Kræft og

seksualitet
 Spørgsmål?
Ring til Kræftlinjen på

80 30 10 30
– eller kontakt en af Kræftens Bekæmpelses kræftråd-
givninger landet over. Se kontaktoplysninger på side
58-61. Både kræftpatienter, pårørende og efterladte
er velkomne til at bruge Kræftens Bekæmpelses
gratis rådgivningstilbud.
Kære læser
Seksualitet er et eksistentielt behov for de fleste
mennesker. Krop og intimitet kan forandre sig, variere
fra person til person og er afhængig af, hvor i livet vi
befinder os.

Kræft kan skabe stor afstand, når der er allermest

brug for nærhed og tryghed – men den kan også gøre
det modsatte. For nogle er et godt seksuelt samliv en
kilde til velvære og trivsel.

Pjecen er skrevet til dig, der er berørt af kræft – hvad

enten du selv eller din partner har fået stillet diagno-
sen. Fokus er på, hvordan du kan skabe eller genskabe
forholdet til din egen krop og seksualitet og føle dig
tryg i dette. Måske vil noget være langt fra, hvor du er
lige nu. Det er helt ok. Brug det fra pjecen som giver
mening for dig og din situation - og tøv ikke med at
opsøge rådgivning og hjælp, hvis du har brug for det.

Kræftens Bekæmpelse
En ny hverdag –
en ny seksualitet
For de fleste mennesker er sex og et seksuelt samliv en vigtig del
af livet. Når man selv eller ens partner får kræft, er det almindeligt,
at sex og samliv træder i baggrunden for en periode.
Kræftsygdommen kan fylde meget
En kræftsygdom betyder for mange, at sex og samliv træder i baggrunden for en
periode. Tid og kræfter går i høj grad til behandlingen for kræft. Tanker og følel-
ser som angst, vrede og fortvivlelse kan fylde meget og gøre det svært at finde
overskud til sex og intimitet. Mange faktorer spiller ind. For nogle kan det virke
forkert at have lyst til sex, når man selv eller ens partner er alvorligt syg. Kroppen
kan også ændre udseende, og det kan være svært at acceptere og vænne sig
til en ny krop med f.eks. kun én testikel, ét bryst, ar fra behandlingen, overvægt,
stomi eller måske tab af muskler eller hår.

Ikke noget rigtigt eller forkert

Der er ikke en rigtig eller forkert måde at reagere på – det er individuelt, hvor-
dan sygdom og behandling påvirker dig. Nogle vælger i perioder det seksuelle
samliv fra og trives godt med det. For andre kan det være en positiv udfordring
at bevare sexlivet. Nogle oplever, at et seksuelt samliv giver tryghed og nærhed.
Det kan for nogle samtidig minimere følelsen af at være alene og styrke følelsen
af at leve.

Husk på, at et seksuelt samliv er meget andet end sex. Kram, samtaler, berøring
og nærvær kan være med til at bevare intimitet og nærhed med din partner i et
krævende kræftforløb, hvor sex måske er ubehageligt eller uoverskueligt.

Prioritér jeres tid sammen

Det kan være en hjælp at tale med din partner om, hvordan I begge har det, så I
undgår at have forkerte forventninger til hinanden. Hvad der var dejligt og livgi-
vende før kan virke modsat nu. Derfor kan det være godt at dele jeres bekymrin-
ger og sammen finde måder at bevare intimiteten. Forsøg at prioritere tid sam-
men – og prioritér hinanden. Tiden går hurtigt med praktiske ting som at holde
styr på behandlingen, få hverdagen til at fungere, tage sig af børn, familie, venner
og arbejde. Det er kun jer som par, der ved, hvad det gode samliv er for jer, og
hvad der giver mening lige nu. Forsøg sammen at finde ud af, hvad I har lyst til, og
hvad der gør jer stærke sammen.

www.cancer.dk 5
Seksuelt samliv er ikke kun sex og samleje
Det kan være udfordrende at opretholde et seksuelt samliv under et sygdoms-
forløb. For at bevare nærheden kan du og din partner i stedet overveje at være
sammen på andre måder. Seksuelt samvær er ikke altid ensbetydende med sam-
leje – intimitet kan f.eks. også dyrkes ved at kysse, nusse, massere, bade hinan-
den eller give ansigtsmassage. Prøv jer frem for at finde ud af, hvad der virker for
jer. Seksualitet har mange former. De fleste mennesker beskriver en god seksuel
oplevelse som andet og mere end blot en fysisk tilfredsstillelse. Den seksuelle
kontakt kan fungere som en kanal for udveksling af følelser, kærtegn og intimitet.

SÆRLIGE PROBLEMSTILLINGER
Nogle kræftsygdomme som f.eks. kræft i underlivet, indre- og ydre
kønsorganer, endetarm, prostata eller blære kan give konkrete fysiske
problemer, der kan udfordre det seksuelle samliv. F.eks. rejsningsproble-
mer, tørhed i skeden, kortere skede, nedsat evne til at få orgasme eller
mindre mandligt kønshormon. I afsnittet ”Fysiske problemer” kan du
læse mere om dette og hvad der kan gøres. Oplever du problemer som
disse, er det en god idé at tale med lægen eller sygeplejersken på hospi-
talet, da der her er mulighed for at få hjælp – lige som de kan henvise
til hjælp. Du kan også gå til din praktiserende læge. De problemer, du
oplever, oplever mange andre også. Vær derfor ikke bange for at spørge
om hjælp.

6 www.cancer.dk
Sex ... Bum, bum, bum ... Er det noget, man spiser? Lige da jeg havde fået
diagnosen, havde hverken jeg eller min kæreste lyst til noget som helst.
I takt med at operationerne blev overstået, svarene blev bedre, og at jeg
blev erklæret rask/symptomfri, fik min kæreste lyst igen. Men det gjorde
jeg bare slet ikke. For hvordan er det lige, man føler sig attraktiv med et
17 cm langt sår på ryggen, 10 cm under armhulen og en arm, han slet
ikke må komme i nærheden af – og mit højre bryst kunne han også godt
holde sig helt fra!

De første par gange var meget: ’Nej, det må du ikke, det gør ondt.’ Det
var virkelig ikke særlig romantisk. Hurtigt gik det min kæreste på, at
vores sexliv var lige så tørt som Saharas ørken. Sex eksisterede slet ikke
i min verden, og det var en belastning for mig, at han havde lyst.

Vi er heldigvis gode til at snakke om det og fandt frem til en løsning.

Min kæreste måtte ikke konstant nævne, hvor hårdt han syntes, det var,
at Saharas ørken var endt i vores soveværelse. Og jeg skulle lægge mere
op til kys og kærtegn, uden at det nødvendigvis skulle føre til mere.
Et år efter diagnosen er vores sexliv på rette kurs. Der er sket en positiv
ændring – i sexlivet, men også i vores forhold.
Kvinde, 27 år, modermærkekræft
Jeg lærte, at jeg ikke skulle være
så bange for at blive afvist. Det
var hårdt for min mand at accep-
tere, at han var uhelbredeligt syg,
og derfor trak han sig væk fra mig
rent følelsesmæssigt. Nogle gange
havde han ikke overskud til vores
seksualliv, han kunne måske ikke
rent fysisk give så meget, fordi
han var så syg, som han var, eller
havde ikke det psykiske overskud.
Her var det meget vigtigt, at jeg
lærte at forstå, at det altså ikke
havde noget med mig at gøre, det
var ikke en afvisning, og det skulle
ikke afholde mig fra at prøve igen.
Men så kunne vi måske bare holde
om hinanden eller ligge tæt sam-
men. Og det gav en stor trøst.
Kvinde, 57 år, pårørende
til mand med spiserørskræft
I min mands sygdomsforløb var
der så meget, vi skulle sætte ord
på, så meget, vi skulle have talt
om. Vores seksuelle samliv var her
et frirum. Her kunne vi give hinan-
den trøst, vi kunne være bange og
græde sammen og give hinanden
støtte – helt uden brug af ord.
Kvinde, 57 år, pårørende
til mand med spiserørskræft
Min mand og jeg lavede et skilt
som vi kunne hænge på døren til
min hospitalsstue. ’Vil ikke forstyr-
res’, stod der. Personalet respek-
terede det og syntes faktisk, at
det var lidt morsomt. Det var en
humoristisk idé, der virkede for os.
Kvinde, 55 år, skjoldbruskkirtelkræft
Jeg fik fjernet mit bryst, og selvom jeg
ikke havde problemer med at tale med min
mand om mine tanker, så havde jeg stadig
svært ved at vise mig frem uden tøj på, og
jeg havde mistet lysten til sex. Men en dag
besluttede jeg mig for at tage mig sam-
men, nu skulle det være. Ikke noget med
ned under dynen uden lys og alt det der.
Så jeg tog et dejligt bad, smurte mig ind
og fandt en af mine sexede natkjoler frem.
Det gjorde lykke hos min mand. Han sagde,
at han havde længtes sådan efter mig. Jeg
skal stadig tage mig sammen, men jeg kan
mærke, at det bliver lettere og lettere for
hver gang. For mig har recepten været:
Først og fremmest snak og dernæst viljen
til at ville.
Kvinde, 62 år, brystkræft
Samlivet
med din partner
Hvis du har en partner, er det en god idé at tale sammen om den nye
situation, og hvordan den påvirker jeres samliv. Det kan måske være
svært at tage hul på snakken, men det kan ofte være en hjælp til at
forstå og støtte hinanden i situationen.
Tal sammen
Selvom det kan være svært, kan det være en god idé, at du og din partner taler
sammen om de vanskeligheder, I oplever. Mange misforståelser kan undgås, hvis
I forsøger at fortælle hinanden, hvordan I oplever, at situationen påvirker jer og
jeres sex- og samliv. Når tingene bliver mere konkrete, giver det ofte bedre mulig-
hed for at finde en løsning, hvor I begge oplever, at jeres seksuelle behov imøde-
kommes.

Mange oplever, at det er svært at sætte ord på de vanskeligheder, der har med
sexlivet at gøre. Det kan føles som en privat sag, og måske er man bange for at
komme til at såre den anden. Både du og din partner gør jer måske tanker om,
hvad den anden tænker og føler. Hvis I begge er afventende, kan det blive en
uheldig spiral, hvor I begge venter på, at den anden tager initiativet. Eller hvor I
begge tager fejl af, hvad den anden tænker og føler, og kommer til at handle ud
fra forkerte forudsætninger. Det kan være svært for din partner at gætte, hvad
du tænker – ligesom det er svært for dig at vide, hvad din partner tænker. Spørg
derfor i stedet. Måske har din partner nogle af de samme tanker og er ligeså
påvirket af situationen, som du.

HJÆLP TIL SAMTALEN

På side 13 finder du spørgsmål, der kan inspirere til at tage hul på sam-
talen om sex- og samlivet, og hvordan det skal se ud i fremtiden. Søg
eventuelt professionel rådgivning – det kan være en hjælp til at bryde
tavsheden og sætte ord på jeres tanker. I kan eksempelvis få rådgivning
hos en sexolog, en psykolog, lægen eller hos Kræftens Bekæmpelses
kræftrådgivninger eller Kræftlinjen på 80 30 10 30.

www.cancer.dk 11
Jeg havde kun været sammen med min kæreste i et
lille år, da jeg fik konstateret kræft. Vores fælles liv var
knapt begyndt, da det pludselig truede med at kunne
slutte – og det satte vores forhold på en meget hård
prøve. Fra den ene dag til den anden handlede det ikke
om forelskelse eller spændende sex. Pludselig handlede
alt om kemo, stråler, træthed, undersøgelser og opera-
tioner. Min kæreste så mig, når jeg var allergrimmest,
træt og kemo-ulækker. Jeg følte mig ekstremt blottet
og klædt af. Samtidig gjorde det forfærdelig ondt at se
mine veninder blive gravide og få børn, for ingen vidste,
hvordan min egen fertilitet ville reagere på behandlin-
gerne. Og det var vi nødt til at tale om. Det er en stor
og svær ting at sætte ord på så tidligt i et parforhold.
Men vi stod det hele igennem, og i dag er vi forældre til
en dejlig datter.
Kvinde, 34 år, brystkræft

12
Spørgsmål og inspiration
Her er en række spørgsmål til inspiration for både egne overvejelser og samtalen
med din partner.

• Hvad gør al denne fokus på sygdom ved dig og din seksualitet?

• Hvilke tanker, ønsker og drømme har du/jeg for vores nuværende
og fremtidige samliv?
• Hvad føles godt seksuelt?
• Hvad kan jeg gøre for dig lige nu?
• Hvad har stor betydning for dig lige nu?
• Det gør mig så glad, når du …
• Jeg tænker meget over, at jeg er anderledes nu
– hvad oplever du er anderledes?
• Hvordan kan vi hver især støtte hinanden i det anderledes liv?
• Hvad kunne gøre en positiv forskel for dig lige nu?
• Jeg elsker dig, fordi …
• Jeg har tanker om … hvad tænker du om det?
• Hvad kan du godt lide ved min krop?
• Hvad kan jeg selv godt lide ved min krop?
• Jeg tager ikke afstand fra dig, fordi jeg ikke
har lyst til nærhed og intimitet, men fordi…
• Jeg har stadig lyst til at mærke dig, jeg kan bare ikke overskue
sex på samme måde, som før jeg blev syg. I stedet kunne vi…
• Hvad vil være dejligt at genoptage?
• Hvad vil du ikke undvære sammen
med din partner?
• Når jeg/vi ser et år frem, hvad
har jeg/vi så gjort for at komme SPØRGSMÅL
tilbage på sporet? TIL LÆGEN
Hvis du oplever fysiske
problemer eller har spørgs-
mål til lægen i forbindelse
med din seksualitet, kan det
være en god idé at skrive
dem ned, så du husker
at få spurgt.
Skab plads og rum til et seksuelt samliv
At få nærheden og seksualiteten til at blomstre efter en kræftdiagnose kan
kræve lidt mere planlægning end tidligere. Træthed fylder for mange kræft-
patienter rigtig meget, og kan for nogle gøre det svært at være seksuelt aktiv
om aftenen. Hvis I har dagen til rådighed sammen, kan det være en god idé at
afsætte tid til seksuelt samvær her.

Nogle har behov for medicin, der kan dulme eventuelle smerter, før de kan give
sig hen til sin partner. Det vil ofte også være nødvendigt at tænke mere over,
hvordan man ligger, og hvem der skal bevæge sig. Hvis du oplever ændringer,
der påvirker din seksualitet i negativ retning, så tal med en autoriseret sexolog,
sygeplejersken eller lægen på hospitalet, hvor du er i behandling, eller din prakti-
serende læge. Hvis det er din medicin, der giver ændringer, er det måske muligt
at skifte til et andet præparat, som ikke nødvendigvis giver samme bivirkninger.
Medicin påvirker personer forskelligt, og det kan være nødvendigt at afprøve
forskellige medicintyper for at finde frem til den type, der påvirker din seksualitet
mindst muligt.

Det er ok at stille spørgsmål

Nogle patienter får pleje i hjemmet, hvilket kan betyde, at plejepersonale kom-
mer og går uden faste tider. Plejepersonalet tænker måske ikke altid på, at I også
har brug for ro til at dyrke jeres seksuelle samliv, fordi fokus er på den konkrete
behandling, medicinering og lindring af smerter. Men det er jeres liv, og selvom
det kan være svært, kan det være en god idé at fortælle personalet om jeres
ønsker og behov for ro til hinanden. Hvis du føler, at noget kan gøres anderledes,
er det også helt i orden at stille spørgsmål.

Måske vil du gerne have fjernet dit kateter, efter at blæren er tømt, eller måske vil
du gerne have at personalet banker på, inden de kommer ind på jeres stue eller i
jeres hjem. Måske er det bedst for jeres samliv, hvis du får den sløvende medicin
på andre tidspunkter af døgnet. Det er ikke sikkert, at alt kan lade sig gøre – men
der sker ikke noget ved at spørge.

14 www.cancer.dk
Det var vigtigt for os at finde roen til at
vedligeholde vores seksuelle samliv, og det
kunne godt være noget af en udfordring,
da min mand var palliativ patient. Det betød,
at der kom hjemmesygeplejersker hele tiden,
døgnet rundt og ofte uanmeldt. Jeg sagde
derfor til hjemmesygeplejerskerne, at vi gerne
ville have fred om natten til at elske. Jeg er
meget bramfri, og derfor kunne jeg godt sige
det, men det var svært. Til at starte med sagde
de: ’Jamen, det kan vi da ikke, tør du virkelig
tage det ansvar på dine skuldre?’. Jeg sagde:
’Det værste, der kan ske, er, at han dør, og så dør
han da i det mindste lykkelig i mine arme.’ Det
betød, at vores sidste tid sammen blev rigtig
god, da vi bevarede vores seksuelle samliv og
intimitet – og det var meget vigtigt for os.
Min mand følte, at han bevarede noget af sin
mandighed, også da han til sidst lå og var
rigtig, rigtig syg.
Kvinde, 57 år, pårørende til mand med spiserørskræft
Hvis du er single
Hvis du er single, kan du opleve at have brug for at lære din
egen – måske forandrede – krop at kende frem for at have
fokus på at finde en kæreste.
Genfind din egen krop og seksualitet
Hvis du ikke har en fast partner, kan du måske i perioder miste håbet om at få
et aktivt sexliv. Måske har du brug for at genfinde din egen seksualitet frem for
at fokusere på at finde en kæreste. I afsnittet ’Mærk din krop’ på side 24 kan du
læse mere om at lære din krop at kende (igen). Professionel massage og body
SDS kan også være gode måder at dyrke kropsopmærksomheden på og at
mærke berøring af kroppen, uden at der er et ’krav om gengældelse’.

Det er en god idé at fastholde et socialt liv i det omfang, du magter, og give
plads til gode oplevelser.

Hvis du bliver tiltrukket af et andet menneske, er det almindeligt, at der dukker

en række tanker og overvejelser op. Måske har du været igennem en behand-
ling, som gør, at du ikke længere kan få børn. Eller du føler dig måske usikker på
fremtiden. Måske har du ikke helt fundet dig selv endnu og føler måske ikke, at
du har noget at tilbyde en ny partner. Det er alt sammen tanker, som kan have
en stor betydning for dig, men som kan være svære at sætte ord på til andre. Det
er også helt naturligt at opleve angst for at blive afvist eller ikke at kunne over-
skue den åbenhed, et nyt forhold kræver. Selvom det er svært, kan det være en
god idé at give modparten en chance og forsøge at se mulighederne frem for
begrænsningerne. Måske oplever han eller hun ikke, at det, du bekymrer dig om,
er et problem.

Du behøver ikke at fortælle om din sygdom og de tanker og følelser, du har

omkring sygdommen på første date. Det er helt ok at tage det lidt hen ad vejen.
Prøv at mærke efter, hvornår det føles rigtigt for dig. Forbered dig eventuelt på,
hvad du vil fortælle og hvordan. Alt tager tid, og kunsten er at finde en balance,
hvor du får det sagt samtidig med, at der er plads til de gode oplevelser.

Hvis et nyt forhold går i stykker, så husk på, at det ikke nødvendigvis skyldes, at
du har eller har haft kræft. Måske var kemien bare ikke rigtig – kræft eller ej.

For nogle er det befriende i en periode helt at undlade at fokusere på at finde en

ny partner og i stedet vende fokus indad og gøre det, der er godt for dig. Fokusér
på din familie eller venner og få gode oplevelser sammen med dem.

www.cancer.dk 17
Jeg er netop blevet opereret for brystkræft. Har
fået en brystbevarende operation, og en af mine
store bekymringer har været indgrebet i min
kvindelighed. Jeg er single og drømmer stadig
om at møde manden i mit liv. Selvom jeg skulle
have brystbevarende operation, så kredsede
mine tanker hele tiden om det ikke at være en
rigtig kvinde – ikke smuk som kvinde. Den læge,
som skulle operere mig, var meget omsorgsfuld,
han sagde bl.a. til mig: ’Hvis du finder en mand,
som kun ser dine bryster og ikke dig som person,
så er han ikke god nok til dig’. Han har helt ret,
og jeg har virkelig taget dette til mig. Her efter
operationen er jeg rent faktisk ret tilfreds med
mit ’nye’ bryst. Men der ingen tvivl om, at jeg
skal øve mig i at se, at jeg som person er smuk.
Det er ikke hverken mine bryster, mit hår eller
min bagdel, som manden i mit liv skal falde for,
men hele mig – på godt og ondt.
Kvinde, 49 år, brystkræft

18
Jeg fandt ud af, da jeg sad der på sengen uden bukser
og kiggede på de sørgelige rester af den samlede pakke
– nemlig mig – at jeg aldrig ville blive den samme igen.
Hvad ville pigerne sige til Einstein? Det hjalp mig rigtig
meget at tale med andre unge mænd, der havde siddet
med de samme bekymringer om fremtiden. Hvordan vil
det påvirke min scorechance? Jeg skal i fremtiden have
hjælp til at lave børn – de små kampsoldater er inaktive
i en frostboks. Mærkeligt ...
Mand, 22 år, testikelkræft
Kroppens
forandringer
Mange oplever, at kroppen forandrer sig under og efter behandlingen.
Kroppen ligner måske ikke sig selv længere, og den reagerer måske
anderledes og uforudsigeligt, hvilket kan være svært at acceptere.
Ramt på sin kvindelighed og mandighed
Mange kræftpatienter fortæller, at de føler sig ramt på deres kvindelighed eller
maskulinitet på grund af de fysiske forandringer, kræftforløbet kan medføre. Det
kan være, hvis man mister hår, øjenbryn og kønsbehåring i kortere eller længere
tid på grund af behandlingen med kemoterapi. Andre er kede af, at musklerne
svinder ind, og at kroppens fysiske kraft derved bliver mindre. Nogle oplever at
miste lysten til sex, fordi kroppen ikke længere ser ud, som den plejer.

Som pårørende kan det også være svært at vænne sig til, at ens partner ser
anderledes ud, og man kan være bange for, at det gør ondt på den syge, hvis
man rører forkert eller på de steder, der er blevet opereret.

Når kroppen ændrer sig, bliver nogle generte og skamfulde over at vise sig for
partneren uden tøj og kan foretrække måske i en periode at slukke lyset i sove-
værelset eller at sove med bluse på for at skjule f.eks. ar eller sår.

For nogle hjælper det at arbejde med at acceptere sin ændrede krop. Hvis du
selv har svært ved at blive tryg ved din ændrede krop, kan det være vanskeligt at
tro på, at andre kan synes, den er smuk og tiltrækkende. Prøv om du kan give slip
og nyde kærtegn, selvom tanker om, hvad den anden synes, kører i baghovedet.
Hvis det er muligt, så forsøg at have fokus på dét, du kan lide ved din krop, og
dét, der fungerer, selvom kroppen ikke ser ud, som den plejer.

Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at reagere på. Nogle vil for en tid miste
lysten, da den påvirkes af mange forskellige faktorer. Det kan både gælde for dig
og din partner. Det er helt normalt. Mange gange kan det hjælpe, hvis I får talt
sammen om, hvad der gør det svært for jer.

Spørgsmål?
Ring til Kræftlinjen

80 30 10 30
Eller kontakt nærmeste kræftrådgiv-
ning. Her kan I få rådgivning sammen
eller individuelt. Du kan også møde
andre med kræft. Se side 56-61.
Alle rådgivningstilbud er
gratis.

www.cancer.dk 21
 Øvelser

Hjælp til at blive

fortrolig med din krop
Øvelserne i dette kapitel kan hjælpe dig med at blive fortrolig med din
krop. For mange er den naturlige reaktion at undgå at forholde sig til
den ændrede krop. Måske føles det meget overvældende at skulle se
på sig selv. Måske kommer der svære følelser op, og du har måske ikke
lyst til at forholde dig til, at du ikke ser ud som før. Det er både alminde-
ligt og forståeligt, men det kan spænde ben for at kunne give sig hen i
et seksuelt møde. Hvis øvelserne er krævende, så tag små skridt. Start
med det, du oplever er lettest, og gå langsomt videre, når du er klar til
det. Det er ok, at det tager tid.

Øv dig i at være til stede i din krop

Det kan være en rigtig god øvelse at arbejde med at være til stede i nuet. Ofte
flyver tankerne, og de mange bekymringer kan fylde, og det alene kan gøre, at
du mister lysten til sex. Forsøg derfor at øve dig i at have fuld opmærksomhed på
det, du gør. Når du børster tænder, kan du f.eks. prøve at vende dit fokus fuldt og
helt mod tandbørstningen. Du skal ikke gøre noget særligt, bare læg mærke til,
hvordan det mærkes. Hvordan mærkes tandbørsten i munden, hvordan smager
det, hvordan har du det i resten af kroppen, mens du børster tænder? Denne
øvelse kan du lave i mange forskellige situationer af dit liv, når du spiser mad, går
en tur eller laver kaffe. Øvelsen laves i korte intervaller, du kan ikke gøre noget
forkert, du skal blot forsøge at vende fokus mod dig selv på en venlig måde.

22 www.cancer.dk
Rør ved din krop
For nogle er det en hjælp at starte med at berøre området. Måske kan du først
berøre de tilstødende områder af kroppen og mærke efter, om det er okay at
komme lidt tættere på. Hvis du føler ubehag, så bak tilbage til et sted, hvor det
er en smule udfordrende men ikke for meget. Berør gerne det sted dagligt, til det
ikke vækker uro længere, hvorefter du kan rykke tættere på det område, du har
det svært med. Nogle gange er det en hjælp at starte med at lægge en flad hånd
på stedet uden på tøjet og trække vejret roligt og med accept af de følelser, der
måtte opstå. Hen ad vejen kan du begynde at røre direkte eller at kigge på områ-
det, evt. med et lommespejl i udkanten af det ændrede område. Det kan være
svært at nærme sig noget, der giver anledning til angst, tristhed, vrede eller ube-
hag, men med tiden kan der ske en tilvænning og accept af kroppen, som den
er. Hvis det synes uoverskueligt at gøre alene, er der også mulighed for at blive
vejledt af en psykolog eller klinisk sexolog.

Se på din krop
Når du er klar til det, kan det være en god idé at se på din krop, som den ser ud
nu. Prøv eksempelvis regelmæssigt at stille dig nøgen foran et spejl, på den måde
kan du blive dus med dit eget spejlbillede. For nogle kan det være meget over-
vældende og hvis det er for meget på nuværende tidspunkt, så brug i stedet de
to andre øvelser og vent med denne. Hvis du føler dig klar til at se på kroppen,
men ikke har lyst til at kigge på hele din krop, kan du i stedet for betragte den i
små bidder. Brug f.eks. et lommespejl til at se på mindre dele af din krop. Du kan
også prøve kun at se på de dele af din krop, som du synes er pænest. På den
måde kan du lære den ændrede krop at kende, og det kan være en hjælp til, at du
accepterer ar og andre forandringer, du har fået i forbindelse med behandlingen.

www.cancer.dk 23
Mærk din krop – autosensualitetstræning
For at lære din krop bedre at kende kan det være en hjælp at vide, hvordan din
krop mærkes og hvad der føles rart. Hvis du selv har en fornemmelse af, hvad
der virker for dig, vil du lettere kunne instruere din eventuelle partner. Hvis det
er meget grænseoverskridende for dig at røre ved de mærkede områder, og du
bliver ked af det, så vent og prøv igen, når du er mere klar. Ting tager tid – og det
er ok.

Når du føler dig klar til det, kan du f.eks. gøre noget sensuelt, der får dig til at
mærke hele din krop: Du kan f.eks. lægge dig ned og lytte til musik og prøve at
fornemme musikken med hele kroppen. En anden god øvelse, som styrker din
kropsfornemmelse, er, hvis du trækker vejret med dybe, lange åndedrag helt ned
i bunden af kroppen. Prøv at mærke eller visualisere ilten suse til alle lemmerne.

Du kan eksempelvis også prøve at smøre kroppen ind i kropsolie. Du kan sove
nøgen og mærke dynen mod din bare hud. Eller du kan få din partner eller en
professionel massør til at give dig massage. Du kan også gå i svømmehallen og
skiftevis gå i det varme og kolde vand og mærke, hvordan det føles på din krop.
Du kan også røre ved dig selv eller onanere. Ved at røre ved dig selv, finder du
ud af, hvor på kroppen, det er dejligt at blive rørt, og hvordan du bedst kan lide
at blive rørt. Du finder ud af, hvor meget eller lidt berøring, du kan lide bestemte
steder på kroppen.

Det kan være svært at røre ved de områder af ens krop, der er mærket af ar eller
andre ændringer. Men hvis du kender dine egne grænser og ved, hvad der er rart
for dig, så kan du bedre guide din partner. Det kan være med til, at de mærkede
områder igen bliver en integreret del af dig selv.

24 www.cancer.dk
 Seksuallivet er faktisk noget, man skal arbejde
for, synes jeg. Lysten kommer ikke så hurtigt
og impulsivt som førhen. Men man kan jo plan-
lægge sig ud af meget, og det er vist løsningen
for os. At vi sætter tid af til hinanden. At man
har noget at glæde sig til. Til nærvær, hvor man
kommer tæt på hinanden, mærker hinandens
kroppe, varme og dufte. Det behøver slet ikke
være en fysisk akt, men måske bare bløde kær-
tegn og søde ord. Der findes også masser af
hjælpemidler, og det behøver ikke være noget
vulgært, men måske en fjer, der kilder, eller en
olie der dufter dejligt.
Kvinde, 33 år, brystkræft

Midt i min krise så jeg bl.a., at jeg kunne samle

overskud og energi ved hjælp af sex. Det gav en
følelse af, at man stadig kunne bruge og bruges
til et af livets små goder. Mit råd er: Vær ikke
bange for at tage chancer.
Mand, 46 år, lymfekræft
Hvis du har en partner: Sensualitetstræning sammen
Sensualitetstræning handler om at genoptræne sin seksuelle lyst og genfinde
det, man kan kalde for den psykiske lyst. Det er et billede på, at det er i hjernen,
det meste, der har med lyst og seksualitet at gøre, foregår. Der findes forskellige
sensualitetsøvelser for både krop og hjerne. En autoriseret sexolog kan hjælpe
med gode råd og øvelser tilpasset jeres specifikke situation.

Øvelse
Sæt god tid af til hinanden og sørg for, at der er fred og ro omkring jer. Prøv
hver især at gøre noget ud af jer selv, så I føler jer godt tilpas. Læg jer ned tæt
sammen og mærk hinandens åndedræt. Den ene lægger sig på maven, mens
partneren begynder at kærtegne hele kroppen fra top til tå. Det er vigtigt at
tage sig god tid. Begynd ved håret og hovedbunden og arbejd dig langsomt ned
over først ører, så nakke og skuldre. Hele kroppen skal kærtegnes. Rør helt blidt
og massér eventuelt forsigtigt. Den eneste regel er, at man i første omgang ikke
berører kønsorganerne, endetarmsåbning eller brysterne.

I skal begge prøve at koncentrere jer om henholdsvis at give og modtage, og læg

hver især mærke til, hvad I mærker og føler undervejs. Efter ti minutter bytter
I roller, så det nu er den andens tur til at blive kærtegnet. I skal begge prøve at
være den, der kærtegner, og den der modtager.

Bagefter kan I fortælle hinanden, hvordan det føltes, og hvad der var rart. Hvis der
var noget, der var mindre rart, kan I på en god og venlig måde give udtryk for det.

Det kan være, det ikke går, som I havde forventet, den første gang. Måske fordi
du eller din partner er nervøs, anspændt, bange for smerter eller nervøs for
protese eller stomi. Eller man kan komme i kontakt med følelser der gør, at man
begynder at græde. Hvis det sker, så lig stille sammen og fald til ro. Derefter kan I
fortsætte eller vente til en anden gang. Giv jer god tid og hav tålmodighed med jer
selv og hinanden, så I kan skabe et trygt rum med tillid og nærvær til hinanden.

Når I føler jer trygge ved øvelsen oven for, kan I udvide den, så I også ligger på ryg-
gen i stedet for på maven. Når I føler jer parate til det, kan I udbygge øvelsen yder-
ligere, så I f.eks. også berører brysterne og efter noget tid, når I er klar til det, hvor I
berører kønsorganer og evt. stimulerer hinanden til orgasme, hvis I har lyst til det.

26 www.cancer.dk
START I DET SMÅ
For nogle par går den intime kontakt helt i stå, fordi man er bange for at
ende i en situation, hvor man enten overskrider sine egne grænser eller
må sige stop. Her kan sensualitetstræning føles som et stort spring at
tage. En mulighed er at starte med at aftale, at I blot ligger i ske nogle
minutter og ikke går videre end det – heller ikke hvis der skulle opstå
lyst. I kan også nøjes med at berøre området fra hovedbunden og ned
til lænden, frem for hele kroppen. I kan også beholde tøjet på under
øvelsen. Endelig kan en klinisk sexolog hjælpe til med at tilrette sensuali-
tetstræningen til lige netop jeres behov.

Hvis sensualitets-
træning er for overvæl-
dende, så prøv at være tæt
på hinanden på andre måder.
Kram, samtaler og nærvær kan
være med til at bevare intimiteten
med din partner i kræftforløbet.
Husk at I kan få rådgivning hos bl.a.
Kræftens Bekæmpelse.
Ring til Kræftlinjen på
80 30 10 30 eller se mere
side 50-63.
Øvelser for
bækkenbund
og underliv
Både mænd og kvinder kan have stor gavn af at træne musklerne i
bækkenbunden. Øvelserne er særligt vigtige, hvis du er blevet ope-
reret eller strålebehandlet i underlivet, blæren eller endetarmen.
Bækkenbundsøvelser
Bækkenbundsmusklernes største opgave er at sørge for, at vi kan holde tæt for
urin, luft og afføring. Ved orgasme og udløsning, er det også musklerne i bæk-
kenbunden, der rytmisk trækker sig sammen. Både mænd og kvinder kan have
stor gavn af at træne musklerne i bækkenbun­den. Øvelserne er de samme for
alle. Ved at træne bækkenbunden kan man øge sin seksuelle lyst og få en stær-
kere orgasme. Som en sidegevinst får man nemmere ved at holde på vandet og
derudover tyder undersøgelser på, at strålebehandling har en bedre effekt, da
blodgennemstrømningen øges af træning. Der er derfor mange gode grunde til
at træne sine bækkenbundsmuskler.

Venepumpeøvelser
Før du går i gang med at lave knibeøvelser, er det en god idé at lave nogle
såkaldte venepumpeøvelser for blodomløbet i underlivet. De medvirker til at
mindske hævelse i bækkenbundsmusklerne, så det er nemmere at knibe. Vene-
pumpeøvelser kan også være rare at lave sidst på dagen, hvis maven føles oppu-
stet, og benene måske er trætte.

Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i underlaget. Start med at lave
nogle dybe vejrtrækninger, hvor du trækker vejret dybt ned i maven. Lav tre til
fire dybe vejrtrækninger. Bøj begge ben op til maven og lav cyklebevægelser
med benene i et til to minutter. Sænk derefter benene og slap af.

Bækkenløft
Du kan også lave det, der kaldes bækkenløft, hvor du ligger på ryggen med
bøjede knæ og fødderne i underlaget og løfter bagdelen op og ned fem til 10
gange. Det løsner godt i underlivets muskler og letter trykket på bækkenbunden.

www.cancer.dk 29
Knibeøvelser (bækkenbundsøvelser)
Slap godt af i hele kroppen, og sørg for at ligge eller sidde behageligt. Når du
laver knibeøvelser, skal du forsøge at slappe af i mave, bagdel og lår, så du ikke
kommer til at spænde disse muskler i stedet for at knibe med bækkenbunds-
musklerne. Det kan være svært i starten, men bliver lettere, når du har prøvet det
nogle gange.

Når du skal knibe sammen, så prøv at forestille dig, at du skal holde på luft fra
tarmen (en prut). Det gør du ved at lukke omkring din endetarmsåbning. Selvom
du føler, at det kun er rundt om endetarmsåbningen, der sker en bevægelse,
kniber du alligevel sammen med hele din bækkenbund. Du lukker altså også for
urinrøret (og skeden), når du kniber sammen om endetarmsåbningen. Mænd kan
bedst mærke knibeøvelsen ved endetarmen samt ved testiklerne og roden af
penis, som kan vippe, når man kniber.

Læg dig på ryggen eller siden – eller sæt dig afslappet på en stol. Prøv dig frem i
forhold til, hvad der fungerer bedst. Start med små korte knib, hvor du kniber et
øjeblik og slipper igen. Hold en lille pause mellem hvert knib. Gentag 5-10 gange.
Når du bliver lidt mere øvet, kan du lave flere knib ad gangen og langsomt for-
længe varigheden, så hvert knib varer 6-8 sekunder. Hold en pause efter hvert
knib i lige så lang tid, som knibet varer. Gentag 10-20 gange. Øv dig også i at
knibe i din hverdag, f.eks. når du løfter, hoster, nyser, griner, hopper, går på trapper
osv.

Find flere
bækkenbundsøvelser
på www.cancer.dk/
fysiskaktivitet

30 www.cancer.dk
Min mand har tabt sig meget under behandlingen, og
hans muskler er blevet meget mindre. Han, der før var
stor og meget maskulin, er pludselig svundet ind. Jeg
synes, det er rigtig svært at se på, og det er svært ikke
at græde, når jeg ser på hans ”nye” krop – ikke fordi jeg
ikke kan lide ham, som han er, men fordi jeg føler, at
han selv er ked af sin krop og føler sig mindre maskulin.
Hans nye krop minder mig også om, at han er syg, og
det gør mig selvfølgelig trist. Jeg er også bange for, om
det nu gør ondt på ham, hvis jeg rører ved ham, og om
han overhovedet har lyst til sex.
Kvinde, 40 år, pårørende til mand med tyktarmskræft
 Øvelser

Øvelser ved
underlivs- og
bækkensmerter
Hvis du som kvinde har smerter i forbindelse med samleje, kan det skyl-
des, at du ubevidst spænder for meget i dine bækkenmuskler. Udover
bækkenbundsøvelserne på forrige side kan du have glæde af at lave
øvelser, som kan mindske smerter i underliv og bækken.

Kræften sidder i kroppen, ergo erklærer man krop-

pen krig, når man erklærer kræften krig. Kroppen
bliver fjenden. Men min krop viste sig at være min
bedste allierede, den var langt stærkere, end jeg
troede, og i dag passer jeg rigtig godt på den.
Kvinde 34 år, brystkræft

32 www.cancer.dk
Øvelserne er særligt velegnede til dig med kræft i underlivet, som oplever jag
ned i benene, føleforstyrrelser - f.eks. prikken eller stikken og smerter i bækken
og ben - eller som har problemer med at sidde ned og svært ved at finde en god
hvilestilling. Hvis du oplever disse symptomer, er det ud over bækkenbundstræ-
ning en god idé at lave nedenstående øvelser mod underlivs- og bækkensmerter.
Øvelserne laves højst tre gange dagligt.

Øvelse 1
Sæt højre fod op på bordkanten, hold venstre fod i gulvet med tæerne pegende
lige frem. Læn dig ind mod bordet, støt med hænderne på bordet, og hold stillin-
gen i 10-15 sekunder. Sænk højre ben ned igen og hvil. Gentag tre til fire gange
med først højre og siden venstre ben oppe.

Øvelse 2
Læg højre ben op på bordet i skrædderstilling. Stå på venstre ben med strakt
knæ. Læg hele kroppen ind over højre ben, til det kan mærkes i højre balde og
højre ’ridebuks-område’. Hold strækket i 10-15 sekunder og gentag tre gange
med samme ben oppe. Gentag med venstre ben oppe.

Øvelse 3
Hold fast i bordkanten og sæt dig på hug, helt ned på hælene. Hold stillingen i
10-15 sekunder. Gentag tre gange.

SMERTER VED INDTRÆNGNING

Hvis du har smerter og svært ved at slappe af ved indtrængning, kan
det hjælpe, at du lige før indtrængning spænder så meget, du kan,
omkring skedeåbningen. Du tager en dyb indånding, og under udåndin-
gen presser du lidt udad samtidig med en forsigtig indføring i skeden.
Du kan øve dig først med en finger, siden med et par fingre, indtil du er
fortrolig med teknikken.

www.cancer.dk 33
At få fjernet brystet er nok en af de mest
grusomme oplevelser, jeg har haft. Jeg
følte mig amputeret og troede aldrig, jeg
ville komme til at føle mig normal. Da jeg
kom hjem fra sygehuset til min mand, kunne
han mærke, at jeg var i chok. Jeg gik langsomt
ind i soveværelset og stillede mine ting. Min
mand gik hen til mig, lagde armen om mig og
sagde: ’Jeg ved godt, at det her er et helt for-
kert tidspunkt, men jeg vil bare sige, at når du
har lyst, så har jeg også lyst.’ Og så grinede vi
begge meget. Det var en kæmpe lettelse, med
et trylleslag havde han fjernet et tungt åg. Så
det blev ikke et problem for os. Nu kunne der gå
måneder, hvor vi ikke havde sex, men jeg vid-
ste, at når jeg var parat, så kunne jeg bare gå til
ham.
Kvinde, 49 år, brystkræft

34
Godt at vide om sex og kræft
• Der er ikke fare for at smitte sin partner
med kræft ved samleje. En kræftcelle kan
ikke overleve i et andet menneskes krop

• Det er de færreste, der har lyst til sex de før-

ste dage efter kemoterapi på grund af bivirk-
ningerne. De fleste former for kemoterapi
vil påvirke immunforsvaret, så man lettere
pådrager sig infektioner gennem slimhinder,
som er mere gennemtrængelige end hud.
Det kan derfor være en god idé, at beskytte
jer med kondom – specielt hvis kvindens
immunforsvar er påvirket. Oftest er lægerne
enige om, at du ikke udsætter din partner for
påvirkning af kemoterapi ved seksuelt sam-
vær, hverken under eller efter behandling

• Når man er i behandling med antihormonet

Tamoxifen, vil menstruationerne ofte for-
svinde. Men det betyder ikke, at man auto-
matisk er beskyttet mod graviditet. Så det
vil være nødvendigt for dig at beskytte dig
mod graviditet på en anden måde

Hvis du er i tvivl og har behov for at få

afklaret nogle spørgsmål om kræft og
sex, er det en god idé at spørge per-
sonalet på sygehuset eller din prak-
tiserende læge. Der er ingen dumme
spørgsmål, og personalet har ofte den
information, du har brug for.
Fysiske problemer
efter kræft-
behandlingen
Det er almindeligt ved stort set alle kræftformer, at behandlingen
medfører en række fysiske gener, som i perioder kan gøre det
svært at have lyst eller evne til seksuel aktivitet.
Almindelige fysiske problemer
Både strålebehandling, operation, kemoterapi og andre medicineringsformer kan
føre til en række gener, der kan medføre seksuelle problemer, eller som i perioder
kan gøre det svært at gennemføre et samleje. Det kan f.eks. være rejsningspro-
blemer, kortere skede, tørhed i skeden, smerter ved samleje eller ved sædafgang,
nedsat evne til at få orgasme, mindre mandligt kønshormon eller udtalt træthed.
De problemer, du oplever, er der mange andre, der også oplever. Lægen eller
sygeplejersken på hospitalet kan hjælpe dig eller henvise dig til hjælp. Du kan
også gå til din praktiserende læge, der kan give dig gode råd, eller du kan opsøge
en sexolog, der har viden om problemer i forbindelse med kræftbehandling.

Læs mere om kræft

og seksualitet
på www.cancer.dk/
seksualitet

CANCERFORUM
På cancerforum.dk kan patien-
ter og pårørende helt anonymt
oprette en profil og skrive sammen
med andre patienter og pårørende. Her
kan man dele erfaringer og stille nogle
af de spørgsmål, der måske kan være
svære at formulere mundtligt. Det kan
være en hjælp at læse om andres
erfaringer.
www.cancerforum.dk

www.cancer.dk 37
Medicin kan påvirke din seksualitet
For nogle kan medicin have direkte negativ indvirkning på seksualiteten. Nogle af
de hyppigste bivirkninger af medicin, der kan påvirke dit sexliv er:

• Hvis medicinen giver bivirkninger, f.eks. sløvhed eller motoriske problemer,

kan det være nødvendigt at have sex modsat det tidspunkt, hvor du indtager
medicinen. Det vil f.eks. sige om aftenen, hvis du får medicinen om morgenen
• Antihormonbehandling mod prostatakræft kan give nedsat sædproduktion,
lyst- og rejsningsproblemer
• Antihormonbehandling mod brystkræft kan give gener, der nedsætter lysten
til sex. F.eks. udtalt skedetørhed, der medfører smerter ved samleje, men også
ledsmerter, kvalme, hedeture og tendens til blærebetændelse
• Kemoterapi kan mindske eller helt stoppe produktionen af kønshormoner. Det
kan give skedetørhed og rejsningsproblemer, manglende lyst og problemer
med at få orgasme og/eller sædafgang. Det kan også medføre hårtab, hvilket
kan påvirke selvopfattelse og lyst
• Morfinpræparater kan påvirke kønshormonerne og gøre dig sløv, give tørhed i
mund og slimhinder og derved påvirke seksualiteten
• Antidepressiv medicin (særligt SSRI-præparater) kan give nedsat lyst og gøre
det svært for både kvinder og mænd at få orgasme
• Blodtryksnedsættende og vanddrivende medicin kan give rejsningsproblemer.
Ofte kan du undgå dette ved at skifte præparat
• Binyrebarkhormon kan påvirke kønshormonerne og derved forstyrre seksuali-
teten
• Visse former for medicin kan give vægtforøgelse, sløvhed eller motoriske pro-
blemer, som indirekte kan være med til at påvirke din seksualitet
• Visse former for kemoterapi kan give nervebetændelse (neuropati) og der-
med nedsat følsomhed, som kan gøre det sværere at få orgasme

Hvis du oplever ændringer, der påvirker din seksualitet i negativ retning, så tal
med sygeplejersken eller lægen på hospitalet, din praktiserende læge eller en
autoriseret sexolog. Det er nogle gange muligt at skifte til et andet præparat,
som ikke nødvendigvis giver samme bivirkninger. Medicin påvirker personer for-
skelligt, og det kan derfor være nødvendigt at afprøve forskellige medicintyper
for at finde frem til den type, der påvirker din seksualitet mindst muligt.

38 www.cancer.dk
Træthed og svimmelhed har påvirket min lyst til vores
seksuelle samliv. Jeg har talt med en psykolog, da jeg
var ked af, at jeg på grund af min hjernetumor havde
problemer med at give mig hen. Psykologen sagde
blandt andet: ’Skidt med det, hvis bare det er et sjæ-
lemøde.’ Det har jeg tit tænkt på, og det har hjulpet
mig til at se mere positivt på det, der i udgangspunk-
tet var en ’mangel’ i forhold til før. Jeg føler mig tæt
forbundet med min mand, om end jeg fysisk fungerer
anderledes, end jeg har gjort tidligere. Jeg har også
prøvet at tage det fra den humoristiske side, f.eks.
ved at sige til min mand: ’Støvsugning og vores sexliv
er dine ansvarsområder.’ Det betyder i praksis, at han
tager initiativet rent seksuelt, så jeg ikke skal over-
komme det, men bare kan ’gå med’. Det fungerer i
hvert fald for os.
Kvinde, 48 år, hjernekræft
Kvinder
Alt afhængig af hvilken kræftsygdom du er blevet
behandlet for, kan du få fysiske bivirkninger, der kan
have indflydelse på dit sexliv. Kvinder, der er blevet
behandlet for kræft i underlivet, vil sandsynligvis have
flere fysiske gener efter behandlingen end andre, men
mange ting kan være ens for alle. Derfor er disse råd
generelle og vejledende. Det bedste råd vil altid være,
at du taler med din læge, hvis du oplever en foran-
dring i din krop efter behandlingen.
Smerter ved samleje
Nogle kvinder kan opleve at få smerter i forbindelse med samleje, smerterne kan
opleves forskellige steder og på forskellige måder. Læs mere nedenfor.

Smerter ved kønslæber og klitoris

Hvis du har smerter omkring kønslæberne eller klitoris, skyldes det ofte sarte
eller tørre slimhinder. Det kan opstå, enten fordi du mangler kvindelige kønshor-
moner, eller fordi området er beskadiget af stråler. Disse smerter kan nogle
gange afhjælpes ved at bruge glidecreme eller hormonfri vaginalcreme, -gel eller
stikpiller. Se boksen på side 43. Lokal hormonbehandling er også en mulighed.

Smerter i starten af skeden

Smerter i starten af skeden, der opstår ved indtrængning, kan skyldes sarte eller
udtørrede slimhinder. Du kan også få ondt, hvis du spænder i de yderste bæk-
kenbundsmuskler – eller måske en kombination af begge dele. Glidecreme kan
hjælpe, evt. kombineret med øvelser, hvor du spænder af i musklerne. Se øvelser
side 32. Endelig kan disse gener (især hvis du også oplever kløe) være tegn på
en svampeinfektion. Det vil du være mere udsat for, hvis du har fået kemo- eller
antihormonbehandling.

OBS!
Smerter dybt i skeden
Hvis du får nye
Smerter dybt i skeden under samleje kan
smerter eller utilpas-
skyldes sammenvoksninger efter stråle-
hed et stykke tid efter, at
behandling eller operation. Det kan også
behandlingen er afsluttet, kan
opstå, fordi muskulaturen eller ledbåndene
der være tale om en infektion
i underlivet er blevet stramme og ømme
eller et tilbagefald af kræftsyg-
– og det kan der ofte gøres noget ved.
dommen. Det er derfor vigtigt,
Specialuddannede fysioterapeuter kan
at du bliver undersøgt for at
behandle og hjælpe dig med at spænde af,
udelukke dette – eller
så smerterne forsvinder. På www.dugof.dk
blive behandlet.
kan du under ’Find behandler’ finde fysiotera-
peuter, som kan vejlede både mænd og kvinder.
Hvis du oplever smerter ved dybe stød under samleje,
kan det hjælpe at anvende en painbuffer, som er et hjælpemiddel, som sikrer, at
der ikke kan ske så dyb indføring. Den kan købes hos specialforhandlere af sek-

www.cancer.dk 41
suelle hjælpemidler. For nogle par kan det være en løsning at begrænse vaginalt
samleje og i stedet dyrke andre seksuelle praktikker eller have samleje mellem
lårene eller analt.

Blødning
Hvis slimhinderne er sarte efter strålebehandling, kan det bløde lidt, når du har
samleje. Det er ikke farligt, og for de fleste bliver generne mindre med tiden.
Hvis du bløder meget, skal du tale med din behandlende læge. For en tid kan det
være en god idé, hvis du vælger en anden måde at være sammen med din part-
ner på end samleje. Du kan med fordel bruge glidecreme eller hormonfri creme/
gel/stikpiller. Se boksen side 43. Hvis du har mangel på kvindeligt kønshormon,
kan lokal hormonbehandling også hjælpe. Hvis du har en partner, kan I overveje
at eksperimentere med andre måder at opnå seksuel tilfredsstillelse. I kan evt.
lade disse fylde mere i jeres sexliv, mens penetrationen måske kan være af kor-
tere varighed end hidtil.

Svært ved at blive våd

Både strålebehandling og manglende hormontilførsel til slimhinderne på grund
af overgangsalder eller antihormonbehandling kan give tørre slimhinder. Her vil
det ofte hjælpe, hvis du forsøger at træne bækkenbunden, da det vil øge blod-
gennemstrømningen. Hvis du har svært ved at blive våd kan det for nogle hjælpe
at bruge en vibrator. Glidecreme kan også være en god idé, ligesom hormonfri
vaginalcreme, -gel eller stikpiller – eller stikpiller med kvindeligt kønshormon –
kan hjælpe. Se boks s. 43.

Føleforstyrrelser i og omkring kønsorganerne

Kemoterapi kan give føleforstyrrelser i og omkring kønsorganerne, og nogle kan
miste evnen til at få orgasme. Her kan bækkenbundsøvelser og glidecreme være
en hjælp. Hvis du har problemer med at få orgasme, kan du/I evt. prøve med en
vibrator.

42 www.cancer.dk
HJÆLP TIL TØRRE SLIMHINDER
Der findes forskellige hormonfrie vaginalcremer, -geler og stikpiller, som
kan bruges ved tørhed, svie eller irritation i skeden. De kan hjælpe til at
gøre slimhinderne stærkere, tykkere eller mere elastiske. Nogle bruger
også hormonbehandling i form af stikpiller.

OBS: Kvinder med livmoderkræft og brystkræft, der er i antihormon-

behandling, skal være opmærksomme omkring brugen af cremer og
stikpiller med hormoner i. Det er endnu ikke afklaret, men en øget risiko
for tilbagevenden af sygdommen kan ikke udelukkes. Spørg din behand-
lende læge til råds. Der findes også ikke-hormonholdige cremer, som
kan lindre tørhed og smerter på de ydre kønsdele. Rådfør dig med en
gynækolog, apoteket eller en specialforhandler (f.eks. Props and Pearls
eller Else O).

Mange har glæde af at bruge glidecreme i forbindelse med samleje.

Glidecreme kan være vand-, olie- eller silikonebaseret og fås på apote-
ket, på nettet eller i forretninger, der forhandler seksuelle hjælpemidler.
Oliebaseret glidecreme kan i nogle tilfælde øge risikoen for at få svamp
i skeden. Hvis du bruger kondom, skal du bruge vand- eller silikonebase-
ret glidecreme, da olie kan opløse kondomer.
VED STRÅLEBEHANDLING I UNDERLIVET
Hvis du er opereret eller har fået strålebehandling i underlivet eller
omkring endetarmen, er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt efter
behandlingen starter med at lave øvelser for bækkenbunden. Det vil
fremme helingen i området på grund af den øgede blodgennemstrøm-
ning, og på længere sigt måske skåne dig for nogle gener fra underliv og
slimhinder.

Kvinder, der har fået strålebehandling i forbindelse med underlivs- eller

endetarmskræft, skal desuden løbende sørge for, at skeden ikke vokser
sammen. Det gøres enten ved at have samleje et par gange om ugen
eller ved at bruge en såkaldt Hegar, når de akutte strålegener er for-
svundet. Særligt i starten, hvor det kan være ubehageligt, kan det være
en fordel at bruge Hegar-staven frem for at have samleje, så du ikke
forbinder din partner med smerten. Det kan være hjælpsomt at forsøge
at gøre det til en stund, hvor du tager kærligt vare på din seksualitet og
eksperimenterer med, hvordan kroppen nu kan lide at blive stimuleret.
Prøv f.eks. at bruge musik, dufte, bad og berøring af kroppen, gerne hen
ad vejen også seksuel stimulation med f.eks. fantasier eller litteratur, da
det vil give bedre plads til Hegar-staven. En Hegar er en stav lavet af
glas eller glasfiber. Du kan få tilbudt en Hegar på den afdeling, hvor du
får behandling. Du kan også bruge en almindelig dildo (undgå ru over-
flade).
I forbindelse med at jeg blev strålebehandlet i underli-
vet, fik jeg udleveret en Hegar. Det er en stav, som skal
føres ind i skeden et par gange om ugen for at undgå,
at skeden klistrer sammen. Det var virkelig grænseover-
skridende, og det var specielt svært i de perioder, hvor
jeg bare var rigtig dårlig af behandlingen. Der kunne
jeg næsten ikke overskue det. Selvom det nu er fem år
siden, jeg afsluttede behandlingen, er jeg stadig mær-
ket af den. Min skede er forkortet, og det betyder, at jeg
har det bedst, hvis jeg ligger på siden, når jeg er sam-
men med min mand.

Går der en måned, hvor vi ikke er sammen, så klistrer

min skede sammen, og derfor kommer der lidt lyserødt
blod. Men det er alt sammen noget, vi lever med. Jeg
tror, at den angst for at miste hinanden, vi begge ople-
vede under forløbet, gør, at vi har accepteret og lever
med de følger, der er nu.
Kvinde, 45 år, livmoderhalskræft
Mænd
Alt afhængig af hvilken kræftsygdom du er blevet behandlet for,
kan du få nogle fysiske bivirkninger, der kan have indflydelse på
dit sexliv. Det er forskelligt, hvilke problemer der opstår og hvilke
behandlingsmuligheder, der er bedst for den enkelte. Det bedste
råd vil derfor altid være, at du taler med din læge, hvis du oplever
en forandring i din krop efter behandlingen.
Rejsningsproblemer
Hvis du er blevet behandlet for prostata-, endetarms-, testikelkræft eller kræft i
blæren, kan du opleve, at du ikke længere har samme evne til at få rejsning som
tidligere. Nogle mister evnen helt, mens andre bevarer noget af rejsningsevnen.
Der er flere forskellige former for behandlingsmuligheder afhængig af årsagen til
rejsningsproblemet. Derfor er det en god idé at tale med din læge om, hvad der
bedst kan hjælpe dig.

Hvis tabet af rejsningsevne skyldes, at nerver eller blodkar er blevet beskadiget

ved operation eller strålebehandling, afhænger behandlingen af, om nerverne er
delvist eller helt ødelagt. Ofte vil man først forsøge med tabletbehandling. Virker
det ikke tilstrækkeligt, kan man prøve med et stof, der føres op i urinrøret eller
sprøjtes direkte ind i svulmelegemerne.

Hvis du er blevet opereret eller strålebehandlet omkring kønsorganerne, er det

vigtigt, at du så hurtigt som muligt efter behandlingen starter med bækken-
bundsøvelser, der øger blodgennemstrømningen. Det vil øge helingen i området
og formentlig også rejsningsevnen samt evnen til f.eks. at holde på vandet på
længere sigt. Du kan finde bækkenbundsøvelser på side 28 samt bækkenbunds-
øvelser særligt til mænd på www.cancer.dk/fysiskaktivitet.

Er du blevet behandlet for testikelkræft, kan du have for lavt niveau af mandligt
kønshormon i blodet, og så vil behandling med dette hormon give lyst og rejs-
ningsevne tilbage.

Hvis du har svært ved at holde rejsningen, kan det være en hjælp at bruge en
penisring. For nogle er det også en hjælp at bruge en vibrator til at stimulere
både sig selv og partneren. Selv om man ikke kan få rejsning, vil de fleste sta-
dig være i stand til at få orgasme. Eller sagt på en anden måde: For mænd er
rejsningsevnen mere sårbar end evnen til at få orgasme, når man beskadiger
nerverne. Forsøg derfor ikke at have for meget fokus på rejsningen og at vende
tilbage til den seksualitet, du havde før sygdommen. Ofte skal man finde en ny
måde at have glæde af sex på, hvor berøring fylder mere og samlejet ikke nød-
vendigvis er det centrale.

www.cancer.dk 47
Manglende lyst
En følge af alle de gener og ændringer, der sker med én under et behandlingsfor-
løb for en kræftsygdom, kan være, at man mister lysten til sex. Her kan en sam-
tale med f.eks. en sexolog være en god idé. Men den manglende lyst kan også
skyldes, at store doser eller bestemte former for kemoterapi påvirker dannelsen
af mandligt kønshormon. Hvis du har mistet lysten og samtidig føler dig træt,
kan det være en god idé at få målt dit niveau af mandligt kønshormon i blodet
– særligt hvis du er behandlet for testikelkræft, lymfekræft eller leukæmi. Det
kan være forklaringen på den manglende lyst.

Manglende sædafgang
Når man har fået fjernet prostata og/eller blæren, kan man ikke længere få sæd-
afgang, fordi sædkanalerne er blevet opereret væk. Hvis du har fået strålebe-
handling omkring kønsorganerne eller er blevet opereret omkring endetarmen,
vil du også nogle gange kunne opleve, at du ikke får sædafgang i forbindelse
med orgasmen, og at der kan være sæd i urinen. Det skyldes, at den lille muskel,
der sørger for at lukke op til blæren under sædafgang, er blevet beskadiget.
Selvom mange mænd savner deres våde orgasme, så er den følelse, man får ved
udløsning, næsten som før.

Hvis seksualitet er det samme som at kunne få den op

at stå, ja så har jeg ingen seksualitet. Men sådan føler
jeg ikke. Seksualitet for mig er også ømhed, kærtegn
og det at være tæt med min kæreste. Vores samliv er
bestemt ikke blevet ringere. Vores seksualitet er måske
blevet mere kvindelig med masser af kys og kram.”
Mand, 68 år, prostatakræft
Fjernelse af testikel
At blive behandlet for testikelkræft kan give nogle fysiske problemer, der kan
afhjælpes ved behandling med mandligt kønshormon. Generne kan være mang-
lende sexlyst, svigtende rejsningsevne og manglende energi. Tal med din læge,
der kan måle dit niveau af mandligt kønshormon i blodet. Hvis du er generet af,
at der kun er en testikel tilbage, kan du tale med din læge om at få indopereret
en testikellignende protese i pungen.

Smerter ved analt samleje

Ved strålebehandling i underlivet eller ved operation for endetarmskræft, kan
analt samleje være vanskeligt eller ikke længere muligt for dig. Hvis du tidligere
har haft glæde af at være den modtagende part ved analt samleje, er det vigtigt
at drøfte med din partner, hvilke muligheder I har. Hvis du oplever smerter ved
dybe stød under samleje, kan det hjælpe at anvende en painbuffer, som er et
hjælpemiddel, der sikrer, at der ikke kan ske så dyb indføring. Den kan købes hos
specialforhandlere af seksuelle hjælpemidler. Hvis analt samleje ikke længere er
muligt for dig, kan I forsøge samleje mellem lårene. Hvis jeres måde at have sex
på ændres markant, er det vigtigt at tale sammen om jeres ønsker og evt. søge
hjælp hos en klinisk sexolog.

Jeg lever godt med det liv, jeg har, og tænker ikke
meget på alt det, jeg har mistet. Før i tiden styrede
’understellet’, men nu er det øverste hoved foran,
og det er faktisk fint. Men jeg savner da mine
morgenrejsninger, for de var nu hyggelige.
Mand, 68 år, prostatakræft
Her kan du
få hjælp
Der er forskellige muligheder for at få hjælp og rådgiv-
ning om kræft og seksualitet - og livet med kræft i det
hele taget. Blandt andet kan både du og dine pårørende
få rådgivning, viden og støtte hos Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere om mulighederne her.
Læger og sygeplejersker
Hvis du og din partner oplever problemer med jeres seksuelle samliv, kan det
være en rigtig god ide at spørge f.eks. personalet på sygehuset eller din prakti-
serende læge. Måske oplever du, at du ikke får et præcist svar. Det kan skyldes,
at læger og sygeplejersker er lige så blufærdige som alle andre mennesker, eller
også ved de måske ikke så meget om det. Hold fast og spørg igen. Spørg f.eks.
om, der er andre steder, hvor du kan få hjælp.

Sexolog
Det kan være en god idé at hente hjælp hos en sexolog med sundhedsfaglig
baggrund. Der findes uddannede sexologer med en sundhedsfaglig eller psykolo-
gisk baggrund i hele landet, og de fleste er medlem af Dansk Forening for Klinisk
Sexologi. Foreningen kan træffes på e-mail: dacs@kliniksexologi.dk.

Ved henvendelse til foreningen kan man få tilsendt en fortegnelse over samtlige
sexologer, som er medlem af foreningen for Klinisk Sexologi. Du kan også finde
fortegnelsen over foreningens medlemmer på www.klinisksexologi.dk. Der er
desuden sexologiske enheder/klinikker i Ålborg, Århus, Holstebro, Vejle, Sønder-
borg, Odense, Roskilde og København under henholdsvis gynækologisk, urolo-
gisk, onkologisk og psykiatrisk afdeling. Du kan tale med din praktiserende læge
om muligheden for at blive henvist til disse.

Psykolog
Du kan også søge hjælp hos en psykolog. Der er mulighed for at få tilskud via
sygesikringen, hvis du får en henvisning fra din praktiserende læge. Normalt skal
henvisningen ske inden for 6 måneder efter diagnosetidspunktet, og henvisnin-
gen kan senest gives 12 måneder efter diagnosen. Tal med din praktiserende
læge om mulighederne. Hvis du ikke har mulighed for henvisning via sygesik-
ringsaftalen, kan du selv opsøge en psykolog. Du er også velkommen til at gøre
brug af Kræftens Bekæmpelses gratis rådgivningstilbud.

www.cancer.dk 51
Rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse
Både du og dine pårørende er velkomne til at bruge Kræftens Bekæmpelses gra-
tis rådgivningstilbud. Du kan ringe til Kræftlinjen på 80 30 10 30 eller besøge en
af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over. Her kan du få rådgiv-
ning både alene og sammen med din partner. Du har også mulighed for at møde
andre med kræft inde på livet. Læs mere om Kræftens Bekæmpelses tilbud til
kræftpatienter og pårørende på side 55-63.

Patientforeninger
Patientforeninger med fokus på en specifik kræftsygdom har ofte forholdt sig
til de specifikke problemer, der følger med netop den type kræft. Det kan der-
for være en god ide at søge information eller rådgivning hos dem. På Kræftens
Bekæmpelses hjemmeside cancer.dk kan du finde en opdateret liste med kon-
taktinformation til alle patientforeningerne. www.cancer.dk/patientforeninger

Seksuelle hjælpemidler
Måske har du brug for nogle bestemte hjælpemidler på grund af de problemer,
du oplever. Det kan være bestemte cremer, en vibrator eller lignende. På Hjælpe-
middelinstituttets hjemmeside kan du finde en oversigt over seksuelle hjælpe-
midler og forhandlere af dem. Se mere på: www.hmi-basen.dk

Butikken Props & Pearls har særligt fokus på seksuelle hjælpemidler til kvinder,
som oplever problemer efter eksempelvis kræft, underlivssygdomme og gravidi-
tet. Se mere på: www.propsandpearls.com

Netbutikken Else O forhandler seksuelle hjælpemidler til både kvinder og mænd

og har særligt fokus på hjælpemidler til de gener og senfølger, der kan opstå
efter et kræftforløb. Se mere på: www.elseoshop.dk

Derudover findes der andre butikker og netbutikker, som forhandler erotisk

udstyr, hvor du vil kunne finde hjælpemidler og inspiration. Søg eksempelvis på
’sexbutik’ eller ’erotisk butik’ på nettet. Forsendelsen er som regel diskret. Det kan
du læse om på butikkernes hjemmeside.

52 www.cancer.dk
 Da livmoderhalskræft kan skyldes en virus,
der overføres seksuelt, havde jeg mange tan-
ker om, at jeg har fået kræft, fordi jeg havde
haft sex. Og det betød, at jeg mistede lysten.
Man får bare at vide, at man bare skal springe
ud i det, men det er altså ikke så let. Jeg har
snakket rigtig meget om det både med pro-
fessionelle og andre patienter. For mig var
det vigtigt at høre andres erfaringer og høre,
at lysten nok skal komme igen. I dag har min
mand og jeg et rigtig godt sexliv – måske
endda bedre end før, fordi vi har talt meget
åbent om det. Vi har også talt åbent om at
forsøge os med sexlegetøj, uden at det blev
kunstigt og mekanisk. Det handlede for os om
at starte forfra og finde lysten igen.
Kvinde, 29 år, livmoderhalskræft
- Det var så rart at tale med rådgiverne om,
hvad andre har gjort og få en bredere viden
om, hvad der er normalt at tænke og føle, når
man rammes af en kræftsygdom. Der er så
mange valg og beslutninger, man skal træffe,
når man får kræft. Derfor er det også godt at
tale med Kræftlinjen om de erfaringer, der er
på området.
Kvinde, skjoldbruskkirtelkræft, 24 år
Kræftlinjen
Har du spørgsmål eller brug for støtte og vejledning, hjælper Kræftlinjens profes-
sionelle rådgivere via telefon, chat eller e-mail. De kan støtte dig i at få et overblik
over din situation og i at finde handlemuligheder. Du kan spørge om opfølgnings-
forløb, symptomer, senfølger, psykologiske problemstillinger, sociale rettigheder,
arbejdsliv, motion, kost og meget mere. De kan også hjælpe dig med at få sat ord
på de tanker, der kan fylde, når man har eller har haft kræft tæt inde på livet.

RING 80 30 10 30
Åbningstider: Chat: www.cancer.dk/chat
Hverdage kl. 9.00-21.00 Brevkasse: www.cancer.dk/brevkasse
Lørdag og søndag kl. 12.00-17.00 Online via www.cancer.dk/onlineraadgivning
Helligdage lukket Læs mere om Kræftlinjen på
www.cancer.dk/kraeftlinjen

www.cancer.dk 55
Kræftrådgivninger i hele landet
I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger kan du og dine pårørende få pro-
fessionel rådgivning – alene eller sammen. Du kan også deltage i forskellige
aktiviteter og kurser med fokus på eksempelvis krop og bevægelse, mindfulness,
mental robusthed og lignende. Der er også mulighed for at deltage i netværks-
og samtalegrupper med andre i samme situation som dig. Har du ikke mulighed
for at komme i en kræftrådgivning, tilbyder vi flere online samtalegrupper. Der er
aktiviteter for både kræftpatienter og pårørende i kræftrådgivningerne, og alle
tilbud er gratis. Grupper, kurser og aktiviteter varierer lokalt, kontakt derfor nær-
meste kræftrådgivning for at høre nærmere om mulighederne nær dig.

Vi har kræftrådgivninger i hele landet. Mange ligger tæt på de kræftbehandlende

sygehuse. Du er velkommen til bare at kigge ind og få en kop kaffe, f.eks. som et
lille pusterum, når du er på hospitalet.

Lokale rådgivningstilbud: Du kan også bestille tid til en rådgivningssamtale

i en lang række byer, hvor vi tilbyder rådgivning på udvalgte dage.

Vi tilbyder
rådgivning mere
end 40 steder i
landet. Se adresser
på side 58-61
 Hjørring Frederikshavn

Rønne

Aalborg
Thisted

Nykøbing Mors Aars

Skive
Lemvig
Viborg Randers
Grenå
Holstebro
Rønde

Aarhus
Herning
Ringkøbing
Skanderborg

Tarm Nykøbing Sjælland Hillerød

Horsens
Herlev
København
Vejle Holbæk
Kalundborg Brøndby
Varde Roskilde
Fredericia
Køge
Esbjerg Vejen
Odense Slagelse
Nyborg
Haderslev Næstved

Faaborg
Aabenraa Svendborg

Nykøbing
Maribo Falster

Kræftrådgivning - med drop-in rådgivning

Rådgivningstilbud - med tidsbestilling
Rådgivningstilbud i samarbejde med kommunen - med tidsbestilling

www.cancer.dk 57
Kræftens Bekæmpelse tilbyder rådgivning i hele landet

Alle kræftrådgivninger
er på Facebook.
Find dem ved at søge på
”Kræftrådgivningen”
og bynavn

Her finder du Kræftens Bekæmpelses

kræftrådgivninger:
Adresser på de lokale rådgivningstilbud, hvor du kan bestille tid til
rådgivning, finder du på www.cancer.dk/raadgivninger

Kræftrådgivningen i Aalborg Kræftrådgivningen i Herning

Steenstrupsvej 1 Nørgaards Alle 10
9000 Aalborg 7400 Herning
70 20 26 85 70 20 26 63
aalborg@cancer.dk herning@cancer.dk
www.cancer.dk/aalborg www.cancer.dk/herning

58 www.cancer.dk
 Du er velkommen til at kontakte os
Visualisering: Claus Pryds Arkitekter

Kræftrådgivningen i Aarhus Kræftrådgivningen i Vejle

Palle Juul-Jensens Boulevard 230 Kræftpatienternes Hus
8200 Aarhus N Beriderbakken 9
70 20 26 89 7100 Vejle
aarhus@cancer.dk 70 20 26 86
www.cancer.dk/aarhus vejle@cancer.dk
www.cancer.dk/vejle
Kræftrådgivningen i Aarhus flytter til
ovenstående adresse i løbet af novem-
ber 2021. Indtil da er adressen: Peter
Sabroes Gade 1, 8000 Aarhus C. Tjek
hjemmesiden ovenfor eller ring til os,
hvis du er i tvivl.

Kræftrådgivningen i Esbjerg Kræftrådgivningen i Aabenraa

Stormgade 65 Søndergade 7
6700 Esbjerg 6200 Aabenraa
70 20 26 71 70 20 26 72
esbjerg@cancer.dk aabenraa@cancer.dk
www.cancer.dk/esbjerg www.cancer.dk/aabenraa

www.cancer.dk 59
Kræftens Bekæmpelse tilbyder rådgivning i hele landet

Kræftrådgivningen i Odense Kræftrådgivningen i Næstved

Kløvervænget 18B Ringstedgade 71
5000 Odense C 4700 Næstved
70 20 26 87 70 20 26 46
odense@cancer.dk naestved@cancer.dk
www.cancer.dk/odense www.cancer.dk/naestved

Kræftrådgivningen i Roskilde Kræftrådgivningen i København

Gormsvej 15 Center for Kræft & Sundhed
4000 Roskilde Nørre Allé 45
70 20 26 48 2200 København
roskilde@cancer.dk 82 20 58 05
www.cancer.dk/roskilde koebenhavn@cancer.dk
www.cancer.dk/koebenhavn

60 www.cancer.dk

Kræftrådgivningen Herlev
Borgmester Ib Juuls vej 2
2730 Herlev
70 20 26 55
herlev@cancer.dk
www.cancer.dk/herlev
Kræftrådgivningen i Hillerød
Østergade 14, 1. sal
3400 Hillerød
70 20 26 58
hillerod@cancer.dk
www.cancer.dk/hillerod
www.cancer.dk
Du er velkommen til at kontakte os
Kræftrådgivning på Bornholm
Vi tilbyder også rådgivning i Rønne.
Her skal du bestille tid først. Derudover
arrangerer lokalforeningen på Born-
holm løbende samtalegrupper og akti-
viteter for kræftpatienter og pårørende.
Se nærmere på hjemmesiden eller
kontakt os:
Rådgivningstilbud i Rønne
Bornholms Hospital
Ullasvej 8
Opgang D, etage 0
3700 Rønne
38 67 10 31
roenne@cancer.dk
www.cancer.dk/roenne
61
Andre aktiviteter og tilbud
Cancerforum
Du kan møde andre med kræft inde
på livet på Kræftens Bekæmpelses
online-mødested Cancerforum. Her
kan du dele tanker og erfaringer med
mennesker, der har prøvet noget af
det samme som dig. Cancerforum er
både for patienter og pårørende, og
der er grupper for forskellige diagnoser
og emner. Se mere på
www.cancerforum.dk
Brevkassen
I Brevkassen kan du få svar på spørgs-
mål om kræft og livet med kræft. Du
kan også læse tidligere spørgsmål og
svar fra Brevkassen. Se mere på
www.cancer.dk/brevkasse
Sammenholdet
Med appen Sammenholdet kan
du nemt kommunikere med og
koordinere hjælp fra familie, venner
og bekendte under kræftforløbet.
Hent appen gratis i App Store eller
Google Play. Se mere på
www.cancer.dk/sammenholdet
62
Online Samtalegrupper
Vi tilbyder online samtalegrupper for
kræftpatienter, pårørende og efter-
ladte. Her kan du deltage uanset hvor i
landet, du bor. Se aktuelle grupper på
www.cancer.dk/onlinegrupper
www.cancer.dk
På cancer.dk kan du finde viden om
kræft, behandling og livet med kræft.
Du kan læse om rettigheder, arbejde
og sygemelding, forsikring, mad,
motion, seksualitet og meget mere.
Pjecer
Du kan få flere gratis pjecer om kræft
og livet med kræft. Se udvalget og
bestil på www.cancer.dk/pjecer
Legat
Hvis du har en lille indtægt og formue
kan du søge Kræftens Bekæmpelse
legat til kræftpatienter og pårørende.
Læs mere og søg online:
www.cancer.dk/legat
www.cancer.dk
Lokalforeninger
Kræftens Bekæmpelses lokalforenin-
ger drives af frivillige, som blandt
andet laver patientstøtteaktiviteter,
indsamlinger og oplysning. I din kom-
mune er der også en lokalforening. Du
kan følge din lokalforening på Face-
book – søg på Kræftens Bekæmpelse
efterfulgt af kommunens navn.
Mange lokalforeninger har desuden
et elektronisk nyhedsbrev. Du kan til-
melde dig nyhedsbrevet fra din lokal-
forening her:
www.cancer.dk/lokalnyt
Find kontaktoplysninger til alle lokal-
foreninger her:
www.cancer.dk/lokalforeninger
Patientforeninger
Der findes en række patientforeninger,
som laver aktiviteter, hvor du kan møde
andre med samme kræftsygdom. Se
www.cancer.dk/patientforeninger
Ung kræft
Ung Kræft skaber mødesteder i hele
landet for unge kræftpatienter mellem
15 og 39 år. Se www.ungkraeft.dk
OmSorg
Omsorg giver støtte og inspiration
til, hvordan voksne hjælper børn, som
har en syg forælder eller har mistet en
forælder. Se mere og find en oversigt
over sorggrupper for børn og unge på
www.cancer.dk/omsorg

Udgiver: Kræftens Bekæmpelse, november 2021, 7. udgave, 1. oplag (1. udgave 2010)
Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber, Charlotte Taarnhøj og Tina Hessner Müller
Fagligt review ved genoptryk: Karen Egebjerg Rischel, overlæge, MD, Sexologisk Klinik på
Rigshospitalet, Louise Bregnhøj Mortensen, sygeplejerske og specialist i klinisk sexologisk
rådgivning, Ditte Maria Bjarno Nielsen, cand.scient.san. og specialist i sexologisk rådgivning
Kilder ved første udgave: Sexolog Anne Meelsen, læge og sexolog Marianne Bruhn, VA
N EM ÆRK
E
S

psykolog Henrik Dybvad Larsen, pårørende Doris Engedal, socialrådgiver Bibi Kasten,
T

fysioterapeut, uroterapeut og sexolog Birthe Bonde

Design, layout og illustrationer: Nanna Berentzen Østergaard, KB Design
Tryksag
Tryk: Step Print Power, Papir: 120 gr. Edixion Offset 5041 0072

www.cancer.dk 63
 Din støtte er vigtig
Denne pjece er gratis lige som Kræftens Bekæmpelses øvrige
rådgivningstilbud til patienter og pårørende.

Har du lyst til at støtte os, vil vi være meget taknemmelige.

Kræftens Bekæmpelses arbejde inden for forskning, forebyggelse

og patientstøtte afhænger næsten udelukkende af personlige bidrag.
Kun 3 % af vores indtægter kommer fra det offentlige, derfor er din
og andres hjælp vigtig.

Du kan støtte Kræftens Bekæmpelse på mange måder. Med et

medlemskab bidrager du f.eks. både økonomisk via kontingentet
og ved at give os tyngde, når vi taler kræftpatienters sag.

Du kan læse mere om, hvordan du kan støtte Kræftens Bekæmpelse,

og hvad pengene går til på www.cancer.dk/stoet-os

Du er også velkommen til at ringe til medlemsservice

på telefon 35 25 75 40 – alle hverdage kl. 9-15.

Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Telefon 35 25 75 00

Du er velkommen til at kontakte os

Kræftlinjen 80 30 10 30
www.cancer.dk

November 2021
Varenr: 0057