El F18 2

LYS
Afsluttende eksamensprojekt – D. 1/6-2018
Intern vejleder: Jørgen Gorm Hansen (KEA)

Ekstern vejleder: Jesper Søndergaard (Rambøll)
Lucas Vammen Kistrup - El Installatør - 45111824AELS

Lucas Vammen Kistrup 4AEL – F2018 D. 1/6-2018
Indholdsfortegnelse
1 Forord .............................................................................................................................................. 3
2 Problemformulering ......................................................................................................................... 3
3 Indledning ........................................................................................................................................ 4
4 Dagslysregulering ............................................................................................................................. 5
4.1 Integration med smart installation .................................................................................................. 6
4.2 Hvordan udføres installationer med dagslysregulering? ................................................................. 7
4.3 Energioptimering med automatisk dagslysregulering ved smart installation. ................................ 8
4.3.1 Energioptimerings Scenarier ..................................................................................................... 10
4.3.1.1 Scenarie hvor lokalet er tomt kunne f.eks. være: ........................................................................... 10
4.3.1.2 Scenarie med personer til stede i lokalet kunne være: .................................................................. 12
5 Dynamisk kunstlys ......................................................................................................................... 14
5.1 Døgnrytmelys ................................................................................................................................. 15
5.1.1 Erfaringer indenfor forskning .................................................................................................... 17
5.1.2 Opsummering af døgnrytmelys ................................................................................................. 17
5.2 Dynamisk kunstlys på hospitaler .................................................................................................... 18
5.3 Dynamisk lys i Shopping centre ...................................................................................................... 20
5.4 Dynamisk kunstlys i lufthavne ........................................................................................................ 21
5.4.1 Rambøll case i CPH .................................................................................................................... 21
6 DS/EN 12464-1 ............................................................................................................................... 23
6.1 Oversigt over indendørs områder, opgaver og aktiviteter Tabel 5.26 ........................................... 23
6.2 Belysningsstyrke på det omgivende felt – 4.3.4 ............................................................................. 23
6.3 Belysning af arbejdspladser ved skærme – 4.9 .............................................................................. 23
6.4 Krav til energieffektivitet – 4.11 ..................................................................................................... 24
6.5 Lufthavne – Tabel 5.52 ................................................................................................................... 24
7 Bygningsreglementet ..................................................................................................................... 25
7.1 § 382 .............................................................................................................................................. 25
7.2 § 383 .............................................................................................................................................. 25
7.3 § 384 .............................................................................................................................................. 25
7.4 Konklusion af BR18 - 18 ................................................................................................................. 25
8 Konklusion ..................................................................................................................................... 26
9 Bilag ............................................................................................................................................... 27
9.1 DS12464-1 Tabel 1 ......................................................................................................................... 27
9.2 DS12464-1 Tabel 5.26 .................................................................................................................... 27
9.3 Kontorbelysning baseret på energieffektive arbejdslamper SBI 2009-09 ...................................... 28
9.4 Enlit SPARTAN Data sheet .............................................................................................................. 29
9.5 Sundere dagslys & Kunstlys – Nye veje mod lavenergiarkitektur 2020 .......................................... 30
9.5.1 S. 14 ........................................................................................................................................... 30
9.5.2 S. 16 ........................................................................................................................................... 31
9.5.3 S. 17 ........................................................................................................................................... 32
9.5.4 S. 19 ........................................................................................................................................... 33
9.6 VC-Grid 60 LED lysarmaturer ......................................................................................................... 34
9.7 Vejledningsmøder med intern vejleder .......................................................................................... 36
9.7.1 Møde 09.05.2018 med internvejleder. ...................................................................................... 36
2
1 Forord
Denne rapport er blevet udarbejdet som en del af El installatør uddannelsens afsluttende
eksamensprojekt på KEA (Københavns Erhvervsakademi). Skrevet i samarbejde Rambøll, med
vejledning fra Jesper Søndergaard, Rambøll og Jørgen Gorm Hansen, KEA (Københavns
erhvervsakademi)
Som begge skal have en stor tak for vejledning, samt rådgivning af problemstillinger jeg har haft
igennem mit projektskrivnings forløb.
2 Problemformulering
Dagslysregulering
Kunst belysning, sol afskærmning, energioptimering
Jeg vil undersøge hvordan kunst belysning bruges i erhverv, hvordan udføres installationen til den
nævnte lys type, kan de integreres med smart installationer såsom KNX, kan der være
energioptimering ved nævnte installation?
Hvordan påvirkes mennesker af lys

Jeg vil undersøger hvordan mennesker påvirkes af kunstig lys og hvordan kan man optimere lys til
erhvervs formål
DS/EN 12464-1
Relevante love og regler
Bygningsreglementet
Relevante love og regler
3
3 Indledning
Jeg har valgt at skrive denne rapport omkring lys med fokus på dagslysregulering,
energioptimering og dynamisk kunstlys eftersom kravene for opførelse og renovering af
erhvervsbygninger kun bliver strammere og hårdere at opnå.
Samtidig med dette er der også kommet tildeles mere fokus på energioptimerende løsninger, og
hvordan lyset påvirker den enkelte persons velvære og produktivitet.
Ydermere i form af at der er kommet mere fokus på de nævnte emner, vil jeg undersøge hvad
DS/EN 12464-1 (Lys & belysning – Belysning ved arbejdspladser – del 1: Indendørsarbejdspladser),
Bygningsreglementet og Arbejdstilsynet stiller af krav til dagslysregulering og energioptimering.
Jeg vil i denne rapport komme ind over punkterne:

• Undersøgelse af hvordan dagslysregulering virker, kan det integreres med smart
installation så som KNX, solafskærmning og om der kan være en energioptimering ved
dette.
• Hvordan påvirkes mennesker af dynamisk kunstlys og hvor bruges det?
• Hvad er Døgnrytmelys og hvor bruges det?
• Relevante krav og regler fra Bygningsreglementet og DS/EN 12464-1
4
4 Dagslysregulering
Ved opførelse, tilbygning og renovering af erhvervsbygninger er der krav om at anvende
automatisk dagslysregulering, samt at unødvendigt energiforbrug skal undgås.
Dagslysregulering er i sig selv en metode til at udnytte det naturlige lys mest muligt, om det er i en
intelligent styring eller ved simpel installation.
I Bygnings Reglementet 2018 (BR18) står det beskrevet i §382 punkt 31:
”Arbejdsrum mv. Og fælles adgangsveje skal forsynes med automatisk dagslysregulering, hvis der
er tilstrækkeligt dagslys”
Dette betydende, at kontor domiciler med store vinduespartier osv. skal have automatisk
dagslysregulering hvilket jeg vil komme ind på senere i rapporten.
Ydermere er det bevist at lys påvirker ens døgnrytme, visuel skarphed, humør, produktivitet og
bæredygtighed2, hvilket også kan mærkes på nyere byggerier samt renoveringer.
Det er blevet meget mere attraktivt at investerer i den korrekte belysning, for netop at sikre det
optimale arbejdsmiljø, hvilket kan have stor betydning for trivslen og produktiviteten hos
slutbrugeren.
Danmark er faktisk det eneste land i norden der stiller krav til automatisk dagslysregulering i
bygninger, i lande som Norge, Sverige og Finland ses det mere som en Add-on feature. Hvilket
ifølge min optik betyder at Danmark er længere fremme end vores nabolande i form af
energioptimering, komfort og produktivitetsoptimering.
I Bygningsreglementet står det også beskrevet hvor vigtigt det er at udnytte det naturlige dagslys3.
”Bygninger skal sikres tilfredsstillende lys, hvilket indebærer, at der både skal sikres tilstrækkelige
dagslysforhold samt installeres tilstrækkelig elektrisk belysning i forbindelse med arbejdspladser. Derudover
skal der sikres tilstrækkeligt udsyn for brugerne. Disse forhold skal vurderes i sammenhæng med de
aktiviteter og arbejdsopgaver, som planlægges i rummet og det skal sikres, at dagslyset bliver udnyttet
bedst muligt som lyskilde.
Ved udskiftning af vinduer skal det tilstræbes, at dagslysforholdene ikke forringes, og hvis muligt, bør det
tilstræbes, at forbedre disse.
Kravet om dagslys skal ses i sammenhæng med almene sundhedsmæssige aspekter af dagslyset.
Dagslysadgang og udsyn har indflydelse på individets døgnrytme og psykiske tilstand. Mængden af
dagslyset reducerer behovet for elektrisk belysning, men kan øge risikoen for blænding og overophedning
på grund af utilsigtet tilførsel af solvarme. Derfor vil det normalt være vigtigt, at der er mulighed for at
regulere tilførslen af dagslys og solvarme i en balance, der både tilgodeser indeklima og energiforbrug.”
1
http://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/18/Krav
2
http://humancentriclighting.org/hlc-mission/
3
http://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/18/Vejledninger/Generel_vejledning
5
4.1 Integration med smart installation

Ved automatisk dagslysregulering er det et must at have en form for smart installation, jeg har
valgt at tage udgangspunkt i DALI (Digital Addressable Lighting Interface) og KNX.
Grunden til jeg har valgt DALI, er grundet de mange mulighederne der er ved denne type
lysstyring.
DALI styringen har mange gode funktion hvor nogle af dem er følgende:
• Det er muligt og relativt simpelt at integrere med automatisk dagslysregulering.
• Nærmest fri bustopologi, dog ikke maskenet eller ringforbindelse
• Muligt at dæmpe lyset fra 0-100%
• Simpelt at integrerer med KNX
• Stort udvalg af forskellige komponenter
• Muligt at programmerer hver individuel DALI komponent
Integration af DALI og KNX er nemt at integrerer sammen, det eneste du skal bruge er en KNX DALI
gateway, som forbinder dine DALI armaturer med din KNX installation. Som beskrevet i det
kommende kapitel, er KNX simpelt at kable og til din DALI installation skal du kun have to ledere
ud til dine armaturer fra din KNX DALI gateway.
Dette gør det nemt at få DALI forbindelsen ud i armaturerne da der blot kan bruges et almindeligt
5 leder kabel. Hvert DALI armatur identificeres individuelt via programmering, så der skal ikke
tages højde for at kable de forskellige grupper sammen. Det er dog ikke muligt at kable
installationen i ringforbindelse eller maskenet.
Med KNX DALI gateway er det muligt at have op til 64 DALI forkoblinger, enten individuelt eller i
grupper af max. 16 komponenter, og med mulighed for at designe 16 lyseffekt scenarier.
Der hvor den store gevinst kommer ved at integrerer KNX og DALI, er at hele din
belysningsinstallation er busbaseret, ligesom din KNX installation. Koblingen af hvert armatur
sidder i selve DALI armaturets forkobling, så ved brug af DALI betyder det du vil have færre
komponenter, hvilket betyder du ikke forårsager lige så meget varme i tavlen, samt det er en
pladsmæssig optimering.
Derudover, grundet hver lampe er identificeret og er kablet på DALI buslinjen, gør det din
belysnings installation meget fleksibel, og med stor mulighed for at ændre i tændinger,
lysstyringer og placeringer af lamper. Uden at skulle lave om i installationen, blot ændre i
programmeringen.
Fordelen ved KNX er den åbne protokol i og med det blot er en verdensstandard, hvor
komponenter fra forskellige producenter, kan indgå i en fælles KNX installation vel og mærke, hvis
det er lavet på Europa materiel. Hvorimod hvis installation var lavet med LK FUGA var du låst fast
til netop kun FUGA materiel.
6
4.2 Hvordan udføres installationer med dagslysregulering?

For at opnå den optimale lysstyring ved hjælp af automatisk dagslysregulering skal lysarmaturerne
opdeles i zoner, som vist på illustrationen under. (Fig. 01)
Fig. 01
Her kan det ses at armaturerne er opdelt i tre zoner, hvis denne installation er lavet med DALI
lamper kræves det blot udover den strøm som belysningsarmaturerne kræver, to ledere til
henholdsvis plus og minus. Hver lampe bliver identificeret via smart installationen, hvilket kunne
f.eks. være KNX, IHC eller lignende.
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en KNX smart installation.
Ved at bruge en KNX gateway gør du det muligt at kable hele installationen, som perler på en snor.
Dette betyder at du kan kable zone 1, 2 og 3 sammen pga. hver lampe har en unik adresse,
betydende at de kan reguleres og programmeres uafhængigt af hinanden.
Hvis der bliver taget udgangspunkt i installationen fra illustrationen (Fig. 01) så kan denne
installation laves med blot et 5-leder kabel (fase, nul, jord, plus (DALI) og minus (DALI)).
Hele installationen, inklusiv sensoren med dagslysregulering skal kobles op til KNX styringen hvor
efter den kan programmeres på kryds og tværs af hvad hjertet begærer.
Til en installation med et enkelt kontor (Fig. 01), skal installation bruge følgende:
• 1 stk. KNX DALI-Gateway
• 1 stk. KNX PIR sensor med lysregulering
• 12 stk. DALI armaturer
(uden at tage højde for kabler, strømforsyning, linjekobler etc.).
Som vist i illustrationen (Fig. 01) ovenfor, er der 12 lysarmaturer hvortil man typisk vil installere én
til to sensorer med dagslysregulering, hvoraf den ene vil være master og anden slave. Der kunne
installeres et tryk, ved indgang til lokalet i forhold til overstyring af sensorerne. Med denne
installation vil der være 12 DALI koblinger, hvilket betyder at det er muligt at koble fem kontorer
af denne type op med blot en KNX DALI-Gateway.
7
4.3 Energioptimering med automatisk dagslysregulering ved smart installation.
Energioptimering ved integration af smartinstallationer, som KNX kan være meget stor. Da der
findes utalige KNX komponenter, som kan programmeres til næsten, hvad end hjertet begærer.
I et kontor med ventilation, air-con, sensor med dagslysregulering, lamper som kan programmeres
(evt. med DALI) og solafskærmning, med egen lux måler på ydersiden af facaden ville det være
muligt at lave en skarp energioptimering.
Udover dette er energikravene i Danmark, blevet meget højere og sværere at opnå. I BR18
(Bygningsreglementet 2018) står det beskrevet: ”For andre bygninger end boliger, der ikke er
omfattet af § 259, må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation,
køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal højst være 41,0 kWh/m² pr. år
tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.”4
I 2020 er det planlagt at dette energi krav vil blive skærpet endnu mere, når det er gået igennem
den endelige høring i EU vil kravet blive sat ned til 25 kWh/m² pr. år.
Med disse stramme krav omkring energirammer af bygninger gør det, det utrolig svært at opnå
disse krav, selv hvis der bliver bygget efter alle de gode forskrifter.
Dette krav er næsten ikke muligt at opnå uden solceller, eller lignende på alle nybyggede
bygninger.5
4
5
https://www.trm.dk/da/nyheder/2017/regeringen-reviderer-energikrav-til-nye-bygninger-i-2020
8
Derudover er det også vigtigt at i nyere byggerier man går op i Lumen per Watt, og udnytte den
lux lamperne afgiver.
Denne lampe, ”SPARTAN” fra loftlys.dk6 har et samlet forbrug på 36W, og leverer 3350lm (Lumen),
ved fuld styrke, og bruger naturligvis mindre strøm ved dagslysregulering. hvilket betyder denne
lampe har 93 Lumen/W hvilket er ret højt, hvis man tager et almindeligt lysstofrør til
sammenligning. Hvis vi sammenligner SPARTAN, med en lampe som benytter T8 lysstofrør og
leverer samme mængde Lumen altså 3350lm. Skal der benyttes et armatur med 4x18W T87 uden
at tilregne strømforbruget på driver etc. har denne et Wattforbrug på minimum 72W og denne
lampe har så 46,5 Lumen/w hvilket er under halvdelen af SPARTAN lampen, hvilket er en stor
energioptimering.
𝑏𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑖 𝑙𝑚 𝑊 = 𝑙𝑚 𝑊 𝑆𝑃𝐴𝑅𝑇𝐴𝑁 − 𝑙𝑚 𝑊 𝐿𝑦𝑠𝑠𝑡𝑜𝑓𝑟ø𝑟 = 93,05 − 46,52 = 46,53𝑙𝑚/𝑊
Fig. 02 Kilde: http://www.loftlys.dk/uploads/media/enlit_SPARTAN_selection_2014_en_web_01.pdf
Som vist i illustrationen (Fig. 02) kan det ses, den massive energibesparelse der kan være ved at
vælge SPARTAN 4400lm. Denne graf, som loftlys.dk selv har udarbejdet har de medregnet forbrug
på drivere etc.
Hvilket betydende, at hvis der mere fokuseret bliver valgt lamper til grundbelysning, ud fra deres
Lumen/W vil det til dels blive nemmere at opnå kravet fra BR18, som kræver bygningen max. må
bruge 41,0 kWh/m2. På denne måde er det muligt at få en meget bedre belysning, til halvdelen af
forbruget. Som vist i beregningen over, er der lige over 50% besparelse blot ved denne lampe jeg
har valgt fra loftlys.dk.
6
http://www.loftlys.dk/uploads/media/enlit_SPARTAN_selection_2014_en_web_01.pdf - Bilag 9.4
7
http://www.loftlys.dk/uploads/media/enlit_SPARTAN_selection_2014_en_web_01.pdf - Bilag 9.4
9
4.3.1 Energioptimerings Scenarier

I de kommende to kapitler har jeg opstillet scenarier om hvordan et eventuelt kontor kan
energioptimeres optimalt, det ene scenarie er hvor lokalet er tomt og det andet er hvor lokalet er i
brug.
4.3.1.1 Scenarie hvor lokalet er tomt kunne f.eks. være:
Hvis der bliver taget udgangspunkt i Fig. 1.
Når sensoren ikke opfanger nogle personer i lokalet, så vil rummet være i ”standbyfunktion”, lyset
være slukket, varmen vil regulere ned til 18° hvilket er den mindste temperatur hvor det er muligt
at lave stillesiddende, og stillestående arbejde ifølge arbejdstilsynet8, solafskærmningen bliver
rullet ned og lamellerne bliver vippet ned, for at holde på varmen. Udover dette kan man
installere ”grønne stikkontakter”, hvilke slukker for strømmen ved hjælp af smart installation fra kl
18:30-05:30 disse kan bruges til computerskærme, bordlamper og alt anden inventar som bruger
unødig standby strøm, ventilationen indstilles ligeledes til en ”standbyfunktion” hvilket gør den
operer i minimum drift imellem tiderne 18:30-05:30.
Dette vil resultere i en markant nedgang i energiforbruget.

Det sker hyppigt i kontormiljøer, at man glemmer at slukke for lyset, hvor denne installation vil
sikre lyset bliver slukket. Da ingen personer er i lokalet, vil det være et unødigt brug af energi at
varme lokalet op til 20-24°, hvilket er den hyppigste arbejdes temperatur i danske kontormiljøer.
Facade solafskærmningen fungerer både som en solafskærmer, og som en isolerende del af
bygningen, til enten at holde varmen inde eller ude. Dette hjælper bygningen med at holde på
varmen/kulden, og er en energioptimering da der ikke bruges unødig energi på varme eller køling.
At fjerne standby strømmen på diverse strøm artikler såsom opladere, bordlamper,
computerskærme hvilke har intet formål når ingen er på kontoret.
Version2.dk9 har skrevet en artikel, hvor de har undersøgt standby strøm på elektriske apparater
som anvendes på kontorer, hvilket jeg bruger som eksempel i denne rapport.
• Oplader til telefon 0,5W
• Printer 4W
• 19” computerskærm 26W
• Et ældre hæve/sænke bord 1,5W
• Stationær computer 12W
8
https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/t/a-1-12-temperatur-i-arbejdsrum
9
https://www.version2.dk/artikel/test-saa-meget-stroem-bruger-dit-pc-udstyr-7365
10
Hvis man blot tager disse eksempler hvor de er tilsluttet strøm 24 timer i døgnet, 365 dage om
året.
Velvidende om at der er flere artikler som bruger standby strøm kan dette betragtes som et
minimums forbrug.
𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑊𝑎𝑡𝑡𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 = 0,5 + 4 + 26 + 1,5 + 12 = 44𝑊
𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑘𝑊ℎ å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 = 44 ∗ 24 ∗ 365 = 385,5𝑘𝑊ℎ/å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡

𝑘𝑊ℎ
å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 ∗ 𝑝𝑟𝑖𝑠 𝑝𝑒𝑟 𝑘𝑊ℎ = 385,5 ∗ 2,30 = 887𝑘𝑟
Samme eksempel men her med installation af ”grønne stikkontakter” som kun er aktive i
tidsrummet 18:30-5:30 (13 timer) ved arbejdsdage hvilket er 258 i 201810
𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑘𝑊ℎ å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 = 44 ∗ 13 ∗ 258 = 147,6𝑘𝑊ℎ/å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡
𝑘𝑊ℎ
å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 ∗ 𝑝𝑟𝑖𝑠 𝑝𝑒𝑟 𝑘𝑊ℎ = 147,6 ∗ 2,30 = 340𝑘𝑟
Dette er ikke den store energioptimering for et enkeltmandskontor, men dog stadig en
optimering. Og kan efterfølges diskuteres om det er ”pengene værd” ved opførelse af installation
kontra besparelsen.
Ved større kontordomiciler kan dette være en stor besparelse. Et kontor med 30 arbejdspladser vil
have et energiforbrug på ca.:
𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑊𝑎𝑡𝑡𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 = 0,5 + 4 + 26 + 1,5 + 12 = 44 ∗ 30 = 1.320𝑊

𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑘𝑊ℎ å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 = 1.320 ∗ 24 ∗ 365 = 11.563,2𝑘𝑊ℎ/å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡
𝑘𝑊ℎ
å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 ∗ 𝑝𝑟𝑖𝑠 𝑝𝑒𝑟 𝑘𝑊ℎ = 11.563,2 ∗ 2,30 = 26.596𝑘𝑟
Samme eksempel men her med installation af ”grønne stikkontakter” som kun er aktive i
tidsrummet 18:30-5:30 (13 timer) ved arbejdsdage hvilket er 258 i 201811
𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑘𝑊ℎ å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 = 1.320 ∗ 13 ∗ 258 = 4.427,3𝑘𝑊ℎ/å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡
𝑘𝑊ℎ
å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 ∗ 𝑝𝑟𝑖𝑠 𝑝𝑒𝑟 𝑘𝑊ℎ = 4.427,3 ∗ 2,30 = 10.183𝑘𝑟
Her er en besparelse på 16.413𝑘𝑟 årligt som er en rigtig fin besparelse, og denne er kontinuerlig.
Det er et brug af unødig energi ved at ventilationen kører på fuld drift i tidsrummet 18:30-05:30,
da størstedelen af kontorarbejderne ikke vil være til stede i bygningen i det nævnte tidsrum, selv
hvis der skulle være nogle på kontoret i tidsrummet vil det ikke betyde dårlig luftkvalitet.
10
https://www.willerup.dk/antal-arbejdsdage-2018/
11
https://www.willerup.dk/antal-arbejdsdage-2018/
11
4.3.1.2 Scenarie med personer til stede i lokalet kunne være:

Loft sensoren med dagslysregulering og HVAC vil alt efter om der er personer i lokalet
tænde/slukke lyset, og ved hjælp af dagslysregulering i sensoren vil den kontinuerligt måle hvor
mange lux der er i lokalet og herefter regulerer enten op eller ned for belysningsstyrken, alt efter
hvad den er indstillet til.
Kravet for belysningstyrke ved skrivning, tastning, læsning og databehandling eller med andre ord,
kontorarbejde er 500 lux12 på det givende arbejdsområde. Dog er kravet for belysningsstyrke på
det omgivende felt 300 lux13, på denne måde energioptimeres lokalet til en belysningsstyrke på
300 lux i stedet for 500 lux som er mindstekravet på arbejdsområdet hvilket i dette tilfælde er
skrivebordene, som bliver suppleret med skrivebords lamper, hvilket sikrer 500 lux på området
hvor arbejdet skal udføres.
Dette betyder at sensoren måler hvor mange lux der er til stede og hvis tilfældet er mindre end
300 lux vil den regulere lamperne, til at levere de resterende lux for at nå de indstillede værdier.
Sensoren vil ligeledes i forhold til varmeregulering opfange at der er personer i lokalet og vil ved
hjælp af HVAC styringen enten nedkøle eller opvarme lokalet til den valgte temperatur.
Solafskærmningen har egen luxmåler på ydersiden af facaden, hvor den typiske indstilling af lux vil
være hvis der måles mere end 30.000 lux i mere end tre minutter, vil lamellerne blive vippet ned
for at forhindre blænding af brugeren af kontoret. Hvis luxmåleren måler mindre end 25.000 lux i
mere end 15 minutter vil lamellerne blive vippet op igen.
12
DS EN 12464-1 tabel 5.26 – Bilag 9.2
13
DS EN 12464-1 tabel 1 – Bilag 9.1
12
Dette vil resultere i en løsning der både er kundevenlig og energioptimerende.

Iflg. SBI (Statens Byggeforskningsinstitut)14 er der lavet flere undersøgelser som viser at brugerne
oftest har en større tilfredshed med belysningen, hvis de selv kan have en indflydelse på deres
eget arbejdslys. Hvilket betydende at arbejdslamperne på skrivebordene både er en
energioptimering i form af, der kun er brug for 300 lux i stedet for 500 lux på gulvarealet, og en
feature som kan gøre brugeren mere produktiv, i form af en mere tilfreds bruger.
Som vist på billedet under (Fig. 03), vil belysningsarmaturerne være programmeret i zoner, hvilket
gør det muligt at lave den optimale energioptimering. Hvis tilfældet er at der i Zone 1 er 600 lux,
Zone 2 350 lux og Zone 3 100 lux. Armaturerne i Zone 1 vil regulere helt ned, Zone 2 og Zone 3 vil
regulere markant mere op end Zone 1 for at opnå de indstillede værdier. Dette giver en stor
energibesparelse da alternativet ville være at alle zonerne ville køre med fuldt belysningsstyrke.
Fig. 03
Varmereguleringen sker via sensoren, som opfanger at der er personer til stede i lokalet og vil
efterfølgende, varme lokalet op til den ønskede temperatur. Ifølge arbejdstilsynet bør den
generelle arbejdstemperatur ligge på 20-22°C, under normal klima/arbejdsforhold.
Solafskærmningen energioptimerer lokalet ved hjælp af at skærme varmen inde eller ude, hvilket
sparer på energien i form af varme. Udover dette er det en stor komfort hos kunden, at fjerne
blænde faktoren, hvilket er et stort problem for bygninger med vinduer mod øst.
Udover dette giver persiennerne fleksible muligheder f.eks.15
• De beskytter optimalt mod blænding.
• De giver følelse af privathed
• Dagslyset trænger godt igennem.
• De giver god mulighed for udsyn, som er den egenskab ved vinduet, som brugerne sætter
størst pris på.
14
https://sbi.dk/Assets/Kontorbelysning-baseret-paa-energieffektive-arbejdslamper/sbi-2009-09-pdf.pdf s.
5 - Bilag 9.3
15
https://www.indeklimaportalen.dk/indeklima/temperatur_og_traek/solafskaermning/vaelg_den_bedste
13
5 Dynamisk kunstlys
Igennem de senere år, er der kommet mere fokus og udvikling indenfor dynamisk kunstlys.
I dag er det muligt ved hjælp af LED-teknologien, at imitere den naturlige dags- natrytme, ved at
påvirke/manipulere det menneskelige ”biologiske ur” som vores krop reagerer på, såsom
formindske stress, forøgelse af produktivitet, trivsel og meget mere16.
Dynamisk kunstlys kan skifte ubemærket farvetemperature, retning og styrke i løbet af dagen,
hvilket kan påvirke brugerne til at føle sig mere vågne eller fokuseret17.
Dynamisk kunstlys kan bruges i mange forskellige scenarier og til forskellige formål, hvilket jeg
kommer ind over senere i rapporten. Det kan også bruges til diverse Kelvin change installationer,
Tunable White, Kelvin Change, HCL (Human Centric Lighting), Dynamisk Døgnrytmelys, Ergonomisk
Døgnrytmelys, osv.
Udover overnævnte kan Dynamisk kunstlys også bruges i andre scenarier såsom shopping centre,
udstillinger, lufthavne, kontorer, kasinoer, m.m.
16
https://www.indeklimaportalen.dk/indeklima/lys/kunstigt-lys/dynamisk-kunstlys
17
http://www.lighting.philips.dk/systemer/temaer/dynamisk-belysning
14
5.1 Døgnrytmelys
Døgnrytmelys er et dynamisk kunstlys skabt, til at efterligne solens naturlige rytme kombineret
med et specielt udviklet natlys, som kan understøtte de nødvendige arbejdsfunktioner om natten
uden at være døgnrytmeforstyrrende. Ergonomisk Døgnrytmelys er en videreudvikling af
døgnrytmelys, der kombinerer døgnrytmelys med aktivitetsbaseret lys men dette vil jeg ikke
komme yderligere ind over. Det formodes, at døgnrytmelys har en positiv effekt på menneskers
trivsel, fordi det bevarer menneskets naturlige døgnrytme.
Ifølge Dansk Center for Lys findes der endnu ikke en fast definition af døgnrytmelys18. Men det
skal i bund og grund som sagt efterligne solens lysstyrke gennem et døgn (RGB i spektret 2700-
6500K) hvoraf det samtidig skifter lysintensitet.
Fig. 04 Kilde: http://lightcare.dk/media/5097/evalueringafdoegnrytmelys.pdf s.10

Som vist på billedet over (Fig. 04). Om morgenen har lyset en lav intensitet, og en varmere farve
med et rødligt skær, hvorimod middagssolen kl. 12 har en meget kold farvetemperatur, med et
mere blåligt skær. Når solen går ned, daler intensiteten igen og farven bliver mere rødlig.
Med andre ord fortalt, så starter den ved solopgang på omkring de 2700K og regulerer stille og
roligt op til omkring de 6000K, og forbliver på denne setting indtil omkring en kl 14, hvor den stille
og roligt regulerer ned til 3000K igen. Ved nat tid vil lysarmaturerne regulerer over i et rødligt lys.
Fig. 05 Kilde: http://www.fischer-lighting.com/dynamisk-lysstyring-dognrytmelys-simuleret-sollys-blat-lys/
18
http://lightcare.dk/media/5097/evalueringafdoegnrytmelys.pdf
15
Lysløsningerne er udviklet på baggrund af undersøgelser og forskning i lysets indvirkning på

kroppen og bruger farveintensiteten til at støtte kroppens naturlige døgncyklus. Dette er vist på
billedet under som illustrere den kroppens naturlige døgn cyklus (Fig. 06)
Fig. 06 Kilde: http://lightcare.dk/media/5097/evalueringafdoegnrytmelys.pdf s.6
Vores døgnrytme påvirker væsentligt vores egen naturlige rytmiske produktion af hormoner
såsom: melatonin (søvn hormon), kortisol (stresshormon), væksthormoner m.fl. udover hormon
produktionen bliver vores hjertefunktion, søvn/vågentilstand, niveauet af ’alertness’ samt
legemstemperatur også påvirket.
Melatonin dannes i menneskets hjerne, og bliver triggered via nethinden i øjet.
Kroppens produktion af melatonin påvirkes kraftigt af lys, så̊ produktionen ændres løbende over
et døgn. Melatoninproduktionen stimuleres under mørkeperioder, og undertrykkes af lys i det
ydre miljø. Som det vises på billedet over (Fig. 06) starter produktionen af Melatonin omkring en 9
tid om aftenen og slutter omkring en 7:30 om morgenen. Om natten vil kroppen producerer en
høj koncentration af melatonin i blodet, og i løbet af dagstimerne producere stresshormonet
kortisol.
Melatonin og kortisol er begge let påvirkelige af lys og mørke, og det er samarbejdet mellem ’det
indre biologiske ur’ og balancen mellem signalstofferne, der ligger bag søvnreguleringen. Fungerer
balancen ikke, opstår forstyrrelser i søvn/vågenhedsrytmen. Dette kan være skadeligt for både
krop og psyke.
16
Lysets virkning på mennesker, kan i bund og grund godt skærpes ind til tre punkter: Den visuelle
effekt, den biologiske effekt og den emotionelle effekt.
Den visuelle effekt, er lys miljøet eller det miljø lyset skaber. Herunder lysets fordeling i lokalet,
ingen generende blændinger samt tilstrækkelig belysning til det brugen af lokalet ift. DS12464-1.
Den biologiske effekt, er hvordan menneskets krop reagerer på lyset både fysisk og mentalt.
Ligesom forklaret i teksten og vist på illustrationen over (Fig. 06), er dette hvordan kroppen bruger
lyset til at danne forskellige hormoner, og påvirke vores indre biologiske ur.
Den emotionelle effekt, er hvordan du opfatter lys miljøet, i form af lyset, farverne og
stemningen.
Kommunikation og måden vi taler sammen, er til dels også påvirket af lyset, f.eks. dæmpet varmt
lys gør os trygge og kan sænke samtale lydniveauet.
5.1.1 Erfaringer indenfor forskning

Den nyeste viden og forskning indenfor påvirkningen af lys og døgnrytmelys på mennesker
stammer fra NASA.19
Dette skyldes astronauter når de er udstationeret ude i rummet udenfor jordens rotationsbane,
har de store problemer med søvn og en naturlig døgnrytme. 71-75% af astronauter bruger
sovemedicin for overhovedet at kunne sove.
ISS (International Space Station) bruger gennemsnitslig 90 minutter på en omgang omkring
Jorden, dette betyder de vil i løbet af en 24timer se 16 solopgange, dette vil naturligvis ødelægge
et normalt menneskes døgnrytme og forringe en produktivitet og årvågenhed.
Ifølge en artikel NASA udgav 28-2/2018 er de netop nu i gang med at udskifte alt lys på ISS fra
gamle lysstofrør til dynamisk LED kunstlys, dette gøres pga. de store søvnbesvær der er ude i
rummet og for at sikre produktiviteten ikke bliver kompromiset samt at holde en skarp
’alertness’.20
5.1.2 Opsummering af døgnrytmelys21
• Forskning viser, at lys har stor betydning for vores søvn og vores tilfredshedsfølelse.
Herunder også tilfredsheden med vores arbejdsmiljø.
• Forskning viser, at lys med høj farvetemperatur øger den mentale aktivitet hos
mennesker og forbedrer arbejdsindsatsen, mens varmt lys gør os afslappede.
• Lys hæmmer produktionen af søvnhormonet melatonin hos mennesker, og derfor er vi
mere aktive om dagen end om natten.
• For mennesker, der arbejder om natten, er døgnrytmelys en særlig gevinst. Lyset kan
indstilles, så medarbejdere ikke producerer så meget søvnhormon, at de falder i søvn.
• I lokaler, hvor der ikke kommer naturligt lys ind, kan døgnrytmelys have en positiv
effekt på arbejdet.
19
https://www.nasa.gov/mission_pages/station/research/astronauts_improve_sleep
20
https://www.nasa.gov/mission_pages/station/research/experiments/2279.html
21
http://installator.dk/derfor-skal-du-vælge-døgnrytmelys
17
5.2 Dynamisk kunstlys på hospitaler

Dynamisk LED kunstlys er kommet meget mere i fokus indenfor hospitaler og
behandlingsinstitutioner.
Døgnrytmelys er netop nu i gang med at blive videnskabeligt dokumenteret af Region
Hovedstaden, hvor de vil undersøge de positive effekter der er ved døgnrytmelys, for både
patienterne og de ansatte.
Fig. 07 Kilde: https://www.rigshospitalet.dk/nythospitalglostrup/andre-projekter/Sider/doegnrytmelys.aspx
Vist på illustrationen over (Fig. 07). Til venstre ses døgnrytmelyset på en december dag kl. 16. I
forhold til en ’normal’ belysning er der en øget mængde blåt lys på 5. sal svarende til optimalt
dagslys. Til højre ses døgnrytmelyset midt om natten, hvor det blå lys er fjernet fra lamperne, så
døgnrytmen ikke forstyrres.22
Det er næsten blevet alment viden at det naturlige dagslys, påvirker vores dagsrytme. Men hvilken
effekt kan det have på langt tids indlagte patienter, det er netop det forskere og læger er i gang
med at undersøge. Dette gøres i et OPI-projekt (Offentlig-Privat Innovations Projekt)
Projektet har til formål at undersøge to punkter.
Det ene punkt er at man observerer patienter som har fået opsat døgnrytmelys som følger
lysintensiteten og bølgelængde i forhold til det naturlige dagslys, som forklaret tidligere i
rapporten.
Med dette eksperiment vil de undersøge om patienternes søvnmønster bliver forbedret og om
dette medfører færre patienter bliver f.eks. deprimeret.
Det andet punkt er at undersøge hvordan medarbejdere med natarbejde bliver påvirker at
døgnrytmelys, da personer med natarbejde oftest har en ustabil døgnrytme. For disse personer
kan det være svært at koncentrerer sig, eller have den rette energi til at fuldføre arbejdet
optimalt.23
22
https://www.rigshospitalet.dk/nythospitalglostrup/andre-projekter/Sider/doegnrytmelys.aspx
23
https://www.rigshospitalet.dk/nythospitalglostrup/andre-projekter/Sider/doegnrytmelys.aspx
18
Aarhus Kommune Hospital er også i gang med et eksperiment. Her vil de undersøge hvordan det
påvirker deres patienters døgnrytme og generel sundhed, med dynamisk LED lys og automatiske
mørklægnings-persienner som lukker dagslys ude fra 20:30-06:30. Det er på pågældende tidspunkt
grundet økonomiske besparelser kun installeret på 30 sengestuer, som er tilfældigt valgt. Aarhus
Kommune Hospital fungerer som en ”prøveklud” for implementering af dynamisk LED lys, til b.la.
Åbenrå Sygehus hvilket er udvalgt til at blive Danmarks første hospital som er fuldt integreret med
dynamisk LED lys.
Udover at det dynamisk kunstlys skal påvirke patienternes døgnrytme viser flere studier at det
korrekte lys har en antiseptisk effekt mod bakterier, dog mangler der studier for at vise konkrete
beviser for det har en direkte effekt. Dog anvendes UV-C lys til desinfektion af vand, luft og
hospital instrumenter24
Når det gælder LED-kunstlys er der, ifølge professor Paul Michael Petersen fra DTU Fotonik både
store potentialer og store udfordringer. Der ligger en stor arbejdsopgave i at karakterisere,
harmonisere og forbedre LED-kunstlys, bl.a. når det gælder farvegengivelse, farvetemperatur,
levetid og økonomi25.
24
Sundere dagslys og Kunstlys s. 14-17 – Bilag 9.5.1 →9.5.3
25
Sundere dagslys og Kunstlys s. 19 – Bilag 9.5.4
19
5.3 Dynamisk lys i Shopping centre

I shopping centre anvendes dynamisk belysning mest til dets visuelle fordele frem for de psykiske,
da med dynamisk belysning det er muligt at kreere store facadebelysninger, med levende billeder
til f.eks. reklamer, flotte facader eller til at skabe et trygt miljø for de besøgende hvilket kan
forlænge besøget i centret, hvilket øger chancen for støre omsætning.
Udover at bruge lyset til at lave flotte belysninger, er det også muligt med dynamisk kunstlys at
guide de besøgende rundt i centret til punkter, eller butikker hvor de gerne vil have flere
besøgende til. Dette kunne være i centrets mindre attraktive afkroge hvor der stadig er butikker
lokaliseret, og for kort at komme ind over et økonomisk perspektiv. Kan centret på denne måde,
kræve samme husleje, eller højere fra disse butikker som er dårligere placeret, end dem som er
placeret godt i forhold til centrets infrastruktur. Ved hjælp af lyset, Inde i centret kan der f.eks.
installeres lysplader på vægge, gulve eller loft som programmeres til ledende lys og justeres i
tempo, i forhold til om der er mange eller få gæster i centret.
Fig. 08 – Kilde: https://normasym.com/content/6-blog/20180430-led-lighting-for-shopping-malls

Som vist på billedet over (Fig. 08), ses et shopping center med dynamisk kunstlys på facaden, med
løsninger som denne kan facaden tiltrække yderligere kunder hvor den eneste begrænsning
indenfor programmering af lyset er fantasien.
Denne facade er lavet integreret med RGB LED lys, hvilket med den rette styring kan
programmeres til for eksempel ”levende lys” ligesom på billedet over (Fig. 08) hvor farverne
bevæger sig over facaden. Dette giver centret en unik facade, hvilket skal tiltrække flere
besøgende.
20
5.4 Dynamisk kunstlys i lufthavne

I lufthavne bruges dynamisk kunstlys meget.
Når man ankommer i en lufthavn er det oftest et ukendt miljø man er i, man er tidspresset, det
kan være svært at orientere sig og det er generelt et stresset miljø.
Dynamisk kunstlys bruges ofte i lufthavne til at skabe en tryg atmosfære for de rejsende, gøre det
nemmere at orientere sig, samt sikkerheden der er i at have en ordentlig belysning.
I april måned 2018 rejste mere end 2.400.000 mennesker igennem CPH Airport, med så mange
rejsende på en daglig basis kan det hurtigt blive en god investering at få en ordentlig belysning,
hvilket de også gør.
5.4.1 Rambøll case i CPH
Fig. 09 Kilde: Privat billede, Rambøll
Rambøll har i samarbejde med CPH Airport og arkitektfirmaet Kollision stået i spidsen for et
lysprojekt. Hvor der er blevet installeret en ny gennemgangsbro til terminal F i CPH Airport, hvor
der er blevet opsat dynamisk kunstlys i form af LED plader på væggene langs gangen26. Vist på
billedet over (Fig. 09), ses den nye gangbro som er markeret med lyseblå. Armaturerne er af
dimensionerne 480x480mm og består af 8x8 LED dioder, som ved peak forbrug bruger 30W.
I hele korridoren er der opsat 40 stk., 20 på hver side af gangen.
26
https://www.martin.com/en/products/vc-grid-60 - Bilag 9.6
21
Installationen er som udgangspunkt en ‘kunstnerisk udsmykning’ som ikke må gå på kompromis

med at det er først og fremmest en passage med meget trafik, der skal lede folk fra A til B. Når det
så er sagt, er der arbejdet med lysdesign som er rolige, skaber en lille oplevelse. For flere af
gæsterne giver installationen retning, derved at grafikken i højre side bevæger sig frem og venstre
side tilbage, hvilket skal understøtte at man går i højre side og modgående i venstre, for at få et
bedre flow.
Udover dette, er det muligt med denne styring, at skrue op for hastigheden på armaturerne, hvis
de kan forudse der vil komme et stort flow af mennesker.
Denne lysstyring er lavet af Kollision, som har udarbejdet styringen ved hjælp af softwaren MAP27
(Media Architecture Platform). Med denne software er det nemt at indstille hastighederne på
armaturerne, op- og nedjustere hastigheder og farver hvis det ønskes af CPH. Denne installation
kan også nemt kunne understøtte forskellige tidspunkter på dagen, ugen, året, hvor man evt. Vil
have differentierede hastigheder. Udover dette er det også muligt at lave døgnrytmelys med
netop disse belysningsarmaturer og denne software, dog er dette ikke planlagt.
Fig. 10 – Kilde: Privat billede
27
http://kollision.dk/en/map
22
6 DS/EN 12464-1
DS/EN 12464-1: Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser
DS 12464-1 er en europæisk standard som fastlægger krav og regler til belysning af indendørs
arbejdspladser.
6.1 Oversigt over indendørs områder, opgaver og aktiviteter Tabel 5.26

I Tabel 5.26 – Kontorer står det beskrevet hvor mange lux du minimum skal have ved hver
individuel arbejdsplads, herunder er punkt 5.26.2 – Skrivning, tastning, læsning og databehandling.
Hvilket med andre ord er et normalt kontorarbejde minimum skal have 500lx28
6.2 Belysningsstyrke på det omgivende felt – 4.3.4

Som også beskrevet tidligere i rapporten i energioptimerings afsnittet ”4.3.2 - Scenarie med
personer i lokalet”
Kan man energioptimere ved at dimensionere din grundbelysning efter Tabel 1. I DS/EN 12464-1.
Belysningsstyrke på arbejdsfeltet Belysningsstyrke på det omgivende felt

𝐸PQRSTU
lx lx
≥ 750 500
500 300
300 200
200 150
150 𝐸PQRSTU
100 𝐸PQRSTU
≤ 50 𝐸PQRSTU
Fig.11 Kilde: DS/EN 12464-1 Tabel 1.

Som vist i tabelen over (Fig. 11), ses det hvad minimumskravet er for belysningsstyrke på det
omgivende felt, er i de respektive arbejdsfelters lux områder. Hvis jeg tager udgangspunkt i min
rapport, hvor jeg nævner kontorarbejde med et krav på minimum 500lx på arbejdspladsen. Kan
jeg ud fra denne tabel se at belysningsstyrken på det omgivende felt minimum skal være på 300lx
Hvilket betyder du kan dimensionere hele din grundbelysning efter 300lx i stedet for de oprigtige
500lx.
6.3 Belysning af arbejdspladser ved skærme – 4.9

I dette punkt bliver der kort beskrevet at belysningen skal være egnet til alle slags opgaver der er
på det givende sted f.eks. læsning på skærmen, læsning af trykt tekst, skrivning på papir,
tastaturarbejde etc.
Hvilket med andre ord betyder at belysningen ikke må være til gene eller ubehag ift. Blænding og
luminans refleksioner af evt. lamper, skærme eller tastatur.
28
DS/EN 12464-1 Tabel 5.26 – Bilag 9.2
23
6.4 Krav til energieffektivitet – 4.11

Beskriver kort at belysning bør projekteres så belysningskravene bliver overholdt til de respektive
arbejdsområder eller til specifikke opgaver og udført på en energieffektiv måde. Udover dette, at
man ikke skal gå på kompromis med de visuelle aspekter blot for en energieffektiv løsning.
6.5 Lufthavne – Tabel 5.52

Ref.-nr. Type, område eller aktivitet 𝐸X 𝑈𝐺𝑅[ 𝑈\ 𝑅S Specifikke krav
lx - - -
5.52.2 Forbindelsesområder 150 22 0,40 80
5.52.3 Informationsskranke, 500 19 0,70 80 Skærmarbejde, se 4.9.
Indtjekningsskranke
5.52.5 Venteområder 200 22 0,40 80
5.52.7 Sikkerhedskontrol 300 19 0,60 80 Skærmarbejde, se 4.9.
5.52.8 Lufthavnskontroltårn 500 16 0,60 80 1. Belysning bør

kunne dæmpes.
2. Skærmarbejde se
4.9.
3. Blænding fra
dagslys skal
undgås.
4. Reflekser vinduer,
særligt om natten,
skal undgås.
Fig. 12 Kilde: DS/EN 12464-1 Tabel. 5.52
I tabelen (Fig. 12) over ses emner jeg har trukket ud af tabel 5.52 som omfatter lysinstallationer i
lufthavne som jeg mener er lidt relevante for min rapport, punkt 5.52.3, 5.52.7 og 5.52.8 er
relevante for skærmarbejde, hvilket er beskrevet tidligere i rapporten (punkt 6.3)
Punkt 5.52.2, 5.52.5 er relevante fra det også tidligere beskrevet punkt omkring Rambøll case
(5.3.1) hvor der er blevet installeret dynamisk kunstlys. Dog er Rambølls case ikke en
belysningsinstallation, men skal mere ses som en ‘kunstnerisk udsmykning’, men dog er der stadig
et minimum af lux der skal opnås, hvilket i dette tilfælde bliver suppleret op med en almen
lysinstallation.
24
7 Bygningsreglementet
I BR18 – Punkt 1829 Står der beskrevet krav til lys og udsyn, §382-384 er BR18’s krav til elektrisk
belysning
7.1 § 382
Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal:
1) have elektrisk belysning i fornødent omfang. Arbejdspladsbelysning skal udføres i overensstemmelse
med DS/EN 12464-1 Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser
sammen med DS/EN 12464-1 DK NA.
2) forsynes med energieffektiv belysning.
3) forsynes med automatisk dagslysstyring, hvis der er tilstrækkeligt dagslys.
4) hvor der kun er lejlighedsvis benyttelse, forsynes med bevægelsesmeldere. Bestemmelsen gælder også
baderum og toiletter i tilknytning til arbejdsrum mv. Anvendelse af bevægelsesmeldere kan udelades,
hvor slukning af lyset kan give risiko for ulykker, eller hvor lyskilderne ikke er egnet hertil.
5) udføres med belysningsanlæg opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og
aktiviteter. I mindre arbejdsrum, eks. enkeltmandskontorer, kan kravet fraviges.
Stk. 2. Nr. 1-5 kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift.
7.2 § 383
§ 382 gælder også ved udskiftning af armaturer. Ved udskiftning af armaturer er § 382, stk. 1, nr. 3-5, dog kun
gældende, hvor foranstaltningerne samlet set har den fornødne rentabilitet, jf. § 275.
7.3 § 384
Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af belysningsanlægget før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen
skal dokumentere, at belysningsanlægget overholder bygningsreglementets krav til belysningsstyrke, samt at
dagslysstyring, bevægelsesmeldere og zoneopdeling fungerer efter hensigten.
7.4 Konklusion af BR18 - 18

Bygninger skal forsynes med energieffektiv belysning, hvilket bl.a. indebærer anvendelse af
lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/W. For effektbelysning og
arbejdslamper er effektiv belysning på over 15 lm/W.
I rum med begrænset dagslysadgang kan dagslysstyring udelades.
Bestemmelsen om bevægelsesmeldere gælder også baderum og toiletter i tilknytning til
arbejdsrum mv. Ved lokaler hvor det kan være til fare at lyset slukker såsom en lagerhal hvor der
aktivt bliver kørt med truck eller lignende, her kan der afviges fra dette krav.
Zoneopdeling sikrer, at der er mulighed for at begrænse brugstiden mest muligt. Bestemmelsen
indebærer f.eks., at belysningsarmaturer nær vinduer kan udgøre én zone, mens armaturer
placeret inde i rummet kan udgøre én eller flere selvstændige zoner. Bestemmelsen opfyldes ved
at montere manuel og/eller automatisk afbryder for hver zone.30
29
30
http://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/18/Vejledninger/Generel_vejledning
25
8 Konklusion
Ved brug af automatisk dagslysregulering er det påkrævet at du har en sensor med
dagslysregulering, som så kontinuerligt måler hvor mange lux der er i lokalet, og ud fra de
indstillede værdier vil så regulere op eller ned i de lux lysarmaturerne. Automatisk dagslysstyring
kræver en smart installation af den ene eller anden slags, jeg har taget udgangspunkt i DALI og
KNX. Med DALI og KNX er det nemt at kable din installation samt at programmerer den. Ved brug
af den nævnte smartinstallation kan der være massiv energioptimering ved både, energiforbruget
på lamper i form af de er styret af en sensor og ned regulering af lys ved dagslys i lokalet.
Solafskærmningen energioptimerer i form af at afskærme solens varme, hvilket så optimerer ved
at kølingsanlægget ikke skal unødvendig energi, og om vinteren modsat.
Varme/køl vil ved hjælp af sensoren, opfange om der er personer til stede i lokalet og
efterfølgende varme, eller køle til de indstillede værdier, hvis ingen personer er til stede, går i en
”standbyfunktion” som er indstillet til de laveste temperature tilladt.
Det generelle strømforbrug mindskes også ved hjælp af ”grønne stikkontakter” som kun er aktive
mellem kl 05:30-18:30, for at fjerne standby strømmen fra diverse strøm artikler der findes på et
kontor.
Dynamisk kunstlys bruges primært til at lave flotte facader, ”guidelys”, kunstneriske belysninger
eller på hospitaler.
Til facader er det muligt med dynamisk kunst lys at lave levende billeder, reklamer eller lignende
ved hjælp RGB LED lys som bliver programmeret korrekt. ”Guidelys” bruges f.eks. i storcentre eller
lufthavne hvor man gerne vil guide folk til afkroge der ellers ikke har så mange besøgende. Dette
lys kan også påvirke mennesker ved hastigheden på styringen, høj hastighed vil få folk til at gå
hurtigere og lavere hastighed vil få folk til at gå langsommere. Yderligere bruges det også til at
skabe en mere hyggelig atmosfære, hvilket kan resultere i folk bruger flere penge.
På hospitaler bruges Dynamisk kunstlys primært i form af døgnrytmelys hvilket stadig er relativt
nyt og eksperimenterende, det er i bund og grund en RGD LED som ved hjælp af styring og
programmering, kunstigt efterligner det naturlige lys udenfor. Dette bruges af hospitaler til deres
langvarige indlagte personer, og generelle personer som arbejder natarbejde. Døgnrytmelys går
direkte ind og påvirker vores biologiske ur og kan enten fremme eller hæmme egenproduktionen
af melatonin som er et søvnhormon.
Udover disse stiller både Bygningsreglementet og DS 12464-1 krav til belysningen, både til
lufthavne og kontorer.
26
9 Bilag
9.1 DS12464-1 Tabel 1
9.2 DS12464-1 Tabel 5.26
27
9.3 Kontorbelysning baseret på energieffektive arbejdslamper SBI 2009-09
28
9.4 Enlit SPARTAN Data sheet
29
9.5 Sundere dagslys & Kunstlys – Nye veje mod lavenergiarkitektur 2020
9.5.1 S. 14
30
9.5.2 S. 16
31
9.5.3 S. 17
32
9.5.4 S. 19
33
9.6 VC-Grid 60 LED lysarmaturer
34
35
9.7 Vejledningsmøder med intern vejleder

Disse mødereferater er udarbejdet af Henrik Holmen, og delt med alle deltagende til møderne.
9.7.1 Møde 09.05.2018 med internvejleder.
Tilstede:
Jørgen Gorm Hansen, Marcos, Lucas, Bo og Henrik Holmen.
Referent: Henrik Holmen
Referat fra vejledermøde:
På mødet snakkede vi om hvor langt vi er nået med vores speciale. Gorm fortæller lidt omkring
hvordan specialet opbygges.
Gorm fortæller omkring at vi skal aflevere vores projekt på WiseFlow og at dette skal ske til tiden,
da det koster et eksamensforsøg at aflevere for sent.
Han fremhæver dokumentet ”information om afsluttende eksamensprojekt” og minder os på at vi
skal indsætte kildeangivelser på alt vi benytter, samt at være opmærksom på copyright på billeder.
Gorm forklarer hvad ordet ”empiri” betyder, dette ord kommer fra dokumentet ”information om
afsluttende eksamensprojekt”. Her skriver man facts som er uomstridelige f.eks. tal fra Dansk
Statik.
Vi fik at vide at vores censor hedder Poul Høg og han er lektor på maskinskolen Aarhus.
Der bliver spurgt ind til hvordan der skal skrives en god indledning og Gorm fortæller at den skal
være ca. ½ side.
Vi snakkede ang. arrangering af vejledermøder med Gorm og han er meget fleksible og beder os
kontakte ham hente pr. telefon eller via e-mail.
Vi gennemgik og snakkede om at vi kun har 45000 tegn til rådighed ved dette speciale.
Præsentation til afsluttende projekt til eksamen:
- Ikke begynd at redegør for fejl.
- ”Jeg har det her projekt omkring markedsførings - og ud fra det har jeg lavet en
præsentation og de næste 25 minutter...”
- Når der er afleveret noget, skal vi ikke bare stoppe, hvis vi går udover og fortæller
at vi efterfølgende har fundet ud (men ikke tager nye områder med).
Gorm fortalte at han gerne må fortælle os hvis der er noget som er faktuelt forkert i vores
speciale, men han retter ikke det vi har lavet.
Kommer vi ud på et sidespor i vores speciale vil Gorm holde øje og bede os rette ind.
Gorm søger den røde tråd i vores specialet.
Inden vi skal ind til eksamen skal vi:
- Øve vores projekt igennem grundigt.
- Poul og Gorm kan sagtens stoppe op midt i vores projekt.
- Brug evt. hyperlinks i PowerPoints til ”hvis der kan være et spørgsmål f.eks.
automatsikring” og et tilbage links.
- Time det så det passer med 25 min.
- Sæt sideantal på PowerPoint det hjælper Gorm og Poul.
- Husk de almindelige høflig med at give hånd til Gorm og Poul mv.
36
Gorm snakker om hvor vi skal navngive filen, at vi skal huske at opdatere indholdsfortegnelsen.
Gorm snakker om at han gerne vil støtte os og hvis vi kommer i problemer f.eks. skriveproblemer
så kan vi altid godt lige at tage fat i Gorm. Vi skal bare ringe til ham privat på telefonnummer
51157371.
Jeg spurgte ind til hvordan man skal gribe den økonomiske del an. Gorm gav mig følgende stikord:
- Markedsførings tidslinje - f.eks. hvad koster 3 uger på Tv Lorry
- 1. Hvad tager Post Nord for omdeling f.eks.
- 2. Hvad koster det at få spejderne til at få uddelt flyers
- 3. Kan jeg selv gøre det?
- Når jeg gør det på den her måde, så får jeg måske 500 omdelinger i et villakvarter er jeg
glad hvis jeg får 5% 25 kunder. Det ville være en succes.
- Jeg har tænkt tanken mht. TV / TV2 koster kontra SBS media.
- Er det værd at overveje om det kan svare sig? Da ingen andre gør det på nuværende
tidspunkt.
Lucas fortæller at han kender en person ved navn Danni der arbejder for RD VVS- & El - Radio og
denne virksomhed skulle have forsøgt sig med radioreklame og jeg vil forsøge at ringe til dem og
høre nærmere herom.
Aftalt med Gorm at sende mail ang. segmentering - hvem er mine kunder og hvilken alder har de
osv.
Mødet afsluttes.
37

Tilstede: Jørgen Gorm Hansen, Lucas, Bo, Lars og Henrik
Jeg spørger ind til om Gorm kan give mig nogle råd ang. den økonomiskplan i mit speciale.
Gorm siger jeg skal lade være med at gå for dybt ind i ROI, men mere fokusere på ”kan det betale
sig”. Så hvis jeg f.eks. investere i Tv-reklame eller omdeling af flyers skal kigge på om den
markedsførings aktivitet kan betale sig ud fra f.eks. størrelsen på min virksomhed. Disse udsigter
er hypoteser og jeg kan deres kun af egen erfaring vurdere dem fortæller Gorm.
Vores interne vejleder Gorm forslår at jeg prøver at lave en kurve over f.eks. tv-reklame - tilbud
6000 kr. og en dækning på 3000 kr. Overskudsgrad 100.
Hvor jeg så selv plotter punkterne ind og danne en kurve. Jeg kan evt. lave en ekstra kurve der
viser hvor mange der så muligvis vælger at få lavet noget udover det tv-reklamens tilbud gik på.
1. 650.000 hvis ca. 0,1% vælger at ringe til mig.
2. 10% tager måske fat i mig igen
3. 9% vælger at anbefale
Vi snakker i plenum omkring markedsføring.
Lucas spørger ang. BR18 omkring kontorarealer med dagslys, om dette er det relevant for hans
speciale?
Gorm fortæller at det er en sidebemærkning, at der skal være X antal meget dagslys og X antal loft
højde. Der er meget med om man (red. kontoransatte) sidder i en bygning med glasfacade, eller
kun med vinduer i bygningen.
Lars spørger ind til hvor meget han skal skrive omkring Safeground IBI / DALI?
Gorm fortæller at det er godt komme i dybden med nogle af de emner.
Lars spørger igen ang. brugen af Dali og byggeweb om det er for meget at gå ind og beskrive
omkring det. Gorm fortæller at det er det ikke og at det giver god mening at have dem.
Lars spørger om han skal hente materiale fra byggeweb.
Gorm fortæller at det syntes han er en god idé, til at sætte scenen for Lars.
Lucas spørger ang. mængden af anslag og Gorm siger at et speciale med 40.000 anslag (18 sider
med ren tekst) er i underkanten og man skal virkelig være klar i spyttet så, da de sidste 5000
anslag kan fortælle meget mere end man lige tror.
Gorm vil gerne have nogle billeder i teksten. Evt. et lille billede og så billede i bilag i stor størrelse.
Ang. kildeangivelse gerne i kilde og så med screendump i bilag, så han kan nærlæse det hvis han
eller Poul finder det relevant at følge op på kilden.
Gorm fraråder os brugen af hyperlinks, da det kan være at internettet på skolen den dag vi skal op
er nede, hvilket ville være en stor risiko at tage.
Gorm fortæller at vi gerne må skrive ”perspektiverings afsnit” - Efter konklusion - jeg forventer
(ser frem ad) og jeg vil arbejder videre med og jeg bruger f.eks. Lorry.
Gorm giver Bo råd ang. om at han syntes det er på tide at Bo kommer i gang med at få skrevet
noget ind i hans speciale da tiden ellers løber frem ham og at han skal passe på, det ikke går hen
og bliver for akademisk, da vi kun skal vide om det overordnet.
Gorm siger at vores speciale skal kunne bære hele eksamen. Derfor skal vi passe lidt på med at
fortælle en masse omkring stof som ligger udenfor det vi har skrevet i vores speciale.
Der bliver spurgt ind til hvad forord er for noget.
38
Gorm fortæller at: ”Min motivations for at skrive det her, ideen og målet og hvorfor vil jeg gøre
det her. Tak til hvem der har støttet en. (F.eks. intern/ekstern vejleder)”.
Gorm giver også et par gode råd med på vejen om at lave links i PDF frem og tilbage (ned til bilag
og tilbage til teksten) i hjørnet af dokumentet ”tilbage hvor du startede” det venstre hjørne
”Tilbage til indledning”
Gorm fortæller at han ikke er ude på at slå os ned på vores speciale og at han lige så godt kan have
lavet en grøn note hvor han giver os ros for noget vi har skrevet.
Jeg spørger Gorm om hvordan den 25 minutters præsentation skal bruges bedst muligt og her
opstiller han det sådan:
25 min præsentations
- Hvem er vi og så scenen (1 min)
- Løb specialet hurtigt igennem
- Enten gå slavisk igennem rapporten
- Eller slå ned 3 - 5 sted og fortæl uddybende
Det bliver aftalt på mødet her at jeg (Henrik Holmen) deler referatet med de andre i Gorms team.
Mødet afsluttes.
39

Tilstede: Jørgen Gorm Hansen, Lucas, Marcos, Bo og Henrik
Jeg spørger Gorm om at der på Wiseflow står der at vi er gruppe 1, 2, 3 mv. Er det vores placering
til eksamen?
Gorm fortæller at vi skal ind til eksamen efter følgende tidsplan:
Kl. 09 - 10 Bo
Kl. 10 - 11 Henrik
Kl. 11 - 12 Lars
Kl. 13 - 14 Lucas
Kl. 14 - 15 Marcos
Lucas spørger ind til vejledning, hvis der nu skulle være et eller andet hvordan gør Gorm det så?
Gorm siger at vi nået til at punkt hvor Gorm ikke længere kan vejlede os. Til sendes noget til ham
læser han kun indholdsfortegnelsens og vil ikke korrigere os.
Gorm syntes det er en god idé med at rotere opgaverne så man kan få noget feedback fra de
andre.
Gorm siger at Lars har meldt syg og jeg spørger Gorm om han vil sende Lars referat, hvilket han
meget gerne vil.
Lucas vil gerne være sikker på at hans indholdsfortegnelse er korrekt og lige få Gorms mening.
Inden den kommer på Wiseflow skal man lige sikre at problemformulering er bearbejdet da det
kan give problemer til eksamen og kan gøre at en elev dumper.
Marcos spørger om hvor hans problemstilling skal stå, hvortil Gorm siger at indledningen kommer
først og derefter kommer problemstillingen. Det er en god opstilling så en læser kan forstå hvad
det handler om.
Gorm fortæller at vi starter med 5 minutter hvor de snakker omkring det projekt - afstemmer
hinanden. Aflevere man 6 - 8 sider vil man fra starten af eksamen dårligt. Vi har 25 min til at
fremlægge og derefter er der 15 min til alm. Samtale omkring vores speciale.
”Nu hopper du ned til det her - mangler der noget imellem” - de vil gerne have en samtale op og
stå.
Lokale 302
Gorm siger at vi skal mødes dagen inden eksamen og teste om alt fungere som det skal inden vi
kommer ind.
Gorm siger at en backup via USB-stik er en rigtig god ting, så hvis computeren står af, så kan man
låne en computer.
40
Gorm sender en mail ud at han om at han er på skolen, så hvis det er vi får behov for det kan vi
kontakte ham der.
Præsentationen skal ikke plastres til med tekst, så heller lave flere slides. Brug evt. figur fra
specialet.
Lucas vil Gorm involveres i vores præsentationer, men det siger Gorm at han ikke normalt gør det.
Gorm siger at vi skal øve os på vores præsentation og evt. lave evt. et par backup slides.
Gorm råder os til ikke at gå i stå før tiden, da sensor og ham så har mere tid til at stille spørgsmål.
Når vi læser vores speciale, kan vi selv sætte os og tænke ”hvor kunne de stille spørgsmål” evt. få
en anden til at læse det igennem og så stille spørgsmål ind til det. Så vi kan afvæbne så mange
mulige spørgsmål.
Gorm syntes det er en god idé at vi kommer på skolen og mærker eksamensangsten.
Mødet afsluttes.
41

El F18 2

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

El F18 2

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

LYS

Afsluttende eksamensprojekt – D. 1/6-2018

Intern vejleder: Jørgen Gorm Hansen (KEA)

Lucas Vammen Kistrup - El Installatør - 45111824AELS

Hvordan påvirkes mennesker af lys

Jeg vil i denne rapport komme ind over punkterne:

4.1 Integration med smart installation

4.2 Hvordan udføres installationer med dagslysregulering?

4.3 Energioptimering med automatisk dagslysregulering ved smart installation.

𝑏𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑖 𝑙𝑚 𝑊 = 𝑙𝑚 𝑊 𝑆𝑃𝐴𝑅𝑇𝐴𝑁 − 𝑙𝑚 𝑊 𝐿𝑦𝑠𝑠𝑡𝑜𝑓𝑟ø𝑟 = 93,05 − 46,52 = 46,53𝑙𝑚/𝑊

Fig. 02 Kilde: http://www.loftlys.dk/uploads/media/enlit_SPARTAN_selection_2014_en_web_01.pdf

4.3.1 Energioptimerings Scenarier

Dette vil resultere i en markant nedgang i energiforbruget.

𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑊𝑎𝑡𝑡𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 = 0,5 + 4 + 26 + 1,5 + 12 = 44𝑊

𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑘𝑊ℎ å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 = 44 ∗ 24 ∗ 365 = 385,5𝑘𝑊ℎ/å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡

𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑊𝑎𝑡𝑡𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 = 0,5 + 4 + 26 + 1,5 + 12 = 44 ∗ 30 = 1.320𝑊

4.3.1.2 Scenarie med personer til stede i lokalet kunne være:

Dette vil resultere i en løsning der både er kundevenlig og energioptimerende.

Fig. 04 Kilde: http://lightcare.dk/media/5097/evalueringafdoegnrytmelys.pdf s.10

Fig. 05 Kilde: http://www.fischer-lighting.com/dynamisk-lysstyring-dognrytmelys-simuleret-sollys-blat-lys/

Lysløsningerne er udviklet på baggrund af undersøgelser og forskning i lysets indvirkning på

Fig. 06 Kilde: http://lightcare.dk/media/5097/evalueringafdoegnrytmelys.pdf s.6

5.1.1 Erfaringer indenfor forskning

5.1.2 Opsummering af døgnrytmelys21

5.2 Dynamisk kunstlys på hospitaler

Fig. 07 Kilde: https://www.rigshospitalet.dk/nythospitalglostrup/andre-projekter/Sider/doegnrytmelys.aspx

5.3 Dynamisk lys i Shopping centre

Fig. 08 – Kilde: https://normasym.com/content/6-blog/20180430-led-lighting-for-shopping-malls

5.4 Dynamisk kunstlys i lufthavne

5.4.1 Rambøll case i CPH

Fig. 09 Kilde: Privat billede, Rambøll

Installationen er som udgangspunkt en ‘kunstnerisk udsmykning’ som ikke må gå på kompromis

Fig. 10 – Kilde: Privat billede

6.1 Oversigt over indendørs områder, opgaver og aktiviteter Tabel 5.26

6.2 Belysningsstyrke på det omgivende felt – 4.3.4

Belysningsstyrke på arbejdsfeltet Belysningsstyrke på det omgivende felt

Fig.11 Kilde: DS/EN 12464-1 Tabel 1.

6.3 Belysning af arbejdspladser ved skærme – 4.9

6.4 Krav til energieffektivitet – 4.11

6.5 Lufthavne – Tabel 5.52

5.52.8 Lufthavnskontroltårn 500 16 0,60 80 1. Belysning bør

Fig. 12 Kilde: DS/EN 12464-1 Tabel. 5.52

7.4 Konklusion af BR18 - 18

9.2 DS12464-1 Tabel 5.26

9.3 Kontorbelysning baseret på energieffektive arbejdslamper SBI 2009-09

9.4 Enlit SPARTAN Data sheet

9.6 VC-Grid 60 LED lysarmaturer

9.7 Vejledningsmøder med intern vejleder

9.7.2 Møde 16.05.2018 med internvejleder.

9.7.3 Møde 29.05.2018 med internvejleder.

You might also like