Repetition på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

Bakteriecellen:

1. Beskriv de forskellige former og lejringer af bakterier. Nævn nogle eksempler

på bakterier i de forskellige grupper.

Bakterier kan inddeles i tre morfologiske hovedtyper: Stave, kokker og

spiralformede.

Stave: kan have forskellige former og der er nogle stave som kan bevæge sig.

Der findes kokkoid stave, små stave, forgrenet stave, coryne forme stave, fx.

Salmonellabakterier.

Kokker: kugleformer kommer i adskellige former, i kæde, hobe og dipolkok. Fx

streptrococcus pyogenes gruppe A.

Spiralformede: spiriller spirochæter fx campylobacter jejuni

Bakteriers lejring er hvordan baktierer ligger i forhold til hindanden og de kan

lejre sig på forskellige måder fx som dipolkokker eller i lange rækker som

strepkokker.

2. Hvad gør en bakterie bevægelig, og hvordan kan den være bevægelig? Giv

eksempler på bakterier med forskellig bevægelighed.

Nogle bakterier har tynde tråde i membran som kaldes “flageller”, der gør det

muligt for at bakterien kan bevæge sig rundt. Der findes to måder for bakterier

at bevæge sig på, den peritrikt bevægelse og den polær bevægelse. Peritrikt

bevægelse er hvor baktieren går rundt om sig selv, mens den polær bevæglese

hvor baktieren går ligeud direkte i en retning. Et eksempel på bakterie med

 peritrikt bevægelse er Eschericha coli og Salmonella typhimurium Et eksempel på

bakterie med polære bevægelse er Vibro alginolyticus.

3. Nævn eksempler på ubevægelige bakterier.

Staphylococcus aureus, Clostridium botulinum og Chlamydia trachomatis.

4. Beskriv forskellen i den Gram-positive cellevæg og den Gram-negative cellevæg.

Der findes to forskellige grupper af bakterier som er Gram-positive og Gram-

Negative. Forskellen mellem dem er hvordan deres cellevæg er opbygget.

Gram-negative har en tynd cellevæg med to cellemembraner, indre og ydre.

Gram-positive har kun en enkelt cellemembran, og på ydersiden har det et tykt lag

af peptidogylcan, der fungerer som cellevægen.

5. Beskriv princippet i Gram- farvningen.

Gram-farvning er en metode, som benyttes til at differentierer gram-positive fra

gram-negative bakterier. Først flammefiskeres bakterierne og derefter farves

med krystalviolent (1min). Der farves med jod-jodkalium (1min) og affarves med

Ethanol (20sek). Så skylles med postevand og farves med karbolfuksin(1min). Til

sidst karbolfuksin hældes af og skylles igen med postevand. Præparatet stilles til

Luftørring.

6.Hvilke fejlkilder er der ved en Gram-farvning?

For længe over flamme, for tykt/tyndt lag bakterie, forkert farve-affarve-tid,

gamle eller skadede kulturer pga antibiotika. Hvis ethanol blandes med vand.
Dyrkning og identifikation af bakterier:

7. Hvordan laver vi fugtig præparat?

Først mærkes objektglas med prøvenummer. Derefter placere en lille mængde

af prøven dvs. Fra toppen af 2-3 kolonier og opslæmmes i 1 mL saltvand. Det

gøres vha. En øjepodnål. Så afsættes en dråbe af oplæsmining på midten af

objektglasset. Til sidst skal man vente for at oplæsming er tørret og

præparatet mikroskperes ved fasekontrast på 100x objektiv og med

immersionsolie.

8. Hvad ser vi i fugtig præparat?

Levende mikroorganismer som bakterier. Celler og cellens struktur, form,

Lejring, bevægelighed og spore. Cellulære processer som celledeling og

bevægelse af organeller.

9. Hvad er formålet med en tre-trins-spredning?

Formålet er l at fortynde en bakterie gradvist for at opnå en passende

koncentration af bakterier eller celler til yderligere analyse

eller dyrkning. Samtidig kan man se bakteries morfologiske forskellighed både i

mikroskopi og på forskellige agarplader.

10. Hvad er princippet i generelle og selektive medier? Kom med eksempler.

Princippet bag generelle medier er at give næringsstoffer, der understøtter vækst af

en bred vifte af mikroorganismer uden at favorisere en bestemt type. Selektive

medier dvs. medier hvor kun nogle bakterier kan vokse i. væksthæmning af visse

mikroorganismer, vækst af ønskede mikroorganismer (f.eks. tilsætning af antibiotika

eller organiske syrer)

11. Nævn et eksempel på vækstkrav du har stødt på, som udnyttes i

identifikationen af bakterierne.

Bakterier har forskellige vækstkrav. Nogle bakterier kan kun vokse i nærvær af

ilt (aerobe bakterier), mens andre kræver helt iltfrie omgivelser ( anaerobe

bakterier). Andre bakterier kan både vokse aerobt og anaerobt.

12. Hvor er stafylokokkernes naturlige voksesteder?

Huden og slimhinderne.

13. Hvor er det naturlige voksested for E.coli?

Det naturlige voksested for E. coli i tarmkanalen.

14. Hvilken bakteriegruppe bruges OMNI test til?

OMNI-testen bruges primært når man mistænker streptococcus pneumoniae.

15. Hvad påviser OMNI testen?

OMNI-testen påviser tilstedeværelsen af kapsler på bakterierne, hvor de bliver

synlige.
 16. Hvordan laver vi katalase test og hvad påviser den?

Katalase-testen er en enzymatisk test, der bruges til at påvise tilstedeværelsen

af katalaseenzymet i bakterier. Katalaseenzymet er ansvarligt for nedbrydning

af hydrogenperoxid (H2O2) til vand (H2O) og oxygen (O2). Testen udføres ved

at tilføje en dråbe brintoverilte (hydrogenperoxid 5%) på et objektglas. 1-2

kolonier fra alm.agerplade afsættes på et dækglas som derefter lægges ovenpå

dråben med bakterierne nedad. Til sidst observeres om der produceres bobler af

oxygen. Den er positiv hvis der er luftudvikling.

17. Hvordan laver vi oxidase test og hvad påviser den?

Oxidase-testen er en diagnostisk test, der bruges til at påvise tilstedeværelsen af

oxidaseenzymet i bakterier. Testen udføres ved at påføre et oxidase-reagens dråbe på et
filterpapir. bakterieprøve gnides i randen af den fugtige reagenplet på
filtrerpapiret. Der observeres for farveændringer, og hvis man få blå farve inden for
10 sek så den er positiv reaktion.

18. Beskriv kort princippet i MALDI-TOF MS

Det er en avanceret teknologi, der bruges til identifikation af mikroorganismer,

bakterier, svampe og vira. Ved denne metode sammenlignes

proteinsammensætningen i en koloni med proteinsammensætningen i flere

tusinde referencestammer tilhørende forskellige species. Ud fra ligheden med

disse referencestammer kan man i mange tilfælde identificere species med høj

sikkerhed.

19. Hvad er normalflora?

Normalflora er de mikroorganismer, der normalt findes i eller på kroppen hos en

sund person uden at forårsage sygdom. Normalfloraen er med til at beskytte os

mod skadelige bakterier.

20. Hvor finder vi normal flora?

I huden, mundhulen, tarmkanalen og vagina.