DK 699.14.018.

292
: 666·9 82 .2-!-

ARMERINGSSTÅL
MED HØj FLYDEGRÆNSE

REINFORCING STEEL WITH A HIGH YIELD POINT

Tl1ITH AN ENGLISH S UMMA R Y

. AXEL EFSEN

STATENS ~v~r.~~(lf?SKNIN6SINSTITUT
(l.. .( . f;I

2 1 JULI 1988

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT STUDIE NR. 13

I KOMlvlISSIO HOS TEKNISK FORLAG KØBENHAVN 1954
 STATENS THE DANISH NATIONAL INSTITUTE
BYGG EFORSKNINGSINSTITUT OF BUILDIl TG RESEARCH
(Borgergade 20, Kobellhavn K, TIj. Palæ 9855) (20 Borgtrgade, Coptlllwgm h', Dtlllllarh )
er fil \,/i'J[u/ldir: institution, der ledes af en bc>tyrdse udpeget af is all i/ldeptlldml il/stil,t/ioll slIplT" i,nl b)' all cxec uti,'c hoard ap·
bolig mini, tcren, pointed by the l\Iinist,' r , r H , " Ising.
tf uprell..t ved lov nr. '23 af '9, marts '9·1-7, erlablished under Act No. '23 CJf 1Ia rch '9 lb , '9-!7.
1/'11 li/ '/'gm'e»- at folge, frcmme og samordnc teknisk, akono- The Task af lIlslillIIe is »- to {,Æow, promote and courd in at(" DK 669.14.01 8 .292
lu i., ': " g a ndpn undersog/'Isf's- og fors:mings\'il'ksomhrcl, som kan technieal, <"cor, mie, and otl1('r cxaminatiol\ and research work
bidrage til en forlmlring og IJilliggorclse af byggeriet, samt at which may cuntribllte to an improvcment and cheapening af
:666.982 .24
tt r ll)\r~ opI Y"'I ;i" g ~ v irk sntl1h cd ang.h""Hk 1 1 . ·ggt-rors k'ling('n~ resul ... building, and to disseminate the reslIlts uf th e building rc "a n ·h«.
tatf"r.«

PUBLIKATIONER PUllLICATIONS
R{lpjlorter Reports
c:'r ,It" . tr i -!ill alc, kOl1l p ldll' b erelninger O l l! seh-stænclige fO Nklling:~arbejder, SOI11 at e the ori g ilHlr (;omplete reports Oll researc h mad e IJ)' or Oll bclaulr of the
u d fl lrec; !d r eller af Instituttet. JlIslitute.
:\r. ,: Okollomi.,k !'anl/eisoltril/g, POIII Beeher. '!).I9. 6, s. A,. Kr. Ko. ,: Ecollomical lIeal [lIsl//a[io/l, Poul Becher (Danish tcxt with
7,-. 2. uJgave '950. an Englisb Summar}'). '91 9. 61 p . Si ze A •. Kr. 7.- . 2. edition
195°·
l'ir. 2: C)'lIl1laj[il, jales aAlIslik, Poul Becher. '950. 2 S. AI' (lJdsolgt). Ko. 2: Acousli"j q( Ci.1'nllllHill , POIII B, ther (Danish lex t with a Lrid
English SUllllll '1I'>') , 1950. 2 p, Size A,. (Out of print).
1'\1'. 3 : The NOI/-Deslruclhc Tes[il/g of COl/uete wi[h .S~,ccia/ RiferfllfC [o Xo. 3: Tlte Nou-Deslllle[i"e Tes[illg af COI/Crf[e ,<'itI, Sprcil11 Rtjaenre [o
[lu !Vat{ J'elocity IHe[hod, Johs. Alldersel/, Poul .!I'crfllsl alld }I'iefs IH. Ihe II'C/u rtloci!J' ,lI,[//Od, Johs. A/ldcrstll, POIII -"(Imsi and _Yicls IH.
PllIm. 19.jo. 80 s . •\ •. (Ud, olgt). PIIIIIl. In Engli,h , '950. 80 p. Size A,. (Out of print),
1'\r. 4 : Tes[ill~ nf I I IJallish COl/errlf ,1IiuIS, J ok<- .I 'U"'I'((II, Per Rreds- Ko . ~: Testillg af I l Dallish COl/flf[e ,Iii ur. J oh" .11Ie/u .ml, Prr B/fdJ-
dorff, A'id, H. f,·'e/III/'. I" llIalms[..dl-, Jmlostn. Poul .\'nrt/'[ alld .Vids dO/J!. Xiefs li. 1;10/111'. f;. Jfahnlct![-. I"c1" 'iII, Poul . ~~ /{/"I and X id,
,\ 1. P/lillI. lfF)L 236 s. At. 1' 1'. 25,-. II. P/UIII. (Tn l' n~li,ltl' '951. 23() p. Sizt> ,\ ,. r'r. 25.--.
j Tr. 5: Saml/lfl,hgwl/(le /(I/l{O'jllgrl" af I/æ- ".S .\la",il/odsl/ [i/I,III/')'g- 'n. 5: I rOV"'" alle/ SI, ri S((!ffof.lill~ for lJllildillg COIl5['lIcli.m, .\ " /,
lIil/g, Niels II. /;rartl!J. '9" I. H s. A. , (Udsolgt). If. j;rnrup. (D an ish tex t ",ith an Engli, h S Ulllll\ nry) . 19::;1. ~~ p.
Size .\ •. (Out of print).
Arme ring sst å l med høj flyd egr ænse
Nr. 6: J'illlerk)'g!!tli, forsog afholdl af Slalells B)'.l!grjorskllillgsills[illlt i 1'\0. 6: ll 'illler Cnllslll/c[iol/, Ex/mimell[s made ~)' [he Dallis" J\'aliOlw/
årC/le 19./7 - 50, Xid., ,\J, PlWIl, '951. 108 s. A •. (U<bolgt). [lIs[i[l/le q( Builrli/lg Rrs..arch in 19.1i- 50. Xids II r. rlm/l (Danish t('xt
with an English Summarr). 195'. 108 p. Size A,. (Out of print ).
Nr. 7: Dæk ag I,,/<p, Xi~/r ilf. Plum. I. del: Tekst, '78 s. 2. del: No. 7: F/oor COllJlruc[iolls and !louses, Xi/'ls kl. Phml (Danish t.-xt
Figurer, -jG,. '!J52. A., Kr. 20,-. willi an Engli'h Summary ). Part One: Text, '78 p. Part Two:
Figures, 46 p. 1952, Size A,. I' r. 20.-.
With an Eng lish summary
Nr. 8: Trill/)'d i beboelsrsrjendolllll/f, FIl'[:;, Illgenleu og 1'. E. B. Ral/- No. 8: /tnpact SO/lild ill Dwe//ill.l?s, Frilz Illgaslev alld r. E. B. Rall-
fell. '952. ~o s. A,. (Udsolgt) . fp/[ IDanish text with an English Summary). '952. 40 p. Size A•.
(Out of print),
Nr.9: To/',-{, 1It1/rI/fIIgde og mpporlalllol, PItiIi!, . Irr/allrlf) og lIe/II)' No, g: Tl'allpnper, the Lmglh qf Hall al/d Nllmber af Matches, Philip Axel Efsen
F.Hollll. "y, 2. G:p. ,\ . ' (lJdsolgt ). Arclnrldcr al/d FIem)' F.llolm (Danish tex t, panly also in English).
1952. 63 p. Size A,. (Out of print). professor, dr. techn.
Nr. 'o: Tlolllme()'d, lIIulrrsogelse 01ltr s[,y fia gI/h 'l , F. Lal/·is. '952. i\'o. '0: Dru/1/ .Yoise from FIaals, F. Lanis (Danish t('xt with an
civilingeniør
28 s, :\6' Kr. 2,50' I::nglish Summarr)· '952. 23 p. Size, \6' Kr. 2.50,
Nr. ,,: 111or[P/[il, lclllings,lojfer [il bmg i'cd , illlnb)'g!J,'ri, IIeIII)' Diihr- :\0. " : ,\for[ar .Mmixlures for Wil/I..,. COl/slrucliol/, I hm)' Dtihrko/J
kop. '953. ~o s. A,. Kr. 3,-. (Danish tcxt with an Englj"h Summar)'). '953. 40 p, Size A •.
Kr. 3.-.
Kl". 12: Luj /b'cI i !1(!Jorlscs,jendomlllc, Frit::. Illgt,.l~/ei: og Jm-ge/l Ptlerst'll. :\0, '2: Airbome SOIll/d ill DU'ellings, Fri[;:: IngersielI al/d Jorgell Pt !tUt l/
'95-j, 4 0 •• A,. Kl'. 7,-. (Danish text ",ith an English Summaq') . '954, .jo p. S ize A,. Kr.
7·-· Udarbejdet med støtte i
henhold til lov nr. 235
SIl/din Studies af 27' maj 1950 om til -
t'r ('II ubntlcl publik._tionsrækkc. der spænder fra lilterd. wr qelH:: h 'c ber og disktl!- comprise mi5cell ..aneo us pulJlic,ltiollS, rangin !:! fro m bi bliogra phies, .-cnderings
SIUII r til fon k1l1l1gsplogrammer, fordubige ucre tl.inger o. li ~ !I . of liter~,ture Io clisc lIs.. iotls dllO I-esc'a rch prO!;I,Umlles, prelimimuy reporls CIC. skud til teknisk viden-
NI'. ,: IJ)'I!,!;€II/Odll/, bcgrebels illdhold og problel1lt'l' i .f."bil/rIclse /IIcd No. ,: Jfodlllar Coordinli[iull wilh a view [o the Bui/ding lndlls[,)', skabelig forskning og
dels il/{!forclsc, .Ifog{l/s rollelCll, '9~!J. 30 s. A,. (Udsulgt), Jllogells J'oltelen (Danisb text ",ith a brief English Sunul1ary ).
19~9. 30 p, Size A,. (Out of print).
forsøgsvi r ksomhed (mod -
1'\1'. 2: Forslag [il tllldmlJgclstJ og forsknil/gso/Jg/ll'CY il/dtlfor bulig- -o. 2 : Proposals for bn'fsligalions al/d Research 1<i[hill [he HOllsil/g værdien af Marshall -
byggaicl. '9~9. 67 s. A,. ( Udsolgt ). Field (D a nish tcxt). '9~9. 67 p. Si ze A" (Out of prinl). midlerne) .
NI'. 3: 7 Ite p,,·t!t'tcrmil/a[ioll of frl/lr l' I?fqllirc/J/t" [ tln,1 Optimll/1/ Ko. 3 : The Prcde[ermil/a[ioll of Irala Rfqllirel/l(l/[ al/d Op[illllllll
Cradil/g qf COI/OIIt III/da I"ariolls LOIl/li[ium ..\'ids .11. 1'111111 . ' 950. Grading qf COllcrele III/da I"ariolls COlldiliullS, Xie!s .11. Pllim (In Lng-
96 s. A, . Kr. '5, - . lish), '950. 96 p, Size A•. Kr. 15.- .
Nr. 4: 0 111 vi.I, t .~n/lldpr illci/,per 'crI'O/f//de /Jyoming If b)'ggclIlllleria/cr, No, ~: Oll CC/[ail/ Flindallltl/[al P,i/leiples R(limding [h e T,s[illg ~I
/lied sædig[ hCl/blik !Hi be[ol/jrrot'llillgel/, Aicls lll. 1'111/". '950. 2·1 s. " •. illaleria/s, wi[h Sprtird R'ifcl'CIlce Io [he Tes[illg af COllerc[e, -"iels .Il.
(Udsolgt). PIIIIII (Danish text ). '950. 2~ p, Size A,. (Out af print ).
Nr. 5: Hml'd(!/l /u!forrs (II [Ol' ""Idtr.', .\ llis R. SlfCllSfll. 1950. '5 S. No. 5 : Desigl/ alld COlls[rtlc[iol/ qf Dr)' Bascmel/Is. X i.ls R. S[rmJfIl
A 4 • (Ud ·olg t . . (Danish texl). ' 950. '5 p . Si ze .\ .. (Out of I,rint .
Kr. 6: SI, ,,rsl. l/f/(1/ JJ/lli/lIIse, POIlI Bel h,.,.. 1951. -15 s, .\,. ,Udsolgt). No. 6: DOll/es[ic Chilllllf)'S, Pall/ fi,c/u r (Dani" lext \\ i! h a ll studie nr. 13 .
statens Bygg eforskningsinstitut.
English summar)' ). 195" 45 p. SiLe '\4' (Out of pri nt.
Nr. 7: Ba/ll//d, lIulogiske sludier i U.S.A., Pau/ Nael/sl. '952, 88s. No. 7: S[lIc!)' of COI/()ele Tec/II/o/ng)' il/ U. S. A., Pall/ "vfJtIlJ [ (D:t1li,h I kommissicn hos Teknisk Forlag, København - 1954.
As., Ud e nrigsministeriets serie: Teknisk histanJ LIllder l\Iarshall- texl ",ith an Emdi, h SLlll1mary ). '95:!. Sf! p. Si ze .\ss. Puhlica ti"n
planen. Høst & Son. Kr. 7,- . series of th e l\Iinislr)' of Forl'ign "ni,ir,: T ccllllil'al Assi>tanc e
under the E. C. A. Program. Publishers: Host &. Son. Kr. 7.

Contiuucd (I II (U\cf I'age: J

 F OR ORD .
0000000000000

Af det beløb , der i foråret 1952 blev stillet til disposition for
statens Byggeforskningsinstitut (S . B. I.) af Marshall - counterpartm i dlerne,
vedtog det særli g e rådgivende udvalg, at ca. 10.000 kr. skulle stilles
til rådighed for undersøgelser vedrørende muligheden for at hæve de til-
ladelige påvirkninger i armeringsstål med høj flydegrænse i jernbeton.
S.B.I. anmodede herefter professor Axel EfseBL Laboratoriet for Byg -
ningsteknik, Danmarks Tekniske Højskole (L.B.T.), om at påtage sig dette
a r bejde, og professoren indvilligede straks beredvilligt heri.
Res ultatet af undersøgelserne - der på grund af omfatten d e littera-
turstudier og forsøgsrækker udført på L.B.T. er trukket lidt længere ud
end først forudsat - forel ægg es hermed . Vi håber, det må give anledning
til, at de nuværende normbestemmelser tages op til fo~nyet prøvelse, idet
man ved at følge konklusionerne (der er resumeret side 13 - 15) ikke vil få
en påviselig forringelse af vore jernbetonkonstruktioners kvalitet, men en
væsentlig billiggørelse.
S.B.I. benytter lejligheden til at takke forfatteren og hans to med -
arbejdere civilingeniørerne V. Galløe og H. Krenchel for omhyggeligt og
forbilledligt arbejde og samarbejde.

København . August 1954 .

Sta tens Byggefo r skningsinstitut.

Niels Munk Plum .

Eftertryk tilladt, men kun efter nærmere aftale

med forfatteren eller Statens Byggeforsknings-
institut, da menin ge n og result a ternes r ække -
vidde kan forflygtiges, hvis enkelte figurer
eller dele af teksten tages ud af den alminde -
lige sammenhæng.
I ND HOL D S F ORT E GN E L S E . Side
0000000000000000000000000000000000000000

Indledning ... , . ........... .. . ... . . . .. .. .. . .. ..... .... .. . ... . .. l

Økonomiske overvejelser ... . . ..... , . . .. . ................. . ..... 2
Problemer vedrørende brandskader.................. . ..... ...... 3
Revne r i betonen........................................... . .. 4
Dynamiske påvirkninger.................................. . ..... 11
J
Deformerede jern. Udformning af kamme..... . ...... .......... .. 13
Stød og forankringer.......................................... 13
Resume. Overvejelser vedrørende tilladelige belastninger. .... 13

Bi l ag .... .. . . .. .... . ........... . . . .......................... . . 16

Engl i sh summary............................................... 47
 - l -

I NDL ED N I NG .
000000000000000000000

Den foreliggende undersøgelse har til formål at klarlægge, hvorvidt det vil
være forsvarligt at forhøje de i øjeblikket tilladelige spændinger i jernbetons
armering ved brug af stål med høj flydespænding.
Arbejdet har omfattet udstrakte litteraturstudier. Referater herfra er
vedlagt som bilag. Disse deler sig i 3 grupper:
l) Udførlige referater af den nyere og nyeste litteratur vedrørende
revneproblemer (nr. l til 24), vedrørende dynamiske problemer
(nr. 70 til 74) samt vedrørende brandtekniske problemer
(nr. 78 til 80).
2) Referat af udeniandske jernbetonnormer (nr. 25 til 34).
3) Korte referater af den noget ældre litteratur (nr. 35 til 63).
Desuden er der fremskaffet fors'kellige andre oplysninger af interesse,
såsom:
Overvejelser fra Dansk Brandværns - Ko mite ang. brandskade på jernbeton -
kons t r ukt i oner h er i l a ndet. ( Bi l ag 64 ) .
Oplysninger fra techn. dr. Aa. Holmberg, Lund, angående de for tiden
tilladelige påvirkninger i speoielle jernbetonkonstruktioner i Sverige.
(Bilag 77).
Endelig er behandlet en del forskellige undersøgelser, som er indgået
i den normale forskning på laboratoriet for bygningsteknik (L . B, T.),
(Bilag nr. 65 til 69 og 75 til 76).
- 2 -
ø K O N OMI S K E
0000000000000000000
o VE R VE J E L S E R .
ooooooocooooooooooooooooo
De i øjeblikket her i landet gældende
jernbetonnormer tillader som bekendt:
~ 2
r j = l ' indtil ~F = 3.600 kg/cm
(for ikke koldbehandlede, deformerede stål
dog indtil dF = 4.000 kg/cm 2 ).- Hvad der
ligger over disse grænser m~ kun medtages
med en fjerdedel, d.v.s.:
1800 + aF - 3.600 kg/cm2
r j 4
aF - 4.000 2 arbejdsløn på 200 kr/ton for blødt stål og
r j = 2DOO + 4 kg/cm respektive.
Hvilke motiver, der kan have ligget bag en
sådan udfo r~ning af kravene, er næppe helt
klart idag. Herom i øvrigt senere. - I
dette kapitel vil vi indskrænke os ti l at
fastsl~, hvilke økonomiske konsek venser fo~
landet disse krav har f~et i forhold til,
om man ganske enkelt havde tilladt
rj d /2 ~
F
d
krit ,
hvor man så formodentlig kunne lade proble-
met om betonrevnerne bestemme 0krit'
Vi vil i det følgende se, at en jernspæn-
?
ding på ca . 3.000 kg/cm~ for stål forsynet
med kamme, og 1.500 - 2.000 kg/ cm 2 for
glatte stål, under i øvrigt nærmere define-
rede forhold vedrørende betonkvalitet, dæk-
lagstykkelser, kamudformninger og sving-
ningsstyrker for armeringsstålet - kan be-
tegn es som f~ldt forsvarlige grænser for
ak ri t·
Et skøn over, hvilke øko nomiske konse-
kvenser en eventuel ændring af de tillade-
lige spændinger herhen vilLe medføre for
land et, fås af følgende:
Ders0m man udelukkende anvendte alminde-
lig blødt stål (stål 37 ) , ville det årlige
forbrug her i landet til jernbetonarmering
beløbe Big til ca. 50.000 tons. Heraf reg-
nes nu med, at ca. 80 %, d.v.s . 40.000 tons,
egner sig til ombytning med st~l med højere
flydegrænse, idet der i hvert fald ikke med
de nugældende normer for søjler etc. vil
være nogen fordel ved at anvende andet end
blødt stål til sådanne formål.
Her i landet findes i øjebli~ket hoved-
sagelig to armeringsstål med høj flydegræn-
se, nemlig kamstål, der er et legeret stål
med en garanteret flydegrænse 4.200 kg/cm 2 ,
og tentorstål, der er et let leg eret, kold -
bearbejdet stål med en gara nteret flydegræn-
2 Nr .
se p~ 5.200 kg/cm. Endvidere kan det for-
udses, at et kold bearbejdet stål med en ga-
2
ranteret flydegrænse på 6.000 kg/c m vil
fremkomme, dersom jernbetonnormerne bliver
ændret ifølge ovennævnte. Dette nye stål
benævnes i det følgende: st. 60 F.
Der forudsættes nu føl g ende nettopriser
for disse stålsorter:
1. Blødt stål: kr. 800 pr. ton
2. Kamstål kr. 920
3. Tentorstål: kr. 940
4. St. 60 F kr. 960
Hertil kommer for almindelig armering,
220 kr/ton for de øvrige, og endelig be-
lastes disse totalpriser med ca . 25 % extra
til entreprenø romkostninger, hvorefter fås
de bruttopriser Bj , hvormed armeringerne
indgår i byggeomk ostni ngerne:
Nr. Stål type 2 ger til ca. 750 0 C går den ved koldbearbejd-
0F kg/c m Bj kr/t
l Blødt stål (2200 - 2400) 1. 250
2 Kam .'
4.200 1. 425
3 Tentor .' 5.200 1. 450
4 st , 60 F 6.000 1. 475
De tilladelige påvirkninger for disse
stål typer er ifølge de nugældende normer:
2 delige og E til omkring halvdelen, ved T =
l: 1300 kg/ cm
2: 2000 + -4-
200 2050 kg/ cm 2
3: 1800 + l6~0 2200 kg/cm 2
(4: 1800 + 24~0 2400 kg/cm 2 ) .
For det tilfælde, at alle de ovennævnte
40.000 tons blødt stål blev ombyttet med en
af de øvrige t y per stål, er nu i føl g ende
skema anført det årlige jernforbrug, J, og
udgifterne hertil, U, for henholdsvis de
nugældende normer, index a, og for det til -
fælde, index b, at normerne blev ændret
if ølge ovennævnte. (Skema side 3 øve rst).
Hvilke besparelser i det totale byggeri,
en sådan eventuel ændring af normerne vil
medfø r e, fortæller denne opstilling natur-
ligvis ikke fuldstændig, da det ikke vides,
hvilke forskydninger i forbruge t af de for-
skellige ståltyper i forhold til hinanden
en eventuel normændring ville medføre. AL-
lerede med de existerende no r me r sker der i
øjeblikket en k raftig udvikling i retning
af forøget brug af typerne, 2 og 3.
Det ses dog, at besparelserne i hvert
f a ld skulle blive af størrelsesordenen 4-6
mil.kr/år om ikke mere.
stål J
a t/~r Ua mil. kr/ år
l st. 37 40.000 50.0
2 Kam- 25.400 36.2
3 Tentor- 23.600 34.2
4 st. 60 F. 21.600 31. 9
B RA ND S K AD E R .
00000000000000000000000
Armeringsstål med høj fl'ydegrænse frem-
stilles som tidligere nævnt enten (l) ved
legering alene eller (2) ved koldbearbejd-
ning.
Efter at have været opvarmet, f.eks. ved
en ildebrand, vil første type stål have s~
godt som uændrede styrkeegenskaber, medens
anden type blive r svækket a llerede efter op-
varmninger fra ca. 350 0 C. Ved opvarmnin-
ningen opnåede extra styrke fuldstændig
tabt .
Under selve ildebranden er de to stål ty-
pers styrkeegenskaber næppe meget forskel -
lige. Indtil ca. 300 0 C ligger b~de styrke
og elasticitet nogenlunde uændret, (E afta-
ger måske ca. 10 %), herefter falder begge
størrelser, ab rud til ca. 1/5 af den oprin-
750 0 C.
Nu er forholdet det, at et legeret stål
med 0F væsentlig over de 4.200 kg/cm 2 , som
i øjeblikket findes her i landet, næppe vil
komme på tale - såvel af økonomiske som af
valsetekniske grunde, ligesom dette også vil
blive for skørt til brug i praxis.
Type 2 derimod, det koldbearbejdede stål,
vil uden nogle af disse mangler kunne frem-
stilles som almindelig armeringsjern til
flydegrænser på mindst 6.000 kg/cm 2 .
Det vil derfor i denne sag være nødven-
digt at se lidt nøjere p~ de brandtekniske
konsekvenser af at anvende kold behandl et
stål som armering.
Det var med andre ord af interesse at
få oplyst, hvor store extra omkostninger
ved byggeriets brandskader man kan forvente
på de steder, hvor man har anvendt koldbe-
arbejdet st~l som armering.
En pålidelig talmæssig bedømmelse af
dette problem er næsten umulig at foretage
på grundlag af foreliggende oplysninger.
Detaillerede statistiker - sondrende imel-
lem brandhærgede bygningselementer, hvori
- 3 -
Ua + Ub
Jo tiår Ub mil.kr/år miL kr/ år
40.000 50.0 O
24 .800 35.4 1.2
20.000 29.0 5.2
17.300 25.5 6.4
enten den ene eller anden type armerings-
st~l har været anvendt - findes ikke; og
selvom der gjorde, var der stadig tilbage
at bedømme, hvor meget mindre de pågældende
skader var blevet, såfremt kun naturh~rde
armeringsjern var anvendt.
For at få spørgsmålet belyst bedst mu-
ligt, er der fra Statens Byggeforsknings-
institut rettet en forespørgsel til Dansk
Brandværns-Komite angående pro blemet . En
afskrift ,af komiteens svar findes som bilag
nr. 64.
D~t vil ses, at dette brev ikke
giver nogen endelig talmæssig vurdering af
spørgsmålet; men oplysningerne kan dog an-
vendes til følgende skønsmæssige overslag:
Det fremgår, at brandskader på erhvervs-
byggeri (som anses for eneste gruppe af be-
tydning i denne forbindelse) i årene 1942-52
har kostet mellem 4 og 20 mil.kr/år, me.d et
gennemsnit på ca. 10 mil.kr/år.
Det skønnes nu, at maximalt ca. 40 % her·
af har været traditionel jernbeton (resten
er trækonstruktioner, stålkonstruktioner,
forspændt beton, etc.).
Af disse 4 mil.kr. kan yderligere kun ca.
den ene fjerdedel regnes blandt de egentli-
ge bærende elementer, ved hvilke problemet
om anvendelse af den ene eller anden type
st~l som hovedarmering kan få interesse.
Tilbage står da at skønne, hvor meget et
brandskadebeløb på ca. l mil. om året var
blevet større, såfremt der som hovedarme-
ring i de pågældende bærende elementer i væ-
sentlig større udstrækning havde været an-
vendt koldtdeformerede armeringsstal.
Under henvisning dels til sidste afsnit
i Brandværns-Komiteens brev, dels til de i
den følgende tabel anførte størrelser for
almindelige, koldbehandlede st~ls styrke-
egenskaber under og efter en brand, vil det
ses, at man næppe er for beskeden, såfremt
det beløb, vi søger, herefter anslås til en
størrelsesorden af ca. 300.000 - 500.000
kr/~r, maske endda en del mindre. Beløbet
er altså under alle omstændigheder beskedent
- 4 -
i forhold til de besparelser, som blev k~. ­ Endelig må d~t erindres, at armeringen
kuleret i afsnit l. kun udgør den ene af komponenterne i en
j denne forbindelse er det også værd at jernbetonkonstruktion. Det er ringe nytte
erindre, hvilke jernspændinger og hvilke til, om vi med store årlige omkostninger og
grader af koldtrækning man arbejder med i uden i øvrigt andre fordele, - efter en
armeringsmaterialet ved forspændte beton- brand eventuelt endnu kan have en teoretisk
konstruktioner . sikkerhedsgrad i armeringen på f . eks. 1.2
I følgende tabel findes således en sam- a 1.5, hvis betonen under opvarmningen og
menlignende opstilling i store træk over de ved slukningsarbejdet har lidt sådanne ska-
vigtigste data for styrker under og efter der, at hele konstruktionen herved er blevet
opvarmning til forskellige temperaturer for totalt ødelag t .
dels kabels tål til forspændt beton, dels et
koldbehandlet stål med d F = 5.000 - 6.000
kg/cm 2 , som er tænkt anvendt til r j = ~~2. R E VNE R I BE T °N E N .
000000000000000000000000000000000
- De anførte styrker er opgivet i brøkdel
af materialets flydegrænse før varmepåvirk- R u s t f a r e .
ningen: ~F ( d O. 2 ) · Al jernb~ton, som ikke er forspændt, vil
få revner i træk sid en, når jernspændingerne
Materialer: 2
er over ca. 500 - 800 kg/c m . Disse revner
l. Ka be l stål. ( Forspændt bet on). frembyde r naturl igvis et faremoment for
rustdannelse, når de når op over en vis
Brudstyrke dB ~ 15. 000-17.000 kg/cm 2 ,
størrelse, Ykrit. (Almindeligt gennemsi-
~ 1,20 a 1,25 x ~F
vende vand vil på grund af betonens alkali-
Flydegrænse rrF~ 12.000- 14 . 000 kg/cm 2 ske reaktion ikke give anledning til angreb
Effektiv forspænding: ~j "" 8.500-9.5 00 kg/cm 2, på jernene. Først når revnerne er så åbne,
~O,70 . dF at der kan nedfælde sig k ondensvand på jer-
Spænding f or totallast: ~j~9.000-l0. 0 00 " nenes overflade, vil rustangreb kunne begyn-
~ 0,75 . d de; men selv i så tilfælde vil rusten natur-
F
ligvis ved forholdsvis små revner hurtigt
2 . K o ldbearbejd~t armeringsstål . bremse sig selv, idet den fremkomne oxyd-
(Alm. jernbeton) . hinde vil dække af for yderligere angreb.)
Brudstyrke dB ~ 6.500 -7.500 kg/cm 2 ,- 1,30 dF Hvilken værdi man nu vil ans ætte for Ykrit'
må naturligvis i nogen grad bero på et skøn.
Flydegrænse aF""" 5.000-6 . 000
De mest indgående oplysning er om arbej-
Spænding for egenvægt alene: dg~1. 0 00-2.500
der til bedømmelse heraf fremgår af Abeles
kg/cm 2 , '" 0,20 a 0,40 . aF artikler (litteraturhenvisning nr. 47) samt
Spænding for totallast: O'p+g~ 2.500-3.000 af Graf's (litt . 38) og Emperg ers (litt . 48).
kg/ cm 2 , ~ 0,50'O'F Der kan herudfra fastslås f ølgende:
l) Ved svag , dårligt udført og porøs beton
Det fremgår tydeligt af flg. tabel, at de er armering en udsat for rustfare selv
f orspændte betonkonstruktioner må klare sig
uden revner i betonen. Et forholdsvis
væsentlig dårligere end en tilsvarende kon-
tykt dækl ag beton på jernene vil kun i
struktion i traditionel j ernbeton såvel un- ring e grad nedsætte denne f a re. I øv -
der selve branden som efter denne, selvom
rig t vil her, når betonrevnerne opstår ,
også den sidstnævnte konstruktion er udført
ikke så me g et disses s tørrelse som deres
med et koldbehandlet armeringsstål, f.eks. antal blive bestemmende for, hvor k r af-
med d = 6.000 kg/ cm 2 og rj 3.000 kg/ cm.
2
tig t ru s tang rebet bliver.
F
Flydegrænse ca. und er og e f t er b rand :
~' ved TO C d" efter TO C
F F
TO: 350 750 350 750
0,5 aF 0,02 - 0,05 dF 0, 8 aF 0,2 0F
1. Kabelstål
0,85 aF 0,15 dF 0,95 aF 0,55 °F
2 . Armeringsstål
(De anførte størrelser støtter sig til
Litt.-bilag: 78, 79 og 80).
2) Er betonen veludført og tæt, kan selvet
tyndt dæklag hindre rustdannelse.
Problemet om Ykrit vil da afhænge især
af den atmosfære, som omgiver betonkon -
struktionen. Der må her skelnes mellem
to kateg orier:
l . Konstruktioner, som er udsat for spe-
cielt kemiske angreb: kemiske fabriks -
bygninger, jernbaneviadukter og lig -
nende, som kommer i d i rekte berøring
med røggasser, samt konst r uktioner
i og nær havvand.
2. Almindelige betonkonstruktioner, even-
tuelt opdelt i indendørs og udendørs .
Hvad angår den kritiske revnestørrelse,
må det for det første bemærkes, at det
kun er den størrelse, hvormed en revne
gaber gennem lange pe r ioder, der e r rust -
bestemmende. Med hensyn til værdien af
Ykrit e r de forskellige f orskere s menin-
ger i øvrigt meget delte. For f ørste
kategoris vedkommende findes ingen direk -
te forslag, alle er blot enige om, at
revnerne her må holdes væsentligt nede.
For anden kategori derimod, som jo vil
være så langt den" overvejende del af be-
tonkonstruktionerne, ligger forslagene i
de mest forsigtige tilfælde (f . eks. Leon-
hardt, litt.13) på henholdsvis 0,20 mm
indendørs og 0,15 mm udendørs. Andre
forskere har dog noteret fuld rustbeskyt -
telse selv ved revner i området 0,5 - 1,0
mm (f.eks. Wornle under litt.47), når
blot" betonen var af virkelig god kvali -
tet. De fleste nyere forslag vedrørende
en højest tilladelig revnevidde ligger
derfor omkring y = 0,3 mm, som det også
fremgår af følgende skema over de for -
skellige forskeres forslag:
Tilladelig revnebredde ved
Konstant å bne Kun undertiden
revner åbne revner
Graf, 1935 0,25 mm
Emperger, 1935 0,25 - 0,50 mm
" , " 0,20 - 0,35 mm
,. ,
1937 0,50 mm
" , " 1,00 mm
Abeles, 1952 0,25 mm
Saliger, 1936 0 , 20 - 0 , 30 mm
Honigmann, 1935 0,30 mm 0,50 mm
Rengers, 1933 0,30 mm
- 5 -
Et passende forslag omhandlende alle ka -
tegorier ville herefter sikkert være:
l . Jernbaneviadukter, havvandskonstruktione~
kemiske fabriksbygninger etc.: Ymax
0,15 mm.
2. Almindelige b et~ nkonstruktioner:
Udendørs Ymax = 0,25 - 0,30 mm.
Indendørs Ymax = 0,35 - 0,40 mm.
Eller måske enklere Ymax = 0,30 mm under
eet .
Altsammen naturligvis under forudsætning
af veludført arbejde, tæt beton og de sæd -
vanligt foreskrevne dæklag.
Disse kritiske revnevidder bør da kræves
overholdt for den del af belastningen, s om
det pågældende jernbetonel ement er ud sat for
i størstedelen af konstruktionens levetid.
En kortvarig forø g else af revnevidden vil
ikke nå at give anledn ing til r ustangreb.
R e v n e r n e s s t ø r r e l s e
o g a f s t a ft d .
Der er, s om det fremgår af den her samle-
de litteratur (bilag 1-24 og 35- 63) i tidens
lø b gjort et ganske betydeligt arbejde for
ad teoretisk vej såvel s om ved praktiske
forsøg at fastslå den Bennemsnitlige revne -
afstand x, såvel som revnevidden y's afhæn-
gighed af de forskellige variable.
De vigtigste varianter er:
a. Trækjernets overfladebeskaffenhed
b. Forudgående påvirkninger på konstruk-
tionen
c . Trækjernets spænding
d. Dæklagets tykkelse
e. Armeringsprocenten .
Hertil kommer mindre betydende faktorer
som :
Anm.
Gennemsnitlig 0,15 - 0,2 0 mm
Glatte jern
I s teg jern
Udend ø rs
Indendørs
Tæt beton
Også i uguns tige fald
- 6 -
f. Betonens styrke
g. Betonens fugtighedsgrad og lagrings-
forhold
h. Temperaturforhold
etc.
Universelle formler til bestemmelse af x
og y som funktioner af alle, eller i hvert
fald de flest mulige af varianterne, er søgt
ops tille t.
Disse er dog alle, som det fremg~r, gan-
ske komplicerede. De bygger p~ forskellige
simplificerede antagelser om kraftfordelin-
gen mellem jern og beton på strækningen fra
revne til revne, hvorved indføres visse kon-
stanter og faktorer, hvis størrelse det ved
hjælp af de udførte forsøg kun er yderst
vanskeligt at danne sig et begreb om . Dette
skyldes sikkert bl.a., at de arbejdshypote-
se r, s om e r op s till e t , i virk e li g hed en alle
er ganske grove tilnærmelser. S~ledes tager
f.eks. ingen af de nævnte forskere hensyn
til Poissons forhold ved samarbejdet mellem
de to komponenter, betonen og jernene, hvil-
ket i hvert tilfælde ved de højere armerings-
procenter må give ganske misvisende resulta-
ter.
N~r hertil nu føjes, at de udførte forsøg
viser, at såvel x som y inden for samme kon-
struktion og ved samme påvirkninger svinger
betydeligt og således let kan antage værdier
op til 50 % over gennemsnittet, vil det for-
stås, at det med det til dato foreliggende
materiale næppe vil blive mUligt eksakt at
beregne en vilkårlig konstruktions maximale
revnestørrelse som funktion af samtlige va-
riable.
Tilbage bliver da indtil videre at be-
tragte det ganske betydelige antal forsøgs-
reSUltater, som foreligger, og her at ud-
drage de slutninger, som med sikkerhed kan
drages om det foreliggende problem.
Det kan straks fastSlås, at det naturlig-
vis for det her foreliggende problem er
overflødigt at tage med i betragtning andre
end de varianter, der virkelig kan give no-
gen indvirkning på revnevidden af en stør-
relsesorden, som ligger højere end den to-
lerance, hvormed vi ifølge det ovenanførte
i det hele taget kan fastslå Ykrit.
Dette så meget mere, som vi jo for alle
andre påvirkninger i jernbetonkonstruktio-
nerne, statiske såvel som dynamiske, altid
har slået os til tåls med de endogså meget
grove tilnærmelser, som de sædvanlige jern-
betonberegningsformler jo i virkeligheden
er.
Som det fremgår af de foretagne undersø -
gelser (f.eks. litt.6, Watstein and Parsons,
og 8, W~st und og Jonsson) , har selv en be -
tydelig variation i betonstyrken kun ringe
indflydelse på revnestørrelsen, og i øvrigt
varieres betons t yrkerne jo i prak s is ikke
synderligt ved almindelige bær ende betonkon -
struk tioner.
Varierende fugtighedsgrad og lagringsfor-
hold såvel som temperatursvingninger vil na -
turligvis også kun ændre revnevidderne med
få hundrededele mm. Vi vil derfor udskyde de
under punkt f. g og h nævnte faktorer.
Tilbage står da de fem førstnævnte vari-
anter. Om disse kan straks nævnes følgende:
a. Såvel x som y er under i øvrigt ens om-
stændig heder s tørre for glatte end for
d ef o rmerede j ern. Ud f or mningen af ov er-
fladedeformeringen er natur ligvis a f be -
tydning for den opnåede maximale adhæsion
mellem jern og beton og dermed bestemmen-
de for revnefordelingen.
For statiske påvirkninger er forholdet i
store træk følgende. som det f.eks. også
fremg~r af fotobilag 65, som hidrører
fra de senere omtalte forsøg, udført på
L.B.T. med enkeltarmerede, prismatiSke
trækprøvelegemer:
Revnevidde f o r a lm. rundjern og for
istegstål ca . 50 % større end for jern af
typerne kams tål , tentorstål eller andre
typer med tilsvarende grad af overflade -
deformering.
b. Ved dynamiske påvirkninger stiger revne-
vidden ved de deformerede stål kun få
procent, medens de glatte stål efterhån-
den løsner sig fra betonen , således at
revnerne her kan åbne sig yderligere til
i hvert fald det dobbelte sammenlignet
med de deformerede s tål.
Her kan foruden de nævnte litteraturhen-
visninger (se også litt.9, H. Orbom)
henvises til fotos, bilag 66 og 67.
Disse stammer fra undersøgelser, udført
på L.B.T. i 1952 (sag 5108). Der er her
foretaget udmattelsesforsøg med beton-
bjælker, armeret med dels alm . rundjern,
dels kamstål.
Fotografierne viser bjælkerne efter
brud. De to armeringsjerntypers udpræ-
get forskellige evne til revnefordeling
ved dynamiske påvirkninger f re mgår med
al mulig tyd el ighed . Af r a ppo r t en over
de udførte for s øg ka n he r yderligere
citeres følgende:
Der påpeges ekstrapåvirkningerne i arme-
ringen hidrørende fra den lokale knækning,
hvor bjælkekrumningen bliver kraftigst,
og man anfører herom:
"Denne opstår således:
Dersom jernene på hele strækningen ligger
fast indstøbte i betonen, er bjælkens
nedbøjningslinie med første tilnærmelse
som bekendt en fjerdegradsparabel med li-
neært varierende krumning fra vederlagene
hen mod midten. Armeringsjernene får
samme krumning som bjælken og f~r derfor,
foruden den jævnt fordelte normalspænding
Od' bøjningsspændinger af størrelsesorde -
nen:
Add "" erd ~
m
hvo r d er j erndi a me t eren og m jf r. t a be l
side 3 øverst er momen t armen.
Disse er ikke ubetydelige (for de lave
bjælker ca. ~:g dd = 0,22 Od) og bliver,
navnlig for rundjernsbjælkerne, i virke-
ligheden betydeligt større end angivet
ved (4). Ved direkte målinger har det
(se plan 2) vist sig, at bjælkernes ned-
bøjningslinie i løbet af kort tid nærmer
sig stærkt til at blive trekantet, hvor-
ved hele krumningen koncentreres omkring
bjælkemidten. Dette skyldes sikkert, at
forbindelsen mellem betonen og armerings -
jernene ophæves, så jernene l~r løse
på et ret stort stykke af bjælken.
Ved at prikke hul i betonen har man kon-
stateret glidninger i de lave rundjerns-
bjælker på ca. 3/4 af bjælkelængden, me-
dens glidninger ikke med sikkerhed er
konstateret i kamstålsbjælkerne.
De ved (4) anførte bøjningsspændinger
skal derfor multipliceres med en faktor,
der er større end l og størst for rund -
jernsb jælker.
Dette skyldes utvivlsomt kamstålenes
fremspring, der i høj grad bidrager til
at hindre armeringsjernenes løsrivning
fra betonen ved dynamisk e påvi rknir.ger. ,.
............... . .. . - . .. - . . .......... - .. .
Hele problemet om graden af overfladede-
formering, udformning og placering af de
valgte kamme under hensyntagen såvel til
fremstillingsteknikken som til den gun -
stigste revnefordeling og til selve arme -
rings jernets styrke over for dynamiske
påvirkninger er desuden et helt kapitel
for sig, hvorom allerede
er skrevet. Vi må i den her foreliggende
- 7 -
sag indskrænke os til at konstatere,
hvilke revnevidder de i dag anvendte ar-
meringsstål giver.
I øvrigt burde man vel - også af hensyn
til eventuelle nye typer - kræve de de-
formerede ståls forankringsevne eller
især deres evne til revnefordeling efter-
vist f.eks. ved normerede udtrækningsfor-
søg som angivet i de belgiske normer
(prg.5, art.38,l) eller bedre direkte
ved prismetrækforsøg som udført på L.B.T.
(se ovennævnte foto, bilag 65).
c. Revnevidden stiger meget nær retliniet
med jernspændingen fra det stadium, hvor
revnerne opstår, naturligvis under den
forudsætning, at jernpåvirkningerne lig-
ger inden for proportionalitetsgrænsen.
d. og e.
Ind f l yd el sen fra dækl age t s tyk kel se og
armeringsprocenten på x og y er ikke
klarlagt fuldstændig adskilt.
Betragter vi f.eks. det simplificerede
tilfælde, som også en del forskere er
begyndt med, hvor et enkelt trækjern er
placeret centralt i et cylindrisk eller
prismatisk betonlegeme, er det klart, at
revneafstanden x under i øvrigt ens for-
hold vil aftage med voksende armerings-
procent.
Et stort betontværsnit vil kræve en lang
strækning af armeringsjernets forskyd-
ningskraft opsummeret, før der er kraft
nok til at trække betonen over.
Måles jernets forlængelse,~b~å den stræk -
ning, hvor det er omhyllet af betonen,
er det klart, at der, før betonen er rev-
net, vil være en forholdsvis stor forskel
mellem denne og det tilsvarende uindstøbte
jerns forlængelse ,E) .[Forholdet mell em de
to forlængelser er:
~jE...
Ej
<fJ.
ep'
n
n + 100
J
Efter at revnerne er opstået, hvilket
2
sker for jernspændinger ~800 kg/cm ,
må forlængelserne stige kraftigere. Ar-
bejdslinien må under en eller anden form
nærme sig det uindstøbte jerns som anty-
det på følgende skitse:
~eget
-- 8 - - 9 -

I: Omstøbt jern, ---- II: Uomstøbt Betragtes en strækning fra en revne til
jern, -.-.- III: Tilnærmelseskurve til It den næste, fås da for revnestørrelsen y,
idet betonens brudforlængelse benævnes
c: bt:
y = x· (t: ' ,- E b t) .
0',kg,!cm 2 Denne tilnærmede fremgangsmåde til bedøm-
4000
fladedeformation sandsynligvis vil kunne ud - ikke er udført), hvor betonprismerne skal
trykkes som en funktion af forholdet have rektangulært tværsnit med forskelligt
a2 forhold mellem de to sidelinier og varieret
z = Cl
med både et og flere jern pr. prisme.
Ved disse projekterede forsøg skal det
eftervises, hvorvidt det er afstanden fra
centrum til nærmeste betonoverflade, der er

3000
~/
.......
//
~/
,-:::; fo-/
melse af revnevidden er med held forsøgt
anvendt på et omfattende program trækfor-
søg med enkeltarmarede betonprismer, ud-
Ta
bestemmende for x, eller m~ske dels denne,
dels den mindste herpå vinkelrette afstand
(således som øjensynlig formodet i de fran-

l
2000 /.
I ~/ ført på L.B.T. i tiden fra 1.1.52. ske betonnormer punkt 2.310); eller om det
2
1000 .......-;: ~II
,. Metoden har ved nærmere undersøgelse visti eventuelt i værste fald skulle blive nødven-
o /S'A{ sig ganske praktisk, idet den ene af de digt at indføre en helt tredie dimension til
-:'0 ubekendte, E', inden for det område, bestemmelse af x ved de vilkårlige tilfælde.
o 0,5 1,0 1,5 2,0
som har vor interesse, synes at være så hvor a er sidelinien i det kvadratiske be- De opn~ede kurver fremgår af bilag 68 og
e: 0\00
godt som uafhængig af de forskellige va- tonprisme, og d er jerndiameteren. 69.
riable. Ved de omtalte forsøgsrækker på L.B.T., Det ses, at revneafstanden inden for det
Selv ved en yderliggående variation i be- som indtil videre er foretaget, har inter- undersøgte omr~de med tilstrækkelig tilnær-
tonprismernes armeringsprocent viser for - essen samlet sig om jernspændinger ~. melse her kan udtrykkes ved det simple line-
2 J,U
søgene, at man med g od tilnærmelse kan 3000 kg/cm. på dette stadium er revnean- ære forhold:
sætte Å E '" 10%. tal, gennemsnitlig revneafstand, x max såvel R2
Kurve I er her arbejdslinien for det om- x 3000 = 2 + Cl cm (R og d i cm)
Vi får da f.eks. ved 0' . 3000 kg/cm 2 som gennemsnitlig og maksimal revnevidde
støbte jern. Strækning l, før betonen J, u mål t. Hvorefter da fås den tilnærmede formel
revner, strækning 2 efter.
E' = 2,~0~0106 ~ 1,3 0/00 Resultaterne fremgår af følgende tabel,
Kurve II er arbejdslinien for det til- for revnevidden:
svarende Qindstøbte jern (E, = 2,1 . 10 6 Medens c bt = 0,1 a 0,2 0/00. se nederst på siden. R
2
mm
2 J Afhængigheden mellem revneafstanden x og Y3000 = t' . x =E'(2 + d)lOO (c' i
kg/cm ); medens den stiplede I I I (E' = Nu er de revnes tørrelser, som i det fore-
det ovennævnte forhold a 2/d er da søgt ~f­ 0/00, ~ og d i cm).
Ej + A E) er en retliniet tilnærmelses- g~ende er lagt til grund for bedømmelsen
tervist ad grafisk vej ved at indlægge punk- 2
kurve til I. af Ykrit' alle målt på betonens overfla- Ved O"j, u = 3.000 kg/cm fås da ifølge det
terne i koordinatsystem. ovenanførte: s' = 1,3 0/00, hvoraf
Denne tilnærmelse er naturligvis grov de.
Det ses, at forsøgene ligger fordelt in- 2
for jernspændinger under 1000 kg/c m2 , For tykkere dæklag (som netop er det kri- R mm
den for ret grelle yderpunkter af forhold Y3000, middel = 1,3 (2 + er) 100
men bliver i praksis ikke dårligere end tiske område for revner) vil denne værdi
mellem jerndiameter og dæklag.
her antydet for spændingsområdet: være noget større end beregnet ifølge Denn~ linie er indlagt i koordinatsyste-
Der er i den grafiske afbildning som
2000 < CT j 4. 4000 kg/cm 2 . (Tilnærmelsen er vor formel, idet det kun er helt inde ved met y/R , (hvor spredningen på de målte
abscisse valgt forholdet R2/d, hvor R er d
i øvrigt - og ikke uden grund - ganske jernet, at betonen har sin fulde forlæn- værdier er noget større end ved revneaf-
afstanden fra jernets centrum til betonover-
analog den, hvormed vi beregner jernbe- gelse. standene) . Linien ses at give en passende
fladen (R = ~). Dette er gjort af hensyn
tons deformationsforhold. Ved lavere I betragtning dels heraf, dels af det tilnærmelse inden for det undersøgte områd~
til de følgende forsøg (som desvæ'r re endnu
jernspændinger fås også her meget for store forhold mellem c' og Cbt' vil det
store beregnede udbøjninger, men når ses, at vi passende kommer en smule på
betonen først er revnet, nærmer de teo-
retiske og praktiske værdier sig hurtigt
den sikre side ved yderligere at forenkle
vor revneformel til:
Gruppe Type d R 'P a
R2 x midd.
målt
Ym~dd.1
malt
Ymax
målt
hinanden ) . y = x • e' cm cm % cm mm
Det vil nu ses, at vi inden for det spæn- Dette så meget mere tilladeligt, som vi A G 12 i 6 x 6 1,2 3,0 3,2 7,5 9,4 0,14 0,28
dingsområde, som har vor interesse, vil jo iføl ge det tidligere nævnte i alle E Gl4 II II II It 1,4 It
4,3 6,4 8,5 0,11 0,25
blive i stand til - med fuldt tilstnække- tilfælde må sætte den maksimale revne- G G 18 ,. " It " 1,8 It
7,1 5,0 6,7 0,09 0,17
lig nøjagtighed for den her foreliggende vidde: L G 20 II
" " ti
2,0 It
8,8 4,5 7,2 0,09 0,14
opgave - at forudsige den gennemsnitlige 1,4 a 1,5 . Ymiddel C G 12 i 8 x C; 1,2 4,0 1,8 13,3 12,1 0,22 0,31
revnestørrelse y, safremt hældningen, J G 18 II " " ti
1,8 It
4,0 8,9 10,4 0,19 0,28
E' af den ovennævnte tilnærmelseskurve, Vi har nu tilbage at bestemme revneaf- D G 12 i 10 x 10 1,2 5,0 1,1 20,8 23,1 0,36 0,39
samt den gennemsnitlige revneafRtand x, G 18 ti
standen x som funktion af de variable. K " "
men 3 ugers
ti
1,8 " 2,6 13,9 17,3 0,21 0,33
kan bestemmes. Opstilles for de enkeltarmerede beton- B Som A, 1,2 3,0 3,2 7,5 8,8 0,11 0 ,22
vandlagring
Vi får, idet den jernspænding, vi måler trækprismer en teoretisk beregning over F ti
E, It
" ti It
1,4 ti
4,3 6,4 8,8 0,10 0,17
uden for betonen, benævnes a j, u' en gen - H ti
G, ,. 5,0 6,6 0,08 0,19
denne afstand under hensyntagen til spæn- " " " " 1,8 7,1
nemsnitlig forlængelse pr. længdeenhed dingsfordelingen såvel langs jernoverfladen M It
L, It " " " 2,0 It
8,8 4,5 6,8 0,10 0,22
på det indstøbte jern: men mere
G, cement ti
0,10 0,19
som vinkelret herpå (Poissons forhold), kom- I " 1,8 7,1 5,0 7,4
o'j,u mer man til, at x for en given jernspænding N ti
L, It " ti 2,0 II
8,8 4,5 6,0 0,09 0,17
E'
E' og ved armeringsjern med samme grad af over-
- 10 -
Det er, som det vil forstås, desværre nærmeste to betonoverflader (eller til den
nærmeste overflade og til linien halverende
ikke muligt herfra at gå direkte over til de
vilkårlige betonkonstruktioner som bjælker, afstanden mellem to jern) fås da indtil
videre af følgende overslag:
s øjler , plader etc.
Der ønskes 'max = 0,30 mm ved ~j = 3,000
Formodentlig vil lovmæssigheder for x og
kg/cm
y også her kunne opstilles, når tilstrække- 0,30 O mm
lig mange forsøg foreligger, men materialet
Der s k ønnes Ymiddel = 1,5 mm = 2 100'
i dag er ikke nær stort nok. hvoraf:
RI x R2
l, 3 (2 d ) = 20
De mest omfattende forsøg, hvis resulta- + til
ter kunne tænkes blot at antyde en sammen- 20 2 Diagrammet fremgår af kurveblad et bilag 75 ,
d.v.s.: RI x R2 =d(1,3 2) cm (d i cm)
hæng mellem de variable, er litt.7 og 24.
= 13,4 d.
I de svenske undersøgelser (7) er kun
Ymax mål t, og der ervarieret på så mange Betragtes yderste armeringsjern i neder-
faktorer fra bjælke til bjælke, at sammen- ste jernlag (se figuren), og sættes bøjle-
hængen bliver yderst sparsom, medens i den diameteren b mm, fås heraf som omtrentlig
tyske undersøgelse (24) xmiddel f.eks. kun værdi for det maksimale dæklag a:
varierer fra 11 til ca. 19 cm over hele
programmet, hvilket endda i hovedsagen må
skyldes spredning, hvorfor man naturligvis
heller ikke herudfra vil kunne fasts lå,
hvorledes dæklagets tykkelse, a r meringsp r o-
centen og afstanden fra jern til jern bliver
bestemmende for x og dermed for y. :~.
så meget mere vægt må da lægges på den :;,:
omstændighed, at ingen af de mange undersøg- ~;
te bjælker armeret med deformerede jern og "':
:'(J
6.
med extremt varierede armeringsforhold har ':4
vist maksimalrevner over 0,30 - 0,33 mm ved R
2
W:-+I-+-~
~~~~~~~
~j = 3000 kg/cm 2 og dette endda kun ved de
absolut abnorme armeringsforhold i de tyske
bjælker, hvor der som armering er valgt et
enkelt meget kraftigt jern i stedet for flere
mindre. I alle øvrige tilfælde ligger rev-
nerne fra 0,22 - 0,25 mm og nedefter.
på L.B.T. er inden for det sidste halve
d mm 12 16 20 25 30
år i forbindelse med andre undersøgelser ud-
b " 5 6 8 10 12
ført nogle bjælkef orsøg med armering omkring
~ = 0,5 - 0,7%. Belastningen ved de enkelte a cm 2,9 3,2 3,4 3,5 3,6
revners fremkomst, samt revnernes placering
d
Idet man har sat RI = R2 , a = R - b - 2'
og deres størrelse ved ~, = 2000, 3000 og
2 J Disse teoretiske overvejelser over emnet
4000 kg/cm er noteret. Men heller ikke her
kan fastslås megen anden lovmæssighed end giver altså faktisk samme resultat som de
det allerede kendte: at revnerne indtræder utallige udførte praktiske forsøg; nemlig
for ~j ~ 800 kg/cm 2 , samt at man ved normale at man ved selv kraftigt varierede arme-
armeringsprocenter (~~ l %) og normalt valg ringsforhold for jernspændinger på 3000
2
af armeringsjern ved ~~ = 3000 kg/cm aller- kg/cm 2 ved brug af deformerede jern næppe
J lige udsvingsstyrke:
højest får revner på ca. 0,15-0,20 mm. nogensinde vil få revner større end gen-
Man har naturligvis prøvet at finde frem nemsnitlig 0,10-0,20 mm, maximum 0,25 - 0,30
mm, når blot dæklagene ikke overskrider
til et R,som ved de målte x- og y-værdier
tilfredsstiller formlerne fra forsøgene med 3- 3,5 cm.
trækprismer. Indtil videre må det i de
2 som altid fra overgangspunktet ved en af de
franske normer antydede forslag (R - RI •
R2 ) her anses for noget af det bedste, om
, end ikke tilfredsstillende.
Et groft skøn over den tilladelige maksi-
male afstand fra et træk jerns centrum til de
- 11 -
D Y NA MI S K E pAVIRKNINGER. illustration af dette forhold.
00000000000000000000000000000000000000000000
l. Udmattelsesforsøg med stål med træksty rke
Ved fastlæggelse af en tilladelig påvirk- 2
4.500 kg/cm (sag: 5321). Forsøg med 8 mm
2 ning for armeringsstål må også hensyn tages slebne gevindprøvestænger. Der er bestemt
til stålenes udmattelsesstyrke. 7
Smith-diagram for brud ved 10 pul sationer
Ved dynamiske undersøgelser af stål kræ- i spændingsområdet:
2
ves her i landet som oftest, at prøveemnet ~mln
, 7 3.000 kg/ cm
kan modstå 2.000.000 påvirkninger inden for
O'max ~ + 4.500
et bestemt spændingsinterval. I Schweiz,
hvor normerne også stiller krav i denne ret-
hvor ogs å stålets vigtigste statiske data er
ning, er det foreskrevne antal påvirkninger
anført.
1. 000.000. Disse krav skyldes som bekendt,
at Wøhler kurven, som angiver samhørende 2. Udmattelsesforsøg med 5 mm kabel tråde til
værdier af svingningsinterval og antal forspændt beton. (Sag: 5316 og 5317). Der
svingninger, - i praksis bliver så godt er ikke her bestemt fuldstændige diagrammer,
som vandret fra 1.000.000- 2.000.000 påvirk- men kun undersøgt et spændingsområde omkring
ninger, således at man altså med nogenlunde de påvirkninger, trådene skal udsættes for i
sikkerhed kan fastslå, at prøvelegemet, der praksis .
har modstået dette antal, også vil kunne Der er undersøgt tre forskellige fabrika -
tåle uendeligt mange påvirkninger inden for ter. ReSUltaterne fremgår af følgende tabel,
det pågældende interval. hvor der i sidste kolonne ud fra forsøgsre-
Det klassiske Smith diagram angiver nu sultaterne er skønnet det spændingsinterval,
6
for et givet materiale (og altså med et hvor tråden kan tåle 2 x 10 påvirkninger.
fastsat antal påvirkninger indtil brud)
svingningsintervallets størrelse, som funk- Fa- 2 2 2 2
kg/mm kg/mm kg/mm 0/00 kg/mm
tion af dets middelværdi. bri-
kat
Da de dynamiske undersøgelser er langva- nr. ~O,l ~0,2 ~brud cbrud 6 min - O'ma)(
rige og ofte vanskelige at udfø re (netop
l 131 140 174 4,3 82 - 110
ved valsede og trukne profiler med konstant
tværsnit har det indtil for ganske nylig 2 148 153 179 2,1 77 - llO
været næsten umuligt at opnå brud i prøve- 161 191 2,1
3 173 74 - 111
emnerne på strækningen uden for ind spæn-
dingskæberne) - og da de opnåede resultater 3. Forsøg med betonstålvæv. (Sag: 5301).
foruden at afhænge af selve materialet også Stål vævene er af gængs type, hvor trådene
beror på emnets overfla ' ebeskaffenhed, - er er punktsvejst i berøringspunkterne.
det forståeligt, at der endnu ikke findes
Der er udført statisk forsøg med tråd -
fuldstændige Smith-diagrammer for enhver diametre 3, 6, 9 og 12 mm med bestemmelse
type armeringsstål. af arbejdslinier, hvoraf 6 0 ,2' ~brud og
For dog at få et skøn over, hvordan bil -
c brud'
ledet ser ud for det her foreliggende emne,
Desuden er udført enkelte udmattelsesfor-
skal i det følgende kort anføres resultater
søg med mindste tråd type med prøvestykker
af undersøgelser foretaget med forskellige
udtaget dels (l) mellem svejsepunkterne
stål med høj flydegrænse:
dels (2) indeholdende et sådant. Af disse
Det er kendt, at en blank, jævn og tæt
sidste er skønnet materialets gennemsnit -
overflade giver høj svingningsstyrke. (Se
Tråd 3,3 ø mm.
litt. 70 - 73 inel. ) . Især ujævnheder, som 2
~0,2 = 6.000 kg/cm
står tværs på materialets længdeaxe, giver
anledning til kærvvirkning. Ved armerings- O'brud =6.400
4.700 5.100 0,75 0,80 . 6 0 ,2
jern som kam - og tentorstål f.eks. udgår
(usvejst)
brudfladen ved udmattelsesforsøg så godt
6 U ,2 = 1.800 - 2.300 - = 0,38 - 0,43 . aO,2
(svejst)
tværgående kamme.
Det er ligeledes fastslået, at udmattel- 4. Forsøg med danske kamstål (6F = 4.200)
sesstyrken aftager noget med stigende aF og og tentorstål (~F = 5.200). (S 33/53).
med faldende brudforlængelse. Forsøgets formål er at bestemme Smith - dia-
på L.B.T. er udført følgende forsøg til grammer for de to stål typer. Undersøge l -
- 12 -
serne er dog først påbegyndt for forholdsvis
kort tid siden. De vil komme til at strække
sig over en længere periode.
Resultater indtil videre:
6 ver udsat for. Det vil ses, at j ernbet on -
Udsvingsstyrke (O <: 6 <: eJmax ' 2 . 10
pUlsati on)
O"max...... 0,5. <J].
for begge staltyper.
Fra udlandet foreli gg er endvidere følgende
undersøgelser vedrørende styrken ved dyna-
misk påvirkning.
l. Undersøgelser af Tentor-Stahl (Hollandsk
fabrikat). Udført i Zurich 1949 -50 hos
professor Ros (EMPA - Bericht 16.291).
Smith-diagram bestemt for stål med eJF (~O 2)
= 5.700 - 6.600 kg/cm 2 for brud ved 10 6 '
pulsationer.
Middelværdierne er omregnet til %af eJF
og indtegnet på diagrammet bilag 76.
2. Undersøgelser af kabeltråde til forspændt
beton (litt. 74). d = 5 og 7 mm. Undersøgt
for brud (2 x 10 6 puls.) i spændingsområdet
fra 75 kg/mm 2 og opefter.
Resul tater:
2 til professor Asplunds redegørelse over
mm kg/mm 2 kg/ mm 2 kg/mm kg/ mm 2
d eJO, l eJbrud Eo O'min - 6 ma )
19.400 75 - 10590
5 145 171
7 125 150 19.600 75 - 90 95
Det ses nu heraf, at udmattelsesstyrken
for de i dag existerende almindelige arme-
ringsjern med højt O"F på grund af stålkam-
mene er væsentlig lavere end tilsvarende
materiale uden kamme.
De to hensyn ved fremstilling af et så-
dant armeringsjern, dels til revnefordelin-
gen i betonkonstruktionerne og dels til dis-
ses styrke over for svingningspåvirkning er,
er således i nogen grad komplementære.
Det ses endvidere, at de danske normal-
krav (2 x 10 6 på mellem 0,5 O'F og 0,9 eJFJ
næppe kan overholdes for stål med kamme;
men her er man i hvert fald i udlandet også
ganske klar over, at de danske krave r uri-
meligt strenge.
Problemet om normkrav vedr. udmattelses -
styrker kræver i det hele taget en revis ion.
Alene det, at de to spændinger, indenfor
hvilke jernene i dag kræves undersøgt her i
landet, begge li gg er ove r brugsområdet, er
jo irrationelt .
Et rimeligt krav skulle naturligviR inde-
holde brugsområdet med en passende sikkerhe~-
ma rg in til begge sider.
Vi kommer herved ind på et spørgsmål af
størst e betydning i dette kapitel: De sving-
ninger, SO l, konstrukti onerne i praksis bli -
konst rukti onerne med hensy n til dette pro -
blem passende kan deles i to hovedgrupper:
l . Almindelige "statisk e" konstruktioner,
som, fordi de kun er udsat for enten mege t
små eller for meget få svingninger, aldrig
nogen sinde vil komme i betragtning me~ hen -
s yn til ri s iko for udmattelsesbrud. Der
tænkes her først og fremmest på sådanne
konstruktioner som alm. husbygning, lager-
bygnin ger, vejbroer o.l., hvor den bevæge -
lige belastning f.eks. kun er en ganske
ringe del af ege nvægten , eller hvor kun så
få lastvekslinger indtræffer årlig (som
f.eks. i lagerbygninger, vandbeholdere etc.~
at konst ruktionen aldrig, om så den" i øvrigt
kunne stå i flere hundrede år, ville blive
påført blot tilnærmelsesvis l a 2 millo
svingninger. (Man vil måske studse over,
at konstruktioner som vejbroer er medtaget
i denne gruppe. Der kan dog her henvises
emnet (litt. 81), if øl ge hvilken denne be -
tragtning er fuldtud motiveret).
En vis svi ng ningsstyrke skal de anvendte
jern naturligvis have selv i denne gruppe .
Sættes maximalpåvirkningen i jernene r j =
cJ /2, og skø nne s den bevægeli g e belastning
F "betragtninger over guns tigs te kamudfo rmning,
til ved l a ngt den største del af alle disse
konstruktioner at li gg e af størrelsesordenen
ca. 30-35 % af totallasten, fås da med ca.
25 %sikkerhed s margin til begge sider et
passende p røveområde : 0,30 o'F'" eJ""'" 0,55 O'F
(2 mil. l a stvexlinger) .
2. Anden gruppe, som er langt den mindste,
omhandler de decideret dynamisk påvirkede
konstrUktioner, kran- og jernbanebroer,
mask infundam enter og lignen de, som netop ud -
sæt tes for mange og store svingninger. For
denne gruppes v edkommende vil ovennævnte
krav i mange tilfælde ikke give tilstrække-
lig sikkerhed.
Det enkleste var naturli gv is her blot at
for l a nge de a nvendte armeringsjern undersøgt
indenfor et lastområde bestemt af de virke-
ligt forekomne lastvexlinge r i konstruktio-
nen (eJg ~ CJ'"":: crp+g inclusive stødtillæg )
med tillæg af en nærmere angivet sikk erheds-
ma rgin , f.eks. 1 5-25 % af selve svingnings-
om rådet til begge sider herfor.
Dette ville dog kræve normerede bestem-
melser af de anvendte ståls Smith - diagram-·
mer, hvilket som bekendt kan blive en både
langvarig og kostbar sag.
I betragtning af, at stålenes Smith - dia -
grammer sjældent tilspidser sig ret meget
på strækningen fra udsvingsstyrken og op
tIl de påvirkninger, der her kommer på ta-
le, - vil det ses, at man nok kunne forsva-
re at indskrænke kravet i denne gruppe til:
Udsvingsstyrke, 2 mil . lastvexlinger mellem
O og ~max = 0,70 CJ'"F (eventuelt 0,75 . CJ'"F)'
I tilfælde,hvor de anvendte ståls ud-
svingsstyrke eJu er mindre end dette, kunne
de tillade~ige påvirkninger i armeringen da
passende reduceres i forholdet ~ (f /eJ . bøjler eller anden tværarmering og for al-
Il max
D E F O R ME R E D E
J E R N •
000000000000000000000000000000000
U D F O R MN I N G A F K A MME .
000000000000000000000000000000000000000
Det fremgår af afsnit 3, at armerings -
stålene med højt ~F under en eller anden
fo~m må sikres god forankring i betonen
langs jernenes fulde længde af hensyn til
revne!ordelingen, såfremt stålenes høje
styrke skal udnyttes.
Af afsnit 4 fremgår på den anden side,
at de tværgående kamme på overfladen for-
ringer stålenes svingningsstyrke en del.
Den litteratur som findes med
tager udelukkende sigte på det første af
disse problemer.
Når der i tidens løb fremkommer mere ud-
førlige oplysninger om samhørende undersø-
gelser af begge disse forhold ved armerings-
jern med forskellig kamudformning, - og når
eventuelt normerne sætter krav i retning af
bestemte udtrækningsprøver, prøver med på-
visning af revneforcteling og med krav angå -
ende udmattelsesstyrker, som kan overholdes,
og som derfor kræves overhold t, - er det
muligt, at de deformerede stål i nogen grad
vil ændre udseende fra det i dag gængse;
f.eks. i retning af færre tværgående
og noget anderledes udformede langsgådnde
kamme.
En betingelse herfor vil naturligvis
være, at normernes krav ikke sætter hin-
dringer herfor.
Det ses således, at det i de existerende
normer forlangte (pkt .ll.4.2. første afsnit)
vedrørende jernenes kamme bør udvides med en
passus vedrørende eventuelle nye former for
- 13 -
kamme, hvis egenskaber i retning af foran-
kring og revnefordeling kan eftervises ved
normerede udtræknings- og prismetrækprøver.
S T ø D O G F O R A NK R I N GE R .
00000000000000000000000000000000000000000
De danske jernbetonnormers forsk rif t med
hensyn til stødlængder for deformerede
stål:
l = ~60o (10 + 40'v-F)
synes at give forankring indtil udtrækning
ved påvirkninger i armeringsjeFnene på ca.
2 - 3 gange r j ,ved et rimeligt valg af
mindelige betonstyrker (20 cm terningstyrke
'" 250 kg/cm 2 ) .
Da forankringslængde og forankringskraft
inden for de variationer, der her er på ta-
le, vil være proportionale, vil det existe-
rende krav således kunne bevares og give
samme sikkerhed mod udtrækning ved en for-
øgelse af r j til ca. 3.000 kg/cm 2 .
Da adhæsionen er afhængig af (meget nær
proportional med) betonstyrken, og da kra-
vet i øvrigt kan synes unødigt kompliceret
udformet, var det måske nok mere på sin
plade at ændre det til f.eks.:
l = 250 40 . d
CJ'"T,28
5 . ~
~ . d.
T,28
R E S U ME :
0000000000000
Arbejdet tager sigte på en ændring af de
existerende norm bestemmelser for spændin-
gerne i armeringsstål.
Det fastslås (pkt.3), at problemet om
rustfare ved revnedannelse, som normalt har
givet anledning til mest diskussion i for-
bindelse med høje jernpåvirkninger, ved
brug af jern forsynet med passende kamme,
kan anses for udelukket ved alle normale
je rnbetonkonstruktioner for eJj _ ca.3.000
2
kg/cm , muligvis endda ofte ved-endnu
højere jernpåvirkninger. (Undtagelser:
Spec. kemisk angrebne konstruktioner).
Et groft skøn over de økonomiske konse-
kvenser af en eventuel ændring af normerne
herhen, giver (pkt.l) direkte besparelse i
byggeriet på i det mindste 4- 6 mil . kr/år,
medens de eventuelle extra brandskader på
denne konto skønnes (pkt.2) absolut hø -
 - 14 -
- 15 -

jes t at beløbe sig til 0,3 - 0,5 mil.kr/år.
Af pkt. 4 & 5 fremgår, at de alminde-
lige stål med højere flydegrænse i dag næppe
fu ldtud tilfredsstiller vort normkrav ang.
svingningsstyrker, et krav som dog også må
anses for både ulogisk og urimeligt. Det
antydes, at kamudformningerne muligvis vil
undergå visse ændringer, nar hensyn såvel
b. Forankrings- og stødlængder.
(ex. normer pkt.ll.4.2.).
Forankringslængden, gældende både ved
stangens fr ~ ) længde og ved stød, er for
jern forsynet med kamme ifølge ovennævnte
(eller med eftervist forankringsevne) :
l = 5 . d . ~
~'l,.28
Selvom ideen er god, at man naturligvis
ikke for at forenkle sine normer kun bør
tage de generelle tilfælde i betragtning på
bekostning af nationaløkonomien, så vil
det nok, indtil problemerne om revneforde -
ling og revnestørrelse er fuldstændie lov -
mæssigt klarlagt, være passende på den
sikre side som her foreslået (for deforme -
2
rede stål) at sætte ~j = 3.000 kg/ cm so ~
højeste tilladelige spænding her i landet.

til revnefordeling og forankring som til

stålenes svingningsstyrker bliver taget nær-
mere i betragtning. Der antydes retnings-
linier for rimeligere krav end de i øjeblik-
ket gældende vedrørende svingningsstyrker.
Endelig er i pkt.6 nævnt hvilke ændringer
i forskrifterne ang. stød - og forankrings-
længder, som matte anses for passende i for-
bindelse med den tilsigtede forøgelse af de
tilladeli g e træksp ænd i ng er .
De t ka n h e r ef te r fas tsl ås, a t ganske be-
tydeli g e besparelser var at opnå i vort
byggeri, såfremt følgende efter vort skøn
fuldt forsvarlige ændringer blev indført i
de i øjeblikket gældende jernbetonnormer:
c. Svingningspåvirkninger .
De existerende normers bestemmelse
vedr. svingningsstyrke (pkt.3, linie l2~l3)
sløjfes. I stedet kunne, som det fremgår
af afsnit 4, passende indføres følgende
bestemmelse:
l. Konstruktioner hvis påvirkninger i over-
vejende grad er af statisk karakter (alm.
hus bygni ng , lage rbyg ning er, vandbeholdere,
ve jb r o er og l i g ne nd e ) .
Jernene skal 2 mil. gange kunne tåle en
spændingsvariation mellem 0.3 . <J og
F
0.55 . <JF '

a. 'l'illadelige påvirkninger i armeringen: 2. Dynamisk påvirkede konstruktioner.

(ex. normers pkt.35.1.l)
For jern med garanteret flydespænding ~F
er den tilladelige trækspænding:
rj = 0"p/2 ~ Okrit" hvor
2 lades sådanne svingningspåvirkninger (in-
l) ~rit sættes til: 3.000 kg/cm for jern
forsynet med fremspring i overensstemmelse
med pkt.ll.4, eller andet system af kamme,
for hvilket det er påvist (eventuelt ved
nærmere definerede udtræks- og prismetræk -
prøver), at forankring og revnefordeling er
mindst lige så god som ved ovennævnte.
For jern, som ikke er forsynet med så-
danne kamme (eller som ikke kan bestå
ovennævnte prøver), skal
2 holdet: ~u /0.70 ~F'
2) ~krit sættes til: 2.000 kg/cm (eventu-
elt en noget højere værdi opstemt ud fra
det pågældende ståls efterviste evne til
forankring og revnefordeling) .
De ovennævnte spændinger gælder normale
bærende konstruktioner og er bestemt såle-
des, at maximal revnebredde skulle blive
~ 0.3 mm, hvorved ingen rustfare for arme-
ringen skulle foreligge under forudsætning
af veludført arbejde og tæt dæklag.
Ved "konstruktioner, hvor rustfaren er
større på grund af direkte kemiske angreb
(kemiske fabriksbygninger, jernbaneviaduk-
ter, konstruktioner i og nær havvand, etc.),
bør ovennævnte maximalspændinger reduceres.
(Kran- og jernbanebroer, maskinfundamenter
og lignende).
I tilfælde hvor Smith-diagrammer fore-
ligger for den anvendte ståltype, kan til-
clusive stødtillæg), som giver (ca) 20 -
%' s sikkerhedsmargin til begge sider for
svingningsintervallet.
Foreligger sådanne diagrammer ikke, skal
stålets udsvingningsstyrke tru (o<a<~uI2 millo
lastvexlinger) være bestemt.
For ~u ~ 0.70 . rrF er de tilladelige på-
virkninger da bestemt ifølge afsnit a. For
lavere rru reduceres påvirkningerne i for-
Yderli g ere forøgelser af de tilladelige
jernpåvirkning er ud over, hvad her er an-
tydet, kunne muligvis i en del tilfælde
forsvares; men vil næppe være på sin plads
i dag.
Hø jere spændinger (hel t op til ()j '" 4.000)
er ganske vist både foreslået (se f.eks.
litt. 22, V.Kuuskoski) og anvendte (litt .
21, AA. Helmberg) andre steder. Men a'lven-
delserne har udpræget været ved specielle
opgaver, og Kuuskoskis forslag er kun tænkt
i forbindelse med speciel fed cg tæt beton
2
(~T '" 400 kg/ cm) .
- 16 - - 17 -

l) F.C.THOMAS: Craek ing in reinfor eed concrete.

2,7 cm. Den maksimale revnevidde ved ~j Ved deformerede stål vil forankringen vedbli -
The struetural engineer. 2
3000 kg/em viste sig at blive 0,20 mm. ve at bedres med voksende indstøbningslængde,
BILAG. July 1936. (23 side r) .
00000000000 2) Forsøgsbjælker armeret med 2 stk. istegstål omend kun langsomt fra et vist trin.
Er ~ opsummering af den fore liggende vi - snoet af t" (13 mm) rundjern. Dæklagets 3) Kroges effektivitet. Der gøres opmærksom på,
den om revnedannelse (i 1936), indeholdende tykkelse er ubekendt. Bjælkehøjden var ens at medens små kroge knuser betonen lokalt,
Litteratur: nr. l - 24 formler for revneaf s t and og revnebredde samt i alle bjælkerne (27 cm), men bredden vari - retter store kroge sig ud og lader sig trække
35 - 63 forskelli ge forsøg sresulta ter. erede fra 16 cm til 37 cm. ud af betonen. Det gælder om at finde en
70 - 74 Forfatt e ren behandler fø rs t spørgs må l et rigtig mel:emstørrelse. Muligheden af bølge-
Dermed varierede)l- fra 0,6 til 1,4 %.
77 - 81 om, hvorvidt tilsted eværelsen af jern øge r be- de kroge berøres.
Ikke destomindre blev den maksimale revnebred -
tonens brud f orlængel se , og om hvor stor denne 4) Forankringen i en trykzone versus forankrin-
de omtrent den samme.
Normer: nr. 25 - 3<+ er, d.v.s. på hvilket belastnin gst rin revnern e gen i en trækzone. De eksisterende forsøgs-
opstår. Denne diskussion er i dag forældet, resultater gør det vanskeligt at slutte,
Fotos: nr. 65 - 67 idet man nu har indset, at revner ikke vil hvilken forskel det gør for forankringen, om
2) G.B.WERNISCH: Bond studies of different types
kunne undgås, hvis man ikke anvend er forspæn- den omgivende beton er under tryk eller træk.
of reinforeing bars. (20 sider).
Kurveblade: nr. 68, 69, 75 og 76 ding. Der gøres opmærksom på problemets store be-
Journal of the Am.Coner.lnst.
Efte r en omtale af hvorl edes revn e rne tydning.
Nov-Dee. 1937.
Breve: nr. 64 og 77 bedst iagttages, behand les dels den revnedan- 5) Glatte versus deformerede stål. De deforme-
nelse, der skyldes s vind af be tonen , dels den, Rapport over 148 udtrækningsforsøg og 58 rede ståls overlegenhed anerkendes overalt,
der sky ldes forlængelse af jernene. Hvis man bjælkeforsøg. Der er anvendt 13 forskellige men idet der henvises til, at gevindskårne
fra svindet subtraherer krybningens afbødende typer armering, hver type sammen med varieren- stål adhærerer langt b edre end d e sædvanlige
virkninger, kan disse to tilfæld e dog nok så de betonkvaliteter. deformerede stål, og at disse udøver en bety -
nemt behandle s under ee t. Som det sikreste og vigtigste resultat delig kilevirkning til sprængning af betonen,
Det fremstilles, hvorledes revnerne opstår skal nævnes, at glidemodstanden for et jern opstilles som det ideelle et stål med tætte,
og udvider sig under belastningens vækst. Der- vokser med betonstyrken, men meget langsommere. fine deformationer, der ikke vil kunne øve
næst opstilles følgende formel for revneafstan - Endvidere mener forfatteren, at resulta- kilevirkning.
den: terne af udtrækningsforsøg ikke kan stilles i 6) Virknin gen af overfladebehandling imod rust.
O'b ,BRUD relation til resultaterne af bjælkeforsøg. Det omtales, at forskellige beskyttelsesmid-
T bj ,BRUD Det bedste jern viste sig at være det ler imod rust, f.eks. asfaltering af jernene,
hvor)l- er forholdet mellem stå let s og betonens gevindskårne. Dette resultat tyder på, at mindsker adhæsionen. Galvanisering har i
tvær s nitsarealer. for at få bedst mulig forankring bør man fore- denne forbindelse mindst betydning.
Hans formel fo r revnebr edden er: trække jern med små tætliggende deformationer 7) Overfladens beskaffenhed. Det er velkendt,
fremfor jern med større, men mere spredte de- at ved polering af jernene synker adhæsionen.

y x ·-tl
(5 .
[ E.
+..co:
~
8 b,BRUD
.- .
E.
l l
forma ti one r. At fjerne valsehuden synes derimod ikke at
have nogen virkning.
J J 8) Istegjern. Forfatteren mener ikke, at sam-
Forudsætningerne for disse forml er, der 3) H.J.GILKEY, S.J.CHAMBERLIN and R.W.BEAL: mensnoning af to jern skulle give væsentlig
gælder for rent træk, er, at ad hæsi onen antages The bond between eonerete and steel. bedre adhæsion end ved almindelige glatte
at variere efter en parabel imell em to revner, (20 sider). Journal of the jern.
og at revnebredden bliv er diff e rencen me llem Am.Coner.lnst. September 1938. 9) ·Den nuværende prøve tekniks egnethed til at
jernets og betonens forlængelser. Forfatteren Forfatterne redegør for deres syn på en give et godt grundlag for at bedømme de fak-
kommer i øvrigt ikke ind på, hvilken værdi der række problemer vedrørende jerns forankring i tiske forhold i en færdig konstruktion.
skal ind sæt t es for Tb j,BRUD' beton og refererer andre forskeres resultater. Der kan ikke gives et klart bekræftende svar

Vide re anføres, at revne bredden vokser,
når belastningen gentages fl ere gange.
lig vokser den ved langvari g belastning.
må dog bemærkes, at talen er om glatte jern.
Til slut behandles muligheden af at und gå
revnedannelse ved forspænding .
snit, men i øvrigt hele artiklen, virker i dag
forældet.
Af de forsøgsre sultater, der nævnes, skal
følgende fremdrages her:
l) En forsøgsbjælke armeret med 2"
8 (9,6 mm)
alm. rundj ern . Dæklagets tykkels e var
l) Betonens styrke. Der er enighed om, at her. Forfatterne synes dog at mene, at den
adhæsionsstyrken kun vokser ganske langsomt, nuværende prøve teknik er velegnet.
Ende-
Her når betonens styrke øges. Det synes derfor 10) Vibrations virkning. Vibrering af betonen
rigtigt, at de amerikanske normer lader den forbedrer adhæsionen betydeligt.
tilladelige adhæsionsspænding vokse med be - Il) Sikkerhedsfaktoren for forankringsbrud. Ved
Især dette af - tonstyrken, men begrænser den til 11 kg/em 2 dimensionering efter de amerikanske normer
2 mener forfatterne, at der opnås større
for glatte stål og 14 kg/em for deformere-
de stål. sikkerhedsgrad for forankringsbrud end for
2) Indstøbningslængden. Styrken af en foran - brud i armeringen, men mindre end for tryk-
kring vokser ikke proportionalt med indstøb- brud i betonen.
12) Hvilke krav der bør sti lle s til 'prøve le ge me,
ningslængden. Ved glatte stål findes der
en grænse, således at forankringen ikke der skal give adhæsionens brudværdi. Det me-
bedres, selvom indstøbningslængden øges. nes, at bj ælkeforsøg svarer bedst til de vir -
- 18 - - 19 -

kelige forhold i konstruktionerne, men at teten, men betydelig langsommere.

jern type er støbt 6 prøvelegemer, de 3 forsyne- qy1indrene var 122 cm lange og henholdsvis
udtrækningsforsøg udmærket kan bruges, når 2) Glidemodstanden vokser ikke proportionalt
de med huller i siderne, således at der kunne 8,9 cm, 10,2 cm og 12,7 cm i diameter. Af hver
blot man varierer prøvelegemernes længde med indstøbningslængden. Jo kortere ind -
monteres instrumenter direkte på jernet til at type prøvelegeme fandtes 5 eksem'p larer. De ind!-
således, at forholdet L/D bliver konstant. støbningslængde, desto større glidespænding.
måle jernets forlængelse i midten og i fjerde - støbte jern blev påvirket til træk. På hvert
3) Vandr~t støbte udtrækningslegemer med glat-
Der udtales dog den mening, at udtryknings- delspunkterne, de andre 3 uden sådanne huller. prøve legeme var monteret ialt 14 tensometre til
forsøg måske vil vise sig bedre end udtræk- te stænger viste kun 65% af den glidemod-
Ialt 36 cylindriske prøvelegemer med diameter måling af revnevidder og forlængelser.
ningsforsøg. stand, som fremkom ved lodret støbte lege-
15 cm, højde 46 cm og cylinders t yrke ca. 300 Desuden omfatter forsøgsrækken udt ræknings-
mer. 2
kg/cm . Forholdet L/D var 23, jerndiameteren forsøg med 60 cylindriske prøvelegemer, hvoraf
4) Belastningen på et udtrækningslegeme med et
D 'var 20 mm. halvdelen var med den svage beton, halvdelen
4) H.J.GILKEY, S.J.CHAMBERLIN and R.W.BEAL: kamjern kan vedblive at vokse, efter at den
For de glatte jern viste det sig, at til med den stærke. I aksen af hvert af disse
Bond between eonerete and steel. første glidning af den ubelastede ende er
at begynde med var kraftoverførslen til betonen legemer var een af ovennævnte armeringstyper
(120 sider). Iowa Engineering konstateret. Maksimumslasten nås først,
størst nær den belastede ende af jernet. Ved indstøbt. Således fandtes 6 eksemplarer af
når legemet s~rænges, eller jernet pløjer 2
Experiment Station. Bulletin 147. spændingen ~j c 290 kg/cm overskred adhæsionen hver type prøvelegeme, hvoraf de 3 blev støbt
sig ud eller trækkes over. I modsætning
1940. sit maksimum her og aftog. I stedet overførtes med den belastede jernende opad, de andre med
hertil nås maksimumslasten ved glatte jern
Rapport over 6 forsøgsrækker: kraften mere og mere ved jernets ubelastede den belastede jernende nedad. Cylindrene havde
på et tidligere trin, hvorefter lasten fal-
a. Udtrækningsforsøg med 78 prøvelegemer. 3 ende. længden 8 d og diameteren 15,3 cm.
der, imedens jernet trækkes ud .
betonkvaliteter. Glatte og deformerede Ved de deformerede stål skete den meste Resultaterne af trækforsøgene aflæses af
5) Relativt lidt af den maksimale glidemodstand
jern. 2 jerndiametre og 4 indstøbnings - kraftoverførsel ved stangens belastede ende, og to meget interessante grafiske afbildninger,
ved kam jern udnytte s imod forankringsbrud i
l ængder. således forblev situationen, indtil stangen blev fig. 3 og fig. 4, der viser de ' gennemsnitlige
bjælker, fordi den mak simale gl idemodstand
b. Ud træknin gsfors øg me d 16 prøvelegemer. trukket over. Alle de deformerede stål blev revnevidder som funktion af trækspændingen i de
først nås efter så stor indbyrdes glidning
l betonkvalitet. Glatte, i forskellig grad trukket over. Brudspændingen var frie ender af a r meringen. Det ses for det før -
mellem beton og jern, at der forinden vil 2
rustne jern. Kun l jerndiameter og indstøb- 5200-5900 kg/cm • ste, at revnevidderne vokser proportionalt med
være fremkaldt brud eller alvorlig skade i
ningslængde. stålspændingen, når man fra denne subtraherer
bjælken. Brugen af deformerede jern med
e. Udtrækningsforsøg med 30 "halvbjælker". 6) DAVID WATSTEIN and DOUGLAS E. PARSONS: den værdi, den har i det øjebl:ik revnen dannes.
20% højere tilladelige adhæsionsspændinger
6 prøvelegemer. Width and spacing of tensile cracks For det andet ~flæses af figurerne, at ved stå1 -
end ved glatte stål synes rigtig på basis 2
Glatte jern.
in axially reinforced concrete cy- spændingen ~j = 2800 kg/cm blev de gennemsnit-
II 6 Glatte jern. af nogen godskrivning for lange indstøb-
linders. (24 Sider). National Bureau lige revnevidder som angivet i skemaet øverst
Den dobb. ningslængder. (Med forøget indstøbnings-
inds tøbnings- of Standards. July 1943. side 20.
længde. længde vokser glide~anden mere ved de-
Foruden revne vidderne aflæses af dette
formerede end ved glatte jern). Sikkerheds- Trækforsøg med ialt 110 cylindriske prøve-
18 Deforme rede skema, at det praktisk talt ingen forskel gjor-
jern. graden imod fuldstændigt sammenbrud af bjæl - legemer, hvoraf halvdelen var af svagere beton
2 de, om betonen var ' stærk eller svag.
Bjælkeforsøg med 2 prøvelegemer. ken kan sættes lavere ved deformerede end (trykstyrke omkr. 204 kg/cm , trækstyrke omkr.
2 Det kan endvidere nævnes som et Yigtigt
I denne forsøgsrække findes 2 betonkvalite - ved glatte jern. Der tiltrænges dog bedre 18 kg/cm ) og de øvrige af stærkere beton
2 forsøgsresultat, at revnevidder og revneafstan -
ter, 3 jerndiametre og 2 indstøbningslæng- typer deformerede jern med finere mønstrede (trykstyrke omkr. 373 kg/cm , trækstyrke omkr.
2 de viste sig at være proportionale ved en given
der. "Halvbjælkerne" var formet som den deforma tioner uden kile virkning. 32 kg/cm ).
spænding ~j'
halvdel af en bjælke, der ligger fra moment - 6) Om et deformeret jern pløjer sig gennem en I aksen af hvert prøvelegeme var indstøbt
Udtrækningsforsøgene gav til resultat, at
maksimumspunktet til understøtningen. blok eller sprænger den, afhænger af tyk- een af følgende armeringstyper:
d. Udtrækningsforsøg med 16 prøvelegemer. kelsen af betonlaget uden på armeringen.
2 betonkvaliteter. l jerndiameter. 8 ind- Derimod ikke af betonkvaliteten. Diam. x ) FlrdeSEænse Brudst;(rke E
mm 2 2 2
støbningslængder. Glatte jern. 7) Om et stål er omgivet af beton under tryk kg/cm kg/cm kg/cm
e. Udtrækningsforsøg med 36 prøvelegemer. eller træk synes ikke at have nogen tydelig 6
l) Eet glat, varmtvalset stål 22 2700 4300 2,04·10
l betonkvalitet. 2 jerndiametre med hen- virkning på den udviklede glidemodstand.
holdsvis 5 og 7 forskellige indstøbnings- 8) Når den ubelastede ende af et jern er gle-
2) " deformeret stål af 6
typen "bølgeliniekam" 22 3200 5600 2,07·10
længder. Glatte jern. det 0,25 mm, synes grænsen for anvendelig- 3) To deformerede stål af
f. Udtrækningsforsøg med 24 prøvelegemer, halv- heden i en bjælke at være nået. samme type og med 5 cm
afstand indbyrdes 16 3300 5300 2,04 .10 6
delen støbt lodret, resten vandret. 6 for- 6
skellige cementtyper. l jerndiameter. 4) Istegstål, nr. 8 24 5300 -- 1,76·10
6
5) Eet gevindskåret stål 20 5300 5600 1,76.10
l indstøbningslængde. Glatte jern. 5) DAVID VlATSTEIN:
Denne rapport er den mest omfattende ved- Bond stress in eonerete pull - out x) Diametrene i denne kolonne er bestemt på basis af stålenes vægt pr. m.
rørende udtrækningsforsøg. På grundlag af for- specimens. (14 sider). Journal of

søgsmaterialet uddrager forfatterne en lang the Am.Cone.lnst. September 1941.

række konklusioner, af hvilke de vigtigste er En undersøgelse af adhæsionsspændingens

følgende: variation langs jernet ved udtrækningsforsøg .
l) Glidemodstanden er ikke proportional med Forsøgsrækken omfatter 6 forskellige typer
betonkvaliteten. Den vokser med betonkvali- jern, 2 glatte og 4 deformerede. Med hver
 - 21 -
- 20 -

Armeringstype Beton StåIdiam. Cylinderdiam. Betonlag Gennemsni tlig

revnevidde i mm BRUD] og tilsvarende med K2 , men
på arm. 2
cm cm cm ved 0". = 2800 kg/cm max. også dette må opgives.

[','
J hvor r stadig er j er nets radi us, og F er be -
b
l stk. glat 12,7 5,3 0,44 tonarealet h . b .
varmtvalset svag 2,2 10,2 4,0 0,31
2,2 12,7 5,3 0,45 Forfatterne anvender formlen dels ved
stål 7) GEORG W!STLUND, JONSSON og OSTERMANN:
stærk 2,2 10,2 4,0 0,34 nogle bj ælkeforsø g , dels ved nogle færdige

l stk. deform.
stål af typen
"bølgeliniekam"
svag

stærk
[',' 2,2
2,2
2,2
12,7
10,2
12,7
10,2
5,3
4,0
5,3
4,0
0,33
0,24
0,27
0,22
Undersøkning rørande sprickbildingen
i armerade betongkonstruktioner.
Stockholm 1945.
broer og finder i nogle tilfælde en ret god
overensstemmelse imellem teori og målte stør-
relser.
Forfatterne begynder mej at opregne for - Udfra nævnte formel udvikles et udtryk
2 stk. deform. 12,7 3,0 0,21
[ 1,6 10,2 1,0 0,14 skellige metoder, der tager sigte på at mindske for maksimal revnebredde, idet denne sættes
stål af typen svag 1,6
"bølgeliniekam" 1,6 12,7 3,0 0,24 revnedannelsen. Idet et givet O"j må være ud - til jernets forl ængelse + betonens forlængelse
stærk 1,6 10,2 1,0 0,15
gangspunktet, vil det være fordelagtigt at an - + betonens svind på strækningen lig maksimal
Gevindskåret 12,7 5,4 0,23 vende revneafstand. Værdi en af denne formel kan
[ 2,0 0,18
stål svag 2,0 10,2 4,1
2,0 8,9 3,5 0,15 l) Forspænding af armeringen, stort set siges at bero på værdien af formlen
12,7 5,4 0,24 2) Fordeformation af armeringen, der for for revneafstanden .
[ 2,0 0,16
stærk 2,0 10,2 4,1 så vidt er det samme, men her tænkes
2,0 8,9 3,5 0,13
eksempe lvis på at vente med at støbe
I steg nr . 8 [ 2,4 12,7 5,2 0, 31 de dele af kontinuerlige bjælker e l ler B) GEORG W!STLUND och P. O.JONSSON:
svag 2, 4 10 ,2 3,9 0, 20
pl a der , der li gger over und ers t øtnin- Undersoknin g rorande sprickbildning
[ 2,4 12,7 5,2 0,29
10,2 3,9 0,22 gerne, ind ti l midterparti erne er s tøb te i armerade betongkonstruktioner.
stærk 2,4
og afformede. Således vil den negative (50 sider). Betong. Hefte 2. 1947.
armering komme i funktion, inden den
Rapport over forsøg omfattende 20 forskel-
medens de glatte stål blev trukket ud, sprængte hvor xl er afstanden fra revnen til det sted, omstøbes.
lige bjælker samt undersøgelse af revnedannel-
alle de øvrige stål betonen. hvor adhæsionen har værdien r bj , og x er revne- Derimod vender forfatteren sig imod det
sen i ·brobanebjælkerne på 7 broer .
Forfatterne opstiller formler for revne- afstanden. princip at ville mindske revnedannelsen ved at
dannelsen i legemer som de her behandlede, alt- For revnevidden opstilles formlen: mindske den beregningsmæssige betontrækspænding. l) De 20 bjælker dannede 6 forskellige typer.

så prismatiske legemer under rent træk, hvor Dette kan nemlig kun ske ved at øge betonmæng- Armeringen var enten kams tål 40, glat stål 52

jernspændingen er den samme i alle de revnede y =x .t 5.

tværsnit langs legemet.
Dette tilfælde er simple re end trækzonen i
bøjede bjælker, hvor det i denne forbindelse
karakteristiske er, at jernspændingen p.g.a.
momentets variation varierer fra det ene revne-
de tværsnit til det andet langs trækzonen.
for sidstnævnte tilfælde opstillede teorier sy-
nes alle at være udarbejdet for vidtløftigt i
betragtning af det usikre grundlag, som fore-
+ E... K2 •
t
('"b, BRUD den i trækzonen, hvilket kun vil forårsage bre - eller Fagersta spiralstål i 4 varianter. Der
J fandtes 3 betonkvaliteter .
dere revner - omend færre, hvad nemt kan efter-
vises både teoretisk og eksperimentelt. Belastningen vOksede trinvis til t brud -
Der udvikles en revne teori ud fra følgende last; dernæst aflastedes; bel astning til t
antagelser: brudlast, der blev fastholdt l time; aflast-
l) Adhæsionsspændingerne på strækningen ning; belastning til t brudlast; aflastning;
hvor E. s er betonens svind pr. længdeenhed, belastnin g til brud. Under sidste laststig-
De imelle.m to revner falder retlinie t fra revnens
E t,j
er jernets temperaturudvidelseskoef-
tværsnit til midtetværsnittet. Heraf følger, ning blev revnevidderne ved ~. = 3000 kg/cm 2
"ficient, J
er betonens de på tabellen øverst side 22 anførte.
~t,b at jernspændingen varierer efter en parabel.
t er temperaturstigningen, Ligeså betonspændingerne, hvis vi regner med Bjælkerne kan sammenlignes efter følgende

findes. Navnlig fordi der til de sædvanlige er jernspændingen i de revnede tvær- et konstant tværs nit på strækningen. system:
snit,
usikre antagelser føjes endnu een: At jern- er forholdet mellem jern- og beton- 2) Adhæsionen er proportional med I(f, Nr.2 b og 3 har samme jernareal (omtrent) men
forskellig jerndiameter.
spændingen i de revnede tværsnit langs træk- tværsnitareal, hvor s er bevægels en af den belastede ende af
Nr .2 b og 4 har samme jerndiameter, men sidst -
zonen varierer proportional med momentet. n er forholdet mellem jerns og betons jernet ved et udtræknin gsforsøg i det øjeblik, nævnte 3 gange så stort jernareal.
elasticitetskoefficienter,
(Hvor tvivlsomt dette er ses f.eks. af R.M. den ubelastede ende begynder at glide. d er Nr.2 b, 7 og 18 har samme armering, men nr.7
er en konstant, der ligesom Kl afhæn- har dobbelt bjælkebredde, nr.1B
Mains' forsøgsresultater). Desuden er det ger af adhæsionens variation langs jerndiameteren .
vanskeligt at skønne over forskydningskraftens jernet. Udtrykket Vf er udledt empirisk af resul-
dobb e lt bj ælkehøjde.
Nr. 2 b, 15 og 17 er en s bortset fra beton-
virkning. For anvendelsen af disse formler (og for taterne fra nogle udtrækningsforsøg. At anven- kva li teten.
Efter nærværende revneteori bliver revne- sådanne formler i almindelighed) bliver det de udtrykket i en større sammenhæng må siges
2) Af de 7 broer var de 6 armeret med glatte
afstanden: afgørende punkt, hvilken værdi, der indsættes at være betænkeligt.
t stål. Her fandtes revner på indtil 0,35 mm med
Med antagelse i øvrigt af grundlaget for 2
5l (Jb, BRUD for lb.
J, max
og for armeringsintensiteten. ved ~j = 875 kg/cm . Den 7. bro var armeret
u 'l bj, max. den sædvanlige jernbetonteori opstilles føl -
Forfatterne prøver her at finde vejledning med kamstål. Her va r største revnevidde
K er her en konstant, der afhænger af ad- gende formel for den mak simale revneafstand: 2
l i udtrækningsforsøgene, men må opgive at finde 0,22 mm ved (J. = 780 kg/cm .
Wb J
hæsionsspændingens variation langs jernet. Ud- overensstemmelse mellem resultaterne fra di ose x = K
F .• S2
fra et par forskellige skønnede kurver over og resultaterne fra trækforsøgene. J
denne variation udregnes Kl' Forfatterne reg- Desuden forsøges at bestemme almengyldige Heri er Wb modstandsmomentet for beton-
(xl)
ner på dette sted, at f"bj = Zbj, max f(x)' værdier af tværsnittet alene. Formlen kan omskrives til
 - 23 -
- 22 -

I fjerde afsnit behandles bjælkernes ned - ikke -prismatiske stænger. I dette afsnit, be -
bøjning. Forfatteren resumerer disse undersø- handles sprængvirkningen (kilevirkn~ af
Stål Dæklag Største revne vidde (mm) Anmærkninger
Bjælke 2
nr. Type Diam. mm. cm ved Q'. = 3000 kg/cm gelser i følgende: kamme og lign. Hele dette afsnit hviler på
J
Det fremgår, at nedbøjningernes størrelse den misforståelse, at denne virkning skulle
2ø 19,1 2,0 0,27
2 a St ·5 2 2 ved en vis belastning har været uafhængig af, bero på, at kammenes sideflader er skrå, medens
2ø 20 ,0 2,0 0 , 32 eJB,28=298 kg/cm
2 b " om armeringen har været rundjern eller een af kamme med sideflader vinkelrette på jernaksen
2,0 1,15 Spinkle jern
3 " 8ø 9,9 de andre typer . Ved vekslende belastning menes ikke at have kilevirkning. I virkelighe -
2,0 0,18 Tredobb. armering
4 " 6ø 20, l (25000 gentagelser) har det derimod vist sig, den er det jo ligegyldigt, hvilken form kammene
5 Kam 40 2ø 19 ,0 2,0 ...QdQ... at forøgelsen i nedbøjning under pulseringen har. Selvet poleret stål uden kamme vil for -
2,0 0,35 Dobb. bjælkebredde
7 St·52 2ø 20, l har været betyd elig mindre for bj ælker med kam - søge at sprænge betonen. (Ved kraftoverførin-
8 a Spiral I 2ø 18, 8 2,1 ....Q...lL stål end for bjælker med rundjern. gen vil der jo komme en trykkomposant vinkelret
8 b " Il 2ø 18,9 2,1 ....Q...lL på jernoverfladen, uanset om jernoverfladen er
9 Kam 40 2ø 19,2 2,0 ...QdQ... glat eller er forsynet med kamme).
0,18 Ekstra bøjlearmering
10 St·52 2ø 20,0 2,0 § 15. Forsøg med henblik på at undersøge
10) RUDOLF SALIGER:
11 a Sp. III 2ø 18, 8 2,1 ~ revnedannelsen. Der refereres i dette afsnit
Fortschritte im Stahlbeton durch
11 b IV 2ø 18,8 2 ,1 ~
" Vandlagret hochwertige IVerkstoffe und neue For - schweiziske, østrigske og tyske forsøg .
st. 52 2ø 20,0 2,0 0,30
12 schungen. Wien 1950. (138 sider). § 16. Revneteori. For revneafstanden op-
2ø 20,0 2,0 0,33 " dobb.bjælkebr.
2
13 " stiller forfatteren følgende formel:
2ø 20,0 2,0 0,20 O'B,28 = 346 kg/cm 2 Følgende ska l omtales:
15 " F.
17 " 2ø 20,0 2,0 0,23 (JB,28 = 407 kg/cm § 10. Betragtninger over gl ide mod standen. X = Tf . Ti.l r.-
0,151. (J)
P, hvor U er periferien
2,0 0,30 Dobbel t bj ælkehøjde Det frem hæves her, a t der må ske lnes mellem I l bj, max
18 " 2ø 20,0
vedhængskraften, d .e. den kraft, hvormed be - af jerne t og O"p prisme styrken. Størrel sen
3) Virkningen af overfladens beskaffenhed: tonen limer sig fast til jernoverfladen - an - 0,157 • ~ skal være trækstyrken af betonen.
p
Ved hvilende belastning gjorde det næsten 2
gives at være 5- 7 kg/cm og den egentlige gli - For revnebredden opstilles formlen:
9) B. ORBOM: ingen forskel, om armeringen var af glatte el- demodstand, en ren friktion. (j. + 0".' 0,39 • ~
d J J
Hogvardigt stål som armering i betong- ler deformerede stål, men ved 25000 gange gen- § 11. Forsøg v'e drørende glidemodstanden. Y = - ----""-p , hvor (J.' er den
kalkar . (48 sider). Betong nr. 2,
2
tagen b e lastning til ca. 3000 kg/cm åbnede Der gives korte eksempler på andre forfatteres
f'- Ej . T bj, max J

stålspænding, ved hvilken første revne optræ-

1948.
Rapport over forsøgsrække omfattende 25
bjælkeserier med iaIt 88 bjælker af 1 forskel-
revnerne sig til den dobbelte bredde ved glat- forsøgsresultater angående indstøbningslængdens
der.
te stål sammenlignet med kams tål. betydning, jerndiameterens betydning m.m. Om
Ved anvendelsen af disse formler sættes
disse ting findes fyldigere materiale andet - er
I andet afsnit af rapporten undersøges ~

steds. Her skal kun citeres, at glidemodstan- ~ p = 6 for glatte jern og ".. P = 3
lige tværsnitstyper. Som armering anvendtes forske 11ige armeringstypers forankringsforhold . Zbj, max Z bj, max ,
den synes at være omkr. 20% mindre end vedhængs-
foruden glat stål tre forskellige typer kam- Resultaterne kan refereres følgende: for ~eformerede jern.
l) Rundjern med forselIringe på opbuknin- kraften såvel for glatte jern som for torstål.
stål. Belastningen var enten hvilende eller Der refereres nogle forsøgsresultater, og
ger, d = 20-35 mm, gav bedre forankring end
§ 12 . Styrkeforhold. Forfatteren forsøger
vekslende. heraf skal nævnes, at revnedannelsen ved bjæl -
her at op stille nogle forholdstal mellem beto- 2
Der gøres først rede for jernspændingens nogen anden forankringstype, således 90% større ker armeret med torstål med ~. = 3500 kg/cm .
forankringsstyrke end ved rundjern med kroge. nens trykstyrke og glidemodstanden. Ræsonnemen - J
størrelse i det øjeblik, første revne dannes. ikke synes at blive væsentlig ugunstigere end
Dernæst anføres forskellige faktorers virkning 2) Lige kamstål, d = 10-30 mm, gav 35% terne er meget grove, og resultatet næppe brug- 2
ved rundjern med er . = 1400 kg/cm .
bart . Indflydelsen på glidemodstanden af det J
på størrelsen af den maksimale revnebredde. større styrke end rundjern med kroge. § 17. Jerndiameter og forankringsstyrke.
3) Lige spiralstål, d = 20-30 mm, gav tryk mellem beton og jem, som er en følge af
l) Armeringsprocentens virkning fremgår- af Der angives her forankringslængder, som må fore -
20% større styrke end rundjern med kroge. betonens svind, gøres der opmærksom på .
følgende tabel, der dog gælder glatte stål ved findes ved forskellige stål. Grundlaget er en
4) F'or såvel rundjern med kroge som for § 13. Ændring af glidemodstanden med æn-
hvilende belastning (dæklag 2 cm): formel, i hvilken dog en konstant uden nærmere
lige kamstål og spiralstål øgedes styrken, når dring af stålspændingen. Idet en voksende stål-
forklaring siges at kunne variere fra 0,036 Ul
Maksimal revnebredde ved spænding gør ståldiameteren mindre, mindskes
2 2500 kg/cm 2 3000 kg/cm 2 d mindskedes. 0,066.
fl 2000 kg/cm ovennævnte tryk, der var en følge af betonens
0,14 mm I tredie afsnit undersøges stødning af ar- § 18. Bæreevnen af søjler og bjælker. Der
1,28% 0,09 mm 0,115 mm svind . Glidemodstanden vil blive en funktion
0,22 " meringen. Herfra tages følgende tabel over refereres no gle forsøgsrækker, af hvilke der
0,88% 0,11 "0,17 " af stålspændingen, der omvendt er en funktion
styrken af et stød i forhold til styrken af et ikke fremgår resultater, som er værd at anføre
af glidemodstanden. Forfatteren udvikler dette
2) Jerndiameterens virkning (ved hvilende gennem gåend e je m' 2 her. Resten af bogen omhandler i øvrigt emner,
O'j,Brud kg/cm matematisk i no gle ligninger, der synes særde-
belas tning)' Forhold der ikke har direkte relation til spørgsmålene
Armering Stød- ved gennemgående les vidtløftige i betragtning af, at der helt
Maksimal revnebredde ved Dæklag længde stød jem revnedannelse og forankring.
2500 3000 er set bort fra det afgørende, at ved udtræk-
d 2000 cm
2 32 mm rundj.
kg/cm 2 kg/cm 2 kg/cm 0,71 ningsforsøgene (for hvilke formlerne er opstil-
med krog 50 d 3150 4450
20 mm rund j . 0,09 mm 0,125mm 1,155mm 2 let) optræder der et tryk imellem beton og jern
12 mm rundj.
20 mm kam- 10 d 4400 6200 0,71 ikke alene på grund af svindet, men først fordi
resp.spiralst.0,09 " 0,12 " -- 3,3 uden krog
0,185" 0,25 " 3,2 14 mm kamst. der dannes en bue i betonen, der klemmer jernet
30 mm rundj. 0,14 " 6800 7400 0,9 2
uden krog 45 d fast, når man forsøger at trække jernet ud.
30 mm kam-
0,18 " 3,3
resp.spiralst.0,13 " 14 mm kamst.
6150 0,97 § 14. Glidemodstand og sprængvirkning ved
0,31 " 0,41 " 4 uden krog 45 d 6550
40 mm rundj. 0,21 "
- 24 - - 25 -

ll) J.M.HAW KES and R.H.EWANS: søgsrækkes erfaringer) . Hver bjælke indeholdt
Armering.
Bond stresses in reinforced concrete eet armeringsjern. Dimensionerne valgtes såle-
co lumns and bearns. (5 sider) . des, at jernenes forankring ville blive stil- Jerndiam. Dæklag Jernspænding ved
Nr. : Karakteristik:
The structural engineer. December 1951. let på den h~rdeste prøve, uden dog at være en mm cm max.revnevidde 0,25 mm
dårligere forankring, end de engelske normer L Ovalt tværsnit, snoet 3,4 2730
Udtrækningsforsøg og bjælkeforsøg. l 26
anviser. H (TF - 5200 kg/ cm 2 3,2 3440
l) Udtrækningsforsøgene adskiller sig fra de Af forsøgsresultaterne anføres her en
2 L Ovalt tværsnit, snoet 3,7 3500
26
sædvanlige, ved at to stålstænger er indstøbt i tabel (øverst side 25), der viser, ved hvilke H (TF - 4500 kg/ cm 2 3,6 3120
betonlegemet i forlængelse af hinanden og træk- jernspændinger der blev målt en maksimal revne- L Firkantet tværsnit, snoet 3,7 2670
3 22
kes ud til hver sin side, således at betonen vidde på 0,25 mm. Mærket
betyder en beton
liLli
H C1f ...... 4600 kg/ cm 2 3,6 3810
kommer under træk. I betonen findes en l ængde- 2
med terningsstyrke på ca. 200 kg/cm , mærket L Alm. blødt, glat rundstål 3,6 1990
armering foruden nævnte hov edarmering. 2 4 H (TF ~ 2700 kg/cm 2 32
"H" betyder terningsstyrke ca. 400 kg/cm • 3,4 3300
Som resultat af forsøgene angives, at ind- De forskellige typer stål sammenlignes L GIa t rundstål 3,2 2520
5 28
til stængerne begynder at give efter, er kraft- i øvrigt med hensyn til sikkerhedsgrad og . H O'F - 3800 kg/ cm 2 3,3 3150
overførsIen størst ved den belastede ende. Der- varsling af brud. I begge henseender er de L Amk. kamstål, blødt 3,2 --
6 26
næst vandrer dette maksimumspunkt i retning af koldbearbejdede stål bedre end naturhårdt stål. H <TF - 2900 kg/cm 2 3,3 3210
den ubelastede ende. (rb J,
· Max viste sig at Der gives bl.a . følgende bemærkninger til L Amk. kamstål, blødt, snoet 3,2 3160
blive ca. 50 kg/cm 2 . Det drejede sig om alm. de engelske normer:
7 H <TF ~ 4000 kg/cm 2
26
4,6 3100
rundjern) . l) Effektiviteten af en krog overvurderes,
8
L Amk. kamst å l 3,1 3230
26
på grundlag del s a f di sse for s øg , de ls af når kro gen ækviva leres med en li ge H <TF ~ 3600 kg/cm 2 3,4 3480
l ængde på 16 d.
andres forsøg antager forfatterne, at kraft-
2) En standardkrog er for lille ved de L Amk. kamstål, snoet 3,8 2780
9 26
overførslen jem / beton er proportional med den nye, stærkere armeringstyper. H <TF ~ 6100 kg/ cm 2 3,9 3550
forhåndenværende stålspænding. Som den mate- 3) Den maksimale tilladelige spænding på L Istegstål 3,6 2710
matiske konsekvens heraf udvikles, at adhæsio- 1900 kg/cm 2 er for lille. En langt 10 H <TF ~ 5000 kg/ cm 2
20
3,2 2430
højere værdi må kunne tillades for
nen må falde efter en eksponentialkurve langs passende typer armering uden fare for L "Torstål " 3,7 2980
korrosion eller reduktion af sikker- 11 26
jernet. Her gør forfatterne sig imidlertid H (TF - 5800 kg/ cm 2 3,2 3480
hedsgraden.
skyldige i en fejl tænkning, idet de overser,
L Tentorståltype 3,4 2960
12 26
at selvom adhæsionen og stålspændingen måske H <TF - 5200 kg/ cm 2 3,8 3140
nok er proportionale i et givet punkt, kan
13) FRITZ LEONHARDT: L Tentorståltype 3,4 3090
13 26
proportionalitetsfaktoren meget vel variere H <TF - 4300 kg/cm 2 3,1 3060
Vorschlag zur Neuordnung der zulassi-
fra punkt til punkt langs jernet. Således
gen Stahlspannungen ftir Stahlbeton. L Amk. kamstål, blødt 3,7 2940
14 26
forbliver det stadig et uløst problem, efter H <TF ~ 2800 kg/cm 2 3,8 2950
(7 sider). Beton- und Stahlbetonbau.
hvilken kurve adhæsionen varierer.
Oktober 19 51. L Amk. kamstål, blødt, snoet 3,7 3540
15 26
2) Bjælkeforsøgene er lidet omfattende. Der H <TF ~ 4900 kg/ cm 2 2,3 3410
Teoretiske betragtninger over ansættelsen
arbejdes videre med den samme tankegang. Der L Arnk. kamstål, snoet 3,3 3490
16 26
nås ikke resultater, som fortjener at nævnes.
af de tilladelige spændinger i armeringen. Ar- H <TF ~ 4500 kg/ cm 2 2,5 3150
tiklen bygger på Kuuskoskis forsøgsresultater.
Der hævdes det standpunkt, at den tillade-
lige spænding bør variere med de faktorer, der grænser har forfatteren valgt ved at tage andre Der er anvendt den teknik, at jernene blev skå-
12 ) K. HAJNAL-KONYI:
bestemmer revnebredden, altsll)L, d, O.s.V. forskeres tal og reducere dem lidt for en sik- ret igennem på langs. Dernæst udhulede og for-
Comparative tests on various types
Efter dette grundprincip opstilles fø lgen- kerheds skyld. synede med trådtensometre ("strain-gages") i det
of bars as reinforcement of concrete
bearns. The structural engineer. de tabel over crj,till.: Disse revnevidder er 50- 100% mindre, end indre. Således kunne trækspændingerne måles

May 1951. hvad man almindeligvis anser for tilladeligt langs stangen, uden at adhæsionsspændingerne
Indendørs Udendørs
2 i dag. forstyrredes, og sidstnævnte beregnedes af
Formålet med dette arbejde er at undersø- 2 kg/cm
kg/cm trækspændingernes variation.
ge, om de engelske normer er formålstjenligt for- 3-8 mm 1800 (St.44) 1400 (S t.37)
Rundstål 14) R.M.MAINS: Rapporten rummer et antal kurver, der bl.
mu leret med henblik på det tilfælJe, at der ind- 9-18 mm 1600 (St.40) 1200
m.valsehud 20-30 mm 1500 (St.37) 1100 Measurements of the distribution of a. viser trækspændingens variation langs jernet,
føres andre typer deformerede stål i engelsk diameter: mm 1400 (St.3?) 1000
32-50 tensile and bond stresses along rein- dels målt, dels beregnet, samt adhæsionsspændin-
praksis end dem , som normerne direkte tager sig-
Kamstål 30 cm 1600 (St.40) 1200) ( ) forcing bars. (28 sider). Journal gens variation langs jernet.
te på. Desuden mere almindeligt at undersøge o.lign. 20 cm 1900 (St. 50) 1500) St.37
2100 (St.52) of the Am.Conc.lnst. Nov.195l. Af resultaterne skal følgende anføres:
egnetheden af forskellige stål til armering. Ventet 15 cm 2700 (St.70)
revne- lO cm 3900 (St.90) 3000 (St.75) Der kan forefindes store adhæsi oJlsspændin-
Der er gennerr.ført 2 forsøgsrækker, den 3900 (St.90) Rapport over resultaterne fra 18 udtræk-
afstand: 7,5 cm 5000 (St.120) ger, selvom forskydningskraften er nul.
første med 11 gange 2 bjælker ( 11 varianter ningsforsøg og 40 bjælkeforsøg. Dels anvendtes
Kraftoverførslen er ikke direkte propor-
armering , hver i dels almindeli g , dels meget Spændingerne er valgt således, at den mak- glatte jern, dels med kamme. Jernene var enten
tional med forskydningskraften, som anta-
stærk beton), den anden med 6 gange 2 bjælker. simale revnevidde indendørs ikke skulle kunne lige eller forsynet med kroge. Betonen var af
get i den almindelige teori.
(Armerin gen blev her valgt efter forrige for- overskride 0,20 mm, udendørs 0,15 mm. Disse to nogenlunde konstant kvalitet med cylinderstyrke
2 De deformerede jern lod sig ikke trække ud
omkr. 270 kg/cm .
- 26 - - 27 -

17) L.P.BRICE: gerne til korrosion, dels de indre, at betonens

af betonen I alle tilfælde kunne de be- Det afgørende er imidlerti~ hvilken vær di ,
• 2 Theorie de la fissuration des pie ces bestanddele · reagerer kemisk imod hverandre og
lastes til brud (~j,BRUD 8800 kg/cm, indsættes for ~bj Her vælges a t sæt t e
K flechies en beton arme. Ass.lnt.des imod armeringen - ved almindelig beton af
jerndiameteren var 22 mm). = fa . Ponts et Charpentes. 4
ieme ,
Congres. Portlandcement skulle der ikke være risiko for
I bjælkernes midtedel, hvor mome~tet var på værdien ~f denne antagelse må værdien af
1952. noget sådant - dels de ydre årsager, af hvilke
konstant (bjælkerne var belastet i tredie- . teorien som helhed bedømmes. tre må nævnes som de almindeligste:
delspunkterne), stemte de målte jernspæn- I denne artikel sammenfatter og udbygger
Indvirkning af særdeles blødt vand,
dinger godt overens med de. beregnede. forfatteren sine tidligere teoretiske arbejder
II II havvand,

(De målte lå undertiden 10% højere eller om emnet (publicerede i "Annales Technique •••
16) KARL GUSTAV BERNANDER:
mere). Nærmere understøtningerne, hvor 'Vidhaftningens beroende av kamarea ... " ). " " gasarter.
For at beskytte armeringen bør denne være
der fand tes forskydningskræfter foruden Først behandles det simple træktilfælde,
och kamavstand hos armeringsstål. dækket af et betonlag af "udmærket kvalitet,
momentet, oversteg de målte spændinger at et jern er indstøbt i et betonprisme og un-
(17 Sider). Betong, 1952, nr. i. tilstrækkelig tykkelse og varigt". Tykkelsen
sædvanligvis de beregnede med 30% eller derkastes en vis forlængelse. Forfatteren op-
Udtrækningsforsøg i 2 serier. bør være den største af følgende tre:
mere. (Heraf kan bedømmes, hvor meget stiller her som sin grundantagelse, at kraft-
I serie l er 6 forskellige typer kams tål l) En mindste tykkelse for at beskytte ar-
den indre momentarm mindskes hen imod overførslen til betonen alene skyldes frik-
plus l type gevindskåret stål indstøbt i 24,6 meringen imod indsuget vand. (For Bel-
understøtningerne). tionskræfter, idet jernet glider i betonen.
cm lange, cylindriske prøvelegemer med diame - 2 giens klima 3 cm).
Den matematiske konsekvens af denns antagelse
Det er angivet på kurverne, hvor revnerne teren 20 cm, ternings tyrken var omkr. 339 kg/cm . 2) En mindste tykkelse i forhold til arme-
udvikles i en omtale af, hvorledes hysterese-
dannedes i bjælkernes undersider. Deraf kan For hver ståltype fandtes 3 prøvelegemer, ialt ringsjernenes diameter for at tage hen-
sløjfer på det indstøbte jerns arbejdslinie
udledes e n gennemsnitlig revneaf stand. For de 21 stk. syn til den uens arbejden af beton og
vil f orme sig .
de f or me r ede j e rn bl e v d enne ca. 20 cm ved j er n- De t re a f kams t å l ene h a vde cirkul ær e kam- j ern und er volumenændr inger; fo res l ås
2 Der opstill e s dernæst på de tte grundlag
spændingen ca. 5000 kg/ cm . Afstanden fra me, de andre tre seglformede. Kamafstandene og to gange diameteren.
formler for revneafstanden i trækzonen af en
jernaksen til betonoverfladen var 6,4 cm. Ma- kamstørrelserne varierede. Af forsøgsresulta- 3) En mindste tykkelse i forhold til korn-
bjælke. Der antages en varierende momentkurve;
terialet er imidlertid for lidet omfattende til terne, der er samlet på fig. 10, kan udledes størrelsen i betonen; foreslås sat til
men det vil kunne diskuteres, om jernkraftkur-
at være anvendeligt. Revnebredder er ikke an- følgende : halvanden gange største kornstørrelse.
ven kan sættes proportional med momentkurven.
ført. l) Når kamarealet pr •. længdeenhed er større I visse tilfælde bør dæklagets tykkelse for-
Det afgørende problem, hvilken værdi for
end ca. 0,40. d, gør det praktisk talt ingen højes til 5-6 cm.
~
'bj,BRUD' der skal indføres i formlerne, løser
forskel på glidemodstanden, om kamafstanden forfatteren ved, i overensstemmelse med de fran-
15) G.A.RYCHNER:
ændres. Det gør heller ingen fo~skel, om kam-
Praktisches Kriterium zur Beurteilung ske normer, punkt 2.310, at sætte
mene er cirkulære eller seglformede. 19) S.J.CHAMBERLIN:
und Einschrankung der Rissgefahr im t
2) Når kamarealet pr. længdeenhed er mindre 6 b ,BRUD Spacing of spliced bars in tension
Eisenbeton. (7 sider). Schweiziche
end ca. 0,30. d, vokser glidemodstanden lidt, 'lbj ,BRUD pull-out specimens. (14 sider).
Bauzeitung, 1951, nr. 23 und 24· Journal of the Am.Conc.lnst. Dec.1952.
når kamafstanden mindskes, de seglformede Forfatteren søger derefter at beregne et
En almindelig revne teori for såvel rent
træk som for bøjning og for skrå hovedtræks-
kamme er bedst.
Alle kamstålene havde d = 22 mm.
n = i!-
E
under hensyn til at Ej synes større
Rapport over resultaterne fra 116 udtræk-
ningsforsøg med såvel glatte som deformerede
spændinger. for det indstøbte end for det uindstøbte jern jern.
Serie 2 omfattede kun 3 prøvelegemer. I
I stedet for d'en almindelige grundformel på grund af betonens hæmmende indflydelse på
hvert kamstål var fræset en rille, hvori der I de prismeformede prøvelegemer var eet
for revneafstanden, jernets forlængelse. jern indstøbt i længdeaksen og to andre jern
t var anbragt 9 trådtensometre ("strain-gages").
d O"b, BRUD Sluttelig opstilles formler for den bli-
x=K'-'!f Således kunne spændingens fordeling langs jer- indstøbt symmetrisk om længdeaksen, med varie-
}l bj, max vende deformation af det indstøbte jern efter
net måles under forsøget . Af de viste kurver rende afstand fra førstnævnte jern. De to jern
opstiller forfatteren følgende formel: aflastning, idet betonen under aflastningen vil
fremgår, at adhæsionen var størst ved den be- fastholdt betonprismet, medens det i aksen lig-
400" · hæmme jernets sammentrækning. gende jern blev trukket ud. Herunder blev glid-
X = 2 • ~ ~ hvor.o1 0". er differencen lastede ende af stålet.
"bj 4 ' J Der refereres til nogle spredte forsøgsre- ningen i forhold til betonen målt både i den
Det anføres, hvilke prøvelegemer, der
mellem jernspændingen i et urevnet tværsnit og sultater, uden at overbevisende overensstemmel- belastede og i den frie ende.
sprængtes, og i hvilke tilfælde stålet blev
i en revne. Denne formel er i virkeligheden ser findes. Den grundlæggende antagelse, at Den vigtigste variable var, foruden jerne-
trukket over, men disse oplysninger har ingen
den samme som den foregående, hvilket ses ved kraftoverførslen skyldes glidende friktion og nes type, deres indbyrdes afstand. Desuden va-
værdi, idet der var fastklemt en jernring om
omskri vningen : derfor er konstant, uafhængig af jernspændin- rieredes prismernes længde i forhold til jern-
cylindrene, som til en vis grad har kunnet
O"j hindre sprængningen. Denne rings virkning kan
gen, og modsat rettet jernets bevægelse i for- diameteren, ~, og betonkvaliteten.
d A
2 .... U hold til betonen, står ubevist.
4 'bj ikke bedømme s. Af resultaterne skal fremhæves:
'r.4 d
2
Til slut forsøges resultaterne stillet i l) Medens det kun synes at gøre ringe for-
relation til en teori for adhæsionens variation skel for de glatte jern, om de lå tæt
d O"b 18) F. CAMPUS: sammen eller var adskilt ca. 4 cm fra
fremsat af Hjalmar Granholm. Grundlaget i den-
K • j1 'tb j Corrosion du beton et des armatures.
ne teori er den antagelse, at adhæsionen er hverandre, betød det mere ved de defor-
(Tb Ass.lnt.des Ponts et Charpentes.
proportional med den indbyrdes glidning mellem merede jern. For deres vedkommende var
I det A O" j således dækker forholdet jJ- , ieme
4 Congres. 1952. glidemodstanden størst, når jernene lå
jern og beton.
synes det noget kunstigt at ville tage denne
Forfatteren udreder i denne artikel årsa- tæt sammen.
størrelse som grundvariabel.
 - 29 -
- 28 -

Betonens indf lydelse på adhæsi onen behand - nåede ikk e så højt som ved trækforsøgene, hvor- hvor K li gger mellem 0.5 og 1,0 og føl gende
2) Når jernene lå tæt sammen, syntes til- l
les også . Resultaterne kan kort samles i, at for tallene har mindre intere sse. De foran op- formel for revnebredde:
bøjeligheden til at flække betonen at
en øget betons tyrke også betyder en øget adhæ - stillede formler for revneafstand og - vidde til- _ L [ _ ... K t
være mindst.
Heraf kan udledes den regel, at hvor jern
sion. Her ~ il bemærkes dog , at forudsætningen passes til nærværende tilfælde. Det skal slut - Y-E .
J
u j ' 2 ' O"b, BRUD J'
for en god adhæsion er en god omstøbning. En telig bemærkes, at der ikke kunne fremkaldes hvor K afhænger af;« og n.
stødes, bør enderne løbe tæt forbi hverandre. 2
tør beton kan således meget vel udvikle en be - forankring sbrud i nogen af bjælkerne. Dernæst sammenstilles forsk811ige opfat -
Dog må en god omstøbning naturligvis sikres.
tydelig trykstyrke, men hvis dens stive konsi - telser om den tilladelige jernspænding . Gran-
stens har bevirket en dårlig omstøbning , for - holm har undersøgt bjælker armeret med SAS 60,
2
ringes adhæsionen til trods for trykstyrkefor - 21) AAKE HOLMBERG: )k = 0,31 - 1,01%, <TT = 221-400 kg/ cm, 0". =
20) WALID DJABRY : 2 J
Betongkonstruktioner med bat tre eko- 3000 kg/ cm. Revnebredderne blev 0,06 - 0,15 mm .
Contribution a l'etude de l ' adherence øgelsen.
Tredie kapitel omfatter en r ække forsøgs - nomi. (8 Sider). Tekniska Forenin- Endvidere pladebjælker,)" = 1,13, 6 T = 216 - 293
des fers d'armature au beton. (76 2 2
resultater med prøvelegemer underkastet rent gens Forhandlingar. (Finland). kg/ cm , 0". = 3000 kg/ cm . Revnevidderne blev
sider) . Ztirich. Octobre 1952 . J
træk og bøjning. Nr. 2, 1952. 0,08- 0,14 mm. Granholm mener på grundlag her -
Et studium af nogle faktorer, der har ind - af, at man for SAS 60 kan sætte er. t'll
l) 120 cm lange betonpr i smer med tværsnittet En undersøgelse af betonkonstruktioners 2 J, l. •
flydelse på afhæsionen og adhæsionens størrels~ 3000 kg/cm. Themner foreslår for samme stål
12 x 12 cm og eet armeringsjern indstøbt i økonomi. I et afsnit om revnedannelse refere- 2
i legemer underkastet træk og bøjning. <T.J, t l.' ll • = 2500 kg/cm.
længdeaksen. Jernet underkastedes træk på ind- res nogle for søg, hvor jer~ med forssellringe
Første kapitel omhandler adhæsionens stør-
til 3200 kg/ cm 2 • At revnebilledet blev gun- sammenlignedes med almindelige kamjern . Med Forfatteren redegør for sine egne forsøg
relse og variation i legemer underkastet for-
sti gs t fo r deformered e stål, frem går tydeli gt jernd iameter 20 mm og armeringsprocent 1,42 op - med 25 prismatiske trækprøvelegemer, hver med
skelli ge påvirkn inge r . Først ops t i lles fo r m- 2
af de viste fotografier. Ved~. ~ 2810 kg/cm nåedes følgende revnevidder ved anven delsen af to indstøb te stål , en ten gl a t te el ler kams tål.
ler, der forbinder j ern- og b etonspændingerne J
b l ev de mak s ima l e revnevi dder 0,90 mm ved glat forsse l lringe' Ve d det ene af s t å l ene var der u dsparet en
med adhæsionsspændingerne. Der næst vis es ek - 2
stål, 0,50 mm ved torstål, 0,40 mm ved isteg- if. kg/ cm Revnevidde Anmærkning række huller i betonen, således at E . kunne
sempler på nævnte spændingers variation langs J J
i mm måles et antal steder langs jernet. Betonkva-
stål og 0,40 mm ved caronstål. Jerndiameteren
jernet, fundet ved forsøg, hvor den indstøbte 2000 0,090 2
var 20 mm, dæklaget altså 5 cm . Der opstilles liteten varierede fra C1
T = 145 kg/ cm til 6
T
armering i sit indre har været forsynet med 2500 0,100 2
en formel for revneafstand 3000 0,115 412 kg/ cm •
tråtensometre ("strain-gages"). Jævnsides her- , 3000 0,220 efter 25000 belast - På grundlag af d is se for søg sæt te s Tb .
F. <Tb, BRUD ninger • J,max
med er jernets gliden i betonen blevet målt. .....J..
x O til
Andet kapitel omhandler forskellige fakto- 'Lbj, BRUD De t anføres, at ved de samme spændingstrin +5
rers indflydelse på adhæsionen. For det første hvor °
er jernets perimeter og ~bj, BRUD er den blev revnerne bredere ved kamjern. 'fbj,max = [ 10 . O"T + 0,014]. 0,9 [}. + nJ
o: t
behandles de rent forsøgstekniske, såsom for- betontrækstyrke, der resterer til at optage Denne forfatter har i øvrigt givet følgen- b, BRUD.
søgshastigheden, trykpladernes større eller kræfter som følge af jernets forlængelse, når de oplysninger: Endvidere mener forfatteren det berettiget
mindre ruhed ved et udtrækningsforsøg o.s.v. det træk, der opstår i betonen som følge af Civilforsvarsstyrelsen har for et fuld - at antage et trekantformet spændingsfald i jer -
Fak torer af d enne art kan bringe mere end 50% svindet, subtraheres fra den sædvanlige træk - træffersikkert beskyttelsesrum tilladt jern - net imellem to revner. Derved opnås følgende
2
variation ind i forsøgsresultaterne. Desuden styrke . For revnevidden er formlen: spændingen 4000 kg/ cm • Byggnadsstyrelsen har ligninger for revne af stand og revnebredde :
for et bibliotek tilladt 4000 kg / cm 2 • Flere t
indstøbningslængden. Her mener forfatteren, at
glidespændingen ved udtrækningsforsøg vokser
proportionalt med kvadratroden på indstøbnings -
y x •
l + C
-3-+ E . 5.]
J
'
kommunale bygningsnævn har for bygninger af
forskellig slags tilladt den samme spænding .
x
d
0,45 ']L
C1b , BRUD

T bj , max'
og

y = -
x
længden. Hvad angår jerndiameterens indflydelse hvor 6 er jernspændingen på de n frie del af Vag- och vattenbyggnadsstyrelsen har for fore-
j 2 Ej
mener forfatteren, a t flere faktorer virker med jernet, 6 ' er jernspændingen midt imellem løbi g 4 broer tilladt 3000 kg/ cm og for et . f ås af ovenfor anførte ligning.
j b J,max
i forsøgene , f.eks. beskaffenheden af jernets 2 revner og c en størrelse, der sættes til t - kranbanefundament i Ystad havn spændingen
2 Forfatteren foreslår
overflade. For at løse problemet gennemfører 2/ 3.Ved anvend elsen af disse formler sættes 3500 kg/cm . 2 2
C1 4000 kg/ cm for crT over 300 kg / cm
forfatteren et par forsøgsrækker, hvoraf frem- ~ til 20 kg/cm 2 ved de glatte stål og Dette gælder Halmstad Jarnverks koldstrak - j, till.
'bj, BRUD 2 2
går, at glidespændingen aftager med voksende 30 kg/cm2 ved de deformerede. te stål med 0"0,2 - 1000 kg/ cm (RJS 10). <Tj , till. 3000 kg/ cm for <TT mellem 200 og
300 kg/ cm 2
jerndiameter. Det drejer sig om udtrækning s- 2) 40 cm lange betonprismer med tværsnitte t 2
ifj , ti 11. 2000 kg/ cm for crT mellem 150 og 2
forsøg med glatte rundjern. Prøvelegemernes 12 x 12 cm og eet armeringsjern. Her lægges 200 kg/cm
tværsnit var konstant, længden va r i ered e . Der- 22) V.KUUSKOSKI:
der s ærlig væg t på at påvise, at medens kraft -
næst undersøge s jernoverfladens beskaff enhed. Tillaa tna pakannin gar hos armering s-
overførslen til betonen ved glatte jern hur -
Først og fremmest tillægges overfladens ruhed stål. (20 sider). Betong nr. 3. 23) MINISTRY OF WORKS:
ti g t når et maksimum og derefter aftager, fordi
stor betydning. Maksimum af glidemodstand me - 1952. Steel Economy Bulletins . No. l.
de glatte jern løsner sig, forbliver kr af tover -
nes at nås, når indbyrdes glidnin g mellem beton førsIen nogenlunde konstant efter maksimum ved En sammenfatning af forfatterens anskuel- The Design of Buildings. August 1952.
og jern når samme stø rrel ses orden som grænse- ser på grundlag af hans egne tidligere arbejder (4 Sider).
de deformerede jern.
fladens ujævnhed er. Der opstilles forsø g svi s og på gr undla g af andres resultater.
3) Bøjningsforsø g med 2 m lange bj ælker, Denne bulletin indskær per at tilrettelæg-
et indeks for ruh ed. Indtil omtrent den grænse, Det resume res førs t , at de flest e forskere
h = 20 cm, b = 12 cm, forsynet hver med eet ge konstruktionerne med s tørst mulig be s parel -
hvor glatte stål trækkes ud, forholder deforme - ; pstil1er f ølgende formel for revneafstand:
armeringsjern med kroge. på strækningen 1,20 m se af stål for øje. De flest e anvisnin ger er
rede stål sig som de glatte, men derudover be - er t
i midten var momentet konstant. Også her blev b, BRUD trivielle. Derfor citeres kun punkt 19:
sidder de deformerede stål en r e serve på 50- x
der taget revneobservationer, men spændingerne 'lbj, max' "Spændinge r hø j ere e nd d e , d e r till ades i
100%.
 - 31 -
- 30 -

Tabellen viser, i hvor hø j grad revnerne lukke - ~ Tilladelige trækspændinger i armeringen: 26) BELGISKE NORMER:
C.P .1 14, kan ofte retfærdiggøres. I hænderne
2 Instructions relatives aux aurages
de sig ved aflastning. på hver t af lasttrinene 1410 kg/cm for " Rail Steel Concrete Reinforce -
på en erfaren konstruktør vi l en tilladelig
2 i tab e llen skete 10-25 be - og aflas tninger . ment Bars " , "Billet - Steel Concrete Rein - en beton arme. 1950.
t rækspænd i ng på 1400 kg/cm for blødt stål og
forcement Bars " af middel og hård kval itet,
2100 kg/cm 2 for kold bearbejdet stål være rime - ~~ Tilladelige spændinger for beton under
"Axele - Stee l Concrete Reinforcement Bars " simpel eller sammensat bøjning.
lig. Hvor stål med deformeret overf l ade påvi -
25) AMERIKANSKE NORMER: af middel og hård kvalitet og "Cold - Drawn 2
ses a t have en særlig god adhæsion, og det for - Art 27 3 Tilladelige betontrykspændinger i kg/cm
Building Code Requirements for re in- Steel Wire for Concre te Reinforcemen t " .
ud sæt t es, at grov revnedannelse undgås ved om- 2 Cement indhold i kg/ m3
forced Concrete. (ACI 318 - 47). 1270 kg/cm for "Billet - Steel Concrete Rein - Beton Cement
hygge l ig udformning af detaillerne og ved at 300 kg 350 kg 400 kg
September 1947. forcement Bars " af "structural" kvalitet P.N. - H.F.N. 45 50 55
undgå tværsn i t med store forskydnings spændinger x)
og "Axle - Steel Concrete Reinforcement A & B P. H. R. - H.F . H.R. 50 55 60
(s i ngl e- i ntersection shear systems), kan endnu ~ Tilladelige spændinger i betonen:
""ti ll .
Bars " af " structural" kvalitet. P.D . R. 55 60 65
hø j ere spændinger tillades " . Beskrivel se:
Den sidste anvisning må antage l ig bero på
q, er prismestyrken I enkeltarmerede plader af højest 370 ern's
Bøjning: efter 28 døgn.
spændvidde: x) P.N. - H.F . N. 40 45 50
den iagttagelse, at den groveste revnedannelse Kanttrykspænding C & D P.H.R. - H.F.H.R. 50
45 55
of te kommer, ikke hvor momentet er størst, men Kanttrækspænding i fun-
50 %af
flydesp ændingen, men i ingen tilfælde
2 P.D.R. 50 55 60
damenter af grovbeton 0,03. ~p mere end 2110 kg/cm • Dette gælder jern med
hvor forskydn i ngskræfterne er størst (naturl i g-
vi s i f orbindelse med en vis størrelse af mo- Forskydning: d < 10 mm. x) Forske ll ige kornkurver og tilslagsmater i a l er.

mentet) . Således kommer de største revner i en Skrå hovedtrækspænding i ~ Minimumsafstanden mellem parallelle jern skal Disse til l adelige spændinger gælder for under -
bjælken uden forskyd-
bj ælke belas t et i trediedelspunkterne netop i ningsarmering og uden være l t d. Ved speciel forankring ( se 903) d . ordnede by ggep l a ds er, hvor d er ikke føres labo -
trediedelspunkterne. Dette gælder imidlertid spe ciel forankring af Dog må afstanden ikke blive mind re end 2t cm, ratoriemæssig kontrol med betonen.
armeringen 0,02. c1 p
kun ved rundjern, men ikke ved kamjern. heller ikke mindre end 4/3 gange største korn - ~ Trykstyrken efter 7 døgn af prøveternin-
Bjælker uden forskyd-
ningsarmering, men me d størrelse . Afstanden imellem jernlagene ind- ger skal være så mange gange ovennævnte
speciel forankring af byrdes skal være mindst 2t cm.
armeringen 0,03. c1 p værdier , som fø l gende tabel angiver.
24 ) WALTHE R SCHUTTE UND WALTER ERNST : ~ Stødning af armeringen skal helst undgås ved de
Bjælker med di mensione- Betonens alder når konstruktio-
Ve r suche an Stah l betonbalken mit r et forskydningsarmering Cement nen tages i brug.
stærkest påvirkede tværsnit. Stødlængden ska l
Queri - Stah l -Bewehrung. (8 sider). men uden specie l foran-
kring af armeringen 0 , 06. 6p være tilstrækkelig, til at kræf t erne kan overfø - 180 døgn
28 døgn 90 døgn og mere
Beton- und Stahlbetonbau . Januar
Bjælker med dimensione- res ved adhæsion.
1952. ret forskydn i ngsarmer i ng P.N.-H.F.N. 2,4 1, 9 1 ,6
og med speciel forankr i ng ~ Dæklagstykkelser: P.H.R. - H.F.H.R. 2,8 2,3 2,0
Bø j n i ngsforsøg med Il forsøgsbjæ l ker af af armeri nge n 0, 12 . d p a. Fundamenter og andre konstruktioner, hvor
P.D.R. 3,2 2,7 2,5
til s t ræbt r i nge betonkval itet. Revnebredden Plader 0 , 03. o'p betonen udstøbes imod jord:
og revneafstandene er målt . Fundamenter 0,03 . o' men hø j s t Art.32. Stål med høj flydegrænse anvendt i ikke
p 5,3 kg/cm 2 Mindst 7t cm dæklag.
Hver bjælke var armeret med l stk . Queri - forspændte konstruktioner.
Adhæsion: Betonoverflader, der efter afformningen udsæt -
Stahl . Dette stål er forsynet med kamme om- a) Glatte rundstål: Samme tillade l ige spændinger
Glatte jern i bjælker og tes for vejrlig eller ligger an mod jord:
t rent som dansk kamstål. (Bjælke 11 var und~ plader 0,04 (J,højst 11 ,2 som i artikel 31.
p kg/cm 2 Mindst 5 cm for armering sværere end d=16mm
tage l ses vi s armeret med 2 stk. Queri-Stahl). b) Deformerede stål, hvis adhæsion til betonen
Deformerede jer n do. 0,05 v~p ' " 14 , l " 4 spinklere" d=16"
I efterfø l gende tabel er anført de fundne
b. Indendørs konstruktioner:
er mindst 40 %bedre end glatte ståls:
Glatte jern med kroge i
r evne bredder og revneafstande ved Hal vdelen af flydegrænsen,
6 j = 3000 bjælker, plader og en- Mindst 2 cm for plader og vægge. 2
keltarmerede fundamenter 0,06 O"p' " 14 ,1 " dog højest 1800 kg/cm •
k g / cm 2 bjælker og søjler.
Revneafstand Revnebredde Deformerede jern med
4
Stål - Dæklag Gennem- Maksimal Maksimal kroge i bjælker, plader § 5: Adhæsionsspændinger.
Bjæl ke diam. snit li g
lli:.. Ved " speciel forankring " forstås enten stan-
cm mm og enkelt armerede funda-
nr. cm cm dardkroge eller, at jernene krydser bjælken og Art.38.1. Forankringslængden for et lige jern skal
mm menter 0,075eJp' " 17,6 "
l 10 3,2 13,4 19,0 0,12 Gla tte jern med kroge i forener sig med armeringen for momentet med være
20,0 0 , 14 eY'
2 10 2,5 11,5 krydsar merede fundamen - modsat fortegn. a) 2,5.,J . d for almindelige, glatte
3 16 3,0 17,2 27,0 0,20 ter 0,045 d p ' " 11 ,2 " eYb,till. rundjern.
16 3, 5 19,3 29,8 0,19
4
20,5 0,18 Deformerede jern med 2.Qh Ved " standardkrog" skal enten forstås (J.
5 16 2,8 12,3
11,0 21,5 0,19 kroge i krydsarmerede l ) en halvcirkulær bøjning med radius for jern - b) K . 2,5. J • d for deformerede jern.
6 18 2,9
, 056 '"
up' "14, 1"
7
8
18
18
2,9
2,8
12,2
16,4
19 , 5
23, °
0,17
0,25
fundarne nt er
Jævnt fordelt tryk over
° aksen mind st 3 d og høj es t 6 d plus et til-
6b, till.

9 30 3,8 11,6 21, 1 0,33 en flad e 0,25 ~p bageløbende lige stykke på mindst 4 d. K bestemmes som forholdet mel l em den kraft ,
10 30 4,0 13,6 33,4. 0,30
Jævnt fordelt tryk over 2) en kvartcirkulær bøjning med radius for der er nødvend i g for at trække et glat rundjern
11 30 3, 1 13,1 38,9 0,27
højst en trediedel af jernaksen mindst 4 d og et lige stykke på ud af et betonprisme, 15 x 15 cm, længde 8 d,
Ti llige bør fremh æves følgende tabel: en fl a de 0, 375o'p
mindst 12 d. og den kraft, der er nødvendig for at t ræ kke de t
Største revnevidder i mm: deformerede jern ud.
Bjælke 10 Bj ælke 11
Lasttrin Bjælke 9
aflas tet belastet aflastet
eY. kg/ cm 2 belastet aflastet belastet Nævnte forankringslængder forudsætter tilstede-
0,04 0,03 0,13 0,03
1400 0,14 0\ 09 værelsen af bøj l er med højest 20 cm imellem.
0,05 0,\14 0,04 0,15 0 , 04
1800 0 ,1 8
2400 0,25 0,05 0,21 0,05 0,16 0,04 I modsat fald skal længderne forhøjes 50 %.
0 , 06 0,30 0,06 0,27 0,05
3000 0,33 0,06
0,41 0,06 0,40 0 , 09 0, 35
3600 0,06
0,51 0,09 0,47 0, 10 0,44
4200
 ...

- ,2 - - 33 -

~ Ved lige jern skal forankringslængden være Table l og Table 4: Tilladelige spændinger m.m.
~ Forankring med kroge: 2
d O'j, till. Tilladelig betonspænding i kg/cm
For et givet punkt, hvor spændingen er ~j ' skal , dog mindst 12 d .
4·-rbj, till. ~T,28 Direkte Ren Forskyd -
Adhæsion
der være følgende længde til krogens begyndelse: Blanding x)
Findes kro@l subtraheres 16 d fra denne værdi. kg/cm 2 tryk bøjning ning gennemsni tI. lokal
~.
l) ~ . 10 . d, såfremt der er tryk i betonen Krogen skal da have en indre diameter mindst 1:1:2 317 80 105 9,1 10,5 15,5
i jernets retning.
4 d og det lige, tilbageløbende stykke skal lIli: 3 264 67 88 8,1 9,5 14,1
2) ~~OO • 20 . d, såfremt der er træk i do.do. være mindst 4 d. En bøjning på et jern anta- 1:2:4 211 53 70 7,0 8,4 12,7
ges at have en forankringsværdi som længden
Krogen skal have diameteren 3d-5d og et tilba-
4 d pr. 450s bøjning, forudsat x) bestemt som ~ , hvor O er den samlede perimeter af trækzonens jern .
geløbende stykke på mindst 3 d.
l) Radius i bøjningen er mindst 2 d.
Art.39. For stødlængder gælder det foran angivne 2) Længden af det lige stykke efter
om forankringslængder.
2.120 Hvis revnedannelsen må antages at kunne bli - 2) 33 %af 90 døgns trykstyrken ved fa -
bøjningen er mindst 4 d.
ve skadelig for konstruktionens holdbarhed, briksstøbte elementer.
I intet tilfælde kan værdien overskride 16 d.
må ovennævnte tilladelige stålspændinger 2 . 22 Den tilladelige betontrækstyrke sættes til
~og kun anvendes, såfremt betonens kvalitet og
27) ENGELSKE NORMER: ~ Table l og Table 4 (se øverst side 33). 28 %af 90 døgns trækstyrke (bestemt ved at
især dens kompakthed og ~rmeringens anord- fremkalde bøjningsbrud i ovennævnte prisme,
British Standard Code of Practice.
ning kan påvises at berettige det. hvis længde er fire gange sidelinien. Af
CP 114. 1948 . The structural use of
normal reinforced concrete in build- 28) FRANSKE NORMER: 2 . 121 I ingen tilfælde må ~j,till. overskride stumperne bestemmes dernæst trykstyrken som
ings. Regl es d'Utili sati on du Be t on Arme. 2 b eskrevet).
144 0 kg/cm ved beton med 350 kg ceme nt pr.
Decembre 1945 . Corr. Mar s 1948. 2
~ Table 7 (se skema nederst på siden). m' og med t r yks t yrken 280 kg/cm 2 . 24 Hv or s tyrke n af den pro por ti onere de b e t on
Den tilladelige spænding i jern, der ikke stem- 1.1 De forskellige stål karakteriseres ved de- efter 90 døgn samt tæthed i tør ikke undersøges forud fo r arbejdets igang-
mer med B.S. 785 og B.S.1144, må ikke overstige res formelle elasticitetsgrænse, O'elast. tilstand mindst 0,80. sættelse på ovennævnte måde, sættes de til -
2
halvdelen af den garanterede flydespænding. 1600 kg/cm ved beton med 400 kg cement pr. ladelige spændinger til: (se skema nederst
2 . 110 Når der dimensioneres efter disse normer, 2
Opmærksomheden må være henvendt på, at uønsket m3 og med trykstyrke 320 kg/cm på siden).
2 og når revne danne l sen i trækzonen ikke kan
revnedannelse ikke opstår, og medens 1900 kg/cm efter 90 døgn samt tæthed i tør
blive skadelig for armerings- og dæklags 2.310 Et lige armeringsjerns modstand imod glid-
ikke må overskrides, må en lavere værdi måske tilstand 0,82.
holdbarhed, kan den tilladelige jernspæn- ning afhænger i høj grad af kvaliteten og
vælges for at begrænse rustangreb. 2.122 Specielle licitationsbetingelser vil kunne mængden af den omgivende beton. Den tilla-
ding sættes til
2
~ Dæklaget på længde arme ringen i en bjælke skal O' j, till. = 0,6 • O'elast. for O' e l as t . < 2400 2 begrænse o'j,till. til 1000 kg/cm , hvor den delige sættes til
adhæsionsspæ~ding

mindst være 2i cm og ikke mindre end jernets

=
kg/cm ene betonoverflade er i konstant berøring r; = 2. <10 • till.
bj,till. (l + L) (l + L)
diameter. med vand (rørledning, slusebund, brønd etc.). RI R2
O'j,till.= 0,4 . O'elast. + 480 for O'elast. 2
Tilsvarende i plader It cm og ikke mindre end 2 1200 kg/cm i andre tilfælde. hvor d er jernets diameter, RI mindste af-
> 2400 kg/cm
diameteren. stand fra jernakse til fri betonoverflade og
2 2.21 Den tilladelige betontrykstyrke sættes til
N. bøjler m.m. l{ cm og ikke mindre end diame- O'j,till.= 1200 kg/cm ved cementer af R mindste derpå vinkelrette afstand fra
klasse 160- 250. l) 28 %af 90 døgns trykstyrke (bestemt om- 2
teren. jernakse til. fri betonoverflade .
I dette tilfælde kun højere, hvis punkt trent som styrken af 14 cm terninger,
Ved udendørs konstruktioner, konstruktioner når kornstørrelsen er over 25 mm, 7 cm Forankringslængden for lige jern er
2.111 opfyldes.
imod jord og indendørs konstruktioner, der er terninger, når kornstørrelsen er mindre O _ i ~j,till.
2.111 Det må anbefales at træffe dispositioner {. - . 't
særlig udsat for rustangreb, forhøjes nævnte end 25 mm, idet dog terningen danner o 4 bj,till.
for at begrænse revnernes bredder. Den an-
tykkelser med It cm. midteparti af et længere prisme, der alt -
vendte beton bør være sådan, at dens tilla- 2.312 Når de n beton, der omhyller a ~meringen, er
~ Afstanden mellem to parallelle jern skal mindst så knuses ved et tryk på tværs af længde -
delige trykspænding er mindst 1/20 af den gennemsat af je r n på tværs af armeringen
være diameteren af det tykkeste eller It cm me- aksen. Styrken kan dog også bestemmes af
tilladelige trækspænding for stålet . Sidst- (altså bøjler), om hvilke man kan antage, at
re end den nominelle maksimale stenstørrelse i 2 alm. terninger).
nævnte må ikke overstige 1800 kg/cm , med- de virknin g sfuldt vil kunne modsætte sig, at
betonen. Afstanden mellem to lag jern skal der åbner sig længdere vner langs jernene,
mindre det retfærdiggøres specielt.
være mindst It cm . (2.24) : kan RI og R øge s med en fiktiv størrelse.
2
Table 7· Tilladelige jernspændinger : 2 crt 2
~b, till. i kg/ cm i kg/cm
Koldt snoede stål b, till.
Blødt Blødt stål med "High
Cemen t kg cement Alm.arb.plads ud~n/med Fabriksstøbte Alm.arb.plads Uden / med Fabriksstøbte
stål garanteret flyde- tensile Dobbel t-
steel"
Enkelt- pr.m 3 udtagning af prøvele - elemen ter udtagn i ng af prøvele - elementer
B.S. grænsej og "medium stænger stænger klasse beton gerner gerner
785, tensile steel" B.S.185
1938 B.D.785 250 350 63 12 100 6, 6 7, 2 9,0
2
garanteret flydegrænsej kg/cm : - 315 400 72 80 120 1,2 1,7 10,0
3150-
26 - ,090 3620
4220 ,800 160
- 250
350
400
50
56
x) - x)
-
5
5,6
xx) - xx )
-
Halvdelen af den garanterede flydegrænse men ikke x) Værdierne 50 og 56 gælder også i denne kolonne. Højere værdier tillad e s kun, såfremt styrken
~j, till. 1265 2 over 1900 kg/ cm 2 undtagen i tilfælde af forspændt af den proportionerede beton undersøges i overensstemmel se me d 2 . 21 og 2.22.
kg/cm beton
xx) Samme bemærkning gælder værdierne 5 og 5,6 i denne kolonne .
- 34 -

- 35 -

Denne må være lige så mange cm som nævnte 2) vil jern med normale kroge, uden at det
29) HOLLANDSKE NORMER:
tværarmering er cm 2 pr. m. længde af' arme- lokale tryk i betonen bliver for stort, 30) NORSKE NORMER:
ringen. kunne tage en spænding Cl på Gewapend - Betonvoorschriften. 1950.
j Regler for utførelse av arbeider i
O'j 0 , 77 0', till. hvis betonmassen er Art.13.6. Betondæklaget skal mindst være armer t betong. NS 427 . 1947.
2.321 På grund af gnidning og adhæsion ændrer J, stor, og
l cm ved plader og vægge af tykkelse højest 12 16:
kraften sig langs en krumning af et jern. 4. Ved al trækarmering skal jernene _ også
Er N kraften i den ende af krumningen, hvor O'j 0,48 O'j,till. e:~~~d~:/:~y~~~~~~se It "
cm.
over 12 " fordelingsjernene - forsynes med runde
kraften er størst, antages kraften i den lig jernets diameter. 2 i bjælker. kroge i enderne, idet de bøjes 180 0 om en
(Disse tal angiver altså, hvor stor en kraft 3 i søjler. tap med diameter 2t d .
anden ende af krumningen at være
selve krogen optager). Udsat for vind og vejr forhøjes disse tal til 5. Ved alle opbøjede jern skal bøjningen have
N' = K . N - 7 (l - K) d . R . ~ej, till.
2.326 I det tilfælde, at n jern ligger ved siden It cm ved plader og bjælker. en indre krumningsdiameter 5 d.
hvor R er krumningens radius og K sættes til af hverandre i bunden af en bjælke med 2t bjælker. 9. I ribber og bjælker skal den frie afstand
<X
15
0
30
0
45
0
60
0
75
0
90
0
105 0 bredden b, og disse jern bøjes op, skal på- 3t søjler. mellem jernene være mindst It d, dog ikke
K 0,90 0,80 0,7l 0,63 0,56 0,50 0,45 visningen af, at der ik,ke o'pstår for store mindre end 3 cm. Støbes med tinsats om-
7. Disse tal må forhøjes l cm ved indvirkning
lokale tryk i betonen, både ske for de yder- af skadelige stoffer for armeringen. kring armeringen, kan afstanden reduceres
0 0 0 0 0
Cl 120 135 150 165 180
ste jerns vedkommende efter punkt 2.323 og til det halve, dog ~kke under 2 cm. An- '
K 0,40 0,35 0,32 0,28 0,25 Art.23.1 . Kroge skal have en indre diameter på
for jernene samlet, idet formlen i punkt bringes jernene i flere lag, må den frie
Her betyder oc krumningens centervinkel. 2.323 erstattes med mindst 2t d. Det tilbageløbende lige afstand mellem lagene være mindst 2 cm.
stykke skal mindst have længden 4 d. 10. Afstanden fra yderkant af armeringen til
2.322 Jern med krumnin ge r s ka l pla ce re s og f as t - _ N
_
R . d
<
=
a: ,
b,tlll .
[l + (3 _ 2nd) (l - nbd)J
b 2. Opbø jninger s ka l have e n ind re kr umnings- yderkant af be tonen s kal være mindst som
holdes således, at de specielle kræfter,
2·331 Ved lige stød skal stødlængden være radius på mindst 5 cm. angivet i tabel I V. For ko nstrukt ioner ,
der resulterer af deres krumninger, ikke
forårsager, at de trækkes ud af betonen,
to (punkt 2.310).
3. Stødlængden ved alm. rundjern skal mindst
som er sær li g ud sat for r us tangre b på a r-
l meringen fra væd sker eller gasser, eller i
eller at der opstår større lokale trykspæn- 2·332 I andre tilfælde skal stødlængden være så- være 20 ~j' hvis der ikke er kroge, og
dinger i betonen end akceptabelt. ledes, at forankringens effektivitet sikres to ~j' hvis der findes kroge. I andre
bygninger, hvor der i tilfælde af brand
kan optræde særlig høje temperaturer, kan
i overensstemmelse med punkterne 2.321, tilfælde må stødlængden bestemmes såle-
2.323 Den lokale trykspænding i betonen er propor- det være nødvendigt at øge disse afstande
2.323 og 2.326. des, at adhæsionen ikke overstiger 5 kg/
tional med R~d' , hvor N stadig er trækkraf- 2 eller at træffe andre forholdsregler til
cm •
ten i jernet ved "indgangen" til krumningen, j
Er <T , ti 11. 2O
2.333 = og 'Jernene f orsynet med a l - beskyttelse af armeringen.
R er jernaksens krumningsradius, og d jern- <Tb, till. Tilladelige spændinger: Tabel IV:
diameteren. Man skal påvise, at mindelige kroge indhyllet i beton af tykkel- Armeringens afstand fra betonens yderkant,
Art.33 . Ingen kontrol under arbejdet og materia-

~~ O'b,till.[ 1+ (3 - ~3) 2~3)J'

sen d, og afstanden mellem jernakserne mindst mindstemål i cm.
lerne.
(l - er 3 d, kræves stødlængden 0,6 • t o. Plader Bjæl- Søj-
l. Jævnt fordelt tryk i betonen, ~ og vægge ker ler
hvor R er afstanden fra krumningens centrum 2.334 I strakte og bøjede konstruktionsled må 2 b,till.
3 40 kg/cm • Indendørs, pudsede l 2
til nærmeste frie betonoverflade. R kan højest halvdelen af armeringen stødes i 3
3
formelt øges i overensstemmelse med punkt samme tværsnit. 2 . Bøjning, ~b , lt'll =
2
60 kg/cm •
" , ikke " 1,5 2,5 3,5
. •
Udendørs

2.324
2.312.

Denne formel viser, i overensstemmelse med

Gnidningskoefficienten beton-jern er 0,45
svarende til vinklen 24 0 (tg24° = 0,45). Art·34.
3· O'j, till. = 1200 kg/cm 2 •

Kontrol med arbejde og materialer.

r ••nd, man ,t.bt
på land, eller
J 1,5

2,5
3 3,5

udsat for bølgeslag, 4 4

erfaringen, at for et forhold mellem stålets is eller vandtryk
5.232 Under forhold, der svarer til inden døre, 1. Jævnt fordelt tryk i betonen, o:
og betonens brudspændinger af størrelsesor- Støbt i vand
skal dæklaget på jernene være mindst l cm. = 50- 60 kg/cm2. b,till. 5 7 7
denen
5.233 Udendørs mindst 2 cm. Hvor der findes sær- 2 12. Alm.overdækningsstød: Jernene, som skal
2 . Bøjning, O"b , till 70- 80 kg/cm •
O"j, BROD
= 15, vil et jern med normal lig aggressive luftarter, må dæklagets tyk- have endekroge, lægges side om side med en
crT, 90 døgn 3. St å lsort Flydegrænse 2
kelse fastsættes i kontrakten. stødlæn gde a, som mindst må være:
kg/cm 2 O"j,till. i kg/cm
krog (d.v.s. en krog med krumningsradius For blødt stål
Sluttelig refererer vi kort indholdet af Q R 22 2200 1300
3 d (regnet for jernaksen ) og et tilbagelø- a 30 d for d 20 mm
punkt 2.25. Q R 24 2400 1400
bende lige stykke af længden 2 d) brydes a 40 d "20 d < 32 mm
Hvis en trykkraft kun angriber en del af Q R 30 3000 1600
ved overtrækning, ikke ved at knuse betonen For hård t still
et betontværsnit, kan der tillades en større Q R 36 3600 1800
- dette fo~udsat at betonrnassen er stor. a 45 d for d < 20 mm
lokal trykspænding i betonen, idet kræfterne Q R 42 4200 2000
Cl, 'Il a 60 d " 20 d ~ 32 mm
De suden vi ser for:nlen, at for a:J , tI • = 20 antages at fordele sig over hele tværsnittet. Q R 48 4800 2200
b, till. Q R 54 Er d større end 32 mm, tillades denne måde
Den nye trykspænding må være 5400 2400
l) vil krummede jern med R = 8 d og omhyl- at støde på ikke. Hvis betontværs nit t et
let af beton af tykkelse lig deres dia- O"b,till.== [ l + (3 + Ul + u 2 ) •
på stødstedet er lille i forhold til kro-
meter kunne tage spændingen Clj,till. ved
krumningens indgang, uden at det lokale
~ (l + Ul) (l + u 2 ) J. gen s s tørrel s e, e ller hvis stedet er sær -
lig meget anstrengt, kan det forlanges, at
hvor Ul og u 2 er forholdene mellem de lineære
tryk i betonen overskrides det tillade- kro gene sikres ved omviklin g med 5 mm ar-
lige. udstrækninger af det belastede og det totale
tværsnit i to akseretninger. meri ngs s till.
 - 37 -
- 36 -

2
lavere end Tilladelige betontrykspændinger i jernbeton. kg/cm
33 . Tilladelige spændinger m.m.
Betonkvali tet 25% under nævnte værdier for B.N. og Normal beton Kvalitetsbeton Spe cial be ton
20% II B.H. (B.N. ) (B.H.) (B.S. )
A B C D

l
Art.6. Såfremt ~er ikke foreligger særlige under- jævnt
Betonens terningstyrke'~T,28 290 230 180 140 kant- jævnt kant - jævnt kant -
søgelser, ansættes følgende (~T er ter- fordelt tryk fordelt try.k fordelt tryk
Centralt tryk ~o,till. 54 46 38 30 tryk tryk tryk
84 72 60 48 ningstyrken efter 28 døgn):
Ren bøjning "O 'b,till.
I. Bj.lk" (ikk' p,.d,bj.,.,,) .,d b , 18 mm
Skrå trækspænding i plader ude~ 8 7 6 5 Prismestyrken: ~p ~ 0,75 . c:rT Lukkede hule tværsnit og kassetværsnit
forskydningsarmering J med b ~ 18 cm c:r O"T
Samme i bjælker 6 5 4 3 Træks tyrken: O't '; 1,2 re;:; a 1,5 ~ O"T
Søjler med b ~ 25 cm
50 75 75 110
T
T
T
Skrå trækspænding i bjælker Og] Bøjningstræk- Dæk med t ~ 10 cm
plader med fuld forskydnings- 20 17 14 11 styrken: O"t,b
armering II. Andre tværsnit (pladebjælker, ribbe- og ~T
~~ ,
Forankringsstyrke O"'T
Adhæsionsspænding,
Stålspænding, c:rj,till.
~j,till. 10 9 8 7
1200 1200 1200 120C
for rundjern: 't' bj, -;; 10 hvor
hulbjælkedæk, tværsnit af kategori I med
mindre dimensioner) J 45 65 65 100
4.7 3,53

1000 1000 d er jerndiameter i cm, 1

Samme i vandbygning m.m. t forankringslængde i cm. Tillæg til tilladeligt kanttryk: 10 O"j ,till. + O"'J' , hvor O"j er den faktiske jernspænding,
ivandbeholdere 800 800 O"j,till. er den tilladelige jernspænding, dog højest 1/3 af de ovennævnte tilladelige kanttryk.
Art.ll.2.For de forskellige stålsorter gælder ne-
Stålspænding ved hårdt stål denstående inddeling og minimalværdier.
1600 1600 1600 1600 3. Når ovennævnte værdier forhøjes, fordi bedre adhæsion, anvendes.
c:rj,till.
(Se nederst på Siden).
temperatur- og svind virkninger er medta- Art.35.1. Revnedannelsen i trækzonen må skænkes en
4.Stålene i grupperne Ila og IIb bør kun an-
get, må kantspændingen dog a ldrig over- særlig opmærksomhed. (Jvf.Art.15).
vendes i forbindelse med kvalitetsbeton,
31) SCHWEIZISKE NORMER: skride 2. God t f ordelte s tålindlæg e r egnede til a t
og deres adhæsion til betonen må eftervi - 2
Normen ftir die Berechnung und Aus- 110 kg/ cm ved B.N. nedsætte revne dannelse hidrørende fra
ses at være mindst 250/< bedre end ved stå-
ftihrung der Beton- und Eisenbeton- 150 B.H. svind.
lene i gruppe I.
bauten. 1951. 3. Omhyggeligt anordnede dilatationsfuger er
Stålene i gruppe III anvendes til for- B.S.
" ligeledes egnede til at forhindre revne-
Art.5.1. Der skelnes mellem normal beton (B.N.), spændt beton.
Art.26.1. Den tilladelige trækspænding i stål af danneIse fra svind, temperaturændringer
kvalitetsbeton (B.H.) og specialbeton Art.15.1.1 jernbeton kan revnedannelse ikke forhin-
kategorierne I og Ila og IIb, artikel Il, og uregelmæssige sætninger.
(B.S.). Klassifikationen retter sig efter dres fuldstændigt. Fine revner er dog i
må, for egenvægt og alle andre belastnin- Art.36. Følgerne af vejrligets ' og kemiske og fy-
ternings tyrken efter 28 døgn. almindelighed ikke skadelige.
ger (dog ikke temperatur- og svindvirknin- siske virkningers skadelige indflydelse
4. I beton med jernindlæg bør som regel an- 2.Revnedannelsen kan formindskes ved at ind-
ger), ikke overskride de i følgende tabel må såvidt muligt modvirkes ved passende
vendes 300 kg cement pr. m3 færdig beton. skrænke betonens forlængelser og afstanden
anførte værdier. teknologiske og konstruktive forholdsreg-
I konstruktioner, der er unddraget vejrli- mellem stålindlæggene.
2. Når temperatur- og svind virkninger tages ler.
get og andre skadelige indflydelser, kan 3.Er konstruktionerne i særlig grad udsat
i betragtning, må tabellens værdier for- Art·38. God fordeling og små indbyrdes afstande
cementmængden i normal beton mindskes til for vejrlig eller andre skadelige indfly-
højes mellem jernene øger sikkerheden mod rev-
250 kg/cm 3 , hvis de styrker, der nedenfor delser, må bøjetrækspændingerne og -for- 2
3 100 kg/cm når temperatur - eller svind virk- nedanneIse. Dog må disse afstande samt
anføres for beton med 300 kg cement pr.m , længelserne nedsættes. ninger medregnes, afstandene til formene vælges således, at
opnås. Art.25.1.Spændingerne ved tryk og bøjning må for de 200 " både og II II

en god omstøbning sikres. Således skal

5. Følgende 28 døgns ternings tyrker skal fore- i artikel 5 definerede betonsorter, for 2
Tilladelige spændinger i armeringen. kg/ cm • den frie afstand fra jernoverflade (også
findes' egenvægt og alle andre belastninger (dog Al t und tagen fra bøjlerne) til formen være mindst l cm
Middelterningstyrke i kg/c~2
Jernbanebroer
Cemen tmængde ikke temperatur- og svindvirkninger) ikke jernbanebroer

j
i kg/m3 for B.N. for B.H. i indendørs konstruktioner o g 2 cm i andre
overskride de i følgende tabel anførte Stål I Stål I I Stål I Stål II
150 70 - værdier. 1. 8j.lk" (ikk'
konstruktioner.
200 110 - 2.Når temperaturændringer og svind tages i
pladeb~ælker)
med b = 18 cm
Ved usædvanlige konstruktionsforhold el-
250 160 - betragtning, må tabellens værdier forhøjes o.s.v., se for-
1600 2000 1400 1600 ler når andre, særlige forhold foreligger,
300 220 300 rige skema som f.eks. gennemsivende vand, især også
15% når temperatur- eller svindvirkning (art.25)
350 280 380 medregnes, når særlig stor rustfarve eller kravet om
De enkelte terningers styrke må ikke ligge " både og " II. Amd" t,.,.mitJ særlig beskyttelse mod ild forlanger det,
(pladebjælker 1800
1400 1200 1400 må dæklaget på armeringen forøges.
o.s.v., se for-
Trækstyrke Strækgrænse Brudfor- Koldbøjeprøver, rige skema Art.39.1. Følgende mål fastlægges:
kg/ cm 2 kgfcm 2 længeIse bøjetal ved revne i
i % trækzone trykzone Art.27 . Hvor en betonflade kun er lokalt trykpå- Indvendig Indvendig Stødlæn g-
virket, og den ved stålindlæg er sikret radius ved radius i de når
1. Normalt byggestål opbøjningeI kroge der er
naturhårdt 3600 2400 25 80 40 mod sprængning, må den .tilladelige, loka- kroge
II.a.Koldstrakt, snoet le trykspænding sættes til ~T. Stål I 10.d 2,5 d 30.d
byggestål 4200 3500 14 80 40
Art.34· Armeringens adhæsion til betonen må altid Stål II 12.d 4 d 36 . d
II. b. "Hochwertig" byg~-
s tål, na tur hård t 5200 3500 20 80 40 være sikret. Om nødvendigt må spinkle Forankringer skal helst ske i trykzoner .
III. Trukket ståltråd 12000 10000 2 ,5 (20 cm måle længde) jern eller jern, der i kraft af en særlig 2. Ved forankringer i trykzoner kan endekroge
beskaffenhed (tværsnit, overflade) sikrer undtagelsesvis bortfalde, når der sørges
- 38 - - 39 -

for tilstrækkelig forankringslængde, der Betonkvalitet O'b , till .

kan overføre kræfterne med mindst sik- Stål Be tonkvali te t Gruppe A " Gruppe B
2 2 mindst: d ~ 16 mm d d ~ 32 mm d = 16 mm d > 16 mm
kerhedsgraden 3. (jvf.Art.6). K 400 (6T= 400 kg/cm ) 125 kg/ cm
kg/cm 2 kg/cm 2 kg/ cm 2 kg/cm 2
3. Stødforbindelser må helst undgås. Hvis K 350 110 "
Stål S2 K 250 2000 1700 1600 lSOO
de forekommer, må de såvidt muligt an- K 300 9S " K 200 1800 1400 1400 1300
,
bringes, hvor spændingerne er små og K 2S0 80 "
Kams tål K 2S0 2200 2000 2000 1900
forsættes for hverandre. K 200 6S " K 200 2000 1800 1800 1700
4. Stødforbindelser kan dels anordnes ved K lSO 50 "
Gruppe A: Statisk påvirkede konstruktioner i almindelighed.
overlapning af jernenderne, dels ved
9:316. De tilladelige forskydningsspændinger: Gruppe B: Dynamisk påvirkede konstruktioner.
svejsning, eller ved skruemuffer.
Betonkvalitet 'T b 'l
bs
§ S.6. Ståltyper:
K 400 8,5 19 Betegnelse: d <TF Trækstyrke Brudforlængelse
32) SVENSKE NORMER:
K 3S0 8 18 mm kg/cm 2 kg/cm 2 %
Statliga Betongbestammelser.
K 300 7,S 17 Betonstål I 2200 18
Del l. 1949. 34-S000
K 2S0 7 16 Betonstål II (naturhårdt) h8 50- 6200 20
3600
8: l. For at opnå godt samvirke mellem beton og K 200 6,S lS >18 3400 50- 6400 18
jern bør ståldiametrene vælges så små som K ISO 5,S 13 Betonstål II (koldstrakt) ~18 3600 = 5000 14
muli gt. >18 3400 = 5000 14
tb såfremt b eton må optage de skrå hoved- Betonstål III ( natur hårdt ) ~18 4200 = 5000 18
8: 2. Dæklagets tykkelse ska l mi ndst være de t i
>18 4000 = 5000 18
fø l gende tab el angivne og samtidig mindst d trækspændinger alene.
Be ton s tål III(kold s t r akt) ~ 18 4200 = 5000 8
cm ved glatte jern, lt d og 2 d henholdsvis Tbs såfremt der findes skråjern til at op -
>18 4000 = 5000 8
tage hovedtrækspændingerne .
under og på siden af kamjern . Betonstål IV (naturhårdt) 5000 -- 16
Massive Bjælker Buer
9:317. Adhæsion: Betonstål IV (koldstrakt) 5000 -- 8
plader rammer søjler Ved bøjning uden normalkraft ~j,till . for
vægge hvælvinge kams tænger 2 gange ~b i tabellen 9:316. Ved stål i plader kan undvære kroge. I så 34) ØSTRIGSKE NORMER:
l. Indendørs l cm 2 cm 3 cm fuldgod forankring (opnået ved s tørre for -
fald skal stålene rage en længde a forbi EJ.senbeton. Berechnung und Aus-
2. Helt eller del vis i ankringslængde, ankerplade eller a ndet - deres beregningsmæssige endepunkt ved le - flihrung von Tragwerken. ONORM B.2302.
fri luft - samt byg- endekroge er dog ikke nok) er ~bj for kam -
ningsdele udsat for jer regnet fra lejemidte, på 1936.
stål 3 gange ~b i tabellen 9:316. Efter op-
stærke temperatur- <T. t ' ll . F.
svingn.,røggasser bukning af tilstrækkelig armering til at a = J, ~ • .1 hvor F . er stålets § 14.1.a) Kroge. Trækarmering skal forsynes med
eller lignende 2 cm 3 cm 4 cm 3·'rbj , till. • O J kroge, hvis indre diameter mindst skal
tage de skrå hovedtrækspændinger, kan de
3· I eller tæt ved vand 3 cm 4 cm 4 cm tværsnitsareal, O dets omkreds. være 2,5. d.
tiloversblevne ligeløbende jern have
b) Opbøjninger. Krumningsradius (indre) skal
8: 3. Hvor der ikke er stød, skal den frie afstand 'l:'bj,till. 4 gang"rt:'b' b) Ved opbøjninger skal indre diameter mindst
være 10·d., såfremt dæklaget er mindst mindst være 8·d ved St. 00.11, St. 37.11
mellem parallelle, glatte stænger være 9: 4. Tilladelige arme rings sp ænd i nger i de almin -
og St.37.12, 12·d ved de stærkere stål.
mindst lt d. 2·d. I modsat fald 15·d. eT
delige belastningstilfælde (se øverst side
c) Stødlængde ved kroge er 2' j,till. Fj c) Stød. I hvert tværsnit må kun eet jern
Den frie afstand imellem to lag armering 39) . 3·'tbj ,till. O stødes. Der skal stødes med kroge.
skal være mindst d. For kamstål er de til- 9: 5. Ved exceptionelle belastningstilfælde, dog
d O'j, till. Overdæknings længden skal være 40. d i
d.v.s. ved rundjern
svarende tal 2 d og lt d. ikke temperatur- og svindkræfte r medregnet: 6" 't bj, till. de almindelige tilfælde. Ved de stærkere
Som minimumsrnål sættes dog henholdsvis 30 mm 20% højere spændinger.
Ved deformerede stål er stødlængden stål forhøjes denne længde i samme for-
og 19 mm. Ved exceptionelle belastningstilfælde, tem -
0'.J,t i I I hold, som den tilladelige spænding ligger
8: 42. Kamstål behøver som regel ikke at være for - peratur - og vindkræfter medregnet: 30% •' F.J
't'bj, till. . O højere.
synet med krog eller anden ekstra foran- højere spændinger.
2. Betondæklaget skal ved plader og ribbedæk
kring for enderne. 2 . Ved høje bjælker og pladebjælker skal der
mindst være l cm, i fri luft 1,5 cm, alle
8: 52. Stødning af kamstål i bøjede konstruktions- anordnes en længdearmering på mindst 8% af
andre steder 1,5 cm, i fri luft 2 cm. Ved
dele: Stængerne føres 5 d forbi hinanden. 33 ) TY SKE NORMER: hovedarmeringen, fordelt jævnt op i træk-
særlig e ugunstige forhold, sås'om betonbroer
Dernæst opbøjes de i forholdet 1:3, således A. Bestimmungen fur Ausfuhrung von zonen for at hindre synlige revner på bjæl -
over jernbaner med damplokomotiver, må dæk -
at der bliver 30. d imellem enderne af de Bauwerken aus St ahlb e ton . kesiderne. Halvdelen af denne armering må
laget mindst være 2 cm.
opbøjede stykker. I plader, hvælvinger og DIN 1045. 1943 . regnes med i hovedarmeringen.
§ 20. Forskydningsspænd i ngen, beregnet uden hen-
vægge kan enderne føres 35 d forbi hinanden 3. Dæklaget skal mindst være:
§ 5. 6 . Stå l typer ( s e skema s id e 39 ) . syn til armerin gen, altså af formlen
uden opbukninger. Ved plader l cm, i fri luft 1,5 cm.
8: 6. Ved opbukninger af kamstål skal den indre § l4.1.a) Kroge: 't' = Q
Alle andre dele It cm, 2,0 " bo • h t '
krumningsradius være mindst 10. d. Betonstål I : I ndvendi g di ame t e r i kr ogen :
2, S. d. må i almindelighed ikke overskride 14
9: 311. De tilladelige bøjningsspændin ger for beto- II og III : " : 5. d. 29 · Tilladelige spændinger (se skema øverst
2
kg/ cm ; ved særlig stærk beton (O'T
nen er i de almindelige belastningstilfælde: Deformer e de stå l i bjæl ker og pl a debj æl - side 40 ) .
180 kg / cm 2) 12l af o:T, dog høJest
. 18 kg / cm 2 •
ker dog 2 ,5. d i s tedet fo r 5. d . Samme
- 40 - - 41 -

§ 29. Tilladelige spændinger: 36) R. SALIGER: Omhandler især betons trækstyrke og

Karakteristik Materiale Tilladelige spænd inger i kg/cm 2 Versuche mit stahlbewehrten Betonbalken. revnedannelsen.
Gyldighedsområde Beton 120 Beton 160 Beton 225 Beton 300 (20 Sider).
Beton i plader og Bericht uber die II. Internationale Tagung
A. Plader og bjælker med h ~ 8 cm 40 50 70 90 fur Bruckenbau und Hochbau. 1928. 42) W. GEHLER:
bjælker med h '7 8 cm 40 60 80 100
retvinklet tvær- Bjælkeforsøg med glatte jern og istegjern. Anwendung des hochwertigen Stahles im
snit under bøjn. Stål i plader:
Stål I 1200 1400 1400 1400 Det angives ved hvilke jernspændinger, Eisenbetonbau. (37 Sider).
crb, till. og " II -- 2000 2000 2000 Int.Verein.fur BrUckenbau und Hochbau.
" III -- 2200 2200 2200 revnerne opstod, men deres vidde er ikke
cr j , till. " IV -- 2200 2400 2400 målt. 2.Kongr.1936.
Stål i bjælker: Vedr. revnedannelse og revnesikkerhed.
Stål I 1200 1400 1400 1400
" II -- 1800 1800 1800 Intet af interesse.
" III og IV -- -- 2000 2000 37) POUL ADELES:
Uber die Verwendung hochwertiger Baustoffe
Når det ikke påvises,
at bøjler og skråjern im Eisenbetonbau. (16 Sider). 43) HENRY LOSSIER:
kan optage forskydnings- Bston und Eiaen, Heft 8 und 9, 1935. Les fissures du beton arme. (8 Sider).
Forskydnings- kræfterne.
spænding. Sikkerhedsgraden i bjælker samt fastsæt- Le genie civil No. 2793 et 2794, 1936.
Plader 6 8 9 10
Andre ti lfælde 4 6 7 8 telsen af de tilladelige spændinger. Elementære betragtninger vedr.revnedan-
(till. Maksimumsværdi for nelse, især kraft- og spændingsfordeling
forskydningsspænding 14 16 18 20
ved revnerne.
Adhæsion. 6 8 38) OTTO GRAF:
4 5
Uber die Bedingungen fur die Grosse der
T b.i till.
zulassigen Anstrengungen von Eiseneinlagen 44) W. NAKONZ:
2
§ 21.2 . Adhæsionen må i almindelighed ikke være Hvis r er større end 4 kg/cm , skal hele in Eisenbetonplatten und in Eisenbeton- Die Erhohung der Rissicherkeit bei Eisen-
2 forskydningskraften kunne tages af bøjler
større end 5 kg/cm beregnet af formlen balken. (4 Sider). betonbauten. (13 sider).
og opbøjede jern. Ved ribbeplader, hvor i Beton und Eisen, Heft 9, 1935. Int.Verein.fUr BrUckenbau und Hochbau.
T Q, hvor N er antallet af
bj h t (Ii .d).N jern. pladerne halvdelen af jernene er opbøjede,
Alm. betragtninger vedr. de forhold, der 2.Kongr.1936.
2 2 2
Ved beton med crT 180 kg/cm må 'bj ikke dog 6 kg/ cm . For beton med crT > 180 kg/cm
beste~er størrelsen af de tilladelige ,Vedr. revne sikkerhed. Forfatteren fore-
l 2
være større end 30 af crT' dog høje s t 8 forhøjes tallene 4 og 6 til 5,5 og 8 kg/cm.
spændinger. slår at lukke opståede revner med cement-
2
kgfcm .
puds 3-4 år efter bygværkets fuldendelse.

§ 29.3. Tilladelige spændinger ved bøjning.

39) N.J. RENGERS:
Ma teriale Karakteris ti k Tilladelig spænding i lukkede rum uden rustfare Der Einfluss der Rissbreite auf den Angriff 45) R. SALIGER:
Plader og bjælker Plader og bjælker durch Rost. (l side).
med mere end 0,8% me'd mindre end Hochwertige Stahle im Eisenbetonbau.
armering samt O, e% armering . Beton und Eisen, Heft 10, 1935. (21 Sider).
pladebjælker.
Undersøgelse af rustangreb på en jernbeton- Int.Verein.fur BrUckenbau und Hochbau.
2 2 2 2.Kongr.1936.
St. 00.11 (TB = 3000 kg/cm 900 kg/cm 1000 kg/cm pæl udsat for vekslende, ugunstige påvirk-
St. 37 .11 eller J 2 2 2 ninger. Indholdet af denne artikel findes mere ud-
(TB 37-4500 kg/cm
= 1200 kg/ cm 1300 kg/cm
St. 37.12 J
2 førligt i forfatterens senere arbejder.
s tærke re s tål cr > 2500 kg/ cm
F 5:... højest 5J.
1,8
højest
2 40) A. BREBERA:
2 2
1800 kg/cm 2000 kg/cm
Anwendung von Stahl mit hochliegender 46) F.G. THOMAS:
2 2 Streckgrenze im Eisenbetonbau. (16 Sider). Cracking in Reinforced Concrete.
Beton ~ 130 kg/cm 45 kg/cm
crT
l Int.Verein.fur BrUckenbau und Hochbau.
crT ~ 180 " O"T kg/cm 2 (15 sider).
3 2.Kongr.1936. Int.Ass.for Bridge and Structural
2
Ved en dimen si on mind re end 40 cm dog høje st 80 kg/cm Alm. betragtninger over fordelene ved stål Engineering. 2.Congress.1936.
" " " større " 40 " " " 100 " med høj flydegrænse. Handler især om an- Er fyldigere behandlet i "The structural
vendelsen af isteg og roxor. Engineer" , 1936.
fUr BrUckenbau und Hochbau. 1928.
35) E. PROBST:
Die Ris se bildun g bei Beton- und Eisenbeton- l million la stvekslingers indflydelse på 41) E. BORNEMANN:
47) PAUL ABELES:
konstruktionen unter besonderer BerUck- revnevid de n. Det findes, at revnevidderne Erhohung der Zufestigkeit und Verminderung
Die Rostgefahr von Eisenbetonkonstruktio-
sichtigung des Einflusses wie de rholter vokser noget, men at de igen lukker sig der Rissbildung des Betons. (21 sider).
nen bei Rissbildung. (11 Sider).
Bela stungen. (14 sider). ved aflastning. Der er tale om glatte Int.Verein.fur BrUckenbau und Hochbau.
"Zement", Heft 7, 8 und 9, 1937.
Bericht Uber die II . Internationale Tagung jern . 2. Kongr.1936.
- 42 - - 43 -

Resume over literatur vedr. rustangreb under oprustningen. Vigtigste forslag: Omhandler i sær den faktiske sikke rheds - Ved brandskad er på jernbetonkonstruktioner
ved revnedannelse. Betragtninger over at frigive de tilladelige spændinger. grad ved bøjningsbrud i bjælker. må man formentlig - i alt væsentligt - kunne se
tilladelig jernspænding og sikkerhedsgrad. bort fra brandskader på landbrugsejendomme,
stråtækte ejendomme o.lign .
54) BALENCY-BEARN ET CHEFDEVILLE: 60 ) L.P. BRICE : Man vil sålede s kunne nøjes med at betrag-
48) FR.v . EMPERGER: L' Utilisation des Aeiers dura creuelea Theorie de la fissuration des pieees en te den r e sterende gruppe, der omfatter såvel
Die Rissbreite als Masstab der zulassigen dans les construetions en beton arme. beton arme. (14 sider). bolig- som e rhverv sbygninger.
Spannungen·. (9 sider). (23 Sider). Annal e s d l'Institut Technique du Bati - Selvom der ikke kan ses bort fra beton-
"Zement", Heft 34, 1937. Les Laboratories du Batiment et des ment et des Travaux Publies. 1952. brandskader i boligbyggeriet, må man dog for-
Travaux Publies. 1945. mentlig søge betydningen af anvendelse af stål
Elementære betragtninger vedr. revnebredde Forfatterens anskuelser er samlet og af -
som bestemmende for den tilladelige spæn- Udtræknings- ogbjælkeforsøg . med glatte med høj flydegrænse i alt væsentligt i gruppen :
rundet i hans artikel i beretningen fra
ding. jern og kamjern . I enkelte tilfælde er erhvervsbyggeri.
4.Brokongre s , 195 2 .
revnebredden målt. 9,5 mm kamjern med I statistisk departements offentliggørel -
2,5 cm dæklag gav revnevidden 0,05 mm ved ser er disse 2 gr upper kun opgivet forsåvidt
2
49) KURT WURZNER: ~. = 2900 kg/ cm •
61) R.I.L.E.M. Bulletin November 1952.
angår antal, medens skadebeløbet angives for
J
Uber die Ursache der Haftung des Betons grupperne tilsammen. En opdeling af disse
(22 sider).
am Eisen in Eisenbetonkonstruktionen. grupper er ikke muli g på basis af det materia-
Resulta t erne af et r undspørge t i l fors ke l - l e, departe men tet har ti l rådig hed.
(l side ) . 55 ) GEORG WASTLUND AND PER OLOV JONSON :
li ge land e om an skue lse rne v edr . ka rakt e - J eg har d erfor he nv endt mig t i l e t a f lan -
"Zement ", Heft 24 , 1 93 7 . I nv es tigation on for mation of cra cks in
r i seri ng og prøvn i ng a f a r me rin gsje rn. dets største brandforsikringsselskaber og f or
reinforced concrete structure. (11 Sider).
Elementære betragtninger over adhæsionens
Int.Ass.for bridge and structural engineer- dettes vedkommende fået oplysninger om såvel
natur.
ing. 3.Congress 1948 . antal skader som skadesbeløb for hver enkelt
62) L. SEMEAC ET N. BOUTRON: af grupp erne. Udfra dette materiale er fundet
Uddrag af en fyldigere redegørelse .
Corrosions du beton arme dans les ponts det indbyrdes forhold mellem den gennemsnitli ge
50) J. B!CHTOLD:
et charpentes de ehemin de fer. (24 sider~ skade for en boligbrand og erhvervsbrand. Det-
Ursachen und Bedeutung der Rissbildung an
Ass.lnt.des Ponts et Charpentes. te forhold er bragt i anvendelse over for det
Eisenbeton-Tragwerken. (4 sider). 56) H.I. WILKINS:
4.Congress. 1952 . statistiske depart ements materiale, hvorefter
Schweizerische Bauzeitung. Bd. 113 Nr.20. Experimental method for research in rein-
1939. Undersøgel ser vedr. rustangreb på arme - jeg er kommet til, at samlede "erhvervsbyg -
forced concrete. (2 sider). 1949.
ring og anvisning af midler til udbedring nin gsbrande" i sids t e IO-årige pe riode har været
Revnedannelsens betydning for konstruk- Anvendelse af Strain-Gauges in armerings-
af skete skader. som angivet på hoslagte skema.
tionerne. stængers indre. Idet jernbetonen kun ud gør en vis brøkdel
af den s amlede byggemas se, og idet brandskader
63) EDWARD C.THOMA AND ROBERT E.SCHNEEBELI: på jernbeton - på grund af dette materiales
51) FR.v.EMPERGER: 57) V. KUUSKOSKI:
Method for preparing SR- 4 strain gauges gode brandtekniske e genskaber - må a nse s at
Die statische Bedeutung des Haftwiderstan- Uber die Haftung zwischen Beton und Stahl.
for embedment in conerete. (1 2 sider ) . være af mindre udstrækning end brandskader på
des im Tragwerk aus Eisenbeton. (203 Sider). Helsinki 1950.
Journ . of the A.C.I. Dee.1952. bygningsk onstruktion i almindelighed, må de
(10 sider).
En tilsvarende artikel af samme forfatter samlede j e rnbetonbrandskader højst kunne an -
Beton und Eisen. Heft 7 und 8, 1940. Anvend el s e af strain - gauge s i beton.
refereres andetsteds. drage en tilsvare nde andel af de samlede byg -
Omhandler glatte jerns gliden i beton og nin gsbrand s kader, som jernbetonkons t ruktioner
de problemer, der knytter sig hertil. udgør af den saml ede bygningsma sse.
64 ) Sk r ivelse fra DANSK BRANDVÆRNS-KOMIT~ til
58) L. P. BRICE: Je g formode r , at byggefor skningsinstitutet
Statens byggefor sknin gs ins titut, dateret
Adherence des barres d'acier dans le beton. råder ove r materiale til b elysning af dette
18/ n 1952:
52) A. POGANY: (26 sider). spørgsmål om jernbetonkons trukti onernes ud-
Neure Untersuchungen liber das Wesen der "Ve dr. stål med høj flydegrænse. be dre lse, hvorved man skull e kunne nå til en
Annales de l'Institut Teehnique du Batiment
Haftfestigkeit. (3 sider). 1940 . et de s Travaux Publies. 1951. Under henvisning til institutets skrivel- skønsmæs s i g øvre græns e fo r jernbetonbran d s ka -
se F- 52 af 14'oktober d . å. skal jeg hermed derne .
Behandling af forskellige forskeres menin- Forfatterens anskuelser er samlet og afrun-
fremsætt e nogle betragtninger vedrørende en I de samled e jernbe tonbrandskader vil
ger vedr. adhæsionens natur. det i beretningen fra 4.Brokongres. 1952.
fo r søg svi s bedø mme lse af omfanget af brandska- utvi v lsomt kun en me get be græns et del falde på
der på j ern be t on he r i landet. årsa gen: a nvend e l se af s t å l me d høj flydegr æn -
Det væsentligste grundlag for oplysninger se, idet adskilli ge a ndre årsager gør sig gæl-
53) R.L. BERTIN: 59) P.VI. ABELES :
om bygningsbrand ska der må sø ges i den a f sta- dend e . En nøj er e bedømme ls e her a f ka n van s ke-
Saving Stee l in r e inforced concre te de sign. The us e of High - stren gth steel in ordinary
ti s ti sk de pa rteme nt årligt ud givne oversi gt. li gt gennemføre s , men en oversi gt over en del
(7 sider). reinforeed and prestressed eonerete bearns.
Der er heri - i alt væsentligt - kun fore - i lit t era turen a ng ivne årsage r til j ernbeton-
Journal of the Am.conc.inst . Feb r uary (21 s ider).
tage t en opdeling e fter brandårsags grupper, bra nd s ka der findes i ve dl agt e sært ry k af en
1942 . Int.Ass.for bridge and structural eng.
meden s en opdeling efter bygninger kun i rin ge artike l, so m j eg har skre ve t til "Beton og
Forslag til afhjælpning af stålmanglen 4 . Congres s 1952 .
gr a d e r ge nnem fø rt.
- 44 - :- 45 -

Skade 77) Skrivelse af 22' september 1952 fra

Antal brande i 1.000 kr.
2 ,0 BYGGNADSRÅD, Lund, til professor Axel Efsen,
Bolig Erhverv i alt Erhve r v Danmarks Tekniske Højskole, østervoldgade 10,
København K.:
1942-4 3 2.271 575 5.596 3.820
"Tack for breven och tack for skriften,
43-44 2.365 714 8.129 7.360
588 7.641 6.630 1,5 Bom jag ber att få behålla en tid till.
44-45 2.455
De officiella foreskrifterna rorande
45-4 6 2.571 609 8.633 7.640
12.960 tillåtna påkanningar i betong och armering
46 - 47 3.015 711 13.852
finnas i Statens Offentliga Utredningar 1949:64
47-48 2.998 689 9.876 8·390
1,0 och i Byggnadsstyrelsens Anvisningar till Bygg-
48-49 2.980 702 10.442 8.790
nadsstadgan 1950. Jag utgår från att Normud -
49-50 2.827 678 8.978 7.480
va lget har dem.
50- 51 3.129 685 11. 817 10.220
Dessutom tillampar emellertid Vag- och
51-52 3. 209 684 22.086 19.850
0,5 Vattenbyggnadsstyrelsen de provisoriska fore-
skrifter, varav jag harme d som lån sander ett
jernbeton" om "Jernbetons forhold under og 74) Annales des Travaux Public de Belgique No. 5 exemplar. Det ar till dem jag refererar i
efter brand". En talmæssig bedømmel se af ska- Octobre 1949. uppsatsen om två landsvagsbroar.
der med r e l a tion til anv end e l s e af s tål me d o
75 ) ,76) og 77) se side 45· Såda n ar den yt t re ramen. Som Pr ofe s s or n
høj flydegrænse vil næppe være mul ig, men det ser, omfattar den inte a lla Forsse lls r ingar
må på den and en side være be t ænkeli gt a t 78) Da ns k Inge ni ørf ore nin g : Forspænd t Bp. t on , och Halmstads Jarnverks kallstrackta jarn med
vurdere denne specielle årsagsgruppe til mere København 1951. ~0,2 ~ 7000 kg/ cm
2
(HJS 70). Det ar den om-
end måske en ret beRkeden brøkdel af de samle- standigheten vi ha utnyttjat. Genom mycket
de jernbetonbrandskader. pratande ha vi utverkat bl.a. foljande:
Med venlig hilsen 79) EMPA Bericht Nr. 155. Zlirich 1946. Civilforsvarsstyrelsen har for ett full-
sign. H. Lundsgaard. "
traffsakert skyddsrum medgivit ~till = 4000
2
65), 66),67),68),69) se side 46. kg/cm • Byggnadsstyrelsen har for ett biblio-
2
80) E,THAULOW: tek medgivit ~till = 4000 kg/cm • Flera kom-
70) W.N.THOMAS: Materialer og ovne. 75) 7
Smith diagram,lo svingninger. munala byggnadsnamnder ha for byggnader av skil-
Effect of Scratches and of Various Work- Slebne prøvestængeri 8ø mm. da slag tillåtit samma påkanning. ~ag- ooh
shop Finishes Upon the Fatigue Strength Sta.tiske datal 2 2 vattenbyggnadsstyrelsen har for hittills fyra
of Steel. Engineering, Vol. 116 81) SVEN OLOF ASPLUND: a - 4.100 kg/om J aF = 2.450 kg/om
brue broar medgivit de påkanningar, som anges i min
(p. 449) 1923· Probabilities of Traffie Loads on Bridges. uppsats (3000 kg/ m) och for kranbanefundament
Professor Asplund oply se r: i Ystads hamn a 2
= 3500 kg/cm .
Artikl en er an t age t til publikation i : till
En hel del byggnader av skiida slag pro-
A. S. C. E. Proceed in gs. Kommer for moden tl ig 1,0
71) O.J.HORGER AND H.R.NEIFERT:
v ~
i sl utningen af 1954. jekteras for narvarande med de basta forhopp-
Effect of Surfaee Condi tions on Fa tigue 0,9 ningar från vår sida. All hittills vunnen er-
Det fremgår, at medens vejbroer natur ligvis lo-'"
Properties.
Metals. 1940.
Preprint No. 52, Am. Soc.
beregnes statisk for den største belastning,
0,8 ./
/ 1/ farenhet ger skal dartiii •
nemlig absolut tungeste vogne bremset op i
fortsættelse af hinanden over hele broen uden 0,7 /'
V V Situationen ar alltså den, att våra nor-
mer visserligen medge ett tamligen ogenerat

72) L.P.TORASOV AND H.J.GROVER:

afstand mellem de enkelte vogne, så er den
0,6 V r/ utnyttjande av kamjarn men inte namna fallet

E~fect s of Grinding and Other Finishing

normale bevægelige belastning, som give r' den
gennemsnitlige maximalpåvirkning, og som giver 0,5 ../'
V
V med hogvardiga slata armeringsjarn i ordinara
kon s truktioner. I skydd av myndigheternas nåd
Proce s ses on the Fatigue Strength of
Hardened Steel.
anledning til svingninger, bestemt ved den nor -
0,4 V 1/ håller trots detta en ny och frisk praxis på

Am. Soc. Testing Mat s . Vol. 50 (p. 668 )

male kørselshastighed med hertil hørende mind-
s te afstand mellem vognene (bremselængden ved
1950. den pågældende hastighed).
0,3 V att utvecklas i de kretsar, dar den uppfatt-
ningen r åder, att en tryckkraft som regel
0,2 V kostar pengar, och att overksam betong garna

Professoren beregner forholdet mellem

0,1 V kan få sprickor, då den likval betraktas -
just Bom overksam.
73 ) P.G.FLUCK:
The Influence of Surfaee Roughness on the
disse to typer bevægelig belastning til ca .
4: 1. ° 1/ Med halsningar och tack

Fatigue Lif e and Scatter of Test Results V sign. Åke Holmberg. "

of two Steels.
76)
Am. Soc . Testing Mats. Proc. Vol. 51 6
Smith diagram, 10 Bvingning"r.
(p. 584) 1951. "Tentor"- stål. (Holland)
Statiske datal 2 2
u - 7.080 kg/cm aF - 6.2 20 kg/om
brud
- 46 - - 47 -

s u mma r y . with other surface pa ttern s for whi ch it ha s be e n

demonstrated (possibly by me a ns of more closely
The object of the study is a revision of the
spe cified pull out- a nd prisme - t e n s ile t e sts) that
current standards with respect to stresses in
. Beton 5xScm' the anchoring and crack di s tribution a r e at l east
steel reinfor cements.
Armering as good as has been mentioned above.
t AIm rundjern 012
Given suitably deformed reinforcement bars, it is
2 Gevtndsk" ~y...14
3. Komstdt 012 For steel not deformed as the above mentioned (or
establi s hed ( point 3) that the problem of corrosion
4 Tentorstdt e.12 which ca nnot pa s s the above - mentione d t es t s ):
danger from cracks in the concrete - which has as a
2
rule brought about the majority of di s cussions in 2) (}crit. mus t be put at 2 .000 kg/ cm (29.000 p . s . L)
connection with high steel stresses - can be con- (possibly a 'somewhat hi gher value determined by the
sidered precluded in all normal reinfor ced con - capacitie s demonstrated by the tests).
crete constructions for a. stress (O"j ) of app. The above mentioned tensions apply to ordinary loa d
2
3.000 kg/ cm ( 44.000 p.s.i . ), in many cases bearing constructions and are so determined that the
possibly even for still greater stresses.
width of cracks should be maximurn 0.3 mm (0.012
66 ) (Exceptions: constructions exposed to chemical
inch), whereby no danger of corrosion of the rein -
Rund j er nsarmere t b e tonbj ælke e fter udma tt e lsesbrud. attack ) . forcement should arise, provided that the work is
A rough estimate of the economic consequences of a properly executed and there is a den s e covering.
possible revision of the s tandard s along these
For cons tru c tion s where the da nger of corro s ion is
l i n es gives (point l) direct savings in con s t r uc -
greater because of direct chemical attack (che mical
tion costs amount i ng to at least 4- 6 mi l lion kroner
fact or y bu i ldings , r ailroad v iadu ets, cons t r u c tions
per annum, while the possible extra fire ravages on
in or near sea water, et c . ) , the above - mentioned
this a ccount (point 2 ) are estimated to amount to
rnaxirnum stresses should be reduced .
at the very most 0.3 - 0.5 mi l lion kroner per
b. Lengths of anchoring and overl ap.
annum .
The length of anchoring (l) applicable to the end
It will be seen from points 4 & 5 that ordinary
of the reinforcement as well as to overlaps, is
high yield point steels today may not be capable of
with respect to bars deformed in accordance with
meeting our standard requirements with respect to
the above mentioned (or with demonstrated anchoring
fatigue strength, requirements which may, however ,
65) Revnefordeling ved enke lta rmerede betonprismer . capaci ty :
be considered il logical as well as unreasonable.
r.
It is implied that the design of deformed bars may
1 ~ 5.d.~
67) possibly be s ubject to certain changes when more crT ,28
Kamstå l sar meret beto nb j ælk e efter udma tt elsesbr ud.
detailed considerati on is given to anchoring and where d is the diamet er of the bar
to the distribution of cracks, as well as to the r permissible tensile stress
j
fati g ue strength of the reinforcement bars . ~T, 2 8 is the 28 day cube strength of the
Sugge stions are made concerning way s of setting concrete (8" cubes).
up mor e reasonable requirernents for fatigue test s
c. Stresses from dynamic loads.
68) 69) than tho se whi ch ar e currently valid.
The requireme nts of the current s tandard s with re-
20 /
0,4 Finally, point 6 mention s which revi s ions should
/ , spect t o f a ti gue test s ( point 3, lines 12 - 13) are
/
/ be con side r e d s uita ble i n connection with the pr o-
/ a bolished. In their pla ce it would be po s sible, as

~
/
/ 0,3 pos ed i ncr ease of the permis s i bl e t en s ile stres s e s
// R2 // 2 section 4 indi cates, t o introduce the following con-
/ R
/ x= ( 2+ d )
'.,/
--
/"".. y = 1, 3 ( 2+ d) Vii th r espec t t c a n chorin g and overlap .
di tion s :
/ :>'0,2 ,
s 1-- /
/ It i s thu s pos sible to establish that considerable
o lo /{ /
l. Con s tructions in which stresses are mainly
s av i ngs can be a chi eve d in our building project s
K /
v' ... '//
/, of a sta ti c type ( ordinary hou s ing constructions,
/ /y. provid in g that the f oliowin g revis ion s , which in
;( /
/ warehou s e s , water conta ine r s , road brid ge s and the
/' 1-- / our op ini on are f ully j u s ti f ied, a r e made in th e
/ like) :
/
/ curre nt acc ept ed r einfo rced co n crete s t a ndard s:
o lo 20 30
// The reinfor cements must be capable of withstanding
a . Permiss ibl e stre sses in reinfor ce ment
cm 2 mil. times a stress varyin g between 0. 3 • (}F a nd
LG E A J CK D (current sta ndar ds poin t 35. 1 . 1 )
0 . 55 (}F (O'F i s the guaranteed yield s tress).
o lo 20 30
For s t ee l havi ng a guar a n te ed y ie ld st r e s s ( ~F ) '
2 2 . Dynamica lly affect ed con s t r uct.ion s (cran es
R the permiss ibl e tensile stres s ( r. ) i s :
~cm
J a nd rai l r oad br idge s , ma chine f ounda t ion s and th e
2
Ge nnemsni t lig r evne af stand og revnevi dde for e nke l tarmerede betonprismer ve d crj ~ 3 . 00 0 kg/cm
r .
J
where like ):

2
l) ~crit . is : 3· 000 kg/cm (44 . 000 p .s .i. ) f or
I n cases wh e r e Smith d i agrams ~ re a va ila b le for th e

stee l deformed in accordance \'l ith po int 11 .4 , or t ype s of s t ee l e mploye d, s t res s pul sati on s in the
- 48 -

reinforcement (including normal additions for the

dynamic loads) giving a 20 %safety margin at both
sides of the pulsation interval are permissible.

If these diagrams do not exist, the endurance limit

ANDRE SKANDINAVISKE PUBLIKATIONER
Publications from Building Research Institutes in olher Scandinavian countries.
for range of stress from O to CT must be determined.
u De nordiske landes byggeforskningsorganer søger gennem et samarbejde at koordinere d e res bestræbelser, og publikationer
For CT ~ 0.70 • CT (~F: yield stress) the permis - fra det ene land kan således ofte have værdi i det andet. Efter fælles aftale bringes her en liste over publikationer inclenfor
u F byggeforskningsområdet fra andre skandinaviske lande. De vil normalt kunne fås gennem boghandelen .
sible stresses are determined in accordance wfth
action a. For lower (Tu the permissibIe stres ses Udgivet af: STATENS TEKNISKA FORSKNINGSANSTALT, Helsingfors.
are reduced in the ratio: Published by,' Tlle Stale Institule for Tecllllical Research, Helsingfors, Finlalld.

Publikationer (Publications) Promoting th e Growth of Wood-Rotting Fungi). 1951. 95 p.

Further increases in permissibIe steel stresses
beyond those suggested here might be justified in
FMk 600:-.
No. I: Tuomola, Tuomas. Dber die Holztrocknung mit besonde-
l'er Berucksichtigung der Beziehungen zwischen der Trocknungs- No. 23: Jarle, Per-Olov. Till frågan om bedomning av h )'res la-
geschwindigkeit des finnischen Kiefernholzes und den darauf genheternas varde. (English summar)': A Thesis on the Va luati on
eimvirkenden verschiedenen Faktoren. 1943. 160 p. FMk 200 :- . of Apartments). 1951. 214 p . FMk 1000 :-.

some cases, but would scarcely be suitable at
present.
Higher stresses (up to as much as CT. = 4.000
J
kg/cm 2 /58.000 p.s.i./) have actually been proposed
(see , for example, litt. 22, V. Kuuskoski) and
employed elsewhere (litt. 21, M. Holmberg). But
they have been used to a marked extent in special
projects, and Kuuskoski's proposals are only in-
tended for use in connection with especiaIly dense
concrete with high cement content (cube strength:
2 Building Economy). 1948. 271 p. FMk 650:-.
400 kg/cm /5.800 p.s.i./).
NaturaIly one ought not take into consideration
only the average cases at the expense of the
national economy, but until the problems of the
distribution and width af the cracks have been made
fully clear, it will presumably be sufficiently on
the safe side as suggested here to set ~j =
2 No. 12: TikkalIeII, lvIartti. Beitrag zur Thcorie der vVasserstoffre-
).000 kg/cm /44 .000 p.s.i./ as the highest
permissibIe stress in the reinforcement.
No. 2: Kalllola, Martti. X -ray Studies on Solid Solutions of KCI
and KBr. 1947. 8 p. FMk 50:-.
No. 3: Kall/ola, 1I1artti. X-ray Studies on the Thennal Expansion
of Solid Solutions of KCI and KBr. 1947. 12 p. FMk 60:-.
No. 4: J?yti, Henrik. Db er d en Einfluss der exzentrischen An len-
kung der Pleuelstangen in Verbrennungsmotoren. 1948. 114 p .
FMk 500:-.
No. 5: Vaillio, 1'1artti T. Dber den horizontalen Kurvenflug. 1948.
84 p . FMk 500 : - .
No. 6: Wuolijoki, Jaakko R. On Determination of Elastic Con-
stants from Natural Frequencies of Bending Vibration. 1948. 9
p. FMk 60:-.
No. 7: Gripenberg, 01,1. Byggnadsekonomi. (English summar)' :
No. 8: Asanti, P. Dber die thermischen Eigenschaften der Kobalt-
verbindungen und ihr Auftreten in Schlacken. 1948. 84 p. FMk
5 00 : - .
No. 9: Kivimaa, Eero & lvIlIr/o, Jaakko O. Investigations on Fac-
tors Affecting the Chipping of Pulp Wood. 1949. 25 p. FMk
120:-.
No. 'I: Aspiala, TapaIli. Teoretiska studier over b)'ggnadsstommens
anskaffningskostnader. (Under tr)'ckning - in press).
duktion des Magnetits. 1949. 92 p. FMk 500:-.
No. 14: Virtaia, Voitto, OksalIeII, S. och Fri/lIl1d, F. Om sjalvantand-
lighet, dess bestamming och forekomst. (English summar)' : On
Spontaneous Ignition and its Occurrence, Methods for the Deter-
mination of the Tendency to Spontaneous Ignition). 1949. 52 p.
FMk 250:-.
No. 18: Kivilllaa, Eero. Cutting Force in 'Voodworking. 1950.
101 p. FMk 600:-.
No. 19: KUlISkoski, Viljo. Dber die Haftung zwischen Beton und
Stahl. Experimentelle Untersuchung uber den Einfluss der au s-
seren Belastung auf den Betrag d er Spannungen in einbetonier-
ten Stahleinlagen sowie auf die Ausbildung der Haftspannungen
an der Beruhrungsflache von Beton und Stahleinlage. 195 I.
203 p. FMk 900 :-.
No. 20: Vuolijoki, Jaakko R. Zur Schwingungstheorie d es Krag-
balkens unter besonderer Berucksichtigung des Schubmoduls.
(English summary: Vibration Them')' of Cantilever Beams witb
Regard to Shearing Modulus). 1950. IO p. FMk 75:-.
No. 21: Suolah/i, Osmo. Dber eine das VVachstum von Faulnis-
pilzen beschleunigende chemische Fermvirkung von Holz.
(English summary : Studies on Volatile, ''''ood-Borne Substance
No. 24: Helellelul/d, K. V. Markstabilitet och markgenombrott med
speciell hansyn till jarnvagsbankar i Finla nd. (English summar)' :
Stability and Failure of the Subsoil with Special R eference to
Railway Embankments in Finland) . '953 . ' 48 p .
Meddelallden (RejJol'ts)
No. 31: Blomberg, Hal/S. Kr)'pga lva nomete rn. (Fluxmetern). ' 946.
45 p. FMk 100:-.
No. 34: Wegelius, E. Metallteknisk forsknin g, dess mojligheter och
uppgifter. 1946. 22 p. FMk 50:-.
No. 37: Vir/aia, Voiuo. Om plåtbeslagna branddorrar av tra.
1947. IO p. FMk 50:-.
No. 48: Paavola, 111a/'ui, Laurillll/iiki, Erkki & Simola, Osmo . U n-
dersokningar av isolerade ledningars uppvarmnin g. '947. 24- p.
FMk 50:-.
No. 64: Blomberg, Ha/IS . En permeameter for matning av magne-
tiseringskurvan for jarnprov vid hoga magnetiska f1u xtath eter.
1948. 28 p. FMk 75:-.
No. 75: SUl/dgrel/, Albert. U ndersokningar betraA:ll1de torvextrak-
tion och framstiillning av vax- och hartsam nen ur det erhållna
torvbitumenet. (English summary). '949. 32 p. FMk 75:-·
No. 76: Wegelius, E. Teknisk forskn ing i Finland, dess bet yd else
oeh mojligbeter. 1949. ,6 p. FMk 50:-.
No. 82: SUlldgrclI, A. & Rauhala, Veikko T. Preliminar)' Note on
Falt)' Acids. 1949. II p. FMk 50 :-.
No. 89: Gripellberg, O. & Jarle, P-O. Ekonomi och byggnadsverk-
samhet. Uppsatser I. (English summar)': Econom)' and Building
Activities. Articles I). 1950. 50 p. FMk 80:-.
No. 90: Rafltli, H. B)'ggnadsforsknin gen och den bygg nads tekni-
ska utvecklingen i Finland. (English summary: On lluilding
Research and the D evelopment of Building Technics in Finland).
1950. 14 p. FMk 50:-.
No. 92: SUI/dgren, A. Om teknisk forskning i U. S. A. 1950. 27 p.
FMk 50:-.
No. 96: Allt- Wuoril/ell, Olli. Determination of Carbox )'1 Groups
in Cellulose. 1951. 68 p. FMk 150 :-.
No. 97: Wegelius, Edvard. Den tekniska forskningens organisation
i England. 1951. 15 p . FMk 50:-.
No. 105: Jarle, P.-O. Vardet av en lagen het - och kostnad erna
fOr densamma. 195 2 . '4 p.
No . 110 : Wegelius, Edvard. Tillampad forskning i U.S.A. D ess
organisation och arbetsmctoder. (English summary : Appli ed
Research in the U.S.A. Its Organization and M ethods ol' Work) .
1953· 37 p.

Udgivet af: NORGES BYGGFORSKNINGSINSTITUTT, Oslo.

Published by: The Nonvegiall Buildillg Research II/stitllte, Oslo, Norw(l)'.
Rapporter (Reports) No. 2: Alldersell, Aksel og Grall/III/, HallS. Forsøk med tømmerfor-
No. I : Wntdl/ger, A. Varmeledningstallfor byggematerialer. (Heat binderne Alligator, Bulldog, Rox og »Stj erne«. (Tests of AlIiga tor,
Conduction Coefficients for Building MateriaIs..- With anEnglish tlulldog, Rox a nd "S tj erne" Timber Connectol's. - 'Vith all
summary). Oslo '95 0. 38 p. N . kr. 5.20. Englisll'Summary). O slo 1951. 59 p. N. -kr . 5.20: -
No. 3: GrallulII, Halls. Yttervegger for småhus. (Exterior Walls in
Small Houses . - With an English summary). Oslo 1951. 42 p .
N . kr. 7.30.
No. 4: Preslrud, Kri.<lian K. Massive tak. (Compact Roors. - With
an English summary). Oslo 195I. 32 p. N . kr. 8.-.
No. 5: Bakke, HallS Alllol/. Brannforsøk med vegger og bjelkelag
av tre. (Fire Testing of Walls and Joists in Wood Construction.
- With an English summary). Oslo '953. 50 p. N. kr. 10.- .
No. 6: HageIl, Hal/vGI'd. Varmeforbruk i boliger. (Heat Consump-
tion in Dwe!lings. - vVith an English summary). Oslo '953.
38 p. N. kr. 7.50.
No. 7: GranulII, HallS, SveIIdselI, S ven D. og Tveit, AlInanias. Lette
treveggers vindtetthet. (Air-Tightness of Modem Frame Walls.
- With an English summary). Oslo '954. 7' p. N. kr. '3·- ·
No. 8: Tveit, AlInanias. En m etode til måling av varmegjennom-
gangstall for vegger og bjelkelag. (A Method for Measuring the
Coefficient of Thennal Conductivity for Walls and FloOl's. -
With an English summary) . Oslo '953. 22 p. N. kr. 5·- .
No . 9 : T veil, AlInanias. Vanndampdiffusjonstall for papp og tre-
fiberplater. (Coefficient of Vapour Diffusion for Building Papers,
Roofing Felts and Fibre Building Boards. - With an English
summary) . Oslo '954. 14 p. N. kr. 5·-·
Anvisninger (Directiol1s)
No . ,: GranulII, Hans og Lundb)', Sven Erik. Trehus i dag. (:tvrodern
Frame H ouses). O slo 1952 . ' 52 p. N . kr. ' 5.- (heftet N . kr .
'2 .-) .
No. 2: Schjodt, Rolf. Forskaling. (Formwork. - With an English
summary). Oslo '95I. 40 p. N . kr. 4.-.
No. 3: Svendsen, S. D . Puss i norsk klima. (Plaster in Nonvegian
Climate. - With an English summary). Oslo '954. '52 p. N.
kr. ,6.- . (hf. N . kr. '3.-).
Særl1ykk (Reprillts)
No. ,: Sciljodt, Ro!f. Betongs sidetrykk mot forskaling. (The Pres-
sure of Fresh Concrete Against Forms. - \Vith an English sum-
mary). Oslo '951. 4 p: N. kr. 1.-.
No. 2: Se/uodt, Rolf. Dimensjonering av takstoler. (Design of a
Roof Truss. - With an English summary). Oslo 1951. 4 p.
(Utsolgt - Out of print) .
Udgivet af: STATENS NAMND FbR BYGGNADSFORSKNING, Stockholm.
Published by: The Swedish State Committee for Bui/ding Research, Stockholm, Sweden.
Meddelalldell (Bulletins)
No. ,: Teng vik, Nils. Byggnadsforskningen i Sverige. En sam-
manstallning. (B uilding Research in Sweden. A Summary.)
Stockholm '945.234 p. Sv. kr. 3:-.
No. 2: Friberger, Erik. l'vIekaniserad bostadsproduktion. En- och
tvåvåningshus . (Mechanized Production of Standardized Build-
ing Units fol' One and Two Storied Houses.) Stockholm '945.
5' p. (Utgången. - Out of prinL)
No . 3: Nylander, Henrik. Vridning och vridningsinspanning vid
betongkonstruktioner. (Torsion and Torsional Restraint in Con-
crete Structures.) Stockholm '945. 138 p. (Utgången. - Out
of prinL)
No. 4: Dickson, Harald. Byggnadskostnader och byggnadsmate-
rialmarknader. Studier rorande utvecklingen i Sverige. (Building
Costs and Building Material Markets. Study of Development in
Sweden.) Stockholm '946. 80 p. Sv. kr. 3 :-.
No. 5: Jacobsson, lvIejse. Byggnadsmaterialens transporter. Studier
av metoder och kostnader. (Transport of Building Materiais.
Study of Methods and Costs.) Stockholm 1946. 153 p. Sv. kr. 4 :-.
No . 6: N)'cander, Per. Varmeisolering och kondensering hos fon-
stel'. 1nverkan av g lasavstånd och ventilation mellan glasen. (Heat
Transmission and Condensation ofDouble vVindows. Dependence
of the Distance between the Panes and the Ventilation between
them .) Stockholm '946. 29 p. (Utgången. Se aven Ovrigapub-
licerade OI'beten . - Out of print. See also Olher Works Published. )
No. 3: Gral1l/ll1, HallS. Trebjelke!ag for småhus. (Wooden Floors
for Small Houses. - With an English summary). Oslo 1951. 9 p.
N. kr. 1.-.
No. 4: Gral1lllll, HallS og Birke/alld, Øivind. Bygningsindustriens øn-
sker med h ensyn til dimensjoner og lengder for trelast til trehus-
byggingen. (Timbe. Sizes and Lengths Required for Modem
House Construction). Oslo '952. 8 p. N. kr. 1.50.
No. 5: EnergifOl'bruket til husoppvarming i Norge. (Fue! Con-
sumption for Domestic Heating in Norway. - With an English
summary) . Oslo 1952. 6 p. N. kr. 1.50.
No. 6: JOl'dllUs. (Earth Houses). Oslo '952. " p. N . kr. 2.- .
No . 7: GranulII, HallS og Geirbo, Einar. Vinduers tilpassing til bin-
dingsverkets modulsystem i trehus. (The Economic Advantage
of vVindows Suitable for the Modular System of Framework in
\'Vooden Houses. - With an English summary). Oslo '953· 3 p.
N. kr. 1.-.
No. 8: Tveit, A. Måling av varmegjennomgangstall for vegger
og bjelkelag i trehus ved hje!p av termoelektriske vannestrøms-
målere. (Measuring Thennal Conductivity in vValls and Floor-
ing of Frame Houses, Utilizing Thermo-Electric Heat Flow Gau-
ges. - With an English summary) . Oslo '953. 6 p. N. kr; ' :50.
No. 9: Lundb)', Sven Erik. Kjellerløse hus. (Basementless Houses .
- With an English summar y). Oslo '953. '3 p. N. kr. 2. -.
N o. ' o: GranulII, Hans. Lette treveggers vindte tthet; (Air-Tight-
ness of Modem Frame Walls. - With an English summary).
Oslo '954. 8 p. N. kr. 1.50.
No . ,,: Re)'lIIert, Jan F . Produktiviteten i bygningsindustrien.
(Productivity in the Building 1ndustry. - With an English sum-
mary ). Oslo '954. 9 p. N . kr. 1.50.
No. '2: Lundb)', Sven Erik. Tre glass i vinduer. (Three-Pane Win-
dows. - With an English summary) . Oslo '954. 4 p. N. kr. 1.-.
No. ' 3 : Birke/alld, Øivind. Lettbetong. (Lightweight Concrete. -
\ 'Vith an English summary). Oslo '954. 7 p. N. kr . 1.50. . No. 3: Asfalt, enkla fuktisoleringar. (Aspha lt and Moisture 1n-
No. 14: Grall/lIl1, HallS. Spiker - Vort viktigste festemiddel i tre-
bygg. (Nails: Our most 1mportant Timbel' Connector. - With
an English summary). Oslo '954. 6 p . N . kr. 2.- .
No. 7: Ludvigson, Birger. Berakning av ramar och bågar enligt
primarmomentmetoden. (Analysis of Frames and Arclles by the
Method of Primary Moments.) Stockholm '946. " 2 p. (U t-
gången. - Out of prinL)
No. 8: vVlistlund, GeDlg and BergmalI, Sten G. A. Buckling of vVebs
in Deep Steel I Girders . Stockholm '947. 206 p. Sv. kr. 6:-.
No. 9: Bniel, Per. Akustiska matmetoder. (Methods of Acoustical
MeasuremenL) Stockholm '947. 22 p. Sv. kr. 3 :-.
No. IO: Scllli/Z, Fredrik. Isoleringsformåga hos asfalt mot fukt,
vattentryclc och vattenånga. (Properties of Asphalt 1nsulation
from Moisture, VVater Pressure and Water Vapour.) Stockholm
'947. 93 p. Sv. kr. 5 :- .
No. ,,: Danielsson, Hilmer J . och Jacobsson, A1ejse. Byggnadssatt
och byggnadskostnader i Stockholm ,883-'939' (Building Me-
thads and Building Costs in Stockholm 1883-'939') Stockholm
'948. 100 p. Sv. kr. 5 :-.
No. 12: Reinius, Erling. The Stability of the Upsu'eam Slope of
Earth Dams. Stockholm '948. 1°7 p. Sv. kr. 6 :-.
N o. 13: Jacobsson, lvIlljse. Arbetsvirke till bostadshus av sten.
(Tim bel' for Temporary Use when Building Dwelling Houses af
Brick Ol' Concrete.) Stockholm '949. I' 5 p. Sv. kr. 5 :--.
No. 14: Rosenstram, Sten. Svensk hllsbyggnadsteknisk litteratur.
Sammandrag från åren 1944-'948. Stockholm 1949. 148 p. Sv.
kr. 3:-.
No . 15: R)'dberg, John och Amell, Åke. Ventilationens storlek i
bostader. (The Rate of Ventilation in Dwellings.) Stockholm
1949. 82 p. Sv. kr. 5 :- .
No. 16: Andersson, Barje och Nylill, Paul. Farger for målning av
tra utomhus. (Exterior House Paints.) Stockholm '950. 87 p.
Sv. kr. 5:-.
No. 17: JacobssolI, A1lljse. Arbetsteknik vid egentliga byggnads-
arbeten for bostadshus. (Organization and \Vm'king Methods in
Dwelling House Construction.) Stockholm '950. 243 p. Sv. kl'.
7:-·
No. ,8: Kreuger, Harry. Byggnadsteknisk ljusekonomi. (Economics
of Interim' Lighting with Special Reference to Building Construc-
tions.) Stockholm '950. 1'3 p. Sv. kr. 5:-.
No. '9:Bergstriim, Sven G. Om brobågars stabilitet i vertikalpla-
net. (On Vertical Stability of Bridge Arches.) Stockholm 1951.
191 p. Sv. kr. 9:-.
No . 20: Tenguik, Ni/s. Byggnadsmaterial från jord- och stenindu-
strien. Produktion, kvalitet, distribution och prissattning. (Bu il-
ding Materials from the Clay and Stone 1ndustry. Production,
Quality, Distribution, and Pricing.) Stockholm '952. 61 p. Sv.
kr. 4:-.
No. 2': Larsson, Giiran och Jl'iistlund, Georg. Plywood som kon-
struktionsmaterial. (Plywood as a Material in Constructional
Design.) Stockholm 1953. '20 p. Sv. kr. 7:- .
No. 22: Johnson, Arne 1. Strength, Safety and Economical Dimen-
sions of Structures. Stockholm '953. ,68 p. Sv. kr. 10:- .
N o. 23 : Ahrbom, Ni/s. RadhuseL D ess planlagg ning och ekonomi .
(Terrace Houses. Their Planning and Economy.) Stockholm '95:l.
227 p. Sv. kr. 'o :- .
Broschyrer (Pamphlets)
No. ,: Fonster, dimensionering for dags\jus. (Windows - as re-
gards daylight dimens!oning.) Stockholm 195 l. 8 p. Sv. kr. ' : -.
No.2: Vaggfonnar fOr bostadshus. (Wal! Forms for Dwelling-
Houses. ) Stockholm '951. 20 p. (Utgången. - Out of prinL )
sulations.) Stockholm '952. ,6 p. Sv. kr. ':-.
No . 4: Ljudisolering. (Sound Insulatian. ) Stockholm '952. 20 p.
Sv. kr. ':50.
No. 5: Vinterbygge. (Winter Constrllction.) Stockholm '952.32
p. Sv. kr. 2 : - .
No. 6: Hissar och luanar till husbyggen. Stockholm '953. 32 p.
Sv. kr. 2:-.
RapjJortel' (Repol'ts)
No. ,: Gemmel, Christer och Tengvik, Ni/s. Om kondensation och
annan fuktbildning i byggnader. (Condensation and Other Forms
of Dampness in Buildings.) Stockholm '944. '4 p. (Utgången.
- Out of prinL)
No. 2: Gemme!, Christer. Fabrikstillverkade byggnader och bygg-
nadselement. Litteraturforteckning. (Prefabricated Buildings and
Building Units. Bibliography.) Stockholm '944. IO p. (Utgången.
- Out of prinL)
No. 3: Norrifeldt, Eric. Tyska normer och tysk forskning rorande
spikforband. (Nailed Joint Specifications and Research in Ger-
many.) Stockholm 1945. 40 p. (Utgången . - Out of print.)
No. 4: Inge1stam, Erik. Mojlighetema for grundundersokningar
mede1st ekolodning. En teoretisk utredning. (Possibilit ies of Soil
Examination by Echo Sounding.) Stockholm '945. '3 p. (Ut-
gången. - Out of print.)
No. 5: Fulctproblem inom byggnadstekniken. Diskussionsinlagg
vid en konferens den 23 april '945. (Discussion of Dampness
Problems in Building Construction.) 47 p. (Utgången. - Out of
print.)
No. 6: Om vilotryck vid jordtrycksberakningar. Diskussions-
inliigg vid en konferens den 28 maj '94,5. (Discussion of Static
Pressure in Calculations of Soil Pressure.) '9 p. Sv. kr. 3 :-.
No. 7: Karten, Inguar. Byggnadsindustriens rationalisering. En lit-
teraturforteckning. (Rationalization in Building Industry. Bib-
liography.) Stockholm '9-1:5. "2 p. Sv. kr. 6:- .
No. 8: Ronge, Hans. Fysiologiska och teknisk a frågor vid artifi-
ciell belysning. En orientering med litteraturforteckning. (Phy-
siological and Engineering Problems of Artificial Illumination.
Guidance with References and Abstracts.) Stockholm '945. 4,6
p. Sv. kr. 3 :-.
No. 9: Ahlberg, Carl-Fredrik. Bostadens funktioner och utform-
ning. Forberedande studier samt forslag till forskningsprogram .
(Design and Function of Dwellings. Introductory Studies and
Tentative Research Programme.) Stockholm '945. 67 p. (Ut-
gången. - Out of print.) ,
No. IO: Pleije!, GWlI1ar och Lindquist, Ni/s. Dagsljus. En oriente-
ring med litteraturforteckning. (DaylighL Summary \Vith Re-
ferences and Abstracts.) Stockholm '947. 67 p. (Utgången. -
Out of prinL)
No. 'I: Bjursten, Garan. Normer och forskning i USA rorande
spikforband. (Nailed Joint Specifications and Research in USA.) '
Stockholm 1947. 41 p. Sv. kr. 3 :-.
No. 12: Ingeislam, Erik och Walder)'d, Karl-Erik. Studier rorande
laverkan. Modellforsok avseende olika bebyggelse. (Studies of
Leeside EffecL Model Tests.) Stockholm '947. '3 p. Sv. kr. 3 :- .
No. '3: P/eijel, Gunllar och Lindqvist, Nils. Dagsljuslitteratur.
Komplement till rapport nr. IO. (Daylight Bibliography. Supple-
ment to Report No. IO.) Stockholm 1947. 85 p. (Utgången. -
Out of prinL)
No. '4: Odens/ad, Sten. BelastningsfOrsok på lera. Praktiska och
teoretiska undersokningar. (Loading Tests on Clay.) Stockh olm
'947· ' 7 p. Sv. kr. 3:-.
No. '5: Haag, StI/re. Byggnadsindustrins rationalisering. En orien-
tering. (Rationalization in Building 1ndustry. A Summary).
Stockholm 1948. 32 p. Sv. kr. 3 :-.
No. ,6: Det plana takets problem. Diskussionsinlagg vid en kon-
ferens den 22 november '948 samt en litteraturinventering av
Olle Gewalt och Gosta LUl/din. (Flat Roof Problems. Discussion
and Bibliography.) Stockholm 1949. 90 p. (Utgången. - Out of
prinL)
No. '7: Pleijel, Gunllal'. Daylight Investigation. Description of
Test Set-Up and Results of Selected Test Series. Stockholm 1949.
67 p. Sv. kr. 3 :-.
No. ,8: Forbat, Fred. Utvecklingsprognos for en medelstor stad.
En studie over naringsliv, befolkning och bostader i Skovde.
(A Prognosis for the Development of an Average Sized Town.
A Study of the Economic L ife, Population and Housing in
Skovde.) Stockholm 1949. 94 p. Sv. kr. 6:-.
No. '9: Jacobsson, Mejse och Bjursten, Goran . Arbetstider vid valv-
formal' av tra. (\'Vm'king Times on Timbel' Fornnvork for Con-
crete Slabs.) Stockholm '949. 23 p. Sv. kr. 3:-,
No. 20: Granholm, Hjalmar och Sine/ok, Vitoid. Dielektrisk hogfrek-
vensuppvarmning. (High Frequency Dielectric Heating,) Stock-
holm 1950. 77 p. Sv. kr. 3:-.
No . 2': Produktionsteknisk forskning i Norden. Foredrag vid
Nordiskt Byggnadsforslmingsmote II i Stockholm, 950 . (Research
on Building Economy and Production Technique in Denmark,
Finland, Norway and Sweden.) Stockholm '950. 65 p. Sv. kr. 3: ~ .
No. 22: Blomgren, Boris. Golvlitteratur. Hanvisningar med korta
referat. (Bibliography on FloDring. References with Brief Ab-
stracts.) Stockholm '950. '42 p. Sv. kr. 3:-.
No. 23: Blomgren, Boris. Krav på golvbelaggningal'. Komplement
till rapporten »Golvlitteratur». (FloOl'ing Requirements. Addition
to the Report "Bibliography on FloDring" .) Stockholm '951.
42 + 5 p. Sv. kr. 3:-.
No. 24: Utvandig målning av trii . Diskussionsinlagg vid en kon-
ferens den 26. februari '95 I. (Exterior Painting of \Vooe!. A
Discussion.) Stockholm '951. 7' p. Sv. kr. 3:-·
No. 25: Building Research in Swedcn . A brief survey by the
Swedish State Committee for Building Research. (En kort sam-
manfattning, utgiven av Statens kommitte fOr byggnadsforsk-
ning.) Stockholm '952. 4' p. Sv. kr. 3 : -.
Ovriga jJublicerade arbeten (Other Works Publislzed)
Undersokningar helt eller delvis bekostade av Kommitten och
publicerade av a ndl'a institutionel' (1nvestigations subsidi zed by
ehe Committee and published by other institutions) .

Bcrgmal/, Sten G. A. Behaviour of Bucled Rectangular Plates under
the Action of Sharing Forces. ''''ith Special Reference to Ratio-
nal Design of VYeb Plates in Deep Plate I Girders. Stockholm
1948. 167 p. Sv. kr. 10:-.
Bergstram, "'Ioje och JohannessolI, Paul. Utexperimenlering av nor-
maltyp for branddon·ar. Statens provningsanstalts Med?elande
nr. 105. (Tests for Establishing a Standard Type of Fll'epr?of
Doors. Bulletin No.105of the Swedish Government Testll1g
Institute.) Stockholm 1948.35 p. Sv. kr. 3:-·
Bnlel, Per V. Lydisolationsmålinger i bygninger. Chalmers Tek-
niska Hogskolas Handling nr. 86. (Transaction No. 86 of Chal-
mers University of Technology.) Goteborg 1949. 191 p. Sv. kr.
12:-.
Eggwer/z, Sigge. TheOl'y ofElasticity for Thin Circular Cylindrical
Shells. KungJ. Tekniska Hogskolans Handling nr. 9. (Trans-
action No. 9 of the Royal Institute of Technology.) Stockholm
1947. 26 p. Sv. kr. 2 :-.
Gral/holm, Hjalmar. Berakning av hangbroar. Del I. Chalmers
Tekniska Hogskolas Handling nr. 22. (Design of Suspension
Bridges. VoJ. I. Transaction No. 22 of Chalmers University of
Technology.) Goteborg 1943. 206 p . Sv. kr. 9:-,
Gral/holm, Hjalmar. Berakning av hangbroar. Del II. Chalmers
Tekniska Hogskolas Handling nr. 46. (Design of Suspension
Bridges. VoJ. II. Tra nsaction No. 46 of Ch almers University of
Technology.) Goteborg 1945. I I I p. Sv. kr. 6 :50.
Grallholm, Hjalmar. Om sammansatla balkar och pelare med ~ar­
skild hansyn till spikade trakonstruktioner. Chalmers Tekmska
Hogskolas Handling nr. 88. (On Composite Beams and Colu~ns
with Particular Regard to Nailed Timbel' Structures. Transaction
No. 88 of Chalmers University of Technology.) Goteborg 1949·
214 p. Sv. kr. 12:-.
Holmqvist, Nils, Jal/ssol/, il/gvar och Saarmalz, El/del. Varmevax-
lare i djurstallar. Meddelande 23 från Statens forskningsanstalt
fOr lantmannabyggnader. (Heat-Exchangers in Animal Sheltel's.)
Lund 195 I. 33 p.
Holmqvist, Nils. Varmepumpuppvarmning av lantbostader. Ett
salt alt utnyttja ladugårdarnas Ovel'skottsvarme. Meddelande nr.
22 från Statens forskningsanstalt fOr lantmannabyggnader. (He?-t-
Pump Heating of Farm Homes. Bulletin No. 22 of the Swedlsh
State R esearch Institute for Farm Buildings.) Lund 1951. 28 p.
JaIlSSOI/, II/gvar. Triibesparing i jordb~'ukets byg~na?er. Några
byggnadstekniska och byggnadsekonomlska undersoknll1gar. Med-
delande nr. 18 från Statens forskningskommitte for lantmanna-
byggnader. (Wood-saving Recommendations for Fal'Iu-B~ildings.
Bulletin No. 18 of the Swedish State Research Committee for
Farm-Buildings.) Lund 1950. 45 p.
JohOlll/essol/, Paul. Redogorelse for några utfiirda provningar av
branddol'rar. Statens provningsanstalts Meddelande nr. 94. (Ac-
count of some Tests of Fire-DoOl·s. Bulletin No. 94 of the Swedish
Government Testing Institute.) Stockholm 1944. 19 p. Sv. kr .
1:25·
Johansson, Carl Hugo. Theoreticai Investigation of the Effect ol'
Capillary Suction on Transfer of Moisture i.n Hygroscopic Ma-
terials. KungJ. Tekniska Hogskolans Handlmg nr. 20. (Trans-
action No. 20 of the Royal Institute of Technology.) Stockholm
1948. 16 p. Sv. kr. 2 :-.
Lilldqvist, Herbert. Fasadbekliidnad av natursten. Meddelande. nr.
2 från Stenindustrins Forskningsinstitut. (External '''' all Facll1gs
of Natural Stone. Bulletin No. 2 of the Swedish Stone Research
Institute. ) Stockholm 1949. 8 p.
Ludvigsol/, Birger. Berakning av ramar och bågar enli~t primar-
momentmetoden. Chalmers Tekniska Hogskolas Handhng nr. 57.
Goteborg 1947. 112 p . Sv. kr. 6:-.
"'laller, Torsteu. En ny metod for berakning av spikfOrband.
Chalmers Tekniska Hogskolas Handling nr . I 17. (A New MethocJ
for Calculating Nailed Wood Joints. Transaction No. 117 of
Chalmers Universit y of Technology.) Goteborg 1951. 77 p. Sv.
kr. 7:-.
NielselI, KI/ud E. C. Investigation of Load Distribution between
Reinforced Concrete Slabs and Their Formwork. Preliminary
Report . Svenska Forskningsinstitutets for Cement och Betong
Meddelande nr. 19. (Bulletin No. 19 of the Swedish Cement
and Concrete Research Inslitute.) Stockholm 1949. 15 p. Sv.
kr. 2: 50.
Nilssol/, Lars B. Temperatures, Strains, ancJ Formation of Cracks
in Concrete Dam at Ljusne Strommar. Report No. 94 of Com-
mission Internationale des Grands Barrages. (Temperatures, ef-
forts et formation de fissures cJåns le bar rage en beton de Ljusne
Strommar. Rapport No. 94 d e la Commission Internationale des
Grands Barrages.) Paris 195 I. 26 p.
Noren, Bengt. Bultars barformåga i enskariga trafOrband med sar-
skild hansyn till underliiggsbrickornas storIek. MeddeJande nr.
22 B från Svenska Traforskningsinstitutet. (Strength of Bolted
"Yood Joints, especially the Influence of Washers Size and Stiff-
nes in Single Shear. Bulletin No. 22 B of the Swedish Forest Pro-
duets Research Laboratory. ) Stockholm 1951. 42 p .
Nycander, Per. Varmeisolering och kondensering hos fonster. In-
verkan av glasavstånd och ventilation mellan glasen. Statens
provningsanstalts Meddelande nr. 96. (Heat Transmission and
Condensation of Double Windows. Dependence on the Distance
between the Panes and on the Ventilation between them. Bulletin
No. 96 of the Swedish Government Testing Institute.) Stockholm
1946. 29 p. Sv. kr. 2 :- .
Range, Hal/S. Ultraviolet It-radia tion with Artificia l Illuminati~n .
A Technical, Physiological and Hygienic Study. (Acta PhyslO-
logica Scandinavica. Vol. 15. Suppl. 49.) Stockholm 1948. 192
p. Sv. kr. 12 :-.
Tengvik, Nils. Den svenska b yggnadsmaterialmarknaden. Produk-
tion, distribution och prissattning av byggnadsmaterial frånjord-
och stenindustrien . Statens Offentliga Utredningar 1951: 35. (The
Swedish Building Materials Market. Proc!uction, Distribution and
Pricing of Products from the Clay and Stone Industry. Official
~'
State Investigation No. 1951:35.) Stockholm 1951. 284 p. Sv.
kr. 5:50.
Till/nell, Bertil och Elkel/, Ella . Varmebehandling av tra for
minskning av svallning och krympning. Svensk a Traforsknings-
institutets MedcJelande nr . 18. (Heat Treatment for Minimizing
Wood Swelling and Shrinkage. llulletin No. 18 of the Swedish
Forest Products Research Laboratory.) Stockholm 1948. 23 p.
Wiistlund, GeOlg och Belgstram, Sven G. Buckling of Compressed
Steel Members. Kungl. Tekniska Hogskolans Handling nr. 30.
(Trans action No. 30 of the Royal Institute of Technology.)
Stockholm 1949. 172 p. Sv. kr. IO : - .
Wdstlund, GeOlg och Erikssol/, AI/ders. Undel'sokningar av betong-
belaggningars motstå ndsfOrmåga mot avnotning samt åtgarder
till fOrhindrande av dammbildning. Svenska Forskningsinstitu-
tets for Cement och Betong Handling nr. 5 (s). (Weal' Resistance
Tests on Concrete FloOl'S and Methocls of Dust Prevention. Pro-
ceeding No. 5 (e) of the Swedish Cement and Concrete Research
Institute), Stockholm 1945· 53 p. Sv. kr. 5 :-.
Orbolll, Bjorn. HogvarcJigt stål som armering i betongbalkar. For-
ankring, skarvning, sprickbilcJning. Statens ' provningsanstalts
Meddelande nr. 103. (High-Grade SteeJ as Reinforcement in
Concrete Beams. Anchorage, Jointed Bars, Crack Formation.
Bulletin No. 103 of the Swedish Government Testing Institute.)
Stockholm 1948. 46 p . Sv. kr. 3 :-.
Samarbetskommitten for byggnadsfrågor. Bygg AMA 1950. Stock-
holm 1950. 287 + 67 p. Sv. kr. 9: 75·
Statens Geotekniska Institut. l\1eddelande nr. 2. RedogoreJse for
Statens G eotekniska Instituts verksamhet under åren 1944- 48.
Stockholm 1949. 191 p. Sv. kr. 8:- ,
Stenindustrins Forskningsinstitut. Meddelande nr. 2. PreJiminara
anvisningar for fasadbekladnad av natursten. (The Swcdish Stone
R esearch Institute. Bulletin No. 2. PreJiminary Directions for
External Wall Facings of Natural Stone.) Stockholm 1949' 5 p.
fortsat fra omslagets 2 . sid e
8: Gode og dårlige losnilzger l!{ lyd/ekniske problemet indm for byg-
• 'r.
gerid, Fritz II/gersleu. 1952. I{S. Af' Kr. 3,-.
'N r. 9: H"ilkl'll murstens- og blokstorrr/u kræl'er mindst arbejdstid vcd
o!J'l/ljringtTI?, .Viels Af. Plum og Birger IVarris. 195 2 . 26 s. A,. Kr.
3,-'
:'\ r. l?: F,jl og mangler l'ed sani/ære installationer i bolig- og fabriks-
b)'ggerle/, Ewald A. Olwl. 1953.21 s. A,. Kr. 3,-.
~r. II : Bral/d/ekl/iske fejl og mangler i b)'gl/il/gcr, II. Hoeg. 195,/. 20
s. 1\'" Kr. :J,- .
X r. I ~ : Fiji L'ed projek/eril/g af ceJ/tralmrmcal/læg, Poul Becher. 195{.
33 s .• \ • . Kr. 3,- .
• -r. 13 : .1nllllillgss/alll/ed hojflJ-dcgr(rJ/se, ,hel EIsel/. 1954. 5 t ,. A I'
l 'r. 6,00.
Anvisninger
er praktiske vejlf't!lIinger, beregnet på direkte bnlg i drl daglige arbejde ved
projektering, f.~Lrika tioll eller byg 7eri. Dc ka n \'ære udfærdiget dels på grundlag
af 1llstilUueL; eC!'lIc arbejuer. dels ud fra andr,.~ UJldel ~oJ::el s{' r fra ind- dier
udland. De sugeq tilpa ....e l efter de stedlige o~ al.luellc forhold og holdt i en
ikke -vidcllskabdig uutn'ksformJ tilgængelig fur de påga:h.lcllde faglige kl"t'dsr.
~r. 3 : Akustisk reguleril/g (/f gy"mas/iksale, POIII Bech.,. 1950. 4 s.
A j • Kr. 1,-.
1\r. 5: Bedre I'lIrmeisolclillg er billigrrc. 195°.48 s. A j • Kr. 3,- .
;'\1r. G: Flig/ i I/)'e huse (plakat lil opJ.:rn"{nin"{). I!H9. A j • rI'. 5,-
pr. m() ",:»1.
• '1'·7 · rug/ og isoluilIg, l'oul Bahtl og l ·u,!;1I hOlJgtlard. 1931.
107 s. A •. Kr. 4,- .
i'\r. 8: Brug og mig (if he/ol/blalldere, Niels H. Kramp og K. lHalm-
stedt-AI/dersell. 19.'i1. G6 s. A•. Kr. 3,-.
i'\r. IO: h'lmstig bel)'sl/ing på ~)~ft!!.epladser, Jens ThorsC/l og .Hogens
l·oltelell. 1953, 2. udgave. 20 s. A •. Kr. 2,-.
Nr. I I : Ollls,rtllil/gsmålfor trædimellsiollcr. 1952. I s. A,. (Gratis).
Nr. 12: Falg af dæk, Flemil/g NielselI. 1952. 48s. A •. Kr. 2.-.
Nr. 13: B)'ggeprisclls bes/al/ddrle beregllCt ved et 3-e/agers boligb)'gg,/'i
i plovillSel/ i a!lTil /951. 1952. 28 s. A •. Kr. 2,-.
r. !.j, : Fmlll'dril/g af stalde, varmeisolerilIg og vClltilerillg, Poul Bee"er
og Vagl/ Korsgaard. 1952. 44 s. A •. Kr. 2,-.
Nr. 17: Betons/obnillg om rill/erell, POIII Nerel/st, Erik Rastrup og G.
M. !dom. 1953. 108 s. A •. Kr. 8,-.
l 'r. 18: M aiilIg af derni/. 1953. 15 s. As. Kl'. 1,50.
011'. 19: h o/a (folder) . 1954.8 s. A •. (Grati,).
N r. 20: iJ'lIdgdfugt. 1954. 3 s. A •. I stk. : kr. 0,40. IOD slk.: kr. 25,-'
Nr. 21: H , ill.et d,rk? (folder til ophængning). 1954. 20S. ,\s. Kr.
2,5°·
Nr. 23: l ·in/fI'b)'ggeri. 1953. 16 s. A,. I stk. : kr. 1,-. 100 stk.:
kr. 50,-.
:'\r. 2 1: [,d./I'b,jdc/'-e af il/s/ruksfOl ,·t/llI/tll/eJ lre, P. Bechelog F. 01-
SCl!. 1 ~:;:; . I U s. A •. I stk.: kr. 2,-. 50 stk.: kr. 50,-.
Særtlyk
af artikler i tid'iskrifler o. Ii~n ., omhandlende Institllltct s arbejde dl~r rO! fallet
ar JU Slllultt'1 eller dets JOeddrLejde re. Enheuspris for alle særtrrk: kr, .,_ .
Nr. 2: B):ggeltal/dardiseril/g, l\Iogens J ·{Jllclm. 1949. 6 s. A.,
Nr. /. I'il/"·I b)'.ggeri i en provil/sby og /'ill/rrb)'g,gui på landet, Asger
Sdllltdlil/g. l'intflb)'ggfli i S/ockholm, O. Cuner Hal/sCl/. 1950. 12 s. A •.
r. 9: BetonFgcnsl.abeJllt·s afhængighed lif lIIa/erialerlles samll/eIIM' /l/illg,
.Virls .II. PIIIIII, 1950. 45 s. ,\ •.
Xl', I I: Om a/ll'endelse nf (rdll<lstighl'd i /ldol/ tii bes/ell/lllelse tif dens
oL,igt e,~ensk{/bl'T,
Johs . Andersel/ og Pvlll . \'''<1IJt. 1950. 28 . A•.
Nl. 13 : 1I11,ul l.oJ/er vin/I'r~)'ggcri?, Asgrr ScllIl/ellillg . 1950. 'I s. Af'
l 'L 16: A'wHlig wllt,rrillg llf/~)lb)'gllillgfr, I 'agll I,·orsg(l{/rd. 1950. J IS.
A,.
ConlillUed from CO Vt' f page 2
No. 8: Good alld Bad Solutions qf Aeous/iml P,oblcms j" RI,fldil/g,
Fritz II/gersltv (Dani,h lex l). 1952. q , p. Size A,. Kr. 3.- .
No. 9: Op!imllll! Size qf Brieks al/d Blocks, Nicis 1\1. Pll1m Olld l ; iI~n
JIIarris (Danish lext with an English Summar}'). 1952. 26 p ,
Size A,. Kr. 3.-.
~o. IO: Dl/rels alld Draubaeks qf Sal/i/a~y 1m/alla/iolls il/ R<.\idm/ial
III/d bldllstrial Huildil/g, Ewald A. Olsen (D;111i~ h lC:»t) . 1953. 2 I p.
Size A j • Kr. 3.- .
Xo. I I: Fire Tecllllical D~/ects II I/d lJl ,"< blid; il/ Buildillg Low//I/l /iUlS,
H. Hoeg (Danish text). 1954. 20 p. Size A~. Kr. 3.-.
No. 12: Errors ,Hadc wheJl Desigllil/g Cel//ral liealilIg Pial// ' , I'UII!
Beeher (Danish text) . 19.i.J.. 33 p. Size '\j . Kr. 3.- .
)in. 1:3: Rriljoreil/g S/ee! wi/h a lIigh 2/dd Point . . h d t,'lfl/ D<\-
ui,h t<:xt Wilh an English s umm ;:r ~ ) . 1954. 3 1 p. Size . \~. Kr. Il.on.
Directions
are inSl!"uctions illl ellJcJ fur Ilse iii c.:Olllf l l(1I1 praclile \\hcn dc_"ign il1 ~ . ma n u
facturiog or bllildin~. They 'lIa)" be b<~=>r:d nl1 I·c . . f"arch made w ithi ll the l u"t ilUt e
a r on olhel' domcslic 1- toreigu ilh c.., ti gati olls. It is atte mpted Il' .ulapt Ilt e
Jirections to I')(a l and lopical contli tion~, and ther are ",riUen in il non-llC iCl1lih l'
Idnguage. Dams;' 't'rl 0111)' Ij llothl1lg tiJ e Jlfl lrd.
Xo. 3: .1eolls/ical Desigl/illg rif (;,)'III I/fl> ia, PUl:! Becila Dan ish ll'xt
Wilh a bri .. f English Summar)'). 19jO. ~ p. Size Aj • Kr. 1.- .
:'\0· 5: Bel/er 11m / Il/llllati"l/ is C;""!I",. 19.)0, fil p. Size A" Kr..l. - .
)io. ti: } )(I;"!'I/{'I,I ill ' \; '1·11, Udilt lfol/,lt',1 p,,,tn. II) 1'1. Sil(, .\,.
" "n. 7 : .lJUl.),lII( lIud JIJ.}lIlatiulI , Puul lJu11t1 at/d J agn "~U/Jbtltlllj. I !(l I .
1°7 p. Size. \ ,. Kr. 4-- .
8: Cif fil/d Selee/ioll qj' Callen/e ,lIiw/'s, Xiels If. h'IIII I/!' al/d
)/0.
K ..\Ialllls/ed/-. 4I1dcrsCII. 1951. 66 p. Size A•. Kr. 3.- .
XO. IO: Ariijirial lIll/millnliOIl of RI/ildil/t: Sifes, J eas TholJ fII (I/ul .\;0-
gClls l'olte/en. 19j3, :md "diliull. ::!O p. Siæ .\ , . Kr. 2. - .
No. I l : COlllmercial DimelUiolls 0/ I J'ood ill ll/ehes eOll/ler/cd illlo L "~/it!
Dimellsiol/s il/ 111m. 1952. I p. Size A ~ . (Free of charge) .
No. 12: Seltetioll qf Floor COl/struc/ioll, Flemil/g Xid,..". 1952. 4 8 p.
Size A •. Kr. 2.-.
No. 13: BlIildil/g Cos/ AllaO'sis Calcllla/fd for a 3-S/ol'li)' Illod, of
Hats il/ a Dal/is" P/Ouindal T"'t'n ill . Ipril /95/ (D a ni_h texl -
Separate Engli,h ;umll1:1r)' ,\Ild capt ions). 1952. 28 p, Si,e ,\ •.
Kr. 2 .- .
No. 14: ImprovemCII/s /0 Allimal She/lers, Heat-II/sulation al/d I '''lii-
latioll, Poul Becher al/d Vagl/ Korsgaard. 1952. +1- p . Size As. Kl'. 2. - .
No. 17: I Vin/er Concretillg, Poul ~rcrellst, Erik Rll.,/ruP and G. ,\I.
!dom. (Danish tex t - Separate abbredatcd English translation ).
1953· 108 +
61 p. Size A •. Kr. 8.- . (Traru.lation Kr. IO. ) .
No. 18: Paintil/g A;bestol Cem':/ll. 1933. 15 p. Size A •. Kr. 1.50 .
No. 19: Insula/•. (folder ) 1954. 8 p. Size A •. (Free ol c1" . r~,· ,
'1\0. 20: How /0 Avoid Dtlmpl/ess. 1954. 3 p. Size A 6 • Kr. 0.40.
010. 2 I: JVlw l 7)'/Je af Floor Construction? (Folder for posling) . 1934.
20 p . Size A •. Kr. 2.50.
No. 23: lI'inter COllslmctiol/. 1953. 16 p. Size A •. Kr. 1.- .
No. 24: Prepamtion qf Iw/rudioll> ./01Huilermen, P. Bechel (1/,) F. 01-
sell . 1953. 19 p. Size A •. Kr. ~. - .
Reprints
of al'lides in pc:riouiC'a ls ar the like, dt'aling with tlie dct:\iti cs of tlH: Jll sl illlle
ur composcd by tlte !llstitute Ol' ils stan, Sta1l(.l dn.l PI"jct'" uf all r("print s: kr. 1. - ,
)/0. 2 : Bllildill{J Stulldrmli~lI/iulI, .\Iv;;"I> "ol/elen (D ,".;,.iI '",,1 1.
1949. 6 p. Size A,.
No. 7: JI 'iII/er COlIs/mctiun ill a Danis" Prol illfial 1 ol/'1I tII,,1 II'III/u
COl/s/ructiol/ il/ the CO/mir). Asger Sehmcllil/g. lI"illta COIIS/lUe/ioll il/
Stockholm, O. Gemer HallsCl/. (Danish text) . 19jO. 12 p. Size A •.
:\'0. 9: Oll DependelIC)' q{ Propel lies af COI/Clde nll Ilrt CompoJi/iol/ of tile
rlggregl//es, Xiels ,H. PlllltI (Danish texl). 19::;0. ~5 p . . ·ill· .\,.
No. I I : lJ'aL'e-f'elueil)' ill (,ullrrtlp, Juhs . . Jlldersell al/d p"" . ,re'il/
(Danis h lext wilh an E,,!!li, h S Ulllluary ). 1950. 28 p. ,,,' ,\"
No. q . Wllat are the Costs qf lI'il//a CUllslIllC/ioll '>, .~sger !JcllIIllllillg
(Danish text ). 1950. 4 p. Size A j •
No. 16, Artificial Dr)'il/g af N ew BI/ildil/,!;s, I'agl/ h'OI,lgtll"d (Dani,h
text with an English Summar)'). 1950. 1 I p. Size A,.
Ci..IIIlinueJ Oll <-0\ e' )Jhge ~
f Oll Jaf i,-a om:;lag et s J. si d e
Nr. '7: Prøvl/il/g af I l dallSke betonblandere, Per Bredsdo/J[, POIlI Ne-
Tenst og N iels Af. PltWI. 1951. 56 s. A •.
Nr. 23: Ekspal/siol/s- og sikkerhedsSJ'stemer ved celltralvarmeanlæg med
pWI/{>ecirl. ulatioll, POIlI Becher. 1951. 12 s. A •.
1';1'. 25: N)'e et/silagesiloers beskyttelse mod syreal/greb, Lars Alldersen.
19 i 1. 3s. A •.
N r. 26: r'illttrb)'ggcri, beretIIilIg om et uheld, O. Gerner Hansen. 1951.
12 S . A •.
Nr. 27: Har villterbyggeriet formindsket byggifagtlles sæsollledighed l.
Lars Andersen. 1951. 6 s. A •.
Nr. 2!l: Grusets i/ldflydelse på betofIClls holdbarhed, Poul Nerenst. 1952.
15 s. A•.
Nr. 29: rl 'ave Velocity in Concrete, JohalInes Alldersen and POIII Ne-
re/lst. 1952. 23 s. AsS'
Nr. 30: Kwwtig udtorrillg q{ /rybygnillger ved hjælp af Scllwartzkopf-
ovne, H. Drihrkop og HallS Nielsen. 1952. 8 s. A •.
NI'. 31: E/lsilagesiloers "eskylle/se mod ~yreallgreb, 2. wldersogelse 195[-
52, Erik Laursen. 1952. 5 s. A •.
NI'. 32: Betol/kontrol, N iels A1unk Pllllll. J 953. 8J S. A •.
Nr. 33: Små skorstene, POIlI Becmr. 1953. 12 s. A,.
Nr. 34-: Træfri glllvbelægnillger. 1953. 56 s. A •.
Nr. 35: Ollalily COl/trol of COllcrete - lts Ra/iollal Basis alld Eeol/omie
Aspeets, Niels i\fu/I!; PIIIIIl. 1953. 26 s. 21,5 X 14 cm.
Nr. 36: Varmeokollomiske III/dersogelser i »Pileparkell 2« 1950-52,
J. L. Mansa.1953. IO s. A,.
Nr. 37: Betoll-Rapport-Blallketter, Niels MUllk PlulIl. 1953. 17 s. A •.
Nr. 38: Lal/g-tids studier af be/ol/s holdbarhed, Niels MUl/k Plum. 1953.
5 s. A •.
N r. 39: Danmarks trd!{orbrug tU byggeriet 1939- 1952, K. Agermose
og Niels NI/mk Plum. 1954. 16 s. A •.
Nr. 40: iWorteltilsætl/il/gsstoffer til brt/g L'ed villterb)'ggeri, O. Gerner
Hal/sell. 1954. I I S. A •.
NI'. 41: Sal/dfri beton, Poul Nerenst og Birger Hlarris. 195~. 20 s. A • .
Nr. 42: Dogl/middeltemperaturemes fordelil/g over årel, P. Bether. 1954.
4 s. A •.
Nr. 43: Automaliseril/g af cenlralt-armeal/læg, fl. Korsgaard. 1954· 9 S.
A 4•
Nr. 4'~: Bloggeriets ratiollaliserillg, mekal/ik eller papir, Philip Arctal/-
der. 1954. 4· s. A •.
Arsberetninger 1947-.53
om Instituttets virksomhed og administration nr. I, 2, 3, 4, 5 og 6. Enhedspri.s
for alle årsberetninger : kr.2,-.
Alle publikationerne kan købes gennem boghandlerne ell er hos Tek-
nisk Forlag, Vester Farimagsgade 31, København V.
Abollllemtllt på cn eller flere serier kan tegnes hos Teknisk Forlag. Herved opnås 25 % rabat, som fradrages, når belalingen opkræves
ved hvert års udløb. For kr. 2 , - om året kan man endvidere samme sted abonnere på de »Forhåndsm eddelelser«, som udsendes
ca. 3 ugcr før hver publikations fremkomst.
Ved et skandinavisk samarbejde udsendes tillige
Bygglitteratur
der bringer ensartede referater på 100-200 ord af den vigtigste
skandinaviske litteratur om byggeri. Referaterne udarbejd es af
de nation a le komitee r for byggedokumentation i D a nma rk , Fin-
land, Norge og Sverige og udsendes samlet i h~rter, eler udkom-
mer 6 gange om å rel med ialt 180- 200 referaler på kartoteks-
kort i format A, . Abonnement kan tegnes gennem Statens Bygge-
forskningsinstitut, komiteen for byggedokumentation, og koster
kr. 27,- om året.
PRIS KR. 6,-
C ontinucd frolll cover page 3
No. 17 : Tes/illg of 1 [ Danish Concrtle l\fixers, Per BredsdOlJ[, Poul
Newlsi al/d Niels AI. PIl/m (D a rtish text ",ilh a n English Summar)') .
1951. 56 p. Size As·
' o. 23 : Expansion and Safel)' Sys/ems at Hot Water Heatillg Systellls
witlt Forad Circl/la!'7/!, POl/l Beclter (Danish text ",ith an English
Summary). 1951. 11 p. Size A •.
"'o. 25: Proteetive Treatmel/ts f or New Conerele Silage-Silos, Lars An-
dersell (Da'lish text). 1951. 3 p. Size A •.
No. 26: JlIilller Conslrue/ioll, Repol'I of II Failure, O. Gmur HanstIl
(Danish text). 195 I. 12 p. Size A •.
No. 27: Has Willler Bl/ildillg bit/l a Remedy for Seasollal UI/employ-
/Ilent in Ihe Building Trodes?, Lars A/ldersetl (Danish text). 1951.
6 p. Size A •.
No. 28: COllerett Durability IlIjlutllced by Aggregate, POIII Nerenst (Da-
nish text ",ith an English summary ). 1952. 15p. Size A •.
No. 29: TVa ut Velocity ill COl/cre/t, JohaIlIIts Andersell alld Poul Ne-
Wlsl (In English). 1952. 23 p. ' \s5'
No. 30 : Arlificial Dr)'illg qf New BuildilIgs ~v iHeans qf SchU'arlzkopf-
Salamanders, H. Dalukop al/d HallS NielselI (Danish text). 1952. 8 p.
Size A,.
No. 31: Proteeliue TrentIllmts for Silage-Silos, Sernl/d [lIvertigatioll
[951-52, Erik Lal/rsm (D anish text ). 1952. 5 p. Size A •.
No. 32: Control qfConcrete, Niels ,I[l/nk PlI/m (Danish lext). 1953.
8 1 p. Size A a•
1 TO .
33: Domestic Cltilllneys, Poul Beclter (D anish tex t). 1953. 12 p.
Size A •.
No. 3-1-: TVoodless Floor Coverillgs (Danish text). 1953. 56 p.
Size A •.
No. 35: Ollality COl/llol of COl/erete - lis Ratiol/al Basis alld Ecollomir
Aspects, Niels I\fllllk PlulIl (In English). 1953. 26 p. Size 21.5 X 14
cm.
No. 36: Heating-E.collolllic lllvestigations ill tlle "PileparkelI 2" 1950-
52, J. L. lUallsa (Danish text). 1953. IO p. Size A~.
No. 37: COllcrele-Report-ForIllS, Niels Munk PI/lilI (Danish text).
1953· 17 p. Size A •.
No. 38: LOl/g- Time Sludies q{ COl/crete Dllrabilil)', Niels JIIIl/llk PIIIIII
(Danish text). 1953. 5 p. Size A~.
No. 39: 1V00d COI/SIIIIIPIiOIl for Building AClivilies ill Delllllark 1939-
1952, K. Agermose al/d Niels IUullk PlulII (Danish text). 1954. 16 p.
Size A~.
No. 40: klorlal' Admixtllres for rVi,l(er Comtruetioll, O. Gerner HallselI
(Danish text). 1954. I I p. Size A •.
No. 41: Xo-Filles COl/crele, POIII N erel/st lil/d Birger IVarris (Danish
text). 1954. 20 p. Size A •.
No. 42: Dislribulion of ,Hean Temjmatures by T wel/I)'-Four-Hour-
Pcriods per Tear, P. Becher (Danish tcxl) . 1954. 4 p. Size A~.
1\'0. 43: .rJutomatisa/ion of Central Hea/il/g Plants, V. Korsgam'd (Da-
nish l('xl \\'ilh an English summary). 1954. 9 p. Size A 4 •
No. 44: II/ereasing the EfficienC) qf Building, Praelieally Ol' Oll Pajm'?
Philip Arelander (Dani -h teXl). 1954. 4 p. Size A 6 •
Annual Reports 1947-53
on the acti\'ities and management o( the 1115titute (,pecial English hsuc.) 1'\05.
l, 2, 3, 4, 5 and 6.
All Ihe pub/ications may be obtained through our publishers Tek-
nisk Forlag, 31, Vester Farimagsgade, CopenJlagen V, Denmark.
By a Scandina vian co-operation is furth er issucd
Bygglitteratur
containing uniform abstracts, of 100-200 words each, of the
most essc ntial Scandina vi an building lilerature. The abstracts
a re prepared by the na tiona l co mmiLtces on bui lding documclI-
talion in Denmark, Finla nd, l orway and Sweden, and tlley are
collected in issucs appearing six limes a year and conta ining II:lO
- 200 abstracts annuaIly, printcd on index cards of the size A,.
SlIbscription can be ordered through The D a nish Nalional In-
slitllte of Building R esearch, Building Documenta tion Committee.
The price is Dan. Kr. 27. - annuaIly.
J. ~0RGENS E N t. co.
~hlltf,f