønland
Ozonlaget over Grønland beskytter planter og dyr mod UV-stråling fra Solen. Ozonlaget
bliver tyndere, når ligevægten mellem oxygen (O2) og ozon (O3) forskydes mod oxygen (O2).
O O2 O3 =O
=H
=O
=H
16/22
170827.indd 16 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Opgave 15/20 Forbrænding af methan
I Grønland er der mulighed for at udvinde naturgas, der især består af methan (CH4).
Afbrænding af methan bidrager til global opvarmning.
Træk streg mellem de korrekte symboler og de tilhørende tomme felter, så

reaktionsskemaet stemmer
CH4+ → 2 H2O+

O2 2 O2 3 O2 CO CO2 2 CO2
17/22
170827.indd 17 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
I Grønland findes flere forskellige uranmineraler, blandt andet uraninit. Nogle elever vil
undersøge, om en sten af uraninit udsender alfastråling.
Hvilke to af de seks opstillinger skal benyttes for at vise, at uraninit udsender

alfastråling?
Sæt X ved de korrekte svar
Stopmateriale Stopmateriale Stopmateriale

Intet Papir Glas
1 lag 2 mm
Stopmateriale Stopmateriale Stopmateriale

Aluminium Aluminium Bly
0,3 mm 3 mm 4 mm
18/22
170827.indd 18 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Opgave 17/20 Plutoniums henfald
I 1968 forulykkede et amerikansk B-52 bombefly nær Thulebasen i Grønland. Det betød, at
radioaktivt plutonium blev spredt i naturen.
Hvilke stoffer henfalder plutonium-239 til?
232 233 234 235 236 237 238 239

94 Pu 94 Pu 94 Pu 94 Pu Pu 94 Pu 94 Pu 94 94 Pu
α
231 232 233 234 235 236 237 238
93 Np 93 Np 93 Np 93 Np 93 Np 93 Np 93 Np 93 Np
230 231 232 233 234 236 237

92 U 92 U 92 U 92 U U 92 92 U 92 U
α
229 230 232 233 234 235 236
91 Pa Pa
91 91 Pa 91 Pa 91 Pa 91 Pa 91 Pa
α β
228 229 230 232 233 234 235
90 Th 90 Th 90 Th 90 Th 90 Th 90 Th 90 Th
227 228 229 230 231 232 233 234

89 Ac 89 Ac 89 Ac 89 Ac 89 Ac 89 Ac 89 Ac 89 Ac
228 231 238 236 235 227 231

92 U 91 Pa 92 U 90 Th 92 U 91 Pa 90 Th
19/22
170827.indd 19 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Opgave 18/20 Navigation
Grønlandske fiskekuttere kan benytte sig af GPS. Det står for Global Positioning System.
Mens kutteren sejler, modtager den tidssignaler fra flere satellitter.
Hvad kan GPS’en beregne ved hjælp af satellitsignalerne?
Sæt 2 X
Kutterens
fart
længde
vægt
mastehøjde
dybgang
position
last
20/22
170827.indd 20 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Opgave 19/20 Ikkasøjlerne
I Ikkafjorden i Grønland findes Ikkasøjlerne i vandet. Søjlerne består af kalksten. I hulrum i

søjlerne lever særlige bakterier, der kan trives her, på trods af at pH-værdien er omkring 10.
Sæt 3 X
pH-værdien angiver en væskes surhedsgrad.

Vand kan ændre et stofs pH-værdi fra basisk til sur.
Den neutrale pH-værdi er 8.
Stoffer med pH-værdi under 7 er basiske.
pH-værdi kan bestemmes med en indikator.
21/22
170827.indd 21 13/02/2018 08.29

Fysik/kemi
Opgave 20/20 Enzymer fra Ikkasøjlerne
I Grønland forsøger man at udvinde enzymer fra bakterier, der lever i Ikkasøjlerne.
Sæt et X
Enzymer er levende organismer.

Enzymer er opbygget af kulhydrater.
Enzymer i mennesker fungerer bedst ved 0 ºC.
Enzymer er vigtig føde for bakterierne i Ikka-søjlerne.
Enzymer kan øge hastigheden af en kemisk reaktion.
22/22
170827.indd 22 13/02/2018 08.29

170827.indd 23 13/02/2018 08.29
170827.indd 24 13/02/2018 08.29
Fysik/kemi FP9

kl. 9.00-9.30
Elevens UNI-Login:
Skolens navn:
Indledning
Gartneri
I gartnerierne i Danmark bliver der især dyrket frugt, grøntsager og potteplanter. Mere end
50 % af produktionen går til eksport, og potteplanter er den største eksportvare.
Produktionen har konsekvenser for miljøet, og derfor forskes der i at nedbringe
energiforbruget og mindske udledning af næringsstoffer og pesticider til vandmiljøet.
2/22
Opgave 1/20 pH-værdi
En gartner vil gerne dyrke blå hortensiaer. De kræver en bestemt pH-værdi. Gartneren
undersøger jordens pH-værdi ved at måle med en stick i en jordprøve, der er blandet op i en
opløsning af calciumchlorid (CaCl2). Herunder kan du se målingen.
7
6
5
4
3
2
1
0
Hvilken pH-værdi har gartneren målt?
Skriv det korrekte tal
3/22
Opgave 2/20 Temperaturstyring i et drivhus
Procesdiagrammet viser temperaturstyringen i et drivhus.
Start
Mål temperatur (T )
Luk NEJ JA Åbn

T > 25 ˚C?
vinduer vinduer
Vent
15 minutter
Temperaturen i drivhuset bliver målt hvert ( 5. minut, 15. minut, 25. minut,
35. minut).
Vinduerne åbnes, når temperaturen er over ( 10 °C, 15 °C, 20 °C, 25 °C).
Temperaturmålingerne gentages ifølge diagrammet ( 1 gang, 15 gange, 25 gange,
uendeligt).
4/22
Opgave 3/20 Støj i gartneriet
En gruppe elever vil undersøge lydpåvirkningerne i et gartneri.
Hvilket måleudstyr kan være relevant for deres undersøgelse?
Sæt 2 X
Amperemeter
GM-rør
Ohmmeter
Frekvensmåler
dB-måler
Termometer
5/22
Opgave 4/20 Klimastyring i et drivhus
En gartner skal styre temperatur, luftfugtighed, CO2-niveau og lys i et drivhus for at

optimere planternes vækstbetingelser.
For at optimere planternes vækst reguleres lysets ( fart, brydning, intensitet,

refleksion).
Temperaturen i et drivhus styres af en computer, der modtager signaler fra en ( elektrode,

motor, katode, sensor).
Mængden af CO2 reguleres for at øge planternes ( respiration, fotosyntese, osmose,

nedbrydning).
Når gartneren skal registrere luftfugtigheden, anvendes et ( hygrometer, pH-meter,

barometer, termometer).
6/22
Opgave 5/20 Energikæder
Solen skinner på tomaterne, som pigen spiser. Pigen omsætter energi fra tomaten, når hun
cykler. Rækken af energiomsætninger kan beskrives med en energikæde.
Hvilken energikæde beskriver bedst energiomsætningerne?
Sæt et X
Strålingsenergi → potentiel energi → kemisk energi + termisk energi

Kinetisk energi → strålingsenergi → kemisk energi + termisk energi
Kinetisk energi → kemisk energi → strålingsenergi + termisk energi
Strålingsenergi → kemisk energi → kinetisk energi + termisk energi
Strålingsenergi → potentiel energi + termisk energi → kemisk energi
7/22
Opgave 6/20 Generatoren
Nogle gartnerier forsynes med el og varme fra et kraftværk. På et kraftværk frembringes

elektriciteten af en generator.
Generator
Hvilke dele findes i en generator?
Sæt 2 X
Turbine
Spole
Batteri
Transformer
Brokobling
Magnet
8/22
Opgave 7/20 IR-stråling
I et drivhus bliver en stor del af IR-strålingen fra planter og jord reflekteret af glasset.
Hvad er korrekt om IR-stråling?
Sæt 4 X
IR-stråling har en mindre bølgelængde end synligt lys.

IR-stråling kan trænge gennem atmosfæren.
IR-stråling har samme fart som synligt lys.
IR-stråling holder gartneriet bakteriefrit.
IR-stråling er elektromagnetisk stråling.
IR-stråling sænker jordens pH-værdi.
IR-stråling farver drivhusets glas rødt.
IR-stråling har en mindre frekvens end UV-stråling.
IR-stråling skader planternes DNA.
9/22
Opgave 8/20 LED-belysning
Flere danske væksthusgartnerier anvender LED-belysning.
udtryk for en holdning?
Korrekt Ukorrekt Udtryk

faglig faglig for en
viden påstand holdning
LED-lamper udsender lys, der øger mængden af

CO2 i væksthuset.
LED-lamper kan udsende lys med frekvenser, der

øger planternes fotosyntese.
Tomater, der er dyrket med LED-belysning, er

pænere end tomater dyrket med andet vækstlys.
LED-lamper afgiver mindre varme og reducerer

elforbruget.
10/22
Opgave 9/20 Vinter
I Danmark skal væksthuse opvarmes om vinteren. Modellen viser Jordens bane om Solen i
løbet af et år.
Hvor på modellen er det vinter i Danmark?
23,5°
N N
S S
11/22
Opgave 10/20 Drivhuseffekt
Drivhuseffekten har betydning for Jordens klima og dermed for dyrkning af afgrøder.
Hvad er korrekt om drivhuseffekten?
Sæt 3 X
Kortbølget stråling fra Jorden absorberes af ozonlaget.

Huller i ozonlaget øger Jordens temperatur.
Langbølget stråling fra Jordens overflade reflekteres af atmosfæren.
I atmosfæren findes drivhusgasser som fx CO2 og methan (CH4).
Ioniserende stråling fra Solen ophobes i atmosfæren.
Salt i verdenshavene danner drivhusgasserne CO2 og methan (CH4).
Kortbølget stråling fra Solen trænger gennem atmosfæren.
12/22
Opgave 11/20 Traktorens fart
På gartneriet skal jorden pløjes, inden der kan sås grønkål. Traktoren påvirkes af flere
forskellige kræfter.
Hvilken traktor øger farten mest?
Sæt X på ved det korrekte svar
A B
m = 8 ton m = 14 ton
C
F2 = 4.000 newton F1 = 10.000 newton
m = 8 ton
D E
m = 14 ton m = 14 ton
13/22
Opgave 12/20 Vands kredsløb
Vand fra gartnerier indgår i vands kredsløb på forskellige måder.
Mark
Vandtårn
Vandværk
Forbruger
Boring
Fjord
Nitratudvaskning
fra landbrug
Algevækst
Sø
Iltmangel Grundvandsmagasin
Gas (svovlbrinte)
A B C
Lampe
Isterninger
Vand
D E F
A B C D E F
Hvis du skal vise, hvordan nedbør dannes, så

bruges model
Hvis du skal vise iltsvind i søer eller i havet, så

bruges model
Hvis du skal vise, hvordan spildevand fra gartneriet

renses, så bruges model
Hvis du skal vise, hvordan overskydende nitrat fra

gartneriers gødning af afgrøder på marker kan
trænge ned i grundvandet, så bruges model
14/22
Opgave 13/20 NPK
Der anvendes NPK-gødning i gartnerier for at forøge udbyttet.
14,01 2 30,97 2 39,10 2

5 8 8
N P 5
K 8
1
7 15 19
Hvad gælder for N, P og K?
Hverken
N P K N, P
eller K
Grundstoffet har to elektroner i yderste skal.
Grundstoffet har syv protoner.
Atomtegnet betyder phosphor.
Grundstoffet har en gennemsnitlig atommasse på

30,97 u.
Grundstoffet står i 6. periode.
15/22
Opgave 14/20 Phosphor
Phosphor er et grundstof, der indgår i NPK-gødning.
Indsæt nummeret på den korrekte partikel i det tilhørende felt
Ion Elektron Atom Molekyle

1 2 3 4
Proton Isotop Neutron

5 6 7
16/22
Opgave 15/20 Salte
Natriumnitrat (NaNO3) er et salt, der kan indgå i NPK-gødning.
Hvad er korrekt om natriumnitrat (NaNO3)?
Sæt et X
Natriumnitrat (NaNO3) består af to positive ioner.

Natriumnitrat (NaNO3) i fast form kan lede strøm.
Natriumnitrat (NaNO3) indeholder nikkel.
Natriumnitrat (NaNO3) består af tre forskellige grundstoffer.
17/22
Opgave 16/20 Produktion af gødning
På verdensplan produceres årligt omkring 150 millioner ton ammoniak (NH3) til gødning. I
gødningsindustrien fremstilles hydrogen (H2) ud fra methan (CH4), men i laboratoriet kan
hydrogen fremstilles ved elektrolyse af vand (H2O).
Sæt kryds ved det korrekte svar i hver parentes
I kredsløbet er der jævnspænding, og derfor bevæger alle ( protonerne, elektronerne,

neutronerne, isotoperne) sig fra den negative pol mod den negative elektrode.
Ved den negative elektrode dannes ( ammoniak (NH3), hydrogenperoxid (H2O2),

oxygen (O2), hydrogen (H2)).
I elektrolysen dannes reaktionsprodukterne i forholdet ( 1:1, 2:1, 3:1, 4:1).
18/22
Opgave 17/20 Temperaturen i et drivhus
En gartner har målt temperaturen udenfor og i et drivhus. Modellen viser data fra
målingerne gennem fem dage i vinterperioden.
Temperatur/°C
20 Luft inde
Jord inde
18
Jord ude
16
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
2. februar kl. 9.40
3. februar kl. 9.20
4. februar kl. 9.30
Hvad kan konkluderes på baggrund af dataopsamlingen?
Sæt 3 X
Jordtemperaturen udenfor er konstant 6 °C.

Om aftenen kommer jordtemperaturen i drivhuset under frysepunktet.
I løbet af dagen bliver luftens temperatur i drivhuset højere end jordens temperatur i
drivhuset.
Den højeste lufttemperatur, der er målt, er over 18 °C.
Lufttemperaturen i drivhuset er lavere om aftenen end om dagen.
Jordvarmen får lufttemperaturen til at stige om dagen.
Jorden i drivhuset er koldere end jorden uden for drivhuset.
19/22
Opgave 18/20 Fotosyntese
En solskinsdag skal en klasse undersøge, hvilke variable der har betydning for planters
produktion af oxygen (O2) ved fotosyntese.
Som en del af undersøgelsen anbringer de vandpest i fem reagensglas med vand, vikler
plastfolie om og stiller reagensglassene i solen. De tæller antallet af oxygenbobler i hvert
reagensglas i 10 minutter.
Intet folie 1 lag folie 2 lag folie 3 lag folie 4 lag folie
Hvilken variabel kan eleverne undersøge betydningen af med denne opstilling?
Sæt et X
Koncentrationen af oxygen (O2) i vandet.

Gødningsmængden.
Temperaturen.
Lysets intensitet.
Koncentrationen af carbondioxid (CO2) i vandet.
Lysets bølgelængde.
20/22
Opgave 19/20 Protein
Grønne bønner har et højt indhold af protein. Protein nedbrydes i menneskers fordøjelses
system til mindre bestanddele.
Hvad bliver protein nedbrudt til?
Sæt et X
Fedtsyrer
Cellulose
Monosakkarider
Enzymer
Aminosyrer
21/22
Opgave 20/20 Nitrogens kredsløb
På gartneriet "Idas Gulerødder" gødes der med nitrogenholdige forbindelser.
Indsæt nummeret på den korrekte svarmulighed i det tilhørende felt
Nitrogen (N2)
Idas
gulerødder
Ammonium (NH4+)
Nitrit (NO2-)
Nitrat (NO3-)
Gartneren neutraliserer jorden, Gulerødder kan optage

Der er ammoniak (NH3) i gylle.
for at nitrat (NO3-) kan optages. nitrogen (N2) direkte fra jorden.
1 2 3
Bælgplanter kan optage Bakterier kan omdanne Planter bruger nitrat (NO3-)
nitrat (NO3-) fra atmosfæren. nitrit (NO2-) til nitrat (NO3-). til at opbygge protein.
4 5 6
Nitrit (NO2-) kan reagere Bakterier kan omdanne

med nitrogen (N2) og danne natriumchlorid (NaCl) til
nitrat (NO3-). nitrat (NO3-).
7 8
22/22
Matematik FP9

kl. 9.00-10.00
Der må ikke anvendes hjælpemidler ved prøven.
Elevens UNI-Login:
Opgaven findes som:
1. Digital selvrettende prøve Skolens navn:
2. Papirhæfte
Tal og algebra
Opgave 1
Ellen vil købe en cykel, en cykelhjelm og en cykellås. Tegningen herunder viser priser fra en
cykelforretning.
499 kr.
28” 28”

2750 kr. 3999 kr.
1.1 Hvor mange penge koster cykelhjelmen og cykellåsen i alt? kr.
1.2 Hvor mange penge koster den røde cykel mere end den blå cykel? kr.
Ellen vil gerne købe den blå cykel til 2750 kr. Hun sparer 250 kr. sammen pr. måned.
1.3 Hvor mange måneder går der, før hun kan købe cyklen? måneder
Opgave 2
Herunder er en opskrift på koldskål.
Koldskål til 4 personer

2 æggeblommer
3 spsk. sukker
1
2 vaniljestang
1
2 L kærnemælk
1
2 L tykmælk
2 spsk. citronsaft
2.1 Hvor mange æggeblommer skal Ellen bruge, hvis hun vil lave
koldskål til 24 personer? æggeblommer
2.2 Hvor meget kærnemælk skal Ellen bruge, hvis hun vil lave
koldskål til 2 personer? liter
Opgave 3
Ellens kat spiser 50 g kattemad om dagen.
3.1 Hvor mange dage kan Ellens kat få mad, når en pose indeholder
1500 g kattemad? dage
Jacobs kat er 20 dage om at spise en pose med 1500 g kattemad.
3.2 Hvor mange gram kattemad spiser Jacobs kat i gennemsnit om dagen? g
Opgave 4
4.1 287 + 10013 =
4.2 801 – 499 =
4.3 102 · 18 =
4.4 3648 : 12 =
Opgave 5
5.1 11,45 + = 13
5.2 10 · =5
1 3
5.3 + =
8 4
Opgave 6
6.1 Hvilket tal har den mindste værdi? 6.2 Hvilket regneudtryk har den mindste værdi?
0,39 (-3)2
0,098 0 – (-8)
0,0099 -6 + 22
0,4 (-4)2 – 6
0,10 (-2)3
Opgave 7
7.1 6x + 4 = 28 x=
x
7.2 +1=5 x=
2
7.3 4 · (x – 2) = 2x + 6 x=
Opgave 8
8.1 Omskriv 7 % til brøk
8.2 Omskriv 1,25 til procent %
1
8.3 Omskriv til decimaltal
8
Opgave 9
g ⋅h
Arealet af en trekant kan beregnes med formlen A = .
2
9.1 Hvilket af de fem udtryk er en korrekt omskrivning af formlen?
Sæt et X.
h= A
2⋅g
g
h=
2⋅A
2⋅g
h=
A
h = 2⋅A
g
h = 2⋅A⋅g
Opgave 10
Ellen løb 5 km på 35 minutter.
10.1 Hvor mange minutter var hun i gennemsnit om at løbe en kilometer? minutter
Ellen vil gerne løbe 8 km på 40 minutter.
10.2 Hvilken gennemsnitsfart skal hun løbe med for at løbe 8 km på 40 minutter? km/t
Opgave 11
Skitsen herunder viser et rektangel.
2 a
Skitse
11.1 Omkredsen af rektanglet er
11.2 Arealet af rektanglet er
Geometri og måling
Opgave 12
Skitsen herunder viser en bordplade. Der skal sidde en metalkant langs en del af bordpladen.
Denne del er markeret med rødt på skitsen.
1,00 m
2,50 m
0,50 m
2,00 m
12.1 Hvor mange meter metalkant skal der sidde langs bordpladen? m
12.2 Hvor mange kvadratmeter er bordpladen? m2

Opgave 13
13.1 0,7 L = dL
13.2 2000 cm3 = L
13.3 775 g = kg
13.4 3 timer = minutter
Opgave 14
v
45° 105°
Skitse
A C
14.1 Vinkel v er °
14.2 Vinkel B er °
Opgave 15
I koordinatsystemet er der tegnet 5 rette linjer: l, m, n, o og p.

y o p
m n
5
4
l
3
–5 –4 –3 –2 –1 0 1 2 3 4 5 6 7 x
–1
–2
–3

l m n o p
15.1 Hvilken linje går gennem punktet (1,4)?
15.2 Hvilken linje har hældningstallet -2?
15.3 Hvilken linje har ligningen y = -x + 2?
15.4 Hvilken linje er parallel med linjen p?
Opgave 16
Herunder er en skitse af en pyramide med kvadratisk grundflade og en formel, du kan bruge til at
beregne pyramidens rumfang.
V = 1 ⋅ h ⋅G
3
2
V er pyramidens rumfang.
h er pyramidens højde.
G er arealet af pyramidens grundflade.
3
3
16.1 Rumfanget af pyramiden er
Pyramidens overflade består af et kvadrat og fire trekanter.

Hver af trekanternes areal er 3,75.
16.2 Arealet af pyramidens overflade er

Opgave 17
17.1 Spejl punktet P i linjen s.
Sæt X i det punkt, hvor P’s spejlbillede skal være.
P
✕
Opgave 18
I en æske er der 2 røde, 3 grønne og 5 blå kugler.
Ellen skal trække en tilfældig kugle fra æsken.
18.1 Hvor stor er sandsynligheden for, at Ellen trækker en grøn kugle?
18.2 Hvor stor er sandsynligheden for, at Ellen ikke trækker en rød kugle?
Når Ellen har trukket en kugle, lægger hun den tilbage i æsken igen.
Derefter trækker hun en kugle igen.
18.3 Hvor stor er sandsynligheden for, at Ellen trækker en blå kugle begge gange?
Opgave 19
Herunder er et datasæt, der består af 10 tal.

1, 2, 5, 4, 3, 1, 2, 2, 2, 5.
Tabellen herunder skal udfyldes med tal fra et datasæt, der har middeltallet 4.
10 3 1 5 2 4 5
19.3 Hvilket tal skal der stå i tabellens tomme felt?
Opgave 20
Diagrammet herunder viser data fra en undersøgelse af, hvor mange procent af internetbrugerne i
alderen 15-18 år der i 2016 brugte de sociale medier Facebook, Snapchat, Instagram, Twitter,
Pinterest, WhatsApp og LinkedIn.
100 %
80 %
60 %
40 %
20 %
0%
Facebook Snapchat Instagram Twitter Pinterest WhatsApp LinkedIn
Baseret delvist på data fra www.dst.dk

ca. 5 % ca. 10 % ca. 25 % ca. 50 % ca. 100 %
20.1 Cirka hvor mange procent af disse
brugere anvendte WhatsApp?
20.2 Cirka hvor mange procent flere af

brugerne anvendte Twitter end Pinterest?
Matematik FP9

kl. 9.00-10.00
Elevens UNI-Login:
Skolens navn:
Tal og algebra
Opgave 1
Tabellen viser priser på busbilletter.
Standardbillet Onlinebillet
Barn (op til 16 år) 75 kr. 64 kr.
Cykel 21 kr. 21 kr.
1.1 Hvor stor er forskellen mellem prisen for en standardbillet

til et barn og en onlinebillet til et barn? kr.
1.2 Hvad koster 2 onlinebilletter til børn og 2 cykelbilletter i alt? kr.
Hvis man køber en standardbillet 3 uger, før man skal bruge den, sparer man 20 % af prisen.
1.3 Hvad er prisen for en standardbillet til et barn,

der er købt 3 uger, før man skal bruge den? kr.
Opgave 2
Herunder er Mikkels liste med ingredienser til suppe til 4 personer.
Kartofler
10 g smør
75 g løg
500 g kartofler
2 stk. porrer
3 løde
Piskef
4
L boullion SMØR
Grønt
sagsb
1 dL piskefløde
oullo
n
2.1 Hvor mange gram kartofler skal Mikkel bruge til suppe til 16 personer? g
2.2 Hvor
mange personer kan Mikkel højst koge suppe til, hvis han
1
har 2 2 dL piskefløde? personer
2.3 Hvor meget bouillon skal Mikkel bruge til suppe til 6 personer? L
Opgave 3
Mikkel cykler 5 km på 15 minutter.
3.1 Hvor stor er Mikkels gennemsnitsfart? km/t
Luna cykler med en gennemsnitsfart på 18 km/t.
3.2 Hvor langt cykler Luna på 40 minutter? km

Opgave 4
0,5 L 1,25 L
Luna og Mikkel deler 0,5 L sodavand. De får lige meget hver.
4.1 Hvor meget sodavand får de hver? L
Jasmin har købt 0,5 L sodavand. Sofie har købt 1,25 L sodavand.
4.2 Hvor meget mere er der i Sofies sodavand end i Jasmins sodavand? L
Opgave 5
Regn stykkerne.
5.1 2998 + 1999 =
5.2 3045 – 305 =
5.3 12 · 250 =
5.4 20040 : 4 =
Opgave 6
Løs ligningerne.
6.1 5x + 9 = 34 x=
6.2 3x + 4 = 6x – 5 x=
6x
6.3 +1=4 x=
4
Opgave 7
7.2 Skriv 6 % som decimaltal.
Opgave 8
Regn stykkerne.
8.1 =
8.2 =
8.3 =
8.4 =
Opgave 9
Figuren herunder viser en sekskant. To af siderne i sekskanten har længden a, og to af siderne har
længden b.
a
b
9.1 Hvilket udtryk svarer til arealet af sekskanten for alle værdier af a og b?
Sæt et X.
a2 + b2 + 2ab
(a + b)2 – a2
(a + b) · b
(a + b)2 – ab
(a + b) · ab
Opgave 10
Sæt et X i hver opgave.
10.1 8 : 0,5 = 10.2 0,6 : 5 =
40 0,012
4 0,12
0,4 1,2
16 0,03
1,6 0,3
Geometri og måling
Opgave 11
Skitsen herunder viser en kasse med mål.
3
3
3
4
Skitse
11.1 Rumfanget af kassen er
11.2 Overfladearealet af kassen er
Opgave 12
Linjerne l og m er parallelle.
54° 31°
m
w
12.2 Hvor stor er vinkel w? °

Opgave 13
Linjerne s og t er tegnet i koordinatsystemet herunder.
s
6
4
t
3
-1 0 1 2 3 4 5 6
-1
13.1 Linjen s skærer y-aksen i punktet ( ; )
Linjerne s og t skærer hinanden i et punkt,

du ikke kan se på tegningen.
13.2 Linjerne s og t skærer hinanden i punktet ( ; )
Opgave 14
Skitsen viser to ligedannede firkanter, AEFG og ABCD.
A G D
4
E F
B C
18 Skitse
Længdeforholdet mellem firkant AEFG og firkant ABCD er 1:3.

Længden af AE er 4, og længden af BC er 18.
14.1 Længden af siden AB er
14.2 Længden af siden EF er
14.3 Arealet af firkant ABCD er gange så stort som arealet af firkant AEFG.
Opgave 15
Omskriv.
15.1 0,73 kg = g
15.2 2150 mm = m
15.3 1,25 L = dL
15.4 2,5 m3 = L
Opgave 16
Herunder er en skitse af et prisme med en grundflade, der har form som et trapez.
Trapezet er grønt på tegningen. I den gule boks er en formel for arealet af et trapez.
3 1
A= · h · (a + b)
2
A er arealet af trapezet.
h er højden i trapezet.
8 a og b er længderne af de parallelle sider i trapezet.
5
Skitse
Arealet af trapezet er 8.
16.1 Højden i trapezet er
16.2 Rumfanget af prismet er
Opgave 17
60°
74° 74°
B 60°
D
A 60° C E
32°
17.1 Hvilken trekant er ligesidet? A B C D E

Sæt et X.
Opgave 18
Tabellen viser, hvor mange elever der har 0, 1, 2, 3 eller 4 tv-skærme, hvor de bor.
Antal tv-skærme Antal elever

0 3
1 12
2 8
3 2
4 1
18.1 Hvilket diagram passer med tabellen?

Sæt et X.
14% 4%
12%
10% 3%
8%
2%
6%
4% 1%
2%
0% 0%
0 1 2 3 4 0 1 2 3 4
50% 70%
45%
60%
40%
35% 50%
30% 40%
25%
20% 30%
15% 20%
10%
10%
5%
0% 0%
0 1 2 3 4 0 1 2 3 4
Opgave 19
Boksplottet viser fordelingen af 200 elevers højder i centimeter.
156 169 174 180 195
19.1 Elevernes højder varierer mellem 156 cm og cm
19.2 Hvor mange procent af eleverne er mellem 169 cm og 180 cm høje? %
19.3 75 % af eleverne er mindst cm høje
Opgave 20
Mikkel har to særlige terninger. På den blå terning står tallene 10, 10, 20, 20, 30, 30. På den røde
terning står tallene 1, 1, 2, 2, 3, 3. Mikkel kaster de to terninger.
30 2
10 0 3 1
2
20.1 Sandsynligheden for, at den røde terning viser 2, er
Mikkel vil finde summen af tallene på de to terninger.
20.2 Sandsynligheden for, at summen bliver 33, er
20.3 Sandsynligheden for, at summen bliver større end 20, er

Elevens navn: Elevens nr.: Klasse/hold:
Elevens underskrift:
Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift:
fsa
Folkeskolens
Afgangsprøve
Matematiske
færdigheder
Maj 2013
Laura får renter på sin bankkonto. Derved vokser
Matematik i anvendelse saldoen på kontoen fra 1000 kr. til 1040 kr. på et år.
Skiltet viser priser i en bagerforretning. 7. På et år får Laura kr. i rente.
8. Rentesatsen på Lauras
bankkonto er % om året.
Rundstykke: 7 kr.
Franskbrød: 32 kr.
De fire ens spejle på tegningen koster tilsammen
Rugbrød: 29 kr. 50 kr.
1. Fire rundstykker og et rugbrød

koster i alt kr.
Laura køber to franskbrød og et rugbrød. Hun

betaler med 100 kr.
2. Laura skal have kr. tilbage.

9. Prisen pr. spejl er kr.
Hvert spejl måler 25 cm · 30 cm. Laura vil have en

spejlvæg, der måler 150 cm · 150 cm.
10. Hvor mange spejle skal Laura

bruge til sin spejlvæg?
I pilespil kan en pil give mellem 0 point og 10 point.

Skoene koster 599 kr. i en sportsbutik og 450 kr. i
en internetbutik.
3. Hvor stor er prisforskellen på

skoene i de to butikker? kr.
4. Hvor mange procent er skoene billigere i internet-

butikken end i sportsbutikken? Sæt et kryds.
ca. 15 %  ca. 20 %  ca. 25 % 

ca. 30 %  ca. 45 %  ca. 60 % 
Laura har spillet pilespil med fem pile.
I første runde fik hun 8, 3, 6, 8 og 0 point.
Solopgang Solnedgang
11. Laura fik i gennemsnit point pr. pil.
i Aalborg i Aalborg
24. december 2012 08:59 15:38 I anden runde fik Laura et gennemsnit på 7 point.
De fire første pile gav 8, 9, 6 og 4 point.
2. maj 2013 05:27 21:06
12. Hvor mange point gav den sidste pil?
Dagens længde er tiden fra solopgang til
solnedgang.
5. Torsdag den 2. maj 2013 er dagens længde

Geometri
timer og minutter.
6. Fra den 24. december 2012 til den 2. maj 2013 er 13. 0,75 km = m
dagens længde tiltaget med

14. 7,5 L = dL
timer og minutter.
15. 2060 kg = ton
Her under er en skitse af en kasse.
v
højde
længde
bredde
16. Giv et eksempel på de mål en kasse kan have, hvis

dens rumfang er 48 m³. Cirklen er delt i tre lige store cirkeludsnit.
længde: m
22. Vinkel v er °
bredde: m
højde: m
Cirklens omkreds:
O er cirklens omkreds P
O = d ⋅π
d er cirklens diameter
π kan sættes til 3.
y C
23. Tegn en diagonal i kvadratet.
B A 24. Arealet af kvadratet er cm2
25. Drej kvadratet 45° med uret om punktet P.

1
1 x
17.
Koordinatsættet til punktet B er ( , ) Diagrammet viser, hvordan affaldsproduktionen i
Danmark fordeler sig på fem grupper.
18. Radius i cirklen er cm Affaldsproduktion i mio. tons
19. Tegn en tangent til cirklen.

3,7 Husholdning
20. Længden af den blå cirkelbue er cm 6,0 Service

Industri
2,2 Renseanlæg og slagger
En retvinklet trekant har de mål, der er vist på Byggeri og anlæg
skitsen. 2,0 1,6
12
26. Hvilken af de fem grupper producerer mest affald?

a
13
Hvis ∠ C er ret i trekant ABC,

Skitse gælder, at a2 + b2 = c2 27. Hvilken af de fem grupper står for ca. 24 % af
affaldsproduktionen?
21. Længden af siden a er
VEND!
I posen er der 20 kugler med de hele tal fra 1 til 20. 40. 1 – 0,35 =
Laura trækker en tilfældig kugle op af posen.
41. 3 · 104 + 2 · 102 + 7 =
7 3
42. − =
8 4
3
43. 12 − =
5
28. Sandsynligheden for, at Laura

trækker kuglen med tallet 20, er
29. Sandsynligheden for, at Laura

trækker en kugle med et lige tal, er
Tal og algebra
1
x
30. 10116 + 9884 = 1
31. 2305 – 295 = 44. Afsæt tre punkter, der har koordinatsæt med
dobbelt så store y-værdier som x-værdier.
32. 67 · 15 =
Tabellen viser koordinater for punkter på den rette
33. 1590 : 10 =
linje m.
x 0 1 2 3 4
34. (–3) · (–2) · (–5) =
y 0 0,5 1 1,5 2
35. 0,5 · 2,5 =
36. 52 – 2 · 5 = 45. Ligningen for den rette linje m er y =
37. 15 % af 380 kr. er kr.

46. Hvad er værdien af udtrykket
38. 36 kr. af 180 kr. er %
5s – 7, når s = 3?
a 3 47. Sæt kryds ved det udtryk, der har den største
værdi, når p = – 2
a p·3 
p 2

2
2p + 1 
Skitse p3 
1 – 2p 
39. Sæt kryds ved de to regneudtryk, der beskriver
arealet af den blå figur.
a2 + 5a + 6  Løs ligningerne.
4a + 10  48. x – 7 = 68 x=
2a2 + 3a + 2a + 6 
2a + 5a + 6  49. 8x = 2x + 18 x=
(a + 3) · (a + 2)  3x + 6
=3
50. x=
6a + 6  4
Matematik FP9

kl. 9.00-10.00
Elevens UNI-Login:
Skolens navn:
Tal og algebra
Opgave 1
Alma tager sammen med tre venner til et sommerland. Tabellen herunder viser billetpriser til
sommerlandet.
Billettype Pris (kr.)
1-dagsbillet 240
2-dagesbillet 390
Sæsonkort 625
1.1 Hvad koster fire 1-dagsbilletter? kr.
Alma overvejer at tage til sommerlandet flere gange.
1.2 Hvor mange penge kan Alma spare, hvis hun køber
en 2-dagesbillet i stedet for to 1-dagsbilletter? kr.
1.3 Mindst hvor mange dage skal Alma tage til sommerlandet, for at det
kan betale sig at købe et sæsonkort i stedet for 1-dagsbilletter? dage
Opgave 2
Herunder er et prisskilt fra en kiosk.
Tilbud
5 juice 60 kr.
Spar 20 kr. i forhold til normalprisen

2.1 Hvad er prisen pr. juice, hvis man køber 5 juice på tilbud? kr.
2.2 Hvad koster en juice, når den ikke er på tilbud? kr.
2.3 Hvor mange procent sparer man i forhold til normalprisen,

hvis man køber 5 juice på tilbud? %
Opgave 3
Skoene på tegningen koster 69,98 britiske pund. Kursen på britiske pund er 850,87.
£ 69,98
3.1 Hvor mange danske kroner svarer prisen cirka til?

Sæt et X ved det antal kroner, der er tættest på det rigtige beløb.
600 kr.
780 kr.
850 kr.
920 kr.
1200 kr.
Opgave 4
40 kr. 44 kr.
2 poser slik og 1 cola koster 40 kr.

1 pose slik og 2 colaer koster 44 kr.
4.1 Hvad koster 1 pose slik? kr.

Opgave 5
Regn stykkerne.
5.1 1072 + 4038 =
5.2 701 – 149 =
5.3 350 · 9 =
5.4 7021 : 7 =
Opgave 6
6.1 40 + = 50 + 15
6.2 3,5 + = 3,65
6.3 80 : = 0,8
1
6.4 + =5
3 6
Opgave 7

0,145
0,03
1,45
0,3
14,5 3
145
30
1450
300
Opgave 8
8.1 Hvilket regneudtryk har den største værdi? 8.2 Hvilket tal har den største værdi?
1
1 – 32
10
1
1 – 33
100
1 – (-3)2
0,9
1 – 23
0,099
1 – (-2)3
0,109
Opgave 9
9.1 Omskriv 40 % til en brøk.
9.2 12 % af 250 kr. er kr.
Opgave 10
Skitsen herunder viser en ottekant og længderne af dens sider.
b b
b b
b
a a
3b
Skitse

Opgave 11
Løs ligningerne.
11.1 3x + 1 = 10 x=
11.2 5x – 3 = 2x + 18 x=
2(x + 4)
11.3 = 6 x=
x
Opgave 12
9. A skal på skolerejse. Prisen for rejsen er 2000 kr. pr. elev, der deltager. Funktionen f beskriver
sammenhængen mellem det antal elever, der deltager, x, og den samlede pris for rejsen, f(x).
12.1 Hvilket udtryk er en korrekt forskrift for f?

Sæt et X.
f(x) = 2000 · x
f(x) = 2000 + x
x
f(x) = 2000
f(x) =
x
200
200
f(x) =
x
Geometri og måling
Opgave 13
Omskriv.
13.1 2525 m = km
13.2 7,5 dL = L
13.3 525 g = kg
13.4 1 m3 = cm3
Opgave 14
Herunder er en tegning af en rumlig figur.
5
3
4
Skitse
14.1 Figurens rumfang er
14.2 Figurens overfladeareal er

Opgave 15
Herunder er en skitse af et trapez. Den stiplede linje står vinkelret på de parallelle sider i trapezet.
140°
100°
Skitse
15.1 Vinkel u er ˚
15.2 Vinkel v er ˚
Opgave 16
På skitsen herunder er trekant ABC og trekant DEC ligedannede.

Længden af DE er 4, og længden af AD er 5.
D E
A B
Skitse
16.2 Længden af siden AC er
16.3 Arealet af trekant ABC er gange større end arealet af trekant DEC.
Opgave 17
Den rette linje m er tegnet i koordinatsystemet herunder.
y
5
4
m
x
-1 0 1 2 3 4 5 6
-1
-2
17.1 Hvilken ligning beskriver den rette linje m?

Sæt et X.
y = 2x – 2
y=x+2
y=x
y = -2x
y=x–2
17.2 Hvilket punkt ligger på linjen m?

Sæt et X.
A = (2,-2)
B = (2,0)
C = (2,2)
D = (-2,2)
E = (0,0)
Opgave 18
Center for Ungdomsforskning har spurgt en gruppe af elever fra 9. klasse, der gerne vil fortsætte i
10. klasse, hvor de helst vil gå i skole. Diagrammet herunder viser den procentvise fordeling af
elevernes svar.
Samme skole som nu
10. klasse på erhvervsskole
En anden folkeskole eller privatskole
10. klasseskole
Efterskole
0 5 10 15 20 25 30 35 40
procent
Kilde: Center for Ungdomsforskning

18.1 Cirka hvor mange procent svarede ’Efterskole’? ca. %
18.2 Cirka hvor mange gange større er den procentdel af eleverne,

der svarede ’10. klasse på en erhvervsskole’, end den
procentdel der svarede ’Samme skole som nu’? ca. gange større
18.3 Cirka hvor mange procent flere elever svarede ’10. klasseskole’
end ’En anden folkeskole eller privatskole’? ca. %
Opgave 19
Boksplottet herunder viser fordelingen af de daglige besøgstal i et sommerland i en sommermåned.
4110 4680 5994 6562 7012
19.1 De daglige besøgstal varierede mellem 4110 og
19.2 50 % af dagene var besøgstallet mindst
19.3 Hvor mange procent af dagene var der mindst 4680 besøgende? %
Opgave 20
Tegningen herunder viser 5 glas med røde og hvide kugler i.

Asger skal trække en tilfældig kugle fra et af glassene.

A B C D E

A B C D E
20.1 Hvilket glas giver Asger den største chance for

at trække en hvid kugle?
1
20.2 Hvilket glas giver Asger sandsynligheden for
5
Matematik FP9

kl. 9.00-10.00
Elevens UNI-Login:
Skolens navn:
Tal og algebra
Opgave 1
Alma tager sammen med tre venner til et sommerland. Tabellen herunder viser billetpriser til
sommerlandet.
Billettype Pris (kr.)
1-dagsbillet 240
2-dagesbillet 390
Sæsonkort 625
1.1 Hvad koster fire 1-dagsbilletter? kr.
Alma overvejer at tage til sommerlandet flere gange.
1.2 Hvor mange penge kan Alma spare, hvis hun køber
en 2-dagesbillet i stedet for to 1-dagsbilletter? kr.
1.3 Mindst hvor mange dage skal Alma tage til sommerlandet, for at det
kan betale sig at købe et sæsonkort i stedet for 1-dagsbilletter? dage
Opgave 2
Herunder er et prisskilt fra en kiosk.
Tilbud
5 juice 60 kr.
Spar 20 kr. i forhold til normalprisen

2.1 Hvad er prisen pr. juice, hvis man køber 5 juice på tilbud? kr.
2.2 Hvad koster en juice, når den ikke er på tilbud? kr.
2.3 Hvor mange procent sparer man i forhold til normalprisen,

hvis man køber 5 juice på tilbud? %
Opgave 3
Skoene på tegningen koster 69,98 britiske pund. Kursen på britiske pund er 850,87.
£ 69,98
3.1 Hvor mange danske kroner svarer prisen cirka til?

Sæt et X ved det antal kroner, der er tættest på det rigtige beløb.
600 kr.
780 kr.
850 kr.
920 kr.
1200 kr.
Opgave 4
40 kr. 44 kr.
2 poser slik og 1 cola koster 40 kr.

1 pose slik og 2 colaer koster 44 kr.
4.1 Hvad koster 1 pose slik? kr.

Opgave 5
Regn stykkerne.
5.1 1072 + 4038 =
5.2 701 – 149 =
5.3 350 · 9 =
5.4 7021 : 7 =
Opgave 6
6.1 40 + = 50 + 15
6.2 3,5 + = 3,65
6.3 80 : = 0,8
1
6.4 + =5
3 6
Opgave 7

0,145
0,03
1,45
0,3
14,5 3
145
30
1450
300
Opgave 8
8.1 Hvilket regneudtryk har den største værdi? 8.2 Hvilket tal har den største værdi?
1
1 – 32
10
1
1 – 33
100
1 – (-3)2
0,9
1 – 23
0,099
1 – (-2)3
0,109
Opgave 9
9.1 Omskriv 40 % til en brøk.
9.2 12 % af 250 kr. er kr.
Opgave 10
Skitsen herunder viser en ottekant og længderne af dens sider.
b b
b b
b
a a
3b
Skitse

Opgave 11
Løs ligningerne.
11.1 3x + 1 = 10 x=
11.2 5x – 3 = 2x + 18 x=
2(x + 4)
11.3 = 6 x=
x
Opgave 12
9. A skal på skolerejse. Prisen for rejsen er 2000 kr. pr. elev, der deltager. Funktionen f beskriver
sammenhængen mellem det antal elever, der deltager, x, og den samlede pris for rejsen, f(x).
12.1 Hvilket udtryk er en korrekt forskrift for f?

Sæt et X.
f(x) = 2000 · x
f(x) = 2000 + x
x
f(x) = 2000
f(x) =
x
200
200
f(x) =
x
Geometri og måling
Opgave 13
Omskriv.
13.1 2525 m = km
13.2 7,5 dL = L
13.3 525 g = kg
13.4 1 m3 = cm3
Opgave 14
Herunder er en tegning af en rumlig figur.
5
3
4
Skitse
14.1 Figurens rumfang er
14.2 Figurens overfladeareal er

Opgave 15
Herunder er en skitse af et trapez. Den stiplede linje står vinkelret på de parallelle sider i trapezet.
140°
100°
Skitse
15.1 Vinkel u er ˚
15.2 Vinkel v er ˚
Opgave 16
På skitsen herunder er trekant ABC og trekant DEC ligedannede.

Længden af DE er 4, og længden af AD er 5.
D E
A B
Skitse
16.2 Længden af siden AC er
16.3 Arealet af trekant ABC er gange større end arealet af trekant DEC.
Opgave 17
Den rette linje m er tegnet i koordinatsystemet herunder.
y
5
4
m
x
-1 0 1 2 3 4 5 6
-1
-2
17.1 Hvilken ligning beskriver den rette linje m?

Sæt et X.
y = 2x – 2
y=x+2
y=x
y = -2x
y=x–2
17.2 Hvilket punkt ligger på linjen m?

Sæt et X.
A = (2,-2)
B = (2,0)
C = (2,2)
D = (-2,2)
E = (0,0)
Opgave 18
Center for Ungdomsforskning har spurgt en gruppe af elever fra 9. klasse, der gerne vil fortsætte i
10. klasse, hvor de helst vil gå i skole. Diagrammet herunder viser den procentvise fordeling af
elevernes svar.
Samme skole som nu
10. klasse på erhvervsskole
En anden folkeskole eller privatskole
10. klasseskole
Efterskole
0 5 10 15 20 25 30 35 40
procent
Kilde: Center for Ungdomsforskning

18.1 Cirka hvor mange procent svarede ’Efterskole’? ca. %
18.2 Cirka hvor mange gange større er den procentdel af eleverne,

der svarede ’10. klasse på en erhvervsskole’, end den
procentdel der svarede ’Samme skole som nu’? ca. gange større
18.3 Cirka hvor mange procent flere elever svarede ’10. klasseskole’
end ’En anden folkeskole eller privatskole’? ca. %
Opgave 19
Boksplottet herunder viser fordelingen af de daglige besøgstal i et sommerland i en sommermåned.
4110 4680 5994 6562 7012
19.1 De daglige besøgstal varierede mellem 4110 og
19.2 50 % af dagene var besøgstallet mindst
19.3 Hvor mange procent af dagene var der mindst 4680 besøgende? %
Opgave 20
Tegningen herunder viser 5 glas med røde og hvide kugler i.

Asger skal trække en tilfældig kugle fra et af glassene.

A B C D E

A B C D E
20.1 Hvilket glas giver Asger den største chance for

1
20.2 Hvilket glas giver Asger sandsynligheden for
5
Matematik FP9

kl. 9.00-10.00
Elevens UNI-Login:
Opgaven findes som:
2. Papirhæfte
Tal og algebra
Opgave 1
Ellen vil købe en cykel, en cykelhjelm og en cykellås. Tegningen herunder viser priser fra en
cykelforretning.
249 kr. 499 kr.
28” 28”

2750 kr. 3999 kr.
1.1 Hvor mange penge koster cykelhjelmen og cykellåsen i alt? kr.
1.2 Hvor mange penge koster den røde cykel mere end den blå cykel? kr.
Ellen vil gerne købe den blå cykel til 2750 kr. Hun sparer 250 kr. sammen pr. måned.
1.3 Hvor mange måneder går der, før hun kan købe cyklen? måneder
Opgave 2
Herunder er en opskrift på koldskål.
Koldskål til 4 personer

2 æggeblommer
3 spsk. sukker
1
2 vaniljestang
1
2 L kærnemælk
1
2 L tykmælk
2 spsk. citronsaft
2.1 Hvor mange æggeblommer skal Ellen bruge, hvis hun vil lave
koldskål til 24 personer? æggeblommer
2.2 Hvor meget kærnemælk skal Ellen bruge, hvis hun vil lave
koldskål til 2 personer? liter
Opgave 3
Ellens kat spiser 50 g kattemad om dagen.
3.1 Hvor mange dage kan Ellens kat få mad, når en pose indeholder
1500 g kattemad? dage
Jacobs kat er 20 dage om at spise en pose med 1500 g kattemad.
3.2 Hvor mange gram kattemad spiser Jacobs kat i gennemsnit om dagen? g
Opgave 4
4.1 287 + 10013 =
4.2 801 – 499 =
4.3 102 · 18 =
4.4 3648 : 12 =
Opgave 5
5.1 11,45 + = 13
5.2 10 · =5
1 3
5.3 + =
8 4
Opgave 6
6.1 Hvilket tal har den mindste værdi? 6.2 Hvilket regneudtryk har den mindste værdi?
Sæt et X.
0,39 (-3)2
0,098 0 – (-8)
0,0099 -6 + 22
0,4 (-4)2 – 6
0,10 (-2)3
Opgave 7
7.1 6x + 4 = 28 x=
x
7.2 +1=5 x=
2
7.3 4 · (x – 2) = 2x + 6 x=
Opgave 8
8.1 Omskriv 7 % til brøk
8.2 Omskriv 1,25 til procent %
1
8.3 Omskriv til decimaltal
8
Opgave 9
g ⋅h
Arealet af en trekant kan beregnes med formlen A = .
2
9.1 Hvilket af de fem udtryk er en korrekt omskrivning af formlen?
Sæt et X.
h= A
2⋅g
g
h=
2⋅A
2⋅g
h=
A
h = 2⋅A
g
h = 2⋅A⋅g
Opgave 10
Ellen løb 5 km på 35 minutter.
10.1 Hvor mange minutter var hun i gennemsnit om at løbe en kilometer? minutter
Ellen vil gerne løbe 8 km på 40 minutter.
10.2 Hvilken gennemsnitsfart skal hun løbe med for at løbe 8 km på 40 minutter? km/t
Opgave 11
Skitsen herunder viser et rektangel.
2 a
Skitse
11.1 Omkredsen af rektanglet er
11.2 Arealet af rektanglet er
Geometri og måling
Opgave 12
Skitsen herunder viser en bordplade. Der skal sidde en metalkant langs en del af bordpladen.
Denne del er markeret med rødt på skitsen.
1,00 m
2,50 m
0,50 m
2,00 m
12.1 Hvor mange meter metalkant skal der sidde langs bordpladen? m
12.2 Hvor mange kvadratmeter er bordpladen? m2

Opgave 13
13.1 0,7 L = dL
13.2 2000 cm3 = L
13.3 775 g = kg
13.4 3 timer = minutter
Opgave 14
v
45° 105°
Skitse
A C
14.1 Vinkel v er °
14.2 Vinkel B er °
Opgave 15
I koordinatsystemet er der tegnet 5 rette linjer: l, m, n, o og p.

y o p
m n
5
4
l
3
–5 –4 –3 –2 –1 0 1 2 3 4 5 6 7 x
–1
–2
–3

l m n o p
15.1 Hvilken linje går gennem punktet (1,4)?
15.2 Hvilken linje har hældningstallet -2?
15.3 Hvilken linje har ligningen y = -x + 2?
15.4 Hvilken linje er parallel med linjen p?
Opgave 16
Herunder er en skitse af en pyramide med kvadratisk grundflade og en formel, du kan bruge til at
beregne pyramidens rumfang.
V = 1 ⋅ h ⋅G
3
2
V er pyramidens rumfang.
h er pyramidens højde.
G er arealet af pyramidens grundflade.
3
3
16.1 Rumfanget af pyramiden er
Pyramidens overflade består af et kvadrat og fire trekanter.

Hver af trekanternes areal er 3,75.
16.2 Arealet af pyramidens overflade er

Opgave 17
17.1 Spejl punktet P i linjen s.
Sæt X i det punkt, hvor P’s spejlbillede skal være.
Opgave 18
I en æske er der 2 røde, 3 grønne og 5 blå kugler.
Ellen skal trække en tilfældig kugle fra æsken.
18.1 Hvor stor er sandsynligheden for, at Ellen trækker en grøn kugle?
18.2 Hvor stor er sandsynligheden for, at Ellen ikke trækker en rød kugle?
Når Ellen har trukket en kugle, lægger hun den tilbage i æsken igen.
Derefter trækker hun en kugle igen.
18.3 Hvor stor er sandsynligheden for, at Ellen trækker en blå kugle begge gange?
Opgave 19
Herunder er et datasæt, der består af 10 tal.

1, 2, 5, 4, 3, 1, 2, 2, 2, 5.
Tabellen herunder skal udfyldes med tal fra et datasæt, der har middeltallet 4.
10 3 1 5 2 4 5
19.3 Hvilket tal skal der stå i tabellens tomme felt?
Opgave 20
Diagrammet herunder viser data fra en undersøgelse af, hvor mange procent af internetbrugerne i
alderen 15-18 år der i 2016 brugte de sociale medier Facebook, Snapchat, Instagram, Twitter,
Pinterest, WhatsApp og LinkedIn.
100 %
80 %
60 %
40 %
20 %
0%
Facebook Snapchat Instagram Twitter Pinterest WhatsApp LinkedIn
Baseret delvist på data fra www.dst.dk

ca. 5 % ca. 10 % ca. 25 % ca. 50 % ca. 100 %
20.1 Cirka hvor mange procent af disse
brugere anvendte WhatsApp?
20.2 Cirka hvor mange procent flere af

brugerne anvendte Twitter end Pinterest?
Matematik FP9

kl. 9.00-10.00
Elevens UNI-Login:
Skolens navn:
Tal og algebra
Opgave 1
Tabellen viser priser på busbilletter.
Standardbillet Onlinebillet
Barn (op til 16 år) 75 kr. 64 kr.
Cykel 21 kr. 21 kr.
1.1 Hvor stor er forskellen mellem prisen for en standardbillet

til et barn og en onlinebillet til et barn? kr.
1.2 Hvad koster 2 onlinebilletter til børn og 2 cykelbilletter i alt? kr.
Hvis man køber en standardbillet 3 uger, før man skal bruge den, sparer man 20 % af prisen.
1.3 Hvad er prisen for en standardbillet til et barn,

der er købt 3 uger, før man skal bruge den? kr.
Opgave 2
Herunder er Mikkels liste med ingredienser til suppe til 4 personer.
Kartofler
10 g smør
75 g løg
500 g kartofler
2 stk. porrer
3 løde
Piskef
4
L boullion SMØR
Grønt
sagsb
1 dL piskefløde
oullo
n
2.1 Hvor mange gram kartofler skal Mikkel bruge til suppe til 16 personer? g
2.2 Hvor
mange personer kan Mikkel højst koge suppe til, hvis han
1
har 2 2 dL piskefløde? personer
2.3 Hvor meget bouillon skal Mikkel bruge til suppe til 6 personer? L
Opgave 3
Mikkel cykler 5 km på 15 minutter.
3.1 Hvor stor er Mikkels gennemsnitsfart? km/t
Luna cykler med en gennemsnitsfart på 18 km/t.
3.2 Hvor langt cykler Luna på 40 minutter? km

Opgave 4
0,5 L 1,25 L
Luna og Mikkel deler 0,5 L sodavand. De får lige meget hver.
4.1 Hvor meget sodavand får de hver? L
Jasmin har købt 0,5 L sodavand. Sofie har købt 1,25 L sodavand.
4.2 Hvor meget mere er der i Sofies sodavand end i Jasmins sodavand? L
Opgave 5
Regn stykkerne.
5.1 2998 + 1999 =
5.2 3045 – 305 =
5.3 12 · 250 =
5.4 20040 : 4 =
Opgave 6
Løs ligningerne.
6.1 5x + 9 = 34 x=
6.2 3x + 4 = 6x – 5 x=
6x
6.3 +1=4 x=
4
Opgave 7
Opgave 8
Regn stykkerne.
8.1 =
8.2 =
8.3 =
8.4 =
Opgave 9
Figuren herunder viser en sekskant. To af siderne i sekskanten har længden a, og to af siderne har
længden b.
a
b
9.1 Hvilket udtryk svarer til arealet af sekskanten for alle værdier af a og b?
Sæt et X.
a2 + b2 + 2ab
(a + b)2 – a2
(a + b) · b
(a + b)2 – ab
(a + b) · ab
Opgave 10
Sæt et X i hver opgave.
10.1 8 : 0,5 = 10.2 0,6 : 5 =
40 0,012
4 0,12
0,4 1,2
16 0,03
1,6 0,3
Geometri og måling
Opgave 11
Skitsen herunder viser en kasse med mål.
3
3
3
4
Skitse
11.1 Rumfanget af kassen er
11.2 Overfladearealet af kassen er
Opgave 12
Linjerne l og m er parallelle.
54° 31°
m
w
12.2 Hvor stor er vinkel w? °

Opgave 13
Linjerne s og t er tegnet i koordinatsystemet herunder.
s
6
4
t
3
-1 0 1 2 3 4 5 6
-1
13.1 Linjen s skærer y-aksen i punktet ( ; )
Linjerne s og t skærer hinanden i et punkt,

du ikke kan se på tegningen.
13.2 Linjerne s og t skærer hinanden i punktet ( ; )
Opgave 14
Skitsen viser to ligedannede firkanter, AEFG og ABCD.
A G D
4
E F
B C
18 Skitse
Længdeforholdet mellem firkant AEFG og firkant ABCD er 1:3.

Længden af AE er 4, og længden af BC er 18.
14.2 Længden af siden EF er
14.3 Arealet af firkant ABCD er gange så stort som arealet af firkant AEFG.
Opgave 15
Omskriv.
15.1 0,73 kg = g
15.2 2150 mm = m
15.3 1,25 L = dL
15.4 2,5 m3 = L
Opgave 16
Herunder er en skitse af et prisme med en grundflade, der har form som et trapez.
Trapezet er grønt på tegningen. I den gule boks er en formel for arealet af et trapez.
3 1
A= · h · (a + b)
2
A er arealet af trapezet.
h er højden i trapezet.
8 a og b er længderne af de parallelle sider i trapezet.
5
Skitse
Arealet af trapezet er 8.
16.1 Højden i trapezet er
16.2 Rumfanget af prismet er
Opgave 17
60°
74° 74°
B 60°
D
A 60° C E
32°
17.1 Hvilken trekant er ligesidet? A B C D E

Sæt et X.
Opgave 18
Tabellen viser, hvor mange elever der har 0, 1, 2, 3 eller 4 tv-skærme, hvor de bor.
Antal tv-skærme Antal elever

0 3
1 12
2 8
3 2
4 1
18.1 Hvilket diagram passer med tabellen?

Sæt et X.
14% 4%
12%
10% 3%
8%
2%
6%
4% 1%
2%
0% 0%
0 1 2 3 4 0 1 2 3 4
50% 70%
45%
60%
40%
35% 50%
30% 40%
25%
20% 30%
15% 20%
10%
10%
5%
0% 0%
0 1 2 3 4 0 1 2 3 4
Opgave 19
Boksplottet viser fordelingen af 200 elevers højder i centimeter.
156 169 174 180 195
19.1 Elevernes højder varierer mellem 156 cm og cm
19.2 Hvor mange procent af eleverne er mellem 169 cm og 180 cm høje? %
19.3 75 % af eleverne er mindst cm høje
Opgave 20
Mikkel har to særlige terninger. På den blå terning står tallene 10, 10, 20, 20, 30, 30. På den røde
terning står tallene 1, 1, 2, 2, 3, 3. Mikkel kaster de to terninger.
30 2
10 0 3 1
2
20.1 Sandsynligheden for, at den røde terning viser 2, er
Mikkel vil finde summen af tallene på de to terninger.
20.2 Sandsynligheden for, at summen bliver 33, er
20.3 Sandsynligheden for, at summen bliver større end 20, er

Matematik FP9

kl. 9.00-10.00
Elevens UNI-Login:
Skolens navn:
Tal og algebra
Opgave 1
Karl, Mads og Jonas vil købe pizza. Skiltet viser priser fra et pizzeria.
1.1 Hvad koster 3 små pizzaer? kr.
De 3 drenge overvejer at købe og dele en stor pizza.
1.2 Hvor meget skal de betale hver, hvis de skal dele udgiften for en
stor pizza lige mellem sig? kr.
De 3 drenge køber en stor pizza. Karl vil gerne betale for hele
pizzaen. Han betaler med 200 kr.
1.3 Hvor meget skal Karl have tilbage? kr.

Opgave 2
Karl køber 3 trøjer på tilbud. Trøjerne koster henholdsvis 200 kr., 350 kr. og 450 kr.
Tilbud:
3 for 2
Køb 3 trøjer og betal for 2.
Du skal ikke betale for den
billigste trøje.
2.1 Hvor meget skal Karl betale for de tre trøjer, når han køber dem på tilbud? kr.
Når der ikke er tilbud, koster de 3 trøjer 1000 kr.
2.2 Hvor mange procent sparer Karl ved at købe de tre trøjer på tilbud? %
Opgave 3
Karl cykler 4 km, når han skal til svømning.
3.1 Hvor stor er Karls gennemsnitsfart, hvis han cykler til svømning
på 15 min.? km/t
Karl cykler 5 km, når han skal i skole.
3.2 Hvor mange minutter tager det for Karl at cykle til skole, hvis han cykler
med en gennemsnitsfart på 25 km/t? min.
Opgave 4
Herunder er en opskrift på pandekager.
Opskrift til 10 pandekager

4 æg
150 g mel
25 g smør
3 dL sødmælk
1 spsk. sukker
1 tsk. vaniljesukker
¼ tsk. kardemomme
4.1 Hvor mange gram mel skal Karl bruge, hvis han vil bage 50 pandekager? g
4.2 Hvor meget kardemomme skal Karl bruge til 30 pandekager? tsk.
4.3 Hvor mange pandekager kan Karl højst bage, hvis han har 10 æg? pandekager
Opgave 5
Regn stykkerne.
5.1 731 + 279 =
5.2 1024 – 996 =
5.3 8 · 305 =
5.4 2121 : 7 =
Opgave 6
6.1 Skriv et decimaltal, der er større end 0,45 og mindre end 0,46.
1
6.2 Skriv en brøk, der er dobbelt så stor som 3 .
2
6.3 Skriv 5 som decimaltal.
Opgave 7
Løs ligningerne.
7.1 2x – 7 = 11 x=
7.2 3x + 6 = 42 – x x=
7.3 36 – 2 = 4 x=
x
Opgave 8
Regn stykkerne.
8.1 15 – 3 · 2 =
8.2 0,35 – 1 =
8.3 4 · 0,3 =
Opgave 9
9.1 Hvilken af ligningerne udtrykker, at y er det halve af x?

Sæt et X.
y=x–2
y = 2x
1
y=x–
2
2
y=x
x
y= 2
Opgave 10
Figuren herunder er sammensat af et blåt rektangel og en grøn, retvinklet trekant.
a 2a
10.1 Omkredsen af det blå rektangel er
10.2 Det samlede areal af det blå rektangel og den grønne, retvinklede trekant er
Geometri og måling
Opgave 11
Omskriv.
11.1 2,5 km = m
11.2 290 g = kg
11.3 150 mm = cm
11.4 0,5 m2 = cm2
Opgave 12
I koordinatsystemet er der tegnet to rette linjer l og m.
y
7
5
m
4
l
3
1
x
-2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8
-1
12.1 Skæringspunktet mellem linjen l og linjen m er ( , )
Linjen m skærer x-aksen uden for tegningen.
12.2 Skæringspunktet mellem linjen m og x-aksen er ( , )

Opgave 13
I kvadratnettet er der tegnet en firkant, ABCD, og en trekant, AEF.
B A
1
E
C F D
13.1 Omkredsen af firkant ABCD er
13.2 Arealet af trekant AEF er
Opgave 14
Tegningen viser 1 rød og 5 blå trekanter, A, B, C, D og E.
C
E
B
A D
Sæt et X.
A B C D E
14.1 Hvilken blå trekant er ligedannet med den røde trekant?

Opgave 15
Tegningen viser en ligebenet trekant. En af trekantens sider er forlænget.
130°
u
15.1 Vinkel u er °
15.2 Vinkel v er °
Opgave 16
Tegningen herunder viser rosettemønstrene A, B, C, D og E.
A B C D E

A B C D E
16.1 Hvilket rosettemønster har drejningssymmetri,
men ikke spejlingssymmetri?
16.2 Hvilket rosettemønster har netop 4 symmetriakser?

Opgave 17
Tegningen herunder viser en udfoldning af en kasse.
17.1 Kassens rumfang er
17.2 Kassens samlede overfladeareal er
Opgave 18
Diagrammet viser, hvor mange procent af 7-15-årige piger, der dyrkede fodbold i året 2007, i året
2011 og i året 2016. Det samlede antal 7-15 årige piger var tilnærmelsesvist lige stort i 2007, 2011
og 2016.
2016
2011
2007
0 5 10 15 20 25 30
procent
Kilde: Idrættens Analyseinstitut.
18.1 Cirka hvor mange procent af 7-15-årige piger dyrkede fodbold i 2007? %
18.2 Cirka hvor mange procent af 7-15-årige piger dyrkede ikke fodbold i 2011? %
18.3 Cirka hvor mange procent færre dyrkede fodbold i 2016 end i 2011? %
Opgave 19
Diagrammet viser fordelingen af 25 elevers karakterer i matematik.
antal elever
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
-3 00 02 4 7 10 12
karakter
19.1 Der er flest elever, der har fået karakteren
19.2 Hvor stor er forskellen på den højeste og laveste karakter?
19.3 50 % af eleverne har mindst fået karakteren
Opgave 20
Karl vil trække en tilfældig kugle fra skål A.
20.1 Hvor stor er sandsynligheden for, at Karl trækker en blå kugle fra skål A?
Liva vil lægge flere røde kugler i skål B, så Karl har samme chance for
at trække en rød kugle fra skål A og fra skål B.
20.2 Hvor mange flere røde kugler skal Liva lægge i skål B?
Matematik FP9

kl. 9.00-10.00
Elevens UNI-Login:
Opgaven findes som:
2. Papirhæfte
Tal og algebra
Opgave 1
Gustav spiller ishockey. Han overvejer at købe en hjelm, en taske og en ishockeystav.

1.1 Hvor mange penge koster den blå hjelm mere end den røde hjelm? kr.
1.2 Hvor mange penge koster den røde hjelm og tasken i alt? kr.
Gustav kan få 10 % i rabat på ishockeystaven.
1.3 Hvor mange penge kan Gustav få i rabat på ishockeystaven? kr.
Opgave 2
En skinke skal koge i 40 minutter pr. kilogram.
t
bs
er
H
le
O
s
an
: H
ng
gni
Te
2.1 Hvor mange minutter skal en skinke på 1,5 kg koge? minutter
2.2 Hvor mange minutter skal en skinke på 0,8 kg koge? minutter

Opgave 3
Gustav vil lave spaghetti og kødsovs. I opskriften står der, at han skal bruge 125 g kød og
75 g spaghetti pr. person.
3.1 Hvor mange gram kød skal Gustav bruge til 7 personer? g
3.2 Hvad er det højeste antal personer, der kan få 75 g spaghetti hver,
hvis Gustav har 500 g spaghetti? personer
Opgave 4
Skiltet herunder viser pantsatser for flasker.

Rikke har fået 16 kr. i pant for nogle små og store flasker.
4.1 Hvad er det mindste antal flasker, hun kan have fået pant for? flasker
Gustav har fået 22 kr. i pant for 10 flasker. Han har fået pant for
både små flasker og store flasker.
4.2 Hvor mange små flasker har Gustav fået pant for? små flasker
Opgave 5
5.1 1251 + 351 =
5.2 904 – 849 =
5.3 6 · 806 =
5.4 3556 : 7 =
Opgave 6
Skriv som heltal.

1
6.1 ⋅ 210 =
3
6.2 3,5 · 106 =
2 ⋅ 4 ⋅10
6.3 8⋅5 =
6.4 10 – 2 · 6 =
Opgave 7
Løs ligningerne.
7.1 4x – 7 = 13 x=
7.2 5x + 10 = 18 + x x=
7.3 x +1=x+3 x=
2 2
Opgave 8
8.1 4+8= +5
8.2 16 · 100 = · 200
1 1
8.3 = +
2 5
Opgave 9
Tabellen herunder beskriver den lineære funktion f.
x f(x)
0 2
1 3
2 4
3 5
4 6
9.1 Hvilken værdi har f(x), når x = 5?
9.2 Skriv en forskrift for funktionen f. f(x) =
Opgave 10
Den blå figur herunder er et rektangel med sidelængderne 2 + a og 3 + b.
3 b
10.1 Omkredsen af den blå figur er
10.2 Arealet af den blå figur er

Geometri og måling
Opgave 11
Du kan beregne arealet af et trapez med formlen i den gule boks herunder.
Areal = h ⋅
a +b
2
h er højden i trapezet. h
a og b er længderne på de to
parallelle sider i trapezet.
11.1 Hvor stort er arealet af et trapez, hvor højden h er 3,

sidelængden a er 2, og sidelængden b er 4?
11.2 Hvor stor er højden h i et trapez, hvor arealet er 35,

sidelængden a er 4, og sidelængden b er 10?
Opgave 12
Trekant ABC er tegnet i koordinatsystemet herunder.
B
3
1 C
0
-2 -1 0 1 2 3
A -1
12.1 Førstekoordinaten til punktet A er
12.2 Arealet af trekant ABC er

Opgave 13
13.1 400 m = km
1
13.2 3 time = minutter
2
13.3 205 g = kg
13.4 150 ml = dl
Opgave 14
Skitsen herunder viser trekant ABC og trekant DEF. De to trekanter er ligedannede.

Længdeforholdet mellem de to trekanter er 1:3.
D
f
e
A
c
b
C a B F d E
Skitse
14.1 Hvor lang er siden d i trekant DEF, hvis siden a i trekant ABC er 5?
14.2 Hvor stor er vinkel A i trekant ABC, hvis vinkel E i trekant DEF er 30°? °
14.3 Hvor stort er arealet af trekant DEF, hvis arealet af trekant ABC er 10?
Opgave 15
Tegningen herunder viser trekant A, B, C, D og E.
A B C D E

A B C D E
15.1 Hvilken af trekanterne er ligesidet?
15.2 Hvilken af trekanterne er spidsvinklet?

Opgave 16
Tegningen herunder viser en kasse med en kvadratisk grundflade. Grundfladens sidelængder er 10,
og kassens højde er 5.
Skitse
16.1 Kassens rumfang er
16.2 Kassens samlede overfladeareal er
Opgave 17
Tegningen herunder viser rosettemønstrene A, B, C, D og E.
A B C
D E

A B C D E
17.1 Hvilket rosettemønster har drejningssymmetri,

men ikke spejlingssymmetri?
17.2 Hvilket rosettemønster har netop 4 symmetriakser?

Opgave 18
Diagrammet herunder viser en karakterfordeling i 9. A og 9. B.
9
8
7
6
antal elever
5
4 9. A
3 9. B
2
1
0
-3 00 02 4 7 10 12
karakterer
18.1 Hvilket af udsagnene herunder er sandt?

Sæt et X.
Der er fire elever i 9. B, der har fået karakteren 12.
Der er flere elever i 9. B end i 9. A.
Der er givet flest forskellige karakterer i 9. B.
Mere end halvdelen af eleverne i 9. B har fået karakteren 4 eller derunder.
Det højeste antal elever i 9. B, der har fået samme karakter, er fire.
Opgave 19
Diagrammet herunder gør det muligt at sammenligne, hvor mange penge husstande i Danmarks
regioner i gennemsnit brugte på julepynt og fyrværkeri på et år.
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Kilde: www.dst.dk
Husstande i Region Nordjylland brugte ca. 130 kr. på julepynt og fyrværkeri.
19.1 Cirka hvor mange penge brugte husstande i Region Sjælland? kr.
19.2 Cirka hvor mange procent brugte hustande i Region Midtjylland mindre
end husstande i Region Hovedstaden? %
Opgave 20
Rikke har 10 kort, som Gustav ikke kan se. Der er 3 konger, 2 damer, 4 tiere og 1 es.
Gustav skal trække et tilfældigt kort.
20.1 Hvor stor er sandsynligheden for, at Gustav trækker et es?
20.2 Hvor stor er sandsynligheden for, at Gustav ikke trækker en konge?
20.3 Hvor stor er sandsynligheden for, at Gustav trækker enten

en konge eller en dame?

Ilovepdf Merged

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Ilovepdf Merged

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Folkeskolens afgangsprøve

Naturfagseksamen December 2005

Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %)

En sø vil hele tiden udvikle og forandresig. Her er 5 tegninger af en sø på 5

Naturfagseksamen December 2005

Opgave 2 / 21 (Opgaven tæller 5 %)

D er k an være mange f orsk el i ge f ødek æder i en sø.

Pilene på tegningen bet

Forbind tallene på tegningen med or ganismerne nedenfor, så det viser

Naturfagseksamen December 2005

Opgave 3 / 21 (Opgaven tæller 5 %)

| Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds |

Naturfagseksamen December 2005

Opgave 4 / 21 (Opgaven tæller 5 %)

I og omkring en sø lever mange forskellige dyr. Hvilken gruppe hører dyrene

Sæt 1 kryds ud for hvert dyr:

| Der er 9 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje |

Naturfagseksamen December 2005

Opgave 5 / 21 (Opgaven tæller 2,5 %)

lundsnegle kan findes i bevoksningen ved

Den brune farve (A) dominerer over den gule

Vis princippet for krydsning af dominerende og

Naturfagseksamen December 2005

Opgave 6 / 21 (Opgaven tæller 2,5 %)

Hvilken farve bliver sneglene i 2. generation?

Indsæt de rigtige farver - enten gu l, brun eller gul/brun - i skemaet.

Naturfagseksamen December 2005

Opgave 7 / 21 (Opgaven tæller 5 %)

En guldsmed er et insekt, der i sin livscyklus gennemlever en ufuldstændig

Hvad sker der i løbet af en ufuldstændig forvandling?

| Der er 8 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje |

Naturfagseksamen December 2005

Opgave 8 / 21 (Opgaven tæller 5 %)

Dafnier er meget små krebsdyr,som hører til dyreplankton.

Hvad sker der ved ukønnet formering?

| Der er 7 svarmuligheder. Sæt 2 krydser |

Alle ungerne bliver kloner, dvs. har ens arvemasse

Alle ungerne bliver intetkøn og kan ikke formere sig

Æ ggene kan ikke udvikle sig

Antallet af dafnier kan vokse meget hurtigt

Alle ungerne bliver hanner

Hunnen bruger hannens sæd fra en tidligere parring

Populationen af dafnier går til grunde

Naturfagseksamen December 2005

Opgave 9 / 21 (Opgaven tæller 5 %)

I en næringsrig sø vil der være en stor produktion af planteplankton.

Hvad vil den store mængde af planteplankton betyde?

| Der er 6 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje |

Naturfagseksamen December 2005

Opgave 10 / 21 (Opgaven tæller 5 %)

| Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds |

Naturfagseksamen December 2005

Opgave 11 / 21 (Opgaven tæller 5 %)

Nogle fisk lever af dyreplankton.

| Der er 7 svarmuligheder. Sæt 2 krydser |

Søen vil blive mindre næringsrig

Der vil blive mere planteplankton

Der vil blive flere dafnier

Der vil blive dannet et slamlag på søbunden

Der vil blive et stort iltindhold (O2) ved søbunden

De mange fisk vil piske ilt (O 2) ned i vandet

Vandet vil blive helt klart

Naturfagseksamen December 2005

Opgave 12 / 21 (Opgaven tæller 5 %)