1   Billetter til en klatrepark Opgave 1 giver højst 11 point

 En ungdomsklub planlægger en tur til en klatrepark.

Enkeltbilletter til klatreparken koster 274 kr. pr. barn,
dvs. personer under 18 år, og 319 kr. pr. voksen.

1.1 Hvor
 stor er prisforskellen på en enkeltbillet til en voksen
og en enkeltbillet til et barn?

1.2 Hvad koster enkeltbilletter til 20 børn og 2 voksne i alt?

1.3 Forklar,
 hvorfor man kan bruge udtrykket 274n + 638
til at beregne, hvad enkeltbilletter til n børn og 2 voksne
koster i alt.
Foto: Opgavekommissionen i matematik

 Klatreparken sælger også gruppebilletter, der gælder til både børn og voksne. Tabellen herunder
viser, hvad disse billetter koster.

Antal personer Pris

1-10 2.800 kr.
11-20 4.800 kr.
21-30 6.400 kr.
31-40 7.600 kr.
41-50 8.800 kr.

Ungdomsklubben planlægger, at der skal 2 voksne med på turen, og at højst 40 børn kan komme
med.

1.4 Undersøg, hvor mange børn der skal med på turen, for at det er billigere at købe en gruppebillet
end at købe enkeltbilletter.
 2   Klatreparkens bod Opgave 2 giver højst 6 point

 Ved klatreparken er der en bod, hvor man kan købe saftevand, kakao og chokolade.

A R K E N
LAT R E P
K Kakao

15 kr.
Saftevand Chokolade

6 kr. 8 kr.
Tegning: Hans Ole Herbst

En gruppe børn fra ungdomsklubben købte tilsammen for 90 kr.

2.1 Du skal undersøge, hvor mange krus saftevand, krus kakao og stykker chokolade børnene kan
have købt. Skriv alle de forskellige muligheder, der er, når børnene ikke nødvendigvis har købt
alle tre slags varer.
 3   De Geometriske Haver Opgave 3 giver højst 8 point

 De Geometriske Haver i Herning består

af hække, der er plantet, så de ligner
geometriske figurer. Du kan se haverne
på fotoet til højre.

 Nogle af hækkene har form som regu-

lære polygoner. Disse hække har alle en
udvendig sidelængde på 11 m.
Foto: Tom Laursen, Herning Folkeblad

3.1 Hvor stor er den udvendige omkreds af hækken, der har form som en regulær sekskant?

Da hækkene blev plantet, skulle gartnerne kende vinkelstørrelserne i polygonerne.

3.2 Forklar, hvordan de kunne vide, at hver vinkel i den regulære syvkant skulle være ca. 129°.

For at kunne plante hækken, der har form som en cirkel, måtte gartnerne vide, hvor cirklens
centrum skulle være. Centrum skulle have samme afstand til femkanten, sekskanten og
syvkanten.
 Alberte og Bertil har vist med skitserne herunder, hvordan de tror, at gartnerne har fundet ud af,
hvor cirklens centrum skulle være.

?
?
Skitse Skitse

Alberte: De har fundet midtpunkterne af Bertil: De har forlænget siderne og tegnet

siderne og tegnet vinkelrette linjer. Cirklens vinkelhalveringslinjer. Cirklens centrum
centrum må være i disse linjers skæringspunkt. må være i disse linjers skæringspunkt.

3.3 Undersøg, om Alberte, Bertil eller de begge kan have ret. Brug eventuelt filen
HAVER_DEC_2020 eller svararket.
4   Ture med ungdomsklubben Opgave 4 giver højst 12 point

Alberte og Bertil går i en ungdomsklub med to afdelinger, en i Skovby og en i Mejlby. De har

spurgt hvert medlem i de to afdelinger, hvor mange ture de har deltaget i på et år. I regnearksfilen
TURE_DEC_2020 kan du se medlemmernes svar.

4.1 Hvor mange ture har medlemmerne i Mejlby i gennemsnit deltaget i på et år?

4.2 Tegn et søjlediagram, der viser fordelingen af de forskellige antal ture, medlemmerne i Skovby
har deltaget i.

4.3 Beskriv ligheder og forskelle mellem fordelingen af de antal ture, medlemmerne i Mejlby har
deltaget i, og fordelingen af de antal ture, medlemmerne i Skovby har deltaget i på et år.

Alberte og Bertil vil skrive en artikel til ungdomsklubbens blad om det antal ture, medlemmerne
i Skovby og Mejlby samlet set har deltaget i. De overvejer disse tre overskrifter:
Over halvdelen af medlemmerne har deltaget i 3 eller flere ture på et år.
9 ud af 10 medlemmer har deltaget i ture det seneste år.
Hvert tredje medlem har deltaget i færre end 3 ture på et år.

4.4 Forklar, hvilken eller hvilke af de 3 overskrifter der passer til det, data fra undersøgelsen viser.
 5   Rubjerg Knude Fyr Opgave 5 giver højst 9 point

Rubjerg
 Knude Fyr ved Vesterhavet
blev bygget i 1900. Dengang stod fyret 200 m
ca. 200 m fra en skrænt. På grund af
nedslidning af jordoverfladen bliver
1900
afstanden mellem fyret og skrænten Tegning Hans Ole Herbst.
hele tiden mindre. I oktober 2019 stod
fyret ca. 7 m fra skrænten.

5.1 Du
 skal vise med beregning, at fyrets
afstand til skrænten i gennemsnit blev
ca. 1,62 m kortere pr. år i perioden fra
år 1900 til 2019. 21. oktober 2019
Tegning Hans Ole Herbst.

Funktionen f (x) = 200 – 1,62 x er en matematisk model, som beskriver sammenhængen mellem
antal år efter 1900, x, og fyrets afstand til skrænten, f(x).

5.2 Forklar,
 hvordan du kan se på forskriften, at grafen for f er en ret linje.

 D. 22. oktober 2019 blev fyret flyttet 77 m

70 m, så det kom til at stå 77 m fra
skrænten.
22. oktober 2019
Nogle forskere mener, at ændringer i Tegning Hans Ole Herbst.

klimaet kan betyde, at nedslidningen af

jordoverfladen sker lidt hurtigere år for år.

5.3 Undersøg, hvornår fyret bør flyttes igen, hvis det stykke, der bliver slidt væk, bliver 2 % større,
for hvert år der går fra 2019. Antag, at det stykke, der blev slidt væk i 2019, var 1,62 m.
 6  Figurfølge Opgave 6 giver højst 13 point

Herunder er figur 1, figur 2 og figur 3 i en figurfølge. Linjestykket til venstre har længden 1, og
det grå kvadrat har arealet 1.

figur 1 figur 2 figur 3

6.1 Tegn figur 4 i figurfølgen.

6.2 Hvor stor er omkredsen af figur 3?

6.3 Hvor stor er omkredsen af figur n?

Alberte, Bertil og Oliver har skrevet hver sin formel til at beregne arealet af figur n.

Albertes formel: A = n · (n + 1) + 1

Bertils formel: A = (n + 1)2 – n

Olivers formel: A = n2 + n + 1

6.4 Vælg en af formlerne, og forklar, hvorfor man kan bruge den til at beregne arealet af figur n.

Oliver kan omskrive både Albertes og Bertils formel til A = n2 + n + 1 med et CAS-værktøj, men
han kan ikke forklare, hvorfor det er sådan.

6.5 Forklar,
 hvilke regneregler, der gør, at man kan omskrive både Albertes og Bertils formel til
A = n  + n + 1.
2
 7   Figurer med arealet 50 Opgave 7 giver højst 8 point

 I den blå boks står navnene på 7 typer figurer.

rektangel
kvadrat
parallelogram
trapez
retvinklet trekant
ligebenet trekant
ligesidet trekant

7.1 Undersøg, hvordan hver type figur kan se ud for at have arealet 50. Du kan begrunde dine
resultater med beregninger eller tegninger. Husk at skrive, hvilken type figur hver af dine
beregninger eller tegninger hører til.

Elevens UNI-Login:

Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift:

FP9
Matematik
SVARARK
December 2020 Svararket kan afleveres sammen
med de øvrige opgavebesvarelser.

Opgave 3