1

DESIGN MANUAL
RENOVEREING AF BOLIGBYGGERIET LUNDTOFTEPARKEN
2


INFORMATION

Dette er en proces rapport udarbejdet ved Danmarks tekniske universitet
DTU i faget: Bygningskomponent design 11900
DTU, Anker Engelundsvej 1, 101 A
2800 Kgs. Lyngby

Studerende:
Lise Dorph Herbo, s053027

Vejledere:
Anja Bache, Lektor
Therese Surzycka, ekstern lektor

















3


FORORD

Denne rapport er en designmanual, som fokuserer srligt p selve ls-
ningsprincipperne. Designmanualen fungerer som en forkortet, men ogs
mere prciseret udgave af proces rapporten, som er resultatet af et 13
ugers kursus + et 3 ugers forlbet i faget bygningskomponent design p
DTU.
Der vil derfor biive lagt vgt p enkelhed og prcision og og en pr-
sentation af det mest ndvendige materiale, s at denne rapport kan
bruges som en design manual ved en faktuel renovering af etagebygge-
riet Lundtofteparken. Der henvises til proces rapporten ved nrmere
uddybning.

















4



INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord ..............................................................................................................................................................................3
Introduktion ....................................................................................................................................................................5
Fokuspunkter ..................................................................................................................................................................6
Prototyper .......................................................................................................................................................................8
rskitse .............................................................................................................................................................................9
Registrering af byggeriet lundtofteparken............................................................................................................ 10
Renovering .................................................................................................................................................................. 11
Beboer funktionalitet ................................................................................................................................................. 12
Integration med omgivelserne ................................................................................................................................ 14
Materiale egenskaber ............................................................................................................................................... 15
Travertin ........................................................................................................................................................................ 16
MaterialeTransport ..................................................................................................................................................... 16
Facade Design ........................................................................................................................................................... 18
Altaner .......................................................................................................................................................................... 21
Rhuset ........................................................................................................................................................................ 29
Det frdige design ................................................................................................................................................... 30
3D situationsplan ........................................................................................................................................................ 33
Renderede Facadebilleder ..................................................................................................................................... 34
klimaskrmens U vrdi ........................................................................................................................................... 37
dagslys .......................................................................................................................................................................... 39
konomi ...................................................................................................................................................................... 43
solafskrmning .......................................................................................................................................................... 43
Litteraturliste ................................................................................................................................................................ 45
Anvendte tegneprogrammer ................................................................................................................................. 45
Bilag .............................................................................................................................................................................. 46



5


INTRODUKTION

Det er i dag vigtigere end nogensinde at bygge energirigtigt og bre-
dygtigt. Der tales som aldrig fr om at nedbringe CO
2
emisssioner til at-
mosfren og isr i forbindelse med nybyggeri og energirenovering.
Byggesektoren er ansvarlig for 40 % af CO
2
udslippet til atmosfren i
Danmark.
I den flgende rapport gennemgs det grundlggende statiske system
og opbygningen af betonelementer. De statiske beregninger for last og
samlinger at prfabrikerede betonelementer gennemgs ikke og der
henvises her til standardiserede bereninger ved tidligere projekter.
Facade systemets design og montage beskrives og de statiske bereg-
ninger for facadesystemet beskrives. Altanernes montagesystem beskri-
ves og de statiske beregninger gennemgs kort.
Etagebyggeriets funtionalitet, design og integration med omgivelser be-
skrives med udgangspunkt i en helhedsorienteret renovering af Lundtof-
teparken, der skal munde ud i et kosmetisk lft af omrdet.












6


FOKUSPUNKTER

I denne designmanual fokuseres der p at udvikle et holdbart og bre-
dygtigt facadesystem med glaserede, ler tegl. Facaden og vinduerne
renoveres sledes at der etableres en optimal U vrdi, men samtidigt
skabes grundlag for et godt lys infald samt en godt udsyn til smukke og
motiverende omgivelser. Det grnne omrde renoveres s der skabes
grundlag for strre social interaktion og flere flles aktiviteter, samtidigt
med at beboerne aktiveres og inspireres til at benytte og nyde de skn-
ne omgivelser.
Der foretages statiske beregninger for facadesystemet og altanerne.
Endvidere beregnes der U vrdier for bde ydervggen med facade-
system samt vinduer og dre i facaden.
Til sidst foretages der daglsys simuleringer af et forslag til rumdesign i for-
bindelse med det renoverede byggeri.
Der fokuseres p hvordan de forskellige udfordringer med dagslys og al-
taner kan prioriteres og lses. Der foretages en modulkoordinering af fa-
cade ler tegl og endeligt
. Endeligt gennemgs et design koncept der omfatter et bde stetisk
og funktionelt lft af omrdets integration med omgivelserne og det
grnne omrde, samtidigt med at det teknologiske aspekt integreres.








7



8



KONCEPT

PROTOTYPER

Disse lertegl er er formet af stentjsler, som er brndt ved en 2 trinspro-
cess, p frst til 600
0
og derefter til 900
+
. Efter brndingen var frdig
blev de malet 7- 8 gange med penselglasur og igen blev de brndt
over 8 12 timer, ved en temperatur op til 1260
0
.
Denne prototype er meget vigtig at fokusere p, da det er sdan jeg n-
sker den glaserede facade og fordi glaseret overflade p 3D modellen i
Revit Architechture ikke har vret mulig at vise. Det er alts sdan som
lseren af denne manual skal forestille den helt frdige facade kom-
mer til at se ud.













FIGUR 1: LERTEGLENE FR NOGLE SMUKKE BRNDTE FARVER NR LYSET FALDER P DEM
9


RSKITSE

Selve designideen til dette projekt som gennemgs i de nste afsnit blev frst
tegnet som en rskitse med blyant.













FIGUR 2: NR. 2 FACADEDESIGN TEGNET SOM STREGTEGNING










10




REGISTRERING AF BYGGERIET LUNDTOFTEPARKEN

Lundtofteparken er et etagebyggeri bestende af 30 bygninger med ca.
med 600 lejeml. Det er beliggende i Lyngby med grnne omrder og
fllesbygninger. Boligbyggeriet har ogs sit eget butikstorv med tilh-
rende parkeringsplads. Facaderne er af gr beton elementer med hvide
paneler som facade for de indbyggede altaner. Boligbyggeriet har 4
etager og et tegltag med 25
0
hldning.
Det er boligorganisationen dansk almen boligforening som administrer
det almene boligbyggeri Lundtofteparken DAB er en demokratisk bebo-
erorganisation, som derfor lgger vgt p boligsociale projekter og
inddaragelse af borgerne i forbindelse med renovering og andre beslut-
ninger der vedrrer boligomrdet.
Den strste andel af beboere har lav lnindkomst og 2. generations ind-
vandrere i en ung alder. Der har vret tendens til kriminalitet hos de un-
ge indvandrere hvis ikke de blev holdt beskftigede med enten bolig-
sociale projekter eller andet arbejde.












FIGUR 3: BOLI GBYGGERI ET LUNDTOFTEPARKEN
11



RENOVERING

Renoveringen omfatter et nyt facadedesign med ikke indbyggede alta-
ner. Det vil sige at pladsen hvor der fr var indbyggede altaner nu kan
benyttes, men at der skal etableres et nyt fastgrelsessystem til altanerne,
som er af stlbund, med gelnder i glas og almunoiumsprofiler.
De nye facader bestr af prfabrikerede facademoduler i letbeton, der
skal bekldes med isolering og en formur af keramiske tegl.
Facaden energirenoveres ved samme lelighed, s at U vrdien optime-
res med 250 cm isolering. Klimaskrmen konstrures af glaserede ler tegl
fastgjort p et lodret montagesystem bestende af aluminumsprofiler p
konsoller der er forankret i bagmuren af letbeton. Vinduerne energiopti-
meres ogs som en del af facaden.
Der opsttes nye cykelstativer for enderne, ved bygningens gavle. Par-
ken, som er det grnne omrde mellem bygningerne, udsttes for en
omfattende renovering med Travertin stenbelgning og der etableres
en bredere sti mellem bygningerne og foran bygningerne. I midten af
parken og i forbindelse med stisystemet etableres et vandbassin med 2
trin i tilsvarende travertin sten og det fyldes med 800 mm vand. Bunden
af bassinet er med bl mosaik sten. Endvidere er der lagt belysning i
bunden af vand bassinet og p den brede sti mellem bygningerne, som
spots, der lyser op nede fra. Langs bygningerne opsttes belysnings
ple.
Parken forsynes med en legeplads der afskrmes med et hegn p ca.
1.2 m og hvor der er gynger, legehus og rutsjebane. I venstre side er der
etableret udendrs tennisbane til de strre brn og voksne.




12


BEBOER FUNKTIONALITET

Mlet med den omfattende renovering af det grnne omrde, er for det frste
at aktivere de unge 2. generationsinvandrere og p denn mde nedstte kri-
minaliteten, men ogs at skabe en atmosfre af aktivitet og liv, samt smukke
omgivelser og en strre stetik.
Det nskes at give omrdet et kosmetisk lft og p grund af den omfattende
udvendige renovering vil priserne p lejeml pr. m
2
ogs stige. Det er mlet at
tiltrkke en strre gruppe af danske brnefamilier og samtidigt gre boligbyg-
geriet mere ldrevenligt.
Boligbyggeriets udendrst funktionalitet skal vre en strre integration mellem
beboerne. Der nskes en strre social interaktion ved at motivere til fllesaktivi-
ter i det grnne omrde. Det smukke bassin vil have en stetisk funktion for be-
boerne og sammen med den flotte stenbelgning og lys spots i belgningen,
er det mlet at den enkelte beboer skal fle sig mere privilegeret ved at kunne
f en bolig i dette omrde

A
k
t
i
v
i
t
e
t
e
r

s
o
m

l



FIGUR 4: BASSINET I MIDTEN MED MATCHENDE TRAVERTIN NATURSTEN OG SPOTBELYSNING I FLI SEBELGNINGEN OG I BUNDEN AF
BASSINET
13


Legepladsen og tennisbane samt det smukke grnne omrde skal motivere be-
boerne til at bruge det grnne omrde mere. Gennem fllesaktiviteter eller at
have noget flles at beundre, opstr der som regel ogs en strre social inter-
aktion mellem beboerne. Gennem beboerdemokrati er det op til den enkelte
beboer at engagere sig og vre med til at vedligeholde det smukke omrde
og forbedre omrdets kvaliteter.


















Den indvendige funktionalitet med et et godt lys indfald og et smukt ud-
syn til smukke og inspirerende omgivelser skal gre boligomrdet mere
attraktivt. I forbindelse med renovering og udlgning af altaner, vil der
ogs ske en strre udnyttelse af rummene i de enkelte lejligheder.

FIGUR 5: TENNISBANEN I DET GRNNE OMRDE MELLEM BYGNINGERNE
FIGUR 6: LEGEPLADSEN BELI GGENDE I DET GRNNE OMRDE MELLEM BYGNIN-
GERNE
14


INTEGRATION MED OMGI VELSERNE

Der er mange huse i Lyngby der benytter sig af gule mursten, ikke mindst
DTU, der gennemgende har en gul murstensfacde. Kombinationen mel-
lem mursten og keramiske fliser som klimaskrm er ikke s langt fra hin-
anden og omrdet kan godt integreres hvis boligorganisationen kan fin-
de konomi til at renovere alle bygninger inklusive fllesbygningerne.
Det er hensigten at bygningerne placeres med altansiden mod parken.
P denne mde vil der vre en strre visuel kontakt mellem de enkelte
beboere i de bygninger, som ligger overfor hinanden.
Hensigten med glasmodulerne er at etablere indgange til bygningen p
begge sider af bygningen. Hele glasmodulet bruges som gennemgang
til parken fra den sydlige indgang til den nordlige indgang. Dette har
mange fordele i det beboerne kan g direkte igennem bygningen til
parken og ikke behver at g udenom bygningen.
FIGURE 7: RENDERING AF INDGANGE FRA PARKSIDEN MED GENNEMGANG TIL INDGANGENE P DEN ANDEN SIDE AF BYGNINGEN UD
MOD VEJ.
15


Der skabes en integration mellem beboeromrdet og det grnne omr-
de. Den nordlige facades indgangsparti har trappe op til 3 sal , hvor der
er indgang til lejlighederne. Den sydlige facades indgangsparti har ele-
vator til 3 sal. Ved siden af trappe og elevator er der dre og en gang i
mellem de 2 sider mellem nord og syd af bygningen. P alle etager vil
der vre plads foran elevatoren og p trappeopgangen til at kunne
nyde udsigten til det grnne omrde. Ved at etablere glasmoduler ska-
bes der ligeledes ogs en strre kontakt mellem inde og ude og p den-
ne mde er bygningen i stedet for at vre afsondret fra omverderen
blevet til en spndende del af verden.
MATERIALE EGENSKABER

Materialet ler eller keramiske fliser har mange positive egenskaber.som
bde undestreger egenskaber som bredygtighed. Der er i denne op-
gave taget udagngspunkt i de keramiske ler fliser produceret af Terrart
@
.
NBK har et meget stort udvalg af keramiske ler tegl og med mulighed for
glaserede overflader ved bestilling. NBK producerer ogs Baguettes som
er firkantede, hule keramiske rr som kan bruges til solafskrmning.
Ler er et bredygtigt materiale og har en positiv indvirkning p miljet
idet at det meget nemt nedbrydes og enten kan indg i en ny bygge-
proces eller optages i den naturlige cyklus uden dannelse af miljskade-
lige stoffer.
Ler teg har en god akkumulationsevne, ligesom mursten er kendt for og
er derfor med til at nedstte bygningens energiforbrug og dermed ogs
CO
2
emissioner til atmosfren.
Ler har ogs evnen til hverken at afgive eller absorbere indendrst stoffer
og p denne mde er keramisk ler ogs sundt for indeklima og udeklima.
Der er mange flere egenskaber end dem der her nvnes, som der kan
fremhves ved keramisk ler og produktet str strk ved en vugge til
krav analyse.

16


TRAVERTIN
Travertin er en natursten der kom-
mer fra Tyrkiet. Den kan fs 2 farver
valndde farvet eller cremefarvet.
Det er muligt at bestille fliserne hos
LITHOS Aps i mllene 100 cm x 100
cm eller i mlene 45 x 90 cm. Det er
ogs almindeligt at lave trappetrin i
Travertin sten.




MATERIALETRANSPORT

De store prfabrikerede letbeton facadeelementer skal transporteres i
en lastvogn med en minimumskapacitet p 5 T. Det er vigtigt at srge for
at der forefindes en 5 m bred vej op til byggeriet, da disse moduler skal
lftes med srligt lftegrej og hejses p pldds i den indledende bygge-
proces.
Der er krav ti lat tolerancer ved montering af elementer, men der krves
mlinger af fugtniveauet i beton elementerne, fr arbejdet med faca-
den kan fortsttes.
Alle facade og galv samlinger skal udstyres med dilitationsfuger, der er 8-
10 mm brede. Std og hjrnesamlinger skal armeres 100 mm brede strim-
ler af glasvv.
Altanerne monteres af en altanmontr fra altan.dk. Der benyttes ved
montering, en mobil lift der kan bevge sig op og ned foran etagerne
og som kan flyttes fra modul til modul.


FIGURE 8: UDENDRS FLISEBELGNING MED CREMEFAR-
VEDE TRAVERTIN NATURSTEN
17



18




OPBYGNING OG MONTAGE

FACADE DESIGN

Facaden bestr af 10 moduler, hvor hver 3 modul fungerer som indgang.
Indgangsmodulet bestr af glasmoduler med mene 2000 mm x 2800
mm. Det overordnede glasmodul har en bredde p 2408 mm og spn-
der op til og med 3. etage.
Facade Modulerne er opbyg-
get af et prfabrikeret letbe-
ton modul med en tykkelse p
100 mm og med mlene 4808
mm x 2800 mm. Derefter etab-
leres et isoleringsbatts med en
tykkelse p 250 mm. Facade
fastgrelsessystemet forankres
i bagmuren med bolte og
konsoller, der sidder med 700
mm mellemrum vertikalt og
160 mm mellemrum horison-
talt. Den ydre klimaskrm be-
str af keramiske lerfliser med
en strrelse med et overflade-
areal p 0.56 m
2
. Resultatet af
statiske beregninger har vist at
der br vlges en konsol med
en dybde p 260 mm og en
formlngde p 195 mm.

FIGUR 9 LASTFORDELINGSPRINCIPPER VED HENHOLDSVIS LODRET
OG VANDRET STENMONTAGE
19




Beregningerne er foretaget efter et lastfordelingsprincip hvor konsollerne







Brer halvdelen af stenens vgt p hver side af fastgrelsesprofilerne.
Der indsttese i ligningerne der vises sammen med lastfordelingenes
princippet og der er beregnet en karakteristik vindlast p q

0.54 kN/m

, Flisernes densitet er 2.2 g/cm

2
.
De glaserede keramiske lertegl har en strrelse p bredde x hjde:
800mm x 700 mm og en tykkelse p 40 mm. Der dimensioneres med 3
konsoller pr. facademodul og 4 keramiske tegl i lodret retning og 6 kera-
miske lertegl med 5 konsoller i vandret retgning. Der benyttes al ts 24 ke-
ramiske lertegl pr. mod








FIGUR 12:: FACADE SYSTEM I 3D
FI GUR 10: FACADEMODUL 1 MED ALTANDR FIGUR 11: FACADEMODUL 2 MED BREDT VINDUE
20















Detaljesnittene i strre strrelse findes i appendiks
bagerst.



FIGUR 13: VANDRET SNIT AF FACADESYSTEM
FIGUR 14: LODRET SNIT AF FACADESYSTEM
FIGUR 15: HJRNESNIT AF FACADESYSTEM
21




Den beregnede egenlast Fdw og de vindlastene Fwp og Fws for de keramiske tegl
fliser er vist nedenfor.

F

1.35 0.04m 0.8m 0.7m 21.58
kN
m

2
0.32 kN 320 N
F

1.5 0.8m 0.7m 0.54
kN
m

0.71
2
0.16 kN 160 N
F

1.5 0.8 0.7 0.54 kN/m

0.32
2
0.07 KN 72 N
ALTANER

Altanerne er dimensioneret som stlbund med et gelnder i glas og
aluminiumsprofiler. Fastgrelselsesmetoden er et sjlesystem der under-
sttter altanbjlkerne. Sledes overfres halvdelen af lasten via altan-
bjlken til sjlesystemet og den anden halvdel til etagedkket inde i
bygningen. Etagebjlkerne er forankret med stlbolte til etagedk og
ned gennem bagmuren.

Sjlessystemet bestr af betonsjler med et firkantet profil p 0.2 x 0.2 m,
lngden pr. sjle er etagehjden, men de er snket 250 mm p hver
etage for at blive fastgjort p forsiden af altanens bund. Sjlesystemet vi-
ses her ved et tvrsnit af bygningen set fra gavlen.

22





Altanens strrelse er 3000 mm lang og 1500 mm bred. Altanbunden af
stl er 120 mm hj og gelnderet har en standard hjde p 900 mm, s
derfor fs en total hjde af altanen p 1050 mm.
I det flgende skal der beregnes last p sjlesystemet samt p altan-
bjlken. Egenvgten er virker som en central lodret last p sjlen be-
regnes frst og fremmest. Ved indsttelse af de forskellige strrelser fs
117.5 kN
G
,
G

Vindlasten der virker p altanens forside, beregnes ligeledes ved indst-
telse i flgende ligning og fs til 1.0 kN
W
,
q

Nyttelasten beregnes ved flgende ligning og der frs 13.5 kN
Q
,
n

q

Den lodrette og vandrette dimensionerende lastkombination for brud-
grnsetilstanden beregnes med hensyn til egenlast, vind og nyttelast og
FIGUR 16: TVRSNIT AF GAVLENDER VISER SJLESYSTEMET
23


den vandrette masselast beregnes som en konsekvens af systemets
egenlast.











FIGUR 17 SJLENS STATISKE SYSTEM PFRT LASTER OG REAKTIONER

Sjlens lngdearmering bestr af 4 stk. gennemgende 16 , mens
lngdearmeringen bestr af 1.stk 6 pr 240 mm. Sjletvrsnittet med
armering fremgr af nedenstende figur. Sjlens materialeegenskaber
fremgr af nedenstende tabel. Der udfres en breevneberegning.










F

0.015 124.75 kN 1.76 kN

Den lodrette last:
Fvd = 1.0 G

0.5 W

0.5 Q

1.0 117.5 0.5

1.0 0.5 13.5kN 124.74 kN
Den vandrette last:

FIGUR 18 BETONSJLENS TVRSNIT MED LNGDE OG
TVRARMERING
24




TABLE 1; MATERIALEVRDIER FOR BETONSJLER


Resultatet af breevneberegningen viser at den regningsmssige b-
reevne er strre end den tidligere beregnede lodrrette kraft der virker p
sjlen og trykker sjlen sammen.
N

14.3 MPa 40 10

mm

l 28 20.1 10

894 kN
14.3 MPa 40 10

mm

550MPa 804mm

912 kN
2 14.3 MPa 40 10
3
mm
2
1144 kN

Breevne kriteriet er opfyldt da: F

124.75 kN 894 kN

Betonssjlens armeringsmngde er ogs i orden
A
,
0.75 10

0.75 10

894 kN
14.3 MPa
469 mm

Armeringsmngden opfylder kravet idet, 804 mm

469 mm

Altanbjlken som er et firkantet RHS stlprofil med dimensionerne
120x120x8mm er ligeledes dimensioneret.
Materiale f
ck
/f
yk
[MPa]
c
/
s
[-] f
cd
/f
yd
[MPa]
Beton 30,0 1,65 18,2
Armeringsjern 550 1,30 423
25
















FIGUR 19: ALTANBJLKEN OG DENS SAMLING MED BETONSJLER OG ETAGEDK

Ved dimensionering af altanbjlken skal egenvgten af bjlke og altanbund
beregnes. Denne er blevet beregnet til 4.05 kN ved indsttelse.

G

Nyttelasten beregnes med et bidrag fra bde flade og linjelast p henholdsvis 1
kN/m
2
og 1 kN/m
2
. Der fs 15 kB

Q

Lastkombinationen for egenlast i brudgrnsetilstanden bliver ved beregning
23.6 kN. Det maksimale moment kan ligeledes beregnes

26


M
,

1
8
q

1
8

23.6kN
2,03m
2.03 m

5.98 kNm

Ved en tvrsnitsklassifikation og en beregning af momentbreevnen
konstateres at momentbrevnen for bjlkens tvrst er i roden, det
momentbreevnen viser sig at vre hjere end det tidigere beregnet
moment.

d

72 13 72 0.81 58.3 OK

Der regnes derfor med plastisk spndingsfordeling. Ved ren pvirkning
bestemmes momentbreevnen:

M

|y|dA
Hvor y er den vinkelrette afstand i mm fra det enkelte arealmoment til
profilets tyngdeakse.

M

303 MPA 2 120 2 56 4 52 8 26 10

45.6 kN
M

M
,
45.6 kN 5.

U

3
584

F
,
L

I

5
384

2.0 N/mm 2030

210.000
N
mm

7.26 10

mm

0.3 mm
Nedbjningen er ganske lille og skal ogs vre mindre end L/500 = 3 mm.
Der henvises her til detaljetegningen af bjlken. Ved gennemgang af
de kritiske samlinger for bjlken og sjlen henvises til procesrapporten.
27




FIGUR 20: DETALJESNI T AF BJLKENS SAMLING MED SJLEN SET FRA SIDEN OG SET FRA ENDEN
28



29




DESIGN
RHUSET

Det statiske brende system er et tvrbyggeri. Tvrbyggeriet er almin-
deligt ved etagebyggeri, hvor det er de tvrgende lejlighedsskel, som
brer dk og tag. Facade og gavlmoduler, som er 100 mm tykke pr-
fabrikerede letbeton elementer er ogs brende. Det vil sige at dk-
kene hviler af p betonelementerne som i den sammensatte vg bliver
til bagmuren









De prfabrikerede facade elementer har en lngde og hjde p 4808
mm x 2800 mm og samles ved vandrette og lodrette stbeskels samlin-
ger. De 240 mm tykke brende lejligheds boltes ligeledes sammen med
beton elementerne. Dkken spnder p langs af bygnigen fra lejlig-
hedskel til l lejligshedsskel og har en tykkelse p 300 mm.
Endelig er der benyttet stribefundamenter under alle brende vgge
ned til minimum 900 mm frostfri dybde. Sjlesystemet der ikke vises her er
FIGUR 21: DET BRENDE SYSTEM SOM TVRBYGGERI VIST MED AUTO-
CAD HIDDEN LINES
30


ligeledes funderet til 900 mm frostfri dybde og spndt fast med bolte i
punktfundamenter.









DET FRDIGE DESIGN

Det frdige facade fremstr i et glaserede lertegl der sidder i lige rk-
ker, mens et mere overordnet mnster med alternerende farver og fa-
cademoduler Bygningen bstr af i alt facademoduler med en lngde
p 46. 8 m, bygningens bredde er 12.04 m og bygningens referencehj-
de fra terrn til tagkip er 15.4 m.
D
e

g
l
a
s
e
r
e
d
e

FIGUR 23: DEN SYDLIGE FACADE MED ALTANER
FIGUR 22: DET STATI SKE SYSTEM MED PRFABRIKEREDE FACADE OG GAVLMODULER
MED UDSPARINGER TI L DRE OG VINDUER LAVET I AUTOCAD 12
31


De glaserede tegl fuldender det arkitektoniske udtryk Den sydlige facade
med altaner i hver 3. modul og entreer i glasindgange fra parksiden ses
ovenfor. De glaserede farver er valgt i rd, orange og hvid i der netop er
fokuseret p at skabe en modstning til det tidligere og mere gr Lund-
tofteparken

















Gavlenes klimaskrm skal pudses med en rdlig og ensfarvet farve der
bde bryder det farverige tegl mnster, men som samtidigt harmonerer
med de rdlige nuancer. I facaden med ler tegl
FIGUR 24: DEN STLIGE GAVL MED RDFARVET PUDSET MUR
32



Ovenfor ses et eksempel p en rumplan for stueetagen, hvor der er
tnkt over hvilke opholdsrum der kan tle at modtage mindst lys. Der er
e
t
a
b
l
e
r
e
t

s
o
v
e
v

r
e
l
FIGUR 26: DET FRDIGE FACADEDESIGN I REVIT
FIGUR 25: RUMPLAN OVER STUEETAGEN
33


ser i det rum, hvor der monteres altan udgang, som ligger ved siden af
kkkenet. Kkken og stue har en bning i vggen, sledes at den
dybere stue modtager lysindfald fra begge sider af bygningen.

3D SITUATIONSPLAN
















Som det fremgr af planen er der nogle bygninger der har altansiden
vendende mod syd, mens andre altansiden vendene mod nord. Der er
lagt vgt p at byaningerne vender mod hinanden.



V
N

S
FIGUR 27 3D SITUATIONSPLAN MED ORIENTERING
34




RENDEREDE FACADEBI LLEDER


FIGUR 28: DEN NORDLIGE FACADE
FIGUR 29: CLOSE UP AF FACADEN
35



36



37



ISOLERINGSEVNE
KLI MASKRMENS U VRDI

Ved renovering af byggerier oplyser bygningsreglement 2010 at det som
maksimum er pvkrvet med en U vrdi p 0.2 kWh/m
2
. Det er vigtigt
med at de forskellige bygningsdele har en lav U vrdi og isr klima-
skrmen, da det er gennem denne overflade der sker et varmetab isr
om vinteren.
Den beregnede U vrdi, ved bruger af regnemetoden fra DS 418, er kun
p 0.14 og mindre end 0.2 kWh/m
2
. Jo lavere U vrdi, jo bedre
isoleringsevne og der vil derfor ske et mindre varmetab fra bygningen.
Dette er nskvrdigt, da det glder om at nedstte bygningens
energi behov og frst og fremmest br satses p de mere aktive energi
tiltag, fr de mere aktive energi foranstaltninger tages i brug.

TABLE 2; U VRDI BEREGNING FOR YDERVGGEN + KLIMASKRM












Ydervgskonstruktion
Materiale d R U
Enheder m W/mK m2K/W W/m2K
Udvendig overgangsisolans 0.04
Brende bagmur i letbeton 1850
kg/m3
0.1 0.85 0.12
Isolering 0.25 0.037 6.76
Keramiske fliser 2300 kg/m3 0.03 0.3 0.02
Indvendig overgangsisolans 0.13
R 7.07 0. 14
38



Facadens vinduer og dre med vinduer og eventuelle facadelsninger i
glas er endu mere vigtige at tage hjde for idet det allerstrste
varmetab sker gennem glasset. Det er ogs omkring vinduer og dre at
der er de strste kuldebroer og der skal derfor fokuseres p at isolere
med kantsiolering ved alle kuldebroer.
Vinduernes U vrdier er beregnet i nedenstende tabel og der
anvends classic+ ruder i special ml og komposit rammer i aluminium og
tr fra Protec. Classic+ vinduet fra Protec er et 3 lags energi vindue med
et energitilskud p 16 kwh/m
2
. Der oplyses paramtre for U vrdier og
linjetabskoefficienter fra forhandleren, som kan ses i tabellen nedenfor.
Til kantisolering anvendes en

vrdi p 0.03 W/mk og rudens

afstandsprofil sls op i tabel til 0.06 W/mK. Det oplyses af forhandleren at
rudens dybde er dimensioneret til 140 mm og der isoleres med
kantisolering med en tykkelse p minimum 30 mm.
De dimensionerende ml ses fremgr ligeledes af tabellen:

TABLE 3: U VRDI BEREGNING FOR VINDUER EFTER DS 418
Vinduernes U - Vrdi
Vinduestype B H Aw Ag Ug lg g Af Uf lk k Ug
Enheder m m m2 m2 w/m2K m W/mK m2 W/m2K m W/mK W/m2K
Facade Vindue 3.19 1.60 5.11 4.84 0.53 9.35 0.06 0.27 1.30 9.35 0.03 0.74
Gavl Vindue 1.00 1.20 1.20 0.93 0.53 4.17 0.06 0.27 1.30 4.17 0.03 1.02
Terrassedr 1.59 2.00 3.18 2.91 0.53 6.95 0.06 0.27 1.30 6.95 0.03 0.79
Glasparti 4.41 2.80 12.34 12.07 0.53 14.18 0.06 0.27 1.30 14.18 0.03 0.65

Facadesystemet bestr af glasmoduler med en etagehjde p 2800 mm
og en breede p 4.408 og disse dimensioneres p bygningens 4 etager
som en glas vg der integreres i facaden.


39


DAGSLYS
DAGSLYS

Dagslyset til opholdsrum i en beboelse har en vigtig funktion for
menneskets sundhed og velvre og udgr en vigtig del af et sundt
indeklima. Det er ved forsg og PMV indeks pvist at bde menneskets
humr og aktivitetsniveau pvirkes af dagslyset til et opholdsrum.
Der findes ingen faste indeks for dagsfaktoren i beboede bygninger, men
den arbejdstilsyets anbefalede vrdi for dagslysfaktoren i
kontorbygninger er minimum 2 %. Nedenfor er de 2 frste lejl igheder i
den venstre ende af bygningen indtegnet i Velux Visualizer 2 og ved
indsttelse af tilsvarende vrdier for det bygningens design af vinduer
samt dre, kan dagslysfaktoren simuleres i de forskellige opholdsrum.













FI GUR 30: DAGSLYSSI MULERING 1 MED VELUX VI SUALI ZER 2
40


Der foretages 2 simuleringer. Ved den frste simulering foretages der
ingen ndringer og det vises ved de mrkegrnne linjer at
dagslysfaktoren er 2 % i det meste af opholdsrummene, bortset fra det
lange rum til hjre, som udgr stuen i den store lejlighed.
Rummene som intet dagslys fr i midten og som er helt sorte, er
henholdsvis toilet og entre. I mange lejligheder er det sdan at der godt
kan undvres lys p toilettet i en lejligheden og gangen modtager
lejlighedsvis lys fra de omkringliggende rum ved bninger i vgge. Den
nste simulering viser denforskel som opstr ved at indstte et vindue i
gavlen. Det er hensigten at indstte et vindue p samme sted i gavlen
p alle etager og i begge gavle. Det er sledes kun lejlighederne ud til
gavlen, der fr gavn af denne ndring. Ydermere er der lavet en
bning i vggen til det lange rum, s rummet modtager dagslys bde
fra vinduerne i begge facadesider.












FIGUR 31: DAGSLYSSI MULERING 2 MED VELUX VISUALI ZER 2



41


Det er ndvendiigt at undersge indflydelsen fra altanerne som vil
skygge for lysindfaldet p de nedenstende etager. Denne opgave kan
klares af programmet Ecotect der ogs ved dimensionering af
solafskrmning.
Dagslysfaktoren vil muligvis blive nedsat i disse opholdsrum, hvor altanen
er montereret udfor. Der er derfor ogs lavet en rumplan dels med
henblik p dagslyssimulering i Velux visualizer, men ogs for at tnke
over et kompromis der kan gre det mere tleligt at disse opholdsrum
modtager lidt mindre lys end de vrige opholdsrum. Rumplan over
stueetagen i afsnittet om DESIGN viser at disse opholdsrum er
dimensioneret til beliggenhed for sovevrelser.
Det drejer sig om altandre, hvor der er isat ruder, for at styrke
lysindfaldet. Dagslysfaktoren vil muligvis blive nedsat i disse opholdsrum,
hvor altanen er montereret udfor. Der er derfor ogs lavet en rumplan
dels med henblik p dagslyssimulering i Velux visualizer, men ogs for at
tnke over et kompromis der kan gre det mere tleligt at disse
opholdsrum modtager lidt mindre lys end de vrige opholdsrum.
Rumplan over stueetagen i afsnittet om DESIGN viser at disse opholdsrum
er dimensioneret til beliggenhed for sovevrelser.
42



43



PERSPEKTIVERING

KONOMI

Du som lser vil nok sprge om denne renovering ikke vil blive en dyr omgang.
Tanken var at der skal sges om sttte til renoveringsprojektet hos sponsorer som
f. eks DANIDA. Der kunne ogsvre muligheder i at sge sttte hos landsbygge-
fonden der komisk bistand til problemramte omrder og afdelinger. Denne
sttte kunne udgre et begyndende grundlag for renoveringen.
Dervil ogs kunne vre en argumentation i at sge at nedstte kriminaliteten i
omrdet, ved dels, ja det lyder hrdt at fordanske det lidt, Endvidere er der per-
spektiver i at investere i projektet og forvente beboere med en hjere indkomst,
da der altid vil komme lejemlsforhjelser ved indre eller ydre renovering.
SOLAFSKRMNING

Da der ikke er skrevet s meget om solafskrmning, skal det bemrkes at det
til de store glasmoduler, er en ndvendighed med solfilms belgning. Solfilmen
vil nedstte overophedningsproblemer og blnding.
De brede vinduer mod syd kunne f elektroniske markiser, der kan betjenes af
den enkelte beboer. Det er pvist at bruger inddragelse med hensyn til indfly-
delse p det indre klima har den strste effekt p antallet af tilfredse brugere.
Det kan ogs vre en mulighed at benytte glaserede rr, der i dag udvikles af
de samme firmaer som NBK, der ogs er specialister inden for facade tegl .Disse
kan placeres med s stor afstand i jenhjde, s det er muligt at bevare det
gode udsyn i det centrale omrde af glasmodulerne.




44



45


LITTERATURLISTE

LITTERATURLISTE

Litteratur fra kurset bygningskomponentdesign
Bygningsberegninger af Bjarne Chr. Jensen og Svend Ole Hansen,
Teknisk Stbi
Statik og styrkelre af Preben Madsen
C2 elements dk
Ivarsson.dk(Projektering og anvendelse, Facadeplader)
Haz Metal.com (Haz Metal fixing systems)
BIH.dk (BIH hfte 2: Helvgge og dk af letbeton)
Altan.dk (Altan.dk Produktkatalog)

ANVENDTE TEGNEPROGRAMMER

AutoCAD 2012
Revit Architecture 2014
Sketch up 2013





46


BILAG


























47





























48







49




















50





























51





























52