Elektroteknik Bog 6 - El-Tekniske Beregninger, Udg 4

Kortslutninger,
Fasekompensering,
Spændingsfald og
Selektivitet
ELEKTROTEKNIK 6
El-tekniske beregninger
4. udgave
Kortslutninger
Selektivitet
NIELS WINDEL KRINGELUM
Fasekompensering
Spændingsfald
CARSTEN DAHL PETERSEN
KØBENHAVN
BOGFONDENS FORLAG AJS
2006
Lærebogsserien "Elektroteknik" omfatter flg. bind:
Poul Erik Petersen: l. Elektricitet og magnetisme

Poul Erik P eter sen: 2. Elektriske må linger
Poul Erik Petersen: 3. Elektriske maskinel'
Poul Erik Petersen: 4. Lys og varme
Carsten Dahl Peter sen: 5. Forsynings net og tran sformerstationer
Niels Windel Krin gelum
og Carsten Dahl Petersen : 6. El-tekniske beregninger
Kortslutninger, fasekompensering,
spændingsfald og selektivitet
Niels 0 llgaard: 7. Elektriske installation er
Poul Erik Petersen: 8. El-installationsmater iel
Desuden foreligger i tilknytning til serien:
Poul Erik Petersen og

Niels Windel Kringelum: Elektroteknik. Opgavesamling
ISBN 87 -7463-004-0
4. udgave 2006, 2. oplag 2008
Copyright © Niels W. Kringelum/Carsten Dahl Petersen
Omsla g: LM'design
Tryk: Herrmann & Fischer NS
Annoncer: Scanpublisher N S
Fotografi sk, mekanisk, datateknisk eller anden gengivelse a f denne bog

eller dele her af er ikke tilladt ifølge gælde nde dansk lov om ophavsr et.
Forlag og forhandling:
Maskinmesterskolens Boghan del, Bogfondens forlag NS,
Akademivej, Bygning 358, 2800 Kgs. Lyngby.
Tlf. 39 29 30 26 Fax 39 29 30 91
bogf@maskin mestel'skolens-boghandel.dk
www.maskin mesterskolens-bogha ndel. dk
Forord
til .!. udgave
Denne bog om kortslutningsberegning, fasekompensering, spænd-

mgsfald og selektivitet er bind 6 i lærebogsserien "Elektroteknik".
Ioner Bogen henvender sig til studerende, der modtager undervisning
:uden for fagområdet installationsteknik, men kan desuden også
bruges som opslagsværk i forbindelse med projektering af lavspæn-
~ rlng , dingsinstallationer.
De i bogen behandlede emner forudsætter kendskab til grundlæg-

gende elektroteknik svarende til seriens bind 1, sa mt kendskab til
elinstallationsmateriel svarende til seriens bind 8.
I denne 4. udgave af bogen er indholdet blevet justeret i forhold til

ti dligere udgaver.
Un der revisionen af bogen har vi modtaget forslag og kommentarer

fra studerende og læ rere samt hjælp fra adskillige firmaer med hen-
syn til fremskaffelse af nødvendige materialer. For denne interesse og
hj ælp vil vi hermed gerne sige tak.
Ballerup, juni 2006

Niels Windel Kringelum
Car sten Dahl Petersen
bog
et.
Indhole
...
LI
1.3
1-3..1
L.3..:!
L~I
L..! q
L-UJ
LI
L6
L6.I
L6.3
L6..~
L6.~l
L6..5
L6.6
L,
!-";'_l
"!-.q
L,.2..1
.-
L - '> '>
Indholdsfortegnelse
l Kortslutningsbeskyttelse ............... ......................... 13

: .1 Problemer med lav og høj kortslutningsstrøm ............ 15
: .2 Kortslutningsberegningens formler ... .. .................... ... 15
:.3 Beregnin g af forsyningsn ettets impedanser ............... 17
:.3.1 Oplysn in ger fra elleverandøren .......... .. ....................... 17
~.3 . 2 Beregn ing af resistans og reaktans ......... ....... ............. 19
lA Fællesregulativets bestemmelser om
kortslutningsstrømme ................ .. ... .. .. ...... .......... .. .. .... 21
1.·U Installationer tilsluttet i lavspændingsradia lnet.. ...... 21
1..+.2 Installationer tilsluttet direkte til en
transformerstation ........................... .. .... .... ................. 21
l A.3 Installationer tilsluttet direkte til maskenet.. ............ 21
1. 1 Ek s: Beregning af impeda nser ..................................... 22
1.5 Prospektiv kortslutningsstrøm [IP] ............... .. ............. 25
1.6 Beregninger af l·, 2· og 3· fasede kortslutninger ....... 25
1.6. 1 Beregning af kortslutningsstrømme
(transformerstation) ......................... ............................ 28
1. 6.2 Beregning af kortslutningsstrømme
(ved endepunktet) ............................. .. .. ....................... 30
1.6.3 Eks: Beregning af kortslutningsstrømme ................... 34
1.6.4 Eks: Beregning ved hj æ lp af komplekse tal .. .. ............ 38
1.6.4. 1 Ek s: Beregning af kortslutningsstrømme ved
tilslutning til k abelskab ................ .. ... ...... ... ................. 41
1.6.5 Kortslutningsstr øm ved parallelle kabler ...... .. ........... 42
1.6.6 Eks: Kortslutningsstrøm ved parallelle kabler ...... .. ... 44
1. 7 Kortslutningsbeskyttelse af ledninger ........................ 45
1. 7. 1 Specifik en ergi .............................................................. 45
1.7.2 Specifik en ergi for sikringer ................ .. ....................... 49
1.7.2.1 Beslu tningssk ema for beregning af s pecifikke
energier for sikringer ........... .. ...................................... 51
1.7.2.2 Eks: Specifik ener gi ved stør ste· (IK mah.) og
mindste (IK min.) kortslutningsstrøm, når kortslut·
ningsbeskyttelsen er udført med sikrin ger ................. 52
1. 7.2.3 Eks: Specifik energi ved største og mindste
kortslutningsstrøm, når kortslutningsbeskyttelsen
er udført med maksimalafbryder ................................. 53
1.7.3 Eks: Kortslutningsbeskyttelse af ledninger ................ 53
1.7.4 Specifik energi ved parallelkobling af sikringer ......... 56
1.7.4.1 Eks: Beregning af specifik energi ved
parallelkobling af sikringer ........................... .............. 56
1.8 Kortslutningsstødstrømmen [IStødJ .. ................... .. ....... 58
1.8.1 Eks: Beregning af stødstrømmen ................................. 62
1.8.2 Stødstrømmen ved parallelforbundne sikringer ...... .. . 63
l.8.2.1 Eks·. Bere\!;nin\!; af stødstrømmen ved \larallel·
forbundne sikringer ...................................................... 63
1.9 Korttidsstrømmen [IcwJ ............................................... 64
1.10 Termisk middelstrøm [Imj ............................................ 64
1.10.1 Eks: Kortslutningsbeskyttelse af ledning under
hensyntagen til den termiske middelstrøm ................ 66
1.11 Asynkronmotorers bidrag til kortslutnings·
strømmen .................. ........ . .......................................... 68
1.11.1 Eks: Asynkronmotorernes bidrag til
kortslutningsstrømmen ................................................ 68
1.12 Strømbegrænsning ........ ................... .... ........................ 69
1.12.1 Begrænsning af kortslutningsstrømmen med
sikringer ......................................................... .......... .. ... 71
1.12.1.1 Eks: Strøm begrænsning med sikringer ....................... 72
1.12.2 Begrænsning af kortslutningsstrøm men med
maksimalafbrydere ........................................ ...... ........ . 72
1.12.2.1 Eks: Begrænsning af kortslutningsstrømmen med
maksimalafbrydere ....................................................... 73
1.13 Beregning afk· værdien .................................... ........... 74
1.13.1 Eks: Beregning af k· værdien .......... ............ ..... ........... 76
2 FasekoITlpensering ............................................ ... .... . 77

2.1 Beregning .................................... .................................. 77
2.1.1 l· faset kompensering .................................................. 78
2.1.2 3· faset kompensering .................................................. 80
2.1.3 Fasekompenseringens muligheder .. .... ....... ................. 84
2.2 Fælleskompensering.... ............................................... .. 88
2.2.1 Opbygning ..................... ............. ...... ............................. 88
2.2. 2 Dimensionering ........... .... ... ........................ ............ ...... 92
2.2.3 Au tomatisk indkobling ................................................. 99
.53 2.2 ... Arbejdslinier ......................... ..... ... .......... ............. ....... 102
. 53
.56
3 Spæ ndingsfald .................. ....................... ................ 107

.56
3. 1 Definition af spændingsfald ...................... ................. 107
.58
3.2 Ledningers resist an s ........ .............. ............................ 111
.62
3. 2.1 Skineffekt og næreffekt.. ............ ................ ................ 113
.63
3. 2.2 Temperaturkorrektion .................... .. ........ ................. 117
3.3 Ledningens induktans ................................................ 119
.63
3.4 Spændingsfald ved 3. faset sym metrisk belastning . 123
.64
3.4.1 Tilnærmet spændingsfaldsberegning ...... .......... .. ...... 135
.64
3.4.2 Sammenhæng mellem fasespændin gsfald og
n etspændingsfald ....................................................... 136
66
3.4 .3 Spæ ndingsfaldsformler ved symmetrisk
belastning ................................. ........... ...... ................. 137
68
3.4.4 Spændingsfaldsberegning ved symmetrisk
belastning i en redekamledning .. ............................ ... 142
6
3.5 Spændingsfald ved usymmetrisk belastning i et
69
4· leder n et . .. ........ ...................... ...... .................... 149
3.5.1 Ohm sk belastning mellem fase og nul.. ..................... 149
7l
3.5.2 Induktiv belastning mellem 2 faser ........................... 155
72
3.5.3 Blandet belastning tilsluttet en ledning med
resistans og induktiv reaktans .. .... ............ ................ 161
72
3.6 Redekamledning med u ens belastede delafsnit.. ...... 168
3.7 Midler til formindsk else af spændingsfald .. .......... .. .. 177
73
74
76
4 Selektivitet ..... ........... ..................... ... ....................... 185
4.1 Defmition ........................................... .... ......... ............ 185
4.2 Selektivitet mellem seriek oblede smeltesikringer .... 185
i7 4.2.1 Eks: Selektivitet mellem seriekoblede sikringer .. .... 188
i7 4.3 Selektivitet mellem parallelkoblede sikringer og
j eft erfølgende sikring ......... ...... .................................... 189
!lO 4.3. 1 Eks: Selektivitet mellem parallelkoblede
~ sikr inger og efterfølgende sikring ......................... .. ... 190
4.4 Maksimalafbryder (effektafbryder) .............. ...... ....... 191
4.5 Selektivitet mellem maksimalafbrydere .. ..... ............ 193
4.6 Selektivitet mellem ikke strømbegrænsede
maksimalafbrydere med 1,- og 1- udløsere ................. 197
4.6.1 Eks: Selek tivitet mellem ikke strømbegræ n s ende
maksimalafbrydere med Ir og 1- udløsere ........ .... ..... 198
4.7 Selekt ivitet m ellem ikke strømbegrænsende
maksimalafbryder og efterfølgende strøm-
begrænsende maksimalafbryder ........ ...... ......... .. ...... 199
4.7.1 Eks : Selektivitet mellem ikke strømbegræ n sende
maksimalafbryder og efterfølgende strøm·
begr æ nsende maksimalafbryder .. .............................. 200
4.8 Selektivitet mellem maksimalafbrydere med
1,-, I· og Im- udløsere ................................................... 201
4.8.1 Eks: Selektivitet mellem maksimalafbryder e
me d 1,-, log Im- udløsere .... .... ............ ..... ................ .. . 204
4.9 Selektivi tet mellem ma k simal afbryder e ved
hjæ lp af s elektivitetstabeller ..................................... 206
4.9.1 Eks: Selektivitet m ellem maksimalafbryder e ved
hjælp a f selektivitetstabeller ............. ....... ................. 207
4. 10 Selektivitet mellem ma k simalafbryder og efter-
følgende smeltesikring ...... ...... ......... .............. ........... . 208
4.10.1 Eks: Selektivitet mellem maksimalafbryder og
efterfølgende s meltesikr ing ... ..................................... 210
4.11 Selektivitet mellem s meltesikring og
efterfølgende maksimalafbryder ....... .... .......... ......... .. 211
4.11.1 Eks : Selektivitet mellem smeltesikring og efter-
følgende maksimalafbryder ................. ... ................. ... 213
4.12 Selektivitet mellem sikring og efterfølgende
motorværn m ed kortslutningsudløser ...... ................. 214
4.12.1 Eks : Selektivi tet mellem sikrin g og efterfølgende
h å ndbetjent motorværn m ed kortslutnings udløser .. 21 5
4.13 Selektivitet mellem smeltesikring og
efterfølgende a utomatsikring ..................................... 217
4.1 3.1 Eks: Selektivitet m elle m s meltesikring og efter-
følgende automatsikring ............................................ 218
5 Datablade ............ .... .......................... .... ................... 22 1

5.1 Fig. 5.1 Sm eltetider for Siem ens Neozed sikringer .. 222
5.2 Fig. 5.2 Strømbegrænsningskurver for Sie mens
N eozed sikringer ................................ .. ...................... 223
: Specifik smelte energi for Siemens Neozed
7 sikringer ........ .. .... ........ .. .... ........ .. .... ........ .................... 224
Fig. 5.4 Specifik smelte- og lysbueenergi for
Siemens Neozed sikringer .......................................... 225
Fig. 5.5 Smeltetider for Siemens NH2 sikringer ...... 226
Fig. 5.6 Strømbegrænsningskurver for Siemens
NH2 sikringer ............................................................. 227
Fig. 5. 7 Specifik smelteenergi for Siemens
NH2 sikringer ......... ... ................................... .. ........... 228
) Fig. 5.8 Specifik smelte- og lysbueenergi for
Siemens NH2 sikringer ..... ........................... .. ............ 229
Fig. 5.9 Specifik totalenergi for Schneider Electric
maksimal afbryder ... .......... .............. .. ............. ...... .. .... 230
Fig. 5.10 Strømbegrænsningskurver for Schneider
Electric maksimalafbrydere ....................................... 231
j Fig. 5.11 Specifik totalenergi for Telemecanique
håndbetjente motorværn .............. .. ........ .............. ... .. . 232
i
tikordsregister ........... ............ ........... .. ... .. ..... .. ... ......... .............. 233
)
l . Korts)
-:::n ~-ml=l
;::alm-~ni
i:4h~
gi ";"0
De ærJIlIS--~
æ=r_
.ærdiaiaf
1. Kortslutningsbeskyttelse
En kortslutning definer es ifølge VDE som følgende:
"En kortslutning er en u tilsigtet impedansløs forbindelse mellem ledere

med indbyrdes spændingsforskel, n ål' del' i fejlstrømskredsen ikke
indgår belastningsstrømme".
Der kan således frem komme kortslutning mellem:

3 faseledere indbyrdes
2 faseledere indbyrdes
l faseleder og nul
l faseleder og jord
Ser man bort fra de tilfælde, hvor ma n med vilje laver en kortslutning,
så el' en kortslutning en fejl mellem ledere med forsk ellig spænding, h-
vor impedansen i fejlstedet er ubetydelig.
Yled de normale da nske forsyningsn et , h vor transformerens sekundær -

side er jordforbundet, kan en jor dslu tning i visse tilfælde være lige så
farlig som en k ortslutning mellem to ledere, så n år man herhjemme
taler om kortslutning, men er man faktisk kortslutning eller jord-
slutning.
De påvirkninger, materiellet udsæ tt es for , n ål' det gennemløbes af en

kortslutningsstrøm, kan groft opdeles i mekaniske og termiske påvirk-
mnger.
Et eksempel på mekaniske påvirkninger er den frastødning, ma n få r

mellem to faseleder e i et kabel eller mellem to faseskinner i en tavle,
hvis man kortslutt er dem.
De mekaniske påvirkninger er proportion ale med kvadratet på øjebliks-

vær dien af kortslutningsstrømmen, dvs. den h øjeste spidsværdi bliver
bestemmende for , h vor stor e de mekaniske påvirkn inger kan blive.
De termiske på vir kninger - f. eks. opvar mnin g afledere, klemmeforbind-
elser, kontakter osv., - er proportionale med kvadratet på effektiv-
vær dien af kortslutningsstrømmen og med tiden, dvs. med 12t.
13
Selv om det kun er disse mekaniske og termiske påvirkninger, man
skal tage hensyn til, f. eks. når man konstruerer en ta vle, vil der altid
opstå lysbuer i forbindelse med kortslutninger.
En lysbues ska devirkning på en person eller på materiel i nærheden af

fejlstedet vil afhænge af, om der er tale om direkte kontakt med
lysbuen, eller om der er tale om påvirkninger som følge af luftopvarm-
ning og trykstigning, smeltning og forgasning af metal eller varmestrå-
ling. Selv om der i disse tilfælde indgår fl ere andre parametre, vil
kortslutnings-str ømmens effektivværdi og tiden være afgørende for
skadernes omfa ng.
En lysbue kan i princippet opfattes som en elektrisk leder med variabel

impedans. Da det er yderst vanskeligt, for ikke at sige n æsten umuligt,
at forudsige noget om lysbuens impeda ns, ska l der ved beregninger af
kortslutningsstrømme ikke tages hensyn til virkningen af en lysbue.
Den kortslutningsbeskyttelse, som kræves for ledninger og t avler, vil

ikke k unne forhindre beskadigelse af materiel, hvis der under en kort-
slutning opstå r en lysbue, men kortslutningsbeskyttelsen vil i ma nge
tilfælde kunne medvirke til, at skadernes omfa ng begræ nses.
Ved beregninger afkortslutningsstrømme går man derfor ud fra boltede

kortslutninger, som betyder, at impedansen i fejlstedet er uvæsentlig.
For a t kunne for etage en nogenlunde r imelig vurdering af, om en

ledning eller en tavle er kortslutningsbeskyttet, er det nødvendigt at
have kendskab til størrelsen af den kortslutningsstrøm det pågældende
sted, som kan gennemløbe ledningen eller tavlemateriellet.
Kortslutningsstr ømmens størrelse k a n måles direkte ved hjælp af måle-

udstyr. En direkte måling af kortslutningsstrømmens størrelse er den
letteste må de a t klar e tin gene på . Der er dog den h age ved br ug af
udstyret, at det betinger, at der er noget at måle på . I projekterings-
situationen kan der således kun i sjældne tilfælde gør es brug af ud-
styr et i fuldt omfa ng, og man er derfor nødt til a t foretage en beregning
af kortslutningsstr ømmens størrelse, f.eks. ved at r egne videre fra et
punkt, hvor kortslutningsstrømmen er målt.
=
14
~r . man 1. 1 Problemer med lav og høj kortslutningsstrøm
der altid
Et forhold, som kan give problemer, er hvis der ikke er den kortslut-
ningsstrøm til stede, som ma n r egnede med, så kortslutningsbeskyttel-
heden af sen ikke kan fungere hurtigt nok. Et eksempel herpå er at den strøm,
Ih" med som en uforsinket kortslutningsudløser i en maksimalafbryder er
opvarm- indstillet på, ikke opnås. Herved kan der komme til at gå adskillige
nnestrå - hundrede millisekunder eller sekunder inden kortslutningsstrømmen
etre, vil afbrydes.
mde for
:'vlan kan også få problemer, hvis der til kortslutningsbeskyttelse er
anvendt sikringer. Er kortslutningsstrømmen lav, opnår man måske
.-ariabel ikke den beskyttelse af eftersiddende materiel, som man h avde regnet
llmuligt, med.
!inger af
b ue. Hvis kortslutningsstrømmen er meget større end indstillingen af
maksimalafbryderens kortslutningsudløser, kan den største kortslut-
-ler. vil ningsstrøm være årsag til, at det eftersiddende m ateriel ikke er
en kort- beskyttet af maksimalafbryder en.
mange
boltede 1.2 Kortslutningsberegningens formler

ntlig.
Ber egning af en kortslutningsstrøm kan, når vi tænker på den strøm-
kreds, som vi har i kortslutningssituationen, være ret så besværlig.
om en
Strømkredsen går i princippet helt fra den eller de generatorer, som i
uligt at
kortslutningsøjeblikket producerer energi, via maskintransformeren,
elden de
det overordnede højspæ ndingstrans missionsnet, transmissionsstatio-
ner, højspændingsdistributionsnettet, distributionsstationen og evt. lav-
spændingsfordelingsn et til det betragtede sted i installationen. For i
tf måle-
praksis at kunne foretage en kortslut ningsberegning er vi altså nødt til
er den
at gøre nogle forenklinger.
brug af
:enngs-
Kortslutningsstrømmens størrelse vil være bestemt af følgende be-
af ud-
kendte lov:
cegnmg
• fra et
15
hvor L Z er kredsens samlede impedans. Kortslutningsstrømme i instal-
lationer vil i reglen kunne betragtes som værende såkaldt generator-
fjerne kortslutninger, hvilket vil sige, at den kortslutningsstrøm, som
opstår ved en kortslutning, vil være uden indflydelse på produktions-
generatorernes spændingsforhold. I praksis vil så at sige alle kort-
slutninger på en transformers lavspændingsside (0,4 kV side) kunne
betragtes som generatorfjerne kortslutninger. Normalt kan der regnes
med generatorfjerne kortslutninger hvis kortslutningsstrømmen ikke L
overstiger 2 gange produktionsgeneratorens normalstrøm. Spændingen
over kortslutningskredsen betragtes derfor som værende konstant, eller
rettere, som værende en ideel strømkilde uden indre impedans.
Det interessante led i ligningen er derfor impedansen Z. Impedansen Z

er den vektorielle sum af samtlige i strømkredsen under kortslutning
indgående impedanser. Som det vil forstås, er vi nu ved at bevæge os ud
på gyngende grund, idet vi opererer med en hel del faktorer, som det er
vanskeligt at sige noget helt konkret om, f.eks. samlinger. Det er derfor,
som tidligere nævnt, nødvendigt at foretage en forenkling og holde os til
de impedanser, som vi kender noget til. Det vil fortrinsvis sige netimpe-
dansen og impedansen i ledninger og transformer.
For at kunne beregne højspændingsnettets impedans, ZN, er det nød-
vendigt at have kendskab til nettets kortslutningseffekt SK .
Højspændingsnettets resistans, RN og induktive reaktans XN findes, når

enten højspændingsnettets R/X-forhold kendes, idet RlX = l/tanq>, eller
nettets cOSqJK er oplyst.
Flere elleverandører opgiver dog i dag både resistansen RN og reak-
tansenXN. •
For 10,5/0,42 kV forsyningstransformeren foreligger der på datablade
dens primære og sekundære spænding, U, og U2, samt mærkeeffekten,
SN i kVA. Endvidere findes der oplysning om den procentiske kortslut-
ningsspænding eK, samt e" der er den procentiske spænding hidrørende
fra den resistive del af transformerimpedansen.
Dernæst skal resistansen R og reaktansen X for kablerne beregnes frem

mod installationen. Da kabelfabrikanterne i deres katalogmateriale
angiver rL og XL anbefales det, at disse værdier benyttes. TL og XL
16
~e i instal· angiver henholdsvis resistans og induktiv reaktans i Q pr. km. R og X
lit generator· oeregnes på følgende måde:
~ trø m , som
produktions·
ge alle kort·
side) kunne
der regnes
I9mmen ikke hvor L angiver ledningens læn gde i km.
pæn dingen
øllStant, eller \ 'ærdierne for IL og XL kan ses i fig. 3.2.2 og 3.3.1 Kortslutningskredsen
ilans. R og X værdier lægges nu vektorielt sammen .
•pedansen Z
nslutning
væge os ud
r. som det er 1.3 Beregning af forsyningsnettets impedanser
;)et er derfor,
\'ed tilslutning til det offentlige forsyningsnet har den dimensio·
g holde os til
nerende tekniker behov for oplysninger, der sætter ham i stand til at
jge netimpe·
beregne kortslutningsstrømmen et vilkårligt sted i installationen.
er det nød·
1.3.1 Oplysninger fra elleverandøren
G· findes, n år
litan9', eller
Transfonner Kabelskab
fu og reak· Lavs
2 4
lå datablade Stikledning
keeffekten, Fig. 1.3.1.1 Ledningsskema
'e kortslut·
g hidrørende Hos elleverandøren kan normalt opgives nogle af følgende data :
l. SK, COS97K, RIX, RN, XN

~gnes frem 2. SN, P CUl/ l, eK, er, ex
Iogma teriale 3. RN, XN, SK
~. IL og XL Kan normalt opgives bå de ved 400 V eller 10 kV niveau
·t IK max og IK min
17
hvor:
Højspæ
SK kortslutningseffekten [MYA]
C·
cosq;l< effektfaktoren Z.- = --
'::"D'
R = resistansen [O]
X reaktansen [O]
SN transformerens mærkeeffekt [VA]

_"7
X -~
P cu1l1 = kobbertab ved fuldlast [W]

.
t;!.:;: =-
eK = procentiske kortslutningsspænding [%], .c
e, procentiske kortslutningsspændings
resistive del af impedansen [%] - r~
ex procentiske kortslutningsspændings
reaktive del af impedansen [%] X. ~Z_
IK max = den største kortslutningsstrøm [A] ~

-
I Km in den mindste kortslutningsstrøm [A]
18
1.3.2 Beregning af resistans og reaktans
1. Højspændingsnet
_ U~
Z" -
SKN
C:-: indsættes som den nominelle spænding.
"Al
la n q>N =
x
ding [%J, R
dings
Hvis det ikke er muligt at få oplyst højspændingsnettets cosq>K eller RJX
:o rholdet begår man ingen større fej l ved at sætte
dings
[Al
n [Al
Hvis der oplyses "stift net" medfører det følgende:
R:-: = On
X:-: = On
19
2. Transformer
2
eK . U transformer
ZT =
100· SN
2 2
R'l' ;;: er' U transformer P cu 1/1 ·U transformer Pcu
100· SN 3· Jill
2
ex . U transformer
100· SN
3. Lavspændingsnet
Er SK opgivet fra forsyningsselskabet beregnes RN og XN efter samme
metode som under punkt l , højspændingsnet.
Opgives derimod RN og XN skal man være opmærksom på, hvilket

s pændingsniveau det er opgivet ved.
4. Kabelskab
Ved tilslutning til kabelskabet kan man beregne den mindste og
største impedans der kan forekomme i nettet under forsk ellige forhold,
ud fra fællesregulativets bestemmelser med mindre andet k an oplyses
af elleverandøren
20
l A F ællesregulativets bestemmelser om
kortslutningsstrømme
1A.1 Insta llationer tilsluttet i lavspændingsradialnet

\ -ed bestemmelse af den dimensionerende størst e kortslutningsstrøm
o~al der (med mindre a ndet oplyses af elleverandøren) regnes med, a t
en trefaset kortslutning umiddelbart foran stikledningens tilslutnings-
punkt på forsyningsnettet medfører en overvejende induktiv kortslut-
ningsstrøm på 16 kA ved costp 0,3.
\ -ed gruppetavler, der forsyn er en enkelt bolig, f. eks. et parcelhus eller

en lejlighed, kan r egnes med en maksimal k ortslutningsstrøm på 6 kA.
!fter samme Yed bestemmelse af den mindste k ortslutningsstrøm k an der i kabel-

lagte forsyningsnet r egnes med, at en kortslutning fora n stiklednin gen
medfører en over vejende ohmsk kor tslutningsstrøm, der er 5 gange
på. hvilket otikledningssikringens mærkestrøm.
Denne værdi k an også bruges i luftledningsnet , med mindre andet

oplyses af ellever a ndøren .
mindste og
llige forhold,
kan oplyses 1.4.2 Installationer tilsluttet dir ekte til en t r ansforme r-
station
Oplysninger om de mindste og største kortslutningsstrømme i forsy-
ningsanlægget skal indhentes hos ellevera ndøren.
1.4.3 Inst allationer tilsluttet dire kte til maskenet

Oplysninger om de mindste og største kortslutningsstrømme skal altid
indhentes hos følgende ellever andører, da disse i en vis udstrækning
a nvender maskenet
- Københavns Energi
- Frederiksber g kommune, Teknisk Direktorat
- Helsingør Elforsyning, Teknisk Forvaltning
- Odense Kommunale Elforsyning
21
Når kortslutningsstrømmen er kendt kan nettets impedans beregnes på
følgende måde:
Ur
ZN =-
lK
RN = Z N ' cosrp
-=
Eksempellol Beregning af impedansen
Koblingsstation Transformer Tavle
Ja
Højspændingsnet
b
(]J
c
Stikl edning
d I
Z =
=
Fig. 1.1.1 Ledningsskema for impedansberegninger
=
a. I koblingsstationen er opgivet følgende
SK = 25MVA
R = 0 31
X '
b. Fra koblingsstation til transformer lægges et 500 m langt

3 x 25 mm' , 12 kV PEX-Cu kabeL
22
~gnes på c_ Transformerdata:
S:-; = 630kVA
U N = 3 -1 0,5/0,42/ 0,242 kV
eK = 5,5%
er = 1,1 %
d. Stikledningsdata:
s = 4 x -240 mm 2 NOIK-AL-S
Længde = llO m
a _ Højspændingsnettets impedanser beregnet ved 400 V niveau_

lvle
U N2 400 2
ZN 6 6,4 -1O-3n = 6,4mn
SK 25-10
X l
tan I'K = R = - - = 3,226 ~ L I'K = 72, 8°
0,31
RN =Z N -COSI'K= 6,4-cos 72,8° =1,9 mn
XN = ZN sinl'K = 6,4 -sin 72,8° = 6,1 mn

Z =1,9 + 6,lmn
b_ Højspændingskablets impedanser omregnet til 400 V niveau _
Der kan sættes følgende data for et 3-leder 12 kV PEX-cu kabeL
23
rL = 0,727 Q/km
XL = 0,12Q/km
rL 10.3 . L 0,727.10 - 3 .500
R =
n2 (10/0,4)2
=0,6.10-3 Q=0,6mQ
XL·1O - 3 .L 0,12.10- 3 ·500
x
n
2
25 2
=0,110 - 3 Q=O,lmQ
Z = 0,6 + 0,lmQ Bere
c. Transformerens impedanser ved 400 V niveau .

5,5.420 2
15,4.10. 3 Q = 15,4 mQ
100 .630.10 3
1,1· 420 2
3,1.10.3 Q=3,lmQ
100.630.10 3
d. Kablets impedans
I fig. 3.2.2 og 3.3.1 findes følgende data for et 240 mm 2 aluminiums
kabeL
rL = 0,127 Q/km
XL = 0,077 Q/km
Rstik = rL .10. 3 . L = 0,127 .10.3 ·110
=13,97.10 .3 Q=13,97mQ
X stik =X L .10. 3 . L =0,077 .10.3 ·110
=
=8,47. 10.3 Q = 8,47mQ =
Z =13,97 + j 8,47mQ
24
1.5 Prospektiv kortslutningsstrøm (Ip)
Yed den prospektive kortslutningsstrøm forstås den strøm, der ville
løbe i en bestemt strømkreds, hvis kortslutningsbeskyttelsesudstyret
ble" erstattet af en forbindelse med forsvindende lille impedans. Det er
den prospektive kortslutningsstrøm der benyttes ved angivelse af
udløsekurver o.s.v. for sikringer og effektafbrydere (maksimalafbry-
dere).
Den 1-, 2- og 3-fasede kortslu tningsstrøm vil blive betegnet som !KIr,
IK2f. [ K3r
1.6 Beregninger af 1-, 2- og 3- fasede kortslutninger

\ -ed beregning af kortslutningsstrømmene regnes med Dyn-koblede
transformere.
Den største kortslutningsstrøm beregnes ved en ledningstemperatur på

20"C, og den mindste kortslutningsstrøm ved en ledningstemperatur på
kablets driftstemperatur (f.eks. 70"C), før der indtræffer en kortslut-
mng.
De internationalt vedtagne temperaturkoefficienter er
0.00393 pr. "Cl for kobber

iniums
0.00403 pr. "C' for aluminium
For kobber og aluminium regnes der derfor med en temperaturkoeffi-

cient på 0,004.
Resistansen for et PVC·isoleret kobber eller aluminiumskabel, der

opvarmes fra 20"C til driftstemper aturen på 70"C beregnes således:
R 70 = R 20 (1+ a (T 2 - 7\)) = R 20 (1+ 0,004 (70 - 20)) ~

R 70 = 1,2· R 20 hvor
25
------ - - - - -------------------
R resistansen [Q]
a temperaturkoefficient ["C l]
temperaturforøgelsen rC]
Der skal desuden tages hensyn til den resistansforøgelse, der bliver når
ledningen ved en kortslutning når den tilladte grænsetemperatur, der
for PVC-isolerede ledninger er 160"C.
Den gennemsnitlige ledertemperatur t kan beregnes efter følgende:
grænsetemperaturen + driftstemperaturen
2
160 + 70
2
Resistansen beregnes således:

=
=
=
=R 20 . (1 + 0,004 (115 - 20» = 1,38 · R 20 =
For at tage h ensyn til modstanden i samlinger m.m. regnes der med
faktoren 1,5 på alle ledningsresistanser i beregninger af IKmin.
Faktoren 1,5 anvendes også ved kabler hvis driftstemperatur er på

90°C.
c
Det gælder, hvor sikringer kortslutningsbeskytter ledninger. Det skyl-
des, at smeltetiden for sikringer kan blive forholdsvis stor ved små kort-
slutningsstrømme, hvorved kablets sluttemperatur kan blive 160°C.
Ved kontrol af, at en maksimalafbryders kortslutningsudløser er

aktiveret, tages hensyn til den forekommende unøjagtighed på aktive-
26
:-.ngsstrøm men for kortslutningsudløseren. Unøjagtigheden på den af
:åbrikanten oplyste aktiveringsstrøm for kortslutningsudløseren må
::elge lEC 947-2 være ± 20%, d.v. s.
L", . 1. 2 ~ IKmin.
\ 'ed beregning af den mindste kortslutningsstrøm (lK min.) ved enden af

~n ledning der er kortslutningsbeskyttet af en maksimalafbryder, kan
der ved bestemmelse af resistanserne efter forsyningspunktet regnes
~r bliver når
:ned en faktor 1,25. Det skyldes at maksimalafbryderens udkoblingstid
peratur, der er Wle, hvorved kablets temperaturstigning er ringe.
--H--~~-J----+~----K----~Y----L----~
Igende:
Fig. 1.6.1 Ledningsskema
H højspændingsnet RN OgXN
l = transformer R-r ogX-r
J stikledning R Stik og XStik
K hovedledning og XHovcdL
RHo\'edl.
L Gruppeledning RG,. og XG,.
~I Tilledning R T;]l.
les der med ~år resistanser og reaktanser er beregnet kan kortslutningsstrøm mene
bestemmes.
traW l' er på Kortslutningsstrømmene bliver:
_ C· U"
IK -
!r. Det skyl- Z
ed små kort- h\-or Z er impedansen i kredsløbet .
e 160°C.
Ifølge lEC skal spændingen også korrigeres med faktoren C ved bereg-
ning af den største og mindste kortslutningsstrøm.
udløser er
d på aktive-
27
Spændingsfaktoren e er i henhold til lEe følgende:
Nominel spænding Maks. strøm Min. strøm
e e
100 - 400V 1,0 0,95
400 - 1000 V 1,05 1,0
l - 35 kV 1,1 1,0
35 - 230 kV 1,1 1,0
Fig. 1.6.2 Spændingsfaktor C
I de efterfølgende beregninger sættes faktoren e til l ved beregning af

største og mindste kortslutningsstrøm.
RN XN R1 X l' RST1K ~<;TIK Rho\,<'<ll- X hovedl Rgr. Xgr R ti ll

L, --C=~OOCI~c=~oorl~c=~ooO,L-c=~ oorl~C=~ OO(l'-~J,
L2 --c=J---flm'---l= 1-' Q()O'----C:::::J--' Q()O'---{=--' O()O'----C:::::f--J OOO,'---I= l-1
L3 ~C=I-'OOOL-C:::f--JOOO'---{=--'O()OL-c=r(OOO'-~~nOO''---I==H
N>---C=J--' OOO'---l=l--' llll\l'----c:::J-m~-=}J
Fig. 1.6.3 Ledningsskema for kortslutningsundersøgelse
1.6.1 Beregning afkortslutningsstrømme i punkt A (transformer

= l
stationen)
Fig. 1.6.1.1 Ækvivalentskema for 3-faset kortslutning

=
28
I:;3f
.j3.~(RN + R T )2+(X N +X T )2
Un
I --3f ~ ~~=-"~~
" .j3(ZN + ZT)
L- - ----j
A
ting af
L------j
bll.
Fig. 1.6.1.2 Ækvivalentskema for 2-fase t kortslutning
;fo rmer
RN XN RT XT
L ------j~~--~~~--,
A
29
=
= -3
= --
= -z
Det ses heraf, at ved punktet A (transformerklemmerne) er den 1- og 3-
=---=
fasede kortslutning ens, medens den 2-fasede kortslutning er-J3 / 2 af
den 3-fasede.
I praksis vil den l-fasede kortslutningsstrøm være lidt større end den
3-fasede.
Ved eksakt beregning af den l -fasede kortslutningsstrøm ved en Dyn-

=
koblet transformer er impedansen Z lig med følgende:
= .1:
Ved efterfølgende l -fasede beregninger sættes faktoren 2/3 dog til 1.

Dette indebærer ingen større fejl ved beregning af kortslutningsstrøm-
mene i installationen idet RN og XN er meget mindre end de andre impe-
danser i kredsen. =
1.6.2 Beregning afkortslutningsstrørrune i punkt E
Beregning af største 3-fasede kortslutningsstrøm

- -
L E
30
'!R = R.,. + R r + R stik + Rhoved l + R gr . + Rtill.
:'X = X N + X r + X stik + X hovedl+ X gr.
Z =Jm + LX2 2
Z = ZN +ZT + Z stik +Zhovedl. + Zgr.+ Ztill.
n 1- og 3- r Un Un
,{j 12 af -;':3fmaksC' J3 ·Z = J3 ·z
ad den Beregning a f mindste 3-fasede kortslutningsstrøm
I en Dyn-
~ X = X N + X T + X stik + X hovedl. + X gr.
Z = Z N + ZT + 1,5 · (R stik + Rhovedl . + R gr. + R tiltl +

dog til l.
ngsstrøm- j X stik + jX hovedl. + jX gL
ld re impe- Un Un
1K3f mi n. = J3. Z = J3. Z
Ber egning af største 2-fasede kortslutningsstrøm
I E
?ro fig. l. 6.2.2 ses, at den 2-fasede kortslutningsstrøm stadigvæk er

,:3 2 gange den 3-fasede.
31
Beregning af mindste 2-fasede kortslutningsstrøm
=
I K2f min .
J3 I K3f min .
2
Beregning af mindste l -fasede kortslutningsstrøm =x -

= ~-
=z
LR = R N + R T + 2 ·1 ,5· (R stik + Rhovedl. + R gr . + Rtill. ) =
L X = X N + X T + 2· (X stik + X hoved!.. + X gr)
Z = ZN +ZT +2·1 ,5·(R stik + R hovedJ. + R gr . + Rti1tl + =

2· (jX stik + jX hoved!.. + jX gr)
= ~::--
Un Un
I Klfmin.
J3z = J3.Z =z
Ved denne beregning er fa se og nulledertværsnittet i de enkelte led-
ninger af samme størrelse. =
32
- Label med koncentriske ledere i stikledningen bliver I Klf lig med:
=R "- + R T + 1 ,5 · (R stik fase + R stik nul) +

"
2 ·1 ,5· (Rhovedl. + R g,. + R till )
:::.: = X " + X T + 2· (X stik + X hovedI. + X gr)
Z =Z >I +Z T + 1,5 ·(R stik ,fase + R stik,nu[) +2·l ,5 ·(Rhovedl. + R gr . + R til 1.) +
2· (jX stik + jX hovedI. + jX gr)
Un Un
{:-:fmin. = .J3 .Z = .J3 .Z
3.e..~g af største l -fasede kortslutningsstrøm (ens tværsnitsareal i
:a..~ og nulleder).
:li = R N + R T + 2 (R stik + Rhovedl. + R gr. + R tilJJ

~:\ = X N + X'l' + 2 (X stik + X hovedI. + X gr)
z
z = ZN + ZT + 2 (Rstik + Rhovedl. + R gr . + Rtill.) +
2 (jX stik + jX hovedI. + jX gr)
enkelte led-
Uf U
IKlf max =z= Z
f
\ -ed punktet E ses, at den l-fasede kortslutningsstrøm er ca. det halve

af den 3-fasede, medens den 2-fasede stadigvæk er .J3 / 2 gange den 3-
fasede kortslutningsstrøm. Man kan i praksis her se bort fra net og
rransformerimpedansen da, ledningsimpedanserne er mange gange
~torre end net og transformerimpedansen.
33
Eksempel 1.6.3 Beregning af" kortslutnings strømme.
Beregning af 1-,2- og 3-fasede kortslutningsstrøm i punkt S og T
B =-=
__A~~~\=S===C==*-___D
__~____E
___~
Fig. 1.6.3.1 Ledningsskema for korts/utningsberegning
Data:
A: Højspændingsnet: SK = 35MVA
cOS9= 0,3
= Z:;
B: Transformer: Sn = 630 kVA
U = 3 . 10,510,42/0,242 kV
eK = 5,5%
P,u = 10,1 kW
Kobling = Dyn
C: Stikledning: 3 stk. parallelle

4 . 240 mm 2 NOIK-AL-M =
L=60m
r
D: Hovedledning: 5 G 35 mm 2 NO BH =
L= 110 m
E: Gruppeledning: 5 G 2,5 mm 2 NOIKLX =

L= 30 m
F: Tilledning: H05RR-F 5 G 1,5

L=3m
34
1. Beregning af resistanser og reaktanser på 0,4 kV niveau:
; ogT
z);
Zs = 4,6 + j1 ,4mO
2
eK'U~ 5,5 .420
14.10- 3 0 = 15,4 mO
ZT
100· Sn 100.630.10 3
Pcu ·UJ~ 10,1. 10 3 . 420 2
RT 4,49.10 - 3 O = 4,49mO
S2n (630 10 3 ) 2
X T =)Z~ - R~ = )(15,4 2 -4,49 2 =14 ,73mO

ZT =4,49 + j 17 ,73mO
"ærdierne for resistanser og r eaktanser ses i fig. 3.2.2 og 3.3.1.
3
T240 . L 0,127.10 - ·60 = 25.1O- 3 0 = 25mO
3 3 ' ,
3
X 240 . L 0,077.10 - ·60 1,54.10- 3 0 =1,54mO
3 3
Z~"k = 2,5+ j1,54mO
R:'"yedl. = T35 . L = 0,525 .10 - 3 ·110

= 57,75.10- 3 0 = 57,75 mO
X:'ovedl. = x 35 . L = 0,094.10 - 3 ·110
= 10,34.10 - 3 0 = 10,34 mO
35
~--------------------------------------
Zhouedl = 57,75 + j10,34rnO
R gr =r2,5 · L=7,41 ·1O - 3 ·30

= 222,3 .10-3 0= 222,3 rnO
Xgr = X2, 5 .L=0,12· 10 - 3 ·30
= 3,6 .10-3 0 = 3,6 rnO = - ~
ZgL =222,3 + j3,6rnO

~ =x -
Rtill. =rl,5 .L = 13,3 ·10-3 ·3

= 39,9 .10 - 3 0=39,9 rnO =
3
Xti l l. = X 1,5 .L = 0,128 .10 - . 3
3
= 0,4.10 - 0= 0,4 rnO
Z tilL = 39,9 + j0,4rnO
1-,2- og 3- fasede kortslutninger ved punkt S = --=...=-

(transformerklemmerne)
=x -
400
I Klf = IK3 f = --==--c===========~--
.J3. J(1,4 + 4,49)2 + (4,4 + 14,73)2. 10 -
3
=11538Ad1,5kA
IK2f
.J3 .J3
= - . IK3f = -·11 538=9992A dO kA
2 2
36
1-. 2- og 3- fasede kortslutninger ved punkt T
5mr ste 3- fasede kortslutningsstrøm
I K3f maks. = In Z
v3·~
= 1,4 + 4,49 + 2,5 + 57,75 + 222,3+ 39,9 = 328,34 mQ
= 4,4 +1 4, 73 + 1,54 + 10,34 + 3,6+0,4 = 35,01 mQ
IK3f maks. = ---=----r==~

40~0==~---:- = 699 A
J3. b28,34 2 + 35,012 10- 3
Yindste 3-fasede kortslutningsstrøm
~ = R N + R T + 1,5 (R s tik + Rhovedl. + R gr. + R til l.)
= 1.-1 + 4,49 + 1,5 (2,5 + 57,75 + 222,3 + 39,9) = 489,57 mQ
~x = X N + X T + X stik + X hoved! . + X gr. + X till.

= -l .4 + 14,73 + 1,54 + 10,34 + 3,6 + 0,4 = 35,01 mQ
Z = ~~R2 + ~X2 = ~489,57 2 + 35,01 2 = 490,82 mQ
h .3f min. = UN = 400 = 471 A

J3 . Z J3 . 490,82 .10 - 3
37
Største 2-fasede kortslutningsstrøm _- = l-fa
13
maks. = 2 · lK3! = 2
13 . 699 = 605 A
lK2! =
Mindste 2-fasede kortslutningsstrøm

=
I K2 !min = 2
13 · I K3f min =-13
2-· 471 = 408A
=
Mindste l -fasede kortslutningsstrøm
IK f . - Un
l mm. - 13. ~LR2 + LX2
- --
LR = R N + R T + 2 . 1,5 . (Rstik + Rhovedl. + R gr . + R till )
= 1,4 + 4,49 + 2 ·1,5 . (2,5 + 57,75 + 222,3 + 39,9)
= 955,24 mn -.=
- ,
LX = X N + X T + 2· (X stik + XhovedL + X gr . + X tilL)
=z - .
= 4,4 + 14,73 + 2 . (1,54 + 10,34 + 3,6 + 0,4) = 50,89 mn
400
1 Klf min. 241 A
13 . b55,24 2
+ 50,89 2 .10 - 3
Eksempel 1.6.4 Beregning ved hjælp afkomplexe tal =
ZN = 1,4 + j4,4 mn = 4,49 + j17,73 mn
Z stik 2,5 + jl,54 mn Z hovedL = 57,75 + jl0,34 mn

Z gr. 222,3 + j 3,6 mn Z till. = 39,9 + j 0,4 mn
38
1-. 2- og 3- fasede kortslut ning ved pkt. S
Un 400 L O
h3f ~ -.=== '-==--
13(Z N + Z T) 13(1 ,4 + j 4,4 + 4,49 + j 17,73).10 3
400 L O 400 LO
I K3f Ir:
,,3(5,89 + j22,13) .10- 3 13 .22,9 D5, 1.10- 3
h3f ~ 10084 A ~ 10 kA
IK2f=213 ' h3f =213 ·10084 =8733 A '" 8,7 kA

hlf = I K3f =10084 A dO kA
1-. 2- og 3- fasede kortslutning ved pkt. T
Største 3- fasede kortslutningsstrøm
I K3f maks. Ir: Z

,,3'L
:Z =ZN +ZT+Z stik + Z hoved l. + Z gr. + Z till.
~ 1,4 + j 4,4 + 4,49 + j 14,73 + 2,5 + j 1,54 + 57,75
+ j 10,34 + 222,3 + j 3,6 + 39,9 + j 0,4
~ 328,34 + j 34,61 ~ 330,16 L6 mn
400
IK3f maks. 699A
13 330,16.10.3
tørste 2- fasede kortslutningsstrøm
13 13
IK2f maks. =2' IK3fmaks. ~ 2 699 ~ 605A
39
Mindste 1- fasede kortslutningsstrøm
lKmin. = JS'LZ
LZ = Z N + Z T + 2 K· (Z stik + Z hoved!. + Z gr. + Z til!.)
+ 2 . (j X stik + j X hoved!. + j X gr. + j X til!.)
LZ = 1,4+ j4,4+4,49+ j17 ,73
+ 2 ·1,5 (2,5 + 57,75 + 222,3 + 39,9)

- A.
+ 2 (j 1,54 + j 10,34 + j 3,6 + 0,4)
LZ = 973,24 + j 53,89 = 974,73L3,2 mn

=c__ =
400
IKlf min. -=~~~---3 =237A
JS. 974,73 ·10'
40
Eks empel 1.6.4.1 Beregning afkortslu tningsstrømrne ved
tilslutning til kabel skab
Kabelskab
Tavle A
~--------j
S = 4 xlO mm 2 NOIKLX
35A DZII L = 30 m
Fig. 1. 6.4. 1 Ledningsskema for kortslulningsberegning
Beregn den største (1K3f mok s.) og mindste (IKP.N min.) kortslutningsstrøm i
:.a,·le A.
Beregning af RN og XN
'" 'maks. = 16 kA, cosrp = 0,3 ved kabelskab (Fællesregulativet)
z~ min. 230 3 = 14,38 .10- 3 n = 14,4 mn

16·10
R~ min. = Z N min' COSqJ = 14,4· cos72,54° = 4,3 mn
x ~ min . = ZN min' sin rp = 14,4· sin 72,54° = 13,7 mn
l M -min. = 5·I n = 5·35 = 175 A, cosrp = l ved kabelskab
Uf 230
z~ maks. = 1314 mn
IK 175
R~ maks . = Z N maks .. COSrp = 1314· cosO° = 1314 mn
x ~ maks = Z N maks .. sin rp = 1314 . sin 0° =O mn
41
-
Kablets Impedans
I fig. 3.2.2 og fig. 3.3.1 findes følgende data for 10 mm 2 kobberkabel:
R lO = 1,83 . 30 = 54,9 mO
X 10 = 0,09 . 30 = 2,7 mO
IK3r muh. i tavle A
'iR = R N min. + R lO = 4,3 + 54,9 = 59,2 mO

'iX = X N min . + X lO = 13,7 + 2,7 = 16,4 mO
z = J'iR 2 + 'iX 2 = J59,2 2 + 16,4 2 = 61,43 mO

Ur 230
I K3f maks. = 3744 A
Z , .10 - 3
6143
IKF - N min. i tavle A
'iR = R N maks. + 2 ·1,5· R lO = 1314 + 3 · 54,9 = 1478,7 mO

'iX = X Nmaks. + 2·X lO = 0+2·2,7 5,4 mO
Z = J'iR 2 + 'iX 2 = J1478,72 +5,4 2 = 1478,7 mO
Ur = 230
I KF- N min. = 156 A
Z 14787.10
, -3
1.6.5 Kortslutningsstrøm ved parallelle kabler (kortslutnings-

beskyttelse af kablerne).
Fig. 1.6.5.1 Ledningsskema for korlslutningsberegning.
42
L -
<abel:
~~(400m)
D
M
. ~(200 m)
""""
~
""""
-
E
Fig. 1.6.5.2 Ledningsskema for kortslutningsberegning
7mn --ed kortslutningsbeskyttelse af parallelle kabler, hvor sikringerne

",dder som kortslutningsbeskyttelse og maksimalafbryderen bagsikrer
mn ~blerne , skal den mindste kortslutningsstrøm beregnes. Hvis sikring-
Erne var anbragt som fælles overbelastnings- og kortslutningsbeskyttel-
"" \ille kortslutningsbeskyttelsen af kablerne automatisk være opfyldt
::-olge stærkstrømsbekendtgørelsen.
H\is nullederen i kabel D ikke brydes vil værste tilfælde være en

~ - faset kortslutning som vist i fig. 1.6.5.2.
H\is nullederen i kabel D brydes mellem kortslutningsstedet og N-

ltnings-
5kin nen, vil den enfasede kortslutning i kabel D være det værste til-
:ælde. Her ses bort fra sidstnævnte tilfælde og der regnes derfor med
:?-fa set kortslutning i kabel D for værste tilfælde.
43
Ved en kortslutning mellem punkterne L og M, fig. 1.6.5.2, vil de to
sikringer springe omgående. Herefter vil kortslutningsstrømmen gen-
nemløbe kablernes resistanser og reaktanser fire ga nge.
Eksempel 1.6.6 Kortslutningsstrøm ved paralle lle kabler (Kort-

slutningsbeskyttelse af kable rne)
F
:
B C D
A
E
Fig. 1.6.6.1 Ledningsskema
Data
A: Høj spæ ndingsnet: Stift net
B: Transformer: S n =630 kVA, ek = 5%, e,· = 1%

U = 3 ·10,510,42/0,24 kV
C: Sikring: 160 A N H 00 Fabrikat Siemens
D, E: Stikledning: 100 m 4 ·95 mm 2 NOBH-Cu-S
F: Hovedtavle
Resistans og reaktans ber egnes til følgende vær dier:
Høj spændingsnet: RN= Of) , XN = Of)
T"ransformer: RT = 2,8 m f), XT = 13, n m f)

ZT = 13,99 + j 13, n mf)
Stikledning: (100 m 4 x 95 mm")
Rstik = 19,4 m fl, X"ik = 7,7 m f)

Zstik = 19,4 + j 7,7 mfl
44
2. vil de to Beregning af den 2-fasede kortslutningsstrøm i kabel D lige
Imm en gen- fo r an sikr ingerne
Ja det er den mindste kortslutningsstrøm, der skal beregnes, ganges

~ edningsresistansen med faktoren 1,5:
bIer (Kort- ~ R = 2(RN + RT) + 4 . 1,5 . R"ik = 2 . 2,5 + 4 . 1,5 . 19,4 = 121,4 mf:!
j
I
Un
l:- 'Jf min = r==;~=7
~LR 2 +LX 2
r===,==4=0=0 ~_-::- = 2965 A
J 121,4 + 58,8 2 .10 - 3
2
,,3 kA
1.7 Kortslutningsbeskyttelse af ledninger

1. 7. 1 Specifik energi
QA lbryder QSikring
~_E3E3--~--------------'~IK
QLedning
Fig. 1.7. 1. 1 Ledningsskema
: det vidste kredsløb er kortslutningsstrømmen s størrelse og tid den

5a1llme for alle komponenter og ledninger.
Jen afsatte energi kan beregnes som følgende:
45
Q = p . t = 12 R . t
QAfbryder = RAfbryder' Il\: .t => QAfbryder / RAfbryder = Il\: .t

QSikring = RSikring' I~ . t => QSikring / RSikring = I~ . t
=
QLedning = RLedning . Ik .t => QLedning / RLedning = I~ . t
hvor
Q Den energi (varme), der afsættes i hvert ledningsstykke
eller komponent.
R = Den indre modstand i den pågældende komponent eller

modstanden i det pågældende ledningsstykke i ohm.
= Kortslutningsstrømmens effektivværdi i ampere.
Kortslutningsstrømmens varighed i sek.
Det fremgår af omstående formler, at energi pr. ohm er ens for afbry-
der, sikring og ledning. Energi pr. ohm defineres som "den specifikke
energi" og måles i A 2S . At den specifikke energi er ens i hele systemet
udnyttes ved kortslutningsbeskyttelse af ledninger idet beskyttelses-
udstyrets [' . t skal være mindre end den specifikke energi som ledning-
erne kan tåle. Ifølge l Ee kan en lednings maksimale specifikke energi
udregnes som h 2 . 8 2 , hvor k er en konstant der er afhængig af isolation
og ledermateriale, og 8 er lederens tværsnit.
Hovedkravet til kortslutningsbeskyttelsens effektivitet er, at kortslut-

ningsstrømmen skal afbrydes så hurtigt, at der ikke kan opstå skadelig
opvarmning af en ledning eller dens omgivelser.
Alle strømme, der forårsages af en kortslutning et vilkårligt sted i

strømkredsen, skal udkobles inden for en tid, der ikke overstiger den
tid, som vil bringe lederne op på den tilladelige grænsetemperatur.
46
udkoblingstider mellem 0, l og 5 sekunder kan den tid, som vil
~re , at ledernes t emperatur hæves fra den højst tilladte tem-
Je'3tul' under normal drift til grænsetemperaturen, beregnes tilnær-
~ -, is ud fra formlen:
~sstykke t er varigheden af kortslutningsstrømmen i sekunder
S er tværsnitsarealet i mm'
mt eller
ohm. I er kortslutningsstrømmen i A udtrykt ved effektiv-
værdien
~.
k er en faktor, der tager hen syn til specillk modstand,

temperaturkoeffIcient og varmekapacitet for leder
materiel, samt begyndelses- og sluttemperaturer.
for afbry-
specifIkke
~ systemet
;kyttelses-
TI ledning-
::-ridrag af Stærkstr ømsbekendtgørelsens tabel 43 B- Faktor k for fase-
ilie energi :a!ere.
f isolation
=.æerisolation PVC EPRiXLPE Gummi
,; 300 mm' 60°C
, kortslut-
~TldeJsestemperatur °C 70 90 60
å skadelig
,,_unem peratur 160 250 200
=.æer materiel Kobber 115 143 141
=.æermateriel Aluminiu m 76 94
igt sted i
;tiger den
3eregning af andre k værdier kan ses i afsnit 1.13
itur.
47
Udkoblingstider mindre end 0,1 sekund
Ved udkoblingstider på mindre end O, l sekund kan omstående formel

ikke bruges direkte, idet andre faktorer end effektivværdien af den
prospektive kortslutningsstrøm vil være afgørende for temperaturstig-
llIngen.
F.eks. kan en eventuel asymmetri i kortslutningsstrømmen blive af-

gørende ved de lave udkoblingstider. Asymmetriske strømme kan
optræde ved kortslutning nær ved en transformer eller generator. De
første strømspidser kan h er blive to til tre gange så store som effektiv-
værdien af den prospektive kortslutningsstrøm. Dermed kan den sam-
lede energi, der afsættes i lederne før udkobling, blive væsentlig større
end den energi, man kan beregne ud fra effektivværdien. Det er derfor
nødvendigt at kontrollere, at (k 5)2 for lederne er større end den
samlede specifikke energi (f t), der afsættes i lederne under kortslut-
nIngen.
For ikke strømbegrænsende effektafbryder hvor fabrikanten ikke har

opgivet en "ft" kurve, kan den specifikke energi (f t) beregnes ud fra
den termiske middelstrøm. (Se afsnit 1.10).
Først beregnes den termiske middelstrøm:
I m = 1K3f ~(m + 1), og
og derefter den specifikke energi:
I?n t
Hvis der anvendes strømbegrænsende beskyttelsesudstyr, dvs. udstyr

som afbryder kortslutningsstrømmen, før den når sit forventede maksi-
mum, kan man heller ikke beregne den energi, der afsættes i lederne,
ud fra effektivværdien af den prospektive kortslutningsstrøm. I stedet
48
:;.u.: ma n kontrollere, at (k . SJ' er størr e end den energi (f2 . t), som det
=mbegrænsede udstyr slipper igennem før udkobling. Værdien af
ode formel -=e energi opgives af fabrikanten af beskyttelsesudstyret.
en af den
eraturstig-
o blive af- : .• .2 Specifik energi for s ikringer

Imme kan
erator. De . ::: enhver sikrings mærkestrøm svarer, ved en kortslutningsstrøm en
TI effektiv- =elteenergi l' . ts. Jo større sikringens m ærkestrøm er, jo større er
l den sam- =eltetrådens diameter og dermed dens f2 . ts værdi.
,tlig større
t er derfor
" end den
r kortslut- E3 I
, ikke har
nes ud fra
/s = smeltetiden
fe = lysbuetiden
/ "" = totaltiden
~------4-------~-. /
/s _- .....:.1
I .>--_ /L
....- - - - '1 0t- - - -->'
Fig. 1.7.2.2 Kortslutningsstrømmen som funktion af udløsetiden
,-s. udstyr
<le m aksi-
i lederne,
1. I stedet
49
Ved en kortslutning i punktet «i'v> bliver de to sikringer gennemløbet af
den samme strøm. Strømmen lK vil efter tiden ts smelte sikringstråden,
hvorefter kortslutningsstrømmen slukkes i løbet af lysbuetiden tL.
Strømmen 1K fremkalder var me i begge sikringer. I løbet af smeltetiden

ts nås den specifikke smelteenergi l ' . ts for sikringen nærmest fejlsted-
et og sikringstråden vil smelte. Strømmen 1K vil imidlertid fortsætte
med at gå i kredsen ilysbuetiden tL og afsæ tter P tL.
__ ~-s:.
"
50
l Beslutningsskema for beregning af specifikke energier for
sik}'ing~l' .
lløbet af
s tråden,
tL.
,Itetiden
fej lsted-
ortsætte
l,
specifik specifik specifik
lysbueenergi
--
B,,,e;he
~.
aV9\l""''''
5SE2"12
5SU204
,.
•
,.
w
'.'
"",
M
""
"-
",
'"
,,.
"r,
4 ~"
",
""
~
"
AC230V
It < 4",s)
>"
g"
,,,"
"r,
Ae 400 v
,o.',
\0. '
, " ,5
'"
"
,. ""
%[2205
5SEZ 210
,.<O '.' ".••
, ,"
ro,
3%
,w "'
".
,=
5$E22 10
5SU :UO
"'" "'" ' 310 , .40
~ ,
, ~
~o
,=
5SE22Z5
'"
"
..
,~
~ 3 /00 3«0 »00
5 SEl2a5
5SEZ ~so "W "
3,00
"'"
o• •
9150 ,..
) 180 12JGO
~
15?OO
n~
5SE2Z6,
" "'.'O., '"'"
,,~
"m
.. =
'"~
~>OO
'""
5SE2Z$O ,,~
,,~ ~4 !>OO
SSEZ30<'l
Fig. 1.7.2.1.1 Beslutningsskema for beregning af specifikke

energier for Siemens sikringer
51
Eksempel 1.7.2.2 Specifik energi ved største - (lK max.) og mindste
(lK min.) kortslutningsstrøm, når kortslutningsbeskyttelsen er
udført med sikringer. =
Beregn den specifikke energi for en 50 A D02 sikring ved den største- og
mindste- kortslutningsstrøm, når kortslutningsstrømmen i punkt A er
henholdsvis 800 A for 1K max. og 400 A for 1K min.
~~EJ-+__-+__________1~5~CJ_A+D_O_2__~t ____
Fig. 1.7.1.1.1 Ledningsskema
Pt ved lK min. = 400 A

Ifølge beslutningsskema fig. 1.7.2.1.1 aflæses følgende specifikke
energIer:
Smelteenergien aflæses i fig. 5.3
Lysbueenergien sættes til nul da sikringens

smeltetid er større end 100 ms (0,6 sek.)
Totalenergien 105 A's
Pt ved lK =x. = 800 A
Smelteenergien aflæses i fig. 5.3 1,8 . 104 A's
Lysbueenergien aflæses i fig. 5.4 0,6 '10 4 A' s

(Pta (230 V) - Pts (1 m,)
Totalenergien = 2,4 . 104 A 2s
Det ses heraf at den mindste kortslutningsstrøm giver den største speci-
fikke energi, når der er kortslutningsbeskyttet med sikringer.
52
! mindste
telsen er - -- empel 1.7_2_3 Specifik energi ved største og mindste kort-
5lum ingsstrøm, når kortslutningsbeskyttelsen er udført med
maksimalafbryder
største- og
IUnkt A er Beregn den specifikke energi for en Schneider Electric NS160 N TM
::?5 D maksima lafbryder ved den største og mindste kortslutnings-
o:rom, når kortslutningsstrømmen i punkt A er henholdsvis 10 kA
:Jr IK max. og 4,5 kA for lK min.
A
~E3
~-------+~'~ I
I I,
m
1-t ved 10 kA
tke Totalenergien aflæses i fig . 5.9 4 '10 5 A's
1-t ved 4,5 kA

s
Totalenergien aflæses i fig. 5.9
Det ses heraf at den største kortslutningsstrøm giver det største speci-
:ikke energi, under forudsætning af a t kortslutningsudløseren er akti-
\'eret, når der er kortslutningsbeskyttet med maksimalafbrydere.
E ksempel 1.7.3 Kortslutningsbeskyttelse afledninger
En ny ejendom på 6 lejligheder skal forsynes fra en stikledning, der er

tilsluttet i et kabel skab i et lavspændingsradialnet. Den største og
mindste kortslutningsstrøm skal fastlægges i henhold til Fællesr egula-
tivets bestemmelser.
ørste speci-
53
A. Kan h ovedledningerne fra afgreningsdåse til gruppetavlen kort-
slutningsbeskyttes af hovedledningssikringen?
B. Hvilket tværsnit er det mindste, der må anvendes i gruppetavlen,

hvis der bruges enkeltisoleret ledning og det skal k ortslutnings-
beskyttes af hovedledningssikringerne?
c C
b
c >-,c'--i
b
a b
s
Data:
Stikledningssikring: 125 A NH 00
a : Stikledning: 4 ·50 mm' NOBH -cu-S R" = 11,6 mn

1= 30 m X,, = 2,4 mn
Za = 11,8L 11,7 mn
S: Hovedledningssikring: 50 A D02
b : Hovedledning: 4 ·25 mm' N OBH-cu Rb = 20,4 mn

1= 28 m Xb = 2,6 mn
Zb = 20,6L 7,3 mn
c: Hovedledning: 4 · 6 mm' N OIKLX Rc = 9,2 mn

1= 3 m Xc= 0,3 mn
Zc = 9,2 L 1,9 mn
A. Netimpedansen beregn es:
54
Jen mindste kortslutningsstrøm beregnes, da det er en sikring der
ort, nslutningsbeskytter kablet, Ifølge FR kan IK min. beregnes som 5
pmge stikledningssikringens mærkestrøm ved en cos<p = 1.
U 230
Z, = - = - - = O 460=460mO
, I 5 ·100 '
Z" = 460LO mO
~n mindste l-fasede kortslutningsstrøm ved gruppetavlen
: t;:.:f min.
=ZN +2· l ,5(R a +R b +R c )+2j(Xa +X b + X c )

= 460 L O + 2 ·1,5 (11,6 + 20,4 + 9,2) + 2j (2,4 + 2,6 + 0,3)
= 583,7 Ll mO
• 400
• :' :f min. .j3 . 583,7 10-3 =396A
5ikringens totale specifikke energi
::::icringens specifikke smelteenergi.
:::.::ter gien aflæses i fig. 5.3 til 1,4 . 105 A's. Da smeltetiden er større end
,: sek. medregnes den specifikke lysbueenergi ikke, da den ikke har
~.orre betydning for resultatet.
-:-ota le specifikke energi = 1,4 '10' A 2 s
~ o rtslutningsbeskyttelse af 6 mm2 hovedledning,
:::pecifik energi for 6 mm 2 kabel.
55
Hovedledningen er kortslutningsbeskyttet da,
Ii' .82 ;> r2t
~ 4,8 .10 5 ;> 1,4 . 105 A's
B. Beregning af mindste tværsnit i gruppetavlen:
Smin . >
-
Pi
-
k
2t
2
>
-
14·105
' ?
115-
>
_3,3mm 2
Mindste tværsnit i gruppetavlen er 4 mm' .
1. 7.4 Specifik energi ved parallelkobling af sikringer

Ved parallelkobling af ens sikringer , har det ved laboratorieforsøg vist
sig, at sikringernes tota le specifikke energi vil være lig med summen af
den enkelte sikrings specifikke en ergi ganget med antallet af sæt
sikringer i anden poten s d. v.s .
~ J 2t
L.
-- J 2t
sikring . n
2
hvor n er antallet af ens sikringssæt.
Eksempel 1.7.4.1 Beregning af specifik energi ved parallel-

kobling af sikringer
Data:
- --
Sikringer: 160 A NH2 Siemen s
Stikledning: 3 parallelle 4 · 95 mm' NOBH-Cu-S, NKT
Kortslutningsstrøm i tavle A: lK3r= 11,3 kA

JK2r= 9,8 kA
JKH = 7,5 kA
56
3eregn den totale specifikke energi i tavle A.
Tavle A
I
~er sikring gennemløbes af en kortslutningsstrøm på 7,5/3 = 2,5 kA.
:lo=" specifikke smelte- og lysbueenergi aflæses h enholdsvis til

_ : 0 5 A' s og 0,6 . 105 A2s som vist n edenstående.
rsøg vist ::pec ifik smelteenergi (se fig. 5.7).

mmen af
; af sæt
I't [A 's)
2 ' IO' 160ANH2
Uel- L.L_---====+ II' [kA)

2,5
Fig. 1.7.4. 1.2 Specifik smelte- og lysbueenergi for NH2 sikringer (skitse).
- pecifik Lysbueenel'gi. (se fig. 5.8)
In I'ts I'ta
.-\. Ims 230V
:60 58000 A's 120000 A's
Specifik lysbueenergi = 120000 - 58000 =0,6 . 105 A' s
57
Den totale specifikke energi i tavle A beregnes som:
'" 2 I 2t
~ I t -
- sikri ng · n 2 <=>
1.8 Kortslutningsstødstrømmen [Istød,IpK]
Indtræffer kortslutningen i det øjeblik hvor transformerens sekundære

spænding er maksimum og transformerens magnetfelt er nul, vil man
få en kortslutningsstrøm uden jævnstrømsled, der str aks vil antage en
værdi svarende til den stationære kortslutningsstrøm (IK), en såkaldt
symmetrisk kortslutning.
-.
Stødstrømmen kan beregnes som:
Indtræffer kortslutningen derimod i det øjeblik h vor spændingen er nul

og feltet maksimum, vil man få en kortslutningsstrøm, der består af
den stationære kortslutningsstrøm lK og en jævnstrøm IDe og kortslut -
ningsstrømmen vil antage sin største øjebliksværdi, benævnt stød-
strømmen [Istod].
I stød = K·..J2· I K
Stødstrømmen kan nu beregnes som:
hvor
I <;OOd stødstrømmen
effektivværdien af største stationære kort-

slutningsstrøm i kortslu tnin gskredsløbet
58
stødstrømsfaktor en (Kappa)
~ orløbet af kortslutningsstrømmen er vist på fig 1-8- L
11
mdære
il man
age en
iåkaldt
=ig. r 8.1 Korts/utningsstrømmens forløb ved generatorfjern kortslutning og ved
spændingskurvens nu/gennemgang
--ed en kortslutning kan man generelt opfatte transformeren som en

:nduktans uden modstand d.v.s. at spændingen er forskudt 90" foran
:elr og strøm. Fig. 1.8.2.
er nul
;tår af
,rtslut-
. stød- - ----.
U,
,
I , fX
I
I
\
I
\
I
/
/
-----
w rt -
Fig. 1.8.2 Funktionsfor/øb
)et
59
Hvis k ortslutningen indtræffer når spændingen er nul vil transfor-
meren blive u dsat for en kraftig feltæ ndring, idet feltet herefter går
mod nuL Dette vil bevirke at der induceres en spænding som vil prøve
at modvirke det faldende magnetfelt 'P, hvilket igen vil bevirke at
jævnstrømmen IDe opstår.
Den stationære kortslutningsstrøm (lK) vil nu blive overlejret af jævn-

strømmen (IDe) og man vil få en asymmetrisk kortslu tningsstrøm som
vist på fig. 1.8_ 1.
Generelt kan man sige at når afbrydningstiden er kort kan man komme
til at bryde inden jævnstrømsleddet er klinget ud, og man taler om en
asymmetrisk brydning i modsætning til en symmetrisk brydning.
Hvor stor kortslutningsstrømmen k an blive, og hvor hurtigt den klinger

ud, afhænger af (R/Xl-forholdet i kortslutningskredsen.
Fig. 1.8.3 som stammer fra VDE viser stødstrømsfaktoren K som funk-
tion af kredsen RJX forhold. Stødstrømsfaktoren kan antage en værdi
på 2, og den største teoretiske øjebliksværdi af stødstrømmen kan ved
de såkaldte generatorfjerne kortslutninger blive:
K
2, 0
1,8 \ =
1,6
\
1,4
\
1,2
-
'" '--- i'--
'------ r------
RIX
0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2
Fig_ 1.8.3 Stødstrømsfaktoren K som funktion af RIX- forholdet.
60
tra nsfor- det ved kortslutninger i stationer oftest vil være transformeren s
refter går X)-forhold, som har den største indvirkning på kredsens (R/X)-
":>
om vil prøve - old, vil det ved overslagsmæssige beregninger i praksis være
,-irke at -- ~:rækkeligt a t r egne med en maksimal værdi afstødstrømmen på
lejret af jævn-
ngsstrøm som - ~n
tavlemateriellet holde til en stødstrøm på 2 . IKefT med en rimelig
~'.-erhedsfaktor, kan materiellet i almindeligh ed anses som værende i
n man komme _ -en i relation til de dynamiske påvirkninger, som det kan blive udsat
en taler om en ~_ Kan materiellet derimod ikke klare en stødstrøm på 2 . lKcff, kan
ydning. == ved at foretage en nøjagtigere beregning, hvor der tages hensyn til
~s trømsfaktoren K, kontrollere, om stødstrømmen vil overskride den
gt den klinger ~æn se, som materiellet kan holde til.
n K som funk- :Ta stødstrømmen i uheldige tilfælde kan risikere at blive på 2-2, 8
tage en værdi pIDge den station æ r e eller prospektive kortslutningsstrøms størrelse,
lmen kan ved =~ ,i int eresser et i at begrænse stødstrømmens størrelse. Herved får vi
~e alene begrænset stødstrømmens dynamiske virkning på instal-
.2.tionsmateriellet, men også den termiske påvirkning af materiellet.
=pr aksis behøver man normalt ikke beregne den nøjagtige stødstrøm ud
~ stødstrømsfaktoren K, men kan bruge formlen
61
Vejledende værdier for effektfakt or cosq; og faktoren n = K J2 kan
aflæses i IEC tabellen fig. 1.8.4.
S tationær kortslutningsstrøm Effekt· Forhold mellem Kappa

lK(effektiwærdi) fa ktor Is og I keff.
A cosø n
IK 5, l.500 0,95 1,41 1
l.500 < IR 5, 3.000 0,9 1,42 1,004
3.000 < lK 5, 4.500 0,8 1,47 1,039
4.500 < IK 5, 6. 000 0,7 1,53 1,08
6.000 < IK 5, 10.000 0, 5 1,7 1,21
10.000 < IK 5, 20.000 0,3 2,0 1,41
20.000 < IK 5, 50.000 0,25 2,1 1,48
50.000 < IK 0,2 2,2 1,55
Fig. 1.8.4 Tabelværdierne er taget fra lEG normer, og de er

fastlagt ud fra erfaringstal for forholdene i net eller
instalationer med de angivne kortslutningsstrømme.
Eksempel 1.8.1 Beregning afstødstrømmen
Beregn stødstrømmen ved tavle ved hjælp af stødstrømsfaktoren K.
Data:
!K3f ved tavle A er 6,8 kA
a. Koblingsstation: RN = 1,9 mn, XN = 6,4 mn
b. Højspændingsnet: RKab€] = 0,6 mn, XKab€] = 0,1 mn
c. Transformer: RT = 2,8 mn, XT = 13, 7 mn
d. Stikledning: Rstik =14 mn, X stik =8,9 mn
62
,fi kan . lingsstation Transfonner Tavle
Højspændingsnet
b
(]J Stikledning
d I
- c
appa
.004 "
-~ fo r holdet beregnes
.039
.08
.21 RN + RKabel + RT + R Stik
.4 1
.48 XN + XKabel + XT + XStik
.00
= 1,9+0,6+2,8+14 = 19,3 =0 7
6,4+0,1+13,7 +8,9 29,1 '
'r
ne. ""ppa (K) aflæses på fig. 1.8.3 til 1,16.
:o:odstrømmen beregnes:
:,,00 = K·,fi· I K 3f = 1,16·,fi· 6800 = 11155 A
" 11,2 kA
ren K.
1.8.2 Stødstrømrnen ved parallelforbundne sikringer
Jen resulterende stødstrøm for parallelforbundne sikringer findes ved,

addere stødstrømmene for de enkelte sikringer.
3.l
Eksempel 1.8.2.1 Beregning af stødstrømrnen i tavle A ved

parallelforbundne sikringer.
Tavle A
I
63
To parallelle 120 mm' kobberkabler der hver er beskyttet af en 200 A
NH 2 Siemens sikring tilsluttes en tavle. Kortslutningsstrømmen ved
tavle A er 20 kA.
Hvor stor en stødstrøm udsættes tavlen for?
Hver sikring gennemløbes af en kortslutningsstrøm på 10 kA. I strøm- =

begr ænsningskurven for en 200 A NH 2 sikring fig. 5.6 aflæses stød-
strømmen til ca. II kA.
Tavlen udsættes for en stødstrøm på 2 . II = 22 kA. =
1.9 Korttidsstrømmen [Icw] =
Ved korttidsstrømmen forstås effektivværdien af den strøm der fra en

given begyndelsestemperatur i løbet af tiden t bringer ledningen op til
dens sluttemperatur.
Eksempler på angivelse afkorttidsstrømmen:
Icwo.l = 13 kA (13 kA i 0,1 s.)

Icw = 10 kA i 0,15 s.
Icw = 12 kA
=
Hvis tiden ikke er opgivet, er den altid til l sek.
1.10 Termisk middelstrøm [1m]
Kortslutningsstrømmens asymmetri betyder, at der afsættes en stør re

energi i ledninger, end der vil afsættes ved et symmetrisk forløb.
Specielt i forbindelse med ikke strøm begrænsede maksimalafbrydere
hvor kor tslutningsstrømmens forløb i begyndelsen vil være asym-
metrisk, kan det ved større kortslutningsstrømme være nødvendige at
regne med den termiske middelstrøm, der tager hensyn til asymmetri-
en.
64
af en 200 A :::len t ermiske middelstrøm 1m udregnes som den strøm, der vil frem-
:-ømmen ved -~..nge samme energimængde som kortslutningsstrømmens jævn· og
7~els trømsdel tilsammen vil frembringe , indtil afbrydelse finder sted.
:::len termiske middelstrøm beregnes ud fra følgende formel:
kA. I strøm- '=. =h .J(m+n) [A]

flæses stød-
:!"lor
= den beregnede kortslutningsstrøm i ampere
= jævnstrømsleddets indflydelse
= vekselstrømsleddets indflydelse
n der fra en --2<i generatorfjerne kortslutninger sættes n = 1.

tingen op til
--ærdien af m afbænger af faktoren kappa (K) og den samlede udløsetid,
- ·.d . eventuelt indstillet tidsforsinkelse afbeskyttelsesudstyret.
:::·.is u dtrykket 1m = 1K Jm + n kvadreres og multipliceres med t iden t

;:a begge sider aflighedstegnet, fremkommer følgende udtryk:
1k' . (m + n) . t hvor
b - .t = den specifikke energi som det ikke strømbegrænsende be-

skyttelsesudstyr (maksimalafbryder, automatsikring o.lign.)
lader passere indtil afbrydning har fundet sted.
'-ærdien for 1m' t skal altid opgives fra fabrikanten af strømbegrænsen-

es en større
::.e ma ksimalafbrydere. Desuden opgiver mange fabrikanter af sikrin -
n'isk forløb.
;-er. aut omatsikringer og ikke strømbegrænsende maksimalafbrydere
lalafbrydere
...",rdien for 1m't.
væ re asym-
odvendige at
::En termiske middelstrøm bruges til ikke strømbegrænsende kortslut-
asymmetri-
=gsbeskyttelsesudstyr, hvis udkoblingstider ligger mellem 10 og 100
~-
65
Hvis fabrikanten opgiver en Pt kurve er der taget højde for den termi·
ske middelstrøm.
2,0
1,8
x
,
1
~ 1,9 , I
1,6 ,
I
1,8,...1 .......... I
~
1,4
",I
1,2
1,0
1.7.......
....1 6
f\.f\ '" ,
m ~,~,\ "\
i\
1'\ I\.
0,8
N '~, 1'-.."'"' 1'-1
0,6
0,4
0,2
~~'~~
1,1,
~r' )'...'
~ t--l'-- ! . ~""- ~
~..,.." ,
"
" , '~ I
i'l 1
I
I
=
O
i ~~~ ~t- c>--,...!j-, rJ
0,01 0,02 0,05 0 ,1 0,2 0,5 s 1,0
Fig. 1.10.1 Delfaktor m for DC·leddets indflydelse på kortslutningsstrømmens

termiske virkning
Eksempel 1.10,1 Kortslutningsbe skyttelse af le dning under

hensyntagen til d e n termiske midde lstrøm.
Et 4 x 35 mm 2 NOBH kobberkabel kor tslu tningsbeskyttes ved hjælp af

en ikke strømbegr æ nsende maksima lafbryder, hvis totale udkoblingstid
er 30 ms ved en kor tslutningsstr øm på 20 kA i punktet A.
RIXforholdet ved punkt A er 0,2.
Er kablet kor tslutningsbeskyttet?
66
r den termi- A
~E3~-------+~K\? I
l l,
m
" 3<?5temmelse af:

I
l Den termiske middelstrøm:
l Ved et R IX-forhold på 0,2 aflæses K i fig. 1.8.3 til 1,58.
J : :'ig. 1.10.1 aflæses m til 0,6.
1 m = I K3r . ~(m + 1) = 20 .10 3 . ~(0 , 6 + l) = 24,3 .10 3 A
-, Den specifikke energi maksimalafbryderen lader passer e:
I;, .t = (24,3 .10 3 )2. 30.10-3 = 1,8 .10 7 A 2s

,0
:) Den specifikke energi kablet kan tåle at føre:
;strømmens
:)a ledningens specifikke energi er mindre end den specifikke energi
,,-,bryderen lader passere er kablet ikke kortslutningsbeskyttet.
lng under ~blet hæves til en 4 x 50 mm 2 NOBH-CU -S fra NKT.

elstrøm .
~ Den specifikke energi k ablet kan tåle a t føre:
fed hjælp af /,2. S2 = 115 2 . 50 2 = 3,3 .10 7 A 2 s
Ikoblingstid
::la ledningens specifikke energi nu er større en d den energi afbryderen
--lder passere er kablet kortslutningsbeskyttet.
67
1.11 Asynkronmotorers bidrag til kortslutnings-
strømmen
Asynkronmotorer vil i tilfælde af kortslutning i en installation kunne

yde et bidrag til såvel den stationære kortslutningsstrøm som stød-
strømmen.
Asynkronmotorens bidrag til kortslutningsstrømmen bør medregnes

ve d beregning af største kortslutningsstrøm og stødstrømmen i instal-
lationen, hvis summen af asynlu-onmotorernes fuldlaststrømme er
større end 1% af den stationæ re kortslutningsstrøm (beregnet uden
motorbidrag) i installationen, og motorerne er max. 20 meter borte fra
fejlstedet.
En nøjagtig beregning af motorbidragets størrelse er noget kompliceret
og kræver et nøj e kendskab til hver enkelt motors egenskaber. Ved
praktiske beregninger kan i stedet anvendes følgende regel:
Den beregnede største stationære kortslutningsstrøm ved tavler i in-

stallationen forøges (ved direkte addition) med en strøm, der er lig med
5 gange summen af fuldla ststrømmene for de motorer, der forsynes via
tavlerne.
Den beregnede største stødstrøm ved tavler i installationen forøges

(ved direkte addition) med en strøm der er lig med 10 gange summen
af fuldlaststrømmene for de motorer, der forsynes via tavlerne.
Eksempel LILI Asynkronmotorernes bidrag til kortslutnings-

strømmen
På tavle A og B er tilsluttet et vist antal motorer, der kan være i drift

samtidig. Motorbelastningen på tavle A er 260 A og på tavle B 201 A.
Den 3-fasede kortslutning på tavle A er 15 kA og stødstrømmen 30 kA.
Beregn den største kortslutningsstrøm og stødstrøm på tavle A, idet

der tages hensyn til motorbidraget, hvis summen af motorernes
fuldlaststrøm er større end 1% af den stationære kortslutningsstrøm.
68
~s -
lation kunne
Tav le~MM ___---''''--'-'''-'-''-_
L= 15 m
T_a_v_le--l~ M
m som stød-
M
r medregnes Fig. 1.11.1. 1 Ledningsskema

men i instal-
tstrømme er
!regnet uden
'ter borte fra ~ 1 = 260 + 20 1 = 461 A
: ko mpliceret
,skaber. Ved ~ lo torens fuldlaststrøm udgør:
l:
c±6 1 ·100 = 3,1%
l tavler i in- 1,,000
,er er lig med
, forsynes via af kortslutningsstrømmen. Da dette er større end 1% medregn es
:notorbidraget.
onen forøges Kortslutningsstrømmen antager nu en værdi på:

nge summen
rne. h,3f = 15 . 103 + 5 ·461 = 17305 A '" 17,3 kA
og stødstrømmen en værdi på:

rtslutnings-
[,lOd =30 . 103 + 10 · 461 =34610 A '" 34,6 kA
l være i drift
.vle B 201 A.
lIDen 30 kA. 1.12 Strømbegrænsning
tavle A, idet Udstyr til kortslutningsbeskyttelse (smeltesikringer, a u tomatsikringer,

motorernes a utomatiske overstrømsafbrydere mm.), vil i mange tilfæ lde kunne
ingsstrøm. begrænse kortslutningsstrømmens størrelse, idet u dstyrets reak tionstid
kan være så lille, at kortslutningsstrømmen afbrydes, inden den i løbet
af første halvperiode n år sin forventede største øjebliksværdi.
69
max. 10 ms
~
I
I
I
, ,
,
,, ,,I""
is , ,
,, ,'
, , ,, ' ,,
' ,
·/K f- ' ,
,
,, ,
,
j:-1/1\""'\-, -,,,, ' - \
, - _ _I
,'
,
"
,
,,
- - - .!
"
,, - --
,, ,
,
,,
,
,, , ,,
, t
'--f- ,
,, ,, , ,
t, t, ,
, ,
" / , ,
,
,J
Fig. 1.12.1 Strøm begrænsning
to Tidspunktet, hvor kortslutningen indtr æffer,
ts Smeltetid for en sikring eller åbningstid for kontakter.
ti Lysbuetid i sikring, automatsikring eller automatisk over-

strømsafbryder.
l ee Cut off strømmen
Is Stødstrømmen
=
Ud fra kurven ses at kortslutningsstr ømmen afbrydes førend den stør-
ste øjebliksvær di n ås. Den punkterede kurve angiver kor tslutnings-
strømmens forløb, hvis der ikke skete afbrydning inden for en halv- =
periode.
70
i-l 2. 1 Begrænsning afkortslutningsstrømmen med sikringer
-=cl strømme på 25-30 gange sikringens mærkestrøm bliver smelteti-

""n så kort at sikringen afbryder inden strømmen når sin maksimale
. ca di . hvilket betyder at sikringen er strømbegrænsende se fig. 1.12.1.
:::~gens strømbegrænsende virkning kan aflæses i strømbegræns-
= gskurverne fig. 1.12.1.1.
• ,o'
••,
A
./
2
Gi ~
t
,,
10
." "'"
, ~,
."
E=o
'"
2 '" '"
'" lolA
~
,o
••
, " "
2 "
,o'
•
,•
r.
2
, 0-
over- 10
10 < 2 4 6
,
8 10 2 4 6 8 10 • 2
Fig. 1.12.1.1 Strømbegrænsningkurver for Siemens Neozed sikringer
:ig. 1. 12.1.1 øverste skrå linie angiver den asymmetriske kortslut nings-
~il'ø m (K = 1,8) og spidsværdien af stødstrømmen bliver væsentlig større
~nd spidsværdien af en ren sinusformet kortslutningsstrøm.
,d den stør-
rtslutnings- ven nederste skrå linie angiver den symmetriske kortslutnings-
or en halv- "ITom (K = 1).
i-h-ilken af de to skrå linier der skal anvendes afgøres af kredsens K

--ær di som igen afhænger af R/X forholdet. Vejledende størrelser mel-
71
lem kappa, R/X forholdet og den stationære kortslutningsstrøm kan ses
i fig. 1.8.4.
H vis den prospektive kortslutningsstrøm igennem en 80 A D02 sikring
er 1000 A, vil sikr ingen ikke vær e strømbegrænsende og stødstrømmen
bliver ved en symmetrisk kortslutningsstrøm ca. 1400 A og ved en
usymmetrisk strøm ca. 2800 A. Er kortslutningsstrømmen derimod 8
kA vil stødstrømmen begr ænses til ca. 5 kA.
Eksempel 1.12.1.1 Strømbegrænsning med sikringer
I en tavle er anbragt et 5-leder skinnesystem.
Skinnerne har følgende data:
Mærkestrøm Is = 250 A
Stødstrøm lPK = 52,5 kA
Korttidsstrøm Icw = 7 kA
Tavlen er kortslutningsbeskyttet af en 250 A NH2 sikring, fabrikat

Siernens, og den 3-fasede kortslutningsstrøm ved skinnerne er beregnet
til 20 kA.
Er skinnernes stødstrømsværdi overholdt?

=
lSiemens strømbegrænsn ingskurver aflæses i fig. 5.6 stødstrømmen til
ca. 18 kA. Skinnernes stødstrømsværdi på 52,5 kA er overholdt, da
sikringen begrænser kortslutningsstrømmen til 18 kA.
1.12.2 Begrænsning af kortslutningsstrørnrnen med maksimal-

afbrydere
De fleste fabrika nter af strømbegræ nsende maksimalafbrydere an giver

normalt afbryder ens strømbegrænsende virknin g ved hj ælp af kurver.
Eksempler på strømbegrænsningskurver er vist på fig. 1.12.2. 1.
72
røm kan ses
D02 sikring
~dstrømmen
, og ved en 100
l derimod 8 80
70
60
50
40
~ 3O
20
10
8
7
6
5
4
ng, fabrikat 2 3 4 6 10 20 30 40 60 100 200 300
er beregnet
..
~-------------------- kArms--------------------~.~
Fig. 1.12.2. 1 Strømbegrænsningskurver for Schneider E/ecfric

maksima/afbrydere.
trømmen til
,erholdt, da
;)en skrå linie angiver den stødstrøm afbryderen ville lade passere, hvis
:'i?n ikke var strømbegræ nsende.
maksimal-
Eks. 1.12.2.1 Begrænsning afkortslutningsstrømmen llled
maksilllalatbrydere
lere angiver " ( \ \1---+E]

- + ---------lI)( Tavle M
af kurver. JJ \ 7
2.1. Fig. 1. 12.2.2 Ledningsskema
73
I tavle M anbringes en afbryder med følgen de data:
=
Fabrikat Holec
Type QA200
=
Indkobling på kortslutning 500 V, I Keff = 50 kA
Med max. forsikring = 200 A
Indkoblingsevne på kortslutning 660 V, I",,,; = 20 kA

=
Korttidsstrøm l s ved 660 V Icw = 4 kA
Tavlen er kortslutningsbeskyttet af en maksimalafbryder med følgende =

data:
Fabrikat Schneider Electric =

Type NS 250
=
Den 3-fasede kortslutning ved indgangsafbryderen er beregnet til
20kA. =
Kan indgangsafbryderen holde til de dynamiske påvirkninger når

afbryderen ikke er back-up beskyttet?
I strømbegrænsningskurven (fig. 1.12.2.1) aflæses stødstrømmen til

ca. 15 kA.
Da stødstrømmen er mindre end afbryderens maksimale mærkning

(15 kA <; 20 kAJ kan afbryderen holde til den dynamiske påvirkning.
1.13 Beregning afk- værdien
I bekendtgørelsens bilag A kapitel 54 kan k faktoren beregnes efter

nedenstående formel. Denne formel kan også anvendes til at beregne k
faktoren for ledninger efter bekendtgørelsens § 434.3.2
Faktoren k kan bel"egnes af følgende formel:
74
= Qc (B + 20) In ( 1 + Br' Bi ) <:o:>
P20 B + Bi
= Qc (B + 20) . In ( 1 + Bf - Bi )
, B +Bi
= ledermaterialets specifikke varmekapacitet (JfC mm 3)
I følgende = reciprokværdien aflederens modstands

temperaturkoefficient ved O·C ("C)
= ledermaterialets resistivitet ved 20· C (n mm)
= lederens begyndelsestemperatur i · C ved kortslutning
= lederens sluttemperatur i °C under kortslutning
. når
~.Ia teriale B ("C) Q, (JfCmm 3 )

nen t il
Kobber 234,5 3,45 .10 3
.-\lu minium 228 2,5 .10 3
Bly 230 .10.3
rkning 1,45
Slål 202 .10. 3
rkning. 3,8
" Iateriale P 20 (n mm) QJB+20}

V P 20
agnes efter
beregne k Kobber 17,241 . 10.6 226
.-\luminium 28264
, .10"6 148
Bly .10.6 42
214
Stål . 10.6 78
138
75
f k
Eksempel 1.13.1 Beregning af k -værdien
Et plastinstallationskabel type NOIK·Al·S fra NKT h ar følgende data:
Max. drift stemperatur 70· C

Max. kortslutningstemperatur 250' C
Leder: Aluminium.
k = 148. In(1+ 250 .70 ) ~

228 + 70
h = 101,7
76
_. Fasekompensering
::-æ llesregulativet er det angivet, at cosrp i en installation skal være

=:cUem 0,9 induktiv og l målt som middelværdi over 15 minutter. Dette
:ende data: ='" stilles bl.a. af nedenstående to grunde:
~~ -i = I·R L ·costp+I·X L ·sintp = I w ·R L +I WL ·X L
:J.:, fremgår af ovenstående formler, at strømmens wattløse komposant

: :.) både giver spændingsfald og effekttab i en ledning.
::-~..,,\-et
til værdien af cosrp vil ofte betyde, at der skal udføres fasekom-
,=~ering i industriinstallationer. Bortset fra kravet i Fællesregulativet
.-.iIl det også ofte af flere andre grunde betale sig for en virksomhed at
_~kompensere. En forøgelse af den installerede effekt kræver måske,
- der skal installeres en større transformer i virksomheden eller, at der
".il! ændres til et større stikledningstværsnit. I stedet for at udskifte
.;,an sformeren eller stikledningen kan der alternativt fasekompenseres
~edes, at strømmens wattkomposant (Iw) og en mindre del af den
an løse komposant (IwL) leveres gennem nettet, medens den rester-
-::de wattløse komposant leveres af fasekompenseringsanlægget i virk-
... -mheden.
:! .l Beregning
::kr anvendes almindeligvis kondensatorer i forbindelse med fasekom-
;",nsering, men der kan dog også fasekompenseres ved hjælp af syn-
= ngeneratorer, der overmagnetiseres. Den sidstnævnte metode vil
..de blive gennemgået her (se evt. afsnit 4 i lærebogsseriens bind 3,
:::lektl"iske maskiner).
77
2.1.1 En-faset kompensering
Fasekompensering af en-fasede brugsgenstande anvendes ofte i belys-
ningsanlæg med spoler, samt ved svejsetransformer e og elektromotorer_
I fig. 2.l.l.1 er vist str ømskema og vektordiagram for en en-faset
induktiv brugsgenstand.
Ur
<p ,
u,
Fig. 2.1.1.1 En-faset induktiv brugsgenstand
Brugsgenstandens strøm og faseforskydning kan selvfølgelig ikke

ændres ved at par allelkoble en kondensator med brugsgenstanden, men
derimod kan den strøm, der optages fra nettet, ændres både med •
hensyn til størrelse og faseforskydning.
I fig. 2.1.l.2 er vist strømskema og vektordiagram for en en-faset fase-

- --
kompenseret brugsgenstand. Ifølge Kirchhoffs første lov gælder:
- - -
l, = l,+l c
I,
=-"-
U,
<p,
U,
Fig. 2.1.1.2 Fasekompenseret en-faset brugsgenstand
78
r:: nævl1t vil det ofte være k ravet om en mindre faseforskydning, der
ofte i belys- __ a g til fasekompenseringen, men det kan dog også være kravet om
ktromotorer_ _ :naksimal strøm i netledningerne, der er den dimensionerende
en en -faset _cr. Det fremgår af det følgende, at der er sammenhæng mellem
"Ir->? -en af den strøm , der optages fra nettet, og den res ulterende
",,:-orskydning der opnås ved at pa rallelkoble en kondensator med en
-:a..-et brugsgenstand.
,.I,
følgelig ikke
;tanden, men
,,; både med 'f__ _ _ __ _ _
I,
~n -faset fase- Fig. 2. 1.1.3 Vektordiagram for fa sekompenseret en-faset brugsgenstand

,Idel':
Ic = IWL1 - IWL2= II· sin 971 - h· sin 972
Ic = - I_w. ·
Sln971 - - I -w · Sln972
·
Ur cos 971 cos 972
) Ic = lw ( tan 971 - tan 972)
_'1..1 fig. 2. 1.1.3 og af ovenstående formler ses det, at fasekompenseringen

:.:,;],;e ændrer på netstrømmens wattkomposant (Iw l = Iw2). Derimod
:)rmindskes netstrømmens wattløse komposant, idet kondensatoren
:","el'er den r esterende del til forbrugeren. Brugsgenstandens strøm (It)
er uforandret, medens strøm men (h) i netledningen er formindsket som
:alge af fasekompenseringen.
79
I mange tilfælde ønskes kondensatorens størrelse beregnet, angivet i O,
F eller var. Dertil kan nedenstående formler benyttes:
Xc = ~ [O]
Ic
c l [F]
2rrf·Xc
Qc =U'Idvar]
2.1.2 Tre-faset kompensering

Fasekompensering af en tre-faset symmetrisk belastning foretages ved
at parallelkoble et stjerne- eller trekantkoblet kondensatorbatteri med
brugsgenstanden således, at den samlede belastning stadig optræder
som symmetrisk. Som angivet i seriens bog l afsnit 11 vil vektordia -
grammet for en tre-faset symmetrisk belastning være ens for de tre
faser (men forskudt 120°). De strømme, der løber i netledningerne, skal
afsættes i forhold til Uf. I fig. 2.1.2.1 er vist den tre-fasede tilslutning og
vektordiagrammet for den ene fase før fasekompenseringen.
I,
Ur
M <il,
=
Fig. 2.1.2.1 Tre-faset belastning
Ønskes der en mindre faseforskydning, kan der f.eks. ved brugsgen- =

standen parallelkobles et stjernekoblet kondensatorbatteri.
80
givet i n. I, I,
lages ved
neri med
optræder
rektordia- I
ror de tre I
I
erne. kar I
I
lumingog I
I
IWlI ~ I
- - - - - - - -
,
Fig. 2.1.2.2 Fasekompenseret tre-faset belastning
: "es af fig. 2.1.2.2 og 2.1. 1.3, at der kan udledes de samme formler,
u, =::: "ed fasekompensering af en en-faset brugsgenstand:
)
cos 1"1
= h . cos 1"1 = h' cos 1"2 =:> h = It· _ -
cos 1"2
= IWLl - IWL2 = Iw (ta n 1"1 - tan 1"2)
- :3-fasede konden satorbatteris reaktive effekt kan dernæst beregnes:
= J3 . Un . I c = J3. U n . Iw (tan l"l - tan l"2)
brugsgen- =P(tanI"1-tanI"2) [var)
81
Ønskes væ rdien af de enkelte stjernekoblede kondensatorer beregDt1
skal man huske på, at de har fasespændingen (Ur) over sig og gennem
løbes af strømmen Ic.
=
X Cy= Uf = Un [n]
Ic 13 Ic
1
Cy = 2 f [F ]
][ Xc v
=
I stedet for et stjernekoblet kondensatorbatteri kan der anvendes e,
trekantkoblet . Det fremgår af vektordiagrammet i fig. 2.1.2.3, at dette =
tegnes ens for både stj erne· og trekantkoblede kondensatorer (se en
seriens bog 1 afsnit 11).
I, I,
M =
=---1
I"
k----r-.~------------------__)Ur
I
I
I
I <p ,
I
1",-, l - --
I
I
I
I
I
I
I
'\\,1.1 ~ - - - - - - - - I
I
Fig. 2. 1.2.3 Fasekompenseret tre-faset belastning
82
_-c afvektordiagrammet, at der igen kan opskrives de to basis-
_t?r:
cos \"1
=It . cos\"l =h' cos\"2 => h =It - -
CO S\"2
=kantkoblede kondensatorbatteris effekt udregnes tilsvarende det

~ekoble de:
= ,3 · U n ' Ic = J3. U n ' I w(tan \"1 - tan \"2)

= P (t an \"1 - tan \"2) [var]
- itansen af de trekantkoblede kondensatorer kan udregnes efter

__ ::lde formler, idet det huskes, at de hver har netspændingen (Un)
sig og gennemløbes af I cl .J3 :
= 1 [F]
2 rr!XC6
- ' en for beregning af C kan ændres på følgende måde:
1 1 _ Cv
2"!·Xcv· 3 3
c c. at hvis der ønskes samme reaktive effekt fra et trekantkoblet

~. nsatorbatteri som fra et stjernekoblet, kan dette opnås med en
_-.,;del kondensatorkapacitet, men kondensatorerne skal naturligvis
: beregnet for netspænrung i stedet for fasespænding. Det betyder,
.J2! normalt altid anvendes trekantkoblede kondensatorer, når der
ompenseres i et lavspændingsnet og stjernekoblede kondensatorer
:3.Eekompensering i et højspænrungsnet.
83
2.1.3 Fasekompenseringens muligheder
Efter fasekompenseringen ændres formlerne for t> Ur og M til:
t> Uf = I w' RL + (IWL - I c) ' XL

t>P =I~·RL+(IWL - Ic)2.RL
=
Det fremgår af formlerne. at det ved fasekompensering er muligt at
formindske netledningens spændingsfald og effekttab. =
Som vist tidligere formindskes netstrømmens wattløse komposant ved

fasekompensering. M dette følger, at det herefter er muligt at øge
=
netstrømmens wattkomposant indtil netledningen tilladte strømværdi
nås. M fig. 2.1.3.4 fremgår det, hvorledes den samlede belastning (8
kan holdes konstant, når der fasekompenseres. En virksomhed kan =
derfor øge sin watteffekt uden at skulle ændre ledningstværsnit for den
forsynende ledning, når blot der fasekompenseres i virksomheden.
cos q>
o ol 0,2 3
=
0,9
-----.uN,'
",-0,5
0,8 ------- ~ ~,6

~
fy! ~~O,7
~
~ Q 0,7 ~
--------
---- i'-
"), ~ ' \0,8
0,6
---- --------
~
~
IQ , !y F
Orø gelse arp
l/ ' 1"\"" ~\ . ~ -,
0,5 \
---- ~
0,9
" \'" \ 1\ >('

0,_
~
~1
0,3
0,2
0,1
lY 1\ i\ 1\ \ \
--- V0w \ ~\ s \ \ \ \
~
1\t\
b /1\ f'
0,1 0,2 0,3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0,9
l
lP
Fig. 2.1.3.4 Konstant belastning ved fasekompensering
84
- ". 2. 1.1
== s\'ejsetransformer beregnet for to·faset tilslutning (400 V, 50 Hz )
-..ager ved fuldlast en strøm på 32 A ved cos tp = 0,5.
- Cc;set ransformeren ønskes fa sekompenseret således, at den samlede
~ bliver lig 0,9 .
•W = l . cos q> = 32 . 0,5 = 16 A
cos 1'1 = 0,5 ~ tan 1'1 = 1,732
<os 1'2 = 0,9 ~ tan 1'2 = 0,484
Ic = I W (tan 1'1 . tan 1'2) = 16 (1,7 32·0,484) = 20 A
Xc = Vil = 400 = 20 fl
Ic 20
l
c = --- l [F] = 159 I'F
2rrf X c 2 rr . 50 . 20
IL
~-:cr fasekompenserin gen opta ger den kompenserede svejsetransfol"
~r fra nettet en strøm på :
_=l l ' -cos-'-'"l- 05

= 32· - '- =17 8A
- cos 1'2 0,9 '
-". 2. 1.2
:.:: Hg·damplampe med en nominel strøm på 5 A ved costp = 0,6 ska l

-..O:u ttes på en eksisterende en ·faset 230 V gruppe, hvor det kun er
=.iligt at øge belastningsstrømmen med 4 A.
cos 1'] h
= h' --=4A ~ cos1'? = - ' cos1']
cos 1'2 - h
5
s o., = - . 0,6 = 0,75
- 4
_.:c:n plampen sk a l fasekompenseres t il en cos tp på mindst 0,75.
85
Iw = !)· cOSI"1=5·0,6=3A
COS 1"1 = 0,6 => tan 1"1 = 1,333 =
= 0, 75 => tan 1"2 = 0,882
Ic = I w (tan 1"1 - tan 1"2) = 3 (1,333 - 0,882)
Ic =1 ,35 A
Xc = .!!....= 230 =1700

Ic 1,35
l l
c = = -:-----:---,-[F] = 18,7 fiF
2 " f Xc 2 " . 50 . 170
Eks. 2.1.3
En 3-faset motor tilsluttet 3 x 400 V, 50 Hz opta ger ved fuldlast 6,9 A
ved cosrp = 0,81 og i tomgang 4 A ved cosrp = 0,25. Motorens ønskes
fasekompenseret direkte. Ifølge Fællesregulativet må kondensator-
strømmen ved direkte kompensering af en motor ikke overstige 90 % æ
motorens strøm ved tomgang.
le <0,9 · 4=3,6A
Anvendes der et stjernekoblet kondensatorbatteri:
Xc> Un 400 64,2 O
13 I C 13· 3,6
l l
C < - -=-- = [F] = 49,6 fiF
2" f Xc 2,,·50·64,2
Der skal anvendes tre stk. kondensatorer hver på maksimalt 49,6 IlF og
beregnet for en driftsspæ nding på mindst 230 V.
86
'G\'endes der et trekantkoblet kondensatorbatteri:
.J3 .400 192,5 Q
3,6
< l = l [Fl=16,54J1F
2 1[ f Xc 2 1[ . 50 . 192,5
:kr skal i dette tilfælde anvendes tre stIL kondensatorer hver på 16,54
.:i (svarende til 1/3 af stjerneværdien) og beregnet for en drifts-
-;Jændin g på mindst 400 V.
-.-ælges der tre stjernekoblede kondensatører på hver 49,6 JlF eller tre
= kantkoblede kondensatorer på hver 16,54 JlF bliver den r esulterende
<rom og costpved fuldJast:
'uldlast 6,9 A
Ol'ens ønskes cos Wn = 0,8 1 "" sin Wn = 0,586
kondensatør·
!l1'n = I n ' cosW n = 6,9·0,81 = 5,6 A
tige 90 % af
I I\'Ln = I n . sin Wn = 6,9 . 0,586 = 4,0 A
/z = ~I~n + (JWLn -Ic)2 =~5,62+(4-3,6)2

/z =5,61A
_IWLn-Ic 4 - 36
ta n W2 - -'- "" cos W9 = 0,997
IWn 5,6 1 "
Jt 49,6 flF og
Eks. 2.1.4
En virksomhed med egen tran sform erstation indeholdende en 630 kV A
tra nsformer h ar en dimensioner ende belastnin g på 600 kVA ved cosrp =
0.80. En u dvidelse af virksomh eden vil øge forbruget med 100 kVA ved
en cosrp = 0,6. I stedet for at udskifte transformeren vælger virksom-
heden at fasekompensere således, at transformeren efter udvidelsen
ink!. kompen seringen maksimalt er 95 % belastet.
87
SlvlAX 95 .630 = 598,5 kVA
100
'L. P = SA . cos 'PA + S B ' cos 'PB
=600·0,80 + 100·0,6 =540 kW
'L.Q = S A . sin'PA + S B ' sin 'PB
= 600 . 0 ,6 + 100 . 0, 8 = 440 kval'
'L.S = J'L. p2 + 'L. Q2 = ~ 540 2 + 440 2

= 696,6 kVA > 630kVA
S MAX = J'L. p 2 + ('L.Q - Qc )2
Qc ='L. Q - JSkA.X -'L. p2 =440 - ~598, 52 - 540 2

Qc = 440 - 258 = 182 kval'
Ved at installere et kondensatorba tteri på 182 kva r undgår virksom-

h eden at udskifte tra nsformeren, idet denne nu maksimalt bliver 95
belastet ved den nye dimensionerende effek t.
2.2 Fælleskompensering
I Fællesr egulativet er det foreskrevet , at tre-fasede kondensatorbatte-
r ier over 25 kva l' skal ind- og udkobles samtidigt med den tilhørend"
belastning. Det vil ofte i praksis medfør e, a t det bliver nødvendigt a
opdele og koble i fler e tr in for a t overh olde kravet om, at cosrp skal være
mindst 0,9 induktiv. Den trin vise in dkobling kan styres a utomatisk a.i
et var-relæ. Opbygges fasekompenseringsanlægget på en såda n måde.
a t det kompenserer en hel eller en større del af en installation, kalde.
det et fælleskompenseringsanlæg.
2.2.1 Opby gning

Fælleskompenseringsanlægget består normalt af en fabriksfremstillet
enhed indeholdende kondensatorer, kontaktorer , sikringer og et var-
relæ . Enheden tilsluttes en hovedtavle via kabel, sikringer og afbryder_
Mellem hovedtavlen og kondensa torenheden er der yderliger e fremført
styreledninger til var-relæets måle- og styr ekreds. Af fig. 2.2. 1. 1 fr em·
går det, hvorledes tilslu tningen kan foregå til en h ovedtavle.
88
kWh
STlKLEDNlNG
,
--1~~
--1 ~
:
:
,--1~
L ___ _ _ ________ I
:
FORBRUG
Fig, 2,2.1. 1 Princip for tilslutning
De strømtran sformere, der anvendes i forbindelse med kWh-måleren,

:nå ikke også anven des til at forsyne var-relæet.
virksom-
iver 95 %
[J
••••
••••
o
,torbatte-
ilh ørende
'endigt at
skal være
ma tisk af
an måde,
In, kaldes
'ems tillet Fig, 2,2, 1.2

g et var- Fælleskompenseringsanlæg ,
afbryder, ældre type
, fr emført
L I frem-
89
I stedet for et separat fabriksfremstillet kondensatorbatteri kan ko m!>
nenterne alternativt indbygges i hovedtavlen. Kondensatoranlægl;'
bliver da en integreret del af tavlen og skal dimensioneres efter beste
melserne for tavler.
Fig. 2.2.1.3 Fælleskompenseringsanlæg med dæmpespoler.

(Dansk induslrikompensering)
90
rornp<>-
=
j -
•
I
f
i- I
,•
•
1 ,j
::; 'j ".:: l
•
:. i -j:' -
~:j I eJen
.2 .
'"2.:""
-C
et
~' .. ... .
... ]& I~ OL
~H
.,;s
(J) ~
O
">
El cQ)
•• c (/)
. I tf.."'O
f--' N
~ Q)
.~ >
"'O
~I
I C
O
<D
I ~"O
I I ~O Ul
..
• > ~
:;;
,, ~.
, . "
,
-:ro
~
, O ~, c
tT~
~ • ~"'o I le.
J r , ·, L:...:J 2
o
-
,
o
" 1
I I
~
·
·
··.-
··
. .
.~~
.
~
,;;
er: o
n. ~
~
g
• ~I
-
~
, i t,i/ I
, .
< '" o. I odl y" l'
'-j"
·~:~l
Fig. 2.2.1.4 Enstregsskemaer til anlægget i fig. 2.2.1 .3
91
2.2.2 Dimensionering
Opbygges fælleskompenseringsanlægget med en fabriksfremstill=--
enhed, der via et kabel skal tilkobles hovedtavlen, så er det den dimen-
sionerende teknikers opgave at bestemme mærkestrøm for sikring ' "
afbryder og strømværdi for det kabel, der skal anvendes ved tilsl .
ningen, idet selve fasekompenseringsenheden er dimensioneret af le\-~
randøren. I det følgende vil dog både dimensionering af enhed og u:
slutning blive gennemgået. I Stærkstrømsbekendtgørelsen er der inga:.
specielle regler for dimensionering af fasekompenseringsanlæg, deri
anvendes der i det følgende fabrikant- og norman visninger.
For sikringer gælder, at mærkestrømmen skal være fra cirka 1,5 til 1. ,
gange den kondensatorstrøm, de skal føre, af hensyn til overbelastnir.z
grundet overspænding, harmonisk effekt og indkoblingsstrøm. Kontak-
torer og afbrydere vælges ud fra fabrikantens oplysninger om, hvilk_
reaktiv effekt de kan tåle at koble på. De interne ledninger, skal ha\o
en strømværdi, der mindst er 1,5 gange den strøm, de kommer til a-
føre under normal belastning, og de skal kortslutningsbeskyttes elk-
oplægges kortslutningssikkert. Oplægges enhedens interne ledninge
således ikke kortslutningssikkert - f.eks. med dobbelt isolation - kræve.
der en kontrol af kortslutningsbeskyttelsen, når enhedens placering ""
kendt.
,-- -- -- - - - - KA
i, -1 ----(f.ø'')--__K_L -
f-I - - --------- - bK
'f:t.s':::J-j
,,
'- - - - - - - - __ I
Fig. 2.2.2.1 Tilslutning af fælleskompenseringsanlæg
I fig. 2.2.2. 1 er vist tilslutning af en enhed med en reaktiv effek-

benævnt Qc. Sikringer skal som nævnt vælges mindst 1,5 gange Stø1To
end kondensatorstrøm men.
92
ksfremstillet ' > l 5 I c -- l"
"S .1,,-,' Qc
t den dimen- 1:'.. ,o ' J3Un
Ir sikring og
ved tilslut- KL :]"Kt"=In BG Ic
e ret af leve- I z ' Kt
'llhed og til-
er der ingen -:-" kablet fremført sammen med andre kabler, skal der korrigeres for
'llæg, derfor = let fremføring i henhold til gældende regler.
~\: Vælges ud fra fabrikantens oplysning om hvilke reaktiv effekt

.a 1,5 til 1,8 afbryderen kan koble .
'r belastning
m . Kontak- : den efterfølgende dimensionering er der regnet med tre trin, h voraf
om, hvilke ~"t første trin h ar en mærkeværdi på h alvt så mange kvar som hver af
'. skal have ~" to andre trin.
? ~; '" .
nmer til at
tyttes eller
I ledninger
In , kræves
A~C-.f±Sall--r-_K_L_~
In
lacering er
IL5
/ \ JL4
Q ~(\ IL3
... A1 S2
lu
IL3
/ ) ;L4
Q" ~ I \ IL3
...
A3 S3
lo
riv effekt
tge større Fig. 2.2.2.2 Enhed med tre trin
93
KS:
S1:
S2,S3:
KA: Fabrikantens oplysning skal sikre, at der kan kobles

på Q Cl + QC2 + QC3.
Al: Fabrikantens oplysninger skal sikre, at der kan kobles på QC1 .
A2, A3: Fabrikantens oplysninger skal sikre, at der kan kobles på QC2.
KL: I z· K t? I n
BG = I CI + I C2+ I C3
!z'Kt
ILl: I z ·K t ?Ic l·1,5
I CI
IL2: I z ' K t? 13 .1,5
IL 3 : I z . K t ? I C2 . 1,5
IL4: Iz Kt?~· 1 ,5
IL5 : I z . K t ? 2 . I C2 . 1,5
Indbygges kondensatorerne, sikringer og kontaktorer i en tavle, følger

dimensionerin gen af de interne ledninger, de regler der gælder fo~
inter ne lednin ger i tavler, medens sikringer og kontaktorer dimensio-
neres som beskrevet ovenstående.
Der er, som nævnt , ingen specielle regler for fasekompenseringsanlæg _

Stærkstrømsbekendtgørelsen, men normen VDE 0560 fore skriver, a'
kapaciteten for en kon densator k an afuige 10 % fra den nominelle værd..
(Icn) og at kondensatoren skal kunne tåle en yderligere strømforøgels.
94
?a 1,3 gange. Beskyttelsesudstyrets termiske indstilling skal derfor
:ndstilles på og have en brydeevne på mindst 1,1 . 1,3 . ICn = 1,43 . I Cn "
:. 5 . ICn.
_-\f hensyn til de store strømspidser, der kan optræde ved indkobling af
;'ondensatorer , skal en eventuel kortslutningsudløser stilles på mindst
:2 . l eN.
Yed anvendelse af maksimalafbrydere i forbindelse med fasekompense-

ringsanlæg, kan følgende dimensioneringsregler anvendes:
I\.A.: IN vælges ud fra fabrikantens oplysning

I cu :> IK max (Brydeevne)
1; = 1,5 ' Ic (Termisk indstilling)
1m > 12· Ic (Kortslutningsudløserens indstilling)
!s på QC2.
1m < I Kmin
KL : Iz · K,?: l ,
Det skal sikres at KL er kortslutningsbeskyttet af KA:
1\.2 . S2 ~ maksimalafbryderens specifikke energi ved IKmax
Ise evt. ka pitel 1.7)
_-\ : Vælges ud fra fabrikantens anvisning
IL : Iz· K,?: 1,5' Ic
i ---1 ~~-KL-----'~~
, ,
l.. __ _ _ _ _ _ __ 1
tavle, følger
gælder for Fig. 2.2.2.3 Maksima/afbryder som overstrømsbeskytte/se
'r dimensio-
mgsanlæg i
eskriver, at
inelIe værdi
ømforøgelse
95
Eks. 2.2.2.1
Et kondensatorbatteri bestående af tre trekantkoblede enheder der ka;;
indkobles trinvis har første trin på 10 kval' og andet og tredje trin på ~
kval'. Det skal opbygges og tilsluttes en hovedtavle med spændingen 3
400 V. Kablet skal dimensioneres efter de forenklede danske besten:
melser og oplægges ved en omgivelsestemperatur på 20°C (K , = 1,12) _
normale varmeafledningsforhold og bliver ikke sideløbende med andr-
kabler.
10kvar A IL4
~I~ KA
~
AI SI
ILI ... , .,( KL
I"
20 kvar A lLS 1L3
~(\ IL2 ...lu

A2 S2
IL2
A2 S2
KS : I n ~ 1,5 . (1 Cl + l C2 + I C3)
= 1,5·
../350 = 1,5 . 72 = 108 A
3·0,4
der vælges 125 A DINOO
KL I z .K , ~ I n = 125 A
l
s = 50 mm 2 ~ I z . K t = 134 . 1,12 = 150 A
(SB afsnit 6 Bilag A til kapitel 52 tabel A.2 og A.4)
BG = I Cl + I C2 + I C3
72 =
= O48
I z ·Kt134· 1,1 2 '
KA : Der vælges en afbryder , der kan koble 50 kval'.
96
u1eder der kan
e dje trin på 20 : I n :> 1,5 . I C = 1,5 · :; Cl = 1,5 r;::10
..;3,U n ..;3 · 0,4
spændingen 3 .
a nske bestem- = 1,5 ·14,4 = 21,6 A => 25 A D0 2 vælges
~ (K t = 1,12) og
Ide med a n dre 5 2 .· I n > . _
- 1,5 I C - 1,5
. QC2 _
r;::
.
- 1,5 r;::
20
..;3 . U n ..;3 ·0,4
= 1,5 . 28,9 = 44,4 A => 50 A D0 2 vælges
..1.1 Der vælges en kon taktor, der kan koble 10 k val'

og som k an kortslytningsbeskyttes af SI.
..1. 2 Der vælges en konta k tor , der kan koble 20 kval'

og som kan kOl'tslytningsbeskyttes af S2
IL1 : I z . K t :> I C · 1,5 = 14,4 · 1,5 = 21,6 A
S= 2,5 mm 2 => I z · K t = 21 · 1,12=23,5A

IL 2 : I z . K t :> I C · 1,5 = 28,9 . 1,5 = 43,4 A
S = 10 mm 2 => I Z . K t = 50 . 1,12 = 56 A
IL3 : I Z . K t :> 2 . I C · 1,5 = 2 . 28,9 · 1,5 = 86,7 A
S = 25 mm 2 => I Z . K t = 89 . 1,1 2 = 99,7 A
IL 4 .. I Z . K t > !..sl. . _14,4 . 1,5 -_ 12,5 A

- .J3 1,5 - .J3
S = 1,5mm 2 =>I z · K t = 15,5·1,12 = 17,4 A
IL 5 ·· I Z . K t >- !..sl.
.J3 .1,5 _ 28,9 . _
- .J3 1,5 - 25 A
\..4) S = 4 mm 2 => I Z . K t = 28 . 1,12 = 31,4 A
Alle interne ledninger oplægges med dobbelt isola tion.
97
Eks. 2.2.2.2
i(f-\-~~*-(
- -'>
IL
, _ KL _ _ ~~I ~
I alt 6 enheder
Et kondensatorbatteri bestående af 6 stk. trekantkoblede enheder å _

kval' skal via et kort kabel tilsluttes en hovedtavle med lK max = 18 kA _
1K min = 10 kA. Spændingen i hovedtavlen kan regnes at være 3 x <ID
og omgivelsestemperaturen kan blive 30 °C (Kt = l ). Der ønskes anve _
maksimalafbrydere i stedet for smeltesikringer.
KA: Der skal vælges en maksimalafbryder , som har

Itu = 18 kA og som kan koble på 120 kvar ved 3 . 400 V.
3
Ii = 1,5 Ic = l 5 . 120.10 = 260A
, .J3·400
3
1m::> 12· Ic = 12. 120. 10 = 2079A
.J3· 400
Indstilles 1 m på f. eks. 3000 A vil IKmin blive udkoblet af kor

sJutningsudløseren
KL: Kablet ønskes i dette tilfælde dimensioneret efter IEC tabe;·

værdierne. Idet det oplægges i en perforeret kabelbakke ud
samlet fremføring med andre kabler
lz ::> L=260A
Som vist i SB afsnit 6 tabel 52-Eg har 3 x 120 PVC Cu

strømværdi Iz = 276 A ved reference installationsmåde E.
Kablet skal kortslutningsbeskyttes af den valgte maksimal-

afbryder (KA) ved en Ik = 18 kA
98
A Foran de enkelte enheder kan der placeres en maksimal·
afbryder/automatsikring kombineret med en kontaktor.
Kombinationen skal kunne koble 20 kvar og kontak·
toren skal vær e kortslutningsbeskyttet af maksimalafbry.
derenlautomatsikringen iht. fabrikantens koordina tions·
tabel.
IL: De interne ledninger skal dimensioneres således, at de

kan føre deres respektive Ic gange 1,5 og skal - såfremt
de ikke oplægges kortslutningssikkert - kortslutnings·
:le enheder a 20 beskyttes af de foran siddende maksimalafbrydere/auto·
'" max = 18 kA og matsikringer ved en lK ca. lig 18 kA grundet det korte
; være 3 x 400\' kabel mellem kondensatorer og hovedtavle.
ønskes anvendt
-2 .3 Automatisk indkobling
I har -..:.a omatisk trinvis indkobling af de enkelte kondensatortrin foretages
red 3· 400 V. ~ " ar-relæet, der ved a nvendelse af mikroprocessorer er i stand til at
-::.Te ind- og udkobling af op til normalt 12 trin svar ende til f.eks. 43
_:kellige koblingsprogrammer. Relæet er forsynet med cirkelkoblings-
-:UgI'ammer, som sikrer, at der sker en ensartet fordeling af kob-
= gerne på de forskellige trin. For at undgå at der ved u ens kondensa-
: rn'in sker et uforholdsmæssigt stort antal koblinger på det mindste
::'. n. indeholder koblingsprogra mmet en tærskelværdi, som kun tillader
-Jbling af dette trin ved små afvigelser og ellers kobles der med de
....::dr e trin.
!koblet af kort·
_""gives koblingsprogrammet som 1:2:2:2 betyder det, at der er fIre trin
::::ed det første trin på halvdelen af de andre trins kvar-væ rdi, f. eks.
fter lEC tabel· :0+20+20+20 kval'. Er koblingsprogrammet angivet som 1:1:1:1 består
belbakke uden i N af 4 ens trin på f.eks. 20 kvar.
:ællesregulativet foreskriver, at var-relæet skal indstilles således, at

~atteriets trin indkobles når belastningens r eaktive del udgør 70 % af
w PVC Cu en ::lindste kondensatortrin. Andet trin indkobles f.eks . n år belastningens

, måde E. ",aktive del udgør 70 % af mindste trin plus hele andet trin o. s.v.
gte maksimal· første trin indkobles når Qb = 0,7 ' Qc1

andet trin indkobles når Qb = 0,7' Qc1 + Qc2
tredje trin indkobles når Qb = 0,7· Qc1 + Qc2 + Qc3
99
For at var-relæet kan indkoble på den i Fællesr egulativet kræv
måde, skal dets reaktionsfølsomhed (I,'art) (tysk: anspreehstrom) be...."
nes:
_ QCl l
IStart - 0,7.~.
,,3 U n ki
hvor ki er strømtransformeren s omsætningsforhold.
_O QCl l
1Start - ,7· In
,,3 ·0,4 ki
l'd et In0,7 sættes l'19 l bl'Iver

,,3·0,4
_ QCl
IStart - k ;
QC l kaldes n ormalt'::" forholdet.

ki k
eik-forholdet indstilles på var-relæet og betyder, at der sker indkobl.ic._

af første trin n år der er en reaktiv belastning på 0,7 . QCI, hvor QCl er
første trins reaktive effekt. Det anbefales at eik-forholdet ligger melle
O, l og 1. I modsat fald bør der benyttes en anden trineffekt på føro-:,
trin eller vælges et andet omsætningsforhold for strømtransformeren.
100
?t kræ\"
rom ) bereg-
JA
EPCOS
,..,.."". F"",,,, Co>...,w...,.. B R 6000

1\:,r.d """ ~ ~I"" ''''' '
I\<,~~ '><l",= """on- ~ "_.,,
~~";,, AlU
d .. €o •• ,..~ R_ ,... ,· ~
-' ~,~.-~ ~ ~
~-_
- ~C~~-~
..
~;, . aa
Fig. 2.2.3.1 var-relæ
. indkobling
Eksempel 2.2.3.1
hvor Q Cl er
:ger mellem
::r kondensatorbatteri bestående af 6 trin il 50 kval' tilsluttes til en
::lOvedtavle hvor den dimensionerede strøm kan regnes at blive 850 A.
itt på første
Bestem strømtransformerens omsætningsforhold og cJk-værdien for
brmeren.
-.·ar -relæet således at Fællesregulativets krav til indkobling overholdes.
Srrømtransformeren vælges således at Ir > Is " 850 A og h " 5 A =>

:-.eks. Ir " 1000 og h " 5 A.
e Q Cl 50 _
I Star t ; k ;T ; 1000 ; 0,2D
1 _ _
med!:. ; 0,25 indstillet på et relæ med 6 trin vil dette indkoble med
k
følgende værdier :
101
TRIN Q [kvar] Q, [kvar]
l 35 50
2 85 50+ 50
3 135 50+50+50
4 185 50 + 50 + 50 + 50
5 235 50 + 50 + 50 + 50 + 50
6 285 50 + 50 + 50 + 50 + 50 + 50
Havde man i stedet valgt et kondensatorbatteri bestående af 6 trin "'-

første trin på 25 kvar og de følgende på 50 kvar skulle e/k indstilles Jl'o-
e QCl 25
I Start = k=T = 1000 = 0,125
, --
TRIN Q [kvar] Q, [kvar]
l 17,5 25
2 67,5 25 + 50
3 117,5 25 + 50 + 50
4 167,5 25 + 50 + 50 + 50
5 217,5 25 + 50 + 50 + 50 + 50
6 267,5 25 + 50 + 50 + 50 + 50 + 50
2.2.4 Arbejdslinier
var-relæets standard arbejdsområde ligger symmetrisk omkring :=
aksen (watteffekt-aksen). Derved indkobles der et kondensatortrin
belastningens reaktive del overskrider en værdi der er lig 0,7 . QCl_
et kondensatortrin udkobles når den samlede reaktive belastning (.
brug + kondensatorbatteri) overskrider den tilsvarende kapaci
værdi.
I fig. 2.2.4.1 er vist ind- og udkoblingsværdier for et firetrins bar.:~

med lige stor e trin. I øvrigt forudsættes forbrugerens eosipIl at '-ær-
konstant under hele belastningsvariationen. Yderligere skal det huske-
at når relæet er indstillet på den rigtige eik-værdi, ind- og udkobles
ved 0,7· QCL
102
Q.
l
- indkobling
I
Cj),
p.
udkob lin
- Q.
Fig. 2.2.4.1 Symmetrisk arbejdsområde
"" ses af fig. 2.2.4.1, at der sker overkompensering hver gang der
--'""-obles et trin på vej op mod maksimal belastning, samt at over-
:::penseringen stiger n år belastningen falder, indtil der kobles et trin
c Dette skyldes, at der arbejdes symmetrisk omkring P-aksen med
~ - og udkobling ved 0,7 . QCl. Denne reguleringsmåde benævnes:
~ tands cos rp = l" idet der reguleres med lige store værdier på hver
~" af P-aksen.
-,.,. at undgå denne overkompensering kan nogle var-relæer få s med en

,~ -tillelig stilstands cosrp (hos nogle fabrikater benævnt ziel cosrp).
:.o:-re opnås ved at flytte arbejdslinien, enten ved at den parallelfor-
-i::des eller drejes en vinkel (rp stilstand), set i forhold til P-aksen.
103
QB
ind
udkobling
kap
Fig. 2.2.4.2 Parallelforskydning af arbejdslinie
I fig. 2.2.4.2 er vist parallelforskydning af arbejdslinien med de-

følge, at overkompenseringen mindskes. Med den i figuren viste _
skydning undgås overkompensering på vej mod maksimal belas
medens der overkompenseres ved aflastning, indtil næste trin k ~
ud.
104
~. 2.4 .3 vises arbejdslinien drejet en vinkel (q.>.3TS) i forhold til P -
Q,
ml
indkobling
;';ap
Fig. 2.2.4.3 Drejning af arbejds/inie
:= kW-belastning, hvor ind- og udkobling foregår, ka n ber egnes v.h .a.

l \~te
7pnde formler:
----obling første tr in:
- . Qc + QSTSl ind = QBl ind

- . Qc + PBl . tan 'PSTS = P SI . tan 'PB
0,7 'Qc
..:: ~ -obling trin X:
- . Qc + (X -l) . Qc + Q STSX ind = Qsx ind

- . Qc + (X -l) . Qc + PBX . tan 'PSTS = PBX . t a n 'P B
_ _0,_
7_ Q-=-C
,,-+--,--
(X_ -_l_)_Q=C
"3". - ta n 'PE - ta n 'PSTS
105
-
Udkobling første trin:
QBI ud = 0,3· Qc + QSTSI ud

PBI . tan <PB = 0,3 . Qc + PBI . tan <PSTS
0,3· Qc
PB I=----~~~-
tan <PB . tan <PSTS
-.
Udkobling trin X:
QBX ud = 0,3· Qc + (X ·1) . Qc + QSTSX ud
PBX . tan <PB = 0,3 . Qc + (X . l) . Qc + PBX . tan <PSTS
~
0,3 . Qc + (X ·1) . Qc ----l

PBX
106
Spændingsfald
: Definition af spændingsfald
<:.spændingsfaldet /I, U over en ledning forstås differencen mellem de

...=eriske værdier af U l og U 2 ' hvor U L er spæ ndingen ved led·
Sl'ns begyndelse (forsyningsstedet) Q) og U 2 er spændingen ved led·
~ens afslutning (fOl'brugsstedet) @ .
CD Ledning ~
a o~----------~.~------------------~o c
Fig. 3.1.1 Spændingsfald
_ hensyn til senere beregninger kan der ud fra fig. 3.1.1 fastlægges
_;ende:
Strømme regnes altid positive fra forsyningsstedet Q) mod for·

brugsstedet @.
En spænding måles mellem to punkter og kan f. eks. illustreres med

en pil (pilespidsen viser hvor spændingen måles fra og den anden
ende af pile n viser hvor spændingen måles til) eller f.eks. som Uab,
hvor a angiver højere potentiale end b.
;:-.ændjngsfaJdet over ledningen i tig. 3.1.1 beregn es da således:
3pændingen lU abl minus spændingen \U edI
107
Det fremgår endvidere af definitionen på spændingsfald, at ledning
spændingsfald er uafhængig af den faseforskydning, der måtte y
mellem spændingen i forsyningsstedet og spændingen i forbrugssted
Forudsættes det , at ledningen mellem to punkter indeholder både l'I"-

stans og induktans, kan der for induktiv og kapacitiv belastning te
de i fig. 3.1.2 og fig. 3.1.3 viste vektordiagrammer. I forbind~ls",
diagrammerne betyder en streg over et bogstav, f.eks. U eller l . Z L.
størrelsen er en vektor. Udelades stregen, skal der regnes med støTf'c
sens numeriske værdi. Endvidere skal det erindres, at spændingen o
en induktans ligger forskudt 90 grader foran strømmen igennem ind·
tansen og, at spæ ndingen over en resistans ligger i fase med strøtll1frc
gennem-.!esistansen. For begge belastningstilfælde gælder, at sp"'·
dingen U 2 er reference.
=c __ o
=1_-
=RL -
=c -
=C1 -[
108
U,
U ZL
U XL
A
<p U2
,,
URL ,,
, ,
T
= 1 L - tp
ZL = RL+jX L = ZLLtpL
- - -
-1 =U2 +1 ·ZL = (U2LO) + (I L - tp)·(ZLLtpLl=UILA
-C = U 1 - U 2
Fig. 3.1.2 Vektordiagram ved induktiv belastning
109
@
I - --------<o r - - - Z L
u,
n
I
__
l ~
'"
U,
T /
/
)A iJRL \ <p
=-- - ' - - -'----- - - - - - , - - - - --'" - - - - - - - j -
U,
U2 =U 2 L O
I = I L Ip
ZL = R L + jX L= ZL L lpL
Ul = U 2 + I.z L = (U 2 L O) + (I LIp)·(ZL L lpL ) = U 1 L A
t-.U =U 1 - U 2
Fig. 3. 1.3 Vektordiagram ved kapacitiv belastning
110
Ledningers resistans
~ lednings resistans over for j ævnstrøm beregnes ud fra følgende

:<:mel:
lederens resistivitet [O . mm 2/km]
= lederens længde [km]

= lederens tværsnit [mm 2]
...' for kobberledere er ved 20 ae lig 17,241 O . mm 2/km

_' ior aluminiumsledere er ved 20 ae lig 28,264 O . mm 2/km
3eregning af ledningsresistansen ved andre omgivelses temperaturer

-::d 20 ae er beskrevet i kapitel 3.2.2.
:::::1 ledning består ofte af flere sammensnoede tråde, eller på anden

::::ade forarbejdede ledere, h vorfor det i praksis vil være nødvendigt at
...:,,"ende fabrikantens oplysninger om resistansen for den enkelte led·
:::ngstype. I fig. 3.2.1 er angivet ledningsresist ansen ved 20 0 e
:ældende for bearbejdede isolerede lednin ger og kabler. De angivne
ærdier tager således hensyn til den resistansforøgelse, der sker
...::tder forarbejdningen afledermaterialet til det færdige produkt.
111
Tværsnit Kabler for faste installationer Tilledninger
Kobberledere Aluminiumledere Kobberledere
mm' ohm/km ohmIkm ohm/km
0,5 36,0 - 39,0

0,75 24,5 - 26,0
I 18, 1 - 19,5
1,5 12,1 - 13,3
2,5 7,41 - 7,98

4 4,6 1 - 4,95
6 3,08 - 3,30
10 1,83 - 1,9 1
16 1,15 1,91 1,2 1

25 0,727 1,20 0,780
35 0,524 0,868 0,554
50 0,387 0,64 1 0,386
70 0,268 0,443 0,272

95 0,193 0,3 20 0,206
120 0, 153 0,253 0,161
150 0,1 24 0,206 0,129
185 0,0991 0, 164 0, 106

240 0,0754 0, 125 0,0801
300 0,0601 0,100 -
400 0,0470 0,0778 -
500 0,0366 0,0605 -
630 0,0283 0,0469 -
800 0,0221 0,0367 -
1000 0,0176 0,0291 -
1200 0,0151 0,0247 -
1600 0,0113 0,0186 -
2000 0,0090 0,0149 -
Fig. 3.2.1 Ledningsresistans ved j ævnstrøm og 20'(;
112
~. 1 Skin effekt og næreffekt
-=. homogen rund leder vil, hvis den gennemløbes af jævnstrøm, have
me strømtæthed over h ele tværsnittet. Gennemløbes den samme
id derimod af en vekselstrøm, er strømtætheden størst ved over-
de n. Dette fænomen kaldes ofte skineffekt men er strømfortræng-
-.::g. som øger resistansen. Det er mere udpræget jo større lederens
""":'Ers nit er, og jo st ørre vekselstrømmens frekvens er.
=t flerledersystem vil der desuden ved vekselstrøm også foregå en

!1lgelse af resistansen som følge af, at strømmene i lederne påvirker
-"-,,anden, således at de forskydes med uens strømtæth ed over leder-
- ærsnittet til følge. Denne resista nsforøgelse kaldes næreffekten og
~æ nger som skineffekten også af tværsnit og frekvens men også af
ederafstanden.
Jo"n samlede vekselstrømsresistans ved 20 'C for tre-, fire- og femleder

..<abler er angivet i efterfølgende fig. 3.2.2, fig. 3.2.3 og fig. 3.2.4.
~
16
II
i9
113
Tværsnil Frekvens
50 Hz 100 Hz 150 Hz 200 Hz 250 Hz 300 Hz 350 H z 40(h
2
mm OIkm QIkm nlkm Q/km Q/lun Q/km [lAm n ...
Kobber
1,5 12, 10 12, 10 12,10 12, 10 12, 10 12, 10 12,1 0 12.10

2,5 7,410 7,410 7,4 10 7,41 0 7,410 7,410 7,410 ?A I
4 4,610 4,610 4,610 4,610 4,610 4,610 4,610 4.6 1
6 3,080 3,080 3,080 3,080 3,080 3,080 3,080 3 . 0~
IO 1,830 1,830 1,830 1,830 1,830 1,840 1,840 1,8"

16 1, 150 1,1 50 1,150 1, 150 1, 160 1, 160 1,1 60 1.160
25 0,727 0,728 0,730 0,733 0,736 0,740 0,745 0,- :;'-
35 0,525 0,526 0,530 0,534 0,539 0,546 0,553 0,56
50 0,388 0,390 0,393 0,397 0,402 0,408 0,416 0,42-

70 0,269 0,272 0,276 0,282 0,289 0,298 0,307 0,31-
95 0,194 0,1 98 0,204 0,2 12 0,222 0,232 0,243 O,2~
120 0, 155 0,160 0,167 0,1 76 0,187 0,198 0,209 0.2:
150 0,126 0,132 0,140 0,151 0, 162 o,m 0,184 0,19'

185 0,101 7 0, 1087 0,1186 0,1297 0, 141 0,1523 0,1 629 0,1-:
240 0,0 787 0,0872 0,098 1 0,1 095 0, 1204 0,1306 0,1397 0,1" '
A luminium
16 1,9 10 1,910 1,910 1,910 1,910 1,9 10 1,920 1.9~

25 1,200 1,200 1,200 1,210 1,210 1,210 1,21 0 1.2:
35 0,868 0,869 0,870 0,872 0,875 0,878 0,881 0,88;
50 0,641 0,642 0,644 0,647 0,650 0,654 0,659 O,"",
70 0,444 0,445 0,448 0,45 2 0,456 0,462 0,469 0,4;6

95 0,321 0,323 0.327 0,332 0,339 0,347 0,355 0,36-;.
120 0,254 0,257 0,262 0,268 0,276 0,285 0,295 0,30<'
150 0,207 0,211 0,21 7 0,224 0,233 0,243 0,254 0. 26~
185 0,166 0,170 0,177 0, 18 6 0,196 0,206 0,21 7 0,2~9

240 0,127 0, 133 0, 14 1 0, 152 0,163 0, 174 0,185 0,1 96
300 0, 103 0, 110 0,1 19 0,130 0,1 42 0,153 0,164 0,17-
Fig, 3,2,2 Vekselstrømsresistans ved 20'(; for 3, 4 og 5-leder kabler,
114
Faseledere anbragt tæt Faseledere anbragt i plan,
sammen eller i plan indbyrdes afstand =
kablets diameter
Tværsnit
mm-
, & 88 8
02B - ~ ~--
Q/km Q/km
Kobber
16 1,1500 1, 1500
25 0,7270 0,7270
35 0,5240 0,5240
50 0,3870 0,3870
70 0,2690 0,2680
95 0, 1940 0, 1940
120 0,155 0 0,1540
150 0, 1260 0, 1250
185 0, 10 19 0, 1004
240 0,0790 0,077 1
300 0,0647 0,0622
400 0,0528 0,0497
Fig. 3.2.3 Veksefslrømsresislans ved 20 'C og 50 Hz for 1-leder kabler.
115
Tværsn it Frekvens
50 Hz 100 Hz 150 Hz 200 Hz 250 Hz 300 Hz 350 Hz 4()(
,
mm- illkm Wkm illkm Wkm illkm illkm illkm ab
Kobber
0,75 26,00 26,00 26,00 26,00 26,00 26,00 26,00 26.

l 19,50 19,50 19,50 19,50 19,50 19,50 19,50 19.5- =
1,5 13,30 13,30 13,30 13,30 13,30 13,30 13,30 13":
2,5 7,980 7,980 7,980 7,980 7,981 7,98 1 7,98 1 7. =
4 4,950 4,950 4,950 4,95 1 4,95 1 4,951 4,951 4.9'

6 3,300 3,300 3,301 3,301 3,302 3,303 3,305 3- -
IO 1,9 10 1,910 1,9 11 1,912 1,913 1,9 14 1,9 18 1.9::
16 1,21 0 1,2 11 1,21 2 1,2 13 1,215 1,2 18 1,224 1.2':
25 0,7803 0,78 14 0,7831 0,785 4 0,7884 0,7921 0,8012 O. -

35 0,55 45 0,5561 0,5587 0,5623 0,5669 0,5723 0,5858 0.61 :.
50 0,3868 0,3891 0,3928 0,3980 0,4044 0,4 120 0,4301 0.45
70 0,2732 0,2766 0,2821 0,2895 0,2986 0,3089 0,3325 0.35
95 0,2076 0,212 1 0,2193 0,2288 0,2398 0,2520 0,2782 0.31-

120 0, 1630 0, 1689 0, 1780 0, 1893 0,2021 0,2 156 0,2428 0.2
150 0,1315 0, 1386 0,149 1 0,161 7 0,1751 0,1887 0,2 148 0. 23~ -=
185 0, 1091 0, 1174 0,1292 0, 1426 0,1562 0,1694 0, 193 6 0,21 - :
240 0,084 1 0,0945 0, 1078 0, 12 16 0, 1347 0,1466 0, 1670 0,1 ;

300 0,0691 0,0809 0,0948 0,1080 0, 1199 0,1303 0, 1469 0,15~
Fig. 3.2.4 Vekselstrømsresistans ved 20'(; for 3, 4 og 5-leder

gummi- og plastkappeledninger
116
3. 2. 2 Temperaturkorrektion
ro Hz 400 Hz ,his en resistans har værdien R 20 ved 20°C kan værdien af resistansen
~km ntkm "ed T °e beregnes ud fra følgende formel:
RT = R20 . (l + a ·(T - 20» [O]

6.00 26.00
9.50 19.50 a = temperaturkoefficient ved 20°C
3.30 13.30
- .98 1 7,981 T = aktuelle temperatur i °e
~.95 1 4,951 Cl er ved 20°C for kobber 0,00393°e" og for aluminium 0,00403°e ",
3.305 3,30- ierfor vil der i det følgende, som en tilnærmelse, blive regnet med
1.9 18 1,9r -.-ærdien 0,004 o e-1 for både kobber og aluminium.
1.224 1,231
En lednings dl'iftstemperatur T afhænger af tværsnit, ledermateriale,
0.80 12 O, 8 1~ '" '---olation, omgivelsestemperatur, varmeafledningsforhold og belast-
0.5858 0,60::: :lingsstrøm. Belastes en isoleret ledning med en strøm , der er lig lednin-
0,4 301 0,45 1: ?ens strømværdi, må den maksimalt antage den normerede driftstem-
0.3325 0,35 peratur, som feks. er 70 °C eller 90 °e alt efter h vilket isolations-
materiale, der er anvendt. Deraf følger, at er belastningsstrømmen
0.2 782 O,3Q.1." :in'skellig fra strømværdi en, vil lederens aktuelle T kunne beregnes ud
0.2428 0,26 :'ra følgende formel:
0.2 148 0,23 ::
0.1936 0,2 14:
0.1 6 70 0, 183:
T =t+(Tmaks - t ) . ( IB
Iz' K t
)2[0C]
0. 1469 0,15 9(>
T = aktuelle driftstemperatur [0C]
Kier
= omgivelsestemperatur [0C]
T mahs ::: normerede maksimale driftstemperatur [0C]
I II belastningsstrøm [A]
Iz = ledningens strømvæ rdi ved 30°C [A]
temperaturkorrektion
117
Ledningens aktuelle resistan s ved driftste mperaturen T ber egnes:
HL' = R 20 (1 + a· (T - 20» [O]
RT = resistansen ved aktuelle driftstemperatur [O]
R20 = r esistan sen ved 20°C (Fig. 3.2.2) [O]
a = temperaturkoefficient (0,004 for både Cu og Al) [OC·']
T = aktu elle driftstemperatur [OCl
Eksempel 3.2.1
Et 4 x 150 mm 2 NOIK isoleret aluminiumskabel har en normerE"-
maksimal driftstemperatur på 70 °C. Kablet belastes med 200 A '.ec.
normale varmeafledningsforhold. Kablets a ktuelle driftstemperatur (T
og resistan s pr. km (r) skal bestemmes ved en omgivelsestemperatur ]l:?-
20 o e, idet tabel 52-ElO og 52-F1 i Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit·
benyttes.
I Z . K t = 245 . 1,12 = 274 A
T = t + (70 - t)· ( IB
Iz·K t
J2 = 20 + (70 _ 20)(200
274
)2 = 47°C
r47 = r20 (1 + a (T - 20)) = 0,207 (1 + 0,004· (47 - 20)) = 0 ,230 / km
118
gnes: :.:ksempel 3.2.2
::: -t x 95 mm' NOBH kobberkabel har en strømværdi (Iz) ved 300 e på
~-g .' A Kablets resistans pr. km (r) skal bestemmes når kablet belastes
:::ed 275 A ved en omgivelsestemperatur på 30 o e.
~ =t +(90 . t) ( IB )2
Iz
C')
T = 30 + (90 . 30) ( 275 )2
298
= 81°C
rr = r 20· (1 + a . (T· 20»
T ~l = 0,194 (1 + 0,004· (81 · 20»
l normere: r 'l = 0,241 Q/km
200 A \.
!lE!rarur T
perarur
len afsnit 3.3 Ledningens induktans
For tre·, fire· og femleder kabler er den induktive reaktans ved 50 Hz

angivet i fig. 3.3. L Anvendes der enleder kabler kan reaktansen ikke
umiddelbart angives, idet den afhænger af, hvordan de enkelte
delledere placeres i for hold til hinanden. I fig. 3.3.2 er der for tre
torskellige placeringer af enledere angivet reaktansen ved 50 Hz og i
ng. 3.3.3 er reaktansen ved 50 Hz angivet for gummi· og plastkappe·
km ledninger.
\'ed at sammenholde værdierne fra fig. 3.3.1 med værdierne fra fig.
:3. 2.2 fremgår det, at kun ved meget store tværsnit er den induktive
reaktans af samme størrelsesorden som resistansen. I spændingsfalds·
beregninger kan man derfor tillade sig at se bort fra lederens induktive
reaktans når ledertværsnittet er mindre end 50 mm2 , idet resistansen
da vil være mange gange større end den induktive reaktans.
Hvad angår den induktive reaktans for kabler til større spænding end
l kV henvises til seriens bind 5 eller fabrikantoplysninger.
ll9
Tværsnit Kabeltype
PVIKL, PVIK, NO IK-AL-M NOSP NOSP
PVIKS, NOIK-AL-S Al+Cu AI +CIl
NOIK, NOIKLX NOBH-AL-M =
NOBH, NOBH-Cu-S NOBH-AL-S NOPBI-I NOPBH
PEX-M-AI AI+ Cu AI + CIl
3-leder 4-leder 5-leder 4-leder 3-leder 4-leder
,
mm- illkm Q/km Q/km Q/km D/km Q/km
1,5 0,108 0,115 0,128 - - -
2,5 0,099 0,107 0,120 - 0,099 -
4 0,096 0,103 0, 117 - 0,096 -
6 0,092 0,100 0,113 - 0,093 -
IO 0,091 0,099 0,112 - 0,091 -

16 0,086 0,093 0,107 0,091 0,086 -
25 0,085 0,092 0,106 0,084 0,077 -
35 0,073 0,080 0,094 0,082 0,070 -
50 0,073 0,080 - 0,081 0,074 0,080

70 0,072 0,079 - 0,080 0,073 0,079
95 0,070 0,077 - 0,078 0,071 0,071
120 0,070 0,077 - 0,077 0,070 0,071
-
150 0,070 0,077 - 0,078 0,Q71 O,OT
185 0,070 0,077 - 0,Q78 0,071 0,071
240 0,070 0,077 - 0,077 0,070 0,077
300 - - - 0,077 - -
Fig. 3.3.1 Den induktive reaktans for 3-, 4- og 5-leder kabler.
120
ærsnit Kabeltype
w NOl K-AI og NOBH
CD Faseledere anbragt Faseledere anbragt Faseledere all brab'1: l
tæt sanunen i trekant tæt sanunen i plan plan,

'BH indbyrdes afstand ~
C kab lets diameter
02B
8 (~ 8
& I ~ -
.1
, Mm
mm- Wkm
Wkm
NOB H NOIK-AI NOBH NOIK-AI NOBH NO IK-AI
95 0,092 0,084 0,107 0,Q98 0,150 0, 142

120 0,086 0,081 0, 101 0,Q95 0, 144 0,139
150 0,081 0,079 0,096 0,093 0, 139 0,137
185 0,079 0,080 0,094 0,095 0,137 0,138

2-l0 0,079 0,078 0,093 0,093 0, 137 0,136
300 0,077 0,079 0,092 0,094 0,135 0,137
-l00 0,076 - 0,090 - 0, 134 -
Fig. 3.3.2 Den induktive reaktans for 1-leder kabler
121
3.4 pæ
Tværsnil Kabeltype
HOSVV-F HOSVV-F HOSVV-F H05VV-F
HOSRR-F HOSRR-F HOSRR-F HOSRR-F
HOSRN-F HOSRN-F HOSRN-F HOSRN-F
H07RN-F H07RN -F H07RN-F H07RN-F
NOPKA NOPKA NO PKA NO PKA
nun-
,
2- leder 3- leder 4- leder S-leder
Mm Mm nfkm Mm
0,75 0, 111 0, 111 0,11 8 0, 131

I O, IOS 0, 105 0,1 13 0, 126
l,S 0, 107 0, 107 0, 11 4 0, 128
2,S 0,103 0, 103 0, 111 0, 124
4 - 0, 100 0, 108 0, 121 .4 fig. 3. '

6 - 0,099 0, 106 0, 119 ~n
10 - 0,093 0,100 0,114 une \

16 - 0,090 0,097 0, 11 1
Den Wle
25 - 0,086 0,094 0,1 07
3S - 0,086 0,093 -
SO - - 0,093 -
70 - - 0,091 - nærmet
._.l_'-"
~~ .
9S - - 0,093 -
120 - - 0,090 -
ISO - - 0,089 -
18S - - 0,089 -
240 - - 0,090 -
300 - 0,089 -
Fig. 3.3.3 Den induktive reaktans for gummi- og plastkappeledninger.
122
aA Spændingsfald ved 3-faset symmetrisk belastning
~
'-F
.-F
:-F
I Jet fremgår af afsnit 3.3.1, at spændingsfa ldet er defineret som dif-
",,,,ncen mellem den numeriske værdi af U I og den numeriske værdi af
::'", . Det er indlysende, at denne difference i projekteringsfasen må
-F _aser es på en beregning, idet det jo ikke er muligt at måle spænd-
.:::gerne på dette tidspunkt.
""
: or at beregne værdien af spændingen i ledningens forsyningssted, når
;:;er ønskes en bestemt værdi af spændingen i forbrugsstedet eller
: :m'endt, er det nødvendigt at k ende belastningsstrømmens størrelse og
6 :'3..seforskydning. Ofte vil disse værdier være angivet med en vis unøj-
.:ogrighed, med det til følge at beregningen af spændinger og spændings-
:3ld bliver mindre nøj agtig.
_-\f fig. 3.1.1 og.Jig. 3.1.2 fremgår det, a t der er en vinkel A mellem
=pændingerne U I og U 2 • I praksis, ved beregninger på ledninger, vil
::enne vinkel A være mindre end 5°.
Jen lille vinkelforskel mellem U I og U 2 samt det, at belastningerne

oft e ikke kendes helt nøjagtigt betyder, at der kan udføres en acceptabel
:ilnærmet spændingsfaldsber egning. I det følgende vil der derfor ved
ohmsk, induktiv og kapacitiv belastning blive vist både eksakt og til-
nærmet beregning af spændingsfald over en symmetrisk belastet
:edning.
I Stærkstrømsbekendtgørelsen for elektriske installationer er det i stk.

·525 nævnt, at spændingsfaldet mellem installationen s udgangspunkt
og en fast installeret brugsgenstand eller en stikkontakt anbefales ikke
a t overstige 4 % af installationens nominelle spænding. I forsyningsnet
er den tilladelige spændingsfaldsprocent alene fastlagt ud fra netselska·
bernes egne normer samt ud fra kravet om maksimale og minimale
opændinger i nettene.
ger.
123
CD [ LI RI ø B
E
1 1.2 L
A
S
lu T
N
[N I
N
G
Fig. 3.4.1 Symmetrisk belastning tilslutlet en 4- lederinstallation.
Symmetrisk belastning betyder:

1. Strømmene i de 3 faser er lige store og med sa mme fase
skydning i forhold til fasens spænding
ILl = I L2 = Iw og q>Ll =<pfJl. =<pf..3
2. Strømmen i nullen er lig nul.
IN= O
I
l <p
I
Fig. 3.4.2 Trefaset vektordiagram
124
.: fremgår af det trefasede vektordiagram, at forholdene ved de 3
B ,,"r er ens. Det vil derfor være tilstrækkeligt at tegne og undersøge
E r::oldene for en fase. Ved tegningen af vektordiagrammet holdes
L - ændingen ved forbrugsstedet Cl) som reference.
-.-\
_00: er endvidere vigtigt at huske, at spændingsfaldsvektorerne (~ U)er
T
~~:et 180 i forhold til spændingsvektorerne (U).
0
I
- . a
U ab
I RL
.l~
(
• ~ Ob J
U'b /'; U'b
b,---",-_
l
X, [f,b
l
ao
(
• II ob
/'; [f'b
U'b
I b
Fig. 3.4.3 Vektordiagrammer for spændinger og spændingsfald.
125
r
O h m sk belastning
(j[) X,. R, ®
I
O
• 'OOOOU CJ O
U"I
(
UXL
(
UH I U"
UR
1 1
.-
04.= -
f'.. u,
U RL ~ I .RL U F1 ~ U F2 + I Z L
U XL ~ I· XL "'U F ~ lU ni- lUf21
U ZL ~ I · ZL "'UH ~ I RL
Fig. 3.4.4 Vektordiagram ved ohmsk belastning

- =L
-
126
"': skal her bemærkes, at vektordiagrammet i fig. 3.4.4, 3.4.5 og 3.4.6
~ orærkt fortegnet, for at man kan se hvilken indflydelse I'1U har .
..:okIen A mellem Un og Url vil i virkeligheden kun være nogle få
-3.der, og dette udnyttes, som det senere skal vises, ved tilnærmet be-
. ;rung.
~akt beregning af 1'1 U, når Url kendes:
-: ~ ~(U f2 + I· R L )2 + (I. X L)2
.3..."l A= I· XL
U f2 +I · R L
-~ -f =Uf1 - Uf2
=:;sakt beregning af I'1U, hvis Un kendes:
- ::nærmet beregning af I'1Ur.
-:lnærmet beregning består i, at U fl projiceres ind på U 12 i stedet for

: dr ejes ind. Den derved opståede fejl el' normalt meget lille, som det
,<""ere skal vises.
_ - '1 's projektion ind på U,' S akse kan beregnes som Urt . cos A. Det
= mgår af fig. 3.4.4, at f~rskellen mellem y [t's projektion og Url
_dgor8s af I . RL Svarende tilreeldelen af I . Z L ' Størrelsen I . RL
i.3ldes det tilnærmede spændingsfald (I'1Urr).
127
Beregningseksempel til ohmsk belastning:
En ledning med en resistans på 0,10 n og en induktiv reaktans på 0.0':.
n har en fasespænding i forsyningsstedet på 230 V. Ledningen belaste-
med en sym metrisk ohmsk belastning på 100 A. Beregn spæn·
dingsfaldet over lednin gen.
1. Eksakt beregning:
U I2 = ~Ufl - (I.XIi-J·R L
U 12 = ~2302 - (100 . 0,02)2 - 100·0,1 =
U f2 = 220 V
tJ.UI =U n - U f2 = 230 - 220 = 10V
tanA = J·X L 100·0,02

0,0087
U f 2 +J·R L 220 + 100 . 0,1
LA = 0,5 0
2. Tilnærmet beregning:
tJ. U I =J . R =100 . 0,1 =10 V
128
15 på O. _
l be!&-_ ®
~ Spæn-
z [ lp
u"
,
:c
, -----i -- -----1" ;
,
, :, d
, /"/{'
,
I :
'
__________>',,________. ;. . __ ___3''
,
, ,
r a b
,
i :
~- - --- - --- l -iJ;------------ ---- ~ ;
,
,
,
"i
a = 1 . R, . cOSlp
U" = 1 . R, b = 1 . X, . sinlp
U" = 1 ·X, c = 1 . X, . cOSlp
U" =1 . Z, d = 1 · K . sinlp
0" = Da + r z.. !lUn = a + b
!lU, = ID,, 1i Vnl
Fig. 3.4.5 Vektordiagram ved induktiv belasning
129
Eksakt beregning af t-.. Ur, hvis Ur2 kendes: - '-
= (U f2 + I-R L -cosI/HI-X L - sin <p)2 r

+ (I - XL - cOS<p - I -R L - sin <p) 2
I - X L -cos<p - I - R L - Slll<p
tanA
U f2 + I - RI, - COS<p + I - X L - Slll<p
t-..U f =U n -Uf2
Ek sakt beregning af t-..Uf h vis Ufl kendes:

- _-1. =-
Uf2 = JU{l - (I-X L - cos<p -I RL - sin <p)2
-(I- R-cos<p +I-X L -sin<p) - _-l -= -
I-X, -coS<p-I-RL-sin<P - --> =-
tan A = "
U P2 + I - R L - cos<p + I - X L - sin<p
t-..U f =U n -Uf2
--.
Tilnærmet beregning af t-..Ur.
U ,,' S projektion ind på U fl' S retning kan, som ved ohmsk belastning_
beregnes som Ufl -cos A Det fremgår af fig _3.4_5, at forskellen mellem .-
U fI' S projektion og Uf2 udgøres af a + b_
Størrelsen I -RI. - cOs<p + I ..: X'"- -sin <p kaldes det tilnærmede spændings- -= _-:
fald og udgør reeldelen af I - Z L (se evt. også fig_ 3_1.2)_
t-..U IT = Re (I -ZrJ=I-Z L -cos(<PL - <p)

t-.. U IT = I - R L - cos <p + I - X L - sin <p
Beregningseksempel til induktiv belastning:

En ledning med en resistans på 0,200 [1 og en induktiv reaktans på
0,025 [1 har en fasespænding i udgangen på 440 V. Ledningen belastes l
hver fase med 120 A og COS<p = 0,5_ Beregn fasespændingsfaldet over
ledningen_
130
_. Eksakt b eregning:
C f2 = JU;l - (l,X L ·cos<p - !·R L . sin <p) 2

- (l . R L . cos <p + ! . X L . sin <p)
C f 2 = J440 2 - (120 . 0,025 . 0,5 - 120 . 0,200 . 0,866)2

- (120 . 0,200 . 0,5 + 120 . 0,025 . 0,866)
=425 V
:an A
U f 2 + ! . R L . cos <p + ! . X L . sin <p
120 . 0,025 . 0,5 - 120 . 0,200 . 0,866
:an A
425 + 120 . 0,200 . 0,5 + 120 . 0,025 . 0,866
:an A = - 0,044
LA = - 2,5 0 (U [1 ligger 2,5 0 efter U f2)
:,. U f = U f1 - U f2 = 440 - 425 = 15 V
~. Ti lnærmet beregning:
:"U f = !·R L , cos<p+ !,X L . SIn <p
:,.U f = 120·0,200· cos60 + 120·0,025· sin 60

:"U f = 14,6V
131
Kapacitiv belastning Eksakt be
uh = C
tan A = cd
I1U r =c,
Eksakt be _
ta n A = C
I1U r = /.,- C!
Tilnærmer
\.iPe
- - - -'-------=0-.
0
_ _ __ ~ •• J<e.. +.. ~,.+-~.........
~- --- - - ~ - - - - ~
~__ _ __ ______f!~- ___~
i;<............
/',.Urr ,.,i !•
I1U rr =1 ·
~___
/',.u !
____ __ L __ __ ;:,:
a = ! . R L • cos<p Det fremgår

URJ. = 1· RL = O og ,·ed
b = !. XL· sin<p
UXL = ! . x;. spændin -
C= !· X L ·cos<p
UZL= !· ZL ninger (f.e
d = ! . RL • sin<p
Un = Uo + J. z;. /',.Un = a - b
det fænom
/',.U, = IUn I-IUO I spændingen
Fig. 3.4.6 Vektordiagram ved kapacitiv belastning.
132
Eksakt beregning af t, Uf hvis U", kendes:
ull = (U r2 +I·R L ·cosrp - I,X L ·sinrp)2
+ (I . X L . cosrp + I . R L . sin rp) 2
~_I__.X
~L~·C_O_s~rp__ .R
+_I__ ~L~·~s_in
~rp~_
tanA =-;:
U f2 + 1 ·R L ·cosrp - I,X L ·sinrp
t,U r = Ufl-Uf2
Eksakt beregning af t,Uf h vis Uf) kendes:
I 2 . 2
U r2 = 'lJUfl-(I·XL·cosrp+I·RL Slllrp)
- (I. R L . cosrp - I· X L . sin rp)
I,XL·cosrp + I·RL sin rp
tan A = =-----,:c--"':~--'------=-~~---':--
U r2 + I . R L . cos rp - I . X L . sin rp
t,U r =U fl - Uf2
Tilnærmet beregning af t,Ur.
u f1 ' s projektion ind på U fl' s akse kan, som ved ohmsk og induktiv
belastning, ber egnes som Uf! . cos A. Det fremgår af fig. 3.4.6 at for·
skellen mellem U fI ' S projektion og Uf? udgøres af a minus b.
Størrelsen I . RL . cosrp · I . XL . sinrp er det tiLnæ2:mede spændingsfald
ved kapacitiv belastning og udgør reeldelen af l . Z L (se også fig. 3.1.2).
t,U IT = Re(l· Z L) = I· ZL . cos(rpL + rp)

t,U IT = I·R L ·cosrp - I, X L ·sinrp
Det fremgår af omstående, at ved I· RL . cosrp= I· XL . sin rp bliver t,Urr

= O og ved I . R,~ . cosrp < I . XL . sinrp bliver t,Urr < O. Negativt
spændingsfald betyder a t Ur2 er større end Uf!. Ved k apacitive belast·
ninger (f.eks. lange ubelastede kabler) kan der af denne grund optræde
det fænomen, at spændinger i kablets forbrugsende CD er højere end
spændingen i kablets forsyningsende CD .
133
Beregningseksempel til kapacitiv belastning: lTI
En ledning med en resistans på 2 n og en induktiv reaktan s på 3 n skal
have en fasespænding Ur2 på 5800 V. Ledningen belastes i hver fas-
med en strøm på 30 A , der har vinklen 70° kapacitiv_
L Eksakt beregning:
Url = (U P2 +I -R L -cosrp-I-X L -sinrp)2

-- ..
+ (I-X L -cosrp + I - R L -sinrp)2 =
Ufl = (5800 + 30 - 2 - cos70 - 30 - 3 - sin 70) 2
+ (30 - 3 - cos 70 + 30 - 2 - sin 70) 2
Ufl = 5736 V
LlU f = U fl - U f2 = 5736 - 5800 = - 64 V
I X L - cos 'I' + I -R L - sin 'I'
tan A
U f2 + I - R L - cos 'I' - I X L - sin 'I'
30 - 3 - cos 70 + 30 - 2 - sin 70
tanA
5800 + 30 - 2C0870 - 30 - 3 - sin 70
tan A = 0,015
LA = 0,86°
2_ Tilnærmet beregning:
'" U f = I -R L - cos 'I' - I - X L - sin 'I'

'" U f = 30 - 2 - cos 70 - 30 - 3 - sin 70
"'Uf = -64 V
134
3.4.1 Tilnærmet spændingsfaldsberegning
Som nævnt vil det i praksis ved beregning af spændingsfald over
ledninger vise sig, at vinklen A er mindre end 5°. Fejlen der begås ved
tilnærmet beregning af spændingsfaldet ved ohmsk belastning findes
som (se også fig. 3.4.4):
fejl = Un - (Ur2 + I . RL) = UEl - Un . cos A

fejl = (l - cos A) . UEl
Ved en vinkel A lig 5°:

fejl = (1 - cos 5) . Uf] = 0,0038 . Un
Den tilnærmede beregning vil give en fejl på 0,38 % af UEl ved A = 5°.
Tilnærmet beregning af spændingsfaldet ved induktiv belastning findes

som (se også fig. 3.4.5):
fejl = Uf] - (Uf'2 + I . R 'Cosrp + I . XL . sinrp) = Uf] - Un . cos A

fejl = (1 - cos A) . Ufl
Det fremgår af ovenstående, at også ved induktiv belastning vil til-

nærmet beregning af spændingsfaldet medføre, at der ved vinkel A lig
5° begås en fejl på 0,38 % af UEl.
Fejl i denne størrelsesorden kan normalt altid accepteres ved spæn -

dingsfaldsberegning over ledninger set bl.a. i forhold til de unøjagtig-
heder, der n æsten altid vil være ved bestemmelse af belastningers
størrelse og vinkel. I øvrigt vil de omtalte unøjagtigheder ved beregning
af spændingsfald betyde, at beregning af spændingsfald i en installation
kan accepteres udført ved en ledningstemperatur på 20°C selvom
ledningen er belastet op til maksimal driftstemperatur.
Det skal nævnes, at specielt ved kapacitiv belastning bør der foretages
en kontrol af LA, idet der) dette tilfælde kan optræde en stor for-
skydning mellem U fl og U f2 ' Er vinkel A maksimalt 5° vil der dog
også i dette belastningstilfælde kun begås en fejl på 0,38 % af UEl ved
tilnærmet spændingsfaldsberegning.
135
3.4.2 Sanunenhæng me llem fasespændingsfald og
netspændingsfald
Ved trefasede symmetriske belastninger er det ofte et ønske at beregne

netspændingsfaldet i stedet for fasespændingsfaldet. Følgende simple
bevis forklarer sammenhængen mellem /lUn og /lUr ved en symmetrisk
ohmsk belastning tilsluttet en ledning, hvori der ses bort fra den induk-
tive reaktans. Dette samme bevis kan udføres for alle symmetriske be-
lastningstilfælde.
?rincipiri-
~L": = I
_ml" ,i.!lll.
Yed in
u"'
,,
,,
,,
'~~~,-------------------~~"
30' 60"
/lU n -_ u'Ur . cos30, cos30 =J3

- ~L.-: =:
2 2
~L":= :
/lU n = /lU r . J3
2 2
/lUn =J3 ./lU r
Fig. 3.5.1.1 Vektordiagram ved symmetrisk ohmsk belastning
136
3.4.3 Spændingsfaldsformler ved symmetrisk belastning
De i afsnit 3.4. udledte formler for tilnærmet beregning af fase·
spændingsfald:
s::m ohmsk belastning: 6Ur=I ·RL

etr'El:
l ind '- . induktiv belastning: 6Ur=I · RL . cosrp + I· XL 'sm<p
" 'e bE-
kapacitiv belastning: 6Ur=I' RL ·cosrp · I 'XL 'smrp
Principielt kan der i alle tre belastningstilfælde blot anvendes:

::,U! = I·R L ·cosrp+ I,X L · sin rp
hvor vinklen rp indsættes med fortegn således:
Ved induktiv belastning indsættes rp med en positiv værdi svarende til

at strømmen er forskudt efter spæ ndingen.
Ved kapacitiv belastning indsættes rp med en negativ værdi svarende til

at strømmen er forskudt foran spændingen.
Ved ohmsk belastning er rp = o.
Ofte kan det betale sig at æ ndre lidt på formelopbygningen for at gøre
formlen mere praktisk anvendelig. Som vist i fig. 3.2.2 og i fig. 3.3.1
angives ledningens resistans og induktive reaktans i Q pr. km. Det kan
derfor være en fordel at ændre formlen således, at der i stedet for RL og
XL indføres n . l og XL . l, hvor n og XL angiver henholdsvis resistans og
induktiv reaktans i Q pr. km og l angiver ledningens længde i km.
6 U! = I·R L ·cosrp+I , X L ·sinrp
::, U! = I . rvl . cos ep + I . X L . l . sinrp
6 U! =I·I·(rL cosep+xL . sin <p)
I forbindelse med beregning af spændingsfald ved fasekompensering, er

det en fordel at opdele strømmen i watt· og wattløse komposanter.
137
!l U r = I - R L - cos'!' + I - X L - SIll '!' Eksempel
!lUr = I w -R L + Iw1-X L
!lUr = I w-RL+lw~n,!,XL
!lUr = I w -rL -1 + I w - tan,!,- XL -l

!lUr = I w -1-(rL +x L - ta n,!,)
I tilfæ lde af beregninger på forsyningsn et eller på ledninger hos størr e ~C:n =,-
forbrugere er belastningen ofte angivet i tilsyneladende effekt (8) og en ~C:n =:5
cos,!" eller i watteffekt (P) og en cos'!'_ Spændingsfaldsformlen kan
derfor med fordel æ ndres på følgende må de:
b>-<empo;
~-; C vil
clderfm
!lUn =,f3 -!l U r =,f3 (I-R L -cos,!, + I- X L _sin'!') __U_n_2
U n2 ~l: ~=,3
p =,f3 -U n2 - I - cos'!' ~C:D= :6
Q = ,f3 -u n2 - I -sin,!,
_
!lUn = P_--=RC-'L,::-+-"Q,----.-X-,L,-
U n2
Indsættes P og Q i formlen i henholdsvis watt og var, Un2 i volt samt R

og X i fl, angives resultatet i volt.
Indsættes P, Q og Un2, i henholdsvis kW, kvar og kV samt R og X i fl_

bliver resultatet ligeledes volt_
Anvendelse af forml en foru dsætter a t Un2 kendes_ Er dette ikke tilfæl-

det, bliver beregningen dog i de fleste tilfælde tilstrækkelig nøjagtig_
når nettets nominelle spænding indsættes i formlen i stedet for Un2_
138
E ksempel 3.4.3.1
En 200 m lang 4 x 150 mm 2 NOIK-Al·S stikledledning skønnes belastet
med ca. 200 A ved en cos'i' = 0,85 ved m aksimal bela stning i installa·
tionen.
:\ets pændingsfaldet i stikledningen ved en kabelte mperatur på 20°C.
-" U n =.J3 . !> U f =.J3 . I . l(r L . cos 'i' + L . sin 'i')

X
-" Un =.J3 . 200 . 0,2· (0,207 . 0,85 + 0,078 . 0,527)

og"" -" U n = 15,OV
en ....
I eksempel 3.2.1 er det beregnet, at kablets belastning betyder, at rL ved

-17 °C vil være 0,23 nJkm. Netspæ ndingsfa ldet ved driftste mperaturen
\i l derfor være:
-" U n =.J3 . 200 . 0,2· (0,23·0,85 + 0,078 . 0,527)

-"U n = 16,3 V
Unøjagtigheden på 1,3 V ved beregning af spændingsfaldet ved en tem-

peratur 20 °C i stedet for ved 47 °C kan accepteres, idet belastningens
størrelse og vinkel ofte beror på et mere eller mindre nøjagtigt skøn.
Eksempel 3.4.3.2
R Et 75 m langt 4 x 240 mm 2 NOBH kobberkabel skal anvendes som
stikledning til en fabrik , hvor den dimensioner ende belastning er
anslået til 420 kW ved cos'i' = 0,8. Beregn udgangsspændingen l
;\. l- ,...
,- __
stikledningen, når der ønskes 400 V i fabrikkens hovedtavle:
139
RL = rL ·1 = 0,0787·0,075 = 0,0059 11 Eksempel
Gennem ro
XL = xL · 1 = 0,077 . 0,07 5 = 0,0058 11
P = 420 kW, cos q:> = 0,8
Q = p . tan q:> = 420 ·0,75 = 315 kval'
l
P · R L +Q· X L Rp = _ .
t; U il = --"':-::----'- --= 2
U n2
= 420 · 0,0059 + 315 . 0,0058 = II V Rp =_l .
2
0,400 l
Xp = - ' ..
2
p =
Eksempel 3.4.3.3
En 65 m lan g 4 x 16 mm 2 NOIKLX hovedlednin g er belastet med 60 A Q =
ved cosq:> = 0,9.
Beregn fasespændingsfaldet. Idet tværsnittet er 16 mm 2 udelades Idet [jo:! .

kablets indu ktive reakta ns. spænding.
RL = rL ·1 = 1,15·0,065 = 0,07475 11 p
.:;U n =
t;U [ = I . R L . cos q:> = 60 . 0,07475 . 0,9 = 4,0 V
l.; n2 =
Hvis reaktansen var medtaget i beregningen, ville det give følgen de
fasespæn dingsfald:
XL = xL .l = 0,093 . 0,065 = 0,00605 11

t; U [ = I . R L . cos q:> + I . X L . sin q:>
= 60 · 0,07475· 0,9 + 60·0,00605·0,436
t;U[=4 ,2V
Det ses, a t det er uden betydning for størrelsen af spændin gsfaldet om

kablets induktive r eaktans medta ges i beregningen, specielt set i lyset
af hvor stor unøjagtighed der kan være ved a n givelsen af belastnings·
strøm og cosq:> .
140
Eksempel 3.4.3.4
Gennem to parallelle 100 m lange 4 x 120 mm 2 NOBH Cu kabler skal
en virksomhed have leveret en tilsyneladende effekt på 270 kVA ved
cosep = 0,8. Udgangsspændingen er lig nettets nominelle spænding på
400 V. Un2 skal beregnes.
l l
Rp = . R L = - . rL .[
2 2
R p =.!. . 0,155 . 0,1 = 0,00775 n
2
l l l
X p = - . XL
2 = -2 ·xL = -2. 0077·
.[
' o,l = o,00385 n
p = s . cos ep = 270 . 0,8 = 216 kW
et med 60 A Q = s . sin ep = 270 . 0,6 = 162 kvar
a' udelades Idet Un2 ikke kendes, benyttes der i formlen for !J.Un nettets nominelle
spænding.
3
!J.U = p . R L + Q . XL = 216 .10 ·0,00775 + 162 .10 3 ·0,00385
n U. I 400
;:,U. = 6V
U. 2 = 400 - 6 = 394 V
, 'e følgende
rudet om
t set i ly ,
belastnings-
141
3.4.4 Beregning af spændingsfald ved symmetrisk belastning I praksi~
i en redekamledning ledning
A B c D
t-
lo
cos<jJo
Fig. 3.4.4.1 Redekamfedning

1.B =l B
l .IB =I B
En ledning med et forsyningssted og flere forbrugere fordelt la ngs led-
ningen kaldes ofte en r edekamledn ing. I fig. 3. 4.4.1 er forsyningsst edet
På stræ
benævnt A og de tre forbrugere B, C og D. De tre ledningsstræ kninger
AB, Be og CD kan her betragtes som en ledning med kun et forsynings-
sted svarende til de eksempler, der er gennemgået foranstående. Det
samlede spændingsfald fra A til D kan derfor beregnes som:
med et vektordiagram som vist i fig. 3.4.4.2. På stræ
6 U mc =
Ønskes
enkelte _
Fig. 3.4.4.2 Vektordiagram for redekamlinien i fig. 3.4.4.1
142
sming I praksis vil vinkeldrejningen af U rc ' U æ og U fA , som anført for en
ledning med kun et forsyningssted og et forbrugssted, være ubetydelig.
Ved tilnærmet spændingsfaldsber egning kan der derfor ses bort fra
vinkeldrejningen imellem de enkelte fasespændinger således, at belast-
ningsstrømmene alle r egnes forskudt med deres angivne vinkel i
forhold til den kendte fases pæ n ding.
1. Tilnærmet beregning af spændingsfaldet på de enkelte del-
l
.. strækninger
Ønskes spændingsfaldet ber egnet på hver delstrækning, kan man med
fordel opdele belastningsstrømmene i watt og wattløse komposanter.
f ",Il =f B . cosq> B l wC = JC . cosq> c l wA =l A • cosq> A
I "" U = l B . sinIO B l wlC =l c . sinq> c l wl A = J A • sin lO A
På strækningen AB løber watt- og wattløse strømme fra B, C og D.
LlU fAB = (I wB + I wc + I wD) r AB ·IAB
+ (I wIB + I wIC + I w \D) . x AB . l AB
På strækningen BC løber watt- og wattløse strømme fra C og D
_x. På str æ kningen CD løber kun watt- og wattløs strøm fra forbrugeren i
D.
Øn sk es det samlede spæ ndingsfald beregnet, udregnes summen af de

enkelte spæ ndingsfald.
I1U fAD = I1U fAB + I1U æc + I1U f CD
143
Redekamformlen Eksem
Det samlede spændingsfald k an beregnes som anført under punkt l,
men da en redekamledning ofte er opbygget af samme type ledning med
ens tværsnit på alle strækninger, ligesom belastningerne ofte har ens A
cos(/', kan der benyttes en redekamformel.
Med ens cos(/' for alle belastninger , kan strømmene lægges direkte
sammen på alle delstrækninger.
""U fAB = (l B + Ic + ID) ·I AB (rL . cos(/' + xL ' sin (/'l
""Urnc = (l c +I D)·I BC (rL 'COS(/' +XL . sin(/'l

""U rCD =I D ·ICD (rL 'COS(/'+XL . sin (/'l AB:
BC:
""UfAD = (lB ·IAB + IC(lAB + lBC)
+ I D(lAB + lBC + lCD»' (rL . cos(/' + xL' sin (/'l Beregn
er 225 Y.
(lB . lAB + I C (lAB +IBC)+ I D (lAB +I BC +ICD» = L(l·I)
1.
""U fAD = (L(l·l»· (rL . cos'!' + xL ' sin(/'l
I B =
(I . l) betyder, at de enkelte belastningsstrømme sk al ganges med den I c = 50

læ ngde de ligger ude ad redekamledningen og L betyder, at disse pro·
dukter sk al summeres. ""U L-\lI -
",U L-\lI
Omstående ligning til bestemmelse af det samlede spændingsfald over
en redekamledning forudsætter som nævnt, at belastningsstrømmene ::,.U L-\lI
er ensvinklede og linien består af samme type ledning med samme ""U L-\lI
tværsnit på alle delstrækninger.
Med h ensyn til beregning af spændingsfald i andre specialtilfælde h en· Idet der
vises til seriens bind 5, afsnit 7.
144
Eksempel3AA.l
der punkt l ,
ledning med
ofte har ens A B c
gges direkte
JIl = 80A le = 50 A
cos\p = 0,9 cos<p= 0,8
AB: 100 m 4 x 50 mm 2 NOBH-Cu-S

BC: 50 m 4 x 10 mm 2 NOIKLX
Beregn fasespændingen i punkt A, idet fasespændingen i pkt C

er 225 V:
L Tilnærmet ber egning anvendes:
IB ~ 80 A I wB ~ 80 . 0,9 ~ 72 A I wlB ~ 80 . 0,436 ~ 34,9 A

es med den IC ~ 50 A I wC ~ 50 . 0,8 ~ 40 A I wlC ~ 50 . 0,6 ~ 30 A
t disse pro-
t.U fAB ~IwAB ·R AB + I wlAB ,X AB
t.UfAB ~(lwB + Iwc)·rAB . [AB +(lwlB +Iw1C),xAB ' [AB

gsfald over
-trømmene t.U fAB ~ (72 + 40) . 0,388 . 0,1 + (34,9 + 30) . 0,080 . 0,1
ted samme t.U fAB ~ 4,9 V
fælde h en-
Idet der ses bort fra XBC på grund af S = 10 mm2 bliver:
t.U fBC ~ I C . R BC . cosq>c ~ I wC . rBC ·IBC
t.U fBC ~ 40 . 1,83 . 0,05

t.U fBC ~ 3,7 V
U fA ~ 225 + 4,9 + 3,7 ~ 233,6 V
145
Eksempel 3.
2. H vis der tages hensyn til vinkeldrejningen: En hovedl .
opbygget -
XBC",OQ sionerende :
3 x 95 mm--
cosq:> n ; 0,9 =:- L q:>B ; 25,84° (induktiv)
cosq:>c ; 0,8 =:- L q:>C ; 36,87° (induktiv)
U~ ; (U fC + I · R L . cosq:» 2 + (O - I· R L . sinq:»2
U~ ; (225 + 50 ·1,83 . 0,05 . 0,8)2
+ (- 50 . 1,83 . 0,05 . 0,6) 2

U fB ; 228,7 V AB = 30m
tan A ; ·50 ·1,83 . 0,05 . 0,6 ; _ 0,012 Beregn ved .

225 + 50 ·1,83 . 0,05 . 0,8 hovedle .
LA ; - 0 ,7°
I nc ; IB + lc ;(80 L- 25,84)+(50 L- 36,87 - (- 0,7))

; 129,5L - 29,81 A
2 ;(UfB + I
UfA nc . R L· cosq:> BC + I . X L· smq:>BC
. ) -9
ved an ven
+ (I nc . X L . sinq:>BC - I BC . R L . sinq:>BC) 2 lov:
; (228,7 + 129,5·0,388 ·0,1· cos 29,81

A
+ 129,5 . 0,080 . 0,1 . sin 29,81)2
+ (129,5 ·0,080·0,1· cos 29,81
- 129,5 . 0,388 . 0,1 . sin 29,81)2

U fA ; 233,6 V
Strøm men l
gennem ledn
146
Eksempel 3.4.4.2
En hovedledning til forsyning af fire svejsetavler i en maskinfabrik er
opbygget som en redekamledning. Hver svejsetavle har en dimen-
sionerende strøm på 39 A ved cOSIP = 0,6. Hovedledningen oplægges som
3 x 95 mm 2 NOBH-eu-S.
A B c D E
AB = 30 m Be = eD =DE = 20 m
Beregn ved hjælp af redekamformlen det samlede netspændingsfald i
hovedledningen:
t; U (AE = L(1 . I) . (rL . cos IP + x L . sin IP)

t;U {AE = (39·0,03 + 39 ·0,05 + 39·0,07 + 39·0,09)· (0,194·0,6 + 0,077 . 0,8)
t;U {AE = (9,36)· (0,178) = 1,7 V
/',.U"AE = .J3 ·1,7 = 2,9 V
Forudsættes ledningen i eksempel 3.4.5.2 forsynet fra bå de punkt A og
E med f.eks. UfA = UrE = 230 V, kan fordelingen af strømmene beregnes
ved anvendelse af den tilnærmede redekamformel og Kirchhoffs første
lov:
A B c D E
fE
Strømmen lE er nu uden betydning for opgaven, idet den ikke løber

gennem ledningen, men kommer fra forsyningssted E. Det antages end-
147
videre, at der er positiv strømretning fra E mod D, hvilket introducerer 3.5 Spæ
en ny variabel lED. i et
I
/!,.U fAE = (rL . cos <P + xL . sin <p) . L (I ·1)
/!,.U fAE = (rL . cos <p + xL . sin <p) . (IB . lAB
nings
+ I C . l AC + I D . l AD - I ED . l AE)
O = (0,194 . 0,6 + 0,077 . 0,8) (39 . 0,03
+ 39 . 0,05 + 39 . 0,07 - l ED . 0,09)

O = (0,178) . (5,85 - I ED . 0,09)
= 5,85 = 65 A
0,09
= I ED - I D = 65 - 39 = 26 A der kan =.
= I DC - I C = 26 - 39 = - 13 A Bestellll1k
= 13A belastnin=
= I BC + I B = 13 + 39 = 52 A 1.
mo
2. Ki!
3. Y
4.
148
oducerer 3.5 Spændingsfald ved usymmetrisk belastning
i et 4-leder net
I forbindelse med beregning af spændingsfald ved usymmetriske

belastninger , gælder de samme regler vedrørende tegning af spænding-,
strøm- og spændingsfaldsvektorer, som angivet i afsnit 3.4 for symme-
triske belastninger. Samtidig skal det noteres, at det i disse belast-
ningstilfælde altid er spændingen i forsyningsstedet, der er kendt.
Endvidere vil usymmetriske belastninger ofte forekomme så langt ude i

installationen, at ledernes tværsnit er under 50 mm 2 . Dette er ensbe-
tydende med, at der ved beregningerne i disse tilfælde normalt ses bort
fra ledernes induktive reaktans.
3.5.1 Ohmsk belastning mellem fase og nul

I dette belastningstilfæ lde er der tilsluttet til så små ledertværsnit, at
der kan ses bort fra ledningens induktive reaktans.
Bestemmelse af spændinger og spændingsfald ved denne usym metriske

belastning kan foregå efter følgende arbejdsgang:
1. Strømskemaet tegnes og ledernes strømpile orienteres positivt

mod forbrugeren
2. Kirchhoffs første lov opskrives for knudepunkterne
3. Vektordiagr ammet tegnes
4. Spændingsfald og spæ ndinger beregnes
149
1.
RL
CD lu
Ll o ~
IL
L2 O O
L3 O O
Fig. 3.5.1.1 4-leder installation med ohmsk belastning mellem fase og nu.
2.
- -
l LI = l LI N
- - - -
l N +I L IN = O =:- l N =- l LIN : '"e!.-wrdiag
~ppen af fa
.: m næ\-n- .
,.I!n~ve
~myehan
:li:e medtag
.:er sker en
opændingg
-ek-wreme =
opændingen
~ndingen
150
3.
LI ,
R N,
N,
-E-- -
l U.,
;>' 2 -J3
L3, "'----_ _ _ _ _ _~----.J'---_"'; L2,
.( ).
!iSe og nul
Fig. 3.5.1.2 Vektordiagram for ohmsk fase - nul belastning
I vektordiagrammet placeres af tegningsrnæssige årsager h, ud fra

toppen af fasespændingsvektoren U,LIN og IN ud fra stjernepunktet.
Som nævnt i afsnit 3.4 placeres spændingsfaldsvektoren modsat spæn-
dingsvektoren, det vil sige i dette tilfælde placeres />,.U i modfase til
strømvektoren (idet den induktiv reaktans fra ledningerne som nævnt
ikke medtages i beregningerne). Det fremgår af vektordiagrammet, at
der sker en formindskelse af fa sespændingen ved forbrugeren p.g.a.
spændingsfaldet i fasen LI og nullen N. Husk at længden af />,. U
vektorerne er stærkt fortegnede, for at man kan se, hvad der sker med
spændingerne. I virkeligheden er der kun en meget lille æ ndring af
spændingen ved forbrugeren.
151
5. Beregning ved hj ælp af retvinklede trekanter: 1.
tJ.U L1 = tJ.U N = 1 ·R L er
Ll c-
Ved forbrugeren forekommer følgende spændinger:
U 2L1N
L2 c-
U 2L1L2 = U 2L1L3 = (1,5· U fl - I'J.U L1 ) 2 + (~)2 L3
(1,5.Ji1-I.R)2+(U;lr
U 2L2L3 = U lL2L3
2.
Eksempel 3.5.1.1
Til et 40 m langt 1,5 mm2 kabel tilsluttes mellem fase L3 og nullen en RL =T L
belastning på 10 A ved cos'!' = 1. De symmetriske udgangsspændinger
kan regnes at være 3 x 400/230 V. Samtlige spændinger ved forbrug. 'h 3 = I .
eren skal bestemmes.
I N+ I
h 3 =1.
152
1.
Ll
m
O~----------LI__~
~R~LI-__~~o2
L3 G>-_~J~L3~
• ____-[==~ ______(~I~L3;N-~lO~A~
2.
~ nullen en RL = rL . l = 12,1·0,04 = 0,48 4 D.

pændinger - -
ed. forbrug- I L3 =I L3N
JN + h 3N =O=>J N = - h 3N
h3 = I N = 10 A
153
3. Ved belas:-
LI, = LI, U 2L3:\ =:.
,,",'
,, ,,
,, ,,
, ,"
,, ,,
"
,/ :
,, ''
,/ / = , '
/ f -/ .31'1 = /:-
,, ,, 1
1/ ! U 2L2~ = ~
,/ ,!
! N : U 2L312 = l.
,/ / ' ! , , ,6. U.,
U 2L312 = (
L3, U 2L1l2 =[
)
I
7 U, = 200 V
I forbin
4.
vil den
c,UI:l = c,UN = I . R = 10 . 0,484 = 4,84 V
LI
Fig.
154
Ved belastningen findes følgende spændinger:
U 2L3N = 230 - 2 . I . R = 230 - 2 . 4 ,84 = 220 V
U 2L2N = U 2L1 N = 200 2+ ( 2230 + I . R )2
= 200 2 + ( 2!0 +4, 84 f

U 2L2N = U 2L1N = 233 V
U 2L312 = U 2L3Ll = ~(1,5 . 230 - I . R) 2 + 200 2
U 2L312 = U 2L3Ll = ~(345 - 4,84)2 + 200

U, = IISV 2
= 395 V
U 2Lll2 = U1 L1L2 = 400V
3.5.2 Induktiv belastning mellem 2 faser

I forbindelse med beregning af spændingen i ledningens forbrugsende
vil den arbejdsgang, der er beskrevet under ohmsk belastning mellem
fase og nul, også kunne anvendes her.
CD lu
Llo----+------~
L2 o----------~c=J~--~o
1l.J
L3 O - - ---+- -- -- - - j
N o~----------tc=J~----o
Fig. 3.5.2.1 4-leder installation med induktiv belastning mellem 2 faser
155
2. l
-U 2LIL3 =
2
- -
I Ll = I LIL3
l L3 + l LIL3 = o ~ l L3 = - l LIL3
tan A =
3.
-
Il) = L.Il)
-
7 \
,
\
'
\ a -- .-
\ L I, \ ._- "t->.
- --l <p \ b \ 4 . Til
~-A~p,~~__~~__'~
, ~.-u~~~~~.
-T-«i_A
Ll ,
U 2L IL2 =
U 2L3L2 =
U 2LI l\ =
c = I . RL
a = I . Re . cos~ U 2L3 N =,
b = I . Re ·sin~ U 2L2N = l.:
L2, = L2,
Eksempe
Fig. 3.5. 2.2 Vektordiagram for induktiv belastning mellem 2 faser I enden
mellem
Samtlige =
erne i ta,-
156
~U2LIL3 = (~UILIL3r - b 2
- a
U2LIL3 = ~UfLIL3 - (2· b) 2 - 2· a
U 2LIL3 = ~UfLIL3 - (2 . I . R L . sin tp)2 - 2 . I· R L . costp
b 2b
tanA =
1 U 2LIL3 + 2a
-ZU2LIL3 + a
4. Til beregning af øvrige spændinger ved forbrugeren anvendes cosi·

nusrelationen:
U 2LIL2 = ~U'~l + (1 LI . R L )2 - 2 - (U nI - I LI - R L ) - cos(60 + tp - A)
U2L3L2 =~U~l +(h 3 -RLl 2 - 2-(U nI ·I L3 -RLl-cos(60 +tp- A)
U 2LIN = ~Ufl + (1 LI - R L )2 - 2 - (U f1 - I LI - RTJ - cos(30 + tp - A)
· coscp U 2L3N = ~Ufl + (h3 - R L )2 - 2 - (U f1 - h 3 - R L ) - cos(30 + tp - A)

-smcp U 2L2N = U IL2N
Eksempel 3.5.2.1
-.ser I enden af et 100 m lan gt 4 x -2,5 mm' kabel tilsluttes en forbruger
mellem fase L, og fase L,. Forbrugeren optager 18 A ved costp = 0,6_
Samtlige spændinger ved forbrugeren skal bestemmes, idet spænding.
erne i tavlen ved kablets udgangspunkt er 3 x 380 V.
157
3.
L
l ____~~.-'------~
L I Øo
Z LqJ
L2 o---__+-- - - - j
R L = rL ·1 = 7,41·0,1 = 0,74 1 Q
XL " O
I Ll · R L =h2 · R L = 18· 0,741 = 13,3 V
2.
L3
- -
IL1 = ILIL2
°
1L2 + 1LI L2 = ~ 1L2 = -1LIL2
cosq> = 0,6 ~ q> = 53, 10
c=!·R L -
a = J . Ri.
b =!. R L
158
~- ----------------
3.
L3 L2
- -../<P=A\
-lull = 1 1.2
c =l·RI. =18 · 0,741=13,3V

a = l· RI. . cos ep = 13,3· cos53,1 = 8,0 V
b = l . R I. . sin ep = 13,3 . sin 53,1 = 10,6 V
159
4. Spændingerne U2 ved forbrugeren: 3 .5.3 B
U2LlL2 = ~U':l - (2 · I· R L sinq»2 - 2· I· R L . cosq>
U 2LlL2 = ~3S02 - (2 '10,6)2 - 2 . S

U 2LlL2 = 363,4 V strøm og
fra be\a5
b . 10,6 bind l .
LA = arcsin -::--- arC Sln -
l 190
-2 Ul
n Ved dj;-
LA = 3,2 0
Lq> - A = 53,1 - 3,2 = 49,9 0
U 2LIL3 = ~3S02 + 13,3 2 - 2· 3S0 · 13,3· cos (60 - 49,9)
U 2LIL3 = 366,9 V
U 2L2L3 = bs0 2 + 13,3 2 - 2 . 3S0 . 13,3 . cos (60 + 49,9)
U 2L2L3 = 384,7 V
380 )2 2 3S0
U 2LIN = ( .J3 + 13,3 - 2 .J3
·13,3· cos (49,9 - 30)
U 2L IN = 206,9 V
380 )2 2 380
U 2L2N =
(
.J3 + 13,3 - 2· .J3 ·13,3· cos (49,9 + 30)
U 2L2N = 217,5V
160
3.5.3 Blandet belastning tilsluttet en ledning med resistans
og induktiv reaktans
Den simpleste metode til at bestemme spændingerne ved forbrugeren
er beregning med komplekse tal, idet belastningsstrømmene som en
acceptabel tilnærmelse afsættes ud fra de kendte spændinger i
ledningens forsyningsende. Er belastningerne ikke angivet i form af
strøm og cosf{!, kan der udføres en tilnærmet beregning af strømmen ud
fra belastningens impedans og de kendte spændinger Ul (se evt. seriens
bind l).
Ved disse usymmetriske belastninger kan beregning af spændingerne

ved forbrugeren foretages efter følgende arbejdsgang:
1. Strømskema tegnes og ledernes strømpile orienteres positivt mod

forbrugeren .
2. Kirchhoffs første lov opskrives for knudepunkterne og Kirchhoffs

anden lov opskrives for de tre strømkredse, der dannes af faserne og
nullen.
3. Vektordiagram med de kendte spændinger U, i ledningens for-

syningsende tegnes og belastningsstrømmene afsættes (tilnærmet)
ud fra disse.
4. Spændingerne i ledningens forbrugsende beregnes:
161
1. 3.
@
-O~~~I '--~
Fig. 3.5.3.1 4-leder installation med usymmetrisk belastning
2.
- -
I Ll = I LlL2
I L2 + h1L2 = I L2L3 => h2 = I L2L3 + (- I LlL2 )

- - - - - - Fig.3. 5.3_2
I L3 + I L2L3 = I L3N => I L3 = I L3N + (-I L2L3)
- - --
I N + I L3N = O=>I N = - I L3N
I L1 . Z L + U 2L1N - I N . Z L - U 1LlN = O =>

U 2L1N = U ILIN - I LI . Z L + I N .Z L
og tilsvarende for L2 og L3:
U 2LIN = U 1L1N - ILI ,Z L +I N ,ZL
U 2L3N = U IL3N - I L3 . Z L + I N . Z L
162
:3.
,,
,
a '
--------}------------_.
<p"
~ " L~:Ll
............
Fig.3.5. 3.2 Vektordiagram med spændingerne U, og belastningsstrømmene.
163
4. U,L2L3 holdes som reference , hvilket ifølge fig. 3.5.3.2 giver: L
U lLl N = U lLlN L 90 <D

L1
U 2LIN = U lLlN - I Li . Z L + I N . Z L
U 2LIN = (U lLlN L 90 ) - (I Ll L 90 + a) . (ZL L q:>L)
L2
+ (I NLO) . (ZL L q:>L)
U 2L2N = U lL2N - h2 . Z L + I N . Z L
U 2L2N = (U 1L2N L - 30) - (h2 L - 30 - fJ) . (ZLLq:>L)
+ (I N L O) . (Z LL q:>L)
N
U 2L3N = U lL3N - I L3 . Z L + I N . Z L
U 2L3N = (U 1L3NL - 150) - (h3 L - 150 - y) . (Z LL q:> L)
+ (I NLO)· (ZL L q:>L)
U 2LIL2 = U 2L1 N - U 2L2N
U 2L2L3 = U 2L2N - U 2L3N

tanq:>L =
U 2L3Ll = U 2L3N - U 2Ll N
2.
Eksempel 3.5.3.1
Til et 150 m langt 4 x 50 mm 2 NOIK-AL·S tilsluttes mellem faserne L,
og L2 en induktiv belastning på 20 A m ed en cosq:> = 0,5, mellem fa serne
L2 og L3 en ohmsk belastning på 30 A og m ellem L3 og N en induktiv
belastning på 40 A med en cosq:> = 0,5. Samtlige spændinger ved
forbrugeren skal beste mmes idet spæ ndin gerne ved ledningens fOl'SY-
ningse nde er 3 x 400/230 V.
164
~r: L
® lu R x, ® 20A
LI
U' ll~ lu 'Zl U'LlN cos", = 0,5

lu
L2
30A
U,u" lu 'ZL U'l)~ cos", = 1,0
lu
L3
40A
1u"" lu z, 1 u"" cos", = 0,5
I,
N
RL = rL ·1 = 0,641· 0,1 5 = 0,0962 O

X L = X L . l = 0,081 . 0,15 = 0,0122 O
ZL =~Rt +Xt = ~0,09622 +0,0122 2 = 0,0970

XL 0,0122 o
tanmL =- = = O 127 =? mL =72
r RL 0,0962' -r ,
2.
- - - - - -
I L2 + I LIL2 = I L2L3 =? 1 L2 = 1 L2L3 + (- I LIL2)
- - - - - -
I L3 + I L2L3 = I L3N =? I L3 = I L3N + (-/ L2L3)
[Il faserne LI - - - -
,Ile m fasern e 1 N + 1 L3N = O=?I N = - 1 L3N
. en induktiv
nelinger ved
ngens forsy-
165
3. 4.
U 2LL-
U 2Ll~
U 21Z-
U 2L2.'\
lu J UN
U 2L2.'\
- l Ull +-,-,-;;\--""'''''--,---------------ck::--~
U 2L3~
U2L3~
Med UIL2L3 = UIL2L3LO som reference fås for strømmene:

U 2L3~
I LIL2 = I LIL2 L60 - I UL2 = hlL2 L -120
U2L l~
I L2L3 = l L2L3 L O - I L2L3 = I L2L3L -1 80
U 2L l~
I L3N = h 3N L- 21 0 - I L3N =h 3N L - 30
U 2L2L3
lu = 20 L60 A
U 2L2L3
l L2 = (I L2L3LO) + (I LIL2L - 120) = (30 L O) + (20 L - 120)
I L2 = 26,5L - 40,9 A U 2L3L;

I L3 = (I L3NL - 210) + (I L2L3L - 180) = (40 L - 210) + (30L -180) U 2L3Li -
I L3 = 67,7 L 162,8 A
IN =-h 3N =40L-30A
16 6
4.
U 2LlN ~ U ILIN - I LI . Z L + IN .Z L
~ (230L90) - (20L60) . (0,097 L7,2)
+ (40 L - 30)· (0,097 D,2)
U 2L1N ~ 226,7L89,3 V
U 2L2N ~ U lL2N - I L2 . Z L +l N .ZL
U 2L2N ~ (230L - 30) - (26,5L - 40,9) . (0,097 L7,2)

+ (40L - 30)· (0,097 D,2)
U 2L2N ~ 231,3L - 29,8 V
U 2L3N ~ U I L3N - I L3 . Z L + IN .Z L
U 2L3N ~ (230L -160) - (67,7 L162,8) . (0,097 L7,2)

+ (40L - 30) . (0,097 L7,2)
U 2L3N ~ 222,7 L - 148,1 V
U 2LlL2 ~ U 2LlN - U 2L2N ~ (226,7 L89,3) - (23 1,3L - 29,8)
U 2L1L2 ~ 394,8L120,1 V
U 2L2L3 ~ U 2L2N - U 2L3N ~ (231,3L - 29,8) - (222,7 L - 148,1)
U 2L2L3 ~ 389,8LO,4 V
U 2L3Ll ~ U 2L3N - U 2LlN ~ (222,7 L - 148,1) - (226,7 L89,3)

~ - 180) 2L3Ll ~
U 394,2L - 119,1 V
167
3.6 Redekamledning med uens belastede delafsnit
Specielt ved sti- og vejbelysningsanlæg er man ofte i den situation, at

der i nogle delafsnit af et 4-leder kabel vil gå strøm i nullen. Dette er
naturligvis ensbetyden de med, at der på de nævnte strækninger vil
være et spæn dingsfald i nullen for uden spændingsfaldet i de belastede
faser.
A B c D
...
L3-N l2-N L1 -N
Fig. 3.6.1 Redekamledning med 3 ens 1-fasede belastninger

Strømmene
I fig. 3.6.1 er vist en belastningsfordeling, der vil give strøm i nullen på
delstrækningerne BC og CD. Der vil ikke gå strøm i nullen på stræk- CD: LI
ningen AB, idet de 3 ens belastnin ger herfra vil ses som en symmetrisk 1.2
3-faset belastning. Regnes der med ohmsk belastning vil der kunne L3
tegnes følgende vektordiagram med den tilnærmelse, at strøm mene N
afsættes ud fra de symmetriske spændin ger, der findes i punkt A.
BC: LI
1.2
L3
AB: LI
L2
L3
l\
En instaE..
tværsnit .::Il
fald kan --
168
a= l UN · R AD = ~~.IAI)
b = JNBC ' R Be = !'.UNBC
C = JNCD ' RCD = !'.UNCD
d = l UN ' R Ac = !'.UUAC
e = l UN ' RAB = !'.UUAB
~--
Fig. 3.6.2 Vektordiagram for strømmene i fig. 3.6.1
Strømmene i de enkelte delstræ kninger:
CD: LI l LIN
L2 O
L3 O
N - [ L IN
BC: LI l LIN
L2 l L2N
L3 O
N (- l LIN) + (- l L2N ) = l NBe
AB: LI ~LI N
L2 [L2N
L3 [ Lill
N ( - h IN) + ( - l L2N ) + (-l L 3N) = O
En installation af den beskrevne type vil normalt være udført med

tværsnit mindre end 50 mm 2 , hvorfor der ved beregning af spændings-
fald kan ses bort fra ledningens induktive reaktans.
169
Ved tilnærmet beregning hvor !J. U (i modfase til strømmen) projicer~
ind på de enkelte udgangs spændinger (Ul) vil der fremkomme følgende
spændinger i punkt D:
U2LIN = UILIN - hIN· RAD - IN CD . RCD - INBC· RBC· cos60

U2L 2N = UIL2N - 1L2N· RAC + INCD· RCD· cos60 - INBC· RBC· cos60
U2L3N = UIL3N - h 3N . RAB + I NCD . RCD . cos 60 + I NBC . RBC
Ved mindre simple net, f.eks. hvor antallet af forbrugere ikke samlet
giver en symmetrisk belastning, eller hvor fordelingen på faserne er
ujævn, vil det være lettere at løse opgaven ved beregning med kom-
plekse tal. For at sammenligne de to metoder vil der i det følgende blive
vist beregning med komplekse tal på nettet i fig. 3.6.1 med vektor-
diagrammet vist i fig. 3.6.2 som grundlag og med fasespændingen
U ILl N som reference. Det er her endvidere nød"endigt at huske på reg-
lerne nævnt i afsnit 3.5.3, hvor det anføres, _at J.L . Z L skal trækkes fra
fasespændingen i udgangspunktet medens I N . Z L skal lægges til.
For fasespændingerne i punkt D i fig. 3.6.1 gælder således:
a = IDL1~ =
Idet I N varierer langs strækningen fremkommer følgende formler: b = JEJ_" =

C = Ia.~'
U2LI N = U ILlN - hIN· ZAD + I NBc· ZBC + I NcD· ZCD d = 1"_,, =
e = lsu'
U2L2N = UIL2N- h 2N · ZAC+ INBc· ZBC+ IN CD . ZCD
U 2L3N =UIL3K - IL3N· ZAB + I NBC ZBc+1Nc D · ZCD
Eksempel 3.6.1
Til et belysningsanlæg på en parkeringsplads er der fremført et 4 x 10
mm2 kabel, der sløjfes mellem de enkelte standere. For at kontrollere
spændingerne ved armaturerne skal det største spændingsfald i led·
ningen beregnes. Med et tværsnit mindre end 50 mm 2 skal ledningens
induktive reaktans ikke medtages i beregningerne. Samtlige strømme
afsættes ud fra spændingerne i punktet A.
I efterfølgende vektordiagram afsættes strømmene i de enkelte del-

strækninger:
170
~jiære;;
gendr A B C D E F
-60
I
444 4~
IO A 10 A 10 A 10 A 10 A
L3 -N L2-N LI-N L2-N L3 -N
~e
\
\
\
~ d
~e Er
kom- L3
lebm
LI a
a = I ouN = I L 1AD b + c = I L2AC

b= [ t UN = JUCE d + e = I uA "
c = I CL2N L2 f = -/EL2 N = -lcL2 N = i Noe
d = l FUN = JLJBF g = - I DLIN
e = I BL3N b h= -/FL3N = I NEF
I
I 1= i NDE = I NA'd
/
~c
171
EF rL = 1,83 [
RL = rL .[
AB = 100 m
- -
IN = - I FL3N
DE :hl = 0
IL2 = I EL2N
h s = IFLsN
- - -
I N = (- I FL3N) + (-I EL2N)
- -
CD : I LI = I DLIN
- - = j-
h s = lpL3N
IN = (- I FL3N) + (- I EL2N) + (- I DLlN) = o

- -
BC : l u = IDL IN
- - -
h2 = I EL2N + I CL2N
- -
AB : I LI = I DL IN
- - -
I L2 = I EL2N + I CL2N
- - -
IL3 = IFL3N + IBL3
- - -
I N = (- I CL2N) + (- I EL3N)
Ved tilnærmet beregning kan det samlede spændingsfald fra A til F

beregnes som summen af spændingsfaldene på de enkelte delstræknin-
ger projiceret ind på de r espektive spændinger , idet det huskes, at
spændingsfaldet I . R ligger i modfase til strømmen 1.
172
rL = 1,83 [Q/km]
R L = rL - l [Q]
AB = 100 m og BC=CD = DE=EF=50 m
/lU LI.N = /lU LIAB + /lU LIBC + /lU LICD + /lU LIDE + /lU LIEF
+/lU NAB + /lU NBC +/lU NCD +/lU NDE +/lU NEF
=I LIAB -RAB+ILIBC - R BC +I LICD -R CD +0+0

- I NAB - R AB - I NBC -R BC -cos60+0 - I NDE -R DE
- I NEF - R EF - cos 60
= I LI - RAD - I NAB - R AB - I NBC - R BC - cos60 - INDE - R DE

- I NEF -R EF -cos60
= 10 -1,83 (0,1 + 0,05 + 0,05) - 10 -1,83 - 0,1

- 10 -1 ,83 - 0,05 -cos60 -10 -1,83 - 0,05
- 10 -1,83 -0,05 -cos60
= 3,66 - 1,83 - 0,4575 - 0,915 - 0,4575 = O V
=-
173
t.U L2N = t.U L2AB + t.U L2 BC + t.U 2LCD + t.U 2LDE + t.U L2EF
+t.U NAB +t.U NBC +t.U NCD +t.U NDE +t.U NEF
= I 2LAB . R AB + I 2LBC . R BC + I 2LDC . R CD + I 2LDC . R DE + O
+I NAB ·R AB · cos 60 +I NBC ·R BC +0

+ I NDE ·R DE ·cos 60 - I NEF ·R EF ,c0860
= 20 ·1 ,83·0,1 + 20 ·1,83 ·0,05 =
+ 10 . 1,83 . 0,05
+ 10 ·1,83 . 0,05 + 10 ·1 ,83 . O, l· c0860
+ 10·1 ,83·0,05 + 10 ·1,83 . 0,05 . cos60
-10 ·1,83 . 0,05 . cos60
= 3,66 + 1,83 + 0,915 + 0,91 5 + 0,915
+ 0,915 + 0,4575 - 0,4575 = 9,15 V
Beregne;;
nævnt væ:
hvor
'Lt. U = I
Idet [j .c
dingsfald
174
Ef t.U L3N ~ t.U L3AB + t.U L3BC + t.U L3DC + t.U L3DE + t.U L3EF
+t.U NAB +t.U NBC +t.U NCD +t.U NDE +t.U NEF
c - R DE + 0 ~I L3AB -R AB+ I L3IlC -RBc+IL3DC -RCD + I L3DE -R DE
+ I L3EF - R EF + I NAB - R AB - cos 60 - I NBC - R BC - cos 60

+O+I NDE -R DE -co860 +I NE F - R EF
~ 20 -1,83 - 0,1+ 10 -1 ,83 - 0,05

+ 10 -1,83 - 0,05 + 10 -1,83 - 0,05
+ 10 -1,83 - 0,0 5 + 10 -1,83 - 0,1 - cos60
- 10 - 1,83 - 0,05 - c0860
+ 10 -1,83 - 0,05 - cos60
+ 10 - 1,83 - 0,06
~ 3,66 + 0,915 + 0,915 + 0,915
+ 0,915 + 0,9 16 - 0,4575 + 0,4575 + 0,915
~9, 15V
Beregnes den samme opgave ved hjælp af komplekse tal, skal der som
nævnt vælges en referenceretning og t.Ur kan beregnes ud fra formlen:
- -
U f2 ~ U fl - t.U f + t.U N ~ U fl - I L - RL +I N - RL ~ U fl - 1.,t.U
hvor
Idet U I Ll N ~ U l l l N LO holdes som r efer ence, kan det samlede spæn-

dingsfald fra A til F ber egn es på følgende måde:
175
- -
/!,.U tLl N = I LiAB . R AB + I LlBC . R BC + I LiCD . R CD + O + O
- - - -
- I NAB . R AB - I NBC . R BC - O - INDE· R DE - I NEF . R
= (10 LO) . (1 ,83 . 0,1)

+ (lO L O) . (1,83 . 0,05) + (10 L O) . (1 ,83 ·0,05)
=
- (10 LO) . (1,83 . O, l) - (10 L60) . (1 ,83 . 0,05)
- (10 L O) . (1 ,83 . 0,05) - (10 L - 60) . (1,83 . 0,05)
= (1 ,83 L O) + (0,915 L O) + (0,915 L O)
- (1,83 L O) - (0,915 L 60) - (0,915 L O)
- (0,91 5 L - 60)
=OV
/!,.U fL2N = lL2AB . R AB + ! L2BC . R BC + ! L2 CD . R CD + ! L2DE . R DE
+O - ! NAB ·R AB - ! NBC ·R BC - O - ! l\DE ·R DE - ! NE F·r
= (20 L - 120) . (1,83 . 0,1) + (20 L - 120) . (1,83 . 0,05)

+ (10 L - 120) . (1,83 . 0,05) + (10 L - 120) . (1,83 . 0,05)
- (10 L O) . (1,83 . 0,1) - (10 L60) . (1,83 . 0,05)
- (10 L O) . (1,83 . 0,05) - (10 L - 60) . (1,83 . 0,05)
= (3,66 L - 120) + (1,83 L - 120) + (0,91 5 L -120)

+ (0,91 5 L - 120) - (1,83 L O) - (0,91 5 L 60)
- (0,915 L O) - (0,915 L - 60)
= 9,7 L - 139 V
denne PnlmdJ
176
- -
-" U fL3N =I L3AB ·R AB +I L3BC · R BC +I L3CD ·R CD
+ lL3DE . R DE + R DE + lL3EF . R EF - I NAB . R AB

- -
- I NEC . R BC - O - INDE ' R DE - I NEF . R EF
= (20 L. - 240) . (1,83 . 0,1)

+ (10 L. - 240) . (1,83 . 0,05)
+ (10 L. - 240) . (1,83 . 0,05)
+ (10 L. - 240) . (1,83 . 0,05)
+ (10 L. - 240) . (1,83 . 0,05)
- (10 L.O) . (1,83 . 0,1) - (10 L.60) . (1,83 . 0,05)
- (10 L.O) . (1,83 . 0,05) - (10 L. - 60) . (1,83 . 0,05)
= (3,66 L. - 240) + (0,915 L. - 240) + (0,915 L. - 240)

+ (0,915 L. - 240) + (0,915 L. - 240) - (1,83 LO)
- (0,915L.60) - (0,915L.0) - (0,915L. - 60)
= 9,7 L.139 V
3.7 Midler til formindskelse af spændingsfald

-" Ur = I w ·R L + I w L ,X L
Et spændingsfald kan formindskes , hvis resistansen, den induktive

",aktans eller den induktive wattløse strøm gennem ledningen gøres
:nindre.
Det er klart, at også en formindskelse af wattstrømmen kan gøre spæn ·

illngsfaJdet mindre, men denne løsning er ikke realistisk, idet det m å
:'oru dsættes, at forbrugeren skal have den aktive effekt, der er brug for .
.\t æ ndre på en lednings tværsnit betyder, at resistansen æ ndres, hvor·

=od den induktive reaktans er næsten uafhængig af tværsnittet. M
ienne grund er det ofte nødvendigt at øge tværsnittet uforholdsmæssigt
177
meget for at opnå nogen æ ndring af spændingsfaldet, når der benytte5 Eksempel
store tværsnit.
A
I stedet for at lægge stor e kabeltværsnit for at overholde de krævede
maksimale spændingsfald, ka n det i nogle induktive belastningstilfælde
betale sig at fasekompenser e ved para llelkompensering.
Ved denne metode formindskes den induktive wattløse strøm gennem

ledningen og det betyder et formindsket s pændingsfald.
IW =I B . cosrp
I WLl = I B . sin rp
I WL2 = I WL1 - Ic
SL ,: 100m
L1 : 300m
1. 1 Beregl
punk-
resæ
1. 2 H\= .
-
der ~
1.
1.1 ~ l::i
Tilsb
"'l;. =
Fig. 3.7.1 Strømskema ved paraflelkompensering "'l:f =
",Cf =
Ud fra et givet maksimalt spæ ndingsfald i en radialledning er de Tils
muligt at kombiner e ændring af tværsnit og tilslutning af kondensa- 300 ::::
~ r:, =
torer, således at den bedste teknisk e og økonomiske løsning opnås.
178
Eksempel 3.7.1
A B c
FL
Punkt 2 Punkt I
SLS S LS
SL, SL,
D D
SL,: 100 m 4 x 50 mm' NOBH-Cu-S D: IB= 100 A cos '1' = 0,8

SL, : 300 III 4 x 50 mm' NOBH -Cu-S
1. 1 Beregn /l, Ur i stikledningen ved tilslutning til punkt 1 henholdsvis

punkt 2, og angiv det maksimale spændingsfald , der må være i
r esten at installationen.
1. 2 Hvor stor skal stikledningen være ved tilslutning til punkt 2, når
der skal være samme /l,Ur, som beregnet ved tilslutning til punkt
l.
1.1 /l,Ur i SL
Tilslutning punkt 1: 100 m
/I, Ur = IB . R SL' costp + IB' XsL 'sintp
/I, Ur = 100·0,388' 0,1 ' 0,8 + 100·0,08·0,1·0,6
/I, Ur = 3,6V
Tilslutning punkt 2: 300 m

300 m stikledning betyder at /l,Umoo = 3 . /l,Unoo
/I, Ur = 3·3,6 = 10,8 V
179
Ifølge Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 stk. 525 anbefales det 1'ransform
at ""U i en installation ikke overstiger 4 % af den nominelle
spænding.
""Uf max = 4 % af230 V = 9,2 V tiklednin
P unkt 1: ""U til resten af installationen = 9,2 . 3,6 = 5,6 V
Punkt 2: ""U til resten af installationen =9,2 . 10,8 =· 1,6 V :\'lotorgen
1.2 Ved tilslutning i punkt 2 kræves der et øget tværsnit af SL.

Generator
Uanset tværsnit er I . XL . sin ip næsten konstant hvilket betyder.
at tværsnittet skal øges forholdsvis meget for at give samme
spændingsfald som ved tilslutning i punkt 1:
SL må ændres til 4 x 240 mm 2 NOBH·Cu·S l
""Ur = 100 . 0,0787 . 0,3 . 0,8 + 100 . 0,077 . 0,3 . 0,6

""Ur = 3,3 V
Eksempel 3.7.2
Et rensningsanlæg har installeret en stor asynkronmotor, der driver en
pumpe. Til motorens anden akselende er der tilsluttet en gasmotor. 2
således at den af rensningsanlægget producerede gas kan anvendes til
at drive gasmotor . asynkronmotor· pumpe.
Er der ikke behov for pumpedrift kan gasmotoren drive asynkronm<>-

toren som generator, hvis overskydende energi så kan leveres til de'
offentlige net.
1 Spæn
100 A cos<p = 0,8 Den a ~

TRAFO kunne le'
SL p
GL
200 A cos<p = 0,8
u"' = IO kV
180
Transformer: Sn = 400 KVA
R'l'2= 5 mD
XT2 = 14 mD
Stikledning: 100 m 4 x 240 mm 2 NOBH-Cu-S

R SL = 0,0787·0,1 = 7,87 mD
X SL = 0,0770·0,1 = 7,70 mD
Motorgenera tor : h /l = 245 A

COSq:>1I1 = 0,85 (motor/generator)
Generatorledning: 200 m 3 x 150 mm 2 NOBH-Cu -S

R GL = 0,126' 0,2 = 25,2 mD
XGL = 0,070' 0,2 = 14,0 mD
l Beregn den maksimale generatorspænding hvis den skal kunne

levere h ele sin effekt til forsynin gsn ettet, når rensningsanlægget
og andre er uden forbrug, idet spændingen på 10 kV ruveau er
stiv_ Netselskabernes krav om at Ur S; 244 V (Un S; 422 V) gælder
et vilkårligt sted i forsynin gsnet og installation under generator-
drift.
2 Ber egn det maksimale spændingsfald med anlægget i motordrift

idet Stærkstrømsbekendtgørelsens a nbefalin g vedrørende spænd-
ingsfald i installationer skal overholdes_
1 Spændinger ved generatordrift uden forbrug
Den asynkrone generator skal magnetiseres fra nettet (IwL) for at

kunne levere energi (Iw).
181
Motorle '
TRAFO
Iw = 208 A
'",,- = 130A f--- - -- - -IGJ
u" = 10kV '",,- = 130A t.U n ~ 12 2
"Et.U n ~ 6 ,5
IWG = 1111 'cosrp = 245 . 0,85 =208A

For at for
I WLG = lIil . sinrp = 245 . 0,53 = 130 A
t.U nT =.J3.(- I w ·R T2 +I WL ·X T2)
= .J3 (- 208·5 ·10 ,3 + 130 ·1 4 .10 - 3 ) = 1,4 V
t.U n SL ~.J3 (- 208 · 7,87 .10 - 3 + 130·7,7 .10 - 3 ) = - 1,1 V
t.U nGL ~.J3 (- 208 .25,2.10 - 3 + 130 ·14,0 .10 - 3 ) = - 5,9 V

"Et. U n = 1,4 - 1,1 - 5,9 = - 5,6 V
Efter fase
10000 _
U nG ~ U nI - t.U n ~- - - (- a,6) = 405,6 V
25
t.U nGL ~
2 Spændingsfald ved motordrift og normal belastning
"Et. U n ~
Spændingsfaldet beregnes under normal belastning i stikledning og
generatorledning. Placeringen
generatoren.
t.U n " 4%,,, 16V leveres en f;
Stikledning: Spændin
LI W ~ 100 . 0,8 + 245 . 0,85 ~ 288,3 A
LI WL ~ 100 . 0,6 + 245 . 0,53 ~ 190 A t.Ust;
t.U n ~ .J3 (LIw' R SL + LI WL . XsLl t. Ustign.<
t. Ustigoi.-
t. U n ~ .J3 (288,3 . 7,87 .10 - 3 + 190 . 7,7 .10- 3)
t.U n ~ 6,5 V
182
Motorlednin g:
!J.U n =13 (I w -R GL +I WL -X GL)

!J. U n = 13 (245 -0,85 - 25,2 _10 - 3 + 245 - 0,53 -14,0 _10- 3 )
!J. U n = 12,2 V
l.!J.U n = 6,5 + 12,2 = 18,7 V > 16 V
For at forbedre spændingsfaldet kan der parallelt med motoren placeres

et kondensatorbatteri på f.eks_ 84 kvar '" 121 A. Formlen for beregning
af spændingsfald er herefter:
!J. U n = 13 (I W - R L + (I WL - I c) - X L)
Det fremgår at formlen at netspændingsfaldet i både SL og GL

forbedres med:
13 I c XL-
Efter fasekompenseringen bliver spændingsfaldene således:
!J.U nSL =6,5-13-121-7,7-10 - 3 = 4,9 V
er
!J.U nGL = 12,2 - 13 -121 -14,0 _10 - 3 = 9,3 V
e
L!J.U n = 4,9 + 9,3 = 14,2 V < 16 V
Placeringen af kondensatorbatterriet betyder også, at spændingen ved

generatorenJmotoren stiger under generatordrift, idet der nu kun skal
leveres en I WL på 9 A (130-121) via nettet_
Spændingen stiger med:
!J.Usligning = 13 - Ic -(XT2 + XSL + XCL)

!J.Ustigning = 13 -121 -(1 4,0 + 7,7 + 14,0) _10 - 3
f'j, USlignillg ;::: 7,5 V
183
Med fuldtlastet fasekompenseret generator og uden forbrug på lav· 4. Sele
spændingssiden af transformeren bliver spændingen ved generatoren
herefter 405,6 + 7,5 = 413,1 V. Hvilket overholder kravet om en maksi·
mal netspænding på 422 V. 4.1 Defini
Selektivitet
hvis en o,'
ker, at det
eller den d
udkobles.
Fællesre
sikrer et
der er næ
get isolere;;
4.2 Selek
Serieforb
184
~g på la\"·
!E'oeratoren
4. Selektivitet
l eo maksi·
4.1 Definition
Selektivitet mellem seriekoblede overstrømsbeskyttelser er til stede,

hvis en overstrøm forårsaget af en fejl eller overbelastning kun bevir·
ker , a t det overstrømsbeskyttelsesorgan, som er n ærmest fejlstedet ,
eller den del af installationen, hvor overbelastningen forekomm er,
udkobles .
F æ llesregulativet eller Bekendtgørelsen for elektriske installationer

stiller ingen krav om selektivitet, men Net selskabet kan i der es
leveringsbetingelser stille krav om selektivitet. I bekendtgørelsen for
lavspændingstavler anbefales det, at der ved valg af udstyr til kort ·
slutningsbeskyttelsen i tavlen er selektiv med kortslutningsbeskyt·
telsesudstyret for de afgående kredse.
Stæ rkstrømsbekendtgørelsen har derimod ingen krav til selektivitet

mellem overstrømsbeskytt elsesudstyr.
Da der er stadig stigende krav til driftssikkerhed i et moderne

industrianlæg forlanges et passende valg af beskyttelsesappara ter,
der sikrer en hurtig afbrydelse af kortslutningen, men som samtidig
sikrer et minimum af driftsforstyrrelser i a nlægget .
For a t opnå dette skal den sikring, maksimalafbryder eller lignende,

der er nærmest fejlstedet udkoble. Dette medfører at resten af anlæg·
get isoleres fra den fej lramte del.
4.2 Selektivitet mellem seriekoblede smeltesikringe r
Serieforbundne sikringer vil forholde sig selektive, hvis deres udløse·

kurver (udløsebånd) ikke berører hinanden , når der er taget h ensyn
til udløsekurvernes tolerance.
185
125 A NH2
EJ I
200 ANH2 A
EJ
Fig. 4.2.1 Selektivitet mellem seriekoblede sikringer
Hvis den 3-fasede kortslutningsstrøm i punkt A er 1000 A kan

s meltetiden for de to sikringer aflæses af udløsekarakter is tikkerne i
fig. 5.5.
for 125 A NH2 sikring er tsmelte = 0,5 sek.

for 200 A NH2 sikring er tsmelte = 6 sek.
Idet lys bue tiden tI er ca_ 5 ms vil den 125 A sikring smelte og bryde
kredsen før den 200 A sikring har n ået sit smeltepu nkt, og der er
selektivitet til s tede.
t
/ 125A NH2
~200 ANH2
0,5 sek. - -- "* - - - - -

I
I
l'
I
L---------~------~~~----------~4
1000 A
Fig. 4.2.2 Skitse af smeltekurve for Siemens NH2 sikringer Normalt
med sel
H vis kortslutningsstrømmen i stedet for l kA bliver 6 kA vil sikrin- 1:1,6_
gernes smeltetidel' blive meget mindre. Ved:
sikringer
186
I fig. 5.5 aflæses den virtuelle tid til følgend e værdier:
for 125 A NH2 sikring er t,m,lte = l ms

for 200 A NH2 sikring er t, m, lte = 4 ms
Da lysbuetiden tL er ca. 5 ms vil 125 A sikringen vær e i alt 6 ms om

at afbryde kortslutningsstrømmen. Dette er ensbetydende med, at
200 A sikringen gennemløbes af kortslutningsstrøm men i 6 ms og den
vil herved brænde over.
Ved store kor tslutningsstrømme er det derfor ikke nok at kræve, at

udløsekurverne (udløsebåndene) ikke berører hinanden , h vis man
skal have selektivitet.
Man må her stille krav, at den specifikke energi Pt, der udvikles i
smeltetiden og lys bue tiden for 125 A sikringen, er mindre end den
og bry - specifikke energi der udvikles i smeltetiden for 200 A sikringen.
= der er
På grund af bl.a. sikringskUl'vernes tolerance kan der i praksis
regnes med, at selektiviteten i fig. 4.2.3 er i orden, når den totale
brydeenergi for den nærmest fejlstedet svarende sikring S" er mindre
end 80% af smelteenergien for den foransiddende sikring S2.
rts2 (Sme lteenergi) . 0,8 ;?: 12tS1 (Lysbue + Smelteenergi)
s,
EJ
s,
EJ
Fig. 4.2.3 Selektivitet mellem seriekoblede sikringer
Normalt kan der for sikringer med samme udløsekarakteristik regnes

med selektivitet , hvis forholdet mellem sikringernes mærkestrøm
1:1,6.
Ved selektivitetsvurderinger bør man være opmæ rksom på, at
sikringer kan være forvarmet. Er dette tilfæ ldet, nedsættes smelte-
187
tiden. Fig. 4.2.4 viser den procentiske smeltetid som funktion af den Smelteene
procentiske belastning af sikringer. Lysbueen
Total sp
Smeltetid i % 100 -.........

80 ~
~ Tiden t, ;-
60 I'----
~
40
I
o 40 60 80 100%
belastning
Fig . 4.2.4 Sikrings smeltetid i procent som funktion af belastningen tiviteten i
Eksempel 4.2.1 Selektivitet mellem seriekoblede sikringer

4.3 Sele
Beregn om der er selektivitet melle m 16 og 25 amperes neozed sikrin· og e
ger når den 3· fasede kortslutningsstrøm i punktet A er 400 A.
s.
__~____~lr
CJI)HE3 E_A
3+D_0_2__~IE3~
16_A~D+I_I_
A
Fig. 4.2.1. 1 Ledningsdiagram
Da forholdet mellem 16 og 25 A sikring er mindre end 1,6 (1 ,6 ·16 Der vil ,'
= 25,6 Al beregnes de s pecifikke e ner gier.
Den totale brydeenergi for 16 A sikring:
Ifølge beslutningsskemaet fig. l.7 .2.l.1 aflæses først tiden t, i fig. 5.1
til ca. 3 ms.
Da 0,1 sek. " t, > l ms
aflæses følgende specifikke energier. energige

kom met -
188
ion af den Smelteenergien aflæses i fig. 5.3 til 520 A' s
Lysbueenergien aflæses i fig. 5.4 til 402 A' s (780 - 5 18)
Total specifik brydeenergi = 520 + 402 = 922 A 2 s
Smelteenergien for 25 A sikring:
Tiden t, aflæses til 1,8 . lO·' sek. I fig. 5. 1
Da 0,1 sek.? t ,?' l ms (fig. l.7. 2. l.1)
aflæses følgende specifik energier.
Smelteenergien for 25 A sikring afl æses i fig. 5.3 til 2800 A's.
Da den totale brydeenergi (922 A' s) for den 16 A sikring er mindre

end 80% af smelteenergien (2240 A' s) for den 25 A sikring, er selek·
lYngen tivitet en i orden.
nger
4.3 Selektivitet mellem parallelkoblede sikringer
led sikrin· og efterfølgende sikring
A
Fig. 4.3.1 Ledningsdiagram
6 ·16
Der vil være selektivitet , hvis totalenergien (lysbue og smelteenergi)
for sikringen S, er mindre end 80% af smelteenergien for sikring S2
ganget med faktoren n', hvor n er antallet af parallelle sikringer pr.
fa se .
i fig. 5.1
0,8 f2t S2 (Smcltccncrgi) . n 2 . ;:;: PtS} (Lysbue + Smcltccncrgi)
Faktoren n' er en størrelse der tilgodeser den største specifikke

energigennemslip ved parallelle sikringer. Denne faktor er ABB
kommet frem til ved forsøg og beregninger.
189
Den totale
Eksempel 4.3.1 Selektivitet mellem parallelkoblede sikringer end 80% af
og efterfølgende sikring (5,8· IO' A-
opfyldt.
Er der selektivitet mellem sikringerne, n år den 3·fasede
kortslutningsstrøm i punktet B er 8 kA?
Ved beregning af selektiviteten forudsættes at de para llelle kabler er

af sa mme tværsnit og længde.
200 A NH2
H:I-t________ _ -1180 ~ NH2 4.4 M -

1
200 A NH2
Smelteenergi og lysbueenergi for de to 250 A sikringer
Tiden ts aflæses til ca. 4 ms i fig. 5.5.

Da 0,1 sek. <: ts > l ms (fig. l.7.2. l. 1)
aflæses følgende specifikke en er gier. (LT. I ,.
Smelte energien aflæses til 2,2 . 105 A's (fig. 5.7)

(Ii, n)·
Lysbueen ergien aflæses til 3,46 . 10 5 A's (fig. 5,8)
(ft n (230 V) -12 ts I ms) = (420000 - 205000)
Total brydeenergi = (2,2 + 2,15) . 105 = 4,4 . 105 A's
(ST, Im.
Den totale brydeenergi for 200 A sikring:
Hver af de 200 A sikringer gennemløbes af 4 kA og smeltetiden af·

læses i fig. 5.5 til 1,4 · IO ' s.
Da 0,1 sek. <: ts > 1 ms (fig. l.7.2.l. 1) aflæses følgende specifikke
energIer:
Smelt eenergien for l sikrin g = 1,8 . 105 A2S (fig.5 .7)

= =
Smelteener gien for 2 sikringer 1,8 . 10 5 . 2 2 7,2 . 105 A's
190
Den totale brydeenergi (4,4 . 105 A2s) for den 250 A sikring er mindre
aing er end 80% af smelteenergien for de 2 parallelle 200 A sikringer
(5,8 . 105 A2S) . Selektiviteten er i orden da følgende betingelse er
opfyldt.
1 t 250 (Lysbue _+ smelteenergi) ~

2 2
0,8 . n . 1 2tSmelteenergi
ler ;er
4.4 Maksimalafbryder (effektafbryder)

En maksima lafbryder har normalt både en overbelastning-og en
uforsinket kortslutningsudløser. Desuden k an nogle t yper afbrydere
fås med en tidsforsinket kortslutningsudløser.
Funktionerne i afbryderens betegnes som følgende, alt efter fabrikat:
(LT, l" a) - udløser: Langtidsforsinket strømafbængig

udløser (LT = long time)
(Ii, n)- udløser: Uforsinket strømuafbæ n gig udløser

(hurtigudløser)
(l = lnstantaneus)
(ST, 1m , l ,d, Z)- udløser: Korttidsforsinket udløser

(strømafb æn gig eller - uafbæ ngig)
(ST = short time)
en af-
-'-e
191
I
LT-udløser
ST-udløser
I-udløser
L -_ _~_ _ _ _- L_ _ _ __ _~_ _ _ _ _ _ _ _ _ _~I
l, I
(a) (n)
Fig.4.4.1 Ud/øsekurver for maksima/afbryder
Princippet for udkobling af en maksimalafbryder er vist i fig. 4.4.2.
Aktiveringstiden eller
mindste påvirkningstid Tidsindstilling Egentid Lysbuetid
ta akti
tv tv tidsin.
te egenu
Fig. 4.4.2 Maksima/afbryderens udkob/ingsprocedure
Ifølge lEe 947-2 må tolerancen for kortslutningsudløseren være

± 20% af den anførte aktiveringsstrøm.
l fig. 4.4.3 vises tidsforløbet for en udkobling af en maksimaJafbryder,

4.5 Selel,;
samt betegnelser fra fabrikantens datablade (Siemens).
Stro
Tids;;
192
~ _ _ _ _ __ _ _ _ t. _ __ _ _ _ ____ _ _
t.-~·~------ ~----~+C-- l -I~- I,
Sikkerhedsafstand
Fig. 4.4.3 Afbryder med mekanisk overslrømsudløser

~t:id
og mekaniske tidsre/æer
ta aktiverings tid tL lysbuetid

tv tidsindstilling to åbningstid
t, egentid tg samlet brydetid
..re
11 ~'der1'
4.5 Selektivitet mellem maksimalafbrydere
Selektivitet mellem maksimalafbrydere kan opn ås på følgende måde:
Strømselektivitet eller naturlig selektivitet

Tidsselektivitet
193
Tavle A Tavle B IKmaks_ {Il )
udløsetideJ
rQl ·1:
CD/ 1 K mi,. (Il )
C
ændrer ~g
græ n sek'lll
\t
J
2
r2
I
l , l"
/
I K maks _(Cl
I K min.(C)
altid være
strøm m eDi
I [S] Selektinl
-~ Kolde grænsekurver for T, - udløsere En kortsl-;,.;
lige sted b
Varme grænsekurver for T, -udløsere h skal de
Varm græsekurve 2 må ikke genstand
~ berøre kold grænsekurve l standen.
Ved en fej
strømmen
slutningS"l
Indstillingsområde for I, Selekti\i-

,
I prøverne j
I simalafbr:
I
,I
,I For at op;
'-- aktiverin;
mindst ir
aktiverm,
overstrøm
elekt roni.;
med strø
l [A] mellem d.
l, I, I K min. (U)
l _ IK mah _(C) Aktiverin
Km m.(C)
af h ens,
dels e\'er
Fig. 4.5.1 Ud/øsekurver for seriekob/ede maksima/afbrydere højere el
endepulli
Selektivitet mellem LT - (I" a) udløsere.
Ved seriekobling af maksimalafbrydere vil der normalt være en så

stor forskel i mærke strø m på maksimalafbryderne at der er naturlig
selektivitet mellem LT (I" a) - udløserne. Dette gælder hvis der anven-
des udløsere af samme type. Man skal dog være opmærksom på, at
194
udløsetiden ved overstrøms udløser en af den termomagnetisk e type
ændrer sig ved opvarmning af LT (I,. a)- udløseren. Derfor må varm
græ nsekurve 2 ikke b erøre kold grænsekurve l (fig. 4.5.1). Der vil
altid vær e selektivitet til stede hvis forholdet melle m indstillings-
strømmene Ir, for LT (I" a )- udløserne er større end 1,6.
Sele ktivitet m e llem l (n)- udløse r e

En kortslutning ved apparat "c", fi g. 4.5.1, vil være det mest sandsyn-
lige sted hvor en kortslutning vil forekomme. Kortslutningsudløseren
h ska l derfor indstilles større end kortslutningsstrømmen ved brugs ·
genstand c, for at opn å strømselektivitet ved en fejl i brugsgen·
standen.
Ved en fejl umiddelba r t efter ma ksimalafbryder l vil kortslut nings-

strømmens størrelse kunne overstige aktiverings strømmen for kort-
slutnin gsudløser en h for maksim alafbryder 2.
Selektivitetsgt'ænsen bestemmes derfor ved prøvning. Resultaterne af

prøverne foreligger i form a t selektivitetst abeller i k a ta loger for mak-
sima lafbryder e.
For at opnå selektivitet skal der på grund af toler a ncer (± 20%) på

aktiveringsstrømmen for I (n)- udløser en i maksimalafbryder 2,
mindst indstilles på en ak tiver ingsstrøm, der mindst er 2 gange
a ktiveringsstrømmen for maksimalafbryder l , h vis der er a nvendt
overstrømsrelæer af den termoma gnetiske type. Ved anvendelse af
elek troniske overstrømsr elæer bør faktor en være 1,5. I forbindelse
med strømselek tivitet ska l ma n vær e opmærksom på, at ka blet
melle m de 2 maksimalafbryder e er kortslutningsbesk yttet.
Aktiveringsstrømmen for I (n)- u dløseren i maksima lafbryderne må

af h ensyn til dels kortslutningsbeskyt telse af efterfølgende ledning,
dels eventuelt beskyttelse mod indirekte berøring, ikke indstilles
høj er e end ca . 80% af mindste forventede kortslutningsstrøm i
endepunktet a f efterfølgende ledning.
e en å
IJ.aturlig
. anven -
m på. at
195
Indstilling af maksimalafbryde re (fig. 4.5.1). 4.6 Sele
Maksimalafbryder 2.
h ~ 0, 8 . IK min. (B) p.g.a kortslutningsbeskyttelse af kablet

mellem maksima lafbryder 2 og tavle B
og p.g.a . beskyttelse mod indirekte
berøring af tavle B.
h > IK ma ks. CG) p.g.a. selektivitet ved fejl i

brugsgenstanden Fig_
12>2·lJ p.g.a. usikkerhed på udløserkurverne. Ved en k

(mekanisk e afbrydere) selekti\-i
L
h> 1,5 ·lJ p.g.a. usikkerhed på udløserkurverne. 2.
(elektronisk e afbrydere)
Hvis der -
kortslut -
Ved selektivitet lige efter afbryder l skal der enten bruges
selektivitetstabeller eller udføres beregnin ger.
Maksimalafbryder 1. og større
minm'e en
I l S 0,8 . IK min. (C) p.g.a. kor tslutningsbeskyttelse af kablet
mellem maksimalafbryder l og br u gsgen-
standen og beskyttelse mod indirekte be-
røring af motoren.
Følgende selektivitetseksempler er beregnet ud fra, a t der ikke findes

selektivitetstabeller. Dette kan forekomme ved anvendelse af forskel-
lige fa brikater eller en maksima lafbryder udskiftes med en nyere
model.
Ved nyinstallation bør der a ltid a nvendes maksimalafbrydere a f sam-

me fa brikat, og selektiviteten bør altid under søges ud fra selekti-
vitet stabelIerne.
196
4.6 Selektivitet mellem ikke strømbegrænsende
maksimalatbrydere med l, og 1- udløsere
Tavle B
let
,B CQ)C2>
~t
l
l
r2
l, 1"
TK min. motor
Fig. 4.6. 1 Selektivitet mellem seriekoblede maksimalafbrydere
Ved en kortslutning lige efter afbryder 1 kan der ikke opnås total
selek tivitet, da føl gende betingelser bør være opfyldt:
1. h <; 0,8 . IK min. (A)

2. h > IK maks. (A)
Hvis der ikke kræves total selektivitet, men kun selektivitet ved en
kortslutning ved motoren (delvis selektivitet) indstilles h udløseren
efter følgende r etningslinier:
Udløseren indstilles større end forekommende indkoblingsstrømme

og større end den største kortslutningsstrøm ved motoren men
mindre end den mindste kortslutningsstrøm ved afbryder 1.
le
a. Startstrømme l
~ < h < IK min. (A) . 0,8
b. IR maks. motor J
~ find
Or'S-e -
l nyere
197
Eksempel 4.6.1 Selektivitet mellem ikke strømbegrænsende l.
maksimalafbrydere med I " og 1- u dløsere 2.
Data
Afbryder l
Id: 10 A
I : 500 A 4.7 Se
Afbryder 2 be
1,2 : (300·630) indstilles på 600 A
I : (600·7560)
([}
Kortslutningsstrømme
Punkt A h moh. = 10 kA, I Kmin. = 8 kA

Punkt B IKmoks. = 5 kA, IK min. = 3,4 kA
Ved motor IK maks . = 2 kA, IK min . = 1 kA
Ved ko
Motor
a. Indstil h udløseren på afbryder 2, h vis der kun skal være

selektivitet ved en kortslutning ude ved motoren. Hvis 11
Desuden skal der tages hensyn til, at kablet melle m ningen
maksimalafbryderne er kortslutningsbeskyttet. ningsbes
Fig. 4.6.1.1 Seriekob/ede maksima/afbrydere
h udløseren indstilles på 2,5 kA p.g.a. følgende forhold:
1. h > I K mak s. (motor)

2. h < 0,8 . h,min. (B)
198
lSende 1. h> 2 kA
;ere 2. h < 0,8 . 3,4 kA
4.7 Selektivitet mellem ikke strømbegrænsende

maksimalafbryder og efterfølgende strøm-
begrænsende maksimalafbryder
Fig. 4. 7.1 Ledningsskema for sefektivitetsundersøgefse
Ved kortslutning skal h udløseren for afbryder 2 indstilles højere end

den værdi afbryder l kan b egrænse stødstrømmen til, og normalt
mindre end 80% af den mindste kortslutningsstrøm ved afbryder 1.
Hvis h udløser en indstilles højere end IK min. ved afbryder l , vil led-
lem ningen mellem de to maksimal afbrydere normalt ikke vær e kortslut-
ningsb eskyttet i alle fejltilfælde.
Icut off. eff., afbryder 1 ::; h :::; IK min. afbryder 1 . 0,8
199
Eksempel 4. 7.1 Selektivitet mellem ikke strømbegrænsende
maksimalafbryder og efterfølgende strømbe-
grænsende maksimalafbryder
Er der selektivitet mellem afbryder l og afbryder 2 når kortslutnings-

strømmen i punkt B er følgende:
lK mah. = 20 kA og lK m;n. = 12 kA
l , I"
Fig. 4.7.1.1 Selektivitetsundersøgelse
Oplysninger:
Afbryder l , (fabrikat Schneider Electric)
NS 100NTM25
1" (20-25)
I, 300 A 4.8
Afbryder 2, (fabrikat Moeller)
NZ M 10-630N/ZM-630
1'2 (300 -630)
lz (600-7560)
clr•
3
Ved 20 kA er I , uttoff,ff. strømmen 6,6 kA for afbryder l.(fig. 5.10).
lz udløseren indstilles på 7 kA så følgende betingelse er overholdt:

l,
I cut orr. dl. NS100 ~ ]z :os;
IK min. (13)
6,6 kA < lz S 12 kA
200
nde
mb e-
mmgs-
-- --~ -- - - -- ,
, ,
, ,
r, Å
,,
~--------~-~--~~-----------------. ~
/ ' 20 kA
I c u,offcfL = 6,6 k.A
Fig. 4.7.1.2 Principskitse for strømbegrænsningskurve for

maksima/afbryder (fig. 5.10)
4.8 Selektivitet mellem maksimalafbrydere

med Ir, log 1m udløsere
Im(Jk~.(C) l Kmaks.(B) JK maks.(A) l Kmaks (molor)

I K min.{C) JKllli n,(1l1 l K min.(A) l K min. ( moto r)
LUl
Jdt: ~-~\tI _I- D
I3 m, l , Id
Fig. 4.8.1 Selektivitet mellem maksima/afbrydere
201
For at rIJj,
kor tslum:
t [S] udst yre;;
I 2 3 Indstillin
den kun 1
ødelægge
I"
Inds t illi
1- u dløse!
strøm . H
rens fuld
Hvis 1- .
ledningei
Afbryde
L _ ____----=======~~ __ 1 [A]
Fig. 4.8.2 Ud/øsekuNer for maksima/afbrydere

Afbr yd.
Hvis der, på grund aflav modstand i forbindelsesledningerne er lille
forskel på kortslutningsstrømmene de steder hvor
maksimalafbryderne er tilsluttet, vil selektivitet kun være mulig hvis
L
foransiddende maksimalafbrydere er forsynet med en
korttidsforsinket udløser( 1m udløser).
L
Udkoblingen af den foransiddende maksimalafbryde forsinkes meka-
nisk eller elektronisk så længe, at den efterfølgende
maksimalafbryder med sikkerhed har afbrudt for Afbr yd
kortslutningsstrømmen.
Ved tidsindstilling af de enkelte korttidsforsinket udløser l

(1m udløsere)anbefales det at indregne en sikkerheds tid på ca. 50 ms.
Hvad angår strømindstillingen af 1m udløseren skal denne indstilles

på ca. 1,5 gange (se fig. 4.9.2) strømindstillingen for den efterfølgende
afbryders 1m eller I udløser.
202
For at mindske kortslutningsstrøm mens virkninger ved maks.
kortslutningsstrøm ved foransiddende afbryder med I m udløser,
udstyres denne ofte yderligere med en I udløser.
Indstillingsstrømmen for denne I udløser skal dog vælges så højt, at
den kun reagerer på maks. kortslutningsstrøm, og den må ikke
ødelægge selektiviteten.
Indstilling af I - I m - udløsere
I- udløseren indstilles på en værdi der er større end motorens start-
strøm. Hertil lægges normalt en sikkerhedsfaktor 4 - 6 gange moto-
rens fuldlaststrøm.
Hvis I- og Im - udløseren desuden skal kunne kortslutningsbeskytte

ledningerne ved en kortslutning skal indstillingen være følgende:
Afbryder l
Motorens startstrøm < Il < IK min. motor

[Al
Afbryder 2
er lille
ilig hvis
h > IK maks. a fbryder 1
1,5 . It- udluser, afbryder 1 ::; 1m 2 ::; IR min. a fb ryder l

meka-
Afbr yder 3
h > IK mak s . afb ryde r 2

;;Oms.
1,5 . h. udløser, afb ryde r 2 :os; 1m 3 ::; IK min . afbryde r 2
'1illes
iJlgende
203
Eksempel 4.8.1 Selektivitet mellem maksimalafbrydere med
1,-, log Im- udløsere
Bestem indstillingen af maksimalafbryderne I,·, og I · og 1m , udløsere,

når der kræves total selektivitet.
Fig. ~
Kortslutnings· og belastningsstrømmene er følgende: (se fig. 4.8.1.1)
Punkt A: IKmaks. = 31 kA Afbry d er

IK min. = 28kA
IB = 910A
Punkt B: IK maks. = 18kA

I Kmin. = 12 kA II· u
IB = 410 A IncE
Punkt C: IK m a ks . = 8kA Afbryd er

IK min. = 4kA
1,2 : 41
Motorens fuldlaststrøm er 30 A og startstrømmen er 6 gange fuldlast· ],. udlø

strømmen i 5 sek. Inels
Data (Fabrikat Moeller) 1m2' U

1.5
Afbryder l NZM 7-40 N IncE
[,'1 (25 ·40)
II 380 Tidsforsm.
Afbryder 2 NZM 14·800 S Afbr yder

[,.2 (403 ·800)
1m 2 (1008·8000) I ,, : gIe
la (1512·9600)
Forsinkelsestid : 100, 150, 200, 250, 300 ms h udlø
Inels
Afbryder 3 NZM 14·1250 S
[,.3 (806·1600) 1m 3' udlø
1m3 (2016·16000) 12
la (3024·19200) Ind;;
Tidsfors -
204
l , 1"
) Fig. 4.8.1.1 Selektivitet mellem maksimalafbrydere
Afbryder 1
Id - udløseren indstilles på belastningsstrømmen

Indstilles på 30 A
II - udløseren indstilles på en værdi der er (I,'a,JIn + 6) . lø

Indstilles på 380 A ~ (6 + 6) . 30
Afbryder 2
1,2 : 41 0 A (lø)
12- udløseren indstilles på en værdi der er større end 8 kA

Indstilles på 9 kA
I m 2- udløseren indstilles på en værdi der er større end

1,5 . 0,38 (0,57 kAJ, men mindre end 4 kA
I ndstilles på 2 kA
Tidsforsinkelsen indstilles på 100 ms
Afbryder 3
1,3 : 910 A (lø)
13- udløseren indstilles større end 18 kA

Indstilles på 19 kA
Im 3- udløseren indstilles større end 1,5 . 2 (3 kAJ , men mindre end

12kA
Indstilles på 5 kA
Tidsforsinkelsen indstilles på 200 ms
205
4.9 Selektivitet mellem maksimalafbrydere ved hjælp Selekti\ite
derved g
af selektivitetstabeller kortslut .
Til vurdering af selektivitetsforholdet mellem maksimalafbrydere udgiver
mange fabrikanter selektivitetstabeller.
.. .
Up. lreRm ! ~RlNS' OONlSXlHJL NRlNS'60NlSXlHJL NS250NJHIL
Tri p unit TM·D
<O•
m ·o
I,<o. ,,, ". ,.. .,,,
TM·D
!" I" I"•., '"

DownSlleam Ratlng (A)
Salling Ir "
l,., [,., " , I IT
NR' OOF T T
"""
' 5 '.63 ' .8
NS, OO N
.. 0'
' .5 '.63 0.8 2 T T T
Tripunil Tt.1 ·0 O, 063 j O.8
T T T
I 10, 63 0.8 T T iT
.."".
50 10.63 0.8 T T T
10.8 2 ,T T T
"
T IT T
NS100SXIH o., ,., , 0.63 0.8 2 2

T
T
T
T
T
T
Fil;;
" O, "
.."
0.63
Tnp unit TM·O 2S
"O, 0.63
08
' .8
2 2 T
"" " "

T .T
36
, 0.63
063
' .8
2 ,,
2
36
36
36 36
"63 '.8
0.8 2 36 36 136
80 36 36 38
"O
,., ,., ,o,s
JO , 36 38
Forholde
NS'OOl
" 0 ,63 0.8
" T T T
Trip unil TM·O 2S
."
50
O., 05
10.5
'63
. 0.63
'63
'63
0.8
10.8
0.8
0.8
", 2
2
2
.2
T
36
36
J6
T
36
36
36
T
36
138
,.
36
63 '.8 36 36
NR' 60F
80
"O 2
2
"
36
2.6
36
36
,
J6
36
' 63
NS,60NlNE
Trip urJil TM ·O
BO
<O.
I, 2
'2
2.6
26 , ,,'
l
,,,
"
'"
",
NS ' 60SXIH
.
,,,,
Trip uI'lil TM ·D 80
26
2.6
26
l'
.,
Eksempel
NS,60L
' 60
' 63 2.6
"
,
Trip ul'lil TM·O 80
".
2.6
,
l'
',
NR250F
"
....
,'"
2'
,'
12.5
Er der se
strøm i p
NS250N
Tripuno1TM·O ,,,
'" " 2.'
2.'
20'
... C[}
280
NS250S)(JHIL
" " .2 ,2.5
Trip urotTM·D
,'" 2'
i 2,5
Fig. 4.9.1. Se/ektivitetstabe/ (fabrikat Schneider E/ectric)
206
hjælp Selektivitet stabellerne er udarbejdet ved hjælp af forsøgsresultater og
derved garanterer fabrikanten, at der er selektivitet op til de
kortslutningsstrømme der er angivet i tabellen.
ere udgiver
Ved brug af selektivitetstabellen , fig. 4.9.1, skal følgende betingelser
være opfyldt:
--
,...,
... "" '"
,, ,,
Efterfølgende
maksimalafbryder
TM
Foran siddende maksimalafbryder
TM
I,· " 1,6
1m ? 2
STR
Ir ~ 2,5
1m" 1,5
, ,, ,,
,, STR I,,, 1,6 I,,, 1,6
, ,, ,, 1m ? 1,5 1m" 1,5
,
,, ,,
,
, ,, Fig. 4.9.2 Forholdet mellem foransiddende og efterfølgende
maksimalafbryderes indstillinger
"" " "
"" """ """
,"" ,"" "" Forholdet I,
I r foransiddende maksima lafbryder
r , , I r efterfølgende maksimalafbryder
"
" "" ""
"" " ""
..
" "" "
u
" " ,"
z.o ,
Forholdet I In
I In fora n siddende maksimalafbryder
I m efterfølgende maksimalafbryder
...... • ,
,
,,,
...... ,
,,
Eksempel 4.9.1 Selektivitet mellem maksimalatbrydere
vedhjælp af selektivitetstabeller
• ,
'. ,, '-"
""
""
Er der selektivitet mellem afbryderne når den mindste kortslutnings-
strøm i punktet B er 3 kA og den største kortslutningsstrøm er 5 kA?
.. ,, ""
""
"" ®r-r:-~-+-1-
/2 Ja
-t<I'r~ ~
Fig. 4.9.1.1 Seriekoblede maksimalafbrydere
207
Afbryder l (Schneider Electric)
NS 160 N -
TM 160 D
I" 128 A
Ii 1250 A
Afbr yder 2 (Schneider Electric)

NS 250 N -
TM 250D
1'2 225 A
h : 2500A
Foransiddende
maksimalafbryder
NS 250 N
TM
160 200 250
Efterfølgende
maksimalafbryder
NS 160 N 63
TMD " 80
100
125 ren , vi.!
160 .......... ......... ........ ......... 5 kA sikringe
- u dløser
Fig. 4.9. 1.2 Uddrag fra fig. 4.9. 1
Ved kor:
sikringe
4.10 Selektivitet mellem maksimalafbryder og normalt
efterfølgende smeltesikring nlngs -
deres Io
Fig. 4. 10.1 Selektivitet mellem maksimalafbryder og

smeltesikring
208
Overbelastningsområde "
Fig. 4.10.2 Ud/øsekurver for maksima/afbryder og smeltesikring
l overbelastningsområdet, indtil aktiverin gsstrømmen for 12- udløse-

ren, vil der vær e selek tivitet, såfr emt den øverste gr æ nsekurve for
sikringen ikke rører udløseka rakteristikken for den fuldt belastede 1'2
-udløser.
Ved kortslutning sk al 12- udløseren indstilles højere end den værdi

sikringen kan begr æ nse stødstrømmen til. (Cut-off-strømmen) , og
nor malt mindre end lK min. for at være sikker på at kablet er kortslut -
ningsbeskyttet. Ifølge de fl este fabrikanter er deres ma ksimaJafbry-
deres 1- udløsere indstilles efter cutt-off-strømmens effektivværdi.
lEff. cut-off < 1 < IK min . . 0,8
209
Eksempel 4.10.1 Selektivitet Illellem maksimalafbryder og 4. 11 ~
efterfølgende smeltesikring e
Bestem indstillingen af maksimalafbr yderen s J,.- og 1- udløser. når
den skal vær e selektiv med en 25 A D02 sikring. og der i punktet B
kan være en 3-faset kortslutningsstrøm på 10 kA eller en l-faset
kortslutningsstrøm på 4 kA.
Der vælges en NS 250, STR 22 SE 260, fabrikat Schneider Electric

med følgende indstillinger på 1,- og 1- udløseren.
1,2 : (250 - 320), h: (1600 - 3200)
r~ ~
l2 l"
Fig. 4.10.1.1 Selektivitet mellem maksimalafbryder og

smeltesikring
Ved 10 kA er cu t-off-strømmen for en 25 A D02 sikring 2 kA, og

er 1,4 kA (fig. 5.2) .
I,ff.cut.off
1- udløseren indstilles på 1,8 kA, da l efl cut-off. < h < IK min. ta vle B
K ~ 1,21
l cut_ off. t---------:T'-----<;---:::O"'"1'~ l ee
Ch
L--------I-,ffL,-,,,-.Off-. ----~I~K-m'-b-.~ 4
Fig. 4.10.1.2 Principskitse for strømbegrænsningskurve

for smeltesikring (Siemens, fig. 5.2)
210
og 4.11 Selektivitet mellem smeltesikring og
efterfølgende maksimalafbryder
år
tB
(2) CD li
nc
r---E=3------+1"~~~---1~
l , l"
Fig. 4. 11. 1 Selektivitet mellem smeltesikring og

maksimalafbryder
t [S] 1
",_' Øvre grænsekurve for I,, - udløser
c-
, Nedre grænsekurve for l" - udløser
I> l s
;C-' Smeltekurve for sikring
' _ __ __ _..1.,------'--~l [A]

,
,
Overbelastningsområde - -!
Fig. 4. 11.2 Udløsekurve for smeltesikring og maksimalafbryder
211
Eksempe
~~ Specifik smelteenergi for sikring
Er der
slu tnin~
strøm er :
OplysniD
MaksiIru
- Specifik brydeenergi for maksimalafbryder

L -_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ -+!
Sikring
Fig. 4.1 1.3 Principskitse for specifikke energier for sikring 125 A _:Il
og maksima/afbryder
Selektivitet i overbelastningsområdet
loverbelastningsområ det er selektivitet tilstede, hvis der , ved over -

gangen mellem 1,- og 1- udløseren , er en sikkerhedsafstand mellem
L - udløserens øvr e grænse kurve og sikringskurven på mindst l sek.
Selektivitet i kortslutningsområdet
Der vil altid være selektivitet, når maksimalafbryderens totale speci-

fikke energi er mindre end 80% af sikringens specifikke smelteenergi.
Ptsikring (Smcltccncrgi) · 0,8 ~ j2tmaksimala fbryder
212
Eksempel 4.11.1 Selektivitet mellem smeltesikring og efter-
følgende maksimalafbryder
Er der selektivitet mellem sikring og afbryder når den 3·fasede kort·

slutningsstrøm i punktet B er 2 kA og den l· fasede kortslutnings·
strøm er l kA?
Oplysninger
Maksimalafbryder
SN 100 N TM 16 D (Schneider Electric)

I,,: 16 A I,: 190 A
J Sikring
125 A NH2 (Siemens)
I
over- B
Uem
l sek.
Fig. 4.11 .1.1 Selektivitet mellem smeltesikring og efter-
følgende maksimalafbryder
Speci ·
energI.
213
NS lOON l 25ANH2 T[
A
1'1
4
4 ' 10 A' s
I - --- ~- ---
I
TM 16 , l O' A' s
12'
-~ -
I
I
I I
I I
I I
A
+I
I
I
I
I
I I
I I
L-------~2~kA
~------. 1 ~~2~kA
~------------. 1
Fig. 4. 11. 1.2 Principskitse for aflæsning af de specifikke energier
Maksimalafbryderens specifikke totalenergi aflæses i fig . 5.9 til ca.

4 . 104 A2s ved lK = 2 kA. Selekri
k ortslu
Sikrin gens specifikke smelteenergi aflæses i fig. 5.7 til 1,2 . 105 A2 s
ved en kortslutningsstrøm på 2 kA.
Selektiviteten er i orden da 80% af sikr ingens smelteenergi (l . 105)

er større end afbryderens totalenergi (4 . 104).
4. 12 Selektivitet mellem sikring og efterfølgende

motorværn med kortslutningsudløser Eksem
Cl> CD A fi\.A\
r---E}--+I'\"-'---~--+-
1 -~
l , l"
Fig. 4.12.1 Selektivitet mellem sikring og motorværn med

kortslutningsudløser
214
T[S]
l,
l p [A]
r
Fig. 4.12.2 Udløsekurver for sikring og relæ
ca.
Selektivitet mellem smeltesikring og efterfølgende motorværn med
kortslutningsudløser, følger de sa mme principper som selektivitet
mellem smeltesikring og efterfølgende maksimalafbryder (afsnit 4.11)
d.v.s .
Ptsikring (smeltee nergi) . 0,8 ::?: f2trvlotorværn med ko rt1:i lutningsudJoser
Eksempel 4.12.1 Selektivitet mellem sikring og efterfølgende

håndbetjent motorværn med kortslutnings-
udløser
<1) CD A li
r---Er----fl'\...-,--~--+--1----I~
I, l e>
Fig. 4.12. 1. Ledningsdiagram for selektivitetsundersøgelse
215
Er der selektivitet mellem sikring og håndbetjent motorværn n å r den Der er
3- fasede kortslutning i punktet A er 5 kA. Den største kortslutnings-
strøm ved motoren er 2 kA og den mindste kortslutningsstrøm er [2 _
t
O,S kA. 9150 -
7320 <
Oplysninger
D a der
Sikring (Siemen s)
er sele
63 AD02
H åndbetjent motorværn (Schneider Electric)

GV2- M16
I,: (9-12-14), I : 170 A
10'· O
S . l O"'
GV2 M I6 63 A D02
1't [A' s] ft[A's]

4.1 3
3
18 · 10
5
7 .10 3 lO' -- -----

~-- 9150 - --- -- .... -~---,---
I
I
I
I
L _ -L_ _-'-_ _ I I
K L---cc2-1.kA
--5~kA
-'-------iK
2kA 5kA
Fig. 4. 12. 1.2 Prin cipskitse for aflæsning af specifikke energier spec
gin på.
Det h å ndbetjente motorvæ rns specifikke totalenergi i fig . 5.11 til ca.
1S. 10 3 A2s.
Sikringen s specifikke s melteenergi aflæses i fig. 5. 3 til 9150 A 2s .
216
den Der er ikke selektivitet da
f t sikring ' 0,8 < Ptmotorværn
9150 . 0,8 < 18000 A's

7320 < 18000 A's
Da der ingen kraver om selektivitet, er det i praksis i orden, h vis der

er selektivitet ved fejl i brugsgenstanden. Hvis der ønskes fuld selek·
tivitet skal enten sikringen h æves, h vilket kan medføre et større
tværsnit, eller skal det h å n dbetjente motorværn udskiftes.
Der er selektivitet ved fejl i brugsgensta nden da
f t sikring . 0,8 2': f 2tmotorværn

3
IO' . 0,8" 7 . 10 A's
8 . 103 " 7 . 103 A2 s
4.13 Selektivitet mellem smeltesikring og

efterfølgende automatsikring
Q) CD A
r----E3--+1"~ ~ I
1, 1"
Fig. 4. 13.1 Selektivitet mellem sikring og automatsikring
Selektiviteten melle m sikringen og a utomatsikringen er i orden hvis

automatsikringens specifikke brydeen ergi er mindre end sikringens
s pecifikke smelteenergi. Der regnes i praksis med en sikkerhedsmar·
gin på ca. 20% mellem smelte· og brydeenergien.
ca.
2
I t s meltccncrgi, sikring ' 0 ,8 ~ Ptbrydeencrgi, automats ikring
217
Oplys .
Specifik
Ifølge be;;
i fig. 5.-1
Specifik
Den s
Fig. 4.13.2 Specifik totalenergi for C60 automatsikringer

(Merlin Gerin) 2560 < '>'
Eksempel 4.13.1 Selektivitet mellem smeltesikring og efter-

følgende automatsikring
Er der selektivitet melle m sikringen og den efterfølgende a utomat- 22000.-\

sikring n å r den største kor tslutningsstrøm i punktet B er 6 kA.
B
I
Fig. 4.13.1. Selektivitet mellem sikring og automatsikring
218
Oplysninger
Au tomatsikring C 60 N (Merlin Gerin)

3 pol, In = 16 A, Icu = 10 kA
Smeltesikring (Siemens)
35 AD02
Specifik smeltesikring for 35 A D02 sikring.
Ifølge beslutningssk e ma fig. 1.7.2.1.1, side 51, aflæ ses smelteenergien

i fig. 5.4 til 3200 A 2s.
Specifik totalenergi for C 60 N automatsikring.
Den s pecifikke totalenergi aflæses i fig . 4.13.2 til 22000 A2S .
Der er ikk e selektivitet da
0,8 . f2t smcl t.eene rgi. sikring < f2tb rydeenergi. autom at.sikring
0,8 · 3200 < 22000 A2 s
2560 < 22000 A 2 s
C60 N 35 A D02
ener-
1'1 Io tIs
mat-
L
22000 A' s
---7+ l
A
35
I ms
1'1
3200
'--- -7,--:-+ I
6 kA
Fig. 4. 13. 1.2 Principskitse for specifikke energier
219
220
Datablade
221
•
- A
\ \ \
.
2
2
10
, 1\ \ \\ 10
•
6
6 4
\ \
•
2
1\ 1\ \ \ \ 2
10
, \ \ 1\ \\ \ \ O
O
O
6 4
\ \ \\ \
• \\ \ 1\
2
\ 2 c.--:
10
, \ \ \ \\ \ o'
•
6
O 4
4 \ \
2
1\ \ \ f\ \ 2
10
o \ \ \ \ 1\ O~O2
•
6
2
.. \ lOA
\
20A \
\ \
35A \ "'A l00A
Fig.
10
., 2A
\ 6A 16A \ 25A
\ SOA 8OAI\
6
4 \ \
2
"-'\.. '\ \ \ 1\ 1\ \\
\ 1\ 1\ \ \
'"
>
10
O
4
'\ \. \.
2
'" '\.. I\.
"- '\
I'\.t\
t\
I\. '\.."\ .'\.. I\.
~~
10
4 6 8 10
, 2 4 6 8 10
, 2
""
Fig. 5.1 Smeltetider for Siemens Neozed sikringer
222
,
- r-
/"
,.
CD.. I-- .-<ø
10
'00'
,,.
6 80
4 ". =-- ".
'"
2 '"
'" lolA~
,
..
,o
OA
6
4
,.
2
,,
10
6
4
2
,
, 2 4 6 8 10
, 2 4 6
.
B 10 2 4
.-
6 A 8 10 •
leff ---+
Fig. 5.2 51rømbegrænsningskUfver for 5iemens Neozed sikringer
~
'\
_"" 1'\
~~
2 A 4
leff ----+-
223
8
6
2 / ro... /
':'~Vltlll
~ ' /11111~4AII 2A
2 /
/ 1/
"1)' 2 4 6 8 10 2 2 4 6 810 3
Fig. 5.3 Specifik smefteenergi for Siemens Neozed sikringer
Fig. -
224
~
...
(.J1
~
"'~" Baureihe In Pv lJ..I'I 12 ts Pts Pt. Pt.
V> Range 1 ms 4 ms AC 230 V AC 400 V
:3
Serie (t 5:4 ms)
'qr" Byggserie A W K Ns Ns Ns Ns
c
<o 5SE2202 2 1,8 21 3,9 3,7 8,3 10,5
~ 5SE2204 4 1.3 16 14 15 21 24,5
V>
o- 5SE2206 6 1,4 18 54 56 112 140
c::
''"" 5SE2210 10 1 20 116 149 305 360
''""
c9.
5SE2216
5SE2220
16
20
1,6
1,5
28
26
518
880
603
950
780
1 560
920
2000
..,O- 5SE2225 25 1,7 28 1 310 1440 2500 3300
~ 5SE2235
5SE2250
35
50
2,4
3,06
34
42
3200
6650
3440
7180
5700
12300
7000
15200
:3
''""
V>
5SE2263
5SE2280
63
80
4,2
5,4
49
38
9150
17000
9940
18900
18600
28600
23000
34400
<:
(lJ
c 5SE2300 100 6,3 38 31 500 34500 48000 62500
N
'"
Q
V>
'..,S""
<o
'" '"
'"'"
1Cf~
· .- t ' -.
~ :~
I I I ,-
A ~
2
\ \ \ 10~~
\ \ 1\ \
:~
'0 •
•4
-. 2-
I I \T\
2
'0
, \ \ \ \ 1\ .=
,oL
.~
6
\ \ \1\ <1\ •
4
\ \ \ 1\\\ ,
2
'0
, \ \ \ 1\ ~\\\
6
4
\ \\\ f\\ 2
2
' 0•
\ 1\ 1\ 1\ \\ \' l\ '0'- ..
,
•
• \
1\ ,.. ..... 125.\\ 200A "",,'-
2
$A .... IODA \16OA
'"'' """\-
'0 "'"
•• >:
2
1\ \ ,\ 1\\1\
'0
., 1\\ ~ l\
••
2 ""-\1~\ I\. l~
'0 , '\..
, ~ ~~
.
4 6 8 10 2 468103 4 6 8 10
Fig. 5.5 Smelte lider for Siemens NH2 sikringer
226
t•
o
~
6
4
~
ø- l>"
~
4
~;~ ~ ~;;m
~~
2
, '"
2
V
4
/'
2/
'u, O' 4 6 O· 4 6.
Fig. 5.6 StrømbegrænsningskuNer for Siemens NH2 sikringer
227
•
2
/ /
10
8
•
100s
1/
10·' s
/ 1/
6
10-2 $
4
2
/ 10-3 5
10
, 'I. / II / 10 "' 5
8
6
4
2
J.. \ / /
10 • V l\v 1/ 1/ V
8
6 400 A
4
355 A
1\ 3001315 A
2
V 1\1\ 7 2SO~
7
II ~\ I'll 224 A
200 A
10 •
B
6
l60 A
4
\ "- r-; 125 A
2
/ Y. I
lODA
10
,/ '\ II IX l"- I BOA
8 63A
6 SO A
4
35A
2
/ /
10'
10
V, 2
II
4
/,
6 8 10 2
1/ ~~
Fig. 5.7 Specifik smefteenergi for Siemens NH2 sikringer

=
228
~
",
co
.g>
Baureihe In Pv L>~ Pts Pts Pt. Pt. Pr.
'~"
()
Range 1 ms 4 ms Ae 230 v Ae 400 V Ae 500V
Ol Serie
:3 Byggserie A W K Ps Ps A2 s Ns Ns
~
o
3NA2214
3NA2220
3NA3214
3NA3220
35
50
3,2
4,7
12
16
3000
6000
3300
6800
4900
9100
6750
11 600
9300
16000
tO
~ 3NA2222 3NA3222 63 5,9 16 7700 9800 14200 19000 26500
Ol
o- 3NA2224 3NA3224 80 6,8 21 12000 16000 23100 30700 43000
<::
3NA2230 3NA3230 100 7,4 22 24000 30600 40800 56200 80000
'"
"<9.'"
(!)
3NA2232
3NA2236
3NA3232
3NA3236
125
160
9,8
12,6
27
34
36000
58000
50000
85000
70000
120000
91 300
158000
130000
223000
3NA2240 3NA3240 200 14,9 33 115 000 135000 218000 285000 400000
..,Cl' 224
(I) 3NA2242 3NA3242 15,4 31 145000 170000 299000 392000 550000
iD' 3NA2244 3NA3244 250 17,9 38 205000 230000 420000 551 000 780000
:3 3NA2250 3NA3250 300 19 34 361 000 433000 670000 901 000 1 275 000
"'"
Ol 3NA2 252 3NA3252 315 21,4 35 361 000 433000 670000 901 000 1 275000
<: 3NA2254 3NA3254 355 26 49 441 000 538000 800 000 1 060 000 1 500 000
:r: 3NA2260 3NA3260 400 27,S 52 529000 676000 1 155 000 1 515 000 2 150 000
'"
Ol
'..,"
S'
tO
'"
""""
<!)
8
10
5
3
2
7
10
5
3
kÅ
2
K-S 6
10
5
3
2
5
10
5
3
2
2 3 4 6 10 20 30 40 60 100 200 300
~--------------------kArms
Il ------------------~...
Fig. 5.9 Specifik tota/energi for Schneider E/ectric maksima/afbrydere
l
I
1
230
i
100
80
70
60
50
40
kÅ 30
20
10
8
7
6
5
4
2 3 4 6 10 20 30 40 60 100 200 300
1
..
_ - - - - - -- - - - kA rms -----------il..~
-
l) 300
j Fig. 5. 10 Strømbegrænsningskurve for Schneider E/ectric

maksima/afbrydere
I
~
~
j
i 231
l'dl (kA's)
100
1 ~~
/' 4
/~5
1/ '/
c:::; ~ ~6
~:,.-
10
~ ~~ 1--7
V/7/- ::::;;-8
VVV C7
V// ./
'/ /'
V
/
1-- 9
;/ ....
/ 1/
17 10
/ / /
V
1/ -----
0,1
/ 1/ V
/
V
0,01
0,1 10 100
Prospektiv kortslutningsstrøm Ise (kA)
1 24·32 A 6 6-10 A
2 20·25 A 7 4-6.3 A
3 17·23 A 8 2.5-4 A
4 13-18 A 9 1.6-2.5 A
5 9·14 A 10 ' -1 .6 A
Fig. 5.11 Specifik tota/energi for Te/emecanique håndbetjente motorværn
232
Stikordsregister
Aktiveringstid, 193
Anspr echstrom, 100
Arbejdslinier, 102
Arbejdsområde, 102
Asynkronmotor, 180
Automatisk indkobling, 99
Automatsikring, 218, 219
Cirkelkoblin gsprogram, 99
c/k- forholdet, 100
Datablade, 221
Delstrækning, 143, 144
Driftstemperatur, 117
Effekttab, 77, 84
Eksakt beregning, 127,130, 133
Faseforskydning, 79
Fasekompensering, 77
Fasespæ ndingsfald, 136
Fejl, 135
Forbrugssted, 107
Forsyningssted, 107
Fælleskompenseringsanlæg, 89, 90, 91
Fællesregulativet, 21 , 41 , 55, 77, 88
Gen eratordrift , 181

Generatorledning, 181
'00 Grænsetemperatur, 26, 47
sstrøm Ise (kA)
Impedans, 16, 17, 19, 20,22,23, 24, 27, 35, 41 , 42

Indkoblingsstrømstød , 92
Induktans, 119
Induktiv belastning, 109, 129
olorværn Jævnstrøm sresistans, 112
233
K-værdi, 47, 74
Kapacitiv belastning, 132
Kappa,58,59,60,62,63,66,67,71
Kirchh off, 147, 149, 161
Koblingsprogram, 99
Kondensatorbatteri, 82, 86, 88, 90
Konden satortrin, 99 , 102
Kontaktor, 92, 94
Kortslutningsudløser, 15, 26, 56, 98, 195
Kortslutningsbeskyttelse, 12, 43, 44, 45, 52, 53, 55, 66
Definition, 12
Parallelle kabl er, 42, 44
Kortslutningsstrøm:
Afskæringsstrøm (cut-off-strøm) , 70
Asynkronmotorers bidrag, 68
Beregninger, 15, 17, 19, 22, 25, 28, 30, 31, 32, 34, 38,4 1
Boltet, 14
Definition, 14 SeleJ..-:J
1- faset, 29, 30, 32, 33 Selek
2- fa set, 29, 31, 32
3- faset, 28, 30, 31
Formler , 19, 20, 22
Fællesregulativet, 21, 41, 55
Gen eratorfjerne, 16, 65
Impedanser, 17, 19, 20,22, 23,24,30
Korttidsstrøm, 64, 74
K-værdien, 47,74 Pa
Prospektiv, 25
Strømbegrænsning, 69, 70, 71 , 72, 73
Stødstrøm, 58, 60, 61, 62, 63, 70, 71 Sil
Korttidsstrøm, 64, 74 S ille!-.,
Selek :
Ledertemperatu r, 26 Sikrin,;
Lysbueen ergi, 51, 52, 57 Speci5.
Lysbuetid, 49, 186, 193 Speci-
S peed
Maksimalafbryder, 15, 26, 27, 43, 53, 65, 72, 73, 95, 98, 191, 193 Strom -
Indstilling, 196 Sikrin,
Opbygning, 191 Skin-
Specifik energi, 49, 51, 52 , 53 S mel-
Strømbegr æ n sning, 69, 70, 71 , 72, 73
234
Netspændingsfald, 136, 147
Nominelle spænding, 138
Næreffekt, 113
Ohmsk belastning, 126

Overkompensering, 103
Parallelforskydning, 104
Parallelle kabler, 42, 43 , 44
Redekamledning, 142
Redekamformel, 144
Resistans, 16, 18, 19,20,22,25,28,35,42, 111
Selektivitet, definition, 185

Selektivitet mellem:
Maksimalafbrydere, 194, 195, 206, 207
Maksimalafbrydere (ikke strømbegrænsede), 197, 198
Maksimalafbrydere (ikke strømbegrænsende og strøm-
begræ nsende), 199, 200
Maksimalafbrydere med 1,- ,1- og I m - udløser e, 201 , 202, 203,
204, 205
Maksimalafbryder e og sikringer, 208, 209, 210
Parallelkoblede sikringer, 189, 190
Sikring og automatsikring, 218, 219, 220
Sikring og motorværn, 214, 215, 216, 217
Sikringer, 185, 186, 187, 188
Smeltesikring og maksimalafbryder, 201 , 202, 203
Selektivitetstabeller, 206, 207
Sikringer, 41, 42 , 44, 45, 51, 52, 53, 54, 56, 57, 63, 67, 71, 72
Specifik smelteenergi, 51, 224, 228
Specifik lysbueen ergi, 51, 225, 229
Specifik totalenergi, 51, 225, 229
Strømbegrænsning, 69, 70 , 72 , 73, 223, 227
Sikringskurver, 222
Skineffekt, 113
Smeltetid, 49, 51, 70
235
Specifik energi , 45
Definition , 45
Maksimalafbrydere, 53, 67, 231, 232
Parallelle sikringer, 56
Sikringer, 49, 51, 52, 55, 56
Spæ ndingsfaktor C, 28
Spæ ndingfaldsvektor, 125
Stikledning, 179
Stilsta nds cosq>, 103
Stjernekoblede kondensatorer, 80, 82
Strømbegrænsning, 69, 70, 72 , 73
Strømbegrænsningskurver, 71 , 73, 223, 227, 231
Strømfortrængning, 113
Strømtransformer , 100
StærkstrømsbekendtgøreJsen , 123, 185
Stødstrøm, 58, 60, 61, 62, 63, 70, 71
Symmetrisk belastning, 123 , 136
Temperaturkorrektion, 117
Termisk midde Jstrøm, 64, 66
Tidsindstilling, 205
Tilnæ rmet beregning, 127, 130, 133
Trekantkoblede kondensatorer , 82, 83
U symmetrisk belastning, 149
var-relæ, 88, 99, 101

VDE,94
Vekselstrømsresistans , 113
Åbningstid , 193
236

Elektroteknik Bog 6 - El-Tekniske Beregninger, Udg 4

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Elektroteknik Bog 6 - El-Tekniske Beregninger, Udg 4

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Kortslutninger,

Poul Erik Petersen: l. Elektricitet og magnetisme

Desuden foreligger i tilknytning til serien:

Poul Erik Petersen og

Fotografi sk, mekanisk, datateknisk eller anden gengivelse a f denne bog

Denne bog om kortslutningsberegning, fasekompensering, spænd-

De i bogen behandlede emner forudsætter kendskab til grundlæg-

I denne 4. udgave af bogen er indholdet blevet justeret i forhold til

Un der revisionen af bogen har vi modtaget forslag og kommentarer

Ballerup, juni 2006

l Kortslutningsbeskyttelse ............... ......................... 13

2 FasekoITlpensering ............................................ ... .... . 77

3 Spæ ndingsfald .................. ....................... ................ 107

5 Datablade ............ .... .......................... .... ................... 22 1

"En kortslutning er en u tilsigtet impedansløs forbindelse mellem ledere

Der kan således frem komme kortslutning mellem:

Yled de normale da nske forsyningsn et , h vor transformerens sekundær -

De påvirkninger, materiellet udsæ tt es for , n ål' det gennemløbes af en

Et eksempel på mekaniske påvirkninger er den frastødning, ma n få r

De mekaniske påvirkninger er proportion ale med kvadratet på øjebliks-

En lysbues ska devirkning på en person eller på materiel i nærheden af

En lysbue kan i princippet opfattes som en elektrisk leder med variabel

Den kortslutningsbeskyttelse, som kræves for ledninger og t avler, vil

Ved beregninger afkortslutningsstrømme går man derfor ud fra boltede

For a t kunne for etage en nogenlunde r imelig vurdering af, om en

Kortslutningsstr ømmens størrelse k a n måles direkte ved hjælp af måle-

boltede 1.2 Kortslutningsberegningens formler

Det interessante led i ligningen er derfor impedansen Z. Impedansen Z

Højspændingsnettets resistans, RN og induktive reaktans XN findes, når

Dernæst skal resistansen R og reaktansen X for kablerne beregnes frem

l. SK, COS97K, RIX, RN, XN

SN transformerens mærkeeffekt [VA]

P cu1l1 = kobbertab ved fuldlast [W]

IK max = den største kortslutningsstrøm [A] ~

C:-: indsættes som den nominelle spænding.

Opgives derimod RN og XN skal man være opmærksom på, hvilket

1A.1 Insta llationer tilsluttet i lavspændingsradialnet

\ -ed gruppetavler, der forsyn er en enkelt bolig, f. eks. et parcelhus eller

!fter samme Yed bestemmelse af den mindste k ortslutningsstrøm k an der i kabel-

Denne værdi k an også bruges i luftledningsnet , med mindre andet

1.4.3 Inst allationer tilsluttet dire kte til maskenet

Koblingsstation Transformer Tavle

b. Fra koblingsstation til transformer lægges et 500 m langt

a _ Højspændingsnettets impedanser beregnet ved 400 V niveau_

XN = ZN sinl'K = 6,4 -sin 72,8° = 6,1 mn

b_ Højspændingskablets impedanser omregnet til 400 V niveau _

Der kan sættes følgende data for et 3-leder 12 kV PEX-cu kabeL

c. Transformerens impedanser ved 400 V niveau .

1.6 Beregninger af 1-, 2- og 3- fasede kortslutninger

Den største kortslutningsstrøm beregnes ved en ledningstemperatur på

De internationalt vedtagne temperaturkoefficienter er

0.00393 pr. "Cl for kobber

For kobber og aluminium regnes der derfor med en temperaturkoeffi-

Resistansen for et PVC·isoleret kobber eller aluminiumskabel, der

R 70 = R 20 (1+ a (T 2 - 7\)) = R 20 (1+ 0,004 (70 - 20)) ~

Den gennemsnitlige ledertemperatur t kan beregnes efter følgende:

Resistansen beregnes således:

Faktoren 1,5 anvendes også ved kabler hvis driftstemperatur er på

Ved kontrol af, at en maksimalafbryders kortslutningsudløser er

\ 'ed beregning af den mindste kortslutningsstrøm (lK min.) ved enden af

Fig. 1.6.1 Ledningsskema

Fig. 1.6.2 Spændingsfaktor C

I de efterfølgende beregninger sættes faktoren e til l ved beregning af