AALBORG UNIVERSITET

Idehistorie
Kompendium til dansk/idehistorie ved Adgangskursus
Aalborg Universitet

Udarbejdet af:

Richard Brooks - Laila Haugen -- Inge Stenner Rasmussen

Til kompendiet er anvendt flgende litteratur (se ogs

litteraturlisten) :

Titel

'--"

Side

Sider i alt

Fink

139-162; 197-217; 248-259; 264-285

75

Hamle

251 -257

Holm

25 -34; 51 -65

23

Jessen

58-75; 89-110; 121 -127; 136-148; 212-217;

292-304

73

Slk

263 -280

17

Stybe

49-53 ; 69-83; 161-171; 175-196; 197-199; 233243; 256-267; 287-288

74

Thielst

33 -40; 197-203; 302-327: 350-372; 415-425;

428 -432

74

-Indhold1.

Antikken ... l

Hume ... 117

Bentham . .. 119
Kant... 121
Voltaire .. . 125
Montesquieu ... 126
Rousseau ... 127
Den franske revolution ... 131

Thales ... 2

Anaximenes .. 3
Anaxinlander. . .4
Naturfilosofien i den grske oldtid .. 6
Den grske atomisme ... 9
Den aristotelisk-ptolemiske
verdensopfattelse ... 11

Archimedes ... 15

5.

Romantikken og eksistensfilosofien ... 132

Den tyske idealisme ... 133
Steffens ... 135
H.C. rsted ... 137
Schopenhauer ... 140
Kierkegaard ... 144
Nietzsche ... 153
Sartre ... 165
Simon de Beauvoir. .171

6.

Politisk tnkning .. . 174

Naturret. .. 175
Menneskerettigheder . . 181
Fysiokratisme ... 183
Liberalisme ... 184
Konservatisme ... J88
Samfundsfilosofien efter den industrielle
revolution ... 191
Adam Smith ... 195
Hegels samfundsfilosofi ... 197
Venstre- og hjrehegelianere ... 203
Karl Marx ... 204

7.

Det naturalistiske menneskesyn - Darwin

og Freud ... 212
DalWin ... 214
Freud ... 219

8.

Videnskabsteori ... 227

Positivisme ... 228
Comte .. . 229

Samfundsfilosofien omkring de grske

bystaters krise og sammenbrud ...

Sofisterne ... 23
Sokrates . .. 24
Platon .... 25
Aristoteles ... 35

2.

Hellenisme og middelalderen .. A2
Stoikerne og epikurerne . . .4 3
Individ og samfund ... 46
Kristendom og helleni sme ... 48
Augustin ... 54
Universaliestriden ... 57
Thomas Aquinas .. . 58
Senmiddelalderen ... 61

3.

Renssancen ... 63
Humanismen ... 64
Nye videnskabelige erfaringer .. 66
Luther og refonnationen ... 70
Protestantismen udvikles ti lortodoksi. .. 77
Machiavell! ... Sl
Den naturvidenskabelige revolution ... S3
Copemicus ... 83
Galilei ... 86
Kepler ... 92
Newton .. . 94
Fra klassisk mekanik til klassisk
naturvidenskab .. . 97
De fundamentale principper i den klassiske
naturvidenskab ... 101

4.

Oplysningen ... 104

Francis Bacon ... l 05
Rationalisme ... 109
Descartes .. . 11 O
Baruch Spinoza .. 112
Leibniz ... 113
Empirisme ... t 14
Lockc . .. 114
Berkeley ... 116

Mill ... 2ll

Den logiske posi ti visme ... 232
Poppcr. .. 235
KuM ... 2l9
9.

Litteraturliste .. . 242

-1-

Antikken

,cs'ofl'et,'det frste'.
at grkeren Thales fra det 6. rh. fvt.
det tidligste svar p det ,t"re",'
Da det sa mtidig er s trkt
fra filosofiens 'ba"neal,

gennem ko,te I,,.,ne;

citater hos senere
de har vi efterflgende
for frsokmtikere trods det forhold,
re' Sokmtes
indtil

sparsomt, ujvnt og
undertiden kan virke tencunel
uforstelige og vrv lede som i

Thales
Nr det sledes tillgges Thales at have sagt, at a lt er

vand, skal man ikke straks tro, at han enten har vret
usdvanlig dum og naiv eller fantastisk dybsindig og vis.
Vi kender blot kun slutningen p en - tr man formode lngere tankerkke. Ud fra de bevarede fragmenters korte
svar og formuleringer fr man undertiden det indtryk, al
de frste filosoffer har vret nogle sre, eftertnksomme
typer, der dagen lang har siddet p en sten i oliventrernes
skygge, tavse og uudgrundelige som Radios 'Tnkeren' Gf.
logo p titelbladet), indtil de hen mod solnedgang p ludse
lig bryder en kvist, rmmer sig og fremsiger en kort og ge
nial stning, summen af dagens grublerier. Men det er et
helt ga lt billede, om end ret underholdende. Der har ikke
vret tale om en stille, virkelighedsfjern meditation, men

34

om en rkke iagttagelser, tankeeksperimenter og drftel

ser, der lidt efter lidt har frt til en bestemt forklaring, un
dertiden med en s klar og ny pointe at den var let al huske
og fortlle videre.
Af de bevarede frag ment'er kender vi sledes kun den
meget kortfattede konklusion, ikke de vigtige mellemreg
lunger, der gr det tydeligt, hvad alt er vand skal betyde.
Meget afhnger af, hvad Thales forud har undersgt og
spekuleret over for at n frem til et bestemt svar. Mske hat"
han studeret den del af naturen, der har med blomster,
planter og trer at gre, for at finde ud af, hvorfor de gror
og bliver frugtbare. Eller hvad dyr og mennesker i samme
an.ledning har b rug for, men ogs udskiller som urin. M
ske har han undersgt en rkke grntsager, frugter og kd
stykker fo r at bestemme et eller andet fl/es ved dem - en
slags grundstof. Mske har han vret ude at sej le i det grske hav ud for Tyrkiets kyst, hvor han boede, og undret
sig over, om jorden og erne - ligesom trstykker i en balje
- flyder rundt p og bres oppe af vand. Mske har han
sammenlignet og tnkt over de forskellige dyrearter krybdyr, fisk, patterdyr osv. - og sluttet sig tiL at de ser ud
til at have udviklet sig fra et liv i vand. Det sidste lyder selv
flgeJjg ret moderne og darwinistisk, men faktisk var s
danne tanker aUerede i omlb i antikken. Mske har Thales
analyserets samlejets skabende kraft og fundet, a t sden den afgivne vske i skeden - m vre det livgivende: alt er
eller kommer af vand.
Der er virkelig mange muligheder, og mske haj Thales
og hans tnksonmle veruler haft fat i flere af dem og plud
selig set et mnster: liv og vkst - alt det levende, der er ha r med vske eller vand at gre. Kort sagt: all er vaud! For
Thales sikkert kun resultatet af mange og lange spekulationer, for eftertiden anledning til adskillige andre spekulationer: hvad har han egentlig ment? Det ville selvflgelig vre
rart at vide, men det vigtigste er nsten, at vi her for frste
gang ser den filosofiske tanke i aktivitet. Bde med et afkla
ringsforsg og med et afst for en ny undren og nye over

vejeiser.
Hvornr de f ord - a lt er va nd -er fa ldet, ved vi ikke,
men da Thales ogs blev kendt for at ha ve forudsagt en solformrkelse, vi i dag kan fa sts l til 585 Evt., er dette r populrt blevet udlagt som filosofiens fdsels r. l vrigt fortaber det sig i det uvisse, hvo rfor Thales var i stand til at
forud sige denne solfo rmrkelse, men enten har han haft
adgang til babyloniske erfaringer om en vis tidscykJus mellem soUo rmrkelser, eller ogs har han vret utrolig heldig
- og eftertiden har kun huske\" ham for det 'skud i tgen ',
der tilfJdigvis ramle plet.
Andre kloge hoveder i det 6. rh. fvl. gjorde s ig tanker
om altings ophav, g rundstof eller arke, og to af d em kom
som Thales fra Milet p Lilleasiens (i dag Tyrkiets) kyst ud
for erne Samos og Kos: Anaximenes og Anaximander. En
tredje, Pythagaras, kOIll fra Samos, og Kos fostrede et rhundrede senere lgen og filosoffen Hippokrates. Filosofien tog nok sin begyndelse p grsk grund, men i omrder
hvor man gennem betydeJig handel dels var srligt motiveret til erkendelsesmssige og teknologiske fremskridt,
dels stod i n r fo rbindelse med de gamle kulturer i Mesopotamien, Palstina og gypten. Mdet med andre kulturer og forestillinger har afgjort virket inspirerende p svel
s prgsml som svar, og frst et par rhundreder senere rykkede del filosofiske centrwn til Athen p det grske - og
europiske - fastland.

l
A naximelles
Anaximenes mente, at alt er luft , og i et fragment siger han:
Ligesom vor sjl, der er luft, holder sanunen p os, er ogs
hele verden nde og luft.(( (NH,27) Igen er tanken formuleret s t t, at man m ruske lidt i vvningen for at se de enkelte trde. Tankegangen tnger udgnngsp unkt i en forestilling om, at den menneskelige sj l (nd) er knyttet I'il ndedr ttet (noget luft), og at alt liv - i hvert fald hos mennesker og d y r - sledes er knyttet til sjlen, nden og luften.

36

I
1

Og da liver alt, som er, og som det er vrd at finde g nmden

til, s flger det logisk: alt er luft.
Luften og vindpustet i himmelrummet svarer i det store
perspektiv til ndedr ttet i de levende organismer. Som
vandet for TIlales var det livgivende - det der giver vren
og eksistens - er luften det for Anaximenes. Samtidig er luft
- som vand - et foranderligt sLof, der ved fort tning og fortynd ing skaber alt det, der er: gennem skyer regn og alt det,
der er i og p jorden (og jorden selv), og gelUlem ilden den
tcr og tynde luft, der udgr menneskets sjl.og er gudernes stof og univers (himlen selv). Desudcn rummer luften
den vanne (solen), der er s vigtig for a lt levende. M an kunne g endnu et skridt og sige, at i det lufttomme rum er der
intet, hvorfor man skulle kunne slutte, at alt vrende er eIler skyldes lu ft.
Tanken om sjlen som (en) nd knyttet til ndedrttet
findes ogs i jdedommens/Det Gamle Testamentes skabelsesberetning: Da formed e Gud Herren mennesket af
jord og blste livsnde i hans nsebor, s mennesket blev
et levende vsen. (l.Mos.2,7) Gud skaber den enkeltes
nd og lader den slippe ind i verden ikldt en srlig krop,
og ved dden kalder Gud sin udsendte liv5nde tilbage:
Ja, jord er du, og til jord skal du blive. (l.Mos.3,19)
En ldre forestilling om sjlen ser den livgivende identitet i blodet, og af samme grund forbyder de jdiske s piseregler, at man s piser blodet fra de slagtede dy r, for blodet
er selve livet (S.Mos. 12,23), og man skal ikke krnke nndre
levende vsners sjl Svel tanken om sjlen i blodet som
tanken om sjlen i nden (ndedrttet) afspejler dagligdags erfaringer: man dr af mangel p begge. Overgangen
fra den ene tanke til den anden viser, hvordan en meget
konkret og stofli g forklaring aflses af en noget mere abstrakt. Hos Anaximenes har den principielle forklaring sejret, og man kunne kultu rkritisk fje til, at i samme takt som
sjlen er blevet ndelig (sfrisk), er vor respekt for det levende ogs blevet noget luftig -eller helt forduftet!

Anaximander

,.

"

Mellem Thaies' alt er vand og Anaximenes' ah er luft

fremfrte Anaximander fra Milet den sre tanke, a l alt er
ubegrllsct. Nr man taler om altings oprindelse, begyndelse eller grundstof. giver det umiddelbart mening at pege p
vand, luft og andre basale s toffer eller elemen ter, som noget
p den ene eller anden mde kan opst af. Det er straks
vanskeligere a t forestilJe si ~ hvordan noget - alts det vrende - kan have sin gru nd i 'det ubegrnsede'. Det korte
Anaximander-fragmcnt siger, at begyndelsen til det vrende er det grnselse, hvorfra tilblivelsen a f det vrende
stammer, og hvor delggelsen sker 'iflge ndvendigheden; for de betaler straf og bod til hinanden fOf deres uret
iflge tidens bestemmelse' (NH,24).
Her lber vi ind i flere problemer. For det frste har vi
svrt ved at tale om det vrende, alts det der er (i modstning til det der ikke er), da vi er s vant til at tale om konkrete ting: en bl slol, eller mere njagtigt: min bl sto l henne
p kontorel. Det vrende som SIfdall har dog hverken en bestemt farve eller form, og det er ikke nogens ejendom eller
redskab, men slet og ret det flles ved alt, hvad der eksisterer. Nr man taler om det vrende, m man derfor se bort
eHer abstrahere fra det konkrete, som sanserne kan fort lle
om, og tnke over d et grundlggende og almene ved alt
det forskellige. Det er i sig selv lidt af en opgave.
For det andet er det ikke klart, hvor snvert man skal
overstte og forst det grske to flpeiroll ('det grnselse' i
citatet ovenfor), som Anaximander gr identisk med altings
urke. Det betyder umiddelbart ' uden ende' eller ' uden
grnse', dvs. ' uendelig' eller' ubegrnset'. Men d et kan ogs betyde ' ubestemmelig', et begreb, man ikke ndvendigvis bruger om det uendelige (som fx verdensrummet) og
det ubegrnsede (som fx luften), men om noget, der er s
ukonkret, strukturlst og fuldt af modstninger, at man ikke aner, h vad man skal sige om det. Det lader sig ikke bestenlille eller begribe i gngse ord og begreber, og derule
g rnselshed gr det ubegrnset - for erkendelsen ube-

38

I
I

grnseligt. ikke til at f styr p.

Anaximanders tanke kan have vret flgende: Det vrende - det, der er - er noget begrnset, noget veldefineret
og konkret, og ska l det vre kommet af noget andet end sig
selv, m det vre kommet af si.n modsbling: det ubegrnsede. At komme til verden er p en mde at blive konkretiseret, dvs. grebet og hentet ud af det ubegrnsede for at f
form og grnser, dvs. vren - som nr man tager et blankt
stykke papir og klipper en figur. I den forstand er alt ubeg rnset, f r det bliver til og er sig selv i en begrnset og bestemmelig skikkelse. Man kan ogs vende betragtningen
rundt og sige, at det, der er, dvs. det givne og begrnsede,
bestr af - har stof af - det ubegrnsede, blot skret til som
et bestemt udsnit. Hvor vand som sdan kan betragtes som
ubegrnset, kan vsken i min krop ses som noget konkret,
der dels slukker min trst, de ls er et grundstof for det vrende. Og i den forstand kan man betragte Anaximander
som det spekulative hoved , der gav ThaJes' noget enjede
udsagn - som senere Anaximenes' - et mere alment og teoretisk lft.
Man kan ogs betragte Anaximanders tale om 'to apeiron' (det grnselse/ubegrnsede) som en sammentrngt
version af den skabelsesmyte, som Platon lgger frem i dialogen Timnios: I begyndelsen var kaos eller det u rolige og
hvilelse, og denne uorden, der ikke var intet, men heller
ikke var noget, forvandlede demiurgen, u rskaberen, til kosmos, dvs. til orden og sarrunenhng - til vren og fo rnuft
(logos). Derefter trak demiurgen sig tilbage og overlod den
ordnede verden til guder og mennesker. Man kan sige, at
demiurgen - en frste skaberkraft, som det ikke giver me~
ning at sprge om rsagen til - forvandler det ubegrnsede
kaos til en struktur, hvor alt det vrende (<l r vren ved netop at vre ordnet, have m nster og vre begrnset. Noget
bliver begrebet af en overordnet fornuft, sat p formel og
sal i omlb: at alt er ubegrnset betyder, at a lt = d et be~
grnsede kommer af det ubegrnsede.
Lyder deLstadig en smule indviklet, kan man g ive sig til

at spekulere over det gamle paradoks om gget og hnen:

hvem kom frst? Eller: Kan der konune vren ud af ikkevren? - JA, for kommer vren af vren, s opstr det ikke, men er der allerede, og enhver tale om skabelse bliver
meningsls. NEJ, for noget, der er, kan ikke komme af 'noget' der ikke ec, ganske som det tomme rum ikke kan befolke sig selv. Der kan med andre ord argumenteres for bde
det ene og det andet: uden g ingen hne, og uden hne intel g. Noget tyder p, at vor dualistiske tanke (se s ide 18)
her savner et tredje ben at g p .
J

fra Samos er nok den f.,ge,k;,

kender lidt til, da no""" '"

.,

I
\

er kvadrato kateter (B +

trykke dem i taJ,

de pstand eller
lem rene toner
Tanken var, at den

en relation
a lting nede
et S-tal, idet
og lige

i naturen og ud-

(4)

til den forblffen-

(S)
(6)
(7)
(8)

. hersker i kosmos, gans ke

verden udgr en harmoni,
anskuel iggres som
"ldlko,m,e la-tal som det
<lI hfte tal p
,s kabe'be"'gn" ved

~~:~.~~'~'::~:;~;
der gr fo rud
princip (arke").

for

pythagorere endte i d enne tro, mens

bes indige hoveder njedes med at lgge det i alt er tal,(, at

40

(1)

. var nemlig

'mand"n (idet l som

for kvinden. Men n r
l,ove,le', kommer man Jet til at

(2

udtrykkes i taJ og tal-relationer. Under alle

viser pythagorernes ihrdige arbejde,
frem mod et mere formelt og
og forstelse af verden. Dels for at
,b'e'kl'v",' eUer videnskab - i m"d,t
tilflctig indsigt. Dels for bedre
regne
den ud,
til herre over naturen.
udforskning
var jo ikke det
men forsg
sagt med lidt af en floskel
kant med
sammenfatHertil b"Olrog
som skaber
Iling af de 10den (Aris toteles
. og definerer
986a; NH,116),

(2)
(3)

lyrens strenge.

(9)
(10)

grnse og
ulige og lige
et og mngde
hjre og venstre
mandlig' og kv'nd"li
stillestende
lige og krumt
lys og mrke
godt og ondt
ligesidet

Man kan i hvert

fang. d. afg""n
flod viser,

bag altings
menneskelige tanke er
modsatte begreber (se
ogs, at det ikke er ligegyldigt,

. i sig selv viser den, at

dvs. ledet af mnd. Pythagorerne
til at lage dualismen - det at verden m forsts
~c,dst"",g" - op og med en vis systematik kort. Endda ud i tallenes abstrakte form .

Naturfilosofien i den
grske oldtid
ange af forudstningerne for den
moderne europiske kultur gr tilbage til oldtidens Grkenland. Dette glder ogs for store dele af den tankegang,
der er karakteristisk for naturvidenskaben.
I renssancen stikker oldtidens optimistiske tro p den menneskelige fornuft og
denr,es evne til at erkende de prjncippcl~
der ligger til grund for virkeligheden, hovedet frem igen.
Den naturvidenskabelige revolution begynder i Det 16. rhundrede, i slu tningen
af den historiske periode, som man kalder
renssancen, fordi den betragtes som eli
genfdsel (det er hvad ordet renssance betyder) og viderefrelse af den antikke grske

kIlltur.

Omkring r 600 f.Kr. sker der i de driftige

grske kolonier i lonien (p Lilleasiens
vestkyst) et enesMende intellektuelt nylnud,
som frer frem mod en rationel verdensag naturforstelse. Den rent mytologiskreligise naturforste[se, som man fx kender den fra Horner (llliaden og Odysseen),
erstattes af en overbevisning om, at den
menneskelige tnkningfllldl ud kan begribe nalurens indretning. Naturen er styret af simple, men universelle og ubrydelige principper, som er tilgngelige for den menneskelige fornuft til forskel fra fx uberegnelige,
men menneskelignende guder (se nrmere s. 243-244).
I den grske og romerske kulturkreds
fortstter denne rationelle tankegang med
at eksistere frem til ca. r 500 e.Kr., hvorefter den hurtigt gr helt i glemmebogen
pga. kristendommens frem/fnge 'l. Kristen-

dommen er i mellemtiden blevet til statsreligion i Romerriget, og den optrder

som en yderst intolerant magtfaktor, som
simpelthen forbyder og forflger denne
"hedenske" tnkning.
Heldigvis overvintrer og vedligeholdes
den grske nds rationelle strmninger og
dens videnskabelige resultater i den denga ng meget tolerante arabisk-islamiske kulturkreds, som netop i disse r ekspanderede kraftigt, kulturelt som geografisk. I Det
12. rhundrede vender den grskinspirerede rationelle filosofiske tnkn ing langsomt tilbage til Vesteuropa. Dette sker ved
kulturelle kontakter med den arabiske verden. isr via de mauriske byer Toledo og
Cordova i Spanien, og efterhnden begynder man ogs at interessere sig for naturen
som genstand for rationel udforskning.
l det flgende vil de vsentligste retninger i den grske naturfilosofi og -videnskab kort blive gennemget.

Pythagorismen:
Naturen er tal og proportioner
Den pythagoriske skole (Det 6. rh. f.Kr.)
har sit navn efter Pylhagoras, der iflge
traditionen var den frste, som beviste den
kendte geometriske lrestning, der brer hans navn. Pythagorerne betragter
verden som et kosmos (et ordnet hele), der
udtmmende kan beskrives og forsts ved
hjlp af rent talmssige forhold. Alt bestr
i virkeligheden udelukkende af hele tal og
relationer mellem disse. Tal opfattes p
samme tid bde som atomer (atomos, gr.:

248

udelelig), geometriske punkter og aritmeti

ske enheder. Alt ma kun ne udtrykkes ved
hele tal (1, 2, 3, 4, osv.) eller ved brker
1 1 1
2 J
dannet af hele tal (i' 3 4 "":3 4 osv.) .
J

Den grske lyre. Dette strengeinstrument er

slemt ved, al de ens og lige lange s trenge er
sp ndt med fo rskellige styrke. Grsk vasemaleri fra Det 5. rh. f.Kr.

(Gyldendals Billedarkiv).

Den musikalske harmonilre

P denne baggrund udfrte de en rkke
eksperime nter, der fr te dem til grundlggelsen af den musikalske harmon ilre,
som al senere musikteori str i dyb gld
til. Videnskahsteoretisk er pythagorernes
indsats inden for harmonilren af stor betydning, idet den viste, al det er muligt at
gennemfre en kvantitativ beskrivelse af
sammenhn ge mellem forskellige natur-

fnomener, som di rekte kan efterprves

eksperimentelt. Pythagorerne opdagede
bl.a ., at nar lngden af en streng halveres,
s stiger tonen en o ktilv, nr den sls an.
Videre at nr lngden for kortes til to tred iedele, stiger tonen en kvint, og nr strengen forko rtes til tre fj erdedele stiger den en
kvart.

249

De irrationelle tal og
inkommensurabiliteten
Imidlertid bliver dette tilsyneladende s
frugtbare forskningsprogram snart ramt af
en katastrofe, idet allerede pythagorerne
opdagede, at lngden af diagonalen og siderne i et kvadrat er inkonlmensumbJe, dvs.
/lsanlmenJignelige. Det er ikke muligt al udtrykke forholdet mellem siderne og d iagonalen ved en brk af to hele tal. Dette kan
kun gres ved det, som vi kalder kvadratrdder; uanset hvor lille en mleenhed
man mtte vlge, vil forholdet mellem siden og diagonalens lngde aldrig kunne
g op. Det flger af Pythagaras' lrestning, at diagonalen i et kvadrat med siden
t er kvadratroden af 2 ('v2), og da der ikke
findes to hele tal, som divideret med hinanden er lig med kvadratrod 2, kan denne
kun udtryk kes ved et irmtionell tnf, som vi
idag kan bestemme som en - uregelmssig - uendelig decimalbrk (1,4142 ... ). Det
ligeledes irrationelle tal pi (1T), der angiver
forholdet mellem cirklens omkreds og areal p den ene side og dens diameter p den
anden, er et andet udtryk for en inkommensurabilitet.
Det berettes, at pythagorerne forsgte
at holde opdagelsen hemmelig, fordi inkommensurabiliteten p dette forholdsvis
simple geometriske omrde viste, at deres
opfattelse af virkeligheden som udelukkende bestende af rationelle talforhold
var forkert. Da den "skandnlse" illkommenSllmbilitet alligevel hurtigt blev kendt,
svkkede det interessen for en aritmetisk
naturerkendelse. Ganske vist brugte man
geometriske modeller til at forklare bevgelsen af solen, mnen og planeterne, men
man opgav tanken o m, at alt i naturen
kunne indfanges i matema tikkens sprog.
De problemer for den kvantitative naturbeskriveise, der hnger sammen med denne inkommenSllfabilitet og med begrebet
om en strrelses grnsevrdi, lses frst
(delvist) med Descaries' analytiske geornehi og med Newtons og Leibniz' infinitesimalregning i Det 17. rhundrede.

Pythagorismen degenererer
Pythagorismen optrdte desuden som et
hemmeligt broderskab, som udfrte mystisk-religise ritualer, hvis forml var at
rense sjlen . Uden p nogen mde at ef
terprve det erfaringsmssigt kastede de
sig ud i analogier, som byggede p ren talmystik. De hvdede sledes uden al undersge det ved observationer, at planeternes omlbshastigheder og baneradier stod
i et forhold til hinanden, der svarede til
harmonil ren. Herved blev der udsendt
musik, en "sfremes harmoni", som var
uhrlig for mennesket, fordi den konstant
var tilstede.
Ligeledes hvdede pythagorerne, at
tital/el var helligt, fordi det va r grundtallet i
ta lsystemet, og desuden var det summen
af de tal (1, 2, 3 og 4), som indgr i harmonHrens forholdstal; heraf mente de at
kunne slutte, at s mtte der ogs vre ti
himmellegemer. Da man kun kunne iagttage ni himmellegemer (de fem kendte planeter, mnen, solen, jorden og fiksstjernesfren) opfandt de frit en "anli-jord", som
de hvdede, det var umu ligt at iagttage fra
jorden, fordi solen hele tiden skjulte den.
Disse t-rk i pythagorismen betragtedes med rette af en filosof som Aristoteles
(384-322 f.Kr.) som et udtryk for en uaccep
tabel mysticisme. Dette medfrte, at store
dele af den grske na turfilosofi kappede
forbindelsen til tanken om en kvantitativ
naturbeskrivelse. Bortset fra enkeltstende
forskere som Archimedes (287-212 f.Kr.),
Hipparchos (ca. 190-120 f.Kr.) og Plolemaios (ca. 100-160 e.Kr.), der beskftiger
sig med stringent matematisk naturbeskriveise p erfaringsmssigt grundlag (se s.
257-259), s fr ideen om en kvantitativ naturvidenskab p empirisk grundlag, frst
igen egentlig betydning i renssancen (se
s. 269-270).
Pythagorismen, isr i dens degenererede version, der ikke bygger p erfaringen, er p mange mder en vigtig inspirationskilde for Platon (427-347 f.Kr.) og hans
lre om, at den egentlige virkelighed er en

250

evig og uforanderlig ideverden, som ikke

kan sanses, men alene kan beglibes af tanken. Den store tyske astronom Johannes
KepIer (1571-1630) var strkt betaget af den
pythagoriske tankegang om, at naturen
m kunne beskrives ud fra nogle p forhnd givne, filosofisk begrundede enkle
talforhold, men han krvede af sine teorier, at de skulle vre i overensstemmelse
med de empiriske observationer (se s. 274276) .

Den grske atomisme

En mekanisk -materialistisk
natruopfattelse
Den grske nlvw;sw(' (Momos, gr.: udelelig) er en naturfilosofisk skole, der er udviklet af filosoffern e Leukippos (f. ca. 460
f.Kr.), Dcmokrit (ca. 460-370 f.Kr.), Ep ikur
(ca. 340-270 f.Kr.) og populariseret af den
romerske digter Lukrets (ca. 97-55 f.Kr.).
Fremstillingen nedenfor tager udgangspu nkt i Demokrits udgave. Atomismen er
en materialistisk ol/tvlogi (ontologi, gr.: lren om det vrende), der g r ud p at alt
eksisterende i virkeligheden blot er meget
sm partikler (a tomer) i evig bevgelse i et
uendeligt stort tomt rum (et vactl llm).
Atolllcl"l/l' cr IIddt'/igt' tl,s" hl/lillI/kil' (dvs.
helt massive) massedele, som er epige, uforsnge/ig.', uforanderlige og usynlige. Der
nndes uendeligt mange forskell ige atomer;
Ile har kWI h>t1llfilllfill(' l'gellsknll<'r som vgt,
torm og strrelse. Atomerne, selv de strste, er s sm, al man hverken kan se dem
eller deres bevgelser. Den grske atomteori er hovedsageligt en metafysisk, ikke
en videnskabel ig, tem;. Det skyldes, at den
dels i hovedsagen begrundes ved hjlp af
filosofiske argumenter, og dels at atomisterne ikke sei" foretog eksperimenter og
fre msatIe forudsigelser, som eventuelt
kunne falsificere atomteorien empilisk.
Atomisterne fremkom dog med forklainger pi iagttagelige fnomener, som

havde Hd t af en videnskabelig karakter. De

forkla rede fx, at nr stvpartikler i en sol~
strle ses at sitre frem og tilbage, s skyldes
det pvirkning af std fra de usynlige atomers bevgelser. Atomteoriens frugtbarhed i Det 17. rhundrede hnger sammen
med, at den viste sig at have en mulighed
for at forklare en rkke vidt forskellige fnomener.
Bemrk, at rlel11/1oderne atolllfijsik - til forskel fra den antikke atomteori - gr ud p,
at der kun er et begrnset an tal forskellige
atomer (svarende til ca. 100 forskellige
grundstoffer). Ligeledes at atomerne netop
er sammensatte og kan deles, idet disse bestr af elementarpartikler (elektron er, protoner, neutroner), og at atomerne kun adskiller sig fra hinanden ved antallet og
sa mmenstningen af elementarpartikler
(Se s. 326).

Alt, ogs sjlen, bestr af atomer

Det tomme rum ("1If1C/1l1m) har eksistens,
selvom det hverken er materielt eller i 0Vrigt har nogen egenskaber. Muligheden af
et vacuums eksistens bengtes i vrigt af
nsten alle filosoffer og fysikere frem til
midten af Det 17. rhundrede. Atomerne
er i en evig bevgelse, hvorved de stder
sam men og ndrer bde retning og hastighed. Ved disse kollisioner kan der opst alle mulige kombinationer af atOtnel~ hvilket
resulterel i de sammensatte legemer.
De sammensa tte legemers egenskaber
afhnger alene af de egenskaber, som
stammer fra de indgende atomer, dvs. at
ogs" de sammensatte atomkomplekser
udelukkende har kvan titative egenskaber.
Fx er aUe de genstande, som vi kan sanse,
meget komplekse aggregater, der bestar af
et uhyre stort antal forskellige atomer. Naturligvis er ogs menneskets legeme opbygget af atomer; bemrkelsesvrdigt,
men kOllseklICIJI lI1aterin/istisk er det, af ogsJ
"sj.-e/ell" er vl'byggt'f nf 1l1001It'r. Ganske vist
hvder Demakri t, at de atomer, som sjlen bestr af, er ganske srligt sm, men
det g01" tngen forskel, fordi sjleatomerne

251

.'

egenskab ved en appelsin. I virkeligheden

er den orange farve bare en oplevelse af en
bestemt slags svingninger j menneskets
materielle sjleatomer, som skyldes et
sammenstd mellem disse og de udefra
kommende atomer, som udsendes af appelsinen.
Det bne sprgsml er herefter, om det
s er muligt via sansningen at f kendskab
til de kvantitative egenskaber? Antag at
atomkomplekser, fx en appelsin, objektivt
besidder form og vgt, men nr vi oplever
appelsin ens form kan der tilsyneladende
blot vre tale om, at det er den subjektive
mde, som oplever nogle bestemte svingninger p. Hvordan kan man vide, at der
er overensstemmelse mellem de kvantitative egenskaber og vor oplevelse af dem?
Er den oplevede form ikke bare en subjektiv sansekvalitet lige s vel som den orange
farve?

principielt ikke har andre egenskaber end

de vrige atomer.

Bevidsthedsproblemet
Sanseoplevelserne forklares herefter som
et resultat af sammenstd mellem ydre
atomer og atomerne i sanseorganerne, som
viderefres til svingninger i atomerne i den
materielle sjl. Bevidsthedsfnomener er i
det hele taget ikke andet end svingninger i
det kompleks af fine atomer, som udgr
sjlen. Hermed er atomismen ramt ind i
det vanskelige filosofiske problem, der kaldes bevidsthedsproblemet (se ogs s. 287-288
og s. 51-54) . For atomismen gr dette problem ud p, hvordan bevidsthed kan vre
det samme som svingninger i sm materielle partikler? Det giver atomismen ikke
noget svar p . Det kan godt vre, at min
oplevelse af et stykke musik er forrsaget
af lydsvingninger p mit sanseapparatur,
som ledes videre til hjernen. Det er imidlertid indlysende, at oplevelsen af musikken ikke er det samme som nogle svingninger i hjernen (et kompleks af atomer).
Sansekvaliteternes subjektivitet
Et andet, men nrt forbunde t, klassisk filosofisk problem er perceptiollsproblernet,
som bl.a. drejer sig om, hvad det egentlig
er, vi sanser, nr vi sanser (se s . 299-301).
Problemstillingen er for atomism en: Hvordan gr det ti\, at vi aJle oplever, at genstandene i vor omverden har en rkke
kvalitative egenskaber som farve, lugt og
lyd, nr disse egenskaber hverken eksisterer som egenskaber ved atomerne eller deres sammenstninger?
Demokrits svar - som kaldes lren om

sansekvalileternes subjektivitet - er nt fastholde ,

al de kvalitative egenskaber pd ingen mdde findes objektivt i naturen. De er blot den subjektive mde, som vi oplever ("sanser")
nogle bestemte svingninger i sjlen p,
der er forl"saget af en samvirken af pvirkningen fra de ydre atomaggregater og
atomsjlens egensvingninger. Sledes er
den orange farve kun tilsyneladende en

For en empiristisk erkendelsesteori, fx

John lockes (1632-1704), er denne indvending endegyldig, som allerede George Berkeley (1685-1753) har pvist det (se s. 302303). For Demokrit vil svaret p denne indvending kunne vre, at han ved filosofiske
(metafysiske) argumenter har pvist, at naturen i sig selv kun besidder kvantitative
egenskaber. Videre vil Demokrit hvde, at
han har begrundet, at svingningerne i sjlen, som skyldes en pvirkning fra aggregaternes kvantitative egenskaber (appelsinens form), fremkalder en oplevelse af (appelsinens) form, som nje svarer til de
objektive egenskaber. De oplevelser, som
vi har af de kvalitative egenskaber (den
orange farve), kan kun findes subjektivt i
vor bevidsthed, men er forrsaget af noget
objektivt, nemlig en srlig slags svingninger i vor atomsjl. Demokrit mener jo at
have bevist, at de ikke kan vre objektive
egenskaber ved den ydre natur. Begge
hans pstande er dog hjst diskutable.
I en let ndret version - ofte kaldet lren
om de primre og sekul1dre egenskaber - spil-

252

ler lren om de kvantitative egenskabers

objektivitet og de kvalitative egenskabers
subjektivitet en stor rolle for filosofi og naturvidenskab i Det 17. rhundrede (Se s.
269 og s. 287-288).
Den grske atomisme er et udtryk for en
mekrmicisme og detcmnillisme, der prsen te_reT os for en opfattelse af verden, der er
meget anderledes end hovedstrmningen i
den grske naturopfattelse. Naturen styres udelukkende af blinde og tilfldige
mekaniske krfter. Det eneste virkeligt eksisterende el' mnssedele (ntolller) i /Jcpgelse i
det fomllle rum. Alt andet - ogs bevidstheden ~ kan forklares rent kausalt (rsagsmssigt) ved mekaniske kollisioner mellem partikler. I modstning til fx aristote\ismen (se s. 254) findes der ikkc IIOgl'lI <ICTdens/o1'll!!fl i eller uden for verden, der styrer processerne i naturen, og som sger at
opretholde en ideel harmonitilstand. Der
er ingen naturlig indretning af verden,
som sges opretholdt <It iboende 1C'leologiskr
(teIas, gI'.: forml) krfter i naturen.
En ti lsvarende ren t mekanisk naturopfattelse mder vi frst igen efter rnssaneens <lfslutning i den skaldt nyere tids
naturvidenskab og filoso fi (se s. 269-271 og
s. 286).

Den aristotelisk-ptolemiske
verdensopfattelse
Fra den grske oldtid og helt op til midten
af Det 16. rhundrede dominerer den naturfilosofiske opfattelse, som man kalder
den aristotelisk-ptolemiske n<ltmopfattelse. Hovedpunkterne i den kan kortfattet
beskrives som flger.
Jorden str stille i centrum
af universet
Det er Aristoteles' (384-322 f.Kr.) og Ptolemaias' (ca . 100-160 e.Kr.) opfattelse, at jorden befinder sig i midten af universet, idet
jordf!lIs allfmlll fnlda snl1/11lt'lI /lied IIl/in.'rsds

midtpunkt. Jorden er kugJejonnet, og den str

helt stille (ubeiJgelig) i centrum af himmelrummet, der er opfyldt af en rkke koncentriske kugleskaller. Disse kugleskaller
er en slags gennemsigtige, men uigennemtrngelige krystalsfrer, som himmellegemerne er fstnede til. Universet er endeligt, idet der - uden for den yderste sfre,
hvorp fikss*rnerne sidder fast - ikke er
noget som helst, heller ikke et tomt rum.
Mnen sidder fast p den inderste af krystalsfrerne, og det er denne sfre, som
afgrnser det jordiske omrde, ogs kaldet
det sU/ll!menre (la.: under mnen) eller terrestiske (terra, la.: det jordiske) fra det himmelske eller det celeste, som det hedder p
latin.

Den jordiske og himmelske fysik

er helt fors kellig
De grundlggende forklaringsprindpper
for. naturens adfrd (" naturlove") er vidt
forskellige for det himmelske og det jordiske omrde. P det jordiske omrde, som
er prget af stadige forandringer, bestr alt
ar de fire elementer, jord, luft, ild og vand,
eller af blandinger af disse i forskelli ge forhold. Den jordiske (terrestiske) dynamik
gr ud fra , at de enkelte elementer har hver
sit w/tl/rlige strd i universel. Det ligger i elementerne jords og vands egen natur - alts
ikke i en tiltrkningskraft - at de vil sge
mod universets, og dermed ogs jordens,
cen trum.
Jorden befinder sig i universets centrum,
fordi den som den strste genstand (af jord
og vand) i det sublu neare omrde ogs har
den strste naturlige trang til al opholde
sig her. En sten sger mod jordens midte,
men den forhindres af jordoverfladen i at
n lngere, dvs. at dens naturlige bevgelse forhindres i at blive fuldendt.
Tilsvarende hvder Aristoteles, at elementerne luft og ild p grund af deres
egen natur - alts ikke som flge af en frastdningskraft - vil sge bort fra universets centmm. De forskellige blandingers
natur er bestemt af de egenskaber, som

253

- - - -----------------

_._---

-----------._-----

logi, forstet som en tekn.ik, der er baseret

p en naturvidenskabelig indsigt, som er
s central i vor kultur, er lunn komplet uforsMe/ig. Lidt forenklet sagt kan dette forklare, hvorfor grkerne ikke i noget strre
omfang brugte deres viden til at udvikle
teknikken.

sammenshlingen har. Hvis de jordiske

genstandes bevgelser ikke er pvirket af

ydre forhold - vil de - naturligt - altid foreg som retlinede bevgelser mod eller bort
fra jordens centrum. Bevgelsens hastighed afhnger dels af tingenes vgt, og
dels af den modstand, som udves mod

bevgelsen.
I det himmelske omrde, som er prget
af evig/red, ufornnderlig!J!td og fuldkommen/lcd,
glder den celeste mekanik, Her er den
eneste forandring,

d~r

Alt er kvalitativt
Al forandl;ng opfattes som kvalit<ltive ndringer. Hvor atomismen (se s. 251) og den
klassiske mekanik (se s. 278-279) betragter
enhver forandring som et resultat af en kvantitativ ndring, forrsaget <lf bevgelser, opfatter Aristoteles enhver bevgelse som et resultat af en kvalitativ forandring . Slagordsmssigt udtrykt: For IInturvidensknbell sidm relISSl1l1cell er ni forandring bevgelse, !!ICIlS (/1/1('z'gelse er forandring for Aristoteles.

fin.der sted, him-

mellegemernes evige bevgelse p firmamentet i fuldkomlle cirke/bevge/ser med kOIlslmll omdrcjllillgsJltlstighed. Forklaringen er
iflge Aristoteles, at alt hinsides mnens
sfre bestr af et srligt "femte element",
kt'illfesSl.!nsel1 eller teren. Det ligger i disse
teriske himmellegemers egen natm; at de
- eller rettere de krystalsfrer, som de sidder p - altid vil bevge sig med jvn hastighed i en fuldkommen cirkelbevgeJse.
Derfor krver det principielt ikke nogen
yderligere forklaring, at et himmellegeme
bevger sig i en fuldkommen cirkelbevgelse med jvn hastighed, idet dette jo er
dens naturlige bevgelse; man har s fuldt
ud forklaret alt, hvad der er at forklare.

l.

De naturlige og
unaturlige bevgelser
Aristoteles skelner sledes mellem de naturlige bevgelser og de skaldt unaturlige
eller tvungne bevgelser. Det er selvflgelig kun de naturlige bevgelser, der ud fra
hans naturfilosofiske opfattelse er af
videnskabelig interesse. De Iwfurlige br?l'ge/ser er de tilflde, hvor bevgelsen alene
er et udtryk fOl; nf legemet flgcr sin egclI IUItill', fx at himmellegemerne bevger sig i
jvne cirkelbaner, eller at sten sger mod
jordens centrum i rette linjer.
En flge af denne opfattelse er, at han
ikke interesserer sig for <lt udvikle en
videnskabelig forstcielse af, hvorledes teknikken fungerel; fordi det her drejer sig om
tvungne bevgelser. Selve tnl/kell om at
udvikle Cii nJli'clldt Fidel/skab eller en tekn o-

Det geocentriske planetsystem

P denne baggrund bliver det en hovedopgave for den grske astronomi at konstruere et geocentrisk (geocentrisk, gr.Ila.: med
jorden som centrum) planetsystem, der
kan forklare alle observationer af himmellegemerne udelukkende ved jvne cirkel~
bevgelser, hvor alle himmellegemerne roterer omkring jorden. Denne opgave blev
lst i geometrisk forstand af Ptolemaios i
Alexandria, og hans lsning str uanfgtet
de nste tretten hundrede r.
Den strste vanskelighed p Aristoteles'
tid var at "redde fnomenerne", dvs . lave
en geometrisk model - b<lseret udelukkende p et system af jvne cirkelbevgelser
- der kunne forkl<lre planeternes, specielt
Venus' og Mars', bevgelser. Disse planeter bevger sig tilsynelade nde p hjst
uregelmssig mde, idet de - n r man observerer dem nat efter nat - ikke gr i jvne cirkelbevgelser om jorden, men udfrer en slags 5/jfdJer.lgelser pn bl1lH'JI. Det ser
ud, som om de stopper op for derefter at
g baglns (en retrograd bevgelse) uden
for den oprindelige bane; derefter stopper
de <ltter op for igen at gi1 frem liden for
den oprindelige bane, hvorefter de endelig

254

--

-._- . ,. .,......

lo nov. 1853
12.april __

7.m~

~y/

--~~ -6.maj, ........

11.ley

1e. jan. 1854 / ' - -

1~
.,. ............

~/

5.~
/-

~....

~./

..

c;::?/
/
Fig. 1. Mars' bevgelse p himmelkuglen. Plane ten ses al g.l mod ost und tagen i perioden 18.
ja nuar-U. april, da de n gr mod vest.

glider ind i den oprindelige balle igen. (Se

fig. 1)

Ptolemaios' Almagest
Ptolemaios' astronomiske hovedvrk hedder (d irekte oversat fra grsk) "Aslronomi
('us

Ot'l'T(,!lsslem/J/else

med

Fig. 2. Planetens bevgelse p epicyclen og

epicycelcentrets bevgelse p deferente n
frembringer i fo renin g den virkelige planetbane (den stiplede linie) med d e karakteristiske sljfer.

nla/emn/ikkell".

Vrket er dog - siden det i Europas middelalder bl,iver kendt, da det overs ttes fra
arabisk til latin - blevet omtalt under den
arabiske titel, AIli/ages/. Allerede i Det 8.
rhundrede blev vrket nemlig oversat til
arabisk i Bagdad .
Ptolemaios' geometriske metoder er indviklede og skal ikke gennemgs i detaljer.
Ved hjlp af en skald t epicykel kan han
redegre for de retrograde pIanetbevgelser; hvis man antager, at planeterne bevger sig hurtigere i en mindre cirkelbane, en
epicykel, hvis centrum bevgede sig langsommere p en ande n og strre cirkel, deIrren/cirklen, som havde centrum i Jorden,
kan man beskrive de retrograde bevgelser (se fig. 2 og 3).

Fig. 3. Planeternes retrograde bev gelse forklaret ved en ko mbination af 2 cirkelbevgelser: Planeten bevger sig p en hoveddrkel deferenten - samtidig m ed at den udforer en
epicycclbevgelse.

255

l~

Hvis man lader deferentcirklens centrum bevge sig i en cirkelbane rund t om

Jorden, fr man en ekscentrisk cirkel, som i
sig selv eller kombineret med yderligere
epicykler, ligeledes kan forklare retrograde
bevgelser og en rkke andre afvigelser
(se fig. 4 A, B, og C).
Ptolemaios vil fastholde, at aI/e cirkelbevgelserne Ilde" undtagelse sker med jvne hastigheder, men han opdagede, at langt fra
alle himmellegemernes bevgelser skete
med jvne hastigheder - set rra centrene
for epicyklerne eller de ekscentriske cirkler. Det lykkedes ham herefter at konstruere cirkler, kaldet kvantcirkler som havde
deres centre et eller andet vilkrligt sted,
hvorfra hastighederne kunne beskrives
som jvne. kvantcirklen betyder imidlertid det paradoksale, at et og samme himmellegeme bevger sig i en cirkel omkring
et cen trum, mens det foretager en jvn bevgelse omkring et andet.
Betragtet som en ren instrumeilte/ metode
til en matematisk forudsigelse af himmellegemernes positioner, der stemmer med
de faktiske observationer, som man havde i
datiden, er Ptolemaios' resultater fremragende. Ptolemaios er den frste, der har

Fig. 4 B viser hvorledes en ellipseformet bane

fremkommer.

Fig. 4A. viser h.vorledes en epicycel kan frembringe samme virkning som en ekscent risk ci rkel.

frembragt en geometrisk model, som fuldstndigt stem te med tidens observationer.

Imidlertid er der et alvorligt problem, som
udelukker en fysisk tolkning af Ptolemaios' matematiske modeller.
Det inte resserer benlyst ikke Ptolemai os, om hans geometriske konstruktioner svarer til virkeligheden. Hans konstruktioner er ikke blot indbyrdes forskellige
for hvert enkelt himmeUegeme, men de er
ogs indbyrdes uforenelige, selv nr det d rejer sig orn forklaringen p forskellige fnornener ved det enkelte hirnme llegeme.
Sledes forkla res mnens bevgelseshastighed ud fra en model med en stor epicykel, selvom dette medfrer, at mnens tilsyneladende strrelse skulle variere langt
mere end iagttagelserne viser. Til at forklare de iagttagne variationer af rnnens strrelse benytter han en helt anden model.
Overhovedet findes der ikke hos Ptolemaios nogen sammenhngende geometrisk model, der glder p samme tid for
alle en planets bevgelser, og langt mindre
finder man en sammenhngende konstruktion, som kan forklare hele planetsystemet.

256

For Aristoteles ville en sdan model uanset dens rent beregningsmssige vrdi - som ikke kan vre en afspejling af virkelighedens indretning, vre klart utilfredsstillende. Dette forhold spiller ogs
senere en vsentlig rolle for Copernicus'
bestrbelser p at opstille et alternativ til
Almagest, nemlig hans heliocentriske (gT./la.:
med solen som centrum) planetsystem (se
s. 264-265) .

Archimedes
Bortset fra matemati kkens og astronomiens omrde naede den grske videnskab
ikke mange resultater, der kan betragtes
som naturvidenskab i egentlig forstand.
Der er dog nogle f vigtige undtagelser,
h voraf en enkelt forsker kort skal nvnes.
Archimedes (ca. 287-212 f.Kr.) fra den grske koloni Syracus p Sicilien kan betragtes som en af de meget f arvtagere til den
erfaringsmssigt baserede, kvantitative
del af den pythagoriske tradition. Han
gru ndlgger en matematisk udforskning

Fig. 4e viser hvorledes man ved et passende

valg af radier og hastigheder endog kan f en

helt kvadratisk bane frem.

af svel den mekaniske statik som h ydro~

sta tikken, og nr frem til et videnskabeligt
niveau, som ikke har sin lige i antikken.
Archimedes har ikke bare videnskabshisto~
risk interesse; en rkke af hans resultater
indgr som elementre dele af nutiden s
naturvidenskab, som der stadig und ervi~
ses i p skoler og lreanstalter.

Matematisk fysik: Statik

Statikken , lren om legemers ligevgt under pvirknin g af givne krfter, er som
praktisk disciplin meget gammel, idet den
fremtrder som kunsten at benytte vgtstnger, Dette var gypterne i s tand til at
gre til byggeforml og til vejning aJlerede
ca. 3.500 r f.Kr. Det er imidlertid Archimedes, som grundlgger den videnskabelige
s tatik p en s eksakt mde, at hans arbej~
der er hjdepunktet af oldtidens matematis ke fysik.
Den metode med at arbejde med grnsevrdier (se nedenfor om cirklens kvadratur), som Archimedes be~ener sig af, for egriber p flere afgrende mder Galileis
(1564-1642) og Newtons (1642-1727) resu ltater (se s. 272-274 og s. 276-278). Archimedes' lre om legemers tyngdepunkter, som
gr ud p, at et legemes vgt kan betragtes
som samlet j et matematisk punkt, tyngdepunktet, og ikke som jvnt fordelt over
hele legemet, er en stor intellektuel bedrift.
Newton s tod med et tilsvarende problem,
og han ngtede at offentliggre sine resultater, indtil han kunne bevise, at tyngdens
vi.rkning p et s tort legeme, fx jorden, kunne opfattes p samme mde, nemlig som
samlet i et punkt.
Archimedes viste, at et s tift legeme, der
er ophngt i sit tyngdepunkt, altid vil
vre i ligevgt, uanset hvordan det drejes.
Vgtstangsprincippet var kendt, men han
formulerede og begrundede det matematisk. T hydrostatikken fandt han bl.a. den
lov, som brer hans navn, Archimedes' lov:
Et legeme, der er nedsnket i en vske,
taber lige s meget i vgt, som den fortrngte vskemngde vejer,

257

et kvadrat, som er indskrevet i cirklen og af

arealet af et andet kvadrat, som o mskriver
cirklen. Herefter omdanner han svel det
ind- som det omskrevne kvadrat til ligesidede ottekan ter, som igen omdannes til
ligesidede sekstenkanter osv. (se fig. 5).
Arealet af disse mangekanter (polygoner) kan let beregnes ud fra summen af en
mngde trekanter. I princippet kan man
lade antallet af sider fordobles i det uendelige; cirklens areal m alts ligge mellem de

Cirklens kvadratur
Pythagorernes problem med ;lIkommensllrabi/ilelen mellem sideme og diagolUl/el! ; el
kvadrat har sit sidestykke i problemet om

fo rholdet mel1em en cirkels radius og dens

omkreds. Forholdet mellem en cirkels omkreds (o) og radius (r) kan som bekendt
kun udtrykkes ved det irrationelle tal pi (11")
- e n uendelig, uregelmssig decimalbrksledes at O = 2r x pi. En anden vanskelighed for den grske geometri kommer til
udtryk i problemet med al konstruere et
kvadrat, som har samme areal som en given cirkel (probleme t om cirklens kvadratllr). Problemet kan - hvilket frs t blev bevist 1882 - ikke lses ved nogen geometrisk
konstru ktion med lineal og passer, men
som vi lrte i folkeskolen, kan arealet (a)
udtrykkes ved ligningen a = pi x r x r.
Archimedes lste problemet med at bestemme cirklens areal p en mde, som
svarer til et bevis for ovennvnte fonne!.
Han vi se l; at cirklens areal er en strrelse,
der ligger mellem strrelserne af arealet af

Fig. 5. Archimedes' metodl! til udregning af en

cirkels areal:
Trekanten ABC har arealet ~ d, x P,
Del samlede areal af kvadrate t ADEF bliver
"2 d, p,.
Ottekanten HDIEJFGA fT da arealet ~ d 2 P2

etc.
d er altid lngden af den vinkelrette fra fi gurens midte nedfldet pJ enhver af polygonens
sider; og P er perimeteren.

1/8 p'

1/8 p-,- - 8

258

l6

....,.
;

vrdier, som vi nrmer os ved bestemmelsen af arealet af sdvel det indskn?'Ulu som det
omskrevne polygon. Alle indskrevne polygoner er lidt mindre end cirklen, og alle omskrevne polygoner er lidt strre end cirklen; Archimedes pviser, al arealet for begge polygoner som grnsevrdi har en og
samme strrelse, nr man lader fordoblingen foreg i det uendelige, nemlig ~r x Q.
Da o = 2r x pi, fr man ~r x 2r x pi, alts
at arealet a = r x r x pi.
Archimedes var sledes den frste, som
viste, at det var muligt at arbejde med noget, som vi ville kalde for grnsevrdier.
Archimedes benyttede selv metoden i statikken, og metoden var et vigtigt led i udviklingen af infinitesimalregningen (integralog differentialregningen), som endeligt
indfrtes af Newton og Leibniz i slutningen af Det 17. rhundrede. Man kan ikke
beskrive bevgelser p en tilfredsstillende
mde, hvis man fx ikke benytter sig af et
grnsevrdi begreb, som kan udtrykke hastigheden i et givet jeblik.

Forholdet mellem grsk

naturvidenskab og teknik
Som omtalt ovenfor betragtede allerede
Aristoteles naturvidenskaben som rent erkendelsesmssig (kontemplativ) og tanken om en anvendt videllskab, en teknologi,
som er s dominerende i vor tidsalder, var

1.

helt fremmed for hans tankeverden. Teknikken

er kunst, er en praktisk frdighed, som er
ganske uinteressant fra en teoretisk (filosofisk og videnskabelig) synsvinkel. Ikke blot
er tanken om at anvende videnskaben til
fremme af teknikken uforstelig for grkerne, men det regnes for upassende og
vulgrt for en lrd person at beskftige
sig med teknik og ingenirvsen.
Denne holdning prger hele den grske oldtid; selv Archimedes, der af mange
teknologihistorikere ogs betragtes som
oldtidens strste il/genier med opfindelser af
blivende betydning, fx skruen uden ende,
den hydrauliske skrue og krigskatapulten,
deler fuldt ud denne anskuelse .
Det er karakteristisk, ikke bare for Archimedes, men for hele den grske holdning
til teknikken, nr den romerske historiker
Plutarch (ca. 46-120 e.Kr.) skriver:

"Archimedes besad en sil op/ljet nd, s dyb en

sjl og en sdan rigdom af vidensknbelig forskertrang, a/ IJaIl - selvom han pd gnmd af sille
opfindelser havde vUlldet navn og ry for snarere
af have e!l guddommciig end en menneskelig
forstand - ikke ville nedlade sig til at efterlade
sig et eneste skrift om sdan1le emner. Han ans
del! mekaniske profession og enhver praktisk
kunst for uvrdig og vulgr og viede sig hm
nidkrf til sdanne emner, hvis elegance og dyb~
sindighed ikke besvres af livets forndenheder."l

Olaf Pedersen og MogO:!ns Pihl: "Historisk indledning til den klassiske fysik J", Munksgaard, Kbenhavn
1963, s. 91.

259

l
i

I
,

Samfundsfilosofien omkring
~ske bystaters krise og
sammenbrud
P

I'

II
I
I

laton er fdt i Athen i 327 Lv.t., som

sn af en af byens gamle og fornemme
familier. Fire r fr hans fdsel var der udbrudt krig mellem Io alliancer af grske
bystater, den ene med Athen, den anden
med Sparta i spidsen . Krigen varede i tredive r og endte med Athens nederlag ikke
mindst p grund af indre stridigheder. l sin
ungdom oplevede Platon sledes bde krig
og nsten borgerkrigslignende spndinger i del Atheniensiske samfund. Krigen
og borgerkrigen var imidlertid for ham
ikke blot tilfldige stridigheder, men udtryk for en filosofisk krise. Man kunne ikke
enes om de grundlggende principper for
samfundets indretning og funktion. Gamle, almindeligt accepterede begrundelser
for orden blev undergravet af udviklingen
og kunne ikke forsvares over for en ny filosofi sk kritik. Denne kritik kunne s p sin
side ikke skabe orden, men kun splittelse i
samfundet. Ny enhed mtte derfor vre et
sprgsml om at finde en ny orden eller en
renset udgave af den gamle orden, som
kunne vre modstandsdygtig bde over
for samfundsudviklingen og over for filosofisk kritik. Til sin dd som SO-rig i 347
f.v.t. arbejdede Platon p at udvikle en filosofi, der kunne begrunde en sdan enhedsskabende orden. Men fr vi ser p noget af indholdet i den, er det ndvendigt at
se nrmere p nogle af de sociale, politiske
og filosofiske konflikter i hans samtid.

Lidt om Athens historie og

samfundsindretning
Athen var i Platons levetid en po/is, en bystat, dvs. en selvstndig politisk enhed

med egne love som omfattede et landomrde, der havde centrum i en by. Athen
omfattede sledes hele halven Attika, der
er p strrelse med Fyn, og med centrum i
byen Athen, der havde mure omkring, og
som med mure var forbundet med havnebyen Pirus. Man mener, at der omkring
Platons fdsel har boet o. 300.000 mennesker. Man anslr, at 60.000 - 80.000 af disse
var slaver beskftiget hovedsageligt med
landbrug og hndvrk. Omkring 30 .000
var fremmede tilflyttere. Af de knap
200.000 indfdte atheniensere havde de
40.000 - 45.000 voksne, mandlige atheniensere egentligt borgerskab med politiske og
juridiske rettigheder. Nogle af disse var
meget velhavende og havde en oikos, en
husholdning som omfattede en eller flere
store grde med mange slaver, andre havde kun en mindre grd eJler et hus i byen
og henved en fjerdedel havde slet ingen
fast ejendom.
Athen var den strste og mest indflydelsesrige af de i alt o. 1500 grske bystater,
som fandtes dels i det egentlige Grkenland, p de grske er, p Lilleasiens stkyst og som grske bosttelser eller kolonier langs hele Middelhavets og Sortehavets kyster. Athen var centrum i e n ganske
omfattende handel mellem d isse bystater.
Der var ret store slvforekomster p Attika, og atheniensiske mnter var gangbart
betalingsmiddel overalt i den grske verden. Udover slv eksporterede Athen hovedsageligt olivenolie, vin og keramik.
Man importerede isr kom, tmmer og
slaver. Handlen blev imidlertid i vid ud~
strkning drevet af fremmede, der havde

139

bosat sig i Athen. Det var i nogen grad under en atheniensisk borgers vrdighed at
beskftige sig med handel. Den overordnede ledelse af ens egen aikos, krig, militrtrning og politiske funktioner var mere passende beskftigelser for en borger.
Athens vkst i befolkning og indflydelse
var ikke mindst et resulta t af, at de grske
bystater samlet modstod et angreb fra den
persiske konge. Perserriget var i lbet af
500 - tallet Lv. t. blevet det hidtil strste og
mgtigste rige i den nre orient. I 490
f.v.t. og igen i 480 f.v.t. forsgte Perserriget
at underlgge sig hele det grske fastland; men begge gange blev perserne slet
af grske hre og ikke mindst af den atheniensiske flde. Athens ledende rolle i d isse krige gjorde, at Athen blev det dominerende medlem af en forsvarssammen slutning af bystater, som alle ydede bidrag til
opretholdelsen af en strk, atheniensisk
flde.
Styreformen i Athen var i tiden efter sejrene over perserne demokrnti (af demos: folk
og krntos: magt). Alle borgere, dvs. alle indfdte, voksne mnd deltog i bystatens styrelse. Sdan havde det ikke altid vret, og
sdan blev det ikke ved med at vre.
Omkring 800 f.v.t. er der formentlig sket
en fredelig sammenlutning af de grske
stammer p Attika med begyndelserne til
byen Athen som centrum. Magten har
vret udvet af de fornemste gamle familier i fllesskab. Men befolkningstilvkst
har sammen med det gldsslaveri, som de
mindre bnder kunne komme i til de strre, frt til social uro. l 594 f.v.t. overlod
athenienserne det til en alment respekteret
adelig, Solan, at give nye love, der kunne
skabe indre ro. Salons reformer gik bl.a. ud
p, at de sm bnder fik deres gld eftergivet, og at gldsslaveri blev afskaffet;
men egentlig nyfordeling af jorden var der
ikke tale om. Folk blev inddelt i fire indkomstgrupper, der fik forskellige politiske
rettighed er og pligter. Det betd, at mnd,
der var blevet rige fx. ved handel fik get
indflydelse, fordi det fra nu af blev formue

og ikke adelig afstamning, der var afgrende for medlemskab af de verste rd. Der
indfrtes ogs en folkeforsamling, hvor alle indfdte atheniensiske mnd uanset
indkomst havde sde, men -de vigtigste
embeder var forbehold t medlemmer af de
to verste indkomstgrupper. I krig stillede
de verste indkomstgrupper til hest, mens
nstlaveste gruppe stillede til fods, men
med egne vben. De ejendomslse stillede
som roere i flden. Afskaffelsen af gldsslaveri bidrog sikkert strkt til vksten i
brug af barbariske slaver. Barbarerne var
alle de fremmede folkeslag, hvis sprog i en
gTkers re ld som det rene bar-bar-bar.
Solans reformer skabte dog ikke varig ro
og i 561 f.v.t. blev Peisistratos enehersker
eller tyran med sttte fra smbnder, som
stadig flte deres position truet. Folkeforsamlingen blev bibeholdt og dens indflydelse voksede under hans styre. Efter hans
dd gik magten over til hans snner; men i
510 t.v.t. tog Kleisthenes magten. Han var
af gammel adelig familie og blev stttet af
den aristokratisk styrede polis Sparta; men
han viste sig ikke at ville indfre aristokratisk styre, og efter en magtkamp og sejr
over hans tidligere allierede, spartanerne,
indfrte han en rkke demokratiske reformer, der befstede de jvne borgeres indflydelse p samfundets styrelse. Det var
dette demokratiske styre, der var ved magten i Athen under kampene med Perserne
og under Athens efterflgende storhedstid.
Folkeforsamlingen var den verste myndighed . Her havde alle borgere mderet.
Folkeforsamlingen mdtes udendrs p
hjen Pnyx og indkaldtes, s vidt man ved,
i gennemsnit hver tiende dag. Antallet af
fremmdte svingede selvflgelig, men i
fredstid var et fremmde p 5.000 ikke
usdvanligt. Nrtboende og velstillede
har nok vret de hyppigste deltagere; men
et system med betaling for deltagelse blev
indfrt og forbedret efter o. 450 f.v.!.
Folkeforsamlingens dagsorden blev forberedt af rdsforsamlingen, som bestod af

140

('I

.." '
"'1
.

"

r;:;

.'

af 500 borgere, som efter et srligt system

valgtes ved lodtrkning for et r ad gangen, dog sledes at ingen kunne blive valgt
mere end to gange i sit liv_ Kleisthenes oprettede ogs en folkedomstol, der tog sig af
alle vig tige juridiske sprgsml. Dommene
blev fldet af en gruppe p op til 501 dommere, der ligeledes valgtes ved lodtrkning efter et srligt system. Indtil Q. 450
f.v.t. bevarede del gamle adelsrd en vis
indflydelse; men derefter gik dels funktioner over til rdsforsaml ingen.
Der var tale om direkte demokrati, og
ikke om reprsentativt demokrati, sledes
som vi kender det. Lodtrkning om de politiske embeder, korte embed sperioder og
forbud mod genvalg bidrog til at sikre en
hj grad af aktiv deltagelse i statens anliggender fra meget store grupper af borgere.
Athens historie havde sledes inden for
200 r haft store sociale spndinger mellem rige og fattige og store omskiftelser
mellem aristokrati, tyranni og demokrati.
De sociale spndinger blev aldrig udryddet, og demokratiet var aldrig fast forankret i lang tid. Isr u nder den peleponesiske krig og i tiden derefter var der perioder, hvor adelige grupperinger til dels med
slette fra Sparta afskaffede folkeforsamlingen og indfrte ny magthavende organer
forbeholdt de rigeste og de gamle familier.

Demokratiet blev dog hver gan g genindfrt efter en periode; men stridighederne
svkked e Athen afgrende.
Idealer i det gyske samfundsliv
Men ikke kun krig og borgerkrig hrte til
dagen s uorden under Platans opvkst.
Den grske kultur var prget af modstridende idealer. En pol i denne modstning
bliver srligt tydelig, hvis man tager udgangspunkt i to store digtervrker, som alle grske borgere var opdraget med, nemlig Jliaden og Odysseen, der formentlig er
blevet nedskrevet i rtierne efter 800 f.v.1.
p baggrund af en lang, mundtlig tradition. De tillgges digteren Homer; men
det har vret meget omdiskuteret, om de
egentlig har nogen enkelt forfatte r. Det er
ikke filosofiske vrker; men de rummer en
verdensopfattelse og en opfattelse af forholdet meUem den enkelte og samfundet,
som har spillet den strste rolle for hele
. den grske tradition og ogs for Platon.
Heltene i disse digtervrker er hvdinge
eller smkonger over hver sin relativt lille
bosttelse. Under sig havde d e bde trlle

Relief med scener fra sportspladsen,

ca. 510 f. Kr. (Gyldendals Billedarkiv).

141

og mere eller mindre afhngige bnder,

som de beskytter, og som til gengld skaffer mad og andre forndenheder til hvdingen og hans familie. Heltens egen grd
og det omliggende land Oled bondefamilier udgjorde hans aikos, hans husholdning i
videste forstand. Dette lille samfund var
afhngigt af hvdingens status blandt de
andre hvdinge og ikke mindst af hans evner som kriger i tvekamp. Det var en skriftls kultur og en pengels konomi, hvor
hver enkelt oikos i videst mulig udstrkning var selvforsynende. Hvdingens ord
var sammen med sdvanen den gldende
lov.
For alle grkere kunne mlet med livet
sammenfattes i begrebet eudaimonin, den
gode skbne, det vellykkede liv. Ordet
over5<-ettes tit ved "lykke"; men dette ord
har mange moderne overtoner, som er helt
fremmede for den grske forstelse af det.
Intet kan sledes vre fjernere fra den
grske opfattelse end den forstelse af lykke, som er indeholdt i 1. vers af C. Gandrups digt:

,
t

,~ .
I

~
,~
'.l
,

"Lykken er ikke gods eller guld,

lykken er ikke storhed og re,
lykken kan selv i den fattigste vr,
arbejdets frugter p bordet bre."
For de homeriske helte og for alle deres
samtidige er euda;mollia lige akkurat storhed og re, gods og guld. Og den, der er
fattig og ndt til at slide og slbe dag ud
og dag ind for at kunne stte arbejdets
frugter p bordet, har et mislykket eller
meget lidt vellykket liv.
Vi forbinder lit lykke med srligt inderlige flelser, ikke mindst i forbindelse med
krlighed. For os er lykke noget privat og
intimt; eudaimOllia derimod viser sig i vellykkede bedrifter i fuld offentlighed og under de andres opmrksomhed og bifald.
Eudaimonia er social succes og selvhvdelse. Det krver bde dygtighed og held.
Det er resultaterne, der tller og ikke velmenende hensigter. Fuld elldaimol1ia har

den mand (og netop: mand), som er fdt i

en rig, mgtig og anset familie; som er
strk, tapper, smuk og snarrdig; som har
en smuk, dygtig og trofast hustru af god
familie; som har mange brn, der gr slgten re; som har held med sine forehavender frst og fremmest i krig; som lever lnge uden sygdom og dr en refuld dd; og
hvis minde hdres og agtes i slgten og
samfundet lnge efter. Hvis noget af alt
dette mangler, har ens liv i bogstavelig forstand vret mindre vellykket.
De egenskaber, der skal til, for at en
mand kan klare sig godt, er hans aret~,
hans duelighed eller dygtighed, og fo r de
homeriske helte vil det frst og fremmest
sige: styrke, mod og klgt, de egenskaber
der krves i kamp. En kvindes arete er
hendes dygtighed som overordnet husmor
og hendes troskab over for sin mand. l det
hele taget er enhver tings arete de egenskaber, der gr den til en god ting af sin slags.
En hests arete er dens udholdenhed og
hurtighed, en knivs arete er dens skarphed.
Arefe oversttes ofte ved "dyd"; men som
det kan ses af eksemplerne, er det dyd i en
s.-erlig forstand, der ligger langt fra moderne opfattelser, hvor dyd i almindelighed
forbindes med seksuel snerpethed og kedsommelig velopdragenhed.
Idealerne for hvorledes man skal opfre
sig i samfundsmssige sammenhnge er
sledes storhed og selvhvdelse, frst og
fremmest for en selv, men dermed ogs for
ens slgt og alle medlemmer af ens aikos.
Men selvhvdelsen er altid i en konkurrence med andre, og de efterstrbelsesvrdige egenskaber er kampegenskaber
og ikke samarbejdsegenskaber. Man hvder sig p andres bekostning og ved at
overstrle dem i ry. Striden mellem helten
Akilleus og hrlederen Agamemnon i lIiaden er et eksempel p, hvordan det kan
vre nsten uforeneligt med storhed at
skulle indordne sig under andre og tage
hensyn til et flles m!. Det er idealer, der
hrer hjemme i sm samfund centreret om
en enkelt selvstndig og selvrdig hv-

142

1J

ding. sdan som man fx. ogs finder det

beskrevet i de islandske sagaer.
Hensynet til andre eller til et f lles bedste kan sledes ikke bremse en mands stadige strben efter storhed. Den eneste begrnsning, han er underlagt, er skbnen.
H vis han strber hjere, end han har evner og arete til, er det overmod. Han begr
s hybris og vil blive indhentet af skbnen,
ftemesis, og straffet af skbnens gudinder.
Men hvor de grnser for storhed gr, er
bestemt af ens egne evners begrnsning
og ikke fx. af en lov i samfundet, der str
over den enkelte.
Udviklingen efter 800 f.v.t. med befolkningstilvkst, kolonisering, handel, pengekonorni, lovgivning og alt det andet,
som havde ledsaget etableringen af en po/is
som Athen, medfrte ndvendigvis at hensyn til samfundet og lovlydighed blev idealer, som fik en vgt, som de slet ikke kunne have i de sm hvdingedmmer. Ogs
ndringer i krigsformerne spilled e en rolle. Hvor de homeriske helte kmpede tvekampe mand mod mand fra sm hestetrukne vogne, var det nu ttte formationer
af fodfolk, der som samlede enheder kmpede mod hinanden stttet af ryttere. Det
betd, at disciplin og evne til at indordne
sig under helhedens behov spillede en helt
anden rolle i kampen og kamptrningen,
end den havde gjort det tidligere. Besindighed og sindsro under kampen, s man
undgik panik i rkkerne, blev nu vigtige
dele af en mands arete. Det gjaldt ogs for
roerne i de store krigsskibe. Her var det
helt afgrende for alles succes, at man roede i samme takt og indordnede sig under
kollektivet.
Idealet om samfundssind, lovlydighed
og hensyntagen til andre kunne sa mmenfattes i begrebet dikaiosYlle, som traditionelt
oversttes ved retfrdighed, men m forstes som indbegrebet af moralsk retsindighed. Dette ideal kunne bakkes op med
henvisning til andre digtere end Homer, til
guderne, til Solons lovgivning og til meget
andet; men netop fordi det s klar! ikke var

indehold! i de Homeriske idealer om storhed, stod de! i et spndingsforhold til disse idealer og i en noget usikker og truet position ogs p Platans tid. Eller mske endnu mere p Platons tid end i demokratiets
glansperiode. Det skyldtes ikke mindst
den filosofiske udvikling frem til denne
tid.

Trk af den tidligste grske filosofis

udvikling
De filosofiske traditioner, der havde etableret sig i det grske omrde siden brugen af
alfabetet blev almindelig til nedskrivning
og dermed fastholdelse af tanker, var ogs i
en stadig strid med hinanden. Ligesom
man ikke i praksis kunne blive enige om,
hvilken grundordning samfundet skulle
have, kunne man ikke blive enige i teorien
om, hvilken grundordning verden havde,
og hvilken plads mennesket og samfundet
indtog i denne orden.
De tidligste filosoffer i den grske ver
den, som vi kender til, havde sgt at finde
et urstof eller el grundlggende princip,
som kunne udgre enheden i den utroligt
mangfOldige og brogede verden, som mennesket umiddelbart lever i. Hvis man kunne finde en sdan bagvedliggende orden,
ville man kunne f sikre og ubetvivlelige
svar p de sprgsml, om verdens oprindelse og dybeste vsen, som de forskellige
religioner gav meget forskellige og ubeviselige svar p. Man var enige om, at det var
forn uften og det logiske og klare argument, der skulle finde frem til det grundlggende princip, men det viste sig at
vre ganske forskellige grundlggende
principper, som de forskelli ge filosoffers
fornuft fandt frem til.
En hovedmodstning gik mellem dem,
der som Parmenides argumenterede for, at
verden dybest set er uforanderlig, og dem,
der som Heraklit argumenterede for, at
netop forandringen og konflikten var selve
verdens vsen. For Parmenides er det evige og bestandige det eneste virkelige og
det eneste, man egentlig kan vide noget

143

om. Han og hans tilhngere gaven rkke

ganske strke logiske argumenter for, at
den bevgelse og forandring, som vi tror,
vi ser overalt omkring os, kun er tilsyneladende. Heraklit derimod s alt tilsyneladende fast og bestandigt som blot en midlertidig fase i verdensildens store bl, hvor
alt fortres og forvandles, og intet str
fast. En tredje opfattelse havde Pythagoras, som p baggrund af sine geometriske
studier og sine undersgelser af sammenhngen mellem geometri og musik opfattede forholdet mellem talstrrelser som
udtryk for en bagvedliggende matematisk
verdensorden.
Sdanne stridigheder var svre at lse.
Alle parter appellerede til fornuften og
hvdede, at det var indlysende, at de havde ret; men fornuften var tilsyneladende
p alle sider og ude af sta nd til at etablere
enighed imellem dem. Denne krise for fornuften frte til en anden modstning,
nemlig modstningen mellem dem, der
som bde Parmenides, Heraklit og Pytha:
goras mente, at der var en bagvedliggende
verdensorden, og al fornuften var midlet
til at finde den, og dem, der som de skaldte sofi ster mente, al del var omsonst al lede efter en sdan orden, og at fornuften i
hvert fald ikke ville kunne finde en.

r
,

Sofisterne
Ordet "sofist" betyder egentlig vismand,
og sofisterne var betegnelsen for omrejsende lrde, der mod betaling gav undervisning i forskeltige ting; ikke mind st underviste de rige, unge mnd i veltalenhed og
i, hvorledes man skulle gre sig godt i forsamlinger som folkeforsamlingen. De havde egentlig ikke nogen flles lre; men
lflge det billede ikke mindst deres modstandere giver af dem, var det et tilbagevendende lema for dem, at de afviste forestiltingen om en grundlggende orden og
forestillingen om, at del var muligt ved fornuftens hjlp at komme bag om det, sanserne fortller os. Hvor Parmenides, Heraklit og Pythagoras alle kan kaldes absol uti-

ster, der hvder, at verden har en bestemt

absolut grundorden, var sofisterne relativister, der hvder, at virkeligheden er sledes, som den enkelte oplever den, eller sledes som flertallet oplever den. I sig selv
er vandet i en flod f.eks. hverken koldt eller vann!. Hvis du (som har ligget i solen)
synes, at det er koldt, s er det koldt for
dig. Og hvis jeg (som kommer lige op fra
klderen) synes, at det er varmt, s er det
varmt for mig. Mere er der ikke at sige om
den sag. Fornuften kan ikke afgre sagen
og fastsl, at vandet er enten varmt eller
koldt uafhngigt af, hvorledes vi oplever
det. Tilsvarende i folkeforsamlingen. Hvis
du synes, at et forslag til en ny lover godt,
s er det godt for dig, og hvis jeg synes, at
det er drligt, s er det drligt for mig. I sig
selv er lovforslaget hverken det ene eller
det andet, og argumenterne for og imod
tjener sledes egentlig ikke til at finde den
dybere sandhed om forslage ts kvaliteter,
men blot til at overbevise eller lokke andre
til ogs at opleve det som godt for dem .
Alle politiske argumenter er bare en slags
propaganda og reklame. Der findes ikke
nogen endegyldig sandhed om politiske
sprgsml. De love, der glder i samfundet, er ikke udtryk for en hjere retfrdighed, men er blot udtryk for, hvad man er
blevet enige om, indtil man bliver enige
om noget andet. Der er derfor ~n retfrdighed i Athen og en anden i Sparta og en
helt tredje i Perserriget. Hvor den jvne
athenienser mente, at retfrdigheden, dikaiosyne, var indstiftet af guderne, og at de
grundlggende love var givet af mytiske
eller ldgamle lovgivere i overensstemmelse med evigtgyldige principper, der
mente mange sofister alts, at retfrdigheden var rent konventionel og blot udtryk
for de herskende gruppers opfattelse.
Nogle sofister lagde derfor vgt p at undervise i, hvad der regnedes for retfrdigt
i f.eks. Athen, sledes at man kunne indrette sig efter det og udnytte samfundets
insti tutioner til egen fordel og f sine medborgeres agtelse som en retfrdig person.

144

Andre havde mere radikale og provokerende teorier, der gik ud p, at det eneste
rigtige og retf rdige var at leve hensynslst egoistisk, nr man havde en chance for
det. Del, som flertallet maske ville kalde
uretfrdigt og forkert, kunne den hensynslse egoist lige s godt eller bedre kal_de retfrdigt og rigtigt for ham, og succes
var det eneste, der talte i den sidste ende.
Sokrates
Platon var en strk modstander af sofisternes relativistiske synspunkter. Det havde
han ikke mindst lrt af sin l rer, Sokrates,
der levede fra o. 470-399 Lv.t. Vi kender ingen skrifter af Sokrates og ke nder kun
hans opfattelser gennem andres, og frst
og fremmest Platons, gengivelser. Platons
vrker er hovedsageligt d ialoger, dvs.
samtaler mellem personer, der diskuterer
med hinanden om et emne. I alle dialogerne er Sokrates den ene af samtaleparterne,
og som regel den altdominerende. Et trk
der gr igen i alle gengivelser af Sokrates er
hans optagethed af al definere begreber:
Hvad er dyd, are/e? Hvad er visdom, sophia? Hvad er del vellykkede liv, eudaimonia? Hvad er retfrdighed, dikniosyne? Og i
alle gengivelser er det ham om at gre at
hjlpe andre til at skelne mellem det, de
bare mener eller tror, og det, de ved. Vi har
alle sammen en mngde meninger om alt
muligt. O~t meste af det, er noget vi har
hrt fra andre, eller som vi giver udtryk for,
fordi vi regner med, at det er, hvad andre
gerne vil hre. En del af disse meninger er
mske sande; men de er alligevel bare meninger for os, fordi vi ikke ved, hvorfor de
er sande; vi har ikke nogen personlig erfaring af eller forstelse for, hvorfor de er
sande. Vi har fx. en rkke meninger om,
hvordan man skal opfre sig, hvad det er
pnt og rigtigt al gre; men hvis vi ser njere efter, er det mske bare vore forldres
opfattelser eller nogle kammeraters opfattelser, som vi ubevidst har overtaget uden
egentlig at kunne st inde for det. For Sokrates glder det om at vkke folk op fra

Sokrates (ca. 470-399 f.Kr.), grsk filosof,

borger. i Athen. Ddsdmt og henrettet
for ikke at anerkende statens guder og
for at fordrve ungdommen. Hans lre
er kun kendt gennem andres referater af
den, og frst og fremmest fra PlatDns
skrifter, hvor han er hovedfiguren. Det er
vanskeligt at udskille, hvad der er Sokrates egen opfattelse, og hvad der er Platons fortolkning eller videreudvikling.
Det forekommer dog klart, at Sokrates
har vret interesseret i at sge definitioner p vigtige begreber og at kritisere visse sofisters relativistiske opfattelser.

en sdan svn ig overtagelse af gngse meninger og at f dem til at undersge disse

meninger og se, hvad de virkelig har
grundlag (ar at mene, dvs. hvad de virkelig
ved, at de ved. Det kan vre, de kommer
frem til at forkaste nogle af deres tidligere
meninger; men det kan ogs vre, at de
kommer frem til at forst dem dybere og
overtage dem som deres egne, fordi de nu

145

.,

'-

faktisk forstr dem. Det, der fr blot var en

mening, der tilfldigvis var sand, er nu
blevet min egen viden. Del er nu noget, jeg
mene r - ikke fordi min far mener det sam~
me, og heller ikke fordi min far mener det
modsatte - men fordi jeg ved, hvad jeg
taler om.
Denne forstelse af forholdet mellem
mening og viden udtrykker Sokrates i
modstning til sofisternes relativistiske
opfattelse af, al al skaldt viden bare er me
ninger. For dem er det jo fx. umuligt egentligt at vide, om et menneske eller et samfund er retfrdigt. Det eneste, man kan
vide, er, al dette menneske eller dette samfund regnes for retfrdigt af det og det bestemte menneske eller af den og den bestemte gruppe i det og det bestemte samfund. Retfrdigheden i sig selv kan man
slet ikke tale om eller have en personlig eller upersonlig forstelse af.
En sdan relativisme ans Platon for
yderst farlig, fordi den ikke bare var en filosofisk teori hos nogle tilfldige omrejsende lrere; men fordi den l bag og understttede den mde, man drev politik p
bde i den demokratiske folkeforsamling
og i aristokratisk eller tyrannisk styrede
bystater. Man var styret af jeblikkelige
stemninger og "den almindelige mening"
eller af, hvad man troede bedst kunne betale sig for bestemte grupper. Det var en
opfattelse, som kunne styrke den tendens
til selvhvdelse, som med de homeriske
idealer gennemsyrede grsk kultur, og
som hele tiden truede den sociale enhed.
1399 f.v.t. blev Sokrates anklaget for ikke
at tro p statens guder og for at fordrve
byens ungdommen med sin undervisning.
Anklagen blev rejst under det demokratiske styre, som var blevet genetableret i
Athen efter en periode med adelsvlde lige efter nederlaget til Sparta i den peleponesiske krig. Folkedomstolen dmte Sokrates til dden for disse forbrydelser, og selvom han havde en chance for at flygte, blev
han og lod sig henrette ved at drikke et bger gift.

Platon
Platon va r en af de unge, som Sokrates
havde "fordrvet", og henrettelsen af
hans lrer kom til at spille den strste rolle
for hans videre udvikling. Man kan sige, at
al den strid og konflikt, som Platon oplevede i sin ungdom, blev sat p spidsen i det
demokratiske styres henrettelse af Sokrates. Her var det en uberettiget folkestemning, der blev ophjet til retfrdighed af
folkedomstolen. Det var et udueligt. splittet styres og en sofistisk tnkemdes tilintetgrelse af en modstander, som efter
Platons mening mere end nogen anden reprsenterede et hb for styrke, enhed og
visdom i Athen. Resten af livet segte han at
rehabilitere Sokrates og det, som han stod
for, ikke ved direkte politisk virksomhed i
Athen; men frst og fremmest gennem sit
forfatterskab og ved at undervise unge
mnd ud fra Sokrates principper i et uddannelses- og forskningsfllesskab, Akndemiet, som han grundlagde i udkanten af
Athen.
Vi skal ikke forsge at sammenfatte hans
filosofi, som gennemlber en betydelig ud
vikling i forfatterskabets lb, men skal illustrere hans tnkning om samfundet ved
kort at fremdrage nogle hovedtemaer i
hans store dialog Staten, som formentlig er
skrevet omkring 375 f.v.l., og som str centralt i hans forfatterskab.
Platon: Staten. Indledningen
Staten begynder med, at Sokrates sammen
med Platans to ldre brdre kommer p
besg hos en aristokratisk ven. Dennes
gamle far er tilstede i begyndelsen og nogle bekendte, bl.a. sofisten Thrasymachos er
ogs p besg. Den gamle far har netop
forrettet et offer til guderne, da Sokrates
begynder at ta le med ham om, hvorledes
han oplever alderdommen. Savner han
ikke fx. sex og andre fornjelse r, som isr
hrer ungdommen til? Nej tvrtimod, siger den gamle, for ham er det dejligt at
vre sluppet fri af at vre slave af disse
drifter. Nr gamle mennesker beklager sig

146

over at have mistet deres ungdom, er deres

utilfredshed ikke noget, der automatisk
flger med alderen, men snarere udtryk
for en mangel i deres karakter, som ville
have gjort dem utilfredse, ogs selvom de
stadig var unge. Men skyldes hans egen
sindsro og tilfredshed ikke, at han er en rig
mand, snarere end at han er gammel? Jo,
det gr det selvflgelig lettere. Og for ham
er det netop det gode ved at have rigdom,
at man er uafhngig af andre, kan svare
enhver sit, og kan sige, hvad man mener,
uden at skulle frygte for flgerne. Man kan
kort sagt lettere vre retsindig og retfrdig, fordi man ikke s let bliver fristet. Men
er det at svare enhver sit og at tale sandhed
alt, hvad retfrdighed bestr i? Hverken
den gamle far eller hans sn kan forklare
det meget bedre, da Sokrates gr dem lidt
p klingen. De henviser til almindelige
mundheld og til, hvad forskellige digtere
har sagt om sagen; men de indvikler sig
uhjlpeligt i selvmodsigelser, nr Sokrates
beder dem svare p simple sprgsml.

Platon (427-347 f.Kr.), grsk filosof og

borger i Athen af fornem familie. Elev af
Sokrates og grundlgger af en nJosofiskole, Akademiet som fungerde i Athen
helt frem til 529 e.Kr. Hans lre er kendt
fra en lang rkke skrifter, som nsten aJ
le har dialogform med Sokrates som den
dominerende samtalepartner, Det er en
grundtanke for ham at fornuften kan give en sand viden om verdens grundlggende orden, som gr sig gldende bag
om al foranderlighed i den verden, vi
sanser, og al omskiftelse i det sociale og
politiske liv. Det er en livsopgave for
hver enkelt at n frem til vidt!n om denne
ideale orden eller ideernes verden og
ikke lade sig nje med usammenhngende meolnger om vore umiddelbare
oplevelser. Menneskets sjl har tre dele:
fornuft. hjere flelser og drifter, til hver
af disse svarer en karakteristisk form for
fuldkommenhed, nemlig visdom, mod
og besindighed. Mennesket er i balance,
nr fornuften hersker i sjlen. Tilsvaren"
de er samfundet i balance, nr visdommen hersker i samfundet i skikkelse af
mennesker, som elsker visdom, filosoffer.

Thrasymachos
Her griber sofisten Thrasymachos imidlertid ind og giver en anden og paradoksal
definition af, hvad retfrdighed eller det at
gre det rigtige er. Han hvder, at retfrdighed ikke er andet end det, der gavner
den strkere, eller med andre ord, at magt
er ret . I et aristokratisk styret samfund kalder man det, som er til fordel for aristokratiet, for ret, fordi det er de adelige, der har
magt til at ptvinge alle andre deres love. l
et demokratisk styret samfund kalder man
det, som er til fordel for det til enhver tid
herskende flertal, for ret, fo rdi det er flertallet, der har magt til at ptvinge andre
sine love. l el tyrannisk styret samfund er
retfrdighed det, der gavner tyrannen,
fordi han har magt til at ptvinge alle andre sin lovgivning. Lovene i et samfund er
alene et magtbud fra de herskendes side
og er ikke udtryk for et hjere princip eller
en fast orden, som er den samme for alle
samfund. Det, der er flles for alle sam-

147

fund, er at alle strber efter at f magten

over de andre.
For det enkelte menneske er del iflge
Thrasymachos altid bedst at have magten
selv og kunne tvinge andre til at gre det,
man selv har fordel af. Og s er det ligegyldigt, om man fo retager sig noget, som
de andre kalder uretfrdigt eller urigtigl,
for det kan aldrig vre udtryk for en absolut fo rdmmelse, som man behver at tage
sig nr, men er blot udtryk for, at de andre
selvflgelig ikke synes om det, der skader
dem.
For Thrasymachos er retf rdigheden s
ledes ikke en norm, der str over selvhv-

delsen og kan bruges til at begrnse og regulere den, tvrtimod er det retfrdigh ed
virkeligt at vre gennemfrt selvhvdende p andres bekostning, bare man slipper
afsted med det. For hvis jeg ikke ptvinger
de andre min ret, er der bare nogle af de
andre, der ptvinger resten af os deres ret.
Den, der har magten, er retfrdig uanset
hvilke midler, han anvender. Alle kneb
glder. En tyran er derfor idealet p et
menneske, hans liver det mest fuldgy ldige
udtryk for elldaimOllia, og han er ogs ret
frdig, fordi retfrdigheden helt er u n derordnet selvhvdelsen.
I et demokratisk samfund er det blot det
fejge og bange flertal, der har rottet sig
sammen om at holde de strke og dynarruske nede ved at ptvinge dem fle rtallets
usle og smlige retfrdighed. Den ne skaldte retfrdighed bestr blot i, at ingen
m rage op over mngden. Med et moderne udtryk kan man sige, at det, der i et demokratisk samfund kaldes ret og rigtigt,
blot er udtryk for Janteloven: Du skal ikke
tro, du er noget, og du skal i hvert fald ikke
tro, al du er mere end os . Men selv i et velfungerende demokrati gr alle mennesker
med en strk, men hemmelig drm om for
alvor at komme ovenp og rage til sig, ogs
selvom det skulle vre p andres bekostning . Og alle prver i virkeligheden hele
tiden p at udnytte demokratiet mest rnu-

ligt til egen fordel, ogs nr de~ sker under

en maske af samfu ndssind.
I dialogen fr Sokrates forbavsende hurtigt og ikke heil overbevisende Thrasymachos trngt op i en krog. da han begyn der
at sprge ham lidt nrmere ud o m denne
opfattelse af retfrdigheden . Men det
synspunkt Thrasymachos reprsenterer
er, som vi har set, et dybt alvorligt p roblem
for det atheniensiske samfund og lader sig
ikke feje af ban en blot ved, at en af dets
tilhngere bliver fanget i nogle selvmodsigelser. P en md e reprsenterer Thrasymachos nemlig de homeriske dyder, som
enhver grker er flasket op med. Ogs for
ham er selvhvdelse det overordnede. Nu
er det bare bystatens politiske kamp, som
det glder om at klare sig godt i, og ikke s
meget den militre kamp. Og ligesom
den ne holdnin g var lige ved a t koste gr~
kerne sejren i kampen fo ran Troja, sledes
er denne holdnin g med til at underminere
Athens indre sam menhng og ydre magt.
Hvis alle blot bruger de politiske institutioner til egen fordel, og ingen ser p helhedens behov, er samfundets enhed truet.
Platons brdre, som p den ene side be~
undrer Sokrates; men som p den anden
side er st rkt tiltrukket af Thrasymachos
usentimentale syn p forho ldet mellem
den enkelte og samfundet, giver sig derfor
ikke tilfreds med Sokrates' noget sofistiske
gendrivelse af sofisten. De n sker, at han
selv skal give en mere positiv red egrelse
for, hvad retfrdighed eller rigtighed
egentlig bestr i. De vil gerne overbevises
af Sokrates om, at retfrdigh ed har en sikker p lads i en mands arete, hans dyd og sociale duelighed; m en de har svrt ved at
afvise Thrasymachos' syn s pu nkter i en
mere moderat udgave. Det ser for d em ud
som om, retfrdighed ikke er et gode i sig
selv, men blot det mindste onde. Alle ville
helst kunne rage til sig. ogs selvom det
skadede andre. Men alle er samtidig bange
for selv at blive skadet af andre, og de fle ste er s bange for det, at de godt vil give

148

afkald p at skade andre, hvis del kan give

dem sikkerhed mod selv at blive skadet.
Sledes er retfrdigheden opstet, og den
er sledes ikke en urgammel dyd og et
ubetvivleligt gode, sledes som fx. styrke,
mod og visdom er det. Og alle er vi, nr det
kommer ti,1stykket noget utilfredse med at
. skulle gre det rigtige, hvis vi ved at snyde
eller lyve kunne have fet en fordel. Det
kan man se af, at ingen ville holde sig p
retfrdighedens snvre sti, hvis de fik en
eventyrring. der kunne gre dem usynlige.
Hvis man kunne vre fuldstndig sikker
p ikke at blive opdaget af de andre, ville
man nppe kunne modst fristelsen til at
skaffe sig uretmssige fortrin. Det ser ud
til, at det er angsten for at blive opdaget og
straffet, der fr folk til at afholde sig fra at
gre det uretfrdige, og ikke en indsigt i,
at retfrdighed bde er et gode i sig selv
og noget, der bidrager til et vellykket liv.
Kun hvis Sokrates kan vise begge dele,
nemlig at det rigtige er vrd at gre for sin
egen skyld, og at det bidrager til en mands
eudaimonia, har han for alvor modbevist
Thrasymachos og den oplsende individualisme og relativisme, der truer palis. Hvis
retfrdighed og moral ikke bidrager til at
gre livet mere vellykket for mennesker,
hvad skal vi s med den? Hvis en grusom
og uretfrdig tyran lever et bedre liv end
en lovlydig, samarbejdsvillig og god borger, er vi s ikke alle berettigede til at sge
tyrannisk magt, hvis vi kan komme til det?
Det er de sprgsml, ingen grker, og heller ikke Sokrates og Platon, kan unddrage
sig. Og det er de sprgsml, Sokrates i dialogen ptager sig at svare p.
Det retfrdige samfund og det
retfrdige menneske
Man kan tale bde om et retfrdigt menneske og om et retfrdigt samfund. SOkrates begynder med at undersge, hvad der
gr et samfu nd retfrdigt. For retfrdigheden er nok lettere at finde i det store og
samfundsmssige end i det sm og indivi-

duelle, og nr man frst har fundet den i

det store, kan man hbe p uden videre at
kunne overfre resultaterne til det sm.
Men hvad gr et samfund retfrdigt?
Det er ikke s ligetil at svare p. SOkrates
gr derfor den omvej at prve at beskrive
et helt ideelt og fuldkomment samfund, for
hvis retfrdigheden er noget godt, m den
ogs vre tilstede her.
Iflge Sokrates er der to grunde til, at
mennesker lever i samfund. For det frste
har alle strre behov, end de selv kan dkke og har derfor behov for and res hjlp.
For det andet har mennesker forskellige
talen ter. Ved at leve sammen i samfund
kan man drage nytte af, at andre har srligt gode evner, som man mske slet ikke
har selv eJler kun har i mindre grad .
Et primitivt samfund, hvis medlemmer
ikke havde andre behov end dem, samfundet selv ville kunne dkke, kunne vre i
fuldkommen balance med sig selv og omgivelserne og vilJe p en mde vre det
mest ideelle samfund. Men mennesker viser sig at have behov for mere. De nsker
forskellige former for bekvemmelighed og
luksus. Det krver en strre arbejdsdeling
og skaber et behov for, at samfundet kan
forsvare sig mod andre samfund, der kan
blive fristet til at f del i al den ophobede
rigdom. SOkrates mener at kunne sl fast,
at det er langt det bedste for samfundet, at
de, der er bedst egnede som ledere og krigere, udgr en srlig gruppe af trnede
og vel uddannede specialister. Samfundet
fungerer bedst, hvis d isse funktioner udfres af folk, der ikke har andre erhverv
som deres hovedbeskftigelse, for man
kan ikke vre god til alting. De egenskaber, der gr en mand til en god skomager,
er ikke de samme som de egenskaber, der
gr en mand til en god kriger eller en god
politiker. Allerede her ligger der en kraftig
kritik af det atheniensiske demokrati, som
jo ne top bestod i, at ogs skomagere deltog
i statens forsvar og i dens politiske liv. Billedet passer bedre p Athens hovedrival,

149

,
Sparta, hvor overklassen netop koncentrerede sig om krig og politik. Men for Sokrates er det indlysende og afgrende, at enhver skal lave det, vedkommende er bedst
egnet til, og ikke blande sig i noget, han
eller hun ikke har forstand p eller viden
om.

Ogs p et andet punkt adskiller Sokrates opfattelse sig radikalt fra samfundstilstandene ikke blot i Athen, men j hele den
da kendte verden. Han mener ikke, at der
er noget grundlag fOf, at holde kvinder
uden for gruppen af politiske og militre
specialister. Kvinder er mske nok gennemsnitligt mindre fysisk strke end
mnd, men nogle kvinder er langt bedre
egnede end nogle mnd. Der er sledes
ingen grund til p forhnd at udelukke nogen fra at deltage i statens styre alene p
grund af deres kn. Det m vre kvalifikationerne alene, der tller.
Derfor gr han ogs meget ud af at forklare, hvorledes vogterne skal udvlges
og uddannes, fo r at de kan blive gode vogtere. Det opns blandt andet ved, al de uddannes med gymnastik, der styrker deres
kraft og vilje. Og med en musik, som er
streng og taktfast og hverken munter eller
sentimental. Det glder om at udvikle en
sund sjl i et sundt legeme. Han kritiserer
den almindelige atheniensiske uddannelse
og isr den rolle lsning og udenadslre
fra Homer spiller i skolerne. Det gr han af
religise grunde. Guderne frems tilles hos
Horner ofte som nogle lidt latterlige og kun
alt for menneskelige figurer, der drives af
jalousi og andre smlige flelser. Vogterne
m lre at tro p mere ophjede guder.
Men han gr det ogs af moralske grunde.
De store helte og fo rbi!leder hos Homer
snyder . og bedrager og er ikke loyale over
for det fll es bedste. Vogterne skal have
anderledes hje idealer for, hvad et godt
menneskeliv er. Homer skal derfor forbydes. Ikke fordi han bruger fabler og eventyr. Det gr Platon faktisk ogs selv; men
fordi han bruger de forkerte fabler og
eventyr. Digtning er alt for vigtig for sam-

fundet til, at man kan overlade den til digterne.

Denne meget kraftige fordmme lse af
Homer med krav om censur fra statens side er for Platon en ndvendig betingelse
for opgret med den individualisme, der i
Thrasymachos skikkelse fremstr som truende for samfundets enhed.
Sokrates mener som sagt, at vogterne
skal udgre en gruppe for sig selv og opdrages adskilt fra de almindelige samfundsborgere. Vogterne skal igen deles i to
grupper: dem, der skal forsvare samfundet
militrt, og dem, der skallede det politisk
og lovgive og dmme. Hele samfundet bliver denned delt i tre grupper eller klasser:
1) regenterne, 2) deres hjlpere, forsvarerne og 3) producenterne. Denne inddeling
er s vigtig, at den skal understttes ved, at
alle bm i samfundet skal opdrages til at
tro p en fabel. som er et modstykke til Homer, nemlig at guderne brugte guld til at
skabe dem, der er vrdige til at vre regenter, slv til at skabe dem, der er srligt
egnede til krigs~eneste, og jern eller bronze til at skabe dem, der er srligt egnede til
landbrug og hndvrk. Alle, der har det
samme metal i sig er beslgtede og skal
opfatte sig som brdre og sstre, og alle
skal acceptere, at de dlere metaller skal
herske over de mindre dle til alles flles
bedste.
Der glder meget strenge regler for regen terne og deres hjlpere. Livet igennem
skal de leve et simpelt og njsomt liv. De
skal ikke have privat ejendom, men vre
flles om alt. De skal heller ikke have egen
gteflle, men ved store festligheder til
statens re skal de bedst egnede mnd og
de bedst egnede kvinder blandt vogterne
parre sig, s staten sledes fr de bedst egnede brn. Disse brn skal ikke vide, hvem
der er deres biologiske forldre, men opdrages kollektivt og betragte alle voksne i
den gruppe, der parrede sig ca. ni mneder
fr deres fdsel, som forldre og alle brn,
der er resultat af denne parring, som sskende.

150

nel
spl
AtI

del

sy'
de
ok,

m;

ge
,t,

v,.

",et
ikl
h,

,n
5.(
25

st,
lig

x
"I

h,
fo
At

ye
to

"u,
ti~

o,
m

;n
t,
b<

el

g,
h'
m

Il'

g,
rr

"

Denne voldsomme regulering af vogternes liv tjener til at fjerne alt, der kan skabe
splid mellem vogterne. Ingen skal som i
Athen kunne stte sin egen materielle fordel eller sin egen families fordel over hensynet til po/is. P alle mder skal de styrenQ-e identificere sig med helheden. Private
konomiske interesser og almindelige familiedannelser er tilladte for de almindelige producenter, men vogterne overvger,
at det ikke frer til en samfundsskadelig rivalisering.
l det hele taget er det vogternes opgave
at tilse, at samfundets interesser bliver varetaget bedst muligt. Samfundet m f. eks.
ikke blive for stort, fordi det er umuligt at
have enhed i et alt for stort samfund. Ai en
anden dialog hemgr det, at Platon anser
5.040 borgere {med familie og slaver 20 25.000 mennesker} for at vre den ideeUe
strrelse for en po/is. Dette tal er bde helligt og praktisk, idet 5.040 = (1 x 2 x 3 x 4
x 5 x 6 x 7). Det er sledes det mindste
tal, som er deleligt med alle tal fra }-1O.
Vogterne skal ogs holde opsyn med
handlen og kontakten med andre bystater
for at forhindre uheldig pvirkning udefra.
Athen er bde alt for stor og alt for ben for
ydre indflydelse til at kunne svare til Platons forestilling om den ideelle poIis.
Sokrates forestiller sig sledes det ideelle
samfund regeret af en overklasse af hjtuddannede. Hans opfattelse er aristokratisk og klart anti-demokratisk. Men han
nsker ikke nogen af de hidtil kendte former for aristokrati eller fmands-vlde
indfrt i sin ideelle palis. Der er hverken
tale om et fdselsaristokrati, hvor det er
bestemte adelige slgter, der har magten,
eller et pengearistokrati, hvor det er de rige, der har magten, eller et militrstyre,
hvor det er krigerne, der har magten. Formlet med vogternes styre er, at det i s hj
grad som muligt skal vre viden om det
gode, der styrer snarere end bestemte
mennesker.
Hvis det er lykkedes for Sokrates at indrette et idealsamfu nd, hvor enhver beslut-

ning er en flge af viden om det gode, s

m dette samfu nd ogs vre retfrdigt.
Men hvori bestr dets retfrdighed? Ja, de
vigtigste af de traditionelle dyder er klart
tilstede i samfundet. Samfundet har visdom, fordi regenterne er vise. Samfundet
er modigt, fordi forsvarerne (men ogs regenterne) er modige. Og samfundet er besindigt og mdeholdent, fordi producenterne (men ogs regenterne og forsvarerne) er besindige og mdeholdne. Retfrdigheden eller retsindigheden lader sig
ikke p tilsvarende mde placere hos de
enkelte samfundsgrupper; men Sokrates
overbeviser sine tilhrere om, at retfrdigheden i det konstruerede idealsamfund
ligger i det princip, som han har fulgt hele
tiden under konstruktionen af det, nemlig
princippet om, at hver samfundsgruppe
udelukkende skal beskftige sig med det,
som dens srlige evner og dygtighed gr
den egnet til. Det vil sige, at retfrdigheden alligevel er noget, der p en mde ligger tt op ad det, de ldre bedsteborgere i
indledningen pegede p, nr de talte om
retfrdigheden som at give enhver sit.
Men for dem var det bare en mening, nu er
det viden fo r den, som virkelig har fulgt og
forstet Sokrates argumenter. Retfrdigheden i samfundet er at enhver passer sit, og
at helhedens interesser varetages af dem,
der har evnerne til det.
Men hvad er retfrdigheden s for det
enkelte menneske? Ja. det enkelte menneskes sjl eller livsnd kan ligesom samfundel deles i tre dele. Der er fornuften, der
har sit sde i hovedet, og der er drifterne,
der har deres sde i maven og knsorganerne, og s er der en srlig slags flelser,
der ikke bare er drifter, bl.a. fordi de kan
relte sig mod drifterne og give sig udtryk i
skamfuldhed eller stolthed over, hvad man
har gjort. De har deres sde i brystet og
hjerteomrdet. Ligesom regenterne i samfundet er fornuften i sjlen karakteriseret
ved dyden visdom. De srlige flelser er
ligesom forsvarerne karakteriseret ved
mod . Og drifterne har ligesom producen-

151

terne besindighed og mdehold, som deres srlige dyder. Ligesom i samfundet

kan retfrdigheden ikke tilordnes en bestemt del af sjlen. Den bestr snarere i
den harmoni, der er i sjlen, nr de enkel
te dele passer deres srlig funktion, sledes at fornuften styrer, de srlige fle lser
adlyder og hjlper til med at f drifterne til
at udfolde sig i overensstemmelse med fo rnwtens retningslinier. Den retfrdige har
sit hus i orden og lever ikke i splid med sig
selv, som det sker for den, der lader drif
terne rde p fornuftens bekostning. og
som flger den frste den bedste tilskyndelse. Den retfrdige er selvtilstrkkelig
og uafhngig af andres meninger.
Men hvis Sokrates har ret i, at det er,
hvad retfrdigheden bestr i bde j det
ideelle samfund og i det fuldkomne menneske, m man sprge, om retfrdigheden
ikke blot er et tomt ideaL der er meget
langt fra virkelighedens verden med dens
mange forskellige og hjst ufuJdkomne
stater og mennesker? Hertil svarer Sokrates, at et ideal godt kan vre rigtigt og vigtigt, selvom det aldrig Jader sig indlse
fuldt ud. Idealet angiver nemlig det ml,
som man m strbe efter, ogs selvom
man aldrig kan n det. Og det vigtigste,
man i den forbindelse kan sigte mod, er, at
de, der styrer samfundet, fr en sand viden
om det gode i sig selv og dermed ogs om,
hvad der er godt for samfundet. Eller omvendt sagt, at det bliver mennesker, der har
denne viden, der kommer til at styre. Samfundet bliver aldrig retfrdigt, fr regenterne bliver filosoffer eller filosofferne regenter. Men hvem er filosoffer? Ja, ordet betyder: "elskere af visdom" (philos: som elsker,
ogsopl1ia: visdom). Og visdom eren personligt og grundigt tilegnet indsigt ikke bare i
dette eller runt, men ffst og fremmest i det
sande i sig selv, det gode i sig selv og det
sknne i sig selv, dvs. det, som er flles for
alt sandt, alt godt og alt sknt eHer det, Sokrates kalder sandhedens ide, godhedens
idi og sknhedens ide. som tilsammen udgr en overordnet og udelelig enhed.

Hulelignelsen
Sokrates bruger flere lignelser eller fabler
til at forklare dette helt afgrende punkt,
bl. a. den bermte hulelignelse . Alle vi almindelige mennesker er at ligne med fanger, der sidder lnket i bunden af en hule,
hvor det eneste, vi kan se, er skygger, d er
kastes op p hulens bagvg. Et bl bag
fangerne er lyskilden, og skyggerne kastes
af forskellige tr- eller stenfigurer af dyr,
planter, mennesker og meget andet, som
nogle mennesker brer frem og tilbage
mellem fangerne og ilden, mens de smsnakker med hinanden. Mennesker, der aldrig har oplevet andet end sdanne skyggebilleder. vil uvgerligt anse dem for selve virkeligheden, og hele deres sprog og
alle deres tanker vil dreje sig om disse
skyggebilleder og de lyde, som, de m tro,
kommer fra skyggebillederne.
Hvis vi nu forestiller os, at en af fangerne kom fri og bevgede sig rundt i hulen,
s ville dette menneske frst blive meget
forvirret; men efterhnden ville det kunne
forst, at alt, hvad det tidligere havde ansel
for virkelighed, blot var flade og farvelse
kopier af de virkelige figurer. Og det ville
kunne se en meget dybere sammenhng i
forholdet mellem de forskellige skyggebilleder end tidligere, idet det nu ville forst,
at det var ilden, der var den egentlige rsag
til skyggebillederne og figurbrernes bevgelser og lyde, der var de egentlige rsager til billedernes bevgelser og lyde.
Hvis vi nu videre forestiller os, at en fri
fange kom helt ud af hulen, s ville dette
menneske frst blive ganske fortumlet og
overvldet af lyset og de mange nye indtryk. Men efter nogen tid ville det vnne
sig til de nye omgivelser og opdage, at de
trfigurer, som, det mjsommeligt havde
lrt, var mere virkelige end skyggebillederne, at disse trfigurer selv kun var
hjst ufuldkomne efterligninger af de
levende dyr, planter og mennesker. Og efterhnden ville det kunne indse, at det var
solen og solens lys, der tillod, at man kunne se alle de forskellige ting, som findes,

152

(Foto: Steen Mller Rasmussen).

og at det ogs er solens lys, der er betingelsen for alt liv. Indsigten i, at trfigurerne
kun er ufuldkomne efterligninger af levende vsner, svarer til indsigten i, at de enkelte ting i verden kun er ufuldkomne efterligninger af tingene i sig selv eJler tingenes ide. De enkelte mennesker er kun
ufuldkomne udgaver af det ideele menneske eller menneskets id~, det som er flles
for alle mennesker og i kraft af hvilket, de
netop er mennesker og ikke noget andet
end mennesker. Indsigten i solens overordnede betydning svarer til den dybeste
fi losofiske indsigt i den overordnede betydning.. som enheden af det sande, det
gode og det sknne har i ideernes verden.
Og det menneske, der har fet denne
indsigt, stter sig ikke bare ned i solskinnet og nyder den. Visdom forpligter. Den,

der har indsigt i det gode, vil ogs gre det

gode. Den frigjorte fange vil derfor vende
tilbage til hulen for at for tlle de andre
fa nger om den sande sammenhng og
hjlpe dem med at blive frigjorte og komme ud og se solen. Men nr det me og oplyste menneske kommer fra solskinnet tilbage i hulens mrke, vil det frst vre lige
s fortumlet og ude af stand til at se, som
det var, dengang det lige var kommet ud af
hulen, og det vil have svrt ved at finde
vej og kende forskel p de forskellige skyggebilleder. Nr det skal gre sig forstelig
over for de lnkede fanger, vil de derfor let
opfatte det som halvblindt og ubehjlpsomt, og nr det s ovenikbet taler om
hjere indsigt, og om at de andre trnger
til hjlp, vil det uvgerligt bUve til grin, og
hvis det fremturer, vil de andre kunne bli-

153

ve irriterede og vrede og mske endda sl

det ihjel som urostifter (mske som ~n, der
ikke tror p statens guder og fordrve r
ungdommen).
Det er sledes en nsten uoverkommeligt stor opgave, der skal lses, fr sand
visdom kan komme til at herske i samfundet, og mange misforstelser er mulige
ogs (or folk, der er kommet et stykke ad
vejen.
Retfrdighed og lykke
P den baggrund vender Sokrates tilbage
til sprgsmlet om vogternes uddannelse.
I barnerene skal de som sagt frst og
fremmest oplres med den rigtige gymnastik og den rigtige musik og lre at lse og
skrive ud fra de rigtige fabler og historier.
De voksne vogtere, der fungerer som lrere, skal holde nje opsyn med, at alle de
brn, der er fdt af vogtere, faktisk har de
egenskaber, der skal til for at blive yogter.
Hvis de viser legemlige eller ndelige svagheder. skal de overfres til producentklassen, og hvis der er brn i producentklassen, der viser ekstraordinrt gode evner,
skal de fjernes fra deres familie og opdra
ges sammen med de kommende vogtere.
Det skal vre de bedste, der regerer, uan
set deres fdsel. Fra 18 til 20 r skal de kommende vogtere, bde mnd og kvinder,
gre militrtjeneste. Fra de er 20 til de bliver 30 r skal de beskftige sig med videregende studier frst og fremmest i matematik. Frst efter at de er fyldt tredive, m
de begynde al lre den egentlige filosofi.
Det er farligt at begynde, inden man har de
rigtigc erfaringer og forudstningcr. Fra de
er 35, til de er 50 r, skal de s fungere i
lavere administrative job, for derefter at
vende tilbage til filosofiske studier og. for
de bedstes vedkommende, de hjeste polio
tiske lederposter. P alle trin i udviklingen
er det kun de bedst egnede, der gr videre
til nste trin, sledes at den verste ledelse
varetages af en lille, meget hjt uddannet
selvsupplerende elite, som har kvalifikationerne til at styre samfundet i overensstem

melse med den dybeste indsigt i det sande,

det gode, det sknne og del retfrdige.
Tilbage st~r sprgsmlet om det retfrdige menneskes lykke. Sokrates havde p~
taget sig at vise, at det~e menneske var lykkeligere end den tyran, som Thrasymachos
ans for at vre det lykkeligste menneske.
Hvorledes er det med det? Igen bruger So
krates analogien mellem det retfrdige
samfund og det retfrdige menneske. Det
ideelle samfund er alts et aristokrati, hvor
de regerende er filosoffer, hvis beslutnin
ger og handlinger er bestemt af lngsel efter viden. Hvis man forestiller sig. at noget
gr galt j uddannelsen af vogterne, sledes
at de ikke fr sand filosofisk viden, s vil
den militre uddannelse, de ogs fr, st~
tilbage som deres mest vrdifulde uddannelse. Statens styre vil s~ blive et militrstyre, hvor de regerendes beslutninger og
handlinger er bestemt af lngsel efter re.
Det vil vre det nstbedste samfund. Hvis
den militre uddannelse ogs gr i forfald,
s vil det ikke lngere vre hensynet til
samfundets re, der bestemmer, men hensynet til rigdom; det vil s blive et pengearistokrati, der bliver resultatet. Det vil
vre klart drligere, men dog det tredje
bedste og klart bedre end demokrati, som
er et pbelstyre, hvor det er hensynet til
fornjelser og bekvemmelighed, der bestemmer regeringen. Det vil uvgerligt f
re til kaos, og p e t eller andet tidspunkt vil
der melde sig et behov for en strk mand,
der kan skre igennem alt det demokratiske kvl om hvilke fornjelser, der gratis
skal stilles til rdighed for hvilke grupper.
Demokratiet vil sledes krve sig selv af
lst af et tyranni, som hurtigt vil vise sig at
vre et btJestyte eller gangstervlde,
hvor det er sygeligt magtbegr, der er det
afgrende hensyn for regeringen. Det vil
vre den samfundsform, der er lngst
fjernet fra det retfrdige samfund.
Til hvert af disse trin i et samfunds for
faldsproces svarer der en bestemt form for
menneskelig karakter. Til det ideelle samfund svarer en vis og god filosof. Til mili-

154

trstyret svarer en ambitis, energisk og

atletisk type, som har hjertet p det rette
s ted, men er et let bytte for indre usikkerhed og konflikt. Til rigmandsvldet svarer

en kynisk krmmertype, der kun tnker

p profit. Det demokratiske menneske er
tilsyneladende en flink fyr, venHg og im-

. dekommende, men fuldstndig principls. Han eller hun begrer alt muligt, ndvendigt og undvendigt imellem hina nden, og hopper med p enhver modeblge
og kan aldrig f nok. Til tyranniet svarer en
kriminel type, der skrupellst stter sine
egne tilf ldige begr over alt andet. Hvem
af disse er nu mest lykkelig? Ja, saledes
som Sokrates har fet stillet tingene op,
kan der ikke lngere vre tvivl. Den retfrdige filosof er den mest lykkelige, og tyrannen er det mest ulykkelige menneske,
der kan tnkes, fordi det er det menneske,
der er mest i splid med sig selv.
Igen bruger Sokrates et billede. Man kan
lorestille sig et sammensat vsen, der har
et menneske som hoved e, en lve som
bryst og et mangehovedet dyr som mave.
Dette vsen vil have det bedst og v re
mest lykkeligt, hvis mennesket har magten
og kan l lven til at hjlpe sig med at srge for, at de mange hoveder p dyret lever i
fred med hinanden. Det er mindre lykkeligt, hvis lven gr sig til herre over mennesket og stter sin fysiske magt igennem
over for bde mennesket og dyret med de
mange hoveder. Allennest ulykkeligt er det
imidlertid, hvis hverken mennesket eller
lven kan styre. Hvis dyret med de mange
hoveder bliver overladt til at styre sig selv,
kommer det uvgerligt op at sls med sig
selv og bliver ude af stand til at foretage sig
noget samlet og fornufti gt. P lidt lngere
sigt bliver det ogs ude af stand til at skaffe
sig sine forndenheder, og det vil s begynde afde sig selv . Tyrannen er at ligne
med et sdant ulykkeligt vsen.
Der er fem typer af samfund og fem typer af mennesker fra det ideelle samfund
og filosoffen og til det tyranniske samfund
og tyrannen, og hvis hver type er tre gange

s lykkelig som den umiddelbart laverestende, kan man endog regne sig frem til, at
den retfrdige filosof e r lige njagtig 729 =
[(3

x 3) x (3 x 3) x (3 x 3)1 gange s lykke-

lig som tyrannen.

Ved at pege p vejen ud af hulen peger
Sokrates p et helt ny felt, hvor mennesker
kan have mere eller mindre succes og en
helt ny mlestok for, hvad et vellykket liv
bestr i. Han angiver et ideal for livet, som
gr, at man m omdefinere, hvad arete bestr i, hvilke evner det glder om at udvikle, hvis man vil klare sig godt og f eudaimania. Her er det ikke s meget krigen
og den politiske kamp i folkeforsamlingen,
der stter scenen. Hver enkelt har en sjlelig og fomuftsmssig udviklingsopgave,
og den, der kommer lngst, har klaret sig
bedst. Man kan sige, at Sokrates ikke forkaster de homeriske idealer om succes,
men at han knytter an til dem samtidig
med, at han ndrer rammen for dem, sledes at deres indhold bliver et helt andet.
Herved lykkes det ham at skabe en sammenhng, hvor retfrdighed klart er en
dyd blandt andre dyder, og hvor retfrd ighed er en ndvendig del af et vellykket liv.
Og s har Sokrates endda kun set p lykken i d ette liv. Dialogen slutter med endnu
en myte (der faktisk gr tilbage til Homer)
nemlig myten om det gode menneske Er,
der vender tilbage fra de dde og fortller
om, hvorledes sjlene efter dden fr mulighed for at vlge det n ye liv, de ska1 have
efter et ophold i ddsriget. Der viser det
sig, at det er meget vigtigt, hvilken karakter man har udviklet i dette liv. De, der har
en overfladisk karakter, kommer let til at
vlge et tilsyneladende glansfuldt liv fx.
som tyran; men nr de s fr lejlighed til at
se nrmere p, hvad et sdant liv egentlig
bestr i, fortryder de uvgerligt deres hurtige valg. Kun den, der har en fas t karakter
og en sikker dmmekraft over godt og
ondt, retfrdigt og uretfrdigt, kan her
trffe et rigtigt valg. Den store helt Odysseus trffer med overbevisning det valg j
sit nste liv at f en helt almindelig. men

155

god og retfrdig mands rolige liv. Han har

haft rigeligt med omskiftelser og storhed i
sit foregende liv.
Sokrates har hermed indfriet sine lfter
og ikke blot vist, at retfrdighed er et gode
i sig selv, som bestr i en bestemt balance
mellem de andre fonner for arete, han har
ogs vist, at et retfrdigt og retsindigt liv
betaler sig bde i dette liv og i det nste.
Samtidig har han givet en meget omfattende kritik af den eksisterende Atheniensiske
samfundsordning og skitseret det idealsamfund, der fungerer som mlestok for
ham i denne kritik. Og han har udfoldet et
menneskesyn og en opfattelse af fornuftens overordnede rolle i sjlen, der passer
fuldstndigt med en verdensopfattelse,
hvor det er en hjere, begrebsmssig og
ideal virkelighed, ideverdenen, der er og
br vre styrende for verden. Hemled har
han ogs prsenteret en lsning p en
rkke af samtidens filosofiske stridigheder. Som Parmenides argumenterer han
for, at verdensordnen dybest set er evig og
uforanderlig; men han forklarer samtidig,
den plads forandring og bevgelse har i
verden, som vi oplever den. Han er strkt
inspireret af Pythagaras og meget optaget
af den rolle, matematikken spiller i beskrivelsen af tidlse og uforanderlige grundtrk ved verden. Han tilbageviser sofisternes relativisme, men p en mde, der forklarer, hvorfor denne opfattelse kan vre
nrliggende, hvis man kun ser p verden,
som vi umiddelbart oplever den. Hvis vi
var uhjlpeligt fanget i hulelignelsens
skyggeverden, ville sofisterne have ret.
Hans menneskeopfattelse, samfundsopfattelse og verdensopfattelse udgr en fuldstndigt sammenhngende enhed, ligesom hans filosofiske og hans politiske opfattelser gr det.

Den grske filosofi efter Platon

Aristoteles
Man har sagt, at hele den europiske filosofi bestr i fodnoter til Platon. Det kan
selvflgelig hurtigt blive meningslst at

forsge at afgre, om det nu er rigtigt; men

det er ubetvivleligt, at Platons forfatterskab
har spillet den allerstrste rolle for den filosofiske traditionsdannelse lige siden, fordi
praktisk talt alle, der har skrevet om filosofiske sprgsml i den vestlige verden, har
lst Platon og bevidst eller ubevidst forholdt sig positivt eller negativt til dele af
hans skrifter. Hans nrmeste konkurrent
til pladsen som den mest indflydelsesrige
filosof ville vre hans elev Aristoteles,
som levede fra 384 til 322 f.v.t. og opholdt
sig p Akademiet i 20 r indtil Platons dd.
Men da hans forfatterskab er gennemsyret
af pvirkning fra Platon, understreger det
bare Platons indflydelse yderligere.
Vi skal her kun kort omtale nogle punkter i Aristoteles samfundsfilosofi.
Platons forfaHerskab bes tr for den heil
overvejende dels vedkommende i overordentlig velskrevne og omhyggeligt udformede dialoger. Aristoteles har ogs skrevet
dialoger; men de er get tabt. De dele af
hans forfatterskab, vi kender, bestr hovedsageligt i noter til forelsninger, som er
langt mindre tilgngelig lsning, fordi de
aldrig har vret skrevet med henblik p offentl iggrelse.
En vigtig del af Aristoteles' indflydelse
p eftertiden ligger i den mde, han har systematiseret de filosofiske sprgsml p.
Hvor Platon fx. i Staten behandler sprgsml om individets indretning, samfundets
indretning og verdens indretning under et,
adskiller Aristoteles i mden han organiserer sit stof p disse sprgsml og s kriver
selvstndige serier af forelsningsnoter
om dem hver for sig. Han skriver sledes
om etik for sig, om politik for sig, om fysik
for sig og om det, man senere har kaldt metafysik, for sig. Der er ingen tvivl om, at han
ligesom Platon mente, at disse omrder
hrte ulseligt sammen, og at man ikke
kunne forst det ene uden det andet; men
hans fremstillingsmde har gjort det almindeligt i eftertiden at behandle dem adskilt.
l sin Etik fastslr Aristoteles indlednings-

156

'" '"'. co,

systematisere sin viden p har haft den

strste indflydelse p filosofiens og
videnskabe rnes senere udvikling. Arist0teles grundlgger den formelle logik
med sin syllogismel re. Denne behandler de forskellige former fo r gyldige argumenter, som bruger kategoriske domme.
Han pviser, at et arguments gyldighed
alene afhnger af dets form og ikke af
dets indhold. Aristoteles fYSik er en naturfilosofi, som er nrt forbundet med
hans almene metafySik. Alle enkeltting
bestr af stof og form, fx er leret stof til
murstenen, som er lerets form . En ting er
potentielt det, som den har mulighed for
at blive til, sledes er murstenen fx p0tentielt en mur. l dette tilflde er murstenen stof for muren, som er dens form.
Derfor er det vsentlige i hans meget
komplicerede rsagsbegreb det teleologiske (dvs. formlsbestemte) aspekt. rsagen til at noget sker m sges i det forhold, at formlet er, at det potentielle sges aktualiseret, dvs. virkeliggjort. Sledes er grunden til, at stenen falder mod
jorden, at den sger sit naturlige sted; ligeledes er grunden til. at gget bliver til
en kylling, at ggets fonnl er at blive til
en kylling. I sin etik forsger A. at bestemme det hjeste ml for menneskers liv,
for herudfra at kunne afgre hvorledes
mennesker handler bedst i konkrete situationer. Menneskets hjeste ml er det
vellykkede liv, som nnnere bestemmes
som et liv, der realiserer menneskets
form, fornuften, mest muligt og derved
er udtryk for den hjeste dyd eller duelighed. Det sker dels ved at udvikle den
teoretiske fornuft, dels ved at udvikle
den praktiske fornuft, som er fo rnuftens
anvendelse til al styre de legemlige drifter. Det gres isr ved i konkrete situationer at finde frem til den handling, de r
hverken er "for meget" eller "for lidt",
men ligger i midten. Ved at ve sig i at
finde denne midte og udfre gode handlinger, opnr man gradvist en god karakter. Det er statens opgave at skabe betingelserne for borgernes vellykkede liv, og
indbyggernes lykke er helt afhngig af,
at de e r borgere i en velordnet stat.

vis, at al menneskelig virksomhed strber

mod et ml. En lge strber efter sine patienters sundhed, en kriger efter sejr og en
handelsmand efter rigdom. Dette er overordnede ml for deres virksomhed. For at
n dem m de lrst opn nogle delml.
Lgen m have skaffet de rigtige lgeurter. Krigeren ma have sin hests seletj i orden. Handelsmanden m have skaffet varer hjem. Men disse ting gr de kun, fordi
det er midler til at opn sundhed, sejr og
rigdom. Men kunne man tnke sig, at
sundhed, sejr og rigdom ogs bare var delml eller midler i lorhold til el overordnet
ml for menneskers liv? Hvis de var, ville
det vre af den strste betydning at have

Aristoteles (384-322 f.Kr.), grsk filosof

fra Stageiros i Makedonien, elev af Platon
p Akademiet i Athen og bosat i Athen i
lngere tid. Opholdt sig ogs i Lilleasien,
p en Lesbos og i Makedonien som lrer for Ko ng Philips sn AlexandeI; senere den Store. Aristoteles lre er kendt fra
en lang rkke systematiske forelsningsmanuskripter om adskilte omrder
af filosofi og anden viden. Hans mde at

157

kendskab til dette overordnede ml, fordi

det ville vre det hjeste gode og det, som
alt, hvad vi foretager os, var en strben efter. Hvad navnet p et sdant hjeste gode
angr, mener Aristoteles, at alle kan blive
en ige om, al det er elldaimonia, et vellykket
liv. Det er det, vi bde enkeltvis og som
samfund strber efter, ogs nr vi nsker
os sundhed, sejr og rigdom. Men selvom
alle kan blive enige om navnet, er der mange forskellige opfattelser af, hvad el vellykket liv bestr i. De fleste opfrer sig, som
om det var nydelse og fornjelse, andre,

som om det var penge, atter andre, som

om det var bermmelse. Og tit ndrer folk
mening om, hvad der er lykken. Nr de er
syge, er det sundhed; nr de mangler penge, er det rigdom. Sdan er folks almindelige meninger; men hvad skal vi mene?
Det er meget typisk for Aristoteles' m de
at tnke systematisk p, at han begynder
med at opregne nogle almindelige opfattelser af et sprgsml for derefter at kritisere
dem, s han bde kan undg de fejl, han
mener, de indeholder, men ogs fas tholde
det rigtige, der er i dem. Resultatet af disse
overvejelser bliver, at nydelse, fornjelse
og morskab ganske vist er goder, der vlges for deres egen skyld, men dog alligevel
for ualvorlige til at vre hele livets ml.
Nydelse er del af et vellykket liv, men dette
er ikke et liv for nydelsens skyld. Man
slapper af ved fornjelser og morskab;
men livet er ikke bare afslapning. Selv slaver kan more sig og have fornjelser; men
ingen ville finde p at sige, at en slave havde et vellykket liv. Penge kan heil klart heller ikke vre lykken, da de jo kun er et
middel til det, man kan kbe for dem, og
som alts m vre vigtigere. Bermmelse
kan heller ikke vre det overordnede ml,
da man ikke bare nsker at vre bermt
for hvad som helst og bland t hvem som
helst, men kun for det gode og blandt intelligente og velorienterede mennesker.
Nej, det vellykkede liv m vre et aktivt
liv, hvor man gr fuldt brug af menneskets
vigtigste egenskaber, den hjeste dyd, den

hjeste arelt. Men hvad vil det nrmere sige? Ja, den evne, der mere end nogen anden adskiller mennesket fra dy re ne er fornuften, s den hjeste lykke m vre den
aktive brug af denne intellektuelle dyd eiler duelighed til at tnke om de hjeste
sprgsml. En sdan aktivitet kan give
sammenhng i livet, og den er forbundet
med den hjeste nydelse, fordi den rummer rene og varige glder. (S det vellykkede liver et liv i nydelse, men bare ikke
de grove og forgngelige sanselige nydelser). Det tnksomme liver ogs det mest
selvstndige og det, der er mes t uafhngigt af andres bedmmelse og belnning.
Krig og politik er blandt de fornemste
praktiske virksomheder, en borger i en
grsk bystat kan beskftige sig med; men
de er ikke ml i sig selv. Krig kan aldrig
vre et ml i sig selv, men fres af hensyn
til de goder en sej r kan give. Og politik fres ogs af hensyn til de resultater, man
nsker at opn, og ikke bare for at fre politik. Krig og politik er ogs fulde af besvrligheder, som ikke kan hre med ti!
det vellykkede liv.
Man kan selvflgelig ikke leve det gode,
tnksomme liv uden mad og drikke og andre forndenheder og uden fllesskab
med familie og venner. Alt dette hrer med
til elldaimonia. Aristoteles understreger
ogs, at det er bedst at se godt ud, at vre
af god familie og have gode brn, som det
gr godt. For en mands liv kan nppe regnes for fuldstndig vellykket, hvis han er
grim at se p, af lav herkomst, enlig eller
barnls, eller hvis han har uduelige brn,
eller hvis han har gode brn, som dr i en
ung alder. Og strengt taget kan man frst
nogen tid efter en mands dd sl fast, om
hans liv var vellykket eller ej, for det er helheden, der tller, og der kan altid indtrffe en ulykke, eller senere begivenheder
kan svrte hans minde . Livets vellykkethed er for Aristoteles som for de homeriske
helte noget meget bogstaveligt, ogs selv
om tnkningen spiller en strre rolle for
ham end for dem.

158

De moralske d yder
Det menneske, der har e t vellykket liv,
bruger ikke bare sine hjeste, in tellektuelle
dyder, men udfolder ogs aktivt nogle moralske dyder eller positive karakteregenskaber i [orhold til andre mennesker. Det
er forskellige former for arele som f.eks.
mod, besindighed, storsind, tlmodighed,
redelighed, venlighed og beskedenhed.
Der er det fllestrk ved disse moralske
dyder, at de alle i en vis forstand ligger "i
midten" mellem en underdrivelse og en
overdrivelse. Nr det glder forholdet
mellem frygt og selvtillid, ligger mod fx.
midt imellem fejhed og dumdristighed.
Den feje har for meget frygt og for lidt selvtillid. Den dumdristige har for lidt frygt og
for meget selvtillid. Den modige har den
selvtillid, som krves for at klare situationen, og derfor ogs en rimelig frygt for det,
som faktisk udgr en trussel. Nr det glder forholdet til legemlige glder, ligger
mdehold midt imellem frdseri og liderlighed til den ene side og askese og slv
uflsomhed til den anden . Storsind ligger
mellem det prangende og det smlige. Tlmodighed ligger mellem hidsighed og forsagthed . Redel ig fremtrden mellem praleri og selvudslettende overforsigtighed.
Venlighed mellem hovmodighed og underdanighed. Beskedenhed mellem skamlsh ed og skyhed.
Hvor denne midte ligger er forskelligt
for forskellige mennesker. Det kan vre
dumdristigt for en lille mand at give sig i
kamp med en enkelt modstander, hvor det
ville vre fejt af Achilleus ikke at g j lag
med mindst fire. Det kan virke prangende,
hvis en lille mand afholder en uforholdsmssig stor og dyr fest, mens det ville virke smligt, hvis en anden njedes med at
holde en tilsvarende fest. Man m kende
sig selv og vide, hvor midten ligger for ens
eget vedkommende, og man kan gradvist
trne sig i at skubbe midten i den ene eller
den anden retning, alt efter hvor ens svage
punkter er. Hvis man af natur er frygtsom,
kan man sledes ve sig i handlinger, som

mske i begyndelsen er p kanten til det

dumdristige eller overmodige for p den
mde at f mere selvtillid, nr det viser sig
at g godt.
Nr Aristoteles sAledes taler om, at dyden ligger i mldten, er dette p ingen mde
at gre en dyd ud af mlddelmdighed.
Tvrtimod er det at ramme midten hver
gang en spidsprstation.
Men hvor hrer retfrdigheden eller retsindigheden, dikaiosyne, hjemme i dette billede? Ja, her mener Aristoteles, at der m
skelnes. Orde t kan bruges bde i en meget
bred og i en mere snver betydning. I den
brede betydning, som svarer til den, Platon
bruger, e r retfrdighed summen af alle dyder og er sledes egentlig ikke selv en selvstndig dyd. Retfrdighed bestr i altid at
gre det rigtige. Men i snvrere forstand
er retfrdighed en dyd blandt dyder, som
isr har sin plads, nr det glder fordeling
af goder og gengldelse eller genoprettelse af forbrydelser. En fordeling er retfrdig. hvis den er ligelig, dvs. at den giver
lige store andele til personer med lige adkomst til en andel og ulige store andele til
personer med ulige adkomst til en andel,
og sledes at andelens strrelse str i et ligefrem t forhold til adkomsten. Man skal
give enhver sit. Og den person, der gr
det, viser retfrdighed. Retfrdigheden
ligger midt imellem den u retfrdigh ed,
som bestr i at give en anden mindre end
fortjent, og den uretfrd ighed, som bestr
i at give vedkommende mere end fortjent.
Tilsvarende kan en straf for en forbrydelse
vre retfrdig, hvis den uden persons anseelse s njagtigt som muligt modsvarer
forbrydel sens eller den forvold te skades
strrelse. Den retfrdige straf ligger i midten mellem en for streng straf og en for
mild straf. Og den retfrdige dommer
dmme r hve rken for strengt eller fo r mildt.

159

Politik
Alt dette er nogle af de elementer, som indgr i Aristoteles' Etik, og vedrrer sprgsml om, hvilke evner og omstndigheder,

"

. '"":\

der bidrager til det vellykkede liv, som er

det overordnede ml for ethvert menneskes liv. Men et vellykket liv forudstt er
en velordnet polis. Det gr det, fordi en stat
er noget strre og mere fuldkomment og
selvtilstrkkeligt end et individ. En borgers liv vil ikke kunne lykkes, hvis han
lever i e n stat, der er i oplsning; omvendt
er det den bedste mde at opdrage en
dreng p at gre ham til borger i en god
stat. Aristoteles' Elik hnger derfor ulseligt sammen med hans Politik.
Den rummer en gennemgang af forfatningerne i de vigtigste grske bystater
med henblik p systematisk at samle positive og negative erfaringer med forskellige
statsformer.
inden han kommer hertil undersger
Aristoteles kort de sociale relationer, som
findes i en polis. l den enkelte aikos, eller
husholdning, er der tre forskellige slags relationer, nemlig: mand - kone, forldre bm, og herre - slave. Hertil kommer i bystaten som en sammenslutning af hu sholdninger relationen: regenter - borgere.
Det er vig tigt at holde disse relationer ude
fra hinanden, da den magtudvelse, der er
tale om i de fire tilflde, er af forskellig art.
I alle fire relationer m man skelne mellem
en naturlig magt og en magt, som gr ud
over det naturlige. Selvom der findes eksempler p dygtige og magtfulde kvinder,
er Aristoteles - i modstning til Pia Ion,
men i overensstemmelse med sin samtid overbevist om, at mnd af naturen er bedre egnede til al herske, end kvinder e r det,
ligesom ldre og fuldvoksne af naturen er
bedre egnede til at herske, end yngre og
umodne er det.
Platon tager slaveri for givet, men argumenterer egentlig aldrig for det. Aristoteles
derimod forklarer omhyggeligt, hvorledes
nogle mennesker af natur er slaver, fordi
de er ude af stand til selv at til rettelgge
deres arbejde og derfor bedst ~ent med, al
en anden gr det for dem, ligesom husdyr
er bedst tjent med at vre husdyr, mens

andre, fx. grske borgere, kun mod naturen ville kunne gres til slaver.
Platans forslag om al afskaffe familien
og privalejendomsretten for vogterne for
al sikre statens enhed, anser Aristoteles for
at vre bde umuligt og undvendigt. Der
kan ogs blive for stor enhed i en stat, som
netop efter sit vsen er en mangfoldighed
af husholdninger. Hvis man gr staten til
en slor famil.ie eller et stort individ, opnr
man egentlig snarere at afskaffe staten end
at sikre den en rimelig grad af enhed.
Aristoteles opregner seks principielt forskellige statsformer. Man kan skelne mellem gode og drlige sta tsformer, alt efter
om styret sigter p det flles bedste eller
blot p de styrendes egne interesser. Bde
blandt gode og drlige statsformer kan
man skelne mellem, om styret udves af
en, af flere eller af mange. Som de gode
statsformer opregner han monarki, aristokrati og borgerfllesskab. De drlige er
perverterede udgaver af de gode og hertil
regner han tyranni, oligarki og yderligtgende demokrati eller pbelstyre. Han giver
en detaljeret og nuanceret gennemgang af
de underformer, der findes af hver af de
seks principielt forskellige former, og han
fremhver fordele og mangler ved hver
enkelt med megen snusfornuft og sans for
det, man kalder de politiske realiteter. Han
hlder nok mest til en blanding af aristokrati og borgerfllesskab, der giver middelklassen den afgrende indflydelse. I
overensstemmelse med lren om dyden i
midten er han betnkelig bde ved statsformer, der giver de rige borgere magten
over de fattige, og statsformer, der giver de
fattige borgere magten over de rige. I begge tilflde vi l statsformen let forfalde til en
form, der styres ud fra srinteresser og
ikke efter del flles bedste. Under alle omstndigheder er alle politiske sprgsml
forbeholdt borgere med fuld borgerret i bysta ten. Aristoteles finder det helt naturligt,
ikke blot at slaver og fremmede, men ogs
at arbejdere, hndvrkere og handlende

160

er udelukkede fra politisk indflydelse. Forudstningen for politisk deltagelse er, at

man ejer jord nok til selv at kunne vre fri
fra kropsarbejde i en sdan grad, al man
har overskud til at stte sig ind i tingene.
Kvinder og brn er selvflgelig ogs udel.ukket fra deltagelse. Man kan godt vre
ndvendig for en stats ITivsel uden at vre
borger i den.
Det er afgrende, at staten srger for gade skoler og uddannelsesmuligheder for
borgernes brn, da det er statens opgave at
srge for rammerne for alle borgeres mulighed for at virkeliggre et vellykket liv,
der, som vi s, i srlig grad forudstter
udviklingen af fornuften og de intellektuelle dyder.
Grsk 6los06 efter bystatens
sammenbrud
Bde for Platon og Aristoteles var bystaten
den givne og naturlige ramme for samfundsliv. De vidste selvflgelig godt, at der
fandtes store riger som Perserriget, men
betragtede sdanne riger som tilbagestende og barbariske. I 338 Lv.t blev Athen og
Sparta og andre bystater imidlertid tvunget til at indg i et statsforbund under ledelse af den Makedoniske konge, Philip
den II. Makedonien havde i modstning
til bystaterne et stort landomrde og en
magtfuld konge. Aristoteles var i tjeneste
hos Philip som lrer for hans sn, Alexander. Vi ved nrmest intet om, hvad denne
undervisning bestod i, og hvordan den
blev modtaget; men Alexander tog det i
hvert fald ikke for givet, at en selvstyrende
polis af overskuelig strrelse med omkring
5.040 jordbrug var den selvflgelige og
bedste form for stats- og samfundsdannelse. Fra han besteg tronen i 336 til hans dd
i 323 f.v.t. nede han i spidsen for makedoniske og grske hre at erobre et kmpemssigt rige omfattende hele den grske
halv, Lilleasien, Mellemsten og gypten. Ved hans dd blev dette rige delt i tre
store kongedmmer; som senere blev op-

slugt i det endnu strre Romerrige. Bystatens rolle som selvstndig politisk enhed
var uigenkaldeligt slut. Det ndrede radikalt vilkrene for filosofisk tnkning om
samfundet.
Bde Platon og Aristoteles havde ment,
at en uddannelse i filosofi automatisk var
en uddannelse til at deltage i samfundets
styre. Hele dette perspektiv for undervisning og tnkning om filosofi faldt vk, da
de afgrende politiske beslutninger ikke
lngere blev truffet i den lokale folkeforsamling, men af mere eller mindre enevldige herskere i fjerne hovedstder for verdensriger. Lovgivning og andre former for
politisk virksomhed var ikke lngere noget en ung grsk mand af god familie kunne drmme om at f indflydelse p.
Sprgsmlet om, hvordan sta ten skal indrettes, og sprgsmlet om, hvordan den
enkelte fr et vellykket liv, faldt uhjlpeligt 'fra hinanden.
Tilbage stod sprgsmlet om, hvordan
den enkelte kunne f et vellykket liv under
de nye betingelser i en uoverskuelig og
uforudsigelig verden, hvor begivenheder
langt borte pludselig kunne vende op og
ned p alting og betyde, at man blev underlagt helt nye love og et helt andet styre.
Meget groft sagt var der to hoved typer
af svar, der gjorde sig gldende. Begge var
individualistiske og understregede, at livets vellykkethed er den enkeltes egen
sag. Man gr klogest i ikke at forvente sig
noget godt fra samfundets side og i ikke at
lgge sit liv an p at indtage en plads i det
offentlige liv. "Den lever godt, som lever
godt skjult". Kontrasten bde til Homer og
til Platon og Aristoteles er stor. Den ene hoved type af svar betonede den individuelle
lyst, den anden betonede den individuelle
dyd.
Lystfilosofien eller hedonismell (af hedone:
nydelse) afviser, at der skulle vre noget
hjere ml for menneskets tilvrelse end
nydelse. Det er ikke fornuften s opgave at
herske over flelserne, tvrtimod er det

161

dens opgave al tilrettelgge livet, s man

undgr ulyst og ubehag og fr s store og
varige nydelser som muligt. Epikur (341 270 f.v.t.), som grundlagde en filosofisk
skole i Athen, udviklede en form for hedonisme, der ikke lgger op til en vild nydel~
sesjagt, men betoner sindsro og s indslige~
vgt som den sande lyst. Lystoplevelser er
i sig selv ofte kortvarige og giver "tmmermnd" eller efterflges af et savn og en
utilfredsstillet lngsel efter mere lyst. Fravr af smerte og ulyst er en mere stabil
lyst, som man kan opve ved selvbeherskelse og uafhngighed af ydre fo rhold.
Epikurs skole kaldtes "haven", og hans
stilfrdige liv i denne trygge og lukkede
lilleverden i samvr med nre venner og
elever har dannet ideal for epikurere til
alle tider.
For stoikere er udviklingen af dyder som
visdom, mod, besindighed og retfrdighed den eneste betingelse for et vellykket
liv, hverken lyst og nydelser eller ydre. omstndigheder spiJler nogen rolle. Og dyderne m forstes i en sammenhng mellem den enkelte og verdensordnen, kosmos,
snarere end i en sammenhng mellem den
enkelte og samfundsordnen. Stoicismen
har sit navn (s toa: sjlehal) eft er mdestedet for en skole af filosoffer i Athen grundlagt af Zenon fra Cypern, der levede ca.

333-262 LV.t. Man udviklede begrebet kosmopolit, dvs. en verdensborger, en der har
hele kosmos som sin polis. Visdom er at leve
i overensstemmelse med naturens lovmssighed, hvilket ogs er at leve i overensstemeise med fornuften, logos, da fornuftens love er de samme som naturens love. l forhold til denne lover alle lige. Den
glder for kvinder og mnd, brn og gamle, frie og slaver, grkere og barbarer. Alle
har mulighed for at virkeliggre dyderne.
Den, der har visdom, bliver aldrig overrasket over, hvad der sker i verden, og er
fuldstndig i stand til at styre sine flelsesmssige reaktioner p det. Visdom giver
sig sledes udslag i sindsro og sindsligevgt; man taler om stoisk ro.
Selvom epikurere og stoikere har helt
forskelligt udgangspunkt, kommer begge
sledes frem til, at sjlelig ro og balance er
det bedste ideal at strbe efter i en uoverskuelig og omskiftelig verden, som man
kun kan have meget lidt indflydelse p.
Nr man ikke kan beherske det ydre, m
man beherske det indre.
Den stoiske tanke om en naturlov, som
mennesket er direkte underlagt uafhngigt af al menneskelig lovgivning har. som
vi skal se, vret meget indflydelsesrig. Fx.
e r den en vigtig forudstning for tanken
om menneskerettigheder.

162

-2-

Hellenismen
og
Middelalderen

Stoikerne og epikurerne

Grsk t]mJs/iv bliver illlematiOllal1

v Il RST
NED ER ST

f d~" "ell/mi.n iske periQde IIdl'ikledes grom"tri .."

M Ol iv Ira allerlal'le

"II

M i/mllr fligdolll

M itm ~'lJer sit sv/ud i e" lyr

Af dells blod \'il p/ml/e- og dyfrli"f l opstIl
Mi/m -dyrkeIS"'1
i Romerriget

I'/If

ell

II/ de mlll/gt!

1II)'J/uh'r('ligiolU"

Med Alcllande r d. Stores erobringe r skete der to ovcrordcnIlig betydningsfuld e ting fo r ndslivets videre ud vikling. For
tiet frste bl ev de mange sm selvstndige grske bystater,
hvor der var skabt ell borgerlig IImio/lalkulwr, undertrykt og
pol itisk umyndiggjort - de blev inkorporeret som lcd i et verdensrige, der politisk, militrt og konomisk blev samordnet. Men for det a ndet va ndt dele af det grske ndsliv indpas i
hele det omrde, som Alexander med sine erobringer sam me nfattede, nemlig Orienten og gypten . Dette ndredes ikke, da
Akxanders rige efter hans dd blev deh i fl ere riger, thi der
Vilf stad ig tale om et grsk pvirke ! herredmme. De n grske
kultur udvikledes nu til en verdemborgerkullllr, grsk sprog
blev verdenssprog og gril:sk tnkning retningsgivende for det
Jominerellde ndsliv. - Denne gr.eske ve rdensborgerkuhur var
Jog frst og fre mmest e n overklassckultur. De nationale folk elige religioner og ndsformer blev ved al leve videre og kom ,
som vi sk al se, senere p forskellig mde til at ve indflydelse
pa kulturudvikJingen . - Eksemple r p ndslivets internationalisering scr vi i sloikefl1e~' og epiklllwerne.r filosofi.
Sl(likeme

Stoicismens grundlgger var Zelloll , en syrisk k bmand,

:>um 308 f. K. grundlagde en skole i Athen i den brogede sjlehill (Sloa), hvorfra skolen fik sit navn. Sene re ledere af s kolen

49

l,

S TQIKERNE OG E PIK U RER NE

(
STO I KE R NE OG EPIK U R E RNE

bl ev Kleamhes og C hrysipPOl", der S,Ullmen med Zenan bliver

betegnet som de lcire ~(oikere. - Omkring midten af det 2.
rh. f. K. fik stoicismen igen e n blomstri ngsperiode med PonC/ilios og hans e lev Poseil/anias, der grundlagde en filosofskole p Rhodas. D isse to sidste bragte p mange omrder
den stoiske filosofi ind i nye baner. - I Rome rriget kom den
stoiske filosofi til at spille en overordentlig stOf rolle bl. a. for
Cicero (106-43 f. K.), der bearbejdede (Iere stoiske skrirter
uden dog selv at kunne acceptere la' ren p alle pu nkte r. I
kejsertide n blev stoicisme n p Ncros tid frst og fremmest
reprsenteret af Sel1eca, senere af sla ve n E"ikl e{o.~ og kejser
M arcus AI/refills, der begge levede mellem det I. og 2. rhundrede e. K.
Stoike rne gik imod P{mOll.f (1IIolisme, d. v. s. hans opfanelse
af, at den ndelige ideverden og den materielle sanseve rden
va r to vsensforskell ige verdene r. De var mOl/ister, idet de
hvdede, at alt kunne fres tilbage til et princ ip, materien _
ogs sjle n og Gud var noget materielt. Guddom men opfattede
de som en slags ild, der gennemtrngte alt og styrede universet
efter ganske bestemte form lsreUede principper, udtnkt af
en guddo mmelig ve rdensfornuft, en logos. Denne lovmssig-

,
!

I
I
!

I
I

A ftxrlllder den Slores rige

I
!
I
,
j

hed e r ethvert menneske i stand til at forst ud Cra sin egen

fornuft , og ligesom Platon og Aristoteles lagde stoikerne vgt
p den intellektuelle udvikling af det enkelte menneske. Frst
nr den e nkelte havde lrt at bruge sin fornuft rigtigt, kunne
han strbe efter at forst sammenhngen i verden og ville da
handle i overensstemmelse med reglerne for harmo nie n i verden og samfundet. - Religist var sto ikerne plInteister, d. v. s.
at de havde den opfattelse, at Gud (logos) og verden var det
samme, idet Gud var iboende i verden og Vol r ident isk med
verdensprocesserne.
Stoikernes morallre var som o venfor o mtalt inspireret <lr
kyni kerne. - Dyden bestr i at handle i overensstemmel se med
den fo rnufts mssige indsigt i verdensharmonien. Men den ne
indsigt kan kun ns gennem beherskelse ilf de lidenskabe r
og drifte r, der driver os lil a l handle efter umiddelbilre tilskyndelser og ikke dter e n fo rnuftsmssig planlgn ing af, hvad
der tjener os bedst p lang sigt. Ligesom kynikerne hvdede
de alle menneskers principielle lighed. Men i modstning til
kynikerne, der foragtede de gngse vrdier og skikke, havde
stoikerne en posit iv indstilling til kultu ren. De vrdsatte bde
videnskab og kunst hjt, fo rdi de mente, at de var vc!egnede
midler til at fremme indsigten iverdensharmonien.
I modstning til epikllreme, der spaltede de ncdurvel1c
religioner, sgte stoikerne al bevare dem. De kunne ga nske
vist ikke god tage de nmro pomorfistiske forest illinger i de gamle
religise myter og hos gamle digtere som Homer og H esiodos;
men de klarede problemet ved at give disse myter en dybere
tolkning (ekw:gr.w.'). I mange tiltclde o pfattede de gudenavne ne
som symbole r for himmellege mer eller nalllrkra: Cter: Zeus va r
udtryk for himlen, Apollo n fo r sole n, Postillo n for ha ve t o. s. v.
Ved e n si'tdan 1I/!f!l]ori.\-k tolkning mente man at kunne klare
problemerne i fo rbindelse med den overleverede folkercligion.
Denne fo rm for eksegese k01l1 ogs til at spille en roUe for
den jdiske teologi, sdan som de n o mkring vor tidsregnings
begyndelse blev udformet af lrde jdiske filosoffer i Alexandria. Kendtest af disse e r Ph iloll. der samtidig med, at han
var overbevist o m, a t hans fdre ne tro indeholdt sa ndhede n,

51

44

$TO I KI3RNE OG E PIK URERN E

Epikur, dell /orfillede

1I)'(fe/ses {ilosof

f
t
I

I
(orsgte at begrunde den og rortolke den ved hjlp af pluto
nisk og stoisk fi losofi. Blandt andet forsgte hnn at foretage
CIl allegorisk tolkning ar De l gamle Testamente.
Stoikernes tnk ning har hah en overmde stor ind nydelse
p ~ senere europisk lnkning, hvilket vil (remg.i af det flgende, hvor vi gang p gang vil komme ind p stoiske tankega nge inden for rel igion, elik og politik.
Epik llrerne

52

Den epikuriske filosofi har na vn efter grundlggeren, Epikur fra Samos (34 1-270 f. K.), der ligesom Platon, Aristoteles
og Zenan grundlagde en skole i Athen. Ligesom kyrenike rne,
mente epikurerne, at livets ml VOlf lykken eller nydelsen i
hjeste forstand, og i modstning til stoikerne men te de, at
tilfredsstillelse af lilJellskllbeme frer til lykke. Det glder dog
om at gre lyk keflelsen varig, og derfor mtl man undg de
glder, som giver ubehagelige eftervirkninge r, f. eks. sv:cl-

(
STOIK ERNE OG E PIK URE RNE

gen i overdrevne sanselige nydelser. De ndelige nydelse r,

f. eks. ndrige samtaler, beskftigelse med filosofi og kunst, er
derimod mere varige. Dyden bestr derfor i - ved hjlp af
den vurderende eftertanke - at opn de rigere og varige ndelige glder fremfor nrliggende konkrete nydelser. - Bde
stoikere og epikurere vil ved hjlp af forn uften planlgge
deres liv p lang sigt for at l harmoni i tilvrelsen.
E n af de vsentligste betingelser [ar at opn lyk kcflelsc
var iflge epikurerne frih ed for angst, frst og fremm est
angsten fo r dden. Men iflge den epikuriske filosofi VIlL'
der heller ikke nogen grund til at vre bange for dden. Epiku rerne optog Demokrits atomlre i deres filosofi og betragtede alts hele verden blot som et mekanisk samspil af atomer.
Ogs:\ mennesket er sammensat af atomer ; legemet best"r af
mere faste atomer, mens sjlen bestr af andre atomer, der
danner varme og nde, og som er spredt rundt mellem legemets vrige atomer. - Efter menneskets dd spredes sjlens
og legemets atomer i verdensaltet, og den levende organisme
gr tabt. Men nr vi er kJar over dette, er der ingen grund
til at nre frygt for vrede guder og evige straffedomme. Ganske vist troede epikurerne p evige guddomme, men de regnede ikke med , at guderne beskftigede sig med det mekaniske
samspil af atomer, man kaldte verden. Den fuldendte lykke
opnr mennesket, nr det med klar indsigt og fri fo r sorg og
smerte kan nyde :t sjlens havblik c.
Den epikuriske lre blev kendt i vide kredse i romerriget
- frst og fremmest gennem det kendte lred igt :t De rerum
natura c (om tingenes natur) af romeren Lucretius (ca . 96-ca.
55 r. K.). De kristne kirkefdr e fordmte den meget strkt og
ans den for ond , ikke alene p grund af den manglende tro
p en uddelig sjl, men ogs fordi den fremhvede en strben efter nydelser som livets egentlige mening. Den klang,
som ordet :tepiku re rc har den dag i dag - en person, der
kun tnker p bordets glder og andre sanselige nydelser er en eftcrkJang af den kristne polem ik med disse modstandere, men den beror p en dom, som er misvisende og yderst
uretfrdig.

S I'E C I ALV I D ENS K AB ERNE S U UV I KLl N {j

Individ og samfund

den kilde, Illan ste af middel'

rCIl igennem.
ldre (23-79) var c
jlstll.endc romersk civil
Id ig var cn umdelig flitt ig

, pla nter og mi neraler, hvor

praktiske nytte, menncnve a f d em. - PJinius' v rK

v ell slags forg,cngcr

enere encyklopdie r i 1600- og I

-tallet.

Det er klart, at undertrykkd !'~ n af de mange sm selvstndige slater og dannel se n ;l r mere og mere centralt slyrctlc
kmpe riger gav anl ed ning tit Cl nyt syn p forho ldet mellem
individ og sam fund og innucrcdc bde p d en juridiske og

poli tiske tnkni ng.

I vor gennemg.ang il f ky nikernes og stoikernes n[osuli Sil

'Ii, hvordan man bcva::gctk sig fra en Ilillionalistisk inds tilling
li l en intcrnationalislisk ved at h,cvde ;llle menneskers principielle ligestilling i den forsIand, at ingen mennt'ske r fra rw turens side p forhnd havde privi legier over andre _ Alle men nesker havde nem lig del i den guddommel ige fornufl (logos).
Denne opfattelse er af stor octyd ning fo r ud vik linge n af 1/(/I/IrremeQriell, det vil sige den opf:rllelse, der g"r uJ r", at
man ved hjlp <lf fo rn uften kan indse, hvi lke almene grundregle r der i hvert ti U:cldl' rmi krves overholdt, hvis et ~:rI1l
fund af mennesker skal virke gnidni ngslst og dfcktivl. Disse
grundlove kan tillempes dter de forh illldenv:en.:ndl' s:L'rlige rorhold , og Jl-rVI'J kan m,lII fas tl!!!!e de Il1l' re Slll'cielk //<I.Iilil"l'
Im'C', som kan V:l're fm~kcllige i de furskelJ;!!e sla la ug lil
skirtende tider.
Den ~to j ske opfallels(. passede godt :-.om l-n ~ I;I !!S i~kolo!!i
for det gamle Roms demokrati_ der ligesom Athens formelt
betragtedes som ell samll1cnslutnine :If frie borg.en:_ der pi;
lige fod sa m:rrbl.' jdede om de f,elles lJTlliggcnJcl" Iman ... a hl'r
ligesom; Athen bort fr a kvinder, slaver og bes<:jredl.! foH.,) , At
del reelt udviklede sig til noget helt a ndet, ved vi fra hisluri<:I1,
Ikke uesto mindrl' var d el denne opfallebe, sum rl']lUhli~~~-n~

I N D I V I D 0(.;

70

~ A M F UNI)

tilhngere fa sthold! lige lil det sidslc for Ul forsvare sig ove rfor de nye csn riske opfa ttelser. De l ses f. eks . ganske tyd el igt
hos Cicero ( 106..-43 f. K.), der i sin poli tiske t nkning strkt
fremh,eve r me n nesket som det primre og state n som del sekundre. Be tingelserne fo r, at e n samli ng ind ivider slutter sig
~ arnm c n i en stat, er, at denne stat kan ti lgodese den enkeli cs
ve og vel, ell ers kim staten ikke ha ve en fo rn uftig me ning. _
Men ligesom A ristotcIcs forsvaretle en sta t ~ror ll1 , der al lerede
var ved ;It g s in undergang i mde, slctlcs Fo rsva rede Cicero
en forfa tni ng, som alle rede p hans lid havde overlevet sig
sel v, nemlig de n rome rske repu bli k, e n fo rfat ning, der oprindel ig va r o pstillet fo r bysla tcn Rom , men som nu havde gyl+
dighed fo r hele dC l romerske rige, hvilket i vi rkcligheden vil
sige, at det ro mc rske senat, som egentlig kun va r Roms byrd,
var blevct regc ringsorgan for tal rige undertrykte fol keslag.
Det betd de l samme, som hvis Kbc nhn vns magistrat og borgcrrepr:cscn la tion skulk: s l yr~ hele Europa bland t andcl 'lcd
a l sende danske po litikere og orga nisatio nsfolk ud som stntho ldere, der c ncva'ldigt og vil krl igt skulle regere de andre
natio ncr.
Den ro me rske republi k gik da ogsa til g runde ved , at d (!
..:vindclige magtka mpe mcllem se natorerne cndte med, a t de
strkestc - nemlig Csar og sc ne re Octavia n - vnndt og etablerede ct despoti.
Kcjscrmagte ns og dermed despo ticts indf relse mcdf rte,
OIt ma n fra rcgcri ngsmagtcns side indskrpede en ny Opf:Htd se
ilf for ho ldet melle m ind ivid og samfund. Kejserne gjorde i
stige nde g rad krav p at blive tilbed t SO I11 guder, og fl gcn
blev en slrk forherligelse af kejscre ns person. Digteren Vt'rgi/.l' litte rre prod uktio n afspejler en sand heltedyrkelse a f
kejse r Augustus. - Denne religise kejserdyr keJse nede sin
kulminatio n unde r det byzantinske kejserd mme. Der skulle
vre hellig tavshed i kejserens nrvr, man mlte nrme sig
kejse ren med knfald og klde for munden, s e ns nde ikke
sk ulle besmi1l e den lu ft, som den guddo mmel ige kejse r ind ndede. Fra Byians gik de nne kejserlilbedclse over til den
russiske czarfam ilic og ho ldt sig helt o p ti l '101' tid .

I
I
l

I
I

(
I N D I V I D 0 (, SA MIU N O

Ma nge da nnede ro mere havlle dog sv:t'rI ved at fo rlige sig

med denne umyndiggrelse af de enkelte individer, sel v OHl
de m;'llte affinde sig med det. De tte scr vi for cksempel hos
den stoiske fil osof Sel1eca (d . 65 ), de r V:lf Nc ros lre r og en
tid havde en vis po litis k indOydclse, ind til kejseren fik ham
fj ernet og tvang ham til a, beg selv lllord . - Se neca betragtede
dc n strke stat som e t onde, der var ndvendigt fo r al ho lde
o rden p de fo rd.crvcde men nesker. Oprindelig ha vde me nneske r le vet i en pri mitiv lIskyldstil stantl og va r re ne og ufordrvclle; men efter e t syndefald Vilf de ble vet o nde, og den
st,e rke statsmagt var derfor blevet ndve nd ig fo r a t ho lde o ndskaben nede.
Andre nJme rske forfa llcre, der ligeledes flte sig for'lfgcd c
ove r tidens fo rdrv, he nviste til tidligere tide rs fo nnclfeli gc
tilstam.!\! i det gaml..: Rom, som man fo rherligede - eller de
henv iste lil ~ undc og gode fo rhold hos fj erne og e nd n u ufordrvede folkeslag. Siilcd (!s ha r for e ksempel TadflH (ca. 55120 ) i sin beretning o m germanerne sikkert mind re haft til
form:tl at give e n korr\! kt geogralisk-elnogralisk skild ring af
delle folk, som han pe rsonligt nppe har kend t, end at fre mstille e t primitivt, kraft igt og s:edeligt rellt folk , ma n del s ku nne
holde o p som idealbillede fOf de - eft er Taei tus' me ning ove rcivilise r\!dc og ro rd:erved c romc re. og t.kls bruge til a t gre
rome rne opmrksomme p de n farc, der truede ROllle rriget
fra de su nde og kraftige germanerc.
Side om side med ROlllcrrigets v;t:kst lIg polit iske ud vikl ing
foregik ogs en udvik ling ,If retsvse nct. I dl.! frste ;Irhundrclkr af Ro ms historie njed\!s mnn llle(1 sil'd v'1Ilcregle r, som
klin p ra:~tesk a bct v:l r inde i. O m kr in~ 450 f. K., <illS ea. 100
:ir efte r at Salo n havde udformet Athens love, blev Ro ms love
nedskrevet - de fi k be tegnelscn: De tol v tavl ers lovgivni ng,
og de danner udgangspunktet for den se nerc udvikl ing af romerretten. Den o prindelige j l/.\" dv ile (dc n borgerlige rel), der
ku n gjald t for ro merske borgere, ko m efterhnden til ;11 va:fe
unde ro rd net j /Is gl'llliu!II (folke re tte n), der blev en lov fo r
alk de na tio ne r, det rOlllcrskL' rige bl'stod a f. D..: mangc
10V12', tier i :' rhu nd r..:derncs 1~1 b blev gc nnc lIl f\m wtl ~emHs-

I ND I V ID 0(;

SA~H UN I>

Kristendom og hellenisme

beslut ninger. folkeafste mn inger nl. nl . og :-.c lwrc gc nn ~' nl kcj ...crlige dekre ter, blev dog efterhnden g.mskc uovcr:ohlc1igc. Dl'!
blev de rfor ndvendigt tid cher ,Inden at ordne dem i ove r
~ kucligc lovsa mlinger.
Med DCl romerske R iges oplsning Ot; del vc~tro lll crs"c
kejse rdmllles raid kom der imidlertid for virring i re tsvsene!.
Det rcsultl! rcdc i, :H de r vcd kejse r 111.\"lill;IIII.1 fora nsta[wing
i 1'1re nc 528-34 ud:l rbcjdcdcs en lovsamling Cnr/J/I.\' 111";'\" Ul'ili.l, som ge nnem knap ct rtusind blev Det st romerske Riges
10\lOOg, og som har haft umdel ig betydning for se nere europisk retsvsen og lovgivning.

!
l

Den gra:sk-romc rske ve rden o mkring \lur tidsalders bcgynudse var religist sct et kaos . TlllTige gam le ovc rleverede folkerel igio ner fandt es side om side og sanlllle nblandedes p mange
mrkelige m:ider med hjt ud vik lede religist liloso li!\ke !\ystemer og mange slags mysleriereJigioner.
Den romerske stat var i almindelighed tolcrant overfor de
mange religisc opfattelser. n ~r de n vel at mrke ikke lIle nte.
at dc kun ne true selve statens sikk erhed. ~n ting kr:evel.le lilan
l.Iog. nemlig al understterne j hvert f;t ld formelt deltog i de n
alrnindel ige kejserdyrkdse. Kejserl.lyrkelsen begyndte med kejser Augustll'io, som lod sig tilbede som gud udenfor Rom, og
d ie r ha ns dd byggede man et te mpd til re for ham. Dc
f lgende kejsere blev, som vi ove nfor nvnte, i st igende grad
genstand for religis tilbedelse - selv Konstant in de n Store.
dl!r gjorde kristem.lomn1l!n anerkend t og oflkicJ, blev efter sin
dd erk lret for at vre e n gud.
l vrigt spillede my,/t!rit!fdigio/lt!/"IIc' e n Slor rolle i Romerrige l. Kanen i disse er. at nlll n gen nelll e n e kstase ka n opleve
en myst isk forening med del guddonlmdi/,!e. Denne religise
indstilling er en viderefrelse af de n opkvelse, som karakteriserer pri mitive stam nwr under deres religise fester, n ~ r de
moment vis sy nes at o pleve livets hj<.lepunkt.
I Gra:kenla n<.l va r navnlig d yr kd ~\: n ;lf Dernetcr (frugtbarhcdsgudindl'n) ved byen Elell\i.\ mysteriep ra:gel - kun <.lc hdlige indviede {!ll Y~ l ai l halllk- adgang llen il. - Dj~~e l'lell.\in\/..:(' my.wt!fier lik navnl ig strk magt OVl'r ~ inr.kne , da orlimll!/1

(
":I{ ' STENDOM OG HE I . LENJSME

satte sit prg p dem med tankerne o m e l hinsidigt liv, som

det var beskret srlig fromme og hellige at ku nne indvie sig
Iii ved at genne mg de mange mystiske ceremonier. Del skulle
alts vre muligt ved hjlp af sakra menter (hellige processer
og ritualer) at fo rberede sig til ct sa lighedsli v.
Lignende myslcricreligioner kendes talrige :! Ill.lre sleder i
verden, blandt am..lcl i de n gyptiske I.\"isdyrkehe og den fra
Persien stammende Mjlh/'udYl'kel.~l' , ::;o rn begge bredte sig lil
ug blev 1Il00krnc i Rome rrige! - og Og.~rl kom til at spille e n
rolle for til.:: stlbflh c gnostiske sekter, der mente, a l til' gCIInem en ekslatisk intuition kunne erhverve en hjere gudJommelig viden.
Der e r uen ighed blandt teologer Og rd igionshislOrike rc om,
i hvor hj grad de ldste kristne l ~ ntc deres kultussk ikl...c og
sakramente r fra de samtidige Ill)'stcrie religio ner, men i h .. e rt
fald har der uden tvivl vre t en indbyrdes pvirkning.
Som det gik i m agtkampen mellem Roms se natorer, sledes
gik det ogsa med brydningerne mell em de ma nge religione r ~
den strkeste vandt og overtog eneherredmmct. Og dcn strkeste religio n var kristendommen. At give e n historisk Ixgrunddsc for J e tte e r imidlc rtiJ e n yderst kom pl iceret o pgave, der frer ind p talrige og meget o ms!rid te probkmcr.
Flge nde redegrelse m derfor blot betragtes som et sre
ufuldkolll lllent fo rsg p nt fre mdrage visse pu nkter, de r for
mig a t se m have huft vsentlig betydning. ~ De l er naturligt
frst at vende blikket mod den person, der e r centrum for de n
kristne religion, nemlig Jem,l' Kri,\'(IIS,

f
,

I
I

(
KRI ST ENDOM OG HELI.EN t S ME

meget fremragende og inspirerende gjort ar Vilh , Grnbeeh.

- Men hvor inte ressant Grnbechs og andres forsg e nd kan
vre, m ~ det dog indrmmes, at det kun er fo rsg, og stort
sel savner vi muligheder til videnskabeligt nt fremhve en af
dem p ~ bekost ning af alle de and re. I forr ige l'hunJrede,
efter at man for alvo r var begynd t a l anvende den historiske
kildekriti k p Bibelens beretninger, var der nere, der sgte
a t bevise, at Jesus aldrig havde eksisteret, men at han var e n
sngnski kkclse p lignende mde 50 111 r. eks. Wilhel m T c Jl , SOlll
ma n i rhundreder havde ment var e n historisk person - indlil fo rskninge n gjorde det usandsynligt, at han nogensinde
havde vret til. - I vore dage sy nes der dog a t vre nogenlunde enighed om, at Jesus m have vret e n historisk person, I hvert fa ld er det meget svrt at bevise elle r sandsynliggre, at der i lbet af ca. en menneskealder (ma li regner
med, nt de ldste evangeliers sandsynlige alfattcl sestid er fra
omkring r 70-80) uden nogen virkelig baggrund skulle
kunne have dannet sig de beretninge r, vi kender fra evangelierne, hvor J esus siger ting, som Illan m fo rmode p mange mder m have sprngt tidens forestilli ngsverden, og som
ikke engang referenterne synes at have fo rst:iet dybde n og
rkkevidden
Men selvom man ane rkender , at su ndsynligheden wkr for
Jesu eksistens som historisk person, s bli ver det d og bestandigt et o mstridt sprgsml, hvilken historisk vrdi de enkelte
beretninger o m J esus ha r. - Om Jesus lUl l' vret Guds sn
eller ej, vil imidlertid altid vre et sprgsml o m Iro, som
ingen videnskab ka n bekrft e eller bengte.

ar.

n ell histuri.~k.e Jesus?

74

PaufIls

De e neste almindel ig t anerkendte kilder, vi har om Jesus,

l.'r eva ngel ierne. Ingen andre skrifter har i den grad vret
gjo rt til genstand for ihrd ig tolkning ofte ilr frcmrng.c ndt
dygtige ~ b1\de re ligise og irreligise - forske re. Tillrige og
vidt forskellige forSg er gjort p at give ct billede af den
histo riske Jesus, ha ns udvikli ng og hans egen meni ng med
sin fork yndelse, Erter min perso nlige mening e r det f. eks,

Troen p Jesus som Guds sn bl ev slet fa st af Paulus. Fariseren fra Tarsus m derfor altid blive den centrale s kikkelse i den kristne forkyndelse , selvom han ikke selv har
kendt Jesus. - For Paulus var Jesus uen af profeterne loveue
Messias, der var kommet fo r at frelse menneskene ved at ofre
sig selv. Ved at tro p Jesus Kristus kan vi derfor erh verve
I

f
F..: 1{ I STENI)Ot. 1 (H; IIELL EN I S M L:

G uds nde og frelse, hvilket er en uomgngelig ndvendighed

for al kunne redde os fra fortabelsen - ved egen hjlp kan
vi afmgtige syndere intel n. Paulus er typen p den udprgede religise karakter, for hvem vejen til rel igione n gr
ge nnem en OII11'endehe. Iflge beret ningen i Apostlenes Ocrninger oplevede Paulus denne omvendelse p vejen til Damaskus. A l dmme e h er udtalelser i hans breve, ge nnemlevede han voldsomme sjlel ige kanlliktcr, blandt ande l bcrUCllllc p angsten for dden dier mske sna rere fo r li vel..
meningslshed, de r for h;lIll var syndens sold .. , Gcn llcllI en
;"Ibcnbaring oplevede han den gudJommcl igc nde ved tlen
gl.!nopstamlnc frelse r, so m havde ovc rvu ndcl Jpucn , havdo:
give t livet me ning, og med hvcm vi genne m dben kunne fres ind til ct nyt liv. - Den gamle pagt, iflge hvilken Jahve
havde forpligtet sig til at ho lde sine lfter, hvis folke t overholdt sine forpligtelse r, var brudt. Gud havde gennem sin sns.
dd for vore synders skyld forpligtel sig tiJ at frelse hver den,
som tror, hvad enten han var jde, gr ker, romer eller tilhne c t andet folk. - Med Paulus blev kristendo mmen e n illle/,/Jtl/iol/al religion, og han ko m i den anledning i Sirid med jdekristne menigheder, de r h.cvdede, al mennesker, hvis de skulle
blive krisIne, frst mtte blive jder og lade sig omskre. Det
blev dog Pau lus' synspu nkte r, der i del la nge lb sejrede, og
dermed blev kristendommen en religion, der kunne appellere
til alle folkeslag. - Et interessant sprgsml er, hvilke befolk ningsgrup per de r i frste rkke var modtagelige for den krislnc
forkyndelse, og hvorfor de var modtagelige j s hj grml, ;11
kriste ndommen fik den store udbredelse, som den fik a llerede
i de frste rhu ndrede r eft cr Jesu dd. Omend disse sprgsmrll nppe kan besvares udtmmende, kan der dog gives rimelige gru nd e til, at mange af Romerrigets folk var modtagelige for den kristne forkyndelse.
Urkriwl'lIdommt'lI l' IIflb/'eclehe

76

Efter ah at dmme va r det i frSle rkke Romerrigets mangl' :.Iedbrn, der var modtagelige for Je n kristne for ky ndelse.

>

I,

I
I

l
!
I

!.,

(
KR I STEN DOM OG H E L LEN I SME

Det var slaverne, de undertrykte og forku ede folkeslag og ovcr~

hovedet det vldige proletariat, som levede en kummerlig tilvrelse i Rom og a ndre store bye r. Det var mennesker, som
higede efter en tro, der kunne give dem trst og kompensation
for deres elendige tilvrelse . Delle Candt de i kristendom mens
lfte om Jesu snarlige ge nkomst og de n deraf flge nde frelse
og salighed for de troe nde. Det var noget, enhver kunne fo rst, og man behvede ikke at lre e t stort filosolisk system
for at trnge ind til den rdigise kerne. Dl!t kristne gudsbegreb var med and re ord personl igt nrvrende. Gull betragtedes som melllleskenes fader, og hans vsen va r krlighcd, hvilket hall havde vist ved at sende sin sn ned bland t
lllc nneskene for at frel se de m. I den henseende str det kristne
gudsbegreb i modstning lil det klassisk fil osotlske gudsbegreb,
der var abstrakt , ophjet og upersonligt.
Krislendommen var i stand til at forene mysleriereligionernes lfte o m nr kontakt med del guddommelig..: m..:d kynikernes krav om med menneskeligt harmonisk samvirke. Me n
mens det medmenneskel ige samvirke hos stoik erne og kynikerne var intellektuelt begru ndet, s5 bliver na.'slek:crligheden
i kristendommen Guds krav ti l mennesket, el krav, som mennesket p grund af arvesynden ikke kan opfylde ved egen kraft.
men kun ved den guddommelige nde, der kan e rh verves lIf
hver den, som Iror. - Forskellen mdlem det hellenistiske og
kristne syn p mo ralen gr sig blandt andcl glde nde i ue
sproglige udtryk . Del gr:e.\ ke tmJ fo r dyd (arc!!!), som kunnl'
erhverves genne m den forstandsmssige indsigt. trffes n;esten
aldrig i kristne skri fte r. og tlet sa mme er tilra.'ldet med onkt
for lyksalighed (eudaimo nia ). P lien and":ll ~ille er ordet for
del krisIne krlighed:.begn:b hlg;ipe) uk..:ndt hos de gra'sh'
filosoffer.
Denne opfattclsl! kan n:sultere i og har fl'sullerCI i, al man
kun anser de troende for s;l'rligl udvalgt!.: og gotle, Olcns d.:
va ntro er o nde og fortabte . Den har i v;csl'ntlig grau v;eret
rsag til den fa n ati~kc kruft, lkr lik dl' kristne til al udholde
forflgelser, udclukkds .... r fra gode r i s;lI11fundcl og pi nsler lil
dden; men de n sa mm..: fanatis nll' rncdr\1rtc riglignok ogs,

so

KR I STENDO M OG H E LL EN I SME

K RI STENDOM OG I-I E LL EN I SME

at de kri stne, da de kom lil magten, ikke stod tilbage (or deres hedenske medmennesker med hensyn til grusomme forfl-

gelser af anderIedeslroende.
Udviklingen fra den tid, da de frste jdc- og hed ningekriSIne menigheder dannedes, og til den tid, da kristendommen blev romersk slatsrcligion, er overordentlig kompliceret.
og di! munge trde i de nne ud vikling e r prak tisk talt umulige
g,mskc at udrede _ et nrme re for~g derp kan i hvert falll
ikke gres inde nror denne bogs rammer. Men i denne tid
dannes gradvist den kristne kirkes organisation. Menighedslivet kommer ind i stadig mere fas le rammer. Den kris_ne
tcologi bliver nrmere udarbejdel. - De nne organise rings- og
konsolideringsproces truedes imidlertid p den ene side af den
romerske slats forflgelser, fordi magthaverne ans kristell
dommen for en stil tsfarlig religion - og p{! den anden side af
splillelseste ndcnser indenfor egne rammer, der gav sig udslag
i dannelser af nye kristne og halvk rislllc sekter og ret ni nge r.
Jdiskkrisle /lt historiesyn

78

l den antikke og hellenistiske tnkni ng lagde man ikke nogen mening i historien - man tnkle sig ikke, at de historiske
begivenhede r frte i ret ning af bestemte ml. Ganske vist talte
nogle antikke fo rfa ttere om cn oprindelig guldalder, der efter
el sy ndefald efterful gtes af en stadig nedgang. I modstni ng
dertil troede f.eks. sofisterne p kulturens fremskridt; mcn at
den historiske proces ligefrem sk ulle have ct bestemt form l
:II virkeliggre, er der imidlertid ikke tale om. E n meget ud ~
bredt tanke i den helle nistiske verden va r, at historien er el
kredslb. Ma n talte om store verdensr, hvor alt vender tilbage lil samme tilsJand, hvorfra det var udget. Der var med
andre ord ingen mening med historie n - dcn forjttede ikke
noge n fr emtid, som ku nne bringe en afs lutning, en l~mi ng p
alle g~de r og en afslutning p alle lidelse r.
I jdedom og kristendom er det anderledes. For jden bC
gyndte historie,n p~ det tidspunkt, da Jahve skabte verden, og
derefter styrede ha n sit udvalgte folk gennem en rkke skel-

I
l

sttende begivenheder (syndflod , gyptisk fangenskab, lovgiv

ning p Sinai , bosuelse i det heUige land o. s. v.) hen imod
en endelig afslutning, hvor li vets kabalc skulle g op. For de
kristne bli ver dette historiesyn suppleret ved , at G ud sendte
sin sn Jesus Kristus herned for at frelse menneskene. Jesus
bli ver dermed centrum for hele historiens (orlb, idet al t,
hvad der er get forud for hans liv p jorden, har tjent til at
forberede denne begivenhed. H vad der sker bagefter, m
fors ts som en periode, hvor man sbl sge at gre alle folkc
slag til hans disciple, sledes at Gud til sidst p~ den yderste
dag kan gre endelig status over hele forlbet.
Den hhllll' leologi blaIIdes med helfetli.wi,Jk
ll1kning

Da kristendommen med kejser KOIIS/a/llill d. Store blev po

litisk anerkendt og senere (r 380) blev romersk stalsreligion,
skete der i virkeligheden dette, at romersk statsrson forenede
idiskkristen teologi og livssyn med impulser fra hellenistisk
tnkning til en offent1 ig enhedsideologi. Den sku lle tjene til
at binde de mange forskellige slags mennesker, som del store
Romerrige bestoo af, sammen,
Denne vekselvi rkning mellem og sammensmeltning af helle
nistisk tnkning og jdedom og kristendom var foreget gen
nem rhund reder. Senjdisk teologi, som vi ke nder den fra
Jesu tid, var i hj grad blevet heJleniseret, isr gennem de
lrde jdiske teologer i Ale;o;andria, som blandt andet over
satte og kommenterede Det gamle Testamente p grsk. Den
hellenistiske tanke om sjlens evige liv, som vi kender fra
orfike rne, og som blev filoso fisk udformet af Platon, vandt
ogs delvis indpas hos nogle jdiske retn inge r, omend den af
andre, f.eks. af saddukerne p Jesu tid, blev forkastet.
Da Paulus og andre begyndte at forkynde kristendolllmen
i lien grske og romerske verde n, var det ogs ndvend igt for at blive forstet, at man kunne referere til en fores tillings
og begrebsverden, som folk p forhnd var fortrolig med.
Allerelie i Det nye Testamente hrer vi et sted om kon

,.

s,

KRI S T E NDO M O G I-IELLENI S ME

80

franlationen mellem kristenlro og grsk rllosofi. I Apostlenes

Gerninger kapitel 17 berettes om, hvordan Paulus indlod sig
i diskussion med nogle epikuriske og stoiske filosoffer, og
det er tydeligt at se, at han i sin forkyndelse sger al g ind
p deres forudstninger. Iflge beretningen lykkes det ham
da ogs at hverve tilhngere blandt andet rdsmedle mmet
Dionysios.
Efterh nden som kristendommen bred te sig til de dannede
og oplyste lag i befolknin ge n, blev problemet om, hvordan
man skulle f den kristne Iro til at passe sammen med den
viden og fore stillingsverden, som var et resultat af lI.rhundredees dybsindig filosofisk tnkning og videnskabelige forskn ing,
endnu mere brndende. Var der en overensstemmelse mellem
kristentroen og den viden, man med gode grunde havde opbygget eller ej? - Og hvis der var det, hvordan skulle s
denne overensstemmelse fork lares?
Nogle teologe r i denne pe riode bengtede overensstemmelsen mellem tro og viden og hvdede, at troen mtte fastholdes
alligevel p trods af, at den tilsyneladende sy ntes absurd. Udtrykket: cretio qllia ab.wrdllm tilskrives den afrikan ske teolog
Tertlllliall (omkr. 200) .
Dette var dog ikke et standpunkt, der blev almindeligt accepteret, og det kunne i hvert fald ikke anvendes, nr man
overfor modstand fra statsmagt og andre religise retninger
skulle forsvare sin sag, sledes som det var tilfldet med de
skaldte apologeter (apo logi = forsvar), der udarbejdede en
del forsvarsskrifter, som de indleverede til romerske embedsmnd , undertiden til kejseren sel v. l disse forsvarsskrifter var
det naturligt, at de begrundedc deres tro med forestill inger og
argumenter fra et ndsliv, som de vidste var velbekendte fo r
de mennesker, de henvendte sig til. Sledes skabte mali en njere forbindelse mellem kristentro og hellenistisk uenkning.
E t endnu mere konsekvent forsg p en sammensmeltning
af grsk tnkning og kristendom ser vi hos de alek.wmdrillske
leologer i del 2 . 9g 3. rhundrcde, blandt hvilke dcn kendteste
er Origilles (ca. 162-254) . Han anses fo e at v re en af de
lrdeste mnd i oldkirk en og dens mest produ ktive forfatter.

(
KR t STENDOM O G HELL ENI S ME

Ved hjlp af et strre sekretariat af stenografer og renskrivere, for hvem han dikterede, fik han skrevet ca. 6000 bger,
hvoraf dog kun en tred iedel er bcvarcl (hvad man dengang
forstod ved en bog eller en bagruJle , fyldte dog ikke mere end
ca. el halvthund rede af vore normale bagsider). - Navnlig var
Origines en stor bibelforlolkcr, dcr i omstndelige kommentarer udlagde bde Det gam le og Det nye Testamentes skrifter
p allegorisk vis, sledes at de stemte med det teologisk-filosofiske leesystem, han havde udarbejdet.
I sin udformning af delle filo sofisk-religise system var Origines isr pvirket af platonisme og stoicisme. Mennesket var
ved syndefaldet kommet bort fra Gud og var til straf blevet
bundet til den onde materie, ); legemet, som bestandig foefr te det til nye synder. Ved at renses og lutres kan menneskesjlen dog vende tilbage til fllesskabet med Gud. Delte kunne
ske gennem Jesus Kristus, Guds sn, som var identisk med
logos, der forholdt sig til Gud som lysets glans til lyset. Logos
havde forbu ndet sig med det af jomfru Maria fdte menncske, og p den mde klarede Origines problemet om foreningen af det guddommelige og mcnneskelige i Jesu person. Tilegnelsen af frel sen s ker alts gennem en samvirken af
Guds nde og den menneskelige frie vilje. - Verdenshistoriens
egentlige mening og indhold er menneskesjlens opdragelsc
og lutring.
Origines' apologetiske virksomhed var navnlig rettet mod
den platoniske hedenske fi losof Kelsos, der havde sk revet en
bog :t Den sande talec, som var form et som et skarpsindigt
angreb p kristendommen. Kelsos fremstillede i delle sk rift
Jesus Kristus som en bedrager og hvdede , ut det o vernaturlige i h;ms liv var opdigtet af hans frste tilhngere. Det gode
og fornuftige i Jesu ord var lnt fra de grske flIosoffcr. N r
kristendommen havde udbredt sig s raskt , skyldtes det, at
talen om dommedag og helvede virkede s strkt p naive
me nnesker. Overhovedet k ~i ti serede Kelsos, at kirken tog i.mod
uvidende og lastefulde mennesker, ~ rolk fra underk lassen, slaver, kvinder og brn c, i stedet for at vende sig til de dannede,
oplyste og moral sk hjtste nde mennesker. - Navnlig p dette

"

S1

KRI S TE N I) Or-.,t OU H ELLEN I SME

KRJSTENDOM OG H ELLEN 1:)ME

sidste punkt protesterede Origi ncs i si t skrift ) Mod Kelsos _,

idet han fremhvede, at det netop var kristendommens styrke,
at den ikke, sdan som det var tilfldet med filosofien, kun
var for de f udvalgte og begavede, men for alle der ville
modtage Guds ord. l modstning til den grske fil osofi - hvdede Origines - ejede kristendommen en kraft, der kunne
ndre menneskets sindelag og lre dem at leve i ove rensstemmelse med G uds vilje.
Den hedenske fil osofi , der fik m C!)l betyd ning (or kristendommens udvikling hos kirkefdrene, var lIypllllQI1;sm ell .
G rundlggeren af de nne mystisk-filosofiske retning var PIolinDs era Lykopolis i gypten (ca. 203-262), som mske er
ndshistoriens strste metafysiker. - HJgc hans lre er ver~
den at forsl som en udstrmning af del guddommelige ur~
princip ) det ene.- . Denne udstrmning foregr som en ned
stigning frst gennem nus (ideernes srre), fra nus gennem
verdenssjlen og fra denne igen til den materielle verden.
Medens den jordiske verden er materiel, udgr de andre sfrer den ndelige verden (mundus intelligibilis). Mennesket er

~el v i besiddelse af en evne til at hve sig op fra den materiel le sanseverden via en sindbilledlig forstl'lelse og en ndelig
betragtning for endelig at n til en sammensmeltning med
den guddommelige enhed i ekstasen.
Nyplatonismen fik en overordentl ig sto r indflydelse p ma nge kristne tnkere, og isr fik det betydning for kriste ndom
mens udvikling, at ingen ringere end kirkefaderen Augustin
optog PIolins lre og anve ndte den i sin udformning af kri::;tendommen.
l fo rsgene p al till empe sig efter de mange filosoli ske sy~
slemer og religioner i den hellenistiske verden, blev dog de
kristne splittet i talrige retninger og sek ter, der bekmpede
hinanden p det voldsomste. Frst efter at kristendommen blev
statsreligion, meldte sig ogs~ det poli tiske krav om dannelsen
af en kristen enhedski rke, hvilket gav anled ning til adskillige
bryd ninger.

!
\

P/millOS, I/dJOflll t ftll

fif dtl! nyploloniskt filosofi.

82

- --

6
MIDDELALDEREN
AUGUSTIN, ANSELM AF CAI'ITERBURV, THOMAS AQUINAS, WU.UAM FRA

Oouvw

Den europiske middelalder begynder med det Slromerskc riges sammenbrud [ 800-tallet. Hemled oplstes den ku ltur (hellenismen), det rctssyslem
og den samfundsstruktur, der hidtil havde holdt Europa sammen. Byerne
mistede deres centrale betydning, handelen gik i st, og hnd vrk, videnskab og lrdom forfaldt. En medvirkende rsag lillrdornmens forfald var,
at det platonske Akademi blev lukkel i 529.

. Europa blev nu delt op i en rkke smil hertug- og fyrs tedmmer, overveJende baseret p landbrug og beskyttet af lytte rhre, det skaldte ridderskab.
Samfundets stmklur var domineret af {ells- eller jeudall'scllc/, der beroede
p personlige kontrak tforhold mellem lensherrer (slorbesiddcre) og vasaller
(undergivnc). Vasallen lovede at vre sin hcrre tro, at tjene ham med rd og
dd (fx som ridder), mod til gengld at Il len, dvs. jord, ejendom eller anden
sikkerhed; 1cnsherren kmme igen blive en konges eller en fyrs tes vasal.
I lbet af middela lderen blev land bmget effe ktiviseret og udvidet. Det
forte til strre vels tand. Handel, hndvrk og pengevsen _ og dermed
byerne - blomstrede op. I de flgende rhundrede r, frem ti l l400-tallet,
hvor renssancen begynder i Italien, opbyggedes gradvist den kultur og det
politisk-konomiske system, der danner grundlag for de! moderne Europa.
En vigtig faktor i dcnne ud vikling var kristendommens udbredelse. Den
ka tolske kirke fungerede som den overordnede, ndelige autori tet, de r bl.a.
blev symboJlseret i de mgtige og himmelstr bende gotiske katedra ler.
Men kirken strbte ogs efter konomisk og politisk mag t. Et af de vigtigste politiske stridsemner i middelalderen kom ti l at dreje sig om, hvem der
var strkest: paven eller kejseren, biskopperne elter fyrsterne.
Middelalderens kriste ndom e r karakteriseret ved fire trosdogmer, dvs.
noget, der glder som den absolu tte sandhed, og som ikke m drages i tvivl:
lren om skabelsen, forsynet, syndefaldet og Jesus Kris tus som /relserell.
En god, almgtig og alvidende Gud har skabt verden ud af intct. Han opret holder den helc tidcn gClmem sit forsyn eller styrelse, sledes at intet sker
uden Guds vilje. At verden overho~edet eksisterer er et mirakel, ikke nogen

58

(
selvflge, som det var i antikken. For grkerne og romerne havde verden eksisteret altid, og del ville den blive ved med (if. omtalen af kaos og kosmos s.
Il). Nok mente de, at verden er styret af evige, guddommelige principper, men
disse blev ikke forbundet med ideen om en personlig, ansvarlig Gud (teisme).
Det tredje trosdogme var lren om arvesynden: Adam og Eva syndede,
dvs. de afveg fra Guds plan med mennesket - at det kun sku lle elske og re
Ham - og blev som straf forvist fm Paradiset. Menneskene m derfor sge
at blive forsonet med Gud, hvilket sker gennem troen p, at Gud gennem
K.ristus ofrede sig for melUlcskene.
At vcnde tilbage til Paradiset, dvs. at opn sjlens fre lse, blev derfor af
middelalderens troende anse t som menneskets sande ml og hjeste lykke,
medens livet her p jorden er en pilgrimsrejse, en forberedelse til de n himmels ke tilvrelse. Det va r i denne forb indelse, de fors kellige klos ter- og
munkeordener opstod. Her kunne man sge til flugt fra verdens fristelser og
gennem bn, askese og en from livsfrelse gre sig fortjent til frelsen. P
de n anden side var det kun kirken eller prsteskabet, der havde autoritet til
at give syndsforladelse og idomme bod - et af de omrder, hvor kirken ofte
kom i strid med den verdslige lovgivni ng. Eksempelvis var munke og prster undergivet kirkens lovgivning, den ska ldte kirkeret, og kunne derfor
beg kri minalitet uden al blive sti tIet for en verdslig domstol.

A ugustin
Kristendommen o pstod i dcu he tlenistiske kul tur, hvor der va r mange fo rskell ige religioner og filosofiske skoler, og flere af dem blev efterhnden
mere eller mi ndre optaget i kristendommen. Det glder f0rst og fremmest
nypllllonismens kosmologi og lre om sjlens udelighed.
Den syntese af kristendom og antik filosofi, der fik strst betydning i
den tidlige middelalder, dvs. tiden metlem 800 og 1100, blev skabt af
AURELl US AUGUSTIN (354-430). Han blev en af skaldte ki rkefdre, dvs.
dem som i begyndelsen var med til at udfonlle kirkens dogmer. Augustin,
der kom fra en romersk provins i Nordafri ka, blev frst gennem en gradvis
proces omvendt til kriste ndommen. Denne proces har han ski lde rct i s il
mest beromte vrk, Con/es.fiollcs (Bekendelser. ca. 400), der er blevet ka ldt
ve rdcns frste selvbiografi .
I modstning til de kirkefdre der mente, at det er nok bare at tro (det
kaldesfideisme) , nskede Augustin ogs at forst det, han troede p: Jeg
tror for at forst((, sagde han. Troen p og k rligheden til Gud er
erke ndelsens fomdstni ng, idet de leder vores forsg p at forst, hvad Han
er. Og den gede forstel se styrker samtidig troen og krligheden. Og

(
Mennesket er alts placeret i midten af den skabte verden. Med sin krop
tilhrer det den lavere, med sin tnkeevne eller sin nd, der er uddelig,
den hjere del. Hermed er mennesket nnnere Gud end de andre jordiske
skabninger, det er, som det Ilt..dder i Bibelen, )skabt i Guds billede . Menncskets nd er det hjeste, skriver Augustin, og fortstter:
flvis el menneske blev spurgt, om hall hellere ville miste sille jlle
end sin nd. hvem ser ikke i nden. at han ville foretrkke lIf miste
sine jlle fre mfor sin nd? Ogs ude" kdets jne er l/del/ mcnne.tkelig. men jne Ilden nd er d)riske. Og hvem vil ikke hellere vre
et menneske, skm blind i kdel. end et dyr, der har beholdt sit syn?

AlIreJi us Augustin (354-430).

Jeg tror for at forst.

netop i nypJatonismen, der havde visse lighedspunkter med kriste ndommen, fandt Augustin en filosofi, der kunne hjlpe ham med at forst nogle
af de kristne trosdogmer.
Hvad angAr lren om ska belsen, forestiller Augustin sig - i lighed med
Plato n - Gud som en h nd vrker. For Gud skabte verden havde han en prcis ide om, hvordan de f~kellige arter af ting skulle vre, og hvordan de
skulle fungere i forhold til hinanden. Ligesom hndvrkeren skaber en kopi
af sin ide i Cl bestemt materiale, d Iedes er verden en kopi af Guds ideer, af
hans intellekt. Det afgrende i denne tankegang er, at Skaberen ikke er idelltisk med dct, han skaber, dvs. al der er fo rskel p Gud og verden. Gud er evig
og ufom ndcrlig, verden er skabt og roranderlig og dcnned uruldkommcn.
En andcn argrende tanke er, at Gud har skabt cn ordnet verden, og det vi!
i nyplatonisk rorstand sige, at alle de forskellige ting udgr en trinstige, et
hierarki af hjere og lavere vrensfonner. Det er en tanke, som fik afgrende
betydning for hele middelalderens og en stor del af renssancens verdcnsopfattelse. I Augustins udformning ser den sledes ud: Det nederste trin, det
der er lngst vk fra Gud, er de" re"t stoflige verden, de skabte ting uden liv;
derefter kommer den leve"de verde", der igen er opdelt i vsener uden sansning (fx planter) og vsener med sansning (dyr); af de vsener, der har sansning, er de med tnkeevne, bl.a. melllleskellc, de hjeste; men hjere end
menneskene er englene. Engle er immaterielle, ndelige intell igensvsner,
der reprsenterer forskelli ge grader ar viden om Gud og uni verset, og de
udfrer, alt efter rang, Guds befalinger, dvs. de styrer hele den skabte verden.

60

De dyrisk.e jne er en fl ge af arvesynden. De er udtry k for, at mennesket

har glemt sit egentlige ml, og i stedet sger lykken i de forg ngelige og
foranderlige j ordiske glder, der ikke bringer varig lykke. Arvesynden bestr iflge Augustin I, at mennesket elsker sig selv og verden hjere, end det
elsker Gud. At Gud er det hjeste gode og derfor det eneste, der i egentlig
rorstand er vrd at strbe efte r, ka n mennesket indse ved hj lp af sin fornuft. Men fordi mennesket er syndigt, mangler det den rette vilje til at forf lge mlet - her der el i sidSle ende kun troen, krligheden og Guds nrtde,
der kan slle sjlen p den rette vej.
P trods af. at mennesket har en fri vilje, fordi del m vre op lil den
enkelte selv al afgre, om han vil flge Gud eller sig selv, s kan ingen gre
sig fo rtje"t til Guds nde - dette vil. iflge Augustin, let fre til hovmo<l.
Derfor er det i sidste ende Gud der udvlger eller prdesti"erer (forudbestemmer), hvem der skal frelses og hvem der skal fonabes. Hvordan delle
stemmer overens med menneskets frie vilje, er et ulst problem i Augustins
fil osofi . Tanke n om prdestinationen kom lil at spille en rolle i protestantismen, men var til gengld et af de punkter hos Augustin, som den katolske
kirke ikke kunne acceptere. Den lagde netop vgt p. at mennesket, fx gennem gode gerninger, kan gre sigfortjelll til nden.
Dette forhold mellem det guddommelige og det menneskelige er i
vrigt et at de punkter, hvor Augustin afviger fra nyplaton ismen. Det
guddommel ige, som nyplatonikeme kaldte Del ene. er noget, som ogs
den menneskelige sjl er en del af. Derfor kan sjlen gennem en erkendelsesproces hve sig op til og blive identisk med Det ene. Delle strider
imidlenid imod de kristne dogmer om skabelsen og arvesynden. Nyplatonismeu er p dette punkt iflge Augustin udtryk for, at mennesket overvurderer sig selv, og overser den dybe klon mellem Gud og verden, Skaberen og det skabte.

(
Forelsning ved universitetet
i Paris ca. r 1500.

Anselms Proslogioll i el hndskrift

fra t tOO-tallet.

Guds eksistens
Romerrigets op lsning medfrte, at den antikke kultu r gik i glemmebogen i
de frste rhundreder efter Augustin. Den ndelige horisont blev stort sct
begrnset lil Bibelen og kirkefdrene saml kompendier af forskellige antikke tekster om bl.a. medicin, jura, filosofi, matematik.
Grsk filosofi og videnskab blev imidlertid holdt i live af araberne, der
indtog en frerstilling inden for isr matematik, lgevidenskab, kemi og
astronomi. Disse videnskaber har da ogs frem til i dag bevaret mange arabiske lneord, fX 'algebra', 'algoritme', 'alkohol' og 'zenit ' . 1 700-tallet
erobrede araberne det sydlige Spanien, hvor de bragte deres viden med sig,
og ad den vej fik det kristne Europa kendskab til grsk videnskab og filosofi.
Der blcv pbegyndt ct stort oversttelses- og kopie ri ngsarbejde (det var
ff opfindelsen af bogtrykkerkunsten), som frst og fremmest foregik i klostrene. Klostrene var middelalderens frste lrdomscentre, hvortil der ogs
blev oprettet skoler. Senere kom dcr katedralskoler, dcr igen dannede
grundlag for de uni versiteter, der opstod i lbet af l l OO-tallet. Den specielle
kombination af teologi, filosofi og sprog (latin), der udvikledes her, kaldes
skolastik (af latin scola: skole).
En stor del af fi losofiundervisningcn i den tidlige middelaldcr var baseret p Aristoteles' logiske vrker, som var de eneste, man p dette tidspunkt
kendte af ham. Noget af det frste, som studenterne skulle lre, var dialektik, dvs. kunsten at argumentere og diskutere, at analysere begreber og
drage logiske slutninger. I overensstemmelse l11Cd Augustins lre om, al

62

Gud - ud over <It vre almgtig og alkrlig - er et fomuftvresen, og al

mennesket er skabt i Guds billede, blev dialektik betragtet som et universalmiddel, der kunne lse et hvilket som helst problem. Nogle gik endda s
vidt som lil at hvde, at det, der er logisk umuligt, heller ikke kan findes i
virkeligheden. Noget tilsvarende findes stadig i troen p, at hvis noget er
logisk, m det ogs~ vre rigtigt.
Tilliden til tankens magt ser man bl.a. hos ANSELM Af CANTERBURY (ca.
1033- 1109). Han er bermt for sit forsg p udelukkende ved hjlp af logik
at bevise Guds eksistens, det skaldte ontologiske gudsbevis. Selvom Anselm ligesom Augustin siger, at han tror for at forst , s sger han et bevis, som
er ua[hngigt aftrocn, og som derfor ogs m kWUle overbevise bde ateister
og folk med en anden religion (hedninge), fx de muhamedanske arabere.
Anselms argument er, at den, der hvder, at der ikke findes nogen Gud,
i virkeligheden ikke har gjort sig klart, hvad det er, han taler om. I-Ian ved
ikke, hvad betegnelsen 'Gud' betyder, nemlig et hjeste og mest fuldkomment vsen, der ikke overgs af noget andet. Hele argumenlets forudstning er, at det, der eksisterer i virkeligheden, er mere fuldkonilllent end det,
der kun eksisterer i den mellil(~s kelige tanke. Et absolut fuldkomment vsen
kan ikke mangle nogct, og derfor kan det ikke kun C!ksistere i den menneskelige tanke. For hvis det var tilfldet, ville der kunne tnlws et endnu
mere fuldkomment vsen, der udover egenskaben at eksistere i ta nken ogs
havde egenskaben at eksistere i vi rkeligheden. Og siden Guds eksistens
ikke er utnkelig, m Gud ogs eksistere:

63

(
Def forholder sig virkeligt sdan, al Gud ikke kan lnkes af vre Iii.
For der kali lnkes al vre et vsen Iii, som ikke kan tnkes ikke fil
vre til. Og det er strre end det, der kan rnkes ikke (lf vre Ii/.
Der/ar: Hvis del, som ikke kali tnkes af overtrffes a/lloget strre,
kali lnkes ikke af vre tif, s er selve del, der il&.e kali tnkes (II
overlrffes af noget strre, ikke det, som ikke kan tllkes al over
ITffes Q/noget strre. Men delle kan ikke sremme.

Dette gudsbevis blev i 1600-tallet genoplivet af bl.a. Descartes (se s. 92).

Men allerede i middelalderen blev det kritiseret af Thomas Aquinas (som vi
behandler mere indgende s. 67).
Vi har, siger Thomas Aquinas, ikke noget klart begreb om Gud, for han er
ikke direkte nrvrende for fomuften. Derfor kan vi heller ikke udlede hans
eksistens af vores begreb om ham. Hvad Gud er, kan vi kun lre gennem
erfaringen, dvs. ved at at studere den verden vi kender, og herudfra slutte os
til, at den m vre skabt IIf et hjeste vsen. Denne foml for argumentation
blev i middelalderen kaldt a posleriori (lal. 'det der kommer ener'), i modstning til det, der blev kaldt o priori ('det der kommer fr'), dvs. det vi kan
slutte os til alene ved hjlp uf tunken, uafhngig af erfaringen.
Thonlfls Aquinas' arg umentation bygger p umuligheden af en uendelig
tilbagefring (infil/il regres), og det frste af hans fem gudsbeviser tager
udgangspunkt i bevgelsen, som er et fnomen, vi alle kan iagttage med
sanserne. Men fornuften fortller os ogs, at nogel ikke kan begynde at
bevge sig af sig selv - der m vre noget, der bevirker bevgelsen, og
dermed en f rste bevger:
Men hvis det. der belger. bevges. m dell/Qdl'(mdigvis ogs bevges lIf nogel andel og s fremdeles. Men man kan ikke for/stte i
det lIendelige: fol' s ville der ikke vre nogen frste bevger, og
flgelig ville der slet ikke vre /loge/, der bevgedes. f. ..) Derfor
m man nodl'endigvis komme fil en fors/e bevger. som ikJce bevges af noget andel. Og denIle frsle hel/ger er ifolge alles samstemmende 0l?!allelse GI/d.I(

P samme mAde kan vi fx ogs slutte fra eksistensen ar rsager og virkninger til en sidste rsag, og fra eksistensen af ell ordnel (hierarkisk) verden til
eksistensen af en ordnende fomuft.
Det afgrende i Thomas' gudsbeviser er, at vi ikke kan forklare, hvorfor
verden overhovedet er til, hvis ikke vi forudstter eksistensen afet almgtigt og alvidende vsen.

64

Thomas Aq uinas mener alts, at mennesket ved hjlp af del<; egne erkendclsesmidler, nemlig erfaring og fonmft, kan nA frem til gudscrkcndelse.
Delte kalder han naturlig le%gi, til forskel fra benbaret teologi, der bygger p de sandheder, Gud gennem Bibelen har .benbaret for mennesket.
Men da mennesket i modstning til Gud ikke er fu ldkomment, kan det tage
fejl, og derfor er den naturlige teologi ikke en absolut sikker vej til Gud.
Derfor str de benbarede sandheder over de naturlige. Eller med andre ord:
Teologien str over filosofien.
Teologiens forrang glder isr sprgsmlet om selve Guds vsen eller
Ireelligheden, dvs. at Gud er det samme som Faderen, Snnen og Hellignden. Det var sledes Gud selv, der vandrede omkring p jorden i skikkelse
af Jesus: Gud illkornerede sig, ))ikldte sig koo. Nogle af de fromtalte
dialektikere i llOO-tallet fandt denne lre selvmodsigende: Hvordan kan ct
og samme vsen samtidigt vre tre personer eller Ire personer vre et vsen? Og hvis Gud er almgtig, dvs. er den hjeste magi, m man ogs
hvde, at hver afde tre personer har den hjeste magt - hvilket jo er abs urd.
Kirken fordmte sdanne sprgsml og erklrede treenighedslren for
at vre et rent trosanliggende og dermed et 'forbudt omrde' for tanken.
Treenigheden er et mysterium, som frst vil blive opklaret for de frelste
efter dden. Eller som apostelen Paulus siger: lJEndnu ser vi i et spejl, i en
gde, men da [dvs. i Paradiset] skal vi se ansigt til ansigu<

Universaliestriden
Forudstningen for bde Anselms og Thomas' gudsbeviser er, at Gud har
skabt mennesket sledes, al det er i stand til at erkende hans skabervrk.
Eller sagt p en anden mde: Der m vre overensstemmelse mellem den
menneskelige erkendelse og virkeligheden.
Sand erkendelse blev i middelalderen kaldt seien/ia (videnskab), og den
drejede sig altid om noget generelt eller alment, fx nr man klassificerer dyr
eller planter i arter og slgter. Nu er det en kendsgerning, at det vi umiddelbart ser altid er enkeltting: denne hest, dette tr, dette meruleske. Men begreberne 'hest', 'tr' eller 'menneske' er ikke enkcltting; de er, som det hed
i middelalderen, universalio, almenbegreber. De svarer stort set til det, som
Platon kaldte ideer, og som Aristoteles kaldte tingenes former eller vsensegenskaber, eidos (se s. 44). Men hvem har nogensinde scl disse almenbegreber? Hvor findes de, og hvordan forholder de sig til enkelttingene?
Eksisterer arter og slgter i sig selv eller kun i tnkningen: hvis de
virkeligt eksistere'; er de s legemlige eller ulegemlige: el' de adskilt
fra de sansbare ting eller befinder de sig i dem?

65

Den skaldte universaliestrid opstod af forsget p at lse dette problem, og

groft sagt var der to positioner: begrebsrealismen (af latin res: ting, det der
eksisterer i virkeligheden) og nominalismen (af latin /lome,,: navn).
Iflge begrebsrealismen er almenbegreber (universaler) noget, der eksisterer som selvstndige, me n ulegemlige )ting (substanser) ved siden af
aJle cnkelltingene. Denne opfattelse var et lorsog p al forklare, hvorfor alle
de forskellige ting er, som de er: at en hest er en hesl og ikke en ko, al et lr
er et tr og ikke en blomst osv. Man kan sige. at ethvert individ eller ting af
en bestemt slags er fodt med den samme almene natur, der bestemmer dets
vscllsegenskabcr (essens), sdan at de almene egenskaber bestr, medens
enkelttingene forgr. Det almene udgr en hjere realitet ~ det er en mere
eller mindre direkte afspejling afGuds intellekt. Nr mennesket er i stand ti!
at foretage sande klassifikationer skyldes det, at Gud ogs har )indprget(
almenbegreberne i den melmeskelige tanke.
Iflge Ilominalismen eksisterer almenbegrebeme hverken i tanken eller i
virkeligheden. Det eneste, der virkelig eksisterer, er de forskellige enkeIIting uden for tanken. Det almene er noget, der frst opstr, nr vi bruger
spl"ogel, dvs. anvender fllesord (nomina) som betegnelser for flere
forskellige ting af samme slags. Men fllesord er blot vilkrlige betegnelser, der ikke har nogen betydning i sig selv - de er, som det hed, 'tomme
lyde'.

Menneske- og samfundsopfattelse i hjmiddelaJderen

I lbet af 1200-tallet, i hjmiddelalden::n, opstod der i kraft af et konomisk
opsving og byernes vkst en selvstndig borgerstand og bykultur, der ikke
i et og alt faldt sammen med kirke- og klosterkulturen. Der kom en mere
udadvendt livsholdning, som filosofisk gav sig udslag i interessen for at
udforske naturen og menneskets liv i samfundet.
En vigtig faktor i denIle forbindelse er ogsfJ., at man nu fik kendskab til
Aristoteles' vrker om naturvidenskab, metafysik, etik og politik. De var i
slutningen af I lOD-tallet blevet oversat til arabisk af den arabiske filosof
AVERROes (1126-1198), der levede i Spanien, og de blev snart oversat til
latin. For frste gang i middelalderen stod man over for et samlet, systematisk verdensbillede, der tilsyneladende rummede svar p alt.
I den ne periode fremkom der ogs en kritik af kirkens og klostrenes
voksende forkrlighed for penge, magt og jordisk gods, idet det blev hvdet, at alt dette var i direkte modstrid med kirkens verdens forsagende lre.
Man begyndte nu at sprge, hvad der er den rette kristne livsfrelse. Nogle
kristne dannede ligefrem deres egne sekter eller kirker (fx albigenseme og

66

begineOle i Frankrig), og pavekirken reagerede med at oprette inkvisitionen, der fik til opgave at omvende ktterne - og de, der ikke lod sig omvende, blev brndt p blet.
Nogle af dem, der med nd og nppe undgik inkvisitionen, var franciskanerne, en munkeorden, der var opkaldt efter FRANS AF Asslsl (1182-1226).
Hvor det i de traditionelle munke- og klosterordener havde vret almindeligt at sge Gud i ensom meditation i klostercellen, valgte Frans, i lighed
med Jesus og apostlene, at leve evangeliet, dvs. vre fattig og hjemls, og
prdike evangeliet for menigmand. Da fransciskancme ikke mtte eje nogel, levede de af tiggeri og almisser. De bliver derfor ogs kaldt tiggermllnke. Noget af det nye hos Frans var ogs hans store krlighed til naturen
- han flte sig i slgt med alt, selv den mindste skabning. Ikke blot mennesket, men ogs naturen er ))skabt i Guds biJ!ede: den er en afspejling af det
guddommelige, og al meditere over dens sknhed og mangfoldighed er en
anden fonn for gudstjeneste. Naturen bliver ikke lngere betragtet med den
angllstinske 'verdensforagt', det er ikkc lngere udtryk for tom nysgerrighed at ville udforske den.
Ud over sin bermte So/sang skrev Frans ikke noget selv, men hans lre
inspirerede den italienske filosof og teolog GrOVANNI BONAVENTURA (ca.
1221-1274). Selvom Bonaventuras opfattelse af naturen til dels bygger p
Aristotcics ' klassifikationssystem, er det vigtigste hos ham dog en symbolsk tolkning af naturen, der opfattes som forskellige grader af lighed med
det guddommelige. Bonaventura fik herigelUlem betydning for nogle af de
tyske romantikere (se s. 137).

Thomas Aquinas
Vejen ti! Gud kunnc imidlertid ogs tage en mere videnskabelig retning, dvs.
man kun ne forsge at erkende Gud ved at studere naturcns rsager og lovmssigheder. Dette gjorde, som vi har set, THOt,f,\S AQUlNAS (ca. 1225-1274),
en af hojmiddelaldcrens strste filosoffer og i dag en af den katolske kirkes
hjeste, filosofiske autoriteter. Thomas tilhrte den ;mden af hojmiddelaldercns tiggennunkeordener, nemlig dominikaneme. Hvor franciskanerne
lagde vgt p f!else, indlevelse og det praktisk liv, lagde dominikaneme
vgt p lrdom og intellekt. Det hang bl.a. sammen med, at de hrte direkte
under inkvisitioncn - pavekirkens domstol - , hvor deres opgave var, med
argumenter og skriftsteder, at overbevise ktterne om, at de tog fejl.
Thomas var en begejstret tilhnger af Aristoteles, hvis metafysik imidlertid i begyndelsen blev mdt med modstand fra kirken. Det lykkedes dog
fo r Thomas at fa udfonnet et kompromis mellem Aristoteles og de n kristne

sig fra del onde. Og p delle princip baseres ol/e ondre bud i den
nOlllrlige lo\'.
Fordi del gode hOl" karakler afml {. ..}. vil ogs
alt det, menneskel har el/ nmwlig tilbjelighed !iI, l/(I1urfigt opfattes
som goder o/fornuften ogflgelig som miilobjekre/:

r..]

Middeladerens store skolastiker Thomas Aquinns, forenede Aristoteles' filosofi med

kristendommen. Her str li!osoffen Aristotdes p!I Thomas' hjre side og evange listen
Johannes pA den venStre.

lre, som var acceptabelt for kirken. Thomas o\lcnog imidlertid ogi>, som
vi skal se, nogle af stoicismens ideer.
Thomas gr ud fra , at Gud har skabt verden sledes, at alling hver p sin
mde strber efter Gud. Da Gud er den mest fuldendte ronn for vren,
strber alle ting efter al virkeliggre deres specielle vrensmuligheder,
dvs. del, de r er i overensstemmelse med deres natur. Og da Gud er god. kan
Thomas med Aris toteles sige, at )1311ing strber efter det gOOc((,
l flge den au gustinske tradition bestr det gode for mennesket i at frigre

sig fra de jordiske glder og helt hellige sig Gud. For Thomas gives der imidlertid ogs en jordisk lykke. Den bestr i et liv i overensstemmelse med det,
h:m kalder den naturlige lov. DelUle lov, som har forbindelse med stoikernes
kos mopol itiske menneskeopfattelse (se s. 52), fik stor betyd ning for 1600lnllels naturrctstnkning. Den naturl ige lov glder for alle mennesker, hvad
enten de er kristne eller hedninge, europere eller afrikanere. Den er ensbetydende med de principper for livsfrelsen, som melUlesket i kroft afsi n fornuft
er i sland til al erkende ved at srudere sig selv og vedensordenen:

Det gode er, hvad alle efterslrber. Flgelig er del lovens fl"ste
bud, at man skol sge del gode og gre del, og al man skal afholde

68

Fx har mennesket, fortstter 11lomas, en strben efter selvopholdelse, foreningen af mand og kvinde, omsorg for brnene, al ville erkende sandheden
om Gud og verden samt at ville leve i samfund med andre. All dette udgr
menneskets natur og skal denor, if01ge definitionen af det gode, virkeliggres: Mermesket har faet si n evnt!r og muligheder, for at de skal bruges. Del,
som mennesket bor gre, begrunder Thomas alts med, hvad mennesket er;
En handling vurderes som moralsk rigtig i den udstrkning, den er i overensstemmelse med den ovelUlvnte naturlige, hierarkiske orden. Moralen udle
des af ontologien - p samme mde som hos Platon og Aristoteles.
Vi kan belyse dette med el par eksempler, der samtidigl viser nogle af
forskellene mellem grsk og krislen tnkning. Mennesket har en naturlig
tilbjelighed til "foreningen af mand og kvinde , dvs.det har en seksualdrift, og den har Gud endda udstyret med nydelse for at fremme den, siger
Thomas. Seksuel afholdenhed kan derfor ikke betragtes som noget godt. P
den anden side er seksualitetens eneste legitime fonnl slgtens viderefrelse, en tanke der var fremmed fo r grkerne, men som nlOIDaS hvder at
kunne udlede af Bibelen. Nydelsen m styres af fOllluften, dvs. tilrettelg
ges med henblik p at f bom . Det er med samme begmndelse, at den katolske kirke i dag forbyder brug af prvenlive midler. Men ogs i middelaide
rens kirke ret var de r strenge regler; fx var analt samleje mellem m(Jnd og
hustru forbudt, og kUllJle, hvis det blev skriftet, straffes med flere r p vand
og brd.
Mennesket har ogs en naturl ig til bjelighed til al ville leve i samfund
med andre . Mennesket er ikke sk(Jbt til at vre alene, men til al vre til
hjlp og gavn for andre. Dette havde ogs Aristotc1es sagt, men hos Thomas
kommer der noget nyt til, som var fremmed for grsk etik, nemlig den kristne
lIstekrlighed. Iflge Aristoteles skulle man kun gre noget godt for andre,
hvis det var ens venner, og kun hvis det ogs kunne vre til gavn for en selv.
Nstekrl igheden derimod er Guds krav om, man skal handle uegennyttigt,
at det er ens pligt al hjlpe den, der er i nd, ogs selvom det er en fremmed
eller en fjende, en tanke, som ogs kan udledes af stoikernes kosmopolitisme.
P de n anden side er Thomas ikke talsmand for en ren pligtetik ()Du
skal! ). For ham er del afgrende, at den moralske handling ses som en
helhed, hvor den de r handler og den situation der handles i vurderes i forhold lil hinanden. Delte betyder bl.a., al det ikke er nok al vifle del gode

(som senere Kant hvdede, se s. 13 1). Den gode handling m bde have de
rigtige kOllsekvenser og udspringe af personlig tilbjelighed og interesse,
herunder krlighed. Det er sledes bedre at handle godt med glde end
med sammenbidte tnder. Nok s mange gode gerninger er ikke rigtigt
gode, hvis ikke de samtidigt realiserer menneskets behov og muligheder.

Dette eksempel viser, hvorledes Thomas forsger at forene Bibelen,

stoicismen og Aristoteles. P den ene side skal mennesket udrolde alle sine
evner i overensstemmelse med den naturlige lov, der er ens for alle mennesker. P den anden side kan denne ikke sl alene, for den menneskelige erkendelse er iflge Thomas ufuldkommen og m derfor stttes af troen p den
guddommelige lov, dvs. det der slr ; Bibelen (fx ~) Du skal elske din nsle).
MelUlesket er som sagt skabt til at leve i samfund, og den bedste fonn for
samfund er iflge 1110l11as en stat, der er ledet af en monark, men med fo lkelig reprsentation. Statens fonnl er at fungere som naturens forlngede
ann. Staten skal skabe betingelserne for, at alle menneskets naturlige anlg,
individuelle svel som sociale, kommer til bedst mulig udfoldelse. Statens
love mr.. derfor s vidt muligt vre i overensstemmelse med dell naturlige lov,
fx at goderne fordeles ligeligt, at mal1 har mulighed for at uene til dagen og
vejen, srge for sine bms opdmgelse og uddannelse osv. Hvis staten ikke
opfylder sin opgave, ha r borgellIe ret til civil ulydighed, hvder Thomas:

~
..._,......
,~

.....s "'....h
SOl. "'0II.(.tj
ylMUS ...... c~

.. t ........ "' .... h

..

~'"

", . ~(...

Menneskel er kunforpliglel til al adlyde verdslige ledere i del omfang

retfrdigheden krver der. H..,is ledere derfor ikke besidder deres ledelse med rette, men har rilranel sig dell, eJler hvis de giver Ull!ifrdige ordre/: s er de underordnede ikke forpligtet ril al adlyde dem.
Men igen glder der her det samme forhold som mellem den naturlige lov og
nstekrligheden, nemlig at statens love i sidste ende m vre i overensstemmelse merl Guds lov, For menneskets egentlige bestemmelse er Paradiset, og
hvem der skal bedmmes som vrdige hertil, afgres af Kirken, der sledes
p dette omrde er overordnet staten. P den anden side skal vejen til Paradiset beredes af et godt jordisk liv, og det er statens domne. Stat og kirke, det
verdslige og det religise, har sledes i ell vis rorstand hver sit omrde.

Middelalderens verdensbillede
Et af de f steder, hvor man kan f1 en samlet beskrivelse af, hvordan man i
middelalderen forestillede sig universet (se ill. ), er i et af verdens s!orste
digtervrker, Del/ guddommelige komedie, skrevet a f den italienske digter
DANTE A LIGIIIERJ (udtales aligjri), de r levede fra 1265 til 1321. Men vrket

70

Verdensbillede! iflge Dante.

handler ogs om mange andre ting, bl.a. om sjlens tilstand efter dden,
hvor Dante foretager en fantasirejse gellZlcm Helvede (der gAr som en skakt
lied gennem Jorden), Skrsilden og Paradiset. Skrsilden er det sted, hvor
de frelste sjle skal renses for deres synder og de nned forberedes til paradiset; ilden er ct symbolsk udtryk for re nselsen - al blive skr, dvs. ren.

71

Dantes verdensbillede bygger i det store og hele p det aristotelisk-ptolemiske (se 5.56). Universet forestilles som en kugle, bestende afen rkke
sfrer, med Jorden som det ubevgelige midtpunkt. Jorden og dens atmosfre er sammensat af de ska ldte fire elementer: jord, vand, luft og ild.
Disse er imidlertid altid blandet sammen, sledes at der af deres strben
efter at finde hvile p deres naturlige steder opSlr bevgelse.
Tilsvarende forestillede man sig i middelalderen et femle element, en
qU;lIfa es.venlia , for de himmelske fnomener. Det opfattede man som gennemsigtige kryslaisfrer, som planeter og stjerner sad fasl p - man kunne
ikke forestille sig, al disse svvede rundt i en terngtig luft. DCI afgrende er,
at der ogs j den fysiske verden er et skel mellem det jordiske og det himmelske: det tunge og fonmderlige nederst, det letle og ufonmderlige verst.
Den yderste del af den skabte verden kaldes 'den frste bevger'
(pri//lulI1 //lobile). Den er i kraft af sin egen bevgelse den fysiske rsag til al
anden bevgelse i universet: den drejer alle de andre sfrer fra stlIlod vest
i lbet af24 timer. Den er sledes ikke identisk med Aristotcles' ubevgcdc
bevger (se. s. 45), for en sdan strider mod tanken om, at det kun er Gud,
som er ubevgelig.
Gud bellnder sig nemlig uden for den skabte verden i tid og Olm. Hans
bolig er paradiset eller den IO. llhimmel , hvor ogs de frelste sjle holder
til. Deres lykke bestr i konstant at skue og elske Guds vsen, dvs. treenigheden. Her er gden, som Paul us omtalte, 1sl (se s. 65), og sjlen linder
hvile, fo r der er jo ikke mere at slrbe efter. Paradiset er en tilstand af fuldstndig klarhed, indsigt og krlighed.
Det kan i denne sammenhng nvnes, at Den gl.lddommelige komedie
ogs er udtryk for et specielt middelalderligt krlighedsbegreb. den slikaldt
platoniske krlighed eller kvindetilbedelse. Her er det seksuelle element
helt fortrngt. og den tilbedte kvinde betragtes som indbegrebet af ndel ig
ful dkommenhed. Det er sliledes Dantes erindring om sin ungdoms llfjem .
forelskelse, Beatrice (hun dde som 24-hig), der leder hans vej til Gud.
Det betyder, at den fonn for krlighed, som Dante havde til Beatrice repr
senterer den hjeste fonn ror melmeskelig krlighed, og at denne skal
danne forbillede for krl igheden til Gud.

Senmiddelalderen
Den verdensopfattelse, vi indtil nu har beskftiget os med, gAr ud frA , al
Gud bl.a. er det hjeste intell igensvsen, der har skabt en fornuftig, hierarkisk venlensordclI. Dette begyndte man imidlcrtid i lbet af 1300-tallet at
stille sprgsmlstegn ved. En af de mest radikale var englnderen WILLIAM

72

(ca. 12801348), der ad omveje ogs IIk interesse for politik.

Ki rken havde nemlig erklret dele afhans 1110so11 for kttersk og tOlet ham
med inkvisitionen. Ockham sgte derefter tilnugt hos ko ng Ludwig af Bayem, som var faldet i unde hos paven, fordi han uden dennes velsignelse
havde ladet sig selv udnvne ti l kejser. Under opholdet hos kejseren skrev
Ockham et skrift, hvori han hvder, at pave n ikke skal blande sig iverds
lige anliggender, og at staten skal vre uafhngig af kirken. Ockharn kri tiserer ogs pavekirkens pstand om, at dens krav p verdslig magt er blevet
godkendt af Jesus og apostelen Peter (den skaldte noglemag t). Ockham
interesserer sig for, hvad der faktisk stdr i Bibelen, hvad dens ord betyder,
uafh ngigt af kirkens fortolkninger.
Han var her p linie med italieneren MARSILIUS FRA PADUA ( J275-1342),
som ogs havde sogt tilflugt hos Ludwig afBayem. Marsilius sgte bl.a. at
bevise, at hele den katols ke lrebygn ing beroede p en bevidst fej lfortolkning af Bibelen, og at den eneste lov, som er gy ldig, er den, som
folket selv vedtager. Kirken har ikke blot ingen verdslig eller ndelig auto
ritet, dens prster skal ogsA vlges og kontrolleres af folket. Her fonnuleres for rrslc gang det, der senere blev kaldt folkesuvernitcl.
Ocleharn var franci skanennunk, og han lagde som sdan strre vgt p
vilje- og flel seslivet i menneskets forhold til Gud. Derror hvder han, at
det ikke er intellektet, men viljen, der er Guds vsentligste egenskab. Nr
man siger, at Gud er almgtig, betyder det ikke andet, end at Gud er fri til at
gre, hvad han vil, &; at skabe en helt anden verdensorden. Gud er ikke
anlngig af evige og uforanderlige ideer. Gud vlger ikke det gode, fordi
det er godt; de t gode godt, fordi Gud vil det.
Dette betyder. al tro og viden, teologi og filosofi, bliver to helt adskilte
omrAder. Der er ikke lngere, som hos Thomas Aquinas, nogen natu rlig
teologi , der kan supplere den benbarede. Religion er udelukkende et tross porgsml. Dette betyder p den anden side, at naluren og verden er blevet
) fri gjort som et selvstndigt omrde for udforskni ng. Da vi ikke lngere
kan g ud fra, at de begreber, vi har om virkeligheden, ogs er sande, er vi
henvist ti l at iagttage, beskrive og klassificere det, vi umiddelbart ser. og
heOldfra danne hypoteser om deres mulige sammenhnge og rsager.
Ockharn er her enig med nominalismen (se s. 66) i, at det eneste, vi med
sikkerhed kan sige eksisterer, er en rkke isolerede enkellli ng og deres
egenskaber. Men om noget har mere eksistens eller vren end noge t andet,
har vi intet grundlag for at hvde: Begrebet 'vren' er blot et prdikat, vi
hner p tingene, ikke nogen ontologisk realitet. Det samme glder
almenbegrebcme, der er skabl af den menneskelige bevidsthed gennem
abstraktion:
FRA OcKIIAM

)Er universale er el bevidsfhedsmssigf indhold [begreb). der er sledes beskaffen, al del kan prdieeres [udsiges} om mange ting ['. I
Men kun et bevidsrhedsindhold eller el konventionelt tegn /dvs_ el
ord, som er dannet ved overenskomst, traditionelt] er sledes beskaffen, at del kan prdicere. Derfor er del kun el bevid~(hed~i"d
hold eller el konventionelt legn, der er universelt.
Til forskel fra nominal ismen skelner Ockllam sAledes mellem ord og begreber. De ord, vi bruger, er vi lkrligt valgt, fx nr man p d<'lnsk s iger' hest' og
p engelsk siger 'horse' . Derimod er det begreb, der ligge r bag ordet, ikke
vilkrligt, for del bt:lwiser, uanset hvilket sprog man bruger, til den
samme virkelighed. Ockhams position i universaliestriden kaldes derfor
koncepluolisme (af latin cOllcep/Us: begreb).
OekJlam var i vrigt en af de fo rste, der tal te om det, der i moderne
sprogfilosofi kaldes metasprog, dvs. at sproget ikke blot h(llldl ef(~ om verden, mcn ogs om sig selv. At sproget kan det, indebrer for Ockh(lm, at
ordene strengt taget ikke har nogen betydning i sig selv - det rar de frst i
kraft af de stninger, de indgr i. Nr vi fx s iger Peter er ct menneskc, s
henviser stningen til cn bestemt person. Men vi kan ogs tale metasprogligt og sige 'Peter ' er et egennavn eller )1 'Peter' bestr (lf fem bogstllverK
Ockhams kOllcepttmlisme blev viderefrt af andre tnkere, bl.a. naturforskere i England og Frankrig. De var ikke interesserede i metafysiske forklaringer p, hvorfor - med hvilket fomll - sten falder til jorden og flammer
stiger opad, men i at beskrive, h~"Ordan ting bevger sig, fx hvordan fOlholdet er mellem tid, vejlngde og hastighed. Sagt p en anden mde: der skiftes
fra en lelealagi,rk til en skaldt mekanisk forklaringsm de. Herved banedes
vejen for den nalllrvidenskabelige udvikling i renssancen og l600-tallel.
Et tilsvarende forsg p at oplse den skolastiske lrebygning skete inden for den kristne mystik, der havde haft en lang tradition i middelalderen,
ofte knyttet til treenighcdsdogmct (se s. 65). Mystik, der kommer af det
grske ord for en indvie\(~, mys/es, er dog ikke kun el kristent fnomen ,
men findcs i alle kulturer ti! alle tider. Mystikken kan an tage mange forskellige fonner, og der anvises mange forskellige veje. Men flles for al mystik
er oplevelsen af noget, der overstiger det hverdagsagtige og det velkendte.
Det kan v re en oplevelse af pludselig kJarhed, hvor alt forekommer nyt,
eller hvor personen >'gr ud af sig selv (latin: ekslose) og indgr i en strre
sammenhng. I den kristne mystik er det natu rl igvis oplevelsen af Guds
direkte nrvr og forvandlingen af den troende, der er det afgrende.
En af de mest interessante mystikere i senmiddelalderen er tyskeren MESTER ECKEHART (ca, I 260-ca. 1329). Igennem hele middelalderen havde det

74

(
vret almindeligt at g ud fra bestemte forestillinger og begreber om, hvad
Gud er. Men nu hvdede Eckehart, at alle disse bestrbelser kun har frt
mennesket vk fra Gud, og at man frst m give afkald p enhver forestilling eller tallke, ikke blot om Gud, men ogs om sig selv. Frst nr sjlen er
blevet tmt for indhold, er den modtagelig for det guddommelige. Eckehart
taler i denne forbindelse om nndelig fattigdom, om det menneske, der
intet vil, intet ved og intet nskcT<<. Og han forstter:

Det menneske, der vil n lil dellllefolligdolll, skal leve soledes, al

han end ikke ved. 011/ hO/1 le~er for sandheden eller for Glid, al hall
overhovedet ikke ved, erkender eIlerflel; al Glid lever i ham; han
skal vre Mallet far en/n'er erkende/seJf
Frst nr vi har glemt hvem vi er og hvad vi vil, kan underet ske, og det
guddommelige kan vise sig i de mindste ting, i det mest hverdagsagtige. En
lignende tanke findes bl.a. i den japanske Zenbuddhisme.
Det, som er flles for Ockham, Eckehart og andre tnkere i senmiddelaldcren, er alts en generel skepsis over for overleverede, traditionelle og 'autorisen:de' tnkemder, en te ndens der blev viderefrt i renssancen. Men ogs i samfundsllvet var der vsentlige ndringer p vej. Der
var en begyndende industri (isr i Italien) og international handel, som aflste nogle af de gamle hndvrk. Omkring konger og fyrster etableredes
en indflydelsesrig embedsstand bestende af juridiske rdgivere, der
udkonkunerede de adelige lenshener, som regenterne tidligere havde taget
med p rd. DelUle nye gruppe af selvstndige borger fik stadig strre
magI. Det resultercde i, at en strre del af befolkningen fik politisk indflydelse, og at der opstod de frste fomler for reprsentativt demokrati, bl.a.
stnderforsamlingen i Frankrig og parlamentet i England.

-3-

Renssancen

Humanismen

Side om side med de folkelige religise vkkelse r, der blandt

andel gav sig ud tryk i primitiv overtro, skete dog ogs ting
j 1400-tallct, som blev kimen til den udvikling, der i del lange
lb bidrog til at komme overtroen til livs. Dette hnger i frste rkke sa mmen med den ndelige strmning, man plejer
al betegne som flUmaninnell. Denne retning bidrog ogs til al
svkke den kirkel ige autoritet, omend p en ganske anden
mde end de folk elige religise rctninger.
Det, der isr karakterisere r denne kulturstrmning. cr, at
man begyndte at interessere sig for mennesket for clea cgclI
skyliJ, idet man tilstrbte at udforske. hvordan d et er ~ i sig
selv.-, og ikke som tidligere, hvor man havde lagt hovedvgten p at undersge, hvordan det burt/e vre for at vre i
overensste mmel se med den guddommelige plnn. I frste rkke
gjorde den ne ~ nd ss trm ni ng sig gldende i de rige nordilalie nske byer. I di s~e byer fandtes talrige meget rige handelsdynastier, SOIll f.eks. Mcdiciernc i Firenze, der ligefrem holdt litterrt hof, og som konomisk stttede kunM og videnskab.
Derfra ko m efterhnden den humanistiske ndsretning til al
0VC indnydcJsc i hele Vesteuropa.
E t karak teristisk trk ved humOlnismcn var ime rc ~se n fOf
den antikke litteratur. Vi har ganske vi.~t set, at man ogs i de
forudgende rhundreder havde haft imeresse for oldtidens
litteratur og filosofi, men det var ege ntlig kun for den del, der
kunne bruge~ som middel til at begrunde og udbygge den
kristne helhcds- og vcrde nsa nskuclsc. - Nu begyndte man at
interessere sig for den klassisk e litteratur for dens egen skyld,

16 r

HUMANISMEN

162

og samtid ig sgte man bde j kunst, arkitektur og litteratur

at efterligne antikken. l de gamle skrifter om oldtidens grske
og romerske stater genkendte de dannede borgere i de stad igt
voksende byer deres egne vilk~r og kampe.
En betydelig banebryder for denne tendens var digteren
Pefrarca (1304-1374), som i hj grad bidrog til at fremme
studiet af oldtidens litteratur og tnkning. Pctrarca skrev selv
talrige vrker p lalin, hvor han forsgte at efterligne sine forgngere, og navnlig var Cicero hans stilistiske ideal. Petrarca
var ydermere, ligesom Dante, foregan gsmand som digter p
det italienske sprog. Han blev nsten en ledestjerne for senere
tiders lyrik og litteratur p modersmlet og havde indflydelse
langt udenfor Ilaliens grnser.
I den eftetilgende tid stvede man de gamle klassikere op
rundt omkring p biblioteker og bogsamlinger. Ofte havde man
ganske overdrevne fore stillinger om, at man i disse skrifter
kunne linde den endelige sandhed Om tilvrelsen. Man begyndte for alvor at studere den antikke lovgivning, videnskab,
filosoH og digtning p en langt grund igere mde end hidtil. Humanisternes trang til dybere indsigt gav sig ogs~ udslag i
bibelstudier, for om muligt at fi, e n grundigere kristendomsfo rstelse end den, man Hk igennem den officielle kirkelige
forto lkning. Denne bibelhumanisme var i overensstemmelse
med de overnor nvnte [romme folkelige bevgelser, der gik
ud fra, at normen for alt menneskeliv var al finde i Bibelen.
Overhovedet opstod der mange grader indenror humanismen,
lige fra en helt verdslig rrgel til den dogmatiske troende bibelkristendom.
Den humanistiske intere~~e blev rsag til e n meget stor forgelse af bibliotekerne. Det frste offentlige bibliotek oprettedes i Firenze r 1441, idet Cosimo de Medici gru ndlagde det
skaldte MarcusbibliOlCk med 800 bind, som var blevet ham
testamenteret af humanisten Niccolo Niccoli.
Efter bogtrykkunstens opfindelse i midten af 1400-tallet
blev det umdeligt meget lettere at tilfredsstille trangen til lrdom. Ved siden af alfabeltl er denne opfindel se uden tvivl den
betydeligstc i kulturens og civilisationens hislOrie. Med ct slag

HUMAN ISME N
DQclryH.er; fra 1jOQlollel

blev bger, som hidtil kun havde eksisteret i f afskrifter p

fyrste- og klo~terbiblioteker, nu tilgngelige i tusinder af eksemplarer. Ganske vist var de frste trykte bger dyre; Luther
nvner, at hans trykte Bibel kostede det samme som en hest
men det var dog intet mod, hvad et hndskrevet eksempia;
kostede. - Som cksempel p bogproduktionen fr bogtrykkunstens opfindelse kan anfres, at 45 kopister, der var ansat
hos Cosimo de Mediei, kun var i stand til at afskrive 200
bind i lbet af 2 r. Man behver blot at sammenligne den ne
form for bogfremstilling med, hvad selv den mest primitive
form for bogtrykteJ.:nik kan yde, for at indse hvor stort et
fremskridt der var gjort. - 50 r efter bogtrykkunstcns fremkomst fandtes i Europa over 1000 bogtrykkerier, og der var
fremstillet j det mi ndste 9 millioner bger med ialt ca. 30.000
titler.
Man kan vist roligt pst. at del, vi gerne kalder den nyere
tids ndelige gennembrud, havde vret utnkelig uden bogtrykk unsten. P den anden side kan bogtrykkunslcn sikkert
ogs takke humanisternes trang til lrdom for , at den blev
udnyttet. En bogtrykker, der havde nedsat sig et par rhundree1er fr, havde ikke haft megen chance for at f gang i forret.

163

(
HUMANlSMEN

! 64

ningen. Der havde nppe vret strre interesse fo r hans bger,

og han ville have haft besvr med at f dem spredt - dette var
muligt nu i 1400-lallet p grund af de forbed rede kommunikationsmidler og d en strre samfrdsel.
H umanisternes interesse for den klassiske litteratur og kultur blev ogs fremmet gennem forbindelsen med de byzantinske lrde, der havde fet asyl i Norditalien efter deres flugt
fr a tyrkerne, der i frste halvdel af 1400-tallct helt havde
erobret de sidste resler af Det stromerske Rige. - Disse lrde
bidrog navnlig til at forny interessen for d en platoniske filosofi, som man nu begyndte at studere i el omfang, man ikke
havde gjort siden oldtiden . l Firenze oprettedes ligefrem et
platonisk akademi efter antikt forbillede med sttte af Medicicrne og under ledelse af Marsilio f"icini (1433-1499). Ficinis oversttelser bde af Platons og Plotinos vrker til latin
fik stor betydning for eftertiden. Gennem byzantinerne fik man
ogs et stigende kendskab til andre af oldtidens filosofiske
skoler, ssom sloicismel1 og epikurismell.
Det ka n vre svrt at finde en fllesnvner for denne humanistiske trang lil lrdom, idet den gav sig s vidt forskelligt
udslag. Men et typisk udtryk for noget vsentligt har vi sikkert i de n flore ntinske greve Pico delia Mirando/as (14631494) tnkni ng. Hos ham bliver filosofien ik ke teologiens
tjenestepige, der skulle forsteliggre de n p forhnd giv ne
sandhed, men den bliver et middcJ til at sge at tr nge s
langt [rem mod sandheden som muligt - og vel at mrke en
sandhed, som ikke p for hnd er givet, men noget, vi ad mange veje mske ka n nrme os lil. Derfor er Picos tnkning en
mrkelig blanding af mange forskellige elementer: middelalderlig skolast ik, platonisme, kristen og jdisk mysti k m. m. alle d isse lrdomme var for ham eksem pler p de mange
skikkelser, hvori sandheden kan fremtrde for os, og som
alle kan have en vrdi.
At man betragtede filosofie n som et middel til at trnge
ind til p forhnd ukendte sandheder, blev i vsentlig grad
impulsen til at drive tnkninge n ad nye og ubetrdte stier i de
fl gende rhundreder.

Nye videnskabelige
erfaringer

Klode/! opdages
Den humanistiske interesse indvirkede p udforskningen af
vor jord, og her vaT et stort omrde at tage op . Middelaldere ns kendskab til jordens lande var stort set begrnset til E uropa, Nordafrika og omrdet omkring handels vejene gennem
Lilleasien, Persien og Indien til Kina. Det siger sig selv, al
ke ndskabet blev mere og mere ufyldestgrende og ubestemt,
jo strre afstanden var.
Den manglende viden udfyldte man med eventyrlige forest illinger om lan<tc, der vaf befolket af mennesker og dyr med
fa ntastiske skik kelser, dimensioner og evner - ganske som vi
i vore dage hllr gjort os fo restillinger om mrkelige vsener p
andre kloder.
Gennem Murco Polo.\' beretninger i 1200-lallet blev kendskabet til Kina imidlertid vsentligt forget. Efter skibsbygning~ tck ni kkens og navigat io nslek ni kkens forbedring blev der
mulighed for at ge kendskabet til kloden, og del skete is,cr i
forbindelse med sfa rernationerne Portugals og Spaniens str,cbe n efter direkte at importere indi ske krydderier, som man hidtil havde fet indirekte gennem persiske og lilleasiatiske mellemhandlere. - Den betydeligste af sfartspionerernc var prins
Henrik. Sfareren (1394-1460) . Han oprettede en nautisk skole, som snart blev bermt i hele Europa, og hvortil han indkaldte dygtige kartografer og geograFe r. End videre udstyrede
han skibe til at gre opdagelsesrejser mod syd. og ved hans

165

NYE V t DeNSKABELlGE I3 RFARJN GE R

NYE VIDENSKABELIGE E RFARING EN.

dd havde man kendskab til Afrikas kysto mr ~der ned til Gui
neabugten. - De portugisiske sfareres initiativ blev efterfulgt
af spanierne og andre sfarernal ioncr. I det flgende rhund rede blev hele jordkloden opdaget - ganske vist ikke i detaljer
_ men man rik dog ke ndskab til dens udstrkning, fo rm og
st ruktur, og man fik bekrftet tcorier, der kun havde V,l:fC I
en anelse hos nogle af oldtidens og middelalderens geografer. Nogle enkelte data er her tilstrkkelige for at anskueliggre
udviklingen af vor jordklodes udforskning: 1486 nede Bartholomeu Diaz Kaplandet p Afrikas sydspids - 1492 opdagede ChristoUer Columbus Amerika - 1498 opdagede VnKo
da Gama svejen til Indien. og 1519-1523 gennemfrtel::t af
FemGndo Magellans skibe den frste jordomsejling.
De perspekt iver, som disse opdagelser 5bnede for den tids
mennesker bidrog til at ndre deres forestillingsverden radikalt. Man behver bJot at tnke sig, hvilken (orblffelse det
m have vakt, da m<'ln opdagede, at der var antipoder, J: beboere p~ den diametral t modsatte side af jorden. Den tids
fysiske begrebsverden slog overhovedet ikke til, nr man skulle
give cn rimelig forklaring p dette forhold. - De flelser, d er
har gennemstrmmet den tids mennesker, da de hrte om disse
opdagelse r, h,lr sikkertlignel dem, vor tids mennesker har ret
og vil f, efterhnden som vi er blevet og bliver vidne til de
nye og epokegrende opdagelser ude i verdensrummet.

P matematikkens omrde fik det navnlig betydning, at tyskeren Johaml MUller (1436-1476) dier Regiomontanus, som
han kaldte sig, udviklede og (orbedrede trigonometrien, der
muliggjorde forbedrede astronomiske beskrivelser og beregninger.
Udvikling af hndvrk og industri i dette tidsrum gav ogs1l
i stor udstrkning impulser til erfaringsvidenskabernes udvikling. Delte er r. eks. tilfldet for ballistikkens vedkommende,
d. v.s. lren om projektilers bevgelse, en videnskab, der udvikledes i forbindelse med fabrikationen af skydevben. Ogs1l
o(Jtikken fik interesse eher opfindelsen af briller o mkring 1300.
Flere hndvrk fremkaldte ogs1l behov for en kemisk videnskab. Det gjaldt f.eks. glasfabrikationen, metaludvinding,
forbedring af kogekunst og bagning, farvning og papirfabrikation, en opfindelse, de r stammede fra Kina, og som mun havde
lrt at ke nde gennem arabe rne. - Det forbedrede havebrug udvidede de botalli.\ke ku ndskaber, lgekunstens udvikling skabte
behov for strre anatomhke kundskaber, bjergvrb d riftens
udvikling for en videnskabelig mineralogi o. s. v.
Som typiske reprsentanter for de n tids lrde, der p d en
ene side var bundet af deres tid og fo rudstninger, men p
den a nden side viste vejen for den kommende udvikling, skal
her omtalcs Nicolaus CU.~Ollll~ og Leollardo da Vinci.
Nico/au.r

Natllrvidel l.\kaberne

! 66

I denne periode blev nogle af rorud ~ tninscrne for det naturvidenskabelige gennembrud i 1600-talJct skabt.
Vigtigt for udvikl ingen af den moderne fy sik og kemi var,
at man igen begyndte at interessere sig for atomteorien, som
i middelalderen var blevet trngt i baggrunden til fordel for
den aristoteJiske fysik og lren om de 4 elementer. l 141 7
fandt man i et kloster et eksemplar af Lucrets' ~De rerum
natura ~ , hvor Epikurs atomlre var beskrevet ; den vakte stor
interesse og blev ikke lnge efter bogtrykkerkunstens opfl ndelse trykt og kendt blandt humanistiske lrde.

CII.fO/lU.f

Nica/tw.f C/lSO/llI.f (1401-1464) var fdt i eues, en lille by

i nrhedcn af T rier. Han blev opdraget hos Brdrene af F:el-

lesl ivet i Dcvcnter. Som 16-rig kom han lil universitetet i

Padua for al studere jura, matematik og filosofi. Derefter begyndte han en gejstl ig karriere og endte som kardinal. Kir kepolitisk skift ede han standpunkt, idet han f rst var tilhnger
af, at de kirkelige koncilier skulle vi rke som myndighed over
paven, men senere blev han en af de varmeste forsvarere for
pavemagtens autoritet. Som kirkens embedsmand bekmpede
han strkt overtroen, som den blandt andel gav sig udtryk i
heksetro og trolddom. - Side om side med sif] o ffentl ige virk-

167

NYE V t DEN S K ABE LlG E ERFAR I NGER

NYE VIOENSKAUELlUE ERFARIN(jER

16~

somhed var han ivrig for at opstve og samle gamle hndskrifter, og han anvendte en meget slor deJ af sin formue hertil.
Som filosof var han pvirket af plalonistiske og pythagoriske tendenser, der med humanismen havde fet slor indflydelse. Delle medfrte, at hans tankegang blev strkt matematisk prget og kom til at ligge fjernt fra den middelalderlige skolastiske tnkemde. Matematikken var nemlig for Cusanus _videnskaben om det uendelige c og som sdan en del
af Guds vsen.
I si ne forsg p ved hjlp af matematikken at trnge frcm
til Guds vsen kOJll Cusan us til al foregribe cn rkke trk
i den senere naturvidenskabelige udvikling. Han frtes fo r det
frste til den antagelse, al stedbestemmelser og bevgelser er
relntive. Thi hv i ~ verden havde en bestemt omkreds og et
bestemt centrum, ville den vre place ret i forhold til n0t;et
udenfor den, hvorved den begrnsedes, og den ville i s fald
ikke vre hele verden. Man kan alts ikke tale om nogen
absolut stedbestemmelse, men kun bestemme et sted i for~
hold til noget andet. Derved bliver bevgelse ogsa relativ, idet
den ikke kan sttes i forhold til noget absolllt hvilende. Vi
kan derfor ikke fa stholde teorien om jorden som en klode,
der er i absol ut hvile i midten af et begrnset univers. - For
det andet efterlyste C usanus matematiske ideali.~e rede love,
sledes som man senere har opstillet dem i naturvidenskaben.
En sda n idealiseret lover f. eks. den, at kugler, der er Juldkommell runde og ruller i et lufttomt rum p en fuldkommen
glat flade, hvor al gnidningsmodstand er fjernet, vil bl ive ved
med at rulle; det uendelige. Dermed foregreb han blandt andel inertiens lov og andre bcvgelscslove, som Galilei og andre opstillede, og som fik epokegrende betydning. - For det
tredie antydede han betimcligheden af at udarbejde en il/(illilesima!m(l/cmmik, der var j stand til at beskrive gradvise overga nge gennem uelldelig mange mellemled . Denne opgave blev
mere end to hundrede r senere lst af Newton og Leibniz.
Med sine udprgede matematiske syn~punkter p~ videnskaben blev Cusanus sledes pioner fo r vse ntlige trk indenfo r
den moderne naturvidenskabel ige udvikli ng.

LeOllardo da Vinci
Leonardo da Vinci (1452-1519) fdtes i en JiUe by Vinci
nrheden af Firenze. Han gennemgik en uddannelse som
maler og billedhugger hos den store ku nstner Verrocchio i
Firenze. I en alder af 30 r kom han til Milano, hvor han blev
ansat ved hertug Ludovieo SforL.aS hof. Her blev han unde r~
~ ttt et og fik fuld frihed til at udve alle si ne virksomheder.
Efter fran skmndenes erobring af Milano og hertugens fald
/lygtede Leonardo fra by til by, men den meste tid opholdt
han sig i Firenze og Rom. Dc sidste r af si t liv tilbragte han
i Cloux i Amboise i Frankrig som flge af en indbydelse fra
den fran ske ko nge Frans d. I.
Leonardo opnede stOrt ry i sin samtid - ikk e alene p~
gru nd af sin kunst neriske vi rksom hed, men ogs p grund af
sin originale iderigdom og sin umdelige alsid ighed. - Hans
udvikli ng gik ikke i de akademiske baner, og hans viden og
inspiration har sin baggrund i de erfaringer, han gjorde i sin
kunstneriske og hndvrksmssige udvikling. Man behver
blot at tnke p, hvor mange tekniske problemer rejsningen
ar et monument som Verrochios bermte rytterslalue af condouieren Colleoni indebrer, for at blive klar over, at et
milieu som det, Leonardo levede i, i lige s hj grad va r tek~
nisk som kunstnerisk. Leonardo var det meste af sin levetid
optaget af at udspekulere tekniske opfindelser til brug i krig
som i fred. For at udnytte vandkraften, som ved siden af vindden p den tid var den eneste kendte drivkraft, der kunne
ud nyttes mekanisk, udarbejdede han projekter for gravning af
kanaler og bygning af vandmller. Han beskftigede sig endvidere med planer om konstruktion af flyvema skiner, s mennesker i lighed med fugle kunne flyve. I den forbindelse gjorde
han en mngde minutise iagttagelser af fuglenes bevgelser,
nr de flj med og mod vinden, hvordan de styrede deres
Ougt o. s. v.
Vi kender d isse planer og opfindelser fra hans manuskripter, de er skrevet med spejlskrift, sandsynligvis fordi han v:lr
kejthndet - og nppe, som det undertiden er blevet hvdet,
I

169

(
NYE VIDENSKABELIGE E R FAR I NGE R

ford i han var bange for at blive lst og anklaget for trolddom.
Mange af disse opfindelser har man j vore dage prvet at
konstruere, og man har sel, at de virker fortrffeligt.
Det er dog nppe sandsynligt, at alle disse oprmdelser er
helt o riginale fra Leonardos hnd. Mange opfindelser blev sikke rt gjort af dygtige og begavede hndvrkere, opfindelser,
som ikke er bevaret, og som ikke p den tid havde konomiske og sociale muligheder for at f strre betyd ning og udbredelse. Fra Leonardos side er der som regel ogs ku n tale
om skitser og udkast. Havde han frst fet fat p princippet
i en sag, intercfiscrcde den ham ikke mere, og han gik videre
lil den nste. En opfindelse, der virkelig skal sl an, krver
imidlertid fra opfinderens side en bestandig gennemprvning,
udarbejdelse i detaljer og en lidenskabelig tlmodighed. Ejendommeligt nok synes Leonardo fu ldstnd igt at have manglet
fo rstelse for betydningen af en opfindelse som bogtryk kunsten, sandsy nligvis fordi han men le, at den snkede kulIurlivets niveau .
P talrige o mrder kan man se, at Leonardo med sin iagttageisesteknik foreg reb udviklingen af el'faringsvidenskllberne.
Det glder f. eks. p lInatomiens omrde, hvor han har efterladt sig en mngde meget fint udfrte skitser af anatomiske
L~Ollardo

dl' Vinci
Eflu Aml>rogia freda

170

(
NYE V ID ENSKABELIGE ERFAR I NGER

Eli skiIse al L eonardo Iii 1.'11

I>orellt(lskine med indslillemekalli.rme

det:lljer efter dissektion af ca . 30 menneskelegemer. Ogs p

det naturhistoriske omrde kan vi af hans sk itser se hans sans
for at iagttage og beskrive forske llige dyr, planter, mineraler
og muslingeskaller. Der er dog ogs her kun tale om skitser og
ikke om noget forsg p systematisk videnskabelig fo rskning.
Videnskabens udvikling er nppe ved Leonardos virksomhed net videre, og han er mAske ikke s epokegrende, som
mange af hans biografer undertiden har gjort ham til. Men
han er en interessant skikkelse i ndshistorien, fordi han i sin
person samler en nm.~se typiske trk for den tid og det milieu,
han levede i.
Sammenfattende kan det siges om 1400-tallets ndsliv, at
det bde p det religise, filosofiske og videnskabelige omrde
bryder med middelalderen og forbereder de epokegrende begivenheder, der i 1500- og 1600-talJel frle religion, fIlosofi
og videnskabelig tnkning ind i helt nye baner.

171

Luther og reformationen

VERST

NeDERST

Martin Lwhu
CoptmiclI.f og hmu !O'SIt'1It

Gradvist havde pol itiske, sociale og religise faktorer for beredt den sprngning af den middelalderlige verden, som for
alvor fandt sted i 1500- og 16QO-tallet.
Det mest ijnefaldende udslag af denne sprngning er det
protestantiske opgr med kirken, SOrl) havde til flge , at landene i den nordlige halvdel af Vesteuropa i lbet af kun el
pac rtier helt undsagde sig romerkirken for i sledet at oprette
protestantiske landskirker.
Denne kdereaktion blev sat i gang af en lrer ved univcr~ i tctct i Wittenbcrg, augustinermunken Martin Luther, som
i r 15 17 p kirkedren i Wittcnbcrg opsatte 95 tese r, i hvil ke
han tog strkt til orde mod afladshandelcn - uden at anc,
hvilke vld ige konsekvenser hans handl ing skulle f. Nr refor mationen imidlertid fik det forlb, den fik , skyldtes det i
vsentlig grad, at denne munk var i besiddelse af en personlighed a f ganske usdvanlige dimensioner.
Martin Lulher.f (1483- 1546) li ver skildret ~ mange andre
steder, at der her kun skal nvnes de begivenheder, der er ndvend ige for at forst hans stilling i den religise kamp.
Luther blev i sin barndom prget af en streng og mrk
fro mhed. Under sine studier i Erfu rt indfrtes han i en occamistisk teologisk-fil osofi sk opfa ttelse, hvor der blev lagt strkt
vgt p adskillelsen af troens og fornuftens verden.
Hans religisitet kom dog frst rigtig til udfoldelse efter en
rkke o plevelser, hvor han kom til al st ansigt til ansigt med
dden. Den mesl betydningsfulde af disse var et voldsom!
12'

175

LUTHER OU REFORMATIONEN

LUTHER OG REfO R MATIONEN

176

tordenvejr med lynnedslag, der kas tede ham til jorden. Tanken
om dden, som kunne komme nr som helst, og som ville medfre, at han skulle stilles (or den himmelske dommer, fyldte
ham med en svimlende angst for, at hans liv ikke havde vret
i overensstemmelse med Guds krav, sledes som han havde
lrt dem under sin opvkst. Han anrbte helgeninden Annn
(jomfru Marias moder, som i den lid blev dyrket i vide kredse)
og lovede at blive munk, hvis hun ville frelse ham fra dden.
Han sgte derefter optagelse i den strenge mu nkeo rden,
augustinereremitterne, hvor han af sine overordnede p grund
af sin store begavelse snart blev bestemt for den gejstlige lbebane; han nAede at blive ordineret til prst og at erhverve
den teologiske doktorgrad.
Luthers fo rml med at g i kloster var at leve et liv i overensstemmelse med Guds bav. Han flte imidlertid, at han
var s langt fra mlet som nogensinde, og han blev bestandig
hjemsgt af fortvivlelse og anfgtelser. Hverken bod, selvpineri
eller en pilgrimsrejse til Rom ndrede noget derved. Den kvalfulde tvivl fik ham til at foretage fornyede og grundige bibelstudier for at finde en lsning p sit problem.
I 1513 begyndte Luther at holde fo relsninger ved Wittenbergs universitet, og allerede her kom han ind p det tema,
der blev lsningen p hans problem, nemlig retfrdiggre/sell
/lennem troen. Gud var den barmhjertige Gud, og ved at tro
p ham og stte sin lid og fortrst ning til ham kunne man f
del i hans benbarede krl ighed, nde og syndsforladelse ganske uanset ens egen vrdi som menneske. Gennem troen
ville mennesket desuden f kraft ti] at leve efter Guds krav.
Heraf Luthers kendte maxime: Gode gerninger gr ikke en
god mand, men en god (d. v. s. troende) mand gr gode gerninger.
De! er klart, at for den, der har fet en sdan religis indstilling, m tyngdepunktet i forholdet mellem Gud og mennesker vre noget indre og personligt, al ydre gudsdy rkelse og
udvendige kirkelige foreteelser kunne kun blive noget af sekundr betydning. Man vil ikke kunne gre bod og vre
Gud velbehagelig ved nogle ydre handlinger, og det at kun-

(
Luca., Crc",,,d,., I/"'.m;/
cIf

Mar/in Lllther

ne kbe sig til syndsforladelse Leks. gennem afladsbreve var

kirkeligt charlataneri.
Da Luther derfor drog i leding mod aAadshandclen med sinc
95 teser, var del alts et naturligt udslag af hele hans indstilling. Han tilsigtede dog ikke denned at gre opr r mod den
katolske kirke, men kun at ppege nogle af dens misbrug.
Denne handling fik imidlertid begivenhederne til at udvikle
sig slag i slag. Kendskabet til teserne bredte sig som en stormvind over hele Tyskland. Derefter fulgte litterre fejder i bger
og flyveskrifter, hvor bogtrykkunsten fejrede sine triumfer.
Der blev indledt en kuerproces mod Luther, og han blev
truet med bandlysni ng. Under alt delte blev Luther mere og.
merc yderliggende i sin kritik og begyndte at angribe pavens
og kirkens eneret til at tolke skriften; offe ntligt bT.andte han
den pavelige tr\lssel~bulle om bandlysning og de katolske lovbge r. Pavens autoritet var nu alvorligt j fare. s meget mere
som det ikke var muligt at f arresteret Luther p grund af
landsfyrstens beskyttelse af ham.
Den bevgelse, Luther havde sat i gang. blev efterhnden
s stor, at den blevet alvorligt politisk problem. som truede
med at sprnge det tyske riges enhed. Samtidig talte de n blandt
sine tilhngere s milnge bla ndt rigets m,cgtigsle - bde verds-

177

(
Lu n IER OG R EFORMAT I ONEN

178

lige og gejstlige - mnd, at del ikke uden videre lod sig gre
at sl den ned p samme made, som man tidligere havde slet
ktterske bevgelser ned.
Ved rigsdagen i Worms 1521 tilsigtede man at f en endelig
o rdning p problemet. Endsknt den pavelige nuntius sgte at
fA Luther og hans til hngere dmt fr rigsdagens sammentrden, ville den nyligt kronede kejser, Karl d. 5., ikke relle sig
de refter, og han henholdt sig til, al han ved sil valg havde lovet
ikke at dmme nogen uhrt. Luther fik derefter lilsigclse til a t
mde i Worms med frit lejde - et lfte, der ganske vist kunne
brydes, hvad man jo havde sel i forbindelse med Johan Hus.
Luthers modige optrden i Worms er almindeligt kendt.
Han ville intet tilbagekalde, og ha ns Iale endte med de be.rmte ord: ~ Jeg vil give ct svar, som hverken har horn eller
tnder (d. v.s. uden udnugtcr og uden overfldig skarphed),
nemlig delle: hvis jeg ikke bliver modbevist og ove rvundet med
vidnesbyrd ud fra den hell ige skrift eller med klare og tydelige
grunde - thi jeg lror hverken p paven eller kirkemderne
alene, eftersom det er klart, at de ofte har taget fejl og ha r
modsagt sig seJv - s er jeg overbevist ved de af mig anfrte
steder fra den hellige skrift, og min samviuighcd er fanget i
Guds ord. Derfor kan og vil jeg ikke tilbagekalde noget, eftersom det hverken er sikkert eller tilrdeligt at handle mod samvittigheden. Gud hjlpe mig, amene. Om han tilfjede: _Her
str jeg, jeg ka n ikke andete, er tvivlsomt.
Lftet om frit lejde blev ikke brudt , men Luther blev lyst
i rigens akt, og for at frelse hans liv foran staltede kurryrst
Frederik d. Vise en sk inbortfreJse til slottet Wartburg, hvor
Luther under navn af junker Jrg opholdt sig et k
P Wartburg fik Lu ther fuldfrt en del litterre arbejder.
Vigtigst af disse er hans oversttelse til tysk af Det nye Testamellle, et vrk, der blev trykt i 1522, og som i de flge nde
r kom i talrige oplag. Den udfor mning af det tyske sprog,
Luther anvendte, fi k senere stor betydning for dannelsen af
det tyske rigssprog.
Under Luthers fravr blev den protestanti~ke bevgelse i
Wittenberg ledet af hans betydeligste medarbejder, Philipp Me -

l
LUTHER OU R EFOR M A TI ONEN

hmf.:hlon (1497- 1560), der havde udarbejdet en ny kirkeord-

ning og udbygget den lutherske teologi. Melanehton var imidlertid ikke i besiddelse af den handlekraft og viljestyrke, som
var ndvendig for at tjle bevgelse n. Det blev derfor et brushovede ved navn Karlstadt, der over hals og hoved indfrte
en helt nyordning af bde gudstjenesten og menighedslivel.
Men dette frt e til voldsomme og pbelagtige optjer med
bill edstorm og plyndring af ki rkerne, hvilket naturligvis medfrte en strk katolsk reaktion.
Da Lut her hrte om dette, skyndte han sig al forlade Wartburg (or at lgge en dmper p gemynerne i Wittenberg. Det
lykk cd e~, idet det frste, han gjorde, var at f re al t tilbage til
det ga mle . I de flgende r udformede han derefter en ny
gudstjenesteordning uden dog at ndre andet, end hvad der
efter hans mening direkte stred mod eva ngeliet.
Den hovedopfattel se, som l til grund for Luthers og Melanchtons nye organ is.ation af kirken, va r, al kirken ikke som
tidligere skulle bet ragtes som en slags fo rmidler mellem Gud
og mennesket. Enhver, uer var dbt, va r en slags prst, der
havde direkte adgang til Guds o rd og nde. Prdikanterne
skulle kun betragtes som mennesker, der af menigheden havde
fet overdraget den opgave at forkynde ordet og a t forvalt e
sakramenterne, ikke fo rd i de var i besiddelse af visse srlige
guddo mmelige pri vilegier, men fordi menigheden sknnede,
at de var bedst egnede denil.
Bmeundervisning og social forso rg, 1'001 den katolske kirke
hidtil havde taget sig af, mtte Luther nu ogs g i gang Illed
;11 reorganbcre, men ~kt lykkedes ikk e reformatorerne at fft
ordnet fall igv,csel1 og sygd orsorg sledes, al (len kom pft hjde
Illed sc nmidddaldercns klosterforsorg.
Et meget vx~e ntligt problem, som IH: vid lgende flge r for
den senere politiske og sociale udvikli ng, var det gamle sprgsml o m forholdet mellem stat og kirke. NAr biskopper og prster ikke mere skulle betragtes som menighedens herrer, men
som menighedens tjenere, hvem skulle da indstte disse pr~ter og bi-;kopper. Principielt m ~ tte svaret ud fra hele Luthers
grundsyn bli ve; det skal menigheden selv. _ Dc frste crfarin -

179

LUTHER OG R E f ORMATIONEN

LUTHER OG R EfO R MAT I ONEN

Albrecht DurUI tnu,,;'
af Mt'lancluoJl

.P'H"~S/(.'Ic
HilI,.J~

Ir

pol~nli$1.:

sld

~I

prU/('.</Ull/i.'k

skrilt.

t!T sammt'IIS(l/

:rymbolernc pd dl'

ol

v~rM('

sy" du.
Liduligl'e,lell s ! " ,IIddixr
brys/rr og /lfu/('rU,.
jo,..lih,.dells s'(ftl::('.\'~"".
di/ndt'n.' lloo('J Ul!

Ilr.w,./tl/ v 111 . 111 .

ger vedrrende menighedernes evne til at klare disse problemer

var imidlertid ikke gode, og Lu ther og hans medarbejdere s

derfor ingen anden udvej end at henvende sig tillandsfyrsterne
om deres bistand . - Disse var ikke uvillige, eftersom del i vsentlig grad styrkede deres magtposition. E fterh nden blev det
herefter en selvflgel ig sag i de lutherske lande, at fyrsterne
og kongerne havde den verste autoritet i kirkelige anliggender. Ganske vist ngter Luther flere steder i sine skrifter, at

fy rsten som sdan skulle have myndighed over kirken, og han

skel ner skarpt mellem Gottesreich og Wel treich. I det frste
rige er del evangeliet alene, der rder over samvittigheden,

180

det er det desvrre ikke altid i det andel. Men i sin opfattelse
af, at fyrste n havde sin magt fra Gud og kun var ansvarlig
overfor ham, bidrog Luther lil al give en teologisk begrundelse
for det enevldige monarki.
Luthers politiske forbi ndelse med landsfyrsten kan til dels
rorklareli ved ha ns stiUingtagen til bondeoprret. I begyndel.
sen af 1520erne rejste bnderne sig over store dele af T ys k.
land mod deres landsherre r. Arsagen var den stadig stigende
undertrykkel se, som de tys ke bnder havde vret udsat for i
:lrhund reder. og de for bnderne ugunstige konomiske fo rhold foranIedigel af en stadig prisstigning. Den ideologiske-rel i.

gise baggrund for opstande n bundede til dels i reformationens

krav om forkyndelse n af evangeliet i sin renhed, men ogs
deri, al man i lighed med tidligere bevgelser opfattede Jesus
Kris tus som den .wela/e reforma tor. Dette fre mgr tydeligst
hos gClU1hcmc. undertiden betegnet som _sv rmerne"'. der
under ledelse af T"ol/la~ Miillzer gav hele opstanden en strkt
radikal karakter. - Luther var i begyndelsen sympa tisk indstillet overfor bndernes krav, men da han s, at opsl;llldcn
udviklede sig til en revolut ion med ct efterfl gende pol iti ~k
kaos, som vilJe hindre c\'angdic ls fredelige og rolige udbre delse, sadlede han om og opgav at prve at o ptrde som
mgler. Tvrtimod opfordrede ha n nu fyrSI erne lil at sl3 op
rrerne ned som gale hu nde, hvor med man ku n gjorde Gud
en tjeneste. - O prret blev grund igt slet ncd efter slaget ved
Frankenhausen, alle deltagerne blev behandlet strengt, og T ho
mas Miinzer blev henrettet. lait skal krigen ha ve kostet over
[00.000 mennesker livet. - Fra nu af V'H en rejsning fra bn -

IBI

(
LUTHER QU REt'ORMATIONEN

dc rncs side umul ig. Dc sociale reCormtanker blev sk rinlagt,

og reformationen blev indsnvret til at blive ct rent religist

Luther og Erasmus

anliggende.

P grundlag af disse erfarin ger og ud fra sin almindelige

konservat ive indstilling nrede Luther ikke nogle illusioner o m,
al folk i krart af egne gode egenskaber kunne ordne deres po.
litiskc anliggender selv. Menneskene var s behftet med synd,
at verden mtte blive fyldt med selvisk magtbegr, vold og
undertrykkelse. L uthe r var derfor overbevist o m, at vrighe.
den, d. v. s. landsfyrslcn, var indsat af Gud - ja var Gud:.
sv.crd c, bestemt til at holde o ndskabe n nede og til al begrnse
vold og undertryk kelse vcd at straffe de o nde og vnlc de
fro mme. - Ganske vist va r Lu ther nok klar over, at en god
hersker er sjlden, og al ma nge herskere var slette og brut<lle.
Men i sdanne tilflde mtte det vre prdikanternes opgave
at irettestte dem, det var i hvert fald oprr mod G ud at gre
oprr mod vrigheden. E n d rlig vrighed var undcr ,dIe omstndigheder at foretrkke for anarki og lovlshed, der ville
ud vikle sig til tjlesls o ndskab, hvor de n fa ldnc menneskeheds syndighed ville komme til udfoklelse .
I reslen af Luthers liv blev der ikke lagl ham store hindringer i vejen fr a kejsermagtens side. Kejseren havde nok at
gre med at bilgge strid igheder rundt omkring i sit store rige,
samtid ig med at han ikke kunne enes med paven. Ved et mde
i Niirnberg lykkedes det at etablere et forl ig, der sikrede lutherdommen frihed indenfor de omrde r, hvor den alk rede
havde befstet sin stilling.
I d et flgende skal vi lie Luthers sti lling til /UIIIWI/;.mlCII ved
;11 st ille ham overfor de n humanistiske ixv;rgclses fre nde ~k i J...
kcl~e, Era.\jml~ (II RO(fcrdam.

DCICJ:llclsclI . llIlmalli.\"I/Ic

I det foregende trak vi linjerne op for modstningerne

mell em lutherdommen og katolicismen. Vi har ogs set, hvordan ro merkirkens ndelige autoritet p for hnd var blevet undermineret gennem den humanistiske bcvgC'lse, som havde
haft betydelig indO ydc!sc langt ind i ki rkens egne rkker. Det hnr derfor afgrende betydning for forstelsen af den vi ~
dere udvi kli ng at prve at se Luthers here still et overfor humanismen.
Som tidligere anfrt dkker ordet humanisme ikke o ver noget entydigt begreb, og der kan her vre grund til at skelne
mellem to forskellige anvendelser af dette ord . - Unde rtiden
bruges o rdet humanisme som en fllesbetegnelse fo r den overvldende interesse for den klassiske litteratur, som greb mange
dannede mennesker i den periode, der her er tale om. Vi har
hrt , hvordan studierne af disse skrifter gav inspiration til
kunstneriske, videnskabelige og fi losofiske pr:('stat ioner af vid t
fo rskellig art. I den fo rstand er det egentlig ogs rimeligt nt
betegne Luther og navnlig Melanchton som humanister, fordi
denne ndsfo rm har pvi rke t og inspireret dem i deres bestrbelser p at udbygge og udforme deres teologi.
Imidlertid bruges ordet humanisme des uden som betegnelse
for en bestemt ideologi, der ivrigt ogs er blevet inspireret
og har fet ndng gennem den klassiske littera tur. Kort kan
denne ideologi mske bedst karakteriseres ved ordene illdivi-

18 3

L UTH ER 00 ERASM US
dlla/jsm~, rwionalimle og lolerance. - Ved individualisme forstr man de n opfattel se, der gr ud p, at ethvert menneske
har en egenvrdi og et forml i og med sig selv. Derfor ha r
det ret til en selvstnd ig udvikling af sit tanke- og flelsesliv
og m selv gennem sin udvikling ko mme til sandhedscrkendejse; religion og Ji ~a nskuel se er overhovedet ikke noget, man
kan og br p/I'i"ge menneske r. Detle synspunkt medfrer,
at dogmel om arvesynd afskrives eller bortforklares. Mennesket er ikke af naturen ondt og for tabt, det rummer i sig et
utal af muligheder, som br udvikles harmonisk. Del fuld komne menneske med de n fuldkomne erke ndelse e r ganske
vist Cl ideal, de r nppe kan realiseres, men man kan nrme
sig til det, fordi menneskel er forsynel med en fornuft (la\. :
ratio), et naturligt lys (lumen naturale), som forsynet har plantet i os, for at vi kan udvikle vor erkendelse og anvende den til
at lede os p rette vej i tilvrelsen. - J anerkendelsen af at alte
br ha ve ret til denne fri e ndsudvikling, indeholder humanismen krallel 0/11 tolera nce overfor de mennesker, der har
sgt andre veje end t:n selv i d eres st rben efter at erkende
sandheden.

H IIIIIalli.\u/I erasmus

184

Den yppcute humanist i denne betydning og den person,

so m hele den humanistiske verden s. op til p. Luthers tid
og betragtede som deres frer, var Erosmu.~ af R OIUrt/am
(1466--1533) . Han var ugte sn af en prst og kom ligesom Nicolaus C usanus i brdremenighedens skole iDevente r.
Derefter blev han munk, hvad han senere betegnede som sit
li vs strste ulykke, ford i klosterets mu re var for snvre til
en rimelig menneskelig ud foldelse . Ved formende velynderes
hjlp lyk kedes de t ham at slippe ud af klos teret og at ko mme
til at studere i Paris og Oxrord. Det sidste sted blev ha n gode
ve nner med ma nge humanister, blandt andet med statsma nden Thomas More, fo rfatteren til " Utopia e, bogen om det
socinlistiske idealsa mfund.
E rasmus erhvervede sig efterhnden en enestAcnde lrdom

(
LUTHER OG E R ASMUS

i de klassiske sprog og i klassisk litteratur. Isr fik det betydning for hans indstilling til kristendommen, at han fik foretaget et grundigt studium af Det nye Testamente p grundsproget grsk. Han opdagede derved en klft mellem Del nye
Testamentes egentlige lre og den kristendom, han s udVf!1
fra kirke ns side. I en rkke sk rifter satiriserede han bde over
ki rkens og over det borgerlige samfunds fejl og mangler. I
srdeleshed satte han sig for - gennem en kritisk gennemgang
af kristendommens tekster - at finde frem lil den " under dogmatiske lrestninger skjulte Kristus . Til d et brug udgav
han Det nye Testamente p grsk med en selvstndig latinsk
oversttelse, som fik overordentlig stor udbredelse, og som
af Luther blev anvendt som gru ndlag for hans tys ke oversttelse af Det nye Testamente.
Den Kristus, E rasmus mente at find e, er den, der i evangelierne meddeler det medmennesk.elige budskab. Derfor m
de n kristnes bestrbelse i frste rkke g ud pli at bilgge
striden mellem mennesker. Erasmus opfordrer bestandigt til
internatio nal samdrgtighed og fremh ver det tbelige i nationale stridigheder, som for det humanistisk sindede menneske

Erasmlls l R olttrdam.
rd''''''/llimr,' 'Iit!tlU .<fort 11I1n1<rlli.<1

18 5

lS

(
LUT I-IER OG E RA SMUS

ikke kan vre andet end misforstelser. Kristendommen er i

virkeligheden ideen om et universelt fredeligt fllesskab, og
man opnr ikke detle ml ved at opstille dogmatiske krav til
troe n, men derimod kun ved - gennem fUes bestrbelser at nrme sig sandheden, som vel at mrke intet menneske p
forhnd har patent p.
To mO(/S/(lIIdere

186

Ovcrnad isk set synes Luther og Erasmus p mange punkte r

at vre enige. Begge fordmle de atladshandelen og lignende
udartninger af den katolske kirkes magtm isbrug. Begge var
modstandere af munkevsenet og stillede sig afvisende overfor
udvendige og teateraglige demonstrationer af religisitet. De
var begge imod helgen- og reli kviedyrkelse og deslige former
for kirkelig overtro, de gik begge ind fo r en forny et fordybelse
i Skriften og arbejdede begge for en bedre pdagogik og oplysningsvi rksomhed .
Imidlertid ku nne E rasmus ikke flge Luther, da denne foretog det afgrende brud med romerk irken. E rasmus tnkte sig,
at humanismens tanker efterhllnden ville gen nemtrnge den
katolske kirke indefra, han var en typisk reprsentant for den
refonnkalolske bevgelse. E t bent brud med kirken ville efter
hans mening kun bevirke, at der dannedes to partier, som
stod skarpt overfor hinanden med fanatikere i spidsen. Dermed
ville humanismens sag vre tabt, og ideen om det universelle,
fredel ige, kristne fllesskab ville blive fornygtiget.
For Luther var kristendo mmen imidlertid et sprgsml om
menneskets frelse fra synden gennem erhvervelsen af Guds
nde, hvilket efter hans mening mtte ske gen nem troen. Dct
gjaldt derfor om at vie hele sit liv og sin personlighed til kamp
for troen og at udbrede den p trods af al modstand. - Hele
Luthers eget liver et vidnesbyrd om denne opfattelse.
Den helt afgrende klft mellem Erasmus og Luther ligger
med andre ord i sprgsmlet om, hvorvidt mennesket i sig
selv er magteslst uden Guds nde og kraft, eller om det er
i stand lil i kraft af sine egne evner at erkende sin stilling og

(
LU T HER OG E R ASMUS

at handle p den bedst mulige mde i overensstemmelse med

denne forst else.
Det er derfo r ikke mrkeligt, at det, der foranl edigede det
helt afgrende brud mellem d isse to i bund og grund forskellige perso nligheder, var forskellen i deres syn p menneskets
frie vilje.
I 1524 udsendte Erasmus et skrift, hvor han imdegik Luthers ubet ingede tillid til Guds nde alene. I stedet hvdede
han, al mennesket havde en fri vilje, der medl'~~rte, at tIet ar
egen kraft kunne arbejtlc for at leve et godt liv og sledes
gre sig fort jent til den guddommelige n{tde. - Herimod skrev
Luther et skri Fl : ,De servo arbitrio c (om den Irlbund ne
vilje). I dette skrift gr han voldsomt ind fo r, at mennesket i
sig selv absolut ikke har nogen fri vilje, og at det er fu ldstndigt afhngigt af Guds nde. Men gennem erhvervelsen
af den guddommelige nde, som mennesket kun ka n opn ved
at opgive alt sit eget og give sig over til Gud, opnr tiet at
fle den fuld e frihed.
Hermed havde Luther en gang for alle sat skel mellem sig
og reform katolikkerne. De sidste nrmede sig me re og mere
til den katolske kirke, der ogsA vidste at benytte sig af cn
autoritet som E rasmus.
Ikke desto mindre sgte Erasmus til det sidste at bevare
sin ndelige uafhngighed, han ville ikke ubet inget give sig
ind under en af de to stridende retninger, og han ville ikke
lade sig kbe af katolicismen, selv da man tilbd ham at blive
kardinal. - Hans hb om, at de efter hans mening tbel ige
stridigheder skulle ophre, holdt ikke stik. Han opnede kun
det, som personligheder af hans type som regel opn r, nemlig
at blive forktret af fanatike re fra begge sider. Da han efter
ct om nakkende liv dde i Basel, var den splittelse, han havde
bestrbt sig p at bilgge, kommet s vidt , at intet kunne
slandse den, og den skulle i de fl gende rhundreder give an
ledn ing til frygte lige kampe og lidelser for hundredetusinder
af mennesker.
I den flgende tids religionskampe fik en humanisme som
Erasmus' ikke mange muligheder for at gre sig gldende,

187

LUTHER OG ERASMUS

omend der dog bestandig var mennesker, der tog til orde for
religis tolerance og tankefrihed. Dcn betydeligste reprsentant for den humanistiske indstilling i slutningen af 1S00-tallet
var den franske adelsmand Michel Monraigllc (1533- 1592),

hvis . Essaisc hrer til verdenslitteraturens perler. For Mont"igne var religisitet noget individuelt, til syvende og sidst
el sprgsml om den enkeltes livsfrelse, men ikke noget man
med magt eller tvang kunne indpode andre. Boglig og ufordjet lrdom er ingen nytte lil. Det er livet selv, de r er
lremesteren for den enkelte, bgerne kan kun bruges som
supplement. Det glder om at udvikle den frie tnkning, kun
derved kan man blive i sta nd til at forst livet, omend ma n
aldrig ka n n til den fuldkomne erkendelse. Det ka n ganske
vist vre morsomt at flge de gamle filmoffe rs lrdomme, mcn
del er hjernespi nd, de sls om, og skolastikken hindrer den
frie dmmekrafts udvikli ng. Tvivlen er vor sidste udvej, men
den kan heller ikke sls fast som noget, der bestemt glder.
Trods hans individualisme og skepticisme gr Montaigne ud
fra ideen om naturen i dens hjhed og uendelighed, som den
fra hvilken fno menernes fylde stammer, og som den, hvis
krafl forgrener sig ud i hvert enkelt individuelt vsen. - Hos
Montaigne ser vi de ta nker i svb, som i stigende grad kom
til at gre sig gldende p det moralske, pdagogiske og politiske omradc i de nste rhundreder.

Protestantismen udvikles
til ortodoksi

Luther.f og MefallchtO/I.f udformning af teolo}ti~1/

Hovedpunktet fo r Luthers religise forky ndelse var retfrdiggrelse ved troen alene. Men dermed opstr problemet om,
hvad lIlan skal tro p, eller med andre ord, hvilkcn autoritet
der kan fo rtlle en, hvad og hvordan IDan skal tro.
Luther havde det til flles med katolikke rne, at han fastholdt, at kristendommen havde et indhold, der var gyldigt for
alle mennesker. Ligesom katolikkerne stillede han sig alts
skarpt overfor ethvert individ ualistisk syn p kristendom og
religion .
Hvilket trosgrundlag, man skal g ud fra, er Luther og
katol ikke rne uenige om. For katolikkerne er det den kirkelige tradition, de r er det afgrende; men de er ikke, hvad
de undertiden beskyldes [ar, modstandere af Bibelen. Da Det
nye Testamente imidlertid var blevet samlet og ud valgt bla ndt
mange kris tne skrifter lIere hundrede r dter Jesu dd af kirken og lo rtolket ar denne, og da kirken med paven i spidsen
fra Scl. Peter havde arvet det hverv at vre for mid ler mellem
Gud og mennesker, er det dens udvalg og fortolkning af Skriften, man skal Iro p. - Luther bestred imidlertid, at kirken
havde en sda n priviligeret guddommelig autoritet, og henviste
til, at autoriteten, der skulle afgre den rette tro, var at finde
i den hellige skrift alene.
Men nu opstr da problemet, hvordan dette benbarede
sk rirt skal forsts. S snart man forSger al sammenfatte Bibelens lrdomme til et system, de r skal kun ne give os retnings-

189

(
PROTESTANTISMEN UDVIKLES TI L ORTODOKSI

PROTESTANTI SMEN UDVIKLES TIL ORTODOKS I

blev af sin fader i en tidlig alder bestemt for den gejstlige stand.
l en alder af 14 r kom han til Paris og blev her prget af
humanismen. Da han skulle til at g i gang med sine teologiske studier, kom raderen imidlertid i et modstningsforhold
til kirken og fj ernede derfor sin sn f fa det teologiske studium
og lod ham i stedet studere jura i Orleans. Her kom Calvin
under evangelisk p3virkning, uden at der dog var tale om
nogen omvendelse. Frst efter faderens dd i 1531 fuldendtes
Calvi ns omvendelse, og han underkastede sig beti ngelseslst
del, som han ans for Guds vilje.
Efter at Calvin havde stttet en ven, der ved sin tiltrdelscslale som rektor ved Paris' universitet strkt havde angrebet
katolicismen, mtte han flygte og drog i den flgende tid fra
sled til sted. I denne periode fuldendte han sit store vrk: 10 stitutio religionis Ch ristian c (den kristne religions forskrifter), der udkom 1536. Dette vrk er prget af den opfattelse,
at kristendommen er et krav til mennesket om ubetinget og
underdanigt at underkaste sig Guds vilje, sdan som det fremgr af Bibelen. I hjere grad end de andre reformatorer lagde
Calvin vgt p Det gamle Testamente, ligesom han ogs i
strre udstrkning forstod Bibelen som en fOllbog, der gJder
fo r alle menneskelige omrder, og hvorudfra man i alle forhold kan udlede, hvordan mennesker skal indrette deres liv
fra fdsel til dd.
Calvins egentlige livsgerning kom lil at falde i Geneve, hvis
indbyggere havde anmodet ham om at bringe o rden i del religise o~ politiske kaos, der var opstet efter reformationen.
Denne svejtsiske fristad var ko mmet under politisk og religis
pvirkning af det protestantiske Bern, der havde sendt prsten
Farel dertil for at agitere. Han oppiskede i den grad de religise lidenskaber, at del gav anledning til alvorlige uroligheder
og deraf flgende politisk og religist kaos. En fast hnd blev
ndvendig for at bringe orden i disse forhold, og mens Calvin
var p gennemrejse i Geneve, opsgtes han derfor af Farel,
der indstndigt bad ham om at blive og prve p at bringe
orden i sagerne. Calvin lod sig overtale, og i kraft af usdvanlig politisk og adm inistrativ dygtighed og fasthed lykkedes det

linjer for, hvordan vi skal IfQ og bandle, vil man uvgerligt

stde p mange vanskeligheder, og man vil ogs1\ finde mangt
og meget, der stder an mod den viden og livsindstilling, man
ad anden vej har erhvervet. Det er udenfor al diskussion, at
Bibelen har haft en enorm betydning for den europiske kultur og Icveform, dens begreber gennemvver vort tankcJiv og
forestill ingsi ndhold, uden at vi mske altid gr os det klart,
og uanset hvilken livsindstilling vi ellers kan have. Men en
helt klar og utvetydig opfattelse af gudsbegrebet og moralbegreberne vil man ikke finde j Bibelen, og mennesker med
helt forskellige livsanskuelser vil endog ofte kunne begrunde
deres beslemle opfattelser ud fra Skriften.
Skulle Bibelen derfor vre en almengyldig rettesnor og et
fast grundlag for de protestantiske landskirker, m~tte den fortoLkes. Dette blev i den lutheranske verden frst og fremmest
Melanclnons opgave. Hans kristendomsforstelse fik imidlertid
en drejning i forhold til Luthers. Han understregede neml ig i
langt hjere grad det intelleklUeUe moment i trosforholdet, og
han sgte p ny at indfre Aristoteles' tnkning som en slags
filosofisk begrundelse for de kristne dogmer: han lagde endvidere noget mere vgt p viljens frihed, end Luther havde gjort.
- Melanehton forSgte sledes at udforme en luthersk skolastik, ligesom Thomas havde opstillet en katolsk skolastik.
Det blev imidlertid den cah'inistiske form for protestantisk
ortodoksi, der fik den strste betydning for det europiske
ndslivs udvikling i del lange lb.
Ca/llinismen

190

Man frem hver ofte Luther som flelsesmennesket, Erasmus som forstandsmennesket og Calvin som viljesmennesket.
En sdan karakteristik af Ire yderst sammensatte personligheder m naturligvis tages med alt muligt forbehold. Men de tre
betegnelser siger noget vsentligt om deres religise holdning
og bidrager i det hele taget til at karakterisere religise indstillinger op gennem tiden.
Jean Ca/llfn (1509-1564) var fdt i NoyolI i Picardiet og

191

PROTE STAN TI S MEN UDVIKLES T I L ORTODOKSI

PROTESTANTISMEN U D V IKL ES TIL ORTODO K SI

){'(II!

Cld,j". rf'/ormlllf>r

(lI! a",,,h'/'.< dik{lIIor

192

fo r ham. _ I s jt forsg p at gennemfre en ny kirkeordning

lagde han sig imidlertid ud med det meste af befolkningen og
blev til sidst forvis t. F orholdene blev dog derefter igen s forvirrede, at man ikke s nogen anden udvej end at kalde Calvin
tilbage, og i 1541 holdt han atter sit indtog i byen.
I de flge nde r havde Calvin stort sct frie hnder, og det
lykkedes ham al o mdanne Geneve lil en teokratisk republik,
der blev midtpu nktet fo r den calvinistiske bevgelse, som snart
bredte sig fr a Schweiz til Tyskland, Frankrig, Nederlandene,
E ngland og Skotland. - Der blev oprettet cl rd - bestende
af lgmnd og prster - til at fre opsyn med, om borgernes
adfrd var i overensstemmelse med del, som Calvin havde opstillet som Guds bud. Der var faste regler for kirkegang, kldedragt og sdel ig vandel p alle om rder, ssom fo rb ud mod
d rik , pyntesyge, skuespil , dans, spil og navnlig seksuel lsagtighcd. Straffen for religise og moralske overtrdelser var selv
efte r den tids forho ld meget stre nge. Ktteri blev straffet med
blet. Det mest kendte eksempel p Calvins fan atiske, religise
intolerance er henrettelsen p blet af den sl'unske lge Migt/eI
Serve/o, som han havde givet fri l lejde til Geneve for at d iskute re teologiske sprg~ m l , og som han stemplede som ktter,
ford i Serveto ik ke ville anerkende treenighedsdogmet. - Sagc n
vak te uhyre ops igt i hele Europa og gav anledning til voldsom-

,
\

me ang reb p Cal vin fra humanistisk side. - Kravet om religiS

tolerance blev herefter et vigtigt ml for humanisterne.
Den positive side ved Calvins regeri ng var, at han medvirkede til su nd hedsvsenets udvikl ing og ivrigt arbejdede for at
fremme industri og handel. Interessant er det at se, hvordan
dette influerede p hans moraJopfaueJ se, som p mange mder
var forskellig bde fra katolicismens og Luthers. Som politiker
i et bysamfu nd var han helt klar o ver ndve ndigheden af kapital, kredi t, ba nkforretninger, storhandel og fina nsiering. Dette
medfrte, at han opfattede velstand som en belnning for foretagsom hed, flid og sparsommelighed, de r alle var egenskaber,
som va r Gud vel behagelige. H avde man sdanne dyder, undgik ma n at ligge andre til byrde. Fattigdom var derimod straffe n for dove nskab og rkeslshed, og katolicismens tiggermunke levede et meget forargeligt liv. - I modst ning til ka tolske
teologer og til Luther betragtede Calvin udln af penge mod
rente som en selvflgelig sag. Kun indskrpede han, at rentefordr ingerne ikke mtte med(re, al udlneren blev rig ved
skyldnere ns svcd, sledes at skyldneren ikke fik noget lId af
sit arbejde.
Calvin indledte hermed ikke nogen ny praksis. Scnmiddel:Ilderens bankierforetagender, f. eks. Medicierne i Firenze og
Fuggerne i Augsb urg, udlnte ogs penge mod renteT, der oven
i kbet var meget hje p grund af de n store risiko, handelsog industrivirksomheder var udsat for r den tid. - Selv paver
og andre hje gejstlige benyttede sig af bde jdiske og kristne
bankierer. Ikke desto mindre blev denne bankiervirksomhed
forktre t, og den forgede antisem itismen, fordi det isr var
jder, der tog sig af denne ndvend ige, men upop ulre virksomhed . Shakespeares skild ring af Shylock i ~ K bma n den i
Venedig er Cl udtryk for den almindelige holdning overfor
de n tids jdiske bankierer.
Det er ik ke mrkeligt, at calvinismen i stor udstrkning blev
borgerskabets ideologi, og at den i vsentlig grad blev den
religise baggru nd for kapi talismens udvikling i de flgende
rhundreder. Bde de franske huguenotter, de engelske purita nere og de nederla nd~ke reformerte havde deres ndelige ud-

193

(
I'ROTE STANT I SMEN U D V I KLE S TIL ORTODOKSI

194

gangspunkt fra Calvin og blev i vsentlig grad rekrutterel fra

det strbsomme borgerskab.
I den politiske kamp kunne borgerskabet ogs hente sttte
hos Calvin . Reformatoren i Geneve s det som en regerings
opgave at forsvare troen, beskytte gudstjenesten, forme samlivet mellem mennesker og opretholde offentlig fred og ro.
Men i modstning til de lutheranske fyrster mente han ikke,
det var de verdslige myndigheder, der skulle regere kirken,
men omvendt. Det var nemlig vrighedens pligt at underkaste
sig Guds vilje, og hvem andre end prsterne skulle til syvende
og sidst afgre, hvad der var Guds vilje? - Hvis de verdsl ige
myndigheder ville ptvinge folket noget, der var imod Guds
vilje, havde det ingen pligt til at adlyde. r sine bestrbelser p
at virkeliggre disse teokratiske ideer stdte Calvin og de
gejstlige myndigheder bestand igt sammen med de verdslige
myndigheder i staden; men de sidste mtte dog under Calvins
regimente trkke det korteste str.
T rods sit gudelige tyranni fmdes dog hos Calvin trk, der
foregriber demokratiske synspunkter. Nok var det prsteskabet, der skulle have den hjeste myndighed, men delte prsteskab skulle vlges. Ledelsen af valget blev foretaget af gejstligheden, men den endclige billigelse tilkom folket. Der var
alts i den henseende en stor forskel p Calvins politiske
synspunkt og den katolske opfattelse af det kirkelige hie rarki,
iflge hvilken de gejsUige skulle indsttes af de overordnede
kirkelige myndigheder, i sidste instans af paven.
Et meget omstridt punkt i Calvins teologi var hans prlleSlillQlioltslre, der ligner den, vi traf hos Augustin. Iflge
denne lre havde Gud en gang fo r alle taget bestemmelse om,
hvilke mennesker han ville frelse, og hvilke der skulle fortabes. At et menneske var forudbestemt til frelse, sk ulle da
kendes p hans moralske adfrd. - Der er her i endnu hje re
grad end hos Luther tale om en bengtelse af, at mennesket
i kraft af sin egen fri vilje kan nrme sig Gud. Denne prdestinationslre er fo rvrigl ikke blevet almindeligt accepteret
af senere calvinistiske teologer.
Et andet teologisk anliggende, som gav anled ning til uen ig-

(
PROTE S TANTI SMEN UDV I KLr:.S T IL OR TODOK S I

hed mellem protestanter og katolikker og mellem de forskellige

pro testa ntiske retninger, isr mellem Lu ther og rc(ormatoren
fra ZUrieh, Ulrich Zwingli, var nadversprgsmlet. Calvin sgte
at formidle, men det forhindrede dog ikke, at dette sprgsml
gav anled ning til evindelige teologiske d iskussioner og stridigheder.
Calvin flte sig strkt i gld til Luther og til de andre refo rmatorer i Wittenbcrg. Ikke desto mindre blev han eft er Luthers dd strkt angre bet af hans d isciple, og efterhnden
dannedes en dyb klft mellem calvinisme og lutherdom.
Nr man tager Luthers og Calvins forske llige syn p stat
og ki rke i betragtning, er det ikke mrkeligt, at det netop
blev i lande med mere eller mindre enevldig fy rstemagt, r. eks.
de skandinaviske lande og de nordtyske fyrstendmmer, al Luthers lre blev statsreligion, mens calvi nismen isr fik politisk
indflydelse i lande, hvor borgerskabet havde fet en dominerende indflydelse, f. eks. i Nederlandene.
De protestantiske retningers rivende fremgang betingedes
blandt andet af deres modstanderes manglende fa sthed. Igennem lange tider var den katolske kirke blevet svkket gennem
indre uenighed og mangel p klare ideologiske standpunkter,
som man kunne stille o p overfor de nye religise opfattelser.
Delle sgte de katolske magthavere at rde bod p ved at
indkalde til et kirkem<le i Trient, det skaldte Tridellli"erkoncilium. Her fik man efter langvarige forhandlinger fastlagt
en kl ar katolsk dogmatik, der blev stadfstet af paven i 1564.
Man tog klart afstand fra Luther og bekendte sig til den middelalderlige sakramentreligion med dens lre om betydningen
af den menneskelige fortjeneste. Endvidere anerkendte man det
middelalderl ige syn p forholdet mellem kirke og stat og anerkendte paven som den hjeste autoritet. Tridentinerkonciliet
gjorde tillige et arbejde for at imdekomme reformer inden
for det ki rkelige liv. Det blev indskrpet biskopper og prster,
at de skulle passe deres embeder og gre noget ud af prdiken
og sjlesorg. Den katolske kirke fik dermed fa stslet og af~
grnset sin lre og sat den i modstning til de nye kirkedannelser.

195

So

I' ROT ESTANT J SM EN U DY I KLE S TI L O RTODOK S I

Dcn modrelormaloriske bevgelse. der hermed blev indlede!, fik sin avantgarde i jesuitterordenen. Denne orden blev
stift et af den spanske adelsmand I gI1Gliu.\' Loyola (149 1- 1556)
omkring 1540.
Jcsu itlcrbevgclsc ll var i bc~iddc1sc <lf cn overordentlig organisatorisk styr ke, man nppe finder overget i verdenshistorie n. Igennem dens virksomhed fornyedes katolicismen genne m undervisningsvirksomhed, prdikener og sjlesorg. Ved
de efterhnden talrige jesuitiske universiteter og skoler kom
studiet af Aristotcles' filosofi og Thomas Aq uinas' teologi ige n
til at spille en dominerende rone.

196

Machiavellis politiske
realisme

Luthers politi,ske tnkn ing var prget af hans pessimistiske

syn p menneskenes egen evne til frit at kunne samarbejde
fredeligt om deres flles anliggender. - Hos Machiavelli ser
vi - ud fra helt andre forudstninger - en lignende pessimistisk
indstilling til mennesket, kombineret med troen p en strk
og hensynsls statsmagts ndvendighed . Hvor lidet tiltalende
Maehiavellis politiske tnkning end kan virke, kan det desvrre ikke ngtes, at han har trukket retningslinjer op, som
fyrst er og statsmnd op til vore dage jak ti.fk har benyUet til
opbygning af strke stater. Han har indlagt sig blivende fortjeneste ikke ved, som andre politiske filosoffer, at skild re
hvordan slater br vre - men ved at skildre hvordan de faktisk er, og hvo rfor de er sdan. Man kan ikke forlange, at en
sdan skildring skal vre opbyggelig.
Nicco(o Maclriavelli (1469-1527) ti lhrte en gammel florentinsk familie. Han trdte i Firenzes diplomatiske tjeneste omkring den tid , da man hiivde styrtet Savonarola , og et aJ'istokratisk rd styrede staten. I sin embedsperiode bl ev hlln sendt
som observatr til forskellige vigtige poli tiske brndpunkter i
Italien og fik sledes lejlighed til at mde de fleste betydel ige
politiske personer. Han fik derved et gl im rende frstehn dskendskab til den politiske magtkamp og det politiske intrigespil. J 15 12 blev republikken i Firenze scyrtet, og Medicierne
kom igen til magten, hvad der medfrte Maehiavel1is afskedigelse og fngsli ng. Efter si n lsladelse forsgte han at blive
forsonet med Med iciernc og forfaucde s,mJtidig sine bermte

~,

(
Mi\CHIAVELLlS POLITI S K !; R EA LI S ME

198

vrker. J hans sidste r blev Medicie rne ige n fo rdrevet, og

Machiavelli blev nu betragtet som politisk overlber, hvilket
rorbitrede ham hans tilvrelses sidste mneder.
Machiavelli er isr blevet bermt (eJler berygtet) for sin
bog: " Fyrsten .- . I denne bog skildrer han de betingelser, han
ans som ndvendige for i en ond tid at opbygge en strk
nationalstat, noget, der mtte have betydning fo r den fy rste,
der f. eks. ville opbygge ltalicn til en strk stat, en drm mange
nrede p Machiavellis tid, hvor de mange italienske smstater var kastebolde for pavernes og de franske, spanske og
tyske kongers magtpolitik.
En fyrste, der skal kunne skabe en sdan stat, m5 stte sig
ud over alle sk ru pler for al n dette mM, og han m tage alle
midler i anvendelse - selv umoralske, hensynslse og grusomme. De fyrster, der kun njes med halve forholdsregler, kan
intet n. Mennesker skal man enten behandle godt eller knu se
fuldstndigt. Mac hiavelli nrer inge n illusioner o m de mennesker, fyrsten skal regere over, ford i menneske r al mindel igvis
er . utaknemmelige, vgelsindede, falske og hykleriske, fuld e
af angst for enhver fare og begrlige efter gevi nst ' . Fyrsten
kan kun regne Illed loyal itet, s lnge hans understter har
umiddelbar fordel af ham, men nr faren nrmer sig, vil de
fal de fra , og han m med andre midler end folkelig bevgenhed
srge for sin sikkerhed og magt.
For at kunne befste og udvide magten m fyrste n frst og
fremmest srge for at blive en fremragend e hrfrer. I sine
krigsforetagender m han fremfor alt ikke bruge lejetropper,
sdan som det vaTalm indeligt p den tid; hellere m han skabe
en national hr ved at indfre en almindelig folkevbni ng.
Hvis fy rsten vil fasthold e sin magt, skal han ikke vige tilbage
for nogen forbrydelse, der kan tjene form Jet. Ej heller behver han at holde givne lfter, hvis han ved at bryde dem kan
komme til at triumfere, eller hvis det at holde lfterne vil volde
ham skade. Overhovedet m fyrsten ofte handle mod religie-.
nens og bannhjertighedens bud, selvom det naturligvis kan
vre nyttigt at skilte med at vre mild, trofast, human, gudfrygtig og oprigtig. For Machiavelli var religionen i det hele

(
MAC H IAVEL LI S POLITISKE REALI SME

taget kun noget, der kunne vre hensigtsmssigt ror en fyrste

liam middel til at f folket til at lyde hans befalinger.

Det er ikke svrt i bistorien at find e eksempler p talrige

herskere, der svarer til det billede, Machiavelli har givet, og
det er desvrre heller ikke svrt at p[wisc, at nr disse herskere har kunnet opbygge store og strke stater, er det, fordi
de i fuldt ml har anvendt Maehiavellis metoder.
Lige fr a . Fyrstenc udkom i Rom i 1532, har den givet anled ning til vild forarge lse og talrige angreb. Ikke desto mindre
har Machiavelli sagt noget vsentligt og peget p store problemer, ogs for alle, der mener, at det br vre anderledes.En af Mach iavellis skarpeste angribere var Frederik d. SlOre
af Preussen, der som kronprins skrev en bog: . Antimaehiaveh, men hvis hele karriere som hersker til trods herfor er et
udmrket eksempel p . maehiavc1lismet. .
Machiavelli skrev ogs et andet vrk: . Afhandlinger over
Livius' f rste IO bger, . Dette er en skildring af, hvordan en
republi k efter Machiavell is overbevisning br vre, og hvor
dan den var i en tidligere og lykkeligere lid, da de gamle
romerske borgerdyder endnu sad i hj.<;det. I den henseende
deler Machiavelli humanismens opfa uclsc af antikken som en
ideal tidsalder.
Indenfor historieskrivningen indlagde Machiavelli sig SlOfe
fortjenester ved sin . Florentinske historie ', og han er overhovedet en reprsentant for den tids fornyede interesse for
historieskrivning, som j lbet af 1500-t;lllet gjorde sig gldende over hele Europa. Endnu mere bermt som historieskriver
blev hans bysbarn Frnnces("O Cllicciardilli (1482- 1540), der
skreven i ertertiden meget anerkend t Italiens-historie.

Sl

[)enna~denskabeli~

revolution og den mekamske

1-blA ' 'l'bS naturopfattelse
Copernicus
n heliocentrisk (gr.Ila .: med solen som
centrum) teori var allerede blevet
fremsat af den grske astronom Aristarch
omkring 300 f.Kr. Han vandt dog ikke meget gehr, idet man fremsatte en rkke
indvendinger mod hans teori, som ganske
svarer til kritikken af Copernicus. Forskellige geocentriske (gr.Ila.: med jorden som
centrum) teorier var totalt dominerende i
hele den grske oldtid. Fra Det2. til Det 17.
rhundrede var den geocentriske teori i
Ptolemaios' geometrisk meget komplicerede version helt enerdende.

Kritikken af Ptolemaios
Den polske astronom og hjtstende gejstlige Nicolaus Copernicus (1473-1543) udarbejdede omkring 1530 sin epokegrende
heliocentriske teori for vort planetsystem.
Resultatet blev frst - af hygt for inkvisitionen, da det var ktteri at bengte at jorden var universets midtpunkt - trykt i
hans ddsr, 1543, under titlen "De revolutionibus orbium coelestium" (Om de himmelske baners omdrejning). Copemicus viste i
dette vrk, at Ptolemaios' geocentriske
planetsystem kunne erstattes med et noget
enklere system, hvis man gik ud fra, at det
er solen, ikke jorden, der befinder sig i universets centrum. Copernicus fastholdt den
aristoteliske opfattelse, at det var i himmellegemernes egen natur at udfre jvne drkelbevgelser.
For Copernicus var det vsentlige ikke
at kritisere Ptolemaios' teori, fordi den var

geocentrisk, eller fordi den var for kompliceret. Det afgrende var, at den som teori,
med Copernicus' egne ord, "er inkonsekvent

og usystematisk og krnker lovmssighedens

princip", Dette er en kritik af Ptolemaios'
rent beregningsmssige eller instrumentelle model, fordi den principielt ikke kan
vre en realistisk (fysisk) beskrivelse af
virkeligheden (se s. 255-257).
Copernicus forlangte, at den matematiske astronomi skulle vre i harmoni med
de fysiske muligheder. Det lykkedes faktisk for Copernicus at give en geometrisk
konsekvent og systematisk fremstilling af
den heliocentriske planetteori, som svarer
til alle datidens kendte observationer.
Frsteudgaven af "De revolutionibus"
var fors ynet med et anonymt forord (af
prsten Osiander), som - i benlys modstrid med Copernicus' egen realistiske opfattelse - p instrumentalis tisk mde forklarede, at Copernicus ikke havde til hensigt at ville beskrive planetsystemets sande
opbygning. Osiander hvdede, at CoperrUcus blot ville tilbyde en noget enklere,
men korrekt beregningsmetode end den
ptolemiske.
Copernicus' teori for planetsystemet
Copernicus' teori lader jorden rotere om sin
egen akse (p et dgn), lader mdnen rotere omkring jorden (p en mned), samtidig med at
jorden - sammen med de vrige dengang
kendte fem planeter - bevger sig omkring solen (p et r). Solen str stille i centrum af
universet, der ikke er uendeligt, idet et
uendeligt univers ikke ville have noget

264

Jorden
E e-Jordens epicycelc60trum

Solen

Cenlrum for jordens bane

(den yderste cirl<.el)

Fig. 6
Jordens bevgelse iflge det kopernikanske
system: Jorden udfrer en cirkelbevgelse,
hvis centrum ikke er solen, men et punkt uden
for denne. Centrum for jordens bane er selvet
bevgeligt punkt, der drejer om Ee, som atter
drejer sig om solen.

centrum. Copernicus kan som Ptolemaios

ikke undg at bruge et strre antal epicykler
og ekseentriske cirkler (se fig. l og fig. 2, s.
255) for at opn en fuldstndig overensstemmelse med de faktiske observationer
(se fig. 6).
Det vsentlige er ikke, at han bruger en
del frre epicykelkonstruktioner, end Ptolemmos gjorde, idet det ndvendige antal
cirkelbevgelser mske reduceres fra ialt
55 til 34. Det afgrende er, at Copernicus
kan njes med at bruge samme geometri~
ske konstruktion til at forklare samtlige fnomener ved ethvert himmellegeme. Ligeledes kan han forklare alle retrograde bevgelser alene ud fra forholdet mellem jor-

dens og de vrige planeters bevgelser om~

kring solen - helt uden brug af epicykler.
I hver eneste af sine planetkonstruktioner mtte Ptolemaios indfre en tidspara~
meter af varighed som njagtigt l jordr.
Dette kan Copernicus helt undg, og han
siger, at disse parametre hos Ptolemaios
fremkommer som et biprodukt af det forhold, at Ptolemaios ikke tager hensyn til
jordens virkelige rotation omkring solen.
Stjerneparallaksen
Allerede Aristarchs heliocentriske teori
blev mdt med den indvending, at den
ikke kunne stemme med virkeligheden,
idet man ikke kunne observere nogen stjerneparallakse. En stjemeparallakse er det fnomen, at hvis jorden bevger sig i en cir~
kelbane omkring solen, s skulle man kunne observere en systematisk variation i
stjernepositionerne, der svarer til rstiderne (se fig. 7). Hertil svarede Copernicus, at
den manglende observation af parallaksen
(parallelakselforskydning) skyldes, at diameteren af jordens bane om solen m vre
ubetydelig i sammenligning med afstanden fra jorden til stjernerne. Et tilsvarende
svar havde ivrigt Aristarch givet p indvendingen.
Svaret var mildt sagt ikke overbevisende,
da der p Copemicus' tid ikke var anden

Fig. 7

Hvis man fra Jorden mler positionen til en

stjerne i forhold til andre stjernet:;. skulle stjernepositionen i lbet af et halvt r have flyttet
sig p himlen.

Jorden (1/ 3)

I
I

Sljerner

I
I

'
m

~-

l :---

- - - - - - - - - - - -\8--

' . .'
Solen

a er parallaksevlnk!en

Jorden (1/9)

265

begrundelse for en sdan antagelse, end at

den kunne redde den heliocentriske opfattelse. Det var frst i 1838, at astronomerne
blev i stand til at bestemme en parallakse
ved observation. Dette krver meget prcise instrumenter, da den strste parallaksevinkel kun er 1,3 buesekund, hvilket svarer til, at afstanden til den nrmeste stjerne (Alfa i Centauren) er 260.000 gange middelafstanden ha jorden til solen (ca. 2,5
lysr)
Den store danske astronom Tycho Brahe
(1546-1601), som havde konstrueret fremragende og meget prcise instrumenter, og
som havde foretage t systematiske positionsbestemrnelser i revis, afviste Copermeus' teori som flge af, at han ikke kunne
observere n ogen parallakse. Stjernernes afstand mtte vre s enorm - argumenterede Tycho - nr han ikke kunne mle parallaksen, at det ville vre totalt uforsteligt,
at man overhovedet kunne iagttage stjernerne, for slet ikke at tale om, hvordan det
kunne g til, at man kunne iagttage, at de
havde nogen udstrkning.
Copernicus' betydning for den
videnskabelige revolution
Allerede i slutningen af middelalderen var
der blevet rejst alvorlig tvivl om holdbarheden af forskellige sider af den aristoteliske fysik. I renssancen stod det klart, at
hvis Copernicus' heliocentriske teori, der
efterhnden vandt mange tilhngere, virkelig var korrekt, mtte selve grundlaget
for den aristoteliske opfattelse forkastes.
Aristoteles lrte (se s. 253), at jorden befandt sig i midten af universet, idet jordklodens centrum faldt sammen med universets midtpunkt. Hos Aristoteles kan lren om de fire elementer Uord, luft, ild og
vand) og deres egenskaber forklare alt andet stof og disses naturlige (fysiske) adfrd. Elementerne jord og vand - og alt
det, der overvejende bestr af disse - sger
p grund af deres egen indre natur, ikke p
grund af en tiltrkningskraft, mod universets og dermed ogs mod jordens centrum.

Elementerne luft og ild - og alt det, der

overvejende bestr af disse - sger tilsvarende p grund af deres egen indre natur
bort fra universets centrum.
Hvis solen i overensstemmelse med Copernicus' teori befinder sig i universets
centrum, vil en sten, som kastes op i luften, iflge Aristoteles' lre, ikke falde ned
mod jorden. Stenen vil fortsat sge mod sit
naturlige sted, som er universets centrum,
dvs. sten en vil nu fare op mod solen. Endvidere flger det af Aristoteles' lre, at alle
tunge legemer af sig selv vil flyve mod solen, fordi de vil sge mod deres naturlige
sted, universets centrum, hvor solen nu
befinder sig.
Et gammelt argument mod en heliocentrisk teori, som ogs findes hos Ptolemaios,
tager udgangspunkt i jordens rotation. Det
hvdes, at denne rotation med en hastighed p ca. 1.600 km/h ville fremkalde en
voldsom storm, som ville blse alt vk i
modsat retning. Men allerede i senmiddelalderen svarede den franske filosof Nicole
Oresme (ca. 1320-1382), at argumentet med
blsten var ikke holdbart, idet det var tnkeligt, at atmosfren roterede sammen
ri1ed jorden . Det svarer til, sagde Oresme,
at luften i kahytten p et skib, der sejler, vil
opleves som helt stillestende af passagererne.
En anden anstdssten for accepten af
den heliocentriske teori var, at hvis jorden
bevgede sig rundt om solen, s kunne
man regne ud, at den ville gre det med en
hastighed p omkring 110.000 km/h. Selve
tanken om, at jorden roterer om sig selv,
strider afgrende mod den aristoteliske
fysik, idet en sdan bevgelse i det subluneare omrde ville vre en tvungen be .
vgeise og derfor umulig i det lange lb
(se s. 254). Dette anfgtede ikke Copemieus, og det er et tegn p, at den aristoteliske fysiks autoritet var strkt p retur allerede fr hans tid.
Copernicus mente videre lige som Oresme, at alternativet til jordens rotation -

266

et dgn -

......

fo rekom endnu mere usandsynlig p.g.a. den enorme rotationshastighed

dette ville krve. En accept af den Capernicanske heliocentriske teori medfrte et
totalt sammenbrud af den aristoteliske fysik og krvede en ny og helt anderledes
fysil<.

Galilei og hans
astronomiske kikkert
I "Sidereus Nuncius" (Budskab fra stjernerne), der udkom i 1610, beskriver den italienske filosof og fysiker Galileo Galilei
(1564-1642), der regnes for en af fysikkens
grundlggere, en rkke astronomiske observationer. Galilei havde, p baggrund af
oplysninger fra Holland om et sdant instrument, selv konstrueret en kikkert. Ved
hjlp af denne gjorde han de mange vigtige iagttagelser, som skulle blive at vsentlig betydning for den endelige accept
af det copernicanske verdenssystem.

Galilei, Galileo (1564-1642), italiensk fysiker, astronom og filosof. Galilei var tilhnger af Coperrucus' teori for planetsystemet, som han underbyggede med
strke argumenter ud fra en rkke vigtige astronomiske opdagelser - gjort med
en kikkert, som han ~elv havde konstrueret. Blandt de mange opdagelser kan
nvnes Jupiters mner og Venus' faser.
Han regnes desuden for at vre grundlggeren af den klassiske mekanik, idet
han bl.a. fandt frem til tyngdeaccelerationen og opstillede faldloven. Tennometeret blev opfundet af ham. Galilei udviklede en teori om primre og sekundre
egenskaber, hvorefter kun de primre
(eller kvantitative) egenskaber, fx lngde
og hastighed, er objektive genskaber ved
naturen. "Naturens bog er skrevet i matematikkens sprog". Dette fik stor betydning for udviklingen af den matematiske
naturvidenskab. I 1633 blev han stillet for
inkvisitionen i Rom, som u nder trussel
om ddsstraf tvang ham til at afsvrge,
at jorden bevgede sig omkring solen.
Galilei blev herefter idmt livsvarigt
fngsel for sit ktteri, som paven senere
mildnede til husarrest. Ikke fr 1992 blev
dommen over Galilei annulleret af pave
Johannes Paul II.

Hirrilen er ikke fuldkommen

Galilei inds hurtigt, at hverken solen eller
mnen kunne vre de fuldkomne, kuglerunde legemer, som det fremgr af den aristotelisk-ptolemiske teori. De mrke omrder C,mnemandens ansigt") p mnens
overflade skyldes, at overfladen i virkeligheden er fyldt med bjerge og dale, som kaster skygge i dette mnster. Han kunne
ogs se at solens overflade var dkket med
et skiftende antal mrke pletter, som hele tiden flyttede sig. Galilei opdagede ogs, at
Saturn var omgivet af store ringe.
Galilei iagttog, at der findes et utal af
stjerner, som ikke kan ses med det blotte je;
herved blev fikss*rnehimlen langt mere
kompliceret end hidtil antaget. Da han betragtede mlkevejen, fand t han ud af, at
den blot er en myriade af stjerner, som ligger i klynger, samt at de skaldte stjernetger ligeledes er grupper af ttliggende
stjerner.

267

om, hvad det er for nogle kendsgerninger

("data"), som man kan se i kikkerten. Disse
kritikere hvdede, at man aldrig kunne
vide, om Galileis iagttagelser ikke blot var
udtryk for nogle optiske illusioner. Kikkertens plidelighed kan her p jorden umiddelbart testes ved at sammenligne en direkte sansning med det blotte je af genstanden med en observation i kikkerten.
For aristotelismen er der en helt afgrende
forskel mellem de jordiske og de himmelske genstandes natur.
Dette udelukker, at man kan slutte fra
kikkertens plidelighed ved jordiske observationer til en tilsvarende plidelighed
ved himmelske observationer. Man er principielt afskret fra at kunne kontrollere kikkertens plidelighed til astronomiske observationer, idet man fx aldrig kan sammenligne kikkertbilledet af Jupiters mner
med en direkte iagttagelse foretaget med
det blotte je; her kan man jo ikke blot g
tttere p.

Galilei bemrkede ogs, at afstanden

mellem stjernerne blev forget meget, nr
man s i kikkerten uden at deres strrelse
voksede tilsvarende. Dette brugte Galilei
som et argument mod Tycho, nr denne afviste muligheden af den enorme store afstand ud til stjernerne, som var ndvendig
for at forklare den manglende parallakse.
En stjernes tilsyneladende strrelse er
uden sanunenhng med dens afstand fra
jorden, og det forhold, at den tilsyneladende har udstrkning kan ikke bruges som
et argument fOf, at afstanden mellem jorden og stjernen ikke kan vre umdelig
stOf.

Jupiters mner og Venus' faser

N stor betydning blev opdagelsen af Jupiters fire store mner. Copenicus opfattelse
af, at mnen kredsede omkring jorden,
med andre ord af at der ikke var noget flles centrum for himmelsystemet, havde for
mange vret den vsentligste anstdssten
ved den heliocentriske model. Galilei kunne nu vise, at mnens bane ikke var et srtilflde, men at hele fire mdner kredsede i baner omkring Jupiter. Her kunne man se det
copernicanske planetsystem en miniature.
Tt p el egentligt bevis for den heliocentriske teori kom GaWei ved omhyggelig
iagttagelse af Venus' faser (svarende til mnens faser). Galilei vise, at faserne afhnger af Venus' relative position til jorden og
solen, og at fasernes variation kun kan
forklares ved, at Venus kredser omkring
solen.

--

Diskussionen om al se i kikkerten
Galileis observationer vakte stor opsigt, og
man ved, at hans "Budskab fra stjernerne"
blev diskuteret helt ovre i Peking mindre
end fem r efter publikationen. Det fortlles ofte, at hans modstandere blandt den
katolske kirkes lrde ngtede selv at se i
kikkerten. Det er delvist rigtigt, idet en del
ikke mente, at det var relevant at stte kikkerten for jet.
Dette hnger sammen med sprgsmlet

Processen mod Galilei

11632 udgav GaWei sit bermte vrk, "Dialogo sopra i due Massimi Sistemi del Mondo"
(Dialog om de to store verdenssystemer)
p italiensk, hvilket var usdvanligt, da
videnskabelige vrker ellers altid blev
skrevet p latin. En bredere lserkreds
kunne nu stte sig ind i hans bidende og
ironiske kritik af det aristotelisk-ptolemiske system og hans forsvar for, at det copernicanske verdenssystem svarede til virkeligheden.
Da den katolske kirke fastholdt det geocentriske verdensbillede som en del af den
kristne ortodoksi, var dette en dristig
handling. Galilei blev arresteret, og ret efter lod paven, Urban VIII, ham fre for in- kvisitionen i Rom. Inkvisitionen tvang h am
til - under trussel om tortur og ktterbrnding - at lse en erklring op, der
tog afstand fra det copernicanske planetsystem. Galilei mtte p sine kn udtale, at
jorden befinder sig i universets centrum,
og at den str stille. Legenden fortller, at

268

han stille for sig selv mumlede, at "dog bevger den sig". Galilei undgik dden p blet, men blev dmt til jngsel p livstid.

Galilei og den
mekaniske naturopfattelse
Om primre og sekundre
egenskaber
De atomistiske naturfilosoffer, Demokrit
(ca. 460-370 f.Kr.) og Epikur (ca. 340-270
f.Kr.), havde - ganske vist uden det vandt
strre tilslutning i oldtid og middelalder foregrebet lren om sanselcvaliteternes subjektivitet, der indfrer en skelnen mellem de
primre og sekundre egenskaber. (se s.
252-253). Denne vigtige distinktion indfres igen af Galilei.
Teorien bag denne skelnen bliver et helt
centralt element i den naturvidenskabelige
revolution; p forskellig mde nede mange af Det 17. rhundredes store tnkere
som KepIer. Descartes, Boyle, Locke og
Newton frem til at betragte naturen ud fra
den samme distinktion.
Ved de primre egenskaber forstr Galilei sdan noget som antal, form, strrelse, vgt
og bevgelse, som han regner for at vre
egenskaber ved tingene i sig selv, dvs. ved
naturen, uanset om denne sanseopleves af
mennesket eller ej. De primre egenskaber
er objektive, idet de tilhrer genstanden
(objektet). Ved de sekundre egenskaber
forsts farver, lyde, lugte og smagskvaliteter, som han anser for at vre egenskaber,
der ikke findes i tingene selv. Farver, lyde,
lugte og smag opstr ved et samspil mellem
det enkelte menneske (dets sanseapparatur
og bevidsthed) og tingene i omgivelserne.
De sekundre egenskaber betragtes som
subjektive, idet de er egenskaber, der frst
l.

opstr i det sansende individs bevidsthed

(subjektet), nr mennesket sanser tingene .
Det er vigtigt at bemrke, at de primre
egenskaber kan opfattes som noget rent
kvantitativt, dvs. som det der kan tlles,
mles og vejes. De sekundre egenskaber
er kvalitative, idet de omfatter alt det, som
ligger uden for det kvantitative.

Det kvantitative
Som flge heraf kan naturen iflge den mekaniske naturopfattelse, der udvikler sig parallelt med den dengang nye fysik, som vi
idag kalder den klassiske mekanik, udtmmende beskrives rent kvantitativt. Som det
hedder i Galileis egne ord:

" .. . filosofien (og hermed menes jormentlig

sandheden eller visdommen) er skrevet i den
vidunderlige bog, som vedvarende ligger elben
for vore jne - jeg mener universet - men vi kan
ikke jorsta den, hvis ikke vi jrst lrer at jorst
det sprog og lrer de bogstaver at kende, hvormed den er skrevet. Den er skrevet i matematikkens sprog, og bogstaverne er trekanter, cirkler
og andre geometriske figurer, uden hvis hjlp
det er umuligt at forstd et eneste ord af den;
uden disse vandrer man forgves rundt i en
mrk labyrint. " l
Det er en konsekvens af lren om de primre og sekundre egenskaber, at man i
naturvidenskaben udelukkende skal beskftige sig med det kvantitative (det mlelige). Hermed er det skaldte mle-veje-tlle
princip blevet indfrt: Man skal melIe det mlelige og gre det ikke-mlelige mleligt. Forslaget
til at gre det ikke-mlelige mleligt er en
opfordring til at opfinde nye metoder til at
mle de tilsyneladende sekundre egenskaber. Dette gres ved at bestemme dem
som entydigt forbundet med nogle primre egenskaber ved naturen, som man s kan
finde frem til at mle kvantitativt.

Galileo Galilei: "Opere", vol. VI, p. 232 (ed. Antonio Favaro, 1929-39), citeret i Favrholdts overs., David Favrholdt: "Naturvidenskaberne og deres grnse", i Bak og Dal : "Videnskabens Enhed!?", Munksgaard, Kbenhavn 1990, s . 41.

269

Abstraktion
Det kvantitative syn p naturen er et led i
den abstraktion, der er et centralt og ndvendigt trk ved al naturvidenskab. Ethvert faktisk eksisterende legeme i naturen, uanset om det falder frit eller ej, har
naturligvis en bestemt farve og form, og
det bestr af et bestemt materiale. Siden
Galilei betragtes det faldende legeme i det
frie fald af fysikken udelukkende som bestende af en masse.
Man beskftiger sig naturligvis ikke
med de sekundre egenskaber, fx legemets farve m.v.; men desuden abstraherer
man fra en rkke primre egenskaber. I
hlfldet med det frie fald abstraherer man
fx fra legemets form og kemiske sammenstning, dets temperatur og massefylde,
som er uden betydning for den kvantitative beskrivelse af falde t.
Den masse, som beskrives i Galileis lov
for det frie fald, er yderst abstrakt. Siden
Newtons grundlggelse af den klassiske
mekanik kan man i mange sammenhnge
betragte et legeme som en masse, hvor
denne masse opfattes p idealiseret mde
som koncentreret i et rent matematisk
punkt, tyngdepunktet.

turen under ideelle omstndigheder, dvs.

under betingelser som slet ikke kan forekomme i naturen. Umiddelbart kunne man
tro, at abstrahering og idealisering mere eIler mindre er det samme; det er ikke tilfldet. En abstrahering bestr i, at man ser
bort fra nogle forhold, som findes i virkeligheden, men som betragtes som irrelevante, fordi de ikke spiller nogen rolle i
den pgldende sammenhng.
En idealisering bestr i, at man beskriver
virkeligheden under en rkke betingelser,
som ikke kan realiseres i virkeligheden. I
Galileis tilflde kommer idealiseringen
ind, idet han betragter det frie fald som et
fald i et absolut vacuum (et lufttomt rum) . I
et absolut vacuurn forekommer der ikke som i naturen - nogen luftmodstand, der
kan bremse eller p anden mde indvirke
p faldets hastighed og acceleration.
Et andet og meget klart eksempel p en
idealisering er den helt fundamentale forudstning for den klassiske mekanik,
nemlig Newtons 1. lov. Denne lov, som
kaldes inertiloven, udsiger, at et legeme,
som ikke pvirkes af ydre krfter, enten vil
forblive j hvile eller - hvis det er i bevgelse - vil fortstte i en jvn (u accelereret),
retlinet bevgelse. Inertiloven forudstter
sledes noget, der ikke kan forekomme i
den fysiske virkelighed: Medmindre der
kun findes et eneste legeme i universet og i s fald er der ikke nogen forskel p
bevgelser og hvile - vil ethvert legeme altid vre pvirket af ydre krfter. Dette
skyldes, at massetiltrkningen ("tyngdekraften") - iflge Newton selv - altid vil gre sig gldende, hvis der blot findes to legemer i universet. Allerede Archimedes'
antagelse af, at legemers vgt kan betragtes som samlet i et punkt, tyngdepunktet
(se, s. 257), er endnu et eksempel p en
idealisering i videnskaben.

Idealisering
Udover at vre abstraherende er naturvidenskaben ogs idealiserende, idet den ofte beskftiger sig med fnomenerne i na-

Det eksperimentelle
Naturvidenskaben siges gerne at vre baseret p erfaringen, men de erfaringer, der
er ndvendige, er ikke mere eller mindre

Fr GaWeis tid var varme og kulde noget

rent kvalitativt lige som lugte eller farver.
Et individ ville kalde badevandet for koldt,
mens et andet individ ville kalde det samme vand for varmt. Det var ikke muligt at
tale om varmegrader, da man hverken havde noget (kvantitativt) temperalurbegreb
ener noget mleinstrument. Begge dele
kommer frst med Galileis opfindelse af termometeret i 1607. Herefter er temperaturbegrebet knyttet til en primr egenskab,
nemlig en rumfangsndring af vdsker,
som Galilei mler ved lngden af en kvikslvsjle i et glasrr.

270

tilfldige iagttagelser, som man gr i dagliglivet. Den systematiske iagttagelse eller

'-"
observation i videnskaben tager altid udgangspunkt i en hypotese eller teori, som man
nsker at af- eller bekrfte. Det er sledes
_... .den pgldende teori, som afgr hvilken
type af iagttagelser, man nsker at gre.
Den eksperimentelle metode og den hermed forbundne udvikling af mle- og iagttageisesinstrumenter er et vsentligt element i al naturvidenskab. Selv i astronomien, hvor det kan siges, at man m njes
med at observere - det ikke er muligt at
foretage egentlige eksperimenter - er forholdene helt anderledes end i en dagligdags observation. Det er i kraft af udviklingen af forfinede instrumenter, som fx Tycho Brahes murkvadrant, Galileis kikkert,
radioteleskopet og rumobservatoriet, at
man overhovedet har kunnet foretage de
sys tematiske observationer, som giver de
ndvendige empiriske data til kontrol af
hypoteserne.
I et vidensknbeligt eksperiment udtnker
man en metode (fx til en forsgsops tilling),
som giver mulighed for at mle forholdet
mellem de parametre, der indgr i teorien,
nr disse varieres p en kontrolleret og systematisk mde. Naturvidenskaben rummer som flge af sin eksperimentelle og
empiriske natur sledes en viden, som gr
det muligt at bruge den til tekniske eller
"naturbeherskende forml. En teknisk anvendelse af videnskabelige teorier adskiller sig i
princippet ikke fra, hvad der foregr ved
eksperimenter i laboratoriet.

og idealisering. Det glder videre~ at naturvidenskaben kan kaldes for reduktionistisk

i den betydning, at man i en eksperimentel
undersgelse tilstrber at begrnse, forenkle og kontrollere de faktorer, der indgr
i forsget.
Disse trk er uomgngelige ved selve
naturvidenskaben, og man skal passe p
ikke fej lagtigt at kritisere den for ndvendigvis at vre "reduktionistisk" i banal filosofisk betydning. Naturvidenskaben hvder
ikke, at naturen i virkeligheden "ikke er
andet end det", som kan beskrives fysiskkemisk i kvantitative strrelser. En sdan
materialistisk reduktionisme er en filosofisk, og ikke en empirisk videnskabelig teori . En tro p, at naturvidenskaben udtmmende kan gre rede for hele virkeligheden, er en filosofisk opfattelse af metafysisk art. Dette glder naturligvis ogs, hvis
den materialistiske metafysiker tilfldigvis
ogs skulle vre videnskabsmand.

Reduktionisme
Man betegner undertiden naturvidenskaben som vrende reduktionistisk. Herved
tnker man p, at for en rent naturvidenskabelig betragtning reduceres naturen til
udelukkende at besidde primre egenskaber. Dette er uundgeligt, eftersom de kvalitative egenskaber netop ikke er egenskaber ved naturen. Som vi har set overnor,
medfrer dette, at reduktionismen mere konkret har jimn af en kvantificering, abstrahering

271

Lidt om hvad den klassiske

fysik er for noget
Fysik og dagligsprog
Den klassiske fysik kan betragtes som en
prcisering af en lang rkke begreber, som vi
bruger i dagligsproget. Det er ligegyldigt,
om disse dagligsproglige begreber udtrykkes p kinesisk, dansk eller russisk. I det
almindelige hverdagsliv har vi viden om
og taler om en mngde fysiske forhold. Vi
ved, at vand m opvarmes for at komme i
kog; at stl er hrdere end kd; at den lige
vej er den korteste; at det tager tid at bevge sig fra et sted til et andet. Alle ved, at
det tager tid at kre i bil fra Kbenhavn til
Odense, og at det tager kortere tid, jo hurtigere man krer. Alle ved ogs, at en sten,
der falder fra et hjt trn, bevger sig hurtigere og hurtigere, jo lngere tid der er
get. Man kan sledes allerede i dagliglivet
tale om hastighedstilvkst eller acceleration, selvom langt fra alle selv i vore dage

kan formulere en korrekt matematisk-fysisk definition p accelerationsbegrebet.

I overensstemmelse med den mekaniske
naturopfattelses grundlggende principper, lykkedes det for Galilei at give en rent
junktionel beskrivelse af det frie fald. Han nede frem til at opstille en ligning, der udtrykker en rent numerisk sammenhng
mellem faldvejens lngde, tidens lngde
og en konstant strrelse, der kaldes tyngdeaccelerationen. Det er umuligt med det
blotte je at iagttage, hvor meget den faldende sten accelererer.
Uden njagtige ure, som man ikke havde p Galileis tid, og en kompliceret mleprocedure kan man ikke bestemme, hvor
meget en frit faldende sten forger faldhastigheden pr. tidsenhed (accelererer).
Blandt andet ville den davrende mleusikkerhed forhindre, at man kunne finde
frem til den matematiske relation mellem
tid og faldvej.
Galileis arbejde med det frie fald er et
simpelt, men tydeligt eksempel p anvendelsen af kvantificering, abstrahering, idealisering og kontrolleret eksperimentel metode. Galilei udtnkte en forsgsopstilling, hvor
han lod kanonkugler trille ned ad ca. 6-7
m lange skrplaner, som frst havde en
svag hldning. Dette muliggjorde en
kvantitativ beskrivelse af bevgelsen, idet
han nu kunne mle hastighedsforgelsen
pr. tidsenhed. Ligeledes indebar det en
idealisering, idet han kunne undlade at tage hen syn til, at forsget ikke foregik i et
vacuum, da luftmodstanden i denne situation er forsvindende lille. Friktionen mellem kugle og rulleplan behvede han heller ikke tage hensyn til, da han sikrede
sig, at kuglerne og skrplanerne var meget glatte.
Abstraheringen &emkommer bl.a. ved, at
Galilei ikke behver at tage hensyn til, om
der er tale om hvide eller sorte kugler, om
kuglerne er af bly eller marmor, ja end ikke
til kuglernes vgt. Det er ligegyldigt, om
kuglerne vejer 1,5 eller 10 kilogram. For-

sget bekrftede hans forventninger om at

finde en lovmssighed, der ogs gjaldt for
planer med en strre og strre skr hldning, hvor det lodrette plan - som jo var
det frie fald - blot var et grnsetilflde af
skrplanet.
Galilei betjente sig af, at gennemsnitlig
hastighed (v) er lig med den gennemlbne
vej (s) divideret med den anvendte tid (t): v
= sit. Heraf flger, at hvis en sten falder 80
meter p 4 sekunder, s er gennemsnitshastigheden lig med 20 meterisekunder. Man
kan ogs beregne gennemsnitshastigheden i et
bestemt interval affaldtiden, fx i det frste, det
andet og det tredie sekund. Hvis faldvejen
er 5 meter efter det frste sekund, er gennemsnitshastigheden 5 mlsek. i 1. sekund;
hvis faldvejen er 20 meter efter det 2. sekund, er den gennemsnitlige hastighed i
tidsintervallet fra 0-2 sek. p 10 mlsek.
Nok s vigtigt er det, at gennemsnitshastigheden i det 2. sekund kan beregnes til
15 mlsek. (20 m-S ID = 15 m); i det 3. sekund til 25 mlsek. (45 m - 20 m = 25 m)
osv. Vi bemrker, at gennemsnitshastigheden pr. sekund er stadig voksende som tiden gr. Dette kalder man en acceleration,
og dens strrelse kan mles som forgelsen af gennemsnitshastigheden fra sekund
til sekund; alts som stigningen i antal meter gennemlbet pr. sekund pr. sekund,
hvilket ogs udtrykkes som mlsek.lsek. =
m/sek2 .
Ved at se p fig. 8 vil man bemrke, at
forgelsen af den gennemsnitlige hastighed i det
frie fald er konstant, idet den hele tiden vokser med 10 meter pr. sekund pr. sekund.
Galilei kunne hermed bestemme den konstante acceleration i det frie fald, kaldet
gravitationskonstanten eller tyngdeaccelerationen, gi til lO mJsek.lsek. Den korrekte
vrdi er g = 9,81, men for at gre regneeksemplerne lettere, har jeg groft afrundet
vrdien tillO.
Da frst Galilei eksperimentalt p den
viste mde havde fet bestemt gravitationskonstanten, var det en smal sag for
ham at opstille den bermte ligning: s = JJ2

272

'-

,-,-.-

Tid

Faldvej

O sek.

Om

l sek.

5m

Gennemsn. hastighed

5 m/sek. Ii L sek_)

15 m/snk. ( j 2. sek.)

2 sek.

Acceleration

10 m/sek. ~

20m
10 mfsek. s

2 m/sek. (i 3. sek.l

10 m/sek. 1

3 sek.

"m

!
4 sek.

5~~

10 mIsek.'

45 m/sek. (i 5. sek.)

10 mlsek. ~

55 m/sek. (i 6. sek.)

BOm

I
,

125 m

6 sek.

35 ml sek. (i 4. sekJ

180m

Fig. 8

x g X t X t (Ca/j/eis fald/ov), hvor bogstavsymbolet s str for faldvejen, t for tiden og

g for gravitationskonstanten. Ved at formulere lovmssigheder i matematiske Iigrunger kan man indstte talvrdier
herved foretage forudsigelser, som det er
muligt at efterprve empirisk ved observationer og eksperimenter.
Hermed har Galilei gjort os i stand til at
anvende de dagligsprogiige begreber om
"vejlngde", "tid", "hastighed" og ,,3cce-

og

lcration" i forhold til hinanden p en langt

mere prcis mde, end det fr var tilfldet. Den klassiske fysik opstr ved, at d'7t
gennem tnkning og eksperimenter lykkes at prcisere en rkke begreber om det
kvantitative ("de primre egenskaber'), som
allerede ligger i dagligsproget.
Begreber der vedrrer det kvalitative
("de sekundre egenskaber'), ligger principielt uden for fysikkens omrde. Det er
dog ofte lykkedes for videnskaben at gre

273

91

begreber, som i dagligsproget tilsyneladende handlede om noget kvalitativt til prciserede kvantitative begreber; fx som Galilei
gjorde, da han udviklede et rent kvantitativt temperaturbegreb med udgangspunkt
i de dagligsproglige (kvalitative) begreber
om varme og kulde. Dette betyder pd ingen
mdde, at de kvalitative, dagligsproglige begreber af den grund bliver overfldige eller
vil kunne erstattes af de kvantitativt,
videnskabelige.
Hvis man keder sig bravt, s gr en time
langsomt; man oplever, at den gr meget
langsommere end normalt. Oplevelsesmssigt forholder det sig sdan, selvom
man godt ved, at kvantitativt (fysisk) set er
alle timer lige lange, og derfor gr lige hur-

tigt. Man viile ikke vide, hvad det viile

sige, at postkassen er rd, hvis man var
blindfdt; heller ikke hvis man havde lrt
sig den fysiske teori om elektro-magnetiske svingninger. Selvom man havde et instrument, der udsendte en bestemt tone,
nr det blev rettet mod en rd farve, s vil-

le man ikke have noget (releva nt) begreb

om, hvad den rde farve var for noget.
Man kunne selvflgelig lre at sige, at
genstanden er rd, nr man hrte tonen;
men det svarer til, at min hund med usvigelig sikkerhed gi'r venstre pote, nr den
hrer lyden "venstre pote".

sine teorier i forhold til de foreliggende

astronomiske optegnelser. Keplers store

held var, at han fik adgang til Tycho Brahes

protokoller med de omfattende og njagtige
observationer; uden dem ville han formentlig ikke have kunnet n frem til de tre
bermte kepierske love for solsystemet.
For Kepier var astronomien ikke alene et
sprgsml om en korrekt matematisk beskrivelse af planetbaner, men ogs om en
fysisk forstelse af de krfter,. som forrsagede disse bevgelser. Med andre ord
nskede han at skabe en ny celest (himmelsk) mekanik til aflsning af den aristoteliske tro p planetsjle. Det er frst med
Newton, at dette lykkes, men Keplers opdagelser - bl.a. af planeternes ellipsebaner
og de matematiske sammenhnge mellem

deres afstand fra solen og omlbshastigheden - er en afgrende forudstning for

Newtons resultater.
"Solkraften~J

Fra sin tidlige ungdom havde KepIer undret sig over, at de ydre planeter bevgede
sig langsommere end de indre. Saturns
omlbstid om solen er sledes 30 gange
lngere end jordens, sknt Saturns bane-

omkreds langt fra er 30 gange strre end

jordens. Kepier mente allerede fr ansttelsen i Prag, at dette kun kunne forklares
ved at antage, at der udgik en eller anden

kraft fra solen. Denne solkraft holdt plane-

KepIer
Som kejserlig hofastronom i Prag fik Tycho
Brahe en ung assistent, tyskeren Johannes
KepIer (1571-1630), som skulle blive en af
astrono~ens

terne i bevgelse, og dens styrke aftog, nr

afstanden mellem solen og planeterne voksede. Det nye i denne tanke - som Newton
senere udarbejdede i detaljer i teorien om

tyngdekraften - er forestillingen om en uafbrudt virkende fysisk kraft, der udgdr fra solen,

strste skikkelser. Kepier var

i modstning til Tycho en varm tilhnger
af den copernicanske teori. Han var over-

og som ved en fjernvirkning er rsag til

planeternes bevgelser.

bevist om rigtigheden af den pythagoriske

De elliptiske planetbaner

opfattelse af, at der findes en simpel matematisk harmoni mellem antallet af planeter

og deres indbyrdes afstande til solen (se s.

248-250). Det fastholdt han hele sit liv, men
det afgrende var, at han nje efterprvede

Bde ved hjlp af Ptolemaios' og Copemicus' teorier kan man for de fleste planeter
forudberegne en position, som ret nje
stemmer med de faktiske observationer.
Naturligvis er denne overenssterrunelse af-

274

hngig af de ret store usikkerheder, som

observationerne indtil Tycho Brahes epokegrende prcisionsmlinger var behftet med.
Planeten Mars udgjorde traditionelt et problem for bde Ptolemaios og Copernicus,
fordi afvigelserne mellem observationerne
og forudberegningerne ud fra modellen
her forekom langt strre end man umiddelbart kunne bortforklare ved en mleusikkerhed. Med Tychos observation er
blev den sidste rest af tvivl om, at denne
uoverensstemmelse var reel, fjernet . Tycho
bad derfor KepIer Offi, at undersge Mars'
bane omhyggeligt. Ved en rent matematisk
tilfjelse af endnu en epicykeI til en epicykel kunne KepIer let have fjernet denne
uoverensstemmelse (se s. 256). KepIer, der
som sagt var utilfreds med blot at vre beregningsastron om (instrumentalist), valgte
imidlertid at forsge, om det ikke var muligt at afbilde Mars' bane ved hjlp af en
enkelt geometrisk form.
Her kom Keplers tanke om, at solkraftens styrke aftager med afstanden, ham til
hjlp. Dette indebrer nemlig et afgrende brud med den flles antagelse hos Ptolemaios og Copernicus Offi, at hastigheden skal
vre jvn. Afstanden mellem sol og planeter varierer jo alene som flge af indfrelsen af epicyklerne, selvom selve omlbshastigheden i de enkelte cirkelbevgelser
var helt jvn. Tycho Brahe havde regnet
med, at det ville tage hans assistent otte
dage at udbedre teorien, s Marsbanen
kunne forudsiges korrekt. Det kom til at
vare til 1609, nsten 8 r efter Tychos dd,
fr KepIer kunne offentliggre sine resultater; men de var til gengld ogs epokegrende .
KepIer fandt frem til, at hvis man betragtede planetbanerne som ellipser, hvor solen var
i det ene brndpunkt (Keplers l. lov), s
kunne man helt undvre epicykler, ekscentriske cirkler og and re matematiske raffinementer. Man kunne alene ved hjlp af
ellipsebaner beskrive enhver planetposi-

tion, s den stemte helt overens med observationerne. Videre fandt KepIer ud af,
at planeternes hastighed p ellipseorn~
kredsen ikke er konstant, men at den hele
varierer. Prcist formuleres dette i Kepters
2. lav, som udsiger, at hastigheden hele tiden forandrer sig p en sdan mde, at en
linje fra planeten til solen konstant bevger sig over et lige stort areal p ellipsen i
lige store tidsrum (se fig. 9).
Endelig fan dt KepIer frem til den 3. keplerske lov, som gr ud p , at enhver planets
omlbstid i 2. potens (omlbstid x omlbstid) er ligefrem proportional med planetens (gennemsnitlige) afstand fra solen i 3.
potens (afstand x afstand x afstand). Dvs.
at omlbstiden omkring solen falder noget
hurtigere end middelafstanden vokser. Sledes er Saturns "r" (omlbstid om solen)

'----

Fig. 9

Keplers 2. lov om planeternes dynamik. Iflge

Keplers lov afhnger den tid en planet er om
at n fra punkt 1 til punkt 2 p banen, af det
areal der ligger mellem disse to pukter. Linien
SP vil lb e hen over lige store arealer i lbet af
lige lange tidsrum. Lg mrke til, at da KepIer
oprindelig formulerede sin lov, antog han
ikke, at banen var en ellipse, men en cirkel
med solen anbragt ekscentrisk.

275

' ~============~ ,i

ca. 30 jordr Gordens omlbstid om solen,

medens Saturns middelafstand til solen
kun er ca. 9,672 gange jordens middelafstand. De tre kepierske love er sammen
med Galileis faldlov de helt afgrende forudstninger for Newtons opdagelse af
massetiltrkningen (tyngdekraften) og
hans teoretiske sammenfatning af de
grundlggende principper for hele den
klassiske mekanik.

PHILOSOPHI
NATURALIS

PRINCIPIA
MATHEMATICA
A.utOfl'

1 s. N EWTo N, Trilr. CIJ. elll//ilb. &c. Marhcrros

Profclforl' LMrilft~>Nl. & Soc~tlIi! Rcg.lis Sooh.li.

IMI'RIMA TURs.

Newton

p E P

y S,

Rrg.Sr. P R. S E S.

1./11

Sir Isaac Newton (1642-1727) regnes for en

af de strste naturvidenskabsmnd, som
verden har oplevet. Newtons vrk danner
hele det teoretiske grundlag for den del af
fysikken, som kaldes for den klassiske mekanik. Helt frem til den moderne fysiks gennembrud i begyndelsen af vort rhundrede udgr Newtons principper det grundlag, som al fysik forsger at tilpasse sig.
Der var dog allerede fra omkring r 1800
visse vanskeligheder med at indpasse dele
af de fysiske fnomener, fx inden for termodynamikken, i Newtons klassiske me
kanik (se s. 279).
Storheden i Newtons videnskabelige
indsats bestr i det forhold, at han dels v~
langt forud for sin tid, og dels at han ene
mand p genial mde var i stand til at sammenfatte hele den himmelske og den jordiske fysik til en helhed.
Newtons bidrag til matematikken er ligeledes af vsentlig betydning, idet h an
for at kunne beregne sine bevgelser mtte opfinde infinitesimalregningen (integralog differentialregningen). Den tyske filosof
G. W Leibniz (1646-1716) opfandt dog samtidigt og helt uafhngigt af Newton en tilsvarende regnemetode, hvis notation bl.a.
bruges den dag i dag i de danske gymnasier.
Newton var i hovedsagen allerede omkring 1665, da han var 23 r gammel, net

S. 1686.

L () N D I N l,

Jllml

&citt;It;1 K~!!i~ ~l'

Tyr;i 1fopln

plur,':> Blb1ioJ""l.u.

$trrJI(r. rrofil{
AJII~ MDCLX~X"II.

aruJ

I . ~=========--:,,=,:=Titelbladet til frsteudgaven af Newtons "Principia" 1687. Denne bog er uden tvivl det mest
afgrende vrk i naturvidenskabens hidtidige
historie.
(Birgit Sylvanders Billedarkiv).

frem til sine enestende resultater. Imidlertid flte Newton ikke - imodstning til
moderne forskere - nogen forpligtelse til at
offentliggre sine resultater. Dette hnger
ogs sammen med, at han ikke delte fx
Francis Bacons tro p videnskabens enorme teknologiske muligheder for at forbedre menneskets vilkr. (Se s. 297-298). Newton offentliggjorde frst i 1687 - strkt tilskyndet af den store astronom Edmund
HaUey (1656-1742), som ogs betalte for dets
kostbare udgivelse - sit geniale vrk "Phi-

losophiae Naturalis Principia Mathematica",

(Naturfilosofiens matematiske principper)
Den retlinede bevgelse som ideal
Galilei mente, at fx en kugle, som er sat i
bevgelse p et vandret plan, ville fortstte med jvn hastighed i det uendelige,

276

hvis det ikke pvirkes af en kraft. En sdan

bevgelse kan man kalde en inertialbevgelse. Kuglen vil dog altid vre pvirket af
en kraft, nemlig af en gnidnings- og luftmodstand, som er rsag til bevgelsen efterhnden ophrer. Galilei opfattede imidlertid det vandrette plan som en stor kuglesfre, fordi et vandret plan har samme
hjde over havets overflade. Inertialbevgelsen eller den " naturlige" bevgelse, der
ikke krver nogen ydre pvirkning, er
endnu for Galilei en cirkelbevgeise.
Descartes (1596-1650) mente, inspireret af
Giordano Brunos (1548-1600) tanker om det
uendelige rum, at inertialbevgelsen var en
jvn retlinet bevgelse, og at et legeme
ikke kunne ndre sin bevgelse uden pvirkning fra et andet legeme. Alle legemer,
som ikke blev pvirket af en kraft, ville
fortstte deres bevgelse med jvn hastighed i en ret linje. Descartes opfattelse
var baseret p en ren filosofisk spekulation
over geometriske forhold, dvs. at den var
metafysisk og ikke begrundet ad empirisk
vej ved mekaniske eksperimenter.
Hollnderen Christian Huygens (16291695) benyttede Descartes' antagelser til at
udarbejde en eksperimentelt begrundet
teori for centrifugal- og centripetalkraften. En
sten, som slynges rundt i cirkel med en
snor, vil hele tiden pvirkes af en centrifugalkraft, der vil f den til at fortstte ad en
ret linje (g ud ad tangenten pga. inertien),
hvis snoren brister. S lnge snoren holder, s udver denne en centripetalkraft,
der er af samme strrelse som centrifugalkraften, og som forhindrer stenen i den
retlinede bevgelse.. Resultatet af disse
krfter er, at stenen bevger sig i en cirkel.
Huygens pviste, at stenens cirkelbevgelse forrsages af en kraft, der er direkte
proportional med kvadratet p dens hastighed og omvendt proportional med
cirklens radius. En jvn cirkelbevgelse er
m.a.o. en acceleret bevgelse, der hele tiden

krver, at stenen pvirkes af en kraft.

Ud fra dette viste Huygens videre, at
planeterne i et heliocentrisk system m
vre underkastet en tiltrkning fra solen,
der fungerer som en centripetalkraft, for at
de kan forblive i deres baner. Han var i
stand til at beregne, at hvis banerne var cirkeLfonnede, s mtte kraften vre omvendt proportional med afstandens kvadrat, hvilket ogs kunne forklare Keplers 3.
lov. Det skulle dog blive Newton, der sammen med meget andet skulle pvise, at
dette ogs gjaldt for de ellipseformede planetbaner.
Newton og blet
En kendt anekdote fortller, at Newton
som ganske ung mand sidder i sin faders
have og betragter et ble falde til jorden.
Dette skulle have givet ham ideen til at forst, at rsagen til et legemes fald med accelererende hastighed skyldes en tiltrkningskraft, den skaldte tyngdekraft eller
massetiltrkningskraft. Det, som er det instruktive og rigtige ved anekdoten er imidlertid, at Newton ved at se blet falde fr
ideen til, at det er den samme kraft, tyngdekraften, der svel er drsag til det frie fald
som til himmellegemernes bevgelse i elliptiske baner.
Herefter blev det Newtons opgave at finde frem til de almene mekaniske principper, som bl.a. kan forklare svel Galileis
faldlov som de kepIerske love. Det lykkedes for ham, og han forklarer bl.a., at tyngdeaccelerationen skyldes en universel
massetiltrkning, som virker fra enhver
masses tyngdepunkt. Strrelsen af en massetiltrkning (Newtons " tyngdelov") beregner han til at vre proportional med produktet af de to masser og omvendt proportional med kvadratet p afstanden mellem
deres tyngdepunkter.
Newtons kunstige drabant
Et ble falder direkte mod jorden i en ret
linje, hvis det ikke pvirkes af andet end
tyngdekraften. Newton tnker sig nu, at

277

man - stende p en bjergtop - kaster et

bant, Sputnik, i 1957. Bevgelsen af jordens

ble ud i en vandret bevgelse. Hvis man

kaster blet ud med strre og strre kraft
vil det falde lngere og lngere fra bjer-

naturlige drabant, mnen, forklarer Newton naturligvis p samme mde.

gets fod. Hvis man kunne kaste blet ud

med tilstrkkelig kraft, s hastigheden
blev stor nok, ville blet til sidst fare rundt i
en cirkel omkring jorden (se fig. 10.). Dette
skyldes, at blets naturlige tilbjelighed til

hurtigt Newton at forklare planeternes elliptiske baner. l Principia viser han bl.a., at

konstant at ville fare ud ad en tangent til

cirkelhanen opvejes prcist af dets tilbj e-

almene teori.

Ud fra de samme principper lykkes det

Keplers love og Galileis faldlove og beskrivelse af projektilbevgelsers parabelbaner

direkte kan udledes som srtilflde af den

lighed til at falde i en ret linje mod jorden.

Resultatet er, at blet - hvis man ser hort
fra luftmodstanden - vil fortstte i al evig-

Newtons Principia og den

klassiske mekanik

hed med at bevge sig omkring jorden i

samme bane. Hermed har Newton vist,
hvordan man principielt kan lave en kunstig satellit eller drabant, selvom man ikke
p hans tid havde de tekniske muligheder
for at opsende den . Dette skete frste gang
med opsendelsen af den sovjetiske dra-

Til trods for at Newton nede meget langt

skete den endelige og fuldkomne udformning af den klassiske mekanik dog frst

I
II
/ II
J

I
\

II
//

\
\
........

----

---

/ /

II

/1

........ - / . /
~/

Fig. 10

Newtons jorddrabant. Almindeligvis vil et projektil (A) hurtigt falde til jorden. Men hvis dets
hastighed forges tilstrkkeligt (B, C, D, E ... ),
vil det beskrive en cirkel om jorden. Mnen er
et sdant "projektil" hvis tilbjelighed til at
sge bort modsvares af dens tilbjelighed til at
sge mod jordens centrum.

med franskmndene Joseph Louis Lagrange (1736-1813) og Pierre-Simon de Laplace (1749-1827). Den klassiske mekanik
frte til et mekanisk verdensbillede, hvor
man p basis af Newtons resultater kunne
beregne og forklare solsystemets funktion,
faldlove, centrifugal- og centripetaJkrfterne, krfternes parallellogram m.m. Det var
imponerende, at man alene med udgangspunkt i Newtons enkle grundbegreber
som hastighed, acceleration, masse og
kraft, kunne etablere en beskrivelse og forudsigelse af en omfattende rkke af meget
forskellige fnomener.
Grundbegreberne i den newtonske mekanik er kdet sammen i ganske f principper, nemlig de tre newtonske grundlove: 1)
Et legeme, som ikke pvirkes af en kraft,
vil enten vre i hvile eller bevge sig med
en jvn retlinet bevgelse (Inertiprincippet). Dvs., at hvis et legeme pvirkes af en
kraft, sker der ogs en acceleration; samt at
enhver ikke-retlinet bevgelse er en acceleration og krver en kraftpvirkning. 2) '
Kraft er lig med masse gange acceleration
(Kraftloven). 3) Nr et legeme pvirkes af en
kraft fra et andet legeme, vil det frste virke tilbage p det andet legeme med en lige
s stor, m en modsatrettet kraft (Loven om
aktion og reaktion).
Inertiprincippet kender vi alle fra daglig-

278

dagen, idet vi ikke mrker nogen kraftpvirkning af vores krop, nr vi i en bus krer
lige ud ad vejen med konstant hastighed.
Hvis der pludselig bremses op (en negativ
acceleration), mrker man en kraft, som
presser kroppen fremad, og hvis der speedes krafhgt op, trykkes man tilbage. Det
samme sker, nr bussen svinger til den en e
eller den anden side eller krer i en kurve.

Den newtonske mekanik

og det mekaniske verdensbillede
P denne baggrund udviklede der sig hurtigt efter Newtons dd det skaldte mekaniske verdensbillede, som man mente ville kunne forklare alt i naturen. Grundtanken er,
at der findes et absolut rum og en absolut
tid, hvor rummet er fu ldstndig tomt. I
dette rum bevger der sig massedele, som
pvirker hinanden med krfter, og alt kan
beskrives som massedele i bevgelse i tid og

rum.

Newton, sir Isaac (1642-1727), engelsk fysiker, matematiker og filosof. Newton opfandt uafhngigt af Leibniz differentialregningen . Han er ubetinget en af d e
strste skikkelser i naturvidenskabens historie. I det enestende vrk Philosophi
Naturalis Principia Mathematica (Naturfilosoflens matematiske principper), 1687,
formulerede Newton de grundlggende
love for hele den klassiske mekanil<. Han
viser h vorledes alle bevgelser i universet - fra blets fald mod jorden til mnens bevgelse om jorden og planeternes rotation om solen - udtmmende
kan forklares udfra disse f grundprincipper. Indenfor optikken opdagede han
lysets farvespredning (spektrum) og udviklede en partikelteori for lyset. Hans
bermte udtalelse "Non fingo hypotheses" Geg opdigter ingen hypoteser) er en
afstandtagen fra rationalistiske og metafysiske spekulationer. Naturvidenskaben
skal alene beskftige sig med matematiske lovmssigheder, der kan efterprves
eksperimentelt.

Fra klassisk mekanik

til klassisk naturvidenskab
I Det 19. Arhundrede sker der en rkke opdagelser, som gr, at den klassiske mekanik udvikles hl et bredere begreb, som kaldes for den klassiske fysik. Dette skyldes,
at en rkke fysiske fnomener ikke uden
videre kan indpasses i en snver mekanisk forklaringsramme. I det flgende skal
vi kort se p nogle enkelte trk i denne
nye udvikling af den klassiske naturvidenskab.

Elektromagnetismen og feltbegrebet
Det frste vsentlige resultat, som gr ud
over det mekaniske paradigme, er danskeren H. C. rsteds (1777-1851) opdagelse af
elektro-magnetismen i 1820. Inspireret af
en romantisk naturfilosofi, som rsted
havde lrt at kende gennem filosoffen
Henrik Steffens (1773-1845), frtes han hl
tanken om en dynamisk enhed i naturen.
rsted mente, at alle naturfnomenerne i

279

Opdagelsen af elektromagnetismen. H.C. rsted med sit kompas og elektriske ledning.

Maleri af Wilhelm Marstrand, 1851.
(Det kgl. Bibliotek, Billedafd.)

Imidlertid havde rsted fra sfolk hrt, at

lynnedslag i skibsmaster medfrte forstyrrelse af skibskompasset. Han mente derfor,
at man umiddelbart mtte kunne pvise en
sammenhng imellem varme og magnetisme.

Til dette forml anstillede rsted et jorsg i 1820, hvor han brugte en tynd kobbertrd, som blev holdt over magnetnlen.
Herved kom der til hans overraskelse
straks et lille bitte udslag af magnetnlen,

fr trden var begyndt at glde (dvs. at

frembringe varme). Overrasket over dette
resultat, som han ikke havde forventet, opgav rsted forsget, men gentog det nogle
mneder senere.

Nu brugte han en ret tyk ledning (med

strre strmstyrke) og nu gav magnetn-

len et klart og kraftigt udslag. Efter en hasidste ende var manifestationer af en

stig udforskning af fnomenet udsendte

rsted omgende en kort artikel med op-

grundlggende vekselvirkning mellem de

samme polre (modsatrettede) krfter.

lysning om opdagelsen af elektromagnetis-

Hans naturfilosofi findes i hovedvrket,

"Anden i naturen", 1850.
I modstning til den dominerende fran-

men og dens virkninger, som vakte furore i

de videnskabelige kredse over hele Euro-

pa.

ske skole (Ampere, Laplace, Coulomb) inden for udforskningen af elektriciteten antog rsted, at der mtte vre en sammenhng mellem elektricitet og magnetisme. Det er
p baggrund af denne rent naturfilosofiske

Efter et intenst udforskningsarbejde af de

elektromagnetiske fnomers egenskaber,

der blev udfrt af A. M. Ampere (1775-1836)

m. fl., lykkedes det englnderen Michael
Faraday (1791-1867) at opdage den elektro-

eller metafysiske ide, at han gr i gang med

sine fysiske eksperimenter. Disse skulle resultere i en af de samfundsmssigt set

magnetiske induktion og indfre det cen-

trale begreb om kraftfelter. Hans efterflger, skotten James Clerk Maxwell (18311879), formulerede i 1864 de bermte maxwellske ligninge~ som bl.a. giver en fuld-

mest betydningsfulde opdagelser i videnskabens historie.

Oprindeligt mente rsted, at alle naturkrfter, fx positiv og negativ elektricitet,
magnetisme, varme og lys var fremtrdelsesformer for en og samme grundkrait.

stndig matematisk beskrivelse af de elektromagnetiske felter og deres egenskaber.

Ud fra sine ligninger kunne han teoretisk

Derfor havde han allerede tidligt en ide

om, at man kunne pvise en sammenhng
mellem elektricitet og magnetisme.

forudsige eksistensen af elektromagnetiske blger i universet, der udbreder sig

med lysets hastighed. Maxwell pviste

280

ogs teoretisk, at det synlige lys er et elektromagnetisk fnomen. Begge dele blev
eksperimentelt bekrftet af tyskeren H.
Hertz (1857-1894) i 1888, sledes at optikken
nu blev en del af elektrodynamikken, lige

Kemien
Kemien var naturligvis kendt fra oldtiden
som en praktisk virksomhed, der efterhnden udviklede sig og fik flere og flere tekniske anvendelsesmuligheder. De mange
alkymistiske eksperimenter fra renssancen
og frem til Det 18. rhundrede spillede en
stor rolle for den rent tekniske udvikling af
kemien, men ikke for dens udvikling som
naturvidenskab. Det er sledes frst i slutningen af Det 18. rhundrede, at kemien
bliver til en videnskab i moderne forstand.
Allerede Newton spekulerede over,
hvad det kunne vre, der holdt de kemiske forbindelser sammen. Han var tilhnger af en fra oldtiden inspireret atomteori,
hvor de enkelte grundstoffer bestod af
kvalitativt identiske atomer. Forskellige
grundstoffers atomer kunne forbinde sig
til molekyler, hvilket resulterede i de skaldte kemiske forbindelser. Newton var
klar over, at det ikke kunne vre almindelige
mekaniske krfter, som holdt atomerne sam-

som det videnskabelige grundlag for radiofonien nu var lagt.

Dannelsen af omfaUende

teorisystemer
Den klassiske fysik omfatter en rkke dis-

cipliner: Mekanik, optik (lyslre), elektrodynamik, termodynamik (varmelre)

m.m. Disse discipliner har underafdelinger

,~

som fx hydraulik og akustik. Inden for de

enkelte discipliner og deres underafdelinger finder man i hundredevis af lovmssigheder, fx for lysets brydning og polarisering, for det magnetiske felts udbredelse,
for metallers ledningsevne og udvidelses-

koefficient, for tiltrkning og frastdning

!
l

mellem elektriske ladninger, for sammenhngen mellem en luftarts temperatur,

tryk og rumfang etc.
Det er afgrende, at det i stigende grad

lykkedes at knytte disse discipliner og deres lovmssigheder sammen til et sammenhngende teorisystem af generelle og omfattende teorier. Sledes forklarer optikken, at

,,

I~

I
l

(synligt) lys er et blgefnomen, hvor det

senere lykkes elektrodynamikken at vise,
at det synlige lys er elektromagnetiske blger. Dette lys udgr blot et lille omrde af
den omfattende skala af elektromagnetiske
blger, der kun adskiller sig fra hinanden
ved forskel i blgelngder.
Et andet eksempel p, at der udvikler sig
strre og strre sammenhngende teoridanneiser, er, at termodynamikken forklares ved hjlp af (statistisk) mekanik. Sledes definer man fx en luftarts temperarur
ud fra den gennemsnitlige hastighed af
molekylerne. Ligeledes forklares luftartens
tryk som et resultat af den pvlikning af
beholderen, som svarer til summen af den
gennemsnitlige impuls (impuls er lig med
masse gange hastighed) af luftartens molekyler.

men til molekyler.

Til trods for at Newton drligt vidste,
hvad elektricitet var for noget, gttede han
p, at atomerne i molekylet mtte vre
bundet sammen af elektriske krfter. Dette
gt var helt uden nogen videnskabelig
baggrund, men m siges at vre ganske
godt. Det er frst englnderen H. Davy
(1778-1829), der - efter forskningsarbejde
med kemisk elektrolyse - genoptager denne ide om, at de kemiske krfter er af elektrisk natur. Den endelige pvisning kommer frst efter J. J. Thomsons (1856-1940)
opdagelse af elektronen i 1897.
Flogiston-teorien
Ilden havde siden oldtiden spillet rollen
som det aktive og omdannende element i
den tekniske kemi. Det er da ogs frst, da
man begynder at eksperimentere kvantitativt med forbrndingsprocessens natur, at kemien begynder at f form som moderne
naturvidenskab.
I et rhundrede - fra slutningen af Det

281

l
17. rhundrede - var flogisto nteorien den
anerkendte forklaring p enhver forbrndffigsproces. Flogiston (gr.; slte i brand) er
et hypotetisk stof - det eksisterer ikke som datidens kemikere antog var indeholdt i alt brandbart materiale. Fra alkymiens tid mente man, at ilden (en forbrnding) snderdeler det brndende stof.
Dette fastholder man ogs i flogistonteorien.
Ved en forbrnding afgives flogiston fra
materialet til luften, som skal vre tilstede
for at kunne optage det; efter forbrndingen er der aske tilbage. Selvom der ved
forbrnding af visse metaller skete en
vgtforgelse af asken, fastholdt man, at
der ogs i dette tilflde var blevet afgivet
flogiston. Flogiston kunne nemlig i srlige
sihlationer have en negativ vgt; herved
mente man at kunne forklare askens vgtforgelse samtidig med, at man pstod, at
der fandt en afgivelse af stof sted.
Dette var-ogs videnskabsteoretisk seten klart utilfredsstillende teori, idet den tildelte flogiston to modstridende egenskaber, nemlig bde negativ og positiv vgt.
Ligeledes kunne man heller ikke bestemme
flogistons specifikke vgtfylde, idet mngden af dette stof i en bestemt mngde
brndbart materiale altid kunne variere.

Lavoisier tog udgangspunkt for sine teorier og eksperimenter i en overbevisning

om den absolutte gyldighed af grundstningen om stoffets konstans (se s. 284). I sin
"Traite Elementaire de Chimie" (Afhandling
om kemiens elementer), Paris 1789, skriver
han sledes; "Vi m fastholde det som et ubestrideligt axiom, at ved alle processer i kunsten
og naturen skabes der intet; en lige mngde stof
eksisterer bde fr og efter eksperimentet." Det
er i vrigt i samme vrk, at han indfrer de
kemiske navne, som vi bruger den dag i
dag (se fig. 11.).
Daltons atomteori
Inspireret af Newtons bemrkninger om
en atomteori for grundstofferne forsgte

Nm//lIjWQ!U:. INml 4IIdtru ~"ifpo/ldattl.

Lu.miere jLumicre.

,. . .,

CaIor~ulI

S.~jt.n.. fim.
,1<1 'Mi ~pp"_

t'

MaU(ft

~.

u' ....... /..

1/1"'....

..,t-.

~..

A.r.u... ... . ... . .

rr". .......
HydrQg~ne .

... ...

S.Y.km fl.... phorphorc ,.

.0. ",',./ll.
'M"

Ca,~one .,' ','

" zid.U.. " R~ICl!

<illjfiduI.

munau'l.ue.
RadiCI! Rllori'lue
Raditll bonci'l.ue
AnumQint
ArgeM...........
Ar!enic .. . .. .. ...
Birmurh .. ,
Cobclt. .... .. .. ..
Cuivre .
Eta;n .... .. .......

s&ft .., ; .... Fu ......... . .. ,

pi.. m/tlI'i"
& .d

~N I..

liJi.~I".

Mt nganere
Mercure ....... . .
Molybdl:ne .... ....
Nickd . .... ... ...

ar...... ... " ..

Pluine ........ .. .
Plomb . .. . . .. ....
Tl/ngBeoe
Zine ... " .......

r""
Magnetic .. .......

S.M""<~lfim- Baryt~ ....

pIa /.Ji/Wl.. Alumme . .

It""" <I.

ita~.

eu:.

1Il"" "
f"",
.....
p<.'''''''' OX1g!lIt..

pI"

Forbrnding er en kemisk
iltningsproces
Englnderen Joseph PriestIey (1733-1804)
opdagede i 1774 "den deflogistrerende luft".
Det skete ved at opvarme kvikslvilte samtidig med, at han ved hjlp af en srlig
teknik isolerede og opsamlede den afgivne
luft i en kolbe, hvor det mtte fortrnge
vand. Herefter viste franskmanden Antoi
ne de Lavaisier (1743-1794) allerede samme
r, at det var denne luftart - som han gav
betegnelsen oxygen (ilt) - der var rsag til
metaliltenes vgtforgelse. Han pviste, at
metal optager denne luftart (ilten) ved forbrndingen i et vgtforhold, som nje
svarer til metaWtens vgtforgelse.

Principe de la eh:tleur.
~h"""
Fluide

Silite ... ... .. ... .

tt

feu &- de b ehaleur.

dl, og"",,"
Air em irtil

. . JI

AIr Vital:
lbrll' de I lolr vhal.
Gn. ph!Qgim'iu~.
Morere.
l!lore de la fMrete.
Gn inRvnmlble.
lbt"t du gu inRamm. ble.
Soulre.
Pho(phu.
Charbon pUf.
Inconnu
Inconnu.
fnconnl/.
Antb:r1olIlC.
Arf.8nt.
Ar eni~.
Birmuth.
Cobolt.
Cuivre.
Elain.

"'"

Manganerc.
Mer<:urc.
MOl,bdene.
Nk el.
0,.
Phtioe.
P1Qmb.
Tungnene.
Zine.
Tene eak~ire . chl\lx.
Magn.!lie, bare du (er d'Epfotn.
8aro[~ . teue pefnlC.
Artle, terre de I'alun I bafe
e lalun.
T en'e liIiceufe ,leTte vitriliab le.

Fig. 11

Lavoisier's skema over elementerne.

282

\00

englnderen John Dalton (1766-1844) at

udvikle en kemisk atomteori. Grundstofferne kan ikke omdannes kemisk til andre
grundstoffer, og hvert grundstof (atom)
har sin egen relative atomvgt, der er karakteristisk for det. Et molekyles relative
vgt er lig med summen af de indgende
atomers relative vgt. Da atomerne er
udelelige massedele af det pgldende
grundstof, er et atom det mindste kvantum af
et bestemt stof, som man kan f.
Det er vrd at bem rke, at det kontinuitetsprincip (se s. 284), som ellers er en
grundforestilling i den klassiske naturvidenskab, ikke har vret gldende i kemien siden Dalton. Afstanden mellem den
klassiske fysik og kemien var stor helt frem
til efter atomfysikkens gennembrud i dette
rhundrede. Det var der mange grunde til,
men det hrte med til problemerne, at fysikken lrte, at stoffet var kontinuert, dvs. deleligt i det uendelige, mens kemien lrte, at
det var kvantiseret. Man kan fx ikke f ilt i Em
mngde svarende til Yl eller Y4 iltatom,
men kun i en mindstemngde p 1 iltatom
og hele multipla heraf.

Det absolutte rum og den

absolutte tid
Alle fysiske processer foregr i et tredimensionelt og uendeligt rum, der str stille, og som er homogent. Dette rum er et
euklidisk rum, dvs. at den euklidiske geometri (den almindelige skolegeometri)
uden undtagelse kan bruges til at beskrive
alle fnomener. Dette euklidiske rum ville
findes, selvom det skulle vre tomt for alt
stof og al energi (kraftfelter). Disse trk
ved rummet sammenfatter man ved at sige, at rummet er absolut.
Tiden er ogs homogen og gr uophrligt i en bestemt retning med konstant hastighed. Selvom der ikke var noget som helst i
rummet, og al bevgelse som flge heraf
var ophrt, ville tiden fortstte med g
med konstant hastighed i en retning. Det
er dette, der menes med at tale om en absolut tid.
Opfattelsen af, at der findes et absolut
rum og en absolut tid, kan meget populrt
forklares ved at sige, at der findes et bestemt euklidisk koordinatsystem, hvis udgangspunkt str stille. Hertil er knyttet et
bestemt ur, som gr fuldstndigt prcist;
alle rum- og tidangivelser i dette system
kan bruges universelt, dvs. til at beskrive
alle fnomener i hele universet.

Kausalitetsprincippet

De fundamentale principper i
den klassiske naturvidenskab
l sidste halvdel af Det 19. rhundrede
mente man.. at fysikken nrmede sig sin
fuldendelse, dvs. at alle naturfnomener
snart udtmmende ville kunne forsts ogforklares af naturvidenskaben. De grundlggende
trk ved denne naturvidenskab som fremstilles nnnere i det flgende, kalder man
gerne den klassiske fysik eller naturerkendelse. Kort skitseret gr den ud p, at der
findes materie, felter og strling, som befinder sig i tid og rum, samt at alle fysiske processer er underlagt stningen om energiens
konstans, kausalitets-princippet, determinismeprincippet og kontinuitets-princippet.

Kausalitetsprincippet eller rsagsprincippet siger, at alting har en drsag, og at der ikke

kan vre mere i virkningen, end der allerede ligger i rsagen. Der findes altid principielt en grund, en rsag, til, at noget sker.
Under de samme omstndigheder vil der
altid ske det samme. Allerede Descartes formulerede p metafysisk baggrund dette
princip, hvis endelige udformning og uddybning findes i loven om energiens konstans (se s. 284).

283

Determinismeprincippet
Hvis man kender tilstanden af et afgrnset
(isoleret) system til et givet tidspunkt, s
kan man ved hjlp af de mekaniske lov-

\0\

mssigheder beregne sig frem til enhver

tidligere eller senere tilstand. Hele forlbet
flger mekanikkens love og er fuldstndig
determineret eller fastlagt, dvs. intet kunne
gd anderledes. Dette glder ogs for universet som helhed, idet dette principielt kan
betragtes som et afgrnset system.
Denne radikale determinisme finder vi i
et bermt citat fra Laplace:

"Vi br betragte universets nuvrende tilstand

som virkningen af dets foregdende tilstand og
som drsagen til den tilstand, som vil flge efter.
Et intelligent vsen, som kendte alle de krfter,
som virker i naturen til et givet tidspunkt, sdvel
som alle tings jeblikkelige position i universet,
ville vre j stand til i en enkelt formel at omfatte
bevgelserne af de strste legemer sdvel som de
letteste atomer i verden, forudsat at dets intellekt var tilstrkkelig kraftigt til at underkaste

alle data en analyse; Jor det ville intet vre

uvist, fremtiden sdvel som fortiden villf! vre
nrorende Jor dets jne. Den perfektion, som
den menneskelige bevidsthed har formdet at give
astronomien, tegner et svagt omrids af et slldant
intelligent vsen ... Alle bevidsthedens bestrbelser i dens sgen efter sandhed tenderer imod
at approksimere det intelligente vsen, vi lige
har forestillet os, til trods for at den Jor stedse vil
vre uendeligt fjernt fra en sddan intelligens."t

Kontinuitetsprincippet
Alle processer forlber kontinuert i rum og
tid. Natura saltus non facit, dvs. at naturen
gr ingen spring, som det allerede hed i
oldtiden. Nr en pil bevger sig fra et
punkt til el andet punkt, vil det gennemlbe alle mulige matematiske punkter undervejs fra det ene til det andet punkt.
Hvis vi opvarmer vand fra 20 til 50 grader,
vil det kontinuerligt gennemlbe alle de
mellemliggende temperaturer. Det er ikke
sdan, at vandet ved opvarmning springer
l.

fra 20,0 grader med et interval p fx 0,1

grad til 20,1 grader og derefter til 20,2 grader.

Loven om energiens
og stoffets konstans
Der findes mange forskellige former for
energi, fx bevgelsesenergi, varmeenergi,
elektrisk energi, kemisk energi, og disse
forskellige energiformer kan omdannes til
hinanden. Lad os som eksempel betragte
en dampmaskine, hvor vi fyrer under kedlerne med kul. Herved omsttes kullenes
kemiske energi til varmeenergi, som opvarmer
vandet og omdanner det til vanddamp dette sker ved at vandets molekyler fr
strre hastighed. Denne damp driver nu et
stempel i dampmaskinen frem og tilbage,
hvorved der er skabt bevgelsesenergi.
Stemplet trkker et hjul rundt, som via en
rem driver en elektrodynarno (generator)
rundt, der producerer elektricitet. Denne
elektriske energi (strmmen) fr en pre til
at lyse, hvor ved der frembringes lys- og
varmeenergi.
Under alle disse omdannelser fra den
ene energiform til den anden gdr der ingen
energi tabt, idet den samlede mngde energi er konstant. Man kunne tnke sig, at
nogen indvendte, at dette ikke kan vre
korrekt, idet vi jo taler om, at vi forbruger
energien. Det er klart, at den mngde elektrisk energi, som faktisk produceres i det
dampdrevne elektricitetsvrk, er langt
mindre end den kemiske ene.rgi, der var i
kullene, som blev brndt under kedlerne.
Set med vore jne som elektricitetsforbrugere gr der energi tabt, idet vi ikke kan
omdanne al kullenes kemiske energi til
elektricitet.
Dette betyder dog p ingen mde, at der
er get energi tabt. Vi fr en mindre mngde energi til rdighed i form af elektricitet
end vi oprindeligt havde i form af kemisk

Pierre-Simon de Laplace: "Theorie analytique des probabilites. Preface." (Paris 1820). Citeret i Favrholdts
overs., David Favrholdt: "Naturvidenskaberne og deres grnse", i Bak og Dal (red.): "Videnskabens Enhed!?", Munksgaard, Kbenhavn 1990, s. 42.

284

101

II

energi i kullene. Den mngde energi, der

tilsyneladende er get tabt, er bl.a. blevet
omsat til en mngde varmeenergi, som vi
ikke fik glde af i elproduktionen. Den
frembragte ingen bevgelsesenergi i
dampstemplet, idet denne varmeenergi for os at se - gik tabt ved at opvarme fyr~
rummet og at g op i skorstenen.
Det glder ogs for stoffet (materien), at
det forbliver konstant, idet antallet af atomer
hele tiden er konstant, selvom der undertiden dannes forskellige molekyler, som disse atomer indgr i. Energiens og stoffets
konstans glder ogsd for kernefysikkens omrdde, selvom dette er noget mere kompliceret. Antallet af atomer fr og efter en kernereaktion vil ikke vre konstant, idet
man jo her spalter eller fusionerer atomerne.
Universets samlede energi er altid konstant, der kan hverken opst energi ud af
intet eller forsvinde energi ud i intet. Forlberen for svel rsags- som energipriIlcippet gr tilbage til de grske atomister,
der hvdede: "Af intet kommer intet, og intet
kan vende tilbage til intet". Hos Descartes,
som er meget optaget af princippet, hed-

der det p baggrund af den romerske epikurer og atomist, Lukrets (ca. 97-55 f.Kr.),
at Ex nihilo nihi! fit (Af intet kommer intet).
Descartes' metafysiske opfattelser kommer
ogs p dette omrde til at f stor betydning for den videre udvikling af naturvidenskaben.
Trods mange tillb er det frs t med englnderen James Joule (1818-89), at loven
om energiens konstans - der senere bliver
til termodynamikkens 1. lov - formuleres p
baggrund af en omfattende rkke eksperimentelle erfaringer med energiomstning.

Den klassiske naturerkendelse

bryder sammen
Disse helt fundamentale grundprincipper i
den klassiske fysik, nemlig opfattelsen af
rum og tid som absolutte, kausalitetsprincippet, determinismeprincippet og kontinuitetsprincippet, m helt opgives med den
moderne fysiks gennembrud i begyndelsen af
dette rhundrede (se s. 334-336 og 328).
Den eneste undtagelse er princippet om
energiens og stoffets konstans, som ogs i
den nyeste naturvidenskab betragtes som
helt grundlggende.

285

\O~

-4-

Oplysningen

Francis Bacon
Viden er magt

Overraskende nok var renssancen ikke primrt optaget

af naturvidenskab. Det var mennesket frigjort fra kirkens
tugt og nu selv moralsk ansvarlig for sin menneskelighed,
der i frste rkke var i fokus, ikke erkendelsen og videnskabens mulige fremskridt. Det var sledes kunstneren Leonardo da Vinci, der blev vrdsat, ikke projektmageren og
ingeniren af samme navn. Og astronomen Nikolaus Kopernikus (1473-1543) slap ret ubemrket fra at ersta tte det
gamle geocentriske verdensbillede - med jorden (gr. ge') som
centrum - med det nye heliocentriske, hvor solen (gr. helios)
er omdrejningspunktet. Det var ellers lidt af en nyhed, men
frst i 1616 - efter Galileo Galilei (1564-1642), professor i
matematik. og fysik ved universitetet i Padova, havde taget
tankegangen i forsvar - fattede romerkirken mistanke til
ktteriet og satte Kopemikus' vrk p den sorte liste over
strengt forbudte bger.
Den danske astronom Tycho Brahe (1546-1601) fastholdt
i denne strid det gamle verdensbillede - med Merkurs og
Venus' baner om solen som undtagelse - og han forsgte til
det sidste at indhente og beregne observationer, der kunne
retfrdiggre jorden som universets midte. Ganske forgves, og hans dygtige elev, Johannes KepIer (1571-1630), udnyttede ironisk nok de omhyggelige observationer til at beregne planeternes bevgelse omkring solen. Galileo Galilei,
der bl.a. formulerede fa ldloven og sagde: Ml alt, som kan
mles, og gr det mleligt, der endnu ikke kan mles, blev
selv indhentet af kirkens tugt og mtte ved inkvisitions~
domstolen i 1633 afsvrge Kopernikus' lre - hellere flov
ktter end dd forsker!
33 r fr stod landsmanden Giordano Bruno (1548-1600)
i den samme situation, men ngtede stolt at afsvrge noget

som helst af det, som han fandt sandt. P Campo di Fiori i

Rom, hvor BrwlO blev henrettet og brndt, str i dag et
mindesmrke og erindrer om en ikke s fjern fortid, hvor
kristendommen i Europa var s fundamentalistisk, at den
resolut sendte de vantro i dden - vrd at huske p i vor
egen tid, hvor mange skinhe Uigt langer ud efter en dmoniseret udgave af islam. Isr lUlder modreformationen (ca.
1550-1650) gik det hedt til, nr den katolske kirke spottede
vranglre og mtte forsvare sin status og magt. Dominikanermunken Tommaso Campanella (1568-1639) slap med livet i behold, da han - som Hamlet - vaJgte at spille idiot,
men pris.en for hans opstsighed blev immervk 33 r i inkvisitionens fngsler. Eftertiden kender ham bedst for den
egalistiske og urkommunistiske utopi Solstaden (1623), han
skrev i smug i fngslet Caster Nuovo i Napoli 1602 (se min
Den bedste n/alle verdelIer, 2001, 74-86).
Var der sledes endnu ikke tale om den store respekt for
naturvidenskaben, s var astronomien, fysikken og den
medicinske dissektion (som fx Leonardo hemmeligt deltog
i) dog atter i gang med at undersge naturen for at afdkke
ukendte sammenhnge og gre nye fremskridt. En vigtig
tnker i dette spil var englnderen Francis Bacon (15611626), der modsat Bruno og Galilei levede i ly af reformationen og blot led den tort at blive fyret fra sin stilling som
lordkans ler pga. noget s banalt som bestikkelse. l et af sine
Essays (1625, 3. udg.) skrev Bacon optimistisk: ~)Ugesom det
forholder sig med de levende skabningers afkom, at de ved
fd slen er uformelige, sledes er det ogs med aUe nye ting.
som er tidens afkom. (1961,72) Bacons indstilling var, at
man br tage vel imod udvikllilgen og det nye - nde, som
hnger for strkt ved den gamle tid, bliver kun til spot for
den nye (do,73) - men altid med en sWld skepsis, der nje
kan undersge og afveje.
Sdan taler dell nye tids filosofiske frstemand, der selv
var mere optaget af at finde frem til betingelserne for en ny
videnskabelighed end af i praksis at studere bestemte sider
af naturen og menneskelivet - .et tidligt skrift hedder sledes

198

(
The Advanceme1ft o[ Lenming (1605): videnskabens fremgang.
Bacon var den frste siden skeptikerne (se side 126) til at underkaste den menneskelige erkendelse og betingelserne for
sand viden en grundig kritik, og han var den frste siden
Aristoteles (se side 88) til at fremlgge en ny metodelre
(videnskabsteori). Da Aristoteles' logiske og erkendelsesteoretiske ~krifter oversat til latin gik under navnet Organon
(v~rktJ), kaldte Bacon sit kritiske hovedvrk (skrevet p
latin). for Novum organWlI scientiarum (1620): det nye vrktj
for VIdenskab. Idet han vendte sig imod al hidtidig videnskab, antikkens svel som middelalderens, skrev han:
nDe, som har arbejdet med videnskab, har enten vret
mnd af eksperimenter eller mnd af dogmer. Mnd af
eksperimenter er som myrer: de samler og forbruger udelukkende. De, der spekulerer, ligner edderkopper, der ud af
sig selv danner spind. Men bien vlger en vej midt imellem: den samler sit materiale fra havens og markens blomster, men omformer og fordjer det ved sin egen kraft. Ikke
ulig denne vej er filosofiens sande beskftigelse: for den
beror hverken alene eller for det meste p tankens kraft, ej
heller spiller det nogen roUe, hvad den samler fra naturhistorien og mekaniske eksperimenter og helt overlader til
erindringen, men den videregiver det bearbejdet og fordjet til forstelsen. (I:XCV; 1960,93)
Det var Bacons synspunkt, at man p den ene side kUJUle
drukne enhver almen indsigt i enkelt~iagttagelser, som blot
blev. frt til protokols eller direkte anvendt, men ikke systematiseret og testet. P den anden side s han en tendens til
spekulativ og dogmatisk tnkning. som kun forholdt sig til
sme ~gne b~greber og beviskder (deduktioner) og ikke
lod sIg korngere af erfaringen - de tomme syllogismers
amoklb Gf. middelalderfilosofien). Begge veje var mere
end usikre, og Bacons indsats var at gennemtnke situationen kritisk og pege p en tredje vej: biens. For Bacon er empiri og fornuft et elementrt grundlag for erkendelse, og

derfor m sand v iden bygge p induktion (se side 92). Ikke

simpel induktion, hvor man blot generaliserer ud fra f el~
ler mange enkeltiagttagelser, men induktion ~om den omhyggelige indsamling af erfaringer, der lade~ SIg granske og
bliver til hypoteser, der afprves med nye lagttageiser. ~
duktion er en gradvis proces, som til stadighed m ge sm
data-mngde og raffinere sine slutninger og ko~rigerc sine
hypoteser. Som sdan er induktion bde en .s~m~lerende
proces for undfangelse af vilde id~r og en kntisk-justerende metode til at tilvejebringe sand vtden.
En mde at kvalificere induktionsmetoden p var iflge
Bacon at organisere sine observationer, s man dels har mulighed for at indfange afvigelser, d.el~ di~ekte leder efter
dem. Det kalder han induktion ved e1/1/lIIwfIOU- en populr
variation heraf er talemden om ' undtagelsen, der bekrfter reglen' . Frst (1) sger og indsamler man observationer,
der dokumenterer den egenskab eller bekrfter den arbejdshypoteser, man er get ud fra: fx at ~torke er hvide, eller at is smelter til vand ved opvarmrung. Derp (2) gr
man eiter situationer, der burde vise det samme, men ikke
gr det; og endelig (3) sger man iagttage!ser, der kan vise
variation og dokumentere i strre eUer mmdre grad. Sand
viden opstr, nr en given egenskab altid optrder i de frste undersgelser, aldrig i de andre og varierer efter omstndighederne i de tredje - og omvendt m~ man f~rkaste
en hypotese, hvis den pgldende egenskab ikke er tilstede
i aUe de frste undersgelser, men optrder i anden TWlde
og ikke varierer i tredje. Det systematiske forsg p at finde
eksempler, der kan afkrfte reglen, styrker og bekrfter
..
reglen, hvis de ikke findes.
Forudstningen for bevisfrelse ud fra mduktion ved
elimination er, at observationerne er bne for afvigelser og
variationer. Hvis mall vil fastsl, at en halv flaske rdvin
om dagen er godt for helbredet og ger levealderen, s glder det med andre ord ikke om kUli at opspore de personer,
der kan bekrfte denne egenskab ved rdvin, men ogs om
at undersge de personer, d~t k,Hl lle glde (dvs. som rent

200

faktisk drikker en halv flaske rdvin om dagen), men mske ikke glder -samt at undersge personer, hvor det kan
glde i mere eUer mindre grad, fx fordi der drikkes mere eJler mindre end en halv flaske rdvin om dagen. Eksemplet
er frit opfundet til lejligheden, men vrd at have i tankerne,
nr man stder p meget skrsikre udsagn om sammenhnge mellem kostvaner og helbred eller alder: mange ekspertudtalelser ville dumpe til en elementr 'Bacon-prve'!
Bacon s for sig et umdeligt fremskridt, hvis mennesket kunne besinde sig p metocUsk og systematisk udvikling af viden, og hans ideal for videnskab var noget s moderne som teflm-work: et stort flles arbejde med at indsamle data, anstille observationer og supplere hinanden med
kritik og test. Ogs fordi undersgelser, der ikke er private,
men lader sig gennemfre og gentage af mange forskellige
personer, understreger det videnskabelige i induktion ved
elimi~ation; jo mere man bner fo r afvigelser - og de faktisk
udebliver - des mere solid hypotese og bevisgang. Grundighed er vejen frem, og derfor glder det iflge Bacon ikke om at udstyre den menneskelige forstand med vinger,
men om at tynge den med vgtlodder og forhindre den i at
fl yve og gre springc( (I:CIV; 1960,98). Bacon opstillede i vrigt ~t helt katalog over opgaver og emner, som en ny natuJVldenskab kunne tage sig af - lige fra kometer, regnbuer
og magnetisme til fosterudvikling.. smerte og sport - og i
sin ufuldendte utopi Det ny Atlantis (1627) sgte han at tegne omridset af et ideelt videnskabeligt samfund.
Et vigtigt trk ved hans videnskabsteori er den skaldte
idollre, hvor han minder om, at enhver af os altid forlods,
dvs. f0~ vi ~ver os titat studere og sge viden, brer p en
rkke illUSIOner og faste billeder (gr. idolfl), der kan forhindre
os i at se klart. Bacon samler dem i fire typer, som han kalder
1) stflmmel1s,2) hulens,3) loroets og 4) teatrets gglebilleder.
Stammens gglebilleder (idola tribus) har med selve
menneskets natur at gre, dvs. de illusioner vi er flles om.
Dels kan vore sanser bedrage og generelt vre us ikre, dels
synes vor forstand at sge strre orden og ensartethed ina-

\0

turen, end der reelt er. Begge dele kan forvrnge, og sam
men kan de fre mennesket p alvorlige afveje mht. erkend else og viden.
Hulens gglebilleder (idaia specus) refererer til de individuelle trk, der bde kan skyldes noget medfdt (fx en
bygningsfejl i jnene) og have med srlige vaner at gre.
Nogle associerer let og vildt og ser sammenhnge, hvor
der ingen er; andre har svrt ved at slutte og kan mAske
klffi f je p forskelle. Nogle mder verden tillids fuldt og
ser nye veje bne sig; andre er mistroiske og lukker for ny
vid en. Nogle ser kun det, der kan bekrfte deres egne forudfattede meninger; a ndre lader sig med glde belre om
det fremmede og uforudsete.
Torvets gglebilleder (idola Jori) kommer af den flles
kultur, hvor ikke mindst sproget spilJer en stor roUe for,
hvordan vi begriber verden, opfatter forskelle og gr slutninger. Oprindelig var sproget beregnet p det rent praktiske liv, hvor ordene henviser til noget konkret, men med
tnkningen sker der det, at mere abstrakte ideer tager bolig
i sproget, fx 'skbne', 'ondskab' og 'gud'. Det giver nogle
niveauforskelle, som man kan snuble i, men ogs en r kke
ganske vage begreber, som skaber stor forvirring, hvis de er
defineret forskelligt hos dem, d er anvender dem. Sprogets
glidebane understreger, hvor vigtigt det er at lade sand viden tage udgangspunkt i erfaring (empiri og induktion) og
ikke spekulation (herunder ren deduktion).
..
Tea tre ts gglebilleder (idola theatri) skyldes endehg filosofiens mange skve system er og dovne dogmer, der let
kan f en fejltagelse - mske blot en fejlagtig problemformulering - til at h nge fast i rhundreder. Ogs i logikk~n
(deduktionen) me nte Bacon, der l adskiUige fejl, som fik
mennesket til snarere at henleve sit liv p en teaterscene
fuld af fabler og illusioner end til at tage vare p virkelighed en . Fejlslutninger kan som illusioner holde i revis og
sprre for mere korrekte slutninger. Jo, det tr siges!
. .
Fr man begiver sig ind p videnskabens kongevej til
fremskridt, m man derfor ryste sine 'idoler' eller gglebil-

202

(
leder af sig eller, hvis det ikke er muligt, vre s opmrksom
p dem, at man undervejs kan gre modtr k og W1dg de
vrste fej ltagelser. l den forstand er Bacon den frste ideologikritiker, der svang pisken over nsketnkning og falske forestillinger, men han var ogs den frste mega-optimist p videnskabens vegne. Man husker ofte Bacons indsats ud fra
slagsordet 'viden er magt', men i Bacons egen formulering
fornemmer man en mere ydmyg indstilling til den store natur, vi skal leve med og af Den menneskelige viden og den
menneskelige magt mdes i et; for hvor rsagen ikke er
kendt, kan virkningen ikke tilvejebringes. Naturen beherskes
alene ved at blive adlydt; og det, som ved betragtning str
som rsagen, opfrer sig i praksis som reglen. (I:ID; 1960,39)
Man m alts lede efter naturens egne regler og ikke lade sig fange af sine 'idoler'. At det iflge Bacon ikke udelukker den religise tro, vidner flgende om: Ganske vist
gr en lille smule filosofi (naturvidenskab] e t menneske tilbjelig til ateisme, men grundig filosofisk tnkning frer
menneskene tilbage til religionen. For s l nge man ser p
sekW1dre rsager enkeltvis, kan man undertiden lade det
bero ved dem; men nr man betragter hele rkken af rsager, forbundne og sammenkdede, m man ndvendigvis
ty til forsynet og guddommen. (1961,47) Det hand ler stadig om at g p to ben: viden og tro, men nu udtrykkeligt i
den rkkeflge.

han af

tD

8
RATIONALISMEN
DESCARTES, SPfNOZA, LEIBNIZ

Renssancens brud Illed middelalderen havde medfrt rdvildhed og

orientcringsloshed, mangel p faste holdepunkter. Dette kunne give sig udSlAg i skepticisme, som hos den franske filosof M1CIIEL DE Mm,TAIGNE ( 1533-

1592), der hvdede, at metmesket ikke kan opn3 sikker viden. Det var til en
vis grJd denne udfordring, de [olgende rh und reders filosofi tog op, idet
den forsgte at finde et nyt grundlag for erkendelsen. Nr eksempelvis
Dcscartes tager udgangspunkt i skepticismen ved at hvde, at der br
tvivles om alt - de omnibus d!/biIGlfdulII esf - s er det netop kun Cl udgangs punkt: nok br alt det, der anses for selvflgeligt, underkas tes en kritisk prvelse, men hensigten hemled er at fa ryddet op, s der kan begyndes
p en fri sk. Mange filosoffer og videnskabsmnd var sledes overbevist om,
at de var moderne, at de indledte en ny epoke i menneskehedens historie.
Noget af det nye ved en stor del af 1600- og 1700 tallets fil osofi er, at
interessen vendes fra den ydre verden mod den menneskelige bevidsthed,
det erkendende subjekt. Filosofien bliver erkendelsesteoretisk orienteret,
den sger efter kriterier og metoder til at opn sikker viden. Ar dette er
muligt, blev i hj grad bekrftet af ud viklingen i matematikken og naturvidenskaben (se s. 81 ff.). Der var to bud p, hvordan der kan opns sikker
viden: germem forn ufte n eller gennem sanseerfaringen. Det frst e blev
hvdet af rationalisterne (indevrende kapitel), det sidste af empiristen/e
(klIp. 9). Nr subjektet hvdes at vre grundlaget for sikker viden, skal det
ikke forsts sdan, at hver enkelt fri t kan fortolke vi rkeligheden, som han
vil. Det betyder derimod, al n r fornuften eller sanserne bruges metodisk og
fordomsfrit, udgor de et kriterium p, hvad der er sandt eller falskt.
Denne erkendelses teoretiske i ndi v id ua l isme~( m ogs ses i sammenhng med den nye politiske ideologi, der opstr i perioden, nemlig liberalismen (se kap. 9). Iflge liberalismen, der bygger ]l naturretsteorien, har det
enkelte menneske visse umistelige og selvindl yse nde rettigheder, fx relten til
selv at bestemme over sin til vrelse, at vre konomisk uafhngig, og retten ti l at tro og tnke som han vil. Men dette er vel at mrke en frihed under

Rene Dcscal1es (1596-1650).

',Cogito ergo su", - jeg tnker.
alts er jeg.

ansvar, dvs. individets udfoldelse er ogs bundet af hensynet til de vrige

medlemmer afsamfundet. Men det varede lang lid, inden liberalismens ideer
blev frt ud i livel. Den politiske ustabi litet i [500-tallet, med borgerkrige og

stridigheder mellem konger, fyrster og adelige, havde fremkaldt behovet for

en slkt statsmagt og en strk leder, en enevldig monark. Og det var enc
vlden, der dominerede de fleste europiske stater i 1600- og 1700-lallel.
Enevldens samfund er kamkteriserct ved streng orden, rangflge og symmetri. som ogs gav sig udslag i kulturen - ITa tidens kunstfrdige haveanlg og arki tektur til kunst og musi k, alt det, der kaldes barokken.
Men liberalismens ideer fonnede dog efterhnden, slottel af en slrk og
selvstndig borgersland, at bringe enevlden til fa ld. Medvirkende hertil var
isr l?OO-tallets oplysllillgsjilosoji, der ud over liberalismen var inspireret af
rationalismen og empirismen samt Newtons naturvidenskab. Det er fra
oplysni ngsfi losofien, at v i har ideen omjremsh'idtet, dette at videnskab og
kritisk tnkning, baseret p fomuft og erfaring, er den eneste vej til et bedre
samfund. Men allerede i I?OO-tallet var der kritiske rste r, nemlig Rousseau
og Vico, der p mange punkter var forlbere for l800-tallets fomufiskritik.
Oplysningsbevgelsen, Rousseau og Vica behandles i kap. 10.

Descartes
RENt DESCARTtS (1596-1650) regnes for grundlggeren af den modeme filosofi, og han omtales ofte som den frste modeme filosof, fordi hans filosofi tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Mere prcist kan man

90

sige, at han udarbejdede et gnmdlag for rationalistisk filosofi, som kom til
at holde lnge efter, at den filosofiske rationalisme var ophrt med al vre
toneangivende.
Descartes som var adelig blev uddarulet p den tids bedste undervisningsinstitutioner i Frankrig, jesuitterkollegiet i La F'lcche nr Tours. Her
begyndte han i en alder af S r. Senere, fra 1612, lSle han ved universitetet
i Poitiers, hvorfra han fik eksamen i jura i 1618.
Selvom Descartes mtte forsomme meget p grund af sit drlige helbred, havde han ingen problemer med at flge med, og inden for matema tik
visle det sig hmtigt, at han var en usdvanlig begavelse. Han bevarede en
hj agtelse for og ctlivslangt venskab med nogle af sin lrere, men han var
skuffel over den skolastiske lrdom, fordi den ikke kunne give ham strre
indblik i nat\lren. Han savnede klare begnmdelser og overblik.
Efter et par r i Paris gik han ind i 30-rskrigen for al lse >li naturens
egen bogK Den 10.11. 1619 i Ulm, mens de militre operationer for en tid
var get i st p grund af streng frost, fik Descartes en nat en drm, som han
sclv tillagde stor betydning. Han kaldte det for l)min filosofiske vkkelsc{(.
Drmmen gav ham ideen til en ny matematik og en f"lelse af, at han havde
noget vigtigt at udrette.
Han forlod straks militrtjenesten og rejste mndt i Europa for at fordybe
sig i matematiske og fysiske studier. Og sclvom han endnu ikke havde offentliggjort noget vrk, fik han hurtigt el godt ry i filosofiske og videnskabelige kredse. Derfor overtaltes han af kardinal de Barul1e i Paris til al udgive,
hvad han p delle tidspunkt var net frem til gennem sit videnskabelige arbejde. Denne overtalelse har Descartes kaldt for "min anden omvendelseu.
Han arbejdede derefter p en udgivelse, Le Monde (Verden), som skulle
erstatte den aristoteliske fysik og det geocentriske verdensbillede med en
matematisk og mekanisk fysik og et heliocentrisk verdensbillede. P gnmd
af at Galilei i 1633 blev dumt til at afsvrge den samme opfattelse, som
Descartes nu ville forsvare med Le Monde, IUrde Descartes imidlertid ikke
udgive vrket. Frst efter Descartes' dd blev dele af vrket udgivet.
I 163? udgav han til gengld en popularisering af sine tanker, DiscOIlYS
de fa merhodc (Om mClOden), sammen med tre andre essays. Et af disse
essays er fa GeOlnetrie (Geometrien), hvori Descmtes dels indfrer den
algebraiske notation, som vi stort set bruger i dag, og dels skaber den analytiske geometri, der siden har revolutioneret matematikken. Med den analytiske geometri fik Descartes forbundet geometrien og algebraen, som siden
oldtiden havde vret to adskilte dicipliner - en algebraisk ligning kunne
herefter gives et geometrisk udtryk ved hjlp af koordinater. Herefter mtte
de to dicipliner forsts som to sider af samme sag, ne mlig af matematikken.

tlo

Det cnc kan udtrykkes med det andet og omvendt For Descartes var der en
vsentlig pointe i, at de geometriske figurer lod sig udtrykke ved hjlp <Ir
tal, svarende ti l at det udstrakte lod sig forst med fornuften.
I 164\ udkom Deseanes' bermteste vrk Metafysiske meditationer, I
anden udgaven var der tilfjet indvendinger mod Descartes ICQri fra 6 af
tidens mest fremtrdende tnkere, men der var desuden ti lfjet Dcscarles'
Svar p indvendingerne, Descartes var alts selv helt overbevist Om betydningen af sin bedrift.
Metafysiske meditationer - eller Filosofiske overvejelser. som man
kunne kalde vrket p moderne dansk - bestr af 6 afsnit, der ifl ge Dcscaries blev skrevet p 6 dage, en for Iwe r dag. Descartes havde ikke tillid ti l
den skolastiske lrdom, ha n var blevet undervist i. Han forsgte i stedet at
opn sikker viden ved at tvivle om alt, - alts at finde en sikker kerne ved at
skrlle alt del tvivlsomme bort. Han ophjede tvivlen til et metodisk princip (Der bf tvivles om a!t), ikke for ligesom skeptikerne at afslre, al der
ikke er nogen sikker viden, men tvrtimod for at finde en viden, der ikke
lader sig bel vivie, selvom man gr den gennemfrte tvivl ti l sin metode.
l den frste meditation tvivler han konsekvent om alt der lader sig betvivle. Alt kan tilsyneladende t,lkcs at vre en illusion, en drm eller
endnu v rre: et bedrag fra en almgtig )Narregud . I den anden meditation
kommer Descartes imidlertid til del resultat, at selve den instans, der tv ivler
eller tnker, ndvendigvis m eksistere. I det jeblik, Deseartes gr sig
klart, at han tvivler eller lnker, flr han vished om, al selve det, de r tv ivler
eJler tnker, i hvert fald m eksistere. Eller som argu mentet lyder; delS
bermte latinske form - ikke i Dcscartes' egen formulering fra Medita
tionerne -: )Cogito, ergo SUllll(.
Dette tnkende eller tvivlende jeg er imidlertid kun en bevidsthed, en tnkende ting, en res cogilam. og ikke en person eller et menneske afkd og blod.

Efler al jeg har lnkt nje derovel; / .. .] mjeg sluttelig konkllldere

at stningen: jeg er til, jeg eksisterer. ndvendigvis er SOlid,
lIr .~om IIelsl jeg IId/aler den ellerformlllerer den i fankell/ .. .}.
Jeg er til, jeg eksisterer, del er sikJrl, men hvor ll/ge? S lnge
50111 jeg tnker f. .. }. AI/sa erjeg er streng/ taget kUli en tnkende ling.

f. ..},

Hermed har Descartes fundet, hvad han sgte, et arkimedisk punkt (i betydningen et forankrings punkt, der ikke opsluges af tvivlen), en sikker viden,
som han kan bygge videre p. Men det er vrd at lgge mrke til, at sikkerheden kun holder, Ils lnge som jeg tnken<. Det er kun som "tnkende
ti ng, ha n har sikker viden.

92

(
I trcdje meditation bevises Guds eksistens. Inspireret af Anselms ontologiske gudsbevis (se s. 64) tager Descartes her udgangspunkt i begrebet om
det mest fuldkomne vsen. Begrebet om det mest fuldkomne vsen. som
Descartes har, m ha ve lIoget fuldkomment - og alts noget andet end mennesket - som rsag. Baggrunden for dette rsonnement er en regel, som
blev fonnuleret i skolastikken, nemlig at en virkning ikke kan omfatte mere
end de ns rsag. Det fuldkomne vsen m alts eksistere, og da det fu ldkomne vsen er del samnle som Gud, er Guds eksistens dermed bevisl
Hvor Anselm i sit ontologiske gudbevis argumenterer for Guds eksistens
ved en re n begrebsanalyse af udtrykket lxlet fuld kom ne, gr Dcscartes i sin
bevisfrelse ud fra det begreb om det fuldkomne, han som ufuldkomment
og ddeligt menneske er i besiddelse af. Derfor kaldes Dcscartes' gudsbevis for dct antropologiske gudsbevis (fra grsk: amropos, menneske).
I Gerde meditation argumenterer Descal1es, at nr Gud er fuldkommen,
kan vi have tillid til, at dct, vi begriber som klart og distinkt, er sandt. I femte
og sjette skelner Descartes mellem den materielle og den sjlelige natur. De
to substanser er [lInd,Llllcntah forskellige - essensen er henholdsvis udstrkni ng og tnkning -, men menneskets sjl er ikke desto mindre 511 tt forbundet med dets legeme, at dcn sammen med legemet udgr en og salllmc ting.
Nr Gud eksisterer og er almgtig og algod, m de sanser og forestillinger, Gud har udstyret os med, vre trovrdige, og fl gelig m de fysiske
ting, vi opfatter, vre lil, og and re mennesker og IIjegl< m have en krop,
omtrent som den al mindelige erfaring fortller os. Erfaringen alene, der
som Descartes gr opmrksom p, tit kan bedrage, kan ikke give den sikke rhed. Det kan Imn den fornuftsmssige overvejelse. Det er altsammen
bevist ud fra det ubetvivlelige fundament, al )ljeg tnker, alts er jeg, og
det er kun ved hjlp af tnkningen at forestillingerne kan opleves klart og
distinkt og denned som sikker viden.
Kroppen er noget andet end del tnkende, res cogi/alls. Den hrer lil del,
der har udstrkning, res exte"sa, og betragtes af Descartes som en mekanisk
ting p linje med andre udstrakte ting. Foreningen af sjl og krop var for
Descartes dybest set uforstelig. Om sammenhngen fremfrte han en hypotese om, at sjl og legeme vekselvirker i koglekirtlen (epi rysen, glandula
pinealis), en hypotese, som han ikke selv tillagde stor vrdi, og som sandsynl igvis blot var inspireret afkoglekirtlens centrale placering i hjernen.
Med sine to typer vren, res cogitGns og res ex/ensa, er Descartes dualist,
og lIled sin despekt for kroppen som mekanik og sin tiltro ti! ltlkningen eller
tvivle n som det, der leverer erkendelsens sikre fundament, m1l man kaldc
Descaltes for idealist som Platon. Som Platon opererer han desuden med medfdte ideer eller forestillinger, hvortil Descartes regner ideen om sit eget Jeg,

om Gud, samt de matematiske og geometriske ideer, - disse er dog ikke hos

Descartes begrundet i reinkarnation, men i en i menneskets iboende forn uft,
der kan frembringe de medfdte ideer og lede frem til intuitive og ubetvivlelige sandhedsoplevelser. Med sin insisteren p, at kun tnkning kan give
sikker erkendelse, er Descartes en markan t reprsentant for ratiorml ismen.
Descartes skelnen mellem det udstmkte og del lnkende kom til at spille
en vsentlig rolle i den senere filosofi. Derudover har ha n hall slor betydning for eftertiden med s in overvindelse af skepticismen saml del forhold,
at hans begrundelse for vores viden placeredes i en subjektiv og rationel
evidensoplevelse, der kunne efterprves af enhver, frem for i Cl dogme.
Descartes kriti serer skolru;tikkcns opfattelse af, at dcr ikke findes medfdte ideer, som fx ideen om det mest fuldkolllne eller om Gud :
Filosofferne holder det for en lrestning i skolem e, at der in/et er
i tanken, SO/1/ ile/ frst har vret i .yanseme, og der har jo rigtignok
ideeme om G'ud og sjlen aldrig vret,

1649 blev Descartes inviteret til Sverige for at undervise dronning Kristina i filosofi , og modvilligt tog han til de t, han selv betegnede som dette
isens, bjrne ns og klippernes landl<. De t barske klima var da ogs mere, end
den s vagelige liIosof kunne holde til, og allerede ret efter, i 1650, dode
Descartes i Stockholm, 54 r gammel.

Spinoza
BARUCH SrlNQZA (1632-1617) var rationalist som De,<;eartes. Han studerede
nje Descartes' filosofi og skreven bog om ham i 1663. Spin07.a fik vigtige
impulser fra Descartcs, bl.a. holdt han fasl i hans skelnen mellem det udstrakte og de t tnkende, men han var dog en alt for selvstndig tnker til ,
nt man kan kalde ham elev af Descnrtes.
Spinoza kritiserer sledes Descartes for at have undladt al give et tilfredsstillende svar p sprgsmlet o m, hvad den grundlggende substans
er, fo r derved kommer Descartes iflge Spinoza til at mangle el ndvendigt
fundament for s in liIosofi. Kritikken rammer prcist der, hvor Descartes
selv var usikker. I modstning til Descartes mente Spinoza, at de r m vre
en og kUli en evig og uendelig substans, som eksisterer i kraft af s ig selv.
Som eksempel kan man sige, at e n bog eksisterer, fordi nogen har lavet den,
men for at der kan findes bger og alt mu lig andet, m der vre lIoget fundamentalt, som cksisterer uafhngigt af noget som helst andet. Og del er,
hvad Spinoza kalder substallsen.

94

Bariueh Spinoza ( 1632-1617).

,.Sub specie zlemilalis - under evighedens s}1lsvinkel.

Alt er e t, alt er dele af subst.ansen, der er det samme som naturen ell er
Gud. Hvis man vil filosofere i den rigtige rkkeflge , er det denne enhed
man skal begynde med al studere, siger Spinoza.
For Spinota er det ikke alene sda n, at Gud er i alt, som panteister me ner,
men nnnerc sdan, at alt er Gud, eller alt er i Gud, hvilket kaldes
panellleisme. Spinozas gud er ikke en personlig magt af nd og vilje, der
som skaber er adskil t fra s il skabervrk, men det er et inderste princip, et
organisk hele, som er altomfattende. Gud er idcntisk med verden. Gud eller
substansen har uendeligt mange fremtrdelsesfomler, de skaldte altribufter, men mennesket kan kun opfatte to af substansens uendeligt mange attributter, uds trkningens og tnkn ingens. Menneskets sjl og legeme er for
Spinoza to attributter for det samme. Dcrfor - og ikke p grund af rsagvirkning eller p grund afveksclvi rkning mellem disse - er der overenss temmelse mellem sjl og legeme. Dc er parallelle udtryk for det samme.
Om det er tnkningens eller udstrkningens attribu t, der iagttages, afhnger ikke af substansen, men af iagttageren.
AJle ellkeltting - ting_ tanker, mCIUlesker - benvner Spin07.a modi (i
ental modus. det latinske ord for mAde). Mens substansen er evig, er dens
enkeltdele, de forskell ige modi, underlagt liden i betydningen forandringen
eller forgngeligheden. Bogen sl ides eller mrner, men substansen er uforgngelig.
For Spinoza sker alt med ndvendighed, men del paradoksale er, at han
ogsA mener, at mennesket udover at strbe efter frihed ogs kan blive frit.
S lnge mennesket s tyres af passive flelser, Strber det efter sanselig
nydelse og er ufrit. For Spinota er fO leIser en s lags uklar erkendelse, der

til

br overvindes ved hjlp af mod rlelser og fornuft. Med viden og erken

delse opnr mennesket derimod glde og frihed - selvom alt sker med
ndvendighed ! For Spinoza bestr frihed nemlig ikke kun i frihed for ydre
tvang. men ogs i indsigten i at handle med ndvendighed ud fra sig selv.
Frihed er al ts.i ikke uafhngighed, tvrtimod, da alt jo er sammenhngende. Flelsen af uafhngighed vil blot vre et udslag af uvidenhed. Ah
er determinerel, men vi kan opn frihed ved at fa fuld indsigt i den indre
ndvendighed. en indsigt, der vi] have som konsekvens, at vi p en gang
handler frit og i overensstemmelse med ndvendigheden.
Del enevldige styre som Hobbes ans for efterstrbclsesvrdigt, fordi
man kun denned kunne undg natUltilstanclcn, sammenligner Spinoz<'t med
l/rkenens fred(( og betegner det som den hrdeste skbne, der kan overg
mennesket. For Spinoza er det ikke frygten for eneherskeren, der skal sikre
fllesskabet, men derimod nsket om at opn det gode. l-lvis fl elserne
styrer, kan individerne ikke fungere i et fllesskab, men hvis forn uften rder, vil alle strbe mod det gode.

Leibniz
Den sidste af de store rationalistiske filosoffer, GOITFRJED WILlIELM LEIBNIZ
(1646-1716), regnes for at vre et universalgeni og l700-tallets mest vidende tnker. Allerede som barn demonstrerede han usdvilnlige evner, og
som voksen gjorde han lynkarriere som diplomat for lrurf)rrsten af Mainz.
Som Spinoza var Leibniz utilfreds med Descanes' mde at lse substansproblemet p, nemlig ved hjlp af de IO substanser, det udstrakte og det
tnkende. Spinozas opfanelse var som nvnt, at der kun er en substans, som
i sidste instans er flles for tnkning og udstrkning. Leibniz nede derimod til den konklussion, at der eksisterer uendeligt mange substanser eller
monader, som han kaldte dem (af det grske ord mO/las; enhed). Det kom
han frem til ved at erstatte Descartes' begreb om udstrkning med begrebet
krafl, SOIll han ans for mere Fundamentalt. Henned er Leibniz mere i overensstemmelse med den samtidige Newton, end Descartes var. For Newton
spillede gravitation og inerti i hvert fald en strre rolle end udstraktheden.
Hver monade er imidlertid iflge Leibniz en krnftenhed helt uden udstrkning. Denne kraft er det, der dels bevirker forandringer og dels gT det
muligl for substansen at bevare sin egen tilstand. Monademe lIhar ikke vinduen<, siger Leibniz, og mener denned, at monademe ikke kan pvirke hinanden indbyrdes. Monademe udgr imidlertid hver isr et univers, som samtidig er et spejlbillede af reSlen af universet. Dette skyldes en pretnblcret
hannoni , som er givet fra begyndelsen, fra skabelsen, og som bevirker, at
tingene passer sammen og hannonerer indbyrdes, selvom mOllademc ikke

96

(
har vinduer og ikke kan pvirke hinanden. Hvis man skulle sammenligne med
Platon kunne man sige, at Leibniz pretablerede harmoni svarer til Platons
(og Dcscartcs') medfdte ideer, og det at monademe ingen vinduer har ville
svare til at sanseerkendelsen af fnomenerne kun var ti lsyneladende.
En mere nrliggende parallel kunne man mske drage til Spinoza, hvor
den pretablerede harmoni skulle svare til den substans, vi alle er del af, og
som derfor overfldiggr kontakten mellem de tilsyneladende forskellige
modi indbyrdes.
Leibniz var enig med mekanicisteme i, at mange fysiske fnomener kan
forklares ved kausale pvirkninger, alts i overensstemmelse med det mekani+
ske verdensbillede. Men nr det glder ell metafysisk forklaring, er del iflge
Leibniz den prelabJercde hannoni og form.",lsrsager, der skal inddrages i
stedet for kausaliteten. Herved bryder Leibniz med mekanicismen og viser sig
med inddragelsen af formlsrsager som elev af skolastikken og Aristoteles.
Hver monade er evig og uforanderlig, men kan dog godt gennemg eller
antage forskellige tilstande i sit indre. Den kan udvikle sig henimod stone
klarhed, og denne strre eller mindre kla rhed er det, som adskiller de enkelte monader fra hinanden. De spejler ikke universet lige godt.
Mennesket er at forst som en sammensat Illonade, hvor en ikke-sammensat sjlemonade, vores bevidsthed, der spej ler universet med strst
klarhed, styrer den sammensatte monacle - sjl og legeme - som en enhed.
I et indlg mod den samtidige empirist, John Locke (se s. 98), giver
Lebniz Locke ret i det synspunkt, som stammer fra AriSloteles og Thomas
Aquinas, at der ikke er noget i bevidstheden som ikke frst har vret i sanserne ()INihil est in intelleeru, quod non fuerit in sensu((), men Leibniz kommer med en betydni ngsfuld tilfjelse: undtagen bevidstheden selv (1lIlisi ipse
intellectus(). Og bevidstheden er ikke blot som en lom tavle, den er snarere,
siger Leibniz, ligesom en mannorsten med rer, alts med bestemte medfdte 'dispositioner' , der kan aktiveres ved pvirkninger udefra, men ikke
skabes af dem. Denne tankegang findes videreudviklet hos Kam, jf. kap. II .
Den eneste bog Leibniz selv fik udgivet er Theodiee angende GI/ds
godhed, menneskers frihed og der ondes oprindelse ( 17 10). (Ordet Teadi
kommer af grsk og betyder oprindelig retfrdiggrelse afGud). Den kom
som et svar p en artikel af Pierre Bayle, der havde rejst problemet om det
ondes eksistens og Guds almgtighed og algodhed. Med denne bog korn
Leibniz til at give navn til l700-tallets strste debat, den skaldte teodieedebat. Leibniz besvarede sprgsmlet om det ondes eksistens ved at hvde,
at vi bor i den bedste af alle mulige verdner. Del i verden, der rummer ondskab og synd, forhindre r ikke at helheden er god, men er tvrtimod en ndvendig forudstning for del godes eksistens, og dermed for at helheden
ikke kan lnkes bedre.

EMPIRISMEN
LocKE, BERKELEY, HUME, B ENTHAM

Flles for alle rationalisterne vaT den opfattelse, at del vaf ved hjlp af
fomuficn (mtio), man kunne opnA sikker viden.
Hos de engelske erfaringsfilosofTer, de skaldte empirister, [onslltte det
erkendelsesteoretiske sprgsml, hvordan man opnr sikker viden, at vre
det l'undamcntalc problem. Men i stedet for fornuften var del for empiristerne
sansninger eller erfaringer, der skulle afgre, hvad der var sikker viden.
Sclvom empiristerne sAledes ndrede kriteriet for sikker viden og p
neTe mder distancerede sig fra de mere spekulative konstru ktioner i mtionul istcrnes rilosofi , er del tydeligt, at empirismen med hensyn til gnmdbegreber og problemsti ll inger ligger i umiddelbar forlngelse af rationalismen. Til den klassiske empirisme regnes nonm~lt John Locke, George
Berkeley og David Hume.

Locke
JOHN LocKE ( 1632-1 704) betragtes som ophavsmand til den slrke empiristiske tradition i engelsk erkendelsesfil osofi . Han var uddannet i logik, fi losofi og klassiske sprog p universitetet i Oxford, og han havde tidligere get
p skoler, som ved deres hrdhndede pdagogik inspirerede Locke til at
s krive om, hvordan undervisning burde praktiseres, nemlig i vrket Nogle
!anker om opdragelse fra 1658. I-Ians pdagogiske ideer har siden haft stor
betydni ng for pdagogikken.
Lockes vigtigste vrk er Essay concemil1g human ulldcrsfandillg
( 1689), der forsger at beskrive vore erkendeevner for at f klarhed over,
hvad vi kan vide med sikkerhed. Lockes ambition er al klargre vores videns oprindelse, sikkerhed og omfang.
Locke sammenligner bevidstheden med en tabula rnsa, en lom eller en
ubeskrevet tavle, som efterhnden via sanserne modtager indtryk, som bliver til ideer (ideas). De ideer, som vi har i vores bevidsthed, er alts iflge
Locke reprsentanter for sanseindtryk. De stammer i sidste instans fra erfaringen (grsk empeim. deruf empirisme). Med denne opfattelse str han i
klar modstning til fx Platon, Descartes og Leibniz. Det er ganske vist rig-

98

John Locke (1632-1704).

,.Tabl,lta rasa - den renviskede tav te ...

tigt, at vi ved tnkning eller refleksion kan danne ideer, men denne kilde er
sekundr i fo rhold til sansningen, bde logisk og kronologisk.
Svel sansning som refleksion levere r en rkke simple ideer, som forstanden kan forbinde til sammenSlIIIe ideer.
Dc si mple sanseideer forrsages af ydre, fysiske genstandes pvirkning
af vore sanseorganer. Refleksionsideeme opstr, nr bevidstheden relter sig
mod sin egen aktivitet. Locke bruger udtrykket en indre sans(( i den forbi n
delse. En simpel sanseide kan vre en farve eller en lyd. mens en simpel
refleksionside kan vre at ville eller at tnke.
Alle sanseideer skyldes ydre, fy5iskc legemers pvirkning nf sanseorganerne. Denne pvirkning ko mmer i stand, fordi disse genstande har
kvaliteter, som vore sanseorganer er flsomme overfor. Nogle af disse kvaliteter, de skaldte primre kvaliteter, give r anled ning til ideer, SOI1l ligner
dem. Dette glder fx uigerUlemtrngelighed, rumlig fonn, udstrkning, bevgelighed og antal. De sekundre kvaliteter, som fx farve, lugt og smag,
er i virkeligheden krfter eller evner (powcrs), som de fysiske legemer har
til at fremkalde de tilsvarende forestill inger i den sansende bevidsthed.
Disse ideer ligner ikke de kvaliteter, som de reprsemerer. Fysiske gen
stande har ikke i sig selv farve, lugt og smag, men i kraft af deres struktur,
fOTIIl og bevgelse fremkalder de ideerne herom i den sansende bevids thed.
For at gre sig forstel ig bnJger Locke billedet med en kni v, der kan
fremb ringe smerte, uden selv at have egenskaben smerte. P samme mde
er det med den sekundre kvalitet rd. Den finde s ikke ved genstanden,
men fremkaldes som ide i vores sanser p grund af noget i genstanden.

Locke videreforer fra Descartes opdelingen mellem det udstrakte og det

tnkende, res extensa og res c ogifons, men gr op med Descartes' opfattelse af, at vi kan tnke pil baggrund af medfdte ideer.

,
Ting _ _ _ _ _ _ _ O verensstemmelse _ _ ___ Bevidsthed
egenskaber _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ __

ide<:r

fremkalder

I'riml't
egenskaber

Lighed

egenskaber

Ingen lighed

--------Sekundre

Ideer om
primre
egenskaber

---------Ideer om
sekundre

egenskaber

De simple ideer er fremkomme t ved sansning (fx er farverne simple ideer

- man kan ikke forestille sig en farve, som man ikke har set). De sammensatte ideer kan opst ved CII sansning af et objekt, som fremkalder flere
simple ideer som sanses en efter en (fx et bles farve , lugt, form, smag
osv.), men de kan ogs opst ved tnkn ing, der beslr i kombinationer af
ideer. Man ka n uenke sig til et grnt ble og man kan tnke sig til et blt
ble men kUli det frste kan - eller er indtil videre - blevet sanset. P

samme mde m man iflge Locke forklare fnomener som kentaur og en

hjrning som sammensalle ideer, der er opstet ved kombinationer af henholdsvis menneske + hest og hest + horn. Del centrale for Locke er, al han
derved flr forklaret, hvordan ))der intet er i vores bevidsthed, som ikke har
vret i sansemeK Selv de mest fantas ifulde fores tillinger er sammensat af
simple ideer, og de simple ideer stammer alle fra sansning.
Lockc gmndlagdc den atomistiske psykologi, der gr ud fra, at perceptionen (det at opfatte) bestr i en summering af simple sansninger, som dan ner
en sammensat ide. der svarer ti l det perciperede objekt. Denne opfattelse
blev i slutningen af ISOO-tallet forkastet af den skaldte gestaltpsykologi,
der mener, at vi oplever i helheder. Locke bygger videre p den skelnen

JOa

(
mellem primre og seku ndre kvaliteter, som Gal ilei indfrte (se s. 83). De
primre kvaliteter er kvan titative og objektive. og de gr di rekte ind i bevidstheden, hvor de opleves, som de forefindes. Dc sekundre kvaliteter er
derimod kvalitative og subjektive; de opstr i forbindelse med sansernes
mode med verden. De eksisterer ikke, som vi oplever dem gennem vores
sanser, men kun som srlige kvaliteter, der kan fremkalde ideer hos os,
ideer som ikke ligner, men svarer til den ydre realessens.
Locke er alts ikke tilhnger af den udbredte opfattelse, den skaldte naivrealisme, at vi oplever tingene, som de er. Nr vi oplever et tr, fOTCStiller
naivrea1isten sig umiddelbart, at vi oplever tneet direkte som det er. Ved nrmere eftertanke kan det dog indses, at )bcvidsthedstretll (forestillingen) og
reaJtretl( (det, der har fremka ldt forestilli ngen) ikke kan vre af samme
SLOf. ))Noget( fremkalder sansestimuli, som frembringer svage impulser, der
bevger sig gennem nervebanerne til hjernen, hvor de frembringer komplekse
elektriske og kemiske reaktioner, der udgr basis for vores bevidsthedsoplevelse. Det er alts ikke den ydre ting, der i sig selv, kommer ind i vores
bevidsthed, men den fre mkalder nogel, der kommer til at reprsentere den i
vores bevidst hed. Lockes position benvnes derfor reprsentativ realisme.
Naivrealister og reprse ntative realister er enige om, al de fys iske ting
eksisterer uafhngigt a fvores opfattelse af dem, - de t er det, der gor dem til
realister i filosofis k forstand. Men de reprse ntative realister unders treger,
at det, vi oplever, er en ide, som blot reprsenterer den reelle genstand.

Lockes politiske filo sofi

Som Hobbes sgte Locke tilbage ti l en naturtilstand for at undersge nUlidens samfund. Men hvor Hobbes beskreven t nkt eller teo retisk naturtilstand (jf. s. 87), beskriver Locke i sit vrk To oflwnd/hlger om styreformen
fra 1680 en naturtilstand, der opfattes som en historisk, primitiv tilstand fra
fer samfundets opsten .
For Locke er alle lige og frie i naturtilstallden, og fordi mennesket er fornuftigi er naturtilstanden ikke en krigstilstand, som Hobbes forestillede sig.
J-Ivis menneskets overlevelse er sikret, er det iflge Locke velvilligt indstillet
over for andre mennesker. Gud har givet lorden til alle. men nr man lgger
arbejde i naturens prod ukter, opstr den private ejendomsret. Man har ret til
det, man har lagt sil arbejde i. Vrdien af det er for Locke direkte proportional med den arbejdsmngde, man har investeret. Henned har Locke gmndlagt arbejdsvrditcorien, som Adam Smith og Karl Marx senere udbyggede.
Del at tage vare p sig selv og ikke fratage andre muligheden for det
samme var en naturlig lov, noget naturgivet, og nr stalen oprettes, er det for
at garantere den naturl ige lovs besten. Ogs her er Locke i modstning til

Hobbes' opfattelse, hvor staten afskaffer den naturlige lov for at erstatte den
med en borgerlig lov ellcr med $uvernens lov.

For Locke, der var demokratisk af indstilling, br lovgivningen vre

udtryk for alles vilje, og han foreslog en tredeling af magien, som foregreb
Montcsquieus opdeling af magten i den lovgivende, den dmmende og den
udvende. Lockes politiske filosofi fik slor indflydelse p liberalistisk
lnkning og dennes udvikling. Den amerikanske forfatning er fx prget af
Lockes tanker, og de kom til at spille en vigtig rolle for den franske revolution i 1789.

Berkeley
GEORGE BIlRKELEYS (1685-1753) filosofi prgedes fra frst lil sidst af et
strkt religist engagement. Som 25-1Irig blev han prst, senere fu ngerede
han som domprovs t og sine sidste 19 r var han biskop. I en periode engagerede han sig strkt i at omvende indianere p Rhode Island til kristerlllommen, og som filosof nskede han at eliminere skepticismen og ateismen,
hvorti l han regnede Bobbes' og Spinozas filosofi. Han var inspireret af
Loeke, men ved at drage kOllSekvenser af Lockes empirisme, kom han til det
forblffende resultat, at der ikke eksisterer nogen materiel omverden. For
Berkcley var der ikke andet end fornemmelser og forestillinger i vores eTfaringsverden. Ved at forkaste antagelsen af en materiel eksistens som forudstning for sallsningen og i stedet stte lid til sille sansninger som vrende
virkeligheden selv, klInne man iflge Berkeley komme skepticismen til livs.
Berkelcy var empirist som Lockc, og han var enig med Locke j, at
bevidsthedens genstande var ideer, som kom fra sansningen. Men Bcrkeley
kritiserede Locke p to punkter. Dels havde Locke ikke forklaret, hvordan
ideerne opstr, og det var uforsteligt, hvordan der skulle ske noget mellem
den dde materie og den passive bevidsthed, den skaldte tabula rasa. For
det andet hvdede Locke (som ogs Galilei), at nogle indtryk - de der
forrsages af de primre kvaliteter - ligner mere end de sekundre.
Men vi har jo ikke nogen adgang til ),originalen bag vores indtryk, indvender Berkley, og vi har derfor ikke nogen mu lighed for at vide, hvad der
ligner, og hvad der ikke ligner, alts hvad der er primre og hvad der er
sekundre kvaliteter, hvorfor BerkeJey helt forkas ter denne opdeling.
For Berkeley er virkeligheden identisk med vo res ideer, - en opfattelse,
som kaldesfnomenalisme. Der er iflge Berkelcy ingen grund til at antage, at der skulle vre en materiel virkelighed bag vore forestillinger.
Berkeley er med andre ord immaterialist, kun den tnkende substans
(Descartes' res cogifans) findes.

102

George Berkcley (1685 -1753).

"Esse eSI pcrcipi el percipere ~ al vre
er al opleves og al opleve."

Det fortlles, at en samtidig kulturpersonlighed, Samuel Johnson, efter at

have hrt Berkeleys leon om, at alt kun skulle best af ideer, sparkede til en
tung sten med stor krall, idet han sagde: HSdan modbeviser jeg den teori!
Men for en nnnere overvejelse rokker Samuel Jollllsons demonstration dog
ikke det mindste ved Berkeleys filosofi. Uanset hvor strkt et sanseindtryk,
man modtager, ndrer det intet ved det faktum, at man kun kender til sansningen og sanseideen, ikke den ydre genstands reelle beskaffenhed.
Berkelcy opfattede Locke som ,Klogmatisk realis(<<, fordi Locke opererede
med en materiel eksistens, som om der var tale om et indiskutabelt dogme.
Det eneste, der eksisterer, er for Berkeley, det, der sanses og sanser, })Esse est
percipi et pcrcipere({ (At vre er at sanse og at sanses). Tingene, fx bgerne,
man lgger vk, ville efter dette eksistenskriteri um forsv inde, hvis ingen perciperede dem. Men Gud perciperer alt hele tiden og sikrer denned den fortsalle eller uafbrudte eksistens. Hos Berkeley bliver det til to ndelige substanser, der kommunikerer, nr vi sanser. Tingene er i virkeligheden ideer i Guds
bevidsthed. Berkeleys kriterium p, om noget er virkeligt eller fantaseret, er
alene den rkkeflge, hvori ideemeJfnomeneme forekommer og disses
sammenhng, saml den grad af livlighed og klarhed, hvomlcd de optrder.
Berkeleys holdning kaldes idealistisk monisme, og dc n frer uundgeligt til en fonn for solipsisme, idet der ikke levnes plads til andre bevidstheder end Berkeleys egen og Guds i Berkeleys filosofi.
Som tnker var Berkeley skarpsindig, og han var p flere punkter mere
konsekvent end Locke, men ikke desto mindre fik Berkeleys filosofi slet
ikke sanune indflydelse som Lockes.

David Hurne (!711-1776).

Enhver, der enten kender filosofferne

eller stetikerne, vcd, at der e r intet, der
endnu su\r fasl inden for de to videnskaber.

Hume
DAVID 1-luME ( 17 11-1 776) var sn af en skotsk godsejer. Han havde forkr-

lighed for litteratur og fil osofi , pbegyndte et jurastudium, men blev grebet
af lede ved faget og afb rd del ret hurtigt for derefter at g over til filosofi en.
Allerede som helt ung mente Hume al have gjort vigtige filosofiske opdagelser. og som 24-rig rejste han lil Frankrig for at skrive det, der skulle
blive hans hovedvrk og ct af de mest indflydelsesrige vrker inden for
angelsaksisk filosofi , nemlig En afhandling om den mellneskelige natur
(173940). Vrket blev imidlertid ikke nogen succes i Humes levetid. Det
blev drligt nok bemrket, da det udkom. Med Humes egne ord faldt det
ddfdt fra pressenK
I dette vrk har Hume udfoldet en erkendelsesfilosofi, som var en kOIlsekvent videreud vikling af empirismens program. Som Locke og Berkeley
var Hume empirist. Ligesom Locke betragtede Hume den menneskelige bevidsthed som en ubeskrevet tavle, og som Locke ans han bevidsthedens
indhold for at stamme fra sanserne. Berkeleys kritik af Locke for at vre
dogmatisk i sin insisteren p at der eksisterer en udstrakt, materiel omverden, overtages af Hume, men Hume gr et skridt videre. Hvor Berkeley
havde kritiseret Locke for at benytte sig af en postuleret materiel omverden,
vender Hume kritikken mod Berkeley, idet han siger, at ogs Berkeley benytter sig af et ubegrundet postli iat, nemlig om en ndelig substans, om
Gud. Denned har Hume afska ffet bde deu udstrakte og den tnkende ting
som g ivne substanser. Og der bliver derfor kun sanseindtryk og foresIilIinger tilbage for Hume.

104

(
Hume skelner ikke mellem primre og sekundre kvaliteter i sin filosofi, og han undlader svel brugen af en materiel som af en ndelig substans. Men i modstning til sine to fo rgngere indfrer Hume en skelnen
mellem to typcr bevidsthcdsindhold, mellem sanseindtryk og forestillinger.
Sanseindtrykkene har sterre styrke og livagtighed end fores tillingerne, der
er en slags erindring af sanseindtrykkene, fx vil et stik altid feles strkere,
idet det opleves, end bagefter under den efterflgende erindring af eller
forestilling om stikket.
Det eneste, vi kan vide om verden, er det, vi erfarer. Nr vi erfarer noget
afstter det dels indtryk (der skri ves p tavlen, eller erfaringerne trykkes
ind, impressioll), og dejs giver de t en fores tilling. Forestillingen kan genkaldes vha. indtrykkene, som er bevarede. B:\de indtryk og forestillinger
kan vre bde simple og sammensalte. I modstning til Locke, der mente,
at man fik de sammensatte ideer ved en sansning af et objekt, som fremkalder fl ere simple ideer, der sanses en efter en, mente Hume, at man kunne
have et direkte indtry k af noget sammensat. De sammensatte forestillinger
kan dels vre direkte kopier af sammensatte indtry k og dels frie kombinationer. Del er fra de sidste, der kan komme fejlagtige forest illinger, som fx
et blt ble eller en kentaur - men ogs nytnkning, m man tilfje, om fx
det der lader sig konstruere eller producere.

Erfaring
(bygger pi indtryk og forestillinger)

Indtryk

Forestillinger

Enkle lIldtryk
eller
Salllmcnsane indtryk

Enkle forestillinger
eller
Sammensal1e forestillinger

A.

De sammensatte forest illinger kan vre:

direkte kopier af (sammcnsane) indtryk
frie komb ina tioner af indtryk eller forestilinger

Den gyldige erkendelse eller erfaring af noget kan bygge p bde indtryk og
foreslilJinger, sfremt de sidste bygger pli: de frste, og ikke p de frie kombinationer af indtryk eller forestillinger!
Der gives ingen fores tilling uden der frst har vret el tilsvarende sanseindtryk, siger Hume. Hvis man skal undersge uklare forest ill inger, skal
man oplse de sammenSIlIte forestillinger i enkle forestillinger og derefter

(
undersge de sanseindtryk, som de kOlluner fra. Hume gr til den yderste
ko nsekvens og hvder, at jegel eller sjlen slet ikke er andet end lIen
r kke af forskellige oplevelser [ ... ] uden nogen fuldkommen enkelhed og
identitet. Man kan sige, at Hume holder fast i Lockes udgangspunkt, men
at han gr videre end bde Locke og Berkeley, idet han frer den empiristiske tanke ud i yderste konsekvens. Vi kan ikke vide nogct i kraft af en
skaldt )>uddelig sjl((, men kun i kraft af vores erfaringer. Vi har jo aldrig
modtaget noget indtryk af en sjl eller for den sags skyld af et jeg, hvorfor
vi ikke kan vide noget om dette.
Man kan godt have cn forestilling om el gyldent bjerg uden pli noget
tidspunkt at have scl sdan el bjerg. Forestillingen er sammensat af to enkle
fores till inger om henholdsvis! noget gyldent og om et bjerg. I-I vis man derimod aldrig har set noget gyldent, vil man ikke kunne danne foresti llingen
om det gyldne bjerg.

\1
,

1/
,,

---

,'1 1//

'4' +
guld

bjerg

gyldent bjerg

PA tilsvarende mde problematiserer Hume vores viden(( om kausaliteten.

I virkeligheden har vi aldrig fAet et sanseindtryk af nogen ndvendig sammenhng mellem Arsag og virkning. I-Ivad vi har faet er en lang rkke indtryk af, at det ene fnomen, rsagen, norn\alt efterflges af det andet fnomen, virkningen, hvorp vi har dannet en forestilling om nodvendig
sammenhng, som fAr os til altid at sge en rsag, nAr vi ska l forklare noget. Vores Arsagsforestilling bunder ikke i et sanseindtryk, men i en forventning, som skyldes vanen. Vi kan ikke vide andel., end at fx den ene billardkugle plejer at stte den anden i bevgelse. Om det ogs1l sker nste gang,
har vi ingen sikker viden om. Vi kan ikke vide, om billardkuglerne vil blive
ved med at pvirke binanden, som de plejer, eller om de r pludselig vi l ske
noget helt andet end det, vi hidtil har erfaret.
Med denne argumentation rokker Hume ved noget fundamentalt i den

/06

(
opfattelse af erkendelsen, som udsprang af naturvidenskabernes succes,
nemlig det skaldte ind/lktionsbevis. Det gAr ud p, at man ud fra en rkke
enkeltiagttagelser generaliserer for at finde en lovmssighed. Men 1lumes
pointe er netop, at vi ikke kan inducere os lil sikker viden. Hume benytter
flgende eksempel:
Ud fra at svane-I , svane-2, svane-3 osv. er hvide, kan vi aldrig slutte, at
alle svaner er hvide, eller al den sorte svane ikke eksisterer. Det ville vre at
drage en slutning fra nogle til alle, al generalisere eller inducere i sledet for
at bygge p erfaringen.
I Australien fandtes sorte svaner, hvilket Hume ikke vidste noget om, da
han pstod, at man ikke kunne sige, at den sorte svane ikke findesK Da
man senere opdagede det, var det medvirkende til at gre bde eksemplet
og I-Iumes hensigt med det kendt.
Til sprgsmlet om man ikke kan bruge logik eller matematik til at forudsige noget, siger Hume, at matematikken og logikkcn er tautologiskc,
dvs. at matematikken slet ikke udtaler sig om verden, men blot udfolder del,
der allerede Jigger i dens egne prmisser. Matematikkens sandheder er
selvindlysende og ligger i fornuften , men malellllllikken siger intet om virkeligheden. Til gengld er alle vores erfaringer af verden usikre.
Det, vi mener at registrere, bygger frst og fremmest p vaner, der kan
holde i kortere eller lngere tid.
AI Vallell er sledes den store ledetrd j livet. Det er det princip alene,
der gr ~or erfaring nyttig/ar os ogfo/ os til at forvellte en lignende
rkke a/ begivenheder i fremtiden som den, der er foreget i /ortidel/. Uden vaneIIS illdflydelse vil/e vi vre helt uvidende 0/1/ enhver
ke" dsgerning ud over, hvad der er IImickleloort nrvrelIde for vor
hl/kommelse og sa"ser:

Om metafysikkens muligheder for at bidroge med indsigter udtalte Hume,

al man skulle kaste bger om metafysiske emner i flammerne - uden dog
nnnere al kommentere det forhold, at hans egne vrker kunne falde under
den kategori.
Efter Humes radikale skepticisme bli ver bloltilbage, at mennesket er ct
S<HllVrende vsen med sympati og )~good fell ow fee! ing(( i forhold til dets
medmennesker. Men vi ka n ikke vide noget med sikkerhed om virkeligbeden, bortset fra kendsgemingsideer og fm, at tingene og vi har vaner (fx
billardkuglens vane(( med at bevge sig, efter den er blevet ramt af en
anden kugle, eller vores hnds vane med al gre, som .., i nsker den skal
gre), som vi kan stte en vis lid ti l varer ved.

(
En indfring i principperne/ol' moral og lovgivning og moralens IJrincipper
(1789) belyser hans syn pll. mennesket og etikken:
Naturen har placeret menneskeheden under ledelse af /0 Sllvernc
herrer. lys/ og smer/e. Del er alene op li! dem at udpege, hvad vi br
gre og bestemme, hvad vi vil komme lil at gre. Til deres trolle er p
den ene side fstnet mlestokke/lfor det rigtige og det forkene og p
den Ol/den side rsagemcs og virkningernes kde. De regerer over
os i all, hvad vi gr. i alf hvad vi siger, i alf hvad vi lnker: Enhver
bestrbelse, som vi gr fOl" at lsrive os fra denne underkastelse vil
alene ljene til al illustrere og bekrfte den.f(

JerellI)' !3entham ( 1148-1832).

Na turen har placeret menneskeheden
under ledelse aflo su\'crene herrer. lyst og
smerte.t<

Den klassiske empirismes udgangspunkt var, at bevidstheden var IOtn

som en ubeskrevet tavle, og al vi fik viden ved hjlp af vores sanser. Hos
empiristerne er der enighed om, al vi ikke kan tnke os til ny viden ved
hjlp af medfdte ideer eller anlg for sdatme, som Descartes og de vrige rationalislcr mente.
Empirismen kom ud p et skrplan, da uklarhederne hos Locke skulle
arklares. Dette frte fra reprsentati v realisme over idealistisk monisme
li l skepticisme og solipsisme. Og del var denne skepticisme, Kant vi lle
overvinde, som Descaries havde villet det med si n tids skepticisme 150 r
tidligere.

Bentham
Uti litarismen eller Iykke- og nyuefil osofi en kan opfattes som en viderefrelse af Humes empirisme, men mens den klassiske engelske empirisme
vllr mest optaget af overvejelser over erkendelsens natur og begrnsninger,
var den utilitaristiske bevgelse mere praktisk orienteret, for bde Jeremy
Bentham og hans efterfolger, John Stuart Milt (se s. 167), var ikke kun
teoretisk men ogs praktisk aktive i tidens refonnarbejde med at ndre lovgivningen, straffevsenet og ikke mindst det politiske system.
Utililllristisk etik
Den engelske lykke- eller nyttefilosofi fik sin mest konsekvente udronnning af JEREMY B ENllIAM ( 1748-1832). C itatet nedenfor fra hans hovedvrk

108

Bentham gr sig herved til talsmand for en naturalistisk eller psykologisk

hedonisme (af grsk hedaIle: lystfoleise, nydelse). Han opfatter det som en
psykologisk sandhed, at menneskets i sine handlinger styres af sin tiltrkning af det, der opleves som lyst, og afsin modvilje mod det, der volder det
smerte. P samfundspJanet bliver mlet derfor at skabe betingelseme for, at
den samlede mngde af lykke bliver strst mulig, hvilket (rer til Bentharns
princip om, al man skal handle sledes, at ens handlemde medfrer den
strst mulige lykke for det strst mulige antal mennesker<l. Mlet var imidlertid ikke s meget al fremstte en teori om mennesket, men i hjere grod
at ti lvejebringe et objektivt kriterium for etikken. For han nskede at gore
etikken til en videnskab.
At kalde en handling god er ensbetydende med at udtale sig om en
handlings kvalitet., og da det beror p et personligt skn, kan en etik, der
bygger p kvalitelsvurderinger, ikke leve op til empirismens og positivismens
kra v om objektivitet og m1l.lbarhed. l3entham nskede derfor at lIovcrstte
etiske oplevelser til noget kva ntitativt og denned lil noget objektivt og mleligt. Det gr han ved at lade ordet god vre synonymt med oplevelse af lyst
og lykke, mens ordet ondt svarer til oplevelser af ulyst og smerte.
Til afgrelse af om en handling skal kaldes god eller drlig, anfrer
Bentham 7 kriterier: handlingens intensitet, dens varighed, dens sikkerhed
eller usikkerhed, dens nrhed eller fjernhed, dens frugtbarhed dvs. sandsyn ligheden for, at den vi l resultere i oplevelser af samme slags, dens renhed, dvs. der br vre mindst mul ig ul yst blandet ind i den, og endel ig dens
omfang, dvs. det antal personer der berres af den.
Med disse kriterier i baghnden er det muligt for Bentham al foretage en
videnskabelig empirisk afgrelse af, hvilke handlinger der er lykkebringende og derfor br fremmes, og hvilke der er smertevoldende og derfor
br modarbejdes. Der kan med andre ord opstilles et regnestykke over

ulemper og fordele (cn cosl-benefiHmalyse) til bestemmelse og prioritering

af de etiske vrdier og til afgrelse af de relte midler til at n dem. Det sker
ved frst at gre regnestykket op for det enkelte individ og derefter sammenlgge resullateme herfra ti l en samlet opgrelse over alle samfundets
individer. Etik har derfor ikke kun nogel med privatlivet at gre, men tjener
i lige s hj grad et praktisk politisk ml, nemlig at afgre hvilke vrdier
der skal lgges ti l gnmd for lovgivningen og hele samfundets indretning.

tildelte den herskende klasse srlige befjelser og fordele. For jo strre frihed, der er for alle til at forflge deres lykke, jo strre vil samfundets sam
lede sum af lykke blive, og jo bedre et samfund vil det vre. Statens funklion skal flgelig begrnses til blot at gennemfre det minimum af
samfillldsmssige frdselsregler, der kan fonnindske sanunenstdene mellem landets indbyggere i deres strben efter lykke.

L ibe ralisme
DCI va r ikke Bentham, der opfandt nytteprincippct, men han er den frste,
der anvender det som det grundlggende princip for sine teorier om elikken
og samfundslivet. Bentham nskede ikke at medvirke til en revolutionr
ndring af samfundet, men han mente, der var behov for en reformering og
modernisering af den engelske lovgivning, isr afs traffesystemet. l begyndelsen mente han, at reformerne ville kUtlIle gennemfres inden for den
eksisterende forfat ning, men med tiden blev han overbevist om, at den herskende klasse var alt for optaget af at pleje sine egne interesser, hvilket bl.u
viste sig ved, aL dens medlemmer ikke var srlig imdekommende over for
hans refonnforslag. Derfor blev han tilhnger af, at kongedmmet og overhuset skulle afskaffes, at kirken skulle lsrives fra staten, og at der skulle
indfres almindelig stemmeret.
Liberalisme kommer af det latinske ord for frihed, liberias, og svel
Bentham som hans efterflger 101m Stuart Mill, gjorde, hvad de kunne for
at gre det engelske samfund mere frit ved at begrnse statens og den herskende klasses magt over l1ertallet af befolkningen, ved indfrelse af en
forfatni ng der sikrede den personlige frihed og ved indfrelse af almindelig
stemmeret. Derfor var Benthams og Mills liberalisme en vsentlig drivkraft
i omformningen af de t gam le fe udalt prgede engelske samfund til et kapitalistisk. I den forstand m de opf.1ttes som viderefrere af den liberalisme,
som John Locke fonn ulerede allerede sidst i I?OO-tallet - se side 101.
Liberalisme og utilitarisme nyder sledes sammen med den konsekvens,
at de sociale reformer ikke begrundes med henvisning til, at den demokratiske styrcfonn principielt set er bedre end den enevldige, men fordi det er
den styrefoml, de r bedst kan sikre princippet om strst mulig lykke for det
strst mulige antal. Og nr Bentham gAr ind tor en refonnering af det engelske straffevsell, er det ikke, fordi han har medflelse med de indsatte, der
fik meget hArde og langvarige straffe for relativt sm forbrydelser, men
fordi han var oprrt over det unyttige ved systemet.
Bentham bruger nytteprincippet som et kriterium at afgre om en given
lovgivning er ndvendig eller ej. Han ville afskaffe den lovgivning, som

11 0

110

11
KANT

lMMANlJFJ.. KANT (1724. 1804) var ubetinget den strste tnker i oplysningstiden. Periodens noglebegreber var troen p fornuften, p fremskridtet og
pA individets selvbestemmelse, og Kants filosofi er i enestende grad et
udtryk for typiske tendenser i samtidell. I Kants tnkning samles tidens
oplysningsbcstrbelser og frigrelsesideer. Han satte fokus p individets
selvbestemmelsesret og undersgte, hvordan individet kan blive sin egen
lovgiver. Kant fonnulerede selv ledetrden for sin tnkning sledes;
JiOplysI/ing er mCl7lfeskcls udgang af dets selvforskyldte umyndig-

hed. Umyndighed er mong/en p eVI/e Iii al betjene sig af sin jor.

SIand Ilden en andens ledelsc. Selvforskyldt er denne lImyndighed.

",. rsagen lil den

ikke ligger i forstandens mang ler. men i mal/glende besluTsomhed og mod til al betjene sig af dell uclen en andens
ledelse. Sapere AI/de! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! er alf.s oplyningells valgsprog.tf

Kant sA den historiske udvikling som en frigrelsesproces for individet. De

store historiske erklringer fra denne periode ligger helt p linie med hans
tnkning: Den amerikanske uafhngighedserklring fm 1776 og den
Menneskerettighedserklring, der var et produkt af Den franske revolution
i 1789. Historiens forlb var for Kant individets sclvslndighedskamp, og
hans filosofi fortller os, hvori denne selvstndighed beSlr.
Baggrund
Filosofien fr den empiristisk orienterede oplysningsbevgelse var som
nvnt delt i to erkendelsesteoretisk modsatte retninger: rationalisme og empirisme.
Rationalisternes udgangspunkt var, at fornuften og dens iboende ideer
var erkendelsens udspring. Ud fra visse generelle og hjeste begreber
kunne filosofien logisk udlede (deducere) sine stninger p samme mde.

11

Immaouel KimI ( 1724- 1804).

Anskuclse u~len begreber er blind,
begreber uden anskuelse er lomme.t'

som matematikken ud l ~dle si ne flgestninger ud fra givne axiomcr (forbillede! var Euklids geometri). Matematikken, hvor man nr frcm ti l s ine
I'csultatcr ad den rene tnknings vej, var den metode, de 3 store ra tio nalisti-

ske systemkonslmktrer Dcscartes, Spinoza og Leibniz, foretrak. De rcprsenterer alle en tnkning oppefra og nedK
Empirislcme tog p den anden side entydigt afst i sanseerfaringen. For
dem var sjlen e n }}Iabula rasa (John Locke), e n ren tavle, som sanseindtrykkene efterhnden satte deres eget prg p: Imet er i intelle ktet, som
ikke frst ha r vret i sanseme,( hvdede Locke - en opfattelse, der kan
flges tilbage til Aristoteles. Som nvnt Connulerede Leibniz en tilfjelse
til denne definition, nemlig ll- undtagen intellektet sc!v, og denned banede han vej fo r Kants syntese af de to tnkemder.
Empiristernes metode var induktion, dvs. en generalisering ud fm ct antal
enkelterfaringer. De generelle stninger, man herved nede frem til, kunne
kun vre sandsynlige - ikke bevisligt saude. De 3 store britiske e mpirister
Locke, Berkeley og Hume reprsenterer alle en tnkning lmedcfra og op.
Kants syntese
Kant var e n stor beundrer af Newtons matematiske fysi k. Med udgangspunk t i e rfaringen var det lykkedes Newton at finde frem til ndvendige,
lovmssige sammenhnge i naturen. Men han ha vde ikke forklaret, hvordan det kunne lade sig gre. Og nu ha vde Hume s i mellemtiden
argumenteret for, at de r ikke kali vre nogen som helst sikkerhed i den
erkendelse, der byggcr p:\ erfaringen. Det var det problem, Kant tog op.
Som udgangspunk t va r Ka nt e nig med cmpiristeme i, at sanscerfaringen

/22

(
er uundvrlig for erkendelsen. Men han hvdede tillige, at der ogs i vores
fornuft ligger nogle strukturer, som er medbestemme nde for, hvordan vi
opfatter verden, og her var han p.." linie med rationalisteme. Ka nt sammentnker med andre ord elementer fra de to traditioner i den o pfattelse, at
erkendelsen f1Ir sit stof fra sansningen, men sin fonn fra fornuften.
Kant var enig med Hume i. at al erkendelse begynder medsllnscerfaring,
men de t betyder iflge Knnt ikke, at erkendelse udelukkende stammer fra
erfarin gen. Hans pstand er, at en lovmssig erkendelse af den fysiske ve rden rummer elementer (netop det lovmssige, del ndvendigvis sande),
som ikke kan stamme fra sanseerraringen. De er a priori til stede i e rkendelsen, dvs. givet forud for erraringen. Den orden og ndvendighed, der er i
erfaringen, skyldes med andre ord menneskets egen erkendelsesudrustning,
som vi trkker nedl( over de ting, vi e rfarer. Ordenen stammer fra det
erke ndende subjekt selv (subjektets egen fornuft), ikke frn de n sansbare
virke lighed.
De tte skift i synspunkt p, hvad der er centrum for erkendelsen, er blevet
kaldt erkendelsesteoriens llkopernikanske vending. Ligesom Kopernikus
satte Solen og ikke Jorden i centrum, slItte Kant det erkendende subj e kt sclv
i centrum. Det er ikke genstandenc, der bestemmer vores tnkJling, som
empiristerne hvdede. Tvrtimod bliver vores opfattelse af gens tandene
famlet af vores fornufts indretning. Dvs. at fornuften for Kant primrt er
produktiv (aktiv); det er forn uften, der skaber erkendelse.
Grundstammen i Kants forfatterskab er 3 v rker, de r tilsammen udgor en
gennemarbejdning - kritik - af oplysningstidens tre hovedbegreber: det
sandc, det gode og det skanne.
Kritik af den rene forn/lft ( 178 1) er Kants erkendelsesteoretiske hovedvrk. Her beskftiger hlln s ig med sprgsmlct om sandhed, dvs. hvordan
vi oplever og erkender vores omverden: del SOlide.
Kritik af den praktiske forn uft ( 1788) er det moralfilosofiske hovedvrk. Fomull.en kan anvendes i praksis til at vejlede os om, hvo rdan vi br
handle: det gode.
Kritik af dmmekraften (1790) er Kants kunstfi losofiske hovedv rk.
Her beskftiger han s ig med forholdet mellem lrunstoplcvelse, e rkendelse
og moral: det sknne.

Kants er kendelsesteori - det sande

Kant kalder sit erkendelsesteoretiske hovedvrk for Kritik der reinen
Ven/llllft (Kritik af den nme jOr/flljt. 1781). At fornuften e r llrCn(1 betyder

her, at den betragtes uafhngigt af ethvert sansemssigt indhold. Desuden

er dct vrd al lgge mrke til , Ilt ordet kritik her ikke betyder afvisning

e ller negativ bedmmelse, men en ti lbundsgende undersgelse (af det

grske krinein: at skelne). DCI er med andre ord en ti lbundsg:lcllde undersgelse af erke ndelsen og al dens vsen, Kant vi l prsentere i sit vrk .

Nogle grundbegreber
Som udgangspunk for sin erkendelsesteori skelner Kant mellem to forskellige slags erkendelse: den erkendelse, man kan tnke sig ti l uafhngigt af
erfaringen (o priori erkendelse), og den empiriske erkendelse, der bygger
p erfari ngen (a posteriori erkendelse).
Parallelt hermed opererer han med Io slags domme, dvs. pstande eller
udsagn: de analytiske og de syntctiske.
I dc allalyriske domme siger prdikatet - del, der h vdes om pstandens
gnmdlcd - ikke andet end del, der allerede ligger i grundleddet selv (fx En
kugle er rund (, )JEn trekant har tre sideru, )n ungkarl er ugifl~(). Allalytiske domme er a priori (givet forud for erfaringen). De er ndvendigvis
sande.
l de syn/etiske domme siger prdikatet noget udover det, gnmdleddet allerede indeholder. De udvider vores viden ved at fje noget nyt til det, der allerede ligger i begrebet (fx Kuglen vejer 500 gramu). Syntetiske domme er a
posrcriori (efter erfaringen). Erfaringen afgr, om de er sande eller f.1Iske.
Kant skabte en erkendelsesteoretisk syntese af rationalismen og empirismen. Begrebet syntese betyder en sammentnkning af forskellige teorier
i en strre enhed, og er alts ikke det samme som begrebet syntetisk i
skellet ovenfor. I sin sammema::nkning af empirismen og rationalismen
h vder Kanl, al der findes en tredje slags donune, som er bde syntetiske
og a priori, dvs. p~s tande, som bde udvider vores erkendelse (syntetiske)
og ndvendigvis er sande (a priori), Som eksempel nvner Kant selv matematikken. AI 7+5= 12 er ifl ge Kant en dom, der er bAde syntetisk og a
priori . Den Cl' a priori, fordi den er sand, uanset om man sger at bekrfte
den gennem erfari ngen eller ej. AI den er syntetisk begrunder Kan t med, at
gnmdleddet (7+5) ikke i sig selv indeholder det, der siges om del (12).
Grundleddet informerer bare om, at de Io tal skal lgges sammen; det siger
intet om, hvad resultatet bliver.
Erkendelsesteoriens hoveds prgsmA l er: )}Hvad kan jeg vide?(~ Kant
prver at besvare det ved at se p: I) Hvad er overhovedet forudstningerne
for al erkende virkeligheden? Han sprger: Hvad/hvordan kan jeg sanse?
og 2) Hvad er overbovedet forud stningerne for at frems.1!l1e pstande om
virkel igheden? Han sprger: Hvordan erkender jeg det, jeg sanser?(

/24

(
Anskuelsesformer
Kririk af den rene fornuft bestr af 3 dele. I frste del beskftiger Kant sig
med den mde, vi opfatter virkeligheden p. Han pvise r her, at vi ikke blot
lader os fy lde af sanseindtryk. som empiristerne havde hvdet, men at vi er
udstyret med en slags filter, som vi opfatter vores omverden igennem. Dette
Iilter kalder Kant for vore anskuelses/ormer, og der findes to: tid og rum.
De ligger i vores fomufl p forh ~ nd, som en given ronn, vi erkender igennem. De er a priori, dvs. givet fonld for erfaringen, De er IrallcCllden/ale
vilkr for erkendelse,
Med det mener Kant, at alt, hvad vi sanser, opfatter vi igennem tidens og
rummets brillef( . Vi kan slet ikke opfatte noget undtagen gennem dette
filter. Ans kuelsesfonneme er selve forudstningen for overhovedet at
kunne opfatte sanseindtryk. Ihis ikke vi kan anskue en ting i tid og rum,
kan vi slet ikke opfatte den. Hvis en persOlI fx fortller, at han har oplevet
en trafikulykke, men at den ikke foregik p et bestemt s ted og heller ikke p
et bestemt tidspunkt, ville vi ikke tro ham. Del, vi kan sanse, begrnser sig
til verden, som den er/or os, og den vil altid vre spndt ud i tid og mm.
Hvordan virkeligheden er i sig se/v, kan vi intet vide om: vi kan ikke tage
vo re ans kuelsesfonner af, som vi kan med et par almindelige briller.
Kunt skelner alts mellem omverdenen, som den er for os ()ldas Ding filr
mich~(), og som den er i sig selv ()Jdas Ding an sich). Eller med IUldre ord:
Han skelner mellem p den ene side tingen som Erscheillull g~( eller fnomen (det grske fainomenon betyder )ldet, der viser sig, kommer til syne)
og p.i den anden side tingen, 50111 den er, uafungigt af hvordan vi opfatter
den, dvs. som ren tankegenstand eller nOllmenon (grsk for }>det tnkte( ).
Vi kan eksempelvis altid kun opfatte en terning i et perspektiv ad gangen,
dvs. i en rumlig fo restill ing. At den i virkeligheden har seks sider, er ikke
noget, vi direkte kan erfare. Det er noget, vi tnker os til, forestiller os
intcllektllell.
Kants skelnen mellem det fnomenale og det noumenale er tydeligvis
beslgtet med Platon skelnen mellem sansegenstande og ideer (se s. 29).
Men til forskel fra Platon mente Kant, at vi ikke kan fl indsigt I, hvordan
tingene er i sig selv (})an sich((). Ejheller kan vi vide noget om, hvilket forhold der er mellem tingene som fnomener og tingene i sig selv. Pli dette
punkt ligger den skaldt fnomenologiske bevgelse i det 20. lI rhund rede i
forlngelse af Kant (se s. 24 I).
Forstandskalcgoricr
l anden del affornufiskritikken undersoger Kant den mde, vi sammenstter vores erfaringer p i udsagn eller domme, som han selv siger. 1"lan spor-

gcr: I-Jvordan begriber og erkender vi dct materiale, vi tar gennem sansningcn?(( Formlet med dctte sprgsml er at finde frem til a prioriske (p forhnd givne) former for forstelse. Dette gr han gennem en analyse af vores
mde at fomlUlere os om dem p, dvs. gennem en analyse af domsfonneme.
Det resultat, Kant nr frem til, lyder sdan: Ligesom der i sansningen
indgr to a priori ansskuelsesfonner (tid og rum), ligger der i selve

erkcndelsesprocesscn nogle a priori former, som vi strukturerer vores erkendelse efter. Disse a priori former er va riationer af domme, fx en dom af
ty pen Alt har en rsag(e Kant opererede med en rkke forstalldskatcgoriCf, som han kaldte dem. Forstandskatcgoriernc gru pperer erfaringen i
begreber. De er udtryk for en ndvendig organiseing af erfaringen (fx
begrebsparret rsa g-virkni ng) og skaber alts orden og sammenhng i
mangfoldigheden af sanseindtryk.
Hvor (-tume havde hvdet, ;\1 vi ikke kan bevisc en !>lInlmcnhng mellem rsag og virkning, og allendensen til al opnllte hndelser i rsagsvirkningssammenhnge derfor blol var udtryk for en psykologisk vane, siger Kant, al netop dette at opfatte alting i rsag-virkningssammen.hnge er
en del af de n menneskelige mde al erkende verden p. Del er et iboende
trk ved fornuftens funktionsm de. Det er derfor lnkningen , der skaber
objektiv erfaring. Ved hjlp af forstan dskatcgorierne transformerer vi de
sanseindtryk, vi rar gennem ans kuelsen, ti l begreber og vi rkelig erkendelse.
I de 2 frste dele af Kritik af den rene fornuft har Kant sledes redegjort for
de betingelser, der er ndvendige for, at erkendelse kan finde sted. Han har besvaret det erkendelsesteoretiske sprgsml }}Hvad kan jeg vide?({ p flg. mde:
Erkendelse har tre betingelser:
l) De sanseindtryk, vi modtager gennem erfaringen (en a posteriori betingelse).
2) Vore to anskuelsesfonIler tid og rum, hvorigennem vi opfatter virkeligheden (en a priori beti ngelse).
3) Forstandskategorieme, IlVonned vi begrebsliggr, ordner og stmkturerer
det sansemateriale, vi fr gennem anskuelsen, og omdanner det til erkendelse (en a priori betingelse).
Punkt I udgr, hvad Kant kalder erkendelsens stof. Punkteme 2 og 3 handler om erkendelsens fonn. Alle 3 betingelser er ndvendige for, at der kan
vre tale om erkendelse. Erkendeproeessen har alts fomdstninger, der er
11 priori (lInskuelsesformerne og forstandskategorieme), og som iflge Kant
gor, at det, vi erkender, dermed ndvendigvis er sandt. Samtidig er erkendelscn syntctisk, ror vi errarcr hele liden nyt og udvider vorcs viden.

126

Man kan derfor sige, at Kant kritiserer bde empiristerne og rationalisterne og samtidig giver begge flje medhold. Begge lejre har fat i vsentlige t.rk ved erkendelsen, men har ikke sat dem rigtigt sammen. Hans erkendelsesteori skaber e n syntese af de to standpunkter
Kant prciserede selv sin position med flgende ord: ))Anskuelse uden
begreber er blind, begreber uden anskuelse er lomme.({ Frste del ar stningen er en kritik af empirismcn, anden del en kritik af rationalismen.
Empiristerne tog rejl, nr de hvdede, at der ikke er noget i vores bevidsthed, som ikke frst har v ret i sanscrne~(, dvs. al alt kommer tilos udefra.
Og rationalisteme var forkert p den, nr de s bort fra sansningen og hvdede, at mennesket med sin medfdte forn uft og dellS iboende ideer p forhnd havde det, der skulle Iii for at erkende verden indefra.
Kants lsning p erkendelsesproblemet sammensmelter de to positioner
ved at definere erkendelsen som en proces, der gr bde sanscerfaring og
de rormelIe anskuclsesformer og forstalldskategorie r til ndvcndige bestanddele ar mcnneskets mde at erkende sin omverden p.

af fOlTIuftskritikkcn undersger Kant vores ideer om

. Disse tre enUler ligger iflge ham uden for
. Man kan ikke efterprve ho,ldl",l"d,

i anlino'g"",,,l,, med lige

at man har be-

mier, dvs. i
stor ret. GlUnden
vget sig uden for

~:f~,~::;':,~;
kan erke nde
uden for det, vi

il:
anskuer i mm og tid, bliver
belg for i erfaringen., ~:;::;'~
ringens grnser, men b
fo r er metafysikken p l
siske pstande om

ideer, som der ikke er

'o~~:~~:~~~~(,;m:;n;scenderet) erfa-

ri

begreber. Derp denne mde. De metafy~"ul""""hvder

Kant.
og danner sig

roresti ll inger
fornuft er
gede og

verden og Gnd, ,kyl,l"

at den vil forsge" ,'lu""
Det ligger i fOlTIuftens natur at
u,j,n for erfaringens omrde for at n en
Men de metafysiske pstande har
vrdi; de er udtryk for en )}transcendental iill,,,i,on,~
l

'Ol-

OPL YSN I NGS TI DEN I FRANK RI G

I Frankrig fi k oplys ni ng~ l a n kc rne i 5rl ig grad en polem isk

karak ter. E n rkke franske forfa ttere popula riserede den nye
videnskab og filosofi og rettede hermed en voldsom og rad ikal
kritik mod de kirkel ige og verdslige autoriteter og mod overleverede fo rdomme og traditio ner. Dc filosofiske og videnskabelige tanker blev nu ikke mere begrnset til snvre kredse
af fagfolk, men blev ligefrem et flleseje for den tids dannede
og belste mennesker.
I begyndelsen af 1700-tallet er der isr grund til at nvne
B ernhard FontenefIe (1 657- 1757). der i talrige vrker p populr vis gennemgik d e forskellige videnska ber. E ndvidere
Pierre Bayl e ( 1647-1706), der med si n -. Oictionnaire historiq ue Cl critiquec (1 69 6 ) udarbejdede et slags leksiko n o ver
videnska belige, fi losofi ske og teologiske emner. Han benyttede
lejligheden til en strk kritik af overtro og religis fan atisme selve artiklerne er som regel neutralt refe rerende, men navnl ig
i kommenta rerne kommer Bayle frem med sin kritik. Dette
vrk blev senere fo rbillede fo r lignende vrker, frs t og fremmest for den .rlore franske encyclopdi, der blev udgivet god t
et halvt rhundrede senere af DiderOI og dA fembert.
Vofm;re

256

Den mest betydningsfulde reprsentant for disse ndsstrmninger var imidlertid Frall foi.\ de Vo/mire (1694- 1778), som
va r sn af en parisisk notar og fina nsmand . Han var begyndt

at studere jura, men fik hurtigt smag for en fri og ubunden

til vrelse som sknnd. Allerede tidligt begyndte han at skrive
bidende sati riske digte, der bragte ham i unde og som flge
de raf i Bastillen, hvor han et par gange fik ophold i de ko mme nde r. Efter sit f rste basti lleophold debuterede han med
en tragedie, og nu fulgte lige til hans dd en strm af vrker:
skuespil, romaner, noveller, essays - historiske, populrvidenskabelige og fi losofi ske vrker og art ikler, satiriske og polemiske nyveskrifter o. s. v. lait fylde r hans litterre produktio n
99 bind.
Voltaire samlede i sin person alle de dyder og fej l, der var
kara kteristisk for den tids franske ndselite. Ha n va r i besiddelse af et fremrage nde vid og en bidende satirisk evne. Han
var uden sknsel, nr nogen havde pdraget sig hans unde,
og han var grnsels for fngelig. P den anden side var
han utrttelig i sin kamp for retfrdighed, huma nitet og fred
-. og i~od barbari, overtro, tbelige fo rdomme og religist
bigotteri .
Voltaire var fil osofisk elev af Lode og naturvidenskabeligt
af Newton; begges ideer gjorde han en stor indsats fo r at
popu larisere . - Poljtisk vakte ha n allerede et voldsom t rre
l~led sine . Lettre sur les Anglais>l (J 733-1734 ), hvor han slog
III lyd for den engelske politiske frihed i modstning til det
fra nske tyranni med dets dov ne og udygtige aristokrati og dets
gridske, katolske prsteskab. Breve ne var overhovedet en indi rekte opfordri ng til det fra nske borgerskab om at tiltage sig
den plads i det franske sa mfundsliv, som borgerskabet havde
fet i E ngland. Voltaires engelske breve var et af de frste
va rsler o m den store fra nske revol ution.
Med si ne talrige historiske vrker fi k Voltaire ogs slet et
nyt historiesyn fast, der i lige s hj grad brd med det middelalde rlige kristne hisloriesyn som Newto ns fysik l11ed den
sko lastiske videnskab. - I middelalderen var det en almindelig
opfattelse, at verden var skabt ca . 4000 r f r Kristi fdsel
og skulle g under ca . 4000 r efter, sledes at Kristi fdsel,
Ji y, dd og opsta ndelse blev det centrum, som gav mening i
hele det historiske forlb. S sent som i 1680 blev dette hi-

257

OPLYSNINGSTIDEN I F RA N KRIG

258

storiesyn gjort gldende af den store teolog Jacque.f Benigne

Bossuet i hans verdenshistorie. Det fremgr her ganske klart,
at Bossuet opfa tter hele historien som udtryk: for Guds vilje.
P grundlag af Bibelen og de grske og romerske forfattere
kunne man give en udtmmende redeg relse for historiens forlb lige fra verdens skabelse. Iflge Bossucts opfattelse var enkelte folkeslag og nationer af Gud udvalgt til at g i spidsen for
at virkeliggre denne plan. Det var r. eks. til(ldet med jderne, grkerne, romerne og sluttelig naturligvis med Solkongcns
Frankrig (Bossuct var lrer for dauphinen). - Hos Voltairc
viger denne (orsynslankc helt for ideen om menneskehedens
stadige fre mskridt. Han ser det kristne Europas historie i en
meget strre sammenhng end nogen tidligere historiker, idet
ha n begynder med Kinas, Indiens, Persiens og Arabiens langt
ldre historie. Han bryder med den opfattelse, at mennesket
oprindeligt var godt, men efter syndefaJdet var blevet ondt,
sledes at hele historien er at fo rst som Guds bestrbelse
pli at lut re mennesket. Tvrtimod viser Voltaire, hvordan
mennesket fra et rent barbarisk stadium bliver bedre og bedre,
mere og mere humant. Dette viser sig blandt andet derved , at
de dogmatiske stridigheder bliver mindre og mindre voldsomme, efterhnden som den nyttige oplysning breder sig, og
mennesker fr udryddet overtro og gamle fordomme . Voltaire
sprger overhovedet ikke om historiens forml, men blot efter
hvad der faktisk er sket, og hvordan dette kan begrundes ud
fra de foregende betingelser, ligesom man i den nye naturvidenskab ikkc forkJarer processerne ud fra deres forml (den
teleologiske forklaring), men ud fra deres fo rudgende rsag
(den kausale forklaring). I modstning til tidligere bliver i
Voltaires historie krige og konger skubbet i baggrunden til
fordel for nds- og kulturhistoriske skildringer.
Det gennemgende tema i Voltaires forfatterskab var hans
angreb p kirken, som han betragtede som bolvrk for al
bagstrb, overtro, hykleri og barbari og som en hindring for
al sund menneskelig kulturudvikling. I en mngde smskrifter,
pa mfletter, essays, novel ler og romaner revsede han ki rken,
og han fi k talrige meni ngsfller, navnl ig i det oplyste borger-

OPLYSN I NGS T I DEN l FRANKR I G

skab. Voltaire var selv nrmest deist og havde stor veneration

for Jesu ord, men kirkens dogmer kunne han ikke p nogen
mde acceptere, de kunne hverken begrundes ud fr a Jesu egne
ord eller ved hjlp af fornuften.
Det lykkedes efterhnd en Voltaire og andre meningsfller
at skabe en sdan antikirkelig opinion, at regeringen for at
komme den imdc flte sig ndsaget til at ophve jesuiuerordenen, som havde vret den vrste torn i jet. Den ydre
anledning fik man, da denne orden havde fo retaget konomiske
transaktioner, som man fra statens side ikke kunne billige.
Voltaires slagord ecrasez l'infamet , mntet p kirken, blev
ogd en devise for de franske revolutionre, da de senere helt
sgte at knuse kirkens magt.
Den antikirlcelige indstilling mundede undertiden ud i en
gennemfrt ateisme. E t typisk udslag scr vi i baron Ho/bachs
(1723-1789) bog Systeme de la nalu re t. Her betragtes hele
naturen som en stor kompliceret maskine, der gar efter mekaniske love. Ogs mennesker er maskiner, omend meget komplicerede; deres bevidsthed er ogs kun fu nktioner aC bevgelser i hjernen . Al tidligere tro p guder, nder og sjle er
illusorisk, thi disse er kun fantasiprodukter, som prsterne,
gudefabrikanternet , har sat i system for at holde folket i
uvidenhed og beholde deres egen magtstilling.
Montesq/lieu og /ysiokralerne

P den politiske tnknings omrde frtes 1600-tallets liberaJistiske. individualistiske og demokratiske tendenser videre.
Den betydeligste politiske tnker fra den tid var uden tvivl
Charles SecOlldar de Momesquieu (1689-1755), der i sit store
vrk Esprit des loist viderefrte Lockes tanker om den konstitutionelle forfatningsfonn. - Ved at gennemg lovgivningen
hos fo rskellige folk pviser han, at den hnger sammen med
mange forskellige betingelser som f.eks. klima, geografiske
forhold, befolkningstthed, skikke, nringsveje, religion og
folkckarakter. Lovene er opstillet ved, at mennesker gennem
fornuften har indset, at det er ndvendigt at opstille regler,

259

OP LYSN I NGSTIDEN I FRANKRIG

som samfundsmedlemmernc m rette sig efter, hvis deres samarbejde skal funge re effektivt. Er en forfatning og lovgivning

udarbejdet rigtigt, og er der taget behrigt hensyn lil det p-

260

gldende samfunds srlige omstndigheder, vil det virke som

e n velsmurt maskine.
Ud fra dette politiske grundsyn imdegr Monlcsquicu
skarpt despotiske misbrug. Hans ideal er R om og de grske
slaler, som han ke nder fra de klassiske forfa ttere, endvidere
er det England, hvis forfatning, han mente, burde vre forbilledet for de europiske state r. I den forbindelse fre mhver
han strkt den tredeling af magte n i den lovgivende, udvende
og dmmende myndighed, der iflge hans - ikke helt korrekte
indtryk - var gldende i E ngland.
Dybest set e r Montesqu ieus vrk frst og fremmest en kritik af de mange urimeligheder i hans eget land, og det er et
fo rsvar for humanitet og tolerance. Han fordm mer negerslaveriet og ironiserer over de fo rsg, der var blevet gjort for
a t a rgumentere for dels bercttigelse. Endvidere gr han, ligesom de a nd re oplys ningsfilosofIer, ind for en mildneIse af
strafIeretsplejen f. eks. ved a fskaffelse af to rtur og pryglestraf,
ba rbariske henrettelscsmetodcr m. m.
P det sociale og konomiske omrde tog oplys ningsfilosofferne ogs fat. Det gjaldl isr de skaldte jysiokrmer (QucslIay, Turg01, COlldorcet o. fl.), der gik ud fra den ta nke, at
jorden var kilden til al vrdi - kun ved en effek liv ud nyttelse
af de n ku nne man fo rge nationa[vcJ Sla nden . En sdan udnyu else kunne blandt andet ske gennem opmuntring af det frie
initiativ hos den enkelte bonde ved at srge for, at han selv
fik det fulde udbytte af sil arbejde. Dette kun ne opns, nr
Illan ophvede det gamle jordfllesskab, nr man gjorde bnderne interesserede i forbedred e og mere rationelle dyrkningsmetoder, og nr ma n ophvede lensvsenets byrder, ophvede
told og monopoler m. m., i det hele taget undlod al indgriben
fra regeringsmagtens og andre myndigheders side. Kun n r
produktio n og handel kunne fo reg frit , ville alle for deres egen
skyld vre interesserede i, at d er blev produceret s meget som
muligt. Den frie ko nkurrence ville med fre, at priserne blev

O PLY SN I NGS TI DEN t FR AN KRIG

holdt s langt nede som muligt. _ Statsmagtens opgave skulle

derefter alene indskrnkes til at opret holde sikkerhed, beIrygge ejendomsretten og fj erne hindringer fo r de konomiske
krfte rs fri e udfoldelse.
Disse fysio kratiske tanker ko m til at spille en rolle for landboreformlovgivningen i hele Europa - ikke mindst fo r den
opinion og de d iskussioner, der banede vejen for vore egne
store landborcformer i 1780-eroe. Ligeledes kom tankerne til
at spille en rolle for konomisk og social lovgivning under den
franske revolution, og de genfindes i videre udformning i 1800tallets og 1900*tallets georgistiske bevgelser, hvis udgangspu nkt var Henry Georges bog: . Fremskridt og fattigdom.
( 1879).
ROII.fSeall

Den mand, som fik den slrste indflydelse p de revolutionre ideslrmni nger, var dog uden tvivl Jean Jacques Rousseau (1712- 1778).
R o usseau, der var fdt i den svejtsiske fri Slad Geneve, kom
efter en omtumlet tilvrelse som lakaj, musiker og mange an*
d re mere eller mindre mrkvrdige beskftigelser i 1741 ti l
Paris, hvor han slog sig igennem som huslrer og nodekopist.
Et e nkelt r va r han ambassadesekrctr i Venezia. I Paris
ko m han i kontakt med mange af tidens oplys ningsfilosoffer,
blandt andet med Holbach og Denis D iderot, og hurtigt kom
de n fau ige, men temperamentsfuld e boheme og o mstrejfer til
al frdes i de mest intellek tuelle kredse og i det hjeste selskabsliv.
Sit litterre gennembrud fik Rousseau , da han i 1750 besvarede en prisopgave: . Har videnskabens og ku nstens fre mga ng bidraget til at forbedre sderne? - Rousseaus besvarelse var imod al forve ntning bengtende, og den var for*
met som et angreb p den ensidige fornuflsdyrkelse og lggen vgt p dannelse og oplysning, som den tids ndelige
elite havde vret tilbjelig til. Oplysning kan ikke gre et
men neske harmonisk og lykkeligt, med mindre det sker i takt

261

11.1-

262

med udviklingen af et sundt og ligevgtigt flelsesliv - i modsat (ald bidrager den kun til sdernes fo rfa ld , som de t r. eks.
var tilfJdet j den parisiske overklasse.
Rousseaus besvarelse vakte vldig opsigt og modstand, og
han blev tvunget til a t uddybe sine ansktlcJscr njere, hvil ket
han blandt andet gjorde i sin Discours sur l'incgalitc .. ( 1754).
Her pviste han, at det vaf ulighedell mellem menneske r, der
var rsagen til kulturens forfald og de mange onder i det civiliserede samfund. Med ulighed mente Rousseau den tilstand,
hvor enkelte samfundsmedlemmer - i kraft af medfdte privilegier - kunne leve i luksus og lediggang p;i bekostning af
det slore, arbejde nde folk, som de kunne udnyltc eftcr forgodtbefi ndende. - Han hvdede, at mennesket fr a nalUrens side
er godt, men efterhnden som civilisationen har udviklet sig,
er uligheden mellem mennesker blevet strre og strre. Mennesker konkurrerer om at erhverve sig s mange goder som
muligt, og de dygtige vil erhverve meget p bekostning af de
mindre dygtige. Derved opstr misundelse, had, havesyge og
frygt, og den medfdte tendens til nstekrlighed vil fortrnges af selviske impulser - der vil udvikle sig en tilstand af alles
kamp imod alle. Den ne tilstand kan imid lertid ikke vedvare,
og mennesker indgr derror en samfundspagt og opretter politiske og ordnede samfund , der skal modvirke onderne. - j
begyndelsen bliver regeringen valgt, men efterhnden vil den,
(or at undg de stadige stridigheder ved ethvert nyt valg, gre
regeringsmagten arvelig. Delle vil igen medfre, at de herskende i samfundet vil sikre sig forrettigheder. Til sidst vil
herskerne tro om sig selv, a t de nedstammer fra guder, og de
vil betragte deres understte r som slaver - regeringen har nu
udviklet sig til et tyranni. Kravet om lighed vil igen rejse sig
i folket og true hele den sociale og pol itiske organisation .
Rousseau mente imidlertid, at man kunne rde bod p denne tendens til ulighed mellem mennesker, dels gennem opdragelse, hvad han udvik1edc i sin bog ~.Emil e (J 762), og dels
gennem en fornuft ig politisk lovgivning, hvad han gav nogle
almene og principielle retningslinjer for i ~ Contra t ~oc i al
(1762). Senere sgte han at tillempe sine teorier i praksis,

O l'LYSN1NGSTlDEN J FRANK lU G

OPI.YSNINGSTIDEN l FRANK R IG

da han blev op[o rd ret til at lave forfatningsudkast til Polen

og Ko rsika.
~ tm il e er ikke ment som et praktisk o pdragelsesskrifl. Det
er en roman, der skal vise menneskets opri ndelige beskaffenhed, og hvorledes dets fra skaberens hnd gode natur kan
udvikles harmonisk. Hovedpersonen, drengen tmile, skal d terhnden modnes til at leve livet i samfundet og til at have
ansvar. Hans fOrDuft skal udvikles i harmoni med hans flelsesliv, han skal skabe sig en moralopfallclse, en religion og
en litterr kultur. Den vigtigste bog for Emile skal vre bogen
om Robinson Crusoe, der under sit ophold p den de selv
lrer sig alt og gennem sin udvikling lutres til et godt, har
monisk' og lykkeligt menneske. - Emile m ikke ptvinges
noget , men hvad han lrer, m han se ndvendigheden af ud
fra sille egne erfaringe r. Ved ethvert trin i udviklingen af kundskabslilegnelsell skal man srge for, at det sker i trit med udviklingen af hans evner, fo rstelse og flelsesliv, og at han

Jeall Jm: qlles H.O/lSS~(JIf.

d~r drog de p~dagogisk~
og politi.rie kOllsehellser
oJ sill opdagd$~ aJ
Jldus!i"el$ Slor~ h~tyd"i"g
Jor 1IIt'lIIlukel

o
263

l1. ~

OPLYSNINGSTJDEN I F R ANKR I G

264

holdes borte fra drlige p!virkninger. Endvide re m hans opdrager vkke hans inleressc for sundt og nyttigt arbejde. Mlet
for udvikli ngen m vre, al han bliver en alsidig, rOfSle nde
og tolerant personlighed - og ikke en ensporet fa natiker, en
egoist eller Cl forkvaklet menneske, der bestandig m jage
efter ydre stimula nser for at holde til vrelsen ud. J?milc bliver
derved i sflndh ed fri, og han vil anerkende lighedsprincippet,
det vil sige andres rCI til sa mme fr ie udvi kling.
Ro usseaus pdagogiske teorier fik en enorm indOydcJ sc p
pdagogikkens udvikling. Hans tanker blev p fo rskellig mde
tillempet i praksis af mange store pdagoger, f.eks. Joholltl
Bernhard Basedow (1723-1790) og Joha"I! Heil/rich Pestaloui (1746- 1827).
1 sin roman tLa Nouvelle Helo'ise .. (176 1) viste Rousseau
sit syn p krlighede n og familiel ivet. Nr Rousseau al sin lid
drmte om denne harmoni, er forklari ngen sikkert frst og
frem mest den, at hans eget sjleliv, hans egc t krlighedsliv og
hans eget t familieliv .. va r sre forvirret og disharmonisk. Han
levede sammen med en tjenestepige, med hvem han fik nere
brn, som han anbragte p hittebrnshospitalet.
Hovedpersonen Julie elsker og elskes af en ung mand under
sin stand med en naturlig og uskyldig krl ighed. Deres fo rbindelse bl iver fordmt af samfundet, fordi forskellen i ra ng,
som jo iflge Roussea u er en unat urlig ulighed baseret p ku nstige vedtgter, gr det umu ligt at fore ne de elske nde, der af
natu ren er bestemt for hinanden.
J ulie bliver gi ft med en godsejer, hun ikke elsker, men agter.
Hun bliver en ideel hustru, og p grund af gtefllerncs gode
vilje skabes det ideelle forhold mellem for ldre og brn, herrer
og tjenere og mellem godsejere og bnder. Alle sge r efter
bedste evne at skabe lighed i et sa mfund af ulighed.
I sin politiske tnkning sgte Rousscau , ud fra sin grundopfa ttelse af mennesket , at begrunde de politiske retspri ncipper. Han pviste, at forudst ningen for, at en stat skal kun ne
best, er, at tier ud vikles en flles flelse eller nat ionalflelse,
der skal vre drivkraften for menneskenes socia le indstilling
og ha ndlemde, og som ska l f dem lil at handle i helhedens

(
O P LYSN t NGS Tl DEN

FRA N KRIG

emilI! 1~al /tut: DI vtrrdsullt: Dndrt: m~lIIl tsk,.,s ",heidI', Dr.: II/m skal
ulv hut'. lI/trdtflll' I'l'.! I~gemlfgl arbtjdt. fl er " tjltdts IIulI al en 1I(1T1" Cf, m tllS hDltf opdrogtf ol'cfI'Jger "m/",ri.<lIillgr '!

interesser i stedet for at handle efter egne umiddelbare srinteresser, som kan vre i modSI rid med helhedens, Det vil
med a ndre ord sige, at den f lles drivkraft: fllesviljen skal
f mennesker til al ville det, de skal gre, for at Slalen skal
kun ne fungere retfrdige - I den fuldkom ne stat vil de r derfo r
ikke vre brug for tvangsmeloder fordi mennesker her af egen
fri vilje vil gre det, der er til gavn for helheden.
Betingelserne for, al man kan nrme sig en sda n politisk
tilstand , er, lU alle samfundeiS medlemmer er si kre p, at der
regeres i overensstemmelse med fllesi nteresserne, eller, som
Rousseau ud trykker det, at fJlesviljen er de n egentlige suvern. - Alle m vre ganske klar over og sikre p, at regeringe n p den mest uh ildede og relfrdige mde afvejer de
forskellige interesser overfor hinanden, Hvis ikke det er tilfldet. men hvis f.ek s. det er en eller ande n srvilje eller
parti vilje , de r er suve rn, er staten ikke mere nogel retssamfund, og folke t vi l derfor lave revolution, Denne vi l gre sa mfunde t til kaos uden fll esvilje, men kun med en rkke srvil jer, som s igen m koo rdineres til en fll esvilje, fo r at der
ka n foretages en ny slatsdannel se.

265

(
O P LYSN I NGST I DEN J I- KANKI{ I G

266

Rousseaus idealsla l var et lille samfund med ringe ulighed

mellem borgerne, ligesom f. eks. j de svejtsiske kantoner. Hvis
hele verden kunne blive et fredeligt forbund af sdanne sm
stater. havde man, efter Rousseaus mening, mulighed for at
g ind i en evig Credo
Rousseau var nok selv kla r over, al hans idealer ikke kunne
real iseres, men man kunne tillempe dem bedst mu ligt efter de
konkrete forhold. Ligesom Montesquieu mente han heller ikke,
at man kun ne opstiUe bestemte retningslinjer for, hvorda n en
lovgivning og regeringsform skulle vre - delle mtte altid
reUe sig efter de rorhndenvrende omstndigheder. Dette
viste han i si ne forfatningsudkast til Ko rsika, som p den tid
sgte at frigre sig fra Genuas herredmme, og til Polen,
som i rhund reder havde levet i politisk kaos, men som blev
udslettet som stat, inden nogen havde fet taget stilling til
Rousseaus tanker.
Ro usseaus lre var naturligvis en torn i jet p den o rto.
dokse kristendom, isr ford i han bengtede arvesynden. l
:.J::milce gr han ind fo r, at den religise pvirk ning frst m
begynde p et ret sent tidspu nkt af udviklingen _ frs t nr
det unge lllenncske er modent til at tage selvstndig stilling
til problemerne. E n savoyardsk prst optrder i :. J::milee som
talerr for en ganske udogmatisk religis opfa uelse, 50111 ganske vist ikke kan indses med vor forsta nd, men som vi flelsesmssigt kan forst. Denne religise opfattelse omfatter alene
troen p Guds eksistens, p sjlens tilvrelse efter dden og
p en samvittighed, der cr vejleder for vor moralske handlen. _
P grund af de religise anskuelser blev bde :..Emilee og
Cont rat social e forb udt, svel i det katolske Frankrig som
i det calvi nistiske Geneve, og Rousseau blev af samme grund
landslorvist og mtte i mange r flakke fra sted til sted som
politisk emigrant.
Rousseaus politiske tanker fi k p forskellig mde betydning
for den franske revolutions to store particr: jakobinerne og gi
rondinernc. Navnlig ko rn hans tanker om fol keviljen til al
spille en rolle for Robespierre, der ganske vist tolkede dette
begreb p en mde, som R ousseau nppe ville have accepteret.

OPLYSN t NGS Tl DEN I FRANKR I G

Ved en tale, Robespierre holdt i Nationalkonventet februar

1794, udtalte han bl andt andet .Vort ml er, at vi p fredelig
mMe kan nyde godt af frihed og lighed, af den evige retfrdighed, hvis love er indprentet i ethvert menneskes hjerte,
omend slaven kan glemme dem, og tyrannen kan ngte deres
sandhed. Vi nsker en samfundsorden, i hvilken borgeren adlyder vrigheden, vrigheden folket og folket retfrdighedens
love. V i nsker at erstatte kongedmmets laster og galskaber
med republikkens styre e. - Umiddelbart kan det vre vanskeligt at f. d isse udtalelser til at rime med Robespierres og
velfrdsudvalgets diktatur under rdselsherredmmet, hvor
man med des perate og frygtelige midler, ssom massehenretteIser og nedkmpning af mistnkelige og utilfredse borgere,
sgte at redde ikke alene revolutionens resultater, men ogs
Frankrigs eksistens.
Eftc r alt at dmme flte Robespierre dog ikke noget modstni ngsforhold mellem sine ideer og sin fremfrd . Han fo r
tolkede nemlig begrebet folk evilje eft er sil eget hoved, p
samme mMe som talrige d iktatorer efter ham har gjort. Han
var overtydet om, at b.de hjre og venstreoppositionen reprsenterede srviljer, mens han alene reprsenterede fol kevil jen og var den eneste, der forstod den og kunne regere i
overensstemmelse med den. Derfor m.tte alle, der ikke hand
lede i blind lydighed mod hans o rd rer, udrenses, og revolutionen kunne ikke standses, fr dette var sket. - Robespierre er
blot et af de mange historiske eksempler p, hvordan oprin
del igt individualistiske og politiske liberale tanker i praksis
kan sl over i deres diametrale modstning.

( '!> O

DE N FRANSKE R EVOLUTION

Den franske revolution

Oplysningstankerne pegede, navnlig i Frankrig, hcnimou en

ny kultu r, en ny samfundsorden og et nyt syn p mennesket
og delS plads i tilvrelsen. Alt dette m ses i forbindelse med,
al samfundsforholdene, isr i de mere fremskredne lande,
helt havde ndret struklur siden middelalderen. Tendensen til
stigende arbejdsdeling, rationel produktion og fo rdeling var
en spore til, at der virkelig kom gang i den industrielle udvikling. Dampmaskinen og talrige andre maskiner blev mere
og mere aLmindelige i produktionen i slutningen af 1700-tallet,
og p grund af Corbed ret vejnet, kanalnct og skibskonstruktioner blev samfrdselcn betydeligt leuet. Alt dette medfrte, al
den konomiske magt i stigende grad kom i hnderne p den
velhavende borgerstand,og dette frte igen til voldsomme gn idninger mellem de konomiske magthavere og dem, der iflge
gamle traditioner sad inde med den politiske magt og var int!!resserede i at bevare den gamle politiske struktur - det var
isr den jordejende adel og - navnlig i de katolske lande kirken. Disse nye konomiske produktionsformer kom ogs i
konnikl lIled den gamle konomiske o rdning f. eks. det middelalderligt organiserede lavsvsen og den af fyrsterne dirigerede merkantilistiske konomi .
I E ngland var sdanne forhold allerede i 1688 resulteret i
den borgerlige revol ution. Frst 100 r senere fulgte den nste
store borgerlige revolution i Frankrig. Den fik i modstning
til den engelske et frygteligt og voldsomt forlb, men et forlb, der gav genklang over hele Europa og virkede stimule-

rende p politiske, konomiske og sociale bevgelser. Den

bragte i virkeligheden den europiske udvikling ind i helt nye
baner, som hverken senere reaktioner, restaurationer, Wienerkongressen eller den hellige alliance kunne standse.
Det af oplysmngsfilosofferne udarbejdede nye syn p individ
og samfu nd fik sit mest prgnante udtryk i menneskerellighed.ferklringerne, der frst fik sin udform ning i den amerikanske uafhngighedserklring d. 4. jul i 1776, senere i Den
franske Nationalforsamlings erklring af 26. august 1789 og
endelig i udvidet fo rm i den nye erklring om menneskerettighederne p De forenede Nationers generalforsamling d. !O .
december 1948. Vi skal her njes med at citere begyndelsen af
den amerikanske uafhngighedserklring, hvor principperne
for den flgende tids demokratiske udvikling ligger i svb:
~ Vi anser flgende sandheder for at vre indlysende i sig selv,
al alle mennesker er skabt lige, Ol de af deres skaber er begavede med visse ufortabelige rettigheder, og at der til disse
hrer liv, frihed og strben efter lykke; - Ol for al sikre disse
rettigheder er slatsstyrc!ser indsat blandt menneskene, hvilke
udleder deres retfrd ige magt fra de styredes samtykke, og
al, nrsomhelst en styrelsesform bliver delggende fo r disse
forml, er det folkets ret at fo randre eller afskaffe den og at
indstte en ny statsstyrelse, som de grundlgger p de grundstninger, og hvis magt de ordner p den mde, som synes
dem mest sandsynlig al ville bevirke deres sikkerhed og lykke ...
Det er sre langt fra, at menneskerettighederne i dag blot
tilnrmelsesvist er gennemfrt blandt jordens folk. Ikke desto
mindre har de spillet en rolle som en devise for demokratiets
udbygning i de relativt f lande, hvor det har vret muligt.
b n gang formuleret str de der med en sdan vlde, al de
virker som en pol itisk - ofte drlig - samvittighed.

287

l ~\

-5-

Romantikken
og
Eksistensfilosofien

12
ROMANTISK IDEALISME
DEN lYSKJ! IDEA LISME, STEFFENS, RSTED, KiERKEGAARD

Revolution og reaktion

...

..

Oplysningsfilosofien og rationalismen fejrede triumfer i slutningen af

t700-tallet. Sjldent i verdenshistorien har filosofiske tanker vret med til
at prge samfundsudvikl ingen som i denne periode. Man lyttede virkelig til
fiJosoffeme i de toneangivende kredse: Ved hofferne og ikke mindst i klubbente, hvor det borgerskab mdtes, som var ved at vinde strre og strre
magt i det politiske liv. l filosoffemcs tale om fornuft og frihed fandt borgerskabet bekrftelse p og inspiration til sin egen strben efter konomisk og politisk udfoldelse, og det fik her ndelig sttte til al kaste de
lnker af sig, som hmmede denne udfoldelse, dvs. kongedmmets,
feuda lismens og kirkens lnker.
Alt dette kulminerede j Den moske revolution i 1789, hvor borgerskabet
med oplysningsfilosofien som ndelig ballast tog sagen i egen hnd og forsgte at skabe et frit samfund. Hos de mere yderliggende revolutionre var
mlet at opbygge samfundet helt fra bunden p fornuftens principper og afskarre institutioner og traditioner, som ikke levede op til den oplyste fonlUfl.
P trods af de smukke intentioner resulterede Den franske revolution
imidlertid i et blodbad, og rundt omkri ng j Europa, ikke mindst i Tyskland,
blev del nye oplevet som et tyrannisk rdselsregime.
For mange intellektuelle i Europa, der havde set med sympati p revolutionen, var dette en rystende oplevelse. Hvorledes kunne realiseringen af
fornuftens rene og dle principper resultere i et rdselsregime med
hrgende mistnkeliggrelser, overgreb og mord? Var det en tilfldig udvikling, eller var det mon en logisk konsekvens af, at man ville realisere
ideellle om det ideale samfund? Passede virkeligheden s drligt til fornuften, at det mtte ende p delUle ulykkelige mde?
Filosofisk set rejste det sprgsmlet om forholdet mellem tnkning og
virkelighed, mellem nd og materie. Man stod her over for en dualistisk
afgrund. Var det overhovedet muligt at sl bro mellem de to strrelser, der
jensynligt eksisterede i en afgrundsdyb modstning til hina nden?

136

Friedric h Wilhelm Joseph Schelting

(171'5-18'54).
N atun:n er dell s)'111ige And, lig
nden er den usynli ge nall.lr.

Den tyske ideatisme

Sprgsml som disse gav speciel! i Tysk land anledning til en filosofisk sel
meget frugtbar periode, hvor nogle af de strste navne i filosofiens historie
optrder. Perioden kalder man den tyske idealisme, og den hrer hjemme i
den frste tredjedel af l800-tallet. Blandt disse tyske filosoffer vi l vi nvne
JOHANN GOnlJE8 FlCI1TE (1 762-1814), dcr opfattede sig selv som fuldenderen af Kants filosofi, FRIEDRICH WILHELM JOSEPH SOIEllING (1775-1854), der
mc!'e end nogen anden opfattes som romantikkens filosof, og sidst men ikke
mindst GEORG WlI,HELM FRJEOIUCM HEGEL ( 1710-1831), hvis filosofi m opfalles som kulminationen af denne epokes filosofi. I Danmark er Hegel isr
kendt som den store filosofiske modstander iSoren Kie rkegaards vrker,men han er samtidig ligesom de vrige tyske idealister en vsentlig inspirator for Kierkegaards filosofi. Kierkeganrds begrebsapparat og problemstilling er i hoj grad bestemt af denne filosofi .
Hvis man meget kortfattet vil fonnulere den tys ke idealismes grundtanke, kan man sige: Kun det ideelle, det Andelige eller tankemssige, eksisterer. Den yd re verden eksisterer kun, for s vidt den optrder i vore forestillinger, og disse forestillinger kommer ikke fra en verden uden for os,
men er af mental eller andclig karakter og frembringes dybest set afos selv.
Man kan forsvare dette overraskende standpunkt ved al sige, at idealismen drager den fulde konsekvens af, at alt i verden kommer til os gennem
vore lanker og forestillinger. Intet, selv ikke de hrdeste kendsgel1linger er til
for os p anden mde end via vore tanker og fores!illinger. (Hrdc kendsgerningen/ er netop en tanke og ikke en hrd kendsgerning). Og hvis man
hrd nakket vil fastholde, at der m vre en grundlggende forskel mellem

(
kelighed, som Den franske revo lutions barbari jo egentlig var udtTyk for.
l vrigt var det nemt at pvise, at begrebet Ding an sieh er en selvmodsigelse. Hvorledes kan man med meni ng tale om noget, som er principielt
utilgngeligt for menneskelig erkendelse? For al del skal vre meningsfuldt at tale om noget, m det p en eller anden made vre tilg ngeligt for
vores erkendelse, ellers kan man ikke bestemme det som noget overhovedet
og denned ikke tale om det.

Georg Wilhelm Friedrich Hegel

(1710- 1831).
Kulminationen arden tyske idenlismc.

tanker og kendsgern inger, er delte jo ogs kun en tanke. Det er p denne

baggrund, at den tys ke idealisme pstr, at ah i verden er af ndelig karakter.
Kants filosofi vac allerede godl p vej mod den ne tankegang, og Kant
opralles da ogs afmange som en af fd rene til den lyske idea lisme. Som vi
har set i foregende kapitel, er vores erkendelse iflge Kant ct produkt af de
an!\kuclses- og forstandsfonner, som alle mennesker er i besiddelse af. Enhver almen og ndvendig erkendelse er et produkt af os selv og vore
erkendclscscvner og allS ikke noget, der kommer tilos udefra, som nogle
empi rister hvder. Kant gik dog ikke s langt som ti ! at sige, al vores erkendelse udelukkende har sin rod i os selv og vores bevidsthed. Som bekendt
opererede han med begrebet Ding an sich11, der skulle markere, at der er
Haget i det erkendte, som ligger uden for vore erkendelsesevllers r kkevidde, og som vor erkendelse principielt ikke kan n ind ti!. Herfra modtager erkendelsen p en eller anden mde sit stof. Erkendc1sesapparatet er en
slags briller, som vi alle brer, og som vi aldrig ka n tage af. Vi ser ald rig
tingene uden disse briller, dvs. tingene, som de er i sig selv.
Fichte, Sehelling og Hegel var store beundrere af Kant, og de var i
allerhjeste grad inspireret af hans filosofi. Det er ikke vanskeligt at pvise vsentlige fllestrk. Ikke mindst KanlS ide om menneskets moralske selvstndighed (autonomi) vandt tilslutning hos disse filosoffer.
Men en ting ku nne de ikke forsone sig med, og det var begrebet Ding an
sieh , fordi det mere end noget andel fastholder klften mellem tnkningen og dens genstand: P den ene side har vi den menneskelige erkendelse og p de n anden side verden, som principielt er uti lgngelig for
erkendelsen. Begrebet Ding an sieh kom for dem til al st som det mes t
fremtrdende udtryk for den spaltning og splittelse mellem tanke og vi r-

138

Enheden bag modsigelserne

Sehell ing og Hegel sgle noget, som kunne skabe enhed mellem de modstninger, som viste sig i Den frans ke revolution (mellem fornuftens idealer og den trge virkelighed) og i Kanls filosofi (mellem erkendelse og
Ding an sieh). Problemet var med andre ord dualismen, dvs. den opfattelse,
at der findes to slags virkelighed. Denne mtte p en eiler anden mde afl ses af en monisme, foresti llingen om, at der funda mentalt set kun er ell slags
vi rkelighed. Bestrbelserne for at finde en enhed bag tilvrelsens modstninger er grundlggende for den tyske idealisme. Det er sledes en misforstelse at sige, at man tnkte dualistisk i den tyske idealisme og i romantikken, som er idealismens litterre arvtager.
Den grundlggende enhed, som man sgte, fik forskellige navne. Man
var ikke i tvivl om, at den mtte vre afbevidsthedsmssig eller lfndel igH
karakter, og man talte med en hentydni ng til Platons filosofi om ideen. Man
brugte ogs udtrykket det absolutle{1 for at fastholde det som del altomfattende, der ikke er begrnset aflloget uden for sig selv, og som endog omfatter modstninger. Og sidst, men ikke mindst talte man om Anden (Geist)
som det gnmdlggende bag alt i verdcn, bde ting og tanker.
Begrebet nd viste sig al vre anvendeligt af Oere grunde. For det frste
markerer det enhed og sammenhng. Man taler sledes nu om dage om, at
et sportshold el ler en gruppe er besjlet af en nd og mener dermed. at det
er bret af en usynlig kraft , som holder sammen p enkcltdelene. P samme
mde som Hellignden iflge den kristne lre skaber det fllesskab, der
hedder kirken. For det andet har begrebet nd noget med kmft og energi at
gre. Et hold, som er besjlet af samme nd, sprudler af energi og dynamik.
l gammel tid helbredte man med Helligndens kraft. For det tredje betegner
nd noget bevidsthedsmssigt: Det ndelige binder sammen, og den mde,
det binder sammen p, er bevidsthedens og lnkn ingens mde al forbinde
p. Nr man tnker p noget, sker det fx ved at sammenligne og fi nde ligheder og forskelle. Tingene tnkes aldrig helt isoleret fra andre ting.
For en ntmere beskrivelse af Sehellings og Hege!s filosofi, se
www.sys ti me.dk .

Den romantiske idealisme i Danmark: Steffens

Den I J. no vember 1802 indledte naturrorskeren HENKICI! STEI'FEN$ (! 773-

1845) i et nyindrettet auditorium p Elers' Kollegium i Kbenhavn den

rkke af filosofiske forelsninger, der skabte en ny epoke i dansk ndshistorie. Her introduceredes den tyske idealisme af en begejstret og retorisk
begavet mand, der under sit fire rige Tysklandsophold p et dansk statsstipendium selv var kommet til at tilhre den Illderkreds af filosofTer, digtere og kritikere, hvis skrifter medfrte en fuldstndig llyoriclllcring inden
for naturvidenskab, filosofi, kunst, litteratur, religion, historie og politik,
frst i Tyskland og - eft.er StetTens' Kbenhavnerforelsninger - i Danmark og snart efter i de neste andre europiske lande. Romantikken er
blevet den gngse fllesbetegnelse for denne Olll f~lttcnde nyorielllering i
dens forskelligartede udtryksfonner. Det gennemgende trk ved romantikken er som nvnt spndingen mellem ell mere og mere ptrngende
erfaring af, al tilvrelsen falder fra binanden i tilsyneladende uforenelige
modstninger (nd og materie, subjekt og objekt, ide og virkelighed osv.),
og en sgen efter en absolut enhed bag alle disse modstninger.
Steffens havde slel sig ned i Jena kort f r den unge F.W,J. ScheIling,
den romantiske naturfilosofis skaber, blev allsat som professor ved universlletet der, og den danske naturforsker og den tyske filosofblev hurtigt nre
venner. Schel1ings filosofi gav Steffens det helhedssyn som han netop
havde sgt efter for al bringe sammenhng i den omfattende viden, hans
forskelligartede naturstudier havde givel ham indblik i. Til gengld kunne
Steffens med sin konkrete viden om naturens fnomener tilfre ScheIlings
system en velkommen virkelighedsdimension i fonn af empiriske kendsgerninger, der ti lsyneladende langt henad vejen underbyggede de resultater,
Schell ing var kommet til ad mere spekulativ vej.
Da Steffens i sommeren 1802 vendte tilbage til Kbenhavn i hb om at
blive ansat i et ledigt professorat i filosofi ved universitetet, var rygtet om
hans forbindelse med de lyske romantikere lbet foran ham. Selvom disse
unge brushoveder ikke var revolutionre i politisk forstand - Den fnmske
revolutions politiske projekt var som lidIigere nvnt lbet grundigt afsporet - , s opfattedes de alligeve[ af indflydelsesrige kredse med baggrund i
1700-tallets oplysningsideer som en nok farlige svnnere, der undergravede svel troen p Gud som lilliden ti[ fOnJuft og moralitet. Forelsningerne, som han holdt som privatdocent, gjorde ikke sagen bedre - der gik fx
lygter om at nere havde tabt forstanden ved al hre p ham! Han fik ikke
den onskede ansttelse ved universitetet, og da han s i 1804 fik tilbud om
et professorat i Halle, forlod han Danmark og levede reslen afsit liv i Tyskland, de sidste r som professor i Berlin.

140

Adam Oehlenschlliger lser

G/lldhomene op for sin

inspirator Steffens.

Steffens' torige forelsningsvirksomhed i Kbenhavn fik imidlertid

afgrende betydning for den mde, hvorp den intellektuelle og kunstneriske elite i Ilden danske guldalder omplantede den tyske romantiks ideer til
danske forhold. Forelsningerne som helhed er get tabl, kun de ni frste i
rkken af fi losofiske forelsninger er bevaret, idet Steffens udgav dem i
bogfonn i 1803 under titlen: Indledning til philosophiske Forelsninger.
Den poetiske erke ndelse
Steffens tager udgangspunkt i det kompleks af erkendelsesteoretiske problemstillinger, der har vret nvnt ovenfor i forbindelse med Kant og den
tyske idealisme. Han leverer blandt andet et gmndigt opgr med den naive
empirisme, der prgede den nyoprettede naturvidenskabelige uddannelse,
som Steffens havde modtaget som en af de frste herhjemme.
lagllagelse og beskrivelse af virkelighedens fnomener skaber ikke erkendelse alene. Frsl nr vi har forstet enkeltfnomenerne i deres indbyrdes sammenhng, kan vi siges at have egentlig viden om dem. Empirismen
forsgte at skabe sammenhng ved al klassificere og systematisere de iagttagne fnomener, men allerede her er man ude over den rene iagttagelse:
man kan ikke ordne og klassificere uden at have et system at ordne og
klassificere efter, men et sdant system kan man strengt taget ikke opstille, s
lnge man ikke kender den helhed, systemet skal udledes af. En tilfldig

(
sammenhobning af enkeltfnomener danner imidlertid ikke CII helhed,

(
fOf

de

er ordnet og kJass ificcrct - ved hjlp af det system, man alts endnu ikke har!
Dette er kun cl af de paradokser, cmpirismcns erkcndclscs1Cori ender i;

andre er omtalt; ka pitIenIc om HUlne og Kant. Men dette paradoks udpeger en

vsentlig pointe hos Steffens: Erkendelse af virkeligheden (naturcll) indebrer andet og mere end omhyggelig iagttagelse og ngtern beskrivelse: Enhver

- ogs empiristen - arbejder, hvad enten han er sig del bevidst ei lef ej, ud fra en
forudstning om, al de fnomener, han iagttager, indgAr i forud givne sammenhnge og helheder. Men sdanne sammenhnge og helheder kan ikke
selv iagttages, fOl'skerell forudstter dem intuitivt, ud fra en dunkel fl else
eller anelse. Denne flelse eller anelse om en uendelig s.1lnlllenhng kan I}(Iturvidenskaben imidlertid ikke selv gre rede ror eller bringe til afklaring.
l'lvad man ved er kun, at uden den er ingen erkendelse mulig, ligesom det ogs
er den, der holder forskeren til ilde n i hans uendelige sgen efter sandhed:

}IDel mangfoldige som sdant er en trykkende byrde for den hjere

fornuft, s lnge del, ved mangel afforbindelse, er el blol aggregat
[: ophobnillgJ. Ja, del ubegribelige instinkt, som har frembragt 110/urvidellskaben, er et uduyk fo r den dybt i von vsen grundede
assimilationsdrifl [trolig til al sammenfalle), der vil o/Jlse air
mangfo ldigt i fornufte ns enhed.
De sande redllklionsfarseg (dvs. forsg p al forklare sammenhnge) er lige s mange flmker {: gllister! af den hjere fornuft, sm
uvilkrligt b/J1der frem af empiriens skrankel: Virkelig Inder de forsag, som griber srlig dybt ind i na/urens vsen og hor vret af
betydelig indflydelse p nOlllrvidellskaberne, sig heller ikke p 110gen mde forklare af empirien alelle. De er olle opl1lndet ~'ed en
gel/ial lsriven fra al empiri. Del er bekendl, al del som ledle
Keppler \'or en virkelig poetisk onskuelse af naturen, Hele 1111h'erset
Ol/s hall fr al vre besjlet; enhver p/oliet fo r et levende dyr. som
ved el indvortes immanent (: iboende) princip eksisterede og udgd
sin egen indvortes kraft i /u.~il/d vekslende fo rmer.
Erkendelse er alIS! ikke blot, som den klassiske empirisme sli det, en passi .... t
llX:eptiv proces, hvor bevidstheden fungerer som en tavle, sansning og enaring skriver sin skrift pli. Nlir det glder videns kabelig erkendelse, ligner den
snarest den kunstncriske skabelscsproces: den sker i pludselige, intuitive
spring i inspirerede ojcblikke, hvor tingene benbarer sig for den geniale rorsker i en helheds vision. Nr Steffens bruger ordet poetisk i forbinde lse med
erkendelse, skal det rorsts helt bogstaveligt: det grske ord poiesis dkker

/42

oprindelig ikke bare det, vi nonnalt kalder poesi, men alle fonner ror skabende, rre mbringende vi rksomhed. Samme lanke findes hos Vico (se s. I l B).
Erke ndelsen er alts selv aktivt skabende: den romler den virkelighed, den
erkender, S<"1 den rremtrder p denne bestemte mdc ror bev ids thede n.
Talentet og geniet
l-ler bliver arven fra Kant tydelig, men Ste ffens (og hele den romantiske
idealisme) gr videre e nd Kant. Ilos Kant er de anskuelsesfonner og kategorier, med hvilke bevids theden i selve erkendelsesprocessen romler den virkelighed, som erkendes, nok subjektive i de n forstand , at de hrer subjektet
og ikke virkeligheden (el le r lIdas Ding;lr1 s id\) til. Me n de er ti l gengld
almene, fordi de opfattes som transcendentale forudstninger for erkendelse og dermed som uomgngelige trk ved enhve r erkendende bevidsthed. Hos romantikerne betones det subjekti ve ved erkendelsen yderligere.
Evnen til poetisk erkendelse er iflge Steffens nok en almenmenneskelig
evne, me n den kommer ikke ti l at spille samme rolle i alle me nneskers liv.
Hos de allerfleste drukner dette anlg i den borgerl ige nOn11:lltil v re lses
travlhed og rastlshed og optagethed af materielle interesser. Hos a ndre er
imidlertid den dunkle anelse om en skjult, hemmelighedsfuld sammenhng
bag tingenes tilsyneladende tilfldige og kaoliske rremtrdelsesmde blevet ti l en lide nskab, der Br dem til at forsage bekvemmelighed og mate rielle
interesser ro r al rorr lge denne anelse i e n eller ande n virksomhed, r. eks
som rorskere. Denne eksistenstype kalder Steffens for talentet. Sin hjeste
udroldelsc finder evnen imidlertid hos geniet, der ikke er ensidigt som tulentet, der blot forflger e t bestemt og begrnset ml, men universelt, idet det
er den umiddelbarste benbarelse af det evige selv i det e ndelige og derfor,
endsknt det individuelleste, dog tillige det unive rsellesle. Geniet er ikke
bundet af regler og traditioner og kulturelle forudstninge r:
117U af bedomme el geni kan Illall aldrig brl/ge reglel; som (samjtiden
giver, Ihi den er intef geni, salli ikke rager Ild over Sil/lid, Oa.] skaber
ell II)'. Det er. som om hele his/ariens l/d rejsle sig midt i lide/Ul

Romantisk metafysik: Fra ide til nd

Den romantiske idea lisme stillede, som tidligere nvnt, sig selv den opgave
at o vervinde dualismen, inklusive den rest ar dualisme som Kants begreb
>Idas Ding an sic1H( reprsenterede. De tyske idealister havde polemiseret
vedholde nde mod dette begreb og pvist, hvil ke logiske modsigelser og fi losofiske vanskeligheder det med r"rte at antage et nnoget uden for be-

(
lxiet evige, som kommer ti l udtryk i forskerens og kunstnerens anelsesfyldte erkendelsestrang og intuitive skuen af sandheden. Interessen samler
sig her om den enkeltes oplevelse af mdet med Ildet absoluttet( og hans
mAde at fortolke og forvalte denne oplevelse p.

vidstheden. Det eneste logiske mAtte vre at hvde, at alt er bevidsthed der gives ikke noget udenfor.
Det fundamentalbegreb. al tnkning m tage udgangspunkt i, m dc r~
for, hvis man skal undg dualismen, rumme alt i sig, og det optrder som
allerede nvnt hos romantikerne under forskellige navne: del absolutte,
ideen, det evige, nden. Nogle af disse: begreber - ideen, del absolutte, det
evige - peger tilbage mod Plato n, og hos romantikerne genvinder de den
status som metafysiske og ontologiske gnmdbcgreber, de havde i antikken,
middelalderen og langt op i nyere tid. Alligevel er der sket en vsent lig
ndring i opfattelsen: I den klassiske metafysik reprsenterede de noget
uden for den fnomenernes verden, vi udfolder vores liv i og har umiddelbart kendskab til. Det, de betegnede, var noget statisk og uforanderligt, og
det var ikke genstand for sansning og erfaring, kun tilgngel igt for det
erkendende intellekt. Nr romantikerne enerhnden foretrak betegnelsen
nd for dette, er det et karakteristisk udtryk for den nvnte ndring i opfattelsen: nd er ikke, som Platons 'ide', noget statisk, der ligger uden for
eller bag fnomenernes verden som det, denne grunder i, men noget dyIlIlmisk, som er til stede i verden som den kraft, der skaber og opretholder
og forbinder og fomyer alting uophrligt Og denne )werdensnd( er bevidsthed. At sige )}alt er nd( er det samme som at sige: )Iall er bevidsthed.
Steffens' tillid til, at noget efter vore begreber s vagt og usikkert som
anelse og intuition skulle vre evner, der frer til sand og dyb virkelighcdserkendelse, har som forudsming Sehe1lings anskuelse, at det er Ilden absolutte
ndtt, der gr naturen (forslet som verdcnsaltet) til en smnmenhngcnde
enhed, som ogs~ mennesket er en uadskillelig del af. MelUlcskel er nemlig
if0lge Schelling den del af natu ren, hvori nden vgner og bliver til (selv}bevidsthed. En af Sche1lings markante fonnuleringer af denne tanke lyder.

H.C. rsted
Ste ffens' virke i Danmark blev som sagt kun til en gsteoptrden. Det var
ikke ham, der kom til at udvikle den unge danske naturvidenskab, men H.C.
RSTED (1777- 185 1), der samtidig med at Steffens holdt sine forelsninger
i K benhavn, rejste rundt i Europa og bl.a. knyttede! forbindelser til de
samme kredse, som Steffens midlertidigt havde forladt. De to havde i vrigt
sluttet venskab allerede i Steffens' studietid i Kbenhavn og stod i personlig kontakt med hinanden livet igennem.
Ved siden af sit virke som praktisk naturvidenskabsmand udviklede rsted en naturfilosofi, der byggede videre p Schellings filosofi og derfor i
store trk ogs stemmer overens med Steffens'. l 1850 samlede og udgav han
sille naturfilosofiske skrifter under den karakteristiske titel Atli/den i Naturel/.
Det var netop romantikkens forestilling om en altomfattende ndelig sammenhng i naturen, der havde vret hans ledetrd under de eksperi menter,
der i 1820 frte frem til hans afgrende opdagelse: elektromagnetismen. Den
erfari ng, at eksperimenter bekrftede, hvad tanken allerede havde foregrebet,
blev for rsted en bekrfielse p, al det var den sanune nd, der virkede i
naturen i fonn af naturlove, og i bevidstheden som erkendelscsevne.

Det evige i det endelige

Steffens vede til gengld en betydelig indnydelse p tidens unge digtere
og sknnder, hvorved det blev det mere alment li vsfilosofiske: hans tale
om poesien og historien og hans lre om geniet, der blev husket og videreudviklet. Det, som gjorde strst indtryk, var hans tale om ndens benbarelse i naturen, i historien og i den enkelte individualitet.
Steffens havde i de historiske afsnit af sine indledningsforelsninger
gjort rede for, hvordan de enkelte kulturers. folkeslags og epokers kvaliteter
og evt. storhed afhang af deres forhold til }Idet evigcK Jo klarere )xiet
eviget( var kommet til udtryk i et fo lks kunst, digtning og myter og i dets
sociale og politiske liv, jo mere fuldkomment, lykkeligt og forbi lledligt
havde dets liv udviklet sig. P den mde kunne StelTens opstille et
kulturemes hierarki, hvor den antikke grske kultur, den europiske middelalder og det nye, romantisk vakte Tyskland stod som hjdepunkte!me, mens
de negative modpoler udgjordes af bl.a. den romerske kultur, isr i dens senere faser, og det moderne, rationalistiske og revolutionre Frankrig!

IJNatllren er den synlige lllld, 1ll1den den usynlige natllr.

Derfor ligger naturen ben for den menneskelige erkendelse: Erkendelse af

naturen vil jo sledes blot sige, at nden mder og begriber sig selv. Det, der
- som StelTens skildrer det - benbarer sig, ufuldstndigt i fornuftens famlende systematiseringsforsog, dunkelt i den poetiske anelse og i pludselig
klarhed i geniets inspirerede vision, er alts den allestedsnrvrende And,
der er selve naturens inderste vsen og sammenhng.
Det er imidlertid karakteristisk for fors keHen mellem romantikken i
Tyskland og Danmark, at den tyske idealisme bygger sin erkendelsesteori
op p en logisk-spekulativ udvikling af begrebet om det absolutte, mens
den danske romantik med StelTens tager udgangspunkt i den erfari ng af

/44
L

Men dette princip glder ikke blot for naturen og historien, men tydeligvis ogs for ind ividet i dets udfolde lse afsill personlige livshistorie:
J!i hnger alle sammen med del oprindelige, evige, SOIll med en
rod, af hvilken vi er po/ensel: Ethvert barn er el hemmeligt eiffel; en
spire for en egen, individuel Gnd, som mere eller mindre kraftig, med
en Of/skuc/sesevllc af mere eller mindre omfang, oplukker sig for
vore jne. og den hele opdragelse, nr den er hvad dell br vre.
beslr i del dybe ,rfudium: hvorledes vil del evige &benbare sig i delle
individ?

Det ses her tydeligt, hvordan den klassiske metafysiks grundbegreber, ) det
evigc, idecu, )ldet absoluttc. er blevet trukket ind i(, den konkrete virkelighed, i det, Platon kaldte ))fnomenemes ve rden, SOm om faller bde
naturen og det historiske og Individuelle menneskelige liV.

r den romantiske digtning optrder krligheden og den elskede kvinde ofte som et
udtryk for det eviges lilstedevrelse i endelighedcllS og timelighedens verden.

En ny me nncskcopfllttclse
Nr den romantiske idealisme, der i Tyskland frst og fremmest havde sit
udspring i erkendelsesteorien og videnskabsfi losofien, i Danmark udmnler sig i dan nelses- og livsfilosofi, skyldes det utvivlsomt, at en fornemmelse af opbrud og krise va r slet igennem her med srlig kraft: En gammel
verdensorden med faste vrdier og tilsyneladende uforanderlige sociale
strukturer var get til grunde i Den franske revolution og de efterflgende
Napoleonskrige, der for Danmarks vedkommende var endt i politisk, national og konomisk katastrofe. En ny samfundsklasse, borgerskabet, var i
frd med at overtage den ndelige, konomiske og politiske magt i samfundet, livsfonner og socia le strukturer var i opbrud, og i alt dette trngte en ny
opfattelse af mennesket sig p.
Med menneskets frigrelse fra forud givne sociale roller blev det tydeligere end det havde vret nogensinde for, at et menneske ikke blot er,
hvad det er, men lIl dannes til at blive, hvad det skal vre. Men hvad skal
et menneske vre? Her er det, man sger tilbage til den klassiske metafysiks forestillinger om evige og ideale former, men i en to lkn ing, der
svarer til en ny tids erfaringer. Hvor den klassiske metafysiks begreber
(ideen, det absoluIIe osv.) havde ontologisk status, })inderliggres de nu
og bliver til psykologiske slrrelser, der tager fo rm af nogle menneskelige
gruIlderfaringer. Romantikkens yndl ingseksempel p dette (som det fx
udfoldes i dannelsesromanen) er Ilden ro ma ntiske krlighed<e den lidenskabelige fore lskelse, hvori den elskede og krligheden bliver det absolutte og som sdan en benbaring af det evige i det endelige. Men mdet
med det evige eller ideen kan ogs ske i den kunstneriske inspirations-

Kunst og filosofi: Dannclsestemaet

Dette tema: hvordan det eVlge udtry kkes i det endelige, historisk, kulturelt, Individuelt, bliver den danske romantIks altoverskyggende hovedtema. Det udfoldes isr i litteraturen og i diskussionen om den: i Jitteraturkritikken. Litteratur og filosofi er i enestende grad tt sammenvvet i den
danske romantik. Mange af tidens toneangivende kulturpersonligheder var
virksomme bde som digtere og filosoffer, det glder f. eks. Poul Martin
Mller (1794-1838), J. L. Heiberg (179 l -1860) og F.e. Sibbem (1785-1872),
og ogs den strste afdem alle, SREN KIERKEGAARD (1813- 1855), gav sit
tatlkeunivers skikkelse gennem en rkke vrker, hvor et fiktivt, poetisk
element spiller en helt afgrende rolle
Allerede Steffens bestemte erkendelsen som poetisk (se ovenfor). Heraf
flger, at poesi er erkendelse, og endda af en srlig, privilt:geret art. Hvor
materiel trghed, menneskelig skrbelighed eller tilskikkelsernes tilfldighed i den prosaiske virkeligheds verden hindrer eller begrnser ndens frie
udfoldelse i det endel ige i strre eller mindre grad, er kunstvrket et rent
ndeligt produkt. Derfor har det evige mul ighed for at komme ti l udtryk p en
langt mere fuldendt og gennemsigtig mde i kunstvrket end i virkeligheden.
Det srlige ved ku nstvrket - eller poesien - er sledes, at det som flge af
sin ideale nalur og sin almengyldighed kan tiene som vejviser for menneskene i deres sgen efter at lade ideen konune til ud tryk i deres personlige
dannelse. Dette er den filosofiske baggrund for udviklingen af tidens vigtigste digteriske genre, dannelsesromanen, men alle romantikkens kunslar1er og
genrer, ikke blot romanen, gr delUle problematik til sit centrale tema.

/46

,I

oplevelse, i begejstringen fo r en ide eller i det hele taget hvor lidenskaben

er p f rde og gr, at noget bliver en livet om at gre.
l den enkeltes erfaring af mdet med ideen tager individets dannel
sesproces 5ill begynde lse. Det a fgre nde bliver nu, hvordan den enkelte for-

valter disse erfaringer i sit fremtidige liv, nr hverdagens trivialiteter og

menneskelivets mere prosaiske forndenheder melder sig og gr krav pli
individets opmrksomhed. Ro mantikernes tnkning og digtning opstiller
her tre muligheder: Man svigter ideen og opsluges lidt eller lidt af trivialitetens, travlhedens og endelighedens fortabelse, det, romantikerne kaldte
spidsborgcrtilvrelscM. Eller man klynger sig lidenskabeligt lil ideen og
gribes af en strre og strre foragt for den prosaiske virkel ighed, som t.1ger
sig uendelig lurvet ud i ideens blndende lys. Ens liv truer med at g til
grunde i spaltningen mellem ide og virkelighed, som er kom met til at st
som uforenelige modstninger for en, og man ender som drmmer og fantast eller som fortvivlet romantisk ironiker. Den tredje mulighed er dannelsesromanens projekt: at fast holde ideen som den instans, der skal forme ens
konkrete tilvrelse i stort og smllt. Ligesom ku nstneren lader vrkets ide
gennemtrnge slOtTet og give vrket form , sledes skal individet lade sil
liv udtrykke ideen, s delS liv kommer lil s megel som muligt at ligne et
kunstvrk, hvor intet er tilfldigt eller ligegyldigt, men alt har betydning,
fordi alt str i forhold til ideen og alt derfor hnger sammen med alt.

Enten-Eller
med strre

~~.~;::~'::~:
, at detfrste
ikke

id

udgave af dannelsesromanen,

IPc::;~:;I.,d:":;ltl;eISe
~
som en sammenhll-

I!l.

l dog holder retningen frem

slags dialog mellem to personer,
den tredje af de ovennvnte
en )}etikem, men dialogen
brevc til stctike: Etikeren henvender sig i el
ham ud af fortvivlelsen og
ind p den vej, han
men stetikeren svarer ikke e:;,::;~:;~
beskrivelse afham og fr4 hans egne
/48

ham kun fra

(
,e"idsw.eden, hvis vi vil vre mere end
selvbevidstheden er den
som sdan, dvs.

rettet ud

og
erkendelse og
be!;ynder den subnd, 'lg en nrmesa,d"lig;hede,n, som Hetage over.
selvbevidsthed, og
og vilkr af central
og af vor tenat forst en
fremhans
fortvivlede eksistens ee.ner..lt er med til at understrege
hect. udvikUcng gennem modstninger.
. . . 1-.

'\ \-.>. .eS.,\ '

":,02-)'1.1
-'c

Arthur Schopenhauer

;,';0 - ,;:p.

Den absurde livsvilje

G\S-I.,L '/

,~

t.. 7.1- t.."z.

For Arthur Schopenhauer (1788-1860) var den bedste af alle

verdener ikke den eksisterende Gf. Leibniz side 171) eller
det kristne paradis med genopstandelse til evigt liv. Nej,
den bedste af alle verdener var det intet, hvori aUe slags
blndvrk, begr og lidelser kunne forsvinde. Ikke for at
forvandle sig tillykke og ubrudt salighed, men ved slet og
ret at ophre og lade intetheden vre den tilstand, hvor alt
bliver vk, og fravret og tomheden giver ro. Schopenhauer havde studeret den indiske buddltisme og her fundet
forestillingen om nirvnl1a, der netop dkker en sdan tilstand eller snarere 'ikke-tilstand'. Det var nu ikke romantikkens svrmeri for det eksotiske, fremmede og fjerne, der

302

gjorde sig gldende i Schopenhauers tilflde og frte ham

uden for den europiske kulturkreds, men en dyb pessimisme og Hvslede, som kun helt lod sig lse gennem tanker
fra indisk filosofi.
Som de glade romantikere, der s hannoni og sublim
nd overalt, var ogs den dystre Schopenhauer anfgtet af
Kants skelnen mellem das Di1lg a1l sie" og das Ding for UriS,
isr pstanden om at det hUl er sidstnvnte, vi har adgang
til og kan vide noget om. Dette med at der er en virkelighed, der unddrager sig. og som vi kun kan gisne om, var ikke noget, der huede rgerrige sjle og alts heller ikke
Schopenhauer. Han tog dog Kants erkendelseskritik til efterretning og udviklede sin egen dualistiske filosofi om tiogen e-i-sig-selvog tingene-far-os.
Da tingene-for-os alene foreligger i kraft af forestillinger,
mens tiogene-i-sig-selv og deres egentlige grund kan bestenunes som vilje, kaldte Schopenhauer sit hoved vrk for
Verden som vilje ogjorestilling (1819). Han var fra starten p
kollisionskurs med tidens toneangivende filosoffer (Kant,
Fichte, Schelling, Hegel) og fandt ikke mange lsere og
proselytter, fr han i 1844 udsendte et tillgsbind med 50
nye kapitler og i 1851 populariserede hele herligheden i Parerga og paralipomena (lat.: mindre arbejder og efterladenskaber). Til gengld var han omkring sin dd i 1860 ved at blive modefilosof, og som sdan var han med til at inspirere
den unge Friedrich Nietzsche. I dag regnes Schopenhauer
ikke blandt de store tnkere, men hans hovedvrk og srlige anliggende er dog vrd at se lidt nrmere p.
Verden foreligger umiddelbart for os som forestilling,
dvs. i kraft af de kategorier eller anskuelsesformer, hvormed vi griber, ordner og begriber, hvad sanseme meddeler
os. Af denne mde at erkende p f lger alle vanskelighederne, for mellem verden og forestillingen ligger alle de illusioner, sansebedrag og uklare ideer, som Schopenhauer
sammenfatter som mayas slr - efter et grundbegreb i den
tidlige indiske filosofi (sanskrit: gglespil, illusion). Forestillingen er ligesom dkket af et slr eller en rkke sky-

(
klapper, s alting ses uklart og begrnset og ikke, som det i
sig selv er. Kategorierne rum, tid og rsag - Schopenhauer
holder sig til disse tre (se om Kant side 265) - leverer kun et
skelet for forestillingen, s vi er klar over, at den refererer til
noget, men uden at give os den klare og sande tilgang til
dette noget. Vi er nsten som blinde, der nok ved, at virke~
ligheden rummer stole og borde, men ikke kan se dem og
vide njagtig besked med deres form, farve og hele fremtoning. Endsige deres inderste vsen.
Vor forestilling afslrer, a t verden findes, og Schopenhauer siger, at verden - gennem viljen og livskraften - illdividualiserer sig, idet den for hver enkelt af os fylder bestemte forestillinger ud. Disse utallige individuationsprocesser
sker alts p baggrund af en reel verden, som vi blot kun fr
et slret blik af, idet tingene - i kraft af viljen - trder frem
for vore sanser og objektiverer sig i de enkelte forestillinger.
At objektivere sig betyder ikke, at verden prsenterer sig
objektivt, snarere tvrtimod, men at den i og med vor forestilling trder frem for.os som objekt, en konkret og oplevet
manifestation. Det er ikke verden og tingene, der er'blndvrk og gglespil, men vor forestilling - verden-for-os er
en relativ og altid utilfredsstillende udgave af verden-i-sigselv, og derfor er det ikke sjovt at vre filosof og sge sandheden. Verden unddrager sig hele tiden og giver os kun slrede forestillinger til lns.
Allerede af den grund synes der at vre god grund til at
sige verden ret farvel og sge mod nirvana, hvor der ganske vist ikke gives sand og klar erkendelse (modsat Sokrates' opfattelse af dden, se side 87), men hvor alle skuffelser
fordufter, og intetheden beroliger med sin uendelige tomhed. Det lyder mske paradoksalt, at nirvanas intethed
skulle kunne berolige en filosofisk Faust, men som Schopenhauer anskuer verden, bliver det alligevel den logiske
udgang. Livets ml og mening ligger i den klare ro, der
melder sig, nr vi endegyldigt slukker for stj og flimmer
og standser vor egen fortvivlede jagt p en smule sandhed
og mening bag blndvrket.
304

(
Mennesket erkender ikke kun verden omkring sig, men
ogs verden i sig, dvs. sin egen individualiserede og objektiverede manifestation som krop, begr og tanke. Vi er selv
en del af den verden, der gr sig gldende som forestilling,
og derfor har vi i os selv en vej til at trnge bagom det relative og n verden-i-sig-selv: viljen eller den bestandige drift
(energi) til overlevelse, tilfredsstillelse og livsudfoldelse.
Og i kraft af rsagskategorien, der lader os forst alt i rsag/virkning-relationer, har vi mulighed for i os selv at flge de enkelte led bag en bestemt handling eller forestilling
til den endelige grund: den sidste og rsagsgivende kraft. P
den mde er vi i stand til at flge sporene baglns og som
den endelige gnmd bag alt, hvad vi udfolder - handlinger,
flelser, tanker - se viljen, den r og ngne manifestation af
liv og forandring. Verden-j-sig~seJ v er en allestedsnrvrende og virksom vilje, der presser p for at gre sig gldende.
Viljen er Schopenhauers svar p Aristoteles' 'ubevgede bevger', Schellings ' urgnmd' og Hegels 'verdensnd',
for viljen er altings endelige grund og sidste rsag. Derfor
er viljen causa sui (Iat.: sin egen rsag), den rette bestemmelse af verden-i-sig-selv, bde som substans (vren: det der
er) og som kraft (drift: det der skaber) . Sprgsmlet er s
blot, hvad viljen er og vil, og her er Schopenhauers svar
skuffende for den, der havde sat nsen op efter den store
overraskelse og nye perspektiver. Om Schopenhauer var
pessimist af natur eller blev det af sin tnkning, skal jeg lade vre usagt, men pessimismen ligger indkapslet i selve
viljens vren og vsen. Viljen er og vil nemlig s ig selv og
kun sig selv, og da viljen er alt (altings endelige grwld), kan
den jo ogs drligt ville andet end sig selv, hvis den overhovedet skal ville noget - og det h rer ligesom viljesbegrebet
til.
Alt i livet - et andet ord for verden som dynamisk strrelse - er alts viljesytringer, der blindt og konsekvent strber efter at realisere sig selv som vilje. Viljen vil sig selv p
aUe niveauer, overalt virkeliggre, styrke og udvide sig

selv. Viljen har ikke noget ml ud over sig selv, og det er for
Schopenhauer det egentlig tragiske, ulykkelige og d ybt absurde ved verden. Nr viljen i-sig-selv ikke vil noget ud
over sig selv, s bliver enhver tale om fremskridt og idealer
dum at hre p! Nr viljen til gengld uophrligt vil sig
selv som gentagelse p gentagelse, bliver det mere end
svrt at se nogen mening og tro p nogen forsoning med
det hele! Jamen, v iljen er jo verden og livet, s den vil da i
det mindste livet og ikke dden. Netop, og det er det forfrdelige ved det, for vilJe den blot dden, var der dog en
chance for at slippe ud af derme meningslse og dybt deprimerende gentagelse, hvor viljen kun vil liv, liv og atter Iiv ja, helst mere liv, som s kan ville mere liv og mere liv. Uden
nogen som helst mening, retning eDer ambition i vrigt
(ganske som tom tv-underholdning i vor egen tid!). Grusom tanke, siger Schopenhauer, der som filosof rundet af
oplysningstidens rationalisme og romantikkens idealisme
nok havde regnet med at finde noget mere i grunden.
l det lys udvikler Schpenhauer sin tnkning i to retninger: En nrliggende 'stop verden, jeg vil af' -livsfilosofi, der
kan tage absurditeten og pessimismen ved hornene og anvise et spinkelt nirvana-hb. Og en ndesls 'indsigt i ndvendigheden' -filosofi, hvor han med stor sindsro gennemanalyserer livets groteske formAlslshed.
Den frste frte Schopenhauer til en asketisk position,
hvor han anviste to veje for at knkke livsviljens rgerrighed: dejs kunstens fri grende hengivelse til en dybere
skuen uden lidenskab og blndvrk Gf. Kants stetik side
272), dels medlid enhedens hengivelse til lidelsen og meningslsheden, hvor smerten og opofrelsen kan mtte og
bremse v iljen. Schopenhauer gik ikke i kristendonunens
fodspor og anbefalede barsk livsfornf!gtelse, men lod sig
inspirere af den buddhistiske visdomstradition, hvor svel
meditation (kunstens harmoni, det sublimt oplftende)
som ydmyg hjlp (dyb medlidenhed) trkker en vk fra
livets jag og meningslshed. Med foragt for romantikernes
selvoptagede genidyrkelse og syge lngsel efter sknhed
306

ville Schopenhauer anvise en anden vej til en anden idealitet: nironl1as inlet, hvor alt ikke bliver til, men hrer op. Ikke
desvrre, men heldigvis!
Blandt kunstens genrer fremhver Schopenhauer musikken som den mest umiddelbare og fyldestgrende. Mens
de andre kunstarter viser bestemte, afgrnsede og tillldige sider af verden, giver musikken et fuldstndigt billede
af livsviljen selv: Musikken adskiller sig fra alle andre
kunstarter derved, at den ikke er en afbildning af det, der
fremtrder for os, alts af viljens objektiverede former, men
af viljen selv. Den fremstiller sledes ikke det fysiske i verden, men det metafySiske, ikke fremtrdelserne, men das
Ding nn sich. (1892,1,346) At se musikken og isr operaen
(noget der bde gjorde Wagner og den unge Nietzsche til
Schopenhauer-fan) som den mest sublime vej til omgelse
af livsviljen er ogs at se den Som den mest sublimerende
forlsning til nirvana - et lft fra kdets lyst til ndens ro og
videre til intet. (Mere om sublimering side 382.)
Samtidig med disse opbyggelige anvisninger p at
dmpe og delvis omg verden som vilje var Schopenhauer
i den grad draget af den absurde livsvilje, at h an filosofisk
mtte g tt p dens mest uhyrlige udtryk. Ikke overraskende manifesterer viljen sig hos alle levende vsener
strkest i sexualiteten, men det interessante er, at Sehopenhauer anskuer situationen ganske fysisk og naturalistisk.
Han lokaliserer sledes sexualitetens tilstedevrelse i knsorganerne som viljens objektivering som knsdrift, og andre
kropsdele bestemmes p samme mde som konkrete manifestationer af viljen: Tnder, svlg og tarmkanal er den
objektiverede sult; knsorganerne er den objektiverede
knsdrift; og de gribende hnder og de raske fdder svarer
til allerede mere midd elbare sider af viJjens stTben.
(1892,1,1619)
Det er ikke for ingenting, at Schopenhauer regnes for en
filosofisk forudstning for Freuds driftslre og sexualteori,
for samtlige Freuds erogene zoner findes her: den orale
(munden), den anale (endetarmen) og den genitale (knsor-

ganerne) - jf. side 387. Det er ogs interessant at se, hvordan

Schopenhauer sporer konflikter i det menneskelige flelsesag sjleliv til modstningsforhold mellem de forskellige
objektiverede viljesudtryk i krop og sind. Fx fremstilles
vanvid som et resultat af, at en side af viljen W1dertrykkerfortrnger! - en anden, s den ikke kan gre sig gldende,
men m sl ud i vanvittige retninger. Da viljen i alle sine
manifestationer er bde blind og energisk, kan Schopenhauer ikke blot tilslutte sig Hobbes' tale om 'alles krig mod
alle' (hellum omnium contra ollmes), hvad angr forholdet
mellem enkeltindivider. Han m ogs citere den romerske
digter Plautus (2. rh. fvt.) for formuleringen homo hom;n;
lupus: mennesket er en ulv mod mennesket, for i vort eget
indre hersker der en sdan uro og kamp - delvis pga.
blndvrket omkring os, delvis pga. viljens mange ansigter - at det er et under, at vi ikke straks gr til grunde.
Schopenhauer er vitterlig forundret og skrmt over den
slagmark, han kan aflse i menneskets indre og ydre, hvor
det gang p gang ser ud tit at fornuft og erfaringer forsvin~
der som dug for solen, nr frst viljen tager fat. Mest grotesk er hans aflsning af sexuaHteten og det, han kalder
'knskrlighedens metafysik' og giver et helt kapitel i 2.
del af Verden som vilje og forestilling fra 1844. Det kan lyde
meget romantisk, at man taber hovedet over en smuk pige,
man bare mt! forfre, men set gennem Schopenhauers mr~
ke briller tager virkeligheden - sexualiteten som verden~i
sig~selv - sig mindre charmerende ud:
Hvad der alts her leder mennesket er virkelig et instinkt,
der er rettet mod slgtens bedste, mens mennesket selv
blot tror, at det sger at forhje sin egen nydelse ... Thi den
omhu, med hvilken et insekt opsger en bestemt blomst el~
ler frugt, noget gdning eller kd, eller som snyltehvepsene
en fremmed insektlarve, for kun der at lgge sine g, og
som for at n dette hverken skyer besvr eller fare, er ben~
bart meget lig den, med hvilken en mand for at tilfredsstille
sin knsdrift omh yggeligt udvlger sig en kvinde af en be-

308

(
stemt og for ham afgrende beskaffenhed. En kvinde, han
efterstr ber s ivrigt, at han for at n dette ml ofte p trods
af al fornuft ofrer sin egen livslykke, det vre sig gennem et
tbeligt gteskab, en krlighedsaffre, der koster ham form ue, re og liv, eller endog forbrydelser som gteskabsbrud eller voldtgt. Alt sammen kun for i overensstemmel ~
se med naturens overalt suverne vilje at ljene slgten p
den mest hensigtsmssige mde, om end p det enkelte in~
divids bekostning. Overalt virker nemlig instinktet som
fulgte det et formlsbegreb, dog uden at have et sdan.
(1892,11,634)
Man ser den hndeIVridende Schopenhauer for sig, tynget
af den grufulde indsigt man nr, idet man bryder mayas slr
og skrer helt ind til benet. Her er ikke tale om syndige dri1~
ter, der kan forpmre frelsen, men om en vilje s absmd og
uregerlig, at det i sig selv driver en til nirvanas intet. Hellere
en tilstand hinsides alle fordringer om mening end selv deltage i meningslsheden og den rastlse kedsomhed, den
udlser. Som sdan rkker Schopenhauer langt ind i det 20.
rhtmdrede, hvor alverdens fremskridt ikke ligefrem har fet bugt med det absurde, vel snarere fet det til at springe
overtydeligt frem. Som delvis asket med vgt p kunstens
tilbagelnede betragtning og medlidenhedens viljelse bekymring har Schopenhauer samtidig fanget nogle overlevel~
sesmekanismer, som frst det moderne liv har sat i system.
Sdvanligvis opfatter vi ganske vist ikke kWlSt som tmderlagt en interessels skum - en tanke Schopenhauer havde
hentet fra Kant (se side 273f) - men som sanselig, stimulerende oplevelse. Ikke desto mindre kan man godt se vor
egen tids store forbrug af kunst, udstillinger og kulturelle
events som en afledning fra det daglige liv, en art virkelighedsflugt, s det grusomme og forfrdelige i verden ikke
helt drukner os i pessimisme og viljens ubnhrlige krav.
Nok er Schopenhauers filosofi sr og fjern, men mske
er den ikke mere tosset end den sene eftertid selv. P den
anden side, som Villy Srensen skriver: Schopenhauer be-

(
(
hver ikke at have ret, blot fordi han altid fr ret.
(1995,123) Der skal vel trods alt mefe end pessimisme til at
bevise pessimisme.

Sren Kierkegaard
Selvet og lidenskaben
A.S. - forunderligt nok hedder jeg S.A., og vi forholder os
nok ogs omvendt til hinanden - er lmgtelig en betydelig
forfatter. Han har interesseret mig meget, og det har forbavset mig at finde, trods en total uenighed, en forfatter, der beffer mig s meget. (PapXl,1-A144) Dette er ikke et gkkebrev, men de frste stninger i en lngere optegnelse om
Arthur Schopenhauer i Sren Aabye Kierkegaards dagbog
for 1854. Kierkegaards korte liv - det blev til 42 r (1813-55)
_ sang p sidste vers, og han var p samme tid tynget af et
tungsind og en martyrbevidsthed, der gjorde ham ben for
Schopenhauers filosofi, og s optaget af, hvad sand kristendom var og krvede, at Schopenhauer alligevel ikke fik en
chance.
Efter mdet med Schopenhauers vrker havde Kierke~
gaard sledes bde fet mod og trods nok til sin sidste ind~
sats: opgret med statskiIkens pjat og den officielle kristen~
doms forklede lgnagtighed. Guds ord og vrdighed var
for Kierkegaard ikke noget, man kwme svindle med og p
folkelig Grundtvig-maner gre til en hyggelig frelsesgaranti,
men en fordring om den mest ydmyge, konsekvente og re~
delige wlderkaste1se. Til den ende kwule SChopenhauer jo
nemt levere sortsyn og livsfomgtelse, men alts p helt for~
kerte prmisser, iflge Kierkegaard. Gud var livets fylde og
forjttelse, mens nirvana var det rene intet, der mske nok
kunne ophve en vis meningslshed, men selv var himmelrbende meningsls. Man m tte have en skrue ls for at ln310

(
ges efter denne groteske tomhed, men Kierkegaard kunne
ikke undg at blive fa scineret af den udholdenhed, hvormed
Schopenhauer sgte si t inl'et - som var det Gud!
P et punkt var S.A dog ganske enig med A.S.: Hegel
var en svrt overvurderet og i grunden forfrdelig filosof.
Men hvor Schopenhauer stort set ktm havde sit eget miskendte geni at fremfre som argument, havde Kierkegaard
sine principielle grunde, og dem havde han delvist lrt af
sin lrer i fiJosofi ved Kbenhavns Universi tet, professor
Poul Martin MUer (1794-1838), ogs kendt som en habil
digter (bl.a. 'Glde over Danmark' og 'En dansk Student
Eventyr'). Mller fonnulerede sig helst i aforismer - strlanker - og adskillige er mntet p Hegel, fx: Affektation
e r symmetri i filosofiske systemer. og En filosof, der
er meget nymodens, bliver snart meget gammeldags.
(1994,70/33) Med affektatio/1 mente Mller den forstillelse
og uoprigtighed, der ikke blot forblnder andre, men bliver til selvbedrag.
Hvad der isr generede Mller ved Hegels sirligt ord
nede system var, at det ikke gav plads til den kristne forestilling om frelse og personlig uddelighed. Hegels dynamiske 'maskine' opslugte s at sige alle sjle og forvandJede dem til anonymt stof, der kwme indg iverdensndens
nye dialektiske fremtoninger. Samtidig forekom det Mller,
at kristendommens ophjede og entydige gudsbegreb gik
tabt i verdensndens allestedsnrvrende manvrer, s
Gud ikke lngere fremstod som en (monoteisme), men var
uds trakt i alt (panteisme). Bde for menneskets og Guds
vedkommende s det ud til, at det personlige - det eksistentielle - ikke fandt plads i det symmetriske system, og
da Mller netop insisterede p, at ingen livsytring har
sandhed, uden deri ligger skabende se1vvirksomhed
(1994,59), forstr man hans mistillid til Hegel. At MUer
mente det alvorligt med sin fokusering p det personlige og
den eksistentielle sandhed, fik Kierkegaard eftertrykkeligt
at mrke en dag.. da han som ung student endnu en gang
havde fortabt sig i affekteret ordklveri, og Mller pludse-

lig afbrd samta len med ordene: De er s gennempolemiseret, s det er ganske forskrkkeligt! (Pap.xI,1-A275) Mere om Kierkegaards biografi i min Livet forstt1s baglns,

men m" leves forln s (1994).

Subjektiviteten og lidenskaben
Da Kierkegaard omsider fik hold p sig selv og aflb for sin
filosofiske s krivekle, blev en af modstanderne Hegel - og
det selvom Kierkegaard havde taget Hegels dialektiske
tnkemde til sig. I Afsluttende uvidensknbelig Efterskrift
(1846) hner han ligefrem den spekulerende velbrne ru.
professor,(, der, mens han systematisk forklarer hele tilvrelsen, "i clistraktion har glemt, hvad han selv hedder: at
han er et meruleske, e t slet og ret menneske, ikke en fantastisk 3/8 af en ( (SV,IX,12D) Og i en dagbogsoptegnelse fra
samme tid hedder det: De t gr de fleste systematikere i
forhold til deres systemer, som n r en mand bygger et uhyre slo t og selv bor ved siden af i en ladebygning: de lever ikke selv i den uhyre systematiske bygning. Men i ndsforhold er og bliver dette en afgrende indvending. ndelig
forstet m en mands tanker vre den bygning; hvori han
bor - e ilers e r det galt. (pa p.VTI,1-A82)
Problemet med Hegel e r nu ikke, at han er for fej til at fje sig p plads i sit eget system, men at det udprget menneskelige - det personlige, det eksistentielle - aldrig kan
indfanges af et system. A t vre menneske er ikke at vre
en objektiv kendsgerning, der kan tmdersges til btmds og
som enkeltdele ordnes p knappenle som sommerfugle i
en altomfattende samling. Det sidste er noget, man finder
p et n aturhistorisk mu seum, men mennesket er langt mere
end objektiv natur og velordnet museum. Som krop - blodtype, tnder, fingeraftryk og DNA - kan vi studeres objektivt og sttes i et vist system, men som menneskelig helhed
er vi alt for uberegnelige, individuelle og p alle mder subjektive til, a t man kan stte vor tilvrelse - tanker, flelser,
handlinger osv. - i system. Derfor er selv den punktlige og

312

(
systematisk tnkende lu . professor ndt til som perso1l - en
unik eksistens - at leve sit levende og altid subjektive liv
uden for det uhyre palads, der skal forklare og katalogisere
alt.
Hegels system var en ting, naturvidenskaben en anden,
for (natur)videnskaben gr p sin maner ogs fordring p
at levere systematisk og objektiv erkendelse. Fint nok, siger
Kjerkegaard, hvis vi holder os til naturen, matematikken og
logikken, men en umulighed overalt, hvor mennesket er til
stede som menneske: som meninger, oplevelser, sindsstemninger og livsforlb. Meget kan et ungt menneske lre og
f at vide om krlighed, forelskelse, sexualitet, flelser og
sanser, men en objektiv instruktion i at blive forelsket eller
en manual for den objektive krlighed findes ikke. Her er
det det eksisterende menneske med hele sin personlige bagage, der trder ind, og i de sammenhnge glder det altid, at 'subjektiviteten er sandheden'.
Det glder ogs det at vre lykkelig, bekymret, jaloux
og - til sidst - det al d. Meget kan man vide om dden, om
mder at d p, om holdninger til dden, om forestillinger
om evigt liv osv., men det er alt sammen uvsentligt, s
lnge jeg ikke subjektivt og eksistentielt forholder mig til
min egen dd, dvs. min egen ddelighed og evne til at sige
livet ret farvel. Mske kommer dden slet ikke, nr jeg er
gammel, mt af dage og parat, men allerede i morgen mens
jeg fuld af lngsel sidder i flyet til Athen. Denne uvished.
lader sig ikke objektivt afparere, men kalder subjektiviteten
frem, thi da ddens uvished er i ethvert jeblik, er denne
uvished kun til at overvinde derved, at jeg hvert jeblik
overvinder den. (SV,IX,139) Man kan ikke blot d i almindelighed, til aftalt tid og med en objektivt kortlagt oplevelse, og derfor m man p en og samme tid forholde sig ganske nrvrende til sin egen ddelighed og fastllolde livet
som fremadrettet, forpligtende liv. Subjektiviteten er her
sandheden, og ethvert forsg p at betragte sagen gennem
objektivitetens briller vil vre eksistentielt selvbedrag (af.
fektation i Mllers betydning).

Det afgrende ved den subjektive afgrelse er ikke det

private og altid meget individuelle, men lidenskaben, der med en kierkegaardsk vending - slutter et menneske sammen i en konklusion (SV,VllI,Sl): rykker et menneske fra
usikkerhed, fortvivlelse og leg med objektive kriterier for
livsfylde, hand lekraft og afgrelse. Derfor er lidenskab mske den mest centrale og, bogstavelig talt, opbyggelige kategori i Kierkegaards filosofi. Meget kan tanken og refleksionen overskue og klare, men rigtigt liv korruner der ikke ud
af et menneskes slentren gennem tilvrelsen, hvis ikke der
indefra, fra sanser, flelser, krop, tyngde og nrvr melder
sig en anden og dybere kraft, der vil noget - der kan stte
handling bag ord eller person bag fremtoning. Det er i den
betydning og ikke som et udtryk for sanselighed og spndin~ at Kierkegaard i en vigtig optegnelse fastslr: Lidenskab, det er dog hovedsagen, det er den egentlige kraftmler fo r menneskene. Derfor er vor tid s ussel, fordi den ingen lidenskaber har.11 (Pap .ID-Al8S) Alt for meget forbliver
gerne overflade, laden-st-til, flgagtighed, mismod og underholdningssyge: det ligner liv, men det er kun noget, folk
'leger' - spil, iscenesttelse og simulation . Desvrre uden
at vide det; heraf selvbedraget og den alt andet end sande
eksistens.

Eksistensen og selvet
Eksistens betegner det at eksistere; at vre til og at vre i sin
vren. Det lyder m ske en smule krukket, men nr vi om et
menneske, der virkelig er og folder sig ud, siger, at vedkommende er i sit es, er vi faktisk inde p samme spor: es har
n emlig ikke noget med trumf i kortspil at gre, men kommer af det latinske esse: at vre. At vre i sit es betyder derfor at vre i sin vren - vre sig selv, vre identisk med sig
selv, vre samtidig med sig selv: et subjekt og en eksistens,
som netop ikke er fremmed eDer fortabt for sig selv, men er
sig selv. Et menneske i affektation er selvflgelig ogs til i
verden, men er blot ikke sig selv p samme mde som den,

314

( ,
der er uden selvbedrag og fremm edgrelse i forhold til sig
selv.
Tllbage til begrebet eksistens, som er udledt af det latinske verbum existere, der direkte oversat betyder at trde
frem, at blive synlig . Som nr et vidne wlder en politiefterforskning konfronteres med en rkke mulige forbrydere
for at identificere den skyldige og da peger p ru. 3, som
man for at checke identifikationen beder trde et skridt
frem. At trde frem fra den anonyme kreds er at blive synlig - at trde i eksisteus - uanset om man er den skyldige forbryder i en kriminalsag, eller man slet og ret er sig selv i den
'sag', der betegner ens liv, en selv. At vre skyldig betyder i
begge h enseender, at man hfter for sine handlinger og sit
vsen: at man er skyld i sig selv, som man er. (Skyld er alts
her mere et rsagsbegreb end en moralsk eller religis angivelse.)
Ansigt til ansigt med sig selv er enhver bde sin egen
sag, sin egen anklager, sin egen forsvarer, sin egen dommer
og sin egen skyldige - en kompliceret situation, som Kierkegaard formulerer og analyserer, og som Franz Kafka
(1883-1924) har gennemspillet i romanen Processen. Pointen
er, at der i denne sag om eksistens og sandhed altid kun er
en skyldig og aldrig en uskyldig i betydningen 'ikke-skyldig i sig selv'. Omgivelser, milj og pvirkninger betyder
meget for, hvordan et menneske bliver, men ingen kan reducere sig selv til et viljes- og ansvarslst offer for omstndighederne uden at forngte det ansigt, man ser ind i. At
trde frem og blive synlig er frst og fremmest en proces, den
enkelte subjektivt gennemgr med sig selv, og er ikke et
sprgsml om at forfre eller st skoleret for en rkke ydre,
objektive 'dommere'. Deraf til tider en dej 'frygt og bven'
- et udtryk, Kierkegaard anvender som titel p sin intense
analyse (1843) af Abrahams skbnesvangre jeblik, da Gud
beder ham ofre sin eneste sn Isak (l.Mos.22).
At stille sig ansigt til ansigt med sig selv og dog st distancen er selvflgelig lettere sagt end gjort, og det var
Kierkegaard helt opmrksom p, da han forsgte at give

<-

en eksistentiel kortlgning af det etiskes landskab. Men fr

man kan vlge og inds tte den redelighed og subjektivitet,
der gr en forske l, alts forskeUen mellem godt og ondt, m
man naturligvis n frem til sig selv. I Sygdommen til Dden
(1849) giver ](jerkegaard en definition af det at vre menneske, som det er vrd at se nrmere p:
Mennesket er nd . Men hvad er nd? nd er selvet. Men
hvad er selvet? Selvet er et forhold, der forholder sig til sig
selv (1), eller er det i forh oldet, at forholdet forholder sig til
sig selv (3); selvet er ikke forholde t, men at forh oldet forholder sig til sig selv (2). (SV,XV,73)
Det er en vanskelig bestemmelse, dels fordi den er meget
tt, leger med ordene og Wlderforstr flere ting, dels fordi
begrebet 'nd' i dag, godt 150 r senere, forv irrer de fleste.
Lad os derfor begynde en nrlsning med at overveje,
hvad nd er, og derp arbejde os igennem de tre pointer, jeg
fors igtigt har lokaliseret i teksten ved tal i parentes.
Ordet
h avde p Kierkegaards tid bde en religiskristelig betydning - som det evige, gudbendede og personlige i mennesket - og en mere almindelig betydning
som det rvgne og bevidste i os. Nr mennesket betegnes
som nd / selv og bestemmes som et forhold der forholder
sig til sig selv , s er det den sidste betydning, som er i centrum: det srlige ved mennesket er alts, at det i kraft af sin
bevidsthed er i s tand til- ja, bestandig er henvist til - at forholde sig til sig selv. Mennesket har slet og ret evnen til selvbevidstlted, og det er p en gang vort fortrin og vor hmsko,
idet bevidsthed forudstter og arbejder med sprog: ),Hvor
ironisk at just ved sproget kan mennesket degradere sig
selv Wlder det umlende dyr. (PapXI,2-A147) Jo tak, at
vre nd eller bevidsthed er bde en mulighed og en risiko:
en mulighed for sandhed og oprigtighed og en risiko for
vrvl. selvbedrag og ondskab Gi. min Del onde, 1993/2001,
102m
(1) Nr selvet defineres ved menneskets bevidsthed, er

""d

316

det atfarholde sig tit sig selv allerede er en velse i atJorholde

sig til sig selv som sig selv - modsat en tilfldig rolle eller
ptaget identitet. Enhver kan nemlig skabe sig og iscenestte de mest finurlige eller vanvittige personlighedstrk,
men i s fald er selv-bevidsthed ikke at forholde sig til sig
selv, men til et bedrag, et arrangement. At forholde sig til
sig selv underforstr derfor en rlighed og redelighed, der
fr den enkelte til at st ansigt til ansigt med sig selv: som
en ngen eksistens udleveret til ens egen hudlse iagttagelse og dom. Nok kan man forholde sig til sig selv p en falsk
og forstillet mde, men det er nrmest et ikke-forhold: en
ndlshed, hvor mennesket ikke rigtig er til stede som
menneske, ikke ser sit eget ansigt.
(2) Nr Kierkegaard i sin tale om selvet som et forhold
der forholder sig til sig selv ppeger, at selvet (den enkel
tes p ersonlighed) ikke er selve forhold et, men al forholdet
forholder sig til sig selv, er det for at understrege den srlige
dynamik, som her gr sig gldende. At forholde sig til sig
selv kan jo best i, at man gr status over et vist livsforlb,
gennemtnker sin tilvrelse og lgger planer. Men hvis
man tror, at den slags meditationer og selvkonirontationer
gr d et ud for at forholde sig til sig selv, er man helt galt p
den. At forholde s ig til sig selv er ikke en slags hjtidsstund,
foranlediget af en nmd fdselsdag, rsskifte eller srlige
begivenheder (ddsfald, forelskelse, n yt job osv.), men en
s tadig proces, et stadigt nrvr med sig selv i svel usikkerhed som afgjorthed. Subjektivitetens vsen er netop, at
intet menneskeligt kan afgres en gang for alle, men altid
forudstter, at man er sig selv rvgen, dvs. bde holder
sig selv i rerne og fastholder sin kurs - den kurs, man vil,
fordi den udspringer af, at man forholder til sig selv. At forholde sig til sig selv er p den mde en flygtig strrelse,
bundet til den foranderlige tid, men ogs en dyb forpligtelse, man aldrig undslipper. I hvert ikke uden at miste sig
selv.
(3) Endelig er der i citatet bestemmelsen af selvet som et
forhOld. Nr Kierkegaard uden videre ser selvet som et for-

(
hold, er det fordi, han underforstr de to strrelser, som gr
selvet til et forhold og viser, hvad er menneske bestr af: fe
geme og sjl- vi siger i dag: krop og sjl. Mennesket kan ikke begribes uden at vi kan tale om os selv som noget fysisk,
en substans, d er har tyngde, stoflighed, hviler i rummet, er
nrvrende og forandres over tid (alder og forgnge lighed) - og som noget sjleligt, en ikke-hAndgribelig identitet, som har med tanker, flelser, stemninger osv. at gre. Vi
er begge dele, og selvet er den enhed, der bygger bro og
derfor kan karakteriseres som et forhold mellem krop og
sjl.
Heraf flger til gengld, at selvet for at forholde sig til
sig selv m benytte sig af svel kroppen som sjlen. Mens
vi ikke har problemer med at forst, hvordan man med sjlen forholder sig til sig selv, nemlig gennem tanker, erindringer, planer, fantasier OSV., kan vi i vor rationelle kultur
let komme i tvivl om, hvordan man forholder sig til sig selv
med kroppen. Er det mon den slags kropsbevidsthed, som
vi kender fra fitness-centeret eller fra solbadning. elskov og
indtagelse af et udsgt mltid? Alene sprgsmlet viser, at
svaret er nej; hvad Kierkegaard tnker p som kroppens og
det konkrete nrvrs bidrag til det at forholde sig til sig
selv er lidet/skab. S lnge vi trkker vejret, og hjertet slr,
er der en kraft eller energi i os, knyttet til sanser, flelser,
stemninger og livsmod, og det er dw, Kierkegaard indfanger med begrebet liden.skab. Vi kan ikke blot tnke os selv,
men ogs mrke os selv, og pointen er, at vi kun kan slutte
os selv sammen i en konklusion, n r lidenskaben bakker
tanken op.
Det centrale i bestemmelsen af selvet som et forhold, der
forholder sig til sig selv, er derfor at fastholde sjl og krop i
en flles bevgelse eller proces, hvorved vi bliver os selv
og folder os ud i forhold til andre mennesker. At blive virkelig eller trde i eksistens lader sig ikke gre med refleksionen - herunder filosofien - alene, men krver, at lidenskaben og evnen til engagere sig og brnde for noget kommer
med. KWl p den mde kan subjektiviteten blive sandhe318

den, kun p den mde kan fx krligheden realisere sig og

mennesker mde hinanden i tillid, rlighed, omsorg og
glde. At det var en vigtig tanke for Kierkegaard fremgr
allerede af titelbladet p hans frste store vrk: Enten-Eller
(1843) . Her havde han nemlig som motto valgt to linier af
den engelske digter Edward Young: ,r da fornuften alene
dbt, er lidenskaberne hedninge? (sv,rr,5) Med det anslag
forbinder Kierkegaard sig med. fx Pascal, der tog 'hjertets
grwlde' i forsvar over for fornuften og Descartes' ensidige
dyrkelse af rationaliteten (se side 210).

Valget, springet og stadierne

Da Kierkegaard i 1855 sled sig op p sin stdige kirkekamp, skrev han en avisartikel med den sprgende overskrift Hvad jeg vil? og svarede selv: "Ganske simpelt: jeg vil
redelighed. Jeg er ikke, som man velmenende har villet
fremstille mig. jeg er ikke en kristelig strenghed i modstning til en given kristelig mildhed. P ingen mde, jeg er
hverken mildhed eller strenghed - jeg er: en menneskelig
redelighed. (SVXIX,49) Det afgrende for Kierkegaard var
ikke at f hele Danmarks befolkning 'omvendt' til sin kristendomsforstelse, men at f den til at indse, at det, som
kirken stod for og praktiserede, var en fej og forklet udgave af Guds vilje, sdan som den fremgik af Det Nye Testamente. Ville man erkende det og derp anlre, at man alligevel nskede den bestende kristendom og praktisering af
troen, var Kierkegaard for s vidt tilfreds: s havde man
forholdt sig redeligt til sagen og rligt valgt den lette lsning, vej vidende hvad man p den mde sagde nej til - og i
Kierkegaards jne gik glip af.
P lignende vis havde han det med hele sit forfatterskab,
der var anlagt p overalt at gre vanskeligheder
(SV,IX,156), dvs. stille livsproblemer og livsperspektiver op,
som den enkelte ville blive indfanget af og tvunget til at tage stilling til. Hensigten var ikke at propagandere for et bestemt livssyn og en bestemt mde at leve sit liv p, men at

,,
!

(
gre opmrksom og bringe mennes ker i eksistentiel afgrelse. S var de sat p redelighedens vej, og de mtte selv
Hnde hjem til sig selv - uanset om det blev p lang afstand
af Kierkegaards eget syn p livet: Ved at tvinge ham til at
blive opmrksom, nr jeg til at tvinge ham til at dmme.
Nu dmmer han. Men hvad han dmmer, str ikke i min
magt. MAske dmmer han lige det modsatte af, hvad jeg
nsker. Og fremdeles: mske gr dette, at han bl,c v tvtmget
til at dmme, ham forbitret, indtil raseri forbitret, forbitret
p sagen, p mig - og mske bliver jeg offeret for mit vovestykke. " (SV,XVill,102)
Det vigtigste var at f det enkelte menneske - lIin el/kelte
_ til at stille sig ansigt til ansigt med sig selv og derved erfare, at set i redelighed er intet ligegyldigt, men det, man vlger og indestr for, aldeles afgrende. Det fik allerede i Enten-Eller (1843) Kierkegaard til at udfolde sin etiske fordrin~ der ganske som Kants ikke er en konkret og praktisk
lre om godt og ondt, men alene skrper vilkrene for det
etiske liv - her sat i modstning til det stetiske, der har
med det rent sanselige, flygtige og overfladiske liv at gre:
Mit enten-eller betegner ikke nrmest valget mellem godt
og ondt, det betegner det valg.. hvormed man vlger godt
og ondt eller udelukker dem. Sprgsmlet er her, Wlder
hvilke bestemmelser man vil betragte hele tilvrelsen og
selv leve. At den, der vlger godt og ondt, vlger det gode,
er vel sandt, men dette viser sig frst bagefter. Thi det stetiske er ikke det onde, men ligegyldigheden, og derfor var
det, jeg sagde, at det etiske opstiller valget. Der er derfor ikke s meget tale om at vlge mellem at ville det gode eller
det onde, som om at vlge det at ville ... Her ser du igen,
hvor vigtigt det er, at der vlges, og at det, det kommer an
p, ikke s meget er overvejelsen som den viljens db, der
indoptager denne i det etiske.(( (SV,m,159f)
Den sidste stning understreger p ny det vigtige i, at tanken (overvejelsen) bakkes op af lidenskaben (viljens db), for
320

\
at det valg, hvormed man afgr sig og selv stter forskellen
mellem godt og ondt, kan indfmde sig og blive til noget. Og
valget indebrer netop, at der vlges, at man vil et enten-eller og ikke slapt slentrer videre gennem ligegyldighedens
wndeHge landskab. Hvad man vlger viser ens afgrelse af
godt og ondt, men forudstter p en mde, at denne vrdiforskel allerede er en bekendt, for hvordan skulle man ellers
kunne orientere sig og skre igennem det lige gyldige? Det
er et paradoks af samme type som rkkeflgen mellem gget og hnen, og derfor lidt absurd at ville lse.
Nr det enkelte menneske har en bestemmelse af godt
og ondt i sig, fr vedkommende gennem valget udtrykker
og stter godt og ondt, hnger det sammen med, at en
menneskelig eksistens altid er noget, fr den trder i eksistens og bliver sig selv. Mennesket er aldrig en tom beholder, der skal fyldes for at realisere sig, men altid rundet af
en bestemt opvkst, en rkke erfaringer, tanker og frdigheder, og altid til stede i en bestemt situation med en bestemt krop, sindsstemning osv. Det, man vlger gennem
det eksistentielle valg, er derfor ikke et nyt og jomfrueligt
selv, men sig selv som man er, dvs. med en bestemt bagage
og med en fremadrettethed og benhed, der gr forandringer mulige. Den, der vlger sig selv og dermed vlger at
ville, forbliver alts ikke statisk identisk med sig, men tager
sig selv med ind i tiden. Fastholder og fornyer p en gang.
Det etiske ligger i at bringe sig i valgets position og gennem det stte det godt og ondt, man vil tage p sine skuldre og lade sig forp ligte af. P en mde flge det etiske af at
vre et selv, for i det at forholde sig til sig selv nr man til
det ansigt-til-ansigt mde, hvor man i frygt og bven m
vlge sig selv eller stikke halen mellem benene og skjuJe
sig .for sig selv gennem forstillelse, forbrug og Wlderholdrung. Dermed er forskellen mellem etikeren og stetikeren
kort trukket op. Valget indebrer ikke, at man kan vlge
stetikerens way of life med samme ret som etikerens, for
stetikernes liv foregr netop i ligegyldighedens unjvers,
s at vlge det vil vre at vlge ikke at vlge - en absurdi-

tet. Men man kan selvflgelig svigte sig selv i valget - hvad
Kierkegaard kalder at synde - og s bliver stetikerens
halvhjertede pseudoliv naturligvis resultatet
Nr Kierkegaard taler om stadier p livets vej (ogs titlen
p et stort vrk fra 1845), opererer han med 3 hoved stadier,
det stetiske, det etiske og det religise, samt nogle mellemstadier - samlet ser modellen sdan ud:
RELIGISITETEN B
RELIGISITETEN A
humoristen
ETIKEREN
ironikeren
STETIKEREN
spidsborgeren

Spidsborgeren er det gennemsnitlige massemenneske, som

ikke er trdt i eksistens, ikke kender sig selv og blot i tom
flgagtighed lever et liv, som man nu gr det, prget af modens luner og almindelige konventioner. stetikeren er
imidlertid net hen til sig selv, men bjer fejt af og m derfor dulme smerten over det tabte og ufuldendte selv, han
ikke kan gribe, ved at kaste sig ud i den ene spndende oplevelse efter den anden - det moderne storbymenneske p
hektisk jagt efter et liv med 'gang i' er et godt eksempeL
Kan stetikeren imidlertid s tandse op og vedkende sig selv
en smule i lngsel efter et ststed, s udvikler han en ironisk form, der nok er udtryk for en vis lidenskab, men gr
meget kejtet og pjankende frem - med latteren i front for at
dkke over, at det slet ikke er s morsomt. Ironien er jo distancens kunst.
Etikeren str til gengld fast og sikkert, fuld af afklaring,
engagem ent og ansvar og m ed en sand glde ved tilvrelsen, som stetikeren ikke kender til. Det eneste alvorlige
problem, der kan melde sig for en etiker, sdan som den religist funderede Kierkegaard s verden, er, at han i sin sgen
efter Gud kun ser mlet, men savner midlet, alts troen. Da
322

forsoner han sig med sig selv og sin srgelige mangelfuldhed gennem en smertelig og mild humor, der bde forsger
at gribe det store og holde humret oppe i det sm. Kommer
troen imidlertid til ham, har vi det religise stadium, som
for Kierkegaard deler sig i to: A med den stille fromhed og
syndsbevidsthed, trofast i kirkegang og bn og ydmyg for
sin Gud i det hje. Og B med sin refl eksion, der er brudt
igennem den kristne tros paradoks - den utnkelige og
ubrlige historie om Jesus' lidelse, opofrelse og opstandelse
- og har h entet den troens lidenskab, der ikke lngere stiller
sprgsml, men hviler i afklarethed og vished.
Lyder det sidste hjtravende og spidsfindigt, s er det ikke uden grund. Nr det handler om tro og sand kristendom,
begiver Kierkegaard sig ud i en r kke teologiske og filosofiske distinktioner, som man skal holde tungen meget lige i
munden for at flge med i. Det glder ikke mindst hans begreb om springet: Mens valget forud stter en tankebevgelse, s man forstr dets indhold og retning, betegner springet
en bevgelse uden tanke ~ slet og ret fordi tanken ikke lngere er mulig og ikke lngere som tanke kan stte det ml
op, som lidenskaben skal indfri. Springet er vejen til Gud,
for Gud er ikke en strrelse, der kan begribes og forsts p
samme m de som en filosofisk lrestning eller en videnskabelig teori. Man kan naturligvis tnke p Gud og have
en klar forestilling om Gud, men troen, der skal bre Gud
og frelsen, kan ikke indfanges eller bevises ad tankens vej.
Der er i forholdet til Gud og troen altid en paradoksal og
utnkelig rest, som man kun kan komme nr ved at holde
op med at gruble og stte sig selv p spil i hbet om, at lidenskaben vil indfinde sig og binde den sidste sljfe. Springet er denne bratte og risikable overgang fra tnkningens
vished til troens vished: }}ndseksistens, isr den religise,
er ikke let: den troende ligger bestandigt p dybet, har
70.000 favne vand under sig. (SV,Vm,239) Har springet ikke lidenskaben m ed, kan man drukne, dvs. opleve at Gud
og troen atter forsvinder for nsen af en - m ske fordi man
i springets jeblik alligevel ikke kunne lade vre med at

l~O

spekulere over og rationelt mle Guds sancihed og derfor

fik spndt ben for troens lidenskab. (Sammenlign situationen med middelalderens gudsbeviser, side 155ff.)
Valget hrer sledes det etiske til, hvor springet hrer det
religise til. En tro kan man vinde og miste, men ikke som
sdan vlge om, for der er ikke noget rationelt ved den. P
det etiske felt glder det derimod, at man har et standpunkt,
indtil man tager et nyt. Valget bestemmer, om og hvordan
det sker, og her hrer springet ikke hjemme ~ i s fald havner
man ikke p de 70.000 favne vand, men i afgrunden.

Angsten, fortvivlelsen og krligheden

En ting har valget og springet dog flles: den svimlende
fornemmelse af frihed, idet man str over for mulig/lede/l den tWlgeste af alle kategorier, som Kierkegaard siger
(SV,VI,23S).l muligheden eller i det bne landskabs muligheder str vi nemlig ene og forladt med vor lidenskab, der
skal vlge eller springe. Der er friheden, som samtidig fordrer afgrelse, og her er det. at angsten melder sig. Ikke som
en neurotisk angst, der gr en skrmt for bestemte ting eller situationer, men som det dirrende jeblik i frygt og bven, hvor man endnu ikke er afklaret og har fet lidenskaben p plads til et afgrende skridt.
Angstens rsag og rum er det intet, der viser sig som
bagsiden af muligheden: nok er der frihed til at g i utallige
retninger, men der er intet til at vejlede og prioritere. Det er
dette intet - ikke at fOIveksle med Schopenhauers nirvanader fder angsten (SV,VI,l36), for man kan ikke nyde frihedens frie jeblik og trkke det ud, men m gribe en mulighed og forvandle den til virkelighed. Dette pres med
sklven, tillb og opbremsning giver angst, og da den ikke
_ modsat frygt - kommer af noget bestemt (fx en glubsk
hWld), siger Kierkegaard, at den kommer af intet. Som et
bydende ~>bhl (( fra ingerunandsland. Det vrste er den
trippen-p-stedet, som denne angst i frihed udlser, og som
Kierkegaard i Begrebet Angest (1844) karakteriserer ved at si324

(
ge, at angst er en sympatisk antipati og en antipatisk sympati" (op.cit.). P almindeligt dansk kan vi tale om angst
som en tiltrkkende frastdning og en frastdende tiltrkning, og pointen er, at denne spndte modstning - som
nr vi under en skrkfilm vil sl jnene ned og alligevel
lokkes til at se - i sig selv bidrager til den lammelse og
svimmelhed, der er angstens vsen.
Den eksistentielle angst kan have flere udtryk, men det
afgrende er, at selvom den er pinefuld j de givne jeblikke, hvor den viser sig, s hrer den det sande selv til og gr
fyldest. Den er tegnet p, at selvet forholder sig til sig selv
og i glim t ser og halvt overvejer utallige muligheder, blandt
hvilke lidenskaben skal hfte sig ved en bestemt og som
den suverne kortspiller smide trumf p bordet og tage
stikket hjem. Angsten er ikke kun et udtryk for, at tanken
har mistet sit overblik og forfres af friheden og muligheden, men ogs for at lidenskaben vibrerer i grunden og er
p vej. Angst.fOJl er jo en flelse, en tilstand der klber til
nrvret og sanseligheden, og ikke en tanke eller tankeforvirring - om end det ene kan fre til det andet.
Man kan alts sige, at angsten er et tegn p, at selvet er
ved at komme til sig selv og trde i eksistens. Ganske anderledes forholder det sig med fortvivlelsen, der er genstand for
nrmere analyse i Sygdommen til Dden (1849). Fortvivlelse
betegner det misforhold eller den splittelse i selvet, som melder sig, nr et menneske ved at forholde sig til sig selv kommer i et dybt og smerteligt modstningsforhold til sig selv.
!"fan fortvivler ikke over verden eller en bestemt ting, man
ikke kan opn, men over sig selv: at man er, som man er, og
at det ikke kan vre anderledes. Kierkegaard skelner her
mellem tre grader af fortvivlelse: 1) fortvivlet ikke at vre
sig bevidst at have et selv, 2) fortvivlet ikke at ville vre sig
selv, og 3) fortvivlet at ville vre sig selv (uden at kunne).
Den frste er til at overse, for den angr spidsborgeren,
og da han eller hun jo ikke forholder sig til sig selv, kan det
kun vre en meget stille og slumrende fortvivlelse - over
endnu ikke at kende til sit selv - vedkonunende gr nmdt

l
med. Hvad man ikke ved, har man som bekendt sjldent
ondt af, s spidsborgeren trUler videre i sin ligegyldige verden, ligeglad og derfor nok mere jvnt glad og tilfreds, end
den bevidste etiker finder rimeligt. Den anden fortvivlelse over ikke at ville vre sig selv - er stetikerens, idet han typisk i mdet med sig selv ser flelser og egenskaber, han ikke kan holde ud og derfor m flygte fra eller sge at bengte gennem forstillelse og anden selviscenestte lse. Vi ken der alle bl denne fortvivlelse, nr vi alvorligt fortryder noget, vi har sagt eller gjort, og de fleste kender ogs deres egne foretrukne flughnanvrer.
Det er dog den tredje fortvivlelse - over at vilJe vre sig
selv (ude n at kunne) - de r er den tungeste at bre, for den
opstr, nr vi har noget p hjerte, vi ikke fr sagt, og noget i
sinde, vi ikke fr gjort - alts nr vi oplever en indre tilskyndelse (ikke ydre pligt) til at gre noget, som vi s m
indse, at vi ikke har mod eller stof og lidenskab i os til at
fuldfre. Vi vil s gerne, men kan ikke slutte os sammen i en
konklusion og gre det, dvs. virkeliggre os selv som vi
egentlig er, og det smerter! Det er som at st med sig selv i
hnderne, som var det en lille flyvefrdig fugleunge, der
blot ikke kan flyve ...
Kierkegaard har ikke en mirakelkur mod disse vanskeligheder: vi er og bliver ensomme sjle overladt til os selv.
Og dog: i KjerliglIedens Gjemillger (1847) peger han p, at
krlighed er kommu nikation - efter nadverens sakramente,
der p latin hedder co1mmmiolt og henviser til det hengivne
fllesskab med Gud og Guds krlige nrvr. Krlighedens forunderlige vsen er, at den simpelthen vil kommunikationen, det nrvrende fllesskab med en anden, og
at den virker p den m de, at nr A taler til B - i tale, gestik
eller ved berring - s er det A's tale, der vkker krligheden i grunden hos B. Det er ikke fordi A som sdan elsker B,
men selve henvendelsen gr, at vi bliver nnledlting til, at den
krlighed eller lidenskab, der er, men m ske slumrer i
grunden hos ethvert menneske, lokkes frem i lyset for at reagere, svare igen, smile eller blive vred. Derved vokser kr-

326

{
ligheden frem og bygger et menneske op fra grunden af, for
krligheden er i enhver henseende det opbyggelige mellem
mennesker og i den enkelte. Om fo rtvivlelsen og spekulationen kan standses, ved ingen, heller ikke Kierkegaard, men
uden samtalen, nrvret mellem mennesker, engagementet i den anden, kommer krligheden aldrig frem for at
spille lidenskaben ud som trumf.
For at tydeliggre nogle grundvilkr for krlighedens
gerninger er det for Kierkegaard tils tr kkeligt at tage den
kristne kultur p ordet, dvs. p budet 'Du skal elske din nste!' Fordringen handler om krlighed, ikke den nre og
lidt eksklusive krlighed til krester, brn, forldre og venner, som Kierkegaard kalder forkrlighed, men den bne og
fors kelslse krlighed, hvormed vi ogs m mde den
fremmede og anderledes, og som frst viser, hvad sand nstekrlighed er. Det er derfor vigtigt at lgge mrke til, at
fordringen rummer en pligt (skal), en genstand (din nste) og
en aktr (du), hvilket indebrer: 1) at krligheden ikke str
til praktisk diskussion og er noget, man kan sjakre om eller
gre betinget. fx af gengldelse; 2) at jeg m mde min nste, sdan som han eller hun vitterlig er, og ikke som jeg gerne vil have, at vedkorrunende er; og 3) at jeg selv mde tr-de frem og 'mde den anden, sdan som jeg nu er, og ikke
forstille eller formumme mig. Str krligheden til forhandling og evindelig iscenesttelse, mister den al sin kraft, og
det eksistentielle mde bliver til smalltalk og ingenting.

<:
Friedrich Nietzsche
Omvurdering af alle vrdier
Ven danske forbindelse

I 1870 var den unge og ambitise Georg Brandes (18421927) taget til Paris for at forberede sig p en rkke forelsninger om den franske revolutionslitteratur, optnd t, som
han senere formulerede det, af troen p den frie forsknings
ret og p den frie tankes endelige sejr (1999,8). Midt p
sommeren banker det en dag p dren til hans vrelse:
j'Jeg bnede dren, og udenfor stod en aldren de, hj, mager
mand i en temmelig lang, sort frakke, der var knappet om
livet. 'Trd nrmere!' sagde jeg uden at se njere p ham,
men manden blev stende, lettede p sin hat og n vnte
sprgen de mi t navn. 'Det er mig', svarede jeg, og fr jeg
kwme sprge p ny, hrte jeg de med dmpet s temme sagte ord: 'Jeg er m r. MiU'. (SS,lX;531)
At den endnu ukendte danske kritiker fik uanmeldt b~
sg af selveste John Stuart Mill hang sammen med, at Brandes begejstret og i lyntempo havde oversat Mills Kvi"demes
underkuelse fra 1869, s skriftet nede ud p dansk samme
r. Efter mdet med Mill, der kom til at besegle Brandes liberale og kritiske sindelag, blev det til en oversttelse mere, nemlig af Utilitarisme (dengang kaldet Moral gru.ndet pd
"ytle- eller lykkeprillcippet, 1872). En anden fra den kulturradikale kreds, Vilhelm Arntzen, srgede for, at ogs Om. friheden og Om den reprsentative regeri1lg udkom p dansk
(1875 og 1876), og J. P. Jacobsen tog sig af Charles Darwins
store vrker: Arlemes oprindelse i 1871, og Men/leskets afstamning og parringsvalgct i 1874/75.
Mill var ikke den eneste af 18QO-tallets store filosoffer,
som Brandes engagerede sig i og introducered e til. 1 1877 og mere kritisk - gjald t det Sren Kierkegaard, om hvem
han udgav den frste samlede frems tilling af liv og vrk;
det udkom p tysk i 1879 og bragte m ed et Kierkegaards

350

\
tnkning et langt skridt ud i den store verden. En ha lv snes
r senere gentog han delUlc indsats, nu med fokus p Friedrich Nietzsche (1844-1900), hvis filosofi Brandes var den
frste til at se det originale og banebrydende i. En rkke
forelsninger p Kbenhavns Universitet i forret 1888, der
i vrigt blev refereret grundigt i den skandinaviske presse
(og herfra vandrede sydp), udkom i efterret 1889 under
titlen Aristokratisk radikalisme (tysk udg. 1890) - et signalement, N ietzsche begejstret betegnede som det 'Idet mest
forstandige ord, jeg indtil nu har lst om mig selv, da
Brandes forsigtigt spurgte, om det nu gik an (FN /Briefe,
VllI,206).
Forinden var get et par rs brevveksling, idet Nietzsche, for tv ivlet over ikke at vre lst og anerkendt, siden
1883 havde fet sin forlgger til at sende Brandes flere af sine bger, i det forfngelige h b at blive opdaget. Siden det
ydmyge mde med Mill i Paris var Brand es nemlig selv
trdt ind p den store scene, og han var nu Europas mske
mest indflydelsesrige kritiker, i stadig brevkontakt med et
hav af forfattere, politikere og kulturpersonligheder. N ietz
sehe ramte plet, om end der gik nogle r, og han tidligt i
brevvekslingen mtte lide den tort at se Kierkegaard omtalt
som en af de mest dybSindige psykologer, der overhovedet fin des (GB/Cor.ID,448): her gik han og troede, a t den
betegnelse var reserveret ham selv, og s mtte han flovt erkende, at han aldrig havde hrt om denne Kierkegaard. (og
alts heller ikke sat sig ind i sin nye fortalers tyske udgivelser).
Det slog nu ikke skr i venskabet, og Nietzsche flte
med Brandes' forelsninger verdensbermmelsen banke
p dren . Da han en tidlig januardag i 1889 blev ramt af det
blackout (paralysis progressiva), der henlagde hans sidste 11
lever i intellektuelt mrke, skrev han i e t jebliks klarhed
endnu en ltilsen til 'vennen Georg': "Efter at d u havde o p
daget mig, var det intet kunststykke at finde mig: vanskeligheden er nu den at miste mig .. . (FN/Briefe,VTII,573)underskrevet Den Irorsfstede, som om det a lligevel var rab-

(
(

(
let for ham. Det var nu nppe tilfldet, for som kristendommens mest barske og konsekvente kritiker var det altid
N ietzsche en sand fornjelse at vrnge ad de hellige betegnelser ved at vende dem mod sig selv. Sledes havde han et
par mneder fr afsluttet et usdvanligt selvbiografisk
skrift med at kalde det Ecce Homo, hvilket - i latinsk udgave
- var de ord, Pon tius Pilatus brugte om Jesus inden udleveringen til korsfstelse: Se hvilket mermeske! l denne
selvbiografi forudgriber Nietzsche faktisk pointe n i sit brev
til Brandes, idet han i det sidste kapitel- med overskriften
' H vorfor je g er en skbne' - skriver:
Jeg kender min iod. Erindringen om noget vldigt vil engang vre knyttet til mit navn - erindringen om en krise
som aJdrig fr p jorden, om den dybeste samvittighedskollision, om en afgrelse fremmanet mod alt, hvad der hidtil var blevet troet, fordret, helliggjort. Jeg er ikke noget
menneske, jeg er dynamit. (1994,119)
N uvel, vi lever videre, men ikke upvirkede af Nietzsches
voldsomme slag j bordet. Her ser jeg helt bort fra den muli~
ge og ganske utilsigtede indflydelse, Nie tzsches vrk fik p
fascismen og nazismen, da hans antisemitiske og hensynslse sster, Elisabeth Forster-Nietzsche, forvanskede hans
tanker og m ngede sig med bde Mussolin.i og Hitler. Den
episode kom ganske vist - lidt som hans pstede sindssyge - til at kaste lange og mrke skygger over N ietzsches filosofi, der frst i de sidste 3D-40 r har genVl.ll1det sin egen
vrd ighed - og nu lses og diskuteres j et omfang.. som
Nietzsche ville h ave fundet ret og rimeligt!
Nietzsches egen udvikling som filosof falder i to afsnit:
fr og efter Wagner. Fra 1868, ret fr han som blot 25-rig
blev kaldet til professor i klassisk filologi ved universitetet i
Basel, og til de frste Wagner-festspil i Bayreuth 1876 havde
Nietzsche et nrt venskab med komponisten Richard Wagner. Med ham delte han begejs tringen for Schopenha uers
pessimistiske filosofi (se side 302) og fo restillingen om, a t
352

man p sublim vis kWUle undslippe den r og absurde livsvilje gennem musikken. Fortolkningen af tilvrelsens
blndvrk og musikkens forlsning fra denne jammerdal
gik op i en hjere enhed i Wagners operaer, der gennem
musikkens sknhed triumferede over livet og gennem librettoen tragisk W1dsagde verden .
Efterhnden som Nietzsche selv trd te frem som forfatter og fik tnkt sine egne tanker, gik det imidlertid op for
ham, at der var noget rivende ga lt, og at d er i arven fra den
tidlige grske kultur l en san<lhed og kraft, der talte svel
Schopenhauer som Wagner direkte imod. Under det frst
Wagner-festspil gik konflikten i kroppen p ham, og han
mtte i et voldsomt anfald af kvalme flygte op i de vldige
skove omkring Bayreuth og rense sine tanker. Det betd en
fulds t ndig omvltning, og fra da af - og med strre og
strre ive r og prcision - blev Nietzsche en sand kritiker af
alt, h vad der havde med idealisme og livsfjendtlighed at
gre (inklusive tysk nationalisme og jdehad). Som vi
straks skal se, var han allerede p vej i den retning med sit
frste skrift, Tragediens fdsel (1872), der paradoksaJt nok
var tilegnet Richard Wagner, min hjt rede ven. - Mere
om N ietzsches liv og skbne i min leg er ikke noget menneske

-jeg er dynamit! (1997).

Det dionysiske og det apollinske

Nietzsche vil i Tragediens fdsel vise, hvordan den klassiske
tragedie opstod i spndingsfeltet mellem de to gnmdtrk i
grsk kl.Iltur, han kalder det dionysiske og det apollinske efter
kunstens centrale guder: Dionysos og Apollon. Dionysossamtidig vinens og ekstasens gud - reprsenterer rusen, de t
ekspressive og tjleslse, mens Apollon - ogs spdommens og m deholdets gud - str for drmmen, den lysende
indsigt og den fornuftige beherskelse. Det sidste kom mer
tydeligt til udtryk i fx billedhuggerens arbejde, hvor mlet
ikke - som vi ofte tror - er den ngne og ggende krop,
men den prcise, plastiske gengivelse i sublim beherskelse

af det klige marmor. Som sdan var Fidias' skulpturer,

hvor det tynde draperi over kroppens blde former fremhver kW1stnerens forfin ede kontra] over stof og liv, pragtopvisninger j det apollinske, mens den religise kults dans
og rus lod det dionysiske slte sig igennem.
Tragedien er for Nietzsche en sammensmeltning af disse
to trk, idet koret med sine rybniske, suggestive forlb
stter den dionysiske og lidenskabelige grundstemning.
mens replikkerne fremfrer de klare apollinske ord, der
tmmer det hele og frer handlingen til en forlsning 0f.
Aristoteles' tale om /mtharsis side 113). Den samme kombination s N ietzsche i Wagners operaer - den storladne musik og de livsfomgtende ord - der sledes burde hyldes
som tragediens sande genfdsel. For N ietzsche var der
nemlig tale om, at den antikke tragedie gradvist var get til
grunde gennem det 5. rh. fvt., hvor Aischylos, Sofokles og
Euripides var de store mestre. rsagen var, at det apollin~
ske i stigende grad Hk lov til at fortrnge det dionysiske, og
dermed tage musikken bort hl forde l for en overdreven refleksion og forstandighed, hvis egentlige rsag var det so-kratiske i tiden. Enhver kan kigge Nietzsche i kortene og se,
at fra Aischylos til Euripides ndres balancen mellem kor
og replik radikalt. Hos Aischylos (fx Orestien) indtager koret og dets mytiske kraft en central og nsten dominerende
plads; hos Sofokles (fx Kong dipus) ser man replikkeme og
det psykologiske drama trnge koret noget tilbage; og hos
Euripides (fx Ifigellia i AI/lis) er koret nrmest reduceret til
lidt sknsang, mens dialogen med stor og nuanceret realisme brer bde flelser og indsigt.
Dette skifte er nppe tilfldigt, det fa lder i hvert fald
sammen med Sokrates' virke og det gede behov for viden
og selverkendelse, og derfor kan det forklares historisk (se
side 69f). Det er imidlertid ikke Nietzsches sag, han vil alene
pvise et forfald, der dels kan kaste lys over den mistrstige
ndelige udvikling siden da, d els kan kalde p en genfdsel
gennem Schopenhauers filosofi og Wagners musik. Dionysos er nemlig symbolet p livsviljell, mens Apollon repr354

(
senterer forestiffillgm. Nr en kultur derfor prioriterer det
apollinske og det sokratiske og forngter det dionysiske,
kaster den sig i armene p blndvrket og den golde forstandighed, mens den egentlige kraft og virkelighed overlades til sig selv - og derfor le!' slipper det irrationelle vanvid ls. Vil man undg dette amoklb, svel som det rent
rationelle og kyniske, m man som grkerne finde en balance og ikke mindst finde ct udtryk, der kan vedkende sig
det d ionysiske og tage det p sig i en ktmstnerisk og medli~
dende Gf. Schopenhauer) form, s det ikke gr skade. Hertil
havde grkerne tragedien, og hertil havde tyskerne nu
Wagners opera - det var den unge Nietzsches vision.
Mennesket bliver til gennem den individuationsproces,
der frer fra rusens overdrivelse _ Dionysos/livsviljen _
gennem drmmens anede, slrede indsigt _ Apollon/forestillingen - til den personlige sjl med mulighed for mdehold og kWlstnerisk skuen og forlsning. Det er, hvad
Nietzsche vil have frem, nr han skriver, at kWl som ste~
tisk fllomen er tilvrelsen og verden evigt retfrdiggjort
(19900,61) Det lyder meget romantisk og ideelt, hvis man
ge~e v~ lftes fra denne verden og dens etiske miserer og
op I h~Jere, kunstneriske luftlag, hvorfra livets lidelse og
absurditet kan tage sig mindre fortviv lende ud. Og sdan
havde Nietzsche jo lrt det af Schopenhauer (og p e t dybere, uerkendt niveau af kristendommen og mske Platin
se side ]30).
'
Hvad han ikke havde lrt hos den store livspessimist
var den fascination af det dionysiske, der lyser ud af hans
tale om rusen og dansen, spontaniteten og livsmodet. Han
synes derfor allerede p vej vk fra Schopenhauer, nr han
afsl~tningsvis i Tragediens fdsel fremhver, at musik og
tragJSk myte p samme vis er udtryk for et folks dionYSiske
evner ... hinsides det apolLinske (19900,160). Eller ogs var
han blevet s bjergtaget af Wagners dionysiske musik, at
han havde glemt at hre efter librettoen _ indtil den dag i
august 1876 i Bayreuth, hvor den tragiske hinsideslngsel i
glamours pragtopstning gav ham eksistentiel kvalme.

Med begrebeme om det dionysiske og det apollinske fr

Nietzsche imidlertid lagt et nyt perspektiv p den dualistiske grundmodstning mellem krop og sjl, lidenskab og
fornuft, og med tragedien som skueplads fr han vist, hvad
der sker, nr kultdramaet bliver til psykologisk teater, nr
mythos bliver til logos, og nr det gamle samfunds vilde
Dionysos overhales af det nye bystatssamfunds disciplinerede Apollon og den rationeUe Sokrates. Det er en udvikling, som med afgrende skridt lgger op til den type kultur, vi selv er rundet af, og som gr, at vi fler os mere i pagt
med Euripides' psykologiske dramaer end Aischylos' mytetunge tragedier.

Guds dd og overmenneskets komme

N ietzsches efterflgende filosofi har to sider: En kritisk, der
radikalt hudfletter og gr op med de mest centrale trk ved
vor kultur: Platons idealisme, kristendommens l..ivsfomgtelse, rationalismens tro p endegyldige sandheder, Mills
nytte/lykke-moral og meget andet, som han med underspillet foragt - disfatlcens patos - kaldte det 'alt for menneskelige'. Og en nsten profetisk, der til erstatning for de
gamle, ituslede idealer stter nye op, der er 'jorden tro' og
derfor udspringer af det dionysiske. Til sidstnvnte hrer
hans tale om overmellnesket, viljen til magt og den evige genkomst - alle Lagt i munden p den vise ZaratllUstra i SIf/edes
talle Zarathustrn (1883-85), et af de sreste vrker i filosofi en (senere udgangsptulkt for Richard Strauss' store symfoniske tonedigt af samme navn fra 1896, hvis indledende
trompetfanfare og paukeslag de fleste kender).
Situationen i Sd/edes talte Zarnthustra er den, at Zarathus tra efter 10 rs ensomhed oppe i bjergene drager ned i lavlandet for at se, om menneskenes brn er blevet klogere p
livet. Men ak, alt er ved det gamle, og det smlige, asketiske
og lgnagtige er stadig standarden i dette 'alt for menneskelige' cirkus, hvor alle mest drmmer om en hinsides verden. Efter i lngere tid at have taJt for dve ren m han at356

(
ter vk og sge fornyet styrke i den klare bjergluft. Da han
igen stiger ned i menneskenes dal, synes der at vre et
spinkelt hb, symbolsk manifesteret gennem den mgtige,
men milde lve, der slr sig ned ved Zarathustras fdder
og lader sig kl i nakken: Dionysos er tilbage i en kongevrdighed, der emmer af nyt livsoverskud. (S meget om
den episke ramme. Lven kaldes ogs det 'blonde bestie',
og dtH var for nazisterne nok til at tro, at Nietzsche her talte
om den lyshrede, ariske race!)
Forud for ZaratllUstras taler, skuffelser og antydningsvise hb er get den begivenhed, som Nielzsche i Delt muntre
videnskab (1882) med ~ ismografis k prcision lader det
'skre menneske' - fintmrkende, srbar og klangfuld som
krystalglas - gennemspille. En dag lber han ind p torvet i
en af de mange byer, der ikke lngere tror p Gud, og rber
'Hvor er G ud? Jeg sger Gud!' De forsamlede gr grin med
ham, men det skre menneske svarer selv igen:
Jeg skal sige jer det! Vi har sldet ham ihjeI- I og jeg! Vi er alle
hans mordere! Men hvordan har vi gjort det? Hvordan var
vi i stand til at drikke havet op? Hvem gav os svampen til at
viske hele horisonten vk? ... Strejfer vi ikke omkring som
gennem et uendeligt intet? nder det tomme rum ikke p
os? Er det ikke blevet koldere? Kommer der ikke ustandselig nat og endnu mere nat til? ... Gud er dd! Gud forbliver
dd! Og vi har slet ham ihjel! Hvordan trster vi os, vi
mordere over alle mordere? Det helligste og mgtigste,
som verden ejede, det er forbldt ved vore knive - hvem
trrer dette blod af os? ... Er storheden i denne gerning ikke
for stor for os? Er vi ikke ndt til selv at blive guder for dog
at synes den vrdig? Aldrig var en gerning s trre - og
hvem, der end fdes efter os, har ved denne gerning hjemme i en vigtigere historie end al hidtidig historie! (125;

1997,1251)
Ingen af de gudlse - oplyste og sekulariserede mennesker
- forstr, hvor han vil hen, for nr Gud er dd, s er den

potte ude. Kort sagt: s er den illusion faldet, og livet gr videre p bedste - ogs rationeUe - beskub. Med det er prcis
her, at historien bliver vigtig: for idet Gud er ude af billedet,
er ogs al mytisk og m etafysisk begrundelse for godt &
ondt, sknt & hsligt og livets m ening borte, og da bliver
det utilgiveligt dumt og uoprigtigt at lade som ingenting,
dvs. leve videre p vrdier og idealer, som reelt - dvs. klart
begrunde t og anerkendt- er uden grundlag og autoritet.
Det skre menneskes fortjeneste - og uhyre p rovokation
_ er at minde os om, at nr Gud er dd, er vi ikke blot p
Herrens mark, men endog frataget Herrens mark, dvs. sat
helt tilbage ved den meningsdannende begynde lse, hvor
vrdier og idealer skal tilskrives indhold og pondus af os.
Vi m selv starte fundamentalt forfra, n r Gud er smidt p
porten, og der begynder problemet: hvilke ord og betydninger kan vi ubesmittet tage i brug, og hvilke argumenter
kan vi stable p benene for de vrdier og idealer, vi vil have
som ledetrd for livets mening?
Efter Feuerbach, Marx og andre religionskritikere m tte
efterhnden st klart, at Gud blot er en 'alt for menneskelig'
konstruktion og derfor fortjener en refuld og definitiv begravelse. Af den grund undrer Zarathustra sig, ganske som
det 'skre menneske', over, at de r stadig gr mennesker
omkring, de r ikke har hrt, at G ud er dd - og at synet p
verden derved er radikalt forandret. M vi selv blive guder
for kunne magte situationen? - Nej, det forndne er, at
mennesket omsider bliver sig selv: ryster den vldige illusion og alle dens udenomsvrker af sig og melder sig som
den ansvarlige for sit eget liv. Er det sket? sprger Za rathuSITa og ser sig opgivende omkring:

/eg lrer jer overme""esket. Mennesket er noget, der skal

overvindes. Hvad har I gjort for at overvinde det? - Alle
vsener har hidtil skabt noget ud over sig selv, og s vil I
hellere vre denne store flods ebbe og g tilbage til dyret
end overvinde mennesket .. . Ovennennesket er meningen
med jorden. Jeres v ilje skal sige: overmennesket skal vre

358

(
meningen med jorden! - Jeg besvrger jer, mine brdre,for-

bliv tro mod jordelI og tro ikke dem, der fylder je r med snak
om overjordiske hb! Giftblandere er de, hvad enten de ved
det eller ej. (1999,l1f)
Derefter gr Zarathustra i kdet p den livsforngtend e
dualisme, som fandt sit frste udtryk i orEismen, meldte sig
hos Sokrates/Platon og vandt styrke gennem kristendommen (se side 54, 85 og 149). Kroppens foragtere er de alle,
og dermed tjener de ikke den efterladte sj l, men kun d en
uhyggelige illusion, der forhindrer ovennennesket i at trde frem og lgge et niveau til det menneskelige - ak, alt for
menneskelige i betydningen smlige, forsa gte, selvundertrykkende og derfor misundelige, hvngerrige og ormstukne. Overmennesket fr ikke en chance, s lnge dette
absurde ressentiment, dette indeklemte nag kan gre sig
gldende og holde smligheden og livsforagten gende Gf.
senere Sandemoses 'jantelov').
Hvad er da dette overmenneske? Jo, det er det ufordrvede og stolte menneske, som vil trde fuldgyldigt ind p
scenen den dag, de illusionsramte livsforngtere har tabt
spillet, og der slet og ret erobre sig selv. Overmennesket str
uendeligt over dagens (kristne) menneske ved ikke at ln e
sig op ad en illusion, der tager ansvaret bort, men vedkende
sig selv som den eneste instans, der kan stte godt og ondt
og skabe sandhed i livet. Det bliver man ikke gud af, men
frst for alvor menneske af. Det gr regnskabets time mere
barsk, men overmennesket har bevaret den dionysiske kerne, der forbliver jorden tro og er begejstret over livet.
Overmennesket er Nietzsches udtryk for det eksistentielle menneske, det sande selv, der har viklet sig ud af kulturens mange illusioner, taget Guds dd til efterretning og ik
ke mindst lagt kristendommens livsangst, skyld og asketiske vrdier fra sig. Det, der med overmennesket skal over~
vindes, er den hinsideslngsel, der forpester kroppen, den
frie tanke og den enkeltes lyst til sig selv og livet. Jeres slette krlighed til jer selv skaber et fngsel af jeres ensom-

hed, siger Zarathustra, jeres nstekrlighed er jeres egen

slette krlighed til jer selv . .. i d in ven skal du elske over~
mennesket som din egen grund. (1999,S4f) Man m altid
stte sig strre m l end det forhndenvrende, og at elske
overmenn esket i sin nste er at arbejde p, at det indlinder
sig - ogs i en selv. Derfor betoner Nietzsche lidenskaben
med mindst samme energi som Kierkegaard (se side 314),
blot h enter N ietzsche lidenskaben i det dionysiske, hvorfor
man kunne karakterisere overmennesket som en fuldt ud

sekulariseret udgave af Kierkegaards redelige etiker - tilsat

en voldsom ekspressivitet og livslyst.
Nietzsches begreb om overmennesket var ikke helt velvalgt i en tid, hvor romantikkens genidyrkelse endnu gjorde sig gldende ('Ubermensch' var den tyske pendant til
Lord Byrens 'Sup erman'), h vor engelske Thomas Carlyle
(1795-1881) havde suppleret med en aristokratisk herokult,
og hvor Darwin havde prsenteret sin udviklingslre, der
kunne tale for en ny evolutionr type. Derfor mtte Nietzsche se sig misforstet i alle retninger, men han nede i Ecce
Homo (1888), der nu frst udkom posthumt i 1908, at tage
afstand fra det hele og betone, at ovenuen/Teske er en betegnelse for den mest vellykkede type, i modstning til 'm odeme' mennesker, 'gode' mennesker, kristne og andre ruhilster( - hvor 'nihilister' ikke henviser til personer, der intet (lat. : nihil) tror p, men personer som basalt forngter livet og de dionysiske vrdier (fx Schopenhauer).
Trods denne korrektion fra Nietzsches side lykkedes det
hans intrigante sster at bilde nazisterne ind, at overmennesket var identisk m ed den ariske race, og p den konto
blev Nietzsche indrulleret i den nazistiske propaganda.
Den typisk amerikanske tegneserieiigur Superman har vel
heller ikke gjort det lettere at se den eksistentielle nerve i
Nietzsches vision om det selvberoende, ekspressive menneske, der er den, "an er- efter den Pindar-verslinie, Nietzsche
dyrkede Uvet igennem og gjorde til undertitel p Ecce Homo: 'Wie man w ird, was man ist'.

360

Viljen til magt og den evige genkomst

Nsten samme skbne overgik begrebet viljen til magt, som
Nie tzsche havde skabt for at l gge afstand til Schopenhauers statiske livsvilje. Viljen til magt er et dynamisk begreb i
Heraklits nd, hvor man bde ser den stadige forandring
eller overskridelse gre s ig gldende og mder tanken om
udvikJing gennem udfordring og strid - krigen er altings
fader (se side 44), et billede den filosofis k kampberedte
Nietzsche elskede og gav sin egen rume ring: Man m endnu have kaos i sig for at kwme fde en dansende stjerne.
(1999,16) Viljen til magt sigter efter magt i den ekspressive
forstand, hvor vi griber verden, tager den i besidde lse og
gr OS til herrer, fordi der er noget, vi kan, vil og har magt til
at udfolde. Magten er a lts hverken social, konomis k, fy_
sisk eller militr, men personlig og eksistentiel - nsten
som en st rk udstrling, en prstation d er gr indtryk og
stter sig spor. Viljen til magt er en kreativ kraft, noget der
vil gestalte sig, tage livet p sig og udvirke noget, som gr
en forskel - og planter den enkelte p landkortet, svel i sin
egen bevidsthed som i andres.
AnerkendeJsen og beundringen kommer i frste rkke
indefra, men det er ikke en gang de t vigtigste. Det er selve
virketrangen, den ekspressive beherskelse af sit Uv. For at
understrege dette og samtidig lgge afstand til utilitarismens lykke/nytte-moral siger Zarathustra til sidst: Tragter jeg da efter lykke? Jeg tragter efter mit vrk! (1999,290)
Ikke for at eiterlade sig imponerende prstationer, men for
a t ve dem - fre dem igennem og mrke det livsbekrftende sus, der med tilfredsstillelse og stolthed indfinder sig,
nr man udfrer, hvad man har styr p, lyst til og vil noget
med. Nier-.t.SChe tnker ikke p den simple nydelse, som
der nu ikke er noget galt med, men p me re eksistentielle
livsudtryk - sle t og ret fordi han tillader sig den luksus at
tnke stort om mennesket. Viljen til magt er derfor frst og
fremmest en personlig trang til at magte sig selv, om muligt
g i overmenneskets fodspor, og derp til at magte livet og
ve ind1lyd else p det.

(
Da Nietzschc ikke vil vide af nogen former fo r metafysik, der tolker det vrende og tilskriver det en gmndhensigt Gf. Aristoteles' teleologi side 99), og da han heller ikke
som Darwin vil ud lede et evolutionrt grundprincip af naturens orden og mangfold ighed, s er viljen til magt hverken en ontologisk prget urkraft - som livsviljen hos
SchopenJlauer eller verdensnden hos Hegel - eller en biologisk drift - som sexualiteten hos Darwin og Freud . Der er
snarere taJe om en begrebsmssig sa mmenfabling af det
grundtrk ved. /,omo sapiens, som skyldes, at vi ikke er ren
natur, men s udprget kulturvsner, der gennem sprog
og bevidsthed har udviklet evnen til at forst, stille sprgsml, danne mening osv. Derfor er vi altid ude p noget mere end at skaffe os mad, varme og sex, nemlig at magte livet, bde det der har med os selv, identiteten og livsmodet
at gre, og det der rkke ud over os selv : projekter, samliv,
fremtiden osv. Viljen til magt er ikke vores grundvilkr,
men er blevet det, og mere beder Nietzsche os egentlig ikke
om at notere os. Det er en skbn e, der forpli gter. Vi tragter
alle efter os selv og vort vrk, fordi vi ikke kan un dslippe
det at forholde os hl os selv Of. Kierkegaard side 316).
Det er hele denne betydningskreds, han trkker ud af
det dionysiske og stter i modstning til Schopenhauers
enfoldige v ilje, der blot vil liv, men ikke vil noget med de t.
Og som han stter i modstnmg til kristendommens lre,
hvor viljen end ikke vil liv, men forsagelsen, dden og freJsen til det evige ikke-liv. Havde han forudset den fascistiske
voldsfordrejning af sit viljesbegrt::b, kunne han have tydeliggjort, at viljen til magt krver menneskeligt format og
frit udsyn, ikke .,Iydighed og lange ben - som det spydigt
hedder om den tyske 'rigs'bevidsthed i Tilfldet Wagner
(1888; 1996b,47). Samt at d~t beviser, at den ydre magt-tilbjelighed er omvendt proportional med den indre: den,
der har svrest ved at magte sig selv, er altid d en, der frer
an i a t bedrive magt over andre.
N ietzsche er godt klar over, at det er en h rd prve, han
stter det ' moderne' og 'gode' menneske p, n r han peger
362

(
p overmennesket og viljen til magt, og det fremgr. isr af
hans tanke om den evige gcnkomst. Meget j livet kan vre
svrt at bre, bde aJene, sammen med and re og i den enkeltes forhold til sig selv, og derfor kan det vre fristende at
give op og stte sin lid til hjere krfter. Eller man lgger
for lidt energi i et stykke arbejde, lader lidenskaben st p
vgeblus og trster sig med, at tiden gr og alting nok bliver bedre. Eller man opbygger en ny illusion om, at man lever intenst og griber jebli kket, selv om det kun er en Jeg og
iscenesttelse Gf. steti keren hos Kierkegaard, side 322).
Til alle de, der har svrt ved at finde ind til virkeligheden og der finde ud af, om deres tillid til livet og til sig selv
stik ker dybt nok, anbefaler Nietzsche tanke.n om den evige
genkomst. Ikke som en ny tro p en cyklisk tid, hvor alling
efter e t vist forlb vil vende tilbage og gentage sig p unkt for
ptutkt (se side 28), men som en prve p, hvor redeligt og lidenskabeligt man er parat til at sige ja til livet. Tanken om
den evige genkomst fremJlOlder nemlig de t perspektiv, at
selvom dette jeblik. - denne handling, dette liv - skulle
gentage sig i det uendelige, s er jeg med: Var det - live t?
For Zarathustras skyld, s en gang til! (1999,282) Mange
vil lbe skrigende bort - fra sig selv - ved denne lakmusprve p, om man har vret jorden tro, taget livet p sig og
i d et givne jeblik. levet viljen til magt ud, rHgt og redeligt.
Men kan man se sig selv i jnene og med lyst sige 'Godt, en
gang til!', s er man p rette kurs - kursen mod overmennesket: mennesket, der har fundet sig selv, kan leve med G uds
dd og i sin gang p jorden kan fri gre sig fra a lle metafys iske krykker. Eller som det hedder allerede i Dell muntre videnskab (1882), hvor tanken om den evige genkomst introduceres: Hvis denne tanke fik magt over dig, ville den forvandle d ig, som du er nu, og mske knuse dig; sprgsm let
hver gang: 'Vil du dette endnu engang og utallige gange
mere?' ville ligge p ane dine handlinger som den strste
vgt! (341; 1997,1 93)
Nietzsche tror ikke p skbnen i nogen religis eller
metafysisk fors tand, men han bruger skbne-begrebet for

at sk rpe sansen for den sande livsbekrftelse.l Ecee Homo

s kriver han : Min forme l for s torheden ved et menneske er
amor JaH {krlighed til skbnen}: at man ikke v il have noget anderledes, ikke fremover, ikke bagud, ikke i al evighed. Ikke blot tle det ndvendige, endnu mindre fortie det
_ al idealisme er forljethed over for det ndvendige - men
elske det. (1994,53) Det ndvendige er overalt det, viljen til
magt i oprigtighed vil: i s tilflde er noget sat, viljen har
fortolke t et godt og ondt, og det er hvad svel ndvendighed som viljens frihed gr ud p. Skbnen, der skal elskes i
sin ndvendighed, er ens egen - og ens eget ansvar.

Moralens oprindelse
Hvis Dionysos reprsenterer livet selv og viljen til magt,
og Apollon symboliserer den forestilling, der griber ind
og med det sokratiske komplicerer livet, s m man som
Niet7...sche fr eller siden stille sig selv det sprgsml: hvordan er vrdierne opstet? hvoraf kommer det vi kalder //loral?
Sprgsmlet besvares delvis i Hinsides godt og olldt (1886),
isr i 5. hovedstykke om 'moralens naturhistorie', men fr
en mere afrundet behandling i Moralens oprindelse (lSB7).
Her indleder N iet:zsche med at redegre for, at den frste og oprindelige vrdiskelnen ikke er mellem godt og
ondt, men mellem godt og slet. Ved overgangen fra natur til
kultur gjaldt alene styrkens lov, og nr de sunde og mgtige typer frte an, satte skel og udtrykte vrdier, gjorde de
det ved at betegne sig selv som gode og vende ryggen til alt
det lave og mindrevrdige, d er var at betragte som slet. P
grund af den strke selvflelse og den spontane, ubekymrede livsfrelse gav den dominerende herretype sig ikke af
med at fordmme eller opdrage den svage slavetype: det
var fuldt tilstrkkeligt at lgge afstand og se bort fra. Det,
der er slet, er d et, der er for ringe til, at man kan tage sig af
det og morals k fonuane eller straffe.
Over tid vandt de svage typer imidlertid en fordel ved af nd, kan man sige - at blive kloge, rotte sig sammen og j

364

(
flok gre op med de mgtige. Det er, hvad N ietzsche kalder slaveoprret i mora/eli . Herved blev v rdierne vendt p
hovedet, og slet ombestemt til ondl: de svage, men mange
kaldte sig nu de gode, og da de var for usikre og ngstelige
til blot at kalde de detTOniserede typer for slette, opfandt de
det moraliserende begreb om de om/e. Hvis noget er ondt,
kan man ikke njes med at vende det ryggen og ignorere
det - det vil bde vre alt for fa rligt og helt uden perspektiv - men m gre det til en Uvsopgave at opdrage det og
prygle d et p p lads. Siden da, hvder Niet7..sche, har moral
mere vret et sprgsml om at moralisere, fordmme og
smligt vre efter andre end om selv at handle fomemt og
forb illedligt. Moralen opstr sledes, n r det forekommer
vigtigere at wldertrykke livet for andre end at leve det selv
Gf. Marcus Aurelius' udsagn side 123). Nr noget generer
en, opstr tanken om, at det er vederstyggeligt og ondt, og
at 'med ondt skal ondt fordrives'.
Det er Nietzsches tanke, at der skal snjge sig noget sygt
og svagt ind i tilvrelsen, fr mennesket lader moralen opst som ydmygelses- og disciplineringssystem og udstyrer
den med en vrdiskelnen, der taler livet og den stolte styrke imod. Slaveoprret i moralen kulminerer med kristendommen, hvis opkomst N ietzsche nsten anskuer naturhistorisk som et usdvanligt sammenrend af sygelige karakterer. Man skal her huske p, at det p Nietzsches tid - som
en udlber af bestemte arvelighedsteorier - var almindeligt
at tnke i begreber om degelteration Gf. Henrik Ibsens Gengallgere og J. P. Jacobsens Niels Lyhne, begge 1881). Derfor
faldt det N ietzsche naturligt, at det, der for hans dionysiske
blik tog sig ud som en afsindig og forkvaklende livsanskuelse, mtte have sin rod i en sygelig tilbjelighed hos svage,
knap livsduelige typer, der mtte hvne sig for dog at fle
en smule berettigelse. Ogs her ser vi viljen til magt gestalte
sig, og denne vilje til magt, rundet af styrke og livsoverskud eller af svaghed og livsunderskud, e r, hvad Nietzsche
betegner som det udenomllloralske ved mennesket: det, der
ikke i sig selv er moralsk, men stter moralen, indfrer og

definerer det normative lag i sproget.

Selvom degenerationsteorien er falsk og ikke lader sig
anvende p moralens eller kristendommens historie, har
N ietzsche formentlig fat i nogle vigtige mekanismer i de t,
han selv ogs kalder ressentimentets psykologi. Et banalt eksempel: nr nogen trder en over terne, og man ikke

straks fr sagt fra og skldt ud, s bliver der en vrede og

krnkelse tilbage, der ligesom krller sig op som en fjeder
og ligger parat som et /Jag, der kalder p hvn. Nietzsches
tanke er, at livet bestr af v iljen til magt, og hvis de vilkr,

mennesker lever W1der, forhindrer dem i at efterleve viljen

til magt p umiddelbar, selvvirksom vis, s m denne energi vende sig indad og lige som fjederen fra fr krlle sig
sammen til et anderledes slag senere. Heri bestr svel det,
der gr en sYS- som det, der p en syg mde gr en kreativ:
slavena tureme blev holdt nede, heraf det morbide og opfindsomme ressentiment, de r efterflgende fik dem til at
gennem fre slaveoprret i moralen, s seJviskhed som dyd
blev omgjort til uselviskhed, stolthed erstattet a f ydrnyhed
osv.
Med kristendommen forholder det sig p samme mc'lde,
idet den kristne tanke med sin livsforsagelse og forestillinger om synd, skam og skyld leverer de vilkr, der fo r~
drer v iljen til magt i at folde sig ud. Derfor vender den Sig
indad, imod sin frste natur og derfor ramt af en vis sygelighed. Resultatet - idet fjed eren fra tid til anden slc'lr fra - ~r
dette farlige ressentiment eller nag, der kan forpeste bde Sin
indehavers og omgivelsernes liv, og som i den kristne tugt
og magt har fundet sig et 'retfrdigt' system at operere ud
fra. En raffineret side af ressentimentet er den indre justits,
der hersker i ethvert menneske Wider navnet samvittighed,
og som viser sit hslige fjs i skikkelse af den drlige samvittighed: Alle instinkter, der ikke fr udladning udadtil,
vender sig indad - det er det, jeg kalder menneskets inderliggrelse: frst dermed vokser det frem i mennesket, man senere kalder dets 'sjl' . .. alle det vilde, frie, omstrejfende
menneskes instinkter vendte sig indad og mod mennesket
366

selv ... det er oprindelsen til den 'drlige samvittighed'.(

(1993,89)

Sc'ldan l rer vi at holde os selv i rerne, eller sdan gr

moralen og dens moraliserende udtryk os i blodet - desvrre m ed os selv som det primre offer: tnk p hvor tidligt sm brn lrer forsvare sig selv med udtrykket 'Det var
ikke min skyld!' Den spndte fjeder rammer igen og igen
05 selv, og da Nietzsche ser hele miseren begrundet i et afsindigt livssyn, vi selv har opfundet og p lagt os, er der ingen ende p hans hovedrysten og rasende udfald mod de
asketiske idealer og al deres uvsen. For hvor dum har
m an i grunden lov at vre, nr der bagom kristendommen
og bagom Sokrates/Platon byder sig et anderledes sundt
og kraftfuJdt livs- og menneskesyn til - det dionysiske?!
Nietzsche er ikke i tvivl om, at kulturen str foran intet
mindre end en omvurdering af alle vrdier.

Hinsides godt og ondt- og perspektivismen

Den afgrende pointe i, at Gud er dd, og at vi siden oplysningstiden skridt for skridt - og med dyb konsekvens for
det praktiske liv og den almene verdensforsteLse - har erstattet myte og metafysik med videnskab og fornuft, er, at
vi, hvad vrdier, idealer og livsmeninger angr, mc'l begynde forfra og finde nye grunde for atter at stte disse for ethvert samfund afgrende pejlemrker og give dem indhold. Er det gamle fundament smuldret vk, m man etablere et nyt, hvis ikke man vil bygge pc'l kviksand eller lade
som ingenting og derved stte sig i uoprigtighed, der ikke
just svarer til den vrige jagt pc'l samihed og sikker erkendelse. Nr Nietzsche taler om omvurdering af alle vrdier,
har han to ting j sigte:
Por det frste en dionysisk inspireret omkalfatring af
den kristne og alt for menneskelige kultur, s de mere livskraftige og livsglade trk kan komme i fokus og fristte
menneskenes brn til med god samvittighed at handle mere
spontant, skabende og stolt. Lkke for at lade en kynisk sel-

(
viskhed danse p bordet, men for at afskaffe den undertrykkende dyd om uselviskhed og gengive mennesket en
strre vrdighed og lyst til fllesskab. Overmennesket er
ikke en seku lariseret Robinson Crusoe, der elsker sin de
og forladthed, men et oprejst menneske uden livslgn, Iivsforagt og ressentiment - og derfor med uhildet vilje til at
mde ligesindede og vre jorden tro. Herom hedder det
bl.a. i Hinsides godt og andt (1886), idet Nietzsche tager herremoralen som model:
Den fornemme m ennesketype fler sig som vrdsttende
og behver ingen godkendelse ... den er vrdiskabeJlde ...
Mest af alt er de herskendes moral dog fremmed og pinlig
for den nuvrende smag p grund af dens strenge grundprincip om, at man kun har pligter over for sine ligemnd;
at man kan handle efter forgodtbefindende eller 'som hjertet vil' over for vsener af lavere Tang og over for alt frem
med, i hvert fald 'hinsides godt og ondt' -: her kan medlidenhed og lignende hre hjemme. Evnen og pligten til lngerevarende taknemmelighed og lngerevarende hvn begge dele kun mellem ligemnd -, finesserne ved gengldelse, venskabets raffinerede begreber, en vis ndvendighed af fjender (mest som aflb for affekter som misundelse,
tr ttelyst, ovennod - i grunden for at kunne vre den gode
ven): alt dette er typiske kendetegn p den fornemme moral, der, som antydet, ikke er en moral ud fra 'moderne ideer' og derfor er en moral, som det er vanskeligt at indleve
sig i og svrt at grave ud og afdkke. (260; 1969,n,730f;
2002)

Omvurdering af alle vrdier forstet som en omvending af

de af kristendommen, platonismen, utilitarismen, socialismen osv. prgede vrdier er som en bevgelse baglns
gennem slaveoprret i moralen, dvs. en forkastelse af slavemoralen til fordel for den oprindelige herremoral for strke, fornemme og eksistentielt oprejste typer. At begrunde
en sdan moral er, som Nietzsche medgiver, ikke let - og ik368

(
ke kun fordi den ud fra vore givne forstelsesform5 og kulturelle vaner (ls: vrdier) er vanskelig at ind leve sig i og
svr at grave ud og afdkke. Den vil nemlig lbe panden
mod den mur, som alle forsg p a t udmnte etiske standarder banker ind i: det forhold, at vrdier sttes og ikke
lader sig objektivt udgrunde eller bevise, uden at man forudstter mere overordnede vrdier, som s atter skal begrundes, osv. i det uendelige. Ogs den moralske jord er
rund! s kriver Nietzsche i Den 1/lUl/tre videnskab (289;
1997,161), og det peger p, a t en omvurdering af aUe vrdier egentlig ikke er en opgave for filosofien og den kritiske,
rationelle tanke, men for mennesker af mod, hjerte og vilje nemlig til at stte de anderledes vrdier og indest for nye,
ndvendige idealer.
om flelserne som moralens kilder
hos Hurne side 256 og om emotivismen hos Ayer side 397.)
For det andet vil Nietzsche med sin 'omvurdering af alle
vrdier' -fanfare invitere til en ben og rlig diskussion af
hele vrdisprgsmlet - en radikal kritik, der ikke lader
noget glde for helligt eller urrligt. For selvom godt &
ondt (etikken) og sknt & hsligt (stetikken) ikke str til
at begrunde rationelt eJler udlede definitivt af naturens orden og uorde.n - uden at forveksle er med br - kan man
med forde l afklare sig med hensyn til de vrdier, der er i
omlb, og som man selv er fanget eller besnret af. Nr
Gud er dd, dvs. nr den vrdi- og meningsbrende garant ikke lngere str til troende - fordi vi p afgrende vis
har valgt oplysningen, fornuften og videnskaben, s m vi
begynde forfra og gre os ganske uhildede af gamle illusioner og idealer. Det ikke alene forqener vrd isprgsmlet,
fo rdi vi overalt beqener os af normative systemer, men det
forlanger det, sfremt vi vil have respekt omkring vore livsvrdier og vil kunne tale redeligt om livets mening.
I forhold til traditionen handler det om - nu p egne ben
- at vedg arv og gld og samtidig skille det fra, som er for
ringe, absurd eller slet og ret ubrligt. Det kan blive et vldigt hundeslagsml; ikke s meget fordi vi vil hylde strkt
forskellige vrdier og idealer, men fordi vi vil opleve, hvor

af.

(
frustrerende det e r at se vore egne gyldne argumenter kOITI*
me til kort, og hvor magtesls og rasende m an kan blive,
nr afgrende vrdier - fx mennes kerettigheder - synes at
st uden egentlige grunde (bortset fra vore flelser og vor
vilje). Det vil p den anden side ogs vre et lrerigt hundeslagsm1- for vi vil opdage, hvad det er for afgrende
vrdier, vi brnder for og ikke vil undvre - og vi vil f en
test af, om der er sammenhng me llem ord og handling,
om vi opererer med almene vrdier eller srvrdjer (fx
om menneskerettigheder kan gradbjes). En sdan proces
af 'omvurdering af alle vrdier' vil ikke ndvendigvis fre
til meget anderledes vrdier, men til vrdier vi nu selv indestr for; der er snarere tale om en nyv"rderillg uden religist eller metafysisk sikkerhedsnet. At best den prve vil
vre den egentlige gevinst, idet vi sledes vil have taget
d en prioritering af sandhed p os, som vi hylder generelt,
men jo har lettest ved at hndtere p erkendelsens og logikkens felt.
Nietzsches kritik melder sig nu ogs her, for han angreb
v idenskaben for dens illusion om uindskrnket erkendelse
og kontrol, ganske som han angreb det borgerlige samfund
for dets illusion om fremskridt og materiel lykke. At pvise
illusioner og svage led i andres filosofi er ikke det samme
som at st med sandheden, og det er Nietzsche den frste til
at erkende. Alt er fortolkning, og derfor findes der kWl
sandheder. N ietzsche gr her p en m de lngere end Kierkegaard, der skelnede mellem de objektive former for viden og de personlige livssammenhnge, hvor alene subjektiviteten - lidens kaben, afgrelsen - er sandheden (se side
312). For Nietzsche er viljen til magt grundlaget for al virksomhed, ogs hvad vi kalder filosofi og videnskab, kritik og
e rkendelse. Man kan derfor ikke komme udenom, at der altid er noget levende, ekspressivt og villende p spil, der gr
det meningslst at tale om objektiv afkodning af verden og
ndvendigt at tale omfortolkllillg (interpretation). Viljen til
magt er bde noget, der griber og begriber verden (mske i
omvendt rkkeflge), og derfor er viljen til magt p flere

370

(
niveauer en fortolkningsproces, en mde at stte ,sig igennem og stte ord og vrdier p det, man ser.
Verden og livet er altid ans kuet fra en bestemt vinkel og
som et bestemt udsnit, hvorfor det, vi ser, altid er et bestemt
perspektiv - visuelt, mentalt, rationelt. Den strenge (natur)videnskab erstattes derfor hos N ietzsche af la gaya
scienza, den muntre videnskab, og i vrket af samme
navn hedder det i en lngere udredning: Hvorvidt tilvrelsens perspektiviske karakter rkker, eller rettere: om den
overhovedet har nogen anden karakter, om ikke en tilvrelse uden fortolkning, uden 'mening', netop bliver 'meningsls', om ikke p den anden side al tilvrelse i grunden
er fortolkende - ja, det kan ganske vist ikke afgres ved selv
den mest flittige og pinligt-samvittighedsfulde analyse og
prvelse af forstanden, idet den menneske lige forstand ved
derme analyse ikke kan undg at se sig selv i sine perspektiviske form er og kun i dem. Vi kan ikke se om hjrner ... Verden er endn.u en gang blevet uendelig for os, for s vidt som
vi ikke kan afvise den mulighed, at den j sig rummer uendelige fortolkninger. (374; 1969,1I,249f)
Dette er perspektivismen j Nietzsches filosofi, en bevidst
relativitet og tilbjelighed til komplementaritet i synet p
erkendelsens stadige punkhledslag. Denne perspektivisme
inkluderer sproget selv, bde fordi ordene altid er brugte og
betydningsstemte, inden vi selv bringer dem i anvendelse,
og fordi grammatikken og logikken leder os til srlige
sprgsml og slutninger. Hvis vi fx siger, at noget er skabt,
synes det logisk at sprge efter en skaber, og hvis noget ikke er sand t, m det jo vre falsk, osv. Var sproget og vilkrene for tnkning organiseret p en anden mde, ville perspektivet p verden nok ogs vre et andet, men netop fordi vi til enhver tid - og med tiden, kulturen og geografien
selv som variable - er bWlde t til at anlgge perspektiver og
gre fortolkninger, s findes sandheden ikke. Men at satse
p sandheder er ikke det samme som at operere med vild
subjektivitet og tWldighed. Nietzsche gr blot et skridt videre end Kant og siger, at tingene, som de foreligger for os,

(
anskues fra perspektiver, der kan variere - og med dem m
sandheden s variere.
Nietzsches perspektivisme og muntre videnskab - munter ogs i efterklangen fra det dionysiske og det nye JA til livet - var en vrdig stafet til det tyvende rhundrede.

l
I

(
AI,koDUlle fra mulighed til virkelighed er tage
alvorligt som til,;l"ievO"',n.,.t kC'Dl";'
i sin egen bevidsthed om og i sm
Her lgges ikke op til selvol,ta,ge

'~:::~~Vil alene forsge en

vil sige at vre en

Det absIlrde - og kroppen

hrer, at vi er ~:d~~~;:::~
V~"'n udenfor os.

slere: visse ting

Ens ansvar er dJl~,
ende og ndvendigt.
den man tager sin
meget kierkegaardsk
hos Heidegge, eks;jstE'~

knivens g: faretruindfinder sig h er og insig, er angsten - igen en

anliggende er
i spillet mellem

egelltlighed og ueg,,,,"lig,',,dr
sig selv oprigtig og omsorgsfuJd og gre sin
autentisk og ansvarlig -eller
at vre sig selv uOD,i.t
og forskansning gre sig
selv til et mau: en
skematisk og i grunden
tom vren, der tnIer
af sin vren-j-verden.
Angsten afsl-rer
i tid, som vil gentage sig som en
det at leve og eksistere.
Heideggers
selv betegnet som
. - rkker langt
og stikker langt
myaer. I sit praktiske
med sprgsm let
og
han i 1933 sluttede sig til
og
kortvarigt gjorde ljeneste
krigen havde Heidegger
og til sine filosofiske elevers
afstand fra sit fej ltrin. Netop derfor
om der er trk i hans hund,arn,ental-or,tc

414

Modernitetens problem er, at der efter Guds dd skal tilvejebringes en ny menneskelig mening med tilvrelsen. Det
betyder bde, at mennesket selv er ansvarlig for denne mening, og at den skal vre human, dvs. tage sig af det nste~
krlige, det fornuftige og det sknne, sdan som vi nu har
udviklet disse forestillinger siden de gamle grkere. 'Tiderne er hrde, men moderne', siger et italiensk ordsprog (iflge Sloterdijk, 1989,15), men det vilkr gr jo ikke ligefrem
det moderne liv meningsfuldt. Ganske vist hersker der eksempelvis qua menneskerettighedserklringen - stor
enighed om ret og rimeligt, men herfra og til at knstte en
flles etik og tilvrelsestolkning er der et pnt stykke vej.
Derfor lnges vi mere efter mening, end vi praktiserer den
- og finder den.
Den ljekkiske forfatter Franz Kafka (1883-1924) har i romanen Processen givet rhundredets mest radikale skildring
af denne oplevelse af en tilsyneladende mening, der fa lder
fra hinanden, udebliver og ikke er til at drive op. En eller
anden mtte have aflagt falsk vidnesbyrd mod Josef K., for
en morgen blev han pludselig arresteret uden at have gjort
noget ondt.(( - sdan begynder historien om Josef K., som
synes anklaget for og skyldig i noget, han ikke kender til og
ikke kan finde ud af hvad er. Ingen kan fortlle ham om noget, der har betydning for hans 'sag', men langsomt fr sel~
ve sagen den betydning, at han fler sig skyldig. Fremmedgrelsen sniger sig nsten underfundigt ind p livet af
ham, og til sidst tager den kvlertag. Kafkas pointe er jensynlig, at i en verden uden mening og menneskelighed si~
ver meningslsheden indad j den enkelte, som p den m de fr en fortvivlende proces krende med sig selv, hvis ik~

ke man igen og igen kan drukne sig i munter underholdning og rastls foretagsomhed.
Siden da er betegnelsen kafknsk nrmest blevet synonym
med meningsls og absurd, og efter 1. verdenskrigs ufattelige grusomheder fulgte gennem 1920'eme og 1930'eme
fascismens og nazismens optakt til langt vrre og afsindige
absurditeter. F r fT gaskamrene udryddede resten af den
jdiske Katka-familie, skrev Jean-Paul Same en roman,
Kvalme (1938), hvis illfight med det absurde nrmer sig Kafkas niveau. Situationen er, at hovedpersonen Antoine Roquentin i en periode opholder sig i en frenuned. by for at gre studier til en historisk afhandling. Han har i nogen tid
haft svrt ved at koncentrere sig; en mrkelig, uiorklarlig
f lelse af kvalme hjemsger ham, og en dag m han under
en tur j byens park sl sig ned p en bnk og lade bLikket
falde p roden af et kastanjetr lige overfor - med en intentional bevidsthed, der lader sig fylde og oversvmme:
Ordet 'absurditet' bliver nu til under min pen; for lidt siden j haven fandt jeg det ikke, men jeg sgte det heller ikke,
jeg havde ikke brug for det: jeg tnkte uden ord pd tingene,
med tingene ... Jeg sad der, ubevgelig og stivnet, sunket til
bunds i en frygtelig ekstase. Men fra selve dybet af denne
e kstase kom der noget nyt til syne; jeg forstod kvalmen, den
var min. Sandt at sige formulerede jeg ikke mine opdagelser. Men nu tror jeg, at det vilJe vre nemt for mig at omstte dem i ord. Det vsentlige er mangelen p ndvendighed. Jeg mener h ermed, at eksistensen, pr. definition, ikke
er ndvendig. At e ksistere, det er at vre til stede, simpelt
hen; de eksisterende ting kommer til syne, man kan mde
dem, men man kan aldrig udlede dem af noget ... intet kan
forklare eksistensen: mangelen p ndvendighed er ikke
kun tilsyneladende, et fremtoningsprg, som man kan f til
at oplse sig; den er absolut, som flge deraf er den den
fuldkomne hensigtslshed. Alt er hensigtslst, denne have,
denne by og jeg seJv. (1967,lS3ff)

416

(
Omsider nr han selv frem til at forst, hvodor denne forfrdelige kvalme kommer igen og igen og nrmest tager
e ksistensen fra ham. Det er det absurde, tilvrelsens ulidelige meningslshed, som ikke er til at holde ud, men heller
ikke til at undslippe. Kvalmen griber en om struben, idet
det meningslse ikke klm opleves uden for en, men i en
selv. Problemet er imidlertid selvskabt, da Antoine Roquentin - som de fleste i den moderne verden - antager, at alting
har en hensigt, en slags rationel bestemmelse og identitet.
Som om en gud eller skbne har vret forbi og drysset mening og fonnl ned over det hele, s vi blot behver at trde ind i den meningsfulde verden for at leve et meningsfuldt og rigt liv.
l s fa ld er man taget gnmdigt ved nsen af sin egen illusion, for verden og tingene - svel som personer - har ingen forlods given mening eller ndvendighed, og naturvidenskabelige teorier om universets opsten og arternes udvikling hjlpedkke. Den overordnede tilfldighed og hensigtslshed kan ingen tage bort ved at pege p kausalitetsforhold, for al mening og forestilling om form l beror p
mennesket. Det er os, der tyder og forstr tilvrelsen og p
den m de stter en mening - IIvis vi alts kan blive enige
om den eUer blot blive enige med os selvom, hvad vi tr tro
p og selv fortoll som afgrende vrcUer og betydninger.
Da Roquentin opdager, at kvalmen skyldes h ans egen fordringsfulde forventninger og det dybe fald til absurditetens
nulpunkt, kommer eksistensen tilbage, og han kan begynde
selv at forholde sig eksistentielt til tilvrelsen og farve den
med mening.
P mange mder er det historien om Descartes og Pascal, som Sartre h er gennemspiller p ny, nemlig som brydningen i et enkelt sind meUem den ubndige rationalitet,
der med sit cogito mener at kunne slutte sig til al mening, og
den mere njsomme og emotionelle indstilling til livet, der
er tryg ved 'hjertets grunde' (se side 210). Problemstillingen
blev p en mde ogs gennemspillet af Sartre og vennen Albert Camus (1913-60), idet Camus i essayet Sisyfos-myten

Beslgtet med Camus' synspunkt, men nje begrundet i

empiriske lmdersgelser og fnomeno logiske analyser er
den kritik af Descartes og Sartre, som filosoffen Maurice
Merleau-Ponty (1908-61) leverer i Perccpfionells jno/1/mologi (1945). For Merleau-Ponty er kroppen og sansningen primr i forhold til bevidstheden, ikke blot fordi sansningen
kommer fr den mere bevidste oplevelse, men fordi kroppen er det egentlige subjekt: herfra vor verden gr og vor
identitet bestr. Ganske vist har vi i henved 2500 r haft for
vane at betragte kroppen og sanserne som et redskab for
sjlen og bevidstheden, men Merleau-Ponty pointerer, at
det forholder sig omvendt: bevidstheden og erkendelsen er
redskaber for kroppen:

(1942) tog til genmle mod Sartres fremhvelse af det absurde og bevidsthedens krav om mening. For Camus var
den strke sansning af verden, som kroppen muliggjorde,
langt vigtigere end de rationelle bestemmelser, bevidstheden kunne mobilisere - eller rettere: kroppens sansninger
var den bevidsthed, der allerede gav verden smag og livet
mening:

"Endnu en gang: jeg ser trerne og fler deres ru bark, jeg

ser vandet og fler dets friskhed. Grssets duft og sljernerne, natten, aftenen, hvor hjertet udvider sig - hvordan skulle jeg kunne forngte den verden, hvis magt og styrke jeg
har erfaret? ... Videnskaben, som skuUe lre mig alt, ender
i hypoteser, klarsynet fordunkles af metaforer, og uvisheden oplser sig i et digt. Hvorfor gjorde jeg mig s mange
anstrengelser? Bakkernes blide omrids, aftenens hnd p
rrtit urolige hjerte lrer lnig meget mere. Jeg er vendt tilbage til mit udgangspunkt. Jeg forstr, at selvom jeg ved videnskabens hjlp kan fatte fnomenerne og opregne dem,
kan den dog ikke lre mig at fatte verden ... Det absurde
ligger i konfrontationen mellem det irrationelle og det
brndende begr efter klarhed, som ryster mennesket i
dets inderste. (1967,26ff)

Det absurde er en sygdom - en art selv-fremmedgrelse som det moderne menneske har fundet p, fordi det af benovelse over videnskaben og fornuftens mange sejre har
glemt, at den egentlige mening og vished i livet kommer fra
nrvret og den sansning, der fylder bevidstheden, fr
den selv lgger tanker og spekulationer til. CanlUs kom fra
Algier og havde et strkt forhold til havet, solen og duftene
i vinden, mens SarlTe var et storby- og cafemenneske, omgivet af springende impulser og stadige d iskussioner - det
var vel ogs en del af sammenstdet mellem det moderne
og en nsten svunden tid, mellem det rationelle begr og
den sanselige hengivelse, mellem den absurde stj og den
naive ro.
418

Med mm krop engagerer jeg mig i tingene, de sameksisterer med mig som legemliggjort subjekt, og dette liv i tingene har intet til flles med konstruktionen af videnskabelige
genstande. P samme mde forstr jeg ikke andres gestus
gennem en intellektuel tolkningsakt, bevidsthedernes kommunikation har ikke deres erfaringers flles mening til
grundlas- men er grundlaget for dem: den bevgelse, hvorigennem jeg hengiver mig til skuet, m erkendes som irreducibel, jeg fjer mig til det i en slags blind erkendelse, som
gr forud for definitionen og den intellektuelle meningsforarbejdning. Generation efter generation 'forstr' og udfrer
sexuelle gestus, for eksempel krtegn, fr filosoffen definerer deres intellektuelle betydning, som bestr i at lukke den
passive krop inde i sig selv, at fastholde den i lystens slummer, afbryde den bestandige bevgelse, hvormed den kaster sig ud i tingene og ud imod andre. Det er gennem min
krop, jeg forstr andre, ligesom deter germem min krop, jeg
perciperer 'ting'. (1994,152f)
Ogs her langes der ud efter Sartre ('filosoffen'), der i hovedvrket Vren og intet (1943) havde leveret analyser af
kroppen, som traditionelt fastholdt den i tingenes passive,
trge substans, der - mlt med bevidsthedens eksistentieUe

\ti-

(
projekt - nsten kun kan gentage kvalme-temaet. Det videre perspektiv af Merleau~Pontys helt anderledes prioritering af kroppen er dels, at fremmedgrelsen og forestillin gen om absurditet er bevidsthedens vrk, en bevidstJ1Cd
der mistet forbindelsen til sin krop - dels at hele Descartes'
projekt m afvises. Oprindeligt er bevidstheden ikke 'jeg
tnker at', men 'jeg kan', og den tale kommer fra kroppen,
hvder Merleau-Ponty (1994,91). Fr der tnkes og dannes
en bevidsthed i sproglige forlb, er der en 'kropstanke'; en

sansning, opfattelse og intentionalitet. Descartes' cogito udtrykker en forsinket og fortnkt vished i forhold ti] kroppens, nr bevidstheden imponerer sig selv med 'Jeg tnker,
alts er jeg'. Merleau-Ponty har hertil flgende kommentar:
Man inds ikke, at kroppen i sidste instans m blive den
tanke eller intention, den tilkendegiver over for os, for at
kwme udtrykke den. Det er den, der peger, den der taler.
(1994,168)

Lyder det stadig lidt srt, br man endnu en gang overveje, om det er fordi, vi har vanskeligt ved at gennemfre
den tanke, at det er kroppen, der tnker, og at sjlen og
forstanden er det, som kroppen tnker. Det vender i hvert
fald op og ned p nogle begreber.

Ven flygtige eksistens og den onde tro

For Sartre handler det at vre menneske og det at have eksistens ikke primrt om krop og sanser, men om bevidsthed - en intentional bevidsthed, der altid er rettet mod noget, optaget eller mttet af noget. Det mrkelige ved bevidstheden er, at den ikke er nogen beholder, der kan vre
fyldt eller tom, s nr vi siger, at bevidstheden er fyldt af
noget, betyder det kun, at den hele tiden har noget p nethinden. Det er ikke det samme som, at bevidstheden bestandig er sig sine aktuelle billeder, sansninger og tanker
bevidst, hvorfor Sartre indfrer en skelnen mellem prrefleksiv og refleksiv bevidsthed.
Den refleksive eller rvgne bevidsthed, der konkret

420

(
forholder sig til sig selv, kender vi udmrket, ligesom vi
omvendt kender til at falde i staver og tilsyneladende ikke
vre bevidste om noget. Her viser den prrefleksive bevidsthed sig, idet fx erindringer glider wnrkeligt forbi. eller bevidstheden for en tid har ladet sig opsluge af en udsigt eller et lydlUlivers og nu flyder med. Det refleksive og
det prrefleksive udelu kker ikke hinanden: man kan fx kre bil og have en hj prrefleksiv bevidsthed om den vrige trafik og det at beqene en bU (skifte gear, bremse, dreje
osv.) og samtid ig vre refleksivt optaget af en samtale med
sine passagerer - ja, mske ogs vre i stand til med et
halvt (og halv-refleksivt) re at opfatte vejrudsigten over
bilradioen. Selv nr vi sover, er bevidstheden optaget af sin
indre og den ydre verden, og det refleksive niveau kan i
glimt melde sig i drmme (ogs uden at man vgner) og
ved at reagere p bestemte lyde (fx et barns grd).
At bevidstheden hele tiden er et eller andet sted henne
og refl eksivt eller prrefleksivt er fyld t med noget lader sig
forst, men nr den ikke er en beholder eller et bnd, hvad
er den s? Sartre svarer: intet. Menneskets eksistens er knyttet til bevidstheden, og dens vren er en vren intet. Det lyder forrykt, men bestemmelsen hnger sammen med, at da
bevidstheden hele tiden er rettet mod noget og optaget af
noge t, s er det dette noget, som hele tiden fylder bevidstheden og giver den vren. I sig selv er den ikke noget, hjst
en simpel funktion knyttet til kroppen, men ved at rette sig
ud mod verden, hetl mod erindring og tanker og ind mod egne
sansninger og fornemmelser bliver den sig selv i egen ret:
en bevidsthed, som mske bedst kan beskrives som en bevidsthedsstrm. Slukker man for strmmen, er der intet;
tnder man, er der en vren.
Dette frer Sartre til at skelne mellem to s lags vren: tingenes og menneskets, vej at mrke mennesket som bevidsthed, for som krop er vi naturligvis samtidig en ting.
Tmgenes vren kaldes vren-i-sig og kan karakteriseres
som fast og veldefineret: tingene er det, de er, i sig selv, dvs.
i kraft af bestemte egenskaber og stoflige former. P den

mde har tingene en essens, idet essens er det, der fa stholder og udmnter de vsentlige trk - stolens essens er, at
den er til at sidde p, og en kams essens er, at man kan rede
sig med den. Nr man hos kbmanden kber rom-essens,
bliver man dog snydl, hvis man tror, at man fr den sande
essens af rom, for alkoholen er vk, og smagen stanuner ikke fra rom, men fra en kemisk forbindelse - produceret for
at give fattigmand en fornemmelse af roms smagsmssige
essens.
Som krop betragtet er mennesket en ting, der har sin stabile vren-i-sig: bortset fra forandringer, der skyldes alder,
stofskifte og sygdom, er den altid identisk med sig selv. l
fingeraftryk, iris-mnster og DNA-profil kan man endda
delvis skelne den ene krops essens fra den andens, m en netop kun delvis, idet forskellige evne r og fremtoningsprg
ikke viser sig her, men i kroppen som aktuel helhed. Som
specifik mande- og kvindekrop kan essensen lokaliseres i
knsorganerne m.v., mens knsidentiteten og de sexuelle
prferencer nok skal sges i forbindelse med bevidstheden
og mdet med kulturen, og s er vi straks ovre i en anden
og mindre essens-agtig vren.
Som bevidsthed besidder mennesket en vren, som
Sartre kalder vrenjor-sig - hvor disse bindestregs-konstruktioner, ganske som hos Heidegger, peger p en fnomenologisk forstelse og ikke en (natur)videnskabelig. Betegnelsen vrcnjor-sig skal betone, at mennesket som bevidsthed er en vren, som noget altid viser sig-for. Vi kan fx
om vor identitet sige, at det er en forestilling eller tilstand,
der foreligger for-os, idet bevidstheden forholder sig til sig
selv. Som bevidsthed er vi umiddelbart jntet (intet-j-osselv), men dog en ben og fo randerlig flade, som noget
uden for os - eller fra erindringen og fan tasien - fylder ud.
Det er p den mde, at vi er: bevidstheden strkker sig ud
mod tingene og fnomenerne, vore billeder af os selv inklusive, og fylder sig med dem. Menneske ts vren-far-sig
e r, siger Sarrre, en klbrig e ksistens, der holder sig oprejst
ved at holde fast i noget, og dette noget er den omgivende

422

(
vren-i-si& tingene - erindringens billeder fal der herindunder.
Mennesket som bevidsthed har ingen essens, men eksistens, og denne eksistens er til p den mde, at den m ed bevidstheden bestandig tilegner sig noget og i den proces bestandig udskiller noget - bringer noget i fokus ved at skyde
noget ud af fokus. Bevidsthedens vren er en vren pd vej:
som en samtidig eksistens-grelse og eksistens-ophvelse
- som noget der bestand ig overskrider (transcenderer) sin
egen vren mod en endnu-ikke-vren: bevidstheden er ikke,
hvad den er, og den er, hVfld den ikke er. Det er den dynamiske
eller diaJe ktiske mde, den menneskelige eksistens eksisterer p, og som fr Sartre til at sige, at for menneskets vedkommen de gdr eksistel1sell forud for essensen (1992,14): vi er
(vren-fa r-sig), fr vi er lIoget, dvs. fr vi 'lner' en slags
fy lde af tingene (vren-i-sig).
Lyder det lovlig indviklet, s husk p at mennesket ved
hele tiden at orientere sig i verden og forholde sig til sig
selv er en sre foranderlig strrelse, som det kan vre svrt
at fastsl nogen eviggyldig essens for. Et moden t ble har
trods a lt visse essentielle egenskaber, som gr igen over tid
og fra ble til ble, men hvornr tr man med samme vgt
sige om en bestemt person, at han er en ' rolig fyr' eller en
'betnksom svigersn'? Ganske vist benytter vi os ofte af
sdanne klicheer - han er en 'sindig jyde', en 'fundamentalistisk mus lim', en 'serbisk bandit' osv. - men det er, nr vi
forenkler og helst ser fo lk som ting, at vi rubricerer p denne essentialistiske mde.
Det holder bare ikke, et menneske er aldrig helt identisk
med sig selv i en bestemt figur eller attitude. Det vrste er
dog, nr den enkelte selv falder for fris telsen og gr sig til
en essens, en fast vren-j-sig, og ikke lngere vedkender
sig bevidstheden som den forh olden-sig-til-sig-selv, der gi_
ver eksistens. Fristelsen til at krybe j en rolle og veldefineret
identitet er nr liggende, for menneskets p-vej-eksistens er
en flydende og anstrengende tilstand al frihed, angst og ansvar, man skal tage p sig. At vre menneske er i kraft af

bevidstheden at vre fri, men at vre fri er, ppeger Sartre,

at vre fordmt til at vrefri (1943,174). Den eksistentielle fri~
hed er absolut, et hmdamentalt trk ved vren-for-sig. Der
er alts ingen vej uden om det forhold, at man er ansvarlig
for sig selv - jo, smutvejen ti! tingenes verden, hvor der er
orden og faste vrensformer. Enhver urolig bevidsthed eller sj l - og hvem er ikke det indimellem - lnges efter ro
og efter at have opnet et resultat, man kan lne sig op ad
og fle identitet gennem. Derfor lokkes vi bestandig af os
selv til at sge ind i tingenes og de faste figurers univers.
Problemet er blot, at i det jeblik vinder vi ikke os selv,
men taber os selv. Kierkegaard talte i den forbinde lse om
det at synde, synde mod sit selv; og He idegger pegede p
det at glide fra egentlighed til uegentlighed. Sartres begreb
for dette skred fra eksistens til essens er olld tro (fr.: la mauvaise foi), dels fordi den pgldende er i ond (uoprigtig)
tro, dels fordi han retter den ulyksaligt mod s ig selv. I ond
tro - uoprigtighed - er man sin egen onde nd, for man e r
bde bedrageren og den, der bliver bedraget. Alle mennesker begr den slags numre med sig selv, idet man for at beskytte sig selv eller skaffe sig prestige kaster sig i armene p
en rolle. Som eksempel for tller Sartre om en ~ener p en
cafe:
~~La d os betragte en ~ene r. Hans bevgelser er smidige og
let overdrevne, lidt for prcise, lidt for hurtige, han nrmer sig gsteme med lidt for hurtige skridt, han bjer sig
lidt for ivrigt, hans stemme og hans jne udtrykker en lidt
for omsorgsfuld interesse for gstens beshUing. Nu kommer han igen, idet han i sin gang forsger at efterligne en eller anden robots ubnhrlige strenghed, samtidig med at
han brer tallerkenen med en linedansers dristighed, idet
han stter den i en ustandselig ustabil ligevgt, der hele tiden brydes, og som han ustandselig genopretter med en let
bevgelse med armen og hnden. Hele hans optrden
forekommer os at vre et spil. Han anstrenger sig for at kde sine bevgelser sammen, som om de var mekanismer;

424

han overfrer p sig selv tingenes hurtighed og ndelse

fart. Han leger, han morer sig. Men hvad leger han? Man
behver ikke at betragte ham lnge for at blive kJar over
det: han leger, at han er ~ene r.( (1943,98f; 1995,70f)

Blikket
og eksistensens fataJe selvb'edJcag; k
ikke ud af
hverken for ljeneren p c<lie
gots,
holdt til, e ller for os andre.
efter en fast
de og alOd 5>g'
k.r. Men der
den som eUwe rt
mig s nr, at
vi fr ienk,mt"k
lmy'gge,Hge virkning. Vi er her
mest tankevkkende - og m'''t
lige eksistens:
fnomenologi.
Nr i.. er alenE' rr
og mine egne jne,
s er jeg et suvernt
letra!,ter verden, drejer
hovedet hvorhen jeg
p hvad jeg vil, og fortolker hvad jeg vil. Jeg
suger til mig, er min
egen herre. Lad os an"ae,e.'
en tidlig morgen har begivet mig ind i Botanisk
netop oplever den tilstand
af frihed og fryd ved
gre haven til min.
St nu at et anldet menr
let srumnnegold e ide og nu
i det fjerne nrmer .
Hun er endnu p afstand, en s lags
idet jeg kan se hende
som jeg vil (ga"",n,
n.r som helst se
bort fra
Nu sker det imjdlertid: hun
jenkontakt - og
hinanden. Hun
der skete?

"0

ITO

(
ner, hvor an,onye
hves, fx nr en
og fr de vrige
private tanker bo'rtlfor
ter konuner aviserne,
optagede sn ak
(Tage Sk')u-JHru1S
skal be!;r<le,

(
situ atioet jeblik opsig n"" i togkupe
aviser, discrnan og
,st!,ed, problem - bagefog mobiltelefonernes selv'm id lertidige fllesskaber'
ikke en hrd skbne, man
[nelel,;e om, at ethvert eneksistens altid er p
s ig selv Gf.

Simone de Beauvoir
Knnet 50111 tanke
Etik og eksistens
I ~lutningen af Vren og intet (1943) ville Sartre g ind p de
etiske konsekvenser af sin eksistensanalyse, men han bjede af og .sluttede. det store vrk m ed bemrknIDgen: Vi
skaJ heluge . os d iSse sprgsml i e t kommende arbejde.
Trods flere till b efter krigen ville ideen om en eksistentialis tisk e tik ikke rigtig tage fonn. Vanskelighederne l i at forene forestillingerne om frihed og selvberoende ansvar med
en etik, der mtte vre almen og stille fordringer, som gik
forud for den enkelte eksis tens. Konflikten var nrmest
ulselig. Sa rires udkast fra 1945-48, Hfter til en moral, blev
frs t hentet fre m til udglvelse efter hans dd (1983).
Her diskuterer han bl.a., under h vilke former man overhov~det kan anmode et andet menneske om en god og etisk
forphgle/lde handling. Han afviser i den forbindelse bnnen
ogfordrillgel1, i~et begge former for henvendelse mder op
med en art pligt eller begrundet forventning og dermed

428

(
lgger op til et magtspil, der tager friheden fra den Anden.
Henvendelsen m ikke vre fordrende p en mde, s den
Anden ikke kan bevare sin fulde frihed og ret til at svare ja
svel som nej. Tilbage bliver derfor alene IIjlpen og appellen:
p den ene side den frie, uegennyttige handling til den Andens bedste, og p den anden side den respektfulde og bne
anmodning om hjlp. Appellen skal ses som en udstrakt
hnd, som den Anden frit kan tage imod og lade sig anspore
af _ eller takke pnt og redeligt nej til. Det etiske ligger i den
gensidige respekt for eksistensens frihed og ~ det subjekt/
subjekt-forhold, der kan bringe en bestemt hjlp ell~r ~m
sorg frem. Det etiske ligger hverken i for~ring~ eller I hJlpens konkrete handlinger, men i den ekslStentieUe anerkendelse, der lgger friheden til grund og fastholder den:
.
Kom Sartre ikke lngere end til sdanne lse skitser ~I
skrivebordsskuffen og eftertiden, fik Simone de BeauvOt.r
(1908-86) i vinteren 1946-47 samlet tankerne til en En fvety~
dighedens moral (1947), oprindelig publiseret som essays I
tidsskriftet Les Temps Modernes. Allerede titlen rber, at
ogs Beauvoir m trippe lidt p stedet, nr opgav~ er at
indkredse en eksis tentialistisk etik, der bde kan angtve en
almen norm og fastholde det frihedsbegreb, som er forud stningen for ansvar og eksistens.
Sartre havde i Vren og intet kaldt mennesket en nyttels
passion: dels fordi eksistensen i en verden uden Gud eller en
p forh nd givet mening er uden hensigt og nytte, del~ f~r
di vores lngsel efter en fast vren (tingenes vren-l-sl~)
ikke frer til noget - hjst til ond tro. Vi er og bliver ~ eks~
stens-p-vej, en skrue uden anden ende end d~den G.f. Heldegger side 414). Simone de Beauvoir er emg hen, men
foretrkker at kalde mennesket en tvetydig passion for i hjere grad at betone det perspektivrige i ~ennes~ets vaklen
mellem eksistensens flygtige v ren-for-slg og hngenes essensfulde vren-i-sig. Det tvetydige ligger nemlig i denne
dobbelthed og modstning, og det er i kernen af den, at det
etiske overhovedet er muligt.
Alt efter temperament kan man sledes se noget tragisk

\ 11

(
i menneskets tilbjelighed til hellere at vre-rwget end at vre-pd-vej eller fastholde det lfterige i den menneskelige ek-

sistens' vilkr som vren-for-sig, d vs. fuld af sgebevgelser og anlg for engagement. At vi af svaghed, forlokkelse
og blikkets tyranni kan finde p at glemme eller fo rngte,
at v i er en eksistens, der bestandig overskrider (transcenderer) s ig selv, ndrer ikke p udgangspunktet: nemlig at det
forholder s ig sdan, og at d et er mlLligt at leve op til sig selv.
Der og ingen andre steder begynd er det etiske, idet vi som
mennesker - modsat dyr og ting - har evnen til at motivere
vort liv og give det gode grunde, gode i betydningen opr igtige, autentiske ogfrie. At give sit liv retning er at stte vrd ier - og omvend t - og at stte vrctier er at forpligte sig
og tage ansvar.
Det tvetydige ved en eksistentialistisk moral er ikke, at
en bestem t handling lige s vel kan vre god som ond, men
at den er menneskelig i eksistentiel forstand. Forfatteren
Dostojevskij sagde ganske vist, at hvis Gud ikke findes, er
alt tilladt, hvorp han s nihilismens vilkrlighed trde
truende frem - og valgte Gud. At mennesket er den eneste
i.nstans, der kan stte vrdier og give gode grunde, betyder ikke, at alt er lige gyldigt (eller ligegyldigt), og at der ingen vrdier findes. Det betyder blot, at mennesket kan udve moral i god tro og i ond tro, i oprigtighed og frihed og i
uoprigtighed og ufrihed - og det er i Virkeligheden forskellen p godt og ondt som etiske kategorier. Det oprigtige
menneske handler etisk godt, ikke ndven.ctigvis ved at vre pligtopfyldende, nstekrlighed eller nytteorienteret,
men ved at leve op til den menneskelige standard, hvor
man tager sin situation og sit ansvar p sig og srger for, at
der er sammenhng mellem det, man siger, og det, man
gr Gf. kynikerne side 116). Det forud stter p den ene side
en nrvrende opmrksomhed, s man ved, hvad man
gr, og p den anden side at man i sit medmenneske respekterer og fasth older de samme vrdier, som man selv
mder frem. med: friheden og oprigtigheden. Hvis det kan
kaldes en art praktisk moral og ikke blot en prcisering af
430

eksistensens og etikkens grundvilkr, ja, s er det, hvad

man efter Beauvoirs mening kan hente ud af en eksistentialistisk etik.
Det etiske ligger ikke frst og fremmest i, hvordan man
mder sin nste, naturen eller tingene, men i hvordan man
mder sjg selv og her ptager sig sin frihed som forudstning for overhovedet etisk at kunne ptage sig andet. Kun i
ond tro eller ved at fej le - for det er vitterlig menneskeligt at
forst for lidt, at tve og at svigte - vil vi behan dle den Anden som et objekt og skalte og valte med ham som med en
ting. P den mde binder d et eksistentielle og det etiske sig
egentlig sammen, men hele tiden i forh old til den tvetydighed, d er ligger i den menneskelige eksistens: vilkret som
vren-for-sig og muligheden (risikoen) for at krybe i en
vren-i-sig. Det er her vigtigt, at Simone de Beauv'off iKke
deler Sartres syn p blikket som det delggende for forholdet mellem melUlesker og for den enkeltes forhold til sig
selv. Hun ser i blikket snarere muligheden for det jeg/dumde, hvor subjekt an erkender subjekt og kan lfte opgaver - og krlighed - i fllesskab. J den forstand er hun mere i overensstemmelse med Hegels position: den Anden str
ikke som et anslag mod min eksistens og frihed, men anerkender og udfordrer samme Gf. side 3OOf) - en tanke som
fnomenologisk begrundet ogs ligger bag 'ansigtets etik'
(nrhedsetikken) hos Emmanuel Uvinas (1906-95).
Da Sartre og Beauvoir siden 1929 var uadskillelige venner, krester og rejsekammerater, er det ikke underligt, at
utallige diskussioner, ikke mindst af det vanskelige etiske
sprgsml, har sat sig spor i flles temaer. Det glder fx appellell, dvs. muligheden for at anmode om en etisk han dling
uden at forpligte den Anden, s hans frihed gr tabt. Beauvoir anskuer problemet fra en kvindesynsvinkel, idet hun
tager afst i talemden om, at kvinder opofrer sig for mnd
og brn. En kristen etik vil sikkert find e den slags ydmyghed fortrffelig, men hvordan stiller eksistentialismen sig?
Opofrelse - det at afst fra visse udfoldelser selv, fordi man
vil det godt for andre - er kun etisk mulig (dvs. god ), hvis

l1-1

der er tale om et frit svar p en ben appel. Forudstningen

er, at handlingerne sker i oprigtighed og derfor kommer af
ren genersitet og hverken al p ligt eller en ufri rollebevidst~
hed (ond tro). Genersitet er det givende aspekt i en eksistentialistisk etik.
Det vanskeligste at hndtere er etiske konflikter, hvor
man skal forsge at bevare sin oprigtighed og sin vilje til at
respektere og forudstte friheden hos andre, samtidig med
at man m vlge og i valgets praktiske handling vil tage
friheden fra et eller flere mennesker. Her glder ingen ny ttebetragtninger og intet nprioTi vrdimnster, man kan lne sig op ad. Der er kun den mulighed med sig selv at tage
siruationens ansvar p sig og st handlingen igennem, gerne tynget af den frustration, som ofte viser sig uundgelig..
idet ogs verden og det, der ligger uden for en, er tvetydigt.
Denne smerte hrer ogs til friheden og de t etiske, og den
kan bevirke, at man faktisk fastholder sin vren-for-sig og
p ny kaster sig ind i tilvrelsen - men ogs at man gemmer sig bag en rolJe eller en uniform. Tvetydigheden lader
sig ikke overvinde, heller ikke den at vi skal d og netop vide det, mens vi lever. Mens vi lidenskabeligt fastholder vor
vren-far-Sig.. ved vi, at vi ender som vren-j-sig. Det var,
hvad Heidegger kaldte Se;n ZIlI1l Tade, et paradoks for mennesket som endnu levende, tvetydig passion.

fastholder visse meIU1esker i stereotype og dogma~ke

. og derved underkender den eksistentieUc frihed.
til gengld en slags grundtema for Beauvoirs hoDet nI/det kn (1949), der ikke alene fortller patriog kvindeunderstrykkelsens (id~)historie,
I
som ledetrd forsger at
ka lde den maskuline tankes
om tnkningens hjstorie er, at
har organiseret sig patriarkalsk,
og kultur med manden som
og som toneangivende for
gudsforestill inger, sagn,
osv. I
m;t,and er det alts
maen, der
har fet en
tnke hjt
p fllesskabets
s meget for
det flles i tilv,re
ryen,ae, lykke og
tab, osv. - men en
hvor knnet
og knsforskellen
er karakteristisk, at
er mnds vrk, s
filosofiens historie,
godt som aldrig
vil sige at vre en
mand, men ofte kaster
stemn1eli;er af kvindens
natur. Enhver fodboldfan
vigtigt d et er at kunne
negativt om sit holds
sige noget karakteristisk
modstandere, de mIdTe,
ikke behver at definere
sig selv eller sit eget
;J:;~~~~:j~ glder forhol~
vi ofte synes mede t til defremmede,
re bekymret 0l,tage\
Selvforstelsen ken-

Et
svel som
som dkker
behandler sine
frde overalt, hvor

der jensynlig
,a~~t!>tO;,~:~:~ '~;~:~~!:b:~estemmelse, men alene
le
~
som kan
udmales
t al:gnende, nr
Hegel
har jensynlig fat i
de
at identitet eller seJ'vbE'v
er betinget
bEvidsthed /blik og alts .
ndfind.er sig
ved at
bliver frst sig selv o'g rl01:et
gr,em,e sig fra noget anderledes og
Det
denne operation er, at man aldrig
subjekt og 1I0ml i tvivl, men fokuserer p

eksistens ikke '::~;~::~

sen griber til k,
gradbjning af
trykkelse. bOlmem
vold; et mere
432

mesk,,,. hvor man

. Volden er p
for den Andens

-6-

Politisk
tnkning

llLt

Il

c UIl:.l)!) ~

~T

EM E H

:,k,oI ,;,k,,;"" mellem disse nomader _

nok, ~ d e har inge n v induer ~ . De
,

~om

Naturret og individualisme

Gud har lagt i dem

s~'\Io~' ?. 3"'> - LI.,;'

hinanden,

opfatt er (o,-hold,
nadcr fra
ure er indstillet til 31 gil
lovmssigheder for-

klares. Den t;;I;;,:;~~";~

spejler ik ke en
kun c t udslag af
Leibniz havde I

~ rsag~sammcnhng

af-

'"d,;"";,,, af rnonadernc, men

,,,b-;I;,,,,, d, ha rmoni.
fo rsg r al etablere
/IIe/all/ise og

/.;011-

Vi har sct, hV'.lrdan man fra protc~lanlisk sid..: pa det politiske omr5dc helt havde afskrevet den katolske bmoniske ret
som autorit et. Calvinisterne fremhvede ganske vist Gud som
den verste autoritet i staten, men Guds vilje mane i sidste
ende afgres vcd hjlp af det fa/l..no/glt' prsteskab.
Bibelen, som de ortodokse prote~ t anter hvdede ~k u l Jc vre
rette~ nor i alle menneskelige anli~em.lcr, ku nne ikke i sig selv
give utvetydige ~v ar p alk politisKe anliggender, Melanehton
og andre rdormntorer lOg da tilnugt til, ud fra Paulus' ord i
Romerb revel, at indskrpe, at mennesket med Fornuhell havde
fel indplantel el n(J/urlig/ IY,I', som skulle Viere dets rettesnor.
I disse forhold har vi kimen til nut urrette ns ud vikling og
tankerne om Folkesuvernitet, menncskereuight---der o. s, v. Bolde n var givet o p for Je/J pm/t'.\"Ulllli.d.t' lUl/urrel.fCfi,d:lI.uirm,
der gik ud p ved hjlp af fornuften at opstille nogle nat urlige
gru ndlove for alt me nneskeligt snm funrJsliv. - E n af de mest
frem ragelllle repril:sentanter for mHurret~lilnke n i 1500-Iallcl
var danskere n Nid\' He/llmill.r:,Iell (1513- [600), der var pvirket af calvi nismen og i den ankdning kom i konnikt l11('d
Frederik d , 2.s IUlheranske autoril~'h.:r ,
Naturretsd i s ku ~s ionen fortsatte i 1000- og 1700-tallet. Vi
skal her indskrnke os lil at omt.. 1c den~ betydeligste fortalere:
Grmills, Hobhe.I', Spil1o;:u og Lade, hvis tanker p~ forskellig
vis har h.. f, betydning for Vestcurop<lS poli tiske ud vikling.

233

NATURRET

Hl/go Gro/ius

234

Hugo GrotilIS (1583- 1645) var fdt i Del[{ og studerede

ved universitetet i Leiden. P hans tid var Nederlandene Splil~
tet i en religis strid mellem to forskellige retninger af calvinismen, en mere ortodoks og en mere liberal - en strid, hvori
politiske og sociale modstninger ogs spillede en rolle. - Den
liberale calvinisme blev stttet af Oldcnbarnewelt,der var rdspensionist i den strste nederlandske stat Holland; han fl ik ind
for s stor en selvstndighed for de enkelte stater som muligt
og stttedes deri af det velhavende borgerskab. Det mere ortodokse parti stttedes af statholderen for alle Nederlandene,
Moritz af OraniclI, der ville have en strk forbundsregering
og isr blev stltct af de jvnere, folkelige lag. Striden endte
med, at Oldenbarnewclt blev styrtet, og Grotius, der havde
vret nrt tilknyttet ham, blev dmt til livsvarigt fngsel, som
det imidlertid lykkedes ham at flygte fra. En tid boede han i
Paris, hvor han skrev sit hovedvrk: l Om retlen i krig og
fred .. (1625).
r begyndelscn af sit vrk bemrker han, at det er lettere
<It sige, hvad uret er, end hvad ret er. ~ Uret er alt, der strider
mod det samfu ndsliv, der fres af fornuftige mennesker, alts
alt, hvad der bidrager til ufred og splittelse. - Nr vi slutter
os sammen i et samfund, er det imidlertid ikke alcne, fordi
vi med fornuften kan indse, at vi ikke ka n undvre andre menneskers hjlp, men ogs ford i vi ligefrem har en medfdt samfundsflelse (appetitus societatis). Denne samfu ndsflelse udvikles, nr vi ved sprogets hjlp ka n udveksle erfaringer og
tanker om samfundslivet. l vor omsorg for at bevare samfundet
s godt som muligt udspringer naturretten, det vil alts sige ud
fra principper i den menneskelige natur. Da det er Gud, der har
givet os denne natur, er han i sidste ende naturrettens ophav.
Den vigtigste bestemmelse i naturrelten er, at lfter og overenskomster skal holdes . Overhovedet m al samfu ndsdannelse
forudstt e en - eventuelt stiltiende- pagt mellem samfundets
medlemmer. Hvis ikke det var tilfldet, ville alt ende i kaos.

(
NATUR RET

Nr man imidlertid betragter samfundet som et slags andelsforetagende, man tilslutter sig, dels p grund af en appetitus
societatis og dels fo rd i man indser, at det ka n betale sig i det
lange lb, s medfrer det, at den enke/les rel aldrig kan for,abes overfor Slaten, thi fo rudstningen for, at mennesker tilslutter sig en stat, er jo netop, (/I individet~ reffighedcr skal
erkendes og sikres.
Nr folket har sluttet cn samfundspagt, ka n det overdrage
magten til en fyrste eller en stand. For nok er statsmagten til
for folket s skyld , men den m alligevel have den absolutte
myndighed, p samme mde som formynderen har myndighed
over myndlingen, sknt han er indsat for myndl ingells skyld . _
Dette er grundtankerne for den statsfoml, man plejer al kalde
oplyst enevlde. Her bliver enevoldsmagten alts begrundet
p en heil anden mde, end r. eks. Jacob den l. af E ngland og
Ludvig den 14. af Frankrig gjorde, idet de hvdede, at monarken har sin magt fra Gud til at herske over sine understter,
og han er kun a nsvarlig overfor Gud - med andre ord en lignende tanke, som vi trae hos Luther, blot frt ud i sin yderste
konsekvens.
Mens na/urrellen er ens for alle stater, kan den nrmere
udformning af lovgivningen blive forskellig i de forskellige
stater, hvor srlige forhold kan gre sig gldende.
Naturretten har ogs sin gyldighed i forholdet mellem .\/(J Icme - bde i krig og i fred. Betingelserne for en krigs retfrdiggrelse og for de humanitetshensyn, der br tages under
krigen, udledes af naturrettens principper. Grundreglen er, al
mennesker ikke ophrer med at vre mennesker, fordi de be~
tragtes som fjend er. Krig br fres p en s medmenneskelig
mde, at den ikke gr fred umulig. Dette er grundlaget for
folkeretten. Desvrre savner folkeretten den magtbaggrund,
som statsmagten har til rdighed ; sin retsudvelse for det
enkelte folk. Navnlig stofe stater synes at ku nne tillade sig alt
uden at tnke p nogen natur~ eller folkeret. - Men selv dc,
mener Grotius, m dog til syvende og sidst vre interesseret
i et ordnet og fredel igt samkvem mellem folkene indbyrdes,
og den offentlige mening kan ikke vre dem ligegyldig, ligesom

235

NATURRET

ogs krig kun kan rres med styrk e, nr der hos fol ket selv

er en IfO p sagens retfrdighed. 1 det hele taget er Grol i u~

uptimist med hensyn til staternes vilje til fred og til deres uhildede rClrrJighcd.~ sans - en optim isme, som hverken huns
:.amtid eller dtertid altitl har kunne! opretholde .
l~kc desto mindre gjorde Grotius' vrk, som blev skre vet
i begyndelsen afTrcdiverskrigen, ct voldsomt imhryk p slatsma:ndcnc i dc nste par r hundreder, og det har givel a nled ning til, at lande i fredstid har opstillet regle r for human krigsfrelse, regle r. de r dog som oftest er blevet negligeret, nr
kri gene brd ud .

GrOlius tager ogs stilling til tidens brndende sp rgs m ~ l

o m relten til at st raffe mennesker for deres religise meninge r.
Han besvarer sprgsmllkt ved a t hvde, at det eneste, der er
fJles faf al religion, og som er almengyldigt. er: Guds enhed
og usynlighed, Gud som ophav til a lting og som den, der ved
at forsyne os mennesker med fornuft og ~a mvittig h ed har givet
os en rettesnor for , hvordan vi skal handle. Den, der ngter
ul:tle, br straffes, fordi han derved slr grunden vk for all
samfundsli v. Hvordan ivrigt mennesker opfatter kristendommen og religionen, hvilke historiske vidnesbyrd og benbaringer lilan skal tro p, kan vi nok have personlige meninger om,
men vi ha r ikke ret til al dmme andre med and re meni nger
eJler med vold ptvi nge dem vore opra tlcl ~r.

(
NATU RR E T

turlig i de store hollandske handclsbyer, hvor religise anskuelser fra hele verden mdtes, og hvor de t var ndvendigt at
samarbejde fordrageligt p trods af forskell ige religise opfattelser. - Striden endte med Jan de Wills fald og senere mord.
Huset D ranien og de religise fanatikere stod endnu engang
med sejrens palmer.
Disse begivenheder var baggrunden for Berzedifa SpillOUll'
(1632- 1671) bestrbelser for at opstille en ny opfattelse a f
forholdet mellem individ og samfund, en opfallclse, de r ivrigt
var en konsekvens af heJe hans filosofi.
Spinoza, der var jde, og hvis forfdre var nygtet fra de n
ka tolske inkvisition i Spanien, havde i sit eget li v bestandig
vrel udsat fo r udslag af religis fanatisme. Han var bleve t
udstdt af den jdiSke menighed med brask og bram og blcv
forfulgt af sine frnder, fordi han, de r skulle uddan nes til rabbiner, havde forfgtet afvigende meninger. E ndvidere havdc
han lejl ighed lil at se - i sit eget laod og i dCL vri!le E uropa,
hvo rdan religis inLOlerance bde fra katolsk, calvinistisk og
luthera nsk side gav anledning til evindelige stridigheder og

8~rI~djlt.l

Spi"oUl.

jrldiyidu(llislII~TIS

(lg d~" rt'ligi<r fOlt'rtJllus

/tI1.r"", ... ,

236

De religise, l>olitiske og sociale modsiCtningsforhold i Nederlandene fortsatle i de flgende par menneskealdre. En analog situ;lIion til de n, der gav sig udslag p Grotius' tid, opstoo
en goo menneskea lder senere mellem den hollandske rdspensio nr Jan de Will og statholde ren Vilhelm ol OrG/ziell . I d enne ~t ri d be nyttede Vilhelm sig, ligesom Moritz, af del jvne
folks modtagelighed (or fanatisk politisk, religis propaganda,
mens Jan de Witt gik ind fo r religis tolerance, der var na-

237

(
NATU RR ET

kam pe, der delagde alt sundt samfundsliv og hcmmede al

ndelig udvikling.
Spi nozas politiske og religise vrk: TrQClalUS lheologicopo/itiellSe m uden tvivl betragtes som et slags programskrift
for hans gode ven Ja n de \Vitts parti - og som en begru ndelse
fo r dette partis krav om religis loleranee. I dette vrk ko mmer Spinoza ogs som en af de frste ind p en IJislori.\k
bibelkritik.
Spinaza begynder med at pvise, at Bibelen ingenlunde,
sda n som f.eks. de ortodokse calvinister hvdede, kunne
betragtes som en lovbog for alle menneskelige anliggender.
Dertil var den for modsigende, og Spinoza pviser endvidere,
at mange af Det gamle Testamentes bger ikke er skrevet af
de profeter og lindre, som har givet navn til dem. T vrtimod
er de som oftest skrevet langt senere end de begivenheder, der
skildres. Der kan derfor let have indsneget sig fej l i overleveringen, n5r beretni ngerne er blevet fo rtalt fra mand til mand ,
og det ka n ogs vre, at den, der har skildret begi venhede n,
ikke tiJ{ulde har forstet de n. De gamle skildringer er skrevet
i et sprog fra en fjern fortid, og de refererer til forestilli nger
og begreber hos mennesker, som endnu ikke havde udviklet
en videnskabelig viden og tankegang. Nr vi fo r eksempel ga ng
pli gang hrer o m, at profeterne fr benbaringer til dette
el ler hint, betyder det iflge Spinoza , at de har fet fornuftmssige inspirationer.
Spinozas ko nklusion bliver derfor, at vi ikke kan bruge
profeternes vid nesbyrd som udtryk for den hjeste sandhed,
men kun so m eksemple r p virkelig fromhed. E n undtagel ~e
er dog Jesus, som han ret vagt betegner som Guds mund . I
vrket slr han ogs en pl igennem den opfattelse, at jderne
i srlig grad skulle vre Guds udvalgte folk.
Det, vi derfo r i virkel igheden kan lre af Skriften, er, at
vi skal vre Gud lydig af hele vor sjl ved at udvise retfrdighed og krlighed. Hvordan vi nrmere skal bre os ad
med dette, ka n ik ke afgres af skriftsteder, opstillet af mennesker i en lngst fo rsvunden tid og i en ganske anden situ3238

(
N,ATU RRE T

tion, men alene ved at bruge vor fornuft og samvittighed, som

G ud har givet os til det samme.
Det vil alts sige, at nr vi med fornuften erkender fo rholdene til bunds i vor omverden, i vort sam fund og i os selv,
da ka n vi vide, hvordan vi skal handle, og hvad der er retfrdigt. Forudstni ngen for at vi kan erhverve et sdant overblik
over tilvrelsen - eller som Spi noza selv udtrykker det: se
til vrelsen :tsub specie ternitatisc (under evighedens synsvi nkel) - er, at vi fr mulighed for .11 udvikle vor fornuft og
erkendelse. Delte er kun muligt, hvis vi ikke bliver tvunget
til p forhnd at antage meninger, vi ikke har net at erkende.
Med andre ord, en fri ndelig udvikling er ndvendig fo r at
fo rst, hvad der er ret og rigtig!. Alts m der i samfundet vre
li nclsrrihed d.v.s. tnke-, ytrings- og trosfr ihed _ ell ers borttages det grundlag, som samfundet hviler p.
Alle meninger br derfor anerkendes og till ades i staten,
undtagen meninger, der tilsigter at delgge selve staten, f. eks.
de, der tilsigter landsforrderi, oprrsforsg Ill . m. - Ku n ved
frit at udbrede, klargre og d iskutere meningerne kan mM
ved f lles hjlp Hnde frem til, hvad der er retfrdigt for hele
sam fundet. Ku n p den mde ka n man undg, al en enkelt
gru ppe tager magten og undertrykker de andre. - Det er imidlertid ikke nok, at statsmagten tillader den [ric ndelige udvikling, det m ogs vre dens opgave at beskytte de enkelte
ind ividers frihedsrettigheder mod overgreb fra fanatiske religise og politiske grupper, som med voldelige midler generer
mennesker i deres frie ndelige udvikling.
Spinoza har herved med sin filosoH vendt op og ned p
tidligere katolske og protestantiske opfattelser af fo rholdet
mellem individ og samfund . J endnu hjere grad end nogen
tidligere betoner han, at det ikke er individerne, der har pligt
til at underordne sig samfu ndets ideologi og religion, tvrtimod er det samfu ndsmagtens opgave at beskytte den frie
ndelige udfoldelse og de mange meninger i samfundet s meget som muligt. Spinoza er filosofisk libertl/i.~1 i sin yderste
konsekvens.
23lJ

(
N .... TURRET

I sit hovedvrk . Ethicat viser Spinoza n rmere, hvordan

man med fornuften kan erkende sig selv og sin plads i universet. I det jeblik vi alle ke nder verdensordningen, vil vi ogs!!
vre interesseret i at handle i harmoni med denne o rden, og
det vil igen medfre, al vi bliver i stand til at undertrykke de
umiddelbare drifter og tilskyndelser, der hindrer os deri. Ligesom Sokrates, Thomas og andre er Spinoza allS!1 intellekllwli.\'I,
d. v. s. han tror p, at fornuften kan bringe os til at styre vore
flel ser og handlinger.

Tanken om , at samfundet til syvende og sidst kan begrunde

sine love og sin styreform ud fra e n overenskomst mellem oprindeligt frie og lige individer, finde r vi ogs i udprget grad
i 160D-tallets engelske tnkning. Det var den tanke, der ogs
beherskede de skaldte pifgrilllJfdre, der i 1620 gik i land
p Nordamerikas kyst og grundlagde samfundet New E ngland. - Ingen konge ku nne her pberbe sig at have guddommelig ret til at vre hersker. Det samfund, man grundlagde
i det nye land , var et samfu nd af frie og lige individer, der ved
flles hjlp skulle prve al blive enige om, hvordan de p
bedste mde kunne varctage alles intercsser og sikre den enkeltes liv, frihed og frugtcn af egct arbejde . Den pagt, de indgik , blev udgangspunktct for USA's senere forfatninger.
I selve England blev samfundskontraktprincippet som begrundelse for regeringsmagten taget op af en rkke tnkere,
der kom til fo rskellige resultater.
Iflge Thomas f/obbes (158&-1679), der havde si ne politiske erfaringer fra T redivdrskrigens Europa og borgerkrigens
England, var samfundsko ntraklcn indget af mennesker for at
undg den utlelige tilstand af aUes kamp mod alle. Samfundsmedlemmerne mtte, for at etablere et ordnet samfundsliv,
vlge e n suvern, som de mtte give al magt i hnde, bde
nr det drejede sig om at udve den religise og den verdslige
myndighed. Derved undgik man, at der dannedes partier i

240

(
N1 T URRET
staten, som bekmpede og delagde hinanden, sdan som
Hobbes selv havde erfaret det, da kavalererne og rundhove
derne havde bragt krig og kaos i England.
Den senere udvikling i England viste imidlertid klart svagheden i I-Iobbes' teori. Hvordan kan man nemlig sikre sig mod
en hersker, der regerer stik imod folkets interesser, navnlig
da det, iflge Hobbes' tcori, ikke eng:lIlg var tilladt al g re
Opt!'! - DeUe blev navnlig klurt under den katolske kOllg
Jacob d. 2., der prvede at regere sti k imod parlamentets og
den strste del af folkets interesser. Efter at parlamentet genncm en ublodig revolution i 1688 havde afsat ham, prvede
man at give denne fremfrd en naturretslig begrundelse.
En sdan begrundelse blev givet af liIosoffen 101111 Lockl'
( 1632- 1704), der i en rrkke havde vret sekretr og fortrolig ven med lederen af oppositionspartiet, Anthony Shuf
tesbury. - Ligesom Hobbes og Groti us gik Loeke ind for
samfu ndskontraktteorien. Loeke mener g~Hls k c vist ikke som
Hobbes, at nat!lrtilstandcn altid m va're en aJles kamp imod
alle, eftersom de Oeste mennesker er inten:sscrede i at samarbejde fredeligt. Men af og til er der nogle, der overvindes
af deres drlige lidenskaber og fres til al fortrdige deres
medmenneskers liv, frihed og ejendom . Man m derfor bli ve
enige om, at indstte myndigheder, der skal lovgive, udve
den ne lovgivoing og dmme i de tilflde, hvor borgerne overtrder lovene. Bestandig m disse myndigheder vre klar
ove r, at de er indsat af folke t til at beskytte dCl~ liv, frih ed
og besiddelse. G~r de ud over disse befjelser ved at herske
vilkrligt og tyrannisk til rordd for cn lille gruppe og imod
strsteplIttens interesser, har fol ket rct til at tage den magt
tilbage, det engang har givet.
Med hensyn lil .tlatens og kirkell.\ IllUs:tfu'fjel.\'U hvdede
Locke, at det udelukkende er stillens OpgilVl: at beskytte borgerne mod ethvert overgreb pa deres liv, frihed og besiddelse,
mens kirkesa mfundene m betragtes som frivillige sammenslutninger af mennesker, der er blevet enige om at dyrke Gud
pa en bestemt mde. Statens og kirkesam fund enes o pgaver er
alts vidt fo rskellige og m ikke blandes sammen. De eneste

241

(
NATURRET
Jolrn Locke,
pioner for d",,1 poliliskr
og ptrdagogiskt:
opl)'snings(ilosofi

242

religise retninger, staten ikke kan tolerere, er sdanne, der

tilsigter at tage den politiske magt med vold, hvilket r. eks.
katolikkerne havde [orsgt blandt andet gennem Guy Fawkes'
krudtsammensvrgelse. Med den nye engelske forfaming efter
revolutionen i 1688 blev det religise loleranceprincip slet
fast, og i de nste par rhundreder vandt det indpas i de fleste
af Europas politiske forfatninger.
Lockes og Spinozas opfattelse af forholdet mellem individ
og samfund fik agsa indOydelse p de pdagogiske synspunkIcr,hvilkct kommer klart frem i Lockes bog: Om opdragelse C" .
Ocr er her ikke true om, at barnet skal tugtes til at tilpasse
sig et samfund, hvor rammerne fo r menneskets udfoldelse p
forhnd nje er afstukket af gejstlige og verdslige myndigheder.
Derimod drejer det sig om at opdrage brn til selvstndigt
tnkende mennesker, der er indstillet p at samarbejde p lige
fod med andre mennesker om flles problemer. Dertil duer
udenadlrte, indterpede og dde lrdomme ikke. Det glder
tvrtimod om at udvikle forstanden hos barnet ved at lgge

".

(
Nft.TURRET

vgt p fors telsen, ved at opve iagttagelsesevnen og ved at

passe p , at de lrdomme, der bliver indpodet, svarer til ud
vild ingen af barnets fornuft, erfaringsomrde og interesser.
Endvidere skal man srge for al udvikle barnet legemligt, thi
den sunde sjl kan ku n udvikles og tri ves i et sundt legeme .
Som vi skal se, fik Lockes tanker overordentlig stor betydning for l700-tallets oplysningsfilosofi.

(
mod

.,nkdt~

overgreb. Den er, siger han, en o~,,,dlmi"J,

til alle, og dens resultat er almenviljen, dvs.
uafhndeligt og udeleligt tilhrer hele

sledes kun

herrev=

og alts
og

mener Rousseau - da alle har del i

sig sclv; ingen er jo uretfrdig
det rene demokrati, dvs. a.

tionens

styrer sig selv

men det er jo en
folkereprscnikke kan reprsenfrit i valgjcbJikket.
for almenviljen,
trffer beslutning, efter

praktisk unml;g'

er alle strengt underalmenviljen. Derfor fastslr

Rou~au,atet'olk~,ty",
borgere, og han mener
landsflclscn - som er et
neskeligheden bedst. Det er
han har i tankerne, sammen
For den strre stat kan
konfderation af mange
Hvordan regeringen
det drejer sig jo kun om
for den godt kan gives
den ingen magt har.
magt aldrig kan
jen. Til hv,"~.,I""

i en lille stat p hjst !OODO

sdan lille bystat trives {d refor almenviljen - og medmeni sin egen fdrene bystat Geneve,
antikke bystat i Sparta og Rom.
lsning se end at oplse den i en

allscr Rousseau for underordnet;

af almenviljens afgrelser, hvoret aristokratisk kollegium, da
en tredelt magt afvilies, da
direkte udtrykker almcnvilsammenkaldelse, hvor""m,m,", . Men i vrigt
konstruere en for-

modsigelser, som det ikke

ning.

:an'k";gt at pvisc

og han har en udtalt f~;,~;~:~:~

op. Det kom af hans:
febe r,

at stille problestdvise tnk-

om samfundspagten (som
som fdreland, borger, frihed ,
klang, der - o!r-3 gennem revolutil at tone lnge og vidt.

5. Menneskerettigheder
Strkt interesseret i politisk filosofi og grebet af oplysningsideerne fandt
den amerikanske forfatter og politiker (og senere prsident) Thomas
}efferson det af anstndig respekt fo r menneskehedens anskuelser..
bde ndvendigt og nyttigt at retfrdiggre de revolutionre handlinger,
der var begyndt med koloniernes opstand, ved at begrunde de.m i naturretten. Der var tillb til noget sdant i de enkelte koloniers forfatninge r
(~ Virginia), idet der i disses indledninger blev opstillet naturretlige
rettighedserklringer (Bills af RighlS), i hvilke der henvistes til tanker,
der stammede fra Loeke eller Montesquieu, men tillige hentedes argumenter fra den engelske forfatningl . I et enkelt tilflde (Pennsylvania)
rettede man endda en tak til Gud for at have tilladt denne stats folk
ved flles samtykke og uden vold p velovervejet mde at udfonne til
sig selv sdanne retfrdige regler, som det anser for de bedste til at styre
dets fremtidige samfund. Man overlod nu et udvalg under }eff~rsons
ledelse at udfonne den amerikanske uafhngighedserklring, som blev
vedtaget af kongressen i Philadelphia 4. 7. 1776 i en affattelse, der
praktisk taget helt igennem var fonnuleret af }efferson, og som i sin
indledning bringer en forklaring p og et forsvar for revolutionen. Tankegangen var omtrent helt taget fra Locke, men }efferson havde ndret
gods til strben efter lykke; og begrundelsen for de uafh ndelige
rettigheder er svel rationalistilik - ud fra teorien om samfundspagten
- som religis, idet der tales om skabelsen og skabc:ren og ikke om medfdte rettigheder. Da man 1787 udarbejdede den amerikanske forfat1.

I vrigt havde religiomfrihedeo en Jlrk traditioll for sig j USA siden grund];!!ggelsen af Rhode bland ,636.

(
ning, undlod man derimod enhver henvisning til menneskerettighederne;
men forlatningen rber meget strk indnydelse fra Montesquicus lre
om magtadskillelsen.
Eksem plet med at trkke evigt gyldige grnser for statsmagten ved at
opstille natulTCtligc doktriner i statsretlige dokumenter eller officielle
tilkendegivelser blev fulgt i Frankrig nogle f mneder citer den ston:
revolutiOn! udbrud. Initiativet kom fra La Fayette, der havde vzn:t med
i Amerikas uafhngighedskrig. M iTabeau advarede mod at :tskrive fortalen til en endnu ukendt forfatningc: og foreslog i stedet en crkla:ring om
mermeskepligteme, og den konservative Malouet spurgte: Hvorfor fore
folk op p ct hjt bjerg og vise dem den:s rettigheders vidtstrakte rige,
nr vi dog er !lodt til at lade dem g m.: d igen, at stte grnser for omrdet og stde dem tilbage i den virkelige verden, hvor de vil trffe p~
skranker for hvert eneste skridt?. Men Erklringen om m enne5ket5 og
borgereru rettigheder blev vedtaget under stor begejstring i nation:'llfo rsamlingen 26. 8. 1789.
Den er adskilligt mere omfattende end det amerikanske forbillede og
i sit incUlOld ingen efterligning; den opstiller ikke mindre end 17 paragraffer, herunder bl.a. retten til modstand mod undertrykkelse ( 2 )
- ungtelig en risikabel fonnulcring. Adskillige uklare ord og stninger
d:ekker over uenigheder under drftelsen, og modsigelser find es ogs:\. Al
strst direkte vrdi for eh ertiden blev ordene i 6: :tAlle borgere er lige
for loven og har samme adgang til alle vrdigheder, stillinger og offentlige hverv eher deres evner og uden anden forskel end den, deres dyder og
deres begavelse skaber. H er forkyndes det lighedsprogrom, der virkelig
blev gennemfort og blev revolutionens bedste og varigste arv til fremtiden. Som ideen var La Fayettcs og fo rbilledet de amerikallSke rettighedserklringer i koloniforfatningem e, var indholdet hentet fra hele den
naturtttlige tankegang, fra MOlltesquieus magtlre ( t6 ), fra Cysiokraternes krav om konomisk frihed (s. 267) og fra Rousseaus :tOm samfu ndBpagten; dog talcr ROll5SeaU ingen steder om medfodte, i lorholdet
til staten umistelige rettigheder, fordi almenviljen ingen begrnsning havde, og den enkelte jo havde overgivet atle sine rettigheder til den. Noget
nyt var det ogs, at indledningen udtrykkeligt nvner Det hjeste vsen. Erklringens indhold var naturligvis i hj grad bestemt af smertelige erfaringer fra enevldens overgreb og nsket om at se fortiden begra.

(
vet, men frst og sidst skyldtes den den trang til at udtale almene prin~
cipper, der var s typisk for oplysningstidens optimisme og tillid til fornuften' . :tVi vil affatte en crklringc:, ld det, :tder glder for alle mennesker, for alle tider, for atle lande, og kan tjene til eksempel for verden!.
ErkI:umgen danner hjdepunktet i den lsrivelsesproces fra hele det
middelalderlige livssyn, der satte mennesket ind som sin egen herre og
ville forst det ud fra det sclv. Med den kulminerer s at sige den nye
livsstemning i en henfrt tro pi, at mennesket selv var i stand til at skabe
sig den lykke p jorden, som hidtil var blevet lovet det i himlen. Mens de
gamle autoriteter havde villet ligesom ophve mennesket, skulle det nu
atter blive, som det var af naturen. Erklringens betydning for den franske revolutions forlb blev bde p godt og ondt, mest vel det sidste men som forkyndelse af store og inciterende idealer har den ikke haft
mange sidestykker i historien, og de fl este af de omtalte rettigheder har
siden da efterhnden fundet vej ind i statsforfatningeme.
Efter 2. verdenskrig fik forestillingen om menneskerettighederne en
strkt fornyet aktualitet. De totalitre regeringers fuldstndige laden
hryt om menneskerettigheder gjorde et dybt indtryk, og man fandt det nu
rimeligt og pkra:vet at f menneskerettighederne internationalt formuleret igen, i moderniseret og fornyet form, og forsge at f denne anerkendt.
I FN-pagten af '945 nvnes det udtrykkeligt i indledningen, at De lorenede Nationers folk er besluttede p :tp ny at bekrlte troen p fundamentale menneskerettigheder, p menneskets personlige vrdighed og
vrd, p mnds og kvinders svel som store og sm nationers lige rettigheder, og i artikel t stL- der om FNs 10nn3.l, at det bl.a. er :tat styrke
og fremme respekten for menneskerettigheder og for fundamental e frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, kn, sprog eller
rcligionc: . Under forsd e af ElanM Roouvelt udarbejdede en srlig
kommission, nedsat af Det konomiske og sociale Rd, to udkast til internationale konventioner herom. Og FNs generaUorsamling vedtog '948
:tFN5 lJt1'denserklmring om mnneskrettigheder i 30 artikler, der indeholder et stort social- og kulturpolitisk program, hvis meget brogede indhold blev inddraget under menneskerettighederne. Der omtales bl.a. retten til livet, frihed og personlig sikkerhed, ret til undervisning og til ligI. Den dag crkl:eringen ku nne vente, til Kijnig5bcrg med ponvognen, forbavJc des
borgerne ved a t le Kant i hurtigt tMlV , kynde lig tit po.!thulet.

hed for loven, religionsfrihed, foreningsfrihed og bevaegel.sesfrihed, inIormationslrihed, statsborgerret, retten til at gifte sig og stifte familie og retten til social tryghed og til arbejde under retfaerdige og gunstige vilkr
og med lige ln for lige arbejde. Ejendommelige er f. eks. ting som retten
til kUIlStnydcJse og at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens
goder og ikke mindst retten til en intemational orden, i hvilken de i
denne erklring n vnte rettigheder og friheder fuldt ud kan , 'irkeliggores. Erklringen udtaler ogs, at alle mennesker er udstyret med for-

nuft og samvittighed.
1959 vedtog FNs generalforsamling yderligere en erk}:ering om barnets
rettigheder i 10 artikler.
Ogs Europardets '4 medlemsstater underskrev 1950 en menneskerettighedskonvention p 66 artikler, som nnnere udviklede F Ns deklaration i den hensigt at skabe en virkelig retlig og bindende beskyttdse
for menneskerettighederne i de tilsluttede europiske lande; i forbindelse
hermed oprettedes 1955 en kontrolkommission og 1959 en domstol.
Fra mange sider, isr juridiske, har man dog rejst alvorlige indvendinger mod at binde sig til naturretlige synspunkter og advaret mod at
udvande begrebet ret ved at anvende det i s stor almindelighed, at det
ikke lader sig konkret formulere i de enkelte staters grundlovsbestemmdser, som er langt vrdifuldere i praksis. Uklart formulerede rettigheder er intet vrd, da de ikke kan hndhves. Og man har gjort opmrksom p Caren ved at Corflygtige frihedsbegrebet og glemme dets
egentlige samfundsvrdi, der best3.r i at give grobund for personlighedens
vkst under ansvar.

6. Fysiokratisme
Lige s godt som at foresti lle sig en naturlig religion og en naturlig ret,
:tskrevet i alle menneskers hjertere, som Lode havde sagt, mitte man
ogs ved fornuftens hjzlp kunne finde frem til en naturlig konomi, der
var grundet p naturlovene uden for og i mennesket; det l nr at
stiHe sporgsmlene: Stemmer den konomiske politik, som regeringen
f rer, med naturens orden? Og hvilke behov er de naturlige for mennesket?

Ogs disse sprgsml sgte oplysningsforlatteine i Frankrig at give svar

p.' Der var her megen utilfredshed med regeringens mange indgreb i nringslivet, med lavenes store indnydelsc, og navnlig med bondestandens
usle forhold, der sprang enhver iagttager i jnene - alt sammen ting,
der hang nje sammen med regeringens syn p, hvad der var fordelagtigt for staten. Regeringens okonomiske politik blev senere hen af Adam
Smith dbt merkalililsyrlemel, men der l ikke nogen udarbejdet konomisk teori eller anden ide bag den: Det var en praktisk erfarmgspolitik,
der var begyndt i de italienske bystater i det '4. rhundrede, fordi man
havde brug fo? mange penge frst og Cremmest til militre forml - for
at gre staten strk, og penge Hk. man, regnede man med, nr byen solgte
s meget som muligt og kbte og selv forbrugte s lidt som muligt~ De
europiske nationalstater i de flgende rhundreder fortsatte simpelt hen
ad denne bane med strre og s.!rre energi og effektivitet, ganske srlig
i Frankrig siden Colberts dage. Men for landbruget nrede regeringen
liden dier ingen interesse; dets varer blev jo forbrugt i landet selv, og
derCor gjaldt det fremfor alt om, at de ikke kostede for meget~ Tilstandene i landbruget fremkaldte imidlertid en voksende kritik i det 18. rhundrede.'
Fra o. 1750 tog en gruppe oplysrungsskribenter, hvis hovedmand var
Ludvig 15.5 hona::ge Quesnay, hele sprgsmJet om en naturlig konomi
op. Det var kun land brug, skovbrug, fiskeri, jagt og minedrift, der fortjente at blive kaldt naturlige erhueTV, hvdede de, for disse nringsveje"' /
var dem, der hentede deres produkter lige ud af naturen selv; det var
alts dem - og fornemmelig landbruget - der var de virkelig produktive
og brende, fordi de frems~kaffede rstoffer og sledes gede samfunds
goderne og landets velstand? Hndvrk, industri og handel var derimod
golde erhverv; deres produkter kunne nok vre nyttige, men de erstattede jo kun de rstoffer, der gik til i deres produktion, og mngden af
goder steg ikke derved! Derfor mtte den rette vej at gi vre den at
~tte landbruget pi den frsteplads, der tilkom det, og Quesnay og hans
meningsfller slog da op kraftigt til lyd for landbore/ormer, der kunne
forbedre forholdene for :.den produktive klasscc, bnderne, bl.a. ved at
sikre deres personlige frihed. Det ville betyde velstandsstigning for hele
landet, og frst da ville den :toorgerlige ordene - staten - komme i harmoni med den :tonaturlige ordene. Hvad menneskets naturlige behov an-

an for at prstere det bedste, det mest konkurrencedygtige; kan han ikke
Idare konkurrencen, dvs. viser han sig mindre egnet til det, han har for
sgt, vil han blive slet ud og m finde noget andet, hvor han bedre kan
gore sig gldende, og p den mde srger de konomiske naturlove for
en balance, der til syvende og sidst er til gavn for alle; en af wssc natur
love er prisdannelsen, og den vil, siger Srnith, :som en usynlig hnd
lede menneskene til at bre sig ad, s det fa:l1es bedste fremmes.
Yderligere pegede Smith p to hidtil usete momenter ; verdensmarkedet
og arbejdsdelinge,!. Hidtil havde man betragtet produktion og handel alt
fo r snvert; horisonten havde ligget ved nationalstatens grnse; udvidede man den imidlertid til det internationale marked, s l der her uanede
muligheder for det enkelte land, dersom det ved specialisering efter sine
hjlpemidler og evner blev overlegent i konkurrencen mellem landene.
Og med sit bermte eksempel fra synlefrcmstillingen demonstrerede
Adam Smith, hvilken uhyre produktionsforgelse og billiggrelse det var
muligt at opn, hvis man organiserede produktionen frst og frenunest
gennem arbejdsdeling og virkelig udnyttelse af maskinerne: mens en ud
lrt og dygtig arbejder hjst kan prstere '20 synle daglig, vil _ nr
sy~Iefremstillingc:n deles op i 18 forskellige led - IO arbejdere kunne
f 48000 nle frdige om dagen.
I alle disse forhold tilsammen rummes der s va:ldige udviklingsmulig.
heder for industrien, at Smith fler sig overbevist om, at der vil blive
gode kr for alle, der ejer energi og konomisk san!. I virkeligheden er
rigdommen ubegra:nset, nr den ansporende egeninteresse szttes i hjsdet bde hos den enkelte person og i det enkelte land.
Men det betd fremfo r alt, at statens formynderskab helt burde fOTsvinde og aflses af fuldstndig konomisk frih ed; staten skal kun tage
sig af forsvar og retspleje og af samfundsgavnlige anl:a::g, der ikke kan
betale sig for den enkelte som f.eks. veje. Det var frihandelen og den frie
konkurrence, Srnith forkyndte, og hans klare og optimistiske fttmlggeJse
af de vz!wge fordele httved skaffede hans bog og hans ideer stor ud
bredclsc, overvz!dende tilslutning og uimodstelig politisk slagkraft; den
industrielle revolution, der ikke lang tid forinden var begyndt og i de flgende r antog stadigt videre omfang, syntes uimodsigeligt at levere be
viset for hans tankers rigtighed. Med Adam Smith var den konomirke
liberalirme blevet grundlagt og havde fet sin Idaiske udfonnning.

gik, fandt disse forfattere, at de var bestemt af en medfdt trang til at

opn velstand, ejendom, og helst med det mindst mulige besvr; dette
kunne umuligt stride mod samfundets interesse, og folgelig burde man
gribe mindst muligt ind her. At lade tingene have deres forlob - laisser
aller, som man sagde - stemte bedst med naturens gang, og .. krfternes
frie spil mtte derfor vrt: det rigtige. Derfor kaldte man denne gru ppe
oplysningsforfattere /ysiokralerne; de holdt jo p naturens herredmme,
fysiokrati. Flere af ma::ndcnc bag tidens danske landboreformer var ikke
upvirket af de fysiokratiske ideer.

7. Liberalisme
Men i ret 1776 udkom skotlen Adam Smiths bog ::tAn InquiT)' imo thc
Nature and Causcs ol tlte Wealth af Nations. Den gjorde det klart, at

vel var mcrkantilsystcmcl unaturligt og ganske forfe jlet, men lysiokraterne havde aldeles ikke begrebet naturlovenes rkkevidde, og lige d. lidt
forstod de, hvad markedet betyder.
Adam Snuth havde lrt af visse tanker hos sin ven Hum e, men navn
lig havde han tilegnet sig pmktiske forretningsmznds og fabrikanters erfaringer. Hans hovedtanke er den, at ethvert menneskeligt behov m
kaldes nyttigt, fordi det sller produktion i gang; hemmeligheden ligger
nemlig ikke i pengemngden og heller ikke i jorden, men derimod i
arbejdet; det er arbejdet, der er grundlaget for velstand. Samfundets velstand m mles efter den mngde af forbrugsgoder af enhver art, som
er for hnden, hvorior ethvert menneskeligt arbejde er vrdiskabende;
der er ingen brende nringsvej, alle er lige naturlige. Enhver m ogs
have ret til frugten af sit arbejde - t!Il tanke, der stemte bde med naturretten og med puritansk etik. Og ikke nok med det: i den menneskelige
egoisme, i egeninteressen finder vi den naturkraft, der ikke alene driver
det hele, men tilmed ordner det hele: JoVi forventer ikke vores middagsmad i kraft af sJagterens, bryggerens eller bagerens godgorenhed, men i
kraft af disses hensyntagen til deres egen interesse. Ngleordet er fri kon
kurrence. Under den lrer enhver at finde frem til det, eler er mest for
delagtigt for ham, og i sin egen velforstcde interesse vil han strenge sig

,68

,69

Vi finder den samme henvisning til individets egeninteresse hos Smlths

lidt yngre samtidige Bentham, der i sine tanker om staten blev grundlggeren af den borgerlige, politiske liberalisme j den specidt engelske
skikkelse, der kaldes utilitarisme, nyttclre. Det er Bcnthams overbevisning, at det cnkdte menneskes egeninteresse - dets naturlige, fornuftige
indstilling - fr det til at strbe efter den hjest mulige Iystfulclsc eUer
ogs at undg ulystfolelsc s langt, som det er muligt. Det der fremkalder
lyst, kalder vi ganske simpelt for godt og nyttigt; hvad der volder smerte,
er drligt og unyttigt. Det m alts vre nytten, de m enneskelige handlinger skal bedmmes eIter. Og for lkntham er det givet, at man m
kunne mle nytten og dermed ogs lykken; jo kraftigere Jykkcforncmmelsen er, jo mere si kker mennesket f.eks. fler sig, og jo frugtbarere
lystIlelscn er til at avle ny lystfleJse, jo vrdifuldere m den vre, og
jo mere br den foretrkkes. Intensitet er lig vrdi. P den mde kOIllmer han til s.in bermte mlstning: den strst mulige lyklce fOT det strst
mulige antal mennesker - en tanke, der tidligere er udtrykt af Beecaria.
Men jo mere enhver formr at virke for sin egen lykke - i sin egen interesse - jo mere alm en nytte opstr der, jo mere oges samfundets totalsum
af lykke, dets Iykkekapital eller dets lykkevclstand. Flgelig gor staten
bedst nytte, nr den giver den enkelte den videst mulige frihed til at
strbe efter sin egen lykke og dermed ge alles velfrd. I almindelighed
hmmer love den enkeltes bevgelsesfrihed og skaber sledes ulyst; kun
det lovindgreb, der ger almennyuen, er derfor berettiget, og det glder
frst og fremmest love, der beskytter ejendommen; men Bentham frem.
hver dog strkt, at alle individers egeninteres:se m anses for ligeberettigede. Naturlige n:ttigheder ville han slet ikke vide af. Disse anskuelser
fremsatte han j en rkke skrifter, hvis overmde ngterne, trre og logiske fremstilling viste sig at vinde strkt gehr i den britiske meringsdrivende borgerstand, der flte sig bekrftet i sin puritansk bestemte indstilling til arbejdet. Man nrede en sikker forvisning om frihedens usvigeligt velsignelsesrige llger; fuld frihandel mellem landene betd samkvem, nedbrydning af skillelinjer og forstelse af gensidig fordel, krigene
ville derfor hre op, og p det ndelige omrde ville menneskenes frie
diskussion fre til, at en virkelig harmonisk lykketilstand ville vokst: frem
ganske af sig selv.
SmitllS konomiske liberalisme og Benthams filosofiske utilitarisme

'70

kom alts til samme resultat: liberalismen SOlil politisk-konomisk ide.

Den nede sit hjdepunkt i England i IS30'erne og IB40'erne i den skaldte manchesterliberaiisme, der i hj grad fik nring af de forudgende rhundreders naturretslige, erfaringsbegrundede og udviklingsoptimistiske anskuelser, men i vrigt fandt, at der var bekrftelse i rigt ml
j den voldsomme kapitaltilgang og det tekniske opsving i disse r. Liberalismens politiske program samlede sig derfor om almindelig og lige stemmeret, rlige parlamentsvalg, der skulle vre hemmelige, og ikke mindst
parlamentarisme - den praks.is, at den udvende magt af statsoverhovedet blev betroet til ministre af det parti, der havde flertal i underhuset'.
Praktisk taget blev statens opgave da kun den at garantere borgt:rne fuld
konomisk frihed og sikkerhed for deres ejendom; enhver statsJig tvang
og ethvert offentligt formynderskab burde falde. Det var denne opfattelse af statens opgaver. der senere af Lassalle blev hnet med ordet
:tnatvgterstatc. Og :.hannonikonomemeu faste overbevisning om at
vre i pagt med naturlovene og fornuften kunne ikke rokkes ved synet
af den fattigdom, der herskede i de nye fabriksbyers arbejderkvarterer;
mange af dem talte dog varmt de fatliges sag, lIlen anvise udveje kunne
de ikke. Vel aOostes Adam Smith5 lyssyn af en vis pessimisme hos hans
elever Ricardo og Malthus, idet de hvdede, at det ogs var uafvendelige konomiske naturlove, der frte til for stor befolkninglltilvkst og til
en :enaturlige arbejdsln. der kun lige gav arbejderen, hvad han behvede for at eksistere, men netop dette bekrftede borgerne i, at staten j
al fald intet kunne stille op her. Borgernes frie initiativ var fremskridtets
uundvrlige drivkraft. og retsligt var der dog, syntes man. med ligheden
for loven skabt lige muligheder for alle.
P fastlandet forbandt Adam Smitbs konomiske liberalisme sig s.nart
nje med arven fra oplysningsforfatteme og revolutionens friheds- og
lighedstanker. Den europiske liberalisme fik gennem lang tid stedse strre tilslutning hos akademikerne og i det velstende borgerskab, om end
selve frihandelspolitikken kun i en temmelig kort periode (fra IS40'erne
til ind i ISBo'erne) fik regeringernes velsignelse. Men i ovrigt formede
denne :t<cldrec liberalismes indhold sig en del forskelligt fra land lil land.
l.

Parlamentarismen havde i n~n grad - i forbindelse med tilstedevreben ar to

partier - vre t britide politi.!k praksis liden o. 1700, men kom f" l"5t til at ligge fut,
da den 1835 blev anerkend t af taryern e.

'7'

og det samme gjaldt dCIl5 tilh;engercs praktiske holdning til tidens pro-

blemer.
Mange steder indgik liberalismen forbund med nationalflelsen. Netop
under revolutions- og napoleonskrigcnc l det mer at ov!!rlre frihedstanken til nationen i dennes forhold til andre nationer : ligesom hvert
menneske mtte hvert folk eje en naturlig, medfdt ret til at forme sin
egen tilvlCI'Clse selvstzndigt, til at va::re hem:: over sig selv uden fremmed
indblanding. Stat.sgra::nscrne har flgelig kun et naturligt forlb, n r de
falder sammen med sprog eller folkegrnsemeJ, og skal i hvert fald
ikke drage! efter det af h erskerhusene forfgtede legitimitetsprincip. Det
er ideen om folkenes selubestemmelseJTet eller nationalitetsprincippet,
der her benbarer sig.
:F orbindes tanken om Colkenes selvbestemmelsesret med liberalism ells
krav om lighed og frihed, bliver resultatet den lIalionalliberalisme, der
fik en srlig frugtbar grob und i borgerstanden i lande som Italien, Tyskland og Danmark. Men hvad enten de r er tale om denne eller blot om
nationalitetsprincippet uden direkte sammensmeltning med liberalisme,
s blev folkenes selvbestemmelsesret vel nok den mest slagkraftige ide og mske tillige de n mest misbrugte - i Europas historie gennem det 19
og det 20. !rhundrcde; efter I. verdenskrig bredte den sig strkt uden for
Europa for efter 2. verdenskrig med voldsom kraft at gribe frst og fremmest de folk i Asien og Afrika, der levede under europernes koloniherredmme. Snart virkede den samlende med nye storstater som resultat, snart splittede den gamle statssamfund ad eller frasprngte deres
randomrder og lsrev deres kolonier ; i lbet af 150 r tegnede folkenes
selvbestemmelsesret ikke blot europakortet, men verdenskortet helt om.
Herunder sgte ideen tilknytning til s det ene, s det andet kendetegn
p, hvad et folk er: bde politiske, historiske, religise, sproglige og raccmssige synspunkter kunne fres i marken eller gjorde sig gldende som
realiteter. Selve princip pet blev frst og fremmest knsat i 1918 i Wilsons
14 punkter og i hovedsagen lagt til grund for grnsedragningerne i fredstraktaterne 1919-20.
l. Den tanke, at gra:nJ ~r bor "11:1'1' ) nKturlige" kan ogs fBre til det modsatte kra,,:
ikke rolke, ke ll ct, men bjerge, floder dier kyster opstilles da som et landl natudigc
grnJet, eller der konstruere.< cl na turligt )livsrum , ell er et J llorrumc ,om af
nuinerne.

'7'

(
Den sociale udvikling i industrilandene og (remkomsten af nye samCundstanker blev dog ikke uden indflydelse p liberalismen, som eIter
midten af det 19. rhu ndrede delvis ndrede sin h oldning til frihedsbegrebet. Foregangsmanden blev englnderen Stuart Min. Han var opd raget i Benthams og utilitarismens tankegang, men blev efterhnden
ogs tilskyndet bl.a. af stoiske og kristne ideer. l sin bog :tOn Libcrty
fra 1859 og i andre skrifter kritiserer han Benthams lykke- og nyttclre;
med henvisning til erfaringen udskiller han sledes en hjece lykkefolelse
af intellektuel art og understreger den flelse af vrdighed, som er mennesket egen, og som det glder om at fastholde ved at styrke karakterens
dle trk: :tDet er bedre at vre en utilfredsstillet Sokrates end en tilfreds tbe. Mill gr klart og varmt ind for tankens frihed som helt ndvendig for den menneskelige kultur; p det ndelige omrde har staten
ingen som h elst ret til indblanding. Men hvad det konomiske liv og de
sociale forhold angr, s deler MiIl hverken Adam Smiths lyssyn eUer
Rieardos pessimisme; han er klar over, at det er en vildfarelse, at fri lore
tagsomhed og krfternes frie spil leder til den strst mulige velstand Ior
hele samfundet, idet indkomstfordelingen aldeles ikke svarer til den lre
om arbejdsvrdien, som Smith havde opstillet ; men han mener ogs, at
staten bde skal og kan gribe ind over for frikonkurrencens benbare og
alvorlige slcyggesider, ganske srlig den konomiske ufrihed for de kapitalsvage. Gennem skarp kontrol med navnlig de store private virksomheder (undertiden ved ligefrem at overtage dem ), ved sociallovgivning
og ved Colkeopdragelse kan den beskytte de underlegne, hjlpe dem og
drage dem op, og ved indfrelse af forhol dstalsvalg kan man omvendt
stte bom for det demokratiske flertals undertrykkelse af mindretallet.
Mills tanker rummer spiren til den samfun clsopCattelse, der kaldes den
moderne liberalisme, undertiden ogs socialliberalismen; den sger 105ningen p de politiske og sociale problemer i en principiel liberalisme,
der tager afstand fra statsplanlgning og statsledeIse, idet selve produktionen br ske i konomisk Crihed. Men nle det glder produktionsresultaternes fordeling, m staten vre indstillet p at gribe ind i retb:rdighedens navn og regulere i samme omJang, som det fri e initiativ svigter,
og tillige gennem sociale reformer bde p opstede ulemper.
Mill betonede friheden mere end ligheden; hans blik Ior, at flertallet
kunne befrygtes at ville undertrykke mindretallet og sledes bringe fri-

o. ...rop.,i, k~ i~ bi'lOfi"

IB

'73

heden i (are., er i virkeligheden beslgtet med Burkcs advarsel mod at

bygge p abstr,lktc t.eorier (se s. 278). Bde Burkc og Mill foretrak derfof
MOlltcsquicu fremfor RouS.'ieau og fry gtede dennes overbevisning om, al
folkeviljen h avde ret til at :ttvinge enhver til at blive fri c.
Men den, der tydeligst ~gede p den fare, Rousseaus opfattelse af
demokratiet og folkeviljens suverznitet kunne komme til at betyde for
menneskets frihed, var dog franskmanden Tocqueville. I sin bog :tDc la
democratie en Ameriquec fra ISgo'cme fremtrdte han som en yann
talsmand for liberalismen, men underkastede samtidig demokratiet en
skarp analyse med sttte i sine iagttagelser i USA. Forst og sidst fremhvede han, at i et demokrati viUe veUrds- og lighedstanken f langt
mere magt over menncskene.s sind end frihedsjdeemc; han forudsagde en
tiltagende ensretning af levevis og tankegang, og med genialt klarsyn og
ngtern illusionsfrihed spede ban, at fremtiden ville komme til at opleve den strkt centraliserede, despotiske formynderslat, som i folkesuve
rnitetens navn og med majoritetens ubekymrede tilslutning ville tilintetgre svd den politiske som den ndelige frihed for den materielle ligheds
og velf:erds skyld; kun en vgen opmrksomhed over for denne Iare og
en :egte overbevisning om friheden som et kosteligt gode ville have muligheder for at bremse eller mske da:mme op for en sdan udvikling. Tidligere og strkere end nogen anden samfundstnker i det 19 shu ndrede
har T ocqueville peget p, al politisk og ndelig frihed ikke kan sikres,
men bestandig m tilka:mpes, fordi den j sig rummer risikoen for sin egen
undergang. Men der var ikke mange af Tocquevilles samtidige, der tog
videre notits af hans tanker.
I sin bog om _The Subjeetion of Women fra 1869 gav Mill desuden
vann tilslutning til tanken om kvindens retlige ligestilling med manden.
Kvindebevgelsen h ar som si mange andre af denne tids ideer sin oprindelse i forestillingerne om de naturlige menneskerettigheder, men af op-lysningsforfatterne var der kun meget f, der ud trykkelig talte kvindens
sag, og under revolutionen rdede de r praktisk taget enighed om, at de
statsborgerlige rettigheder, i frste rkke valgretten, uddukkende tilkom
manden.
Heller ikke i USA anerkendte forfatningen al 1787 kvindernes ligestilling, men i kolonitiden havde ejendomsbcsiddende kvinder dog haft
valgret en tid i nogle al kolonierne, og det blev da ogs i Amerika, at

kravet om fuld medborgcrret for kvinder frst blev offentligt rejst - under
udtrykkelig henvisning til menneskerettighederne - af _The Woman's
Right5 Association 1848. Allerede 1869 indfrte Wyoming som den fr
ste stat kvindevalgret. Men det var Milts vdskrevne argumentation, der
skaffede opmrksomhed for sagen i videre kredse i Europa. Virkelig
fremgang fik kvindesagen dog frst i takt med industrialismens stigende
inddragelse af kvinderne i erh vervslivet og ganske srlig i krigsokonomien
i l rene 1914-18. Schwciz er nu det eneste land i Europa, hvor kvinderne
ikke har stemmeret, men p talrige andre punkter er deres ligestilling
langfra anerkendt. I agitationen pberber kvindesagens forkmpere sig
dog nu mindre kvindens naturrctlige krav, men betoner des mere hendes
muligheder for en srlig indsats. I vrigt har FNs konomiske og sociale
rld nedsat en srlig _Kommission angende kvindernes stillinge til stolte
for forbedringer rundt om i landene.
En anden ide, som liberalismen gennemgende har givet sin tilslutning,
er fredstanken. Dens historie gr helt tilbage til stoicismen og kristendommens ldste tid. Gennem natuITet5lrerne og oplysningsskribenterne blev
den atter taget op p nyt grundlag. Allerede j det 17. rhund rede frem
kom der flere forslag om at f oprettet en eller anden fonn for internationalt parlament til afgrelse af stridigheder mellem landene; f.eks. er
Leibniz inde p tanker af denne art, og ogs fra kv:ekerne kom - med
kristen begrundelse - lignende forslag til orde. Den udfrligste udformning skyldes den Iranske skribent Charles de Saint.Pierr8, som i forbindelse med afslutningen af den spanske arveflgekrig i 171 3 fremsatt e sin
:tPlan for at gore freden varig i Europa. Han foreslog et evigt forbund
mellem Europas 24 stater med henblik p gensidig sikkerhed og garanti
for hinandens grnser; medlemmerne skulle indbyrdes give afkald p krig
som politisk middel og forpligte sig til at underkaste sig en permanent
voldgiIt5domstol, frcdssenatetj en medlemsstat, der satte sig ud over sine
forpligtelser, skulle kunne tvinges af de andre med vbenmagt. Bentham
opstillede 1789 to forudstninger for en almindelig fred : en international
aftale om nedrustning og et almindeligt afkald p koloniherredmme; i
kampen om kolonierne s han en hovedrsag til krig. Ogs h an tog til
orde for en international voldgift5domstol og et verdensparlament, og han
er den frste, der vender sig mod det hemmelige diplomati og ko.ever det5
afskaffelse; med sin tillid til fornuften ans han j vrigt den offentlige

".

'75

I
j
I

mening for det strkest mulige bolvrk for fredenl. Benthams tanker blev
{rt videre af Kali' i ::tZum ewigen Friedenc: 1795. Han ans kun folkestyrede stater for virkeligt lrcdsvcnlige, og han hvdede, at det kommende ::tFolkenes samfu nd mtte omfatte alle nationer p J orden.
Efter napolwnskrigene dannedes den forste europiske fredsfon:ning i
England 1816; den skyldte i hj grad kvkerne sin oprettelse. Det samme
skete i USA, og som regel med sttte fra liberal og kristelig side grundlagdes der dterhlndcn fredsforcninger i de fleste europiske lande. Et
betydeligt resultat p et begrnset omrde n edes takket vre Henri
DlIn(lnls utrttelighed med Rde Kors og den internationale genferkonvention af 1864, som anerkendte plejen af srede som neutral. Det var
da ogd frst og frc:mmcst liberale kredse, der stttede de internationale
fredskollgresser, der begyndte 1843 og fra 1889 blev rlige, og som ,892
oprettede det internationale fredsbureau i Geneve. Men af de af staterne
, 899 og ' 907 afholdte fredskonferencer i Haag kom der kun ubetydelige,
j praksis s godt som vrdilse resultater ; lige 51 lidt forslog fredsvenners
pvisninger af den internationale rustningsindustris og vibenhandels in
teresse i krigene, og hbet om i den internationale socialisme at eje en
kraftig fredsfaktor blev knust ved krigsudbruddet ' 914 (se s. 31).
Det er ikke her opgaven at skildre hverken freclssagens historie 1919.39
under Folkeforbundets auspicier eller dens s.kzbne som det store ml for
FNs bestrbelser siden 1945. Nu om dage har bestrbelserne for at und
g krig tilslutning fra s godt som alle, men der her.;ker alvorlige afvigelser i synspunkterne og om vejen, der bor flges. Ud fra religise eller
etiske motiver vil mange fuldstndig tage afstan d fra voldsanvendelse j
alle former og under alle omstndigheder, koste hvad det vil, mens andre
- ud fra forestillingen om staten som vogter af vsentlige goder som f.eks.
friheden og menneskerettighederne i det heJe - mener endnu at mtte
godkende, at enten den enkelte star eller en alliance af stater er ndt til
at indrette sig p at skulle gribe til for.;var.;krig for ikke at prisgive disse
goder. Efter fremkomsten af atomvlbnenc '945 er alvoren i problemet
om at tilvejebringe international sikkerhed mod krig blevet voldsomt
skrpet f erkendelsen af den totale atomkrigs uundgelige flger fo r
I. En mod"me forbtt" r har _ med satiriU brod _ sagt om manchcltcrlibernliJtcmet
tro: Fredcm "ngel vill" stis" ned pol Jorden lr.Idt i billigt bom\lldlloj fra Lanca
Ihi rc.

(
begge parter, der gr al tale om sejr eller nederlag meningsls, har fredssagen fet en realistisk baggrund, der muligvis kan fre til, at hele problemet vil blive set i et nyt lys. Heri kan der mske findes et h b, men det
m i den forbindelse ikke glemmes, at faren for en begrnset lokal krig
uden jeblikkelig indsats af krnevbcn fortsat bestr som en uforandret
kendsgerning. Modsat Benthams tro p almen viljens sunde fornuft vil
den offentlige menings krav til landenes regeringer om at :t8t sige: og
varetage de formentl ige intert.sser med succes altid indebre en alvorlig
risiko for krig, mest overhngende hvor regeringen er diktatorisk, men
ungtelig ogsl andetsteds; demokratiet frembyder i d. henseende liden
garanti. I en fjern oldtid stillede man det krav til landets konge, at han
gennem sine handlinger skulle lgge fo r dagen, at han ejede ~ Iykkee:;
denne fordrin g - der ikke bare gIdder konger - hrer til blandt de mcst
livskraftige i idehistorien - og til de farligste.

8. Konservatisme
Modstanden mod oplysnings- og revolutionsideeme kom for.;teligt nok
i hovedsagen fra de kredse af befolkningen, der havde noget eller alt at
tabe, ifald de nye tanker vandt sejr; at disse kredse derfor holdt pl de
gamle tilstandes bevarelse og sgte at undg den truende omvltning,
kan ikke undre; ikke mindst glder det hofferne og de privilc:gerede
stnder adel og gejstlighed. Et ddant standpunkt kunne dog let blot
blive reaktionrt og ulrugtbart; det var mere tilfredsstillende at mde
det nye med en modsat anskuelse, der bengtede det pstede fremskridt
eller pviste de revolutionre ideers farlighed, deres tankemssige eller
erfaringsmssige uholdbarhed og simpelt hen udformede et andet st
af tanker, der principieJt tog afstand fra fremskridtsoptimismen, men p
den anden side heller ikke tog sin tilflugt til anfgtede forestillinger og
autoriteter som Gud, Bibelen eller dogmerne eller de bestende love og
forhold. Man appellerede derimod til dels til den samme menneskelige
forn uft, som oplysningsIilosofferne vandt gehr ved at pberbe sig, idet
man isr henviste til den historiske erfaring som et af hovedgrundlagene
for en fornuftig stillingtagen.

'77

Som grundlgger af den moderne konservatisme str englnderen

Burke, en politiker af reformvenlig aristokratisk whig-indstilling, en fremragende taler og en selvstndig og iderig tnker, p en gang realist og
roma.ntiker, der afskyede sofistcmes, konomernes og talmenneskencs

nisme, vokset frem gennem utalte generationers indsats; af denne organismeer det enkelte menneske kun et lcd og kun foret kort stykke tid. Sprog,
sder, skikke, love, institutioner er alt sammen resultatet af en vkst uden
forstyrrende indgreb; navnlig er institutioner aldeles ikke skabt af magthaverne fo r at undertrykke og beherske, men de reprsenterer p samme
mde som de skaldte fordomme noget, der i sin tid var et fremskridt
og havde vrdi. Selvflgelig m de ndres, men det skal ske til rette tid
og dag for dag - de m ikke styrtcs. Man skal iagttage spillets regler,
ikke sl det over ende. Orden, enhed, sanlmenhng og autoritet er vsentlige vrdier, som det er lettere at bryde ned end at bygge op.
I den debat, der fulgte p Burkes flammende angreb p revolutionens
ideer, blev hans vigtigste. modstander i England den forhenvrende puritaner Thomas Paine, en jvn mand af folket, men begejstret tilhnger
af oplysningsideeme, enkel og' retlinet og oppositionel over for alle magt
havere. I bogen Rights of Man, der udkom ret eIter Burkes bog, forfgter han energisk hver tidsalders og hver generations frihed til at handle i egen interesse ganske som de forbigangne; statsmagten er til for de
levende, udbryder han. Mr. Burke strider for de ddes autoritet over de
levendes ret og frihed. Verden er lige s ny for hvert menneskebarn, som
kommer til verden, som den var for det frste menneske, der fandtes, og
dets naturlige ret er den samme. Modstningerne var henned trukket
skarpt op.
De tanker, vi finder udtrykt hos Burke, er i alt vsentligt de samme,
der brer den moderne konservatisme. Men ogs fra Leks. H egel hentede
man stotte, bl.a. nr han fandt, at det faktiske er fornuftigt, og var tilbjelig til at mene, at udviklingen havde net sin slutfase (se s. 295,
310). Hegels kritik af samtidens frihedsideal som egoistisk og nedbrydende i modstning til den positive medborgerfrihed i den grske polis er
ligeledes en betragtning, der har konservativ tilslutning. Det kan tilfjes,
at man i reglen betragter indenrigspolitikken som underordnet udenrigspolitiske synspunkter; at svkke eller splitte ses som en fare for statens
eksistens, og samme fare frembyder en svag, af de politiske stemninger
afhngig regering. Ikke sjldent anlgges helt utilitaristiske betragtnin.
ger p religion, kongemagt, klasseIorskelle o.lign.
Det er interessant at se, at ligesom den nyere tids sociale problemer
fremkaldte en ndring i liberalismens holdning, finder vi ogs en ganske

tidsalder. Kaldt frem af menneskerettighedernes erklring udsendte han

1790 den hjaktuelle og kraftigt skrevne bog Rcflections an the Revolution in Francc, de r fremkaldte en vldig debat. Burke fremhver i den,
at svel staten som folket er resultatet af en i det stille foreget, naturlig
og organisk vkstpToces ud fra bestemte forudstninger og aldeles ikke
noget, der Jarler sig kunstigt ndre ved radikale indgreb p gru ndlag af
almene teorier. Mennesket m g ud fra det givne; forfatninger vokser
frem - de laves ikke, siger Burke. Hnligt og bidende vender han sig
mod troen p, at man kan konstruere frdige politiske tankebygninger
ved fornuftens hjlp; den slags passer kun til abstrakte nonnalvsener,
ikke til mennesker af kd og blod. Tanken kommer igen hos Frankrigs
betydeligste konservative samfundstnker Joseph de Mais/re: :&1eg har i
mit liv set franskmnd, italienere, russere osv. ; jeg ved til og med, takket vre Montesquieu, at man kan vre perser; men hvad mennesket
angr, erklrer jeg aldrig at have truffet det. Burke forsikrer, at fornuftens resultater altid vil vre skrbelige og uplidelige, dersom de ikke
grunder sig p erfaringen. Langt sikrere str man derimod, nr man
bygger p historiens vidnesbyrd om menneskets natur; ad den vej opnr
man visdom, der str over forstanden, uden at Burke dog p nogen mde
vil underkende fornuftens vrdi.
Tradi/io'len er det tungest vejende af alle retsprincipper, siger Burke.
Hvert folk har sin srlige art, som historien har skabt; den er fremget
af de skiftende tiders og generationers overvejelser, utallige slgtled hat
med mje bygget samfundet op: :&Vi et aldrig helt nye i det, vi forbedre r,
aldrig helt forldede i det, vi beholder. Et folk er ikke blot en tilfldig
samling individer, der er knyttet til et bestemt omrde - det er frst og
fremmest noget bestandigt; staten er ikke bare et samarbejde mellem de
levende, men ogs med de dde og de endnu ufdte; det er det enkelte
slgtleds opgave at overtage, fastholde og overlevere. Krnen i Burkes
politiske syn er den pietetsrulde troskab mod arven fra forfdrene og
fortiden, som han undertiden skildrer i helt romantisk nd; det er den, vi
skal forvalte. Hans ledende samfundstanke er forestillingen om en orga-

'7 8

'79

tilsvarende realpolitisk social-konurvatisme; sledes bl.a. hos den meget

srprgede Carlyle (o. 1840), der med Ul konservativ samfundsopfattclse og bidsk kritik af fremskridtstroen forb inder adskillige socialrcrormatoriske ideer. Det er ogs tilfldet bde hos N apoleon 3. og BiJmarck, om
end motiverne hos disse statsmnd var kyniske. Den egentlige banebryder
for social konservatismen var imidlertid den unge DisTaeJi, der i 184o'erne
udkastede ideen til det britiske torydemokrati, som efterhnden fandt
efterligninger manger steder p fastlandet. Ganske som liberalismen opviser det konservative samfundssyn dog store variationer fra land til land,
bl.a. ikke sjldent en ultranationalistisk indstilling, en tid srligt pfaldende i Tyskland (se s. 330 ) .

g. Det aprioriske
Den rationalistisk forestilling om medfdte ideer fik
drcdes slutning en
dybning og nyformulering, d
vert fald i visse dele af
skarpsindig, og som
tydning for den flgend
fremsat i vrket Kritik
reinen Vernunft
Den direkte anledning til ants argumen
kendelsens begreber, isr rsag
videnskabens pstand om
at n sikker viden. Denne kritik
. Det var efter hans opfatte:lse en uopgivelig foruds<etning, at
abelige erkendelse var abde, var uomga:ngeligt ndvensolut gyldig, og at de love, den form
~'at Humes modargumenter var
dige. P den anden side indrommed
s afgrende, at man ikke kunne
. i. Man mtte flgelig finde
en ny og mere holdbar begrun s for den .denskabelige erkendelses
gyldighed.
Det er umuligt her at fl
gld er dct meget vigtigt
.t p! selve det gru
kema, om hvilket
han byggede den op, og
k vi mske f p flgen
ring udgr fra to kilder e ler bliver til ved et sammenst
DCIl cnc er verden uden for os. Men dermed menes ikke den '. den, som
vi kender ; den er derimod noget, der er, forud for vor erkende
det.

,Bo

(
Om denne :.verdenc kan vi derfor intet som helst sige. Det ligger i selve
begrebet :.verden forud for vor erkendelsee, at vi ikke kan erkende den.
Ka
alder den da ogs et X eller das Ding an rieke. Den anden fakvor
ve vor erkendelse, det apparatur af erkendelsesredska
udstyret med. Ved hjlp af dem griber vi efter das
sich, form den efter vor erkendelse, og resultatet er den ve
, vi kenat ordet virkelighed a ldrig betyder virkdi
der. Det vil
en uden for
os og uafha:n
af os. Den er vi aJdeJes udelukket ftat betyder aJtid
den af os erken
og formede virkelighed. Og det
lighed, vidcnska
udtaler sig.
I sin njere redeg Ise for de erkendelscsreds
sig af, skelner Kant
merne og forsta ndsform
vi sanser verden, ikke s!
simpelt hen er vore sanser,
men de er de grundfonnc
vi sanser, ndvendigvis m
fonne sig efter. Dissc grundfo
og tid. Vi kan ikke sanse noget
uden at sanse det i rummet, pi
bestemt sted og i et bestemt rumligt fo~hold til and re ting. P. ga
nologiske rkkeflge, cn ansku
plads i tidsflgen.
ved at v<ere anskuelsesfonner
Man m alts forst, a
ich. Uden for vor anskuelse
overhovedet ikke glder
er de slet ikke til. Det
em, og vi medbringer dem
Ikke kan undg at b c dem. De er uomgngever anskuelse. Man ka
erfor p fo rhnd sige,
e sig i tid og rum.
at alt det, man o
H vad bliver res atet? At den videnskab, der besk 'ger sig med rummet som sd
g med tiden som sdan, er i stand til opstille love, der
ndvendigv' glder for enhver ta:nkclig anskuelse.
enskabcn om
sdant er geometrien og om tiden som sd
a:kkeflgen
tmetikkcn ; kortere udtrykt: det er matematikken, r besk<efmed de rene anskudsesfonner, og derfor m de s
inger,
atikken fonnulerer, p forhlnd ga:lde for al eriaring. Det e ette
orhnd, Kant kalder apriorisk, og en apriorisk videnskab liver
en videnskab, der uden frst at g1 ud rra erfaringen kan deCinere
love, efter hvilke al erfaring Ildvendigvis vil rette sig.

,B.

Samfundsfilosofien efter den

industrielle revolution

en franske revolution var et sammen-

std mellem p den ene side den

gamle hierarkiske samfundsorden, der gav
den enevldige fyrste og adelen srrettigheder i forhold til borgere og bndelj og p
den anden side nye liberalistiske forestillinger om politisk demokrati og lige rettigheder for alle, eller i hvert fald alle voksne,

mandlige samfundsborgere med en vis

indtgt . Revolutionen var skelsttende og
havde store politiske virkninger over hele
verden. Dog blev mange af dens resultater
i frste omgang ophvet igen, efter at
Frankrig i 1814 var blevet slet i en rkke
krige af en alliance mellem alle de vrige
vigtige europiske magter. I en generation
efter dette nederlag var liberalismen politisk p tilbagetog, mens konservatismen
havde vind i sejlene. Kongemagt og adel
blev genindfrt, hvor de havde vret af~
skaffet. I USA, hvor der aldrig havde
vret en adel og en enevldig fyrste hav~
de liberalismen derimod fast fodfste fra
starten.
I 1848 var der imidlertid atter revolutionre bevgelser over det meste af Europa.
Igen stod liberalistiske og demokratiske
forandringer p dagsordenen. De enevl~
dige monarkier og adelens srrettigheder
var under fornyet angreb, og store befolk~
ningsgrupper krvede politisk indflydelse
og sikring af den private ejendomsret og
frihedsrettigheder som yttringsfrihed og
foreningsfrihed. Den danske grundlov fra
1849, som afskaffede enevlden, indfrte
parlamentarisk demokrati og sikrede en
rkke personlige rettigheder, blev indfrt

relativt fredsommeligt som en del af dette

europiske mnster.
Selvom de fleste revolutionsforsg hur~

tigt blev slet ned, markerede 1848 alligevel

en afgrende sejr for liberalismen. Samti~
digt begyndte socialismen imidlertid at

dukke op som en ny pol i det politiske felt.

Mens liberalismen har sit udgangspunkt i
en kritik af de principper, der l bag adelens og kongernes srrettigheder, og mens
konservatismen har sit udgangspunkt i en
kritik af denne kritik, har socialismen sit
udgangspunkt i en kritik af de vilkr, som

de drligst stillede i befolkningen havde i

tiden efter liberalismens gennembrud. Den
hvdede, at et samfund indrettet efter li~
beralistiske principper aldrig ville kunne
sikre, at liberalismens egne krav om frihed,
lighed og broderskab ville blive til reel fri-

hed og lighed for alle i samfundet. Den

hvdede, at den private ejendomsret til
jord og andre produktionsmidler uundg-

eligt medfrte ulighed og ufrihed, og at

kun flles ejendomsret til alle vigtige res~
sourcer ville kunne skabe sand lighed og

frihed. Socialismen blev samlingspunkt for

den ejendomslse og arbejdende befolk-

nings kamp mod umyndiggrende og

uretfrdige samfundsforhold.
I mere end hundrede r fra den franske
revolution var modstningsforholdet mel~
lem liberalisme og konservatisme den dominerende politiske modstning. Liberalismen var det politiske venstre og konser~
vatismen det politiske hjre og alle tanker

om samfundsforhold og samfundsfilosofi
blev uvgerligt tnkt ind i dette

spek~

trum. (Ordene "venstre" og "hjre" kommer oprindeligt fra mder i den konstituerende nationalforsamling i den frste fase
af den franske revolution i 1789, hvor det
blev skik, at tilhngere af kongens magt
satte sig til hjre i salen og modstandere til
venstre). I takt med at kongen og adelen
mistede politisk betydning, blev modstningen mellem liberalisme og konservatisme mindre skarp. Socialismens fremvkst
medfrte samtidigt en direkte alliance mellem liberalisme og konservatisme. P
grund af det formalkonservative element,
der m vre ogs i en vrdikonservatisme, kunne konservatismen gradvist udvikle sig i retning af frst og fremmest at blive
et forsvar for bevarelsen af det nu etablerede liberalistiske samfund, som i stigende
grad blev truet af socialistiske krfter. Fra
slutningen af 1800-tallet begyndte socialistiske partier at udgre den politiske venstreflj, og modstningen mellem socialisme og liberalisme blev den dominerende
politiske modstning over det meste af
Europa. Det er de filosofiske sider ved dette skift, som vi skal beskftige os med i
dette afsnit.
I revolutionsret 1848 udkom Det kommunistiske manifest skrevet af Karl Marx og
hans ven og medarbejder Friedrich Engels.
I dette politiske stridsskrift og i deres vrige politisk-konomiske og filosofiske forfatterskab gav de det, der med tiden blev
den mest indflydelsesrige underbygning af
den socialistiske forestilling om et kommunistisk samfund uden privat ejendomsret
til produktionsmidlerne og uden klasseforskelle. Deres forfatterskab fik stor betydning for arbejderklassens organisering og
dermed for udbredelsen af demokratiske
rettigheder til de drligst shllede i alle lande, hvor liberalismen havde sejret. Det udgjorde en afgrende teoretisk baggrund for
den russiske revolution i 1917 og den kinesiske revolution i 1949. Hermed har det
ikke blot haft umdelig indflydelse p udviklingen i disse lande, men p verdenshistorien i dette rhundrede. Fr vi ser p

nogle trk ved Marx' formulering af socialismen, skal vi imidlertid frst fremdrage
nogle vigtige trk ved samfundsudviklingen fra slutningen af 1700-tallet til midten
af 1800-tallet, frst og fremmest den begyndende industrialisering. Der var tale om en
konomisk revolution af mindst lige s
epokegrende karakter som den politiske
revolution i Frankrig. Videre skal vi kort
beskftige os med nogle sider ved den filosofiske udvikling i samme periode. Der
bliver tale om dels en kort fremstilling af
nogle elementer i den konomiske liberalisme, som Adam Smith var fortaler for og
en kort fremstilling af nogle sider ved
G.W.F. Hege1s samfundsfilosofi. Hans forfatterskab hrer til de mest betydningsfulde i filosofiens historie og var blandt meget
andet en vigtig forudstning for den mde, Marx tnkte p.

Industrialiseringen
Omkring 1780 blev der i det nordvestlige
England gjort nogle opfindelser, der effektiviserede fremstillingen af bomuldsgarn.
Det lyder ikke srlig opsigtsvkkende.
Men set i historiens bakspejl var disse opfindelser begyndelsen til en udvikling, der
var mindst lige s revolutionr som den
samtidige franske revolution, og som i t
bet af de sidste bare 8 generationer har
medfrt epokegrende ndringer i alt
samfundsliv. Det drejer sig om det, man
plejer at kalde den industrielle revolution,
og som man ofte regner for det strste og
mest gennemgribende skift, der er sket i
menneskers mde at udnytte naturen p,
siden landbruget begyndte at blive udviklet for henved 10.000 r siden.
11764 opfandt vveren James Hargreaves en spindemaskine, der tillod en spinder at passe otte spindetene samtidigt og
sledes gre otte spinderes arbejde. I 1779
forbedrede bomuldsspinderen Samuel
Crompton denne maskine, sledes at ganske f arbejdere nu p en given tid kunne
fremstille s meget frste klasses bomuldsgarn, at det svarede til, hvad hundreder el-

198 I

Foroven: Model af "Spinning Jenny".

(The Science Museum, London).

Forneden: Spindeafdelingen p Kirovakanskijfabrikken i Armenien.

(Birgit Sylvanders Billedarkiv).

~5

ler tusinder af gammeldags spindere ville

kunne fremstille p den samme tid. Det
var selvflgelig konomisk meget fordelagtigt, ikke mindst fordi frdige bomuldsstoffer kunne indg i en srdeles givtig
"trekantshandel" . Bomuldsstof fra Nordengland kunne i de engelske kolonier i Airika byttes for slaver, der i de Nordamerikanske sydstater kunne byttes for s meget
rbomuld, at man i Nordengland kunne
fremstille endnu mere bomuldsstof, end
man var begyndt med, og s kunne kredslbet g videre.
I 1784 blev en spindemaskine for frste
gang drevet af en dampmaskine. En nogenlunde praktisk anvendelig dampmaskine var blevet opfundet i 1763 af James
Watt; men frst de gode muligheder for
profit i bomuldsfremstillingen gav for alvor en tilskyndelse til udnyttelse af dampkraften og forbedringer af maskineriet. Fra
da af begyndte det at g hurtigt. Dampmaskiner blev brugt til at forbedre rnirledriften ved at drive pumper, som kunne
holde minegangene frie for vand. Det
medfrte rigeligere og billigere kul og
jernmalm. Forbedrede metoder til jernforarbejdning gav strkere stl, som igen
muliggjorde store forbedringer af dampmaskinernes plidelighed og effektivitet.
Dampkraften kunne s bruges p flere og
flere omrder, fx. i damphammere og
dampmller og ikke mindst dampskibe og
damplokomotiver. Disse sidste muliggjorde, at kul, stl, maskiner, landbrugsvarer,
tekstiler, passagerer og alt mulig andet
kunne transporteres meget hurtigere, billigere og sikrere rundt, end det tidligere
havde vret muligt. De forbedrede transportmuligheder gede eftersprgslen og
samhandlen. Det stimulerede produktionen yderligere og tilskyndede til flere forbedringer af teknikken. Hele verden blev
efterhnden inddraget i en gigantisk sammenhngende og hastigt accellererende
udvikling af handel, mekaniseret produktion, mekaniseret transport og udnyttelse
af den energi, der frigres ved afbrn-

ding af fossile brndstoffer som kul og

olie.
Fra omkring 1780'erne begyndte forskellen mellem gamle og nye mder at gre
tingene p sledes at blive synlig p en mde og i et omfang, som nppe nogensinde
fr i historien. Man havde selvflgelig oplevet store og pludselige forandringer, men
mest i form af delggelser ved krig, sygdom eller naturkatastrofer. Grundlagetfor
alt samfundsliv og al velstand havde uforanderligt vret bonde- og hndvrkerfamiliers og husdyrs mere eller mindre hrde slid i en fastlagt rytme, som kun ndredes lidt.
Den industrielle udvikling slog overalt,
hvor den vandt frem, det gamle, hndvrksbaserede system i stykker og skabte
et anderledes dynamisk grundlag for samfundsliv og velstand. Frst i England. I ly
af den engelske fldes herredmme p verdenshavene og i kraft af en aggressiv kolonipolitik blev landet "workshop of the
world", "verdens vrksted" og det ubestridte centrum for verdenshandlen. Enorme rigdomme strmmede til landet. Folk,
der startede fabrikker og var heldige, kunne p kort tid tjene formuer. Det var ofte
sm hndvrkere, der p denne mde fik
stor konomisk magt. Den traditionelle
overklasse af jordejere tjente ogs. Priserne
p landbrugsvarer var sti$ende, s de kunne f stigende afgifter fra deres forpagtere,
og det var dem, der ejede og udlejede den
jord, den nye industri og byernes ny,.e
kvarterer l p. Denne gruppe havde den
afgrende indflydelse i parlamentet, fordi
kun ejendomsbesiddere havde stemmeret,
og den brugte lovgivningen til at forhindre
import af billige landbrugsvarer fra andre
lande. Det handlende borgerskab i London
og i de store provinsbyer tjente ogs p
handel og finansiering. Men for store
grupper af jvne mennesker var udviklin~
gen en katastrofe. :Millioner af hndvrkere, bde mestre og svende blev i lbet af
ganske f r fuldstndig overfldiggjorte.
Vverfaget, som havde ernret mange

liM 4

hundrede tusinde, forsvandt praktisk talt

efter opfindelsen af dampvven. Og tilsvarende gik det i mange andre fag, hvor
mekaniseringen og industrialiseringen

der var i opbrud. Det var en befrielse for

mange, men en katastrofe for mange flere.

vandt indpas. Arbejdslsheden var omfattende og fattigforsorgen helt utilstrkkelig, Stor udvandring til U,S.A. og de engelske kolonier medvirkede til at lette det sociale pres. Kun en del af de overfldiggjorte kunne f ansteise i den nye industri,
. og deres vilkr var usle. Rigeligheden p
arbejdskraft gjorde, at industriherrerne
kunne presse lnningerne, sledes at det

vre get dem p lngere sigt.

Med maskinerne og fabrikkerne ndredes arten af menneskers arbejde ogs afgrende. En hndvrker, der arbejder med
et vrktj, er selv herre over processen,
selvom arbejdet mske er tungtl og selv
om han mske arbejder for en mester.

I hvert fald p kort sigt. Og mange levede

ikke lnge nok til at se, h vorledes det ville

Vrktjet er et hjlpemiddel i hans virksomhed. En industriarbejder er ikke selv

herre over processen p samme mde, selv
om arbejdet mske er lettere. Det er maskinens tempo og indretning, der bestemmer,
hvad der skal gres. For arbejderen er maskinen ikke et hjlpemiddel. Det er snarere sdan, at arbejderen bliver et tilbehr til
maskinen; en der er ndvendig for, at maskinen kan producere s gnidningsfrit som

krvede en hel familie af forldre og

brn s fulde arbejdsindsats at ~ene til fden, som hele tiden steg i pris. Brnearbej-

de og ganske hensynsls udnyttelse af arbejdskraften var almindelige i dele af industrien, og ddeligheden var meget hj. Forskellen mellem rige og fattige blev sledes
voldsomt uddybet. Mere end nogensinde

muligt.

blev der tale om et over-England og et under-England, eller faktisk to nationer i en.

I de traditionelle hndvrk havde der
vret et vist fllesskab mellem mestre og
svende. Det var ikke urealistisk for en
svend at regne med selv en gang at blive

Udviklingen af den nye industri indebar

sledes helt nye typer af forhold mellem

menneske og redskab, menneske og menneske, menneske og samfund, menneske

og natur, samfund og natur. Et skift af dette

omfang kan ikke undg afgrende at n-

mester. Tilgangen til faget og priserne p

produkterne var fastsat af byernes rd, sledes at man kunne f et ordentligt udkomme ved at passe sit arbejde ordentligt.
Det var hele dette lukkede og stillestende,
men relativt trygge system, som den nye
industri smadrede. Her havde industriherren og arbej derne stik modsatte interesser,.
og ingen arbejder kunne have et realistisk

dre vilkrene for at tnke filosofisk om

menneske, samfund og natur.

Den konomiske liberalisme.

Adam Smith
Mens den franske revolution var et sammenstd mellem nye og gamle styreformer

og fo rdelinger af politiske rettigheder, var

hb om engang selv at blive industriejer.

den industrielle revolution i England et

Hverken lnnen eller priserne l fas t. Intet

sikrede, at der var et rimeligt forhold mellem arbejdsindsats og udkomme. Konkurrencen mellem virksomhederne var skarp
og industriherrer, som gav hjere lnninger og bedre arbejdsvilkr end andre, risikerede at blive udkonkurrerede. Systemet
gav mulighed for at tjene store penge, men

sammenstd mellem nyt og gammelt p

det konomiske omrde, mellem maskinel

stordrift og frie markedskrfter p den ene

side og hndvrksbaseret produktion og
reguleret handel p den anden. Dette sammenstd skete inden for et politisk system,
der havde fundet en parlamentarisk form
allerede i 1689, og hvor konservative politiske krfter, der var imod udvidelser i den
meget snvre valgret, var dominerende i
tiden under og efter den franske revolu -

ogs mulighed for at miste dem hurtigt

igen. Hele det gamle stndersystem baseret p traditioner og erhvervede rettighe-

3m

tion. Filosofisk var det et sammenstd mellem den radikale utilitarisme, som Bentham var talsmand for og konservatismen,
som Burke var talsmand for.
Den industrielle udvikling blev imidlertid ogs ledsaget af en ny forstelse af samfundslivets og det politiske livs grundlag. I
1776 udgav den skotske filosof og konom
Adam Smith et stort, nybrydende vrk
med titlen: An Inquiry into the Nature and
Causes af the Wealth af Nations (: En undersgelse af nationernes velstand, dens natur og rsager) ofte forkortet til The Wealth
af Nations (:Nationernes velstand).
Adam Smith begynder her med at fastsl, at det altid m vre arbejde, der er kilden til en nations velstand. Det er arbejde,
der frembringer alle de ndvendigheder
og bekvemmeligheder, som forbruges i
samfundet. Indbyggerne i et samfund kan
kun forbruge, hvad de selv har produceret,
eller hvad de har byttet sig til fra andre
samfund til gengld for noget, de selv har
produceret. Jo strre mngden af det producerede er i forhold til nationens indbyggertal, jo strre er nationens velstand.
I al sin enkelthed var dette en revolutionerende opfattelse. Hidtil havde man i det
store og hele opfattet et lands velstand
som den mngde guld og slv, samfundet
havde til rdighed. Nationens velstand l i
kongens skatkammer og samfundskonomien mtte g ud p at f mest muligt p
kistebunden.Ved at flytte perspektivet til
produktionen i samfundet fremhvede
Adam Smith en helt anderledes dynamisk
opfattelse af, hvad konomi egentlig drejer
sig om.
Nr det er produktionens strrelse og
ikke det opsparede overskuds strrelse,
der er det afgrende, betyder det, at
sprgsmlet om arbejdets produktivitet
rykker i forgrunden, dvs. sprgsmlet om,
hvor mange produkter et givet antal arbejdere kan frembringe p en given tid. En
nation vil kunne ge sin velstand, hvis der
kommer flere produkter ud af den arbejdsmngde, der er til rdighed.

Blandt de forhold, der pvirker arbejdets

almindelige produktivitet, fremhver
Adam Smith isr arbejdsdelingen. Han gennemgr i detaljer, hvorledes fremstillingen
af knappenle er blevet enormt effektiviseret ved, at produktionen af dem er blevet
delt op i 18 forskellige faser, som hver udfres af arbejdere med srlig velse og maskiner. Mens en enkelt arbejder, som selv
fremstillede knappenle en ad gangen,
nppe ville kunne fremstille tyve knappenle p en dag, kan grupper af arbejdere
fremstille henved 5.000 knappenle pr. arbejder p en dag. (Og med senere tiders
maskiner, som Adam Smith af gode grunde ikke kunne forudse, har hele denne arbejdsdelte produktion kunnet automatiseres sledes, at produktiviteten har kunnet
yderligere mangedobles).
Mindst lige s vigtig som arbejdsdelingen i fremstillingen af et enkelt produkt er
imidlertid arbejdsdelingen i samfundet
som helhed. I samfund af jgere og samlere er der kun lille arbejdsdeling. Alle deltager i det store og hele i det flles arbejde
med at samle rdder, frugter og smdyr.
Agerbruget indfrte en vis arbejdsdeling
og gede derved produktiviteten og strrelsen af de enkelte samfund. Agerbruget
gjorde det videre muligt, at hndvrkere
og handlende kunne leve i byer uden selv
at producere den mad, de behvede. Ved
at fremstille eller fremskaffe noget, som
andre havde brug fOl; kunne disse bytte sig
til alt det, som de selv havde brug for. Isr
hndvrkene blev mere og mere arbejdsdelte. Herved gedes arbejdsdelingen og
produktiviteten igen, sledes at samfundet
ogs kunne brdfde krigere, regenter,
prster, stjernetydere, digtere og mange
andre, som udfrte funktioner, som blev
anset for vigtige, selvom de kun mere eller
mindre indirekte bidrog til fremstillingen
af produkter. Og p Adam Smith' egen tid
var arbejdsdelingen i samfundet alts s
fremskreden, at det var en selvstndig
funktion ikke blot at vre knappenlemager, men knappenletilspidser.

Det er markedet, hvor forskellige slags

produkter kan byttes indbyrdes eller mod
penge, der er forudstningen for arbejdsdeling. Da man ikke kan spise knappenle,
ville man ikke kunne leve af at tilspidse
dem, medmindre der var en mulighed for
at bytte dem bort mod mad og andre forndenheder - eller mere smidigt, bytte
dem bort mod penge, som s igen senere
kan byttes bort mod, hvad man nu har
. brug for eller lyst til. Det er markedet, der
tillader, at jeg kan f alle mulige behov for
produkter og tjenesteydelser opfyldt uden
selv at gre andet end at udfylde en eller
anden funktion, som de andre i samfundet
har brug for bliver udfrt. Ved at dkke
andres behov, fr jeg mine egne behov
dkket. Og ved sledes at arbejde for mig
selv, i og med at jeg arbejder for andre, arbejder jeg ogs for samfundet. Alle arbej
der i deres egen interesse, men kommer
derved ogs til at arbejde i alle andres interesse. Det geniale ved markedet er iflge
Adam Smith, at det uden videre og uden at
nogen behver at gribe ind, forener egeninteresse og samfundsinteresse, egoisme
og hensyntagen til andre. Vi skal ikke tigge
bageren om brd. Det er i hans egen egoistiske interesse, at han skaffer os det. Konkurrencen p markedet mellem ham og de
andre bagere tilskynder ham endog til at
skaffe os det s billigt og s effektivt som
muligt bde for ham selv og samfundet.
Adam Smith havde sledes stor tiltro til,
at markedet selv ville kunne regulere konomien, og han anbefalede, at regeringerne undlod at gribe ind p markedet med
told og andre former for afgifter. Han gik
ind for frihandel og imod den almindelige
politik fx. i England, der netop plagde al
import store afgifter og handelshindringer
for at beskytte landets egen produktion og
at forhindre penge i at stfmme ud af landet. Staten skulle fre en fornuftig udenrigspolitk og opretholde ro og orden ind
adtil; men den skulle blande sig s lidt som
muligt i selve produktionen og handlen og
lade markedet regulere sig selv. Der skulle

vre frihandel og konomisk liberalisme.

Det var den regeringspolitik, der ville ge
nationens velstand mest muligt. Optimistisk gik han ud fra, at denne velstand ville
komme alle i samfundet og ogs de dr
ligst stillede til gode. Den senere udvikling
under den industrielle revolution gav ham
ikke uden videre ret. I hvert fald er det et
punkt, hvor Karl Marx var dybt uenig med
ham i analysen af markedets funktion.
Men fr vi ser p hvorfor, skal vi frst se p
udviklingen i Tyskland og nogle trk ved
Hegels sarnfundsfilosofi.

Hegels samfundsfilosofi
Georg Wilhelm Friedrich Hegel var fdt i
Stuttgart i 1770. Som student i Tiibingen
havde han i 1789 vret med til at plante et
"frihedstr" i begejstret hjtideligholdelse
af omvltningerne i Paris, og hvert r livet
igennem udbragte han en skl p Bastille
dagen. Efter studierne var han frst huslrer og derefter lst ansat ved universitetet i
Jena. Efter en periode frst som redaktr af
et dagblad og s som rektor for et gymnasium, blev han professor i filosofi, frst i
Heidelberg og fra 1818 i Berlin. l en periode
var han rektor for universitetet. Han dde i
1831 og efterlod et stort anlagt, og for nuti
dige lsere ganske vanskeligt tilgngeligt
forfatterskab.
Samfundsudviklingen i det tyske omr
de (som helt frem til 1870 bestod af mange
selvstndige fyrstedmmer) var i Hegels
levetid som i Frankrig og England prget
af sammenstdet mellem nyt og gammelt,
mellem liberalisme og konservatisme; men
her meldte det nye sig i hj grad ude fra,
frst i form af franske hre og senere i
form af billige engelske varer. Og her blev
det nye gennemfrt ved forsigtige reformer oppefra og ikke ved politiske eller
konomiske revolutioner nedefra.
Nederlagene til de franske hre viste de
tyske fyrster, at der var behov for moderniseringer og liberaliseringer, som kunne effektivisere hrene, forbedre konomien
og komme en truende revolutionr udvik-

liliS Q

II
ling i forkbet. En vigtig reform i Preussen
var, at bnderne blev frigjort fra livegenskab og fik lejlighed til at kbe de grde, de

Hegel, Georg Wilhelm Friedrich (1770+

1831), tysk fllosof, professor i Berlin. I sine
store vrker Phiinomenologie des Geistes,
(1807), Wissenschaft der Logik l-lIl, (181216), Enzyklopiidie der philosophischen Wis+
senschajten im Grundrisse, (1817), har Hegel
sammenfattet et omfattende filosofiks sy+
stem, der forener en lre om virkelighe+
den som helhed med en lre om tnk+
ningen. Fornuften giver indsigt i virkelig+
heden selv, fordi virkelighedens sam+
menhng er af fornuftsmssig art. Vir+
kelighed og tnkning kan slet ikke
tnkes som uafhngige strrelser, der
str over for hinanden, sledes som man+
ge filosoffer har gjort det. I Grundlinien
der Philosophie des Rechts, (1821) fremstiller
han samfundet som del af den fornufts+
mssige virkelighed, og viser hvorledes
den enkelte ikke dybest set kan forst sig
selv og sin egen fornuft og frihed som
uafhngig af og i modstning til den fornuft, som ligger i samfundets traditioner
og lovgivning.

selv havde dyrket. Selvom de adelige junkerfamilier p denne mde mistede en

rkke privilegier og den direkte magt over
bnderne, var reformerne dog i hj grad til
fordel for dem, da reformerne gav dem ri+
ge muligheder for at udnytte deres konomiske position som godsejere med de tidligere livegne bnder som frie, men fattige,
landarbejdere. Borgernes rets stilling blev
forbedret og deres konomiske udfoldelsesmuligheder blev get, samtidigt med at
samfundslivet blev forenklet og rationaliseret p mange omrder. Enevlden blev
dog ikke afskaffet, men der blev indfrt
nye rdgivende stnderforsamlinger. Efter
Frankrigs nederlag gik reformblgen imidlertid i st, og nogle reformer blev endog
ophvet igen. Gradvist begyndte en indu+
strialisering at tage fart, isr i Ruhr-omrdet, hvor der var store jem- og kulforekornster. Konkurrencen fra billige engelske
varer gjorde sig kraftigt gldende, og ogs
i Tyskland blev vverfaget fuldstndig
overfldiggjort i lbet af meget kort tid.
Selvom den politiske og konomiske ud+
vikling i det tyske omrde sledes haltede
noget efter den franske og engelske, foregik der en srdeles levende udvikling i
den filosofiske tnkning, ikke mindst
igangsat af inspirationen fra Kant. Vi skal
her njes med at berre nogle argumenter
og tankegange vedrrende forholdet mellem individ og samfund i Hegels: Grund+
linien der Philosophie des Rechts (:Grundtrk
af retsfilosofien) fra 182l.
I fortalen til dette vrk giver han en bermt (og til dels berygtet) kort sanunenfatrung af en grundtanke i sin filosofi:

Hvad der er fornuftigt, det er virkeligt;

og hvad der er virkeligt, det er fornuftigt.
Lad os prve at se p noget af det, der ligger i denne dobbelte formulering, og isr
p hvad den betyder for opfattelsen af forholdet mellem individ og samfund.
Vi har set, hvorledes Sokrates i Platons
Staten opstillede et ideal for, hvorledes

!Ots

samfundet skulle vre indrettet, hvis det

skulle vre fornuftigt. Sokrates var selv
opmrksom p, at dette ideal var meget
langt fra at vre virkeliggjort i noget eksisterende samfund. Men han mente, at idealet var vigtigt, ogs selvom det ikke, og
mske aldrig, lod sig virkeliggre.
Vi har ogs set, hvorledes Kant ud fra
fornuftens indsigt i fornuftens egen form
opstillede det kategoriske imperativ som et
fornuftsprincip, der stiller krav til alle menneskelige handlinger. Det er imidlertid
krav, mennesker aldrig kan leve fuldstndig op til p grund af deres sanselige tilbjeligheder. Hans begreb om et formlenes rige, hvor alle har den strst mulige frihed, der er forenelig med alle andres lige
s store frihed, udgr ligeledes et fornuftsmssigt ideal for alt samfundsliv, som aldrig vil kunne virkeliggres.
I begge disse eksempler er fornuft og virkelighed sledes adskilt. Fornuften st~
uden for virkeligheden og stiller et ideal eller et krav op over for den - et ideal eller
krav, som virkeligheden p den ene side
har at leve op til, men som den p den anden side aldrig kan leve op til. Det er alle
sdanne skarpe modstillinger mellem fornuft og virkelighed, som Hegel vender sig
imod. For ham er fornuft og virkelighed to
sider af samme sag. De tanker, som ikke
lader sig virkeliggre, er ikke fornuftige,
uanset hvordan man er kommet frem til
dem. Prven p, om en tanke er fornuftig,
er, at den lader sig omstte til virkelighed.
Hvis man forestiller sig et fuldkommen retfrdigt samfund uden at tage hensyn til,
om det overhovedet vil kunne lade sig virkeliggre, s holder tanken ferie, s udfrer den intet arbejde, og s vil der aldrig
kunne vre nogen mlestok for, om den er
fornuftig eller ej. Hvis en filosof bygger sig

en verden, som den burde vre, sd eksisterer

den nok, men kun i hans forestilling - et bldt
element, i hvilket man kan forme alt muligt.
Det er filosofiens opgave at begribe det nuvrende og det virkelige og ikke at opstille et
hinsides, som skulle vre, Gud ved hvor - eller

om hvilket man faktisk godt kan sige, hvor det

er, nemlig j den vildfarelse som ensidig, tom rsonneren udgr .. .. Der kan ikke vre tale
om fornuft uafhngigt af virkeligheden.
Virkeligheden er mlestokken for en tankes fornuftighed. Det ligger i den frste del
af Hegels formulering. Hvad der er fornuf-

tigt, det er virkeligt.

Hvis man opfatter det fornuftige som
noget abstrakt, der ligger uden for virkeligheden, s opfatter man automatisk virkeligheden som noget ikke fornuftigt. Men
den foreliggende virkelighed er iflge Hegel ikke blottet for fornuft. Virkeligheden
er af fornuftig natur. Den er udtryk for lovmssigheder og principper. Den har en orden, og det er netop i kraft heraf, at mennesket med sin fornuft kan erkende den.
Tankens orden kan vre i overensstemmelse med verdens orden. Det glder i naturens verden; men det glder i en endnu
strkere forstand i samfundet. Samfundets love, normer, principper og institutioner er virkeliggjort fornuft. Den samfundsmssige orden er en virkelighed, som er et
resultat ikke blot af naturens orden, men af
den menneskelige fornults forsg p at virkeliggre sig over mange generationer. Det
samfund, man lever i, er ikke blot noget tilfldigt foreliggende, som man kan nyindrette fra grunden af, som det passer en
under henvisning til lsrevne fornuftsprino pper. Forudstningen for at ndre samfundet er at forst og respektere den fornuft, som dets indretning er udtryk for.

Hvad der er virkeligt, det er fornuftigt.

Sdan som Hegel opfatter fornuften udvikler den sig imidlertid historisk, netop
fordi den altid er ulseligt forbundet med
en virkelighed i udvikling. For Platon, AristoteIes, Hobbes, Locke, Kant og Bentham
var fornuften den samme til alle tider og p
alle steder; men for Hegel er fornuften ikke
tidls og evigtgyldig. For ham er der sledes ikke en bestemt samfundsindretning,
som vil vre den fornuftige eller rigtige i
ethvert land i enhver historisk periode.
Man kan netop slet ikke tale om, hvad der

lUI b

er fornuftigt lsrevet fra de konkrete omstndigheder.

Men er Hegel s ikke relativist, ligesom
sofisterne var det? Siger han ikke, at det til
enhver tid er de lokale magthavere, der afgr, hvad der er fornuftigt og retfrdigt,
sledes at der er en fornuft i England og en
anden i Preussen, en retfrdig samfundsorden i Athen p Platons tid og en anden i
. Berlin p Hegels egen tid? Nej, Hegel er
ikke relativist som Thrasymachos. Han siger ganske vist, at der meget vel kan vre
noget, som det ville vre fornuftigt at gre
i England, som det ikke ville vre fornuf
tigt at gre i Preussen, fordi forholdene og
traditionerne er forskellige. Ligeledes var
der samfundsinstitutioner fx. slaveri, der
blev opfattet som fornuftige og retfrdige i
oldtidens Athen; men som ikke ville vre
fornuftige og retfrdige i samtidens Berlin
eller London. Men det betyder ikke, at det
kan vre hip som hap, hvad der er fornuJtigt. Hvad der er fornuftigt i Berlin bliver
ikke vilkrligt af, at der var noget andet,
der s ud til at vre fornuftigt i Athen. Det,
som engang var fornuftigt, bliver ikke ndvendigvis ved med at vre det under forandrede omstndigheder. Tvrtimod kan
man iflge Hegel se en udviklingslinie, der
viser, at der er tale om en hjere form for
fornuft i Berlin end i Athen. Nu kan man se
begrnsninger t hvad athenienserne opfattede som fornuftigt, som de ikke selv
var i stand til at se, fordi det l uden for
deres horisont, og som det ville vre ufornuftigt at forlange, at de skulle have set.
Det afgrende begreb er her graden af virkeliggrelse af frihed.
Frihed
Hegel opfatter verdenshistorien som en
rkke springvise udvidelser af fornuftens
horisont eller virkeliggrelser af hjere former for fornuft, hvor der til hvert trin svarer forskellige statsformer, der har aflst
hinanden som de historisk mest anvancerede og fornuftige: den orientalske, den
grske, den romerske og den germanske.

Den frste statsform var orientalske riger

som de mesopotamiske og gyptiske. I
modstning til, hvad der var tilfldet hos
naturfolk, var der her tale om en menneskelig lovgivning; men i form af en almgtig, nnnest guddommelig herskers vilje. I
et naturfolk var ingen frie, fordi alle handlede bestemt af naturndvendighed og
ufravigelig sdvane. I de orientalske riger
var kun en fri, nemlig herskeren, mens alle
andre var ufri. I en grsk bystat som
Athen i storhedstiden var nogle frie, fordi
borgerne i en polis var frie og deltog i lovgivningen, Men friheden var ikke gennemfr t som princip. Slavernes absolutte ufrihed var forudstningen for borgernes frihed. Samfundets lovgivning havde heller
ikke den personlige frihed som sit udgangspunkt. (Det er karakteristisk, at en filosof som Platon opfatter den individuelle
frihed som et problem og ikke som en forudstning for det retfrdige samfund. For
ham kunne sofisternes individualisme ikke
antage en fornuftig form, men mtte vise
sig som en truende uorden). I det romerske rige var der flere me borgere; loven var
i hjere grad almen og omfattede former
for personlig frihed; men samfundet er stadig baseret p slavers og undertrykte nationers ufrihed. I de germanske riger (som
ikke kun var Tyskland, men alle de vesteuropiske lande og USA) var muligheden
for frste gang til stede for, at friheden
kunne udstrkkes til alle og den personlige frihed vre fuldt forenelig med almengyldige love. Frst her kan hvert enkelt
menneske blive sig selv bevidst som et frit
menneske, der ikke fx. fra fdslen og af
sine forldres sociale stand og status er
forudbestemt til en bestemt slags liv. Og
bevidst og gensidigt anerkendt frihed for
alle mennesker er den hjeste form for frihed.
Kristendommen har vret helt afgrende for udviklingen i de germanske riger.
Kristendommen var den frste religion,
der etablerede et personligt gudsforhold, i
modstning til de tidligere religioner, som

'iO!F

~oo

var bestemte stammers eller samfunds kollektive religioner. Reformationerne og prer

testantismen var et yderligere skridt p vejen, fordi de betonede det personlige gudsforhold endnu strkere, end den middelalderlige kristendom gjorde det. Det var
det samme ndelige og fornuftsmssige
princip om den frie personlighed, der p
Hegels egen tid slog samfundsmssigt
igennem i form af privat ejendomsret, privat konomisk initiativ, personlig juridisk
frihed og politisk medindflydelse.
Men det er afgrende i denne proces, at
man ikke misforstr frihedens vsen. Frihed er ikke lovlshed og vilkrlighed. Hvis
man har levet under hrde og uretfrdige
love og regler, kan man let konune til at tro,
at frihed bestr i at bryde reglerne eller i at
leve helt uden regler. Det er imidlertid ikke
frihed, men det, som man med den danske
filosof K. E. Lgstrup kan kalde jormlshedens tyranni. Her gr man normbruddet el-,
ler normlsheden til en norm og er derfor
mindst lige s ufri og nonnbunden som fr
bare p en negativ mde. Det frie samfund
er ikke det lovlse samfund, men det samfund, hvor alle borgere opfatter loven som
deres egen vilje, og hvor man derfor ikke
behver afvige fra loven for at fle sig fri.
Den engelske filosof Bertrand Russell ironiserer over Hegels begreb om frihed ved
at sige, at for Hegel er frihed: friheden til at
gre som politiet siger. Det er der noget om.
Det er vigtigt for Hegel at understrege, at
frihed ikke betr i altid at gre det modsatte af, hvad politiet siger. Men Hegel kunne
tilfje, at politiet i et frit samfund selvflgelig aldrig ville gre andet end venligt at
minde folk om det, de lige s godt kunne
have sagt sig selv.
Forsoningen mellem det nye og det
gamle
Hegels samtid var strkt prget af modstningen mellem liberalisme og konservatisme. I og med at han opfattede udviklingen af individuel frihed i stadigt hjere
'-' og mere almene former som historiens vig-

tigste drivkraft, var han i en fundamental

overensstemmelse med liberalismen; men
han vendte sig mod de former for liberalisme, der mente, at individualitet stod i
modstning til fllesskab, eller at frihed
stod i modstning til tradition. I modstning til Locke argumenterede han sledes
fo r, at mennesker aldrig ville kunne vre
selvstndige og frie individer i en naturtilstand. Statsdannelse vil aldrig kunne forklares som en kontrakt indget af suverne individer om at afgive mere eller mindre af en oprindelig frihed. En eller anden
form for statsligt ordnet samfund vil altid
vre en forudstning for bde individualitet og frihed.
Hegel var derfor ogs kritisk overfor
vidtgende politisk og konomisk liberalisme. De enkelte mennesker i samfundet ville ikke blive mere frie og individuelle, jo
mere isolerede og uafhngige af hinanden
de blev. Han var derfor modstander af politisk demokrati forstet som direkte personlig stemmeret og valgbarhed for enkeltindivider som sdanne, sledes som det
var indfrt i USA, og som det i en kort periode efter revolutionen var blevet forsgt i
Frankrig. Hvis samfundet ikke skal splittes
op i isolerede atomer,. skal almindelige borgeres indflydelse p statens styre ikke
vre direkte, men indirekte, og den sker
bedst via erhvervsorganisationer, som de
enkelte er medlemmer af i kraft af det arbejde, der forbinder dem med resten af
samfundet. Her skal arbejdere og arbejdsgivere vre organiseret i flles organisationer, sledes som det havde vret tilfldet i de gamle hndvrkerlav. Via sdanne erhvervsorganisationer skal de enkelte
vre reprsenteret i en moderniseret rdgivende stnderforsamling, og drftelserne her skal danne udgangspunkt for fyrstens endelige lovgivning. Hegel var meget velorienteret om udviklingen i det engelske samfund og dybt kritisk over for opsplitningen af samfundet i en meget rig og
en meget fattig del, hvor endog store grupper af arbejdslse var fuldstndig udstdt

lir

af samfundet. I overensstemmelse med liberalismen havde de deres frihed; men for

dem var "frihed": just another word for nothing lejt to lODse. Det betd, at de blev underlagt nye former for tvang, s der for deres vedkommende slet ikke var tale om et
fremskridt i frihed, men snarere om et tilbageskridt. I modstning til Adam Smith
mente han ikke, at markedet af sig selv
ordnede alt til det bedste. Det var netop for
at forhindre en sdan udvikling, at han betonede ndvendigheden af erhvervsorganisationer, der samlede i stedet for at splitte, og af en enhedsskabende statsmagt, der
kunne gribe ind p markedet og regulere
konflikter i samfundet, fordi den var hvet
over det.
Selvom Hegel p et fundamentalt plan
var i overensstemmels, med liberalismen
som det nye i tiden, var han sledes meget
optaget af, at den ikke gik for vidt og slog
det vrdifulde i det gamle i stykker og
skabte nye former for ufrihed og tvang.
Selvom han vedblev med at festligholde
Bastilledagen, blev han i stigende grad
modstander af revolutionre og voldelige
omvltninger. Hans Retsfilosofi var ikke
mindst henvendt til tidens studenterbevgelse, der var utlmodig over, at de politiske reformer var get i st. Nogle enkelte
studenter talte for, at man i den situation
mtte gribe til voldelige midler og ved "terrorisme" tvinge styret til at vise sit sande
ansigt, sledes at der kunne skabes grobund for en folkelig utilfredshed og revolution. Hegels kritik af aUe utopier og al abstrakt og ensidig sarnfundskritik vendte
sig ogs mod denne mde at tnke og
handle politisk p.
Dermed var han p et nsten lige s
fundamentalt plan i overensstemmelse
med konservatismen. Kontinuitet og tradition m altid vre udgangspunktet. Hvad
der er virkeligt, det er fornuftigt kan let lses
som et udtryk for, at det bestende samfund er fornuftigt, uanset hvor undertrykkende og vilkrligt det fungerer. Det er det,
der har gjort Hegels formulering ikke blot

bermt, men berygtet. Men ligesom Hegel

ikke bare var liberalist, var han ikke bare
konservativ. Det bestende samfund er
ikke hvet over kritik. Traditionen kan aldrig vre hellig og uforanderlig. Den
skarpt formulerede kritik af det traditionelle samfund kan have sin store berettigelse
som det, der driver udviklingen frem. Man
m blot ikke lade det blive ved det kritiske
og negative. Kritikken skal vre konkret
og tage udgangspunkt i modsigelser og vilkrligheder i samfundets indretning og
have henblik p konkrete reformer, der lader sig gennemfre p lovlig vis. Kritikken
m selv vre parat til at blive til en tradition, der giver den frie og ansvarlige individualitet strre, omend aldrig ubegrnsede, sociale og ndelige udfoldelsesmuligheder. I dette spil meUem traclition og kritik udvikler fornuften sig, og nye mder at
indrette samfundet p kan hele tiden rykke inden for mulighedernes grnse.
Med sit filosofiske arbejde mente Hegel
at yde et bidrag til en fred og forsoning
mellem de principper, som efter hans mening l bag meget af den politiske splittelse
og militre strid i hans samtid. Han nsker
sledes at ophve modstningen mellem liberalisme og konservatisme. Hermed mener han tre ting p en gang: 1) At ophve
eller afskaffe modstningen ved at fjerne
det falske, ensidige og abstrakte, det uvirkelige og ufornuftige, i bde liberalismen
og konservatismen, dvs. liberalismens
mangel p forstelse for det sociale, faste
og traditionelle, og konservatismens mangel p forstelse for det individuelle, frie
og nybrydende. 2) At ophve modstningen ved at bevare og forene det sande, nuancerede og konkrete i bde liberalismen
og konservatismen, dvs. en opfattelse, der
forstr individualitet og fllesskab, frihed
og tradition, ikke som modstninger, men
som gensidige forudstninger. 3) At ophve modstningen ved at hve diskussionen op p et hjere niveau, hvor man
har indset, at liberalisme og konservatisme
i deres gensidige modstilling er alt for gro-

aDP

1.0

ve og unuancerede begreber, og at man

bedre kan komme videre i den fornuftige
overvejelse over den politiske virkelighed,
hvis man gr sig fri af sdanne abstraktioner.

Venstrehegelianere og
hjrehegelianere
Hegels forfatterskab vede i de sidste r af
hans liv og i tiden efter hans dd en meget
strk indflydelse frst og fremmest i Tyskland, men efterhnden ogs i det vrige
Europa. Som vi har set, er det et afgrende
trk i hele hans tnkning at sge en enhed bag modstninger som fx. modstningen mellem liberalisme og konservatisme. Efter hans dd viste det sig imidlertid
svrt at holde sammen p denne enhed.
Oer dannede sig flje blandt hans tilhngere, hvor hver flj betonede de sider ved
hans tnkning, som den anden flj netop
nedtonede.
En flj lagde vgt p , at Hegels system
kunne bruges til at fremstille nutiden og
isr den preussiske nutid som hjdepunktet af fornuftens udvikling og mske oven i
kbet et udviklingstrin, hvor alle vigtige
stridigheder var endegyldigt forsonede,
fordi den hjeste form for frihed var virkeliggjort, og hvor det derfor ikke lngere
var frugtbart eller fornuftigt at frems tte
skarpt formuleret samfundskritik. Oe betonede slutresultaterne af Hegels systematiske tnkning og hans afstandtagen fra alle
utopier. De betonede ogs den rolle, han
tillagde den kristne religion i samfundet.
Man plejer at kalde denne flj for hjrehegelianerne.
Den anden flj, venstrehegelianerne, og
heriblandt Ludwig Feuerbach, betonede
Hegels opfattelse af fornuften som noget
historisk. Oe lagde vgt p hans metode
og p, at det altid er kritikken, der driver
udviklingen af fornuften videre. Modstningerne er ikke allerede forsonede. Ogs
nutidens herskende fornuft vil blive overskredet.
Venstrehegelianere
kritiserede ikke

mindst religionen og den rolle, den spillede i samfundet. De mente, at religionen

var mystificerende og fremmedgrende.
De s den som mystificerende, fordi den
p systematisk mde gjorde nogle forhold
mere mystiske og uigennemskuelige, end
de egentlig var. Fx. har mange religioner en
forestilling om et paradis. Det er umiddelbart forsteligt, at mennesker, der slider og
slber, sulter og fryser, dagdrmmer om
en tilstand af fuldstndigt velbefindende
og jeblikkelig behovsopfyldelse. Oet er
der ikke noget mystisk eller mystificerende
ved. Det mystificerende kommer ind, nr
man antager, at denne drmmetilstand
faktisk eksisterer som et himmelsk liv efter
dden, og nr man tror, at det er en betingelse for at opn dette fremtidige liv, at
man tlmodigt finder sig i sin elendighed
og lidelse i det nutidige liv.
Tilsvarende har mange religioner en forestilling om en almgtig skabergud. Mennesker er ofte afmgtige og ude af stand til
at gennemfre det, de vil. Det kan give anledning til fantasier om selv at vre almgtig eller om almgtige vsener, der
kan ordne det hele. Det kan vre temmelig
uskyldige nskedrmme, men det bliver
iflge den venstrehegelianske religionskritik til en mystifikation, hvis man begynder
at tro p, at der i en hjere himmelsk virke
lighed faktisk findes et sdant almgtigt
vsen udstyret med alle de egenskaber,
man savner hos sig selv. Og mystifikationen vokser, hvis man begynder at tilbede
og underkaste sig dette vsen. S kan man
begynde at tro, at man er skabt af dette vsen, som egentlig er skabt af ens egen fantasi. Eller man kan begynde at tro, at man
selv er barn af en himmelsk far, der egentlig blot er et produkt af ethvert barns drm
om en far, der er alt det, som ens egen hjst
jordiske og ufuldkomne far ikke er.
Mekanikken i sdanne mystifIkationer
er alts, at mennesker tillgger et fantasivsen sine egne bedste egenskaber, for
derefter at forst sig selv som uden gode
egenskaber og helt i hnderne p dette

iQQ =

overnaturlige, magtfulde og fremmede vsen. Derved er man blevet et offer for sine
egne forestillinger, man er blevet fange af
dem. Man er blevet splittet og gjort fremmed for nogle af sine egne vsentlige sider. Man er blevet fremmedgjort. Man kan
aldrig fle sig hjemme i livet, fordi man har
henlagt sit virkelige liv og sit virkelige
hjem til himlen. Hvis oplysningsfilosofiens
religionskritik skal fres igennem, s er det
vigtigt at kritisere alle sdanne forestillinger om det himmelske ved at afslre, at de
udspringer af hjst jordnre forhold. Det
er forudstningen for, at man kan trkke
sine positive egenskaber hjem igen og blive et helt menneske med bde gode og
drlige sider og undg at vre slave af sine
egne illusioner. Ludwig Feuerbach, der
levede fra 1804 til 1872, var en hovedtalsmand for et sdant kritisk opgr med den
officielle religion.
En sdan kritik af religionen blev vendt
til en kritik af Hegel eller af noget af det
hos Hegel, som h jrehegelianerne lagde
vgt p, nemlig at konkrete statsinstitutioner blev set som virkeliggrelser af fornuften. Her er der ogs tale om en mystifikation. Forestillingen om en for!,uft, der virkeliggr sig selv i stadigt hjere former
med det preussiske monarki som hjdepunkt, er lige s mystisk som forestillingen
om en almgtig himmelsk skaber. Ogs
her glder det om at kritisere disse forestillinger ved at afslre de jordnre grunde, der kan vre til at udbrede dem. Det
glder om at trkke forestillingen om den
selvstndiggjorte fornuft hjem og indse, at
samfundsinstitutioner kan vre mere eller
mindre fornuftige indretninger for bestemte formls skyld; men at fornuften som sdan ikke foretager sig noget og derfor heIler ikke driver historien frem, idet den tager skikkelse af forskellige former for stater. Fornuften er ikke en fremmed magt
uden for os, som vi m tilpasse os. Den
preussiske stat er ikke fornuftens virkeliggrelse, som vi har at bje os for. Den er
snarere bestemte menneskers mere eller

minclTe vellykkede forsg p at vre fornuftige, eller mske endda bare bestemte
menneskers mde at herske og regere over
andre p, mens filosofferne bilder folket
ind, at herskernes vilje er fornuftens virkeliggrelse. Denne venstrehegelianske kritik var Karl Marx som ung med til at udvikle.

Karl Marx
Karl Marx blev fdt i 1818 i Trier i Sydvesttyskland. Han studerede frst i Bonn og fra
1836 - fem r efter Hegels dd - i BerlIn.
Han begyndte med at lse jura, men opgav dette studium til fordel for filosofien.
En tid var han et aktivt medlem af en venstrehegeliansk diskussion sgruppe. 1841 tog
han en doktorgrad i filosofi, men mtte
hurtigt indse, at han umuligt ville kunne
blive ansat ved noget tysk universitet med
de liberalistiske, demokratiske og reli
gionskritiske synspunkter, han havde udviklet i lbet af studietiden. Han begyndte
som journalist og redaktr p en frisindet
avis, som imidlertid mtte lukke p grund
af censuren.
Mens han derefter levede i eksil frst i
Paris og s i Bruxelles, kom han i kontakt
med grupper af revolutionrt indstillede
hndvrkersvende og industriarbejdere,
der var oprrte over de fattiges og arbejdernes vilkr nu mere end halvtreds r efter den store franske revolution, som skulle have bragt frihed, lighed og broderskab
til alle. De talte for et socialistisk eller et
kommunistisk samfund, hvor der var flles ejendomsret til jord og fabrikker som
forudstning for, at den gamle ulighed
mellem adelsstand og borgerstand ikke
bare skulle blive aflst af en ny ulighed
mellem ejendomsbesiddere og besiddelseslse. Et slagord var: "Ejendom er tyveri". Den, der har privat ejendomsret til dele af samfundets jord og faste ejendom,
m ure~ssigt have tilegnet sig det til
eget brug p fllesskabets og alle de andres bekostning. Slnge der er eJendomsret, vil der vre forskelle i ejen-

'ii:0

domsmngde og dermed ulighed i indflydelse og magt mellem mennesker. Frihed og lighed for alle forudstter samfundseje til alt andet end personlige fornodenheder.
Et vigtigt skridt p vejen mod socialisme
og kommunisme s de i oprettelsen og
styrkelsen af fagforeninger, hvor industriarbejdere organiserede sig for i fllesskab
at forhandle ln og andre arbejdsvilkr
med industriejerne. Hver for sig var de enkelte arbejdere undvrlige, men hvis alle
ansatte stod sammen om deres krav, havde de langt bedre muligheder for at f dem
igennem. I de frste rtier af industriens
udvikling var fagforeninger forbudt ved
lov. De blev opfattet som sammenrotning
og uretmssige forsg p indgreb i aftalefriheden. Fagforeninger begyndte at blive
tilladte i England fra 1825; men i resten af
Europa var de forbudt ved lov (og mange
steder blev de frst tilladt op i 1900-tallet)..
Arbejdet for dem var derfor farligt og blev
ofte infiltreret af politis pioner. Socialister
mtte derfor arbejde hemmeligt og med
stor vgt p indbyrdes solidaritet og disciplin.
Sammen med sin ven Friedrich Engels
blev Karl Marx medlem af et internationalt
kommunistisk forbund, der havde hoveddelen af sine medlemmer blandt tyske arbejdere i landflygtighed i London. Sammen med Engels udarbejdede han et udkast til partiprogram for dette forbund, Det
kommunistiske manifest. Det blev vedtaget i
forret 1848, men fik dog ingen srlig betydning i de frste r. Forbundet blev nedlagt i 1852.
Under opstandene i 1848 var Marx igen
en kort tid i Tyskland som redaktr af en
avis i KoIn. Allerede ret efter mtte han
dog atter g i eksil, denne gang i London.
Her arbejdede han med politisk-konomiske studier. Han studerede bl.a. Adam
Smith og udviklingen i det engelske samfund meget grundigt. Han ernrede sig
dog kun drligt som journalist og forfatter
og ved understttelse fra Engels, der be-

Marx, Karl Heinrich (1818-1883), tysk filosof, samfundsteoretiker og politiker. Udfoldede i sine ungdomsskrifter en venstrehegeliansk religionskritik og en kritik
af Hegel for at fremstille det, som om de
herskende forhold i samfundet var udtryk for den hjeste fornuft. Efter kontakt
med franske socialister i Paris var Marx
som politisk flygtning i England meget
aktiv i organiseringen af den frste internationale sammenslutnig af fagforeninger. Det lille politiske kampskrift Det kommunistiske manifest, (1848), som han skrev
sammen med Engels frk enorm indflydelse p arbejderklassens politiske organisering og dermed p hele det politiske
mnster i dette rhundrede. I Kapitalen,
hvis frste bind udkom i 1867, og hvis
nste to bind udkom efter hans dd i
1885 og 1894, giver Marx en stort anlagt
redegrelse for de konomiske og sociale
lovmssigheder i et kapitalistisk sam~
fund.

styrede en tekstilfabrik i Manchester, som

hans far ejede. Fra 1864 var Marx meget aktiv og indflydelsesrig i det frste forsg p
at opbygge en international sammenslutning af fagforeninger. Den fik stor langsigtet betydning, men blev i realiteten
sprngt allerede i 1872. I 1867 udgav han
frste bind af sit hovedvrk Das Kapital (:
Kapitalen). De to vrige bind blev frst udgivet efter hans dd i 1883. En rkke af
hans andre vrker er ligeledes frst blevet
offentliggjort efter hans dd, i forbindelse
med at man efter den russiske revolution i
1917 begyndte en systematisk indsamling
af alle hans og Engels efterladte manuskripter. Vi skal her kun beskftige os med
nogle enkelte temaer i hans tidlige filosofi
og nogle grundtrk i den opfattelse af
samfund og historie, som han senere udviklede.

Fra religionskrilik til

samfundsforandring
Det filosofiske udgangspunkt for den unge
Marx var den ateisme og materialisme,
som l i den venstrehegelianske kritik af
religionen og af trk ved Hegels filosofi.
Han var enig i, at ethvert guddommeligt eller ethvert ideelt vsen som "fornuften"
eller "friheden" - er selvstndiggjorte, fraspaltede dele af menneskets vsen, som
det m glde om at hente hjem, hvis mennesker skal blive hele mennesker og leve et
rigt liv. Men for at opn det, er det ikke
nok at indse, at det guddommelige og ideelle er et produkt af ens egen forestillingsverden. Hvis man vil fre ateismen og materialismen igennem til deres konsekvenser, s er det ikke nok at kritisere religionen, kirken og den hjrehegelianske filosofi. Det er ikke nok at pvise, at religionen
er opium for folket, og at filosofien kan
lgge et rgslr over fyrsternes magt. Det
er ikke nok at afslre paradiset og guden
som nogle fantasibilleder, virkelighedens
elendighed giver anledning til. Man m
kritisere elendigheden og de samfundsforhold, som skaber og opretholder den. Ja,

man m ikke bare kritisere disse samfundsforhold, man m ndre dem. Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, det
glder om at forandre den, skriver Marx i 1845
i den sidste af elleve Teser om Feuerbach,
hvori han gr ud over Feuerbachs venstrehegelianske religionskritik. Hvis kirkens
lfter om et himmelsk liver fantasiblomster, der udsmykker de samfundsmssige
lnker og gr dem lettere at bre, s er det
ikke nok at afslre disse blomster som ren
fantasi for s at st fantasiforlad t tilbage
med trsteslse lnker. S glder det om
faktisk at befri sig for sine lnker og plukke virkelige blomster.
I sine ungdomsskrifter ser Marx arbejdsdelingen som roden til alle de spaltninger
og al den elendighed i samfundet, som det
mtte glde om at forandre og ikke blot
forto lke. Arbejdsdelingen er blevet indfrt
og ges, fordi den giver produktivitet og
muliggr samfundets vkst, men den stter samtidigt det enkelte menneske i bs og
tvinger det til en ensidig livsform, der indskrnker dets livsudfoldelse og udviklingsmuligheder. Under arbejdsdelingens
vilkr kan man ikke leve som helt menneske, men kun som fx . knappenletilspidser
eller lrer i filosofi. Ved at specialisere sig
bliver man dygtigere til en snvert bestemt opgave, men drligere til alt mulig
andet. Arbejdsdelingen afskrer en fra alle
de former for arbejde og menneskelige
muligheder, som andre grupper tilsvarende ensidigt er henvist til udelukkende at
beskftige sig med.
Arbejdsdelingen er menneskers eget
vrk; men den kommer til at beherske
dem som en fremmed magt. Det er ikke os,
der behersker arbejdsdelingen i samfundet, det er den, der behersker os. Den er
vokset ud af kontrol. Sarnfundsindretningen skulle tjene det enkelte menneskes liv;
men kommer til at st overfor den enkelte
som en mystisk, anonym magt, som alle er
ndt til at indordne sig under. Mennesker
bliver slaver af den mde, de selv har indrettet sig p. Den enkelte reduceres til et

21i

tandhjul i samfundets maskine. Ogs her

er der tale om mystifikation og fremmedgrelse.
Men arbejdsdelingen er ogs roden til, at
samfundet spaltes op i forskellige dele
med helt ulige livsvilkr. Arbejdsdelingen
stter skel mellem hndens og ndens arbejde. Den tvinger det store flertal til et
elendigt liv i fysisk slid uden meget ndeligt indhold, mens den lader andre leve af
. udelukkende at tage sig af det ndelige
som prster og intellektuelle. Denne samfundsmssige arbejdsdeling er i hj grad
ansvarlig for spaltningen mellem det guddommelige og det menneskelige og mellem det ideelle og det reelle. Der er nogen,
der lever af at opretholde disse spaltninger.
Arbejdsdelingen stter ogs skel mellem herskere og understter, undertrykkere og undertrykte, udnyttere og udnyttede, ledere og ledede. Arbejdsdelingen kan
vre forskellen mellem slaver og slaveejere, hovbnder og herremnd, industriarbejdere og industriejere. Alle er de fremmedgjorte af arbejdsdelingen, fordi de er
groet fast i den og er underlagt dens krav;
men det er fordelagtigere og mere behageligt for nogle end for andre.
For Platon var arbejdsdelingens princip
det afgrende i et retfrdigt samfund. Enhver skulle udelukkende beskftige sig
med det, som vedkommende var srligt
egnet til. Regenter, vogtere og producenter
skulle passe hver sit, og arbejdsdelingen
mellem dem skulle vre helt skarp. For
Adam Smith var arbejdsdelingen bde den
vigtigste kilde til forgelse af velstanden til
gavn for alle i samfundet og en kilde til
dygtiggrelse og uddannelse af den enkelte. For den unge Marx var arbejdsdelingen
derimod roden til alle de spaltninger i de
samfundsmssige forhold, som igen var
roden til menneskers mystifikation og
fremmedgrelse. Mlet mtte derfor vre
at afskaffe arbejdsdelingen som anonym
magt og skabe et samfund, hvor man selv
til enhver tid bevidst og efter fri aftale med
de andre kan vlge, hvad man vil beskf-

tige sig med uden nogensinde at blive slave af sit valg.

Platon nskede at sikre samfundets enhed ved, at regenterne og vogterne levede
i et fllesskab uden privat ejendomsret og
andre opsplitninger. Den unge Marx nskede ogs at sikre samfundets enhed;
men for ham krvede dette, at ogs arbejdsdelingen mellem regenter, vogtere og
producenter blev ophvet, og at alle levede i et fllesskab, et kommunistisk samfund uden privat ejendomsret og andre
opsplitninger, der fastlser mennesker i bestemte roller og tillader det ene menneske
at udnytte det andet.
Marx tilslutter sig imidlertid utopikritikken i frste halvdel af Hegels formulering:
Hvad der er fornuftigt, det er virkeligt. Det er i
praksis, at mennesket m bevise sin tnknings sandhed og fomuftighed. Afskaffelsen af arbejdsdelingen m derfor vre
praktisk, konkret og politisk. Den m tage
sigte p at ndre de samfundsmssige
forhold fundamentalt, dvs. den m vre
revolutionr.
Men enhver tanke om revolutionre forandringer ville stadig vre utopisk, hvis
ikke der var en stor samfundsmssig kraft
til stede, som med sikkerhed kunne og ville stte den igennem. En sdan kraft,
mente Marx, var tilstede i det hastigt voksende proletariat, de ejendomslse lnarbejdere i den nye industri. Fordi de udgjorde det store flertal i de mest industrialiserede lande i verden, var de mange nok og
strke nok til at gennemfre en sdan omvltning. Og fordi de udgjorde samfundets bund, var de desperate nok til at turde
gennemfre den. Lad kun de herskende klasser sklve for den kommunistiske revolution.
Ved den har proletarerne kun deres lnker at
tabe. De har en verden at vinde. (Det kommunistiske manifest).

Den historiske materialisme

Nr Marx fremhvet;. at det glder om at
forandre verden, betyder det ikke, at han
anser det for overfldigt at prve at forst

ZUiil n

den, selvom det aldrig er nok. Hvis proletariatet skal kaste lnkerne af sig, er det
afgrende, at dets medlemmer forstr deres egen situation i det industrielle, kapitalistiske samfund. Det er ikke nok at se undertrykkelsen j jnene eller at mrke elendigheden p sin krop, man m ogs se undertrykkelsen og elendigheden i en strre
sammenhng og som en virkning af en bestemt samfundsorden. Netop nr det glder om at forandre samfundet uden at gre
sig utopiske forestillinger, er det vigtigt at
forst de lovmssigheder, der glder for
samfundets udvikling. Hvis man ikke kan
acceptere, at den herskende samfundsorden fortstter med at best, m man frst
acceptere, at den faktisk bestr, og lre
dens udviklingsmnstre nrmere at kende. For s vidt accepterer Marx ogs anden
halvdel af Hegels formulering: Hvad der er
virkeligt- det er fornuftigt. Man m kende
den fornuft eller "logik", som det borgerlige samfund rummer, ikke for at retfrdiggre det, men netop for klart at se denne
fornufts rkkevidde og begrnsninger.
Man m kende lovmssighedeme i samfundenes udvikling i almindelighed og i
det kapitalistiske samfunds udvikling i
srdeleshed for at kunne forst, hvad der
foregr, og for bedre at kunne bidrage til at
afskaffe det bestende samfund og opbygge et nyt. Vi skal kort opridse nogle hovedtrk i Marx" samfunds- og historieopfatteise, den historiske materialisme, uden at g
nrmere ind p hans mere detaljerede
analyser af det kapitalistiske samfund.
Udgangspunktet er, at Marx ligesom
Adam Smith betoner arbejdet eller produktionen som det srlige ved menneskene og
som grundlaget for samfundslivet. Menneskene adskiller sig netop fra de andre dyr
ved, at de selv producerer ved hjlp af
redskaber, sledes at de aktivt kan tilpasse
omgivelserne til deres egne behov i stedet
for blot passivt at tilpasse sig omgivelserne. Men ved at ndre omgivelserne ndrer menneskene ogs sig selv. Nr mennesker skaber urskov om til agerland, ska-

bes jgere og samlere om til bnder. Man

bliver et andet menneske ved at vokse op i
et landsbysamfund og ikke i en omstrejfende gruppe. Med den nye industri skaber mennesker vldige forandringer i omgivelserne; men industrien skaber ogs
mennesker om. Man bliver et andet menneske ved at vokse op i et industrisamfund
i et verdensomspndende marked og ikke
i et kbstadssamfund lukket om sig selv og
sit opland.
Hvor Hegel s verdenshistorien som et
springvist forlb, hvor de orientalske, de
grske, de romerske og de germanske riger efter tur havde udgjort historiens fortrop, s Marx verdenshistorien som et
springvist forlb, hvor bestemte produktionsmdder efter tur havde vret dominerende. Under den antikke produktionsmde i oldtiden udfres en afgrende del af
produktionen af slaver, der ejes af frie borgere, og ved hjlp af simple redskaber
som fx. gravestakke og oksetrukne trplove. Under den feudale produktionsmde i
middelalderen udfres en afgrende del af
produktionen af fstebn der, der er afhngige af en herremand, og ved hjlp af
redskaber som fx. hestetrukne hjulplove.
Under den moderne borgerlige eller kapitalistiske produktionsmde udfres en afgrende del af produktionen af lnarbejdere,
der er ansat af virksomhedsejere, og ved
hjlp af fx. dampdrevet maskineri, eller i
landbruget, traktortrukne svingplove.
Mens Hegel s hele det hidtidige samfunds historie som drevet frem af det stadigt mere omfattende og bevidste gennemslag af princippet om den frie individualitet, s Marx det som drevet frem af dels
produktivkrjternes vkst, dels klassekampen.
Al produktion, alt arbejde, er anvendelse
af produktivkrfter. Herved forsts for det
frste de mennesker, der producerer, og
den muskelkraft. erfaring og opfindsomhed, de lgger i produktionen, og for det
andet produktionsmidler som rstoffer,
redskaber og drivkrfter.
Produktivkrfterne er vokset i histori-

Rwh

ens lb, sledes som ogs Adam Srnith

havde fremhvet det. Hver gang man har
opnet en mere effektiv produktion i kraft
af strre viden, forbedrede produktionsmidler eller mere egnede fremstillingsmder, har der vret en tendens til, at de
overlegne produktivkrfter er blevet sgt
fastholdt. Udviklingen af landbrugsteknik
og plovtyper er et eksempel, hndvrksarbejdet har p tilsvarende mde udviklet
. sig, og den industrielle revolution er det
mest gigantiske eksempel p samfundenes
evne til at frembringe stadigt strre mngder af frdige produkter p en given tid .
Produktivkrfterne har en indbygget tendens til vkst.
Samfundets produktivkrfter udfolder
sig imidlertid altid under bestemte produktionsforhold, dvs. de sociale forhold mellem
de mennesker, som p den ene eller anden
mde medvirker ved produktionen. Det er
de rammer og regler, som faststter, hvilke
slags rettigheder mennesker i det hele taget kan have i samfundet, og faststter
hvem der har ejendomsret til produktionsmidlerne, hvem der leder og fordeler arbejdet, hvem der har ejendomsret bl de frdige produkter. Produktionsforholdene fastlgger ejendomsforholdene og klassedelingen i samfundet. Forholdet mellem slaveejere og slaveI:, herremnd og fstebnder, virksomhedsejere og lnarbejdere
(herunder: godsejere og landarbejdere) er
de produktionsforhold og klassemodstningel~ som er karakteristiske for de tre
produktionsmder, Marx isr har beskftiget sig med.
Mens produktivkrfterne har en indbygget tendens til vkst, er produktionsforholdene i deres vsen statiske. De er
dog ikke uforanderlige. De ndrer sig blot
ikke af sig selv, men kun hvis de bliver lavet om. Mens produktivkrfteme kan ndre sig gradvist, m produktionsforholdene altid ndre sig springvis. Det er, nr de
ndres radikalt, at produktionsmden ndrer sig. Nr det overhovedet kan ske,
skyldes det iflge Marx frst og fremmest,

at produktionsforholdene kan komme til at

sprre for produktivkrfternes udvikling.
De feudale produktionsforhold, der havde
godser, landsbyer og sm kbstder som
deres horisont, kom til at sprre for effektivere dyrkningsmetoder i landbruget og
for udviklingen af industri og handel med
henblik p verdensmarkedet. De hmmede
produktionen i stedet for at fremme den. De for-

vandlede sig til lnker. De mdtte sprnges, de

blev sprngt. (Det kommunistiske manifest) .
Resultatet blev indfrelsen af moderne
borgerlige eller kapitalistiske produktionsforho ld, som gav produktivkrfterne mulighed for fortsat vkst.
De t kunne ske ved revolution som i England i 1689 og i Frankrig i 1789 eller ved reformer som i Preussen fra 1807 og i Danmark under landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet og ved grundloven i
1849. Den dybere rsag var altid produktivkraftudviklingen; men revolutioner og reformer var ogs altid et resultat af den klassekamp, som foregr i ethvert samfund,
hvor produktionsforholdene er mere til
fordel fo r bestemte klasser end fo r andre.
Overgangen fra feudalisme bl kapitalisme
skete ikke af sig selv, blot fordi produktivkrfterne var vokset. Det var den mere og
mere selvbevidste borgerklasses sejr over
adelen. Borgerklassen spillede en hjst revolutionr, samfundsomstyrtende rolle i
det feudale samfund. Og i det hele taget
glder det for Marx: Hele det hidtidige sam-

funds historie er en klassekampenes historie.

(Det kommunistiske manifest).
Klassekampen drejer sig ikke minst om,
hvilken klasse, der skal have afgrende
indflydelse p statsmagtens lovgivning for
hele samfundet. Det er statens love, der
udtrykker produktionsforholdene og det
er statens politi og militr, der i yderste
fald sikrer lov og orden, dvs. opretholdelsen af de herskende produktionsforhold.
Slavernes plads i de antikke samfund blev
bestemt af lovene og bakket op af vbenmagt, ligesom bndernes plads i feudalsamfundet og arbejdernes plads i det kapi-

talistiske samfund blev det. Hvor Hegel

havde fremhvet, at monarken som statens overhovede skulle vre hvet over
samfundslivet og konflikterne mellem
samfundsklasserne og trffe den endelige

afgrelse p hele samfundets vegne ud fra

det flles bedste, hvder Marx, at det er
en illusion at tro, at statsmagten kan vre
hvet over samfundet og klassekampen,
hvadenten statsmagten udves af en enevldig monark eller regeringen i et parlamentarisk demokrati. S langt fra at vre
hvet over klassekampen er statsmagten

det vigtigste redskab for den herskende

klasse. Den moderne statsmagt er kun et udvalg, der varetager borgerklassens flles anliggender. (Det kommunistiske manifest),
'-'

Klassekampen kan vre voldelig, som

det gang p gang har vist sig ved nedkmpelsen af slaveopstande, bondeoprr og
arbejdskampe. Men klassekampen er ogs
en kamp p ideer. Nr slaver, bnder og ar-

bejdere i lange perioder fredeligt affandt

sig med deres plads i samfundet, var det

ikke mindst, fordi de ogs selv opfattede

samfundets indretning som naturlig og
fornuftig. Ogs slaver kunne tro, at nogle
mennesker er slaver fra naturens hnd,
som Aristoteles hvdede det. Ogs bnder
og borgere kunne tro, at adelen havde blt

blod, og at kongerne havde deres magt fra

'--'

Gud, sledes som Robert Filmer hvdede

det. Ogs arbejdere og arbejdslse kunne
tro, at kun ejendomsbesiddere skulle have
stemmeret, sledes som Loeke hvdede

det. (Ogs kvinder kunne tro, at kvinder

ingen politiske rettigheder havde, sledes
som stort set alle filosoffer i over to rtusin

der hvdede det.) Nr klassekampen sledes i kortere eller lngere perioder kunne

tage sig ganske fredelig ud, skyldes det

ikke mindst, at den almindelige opfattelse i

produktionsforhold, og sledes som det

var Marx' udtalte hensigt at undergrave tiltroen til det borgerlige, kapitalistiske sam-

fund.
Det borgerlige samfund afskaffede klassemodstningen mellem adel og borgerskab, men det ophvede ikke alle klasse
modstninger. Det skabte kun nye klasser,
nye former for undertrykkelse og nye for
mer for klassekamp. Det forenklede dog
klassemodstningerne. Hvor feudalsam
fundet var opdelt i tre eller fire stnder
med mange forskellige former for under

inddelinger, blev det borgerlige samfund i

stigende grad spaltet i to store fjendtlige
lejre, der stod i direkte modstning til hinanden, nemlig borgerskabet og proletariatet, hvoraf det frste blev rigere og rigere,
men ogs mindre og mindre p grund af
konkurrencen p markedet, og det andet
blev fattigere og fattigere, men strre og
strre.
For Marx at se, betd dette, at tiden al
lerede var moden til en ny omvltning i
produktionsforholdene, selvom eller netop

p grund af at de borgerlige produktionsforhold havde medfrt, at produktivkraften var blevet enormt forget. De borgerlige produktionsforhold var ved at forvandle sig til lnker for produktivkrfterne.
Den private ret til at tilegne sig resultaterne af produktionen kom i stigende grad til
at st i et skrende misforhold til det for

hold, at produktionen mere og mere tydeligt var et resultat af hele samfundets medvirken. Den private ret til at disponere over
produktionsmidlerne udelukkede en sam-

let samfundsmssig plan for produktio-

holdene. En tids herskende ideer har altid kun

vret den herskende klasses ideer. (Det kommu
nis tiske manifest). Filosofien indgr derfor

nen, der kunne tage samfundsmssige

hensyn og ikke kun hensyn til det strst
mulige overskud til ejerne af produktions
midlerne.
Hvor Adam Smith havde ment, at mar-

ogs i klassekampen enten ved at understtte den herskende klasse eller ved at an-

kedet selv ville kunne regulere produktionen til alles bedste, pegede Marx p den

et samfund understtter produktionsfor

'-'

gribe dens herredmme, sledes som Loekes og Kants filosofi var med til at under
grave den almindelige til tro til de feudale

iiG

110

lange rkke af kriser, som allerede med regelmssige mellemrum havde plaget de
kapitalistiske konomier, og hvdede, at
sdanne kriser var et ndvendigt trk ved
markedskonomien, og at kriserne med tiden ville blive dybere og dybere. Kun en
samlet og bevidst foretaget planlgning af
produktionen ville kunne undg dette og
dermed sikre en bedre udnyttelse og udvikling af produktivkrfterne. Det var s. ledes ikke en eller anden verdensreformators ideet men den produktivkraftudvikting, som det borgerlige samfund selv havde skabt, der satte den kommunistiske revolution p dagsordenen. Ligesom
feudalismen havde forberedt sin egen undergang ved at frembringe en undertrykt,
men strk borgerklasse, sledes var det
borgerlige samfund med ndvendighed og
i kraft af sine egne lovmssigheder i gang
med at forberede sin underg~g ved at
frembringe en undertrykt, men strk arbejderklasse. P et tidspunkt i en ikke alt
for fjern fremtid ville denne ved reform, eIler snarere revolution, kunne overtage
statsmagten og skabe det kommunistiske
samfund, hvor produlctionsforholdene
ikke ville kunne blive en lnke for produktivkrfterne, og hvor nationens og i sidste
ende verdenssamfundets velstand derfor
ville kunne vedblive med at vokse til lige

gavn for alle og ikke blot som i det borgerlige samfund for et mindretal. Det kommunistiske samfund ville vre en sammenslutning, hvor hver enkelts fri udvikling er en betingelse for alles fri udvikling. Wet kommunistiske manifest!. Det ville sledes endeligt
muliggre den mest omfattende og bevidste form for fri individualitet, hvor det bor-

gerlige samfund ikke havde kunnet skabe

andet end en frihed for de f og p det store flertals bekostning.
Fordi der i det korrununistiske samfund
ville vre flles eje til alle produktionsmidler, ville der ikke vre grupper i samfundet, der havde srrettigheder i forhold
til produktionen. Det ville derfor blive et
samfund uden klasser. Der ville derfor heller ikke vre brug for et magtapparat, politi, militr og fngsler, der skulle tjene til at
opretholde en klasses herredmme over
resten af samfundet. Statsmagten ville derfor efterhnden blive overfldig og visne
vk, sledes at det ville blive ikke blot et
klasselst, men ogs et statslst samfund,
hvor frivillig og fuldt gennemskuelig aftale
og planlgning ville aflse bde markedets og arbejdsdelingens anonyme magt
og statsapparatets mere synlige og mrkbare magt. Grundlaget for at forestille sig
et paradis i himlen ville ikke lngere vre
til stede.

2..11

-7-

Det
na turalistiske
menneskesynDarwin og
Freud

"\\a\1AI\
t;;

velse:

5\ - b5

lig"""gc,," Descartes-teksten.

Hvad

z,

DET NATURAIJSTISKE
MENNESKESYN

De~:~~~~:~:;;

Sammenfatning:
Der er lidt over 2000 ,h

.. AUigc\'e1 er de enige 0111 nere

ting. De er begge r.tdika!c

krop, SOUl Descartes' er det . "
kun vores sjl har hos 1']<1(011
egentlige virkelighed. Ogs hos
kroppen. Sjle n tilhrer
I
kroppen, der med aUe dens U'O"O""
tisk som en "naturlig maskine ".
Desuden er de begge
l
leklet, de r kamkterisercr

er lige s opdelt i sjl og

vi fast j tingenes ve rden , og

shel P!;nOn som Descartes imeJudtryk for, ni mennesket ikke er

"",,,,, ,,,,Ii.c (sjlc:nJbevidsthekrop.~ligc

mens det ,;,dc li"ct''''i<l'''"

vurderes negativt,

,'COP''''''''''1 i den europi~kc

tradition

dcringcn af det
lggende

aspekt af d"cl':,,,,,,
menneskesynet

karakter: Fra at vre

hvet over det legemlige,

(det fmnske ord "l1fll ralisl<J

naUlfyiden-

skabsmand).

24

Det dualistiske menneskesyn

1.\ 3

<

lige endda. Hvis lilan s p fosterudviklingen hos e n rkke forskellige dyr, kUJUle
ilian konstatere, at fostrene p et t.idligt stadium lignede hin;nden s meget, at det
" 'Ir svrt at se forskel p f. e ks. et krokodWe- og et Ilu:nneskefoster.
P Darwins tid blev der eksperimenteret meget med fordling af plamer og
llllsdyr, Ved ford ling k unne visse nskvrdige egenskaber, f.eks. godmodighed
hos en hunderace eller god mJkeyddse hos en ko, fremavlcs. Metmcsker foretager alts en kunstig udvlgelse af de bedste egenskaber og fremavler dem. Mske
kunne det t nkes, at na turen selv p{t lignende mde foretog en n.Iturlig udvlgelse mellem de forske llige varianter, s de "bedst egnede" overlevede, fik lov til
ar formere sig og de rmed give deres egenskaber videre1
Darwin ftk da den tanke, at arterne ikke er konstante, men at der foreg r en
stadig udvikling mod bedre egnede arter. Det er denne hoved tanke, han fo rmulerer i sit hovedvrk fra 1859 med den meget prcise titel: Oll tlle Origill of Spedes by Means of Natura/ Se/ectioll 0/' tlJe Preservatioll of Pavow-ed Races fil the
Sfrugglefor Life. Bogen blev oversat til dansk i 1872 af den danske digte r og naturvidenskabsmand).P. Jacobsen: Om arternes oprindelse via dell naturlige tul/'tc/geJse og de bedst egnede racers overlevelse i kampen for tilurelsell.
I vrket fremstter Danvin to hovedidee r:
l) at alle nulevende plaIlIer og dyr nedstammer fra tidligere, mere primitive formel', og
2) :tt der er 'sket en biologisk udvikli ng, en "evolution", og at motoren i denne
evo lution er "the sl1rvival of the fi nest": den bedst egnedes overlevelse.

N altlmfiSII/C betegne r en virkelighcdsopfatrelse. der ikke anerkender nogen

skabende faktor uden fo r nature n (dv:>. Gud). Naturen og alt i den sges llU for~

kJarel ud fra den selv. Ogsa mennesket er en del af nalUren. Klin det, der kan g

res ti! genstand for n~tL1r\'idcnskabe1ig undersgelse, er virkeligt i egent lig forstand. Med PIalOlls sprogbrug kan man sige, lU dc r.iflge naturalisterne kun er f..
nOlllcnverdcnen, der er virkelig. Al snak om metafysik, o m sjl og om guddommelig benbaring anses for meningsls.
En naturalist vil ude lukkende bygge sin vide n p fakla , som k:m pvises og llll
de rsges med naturvidenskabelige metoder. En ande n be tegnelse for retningen er
positivisme, Begre be t positivisme forbindes frst med fransknmmlen Auguste
Comlc (1 798, 1857), som argumenterede fo r en verdcn.<;anskl1e1sc, de r alene
skulle bygge p,\ "de l positivt givne ~. Al no gel er "positivt" vil sige, at de t kan miiles og vejes. Andre udtryk for "del positivt givne " er "kendsgerninger", "facts".

Charles Darwin
(1809-1882)
Nar vi siger: "Hvordan skulle han kunne blive anderledes med de forldre?" eUer:
"blet falder ikke langt fra stammen", er dCI udtry k for, at darwinismens mClllleskcopfattelse ligger dybt forankret j os. Ofte uden ,I t vi er os bevidst, hvor vi har
det fra .
J.:nglndcren Charles Darwin var ikke filosof Han studerede medic in i Edinbourgh og teologi i Cambridge, men det var som naturforsker, han kom til at
prge filosofien med sit radikalt nye syn p, hvad et meruJeske er.
I de 5 olr fra I 83 1-1836 var han i sin egenskab af naturforsker med p en ekspedition, der af den britiske regering blev sendt ud for at kortlgge sydspidsen af
Amerika. Under hvad der bkv til en verdensomsejling med krigssk ibet "111e Beagle~ ("Sporhunden"), indsamlede Darwin et meget stort materiale af fossiler og
Ie~ende dyr. Han s, at selvom mange af dyrene var meget ens, levede de r forskellige varianter p forskellige steder. Ecks. var fulke arten specialiseret p de sm
Galapagosocr i Stillehavet. Et sted havde finkerne skarpe nb. P den levede de
af hrde koglefr _ Et andet ste d havde deres nb form som en hakke_ Her levede
fuglene af insekter, som de hakkede ud af tr<eerncs stammer og grene _ Det s ud,
som om hver eneste nnkeart havde udviklet et nb, der var perfekt tilpasset den
form for nring, der var tilgngelig for den.
Og nu v.lr s sprgsmlet: Havde Gud virkelig en gang for alle skabt disse finker en liUe smule forskemge fra hinanden, eller var der foreget en udvikling?
En anden ting pegede i retning af, at de forskellige dyrearte r ikke var s forskel-

26

Del naturalistiske menneskesyn

Fra omkring midten ar 18(}(}.tallet starter der en naruralistisk strmning i filosofien , der strkker sig heil op til vores tid.

Charles Darwin
af Arternes oprindelse (1859)

10

1$

Da jcg var med Hcndes Majestts skib

-Beagle" SOIll naturforsker, blev jeg i hj
;;101<.1 slet af visse omstndigheder ved
j()J'(!clingen af Sydamerikas organiske
vsener og af det forhold, hvori de geologiske lags uddde former stOd til de
nulevende. Disse kendsgerninger syntes,
som det vil ses i delle vrks senere kapitler, ,Il kaSle noget lys over arIernes oprin{[else - dette mysteriernes mysterium,
:;om en afvore strste filosoffer har kaldl
lIt,t, Da jeg var kommet hjem, det var i
1837, faldt det mig ind, at der mske
kunne gres noget ud af dette sprgsm:i.1
ved tlmodigr at samle og reflektere over

Det naturalistiske menneskesyn

alle de kendsgerninger, som p nogen

mde kunne st i forbindelse med det.
FJ"ter fem rs samlen gav jeg mig seJv lov
ti! at tnke over sagen og gjorde noglc
sm optegnelser; disse udvidede jeg i
1844 til en skitse, der meddelte de slutninger, jeg dengang var kommct til; fra
den tid og til den dag i dag har jeg bestandig beskftiget mig med den sanune
gt:nstand. AI jeg gir ind p disse personlige detaljer, hber jeg, man vU undskylde, da jeg giver dem for al vise, at jeg
ikke har vret hastig med at komme tU
en afgrelse.
[ ... J

20

25

30

'I

n;

Hvad nu arternes oprindelse ang.k s.~

er del lel rorst ~ellgt, :u en naturfon;ker,
nr h,m lagde mrke til de organiske v..seners indbyrdes sl..:gukab, deres foster,
ti lstande, deres geogf:lfiSke udbredelse,
deres I"Zkkefolge i de geologiske lag og
andre sidanne kendsgerninger, kunne
komme til den slutning, ;,11 anerne ikke
er slGlbt u<lfh..:ngigt af lwernndre, me n al
den cnc an m:dstammer fra den anden,
ligesom en vuiCICt nedst:lInmcr fra en
art. En ~da n sllltning ville ikke deslO
mindre, selvom den var vel begrundel ,
v..:re milfredsslillc nde, indtil det kunne
vises, hvorle des de malllge aner, der opfylder jord en , er blevet modificeredc, s
lcdes at de opnede den {uldkonUllen
hed i byg ning og den afpassethed efter
forholdene, som vi mw rette Ge undl'cr.
Nmurforskerne t~ler altid om y<lre be
tingelser, om klima, Il:t;ring o ,s. v" som
de e neSte tnkelige irs~ger til varie
ringer. l en vis indskr.cnket forstand kall
dette, SOIll vi senere skod sc, vre rigtigt;
me n det er urimeligt, at ytue gre f. eks.
Spttens bygni ng. IIYor alt, fdde r, hale,
lIb og IUllge er s Yidunderlig n =l skik
ket til al f:lIlge insekler 1111der trernes
b:lrk til kllll et resultat af ydre bctin~..eI
scr. Og nu misteltcnen, som suger sin
nring af visse bestemte lta:er, som for,
drer visse fugles mellemkomst for at fl
sine fr spredl, og som endelig, da dens
blo mster e r srlmnllede, absolut m;'
haye Yisse insekter til at bringe stovkor
nene fra den ene blolllSt til de n anden . 4
vi lle det ikke v;ere urimeligt al forklare
den ne snylteplames bygning og dens
forho ld til de nvnte org~ ll iske ysener
som virk ninger af ydre beti ngelser, af
vane c ller af plantens egen villen?
[)et e r derfor af storSte vigtighed at f
en klar forestlUlng om de m;,\der, llYorp;'\
organismerne modificeres og <lel~S levevis lempes eJter forholde ne. Da jeg lic

28

syudle minc iagttagelser, fo rekom (ICI

mig sandsynligt , at Ct omhyggeligt st u
dium af husdyrene og de dyrked e plan
ter var det, der nrmest Yille hidfore en
lsning af denne dunkle opgave. Jeg blev IO
heller ikke skurfet; i dette og :dl e andre
vanskelige tilflde har jeg fUIllle t, at \'on
kendskab til husdyr og dyrkede plamer,
hvor ringe det end er, dog altid er den
bedste og sikreste ledctr:\<I. S endsknt fI5
den an af sludier i alm indelighed er ble\'el meget forsmt af naturforskerne, v()ver jeg <log at vedke nde mig det som min
overbevisning, at man ikke noksom kan
iO
lgge vgt hcrp<i.

1..1
Man kun ne nu sp rge, hvorledes g~ r det
(il, a( varieteter, eller, som jeg har kaldt
dem. begyndende artcr, omsider bliver
Lil gode og be~tc lll t adskilte ;,trIer, som i ~
de fleste tilflde afviger langl mere fra
Iwernndre indbyrdes, e nd I':t ri eteter af
samme art gor det? Hyorledcs opstr de
grupper af aner, som danner det, man
har kaldt beslemt adskilt e sl:egter, og 1110
som afviger mere fm Iwemlldre hlllb)'!
des end aner af samme slgt? Alt dette
bevirkes, som Yi mere fuldstndigt sk:ll \
se i na::Ste kapit el, af kampen fo r Iilvrcl
sen. P;\ grund af den ne kamp hjlper va 105
rieringer (hvor u4~tYdcligc de end er, og
hvordan de e nd er frembragt), dersom
de ellers p'" nogen mick er heldbri ng
ende for en ans individer i deres Ilende
ligt indviklede forhold til andre orga. 110
niske va::scner og deres fysiske livsbetingelser, til at bevare disse individer og
bliver i. almin~~.!iG!i~ ned.1[Vede af der~ -1ill<:om. Delle afko m vil ~Iedes nu
have bedre udsigt tU at leve; thi af de 115
mange individer, der med visse mellem
nllll komm er til verden af hver an , er der
kun et ringe anUl, som holder sig i live.
Dette princip, iflge Iwilket enhver nok
s liUe yariering, der er Individ':l nyttig, 120

Det naturalistiske menneskesyn

(
bl;V:lrcS, har jeg kaldt: det naturlige \Kl.
,'alg for at skelne det fra og for med det
:;:lIllme at antyde dets slgtskab med
mClllleskels udv~tg . Mens de t udtryk,
lZ!i som Hr. Herhen Spencer ofte bruger:
-dell mest skikkedes overleven" (survi
val of Ihe flllest) er mere njagligt og
stundom lige si bekvemt. Vi har sct, at
me nnesket \'irkelig ved sin udvlgcn

..

(
kan opni slore r~u ltaterog lempe de or ':JO
ganiske v:J::sc ne r efter sit behov ved cf
lerh~nden at samle de sm:\, me n nytlige
varieringer, som naturen frembyder.
Men nalurens IId\~.tlg er, som Yi senere ~
sk:tl se, en magt, der altid er beredttU at 1
gribe ind, en magt, der er menneskenes
smianstrengel:gr lige sJ. langt oycrl egen, U
som naturens vzrker kunstens ( ... 1

velse:
I) Hvo rdan tror du, man forklarede arternes o p st:\en i begyndelsen af 18O().\allet?
2) Hvis d u havde 2 hunhunde, en go<lmodog, krlig og rolig h und og e n ~ggres
siv vildbasse, og du gerne ville have hva lpe, Iw ilken af hunde ne ville du s~ f.i.
bedkket? Ih'or[or?
:i) Hvilke 4 argumenter g iver Darwin for udvlkll.ngslrcn1
-I ) HVdd me ne r Darwin med , al "von kendskab til husdyr Og dyrkede planter altid
er d en bedste og sikreste Icde trnd"'? Til h vad?
'i) Hvordan d efine rer Darwin sit princip o nl "dc t naturlige ud val g~ ?
I 187 1 udgav Darwin TIM DeScellI of Mim (jI1cl/Il()sJ..:ets n/sttmmlllg), hvori h:m
udt rykkeligt inddrager mennesket i si n evolutio nstcori (dette l:'J kuo implicit uudtall - i A,'temcs oprindelse frn 1859).
I Melllleskcts a/stamnlng opremser han mange: store ligheder mellem me nne
sker og dyr og konkluderer, at me nneskernccn engang nu haye udvikl et sig fra la
verestende arter. Der er alts ik ke tale om, :It vi e r rc:sul~tet af en guddo mmelig
skalxmkt, me n derimod e l produkt af en biologisk evolutio n , der hele tiden ud
vikler sig mod aner, der er bedre og bedre egnede til at klare sig,
Vi og me nneskeaberne nedstammer fra de samm c uno rmer. Menneske t e r dy.
best sct e t dyr. Men den forskel, som Darwin fremhver melle m menneske og
dyr. er, at me nneskeracen er kardkteriscret ved at kunne p rio ritere sociale hensyn
til svagere medborgere over sine egne egoistiske instinkter.

Del naturalistiske menneskesyn

(
op~ummer hvord~n Darwin ser p de civiliserede landes behandling af svage
meuborgere.
.
S) l-IVi lke praktiske konsekvenser kan man drage af Darwins teori?

.1)

Charles Darwin
af Menneskets afstamning (1871)
Den hjlp, vi fler os drcnle t il at
give den hjlpelse, er hO\~et
tilfldigt res ultat af dm in~~ge
Hos vilde bliver de, der <:r sv:tgc p sjl ~, ~er oprindelig blev erhvervet
som en (lcI af de sociale inst inkter, men
eller legelHc. Sllart udryddede, og de,
som senere p "OCn ovenlor o mtallc
I{Jer hn'<ler s ig i livt:, er i almindelighed i
mde , blev gjort strkere: og blev videre
e n meget kraftig hclbrcdStilstanq. Vi ei
udbredt. Vi kunne heller ikke standse
viJiscrc<lc mennesker gr der imod alt
vor sympati , selvom den strenge klog
h v;td vi k;1I1 fo r at 5t:lnd sc udryddelsesskab tvang os dertil , uden at noget af ..lct
procC.~SC Il ; vi bygger asyler for de gale,
dleste i os blev forringet. Kiwrge n kan
for krbli nge rn e og dc syge; vi giver fa tgre sig hrd, medens han udforer en
Ilglo,'c, og vo re lger glJT alt, hvad de
operation, thi han ved, at han virker til
kan for al frelse hver enkelts liv lige indSin patients bedSle, men dersom vi gav
til det Sid ste ndedrng. Der er grund lil at
amage, at vaccinationen har bevaret tu 1. os til med forst at forsmme de svage
sinde T, der p grund af deres~on. , og hjlpelse, kunne dct kun s kaff~ os
en uvis fordel tillige med sikker og stor
stitution tidligere vWe have
lin skade i jeblikket. Derfor m vi, uden at
der for brncko pp ernc. P den m:\de
klage, bre de slette virkninger, som det,
kommer de ci vi liserede samfunds SY"k
al de svage fr lov til at leve og formere
gere medlemmer til at dterlade sig af
sig, utvivlsomt har. Der syne5 dog i det
ko m. Ingen, som har lagt ru;r:rke til opmindste al vre en hindring, de r stadig
dr.ctningen af husdyr, vil [Vivie om, at jo
er virksom, den nemlig, at s~m fundcts
dette i hj grad m vre skadcligt for
svagere og ringerc medlemmer ikke s
merlllcskeracen . Del er fo rbavsende.
let kommer til ~[ gifte sig som de sunde,
hvor h u rtig m~nglen p omsorg eUer fejl
og denne hindring kunne gres uendelig
~gtig anvendt omsorg kan fre til en husmeget strre, ifald de, der var svage p
dyrraces degeneration: me n, nr vi ikke
sjl og legeme, undlod at gifte sig, men
regner mennesket med til husdyrenc, s
dette er nppe mere end el fromt hb.
vil der nppe noget steds findes nogen
s:\ uvidende, ~t han tillader ~i ne drUgste
dyr at forplante sig.
Del II(III/rlige IIdl l(llg~' i/ld" frfming pd

de c fuifi,wl"cdc Jnlkeslllg.

IJI.. .
(' ,t

~5

'
. 40

til,

~s

lmJi(.;',

velse:
1) Hvad er Darwins holdning til, at "de c iviliserede samfunds svagere medlemmer
ko mUle r til ~ t e fterlade sig afkom "?
2) Hvad er poimen med udtalelsen om, at der - nppe noget steds fmdes nogen
sit uvidende, at han tillader sine d:1rligsle dyr ar forplanie sig"?
3) Hvilke "slette virkninger" kan d et have, at "de svage f r lov til at leve og fo rmere sig"?

30

Det naturalistiske menneskesyn.

so

ss

60

Reaktionen p Darwins teo rier

"En r(lm)'gendc opdagelse, og jo mimlre d en bliver omtalt, desto bedre! " var en
af de komme ntarer, Darwins teorier ftk med p vejen - Og det e ndda fra e n kol
leg:l inde n for n3lurvide nska l:!e n.
Men specielt kirkens folk rasede. Darwin fratog med sin teori mennesket de ts
srlige status som en skabni ng, de r var formet i Guds billede - og d ermed noget
.'t:erligt. Han gjo rde mennesket til en art i dyreriget p linie med de vrige arter.
Godt nok var mennesket den hjest udviklede art for enden af en lang udviklingsb:dc, me n alligevel. .
Og hvis mennesket bare var e n h jt udviklet dyreart , k\lIlne vi godt glenune alt
(l1l1. :lt vores srkende som art var fornu fte n og den frie vilje_ Hvis Darwins syn
var rigt igt, var mennesket determineret (bestemt) af sin placering i evolutionsk
den p:' linie med e thvert aJIde t dyr.
Endn u en konsekvens af Darwins tnkning var farlig for kirkens etablerede vel'
dcn~billede: Darwins evollltionsteod foruds~tte nemlig e n langt hjere ald er for
menneskelive t p jo rden, end Bibelen havde plads [il inden for sine rammer.
Traditionelt regnede man men neskets leve tid p jorden ved at regne "bagud"
ti l Sk:tbelscstidspunktet iflge Det gam le Testamente. Man ta lte simpelthe n gene
rationerne efter Adam og Eva og nede frem til, at der havde vret mermesker p
Jorden i ca. 6000 r.
I-IviS D:tnvins teorier var sande, mane man ndve ndigvis ope re re med meget
lngere tidsrum, som arte rne skulle bruge til at udvikle sig i. Og sa stod Bibelens
ord ikke l ngere til troe nde.
Det , der gjorde Darwins teorier s farlige for de n e tablerede tnkning var bl.a.,
at han var videnskabs mand og i sine bger havde fo rsgt at bevise sine teorier vi
{!cnskabeligt . Respe kten for videnskabelig tnkning var umdelig sto r i 1800tal
let. Og det er vel ikke s mrkeligt. Med f.eks. lgevidenskabe ns landvindinger
v;rr torstel~n af, hvordan mennesket var opbygget og fungerede, blevet meget
swrre.
N r de r nu kom en videnskabsmand og fremlagde en vclunde rbygget teori om,
<It mennesket ikke var et resultat af en almgtig Guds skaberakt, me n derimod e t
re.~tr lt;tI af en biologisk evolution, der s at sige krte af sig selv, gjo rde det o ndt.
Der skete et markant brud p de traditionelle vrdier og normer, som Folk havde
bygget deres tilvrelse op p.

Det n a turalistiske menneskesyn

\
Eflervirkninger
1 dag siger vi, al Darwins menneskesyn markerer et pamdigmeskift: e n r.tdikaJ
z nclring i tnkemde. Hidtil h:tvdc man ogs i videnskabelige kredse ho ldt sig til
Bibelens lre om. at Gud skabte ve rden og alt, dcr e r i den, for til s idst at skabe
"menneske t i sit eget billede". Hve r e neste plante- dkr dyreart var ble vet skabt
en g:m g for alle ved en speciel sk:lbcrnkt, og denor VlIr d e forskellige arter uforanderlige. Illgen kunne pille ved" Guds skabervrk.
S:' kanuner denne biolog med ct omfattende undcrsgclsesrn:llcri:l lc, det godtgr. at mennesket ikke er et specielt besjlet vsen skabt af Gud , men bare Ct
hjt udviklet produkt for ende n af en lang biOlogisk udviklingskzdc , dcr flger
sine egne love.
Evolutionstanken er re nset for ethven guddommeligt forsyn . Udviklingen cr
ikke fo rbundct med fornuft e llc r intcUigens, men drives fremad af ydre fak torer
som gcogr.lfisk placering og fodeundcrlag.
Perspektivering
Trod s kritikken blev Darwins me lUleskesyn hurtigt alment acce p tere l. Darwinis111(;1\ blev en ny pr<emis fo r tnkninge n 0111 mennesket. Dette g:IV sig ogs.'t praktiskc IId51:'8. E eks var dcn danske sociallovgivn ing i 1930ernc dyb t pvirket af
darw inistisk r.nkemade. I Sit o plg til e n ny sociallov Frcmtitf/ms forsrge/s/Jf;Ilsel/ fra 1920 diskutcrer socialde mokrate n K.K. Stcinckc - der iovrigt senere
ble v socialminister - f. eks. hvordan man politiSk sikrer, :1I dct e r de bedst egnede
individer, dcr fr lov til at forplante sig og fre Olcnneskearten vide re.

K.K. SteirlCke
af Fremtidens jorsrgelsesvsen (1920)
af kap .22: "Racejo rbedring (1'{lcef.1ygieine, eugenik)"
Enhver, der lever, et/)lJerl menneskeligt
VlI:scn skal have ret til den lykkeligst mu
lige tilvrelse, og skal, om fornnde m , beskyttes og ph:: jes. Kun i cen he nscende
5 m1 s:tmfulldct vre p!! sin POSt; med
hensyn tiljorpkmfn;I'Slm. Hvis el me n
neskeligt vsen, de r er bel~ Sl e [ med arvelige ,ullg, Illl engang er fodt , skal han
11;1\'e ret til at leve og glde sig ved tllv
10 reJsen, sa vidt han kan og henSynet til
h ~ns medmenneskers ~l frd tillader

32

det, men cen ret skal han miste. een

mulighed skal beroves ham, nemlig at
overfre sine mangler tll efteril:omrnerne
og pa den m:ide at fo rC\'igc og mange- 15
doble ulykken. Denne dobbelttanke betyder forsoningen mellem dcn i naturen
herskende lIdvlgclscsgn1ll(l~tning og
menneskekrlighedens sdelige grund
sming: Vi behandler "undermMere n" 20
med al omsigt og ka:rlighed, men forby'
der ha m blo t til gengld Cl formcre sig.

Del natumlistiske menneskes)l1J

Eller som vi i det daglige, men mindre

liIM"fisk. stder p:l den 5:llllnlC tanke:r.I g:1Il!l: Hvad nyner <kn stigende humani
sering, o.k n stadigt vo ksende o ffemligc
ftJfl'll'll. Den ma ngeartede omsorg, de
srorc lil~kud til borndbrsorgen, dels ved
k,,01:111tC tilskud, \'elgorenhed og alle:lO 11 ~ lIdc indsamlinger, dels ved oprenclse
:lfhf1f1]chjem. sanatorier, vuggestuer, hit
tehorll$hospitaler, Wclandcrhjem o.s.v.,
(I.S.V. forer kun, takket vre lgevidcn
... k:lhc ns og sygeplejens strke udvikling,
36 til :1t s\~ckkc slzgten ved al ho lde liv i tu~incJc r. som samfundet vaT bedst tjent
1lll'(l !lukkede under.
'\t
);1. hvad \'zrrc er, ved at holde liv I
di...'IC 1U~inder, siger man, giver vi dem
.u IlllIUghed for at slle titl1sinder af end nu
( I ~ rligcn: ud rustede og p!! forskellig vis
~r\"digt bc l~stede efterkommere i vervi n1r efterhnden, - er for v
den,
rigt nll c f('"(l~ stri:t p vej til - de samme
~5 r. )rh"ld som h~r bmgt alle tidligere clvUI
:O;:1tioll("r til at g:l til grunde, nemlig at borIl(:~nt :llle [ med den stigende dvilisa[ion
ind~ krnkcs mere og mere i befolkning(:n~ t1vcrklasse og i middelstanden, me!IO dens de aller la\'cs[e 13g, de runder forbrydere og undel"fl"cllere af enllVer art,
form ere r sig langt stri:ere.
I3nh\"er ku ltur brer, ved den med
udl"lukkclscn af den n~tlIrlige ud l':l:l~ w:1st: flge nde forringelse af folket s fysL~ke sundhed og ndelige kraft, spiren
til sin egen undergang i sig, og sociallov
/:il"ningellS tendens til 3t virke frem
lllltll1c p disse kulturens uheldige sider
/IO 1I1K!crswnes desuden st:t::rkt af de ligeIcdel> med kulturen flgende foreteelser.
kri~ og prostitution. Thi krigens direkte
\'irkninger er de mods:ttte af dem, kam
pen for tilvrelscn og en nalllrlig udvl
~ gclS(: meMorer; denne levner nemlig
den strkeste og kraftigste, krigen tager
fur.>t og fremmest de yngste, sundeste og

1*

Del lwlu.ralistiske menneskesyn.

(
strkeste i nationen. Og proStitutionen
med alt, hvad 'dertil /lrer af knssyg
domme, m.m., breder sig fra de slore 70
byer ud over hele landet, tillige SlOttet af
m.i!itrvsenet med dettes almindelige
v rnepligt. Den med knssygdommene
flgende ufnlgtbarhed angriber endVidere fortrinsvis de hjere og mest bega 75
'lede befolkningslag, de som i forvejell
gennem deres dyrkelse af eet og tobrnsystemet er med tU at befordre mce ns de
genemtion.
I-Ivis vi derfor ikke vil risikere den mo- !IO
derne europiske civilisations gr.idvisc
tilbagegang og endelige undergang t~ vi
ind p;). en systematisk modvirken af de
nvnte uheldige flger af ci\'Uisationen
og tillige tilstn!be en fordling 3f racen, M
den sakaldte eugellik , i Tyskland og Nor
den srlig benvnet IUcelJyg(ejlle ellm'
raceforbedrillg.
I virkeligheden er tanken om meeforbedring meget nrliggende! Enhver dyreop<ln!ller. enhver g.,rtner, ja seJv den
J:.r:ge laudbruger pr jo ud fra , at han kun
kan forvent e et sundt afkom dIer en normal afgrode, n:lr han skyder de sleue ek
semplarer af mcen ud og ku n til avle n an 95
vender de kraftigste, de med de mest
nskvrdige egenskaber ud nlstede ind
ivider; den praktiSke landbruger er me
ge t fortrolig med rneefordlingen og
de n kunstige udvlgelse (t modstning 1(10
til naturens udvlgelse).
Hvad der tillige m;1ue fremme tanken
o m meefordlingen ogsJ for menneske:....
slgten - foruden analogien fo r dyre- og
plante\ocrdcnen - var tillige det forho ld, 1O!i
at man gennem praktiske undersgelser
af fo rskellige sla:gters hiSlo rie havde p:'tvist , at atle de C3n:r for degeneration og
nedarvni.ng af sjlelige eller legemlige
defekte r, som vi ilYS har o !llt ~ lt , ikke blol 1 ,o
{al almindelighed kunne amages ~t lure
p:l menneskeheden, men virkelig var til

<

stede og viste deres

fol-

ger fn dag til dag.

115
Srlig kendt er sledes undersgelserne \'cdrorendc forbrrdcrslglcnJuke
1... 1 Slgten kan fores 8-9 generlIIioner

120

(
~kbncs\r,lngrc

(ilbas<: til en ;\ndclig defekt og fordruk

ken nybygger af hollandsk oprindelse,
hvis 2 snn ne r giftede sig med 2 sstre, af
hvilke den cnc kal des i\1argart:r~ , For
brydernes Moder "; hun var lidende lLf

"mond in5.1n;ty og ern rede sig ved u'

tugt. Dc fcm af Ill: ndcs sns syv dOlre var
' 25 prostit uerede, den sjette idiot og kun
de n syvc:mk anstndig; alle var bdzngt
med syfilis. Usdelighed og tjlesls Icvevis er karakteristisk for de fleste: kvinder af denne udbredte slgt. Forbryde!
1:10 scr, d rukkcnsk:J b og vagabond<lgc c r srtegn for mndene. Endvidere (';Iser ner
vcsygdornmc i slgten, og en m ngde af
dens medlemmer cr internerede i ameri-

kanske slndss}'geansrahcr o.lign. SUlrn13$ men Itar sit hovedkvarter i en afsidC5 lig

gende dal, og herfra udsendes ekspedi_

tioner for at stjle eller I.>cgi andre: for
brydclscr. Seksuelle: sk~nke:r kendes
ikke, i stammen hersker den reJle promiskuitet. og den SIa::rke incLwl giver I ~
selvflgelig endnu flere underrn:\lcre i
dc u j forvejen syge Slgt.
Man har kendskab lil 2820 af den ne
forb ryderslgI, af hvilke (le 2094 var af
"gte jukeblod", medens <le vrige 1.5
havde giftet sig ind j sl:cglcn. Dc er :lIle
ble"ct unde rsogt af ~cebjologiske forskere, og resultaterne Y.lr sre uhyggelige. li:cderligc Inenncskers eksempel
har ingen indflydelse pi de m, og, selv 'so
hvor dc bor spredt, hu de en ejendom
melig tilbjelighed til af gifte sig med
folk af lignende kalibc:r. Netop hos
de nne 51gl se5 kJart forholdet mellem
individe rnes arv (~n l gspr:eg) og det af ISS
Omgivelserne p:\tryktc pr:cg. Arven er
SOffi en SlormJl00, der nedb ryder aUe
kunstige "dmninger".

Wilhelm Nietzsche
(

"""""g, dels
m:tngc gange i [pile t af ud viklingen
I
Niet;tSCl1e SOIll en af I
:If I):uw!ns p den mde.

n'lll andre ord """",","

hc: n:cvl1(;f

~ viljc

til magt ~.

Men hvor Darwin r~,,~;:~~~

til omgivelse rne, sner
mtlllrcn vil menneskel leve; men j
:li mCllncske t til passer sig
~rll C Iii sine egne be hov:

O"'.',,,,,,

UiologCrncs hovcdfejllagelser indtil n u:

virkende individer .
Uvet er ikke de indre betingelsers
I..... Uc( indre underkaster sl2digl nere
Ik ydre omstndigheders 'O<,"j 'del
llcl :,rsin(ligc: det vsentlige ved
.~I :lrkcre

velse:
I. Find mindst 3 stninger i leksten , der e r d ire kte inspireret af D~ rw i ns form uleringer.
2. Hvad e r ~udeluk.kclsen af de n naturlige udvlgelsc" ;irsag lU iflge Ste.illcke? J.
3. Hvordan argumenterer Slcincke for ndvend ighede n af racdorbcdring?

nu-v 1J

det ind re formskabende kr.'", "" " , "

I.

"~s!mjtcrer:

;ndoptag<:r

~u"

Med Darwins evolutio nsteori bliver men nesket bare en del af den org.1niske natu r og dermed underlagt dens love. Denned er menneskesynet med Darwin kommet ind under e n natumlistisk synsvinkel. Menneske t er blevel en del af nat uren
og kan dermed undersoges inden for na turvidenskabens rammer. Den gudgivne
fornuft , der ifo lge Platon og Descan:es hvede me nnesker over n atu rn~Klvcndig
heden, glder ikke lngere.

~:;::::~:~'~

Et Sled
{lefmere
r
jc.n
til magt
e r del
VC"n{le flles o m. ,
n: n. men er som all andet
dri"k~ft "viljen til magt".

Nicl7.s ch es

ingen s;:r:rstatus, vi er ikke

b[ot forskeUige legemliggrelser

~~::~~~

For:1I fo rst b
d rage hans kritik af
etablerede fil osofi og dens menneskesy n.
Niet;tSChe sc r de n
kul tu r som et sammensuri um af platonisme o g
kristendo m. Koblingen meUem disse IO idebygninger medfre r i ha ns jne en ka-

34

Del natu ralistiske lI'l.elmeskesyn

Det natu ralistiske menneskesyn

1.1

65

10\'1:: behov? Hvorfo r er del ikke nok m ed

Men sig mig, brdre, 11\";Id evner vej

love ikke form~r?
10\'(: endnu

lastoyrct, som er sagtmodigt og fuldt M

refrygt?
AI skal>c nye
ler ikke l
at skaffe sig frihed [il

At

ss

OvermellJlcskel - hvis komme Zarathustra fo rkynder - e r Sl~rkt, fordi del magter

at accepten": den givne kaotiske verden. Overmennesket overvinder nihilismen,
fordi de t har mod nok til al skabe nye vrdie r. Overmennesket er
unde rlagt
de
I fo rtolkninger af, hvad "godl " og ~ ondl ' e r,
stir ude n
for - den gngse "slavemoral", der er baserel p
og medlidenhed.
er lvrtimod Cl eksempel p:l. I
Han tinder sine
og vrdier i sig selv - og lur st ~"Cd
le-

rvc:: sig rCI li l

15 den fr}'glcligslc dd

rdryglig5no.S,'::'~~~';;~~~'
de n al v:ere, og Ct

sjlens forvandlinger: h~mlcbliver til k:uncl, og kamelen lU

Somsil hClligs",,~,~,:.~,~:~,:

" Ou-sk:L[ ": nu m d I

11$

Eftervirkninger

10\'cn lilsidsl til barn. tal te Zar:oIIhustra. Og dcn

dvkde han i den by, der kaldes:
brogede ko.

80 lighed selv i sit helligste,

frill cd fra sin krlighed:

iler ti! dette rov.

100

for den eksistentialistiske

Verdenskrig .
I og re ligionen som rettesnore
kendetegnende for den natu ra lisme,
, at den filosofiske tnkn ing havde vendt

filosofi , der vandt SlOr

Men man kan ogs;}.
fo r menneskets liv l i

~"k"","k''''''' .

Hos Niet7..schc er kritikken

hel! i bund: Mennesket er b~salt set stYn":t
, som dct har flles med alt andet IcNie t7..sches tid delagt denne basalt
mulighed i at turde szttc

velse:
inddelinger.

,,,,,do," c t billede p'

2. Karakt eriser kamele n. I

>oU~,,,

5. Besvar ZaratJmstras 'PO",""

lven?

t:r den store drage, som nden ikke

driften fri.
meget mindre "rationelt" og
af VOlt:S vilje til al underen voldsom, ubevidst
VOn":S liv p, hvis

6.

7.
8.
['p,of,,,, n., at -dcn, som vil v3:rc
vre nedbryder og sonderden strste godhed". Hvad
mene r Imn med de t?
IO. Sammenlign I
butdiglsam.llng

i i melUlcsket, som strigeren Sigmund

de psykiske grundrifter. Freud havdc k",d"k,'
til ham f]C:R! steder.

"Fribruer" fra hans de-

"m""',,' ( 1920):

~~'~;::::::h:znder
med dens

",,,,,m,,I

Sigmund Freud
(1856-1939)

i rummel?

- Hvordan vil du fort o lke sfro fen? Hvad tror du, Nicl7..sche ville sige til den?

"Jeg ved ikke, hvad der g ik af mig! Det lb af med mig. Jeg var ikke herre over
Ulig selv!" Sdanne almindelige dagligdags ud tryk kan give e t flllgcrpeg om det

50

Det na.turalistiske menneskesyn

Det na.tu.ralistiske menneskesyn

1..,

l
me nneske billede, som Sigm und

F~ ud

frem f rte i begy ndelsen af de tte :lrhu n-

drede,

Freud var ikke fi losof. Ii ~Ul var uddanne t lge med spec i:lle i neuro logi (lren
o m kroppe ns ne rvesystem). I de n egens ka b ko m han til at arbejde med nogle patienter, dc r tilsyne ladende lc d af ne urologiske forstyrre lser i form af f.cks. lammelser, uden at m an dog k un ne finde en legemlig rsag til symptomerne. S;un men
med kolleger gjo rde han da den e rfaring, at del undertide n d rejede sig o m legem lige forstyrrelser med e n sjlelig rsag, som blo t var ukend t for patienten. Del
blev starte n p den psykoan:llyse ( s jlc undcrS0gelsc der med Freud som leM

) ,

dende skikkelse fik enorm indflydelse p menneskesynet i det 20. rh undrede.

Det, der satte Freud i gang som psykoanalytiker, var opdagelsen af, at der fore-

gr ting i VO~ flelsesliv, som 'Il ikke selv e r opmrksomme pi, og SOIl1 e r frem
med for de t e nkelte menneskes opfan elsc af, hvcm og hvo rdan han e Llc r hun c r,
Det bevidste e r kun c n bcgra:m,ct del af det sjlelige, De t v:tr ganskc vist ikke nogcn ny o pdagelse, Eksempel vis fmder man hos bde Platon og roma ntike rne ud
viklede teorie r om det ubevidste sjleliv, ligesom Fre ud selv henviser til Nie lz
sclle som e n af sine inspirationskiltler. De t nye va r den systc ma tiskc mde, Fre ud
begyndte al udforske de t ube vidste p, og de ko nkl usio ne r han drog af sille uno
dersgelser, Dc frte ham til det res uhat, at forest illinge n o m os selv som fo rn uftss tyrede va::scner _ e n forestilling, som den ratio nalistiske tradi tion, f.eks , Dt:SCllr
les, gav n ring t il - i hOj grad va r udtryk for et selvbe drag, e n slags eft e r,ratiOna
liserin g, Gennem s it arbe jde mcnte han at kWlIle go<!tgp re, al vores la uke r, flel
ser og adfrd ofte styres af sjlelige krfter, som vi ikke selv har noget ke ndskab
til og oft e ligcfrem vllngtc at ane rke nde som cn del af 05 selv - ko rt sagl: af u bevidste sjle lige krfte r,
Det skred v k fra /ort/lIftell som det karakteristiske ved menneske t, de r vandt
frem med Darwin og Nie tzsche , fuldbyrdes af Freud, Med sin teori o m det ubevidste afstter han den menneskel ige bevidsthed som c e ntrum fo r forstelsen af,
hvad c t menneske cr for e n storrdse. Dermed udfo rdrer han den traditionelle subjektfiI osofi, der tager bevidstheden som udgangspunkt fo r deflnitio ne n af mennesket (Desc'.trtcs). Hos l:rcud vlser selv de bevidste ytringer sig at vre bestemt
af det ubevidste, Vores ubevidste fOTCStillinger kan nemlig "fo rkldes" Lil \ligen
kendelighe d og pi den mde slippe igennem me d at styre vores handlinger, ude n
at vi er 05 de t bevidst .

Freuds menneskesyn
a) Sjle/ls v es/(lIIddflle

Ud gangspunktet for Fre uds menneskesyn e r spndingsfeltet mc llcm c t me n ne

skes naturbestemte impulser og o mverdenens krav i form af kulturbestemle
no rme r,

52

Det naturalistis ke mennesk esyn

(
Han skitserede e n perso llllglJedslllo(lel - e n skematis k fremstilling af me nneske lS "sjlelige ,Ipparat " , som han kalde r de l - for at bcsldive fo rho ldet me llem et
menneske og de tS Otnve rden. Iflge de nne model best r den me nneskelige psyke
af 3 instanser: Det'et Od),jeg'et (Ego) og Ouetjeg'el (S upcrcgo), Disse insta nser I': r
ke ndetegnel ved forske lligt: //lllk tiollsm llder.
Id'el er den del af sjle n, som vi e r foot med, og som al tS.... rum me r vore natu r
givne e primitive" e lle r "dyriske") psykiske tilbojelighedet, Freud selv b ider de n
"et kaos, en kedel fu ld af sydende affekter I: lidenskaberl ", Disse affekler er ken
de tegnet ved den funk tionsmi de, Freud kalder Iystp rillcippel, Iflge lystprineippel drejer dCI sig o m at o pl11 den Strst mulige lilfredsstillelse (afspnding) ude n he nsyn til nogen eller noget som helst i omverde nc n, Smi b rn e r eksem
pier p mennesker, der er Id-sl'yrede , Nr e t lille barn e r sulte nt, skrige r de t, lil det
flr mad, nru- det vil have noget, skriger elle r plager det, Iii det lr lov.
Efre rh!tnden som vi vokser o p, udbygges psyke n med de t, Freud kalder j eg'ct.
Det ske r fra o mkring tre!trsalderen, j eg'e t er d l':n instans, vi almindeligvis kalder
fo rnuften. Iflge Freud blive r Jeg'et dan net som en sl~ gs barklag p Id'e t, - som
en slags me lIemsmtion mellem vo res primiti ve im pulser og omve rdenens reali te
te r, Barnet lrer - i hvert fald I et vist o mfang - at regulere sin adf rd efter and re
krite rier end behag/ubehag (JYSlp rincippct), nemlig efl'Cr hvad dc r er rime ligt/uri
meligt, farligt/ufarligt eller fomuftigt/ufornuftigl. Eller med and re o rd: vi lre r
de n funktio nsmde, der kaldes reafitetsp r lllctp p el ,
j eg'et er imidle rtid langtfrol strkt nok til at kunne d mme o p fo r id 'ets impul
ser alene, Som e nhver, de r har med brn at gre, ved, e r fornuftsgrundl': ofte util
str kkelige til at regulere de res adfz rd, s at de undg;l. r al bri nge sig selv i farlige
situatio ner, eller s at de blive r omgzngclige i forho ld til andre mennesker. Lysten
er ofte strke re e nd fo rnufre n, udsigten til kortSigtcde lyslgevinste r sejrer ofre
over realitetssansen. Derfor Izggcr o pdragere vxgt p ar lre barne t nogle no r
mel', som skal flges, uanset o m barnet kan indse fornuften i de m e lle r ej. BarneIS
tilegnelse af disse no rmer skal sikre, at det, ogs:l i situa tioner hvor de r ikke e r o pd ragere tilstede, flger "civiliserede spille regler" e lle r i de t mindste skammer sig,
hvis det bryde r dem,
Denne insta ns i psyke n, som vi almindeligvis kalde r samvittigheden , kalde r
Fre ud for Orjcg'et , fo rdi den e r e n slags fo rstz rkning af Jeg'et. I Ove rjeg'et, som
s sm t e tableres, nr barnet e r 5-6 ir, o plagres de regler for god opf rsel, 'Il Iz
rer ge n.nem opvksten . Ydre autorite te r - fcks. for ld re - blive r s at sige indar
bejdet i barnet og bliver til en deJ af barnets egen personlighed, Barnet lrer
(rn:is ke endda i fo r hj grad), hvad and re fo rve nte r af det, og lz rer at tilsidestte
e lle r udskyde sine egne behov, Man kan Sige, at Overjcg'et funge rc r som e n indre
opsynsma nd, der hndhver idealprincippet ,
Fre ud me ne r alts, at der i de n menneskelige psyke fmdes tre forskellige instan
sc r Od 'et, j eg'et og Ove rjeg'et), som har Iwer de res rypiske mde at funge re p

Det natwulisUske memzesk esyn

(lyst princippet , rca lil ctsprincippet og idealprmcippet). Som han ofte ullderslrc~
ger, er det e n grov skjtse, der blot skal illustrere elementer. som i IJ mksis spUler
~;amll1en

p komplicerede mder.

b) BevidslbcdslagcJ/('

Bade i teorie n og i praksis bliver modellen over sjlens tre inStanse r yderligere
kompliceret af, at dcn skOl! kombineres med tre forskellige "\)evidsthcdsllg" : det
bevidste, det!orbevidsrc og det ubwldste.
Hvor forholdet mellem I d 'et , Jeg'cI og Overjeg'ct kan skildres som lag, der g.'lf
nedefra og opefter, gr bcvidsthedslagene udefra og indefter.

Det bevidsle er del, vi p et givel tidspunkt er opmrksomme ptl. Nr vi f.eks.

skriver, er opmrksomheden almindeligvis reltet mod tIct indhold, vi vi] formidl e .

Nar det rigtigt krer, tnke r vi ikke over, hvordan man laver stninger: det
kommer sa at sige af sig selv. Engang skulle vi imidlertid bruge energi p selve det
at lave ri gtige stninger, og det Sk:ll vi jo stadig, nr vi bellyner et sprog, som vi
ikke er hel t forlfolige med. En masse af de ting. mal) engang mtte bruge hele sin
o pmrksomhedsenerg i p, er efterhn den blevet s automatiske, at man ikke
sknker dem en ta nke, f.cks. hvordan man spiser med bestik, gr, cykler, svmmer eller alts formulerer sig p sit modersml. Disse frdigheder er blevet del,
Freud kalder frbev;d~fe.
Forholdet mellem del bevidste og del frbevidste er udelukkende el sprgsml
om o pmrksomhedsgrnd. Vi tnker ikke ovcr, hvordan vi laver stn inger, men
hvis vi fr brug for det, kan vi uden videre rette o pmrksomheden mod det og
overveje, hvad der ville vre den rigtige formulering af de l . vi mener. Den/l'bevidste frdighed kan med andre ord let trkkes frem og gres bevidsl.
Sledcs forholde r det sig ikke med det, Freud kalde r det ubevidste. Bde hos
ham og hos mange andre bruges udtrykket ' ubevidst" ganske vist bredt om det,
man "ikke tnker ovel". Men efterh;inden skrpede han sprogbrugen, sledes at
han forbeholdl udtrykket "det ubevidste ~ for det i psyken, som e r sa fremmedartet for os, at vi almindeligviS ikke seJv kan rette o pmrksomheden mod det.
Til forskel fra del/rbevidste , som vi blot ikke tnker over, undtagen n~r vi fr
brug for del og da uden Strre problemer kan gre os bevidste, e r det ubev Idste
e n slags "blindt o mrde , som opmrksomheden ikke har nogen direkte adgang
til. Det bevidste og det frbcvidste hrer altsa sammen som "det mere eller mindre. bevidste", mens det ubevidste Jigger uden for opmrksomhedens almindelige
rkkevidde. Det ubcvidstc kan vi kun ind irekte og kun ved srlige anstrengelser
f ke ndskab til, ncmlig ved at aflse (analysere og fortolke) de m:ider, hvorp dCI
gr sig gldende i f.eks. drmme.
Generelt kan man iflge Freud sige, at der sands)"nli!;,'Vis er noget ubevidst p
frdc , n r vores forcslillingcr (tanker, flelser) og adfrd forekommer os selv
uforstelige. En kraft i os sclv - Freud taler om en ubevidst psykiSk modstand -

54

Det nat1.l1aHstiske men.neskesyn

(
forhindrer os i at blive bevidste om noget af det, de r rrer sig i vores sjleliv. Vi
har forl rllgt det, fordi d et ikke passer ind i vores la.llturb'estemte opfattelse af os
selv, - og af samme grund fo rh.indrer vi os selv i at f.i. indblik i det.
e) Sjlens beslfllllJde{e og bcvidstlJedslagellc
Skellet mellem Id'et, Jeg'et og Overjeg'ct gr p tvrs af skellet mellem det bevidste, det forbevidste og de t ubevidste. Vigtigst i dc nne samme nhng er, at )eg' et
ganske vist er den bevidste kontaktfladc t.il o mverdcncn, men at store dele af
Jeg'et ogs er henholdsvis forbevidste og \Ibev idste. For Id'ets og Overjeg'ets vedkommende glder det, at de overve jende e r ubevidste. All i alt udgr det ubevid
ste langt strstedelen af vores psyke iflge Freud . Det vil med andre ord sige, at
det meste af det, der foregr i vores sjleliv, ikke blot sker, uden at vi er opmrksomme p det (frbevidst), men befinder sig uden for bevidsthedens normale
rkkevidde (ubevidst). Det ubcvidste i vores egen sjl kan vi kun fo'. kendskab ul
via de mde r, det kommer til udtf}'k p , alts indirekte (f.eks. ved drmmetyd
ni.ng). Og under alle omstndigheder er det forbundet med besvr og usikker
hed, fordi der e r en modstand i os mod at se det i jne ne, - det er jo derfor, det er
ubevidst, afsprret fnl opm:c.rksomheden.
Men at n oget el ubevidst, belTder ikke, at del er uvirksomt. Tvrtimod mene r
Freud, at vore bevidste og frbevidste flelser, tanker og adfrd i langt hjere
grad, end vi gr os begreb o m , styres og prges af ubevidste forestillinger og krfter.
Forholdet mellem sjlens bestanddele og bcvidsthedslagene er emnet for det
\Iddrng af Freuds forelsninger, vi bringer her.

Sigmund Freud
af Nye forelsninger til indfring i
psykoanalysen (1933)
"Den psykiske personligheds bestanddele"
Overjeg, jeg og Id er nu de tre riger.
omclder, pmvinscr, i hvilke vi inddeler
sjleapparatet hos mennesket, og hvis
gensidige relationer vi i det f lgende vil
s beskftige os med.
Frsl en kort parentetisk bemrk
ning. Jeg formoder, at De er utilfredse
med. at de [!"C bevidsthedsk"alitetcr bevidsl, ubevidst og frbevidst og de tre
10 provinser i del sjl d ige apparat jeg. Id

Det naturalistiske menneskesyn

og over-jeg ikke har fundet sammen til

tre fredelige par, og deri ser noget i rel
ning af en svkkelse af vore resul tater.
Jeg mener imidlertid, al vi ikkc br beo
klage det, mc n sige til os selv, at vi ikke 15
havde ret til at vente s ligetil et arrange
ment. Lad mig foretage en sammenl ig
ning; ganske vist afgr sammenligninger
imet, me n de kan bevirke, at man fler
sig tryggere. Jeg forestiller mig et tand 2()

med (;Ilrige Icrrainformcr. bakkdand

skab, slette og ser med bbndet befolk

ning - og i landet bor der tysken:, magy'
:/$

are.r og sloY.lkker, der ~ driver forskcJ

lig \'irksomhed. Nu kunne fordelingenvre ~dan, at tyskerne, der er k~ga\".

len::, bor i

b~kkcJ~ndcl,

magyarerne, som

dyrker korn og Yin, bor p~ sletten. og slovakkerne , der fanger fisk og neucr vidje
lO kurve, ved serne . HviS denne ford c:.lillg
var hel! klar og entydig, viUc en lVi/SOli I
have sin gl:cdc derved; del ville ogs;i
vre let for geogr:ttila:rcrcn Men del er
sandsyn.ligt, at I)e vil finde mindn: orden
35 og mere sammenblanding, n!!r Dc rejser
gCnllCIll landel. lysken:, magyarer og
slovakker lever ovcralt mellem h in:m

den, ; bakkclandskabct er der ogs agre.

40

og p s1encn holdes der ogs kva:g. NogCI Cl' nalllrlib'YiS sdan, som Dc har VCIl-

lct del. for p bjergene kan man ikke

fange tisk, og i vande t vokser der ingen
vin, Ja, det billede, De har medbragt af
egnen, kan i det store og hele passe, men
. S i delaillen m:l. De finde Dem i ahigclser.
De venter ikke. al jeg kan {orllle Dem
meget nyt om Id'ct ud over det nye navn.
Del er den dunk.1e, utilgngelige del af
!oO vor personlighed; det lidI , vi ved om dct,
har vi fkt al vide ved studiet af drmme:
arlx:Jdet og den neurotiske s}'m plO!n'
d:mnclsc, og det meste deraf har l1egaliv
kar.tkter og lader sig kun beskrive som
ss mod.sztningtil jcgCl. Vi nrmer os Id 'ct
med sam~nligninger. kalder det et
kaos, en kedel fuld af S)'dende affekter.
Vi rorcstiller OS,al del er bent I den e ne
ellde over for dct somaliske 2. al det her
50 oplager driftsbehovene i sig, der linder
deres psykiske udtryk i det, men vi kan
ikke sige, I hvilket SUbStr.'IL Fm drifterlle
fyldc r det sig med cnergi, men det har In
gen organisalion, mobiliserer ingen sam
65 Ict vilje:, kUli bestrbelsen for under

overholdelse 3f lyStprineippcl at skaffc

driftsbchovene tiUre:dMlilIelse. For processerne i Id'et glder de logiske love
for tnkningen ikke, frem for alt ikke
~tningen om mOdsigelsen. Mods.1lte 10
lendenser bcst:ir ved siden af hin~nden
uden at ophl'e hinanden eller fjerne sig
fra hinanden , eller sger IWjSt under den
her~kende \}konomi~ke tv,mg lil afled
ning af energien sammen til kompromis 75
dannelser. Der findes i Id'et intel, som
man kunne ligestille mld negation"cir,'.{;'g"'-.
man erkender ogs.i med fo rb~\'scl~ und
mgelsen fn. filosoffernes slning om, at
rum og lid er nodvendig<: former for BO
vore sj:elclige handlinger. I Id'et findes
der intet, der SVlITCr til ti<1sforesfillingen,
ingen anen.: endel~ af et tldsma:.,o;sigt for
lb, og, hvilket er hj~t besynderligt og
endnu ikke er blevellagcl i 1>C1r.lgtning i 85
den fi losofiske tnkn ing. ingen foran
dring i den sjlelige proces gennem lidsforlbet. nsker, $01Il :llc1rig har o\'er'
skredel ld'ets gro:: nsc, men ogSl indtrrk,
der \'Cd fortrngning er blevet SiCnkel i 90
Id'et, er praktisk taget udodelige og for
holder sig cIter liirs forlb, som om de
nelop var o pstet. Dc kan fONiI erke ndes
som fortid, devalueres, og berves deres
energibestning, mk de er ble\'et be ss
vidst genne m dct :m~I)'liske arbejde, og
Ikke mindst herp:'l beror den terapeu
tiske virkning af den amllytiske bc:hand
ling.
Jeg har aner og aner indtryk af, al vi i ti '00
dens lb har gjon alt for lidI ud af denn('
over enhver tvivl fastst:'lenlk kendsgcr'
,ung; det {orlra:ngtes uforanderllghed,
inden for vor teori. Her synes ;O al bne
sig adgang til den dl'bcste erkendelse, 105
Desvrre: er heller ikke jeg kommet vi
dere i s henseende.
Naturligvis kender Id'et Ingen vurde
ringer, ikke godt og ondt, ingen moral.
Det konomiske eller, om De vil, kV1lnli, 110

'"

120

125

'30

' 3$

I. g

145

ISO

'55

lative momcnt behersker, inderligt sam

menkJl)'uetmed lyStprinci ppcl, alle proCC$SCr. Driftsbc:SiCllclser, der kra:ver af
lob. er. mener vi, alt hvad der findes i
Id'et, Det synes endog, som o m energien
fra d isse driftsrreIser befinder sig i en
anden IiISland end i de lIudrc sjlelige
omrlider og er langt lettere bevgelig og
lettere i st:md til <II finde udlosnl llg, thi
ellers ville der ikke ske de forskydninger
og fort;t:tnlnger, der er karakteriStiske for
Id'el , og som s fuldkomment scr bort
f!"il del besatfe objekts kvalitef - i jeg'et
ville vi kalde det en fOfClitiUing. Ja, man
ville give meget for at forst noget mere
af disse Ilng. Dc ser i vrigt, at vi er l
stand til al p:"lpese endnu andre egenska
ber hos Id' Cl, end at det er ubevidst, og
Dc erkender muligheden af, at dele af
jeg'et og over-jeg'et er ubevidste udcn :It
besidde de n:.:vllle primitive og Ir,.:uiouelle karak '-Crlr...:k. ni en karakleristik af
det egentlige jeg, for s vid t det lader :sig
sondre f!"il Id'cl og over-jeg'et, kommer
vi snarest, nr "i betragter dets relation
lil Oc:n yder:ste. overfladiske del af det
sJa:le!!ge apparat, som vi betegner som
sansnings-bevidsl-syslemet (det system.
der repro::scnterer sansningen og del be
vidste). Delte system er vendt mod om
verdenen. det formidler sansningerne fra
denne, og som en funktion af dette opstr bevidsthedens fnomen . Dette sy
stem er et slags sanseorgan fo r hele det
sjlelige apparat og det er ikke blot m0dtageligt for de pvirkninger, der kommer
udefra, men o~ for s:'4danne, som kom
IllCr fra sjleliveis indre. Den opfattelse
behver na:ppe moth'ering, al jeg'el er
den del af Id'et, som blev modificeret"
ved al fungere nrmere: omverdenens
indflydelse indrettet til optagelse af og
beskyttelse mod stinmli. og det ka n sam
menlignes med det ba[kl~g, med hvUket
en klump levende substans omgiver sig.

J
56

Del naturalistiske menneskesyn

Det naturalistiske

J, !, ..... ' ~l''"

menneske~yn

Forholdet til om'\o-crdcnen e r blevet afgrende for jeg'd ; det har nemlig til op-gave at reprsentere dcue forhold tU
omverdenen hos Id'et, til gavn (or ld.et)
der. hvis del ikke tog hensyn til denne 160
overvldende ydre magt, ikke ville und
g~ tilintetgrelsen i si n blinde strben
efter driftstilfredssliIlelse. For al opfylde
denne funktion m jeg'et tage omverde'
nen i syn. nedlgge et korrekt billede af 165
den i sine sansningers erlndrl ngsspor og
gennem rcalitetsafprvningen holde
borte, 11\'<11.1 der i dette billede af omver
denen er tilskud fra Indre kilder. P Id'ets
vegne behersker }eg'et det utllub af Ix- lro
vgelighed, der frer til igan~lIeiSC af
handling, mcn det har mel!em beho\' og
handling iodskudt tnkearbcjdet som en
frist unde r hvilket det anve.nder erin
drilJ~er af tidligere erfaringer. P:'I denne /r's
m~de har jeg'et detroniseret lystprineippet, der uindskrn:nket behersker processernes forlb i ld'el , og erstattet del med
real itetsprincippet, der lover Strre sik
'eD
kerhed og bedre re5oltat. I ... j
Et ordsprog advarer mod sann idig at
fjeDe tO herrer. Det stakkels jeg har det
endnu vanskeligere: det Ijener tre stren
ge herrer og bc:sua:ber sig (or at bringe:
deres krav og ford ringer i harmoni med 165
hverandre. Disse kr.IV g:'lr :lltid i forskellige retninger og synes ofte at vre ufor
enelige; det er iutel under, at det s til
mislykkes for jeg'et at luse si n opgave.
De lre strcnge herrer er o mve;rdenen, 1\10
overjeg'et og Idet. Nr m~n flger
;eg'ets anstrcnge:lser for at vz:re dem tilpas p samme tid, eller rettere sagt: at ad
lyde dem samtidig, kan vi ikke angre, at
vi har fremstillet dette jeg personificeret, 1115
som et specielt vrscn. Det fler sig
lrngt (ra tre sider, truet af tre (arer, p
hvilke det i ndens stund reagerer med
angSludvikling_ Gen nem sin oprinildse
af sansningssystemets erfaringer er det 200

.'I, l

(ul . .

<

bestemt til at rcprscnl crc oll1n~r<lc

nens krav, men del vil ogsi v;cre Id 'cts
tro tjener. forblive enigt med del , anbefale: sig til dCI $Om objekt og tra:kkc: dels
2111 libido} til sig. I sin fOrmidlingSbeStrbel-~
se: mellem ]d og realitet er det ofte nd$.1gclli! at til dkke Id'cls ubevidsu:. befalinger [n ed frbevidstc ration:lliscringcr,
al dysse Id 'cts konflikter med rcaliteten
210 ned, me d diplomatisk l1oprigtighcd:11 ~
regoglc en hensyntagen til realiteten
selvom Id'et er forblevet Slift og uCftcr~
givende. P;\ den anden side blll'er dct
ustandselig iagttaget af del strenge o\'O::r
215 jeg, der foreskriver del bc..-SICffilC n o rmer

for dCls adfrd, uden :,u tage hensyn til

va n skel ighederne fra Id 'cts og omverdeliens side, og i tilflde af ikke-Qpfylddsc
straffe r det med mindrevrdCIs og skyldno bevidsthedens spndin gsfo leIser, Nr
jeg'CI sledes drivcs af Id'ct, lrnges af
over-leg'cl og srrKlcs lilbage af realiteten,
k~mper del for al beherske si n konorniske 0pg:ln:, nemlig at el3blere hanno22S nien mell em de k~fter og indfl)'delser,
de r \lirker i og p det , og vi forslr, hvorfor vi s lit ikke kan undertrykke udrltbel: Uvet er ikke let! Na r jeg 'et m:\ ind1'{)lllllle sin sVlIghcd, bryder dct ud i
230 angst, rea l~llgs1 fnr omverdene n, s3n1\'i\tiglteds~ngst for ove r-jeg'et, neurotisk
angSI for lidenskabernes slyrke i Id 'et,
De strukturforhold i den sjlelige
person.lighed. som jeg har udviklet for
235 Dem, vil jes gerne anskueliggoI'(: i en fOrdringsls tegning, som jeg viser Dem
her.

58

Sansning-bevidst

FerbeYldst

Ubevidst

o
De ser her, 3\ overjeg'et dukker Ind i
Id'et; som Oedipusko mplekselS 4 ar\'ing
har det jo intime sammenhnge med 24(1
det; det ligger lngere borte fra 5:1nSningssystemel end jeg'et. Id'ct har kun
forbindelse med omverde nen via jeg'et, i
det mindste i dette ske m~, Det er ganske
vist i dag vanskeligt at sige, hvorvidt teg 2'5
lungen er rigtig; p i eet punkt er den det
sikkert ikke. Den plads, som del ubevidste Id indtager, burde vzre uforholdsmssigt st0rre end ;eS'etS eJler del frbevidstes. Jeg beder om, iU De vil for- 250
bedre den i Deres tanker.

Og ved afslutningen af disse anstrcngende og mhke ikke Indlysende belmgt

Ilinger endnu en formaning! De m ved 2SS
denne sondring af personligheden i jeg,
over-jeg og Id ikke tnke p skarpe
grnser, sdan som de kunstfrdigt er
draget i den politiske geografi. Det PS)"
k.iskcs egenart kan vi ikke honorere ved ~
linCil:re kontllrcr sdan SOffi i tegningen
eller den primitive malerkunst, men sila
rere ved udnydende farvelader som hos
de moderne malere. Efter at vi har ad
skilt, m vi att er lade det sondrede flyde 26S
sammen. D0m ikke for Mrdt om m it frste: forsg pi at anskucHggI'(: det s. vanskeligl fattelige: psykiske. Det e r meget

Det naturalistiske menneskesyn

sandsynligt, at udfonnningen af disse di f

ferentieringer er underkastet store v:Uja
tioner hos de forskellige pef5Qner, mu
ligt at de ved funktionen seh' kan 101"..111 ,
dre:s og midlc:rt idigt oph:r.:\es. Srligt for
den fylo!:,"enetisk 5 sidste og mesl deU:/75 kine, differentieringen af jeg og o ver-jeg,
synes delte at ga:Jde:. Dcl er utvivlsomt,
al det samme bn fremkaldes af 11.~j'klSk
sj'gdo m. M~n kan ogS<! godt forestille sig.
al det ved visse mj'stiske velser kan lyk21!1(J
kes at OmStyne de normale forhold mellelll de enkelte sjlelige o mr.lder, s~ at
f.elc$. Mllsoingcn k~n f~tle forhold I
jeg'cts dyb og i Id'et, SOlll ellers var lI\il
g ngc:1igc for den. O m man ad de nne vej
ns vil f:\ I:,t p;\; dell ydersle visdom, af hviJken man venter sig universel lykke, tr
man dog tr0Stigt betvivle. Alligevel vil vi
indmmme, at psykoanalysens terapeu tiske ~nstrengc1ser har valgt sig ct lig~ nende angrebspunkt. Dens hen5igt e r jo
a\ forstrke jeg'et, at gre det meI'(: uaf
It ngigt af over-jeg'el, udvide delS er
ke ndclses(elt og udby~ dets organisalion, 55 al det kan tilegne sig nye dele af O
H5 Id'et. ~I vor der var Id, skal der vorde k&.
Det er kuhurart>ejdc, o mtrent som
turlgniogen af Zllydersee.
~7Il

Ord/orklarillgel7
L Thom,." Woodrow Wdson , 18S6. 1924.
Amcribnsk pra:sldenl,
2. 5Omaliske: Iqcmlige
~. libido: den psykiske energi, der er knytlcl
ti! knnsdrifltn.
4. Ocdipuskomplckscl: dem: udlryk brugt$
genereli om det flelsc5l1l:l:ssige mon sier.
born mere eller mindre 1bcnl)'sl udvikter i
5-6 ~rs ~tdcrcn, hvor df\:llgc knytter sig
ta:lterc til deres mor og opf~tter (aren som
en stags rival, n":115 del omvendte er ,Hf..:J
del for pigers vcdkommcrnlc, _ AI Over.
jeg'C( er -Ocdipuskompleksct5 arving og
derfor h:r:nger ~I $llnlllCn med Id 'C( vil
.sige, at de ~ggressive Jd-kra:fter, der kommer til udfoldelse I denne f.tsc (drengens
ri\':llisc:ring med bren , pigens rh':llisering
med rno:n), dterMnden vendes ind;ld I
b;!rnel OS danner grund tag for ud\'l~tingcn
~( SlOmvittighcden.
5. fylogenetisk: angknde mcnncskesrgtens
udvi~l;ng (ti! (ors~cI f ... ontogenelisk: an.
gende individets ud,'ik1ing).

--

velse:
l. Hvordan kllrnkteriseI'(:r Freud Id'et?
2. Hvorda.n fr man indsigt i Id 'cl iflge Freud?
3. Hvad er Jeg'et?
4 , Hvad er forholde! mellem Jeg 'et og Id'ct?
5. !-Iv.!d c r Over'jeg'et?
6. Hvad e r Jeg'CIS opgave?

Del er klart, at en sdan menneskeopfattelse mne stde an mod den bevidst-

bedsjllosoji, som havde v.l:rct fremherskende siden Ocscartcs, og som sladig prger den m:\de, vi opfatter os selv p. Vi e r vant lil al forst os selv ud fra vores bevidste aktiviteter med den fOTlluftsmssige tn kning som hjcste autoritct og
som gnmdlag for vores frihed .

Det naturalistiske menneskesyn

65

Frcuds teorier om menneskets sjleliv har inspireret mange forfattere og kunst-

nere i delle rhundrede. inden for male rkunsten er surrealistiske malere som
f.eks. S.,lvador Dali, Re ne i\'lagriuc: og danskeren Wilhelm Freddie inspireret aC
Frc:uds teori om dct ubevidste. l3Iam!t de mange danske digte re, de r e r pvirke t af
Freud, kan man nvne Re. Branncr. Tove Ditlevsen, Leif P:l1lduro, Klaus Rifbjerg,
Anders Boddscn og Christian Kampmann .

Christian KampmannQ9&L)
af "Emilie Gruen"
Fm/.:erl Emilie Gnl clI, el" rm gamme/j omfm p 48 r. Hel/des mor, som 1)1111
heil' boet samm ell m cd, er dd jor ny lig
5 Hun havde nsten glemt brevet, da hun
~bnede dren ti! huset og f.mdt del liggende p borde t i entreen. Hun spiste ingen middag, og den aRen gjorde hun no get, hun ikke havde gjort i revis. Da hun

10 havde taget sin fornuftige flonelsnatkjole

p og sat papillotter i hret, lagde hun sig
JYol kn for:m sin smalle, hvidmale<le
jernseng og bad til Gud. Nu havde moderen i godtroende indremissionsk tradi15 tion opdr,1get hende til. at der vaTgrnscr for, hvad man kan tillade sig at bede
~I erren om. Hendes b n var derfo r frst
og fremmest en taksigelse, men san1tidig
undslap der fr:t hendes underbevidsthed
2(l
et lille, fortvivlet skrig om hjlp. Hun
sov rol igt ind, og hele ugen var hun sit
g:.1nile, ligevgtige jeg. S kom det andet
bre v.
Del faldt ind ad brevsprkken en
25 regnvejrsmo rgen sammen med h 'lIandsPosten, Missionsbladet og en opkrvning fra sygekasse n. Det sarIIlede for
hendes jne, da hun bukkede sig for at
samle det op. Som i trance, bar hun det
30 ind i stuen og bnede det med enden af
sin ggeske.
Mens del frste brev havde vret af-

60

fatt et i et korrekt, upe rso nligt sprog,

so m dog langtfra fo rme(!e :n tilslre det
obskne indhold. var dette fyldt med ord
sA simple, ;lt frken Griien kun havde set
dem skre vet pa offentlige ndtPrftsste'
der, hvor de som fegel var tvret ud og
de rfor vanskelige at lse. Brevet var p:\
to ttskrevne sider. Da hun havde lst
det igen nem, faldt hun ind over bordet
og brast j hysterisk grd. Frygtelige bille(ler steg frem for hende, scener sa unvne lige so m dem, der havde hjenlS0gt
hende for nogle r siden, da hun lste
den skammelige bog af Henry Miller, situationer s ophidsende som dem, h un
havde fremmanet i talrige svnlse ntter. Hun havde brndt SexllsI; brevet
lagde hun ned i d mrtolskuffen. Sammen
med det frste brev. S ringede hun ti!
kOIllOfCt og sagde, at hun var syg, drak
fire snapse:, tog et sovepulver og \':Ildede
op i seng . Hun vgnede ud p eftenniddagen, rorstig og blldet i sved med forfrdeHge fragmenter af sine drmme
stadig dunkende: i hovedet p sig. Sm3.grde nde gik hun ned i kkkenet, hvor
hun tmte fCSten af snapseflasken.

f. .. Emilie Gn"ien lager til Paris. 3 dage

senere eT hun tilbage igen]
Kun f af byens borgere sA hende, for

Del natw-alistiske menneskesyn

35

4(l

.s

50

55

hun kom ind med 113ttoge\. Hun havde

en fornuft ig, lille kuffen i hver h;md og
gik hurtigt ned ad hovedg.lden ude n at
se hverken til hojre eller venstre. Da hun
kom hjem, tndte hun op i olick:lmi nen,
70 lave(le sig en kop kaffe og kldte sig aftil
natten. Da hun havde lagt sig i Sin hrde,
smalle jernseng, kom hun i t:mker Om, at
hun havde glemt noge!. Huu tndte ly
set, fandt Sin skri vt:t1lappe frem. bnede
75 den og tog brev nummer tre hen under
lyse!. Det var kommet til hende p~ hotel
let j Paris
Hun l:este det igen. Hun kunne det
nsten udenad nu. Hendes ntter i Paris
eo havde vret S(wnlose, og mens hun
havde ligget vgen i dell store, frernmede by, havde breveiS ord givet ekko i
hendes ud ma ttede hjerne.
Hu n gik ikke ned for at sge snapsess flaske n. Hun vidste, det vWe v re om
: .'iOlIS!. Hun ~ik blot i seng og sluk kede ly
I sel. S begyndte vi~ioncrne .
Nste morgen jnede hun en udvej.
For t:nogtredive r siden, da Inm var
00 sytten, havde hun boet hos en tantt: j Kbenhavn for at tage piseskoleek~me n
og f underviSlung i akvardmaling . l nogle ar fremstillede hun pligtskl'ldigt
blegc blomsterbilleder, men fastan~t p
~5 Ugningskomoret lod hun sin kunstneriske re udtrre. Nu besluttede hun sig
imidlertid til at genOptage sin hohby. Efter at have ifn sig sin pne, gclmele
rede spadseredragt gik hun ned i byen
'00 for at kbe malegreje r i den f~ ndenivold
ske hensigt at aflse de vante, blodf:utige
vandfarver med fede, glinsende oJiefarm
Ekspedienten i butikken syntes frst
105 forekolIUllende og hflig, men knap
havde hun vekslet tre ord med ham, fr
hu n flte, al han holdt hende for nar. NI)get i hans sk:evt: smil og hans facon at
svare ht:nde p rbede, at han ikke tog

Det nat'llralisUske menneskesyn

hende alvorligt. Hun snuppede pakken

og skyndte sig ud af forret ningen. Ude p
gaden slog det hende, al hun mske
havde talt med brevskriveren.
I dagene derefter k~stedt: hun sig
over maleriet. Hun malede blOmSter, og
blomsterne var sa mm ensat af hundrede
af bittesm gnomhoveder. Hun arbejde i
timevis. Bagefter flte hun sig tung i hl)vedet , mt:n aUigevt:l bedre tilpas.
En formiddag, da hun kom ind fra ha
ven, fandt hun det fjerde brev p:\ sit eha
tol. Hun fled e konvolune n op, lste
brevet og bestemte sig til at mdde sagen
til politiet - ligegyldigt om dct mske
ville kastt: et lidI underligt lys over
he nde _ Men nppe havde manden p:\
po!itistationt:n ladet hcndt: bne munden. fr han brd ud i bred t, hnligt grin .
Kom ikke her, sagde grinet, mig kan du
ikke narre. Du gemmer jo brevene; du elsker at lse dem. Gammeljomfrufantasie r! "Har De nogle af brevene?" spurgte
kommissren. Nej, tnkte hun , s nemt
narrer du mig ikke. Nok er jeg peberm,
men d um er jeg langtfra. "Jeg har natur
ligvis brndt dem; sagde hun indigne
ret. "Ja, s;i er jeg bange for,:lr vi intet kan
gre. Hvis De modtager et brev af lignende art, m De endelig gre os opmrksom dt:rp." Der narrede jeg dig,
tnkte hun tilfreds, da hun trippede ud
~f komoret . Den, der ler sidst, ler bedsL
Da hun kom h jem, fandt hun et nyt
brev og Io og 10. Da hun havde lst det
med megen morskab, ringede hun til
kbmanden efter tre O;lsker smps.
"Halve eller hele aber?" spurgte den
frkkt: kommis i telefonen. "Aber! hu n
lo hysterisk. Snaps, unge mand, tre hele
flasker god, dansk akvavit." "Hun er skl
defuld; fniste kommisen, da han havde
lagl rret pa.
Hun slog sig nt:d i stuen lljed sint: ma
lergrejerog en flaske snaps inde nfor rk-

110

115

125

l:lO

13S

140

145

15(1

155

<

kevjdde. Kder af groteske dvrgansig

ICf opstod p~ lrredet. En Stof, rund sol,
fyldt med leende menneskehoveder.
160

skinnede over blomsterne .

... Kom m ed mig, hv iskede politimanden, kom , Emilie, du og jeg ... Sammen
lb de gCIJIlcm blomsterne mod havet

og k,ISICdc sig ngne i blgerne. og sol\&5

170

."

skin og skumsprjt krt egnede dem, og

han greb om hende og hviskede kom du.
kom du, kom.
Hun l p gulvcl. Trstig. Hendes hoved dunkede smertefuldt. Det vaf mrkt.
Rcgllcn trommede p~ taget. HUII mtte

have sovet. Dddrukken havde hutl vre t, fuld so m Cl svin. Emilie, sagde hULllil
sig selv, nu tager vi os s.1IlJJllcn. Hun beo
gyndte at gra:<le.
En snaps VM , hvad hun trngte tiL
Bare en enkelt, en liUe en

Hun rej-

ste sig besvrligt, vaklede ud j kkkenet,

fandt en ny flaske og sknkede sig et lglas fuldt. Hun dl':lk snapsen i store
Slurke og slingrede s.l iod i stuen og satte
'60 en gl':lm1l10fonpl~de p.
jeg m pa en eller anden mde vre
blevet en smule beruset, sagde h un pjanket hl sig selv, for pladen Iyuer s<'t sjov, og
det er Beethovens ni ende, og den er nu
,as ikke srlig morsom
Da pladen v ar udspillet, opdagede
hun, al den havde Slet p forkert hastighed, og gav sig atter til at grde.

Nu er vi der snart, Emilie. Han greb

faStere om hende, hun flte hans v~nne HK)
ldne brysl, knugede sig ind til ham og
sagde h, du, jeg har venlet dig s lnge,
og 113n tog h ~rdere om hende, nsten
brutalt
Nej, nu g:'t r det for vidt, hviskede hun , '95
da hun atter kom til sig selv. Ud at f
ko ld t vand i hovedet. Del fri~ker og klarer. Ud med dig. gamle 10S, ud i regne n.
Nste morgen bndt ma:lkem:mden
frken Griien liggende i sin have. Det var 200
den frste , lune for.irsd~g . lrkerne
salig hjt oppe i den blnende ter, og
trernes knopper var bristefrdige. Han
ringede til politiet. De bar hende ind i
stuen. 1lun s uforstende p dem og 2O!i
blev ved at sp rge, hvorfor hun ikke var
dd ." S, s, lille dame ," sagde man ti l
hende i betryggend e, men llcngagerc(\c
tonefald.
En 3,ubulallce ko rte hende p hos pi- 2'0
talet, og blandt lrreder og lOmme flasker fandt ml kem~)lden fem kroUede
breve _ Han ke ndte frken Griiens skrift
fn de sm sedler, hun sonune tider stak
i <.le tOmme flasker til ham, og undrede 2!S
sig over, hvorfor hu n mOIl skulle skrh'e
breve lil sig selv.
Ord/orklarillg:
I : Sexus: roman 3f lienry Milter.

velse:
I. Hvad er frk . GrUens p roblem?
2. Hvad tror du, der str i b revene?
3. Hvorfor begynder hun at male? Hvorfo r skal hun bruge "fede, glinsende olidar"er~ og ikke "de v:lnte, b lodfattige vandfarver"?
t Hvordan scr de blomster ud. som h un maler? Hvorfor?
5. Prv at relatere Christian Kampmanns novelle til Frellds personlighedsmod el.

A.

62

1,tE-

l,H

11"'""'

.;,

""6

r.;I ()~","p.......t(

Det naturalistiske menneskeSJI11

(
Den Sjl, som tidligere filosoffer havde: set so m menneskets srkende , er altsa
ikke s fri og slet ikke s fornuft ig, som vi tror. Tvrtimod er dele af vores bevidste jeg determi.neret (styret) af ars ager, som ligger uden for bevidsth edens ,limindclige rkkevidde. Den allerstrste del af et menneskes sjl er slet ikke bevidst.
Psyken er som et isbjerg, hvor kun omkring en tiendedel Slikke r o p over vaf](!overfladen , og hvor strsted elen (de t ubevidste) e r skjult under overfladen. Den del ,
der ligger under overfladen , pvu-k er resten . Vores ubevidste e r dynamisk som
Nietzsehcs "vilje til magt". Det er med til at forme indi vide t og dets handlinger.
Freuds melUlcskesyn fratager alts melUlesket dets srkende: fo rn uften. Vi e r
generelt ikke spo r bevidste o m , hvorfor vi handler, som vi gr, men er dy best set
Sl}'rel af ubevidste d rift e r og beh ov, som sger udlsning. En s:1da n opfattelse er
selvfolgelig prob!emat i~k i en kristen kultur, hvor kvaliteter som n s tek rlighed
og barmhjertighed - og dermed evnen ti l at hve sig over driftsimpulser - er prioriteret hjt.
J Kull/II-e/ls byrde fra 1929 behandler Freud nelOp forho ldet mellem vores n aturg ivne drifter, der er seksuelle og aggressive, og det bud om at "Du s kal elske
din nsre ! ~, der e r kernen i kristendommen .

Sigmund Freud
af Kulturens byrde (1929).
Bag alt dette str der det srykke virkelig'
hed, som gerne forngtes : at mennesket
ikke er et blidt, krlighedstrngende
vsen, som i det h jeste er I stand til at
5
forsvare sig, nr det angribes; men at det
til de drifter, det er udstyret med, ogs
kan regne en god ponion aggresionstil
bojelighed.
Som flge heraf er Ns ten for ham
'o ikke blot en mulig medhjlper og et mu
ligt seksualobjekt. men Nsten er ogs
en friste lse for ham - det er fristende
over for denne at tilfredsstille sine aggressio ner, at udnytte dennes arbejdst5 kl':lft uden vederlag, at bruge denne sek$uel ttil trods for manglende billigelse, al
stte sig i besiddelse af dennes ejendom,
at udmyge ham, berede ham smener,
matre ham og drbe ham. Homo homlni
20 lupus (mennesket er en ulv mod men-

Det naturalistiske mel"meskesyrt

neskcne), hvem har efter aUe livets og

historiens erfaringer mod til at bestride
denne stning? DeIDle grusomme aggresion afventer so m regeJ en provokation
eller stiller sig i et andet fo rmiIs tjeneSte. 25
der ogs kunne vre realiseret med mil,
dere midler. Nr omstcndighe<lerne er
gu nstige for aggresionen og de modstende sjlelige krfter, der ellers hmmer den, er fuldet bort, ytrer den sig 3(l
ogs spOntant og afslrer mennesket
som e t vilddyr, der stll r fremmed over for
at vise sknsel mod sin ege n aT!. Enhver,
der i tankerne genkalder sig de rdsler,
som udspilledes i fo lkevandringstiden, i 35
forbindelse med hunnernes, de sakaldte
mongolers indbrud unde r Djengis Khan
og: l1murlenk, ved de fromme korstOgs.
fareres erob ring af Jerusale m, ja, endda
s..\ sem som under den sidste verdens- "I)

tlS

krig, vil vre ndt li! ydmJ'gt at bje sig

for rigtigheden af denne opfattelse.
Det er tilstcdcvrcl5cn af "cnm: aggrcssionstilbojclighcd, som vi kan spore
45 hos os selv og med rette foruds;eucr hos
dell anden, der er dCL moment, som forstyrrer yort forhold l il Nsten og tvinger
kulturen til dens opbrud. Som flge af
dcnne primitive fjendtlighed. som men
so neskcr nrer over for hinanden, trucs
kultursamfundcl til stadighed :lf forfald.
Interessen i arbcjdsfllcsskabCl ville
ikke kunne holde sammen p det, driftsbestemte lldcnskllbcr er sta::rkcre end

fornuftsbetonede interesser,

Kulturen 55
m opbyde alt for at stte skranker for

menneskenes

aggressionsdrifter

og

holde disses ytringer Ilede ved hjlp af

psykiske rcaktionsdanncJser. Derfor al!s
delte opbrud af metoder, der skal til- 60

skynde menneskcnc til identificeringer

og mlhmmcdc b:rlighc{lsforhOld,
derfor indskrnkningen af sc k sll~lIi\ct
og derfor ogs idc;lIfordringcn o m ~t el
ske sin nste som sig selv, som virkelig
retfrdiggres derigcnnem, ~t intet an
det i den gr.ld cr i modstrid med den oprindc:lige 1l1elllleskclige n~[ur.

"
velse:
1. Hvad mener Freud med "Homo homini lupus"?

2. Kommeme r beskrivelsen af mennesket som et vilddyr, der star fremmed over

for at \'ise sknsel mod sin egen art "
3. Hvad er kulturens opgave iflge Freud?
4. Hvordan forl!Qltler freud sig til kulturens opgave? Hvordan ville Nietzsche have
forholdt sig?

Med el udsagn som "driftsbestemte lidenskaber e r strkere end fornuftsbetonede

interesser" har Freud for alvor revet grundlaget vk for troen p, at vores bevidst
hed og fornuft fremhver os frem for andre dyrearter.
Freud s sig selv som naturvidenskabsmand, og for ham var menneskets ube
vidste sjleliv den egentlige drivk raft e ller energikilde. Det g r ham til en vigtig
eksponent for den naturvidenskabelige strmning i slutn ingen af l800-tallet.

65

Sammenfatning: del naturalistiske menneskesyn

HovedtendenM;n i de menneskesyn, der her er rubriceret ~nder betegnelsen "natur:llistiske", er, at de ~lIe betragter mennesket som et stykke natur, de r er underlagt nalllrens love.
Ifolge Darwin er mennesket determineret af sin biologiske arv, iflge Nietzsche
af sin naturgivne "vilje lil magt", og iflge Fre ud af af de medfdte psykiske drivkrfter.
Det naturalistiskc menneskesyn er altsa klart deterministisk. Mennesket er styret af sin natur. Det har ikke nogen gudgiven fri vilje, og dets fornu ft er ikke strk
nok til at hve det over naturlige lovmssigheder.
Det er kar.lkteristisk, at tidligere tiders understregning af fornuften som menneskets srkende er vk. Desuden klarer de naturalistiske forklaringer sig uden
at henvise ti! noget uden for naturen. Dc klarer sig liden e n Gud. Deue hnger
sammen !lIed, at nalllr.llismen var strkt pvirket af den moderne naturviden
skab.
He r er Nietzsche dog igen en undtagelse. For samtidig med at han diagnosticerer mennesket som blot e ndnu et stykke natur, der er karakteriseret ved viljen til
magt, nsker han at melUlesket skal frigre denne natur i sig og leve den ud. Og
hertil rkker natllrl'idenskaben ikke.
----..
Men er der rimeligt al se mennesket som intet andel e nd e t avanceret dyr? Gr
man ikke bare i den modsatte grft og fokuserer entydigt p k rops-s iden af et
mCtulcske, hvo r dualismen prioriterede sjls-siden?
En indvending mod natur.llismens menneskesyn har vret, al det er udtryk for
en reduktioll;sme, dvs. at det er ensidigt og forvrnget, ford i det sger at forst
mennesket inden for r.lmmerne af et enkelt omnide: naturvidenskaben. JI,"\ennesket e r i modstning til et dyr el bmuJ/C/lde vsen, der forholder sig til sit liv.
OeL~ handlinger er af en anden slags end hndelser i naturen. Et me nneske er et
historisk, lUlldiende vsen, der sger at forst sit liv. Mennesket e r til p en
grundlggel1<1e anden mde end f.eks. en ting eller et dyr.
Det e r netop et sdant kritikpunkt eksistentialisterne tage r afst i, nr de sger at besvare sprgsmlet om, hvad et me nneske er for en strrelse.

Eftervirkninger
Eftervirkningerne af Freuds teorier har vre t enormc. Selvom samtidens re aktion
var forargelse og fordpmmelse, er der vel ingen anden teori o m meruleskct, der
har haft s stor en gennemslagskraft som nelOp hans. De t gldcr ikke bare inden
fOl" filosofien, men ogs p helt praktiske omrder SOIll brneopdragelse og vo res
mde at forholde O~ til hinam.len p;i. Efter Freud er psykologi blevet et selvstndigt fag Illed egne videnskabelige traditioner, som dog ofte gr ad ~ndre veje, end
han gjorde.

64

Det ttaluralistiske menneskesyn

Det naturalistiske menneskesyn

-8-

Videnskabsteori

al voldsomhed i en hCllSynsls kamp mod reaktioncn i e~ver

HISTORlt:NS DIAU:KTJSKf. UDVIKLING:

DET KLA"m.pSE SAMFUND

'"",k'"""" oprur

pskrift imod den franske socialist Proudlzon

deres livsud~
ingen af produktionsmden, mden
komme p,
ret mcnncskene allc deres soc'
arhold/ Han siger
r et samfund med feu~
det ogs med
dalfyrstcr, damp
arx med, at der er to hovedproduktionsmidlerne, og de besidsiddende.f ril visse tider opretholdes
tider sker der revolutionre omdan-

Marx' drm om verdensrevo

nen og om det forjttede
om han skimter langt ude i fremtide

borgersamrund L

_ _ _ _ _ _~

Positivisme
I dette system er den

tydelig. Marx oplevede selv

manifestets opfordring til prosig, blive klassebevidste
diktatur.
i modstning til

,,,,i,,,,"
og gennem en revolution

Marxismens Ih'",(o,i",

"l""i,,Ji,,,i,k -

Hegel, som mente,

Marx erklrer
betinger hele den

Marx mei'~;~::~;; :i den

social-

ner sledes,
konomiske

var bestemt af ideer.

for det materielle liv
livsproces. Det er ikke
tilv relse; men deres

" og at "d,li"<
den materielle virkelighed.

Marx ogs religionen, som

til at holde proletariatet nede.
har nje forbindelse med hans
fremhver de sociale dyder som ,"lid",;(
,m,,,,i,~ indsats. Efter Marx skyldes det
men de sociale forhold, som derfor skal

overovervirk-

I England og i Frankrig bekmpede man den spekulative idealisme

(som havde sit hovedsde i Tyskland med Regel). Al videnskab
skulle vre positiv, d.lI.s. holdes inden for den empiriske erkendelu .
Positivismen fortstter den tidligere empirisme (med Hume bl.a.),
men den er mere konsekvcnt/Comte har bde opfundet ordet positivisme og nrmere defi neret begrebet, s han med rette kan kaldes
positivismens grundlgger, men han er ikke uden forgngere i tiden
umiddelbart fr. Blandt disse forgngere m nvnes Saint-Simon.
HI!:NRl DE SA1NT-SIMOI-O (1760--,825). Saint-Simon ville fremme en social
reformation p grundlag af et nyt verdenS!Syn, som alter skulle hvile p de
positive videnskaber; det er vd heraf, Comte danner ordet positivisme
som udtryk for , det virkelige. Menneskenes udbytning af hinanden m
ophre, og teologien m udskiHes fra de positive videnskaber.
Saint-Simon ser i den historiske udvikling en ustandselig iliften mellem
,kritiske perioder" (med strid og disharmoni ) og ,organiske perioder
(med orden og harmoni), og han betragtede sin egen tid $Om , kritisk". Han
drmte (som Platon, Marx og mange, mange andre) om et fremtidigt
, Utopia" , som dter hans mening ~kulle va:re den ideelle republik, hvor

(
videnskabsmndene (hos Platon kaldl:l5 de :tfilosoffeme() skulle styre, og
hvor enhver skulle I"nnel dter sin indsats. Produktioru;midl~m e skulle for_
valtl:l5 af :tledemu, d.v.s. staten. Allerede her ses sodalismelU gnll\dtanker
i kim.

JEUMY BENTlIAM (1748- 1832 ) . Bcntbam er grundlggeren af den

samfundsfilosofi, som kaldes utilitarismen (n')luelren) , og som fik
stor betydning for fremtidige samfundsreformatorer.
Han ville grundlgge etikken p erfaring alene og fjerne alle metafys iske elementer. De gamle privilegier skulle fjernes, folket skulle
have en strre andel i styrelsen. Bentham forsgte at fre sine idL'er
ud i praksis og blev leder a f de venstreorienterede politikere (Jothe
philosophical radicals).
Hans hovedvrk er Jo Principles of Morab and Legislalion (Moralens og lovgivningens grundlag, [789). Heri fremstter han den "ere,
at det, som vi kalder Jodet gode, Cl' frcmkaldt af lyst (plea~ure), og
det, vi kalder det onde, er fremkaldt af ulyst (pain), og lyst og
ulyst er de to hovcd7llotivcr, som bestemmer mcnne.kets handlillger.
Ethvert individ strber efter et maksimum af lyst; problemet er at
f individernes private lykkestrbcn til at harmonere indbyrdes og
sledes fremme det almene velfrd. Enhver handler ud fra egoisme,
og ord som Josamfundsnyttec kan ikke betyde andet end summen af
individernes interesser.
Bentham mener derfor, at alle individer m ga:.lde som lige, og at
den sociale tilstand er den bedste, som giver den st.rst mulige lykke
til det strst mulige antal (Jothe greatest happiness for the greatest
numberc). Dette er Benthams utilitarisme, der fik s stor betydning
for de flgende soeialfilosoHer og socialpolitikere.

August. Comte ( 1798-1857)

Gomte studerede ved den polytekniske lreanstalt i Paris, som blev
lukket af bourbonerne, da eleverne var regeringen for revolutionre.
Han studerede forskellige videnskaber, bl.a. sammen med SaintSimon; men samarbejdet standsede, fordi Saint-Simon efter Comtes
mening satte sine sociale og idemssige teorier over videnskabens
principper. Men Gomte betragtede ganske som Saint-Simon sin egen
tid som 1)kritisk og s1 som han frem til en ny og strlende guldalder
med harmoni og samarbejde, en positiv, en Joorganiske tid.

'5'

POS1TIVLSME. Comte skreven meget omfattende bog om positiv filosofi: :tGours de philosophie positive (AfhandLing om den positivistiske filosofi, 1830-[842 ). Senere antog hans tnkning en mere metafysisk karakter, og han betragtede sig selv som grundl:egger a f en ny
religion og fastlagde endog en art kultus.
Gomte mener, at menneskets viden gennemgr tre stadier, det teologiske, det metafysiske og det positive stadium, der kan opstilles som

viSI s. 254.

Udviklingen i erkendelsesstadierne betegner en stigning (fra I til 3 i

skemaet) lil det positive stadium, som Comte mene.r, at alle efterhnden vil n1 frem til. De to frste stadier sger at rinde de Joendelige
rsager, men det opgiver det positive stadium og sger kun eh er den
lovm:essigc s,"l.mmenhng. DeUe er positivismens metode: Josavoir pour
prevoir (at vide fo r at kunne forudse, det vil sige lor at kunne
handle).
Comte inddeler videnskaberne i en udviklingsrkke, ud fra del tidspunkt, da de blev :tpositive: matematik, astronomi, fysik, kemi, biologi og sidst - som udviklingens klimaks - sociologi.

Comte anses som grundlgger af sociologien (den videnskabelige samfundslre). Han mener, at individet som isoleret vsen
kun er en ren abstraktion, idet det kun eksisterer i en vis sammenhng, kun som et samfundsvsen.
Ogs sociologisk set sker der en udvikling, svarende til de tre erkendelsesteoretiske stadier, og den kan fremstilles som vist s. 255.
SOCIOLOGI.

Comle deler sociologien i social statik (ligevgtslre) og social dynamik (bevgeIseslre). Statikken omfatter de uforanderlige betingelser
for forholdet mellem mennesker (den sociale balance), og dynamikken omfatter lovene for samfundets udviltling (evolution ) stadig frem
mod bedre lorhold.
Den private egoisme m indordnes under samfundets organisation
eller vige for altruismen (fllesflelsen). Det er ndvend igt, at samfundet har en sdan magt og autoritet, at det kan krve lovene overholdt. I familien lrer det enkelte medlem at begrnse sin egoisme,
at tage hensyn til andre.
ETlK.K.&N. Comtes etik bygger p pligtbegrebt, og han tror, at dette
vil udvikle sig, efterhnden som individet mere og mere opfatter sig

COMTES TRE HISTORISKE ERKENDELSESSTADIER:

Stadium

Udgangspunkt

Medium

Karakter

I. TEOLOGISK

guder

fantasi

autoritr
(dogmer)

Forsg p
rsagsforkJaring
guder

Eksempler
Fra primitiv religion
(aninisme) til den
hjeste monoteisme

Il .

MnAFYSISK

ideer

spekulation

negativ
krfterc
(individualisme, (livskraft,
revolution)
tyngdekraft,
evner, natur)

3.

POSITIVT

metodisk
videnskab

erfaring

positiv (finder
almene love)

(de sidste
rsageno:
sges ikke)

F.eks. Platons ideverden,

Aristoteles' :s-fonnen:, krf
tere som fysisk forklaring,
Descartes' to substanser,
Hegels verdensfornuftc
Comte mente at have indledet
stadiet med sit hovedvrk.
Positivisten njes med at
beskrive, sprger ikke hvorfor?c men hvordan?c (ikke
om det abstrakte, men om
fnomenerne )

CoM"reS TRE SOCiOLQOiSKE STADIER:

Ledere

Karakter

Medium

Udvikling
gennem

Epoke

I. MILITRT STADE

aristokrati, prster

teologisk (dogmer)

magt

krige

middelalder

Il. ()VERGANGSSTADE

jurister

metafysisk (ideer)

arbejdsdeling

arbejdskampe

nyere tid

3. INDUSTRIEL T

arbejdere og
konom. ledere!
videnskabsmnd
(ndelige ledere )

positivistisk
(erfaringsvidenskab)

social forst else

harmonisk
tilpasning

nyeste tid

Stadium

STADE

op

"

selv som en del af samfundet, som et samlundsvsen. Derved vil der

ske en stadig opdragelse fra egoisme (sclviskhed ) Lil altruisme (fa:nesskab). Han gik ud fra Humcs begreb fellow feeling og mente, at
denne flelse opretholder hele samfundet.
Comte betragtede 17oo.tallets individualisme som cn stor ulykke,
der fne til skepsis, mens han beundrede middelalderell5 kollektivisme, der forte tillro. I sit system fan dt han ikke plads til psykologien.
Han udtalte: Man br ikke definere mcnncskclig ved mennesket,
men tvrtimod mennesket ved det menneskeligee (il ne faut pas
definir I'humanite par I'homme, mais, au contraire, l'homme par
l'humanite ) . lian beundrede oplysningsfilosofferncs arbejde lor oplysning og fremskridt, men fandt, at enhver' social organisation ogs
behver en fas t autoritet.
RJ.: UGlQN. Comte udviklede efterh!lIlden en :positivistisk religisitetc
og dyrkede selve menneskeheden som en guddom, . le grand itrc
(det store v<J:SCn ). H an gav dagene navne efter menneskehedens store
velgorere og oprettede en art . fi[osofisk pm:steskabe (nogle dyrkede
endog Comre som ufejlbarlig). Det er ganske ejendommeligt, at netop
den positivistiske Comte endte som en filosofiens pave, den ufejlbarlige, han, som i sin filosofi s strkt fremhver, at . man skal njes
med at beskrivee, og som anbragte det metafysiske stadium som det
andet i ud viklingen og det positive stadium som endemlet.
Men som grundlgger af positivismen og sociologien kom Comte
til at stte dybe spor i den folgende tids forskning og samfundspolitik.

John Stuart Mitl

(1806-1873) var sn af den kendte psykolog JAMES MIl.L, som mente,
at al vor erkendelse stammer fra sanseindtryk - den skaldte associations-teori. Drengens lrde far gav ham en ejcndonunelig opdragelse.
Tre ir gammel lste han grsk og latin, syv r gammel studerede han
Platons dialoger p originalsproget, og tolv r gammel var han vel
orienteret i fil osofi og historie, hvad faderen konstaterede p deres
daglige morgenture. I 1823 fik Stuart Mil! ansttelse i Det ostind iske
Kompagni, hvor han i 35 r havde sit udkomme, mens han anvendte
al sin fritid til studier, forfatterskab og politik.
Mills vidtspndende interesser og den store bredde i hans forfatterskab kan fres helt tilbage til indtrykkene af laderens undervisning

af ham. Han har beskftiget (SIg indgende med bde logikken, etikken og sociologien.
.En tid hvnede faderens ensidige opdragelse sig. Flelsen og fanta_
sien krvede deres ret, og Mill blev en svoren beundrer af de roman _
tiske digtere Coleridge og Wordswortli og den skotske forfatter Thomas Carlyle, der dyrkede de store helte (som Cromwell og Frederik
den 2., :tden Store) .

I sin bog . System of Logice (Logikkens system,

1843 ) har Stuart Mill frem sat sine ideer om erkendelsesteorien. Han
fremstter her den pstand, a t al tamkning er en form for association.
Hvis fnomenet B plejer at optrde efter fnome net A, venter vi B
efter A, og hvis vi meget ofte har erfaret dette, danner vi en almen
lov, og ud fra denne deducerer vi (en erfaringsassociation). Al deduktioll forudstter induktion; ogs rsagsstningen (her: A er rsag til
B) er alts. grundet p induktion, d.v.s. den beror p generalisering.
Inden for etikken og sociologien er M ills hovedskrifter . On Libertye
(Om friheden, 1859) og .Utilitarianism e (Utilitarisme, 1861).
ERKENDELSESTF.OkIEN.

ETIK. Mill accepterer Bcnthams utilitarisme, som gr ud p, at den

etiske vurdering af en handling afhnger af, at den skaber . den strst
mulige lykke for s mange mennesker som muligte. Dette er de n skaldte . naturlige morale, der bygger p instinkterne, ikke p religionen. Man ville lgge vgt p denne verden og dette nu og ikke p
den kommende verden og evigheden. Sledes ville al energi blive sat
ind p at gre denne verden lil . den bedste af alle verdenere.
Sokrates havde ment, at lykken (eudaimonia) var et med at flge
moralen. Eftersom moral og forstleise gik i et lor ham, blev alts lykken resultatet af fornuftig overvejelse (eudaimonisme). _ I modstning hertil ml" Milllykken efter dens nytte: . En handling er god,
hvis den fremmer lykkenc.
Ut ilitarismens princip - den strst mulige lykke for det strst mulige
antal mennesker - i forbindelse med en udpra:get liberalistisk tanke_
gang ligger bag Stuart Milts fremstilling af det ideeUe lorhold mellem
individ og samfund, som han giver ud tryk for i s.it skrift .On L iberty.
(Om friheden, 1859 - se bind I, s. 119):

'7

Id~hi"o. i ~

II

(
,d,m""g''',d'", Kants erklrede forml var at ))gre
1 har ikke ronnulere! sig s direkte p dette
til sin ven Ficker:

Tractalus). og

made. Kon '0''' "",

jeg defineret i min
Metafysikkells tanker om
Og de er fundamentnit
kan afbi lde 1"",,,",Id,,
Senere anlagde
sin skaldte .

~cobl,,,,,,,,,cr

vigtige for Wiugenslein.

meget prcise sprog, som man

med.

, ,sproget, nemlig i

~S"'''''' ' p:i

slor indflydelse
r i det rlgende. Ironisk
det for positivisterne er den
,",>ved" lader sig sige klart), der er det
N">g""'oI" det, der ligger uden for ,,"
man ikke kan talc , der er vsentligst.

'",sk"b,,"

Den logiske positivisme

I rene fr og efter Frste verdenskrig samledes en nok videnskabsmnd i
Wien i det, der er blevet kendt som Wienerkredsen. I lbet af 1920crne blev
Wiencrkredscn til dcn logiske positivistiske skole og endnu senere til Ilden
logiske empirisme((. Den logiske positivisme blev mellemkrigstidens mest
indflydelsesrige filosofiske bevgelse i den angels.1ksiske gren af filosofien .
Gmppen bestod hovedsagelig af matematikere og fYsikere, der diskuterede
problemer om matematikkens og fysikkens gmndlag og i den forbindelse
inddrog de ideer, som Russell og Whitehead havde videreudviklet efter den
tys ke matematiker GOTTLOB FREGE (1848- 1925). I 1920cme [ste og diskuterede gruppen Wittgensteins Trac/atus, der inspirerede dem voldsomt.
Den logiske PQsitivismes medlemmer forholdt sig kritisk ti l den forplumfillg af tnkningen. dc l' var fremherskende i mellemkrigstidens tysktalende
verdell. Freuds psykoanalyse kunne tilsyneladende fork lare hvad som helst.
Spenglcrs bog om Aftenlandets [dvs. Europas Jtmdergol1g udbredte en undergangsstemning i vide kredse. Antisemitisme og begyndende nazisme blev

212

(
udbredt, og dette fik gru ppen til at insistere p, at man mAlte sge en ))videnskabelig verdensanskuelsett som modvgt dct idemssige kaos, de var omgivet af. Deres onske var at rense luften og bane vej for fornuften.
Desuden var de alle naturvidenskabsmnd. De mente - ligesom posilivismens grundlgger, Al/guste Comte (se s. 163) -, at forankringspunktet
mtte vre det fakti sk eller positivt givne. For dem var naturvidenskaberne,
specielt fysikken, monstergyldige eksempler pA, hvordan man burde drive
videnskab. De kunne ikke anerkende nogen virkelighed, som ikke principielt kunne bekrftes ad erfari nge ns vej - retningen var strkt anli-metafYsisk. Den forkastede enh ver foml for metafysik med den begrundelse, at
det, der ikke principielt kan bekrftes empirisk, ikke er vrd at beskftige
sig med.
Efter de logiske posilivisters opfattelse var det ikke filosofiens opgave
at forsge al besvare de klassiske sprgsml, fx om livets mening og sjlens beskaffenhed. Opgaven va r de rimod at afklare, hvad der overhovedet er
!llcningsti.Llde eller meningslse pstande. Fokus blev nyttet til sproget. En
af de ledende skikkelser inden for den logiske positivisme, MORITl SOILlCK
(1882- 1936), fOnllUlerede delle standpunkt sledes:

Jeg tror, at videnskab slwl defineres SOIII 'sgen ef/er sandhed' og

filosofi som 'sgen ef/er betydning'.
Filosofiens opgave er med andre ord flyttet fra sprgsmlet om sandhed og
eksistens: ))Hvad er vi rkeligheden?t(, )Findes der en Gud?t( til sprgsmlet
om ords og begrebers betydning i sproget: nHvad betyder ordet virkelighed?(, ) Hvad skal man forsl ved 'findes' og ved 'Gud'?
Baggrunden for dette skift i synsvinkel var i hj grad, at kredsen tilsluttede sig nogle af de brende tanker i Wiugensteins Tracfallls. Wiugenstein
havde her prciseret:

Formlet med filosofi er tankernes logiske klaring. Filosofien er

ingen lre. men en virksomhed. Filosofiens resultat er ikke 'filosofiske stninger '. men afklaringen af slllillger.
Samtidig var der dog vsentlige uoverensstemmelser mellem Wittgensteins
tanker og nogle af hovedideeme i den logiske positivisme.

Me ningsteorien for sprog

Det var isr i udformningen af en rneningsteori for sprog, at den logiske
positivisme hentede inspiration i Trac/(Ifl/s.

For Wittgcllstci n var sproget karakte riseret ved dets logiske ronn. Sprogets logiske f oml er en albildning af virkelighedens logiske form. Alt hvad

man kan sige, kan om ronnuleres lil logiske domme, som kan vre enten
sande eller fil lske gengivelser af forhold i virkeligheden. Wi ttgcnslcins ide
om, at tanken og sproget albi ldcr kendsgerninger. og al man kun kan s ige
nogel om kendsgerninger, blev overtaget af den logiske I>ositivismc. lIans
ide om, al )IDet, hvorom man ikke kan tale, om det m man tic, blev ti l den
logiske positivismcs anli-metafysiske holdning.
De logiske positivister inddelte 31le meningsfulde stninger i analytiske og

syntetiske stninger. Denne skelnen havde de fra \-Iume og Kant. De an..l 1ytiskc
stninger kaldes sMan, fordi de er begrebsanalyserende, fx Alle ungkarle er
ugiflcK De giver os en viden, der ndvendigvis er $and, og som udelukkende
kan ns gCflllcm tnkningcn. Den er a priori. uafhngig ar err.'1ringen. Men
analytiske stninger fortller os ikke noget nyt udover det, der allerede ligger
i stningens subjekl (grundleddet), fx al en kugle er rund. Prisen for sand og
sikker viden er, at de n ikke udvider vores viden om virkeligheden. Det gor
derimod de synletiske stninger. De rortller os noget ud over, hvad der ligger
i stni ngens subjekt, rx at kuglen ej" rd. Ti l gengld er den viden, vi fr ud ar
dem, kun kontingent, dvs. tilfldig. Den kan vre bde sand og r.'1 lsk.
PA denne baggnl11d blev de t en hovedtanke i den logiske positivisme, at
alle ndvendigvis sande stninger er analytiske og demled uafhngige ar
erfaringen, hvorimod stninger, der er syntetiske og siger noget om virkeligheden, er afl lngige af erfaringen og derfor usikre.
Verifi ka tio ns kr ite riet for m e ning
I Tracta/IIS havde Wittgenstein hvdet, at det at forst en stning >Jer det
sam me som at vide. hvad der er tilrldet, hvis stningen er sandK Denne
definition p meni ngsfuldhed blev ovenagCI afde logiske positivister, s p
sprgsm~lel om, hvad der gr en pstand meningsfu ld, svarer de: Ml de n
mod virkeligheden! Dette kaldes ve,.ifikotionskriterief lor mening, og det
skal rorsts p den mde, at en slning (der ikke er analYlisk) er meningsfu ld, hvis man kan bevise den gennem eksperimenter, eller i det minds te
ka n pege p, hvad der skal ti l, ror at pstanden er sand.
Tyskeren RUDOLF CARNAP (1891-1970), der va r en ledende sk ikkelse inden for den logiske positivisme, definerer dire kte en stn ings mening som
muligheden for at verificere de n:

r..}

Hl'od der giver en pslund

mening. er ikke de ledsagende
lo/"eslillingsbilleder i tanker. men /Iluligheden for fra den at Ildlede
iagllagelsesdomme. I/I.a.o. mufigheden for verifikation.

214

RudotfCamap (1891 - 1970).

[ ... ) er ndt til at overst.::cre enhver forbindetse imellem deres
psta nde og erfaringen, og netop derved
Ocml'er de pstandene enhver mening ...
Met~fysikere

Enhver ved, hvad de r skal til for at veri ficere en stni ng som ))Vand koger
ved 100Q . Man kan efterprve, 0 111 det er sandt eller ikke. Hvis man ikke
kender verifikationsbeti nge1seme for en psta nd, ke nder man ikke dens
mening. At en stnings mening er dens verifikationsbetingelser, betyder s1l
videre, at e n stning uden verifikatiollsbetingelser er en stning uden mening. Og delle er en interessant konsekve ns, for det betyder jo, at den eneste
slags pstande, der har mening, er empiriske stninger, for det er de eneste
stninger, der ka n verificeres.
Metafysiske stninger som Jeg tnker, alts er jeg ti l, eller Der findes et fuldkomment vsC!l er nelop ikke empiriske; de ka n ikke verificeres. Det er ikke muligt at pege p, hvad der skulle vre tilfldet, for al
deres sandhed ka n afgores, og derfor er de hverken sande eller falske, me n
slet og ret meni ngslse. Metafysiske pstande er pseudo-pslande, hvder
de logiske positivister. Deres anti-metarysiske holdning og deres me ningskriterium er med andre ord to s ider af samme sag.
Den anti-metafysiske holdning
Den logiske positivismes verifikationskri lerium fu ngerer p fl ere mde r:
Dels som en defini tio n (I r, hl/ad 11lening vil sige, dvs. som et kriterium for,
hvad der definerer menings fuldt sprog, og dels som ct demarka tionsprineip
dvs. en afgr nsnings regel, der ka n bruges til at skelne me ningsfulde pstande rra me ningslse. Iflge de logiske positivister fal de r grnsen for
meningsfuldt sprog sammen med grnsen for naturvide nskabernes domme.

Detle synspunkt har de tilflles med Wittgenstein. Til gengld afviger de

fm Wittgcnsteill, nr de definerer alt andet som vrende meningslst. Dette
medf rer jo nemlig, al de metafysiske og de vrditeoreliske di~ipliner som
etik og stetik, der traditionelt har hrt under filosofiens omrnde, ka n
udgrnscs som mcnillgslose, fordi de ikke kan verificeres.
Eksempler p en sdan udgrnsning af Fx etikken findes hos Oxrordfi1oso(fen A.l. AYER (f 1910), der i sil hovedvrk Sprog. sOlIdhed og logik fra
1936 hvder, al moralske stninger kun er udtryk for flelser. De udtrykker
vores mishag eller billigelse af en handling p linie med, at vi kunne rbe )>V!I(
eller I-Iurra!. og samtidig tilskynder de moralske udsagn til at vkke tilsva-

rende f lelser af accept eller mishag i andre; men indhold har de ikke. Han
konkluderer derfor, at mnomlfilosofi bestA!" simpelthen i at p~pege. at moralske
begreber er psclldcrbcgrebcr og derfor ikke kan analyseres (se videre s. 234).
Ogs Rudolf Carnap bruger verifikationskriteriet, nAr ha n afviser metafysikken SOIll mcningslos:

Merafysikere kali ikke undg al gre deres pstande ikke-verificerbare, for hvis de gjorde dem verificerbare. ville bestemmelsen af deres doktril/ers snndhed eller falskhed afhnge af erfaringer og sledes lilhre den empiriske vidensknb. Denne konsekveI/S omkel' de al
undg, fordi de prlenderer f: foregiver} at yde erke/lde/se af ell
hjere arr end den empiriske videllslwb. Sledes er de IVI/ngel lil (1/
overskre ell/n'erfor-bindelse imellem deres pstande og e/faringen,
og Ilelal' tierved berver de pswndene eli/n'er mCllillg.
Det er speciclt i deres afvisning af metafysikken som meningsls, at de logiske positivister adskiller sig fra WiUgensteins holdninger. Wittgcnstcin
hvdedc, at dct, Illan ikke kunne tale om og derfor mIltte tie om, dog fandtes. Det var det, der viste sig bl.a. i sprogets logiske struktur. Det var for
Wiugcnslcin dct mystiske , og det eksisterede. Man kunne bare ikke tale
om det, fordi det ikke kun ne nAs via sproget.
Omvendt me ner de logiske positivister, at gnmdcn til, at man m tie om
det, hvorom man ikke kan tale, er, at der si mpelthen ikke er Iloget (verificerbart) at tale om. Wittgensteins ve n Paul Engelmanll har givet flgende beskrivelse af forholdet mellem Wittgenstein og de logiske positivister:

EII hel generation af disciple klll/ne opfalle JVittgcnslein SOIll positidsl,

fordi han havde lIoget IIIcgel vigtigl tilflles //led posithJislerne, nemlig
af han som de Irok en dcmarkatiOl/slinie mellem, hvod vi kali lale om, og
hvad vi m tie iforhold lil. Forskel/eli val' blot, at de ikke halY/e noget al

216

(
tie om. PositivismeII, og der er den~ e.ssentielle trk, me,ner. (1/ kun det, vi
ko" tale om, tller her ilivel, hVOlimod lViugellstei" lidellskabeligl lror,
ot alt, som tller i livet. Iletop er det, vi m vre lavse om.
Den strigske logiske positivist Orm NWRATII ( 1882- 1945) har prciseret
modstningen til WiUgcnsteins opfauelse med flgende kri ti k:

)ISlulllingcII afTractatus, del hvorom mO/l ikke kan la/e, om del m

man tie. er, i del mindSle grammatisk vildledende. Det lyder. som
om der var Cl del, som man ikke klInIle tale om. Det ville vre
rigtigere (1/ sige: Hvis man virkelig llSker al undg den metafysiske
indstilling fuldstndigt, s m mali lie, men ikke om nogeflt
Den sproglige vend in g
Smmnenf:lltende kan man sige, at det overo rdnede proje kt for den angelsaksiske gren af filosofien i begyndelse n af det 20. rhundrede var at undersge og rense det sprog, fil osofien betjener sig af. Hvor sproget tidligere
ikke havde udgjort et specielt fil osofi sk problem, men snarere var blevet
betragtet som et neUlralt meddelelsesredskab, vidste man nu, at sproget
ikke er ueutralt, og at det kan vildfre filosoffcm e i deres bestrbelser for at
lnke sammenhnge, Denne nye orienteri ng mod sproget har man kaldt
IIThe linguistic tum, I)den sproglige vending( .
De analytiske filosoffers bidrag ti l rens ningen af sproget var isr
Russells og den tidlige Wittgensteins arbejde med logiske omskrivningsproct..-durcr - et logisk uni versalsprog -, s alle udsagn ku nne reduceres til
logiske domme, hvis sandhedsvrdi entydigt ku nne afgres. Og de logiske
positivisters hovedindsats var opstillingen af deres verifikationskriterium
for men.ing. Inte ntionen var den samme: Ogs her gjaldt de t om at udskille
ikke-viden fra empirisk verificerbar viden.
Den sproglige vending i fil osofien kan ses som en reaktion p den hjtravende distance fra virkeligheden, som specielt idealismen var udtryk for.
P de n led var bde den logiske atomisme og den logiske positi visme udtryk for en besindelse. Men prisen for denne besindelse var, at de vrditeoretiske discipliner (metafysik, steti k, etik), de r tid ligere havde vret en
integreret del af fil osofien, blev uds kilt.

)2

,
~ .

VIDENSKAB,
FEJLBARLIGIffiD OG OBJEKTIVITET
POPPER, KUHN

KARL RAJMUND POPI'ER (1902- 1994) er en af det 20. rhundredes mest fremtrdende vidcnskabsfilosoffer. Hans hovedide er, at rre mskridt i erkendelsen ikke kommer fra arbejdet med at bevise teorier, men fra arbejdet med at
modbevise dem.
Karl Popper blev fdt og voksede op i Wien, hvor han tidligt engagerede
sig i sociale og filosofiske problemer. Han fortller selv, at han allerede i
1919 kom ind p de overvejelser over videnskabsbegrebet, som sidenhen
har vret knyttet til hans navn. Disse ideer udvikledes j forbindelse med
nybrud inden for fysikken (Einstein og Bohr) og i diskussioner med bl.a.
marxister, psykoanalytikere og de logiske positivister fra Wiencrkrcdsen.
Undertiden regnes Popper for at tilhre de n logiske positivisme. I Wienerkredsen (s, 212) fik han dog genavnet ~) Dcn officielle oppositiofl((, og faktisk er hans hovedsynspunkter kritisk vendt mod ikke blot den logiske posith'isme, men strstedelen af den videnskabsfitosofiske tradition.
Hans afstand lil de logiske posi tivister fremgr af bl.a. flgende formuleri ng:

Selv om klarhed er vrdifiild i sig selv. er l10jagtighed eller prcision def ikke; det tjener inlct forml al vre mere njagtig. end var!
problem krvel: Sproglig njogtighed er en illusion, og menings- og
definitiollsproblemer er betydningslose.1t

Karl R. Popper (1902-] 994).

" lllgen er rritaget ror at beg fejt: kunsten er at Ja::re af dem.

Popper har gennem sit omfatteIlde forfatterskab ydet bidrag lil mange
forskellige omrder inden for filosofien, men del er frst og fremmest hans
overvejelser over erkendelses- og videnskabsbegrebet. der har gjort ham
kendt. Derfor tager vi udgangspunkt i dem. Derefter flger et kapitel om
videnskabshistorikeren Thomas Kuhns kritik IIf Poppers position. Til sidst
omtaler vi Poppers syn p poli tik og eti k.

Poppers syn p er kendelse og videnska b

Kemen i hele Poppers tankegang kommer ti l udtryk i f lgende citat:

Akkurat meningsproblemet spillede en central ro lle i de logiske positi visters overvejelser over skellet mellem videnskabelige og ikke-videnskabelige udsagn (jf. s. 214). Det er ogs dette skel, der har Poppers hovedinteresse, men som vi skal se i det f lgende, griber han sagen an fra en
anden vinkel. Og det gr h:m allerede i sit frste vrk, Logik der
Forsclwllg (Forskningens logik), der udkom i 1934. Det slog dog frst
internationalt igennem, da del i 1959 kom p engelsk under titlen Tlle
Logic of Scienlific Discol'eIY.

292

Viforsogcr alle energisk al undg fejltagelser; og vi br vre kede

of de!, hvis vi hor toget fejl, Men at rmdg fejllageiser er et farrig!
ideal. livis vi ikke vover al tage fat p problemer, der er s vanskelige. at fejltagelser nste" er uundgelige, vil der oldrig blive nogen
~'k$1 i vores videlI. Faklisk er det af vare dristigste leorier, inklusive
de fejlagtige, ot vi lrer mest. Ingen er fritagelfor al beg fejl; kunsten er af lre af dem.

Som det fremgr, er det sprgsmlet om erkendelsens vkst, der optager

Popper: Hvordan bliver vi klogere p virkeligheden? Derved adski ller han
sig selvsngl fra dem, der mener, at man ikke kan tale om frem- eller til bageskridt i videnskabshistorien, men kun om anderledes opfauelser. P et interessant punkt adskiller han sig imidlertid ogs fra mange af dem, der er
enige i, at man kan tale om ud vikling i erkendelsen, fx de logiske positivister. Han mener nem lig, at vejen frem ikke er, at vi bliver bedre iii al forebygge fejl i vore teorier, men at vi bliver bedre til at opdage de fejl . vi begr,
og Irere af dem.
Med denne indstilling afviger Popper fra den opfattelse af erkendelsesprocessen, der har vret mesl udbredt siden 1600-1 700-tallcl, nemlig den
induktivistiskc. Irlge dcnne opfattelse kan erkendelsen beskrives som de n
proces, hvor vi pil grundlag af et antal iagttagelser efterhnden foretager en
generalisering. Hvis denne generalisering bekrftes ar nye erfaringer, anses de n ror velbegnmdet eller sand.
Poppel' er ikkc ucni g i, at lJerraring er visdoms moder~( , som det hedder i
et gamme lt ordsprog, mcn han bengter, at erkendelsen foregr p den beskrevne mde og at bekrftelser spillcr den rolle, som man forestiller sig.
Som bekendt an rgtede David Hume allerede i 170G-tallel ideen om induktion (if. s. 106). Han rorkastede ikke den induktive fremgangsmde, men
ppegedc, at den logisk set aldrig kan fre til sikker erkendelse af rremtidige
begivenheder. Induktion giver os ingen sikkerhed for, at selv de grundigst
bekrftede naturlove holder stik ror begivenJleder, der indtrffer om 5 mimitter eller i morgen. Nr vi alligevel drager induktive slutninger - og jo i
praksis forlader 05 p, at de holder stik -, skyldes det, hvdede Hume, en
psykologisk ejendommelighed, nemlig at vi som alle andre levendc vsener
er betingede af gentagelsen, alts etablerer vaner og vaneforstillinger.
Poppcr er enig i I"umes logiske pointe og betegner flere steder induktionen som en myte. Men han er uenig i Humes rorklari ng om, at det gnmdlggende er gentagelsen. Udgangspunktet er derimod, siger Poppcr, et behov/ol'
regelmssighed, som er med/dt hos alle levende vsener, ogs mennesket.
Det er ganske vist rigtigt, 81 gentagne erfaringer har det med at give os
vanemssige forventninger. Men rorud for erfaringsprocessen ligger der
medfdte forventninger, Som vi gr erfaringer i lyset af, og som vi mske
ikke engang slipper, selvom de ikke opryldes af erfaringerne. Popper afviser med andre ord teorien om bevidstheden som en slags spand, der efterhnden fyldes ar erraringsmateriale. Han er derimod tilhnger af teorien
om bevidstheden SOIll en slags projektor, der kaster lys over virkel igheden
og justeres mere eller mindre godt efter erfaringerne. Og akkurat i denne
justering ligger mC11l1cskcts srlige mulighed:

294

(
Hovedforskellen mellem Einstein og ell all/abe [. ...) el; at Einstein
bevidst seger at eliminere fejl. Hall prwr af sl sine teorier ihjel.
Hall er bevidst kritisk oI'C/"fo/' sille teorier, som hall Iletop af demle
gnmd forsger al ronnulere skarpt i stedet for udflydeIIde. Amben
derimod kan ikke vre krilisk i forhold til sine /orvellfllillger eller
h)poreser; den kali ikke !'re kritisk, fordi den ikke Iwn konfrontere
sig med sille hypoteser. - de er en del af den.f(

Amben lever og dr med sine rorventninger (teorier), mens mennesket i

kraft af evnen til kritik og selvkritik har mulighed for at aflive teorierne, fer
de med frer dets egen dd. Men amben og mennesket har det tilflles, at
de ikke er fomdstningslse ved mdet med virkeligheden.
Med projektorteorien om bevidstheden ligger Popper i forlngelse af en
filosofi sk tradition, der gr direkte tilbage til Kan t, og som bl.a. Platon og
Deseartes banede vejen ror. Kants opfattelse var som bekendt, at erkendelsen Br sit stof eller indhold fra erfaringen, men sin form fra intellektet (se s.
126). Vi kan aldrig erfare tingene ngent, kun gennem de briller, som vores
erkendeapparat udgr. Eller med andre ord: Erfaringen har sit udspring i
forhold, som ligger forud ror erfaringen, og som alls er a priori. Dog er der
hos Popper en vigtig forskel i forhold til Kant:
Nr Kant sagde: 'Vor fo rnuft hen/er ikke sine love fra nalllren. men
plgger naturen sine egne love ', hawle hall rel. Men han havde
uret. nr han troede, al disse lalle el' ndl'endigt sande, eller al vi
ndvel1digvis har heldet med os, nr 1'; plgger nafl/loen del/Ul.

Sagen er, hvder Popper, at alle teorier om virkeligheden, ogs de medfd te forventninger, kan vise sig at vre fork erte. Han er med andre ord
fallib ilisl, dvs. han tager udgangspunkt i den opfattelse, at den menneskelige erkendelse generelt er fej lbarlig (eng.: follib/e). Som han hvder i en
ganske markant fonnulering: )/ 1 virkeligheden kan intet retfrdiggfCS eller
bevises (uden for matematik og logik).(( Alle teorier om realiteternes verden, ogs de bedst bekrftede, er i sidste instans gtvrk.
[flge Popper medforer det imidlertid ikke, at vi m opgive forestillingen
om objektiv erkendelse. Han er tvrtimod tilhnger ar det synspunkt, at der
findes objektive sandheder, som vi kan sge efter og - hvis vi er dygtige Og
heldige nok - ogs kan fmde. Blot kan vi aldrig vre sikre p, al vi har fundet
dem. Vi har ingen mulighed ror at afgre, om vi raktisk har fundet sandheden.
Men vi har mulighed for at opdage fej l i vore teorier og fjerne fejlene og p den
mde gradvist kornme tllere p virkeligheden, dvs. nrnlC os sandheden.

Popper forsvarer alts ideen om objektiv erkendelse - ikke pil trods af

erkendelsens fejlbarHghed. men faktisk p grund af den.

Verifikation og fa lsifikation
Vi har ikke kun et strkt behov for rcgclmssigheder. Vi er ogs tilbjelige lil
at sge bekrftelser for vore mcdfodte eller erhvervede forestillinger om vir
keligheden. Vores almindelige indstilling er l'erifikatiollisrisk, dvs. al vi forsger at underbygge og forsvare vore teorier ved at lgge vgt pli de ting, der
bekrfter (verificerer) dem. Problemet er blot, at enhver, der er overbevist om

en leori, som regel vil kunne finde eksempler, der undersIoIler den. Vi ser
nemlig aldrig vi rkeligheden i sig selv, men ser den i lyset af vore forventninger, enten de medfodte eller dem, vi efterhnden har erhvervet.
Verifikationer kan gre os strkere i troen, men de styrker ikke sandheden i det, som vi tror p. E ller sagt p en anden mde: Verifikatio ner kan
gre vore teorier mere sandsynlige i betydningen mere overbevisende, men
de kan ikke gre nogen teori mere sikk er e ller sandsynlig i den betydning,
som dette begreb har inden fo r sandsynlighedsregningen.
Grisens f01vent ning om regelmssighed tar den efterhnden til at regne
med mad, hve r gang stalddren om morgenen gr op, men uanset hvor ofte
de nne lovmssighed er blevet bekrftet , kommer der en morgen, hvor lUren gr til slagteriet.
Nr en teori afkrftes eller modbevises, taler man om falsifikation. Det
interessante er nu, siger Popper, at der e r asymmetri mellem W!rifikaliol1 og
fa/,fijikarion. Nok s mange ekscmpler, der taler ti l fordel for grisens madteori, opvejer ikke det ene, der forer til bde teorie ns og grisens dodo Sagt p
en anden mde: Almene pstande (teorier) - fx: 'Hver morgen mr vi mad,
nr fodennesteren kommer ind i stalden eller 'Alle svaner er hvide' dier
'Arsagsprincippet glder universelt' - kan aldrig bevises ved nok s mnnge
positive eksempler. Men blot el negativt eksempel kan modbevise dem, selv
om fal sifikation i praksis ofte er mere kom pliceret end i eksemp1cl med
grisen. Vi kan under ingen omstndigheder bevise, at teorier er ri gtige. men
vi kan unde r visse omstndigheder modbevise de m.
De t e r denne pointe, der ligger til grund for Poppers p~stand om, at
))vide nskabcns mctode er kritik, dvs. forsg p falsifi kation.tt Popper er
fal.fifiknlioni:rl.

Den hypotetisk-deduktive metode

Erkendelsens vkst sker ikke ved, at vi danner teorier ud fra iagu.1gelser (den
induktive metode). For sagen er, siger Poppe r, at iagttagelser altid er )tooriladedc\(. Enhver iagttagelsesproces er selektiv, dvs. udvlgendc. Bevidstheden

296

(
er ikke - som de klassiske eml>irister melltc,jf. fX Locke s. 98 - en ,abu/a rosa, en
ubeskrevet tavle, som indtrykkene a fsttes p (if. spandtoorien). Den er derimod
opsogende ud fra vore medforJte og erhvervede teorier (if. projektoneotien).
Som nvnt rummer dette den fare, at vi ved konfront.1tion med virkeligheden soger bekrftelse, dvs. fokuserer p verificerende tilflde og lukker jnene for eller bortforkl:lrer f:lls ificerende. Vi forsoger at opretholde vores
virkelighedsbillede ved at illlllllllli.rere ~we teorier mod indvendinger. Det kan
vi fx gre ved at fonnu lere dem s VlIgt, at de p forhnd har e n overordentl ig
hj grad a f sandsynlighed for at blive bekrftede. Eller hvis vi stder p forhold, der ser ud ti l at stride mod en teori, kan vi bruge vores energi p at
forklare disse forhold p en sdan mde. at teorien alligevel kan opretholdes.
(Dc tilbagevrende griseti lhngere af madteorien kunne fx forklare den slagtede gris' skbne med, at akkurat denne gris var )Undtagelsen, der bekrfter
regienII, eller al det var srlige forhold ved den - dens udseende, dens herkomst, dens fi losofiske tilbjeligheder el. lign. -, der forte til de ns endeligt).
Hvis vi vi l fastholde vore teorier, kan vi som regel finde grunde lil al gre det.
Som modtrk mod det foreslr Popper, at vi kun br girede os over bekrftelser, nr de er resultatet af a lvorli ge forsg p at falsificere teorien. Det indebrer, at vi br betragte enhver teori som en hypotese (forelbig antagelse),
hvis sandhed skal afproves negntivl. Vi bliver ikke klogere p1 virkeligh.eden
ved at prve at verificere teorien, men ved at prve at fa lsi ficere den. Hvis vi
virkelig nsker at sue den p prve, skal vi forsge at ud lede (deducere) s
dristige konsekvenser af den som muligt - for sledes ved konfrontation med
virkeligheden at fa blotlagt dens eventuelle mangler. Alts: Hvis teorien er
snnd, s vil x, men ikke y vre tilfldet under de og de omstnd igheder.
Resultatet af denne hypotelisk-deduktive fremgallgsmde vil ofte vre,
at vi m forkaste eller rev idere teorien. Holder den stand trods vore krit iske
forsg p at aflive den, betyder det ikke, at den e r sand, men at den blot har
overlevet, indt il vi finder e ndnu bedre mder at kritisere den p. Med Poppers udtryk: den er blevet befstet (eng.: corroborated), men ikke bekrftet (\"crified) eller bevist (PYOIICd).
Ideen om den hypotetisk-deduktive erkendelsesmodel er ikke speciel for
Popper. Det srlige ved ham er hans betoning af falsifikationens rolle. Begge
dele er isr blevet udviklet i forbindelse med natulVidenskabcnle, og det er
omdiskuteret, om - og i g ivet fald: hvordan og i hvor hj grad - de ka n overfores r andre erkendelsesomrder. Popper selv mener, at de glder generelt.
Vi kan nu fremdrage to hovedkonklusioner. Den frsle er, at overalt,
hvol" vi har med problem lsning at gre, handler det iflge Po pper om
)) prve og fejle(-metoden. Vi prover os frem ud fra hypoteser (eng.:
conjeclwcs, g isninger eller gt), der forekommer os interessante og rele-

vante, og vi forsger at lre via den negative afprvning af dem (refIllarions, gendri velser). Den anden hovedkonklusion er, a t kriteriet for teoriers
videnskabelighed ikke er deres verificerbarhed eller mngden af de bekrftelser, man allerede har fundet for dem. Kriteriet for teoriers videnskabelighed er derimod deres falsificerbarhed, dvs. at de er formuleret p
en sdan mde, at man kan udtnke relevante omstndigheder, som ville
gendrive dem (Hvis det og det ikke sker, er teorien forkcT\().
Psykoanalysen er iflge Popper el eksempel p en teori, der ikke er - eller
endnu ikke er gjort - falsificerbar og derfor ikke fortjener at blive kaldt videnskabel ig. At psykoanalysens tilhngere kan finde talrige eksempler, der understtter den, er i sig selv ikke afgrende, for det samme knn tilhngere af
ane mulige teorier, hvis de blot er ti lstrkkeligt overbeviste, energiske og
fantasifu lde. Det afgrende for videnskabeligheden er teoriemcs tilgngelighed for kritik, dvs. dcn risiko de indebrer for at vise sig forkerte.
i den forbindelse er det vrd at bemrke, at for Popper er en teoris
videnskabelighed eiler ikke-videnskabelighed ikke et sprgsm;\l om dens
sandhed. Psykoanalysens teorier har ikke fet en fonn, som gr det muligt at
afprve dem kri tisk, men dette betyder ikke, at Freud og Adler ikke havde
den rette opfattelse afvisse ting; jeg er personlig ikke i tvivl om, at meget af
det, de siger, er af stor betydning, og at dct en dag meget vel kan spine en rolle
i en psykologisk videnskab, som er prvbar, erklrer Poppel et sted. Det
frste kri tirium p en teoris videnskabelighed er, at den kan kritiseres.

Poppers opfattelse af erkendelsesprocessen

I. Erkendelscns lIdg:tng.~pllnkt er ikke iagttagelser, men de problemer (P), der opst~r
for os, nr virkel igheden ikke svarer til vore fOfVentn in ger.
2. Disse problemcr forsger vi at lse ved at opstille hypoteser, dvs.forelOhige leo -

rier (FT).
3. De forelobige teorier afprves ved bevidste forsg p at finde og fjemc fejl, dvs. ved
lej/eliminerillg (FE).
4. Denne proces forer os til opdagelsen af nye problemer (NP) i en proces, der principielt er uendelig (net til punkt 4 er vi - blot p et hjere niveau- i samme situation
som under punkt I).
Alts:

->

FT

--t

FE

-t

NP

Sogen efter objektiv sandhed

Vi vil nu vende tilbage til pstanden om, at det ikke er p trods af, men
faktisk p grund af erkendelsens fej!barli ghed, at vi rationelt kan sge efter
objektiv sandhed.

298

(
Popper erklrer el sted, al det store erkendelsesteoretiske problem er,
hvordan vi med anerkendelsen af vore tco riers gnmd!ggcnde fej lbarlighed undgAr at havne i relativisme. Nr sprgsmlet om teoriers sandhed
ikke kan afgres positivt, dvs. ved ve rifi kation, m vi vel acceptere, at sandheden er relativ?
Hans svar er et klarl Nej:

J/ Losningen ligger i, af ilian bliver klar ovel; al vi alle kan lage fejl og
faktisk ofte tager fejl, bde enkeltvis og sammen, men al selve denne
ide om fej! og mellneskefjgfejibarlighed inllOlverer en anden - ideen
om objektiv sandhed: den standard, vi ikke nr op fil.
Dok/rinen 0111 fej/barlighed skal alts ikke betragtes som led i en
pessimislisk erkendelsesteori. Denne doktrin betyder, al vi kan sge
efter sandheden, efter objekliv sandhed. om el/d vi mske hyppigt vil
ramme ved siden af Og den betyder, af vi, hvis vi respeklerer sandhedell, m sge efter den ved ihrdigt al sge efter vore fejl: ved
IItrtlelig ra/ionel kritik og selvkrifik.
Poppers pointe er med andre ord, at selve det, at vi kan tage fejl, indebrer,
at der findes noget, som ikke afllnger af vore forventninger, antagelser,
forestillinger eller nsker. Og det er denne objektive virkelighed, videnskaben forsger at kortlgge. Vi kan ganske vist aldrig vide. om vore teorier er
i overensstemmelse med den objektive virkelighed, dvs. sande i objektiv
forstand. Ofte tror vi, at de er de t, fordi vi har fet dem bekrftet mange
gange, ms ke endda gennem omhyggelige og kritiske undersgelser. Men
som ikke mindst naturvidenskabernes his torie viser, har man Jvnligt mttet opgive eller revidere selv srdeles veletablerede teorier.
lnden for fx lgevidenskaben gr det p visse omrder s hurtigt med at
forlade eller ndre etablerede teorie r, at nogle patienter mister tilliden til det
gngse behandlingssystem og sger over i skaldt alternative behandlingsfanner, hvor teorierne er langt mere stabile ug bekrftes af talrige helbredelsesberetninger. Der er naturligvis inlet j vejen for, al dcr findes behandlingsmetoder, som er mere effektive end dem, der p et tidspunkt er anerkendte
i det offenllige bevillings- og tilskudssystem. Poppersk sel er det imidlertid
ikke el negativt tegn, men et positivt, allgcvidcnskaben erkender og lrer af
sine fejl i stedet for blot at bryste sig af de eksempler, der kan fremvises som
bekrftelser p de teorier, man allerede har.
Kan vi have rationelle grunde til at stole p en eller ande n teori, sprger Popper et sted. Hans svar er Nej. Derimod kan vi have rationelle
grunde til at jore/rkke den ene teori frem fo r den anden . Vil vi bruge

fornuften som vej leder, m vi fore trkke den tcori, som er bedst afprvet
for fejl, dvs. som er resulta tet - realistisk sct: el forelbigt resultat af
kritiske undersgelser, gendrivelsesforsg.
Vi kan med andre ord bruge forestillingen om objektiv sand hed som en
regzdaliv ide, dvs. som et orienteringspunkt, vi strber mod. Det er det, som gr
fejltagclscme nyttige for os. Dc fortller os ikke kun noget om, hvordan virkeligheden ikke er; de fortll er os ogs, at der el" noget, som vi hM tagel fejl af, og
som ikke afhnger af vore f01101kningcr. Fej ltagelserne fortller os, at der findes en objektiv virkelighed, som vi har gjort os forkerte fOJ'CSti ll inger om.

Vi kan med rationelle midler forsage at finde ud af, hvordan virkel igheden hnger sammen, nemlig ved al forholde os kritisk lil teorierne om den,
dvs. ved at anstrenge os for at indkredse deres mangler og lre af dem. Det
er i den forstand, Popper kalder sin position for kritisk rotionolisme.
Begrebet rationalisme bmges p to fors kellige mder, ogs hos Popper.
Det bruges dels snvert som modstning til empirisme, dels bredt som
modstning til irrationalisme. For at undg forviklinger bmger Popper undertiden betegnelsen illlellekflla/isme om det frste, eksempelvis Platans og
Descartes' position, og rationalisme om troen p, at mennesket kan opn
erkendelse med sine egne evner til at tnke og iagttage - og ikke er afllngig af irrationelle faktorer som fx benbaringer. I den anden betydning omfatter begrebet rationalisme alts1l begge de positioner i 1600- og 1700-tallet,
der ofte frems tilles som modstninger, nemlig den klassiske rationalisme
(intellektualisme) og den klassiske empirisme (se kap. 8 og 9).
Et sted erklrer Popper sig som bde en art empirist og en art mtiona)ist,( i traditionel forstand ; han tror p bde sanseerfaringen og intellektet
som kilder til erkendelse. Alligevel mencr han, at bde dcn klassiske rationalisme (Descartes, Leibniz, Spinoza) og den klassiske empirisme (Bacon,
Loeke, Hume) i bund og grund er p vildspor, nr de fok userer p SI}{Jrgsmlet om erkendelsens oprindelse, dvs. opdagelsesSllmmellhngen (the
eOll/crt of discoveIY). Hvad de sgte, var et sikkert udgangspunkt for erkendclsesprocesscn. Men et sdant tindes ikke, for at erkendelse er som sagt
teoritadcl. I stedet br vi, siger Popper, satse p med alle midler - hvoraf
fantasien ikke er det mindst vigtige - at udvikle s illlercssante teorier som
muligt og dernst g p jagt efter fejl i dem, alts koncentrere os om
afprvningssammenhngen (file eOlllexl ofjuslijiealion).
Det er ligegyldigt, hvordan vi finder frem ti! vore teorier - om vi bygger
p iagttagelser eller spekulationer, eller om vi fx drmmer os til dem. Det
afgrende er, at vi fonnul erer dem s skarpt og dristigt som muligt for at
muliggore kritik af dem.
Tcorier er ikke afspejlinger af kendsgerninger, men er menneskeskabte

300

(
redskaber, IlVonned vi forsger at orientere os. Men at teorier er opfindelser.
medfrer ikke, at det, de handler om, ogs er det. Det er rigtigt. at vi
konstruerer virkelighedsbilleder, men vi gr det med henblik p at opdage
virkeligheden. I den forstand er Popper realisI. Der findes realiteter (virkelighed), som ikke afhnger af vores erkendelse, forventninger eller forest illinger, og det er dem, erkendelsen handler om.

Popper og Kuhn
Popper udviklede som nvnt sine centrale ideer tidligt, men det var frst i
lbet af 1960erne, de begyndte at sl igennem. Det skete samtidig med, at
de n amerikanske fysi ker og videnskabshistoriker TIlOM ....S S. K UHN (19221996) vakte international opmrksomhed med vrket Videllslwbens revolutioner (The Stnlcture ofScielllific Revolulions. 1962), der fremlgger et
tanke vkkende syn p naturvidenskabernes udvikling og herunder angriber Poppers falsifikationisme.
Kuh ns kritik af falsifikatiollismcn
Kuhns kritik af Popper kommer til udtryk i bl.a. denne formulering:
/IIgen teor; {lser} nogensinde al/e de problemer. som den p el givel
tidspunkt .flr over for: og de allerede opnede lsninger er sjldent
jilldkomne. T~'rtimod er del netop den manglende fuldendelse og
fUldkommenhed i det eksisterende forhold mel/em data og leori. der p
ethvert tidspullkt fastlgger mange af de p roblemer, der Iwrakteriserer nonIlofvidenskaben. Hvis enhver mangel p OI'ere/lSstelllmelfe var
en gnllld iiI at forkaste teorien. burde alle teorier alrid fo rkastes.

Fonnuleringen stter fingeren p et mt punkt i den falsifikationi stiske indstill ing, nemlig at den i sin yderste konsekvens ville gre det vanskeligt at
fastholde nogen som helst teori. Det er ganske almindeligt, at teorier lber
ind i strre eller mindre problemer, efterhnden som de afprves. Og det er
langtfra altid let at afklare, om manglerne ligger i selve teorien, eller om de
ligger i fx afprvningsmetoden (apparatur og lign.) eller i antagelser, som
ureflekteret ligger til grund for det videnskabelige arbejde.
Det er dog tvivlsomt, om denne kritik rammer lige netop Popper. Han er
i hvert fald ikke blind for ndvendigheden af en vis trghed, nr det drejer
sig om at opgive teorier, der mder modstand fra realiteterne. Hvis vi for
let indrmmer et nederlag, kan vi afskre os fra at finde ud af, at vi nsten
havde ret, som han siger i en forelsning fra 1953. Men under alle om-

Thomas S. Kuhn ( 1922-1996).

Dct. der sker ved en Yldcn~kn.bc l ig revolution, kan ikke reduceres ti l en OlllfOltolkning af faste enkel tdata.

stndighcdcr frer denne problemstilling hen til det fnomen , som Kuhn i
citatet kalder norma/videllskab.

Norma!vldenskab og videnskabelige revolutioner

For at fors t, hvorda n langt det meste videnskabelige arbejde faktisk foregr,
m man, siger Kuhn, vre opmrksom p, at videnskabsfolk ikke kul] er
individer. De er ogs medlemmer af el fllesskab, ct nvidenskabeligt samfund (sdel/lifle commullity) med flles begreber, arbejdsmder, grundideer
og synsvinkler, - alt det, som de skoles i under deres uddannelse, og som
udgr rammen om deres forskningsarbejde. For denne omfattende sammenhng benytter Kutm betegnelsen et paradigme (grundrrumster).
Den, der arbejder inden for et paradigme, arbejder i en veldefineret ver~
den - en bestemt opdagelsessammenhng (context of discovery). Det bety~
der naturligvis ikke, at svarene p de s prgsml, man flOder relevante inden
for paradigmet, er givne for ham. Men det betyder, at han er indforstet med
bestemte mder at se ve rden p - eller i det mindste det udsnit af verden,
som hans videnskab beskftiger sig med. Han er indflettet i fllesskabets
traditioner, bde teoretisk og praktisk, og ikke mindst med hensy n til opfattelsen af, hvad der er ~)god videnskabK Det er den nonnale tilstand inden
for vide nskabeligt arbejde, siger Kuhn.
Videnskabshistorien giver imidlertid eksempler p, at ikke blot enkelte teorie r, men at hele paradigmer er get i oplsning og er blevet forladt, fordi
mngden af ulselige problemer blev for stor, og fordi et nyt paradigme - en
ny grundindstilling - viste sig mere succesrig end det gamle. Der er s opstet

302

(
en videnslwbelig revolution, hvorefter man ikke ku n scr p de gamle problemer
p nye mder, men ogs.", opdager nye problemer og l~mingsmuli ghcder, som
vllr utnkelige inden for det gamle p.1radigme. Der er sket et f)(1/"adigmeskifl.
Som Kuhn bemrker i en efterskri ft, han rjede ti l Videllskabens revolutiO/ler i 1969, er paradigmeskifi velkendte rra rx digtning, billedkunst og
politik. Det nye er ikke selve rnomenet, men at det ogs optrder i naturvidenskabernes historie, siger han. Et eksempel p."' et paradigmeskift inden
ror naturvidenskaberne er ndringen i opfattelsen ar, hvad bevgelse er ndringen fra den Aristoteles-inspirerede betmgtningsmde til Galileis.
Aristotelikemes opfattelse var, at legemer i bevgelse sger mod hvile,
men hmmes deri af modsat virkende krfter. Galileis oprattelse var derimod, at fx et svingende pendul ville ro rts tte i det uendelige, hvis ikke de t
ar modsat virkende krfter efterhnden blev tvunget til at hnge lodret ned.
Dette eksempel kommenterer Kuhn sledes:

Det, der sker ved en videnskabelig revolution, kali ikke reduceres /il
el/ omforlollmillg affllste ellke/tda/(/. f. ..) Selv 0 111 han {: forske ren}
slr over fo r den SallllllC kons/ellatioll afling som fr, og selv 011/ han
ved . det, finde,. hall dem ikke desto mindre gaf/ske fora ndrede i
mange af deres detalje/: [ ...}
Regelmssigheder. som ikke kunIIe have eksisteret for en aristo teliker (og som der faktisk ikke fi ndes nojagtige eksempler p nogetsteds i nalllren), fulgte af den l/middelbare eifaring, nr ilian s den
svingelIde Sien, sledes som Gnlilei gjorde. ti
Konklusionen er med andre ord, at der ikke kun er tale om forskellige fortolkninger af de samme kendsgerninger. men om forskellige kendsgerninger. Den ndrede synsmde, dvs. paradigmeskiftel, bevirkede ikke kUli, at
aristotelikeme og Galilei opfattede virkeligheden forskelligt, men at de opfa ttede forskell ige vi rkeligheder.
Realisme eller a nti-rea lisme?
Hvis Kuhns konklusion er rigtig, er konsekvensen, at ikke kun vore ioguagelser er teoriafhngige, men at virkeligheden i en vis forstand ogs er det.
S har tilhngere af forskellige paradigmer ikke kun forskellige virkelighcdsbilleder, men de lever i forskellige ve rdene r, som er usammenlignelige
(eller som man ogs siger: inkommensurabIc). Med andre ord: s findes der
ikke noget ststed udcn ror paradigmerne.
Videnskabens revolutioner udlste en hefi ig debat, som fonnentlig vil
fortstte rremover. Den mest fremtrdende front i denne debat har vret

mellem 'popperianeme' og 'kuhniancmc', dvs. mellem realister og anli

realistel' i filosofisk forstand . De frste argumenterer for, at der findes en

objektiv vi rkelighed, som vi kan tage fejl af, og at vi ved at lre af vore fejl
kan nnne os den objekti ve sandhed. Anli-realisterne argumenterer for. al
det er illusorisk al tnle om objektiv virkelighed, og at sandhed og fa lskhed
med andre ord er paradigmeafhngige eller relative strrelser.

om politik og etik
at ideer er farlige og magtfulde ting, og at selv
,,,,b"g' idecr,(( skriver Popper et sted. Denne
p, at ideer gr forsket - er Cl .",m"m"'",,
i hele Pop, der ogs omfatter bidrag til det
praksprgsml, der angr vores I
1 (politik, etik).

"""Id"

hovedvrk Tlle

kom frste gung i

filosofiske sygdom er

hvder, at der ikke kan

ene for de t andel. Valget er .
flelser og tillrte
Det er mAske de
kun ne tale om
ledes mlid,_", '"'"

han, at )vor tids vigtigste

relativisme.(( Ved relatiforskellige synspunkter eller
Img"". kultur eller klasseti lhr5kan afg0res rationelt. Relativisten
n."""gnmde for at foretrkke det
irrationelt, betinget af vaner,
gennemfrt relativisme for
l medfre, at man ikke
kun andeTudbredt, nr det

det er Ilormer
at enhver bliver salig i
til al betragte "",ill"""di
andre. Det anses for mangel p
I til rela tivisme er absolutisme, og hvis
ndig vil beskyldes for, s er det at
af fa natisme, dogmatik og "",o,it,tsd",'"I,
forbundet med, at nogen - Partiet, Guruen, Freren,
at sidde inde med en indsigt som er definitiv og uden for diskussion.
, siger Popper;

304

-8Litteraturliste:
Fi nk, H. m.fl.: Menneske, samfond og natur - indfring i filosofi, Gyldendalske
Boghandel, Nordisk Forl ag AIS, Kbenhavn 1993
Hamle, C.E.: Idehistorie 2 - Livs- og samfundssyn i skiftende epoker, Gyldendal,
Kbenhavn 1966
Holm, A .: Fire Menneskesyn, Systime, Gylling 1999
Jessen, K. B. (red.) : Filosofi - Fra antikken til vor tid, Systime, Viborg 200 l
Slk,1. m.fl.: De europiske ideers "istorie, Gyldendal, Kbenhavn 1962
Stybe, SE : Idehistorie, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag AIS, Kbenhavn
1999
Thie1st, P. : Man br tvivle om alt - og tro p meget, Det lille forlag, Frederiksberg
2002