Respiration

Luftveje og Lunger

Af Anne Cathrine
Laursen
 Luftvejen
21

2

 De øvre luftveje
Næsehulen (cavum nasi)
Mundhulen (cavum oris)
 Luftvejen
Svælget (Pharynx)
De nedre luftveje
Struben (larynx)
Luftrøret (trachea)
Bronchior
Bronchioler
Alveoler

3

 De øvre luftveje
Cavum nasi
Filtration
Fugtning
Opvarmning
Cavum Oris
Mindre
modstand
Pharynx
Fælles vej for
luft og føde
 Cavum nasi (næsehulen)

5

 Eustachiske rør

6

 Eustachiske rør
 Anatomi
 En gang fra mellem ørerne til den superior dele af
nasopharynx
 Fysiologi
 At udligne mellemørets tryk med det atmosferisk tryk –
når dette er ulige oplever man ’proppe i øret’. Røret er
meget blødt og bevægelse af kæbeleddet eller at gab
kan åbne røret (grunden til at man tykker tykkegummi i
et fly)

7

 Pharynx
Opdeles i:
 Rhino (el. naso-) pharynx
(Næsesvælget)
 Oropharynx (Mundsvælget)
 Laryngopharynx
(el. hypopharynx)
(Strubesvælget)

8

 Epiglottis (Strubelåget)
 Bevogter adskillelsen af
laryngopharynx til trachea
og oesophagus

 Lukkes ved igangsættelse

af synkerefleksen

9

Larynx
Første del af de
nedre luftveje

Her ligger
stemmelæberne
 Larynx
 Anatomi
 Opbygget af fire larynxbruske
 Cartilago thyroidea (Skjoldbrusken)
 Cartilago cricoidea (ringbrusken)
 Epiglottis (Strubelåget)
 Cartilagines arytenoideae
 Funktion
 Stemmen
 Luftbevægelse over plicae vocales (stemmelæberne)
 Cartilago

11

 Larynx

Anterior Posterior Median snit

12

 Larynx
 Plicae vocales (stemmebånd) og de muskler der ændrer
spændingen i stemmebåndene og derved stemmens toneleje

13

 De Nedre Luftveje
 Trachea og hovedbronkiernes hierarki og anatomi
 Trachea
 H. & V. Hovebronkier
 Lapbronkier (2 til venstre lunge og tre til højre lung
 Segmentbronkier
 Bronkioler (som ender i blindt
lungeblære (alveolerne))

16

 17

 Luftvejen

18

Bronchioler
 -
 Alveolerne
 Ca. 0,25mm dia
 Ca. 274–790 millioner alveoli
 1cm3 lungevæv indeholder
ca. 170,000 alveoli
 Barrieren mellem alveolernes
og kapillærenes lumen er
ca. 1m
 Alveolernes diffusionsoverflade
er ca. 70 - 100m2

20

 Gasudveklsing i alveolerne

21

 Beskyttelse af luftvejene
 Luftvejens beskyttende reflekser
 Reflekser der skabes af irritation af slimhinderne i den øvre luftveje

 Nysefleksen
 Cavum nasi (Næsehulen)
 Nasopharynx
 Hosterefleksen
 Oropharynx
 Laryngopharynx
 Larynx

22

 Luftvejsepitel
Transporterer fremmede substanser op igen!

23

 Immunforsvar I luftvejene
 Ring af lymfoidt væv øvre luftvej
 Beskyttelse mod infektion via næsen og munden
 Nasopharynx (næsesvælget)
 Lymfoidt vævsamling findes i den superior nasopharynx
 Oropharynx (mudsvælget)
 Tonsillerne (Mandler)
 Laryngopharynx
 Lymfoidt vævsamling ved tungeroden

24

 Lungerne
Opdelt i lungelapper

V. Overlap
H. Overlap

H. Mellemlap

V. Underlap
H. Underlap

25

Thorax og Pleura
Hvor kender vi den
konstruktion fra?
 Pleura (Lungehinden)
 Lungehinden er et dobbelt serøs membran opbygget af et tynd
lag mesotel
 Pleura viscerale (indre lag)
 Pleura parietale (ydre lag)

 Mellem de to pleura lag findes et potentiale rum der kaldes

pluerarummet
 Pleurarummet har et undertryk (idet at det er tom og lufttæt)
 Det er disse faktorer der holder lungerne udspillet
 Punktering af pleurarummet vil forårsag en kollapse af lungen

29

 Åndedrætsmuskler
 Åndedtrætsmusklerne ved alm vejtrækning
 Indånding
 Diaphragma
 Mm. Intercostales externa
 Udånding
 Passive (ovenfor nævnt muskler afspændes)
 Åndedtrætsmusklerne ved hårdt vejtrækning
(accessoriske eller auxiliære muskler)
 Indånding
 M. Sternocleidomastoideus
 M. Scelene
 M. pectoralis major
 Udånding
 M. Rectus abdominis
 M. Transversus abdominis
 M. Obliquus externus
 M. Obliquus internus
 Mm. Intercostales interna

30

 Åndedrætsmuskler

31

 Åndedrætsmuskler
 Åndedrætsmusklernes aktivitet ændrer brystkassens volumen

32

 Vejrtrækning
Inspiration – i hvile
Diafragma kontraheres
Der skabes undertryk i thorax
Trykket udlignes ved at luft trænger ind
Ekspiration – i hvile
De elastiske fibre i lungerne og thorax
trækker sig sammen
Der skabes overtryk i thorax
Trykket udlignes ved at luft presses ud
 Lunge ventilation
Inspiration – aktiv
Diafragma kontraheres hurtigere
Hjælpemuskler trækker i ribbene for at øge
thorax volume
 Lunge ventilation
Ekspiration - aktiv
Hjæpemuskeler trækker
ribbenene sammen for at
mindske thorax volume
 Inspirationsmekanisme
 Kontraktion af åndedrætsmusklerne skaber en større
brystkassevolumen
 Undertrykket i pleurarummet tvinger lungerne til at udfylde
den øget brystkassevolumen

36

 Udveksling af kuldioxid og Ilt
 Diffusion
 Ilt transport i blodet
 Hæmoglobin
 Opløst i blodets væske (kun op til 2%)
 Kuldioxid transport i blodet
 Hæmoglobin (30%)
 Oplyst i blodets væske (10%)
 Som bikarbonat
(dannet i de røde blodlagemer af
kulsyre-anhydrase) (60%)

37

 Respiration og blodets syre-base balance

blodets pH
-
Ved at udånde CO2 er det muligt at fjerne H+ ioner fra blodet og derved regulere

 Kuldioxid reagerer med vand i blodet og danner karbonsyre : (H 2CO3)

 I blodet optager karbonsyre molekylet sin bikarbonat ion form: HCO 3- + H+
 I Alveolar kapillærerne gendannes karbonsyre, som nedspaltes til H 2O og CO2

H+ + HCO3-  H2CO3  H2O + CO2

38

 Lungevolumen og lungekapacitet

39

 Lunge volumen og kapacitet
Tidal volumen – volumen som bruges ved normal
respiration
Ekspiratorisk reserve volumen – volumen luft som
kan udåndes ved maksimal udånding
Inspiratorisk reserve volumen – volumen luft som
kan inspireres ved maksimal inspiration
Restvolumen – den volumen luft der er tilbage i
lungerne efter maksimal ekspiration
Vital kapacitet – Den volumen luft som kan
maksimalt kan inspireres efter maksimal
ekspiration
 Lungevolumen og lungekapacitet
  Inspiratorisk reservevolumen (IRV) 3,0 liter
  Tidal volumen (VT)   0.5 liter 
  Eksspiratorisk reserve volumen (ERV) 1.1 liter
  Residual volumen (RV) 1.2 liter
  Den totale lungekapacitet (TLC) 5,8 liter
  Vitalkapaciteten (VC) 4.6 liter
  Den funktionelle residualkapacitet
(FRC) 2,3 liter

41

 Lungernes blodforsyning

 Funktionelle – iltning af blodet og udskillelse af kuldioxid

 Arteria pulmonalis dex. et sin.
 Vena pulmonalis dex. et sin.

 Nutritive blodforsyning - forsyning af lungevævsceller med

ernæring og ilt, samt bortskaffelse af metaboliske biprodukter
 Rami bronchiales fra Aorta thoracica
 Venae bronchiales

42

 Gas udveksling
Hvad er væsentligt for
gas udveksling:

Diffusion
Distance
Tid
Overflade area
 Gas udveksling
Ved øget behov:
Kapillær rekrutering –
kapillærer som var lukket i hvile
åbnes
En større del af kapillæret
bruges til diffusion
Diffusionsdistancen mindskes –
da alveolerne strækkes mere
Højere partial tryk – pga. øget
ventilation
 Regulering af respiration

Respirationen
reguleres af:
• Respirations center i
medulla oblonagata
• Strækfølsomme
sanseceller i lungerne
 Styring af luftvejen
 Åndedrætsregulerende center modtager
afferent information fra:
 Strækreceptorer i lungerne
 Kemoreceptor i kredsløbet
(CO2 og pH respons)
 Bevægeapparat (aktivitetsniveau)
 Emotionscenter
 Bevidst information om at ændre
åndedrættet

 Intrinsik og efferent information fra

åndedrætsregulerende center
 Egenrytme fra inspiratorisk nerveceller
 Ekspiratorisk center – anvendes ved
større krav til åndedrættet
46

 Styring af luftvejen

47

 Styring af luftvejen (3)
 Kemoreceptorene
 Intrinsisk i
åndedrætsregulerendecenteret
(pH, CO2)
 Glomus caroticum
(pH, CO2, O2, )
 Glomus Aorticum
(pH, CO2, O2, )

48

 Spørgsmål
1. Hvad er kredsløbets vigtigste opgaver?

2. Beskriv blodets vej gennem hjertet, med angivelser af de vigtige

strukturer.

3. Hvilken funktion har hjerteklapperne?

4. Hvad karakteriserer cellerne i sinusknuden sammenlignet med

almindelige hjertemuskelceller?

5. Beskriv hjertets ledningssystem.

6. Hvad menes med begreberne diastole og systole?

7. Hvad er årsagen til hjertelyde?

8. Hvad menes med hjertets minutvolumen?

9. Beskriv faserne i et ekg

 Lungesygdomme
Inddeles i:
Restrektive -> Kan ikke trække luften ind
• Fibrose

Obstruktive -> Kan ikke få luften ud

• Astma
• Emfysem

Både obstruktiv og restrektive

• KOL
 Klinik

52

 Klinik
 Emphysem
 Nedbrydning af alveolernes mellemvæg
 Tab af overfladeareal – nedsæt diffusionsoverflade

53

 Klinik - Astma
 Reversibel obstruktiv
luftvejssygdom,
 Immunologisk sygdom
 Reversible anfald af
åndenød.
 Bronkiolerne er trangere end
normalt på grund af
betændelse og spasmer i
vævet i luftvejsvæggene.
 Symptomer
 Piping (en pibende lyd, der
følger åndedrættet) i brystet
 Åndenød
 Hoste (evt. med slim)
 Længere ekspiration end
indpiration
 Svære anfald
 Cyanotisk (blå)
 Besvimelse
 Behandling
 Inhalation eller oral
indtagelse
 Nogle gange også injektion,
inkluderet intravenøs
administration
 Kan være langtids eller v.
anfald
 Medicin:
 Broncho dilatorer
 Antiinflammatorisk
 Ilt
 Klinik - KOL
 KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)
 Kombination af lunge emfysem og kronisk inflammation
 KOL
Inflammation
(Betændelseslignende tilstand)

Sygdom i de små luftveje Parencymal destruktion

Flow begrænsning
(Reduceret hastighed på udåndingsluften)
 Årsager
Hovedårsag:
 Tobaksrygning!!

Andre årsager:
 Støv og kemikalier
 Fourening
 Passiv rygning
 Astma
 Symptomer
 Ses hos midaldrende
 Gradvis progression

 Åndenød
 Bliver let forpustet
 Daglige hoste anfald
 Slim produktion
 Behandling
 KOL kan ikke helbredes!
 Hvis KOL skyldes rygning kan proggression bremses ved
rygeophør
 Inhalation eller oral indtagelse
 Nogle gange også injektion, inkluderet intravenøs
administration
 Medicin:
 Broncho dilatorer
 Antiinflammatorisk
 Ilt
 VTørre facts
 KOL er en af de største helbreds-trusler i verden
 I DK har ca. 430.000 KOL (1/2 ved det)
 Årligt bliver 23.000 indlagt og 3.600 dør af KOL i DK
 Antal KOL dødsfald er steget med 50% siden 1985
 Danske kvinder har den højeste dødelighed i verden af
KOL
Vil i ikke ende som ham
her??
 Spørgsmål
 Beskriv luftvejenes opbygning
 Hvordan transporteres O2 i blodet?
 Hvordan transporteres CO2 i blodet?
 Beskriv en inspiration
 Beskriv en ekspiration
 Hvordan kan man øge respirationen under fysisk
anstrengelse?
SPOTPRØVE