R2035 Otto Laurents Benjamin Fick, Brikker Til en Levnedsbeskrivelse.

Otto Laurents Benjamin Fick
Brikker til en levnedsbeskrivelse
af Uffe Kim Poulsen
Forfatter: Udgave: ISBN: Layout:
Uffe Kim Poulsen, www.ukp.dk 1. digitale udgave i pdf-format 978-87-996789-1-4 Opsat i Word og sat med Calibri / Segoe Print
Indholdsfortegnelse
1 2 Forord ....................................................................................................................................................5 Ottos barndom og ungdom ...................................................................................................................7 2.1 2.2 3 Ottos familie ..................................................................................................................................8 Ottos skolegang ...........................................................................................................................11
Karrieren som skolemand ...................................................................................................................13 3.1 Carl Ewalds skole .........................................................................................................................15 Carl Ewald og damerne .......................................................................................................17
3.1.1 3.2 3.3 3.4
Fick overtager skolen .................................................................................................................18 Ficks skole....................................................................................................................................20 Fick bygger en ny skole................................................................................................................23 Sangene ved indvielsen .......................................................................................................28
3.4.1 3.5 3.6
Den daglige forretning ................................................................................................................29 Realskolen i Glostrup...................................................................................................................33 Glostrup Realskole efter Fick...............................................................................................37
3.6.1 3.7
Tilbage fra Glostrup til Frederiksberg..........................................................................................39 Lejekontrakt til Pauline Lnborg .........................................................................................40 Opsummeringsbogen ..........................................................................................................42 Danseskolen ........................................................................................................................43 En fiks lille vise - spg eller alvor? .......................................................................................44 Eleven Arthur Jrgensen .....................................................................................................48 Fick afhnder sin skole .......................................................................................................49
3.7.1 3.7.2 3.7.3 3.7.4 3.7.5 3.7.6 3.8
Ficks periode ved Frederiksberg Realskole .................................................................................50 Fick som pdagog ...............................................................................................................50 Kendte elever ......................................................................................................................51 Skolebygningen ...................................................................................................................54 Frederiksberg Realskoles elever og lrere .........................................................................57 Hvad der senere skete med skolebygningen ......................................................................58
3.8.1 3.8.2 3.8.3 3.8.4 3.8.5 4
Hans altbeherskende id: Centralbygningen .....................................................................................61 4.1 4.2 Udkast til en Plan over Centralbygninger....................................................................................64 Redegrelse for Centralbygningen..............................................................................................66 Byggegrunden .....................................................................................................................68 Byggeriet .............................................................................................................................69
4.2.1 4.2.2
iii
4.3 4.4 4.5 4.6 5
Dagligliv i huset ........................................................................................................................... 71 Nedturen..................................................................................................................................... 72 Udbredelse af iden ................................................................................................................... 73 Hvad der siden skete med Centralbygningen ............................................................................. 80
Livet som forhenvrende .................................................................................................................. 81 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 Forsg p oprejsning .................................................................................................................. 81 Hjlp dig selv.............................................................................................................................. 82 Fredsarbejde ............................................................................................................................... 84 Andre originale ider .................................................................................................................. 87 Litterre forsg .......................................................................................................................... 87 Interview i Ekstrabladet .............................................................................................................. 90 De sidste 10 r ............................................................................................................................ 92
6 7
Eftermlet .......................................................................................................................................... 97 Otto Laurents Benjamin Fick's gteskaber ...................................................................................... 101 7.1 Edele Rebecca Michaelsen ....................................................................................................... 101 Edele og Carl ..................................................................................................................... 105
7.1.1 7.2
Marie Magdalene Lebrecht ...................................................................................................... 106 Hendes senere liv.............................................................................................................. 109 Knud Fick ........................................................................................................................... 114 Else Fick............................................................................................................................. 115
7.2.1 7.2.2 7.2.3 7.3 8
Helene Margrethe Wildfang ..................................................................................................... 116
Registre ............................................................................................................................................. 120 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5 8.6 Samlet personregister .............................................................................................................. 120 Enkeltpersoner ......................................................................................................................... 123 Stedregister .............................................................................................................................. 151 Liste over kilder ........................................................................................................................ 153 Billeder og figurer ..................................................................................................................... 156 Kildereferencer ......................................................................................................................... 157
iv
1 Forord
Ikke ret mange mennesker vil i dag forbinde navnet Otto Fick med noget; frre vil kunne huske ham, for han dde i 1932. For mig var han blot en person i en gren af min kones familie, indtil jeg ved et tilflde opdagede, at han i 1892 havde etableret en Realskole i Glostrup, hvor vi bor. S blev han pludselig mere interessant, og i et par r har jeg nu indsamlet en masse dokumenter, der belyser hans liv. Det viste sig hurtigt, at denne skole kun var en mindre del af, hvad han beskftigede sig med. Frst og fremmest findes der over 225 af hans breve i flere arkiver. Han skrev bger, og p grund af sin personlighed, har han ogs fet plads i mange erindringsbger. Kreative sgninger p internettet ledte til endnu mere materiale, og det hele er nu samlet her. Det kan og skal ikke skjules, at bogen er skrevet af en slgtsforsker, som nsker at lade kildematerialet selv fortlle. Nogle vil derfor nok finde visse passager for lange eller for detaljerede, men s spring over det, der ikke fnger. Brikkerne til Otto Ficks levnedsbeskrivelse bliver lagt i kronologisk orden, og begynder derfor naturligvis med hans barndom og ungdom. Derefter gennemgs de omkring 22 r, hvor han helligede sig arbejdet med at modernisere pdagogikken i samtidens skole. Herefter kommer en noget kortere periode, hvor han virkeliggjorde sin altbeherskende id om en ny boligform, som skulle passe bedre til en ny tid, hvor kvinderne begyndte at komme ud p arbejdsmarkedet. Det endte anderledes end forventet, nemlig med en fallit. I kapitlet om hans sidste cirka 22 r som 'forhenvrende' beskrives alle de forskellige idealistiske aktiviteter, som han da kastede sig over. Et kort kapitel fortller derefter om, hvordan der efter hans dd og endnu i vore dage refereres til hans arbejde. Hans privatliv med gteskab og brn behandles separat til sidst. Han var gift tre gange, men havde med den enes ord - den skbne, at alle tre koner forlod ham. S vidt jeg kan bedmme, er den foreliggende bog det frste forsg p en samlet biografi om Otto Fick fra vugge til grav. Tilsyneladende har ingen hidtil vret opmrksom p hans sidste gteskab, ligesom det ogs er frste gang, der sttes sprgsmlstegn ved, om hans ialt fire brn virkelig ogs var hans allesammen. Heller ikke hans arbejde med at etablere Glostrup Realskole er tidligere blevet belyst detaljeret. I avisomtaler og nekrologer omtales, at han ernrede sig som skopudser i Berlin og tallerkenvasker i USA. Det har dog ikke vret muligt at finde dokumentation, som kan verificere sdant. Det afsluttende kapitel indeholder en rkke registre. I personregisteret kan interesserede hurtigt kan se hvem, der er nvnt i teksten. Selvom de over 280 personer ikke alle er nogen, som han havde kontakt til, s antyder det dog omfanget af hans kontaktflader. Af dem, det har vret muligt at identificere, flger derefter minibiografier. Ogs et stedregister er indeholdt. Afslutningsvis findes bibliografi og et detaljeret kildeapparat, som gr det muligt for interesserede forholdvis nemt selv at g endnu dybere i en kilde. Kommentarer er meget velkomne.
Med stor tak til alle bidragydere Glostrup, den 1. december 2013 Uffe Kim Poulsen
Hovedkilder: Wikipedia, Rigsarkivet, Arkivalieronline, Det kgl. Bibliotek, Geodatastyrelsen Glostrup Bibliotek, Politikens Oplysning, Landsbkasafn slands Frederiksberg Bibliotek, Kbenhavns Stadsarkiv, Fures Museer i Farum, Statsbiblioteket i Aarhus, Frederiksberg Stadsarkiv, Dansk Demografisk Database, Glostrup Lokalhistoriske Arkiv, Gyldendals bne encyklopdi, Biblioteket ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KUA samt naturligvis Google Arbejdet med at finde oplysninger om de optrdende personer er i hj grad blevet lettet af, at Kbenhavns politis registerblade er blevet digitaliseret. De var forlberen for det senere folkeregister og blev frt fra 1890-1923, hvilket falder sammen med er stor del af den periode, hvor Otto Fick var srlig aktiv. Derudover har Arkivalieronline, Dansk Data Arkiv og isr Google vret nyttige til at finde andre kilder. o o o o Citater fra kilder er vist ved ekstra indrykning og overspring er markeret med en rkke punktummer. De allerfleste steder er gamle tekster gjort mere lsevenlig ved brug af og . Hndskreve tekster er markeret med denne font og sat i ramme . Nogle steder er en uddybende bemrkning eller oversttelse angivet i kursiverede kantede parenteser, fx Teglgrdsvej 43 [nu 73] . Kildeangivelser og noter er samlet i det afsluttende kapitel. Ord, der har tilknyttet en kilde/note, er i teksten markeret med nummer, fx Fredericiagade2. __________________________________________________ ____
Denne digitale udgave er stort set identisk med den trykte 1. udgave. Siden har jeg dog fra Bragi orgrmur lafsson, Fagstjri, Handritasafn, Landsbkasafn slands Hsklabkasafn modtaget kopi af Helene Lemas brev til Einar H. Kvasan, og teksten herfra er indsat nederst side 117. Glostrup, den 3. februar 2014 Uffe Kim Poulsen
Ls ogs om Otto Fick p min hjemmeside: ukp.dk
Ottos barndom og ungdom
2 Ottos barndom og ungdom

Otto Laurents Benjamin Fick blev 18-8-1859 fdt i Kbenhavn i en velhavende familie som tredie barn af kasserer ved Det kongelige Teater Knud Benjamin Fick og Helene Louise fdt Wolff. Otto blev fdt ind i en velstende borgerlig familie, og hans far Knud Benjamin Fick sad i en god stilling som kasserer ved Det kgl. Teater. Hans frste lever boede familien og en tjenestepige i Blancogade p hjrnet til Bredgade p mtr. 180 i forhusets stueplan. P Sterms kort fra 18401 kan man se placeringen, ikke langt fra Amalienborg og Marmorkirken, der dengang l ufrdig som ruin. Blancogade har siden 1869 heddet Fredericiagade2, og husnummeret er nu 18.
I: Beliggenhed af Ottos fdehjem.
II: Ottos fdehjem i Fredericiagade 18
III: Den ufrdige Marmorkirke ca. 1875
IV: Johan Christian Fick, Ottos far
V: Helene Louise Wolff, Ottos mor
2.1 Ottos familie

Ottos familie var noget usdvanlig derved, at hans farmor og morfar var sskende. Deres far havde vret en velhavende hestehandler p Frederiksberg.
VI: Otto Ficks forldre og bedsteforldre
Morfaderen Carl Wolff var fdt 26-5-1796 i Kbenhavn. Han blev apoteker og drev i perioden 1824-59 Gammel Torvs Apotek p hjrnet af Nytorv og Frederiksberggade (Strget), hvor nu Danske Bank har afdeling. Han havde flere tillidshverv fx var han i en rrkke kasserer og senere formand for Pharmaceutisk Understttelsesselskab og efor for det endnu fungerende Cappels Pensionslegat. Han dde 86 r gammel i 1883, da Otto var 23 r. Mormoderen Ida Louise f. Nielsen i 1813 var officersdatter og blev gift med Carl allerede, da hun var 17. Da hun dde som 51-rig i 1864, var Otto endnu ikke fem r, s det er nok ikke meget, han har kunnet huske om hende.
VII: Carl Wolff, Ottos morfar
VIII: Gammel Torvs Apotek
IX: Gammel Torvs Apoteks officin, 1859
Figur X: Bente Frederikke Rafsted
Ottos farfar hed Johan Christian Fick og var fdt 20-12-1787 p Christianshavn, hvor hans far havde nlemageri i Strandgade 33. P grund af faderens dd mtte Johan som kun 15 r vre med til at forsrge familien. Hans et og alt var at tegne, s ved en god vens hjlp blev han ansat som tegnelrer for en ukendt dame. Det blev frst efter nogen tid klart for ham, at der var tale om Frederik VIs veninde Rikke ( Bente Frederikke Rafsted fra Nyboder, senere Frederikke Dannemand, 1790-1862) 3. Hende havde kongen installeret i et hus p Toldbodvej.
Fick blev i 1809 ogs administrator for hende. Mens Frederik IV morede sig ved Wienerkongressen i 1815, gjorde hun noget tilsvarende p Toldbodvej4. Det endte med, at hun tog til Christiansfeld og fdte en sn, som helt sikkert ikke kunne vre Frederiks. I perioden 1815-18 fungerede Johan Christian Fick, efter kongens nske, som sendebud mellem de to, og til sidst tog Frederik sin Rikke til sig igen5. Fick fik ikke nogen egentlig uddannelse, men blev kunstsamler, specielt af kobberstik. Han var ven med de fleste af sin samtids kunstnere og var initiativtager og medstifter af Kunstforeningen, der nu har til huse ved Gammel Strand i Kbenhavn. Han blev ogs udnvnt til justitsrd og auktionsdirektr i Kbenhavn. I 1825 var han p studietur til Paris, Milano og Rom, hvor han blandt andet besgte Bertel Thorvaldsen. Johan Christian dde i 1864, da Otto kun var lidt over fem r gammel.
XI: Johan Christian Fick, farfar
XII: Christine Lovise Wolff, farmor
Ottos farmor, Kristine Lovise Wolff blev fdt i 1794 i Kbenhavn; som tidligere nvnt var hun sster til Ottos morfar. Hun blev gift med Johan Christian Fick i 1818.
Vi ved, at hun var med p mandens studietur i 1825; dog ikke hele vejen, for hun blev installeret i Paris, hvor hun ventede p ham, mens han rejste videre til Italien. Der er bevaret et brev fra hende til hendes bror Carl i anledning af hans fdselsdag6.
XIII: Brev fra Kristine Lovise Wolff til broderen Carls fdselsdag i 1825
Som det kan ses i verste hjre hjrne, er det dateret Paris d. 23 Maj 1825, og hun har haft s meget at fortlle, at det var ndvendigt at dreje papiret i kvart omgang og skrive videre, da det var fyldt. Indholdet handler mest om hvem, hun har besgt og dagligdags ting og bekymringer fx:
... Min Geburtzdag spiste vi alt grnne rter. Asparges har vi alt havt nsten to Mneder. Dog ere de ikke s gode som de fra Vesterbro .... Jeg hber stakkels Moder er bedre. Det gjr mig s ondt at hre at hun ikke har vret brav. Jeg me see til nr jeg kommer hjem om jeg ikke kan overtale hende til at flytte fra det fugtige Huus om det ikke kunde gjre nogen Forandring ...
Kristine Lovise Wolff dde i 1863, t r fr sin mand, da Otto kun var 3 r. Om Ottos forldre er der ikke meget at berette. Faderen Knud Benjamin Fick blev fdt 28-8-1820 i Kbenhavn og fik som nvnt en vellnnet stilling som kasserer ved Det kongelige Teater. Han dde den 4-3-1897. Ottos mor Helene Louise Wolff blev fdt 25-7-1834 i Kbenhavn og dde 24-5-1918 p Frederiksberg. Otto Fick havde to ldre sskende, broderen Carl Christian Fick, der var nsten 5 r ldre, mens ssteren Ida Louise Mathilde Fick kun var knap 2 r ldre. I 1873 begyndte broderen Carl Frederik en uddannelse indenfor farmacien p Svane Apotheket i stergade 18. Tre r efter fik han eksamen som apoteksmedhjlper, og efter endnu to r var han cand. pharm. Han dde ugift og barnls allerede som 35-rig af tuberkulose og var da stadig apoteksmedhjlper p Svaneapoteket7. Ottos sster Ida Louise Mathilde Fick var fdt 15-9-1857 og boede hos forldrene indtil hun i 1879 blev gift med Alfred Christian Bock. Han var p det tidspunkt kapellan ved Vejlby sogn i Fyns stift. De fik tre brn: Ingrid, Ove og Eggert, som alle dde ugifte og uden brn. P en kedelig baggrund kom denne sster og hendes mand fra 1890 til at spille en aktiv rolle i Ottos privatliv som plejeforldre for hans frste sn (se side 102).
10
2.2 Ottos skolegang

Vi ved ikke hvor Otto Fick begyndte sin skolegang. I 1860 boede familien i den bygning, som hans far ejede, og som i dag har adressen Fredericiagade 18 i Kbenhavn, men fr 1870 var de flyttet til Vodroffsvej 10 p Frederiksberg. Det fremgr af folketllingen i 1870, hvor det ogs oplyses, at frstesalen bebos af en af moderens farbrdres enke Louise Seraphine Wolff og dennes datter Emilie Augusta Wolff.
XIV: Vodroffsvej 10 p Frederiksberg (2013)
Den 4-4-1875 blev Otto konfirmeret af pastor Bldel i Garnisons Kirke, hvor han ogs var dbt8.
XV: Vestre Borgerdydsskole p Christianshavn
11
Han gr i gymnasium p sproglig-historisk retning p Vestre Borgerdydsskole p Christianshavn. Herfra bliver han student den 3-7-18799. Han er alts nsten 20 r, en temmelig sen alder. Af hans eksamensbevis fremgr, at10: Ved denne Prve har han erholdt flgende Karakterer i: Dansk, I ...................................................................... godt+ Dansk, II ..................................................................... godt+ Oldnordisk .............................................................. godt Fransk (regnes dobbelt) .......................................... godt Engelsk eller Tydsk ................................................... meget godt Historie (regnes dobbelt) ..................................... godtSkriftlig oversttelse fra Latin til Dansk ................... godtMundtlig Prve i Latin ............................................ godt+ Mundtlig Oversttelse af et ikke lst Stykke i Latin .. meget godt Grsk (regnes dobbelt) .......................................... meget godt Naturlre ................................................................. temlig godt+ d hvorefter han til Hovedkarakter har erholdt 2 . Karakter med 72 Points. Efter dette Udfald af Prven meddeles der ham herved Vidnesbyrd om, at han er i Besiddelse af den almindelige Dannelse og ndelige Modenhed, som udfordres til at kunne benytte den Akademiske Undervisning.
Den 3 Juli 1879, Borgerdydsskolen p Kristianshavn

XVI: Ottos eksamensbevis fra Borgerdydsskolen
Da han bliver student, bor familien stadig p Vodroffsvej, men siden 1870 er beboerne p frste sal erstattet af andre.
12
Karrieren som skolemand
3 Karrieren som skolemand

Han boede stadig i hjemmet p Vodroffsvej11 og hans mor nskede at se ham g den teologiske vej, hvilket han satte sig imod. Han ville i stedet g den juridiske vej12 og blev 27-9-1879 immatrikuleret ved Kbenhavns Universitet13: RECTOR UNIVERSITATIS HAUNIENSIS CUM SENATU ACADEMICO L.S. Qvod felix faustumqve sit, in Regia Universitate Hauniensi numero civium academicorum adscriptus est legesqve ex formula sibi tradita sancte se servaturum promisit Otto Laurents Benjamin Fick
e scola virt. civ. Christianohauniensi.
In culus rei fidem literas has Hauni d. 27m..Septembris a. 1879 dedit et nomine subscripto firmavit Madvig h. t. Rector Universitatis. Dette studium kedede ham dog enormt14, s han indstillede det og besluttede at f overstet sin vrnepligt. Han mdte derfor 30-5-1880 som rekrut Nr. 451 ved 1 Artilleri Bataillons 1 Compagni, og blev hjemsendt allerede efter fire mneder den 27-9-1880. Der var dog ogs tre ugers genindkaldelse i efterret 188215. Efter militret forsgte han hurtigt at blive huslrer og kom som sdan sidst i 1880 til Lolland hos godsejeren Carl Vilhelm Grandjean Hansen p Valns gods16. Hvordan han har fundet en stilling s langt fra Kbenhavn vides ikke, men det er benbart get godt, for da han rejser derfra, fr han flgende fine anbefaling med sig17:
Hr Student O. Fick, der i omtrent et r har opholdt sig i vort Hus for at undervise vore tre Snner, og som har anmodet mig om et Vidnesbyrd, er det mig en Glde herved at kunne anbefale som en meget dygtig Lrer, der i ovennvnte Tidsrum har bibragt vore Drenge gode Kundskaber, ligesom i det Hele udvet en gavnlig Indflydelse p dem. Hr. Fick er et meget omgngeligt og tjenstvilligt ungt Menneske. Waldns d. 27 Juli 1881 Jeg m hertil fje, at
Han har alts ikke alene lrt drengene Viggo, Niels og Oluf p henholdsvis 9, 8 og 6 r noget18, men ogs haft en gavnlig indflydelse! Han havde benbart pdagogiske evner, s efter dette flte han et kald som opdrager og lrer for de unge.
13
Tilbage i Kbenhavn fulgte han sit kald og fik allerede i efterret samme r en stilling som lrer ved Frederiksberg Realskole, som p dette tidspunkt bestyredes af Carl Ewald. Universitetsgraden cand. phil. var dengang omgivet med en vis respekt, og gav adgang til at fungere som lrer. Ogs herfra fik han en fin anbefaling19.
Hr. stud.jur. O. Fick har i ca. r undervist i min Skole som Lrer p Eftermiddagsskolen. Nr han nu ophrer dermed, er det kun fordi Eftermiddagsskolen gr ind. Jeg anser Hr. Fick for en Mand med ikke almindelige pdagogiske Anlg og det er mig en Glde p hans Anmodning at give ham en Anbefaling. I den Tid, han har undervist hos mig, har han rgtet sin Gerning med stor Alvor og Dygtighed, og jeg er srdeles vel fornjet med Resultatet af hans Virksomhed. Frederiksberg Realskole, den 1ste Marts 1882 Carl Ewald
Skolebestyrer Carl Ewald har alts bemrket, at den nu 22-rige hr. Fick har meget fine anlg for pdagogik. Det m vre noget, der har bestyrket den unge mand i sit kald. Samtidig viser det vel ogs, at Ottos indstilling til opgaven har svaret fint til Ewalds egne ider om undervisning.
XVII: "Vennersly", hvor Carl Ewald havde skole. Frederiksberg All 4 (i dag nr 12).
At Ewald titulerer ham som stud.jur. fortller os, at Otto - mske mest for forldrenes skyld - endnu ikke helt har forladt jurastudiet. Det understttes af en kort besked han modtager et par mneder senere20:
Kjbenhavn den 3 Juli 82 Kjre Fick ! I Morgen begynder vi i Kollegiet til Strfr.s alm. Xxx 8 (De obj. Mom. Ved Forbryd. , der komme i Betragtning ved Strafskyld. & Bestemm.) Forhbentlig ville vi n til 11. En venlig Hilsen fra Deres Medmanudocenter og fra Deres heng: L. Zeuthen
14
Karrieren som skolemand Han gr alts til manuduktion i strafferet. Det afbrydes dog af tre ugers genindkaldelse til militret sidst i september. Han hjemsendes 3-10-1882 med flgende vidnesbyrd: "Han har udfrt sin Tjeneste tilfredsstillende". Det fremgr ogs, at han i sin tjenestetid ikke har vret straffet21. Det var et lykketrf, at Otto traf den kun tre r ldre Carl Ewald netop p dette tidspunkt, for det skulle vise sig, at de havde samme ider om at ndre tidens form for skoleundervisning og forholdet mellem lrer og elev.
3.1 Carl Ewalds skole

Carl Ewald blev fdt 15-10-1856 p Bredelykke ved Gram i Slesvig som ldste sn af professor Herman Frederik Ewald, den gang kongelig landmler. Carl Ewald blev student fra Frederiksborg Lrde Skole 187422. En af Ewalds snner, Jesper, skriver i en erindringsbog23: "... far blev kun med mje gjort til cand. phil. Hans strke, levende naturflelse ... bragte ham til at studere forstvidenskab. Han blev syg under den forberedende eksamen, mtte g fra. Men Carl Ewald elskede ogs det naturfnomen, som hedder brn. Han blev lrer p N. Zahles seminarium, hvor kommunelrerinder uddannedes." Han interesserede sig meget for brns opvkst og uddannelse. Som 24-rig kbte han en eksisterende forberedelsesskole p Frederiksberg All 4. Da hans tanker om brns skolegang var meget anderledes end forgngerens, blev den omdannet og udvidet til Frederiksberg Realskole for drenge.
XVIII: Carl Ewald (foto: M. Magnino, Ljungby, Det kgl. Bib.)
Den officielle etablering af Ewalds omdannede og udvidede Frederiksberg Realskole fandt sted 22-41880. Den havde p dette tidspunkt til huse i underetagen af villaen Vennerslyst p Frederiksberg All 424. Blandt Ewalds nye tiltag var udgivelsen af de rlige trykte Skoleefterretninger, som er en god kilde til indsigt i hans nye tanker. For eksempel fortller det frste nummer fra juni 1881, at25 "Det har forekommet os nskeligt, om Skolens Lokaler af og til bleve inspicerede i hygieinisk Henseende, og vi have derfor henvendt os til en prakticerende Lge, der med beredvillighed gik ind p vort Forslag. Lokalerne inspiceres derfor fire Gange rligt af Dr. Viggo Bendz, efter hvis Forslag sledes forskjellige Indretninger i r ville blive trufne."
15
Man indfrte ogs -1 times daglig gymnastik! Som noget andet nyt havde man afholdt et forldremde, hvor skolen havde foreslet fremover at forsyne eleverne med undervisningsmateriale. Dette indebar, at26: " 1. Alle Skolebger udlnes af Skolen til Eleverne og disse ere den ansvarlige for deres Behandling. 2. Skolen beregner, hvormeget en Elev behver af de forskjellige Skoleforndenheder og disse ville da blive uddelte til Eleverne p visse bestemte Tider. 3. Kun de Bger, der benyttes til Hjemmelsning, m medtages, nr Eleverne forlade Skolen efter endt Arbejdstid. 4. Bortkastes en Bog, eller beskadiges den sledes, at den efter Skolens Skjn er ubrugelig, anskaffer Eleven strax et nyt Exemplar. 5. Betalingen for disse Ydelser, der alts omfatte alt, hvad Eleven bruger til sit Skolearbejde, plignes Skolebetalingen med et ligestort Belb i rets tolv Mneder. 6. Det str enhver, der har Brn i Skolen, frit for at tiltrde dette Forslag eller selv srge for Anskaffelsen. 7. Der vil fra det nye Skolers Begyndelse ikke mere blive solgt Skoleforndenheder p Skolen. " For os virker dette selvflgeligt, men hidtil havde det vret forldrenes opgave selv at indkbe de ndvendige bger og skoleforndenheder. Det frste forldremde havde vret s godt besgt, at man allerede den kommende vinter ville27: "... afholde sdanne Sammenkomster, der sikkert ville bidrage i hj Grad til at fremme Forstelsen af vort Arbejde og give os Lejlighed til at give Hjemmene Meddelelser, en Lejlighed, vi ellers, navnlig efterhnden som Skolen udvider sig, ofte vilde savne. Elevernes Forldre opfordres derfor indstndig til ikke at sky den ringe Ulejlighed ved at give Mde, nr Skolen beder dem til Gjst." Ogs hans bestemmelser for lrerne findes bevaret. Srlig to pbud springer i jnene,da de fortller en del om hvordan forholdene hidtil havde vret28: "Lrerne anmodes om at anbringe deres tndte Cigarer i den p Indgangsdren ophngte Cigarholder, inden de g ind i deres Klasse." "en Lrer [har] Tilladelse til at give en Elev en Kindhest, men kun, nr han viser uforskammet Opfrsel i Timen, derimod er Slag med Stok, Lineal eller andet Redskab, Trkken i re og Hr o.s.v. ikke tilladt." Samtidens pdagogik byggede jo i vsentlig grad p lrerens autoritet og ellers kontant afstraffelse, hvis man ikke fulgte de givne anvisninger. Trods de mange eksempler p Carl Ewalds fremsynede ideer, s var noget af det gamle mske s indgroet, at selv han ikke kunne styre det. Der findes i hvert fald t eksempel: en gang, da Carl Ewald var ndt til at forlade skolen, skrev han flgende korte, men tydelige, instruks til sin lrer Otto Fick29:
Uddel Karakterbgerne hvis De vil (Selv eller pr. Lrerinder). Bunken p mit Bord er drlige og gode med vedfjede Bemrkninger. Giv Robert Nxxxxx i F. Karakterbogen en Dragt Prygl m. eller (bag min Reol) og lov ham flere nste Lrdag, om forndent. Send Drengen hjem Kl. 2 ...
I Carl Ewalds sdvanlige friske stil har han her ikke bogstaveret men tegnet et par af ordene, og overlader alts til Otto selv at vlge mellem at bruge hnd eller spanskrret bag reolen. Nu vi er ved Ewalds friske stil, s er her et eksempel til30:
16
Hjstrede Hr. von Fick! Dette Brev skriver jeg med rdt Blk og indeslutter det i den strste bl Konvolut, jeg ejer alt sammen for at gjre Indtryk paa Deres formentlig hrde Hjrte. Sagen er denne: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Jeg tager til Kjbenhavn med Toget, der er i Byen 7 Vi skulle kjre med Toget 8. Jeg kan ergo ikke n ud til Skolen og hente de mindste Fyre, som ikke kan g allene til Banen formedelst deres ringe Strrelse. Jeg m alts lade Lrerinderne og en af Lrerne mde paa Skolen 7 prcis for at gelejde dem. Wolff egner sig ikke dertil. Velschow ikke heller skal desuden i Ro-Forening. Malling kjender dem ikke. Justitzrath Zmit ist zu alt. Her v. Fick skal til Manudiktr!
Kan Punkt 9 p nogen Mde forandres? Kan det ikke ske, er vi lige gode Venner for det, men jeg skal ikke ngte, at jeg vil vre mest rolig for Smfolkene, hvis De og Damerne toge Dem under Vingerne. Deres Tnk og [over?] Sagen - men svar omgende! Carl Ewald
Ganske kort tid efter, at Otto var vendt tilbage fra sin genindkaldelse til militret, ophvede Carl Ewald en tidligere indget aftale med ham31:
Dags Dato har jeg tilintetgjort den mellem Cand. Fick og mig oprettede Overenskomst, hvorfor jeg herved erklrer ham lst fra enhver deraf flydende Forpligtelse. Den 10de November 1882 Carl Ewald.
Hvad det drejede sig om, er ikke muligt at sige nu, men det har sikkert handlet om Ottos overtagelse af skolen. Det viser i hvert fald, at der allerede fr dette tidspunkt var mere end en blot uformel venskabelig forbindelse mellem dem. 3.1.1 Carl Ewald og damerne Selvom Carl Ewald og Otto Fick havde samme syn p pdagogik, s var Ewalds privatliv en hel del anderledes. Otto Fick blev godt nok gift tre gange, men fik kun fire brn; og det er endda tvivlsomt, om de(t) sidste faktisk er hans. Modsat med Carl Ewald. Snnen Jesper skriver om sin far, at32: "Det morede ham at lege med, nr [Edvard] Brandes' tropper teede sig i provinsbyen Kbenhavn. Han havde intet imod, at sladderen blgede om hans privatliv, at folk vendte sig efter ham p gaden, at der stod indiskrete notitser om ham i de "sm aviser". Man talte om hans krlighedsforbindelser, om hans elegante pkldning, hans dselhed, hans pengevanskeligheder. ... Man teede sig muntert og upassende for bent tppe: I samvr med damer, som man aldeles ikke var gift med, p restaurant, hvor enhver kunde mbe over optjerne - og i selskab med norske og svenske kammerater (helst med et navn) som drak sig fulde". I en anmeldelse benyttes ligefrem den utvetydige betegnelse "Berninakredsens frstetyr" om Carl Ewald33. 17
Karrieren som skolemand I folketllingen 1-2-1880 er Carl registreret som cand. phil. logerende hos enken Caroline Amalie Salomon i forhuset p H.C. rstedsvej 39A, 1. sal. Det interessante er, at enken har to hjemmeboende dtre Therese og Emilie Salomon p henholdsvis 30 og 29 r. Emilie og Carl blev gift 15-10-1880 i Slaglunde og fik brnene Ellen (f. 1881, Kongens Lyngby) og Karen Ewald f. 1885. I Skoleefterretninger for 1881 kan man se, at Ewalds kone Emilie p det tidspunkt underviste p hans skole. P samme tid var ogs hendes sster Therese ansat som lrer. En anden lrer p hans skole var den frken Betty Ponsaing, som havde bret Carls datter Ellen ved dben i 1881. Syv r senere blev Betty gift med ham p Frederiksberg i 1887. Sammen fik de brnene Lisbeth f. 1890, Jesper Carl f. 1893 og Grethe Ewald (f. 1896, Vor Frue sogn Kbenhavn). Sidelbende med sit andet gteskab havde han ogs et forhold til Agnes Kathinka Malling Andersen, senere bedre kendt under navnet Agnes Henningsen f. 1868. Med hende fik han brnene Ellinor f. 1888, Esther f. 1889, Tage f. 1891 og Poul Henningsen (PH) f. 1894. Carl Ewald dde kun 51 r gammel den 23-2-1908.
3.2 Fick overtager skolen

Snnen Jesper Ewald fortller om sin far34: "Far var en naiv og troende sjl. Han troede p Gud, han troede p, at undervisningen burde moderniseres. I et anfald af idealistisk afsind kbte han Frederiksberg Realskole, hvor han praktiserede sine ideer, bl.a. derved, at han i solskin drog med hele sin klasse ud i Frederiksberg Have og lste naturhistorie med ungerne dr. ...... Far var, som s mange, der lever i en evigt foregende udviklingsproces, gerne mest sig selv i sine impluser, mindst i eftertanken." Brugen af ord som naiv, anfald, idealistisk, evig udviklingsproces og impulser antyder mske en lidt flyvsk og urolig sjl. Som 83-rig skriver Marie Magdalene Lebrecht i nogle korte erindringer om sin tidligere mand Otto Fick, at35:
"... Han blev Lrer hos Forfatteren Carl Ewald, som havde en mindre Drengeskole, installeret i et privat Hus p Vrnedamsvejen. O.F. s hurtigt, at Carl Ewald ikke var den rette Mand, og han kbte s ved sin velhavende Faders Hjlp Grunden i Frederikberg All og byggede den dengang store og tidssvarende Bygning ...".
Hvad der prcis menes med 'ikke den rette mand' er uvist, for p det pdagiske omrde viderefrte Fick skolen i Ewalds nd. Mske har han syntes, at Ewald havde for mange planer og savnede praktiske evner til at f dem gennemfrt? Hvad end grunden var, s overtog Fick i hvert fald skolen i bedste forstelse med Ewald. Det fremgr af nogle bevarede hndskrifter36.
Jeg undertegnede Skolebestyrer Carl Ewald erkjender herved, at Cand. phil. O. Fick, der 31te Marts Kl 3 d.A. overtager den f. T. af mig bestyrede Frederiksberg Realskole, ikke er pligtig til at betale nogen Husleje for Tiden fra Overtagelsen til April Flyttedag eller godtgjre mig den af mig erlagte Leje mod at Cand. Fick giver Afkald p sin Lrergage for Marts Mned, der andrager det samme Belb. I lige Mde forpligter jeg mig til at fraflytte Ejendommen Vestergade 111 senest April Flyttedag dette r, hvormed menes min private Lejlighed, samt til ikke at oprette nogen Drengeskole p Frederiksberg og eller Vesterbro s lnge Cand. Fick bestyrer eller ejer Frederiksberg Realskole. Alt under Forudstning af, at min Virksomhed ved Skolen ophrer samme Dag som Overtagelsen sker. Vesterbrogade 111. 7de Februar 1883 Carl Ewald.
18
Karrieren som skolemand En gang i efterret 1882 var skolen flyttet til Vesterbrogade 111, hvor man havde fundet lokaler p 1. og 2. sal, og hvor Ewald alts ogs havde en lejlighed! For en sikkerheds skyld er der ogs lavet en aftale, hvor Fick ogs med sin underskrift tiltrder overdragelsen37.
Efter Overenskomst mellem os undertegnede tiltrder jeg Cand. O. Fick Bestyrelse af Frederiksberg Realskole med Pskeferiens Begyndelse, idet dog alle Udgifter Skolens Daglige Drift vedrrende udelukkende phviler mig Selv indtil den i Kjbekontrakten nvnte Dag og Time. Carl Ewald Otto Fick.
En sidste og uforstelig overdragelse af skolen foretages af en Heg Warming, som vi ikke har hrt om tidligere, men ogs han har tilsyneladende haft en kontrakt med Otto Fick. Kan Carl Ewald mske den sidste tid have haft konomiske problemer, s han har mttet have en medejer? I hvert fald fr Otto ogs skolen overdraget af Heg Warming dagen efter, at han og Ewald underskrev de to ovenstende overdragelsesdokumenter38:
I Henhold til vor Kontrakt underretter jeg Dem her ved om, at jeg Heg-Warming fra 1ste April 1883 overdrager Skolen til Hr. cand. phil Otto Fick. Den 8de Februar 1883. Heg Warming
Da overdragelsen var overstet, pustede Ewald ud i Sverige, men interesserede sig stadig for sin gamle skole. Midt i juni beder han ligefrem om at f breve og lader tilfreds med det hele39:
Kjre Skolebestyrer! Har det godt og er meget begejstret over Smland. Hber Frk. P. har bragt Dem Besked om Programmet? Send Manuskriptet herop til mig, hvis De har Lyst. Bliver meget glad over Brev ifra Danemark. Hils p Skolen! Tutaryd 14/6 83. Deres Carl Ewald
Iflge KRAK 1883 boede Otto hos forldrene i Ny Kongensgade 15, 2. sal. Dette fem etager hje hus var da nsten nyt, idet tmrermester P. Hansen havde opfrt det i 1880.
19
XIX : Ny Kongensgade 15, Mtr. 229, Vester Kvarter
3.3 Ficks skole

Nu var det s Otto Fick, der bestemte! Juni 1883 udgiver Fick det 3je nummer af Skoleefterretninger for Frederiksberg Realskole; nu med sit eget navn p forsiden. Det fremgr, at skolen stadig har til huse p Vesterbrogade nr. 111, men han kan stolt meddele40, " at skolen til oktober overflyttes til Vrnedamsvej 15, hvor den har fet et godt lokale, der er bygget til skole". I 1883-nummeret af Skoleefterretninger nvnes ogs en frken Ella Michaelsen blandt lrerkrfterne. Hendes rigtige navn var Edele Rebecca Michaelsen, og hun blev 3 r senere gift med Otto Fick. Forholdene p Vrnedamsvej viste sig dog at vre ringere end forventet, s mske er han allerede efter et rs tid begyndt at se sig om efter en mcen til et strre skoleprojekt. Det kunne vre en henvendelse i den retning , som den unge brygger Carl Jacobsen sender dette nedslende svar p41:
D. 25-6-1884
C. JACOBSEN JUN.
Hr Otto Fick.
NY CARLSBERG.
I Besiddelse af Deres . Af 24 d. beklager jeg meget at jeg ikke seer mig i Stand til at yde den omhandlede Sag nogen Sttte, da jeg allerede har ptaget mig alt hvad jeg kan overkomme. Med srdeles Agtelse C. Jacobsen jun
20
Karrieren som skolemand Det fremgr ogs af Skoleefterretninger for 1883, at Fick har et samarbejde med boghandler A. Giese p Vesterbrogade 62. Da skolen jo stiller undervisningsmateriale gratis til rdighed for eleverne, s skulle man tro, at den var en af Gieses gode kunder. Problemet er bare, at Fick har fet overtalt boghandleren til kun at skulle betale n gang om ret. Hr bare42: Vesterbrogade 62. Kjbenhavn, V., d. 7 / 2 1885 A. GIESES BOG- OG KUNSTHANDEL.
Hr Skolebestyrer Fick Jeg tillod mig idag at prsentere Dem Regning. Ganske vist vare vi jo enige om at jeg frst skulde have Pengene den 1ste Marts, men da jeg i nste Uge har en strre Udbetaling antog jeg det mtte vre Dem ligegyldigt om jeg fik Pengene de 14 Dage fr eller senere, da Deres Skole jo hrer til de contante Institutioner der ej give Kredit og Pengene jo derfor komme ind af sig selv. Vil De absolut have det skal vente til 1ste Marts da finder jeg mig deri, men p den Dag skal og m jeg bestemt have hele Belbet. Da vi begyndte at handle var der kun tale om Mnedsregning ikke om rsregning og den Sum jeg nu har tilgode er s stor at jeg ikke kan lade den ste p en enkelt Conto. Jeg ndsages derfor til at bede Dem fremtidig afgjre Skolens Mellemvrende Kvartalsviis, eller ogs foretrkker jeg at renoncere p fremtidig Leverance Med Agtelse rb.
Xxxx
Om Otto Fick gav sig eller fandt en anden boghandler, vides ikke, men boghandelen lukkede 13-3-1886. Efter et halvt rs tid bnede den dog igen - nu p stergade 1743. Nr der skulle ansttes nye lrerkrfter, udfrdigede Otto Fick en kort kontrakt, som begge parter underskrev. Her er det den unge student N. P. Thorvald Pedersen, der binder sig til at undervise de nste 11 mneder44. O. Fick, Skolebestyrer.
Meddelelse fra Frederiksberg Realskole, Vrnedamsvej 15. Kjbenhavn V, d. 27/8 188 5

.
Dags Dato er mellem de underskrivende Parter Student Th. Petersen og Skolebestyrer Otto Fick indget flgende Kontrakt: Jeg undertegnede Student Th. Petersen forpligter mig herved til at overtage Pladsen som fast Lrer ved Frederiksberg Realskole fra 1ste September 1885 til 1ste August 1886 og at undervise 24 Timer ugentlig ved samme Skole, dette for en Betaling af 38 Kr og 40 re om Mneden og at afdrage af disse Penge 3% om Mneden til Sygekassen. Otto Fick Frederiksberg Realskole Skolebestyrer Den 27/8 85 N.P. Thorv. Pedersen
Nr sygekassen var betalt, ville mnedslnnen i dag svare til omkring 5.430 kr.
21
Karrieren som skolemand En gang i mellem tager en lrer ogs afsked med Fick. Her er et takkebrev fra cand.phil. Valdemar Gudme, der vikarierede i religion forret 1885. Samtidig tyder brevet p en kontrovers mellem ham og dansklreren Sren Tvermose Thyregod p grund af et 'pbelagtigt brev'45.
Udby pr. Lundby Station Kjre Hr. Fick. Samtidig med, at jeg fremsender min Kvittering for det i Dag modtagne Belb, vil jeg ikke undlade at bringe Dem min Tak, fordi De sendte mig min Gage, fr den strngt taget var forfalden til Udbetaling. Dernst m jeg ogs nu, da vort Mellemvrende er endelig afgjort, bringe Dem min Tak for den Velvillie De s ofte har vist mig i den Tid jeg har virket ved Deres Skole, og jeg kan kun beklage, at mine Studier ikke levner mig Tid til at fortstte den Grning, som jeg efter flere af Deres Udtalelser at dmme tr tro jeg har udfrt til Deres Tilfredsstillelse. Skulde jeg i kommende Tider vre Dem til Nytte ved Vikariater eller Lignende, vil det altid vre mig kjrt at kunne tjene Dem i Noget. Idet jeg ikke hber, at den Omstndighed, at jeg har vret ndt til at bryde med Thyregod efter at have modtaget et efter Andres jeg har ikke villet stole p min egen alene Mening i hjeste Grad pbelagtig Brev, skal forstyrre det gode Forhold, der tidligere har bestet mellem Dem p den ene Side og min Broder og mig p den anden, bringer jeg Dem med Kjreste min Broders og min venligste Hilsen Deres Vald. Gudme. Af Hr. Skolebestyrer O. Fick har jeg modtaget min Lrergage for Juli Mned med 56 Kr, hvorfor herved Kvitteres. p-t- Udby Prstegrd. Den 3 August 1885. Vald. Gudme. den 3/8 85
Alt i alt et meget venligt brev, som i hvert fald ikke bryder nogen broer bag ham med hensyn til Fick. Man kan s spekulere over, hvorfor Fick har sendt pengene fr det var ndvendigt. nskede han hurtigst muligt at lgge en sag bag sig? Men hermed var det ikke slut, for i december kom endnu et brev underskrevet af Valdemar Gudme. Denne gang var der endog to medunderskrivere: V. Ganchell og broderen Lorents Poul Gudme, der senere blev en kendt arkitekt46. Deres relevans for sagen er ikke benbar.
d. 11 12 85. Hr. Skolebestyrer Fick. Da De sikkerlig vil indrmme, at Bestyrelsen in pleno m tage imod eventuelle Ubehageligheder og samlet ptage sig Ansvar der, hvor et enkelt Bestyrelsesmedlem, som idag sket, har overskredet den Grnse, Lovenes Paragraffer 11.12.13 stte for de forskjellige Bestyrelsesmedlemmers Myndighed, s se vi ikke rettere end, at det vilde vre heldigst at komme tilbage til den Fordeling af Arbejdet, som F.S.F.s Love foreskriver. Herfor tillade vi os hfligst at henlede Deres rede Opmrksomhed p ovenanfrte Paragraffer. rb. V. Ganchell. L P Gudme V. Gudme
Den omtalte lov m glde skolen selv, men da den ikke er bevaret, er det svrt at sige, hvad paragrafferne handler om. Der er dog tydeligvis skrmydsler over, at nogen blander sig i en andens arbejde ved skolen, men hvem? Valdemar Gudme figurerer ikke som lrer ved Frederiksberg Realskole efter, at han forlod den i sommeren 1885. 22
Karrieren som skolemand Han fortsatte sit studium, blev teolog og prst for Ullits sogn ved lborg, men dde kun 27 r gammel den 17-12-1890 og blev begravet p kirkegrden i Udby ved Vordingborg. Som vi tidligere har set, s var - trods mange gode hensigter - korporlig afstraffelse ikke helt afskaffet, da Carl Ewald var skoleleder. Nu, da Fick selv er blevet skoleleder, foregr noget lignende; dog mere formelt gennem en fortrykt blanket. Der er for eksempel pantelner Jahnsens sn Carl, der benbart ikke trives med skolen47. Meddelelse fra Frederiksberg Realskole, Vrnedamsvej 15. Kjbenhavn V. D. 12/9 1885 --------Hjtrede Hr. Jahnsen ! M det vre mig tilladt at foresprge om jeg m anvende korporlig Revselse overfor Karl, da jeg ikke tror, at han vil bestille noget ellers. Forventende ret Svar tegner jeg med Agtelse rb. Otto Fick
og allerede nste dag fr han flgende meget imdekommende svar fra faderen Nicolai Arnold Jahnsen48:
Kbhn den 13 Septbr 1885. Hr. Skolebestyrer O. Fick ! Carl fr sine reglementerede Prygl hver Lrdag, nr Karakterbogen viser slet og drlig; men det frugter desvrre kun for en enkelt Dag; det er jo troligt at en Revselse fra Deres Side kunne gavne mere og jeg vil derfor give mit Minde til den; dog vil jeg bede ikke lade Slagene falde for meget p Ryggens vre Part, da jeg ikke tror hans Bryst er strkt og slagene forvolder ham let Hoste; men ellers m De straffe ham, som De finder passende. Med srdeles Agtelse rb N. A. Jahnsen.
eller kortere: 'jo tak - det gr jeg ogs selv; bare ikke for meget verst p ryggen!' De kl, som Carl mtte have fet af sin far derhjemme og af Otto Fick i skolen, gjorde ham dog ikke mere boglig. I 1892 var han blevet murersvend, og han dde allerede 6-11-1898, kun 24 r gammel.
3.4 Fick bygger en ny skole

De drlige forhold p Vrnedamsvej bedrer sig ikke, s noget m gres. Han m simpelthen selv bygge en ny skole, s derfor gr han i gang med at lede efter en egnet grund. Han har kig p en parcel i nrheden. Etatsrd Adolph Vilhelm Lindberg i Violstrde (nu Fiolstrde) optrder benbart som en form for ejendomsmgler og har nu flere andre, der er interesserede, s den 2-5-1885 m han rykke Otto Fick for svar49: Etatsrd V. Lindberg,
Hr. Skolebestyrer Fick. Af hensyn til fremkomne Tilbud vedrrende Ejendommen i Frederiksberg All No 8, nemlig angende Dispositionen over Ejendommens Tilliggende, mtte jeg nske snarest at hre fra Dem om De i en nr Fremtid vil finde Anvendelse for den omtalte Parcel af Grunden. 2/5 85. rbdigst V Lindberg.
10, Violstrde. K.
23
Otto m nu beslutte sig, men grunden skal koste 28.000 kr. (nsten 2 mill. kr. i dag), og det er mere end han selv kan stille. Han m tale med sin far, som lover at st som kautionist og selvskyldner. I Frederiksberg Realskoles Historie skriver Victor Hermansen om grundens placering50: Parcellen var som egnet for en skole, idet den l godt skrmet, midt inde p grunden, og kun havde forbindelse med omverdenen ved en lang smal passage. P samme tilbagetrukne mde l forvrigt to andre skoler - Schneekloths og frk. Kruses - og det er derfor ikke umuligt, at Otto Fick kan have lnt iden fra dem. Det er mske heller ikke tilfldigt, at Frederiksberg Realskole kom til at ligge netop her - i hvert fald dannede den sammen med de to andre en hel "Skole-enklave". Schneekloth var den frste, for allerede i 1856 flyttede han sin skole til mtr.nr. 76a, der havde adresse p Vrnedamsvej. Marie Kruse flyttede i 1886 sin skole fra Absalonsgade til en nybygning p mtr.nr. 51k, Frederiksberg All 16. Som det kan ses p nedenstende kort, s fik alle tre skoler de to andre som nabo.
XX: De tre skoleparceller: Fick 51i, Kruse 51k og Sneekloth 76d.
XXI: Schneekloths bygning 2012
XXII: Marie Kruses bygning 1899
24
Karrieren som skolemand I juni 1885 kan han i Skoleefterretninger Nr. 5 nu forberede forldrene p bedre tider51: Til Elevernes Forldre. Det har vret er meget slemt r, som Skolen nu har tilbagelagt, men, nr vi se hen til forgelsen af Elevantallet, kunne vi jo ikke klage, da dette trods manglerne ved Skolen er steget strkt, vi have jo navnlig lidt under Mangel p Plads, s vel til den ndelige Undervisning som til Gymnastik, men jeg hber ikke, at Undervisningen har lidt noget vsentlig, hvilket jo ogs kan ses af det, som er lst i dette r,sammenlignet med, hvad vi kunne overkomme i Fjor. Jeg tror nok at turde sige, at det eneste, vi endnu mangle, er Plads, og i den Henseende kan jeg meddele den gldelige Efterretning, at det nu er lykkedes os at skaffe en Byggegrund, nemlig en Parcel af Nr. 8 i Frederiksberg All. Da Tegningerne endnu ikke ere fuldt frdige, kan jeg ikke give nogen detailleret Oversigt, men skal blot her oplyse, at Grundarealet er c. 5000 Alen, at Klassevrelserne ville blive henholdsvis 70 & 80 Al. og, at Gymnastiksalen bliver c. 400 Al. Bygningen vil blive stor, langt strre end det nuvrende Elevantal behver, der vil sledes blive c. 28 Klassevrelser, hvoraf imidlertid over Halvdelen forelbig bliver udlejet. Legepladsen vil blive asfalteret, og der vil i enhver Henseende blive taget alle de Hensyn, som Hygieinen fordrer. Jeg skal imidlertid, s snart det lader sig gjre, udsende et Cirkulre med Tegning af Bygningen ..... Det har ikke kunnet vre andet, end at mit Arbejde og Interesse for denne Sag har hmmet mit Arbejde p Skolen, men jeg er overbevist om, at alle vil kunne forst det og stole p, at jeg, nr Skolen er kommen til Ro, kun vil arbejde med det ene Ml for je, at gjre den s god som mulig og Forldre og Elever tilfredse. Han har alts allerede skaffet en byggegrund, og tegningerne til den nye bygning er under udarbejdelse. Det er dog frst den 2-7-1885, at den formelle kbekontrakt p parcellen mtr. no 51a i Frederiksberg By og Sogn indgs med ejeren Dr. med. George Ferdinand Borch. Grunden koster 28.000 kr. og p kontrakten str hans far som kautionist og selvskyldner52. For at skaffe kapital til projektet m han 22-12-1885 udstede tre panteobligationer til53: 1. Etatsrdinde I.M. Suhr 50.000 kr 2. Theaterkasserer Fick 15.000 kr [hans far] 3. Hjesteretsadvokat C. Liebe 15.000 kr Allerede tre mneder senere lner hjesteretsadvokaten ham yderligere 40.000 kr. Der var nu lnt 120.000 kr. , svarende til omkring 8 mill.kr. i nutidens penge54. Han m have virket trovrdig og kunnet tale overbevisende for sin sag.
25
Karrieren som skolemand Som lovet udsender han en brochure om projektet, da det er fastlagt. Nedenfor gengives dens fire sider55: OTTO FICK: [forside]
Frederiksberg Realskole.
Frederiksberg All Nr. 8 (tidligere Vrnedamsvej 15). KJBENHAVN. 1886. [s. 2-3]
Den ny Skolebygning, Frederiksberg All 8, tages i Brug 1ste Maj 1886, og str fra den Tid daglig til Eftersyn Kl. 1 3. Den er opfrt af Hr. Murmester LTTHANS-PETERSEN under Ledelse af Hr. Architect LERBECH og har 24 Klassevrelser p c. 70 80 Al., en Gymnastiksal p c. 375 Al. Skolen er forsynet med fortrinlig Ventilation, asfalteret Legeplads o. s. v. Optagelse af Elever fra 5 rs Alderen. Prliminrexamen tages fra ldste Klasse. Betalingen for ny Elever er fra 1ste Maj 4.50 8.50 Kr. mnedlig (Indskrivning 4 Kr.) Skolebger og alle Skolerekvisiter (Stile- og Skrivebger, Tavler, Penalhus med Indhold m. m.) leveres gratis. Brndepenge betales ikke. Bestyreren trffes hver Skoledag Kl. 2 3. 26
[bagside]
At den gode ventilation fremhves, siger sikkert en del om forholdene p Vrnedamsvej. P en regnvejrsdag er en legeplads med asfalt ogs bedre end en uden. Skolebger og andet materiale er gratis. Heller ikke ekstra betaling til varme om vinteren er ndvendig. Det var normalt noget, der andre steder betaltes udover skolepengene. Murermester Ltthans-Petersen og arkitekt Lerbech har lovet bygningen frdig den 1. maj. Selvom byggeriet er get i gang kort tid efter at kbekontrakten er underskrevet, og nr man ser tegningen af bygningen, s lyder det som kort tid. I Skoleefterretninger Nr. 6 skriver Otto Fick56: Et par Ord i Anledning af Frederiksberg Realskoles Indvielse ... Jeg vil blot kortelig meddele, at Skolens nye Bygning blev indviet de 24de Maj Kl.12 dette r, ved hvilken Lejlighed Elevernes Forldre og adskillige andre, Venner og Bekjendte, samledes til en lille Hjtidelighed. Efter at den frste Sang var sungen, talte jeg er par Ord om Skolen fr og nu; jeg mindede om de vanskelige Forhold, hvor under Skolen tidligere havde virket samt meddelte nogle enkelte Detailler angende Skolens Indretning m.m. - Efter at derp en Kvartet var bleven sungen af Skolens Lrere, talte Hr. Pastor Ewaldsen. ... Forldrene spredtes derefter rundt omkring i Skolens Lokaler, hvor Elevernes Skolesager var fremlagte til Eftersyn. Det gldede mig at hre flere Skolemnd ved denne Lejlighed udtale sig anerkjendende om det praktiske i, at Skolen leverer alle Skolesagerne. ... Det nste billede viser skolebygningens vestvendte facade en dag ved middagtid. Dren i venstre side frer ind til trappen, der giver adgang til lokalerne i denne side. I hjre gavl er en tilsvarende dr, der giver adgang til denne halvdel af bygningen.
XXIII: Frederiksberg Realskole med opdelt skolegrd [1885/86]
27
Karrieren som skolemand 3.4.1 Sangene ved indvielsen Lige et sidespring for at fortlle lidt mere om sangene ved indvielsen. Der blev faktisk uddelt en folder med tre sange skrevet til anledningen; alle p kendte melodier. Som forfatter til de to frste er angivet S. T. TH, som m vre den eksaminerede dansklrer Sren Tvermose Thyregod, der var ansat 1884-86. De virker i dag noget hjstemte, s lad os i stedet njes med at gengive det frste vers af den sidste sang, forfattet af 'H' 57: Mel.: Ved Vintertid. Nu er det sket! Nu str den her, den unge Bygning, stolt og sikker, mens omme hist i Krogen der den gamle mrk og stvet ligger. Det gamle m jo vige tit, Det unge krver hjlydt sit, :,: det trnger til at nde frit, - - - om s lidt gammelt gr i lbet! ;: Sangene bringer igen Carl Ewald ind i billedet. Der findes nemlig et brev fra ham til Fick58:
Kjre Fick ! Det gjr mig ondt men jeg m melde Dem, at det er mig en plat Umulighed at holde mit Lfte til Dem om Sangen Jeg kan ikke. Punktum. Deres hengivne Carl Ewald
Det tyder p, at Fick frst havde bedt ham om at skrive noget til indvielsen, og at han lovede at gre det, men alts til sidst mtte give op. Otto skrev benbart tilbage og sagde, at han kunne f andre til at skrive, men at han alligevel godt ville se Carl Ewald til indvielsen. Anderledes kan det nste brev vel ikke forsts59:
Kjre Fick ! Jeg er rrt over Deres venlige Indbydelse, der kom trods min poetiske Strike. Tak foren. Det glder mig at se at De har havt to Digtere i Baghnden. Destovrre vil jeg nppe kunne komme p den Tid. Finder jeg en Sjl, der er trstig efter Indvielser, skjnker jeg ham mit Kort. Bryllupsreisen skal jeg ikke snyde Dem for. Deres Carl Ewald
Den sidste bemrkning om bryllupsreje kommer vi tilbage til i afsnit 7.1. At Otto havde inviteret andre, ved vi, fordi han under indvielsen jo havde hrt 'Skolefolk' udtale sig anerkendende om skolematerialer. Hvem det var, vides ikke, men sjovt nok ved vi noget om hvem, der ikke kom - nemlig dem, der sendte afbud. Hjesteretssagfrer Otto Liebe skriver for sin far Carl Liebe, der jo var den strste blandt Otto Ficks lngivere60: OTTO LIEBE OVERRETSSAGFRER KJBENHAVN 24.5.86
Idet jeg p min Faders Vegne takker for de tilsendte Adgangskort til bningshjtideligheden, beklager jeg, at de frst i Dag er komne mig i Hnde, s at min Fader, der ligger p Landet, ikke har kunnet underrette derom i Tide. Deres Otto Liebe Hr Skolebestyrer Otto Fick. Frederiksberg All 8. D.
28
Der var ogs afbud fra Johannes Helms, der var rektor p Borgerdydskolen fra 1867 til 1895, alts ogs mens Otto var elev der. Af dateringen ses, at det frst er skrevet dagen efter indvielsen61. BORGERDYDSKOLEN P KRISTIANSHAVN.
Kjre Fich ! Tak for den tilsendte Indbydelse til Indvielsen af Deres Skole, men da vi netop i disse Dage give vore Disciple (Dimittenderne) den sidste Olie, ans jeg det ikke for forsvarligt at forsmme, s meget mere som jeg i Vinter p Grund af vaklende Helbred mod Sdvane har forsmt ikke s lidt. Med nsket om, at Deres Skole m trives, og give materielt, moralsk og ndeligt Udbytte forbliver jeg Deres hengivne J Helms D. 25 Maj 1886
3.5 Den daglige forretning

Efter den travle byggeperiode og den festlige indvielse kommer nu den mske mindre interessante daglige drift af den store skole. Der er mske ogs allerede konomiske problemer. Der har i hvert fald vret behov for at finde kautionister, som svarbrev fra brygger August Vogelius afslrer62:
A. Vogelius,
Brygger. Hr. Skolebestyrer O. Fick ! Som Svar p ret Henvendelse af igr skal jeg tillade mig at meddele, at jeg adskillige Gange har vret s srlig uheldig med mine Kautioner og til Tider i hi Grad generet af dem, at jeg har forsvoret oftere at g p den Galei. Jeg vilde dog ndig, hvad De nok kan tnke, overfor Dem stille mig uvillig, men inden jeg ger videre m jeg dog bede Dem underrette mig om hvad De har glemt hvem den anden Kautionist er. Hr. H.J. Kjerulff i Slagelse kjender jeg ikke. Som Brygger er min Forretning fortiden precair og jeg er ikke Velhaver, derimod har jeg et stort Ls at trkke; Med srdeles Agtelse rbdigst A. Vogelius Vesterbrogade 253. V. 27 Octbr. 1886
Ogs i Slagelse har Fick alts forsgt, men det tegner ikke godt. Den 15-11-1886 m han optage et ln p 40.000 kr. i Overformynderiet63. Som tidligere omtalt, havde Ficks to andre skoler som naboer. Den ene var Schneekloths Latin- og Realskole p Vrnedamsvej, som var grundlagt af Hans Schneekloth, men som nu - efter hans dd i 1882 - blev drevet af snnen Karl Andreas Schneekloth. En varm junidag i 1887 bliver en tilbagevendende hundegen ham for meget, s han forfatter flgende brev64. SCHNEEKLOTHS LATIN- OG REALSKOLE. Vrnedamsvejen 13 A. Kbhvn. V. 8-6-87
Hr Skolebestyrer Fick ! Herved tillader jeg mig at anmode Dem om, hvis det er Dem muligt, at der trffes Foranstaltninger til at Lindre den Stj, som en Hund, hjemmehrende i Deres Ejendom, stadig holder. Det er for os i denne Tid, hvor Vinduerne ere bne i Undervisningstiden, til megen Forstyrrelse, og jeg antager, at det samme er Tilfldet m. H. til Deres egen Skole. For s vidt der fra Ejerens Side stilles Fordringer i Retning af det pekunire, er jeg selvflgelig villig til at bre Halvdelen af Udgifterne i den Anledning med Dem.
29

I Sammenhng hermed turde jeg mske ogs henlede Deres Opmrksomhed p det nskelige i, at Hnsegrden kunde blive flyttet til et Sted, hvor Lugten og Stjen generede vore Skoler mindre, end det desvrre for Tiden sker. Ogs p dette Punkt er jeg selvflgelig villig til at dele eventuelle Udgifter med Dem. I Hbet om, at De vil tage denne min Henstilling velvillig op, er jeg Deres rbdige K Schneekloth
Trods den yderst afdmpede og elskvrdige tone er formlet dog tydeligt. Hunden hrer benbart hjemme p Fick ejendom, s det m vel vre hans; liges hnsene og deres grd. Det har sikkert lugtet landligt p en varm sommerdag, men har sikkert ikke vret srlig ualmindeligt i de tider. Vi kender ikke svaret fra Fick. Blot endnu et eksempel p Ficks mange projekter. Som nedenstende udmeldelse viser, havde han ogs oprettet gymnastikhold for voksne65. FV
Kjre Fich ! Som du mske har bemrket har jeg de sidste Gange, grundet p forskjellige indtrufne Omstndigheder, vret forhindret fra at mde til Gymnastik og da jeg nu har fet en Del at gjre vil jeg melde mig ud af Holdet fra den 1ste Marts at regne. Jeg takker dig for den Tid du har ledet min legemlige Udvikling og beder dig hilse de andre mange Gange fra mig. Jeg skal n af de frste Dage indfinde mig hos dig for at betale dig mit Tilgodehavende. Med venlig Hilsen Din hengivne F Vogelius 27 / 2 87.
Brevet er fra Frederik Vogelius, sn af brygger Vogelius, som ikke ville kautionere. Bemrk det familire 'du', der tyder p en tttere forbindelse. En gang imellem fik man ogs sprgsml fra kolleger, der bad om oplysninger om tidligere elever. Her er det fx skolebestyrer Emil Slomann, som i 1885 havde grundlagt en skole p Nrrebro, der beder om oplysninger om en elev, som Fick benbart har haft p sin skole66. Til Hr. Skolebestyrer Fick Fra Skolebestyrer Emil Slomann. Blgrdsgade 15, Kjbenhavn N., d. 25 August 1887.
Jeg vilde vre Dem meget forbunden for konfidentielle Oplysninger angende Elev Oskar Thyregod, som er indmeldt her i Skolen. Deres meget rbdige Emil Slomann
Eleven Otto Oscar Thyregod (fdt 3-5-1875)67 var lillebror til Sren Tvermose Thyregod, som i skolerene 1883-84 til og med 1885-86 havde vret dansklrer ved Frederiksberg Realskole68. Om han forlod skolen p grund af uoverensstemmelser, og lillebroderen i den forbindelse blev flyttet til en anden skole, kan ikke siges. Vi ved heller ikke hvilket svar Slomann fik.
30
Karrieren som skolemand En lignende henvendelse kommer ret efter fra Garderhusarregimentets Skole. Her har man tilsyneladende en mistanke om, at en rekruts ndsevner ikke er for gode, og overvejer derfor at kassere ham. Eller mske har man mistanke om, at han simulerer. I hvert fald beder man nu hans tidligere skole om en udtalelse - og helst p en mde, s Theodor ikke kan se, hvad den indeholder69!
Gardehusarregimentets Skole Jgersborg den 10 Mai 1888. Til Bestyreren af Frederiksberg Realskole. Da Rekrut Theodor Alfred Christian Irgens Bergh, der har forklaret for c. 4 r siden at have frekventeret Realskolen i 2 r, skal fremstilles for en Kassationsforsamling, anmoder man i den Anledning tjenstligt Hr Bestyreren afgive en Erklring om, hvorlnge Irgens Bergh har besgt Realskolen, hvorledes hans ndsevner vare beskafne og da navnlig om de allerede dengang vare srligt uudviklede, samt om der ivrigt har vret noget srligt at bemrke om hans hele ndelige Tilstand. Erklringen bedes godhedsfuldt medgivet ham i lukket Konvolut. Levy.
En officiel myndighed har ganske sikkert fet svar, men vi kan kun gtte om, hvad svaret har vret. Der er jo ikke tale om noget helt almindeligt navn, s det kan nsten kun vre en sn af kammerjunker, cand.jur. Alfred Andreas Holsten von Irgens Bergh, der var fdt i Dresden i 1820. Ved folketllingen i 1880 havde han en sn p 14 r, der netop hed Theodor Alfred Christian Irgens Bergh. Der var sikkert tale om et forsg p at simulere, i hvert fald m han have kunnet et eller andet, for endnu uddeles der hvert andet r penge fra "Theodor Alfred Chr. von Irgens-Bergh og hustru Gisela von Irgens-Bergh, fdt Frankl's Kunstnerlegat". Denne fond yder sttte til danske kunstnere, specielt inden for musik- og malerkunstens omrde, herunder til uddannelser og rejser, specielt studierejser til Tyskland og strig70. Det nste brev i bunken er besynderligt! Det viser nemlig, at Fick har get med ider om at flytte sin skole - eller skabe en aflgger af den. Han har reflekteret p en annonce om en ledig kostskole i Hammel i Jylland, og modtager nu svar fra den afgende bestyrer C.F. Petersen, der frst bent forklarer om den bedrvelige rsag til afstelsen71:
Kostskolen i Hammel
(ved Frijsenborg) Hammel Realskole, d. 30te Novemb. 1888. Frederiksberg.
Fortsttelses- og Realskole.
Hr. Skolebestyrer O. Fick. Den averterede Skole er Hammel Kost- og Realskole. Grunden til min Fratrdelse som Forstander for samme er denne: Ved sidst afholdte Forberedelsesexamen begik jeg den Forseelse at fremme et heldigt Resultat af Bedmmelsen af Elevernes engelske Versxiner ved at foretage nogle Rettelser i samme. At Hovedmotivet at redde en brav og flittig Elev fra muligvis at g reject ikke lader sig forsvare, indser jeg nu kun alt for vel, og jeg bder for min Forseelse ved Tabet af en Existens, der vel nppe her i Landet byder nogen under s gruelige Vilkr. ......
31
XXIV: Hammel Realskole, som havde Ficks interesse (foto 1890)
Efter, at han over tre ark i alle detaljer beskriver elevantal, bygninger, konomi og de glimrende fremtidsudsigter, afsluttes med ros af Fick og henvisning til selveste kulturministrens og grevens positive holdning!
........ nsker De efter ovennvnte Meddelelser at entrre, bedes De komme til Hammel snarest mulig og bedes De at medbringe Deres Dokumenter. ....... Deres Navn og Stilling vil have stor Betydning, om De nsker at entrre. Jeg vil derfor tillade mig at afvente nrmere fra Dem, idet jeg herved indbyder Dem til at tage Skolen i jesyn samt gjste mit ringe Hus. Ovennvnte Herre fra Aarhus har forvrigt vret hos Kultusministeren og erfaret, hvad jeg var vidende om, at svel Ministeriet som Grevskabet stiller sig meget imdekommende overfor Skolens Overdragelse til en ny Bestyrer. Agter De at modtage min Indbydelse, bedes De enten pr. omgende eller ved et Telegram at melde mig Deres Ankomst, at jeg om forndent kan udstte Sagens Afgjrelse. Med m. Agtelse rb. C F Petersen
Der kom dog intet ud af det. Men hvorfor er han dog interesseret i at komme langt vk fra Frederiksberg her i slutningen af 1888? Kunne det vre af personlige grunde? Hans hustru er gravid og skal nedkomme sidst i marts, s umiddelbart lyder det jo uforsteligt. P den anden side er det et faktum, at de 14 mneder senere bliver separeret, s mske har der allerede vret mere end almindelig uro i deres kun knap to r gamle gteskab. Dagen efter, at separationen er en kendsgerning den 6-3-1890 72, gr han til Frederiksberg Politi og fr et rejsepas73 og tager f dage senere med en af DET FORENEDE DAMPSKIBS SELSKABs dampere p en tur til Spanien, Italien og Afrika74. Det er i hvert fald de lande, som passet glder til. Fr afrejsen har han givet lrer Claus Lauesen Gellert besked om at sende rapporter om hvad, der sker p skolen. Her ses begyndelsen af en af dem75:
32

Kjbenhavn d. 22/3 90 Kjre Hr. Fick ! Jeg modtog Deres Brev frst i Ugen, men da jeg havde skrevet sidste Lrdag, ventede jeg med at skrive til i Dag for sledes at kunne give Dem Rapport for hele Ugen. Det glder mig, at De er s tilfreds med Rejsen og Deres Rejsefller; jeg hber, at denne Rejse skal gjre Dem rigtig godt, s De atter kan f Lyst til at tage fat p Deres Gjerning i gamle Danmark og sl de andre Rejsenykker af Hovedet. ....
Ordene "... s De atter kan f Lyst til at tage fat p Deres Gjerning ..." bekrfter, at Fick havde tabt gejsten efter separationen. Det er sikkert kommet som en overraskelse for ham, at Edele ikke lngere ville vre sammen med ham. Tilsvarende kunne ".. sl de andre rejsenykker af Hovedet" vre en hentydning til den tidligere interesse for Kostskolen i Hammel. Turen ser ud til at have hjulpet ham. Alt krer tilsyneladende roligt videre, og der sker ikke meget nyt p Realskolen. Skoleefterretninger nr. 11 udkommer i maj og her kan han meddele, at76: Den 14de April 1890 fik Frederiksberg Realskole fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvsenet Meddelelse om, at der ligesom i Fjor var tilstet den et Belb af 300 Kr. til fysiske Apparater og andre Lremidler. Men det var kun tilsyneladende, at der var ro. I Skoleprogram (ikke lngere -efterretninger!) Nr. 12 fra 1892 optrder hans navn ikke lngere i listen over lrere. Fick tumler nemlig med en ny id!
3.6 Realskolen i Glostrup

I sidste del af 1800-tallet var Glostrup i voldsom udvikling fra landsby til industriby. Om det fortller provst Ludvig Kock i sine erindringer fra sin tid som prst i byen blandt andet77: Der var i begyndelsen [1892] kun 15-1600 mennesker, men antallet fordobledes i de 15 r, jeg var der. Glostrup var jo en stationsby, og der rejstes efterhnden den ene gade efter den anden, der opfrtes et par fabrikker, og tilsidst talte den 2000 mennesker. Der var, da jeg kom der, en skole med en lrer, da jeg forlod den, var der 5-6 lrere og lrerinder. Vi fik vand- og gasvsen, og det hele havde prg af en lille kbstad. I begyndelsen af 1890erne fr Fick en ny id. Denne gang handler det om at bygge en ny privat Realskole i Glostrup, og han gr noget ved det. Otto m have haft et vindende vsen og haft gode evner for at slge sin id, for: Af egnens mere formuende mnd skyder hele 57 penge i projektet78; blandt andre: Amtsrdsmedlem grdejer J.C. Srensen, Kirkebjerggrd 200 kr. Kbmand Srensen, Brndbyvester 50 kr. Mlkeforpagter Bentsen, Brndbyvester 50 kr. Slagtermester Peter Hansen, Glostrup 100 kr. Tmrer J. Christensen, Glostrup 100 kr. Tmrermester P. Martinsen, Glostrup 100 kr. Kbmand N.F. Jacobsen, Glostrup 50 kr. Grdejer N. Petersen, Hvissinge 100 kr. Mlkeforpagter Johan Heggelund, Ejby 50 kr. Grdejer Carl Olsen, Vallensbk 100 kr. Til sammen bliver det til 5.000 kr. der iflge tingbogen af 15-5-1892 skal afdrages hver juni og december termin. Det lykkes ham at f overdraget en byggegrund af den senere sognerdsformand grdejer Anders Christiansen, som dog er mere geners. Grunden er nemlig - p visse betingelser gratis79! Endelig tinglses den 22-6-1892 et ln p 2.500 kr. fra den tidligere sognefogeds enke Birthe Jensen80. 33
Han havde nu bde grund, penge til at bygge for og erfaring med byggeri; det sidste fra hans tidligere og meget strre - skolebyggeri p Frederiksberg All.
XXV: Grdejer Anders Christiansen og hustru Inger, 1896
Grunden l p den nyanlagte Jernbanevej 13-15. Den 15-5-1892 underskriver de to parter en kontrakt om overdragelsen af matrikelnummer 9an, der om forret var udstykket fra Anders Christiansens marker. Kontrakten indeholder en rkke mere tekniske bestemmelser fx om bygningens afstand til naboskel, skadelig nringsbrug, brug af vejens kloakledning, indhegning, og vejafgift. Det for Fick sikkert afgrende kommer i kontraktens punkt 6: ... Som foran anfrt har jeg skjnket parcellen til Hr. Fick, men dette er kun sket under forudstning af, at han uopholdelig p samme lader opfre en Realskole eller ialt fald en skole, der som forelbig ml stter sig Borgerskoleexamen, for senere tillige at kunne udvides til at blive Realskole, og at en sdan skole holdes i uafbrudt virksomhed i mindst 20 r alts til 1 maj 1912. Skulde Hr. Fick undlade at opfre den ommeldte skole, eller skulde han eller en senere ejer af samme undlade at holde den i uafbrudt virksomhed som skole af fornvnte karakter i anfrte tidsrum, da skal han eller de ssnart skolens vrksomhed er ophrt, vre pligtige strax p anfordring at betale mig parcellens vrdi, der ansttes til 2500 Kr. ... Den flgende figur viser et udsnit af matrikelkortet for Glostrup Sogn fra 1878-1902 med et underlag af et nutidigt luftfoto. Ficks grund er vist med strk rd farve, mens den sorte figur viser placeringen af det nuvrende Glostrup Shoppingcenter. Hermed er det afslret, at skolebygningen og dens omgivelser ikke lngere eksisterer.
XXVI: Skolens grund p Jernbanevej 13 i Glostrup [1856-78]
34
Det nye hus blev indviet allerede 30-4- 1892, under overvrelse og medvirken af bl.a. landstingsmand Jrgen Christian Srensen, davrende ejer af "Kirkebjerggrd" i Brndbyvester, der gav en historisk oversigt over skolens tilblivelse, og provst L. Kock, dengang prst i Brnshj, senere i Glostrup81.
XXVII: Den nybyggede Glostrup private Realskole (Foto: Cani Lnborg, 1892)
P trappen ses forrest Otto Fick selv og bagved til venstre brygger Axel Hansen. I bogen, hvor billedet stammer fra, angives kvinden at vre Ficks hustru. Det er dog nppe rigtigt, da han var blevet separeret i 1891 og s sent som i december havde han tilbagekaldt et flles testamente. Det er nok snarere den nyansatte lrerinde frken Marie Magdalene Lebrecht, som vi snart hrer mere om. Senere folketllinger viser, at huset var indrettet, s det ogs kunne huse en skolebestyrers familie og et par lrere82. P Frederiksberg Realskole frte Frederik Nielsen en bog med lrernes skiftende adresser, og p dette tidspunkt str der Glostrup ud for Fick, s han har mske nu sin faste bopl i Glostrup83. Og dog; KRAKs Vejviser fortller samtidig, at hans adresse er p 3. sal i skolen p Frederiksberg All. Om lejligheden p Frederiksberg All stod tom er uvist; mske hans frste kone og snnen boede der endnu, selvom de var separerede. Lige som hans frste Realskole p Frederiksberg skulle ogs Glostrup-Realskole have et Skoleprogram, og i det frste nummer fra juni 1893 fr man navnene p alle 53 elever og deres forldre. Det viser sig, at af de 57 lngivere har de ti ovenfor nvnte selv brn i skolen84. Det umiddelbart mest overraskende ved skoleprogrammet kommer dog allerede i indledningen: Undertegnede, der har ledet Glostrup Realskole fra dens begyndelse (Maj 1892), overdrager fra 1ste April at regne Skolen til Hr. Cand C. Mller, da jeg formener, at den krver en Mands hele Tid og Virkekraft, hvilket jeg ikke har vret i Stand til at yde; samtidig vil jeg takke alle de af Egnens Beboere, der p forskellig Vis have vist Skolen og mig Velvillie. Glostrup-Realskole i Marts 1893. Otto Fick. Det lyder meget sandsynligt, at det har vret svrt for ham at overkomme to skoler p en gang. P Frederiksberg Realskole havde han allerede 1-1-1892 indsat en af lrerne, Christian Fledelius som bestyrer, men det havde tilsyneladende ikke vret nok.
35
Karrieren som skolemand Det var jo en ny skole, s man mtte ogs til at opbygge forskellige samlinger. Om det frste r lser man fx, at der til: Skolens naturhistoriske Samling Ved Bestyrer O. Fick er anskaffet: Kranier af: Abe; Hund; Hare; Odder; Grsl; Havskildpadde og Sangsvane. Ved Cand. C. Mller: Kranier af: Kat; Rotte; Ilder, Albatros; Skegs; Rge; Solsort; Ryle; Hedelrke; Kvkerfinke; Sptmeise. Udstoppede Fugle: En Lappedykker; en Hornugle; en Natravn; Hovedet af Brushane, Skovsneppe og Kolibri. Dyr i Spiritus: 2 sjldne Smslanger (Vestindien). Smus (Kap Vincent). Endvidere: Forskellige Forsteninger; Konkylier; Muslingeskaller og Koraller, Kokoner af Silkeormen og en lille Samling g. Af skoleprogrammet fremgr ogs, hvordan fagene var fordelt mellem lrerne, og her skal man isr bemrke to: O.Fick, cand. phil., Bestyrer: Gymnastik i alle Kl.; Historie i 5. Kl. M. Lebrecht, Frk.: Engelsk og Skrivning i alle Kl.; Gymnastik med Pigerne. Han selv, som jo ikke havde nogen egentlig lreruddannelse, bestred historie og gymnastik med drengene. Den dengang 25-rige frken Marie Magdalene Lebrecht fortalte senere, at85:
... da O.F. oprettede en Realskole i Glostrup tilbd han mig Pladsen som Lrerinde i Engelsk. O.F. havde alts 2 Skoler, og da dette blev ham for meget, afstod han denne sidste og bad mig flge med til Frederiksberg Realskole, hvor det ogs blev mit Yndlingsfag, Engelsk, jeg overtog.
Som nvnt kunne det vre hende, man aner p trappen bag Fick p fotografiet af den helt nye Glostrup Realskole. Den 15. januar 1893, havde Fick solgt skolen i Glostrup til cand. phil. Carl Mller86, der fungerede som bestyrer ved skolen og underviste i dansk, tysk, geografi, tegning, og historie i de strre klasser. Dertil kom ogs anskuelsesundervisningen for de sm klasser. Ficks pantebreve blev slettet fra tingbogen den 5-7-189387; samtidig ses Carl Mller, at oprette ln p det resterende belb. En af nekrologerne efter Ficks dd viser hans initiativrigdom og arbejdsomhed i en bistning p 11 ord88: Samtidig med denne [Frederiksberg] Skole .... drev Fick en Realskole i Glostrup, som han selv havde opfrt, og til hvilken han knyttede et Blomstergartneri, ogs det ledede Fick. Nogen almindelig Mand var han ikke. Denne aktivitet er ikke nvnt andre steder, men kan nu bevises i forbindelse med endnu en jordhandel med grdejer Anders Christiansen. F mneder efter at Fick har solgt og forladt sin skole, kber han 169-1893 parcellen 9au 89, som omgiver Glostrup Realskole mod nord og st. I skdet str, at "Parcellen er forlngst taget i Besiddelse af Kjberen", s da grunden alligevel har stet tom, har Fick sikkert fet lov at bruge den.
36
Karrieren som skolemand Kun tre mneder efter kbet afhnder Fick sin nye grund til en gartner H.P. Hansen90. Skdet er nsten ordret det samme, som det han selv fik, dog er der tilfjet en ny tekst: I Handelen er indbefattet et p det solgte Areal opfrt Drivhus med alt Tilbehr samt ca. 1500 Roser, ca. 100 Adianthum, en Kassevogn, en Trillebr, diverse lse Bakker, Haveredskaber, Blomsterpotter m.v. - Kjbesummen er fastsat til 6800 Kr. Han havde alts etableret et blomstergartneri, men rstiden taget i betragtning har han nok ikke net at se roserne blomstre. Grdejer Anders Christiansen var en driftig mand, og pudsigt nok slger han ugen efter Ficks afstelse af gartneriet sin parcel 9az, som ligger lige overfor den nye Glostrup Realskole. Kberen er skolebestyrerinde Pauline Lnborg fra Frederiksberg. Af skdet fremgr, at hun har allerede har opfrt et udhus p grunden. Hun og Fick kan derfor godt have truffet hinanden i Glostrup - mske har de allerede kendt hinanden i forvejen. I 1897 fr hun tt forbindelse til Frederiksberg Realskole. 3.6.1 Glostrup Realskole efter Fick I gavebrevet fra grdejer Anders Christiansen stod jo, at grunden kun var gratis, hvis der blev drevet skole i 20 r, men det var ikke et krav, at det skulle vre den samme ejer i alle rene.
XXVIII: Glostrup Realskole til hjre (foto: Cani Lnborg, 1907)
Om Glostrup Realskoles videre historie de frste r efter Fick hedder det91: Carl Mller blev et meget kort bekendtskab. Det er oplyst, at han var ugift og havde en sster, der var lrer p skolen, til at holde hus for sig i hvert fald i en periode. Siden boede han p Jernbanekroen, og rygtet vil vide, at han p grund af pengemangel mtte betale for sit ophold med naturalier, ssom et par lange stvler og et brugt bord. I hvert fald solgte han skolen efter godt ni mneder til en mand ved navn Julius Ferdinand Grum. Det skete den 26. oktober 1893. Den nye mand p posten var ligeledes ugift, og ogs han blev et kort bekendtskab. Efter bare to r begik han selvmord [59 r gammel]. Realskolen levede dog videre indtil 1936; fra 1916 r under Niels Carl Frederik Prosch-Jensens faste ledelse og efter hans dd i 1931 af snnen Ejluf Proch-Jensen. Han mtte efterhnden indse, at slaget var tabt, efter at ogs kommuneskolen i 1931 havde fet lov til at fre sine elever til prliminreksamen, som var en realeksamen med udvidede eksamenskrav92. ldre borgere i Glostrup kan i dag huske, at der ogs l en badmintonhal p skolens grunden. Skyggen af dens hvlvede tag ses tydeligt p det luftfoto fra 1959, som er vist nedenfor.
37
XXIX: Samme bygning ca 1928
XXX: Flyfoto fra 1959 af Glostrup mtr.nr. 9an
P luftbilledet fra 1959 ses Realskolen p hjre side af vejen. Den hvlvede bygning i baggrden er en badmintonhal. Senere blev skolen ombygget til beboelse, som det er fastholdt af Margit Sommer p en tegning fra 1966.
XXXI: Tidl. Glostrup Private Realskole. Tegning af Margit Sommer, 1966.
38
XXXII: Fotografier af Realskolen set fra syd og nord, henholdsvis 1969 og 1963
I 1969 blev alle bygninger p den stre side af Jernbanevej revet ned for at give plads til det nye indkbscenter i Glostrup . Sledes forsvandt alle spor efter Ficks korte indsats i Glostrup.
XXXIII: Jernbanevej set mod nord i 2013, kun det fjerneste hje hus til venstre (nr 8,), er tilbage. Ficks skole l ud for den nrmeste bil ved dagens Glostrup Shoppingcenter
3.7 Tilbage fra Glostrup til Frederiksberg

Fick var nu tilbage p Frederiksberg Realskole. Skoleprogram Nr. 14 fra juni 1894 antyder allerede p forsiden en nyhed: som adresse str nu Frederiksberg All 22 og ikke 8D som tidligere. Skolen ligger dog fortsat, hvor den l sidste r. Det nye nummer skyldes alene en omlgning af husnumrene i omrdet. Programmet er underskrevet af bde Otto Fick og Chr. Fledelius, som kan fortlle, at: Den stadige Tilgang, Skolen har haft de senere r, har i dette Forr ndvendiggjort en Udvidelse, som i forskellige Henseender vil vre til Gavn. Siden April har Skolen fet seks nye Klassevrelser, sledes at den nu disponerer over atten Klassevrelser. Ved denne Udvidelse har vi tillige kunnet indfre en Forbedring med Hensyn til Legeplads, idet nemlig Eleverne i 1ste, 2den og 3dje Klasse har fet den nye, ved Udvidelsen indvundne Legeplads, medens de vrige Klasser har beholdt den gamle. De to Afdelinger har ogs hver sin Opgang, s de mindre overhovedet ikke komme i Berring med de ldre93. Fick figurerer igen som bestyrer, og Fledelius fortstter med samme titel. Begge er ogs i listen over lrere, hvor man endvidere kan konstatere, at Frk. Lebrecht som lovet er kommet med fra Glostrup. Hun underviser i sit yndlingfag engelsk og har skrivning med de sm. Efter en nedgang i elevantallet vokser det nu igen nogle r og nr op p 259 i 1894. Herefter falder det til kun 173 p fire r. rsagen kendes ikke, men det er klart, at Fick m gre noget for at f konomien til at hnge sammen. 39
Karrieren som skolemand 3.7.1 Lejekontrakt til Pauline Lnborg I Frederiksberg Birks skde- og panteprotokol findes 29-10-1897 tinglyst en kontrakt mellem Otto Fick som udlejer og Pauline Lnborg som lejer94. Kontrakten glder nogle af Frederiksberg Realskoles klassevrelser og en lejlighed m.m. Det vsentligste af indholdet er gengivet nedenfor: Undertegnede Skolebestyrer Otto Fick bortlejer herved til Skolebestyrerinde Frk Pauline Lnborg fra frstkommende April Flyttedag 1898 flgende Lejlighed i min Ejendom Frederiksberg Alle N 22 bestende af: 1) I Stueetagen 2 Klassevrelser og 1 Kontor 2) p 1' Sal 4 Klassevrelser og 1 Kontor 3) p 2den Sal 1 Klassevrelse. 5 Vr m. Kabinet, Kkken, Pigekammer m.m. Endvidere Kulrum og Klosetbygning til mindst 5 Klosetter. Lejeren erholder endvidere 2 Timers daglig Afbenyttelse af Sal, Adgang til Legeplads og Grd for en helrlig Leje af 2000 Kr ........ Lejemlet er uopsigeligt for Ejeren i 10 (skriver ti) r. Lejeren har fra April Flyttedag 1900 Ret til at opsige det lejede med rs forud Varsel til en Flyttedag. I Tilflde af Lejerens Dd betragtes Lejemlet som opsagt fra frste pflgende Flyttedag med rs Varsel dog 1898 at regne Som Ejer Som Lejer Otto Fick som Kautionist og Selvskyldner [navne mangler!] Klosetbygningen med mindst 5 klosetter var en ndvendig detalje, fordi den nye lejer havde en skole for piger, mens den eksisterende var en drengeskole. De kunne jo ikke benytte de samme toiletter, s Fick mtte i gang med en ansgning95.
Til Frederiksberg Bygningskommission. Undertegnede ansger herved den rede Bygningskommission om Tilladelse til p Grunden Matr.No 51i af Frederiksberg Frederiksberg Allee No 22, at mtte opfre den p medflgende Tegning viste 5 sdede Latrinbygning til Brug for Skolen. Aflbet forsynes med P Vandls og nskes ledet til den lige ved Latrinbygningen vrende 12" gl: Lxxbrnd. Arbejdet agtes pbegyndt ssnart den forventede Approbation er meddelt. Frederiksberg Alle No 22, den 22 Februar 1898. rbdigst
Otto Fick
Skolebestyrer
[figur manupileret]
Heldigvis kom tilladelsen allerede to dage efter. Stakittet midt gennem skolegrden, som hidtil kunne adskille de sm drenge fra de store, har helt sikkert fremover adskilt piger fra drenge. Fremover m Fick alts undvre ialt 7 klassevrelser, 2 kontorer og sin 5-vrelseslejlighed m.m. fra 194-1898. At Pauline Lnborgs Pigeskole derimod havde haft god brug for ekstra plads fremgr af
40
Karrieren som skolemand indledningen til hendes skoleprogram fra april 1899, hvor hun blandt andet beskriver Ficks skolebygning96: Siden jeg sidst udgav Skolens Program, har jeg atter mttet foretage en Flytning med den for at skaffe den bedre Plads. - Den har for Tiden 190 Elever, fordelte i 8 Klasser. Skolen har lyse, rummelige, vel ventilerede Klassevrelser, forsynede med nyt og tidssvarende Skolemateriel, samt en udmrket Gymnastiksal med de forndne Apparater af bedste Sort. Det er mit Hb at kunne byde dannede Forldre, som kunne have svrt ved at holde deres Brn i de dyreste Skoler, en Skole, hvor deres Brn kunne f en grundig Undervisning frt i god og kristelig nd. ... I juni 1898 er Otto Fick eneunderskriver af Realskolen Skoleprogram, hvor han til elevernes forldre skriver97: Det har i flere henseender vret et bevget r for Frederiksberg Realskole. Sledes blev den ene af bestyrerne, Hr. cand.mag. Chr. Fledelius, ved juletider kaldet til statsembede ved Horsens lrde skole. Hr. Fledelius, som nu i en rrkke har vret knyttet til skolen, vil i enhver henseende efterlade sig et godt minde, hos forldrene som den dygtige lrer, hos lrerne som den elskvrdige kollega og hos eleverne som den, de tyede til under skolens daglige gang. Jeg ved, at jeg taler p alles vegne, nr jeg ved denne lejlighed takker ham for, hvad han har vret for Frederiksberg Realskole, men m samtidig udtale min beklagelse over, at forholdene ved en privat skole for tiden er sledes, at den ikke formr at knytte lrerne til sig gennem hele deres virketid. S er den manglende medunderskrift fra Fledelius forklaret, men Fick skriver mere om det 'bevgede' r: Man vil i r forgves sge den sdvanlige lseplan, hvilket kommer af, at skolen str i begreb med at forandre samme og ikke kan fremlgge en ny, forinden der har vret lejlighed til at prve den i rets lb. Jeg vil s i stedet herfor sge i hovedtrkkene at fremstille, i hvilken retning jeg styrer, og jeg tror, at det, jeg nsker at n, vil vinde forldrenes bifald. Skolen arbejder og vil fremdeles arbejde med "Almindelig forberedelseseksamen" (Prliminreksamen) som ml; men den br efter min mening have endnu et ml, da det hos os som i andre skoler har vist sig, at den strste del af eleverne i renes lb opgive at tage eksamen og forlade skolen i 14-15 rs alderen uden at f nogen afslutning p deres skolekundskaber. Disse elever vil skolen tage sig af og navnlig srge for, at de f sdanne Kundskaber og Frdigheder, som i hjere grad end hidtil ville gre dem brugbare til det praktiske livs arbejde, og dernst give dem en afslutning med bevis for, hvad de have lrt i skolen. Det er en selvflge, at denne undervisning m vre af en sdan natur, at den ikke stter de elever tilbage, der nske at slutte med Prliminreksamen. Nr jeg nu ganske kort skal sge at fremstille, p hvilken mde jeg agter at realisere ovenstende plan, vil jeg begynde med det fag, som er det vigtigste i det praktiske liv, nemlig skrivningen. Hidtil har skolen lagt srlig vind p at lre eleverne at skrive smukke og velformede bogstaver og ord. Herefter vil det blive dens opgave at strbe at give dem en fast og tydelig hndskrift, hvad der for s at sige alle har strre betydning end at kunne skrive sknskrift. Et andet fag, som ogs har den strste betydning, er regning. Her vil hovedregningen komme til at indtage en strre plads end hidtil, og tillige vil der blive givet eleverne lejlighed til at ve sig i behandlingen af strre talrkker (Opsummering), hvilket vil komme dem godt til nytte srligt i handelslivet. Ved undervisningen i de fremmede sprog vil der blive lagt srlig vgt p oversttelse fra dansk til sproget, og eleverne ville blive vnnede til at tale det fremmede sprog. Undervisningen i dansk vil i alt vsentligt blive uforandret; dog vil der efterhnden blive indfrt lsebger med mere praktisk indhold, ligesom opgaverne til de danske stile ville blive hentede fra det liv, eleverne daglig have for je. Disse forskellige forandringer ere tilsyneladende ikke store og ijnefaldende; men det er dog i virkeligheden en fuldstndig forandring, der herigennem sges net, idet skolen for fremtiden i hvert fald i de 7 frste klasser vil bestrbe sig for at uddanne eleverne i netop det, de ville f brug for i de livsstillinger, de kunne komme ind i. Der vil s blive sandhed i det gamle ord: for livet, ikke for skolen. 41
Karrieren som skolemand Det er s, som anfrt, min agt, nr eleverne have taget afslutningseksamen i 2den realklasse, at give dem et afgangsbevis for deres kundskaber og frdigheder, og derved ville de lettere kunne opn ansttelse, da principalerne derigennem kunne danne sig et skn over den unge Mands brugbarhed. Til slutning vil jeg bede forldrene om at sttte mig i mine bestrbelser for at gennemfre min plan, der sikkert vil blive til gavn for de mange, der ikke komme til at tage Prliminreksamen, svel som for dem, der fortstte hele skolen igennem. Otto vil alts i fremtiden lgge mere fokus p den praktiske anvendelighed af det indlrte fx hellere bruge tiden p at f en lselig skrift end at lre eleverne sknskrift, som de alligevel ikke bruger, nr de er get ud af skolen. Ligeledes skal der vre mere hovedregning og sammenlgning af talrkker, som vil stille dem bedre, nr de fr et arbejde. Ikke et ord om at der er blevet frre lokaler! 3.7.2 Opsummeringsbogen Det med praktisk anvendelighed er benbart et nyt syn p disse fag. Han fler i hvert fald, at han bliver ndt til selv at forfatte en regnebog, der svarer til hans ider. Den fr navnet "Opsummeringsbog til Skolebrug" og udkommer i frste oplag p DET NORDISKE FORLAG i 1898. Skoleverdenen m have savnet den, og for en gangs skyld har han virkelig success, for endnu i 1929 udkommer dens 7. oplag!
XXXIV: 5. oplag af Opsummeringsbog i 1918, nu p Gyldendal.
Se bare nogle af de henvendelser han fr i den anledning 98, 99, 100:

Den af Dem Skolebestyrer Fick udarbejdede Opsummeringsbog til Skolebrug betegner efter mit Skjn et heldigt Skridt i den Retning i hvilken Undervisningen i praktisk Regning burde sges udviklet. Kjbenhavn 16/6.98. A. Peschcke Kldt
HOLGER PETERSEN
Kjbenhavn, d. 17 Juni 1898
Kjbmagergade 44.
42

Herr Skolebestyrer O. L Fick Undertegnede har med Interesse gjort sig bekjendt med Deres Opsummeringsbog og antager den vil kunne gjre god Nytte ! Deres rbdige Holger Petersen
Kjbenhavn, d. 1 Februar 1899

Hr Skolebestyrer Otto Fick.
Hjbroplads 4,
Vimmelskaftet 47
Da jeg kan tnke mig, at forsge anvendt p mit Handelskursus Deres Opsummeringsbog for Skolen, vil jeg bede Dem venligst sende mig et Par Exemplarer af den Facitliste, der er udarbejdet til Brug for Lreren. rbdigst Otto von Phlman
Otto Ottosen von Phlman var skrivelrer og direktr for Handels- og Skrive-Institut.
XXXV: Annonce for Paahlmans skriveinstitut.
3.7.3 Danseskolen I juli 1898 engagerede Fick personlig en ny gymnastiklrer, nemlig den 24-rige Karl Kristian Sophus Marius Sivertsen. Han har haft referencerne i orden, for han kom fra en tilsvarende stilling ved Hrens Gymnastikskole. Han fungerede ved Frederiksberg Realskole indtil 30-4-1903. I et brev om sin tilknytning til skolen skriver han blandt andet101:
... Hr. Fick havde i Skolens Gymnastiksal oprettet en Danseskole han selv bestred, og jeg blev i Vinteren 1898-1899 antaget som Hjlpelrer. P Opfordring af Hr. Fick, overtog jeg som selvstndig denne Skole fra Vinteren 1900 til 1907. Fra dette r mtte jeg p Grund af stor Stigning i Elevantallet, leje Lokaler i det den Gang vrende Etablissement "Sct. Thomas" der l ved Siden af Skolen. Ved Verdenskrigens Udbrud i 1914 mtte jeg afgive min Danseskole for bestandig. ...
Her kom s endnu et eksempel p Ficks foretagsomhed, men samtidig ogs p at de fleste projekter hurtigt mtte vige for et nyt.
43
Karrieren som skolemand Den store danserestaurant St. Thomas husedes gennem en rrkke p hjrnet af Frederiksberg All og Sankt Thomas All. Det m vre her, at gymnastiklrer Sivertsen lejede sig ind.
XXXVI: St-Thomas, 1905
I Skoleprogram Nr. 20 fra 1900 lser man noget, der kun kan opfattes som endnu et led i Otto Ficks forsg p at gre undervisningen mere praktisk anvendelig, som han havde proklameret et par r fr. Der str: Stenografi. Skolen har i r forsgsvis indfrt Stenografi. og i listen over lrere optrder en Hr. J. Nielsen Ljtnant: Stenografi. ret efter str der njagtig det samme, kun er lreren nu Hr. Ax. Nielsen Ljtnant. Fra 1902 nvnes stenografi ikke lngere, s det blev ved forsget. 3.7.4 En fiks lille vise - spg eller alvor? Der er bevaret en hndskreven vise, som sandsynligvis er afsunget ved en fest lrdag 9-2-1901; en uge fr fastelavnslrdag. Forfatteren kendes ikke, men underskriver sig 'Donne'. Den helt centrale figur i sangen er tydeligvis Otto Fick, som benbart ikke har vret s heldig med at vlge dato for festen. Den indeholder en del 'sandheder', men ls frst selv102:
En fiks lille Vise 9-2-1901 Variationer over en kendt Melodi. Vinen tnder den strste Gnist Af Fuldskabens klare Lue Stiger op i den hjste Kvist Fr os til at g i Bue. Giver og Lyst til munter Sang Blandet med liflig Bgerklang Trodser Livets Storme
44
En kendt Rst synger til sin Yndlingsmelodi: Kejseren af Kinesiens Land- Nde, nu skal I bare se, Jeg har fet en Ficks Ide, Ganske vist det fr jeg s tit: Men de fleste ende s skidt, Dog i denne man Mening vil finde, Nemlig det er en Forening til Minde Om mig selv og mit vldige Navn: Lrdagen fr end Fastelavn! Kommer hvo der har Lyst der til Hvad I alle jo m ha Medbring Damer blot om I vil Ansvaret m dog selv I ta. Hele min Plan er nsten i Orden Kort har jeg trykt, malet Fanden p Porten, Altsammen gr s inderligt godt Selv om det ogs gr lidt smt. Svar: Synes at komme fra alle Ender og Kanter. Mel: Denne Saberbeitse. Aldrig fr Mirakler, troede vi p; Men vor Tro nu vakler, thi man kalde m, Jo den Sag lidt mrkbar -, At han netop valgt har -, Den af rets Dage Vi forhindrede var. Denne Konkurence kan jo ej best Der er ingen Chance, for at den kan g; Thi det er jo klart, at Mer end t Sted n Nat Kan man ikke vre Derfor : Ellers Tak. Ekstraordinr Generalforsamling indkaldes: Man enes om at holde Fastelavn en Uge fr Tiden, da dette synes enkelte Medlemmer magtpliggende Ordnet er nu Sagen, dog kun s som s ndret har vi Dagen, det kan ej forsl, Thi trods dette dog, Ak! M vi sige: Nej Tak Vi kan ikke komme, Sknt det gr os ondt.
45
Forslag til en Sang ved Frbg. Rl. Ss Mindefest Fastelavnslrdagaften Mel: Det var en lrdag Aften - (Vi have erfaret, at man fra frste Frd af agtede at benytte Melodien: Det er s yndigt at flges ad Nu er det Lrdag Aften, Hvor bliver I dog af, Se hver en Gang, at Dren gr En Nse lang vi fr. Vor Formand er skam ikke, Sdan at spge med, Hvis ikke snart I kommer her, Han ekskluderer Jer. Tag Glasset! Mel: Du gamla! Du friska! Fyld Glassene Venner vor Sang er forbi, Lad Vinen ej flyde over Randen; I enstemmigt Kor og som Svirebrdre vi Vil vrle hjt et Leben for hinanden. Drik ud ! Donne.
At denne sang ikke bekom Fick, ja at han ligefrem opfattede den som ud over det 'tilladelige', fremgr af flgende svarbrev til ham fra hans tidligere medbestyrer Christian Fledelius103. Han var jo flyttet til Horsens, men havde allerede modtaget kopi af sangen fra nogle elever. Han kan vist godt se, hvad det er Fick opfatter som stdende, men vil ikke selv lgge s meget i det.
Horsens 3 marts 1901. Kre Fick ! Jeg har, lige siden jeg modtog Deres brev, vret forhindret fra at besvare det p grund af et influenzatilflde, der bandt mig til Seng og fravrelse fra Arbejdet. Frst for et par dage siden har jeg igen begyndt s smt at tage fat. For vrigt har Deres brev sat mig i forlegenhed for svar. For en tid siden fik jeg nemlig den omtalte sang tilsendt sammen med en hilsen fra nogle tidligere elever. Jeg fik de[t] ud af sangen, at det var en railleren [=spot] over at den nyskabte forening og elevernes mdeaften faldt sammen, men jeg opfattede det hele som ganske harmlst. Nr De oven i kbet er uskyldig i dette sammenstd, kan der jo i hvert fald slet ikke lgges Dem noget til last. Jeg kan nu af Deres brev forst, at De ikke opfatter sangen som s harmls som jeg, men i hvor hj grad den er ud over det tilladeliges grnse, beror jo s fuldstndig p de nrmere omstndigheder, som f. eks. om fortllerens overbringelse er en demonstration, om eleverne holdt sig borte fra Foreningssammenkomsten, og i det hele de unge menneskers holdning over for Dem i deres personlige optrden. Det eneste sikre, jeg kan f ud af nrvrende materiale er, at sangen er til dels (i nogle vers) rettet personlig mod Dem.
46

Hvis De nsker nrmere udtalelser, str jeg til tjeneste, men De m da vre s god at opgive mig i hvad retning hvad jeg s godt forstr, De netop i Deres sidste brev har undladt for at stille mig helt frit i mit svar. Jeg har fet den srgelige meddelelse, at hr Ballin er dd. Jeg rejser rimeligvis til Kbnhavn desrsags i morgen, han skal begraves tirsdag. Jeg rejser hjem igen tirsdag aften med 8 toget. Hvorledes har Deres kone og dreng det! Forhbentlig godt! Hils dem og modtag en venlig hilsen fra Deres Chr Fledelius Hils Gabriel Jensen mange gange.
Er det ikke som om, at Feldelius helst vil holde sig udenfor og lgger op til Fick at tage det nste skridt? Der er nok ikke kommet mere ud af det. Men vi ved da nu, at Fick holdt af 'Kejseren af Kinesiens Land', og at han havde stiftet en forening eller noget lignende for skolen. Derudover blev det atter bekrftet, at han fik mange ider; mske ikke alle lige gode. Skoleprogram Nr. 21 fra juli 1901 er godt nok underskrevet af Fick, men han er slet ikke nvnt blandt lrerne. Fruen str der stadig, men med noten, at "Fra November have Frk. Nora Mortensen og Hr. Brnniche overtaget Fru Ficks Timer". Hvad sker der mon? ret 1902 bringer ikke de store overraskelser - og dog: nu fr Fick telefon; nummer 2885! Der skal vre sanginspektion, men det kommer heller ikke som en overraskelse, for den anmeldes med rbdighed af professer og sanginspektr Johan Henrik Nebelong104:
Flledvej 16 N.
I Anledning af forestende Sanginspektion, tillader jeg mig at anmode Dem om godhedfuldt at sende mig Skemaet over Sangtimerne i Deres Skole. rbdigst 29/1 02 Hr Skolebestyrer Fick JH Nebelong
En skriftlig erklring fra Harald Tandrup fortller os, at Otto Fick har skrevet et (teater?)stykke ved navn "En ung Mand", og Tandrup har benbart hjulpet ham p en eller anden mde105.
For at forebygge fremtidige Stridssprgsml erklrer jeg herved at det Arbejde, jeg har udfrt med Hensyn til Hr Ficks Stykke En ung Mand, kun har vret af ren hndvrksmssig Natur, sledes at jeg ingen Adkomst har til at f Del i Forfatterretten, hverken kunstnerisk eller pekunirt. Der kan alts ikke senere gres noget Krav gldende i s Henseende hverken overfor Hr Fick (eller den eller de) hvem han mtte overdrage Ejendomsretten til Stykket. Overfor mulige afvigende Tilkendegivelser fra Tredjemand erklrer jeg, at ovenstende Opfattelse af mit Medarbejde er den rette. Dette bekrfter jeg under resord Kbhvn d. 1 April 1903 Harald Tandrup.
En erklring med dette indhold finder man vel ikke p at skrive uopfordret, s mon ikke det er sket p Ficks initiativ for at forhindre senere henvendelser fx om at f penge? Desvrre er der ikke fundet spor af selve stykket.
47
Karrieren som skolemand Der var forvrigt ogs endnu en disciplinrsag p skolen; denne gang er det en alvorlig sag om cigaretrygning p forbudt omrde106: OTTO FICK,
SKOLEBESTYRER.
ikke hrer til Skolen for at rge Cigaret. Han er ikke straffet her, da jeg synes Sagen er for alvorlig. Kvittering for Brevets Modtagelse imdeses af Deres rbdige Otto Fick
Kbenhavn V., 16-6-1902

Frederiksberg Alle 22. Telefon 2885.
Knud har i Dag forladt Pladsen under Gymnastiktimen har begivet sig ind i en Gang der
Knuds far svarer dagen efter p bagsiden af Ficks brev. Hans tagne forholdsregler (gt selv hvilke) sikrer, at skolen ikke oftere fr anledning til klage; hr bare107:
Hr. Skolebestyrer Fick ! Efter modtagelsen af nrvrende Klage har jeg taget s alvorlige Forholdsregler mod Knuds Cigaretrygen, at jeg tr udtale som min Overbevisning, at denne i Fremtiden vil blive indskrnket til det mindst mulige sledes, at Skolen ikke oftere vil f Anledning til at fremsende Klage i bemeldte Retning. 17/6 02 rbdigst
Xx Petersen
I Skoleprogram Nr. 22 fra juli 1902 er begge nvnt; hun som altid med "Fru M.M. Fick: Engelsk", mens han kun str som "Bestyreren: Skrivning". 3.7.5 Eleven Arthur Jrgensen Midt i juni 1903 kom Otto Fick i berring med en mordsag, som ret fr havde optaget hele landet. Det var forsvareren, der havde brug for hans hjlp108. Carl Winther, Hjesteretssagfrer.
Hr. Skolebestyrer Fick. Frederksberg All. Som Defensor for Arthur Jrgensen der ved Xxxx i Pol Retten er dmt for Modermord, tillader jeg mig at foresprge Dem om De er bekjendt med hvad han har meddelt mig at han medens han gik i Deres Skole, og nogen Tid derefter, sammen med en anden af Skolens Drenge (en Sn af Vognmand Balslev) modtog privat Undervisning af en af Skolens Lrere en Hr Jensen nemlig i Geografi, og i bekrftende Fald om De der ikke godhedsfuld enten vilde foranledige Hr. Jensen til at sende mig en Erklring om hans Opfattelse af Athur Jrgensen, eller opgive mig Hr Jensens Adresse, for at jeg kunde fremkalde en sdan Erklring fra ham. 16 Juni 1903 Deres rbdige Carl Winther
Holbergsgade Nr. 2, 1. Sal. Kjbenhavn K.
Den tidligere elev ved Frederiksberg Realskole, nu malersvend Niels Juul Arthur Jrgensen, fdt 17-11882 i Kbenhavn, var torsdag den 6-11-1902 get amok, da hans mor syerske Amalie Jrgensen, fdt Johansen, ikke ville give ham flere penge. Han havde da skret halsen over p hende i hendes lejlighed p Vesterbrogade 24B p Vesterbro i Kbenhavn. Bagefter kastede han liget af sin mor i Gasvrkshavnen, hvor hun senere blev fundet109.
48
Karrieren som skolemand Om hjesteretssagfreren nede at f svar p sin henvendelse, ved vi ikke, men i givet fald havde det ingen virkning, for kun 10 dage efter, nemlig fredag den 26-6-1903, blev Arthur Jrgensen ved appelsagen i Hjesteret idmt ddsstraf. Han blev dog bendet af kongen, hvorefter straffen blev ndret til livsvarigt strafarbejde.
XXXVII: Mordsagen gav anledning til en skillingsvise.
3.7.6 Fick afhnder sin skole Skoleprogram Nr. 23 fra juli 1903 er godt nok underskrevet af Fick, men han figurerer ikke i listen over lrere. Der ses kun hans kone Marie Magdalene Fick; som sdvanlig med engelsk, hendes yndlingsfag. Nste r er Skoleprogram Nr. 24 imidlertid underskrevet af H.T. Physant som inspektr og O. Mnster som bestyrer. Man kan blandt andet lse110: Fra 1ste August d.. vil en i lngere Tid ptnkt Sammenslutning af forskellige hervrende Realskoler til en flles Institution "De Kjbenhavnske Realskoler" vre fuldbyrdet. Institutionen er fra nvnte Tidspunkt Ejer af Frederiksberg Realskole og brer som sdan Ansvaret for den konomiske Ledelse. Ivrigt vil der i Skolens Forhold til Hjemmene ikke ske nogen Forandring, bortset fra en af Sammenslutningen foranlediget Regulering af Skolekontingentet. Ellers optrder Fick og hans frue kun i listen over lrere som undervisere for resten af skoleret: Fru M. M. Fick: Engelsk. Hr. O. Fick, cand. phil., Direktr: Skrivning. Man kan kun tilslutte sig den tidligere elev Victor Hermansen, nr han i 1958 skriver flgende om Ficks afgang fra skolen111: En betydningsfuld epoke i skolens historie var dermed sluttet - og var sluttet i dlgsml. Eftertiden vil i hvert fald finde det bde rimeligt og smmeligt, om skoleprogrammet havde indeholdt en meddelelse om forandringen bde i skolens styrelse og i dens struktur. Ikke eet ord ld imidlertid til afsked, da Otto Fick forlod skolen efter at have ledet og prget den i tyve r. I over 22 r havde Otto Fick drevet sin Frederiksberg Realskole, men fra 1904 var hans tid som skolemand alts afsluttet - og mske godt det samme. Han var ikke udbrndt, men i de senere r var han bare blevet langt mere interesseret i noget helt andet: Iden om Centralbygningen!
49
3.8 Ficks periode ved Frederiksberg Realskole

Inden vi vender os mod perioden med Centralbygningen, er der lige nogle sammenfattende ting, der skal med i beskrivelsen af hans tid ved Frederiksberg Realskole. 3.8.1 Fick som pdagog Som det tidligere er omtalt, s var fysisk afstraffelse ikke alene noget, som forldre anvendte, men ogs et kendt pdagogisk middel i samtidens skole. Det kunne dog blive for meget. I december 1891 modtager Fick en klage fra fabriksbestyrer ved Store Nordiske Telegrafselskab Eimert Viggo Sabra, der har sine to drenge Thorvald og Eimert i skolen. Den er rettet mod lrer J.C. Carlsen og lyder112:
St Knudsvei 15, d 13/12. 91. Hr Skolebestyrer Otto Fick ! Ved Deres Sprgsml til mig om at De ikke mtte revse mine Drenge nr de havde fortjent det svarede jeg, jo selvflgelig jeg lgger ikke selv Fingre imellem og min Kone ikke heller og at vi ville vre Dem taknemlig hvis De kunne bevirke at de blev flittige. Jeg har ikke havt Tid at skrive siden men tillader mig herved at gjre Dem opmrksom p, at jeg frst fordre Retfrdighed og Overlg fr Straffen tildeles og dernst, at jeg ikke vil tle Brutalitet imod Brnene. Efter den Fremstilling jeg har fet ved at tage dem begge i Forhr og som er aldeles overensstemmende, har jeg ikke Grund til at tvivle om Rigtigheden af Efterflgende. Deres Lrer Hr Carlsen som jeg har set nogle Gange og hvis Fysionomi jeg ikke syntes om her i Onsdags da han efter Frikvarteret spurgte om nogle manglede i Klassen, da Ordensduxen ikke hrte det (da han var optaget af Regning) fet Svar af Einert at Albert manglede. Omtalte var da i Hidsighed faret til spurgt om han var Ordensdux, trukket og vredet ham i ret, hvorved var fremkommet en betydelig Flnge bag ret som sandsynlig vil efterlade blivende Ar og kunne meget let have flkket hele ret. Da jeg har hrt adskjelligt om hans Brutalitet og Hidsighed, anmoder jeg Dem herved om, at forbyde ham at revse mine Brn, hvilket jeg overlader til Dem. Hvis noget lignende skulle gjentage sig enten ved mine, eller jeg hre det om andres, vil jeg i Harmonitetens Interesse ad Rettens Vei bevirke, at det forbydes ham at revse Brn der er under hans Vrge. rbdigst Deres E V Sabra.
Sabra er alts endnu en forlder, der har givet skolen lov til at revse sine brn, men der skal tilsyneladende vre grnser! Vi kender ikke Ficks svar, men noget kunne tyde p, at lreren igen har forlbet sig, for cirka et r efter m han udstede flgende erklring til Fick113:
Undertegnede eks. Lrer J.C. Carlsen forpligter sig herved til ingensinde at sl eller p anden Mde korporlig revse nogen Elev i Frederiksberg Realskole. I Tilflde af at undertegnede alligevel gr sig skyldig i ovenstende forpligter han sig herved til at finde sig i den Opsigelsesfrist som Bestyreren af Skolen mtte bestemme. Frederiksberg Realskole d. 13de Oktober 1892 J.C. Carlsen
Han m have holdt, hvad han her lovede, i hvert fald var han stadig inspektr ved skolen 10 r senere.
50
Karrieren som skolemand Disse eksempler p revselse i datidens skole skal dog ikke tages som udtryk for, at Fick blot nskede at viderefre gamle, etablerede principper for undervisning. Hans ml med skolen var et helt andet, som det vil fremg af det flgende. Den senere filminstruktr Carl Th. Dreyer har skrevet om sin tid som elev p skolen. Det skete i 1912, da han som journalist ved Ekstrabladet i et interview med Otto Fick mindedes gymnastiktimerne under Ficks ledelse114: " ... Fick anvendte aldrig Karaktersystemet, men belnnede med Bismarcksklumper og straffede med indtil 3 Slag med en Ende Tov. Nr Timen begyndte, hejstes alle Apparater ned, og Drengene mtte s foretage, hvad de selv vilde blot ikke vre i Ro. En af de mest yndede gymnastiske velser bestod i at gennemprygle Fick. Et blt je eller en blodig Tud hos Fick betragtedes som en srdeles fortrffelig Prstation og honoreredes med to Bismarcksklumper . ..." Om Ottos evner som skolemand skriver hans anden hustru Marie i 1950 noget lignende i et brev til nogle af sine tidligere elever115:
... Som Skolebestyrer ser jeg p ham som vrende forud sin Tid, liberal og fordomsfri, han vilde ikke vre Barndommens Bussemand, men dens Ven og Kammerat. Han s gerne at gamle Elever besgte ham, han holdt af at g lange Ture med dem, og jeg tror, at mange frisindede Tanker er blevne overfrt p disse Ture fra ham til Eder. Han var ingen Ven af Prliminreksamen, den var for ham det ptvungne Ml, I skulde piskes op til. - - ...
I Politikens nekrolog i 1932 opsummeres Otto Fick's skolearbejde p tilsvarende mde116: "... han [var] ogs som Skolebestyrer forud for sin Tid. Han ledede sin skole efter pdagogiske Principper, som frst er blevet moderne nu. Han gjorde den til en Undervisningsanstalt ganske efter sit eget Hoved, men hans srprgede Natur var, selv om han havde stor Evne til at vinde Brns Hjerter, ham en kraftig Hmsko i hans Arbejde. Enten var hans Elever Venner med ham, eller ogs var det umuligt at spndes med ham. ..." Det sidste kan vist kun udlgges sledes: hvis man ikke var ven med ham, s havde man det ikke nemt. 3.8.2 Kendte elever Frederiksberg Realskole havde flere elever, som senere blev kendt i offentligheden - de fleste heldigvis for det gode. Seks af dem er omtalt i de flgende afsnit sammen med deres erindringer om skolen, hvor det har vret muligt at finde dem. Biografiske data for dem kan findes i afsnit 3.8.2. 3.8.2.1 Carl Th. Dreyer Den senere verdenskendte filminstruktr Carl Th. Dreyer var elev p Ficks skole. Skolekammeraten Martin Askfelt har senere beskrevet skolen og Carl p flgende mde117: ... Efter et r eller to p Nansensgade Skole blev Dreyer imidlertid sendt til Frederiksberg Realskole, en privat skole i et stille beboelsesomrde i byen omkring tre kilometer fra hans hjem. Selvom det ikke var en dyr skole, var den bestemt over gennemsnittet, ... Martin Askfelt siger, at "grunden til at drenge blev sendt til en privatskole var sociale ambitioner. De blev taget imod flere steder, havde et hjere niveau, og derfor var det naturligvis dyrere. Skolen (hvis bygninger nu [1964] bruges til Dansk Skolemuseum , et museum for Danmarks uddannelseshisorie) blev grundlagt 1865 som en Lutheransk skole, men retningen ndredes i 1880, da Carl Ewald overtog posten som bestyrer. Ewald var interesseret i moderne uddannelsesmetoder og de nye videnskabelige tanker hos mnd som Charles Darwin. Bibelstudier var stadig obligatoriske, som det var i alle danske skoler, men det skete i Rousseaus nd snarere end Luthers. Da Dreyer begyndte i skolen, som da var blevet meget succesrig, var Ewald flyttet videre, og bestyreren var Otto Fick, som viderefrte Ewalds reformer. Fick troede p, at "barnets naturlige tilstand er frihed og at skolens naturlige tilstand er tvang." Han mente, at det var vigtigt for lrerne at f personlig interesse i hver af eleverne, forst dem, tale med dem i 51
Karrieren som skolemand frikvarteret, og komme til at kende dem. Han flte ogs at hverken disciplin eller skole var mlet i sig selv, men snarere et middel til at forberede eleverne til succesrige liv. I 1898 var dette en radikal tilgang til uddannelse. Martin Askfelt beskrev senere skolen. "En lang gang kantet med blomster frte til den store skolebygning med frken Zahles pigeskole p hjre side og en stor have med mange hje trer omkring Sankt Thomas Plads p den anden side. Fick var gymnastiklrer og skolens ejer og leder. Han var en meget iderig mand, men havde stor sttte i en meget jordbunden leder , den kloge og strenge matematiklrer, J. C. Carlsen, Dreyers fryd og min gde. Fick satte sit aftryk p sin skole og sine elever."
XXXVIII: Otto Fick i skolegrden med elever
P ovenstende fotografi ses fra venstre: Martin Andersen Askfeldt, fdt 1889; Jens Peter Mller, fdt 1888; Carl Th. Dreyer, 1889-1967, senere filminstruktr; Niels Carl August Hemmingsen, fdt 1888; Rasmus Arnold Frandsen, fdt 1888. Bagest: Otto Fick, skolebestyrer118. I vrigt m det bemrkes, at det er det eneste kendte billede, hvor Otto Fick brer hovedbekldning! I alle omtaler af ham nvnes det ellers, at han altid var barhovedet. Endvidere fremgr det af Skoleprogram for 1905, alts ret efter Fick havde forladt skolen, at de fem drenge indstillede sig til eksamen. Om de alle bestod vides ikke. 3.8.2.2 Robert Neiiendam Teaterhistorikeren Robert Neiiendam har i sine erindringer fortalt om, hvordan han oplevede Fick119. ... Oprindelig var Skolen grundlagt af Carl Ewald, men han havde afstet den til Otto Fick, [som] reprsenterede datidens unge, usnobbede lrertype. Han vandt brnene ved en frisk, kammeratlig behandling, der sikkert i meget adskilte sig fra ldre pdagogers strikse form. Dr lrte den lille fyr at regne i det sm og lse flydende indenad, og det var spndende. Han gjorde dog hurtigt den iagttagelse, at det talte ord kunde vre langt mere levende end det trykte. Hans Mor gav ham en grn madkasse i en snor over skulderen og dertil et lille tornyster, hvori ABC' en, regnebogen og penalhuset blev stoppet. I de frste dage fulgte hun sin yngste pode til skolegrden, hvor der vankede et kys til farvel. Et jeblik efter stod man ene mellem en masse fremmede, medens man med smerte s hende forsvinde gennem gitteret. Men nu gjaldt det alts om at vre stor og ikke tude som en ts. Denne strid mellem resflelse og skrk for det nye var en slem pine, der frst fortog sig, nr den venlige Hr. Fick greb de sm fyre ved hnden og talte beroligende til dem. Han var en god flgesvend ved de frste vanskelige skridt ud i livet. Der var noget varmende ved ham, som gd mod i mangen forskrkket unge. Han hrte til de lrere, som eleverne vedbliver at kende gennem rene og altid mder med glde. Livet tog siden hrdt p Otto Fick, han var en idealist, der aldrig blev voksen, men frimodigheden mistede han ikke. Den yngre slgt kendte ham bedst som manden p gaden uden hat og frakke i al slags vejr, og nogle vidste mske, at han var far til ideen om huse med flleskkken; t fik han rejst p
52
Karrieren som skolemand Forchhammersvej, men vi, der havde get i hans skole, gemte mangt et venligt minde om ham. Sidste gang den liIle fyr fra dengang s ham p gaden i regn og blst, veksledes i forbifarten disse ord: Nej, hr nu Otto Fick, De er fyldt halvfjerds og gr stadig uden overtj i et sdant vejr. Hvad kommer det Dig ved, Dreng! Md p kontoret efter skoletid ! 3.8.2.3 Victor Hermansen Victor Hermansen blev senere museumsinspektr ved Nationalmuseet, og p ham har isr flgende episode fra skoletiden gjort indtryk120: En erindring kan mske bedre end noget andet belyse det, selvom den er ganske ubetydelig i sig selv. Jeg blev nemlig som lille dreng meldt ind i skolen i Ficks sidste tid og har aldrig - det husker jeg - haft ham som lrer og kan derfor ikke have noget indtryk af ham. Men - jeg mindes grant, at en vinterdag var der glidebaner i skolegrden og een af dem, der flittigst brugte dem i frikvarteret var - Otto Fick. Sammen med de store drenge "gled" han fra den ene ende af grden til den anden og gjorde det med sikkerhed og elegance. Det lnlige hb, vi sm stod med, at se vor bestyrer "stte sig" midt p pladsen, blev alts ikke opfyldt, men det har vel nok vret med til, at jeg stadig husker det. Det afgrende ved dette billede af den glidende skoleleder har jeg imidlertid frst kunnet se senere, og det er simpelthen det sprgsml: hvor i Kbenhavn ville man dengang have kunnet se en skolebestyrer, endsige en rektor, gre sig s lige med sine elever? Hvor ville en s frimodig optrden ikke have svkket disciplinen? Her blev den tvrtimod styrket. 3.8.2.4 Johannes Fredrik Nicolai Friis-Skotte Friis-Skotte blev senere socialdemokratisk politiker og minister. Der er ikke fundet erindringer om skolen fra ham. 3.8.2.5 Robert Storm-Petersen Den mest kendte af skolens elever er utvivlsomt Storm-P. Hans kone Ellen fortller i bogen "Bogen om Storm P. skrevet af hans venner" en lille smule om hans skoletid121: Nu er Tiden ogs kommet, hvor Robert skal i Skole, og det bliver Frederiksberg Latin- og Realskole med Inspektr Fich. I Gymnastik-Salen gr han til Dans om Aftenen hos Frken Svane, men det morer ham ikke, da han skal skifte fra Rjsere til sm Sko - kan han derfor se sit Snit til at lade Rjserne blive hjemme og g derhen i de sm Sko, gr han det, og det ender da altid med Forklelse, og Dr. Khl Huslgen - stor og tyk, med ilsrdt Hr og stort Skg, med Tjet fuldt af Fedtpletter, kommer for at hre p Bryst og Ryg. ... SKOLEDRENGEN Den lille Robert er nu 9 r, og i Skolen gr det ikke godt. Han lser ikke og lrer intet, og da Skolen er dyr, bliver han taget ud derfra og sat i Kommuneskolen p Hjrnet af Gasvrksvej og Istedgade. Hun har dog taget fejl af skolens navn, for vi ved fra Robert Neiiendam, at Storm-P faktisk gik hos Fick p Frederiksberg Realskole. Her bekrftes ogs, at gymnastiksalen ogs blev brugt til danseskole. 3.8.2.6 Arthur Jrgensen Den sidste kendte elev, der skal omtales, blev ikke kendt for det gode, men for at vre modermorder. Hans erindringer om skolen har vi ikke, men hans historie er allerede fortalt i afsnit 3.7.5. Ls ogs flere detaljer p side 138.
53
3.8.3 Skolebygningen Skolebygningens indre inddeling kendes i detaljer takket vre Frederiksberg Kommune, som har bevaret tegningerne og gjort dem tilgngelige122. 3.8.3.1 Klderen Der er en (sikkert lavloftet) klder i hele skolens grundplan, s der kan komme lidt dagslys ind i alle rum. Gymnastiksalen ligger i det centrale rum med lys ind fra to sider. Dette rum har brug for hjde og inddrager derfor ogs stueplanet. Der er pkldningsrum i hver side med direkte adgang til salen, men kun t baderum. Med direkte adgang til salen findes ogs et rekvisitrum. verst mod venstre er der et vaskerum, hvortil der kun er adgang ad en udvendig kldertrappe. For enden af forbindelsesgangen findes et lille viktualierum. P begge sider af salen findes brndselsrum og trappeskakt mellem alle etager. Endelig findes der verst til hjre nogle rum for portneren.
3.8.3.2 Stueetagen Adgang til skolebygningen sker gennem dette plan. I venstre side hindrer et lille closet i nogen grad adgangen til entreen, som man skal igennem for at komme til de andre etager. I hjre side ligger den primre trappe. Rummene er i denne etage fordelt symmetrisk med ialt fire klassevrelser og to lrervrelser. Nederst i venstre side rekvisitrum i forbindelse med klassevrelset, mske til udstoppede dyr eller lignende. Man bemrker, at der ikke er dre til gymnastiksalen. Det er fordi salens gulv ligger i klderen og vggene gr helt op til 1ste sal, s der kan spilles bold.
54
3.8.3.3 1ste Sal P de verste tre etager fr man nu nytte af det areal, som gymnastiksalen har taget i stue- og klderplan. Her er nu plads til ni klassevrelser. Det er dog sket p bekostning af det ene lrervrelse. Som nedenunder er der ogs her et enkelt rekvisitrum.
55
Karrieren som skolemand 3.8.3.4 2den Sal Hele den hjre halvdel er som p 1ste sal. Den venstre halvdel er beregnet til beboelse, p nr et enkelt rum, der er afsat som klassevrelse. Heroverfor er et kkken, et pigekammer og et lille closet. P denne etage er alts fem klassevrelser.
3.8.3.5 3je Sal P den verste etage ligger kun tre klassevrelser. Til gengld er der nu plads til to selvstndige lejligheder med kkken, pigekammer og henholdsvis fire og tre vrelser. For at give lys i de lange gange har man her lavet et par ovenlysvinduer. I midten er en lille trappe, som giver adgang til taget.
Til undervisningen gav det sledes ialt 21 klassevrelser og en gymnastiksal.
56
3.8.4 Frederiksberg Realskoles elever og lrere Antallet af elever ved skolen er hvert r nvnt i Skoleefterretninger, og udviklingen i tidens lb kan derfor ret nemt gres op, som det ses af nedenstende figur (Ficks frste r 1883 udgr en undtagelse).
Elevantal i Frederiksberg Realskole

250 200 150 100 50 0 1880 1885 1890 1895 1900 1905
Alle
Real
XXXIX: Opgjort efter oplysninger i Skoleefterretninger
Det ses tydeligt hvordan Otto Fick efter sin overtagelse i 1884 tiltrkker flere og flere elever. Den lille tilbagegang i begyndelsen af 1890erne kan skyldes hans fravr p grund af engagementet i Realskolen i Glostrup. Samtidig med at han vender tilbage i 1893, stiger antellet af elever p Frederiksberg igen nogle r, men flader s ud. Denne gang kunne det skyldes, at al hans tid optages af det helt nye projekt: Centralbygningen. Samtidig m man erindre, at han fra 1898 havde udlejet 7 klassevrelser til Frken Lnborgs Pigeskole, alts kun havde 2/3 tilbage. Efter dette tidspunkt holder antallet sig omkring 160. Med kendskab til den oprindelige beliggenhed og anvendelse af skolens lokaler er det fornuftigt, at frken Lnborg simpelthen har lejet venstre halvdel af bygningens stue-, 1.- og 2. salsetager. P den mde var drenge og piger fysisk helt adskilt123; ogs med plankevrk i grden og en ny toiletbygning til pigerne. Skoleprogrammerne giver ogs mulighed for at opgre antallet af lrere ved skolen i hvert skoler. P de sidste sider er der nemlig altid en liste over hvem, der skal undervise i hvilke fag.
Antal lrere ved Frederiksberg Realskole

25 20 15 10 5 0 1880 1885 1890 1895 1900 1905
Figur XL: Opgjort efter oplysninger i Skoleefterretninger
Det er noget svrere at fortolke disse tal end det var for eleverne. Man kunne have forventet et fald efter 1898, men p den anden side skulle der vel undervises i de samme fag, og ikke alle lrere var ndvendigvis fuldtidsansatte.
57
I den flgende kurve er tallene omsat til en kurve over det gennemsnitlige antal af elever per lrer.
20 15 10 5 0 1880
Elever per lrer
1885
1890
1895
1900
1905
XLI: Elever per lrer; opgjort efter oplysninger i Skoleefterretninger
I de bedste r er der 14-16 elever/lrer. Senere falder det til 8-10, hvilket umiddelbart lyder som en konomisk udfordring. Da vi imidlertid ikke ved hvor mange timer, de enkelte lrere havde, kan det jo godt have lbet rundt. 3.8.5 Hvad der senere skete med skolebygningen Fick slap ikke helt forbindelsen til skolebygningen i 1904, for han var stadigvk ejer af bygningen. Forholdene er imidlertid lidt uklare, for i 1894 havde han jo lejet dele af den ud til Pouline Lnborg, og hun flyttede frst videre til Amicisvej 19 i 1907. Samtidig stod jo i Skoleprogram fra 1904, at de forskellige realskoler fra 1-8-1904 skulle sluttes sammen til en flles institution "De Kjbenhavnske Realskoler", og at institutionen herefter var ejer af Frederiksberg Realskole124. Ordet 'ejer' kan her kun dkke det at drive skoleaktiviteterne, og ikke selve bygningen. Den tidligste lejekontrakt med 'De kjbenhavnske Realskoler', der er fundet, er indget 28-6-1907 og indledes sledes125: Undertegnede Skolebestyrer Otto Fick udlejer herved fra 1 August 1907 at regne til "De kjbenhavnske Realskoler" (De forenede Realskoler) flgende Lokaler i min Ejendom Frederiksberg Alle No 22 nemlig hele 1ste Sal, bestende af 10 Vrelser, og p 2n Sal 5 Vrelser til Skolebrug samt en 5 Vrelsers Beboelseslejlighed. Endvidere Ret til at benytte Gymnastiklokalet i den store Sal, hver Sgnedag fra Kl 8-9 Formiddag of 11-3 Eftermiddag samt Adgang til Legepladsen med Klosetter m.v. ... Njagtig samme dag indgs en lejekontrakt med 'De Forenede Latin og Realskoler' 126: Undertegnede Direktr Otto Fick bortlejer herved til De Forenede Latin og Realskoler flgende Lokaler i min Ejendom Frederiksberg Alle Nr 22, Matr.No 51i af Frederiksberg, nemlig: 2 store og 1 mindre Lokaler i Bygningens Stueetages nordlige Ende. Lejemaalet tager sin Begyndelse den 1ste August 1907. .... Denne kontrakt indeholder ogs en forkbsret til ejendommen for en kbesum af 135.000 kr. indtil 15 Juli 1913. Dette koster dem 5.000 kr. ekstra, som dog refunderes ved kb. Der er benbart tale om to juridisk forskellige enheder, der lejer forskellige dele af bygningen, men i det daglige har det nok fungeret som n skole. Frst den 29-7-1908 slipper Otto Fick helt forbindelsen til sin skolebygning ved at slge den127: Undertegnede Direktr Otto Fick slger, skder og overdrager herved fra mig og Arvinger til De forenede Skoler tidligere de forenede Latin og Realskoler i Kbenhavn og p Frederiksberg, den mig iflge Skde af 12 December 1885, tinglst 13 Januar 1886 tilhrende Ejendom Matr No 51i af Frederiksberg. Frederiksberg All 22 med pstende Bygninger, disses mur- og nagelfaste Genstande, Kakkelovne og vrige tilhrende faste og lse Dele, der bero i Ejendommen. ...
58
Karrieren som skolemand 1919-1931 : Svanholm Forberedelsesskole 128 Denne skole var oprettet 1919 ved en sammenlgning af forberedelsesklassen fra den nedlagte Frederiksberg Realskole og forberedelseskolen fra Schneekloths Latin- og Realskole, der blev overtaget af staten samme r og omfattede svel mellem- og realklasserne som gymnasieklasserne fra de to skoler. 1932 -1933 : Niels Hjort Skolen 129 Skolen betegnes fra 1932 Niels Hjort Skolen, men nedlagdes ret efter, hvorefter klasserne overfrtes til de kommunale skoler. Niels Hjort Skolen var oprettet i 1926 som en fortsttelse af Forberedelsesskolen til Svanholm Gymnasium (senere Schneekloths Statsgymnasium). Denne forberedelsesskole blev oprettet i 1919 p resterne af den nedlagte Frederiksberg Realskole, som oprindelig havde til huse p Frederiksberg All 22. Niels Hjort Skolen gik i 1933 op i Thorvaldsenskolen p Thorvaldsensvej. 1933 - 1972 : Statens Pdagogiske Studiesamling 130 Dansk Skolemuseum blev grundlagt i 1887, og blev allerede ret efter en statsinstitution. Efter at have holdt til mange forskellige steder under ret beskedne forhold, flyttede museet i 1933 til Frederiksberg All [i Otto Ficks bygning] og skiftede da navn til Statens Pdagogiske Studiesamling. I 1972 flyttede samlingen til mere velegnede lokaler p Lers Parkall 101, og navnet samtidig ndredes til Danmarks Pdagogiske Bibliotek. 1952 1973 : Statsgymnasiet Schneekloths Skole131 Den 30-5-1972 blev mtr.nr 51i og 79c inddraget under 76d. Oversat betyder det, at Ficks grund og passagen fra Vrnedamsvej til Schneekloths grund lgges sammen til n, der fr Schneekloths matrikelnummer. Dette sker i forbindelse med at staten vil udnytte de to bygninger i en strre sammenhng. Ved en udvidelse i 1972 blev der tilfjet en toetages udbygning p facaden af Realskolens midterdel, og Ficks gamle bygning blev p den modsatte side forbundet med Schneekloths bygning ved en lukket 'gangbro' i 1. sals hjde132. Ved samme lejlighed blev det indre af Realskolen omdannet fx blev klassevrelser slet sammen.
XLII: Tilbygning, bearbejdet udsnit, nye dele farvet (UKP)
59
XLIII: Realskolens to yderflje velbevarede, men midterdelen er i dag skmmet af en moderne tilbygning, Her erstattet med den oprindelige (2013).
XLIV: Skolens bagside har fet ny 'gangbro' til Schneekloths bygning.
1973 - 1986 : Statens HF-kursus 1986 - 1991 : Frederiksberg HF-kursus Statens HF-kursus blev oprettet i 1967 og havde dengang til huse p Nattergalevej p Nrrebro. I 1973 flyttede man til Frederiksberg All 22/Vrnedamsvej 13, og i 1986 ndredes navnet til Frederiksberg HF-kursus. Siden 1991 har det ligget p Snderjyllands All 2.133 1993 - : Den franske Skole, Lyce Francais, Lyce Prins Henrik 134 Skolen var opstet i 1954 som en "lille ambassadeskole" og holdt til p Dag Hammerskjlds All og efter 1967 p Blegdamsvej. Marie Kruses skole p Frederiksberg All 16 flytter til Farum og bygningen bliver ledig. Der flytter man ind i 1973 (skde 1976 135) og bliver dermed nabo til Ficks gamle bygning. I 1979 skifter skolen navn til Lyce Franais og atter i 1989 skiftes navn - efter tilladelse fra kongehuset - til Lyce Prins Henrik. I 1993 opkber man bygningerne p matriklen Frederiksberg All 22, alts den gamle Frederiksberg Realskole. Atter i 2005 vokser skolen, idet man ogs kber den gamle skole, som Schneekloth opfrte p Vrnedamsvej 13. Hermed var de tre gamle skolebygninger - med Victor Hermansens ord: en hel "Skole-enklave" - blevet samlet undet t136. Marie Kruses bygning blev i 1993 skdet til OK-Fondens ldreboliger, som nu ejer 34 boliger i en 'velbeliggende etageejendom' i hjertet af Frederiksberg p adressen Frederiksberg Alle 16137.
60
Hans altbeherskende id: Centralbygningen
4 Hans altbeherskende id: Centralbygningen

Da Otto Fick i 1904 som 45-rig overdrog Frederiksberg Realskole til andre, var det for helt og fuldt at kunne koncentrere sig om "sin altbeherskende Id: Centralbygningen" - som hans anden hustru Marie Magdalene mange r senere udtrykte det 138 . Omkring rhundredskiftet 1900 var der krfter igang for at opfre kollektivhuse for arbejderfamilier i Danmark. ... Ideen stammede fra den fremsynede og idealistiske skolemand Otto Fick . ... der [var] oprindelig tale om et initiativ, der skulle vre til gavn for arbejderklassen. Ideen med kollektivhuse var, at beboerne her skulle f lst en rkke af hverdagens opgaver som madlavning og vask, idet disse funktioner blev flyttet fra den private sfre til den flles. Man mente, at isr husmoderens liv ville blive befriet for det tidrvende, trivielle og trttende arbejde; i stedet kunne hun hellige sig et udearbejde. For familien som helhed ville denne boligform betyde mulighed for et rigere familieliv. Overvejelserne var konomiske og praktiske uden det skr af romantik, som kom til at kendetegne en senere generations holdning til kollektiv boligform. 139 Iden m vre kommet til ham mindst ti r tidligere. Selv om emnet ikke er nvnt, kunne den frste skriftlige antydning af, at Otto Fick tumlede med et nyt projekt, mske vre dette svar fra selveste kronprinsen, senere Frederik VIII 140:
Amalienborg 5/1 95 Hr Skolebestyrer Fick Ved disse Linier tillader jeg mig herved at meddele at jeg har gjort Hans Kgl H Kronprindsen bekjendt med Deres nske. Hans Kgl Hihed beklager dog meget ikke at kunne yde Dem nogen Sttte i den antydede Retning. rbdigst Otto Bull.
Det frste helt sikre vidnedsbyrd, vi har om, at det drejede sig om en Centralbygning, viser, at han allerede 7-3-1895 havde bearbejdet iden s meget, at han kunne tale om den ved en sammenkomst i Dansk Kvindesamfunds lokaler i Studiestrde 1. Foreningens tidsskrift "Kvinden og Samfundet" bragte flgende referat fra mdet 141: Hr. Skolebestyrer Fick indledede en Diskussion om Flleshjem, eller egentlig, som Forlber for denne Tankes Realisation, om et Flles-Pensionat. Han betonede det urimelige i, at man i et Hus p 5 Etager lavede Mad p 10 forskellige Steder og asede med et tilsvarende Antal Kakkelovne o.s.v., hvorved hele Husfrelsen blev gjort langt besvrligere, end det var ndvendigt. Han tnkte sig en Bygning til 10 Familier - ligesom nu -, men hele Bygningen opvarmet ved et Central-Varmeapparat og forsynet med elektrisk Lys, s man kun behvede at trykke p en Knap for at f Lys. Desuden skulde Huset forsynes med Badevrelse, Elevator (fra Kkkenet) og andre Nutidsbekvemmeligheder. Maden skulde laves i et stort Flleskkken, hvorfra den gennem Elevatoren sendtes op i Lejlighederne til den Tid, enhver selv nskede, ligesom man ogs skulde kunne vlge mellem forskellige Retter. Det hele skulde drives ved Hjlp af Aktier, som ikke mtte give mere end et vist bestemt Udbytte for at forhindre pekunire Misbrug. Et sdant FllesPensionat havde han tnkt sig indrettet til 60 Personer, som hver skulde have et strre og et mindre Vrelse. For Opholdet skulde betales 60 Kr. mnedlig, og efter et Overslag, han havde gjort, vilde de omtalte Goder virkelig kunne leveres for den Pris. Han udtalte, at de nuvrende mindre Pensionater i Regelen var ndt til at spare p alle Kanter, fordi en Familie som oftest skulde leve af de f Pensionrer; og denne Sparen gik da ud over bde Maden og Renligheden.
61
Hans altbeherskende id: Centralbygningen Sagen fremkaldte en livlig Diskussion. De tilstedevrende Damer lod ikke ret til at kunne forsone sig med Tanken om et egentligt Flleshjem, hvorimod det projekterede Fllespensionat ikke forekom dem s urimeligt. Hr. Kontorchef Emil Mejer oplyste, at denne Sag for s vidt stod i god Sammenhng med hele Strmningen i dette rhundrede, idet vi p det Omrde efterhnden havde frigjort Hjemmet for en Mngde Arbejder, som man i gamle Dage slet ikke kunde tnke sig skilte derfra. Vi har i Hjemmene sluppet bde Slagtning, Brygning og Bagning, ogs Mejeriet, Spinde- og Vverstuen er overtaget af Forretninger udenfor Hjemmene. Vi er nede til at have Vandhane og Aflbsrende i hvert et Kkken, og enkelte Steder i ny Ejendomme er hele Huset opvarmet ved CentralVarmeapparat. Hele Tidsretningen gr hen imod at simplificere Hjemmets Arbejder, derfor har vi nu et s aldeles forsvindende Antal Tjenestepiger imod, hvad man havde i Begyndelsen af hundredet. De derved ledigblevne kvindelige Krfter er s tagne i Brug af den Industri, som ogs ud af denne Bevgelse har udviklet sig. Vi kan kalde det hele mer eller mindre heldigt, men Tidsstrmmen vil alligevel vre os for strk. Det er Maskinernes Tid vi lever i, og de erobrer stadig nyt Terrn. Et par mneder efter fr Fick et brev fra stadslgen i Kbenhavn Emil Madsen Hoff, som svarer p en tilsendt pjece 142 . E. M. Hoff
Hr Skolebestyrer Fick ! Tak for den tilsendte Piece jeg har lst den med den Andagt, den fortjener og er fuldkommen p det rene med, at jeg ikke for nogen Pris vilde indlade mig p Samarbejde med dens Forfatter. Med venlig Hilsen Deres E.M.Hoff 17.3.95
Det er benbart heller ikke fra stadslgen, at han skal vente hjlp i denne omgang. Men Otto plejer benbart sine forbindelser, for 2 r efter fr han svar p en ny henvendelse til Hoff 143: E.M. Hoff, Stadslge
Kre Hr Skolebestyrer Naturligvis interesserer jeg mig fremdeles for Flleshjemmene og vil gerne have Fornjelsen af at tale med Dem derom; derimod turde det vre meget problematisk om De vil have stor Fornjelse af mig i den Sag; jeg er jo nu p forskellig Mde s opskrtet, at jeg vil vre meget lidt tilbjelig til at ptage mig Forpligtelser til for jebilkket at prstere noget der ligner Arbejde i Sagens Tjeneste hvor meget bedre Forholdene blive nr jeg til nste r er fri for min private Praksis, kan jeg ikke rigtig overs. Jeg er jo ligesom tidligere hyppigst hjemme om Aftenen (lidt sent) sikrest om Sndagen, mindst sikker om Lrdagen (da jeg ofte skejer ud i Anledning af at Brnene tilbringer Lrdag Aften andensteds). For Resten er De velkommen til en hvilkensomhelst anden Tid, og jeg skal ogs nok bestrbe mig for at rinke mig op til ved Lejlighed at se indenfor Dren i Frbg All men det trkker jo nok lidt ud. Venlig Hilsen til Familien Deres Hoff 25.XI.97.
Projektet har haft mange navne undervejs og Hoff bruger her ordet 'Flleshjemmene'. Trods Hoffs nu mere imdekommende tone, fler man dog ikke overstrmmende interesse. Det er da ogs sidste gang, vi hrer ham nvnt i denne forbindelse.
62
Hans altbeherskende id: Centralbygningen Otto fortstter sine grundige undersgelser. Den 25. april 1898 skriver han til den danske vicekonsul Julius Clan i London for at hre, om han kender til denne mde at bo p i England. Der kommer hurtigt et svar 144: 5, Moscovy Court, Tower Hill.
Hr Skolebestyrer Otto Fick Frederiksberg All 22, Kjbenhavn V. I Gjensvar p Deres Brev af 25de f.M skal jeg, efter at have indhentet Oplysninger p forskjellig Mde, meddele Dem, at der vist nok ikke existerer Pensionater af den omhandlede Art. Flere af de store Forretninger som Whitelegs, Peter Robinson etc, der beskjftige Hundreder af unge Mnd og Kvinder, have indrettet Beboelseslejlighed i selve Forretningsbygningen for Personalet. Da der er flles Spisestue Opholdsvrelse etc fr det udseendet af et Pensionat i stor Stil, men det er kun for Personalet. For velsituerede Folk, bde Ungkarle og Familier, findes der de skaldte Mansions og Chambers hvor man enten kan spise i en flles Spisestue eller p sit eget Vrelse. Man behves aldelse ikke at have Husholdning da alt laves sledes som man nsker. Denne Form af Levemde er naturligvis Kostbar men selve Princippet minder om et Pensionat i stor Mlestok. rbdigst JClan Xxx Vicekonsul
London 12 Maj 1898
Han har ogs forberedt en studietur til USA. I Dansk Demografisk Database kan man se, at han 19-41899 har forevist sin billet til New York med Scandinavian American Liniens skib ISLAND 145. Navn: Fick, Otto Laurentz Benjamin Bestemmelsessted: NY. Fdested: ?. Fdesogn: ? Sidste oph. amt: Kbenhavn Bestemmelses land: USA Bestemmelses stat: New York State Stilling: Skolebestyrer Alder: 39 Kontrakt nr.: 36600 Forevisningsdato: 4/19/1899 Sidste oph.sogn: Kbenhavn Sidste oph.sted: Kjbhvn. Bestemmelses by: New York City Skibsnavn: Island
XLV: Skibet ISLAND, 1898-1904 i rute p Kbenhavn-New York
Der er ikke fundet yderligere materiale, der fortller noget om hvordan opholdet i USA gik denne gang.
63
4.1 Udkast til en Plan over Centralbygninger

Otto har nu indset, at "skal et sdant Foretagende lykkes, m en Person stte al sin Energi ind p Planens Realisation", og hvis det overhovedet skal igang, s er det ham selv, der er denne person. Ls selv, hvad planen gr ud p i det 8-siders skrift, som han udgav i oktober 1889 146: UDKAST
TIL EN PLAN OVER
Centralbygninger Det er mrkvrdigt at se, hvor f Reformer der indfres p Bygningsvsenets Omrde, og hvor lidt der i det hele taget foretages for at gre den daglige Levevis bedre og hyggeligere. Hvor f nyde godt af Ventilation, Centralopvarmning, elektrisk Lys, Bad m.m., og hvor uhyggelige ere ikke ofte selve Lejlighederne. Madlavningen foretages i mer eller mindre umiddelbar Nrhed af Daglig- og Sovevrelserne, hvad der ikke skal bidrage til at sprede Hygge, og endelig er den s godt som i Familiens Skd levende Tjenestepige ikke nogen ubetinget Behagelighed. Hvor megen Ufred kan ikke henfres under Begrebet "Tjenestepigevrvl"! Man kan jo ganske vist vre heldig; men det er og bliver dog en Undtagelse, at man er tilfreds med et Tyende. Med hensyn til den konomiske Side af Husfrelsen kan vistnok enhver Husmoder give mig Ret i, at de allerfleste Varer ere dyrere, end de vilde vre, nr de bleve kbte i strre Partier. Jeg vil da tillade mig at sammenfatte, hvad jeg ovenfor har anfrt i den Udtalelse, at den nuvrende Husholdning hverken er behagelig eller billig. Vilde man nu tnke sig en Forbedring heri, vilde det straks falde en ind, at en stor Del af Ulemperne kunde fjrnes, nr mange Familier slog sig sammen om at opfre en Ejendom med Centralkkken, Varmeapparat, elektrisk Lys, Bad m.m., men ved nrmere Overvejelse tror jeg, at man vilde komme til det Resultat, at den Enighed, der skulde til for at f oprettet og ledet en sdan Ejendom, vilde vre vanskelig at skaffe til Veje. Den, der nje overvejer, hvorledes man skulde fremkalde en Forbedring i de nuvrende Levevilkr, vil - det tror jeg - komme til samme Resultat, som jeg efter mange rs Overvejelser og Undersgelser er kommen til, det nemlig, at skal et sdant Foretagende lykkes, m en Person stte al sin Energi ind p Planens Realisation; denne ene m vre uafhngig i sine Dispositioner, men m selvflgelig tage kompetente Rdgivere i rent tekniske Sprgsml. Jeg mener, at et Konsortium eller lignende ikke vilde vre s heldigt som en enkelt Person, vel at mrke, nr denne er en praktisk og hderlig Mand. For en 5 r siden, da denne Tanke kom frem hos mig, holdt jeg nogle Foredrag om dette Emne og har siden den Tid foretaget Rejser til England og Amerika for at stte mig ind i Forholdene der, men m desvrre straks udtale, at de dervrende Hotel- og Pensionsanstalter aldeles ikke kunne lade sig overfre p dansk Grund, da de efter min Mening ikke er baserede p at skaffe Boboerne et hyggeligt Hjem. Min Tanke er nrmest henvendt p at hjlpe de Familier, hvor Mand og Hustru begge m arbejde for Udkommet, eller hvor Hustruen som en Flge af Alderdom og Svagelighed ikke formr at bre Husfrelsens Byrder, men dernst ogs p almindelige Husmdre, der, nr en sdan Plan realiseres, ikke i s hj Grad som nu ere udsatte for de Genvordigheder, som komme fra "drlige Piger". Jeg skal nu forsge at udvikle, hvorledes jeg har tnkt, at den frste Bygning til dette Brug skal indrettes. Byggegrunden, som er sikret, ligger i Frederiksberg All i nrheden af Vrnedamsvejen. Den har Lys og Luft p alle Sider og der findes ikke i Nrheden Fabrikker eller lignende, der kunne forpeste Luften. P denne Grund skal opfres en 5-Etages Ejendom med 3 Trappeopgange. Til hver af disse hrer 10 Lejligheder ganske som i et almindeligt Hus. Der bliver alts i alt 30 fuldstndig adskilte Lejligheder. Disse opvarmes og ventileres fra Centralapparat i Klderen, oplyses med elektrisk Lys (fra Kommunens Lysstation) og ere forsynede med Ledninger med varmt og koldt Vand (Servanter med Aflb), Baderum (Brusebad) og Watercloset. I Anrettervrelset ved Siden af Spisestuen findes en Elevator til Centralkkkenet, som er anbragt i verste Etage for at undg Madlugt i Huset. Denne Elevator str ikke i Forbindelse med de andre Lejligheder. Endvidere er der i Anrettervrelset Gasapparat og en lille Vadsk til at anvende blandt andet under Sygdomstilflde. 64
Hans altbeherskende id: Centralbygningen Fra hver Lejlighed er der Ringeapparat og Talerr til Centralkkkenet. Madens Sammenstning og Servering har jeg tnkt mig sledes: Morgenmaden serveres til den Tid, det passer hver enkelt Familie bedst, og retter sig efter Lejerens nske. Frokosten, som ligeledes kan serveres p den for Lejerens bekvemmeste Tid, best af varme og kolde Retter, Smrrebrd og Drikkevarer efter nske. (Der kan ogs sluttes Akkord uden Frokost). Middagsmaden m serveres p nogenlunde samme Tid hver Dag; den bestr af to Retter, Kaffe og undertiden Dessert. Aftensmaden omtrent som Frokosten. Man retter sig s vidt muligt efter Lejerens Smag; sledes kan man i Forvejen bede sig fritaget for visse Retter, og det kan endogs tnkes at imdekomme rimelige nsker i en eller anden Retning. Fr Beboerne uventede Fremmede, eller have de Selskab, kan der selvflgelig serveres ekstra. Alt ekstra beregnes efter en fast, men billig Takst, men kun mod skriftlig Rekvisition. Familier, der ligge p Landet, batale intet for Kosten i den Til, Landopholdet varer. I Forudbetalingen er indbefattet Kosten, dens Tillavning, Afvadskning af Tallerkener m.m., Vinduespolering, Skobrstning og Arbejdet med Varme- og Ventilationsapparatet. Rengring af Lejlighederne kan p Bestilling udfres af Anstaltens Personale. Trvadsk derimod forelbig ikke; men de mest tidssvarende Lokaliteter og Maskiner forefindes. Elektrisk Lys og Varme betales efter Forbrug. Alle Spisevarer ere af absolut frste Klasse, og Betjeningen s godt lnnet, at man kan gre Regning p at f de bedste Krfter. Efter njagtige Beregninger og Sammenligninger er jeg kommen til det Resultat, at Opholdet i et sdant Hus ikke vil blive dyrere, end det er for Tiden, og jeg tr endog udtale, at det vil blive bedre. Jeg skal imidlertid ikke her i denne skitserede Redegrelse opstille nogen som helst Rentabilitetsberegning m.m., min Mening er kun at sge at vkke Interesse for Planen. Denne vil i hvert Fald, s vidt det str i min Magt, blive realiseret, men da jeg for Sagens og min egen Skyld kunde nske at gennemfre den p billigst mulige Mde, tillader jeg mig at henvende mig til Dem med Anmodning om, at De, dersom Planen, som den er her skitseret, skulde interessere Dem, vil underrette mig om, hvorvidt De eventuelt vil sttte den. Jeg skal da tilstille Dem de fuldstndige Planer og Overslag, nr disse foreligge. Jeg skal til Slutning udtale, at et sdant Foretagende ikke alene vil vre til Gavn for de Mennesker, der direkte komme til at nyde godt deraf, men ogs vil bringe Udviklingen ind i et sundere og bedre Spor. Frederiksberg Realskole, Frederiksberg All Nr. 22, Oktober 1899. OTTO FICK. Han vil forsteligt nok meget gerne have henvendelse fra lsere, s han kan fornemme om der er grobund for hans id. Vi kan ogs konstatere, at iden kom til ham omkring 1894.
65
4.2 Redegrelse for Centralbygningen

Det bedste er nok ogs her at lade Otto Fick selv forklare, hvad det hele gr ud p. Det gjorde han i et lille skrift, som han udgav i 1901 147.
Hos dHrr. Henriques & Bonfils Eftfl. (F.H. Bttzauw), Vimmelskaftet Nr. 40. udleveres: 1) Udkast til en Plan over Centralbygninger. 2) Redegrelse for Centralbygningssagen. PLANEN om en Centralbygning m ikke forveksles med den Plan, som var fremme for nogle r siden under Navnet Flleshjem. En Centralbygning er en ganske almindelig Bygning med almindelige Lejligheder, hvori det ene Vrelse, der er indrettet som Kkken, ikke anvendes som sdant, men som Anrettervrelse, hvortil Maden fres gennem et Hejsevrk (Elevator) fra Centralkkkenet, som enten kan ligge i Klder- eller Kvistetagen. Hver enkelt Lejligheds Elevator str ikke i Forbindelse med nogen anden Lejlighed eller Elevator, alts er der i en sdan Ejendom intetsomhelst Fllesskab udover konomien. Da jeg i ret 1899 fremkom med mit Udkast til en Plan over Centralbygninger, faldt det mig ikke ind, at Virkeliggrelsen af en s sund og naturlig Tanke kunde stde p s mange Vanskeligheder, isr da jeg s den velvillige Oprksomhed, den vakte hos Publikum og i Pressen. Siden da har adskillige henvendt sig til mig for at f en Lejlighed i en sdan Ejendom, og en Del deraf har tilbudt at sttte Gennemfrelsen med Penge, nr de derved kunde sikre sig en Lejlighed. Dette kunde i og for dig synes tilstrkkeligt til Realisationen; men Ulykken er, at Pengene frst bliver indbetalt, nr Bygningen str frdig, og Grunden kan ikke erhverves, fr Pengene er rede. Her mangler den, der i Tillid til Foretagendet vil lbe Risikoen, og denne Person eller Institution har det vret mig umuligt at finde til Trods for Henvendelser til snart sagt alle, hos hvem jeg kunde vente at finde Interesse for Sagen. Der har ikke hersket nogen (i hvert Fald udtalt) Uvillie mod Planen; men man har forsikret mig om, at Tiden ikke var gunstig for Pbegyndelsen af nogetsomhelst og i Srdeleshed ikke af noget nyt, uprvet. Disse Erklringer kan jeg imidlertid ikke helt fste Lid til. Modstanden ligger ikke i Pengeforholdene; den ligger i, ar der her er tale om en ny Ide,og det ny skal nu engang, selv om dets Berettigelse er soleklar, have Vanskeligheder ved at trnge igennem, hvilket kommer af Menneskenes mangel p lad os sige Fantasi til at gennemtnke noget nyt. De, der fler, at Skoen trykker, de, som selv lider under uheldige Tjenestepigeforhold, de kan forst Tanken og har derfor hilst den med Begejstring; men Pengespekulationens Mnd har ikke villet risikere at tage sig af Sagen, alene fordi det er en ny Tanke, det drejer sig om. De Mnd, som plejer at starte strre Foretagende herhjemme, bliver naturligvis s overbebyrdede med Anmodninger om at tage sig af det ene eller andet, at de s vidt muligt skyder alt fra sig, hvad de p nogen Mde kan slippe for, og som en Flge heraf tnke de ikke altid p, hvor mrkeligt deres Ord ved sdanne Lejligheder kommer til at lyde. En af vore strste Pengemnd erklrede, at det var ham umuligt at rejse Penge til dette vistnok fornuftige Projekt. Hans Ord kan sikkert bedre omskrives sledes: Jeg har hverken Tid eller Lyst til at stte mig ind i dine Planer. Langt klarere vare de Ord, Tietgen kort fr sin Dd sagde til mig: Ideen med at bringe Madlavningen ud af lejligheden er god, og var jeg 20 r yngre, tog jeg med Glde Sagen op. Nu ved jeg jo ikke om den 20 r yngre Tietgen alligevel var get med; men hans Ord viste, at han s, hvorledes Tiden bar hen imod min Tanke, og vi talte da ogs sammen om, hvilken videre Udstrkning Planen kunde f: Bygninger for enlige (ldre og yngre) Kvinder og Mnd, for Kontorister, Studenter m.m. Er det nu s svrt at forst, at ligesom Lejerne efterhnden befries for Arbejdet med Kakkelovne, Lamper, Closet ofte ogs for Vadsk og Strygning, sledes m Udviklingen ganske af sig 66
Hans altbeherskende id: Centralbygningen selv fre med sig, at det allerbesvrligste Arbejde Madlavningen ogs vil forsvinde. Dette bliver s meget naturligere nu for Tiden, som Kyndighed i Madlavning ikke lnger er s stor som tidligere hos Fruer og Piger. Nr man dernst vil tnke over, for hvem en sdan Levemde passer bedst, vil vist nok enhver indrmme mig, at det m vre ldre eller svagelige Husturer, Enkemnd eller Enker med en Sn eller Datter o.l., men ikke Familier med et strre Antal Medlemmer. Ingen finder noget underligt i, at en Enke eller Enkemand tager Ophold i et Hvilehjem eller Pensionat, hvorfor s ikke give ldre gtepar og ligestillede et Hvilehjem, medens de begge ere i Live? Er Tiden nu ikke moden for en sdan Levevis? Man siger og med Rette, at Pressen er Publikums Rst; Pressen var p en enkelt Undtagelse nr enig om det fornuftige og tidsmssige i Tanken. Der har siden 1899 meldt sig mere end 100 Familier (der behves kun 20 til en Ejendom) vsentlig ldre gtepar, som har nsket at sikre sig en Lejlighed i en sdan Ejendom, og af disse har som nvnt adskillige erklret sig villige til at sttte Foretagendet med Penge. Har nu ikke, som det altid gr, mange flere holdt sig tilbage for frst at se, hvad det blev til? Vil man mske pst, at ldre gtepar er de letteste at f med til Reformer og til endda at sttte dem med Penge? Er der da Frygt for, at et sdant Foretagende ikke skal betale sig? For at nedsl denne Frygt skal jeg ikke opstille et fingeret Regnskab, som mange ikke forstr, og om hvis Rigtighed, der kan disputeres. Jeg vil i Stedet herfor gre et Par ganske simple Bemrkninger. For det frste giver en Centralbygning det samme Udbytte, som enhver anden Bygning giver. Dernst fr hver Lejlighed til samme Pris som ellers et Vrelse mere til Rdighed (Kkkenet el. Anrettervrelset). Endelig kan og m man regne med et Overskud p Madlavningen, og selv om man regner med nok s lille Fortjeneste pr. pers., m man dog indrmme mig, at der her er en Extraindtgt, som en almindelig Bygning ikke giver. Det br mske her tilfjes, at en Centralbygning ikke koster mere at opfre end en almindelig Bygning. Er der da ikke Risiko ved at bygge og indrette en sdan Ejendom? Frst og sidst vil jeg herimod stille den Omstndighed, at Creditforeningerne ikke betnker sig p at give samme Ln som ellers i en sdan Ejendom, hvilket straks m borttage noget af Frygten. Dernst behver man ikke at nre nogen Frygt for, at de frste Ejendomme af denne Art skal savne Lejere, da der for Tiden er srdeles mange Familier, Enker og Enkemnd, der vsentligt af Hensyn til Tjenestepigeforholdet har foretrukket at bo i Pensionat eller p anden Mde skaffet sig fri for Husfrelsens Besvr. De fleste af disse vil sikkert langt foretrkke at f deres eget Hjem i Stedet for som nu at bo og spise sammen med Fremmede. Og vil man s endelig indvende, at det aldrig er muligt i Forvejen at beregne, hvorledes Publikum vil stille stille sig i Lngden, s er der kun det at sige, at dersom det virkelig skulde vise sig, at Beboerne blev kede af at bo et sdant Sted, s er Risikoen kun den, at man str med et Centralkkken i Klderen eller p Kvisten, og den Risiko er dog ikke videre stor, isr da man kan leje det ud; men skulde den endnu vre for stor, vil jeg foresl: Der kbes en passende Grund, udarbejdes Tegning og faststtes Vilkr for Beboelsen, og dersom der s ikke melder sig f. Eks. 4 gange s mange Lejere, som der er Brug for, kan man jo altid lade udarbejde Tegning til et almindeligt Hus eller, om man vil, afhnde Grunden. Min Mening med udsendelsen af disse f Bemrkninger er denne at meddele de mange, der har sluttet sig til min Tanke, hvorledes det str til og tillige forsge at puste nyt Liv i Sagen, nu da Byggetiderne er ved at blive bedre. Jeg har den Tro, at nr enhver, der interesserer sig for Sagen og p den ene eller anden Mde vil sttte den, meddeler mig dette, vil den blive realiseret; jeg fr nsten daglig Beviser p, at mange vente p at se denne ganske naturlige Tanke frt ud i Livet. Men lige s klart, som jeg ser, at senere Bygninger af denne Art let vil rejses, lige s klart er det mig, at den frste ikke rejses af Pengespekulationens Mnd, men kun af de deri interesserede og af dem, der har Sympati for Sagen, og jeg har den Overbevisning, at det sunde og tidssvarende i at opfre Ejendomme, hvor en Husmoder kan f Fred p sine gamle Dage, vil bevirke, at den frste Bygning af denne Art vil blive rejst. Frederiksberg All 22, V. Otto Fick.
67
Det var en lngere historie, men man sidder tilbage med fornemmelsen af, at der er tnkt p det hele. I hvert fald viser den, at han forstr at prsentere sin id p en letfattelig mde og at komme med en blanding af eksempler og argumenter, der kan dkke flere typer af lsere. Isr til sidst gr han det letfatteligt. Han stiller nogle retoriske sprgsml og svarer s selv p dem. Afslutningsvis henvises interesserede til "Forretningsudvalget til Opfrelse af en Centralbygning". Der er tilsyneladende allerede etableret en organisation til at gennemfre projektet, for p sidste side str: Undertegnede Forretningsudvalg opfordrer herved alle, som vil sttte Planen om Opfrelse af en Centralbygning ved deres Navn, ved pekunir Bistand, ved at vre Lejere eller p anden Mde om at tilkendegive os dette. Der kan s senere forhandles om, hvor og p hvilken Mde Foretagendet bedst kan realiseres. Vi undlader ikke at forsikre, at vi vil varetage samtlige Interesseredes Tarv p bedste Mde.
4.2.1 Byggegrunden Hvor skulle huset s placeres? Som vi tidligere har set, s skrev han i 1889, at: Byggegrunden, som er sikret, ligger i Frederiksberg All i nrheden af Vrnedamsvejen. Den har Lys og Luft p alle Sider og der findes ikke i Nrheden Fabrikker eller lignende, der kunne forpeste Luften. Det var alts ikke ligegyldigt for ham, hvor det blev, men han havde angiveligt allerede sikret sig et sted med lys og luft. Han har sandsynligvis tnkt sig en af de to grunde ved siden af Realskolen, som var tomme endnu i 1896.
XLVI: De to tomme grunde ved siden af Frederiksberg Realskole (1896)
XLVII: Classens Have p sterbro
68
Brugen af ordet 'sikret' skal mske heller ikke tages helt bogstaveligt, for ret efter var han stadig i gang med at finde en grund; nu i Classens Have p sterbro, hvor der p det tidspunkt, stadig var god plads til et byggeri 148. I Anledning af Deres Andragende af d.M. om af det Classenske Fideicommis at erholde til Kbs til Opfrelsen af et Pensionat en Byggegrund, beliggende i Classens Have, undlade vi ikke at meddele, at vi ikke kunne slge Dem den nvnte Byggegrund til det ommeldte jemed uden enten imod contant Betaling eller behrig Sikkerhed for Kbesummen, hvad vi ikke kunne anse den af Dem tilbudne Sikkerhed for at vre, alt foruden den rlige Arvefsteafgift. Bilagene remitteres hoslagt. Kbenhavn, i Direktionen for det Classenske Fideicommis, d. 16 September 1900 P.D.V. [V Nellemann] Til Hr. Skolebestyrer Otto Fich. Igen stdte Otto ind i problemet med financieringen af sit projekt. Det Classenske Fideicommis syntes ikke, at han var et 'sikkert papir'. Der var sandsynligvis andre forsg p at f en byggegrund, men frst omkring tre r senere lykkedes det ham 13-5-1904 at f et tinglyst skde p matr. nr 19ai, Frederiksberg sogn, med adresserne Forchhammersvej 4, 6 og 8. Slgeren var Kbenhavns Magistrat.
XLVIII: Tom byggegrund st for Skt. Markuskirken [Frederiksberg, 1896-1903]
4.2.2 Byggeriet Den 28-7-1903 tog arkitekt Jens Christian Kofoed sig den frihed p Skolebestyrer Fick's vegne at ansge Frederiksberg Bygningsinspektorat om tilladelse til p Matr. Nr. 19ai at opfre de p de vedlagte tegninger angivne beboelsesbygninger149. Murerfirmaet Krone & Johansen opfrte huset og byggede samtidig et par ejendomme med front mod Markuskirken og Sct Markus Alle. Sagens akter er bevarede; der iblandt tegningerne hvoraf nogle f her er vist.
69
XLIX: Planer over Centralbygningens klder- og stueetager.
70
L: Tegning af Centralbygningens facade mod Forchhammervej 4-6.
Fick udstyrerede Centralbygningen med udvendige nedfaldsskakter fra hver lejlighed. Mske det frste hus i Danmark med sdan en indretning? 150
LI: Otto Ficks Centralbygning p Forchhammersvej 4-6-8 p Frederiksberg
4.3 Dagligliv i huset

Det er ikke s mange beretninger der er fra folk, som har set, endsige boet i huset. Faktisk er der kun fundet et par stykker. Det tyske kulturtidsskrift Die Umschau skrev i 1907 i en begejstret beretning om huset151: "Det flles ligger deri, at ethvert arbejde med husholdning er centraliseret, s den enkelte helt er befriet for arbejdet med rengring, luft, lys, varme og madlavning med alt hvad dertil hrer, for indkb, optnding, servering, opvask etc. Centralbygningen er virkeliggrelsen af 'Bord-dk-dig'. De heldige beboere str op - og morgenmaden er klar!"
71
Hans altbeherskende id: Centralbygningen Et eksempel p dagliglivet i Fichs Flleshjem gives i bogen "Man havde tid til at blive voksen", hvor Walter Schwartz152 blandt andet fortller om et ldre sskendepar fra Flensborg, der var flyttet ind. De syntes umiddelbart, at: "... en nskedrm var blevet opfyldt. Livets mange praktiske greml var glattet ud tilvrelsen blev p en gang plan som en poleret bordplade ... for her gled jo alting let og gnidningslst. Trngte skoene til at blive brstet eller ... hjemmejakke til at afplettes, behvede man blot at anbringe disse ting i et skab i entreen - s var skoene nste morgen blanke og hjemmejakken som ny! Og ingen havde s meget som bnet munden for at give besked. Hustjeneren havde ngle til alle vgskabe, der ogs kunne bnes udefra. Var der noget srligt at bemrke, skete det skriftligt p en lille tavle. Hver morgen l i kkkenelevatoren et hektograferet spisekort; ... de skulle kun ulejlige sig med at afkrydse hvad de nskede til frokost og middag. Sophie serverede personligt maden, den blev hldt op fra varme, emaiIIerede kasseroller og spist p hendes eget kongelige porceln ... . Efter mltidet stillede hun servicet ind i elevatoren, trykkede p en knap, og nr tallerkener, kopper, skeer og gafler skulle bruges igen, kunne hun tage det hele renvasket frem fra hylderne. Smudsketjet blev anbragt i et srligt skab for to dage senere at dukke op igen, duftende rent og rullet og strget. Blev nogen syg, kunne der rekvireres plejehjlp. Huset var centralopvarmet, der skulle alts ikke passes kakkelovne. Med betjeningen kunne der forhandles gennem hustelefonen. Man behvede ikke at se et menneske. Mske var det uafhngigheden der i lngden gjorde Fichs Flleshjem ubeboeligt. Sophie og Sren var i begyndelsen fulde af lovord, men efterhnden sprang manglerne i jnene. Det var ikke let at pege p hvad der var galt, men noget var der. [For dem var det], at der aldrig skete noget. Der var ingen at tale med, ingen at gre vrvl til og heller ikke noget at gre vrvl over. Alt gik efter en snor. Prcist p slaget stod frokost og middag i elevatoren, njagtigt som i gr og i forgrs uden overraskelser, for alle vidste jo i forvejen, hvad gryderne indeholdt; man havde selv bestilt retterne efter spisesedlen."
4.4 Nedturen
Otto Fick fik efterhnden problemer med konomien i Centralhuset 153. Krisen begyndte i sommeren 1907, da en mellemstor nichebank, Centralbanken, kom i vanskeligheder. Centralbanken havde sammen med to andre mellemstore banker, Grundejerbanken og Detailhandlerbanken engageret sig kraftigt i finansiering af byggeri i Kbenhavn, og nu var overkapaciteten af lejligheder blevet for voldsom. Den internationale finanskrise, der begyndte i USA i efterret 1907 gjorde kun tingene vrre, og i februar fik ogs Grundejerbanken og Detailhandlerbanken vanskeligheder og indskyderne begyndte at trkke deres penge ud. Da bankerne ogs havde finansieret sig p det internationale interbankmarked, og da en frste sttteerklring ikke havde den nskede hensigt, mtte staten skride til. I samarbejde med Nationalbanken og de fire strste private banker oprettede staten Bankkomiteen af 9. februar 1908, der garanterede ikke bare indskyderes, men alle ogs internationale kreditorers tilgodehavender. Da de kriseramte banker viste sig at vre insolvente, bl.a. fordi de l inde med store poster af egne aktier, kom garantien til at koste skatteyderne syv millioner kroner. Der var en udbredt opfattelse, at bankmedlemmerne af Bankkomiteen havde trret en urimelig stor del af regningen af p staten, og da landets justitsminister P.A. Alberti i september samme r erkendte sit mangerige millionbedrageri over for Den Sjllandske Bondestands Sparekasse steg kravet om regulering af den finansielle sektor. Det lyder som noget, der blev gentaget 100 r senere, men det skete alts f r efter, at Ficks Centralbygning fik sine frste beboere. Samtidig 154 ... opstod i Kbenhavn en boligkrise som flge af en overproduktion af lejligheder i rene op til 1908, srligt i den nye bydel Islands Brygge. Markedet var nu mttet, og byggeriet af nye udlejningsejendomme i Kbenhavn gik brat i st med stor arbejdslshed blandt hndvrkere til flge. 155 72
Hans altbeherskende id: Centralbygningen Det betd selvflgelig, at huslejen for de nybyggede lejligheder samtidig faldt. Centralbygningen havde jo faste driftsomkostninger, s det blev svrere for Fick at f lejere. Som eneste og privat ejer havde han ingen muligheder for at stte sine priser ned.
4.5 Udbredelse af iden

Fick ville mske - med en omskrivning - 'udad vinde, hvad indad tabtes'. Han begyndte i hvert fald nu forsg p at udbrede sin id til andre lande. I begyndelsen af 1907 ser det ud til, at Fick igen forbereder en tur til USA. Et skriftligt svar fra Odense antyder, at han vil forsge f nogen derovre til at financiere et byggeri, men frst vil han lne penge til rejsen 156. VIKTOR A. GOLDSCHMIDT.
Kre Fick! Modtaget Deres Brev, vil jeg lade Dem vide, at jeg ikke synes en Mand der skal rejse under Kgl. Protektion for at danne et Aktieselskab p en sdan svimlende masse Millioner Dollars, behver at lne; og desforuden er jeg taget s godt i Betragning af en Masse, at jeg ikke behver flere Deres Viktor A Goldschmidt
4/2 07
lykkegrden, Odense. Telefon Nr. 1160.
Viktor Goldschmidt syntes alts ikke, at det hang sammen, men det m andre have gjort, for den 21-21907 tager Otto Fick igen til New York med skibet United States 157. Navn: Fick, Otto Stilling: Direktr Alder: 47 Bestemmelsessted: NY. Kontrakt nr.: 65100 Forevisningsdato: 2/21/1907 Fdested: Kbhvn. Fdesogn: Kbenhavn Sidste oph.sogn: Kbenhavn Sidste oph. amt: Kbenhavn Sidste oph.sted: Kbhvn. Bestemmelses land: USA Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State Skibsnavn: United States
LII: DFDS, S/S United States, Passager og emigrantskib
En af hans tidligere elever erindrer det senere sledes 158:

"... En af de frste Gange jeg efter Skoletiden kom i nrmere Berring med ham var i New York. En Dag jeg kom fra mit Arbejde det var vist nok i 1907 mdte jeg ham p Brodway, som sdvanlig uden Hat og Frakke med Hnderne dybt begravet i Bukselommerne. Han sagde straks: jeg tnkte jo nok jeg skulde mde dig for jeg vidste du var her! han var kommen til Amerika for at sge at interessere Amerikanerne for sin Id ... "
73
Hans altbeherskende id: Centralbygningen Det var benbart ikke alle, der kunne se behovet for hans id. I Washington Post kan man sledes den 27-3-1907 lse en lille notits159: A Danish gentleman named Otto Fick has undertaken to "teach the Americans how to live without servants". Why will people persist in teaching us something we do not care to know? Der blev dannet en komite som i april 1907 udsendte en fortrolig henvendelse til derboende danskere. Den ld sledes 160: Fortroligt. Det vil formentligt vre Dem bekendt, at en af vore Landsmnd, fhv. Skolebestyrer OTTO FICK, for Tiden opholder sig her i New York for ogs her at gennemfre sin Plan med at bygge Huse p en anden og mere Praktisk Mde end hidtil, nemlig sledes, at hver af Familierne fr deres Mad fra et Centralkkken op i hver enkelt Lejers egen Spisestue. Denne Plan blev strax modtaget med Glde af Blade og Magasiner her og tillige af de Amerikanere, Hr. Fick er kommet i Berring med, og der er vel ingen Tvivl om, at denne, der overalt i Europa er blevet modtaget med Begejstring og efter hvilken der allerede er bygget for Millioner (Stockholm) og skal bygges i Gteborg, Christiania, mange Tysklands Byer, i strig og i flere af Englands, srligt m vre egnet for Amerika, hvor Tjenestepigesprgsmlet er mere brndende end i Europa. Nu mener vi, at det vil henlede Opmrksomheden p de Danskes Betydning i Amerika, at denne Plan, som uomtvistelig skyldes en dansk Mand, bres frem p den bedst mulige og for Danmark vrdigste Mde. Dertil fordres bl. a., at Hr. FICK ikke ndsages til at modtage det frste det bedste Tilbud; nej, det glder om at forberede Sagen godt og frst og fremmest srge for, at den mindre heldige amerikanske Spekulation ikke fr fat i Planen, som derved m blive et rent og skrt Pengesprgsml, medens Planen ogs br indeholde det Moment, at samtlige Lejere ere Interessenter i det Hus, de bo i, og slnge de bo der. For at gre dette muligt, er vi trdte sammen som en forelbig Komite (i Lighed med hvad der skete i Kbenhavn) for p forskellig Mde at sttte Planen, og bl. a. ved at indsamle $1,000, hvilket formentligt vil vre tilstrkkeligt til Realisationen af denne vor Hensigt. Vi har tnkt os bemeldte Belb tegnet i Andele a $10 og skal anmode Dem om at meddele en af os undertegnede, hvormange De eventuelt nsker at tegne Dem for, og skulle vi bemrke, at det selvflgelig kun bliver at betragte som et Ln, der bliver at tilbagebetale med Renter fra Indbetalings-Datoen, nr Foretagendet lykkeligt er startet i Amerika. New York, April 1907.
Kre Matthiesen Vil De gre os og Sagen den Tjeneste at fje Deres Navn til vort og i hvert Fald sende denne Liste tilbage i Lbet af nogle Dage efter Adressen? Deres Viggo Toepfer Room 705 Broadway 1133 C Will. Karl Matthiesen
Belbene strmmede nok ikke ind, for mneden efter udsendtes den samme tekst, dog med ny datering og med navne og adresser p syv anbefalere, hvilke ses p dens sidste linier 161: .... New York, Maj 1907.
L.U. LA COUR, 469 State St., Flushing, L.I. FRODE RAMBUSH, 160 Fifth Ave., N.Y.C. CHR. MADSEN, Springfield, L. I. KARL MATHIESEN, Keyport, N.J. GEO. YEPSEN, 24 Kearney Ave, Perth Amboy, N.J.
VIGGO TOEPFER, 1133 Broadway, N.Y.C.
EJNAR WORM, 907 Summit Ave., N.Y.C.
Tilsyneladende hjalp dette heller ikke. Til gengld opstod der et nyt og mske for vrterne strre problem: Fick havde ikke penge til at rejse hjem igen!
74
Hans altbeherskende id: Centralbygningen Hvad man nu gjorde for at slippe af med ham, fremgr af slutningen p hans tidligere elevs erindringer om sit mde med Fick i New York:
"... Til sidst begyndte det at knibe for ham konomisk, og nogle Medlemmer af den Danske Koloni fik s den Tanke at starte et Aktieselskab Ficks Hjemsendelse". Der blev hurtigt tegnet tilstrkkelig Kapital til at han kunde rejse Hjem med en Dansk Fragtdamper fra Philadelphia imod at betale kostpenge. Da Dagen oprandt hjalp jeg ham med at f Kufferten pakket og slbe den ned til Frgen i 23nd Street. Droske var der jo ikke Rd til. Det var et stolt Syn at se ham det store, lange Menneske, og jeg lille Person slbe af med den store Kuffert mellem os fra K.F.U.M. Hotellet, hvor han boede, til Frgen."
Se, det ville man gerne bidrage til! Det er ikke til at sige, hvornr det skete, men han stter i hvert sin underskrift p et papir i Kbenhavn den 28-6-1907, s han har sikkert vret hjemme i midten af juni.
LIII: The heart of New York
I forbindelse med rejsen til USA havde han skrevet en artikel, som udkom i samme rs oktobernummer af det amerikanske tidsskrift "Good housekeeping". Den var p fem sider med billeder af ham selv og Centralbygningen 162.
LIV: Udsnit af frste side af 'Professor' Otto Ficks artikel i Good Housekeeping
Efter hjemkomsten til Danmark fortsatte Fick sit agitationsarbejde og indsamlingen af anbefalinger 163. When Mr. Otto Fick to me presented his plan of Central Buildings I found his idea to be of great importance and gave it willingly my support. Mr. Fick has worked with perseverance for the realization of his plan here in Denmark and has also worked for carrying out his plan abroad. He is a man full of energy with a living faith and interest for his work, but he needs, as so many other investors, the necessary means for continuating to work out his plans satisfactorily. Kjbenhavn, den 22 November 1907.
Carl Will Director
75
Hans altbeherskende id: Centralbygningen Denne Carl Emil Will har fanget essensen af Fick: "en mand fuld af energi og med en levende tro p og interesse for sit arbejde; men han mangler penge!" Fick forsger samtidig at f lov til at holde foredrag om Centralbygningen, hvor det kan lade sig gre. For eksempel har han henvendt sig til formanden for DET PDAGOGISKE SELSKAB i Kbenhavn, Hans Christian Vilhelm Rolsted, som vi kan se af dette svarbrev 164:
6-12-1907 Hr. Skolebestyrer Fick ! Tak for det modtagne Tilbud, som jeg skal forelgge Bestyrelsen ved frste Mde. Vi har allerede nogle Foredrag til de frste Mder i det nye r, s snart jeg kan meddele Dem Bestyrelsens Mening om, hvorvidt Emnet br lgges frem eller ej skal jeg meddele Dem det. nskes det fremfrt, skal jeg xxxxx mig og forhandle med Dem om Tid og Sted. rbdigst HCRolsted
Den 13-3-1908 har han sendt en anmodning til den kongelige danske gesandt Constantin Brun i Washington, og et par uger efter kommer svaret 165:
Washington D.C. Den 31 Marts 1908. Hr. Otto Fick, Forchhammersvei 6. Kjbenhavn. I Besvarelse af Deres Anmodning indeholdt i Brev af 19 ds. beklager jeg at mtte meddele, at det ligger aldeles udenfor min Competence at sge at form de Forenede Staters Prsident til at udtale sig om Deres Plan for Opfrelsen af Bygninger med mange Leiligheder og flles Kjkken etc. Med srdeles Agtelse C. Brun, Kgl. Dansk Gesandt.
Den kongelige gesandt formr desvrre ikke at f en udtalelse fra prsident Willam Taft om Centralbygninger. Fra omkring midten af 1908 ser det ud til, at Otto Fick lgger USA p hylden og koncentrerer sin indsats om Tyskland. Han har stadig ingen penge, s en anmodning om konomisk sttte er sendt til Justitsministeriet, og nu kommer svaret 166: JUSTITSMINISTERIET. Kbenhavn, den 29. Juni 1908. Brev-Nr. 9343 Journal-Nr J. 4174
I Anledning af Deres til Indenrigsministeriet stilede af bemeldte Ministerium hertil oversendte Andragende, hvori De anholder om Understttelse af Statskassen til Bestridelse af Udgifterne ved en Rejse til Tyskland for at udbrede Kundskab til et nyt Princip for Husfrelse, som er praktiseret i en af Dem p Frederiksberg opfrt Centralbygning, i hvilken Ejendom, der for at undg Tyendevanskeligheder for Lejerne er truffet den Ordning, at Ejendommens
76

Administration lader Strstedelen af Arbejdet i Hjemmene udfre for samtlige Lejere, undlader man ikke herved at meddele, at Justitsministeriet ikke ser sig i Stand til at imdekomme Andragendet. [to underskrifter] Til Hr. fhv. Skolebestyrer Otto Fick Forchammersvej 6.
Ingen hjlp at hente. Det er op ad bakke for ham. I sensommeren 1909 har Fick sgt hjlp hos Georg Brandes, som 12-9-1909 i sin dagbog noterer 167:
"Plaget af O. Fick. Skriver om ham. Han takker ej engang."
Vi ved ikke, hvor Brandes har skrevet, men det var, som vi snart skal erfare, om Centralbygningen, og s var det mindste Fick kunne gre vel at takke! Brandes kunne benbart ikke helt f Fick ud af tankerne, for i et brev, som han fire dage senere sendte til forfatteren Henrik Pontoppidan efter et besg, str 168:
... Men jeg vd, De ikke betragter mig som Snyltegst. S meget vrvlede jeg om Cook, Egan, Stanton, Fick og andet, at jeg slet ikke fik nok at vide om Dem selv; jeg vilde frygte, det var en senil Egenskab, denne ustandselige Sludren, ifald jeg ikke vidste, jeg var endnu mere forfalden dertil tidligere ...
Det kan nsten altsammen forklares, for nordpolsfareren Frederic Cook var netop ankommet med skib direkte fra sin nordpolsrejse til Kbenhavn, som stod p den anden ende. Politiken skrev stort set ikke om andet i en uges tid. Sndag den 5-9-1909 var Cook blevet modtaget af Maurice Egan, som var amerikansk gesant i Danmark, og Georg Brandes havde vret med til den store lunch i den anledning. Theodore Stanton var en amerikansk journalist, som siden 1880 var udstationeret i Europa. Men hvorfor kom Fick ind i Brandes vrvlen - var det fordi, at Brandes i nogle dage havde vret plaget af ham? I december 1909 udsendtes en opfordring til at give et bidrag, s Fick kunne foretage endnu en rejse til udlandet for at udbrede sin id. Det fremgr ikke, om han selv havde sat det igang, men formen kunne godt tyde p det. Det var dog tre andre, der stod som underskrivere 169. E N D A NS K S A G Hvor sjldent er vort Fdreland get i Spidsen i Retning af Kunst, Videnskab eller andre kulturelle Fremskridt? Kun yderst sjldent. Men derfor br vi Danske vre srlig lydhre overfor alt, der kan bidrage til, at Danmarks Navn nvnes med re i de store Kulturlande. Der er her ikke Tale om noget forholdsvist unyttigt, som f. Eks. En Nordpolsekspedition, men derimod om noget, der vil f den strste Kulturbetydning, som tnkes kan, nemlig om en aldeles ndvendig Forandring af de nuvrende Hjem, der ikke lngere svarer til Nutidens Krav. Man kan mene, hvad man vil, om det heldige eller uheldige i, at Kvinden nu til Dags, navnlig i Arbejderbefolkningen, er tvungen til at deltage i Mandens Gerning, men man kan ikke lukke jet for, at Hjemmene derved bliver forsmte, og Brnene har i hvert Fald et Krav p, at Hjemmene bliver indrettede sledes, at deres Opdragelse ikke bliver forsmt, fordi deres Moder m tjene til Livets Ophold. Nr en Reform fremkommer, vil den aldrig blive forstet af sin Samtid, medens denne der imod forundret sprger, hvor det dog kunne vre, at en tidligere Reformator ikke blev forstet af sin Samtid. Samtiden har ligesom ikke Evne til at kunne forudse, hvor stor en Udbredelse dette eller hint Fremskridt vil f. Med en ganske ualmindelig Energi og Udholdenhed har forhenvrende Skolebestyrer OTTO FICK her og i Udlandet arbejdet p at sl til Lyd for en Forandring af de nuvrende Hjem. Det stod ham klart, at skulde han godtgre sin Plans Rigtighed, mtte han frst og fremmest srge for ved at f opfrt et eller andet Hus med centraliseret Husholdning at kunne dokumentere, at et 77
Hans altbeherskende id: Centralbygningen sdant Hus og en sdan Husfrelse var at foretrkke for det nuvrende og derved praktisk bekmpe den Fordom, at et sdant Hus ikke vilde vre behageligt at bo i p Grund af det Fllesskab, man mente mtte opst i et sdant Hus. Enhver vil kunne se og beundre denne Mands Udholdenhed, nr det meddeles, at han til Trods for sin ringe Indtgt mtte kmpe 10 samfulde r for at f rejst den frste Bygning. Hans Plan i Almindelighed gr ud p, at Huse skal bygges med hver sit bestemte Publikum for je, f. Eks. for Gifte med Brn, for Gifte uden Brn, for ldre gtepar, for yngre, for ugifte Kvinder, for ugifte Mnd, for Arbejderfamilier o. s. v., men han bestemte sig til som det frste at opfre et, der passede til ldre gtepar af den mere velhavende Borgerklasse. Dette Valg traf han blandt andet, fordi han her kunde pregne Hjlp til Opfrelsen af Husets Lejere og andre. Denne Ejendom, Centralbygningen p Forchhammersvej, er alts det frste Hus i Verden, der er indrettet med centraliseret Husholdning, medens der vel af forskellige Forfattere er skrevet en hel Del om Ndvendigheden af at opfre sdanne Ejendomme (Lily Braun, Berlin, Rosika Schwimmer, Budapest, Henri Schmahl, Paris og Perkins Gilman, New-York). Uagtet dette Foretagende den Dag i Dag ledes fuldstndig efter Otto Ficks Anordninger og m siges at vre et endogs srlig lukrativt Foretagende, har Opfinderens Skbne vret ret srgelig. Da Huset var opfrt, viste det sig, at det ikke var muligt at f en tilstrkkelig stor 1ste Prioritet deri, og da der tillige selvflgelig var noget Lejetab de frste r, blev Ejendommen under Bankkrisen 1907 frataget Opfinderen, som derved tillige mistede, hvad han havde sammensparet gennem 20 rs Skolevirksomhed, og desuden fik han en Gld p ca. 100,000 Kr. Hans Plan har i de store Kulturlande vakt en berettiget Opsigt. De strste Blade og Tidsskrifter Verden over, t. Eks. Berliner Lokalanzeiger, Frankfurther Zeitung, Die Woche, Umschau, Tyskland, World, New York Herald, Evening Sun, Good Housekeeping, Amerika, har omtalt dette Hus som Fremtidens Hus eller det ideale Beboelseshus, og det er bleven besgt af Arkitekter og Ingenirer fra alle Kulturlandene. Det er blevet indberettet til den tyske Regering af Gehejmeregeringsrd de Bruyn, ligesom der ogs i Sverige og Tyskland er gjort mere eller mindre heldige Forsg p at efterligne det uden dog at betale Opfinderen, der er afskret fra at sge Patent, det mindste derfor. Nu er det, vi synes, at det er en national Opgave at hjlpe den danske Opfinder af Fremtidens Hjem til at sl til Lyd for denne danske Opfindelse i Udlandet, og at det ikke er os alene, der ser sledes p det, derfor borger de mange gode Navne, der anbefaler at understtte Opfinderen for at han kan f Lejlighed til at foretage en Rejse i Udlandet. Herom skriver den amerikanske Gesandt, Dr. MAURICE EGAN: Jeg er i hj Grad interesseret i Hr. Otto Ficks Plan, sledes som den er fremsat af Hr. Professor Georg Brandes; jeg har set hans Bygning i Kjbenhavn og mener, at Otto Fick, nr han fik Midler dertil, sikker vilde kunne lse det vanskelige Problem, som Beboerne af de store Stder er stillede overfor. Han anbefales ligeledes af den tyske Gesandt, Gehejmeregeringsrd de Bruyn, Universitetets Rektor, Borgerreprsentationens Formand, Skoledirektren, Stadslgen, Kunstakademiets Direktr, Direktrerne ved det kgl. Teater, Fru Admiralinde Emma Gad, Fru Betty Hennings, Fru Estrid Hein, Direktr Julius Schitt, Journalistforeningen og Socialdemokratisk Forbund. Sjldent er vistnok en Mand bleven anbefalet fra s mange forskellige Sider, men det er jo ikke s mrkeligt, da Otto Ficks Planer omfatter alle Befolkningslag. Skulde den Mand, der praktisk har godtgjort at vre i Stand til at gennemfre gode tidssvarende Hjem, hvor den arbejdende Kvinde fritages for Overlsselse, hvor de Gamle og Svange kan f Ro og Fred, hvor Brnene kan komme under fagligt Tilsyn i Stedet for som nu at blive overladt til en skiftende Tjenestepiges eller Gadens Omsorg, skulde denne Mand ikke kunne f Sttte fra sit Fdreland, nr han samtidig kan siges at virke for at brede sit Fdrelands Anseelse i Udlandet? -------Vi tillade os derfor herved at anmode Dem om at lade denne Bidragsliste cirkulere for at give enhver Lejlighed til selv med en Ubetydelighed at sttte en dansk Foregangsmand. Kbenhavn, December 1909.
78
Hans altbeherskende id: Centralbygningen A.F. LAMM, F. HERLOFF RASMUSSEN, JULIUS SCHITT, Veksellerer, Fabrikant, Direktr, Holmens Kanal 24. stergade 26. Zoologisk Have. KONTORET FOR INDSAMLINGEN er CITY, stergade 26, Lokale Nr. 8, 4. Sal. TELEFON Byen 29 26 x. Som det fremgr, har han allerede fet sttte fra 'mange gode navne', og at det er rigtigt, kan faktisk bevises ved deres underskrifter 170:
LV: Brevet med Maurice Egans anbefaling og 'gode navnes' underskrifter
Der var dog ogs lidt opmuntringer undervejs fx dette brev fra Johannes Korch i Fredericia, der vil sttte Ottos udenlandsrejse 171.
Kre Herr Otto Fick. Fredericia 23/3 1910.
Pr Postanvisning har jeg afsendt til Dem 50 Kroner, og hber jeg, at Heldet m flge Dem i Udlandet. Herhjemme i Danmark gr Smligheder sig strkt gldende, men synes jeg, det m tilgives et s lille Land, hvor Snversynethed let fr Overhnd. Hvis De, Hr Fick ved Lejlighed kommer til Fredericia, hber jeg, De vil glde mig med Deres Besg. Venlig Hilsen Joh Korch.
79
4.6 Hvad der siden skete med Centralbygningen

konomien i Centralhuset var hbls - Otto kunne ikke lngere betale kreditorerne. Den 12-2-1908 kl. 1 om eftermiddagen blev fogedretten sat p Forchhammersvej 6, fordi grosserer A. Stilling begrede udlg hos den derboende direktr Otto Fick. Iflge dom havde han et tilgodehavende p 2,837 kr. og 31 re og plbne omkostninger. Fick blev truffen personlig og afsket belbet, men erklrede sig ude af stand til at betale. Han henviste derfor til de i lejligheden beroende effekter, der blev registreret som flger172: 1 Mahogni Bord, 1 Mahogni Sofa og 3 do. Stole, 1 malet Pult, 7 Jernsenge med Bestning, 15 Plet og Nikkel Tepotter, 15 Plet og Nikkel Kaffekander, 100 Knive med Plet Skafter, 50 Spiseskeer, 50 Gafler , 12 Plet Grdskeer , 12 Plet Potageskeer , 50 Plet og Nikkel Kaffeskeer, 15 Plet og Nikkel Plat de menager, 50 dybe Tallerkener, 50 flade Tallerkener, 20 Terriner, 35 Stegefade, 50 Desserttallerkener, 50 flade blomstrede Tallerkener, 2 Terriner blomstrede, 4 Sauceskle, 5 Ragoutfade, 50 Par Kopper, 50 Anretterbakker af Tr, 100 Vin- og Vandglas, 1 Kogekaffemaskine Kobber , Gryder, Pander etc., 1 Gasstegeovn og 1 Gasapparat, 4 lse Kkkenborde, 2 Isskabe, 1 amerikansk Rulle. Det lyder umiddelbart som om en del har hrt hjemme i centralkkkenet i klderen. Det blev vurderet til ialt kr. 547 og dkkede dermed ikke det krvede belb. Det medfrte, at Centralbygningen mtte p tvangsauktion. Man mtte igennem to runder fr auktionsretten den 13-5-1908 kl. 10 formiddag blev sat for tredje gang. I udskriften herfra str blandt andet, at Kbenhavns Kommune med et bud p 231.000 var hjestbydende. Kommunen overtog derefter ejendommen som ufyldestgjort panthaver 173. Hans Erling Langkilde fortller174: Den nye ejer, Kbenhavns kommune, ansgte i 1911 bygningsinspektoratet p Frederiksberg om tilladelse til at indrette en flles spisestue i klderen, velsagtens med tanke p pensionrer udefra, der kunne gre centralkkkenet mere rentabelt ... Vanskelighederne under besttelsen gjorde det helt af med de sidste kollektive foranstaltninger. Kbenhavns Kommune opgav til sidst at viderefre Ficks Centralbygning. I Politiken kunne man 1-1-1944 lse: Mellem de Ejendomme, Kbenhavns Kommune har solgt i Lbet af de sidste Mneder, er ogs Centralhuset, Forchhammersvej 4-6 og Sankt Markus Plads 8. Kberen er Grosserer N. Chr. Troelstrup, Buksetorvet. Der er her tale om Danmarks frste og for svidt ogs eneste Kollektivhus ... Derefter flger en beskrivelse af Ficks ider med huset, blandt andet flleskkkenet. Journalisten Hakon Stephensen interviewer den nye ejer, som ogs vil udleje alle lejlighederne: ... I Lejekontrakterne str der direkte en Bestemmelse om, at Lejerne forpligter sig til at tage deres Hovedmltider fra Centralkkkenet, en Ordning, som den nye Ejer, Grosserer Troelstrup, ikke vil opretholde. - Jeg har ikke noget imod, at Huset har et Centralkkken; men Lejerne m selv bestemme, om de vil have Maden derfra eller lave den selv, s det kommer ikke til at st i de kommende Kontrakter. Da Troelstrup dde i 1957 gik adkomsten videre til hans hustru Marie Pouline f. Petersen. Sledes gik det i nsten 40 r, indtil fru Tholstrups lejere dannede Andelsboligforeningen Markusborg og i fllesskab kbte Centralbygningen og naboejendommen mtr. nr. 19ap. Skdet blev tinglyst 24-21981, og det fremgr heraf, at kbsprisen var 1.325.000 kroner. Kbenhavns Kommune havde dog stadig en klausul om tilbagekbsret i 2033 for 76.000 kr. I r 2000 kbte andelsboligforeningen denne ret af kommunen for 2.874.763 kr 175.
80
Livet som forhenvrende
5 Livet som forhenvrende

Otto Fick var ved tvangsauktionen knap 50 r gammel, og havde gennem mere end halvdelen af sit liv vret travlt beskftiget med Frederiksberg og Glostrup Realskoler samt sin Centralbygning. Man kunne derfor forestille sig, at han ville begynde at tage den mere med ro. Det gjorde han ikke. Han viderefrte mange af de andre aktiviteter, som han hele tiden havde haft ved siden af, og endelig skulle han jo ogs skaffe penge til at leve for.
LVI: Otto Fick som ldre malet af Axel Bendtsen
5.1 Forsg p oprejsning

Otto forsger lidt endnu at f opbakning. Hvorfor ikke henvende sig til kongehuset endnu engang? Igen kommer der hurtigt svar 176: Intendanten for den Kongelige Civilliste. Christiansborg, den 8 Decbr. 1909.
Hr. Otto Fick ! Jeg tillader mig at meddele Dem, at Deres Andragende af 16 f. M. idag er blevet forelagt for Hans Majestt Kongen, som m beklage ikke at kunne efterkomme Deres Anmodning. rbdigst G. Krag
Denne gang er det alts kong Frederik VIII selv, der har taget beslutningen. Der er dog samme person som ved sidste henvendelse, for kronprinsen, der gav Fick et afslag i 1905, har i mellemtiden aflst kong Christian IX. Fick udsender ogs en tryksag med flgende tekst177: Kan og vil De underskrive medflgende Ansgning, der fremkommer, fordi det synes mig, nationalt forkasteligt, at den danske Stat ikke psknner en dansk Opfindelse og dennes Ophavsmand, nr dog Kbenhavn og Danmark er Stederne, hvor Opfindelsen frst er realiseret. Navnene p Underskriverne af det oprindelige Andragende er flgende: P.O.A. Andersen, Depardementschef, Statsgldsdirektr. Valborg Andersen, Redaktr, Hjemmet. Viggo Bentzon, Dr. Jur. Professor ved Universitetet. Agnes Henningsen, Forfatterinde. Karen Hessel, Revisor, Rigsdagen. Husmoderforeningen. Peter Kock, Viceskoleinspektr. P. Lnborg, Direktr, Danmark. Mart. Nyrop, Professor, Kunstakademiet. Carl Petersen, Professor, Kunstakademiet. Carl Rasch, Professor, Universitetet. Johannes Ring, Skuespiller. Marie Ring, Skuespillerinde. Anton Rosen, Professor, Arkitekt. Sofie Rostrup, Statskonsulent, mag. Scient. M. Zahle, Stenograf i Rigsdagen. Jeg tegner med Agtelse rbdigst Otto Fick
Jeg vil nok underskrive men vil frst vide, hvem der ellers underskriver da det har sin Interesse i hvad Selskab man kommer. VM Amdrup
Johnstrups All 1. Kbenhavn V.
Underskrifter for nogle af de mange navne, som allerede har stttet, s vi allerede i forbindelse med den frste opfordring i december 1909.
81
5.2 Hjlp dig selv

Otto er slet ikke udtmt for ider. I 1911 fr han udgivet to hefter i noget, der mske var tnkt at blive en serie. De er hver p 11 sider og hedder "Hjlp dig selv til bedre Samfundsforhold" 178 og "Hjlp dig selv til billigere Mad, strre Indtgter" 179.
Der findes faktisk ogs et tredje forsg i denne serie, dog kun som en agitationsseddel. Den hedder "Hjlp dig selv (den praktiske Socialisme)" 180. Den er desvrre udateret, men allerede tredje linie tyder p, at den er blevet til under frste verdenskrig. Otto fr ved denne lejlighed agiteret mod krig , for billigere priser og for en international sammenslutning, der skal begynde i Norden.
82
Livet som forhenvrende Efter denne opvarmning fortstter Fick: Vil du vre Medlem af denne praktiske internationale Socialisme, som begynder i Norden for senere at sprede sig til de andre Lande, s krves der af Dig kun dette: At Du giver et Medlem Hndslag derp, at du vil spare en re daglig og skaffe et nyt Medlem hver Mned; men giv ikke Hndslag fr Du aldeles sikkert ved Dig selv, at Du vil gennemfre det. Du alene vil derved give Stdet til Flgende: nr 1 Medlem sparer 1 re daglig og skaffer 1 nyt Medlem hver Mned vil dette give flgende Resultat: Frste r. 1ste Mned 1 Medlem sparer 1 re daglig 2den 22 Nu flger 30 linier med kolonner og tal, der bare vokser og vokser som i nutidens pyramidespil, og han demonstrerer p denne mde for lseren, at: .... efter 2 rs Forlb kan 1 Mand alene give stdet til en Sammenslutning p over 500 Millioner Mennesker og en Indtgt af over 5 Millioner Kr. daglig. Nr det nu sknnes, at der er i en eller anden By er indmeldt tilstrkkelig mange Medlemmer, der har sparet i 1 r 1 re daglig alts Kr. 3,65 vil der blive udsendt Meddelelse om at samles til et eller flere Indbetalingsmder. Her bliver s den forelbige Styrelse (den endelige vlges af den internationale Styrelse) valgt af Medlemmerne. De lokale Styrelser vlger senere den forelbige nationale og de forskellige nationale Styrelser vlge s den internationale, som har Ret til at bekrfte de valgte eller erstatte dem med andre. Den lokale (og senere den nationale) Styrelse lader s indkbe Varer i Fllesforeningen for Brugsforeninger eller andet Steds og fordeler disse ved Vogne rundt om i Byerne. Varerne betales ved Modtagelsen og Styrelsen kan derfor nste Dag atter kbe Varer for de samme Penge. Dernst oprettes efterhnden faste Udsalg rundt omkring i Byerne. Dernst tages der fat p Produktionen, frst af Fdevarer (Mlk, Brd, Kd, Grntsager o.s.v.) og dernst af andre Ndvendighedsgenstande. Senere kbes Jord p Landet til Husmandsbrug, der bliver sat i Stand til at afbenytte de bedste Maskiner, fr Jorden kemisk undersgt og fr kontrolleret Fr til Udsd. Alle de Personer, der ansttes i disse forskellige Virksomheder fr en passende Ln, kortere Arbejdstid og Pension; men de m vre Medlemmer og tegne Kaution. Alle Regnskaber revideres af Udenforstende event. Statens autoriserede Revisorer. De forskellige Styrelse ledes af ulnnede Personer. Ingen Agitationsmder med betalte Talere, ingen Udgifter til Kontorer el. Lign. Hjlp dig selv spredes fra Mand til Mand ved Hndslag og frst, nr man sknner at tilstrkkelig mange Medlemmer have indmeldt sig, samles man til Mde. Ingen br tage Hndslag fr han er sikker p at det ny Medlem virkelig vil spare 1 re daglig og skaffe et nyt Medlem hver Mned. Vil Du vre med til at skaffe tlelige Forhold p Jorden s giv Hndslag, vil Du lade al Ting g sin skve Gang som hidtil, s hold Dig vk. Disse Agitationssedler fs mod indsendelse af Porto hos O.Fick. Johnstrups All I.5 V. Han har tnkt p hele forlbet fra den spde start til ulnnede lokale og nationale styrelser, butikker, personale, jord til husmandsbrug, kemiske undersgelser, kontrol af fr og autoriserede revisorer. Man kan sagtens forestille sig, at han m have virket overbevisende, nr han har fremlagt det mundtligt, men ved s mange andre af hans ider, hrer man heller ikke mere om denne. Var det mon denne lille pamflet han havde sendt til Martin Andersen Nex sammen med et manuskript? Han fr i hvert fald flgende brev tilbage fra forfatteren, som endelig har taget sig sammen til at returnere manuskriptet og sige, at han ikke har lst det 181. 83
Finsterbergen,
Thringen
4 3 11
Hr. Otto Fick ! Efter Deres nske sender jeg Dem hermed Deres Manuskript tilbage. Jeg har med min bedste Vilje ikke kunnet f det lst; De vil sikkert ikke tage mig dette fortrydeligt op men tro mig nr jeg siger at jeg har vret hrdt forspndt. Det er jo forresten hvad Rejser altid medfrer, nr man er ude for at lre, og jeg har vret lidt i Klemme med Hensyn til Deres Vrk, som jeg jo ndig vilde returnere ulst. Deres lille Pjes har jeg lst og synes godt om, om end jeg kunde nske den mindre historisk og mere nrvrende. Jeg nsker Dem af Hjrtet at de m have Lykke med det store Arbejde. Deres rbdige Martin Andersen Nex
Mon han egentlig syntes om noget af det?
5.3 Fredsarbejde
Som det fremgr af nedenstende brev, havde Fick meget tidligt ogs vret involveret i fredsarbejde. Her er det et brev fra den senere modtager af Nobels fredspris (1908) Frederik Bajer, der hellere havde set nste mde i Dansk Fredsforening afholdt i Ficks udmrkede lokale. Mon ikke han mener et lokale i den da helt nye Realskole p Frederiksberg All ? 182
Kbh. N., d. 26.X.1886. Kre Hr O. Fick! Jeg havde nsket, at Kbh. Kredsen af D. Fredsforening havde holdt mdet p torsdag kl. 8 i Deres udmrkede lokale, og ikke p Halmtorvet 8. Men jeg har jo intet med kredsens styrelse umiddelbart at gre. Deres ledende medlemmer frygtede jo for, at besget vilde blive altfor tyndt hos Dem, da man ej kunde finde ind i xxxxx. Jeg frygter for at besget kan blive for tyndt i det altfor lille lokale hos fru Olesen. Jeg tnker nu, endog muligheden af en udvandring derfra til Dem, om dette lod sig gre. P den mde blev Deres lokale bevendt for mange. Dels af hensyn til denne mulighed, dels af andre grunde hber jeg, at De personlig mder i overmorgen kl. 8 p Halmtorvet 8. Ved den lejlighed vilde jeg ogs grne have redelighed p salget eller ikke-salget af Studentersamfundets Smskrifter no 35. Er det Dem umuligt at komme, bedes De i alt fald sende de ikke-solgte eksemplarer til Halmtorvet 8, stuen (under nede adresse). Ved den lejlighed kan der mske flere slges. Deres rb. heng. Frederik Bajer.
84
Fick var benbart p dette tidspunkt ogs involveret i Studentersamfundet, og Frederik Bajer var specielt interesseret i salget eller ikke-salget af no. 35 af Studentersamfundets Smskrifter, for det var hans eget skrift "Om Krigs Forebyggelse ved Voldgift" 183. Som vi nu skal se, var Fick selv initiativtager til en lignende bevgelse for fred i slutningen af 1. verdenskrig. Han sender flgende trykte pamflet med opfordring om sttte til flere kbenhavnske sagfrere 184: Privat
Til Kbenhavns sagfrere.

Hr.
Overretssagf. Amdrup
fra fhv. Skolebestyrer Otto Fick. I Modstning til den gngse Opfattelse, at Sagfrerne fryder sig ved Processer, har jeg den Opfattelse, at de s godt som alle foretrkker Forlig. I den store Verden fres der for Tiden en Process, hvor Indlggene ikke er Papir men Blod. Kan denne Process ikke ende med Forlig? Hvad (ikke hvem) er nu Skyld i denne Krig? Selvflgelig Forholdene Misforstelse og Misundelse mellem Nationerne. Hvad kan derfor hindre Krig? Det at Nationerne sls sammen til en, De forenede Stater, Nationernes Union eller Liga o. lign. (se Prsident Wilsons, Sir Edward Greys og andres Udtalelser fra modsat Side). Hvem er det nu, der kun lider under Krigen? Folkene, som aldrig har stemt for den. Hvis man kunde sprge hver enkelt Individ i de civiliserede Stater: Vil Du stemme for, at Krig skal hre op, s vilde Svaret enstemmigt blive: Ja. N, s er Lsningen jo ganske simpel: Sprg s hvert enkelt Individ, om de vil stemme for, at Nationerne slr sig sammen, hvilket er det eneste rationelle Middel til at bringe denne Krig til en for alle acceptabel Afslutning og hindre fremtidige Krige i at opst. Det har i flere r vret min Hensigt, nr Krigstrthed for alvor begyndte at indfinde sig, da at rejse fra By til By, fra det ene neutrale Land til det andet (frst Norge) og lade foretage Afstemning om dette Sprgsml, for s efter Vbenstilstanden at gre det samme i de nu 7 krigsfrende og til den Tid krigsfortvivlede Lande, hvor utallige med Begejstring vil tage den Tanke op: Dette m ikke ske mere. Men er det nu ikke en Utopi? Jeg har siden 1895 fra alle Sider hrt, at min Centralbygning var en Utopi, og nu gr den allerede sin Sejersgang gennem Verden. Se bort fra, at jeg er fra samme By og Land som I, og stt et rligt Forsg og en alvorlig Mand, som aldrig i hele sit Liv har sgt personlig Fordel, men som har vret forud for sin Tid. Jeg havde hidtil hbet at kunde klare mig ved egen Hjlp, men forskellige Forhold har hindret mig deri, men hvis hver kbenhavnsk Sagfrer, enten han s tror p Sagen eller ej, sttter dette Forsg med Kr. 10, vil jeg vre i Stand til at gennemfre det, og bliver det en Fiasko, gr det jo kun ud over mig selv, men lykkes det, kan enhver, der har bidraget dertil, dokumentere at have vret med til at sttte det strste Forlig i Verden. rbdigst Otto Fick Hver Sagfrer Kr. 10. Johnstrups All 1. V.
85
P det returnerede skrev Amdrup:

Hermed med strste Fornjelse de 10 Kr. Men jeg er desvrre efterhnden blevet klar p, at det er Menneskenes egen Natur, der gr Ulykkerne. Menneskene har ikke forbedret sig de sidste 10,000 r.Anfrerne er man tilfreds nok med, slnge det gr godt, men nr Chefen ikke skaffer det attrede murrer de menige Medlemmer af Rver-Banden ved Udsigten til ingen Profit at f. S lnge de hjst kultiverede Mennesker*) kan more sig ved for Fornjelse at drbe Dyr (20 st) er Sindene endnu for r til alm Fred, desvrre! Deres rb. VM Amdrup *) deriblandt mange Ledere af Fredsforeninger, ogs i Danmark
Meget tt p krigens slutning fr Fick ogs et lngere svarbrev fra en sogneprst i Harlev ved rhus her noget forkortet185:
Harlev d: 12/9 18 Hr. Skolebestyrer Fick ! Deres Fredsagitation kan jeg ikke sttte, da den i bedste Fald vil vre ganske uden Indflydelse p Krigsbegivenhedernes Gang, i vrste Fald kan bidrage til at bevge Entente-Magterne til at standse, fr den preussiske Militarisme har lidt det uhjlpelige Skibbrud, som alene kan sikre Freden. Fred p Jorden i dette jeblik vil sige Sejr for den preussiske Militarisme, thi for den er det Sejr blot at bjerge Livet og Eksistensberettigelsen, men dette vil atter sige det modsatte af Fred og Broderskab mellem Folkene. Thi lige s sikkert, som at Krigen mellem Nord- og Sydstaterne i Amerika ikke var endt med Forbund, hvis ikke Nordstaterne havde sejret aldeles, men sluttet en forhastet Fred, lige s sikkert kan den nuvrende Krig ikke ende med Verdens forenede Stater og Fred p Jorden, hvis der sluttes Fred i dette jeblik, hvor Preussen i alt Fald i egen Indbildning str ubesejret. .. .. .. . .. Jeg tr ikke gre mig Hb om, at De Hr. Skolebestyrer! vil kunne g ind p mine Betragtninger; men jeg tror, at vi er mange, der ser sledes p den forhndenvrende Situation. Vi nrer en ligeledes inderlig Lngsel efter Freden som De og nogen anden, men vi vil ikke vre med at rkke Hnden ud efter Fredens Frugter, fr de er modne. Derfor hber jeg ogs, at ikke mange Prster vil vre med at sttte Deres Agitation, som kun kan vre til Hjlp for det, som skal g under, men ikke kan fremme det, som vi alle hber p: Fred p Jorden gennem Broderskab mellem frie Folk. rbdigst H.J.Christensen Sogneprst
Det afsluttende hb om, at ikke mange prster vil slutte op, tyder p, at Fick ogs her - som ved Kbenhavns sagfrere - havde sendt en trykt opfordring til en hel gruppe af prster.
86
5.4 Andre originale ider

Kun et par mneder efter, at Centralbygningen er afhndet ved tvangsauktion og han har solgt skolen p Frederiksberg All, m Otto prve at finde indkomst p andre mder. Det er jo ved at blive vinter, s hvad med at lave en isbane 186? KJBENHAVNS POLITI. Politikammeret d. 21. SEPTEMBER 1908. I Gensvar p Deres Skrivelse af 17. ds. skal jeg tjenstligt meddele, at De vil kunne vente at erholde Bevilling til heri Staden at oprette og drive en kunstig Isbane, forudsat, at der ikke rejses Indvendinger mod dens Beliggenhed og Indretning, men at der ikke kan gives Dem Tilsagn om, at ikke andre kan erholde Bevilling til et lignende Foretagende. Eugen Vestersen [stempel] / Chr Ant Hansen Til Hr. cand. phil. Otto Fick. Forchhammervej 6. Jo, det m han godt - men det m alle andre ogs! Det projekt hrer man s ikke mere til. Nogle r senere fr han en anden utraditionel id: Reklamer. Han sender derfor en ansgning til politiet, der svarer 187: KJBENHAVNS POLITI Politikammeret d. 30. JUNI 1911. J. Nr. 322 Justitsministeriet har under 29. ds. tilskrevet mig sledes: I det med Hr. Politidirektrens Skrivelse af 3. d. M. (3224) hertil tilbagesendte Andragende har fhv. Skolebestyrer Otto Fick anholdt om Tilladelse til at kre eller lade kre i hele Landet med en Vogn, p hvilken forskellige Reklamer og et selvspillende Musikapparat agtes anbragt. Foranlediget heraf skal man til behagelig Efterretning og videre Bekendtgrelse meddele, at man m have Andrageren henvist til at indhente fornden Tilladelse hos Politivrigheden i de enkelte Jurisdiktioner, hvor han agter at kre. Hvilket herved tjenstligst meddeles. Eugen Vestersen / Chr Ant Hansen Til Hr. fhv. Skolebestyrer Otto Fick. Vestervoldgade 133. Heller ikke det blev vist til noget.
5.5 Litterre forsg

Udover en mngde breve er der ogs bevaret nogle udaterede manuskripter til skuespil og noveller. De er mske sendt til forskellige tidsskrifter eller aviser, eller ogs er de blevet i skuffen. Hidtil er det kun sikkert, at t af dem er blevet trykt. Det drejer sig om 'Stolen'. Dette manuskript blev med mindre rettelser trykt under titlen 'Stolene' i oktobernummeret af Tilskueren i 1917. Herunder gengives teksten fra hans hndskrevne manuskript, der er udateret, men efter indholdet at dmme kunne det godt vre skrevet mange r fr. Man aner hans erfaringer fra arbejdet med at f sttte til Centralhuset 188. Stolen. Otto Fick. Opfinder. -----------o-----------Men hvad er der dog i Vejen med Dig gamle Dreng? Du ser mig noget tungsindig ud! , pas Dig selv! N, n gamle Dreng. Godt Ord igen. Kom hellere frem med, hvad der trykker. , jeg gider sgu ikke. Jeg er ked af det hele. Jamen s sig mig dog, hvad der er i Vejen. Du skal se det letter. Ja, det er ikke, fordi det er en Hemmelighed. Ser du. Du ved jo nok, at jeg har lagt mig i Selen, for det ny sociale Fremskridt som vi har talt om s ofte, og som jeg skal have Autoriteterne og andre indflydelsesrige Mnd til at interessere sig for, og i den Anledning har jeg mttet lbe 87
Livet som forhenvrende op ad Trapper og ned ad Trapper i det uendelige. Og Du gr Dig ikke noget Begreb om, hvor mange uendelig mange idiotiske Bemrkninger, jeg har mttet dje i den Anledning, s jeg var nr ved at fortvivle over hvor dumme Mennesker er, der har Betydning for Samfundet. Men s fandt jeg en sknne Dag p en glimrende Ide. Ser du. Nr jeg kom ind til sdan en Samfundssttte, s talte jeg slet ikke til ham, men kun til hans Stol. Og det Svar som Stolen s kom med kunde jo ikke genere mig, hvor dumt det end var, for det kom jo kun fra en Stol. Sledes var jeg f.Ex. for nogen Tid siden oppe hos en Stol der stod i et forfrdeligt fint Lokale, hjt til Loftet, Tppe over hele Gulvet med et Skrivebord, s pnt og pillent, hvorp der kun stod et Portrt af den elskede Hustru. Stolen selv var kolossal, bekldt med Bffellder og s havde den sdant et dejligt lille Knk bagover i Ryggen. Jeg fremfrte mit sdvanlige rinde, og da jeg var frdig med at afmale, hvor meget der kunde vindes for Samfundet ved Gennemfrelsen af min Tanke svarede Stolen mildt og venligt men en Smule overbrende: Det er utvivlsomt en overmde smuk Tanke, De har gjort Dem til Talsmand for; men jeg tror desvrre ikke Tiden er moden, men De kan stole p, at jeg skal bevare den i min Erindring. Da jeg gik derfra, havde jeg aldeles ikke Flelse af at jeg havde fet et Afslag men kun, at jeg havde talt med en overmde dannet og behagelig Stol. Nogen Tid efter skulde jeg tale med en Stol af en hel anden Beskaffenhed. Den stod i en Stue med Limfarve p Vggene og Skrivebordet var belagt med et helt Ls Papirer. Stolen selv var en ganske almindelig Trstol med Rrsde og lige op og ned i Ryggen. Da jeg havde fremfrt mit sdvanlge rinde, sagde Stolen kort og bestemt: Det er en god Sag og jeg skal sttte Dem! Se det var rene Ord for Pengene. Men ser Du, nu er der sket noget i mit kre Land, som ganske har taget Humret fra mig, s jeg er nr ved at opgive det hele. For de har, som Du jo ved, flyttet om p alle Stolene. Og da jeg s igen skulde finde min gode Ven Trstolen s kunde jeg frst aldeles ikke finde den og da jeg s endelig fik opspurgt den, ved Du s hvor den stod, den stod i det forfrdelig fine Lokale, hvor der var hjt til Loftet og Tppe p hele Gulvet og kan Du tnke Dig min Forundring, da jeg kommer ind s er der min Salighed kommet Bffellder p Trstolen, og den har fet et lille bitte Knk bagover i Ryggen. N, never mind, sagde jeg til mig selv; det er dog, nr alt kommer til alt, din gamle Ven Trstolen. Og jeg fremfrte mit sdvanlige rinde. Men ved Du s, hvad min gamle Ven Trstolen, som havde lovet at sttte mig svarede: Det er utvivlsomt en overmde smuk Tanke, De der har gjort Dem til Talsmand for; men jeg tror desvrre ikke Tiden er moden, men De kan stole p, at jeg skal bevare den i min Erindring. Se kan Du nu forst at sdan en lille Smule Bffellder, kan forandre en Stol s aldeles. --Jamen der sad da nogen i Stolen? Sad nogen i Stolen! Hvad Pokker kommer det Historien ved? FIX. Der er bevaret tre mere ET VENTYR 189, der begynder sledes: Dette er Historien om en lille Mand fra det lille Land, der blev Lremester for hele den civiliserede Verden. Man kan daarligt finde Danmark paa Verdenskortet, og der lever kun 3 Millioner i hele Landet, men i dette lille Land boede der en Mand, der sammen med sin Hustru ledede en Skole. Nu syntes samme Skolemester, at det var uretfrdigt, at hans Hustru efter endt Skolegerning ikke kunne gre sig det mageligt, naar hun var frdig med sit Arbejde, saaledes som han selv kunde det, og han syntes heller ikke om at overlade sine Brn til en tilfldig Tjenestepige, naar han og hans Hustru var borte fra Hjemmet. Derfor gav han sig til sammen med sin Hustru at drfte, om man ikke kunde faa bygget Huse saaledes, at Husfrelsen og Brnenes Pasning blev udfrt saaledes, at Forldrene trygt kunde forlade den hjemlige Arne. Dette var i Aaret 1895. Sdan fortstter det, men er tilsyneladende ikke frt til ende. 88
Livet som forhenvrende BYENS ONKEL 190, er en form for skuespil, hvor han prsenterer personerne og baggrunden sledes: BYENS ONKEL ********** ---oOOo--Personer: Kbmanden Bred, jovial og godmodig, har Interesse for Skuespil, men er konservativ. Hans Hustru (af andet gteskab). Kn, men noget stramtandet. Forsmmer Brn og Hjem for sine politiske Interesser. Hans Datter (ca. 18 20 Aar, af 1ste gteskab) en sd og forniftigt ung Pige. Prokuristen Solig og landlig. Herredsfogden Kbmandens Ven; ligeledes jovial og munter. 2 halvgamle Komtesser lever som Hund og Kat, og den ene har en Moppe, den anden en Kat, som strides. Lrerinden Meget maskulin og bebrillet; Kvindebevgelsens lokale Forkmper. Gaardskarlen og ) landlige og tiltalende. Stuepigen ) Baronen Pn og gentlemanlike Fremtrden, men noget for beleven og servil. Indbrudstyven En slle Stakkel. En Opdager, et Skuespillerselskab etc. etc. eventuelt Brn af 2det gteskab. ---oOOo--Byens Onkel, Kbmanden, er Kammerat med hele den lille Kystbys Ungdom, han er de unge Pigers Fortrolige og Hjlper, de unge Mennesker med Raad og Daad (Penge). Hans Hjem er prget af hans Kones (2 gteskab) gaaen op i Kvindesagen, hvorved hun forsmmer sit Hjem og sine Brn til Fordel for Kommunelrerinden, de 2 Komtesser og de andre af Byens HanDamer, som reprsenterer den lokale Kvindebevgelse. ... Det hele bliver fortalt i prosa med indlagte replikker, men ingen gr glip af noget ved at stoppe her. ETATSRAADENS LIGBEGNGELSE 191, udateret , er ikke lngere, end at det kan gengives i sin helhed: ETATSRAADENS LIGBEGNGELSE STORBYENS Pryd, Etatsraaden, Grundlggeren af de mange Selskaber, var dd, og alle var med til hans Ligbegngelse, alle de, der kendte ham eller stod i Forbindelse med ham og saa naturligvis en stor Mngde, der ikke stod i Forbindelse med ham og ikke heller kendte det mindste til ham. Det er jo den gamle Historie, og det er der ikke noget mrkvrdigt ved. Men han var, saa at sige, selv med ved sin egen Begravelse, og det skylder jeg Regnskab for, og det flger hermed. Se den Ddens Engel, der havde Tjeneste den Dag, Etatsraaden dde, var saadan en skikkelig Fyr, der syntes, det var Skam, at Etatraaden ikke skulde se al den Stads, der blev gjort af ham, og han gav derfor Lov til, paa Vejen op mod de himmelske Boliger, at vende sig om og se paa Stadsen. Det morede ikke Etatsraaden, det havde han set saa ofte fr. Men stop lidt! Hvad er det? Det har jeg aldrig set fr. Der er saadan en Dis eller Taage over hele Ligtoget. Kan du allerede se det, sagde Engelen, ja det maa Du hellere vente med at faa opklaret, naar Din Sjl er bleven afklaret i de himmelske Boliger. Men Etatsraaden ville vide Besked, det vilde han jo al Tid. Ja saa haaber jeg ogsaa, Du kan taale at hre det. Ser Du: Den Dis eller Taage over Ligtoget kommer fra alle de Lettelsens Suk, der stiger til Vejrs fra Ligflget. Du kan se, den er tttest lige lige efter Ligvognen, det er Vognen med Din Hustru og Sn.
89
Livet som forhenvrende Ja, jeg skal ikke komme nrmere ind paa, hvordan Du har vret mod Din Hustru; men Du kan jo nok forstaa, at Din Sn er glad over ikke lnger at skulle aflgge Regnskab for sine Udgifter. Og saa kommer Vognene med Direktrerne i Dine forskellige Selskaber. Tak, videre, sagde Etatsraaden. Og saa kommer Vognene med Personalerne. Tak, videre. Men den Dis eller Taage skal Du ikke tage Dig af, den hrer Jorden til, og den bryder vi os ikke om heroppe i Himlen. Men se over paa den fattige Kvist dr; der ser Du, at der stiger en lille Taagespiral op. Den kommer fra en fattig Kvinde, som Du har hjulpet og vret god imod; hun grder over Dig, og hendes Taarer fordampe og stige helt op i Himlen, og det er disse Taarers Skyld, at Du kommer i Himlen. Da faldt den mgtige Mand paa sine Kn, takkede Herren og sagde: Tak Herre at Du lader mig se, at det, Du vil have, er ikke re og Anseeelse paa Jorden men Krlighed til Nsten. O. FICK.
5.6 Interview i Ekstrabladet

I Ekstrabladets udgave fra tirsdag den 2-7-1912 findes en artikel om Otto Fick, der interviewes af en tidligere elev p Frederiksberg Realskole. Han underskriver sig Tommen, men der er tale om Carl Th. Dreyer, der senere blev verdenskendt som filminstruktr. Der str 192:
Otto Fick.
Filosof og Gymnastiklrer. Otto Ficks hje, duknakkede Skikkelse dukker pludselig op i Strgvrimlen. Han har i lang Tid vret som forsvunden fra Jordens Overflade. Nu, da han pny viser sig, slr vi en Klo i ham. - Hvordan gr det, Fick? Hvad tager De Dem til? - Jeg er noget meget fint, siger Fick knejsende. - S! Hvad da? - Ansat i Statens Tjeneste ... - Nej da! - Kgl. Ansat ... - Ih, du Fredsens! Hvad er De da? - Kgl. Dansk Statsbanefunktionr, siger Fick med Selvflelse. Jeg pudser Lamper i Godsbanegrden for 3 Kr. om Dagen og sorterer under Emballageafdelingen. Egentlig er jeg dens Chef; jeg har nok en forhenvrende lkusk over mig, men han er altid ude p Linjen. - Alts, Hr. Emballagedirektr ... - Hold Btte, Hvalp! Jeg har i sin Tid get i Skole hos Fick, da han endnu ledede Skolen i Frederiksberg All, og han har bibeholdt den familire Tone fra den Tid. Det hnder, at Fick trffer grhrede Mnd, der gik i Skolens verste Klasse, da Fick var Yngstelrer, og til hvem han endnu siger du og Grnskolling. Det er en styg Vane, Fick br lgge af. - For Resten kan jeg godt forre dig et Par Nyheder, fortstter Fick: Om kort Tid udgiver jeg et Vrk. - Et Vrk? Hvad handler det om? - Om Ko-Operationer! - Gud, Fick! Har De ogs Dyrlge-Interesser? - Fjols! Det er et betydningsfuldt Vrk til Belysning af den kooperative sociale konomi. Det er et Vrk, der vil mle sig med de bedste i Verdenslitteraturen. Jeg sysler netop for Tiden med Studiet af Carlyle. Jeg er enig med ham i mangt og meget, f. Eks. ... - h, Fick jeg ber: ingen Eksempler. Hvor udkommer Vrket? - Rimeligvis p Socialist-Kxxxxxs Forlag. Det m da vre det rette Forlag for en Bog, der prdiker Nstekrligheden. - Er den anden Nyhed lige s god? - Bedre! Umiddelbart efter Udgivelsen af fromspurgte Vrk rejser jeg rimeligvis til London. Som bekendt har derovre et stort Aktieselskab i Sinde at oprette et Institut, der skal bre I.P.Mllers 90
Navn, og som vor bermte Landsmand med en imponerende Gage selv skal lede de ti Mneder af ret. Han har forbeholdt sig Ret til de to Mneder at bebo sit hus i St. Morits. I.P.Mller har nsket at knytte mig som Hjlpelrer eller Instruktr til Instituttet, og jeg tager rimeligvis mod Tilbuddet. - Undskyld min Nsvished, men hvilke Kvalifikationer har De til den Post? - Som Dreng, som Akademiker, som Lrer dyrkede jeg Gymnastik, og da jeg overtog Skolen underviste jeg selv i dette Fag. Lnge fr I.P.Mller havde tnkt p sit System, docerede jeg det i Skolen. Ligesom I.P.Mller hvdede jeg den fri Personligheds Gymnastik. Vi mindes ved denne Bemrkning Gymnastiktimerne under Ficks Ledelse. Fick anvendte aldrig Karaktersystemet, men belnnede med Bismarcksklumper og straffede med indtil 3 Slag med en Ende Tov. Nr Timen begyndte, hejstes alle Apparater ned, og Drengene mtte s foretage, hvad de selv vilde blot ikke vre i Ro. En af de mest yndede gymnastiske velser bestod i at gennemprygle Fick. Et blt je eller en blodig Tud hos Fick betragtedes som en srdeles fortrffelig Prstation og honoreredes med to Bismarcksklumper. Sledes var det Fickske System, der alts efter Ficks Udsagn at dmme er en Slags Forlber for I.P.Mllers System. Vil Fick sge at kombinere de to Systemer, og vil han indfre Tovenden og Bismarcksklumperne i det nyoprettede Institut? Disse Sprgsml forelagde jeg Gymnastiklreren og Filosofen Mr. Otto Fick, men jeg fik intet Svar. Tommen. At der er noget om sagen med rejsen til London fremgr af et par anbefalinger til stillingen. Der er bevaret to, hvoraf den ene lyder 193: POUL LNBORG Cand Polyt. Direktr for Forsikringsselskabet Danmark den 30 Juli 1912. Vestre Boulevard 34. Hr. Otto Fick har bedt mig om en Anbefaling til Brug ved Ansgning om en Stilling ved I. P. Mllers Institut i England. Jeg skulde tro, at han mtte vre en dertil srlig egnet Mand. Han er forstandig, praktisk og anvendelig. Hnderne sidder godt p ham jeg kender ham gennem mange r frst fra en Fodtur i Norge, hvor vi selv medbragte Telte til Beboelse- og han forstr at klare sig i en snver vending. Han er omgngelig og har let ved at vinde Folks Tillid. Han er en gennemkultiveret Mand, som med Lethed taler tysk og engelsk. Han har et udstrakt Personal-Kendskab, og han har Krop, hvad jeg skulde tro, ikke var uden Betydning i det foreliggende Tilflde. Endelig er han njsom og pligtopfyldende; han pstr, at han ikke har haft en Sygedag i de 21 r, han bestyrede sin Drengeskole. Og s er han i Ordets bedste Forstand en Gentleman og hans Syn p Livet er lyst og frejdigt, til Trods for de ikke f Lussinger, Tilvrelsen har givet ham. Lnborg Det pudsige er blot, at frst i juli har Fick jo fortalt i Ekstrabladet, at han har et tilbud om at hjlpe Mller i London, og at han overvejer at tage imod det. Hvorfor behver han s nsten to mneder senere anbefalinger? Til begge ansgninger findes ogs en engelsk oversttelse, der afsluttes sledes:
Det er benbart hans kommende arbejdsgiver J P Mller, der selv bevidner, at anbefalingen er oversat korrekt! Hvordan kan det mon hnge sammen?
91
5.7 De sidste 10 r
Der er forholdsvis f spor af Otto Fick fra de sidste 10 r af hans liv. Forlagsboghandler Rasmus Naver har fortalt, at han mdte Otto Fick i 1924 i Los Angeles 194, 195. Her var Otto p besg hos sin sn Knud, og Otto forrede Rasmus et eksemplar af sin bog "Vejen frem" fra 1912. Ved en senere indrejse har Fick oplyst at han ogs besgte USA i 1923. Hvem af dem, der husker rigtigt, er heller ikke vigtig - mske strakte hans besg sig over begge r -sikkert m det dog vre, at han ogs var i USA her omkring. I 1924 udkommer endnu et oplag af hans "Opsummeringsbog til Skolebrug", som var udkommet frste gang allerede i 1898. Folketllingen 2-11-1925 fortller, at han stadig bor som forhenvrende skolebestyrer p Johnstrups All 1 p 5. sal.
LVII: Maleri af Carl Leopold Nielsen, 1928 (Det kgl. Bibliotek)
Den 26-9-1929 ankommer han med skibet S.S. Polonia til New York, hvor han igen skal besge snnen Knud. Otto er opfrt som pensioneret lrer, og som sin nrmeste ven i Danmark har han opgivet inspektr Rasmussen, der bor i samme opgang p Johnstrups All 1. Til rubrikken over tidligere besg i USA har han opgivet rstallene 1899, 1907 og 1923. Det bekrftes endnu en gang, at han har brune jne og brunt hr og er hj: 6 fod = 1,8 m. Knuds adresse er nu 2006 Benson Ave, Brooklyn, NY 196. Otto har tilsyneladende stadig udbredelsen af sin id i tankerne, og under sit besg hos Knud sender han 17-10-1929 et brev til selveste Henry Ford 197. Der kommer ogs snart et svar - dog ikke fra Ford selv: Henry Ford, Dearborn, Mich. Oct 28 1929 Mr.Otto Fick, 136 Columbia Heights, Brooklyn N Y Dear Sir: Your letter of October 17 received. At the present time Mr Ford is away and we do not know when he plans on returning. However, we will be pleased to advise him of the subject mentioned and will write you of his interest at a later date. Very truly yours H R WADDELL Secretarys Office Ford har nppe henvendt sig senere, ellers havde Otto nok ogs gemt det brev. 92
I sommeren 1930 vistes i Stockholm en udstilling om, hvordan det moderne menneske skulle bygge sit hus og indrette sit hjem. Foranlediget heraf, fortalte Anker Kirkeby i Politikens kronik sndag 22-6-1930 om, hvorledes fremtidens funktionalistiske arkitektur ville skabe en ny levemde og nye mennesker. I slutningen m han naturligvis ogs henvise til landsmanden Fick: ... Det er en kr Pligt at minde om, at de frste Flleshuse rejstes her i Danmark allerede for 25 r siden. Omkring rhundredskiftet skrev en Skolebestyrer ved Navn Fich i Politiken en Artikel om den moderne Lejekaserne, hvor hver Morgen 25 Tjenestepiger lb op og ned ad alle Trapper for at hente 25 Pgle Piskeflde til Kaffen, og foreslog at forenkle Tjenestepigesprgsmlet og Husmoderens Arbejde ved Indfrelse af det strst mulige Fllesskab. Det lykkedes virkelig den idealistiske og fantasifulde Mand at skaffe Kapital og f bygget tre prgtige, moderne Ejendomme p Forchhammersvej 4, 6 og 8, udstyret med flles Kkken i Klderen, hvorfra Maden pr. Elevator bringes direkte op i Spisestuen (Lejlighederne har ikke Kkken), desuden med flles Badeanstalt og flles elektrisk Skopudsemaskine. Hr. Fich var forud for sin Tid, det kbenhavnske Publikum nppe endnu tilstrkkelig kollektivt indstillet, Badeanstalten blev omdannet til Portnerbolig, Skopudsemaskinen gik i Stykker, tilbage er i Dag kun Centralkkkenet, der endog under Verdenskrigens Ernringsvanskeligheder begyndte at vakle. Byen Kbenhavn har nu overtaget Ejendommen, der ledes af Magistraten, og mange tilrejsende Arkitekter og Kommunalfolk fra Udlandet har i renes Lb aflagt dem Studiebesg. Til Dato skal de vre de eneste i deres Art i Skandinavien. Selve Bygherren, Hr. Fich, forestod i de frste r Ledelsen, men har p Grund af konomiske Vanskeligheder mttet fraflytte sine egne Huse, s tragisk er Skbnen; jeg har forgves sgt at opspore hans Adresse, det sidste, man har hrt om ham, er, at han ernrer sig som Lygtetnder i Frihavnen. Denne Mand burde p Finansloven, thi han har i Sandhed tndt Lys. ... Anker Kirkeby. Den kronik lste Fick, og et par dage senere fremgr det af Politiken, at der var nogle detaljer, som han mtte have korrigeret. Han mdte simpelhen op p redaktionen, og det endte med flgende interview:
Verden nye Hus

Politiken 24 juni, 1930. Samtale med en glemt Mand, hvis Id erobrede Verden. Skolebestyrer Fich fortller om Fremtidens Hjem. I sin Kronik her i Bladet i Sndags om den nye Tids Mennesker og den nye Tids Hjem omtalte Anker Kirkeby den Skolebestyrer Fich, som for en Menneskealder siden var Talsmand for de Boligider, der nu er afgrende i al moderne Arkitektur. Opmuntret ved at se sit Navn draget frem kom Skolebestyrer Fich i Gr p Visit hos os p Redaktionen. Barhovedet, lidt ludende i Holdningen stod han over for os, en hj kraftig Mand, som man vilde ansl til at vre en ca. 55-60 r og ikke, som han selv fortller, over de 70. - Det er nu ikke rigtigt, at jeg ernrer mig som Lygtetnder i Frihavnen, som Anker Kirkeby skriver, siger Skolebestyrer Fich, men det er smnd omtrent det eneste, jeg ikke ar vret i mit bevgede Liv. Engang var jeg Tjener i mit eget Hus. Det var i Berlin, de havde bygget et af mine Huse, og dr fik jeg Plads som Hustjener; jeg pudsede Fodtjet for alle Beboerne og vaskede op, nr de havde spist; det fik jeg 40 Mark om Mneden for. Ja, ja, sdan kan det g. - Hvorfor blev Deres Id ikke til noget?
93
Livet som forhenvrende - Blev ikke til noget? Tror De ikke, min Id blev til noget? Jo, Iden var der ikke noget i Vejen med, den har get sin Sejrsgang over hele Verden; i alle store Byer har de nu og har ALLEREDE I MANGE r haft Centralhuse. Iden var nemlig Tiden selv, det var bare herhjemme, at det ikke gik. Ingen er Profet i sit eget Land. - Var Danmark da ikke moden til Iden? - Jo, vi kunde lige s godt have brugt den som alle andre Lande, men ingen bliver vel Profet i sit eget land. Mange Mennesker tror, at de ikke vil kunne befinde sig i den Kollektivisme, som jeg anser for den eneste mulige Lsning. Nu hvor Kvinderne Verden over selv tjener deres Penge eller bidrager til den flles Husholdning. Kan De sige mig, hvorfor en Kone, nr hun kommer hjem fra sit Arbejde, skal begynde forfra med at slide i huset, mens Manden kan f en tiltrngt Hvile. Der er ganske urimeligt, og det vil man ogs indse. Er der mske nogen, som nu brygger sit l selv? Engang vilde man kun drikke hjemmebrygget l, nu er vi glade for Bryggeriernes Pilsner. Hvor mange bager selv? Bageriernes Franskbrd smager jo dejligt. Alt gr mod de store Fllessammenslutninger. Vi ringer efter en Vinduespudser, fordi han pudser bedst og hurtigst, Tusinder af Familier fr daglig deres Middag bragt fra Centralkkkenerne. Det er jo altsammen min Id indirekte, siger Skolebestyrer Fich med et lille polisk Smil. Det kommer altsammen - Var der slet ingen herhjemme, som forstod, at der var Fremtid i Deres Planer? - Tjo, Henrik Cavling Hr. Fich stryger Moustachen men der kom s meget i Vejen, Pengevanskeligheder og Vrvl; til sidst troede man, at det var en amerikansk Id. Kommunen overtog Huset og gjorde det til et almindeligt Beboelseshus med 25 Tjenestepiger rendende efter 25 Pgle Piskeflde til Morgenkaffen, som Kirkeby skriver. Her kan De se, tilfjer Fich, idet han trkker Times op af Lommen og peger p Annoncerne: Service Flats, Service Flats; det betyder Serveringslejligheder, den ene efter den anden. Der er mine Huse. - Er De ikke blevet bitter mod Skbnen? - Nej, det er jeg ikke, hvad gr det dog, om de kalder Iden amerikansk eller noget andet. Den er nu min, og den vil ogs sejre. Engang vil vi alle bo i Verden nye Hus, uden Tjenestepige, med Maden bragt af en elevator ind ad Dren, med flles Stvsuger, Vinduespudser og en flles Brnehave til vore Brn, mens vi er p Arbejde. Frst vil Arbejderne forst, at det er bde det billigste, det bedste og eneste betryggende . . . senere vil andre flge efter. Hvorfor skulde jeg dog vre bitter? Det kommer altsammen. S er jeg nok dd, men s kan De jo sende mig en venlig Tanke. Merete. Han er alts langt fra en slagen mand; tvrtimod er han stadig overbevist om, at hans id vil sejre til sidst. Og han flger stadig med i, hvad der sker med 'hans huse' fx ved at lse Times. Folketllingen 1-11-1930 fortller, at han arbejdsls og fortsat bor i Johnstrups All 1 p 5. sal. At han er blevet betragtet som en usdvanlig person, findes der er pudsigt eksempel p i anmrkningsrubrikken i skattebogen for 1930-31, hvor en sagsbehandler (?) med blyant har noteret 198:
Det sidst bevarede brev til ham inderholder heldigvis en anerkendelse. Det kommer fra den navnkundige "kaptajn Jespersen", kendt fra radioens morgengymnastik199:
9 / 7 . 31 Kre Hr. O. Fick ! Beklager vedlagte var blevet lagt for godt til Side. Hber ikke det er for sent at tilbagesende det. De fortjener en sdan Anerkendelse. Venligst Deres hengivne J.P. Jespersen
Drejer det sig mske om et positivt svar p endnu en underskriftindsamling, der skal udtrykke sttte til Fick?
94
Livet som forhenvrende S, mandag den 25-1-1932, fr han et slagtilflde, styrter om og er dd. Om onsdagen skriver Politiken en nekrolog, som meget godt indfanger de vsentlige sider af Otto Ficks liv.
Kbenhavnsk Idealist dd
Centralhusets Bygmester, Skolebestyrer Fich. Tidligere Skolebestyrer Otto Fich, som nu er dd 72 r gammel, var en snurrig Kbenhavner-Skikkelse og dertil utvivlsomt en stor Idealist. Det snurrige var dog mest ijnefaldende i hvert fald for mange Kbenhavnere, som kun kendte ham fra Gaden, hvor man ikke kunde undg at lgge Mrke til ham. For tusinder af Mnd og Kvinder i denne By var han en ejendommelig Skikkelse i Byens Liv, denne hje og kraftige Mand med de mrke, melankolske jne. Han gik en Kende ludende og altid uden Hat. Ingen har nogen Sinde set en Hat p hans Hoved. Hvad enten Sneen faldt eller Regnen piskede eller Solen stak, var hans store, krllede Manke altid udsat for Vind og Vejr. Mange husker fra Strget eller fra Tivoli denne granhje Skikkelse, hvis Hoved med det gr Hr lftede sig op over Mngden af Mennesker. Men for dem, som kom ham nrmere, var han mere end en snurrig Skikkelse: en urolig Sjl, en Mand af megen og sand Idealisme og dertil et Menneske, der hvad Boligbyggeri angr var forud for sin Tid. Allerede for en Menneskealder siden byggede Fich det Hus Centralhuset p Forchhammersvej som mange nu hvder er Fremtidens Hus, og hvori i hvert Fald er nedlagt nogle af de Boligider, som er de afgrende i moderne Arkitektur. Dog, Datidens Danmark var ikke moden for Centralhuse, og Otto Fich fik derfor ikke ud af det, hvad han havde fortjent. Fich var oprindelig en velstende Mand. Det var den Gang, han overtog Carl Ewalds Skole i Frederiksberg All, og som Bygmester, sledes var han ogs som Skolebestyrer forud for sin Tid. Han ledede sin skole efter pdagogiske Principper, som frst er blevet moderne nu. Han gjorde den til en Undervisningsanstalt ganske efter sit eget Hoved, men hans srprgede Natur var, selv om han havde stor Evne til at vinde Brns Hjerter, ham en kraftig Hmsko i hans Arbejde. Enten var hans Elever Venner med ham, eller ogs var det umuligt at spndes med ham. Det endte med, at han solgte Skolen og med brndende Iver kastede sig ud i et nyt Arbejde: Centralhuset. Det var hans Id at bygge huse, der var indrettet sdan, at Kvinderne, nr de vendte hjem fra Dagens Arbejde, kunde sknes for husligt Slid. Han fandt, at Kollektivismen er ndvendig i en Verden, hvor Kvinderne selv tjener deres Penge eller bidrager til den flles Husholdning. Det lykkedes ham ogs at rejse Centralhuset p Forchhammersvej, hvor Husets Beboere fik deres Forplejning fra et Flleskkken i Klderen. Dette finder Sted den Dag i Dag i Centralhuset. Det er ikke lnge siden, vi var til en Middag derude, hvor Maden let og bekvemt sendtes op med Elevator. Kbenhavn i Datiden var dog ikke Moden for sdanne Eksperimenter, og medens Fich satte hele sin Formue over Styr og mtte forlade sit Hus, s han lignende Huse efter dansk Mnster rejse sig i stort Antal ude i Evropa, medens han selv - dog Idens Ophavsmand var slet ud. I de kommende r var han mangt og meget. Engang var han Tjener i sit eget Hus. Det var i Berlin, hvor han fik ansttelse i et af de Huse, man havde bygget fter hans Forslag. Fich pudsede alt Fodtjet og vaskede op for Hustes Beboere for 40 Mark om Mneden. En anden Gang var han Tallerkenvasker i Amerika, hvor for Resten en Sn og en Datter af ham lever. Herhjemme har han pudset Lamper p Godsbanegrden og undervist i Morgengymnastik som ivrig Tilhnger af I.P.Mllers Gymnastik. Imedens var Centralhuset, som Kommunen havde overtaget for Grundprioriteterne, blevet en fin Forretning, og Kommunen fandt det da rimeligt at yde Fich en rlig Pension p 3000 Kr., hvorved den tidligere Skolebestyrer og Bygmesters Alderdom sikredes. Bitter p Skbnen var han ingenlunde, hverken fr han fik denne Understttelse eller siden. Han vidste, at hans Centralhus var Fremtiden, og at det vilde sejre engang. Mange andre Ider kmpede Fich for i de senere r. I en bog Vejen frem hvdede han sledes, at hvis blot ethvert Menneske lagde en re til Side hver Dag, vilde alle konomiske Kriser kunne undgs. Disse og lignende Tanker udviklede han gerne i Industriforeningen, hvis flittigste 95
Livet som forhenvrende Stamgst han var. Her kunde man i de senere r nsten altid trffe Fich, og det er ofte hndt at man har fundet ham i Garderoben, hvor han, uselvisk og hjlpsom, hjalp Garderobedamen med at tage imod Gsternes Tj p travle Dage. Hans Dd kom pludselig og voldsom. Han styrtede om p Gaden, netop som han var i Frd med at trde ind ad sin Gadedr i Johnstrups All. Det var et Slagtilflde, som gjorde Ende p hans Liv. Finn. Historien om at han var ved at g ind ad sin gadedr, er god til en avis og er repeteret flere andre steder. Faktum er imidlertid, at den tilkaldte politiassistent Ibk sammen med indholdet af Ficks lommer ogs afgav rapport om, at Fick var afget ved dden ud for Steenstrups Alle 7 200. At det i hvert fald var tt p hans hjem, ses p den flgende plan, som ogs viser placeringen af hans Centralbygning og hans korteste rute til og fra byen. Han har sledes nsten kunnet se sin Centralbygning, nr han stod i gadedren.
LVIII: Ficks bopl, ddssted, Centralhuset og den korteste vej til byen
Otto Fick blev begravet 31-1-1932 i den nordre fllesgrav p Sndermarkens Kirkegrd p Frederiksberg. Boet afholdt omkostningerne ved begravelsen: 249,10 Kr 201. Allerede to dage efter Ficks dd fremsendte autoriseret taksator Christiansen en opgrelse og vurdering af lsre tilhrende ddsboet202 beroende Johnstrups Alle No 1. Effekterne var flgende: 1 Mah. Chiffoniere, 1 firkantet Spisebord, 1 Seng med Spiralbund, 2 Stole, 1 Jernseng med Spiralbund og Madras, 1 Dyne, 1 Pude og 1 Tppe, 1 lille malet Bord, Lidt Kkkentj, 1 Kakkelovnsskrm, 1 Taburet og 1 Trkuffert, 1 Garderobestativ, noget gl. Garderobe, 2 Par Fodtj, 1 Haandkuffert og diverse uindbundne Rejseromaner. Mere af Vrdi forefandtes ikke. Han vurderede vrdien til 121 kr. Ved lsreauktionen den 3. og 4. maj indbragte det 68,84 Kr203. Ved skiftet efter Fick opdagede bobestyreren en pudsig detalje, der endnu ikke var kommet p plads efter tvangsauktionen af hans Centralbygning i 1908. "Kommunen har endnu ikke taget Fogedudlgsskde paa Ejendommen, hvorfor Afdde endnu i [tingbogs-]Foliets Adkomstrubrik str anfrt som Ejer" 204.
96
Eftermlet
6 Eftermlet
Selv om Otto Fick dde i 1932, dukker hans navn og ider stadigvk op rundt omkring i verden. I 1944 satte nogle af hans "Gamle Drenge" fra Frederiksberg Realskole en mindeplade over ham p Centralbygningen, som han havde opfrt p Forchhammersvej p Frederiksberg 205.
LIX: Mindepladen p Centralbygningen, Forchhammersvej 4-6-8.
1944 I forbindelse med at Kbenhavns Kommune solgte Centralbygningen, skrev Hakon Stephensen en artikel i Politiken206. Ejendommen bygget for Husmdrene og Brnene Mellem de Ejendomme, Kbenhavns Kommune har solgt i Lbet af de sidste Mneder, er ogs Centralhuset, Forchhammersvej 4-6 og Sankt Markus Plads 8. Kberen er Grosserer N. Chr. Troelstrup, Buksetorvet. Der er her tale om Danmarks frste og for svidt ogs eneste Kollektivhus, en Bygning, hvortil der knytter sig en mrkelig Historie. Den blev oprindelig rejst af Skolebestyrer Otto Fick, som var en ejendommelig Personlighed i Besiddelse af megen Fantasi og ukuelig Energi, selv om Skbnen aldrig var ham blid. Det er en halv Snes r siden at Skolebestyrer Fick dde; indtil da var hans hje, lidt ludende Skikkelse kendt af nsten enhver Kbenhavner. Altid mdte man ham uden Hat, Sommer eller Vinter, det betd ikke noget. Ingen kunde lade vre at lgge Mrke til hans karakteristiske Hoved med de markerede Trk, der imidlertid ikke dkkede Bitterhed over de Skuffelser, Livet bragte ham. Oprindelig var Skolebestyrer Fick en velstende Mand. Han overtog Carl Ewalds Skole i Frederiksberg All og drev den efter meget personlige pdagogiske Principper med udstrakt Frihed for Eleverne, Skoletanker, der frst mange r efter vandt Udbredelse. Men ved Siden af Skolegerningen syslede han med sociale Sprgsml, navnlig var han interesseret i Boligproblemer. Hans Ide var den, at Kvindens Selverhverv mtte fremkalde helt nye Boligformer, hvor Husgerningen blev overdraget til en kollektiv Administration, s Beboerne ikke behvede at g og spekulere over, hvad de skulde have til Middag, og hvordan der skulde blive Tid til at gre rent. Det besrgede Ejendommen. Spisepligt i Huslejekontrakten I 1903 gik Skolebestyrer Otto Fick i Gang med at realisere sine Planer, og efter Arkitekt J. Chr. Kofoeds Tegninger byggede han Centralhuset p Forchhammersvej. Grunden ejedes af Kbenhavns Kommune, der lod en betydelig Prioritet blive stende. I sit Ydre adskiller Bygningen sig ikke fra Tidens vrige Beboelsesejendomme, og Lejlighederne er heller ikke stort anderledes, end man lavede dem dengang. Hovedparten er p fire Vrelser, men karakteristisk er, at der til hvert kun er et lille Tekkken og s i vrigt en Vareelevator, der frer ned gennem Huset til det store Centralkkken, hvorfra Maden kommer til alle Beboerne. I Lejekontrakterne str der direkte en Bestemmelse om, at Lejerne forpligter sig til at tage deres Hovedmltider fra Centralkkkenet, en Ordning, som den nye Ejer, Grosserer Troelstrup, ikke vil opretholde.
97
Eftermlet - Jeg har ikke noget imod, at Huset har et Centralkkken; men Lejerne m selv bestemme, om de vil have Maden derfra eller lave den selv, s det kommer ikke til at st i de kommende Kontrakter. Det viste sig i sin Tid meget svrt at f det kollektive Hus indarbejdet, mske ogs fordi Boligformen egentlig ikke svarede til det Publikums Tarv, som man mtte regne med var interesseret i at fre Hus p denne Mde. Det er ret store Lejligheder. Kommunen blev i tredive r Vrt for Kollektivhuset Resultatet blev, at Skolebestyrer Fick satte sine Penge overstyr, og Kbenhavns Kommune overtog i 1910 Ejendommen ved Tvangsauktion. Dermed var for en lang rrkke Tanken om kollektive Huse skrinlagt. Otto Fick s Principet gennemfrt andre Steder i Verden; han kom selv i sit omskiftelige Liv til at ernre sig som Tjener i et kollektivt Hus i Berlin, og i Amerika og England er den flles Husholdning blevet strkt udbredt. ... Steph Cirka 1990 207 I en artikel om kollektivhuse i Sverige nvnes Otto Fick i det indledende kapitel: "Central kitchen" in Stockholm .... Probably the first European building for a rational way of living was the "central building" invented by schoolmaster Otto Fick and built in Copenhagen in 1903. Later, similar buildings were constructed in Homesgarth, Berlin, Zrich, Vienna, etc. In German-speaking Europe they were called "Einkchenhaus", in contrast to the "multi-kitchen housing" dominating house production (Pirhofer 1978, Uhlig 1981). The second one-kitchen housing unit in Europe is the Hemgrden Centralkk built in 19051907 in upper class stermalm in Stockholm. It was designed by architects Georg Hagstrm and Frithiof Ekman. In a booklet presenting the project, they referred to prototypes in Copenhagen and the USA. As an important motive for this type of house, it was stated that domestic servants demanded both higher wages and shorter working hours. The purpose was not to facilitate for women to work outside the home, but to save costs by employing fewer servants and reduce the size of the apartment (Hagstrm and Ekman 1905). 2003 208 Man finder ogs Otto Fick og hans Centralbygning omtalt i et strre norsk vrk om 'Boliger med noget ekstra'. Det gentager hvad vi har hrt tidligere: " Centralbygning en i Kbenhavn, 1905 Det frste felleskjkkenhuset i Norden ble bygd av en privat person, rektor Otto Fick, i Kbenhavn 19031905. Rektor Otto Fick var p mange mter forut for sin tid bde nr det gjaldt skolepolitikken og sosiale forhold. Han var ogs svrt opptatt av boligforhold, og mente at folk mtte f behov for nye boligformer nr kvinner skulle ut i yrkeslivet. Etter grundige studier av leilighetsutforming og nye tekniske lsninger fikk han bygd Centralbygningen, som han kalte huset, p en kommunal tomt p hjrnet av Forchhammersvej og Sankt Markus plads i Kbenhavn. .... Maten ble levert med matheis fra kjelleren. Menyen var hemmelig den skulle fortsatt vre husmorens overraskelse! .... " Det sidste - at menuen var hemmelig - ved vi kun gjaldt, hvis fruen ikke havde fortalt resten af familien, hvilke af spisesedlens retter, hun havde krydset af. 2006 209 Her er et kort uddrag af Bahais Blog, hvor John Taylor den 4-7-2006 i et indlg med overskriften "The Full Service House" skriver: "If Otto Fick were alive today, and he visited an American family living in a luxury apartment complex like Chicago's River city, a building with 24 hour doorman service and amenities such as swimming pool, sauna, exercise room, rooftop party room, and roof gardens as well as food delivery from an in-house restaurant, he would insist the River city is a Kollektivhus, although in reality it is a mixed-use development. In fact, most American luxury apartment buildings offer 98
Eftermlet services to the residents that are similar to those of collective habitation. But Fick's original intention of making similar services accessible to moderate or lower income groups remains just a dream." 2010 210 I sin Ph.d.-afhandling "Et hjem i byen?" fra 2010 har Mette Tapdrup Mortensen et kapitel om Ficks ide om rationel husfrelse. Det er her hun refererer mdet i Dansk Kvindesamfund, hvor Fick i 1895 for frste gang mundtligt prsenterer og diskuterer sin id om Centralbygningen. 2011-13 211 P Wikipedia findes en fyldig artikel om 'Einkchenhaus', der er den tyske term for huse som Ficks. Hans Centralbygning i Kbenhavn krediteres som den frste af sin art. Kopenhagen 1903 Als das erste europische Einkchenhaus gilt das Service House in Kopenhagen, das der ehemalige Schuldirektor Otto Fick als Bauherr 1903 errichten lie. ... [dansk: Som frste europiske 'Einkchenhaus' regnes det 'Servicehus' i Kbenhavn, som den tidligere skolebestyrer Otto Fick som bygherre lod rejse i 1903].
LX Kuno-Fischer-Strae 13
LXI: Unter den Eichen 53
LXII: Wilhelmshher Strae 1720
I Berlin blev der ret hurtigt bygget tre Einkchenhuser efter samme principper: 1. 1908, Charlottenburg, Kuno-Fischer-Strae 13, der fungerede til 1918. 2. 1909, Lichterfelde, Unter den Eichen 53, der fungerede til 1915. 3. 1909, Friedenau, Wilhelmshher Strae 1720, der fungerede til 1917/18
99
100
Otto Laurents Benjamin Fick's gteskaber
7 Otto Laurents Benjamin Fick's gteskaber

Den korte version af Ottos privatliv blev givet af den kvinde, som var gift med ham i lngst tid, nemlig Marie Magdalene Lebrecht. P sine ldre dage skrev hun om ham, at 212:
.... Han var gift tre Gange, men havde den Skbne, at alle tre Koner forlod ham. ...
Vi ved ikke noget konkret om hvad, der fik dem til at forlade ham, men det ligger vel ikke fjernt at forestille sig, at hans rastlshed og ustandselige projektmageri ikke har givet megen tid til rollen som gtemand og i det lange lb er blevet utilfredsstillende for dem. Ved hjlp af de efterladte papirer i arkiverne, kan man i det mindste genskabe tidsforlbet i hans gteskaber og den videre skbne for hans hustruer og de brn, som han fik.
LXIII: Otto Ficks tre hustruer og fire brn
7.1 Edele Rebecca Michaelsen

Edele Rebecca Michaelsen blev fdt 3-2-1867 som datter af fuldmgtig under Generalpostdirektoratet Joseph Michaelsen og hustru Louise Dorothea Frederikke Hammer p Gl. Kongevej 145, Frederiksberg. Hun blev dbt Edele, men er benbart ogs blevet kaldt Ella, hvilket hun ogs selv senere brugte som underskrift. Fra folketllinger ved vi, at 1-2-1885 optrder hun som ugift lrerinde ved Frederiksberg Realskole. I Frederiksberg Realskoles Skoleefterretninger er hun nvnt som lrer i 1883. Nste r str der intet om hende, men i nummer 5 fra juli 1885 fortlles, at Frk. Michaelsen den 1. maj var begyndt som klasselrerinde i 2. klasse. Lseren kan mske huske, at Carl Ewald i et brev til Fick lige fr indvielsen af den nye skolebygning p Frederiksberg afsluttede med ordene "Bryllupsreisen skal jeg ikke snyde Dem for". Det bryllup, der tales om, m vre det, der var planlagt til senere p ret, nemlig den 17-11-1886, hvor Edele og Otto Fick blev viet i Sankt Matthus kirke p Frederiksberg med deres fdre som forlovere. I hverdagen fortsatte hun som lrer ved Realskolen. Seks mneder senere oprettede de et flles testamente 213:
Undertegnede gtefller Otto Laurents Benjamin Fick og Edele Rebecca Fick fdt Michaelsen bestemmer herved , at, nr nogen af os ved Dden afgr, skal den lngstlevende arve det flles Bo uden nogensomhelst Indskrnkning. Skulde jeg Otto Laurents Benjamin Fick frst afg ved Dden, og vi da have flles Brn, skal min Enke hensidde i uskiftet Bo med disse. Vor flles Formue er ikke over 8.000 Kr (skriver otto tusinde Kroner). Frederiksberg d. 26 Mai 1887
101
I Skoleefterretninger fra 1889 mangler hun igen. Det har den naturlige forklaring, at snnen Carl blev fdt 25-3-1889 og dbt 17-5-1889 i Sankt Mattus Kirke. P den baggrund er det overraskende, at finde en flles overenskomst for separation udformet den 172-1890, alts mindre end et r efter Carls fdsel. Dagen efter indkaldes de til verdslig mgling efter ansgning om separation; s de m alts have sgt nogle dage fr de udformede overenskomsten, der lyder 214:
Vi undertegnede gtefolk Skolebestyrer Otto Laurentz Fick og Edele Rebecca Fick, fdt Michaelsen, der agte at sge Bevilling til Separation, ere med denne for je komne overens om flgende Ordning af vore fremtidige Forhold: Vort flles Barn Carl Fick, fdt den 25de Marts 1889, overgiver vi indtil videre til vor Ssters og Svigerindes, Fru Mathilde Bocks og hendes Mands Pastor Alfred Bocks Forsorg og Pleje, og imod disses nske skal ingen af os kunne forlange Barnet udleveret til sig. Forsrgelsespligten phviler mig Otto Fick. Alt Formuefllesskab ophrer, ssnart den attrede Separationsbevilling er erhvervet, og den Gjld, en af os der efter mtte stifte bliver den anden Part uvedkommende. Vort Indbo og andre rrlige Ejendele fordele vi mellem os, sledes som vi indbyrdes have aftalt det, og hvormed vi have taget det naturlige Hensyn til, hvad der er tilfrt Fllesboet i personlige Gaver og p lignende Mde. Jeg Otto Fick bliver derimod i udelt Besiddelse af Fllesboets faste Ejendom med tilhrende Driftsmateriel o. s. v., idet jeg for at undg en formelig Deling af Formuen forpligter mig til at yde min nuvrende Hustru et Underholdningsbidrag af 800 Kroner om ret; dette Bidrag skal dog selvflgelig ophre, safremt hun, efterat fuldstndig Skilsmisse til sin Tid er opnet, indtrder i nyt gteskab. Det nvnte Belb indbetales med en Tolvtedel hver Mned p Advokat Liebes Kontor. For det Tilflde, at en af os forlader Landet og ikke hjemvender ved Udlbet af de tre r, der skulle heng, inden vort gteskab kan oplses fuldstndig, skal nrvrende Overenskomst uden Indsigelse fra den Fravrendes Side kunne lgges til Grund for de endelige Skilsmissevilkr. Til Bekrftelse med vore Underskrifter i Vitterlighedsvidners Overvrelse. Frederiksberg den 17. Februar 1890 Otto Fick Ella Fick f. Michaelsen.
Otto m alts have haft kontakt til sin storesster Ida Louise Mathilde Fick, der p det tidspunkt sidder som prstefrue i Skjoldelev nordvest for rhus. Hun og hendes mand har indvilget i at f den knapt 1 r gamle sn i pleje. De havde i forvejen selv tre brn i alderen 3 - 9 r i prstegrden. Den verdslige mgling foregik p amtskontoret den 22-2-1890 kl. 10:30 215, og den 3-3-1890 blev separationen mellem dem bevilget 216: Amtmanden over Kjbenhavns Amt gjr vitterligt: At Amtet i Kraft af Forordning 23de Maj 1800, og da det er godtgjort, at Bestemmelserne i Forordning 18. Oktober 1811 og Forordning 30. April 1824 ere iagttagne, herved meddeler de i St. Matthus Kirke i Kjbenhavn den 17. November 1886 gteviede gtefller, Skolebestyrer Otto Laurentz Benjamin Fich og Hustru Edele Rebecca, fdt Michaelsen, begge af Frederiksberg By og Sogn under Kjbenhavns Amt, Tilladelse til at leve Separerede i Henseende til Bord og Seng p de Vilkr, som indeholdes i vedhftede Gjenpart af en mellem dem under 17de f.M. oprettet Overenskomst, hvorved bemrkes, at bemeldte gtefller for Amtet have erklret, at Bestemmelsen om deres eneste Fllesbarn, Snnen Carl Fichs Anbringelse hos Pastor Alfr. Bock indtil Videre skal vre sledes at forst, at Barnet, slnge Pastor Bock vil beholde det, ikke eensidig kan fordres udleveret af nogen af Forldrene. 102
Med hensyn til snnen Carls anbringelse hos pastor Alfred Christian Bock fr vi tydeliggjort, at 'indtil videre', betyder s lnge som pastoren vil. Den 6-3-1890 kom bevillingen med posten 217. Det kunne tyde p, at separationforlbet har taget hrdt p ham, for umiddelbart efter tager han p en udlandsrejse. Han har sgt og fet nedslag i prisen hos Det Forenede Dampskibs Selskab, som man forstr af flgende brev 218: DET FORENEDE DAMPSKIBS SELSKAB.
Telegram Adresse: KOCH. KIBENHAVN. Herr Otto Fick Frederiksberg Alle N. 8. D. her. V. I Besiddelse af Deres rede Skrivelse af 3die dennes,beklage vi at mtte underrette Dem om, at det iflge Selskabets Statuter ikke er tilladt at indrmme Frireiser med sammes Dampskibe. Derimod ville vi, i Betragtning af de af Dem anfrte Grunde, indrmme Dem en Moderation i Reiseomkostningerne, idet vi anstte Betalingen for Rundreisen til kun 120 Kr. exclusive Kost. Sidstnvnte, der vil vre at arrangere med Restaurateuren ombord, beregnes med 3 4 Kroner pro Dag, efter nrmere Overenskomst. Sluttelig skulle vi endnu bemrke at da nogle af Skibene kun have meget indskrnket Passageer Bekvemmelighed, m det vre overladt til os at bestemme med hvilken Damper Reisen bliver at udfre.
Kjbenhavn 7de Marts 1890.
FOR DET FORENEDE DAMPSKIBS SELSKAB

C normunn
DIRECTEUR
Allerede den flgende dag er han p politistationen for at f rejsepas 219: POLITIMESTEREN i Frederiksberg Birk anmoder Alle og Enhver om uhindret at lade passere med sin Bagage
Hr. Skolebestyrer Otto Lauritz Benjamin Fick
Signalement: Alder 30 r Fdested Kjbenhavn Sprog dansk Vxt hj Hr brunt jne brune
Som agter at rejse herfra til Spanien,

Italien og Afrika
Underskrift OttoFick Frederiksberg Birks Politikammer, den 8 / 3 1890 Heldigvis findes p bagsiden en enslydende blanket p fransk udfyldt med samme svar - ogs p fransk. Bemrk ogs, at her fik vi bekrftet oplysninger om hans udseende: at han var hj,og hans hr og jne var brune.
103
Fr afrejsen har han givet lrer Claus Lauesen Gellert besked om at sende rapporter om hvad, der sker p skolen. Nedenfor ses en af dem 220:
Kjbenhavn d. 22/3 90 Kjre Hr. Fick ! Jeg modtog Deres Brev frst i Ugen, men da jeg havde skrevet sidste Lrdag, ventede jeg med at skrive til i Dag for sledes at kunne give Dem Rapport for hele Ugen. Det glder mig, at De er s tilfreds med Rejsen og Deres Rejsefller; jeg hber, at denne Rejse skal gjre Dem rigtig godt, s De atter kan f Lyst til at tage fat p Deres Gjerning i gamle Danmark og sl de andre Rejsenykker af Hovedet. De beder mig om at sprge, s vil De svare; men hvorom skulde jeg vel sprge, som aldrig har vret p en lngere Rejse og derfor forstr mig s lidt p Rejselivet, og hvad man kan f at se p en sdan Rejse. Jeg vil blot bede Dem om at betragte mig som et Aflbsrr for alt hvad De trnger til at meddele en anden; hvad der interesserer og morer Dem, vil sikkert ogs glde mig. Nu kommer Rapporten. Det glder mig at kunne sige, at der ikke er stort at meddele Dem angende Skolen, da alt har get sin jvne rolige Gang. Nielsen skal jo vre Soldat til 1ste April; jeg har skrevet til cand. theol. Benzon, at der ingen timer blev til ham, da Skolen ikke kunde give s hj Betaling; i Steden for ham og Nielsen har jeg antaget en ldre Lrer, som anbefaledes af Translatren selvflgelig kun som Vicar forelbig, til De selv kommer Hjem -. I Anledning af Lrerskiftet bliver jeg nok ndt til at forandre noget ved Schemaet i Pskeferien, som jeg efter Aftale med Hr. Carlsen har tnkt at bestemme fra Onsdag d 2 til Fredag d 1ste April. Kapt. Fischer har afsluttet sin Leverance og fet Kvittering, for at kunne hve Pengene i Ministeriet; Hr. Carlsen har fet et Skab flyttet ind i det tomme Vrelse p 1ste Sal og har opstillet Apparaterne der. I dette jeblik er en af Cornelius Knudsens Folk ved at istandstte den elektriske Ringeledning, som har vret afbrudt nogle Dage. Jeg har indsat 150 Kr til i Banken; af Restancer er der kun nogle f tilbage, som jeg hber at f betalt i nste Uge. Jeg havde nr glemt at hilse Dem fra Deres gamle Pige, Kirsten; hun kom en Dag ind p Kontoret for at sprge, om Herskabet var Hjemme, da hun nskede at hilse p Dem og Deres Kone. Hun vidste ikke noget om, hvad der var sket, eller lod i det mindste sledes. Vi fik os en lang Passiar, jeg kan i Grunden godt lide hende, hun synes at vre en fornuftig Pige. Sidste Sndag lste Hr. Jrgensen Soldaterljer i Gymnastiksalen, der var stoppende fuldt, og Hr. Jrgensen gjorde stor Lykke. S nu kan jeg med rolig Samvittighed slutte; Nyhedskassen er tom, og Brevet er fuldt. Venlig Hilsen fra mig, og jeg tror, jeg tr sige, fra hele Skolen Deres allerydmukaste C. L. Gellert
Af indledningen kan udledes, at der ogs blev skrevet rapport lrdag den 15 marts, s Fick m vre kommet afsted hurtigt efter at have fet sit rejsepas. Ordene "... s De atter kan f Lyst til at tage fat p Deres Gjerning ..." bekrfter, at Fick havde tabt gejsten efter separationen. Det er sikkert kommet som en overraskelse for ham, at Edele ikke lngere ville vre sammen med ham.
104
Frst nsten to r efter skilsmissen kom Otto i tanke om det testamente, som han og Edele havde oprettet i 1887, og ophvede det ved nederst p det originale dokument at tilfje dette 221:
Herved tilbagekalder jeg ovenstende Testamente af 26 Maj 1887. Frederiksberg d. 23 Decemb. 1891 Til Vitterlighed A.E. Fane C.L. Gellert Otto Fick
Sdan! Nu skulle hans enke ikke sidde i uskiftet bo, hvis han dde. Det ene vitterlighedsvidne, Christian Lauesen Gellert, var lrer ved hans Realskole. Otto og Edele/Ella fandt ikke sammen igen, og den endelige skilsmisse blev bevilget fire r senere ved kgl. bevilling af 15. november 1894 222: Vi Christian den Niende, af Guds Nde Konge til Danmark, de Venders, og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjre vitterligt: Skolebestyrer Otto Lauritz Benjamin Fick og Hustru Edele Rebecca, fdt Michaelsen, begge af Frederiksberg By og Sogn under Kjbenhavns Amt udi vort Land Sjlland, der i Henhold til en af Amtmanden over bemeldte Amt under 3 Marts 1890 udfrdiget Bevilling leve separerede Henseende til Bord og Seng har for Os allerunderdanigst andraget, at den Uoverensstemmelse i deres Tnkemde, som bevirkede deres Separation, endnu vedvarer, og at de derfor ikke kunne leve lykkelige sammen. Da disse gtefller have levet separerede over 3 r, og ikke, uagtet de Bud, som indeholdes i Forordningen af 18 October 1811, svelsom den allerhjeste Resolution af 22 Januar 1796, ere opfyldte, ere at form til at leve sammen, og da begge gtefller have godtgjort i Separationstiden at have frt en sdelig Vandel, s ville Vi, efter deres derhos allerunderdanigste gjorte Ansgning og Begjring allerndigst have bevilget og tilladt, s og hermed bevilge og tillade, at gteskabet imellem bemeldte gtefolk p de ved Separationen vedtagne Vilkr m vre aldeles ophvet, samt at de begge m indg nyt gteskab. Forbydende Alle og Enhver imod det, som foreskrevet str, Hinder at gjre. Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kjbenhavn, den 15 November 1894. Under Vort Kongelige Segl. Efter Hans Kongelige Majestts allerndigste Befaling. P. M. V. Ricard / Underskrifter. 7.1.1 Edele og Carl Hvad blev der af Edele og snnen Carl? Edele blev senere gift med Carl Drost (fdt 27-8-1852), der var barn af et husmandspar i Vemmens ved Bjerreby p Tsinge. Han havde arbejdet sig opad og var nu en meget velhavende kulgrosserer i Kbenhavn. Med ham fik Edele to brn, datteren Lilian Drost (fdt 24-5-1896 i Gentofte) og snnen Henning Peter Valdemar Flindt Drost (fdt 25-9-1904 i Gentofte). Manden lod opfre et mausoleum p Hrsholm Kirkegrd og alle fire blev lagt i skaldt ben grav der. Edele dde 24-3-1945 p Diakonissestiftelsen p Frederiksberg. Carl kom til sin faster Mathilde og hendes mand sogneprst Alfred Bock, og her voksede han op som den mindste med to ftre og en kusine. I 1894 blev Alfred Bock residerende kapellan i Kolding 223, hvor hele familien s flyttede ind i Vestergade 6. I 1903 bliver Carl konfirmeret af sin plejefar, men ved folketllingen 1-2-1906 er han vk, og herefter er der intet spor efter ham, fr der skal skiftes efter hans far. P det tidspunkt lykkes det at opdrive hans adresse. Den er hos revisionsfirmaet Haskins & Sells p Kiukiang Road 6 [i dag: Jiujiang] i Shanghai 224. Da boet er gjort op, er der 6.872,12 kr. til udbetaling til Carl 225. Iflge "Glostrupbogen I" dde Carl i 1936 i Shanghai; desvrre uden kildeangivelse. 105
7.2 Marie Magdalene Lebrecht

Marie Magdalene Lebrecht blev fdt den 15-10-1867 som datter af bundtmager Frederik Vilhelm Lebrecht og hustru Amalie Mettine fdt Schou, men lad os hellere frst lse, hvad hun selv i november 1950 fortalte om sine frste r 226:
Jeg er fdt 1867 p Strget, stergade Nr. 5, hvor min Fader havde Bundtmagerforretning, og hvor vi boede i samme Hus. Dog blev jeg aldrig, hvad man kalder Kbenhavnerbarn, det var derimod O.F., han flte sig bedst tilpas med Kbenhavns Asfalt under sine Fdder. 7 r gl. kommer jeg i en Forberedelsesskole, hvorfra jeg efter f Dages Forlb flygtede rdselsslagen. Min Mor gr derefter rundt med mig, og vi ser p Skoler, og jeg fr den Besked, at nu kan jeg vlge og s ikke mere Vrvl. Jeg valgte til al Held for mig Frk. Valeurs Skole, hvor en Stab af dygtige Lrerkrfter blev mine bedste Venner langt udover Skoletiden, ja, ligetil de dde. Og dog prvede jeg ogs at flygte derfra; der blev sendt Bud hjem, Mor hentede mig, Far pryglede mig, de eneste Prygl jeg nogensinde fik tildelt af ham. Hvorfor flygtede jeg? Sm 7 rs Piger plejer ikke at gre det. Dengang kaldte man det vel slet og ret Uartighed, men nr jeg ser retrospekt p mig selv gennem Tiderne, s tror jeg, det var min Frihedsbervelse; jeg har altid reageret voldsomt, nr det var min personlige Frihed, det gjaldt. Jeg tror, at jeg p Grund af den mig iboende Frihedstrang bedre har kunnet forst Individets Ret hos mine Elever. Et lille Eksempel derp, gemt men ikke glemt, netop krtegnet: En Dag blev jeg spurgt om et eller andet, (jeg tror lidt p Dril), og jeg svarede spgefuldt: Naturligvis vd jeg det, jeg vd jo alting! hvorp William Johansen sprang op p nrmeste Bord for at lukke et Vindue op, idet han sagde: Jeg synes, her trnger til frisk Luft! Og jeg har flere Vidnesbyrd p et fortroligt Forhold os imellem. O.F. morede sig kosteligt, da jeg fortalte ham den lille Skoleanekdote. Som Enebarn mellem en for gammel Far og en for syg Mor blev Skolen trods alt mit bedste Opholdssted, og allerede som mindrerig bestemte jeg, at jeg vilde vre Lrerinde, og jeg opgav det aldrig og fortrd det aldrig. P Skolen fik jeg Ungdommens Ven, Ludvig Trier, til Lrer i Oldtidsliteratur. Han var Grker af nd, belrte os mere gennem Tale end gennem Bger, og utallige er de Gange jeg har citeret ham. Hans Sprogkursus frekventerede jeg gennem mange r, samtidigt med at jeg studerede Engelsk p Universitetet, ....
Som 17-rig bor hun endnu hos forldrene, der fr 1880 er flyttet fra stergade 5 til Klareboderne 12. Da Otto Fick oprettede en Realskole i Glostrup i 1892, tilbd han hende pladsen som lrerinde i engelsk. Her var hun s i skoleret 1892-92. En liste fra Frederiksberg Realskole over lrernes adresser viser i 1892-93 bde ud for Hr. Fick og Frk. Lebrecht: Glostrup. Hvis de begge har boet p skolens frstesal, skulle man mene, at de ogs uden for skoletid har talt en del sammen. Om Ficks hustru stadig boede i lejligheden p Frederiksberg All, eller hun var flyttet med, vides ikke.
106
Det blev hurtigt Fick for meget at have to skoler, s han afstod allerede ret efter den i Glostrup og bad Marie flge med til Frederiksberg Realskole, hvor det ogs blev hendes yndlingsfag, engelsk, hun overtog. Fra skoleret 1893-94 og fremefter optrder hun som lrer i de rlige Skoleefterretninger fra Frederiksberg Realskole.
Som tidligere fortalt fik Otto Fick skilsmisse fra sin frste hustru 15-11-1894. Om der allerede i Glostrup har vret amoriner i luften, kan vi ikke vide, men i hvert fald bliver Otto viet til til den 8 r yngre Marie Magdalene Lebrecht den 2-11-1895 i Frederiksberg Kirke. Forlovere er Boghandler Sophus Carl Emmanuel Bonfils af Forhbningsholms All 17 og Skolebestyrer Jens Christian Fledelius, af Nrre Sgade 13A. Den 23-7-1897 fr de en sn p Frederiksberg, og ved dben 29-8-1897 fr han i Frederiksberg Kirke navnet Knud Fick.
LXIV: Marie Magdalene Lebrecht
P et foto af en del af Frederiksberg Realskoles personale fra omkring 1900-02 ses Otto og hans davrende hustru Marie Magdalene Fick.
LXV: Lrere ved Frederiksberg Realskole omkring 1900-02
Siddende, fra venstre: Victor Deleuran; frken M.Brnniche; skolebestyrer Otto Fick; fru Marie Fick; fru Anna Gabriel Jensen. Stende, fra venstre: Lave Nielsen; Johannes Bremer; J.C. Carlsen; A. Kongo Nielsen; Gabriel Jensen; A. Schlnz. (alle, p nr A. Kongo Nielsen, er identificerede. Mske skal det vre Kingo? )
107
LXVI: Otto og Marie Magdalene
I Skoleefterretninger No 21 dateret Juli 1901 str som note under Lrerne, at "Fra November have Frk, Nora Mortensen og Hr. Brnniche overtaget Fru Ficks Timer". Kunne der vre endnu et barn i vente, eller hvorfor mon? Der er dog i rene her omkring ikke i Frederiksberg sogn fundet nogen (dd-)fdsler med Otto og Marie som forldre. Frst otte r efter Knud, den 3-4-1906, fder Marie igen; denne gang en datter. Hun dbes Else Fick den 24-6-1906 i Sankt Markus Kirke p Frederiksberg. P dette tidspunkt er familien flyttet fra lejligheden p Realskolen i Frederiksberg Alle til Ficks nye Centralbygning p Forchhammersvej. Nu - hvis ikke fr - ndres forholdet mellem gtefolkene. Alt tyder p, at Marie omkring dette tidspunkt m vre flyttet fra ham. Der er intet konkret p skrift, men kilderne bliver tvetydige; hr bare her: Sidst i 1907 fder Marie en sn; i Avedre og ikke p Frederiksberg! Som det ses nedenfor, indskrives han i kirkebogen for Brndbyster sogn med navnet Finn Fick, men bliver efter forldrenes nske ikke dbt. Fdt: 1907 28 December. Danskehus, Avedre Strand, Brndbyster Sogn, Smrum Herred. Navn: Finn Fick Finne Forldre: Direktr Otto Laurents Benjamin Fick og Hustru Marie Magdalene Lebrecht, 39 r. Boende ved Avedre Strand. Faddere: [ikke udfyldt, men frst tilfjet 1916:] Adoptivforldre, ingenir Finn Finne og som hustru barnets moder. Adoptionsskrivelse af 3 november 1916. Anmrkning: Viede i Frederiksberg Kirke den 2 November 1895. I Flge Skrivelse fra Forldrene skal Barnet ikke dbes. Vi ved jo, at Otto Fick var afsejlet til USA den 21-2-1907 227 og at han stadig var der i maj mned 228. Hvis vi regner 9 mneder baglns fra Finns fdsel kommer vi til 28-3-1907, alts en mned efter at Otto rejste! I virkeligheden var Finn nok snarere sn af den Finn Finne, som i 1916 adopterede ham og ssteren Else. Og hvorfor lige Finn Finne, nr adoptionen jo frst skete hele ni r efter? Det er der en rkke strke indicier for: 1. At snnen fdes i Avedre er et tegn p, at Marie allerede var flyttet fra Otto. 2. Moderen har bestemt navnet og givet drengen samme fornavn, som den her antagede far. 3. Ved udlgsforretningen i forbindelse med hans fallit i 12-2-1908 udtaler Otto, at hans indbo tilhrer hans mor og befinder sig i Avedre! Har Marie mon - som en form for uformel bodeling allerede fet noget af det til Avedre p dette tidspunkt? 4. Den 20-10-1909 fr Otto og Marie bevilling til separation. 5. Den 1-11-1910 melder Marie flytning fra Glostrup til Strandgade 16, 1. sal i Kbenhavn. P det tidspunkt var Avedre en del af Glostrup kommune, s i praksis betyder det nok snarere flytning fra Avedre. Samme dag melder en Finn Madsen pudsigt nok flytning mellem de to samme adresser!
108
Otto Laurents Benjamin Fick's gteskaber 6. Ved folketllingen 1-2-1911 er Marie registreret som separeret og boende med sine tre brn i Strandgade 16. En Finn Madsen er registreret som pensionr. 7. Den 1-11-1911 melder hun flytning til Torvegade 12, 2. sal. Det samme gr Finn Madsen. 8. Den 21-12-1911 fr Marie Magdalene og Otto Fick skilsmissebrev. 9. Ved folketllingen 1-2-1916 bor hun og brnene Knud, Else og Finn sammen med Finn Madsen stadig i Torvegade 12, 2. sal. 10. Den 9-3-1916 fr Finn Madsen navnebevis og m nu kalde sig Finn Finne. 11. Ingenir Finn Finne og Marie Magdalene Fick andrager 17-4-1916 Kbenhavns Overprsidium om at f vielsesbrev, og det bevilges ugen efter. 12. Iflge Brndbyster kirkebog adopterer Finn Finne (Madsen) den 3-11-1916 hustruens og formelt Ficks, men reelt - sin egen sn Finn; samtidig adopterer han ogs Else. At Maries sn fr fornavnet Finn, og at Finn Madsen/Finne har boet sammen med dem allerede fra tiden i Avedre, taler strkt for, at han m vre den biologiske far, nr nu Otto ikke kan vre det p grund af hans lange bortrejse. Denne Finn Madsen var 17 r yngre end Marie, men bde hun og Otto kendte ham fra skolen, hvor han iflge Skoleprogram for 1902 indstillede sig til eksamen. Han var fdt 4-5-1885 p Frederiksberg som sn af Tmrermester Anders Christian Sophus Gaml Madsen og hustruen Lucie Cornelia Gjelleblle. 7.2.1 Hendes senere liv Tiden frem til snnen Finns adoption er allerede beskrevet. 1-5-1920 melder hun igen bopl i Torvegade 12. Ved folketllingen 1-2-1921 benytter hun efternavnet Finne og bor stadig i Torvegade 12 med sin nye mand og brnene Else og Finn. Knud er rejst til USA i 1919 p et rs ophold229, men vender dog frst tilbage via Holland i oktober 1923230. Ved folketllingen 5-11-1925 bor hun med sin datter Else p 1. sal i Torvegade 12. Manden og snnerne Finn og Knud er allerede taget til USA i 1924. I 1926 udvandrer ogs hun og Else til USA. Ved en folketlling i Los Angeles City, Los Angeles, USA, 1930 er hun registreret (fdt 1883) sammen med manden Finn Finne (fdt 1886), datteren Else Finne (fdt 1907) og en sn Peter Finne (fdt 1908). [Bemrk at Maries alder er 16 r for lille. Manden og Else er blevet et r yngre. Snnen Peter er vel i virkeligheden Finn og skal analogt egentlig vre fra 1907, men det har mske vret for besvrligt, at far og sn hed det samme? Der har i hvert fald aldrig fr eller siden vret tale om en Peter.] Ved Otto Ficks dd giver Maries brn Else og Finn arveafkald. De bor nu i nummer 541 p South Park View Drive, Los Angeles, hvilket er samme sted som deres (sted)far Finn Finne. Der er ivrigt ham, der er vitterlighedsvidne for deres underskrift p brevet 231. Om Marie bor samme sted vides ikke, men i 1935 er hun skilt for anden gang og bor til leje i nr 1412 p West 22nd Street i Los Angeles. Ved folketllingen i 1940 bor hun samme sted.
LXVII: 1412 p West 22nd Street i Los Angeles (Google, 13-6-2013)
109
Otto Laurents Benjamin Fick's gteskaber Den 21-7-1950 fr hun hjerteproblemer og flytter ind hos datteren, som nu bor nr. 1023 North Avenue 67, Los Angeles i Californien232. P dette tidspunkt er Marie kommet i kontakt med nogle af sine gamle elever i Danmark; en del af hendes breve i denne korrespondence er bevarede og bliver gennemget i det flgende afsnit. Over 89 r gammel dde Marie Magdalene den 28-2-1957 i Los Angeles i USA233. Maries anden mand Finn dde frst i juni 1974, hvor han boede i Shelburne, Chittenden, Vermont. 7.2.1.1 Kontakt til eleverne i Danmark Mere end tyve r efter at Marie forlod Danmark, fik hun kontakt til nogle af sine tidligere elever. Hvem der tog initiativet er ikke helt klart, men det frste bevis p kontakten er et brev, som hun skrev i 1949 234 .
Los Angeles 22 10 49 Til mine kre gamle drenge ! Ikke gamle af alder som jeg, ti nr jeg ser jer i erindringens spejl, er I jo stadigt kun drenge. I vil rimeligvis blive forbavsede, nr jeg fortller jer, hvor ofte I alle er i mine tanker; man sidder ikke i et klassevrelse sammen med sine elever gennem mange r, uden at de indgr som led i ens liv, og dette samliv var aldrig en kedsommelig pligt for mig, men altid en oplevelse og glde. Jeg husker, at Otto Fick engang sagde til mig: Nu har sommerferien vist vret lang nok for dig, for nu taler du stadigt om drengene! Og det var rigtigt, det ene ansigt efter det andet dukkede op, og det passer endnu den dag i dag. Mit liv dengang var rigt p grund af jer, jeg holdt af jer og flte det var gensidigt. Den 27 Oktober vil jeg i tankerne vre hos jer, og sammen med min tak for opfordringen, som jeg bde var stolt og rrt over, sender jeg jer alle mine bedste hilsener og nsker for fremtiden. Eders Marie M. Fick-Finne.
Slutningen viser, at der tidligere har vret kontakt med en opfordring fra Danmark, og at der benbart skal foreg noget den 27-10-1949. Desvrre fremgr adressaten ikke, men det har sikkert vret antikvarboghandler Hans Carl August Hansen, for p Politikens bagside kan man 30-10-1950 lse en lille notits. Antikvarboghandler H. C. August Hansen har begyndt Arbejdet med en historisk Beretning om Frederiksberg Realskole, der l i Frederiksberg All. I den Anledning sger han Forbindelse med alle de Lrere og Lrerinder, der har haft Tilknytning til Skolen. Henvendelser bedes rettet til Antikvarboghandler H. C. Aug. Hansen, Bredgade 38. Det er godt nok et r efter Maries brev, men han har vret i gang med at indsamle materiale fr avisnotitsen. Det ved vi, fordi en del af de bidrag, der blev sendt til ham, er dateret tidligere end notitsen. Af hendes nste brev fremgr det i hvert fald tydeligt, at han har henvendt sig til hende 235:
[besvaret] 20/10 50 Kre H.C. Aug. Hansen. Tak for Henvendelsen, som desvrre er mig ret umulig at besvare, da jeg i Virkeligheden vd s lidt om Otto Fick og husker endnu mindre. Han blev fdt d. 18 Aug. 1859, i et velhavende Hjem. Hans Moder nskede at se ham p den teologiske Vej, hvilket .... MARIE FINNE Los Angeles, 12 Septbr. 1950.
110
Resten af brevets indhold, er allerede blevet citeret flere steder i de foregende kapitler, men den mere personlige slutning skal ogs med:
... Hvis mit nske betyder noget, s ser jeg helst, at hans Privatliv ikke omtales. Han var gift tre Gange, men havde den Skbne, at alle tre Koner forlod ham, og da den frste og sidste ikke var knyttede til Skolen, s synes jeg ikke, at den Side af hans Liv br omtales for Efterverdenen. Ang. Portrt s har jeg selv ingen, da jeg har sendt dem til Knud, og han beder mig skrive, at det er ham yderst magtpliggende at f det tilbage, det er det bedste, der forefindes. Som Undskyldning for Forsinkelsen af dette tjener, at den 21 Juli fik jeg et Hjrteanfald og har ikke vret hjemme siden, men er nu Rekonvalscent hos min Datter, og dette er mit frste Forsg i atter at skrive. Med mange krlige Hilsener til alle mine gamle Drenge fra Finne. Eders Marie M. Fick-
Hun har alts haft problemer med sit hjerte og bor derfor nu hos datteren Else. verst p brevet har August Hansen noteret, at han har besvaret hendes brev den 20-10-1950, kun en uges tid efter det blev skrevet. Hvad han skrev, fremgr klart allerede i frste stning af hendes svarbrev 236:
Besv 23/12 50
Los Angeles. Nobr.
1950.
Kre August Hansen ! Det var noget af det vrste, du kunde bede mig om. Jeg er fdt 1867 p Strget, stergade Nr. 5, hvor min Fader havde Bundtmagerforretning ...
Denne gang var det alts ikke Otto Ficks, men hendes egen livshistorie, han havde bedt om. Indholdet af dette brev er ogs citeret tidligere, dog ikke slutningen:
.... I 1894 forandredes mit Navn Marie Lembrecht til Marie Fick. I 1926 emigrerede jeg til U.S.A. with my second family. - - Dette dkker vist s nogenlunde den Periode af mit Liv, som du er interesseret i. Dette Bidrag blev i Virkeligheden meget lngere end forventet, men da jeg frst fik Tap i Tnde, gik det flydende, og du har selvsagt Lov til at stryge, hvad du finder vrdilst. Med Tak fra min Datter og med venlig Hilsen fra din Marie Fick-Finne.
111
Otto Laurents Benjamin Fick's gteskaber Det var alligevel ikke det vrste, man kunne bede hende om. Man fornemmer nsten, hvor sjovt det har vret for hende at tnke tilbage p sine unge r, da hun frst kom i gang. Hendes bevarede korrespondence med August Hansen fortstter. Her er et brevkort fra 8-3-1954 med tak for noget, han har sendt 237.
LXVIII: Takkebrev fra Marie til Aug. Hansen
Derudover giver kortets forside os hendes adresse: "Sent by M. Fick. 1023 No Ave 67. L. A 42. Calif", alts 1023 North Avenue 67, Los Angeles 42, Californien. Det fremgr af alle hendes breve, at hun er meget glad for kontakten til sine gamle elever. Hun m vre flyttet, for August Hansens brev har benbart ikke net hende i frste omgang 238.
Besv 21/7 54 26 Juni 54.
Kre H.C. Aug Hansen. Har jeg ikke Ret, nr jeg siger, at jeg er den mest forklede af Alverdens gamle Lrerinder? Tnk bare! At du skriver til Finn i N.Y. for at f at vide, hvor jeg er henne. Jeg sendte dig et Julekort, men det har du mske ikke fet? S modtog jeg til min store Forbavselse et tt beskrevet 8 Sider langt Brev fra ge J.Kirt. Jeg skrev en Tak til ham og bad ham hilse dig og andre gamle Drenge, men det har han mske glemt. Jeg bor nu hos min Datter, det passer mig nu ikke, men det passer mig heller ikke at vre gammel og trnge til Hjlp. Jeg er egentlig forbavsende rask, kender ikke til Gigt eller anden Alderdoms Drlighed, skriver og lser uden Briller, har aldrig haft nogle, men min Hrelse er drlig, og jeg bliver hurtig trt, men sover godt og har en god Appetit, nyder at sidde udenfor i en smuk Have, hvor det vrimler med alle Slags Blomster; i et helt r har der vret Roser at plukke hver Dag. Grundet p den moderne Frysning kan vi, hvis vi vil, spise friske Jordbr hver Dag. Amerika passer til sit Navn: Land of plenty. Det fornjer mig meget at lse i Politiken om det Samkvem, der finder Sted mellem Danmark og U.S.A. Hvor er vor lille Jordklode bleven mindre. En lille jysk Dreng fr sendt Prmie fra Nehru i Indien. Og s fr du have Tak og Hilsen fra din heng. Marie Fick. Gutterne. Glem ikke at hilse
Med hjlp fra hendes sn Knud i New York, har han alts fundet hendes nye adresse. Hun bor nu fast hos datteren. Det huer hende ikke, men er ndvendigt. Hun hrer ikke lngere s godt, men synes ellers, at hun har det godt.
112
Otto Laurents Benjamin Fick's gteskaber Den 22-10-1954 skriver hun igen nedslende om sit helbred 239:
..... S ved jeg ikke mere at berette, end at jeg har det s nogenlunde, men dog fler jeg at det dagligen gr den rigtige Vej nemlig ned ad Bakken, og jeg tror sikkert, at jeg nppe oplever en Fdselsdag til, men det er jeg kun glad for, nr man bliver gammel, er Livet kun en Byrde. Derfor mske det sidste Farvel og den sidste Tak til mine gamle Drenge, vi havde det jo godt sammen, ikke sandt? Krlig Hilsen fra Eders pet. *) Marie Fick
*)
Et Ord, som bruges meget her Kledgge for Hund, Kat, Fugl, Barn, men aldrig for
Lrerinde.
Det sidste bevarede brev fra hende afslrer, at hun stadigvk bliver fundet af andre gamle elever, og som altid viser hun stor taknemmelighed over for sine 'gamle drenge' 240:
Besv 16-4-55 Kre H.C. Aug Hansen (Mit Talerr til de mange)
3/4 55
Nr Lyset slukkes, og Vrkstedet lukkes, holder jo al Produktivitet op; jeg vil derfor endnu en Gang skrive til jer for at sige jer, at I har bidraget til at gre mig glad i min Alderdom. Alle som hrer derom, forbavses og tror som jeg, at det er et ganske enestende Tilflde. Nu har Henrik Ovesen ogs fundet mig. Han er en stor og anset Ingenir, hans Speciale er Stlvrker, han har bygget i Danmark, Sverige, (Norge?) Frankrig og flere her i U.S.A. Han tager nsten rligt til Danmark. Jeg har desvrre en drlig Samvittighed hvad ham angr, jeg fandt ham tit barnagtig og umoden i Sammenligning med jer andre. Og intet Under ti nu fr jeg at vide at han var to r yngre, og det gr meget i den vanskelige Overgangsalder. Han mindede mig i sit Brev om den Tur vi havde til Sandholm og Hvelte, den havde jeg helt glemt. Jeg har haft en Dreng ved Navn Erik Barfoed, jeg husker ham som en srligt velbegavet og behagelig Elev, nuvrende Direktr hos B&W. Jeg skrev et Brev til ham, men bagefter fortrd jeg det og blev flov, for mske er det slet ikke min E.B. Der er jo andre Barfdder. Ved I noget derom, s vr rar og lad mig vide det vide. Med Adam Bving korresponderer jeg ikke, det viste sig, at vi var s oppositionelle, at det ikke kunde lade sig gre. All right. Min sidste og kre Pigeelev ligger for Dden af Cancer, den ubarmhjrtige Told, som Naturen krver af de barnlse Kvinder. Hendes Navn er Maja Kierulf, fdt Bing, men hendes Dd har endnu ikke vret omtalt i Politiken. Hendes Fader Herman Bing, Georg Brandes og Hrup var de tre Stiftere af Politiken. De reprsenterede hver sit Felt: Penge Literatur og Politik. Og jeg var blandt de frste subskribenter. Og s Farvel, kre gamle Drenge, og Tak til jer Alle fra Eders Marie Lebrecht-Fick.
113
Otto Laurents Benjamin Fick's gteskaber Der er faktisk bevaret et brev mere, men det er desvrre udateret 241:
LXIX: Takkebrev fra Marie Jeg tror ikke, du kan tnke dig, hvor glad jeg blev, frst fordi du huskede mig, og dernst for Billedet, som jeg slet ikke kan huske, jeg genkender end ikke alle derp. Jeg husker Madam Jensen og Frk. Brnnicke, Deleuran, Lave Nielsen, Bremer og Carlsen, men de tre nste mindes jeg aldrig at have set. Besynderligt ! ! Jeg sendte det til Knud, som vil returnere det. Hvorledes forholder det sig med Bogen, som skulde p Skolemuset? Hilsen og Tak til dig og alle de andre fra Eders Marie Fick-Finne, Trofasthed. som er s glad for Eders
Indholdet tyder p, at det m vre fra omkring 1950, da August Hansen var get i gang med sin historiske beretning om Frederiksberg Realskole. Det billede, som hun omtaler, m vre det, som vi har set tidligere. Otto Fick og sig selv nvner hun naturligvis ikke, s nr bortses fra dem, som hun nvner, s er der netop tre tilbage p billedet. som hun ikke genkender: A. Kongo [eller Kingo?] Nielsen; Gabriel Jensen og A. Schlnz. Mon ikke den bog, hun sprger til, er August Hansens arbejde med en historisk Beretning om Frederiksberg Realskole? Det er ikke lykkedes at finde ud af, om den nogensinde blev frdig. 7.2.2 Knud Fick Maries ldste sn Knud bor s sent som 1-11-1917 sammen med sine to sskende hos moderen og hendes nye mand p 2. sal i Torvegade 12. Den 19. oktober 1919 ankommer han med skibet Hellig Olav til New York for et rs ophold som sekretr. I juni 1923 er der igen et spor af ham. Han er nu kancellist i den danske legation i Haag, men mangler penge. I hvert fald opretter han et gldsbrev til sin far, af hvem han fr et rentefrit ln p 4.000 kr., der skal afdrages med 100 kr. hvert halvr. Som sikkerhed indleverer han til Overformynderiet en police p 4.000 kr. tegnet i livsforsikringsfirmaet "Utrecht". Lnet administreres af Overformynderiet, hvor Ottos midler er bndlagt 242. Den 26-10-1923 melder han, efter at vre kommet hjem fra Holland, igen bopl hos moderen i Torvegade 12. Allerede 5-8-1924 ankommer han igen til New York, nu med skibet Vedette medbringende stedfaderen Finn Finne og sin halvbror Finn 243. Moderen og sster Else er blevet hjemme i Danmark, indtil mndene har fundet bolig og arbejde. Den danske boghandler Rasmus Naver, som p det tidspunkt arbejdede i Amerika, har til Hakon Stephensen fortalt, at han traf Knud Fick i New York i 1925. Af Navers egne erindringer fremgr, at det snarere har vret i november 1926, men ogs at han tidligere havde truffet Knud i Los Angeles 244. I august 1927 skriver Overformynderiet til Otto og beder om Knuds adresse i USA, for der er kun afdraget 200 kr! Hvad Otto svarede, ved vi ikke, men hvad, der er sket, opklares efter Ottos dd. Herom senere. 114
Den 26-9-1929 kommer Otto igen p besg hos Knud, som nu bor 2006 Benson Ave, Brooklyn, NY. Af indrejsepapirerne fremgr ogs Knuds forretningsadresse 195 Broadway, NY City. Selvom Otto har lov at blive et r, er han dog nppe blevet s lnge 245. Det nste spor af Knud findes i USAs folketlling 1930. Her er han registreret i Brooklyn (Districts 07511000), Kings, New York som immigreret 1919 og nu gift med Jeanne, der er fdt 1902 i New York af russiske forldre. Da der skal skiftes efter hans far i 1932, er Knuds adresse 136 Columbia Heights, Brooklyn, New York. Han udpeger som sin befuldmgtigede i Danmark Paul Madsen som er forretningsfrer hos Ttein & Koch. Denne kan under bobehandlingen meddele, at den afddes sn erklrer, at han ikke nsker at vedg arv og gld i boet 246. Endvidere har han: indgende - gennem Breve fra Afdde til Debitor - dokumenteret, at Glden i renes Lb var nedbragt fra de af Overform. oplyste 3800 til 900 Kr. Afdde m sledes have undladt at lade Afbetalingerne g videre til Overformynderiet 247. Da boet var gjort op 28-10-1932, blev der dog 5.972,12 kr. til udbetaling til Knud. Der er ivrigt den interessante detalje, at Knuds befuldmgtigede Paul Madsen var bror til Finn Finne! Ved USAs folketlling 1940 er status undret. Han bor i Assembly District 1, Brooklyn, New York City, Kings, New York, United States (hvor han ogs boede i 1935) og han er stadig gift med Jeanne Fick, og uden brn. Gennem moderens breve til Danmark ved vi, at Knud Fick i hvert fald levede 12-9-1950. I avisen Times i byen Troy, New York str den 26-3-1956: "During the last week services were held in the Gardner Earl Memorial Chapel and Crematorium in Oakwood Cemetery for the following: ..., KNUD FICK, ..." 248, s han m vre dd kort tid fr. 7.2.3 Else Fick Maries datter Else Fick/Finne blev kort fr 1940 gift med danskeren Frank Constantin Willerup. Han blev fdt 5-7-1903 i Hellerup og var kommet til USA via Liverpool/England og Quebec/Canada i 1925 249. De fik i april 1940 en sn Sven Norman Willerup 250. Else dde 1-5-1983 i Los Angeles, USA, mens hendes mand Frank frst dde 27-6-1986 i San Bernadino, USA 251.
115
7.3 Helene Margrethe Wildfang

Helene Margrethe Wildfang blev fdt 31-7-1888 i benr som datter af mlleejer August Wildfang og Ingeborg Kirstine f. Bauer. I 1894 flyttede moderen med de to brn fra benr til Kbenhavn 252. Ved folketllingen i februar 1-2-1906 bor Helene hos moderen, der p dette tidspunkt er separeret. Adressen er Hospitalsvej 5, 3. sal p Frederiksberg, en adresse moderen beholder til sin dd i 1937. Undertiden bor en eller begge hendes dtre hos hende. Helenes far dde i 27-9-1906. Hvor han da boede, vides ikke. Det er ikke meget, der ellers vides om Helene, men pudsigt nok er det helt sikkert, at hun var p et par mneders ferie i Koblenz fra omkring 1-8-1907 til 26-8-1907. Der skrev hun nemlig som 19-rig med nydelig hndskrift over 69 sider i en dagbog "Meine Erlebnisse in Coblenz" om sin sommerferie hos sin tantes familie i Tyskland. Den fulde tekst - oversat til dansk - kan lses p internettet 253, sammen med en uddybning af hendes familieforhold. Helene var p studieophold i udlandet fra januar til november i 1909. ret efter har hun vret i Tyskland, for det er registreret, at hun kom hjem fra Berlin den 1-11 1910. Den 1-2 1911 bor Helene igen hos moderen og har arbejde som stenograf hos Sophus Berendsen A/S p Gammel Torv 24. Den 21-12-1911 fr Otto skilsmissebrev fra sin frste hustru Marie Magdalene 254, s han har sikkert haft planer om nyt gteskab i nogen tid inden. Hvordan og hvornr Helene og Otto Fick har mdt hinanden, vides ikke, men de blev borgerligt viet 5-11912 p Kbenhavns Rdhus 255, og er sikkert allerede da flyttet ind i Egilsgade 41, 3. sal. Det er i hvert fald der, de 1.maj samme r melder bopl til politiet. Den 1-2-1914 lejer Otto en 5te sals lejlighed til dem. Den ligger p Johnstrups Alle 1. I kontrakten beskrives den som bestende af 2 vrelser, kkken med gas, brndselsrum og W.C. Udover dette er der adgang til et p samme etage beliggende atelier. Renholdelsen phviler lejeren. Den rlige leje er 300 kr. med 2 mneders forskud. En interessant tilfjelse fortller lidt om tidens forhold: sfremt der indlgges elektrisk lys i lejligheden, forhjes lejen med 2 kr. Mnedlig 256.
LXX: Johnstrups All 1, hvor Otto boede p kvisten verst til venstre indtil sin dd
116
En 'Helene Wildfang' str som manuskriptforfatter til stumfilmen "To sstre", der varede 10 minutter og havde premiere 29-7-1912. Filmen var produceret af Fotorama og var instrueret af Eduard SchnedlerSrensen 257. Folkene bag disse oplysninger er dog ikke lngere i stand til at sige, hvor de stammer fra, s om det er hende, kan ikke bevises, men navnets sjldenhed gr det dog ret sandsynligt. Kunne turen til Berlin i 1910 mon have noget med film at gre? Fra september 1912 til december 1913 var hun igen p studieophold i udlandet 258. Ved folketllingen den 1-2-1916 bor hun og Fick stadig sammen p Johnstrup All 1, 5. sal. Otto er daglejer, s pengene er sm. I bde 1916 og 1917 optrder hun i KRAKs vejviser som M. Fick Maskinskrivningsbureau. S gr noget galt i deres forhold. I 1918 bor hun ikke lngere i Jonstrups All og 1-5-1919 har hun med stillingsbetegnelsen stenograf meldt ny adresse i Wesselsgade 3, 4. sal. Der kom ingen brn i deres gteskab. I 1920 bliver de skilt ved kongelig bevilling, men da er Helene allerede i december ret fr taget p en ny udlandstur. Hun sejler med skibet Unites States til New York, hvor hun ankommer 2-1-1920. Med dette skib var ogs en tre r yngre bolivianske ingenir Jorge Lema, som hun mske frst har truffet ombord eller mske i Kbenhavn. De tager videre til Bolivia, hvor de bliver gift 7-7-1920. Han dr dog allerede tidligt i 1923. Heller ikke med ham fik hun brn. Hun er tilbage i Danmark i februar 1923, men tager s samme r i juli til Brasilien indtil september. Otto Fick har ogs vret vk i 1919-20 259. Han m have fremlejet sin lejlighed, for i to rgange af KRAKs Vejviser optrder i stedet forfatteren Christian Thorning Engelstoft p 5. sal tv. P det Islandske Nationalbibliotek findes et brev, som hun skrev til den islandske redaktr, romanforfatter, digter, dramatiker og fremtrdende spiritist Einar Hjrleifsson Kvaran 260. Hun er blevet grebet af hans kronik i Politiken, og sender allerede samme dag et brev til ham, som viser hendes store sorg over mandens dd. Kjbenhavn, den 15. marts 1924 Herr Forfatter Einar H. Kvasan, Island. Vil De tilgive, at jeg skriver til Dem, men Deres Kronik i "Politiken" for den 15 ds. Har interesseret mig meget. - Findes der nogen spiritistisk islandsk Literatur (oversat til Dansk)? I s Fald vilde det interessere mig meget at lse derom, da jeg desvrre hrer til de Mennesker, der trnger til at f Troen p det evige Liv stadfstet gennem de Beviser, som Spiritismen har givet s mange af. Jeg har netop mistet min Mand og kan kun finde Trst og Ro ved mere og mere at overbevises om det evige Liv og Personlighedens Besten efter Legemets Dd. Dersom De skulde kende nogle islandske oversatte Bger om dette Emne, vilde jeg vre taknemmelig, om De vilde opgive mig Titel, Forfatter og Forlgger, s jeg kunde anskaffe mig disse Bger. - Jeg kender den strste Del af den engelske Literatur om dette Emne, men trster efter at lse mere og mere. Jeg beder Dem tilgive, at jeg som ganske fremmed henvender mig til Dem, men Tonen i Deres Kronik gav mig Mod dertil. Med megen Agtelse, rbdigst Helene Margrethe Lema Hospitalsvej 5 Kjbenhavn.
117
Helene Margrethe Wildfang kom jo til verden 1888 i benr, og da Snderjylland frst kom tilbage til Danmark i 1920, var hun derfor fdt som tysk statsborger. Da hun kom hjem fra Brasilien - med det nye efternavn Lema - sgte hun endelig dansk statsborgerskab . Det fik hun ved lov af 29-3-1924. Herefter er der - indtil videre - ikke fundet spor af Otto Ficks sidste hustru.
118
119
Registre
8 Registre
I en tekst, hvor der optrder s mange navne, er det bekvemt hurtigt at kunne finde frem til en side, hvor et bestemt optrder. For slgtsforskere er det ogs rart hurtigt at kunne se, om en given person overhovedet findes i teksten. I dette kapitel findes derfor forskellige registre, som kan hjlpe lsere, der har specielle interesser. Det drejer sig om: 1. Samlet personregister 2. Enkeltpersoner 3. Stedregister 4. Liste over kilder 5. Billeder og figurer 6. Kildereferencer
8.1 Samlet personregister

Man vil lede forgves efter Otto Fick i dette register, for han optrder p nsten alle sider, men stort set alle andre personer er med i listen, hvad enten de kun er nvnt t sted, eller de optrder flere steder. Nogle f personer fx Carl Ewald og Ottos hustruer og brn optrder s ofte, at kun udvalgte sider er medtaget i dette register. Det er lykkedes at identificere mange af de nvnte, og for nogle af dem findes mini-biografier i det efterflgende afsnit, hvilket her indikeres med et fremhvet og kursiveret sidetal fx 89. Alberti, P.A. ...................................................... 72 Amdrup, Valdemar Michael............... 81, 85, 123 Anders Christiansen ......................................... 33 Andersen, Agnes Cathinka Malling Kathinke ... 18 Andersen, P.O.A. .............................................. 81 Andersen, Valborg ........................................... 81 Arbo, Th. .......................................................... 68 Askfelt, Martin ................................................. 51 Bajer, Frederik ......................................... 84, 123 Ballin, Henrik Isidor.................................. 46, 124 Barfoed, Erik .......................................... 113, 124 Bauer, Ingeborg Kirstine ................................ 116 Bendz, Viggo .................................................... 15 Bentsen (mlkeforpagter) .............................. 33 Bentzon, Viggo ................................................. 81 Bigandt, Emilie Sophie ................................... 124 Bing, Herman ................................................. 113 Bing, Maja .............................................. 113, 124 Bock, Alfred Christian .............. 10, 102, 103, 105 Bock, Carl ....................................................... 102 Bock, Eggert Peter ........................................... 10 Bock, Ingrid Bertha .......................................... 10 Bock, Ove Knud ................................................ 10 Bonfils, Sophus Carl Emmanuel ..................... 107 Borch, Georg Ferdinand................................. 125 Borresen, Sren Christian .............................. 125 Bttzauw, F.H. ................................................. 66 Bving, Adam ................................................. 113 Brandes, Edvard ............................................... 17 Brandes, Georg .................................. 77, 78, 113 Braun, Lily ................................................ 78, 125
120
Bremer, Johannes Lauritz Martin .. 107, 114, 125 Brnniche, Meta Marie ................. 107, 114, 126 Brnniche, Sren Christian ...................... 47, 126 Bruhn, Jrgen ................................................ 126 Brun, Constantin ...................................... 76, 126 Bull, Otto ......................................................... 61 Carlsen, Jens Christian ....... 50, 52, 107, 114, 127 Carlyle .............................................................. 90 Cavling, Henrik................................................. 94 Christensen, H.J. .............................................. 86 Christensen, J. (tmrer) ................................... 33 Christiansen, Anders.......................... 34, 36, 127 Clan, Martin Julius Charles Theodor........ 63, 127 Cook, Frederic Albert............................... 77, 127 Dam, N.S. ......................................................... 68 Dannemand, Frederikke .................................... 9 Darwin, Charles ............................................... 51 de Bruyn .......................................................... 78 Deleuran, Victor Emil............................. 114, 128 Dreyer, Carl Theodor ............................... 51, 128 Drost, Carl ...................................................... 105 Drost, Henning Peter Valdemar Flindt .......... 105 Drost, Lilian .................................................... 105 Egan, Maurice Francis ....................... 77, 78, 128 Ekman, Frithiof ................................................ 98 Engelstoft, Christian Thorning ............... 117, 129 Erichsen, Balder Vermund Aage .................... 129 Ewald, Carl ................14, 28, 51, 95, 97, 101, 129 Ewald, Ellen ..................................................... 18 Ewald, Ellinor ................................................... 18 Ewald, Esther ................................................... 18
Registre Ewald, Grethe .................................................. 18 Ewald, Herman Frederik .................................. 15 Ewald, Jesper ............................................. 15, 18 Ewald, Karen.................................................... 18 Ewald, Lisbeth ................................................. 18 Ewaldsen, Christen .................................. 27, 129 Fick, Carl ........................................................ 102 Fick, Carl Christian ........................................... 10 Fick, Else ........................................................ 108 Fick, Finn........................................................ 108 Fick, Ida Louise Mathilde ................. 10, 102, 105 Fick, Jeanne ................................................... 115 Fick, Johan Christian .................................. 9, 129 Fick, Knud ........................................ 92, 107, 114 Fick, Knud Benjamin .................................... 7, 10 Finne, Else ............................................. 109, 114 Finne, Finn (junior) ........................................ 114 Finne, Finn (senior)........................ 108, 109, 114 Finne, Peter ................................................... 109 Fledelius, Emanuel Nandsen ......................... 130 Fledelius, Jens Christian . 35, 39, 41, 46, 107, 130 Fledelius, Johan Gotfred................................ 131 Fledelius, Wilhelmine Josephine ................... 131 Foltmar, Albert Thorvald ............................... 131 Frankl, Gisela von ............................................ 31 Frederik VI ......................................................... 9 Frederik VIII ............................................... 61, 81 Friis-Skotte, Johannes Fredrik Nicolai ..... 53, 131 Gabriel-Jensen, Anna .................................... 107 Gad, Emma ...................................................... 78 Gaml Madsen, Anders Christian Sophus ..... 109 Ganchell, V. ..................................................... 22 Gellert, Christian Lauesen ............................. 105 Gellert, Claus Lauesen ..................... 32, 104, 131 Giese, Alexander Alfred August .............. 21, 132 Gilman, Charlotte Perkins ....................... 78, 132 Gjelleblle, Lucie Cornelia ............................. 109 Goldschmidt, Viktor A. .................................... 73 Grandjean Hansen, Carl Vilhelm ............. 13, 132 Grey, Edward ................................................... 85 Grum, Julius Ferdinand ................................... 37 Gudme, Lorents Poul ............................... 22, 132 Gudme, Valdemar Sophus Ivar................ 22, 132 Hagstrm, Georg ............................................. 98 Hammer, Louise Dorothea Frederikke .......... 101 Hansen, Axel (brygger) .................................... 35 Hansen, Carl Vilhelm Grandjean ..................... 13 Hansen, Hans Carl August ..................... 110, 133 Hansen, Hans Peter (gartner) .................. 37, 133 Hansen, Peter .................................................. 33 Heggelund, Johan (mlkeforpagter) .............. 33 Hein, Estrid ...................................................... 78 Helms, Johannes.............................................. 29 121 Henning, Gerhard...........................................133 Hennings, Betty ................................................78 Henningsen, Agnes............................. 18, 81, 133 Henningsen, Poul .............................................18 Hermansen, Victor ................. 24, 49, 53, 60, 134 Hessel, Karen....................................................81 Heydorn, Carl Christian Richard .....................134 Heydorn, Gerda ..............................................134 Hoff, Hans Emil Emanuel.......................... 62, 134 Hrup, Viggo ..................................................113 Ingebrigtsen, Aage Valdemar .........................135 Irgens-Bergh, Alfred Andreas Holsten von ......31 Irgens-Bergh, Gisela von ..................................31 Irgens-Bergh, Theodor Alfred Christian ... 31, 136 Jacobsen, Carl Christian Hilmann ............. 20, 136 Jacobsen, N.F. (kbmand) ................................33 Jahnsen, Carl Theodor Arnold Frederik Fritz Henri..................................................... 23, 136 Jahnsen, Nicolai Arnold ............................ 23, 136 Jensen, Anna Marie Christine ........................137 Jensen, Lars Gabriel ................. 47, 107, 114, 136 Jespersen, Jesper Peter ............................ 94, 137 Johansen, Amalie .............................................48 Johansen, William ..........................................106 Jrgensen, Niels Juul Arthur .............. 48, 53, 138 Kirkeby, Anker ..................................................93 Kirt, Aage J.............................................. 112, 139 Kock, Ludvig .....................................................33 Kock, Peter .......................................................81 Kofoed, Jens Christian .............................. 69, 141 Kldt, A. Peschcke ............................................42 Korch, Johannes ...............................................79 Krag, G. .............................................................81 Kruse, Marie .....................................................24 Kvaran, Einar Hjrleifsson ..............................117 la Cour, L.U. .....................................................74 Lamm, A.F. .......................................................79 Langkilde, Hans Erling ......................................80 Lebrecht, Frederik Vilhelm .............................106 Lebrecht, Marie Magdalene.... 18, 35, 36, 39, 49, 51, 61, 101, 106, 139 Lema, Helene Margrethe ...............................118 Lema, Jorge ....................................................117 Lerbech.............................................................26 Liebe, Carl Christian Vilhelm .............. 25, 28, 139 Liebe, Otto ............................................... 28, 140 Lildholdt, Ester Anine Olivia ...........................140 Lindberg, Adolph Vilhelm......................... 23, 140 Lnborg, Pauline Sofie ........... 37, 40, 57, 58, 141 Lnborg, Poul ............................................. 81, 91 Luther, Martin ..................................................51 Ltthans-Petersen ............................................26 Madsen, Chr. ....................................................74
Registre Madsen, Finn (senior) .................................... 108 Madsen, Paul Cyrille Gamel ................... 115, 141 Malling, Jrgen Henrik ................... 17, 141 Martinsen, P. (tmrermester) ......................... 33 Matthiesen, Karl .............................................. 74 Mejer, Emil....................................................... 62 Michaelsen, Edele Rebecca ....... 20, 33, 101, 142 Michaelsen, Ella ............................................... 20 Michaelsen, Joseph........................................ 101 Mller, Carl .......................................... 35, 36, 37 Mortensen, Mette Tapdrup ............................. 99 Mortensen, Nora ..................................... 47, 108 Mller, Jrgen Peter .......................... 91, 95, 142 Mnster, Oluf Gutzon .............................. 49, 142 Naver, Rasmus Peder Petersen ....... 92, 114, 142 Nebelong, Johan Henrik........................... 47, 143 Nehru ............................................................. 112 Neiiendam, Robert Johannes .................. 52, 143 Nellemann, V. .................................................. 69 Nex, Martin Andersen ................................... 83 Nielsen, Axel Hans Marius ....................... 44, 143 Nielsen, Frederik .............................................. 35 Nielsen, Ida Louise ............................................. 8 Nielsen, John Jrgen ...................................... 143 Nielsen, Lave .................................. 107, 114, 144 Normann, C .................................................... 103 Nyrop, Martin .................................................. 81 Olsen, Carl (grdejer) ....................................... 33 Ovesen, Ove Henrik Ehrenfried ............. 113, 144 Phlman, Otto Ottosen von ............................. 43 Pedersen, N. P. Thorvald ......................... 21, 144 Pedersen, Niels Christian ............................... 149 Petersen, C.F. ................................................... 31 Petersen, Carl .................................................. 81 Petersen, Holger .............................................. 42 Petersen, Marie Pouline .................................. 80 Petersen, N. (grdejer) .................................... 33 Physant, Hans Tjellesen Schmidt ............. 49, 144 Ponsaing, Betty ................................................ 18 Pontoppidan, Henrik................................ 77, 145 Proch-Jensen, Ejluf........................................... 37 Prosch-Jensen, Niels Carl Frederik................... 37 Rafsted, Bente Frederikke ................................. 9 Rambush, Frode ............................................... 74 Rasch, Carl ....................................................... 81 Rasmussen, F. Herloff ...................................... 79 Rasmussen, Ove Caspar Sophus ...................... 92 Ring, Johannes ................................................. 81 Ring, Marie....................................................... 81 Rolsted, Hans Christian Vilhelm............... 76, 145 Rosen, Anton ................................................... 81 Rostrup, Sofie .................................................. 81 Rousseau, Jean-Jacque .................................... 51 Sabra, Eimert ................................................... 50 Sabra, Eimert Viggo ................................. 50, 145 Sabra, Thorvald................................................ 50 Salomon, Caroline Amalie ............................... 18 Salomon, Emilie ....................................... 18, 145 Salomon, Henriette Christiane Emilie ........... 146 Salomon, Therese .................................... 18, 146 Schitt, Julius ................................................... 78 Schlnz, A. ............................................. 107, 114 Schmahl, Henri ................................................ 78 Schmidt, Lene .................................................. 98 Schnedler-Srensen, Eduard ......................... 117 Schneekloth, A. ................................................ 24 Schneekloth, Hans ........................................... 29 Schneekloth, Karl Andreas............................... 29 Schou, Amalie Mettine .................................. 106 Schwartz, Walter ............................................ 72 Schwimmer, Rosika ......................................... 78 Sivertsen, Karl Kristian Sophus Marius ............ 43 Slomann, Emil .......................................... 30, 146 Sommer, Margit .............................................. 38 Srensen (kbmand) ....................................... 33 Srensen, Jrgen Christian ................ 33, 35, 148 Stanton, Theodore................................... 77, 147 Stephensen, Hakon............................ 80, 97, 114 Store Nordiske Telegrafselskab ....................... 50 Storm-Petersen, Robert .......................... 53, 147 Suhr, Ida Marie ........................................ 25, 147 Taft, Willam ..................................................... 76 Tandrup, Harald Konrad Niels Viggo ....... 47, 148 Taylor, John ..................................................... 98 Thorvaldsen, Bertel ........................................... 9 Thyregod, Otto Oscar ...................................... 30 Thyregod, Sren Tvermose ......... 22, 28, 30, 148 Tietgen ............................................................. 66 Toepfer, Otto Viggo Julius Edvard ........... 74, 148 Trier, Herman ................................................ 149 Trier, Ludvig ................................................... 106 Troelstrup, N. Chr. ..................................... 80, 97 Vestersen, Eugen ............................................. 87 Vogelius, Frederik Christian Paludan ....... 30, 150 Vogelius, Ove Heg ....................................... 150 Vogelius, Peter August ............................ 29, 150 Warming, Peter Heg .............................. 19, 150 Wildfang, August ........................................... 116 Wildfang, Helene Margrethe ................. 116, 151 Will, Carl Emil .............................. 68, 74, 76, 151 Willerup, Frank Constantine.......................... 115 Wilson (prsident USA) .................................. 85 Winther, Carl ................................................... 48 Wolff, Carl.................................................... 8, 10 Wolff, Emilie Augusta ...................................... 11 122
Registre Wolff, Helene Louise ................................... 7, 10 Wolff, Kristine Lovise......................................... 9 Wolff, Louise Seraphine .................................. 11 Worm, Ejnar .................................................... 74 Yepsen, Geo. ....................................................74 Zahle, M. ..........................................................81 Zeuten, Sophus Rasmus Lauritz ............... 14, 151
8.2 Enkeltpersoner
Det er lykkedes at identificere mange af de nvnte personer. Under dette arbejde er det blevet klart, at Otto Ficks bekendtskabskreds var stor og omfattede mange af tidens kendte personligheder. Sdanne var ret nemme at finde oplysninger om. Svrere var det fx med elever, deres forldre og de mere anonyme lrere. Derfor er mngden af oplysninger om hver enkelt person ogs meget varierende. Amdrup, V. M.
[www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm]
Valdemar Michael Amdrup , blev fdt 1-10-1860 i Kbenhavn som sn af Kontorchef i Privatbanken Valdemar A. og Hustru Line Michaelia Holm. Han blev 18-7-1890 gift i Kbenhavn med Kommunelrerinde Mathilde Caroline Koefoed, fdt 9-10- 1859 i Pedersker, dd 16-12- 1915 i Kbenhavn. Han blev i 1878 Student fra Vrnedamsvejens Latin- og Realskole; 1884 cand. jur.; 5-4-1878 Fuldmgtig hos Overretssagfrer Vill. Lund; 2-6-1888 Overretssagfrer; 11-3-1909 til 22-8-1919 off. og benef. Sager ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Kbenhavns Kriminal- og Politiret samt S- og Handelsretten i Kbenhavn. 1905-18 Dommer i Tiendekommissionen; 1909 juridisk Direktr for Den sjllandske Bondestands Sparekasse; 1906 Medlem af Skatterdet for Kbenhavn; Medlem af Bestyrelsen for A/S Sagfrernes Auktioner; af Bestyrelsen for Naturfredningsforeningen, for A/S American Tobacco Co., A/S, Slangerupbanen, A/S Dunlop Rubber Co., A/S Hjgaard og Schultz.
[historie.dn.dk/Article/Focus/36]
Amdrup tilhrte inderkredsen i Dansk Naturfredningsforening og var n af de tre initiativtagere bag oprettelsen i 1911. Han tog i 1915 over som Dansk Naturfredningsforenings anden formand, sad som formand for indtil 1921 og fortsatte i bestyrelsen frem til 1932.. V.M. Amdrup var med sin juridiske baggrund en af hovedkrfterne bag den frste naturfredningslov i 1917. Amdrup dde 11-5-1937 i Kbenhavn. Bajer, Frederik
[da.wikipedia.org/wiki/Fredrik_Bajer]
Frederik Bajer blev fdt 21-4-1837 i Vester Egede ved Nstved 22-1-1922 i Kbenhavn. Han blev officer, forfatter, lrer og pacifistisk politiker som sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson modtog Nobels Fredspris i 1908.
Han deltog som ljtnant i krigen 1864 og blev premierljtnant. I 1865 trdte han ud af hren for at engagere sig i fredsarbejdet. Han slog sig ned i Kbenhavn, hvor han ernrede sig og sin familie
123
Registre som lrer, overstter og forfatter. I 1867 indtrdte Bajer i den Internationale Fredsliga og arbejdede for denne i Skandinavien. Da han modtog Nobels fredspris udtrykte han kritik af fredsbevgelserne mangelfulde organisation. Da 1. verdenskrig brd ud i 1914 og dermed skuffede de idealer, han havde arbejdet for, var han ikke lngere aktiv i fredsarbejdet. Ballin, Henrik Isidor
[Politiets Registerblade, www.coneliand.dk ]
Henrik Isidor Ballin blev fdt 26-11-1835 i Kbenhavn som sn af Jacob Marcus Ballin og hustru Sara. Han blev gift med Ida Hend f. Levy, fdt 1-11844 i Horsens. Begge var af velhavende jdisk afstemning. Han dde 3-31901. Han var handelsfuldmgtig og blev i 1874 optaget som associ i lder- og garverifirmaet A/S M.I. Ballins Snner. Fik 10-9-1895 jdisk borgerskab i Slagelse.
[www.kulturarv.dk/mussam/VisGenstand.action?genstandId=3887605]
Barfoed, Erik
[stamtavle.barfod-barfoed.dk/getperson.php?personID=I2745&tree=barfod1]
Da Ottos anden Hustru Marie har sendt brev til den tidligere elev Erik Barfod, som hun skriver er direktr p B&W, kommer hun i tvivl. Er han den rigtige? Nej, det var ikke ham, men alligevel s tt p, at han mske har fet brevet alligevel. Erik Barfoed blev fdt 9-6-1880 i Helsingr som sn af skibsbygmester Magnus Barfoed og Thora Mathilde Unmack. Han tog afgangseksamen fra Polyteknisk Lreanstalt 1898 og fra maj 1902 fik han uddannelse som elektromekaniker hos Thomas B. Thrige, hvorefter han i maj 1906 blev elektroingenir fra Mittweida i Tyskland. Indtil juni 1909 var han ingenir i Amerika og vendte tilbage til Danmark, hvor han var ansat hos A.E.G. i Kbenhavn indtil den 1-10-1915. I 1915 kbte han sin bror Poul Barfoeds jernstberi og maskinfabrik i Bogense og var 1921-1925 medlem af byrdet hr. I 1925 solgte han jernstberiet og flyttede til Helsingr. Her dde han 18-12-1963. I 1913 blev han gift med Anna Bech, som han fik tre brn med. Blandt dem var drengen Jens Magnus Barfoed, der i 1939 blev cand. polyt. som maskiningenir med skibsbygning som speciale og i 1952 blev udnvnt til skibsbygningsdirektr ved B&W. Mon ikke snnen har kunnet regne ud, hvem brevet egentlig var til? Bigandt, Emilie Sophie
[Skoleefterretninger nr 8; PolReg]
Frken Emilie Sophie Biegandt var ansat et enkelt skoler fra 1887-88 p Frederiksberg Realskole. Hun var fdt 23-1-1865 i Kbenhavn og dde 24-4-1905. Endnu i 1-5-1892 var hun frken og boede i Pilestrde 38 , 3. sal hos Faderen, der var Xylograf. Bing, Maja
[Politiets Registerblade, Marie Lebrechts brev]
Maja Bing blev fdt 1-5-1878 som datter af Herman Meer Bing, der sammen med Georg Brandes og Viggo Hrup stiftede Politiken. Hun havde 1-5-1894 adresse hos forldrene i St. Kongensgade 70. Hun gik p Frederiksberg Realskole. Otto Ficks anden hustru fortller, at Maja blev gift og derved fik efternavnet Kierulf, men i april 1955 l for dden.
124
Registre
Borch, George Ferdinand

[bhl-int.nhm.ac.uk/static/a0v9s4s7/a0v9s4s7_full_ocr.txt]
Georg Ferdinand Borch var fdt i 1835 og blev student fra Borgerdydskolen p Christianshavn 1852, Cand. med. 1858 og. Dr. med. 1865. Han fik med sin 4 r yngre hustru Emilie Nathalia Angelica f. Albeck i hvert fald fire brn. P det tidspunkt, hvor han solgte grunden p Frederiksberg All til Fick, boede familien i Bredgade 35.
["H.C. Andersen og Jonas Collin den yngre", udgivet af Kirsten Dreyer, Museum Tusculanums Forlag, 2001, p. 256]
I1865 forsvarede Borch sin doktorafhandling "Bidrag til Lren om de planteparasitiske Hudsygdomme", hvis botaniske del botanikeren A.S.rsted (nev til fysikeren H.C. rsted) havde sagt god for. ret efter blev disputatsen indgende kritiseret i "HospitalsTidende" af lgen og zoologen Rudolph Bergh, som med rette ankede over detaljer, som Borch havde hentet fra rsted forskning. Det gav anledning til en langvarig strid mellem rsted og Bergh, en stird, der senere er blevet kaldt "den uhyggeligste episode i den danske botaniske historie". Borresen, Sren Christian
[Politiets Registerblade]
Sren Christian Borresen blev fdt 18-3-1878 i Aarhus og gift 1903 med Anna Ulstrup f. 8-10-1874. Borresen var cand. theol. og lrer ved Frederiksberg Realskole fra skoleret 19021903. Braun, Lily
[de.wikipedia.org/wiki/Lily_Braun]
Lily Braun blev fdt 2-7- 1865 i Halberstadt som Amalie von Kretschmann og dde 98-8-1916 i Berlin. Hun var tysk forfatterinde, socialdemokrat og kvindesagsforkmper. Efter hendes frste mands dd giftede hun sig i 1896 med den socialdemokratiske politiker og publicist Heinrich Braun. Lily Braun kom tidligt i SPD og var en af lederne i den tyske kvindebevgelse. For at reducere de erhvervsaktive kvinders dobbeltbyrde krvede Lily Brown nedsttelse af deres arbejdstid. Hun propaganderede for nye mder at leve sammen og fremsatte i et essay offentliggjort i 1901, en model til et Einkchenhaus (tkkken-hus).
Bremer, Johannes Lauritz Martin

[Frederiksberg Stadsarkiv, Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): 10 breve til H.C. August Hansen]
Snnen Eigil skriver i 1950 om sin far: "Han blev fdt 29-8-1862. Student 1887. Teologisk kandidat 1896. I flere r lrer ved forskellige kbenhavnske skoler. Kasserer i Privat Kammermusikforening. Sogneprst Faaborg-Aarre 1901-1914. AastedSkrum 1914-1932. Emeritus 1932. Boede i Kbenhavn til sin dd 14-21946. Gift 1894 med Ingrid Dorthea Catrine fdt Wiberg, dd 1943. Johannes Bremer var ivrig jger og har skrevet mange jagtnoveller." I flge skolens Skoleefterretninger blev han ansat ved Frederiksberg Realskole i 1895 og arbejdede der indtil 1901.
125
Registre
Bruhn, Jrgen Jrgen Bruhn optrder ved Frederiksberg Realskole i skolerene 1883-85; begge r som medunderskriver af Skoleefterretninger. Han blev fdt 7-7-1850 i benr som sn af skipperkaptajn Ingwart Windfeld Bruhn og Maria Catharina fdt Paulsen. Pudsigt nok hedder en af fadderne Madam Maren Rebekka Wildfang f. Bruhn, der er farmor til Otto Ficks 3je hustru Helene Margrethe Wildfang. Det vides ikke hvornr, Jrgen Bruhn kom til Kbenhavn, men i 1885-udgaven af KRAKS Vejviser str: Bruhn, J Skolebest. Oehlenschlgersg. 27, 3. sal. Det m glde for 1884, hvor bogens oplysninger er indsamlede. Ved folketllingen 1-2-1885 er han indlagt p Kommunehospitalet, hvilket stemmer fint med, at Otto Fick i Skoleefterretninger i 1885 om lrerne ved skolen skriver: Hr. Jrgen Bruhn. Tysk, engelsk og religion. (Fra januar har Hr. cand. phil. Eriksen vicarieret i sprogene og Hr. cand. phil. Gudme i religion.) Efter indlggelsen er han benbart ikke kommet tilbage til skolen, for nste r str der intet om ham. Han har dog overlevet, for 1-11-1892 melder han bopl p Njsomhedsvej 17, stuen th. Brun, Constantin
[denstoredanske.dk]
Constantin Brun blev fdt 5-10-1860 i Kbenhavn og dde 23-12-1945 i Washington D.C., USA, og blev begravet samme sted. I 1878 blev han student fra Herlufsholm, 1883 cand. jur. og 1885 sekondljtnant ved gardehusarerne. Samme r indtrdte han i udenrigstjenesten, hvor nsten hele hans karriere kom til at ligge p udeposter. Han blev legationssekretr i Berlin 188891, i Paris 189195 og udnvntes derefter til gesandt i Washington. Her blev han indtil han i 1930 faldt for aldersgrnsen, bortset fra rene 1908 12 da han var gesandt i London. Han befandt sig ikke godt i Storbritannien og blev efter eget nske flyttet tilbage til USA, der nu blev hans andet hjem. I renes lb erhvervede han et indgende kendskab til amerikanske forhold hvilket blev af betydning, da han deltog i forhandlingerne om salget af De danskvestindiske er. Han var en dygtig og samvittighedsfuld embedsmand, men noget af en srling. Brnniche, Meta Marie
[www.stamtavlen.dk/tavle.web/per00139.htm#0]
Meta Marie Brnniche blev fdt den 3-10-1866 i Roskilde som datter af kbmand Sren Peter Brnniche (fdt 8-3-1835; dd 16-2-1871 i Roskilde) og Georgine Marie Funder (fdt 19-7-1833 i Stvring). Meta Marie og moderen kom til Kbenhavn i 1886 og hun var lrer ved Frederiksberg Realskole fra skoleret 1894-95 til og med 1900-01. Ved folketllingen 1-2-1901 boede hun - endnu ugift - sammen med moderen p Forhbningsholmsall 15-B, 2. sal. Hun dde 15-3-1947 p Frederiksberg. Brnniche, Sren Christian Sren Christian Brnniche blev fdt 14-3-1868 i Roskilde (Vor Frue) som sn af kbmand Sren Peter Brnniche (fdt 8-3-1835; dd 16-2-1871 i Roskilde) og Georgine Marie Funder (fdt 19-7-1833 i Stvring). Han blev cand. theol. og prst for den Swedenborgske Menighed i Kbenhavn. Han var lrer ved Frederiksberg Realskole i skoleret 1900-1901, og var bror til Meta Marie Brnniche, der ogs var lrer ved skolen.
126
Registre
Carlsen, Jens Christian

[Frederiksbergs Realskoles Historie, s. 96; Politiets Registerblade]
Jens Christian Carlsen var fdt 14-8-1859 i Mrum som sn af husmand Carl Jensen og Sidse Dorthea Jensen. Han tog lrereksamen 1882 fra Blaagaard Seminarium, var lrer og inspektr ved Frederiksberg Realskole 1886-1919, derefter mellemskolelrer ved Schneekloths Skole 191923. Han dde i 1935. Han blev gift med Caroline Christine Olsen, fdt 17-4-1863 som datter af grdmand p Store Heddinge overdrev Niels Olsen og Marie Hansen. Caroline dde 18-20-1923. Hans underviste mest i matematik og regning, og i 'Nyt Tidsskrift for Matematik' findes flere indlg fra ham fx 6. rgang 1885 s.329. Christiansen, Anders
[www.glostrupbib.dk/lokalhistorie/nyt-fra-arkivet-1/Nyt%20Fra%20Arkivet%2036-2005.pdf]
Anders Christiansen (1849-1923) var en af Glostrups strste grdejere omkring 1900 Det var ham, der forrede Otto Fick grunden til Glostrup Realskole. Han var sognerdsformand og da kommunen anlagde flles gas- og vandvrk , forrede han det lille jordstykke, hvor vandtrnet endnu str.
Clan, Martin Julius Charles Theodor

[KRAKs Bl Bog, 1910]
Clan, Martin Julius Charles Theodor blev fdt 20-7-1866 i Kbenhavn (Frels.) som sn af arkitekt C T Jensen og Martine Vilhelmine Clausen. Han tog navneforandring fra Jensen til Clan i 1885. Dde 13-7-1932 p Slettestrand, Hjortdal (Thisted) og blev begravet i Kbenhavn (Vestre). Han blev student fra Herlufsholm 1886; sekretr ved det britiske konsulat i Kbenhavn 1889-95; cand. jur. 1894; translatr i engelsk og britisk vicekonsul i Kbenhavn 1895; udsendt dansk vicekonsul i London 1896. Cook, Frederic Albert Cook, Frederic Albert blev fdt 10-6-1865 og dde 5-8-1940. Amerikansk polarrejsende, der 4-91909 kom til Kbenhavn og blev hyldet som den frste p Nordpolen.
127
Registre
Deleuran, Victor Emil

Underviste i sprog p Frederiksberg Realskole 1899-1902. Victor Emil Deleuran blev fdt i Fredericia 9-2-1871. Hans sn F. Deleuran skrev i 1950 om sin far: "Efter at have taget Studentereksamen fra Latinskolen der, tog han til Paris, hvor han studerede teologi og efter endt embedseksamen fik han forskellige vikariater i Belgien og Frankrig. 1896 blev han fast ansat som prst ved den reformerte menighed i la Bastide, sur le Herse, Ariege i Sydfrankrig. Her forblev han til begyndelsen af 1898, og tog s hjem til Danmark, nrmere betegnet Kbenhavn, hvor han virkede som Sproglrer. Omkring 1903 fik han ansttelse som lrer ved det kommunale skolevsen i Nakskov, hvor han forblev til 1914. Dette r blev han udnvnt til overlrer ved rskbing Skolevsen og blev her til 1938. I begyndelsen af 1938 tog han sin afsked og flyttede til Vejle, hvor han kbte et hus for at nyde et velfortjent otium, men desvrre blev det ham kun forundt at vre her nogle mneder. I slutningen af juni 1938 afgik han ved dden 67 r gammel af en sygdom, der gennem flere r havde undergravet hans helbred. "
Dreyer, Carl Theodor

[Ebbe Neergaards Bog om Dreyer, Dansk Videnskabs Forlag, 1963, side 15]
Carl Theodor Dreyer blev fdt 3-2-1889 i Kbenhavn og dde den 20-3-1968 p Frederiksberg. Dreyers frste kontakt med film var at skrive et manuskript, hvortil producenten p forhnd stillede tre betingelser: danserindebrnden ved Helsingr skulle indlgges, der skulle forekomme en scene med nogle heste, der var ved at brnde inde, og han ville gerne have hele handlingen henlagt til et bryggeri for jeg har lovet min ven brygger [Axel] Hansen i Glostrup, at vi skal lave noget ude hos ham. ... Filmen kom da ogs til at hedde "Bryggerens Datter . Iflge Det danske Filminstitut eksisterer filmen ikke mere. Egan, Maurice Francis
[denmark.usembassy.gov/about-us/history.html]
Maurice Francis Egan (fdt 1852- dd 15-1-1924), var amerikansk forfatter og diplomat. Han var en produktiv forfatter og havde en lang successfuld karriere som katolsk journalist, kritiker og novelist. Han var professor i engelsk ved to universiteter, og var fra 10-6-1907 til 6-9-1917 USAs gesandt i Kbenhavn.
Bemrk den danske orden.
128
Registre
Engelstoft, Christian Thorning

[denstoredanske.dk]
Christian Thorning Engelstoft blev fdt 12-3-1876 i Kbenhavn (Vor Frue) og dde 7-6-1945 p Kommunehospitalet. Han stammer fra en gammel anset embedsmandsslgt, og det var tanken at han skulle have studeret. 1893 tog han 4.klasses hovedeksamen men opgav derefter videre studier. 1904 debuterede han som forfatter med Af Livets Farce, og hermed havde han fundet sit rette felt261.
Erichsen, Balder Vermund Aage

[denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Medier/Bibliotekar/B._Erichsen ]
Balder Vermund Aage Erichsen blev fdt 4-6-1873 i Odense og dde 11-1-1946 p Frederiksberg. Cand. mag., assistent ved Universitets Bibliotek.
Ewald, Carl Biografiske data for Carl Ewald findes i afsnit 3.1 . Ewaldsen, Christen
[www.dengang.dk/readarticle.php?article_id=391]
Christen Ewaldsen blev fdt 15-2-1819 i Kbenhavn og dde 18-7-1893 p Frederiksberg. Han var lrer og redaktr i Fredericia, senere sogneprst i Gottorp og Flensborg. Efter 1864 blev han forvist til Danmark, da han ngtede at afsvrge eden til Christian den Niende. Han blev herefter sogneprst til Frederiksberg og Hvidovre. Ridder af Dannebrog.
Fick, Johan Christian Otto Ficks farfar Johan Christian Fick blev fdt 20-12-1787 p Christianshavn som sn af nlemager Christoph Benjamin Fick og hustru Anna Cathrine From. Han dde25-11-1864.
129
Registre
Fledelius, Emanuel Nandsen

Emanuel Nandsen Fledelius . blev fdt 14-8-1868 i Horsens (Vor Frelser) som sn af drejer Emanuel Nandsen Fledelius og hustru Ane Cathrine f. Jensen. Han var sledes lillebror til Jens Christian Fledelius.
Han blev cand. mag.og boede en overgang sammen med sin storebror Jens Christian hos jomfru H. Rasmussen i Nrresgade 13. Fledelius, Jens Christian Jens Christian Fledelius blev fdt den 8-8-1865 i Horsens (Vor Frelser) som sn af drejer Emanuel Nandsen Fledelius og hustru Ane Cathrine f. Jensen. Han dde den 2-12-1915 samme sted. Fledelius blev 1885 student fra Horsens og tog 1891 skoleembedseksamen med tysk som hovedfag. Bde fr og efter eksamen underviste han ved forskellige kbenhavnske skoler. Den 1-1-1892 indtrder han i Frederiksberg Realskoles bestyrelse og han optrder de flgende r som medunderskriver af Skoleefterretninger. S i 1898 skriver Otto Fick til elevernes forldre: Det har i flere henseender vret et bevget r for Frederiksberg Realskole. Sledes blev den ene af bestyrerne, Hr. cand.mag. Chr. Fledelius, ved juletider kaldet til statsembede ved Horsens lrde skole. Hr. Fledelius, som nu i en rrkke har vret knyttet til skolen, vil i enhver henseende efterlade sig et godt minde, hos forldrene som den dygtige lrer, hos lrerne som den elskvrdige kollega og hos eleverne som den, de tyede til under skolens daglige gang. Jeg ved, at jeg taler p alles vegne, nr jeg ved denne lejlighed takker ham for, hvad han har vret for Frederiksberg Realskole, men m samtidig udtale min beklagelse over, at forholdene ved en privat skole for tiden er sledes, at den ikke formr at knytte lrerne til sig gennem hele deres virketid.
[denstoredanske.dk ]
Fledelius ansattes alts i 1898 i Horsens lrde skole, frst som timelrer, derefter som adjunkt. Fra 1899 blev han tillige bestyrer af dennes forberedelsesskole. Han var en udmrket lrer, klar i sin undervisning, fast i sine krav, og forstod at gre timerne fornjelige for eleverne. Som dygtig germansk filolog og selv digterisk begavet har han indlagt sig stor fortjeneste som overstter af gammel tysk poesi. Allerede 1894 havde han i tidsskriftet Trnet gengivet nogle af Walter von der Vogelweides digte p dansk; 1912 udkom hans ypperlige oversttelse af Nibelungekvadet, og i sine sidste lever var han sysselsat med Wolfram von Eschenbachs Parzival der fuldfrtes og 1917 offentliggjordes i to bind af hans ven Sophus Michaelis.
130
Registre
Fledelius, Johan Gotfred

[www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=77249]
Johan Gotfred. Fledelius blev fdt 21-3-1844 i Vejle som sn af Andreas Gotfred Fledelius (18711932) og hustru Caroline Mathilde Lern (1802-1972). Han blev gift med Petrine Margrethe Andersen (fdt 20-3-1846 og dd 1895). Han dde 22-71912.
Pensioneret stabssergent. Sljdlrer. Han var lrer i skrivning ved Frederiksberg Realskole i skolerene 1894-96. Fledelius, Wilhelmine Josephine.
Wilhelmine Josephine Fledelius blev fdt 12-4-1843 i Kolding (Sct Nikolaj) som datter af snedkermester Hans Herman Fledelius og hustru Anne Marie Mortensen. Hun var gymnastiklrerinde ved Frederiksberg Realskole i skoleret 1893-1894. Foltmar, Albert Thorvald
[Folketlling1885; Politiets Registerblade; Skoleefterretninger]
Albert Thorvald Foltmar blev fdt 26-2-1867 i Aabo (Finland) som sn af hattefabrikant Wilhelm Thorvald Foltmar (f. 28-5-1842 Kbenhavn, d. 14-6-1913) og Augusta Vilhelmine f. Nystrm (f. 213-1837 Upsala, d. 20-9-1899). Han var lrer i regning og matematik ved Frederiksberg Realskole i skoleret 1885-86, hvor han bor hos familien i Blgrdsgade 16B, 1. sal. Friis-Skotte, Johannes Fredrik Nicolai
[wikipedia.org] (dbt Petersen)
Johannes Fredrik Nicolai Petersen blev fdt 1. december 1874 i Vordingborg som sn af jernbanekonduktr Erik Petersen og hustru Nicoline Clausen. Han blev 30. april 1898 gift med overlrerinde Anna Christine Marie Friis-Skotte, og tog hendes efternavn. Han var dansk socialdemokratisk politiker, og var i perioden 1908-1924 medlem af Frederiksbergs kommunalbestyrelse. Under statsminister Thorvald Stauning var han to gange Minister for offentlige arbejder, nemlig 1924-26 og 1929-35. Han dde 15. december 1946 p Frederiksberg. Gellert, Claus Lauesen (dbt Gelert)
Claus Lauesen Gellert blev fdt 30-1-1858 i Nrre Vilstrup ved Vejle som sn af mller Laue Clausen Gelert og hustru Ane Kirstine Pedersen. Gift med Hansine Caroline Gellert (fdt Andersen) , 11-7-1862 , Conradslund. Han blev eksamineret lrer og arbejdede for Fick p Frederiksberg Realskole og er nvnt i Skoleefterretninger i rgangene 1887-96. Der kendes flgende adresser for ham: 1-11-1893: Vester Flledvej 44, stuen. 1-5-1894: Mysundegade 25, 1. sal og 1-11-1900: Istedgade 82, 4. sal. Ved folketllingen 1901 bor han stadig i Istedgade 82 og er da kommunelrer ved Istedgades Skole. 131
Registre
Giese, Alexander Alfred August

[boghandlereidanmark.dk]
Alexander Alfred August Giese (1851-1909), etablerede 24-3-1874 A. Gieses Bog- og Kunsthandel p Vesterbrogade 62. Den lukkede 13-3-1886, men genopstod 2-11-1886 p stergade 17. Speciale: Lyknskningskort en gros & en detail og til uhrt billige priser. Et andet speciale: Giese havde altid fotografier af jeblikkets mest omtalte personer i vinduet. Efter mandens dd viderefrtes butikken et rs tid af enken Elise Thestrup. 1.10.1910 overtages den af Ove Hegh Vogelius (f. 1880) sammen med Edmund Jacobsen (1866-1927) og fusioneres med Povl Schinings Boghandel, som Vogelius overtog i 1906. Gilman, Charlotte Perkins
[en.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Perkins_Gilman]
Charlotte Perkins Gilman blev fdt 3-7-1860 og dde 17-8-1935. Hun var filosof, teoretiker, forfatter, underviser og aktivist. Hun krvede ligebehandling for kvinder som den bedste vej til samfundets fremskridt.
Gudme, Valdemar Sophus Ivar Valdemar Sophus Ivar Gudme blev fdt 5-6-1863 i Prst sn af kateket, frstelrer og senere prst i Udby Joachim Gudme og Mathilde Theodora Christiane Breslau von Bressendorff . Valdemar dde 17-12-1890 27 r gl som prst i Ullits. Blev begravet i Udby ved Vordingborg; Var lrer ved Frederiksberg Realskole frste halvr af 1885, hvor han vikarierede under Jrgen Bruhns sygdom. Gudme, Lorents Poul
[wikipedia.org]
Lorents Poul Gudme blev fdt i Prst 23-3-1861 og dde 10-6-1934 i Kbenhavn. Han var bror til Valdemar Sophus Ivar Gudme. Han blev arkitekt, og efter lrerene oprettede han egen tegnestue og drev i perioder ogs entreprenrvirksomhed. Han opfrte en rkke store ejendomme i Kbenhavn samt en rkke villaer i omegnen. Hans vrker er tidstypiske reprsentanter for palstilen. Grandjean Hansen, Carl Vilhelm Carl Vilhelm Grandjean Hansen blev fdt Valderse p Falster 5-4-1843 og dde 13-4-1910. Han var gift med Ida Franciska Levinsen fdt 23-10-1846 i Kbenhavn. Det var mens Carl Vilhelm Grandjean var godsejer p Valdns gods, at Otto Fick for frste fik smag for at undervise.
132
Registre
Hansen, Hans Carl August

Hans Carl August Hansen blev fdt 8-2-1886 i Hvidbjerg (Thisted) som sn af kbmand Peter Ludvig Hansen og hustru Antonette Marie Lundquist.
Han havde Antikvarboghandler i Bredgade 38, da han forsgte at lave en bog om Frederiksberg Realskole med bidrag fra tidligere elever. Se mere i afsnit 7.2.1.1, side 110. Hansen, Hans Peter
[glostruphistorie.dk, gst.dk, Folketlling Glostrup 1911]
Hans Peter Hansen blev fdt 28-5-1863 som sn af husmand Hans Ludvig Hansen og hustru Maren Andersen p Nisted Mark i Lumby sogn. Han blev den 27-11-1894 gift i Tingsted med Vilhelmine Sophie Magdalene Suhr fdt 3-1-1865 i Vordingborg. Han dde i Herstedster 10-5-1945. Han flyttede som handelsgartner til Glostrup i 1892. Her var han nabo til Otto Fick, da denne etablerede Glostrup Realskole. Faktisk var det ham, der kbte jord og drivhus med 1000 roser af Fick i 1893 (se afsnit 3.6). Henningsen, Agnes Agnes Kathinka Malling Henningsen blev fdt 18-11-1868 p herregrden Skovsbo i Rynkeby sogn som datter af forpagter Peter Andersen (1837-83) og Ophelia Petrea Amalie Cathinca Malling (1839-74). Hun dde i Kbenhavn 21-4-1962. Ls meget mere om hende fx p www.kvinfo.dk og www.denstoredanske.dk. Henning, Gerhard fdt Nilsson
[denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedhugger/Gerhard_Hennin g]
Gerhard Henning blev fdt 27.5.1880 i Stockholm (Kungsh.) som sn af skrdder August Henning Nilsson (18511932) og Alma Sofia Gothberg (18561923). Han var dbt Gerhard Nilsson, men tog navneforandring til Henning i 1895. Dde 16.9.1967 i Hellerup, urne i Kbenhavn (Holmens). Billedhugger. Dansk statsborger 1931. Gift 1. gang 1912 med Alma Christine Bissen, fdt 12.2.1889 i Kbenhavn (Frue), dd 1.7.1962 i Kbenhavn, datter af landskabsmaler Rudolf Bissen (18461911) og Olga Nensine Augusta Jacobs (18581933). gteskabet oplst 1914. Gift 2. gang 26.2.1918 p Frederiksberg med kunstvver Gerda Heydorn (Gerda Henning), fdt 2.3.1891 p Frederiksberg, dd 26.6.1951 i Hellerup.
133
Registre
Hermansen, Victor
[wikipedia.org]
Victor Hermansen blev fdt 21-12-1894 p Frederiksberg som sn af urtekrmmer Adam Christian Adolf Hermansen og hustru Oline Rasmine Johanne Rasmussen og dde 9-6-1960 i Gentofte. Han gik p Frederiksberg Realskole i Otto Ficks sidste tid og blev student fra Metropolitanskolen 1912 og mag.art. i historie 1920. Han var museumsinspektr ved Nationalmuseet fra 1938. Han beskftigede sig isr med topografisk forskning, og skrev bl.a. om Kbenhavn, Hillerd, Ribe, Kge og Roskilde. Fra 1935 var han i bestyrelsen til Selskabet for Staden Kbenhavns Historie og Topografi, og den 26. februar 1953 blev han medlem af Det kongelige danske Selskab for Fdrelandets Historie. Han var ogs medlem af bestyrelserne for Historisk Samfund for Kbenhavns Amt, for Selskab for Historie, Litteratur og Kunst og for Bakkehusmuseet. Heydorn, Carl Christian Richard
[http://www.rosekamp.dk/Weilweb/H.htm#Heydorn__Carl_Christian_Richard ]
Carl Christian Richard Heydorn , blev fdt. 27-4-1858 i Pinneberg som sn af cigarfabrikant Jrgen Heinrich Heydorn og Gesa Jilrgens. Han dde ugift den 9-8-1888 i Kbenhavn (Ass.). Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Inst. til Akad., som han besgte fra oktober 1876 til marts 1877. Udstillinger: Charlottenborg 1877-82 (5 gange med. 7 arbejder); 18. november Udst. 1882. Heydorn, Gerda
[www.kvinfo.dk]
Gerda Heydorn blev fdt den 27-5-1880 i Stockholm som datter af skrdder August Henning Nilsson og Alma Sofia Gthberg. Hun dde den 16-9-1967 i Kbenhavn. Billedhugger og kunstvver.
Hoff, Hans Emil Emanuel
fdt Madsen
[Politiets Registerblade] [www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Sundhed/L%C3%A6ge/Alvilda_Harbou_Hoff]]
Hans Emil Emanuel Hoff blev fdt 18-9-1844 i Kbenhavn (Frelser) som sn af skomagermester Christen Madsen og hustru Karen Hansdatter. I 1887 tog han navneforandring til Hoff. Han dde 14-5-1929 i Kbenhavn (stervold).
Den meget ambitist indstillede lge Emil Hoff var student 1863 fra Borgerdydskolen p Christianshavn og blev cand. med. 1870. Han var fysikus p Frerne og distriktslge i Torshavn 187283 hvor han virkede strkt for afholdssagen. 187577 var han borgerreprsentant i
134
Registre Torshavn og lagtingsmand for Nord-Strymoy. Han var derefter praktiserende lge i Kbh., deltog ivrigt i debatten om det offentlige sundhedsvsen, var 18961912 stadslge i Kbenhavn, 1912 18 formand for sundhedsstyrelsen. 1885 var han medstifter af Samfundet for druelighedens fremme og sad i bestyrelsen 188994. Justitsrd 1883. Statsrd 1892. Hrning, August Edvard dbt: Jensen
[kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7405&wsektion=alle , Skoleefterretninger]
Hrning, August Edvard blev fdt 12-3-1874 i Herning som sn af snedker Jens Christensen og Conradine Louise Augusta Wulff. Efter kgl. bevilling frte han efter 17-10-1912 navnet August Edvard Hrning. Dde 1961. Blev 7-12-1902 viet i Kbenhavn med Ragnhild Charlotta Jacobsson, fdt 11-2-1878 i Jrrestad, Sverige, dd 20-2-1965. Hun var datter af maleren Carl Gustav Jerrestad og Elna Rosengren.
Han var tegnelrer ved Frederiksberg Realskole i skolerene fra 1901 til 1903. August Hrning malede stemningsfulde, naturalistiske landskaber, fortrinsvis i Danmark, men ogs Gotland var et yndet sted, som han jvnligt besgte. Han udfrte ogs en hel del udtryksfulde og vellignende portrtter og arbejdede desuden med grafik.
[www.bruun-rasmussen.dk]
August Hrning: "Grydefuld p Stranden ved Kildekrog" Ingebrigtsen, Aage Valdemar

[http://www.ourtree.dk/programfiles/ancestor.php?ancest=9571 ; Politiets Registerblade]
Aage Valdemar Ingebrigtsen blev fdt 1-8-1875 som sn af maskinmester Jrgen Ingebrigtsen og hustru Marie Martine. I Skoleprogram Nr. 12 for 1892 str, at han i det forlbne r har bestet Prliminreksamen. I nummeret for skoleret 1896-97 str, at "Hr. Ingebrigtsen, eks. Lrer" skal undervise i tysk, zoologi, historie og geografi, s mon ikke det er den forhenvrende elev, der har fet ansttelse p sin gamle skole? Ved folketllingen i 1901 bor han hos forldrene i Lille Colbjrnsgade 8, sidehuset p 3. sal. Han arbejder da som lrer (vikar) ved en kommuneskole i Kbenhavn. Af Politiets Registerblade fremgr ogs, at han i rene 1914-15 ofte flytter. Det kunne betyde, at han er ret ustabil og forklarer mske, at han kun blev et enkelt skoler p Frederiksberg Realskole.
135
Registre
Irgens-Bergh, Theodor Alfred Christian

[runeberg.org; w.wangensteen.net/Bibliotek/Adel%20Holstein-Krumpen%20ocr.pdf, Politiets Registerblade ]
Theodor Alfred Christian Irgens-Bergh var elev p Frederiksberg Realskole omkring 1882-84. Han blev fdt 8-1-1866 (Holmen) som sn af kammerjunker, kaptain Alfred Andreas Holsten von Irgens Bergh og Ernestine Adelheid Elisabeth Albertine f. Bahre i Pilestrde 12. Hans far var fdt den 12-2-1820 i Dresden og 23-9-1863 viet i Altona til Ernestine, som var fdt 23-6-1829. Han blev gift med Gisela Berg, fdt i strig, Wien. Ud over at Gardehusarregimentets Skole i Jgersborg den 10-5-1888 forespurgte om Theodors ndelige evner, s vides der ikke ret meget om ham - kun at han og hans hustru oprettede "Theodor Alfred Chr. von Irgens-Bergh og hustru Gisela von Irgens-Bergh, fdt Frankl's Kunstnerlegat", som stadig uddeles. S han har jo nok ikke vret helt tosset. Jacobsen, Carl Christian Hilmann (C. Jacobsen junior)
[www.carlsbergfondet.dk/~/media/pdf-filer/Decendens/Jacobsens_Familielegat.ashx]
Carl Christian Hilmann Jacobsen blev fdt 2-3-1842 i Kbenhavn (Helliggejst) som sn af grundlggeren af Carlsberg Bryggerierne Jacob Christian Jacobsen og hustru Caroline Frederikke Schelbeck. Den 24-9-1874 indgik han gteskab med Ottilia Mary Stegmann, som blev fdt i Edinburgh den 27-3-1854. Carl dde 11-1-1914 p Frederiksberg. Jahnsen, Carl Theodor Arnold
Det fulde navn var iflge Politiets Registerblade: Carl Theodor Arnold Frederik Fritz Henri Jahnsen, og han var fdt i Kolding den 5-9-1874 som sn af jernbaneassistent Nicolai Arnold Jahnsen og hustru Marie Frederikke Vilhelmine Andersen. De kl han mtte have fet af sin far derhjemme og af Otto Fick i Frederiksberg Realskole har ikke gjort ham mere boglig. I 1892 er han i hvert fald blevet murersvend. Han boede stadig i hjemmet Saxogade 14 den 1-5-1892. Den 1-11-1895 melder han flytning fra Istedgade 97 til Frederiksborggade 48. Allerede den 1-5-1898 flyttede han fra Klundsgade 4 tilbage til forldrene i Saxogade 14. Han har da sandsynligvis vret syg, for han dde 6-11-1898 kun 24 r gammel. Jahnsen, Nicolai Arnold
[Folketlling 1885]
Jahnsen, Nicolai Arnold blev fdt i Kbenhavn 13-10-1846. Da snnen Carl Theodor Arnold blev fdt 1874, boede familien i Kolding, hvor Nicolai var jernbaneassistent. Ved folketllingen i 1885 bor familien i Saxogade 14 i Kbenhavn, og han er nu pantelner. Jensen, Lars Gabriel
Lars Gabriel Jensen var fdt 25-9-1861 i gerup ved Holbk og dde 26-2-1925 i Kbenhavn. Han blev uddannet som lrer og fik embede i Kbenhavn, blandt andet ved Frederiksberg Realskole. Han blev gift med Anna Marie Christine. Stod for institutionen, der fik navnet Gabriel Jensens Ferieudflugter. Han havde ingen brn, men en plejedatter, Martha Kjr, som sidst i 1950'erne skriver om ham: "Onkels Gerning ved skolen var for skolebestyrer Fick en stor Hjlp, ikke alene ved undervisningen, men ved regnskaber og skemalgning o.m.a. Han elskede brn, og dannede s Vesterbros Friluftsforening for de brn som ikke kom p landet, han havde nemlig hrt hvordan brnene, nr de sad p trappestenene i Saxogade, kunne fortlle om alle dem, der var ude, og det gjorde ham s ondt, da han, som selv var vokset op p landet, vidste hvad det frie og sunde liv var for os mennesker. Onkel begyndte p bar bund, ja lnte endog p sine livsforsikringer, og for at f lidt ferie selv,
136
Registre mtte han den gang selv betale sin vikar i en uge, hvilket slet ikke var let for ham. Han begyndte med brrnene omkring ret 1900. Onkel var ogs kredsbestyrer i Understttelsesforeningen, hvor han kom mange fattige mennesker p nrt hold, og selv undersgte mange af sagerne. Desuden sad Onkel ogs i Vrgerdet, og var med i Frbelsagen foruden, at han sled i aftenskolen som bestyrer, nsten hver aften for derved at tjene pengene til alt, hvad hans store hjerte kunde hjlpe med."
Jensen, Anna Marie Christine
Lars Gabriel Jensen pigenavn ukendt
Anna Marie Christine, der var fdt 27-3-1862 i Kbenhavn, blev gift med Lars Gabriel Jensen. Hun dde i 1933.
Anna Marie Christine g. Jensen Hun fik ingen brn, men havde plejedatteren Martha Kjr, som sidst i 1950'erne skriver om hende: "Tantes Gerning ved Ficks skole var jo mange flere r [end Onkels], hun var et meget intelligent og flittigt menneske, og hun fik de fineste anbefalinger derfra, da hun tog sin afsked p grund af sygdom. Hun hjalp troligt Onkel med brnene p turene, eller hvis et fattigt barn kom og ikke kunne komme med p grund af tjmangel, var tante aldrig bange for at stte sig og sy bde kjoler og m.m. til pigerne, og bukser til drengene. Hun var i det hele taget et meget virksomt menneske, og kunne nsten alt. Hun vendte selv Onkels tj og syede bde til sig selv og mig, foruden at passe bde skole og hjem." Jespersen, Jesper Peter Jesper Peter Jespersen blev fdt 18-7-1883 i Lumby som sn af grdejer Anders Jespersen og Johanne Marie Nielsen. Han dde 5-9-1963 i Skodsborg. Efter endt skolegang pbegyndte han lreruddannelse p Odense seminarium og tog eksamen 1904. Specielt faget legemsvelser havde hans store interesse. 1907 blev indkaldt som soldat. Senere blev J. tilknyttet militret som reserveofficer og udnvntes til kaptajn fr han 1932 tog sin afsked. Af strre betydning for hans senere virke som motionspropagandist blev et studieophold i London umiddelbart efter frste verdenskrig. Her tog han eksamen i engelsk og kom i samme periode i kontakt med danskeren J. P. Muller (tidl. Mller), som 1912 havde oprettet et institut for legemsvelser i London. Jespersen blev begejstret for Mllers system og besluttede at varetage 137
Registre hans interesser i Danmark. Sledes udgav han 1921 kampskriftet Mullervelser for Skole og Hjem, og ret efter forlod han skolen for i stedet at hellige sig arbejdet p sit nyoprettede Mullerinstitut i Kbenhavn. Fra 1927 stod Jespersen for det daglige Radioens morgengymnastik, som uden afbrydelse kom til at fortstte 25 r frem til 1952, hvor han p sin jubilumsdag trak sig tilbage. Ialt blev det til ca. 9000 udsendelser og "kaptajn Jespersen" var efterhnden blevet et begreb i befolkningen.
Jesper Peder Jespersen Jrgensen, Niels Juul Arthur

[ask.bib.sdu.dk/skillingsviser/tekster/oub461t.htm , Folketlling 1901]
Niels Juul Arthur Jrgensen blev fdt 17-1-1882 i Kbenhavn som sn af sadelmagermester Johannes Christian Jrgensen (f. 1-4-1833 i Skelskr, d. 7-3-1901 Skt. Matthus) og syerske Petrine Jrgensen, fdt Johansen (f. 1-10-1842 i Slagelse, d. 6-11-1902). Hun omtales i forbindelse med mordet flere steder med fornavnet Amalie, men ved hendes begravelse str kun Petrine Amalie og i anmrkningen: myrdet af sin sn. At han var elev i Frederiksberg Realskole fremgr af en henvendelse til Fick fra Hjesteretssagfrer Carl Winther i forbindelse med mordsagen. I en skillingsvise gives efter mange vers flgende beskrivelse i prosa: Lrdag den 8 November 1902 fandtes i Gasvrkshavnen Liget af en 62-rig Kvinde. Liget var indsvbt i Tpper og om Halsen dkkede et Shawl om et gabende Sr over Struben. At her forel et Mord var Politiet straks p det rene med og med Hensyn til Morderens Pgribelse kom Tilfldet til Hjlp, idet en hervrende Skuespiller, som var i Familie med den Myrdede, for Politiet fremviste et Fotografi, som fuldstndig lignede den Myrdedes Ansigt. Politiets Mistanke faldt snart p Snnen Arthur, der tidligere har vret straffet for Indbrud. Frst efter det sidste 12 Timers lange Forhr tilstod Morderen aldeles overvldet af de mod ham samlede Beviser. Han fortalte da flgende: Afvigte Torsdag havde Snnen atter henvendt sig til sin Moder om Penge, og da denne ikke vilde opfylde hans Begring, trak han lumsk en Kniv og overskar med denne Halsen p sin Moder. En Del andre Sr og Skrammer synes at tyde p, at der har stet en hftig Kamp mellem de to. Efter at have afvasket Blodpletterne p Gulvet, modtog Snnen sin Krestes Familie, som var ventet. Til dem sagde han, at Moderen fornylig var get i Arenateatret. Aftenen gik nu med Sang og Spil, medens Moderens Lig l i Vrelset ved Siden af. Da Familien var get, lftede han Liget op, indpakkede det i Tpper og krte hende, hjulpet af to Mnd, han mdte p Gaden, p en Trkkevogn ned til Gasvrkshavnen, hvor han kastede det ud. Ikke langt fra Stedet fandtes det om Lrdagen i Vandskorpen, da Dampskibet "Leo," lettede Anker. Morderen, der er 25 r, synes ikke srlig at angre sin frygtelige Gerning. Den Myrdede hed Augusta Amalie Jrgensen og havde som Dameskrderinde en ret god Forretning p Vesterbrogade 24. Hun var Enke efter afdde Sadelmagermester Jrgensen.
138
Registre
Kirt, Aage J.
[CANDIDATI OG EXAMINATI JURIS 1736-1936]
Aage J. Kirt blev fdt 25-12-1885 i Kbenhavn. Blev 4-10-1910 p Frederiksberg viet til Mathilde Bundsen. I 1913 tog han navneforandring fra Jensen.
Han var elev p Frederiksberg Realskole og blev student 1904. Cand. jur. i 1913 og fik stilling som assistent ved Kbenhavns Politi. Her avancerede han gennem rene, og endte som kontorchef indtil sin afsked i 1951. Lebrecht, Marie Magdalene Marie Magdalene Lebrecht er beskrevet i afsnit 7.2 om Otto Ficks gteskaber. Liebe, Carl Christian Vilhelm
[www.zeus2.dk/kendbio2.html ]
Hjesteretsadvokaten Carl Christian Vilhelm Liebe (1820-1900) blev jurist 1841 og var sagfrerfuldmgtig i perioden 1843-1848 og efter sin udlandsrejse 1849-1850, blev han hjesteretsadvokat i 1851. Under rigsretssagen 1855-1856 var han forsvarer for Tillisch, Sponneck, Bluhme og Scheel. I takt med at hans ry som den bde elegante og klare taler, blev han med tiden adelens og det hjere borgerskabs advokat. Liebe var medlem af Folketinget fra 1861 til 1866 og var kongevalgt medlem af Landstinget fra 1866 til 1895, hvoraf de 25 r var som dette tings formand. I Dansk Biografisk Hndleksikon fik han skudsmlet som formand at "han bekldte denne Post i 25 r med en her i landet nppe fr eller siden net formel Sikkerhed". Liebe var far til hjesteretssagfrer Otto Liebe, der i 1920 var statsminister i hele fem dage!
Dansk hjesteretsadvokat og politiker, fdt 30. november 1820 i Roskilde. Juridisk embedseksamen 1841, arbejdede nogen tid hos hjesteretsadvokat Sporon. 1851: Hjesteretsadvokat, havde ry som en sjldent dygtig sagfrer, og havde flere celebre sager. Forsvarede rsteds kabinet der var sat under rigsretsanklage 1855-56. Valgt til folketingsmand 1861 fra sin fdeby. Medlem af, og formand for Landstinget 1869-1894, kurator i Frederik VIIs bo.
139
Registre
Liebe, Otto Hjesteretssagfrer Otto Liebe (1860-1929) var bde ejer af og beboer i ejendommen under sin kun fem dage lange karriere som statsminister i 1920.
Efter uoverensstemmelser mellem Christian X og den radikale mindretalsregerings leder, statsminister Zahle, afsatte kongen herefter regeringen og udnvnte sin egen. Det var selvsagt et grundlovsbrud og ved den efterflgende udnvnelse af et forretningsministerium under Liebes ledelse, udlste det store protester over hele landet. Regeringen gik efterflgende af og M. P. Friis blev Liebes efterflger, hvorefter hjesteretssagfreren vendte tilbage til sit hverv. Disse begivenheder har fet betegnelsen Pskekrisen. Lildholdt, Ester Anine Olivia
[Folketlling 1850, tidsskrift.dk , Skoleefterretninger]
Ester Anine Olivia Lildholdt blev fdt 25-3-1851 som datter af vrtshusholder Sren Lildholdt og Emilie f. Greve. Hun omtales i de to frste numre af Frederiksberg Realskoles Skoleefterretninger, dvs skolerene 1880-81 og 1881-82 mens Carl Ewald ejede skolen. Det fremgr, at hun i april 1882 var blevet exam. Skolelrerinde. Hun optrder i folketllinger som ugift lrerinde i fransk, senest 1916. I tiden efter Carl Ewald, har hun videreuddannet sig. I rbgerne fra Kbenhavns Universitet kan man se, at hun har fet understttelse " dels for studerende derunder Kvinder som ikke have Adgang til de egentlige Universitetsstipendier, dels for sdanne akademiske Borgere i de frste Universitetsr, som have nydt eller kunde have nydt Understttelse 1883-84: Lildholdt, Olivia, Frken, til at hre Forelsninger over Sprog ..... ..... 24 Kr. 1885-86: Lildholdt, Olivia, Frken, til at hre Forelsninger over Sprog .......... 200 Kr. Lindberg, Adolph Vilhelm
[www.danculture.dk/2011/09/stamtavle-over-lieuntenant-andreas-wulff-1691-1744-efterkommere/]
Adolph Vilhelm Lindberg blev fdt 15-4-1833. I 1853 blev han exam. jur., 1852-54 kontorist p Amager Birks kontor, 1853 assistent i Ordenskapitulets kontor, 1854-74 sagfrerfuldmgtig i Kbenhavn, 1863 fuldmgtig i Ordenskapitulets kontor og kancellisekretr, 1872 kancellird, samme r sekretr hos arveprinsesse Caroline, 1873 bogholder og kasserer ved Ordenskapitulet, 1874 justitsrd, samme r intendant hos arveprinsesse Caroline, 1875 sekretr ved Vemmetofte Kloster, samme r etatsrd, 1876 R., 1880 DM., 1881 K2 1888, K1, 1892 Gb. E.T.
[http://virk-info.dk/Virk-F/Faxe%20Kalkbrud.htm]
Den 1-11884 stiftede etatsrd C.F. Tietgen i samarbejde med etatsrderne tmrermester J.A. Blom, konferensrd V. Lindberg og lensbaron Tage Reedtz-Thott aktieselskabet Faxe Kalkbrud. Han sad fra begyndelsen i selskabets bestyrelse.
140
Registre
Lnborg, Pauline Sofie

[fredbas.dk]
Pauline Sofie Lnborg blev fdt 27-7-1838 i Nykbing Falster. Pigedelen af en ldre skole blev i 1877 udskilt som privat Pigeskole i Istedgade under Pouline Lnborgs ledelse. Den flyttede flere gange, bl.a. til Frederiksberg All i 1898 og i 1907 til Amicisvej. Bor i 1860 i Skindergade 3, 3. sal som plejedatter hos en enke fra Maribo og i 1885 som skolebestyrerinde i Victoriagade 16 sammen med slgtninge fra Lolland. Hun lejer i 1898 en stor del af Ficks skole p Frederiksberg All 22 til sin egen P. Lnborgs Pigeskole. Ogs den femvrelses lejlighed p 2. sal, hvor hun er registreret sammen med sin sster Augusta Sofie ved folketllingen i 1901. I december 1893 kbte hun en grund i Glostrup lige overfor Ficks nybyggede Glostrup Realskole. Her blev bygget et fotoatelier, som hendes niece Cani Lnborg bestyrede indtil 1906. Kofoed, Jens Christian
[indenforvoldene.dk]
Jens Christian Kofoed blev fdt 6-4-1864 i Ibsker som sn af grdejer Maurits Markmann Kofoed og Karen Kirstine Hansen. Han dde den 311- 1941 i Kbenhavn. Han var en arkitekt, der praktiserede historicismen og byggede blandt andet Otto Ficks Centralbygning p Forchhammersvej, Frederiksberg (1903-05). Han var i snedker- og tmrerlre i Nex 1880-85, og blev tmrersvend i Kbenhavn 1889 med slvmedalje; dimitteredes fra Teknisk Skole i Kbenhavn 1888 og gik p Kunstakademiets Arkitektskole med afgang 28-5-1896. Madsen, Paul Cyrille Gamel Paul Cyrille Gamel Madsen blev fdt 5-9-1886 p Frederiksberg som sn af Tmrermester Anders Christian Sophus Gaml Madsen og hustru Lucie Cornelia Gjellebl. Han tog en uddannelse som kemigraf og blev senere forretningsbestyrer hos Ttein & Koch i Farvergade 8 i Kbenhavn. Har var lillebror til Finn Madsen/Finne, som senere blev gift med Otto Ficks anden hustru Marie Magdalene Lebrecht. Han var under skiftet efter Otto Fick befuldmgtiget af Ottos sn Knud Fick, der da boede i New York. Malling, Jrgen Henrik
[wikipedia.org; Politiets Registerblade]
Jrgen Henrik Malling blev fdt den 31-10-1836 og dde den 12-71905. Han var komponist, organist og musikpdagog. Jrgen Malling var ansat i Frederiksberg Realskole i 1881, alts mens den endnu var Carl Ewalds.
141
Registre
Michaelsen, Edele Rebecca Ls om Otto Ficks frste hustru Edele Rebecca Michaelsen i afsnit 7.1. Mller, Jrgen Peter
[denstoredanske.dk ; www.ifi.ku.dk/Forskning/projekter/idr_pol_velf/idraet_politik_national/i_p_muller]
Jrgen Peter Mller blev fdt 7-10-1866 som sn af sogneprst Georg Vilhelm Mller og Ellen Nielsine Jacobsen. Han dde 17-111938 i rhus. I perioden 1901-05 var han inspektr ved Vejlefjord sanatorium. Efter den tid virkede han udelukkende som agitator for legemsrgt og var under denne virksomhed for en stor del bosat i udlandet: i Zurich 1910-11, i St. Moritz 1911-12. I 1912 havde Mller opnet en sdan international anerkendelse, at han med stor succes kunne bostte sig i London, skifte navn til Muller og bne The Muller Institute, der opsgtes af sygdomsplagede mennesker fra de bedrestillede klasser. Mnster, Oluf Gutzon
[http://www.rostra.dk/fss/laerere/MuensterGutzonOluf.html]
Oluf Gutzon Mnster blev fdt 3-4-1859 p Peterslund i Brse sogn. Gift 12. juli 1892 i Frederiksborg Slotskirke i Hillerd med Emilie Lily Brummer (1868-1951). Han dde 6-5-1932 p Frederiksberg. Oluf Mnster var lrer p Frederiksborg Latinskole fra 1884 til 1897, hvor han blev fyret med pension. I den anledning skrev han i 1900 bogen: Min Afskedigelse og Rektor Iversen. Hvorledes man flder en Embedsmand. Med en Tilegnelse til hs. Hjrvrdighed fhv. Kultusminister Styhr. Han var bestyrer af Frederiksberg Realskole 1903-10. Brorderen L. Mnster skrev om ham "En vsentlig del af hans karakter kan siges med det ene ord `logik`. Han tnkte logisk, og han levede hensynslst logisk, men livet er ikke logisk, og derfor lb han p, gang p gang, bde over for enkelte personer og over for institutioner og skaffede sig selv megen modgang. Ved siden af dette havde Oluf et stort og flsomt hjerte. .... I mange mder var han en enligstillet mand." Naver, Rasmus Peder Petersen
[denstoredanske.dk ; boghandlereidanmark.dk]
Rasmus Peder Petersen Naver blev fdt 12-6-1894 i Nrre Alslev p Falster som sn af sognefoged og grdejer Jens Peter Petersen Naver og hustru Maren Jrgensen Vest. Han dde 16-8-1976 i Kbenhavn og er begravet p Tibirke kirkegrd. Efter endt skolegang kom Naver i boghandlerlre hos Thierrys Boghandel i Nakskov 1910-14 og fik kost og logi som en del af sin sparsomme lrlingeln. I 1919 blev han leder af Gyldendals sortimentsboghandel i Kbmagergade. Der kan nppe vre tvivl om, at hans tid her har vret af stor betydning for hans fremtid, dels som forlagsboghandler, dels som central figur i det kbenhavnske bohemeliv, hvor digtere som Tom Kristensen, Kai Friis Mller, Johannes Weltzer, Otto Gelsted, Hans Hartvig Seedorff Pedersen og Emil Bnnelycke m.fl. var dominerende. 1923 rejste han til USA, hvor han var beskftiget i boglader, bl.a. i Pasadena, San Francisco og New York, indtil han 1927 vendte hjem, og med sine gode forbindelser og sit vindende vsen kom han hurtigt atter ind i de dominerende kunstnerkredse, hvor han blev en virksom udstillingsarrangr og pressesekretr for de kunstnersammenslutninger der stiftedes i slutningen af tyverne. 142
Registre
Nebelong, Johan Henrik

[wikipedia.org]
Johan Henrik Nebelong blev fdt 9-11-1847 i Kbenhavn og dde 14-9-1931 samme sted. Han var professor og organist ved Skt. Johannes Kirke fra 1881, tillige kantor fra 1890, leder af Statens Lrerhjskoles Musikafdelinger, censor ved Lrer- og Lrerindeeksaminerne og meget andet. Brevet til Frederiksberg Realskole om den kommende sanginspektion sendte han i egenskab af sanginspektr, en stilling han havde fet i 1896.
Neiiendam, Robert Johannes Robert Johannes Neiiendam blev fdt 24-3-1880 i Kbenhavn og dde 26-9-1966 p Frederiksberg. Var elev p Frederiksberg Realskole og blev teaterhistoriker.
Nielsen, Axel Hans Marius

Axel Hans Marius Nielsen blev fdt 10-3-1874 i Kbenhavn og dde 30-1-1915. Han blev 1-5-1902 gift med Astrid Meinche-Stilling, der var fdt 15-4-1875. Der tages forbehold for tallene, for der hersker en del usikkerhed fx er fdselsdagen andre steder opgivet til 15-4-1874, 15-3-1875 og vielsen til 1897! Ved folketllingen i 1890 finder vi Axel Hans Marius Nielsen p 15 r, fdt i Kbenhavn, som elev/pensionr hos skolebestyrer Frederik Mautzius p Birkerd Latin og Realskole. Han optrder som ljtnant, stenograf, afskriver, lrer. Det er som lrer i stenografi, at vi kender ham fra Frederiksberg Realskole i 1900-1901. I 1901 Axel er registreret som selvstndig og driver 'Stenografisk Institut', og i 1911 logerer han som stenografilrer i Studiestrde 4 p 4. sal. Noget kunne tyde p, at han havde en drlig konomi. I hvert fald flytter han meget ofte, fx i perioden 1893 til 1915 har politiet registreret 33 adresser, og s er det mske ikke alle, han har husket at melde. Nielsen, John Jrgen
John Jrgen Nielsen blev fdt 4-6-1864 i Kbenhavn. Den 1-11-1893 er han registreret som stud. mag. boende Tordenskjoldsgade 11 , 4. hos Wizmann og 9-4-1894 i Valkendorfsgade 16 , 4. Han var lrer ved Frederiksberg Realskole i skolerene 1892-93, muligvis lidt lngere.
143
Registre
Nielsen, Lave
Lave Nielsen blev fdt 23-8-1874 i Odense som sn af fdt 21-8-1874 af praktiserende lge i Snders A. Nielsen og hustru Johanne Juliane Dirch. Han meldte 1894 bopl i Carstensgade 19 p Vesterbro i Kbenhavn og var fra samme r eksamineret lrer ved Frederiksberg Realskole. Fra 1898 tituleres han ogs stud.mag.
I Skoleefterretninger 1902 er det sidste gang, han nvnes ved skolen. Han blev senere ansat ved Skolen p Lollandsvej 40. Ovesen, Ove Henrik Ehrenfried
Ove Henrik Ehrenfried Ovesen blev fdt 4-7-1875 i Stockholm eller Gteborg,. Han blev gift med Dagmar Margrethe fdt 13-3-1876 i Kbenhavn. Ove har vret elev p Frederiksberg Realskole og Otto Ficks anden hustru Marie Magdalene skriver i 1955, at: "Han er en stor og anset Ingenir, hans Speciale er Stlvrker, han har bygget i Danmark, Sverige, (Norge?) Frankrig og flere her i U.S.A. Han tager nsten rligt til Danmark."
[books.google.dk]
Dette bekrftes gennem bogen "Stlets mnd. Det danske Stlvalsevrk 1940-1962", hvor det p side 102-103 fortlles, at han i november 1946 boede i USA. I en passage hedder det: " .... den danske ingenir Henrik Ovesen, som var konsulent for stlvrker, og som tidligere havde vret overingenir ved det kendte amerikanske stlvrk Youngstown Sheet & Tube. ...". Pedersen, N. P. Thorvald N. P. Thorvald Pedersen var ansat som fast lrer ved Frederiksberg Realskole fra 1-9-1885 til 1-81886. Physant, Hans Tjellesen Schmidt Hans Tjellesen Schmidt Physant blev fdt 25-1-1872 i Langetoe (Skrave sogn) som sn af grdmand Hans Jochim Physant og hustru. Han dde 1960. Physant blev immatrikuleret ved Kbenhavns Universitet i 1893 efter bestet adgangseksamen fra Odense med frstekarakter 100 point. Han blev cand. mag. og var skolebestyrer for Frederiksberg Realskole i rene 1903-1942 og medstifter af Frederiksberg Realskoles Elevsamfund i 1945. Physant havde bopl p Poul Mllers Vej 5.
144
Registre
Pontoppidan, Henrik
[tidsskrift.dk/index.php/kuaarbog/article/download/43953/83488]
Henrik Pontoppidan blev fdt 24-7-1857 i Fredericia som sn af sogneprst ved Trinitatis kirke Dines Pontoppidan og Birgitte Marie Christine f. Axenbll. Han dde 21-8-1943 i Charlottenlund.
Som ung ville han revolutionere verden og gre op med sin fdrene tro ved at ville vre ingenir og siden hjskolelrer og forfatter. De bger, Pontoppidan skrev i sin ungdom, var strkt samfundskritiske og levede op til Georg Brandes parole om at stte problemer under debat. I forfatterskabets sidste fase havde Pontoppidan for lngst resigneret i politisk henseende, for i stedet at besvare sin egen gde: hvem er du selv? Rolsted, Hans Christian Vilhelm Hans Christian Vilhelm Rolsted blev fdt 4-5-1854 i Undlse sogn ved Holbk som sn af godsforvalter Niels Frederik Christian Rolsted og Frederikke Vilhelmine Halberg. Han dde 9-11-1916 i Ordrup. Han blev student fra Sor Akademi i 1871 og tog skolelrereksamen fra Jonstrup i 1874, blev cand. phil. i 1878. Var timelrer ved Kommuneskolerne 1877 og fast ansat fra 1881. Lrer ved opfostringshuset i1883. Skoleinspektr ved Oehlenschlgersgades Kommuneskole 1895 og Viceskoledirektr i Kbenhavn i 1900. Formand i Det pdagogiske Selskab fra 1899 til 1905; Sabra, Eimert Viggo Eimert Viggo Sabra var fdt i Helsingr omkring 1850. Blev fabriksbestyrer ved Store Nordiske Telegrafselskab og boede med familien p Sankt Knuds Vej 15 tt p Frederiksberg Realskole. I 1891 havde han to af sine snner i Frederiksberg Realskole, nemlig Thorvald og Eimert p henholdsvis 10 og 8 r. Salomon, Emilie Emilie Salomon blev fdt 16-11-1850 i Horsens som datter af ordineret kateket Wictor Salomon og hustru Caroline Amalie f. Fischer-Bentzon. Emilie dde 18-8-1931 i Kbenhavn.
Ls mere om hendes gteskab med Carl Ewald i afsnit 3.1.1.
145
Registre
Salomon, Therese Therese Salomon blev fdt 8-4-1849 i Horsens som datter af ordineret kateket Wictor Salomon og hustru Caroline Amalie f. Fischer-Bentzon.
Sstrene Salomon: Therese ugift, Henriette g. Kuhr og Emilie g. Ewald
Therese var lrerinde. I 1902 fremgr det af Ministerialtidende, at "Lrerinde frken Therese Salomon i Bogense" tildeles en portion af "Frken Hanne Salomons Legat til Fordel for vanfre og lemlstede". Det kunne tyde p, at hun havde et handicap. Hun dde 22-2-1926. Salomon, Henriette Christiane Emilie Den ldste af de tre sstre Salomon var Henriette Christiane Emilie, fdt 5-9-1847 i Horsens og dd 2-1-1922. Hun blev gift med professor James Victor Kuhr. Skrivers, Johanne fdt Johannesen Johanne Johannesen blev fdt 8-6-1866 i Hundstrup, Thy, som datter af grdejer Johannes Madsen og Ane Marie Jeppesen. Hun dde 25-5-1951 p Frederiksberg. Hun blev gift med arkitekten Niels Georg Nielsen Skrivers, fdt 31-8-1880 i Vigerslev ved Kbenhavn og dd 17-3-1941 i Kbenhavn og begravet i Hvidovre. Victor Hermansen skriver i "Frederiksberg Realskoles Historie" om hende: ... med srlig varme og hengivenhed mindes de [gamle elever] dog - Fru Skriver (Skrivers). Hun nvnes frste gang blandt lrerpersonalet i skoleret 1901-02 og fulgte skolen til 1919. Hendes undervisning var fortrinsvis knyttet til 1. klasse, og det blev derfor hende, som tog sig af de sm nye elever. En bedre vejleder kunne ikke tnkes. Med sin naturlige vrdighed holdt hun glimrende disciplin - hun har vist aldrig slet en elev - og med sin dybe forstelse for brn var hun hjt elsket. Hun var en bendet lrerinde. Slomann, Emil
[denstoredanske.dk]
Emil Slomann blev fdt 24-7-1855 i Kbenhavn (Vor Frue) og dde 26-51904 i Middelfart, begravet iKbenhavn. Slomanns Skole blev oprettet 1885 med betegnelsen Den nye Latin- og Realskole p Nrrebro eller Winkel Horn og Slomans Latin- og Realskole. Fra 1887 fratrdte Winkel Horn, og skolen fik betegnelsen Slomanns Skole eller Slomanns Latin- og Realskole. I 1889 fik skolen dimissionsret til IV. klasses hovedeksamen og 1892 til studentereksamen. Skolen blev sammensluttet med Borgerdydskolen, Helgolandsgade, i 1912. Mens skolen var beliggende p Frederiksberg, havde den adressen: Jakob Dannefrds Vej 3.
146
Registre
Stanton, Theodore
[wikipedia.org]
Stanton, Theodore var amerikansk journalist, fdt 10-2-1851 i New York, som sn af journalisten Henry Brewster Stanton og den amerikanske kvindesagskvinde Elizabeth Cady Stanton. Han fik eksamen fra Cornell i 1876 og blev i 1880 korrespondent for New York Times i Berlin. Senere var han journalist i Paris. Han dde 1-3-1925. Iflge Georg Brandes' dagbog den 8-9-1909, havde han haft en lang samtale med Stanton om nordpolsfareren Cook.
Storm-Petersen, Robert
[wikipedia.org]
Robert Storm-Petersen blev fdt 19-9-1882 i Valby og dde 6-3-1949 p Frederiksberg. Han var maler, forfatter, skuespiller og "opfinder" og blev bedst kendt under kunstnernavnet Storm P.
Robert Storm-Petersen er frst og fremmest kendt for sine mange vittighedstegninger, bl.a. fluerne og sine humoristiske aforismer. Han begyndte som bladtegner ved Klods-Hans, Blksprutten og Lurifax. Han tegnede (Peter Vimmelskaft, Peter og Ping og De tre sm mnd). Han var medarbejder ved Ekstra Bladet fra 1900 til 1905 og skuespiller p Casino fra 1905 til 1907 og p Dagmarteatret fra 1907 til 1909. I 20'erne og 30'erne var han et kendt scenenavn. Han prvede ogs lykken i USA, men amerikanerne brd sig ikke om hans tegninger og forstod ikke hans humor. Hans hjemve gede ikke sucessen. Suhr, Ida Marie Ida Marie Suhr f. Bech, 1825-1897, gift med grosserer Ole Berndt Suhr. Hun ydede Otto Fick et ln p 50.000 kr. til bygningen af Frederiksberg Realskole p Frederiksberg All.
147
Registre
Srensen, Jrgen Christian Jrgen Christian Srensen, blev fdt 26-3-1836 i Brndbyvester som sn af grdejer og sognefoged Sren Jrgensen og hustru Birthe Kirstine Nielsdatter. Han blev gift med Eble Jensdatter. Han ejede Kirkebjerggrd i Brndbyvester og var landstingsmand 18911906. Da han dde 1-3-1915 i Brndbyvester, var han Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.
Tandrup, Harald Konrad Niels Viggo

[www.denstoredanske.dk ]
Harald Konrad Niels Viggo Tandrup blev fdt 31-1-1874 i Kbh. (Matthus) som sn af Emma Wimpelmand og som barnefader havde hun opgivet redaktr Bernhard Wulff. Harald blev frst dbt 18-11-1885 og adopteret af laboratoriearbejder Just Vilhelm Tandrup og hustruen Johanne Marie Hansen, og han fik samtidig tilladelse til at bre familienavnet Tandrup Han tog prliminreksamen 1890 og var 189199 ansat ved telegrafvsenet, frst i Kbenhavn, siden i rhus, hvor han skrev sine frste skuespil. Han levede en overgang af tilfldige arbejder, var sledes en tid metalarbejder og gasmleraflser i Kbh., 190104 redaktionssekretr ved Kolding Avis og 1905 redaktr af Aftenbladet. I de flgende r blev han knyttet til flere ugeblade og magasiner. Han dde 10-5-1964 i Vanlse, og blev begravet p Bispebjerg kirkegrd. Thyregod, Sren Tvermose
[denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Oskar_Thyregod]
Sren Tvermose Thyregod blev fdt 6-2-1863 som sn af lrer Christen Andersen Thyregod og Ane Marie Srensen. Den eksaminerede dansklrer Sren Tvermose Thyregod er nvnt som lrer i Frederiksberg Realskoles skoleefterretninger for 1884, 1885 og 1886. I 1885 bor han p Frederiks Vej 1, i forhuset p 2. sal hos forldrene sammen med seks sskende. Pudsigt nok m det vre lillebroderen Otto Oscar Thyregod, hvorom skolebestyrer Emil Slomann i 1887 beder Otto Fick om konfidentielle oplysninger. Toepfer, Otto Viggo Julius Edvard
[ancestry.com]
Otto Viggo Julius Edvard Toepfer blev fdt 23-3-1871 i Slagelse som sn af lrer Peter Anton Emil Tpfer og Herta Ottomine Monrad Worlig. Viggo Toepfer blev viet i Fulham, London, 1908. [soranerarkivet.dk] [tidsskrift.dk/index.php/kuaarbog/article/download/45005/8503] Han blev student fra Sor Akademi i 1889 og immatrikuleret ved Kbenhavns Universitet i det akademiske r 1889-1890. Bestod 24-6 filosofikum med karakteren mg. P internettet er fundet en del oplysninger om ham. [fre.stparchive.com/Archive/FRE/FRE01251906p03.php] Den 25-1-1906 havde han en kort historie i The Freemen Courier, South Dakota med titlen "THE LIFE FOR THE CZAR". Viggo Toepfer m have mdt Fick under dennes tur til USA i 1907; i hvert fald er han medunderskriver p en sttterklring derovre bde i april og maj.
[http://www.ellisisland.org/]
Han optrder en enkelt gang som ankommet til USA via Ellis Island fra Southhampton. Det skete 10-11-1909, hvor han beskrives som 38-rig journalist med bopl i New York.
[chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn88084272/1910-09-22/ed-1/seq-6/]
148
Registre Den 22-9-1910 var der i El Paso Herald (El Paso, Tex.) en novelle "The Trick That Failed" skrevet af Viggo Toepfer.
[chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85038615/1910-10-30/ed-1/seq-3/]
Den 30-10-1910 var der en artikel i The Times Dispatch (Richmond, Va.) med overskriften "The Memories of Count Tolstoy, Translated by Viggo Toepfer". Denne artikel optrder ivrigt i flere andre aviser de flgende r.
[http://www.findmypast.co.uk/]
Ved folketllingen 1911 i England optrder: TOEPPER, Viggo, fdt 1871, alder: 40, i Edmonton parish, Middlesex county.
[http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1594968/politiken-tog-grueligt-fejl-om-titanic-alle-er-blevnereddede/]
Da Politikens journalist Viggo Toepfer blev bedt om at dkke Titanic-katastrofen for lige knap 100 r siden, kunne han viderebringe en god nyhed til lserne: Alle 2.293 ombordvrende passagerer var blevet reddet, og det ramponerede skib havde fortsat sejladsen mod den canadiske havneby Halifax efter sammenstdet med isbjerget. Harland-Vrftet i Belfast, som har bygget Titanic, hvder, at Skibet umuligt kan synke, afsluttede skribenten artiklen, der blev bragt i Politiken 16. april 1912. Det virkelige forlb viste sig jo hurtigt at vre helt anderledes. Den 4-1-1917 kronik i Politiken: I Petrograd under Krigen, af vor rejsende korrespondent. I 1918 fik han udgivet bogen "En Danskers Syn paa Tyskland og England" om 1. Verdenskrig. Trier, Herman
[denstoredanske.dk]
Herman Trier blev fdt 10-5-1845 og dde 1-9-1925. Trier var pdagog og politiker og udfoldede et omfattende pdagogisk forfatterskab. Han var 1884-89 formand for Studentersamfundet og 1882-1907 leder af dets arbejderundervisning. Han var MF 1884-87 og 1890-1909, 1901-05 dets formand, og medlem af Landstinget fra 1909; desuden var han medlem af Kbenhavns Borgerreprsentation 1893-1917 og dens formand 1898-1907. Trier var oprindelig knyttet til Venstre, men indtog en selvstndig stilling og tilsluttede sig senere Det Radikale Venstre. Han ledede bl.a. forhandlingerne om lsningen af Statslnskrisen 1919 og nd stor respekt i alle kredse for sin personlige integritet og uegennyttighed.
Troelstrup, Niels Christian Pedersen Niels Christian Pedersen blev fdt 15-10-1883 i Blre sogn ved Aalborg som sn af husmand Sren Pedersen og Maren Katrine Simonsen i Troelstrup. I 1913 fik han navnendring, s han kunne benytte sit fdested som efternavn. I 1908 bnede Niels Christian Pedersen Troelstrup butikken Troelstrup i klderlokalerne af ejendommen i Mntergade 17 i Kbenhavn. F r senere kbte han hele ejendommen, som han omdannede til stormagasin med herre- og drengetj. Da Kbenhavns kommune i 1936 lod bygningen p Mntergade kondemnere, kbte Troelstrup hjrneejendommen Vester Voldgade 5,
149
Registre som er forretningens nuvrende residens. Butikken blev ogs kendt under navnet Busketorvet. Hans relation til Otto Fick er, at han i 1944 kbte Centralbygningen p Forchhammersvej, da Kbenhavns kommune opgav at drive den videre. Vogelius, Frederik Christian Paludan Frederik Christian Paludan Vogelius blev fdt 28-8-1866 p Frederiksberg som sn af brygger Peter August Vogelius og hustru Marie f. Schneider. Han dde 4-10-1938 i Kbenhavn.
Frederik gik til gymnastik hos Otto Fick, men mtte i marts 1887 melde sig fra holdet. Vogelius, Ove Heg Ove Heg Vogelius blev fdt 1-2-1880 som sn af brygger Peter August Vogelius og hustru Marie f. Schneider. Han overtog 1-10-1910 en boghandel efter Ficks tidligere boghandler August Giese.
Vogelius, Peter August

[wikipedia.org]
Peter August Vogelius blev fdt 28-1-1821 i Hobro og dde 15-4-1889. Han blev cand. pharm. og brygger i Vesterbrogade 253.
Sammen med sin kone Marie f. Schneider fik han flere brn, hvoraf snnerne Frederik og Ove ogs optrder i forbindelse med Otto Fick. Warming, Peter Heg Den i afsnit 3.2 optrdende Heg Warming er sandsynligvis nedenfor omtalte person; herfor taler navnets sjldenhed, hans tilknytning til skoleverdenen og perioden for hans tilstedevrelse i Kbenhavn. En konkret forbindelse til Carl Ewalds skole er dog ikke fundet. Peter Heg Warming blev fdt 14-3-1820 i Ribe som sn af stempelpapirforhandler og kasserer ved katedralskolen Jens Christian Warming og Bodil Cathrine fdt Heg boende i Korsbrdregade. Ved folketllingen i 1845 var han stud. polyt. og boede p Valkendorfs Kollegium i Sankt Peders Strde No. 144. I perioden 1853-73 var han ansat ved rhus Katedralskole som lrer i matematik. Han fungerede ogs som privatlrer.
150
Registre Han blev gift med Sofie Dorthea, der var fdt 26-5-1819 i Kbenhavn og dde 19-2-1900. Ved folketllingen i 1880 bor han med sin kone og to ugifte brn i stergade mtr. 309 i rhus. Ved folketllingen i 1885 er han flyttet til Kbenhavn, hvor han bor som pensioneret adjunkt p Sortedam Dossering 85,matr.1581 med konen og en datter. Den 1-5-1892 melder han bopl p sterbrogade 126, stuen, og fra 6-11-1906 har han bopl p sterbrogade nummer 144, stuen. Han udgav et par bger med relation til hans fag: "Ngle til Metersystemet, omfattende "Lngde, Flade-, Kubikmaal og Vgt" (1890) og "Logaritmetabel" (1892). Peter Heg Warming dde 21-12-1909. Wildfang, Helene Margrethe Helene Margrethe Wildfang var Otto Ficks tredje hustru og er beskrevet nrmere i afsnit 7.3 om hans gteskaber. Will, Carl Emil
[www.coneliand.dk ; Politiets Registerblade]
Carl Emil Will, blev fdt 21-10-1850 i Kbenhavn og dde 1927. I 1892 er han forretningsfrer og bor p sterbrogade 42, 2. sal. Sad i den frste bestyrelse for Nordisk Gjenforsikrings Selskab A/S, stiftet 20-6-1894. Carl Wiil var fra frste frd med til at sttte Otto Ficks ider og sad i det frste 'Forretningsudvalg til opfrelse af en Centralbygning' i 1901. Han stttede ogs indsamlingen til Fick under hans rejse til USA i 1907 og bidrog i november samme r ogs med en anbefaling p engelsk. Zeuthen, Sophus Rasmus Lauritz
[www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Jurist/L._Zeuthen] [www.flickr.com/photos/mormorsfotos/6072511689/in/photostream]
Sandsynligvis Sophus Rasmus Lauritz Zeuten, blev fdt 3-8-1854 i Kbenhavn og dde 3-11-1923. I perioden 1880-83 var han volontr i justitsministeriet. Juridisk manuduktr.
8.3 Stedregister
Udover at give referencer til geografiske steder som veje, gader og byer indeholder dette register ogs navne p nvnte institutioner og foreninger. Vr opmrksom p at kbenhavnske referencer er samlet under hovedpunktet Kbenhavn. benr ........................................................... 116 Afrika ....................................................... 32, 103 Amicivej ........................................................... 58 Avedre ......................................................... 108 Berlin ................................................. 78, 98, 116 Bolivia ............................................................ 117 Borgerdydskolen ............................................. 29 Brasilien ......................................................... 117 Bredelykke ....................................................... 15 Broadway ................................................ 73, 115 Brndbyster................................................. 108 Brndbyvester ................................................. 33 Brooklyn .................................................. 92, 115 Budapest ......................................................... 78 151 Californien ......................................................112 Centralbanken..................................................72 Chicago .............................................................98 Christiania (Oslo) ..............................................74 Christianshavn..................................................12 Dansk Kvindesamfund......................................61 Dansk Skolemuseum .................................. 51, 59 Danskehus (Avedre) .....................................108 Den Sjllandske Bondestands Sparekasse ......72 Detailhandlerbanken .......................................72 Diakonissestiftelsen .......................................105 Ejby (Glostrup) .................................................33 England....................................................... 63, 74 Farum ...............................................................60
Registre Finsterbergn (Thringen) ................................. 84 Flensborg ........................................................ 72 Forchhammersvej .............................. 53, 69, 108 Forenede Latin og Realskoler .......................... 58 Forhbningsholms All .................................. 107 Franske Skole, Den........................................... 60 Fredericia ......................................................... 79 Frederiksberg ................................... 8, 10, 11, 18 Frederiksberg All ...................................... 15, 23 Frederiksberg Have .......................................... 18 Frederiksberg HF-kursus .................................. 60 Frederiksberg Kirke ........................................ 107 Frederiksberg Realskole........................... 14, 110 Frederiksberg Stadsarkiv ................................. 54 Frederiksborg Lrde Skole .............................. 15 Frijsenborg ....................................................... 31 Gammel Kongevej.......................................... 101 Garderhusarregimentets Skole........................ 31 Gentofte......................................................... 105 Glostrup ........................................................... 33 Glostrup Shoppingcenter................................. 34 Grundejerbanken............................................. 72 H.C. rstedsvej ................................................ 18 Haag ............................................................... 114 Hrens Gymnastikskole .................................. 43 Hammel Kost- og Realskole ............................. 31 Harlev (rhus) .................................................. 86 Holland................................................... 109, 114 Homesgarth ..................................................... 98 Horsens ............................................................ 46 Horsens lrde skole ........................................ 41 Hrsholm Kirkegrd ....................................... 105 Hospitalsvej ................................................... 116 Hvelte .......................................................... 113 Hvissinge .......................................................... 33 Indien ............................................................. 112 Islands Nationalbibliotek ............................... 117 Italien ................................................. 10, 32, 103 Jernbanevej................................................ 34, 39 Johnstrups All .............................................. 116 Kirkebjerggrd ................................................. 33 Kbenhavn ............................................. 7, 10, 17 Absalonsgade ............................................... 24 Amalienborg ............................................ 7, 61 Blgrdsgade ............................................... 30 Blancogade .................................................... 7 Blegdamsvej................................................. 60 Borgerdydskolen .......................................... 29 Bredgade................................................ 7, 110 Christiansborg .............................................. 81 Classens Have .............................................. 69 Dag Hammerskjlds All .............................. 60 Egilsgade .................................................... 116 152 Fiolstrde.................................................... 23 Fredericiagade ......................................... 7, 11 Frederiksberggade (Strget).......................... 8 Gammel Strand.............................................. 9 Gammel Torv ......................................... 9, 116 Garnisons Kirke............................................ 11 Gasvrkshavnen ......................................... 48 Gasvrksvej................................................. 53 Godsbanegrden ......................................... 90 Halmtorvet .................................................. 84 Hjesteret .................................................... 49 Holbergsgade............................................... 48 Islands Brygge .............................................. 72 Istedgade ..................................................... 53 Klareboderne ............................................. 106 Kbenhavns Magistrat................................. 69 Kbenhavns Rdhus .................................. 116 Kbenhavnske Realskoler...................... 49, 58 Kbmagergade ............................................ 42 Nansensgade Skole ...................................... 51 Nationalmuseet ........................................... 53 Nattergalevej ............................................... 60 Nrre Sgade ............................................. 107 Nrrebro ...................................................... 30 Nyboder ......................................................... 9 Nytorv ............................................................ 8 sterbro ...................................................... 69 stergade ...................................... 10, 21, 106 St. Matthus Kirke .................................... 102 Strandgade ............................................ 9, 108 Studiestrde ............................................... 61 Svane Apotheket ......................................... 10 Torvegade .................................................. 109 Universitetet ................................................ 13 Valeurs Skole ............................................. 106 Vesterbro ..................................................... 10 Vesterbrogade ........................... 19, 20, 21, 48 Vestre Boulevard ......................................... 91 Vimmelskaftet ....................................... 43, 66 Violstrde ................................................... 23 Vor Frue ....................................................... 18 Wesselsgade .............................................. 117 Zahles seminarium ...................................... 15 Koblenz .......................................................... 116 Kolding ........................................................... 105 Kongens Lyngby ............................................... 18 Lolland ............................................................. 13 London ....................................................... 63, 90 Los Angeles .............................................. 92, 109 Lyce Francais.................................................. 60 Lyce Prins Henrik ........................................... 60 Marie Kruses skole .......................................... 60 Markusborg ..................................................... 80
Registre Markuskirken................................................... 69 Milano ............................................................... 9 Nationalbanken ............................................... 72 New York ................................63, 73, 78, 92, 117 Niels Hjort Skolen ............................................ 59 Norden ............................................................ 83 Norge ......................................................... 85, 98 Odense ............................................................ 73 OK-Fonden....................................................... 60 stermalm (Stockholm) .................................. 98 strig ............................................................... 74 Pdagogiske Selskab, Det ............................... 76 Paris ....................................................... 9, 10, 78 Philadelphia ..................................................... 75 Rom ................................................................... 9 Sandholm ...................................................... 113 Sankt Matthus kirke ................................... 101 Sankt Thomas All ........................................... 44 Sankt Thomas Plads......................................... 52 Sct Markus Alle ................................................ 69 Shanghai ........................................................ 105 Shelburne (Vermont)..................................... 110 Skjoldelev (rhus).......................................... 102 Slaglunde ......................................................... 18 Slesvig .............................................................. 15 Smland ........................................................... 19 Sndermarkens Kirkegrd ............................... 96 Spanien..................................................... 32, 103 St. Morits..........................................................91 St. Thomas (Frederiksberg) ..............................44 Statens HF-kursus ............................................60 Statens Pdagogiske Studiesamling................59 Statsgymnasiet Schneekloths Skole .................59 Steenstrups All ...............................................96 Stockholm ............................................ 74, 93, 98 Svanholm Forberedelsesskole .........................59 Sverige........................................................ 19, 78 Thorvaldsenskolen ...........................................59 Tyskland ............................................... 74, 76, 78 Udby (Vordingborg) .........................................23 Udby prstegrd .............................................22 Ullits .................................................................23 USA ......................................... 63, 72, 73, 92, 108 Vrnedamsvej ..................................... 18, 20, 59 Vallensbk .......................................................33 Valns gods .....................................................13 Vejlby (Fyn) ......................................................10 Vemmens (Tsinge).....................................105 Vennerslyst ......................................................15 Vestre Borgerdydsskole ...................................12 Vodroffsvej ........................................... 11, 12, 13 Washington ......................................................76 Wien ............................................................. 9, 98 Zrich ...............................................................98
8.4 Liste over kilder

I dette afsnit findes en liste over de anvendte bger, arkiver, aviser og internetsider. For en mere detaljeret udpegning af sidenumre, arkivalier m.m. samt uddybende kommentarer henvises til afsnit 8.6.
Ancestry. ( ). ancestry.com. Hentet fra ancestry.com Arkivalieronline. ( ). AO-forside. Hentet fra Statens Arkiver: http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside Bajer, F. (1886). Om Krigs forebyggelse ved Voldgift. Kbenhavn: Studentersamfundets Forlag. Bjrn, C. (December 1993). Natalie Zahles fjerde eftermle. Fortid og Nutid(Hefte 4), s. 314-322. Boghandlere i Danmark. (2013). Boghandlere i Danmark. Hentet fra http://www.boghandlereidanmark.dk/ California Death Index, 1940-1997. ( ). Rootsweb. Hentet fra http://vitals.rootsweb.ancestry.com/ca/death/search.cgi Danmarks Statistik. (2013). Forbrugerprisindeks - Hovedtal. Hentet fra Danmarks Statistik: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/forbrugerpriser/forbrugerprisindeks.aspx?#prisberegner Dansk Demografisk Database. ( ). Hovedstadsarkiver.dk. Hentet fra http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/index.htm Dansk Kvindesamfund. ( ). Kvinden og Samfundet. Den danske film database. ( ). Hentet fra danskefilm.dk: http://www.danskefilm.dk/
153
Registre
Det kongelige Bibliotek. ( ). Drabssager i Danmark. ( ). Hentet fra http://drabssageridanmark.beboer2650.dk Drum, Jean; Drum, Dale D. (2000). MY ONLY GREAT PASSION, The life and films of Carl Th. Dreyer. Maryland: Scarecrow Press. Ekstrabladet. ( ). Ekstrabladet. Ellis Island Foundation. (-). Ellis Island - Free Port of New York Passenger Records Search . Hentet fra ellisisland.org: http://www.ellisisland.org Europeana. (2013). europeana - think culture. Hentet fra Europeana - Homepage: http://www.europeana.eu/ Ewald, J. (1953). Breve fra en Barndom. Kbenhavn: Gyldendal. Fick, O. (1899). Udkast til en Plan over Centralbygninger. Kbenhavn. Fick, O. (1901). Redegrelse for Centralbygningssagen. Kbenhavn. Fick, O. (Oktober 1907). Co-operative Apartments. Good Housekeeping, Vol. 45(Nr. 4). Frederiksberg Stadsarkiv. ( ). Danmark. frederiksbergbilleder.dk. ( ). frederiksbergbilleder.dk historisk billedarkiv. Hentet fra http://frederiksbergbilleder.dk/: http://frederiksbergbilleder.dk/ Frederiksberg-borger. ( ). Frederiksberg-borger Filarkiv. Hentet fra Frederiksberg Kommune - Byggesager: https://frederiksberg-borger.filarkiv.dk Grohshennig, M. (Red.). (1914). Danmarks Prstehistorie 1884-1911. Dansk Genealogisk Institut. Hansen, P. H. (marts 2010). Finansielle krisers efterspil i (Danmarks)historien, 1857-1930. Samfundskonomen(Nr. 1). Henrik Pontoppidan. ( ). Henrik Pontoppidan, forfatterskab, biografi, lsning, forskning, undervisning . Hentet fra http://www.henrikpontoppidan.dk/ Hermansen, V. (1958). Frederiksberg Realskoles Historie. Frederiksberg gennem tiderne, VII. HF-kursus, F. ( ). FHF's historie. Hentet fra HF - Frederiksberg HF Kursus: http://www.frberg-hf.dk Islands Nationalbibliotek. (2013). Reykjavk. Kock, L. (1912). En gammel prsts erindringer. Kbenhavn: Det Schnbergske Forlag. Landsarkivet for Sjlland m.m. ( ). Gamle gader - nye navne. Hentede 2013 fra Gamle gader - nye navne: http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/docs/glgader.pdf Langkilde, H. E. (1970). KOLLEKTIVHUSET - en boligforms udvikling i dansk arkitektur. Kbenhavn: Dansk Videnskabs Forlag. Legater - so.dk Studerende Online. (2013). Hentet fra Studerende Online: http://www.so.dk/studie/legater/legat?id=2587 Leksikon - Gyldendals bne encyklopdi. ( ). Hentet fra DEN STORE DANSKE: denstoredanske.dk Liisberg, B. (1916). Kvinder i dansk historie. Kbenhavn: H. Hagerup.
154
Registre
Lund, H. H. (1950). Bogen om STORM P. skrevet af hans venner. Kbenhavn: Westermann. Lyce Francais Prins Henrik. ( ). Lyce Francais Prins Henrik, Copenhague. Hentet fra http://www.lfph.dk/?lang=dk Markusborg. ( ). Om AB Markusborg. Hentet fra AB Markusborg: http://markusborg.dk/foreningen/ Mortensen, M. T. (2010). Et hjem i byen? Pensionatet som urbant mikrokosmos ca 1880-1960'erne. Det Humanistiske Fakultet. Aarhus Universitet. Mller, J. (1998). Frederik 6. - Trk af en konges liv. Forlaget Sesam. National Archives, Census 1940. ( ). Search the 1940 Census - 1940 Census. Hentet fra 1940census.archives.gov/search/: http://1940census.archives.gov/search/#searchby=location&searchmode=browse&year=1940 Nationalmuseet. ( ). Natmus.dk - mange museer i et - Nationalmuseet. Hentet fra http://www.natmus.dk/ Naver, R. (1971). Lst og fast om Rasmus Navers liv og levned fortalt af ham selv til Ernst Mentze. (E. Mentze, Red.) Kbenhavn: G.E.C. GAD. Neiiendam, R. (1953). ROBERT NEIENDAMM fortller - LIVSERINDRINGER. Kbenhavn: Branner og Korch. Nrgaard, J. A., & Hyer, P. (1948-52). Glostrup private realskole. I GLOSTRUP BOGEN, I. Historisk Selskab for Glostrup og Omegn. Politiets Registerblade. ( ). Politiets Registerblade. Hentet fra Kbenhavns Stadsarkiv: http://www.politietsregisterblade.dk/ Politiken. ( ). Kbenhavn: Politikens hus. Poulsen, U. K. ( ). Privatarkiv. Poulsen, U. K. (2013). Helene Margrethe Wildfang "Meine Erlebnisse in Coblenz" 1907. Rasmussen, H.-H. (2003). Glostrup Realskole. I H.-H. Rasmussen, Nyt fra Arkivet (rg. 31). Glostrup: Glostrup Lokalhistoriske Arkiv. Rasmussen, H.-H. (2009). Glostrups Historie. Glostrup: Glostrup Kommune. Rigsarkivet. ( ). Kbenhavn, Danmark. Schmidt, Lene. (2003). Boliger med nogo attt (Boliger med noget ekstra). Den Norske Husbank. Schwartz, W. (1955). Man havde tid til at blive voksen. Selskabet Bogvennerne / Carit Andersen. Schwimmer, R. (1907). Zentralhaushaltung. Die Umschau(nr. 52). Scffer, A. (Red.). (1929). Dansk Farmaceutisk Stat. Kbenhavn: Dansk Farmacevtforening. Sigtryggsson, S. (1937). Vestre Borgerdydsskole 1787-1937. Danmark: C. Ferslew & Co.'s Forlag. Stephensen, H. (december 1969). (21), s. 37-39. Stephensen, H. (1970). En mand, et hus og en id. Frederiksberg gennem tiderne. Sterm. (1840). Sterms Kort over Kjbenhavn. Hentede 2013 fra Kbenhavns Biblioteker: bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/historiske-kort/sterms-kort-kjoebenhavn
155
Registre
Taylor, J. (5. Juli 2006). Bahias Online - Full Service House. Hentet fra Bahias Online (blog): bahaisonline.net/index.php?option=com_content&task=view&id=334&Itemid=9 Universitet, A. ( ). Aarhus Universitet. Hentet fra http://library.au.dk/ Vestbro, D. U. ( ). Hentede 2013 fra www.habiter-autrement: http://www.habiterautrement.org/33_collectifs/contributions-33/Collective-Housing-in-Sweden-Dick-Urban-Vestbro.pdf Wikipedia. ( ). Wikipedia. Hentet fra Wikipedia: wikipedia.org Zinglersen, B. (1974). Kbenhavnske monumenter og mindesmrker. Kbenhavn: POLITIKENS FORLAG.
8.5 Billeder og figurer

Billeder og figurer er fundet mange forskellige steder:
Side 7 Kortet med fdehjemmet er et udsnit af Sterms kort over Kbenhavn fra 1840, er hentet fra Kbenhavns Biblioteker. Fotografiet af Fredericiagade 18 er taget 2013 af forfatteren. Den ufrdige Marmorkirke som ruin er fra Wikipedia. De to billeder af Ottos forldre er udsnit fra Det kgl. Biblioteks Portrtsamling. Stamtret er lavet af forfatteren. Billedet af apotheker Carl Wolff beror hos forfatteren. Billedet af Gammel Torvs Apotek er fra bogen Gammel Torvs Apothek i Kbenhavn mens billedet af dets officin findes p Danmarks Natur- og Lgevidenskabelige Bibliotek. Maliriet af Bente Frederikke Rafsted er fra Wikipedia. Fotografierne af Ottos farfar og farmor er fra Det kgl. Biblioteks Portrtsamling. Kristine Lovise Wolffs brev findes hos forfatteren. Fotografiet af Vodroffsved 10 er taget af forfatteren. Vester Borgerdydsskolen er fundet p monawwwbloggercom.blogspot.dk/2010/09/skolearsskrifter-og-skoleblade-fra_26.html . Fotografiet af Vennersly er fra http://www.europeana.eu/ . Carl Ewalds portrt er fra Det kgl. Biblioteks Portrtsamling. Billedet af Ny Kongensgade 15 er sammensat flere fotografier taget af forfatteren. Tegningen med de tre skoleparceller er lavet af forfatteren p en baggrund af et luftfoto fra google. Schneekloths bygning er fotograferet af forfatteren, mens det gamle billede af Marie Kruses bygning p Frederiksberg er fra danskebilleder.dk . Udsnit fra forsiden af Otto Ficks brochure for den nye Frederiksberg Realskole 1886 (Frederiksberg Stadsarkiv). Det gamle fotografi af Hammel Realskoler er fundet phjemmesiden www.hammel-billeder.dk . Fotografiet af Anders Christiansen og frue er fra Glostrup Lokalhistoriske Arkiv. Grafikken, der viser Glostrup Realskoles placering er fremstillet af forfatteren p baggrund af et matrikelkort fra Geodatastyrelsen. Den nybyggede Realskole i Glostrup er fra Glostrup Lokalhistoriske Arkiv. Cani Lnborgs postkort fra 1907 er fra Glostrup Lokalhistoriske Arkiv. Fotografiet af Glostrup Realskole fra 1928 er ligeledes fra Glostrup Lokalhistoriske Arkiv. Flyfoto af skolen er fundet p webkort.brondby.dk . Margit Sommers tegning af den ombyggede realskole i Glostrup er fra Glostrup Lokalhistoriske Arkiv. Det samme glder de to fotografier fra 1963 og 1969. Fotografiet af Jernbanevej uden skole er taget af forfatteren. Annoncen fra Phlman er fra Illustreret Tidende Nr 12, 1894. Billedet af Sankt Thomas p Frederiksberg All er fundet p www.st-thomas.dk/ . Forsiden af skillingsvisen er fundet p hjemmesiden http://mona-wwwbloggercom.blogspot.dk/ . Fotografiet af Otto uden hat i skolegrden er fra frederiksbergbilleder.dk . Denne og de flgende tegninger af skolens rumindeling findes p netsiden Frederiksberg-borger.dk under Byggesager 1885 for Frederiksberg All 22B. Denne og de flgende to kurver er lavet af forfatteren p basis af oplysninger i Skoleoplysninger/efterretninger for Frederiksberg Realskole. Denne plan over de moderne tilbygninger findes p netsiden Frederiksberg-borger.dk under Byggesager 1972 for Frederiksberg All 22B, journalnr. 55919.
Side 8 Side 9
Side 10 Side 11 Side 14 Side 15 Side 20 Side 24
Side 27 Side 32 Side 34 Side 34
Side 37 Side 37 Side 38
Side 43 Side 44 Side 49 Side 52 Side 54 Side 57 Side 59
156
Registre
Side 60 Side 60 Side 63 Side 68 Side 69 Side 71 Side 73 Side 75 Side 75 Side 79 Side 81 Side 92 Side 96 Side 97 Side 101 Side 99 Side 107 Side 109 Bearbejdning i Photoshop af forfatterens fotografier af nutidens bygning med indsat midterdel kopieret fra forsiden af Otto Ficks brochure for den nye Frederiksberg Realskole 1886 (Frederiksberg Stadsarkiv). Fotograferet af forfatteren. Fotografi et af ISLAND er fundet p www.loegstrup.net . Placeringen af Classens Have p sterbro er vist p Stadskonduktrens matrikelkort fra 1954. Kortet med den tomme byggegrund ved Markuskirken er fra gis.frederiksberg.dk/webgis/kort.htm . Grundplanerne af Centralbygningen p Forchhammersvej er fra Frederiksberg-borger.dk Billedet af nedfaldsskakten er fra SAMVIRKE, 1-12-1969, nr. 21. Fotografiet af Centralbygningen er fra frederiksbergbilleder.dk . Billedet af S/S United States kan blandet andet ses p www.norwayheritage.com . Billedet 'The heart of New York' er fundet p 1907 www.shorpy.com/node/10445 . Billede fra "Good housekeeping", Volume 45, Number 4, 1907. Brevet med underskrifter findes p Det kgl. Bibliotek (Breve til skolebestyrer Otto Fick, NKS 4756 kvart. Axel Bendtsens maleri af Otto Fick er kopieret fra Frederiksberg gennem Tiderne, XIII, 1970, s. 85. Carl Leopold Nielsens maleri af Otto Fick er fundet i Frederikseberg gennem Tiderne, XIII, 1970, s. 87. Skitsen med Ficks ddssted er lavet af forfatteren p en baggrund af et kort fundet p gis.frederiksberg.dk . Fotografiet af mindepladen p Centralbygningen er taget af forfatteren. Diagrammet med Fick, hans tre hustruer og fire brn er lavet af forfatteren. Billederne af de tre Einkchenhuser i Berlin er fra de.wikipedia.org/wiki/Einkchenhaus. Fotografiet af Mari Magdalene Lebrecht/Fick er fra frederiksbergbilleder.dk . Det samme glder billedet af lrerne. Huset p 1412 West 22nd Street i Los Angeles er lavet med Google Earth. Google angiver huset til venstre som nr 1412, men zoomer man ind lige over dets dr, ser man et skilt med '1410', og p dets nabo str '1408'! Mon dette hus er fra 1940 eller er der bygget et nyt siden? Takkebrevet fra Marie til Aug. Hansen er fotograferet af forfatteren p Frederiksberg Stadsarkiv. Det farverige brevhoved er fotograferet af forfatteren p Frederiksberg Stadsarkiv. Huset p Johnstrups All 1 er fotograferet af forfatteren.
Side 112 Side 114 Side 116
Portrtterne i afsnit 8.2 er udsnit af billeder fundet i bger, p frederiksbergbilleder.dk , Det kgl. Biblioteks Portrtsamling, wikipedia.org eller andre steder p internettet.
8.6 Kildereferencer
De i teksten givne referencer findes i denne liste under det tilhrende nummer. Frste del i parentes henviser til bibliografien i afsnit 8.4. Den efterflgende tekst udpeger nrmere, hvor de anvendte oplysninger optrder i kilden.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 (Sterm, 1840) Sankt Ann ster Kvarter: Sydlige del. (Landsarkivet for Sjlland m.m., ) Gamle gader - Nye navne. (Rigsarkivet, ) Arkivskaber: Kongehuset, Frederik 6, konge. Arkivserie: Korrespondance med og sager vedr. fru Dannemand m.fl (1809-49). Lg med Johan Christian Fick. (Mller, 1998) side 215. (Liisberg, 1916) afsnittet om Fru Danemand. (Poulsen, Privatarkiv, ) det originale brev. (Scffer, 1929) (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Kopi af konfirmationsattest. (Sigtryggsson, S., 1937) s. 146. (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913. (Arkivalieronline, ) FT1880, Frederiksberg, Vodroffsvej 10, opslag 120. (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie Finne, 12 Septbr. 1950. (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Immatrikulationsbevis fra Kbenhavns Universitet. (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie Finne, 12 Septbr. 1950. (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Forholdsattest.
157
Registre
(kildereferencer fortsat) 16 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie Finne, 12 Septbr. 1950. 17 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Anbefaling, 27-71881. Valns, ligger p Falsters nordstligste spids 2 km st for Vlse. Den er en af de ti hovedgrde, der blev oprettet ved salget af Krongodset p Falster i 1766. 18 (Arkivalieronline, ) Ved FT1880 (Maribo, Falster Nrre, Vlse) hedder godsejeren p Valdns Carl Vilhelm Grandjean Hansen og har tre snner Viggo, Niels og Oluf p henholdsvis 9, 8 og 6 r samt dtrene Mariane og Estrid p 4 og 2. 19 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Anbefaling fra Carl Ewald, 1-31882. 20 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): L. Zeuthen, 3-7-1882 21 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Forholdsattest. 22 (Wikipedia, ) Carl Ewald. 23 (Ewald, 1953) s. 16-17. 24 (Hermansen, 1958) s. 60. 25 (Hermansen, 1958) s. 60. 26 (Hermansen, 1958) s. 62. 27 (Hermansen, 1958) s. 63. 28 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): "Lrerne i Frederiksberg Realskole vedrrende.", udateret 29 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Carl Ewald, Besked om prygl, udateret 30 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Carl Ewald: Bn til Fick, udateret, men m ud fra de nvnte lrere vre fra enten 1881 eller 1882. 31 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Carl Ewald, 10-11-1882. 32 (Ewald, 1953) s. 25. 33 (Bjrn, 1993) s. 320. 34 (Ewald, 1953) s. 17, 25. 35 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie Finne, 12-9-1950. 36 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Ewald overdrager, 7-2-1883. 37 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: udateret, men andre breve om overdragelsen er dateret februar 1883 og taler om 31-3 og 1-4-1883. Pskedag var 25-31883, s dette brev m vre fra februar/marts 1883; mske skrevet samme dag som Ewald skrev sit overdragelsesbre, alts 7-2-1883. 38 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Overdragelsesbrev, 8-2-1883. 39 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Hilsen fra Sverige, 14-6-1883. 40 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleefterretninger Nr 3, 1883 41 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): C. Jacobsen 25-6-1884. 42 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): A. Giese, 7-2-1885. 43 (Boghandlere i Danmark, 2013) A. Giese. 44 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Ansttelseskontrakt med Th. Petersen, 27-8-1885. 45 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Valdemar Gudme, 3-8-1885. 46 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Vald. Gudme, 11-12-1885. 47 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Korporlig revselse?, 12-9-1885. 48 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Svar p korporlig revselse, 13-9-1885. 49 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): V. Lindberg, 2-5-1885. 50 (Hermansen, 1958) s. 72. 51 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleefterretninger Nr 5, 1885, s. 9-10. 52 (Rigsarkivet, ) Kbenhavns Amts Sndre Birk (1), Skde- og panteprototol, 1885 Maj 13 - 1886 Maj 19, B.24.S fol. 724 53 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk, 1883-1923, 2.C, Realregister: Frederiksberg: gl rk 2, mtr 30-181; fol 131. Folio 131
158
Registre
(kildereferencer fortsat) 54 (Danmarks Statistik, 2013) Prisberegner r 1900 til 2012. 55 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Brochure for Frederiksberg Realskole, 1886. 56 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleefterretninger Nr 6, 1886, s. 9-10. 57 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Brochure Sang til skolens indvielse, korrekturtur, 17-5-1886 58 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Brev, Ewald kan ikke, udateret. 59 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Brev fra Carl Ewald om indbydelse, udateret. NOTE: om datering: Indvielser: den nye skolebygning indviedes 17-5-1886; alts er brevet skrevet nogen tid fr denne dato. Strike: handler om ikke, som lovet, at kunne skrive en sang for Fick. Henvisningen til dette i dette brev m formodes at binde de to breve sammen til fr den nye skoles indvielse. Bryllupsrejse: Fick blev gift frste gang 17-11-1886, alts et halvt r efter indvielsen. Hvilken forbindelse bemrkningen har med brylluppet at gre, er uklart. 60 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Otto Liebe, 24-5-1886. 61 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Johannes Helms, 25-5-1886. 62 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): A. Vogelius, 27-10-1886. 63 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk, 1883-1923, 2.C, Realregister: Frederiksberg: gl rk 2, mtr 30-181; fol 131. Folio 131, dokument nr 5. 64 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): K.A. Schneekloth, 8-6-1887. 65 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): F. Vogelius, 27-2-1887. 66 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Emil Slomann, 25-8-1887. 67 (Politiets Registerblade, ) Otto Oscar, Thyregod 68 (Dansk Demografisk Database, ) FT1880 Frederiksberg viser dem som to ud af en sskendeflok p 7 brn hos den pensionerede lrer Christen Andersen Thyregod. Sren str som lrer ved Frederiksberg Realskole. 69 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Gardehusarregimentets Skole, 10-5-1888. 70 (Legater - so.dk Studerende Online, 2013) Theodor Alfred Chr. von Irgens-Bergh og hustru Gisela von IrgensBergh, fdt Frankl's Kunstnerlegat. Beskrivelse: Fonden yder sttte til danske kunstnere, specielt inden for musik- og malerkunstens omrde, herunder til uddannelser og rejser, navnlig studierejser til Tyskland og strig. Ligeledes har fonden til forml at yde understttelse til ldre, trngende kunstnere. 71 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Carl F. Petersen, skolebestyrer, 30-11-1888. 72 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Separationsbevilling, 6-3-1890. 73 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Rejsepas, 8-31890. 74 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Det Forenede Dampskabs Selskab, 7-3-1890. 75 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): C.L. Gellert, 22-3-1890. 76 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleefterretninger Nr 11, 1891, s. 4. 77 (Kock, 1912) s. 134. Ludvig Kock var Prst i Glostrup 1892-1908. 78 (Rigsarkivet, ) Kbenhavns Amts Sndre Birk (2), Skde- og Panteprotokol, 1891 Nov. 4 1892 Nov. 16, L385, folio 609-611. 79 (Rigsarkivet, ) Kbenhavns Amts Sndre Birk (2), Skde- og Panteprotokol, 1891 Nov. 4 1892 Nov. 16. L385, folio 587-589. 80 (Rigsarkivet, ) Kbenhavns Amts Sndre Birk (2), Skde- og Panteprotokol, 1891 Nov. 4 1892 Nov. 16, L397, folio 607-608. 81 (Nrgaard & Hyer, 1948-52) s. 163. 82 (Arkivalieronline, ) FT1930 Glostrup viser, at realskolen har 12 faste beboere heraf seks kostelever. 83 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Frederik Nielsen: Lrernes Adresser, ca. 1892 - 1904. 84 (Det kongelige Bibliotek, ) Glostrup Realskoles Skoleprogram nr. 1.1893, opstilling: Magasin DA-Smtryk, Skolevsen. Almindelige skoler. 8.
159
Registre
(kildereferencer fortsat) 85 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie Finne, november 1950. 86 (Rigsarkivet, ) Kbenhavns Amts Sndre Birk (2), Realregister Glostrup, mikrofilm M-533022, folio 194. Adkomst nr. 2. 87 (Rigsarkivet, ) Kbenhavns Amts Sndre Birk (2) , Skde- og Panteprotokol, 1892 Nov. 16 1894 Jan. 24, N.181, folio 548. 88 (Det kongelige Bibliotek, ) "Papirer og nedskrevne oplysninger vedr. Slgten Wolff og med denne beslgtede familier, bl.a. familien Zinn m.v." Heri fundet et udklip fra en ukendt avis med en nekrolog over Otto Fick: "En kbenhavnsk Boheme dd." 89 (Rigsarkivet, ) Kbenhavns Amts Sndre Birk (2), Skde og panteprotokol, mikrofilm M-62386, folio 739. 90 (Rigsarkivet, ) Kbenhavns Amts Sndre Birk (2), Skde og panteprotokol, mikrofilm M-62386, folio 947. 91 (Rasmussen, Glostrup Realskole, 2003) s. 10. 92 (Rasmussen, Glostrups Historie, 2009) s. 168-171. 93 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleprogram Nr 14, 1894, side 4. 94 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk 1819-1927 Skde- og panteprototol, 1896 Okt16 - 1898 Juni 24, B.2-5.T, fol. 540. Lejekontrakt Pauline Lnborg, 22-10-1897. 95 (Frederiksberg-borger, ) sg p adresse: Frederiksberg Alle, Husnr: 22a. 1898. 96 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) P. Lnborgs Skoles arkiv (1899-1927), rsskrifter 1899-1920, 1899 side 3. 97 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleprogram Nr 18, 1898, s. 3. 98 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): A. Peschcke Kldt, 16-6-1898. 99 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Holger Petersen, 17-6-1898. 100 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Otto von Phlman, 1-2-1899. 101 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Sivertsen, 31-101950. 102 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: En lille Vise, 9-21901. 103 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Chr. Fledelius, 33-1901. 104 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): J.H. Nebelong, 29-1-1902. 105 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Harald Tandrup, 1-4-1903. 106 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Knud ryger cigaret, 16-6-1902. 107 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Knud ryger cigaret svar, 17-6-1902. 108 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Carl Winther, 16-6-1903 109 (Drabssager i Danmark, ) http://drabssageridanmark.beboer2650.dk/html/drabssager_-_1900_-_1909.html 110 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleprogram Nr 24, 1904, side 5. 111 (Hermansen, 1958) side 84. 112 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: E.V. Sabra, 1312-1891. 113 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: J.C. Carlsen, 1310-1892. 114 (Ekstrabladet, ) Otto Fick interviewes af 'Tommen', den senere filminstruktr Carl Th. Dreyer, 2-7-1912. 115 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Brev fra Marie Fick-Finne, 12-9-1950. 116 (Politiken, ) Nekrolog i Politiken, 27-1-1932, side 8-9. 117 (Drum, Jean; Drum, Dale D., 2000) Uddrag om Frederiksberg Realskole under Carl Ewald og Otto Fick - delvis beskrevet af Carl Th. Dreyers skolekammerat Martin Askfelt.(side: 12- 13). Bogen refererer citatet til Berlingske Aftenavis, 1-3-1964, hvor det dog ikke har kunnet findes. Her oversat til dansk. 118 (frederiksbergbilleder.dk, ) identifikationen af personerne stammer fra hjemmesiden, hvor billedet et hentet: http://www.danskebilleder.dk/db/?k=Frederiksberg#1382604874020_5 119 (Neiiendam, 1953) Uddrag fra side 19-21 120 (Hermansen, 1958) Uddrag fra side 83.. 121 (Lund, 1950) side 12,14. 122 (Frederiksberg-borger, ) sg p adresse: Frederiksberg Alle, Husnr: 22a. 1885.
160
Registre
(kildereferencer fortsat) 123 Det var det samme princip han selv efter en ombygning havde benyttet til at adskille sm og store elever. (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleprogram Nr 14, 1894, side 4. 124 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleprogram Nr 24, 1904, side 5. 125 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk 1819-1927 Skde- og panteprototol, 1907 Feb22 - 1908 April 10, B.2-6.R, fol. 355: Lejekontrakt De forenede L.&R. Skoler , 28-6-1907. 126 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk 1819-1927 Skde- og panteprototol, 1907 Feb22 - 1908 April 10, B.2-6.R, fol. 367: Lejekontrakt De kbenhavnske Realskoler, 28-6-1907. 127 (Rigsarkivet, ) Kbenhavns Amts Sndre Birk (1) 1819-1927 Skde- og panteprototol, 1907 Marts 1 - 1909 Dec241, B.2-6.S, fol. 444: Skde til De forenede Skoler, 11-6-1908. 128 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) http://www.starbas.net/arkivskaber.php?id=8377&laes_mere=ja 129 (Europeana, 2013) sg 'niels hjort ' 130 (Universitet, ) beskrivelse af Danmarks Pdagogiske Bibliotek findes p http://library.au.dk/betjeningssteder/campus-emdrup-dpb/uden-for-menu/om-campus-emdrup-dpb/ 131 (Arkivalieronline, ) Ejendomsoplysninger, Frederiksberg, 75, opslag 488. 132 (Frederiksberg-borger, ) sg p adresse: Frederiksberg Alle, Husnr: 22a; 1972, 55919, Matrikulr sag 133 (HF-kursus, ) fundet p http://www.frberg-hf.dk/historie.asp 134 (Lyce Francais Prins Henrik, ) skolens historie: http://www.lfph.dk/?page_id=132&lang=dk 135 (Arkivalieronline, ) Ejendomsoplysninger, Frederiksberg, bog 68, opslag 370: Ejendomsret nr. 1. 136 (Hermansen, 1958) s. 72. 137 (Arkivalieronline, ) Ejendomsoplysninger, Frederiksberg, bog 68, opslag 370: Ejendomsret nr. 2. 138 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie FickFinne, 12-9-1950. 139 (Nationalmuseet, ) www.natmu89s.dk/sw893.asp [denne side er desvrre ikke lngere aktiv] 140 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Otto Bull, 5-1-1895 141 (Dansk Kvindesamfund, ) Tidsskriftet 'Kvinden og Samfundet', 1895, nr. 4, side 60-61. 142 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): E.M. Hoff, stadslge, 17-31895. 143 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): E.M. Hoff, stadslge, 25-111897. 144 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): J. Clan, dansk vicekonsul i London, 12-5-1898. 145 (Dansk Demografisk Database, ) Udvandrerdatabasen. 146 (Fick, Udkast til en Plan over Centralbygninger, 1899) fandtes tidligere p Frederiksberg Bibiliotek, men er overflyttet til Frederiksberg Stadsarkiv. 147 (Fick, Redegrelse for Centralbygningssagen, 1901) findes p Det kgl. Bibliotek. 148 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Det Classenske Fideicommis, 16-9-1900. 149 (Frederiksberg-borger, ) sg p adresse: Forchhammersvej, Husnr: 6; 1905, 635. 150 (Stephensen, 1969) "KOLLEKTIVHUS OG ENRESFORENING SKULLE REFORMERE ALVERDEN", artikel af Hakon Stephensen i SAMVIRKE, 1-12-1969, nr. 21, s. 37-39. 151 (Schwimmer, 1907) her baseret p tekst fra de.wikipedia.org/wiki/Einkchenhaus og oversat til dansk. 152 (Schwartz, 1955) bearbejdede uddrag fra side 54-57. 153 (Hansen, 2010) hele artiklen er fundet p www.djoefforlag.dk/services/samf/samfdocs/2010/2010_1/samf_2010_1_5.pdf. 154 (Wikipedia, ) 'Bankkrisen i Kbenhavn 1908'. 155 (Wikipedia, ) da.wikipedia.org/wiki/Bankkrisen_i_Kbenhavn_1908 156 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Viktor A. Goldschmidt, 4-2-1907. 157 (Dansk Demografisk Database, ) 158 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Tidligere elev om Otto Fick, udateret. 159 (Ancestry, ) Washington Post, 27-2-1907, side 6. 160 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Adresse, New York april 1907. 161 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: New York, 51907.
161
Registre
(kildereferencer fortsat) 162 (Fick, Co-operative Apartments, 1907) kan ses p http://hearth.library.cornell.edu/cgi/t/text/pagevieweridx?c=hearth;cc=hearth;q1=otto%20fick;rgn=full%20text;idno=6417403_1331_004;didno=6417403_1331_0 04;view=image;seq=0015 163 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Carl Will, 22-111907. 164 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: H.C. Rolsted, 612-1907. [kunne mske ogs lses 1901] 165 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: C. Brun, Gesandt i Washington 31-3-1908 166 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Justitsministeriet, 29-6-1908. 167 (Det kongelige Bibliotek, ) Dagbogen findes online: http://www.kb.dk/da/kb/nb/ha/web_udstil/brandes_dagbog/gbdagbog1892-1913.html , side 52. 168 (Henrik Pontoppidan, )Brevet findes online p: http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secbreve/brandes_georg/1909_09_16.html#fod4 169 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: En Dansk Sag, 12-1909. 170 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Hjem, 24-9-1909. 171 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Joh. Korch, 23-3-1910 [eller 1900?] 172 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk 1819-1927 Skde- og panteprototol 7-9-1906 10-4--1908, B.2-6.Q, fol. 936. 173 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk 1819-1927 Skde- og panteprototol, 1907 Jan 22 - 1912 April 12, B.2-6.Y, fol. 221. Bemrk, at denne udskrift er sat i Skdeprotokollen i 1910, men at dokumentet er fra 13-5-1908. 174 (Langkilde, 1970) s. 14-20. 175 (Markusborg, ) andelforeningens hjemmeside. 176 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Den Kongelige Civilliste, 8-12-1909. 177 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Fick til V.M.Amdrup. Udateret, men da han opgiver sin adresse til Johnstrups All 1, m det vre 1916 eller senere. 178 (Det kongelige Bibliotek, ) Otto Fick, "Hjlp Dig selv til bedre Samfundsforhold", udgivet af "De Arbejdslses Organisation", 1911, 31 sider. 179 (Det kongelige Bibliotek, ) Otto Fick, "Hjlp dig selv til billigere Mad, strre Indtgter", 1911, 11 sider, opstilling: 16,-250c-8. 180 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Hjlp Dig selv, udateret, men indholdet indikerer, at det er skrevet under 1ste verdenskrig. Da han opgiver adresse p Johnstrups All 1, m det vre 1916-18. 181 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Martin Andersen Nex, 4-31911. 182 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Frederik Bajer, 26-10-1886. 183 (Bajer, 1886) "Om Krigs Forebyggelse ved Voldgift", nr 35 i Studentersamfundets serie af smskrifter. Findes p biblioteket p Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KUA. 184 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: V.M. Amdrup, udateret, men indholdet indikerer, at det er skrevet under 1ste verdenskrig. Da han opgiver adresse p Johnstrups All 1, m det vre fra 1916-18. 185 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: H.J.Christensen, 12-9-1918. 186 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Kbenhavns Politi, 21-9-1908. 187 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Kbenhavns Politi, 30-6-1911. 188 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: "Stolen", udateret manuskript. Blev trykt med mindre rettelser under titlen "Stolene" i Tilskueren, 1917, 2det halvbind, s. 369. 189 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: "ET VENTYR", efter 1905.
162
Registre
(kildereferencer fortsat) 190 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: "BYENS ONKEL", udateret. 191 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: "ETATSRAADENS LIGBEGNGELSE", udateret. 192 (Ekstrabladet, ) tirsdag den 2-7-1912. 193 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Poul Lnborg, 30-7-1912. 194 (Stephensen, En mand, et hus og en id, 1970) side 81. 195 (Naver, 1971) s.81. 196 (Ancestry, ) New York, Passenger Lists, 1820-1957; ankomst 26-9-1929 med skibet Polonia. 197 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Henry Ford, 2810-1929. 198 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Den ko.-jur. Forv./konomidirektoratet, Skattevsenet Skatteopkrvn./Forskudsreg., Skattebog. Ligningsdistrikt: 5, 1930-1931. 199 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): J.P. Jespersen, gymnastikdirektr, kaptajn, 9-7-1931. 200 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg, Skiftedokumenter, 4.1931, 3.1932 1312-1494; bilag 1. 201 (Rigsarkivet, ) Retten p Frederiksberg, Straffe- og Skifteret., Skiftedokumenter, offentlige boer, 4.1931, 3.1932 1312-1494. 202 (Rigsarkivet, ) Retten p Frederiksberg, Straffe- og Skifteret., Skiftedokumenter, offentlige boer, 4.1931, 3.1932 1312-1494, Bilag 6. 203 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Ret, Skiftebog 1919-1937, nr 38: 1931 Maj 6 - 1932 November 11, fol. 585. 204 (Rigsarkivet, ) Retten p Frederiksberg, Straffe- og Skifteret., Skiftedokumenter, offentlige boer, 4.1931, 3.1932 1312-1494; bilag 20. 205 (Zinglersen, 1974) p side 59-60 str: Forchhammersvej (Frederiksberg); P skolen i nr. 4-6 har "gamle drenge", som det udtrykkes, ladet opstte en mindestetavle for skolebestyrer Otto Fick (1859-1932), skolens grundlgger. Fick var i sin samtid isr kendt for sine planer om at oprette kollektivboliger med en rkke flles faciliteter - ikke ulig de kollektiver, der er realiseret i nutiden. Fick oprettede en kollektivbolig i Berlin, men den fik ikke nogen lang levetid. Det er en fejl, at der har vret skole her. Det var Ficks 'kollektivhus'. 206 (Politiken, ) uddrag af artikel af Hakon Stephensen (1. januar 1944, p 6). 207 (Vestbro, ) artiklen er ikke dateret, men ud fra alderen af dens referencer kan den ikke vre tidligere end 1989. Uddraget er fra side 1. 208 (Schmidt, Lene, 2003) Fick og Centralbygningen er omtalt i afsnittet "Norden 1900-1939 - fra felleskjkkenhus til folkekjkken og kollektivhus", side 62-63. 209 (Taylor, 2006) indlg p en blog. Titlen er 'The Full Service House, Part 1" 210 (Mortensen, 2010) s. 296. 211 (Wikipedia, ) p siden de.wikipedia.org/wiki/Einkchenhaus findes en omfattende gennemgang af 'Einkchenhaus'-bygninger i verden. 212 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie Finne, 12-9-1950. 213 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Flles testamente, 26-5-1887. 214 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Separationsbevilling, 17-2-1890. 215 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Indkaldelse til verdslig mgling, 18-2-1890. 216 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Separationsbevilling. 217 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Flgebrev til separationsbevilling, 6-3-1890. 218 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Det Forenede Dampskabs Selskab, 7-3-1890. 219 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Rejsepas, 8-31890. 220 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: C.L. Gellert, 22-31890.
163
Registre
(kildereferencer fortsat) 221 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Flles testamente, 26-5-1887. 222 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Skilsmissebevilling, 15-11-1894. 223 (Grohshennig, 1914) Bind 1, side 406. 224 (Rigsarkivet, ) Retten p Frederiksberg, Straffe- og Skifteret., Skiftedokumenter, offentlige boer, 4.1931, 3.1932 1312-1494: Oplysninger fra Paul Madsen, 10-2-1932. 225 (Rigsarkivet, ) Retten p Frederiksberg, Straffe- og Skifteret., Skiftedokumenter, offentlige boer, 4.1931, 3.1932 1312-1494.: Repartition, 28-10-1932. 226 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie FickFinne, november 1950. 227 (Dansk Demografisk Database, ) Udvandrerdatabasen. 228 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Adresse, New York, april 1907. 229 (Ellis Island Foundation, -) han ankommer fra Kbenhavn til New York den 21-10-1919. http://www.ellisisland.org/search/shipManifest.asp?pID=603734080135&MID=06159722640920804960& 230 (Politiets Registerblade, ) Knud Fick melder ankomst 26-10-1923 fra Holland til Torvegade 12. 231 (Rigsarkivet, ) Retten p Frederiksberg, Straffe- og Skifteret., Skiftedokumenter, offentlige boer, 4.1931, 3.1932 1312-1494,bilag 47: Else og Finn Finne giver arveafkald, 1-5-1932. 232 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie FickFinne, 12-9-1950. 233 (California Death Index, 1940-1997, ) sgeside http://vitals.rootsweb.ancestry.com/ca/death/search.cgi og sg med 'Finne' og 'Marie'. 234 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Brev, 22-10-1949. 235 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Brev, 12-9-1950. 236 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Brev, november 1950. 237 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Postkort, 8-31954. 238 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Brev, 26-6-1954. 239 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Brev, 22-10-1954. 240 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Talerr, 3-4-1955. 241 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Greetings, udateret. 242 (Rigsarkivet, ) Retten p Frederiksberg, Straffe- og Skifteret., Skiftedokumenter, offentlige boer, 4.1931, 3.1932 1312-1494, Knud Ficks Gldsbrev, Juni-1923. 243 (Ellis Island Foundation, -) www.ellisisland.org/search/shipManifest.asp?pID=601082010010&MID=06159722640920804960& 244 (Naver, 1971) 245 (Ancestry, ) New York, Passenger Lists, 1820-1957. 246 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Ret, Skiftebog 1919-1937, nr 38: 1931 Maj 6 - 1932 November 11, fol. 451. Knud vil ikke vedg arv og gld, 5-3-1932. 247 (Rigsarkivet, ) [Retten p Frederiksberg, Straffe- og Skifteret., Skiftedokumenter, offentlige boer, 4.1931, 3.1932 1312-1494, [Lst papir med blyant, ark 1, forside]. Knuds gld opgjort til 900 kr., 21-9-1932. 248 (Ancestry, ) Times Record (Troy, New York), 26-3-1953. 249 (Ancestry, ) 250 (National Archives, Census 1940, ) Enumeration Districts = 60-1173B, State = California. Billede 15. Line 6-8. 251 (Ancestry, ) bde Else Finne Willerup og Frank Constantine Willerup. 252 (Arkivalieronline, ) FT1906, Kbenhavn, Frederiksberg, Hospitalsvej nr 5. 3. sal tv. 253 (Poulsen, Helene Margrethe Wildfang "Meine Erlebnisse in Coblenz" 1907, 2013) kan findes online p www.scribd.com/doc/132229576/Helene-Margrethe-Wildfang-Tagebuch-1907 254 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: original Bevilling til ophvelse af gteskab, 21-12-1911 255 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: gteskabsbevis, 13-1-1912. 256 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Huslejekontrakt, 14-2-1914.
164
Registre
(kildereferencer fortsat) 257 (Den danske film database, ) sg efter folkene bag: wildfang 258 Indvandrerdatabasen 1776-1960. sg: lema,helene. De fuldstndige bemrkninger fra Rigsdagstidende er venligst meddelt af arkivar Bjarne Birkdal ved Fures Museer (3-4-2013) og lyder: "18) Lema, Helene Margarethe, fdt Wildfang, Enke, af Frederiksberg, fdt 1888 i Aabenraa, kom 1893 her til Landet, hvor hun derefter - bortset fra Studieophold i Udlandet fra Januar 1909 til November 1909, September 1912 - December 1913, December 1919-Februar 1923 og et Ophold i Brasilien fra Juli 1923 til September 1923 - stadig har opholdt sig; fra September 1923 har hun boet p Frederiksberg. Andragerinden har vret gift med en dansk Mand, fra hvem hun i 1920 blev skilt ved kgl. Bevilling; hun har derefter vret gift med en boliviansk Statsborger, der 1923 er afget ved Dden; begge gteskaber var barnlse. Hun anbefales af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Andragerindens Sster har erhvervet dansk Indfdsret i Medfr af Lov af 5. Marts 1912, jfr. Lbe-Nr. 676." 259 Han str han ikke i KRAKs Vejviser for 1920 og 1921, men de m vel begge bygge p oplysninger indsamlet ret fr, s perioden for Ficks fravr er nok snarere 1919 og 1920. Det vil ogs passe bedre med folketllingen 1-2-1921, hvor Fick er hjemme, og har en logerende arbejdsls ingenir Daniel Hjgaard - og ingen Engelstoft. 260 (Islands Nationalbibliotek, 2013) hendes brev er registreret som "Lema, Helene Margrethe; Kaupmannahfn; 1924" i flgende dokument: http://landsbokasafn.is/uploads/handritaskrar/Lbs%2042%20NF.%20Einar%20H.%20Kvaran.%20Einkaskjala safn%20PDF.pdf (26-10-2013) 261 (Leksikon - Gyldendals bne encyklopdi, ) sg 'Christian Engelstoft'.
165

R2035 Otto Laurents Benjamin Fick, Brikker Til en Levnedsbeskrivelse.

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

R2035 Otto Laurents Benjamin Fick, Brikker Til en Levnedsbeskrivelse.

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Otto Laurents Benjamin Fick

Brikker til en levnedsbeskrivelse

af Uffe Kim Poulsen

Forfatter: Udgave: ISBN: Layout:

3.1.1 3.2 3.3 3.4

3.4.1 3.5 3.6

3.7.1 3.7.2 3.7.3 3.7.4 3.7.5 3.7.6 3.8

3.8.1 3.8.2 3.8.3 3.8.4 3.8.5 4

4.3 4.4 4.5 4.6 5

7.2.1 7.2.2 7.2.3 7.3 8

Helene Margrethe Wildfang ..................................................................................................... 116

Ls ogs om Otto Fick p min hjemmeside: ukp.dk

Ottos barndom og ungdom

2 Ottos barndom og ungdom

II: Ottos fdehjem i Fredericiagade 18

III: Den ufrdige Marmorkirke ca. 1875

IV: Johan Christian Fick, Ottos far

V: Helene Louise Wolff, Ottos mor

Ottos barndom og ungdom

2.1 Ottos familie

VI: Otto Ficks forldre og bedsteforldre

VII: Carl Wolff, Ottos morfar

Ottos barndom og ungdom

VIII: Gammel Torvs Apotek

IX: Gammel Torvs Apoteks officin, 1859

Figur X: Bente Frederikke Rafsted

XI: Johan Christian Fick, farfar

XII: Christine Lovise Wolff, farmor

Ottos barndom og ungdom

Ottos barndom og ungdom

2.2 Ottos skolegang

XIV: Vodroffsvej 10 p Frederiksberg (2013)

XV: Vestre Borgerdydsskole p Christianshavn

Ottos barndom og ungdom

Den 3 Juli 1879, Borgerdydsskolen p Kristianshavn

Karrieren som skolemand

3 Karrieren som skolemand

Karrieren som skolemand

3.1 Carl Ewalds skole

XVIII: Carl Ewald (foto: M. Magnino, Ljungby, Det kgl. Bib.)

Karrieren som skolemand

Karrieren som skolemand

3.2 Fick overtager skolen

Karrieren som skolemand

XIX : Ny Kongensgade 15, Mtr. 229, Vester Kvarter

3.3 Ficks skole

Meddelelse fra Frederiksberg Realskole, Vrnedamsvej 15. Kjbenhavn V, d. 27/8 188 5

3.4 Fick bygger en ny skole

Karrieren som skolemand

XX: De tre skoleparceller: Fick 51i, Kruse 51k og Sneekloth 76d.

XXI: Schneekloths bygning 2012

XXII: Marie Kruses bygning 1899

Karrieren som skolemand

XXIII: Frederiksberg Realskole med opdelt skolegrd [1885/86]

Karrieren som skolemand

3.5 Den daglige forretning

Karrieren som skolemand

Karrieren som skolemand

XXIV: Hammel Realskole, som havde Ficks interesse (foto 1890)

Karrieren som skolemand

3.6 Realskolen i Glostrup

Karrieren som skolemand

XXV: Grdejer Anders Christiansen og hustru Inger, 1896