Boring Vejledning

Vejledning om
boringer p land
Vejledning 2013
Titel:
Redaktion:
Vejledning om boringer p land

John Bastrup og Jens Baumann, GEO, Bente Villumsen, COWI A/S

Opdateret af Naturstyrelsen
Udgiver:
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 Kbenhavn
www.nst.dk
r:
Foto:
Illustration:
Kort:
2013
ISBN nr.
978-87-7279-617-8
Ansvarsfraskrivelse:
Naturstyrelsen vil, nr lejligheden gives, offentliggre rapporter og indlg vedrrende forsknings- og udviklingsprojekter
inden for miljsektoren, finansieret af Miljstyrelsens undersgelsesbevilling. Det skal bemrkes, at en sdan
offentliggrelse ikke ndvendigvis betyder, at det pgldende indlg giver udtryk for Naturstyrelsens synspunkter.
Offentliggrelsen betyder imidlertid, at Naturstyrelsen finder, at indholdet udgr et vsentligt indlg i debatten omkring
den danske miljpolitik.
M citeres med kildeangivelse.
Indhold
1. Indledning ............................................................................................................. 5
1.1 Baggrund .................................................................................................................................... 5
1.2 Vejledningens forml ................................................................................................................ 5
2. Tilladelser og regelgrundlag ................................................................................... 6
2.1 Definitioner af boringer ............................................................................................................ 6
2.1.1 A- og B-boringer ............................................................................................................ 6
2.1.2 Hvilke arbejder er omfattet?..........................................................................................7
2.2 Tilladelse og anmeldelse............................................................................................................7
2.3 Mulig VVM-pligt ....................................................................................................................... 9
2.4 Krav om uddannelse ................................................................................................................. 9
3. Borested ............................................................................................................... 11
3.1 Generelt om placering af boringer........................................................................................... 11
3.2 A-boringer ................................................................................................................................ 11
3.3 Vandindvindingsboringer mv. ................................................................................................ 11
3.4 Beskyttelseszoner .................................................................................................................... 12
4. Udfrelse af borearbejdet .................................................................................... 13
4.1 Indledning ................................................................................................................................ 13
4.2 Boremetoder ............................................................................................................................ 13
4.3 Stabilisering af borehullet ....................................................................................................... 15
4.3 Risiko for kontaminering ........................................................................................................ 15
4.4 Stninger ................................................................................................................................. 16
4.5 Udtagning af jordprver og registrering af laggrnser ..........................................................18
4.6 Afslutning af borearbejdet...................................................................................................... 20
5. Indretning af boring............................................................................................. 21
5.1 Filter og forerr ........................................................................................................................ 21
5.1.1 Filterstning ................................................................................................................. 21
5.1.2 Samlinger ..................................................................................................................... 22
5.1.3 Materialer til filter- og forerr .................................................................................... 23
5.2 Forerrsttning ...................................................................................................................... 23
5.2.1 Tilfyldning ................................................................................................................... 27
5.3 Andre typer boringer .............................................................................................................. 27
5.3.1 Boringsudbygning med borerr som forerr ............................................................. 27
5.3.2 bne boringer ............................................................................................................. 28
5.4 Afslutning af boringer i terrn............................................................................................... 28
5.5 Indretning og terrnafslutning af brnde ............................................................................. 30
6. Renpumpning og prvepumpning ........................................................................ 31
6.1 Renpumpning........................................................................................................................... 31
6.2 Prvepumpning ....................................................................................................................... 31
6.2.1 Prvepumpning og observationer ............................................................................... 31
6.2.2 Tilbagepejling ............................................................................................................. 32
6.3 Analyse af rvandet ................................................................................................................ 33
7. Sljfning af boringer og brnde ............................................................................ 34
7.1 Sljfning af boringer................................................................................................................ 34
7.1.1 Sljfning af filterboringer ............................................................................................ 34
7.1.2 Sljfning af utilstrkkeligt ttnede boringer ............................................................ 34
7.1.3 Sljfning af ben, ikke filtersat boring ....................................................................... 35
7.2 Sljfning af brnde ................................................................................................................. 35

7.2.1 Forebyggelse af forureningsrisici ved sljfning af brnde ......................................... 35
7.2.2 Fremgangsmde for sljfning af brnde .................................................................... 36
7.2.3 Materialer til opfyldning af brnde .............................................................................37
8. Dokumentation og indberetning .......................................................................... 38
8.1 Krav til dokumentation ........................................................................................................... 38
8.2 Indberetning af boringer ........................................................................................................ 38
8.2.1 Stamdata for boringen ................................................................................................ 39
8.2.2 Borestedets beliggenhed m.v. .................................................................................... 39
8.2.3 Boremetode ................................................................................................................. 39
8.2.4 Boringens udfrelse .................................................................................................... 39
8.2.5 Oplysninger om grundvand ....................................................................................... 39
8.2.6 Analyser af grundvand ............................................................................................... 39
8.2.7 Geofysiske undersgelser ........................................................................................... 39
8.2.8 Jordartsbeskrivelse og laggrnser ............................................................................ 40
8.2.9 Oplysninger om jordprver, som skal indberettes til GEUS .................................... 40
8.2.10 Analyser af prvematerialet ..................................................................................... 40
8.3 Registrering af boringsoplysninger ....................................................................................... 40
8.4 Lokalisering af boringer .......................................................................................................... 41
8.5 Indberetning af sljfning af boringer ..................................................................................... 42
8.5.1 Boringens beliggenhed m.v. ....................................................................................... 42
9. Definitioner og ordforklaringer ........................................................................... 43
10. Referencer ......................................................................................................... 47
Bilag 1: Ansgningsskema for A-boring ....................................................................................... 48
Lokalitet ........................................................................................................................................ 48
Boreentreprenr ........................................................................................................................... 48
Boringsejer .................................................................................................................................... 48
Ansger ......................................................................................................................................... 48
Forml med boringer (st venligst X) ......................................................................................... 49
Boringsoplysninger ....................................................................................................................... 49
Bilag 2: Anmeldelsesskema for B-boring..................................................................................... 50
Lokalitet ........................................................................................................................................ 50
Boreentreprenr ........................................................................................................................... 50
Boringsejer .................................................................................................................................... 50
Anmelder ....................................................................................................................................... 50
Forml med boringer (st venligst X) .......................................................................................... 51
Boringsoplysninger ........................................................................................................................ 51
Sljfning af boringer ...................................................................................................................... 51
Bilag 3: Anmeldelsesskema for sljfning af boringer og brnde ................................................ 52
Lokalitet ........................................................................................................................................ 52
Boreentreprenr ........................................................................................................................... 52
Boringsejer .................................................................................................................................... 52
Anmelder ....................................................................................................................................... 52
Boringsoplysninger ....................................................................................................................... 53
Metode og materialer.................................................................................................................... 53
Appendiks: .................................................................................................................................... 54
Bilag 1: Ansgningsskema for A-boringer
Bilag 2: Anmeldelsesskema for B-boringer
Bilag 3: Anmeldelsesskema for sljfninger af boringer og brnde
Appendiks: 4 eksempler p boringsudbygning og sljfning af boringer
1. Indledning
1.1 Baggrund
Denne vejledning henvender sig til alle, der beskftiger sig med boringer: Myndigheder, der giver
tilladelser til og frer tilsyn med boringer, vandvrker, bygherrer og andre, der rekvirerer boringer
og rdgivere, der beskftiger sig med boringer samt entreprenrer, der udfrer og sljfer boringer.
Vejledningen knytter sig til bekendtgrelsen om udfrelse og sljfning af boringer og brnde p
land, i det flgende benvnt boringsbekendtgrelsen.
Det overordnede forml med reglerne om udfrelse og sljfning af boringer og brnde er
miljbeskyttelse. Boringsbekendtgrelsen foreskriver sledes en rkke tekniske krav til boringer
som udfres p land, som skal sikre, at forurening af grundvandet ved etablering og sljfning af
boringer og brnde undgs.
En del af boringsbekendtgrelsens bestemmelser er udformet som funktionskrav, og denne
vejledning giver eksempler p, hvordan de kan opfyldes. Udover de tekniske krav, der stilles i
forbindelse med udfrelse og sljfning af boringer og brnde, stilledes der ogs krav til uddannelsen
af de personer, der udfrer boringer p land1.
Bekendtgrelsen fastlgger desuden krav om tilladelser, anmeldelse og indberetning mv.
I vejledningen beskrives retningslinjerne for, hvordan man undgr risiko for forurening af
grundvandet i forbindelse med borearbejdet.
1.2 Vejledningens forml

Vejledningen har til forml at uddybe boringsbekendtgrelsen herunder at give eksempler p,
hvordan bekendtgrelsens bestemmelser kan opfyldes.
Vejledningen sigter specielt p opfyldelsen af miljkvalitetskrav og krav om dokumentation for
udfrelse og sljfning af boringer. Denne vejledning henvender sig i lige hj grad til myndighederne
og vandvrker, bygherrer og andre, der rekvirerer boringer og til disses rdgivere, som til
entreprenren der udfrer og sljfer boringer.
Vejledningen omfatter tekniske kvalitetskrav med beskrivelse af, hvorledes disse kan tilgodeses.
Herudover henvises generelt til tilgngelig litteratur, se referencelisten i afsnit 10. Vejledningen
omfatter hele boringens liv fra etablering til sljfning. Vejledningen beskftiger sig dog ikke
systematisk med de materialer, der anvendes ved borearbejdet og eventuel afsmitning fra disse.
1 Bekendtgrelser nr. 1453 af 11. december 2007 og nr. 335 af 25. marts 2010 om uddannelse af
personer, der udfrer boringer p land
2. Tilladelser og regelgrundlag
2.1 Definitioner af boringer
2.1.1 A- og B-boringer
Det flger af boringsbekendtgrelsen, at boringer kategoriseres som enten en A-boring eller en Bboring. De tekniske krav til udfrelse af A- og B-boringer er ens.
Opdelingen har bl.a. betydning for, om der skal sges tilladelse, eller om boringerne blot skal
anmeldes.
Opdelingen i A- og B-boringer er blandt andet betinget af, om boringerne er permanente eller
midlertidige, herunder om der i boringerne efterlades installationer. Som udgangspunkt omfatter
A-boringer alle boringer, som er udbygget med filter- eller forerr eller andre installationer, for
hvilke der skal sges tilladelse hos kommunen. B-boringer omfatter midlertidige boringer og
boringer uden filter- eller forerr eller andre installationer, som ikke krver tilladelse.
Bekendtgrelsens opdeling er vist i nedenstende boks.
Kategori A-boringer omfatter flgende boringer:

1) Boringer til vandindvinding, jf. kapitel 4 i lov om vandforsyning m.v., samt
undersgelsesboringer, prveboringer og boringer til kortlgning af
vandressourcer m.v.
2) Boringer til permanent grundvandssnkning.
3) Boringer til grundvandssnkning, som krver tilladelse efter 26 i lov om
vandforsyning m.v.
4) Permanente pejleboringer.
5) Moniteringsboringer.
6) Miljtekniske boringer, hvor der efterlades filter- eller forerr.
7) Miljtekniske afvrgeboringer.
8) Boringer til tilledning af vand til undergrunden.
9) Boringer til vertikale jordvarmeanlg, jf. bekendtgrelse om jordvarmeanlg
10) Andre boringer, hvor der efterlades installationer.
Kategori B-boringer omfatter flgende boringer:
1) Boringer til midlertidig grundvandssnkning der ikke krver tilladelse efter
26, stk. 2, og 27 i lov om vandforsyning m.v.
2) Miljtekniske boringer, hvor der ikke efterlades filter- eller forerr.
3) Geotekniske boringer.
4) Rstofboringer.
5) Andre boringer, hvor der ikke efterlades installationer.
Der kan vre tilflde, hvor en boring er udfrt som kategori B-boring, men hvor der efterflgende
opstr et nske om at opretholde boringen til overvgning af grundvandet. Dette kan kun ske hvis
kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil efter reglerne for A-boringer.
Boringer udfrt med hndboreudstyr vil under normale omstndigheder ikke vre omfattet af
bekendtgrelsen, og dermed heller ikke af bekendtgrelsen om uddannelse.
Styrede underboringer udfres oftest overfladenrt og vandret og sdvanligvis i vejkasser og andre
gennemgravede arealer. De vurderes typisk ikke at udgre en get risiko for grundvandet. Styrede
underboringer er derfor ikke omfattet at boringsbekendtgrelsen.
2.1.2 Hvilke arbejder er omfattet?

Iflge boringsbekendtgrelsens 1 omfatter reglerne etablering af nye boringer, vsentlige
udbedringer eller ndringer af eksisterende boringer samt sljfninger af alle boringer og brnde.
Derimod er etablering, udbedring og ndring af brnde ikke omfattet af boringsbekendtgrelsens
regler. Disse arbejder krver dog alligevel tilladelse efter vandforsyningslovens 21, stk. 1
Som eksempel p en vsentlig udbedring af en boring, der er omfattet af bekendtgrelsen, kan
nvnes regenerering af boringer, for eksempel ved syring af boringer i kalk.
Reparationer eller ndringer af boringer skal altid udfres, s de overholder bekendtgrelsens
tekniske krav, ogs selvom de i nogle tilflde kan udfres uden tilladelse, men f.eks. kun skal
anmeldes.
2.2 Tilladelse og anmeldelse

Reglerne for tilladelse og anmeldelse af boringer afhnger af boringskategori (A eller B), forml
med boringen samt hvilken lovgivning, der ligger til grund for arbejdet. En oversigt ses i tabel 0.1.
TABEL 0.1
OVERSIGT OVER LOVGIVNING FOR A- OG B-BORINGER
Lovgivning
A-boringer
Vandforsyningslovens 21
Vandindvindingsboringer til
drikkevand, markvanding osv.
Undersgelsesboringer
Prveboringer
Boringer til kortlgning af
vandressourcer
Permanente pejleboringer
Moniteringsboringer
Vandforsyningslovens 26
Boringer til grundvandssnkning,

som krver tilladelse efter 26 i lov
om vandforsyning m.v.
B-boringer
Boringer til midlertidig

grundvandssnkning, der ikke krver
tilladelse efter 26, stk. 2, og 27 i lov
om vandforsyning m.v.
MiljMiljtekniske boringer, hvor der

beskyttelses- efterlades filter- eller forerr
loven
Miljtekniske afvrgeboringer.
Boringer til tilledning af vand til
undergrunden
Andre boringer hvor der efterlades
installationer.
Jordvarmeboringer
Miljtekniske boringer, hvor der ikke

efterlades filter- eller forerr
Andre boringer hvor der ikke
efterlades installationer.
Geotekniske boringer
Rstofloven
Rstofboringer
JordMiljtekniske boringer, som etableres som led i den offentlige indsats efter
forurenings- jordforureningsloven.
loven
Formlet med en boring og den dertilhrende lovgivning er ligeledes afgrende for, hvilke
klageregler der glder.
Alle A-boringer krver tilladelse, dog med flgende undtagelser:
Boringer, der udfres som led i den offentlige indsats efter jordforureningsloven 63, krver
ikke tilladelse. dvs. blandt andet boringer, som udfres i forbindelse med den offentlige
undersgelses- og afvrgeindsats og vrditabsordning for boligejere m. v. Reglerne om
udfrelse og sljfning, uddannelse mv. skal dog ogs anvendes for disse boringer.
Boringer efter vandforsyningslovens 21, stk. 2, dvs. erstatningsboringer, er undtaget og skal

blot anmeldes til kommunen inden arbejdet pbegyndes. Dog kan kommunalbestyrelsen jf.
vandforsyningslovens 21, stk. 3 bestemme, at etablering, udbedring eller ndring af en brnd
eller boring kun m ske, nr der er meddelt tilladelse dertil.
Tilladelse til udfrelse af A-boringer gives efter vandforsyningsloven eller miljbeskyttelsesloven,

alt efter boringens forml.
Ansgning sendes til kommunen. Et forslag til ansgningsskema findes i bilag 1. Tilladelser til
udfrelse af boringer kan indeholde vilkr. I boringsbekendtgrelsens 7 er der givet eksempler p
vilkr. Der kan ikke faststtes vilkr som lemper bekendtgrelsens krav.
For B-boringer glder flgende:
Boringer efter vandforsyningsloven og efter miljbeskyttelsesloven krver anmeldelse, jf.

boringsbekendtgrelsens 18.
Geotekniske boringer skal dog ikke anmeldes. Ved geotekniske boringer forsts boringer, oftest
korte, som udelukkende har geoteknisk forml. Boringerne sttes ofte med et tyndt pejlerr til
fastlggelse af vandspejl. Boringerne har sdvanligvis kort anvendelsestid, og ejeren har
ansvaret for, at boringerne bliver sljfet umiddelbart efter brug.
Boringer efter rstofloven kan udfres uden anmeldelse.
Boringer, som udfres som led i den offentlige indsats efter jordforureningsloven, skal ikke
anmeldes.
Anmeldelse skal ske til kommunalbestyrelsen mindst 14 dage fr de pbegyndes. Et forslag til
skema til anmeldelse findes i bilag 2.
Hvor en boring, der er udfrt som midlertidig B-boring, alligevel nskes opretholdt og overfrt som
en A-boring, skal der ansges herom svarende til proceduren for A-boringer, jf. ovenfor.
Sljfning af boringer og brnde skal anmeldes til kommunen mindst 14 dage fr arbejdet udfres.
Et forslag til anmeldelsesskema findes i bilag 3.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele pbud om sljfning af boringer i henhold til
vandforsyningslovens 36 eller efter boringsbekendtgrelsens 28.
2.3 Mulig VVM-pligt

Boringer kan vre omfattet af VVM-reglerne ved nyanlg og vsentlige ndringer af bestende
anlg. Det betyder, at kommunen skal tage stilling til, om boringen er VVM-pligtig, inden der kan
gives en tilladelse til boringen.
3
Vandindvindingsanlg med en indvinding p mere end 10 millioner m er direkte omfattet af VVMpligten, jf. bilag 1 i VVM-bekendtgrelsen. Derudover er blandt andet dybdeboringer til
udvindingsindustrien, geotermiske boringer samt vandforsyningsboringer omfattet af VVMbekendtgrelsens bilag 2. Det fremgr af vejledningen til VVM-bekendtgrelsen, at en boring med
en dybde p 10 meter eller derover anses som en dybdeboring.
Boringer til undersgelse af jordbundens fasthed er ikke omfattet af VVM-pligten.
2.4 Krav om uddannelse

Kravene til uddannelse af personer, der udfrer boringer p land, er fastsat i bekendtgrelsen om
uddannelse af personer, der udfrer boringer p land2, i det flgende kaldes
uddannelsesbekendtgrelsen. Uddannelsesbekendtgrelsen omfatter alle arbejder, der er
omfattet af boringsbekendtgrelsen.
Uddannelsesbekendtgrelsens regler glder alle virksomheder, som beskftiger sig med borearbejde og brnde, uanset om det er virksomhedens primre arbejdsomrde.
Det flger af uddannelsesbekendtgrelsen, at en brndborer enten kan opn et A-bevis eller et Bbevis. Der er krav om, at ledere i virksomheder, der udfrer borearbejde skal have opnet et Abevis. For virksomheder, hvor borearbejde ikke er virksomhedens eneste arbejdsomrde, glder
kravet om A-bevis kun de ledere, som beskftiger sig med borearbejde, eller som har medarbejdere,
som er beskftiget med borearbejde.
Andre personer, der udfrer borearbejde mv., herunder sljfning af brnde, skal vre i besiddelse
af et B-bevis. Der er dog undtagelser herfra for medhjlpere, som m deltage i borearbejdet under
overvgning og ansvar af en person med et B-bevis..
Ogs ejere af boringer skal vre i besiddelse af B-bevis, hvis de udfrer vsentligt arbejde p egen
boring.
Da det kun er vsentlige udbedringer eller ndringer af eksisterende boringer, der er omfattet af
bekendtgrelsen, er mindre udbedringer eller ndringer ikke omfattet af bekendtgrelsen om
uddannelse.
Bekendtgrelser nr. 1453 af 11. december 2007 og nr. 335 af 25. marts 2010 om uddannelse af
personer, der udfrer boringer p land
2
Flgende arbejder er ikke omfattet af kravet om brndboreruddannelse:
Udbedring eller montering af en pumpeinstallation, herunder ogs af stigrr.
Ttning af forerret omkring pumperrene i boringens overbygning.
Arbejderne skal dog alligevel udfres med forsigtighed, da der er risiko for at beskadige boringen
under arbejdet.
Udenlandske boreentreprenrer
Statsborgere fra et andet EU-land, ES-land eller et land, som EU har indget aftale med om
udvelse af lovregulerede erhverv, kan arbejde midlertidigt eller lejlighedsvis som brndborere i
Danmark, sfremt de har en uddannelse som brndborer eller svejsere af forerr. Dette flger af
reglerne i anerkendelsesdirektivet3 og fremgr af uddannelsesbekendtgrelsens 8b. Reglerne
herom flger af i uddannelsesbekendtgrelsen.
Naturstyrelsen er den kompetente myndighed, der kan meddele udenlandske statsborgere tilladelse
til at arbejde som brndborere med enten A- eller B-bevis- efter uddannelsesbekendtgrelsens 6
og efter 8 til at arbejde som svejsere af forerr i Danmark, hvis deres kvalifikationer kan sidestilles
med de krav, der stilles i Danmark. Kravene til indholdet i ansgningen flger af
uddannelsesbekendtgrelsens 8a, samt p hjemmesiden for Styrelsen for International
uddannelse (http://www.iu.dk/anerkendelse/lovregulerede-erhverv-autorisation/erhvervene)
under Brndborer/Well Driller.
Personerne skal sende en forudgende anmeldelse til Naturstyrelsen, som kontrollerer personernes
erhvervsmssige kvalifikationer. Dette gres for at sikre, at der ikke er vsentlig forskel mellem
anmelderens faglige kvalifikationer og den uddannelse, der krves i Danmark mhp. at sikre miljet
samt den offentlige sikkerhed og sundhed. Personerne m ikke pbegynde erhvervet som
brndborere eller svejsere af forerr, fr Naturstyrelsen har truffet afgrelse om godkendelse af de
erhvervsmssige kvalifikationer.
Kravene til indhold i anmeldelse om at virke i Danmark som brndborer eller svejser af forerr kan
ses i uddannelsesbekendtgrelsens 8 b, samt p hjemmesiden for Styrelsen for International
uddannelse p ovennvnte link.
Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 2005/36/ef, af 7. september 2005 om anerkendelse af

erhvervsmssige kvalifikationer
3
10
3. Borested
3.1 Generelt om placering af boringer
Et borested placeres ud fra mange hensyn, som frst og fremmest afhnger af boringens forml.
Der er en rkke krav til borestedet for A-boringer samt krav om, at myndigheden skal godkende
borestedet. For B-boringer er kravet blot, at boringens placering oplyses i anmeldelsen til
myndighederne, hvor en sdan er pkrvet, jf. afsnit 2.2.
Der stilles en rkke srlige krav til placeringen af vandvindingsboringer. Det samme glder ved
placering af moniterings- og afvrgeboringer, boringer til grundvandssnkning eller afledning af
vand, hvor der frst og fremmest skal tages hensyn til, at de kan opfylde deres forml. I de tilflde,
hvor det er muligt, br disse boringer dog placeres efter de samme principper, som glder for
vandindvindingsboringer.
Milj- og geotekniske boringer samt rstofboringer anbringes for at undersge konkrete lokaliteter,
og kan ofte ikke placeres under hensyntagen til terrnforhold, forureningskilder mv. Dette kan
under nogle omstndigheder stille srlige krav til boringernes udfrelse og afslutning i terrn.
Iflge boringsbekendtgrelsen kan borestedet angives som et afgrnset areal, nr srlige grunde
taler for det, for eksempel ved forureningsundersgelser. Dette glder bde for A- og B-boringer. Et
afgrnset areal kan for eksempel vre n eller flere matrikler eller nrmere angivne omrder p et
kort.
3.2 A-boringer
Det flger af bekendtgrelsens 7, at kommunalbestyrelsen skal godkende borestedet i forbindelse
med, at der gives tilladelse til borearbejdet. 8 beskriver de krav, som skal opfyldes ved placering af
boringer. Det skal sikres, at boringen placeres, s den ikke er udsat for pkrsel eller anden
beskadigelse. I nogle tilflde kan det vre ndvendigt at sikre borestedet mod pkrsel, for
eksempel ved anbringelse af bomme eller store sten.
3.3 Vandindvindingsboringer mv.

Tilladelsesmyndigheden skal besigtige borestedet for vandindvindings-, undersgelses- og
prveboringer til almene vandforsyningsanlg fr det godkendes. Bekendtgrelsens 9 beskriver
de hensyn, der skal tilgodeses i den forbindelse.
Det er tilladt at placere en vandindvindingsboring i bunden af en eksisterende brnd. Generelt
frardes etablering af nye boringer i gamle brnde, da brnde ofte er miljmssigt uhensigtsmssigt placeret. I de tilflde, hvor det alligevel sker, er det vigtigt at brnden forinden oprenses i
bunden, og at den efterflgende fyldes op efter reglerne i bekendtgrelsens kapitel 6 om sljfning af
boringer og brnde, jf. afsnit 7.
11
3.4 Beskyttelseszoner
Vandforsyningsloven og miljbeskyttelsesloven giver sammen med nedenfor nvnte regler,
mulighed for at udlgge beskyttelseszoner omkring boringer, som etableres efter
vandforsyningsloven.
Der skal s vidt muligt kunne etableres en 10 meters zone omkring en boring til almen
vandforsyning og en 5 meter zone omkring en boring til ikke-almen vandforsyning. Zonerne har til
forml at sikre adgang til boringen samt til sikring af selve boringen.
Efter bekendtgrelsen om vandindvinding og vandforsyning 16 skal en endelig tilladelse til
vandindvinding indeholde bestemmelser om, hvorvidt der i medfr af miljbeskyttelseslovens
22-24 skal faststtes beskyttelseszoner. Faststtelsen af beskyttelseszoner er beskrevet i cirkulret
om vandindvinding og vandforsyning4 samt i vejledningen om boringsnre beskyttelsesomrder5
4
5
Cirkulre nr. 64 af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning.

Vejledningen nr. 2, 2007: Boringsnre beskyttelsesomrder - BNBO
12
4. Udfrelse af borearbejdet
4.1 Indledning
Udfrelsen af borearbejdet sker p baggrund af overvejelser om:
Valg af boremetode
Boreteknik (udfrelse af boreprocessen)
Prvetagning under borearbejdet (jordprver)
Boringsudbygning (design og filterstning mv.)
Dokumentation (beskrivelser mv.)
4.2 Boremetoder
Traditionelt inddeles boremetoderne i to hovedgrupper, som betegnes efter, hvordan det lsborede
materiale transporteres op til terrn fra borehullets bund. Det drejer sig om:
trboring, hvor materialet transporteres mekanisk op vha. det anvendte boreredskab, og
skylleboring, hvor materialet transporteres op med en vske eller luftstrm.
Boremetoderne kan videre opdeles i trboringer og skylleboringer:

Trboringer
Slagboring/trboring
Slagboring (trboring med wire og sandspand)
Linestdsboring (boring med tung mejsel og efterflgende oprensning med sandspand)
Rotationstrboring (boring med vrktj monteret p borestamme)
Trrotationsboring uden brug af forerr (kop, snegl, frser)
Trrotationsboring med brug af forerr (kop, snegl, frser, sandspand)
Boring med hulboresnegl (boring med wireline gennem hul boresnegl)
Kerneboring
Wireline kerneboring (borerr med borekrone og wirelinehndteret kernerr)
Skylleboringer
Rotationsskylleboring
Direkte skylning (opboret materiale transporteres op mellem borestamme og borerr/boringsvg)
Omvendt skylning (cuttings transporteres op gennem borestammen, som er hul)
Lufthveboring/air lift (omvendt skylning med hjlp af trykluft)
Konventionel kerneboring (stanghndteret kernerr med borekrone)
Trykluftboring
Down-The-Hole boring (boring med en roterende tryklufthammer i bunden af boringen,

cuttings transporteres op med trykluft)
Excenter-boring (som DTH, men med excentrisk borekrone, som kan medtage borerr)
13
Trboringsteknikken var tidligere den mest anvendte metode til drikkevandsboringer. Senere blev
anvendelsen af skylleboringsteknik mere almindelig, og den er nu den mest anvendte boremetode.
Boremetoden vlges i dag ofte af boreentreprenren med basis i de tekniske krav til boringen og en
konomisk afvejning af alternative metoder. Det kan vre ndvendigt under de givne forhold at
fravlge visse boremetoder som uegnede, alternativt at foreskrive en eller nogle f boremetoder
som egnede.
Valg af boremetode er, jf. Tabel 0.2, afhngig af:
hvilken type materiale (lsjord eller bjergart) der skal bores i,
boringens forml (boringskategorier), samt
den nskede diameter og dybde for borehullet.
TABEL 0.2 BOREMETODERNE OG DERES ANVENDELSE (GV=GRUNDVAND)
Boremetode
Boringsforml
Typisk
Max. diameter
Jordarter
boredybd (mm)
e
(meter)
Rotationsboringer
Kort lokalisering over GV
Ca. 400
Lsjord
Slagboring med
Vandforsyning
<150
300-400
Alle
borerr
Miljteknik
50-75
300-400
Alle
> 200
200-300
Alle
200
400->1000
Alle
125
300-400
Alle
uden borerr
Geoteknik
Afvrge
GV Snkning
Rotationsboring
Miljteknik
med borerr
Geotekniske- AfvrgeGV. Snkning
Direkte skylning
(Vandforsyning)
Afvrge
GV. Snkning
Lufthveboring
Vandforsyning
Afvrge
GV. Snkning
Trykluftboring
Vandforsyning
Afvrge
GV. Snkning
Det bemrkes, at trboringer uden borerr er uegnede til borearbejde under grundvandspejl.
Lufthveboring er srdeles velegnet til dybe vandindvindingsboringer. Vandindvindingsboringer
med direkte skylleboring er sat i parentes, da metoden giver en drligere virkningsgrad, drligere
prver og en mere usikker lagseriebeskrivelse end lufthveboringer.
For nrmere beskrivelse af boremetoder henvises til kompendiet "Boringer" /13/. I appendiks vises
eksempler p valg af boremetode.
14
4.3 Stabilisering af borehullet

For at kunne etablere en kontrolleret filterstning, forsegling og/tilfyldning er det ndvendigt, at
boringen holdes stabil indtil den er afsluttet.
Flgende typer boringer kan dog forventes at st stabilt til boringen er afsluttet:
korte boringer over grundvandsspejlet,
boringer i visse leraflejringer, dog ikke hvis der er tale om plastisk eller kvldende ler, og
boringer i usprkket eller lettere opsprkket bjergart, herunder kalk.
Hvor der er behov for at sikre boringens stabilitet, kan der enten anvendes borerr (foring), eller
boringen kan fyldes med en stabiliserende borevske. Borevsken kan vre rent vand som tilfres
boringen, sledes at vandspejlet i boringen str hjere end vandspejlet i formationen, eller
boremudder, som er vand tilsat et eller flere stoffer (bentonit, salte eller andre kemikalier), som
ger vskens densitet og viskositet, samt muliggr, at der etableres en filterkage p borehullets
vg. Nr der anvendes kemikalier ved borearbejdet er det vigtigt, at de anvendte stoffer ikke kan
udgre en milj- eller sundhedsmssig risiko for anvendelsen af boringen, for eksempel til
drikkevandsforsyning.
Nr der benyttes boremudder, skal man sikre sig, at der altid er overtryk i boringen i forhold til
omgivelserne. Det vil sige, at der til enhver tid skal vre et vsketryk i boringen, som er strre end
vandtrykket fra eventuelle vandfrende lag. I tilflde af, at der benyttes borerr, skal man sikre sig,
at borerrene bringes ned efterhnden i boreprocessen, s der ikke skabes for stor afstand mellem
boreredskab og borerr. Sker det, vil der vre risiko for at der kan dannes kaviteter (hulrum), og
der vil vre forget risiko for kortslutning af flere magasiner og krydskontaminering ved nedfald af
blandede lag /2, 3, 16/.
Efter endt borearbejde skal alle boringers forerr lukkes med ttsluttende og fastspndt prop eller
dksel.
I afsnit 5 er hndregler beskrevet for valg af boremetoder og -teknik i forskellige situationer.
4.3 Risiko for kontaminering

Ved kontaminering forsts sammenblanding af materiale, ofte ved overfrsel af forurenet materiale
til uforurenede sedimenter. Der skelnes mellem kontaminering, som kan ske nr borearbejdet giver
anledning til forurening, og krydskontaminering, dvs. sammenblanding af gennemborede jordlag.
For at sikre, at borearbejdet ikke giver anledning til risiko for forurening af jord og grundvand, er
det vigtigt, at det anvendte boreudstyr er rengjort forud for arbejdets begyndelse. Det er desuden
vigtigt, at borevrket ikke lkker brndstof eller hydraulikolie p terrn eller til boringen, for
eksempel via boremudder eller trykluft. Herudover er det vigtigt, at der udelukkende anvendes rent
vand til borearbejdet.
Ved krydskontaminering forsts sammenblanding af de gennemborede jordlag, enten i boringen
eller i de udtagne jordprver. Krydskontaminering er naturligvis et stort problem, nr der arbejdes i
forurenet jord, men ogs i ren jord kan det fre til misvisende prver.
Man skal vre ekstra ppasselig, hvor borearbejdet udfres i srbare eller forurenede omrder mv.
Der vil i disse tilflde krves ekstra kontrol, f.eks. af benyttede materialer samt omhyggelige
bundpejlinger under boringsudbygning. I de tilflde, hvor der er anvendt arbejdsrr, er det
15
ndvendigt at bundpejle under optrkning af rrene, da der kan forekomme stninger, nr rrene
fjernes.
Sikring mod krydskontaminering under borearbejdet kan ske ved anvendelse af borerr eller
boremudder, som stabiliserer borehullet. I tilflde af, at der benyttes boremudder, skal man sikre
sig, at der altid er et tilstrkkeligt overtryk, s der ikke er mulighed for indstrmning fra
vandfrende og eventuelle forurenende lag. Ligeledes skal borerr erstattes med forerr efter endt
opboring.
Vedrrende arbejde i forurenet jord henvises i vrigt til appendiks 4.1 i Miljstyrelsens vejledning
nr. 7/1998, Oprydning p forurenede lokaliteter /10/.
4.4 Stninger
Der er risiko for forskydninger i form af stninger i den frdige boring. Stninger kan fre til
drlig forsegling og skaldt "skorstenseffekt". Risikoen eksisterer for alle boringstyper, men
alvorlige stninger kan imdegs, hvis man kender til faldgruberne for de forskellige boremetoder.
Trboring
Nr der ved trboring bores igennem vandfrende lag, er det ndvendigt at stabilisere boringens
vg ved at fre det borerr, som under borearbejdet anvendes som arbejdsrr, ned i takt med
boringens uddybning. Hvis dette ikke gres, eller gres for sent i forhold til nedfringen af
boreredskabet, kan der under mindre erosionsflsomme lag af ler opst hulrum (kaviteter), og i
sandlag vil det materiale, som omgiver boringen kunne lsne sig, jf. figur 0.1.
Sdanne forhold vil senere kunne resultere i nedsynkning af det filtergrus og
forerrsttningsmateriale, som indbygges i boringen, skaldt "skorstensdannelse". Dette vil igen
kunne fre til en reduktion af boringens ydelse. Herudover vil der kunne opst lodrette
transportveje i boringen, som vil kunne fre til udbredelse af en eventuel forurening igennem
jordlag, som ellers ikke er vandfrende.
FIGUR 0.1 NIVEAUNDRING AF FORERRSTTNINGER SOM FLGE AF OPSTET KAVITET VED

TRBORING
Det har tidligere vret almindelig praksis, at borerrene ikke er bragt ned i takt med boringens
uddybning. Dermed har man ikke kunnet undg at opbore mere materiale end svarende til det
frdige boringsvolumen. Som det fremgr af figur 0.1, vil man sandsynligvis ved trboring i mange
16
tilflde opbore for meget materiale fra sandlag med kavitetsdannelse til flge. Dette hnger
sammen med, at man har udnyttet bunderosion i borehullet til at lette nedbringelsen af borerrene,
og dette er sket, uden at man er opmrksom p de senere konsekvenser i form af "skorstensdannelse" mv.
Tidligere blev trboringer oftest udfrt med blivende borerr, som efterflgende blev efterladt som
forerr. Herved mangler forerrsttning, hvilket kan resultere i skorstenseffekt p ydersiden af
forerret. Dette skyldes, at det borede hul normalt vil have en strre diameter end den ydre
diameter p borerret som flge af anvendelsen af srlige boresko, nederst p forerret. Dette er
vist p figur 0.2. Risikoen for skorstenseffekt er strst ved boring i lerlag, idet en forgelse af
borehullets diameter i permeable aflejringer kun i begrnset omfang vil introducere nye
transportveje for eventuel forurening.
Boringsbekendtgrelsen forbyder ikke boringer, hvor borerret efterlades i boringen efter endt
borearbejde, men jf. 9, stk. 2 skal mellemrummet mellem forerr og omkringliggende jordlag
ttnes ved opfyldning med materialer af en sdan beskaffenhed at grundvand ikke forurenes ved
nedsivning langs forerret, og sledes, at unsket vandudveksling mellem forskellige magasiner
ikke finder sted. Dette betyder i praksis, at det ikke er muligt at efterlade borerret som forerr.
FIGUR 0.2 BORERR EFTERLADT SOM FORERR, SKORSTENSEFFEKT. TIL VENSTRE FILTERBORINGER
TIL HJRE BORING I KALK ELLER ANDEN HRD FORMATION.
Skylleboring
Skylleboring er karakteriseret ved at borehullet etableres ved hjlp af et skyllemedie, som kan vre
vand, boremudder eller luft. Skyllemediet udnyttes svel ved lsboringen af materiale i boringens
bund som ved transport af det lsborede materiale til terrn. Den rette benvnelse for metoden er
rotationsskylleboremetoden, idet materialet i boringens bund bores ls ved rotation af en
rullemejsel. De forskellige skylleboringsmetoder og valg af metode er omtalt i afsnit 4.2.
17
FIGUR 0.3 NIVEAUNDRING AF FORERRSTTNING SOM FLGE AF MANGLENDE OPRENSNING AF

SKYLLEBORING. SKYLLEBORING.
Nr borearbejdet er frdigt, er det vigtigt at det boremudder, som bliver stende i borehullet ikke
indeholder lsboret materiale, da dette i givet fald vil sedimentere i borehullets dybe del, inden
boringens filter nr at blive installeret.
Problematikken er vist p figur 0.3, hvor der ved den flgende renpumpning af filterkonstruktionen
fjernes lsboret materiale, sledes at gruskastningen omlejres til at fylde et mindre volumen. Dette
indebrer risiko for forskydning af niveauet for forerrsttningen med risiko for, at der sker
skorstensdannelse, og at der dermed opstr forureningsveje, som ikke ndvendigvis registreres.
Det er derfor vigtigt at cirkulere boremudder i boringen ved dennes afslutning i s lang tid, at man
er sikker p, at det til sidst er frit for lsboret materiale.
Trykluftboring
Trykluftboring er en speciel form for rotationsskylleboring, hvor en tryklufthammer med
pmonterede mejsler bruges til at knuse det materiale, der bores i, og hvor trykluften bruges som
medie til at transportere lsboret materiale fra boringens bund op til terrn.
Hvad angr transportveje for eventuelle forureninger ved trykluftboringer skal man ligesom for
trrotationsboring vre opmrksom p en eventuel manglende forerrsttning af borerr, der
efterlades som forerr. Dette skyldes, at det borede hul normalt vil have en strre diameter end den
ydre diameter p borerret som flge af anvendelsen af srlige boresko eller opreamning med
excentrisk Odex mejsel.
4.5 Udtagning af jordprver og registrering af laggrnser

Under borearbejdet skal der efter boringsbekendtgrelsens 11 udtages jordprver samt noteres
oplysninger om gennemborede jordlag og mlte vandstande til brug for indberetning til GEUS,
samt efter eventuelle supplerende krav stillet af bygherren, jf. afsnit 8.
18
Kravene til udtagning af jordprver og vandprver, samt registrering af laggrnser, vil som regel
vre et led i de tekniske krav til boringen. Minimumskravet for indberetning til GEUS er, at der skal
udtages en prve for hvert jordlag, dog mindst en prve for hver fem meter.
Prveintensiteten i vrigt afhnger af boringens forml, men af hensyn til den efterflgende
udbygning br der som minimum udtages jordprver hver anden meter. Jordprverne skal
beskrives af borelederen eller prveudtageren og dernst omhyggeligt emballeres og forsynes med
entydig identifikation.
I Tabel 0.3 PRVEKVALITET FORDELT P BORINGSFORML OG BOREMETODE ses en oversigt over prvekvalitet efter boremetode, idet der anvendes flgende skala 1-7 for prvekvalitet:
1.
Prve er kraftig omrrt og udvasket for fine partikler. Meget usikker prvetagningsdybde.
Mange flygtige stoffer gr tabt.
2.
Prve er kraftig omrrt. Meget usikker prvetagningsdybde. Mange flygtige stoffer gr tabt.
Risiko for krydskontaminering
3.
Prve er omrrt og udvasket for fine partikler. Noget usikker prvetagningsdybde. Mange
flygtige stoffer gr tabt.
4.
Prve er omrrt. Risiko for tab af flygtige stoffer. Risiko for krydskontaminering. Noget
usikker prvetagningsdybde
5.
Prve er omrrt. Risiko for tab af flygtige stoffer. Noget usikker prvetagningsdybde
6.
Prve er omrrt. Kornfordeling intakt. Nogle flygtige stoffer gr tabt.
7.
Prve intakt med hensyn til laggrnser og kornfordeling. Ingen til svag pvirkning af flygtige
stoffer
TABEL 0.3 PRVEKVALITET FORDELT P BORINGSFORML OG BOREMETODE.
Boremetode/
Prvetagningsmetode
Prvekv
alitet
Bemrkninger
Slagboring
Tr rotationsboring uden
borerr
Tr rotationsboring uden
borerr
Tr rotationsboring med borerr
Sandspand
Lang snegl
3
2
Under grundvandsspejl
Over grundvandsspejl
Kop / kort snegl
4 -6
Over grundvandsspejl
Lang snegl
5 -7
Tr rotationsboring med borerr Kop / kort snegl

Tr rotationsboring med borerr A-/B- eller C-rr
6 -7
7
Boring med hul boresnegl

Boring med hul boresnegl
Snegl
A-/B- eller C-rr
2
7
Direkte skylning
Cuttings
Omvendt skylning
Lufthveboring
Cuttings
Cuttings
3
3
Trykluftboring
Konventionel kerneboring
Cuttings
Intakte prver
2-3
6
Wireline kerneboring
El-log boring
Intakte prver
-
6
1-2
Der skal vre renset op i

bunden inden udtagning
Der skal vre renset op i
bunden inden udtagning
God indirekte
bestemmelse af
laggrnser
19
Boremetode/
Prvetagningsmetode
Prvekv
alitet
Bemrkninger
Ved anvendelse af
jordprverr (A-, B- eller
C-rr)
Direct push
7
Prvekvalitet: Se skala i teksten ovenfor tabellen. 1 er ringest, 7 er bedst.
Kvaliteten af de udtagne prver er afhngig af boremetoden. Ved trboring med intaktprveoptager
og kerneboring kan der opns en meget hj prvekvalitet. Ved skylleboring vil der ske opblanding
og separation af prvematerialet, og prvernes reprsentativitet bliver derfor problematisk, specielt
i lagdelte formationer. Lufthveboring kan give en tilfredsstillende kvalitet i specifikke sager, ssom
ved dybe vandindvindingsboringer. Prvekvaliteten er bedre ved brug af (en skarp) vingemejsel end
ved rullemejsel.
Ved udtagningen af jordprver br det sikres, at prverne er reprsentative for dybdeintervallet.
For at ge prvekvaliteten br der i lerede aflejringer endvidere s vidt muligt udtages
sammenhngende klumper (cuttings).
Vedrrende jordprvetagning p forurenede grunde henvises til /10/.
4.6 Afslutning af borearbejdet

Umiddelbart efter borearbejdets afslutning skal boringens forerr lukkes med ttsluttende
fastspndt prop eller dksel. Boringer forsynes desuden med et lg/dksel, som for filterboringer
br kunne aflses for at minimere risikoen for forurening ved hrvrk.
Midlertidige boringer, som sljfes igen med det samme, opfyldes efter reglerne i bekendtgrelsens
kapitel om sljfning af boringer og brnde, jf. afsnit 7 i denne vejledning.
Opboret jord og boremudder skal bortskaffes i henhold til gldende regler. Der skal sledes
foreligge en anvisning eller henvisning fra kommunen til modtagestedet.
20
5. Indretning af boring
Afsnittet om indretning af boringer og overbygninger omhandler primrt filterboringer, da det er
denne boringsudbygningsform der generelt anbefales. Filterstning er den mest anvendte og
anvendelige metode til at sikre, at boringen har en lngerevarende kvalitet. Derfor omfatter
eksempel samlingen i appendiks udelukkende filterboringer, ogs for boringer i kalk eller andre
faste aflejringer.
5.1 Filter og forerr

5.1.1 Filterstning
Filterstning bestr i at placere et slidset rr (filterrr) centreret i boringen, og efterflgende at
fylde mellemrummet mellem filterrr og boringsvg, kaldet annulus, med velsorteret kvartssand
eller -grus (filtergrus).
Der findes erfaringer for hvor store dimensioner af filter-/forerr og boringsdiameter, der passer
sammen for at sikre en optimal filterstning og forerrsttning. Lufthve-/skylleboringer skal
bores minimum 150 200 mm strre end det blivende forerr for at undg lerpropper under
tilbagefyldning med bentonit. Hndregler for de mest ideelle forerrs-/filterrrsdiametre fremgr af
Tabel 0.4 ANBEFALEDE BORE- OG FILTERRRSDIAMETRE FOR INDVINDINGSBORINGER
TABEL 0.4 ANBEFALEDE BORE- OG FILTERRRSDIAMETRE FOR INDVINDINGSBORINGER
Forerr/filterrr, diameter i mm
DN nr.
Borerr, ydre diameter i mm
nominel
Gevind-
152
203
254
(ydre)
muffe
DN50
60
65
44
DN80
88
95
31
DN100
113
120
47
DN115
125
130
39
DN125
140
148
57
DN150
165
176
47
DN200
225
240
DN250
280
DN300
DN350
305
406
450
295
78
100
330
350
66
79
400
415
57
65
73
53
68
Tallet angiver annulus (frigang mellem forerr og borerr) i mm

Herudover skal slidsestrrelser passe sammen med strrelsen p filtergrus og formationens
kornstrrelsesfordeling. Hndregler for dimensionering fremgr af tabel 0.5, mens
dimensioneringen af filtergrus og filterrr er uddybende beskrevet i litteraturen, /13/.
21
TABEL 0.5 DIMENSIONERING AF FILTERSTNING
Geologisk
Gennemfald i
Filtersand
Filterrrets spal-
Betegnelse
sigtekurver
/-Sand nr.
tebredde mm
Bemrkninger
d60
Groft silt
0,04-0,08
xx
Xx
Dobbelt gruskastning
0,02-0,06 mm
0,08-0,12
00
Xx
Fint sand
0,12-0,14
0,3
0,06-0,2 mm
0,14-0,16
0,3
0,16-0,22
0,3
Fint til mellem-
0,22-0,24
0,3
kornet sand
0,24-0,28
0,5
0,06-0,6 mm
0,28-0,30
0,8
Mellemkornet
0,30-0,36
0,8
sand (og kalk)
0,36-0,44
1,0
0,2-0,6 mm
0,44-0,60
1,2
Groft sand
0,60-1,0
1,5
0,6-2 mm
1,0-1,6
2,0
1,6-3,0
2,0
>3,0
2,0
Fint grus og
derover > 2 mm
Ved at anvende tabel 0.5 er man p den sikre side. I enkelte situationer kan det dog vre
ndvendigt at fravige retningslinjerne i tabellen. I disse tilflde br fravigelsen begrundes i
dokumentationen for boringen.
Ved filterstning m der ikke ske permanent kortslutning af to eller flere vandfrende lag. Hvis der
er behov for filterstning i flere grundvandsmagasiner, skal der sttes to filtre p hver sit forerr,
eller alternativt, hvis borerret ikke har en tilstrkkelig dimension til at udfre en god
forerrsttning, etableres to boringer. Gruskastningen i de enkelte magasiner skal adskilles ved
forsegling med lavpermeabelt materiale. Her er det ndvendigt at give gruskastningen tid til at
stte sig inden forseglingen udfres.
I pejleboringer kan der vre nske om at etablere pejlefiltre i flere adskilte vandfrende lag. Svel
ud fra en teknisk som en miljmssig synsvinkel skal der etableres en lavpermeabel forsegling
mellem de to pejlestrkninger ud for et lavpermeabelt lag. Skal der etableres tre eller flere forerr i
boringen, opstr der en risiko for kanaldannelse i det mellemrum, som kan dannes mellem tre (eller
flere) rr. Hvis det er ndvendigt med tre eller flere forerr i en boring, br disse vre pmonteret
forerrsstyr, der sikrer tilstrkkelig plads til ttning mellem rrene. Tre eller flere forerr i en
boring br altid undgs i boringer af hj miljkvalitet, og som hovedregel undgs i andre boringer.
Pejleresultater fra boringer med kanaldannelse vil under alle omstndigheder vre tvivlsomme.
5.1.2 Samlinger
Der har gennem tiden vret anvendt en rkke forskellige samlingsmetoder /15/, men i dag samles
rre normalt med gevind. Det anbefales at anvende gevindsamlinger med gummiringspakning som
alternativ til gevind (DIN4925) med lim eller smremidler, da brugen af lim og smreolie
indebrer risiko for afsmitning af unskede stoffer.
22
Samling med pinolskruer br ikke anvendes, da det p sigt giver stor risiko for uttte samlinger.
Der findes dog andre typer af velegnede skruer - her er det vigtigt at indhente dokumentation for
holdbarhed mv. Under alle omstndigheder br samling ikke ske med gennemgende skruer skruer br hjest g halvt gennem godstykkelsen i det inderste rr.
Man skal derudover sikre sig dokumentation for at samlingerne fra fabrikantens side kan modst
det udvendige hydrauliske tryk i de respektive dybder, uden at blive uttte. Der er p.t. usikkerhed
om hvorvidt det rent teknisk er muligt at lave ttte og holdbare samlinger.
5.1.3 Materialer til filter- og forerr
Til filterrr anvendes normalt PVC- eller PEH-rr. Kvaliteten og sammenstningen af de anvendte
materialer skal kunne dokumenteres, og kun kendte materialer br anvendes. Ved introduktion af
nye materialer skal de miljmssige aspekter vurderes som led i boretilladelsen.
Filterrr i form af slidsede rr med plimet grus kan vre et alternativ til gruskastede filterrr, men
br kun anvendes, hvor det kan dokumenteres at limens indhold af miljfremmede stoffer kan
accepteres. Det er vigtigt at vre opmrksom p, at limede filtre normalt afgiver oplsningsmidler,
f.eks. toluen, og derfor ikke br anvendes, hvor der er krav til vandkvaliteten, og hvor
vandkvaliteten skal undersges, for eksempel ved forureningsundersgelser.
5.2 Forerrsttning
Ved forerrsttning eller -forsegling forsts i denne forbindelse at placere et lavpermeabelt
materiale i en boring for at forhindre unsket vandbevgelse fra et niveau til et andet. Forsegling
kan anvendes som skillelag mellem og over gruskastninger og omkring installationer i
jordvarmeboringer.
Iflge boringsbekendtgrelsens 10 skal mellemrummet mellem forerr og omkringliggende
jordlag ttnes ved opfyldning med materialer af en sdan beskaffenhed, at grundvand ikke
forurenes ved nedsivning langs forerret, og sledes at unsket vandudveksling mellem forskellige
magasiner ikke finder sted.
Det grundlggende princip ved ttning af boringer er, at ttningen langs forerret skal vre mere
tt end de jordlag, som findes uden for denne. Herved sikres det, at boringen ikke kommer til at
fungere som transportvej for overfladevand og eventuel forurening. Ttningsmateriale og lngde af
ttning er afgrende for om dette opfyldes.
Lngde af forerrsttning
Der skal foretages en forsegling af alle lerlag, sledes at deres vandstandsende evne retableres. Det
kan af hensyn til risiko for udveksling af vand mellem forskellige grundvandsmagasiner vre
hensigtsmssigt at foretage en ttning i hele forerrsstrkningen p nr 0,5 til 1,0 m over filteret
samt den verste meter.
I forbindelse med f ttningen kan i mange tilflde ved foret trrotation anvendes flydende
cementstabiliseret bentonitsuspension. Det er tilfldet, hvor der skal ttnes under grundvandsspejl
i friktionsjord, hvor borevggen ikke kan st selv uden borerr. I disse tilflde er det vanskeligt at
placere en korrekt afpropning i nsket niveau, hvis der ikke anvendes en flydende suspension som
pumpes ned.
Nr der ttnes under mere end 15 m vandspejl, br der for alle boremetoder, som sikring mod
dannelse af broer, jf. figur 0.4, foretages en kontrolleret proces, som sikrer at forseglingen lander
det rigtige sted. Dette kan styres ved at hlde piller ned gennem et rr, som hviler p bunden af
23
boringen. I tilflde af at materialet kvlder p vejen, skal man have mulighed for at pumpe det ned
under tryk.
Der udvikles og afprves fortsat nye metoder til forerrsttning, hvorfor der ikke kan gives endelige
anbefalinger her. Endvidere mangler der kontrolleret afprvning af de forskellige
ttningsmaterialer under realistiske fysiske forhold, for eksempel i stor dybde.
Ttningsmaterialer
Til forsegling anvendes:
Ler eller bentonit i pilleform (eller som granulat), som hldes direkte i annulus gennem rr
med kontrol p indbygningshjden.
Ler eller bentonit i pulverform, som efter opblanding i vand og eventuelt efter tilstning af
cement og additiver pumpes ned i annulus.
Ttningsmaterialernes egenskaber
Ttningsmaterialet skal opfylde forskellige kvalitetskrav, eksempelvis:
Kvldeevne
Kvldningskapacitet, -styrke og -forlb
Hydraulisk ledningsevne
Gode indbygningsevner, synkehastigheder mv.
Geofysisk lokaliserbar med gammastrling
Kemisk og mikrobiologisk inert (dvs. reagerer ikke med andre stoffer)
Stningsstabil
Arbejdsmilj (stv)
Den hydrauliske ledningsevne er et ml for gennemtrngeligheden. Materialer med lav hydraulisk

ledningsevne er meget ttte, mens materialer med en hjere hydraulisk ledningsevne er mindre
ttte.
Kvldeevnen er evnen til at optage vand og ekspandere og er bestemmende for, om der ttnes nok
mod flader og omgivelser. Med hensyn til kvldningen spiller det desuden en rolle, at der gr noget
tid fr opkvldningen sker, ligesom der ikke m g for langt tid. Hvis materialet kvlder for hurtigt,
risikeres det, at der dannes propper undervejs i annulus, s materialet aldrig nr ned, hvor det skal
ttne. Materialet skal alts placeres fr det svulmer op, men der m ikke g s langt tid, at
renpumpningen skal vente for lnge. Herudover har materialets form betydning for den praktiske
hndtering.
Der findes forskellige mder at opgre kvaliteten p. Kvldeevnen og hydraulisk ledningsevne er
ikke i alle tilflde opgjort p databladene. Man br derfor vlge produkter, som er dokumenterede.
Pilleproducenterne anvender testprocedurer for svellekapacitet, svellestart og synkehastighed.
Testprocedurerene er ikke standardiserede. Testprocedurer for svelletryk og hydraulisk
ledningsevne er standardiserede. I tvivlstilflde br bedes om testresultater fr anvendelse. Et
eksempel p tests for hydraulisk ledningsevne og volumengningen for lavt tryk, for
ekspansionsspndingen (ttning mod borevg) fremgr af /17/.
Forseglingsmaterialer forhandles under en rkke produktnavne. Sammenstning og egenskaber
br som nvnt kunne dokumenteres af forhandleren.
24
Piller og granulat
Piller og granulater virker ved, at de optager vand fra annulus og derved ekspanderer, sledes at
hulrummene mellem granulatkornene udfyldes. Det er sledes en forudstning for anvendelse af
granulater, at de bliver placeret under et vandspejl i boringen.
Hvis piller/granulater nskes anvendt over vandspejlet i boringen, skal der ad kunstig vej etableres
et midlertidigt vandspejl i det aktuelle niveau. Kvldende ler er ikke egnet over vandspejlet, da den
trkker sig sammen igen ved udtrring.
Granulater kan kun bruges til begrnsede dybder under vandspejlet. Nr granulatet nr
vandspejlet, optager det vand, ekspanderer og kan f en klbrig overflade. Der vil derfor vre risiko
for, at granulatet hfter sig til boringsvg, forerr og specielt til de styr, som skal sikre forerrets
centrering. Herved kan der dannes broer, som forhindrer, at granulatet nr ned til det aktuelle
niveau. Dette problem kan reduceres ved at anvende piller i stedet for granulat, og samtidig hlde
det ned gennem et rr placeret i annulus. Det er vigtigt, at man tager sig den tid, der skal til at
opbygge ttningen.
En fordel ved anvendelse af piller er, at oversiden af proppen lbende kan registreres med et
pejlelod, hvorved opbygningen, og dermed placeringen af proppen, kan styres og dokumenteres
med stor njagtighed. I tilflde af at proppen kvlder ud og stter sig fast i rret, kan der f.eks.
tilsttes trykluft for at f gang i processen igen.
Som beskrevet nedenfor, skal man vre ppasselig med at anvende piller (og granulater) i boringer
ud for vandfrende lag, hvor det krves, at materialet hldes i fr borerret trkkes op, jf. figur
0.4. I disse tilflde anbefales at benytte flydende produkter.
FIGUR 0.4
"BRODANNELSE" VED ETABLERING AF FORERRSTTNING
Som illustreret ved fig. 0.4 er det vigtigt at vre opmrksom p, at der ved ttning med piller er
risiko for, at der fastgres en prop i borerret, hvis ikke borerret trkkes op med en rigtig afstand
til toppen af bentonit-indbygningen.
25
Man vil normalt kunne tillade at pillerne str ca. 0,5 m op i rret ved boringsudbygning i umttet
zone, hvis rrene bliver trukket umiddelbart efter indbygningen. I mttet zone kan det ikke tillades,
at bentoniten str op i borerret. Derfor kan der som udgangspunkt kun benyttes piller/granulat,
hvor der ttnes ud for lerlag, der kan st selv uden borerr. I alle andre tilflde br man som flge
heraf udelukkende benytte flydende materialer (cement/bentonit).
Piller og granulater er udviklet til anvendelse i ferskvand, og ved arbejde i saltvand skal man sikre
sig, at der vlges et produkt, som er egnet under disse forhold.
Pulver og hjviskse blandinger
Pulvere anvendes efter forudgende blanding med vand og cement til en vske med en hj
viskositet (tyktflydende). Blandingen pumpes eller hldes ned gennem et rr eller en slange til det
aktuelle niveau. Det er vigtigt, at rret/slangen nr ned til bunden af det niveau, hvor proppen skal
placeres, idet blandingen vil separeres hvis den skal synke ned gennem
boringsvandet/boremudderet. Det er vigtigt, at etableringen af proppen sker p basis af kontrolleret
dosering af det p forhnd beregnede volumen til at danne den ndvendige prop, idet man ikke kan
pregne at kontrollere proppens overside fr denne er (delvist) afbundet. Kontrollen kan for
eksempel ske ved at der efterfyldes med piller fr pejling.
Det er en ulempe ved anvendelse af hjviskse blandinger, at resultatet frst kan dokumenteres
flere timer efter forseglingen har fundet sted. Er proppen blevet for lang, er der ingen mulighed for
korrektion. Er proppen blevet for kort, kan den suppleres med en ny stbning med et tilsvarende
tidsforbrug til flge. Flydende bentonit uden tilstning af cement br derfor normalt ikke anvendes,
hvor der i er behov for tt afpropning.
Tilstning af sand eller cement
Det er muligt at tilstte 2 til 3 dele fint sand til bentonitblandingen, uden at den mister sin
forseglingsevne. Fordelene er blandt andet, at overfladen bliver nemmere at registrere, og at
proppens stabilitet bliver strre, idet den skrumper mindre ved afbinding. Blandingen bliver dog
tungere at pumpe. Tilstning af kvartssand kan forge ttningens varmeledningsevne og anvendes
derfor i forbindelse med jordvarmeboringer.
Hvis der stilles srlige styrkekrav til forseglingen, kan der etableres en cement-/bentonitblanding.
Denne kan for at vre fleksibel for eksempel udfres efter nedenstende recept
(Storebltsblanding), som giver ca. 50 l blanding:
40 l vand
40 kg cement (rapid)
10 kg bentonit A
NB: Der findes flere blandingsforhold, som anvendes under betegnelsen "Storebltsblanding". Det
optimale blandingsforhold afhnger af de konkrete forhold ved en given forerrsttning.
Blandingen skal pumpes ned gennem et rr. Hvis der anvendes almindelig portland cement skal
vandmngden i ovennvnte recept reduceres til 30 l. Hvis der tilsttes 200 g accelerator6 til ovennvnte blanding afbinder den hurtigere, hvilket kan vre en fordel, nr overfladen skal
kontrolleres. Imidlertid er acceleratorens sammenstning ikke kendt, og anvendelsen kan derfor
vre problematisk hvor der er srligt hje miljkrav.
Ekspanderende grout-additiv. For eksempel et produkt tidligere forhandlet under navnet Betokem
IN-VERT, nu EXM 7030.
26
Nedpumpningen af bentonit/cement vllingen skal ske under samtidig optrkning af

doseringsrret med en hastighed, der svarer til fyldningen af hullet. Overfladenr stbning kan
foretages ved dosering af bentonit/cement suspension eller bentonitpiller) fra toppen, under
forudstning af at fyldningen/stbningen kontrolleres mekanisk.
Udfyldning af kaviteter
Man skal vre opmrksom p, at der ofte kan opst niveauforskydninger af forerrsttningerne
efter udbygningen. Dette kan ske i en trboring som flge af udfyldning af de kaviteter, der er
opstet under borearbejdet ved forkert nedfring af borerret i forhold til boreprocessen, eller i en
skylleboring ved for drlig oprensning af boremudder og cuttings fr filterstning, jf. figur 0.2 og
Figur 0.3.
Lerkugler
Duranit-/duranel kugler har tidligere vret anvendt, men efter forsg har dokumenteret, at de ikke
kvlder ved kontakt med vand, er der skabt begrundet tvivl om lerkuglernes evne til at danne ttte
propper. Lerkugler br derfor aldrig anvendes til forsegling i boringer. Ved sljfning af boringer,
hvor lerkugler er anvendt, henvises til afsnit 7.
5.2.1 Tilfyldning
Nr gruskastning og forsegling er udfrt, skal den resterende vre del af annulus fyldes med et
egnet materiale. Formlet er primrt at forhindre at efterflgende sammenskridning af borehullet
resulterer i en tragtdannelse i terrnet over boringen.
Tilfyldningen kan udfres med opboret materiale, dog m forurenet materiale ikke anvendes.
Tilfyldningen i lagene over den verste lavpermeable barriere, og kan derfor altid udfres af
friktionsjord (sand eller grus), hvilket ogs udfrelsesteknisk er mest hensigtsmssigt.
5.3 Andre typer boringer

5.3.1 Boringsudbygning med borerr som forerr
Boringer, hvor borerret anvendes som forerr, og hvor der sttes en pakning mellem det separate
filterrr og forerr, var tidligere den mest anvendte boringsudbygning.
Boringer, hvor borerret anvendes som forerr er en forldet type, og m strkt frardes, da der er
stor lkagerisiko forbundet med denne boringstype /16/.
Borerr er ved bunden forsynet med en boresko, som har en lidt strre diameter end selve
borerret, hvis funktion er at fjerne lidt ekstra materiale sledes at friktionen p borerret
reduceres. Som flge heraf dannes et hulrum, som kan fyldes med materiale, som trkkes med ned
oppefra. Dette hulrum, bent eller delvist fyldt med et permeabelt materiale, reprsenter en mulig
forureningsvej (skorstenseffekt), idet der er forbindelse mellem to eller flere vandfrende lag eller
forbindelse mellem overfladevand og grundvand, jf. figur 0.2.
I de tilflde, hvor borerret trkkes helt op ved filterstning eller sljfning af boringen, er
problemet midlertidigt, men i de tilflde, hvor borerret indgr som et element i den frdige
borings opbygning, kan der vre etableret en permanent forureningsvej, som kan vre svr at
forsegle. Denne type boringer kan sledes normalt ikke opfylde boringsbekendtgrelsens krav om,
at mellemrummet mellem forerr og omkringliggende jordlag skal ttnes ved opfyldning med
materialer af en sdan beskaffenhed, at grundvand ikke forurenes ved nedsivning langs forerret,
og sledes at vandudveksling mellem forskellige magasiner ikke finder sted.
27
5.3.2 bne boringer

Ved en ben boring forsts en boring, som p en eller flere strkninger ikke er udbygget med
hverken borerr, forerr eller filterstning, eller som ikke efterflgende er sljfet ved tilfyldning
med et lavpermeabelt materiale. Boringer, der skal efterlades bne i kortere eller lngere tid, skal
udfres sledes, at de ikke reprsenterer en forureningsvej.
bne boringer m ikke omfatte to eller flere vandfrende lag.
bne boringer br kun anvendes ved:
Korte boringer, hvor der ikke er en risiko for at forurene grundvandet

Boringer i stabile aflejringer, for eksempel kalk, hvor der er etableret bagstbning, og hvor der
samtidigt ikke er en ben sekvens over flere vandfrende lag.
Det kan vre vanskeligt at sikre bne boringer mod lkage. Hvor der anvendes
boremudderstabilisering kan der sledes vre problemer med kortslutninger under borearbejdet.
Der er dog adskillige eksempler p, at der i bne boringer er risiko for skorstenseffekt p ydersiden
af borerret i den afsluttede boring, hvis der ikke foretages noget for at hindre denne
forureningsvej. Injektion af bentonit eller bentonit/cement under tryk langs borerret (nedefra) fr
det bne hul etableres i den faste bjergart er normalt en anvendelig metode til minimering af
risikoen for skorstenseffekt ved bne boringer (bagstbning).
Desuden kan boringer midlertidigt efterlades bne meget kortvarigt, hvis de er stabiliseret af
boremudder eller er boret gennem stabile leraflejringer. Ved kortvarigt forsts i denne
sammenhng under 24 timer Hvorvidt den bne boring i vrigt er acceptabel ud fra kravene til
teknisk kvalitet m vurderes srskilt, herunder specielt om kvalitetskravene til prveudtagning kan
tilgodeses og hermed, om der er risiko for blanding af materiale fra forskellige niveauer.
5.4 Afslutning af boringer i terrn

Ved ethvert borearbejde fjernes der materiale, som mske kun delvist erstattes ved filterstning og
tilfyldning. Konsekvensen kan blive, at der efter nogen tid dannes en fordybning i terrnet, hvor
boringen er blevet udfrt, eventuelt omkring det efterladte filterrr eller pejlerr. En sdan
fordybning vil virke som opsamling af overfladevand. Nsten uanset hvilke tiltag, der er gjort for at
imdeg dette, vil boringen virke som en svkkelse af den naturlige barriere, og der er derfor risiko
for nedsivning af overfladevand til grundvandet.
Problemet kan imdegs ved at forsyne boringen med en overbygning. Overbygningen skal
udformes sledes, at der er taget hjde for mulig trafiklast, risiko for pkrsel, forurening med
overfladevand, mulighed for drning, risiko for hrvrk mv. Overbygningen br vre aflselig og
sikre installationerne mod frost. En terrnliggende overbygning giver den bedste beskyttelse af
boringen og br etableres, hvor det er muligt.
P figur 0.5 er skitseret mulige uttheder ved boringsafslutningen udformet som en trbrnd. Disse
uttheder skal undgs ved etablering af en overbygning.
28
FIGUR 0.5 MULIGE UTTHEDER VED BORINGSAFSLUTNING.
Ved A-boringer skal der etableres en overbygning. Dette glder dog ikke for boringer til vertikale
jordvarmeanlg. Nr der er tale om vandindvindingsboringer, afvrgeboringer,
moniteringsboringer, boringer til permanent grundvandssnkning og pejleboringer med vandtryk
over terrn, er det endvidere et krav, at overbygningen skal etableres som en egentlig
rvandsstation. Kravene til rvandsstationen er beskrevet i boringsbekendtgrelsen.
Indretningen af en rvandsstation er beskrevet i normerne for vandforsyning, DS 441 og DS 442 /5/
og /6/. Der er srlige krav til indretningen af en rvandsstation for almene vandforsyningsanlg, jf.
DS 442.
Overbygningen til boringer til midlertidige grundvandssnkninger, pejleboringer med vandtryk
under terrn og miljtekniske boringer kan udformes som et aflseligt dksel p beskyttelsesrret.
For A-boringer er der desuden altid krav om, at forerr skal afsluttes over terrn, svarende til
mindst 0,5 m over naturligt terrn eller mindst 0,2 m over gulv i overbygning, sledes at vand ikke
kan trnge ned i boringen. Dette krav br normalt ogs opfyldes for kategori B-boringer.
Der skal vre mulighed for at pejle boringen manuelt, hvilket betyder, at det kan vre ndvendigt
at etablere en pejlestuds.
29
Af hensyn til nivellering og senere pejlinger skal A-boringer psttes et blivende kotemrke
(boringsfikspunkt), der angiver, hvor indmling af koten foretages. Kotemrket anvendes desuden
til bestemmelse af pejledybde fra kotemrket til grundvandsspejl.
Desuden skal boringen forsynes med et DGU-nr. og evt. et lokalt nummer. Hvis boringen er
etableret med flere filtre, er det desuden ndvendigt at mrke disse individuelt. Filtrene
nummereres nedefra og opefter. Se afsnit 8 vedrrende mrkning, dokumentation og indberetning
af boringer.
For kategori B-boringer stiller boringsbekendtgrelsen ikke krav til etablering af en overbygning.
Forerrsafslutning og eventuel overbygning indrettes efter boringens forml og levetid, samt efter
de konkret forhold og forureningsrisici.
Der er givet eksempler p terrnafslutninger i appendiks.
5.5 Indretning og terrnafslutning af brnde

P grund af risikoen for forurening med overfladevand etableres der nppe lngere brnde til
vandforsyningsforml, hvilket ogs frardes kraftigt. Eventuel etablering af brnde til indvinding af
vand vil vre omfattet af vandforsyningslovens 21, men er ikke omfattet af
boringsbekendtgrelsens regler.
Der eksisterer imidlertid fortsat et stort antal brnde, som bruges til vandforsyning af en enkelt
eller nogle f husholdninger, eller til havevanding. Derfor beskrives her kort de krav, som kan stilles
til indretning og terrnafslutning af brnde.
Kravene til beliggenhed af brnde er de samme, som for boringer, jf. afsnit 3. Ved brndkanten skal
terrnet vre hvet mindst 0,2 m over det omgivende terrn. Desuden skal brndens overkant
vre hvet mindst 0,3 meter over de nrmeste omgivelser.
For brnde, der anvendes til vandforsyning, skal terrnet inden for en afstand af mindst 2 meter fra
brnden vre dkket af et tt betonlag eller lignende med fald bort fra brnden.
Selve brnden skal vre udformet sdan, at vandet fra vandfrende lag kan trnge ind gennem
brndens sider og/eller bund, men brndvggene skal vre vandttte ned til det vandfrende lag,
og eventuelle rr- og kabelgennemfringer skal vre ttte. Tilfyldningen omkring brnden skal
vre udfrt med vandstandsende materialer, bentonit eller lignende, til en dybde af 2 meter fra
terrn. Hvis overkanten af det vandfrende lag ligger hjere end 2 meter under terrn, skal der dog
kun fyldes med vandstandsende materialer hertil.
Af hensyn til tilgngelighed br en brnd have et mindste tvrml p 1,25 meter og vre forsynet
med enten istbte stigetrin eller en sikkerhedsstige.
Brnde skal vre forsynet med et tt, udelt og aftageligt dksel, som ikke m vre af tr. Eventuel
gennemfring for pumpeanlg skal vre udfrt vandtt.
30
6. Renpumpning og
prvepumpning
6.1 Renpumpning
Iflge boringsbekendtgrelsens 20 skal boringer til indvinding af vand altid renpumpes efter
udfrelsen. Formlet med renpumpning er at stabilisere boringen i forhold til det vandfrende lag,
sledes at der ydes sandfrit vand.
Renpumpning skal ske lige efter etablering af boringen, dog ikke fr eventuelle kvldende
bentonitpropper er frdige med at ekspandere. Hvis renpumpning ivrksttes for tidligt, er der
risiko for at propperne suges ned mod filteret, og den etablerede ttning mellem forerr og
formation delgges. Desuden kan boringens ydelse forringes af bentonit, som suges ind i
filtergruset.
For boringer, som er ttnet med kvldende forseglingsmaterialer anbefales derfor en ventetid fra
etablering af forseglingen til renpumpning. Kvldningstiden vil normalt vre angivet p
forseglingsproduktet og kan variere fra f timer til et dgn.
For boringer, som er ttnet med ikke-kvldende (ikke-ekspanderende), flydende
forseglingsmaterialer vil det som hovedregel vre bedst at vente med at renpumpe boringen til 1-2
dage efter etablering af forseglingen.
Renpumpningen fortsttes indtil boringen yder sandfrit vand. Nr pumpningen er ophrt,
gennemfres tilbagepejling, som beskrevet nedenfor.
6.2 Prvepumpning
Der foretages en egentlig prvepumpning, hvis der er stillet vilkr om det i den forelbige eller
endelige vandindvindingstilladelse, eller hvis det indgr i aftalen med rekvirenten. En
prvepumpning har til forml at bestemme det vandfrende lags vandledningsevne og
magasinegenskaber, samt den rumlige udbredelse af det vandfrende lag.
Vilkr om prvepumpning er relevante, nr det drejer sig om boringer til almene
vandforsyningsanlg, strre institutionsanlg og private anlg. Det glder ogs andre boringer til
indvinding af vand eller grundvandssnkning af en sdan strrelse, at deres indvinding m antages
at have betydning for omrdets vrige vandindvinding og omrdets vandressourcer. Hvis der er tale
om flere boringer inden for et begrnset omrde, kan det efter en bedmmelse af de
hydrogeologiske forhold vre tilstrkkeligt at prvepumpe enkelte af dem.
6.2.1 Prvepumpning og observationer
Normalt foretages prvepumpningen med konstant kapacitet. Kapaciteten skal vre mindst 2/3 af
den fremtidige driftskapacitet. Ventilstilling mv. skal vre undret i hele pumpeperioden.
31
Kapacitetens strrelse skal kontrolleres hyppigt ved hjlp af mlekar, vandmler, overfald eller
lignende.
Fr prvepumpningen startes, foretages en pejling af rovandstanden i pumpeboringen og i de
observationsboringer, der skal indg i pejleprogrammet. For hver boring vlges et fast mlepunkt,
boringsfikspunktet, og alle pejlinger angives i centimeter under dette. Tidspunktet for pejling af
rovandstanden noteres.
Pejling af pumpeboringen og eventuelle nrtliggende observationsboringer sker mest
hensigtsmssigt med en datalogger, i det mindste i begyndelsen af prvepumpningen, hvor en tt
dataopsamling er af stor betydning for tolkningen af data. Dataloggere skal placeres tilstrkkelig
dybt og br desuden startes inden pumpningen pbegyndes til kontrol af, at de fungerer. Under alle
omstndigheder noteres starttidspunktet for pumpningen. Alle senere manuelle pejlinger i
pumpeboringen og eventuelle observationsboringer angives i minutter efter starttidspunktet.
Hvis der pejles manuelt, m der benyttes stopur til de frste pejlinger. Efterflgende
pejletidspunkter kan angives ved klokkeslt. Pejlingen br foretages med de intervaller, som er vist
i tabel 0.6, og det njagtige pejletidspunkt skal noteres. Skalaen er logaritmisk og kan forlnges
tilsvarende.
TABEL 0.6
ANBEFALEDE PEJLETIDER VED HNDPEJLING AF PUMPEBORINGEN UNDER

PRVEPUMPNING. TILSVARENDE INTERVALLER ANVENDES VED TILBAGEPEJLING.
0 min (fr start)
7 min.
40 min.
6 timer
2 dgn
1 min.
10 min.
60 min. (1 time)
9 timer
3 dgn
2 min.
15 min.
1 time
14 timer
4 dgn
3 min.
20 min.
2 time
1 dgn
5 dgn
5 min.
30 min.
4 timer
1 dgn
6 dgn
Prvepumpningens samlede varighed faststtes i tilladelsen p grundlag af de geologiske og

hydrogeologiske forhold i det enkelte tilflde. Umiddelbart fr stop af pumpningen foretages en
pejling af vandstanden i pumpeboringen og eventuelle observationsboringer.
Kommunen kan variere kravet til prvepumpningerne i de enkelte tilladelser og kan sledes
faststte svel mindre som mere vidtgende krav til prvepumpningen.
6.2.2 Tilbagepejling
Formlet med tilbagepejling er at tilvejebringe data til beregning af magasinets hydrauliske
egenskaber. Tilbagepejling giver normalt bedre magasindata end prvepumpning, da mlingerne
ikke er pvirket af evt. variationer i boringens virkningsgrad eller fluktuationer i pumpeydelsen.
Tilbagepejling foretages efter stop af pumpningen, efter samme regler og med samme
pejlehyppighed, som er beskrevet for prvepumpning. Varigheden af tilbagepejlingen skal vre
mindst 60 minutter, og gerne svarende til pumpetiden.
Ligesom ved start af prvepumpningen registreres data i begyndelsen af en tilbagepejling bedst med
en datalogger. Vr sikker p at loggeren er korrekt installeret og i funktion inden pumpen stoppes.
32
6.3 Analyse af rvandet

Der foretages normalt en analyse af rvandet i forbindelse med afprvningen af boringen.
En ansgning om endelig tilladelse til vandindvinding og etablering af indvindings- og
behandlingsanlg skal indeholde en analyse af rvandet7, med mindre kommunalbestyrelsen
vurderer, at dette er undvendigt. Prveudtagning og kemiske og mikrobiologiske mlinger til brug
for en ansgning skal opfylde bestemmelserne i bekendtgrelse om kvalitetskrav til miljmlinger8,
fordi resultatet af mlingerne skal indg som grundlag for en myndigheds forvaltningsafgrelse.
Bekendtgrelse om kvalitetskrav til miljmlinger krver, at kemiske og mikrobiologiske mlinger i
boringer skal udfres ved akkrediteret teknisk prvning af et akkrediteret laboratorium, jf.
bekendtgrelsens bilag 1 og 2. Rvandet br undersges for de parametre, som er omfattet af
boringskontrollen i bekendtgrelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlg9.
Denne analysepakke anbefales ogs for boringer til andre forml f.eks. hydrogeologisk kortlgning
og afvrgeboringer. I forbindelse med forureningsundersgelser kan der vre forskellige krav til
vandprvetagning og vandanalyser, og der henvises til Miljstyrelsens oprydningsvejledning /10/.
Da der i nyetablerede boringer ofte forekommer mikrobiologiske forureninger, anbefales det at
supplere med en analyse for bakterier og kimtal.
14, stk.1, nr. 2, i bekendtgrelse nr. 1451 af 11. december 2007 om vandindvinding og
vandforsyning
8
Bekendtgrelse nr. 900 af 17. august 2011 om kvalitetskrav til miljmlinger
9
Bekendtgrelse nr. 1449 af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med
vandforsyningsanlg
33
7. Sljfning af boringer og
brnde
7.1 Sljfning af boringer
Ved sljfning af boringer skal det sikres, at boringen for fremtiden er tilstrkkelig tt i forhold til
vandudveksling mellem magasiner og nedsivning af overfladevand, jf. boringsbekendtgrelsens
kapitel 6.
Sljfning af boringer skal foretages sledes, at de oprindelige jordlags vandstandsende evne
reetableres.
Inden en boring sljfes, er det vigtigt at fremskaffe oplysninger om de gennemborede jordlag og
boringens udfrelse og udbygning, anvendte materialer og ikke mindst forerrsttning. Metode og
materialer til sljfning besluttes p denne baggrund.
Ved fremtidige borearbejder br der tages hensyn til, at sljfningen skal indg som en del af
beskrivelsen og planlgningen af borearbejdet og med den samme forebyggelse af forureningsrisici.
Der er givet forskellige eksempler p sljfninger af boringer i appendiks til denne vejledning.
7.1.1 Sljfning af filterboringer
Sljfning af filterboringer, som er udbygget forskriftsmssigt, sker efter nedenstende principper:
Hele forerrsstrkningen indtil 1 m under terrn skal ttnes med bentonit eller
cementstabiliseret bentonit.
Der skal s vidt muligt stbes med sammenligneligt materiale, og i de samme niveauer, som p
ydersiden af forerret
Hullet over det afkortede forerr skal fyldes og stampes med forseglende materiale, og terrnet
herover reguleres.
I boringer med tvivlsom forerrsttning glder vilkrene beskrevet i afsnit 4.4.

7.1.2 Sljfning af utilstrkkeligt ttnede boringer
Ved sljfning af boringer med efterladt borerr, som forerr uden bagstbning, og ved sljfning af
boringer udfrt uden tilstrkkelig forerrsttning, er der risiko for fortsat nedsivning langs
ydersiden af forerret, ogs selvom der afproppes med bentonit eller cementstabiliseret bentonit i
forerret.
I disse tilflde br forerret ved sljfning af en boring perforeres, og herefter foretages
bentonitinjektion under tryk, s bde forerr og annulus er plomberet med bentonit og/eller
cementstabiliseret bentonit. Perforering kan ske ved sprngning eller med specialvrktj, se for
eksempel /12/. Alternativt kan man foretage en overboring med efterflgende plombering af
boringen.
34
7.1.3 Sljfning af ben, ikke filtersat boring

bne ikke filtersatte boringer skal sljfes efter flgende forskrifter:
Der skal ttnes med minimum 2 m bentonit eller cementstabiliseret bentonit fra 1 m under
terrn til 3 m under terrn og ud for lerlag.
Terrnet reguleres.
Boringer, som er indtil 10 m dybe, hvor der alene er truffet trt sand, og hvor der ikke
efterlades forerr, kan fyldes med sand. Dog fyldes og stampes som minimum den verste
meter ved terrn med forseglende materiale, ssom lergranulat eller
bentonit/cementsuspension
Korte lokaliseringsboringer og geotekniske boringer (< 3 meter) samt rstofboringer kan fyldes
med opboret materiale, forudsat at det er uforurenet. Det samme glder geotekniske boringer,
som efterflgende vil blive bortgravet helt i forbindelse med bygge- og anlgsarbejder.
Permanente bne boringer i kalk uden bagstbning skal sljfes som beskrevet i afsnit 0, da der ogs
i disse tilflde er risiko for skorstenseffekt.
Herudover br den bne strkning desuden forsegles, afhngigt af lngde, magasintype, vertikal
indstrmning, omrdets srbarhed og eventuelt forureningsgrad.
Tilsvarende glder ved sljfning af rammesonderinger m.v.
7.2 Sljfning af brnde

Efter bekendtgrelsens kapitel 6 skal brnde sljfes sledes, at der ikke gennem anlgget kan ske
forurening af grundvandet eller udveksling af vand mellem forskellige grundvandsmagasiner.
Sljfning af boringer skal foretages sledes, at de oprindelige jordlags vandstandsende evne
reetableres.
Voluminet af mange gamle brnde har en sdan strrelse, at opfyldningen kan vre en betydelig
konomisk post. Valget af materialer til opfyldning skal derfor ske under en afvejning af
miljhensyn og konomi. Forslag til anvendelse af materialer gives nedenfor.
7.2.1 Forebyggelse af forureningsrisici ved sljfning af brnde
Kravene til de materialer, som selve brnden skal opfyldes med, afhnger af de jordlag, som findes
omkring brnden og af brndens dybde. I sandede omrder er der allerede en stor nedsivning
gennem jordlagene omkring brnden, og det er ikke s vigtigt at den lukkes effektivt med en
lerprop. I lerede aflejringer kan en utilstrkkeligt ttnet brnd komme til at virke som et drn, der
afleder overfladevand ned til grundvandet, og her er det vigtigt at ttne brnden.
Tilsvarende har brndens dybde betydning. Isr hvor undergrunden er leret, er de verste jordlag
ofte ret permeable i forhold til dybereliggende lag p grund af nedtrngende rdder, frostsprkker,
ormegange osv. Herunder er lerlagene mere ttte.
35
7.2.2 Fremgangsmde for sljfning af brnde

Oprensning i bunden og sikring af brndens bund
I bekendtgrelsen om boringer er det anfrt at brnde inden de fyldes op, skal oprenses i bunden.
Hensigten med oprensningen er dels at fjerne eventuelt slam og andet, dels at give mulighed for at
kontrollere bunden af brnden. Der skal ikke klores eller lignende fr sljfning.
I bunden af mange gamle brnde findes udborede huller eller egentlige boringer. Disse br s vidt
muligt lokaliseres fr sljfning af brnden, idet det er vigtigt at disse huller bliver udstbt med
passende materiale, sdan som det er beskrevet ovenfor under sljfning af boringer. Oprensning af
brnde forud for sljfning skal dog altid ske under hensyntagen til risiko for sammenstyrtning,
opskydning af bunden p grund af vandtryk nedefra.
Det kan under alle omstndigheder vre svrt at registrere mindre, udborede huller, som kan vre
helt ned til 1" (2,5 cm). Derfor skal der som hovedregel altid ttnes med et vandstandsende lag ler i
bunden af gamle brnde. Lerlaget skal tjene dels som sikring mod nedsivning i disse ofte dybe
huller, dels som sikring mod nedsivning i det vandfrende lag. Lerlaget skal normalt vre 1 meter
tykt, men kan, hvor der ikke er srlige beskyttelsesinteresser, blot vre meter. I korte brnde,
hvor bunden findes i morneler, uden at der findes vandfrende lag, er 10-15 cm ler tilstrkkeligt.
Disse brnde er normalt meget lavtydende.
Opfyldning af brnde
Der ttnes ud for kendte lerlag, og det anbefales, at der tilfres et vandstandsende lag (ttning) af
en tykkelse p mindst 1 m tt p overfladen, jf. figur 0.6. Etableres kun en membran p under 1 m,
er der risiko for kortslutning af det vandfrende lag, som illustreret p samme figur.
Hvis der ikke er srlige beskyttelseshensyn, kan man normalt njes med at anvende stabilgrus eller
lignende indtil toppen, hvor der skal retableres.
FIGUR 0.6
SLJFNING AF BRNDE
Tilfyldningsmaterialerne skal komprimeres efterhnden som brnden fyldes op for at forebygge

efterflgende stninger. Herefter fjernes den verste meter af brnden, og omrdet retableres.
36
7.2.3 Materialer til opfyldning af brnde

Det vigtigste krav til materialer, der bruges til at opfylde brnde er, at de er helt rene. Det betyder i
praksis, at de skal komme fra en rstofgrav, som regel en grusgrav. Muldjord og affald af alle slags
m under ingen omstndigheder anvendes til opfyldning af brnde.
Mange rstofgrave har lerede sorteringer, som ikke er dyre, for eksempel lerfyld. Disse materialer er
velegnet til opfyldning af brnde, hvis det fyldes i lagvis og komprimeres. Af andre typer
opfyldningsmateriale kan nvnes stabilgrus eller sand.
Til ttning kan i den vre ttningsmembran passende anvendes fed kvldende ler, beton eller
bentonit/cement suspension. Der kan i den nedre ttningsmembran som ttningsmateriale og ud
for lerlag passende anvendes bentonit (type A-C), beton eller bentonit/cement suspension.
For at sikre sig mod stninger br lagene komprimeres. Ren bentonit er normalt ikke egnet til den
vre membran, da der er risiko for stninger under de normalt umttede forhold.
Retablering af terrn skal primrt udfres med henblik p omrdets fremtidige anvendelse. Der er
ingen srlige miljtekniske krav til en retablering af terrn, hvis brnden eller boringen er udfrt
og sljfet i overensstemmelse med ovennvnte retningslinjer.
37
8. Dokumentation og
indberetning
8.1 Krav til dokumentation
Den som udfrer en boring skal dokumentere, at borearbejdet er udfrt efter den fastsatte kvalitet.
Ud over de basale krav til dokumentation, som flger af pligten til indberetning til GEUS efter
boringsbekendtgrelsens kapitel 5 og 6, er det rekvirenten og myndighederne, der stiller krav til
dokumentationen.
Srlige opmrksomhedspunkter ved dokumentationen:
De geologiske forhold (de lag der gennembores),
Om der bores i forurenede eller ikke forurenede omrder, og
Gennemskrer boringer barrierer mellem vandfrende lag. Der kan stilles udvidede krav til
kontrol af filterstning og afpropning for at imdeg kortslutning af vandfrende lag, for
eksempel ved placering af et pejlerr i det gennemborede vandfrende lag.
Dybe boringer, der passerer en eller flere lavpermeable barrierer. Her er njagtig registrering af
laggrnser af strste betydning.
For boringer i forurenede omrder er det afgrende, at laggrnserne registreres, og at

forureningen ikke spredes til strre dybde end den allerede findes.
8.2 Indberetning af boringer

Reglerne for indberetning af boringer til GEUS fremgr af boringsbekendtgrelsens kapitel 5.
Vejledning om registrering og indberetning af boringer findes endvidere p GEUS' hjemmeside:
www.geus.dk/borearkiv
Indberetning til GEUS er et krav for
alle boringer efter vandforsyningsloven ( 69), herunder ogs erstatningsboringer,
alle boringer efter rstofloven
boringer til vertikale jordvarmeanlg efter miljbeskyttelsesloven,
vrige boringer, hvis der er stillet krav herom i tilladelsen,
vrige boringer kan indberettes frivilligt.

Bemrk at kravet om indberetning til GEUS ogs glder ved vsentlige udbedringer eller
ndringer af eksisterende boringer.
Indberetningen af boringsoplysninger til GEUS foretages p PC-Jupiter format, jf. GEUS
hjemmeside. Supplerende oplysninger mailes eller sendes til Borearkivet p GEUS
(GEUSborearkiv@GEUS.dk)
De oplysninger, som skal indberettes til GEUS, fremgr herunder.
38
8.2.1 Stamdata for boringen
Formlet med udfrelsen af boringen samt tidspunktet for udfrelsen heraf.
Navn, adresse og telefonnummer p ejer, rekvirent og det udfrende firma.
8.2.2 Borestedets beliggenhed m.v.
Indberetningen skal indeholde oplysning om borestedets beliggenhed, der skal angives

med adresse og eventuelt ejendomsnavn (matrikelnummer og ejerlav) samt kommune.
Beliggenheden skal angives med koordinater i WGS84 eller EUREF89/ETRS89 UTM zone
32 eller 33. Koordinatstningen af boringsfikspunktet skal foretages med en usikkerhed
som ikke m overstige 10 cm, og usikkerheden p terrnhjden (koten) m ikke overstige
10 cm. Der skal vedlgges en skitse til lokalisering af boringen.
Desuden anfres det, om boringen er foretaget p oprindelig overflade eller i udgravning. I

sidst nvnte tilflde angives dybden under terrn.
8.2.3 Boremetode
Indberetningen skal angive, om der er anvendt trboring eller skylleboring, samt hvilken
metode der er anvendt indenfor disse hovedtyper.
8.2.4 Boringens udfrelse

Indberetningen skal endvidere indeholde oplysninger om:
1) Borehullets diameter i millimeter samt boringens dybde i meter under terrnoverfladen. Er der
anvendt flere dimensioner af borerr, angives disse samt dybderne for hver dimension.
2) Forerrets udvendige diameter i millimeter, forerrets dybde i meter under terrnoverfladen
samt de anvendte materialer og disses styrke. Anvendes borerr som forerr, skal dette angives.
3) Filterrrets udvendige diameter i millimeter, filterintervallet i meter under terrnoverfladen,
spaltebredde eller maskevidde i millimeter samt det anvendte filterrrsmateriale og dettes styrke.
Er der flere filterintervaller, skal disse angives.
4) Gruskastningens placering, middelkornstrrelse, sorteringsgrnser eller fabrikat og nummer,
samt om boringen er udfrt med enkelt eller dobbelt gruskastning.
5) Forerrsttningers placering og materiale.
8.2.5 Oplysninger om grundvand
Alle resultater af renpumpning, prvepumpning, tilbagepejling og pejling m.v. skal indberettes til
GEUS. I borerapporten skal vandstandspejlinger angives i meter under terrnoverfladen (med to
decimaler) eller mlepunkt samt dettes hjde over/under terrn, tidspunktet noteres, og
pumpetiden angives i timer. Pumpekapaciteten skal angives i m3 pr. time med mindst en decimal.
Den endelige snkning, der mles som forskellen mellem pejling af rovandstand og pejling fr stop
af pumpning, skal angives i meter med to decimaler.
8.2.6 Analyser af grundvand
Resultaterne af fysiske, kemiske og mikrobiologiske undersgelser skal rapporteres til GEUS ved
digital indberetning p standat-format fra analyselaboratoriet til Jupiterdatabasen.
8.2.7 Geofysiske undersgelser
Geofysiske undersgelser udfrt i forbindelse med boringen skal ligeledes indberettes til GEUS. De
geofysiske data og resultater indberettes digitalt til den nationale geofysiske database GERDA. Fr
39
man kan indlse data i GERDA-databasen, skal man registreres som dataleverandr. Se
www.gerda.dk for yderligere oplysninger. Hvis der er udarbejdet rapport, sendes denne til
Borearkivet p GEUS.
8.2.8 Jordartsbeskrivelse og laggrnser
Det er vigtigt, at brndboreren beskriver jordprver og fastlgger geologiske laggrnser s prcist
som muligt.
Ved notering af oplysninger under borearbejdet om jordartsbeskrivelse mv. efter 20 skal angives:
Dybderne for jordlagenes over- og undergrnser (meter under terrnoverfladen).

Hovedjordart og eventuelt underordnet indhold samt jordartsfarven i naturfugtig tilstand
for det enkelte jordlag.
Udtagningsdybden for den enkelte jordartsprve (meter under terrnoverfladen).
8.2.9 Oplysninger om jordprver, som skal indberettes til GEUS

Jordprver skal udtages i det antal, der er ndvendigt for den pgldende undersgelse, men der
skal dog mindst udtages en prve for hver 5 meter samt mindst en prve for hvert jordlag. Hver
prve skal vre af 1/4 - 1/2 liters strrelse. Prverne skal indpakkes forsvarligt i prnummererede
plastposer, der rekvireres hos Boreprvelaboratoriet p GEUS. Prverne samles i robuste
plastikskke eller lignende p max. 25 kg, der sendes til Boreprvelaboratoriet. Sammenhngen
mellem prvenummer og prvetagningsdybde angives bde p flgeseddel sendt med prverne og i
den digitale indberetning af boringsoplysningerne
8.2.10 Analyser af prvematerialet
Analyser af prvematerialet, ssom kornstrrelsesanalyser, petrografiske analyser, bestemmelser af
kalkindhold, humusbestemmelser og aldersbestemmelser m.v. skal indsendes til GEUS.
Analysernes art og antal skal angives, og de indsendte bilag nummereres. Hvis analyseresultaterne
frst foreligger efter, at journal og boreprver er indsendt, skal resultaterne med angivelse af DGUnr. og prvenumre eftersendes.
8.3 Registrering af boringsoplysninger

Borejournalen skal som minimum altid indeholde oplysninger om:
Boremetode
Boringsdimension
Beskrivelse af skift i borediameter
Dato og klokkeslt for samtlige registreringer
Dybde af bund af borehul
Dybde til laggrnser
Borelederens beskrivelse af det opborede materiale
Dybde til og type af udtagne prver
Dybde til og resultat af forsg i boringen
Rovandspejl i boringen
Tilstning af vand til boringen
Srlige iagttagelser under borearbejdet
40
Afhngig af boremetoden kan der vre behov for at oplyse yderligere parametre, for eksempel tryk
p borekrone, skyllevsketryk, boremudders sammenstning, viskositet og rumvgt, cirkuleret
luftmngde eller andet.
Installationsjournalen skal ud over identifikationen indeholde oplysninger om:
Dybde til filterinterval samt dimension af filter- og forerr.
Dybde til filterkastning.
Dybde til forsegling.
Anvendte materialer til filterkastning, forsegling og tilfyldning.
Kote til terrn ved boring.
Top af rr i forhold til terrn.
Udformning og dimension p terrnafslutning.
Installationsjournalen anbefales udformet som et snit gennem den frdige boring med ovennvnte
oplysninger pfrt.
Dokumentationen skal altid omfatte:
Udarbejdelse af journaler og optegnelser, jf. ovenfor, til kontrol af krydskontaminering og

permanent beskyttelse.
I visse tilflde kan der ved hjt dokumentationsniveau vre krav til efterflgende dokumentation i
form af forskellige undersgelser:
Borehulslogging
Pejling af separate filtre i forbindelse med pumpeforsg
Trykprvning (med lavt tryk)
Videologging (TV-inspektion)
Formlet med disse undersgelser er at dokumentere, at de udfrte tiltag har haft den nskede
virkning (pejling, trykprvning), eller at det nskede udseende og de nskede niveauer er opnet
(logging og videologging). Udgiften til videologging udgr kun en mindre del af udgiften til
etablering af en boring, og anbefales ved hjt dokumentationsniveau.
Resultater af borehulslogs skal indberettes til GEUS digitalt. Formatet for indberetningen fremgr
af vejledningen om indberetning af geofysiske data p GEUS hjemmeside: http://gerda.geus.dk/
For boringer, der ikke skal indberettes, kan identifikation ske ved tildeling af et unikt
boringsnummer med tilhrende projektnummer (entreprenrens identifikation). Numrene skal
fremg af samtlige dokumenter vedrrende boringens udfrelse samt af emballagen p jord- og
vandprver m.v. Desuden skal det fremg, hvornr (dato) og hvem (borelederens initialer), der har
udfyldt dokumenterne, og hvor boringen er placeret.
8.4 Lokalisering af boringer

For boringer, der skal indberettes til GEUS, skal indberetningen af lokalisering af boringen
indeholde oplysning om borestedets beliggenhed, der skal angives med adresse og eventuelt
ejendomsnavn (matrikelnummer og ejerlav) samt kommune. Beliggenheden skal angives med
koordinater i WGS84 eller EUREF89/ETRS89 UTM zone 32 eller 33. Koordinatstningen af
boringsfikspunktet skal foretages med GPS med en usikkerhed som ikke m overstige 10 cm, og
usikkerheden p terrnhjden (koten) m ikke overstige 10 cm. Der skal vedlgges en skitse til
41
lokalisering af boringen. I vrigt henvises til GEUS' lokaliseringsskema, som kan findes p GEUS
hjemmeside: www.geus.dk/borearkiv
For boringer, som ikke skal indberettes, tjener lokaliseringen til stedfstelse af data fra boringen og
til genfinding i forbindelse med sljfning. Det anbefales derfor, at GEUS' lokaliseringsvejledning
flges i det omfang det er relevant.
8.5 Indberetning af sljfning af boringer

Kravene til indberetning af sljfning af boringer til GEUS fremgr af boringsbekendtgrelsens
kapitel 6. Indberetningen phviler den, der udfrer sljfningen. Indberetningen skal ske inden 3
mneder efter sljfningen. Indberetningen skal ske p digital form. Indberetningen skal bl.a.
indeholde rsagen til sljfningen, f.eks. hvilket forurenende stof, der har vret udslagsgivende.
8.5.1 Boringens beliggenhed m.v.
Indberetningen skal indeholde oplysning om boringens beliggenhed, angivet ved

boringens DGU-nr., adresse og eventuelt ejendomsnavn (matrikelnummer og ejerlav)
samt kommune. Indberetningen skal yderligere indeholde oplysninger om:
rsagen til sljfning af boringen samt tidspunktet for udfrelsen heraf.
Det udfrende firmas navn, adresse og telefonnummer.
Rekvirentens navn, adresse og telefonnummer.
Tilgngelige data om boringen (udfrelsesdata, dybde, diameter m.v.)
Metode til sljfning
Indberetningen skal indeholde oplysninger om materialer og fremgangsmde.

Skema til brug ved sljfning af boringer og brnde findes p GEUS hjemmeside:
www.geus.dk/borearkiv
42
9. Definitioner og
ordforklaringer
Accelerator
Der findes forskellige acceleratorer til tilstning til cement. Formlet med dem er frst og fremmest
at fremskynde afbindingen. Til cementstabiliseret bentonitsuspension anvendes en accelerator, som
ved plastificering letter pumpningen og forhindrer krybning. Acceleratorer bestr af mineralske
forbindelser og tungt nedbrydelige organiske forbindelser. Der er p.t. ikke kendskab til eventuelle
sundhedsmssige effekter.
Afvrgeboring
Boring, hvorfra der oppumpes grundvand, s forurening ikke spredes.
Annulus
Mellemrummet mellem filter- og forerr og boringsvg.
Borehulslogging
Borehulslogging er en geofysisk mlemetode, der udfres ved nedsnkning af mlesonder i et
borehul. Der mles en rkke forskellige fysiske parametre, der hver isr er karakteristiske for de
gennemborede bjergarter. Se f.eks. /11/ for nrmere beskrivelse.
Boremudder
Vske, som under udfrelsen af borearbejdet benyttes til at forbedre skyllestrmmens evne til at
lfte lsnede materialer op af boringen, stabilisere borehullet, mindske vsketab til formationen,
kle og mindske friktion og slitage.
Cuttings
Neddelt materiale fra boringen, som bringes op til overfladen med skyllevand eller med trykluft.
DGU-nr.
DGU-nr. er et nummer, som GEUS tildeler ved indberetning af boring.
DTH
Down-the-Hole (boremetode).
Filterinterval
Interval, hvor filterrret er placeret, dvs. hvor indtag af vand til boringen sker.
Installationer i boringer
F.eks. filterrr, forerr og installationer til jordvarmeanlg, jf. bekendtgrelse om jordvarmeanlg
Jordvarmeboring
Boring til installation af jordvarmeanlg, jf. bekendtgrelse om jordvarmeanlg.
Kvldende ler
Kvldende ler svulmer op (kvlder ud), nr det kommer i kontakt med vand.
43
Miljteknisk filtersat boring

Boring, som er etableret i forbindelse med miljtekniske undersgelser og er udbygget med filter.
Som regel lokaliserings- og undersgelsesboringer.
Moniteringsboring
Boring, som anvendes til monitering/overvgning af vandkvalitet og/eller grundvandsstand ved
udtagning af vandprver og/eller pejling.
Overbygning
Konstruktion til beskyttelse af en boring, anbragt omkring og over boringens afslutning ved terrn.
Overjordisk rvandsstation
En overjordisk rvandsstation bestr af en bundplade af beton med udsparinger for boring og
installation, hvorover en hngslet og aflselig htte er anbragt. Se eksempel i appendiks.
Pejlerr
Rr i flangen, hvorigennem et pejl kan nedstikkes. Pejlerr br have en diameter p mindst 25 mm.
Pejlestuds
Studs i flange/htte eller p pejlerr, hvorigennem et pejl kan nedstikkes.
Separationspumpning
En metode til at separere niveaudelt boringsbetinget forurening.
Skorstenseffekt
Vertikal strmning langs ydersiden af forerrene gennem de forskellige geologiske lag. Det
nedsivende vand kan resultere i forurening af underliggende grundvand.
Trbrnd (Installationsbrnd)
En type underjordisk rvandsstation er udfrt af beton, plast eller fiberglas. Se Figur 0.7.
44
FIGUR 0.7 TRBRND/INSTALLATIONSBRND
Virkningsgrad
Forholdet mellem den mlte specifikke ydelse og en teoretisk beregnet ydelse. Boringens
virkningsgrad angiver, hvor mange procent af det samlede tryktab, der sker i det vandfrende lag.
Ved en hj virkningsgrad er tryktabet i boringen lille. Virkningsgraden afhnger dels af boringens
udfrelse, dels af geologiske forhold og magasinforhold.
Ydelse (kapacitet)
Boringens ydelse angives ved oppumpet vandmngde pr. tidsenhed med tilhrende snkning af
vandspejlet i boringen. Ydelsen pr. meter er den specifikke ydelse.
45
ben boring
En ben boring er udfrt uden filterrr. Borerret er frt ned og trykket fast i de vre faste
vandfrende lag og efterladt som forerr. Derefter er borehullet frt videre ned i de faste
vandfrende lag uden borerr, se Figur 0.8.
FIGUR 0.8 BEN BORING
46
10. Referencer
Bai, Werner, Dorthe Friis-Nielsen og Hanne Nielsen, 1992: Forsegling af boringer. Dansk
vandteknisk forening. Kursus i vandforsyningsteknik. rhus universitet. 1992.
/2/ Baumann Jens, 1996: Kvalitetsboringer. Geologisk Nyt 4/96.
/3/ DGFs Feltkomit, 1999: Referenceblad for boringer. Januar 1998. DGF Bulletin nr. 14.
/4/ DGFs Feltkomit 1999: Referenceblad for boringers indretning og sljfning. Januar 1998
(forelbig udgave). DGF Bulletin nr14.
/5/ DS 441, Norm for mindre ikke-almene vandforsyningsanlg. 2. udgave december 1988.
Dansk Standard DS 441. Teknisk Forlag Normstyrelsens Publikationer NP-194-N.
/6/ DS 442, Norm for almene vandforsyningsanlg. 2. udgave december 1988. Dansk Standard
DS 442. Teknisk Forlag Normstyrelsens Publikationer NP-195-N.
/7/ Glensvig, Leo 1967: Dimensionering af gruskastningsboringer. Vandteknik. December 1967.
/8/ Miljstyrelsen, 2004: Projekt om renovering af mindre vandforsyningsanlg, Arbejdsrapport
fra Miljstyrelsen nr. 4, 2004.
/9/ Miljstyrelsen, 1995: Udpegning af omrder med srlige drikkevandsinteresser. Vejledning
fra Miljstyrelsen nr. 4, 1995.
/10/ Miljstyrelsen, 1998. Oprydning p forurenede lokaliteter. Vejledning fra Miljstyrelsen nr. 6,
1998 og Appendikser. Vejledning nr. 7, 1998.
/11/ Miljstyrelsen, 2000: Zonering. Detailkortlgning af arealer til beskyttelse af
grundvandsressourcen. Vejledning fra Miljstyrelsen Nr.3 2000.
/12/ Miljstyrelsen, 2003: Effektiv sljfning af boringer. Udvikling af ny metode til sljfning af
boringer. Arbejdsrapport fra Miljstyrelsen nr. 15, 2003.
/13/ Miljstyrelsen, 2001. Boringer. Boringens konstruktion. Af Henrik Schmidt.
/14/ Miljstyrelsen, 2001. Boringer. Boreteknik. Af Ellis Srensen.
/15/ rhus Amt, 1991: Grundvandsboringer. Miljkontoret. Oktober 1991.
/16/ Bastrup John, Vesterby Hans: Pesticider og Vandvrker, Delrapport 1. Forureningstransport
via uttte boringer. Miljstyrelsen 2002.
/17/ Peter Mielenz 1999. SBF Wasser und Umwelt. Druckverhltnisse Ringraum.
47
Bilag 1: Ansgningsskema for A-boring

Lokalitet
Adresse og postnr.
Matr. nr. og ejerlav
Boreentreprenr
Firma
Kontaktperson
Adresse
Telefon
E-mail
Boringsejer
Firma
Kontaktperson
Adresse
Telefon
E-mail
Er boringsejer ogs lodsejer?
Ja
Nej, lodsejererklring vedlagt.
Ansger
Firma
Kontaktperson
Adresse
Telefon
Dato
48
E-mail
Underskrift
Forml med boringer (st venligst X)

Vandindvinding
Undersgelsesboringer, prveboringer og boringer til kortlgning af vandressourcer m.v.
Grundvandssnkning, angiv periode:
Pejleboringer, permanente
Monitering
Miljtekniske undersgelser
Afvrgeoppumpning
Tilledning af vand til undergrunden
Jordvarme
Andet. Angiv formlet:
Projektbeskrivelse vedlagt
Boringsoplysninger
Nr.
Dybde
m u.t.
Filterinterval
m u.t.
Dimension
Udfres dato
Planlgges sljfet
(evt. dato)
OBS! Kort/skitse med placering af boringer skal vedlgges.
49
Bilag 2: Anmeldelsesskema for B-boring

Lokalitet
Adresse og postnr.
Boreentreprenr
Firma
Kontaktperson
Adresse
Telefon
E-mail
Boringsejer
Firma
Kontaktperson
Adresse
Telefon
E-mail
Er boringsejer ogs lodsejer?
Ja
Nej, lodsejererklring vedlagt.
Anmelder
Firma
Kontaktperson
Adresse
Telefon
Dato
50
E-mail
Underskrift
Forml med boringer (st venligst X)

Boringer til midlertidig grundvandssnkning, der ikke krver tilladelse efter 26, stk. 2,
og 27 i lov om vandforsyning m.v.
Miljtekniske boringer, hvor der ikke efterlades filter- eller forerr
Geotekniske boringer
Rstofboringer
Andet. Angiv formlet:
Projektbeskrivelse vedlagt
Boringsoplysninger
Nr.
Dybde
m u.t.
Filterinterval
m u.t.
Dimension
Udfres dato
Sljfes dato
Sljfning af boringer
Hvordan sljfes boringerne?
51
Bilag 3: Anmeldelsesskema for sljfning af boringer og brnde

Lokalitet
Adresse og postnr.
Boreentreprenr
Firma
Kontaktperson
Adresse
Telefon
E-mail
Boringsejer
Firma
Kontaktperson
Adresse
Telefon
E-mail
Anmelder
Firma
Kontaktperson
Adresse
Telefon
Dato
52
E-mail
Underskrift
Boringsoplysninger
Nr.
DGU nr.
Dybde
m u.t.
Filterinterval
m u.t.
Dimension
Sljfes dato
Metode og materialer
Hvordan sljfes boringerne? Angiv metode og materialer.
53
Appendiks: 4 eksempler p boringsudbygning og sljfning af boringer
54
55
56
Vejledning og boringer p land

Vejledningen til bekendtgrelsen om udfrelse og sljfning af boringer p land indeholder sttte til
kommunernes sagsbehandling og giver eksempler p, hvordan bekendtgrelsens krav kan opfyldes, s
forurening af grundvandet ved etablering og sljfning af boringer og brnde undgs.
Haraldsgade 53
2100 Kbenhavn
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www. nst.dk

Boring Vejledning

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Boring Vejledning

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Vejledning om

Vejledning om boringer p land

John Bastrup og Jens Baumann, GEO, Bente Villumsen, COWI A/S

Vejledning om boringer p land

Vejledning om boringer p land

7.2 Sljfning af brnde ................................................................................................................. 35

Vejledning om boringer p land

1.2 Vejledningens forml

Vejledning om boringer p land

Kategori A-boringer omfatter flgende boringer:

Vejledning om boringer p land

2.1.2 Hvilke arbejder er omfattet?

2.2 Tilladelse og anmeldelse

OVERSIGT OVER LOVGIVNING FOR A- OG B-BORINGER

Boringer til grundvandssnkning,

Boringer til midlertidig

Vejledning om boringer p land

MiljMiljtekniske boringer, hvor der

Miljtekniske boringer, hvor der ikke

Boringer efter vandforsyningslovens 21, stk. 2, dvs. erstatningsboringer, er undtaget og skal

Tilladelse til udfrelse af A-boringer gives efter vandforsyningsloven eller miljbeskyttelsesloven,

Boringer efter vandforsyningsloven og efter miljbeskyttelsesloven krver anmeldelse, jf.

Boringer efter rstofloven kan udfres uden anmeldelse.

Vejledning om boringer p land

2.3 Mulig VVM-pligt

2.4 Krav om uddannelse

Vejledning om boringer p land

Flgende arbejder er ikke omfattet af kravet om brndboreruddannelse:

Udbedring eller montering af en pumpeinstallation, herunder ogs af stigrr.

Ttning af forerret omkring pumperrene i boringens overbygning.

Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 2005/36/ef, af 7. september 2005 om anerkendelse af

Vejledning om boringer p land

3.3 Vandindvindingsboringer mv.

Vejledning om boringer p land

Cirkulre nr. 64 af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning.

Vejledning om boringer p land

Boreteknik (udfrelse af boreprocessen)

Prvetagning under borearbejdet (jordprver)

Boringsudbygning (design og filterstning mv.)

Dokumentation (beskrivelser mv.)

trboring, hvor materialet transporteres mekanisk op vha. det anvendte boreredskab, og

skylleboring, hvor materialet transporteres op med en vske eller luftstrm.

Boremetoderne kan videre opdeles i trboringer og skylleboringer:

Slagboring (trboring med wire og sandspand)

Linestdsboring (boring med tung mejsel og efterflgende oprensning med sandspand)

Rotationstrboring (boring med vrktj monteret p borestamme)

Trrotationsboring uden brug af forerr (kop, snegl, frser)

Trrotationsboring med brug af forerr (kop, snegl, frser, sandspand)

Boring med hulboresnegl (boring med wireline gennem hul boresnegl)

Wireline kerneboring (borerr med borekrone og wirelinehndteret kernerr)

Direkte skylning (opboret materiale transporteres op mellem borestamme og borerr/boringsvg)

Omvendt skylning (cuttings transporteres op gennem borestammen, som er hul)

Lufthveboring/air lift (omvendt skylning med hjlp af trykluft)

Konventionel kerneboring (stanghndteret kernerr med borekrone)

Down-The-Hole boring (boring med en roterende tryklufthammer i bunden af boringen,

Vejledning om boringer p land

hvilken type materiale (lsjord eller bjergart) der skal bores i,

boringens forml (boringskategorier), samt

den nskede diameter og dybde for borehullet.

TABEL 0.2 BOREMETODERNE OG DERES ANVENDELSE (GV=GRUNDVAND)

Kort lokalisering over GV

Geotekniske- AfvrgeGV. Snkning

Vejledning om boringer p land